pantah #72 - Ducati.dk

DUCATI
MEDLEMSBLAD NR.105 APRIL 2015
EKSPRESSEN
Ciao Franco
SIDE 6
Overseas
SIDE 8
Ny teknik
SIDE 12
Pantah Madness
SIDE 14
Helligbrøde?
SIDE 18
Pusleri
SIDE 20
REDAKTØREN
SIGER
INDHOLD #105
Redaktøren siger.........................................2
Fra Formandens sæde..............................3
DET SER RIGTIG GODT UD FOR DUCATI
på racerbanerne. Panigalen har i Chaz Davies’
hænder sikret den første sejr i WSBK og podiepladserne har der været rigeligt af. Og - Alex
Schacht vandt den første afdeling i det hollandske SBK-mesterskab. Hurra!
Også i MotoGP blæser vinden den rigtige vej,
Dovizioso har været på podiet i sæsonens første
tre løb, dog ”kun” på andenpladsen. Iannone har
så fået en enkelt 3.plads, men pgså han ligger i
KONTAKTPERSONER
haserne på hurtigste. Nu mangler vi bare en førFormand / President:
Jylland(Midt)
steplads eller to, men selvom GP15’eren fungerer
Johnny Lautrup Lindhardt
Bo Madsen, Industrivej 1, 8450 Hammel
+45 3062 4080
+45 2166 1883
fantastisk godt er det noget af en kamp - med
[email protected]
[email protected]
fænomenet Marquez og den genfødte Rossi i
Kasserer:
Jylland(Syd)
feltet.
Dorthe Lautrup Lindhardt
Michael Eriksen
+45 3061 7036
+45 2425 1111
Som sædvanligt har jeg en pose blandede
[email protected]
[email protected]
bolsjer
at byde på, selvom posen er lidt míndre
Klubbens bankkonto: nr.: 5030-1201906
Sjælland:
nok engang. Deres ydmyge har måttet spæde
Redakteur - Ducati Ekspressen:
Jens Randrup
til for at fylde siderne, selvom vores trofaRedaktion og Layout:
+45 6118 2853
Niels Horskjær
[email protected]
ste skribenter har været vakse ved tasterne.
+45 2671 1707
Jeg er ikke meget for at sige det, men det
[email protected]
Kim Lundberg Andersen
+45 2227 3743
er
stadig
en kamp at få produceret dette blad.
Korrektur - Ducati Ekspressen:
[email protected]
Dorthe Lautrup Lindhardt
Jeg er ærligt talt ved at være være en smule meFyn & Klubbutikken::
+45 2425 1111
taltræt - med dette nummer har der været 20
Lars Rasmussen
[email protected]
+45 4080 4550
udgaver gennem mit maskineri. De netbaserede
[email protected]
Websjasker:
medier stormer stadig frem, når det gælder om
Jan Skovsgaard
+45 6597 2111
at informere og underholde. Heldigvis har vi
[email protected]
også denne gang nogle inspirerende teknikartikVærktøjsudlån:
ler, der gør bladet værd at gemme ...
Lars Wendt
+45 4111 3470
- Venligst, Deres Redacteur. HEKTO
NIELS3
[email protected]
Kassemesteren siger.................................3
Fra Regionerne...........................................4
Referat af bestyrelsesmøde....................5
Ciao Franco Farné.......................................6
Besøg i New York......................................8
Rapport fra Miami....................................10
MC-Messe i Århus..................................11
Testastretta DVT.......................................12
Pantah #72.................................................14
Bagagebærer på Supersport.................18
Vintersysler................................................20
Hjemmegjort værktøj..............................24
TAK TIL DORTHE OG JOHNNY LINDHARDT, LARS RASMUSSEN, KIM LUNDBERG ANDERSEN, FLEMMING PETERSEN, ALLAN K. POULSEN, JENS HØJMANN, BRIAN GYRUP - OG MIG
SELV, SAGDE HUNDEN.
DEADLINE #106 - NU!!!
FORSIDEN:
Jens Højmanns Pantah #72
© Copyright Ducati Klub Danmark 2015. Eftertryk tilladt med angivelse af kilde.
Layout : Niels Horskjær - [email protected], Tryk: Frederiksberg Bogtryk 2015.
DUCATIEKSPRESSEN
2
FRA FORMANDENSSÆDE
FORÅR, FORÅR, FORÅR - HVOR HERLIGT !
- Her sidder man på terrassen i 25 grader, med
fødderne oppe og lytter til hundredevis af motorcykler drøne forbi, medens man skuer ud over
det azurblå hav. Så kan det sgu da ikke blive meget
bedre.
Indrømmet: Scenariet er fra vores ferie på Sicilien
i midten af april, men måske man skulle overveje at
emigrere?
Sicilien har en spændende kørekultur og mindst
én gang i ens liv, bør man begive sig ind i Palermo
i myldretiden og i bil. Hvad der umiddelbart synes
som rent kaos, er en rendyrket måde at køre på og
hvor øjenkontakt er et ”must”. Her kører man bil
(scooter, mc eller knallert), med tryk på ”kører”. Væk
er trælse regler fra teoribogen. Afstribning, trafiklys
og fartgrænser er så absolut vejledende, og hvorfor
bevæge sig frem i to kolonner som afstribningen indikerer, når der snildt kan være tre biler ved siden
af hinanden? Nogen gange føler man sig hensat til
at være på en racerbane, hvor målet er at få en af
de eftertragtede pladser i ”Parc Fermé”, hvor de der
har opnået podieplaceringer ”parkerer” efter løbet.
Uden at sammenligne med trafikken i Palermo, er
det en fryd at se at klubbens banedage i juni bliver
revet væk. Blå og Rød klasse er fuldtegnede, medens grøn er lidt tyndt besat på nuværende tidspunkt. Husk at deltagelse i klubbens banedage i høj
grad har det formål at gøre dig til en bedre kører, og
endnu mere sikker på din mc.
Deltagelse på en banedag er ikke nødvendigvis
noget, der skal føre til deltagelse i track days såvel nationalt som internationalt, selvom det ofte er
det, der bliver resultatet.
Klubbens banedage er i høj grad en social event
hvor vi hygger os som klubkammerater.
Udover de banerelaterede aktiviteter foregår der
en hel del andre ting i klubregi. Der er allerede flere
spændende aktiviteter i kalenderen, og der synes at
være god gang planlægningen af forskellige tiltag.
Selv havde Dorthe og jeg fornøjelsen af for første gang at deltage i et kaffemøde hos Bo Madsen i
Hammel, og det kan anbefales. Der blev skruet flittigt, og det var i det hele taget rasende hyggeligt.
Desværre måtte vi melde pas til åbent hus hos FI,
da vi var bortrejste.
Der sker en del ting i Ducati regi i Danmark, og
som det måske er bekendt, har Audi’s overtagelse
af importørstatussen medført nogle ændringer i
forhandlerleddet. Der er således nu kun to autoriserede forhandlere, nemlig FI og Glad MC.
Jeg havde fornøjelsen at være med på et uformelt
møde med importøren, hvor sløret blev løftet for
fremtidige planer, blandt andet afsløringen af et
Ducati Race Team med Ulrik Døssing Nielsen som
kører, og ikke mindst ønsket om et tættere samarbejde med DKD, men meget mere om dette i et
senere nummer af Ekspressen.
Alle ønskes en forrygende sæson
FORMANDEN
HEKTO
DUCATIEKSPRESSEN
DUCATIEKSPRESSEN
3
3
FRA KASSEMESTEREN
I SKRIVENDE STUND
- er der ved at være styr på kontingentindbetalingerne
for 2015, og jeg er glad for, at min første kontingentseance er forløbet over alt forventning.
Jeg har sendt rykkermail til 77 medlemmer og inden
der var gået en uge, havde jeg hørt fra 37: Én havde betalt dagen inden rykkeren blev sendt, 16 indbetalte straks.
Nitten personer ønskede at melde sig ud af klubben: 11
fordi de ikke har en Ducati mere, 3 fordi de ikke deltager i
klubbens arrangementer, 4 har ikke angivet nogen grund –
og én fordi han mener, at der er ”for meget race”!
Dem, som ikke giver lyd fra sig – og som ikke indbetaler senest 15. april, bliver slettet fra medlemslisten. Der
bliver ikke sendt rykker nr. 2.Der var fejl i to mail-adresser,
og to har ikke oplyst mailadresser.
Det er en stor hjælp, at både mailadresser og postadresser er i orden, så ikke jeg skal eftersende forskelligt. Porto er ikke just billig, og det kunne være rart, ikke
at skulle bruge to gange porto til at sende Ekspressen til
medlemmer, som er flyttet.
Hvis du har problemer med at opdatere/rette dine
oplysninger i medlemsregistret, så giv besked på anden
vis; så finder vi ud af det på anden vis.
Om ikke så længe skal vi sende indkaldelse ud til generalforsamlingen, og det kunne være fint at have hele
medlemsregistret ajourført inden da.
Betalingerne for banedage på Padborg er også i fuld
gang, og der er således udsolgt i såvel blå som rød klasse.,
men stadig enkelte pladser ledige i grøn klasse. Jeg er
sikker på de nok skal blive besat inden arrangementet løber af stabelen primo juni.
DORTHE
HEKTO
NYT FRA REGIONERNE
NYT FRA REGIONERNE
SJÆLLAND - Kim Lundberg Andersen
FYN
NYT FRA ”VESTFRONTEN”, hvor vinteren
endelig har sluppet sit klamme og våde tag og langt om
længe har budt på sol og tocifrede varmegrader. Cyklen
er blevet pudset for jeg ved ikke hvilken gang denne
vinter
Den første tur i år blev for mit vedkommende kørt i
fuld sol og små 9-10g d. 9 marts, dog kun små 50km,
men så er man ligesom i gang,og kan krydse det af på
listen.
Jeg håber på en lang og tør sæson med masser af sol,
så vi rigtig kan komme ud og lufte vores Ducatier og
hvorfor så ikke mødes til mange af de glimrende arrangementer der er rundt omkring? F.eks er det fast kutyme at bil- og motorcykelentusiaster mødes sommeren
igennem på Roskilde Havn Torsdage mellem 19-21, her
er der virkelig meget at se på når vejret er godt, 1000
vis af mennesker og maskiner finder vej til til havnen,
klart et besøg værd!
Eller hvad med en Drengerøvsaften i Skælskør, hvor der
i 2014 var over 800 udstillere med deres elskede biler og
motorcykler? Det var der sidste år over 10.000 der syntes
var en go ide at tage ned og se på! I år er det Fredag d. 29
Maj i Skælskør midtby.
Ellers kan man jo smutte en tur med Ducatiklubben til
Egeskov slot, som holder åbning Lørdag d. 25 April, samme dag hvor Bakken bliver indtaget af Yamaha·..
Når sommeren så er på sit højeste inviterer klubben jo til
banedag på Padborg Park, faktisk hele 2 dage af slagsen!
4 & 5 juni skal der sparkes dæk og køres i ring 14 timer i
træk, et af årets højdepunkter for mig!
Her er der mulighed for at skabe nye venskaber med andre ”Ducatitosser”,og udveksle tips og tricks eller bare
hyggesnakke om middagsbordet, et arrangement som
indeholder meget mere end race, kom selv og kig!
Vi ses på landevejen
KIM
HEKTO
DUCATIEKSPRESSEN
4
- Lars Rasmussen
HEJ DERUDE, SÅ BLEV DET PÅ PAPIRET FORÅR, men jeg synes ikke det holder helt stik
med hvad jeg anser for forår. I dag ( 31/3) har det været
snevejr, og med en storebæltsbro der har været lukket
pga. nedfaldne isflager, vil jeg ikke just sige det rimer på
forår.
Men når vi ser på aktiviteterne på Baren, ser det ud
til der er ved at komme lidt liv i Ducatisterne rundt omkring. Der er ved, at blive planlagt lidt forskellige ture,
både indlands og ud over grænserne, rigtigt positivt.
For mit eget vedkommende, ja så er det igen kommet
helt bag på mig, at foråret banker på, og cyklen burde
være klar for længst. Den har været skilt fuldstændig ad,
med motor ude og nye lejer, pakdåser und alles drum
und dran, og som altid med sådan et lille vinterprojekt
griber det hurtigt om sig, men nu synes jeg at kunne ane
lyset for enden af tunellen, lidt lige som vejret 
På gensyn derude.
LARS
HEKTO
REFERAT AF BESTYRELSESMØDE 7/3 ’15
DELTAGERE:
KIM LUNDBERG, JAN SKOVSGAARD, NIELS HORSKJÆR, MICHAEL ERIKSEN, JOHNNY LINDHARDT,
JENS RANDRUP, LARS WENDT, LARS RASMUSSEN OG DORTHE LINDHARDT
• Ekspressen
I skrivende stund har Niels ca. 1 ½ side, så der er masser af
plads til historier; dog er dem rundt om bordet flittige leverandører af stof til bladet.
FI er ikke længere importør, men ”blot” forhandler. Pernille
kører det meste af det administrative.
Der er planer om en ducati-store i KBh, Team Rynkeby skal
køre Ducati på deres tur til Paris.
Mht. annoncer i Ekspressen, sender vi ud som vi plejer – og
så må vi se, hvad reaktionen bliver.
• Økonomi
Der er gang i kontingentindbetalingerne; der mangler ca
100. Når der er ”krydset af ” rykkes der – og så lukkes de ude,
som ikke har betalt. Umiddelbart er der mere fart på indbetalingerne i forhold til tidligere år, men om det skyldes udsendelse af Buff’s vides ikke. Uanset hvad, er det positivt.
Opdatering: Der er sendt rykkere ud til 77 tidligere medlemmer.
• Buffs
kommer på shoppen til kr. 25,- pr stk..Lars Rasmussen arbejder på mulighed for T-shirts, der kan trykkes ”on demand”, så vi
ikke behøver at have lager. Der kommer yderligere.
• Generalforsamling
Afholdes 2. weekend i september – stedet er et sted på
Sjælland. Jan smider datoen i kalenderen.
Kontaktpersoner fra Sjælland står for praktiske ting på GF,
kassemesteren står for det rent administrative. Alle skal være
velkomne til at komme med forslag til aktiviteter.
• Banedag
Depositum for dagene i juni er betalt og inden længe kommer der opslag på Baren.
Der kommer beskrivelse af klasserne, og reglerne fra grøn
klasse SKAL overholdes. Vi kan ikke have det kommer frem, at
der overhales, hvis der står på hjemmesiden, at der ikke gør.
Målet er, at der kommer masterkørere og forsikringsegnet beskrivelse af blå klasse også. Der er ikke planlagt banedage i efteråret. Johnny forsøger igen-igen at få fat i den svenske klubs
banekommitte for at høre, om der er mulighed for samarbejde.
• Tilskud til arrangementer
Dorthe beklagede, at hun havde været for hurtig til at svare
på henvendelse om støtte til O-sleben; hun havde blot svaret,
at det ikke var et af de arrangementer, hvortil klubben ydede
støtte til pitboks og ikke sagt, at de naturligvis kunne sende
en ansøgning.
Ansøgning er efterfølgende kommet og der er lovet støtte
– 100,- pr. deltagende medlem til ”socialt samvær”.
Der er endvidere lovet samme beløb til Laris Egeskov-tur i
foråret, og der har været giver 50,- pr. deltager til skruearrangement i Odense.
Bestyrelsen er enig om, at vi ikke kan have faste regler for
tilskud, men må tage stilling fra gang til gang; dog er det ufravigeligt, at arrangementet skal være slået op i Baren, der skal
være mulighed for alle at deltage – og der skal skrives artikel
til Ekspressen om det afholdte arrangement. Ansøgning om tilskud skal sendes til en repræsentant fra bestyrelsen.
• Facebook
Vi havde en god debat om hændelserne på Facebook – og
om, hvornår det var i orden at smide nogen ud, og om hvad vi
ville finde os i af racistiske skriverier og upassende adfærd i al
almindelighed.
Enighed om, at vi ikke vil have teknikspørgsmål på Facebook. Teknikforum på Baren er kun for medlemmer, så der skal
ikke være mulighed herfor på Facebook. Det samme gælder
køb & salg, som er for ”members only” på ducati.dk.
Vi vil gerne bibeholde siden til billeder og sjove indslag,
men resten vil vi henvise til hjemmesiden eller fjerne.
Vi skriver til Ekspressen, hvor vi opfordrer til ikke at besvare
tekniske spørgsmål. Der kommer forslag til ”fast opslag” på
Facebook, hvor reglerne bliver tydeliggjort – og vi må så alle
være med til at holde siden ren.
Hvis ikke denne løsning viser sig at være nok, må vi lukke af
for muligheden for, at kunne slå op uden, det er godkendt af
”redaktørerne” på siden.
• Eventuelt
Vi kunne godt trænge til en modernisering af Baren
DORTHE
HEKTO
DUCATIEKSPRESSEN
5
DKD på FACEBOOK
Som mange af jer ved, har klubben en side på Facebook.
Her er 602 gruppemedlemmer - mange er klubmedlemmer, og
rigtig mange er ikke. Alle har dog en eller anden interesse i Ducati – tror vi. Som det fremgår af referatet til venstre på siden,
har vi i bestyrelsen haft en god debat om klubbens side på
Facebook og vi har haft spørgsmålet oppe på klubbens hjemmeside.
Vi er i bestyrelsen enige om at:
• Vi gerne vil være repræsenteret på Facebook, men der
skal være samme ”regler” som på klubbens hjemmeside. Det er
ducati.dk, der er klubbens virtuelle klubhus – vi kan ikke forlange/forvente, at klubbens medlemmer skal være på Facebook
for at være en del af klubben.
• Tekniske spørgsmål hører til på ducati.dk og er for klubbens medlemmer. Vi henstiller derfor til, at disse spørgsmål
ikke besvares på Facebook. Vi har gode søgemuligheder på
klubbens hjemmeside, hvilket ikke findes på Facebook – og en
af fordelene ved at være medlem af klubben er, at der er gode
muligheder for at søge teknisk hjælp.
• Det samme gælder annoncer for køb & salg; i Kramboden
kan klubmedlemmer og/eller annoncører i Ekspressen sætte
til salg. Vi ønsker ikke anderledes regler, blot fordi det foregår
på Facebook og derfor vil vi fremover slette eventuelle salgsannoncer.
• Vi ser gerne, at det fremgår af gruppen på Facebook, at
vi har en klub – og at vi er aktive og dedikerede medlemmer
af klubben. Vi ønsker at holde en ordentlig tone, men vi vil
også gerne, at det er klubben, som sætter reglerne for, hvad vi
vil dele og hvad vi ikke vil dele. Vi skal byde velkommen, men
skulle gerne signalere, at det er på ducati.dk det foregår – og
der, vi som medlemmer har alle fordelene.
• Facebook-gruppen egner sig fint til billeder af div. ture og
afholdte klubarrangementer og andre muntre indslag, men invitationer, tilmeldinger mv. bør foregå fra ducati.dk. Henvisninger til opslag på klubbens hjemmeside er naturligvis velkomne
i Facebookgruppen.
Alle medlemmer i bestyrelsen er administratorer i Facebookgruppen og er med til at ”holde rent”. Når Ekspressen
kommer på gaden, vil der blive skrevet til hver enkelt medlem
i Facebookgruppen om ovenstående og efterhånden som der
kommer nye gruppemedlemmer til, vil de få samme besked. Vi
håber, at vi med en ”forventningsafstemning” samt klarere regler, kan få en Facebookgruppe, der ikke udvander vores hjemmeside – og vi håber på din hjælp hertil.
Bestyrelsen
FARVEL TIL ET IKON
/
FRANCO FARNE
1935
2O15
ENDNU EN AF DE STORE DUCATI-MYTER ER GÅET TIL
DE EVIGE JAGTMARKER. FRANCO FARNÉ HAR HAFT
LIGE SÅ STOR BETYDNING SOM DEN LEGENDARISKE
FABIO TAGLIONI, NÅR DET HAR HANDLET OM UDVIKLING AF VORES KÆRE DUCATIER.
Allerede i 1951 blev Franco hyret af Ducati i Borgo
Panigale, og hans første tjans var at teste Cucciolo’en - og sener andre motorcykler og knallerter.. Da
Fabio Taglioni kom til fabrikken i 1954 som chefingeniør tog han straks Franco under sine vinger. Nu var
han medlem af Ducatis racerteam.
Han blev kastet ud på banerne på den nye Gran
Sport Marianna. Han deltog i Motogiro d’Italia,
Milano-Taranto og de første løb på by-baner. Både
som mekaniker og kører var han brilliant og vandt
det italienske Junior-mesterskab i 1956 og 57 med en
Ducati 100cc og i 1958 med Ducati 125 Desmo.I 1959
var han den første italiener, der vandt på Daytona
100 - i 250cc-klassen.
Efter et uheld, hvor Franco skadede sin ene arm
mente Taglioni, at Farné’s kvaliteter bedst kunne udnyttes i udviklingsafdelingen, der på det tidspunkt
var synonymt med racerafdelingen. Her udviklede
han sammen med Taglioni den desmodromiske ventilstyring, som vi alle bruger i dag.
I 60’erne udviklede og tunede Farné de encylindrede 250’ere og 350’ere og tog på et tidspunkt
til USA sammen med Reno Leoni og udviklede her
350cc versionen, primært til det amerikanske marked. Scrambleren kom i 1962.. Han arbejdede også
for den spanske afdeling, Mototrans, i længere perioder.
Farné var også med på første række i udviklingen
af de første tocylindrede racere og kunne nyde succesen i Imola 1972. Fra 1975 til 1980 arbejdede han
sammen med NCR racing team, der deltog i Endurance-løb. i 1978 var han manden bag Mike Hailwoods legendariske come back på Isle of Man.
Franco Farné - Ducati 125 - 1958
Sammen med Dr. T. udviklede Farné
den nye Pantah, der fra sin oprindelige
slagvolumen på 500cc voksede til først
650cc, så til 750cc. På racerbanerne
vandt de i alle konfigurationer, TT2, TT1
og 750F1.
Da Massimo Bordi tog over efter Fabio Taglioni, stod Franco Farné stadig i
første række i udviklingsafdelingen, og
sammen bryggede de den væskekølede
4-ventilede Desmo. I 1986 lanceredes
den første 748, så 851, der endte som
den første produktions-4V.
Herefter var Farné manden bag den
endeløse række af sejre og titler med
DUCATIEKSPRESSEN
6
forskellige varianter - 888, 916, 996 - af
den 4-ventilede Desmo, kørt af Lucchinelli, Roche, Falappa, Polen, Fogarty, Corser, Chili og Kocinsky.
Farné var en værdifuld kollega,ikke blot
for Taglioni, men også for en mængde
andre vigtige navne i Ducati-verdenen
- såsom Massimo Bordi, Gianluigi Mengoli, Giorgio Nepoti og Rino Caracchi
fra NCR-teamet, Castiglioni-brødrene
og Massimo Tamburini, og også Filippo
Prezioso og Claudio Domencali.
Franco Farné blev 81 år. Det var
vist godt, du var her, Franco. Ellers
havde vi nok ikke haft det så sjovt.
Tak.
NIELS HORSKJÆR
HEKTO
MOTO PER INVALIDI
4-cylindret Ducati 125GP - 1966
Virginio Ferrari på NCR - 1976
Franco & Foggy - 1999
Der fintænkes!
Giancarlo Falappa - 1991
Dr. T. smiler saligt og holder hænderne på ryggen.
DUCATIEKSPRESSEN
7
DUCATI IN THE BIG APPLE
HER TAGER MANHATTEN ALVORLIGT
NEW YORK ER NOK ATYPISK i forhold til
resten af USA, men det var noget af overraskelse at de få
motorcykler der var på gaden i det spæde forår ikke var
af amerikansk oprindelse. Langt de fleste var sportsmaskiner, og europæiske mærker som Ducati, Moto Guzzi
og Triumph var i overtal.
Det måtte undersøges nærmere - jeg havde allerede
inden vores besøg plottet den lokale Ducatipusher ind
på listen af seværdigheder. Deres website kunne måske
give uhyggelige forudanelser om knirkende nyt læder
og parfumeduftende piloter, men virkeligheden var en
anden!
Jeg havde lidt glasperler med i form af det sidste
nummer af Ekspressen, og jeg skal da lige love for
dørene blev slået på vid gab til en af de største og
mest indholdsrige Ducati-butikker, jeg nogensinde har
oplevet. Foran blev man budt velkommen af en ganske
pæn række parkerede knallerter, og kom man indenfor
var det næsten ikke til at fægte sig gennem salgslokalet
for Ducatier i alle afskygninger. Joe Razzano - Product
Specialist - viste os rundt og fortalte lidt om Ducatimiljøet i New York. Nej, de havde ikke solgt mange Diavel
- de mest solgte var Hypermotard, Monster, Streetfighter og de rene sportsmaskiner. I nævnte rækkefølge.
Der var langet mange Panigaler over disken, og han var
sikker på at Scrambleren nok skulle gå som varmt brød.
Herudover lavede værkstedet costums som den gule
SL-bemalede Panigale  ...
Kludeafdelingen var overvældende, så man skulle
holde godt fast i tegnedrengen. Priserne er ikke lavere
end i Danmark, snarere tværtom.
Kommer du forbi New York, så afsæt lige et par
timer til et besøg...
NIELS HORSKJÆR
DUCATIEKSPRESSEN
8
DUCATI IN THE BIG APPLE
DUCATIEKSPRESSEN
9
Á LÁ AMERICANA
STIL
DET HANDLER OM
- DET VAR SVARET som kom fra Angel
González, Chief Executive hos Ducati i Miami, da
jeg besøgte ham i Februar, da jeg spurgte om hvorfor der var så mange Ducatier i Miami
Fruen og mig var en tur i Florida, og som altid
skal der da lige undersøges om der ikke lige skulle
være en Ducatibutik i nærheden, og det var der
heldigvis. Vi blev modtaget af Mr González, som
gerne svarede på lidt spørgsmål, selv om der var
travlt i butikken.
Vi havde bemærket at der var en del Ducatier
i trafikken, flest Monster, men også andre modeller var skam på gaden. Ducati er ingenlunde et billigt mærke, heller ikke i Miami, sammenlignet med
de japanske modeller (som vi kun så nogle ganske
få stykker af), så da jeg spurgte om den finansielle
krise var overstået, smilede han lidt overbærende
og svarede at det var den helt sikkert, sidste år var
salget hos ham alene på ca 140 stk. og salget var
stigende, og som han sagde - det dejlige er, at vores
klima jo giver en sæson på 12 måneder, og at i hans
område var der egentlig slet ikke krise, hvilket vi
også kunne se på den bilpark der kørte rundt. Man
ænser til sidst ikke alle de Ferrarier , Lamborghinier
og Maseratier, det skulle da lige være en Lamborghini på Dubai plader.
For ligesom at komme i gang med snakken
havde jeg taget sidste nummer af Ducati Ekspressen, han bladrede lidt og da han nåede til Flemmings artikel om Pantah, lyste han op, for sådan
en, fortalte han stolt, havde han også hjemme i
garagen.
Vi snakkede lidt om klubben hjemme i Danmark og han fortalte at i Florida var der 2 klubber,
en ren Miami-baseret klub, samt en Miami/Fort
Lauderdale-baseret klub, og så selvfølgelig en
masse som ikke kørte i nogen klub.
En af de modeller i butikken som tiltrak sig megen opmærksomhed var en Diavel som var fuldt
belagt med perler (mener de sagde at der var ca.
140.000 stk.) den var lavet af en Colombiansk
kunstner, Prisen på en standard Diavel starter ved
20.500$ uden perler og slutter ved 42.000$ med
perler.
Andre spændende modeller var en 2014 1199
Superleggera til 65.000$, men ellers startede priserne fra små 15.000$ og opefter for både nye
og brugte.
En af de ting som forbavsede mig mest var at
Ducati i Miami kun er én af 8 forhandlere i Florida, og når man så samtidig ser på salgstallene, så
er det jo fantastisk.
DUCATIEKSPRESSEN
10
KIM BJØRNHOLT HEKTO
(FINNE)
MOTO
INVALIDI
JYSKPER
MUNDVAND
MC-MESSE I MARSELISHALLEN, ÅRHUS
Finn Ingemann og Glad Rasmussen er nu de eneste autoriserede forhandlere
- DER VAR TRÆNGSEL på den første af
de to udstillingsdage. Fremmødet var noget større
end forventet, og køen udenfor var lang og bevægede næsten ikke. Der må kun være 800 mennesker
i den ret lille hal, så hver gang nogen gik ud, blev nye
sluppet ind. Mange mistede tålmodigheden i det
lidt barske vejr og fandt på noget andet.
Om søndagen var det ikke nær så slemt, ventiden
var overkommelig - og det regnede ikke! Indenfor i
hallen var der alle de nye motorcykler, man kunne
ønske sig: Hele Ducati’s program - inklusive den nye
Scrambler, som jeg fik set for første gang. Ikke så
tosset (pånær STYRET!!). Det bliver interesssant at
se om det kan trække nye disciple til. Jeg er nu lidt
gammelmandsbekymret over stilen, der lægges.
”Kør du bare i cowboybukser og kondisko med et
par fikse bløde kalveskindshandsker.” Av siger jeg
bare. Det gør så ondt et helt andet sted, når blikket
falder på den nye über-Panigale 1299.
Og så var jo alle de andre interessante cykler
man ikke bør nævne her 
NIELS HORSKJÆR
DUCATIEKSPRESSEN
11
TECNICA NUOVA
HVAD ER OVERLAP?
Når motoren går gennem de fire takter - indsugning, kompression, forbrænding, udstødning - er
det ikke spor effektivt at åbne indsugningen på Top
Dead Center (TDC) og lukke den på Bottom Dead
Center (BDC). Det samme gælder for udstødningsventilen. Så for at få ventilerne til åbne korrekt, skal
de begynde at åbne tidligt og lukke sent (ventiler
har inerti, det tager tid at at starte og stoppe bevægelse). Et sted i dette forløb er alle ventiler åbne
omkring TDC i slutningen af ​​udstødningstakten,
hvor udstødningsventilerne er ved at lukke og indsugningsventilerne er ved at åbne. Dettte kaldes
Overlap
DEN FEMTE TAKT
Overlap er vigtigt, fordi det er det ”vindue”,
hvorigennem lydbølger bevæger sig i udstødningsrøret. Dette kan påvirke gasudvekslingen i cylinderen. Nogle ingeniører har kaldt overlap “den femte
takt” på grund af dens betydning for motorydelsen.
En højtydende udstødningsrør er tunet til at sende
en negativ lydbølge tilbage i systemet for at tømme
forbrændingskammeret bedre, præcis i overtlapøjeblikket. Denne bølge suger udstødningsgassen
ud, og når helt op i indsugningskanalen, hvor den
hjælper med at suge frisk gas ind, endog før stemplet begynder at pumpe gas i forbrændingskammeret.. Det øger moment, indsugningsgassen er så renere og selve indsugningen starter tidligere.
ENTEN HAR MAN BUNDTRÆK OG INGEN TOPEFFEKT - ELLER OGSÅ HAR
MAN ET EFFEKTUHYRE, DER KNAP
KAN TRÆKKE SKINDET AF EN BUDDING VED LAVE OMDREJNINGER.
Ducati mener ikke man skal finde sig i sådan noget
- så den nye Multistrada 1200 byder på en teknisk
nyskabelse: DVT - variabel knasttiming.
PLUSSER OG MINUSER
Livet er jo desværre ikke kun en dans på lagkager.
Negative og positive bølger på skift i udstødningsrøret erligesom vand der skvulper i et badekar. Så
med lavere omdrejningstal er det en positiv bølge,
der ankommer i løbet af overlap. Det pumper udstødningsgas tilbage i cylinderen og derefter tilbage
gennem indsugningsventilerne og havner til sidst i
luftfilterkassen. Så når indsugningstakten begynder,
trækker stemplet en smule brugt udstødningsgas
ind. Så falder drejningsmomentet - vi oplever en
“flat spot”
Hjertet af Testastretta DVT-motoren er den variable knasttimings-enhed der sidder for enden af
hver af knastakslerne.
Denne enhed består af to dele - den udvendige,
der drives af remmen, og den indvendige, der kan
dreje sig aksialt. Disse drejes med olietryk i de tre
kamre. Trykket reguleres af ventiler og hver knastaksels timing styres dynamisk af en sensor i ventildækslet. Hmmm...
DUCATIEKSPRESSEN
12
TECNICA NUOVA
HVAD SÅ?
Man kan så formindske denne effekt ved at
gøre overlap kortere, men så går man glip af den
gavnlige negative bølge, der øger moment ved
højere omdrejninger.
Højtydende 2V racermotorer har så meget
som 80 eller endda 100 graders overlap. Men
Diavel og den forrige Multi, har kun 11 grader af
overlap for gøre det af med “the flat spot” og på
den måde øge effekten ved lave omdrejninger.
Det lille overlap er en del af årsagen til at f.eks.
Diavel har mindre effekt end de mere sportsprægede versioner af den samme motor.
DET BEDSTE AF TO VERDENER
Formålet med VVT er at få både kage og kaffe
på én gang. Når motoren snurrer hurtigere end
“the flat spot”, påvirker VVT-systemet knasterne,
knasttimingen forskydes, overlap gøres større,
så de gavnlige negative pulser øger drejningsmomentet. Når omdrejningerne falder og nærmer
sig “the flat spot”, gøres overlap mindre for holde den moment-slugende positive bølge tilbage.
ANDRE DETALJER
Prøv at overføre dette til tomgang. Med rørbølger der springer frem og tilbage, skiftevis
sugende og blæsende brugt gas ind/ud af forbrændingskammeret, kan overlapning være nøglen til en stabil tomgang og hurtig gasrespons.
Hvis overlappet formindskes vil det være frisk
blanding, der antænder let og pålideligt.
I meget overkvadratisk (stor boring, kort slag)
motorer, er det nemt for den lille mængde af
tomgangsblanding at fare vild på det enorme
stempel, så man giver det en pause ved at holde
udstødningsgassen tilbage ved at lukke ned for
overlap. For øvrigt - det der giver to-taktere uregelmæssig tomgang er jo netop fordi motoren
tænder, hvad den tror er frisk blanding, men blot
er indsuget udstødningsgas. Så fejltænder den…
Multistrada 1200 Testastretta DVT kunne ses på messen i Århus
NIELS HORSKJÆR
HEKTO
DUCATIEKSPRESSEN
13
PANTAH #72
JENS HØJMANN
HEKTO
DUCATIEKSPRESSEN
14
JEG KØBTE PANTAH’EN SOM SAMLESÆT
af Claus Næsted (Citroënmekanikeren i Arnakke som jo
nu desværre er død). Claus havde jeg for en del år tilbage
mødt gennem min ven Nikolaj Borgaa og hans far Uffe
Borgaa. Uffe blev af Claus introduceret for MC verdenen
og specielt interessen for de italienske maskiner og han
købte faktisk en Moto Morini 3½ Sport af Claus som vist
tidligere var i redaktørens eje. (Fuldstændig korrekt! (red.
anm.) )
Nikolaj har altid været vild med motorer og har haft
mange knallerter, bl.a. en fed brilliantrød Yamaha FS1-E
som han kom ræsende på første gang i vi mødte hinanden
i gymnasietiden. Nikolaj og jeg blev hurtigt venner og vi
var sammen på Vandel Flyveplads til ræs hvor vi begge var
fuldstændig solgte da vi så og hørte 2 stk. 916.
Tilbage til Pantahprojektet. Nikolaj og jeg havde set
Pantahen og ikke mindst den fede glasfibertank, sæde, røv
(MHR) som Claus havde hængende på værkstedet for vel
ca. 12-15 år siden. Claus havde købt cyklen hos Bo Madsen,
der havde taget den hjem fra Italien. Claus havde store
planer, skilte den hurtigt ad, fik sandblæst og malet stel
og hjul, renoveret forgaflen hos De Voss og havde indkøbt
diverse fine stumper. Han fik den dog aldrig samlet da han
begyndte at rode med MG biler i stedet.
DUCATIEKSPRESSEN
15
Nikolaj overtalte mig til at købe ”projektet” af Claus
da han var moden til at sælge den. Over en hyggelig kop
kaffe fik vi hurtigt handlet hvilket jeg ikke har fortrudt.
Nu er den over de sidste par år, ja ting tager tid, og
specielt når man ikke selv er så ferm til at skrue, blevet
færdig og har endda fået nummerplade på. Projektet er
nået til ende, og arbejdet med samling fra papkasser, diverse tilpasninger og maling har kun kunnet lade sig gøre
fordi jeg har haft hjælp fra fantastiske mennesker omkring
mig. Stor tak til først og fremmest Nikolaj som overtalte
mig og som har hjulpet med meget skruearbejde. Så en
stor tak til hele Pantahfraktionen der mange vinteraftener
tålmodigt har stået mig og Nikolaj bi undervejs.
En kæmpe tak til Peder Spile der har hjulpet mig helt i
mål med motor, ledningsnet og diverse tilpasninger.
En stor tak til Peter Hansen, Westsign som sammen
med mig har stået for design og det professionelle arbejde med maling og mærker.
Til sidst en tak til min kone der tålmodigt har holdt
mig ud undervejs men til gengæld nu har en lykkelig mand
med ikke bare en men med 2 fine Ducatier.
Håber vi ses derude på vejen, jeg glæder mig i hvert
fald til at mc-sæsonen kan komme i gang.
JENS HØJMANN
HEKTO
Vel er det ikke en bevel-twin, og ej heller en Hailwood replica - men resultatet er en fryd
for øjet. Lydkulissen er 100% i orden med en så godt som åben 2 i 1 udstødning.
DUCATIEKSPRESSEN
16
Det er ekstra fint at se og høre på, når Pantah #72 får følgeskab af Nikolaj Borgaa’s Pantah,
med et udseende, der er kraftigt inspireret af den legendariske 1972 Imola bevel-twin.
Mike Hailwood meets Paul Smart  ....
DUCATIEKSPRESSEN
17
GF
2014
MOTO
PER INVALIDI
DUCATI - OG BAGAGEBÆRER ...
- FOR DE FLESTE ER NETOP DE 2 ORD
I SAMME SÆTNING TÆT PÅ BLASFEMI… INCLUSIVE FOR MIG SELV…
Det lyder bare helt forkert. Men jeg må indrømme at der er en meget praktisk indretning.
På de fleste Ducati’er er det tæt på umuligt at
spænde bagage ordentligt fast. Det ender som regel med man spænder på tværs af bagsædet, hvor
det er svært at finde nogen punkter at spænde i,
og med fare for at beskadige diverse plasticskjolde.
Så er der selvfølgelig tanktaske løsningen – men
her er der ikke plads til meget mere end tandbørsten, mobilen og kreditkortet. Nu er det ikke fordi
jeg har været, eller bliver touringkører. Men jeg
har sommetider brug for at kunne medbringe lidt
weekendoppakning f.eks. til DKD Generalforsamling eller som sidste forår til fællesturen til Strøjer
samlingen, hvor vi var enkelte der endte med at
slutte turen med god forplejning og overnatning
nede hos Morten på Thurø.
Så jeg begyndte at lede efter en bagagebærer
der kunne passe på min Ducati, en 1000 SS. Der
var egentlige ikke mange krav til den. Udover at
kunne fastspænde bagage måtte den gerne være
nem at afmontere når den ikke bruges.
Den eneste jeg kunne finde var en fra ”Ventura”
som laver et ”Bike-Pack system” bestående af af
nogle bøjler tilpasset den enkelte model og en
standard bagagebærer der kunne klikkes på bøjlerne.
DUCATIEKSPRESSEN
18
Den kunne løse opgaven men var ikke umiddelbar hurtig at afmontere når den ikke var i brug.
Hensigten er også at man altid lod de 2 løse bøjler
blive siddende og så kun afmontere selv bagagebæreren.
Jeg ledte også på eEbay og andre steder om man
kunne en hjemmelavet model men uden held.
Heldet var så at jeg løb på min gode Ducati ven
Niels-Erik på et lokalt spillested i Randers. Det viste sig at vi udover Ducati åbenbart også havde en
fælles interesse i bluesmusik og kolde øl 
Snakken faldt hurtigt på Ducati og jeg fortalte
ham om min søgen efter bagagebærer. Ja men sådan en kunne han da sagtens lave til mig. ”Tag din
Ducati med op til mig i næste uge - så holder vi
byggemøde”.
HEMSLÖJD
Som sagt så gjort. Jeg fortalte om mine få krav
til bagagebæreren, hvor det vigtigste er at den skal
være hurtig at afmontere når den ikke bruges. Vi
blev enige om ”bagagepladens” størrelse og eller fik
Niels-Erik frie hænder med hensyn til designet.
Niels-Erik sendte mig løbende billeder af bygge
processen og det færdig resultat kan ses på billederne. Den fastgøres i hver side uden på udstødningsophængene og for at stabilisere den fastgøres
den også med 2 bolte oppe under sædet. Den tager kun 5-10 minutter at af/påmontere, og designet
overgik min vildeste forventning. Det er da tæt på
kunst. Men - bedøm selv 
BRIAN
HEKTO
DUCATIEKSPRESSEN
19
SHOUT AND SHIMMY
VINTERENS
VENTILSYSLER
– elsk din mikrometerskrue og skydelære!
JEG
HAVDE GÅET
RUNDT OM DEN VARME
GRØD LÆNGE.
LÆNGE - SOM I ET
PAR ÅR ...
AF ALLAN K. POULSEN
HEKTO
DUCATIEKSPRESSEN
20
SHOUT AND SHIMMY
T
IDEN BLEV SPENDERET MED LITTERATURSTUDIER, VÆRKSTEDSAFTENER MED DKD, NÅR DET VAR
MULIGT OG NATURLIGVIS PEPTALKS
FRA ZUTSKO OG KASPER.
Som opvarmning brugte jeg tiden til at indkøbe
lidt smådele hist og pist og faktisk også litteratur
fra USA - her taler vi om Zutskoimport. Med i egen
bagage havde jeg samtidig erfaring med at skifte
remmene. Jeg havde faktisk en god og positiv
erfaring med at skifte remmene. Så jo - jeg var i
sandhed så klar, som man kunne blive som ikkemekaniker til at stille ventiler på mit 999s banejern.
Hvad var dog også det værste, der kunne ske!?!
Jeg kunne naturligvis ende på for dybt vand
med skruer, knastaksler, bolte og shims i en stor
udefinerbar rodebunke og med ventilerne uhjælpsomt fanget inde i forbrændingskammeret. En
anden mulig slutning kunne være en motor, der var
samlet forkert og med bøjede indvolde, så snart
jeg trykkede på starteren første gang – nå ja, hvis
den overhovedet ville starte. Jeg tænkte, at alle
scenarier var tænkt igennem, og der var udformet
exitstrategier. Skulle jeg ende i kaos, kunne jeg
smide lortet på traileren og lade en mekaniker
gøre arbejdet færdigt.
Såfremt motoren brækkede sig ved første start,
så skulle der straks købes en ny, og jeg ville så
lære mig selv at fikse den døde motor. Så med
exitstrategierne på plads og med et shims-sæt fra
EMS Duc, LT Snyders bog om Desmoquattroen og
værkstedsmanualen gik jeg i gang med projektet
med krum hals og en kold øl.
Nu er dette ikke en artikel desangående ventilspillerumsjustering i praksis, men blot et indblik i
min tilgang til projektet. Derfor vil der ikke være
meget teknisk hjælp at hente i teksten. Der vil jeg
henvise til Baren, diverse netsider, LT Snyder, værkstedsmanualen eller endnu mere simpelt – køre
cyklen til mekanikeren. Således blev tank, plastik
og vandkøler flået af cyklen, bælterne og ventildækslerne blev fjernet og så til det springende
punkt knastakslerne. Jeg ved ikke hvorfor, men de
fire bolte der fastgør hver knastaksel, at løsne dem,
det var min tidligere grænse for, hvad jeg tidligere
havde rodet med. Derfra var jeg på usikker grund og
ikke længere sikker på, at jeg kunne komme tilbage
til udgangspunktet. Heldigvis kunne jeg bearbejde
den mentale voldgrav, mens jeg målte alle ventilspillerum op – flere gange, og sirligt indførte mine
opmålinger i ark. Det var ikke svært at se, at pladsen
mellem vippearme og shims var langt uden for de
anbefalede mål. Kun to af spillerummene var acceptable, resten skulle justeres.
Efter en kort periodes skulen til de 4 gange 4
bolte der holder knastakslerne på plads, satte jeg
i værk. To rene kasser blev fundet frem en til hver
af stumperne fra henholdsvis vertikal og horisontal
cylinder, ligesom jeg lavede et system af små æsker,
så jeg kunne holde styr på alle shims og deres oprindelse. Knastakslerne blev mærket op og vupti
– af med aksler og shims. Herfra får man et meget kærligt forhold til sin mikrometerskrue og sin
skydelære. Det er et håndelag at udføre korrekte
DUCATIEKSPRESSEN
21
SHOUT AND SHIMMY
målinger af åbne og lukkeshims, og jeg brugte nok
det meste af en meget lang aften på først at øve
mig på shims med kendte dimensioner og derefter
på shims demonteret fra motoren.
Endda med mellemmålinger for at sikre mig at
jeg stadig kunne måle korrekt. I sættet fra EMS
Duc fulgte en lille djævel, som kunne anvendes
til at måle lukke-shims. En meget praktisk dims at
have ved hånden. Efter måleøvelsen var det tid til
en sund omgang hovedregning med de ønskede
ventilspillerum som mål. Fra det tidspunkt havde
jeg overblik over dimensionerne på de nye shims,
der skulle monteres. Først byttede jeg rundt på de
shims, jeg havde pillet af motoren for derefter at
spæde op med shims fra EMS-kittet. Nogle skulle
slibes lidt til, og slutteligt skulle der indkøbes et
par nye shims. De blev indkøbt i Hammel. Ja, det
gjorde de, og her var det, at Bo mente, at jeg skulle
investere i nye halvringe over hele linjen og ikke
blot genmontere de gamle – ”bugger!”, tænkte jeg.
Man lytter til Bo! Hjem igen og med nye halvringe
installeret på med knasterne, spænde boltene der
holder knastakslerne i korrekt rækkefølge og først
med mellemmoment og så hele måleturen igennem igen. Det medførte, at jeg igen manglede et
par åbner-shims. Nu var det imidlertid blevet tid
til en forretningsrejse til Leoben i Østrig. På turen
havde jeg så lidt tid til at suse ind til en lokal Ducati-
DUCATIEKSPRESSEN
22
forhandler ved navn Motorrad Brandner placeret i
midten af absolut ingenting og købe de sidste to
shims. Nu havde jeg også lejet en spritny Audi A4
for at komme fra lufthavnen i Wien til mødet i Leoben, så den skulle jo også testes, især nu hvor mit
private automobil er af en lidt anden beskaffenhed!
Hjemme igen fik jeg de sidste shims isat og målt
alle spillerum endnu engang – jeg blev helt god
med et søgeblad til sidst!
Ventildækslet på den horisontale cylinder var
også uden maling. Ir havde effektivt lettet dækslet
for hvert nanogram maling, så det blev slebet ned
og fik en omgang ny fernish, inden hele menageriet
blev monteret med nye remme og samlet.
SHOUT AND SHIMMY
Spændingen var stor, da jeg skulle trykke på starteren for første gang efter justeringen af ventilspillerum. Jeg ved godt, at det er en standardoperation
på et værksted, men det er anderledes, når man for
første gang selv udfører arbejdet. Cyklen startede
og kørte perfekt. Efter et par ture på villavejen blev
operationen erklæret en succes.
I hvert fald indtil videre. Nu starter sæsonen, og
der er intet erklæret mål om at køre med fløjlshandsker denne sæson. Så må jeg tage det, som det
kommer, hvis der opstår problemer hen ad vejen.
Jeg indstillede ikke timingen på knastakslerne.
Cyklen kører og rykker som den plejer muligvis en
anelse bedre end sidste sæson. Planen er at rode
med timingen næste vinter i Zutskos værksted, for
det skal jeg også have lært mig selv.
Det kan indvendes, at det er overkill at købe et
sæt shims og Snyderens bog.
Det er dog planen, at min 1098s skal have turen
næste vinter. Pludselig bliver det min 999s tur igen,
og man ved aldrig, om man også kommer til at hjælpe en medducatist med at stille ventilspillerum.
Samtidig er der tilfredsheden ved selv at holde
grejet kørende.
ALLAN K. POULSEN
DUCATIEKSPRESSEN
23
VÆRKTØJ
JEG HAR OFTE HAFT GLÆDE AF MIT HJEMMEGJORTE
VÆRKTØJ. DET LETTER DAGLIGDAGEN, NÅR MAN
HAR EN ÆLDRE PANTAH. DET SAMME VÆRKTØJ KAN
DOG BENYTTES PÅ DE FLESTE DUCATIER ...
- Det er bestemt rart at have det mest benyttede værktøj
til rådighed, uden først at skulle ud og låne sig frem. DKD
har forøvrigt en yderst velassorteret værktøjssamling.
Det er bare med at komme igang med at producere sin egen
hjemmegjorte værktøjssamling. Det vil man glæde dig over
hver gang det benyttes.
God arbejdslyst!
AFTRÆKKER TIL GENERATOR
Det er absolut en fordel at kunne komme ind til
generatoren for at kunne inspicere pickupper ved
fejlretning. Eller - hvis der er problemer med generatoren. Denne plejer dog yderst sjældent at fejle
noget. Dette værktøj er lavet på en god aftenstid.
Der er både drejet, fræset og svejset. Værktøjet
kan dog laves væsenligt enklere, på under et par
timer..
DUCATIEKSPRESSEN
24
T
E K NI
K
HJEMMEGJORT
AF FLEMMING PETERSEN
(FÅREELSKEREN)
AFBALANCERINGSSTANDER
Dette værktøj lavede jeg i sin tid, da jeg arbejdede
på Grønland. De mørke vinteraftener skulle jo
bruges til noget fornuftigt. Jeg havde et værktøjskatalog på 627 sider der blev studeret flittigt, og
diverse maskiner blev benyttet til alverdens fusk.
Selvfølgelig i arbejdstiden. Den skulle jo bruges til
noget fornuftigt.
Værktøjet er lavet så det kan skilles ad, ved de
to 90 graders vinkler. Hjulakslen hviler på 2 lejer i
hver side.
Jeg må have været lidt fremsynet i sin tid. Der er
lige plads til et 5,5 tommer baghjul med dæk i
afbalanceringsstanderen. Et hjul kan afbalanceres
på en halv times tid med et absolut godt resultat
KOBLINGSVÆRKTØJ
Dette er et absolut nødvendigt værktøj hvis koblingsskålen eller koblingsnavet skal skiftes
Koblingsnavet fastholdes af 6-8 gamle stålskiver,
der er svejst sammen og monteret på et håndtag.
Dette værktøj kan ligeledes laves på en god aften.
Hvis man altså lige har adgang til et svejseværk.
KÆDEHOLDER
Denneher sparer en for mange bandeord, når kæden skal samles!
FLEMMING
DUCATIEKSPRESSEN
25
SERVICE & RESERVEDELE
TIL ALLE DUCATI-MODELLER
Besøg vores hjemmesider
for mere information
og online bestilling
www.morini.dk
www.madsensgarage.dk
www.madsensonline.dk
INDUSTRIVEJ 1, 8450 HAMMEL
annonce feb3.pdf
28/02/09
tlf: 21661883, mail: [email protected]
11:48:04
DUCATI - streamere - logoer - hjelmdesign - helindpakning
lakering - glasfiberformgivning - totalrestaurering - aludele
sponsorlogoer - fælgstriber - slangeløse motardhjul
tuning - elefantdele - køb og salg
Sødingevej 47
5750 Ringe
Tlf. 62 62 41 31 Mobil 60 62 41 41 [email protected]
www.westsign.dk
DUCATIEKSPRESSEN
26
Autoriseret Ducati forhandler
• Salg af nye og brugte
• Serviceeftersyn
• Reparation forsikringsskader
• Fejlfinding og problemløsning
• Justering i rullefelt
– vi sætter en ære i godt håndværk!
• Öhlins servicecenter
og nysalg
Ombygning, servicering
og opsætning til både
bane og vej
www.promotordanmark.dk
Måløv Værkstedsby 90 • 2760 Måløv • Tel: 4486 1188
DUCATIEKSPRESSEN
27
Afsender:
DucatiEKSPRESSEN
c/o Johnny Lindhardt
Boltonvej 23
2300 København S
Multistrada 1200:
Multistrada 1200S:
Autoriserede DUCATI forhandlere:
DUCATI Sorø
F.I. Motorcykler A/S
Pedersborg Torv 13
4180 Sorø
Tlf. 5783 3348
.
fimotorcykler.dk
Glad Rasmussen MC A/S
Lufthavnsvej 1
8410 Rønde
Tlf. 8636 7376
feldballemc.dk
325.790,372.995,-
Forhandlere af DUCATI reservedele:
Moto Special
ProMotor
Måløv Værkstedsby 90
2760 Måløv
Tlf. 4486 1188
promotordanmark.dk
DUCATIEKSPRESSEN
28
Omstrupvej 16, Råsted
7500 Holstebro
Tlf. 4056 3086
motospecial.dk
Madsens Garage
Industrivej 1
8450 Hammel
Tlf. 2166 1883
madsensgarage.dk