102 JUNI 2014 - DKD • Forside

DUCATI
MEDLEMSBLAD NR.102 JUNI 2014
EKSPRESSEN
GF 2014
SIDE 3
Endurance
SIDE 6
Pantahtur
SIDE 11
Otto Valvole
SIDE 16
Desmodonne
SIDE 27
Springtime
SIDE 28
INDHOLD #102
Redaktøren siger.........................................3
Kassemesteren siger.................................4
Generalforsamling 2014...........................5
Endurance.....................................................6
Pantahfraktionen i Normandiet.............11
Der ikke noget i vejen med dine øjne - og billedet er
ikke uskarpt. Næh - det er fra dengang der blev røget
igennem til bestyrelsesmøderne. Det er såmænd kun
10 år siden, billedet er fra 2004.
KONTAKTPERSONER
Formand / President:
Søren Johansen
Kildegårdsvej 3, 3660 Stenløse
Tlf.: +45 4015 4303
[email protected]
Kasserer:
Johnny Lautrup Lindhardt
Tlf: 30624080
[email protected]
Klubbens bankkonto: nr.: 5030-1201906
Redakteur - Ducati Ekspressen:
Redigering og Layout:
Niels Horskjær
+4526711707
[email protected]
Korrektur - Ducati Ekspressen:
Dorthe Lautrup Lindhardt
Tlf: 24251111
[email protected]
Jylland(Midt) & Klubbutikken:
Bo Madsen, Industrivej 1, 8450 Hammel
Tlf.: +4521661883
[email protected]
Jylland(Syd)
Dan Crohn
Tlf: 25250005
[email protected]
Sjælland:
Jens Randrup
Slangerup
[email protected]
Dorthe Lautrup Lindhardt
Amager
Tlf: 24251111
[email protected]
Fyn:
Lars Rasmussen
Tlf: 40804550
[email protected]
Årets måske første fællestur.................15
Otto Valvole og Supersport...................16
Supermarco fødselsdag.........................21
HJÆLP DIG SELV …
... med at få hjælp på ducati.dk!
Ofte er der medlemmer, der spørger om
hjælp til forskelligt på klubbens hjemmeside og er længe om at få svar!
Udenrigsminister:
Søren Johansen
Kildegårdsvej 3, 3660 Stenløse
Tlf.: +45 40154303/25253713
[email protected]
Hvis du opdaterer din profil med hvilket geografisk sted du kommer fra, vil
du sikkert opleve at klubbens medlemmer er mere ”hjælpsomme” - ikke fordi
man ikke vil hjælpe medlemmer, som bor
langt væk - det er bare lettere at låne fx
værktøj ud, til én som bor i nærheden!
Værktøjsudlån:
Lars Wendt
Tlf.: +41113470
[email protected]
Log ind på Baren - klik på Brugerkontrolpanel og dernæst på profilindstillinger
og angiv bynavn eller landsdel!
Websjasker:
Jan Skovsgaard
Markledet 7, 5220 Odense SØ
Tlf.: +45 6597 2111
[email protected]
Husk i øvrigt også at opdatere i medlemsafsnittet hvis du flytter, får nyt telefonnummer eller mailadresse!
DucMic: Min Ducati................................22
Turen over Fyn..........................................24
Mit møde med Ducati............................26
Desmodonne............................................27
It is always springtime...........................28
TAK TIL: OTTO ”VALVOLE” ANDERSEN, DORTHE OG JOHNNY
LINDHART, KIM LUNDBERG ANDERSEN, MICHAEL ”ZUTSKO”
ERIKSEN, FLEMMING ”FÅREELSKEREN” PETERSEN, KRISTIAN
”LUNDLAB” LYNGSHEDE LUND, PEDER KLOPPENBORG,
”DUCMIC” MICHAEL GREIS NIELSEN, MARTIN RASMUSSEN,
JENS HØJMANN, CYCLE WORLD OG DESMODONNE.
DEADLINE #103 - NU!!!
FORSIDEN:
DKD One Endurance Team.
© Copyright Ducati Klub Danmark 2014. Eftertryk tilladt med angivelse af kilde.
Layout : Niels Horskjær - [email protected], Tryk: Frederiksberg Bogtryk - [email protected]
DUCATIEKSPRESSEN
2
REDAKTØRENSIGER
- Niels Horskjær
DKD PÅ FACEBOOK
DER ER HELDIGVIS
en del,
,
der stadig dyrker den ædle sport at køre toventilet, luftkølet Ducati - hvilket kan bevidnes i dette
nummer - hele fire artikler har denne uddøende del
af racen som omdrejningspunkt. De stadigt mere
strikse Euro-normer gør det vanskeligt at fortsætte
med lufkølede motorer, men ikke desto mindre
ser det ud til, at rygterne om en nært forestående
lancering af en ny en af slagsen er sande: Til WDW
præsenteres den meget omtalte Scrambler. Inde i
bladet kan du finde et par billeder af cyklen, der nok
er ragende uaktuelle, når du ser dem her. Du holder
dig selvfølgelig bedre opdateret på internettet. Det
er selvfølgelig ikke den endelige udformning, men
nok tæt på. Om ikke andet kan den være basis for
ombygning!
Skulle der mon være nogen blandt publikum, der
har lyst til at give sig ud i bladproduktion? Selv om
jeg ikke har været formel redaktør i mere end to år,
er det vist en kendt sag at mit tætte engagement
strækker sig noget længere tilbage. Det kniber efterhånden med engagementet, og det kan være
svært at finde tiden til det, især når solen brager
ned udenfor og de små veje skriger ”Kør! kør!”
Jeg genopstiller som redaktør for ikke at rive gulvtæppet væk under jer, men I kender vist min holdning: Selvom det er vældig hyggeligt med et papirmagasin mener jeg stadig vi skulle droppe det til
fordel for et webbaseret magasin. - But then again
- tusind tak til de friske skribenter og fotografer. Det
er vist første gang jeg har skrevet så lidt som i dette
nummer!
S
om I alle ved, er Ducati Klub Danmark en
landsdækkende klub. Vi har ikke noget
sted, vi kan mødes – Baren er vores ”klubhus”.
Rigtig mange af os, kommer der dagligt – ofte
flere gange endda – og nyder rigtig godt af
den ekspertise og hjælpsomhed, der er blandt
klubbens medlemmer.
På ducati.dk har vi åbne og lukkede afsnit.
Medlemslisten kan kun ses af klubmedlemmer,
det samme gælder afsnittet om teknik og køreture – noget, der ofte har været drøftet og
som der er bred enighed om, er de fordele vi
har som medlemmer: Fint, at ikke-medlemmer
kan se visse aktiviteter, spørge om hvilken
Ducati, man skal købe og i det hele taget, at
der er en vis aktivitet i klubben.
De senere år et det blevet et hit blandt
mange at bruge Facebook – og der da også en
gruppe her, som hedder Ducati Klub Danmark. Gruppen har en masse medlemmer fra
klubben – men også rigtig mange, som ikke er
medlem af klubben.
Desværre er det ikke os (læs: DKD) som
har nogen indflydelse på, hvem der er i denne
gruppe – og vi har heller ikke mulighed for at
have hånd i hanke med, hvad der foregår der.
Det er alene vores navn, der bliver brugt.
I gruppen bliver ofte slået begivenheder op, som har gavn for mange – og mere
muntre og spøjse indslag, som ikke behøver at
”forurene” ducati.dk, hvilket er helt fint.
HEKTO
NIELS3

DUCATIEKSPRESSEN
DUCATIEKSPRESSEN
3
3
Der står da også en lille tekst om, at siden
er et privat initiativ, som ikke har noget med
DKD at gøre, men det kan være svært for
”nye” at se.
Rigtig mange tror, at de er med i klubben,
bare fordi de er medlem af denne Facebookgruppe. Det er naturligvis kedeligt. Rigtig
mange stiller tekniske spørgsmål – og får svar.
Masser af svar. Hvis de samme spørgsmål var
stillet på ducati.dk, ville vi straks (de fleste af
os) spørge, om ikke det var på tide at udfylde
en indmeldelsesblanket. På Facebook skriver
folk uden videre, at de ikke gider betale de
300,- det koster, at være medlem af klubben,
når de kan få svar dér!
På vores egen hjemmeside ejer vi selv indholdet – vi har mulighed for at søge i alle emnerne, se alle billederne, følge med i klubbens
historie. Ved at lægge for meget på Facebook,
mister vi rettighederne; de spørgsmål og svar
der ligger der, er ikke længere vores – og kan
forsvinde med et klik.
Jeg mener ikke, vi skal lade være med at
bruge gruppen på Facebook – jeg bruger den
også selv. Men kunne vi ikke holde lidt igen
med at svare på tekniske spørgsmål, undlade
at poste alle vores billeder og gode historier
– og lade lækkerierne blive til ”members only”
på DKD’s hjemmeside og Ekspressen?
På bestyrelsens vegne
DORTHE
HEKTO
KASSEMESTERENSIGER
Johnny Lautrup Lindhardt
D KD
m mer i
t”
e medle
ll
ig
a
id
g
tt
je
re
r
t me ne
tingent
”I øvrig tale deres kon
e
b
bør ind
Stemning fra Padborg Park, 5-6 juni.
Sæsonen er nu skudt godt i gang. Aktivitetsniveauet har vel været OK, og det bedste af det hele
er, at det ser ud til at fortsætte i samme rille.
Klubben fik afholdt sine første to banedage på
Padborg Park, desværre under vejrforhold, der ikke
var ”helt optimale” for at sige det mildt. Torsdag og
fredag faldt der mere end en måneds regn i forhold
til normalen for årstiden. Der kom løbende meldinger ind om fantastisk vejr, stort set alle andre steder
i landet, hvilket jo var godt for dem der nu var dér,
men som gjorde det lidt ekstra surt for deltagerne
på banedagene.
Deltagerne tog det nu pænt, og overraskende
mange trodsede regnvejret og kørte på livet løs.
Sjovt nok var regnen fraværende under aftenens
sociale arrangementer. Her bør det nævnes, at de
sociale arrangementer er vokset kolossalt i deltagerantal i forhold til de første banedage vi afholdte.
Det sociale er nu blevet en væsentlig del af arrangementet, hvilket i mine øjne er positivt. Aftenen før
banedag nummer to var vi lige i underkanten af 70
deltagere - rigtigt flot, og pivhyggeligt. De udholdende gik vist til køjs ved 4 tiden.
Der var igen stor ros til vores masterkørere,
hvilket virkeligt luner. Stor hånd til dem herfra. Naturligvis også en hånd til dem, der knokler for at
få arrangementet gennemført, ingen nævnt ingen
glemt.
For undertegnede blev dagen krydret med en
tur i Mondeo’en til Aabenraa Sygehus med en uheldig kører. Køreturen blev af forskellige grunde lidt
mere spændende, end jeg havde forventet, med
konstant telefonisk kontakt til 112, og et rendezvous
med en ambulance, der overtog patienten ved en
motorvejsafkørsel – mere om dette ved en anden
lejlighed. Patienten har det i øvrigt godt.
Selve kassemesterjobbet omkring kontingentopkrævning, afstemning af konti og ikke mindst
ajourføring af medlemsdatabasen er nu færdig,
hvilket ikke er så ringe endda. Som forventet trillede alle kontingentkroner ikke i kassen af sig selv.
Der blev lavet en venlig rykkermail, og rigtigt mange
svarede faktisk på mailen, og angav grunden til at
de ikke havde betalt kontingentet. Det var rart at
konstatere at der ikke var tale om utilfredshed med
klubben; overvejende udmeldte man sig fordi man
havde solgt sin Ducati.
Rigtigt mange valgte da også at betale efter rykkeren, hvilket jo var ekstra positivt.
Som lovet i sidste nummer af Ekspressen har jeg
en status på medlemsantallet, og i skrivende stund
ligger dette på 680, og der har været en god medlemstilgang i årets første 5 måneder.
DUCATIEKSPRESSEN
4
Regnskabsmæssigt ligger vi også lunt i svinget,
idet det foreløbige årsresultat (ikke gennemgået af
vores interne revision endnu) udviser et lille overskud, dog så småt at vi kan sige at regnskabet balancerer. Det betyder jo så at medlemsindtægterne
stort set flyder tilbage til medlemmerne, og at vi
ikke ”samler til bunke” – som det er jo heller ikke
er meningen.
Vi ser nu frem mod sommerens mange aktiviteter - følg med i ”Baren” og støt op om dem, der
arrangerer.
Husk generalforsamlingen i september, datoen
er vist ”lige om hjørnet”, og husk også at sætte
kryds i kalenderen til efterårets to banedage den
11. og 12. september på Padborg Park – jeg kan med
sindsro love at vejret ikke bliver dårligere end til
juni-arrangementet.
Afslutningsvis vil jeg blot sige ”Hold kablet
stramt”, og vi ses derude.
KASSEMESTEREN
HEKTO
GENERALFORSAMLING 2014
Foreløbigt regnskab 2013
Hermed indkaldes til generalforsamling 2014 i Ducati Klub Danmark.
S
om altid offentliggøres årets
regnskab i Ekspressen i god tid
før afholdelse af generalforsamlingen, så man har mulighed for at forberede spørgsmål til kassemesteren.
Regnskabet vil naturligvis indeholde
flere detaljer, når det præsenteres
på generalforsamlingen.
Klubben har fortsat en sund økonomi, og igen udviser årsregnskabet
et overskud, omend der denne gang
er tale om beskedent et af slagsen.
Finanserne balancerer stort set, med
et overskud på lige under 6000 kr.
Der har i 2013 været et par større anskaffelser i form af et par nye
Generalforsamlingen afholdes
lørdag d. 6. september 2014 kl. 17.00
hos Fraugde MC, Klippevej 7, 5220 Odense SØ.
Medlemmer som har betalt kontingent for 2014 kan deltage i, og har stemmeret på
generalforsamlingen. Det vil ikke være muligt at indbetale kontingent på generalforsamlingen.
DAGSORDEN:
1. Valg af dirigent
2. Formandens beretning
3. Regnskabets forelæggelse - herunder evt. forslag til kontingentændring
4. Fremlæggelse af budget for resten af indeværende samt kommende regnskabsår
5. Indkomne forslag
6. Valg af bestyrelse
7. Evt.
klubtelte, og der har været forholdsvis god gang i aktiviteterne. Årets generalforsamling blev holdt i restauranten på Padborg Park i forbindelse
med en banedag, og restaurantbesøg er nu engang lidt dyrere end når
arrangementet klares i MC-klub regi
(selvom Padborg Parks restaurant
har givet DKD særdeles gode priser).
Medlemstallet er forholdsvist
stabilt og 611 har valgt at indbetale
kontingent i 2013. Medlemstilgangen
har været på 79, så vi ligger og svinger lige omkring 700 medlemmer.
Vi ses hos Fraugde MC i september
KASSEMESTEREN
HEKTO
Ducati klub Danmark -­‐ Regnskab 2013
Indtægter
Indmeldelser
Kontingentindbetaling
Annoncører
Indbet. Banedage
I alt Under punkt 6, Valg af bestyrelse, er følgende på valg:
- Formand, Søren Johansen - genopstiller ikke
- Redaktør, Niels Horskjær - genopstiller..
- Kontaktperson Sjælland, Jens Randrup - genopstiller
- Kontaktperson Jylland, Dan Crohn - genopstiller ikke
- Bilagskontrollant, Jan Mozart - genopstiller
329975
Udgifter
Ekspressen 4 udgivelser (#97-­‐100)
Anskaffelser GF, Banedag og øvrige arrangementer
Kontorhold (PBS, BS Boxen, frimærker, toner etc.)
Bestyrelsesmøder, bro , kørepenge
Webhotel, Website, IT m.m.
I alt Forslag der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være bestyrelsen i hænde
senest 8 dage før generalforsamlingen. Disse forslag tilstræbes offentliggjort inden
generalforsamlingen.
Forslag kan fremsendes til formanden.
Generalforsamlingen er beslutningsdygtig ved simpelt flertal, uanset fremmøde.
Vedtægtsændringer fordrer dog mindst 2/3 af de afgivne gyldige stemmer for forslaget. Skriftlig afstemning kan efter ønske foretages.
-­‐104790
-­‐24475
-­‐182813
-­‐9814
0
-­‐2313
-­‐324205
Resultat
Indtægt minus udgift (2013 udviser overskud)
29575
185900
13500
101000
5770
Antal medlemmer 2013
På bestyrelsens vegne: HEKTO
SØREN
Antal betalende medlemmer 2013
Medlemstilgang 2013
DUCATIEKSPRESSEN
5
611
79
1. AFD. GERMAN ENDURANCE CUP MOST 18/4
AF: JENS RASMUSSEN
ENDELIG – FORÅRSTRÆNING!
et hele spillede og raceren, 749R, kunne næsten
ikke vente til at vise sine nye klæder og evner.
Vi tog afsted mod Brno i Tjekkiet, til 3 dage med BikePromotion og lidt træning for ligesom at komme
i gang og få testet grejet godt igennem. Og selvfølgelig for at prøve forskellige opsætninger inden
den store premiere på Most 4 dage efter til 1. Afd.
Af GEC.
Vi er, som mange måske ved, Christian Dencker,
Preben Lind og Jens Rasmussen og indehavere af
DKD Endurance Team 1. Raceren er en Ducati 749R
2004, totalrenoveret i motor (tak til FI motor) , affjedring og lidt andre småting. Den tidligere 1. elsker
er for øvrigt den højtærede Lars Engel.
Vi kommer godt afsted, næsten som planlagt.
Sådan er det bare når drenge med legetøj skal ud
og sejle sammen med resten af Danmark, som også
D
har planlagt en påskeferie. Vi gør holdt for natten
i Dresden og får selvfølgelig noget god mad og får
også smagt noget fremragende øl. Dencker forsøger
sig på et beskedent tysk at imponere det meste på
to ben af hunkøn, ja der var faktisk også en enkelt af
hankøn men det lagde han ikke mærke til – en øl…
– fitnessrummet sprang vi over.
Efter en god tysk morgenmad, som bestod af
pølse, pølse, pølse og kaffe var vi i gang igen og vinkede goddag til Prag ved middagstid. Planen var at
komme lidt tidligt til banen i Brno og stille og roligt
checke ind i boxen, men vores held var udløbet. Et
løbearrangement på selveste Kongebanen ville ingen ende tage og vi sjokkede rastløse rundt i 4-5
timer, og håbede at der snart var mange som kom
bare lidt voldsomt til skade og at de fik stoppet lortet, så vi kunne indtage de Kongelige pitboxe.
DUCATIEKSPRESSEN
6
Der var da lidt piger at kigge på… men.
Endelig får de hevet bommen op og vi holder
foran boxen kl 19:15. Vi får rigget godt til og checker
ind, får lidt mad og kommer på plads med alting (vi
har altid vildt meget grej med, så det tager lidt tid
at få den et-værelses med toilet i gården på plads)
og går så i gang med den allersidste finpudsning af
raceren. Vores Racedirector Dencker har smadret
budgettet med et sindssygt indkøb af klistermærker,
så nu skal bare nogle af dem fandeme også klistres
på. Det brugte vi rimelig lang tid på + at der ryger
nogle australske skruelåg så det er lige før solen er
stået op før dynen indtages. Men så er man jo også
fri for at stå op om natten og tisse.
BRNO FØRSTE TEST
Da vi vågner om morgenen er det pissekoldt og
harddækkene får varme på. Vejret er ikke helt som vi
har drømt om, men vi smiler alligevel – vi er her på
Brno!!! Vel nok en af de bedste baner i Europa: Bred,
højdeforskel, super grip, de lækreste kombinationer
og meget hurtig. Vi lægger ud med vores egne racere for lige at komme i gang:
• Dencker - Racedirector på Honda
• Lind - Raceengineer på Panigale
• Rasmussen - Racefood, Beverage & Spin på BMW.
Vi hygger hele dagen og får kørt en masse sammen med gamle kendinge, vi er vel en 15-20 danskere i alt og 749R’en får lov at stå i hjørnet til næste
dag.
Igen er det pænt koldt om morgenen, cirka 4
grader, nogen mener endda at se snefnug. Solen får
dog fat lidt senere og vi er klar til den allerførste tur
på 749’eren. Vi har fundet en position til sædet og
gearpedalen, som passer os alle tre, men fodhvilerne er vi nødt til at køre med i 2 forskellige positioner. Vi tester lige bremserne på parkeringspladsen,
masteren opfører sig nemlig ikke helt som vi er vant
til. Den har faktisk et ultrakort reaktionsområde
som den fastholder, så det er med fine fingre den
første tur tages. Den går sindssygt godt og lyder
fantastisk når den indtager Brno’s hellige kombinationer. Så det er med stort smil jeg tager hjelmen
af og giver high-five til de to andre i pitten.
Den bremser godt, men lidt anderledes, og gearene skal selvfølgelig bruges lidt mere aktivt end
en 1000-1200 cc., den reagerer perfekt på gassen
især over 7500 omdrejninger og løber hurtigt op
til 11500 omdrejninger. (Tak til Raceengineer Lind)
Den styrer også nærmest perfekt (Tak Mauritzen
for lidt high-end indmad). R-modellen har en mere
aggressiv vinkel på forgaflen, så den kan gå rigtigt
snævert og reagerer lynsnapt på kursændringer og
hurtige vip. Quickshifteren er så lækker, topfarten
er jo ikke i den vilde afdeling, men til gengæld
skal der først bremses pænt sent og langt inde i
svinget. Kørestillingen er superfin og tanken… Den
giver bare perfekt støtte og Dunlop’erne giver, as
always, lækker feedback. Det hele virker s’gu…!
Raceengineeren er super spændt på sit første
fix, og fodhvilerne skifter lige position før han er
ombord. Lind giver gas og smiler meget bredt da
DUCATIEKSPRESSEN
7
han er tilbage – den er meget let styret og falder lækkert ind i svingene selv sammenlignet med Panigalen.
Racedirectoren er kæmpe spændt og i hans hjerne
suser tankerne om kap og mindes de gamle 600 cc.
dage. Det går også rigtig godt, især efter lidt justering
af gearpedalen, man skal jo også kunne nå den!
Om aftenen efter vi alle har taget nogle ture, kaster vi os over nogle store og saftige bøffer med tilbehør og vin og sammenfatter lidt på dagen. Vi er
s’gu ret begejstrede, det hele spiller fint og vi satte
en lavere gearing på så den blev lidt vildere. Øvelsen
med Endurance quick-tankning gik godt, vi snakkede
om at øve skiftet på fodhvilerkonsollerne, prøvede
igen at få masteren til at få længere vandring, diskuterede compound til bagdækket og fik fikset en lille
gummipakning som drillede i koblingen.
Sidste dag på Brno, og vi kan ikke lade være med
at prøve at sætte en bedre tid end da vi var her i
efteråret på vores egne racere. Vi må dog sande, at
forårstræning og nye rekorder fungerer bedst under
varmere himmelstrøg og vi var mildt sagt ikke heldige
med vejret. Så til næste år tager vi den lange tur til
forårstræningens mekka – Spanien.
MOST 1. AFD.
Vi ankommer i usædvanlig god tid efter at have
skaffet lidt grønt og tjekket de tjekkiske vine. Vi
imødekommes af en fyldt parkeringsplads foran
bommen til indkørslen. Igen er vi for meget på
forkant med situationen, en hurtig rundspørgen til
kendte ansigter bekræfter, at det er kl 19.00 at bommen går op. Vi hygger rundt og snakker og ser hvad
der gemmer sig bag i varevognene og Custom-campingvognene - hos især svenskerene er der for let øl
og cola og en morfar med pude.
Det er nærmest som når lamperne slukker på
startgrid’en, da vi endelig for lov at komme indenfor, og der bliver mast fuldstændig ligesom i første sving – det her er bare en parkeringsplads. Når
man maser så mange mennesker og grej ind på en
gang kræver det lidt tålmodighed og hensynstagen,
så pitbox området var helt til grin – især fordi der
var lidt vilde biler på stedet, der ikke havde nået at
pakke helt sammen.
Vores Raceengineer havde ikke helt fået nok
engelske vingummier på turen, så han brændte
lidt sammen midt i kaoset og fortrak til normale
omstændigheder i teltområdet, mens vi andre røg
smøger og prøvede at finde ud af hvilken box vi havde samtidig med at vi holdt kofanger mod kofanger
(der er ikke meget plads på Most i pitparkeringen)
og prøvede at se ligeså vigtige ud som de andre.
Det hele lykkedes og vi kom i box ved siden af en
flok blandede danskere på den ene side og Kim Phillip på den anden side, x-vinder af BMW cuppen og
super ven af teamet, som var sammen med en sød
mange-millionær med en Desmosedici og en 998R
og i øvrigt alt i udstyr incl. racebenzin og gulv fra
fabrikken og original værkstedsdragt. En rigtig sød
fyr, som vi har mødt flere gange og plejer at tæve
– det skal lige med at han altid er den højeste på
banen, jeg tror han måler 204 cm, og at der derfor
er lettere modificerede kulfibersæder på hans racer.
DUCATIEKSPRESSEN
8
Boxene er i øvrigt noget fra det forrige århundrede, men når først man er flyttet ind og man har
registreret at portene virker og at der er lidt lys, så
er det glemt.
Efter lidt indskrivningshalløj, idet vi skal bruge
den samme transponder til 2 forskellige racere, lykkedes det at få de rigtige klistermærker og ’go’ fra
teknisk kontrol kl. sent om aftenen – ryger en cigaret med instruktøren som er ansvarlig og som vi
kender godt og han kender vores grejs standard. I
øvrigt altid en fornøjelse at bevæge sig ind i indskrivningen hos Bike Promotion, hun er skide sød og
ret dejlig, har glemt hendes navn; Dencker kan det
og har hendes telefonnummer!
Vi er mange danskere i køen som skal køre DMR,
SPBC, BMW Cup eller GEC og også et gammelt ansigt dukker op, Lars Engel og hans GEC team….
Racefood i kantinen uden mærkelig mave, altid
meget rart deroppe og super kaffe og søde folk, bare
ærgerligt at den søde kassepige var blevet lidt tyk. 
ENDURANCE
Vi kommer op i god tid og vejret ser lovende
ud, cykler lige en tur på asfalten inden der indtages
kaffe, æg og bacon. Vi har formiddagen til at sætte
en kvaltid og løbet starter kl 15:30 og varer 2 ½ time.
Man kan tilmelde sig en af 3 klasser:
• Flere racere + 1000 cc. og max. 3 førere.
• Flere racere + 600 cc. og max. 3 førere.
• En racer + 600 cc. og max. 3 førere.
Vi starter ud med rimeligt friske slicks og kommer godt i gang på banen, som passer godt til 749R.
Efter langsiden kommer en gyser af en chikane som
er meget smal, højre-venstre 2. gear, derefter en
lang hurtig venstre-højre-venstre 3.-4. gear som ender i en dobbelt højre apex, 3. gear og en langsom
højre i 2. gear. Fuld gas 2.-3.-4. venstre-højre og måske 5. gear, højre efter broen i 3. gear off banking
og en langfaldende venstre efterfulgt af en hurtig
højre med fuld gas, op i 4. gear og 5. gear med pæn
nedlægning til venstre og urolig racer, ned i 3. gear
og dobbelt højre apex med mellemgas - ud på langsiden 4.-5.-6. gear ca. 270-280 km./t. - chikanen.
Vores Raceengineer får til opgave at sætte kvaltiden om formiddagen til GEC, da vi andre skal koncentrere os om det samme, blot til de andre løb.
Det går perfekt og stærkt, han er bare skabt til racerens performance. Vi kvaler ind som nr. 2 efter Peter
fra Bikeperformance teamet, som jo også har tyvstartet voldsomt flere gange i Spanien om vinteren
og foråret med træningen og øldrikningen og der
går lidt VM i den, de skal bare slås. Vi har forberedt
os om aftenen for at undgå de værste overraskelser
i forskellige situationer og har Christian Dela som
pitboard Manager.
Vores plan er, at jeg starter og kører i ca. 40 min,
så overtager Preben og kører også ca. 40 min, så
kører Christian ca. 30 min. og så tager Preben eller
jeg sidste tur og kører den hjem. Med Preben som
sidste kører sparer vi et fodhvilerskift - mere herom
senere..
Vi er desværre ikke så mange teams som vi havde
håbet, b.la. mangler der nogle af de hurtige tyskere
i 1000 cc.. klassen som plejer at stille op med hele
butikken, som forberedelse til de helt store Endurance løb i Europa.
Vi kommer til briefing kl 14 og får info om start,
safety-car, max. speed i pit og andet. Vores start er
den klassiske Le Mans-start, d.v.s. en hjælper holder
raceren fra bagenden af uden at den er startet på
den ene side af banen, og føreren står på den anden
side af banen, klar til en løbedyst mod de andre om
at komme først ombord og starte. Lidt ekstra spændende når det f.eks. regner og ens støvler er pisseglatte på sålerne. Efter briefing starter regnen, vi
havde set det komme og var egentlig godt tilfredse
med den udvikling fordi vi er ret stabile og ret glade
under de forhold, når først man lige er kommet i
gang og brillerne virker igen. Engels Team smider
desværre håndklædet i pitten p.g.a. regnen som nu
egentlig er ret heftig, han havde faktisk sagt til mig
tidligere på dagen at ”regnvejr det gad de sgu ikke”
men under rolig regn var de også styrtet en gang
tidligere på dagen.
DUCATIEKSPRESSEN
9
Vi sætter vores indkørte Dunlop regnvejrsdæk på,
d.v.s. man kører 2-3 omgange på tør bane med helt
nye dæk uden at gå helt amok og lader dem køle af,
så er de helt perfekte til rigtig regn. Hvis du går ud
i regnvejr på spritnye regnvejrsdæk, så styrter du!
STARTEN
Står ved siden af Peter og tænker, at ham kan jeg
sgu godt løbe fra. Kommer godt afsted lige efter
Peter og har en rolig indgang til chikanen. Han er
lige foran mig, men jeg kan næsten ikke se ham for
regnen, men holder på og mærker at raceren også er
vandmand. Efter nogle pænt konstante tider får jeg
hapset ham og tager føringen og holder den i ca. 13
omgange. Jeg har lidt svært ved at se hvad der stå
på pitboardet men har en god fornemmelse for udviklingen og tiderne og lovpriser min nye regndragt,
da det på et tidspunkt regner mest i den ene ende
af banen. Jeg ser 1. omgang på boardet og kører 2
ekstra med en tommel som tegn på den sidste omgang.
- Kan nærmest ikke rette mit venstre ben ud da jeg
stiger af i pitområdet og de andre fylder benzin på
og ændrer fodhvilernes position. Preben ombord
men ... Fodhvilerne driller lidt og bliver placeret forkert så brillerne dugger lidt inde hos Preben og der
bliver råbt og skreget.
Endelig får vi ham ud og han omsætter aggressiviteten til resultater. Der bliver givet meget gas og
bremset sent, vi er faktisk lidt nervøse, men han arbejder sig sikkert op igennem feltet igen og vil helst
ikke forlade raceren igen. Store smil.
”Slagteren”, en gammel Ducativen, nu pensioneret racer, hvis søn er i stald hos Jan Jespersen som er
hans mentor, tog desværre lidt tid på vores fatale
pitstop på ca. 8 min…
Det er lidt mærkeligt når man bare står derude
ved muren mod banen og observerer man kan ikke
rigtig gøre noget, bare selv være klar og forberedt
og heppe når han går forbi. Preben tager også et 40
min. pas og kommer superlykkelig ind i pitten og
Christian er klar til den våde debut. Vi ligger nu nr.
2 eller 3, vi ved det ikke med sikkerhed, men det
ser rigtig godt ud og regnen fortsætter, men nu
lidt roligere. Christian gør det skide godt og kører konsekvent og sikkert igennem 30 min. Han har
dog lidt ballade med nogle af de store på langsiden, men så er der fast arbejde igen i svingene.
Preben og jeg diskuterer med kæmpestore smil på
læberne hvem der skal tage sidste tur. Vi er begge
to helt vilde for at køre den hjem og Preben mener jo vi havde en plan, hvorimod jeg vil skide på
planen og bare afsted. Jeg må overgive mig til sidst
og vi sender Preben afsted med 100 oktan og lidt
Monster i blodet.
Opgaven er at hente Peter på de sidste ca. 25
min. og vi hænger langt ud over muren hver gang
Preben kører forbi og råber og skriger mens vi kaster rundt med Ducati flaget. Lige pludselig stilner regnen af og vi bliver lidt bekymret for om
bagdækket kan holde til mosten, men heldigvis
dræner banen ikke særlig godt, så det er godt med
våde partier til at køle dækkene. Vi ser at Preben
henter ind på Peter omgang efter omgang men at
der stadigvæk mangler lidt.
DUCATIEKSPRESSEN
10
Da der mangler 3 omgange er det vildt spændende
og vi håber på bare en lille fejl fra Peters side, men
han holder og Preben kommer efter ham over stregen og får målflaget flaget med måske 125 m.
Vores Pitboardmanager løber op til racekontrollen for at checke vores placering – jep den er hjemme, i vores første løb en 2. plads i vores klasse. Og
shitttttttttttt hvis bare ikke vi havde klokket i det
med fodhvilerne, så havde vi satme taget sejren.
Vi fejrer placeringen med godt Tjekkisk øl og smiler hele vejen.
2. AFD GEC.LAUSITZ
Næste gang vi skal prøve kræfter med GEC og vores fantastiske DKD Endurance Team 1 foregår det på
Lausitz i Tyskland. Denne bane passer også umiddelbart godt til vores racer – så vi glæder os.
Det skal også lige med at Preben efterfølgende
stillede op i 750 cc. klassen og vandt begge løb overbevisende.
HEKTO
JENS RASMUSSEN
PANTAHFRAKTIONEN
I NORMANDIET
SPORTSTOURING
AF: FLEMMING ”FÅREELSKEREN” PETERSEN
T
uren startede med afgang i Pantahfraktionens
”Hule” fredag morgen. SS drengene bestod af Nikolaj, Jens, Otto, René, Sten, Maisch, Martin og jeg selv på
Multistrada(fåret). Vel ankommet ved færgelejet i Rødby,
mødte vi Claus + Claus’ ven Rasmus, der kører Honda.
Ombord på færgen blev det indkøbte morgenbrød
indtaget, med stor begejstring af alle. Turens første del
havde destination det årlige Hollandske Club race i Assen i Holland.
Inden afgang fra færgen var Multifåret blevet læsset
godt op med en ramme øl samt Cola.
Kort inden ankomst ringede Dorthe Lindhardt, med
besked fra El-Prebzi om at han ville sørge for pitadgang
for os alle. Det skulle dog koste lidt kage til Preben. (tak
til jer begge)
Vel ankommet i Puttgarten, blev der tanket kort efter. Vi var nu 10 deltagere. Jeg havde lovet at kører forrest, idet Multifåret er udstyret med GPS. Det gik fint
fremad, men kan godt være svært at holde styr på om
alle er med. Alt gik godt, og vejret var rigeligt varmt med
høj solskin, og ikke en sky på himmelen. GPS drillede lidt,
og pludselig var vi inde og kører på veje, der nærmest
havde passet bedst til et gokart race. Vi kom dog videre,
og pludselig var vi fremme ved Elb-færgen.
Frokosten blev indtaget efter færgeoverfarten, mindre end 100 meter fra færgelejet. Det er blevet tradition
for Pantahfraktionen at holde frokost hér. Som altid er
mit Multifår udstyret med sidetasker og topboks, og der
var indkøbt mad til os alle, for en stor del af weekenden.
Kaffe og medbragt kanelstang til alle i rigelige mængder. Med maven fyldt til bristepunktet fortsatte turen. Efter en halv times kørsel, sakkede den bagerste del af truppen bagud.
DUCATIEKSPRESSEN
11
FOTO: MARTIN RASMUSSEN
FOTO: JENS HØJM
ANN
SPORTSTOURING
LØRDAG:
Det viste sig at der var behov for et lille beskedent pitstop. Som altid må et pitstop max. tage 10 minutter for
fraktionen- for ikke at udvikle sig til et mindre breakdown.
Turen fortsatte mod Assen. Grundet kørsel på den tidligere ”gokartbane”, hvor vi mistede lidt tid, søgte vi efter
større veje, og endte på motorvejen de næste 100 km.
Det blev givet godt med gas, og sidste mand havde vist
aldrig før kørt så hurtigt på sin Honda. I slipstrømmen af
9 Ducatier var det lykkedes Hondaen at vise 240 km/t.
Vi spiste aftensmaden inde i Assen by, hvorefter vi
ankom til racerbanens tjek-in omkring klokken 22.30 Frisk
kom Preben med 10 armbånd, så vi alle kunne kalde os
mekaniker for weekenden.
Efter teltslagning blev det tid til at gå en tur rundt i
pitten. Kagen til Preben var medbragt, men der var ingen
Preben at se. Klokken havde jo også lige sneget sig forbi
midnat.
Der blev tid til et godt gang morgenfoder, lidt primitivt som altid i fraktionen. Det er jo sådan vi kan lide
det 
Som altid handler det om at komme først for at finde
de bedste Duc-stumper ved diverse boder, hvor både
nyt og gammelt kan findes.
En udsendt delegation bestående af René og mig
blev sendt i byen efter feltrationer. Et mangeårigt medlem af DKD sluttede sig til det hyggelige selskab. Dette
var Michael, tidligere 916, nu Panigale ejer. Michael var
kørt i bil, og tilbød at køre med ind til centrum af Assen. Det viste sig at være en rigtig god ide, der blev købt
rigeligt af mad, øl og vin.
Der blev også tid til at se lidt race fra den overdækkede tribune, selvom solen var nådesløs, og ligeså varmen.
Aftenen gik med tilberedning af dejlig grillmad, der
blev skyllet ned af øl og rødvin i rigelige mængder. Det
blev efterhånden mørkt, og der blev atter gået yderligere en tur rundt i pitarealet. Flere dimser, dingenoter
og himstregimser blev indkøbt. Weekendens bedste
køb blev gjort af Martin med et sæt flotte potter, til en
yderst fornuftig pris.
DUCATIEKSPRESSEN
12
Prebens pittelt blev atter besøgt, ligeså Ulf,
der havde garage sammen med Kæmna. Det er
altid dejligt at føle sig velkommen ved de danske
racerkører, der som altid er meget gæstfri. Ketty
og Tom fra Italian Bike Store mødte vi også, ligeså Kristian Skov fra Team Schacht Racing, med
Alex som kører.
SØNDAG:
Vejret var meget usædvanligt for Assen at
være. Det hverken regnede eller blæste i løbet
af weekenden, dog var det tåget om morgenen,
med dette fortog sig hurtigt. Sidst på eftermiddagen blev det tid til at bryde op, og dette i flere
hold.
Nikolaj og Jens tog en overnatning i det
gamle DDR. Maisch og Martin tog turen helt
hjem sammen, ligeså med Michael og Rasmus. Sidste mand var på vej mod DK. var Michael i bil. Tak for en rigtig god weekend til
alle deltagere samt de danskere vi mødte.
SPORTSTOURING
MOD NORMANDIET
Nu skulle turens endelige destination nås. Sten, René,
Otto og Jeg kørte nu mod Normandiet. Der var 800 km
foran os, og vi kunne se at det ville blive yderst vanskeligt
at nå frem samme aften.
På et tidspunkt kom vi igennem en lille by, hvor overkørslen for toget startede, ligesom jeg kom der hen. Alle
mand kom med, inden bommene var helt lukkede. Sten
måtte nærmest lægge sig på siden af SS’eren med god
fart og yderligere dukke sig for ikke at få bommene i hovedet. Jo jo, intet kan holde Pantahfraktionen tilbage, når
vi er på tur. Vi kørte nu af de større veje hvorefter vi
måtte benytte motorvejene for ikke at turen skulle tage
en evighed.
Omkring klokken 21.00 søgte vi ind i en fransk by, for
at finde noget mad at spise. Det eneste vi kunne finde var
et pizzeria, som endnu havde åbent. Vi spiste på torvet,
hvor der var et par bænke samt et enkelt bord. På tom
mave gør alting godt. Vi fandt et hotel for overnatningen,
hvor vi kunne få vores Ducatier i garage for natten.
MANDAG:
Morgenen startede selvfølgelig med et solidt morgenmåltid. Værelserne blev afleveret og cyklerne pakket.
Det var mega varmt udenfor da vi kom op fra garageanlægget. Den næste halve times tid, var i tæt bytrafik,
men fremad kom vi da. Vi kørte mod byen Caen, mest på
store hovedveje i stedet for motorveje. Alle cykler kørte
som en drøm i det varme vejr.
Fremme ved Caen fandt vi turistkontoret, hvorefter
vi kørte ud mod kysten. Vi fandt en dejlig campingplads,
hvor der var mulighed for hytte eller et stort telt. Den
flinke campingmutter viste os rundt og vi valgte det store telt, idet der var rigelig plads, nu der var lovet regn hen
mod aften samt om natten.
Det var blevet sent, og det lykkedes os at finde en
lille knejpe hvor vi fik et dejligt aftensmåltid. Øllet og
vinen smagte fortræffeligt. Da vi forlod knejpen var det
begyndt at regne. Vi fik lov til at låne en paraply. Dette
satte vi stor pris på, idet vi ikke fik valgt den korteste
omvej. Natten gik på hæld, og der blev skålet med dejlige
kolde øller, inden vi gik til ro.
Sms tikkede ind inden nattetide: De øvrige Assendeltagere fra fraktionen var kommet godt hjem.
DUCATIEKSPRESSEN
13
Obligatorisk fejlfinding: en olielæk spores
TIRSDAG:
ONSDAG.
Det havde regnet en del om natten. Multifåret og jeg
fandt den lokale købmand, hvor der blev handlet ind.
Morgenmåltidet blev tilberedt, Æg, bacon og pølser og
en god kop varm kaffe er et godt udgangspunkt for en
god dag.
Det var rart at få smidt bagagen, og turen kunne nu
begynde langs kysten, hvor en del af invasionen var foregået. Vi fik besøgt et museum ved Omaha Beach. Museet
var rigtig flot, og alt var gjort klar til 70-års dagen, kort tid
efter vores besøg.
Vi fik kørt nogle timer sydpå, langs kysten. Den del
vi fik set havde sandstrand, og der var ikke klipper eller høje forhindringer. Der var flere tyskerbunkers man
kunne komme ind i, og udenfor stranden, lå de store betonelementer der var blevet benyttet som landgangsvej
for større skibe med køretøjer. De byer vi fik set langs
kysten var alle velbevarede, og alt så meget velholdt og
pænt ud. Måske var der gjort ekstra meget ud af vedligeholdelsen, nu 70-året for invasionen nærmede sig med
hastige skridt.
Klokken var igen blevet mange. Min defekte forpære
blev udskiftet inden vi gik ned i byen for at finde os et
dejligt aftensmåltid. Vi blev ikke skuffede, maden smagte
dejligt og betjeningen var i top. Den lånte paraply blev
afleveret med tak for lån på vej hjemad.
Aftenkaffen i teltet var god, og røverhistorierne blev
ikke dårligere af den indtagne mængde øl og rødvin der
blev konsumeret.
Dagen var oprundet, hvor vi skulle hjemad igen. Efter
en rolig morgen, med aflevering og inspektion af teltet,
kørte vi retur mod Caen. Efter en halv times kørsel begyndte det at regne kraftigt. Vi holdt et lille stop for at
kravle i regntøjet. De næste timer var det øsende regnvejr. Vi valgte at tage de franske betalingsmotorveje, nu
hvor det bare handlede om at komme hjem. Der var
flere tjekpoints hvor der skulle modtages en lille billet,
for efterfølgende at aflevere billetten igen samt et betalingskort.
Til sidst var Stens handsker så våde at intet kunne
lade sig gøre. Billetterne blev våde, ligeledes betalingskortet. Og når Sten endelig var kommet igennem betalingsanlægget, var det yderst svært at få handskerne på
igen.
Det blev tørvejr igen. Ved en tankstation lykkedes det
igen at få noget godt at spise fra Multifårets stopboks.
Der holdt en bus med Japanske turister som var yderst
interesserede i hvad vi foretog os. Vi bød dem på en kop
kaffe, men de takkede nej.
Vi kom videre, og vejret var nu blevet varmt og solrigt
igen. Klokken nærmede sig 20.00 og det lykkedes os at
finde et fint hotel i Köln. Værelserne var de fineste jeg
endnu har set, og menukortet ligeså. Hvide asparges og
store schnitzler blev indtaget med god rødvin. Næste
morgen var der det store udsøgte morgenbord. De søde
piger der stod for betjeningen tilbød os en lille madpakke vi alle tog pænt imod.
DUCATIEKSPRESSEN
14
Klokken var 10.00 og vejret var allerede rigeligt varmt.
Vi besluttede at tage over med Elb-færgen retur mod
DK. GPS blev sat til ”snoede veje” og det var de dejligste
veje hvor den ene skov nærmest gik ind i den næste, en
gang imellem afbrudt af en lille landsby.
Igen skulle der tankes, her opdagede vi at Renés motor dryppede lidt olie. Oliefiltret sad lidt løst, på trods af
at det var sikret med et spændebånd omkring sig. Filtret
blev spændt, og turen kunne genoptages.
Færgen over Elben blev benyttet. Vi kørte herefter
mod Plön. Pludselig stod regnen ned i stænger. Og vi
holdte ind for at iklæde os regntøj. GPS blev nu sat mod
Puttgarten, og vi kørte nu i silende regnvejr. Færgen blev
nået lidt efter klokken 20.00. Vi spiste i restauranten,
hvor maden var ok, men dog ikke levede op til feriens
gode spise.
Vi holdt en lille ”tak for turen” seance da vi kørte af
motorvejen i Brøndby, og alle var hjemme inden 23.00
Vi fik kørt en anelse over 3000 km, og med de små
tekniske ting der opstod, er nok forventpå sådan nogle
ældre cykler. Måske skal vi til at planlægge en tur til Isle
of Man for sæson 2015. Hvem ved?
På vegne af Pantahfraktionen:
FLEMMING ”FÅREELSKEREN”
ÅRETS MÅSKE FØRSTE FÆLLESTUR
Årets måske første fællestur blev annonceret
på baren allerede tilbage i februar, nemlig turen
til åbningen af Stubbekøbing Motorcykel og Radiomuseum..
Det er en gammel tradition at motorcyklister
sætter hinanden stævne på Falster i påsken for i
fællesskab at køre ud og åbne museet. I år var ikke
nogen undtagelse, og med fornuftigt forårsvejr var
der ifølge arrangørerne ca. 1200 der deltog!
Ducatiklubben var også repræsenteret med ca.
1% af medlemmerne eller nærmere betegnet 7 Ducatister , der mødtes i Nykøbing Falster for at køre
de ca. 20 km. med resten af flokken til Stubbekøbing skærtorsdag kl. 10.00.
På Cementen, en stor parkeringsplads i Nykøbing, mødtes folk til lidt dækspark og hyggesnak, og
her var der også mulighed for at få kigget lidt på de
forskellige motorcykler, knallerter og biler der senere deltog i fælleskørslen.
Turen ud til Stubbekøbing foregik i et noget
langsomt tempo for en Ducati, mellem 20-40km/t,
så der blev ”hoppet” lidt og brugt noget kobling .
Afviklingen af turen fejlede intet, der var hjælp fra
hjemmeværnet, der spærrede for den øvrige trafik,
så der ”bare” kunne køres igennem kryds og rundkørsler.
Historien bag museet er, at den lokale malermester Erik Nielsen i 1976 besluttede at skænke sin
store private samling af motorcykler til Stubbekøbing Kommune, mod at kommunen stillede lokaler
til rådighed. I 1977 kunne Stubbekøbing Motorcykelmuseum slå dørene op for første gang! Museet
råder over en samling på over 300 motorcykler og
knallerter, hvoraf 170 løbende udstilles i lokalerne
på Nykøbingvej 52.
Her findes et stort udvalg af gamle motorcykler
fra hele verden : USA, Belgien, Danmark, England,
Frankrig, Italien, Japan, Sverige, Schweitz, Spanien,
Tjekkoslovakiet, Tyskland, DDR, og Østrig , dog er
udvalget for os med et bankende italienerhjerte
ikke så stort, men alligevel et besøg værd
I 1983 blev samlingen i Stubbekøbing udvidet
med Radio- og Tv-apparater.
Er du interesseret i at aflægge museet et besøg,
så kan du finde flere oplysninger på :
www.motorcykelogradiomuseum.dk
Da vi ankom til Stubbekøbing, var det tid til at få
kigget lidt motorcykler, både inde og ude, og med
et deltagerantal på ca. 1200 så er der nok at kigge
på!
Dagens nok ældste deltager, både mand og maskine, var Henning Pedersen, født i 1928 og hans tyske Standard var fra 1929. De var begge mødt op for
at åbne sæson nummer 38 i museets historie.
Efter et par timers kiggeri og snak, er det tid til
at få lidt mad og få luftet Ducatierne igen. Flemming Disc lavede en guidet tur til Cafe Lagunen i
Guldborghavn, hvor dagens frokost blev indtaget.
Her blev der lagt planer for dagens hjemtur, og
”Hold Nord” vælger at tage Østersøruten hjem til
det nordsjællandske, en dejlig tur langs den sjællandske østkyst : Kalvehave-Præstø-Faxe LadepladsStrøby Egede-Køge.
Jeg selv tog bare den kedelige tur : VordingborgNæstved-Slagelse-Gørlev
HEKTO
KIM LUNDBERG ANDERSEN
DUCATIEKSPRESSEN
15
M
M
in Ducati historie startede tidligere med en 500
Pantah, jeg købte uden afgift i 85. Efter at have
solgt min Guzzi, blev der råd til afgiften og nummerplade i 86.
Efter noget kørsel over sommeren kom den ultimative Ducati tur, nemlig til Club Races i Assen Holland:
Det var en stor succes og er blevet gentaget i alle årene
derefter, kun da jeg smadrede mig selv og min Alazzurra i 2006 i en grim trafikulykke, missede jeg Assen.
EL
”Jeg har lovet redaktøren
at komme med en artikel
om dette emne.
Da der er Melodi Grandprix
i aften er det jo en god
anledning til at starte ...”
CYK
IN
AF:OTTO VALVOLE ANDERSEN
Assen er altså fast på programmet og jeg glæder mig lige
nu til årets tur, 2014-versionen, i den kommende uge.
Den er så udbygget med en tur til Normandiet i år, men
det er en anden historie.
Min første SS’er er den nuværende bastard, en 89’er
900 som er ombygget til en 94’er med DS motor, dog
med ignitech tænding og 40 mm Dell’Orto med separate
K&N filtre, i stedet for indsprøjtning.
DUCATIEKSPRESSEN
DUCATIEKSPRESSEN
16
16
Hvorfor nu det ? Fordi man kan….Jeg gad ikke det
komplicerede ved indsprøjtning, sensorer osv.
Det vil sige: Indsprøjtnings huse, 3 bar benzinpumpe,
komplet IE luftfilterkasse, komplet DS-IE ledningsnet,
computer med samhørende instrumenter og 3 nøgler (en
er en rød master) + nøglekort, kodelæser osv. osv. haves
til evt. senere brug, det var ikke mangel på dele til IE drift,
men lyst til Dell’Orto drift der afgjorde sagen.
MODELHISTORIE DUCATI SS (TANDREM) :
Det startede som sådan i 1988 med 900 Super
Sport, navnet stammede naturligvis fra den tidligere
Königswelle SS’er der var Ducati’s ubestridte topmodel
i 70-80’erne.
Den ”nye” SS’er blev lanceret parallelt med 851 Strada (som ”fattigmands” top Ducati, det var vist noget med
160-170 K kr.) - de mere velbeslåede skulle købe 851’eren,
de mindrebemidlede SS’eren. Det slog så ikke meget
igennem herhjemme. Tror faktisk ikke der kom nogen af
1.g SS’eren på danske plader, derimod solgte lillebror 750
Sport rigtig godt efter danske forhold, til 125.000 kr., det
var også total udsalg i forhold til F1 året før (190.000 kr. )
750 Sport var en direkte efterkommer af 750 F1 serien, dog med omvendte topstykker og Weber karbonader i stedet for de hæderkronede Dell’Orto’er. Den var
dog kraftigere og meget billigere end F1 og opdateret på
mange punkter, meeeen den var sgu ikke så pæn som
F1…..langt fra.
900 SS delte mange komponenter med 750 sport,
stel, svinggaffel, tank, kåbe og sæde. Men den var opdateret på nogle væsentlige punkter, udover motoren
bl.a. 17 tommer hjul i 5,5 tomme bag og 3,5 tomme for,
et andet væsentligt forbedringspunkt var 4-stemplede
Brembo på 300 mm skiver. Også i dag 26 år senere kan
disse dimensioner på hjul og bremser findes på sprit nye
MC’er og den nyeste dækteknologi er til rådighed, ikke
dårligt tænkt af Ducati folkene for 26 år siden
Da jeg selv kørte race, først i den ”lille” debutantklasse på min 500 Pantah, senere på Vagn Stevnhoved
Special 750F1 racer i Nordic Bott fra 88-92, var både F1,
750Sport og 900 SS’erne noget jeg lagde mærke til ude
på banerne. Af de 2-ventilede var de noget af det hurtigste. Guzzierne med væsentlig flere kubik (op til 1200+)
og enkelte andre meget opborede modeller var med i 2V
toppen, men der var klar overvægt af Duc’s.
Naturligvis var Bott nu helt domineret af 851SP /
888 SP’erne, økonomisk helt uden for min rækkevidde…
Men det korte af det lange er at SS’erne er den direkte arvtager af F1’erne, med et Stel der næsten er identisk, motor der er en videreudvikling og med vægten lagt
på et i dag helt ukendt ”KISS princip” :
KISS = KEEP IT SIMPLE STUPID
Dvs. en kompakt, let og ret simpel motorcykel, der bare
virker ! Omtrent det mest modsatte man kan tænke sig
til en Honda (over 125 cc ;-)
I den opdatering 90/91 hvor den ”rigtige” SS’er,
2.g’eren, blev født, havde Ducatifolkene uden tvivl en
heldig hånd :
Showa Up-Side-Down 41 mm. gaffel, 320 mm. dobbelte bremseskiver for, 17 tommer hjul på alle størrelser,
Mikuni Vakuum karbonader (?), en stabil Kokusan tænding og ikke mindst et, efter min mening, rigtig flot og
tidløst design. Næsten på højde med F1’eren (det er nok
kun fordi der blev lavet så mange flere af SS at F1’erne er
mere attråværdige i dag).
SS 90-97 er sgu stadig en rigtig flot MC !
Interessant at tænke på, i 600 supersport klassen,
som nærmest var de japanske fabrikkers spydspidser i
sports MC klassen fra ca. 95 og 10-15 år frem, blev USD
gafler og 320 mm. bremser først standard mere end 10 år
efter SS’eren !
På tankstationen tror mange det er en nyere MC,
vantro møder en når man venligt fortæller bilisten eller
den (yngre) MCist, at kværnen er 25 år gammel.
Jeg ønskede mig naturligvis en F1’er dengang den
kom frem i 85, men til en pris på 90 K kr. uden afgift blev
det aldrig rigtig til noget, prisen blev modereret noget i
de følgende år og min Vagn Stevnhoved racer var meget
tæt på med Mountjuich motor, Fi gaffel osv.
SS’eren var F1’erens naturlige arvtager til landevejen,
men min økonomi med hus, bil og 2 børn blev heller ikke
til det, så min engelsk importerede Alazzurra med Montjuich motoren, Fi gaffel og racer hjul, 320 mm. skiver,
4-stemplede Brembo samt lidt senere også monosvinger
og Öhlins-dæmper, var ikke langt fra forbilledet og den
havde jeg mange gode år på.
Efter ulykken startede jeg op igen på en gammel
88’er Elefant 750 (som jeg stadig har og er glad for at
køre ”langsomt” på) da jeg ikke på nogen måde kunne
sidde på en sportscykel, selv min racer trædecykel måtte
jeg bygge om med stor saddel og højt styr
Efter nogen års træning fik jeg mere førlighed og
smidighed og sportsmaskinerne trak igen, det blev til
et projekt med en ældre 900 SS (89) købt kort før min
ulykke (med defekt motor), en DS motor med kosmetisk
skade til billige penge blev fundet (det var en forsikrings
DUCATIEKSPRESSEN
17
Der er mange muligheder. Alle tre tanke passer.
SS-indkøbstur i Tyskland.
sag med en stjålet/genfundet, så jeg fik stel og original
tysk registreringsattest med altid rart når der er orden
i papirerne).
Det hele blev skruet sammen med nogle ’94 SS-dele
jeg havde fået købt sammen med et hjulsæt, ejeren ville
kun sælge samlet.
Så det blev til en ’94 DS1000 replika SS’er (eller bare
bastarden). De tyske papirer der ligger til grund for reg. i
DK er TÜV’et med Dell’Orto kaburatorkit og 10 hk effektstigning til 87 hk, de 87 hk fremgår også af den danske
reg. Attest (DS’eren 2004, har 88 hk).
Det er nu 3. år jeg kører på den og jeg er meget tilfreds med den, der er rigeligt kræfter og man skal passe på momentet ved acceleration ud af kurverne, ikke
mindst i vanskeligt føre !
Her er ingen traction control ud over den der sidder
mellem ørerne og i højre hånd og selv om vi kun snak-
ker 80-90 HK er momentet ved 4-6000 rpm. højere end
mange superbikes, så dækkene bliver udfordret her, at
de så ikke bliver det i lige linje eller ved topfart er jo lige
meget, det er jo sjældent der ”man” hænger i det yderste
af neglene.
Selv om det er fristende med et 1100 kit har jeg indtil nu modstået, men måske i forbindelse med kort-slag
krumtap … Da det jeg mest kunne ønske mig er højere
topomdrejninger, mere end råt moment som der er rigeligt af i forvejen.
Heldigvis er det lykkedes rigtig godt med karburator
og Ignitech tænding. Jeg kan fint gå ned til 2000 rpm i
gennem byer og trække den (forsigtigt) op, den tager fuld
hane ved 3000 rpm. Og den letter nydeligt ben i 1. og 2.
gear på gassen , men OK - festen slutter ved 7000-7500
og det er lidt tidligt, især da den er utroligt vibrationssvag i høje rpm., i modsætning til både 750 og 900.
DUCATIEKSPRESSEN
18
Udover specialiteterne med karburatorer og tænding
har jeg gearskiftet i højre side, den tidligere bremsepedal
fungerer sammen med en aksel gennem svingeren som
gearpedal med 1. op og resten ned.
Dette tiltag skyldes en nerveskade i venstre fod i forbindelse med 2006-ulykken, den kan jeg ikke skifte med.
Det blev også lavet på Elefanten og har virket utroligt
smertefrit.
Det er ganske få gange der er skiftet forkert på de 2
motorcykler, jeg kom fra et racerskifte med bagudvendt
direkte monteret pedal jeg havde kørt med siden 89 og
var noget nervøs for skiftefejl, men det skete ikke.
Hvad kan man ellers nævne om SS’eren…. Den er enkel og nem at have med at gøre, kan man holde på en
unbrakonøgle og en skruetrækker kan man lave det meste
selv.
Dell’Orto SS
Ønsker eller evner man ikke det mere sofistikerede
som at stille ventiler o.l., kan det overlades til mekanikeren, i forhold til 4v eller uha, uha 4 cyl. kan man så glæde
sig over relativt moderate priser
Tager man selv diverse kåbedele osv. af, er der yderligere penge at spare - og det er enkelt! Alt er monteret i
vibrationsdæmpende wellnuts (gummibøs med indstøbt
gevindbøsning) så alt plast kan afmonteres med en 5 mm.
unbrakonøgle på 10 min. (prøv lige det på en ST’er eller
div. Japanere ...) 2.g. SS’erne er bare smukke i mine øjne.
Jeg kan normalt godt lide at ombygge mine Ducatier, men her er det svært at forbedre designet, ud over
div. lakeringstiltag (et 2. kåbe-tank sæt er til rådighed og
et Super Pantah design kommer… engang .
Nysynet tricolore SS.
Tanken er rigtig fint formet (selv om en alu. version
ville være fedt ) kåbe og sæde er også harmonisk og sammenhængende i design, efter sigende er det Tamburini
og Massimo Bordi der stod faddere til designet, der også
påvirkede opdateringen af 851 designet -> 888 som Terblanche stod for (næppe helt alene ).
Den bedste visuelle forbedring i designet jeg kunne
tænke mig, er den en-mands version af sædet der ligner
888 SP4 og benytter 888 baglygten, helst sammen med
en anden bagskærm (den originale er det mest ordinære
på MC’en, nå ja sammen med de kåbemonterede spejle).
I modsætning til efterfølgeren er 2.g. SS’eren nok en
af de mest komfortable Ducatier til langdistance kørsel,
selv ST’ere jeg har prøvet har ikke bedre kørestilling, i lighed med Pantahen dækker kåben ganske effektivt i forhold til størrelsen, selv om den er smal.
DUCATIEKSPRESSEN
19
Bagageanbringelse er lidt en udfordring, men det
gælder jo de fleste sportscykler. Jeg har optimeret komforten (til min højde og bevægelighed) med marginalt
højere multi-justerbare styr, hævet sædet ca. 15 mm og
fodhvilere der er justerbare til 25 mm. lavere end originalt, selv efter 2 x 750 km over 2 dage var jeg ikke øm
nogen steder, det syntes jeg er ret godt på en sports MC.
Mener at SS’eren klart overgår Monster på langtur,
jeg har dog kun kørt korte prøveture på Monstre.
Hvad den ikke er så god til, i bedste Ducati-tradition,
er bykørsel, dog klart bedre end superbikes. Men Monsteren er nok at foretrække til det, hvis man ikke lige ejer
en Elefant som gør det rigtig godt, ikke mindst med de
dårlige veje vi har i byerne nu om dage.
Ingen tvivl om at SS IE’erne er teknisk bedre, men
mindre simpel end 2.g’erne men .... Undskyld mig, de er
tudegrimme i sammenligning med 2.g’eren !
Assen 2013 - Supersport-hygge med Pantahfraktionen
Summa summarum : Vil du have en no nonsens og
smuk Ducati der fungerer og er til at købe, så kig efter
en SS fra 90-97 eller køb en nyere og monter tank-kåbesæde mv. fra den gamle!
Vær ikke bange for at købe f.eks. en 750’er der er
20 år gammel, de er solide, klarer nemt 100.000 km og
mere, uden de store reparationer og en motorrevision eller endnu lettere en nyere motor - er økonomisk overkommelig. 900’erne har lidt problemer med støttebolte
der knækker på bestemte årgange (se på nettet) og nogle
årgange (92-93) med dårlige olieskraberinge, disse fejl vil
være manifesteret omkring 30-40.000 km. Har den kørt
længere og kører godt på en prøvetur er det sandsynligvis fixet, men check det.
Nogle SS’ere har haft fejl på alu svinggafler der revner i svejsningen, check det grundigt ved brugtkøb, en
nem/billig løsning er at montere en stålsvinger som
mange 600/750 er født med, det virker og holder uendeligt, efter revnefund kører jeg selv med sådan en.
En ikke uvæsentlig SS-detalje er den gode dybe lyd
som det klassiske 2 i 2 system leverer, naturligvis med
Termi’er eller tilsvarende.
DUCATIEKSPRESSEN
20
Personligt kører jeg altid med db-killere, den dybe lyd
bevares ved et rimeligt lydniveau, dette ikke mindst af
hensyn til det gode naboskab.
OTTO VALVOLE ANDERSEN
FØDSELSDAGSTUR
-TIL SUPERMARCO
M
idt i maj modtog jeg en mail fra Supermarco; de
havde fødselsdag midt i juni og ville gerne have besøg af DKD og vores italienske skønheder, som fint kunne
pynte ved siden af Fiat og Ferrari.
Mange af klubbens medlemmer kender Supermarco i
forvejen; sjællandske medlemmer måske fordi de køber
deres italienske specialiteter dér, men også fra resten af
landet vil stedet være husket for at servere morgenkaffe
og lægge parkeringsplads til den 1. maj 2009, hvor vi var
over 100 klubmedlemmer, som skulle i Tivoli på vores
motorcykler.
Jeg smed opslaget på Baren, og tilmeldingerne begyndte lige så stille at dryppe ind – og knap en uge inden
fødselsdagen, kunne jeg fortælle Nicola, at vi blev 18 motorcykler på dagen.
Dagen oprandt og solen skinnede fra en skyfri himmel
og mange benyttede lejligheden til en køretur både før
og efter arrangementet. Så snart vi ankom, blev vi budt
pænt velkommen og der blev linet op ved siden af den
sødeste lille, gule Fiat. I løbet af et øjeblik blev der stillet
kildevand frem til de tørre ganer, og der var vouchers, så
de tilmeldte kunne få en god (rigtig god) kop kaffe.
Som en overraskelse fik jeg også en ”billet” til en tur
for to i kanalerne i en rigtig gondol…. Kassemesteren og
jeg blev hurtigt enige om at udlodde billetten bland de
fremmødte medlemmer, og eftersom der var hele to kærestepar, var det oplagt at det ene af dem, skulle have en
romantisk oplevelse med på vejen!
Jørn takkede nej, og det blev Henrik Kgs. Lyngby, som
skulle sejle tur med sin Diana, som oven i købet havde
fået sin allerførste tur bag på Ducatien samme dag.
Mere romantisk bliver det da ikke?
Ikke så længe efter, blev der serveret lidt frokost til
de fremmødte – og efter at have set billeder af lækkerierne, ærgrer jeg mig stadig over at være nødt til at
forlade arrangementet før tid – men jeg havde en aftale
som gjorde, at jeg var nødt til at smutte.
Tusind tak for en dejlig dag – tak, til alle jer, som
havde tilmeldt jer; det var hyggeligt at møde nye ansigter og også, at hilse på jer ”gamle”, som har været gemt
af vejen siden julefrokosten. Ikke mindst tak til Supermarco for invitationen – jeg tror roligt, jeg kan sige, at vi
gerne kommer igen.
DORTHE
DUCATIEKSPRESSEN
21
M
EL
MIG OG MIN
CYK
IN
DUCATI
AF: MICHAEL RENE GREIS NIELSEN (DUCMIC)
J
eg har vel altid elsket lyden af ”kubik Power”... Nyder
f.eks. altid at høre en V8 motor pludre.
Så jeg har vel egentlig altid drømt om at være ejer af
et eller andet køretøj med V-motor.
Da jeg tog mit mc-kørekort var jeg yderst overbevist
om at jeg ville finde lykken ved en Chopper V2 mc af
amerikansk herkomst, og derfor valgte jeg altid at køre
på skolens ”choppermodeller”. Til en af køretimerne var
de til rep, så jeg blev nødt til at vælge en anden cykel at
køre på. Jeg valgte så en ældre mc, mere ovre i caféracergenren. Den var egentlig ikke særlig pæn, men den havde
flest cc. (:-)) Styret og sædet var stort set i samme højde...
Den måde at sidde på passede mig åbenbart meget bedre, Jeg følte straks at jeg havde meget mere kontrol over
kørslen, kunne nu mærke en følelse af glæde vokse hver
gang jeg var ude at køre...
Der skulle dog gå ca. 10 år før jeg fik taget mig sammen til at købe min egen mc. Havde flere venner med
der lånte mig deres mc og fik derved stillet den værste
sult. En af mine kammerater viste mig engang billeder af
den ”nye Ducati 916”. Blev med det samme forelsket i
Tamburini’s design første gang jeg så den... Baghjulet der
ikke bliver ”skæmmet” af en bagsvinger, designet bagfra,
forfra, fra siden og ikke mindst lyden fra potterne over
baghjulet... Drømme maskinen! Men den føltes som en
uopnåelig drøm...
Først en del år senere - i 2002, åbnede muligheden
sig for at føre drømmen ud i livet. Længe leve friværdi!
Mig og min Tricolore
MIN FØRSTE TUR PÅ DUCATI:
Jeg havde været forbi Haasum Mc (”Italian Bike Store”) mange gange i løbet af vinteren. Jeg havde kig på
en 748 og havde snakket lidt med Tom Haasum om en
prøvetur.
I påsken 2002 havde de åbent hus med prøvekørsel
af flere Ducati modeller. Så der ville jeg komme forbi og
prøve.Tom spurgte om jeg ikke hellere ville låne den lidt
længere en anden dag. Det sagde jeg selfølgelig ja tak til,
og vi lavede en aftale.
Da en kammerat for nylig havde købt en ældre motorcykel, (og selv drømte om Ducati), aftalte vi at følges
ad på min prøvetur. Jeg sad bagpå derind for at låne cyklen og glædede mig.(Vidste jo egentlig overhovedet ikke
hvad jeg gik indtil...)
Min kammerat havde kameraudstyr med, da han ville
gerne tage billeder af mig og Ducati’en. Efter ca. 20 min.
var vi nået til Værløse/Farum og så skulle der lige tankes
lidt på cyklen. Henning (kammeraten) kører lidt i forvejen
for at stå klar med kameraet når jeg kommer forbi. Jeg
fik tanket og kørte mod Kollekollevej, hvor Henning ventede. Når lige at tænke fååk hvor er det her vildt fedt, da
der kører en bil ud foran mig!
DUCATIEKSPRESSEN
22
Tror først han har set mig da han sænker farten, men
nej! Jeg rammer forskærmen på bilen og slår en fin kolbøtte over køleren og lander på fødderne på den anden
side. Lettere forslået og fortumlet. Får dog ringet til Henning, Politi og Haasum. Efter en tur med ambulance og
CT-skanner bliver jeg udskrevet. Der er nok kun gået ca. 3
timer siden jeg kørte fra Butikken.
Et par dage senere vandrer jeg ind hos Haasum og
siger: “sådan en 748 skal jeg have.” (Det var jo ikke cyklens
skyld, at bilisten ikke så sig for, vel…? )
Ved gensynet med lånecyklen, finder jeg ud af at den
er totalskadet!!! Jeg ser tanken, og ved nu hvorfor jeg har
ondt så i skridtet.....
Mens jeg venter på at min egen helt nye cykel ankommer, lader jeg op med at tage over til Ducatidag på
Knutstorp den 5 juni. (Min 748 er først klar til lev. den 6
juni.) Der møder jeg stemningen fra Ducatientusiaster og
bliver underholdt med diverse anekdoter. Fællesskabet
får mig op i højderne og jeg føler mig virkelig velkommen mellem ligesindede. Bliver derfor hurtigt medlem
af DKD.
En ny epoke er startet i mit liv. Da jeg dagen efter
henter min helt nye cykel, er jeg dog lidt nervøs, men kan
En uheldig prøvetur udløste alligevel en 748 ...
alligevel slet ikke lade være med at køre en lille omvej,
Jeg ånder lettet op (og med stort smil, da jeg parkerer
min 748 hjemme på matriklen (uden uheld) med kun 80
km på tælleren.
Efter 23 dage er jeg på vej ud for at vise en kammerat
min fine nye Ducati. Der er lettere fugtigt på vejene, og
jeg kører på Roskildevej, der er rødt længere fremme så
jeg slipper gassen og triller, da en bil skifter vognbane
lige ind foran mig. Jeg bremser lidt for hårdt for at undgå
at ramme den og forhjulet smutter... Der bliver grønt og
bilerne kører...
Der er heldigvis en masse vidner der stopper og sågar en der indhenter bilisten og bringer ham tilbage, så
skaden derved bliver dækket.... Men, men, men min helt
nye cykel.... Øv... På dette tidspunkt er jeg allerede lettere ramt af ”Carbonitis feberen” og har skiftet mit stålkoblingsdæksel ud med et i carbon, som jo ikke kan holde
til at cyklen lander på det... Så der skal en ny kobling til.
Jeg tænkte at det nok var en ide at jeg blev lidt bedre
til at håndtere min cykel, så jeg tilmelder mig derefter
nogle banedage, da jeg har hørt at: 1 dag på banen giver
ca. 10.000 km erfaring på vejen...
Året efter bliver jeg ”lokket” ned til Ducati Club Race
i Assen, Holland. Underholdningen med gode historier
fra salig Leisted omsmeltede hjertekammeret til en Desmo V2.
Har planlagt en ferie rundt i Danmark på mc, og skal
da lige på bane inden. I grøn klasse på Knutstorp skrider
jeg ud i gryden og cyklen slår lidt kolbøtter, så jeg beslutter mig for at købe en banecykel hvis der skal køres på
bane igen. Cyklen når dog at blive køreklar til ferien dog
med lidt strips og gaffatape til at holde kåben!!
Jeg har hele tiden lyst til at forkæle min 748, så det
ender da også med at stort set alt på min cykel bliver
udskiftet med carbon og der kommer magnesiumfælge,
Öhlins, radialbremse og koblingsmaster og meget andet på.
I september 2005 lyder min cykel pludselig lidt underligt, og jeg får at vide det nok er krumtaplejerne der
er gået. (Kan være en følgeskade fra et lettere svinghjul der var monteret forkert) så jeg beslutter at købe
en (åbenbart lettere defekt) 996 motor til at montere i
cyklen. Jeg bruger en kammerat, der er Ducatimekaniker,
men han er alt for længe om at få cyklen klar, så i august
låner jeg en anden 748-motor som jeg får monteret i stedet. Den kører superfint og jeg er flyvende igen.
DUCATIEKSPRESSEN
23
Lånemotoren er fra en trackday-cykel bygget op af
forskellige dele. Denne cykel køber jeg senere af mekanikeren. Det er en årgang 99’ 748-model.
Mit hjerte har aldrig fundet rytmen på 999 designet,
men jeg vil gerne opgraderes lidt. Da jeg ser de første billeder af 1098, syntes jeg de virker meget lovende. Nov/
dec. 2006 arrangeres der en tur til de hellige haller i Bologna, og den springer jeg med på. Jeg glæder mig til at
se en 1098 live. Mens vi står uden for fabrikken og venter, kører der pludselig en 1098 ud på ”test” tur og jeg er
solgt. Da vi kommer tilbage til hotellet bliver jeg nødt til
at ringe til F.I. Motor for at forhøre mig ... Det viser sig
at han tilfældigvis lige har en tricolore model til mig .
Den bor stadig hos mig og bliver gerne forkælet af
mig med nye dele af eksotiske metaller og lign. Den er
som en del af familien. Elsker min Ducati, dens luner og
”looks”. Hvis jeg er i dårligt humør går jeg tit ned i garagen, sætter mig ned og kigger på den, og så bliver jeg
bare i bedre humør igen, jeg tænker tit på alle de oplevelser der venter derude, og alle dem jeg har oplevet..
DUCMIC
M
AF KRISTIAN LYNGSHEDE LUND (LUNDLAB)
HEKTO
29. april blev én af de første rigtige forårsdage i 2014,
ihvertfald på Sydsjælland og Fyn. Og så startede det
hele perfekt med en stor motorcykeludstilling på Gisselfeld Kloster, og en hurtig tur på de snoede veje omkring Haslev, sammen med en god kammerat der kørte
på en gennemsnitlig 4-cylindret symaskine . Min Ducati
750 SS stod for sin første længere tur, siden jeg havde
købt den i januar. Målet var min kæreste der bor i Haderslev. Hun skulle være den første til at prøve bagsædet af.
Sidst på eftermiddagen blev cyklen tanket og pakket, nu var vi klar. På motorvejen hen til Storebælt eksperimenterede jeg lidt med at finde den rette march
hastighed. Jeg kommer fra en Yamaha RD350R jeg har
pudset og trimmet på gennem flere år. Som pakæsel
havde den det bedst under 120 km/t, styrtøjet bliver
ligesom lidt for levende derover, og jeg kommer af og til
i tvivl om, hvorvidt forhjulet stadig har kontakt med vejen. Men på min Ducati er det en anden sag. Jeg behøver ikke længere lægge an til en overhaling, ikke noget
med at geare 2 pinde ned, det klares med gashåndtaget
alene nu. Synes faktisk den opfører sig pænt væsentligt
over de 120 km/t.
Nå, men dette blev marchhastigheden,
gammel vane.Også sædet er væsentligt
bedre end på min RD. I gamle dage var
der ikke noget valg, der kunne jeg simpelthen ikke køre
længere end til Kildebjerg, før jeg måtte tage et stop og
rette bagdelen ud. Sådan blev det igen, ikke fordi det var
nødvendigt, men bare passende. Den røde dame indkasserede adskillige anerkendende blikke på parkeringspladsen, mens jeg trak maven ind.
På vej ud fra Kildebjerg virker det naturligt at blive
bekræftet af V2 lyden oppe omkring 6000 RPM, oh la
la, den går utrolig lindt i gashåndtaget, faktisk alt alt for
lindt. Det her kender jeg fra knallertdagene. Ikke så meget at gøre. De har åbenbart lagt afkørsel 34 umiddelbart
derefter, for at tilgodese lige netop mig. Klarer den halvvejs op på rampen, inden festen stopper.
Det havde jeg ikke set komme. I knallertdagene klarede man den slags ved at strippe strømpen af kablet,
og køre med håndgas. Skulle det være rigtig fint, så viklede man kablet omkring styret for at hvile hånden. Og
glemte alt om det inden det næste sving... Det turde jeg
simpelthen ikke med 66 Bologna heste.
DUCATIEKSPRESSEN
24
Jeg stod nu med 2 muligheder. Jeg kunne ringe til min
søster i Haderslev der har en hestetrailer, vel vidende
at hun var til familiefest. Eller jeg kunne ringe til Dansk
Autohjælp og forklare hvor trofast en kunde jeg egentlig
var med min bil, vel vidende at jeg ikke havde fået tilmeldt Ducatien endnu.
Det blev tidsfaktoren der afgjorde det. Det var ved
at blive aften. Hestetraileren og familiefesten anslog jeg
til at være 2 timer væk. Dansk Autohjælp vurderede jeg
til at være 30 min væk. De var dog helt klar over, at de
her stod med en kandidat til det der hedder en kontanttur. Fik at vide at de ville ringe tilbage med en pris efter
ca. 15. min, for at få min accept.
Turen var på ca. 80 km., dvs. 160 km. totalt eller 2½
time for den heldige vognmand. Jeg anslog dette til at
være max. 2500 DKK. Det var det bare slet ikke. Prisen
var ikke til forhandling, 5100 DKK fik jeg oplyst! Svarer
sjovt nok til den rabat jeg fik mig forhandlet frem til da
jeg købte motorcyklen tilbage i Januar.
EL
TUREN OVER FYN
CYK
IN
SCRAMBLER!
Rygterne talte altså sandt: Midt i en sky af fireventilede, ildsprudende
vandorgler vælger fabrikken trtods alt at holde liv i en lufkølet og toventilet model. Man kan jo håbe, at de senest udviklede 2V-motorer i forskellige
størrelser alle finder vej til dette stel.
Der var stor medlidenhed fra vognmanden,
og han ledte febrilsk efter passende surringspunkter på min nypudsede cykel. Det
lykkedes, og vi kørte mod Haderslev, hvor vi
blev indhyllet i tyk tåge. Min kæreste stod
ude ved vejen da vi kom, og var helt klar
over at her var ord overflødige. Cyklen blev
trillet ned, og jeg ordnede det med Dankortet, sådan, ikke tænke mere over det.
Resten af aftenen blev også ret ordfattig. Jeg fik fat i camarlingo Johnny, og spurgte om han kendte nogen der kendte nogen
der måske lå inde med et gaskabel i det sønderjyske på sådan en søndag. Lavede også et
opslag i baren, lige for at være på den sikre
side. Og næste morgen lå der sørme et svar
fra Asger. Han mente han havde et kabel
fra en 600 SS, men skulle lige se efter. Fik
talt med Ib om formiddagen også, der fortalte mig hvor tæt jeg egentlig havde været
på Westsign, da jeg stod der med kabel og
plomb i hånden på Midtfyn. Det ved jeg til
næste gang.
Nu stod tiden stille, fik renset kærestens
terasse for alger, og tog mig en løbetur mens
jeg ventede og ventede. Og så skrev Asger.
Jo, kablet var der sørme. Og jeg tog på tur
næsten helt ud til digerne. Vi fik snakket lidt,
og jeg så Asgers fine samling, hvor der også
var en Cagiva Elefant imellem.
Kablet var spot-on, og prisen den helt rigtige. Det tog en lille time at få det monteret, blev aldrig rigtig gode venner med
den nylonindsats de har valgt at putte ind i
gashåndtaget, men i 4 forsøg gled kablet på
plads, godt hjulpet af WD40. Og så kunne
vi komme afsted på vores tidlige forårstur.
Hjemturen mandag blev uden dansk
autohjælp, der først dækker 24 timer efter
de har registreret ens indbetaling. Tyk tyk
tåge, og en march hastighed på 70 km/t.
Der var under 20 m sigt tror jeg. Ved Slagelse lettede det, og så kunne jeg motionere
det nye kabel lidt. Jeg var nemlig også blevet aldeles gennemkold på dette tidspunkt,
trods læder og termoundertøj. Jeg kontaktede Dansk Autohjælp efter hjemkomsten,
og tegnede et sæsonabonnement på Ducatien. Og så skulle jeg lige høre om det var
den rigtige pris jeg havde betalt for turen.
Det var det, sagde damen.
Kæresten er der i øvrigt ikke mere, det
er hårdt at skifte fra RD350R til 750 SS. Men
jeg tror ikke det havde noget med denne tur
at gøre. Ducatien er lige nu indlagt til forkælelse med nye stempelringe og olieringe
hos Ingemann, tror den er klar i morgen. Og
så skal jeg have planlagt en sommertur eller to 
LUNDLAB
HEKTO
Her er et bud, fundet hos Cycle World. Photoshop, javist - men sammenholder man billedet med den på sædvanlig vis formummede testmodel på piratfotoet nederst, tror jeg vi er tæt på. Man kan kun gisne om
motorens størrelse, men der tippes også herfra på en slagvolumen på 600700 cc. i første omgang. Styret ser lidt vildt ud, men det kan jo skiftes 
DUCATIEKSPRESSEN
25
NIELS3

HEKTO
M
EL
Mit mode med DUCATI-universet
CYK
IN
PEDER KLOPPENBORG
E
fter 25 år med MC var tiden moden til, at de bedste
oplevelser ikke længere lå syd for Kassel-bakkerne,
så den sidste Blackbird måtte finde sig i en ny ejer. .
.Efter et par års utroskab med Lotus Seven og Elise
vendte længslen tilbage.
Jeg havde tre krav til en MC: 1) Vil gerne fortsætte
med at skrue.2) Det må gerne være primitivt. 3) Nyde at
vejene er konstrueret med sving.
Så jagten gik ind på en ældre 900SS – gerne ombygget, og passende til tegnebogen.
I Odense fandt jeg en 95’er ombygget af Kämna med
94 mm. boring -944 cc.- større ventiler, højere stempler,
dobbelt tænding, 45 mm. tangential forrør og dæmpere
fra Termignoni, åbent KN filter m.v.
De første oplevelser var fantastiske. Fandt ud af at
cyklen var udstyret med et anti-korrosions anlæg. Den
lodrette cylinder hælder en passende mængde olie ud,
så alt bag fodhvilerne aldrig korroderer grundet det fine
lag olie – en slags Scott-oiler – selv støvlerne blev som
nye.
NOGET MÅTTE GØRES.
Topstykker og cylindre skulle gås efter. Selv om konstruktionen er simpel skulle der fremstilles lidt specialværktøj til takthjul, topbolte, kobling og dorn ventilstyr.
Af med topstykker og ind i ovnen – ca. 20 min ved 150
grader. De nye ventilstyr ned i fryseren til kyllingerne.
Hurtigt er der skiftet ventilstyr og påsat nye paraplyer.
Ventilerne bliver slebet let. Ventilerne justeret.
Et sæt nye stempler fra JE-pistons med en kompression på 11,5:1 ankom – dog manglede der en krydspind.
Efter 10 min efterlysning i Baren var det klaret – tak Pihl.
Dobbelttændingen gør, at det ene tændrør sidder
bag takthjulet – meget praktisk. Skifter derfor alle 4
tændrør sammen med kobling, batteri, remme og filtre.
Monterer nye kul i starteren og håber den kan klare kompressionen.
Øver mig i at leve med et el-system, der virker noget
håndholdt.
Det hidkaldte kun en enkelt naboklage, da dyret vågnede til det nye, genfødte liv.
Så dette forår blev en sand fryd: Starter hver gang,
bruger ikke olie, og har et fantastisk bundtræk, forstærket af meget lav gearing på 15:41,der gør det muligt at
komme nogenlunde civiliseret gennem byen.
Selv om det er en ældre cykel får den sin ungdom
tilbage i svingene omkring Silkeborg. Det får glæden til at
boble helt indefra.
For mig er det en fornøjelse at være med i en klub befolket af teknik-nørder, for hvem en hvilket som helst
teknisk udfordring øjeblikkeligt fremkalder de skønneste løsningsforslag, om end de til tider tangerer det
religiøse.
Tak til Baren og hele hjemmesiden, der for mig er en
daglig berigelse.
Mødet med Madsens Garage har været en sand
fryd. Det er dog det mest uformelle og hjælpsomme
værksted, jeg nogensinde har gæstet. Og det uanset, om
man skal købe noget eller blot have et godt råd. Det er
noget særligt.
Jeg har også fået revideret mine fordomme om at
alle Ducatikørere er under 30!
Kom tilfældigt til at køre bag en ægte Duc-kører
med en rød-hvid dragt, der så ud til at have været med i
en eller anden krig. Efter kørestilen at dømme måtte det
være en knægt, der var ude på løjer. Da hjelmen kom af
viste det sig at være Poul, så nu føler jeg mig aldersmæssigt helt på hjemmebane.
Så jeg vil blot sige: Jeg er meget begejstret for at
være med i klubben og fællesskabet.
Mangler kun at få lært at lave u-vendinger på en Ducati – det var jeg god til engang.
PEDER K. - SILKEBORG
DUCATIEKSPRESSEN
26
Desmodonne
INTERNATIONAL
F
Vibeche Tveit
or et stykke tid siden kom der en opfordring på
Facebook om at tilmelde sig gruppen Desmodonne
– hvis man altså var kvinde og havde interesse for Ducati. Jeg meldte mig naturligvis til gruppen med det samme.
Efter knap fire uger, var der tæt på 500 medlemmer
og i skrivende stund er vi 555 kvinder fra de fleste af de lande, hvor
Ducati – eller rettere DOC (Ducati
Owners Club) er repræsenteret.
Desmodonne International
(DD) er et uafhængigt, verdensomspændende netværk for passionerede Ducati-kvinder. Netværket er etableret og ledet af
tidligere DOC-præsident Vibeche
Tveit fra Norge, som sammen med
fire kvindelige DOC-præsidenter
fra hhv. Italien, Tyskland, Florida
og Sydafrika sidder i bestyrelsen og har ønske om at
øge den kvindelige deltagelse på ”Den røde Planet”.
Initiativet kommer fra DOC Norge, hvor de har haft
en målrettet fokus på at tiltrække flere kvinder, og på
den måde et gået fra 4-5 aktive kvinder til over 40 på
få måneder.
I Norge har man især lavet to tiltag – dels et forum
kun for kvinder, hvor man let kunne komme i kontakt
med hinanden – og dels har man lavet teknikarrangementer/workshops, hvor kvinderne under kyndig vejledning fik lov til at fordybe sig i teknikken.
DUCATIEKSPRESSEN
27
Den daglige kommunikation i DD finder sted på Facebook – og her er du velkommen som nuværende såvel
som kommende kvindelig ducatist. Hvis du ønsker at
blive tilmeldt gruppen, kan du kontakte mig eller du
kan bruge linket på www.desmodonne.com, hvor du
også kan læse mere.
Ved at have kvindelige kontaktpersoner i de øvrige
DOC, herunder DOC Danmark, er det håbet at man
på verdensplan vil se flere kvinder. Hele projektet går
ud på at dele de erfaringer man har - og pt. er der 35
klubber repræsenteret i den gruppe, hvor vi udveksler
erfaringer.
Men skal vi i det hele taget have specielle tiltag for
kvinder i DKD? Vi er ca. 35 kvinder ud af 651 medlemmer i klubben, når man bladrer medlemslisten igennem
– men det er ikke ret mange, vi ser til klubbens arrangementer. Med baggrund i ovenstående, vil jeg udsende
et spørgeskema via mail til alle kvinder blandt medlemmerne og håbe, at I vil bruge 5-10 minutter til at svare.
Jeres svar vil naturligvis blive behandlet fortroligt, men
blive brugt til at se, hvad vi kan gøre fremadrettet, for
at få flere kvinder med – eller om det overhovedet er
det, I ønsker.
Jeg håber så mange som muligt vil bruge tid på at
svare – og gerne lige kontrollere, at informationerne i
medlemsafsnittet er opdateret.
DORTHE
T
- ER DET BARE EN FJEDER?!?
VED DR. MICHAEL ”ZUTSKO” ERIKSEN
Som de fleste har lagt mærke til, men de færreste i dagligdagen gjort noget ved - så er det ikke
ligegyldigt, hvilken fjeder der sidder på bagdæmperen.
De der kører race har næsten helt sikkert på
et tidspunkt sludret med en affjedringsgut på en
bane et sted og fået justeret dæmperen, og højst
sandsynligt fået anvisning om selve fjederen. Men
er den så blevet skiftet, eller dæmpningen er bare
blevet justeret og det føles som har man fået en
ny cykel - det er jo kun halvvejs...
At stille fjederen til bagdæmperen kaldes
pre-load (forspænding), og det er, hvor meget
man ”strammer” fjederen med den store møtrik. I
manualen står: forspænding bag er et udtryk for,
hvor mange mm. gevind der vises over toppen af
den store møtrik - jo mere gevind, jo mere forspænding. Det kan også kaldes ”mm. of SAG”, hvor
meget sætter cyklen sig.
Endvidere står der i manualen at bagfjederen
bør indstilles til maksimal forspænding når der
transporteres meget bagage eller en passager for
at bevare køreegenskaber og frihøjde. Basalt set
skal den bagerste fjeder opretholde frihøjden. Ved
at sørge for den korrekte højde når man er alene
på cyklen, har passager eller bagage med, sikrer
man korrekt tyngdepunkt, frihøjde og vinkel på
forgaflen.
Men hvorfor så skifte fjederen når man bare kan
skrue sig ud af det?!?
En ting er at indstille den korrekte højde med
hvad med SAG?
SAG er, hvor meget cyklen sætter sig (se R på
tegning) og der findes to forskellige tal: Statisk SAG
og Dynamisk SAG
Statisk SAG er uden fører (R2 på tegning), hvor
meget sætter cyklen sig når den bliver sat, her er
de typiske anbefalinger 12-15 mm.
Dynamisk SAG er med fører (R3 på tegning),
hvor meget sætter cyklen sig når føreren efterfølgende sætter sig op, her er de typiske anbefalinger
15-40 mm. 15 mm. til hardcore race og 40 mm. til
hygge-gademaskinen.
Bemærk: det er anbefalinger jeg har læst mig til
og snakket/hørt mig til – så måske andre derude
har andre præferencer.. Jeg har endnu ikke testet
min egen 999 men benytter 15 + 20 mm som jeg
satser på at få afprøvet på Padborg.
Öhlins laver nok 100 forskellige fjedre der passer til en Ducati bagdæmper så der er rigeligt med
valgmuligheder.Et eksempel jeg har brugt er den
jeg har monteret på min 999S. På fjederen står:
1091-26/85.
DUCATIEKSPRESSEN
28
Nummeret 1091 refererer til diameteren og
længden på fjederen, til alle Ducati er diameteren
57 mm så den del er til at forholde sig til. I dette
tilfælde er længden 160 mm (når den ikke er monteret)
1093
1091
1092
150 mm
160 mm
170 mm
5.9"
6.3"
6.7
"Det næste tal -26- er “spring rate”. Her kører Öhlins deres egen skala, men der findes selvfølgelig en
tabel der beskriver dem alle, tallet er Öhlins eget
forhold til N/mm. I dette tilfælde -26, som svarer
til 85 N/mm (8.66 Kg/mm /485 ibs/inch)
Det næste nummer er så spring rate i Newton
meter og i dette tilfælde 85 Nm (dette tal hænger
sammen med -26 men kan nemmere læses uden at
skulle ind i tabellen)
Ud fra tabellen på næste side kan man se, hvilken Kg/mm og Nm/mm man skal have afhængig af
en vægt. Bemærk det ikke er ens for de forskellige
modeller, på grund af støddæmpervinkel, siddeposition og vægtfordeling på cyklen.
K
ÖHLINS FJEDER PÅ EN DUCATI
E K NI
Fjedertabel i Kg/mm - Nm/mm
DUCATI
Year
748
1994-2002
Ohlins
Base
Rate
OEM
Rate
155-165
lbs
165-175
lbs
175-185
lbs
185-200
lbs
200-220
lbs
220-235
lbs
235-245
lbs
70-74 kg
74-80 kg
80-84 kg
84-91 kg
6,4 62,8
6,6
64,8
6,8 66,7
7,0 68,7
7,5
73,6
78,5
73,6
8,0
245-265
lbs
>265 lbs
91-100 kg
100-107 kg
8,0
8,5 83,4
107-111 kg
111-120 kg
>120 kg
9,0 88,3
9,5 93,2
10,0 98,1
748 Biposto
1995-1999
6,8 66,7
6,6
64,8
6,8 66,7
7,0 68,7
7,5
78,5
8,5 83,4
9,0 88,3
9,5 93,2
10,0 98,1
748 w/mag-arm
1995-2005
N/A
8,5
83,4
9,0 88,3
9,0 88,3
9,5 93,2
10,0 98,1
10,0 98,1
10,5 103,0
11,0 108,0
11,5 112,9
749
2003-2006
7,2 70,2
8,5
83,4
9,0 88,3
9,0 88,3
9,5 93,2
10,0 98,1
10,0 98,1
10,5 103,0
11,0 108,0
11,5 112,9
749 Biposto
2003-2006
7,7 75,1
8,5
83,4
9,0 88,3
9,0 88,3
9,5 93,2
10,0 98,1
10,0 98,1
10,5 103,0
11,0 108,0
11,5 112,9
749R
2004-2006
12,0
117,8
12,0 117,8
13,0 127,6
13,0 127,6
14,0 137,4
14,0 137,4
15,0 147,2
15,0 147,2
16,0 157,0
750 F1
1986-1988
8,0 78,5
12,0 117,8
8,0
78,5
9,0 88,3
9,5 93,2
10,0 98,1
10,5 103,0
11,0 108,0
11,5 112,9
12,0 117,8
12,0 117,8
750 SS
1991-2001
8,5 83,4
8,5
83,4
8,5 83,4
9,0 88,3
9,5 93,2
10,0 98,1
10,0 98,1
10,5 103,0
10,5 103,0
11,0 108,0
800 SS
2004-2006
8,5 83,4
8,5
83,4
8,5 83,4
9,0 88,3
9,5 93,2
10,0 98,1
10,0 98,1
10,5 103,0
10,5 103,0
11,0 108,0
851 Biposto
1990-1993
11,0 108,0
11,0 108,0
11,0 108,0
11,5 112,9
11,5 112,9
12,0 117,8
12,0 117,8
12,0 117,8
13,0 127,6
13,0 127,6
851 Racing
1989-1993
9,0 88,3
9,0
9,5 93,2
10,0 98,1
10,5 103,0
11,0 108,0
11,5 112,9
12,0 117,8
12,0 117,8
13,0 127,6
851/888
1989-1993
11,0 108,0
11,0 108,0
11,0 108,0
11,5 112,9
11,5 112,9
12,0 117,8
12,0 117,8
12,0 117,8
13,0 127,6
13,0 127,6
900 SS
1991-2001
8,5 83,4
916
1994-1998
6,4 62,8
88,3
8,5
83,4
8,5 83,4
9,0 88,3
9,5 93,2
10,0 98,1
10,0 98,1
10,5 103,0
10,5 103,0
11,0 108,0
6,6
64,8
6,8 66,7
7,0 68,7
7,5
73,6
8,0
78,5
8,5 83,4
9,0 88,3
9,5 93,2
10,0 98,1
916 Biposto
1995-1998
6,8 66,7
6,6
64,8
6,8 66,7
7,0 68,7
7,5
73,6
8,0
78,5
8,5 83,4
9,0 88,3
9,5 93,2
10,0 98,1
916 w/mag-arm
1995-1998
N/A
8,5
83,4
9,0 88,3
9,0 88,3
9,5
93,2
10,0 98,1
10,0 98,1
10,5 103,0
11,0 108,0
11,5
996
1999-2001
6,4 62,8
6,6
64,8
6,8 66,7
7,0 68,7
7,5
73,6
8,0
78,5
8,5 83,4
9,0 88,3
9,5 93,2
10,0 98,1
996 Biposto
1999-2001
6,8 66,7
6,6
64,8
6,8 66,7
7,0 68,7
7,5
73,6
8,0
78,5
8,5 83,4
9,0 88,3
9,5 93,2
10,0 98,1
112,9
996 w/mag-arm
1999-2001
N/A
8,5
83,4
9,0 88,3
9,0 88,3
9,5 93,2
10,0 98,1
10,0 98,1
10,5 103,0
11,0 108,0
11,5
998
2002-2004
6,4 62,8
6,6
64,8
6,8 66,7
7,0 68,7
7,5
73,6
8,0
78,5
8,5 83,4
9,0 88,3
9,5 93,2
10,0 98,1
112,9
998 Biposto
2002
6,8 66,7
6,6
64,8
6,8 66,7
7,0 68,7
7,5
73,6
8,0
78,5
8,5 83,4
9,0 88,3
9,5 93,2
10,0 98,1
998 w/mag-arm
2002
N/A
8,5
83,4
9,0 88,3
9,0 88,3
9,5
93,2
10,0 98,1
10,0 98,1
10,5 103,0
11,0 108,0
11,5
112,9
999
2003-2006
7,2 70,2
8,5
83,4
9,0 88,3
9,0 88,3
9,5
93,2
10,0 98,1
10,0 98,1
10,5 103,0
11,0 108,0
11,5
112,9
999 Biposto
2003-2006
7,7
75,1
8,5
83,4
9,0 88,3
9,0 88,3
9,5
93,2
10,0 98,1
10,0 98,1
10,5 103,0
11,0 108,0
11,5
112,9
999R
2003-2006
7,0 68,7
8,5
83,4
9,0 88,3
9,0 88,3
9,5
93,2
10,0 98,1
10,0 98,1
10,5 103,0
11,0 108,0
11,5
112,9
1000 SS
2003-2006
Monster 600/620/750
1994-2000
Prog
9,5 93,2
8,5
83,4
8,5 83,4
9,0 88,3
9,5
93,2
10,0 98,1
10,0 98,1
10,5 103,0
10,5 103,0
11,0 108,0
9,5
93,2
9,5 93,2
10,0 98,1
10,0 98,1
10,5 103,0
10,5 103,0
11,5 112,9
11,5 112,9
12,0 117,8
Monster 800/900/1000
1994-2000
9,5 93,2
9,5
93,2
9,5 93,2
10,0 98,1
10,0 98,1
10,5 103,0
10,5 103,0
11,5 112,9
11,5 112,9
12,0 117,8
Monster S4
2001-2002
10,0 98,1
10,0
98,1
10,5 103,0
11,0 108,0
11,0 108,0
11,5 112,9
11,5 112,9
12,0 117,8
12,0 117,8
13,0 127,6
Monster S4R/S2R
2004-2006
10,0 98,1
10,0
98,1
10,5 103,0
11,0 108,0
11,0 108,0
11,5 112,9
11,5 112,9
12,0 117,8
12,0 117,8
13,0 127,6
MH900e
2001
11,0 108,0
11,0 108,0
11,0 108,0
11,5 112,9
11,5 112,9
12,0 117,8
12,0 117,8
12,0 117,8
13,0 127,6
13,0 127,6
ST2/ST4
1997-2000
9,5 93,2
9,5
9,5 93,2
10,0 98,1
10,0 98,1
10,5 103,0
10,5 103,0
11,5 112,9
11,5 112,9
12,0 117,8
93,2
DUCATIEKSPRESSEN
29
SERVICE & RESERVEDELE
TIL ALLE DUCATI-MODELLER
Besøg vores hjemmesider
for mere information
og online bestilling
www.morini.dk
www.madsensgarage.dk
www.madsensonline.dk
INDUSTRIVEJ 1, 8450 HAMMEL
annonce feb3.pdf
28/02/09
tlf: 21661883, mail: [email protected]
11:48:04
DUCATI - streamere - logoer - hjelmdesign - helindpakning
lakering - glasfiberformgivning - totalrestaurering - aludele
sponsorlogoer - fælgstriber - slangeløse motardhjul
tuning - elefantdele - køb og salg
Sødingevej 47
5750 Ringe
Tlf. 62 62 41 31 Mobil 60 62 41 41 [email protected]
www.westsign.dk
DUCATIEKSPRESSEN
30
Autoriseret Ducati forhandler
– vi sætter en ære i godt håndværk!
- Dit Dunlop Center!
• Salg af nye og brugte
• Serviceeftersyn
• Reparation forsikringsskader
• Fejlfinding og problemløsning
• Justering i rullefelt
before the launch. I wanted to see
how it road and track is absolutely
superb and I’ve
would perform on my recent riding
holiday never once had a momen
t, front or rear.
to Ibiza. Now I’m back, the tyres have
racked They’re confidence-inspiring
in the wet,
up over 4000 miles already and
I’m really give a plush ride and the
rear is only now
impressed. They handle anythin
Last month Dunlop launche
g the slightly losing its rounded
d the Hyperstrada can throw at
profile, but not·
them. With every what you’d describe
Sportsmart 2, the successor to the
as squaring- off, just
popular new generation of tyre
from any of the yet. I reckon there’s
and hugely competent Sportsmart
a good 1500+ miles of
sports major tyre manufacturers,
we get treated to life left in the
tyre. The old Sportsmart, like it’s sports
rear and the front would
tyre more of everything - grip,
life and outlast another new rear
peers (Avon 30 Ultra Sport, Bridges
tone 520, confidence, with no sacrifice
tyre. The front tyre
s in other areas. has a novel design,
ContiSport Attack2, Metzeler Sportec
too. There’s no shoulder
M5, These new Dunlops are no
different and or sidewall, so
Michelin Pilot Power 3, Pirelli Diablo
the theory is you can’t fall off
Rosso they’ve got to be one of
the best sports the tyre by
II /Corsa) suit the sort of riding I do
leaning
over too far. It looks cool,
in the tyres you can buy right now.
They’ve tasted but the only
summer: fast mad riding, touring
thing is there will always be a
,commut- the wet and dry tarmac
of Europe’s “chicken strip”
ing - and the odd track day. It’s the
on show. I’ve leant the Ducati
sort of motorways, tackled the mounta
ins of the over as far
tyre you can use for everything. Keen
as it will go - to the edge on the
to try Pyrenees, scorched around
a Brands Hatch rear,
the new Dunlop, with its new constru
with side stand, centre stand, rear
ction, track day, ridden to Balearic
beaches and brake
compounds, tread pattern and
and gear lever dragging and I’ve still
profile, I pounded up and down
the AI for the got
managed to get hold of a set back in
about an inch of unused tyre left.
August, commute to and from work.
Dry grip on
Hyperstrada 218.100,-
www.promotordanmark.dk
Måløv Værkstedsby 90 • 2760 Måløv • Tel: 4486 1188
DUCATIEKSPRESSEN
31
Afsender:
DucatiEKSPRESSEN
c/o Johnny Lindhardt
Boltonvej 23
2300 København S
239.800,-
DUCATI Sorø
F.I. Motorcykler A/S
Pedersborg Torv 13
4180 Sorø
Tlf. 5783 3348
.
fimotorcykler.dk
ProMotor
Måløv Værkstedsby 90
2760 Måløv
Tlf. 4486 1188
promotordanmark.dk
Glad Rasmussen MC A/S
Lufthavnsvej 1
8410 Rønde
Tlf. 8636 7376
feldballemc.dk
Moto Special
Omstrupvej 16, Råsted
7500 Holstebro
Tlf. 4056 3086
motospecial.dk
DUCATIEKSPRESSEN
32
Madsens Garage
Industrivej 1
8450 Hammel
Tlf. 2166 1883
madsensgarage.dk