- Unipension

maj
2014
Tillidsrepræsentanterne:
De vigtige bindeled
Side 2
Unipension øverst på podiet
Pensionskassernes investeringsafkast i 2013
er de bedste i den danske pensionssektor
Side 4
Investeringer i fossile brændstoffer
Læs om pensionskassernes holdning til
investeringer i fossile brændstoffer
Side 6
Generalforsamling 2014
Side 8
Pension a la carte
Skræddersy din tilbagetrækning fra
arbejdsmarkedet
Side 10
Skal vi dele eller ej?
Hvad sker der med din pension,
hvis du bliver separeret eller skilt?
Side 14
Medlems nyt 1 2014
2
Foto: Thomas Busk.
Tillidsrepræsentanterne:
De vigtige bindeled
Vi har været på besøg hos 12 tillidsrepræsentanter fra Psykiatrien i Region Syddanmark.
Tillidsrepræsentanterne havde bedt os komme og fortælle om deres pensionsordning.
Mødet var et af mange, som pensionskasserne afholder med tillidsrepræsentanter hvert
år. Efter mødet talte vi med psykolog Malene Hinrichsen, som er fællestillidsrepræsentant
for alle psykologer i Psykiatrien i Region Syddanmark.
Pensionsopsparing er obligatorisk og indbetalingerne hertil udgør en betydelig del af langt
de fleste danskeres løn. Den obligatoriske
pensionsopsparing sikrer to ting: at man er
sikret økonomisk efter arbejdslivet, og at man
har gode forsikringer ved for eksempel tab af
erhvervsevne, mens man er aktiv på arbejdsmarkedet. Derfor skulle man tro, at danskerne
interesserede sig for deres pension, men sådan
forholder det sig langt fra.
Malene: ”Pensionen dækker mere, end man
lige regner med, også før man bliver pensioneret. Desuden kan det have afgørende
betydning for ens økonomiske sikkerhed som
pensionist.”
Tillidsrepræsentanternes rolle
Vi arbejder hver dag for at højne interessen for
pension blandt vores medlemmer. Og noget af
det, som virker allerbedst, er at sørge for, at
3
tillidsrepræsentanterne er godt klædt på til at
tale med deres kolleger om pension.
Tillidsrepræsentanterne bliver valgt på de
enkelte arbejdspladser, og de har mange forskellige opgaver, blandt andet på overenskomstområdet, hvor pension er et vigtigt element. De
fungerer for eksempel som bindeled mellem de
faglige organisationer og arbejdspladserne, og
de varetager medlemmernes løn- og ansættelsesmæssige interesser lokalt.
Når en kollega bliver syg og ikke kan passe sit
arbejde, er det ofte tillidsrepræsentanterne,
som sørger for, at pensionskassen bliver kontaktet for at få hjælp til den syge kollega. På
mødet med tillidsrepræsentanterne var der
da også særlig stor interesse for at høre mere
om pensionskassernes invalidepension. Pensionskassernes medlemmer kan få invalidepension midlertidigt eller varigt, hvis de mister
erhvervsevnen helt eller delvist inden for deres
fag – det hedder faginvaliditet.
Men også i forhold til nye kolleger kan tillidsrepræsentanterne spille en vigtig rolle, og her
handler det ikke om invalidepension men om
valgmuligheder.
Malene: ”Jeg fik med fra mødet, at pensionskassen kan støtte i en svær tid, for eksempel
med en konkret vurdering af, om en kollega er
berettiget til invalidepension ved langvarig
fysisk eller psykisk sygdom – og at man kan
sammensætte sin pension, så den passer til ens
livssituation ved at til- eller fravælge dækninger
som eksempelvis børnepension.”
Også om pension. Derfor er det vigtigt at være
godt klædt på til at møde de spørgsmål, som
kan være komplekse, og hvor svaret ikke altid
er lige ud ad landevejen. Det hjælper vi med.
Malene: ”Jeg tror, at hvis der er et tæt forhold
mellem de lokale tillidsmænd og pensionskassen, så vil flere medlemmer aktivt forholde
sig til deres pension og det kan få stor betydning for dem og deres økonomi, så jeg vil klart
anbefale et besøg fra pensionskassen til mine
TR-kolleger!”
Når vi kommer ud til tillidsrepræsentanterne, er
det enten som et led i uddannelsen for tillidsrepræsentanter eller også er vi inviteret af en
gruppe tillidsrepræsentanter i et bestemt område. Vores pensionsrådgivere fortæller bredt
om pensionsordningen, herunder forsikringer,
afkast, omkostninger, alderspension og fleksibilitet.
Malene: ”Pensionsrådgiverne fra MP Pension
var gode til at fortælle om det på en måde,
så vi kunne relatere det til os selv, selvom de
fleste af os ikke var 64 og på vej på pension”.
Malene Hinrichsen er
autoriseret psykolog med
speciale i psykoterapi.
Hun arbejder ved Børneog Ungdomspsykiatrisk
Afdeling i Odense, hvor
hun også er valgt som
tillidsrepræsentant.
Foto: Thomas Busk.
Skal vi komme på besøg?
Vi vil meget gerne møde vores medlemmer,
så vi tilbyder forskellige former for rådgivning
både i grupper og individuelt online og offline.
Og vi kommer gerne på besøg på din arbejdsplads.
Kontakt os på 3915 0102 og aftal et møde.
Du kan også booke møde online:
www.arkitektpension.dk/apmedlemstilbud
Tillidsrepræsentanter og pension
Som tillidsrepræsentant får man mange henvendelser fra kollegerne på arbejdspladsen.
www.mppension.dk/mpmedlemstilbud
www.pjdpension.dk/pjdmedlemstilbud
”Det er meget vigtigt for os at have en tæt og velfungerende dialog med tillidsrepræsentanterne, fordi vi gennem dem er i kontakt med både medlemmer og faglige organisationer
på samme tid. Vi oplever tillidsrepræsentanterne som et uhyre vigtigt bindeled, og vi vil
gerne prioritere dem højt.”
Medlemschef Kenneth Petersen
en
nip
(U
Ind
s
(U
nip ion)
us
en
tri
sio
e
nt
n)
orp ns P
e
ers
Læ
ns
ion
on
ge
a
s
Su ekre le (P
KA
nd
tæ
he
)
rer
d
Sy sfag (PKA
g
l
)
i
e
Læ
g
ge pleje e (PK
rne
rsk
A
)
er
s
So Pens (PK
cia
ion A)
lrå
dg skas
iv
se
AP ere (
PK
(U
A
nip
)
e
Sa nsio
n
m
Læ
)
rer pen
sio
ne
Ge
n
s
nn
Pe
em
ns
ion
sn
it p
en
si
DI
Pe onsk P
ns
as
ion
s
Da er
nm
A
ar
Ge P Pe k
n
nn
em sion
sn
it
Ba
nk alle
Pe
Fa
ns
rm
io
ak
on n
Pe ome
nS
Ap
am r
ote
Liv
ke
re
og
far
ma JØP
Alm
ce
.Br
S
ut
E
an
d L B Pe er
ns
iv
PK og P ion
A+
e
Pe nsio
n
ns
ion
Ge
nn
A/
em PFA
S
P
sn
it l ensi
ivs
o
els n
ka
No
rde Ska ber
nd
aL
ia
iv
& P liv
Da
en
s
nic
a P ion
en
sio
n
PB
U
Ko
MP
PJD
(U
MP nipe
(U nsio
n
n
AP ipen )
s
(U
nip ion)
en
sio
In
n)
Læ dus
tri
ge
rne ens
DIP
sP
P
en ensi
sio
o
Ap
ns n
ote
F
k
ke arma asse
re
og kono
fa
m
To rma er
ce
pd
u
a
te
n
Læ
rer mark r
ne
s P Liv
en
Ko
S
s
nt
Ge
orp EB P ion
nn
en
ers
em
si
on
sn
ale on
i
Læ t pe
(
ge nsio PKA
)
s
Su ekre nska
nd
tæ
sse
he
r
r
er
ds
fag (PK
A)
lig
e(
PK
A)
So
B
an
JØP
cia
kP
lr
Sy ådg ens
ive
ge
ion
ple
r
jer e (PK
s
A
ke
PK
r (P )
A+
KA
Pe
)
ns
Ge
i
nn on A
em
/
Alm
sn S
it a
.Br
P
an
e
l
d L nSa le
m
iv
Liv
og
Pe
Da
nic nsio
n
a
Ge
Pe
nn
ns
em
ion
sn
it l
PB
i
Pe vsels U
ns
k
ab
ion
Da er
nm
No
rde Ska ark
nd
aL
ia
iv
& P liv
e
n
PF
A P sion
e
Sa nsio
n
mp
en
AP sion
Pe
ns
ion
PJD
4
Medlems nyt 1 2014
Unipension øverst på podiet
Pensionskassernes investeringsafkast i 2009-2013 er blandt de allerbedste i den
danske pensionssektor, og i 2013 var der ingen andre, som kunne matche vores afkast.
Hvad er hemmeligheden bag de flotte afkast?
I starten af 2008 blev Unipension samarbejdet
etableret, og i slutningen af 2008 begyndte
pensionskasserne under Unipension for alvor
at investere sammen. Lige siden har vi slået
markedsafkastet og lavet konkurrencedygtige
investeringsafkast til medlemmerne.
Kilde: Finanstilsynets nøgletalsdatabase på www.ftnet.dk og selskabernes årsrapporter.
Forskellen i afkast mellem pensionskasserne i
Unipension skyldes primært afkastet på ejendomsinvesteringer. Sammenligningerne nedenfor er lavet med det såkaldte Nøgletal 1 (N1)
”Afkast før skat” fra de officielle årsregnskaber, som er indberettet til Finanstilsynet.
Investeringsafkast før skat 2013
10%
8%
6%
4%
2%
0%
-2%
Investeringsafkast før skat 2009-2013
12%
10%
8%
6%
4%
2%
0%
5
Mål: Afkast efter
investeringsomkostninger
Aktive forvaltere sigter efter et merafkast i
forhold til markedet, mens passive forvaltere
sigter efter et markedsafkast, som svarer til et
specifikt indeks, for eksempel det danske C20
aktieindeks.
Vi har en høj grad af aktiv forvaltning, men
vi ser ikke valget mellem aktiv forvaltning og
passiv forvaltning som enten/eller. For os er
fordelingen en dynamisk størrelse, der afhænger af aktuelle markedsforhold.
- Når vi opnår bedre afkast end markedet,
hvilket vi har gjort hvert siden 2009, er der
mere til medlemmerne. Vi har estimeret, at
vores aktive forvaltning efter omkostninger
i 2009-2013 i alt har givet mere end 8 mia. kr.
ekstra efter omkostninger, end hvis vi havde
haft passiv forvaltning, fortæller investeringschef Niels Erik Petersen.
Aktiv forvaltning står og falder med de menneskelige kompetencer og evnen til at agere i
markedet. En dygtig aktiv forvalter, der
agerer i et mindre effektivt marked, kan skabe
et markant bedre resultat end en passiv forvalter i samme marked.
Stordrift med fondsmæglerselskabet
I januar 2012 blev den hidtidige investeringsafdeling omdannet til Unipension Fondsmæglerselskab.
Unipension Fondsmæglerselskab med Niels Erik
Petersen i spidsen.
Foto: Thomas Busk.
- Med fondsmæglerselskabet kan vi bedre
udnytte de stordriftsfordele, der er ved at
investere sammen, og på den lidt længere bane
kan vi opnå yderligere fordele ved at åbne op for
nye kunder, vi kan investere for, fortæller Niels
Erik Petersen og tilføjer, at afkastene de seneste fem år er resultatet af et fantastisk samarbejde mellem investeringsmedarbejderne.
Fondsmæglerselskabet består af de investeringsmedarbejdere, der tidligere var ansat i
pensionskasserne, og etableringen af fondsmæglerselskabet har ikke givet anledning til
nyansættelser.
Mådehold giver stabile pensioner
Selv om pensionskasserne har præsteret gode afkast de seneste fem år, er 2008 kun seks år væk.
- Nu har vi haft nogle gode investeringsår, men
det er fortsat vigtigt, at vi konsoliderer os, så
vi kan holde pensionerne stabile selv med store
fremtidige udsving på investeringsmarkederne, slutter Niels Erik Petersen.
6
Medlems nyt 1 2014
De tre formænd i Unipension. Fra venstre er det Tina Mose (MP), Erik Bisgaard Madsen (PJD) og Mette Carstad (AP). Foto: Thomas Busk.
Investeringer i fossile brændstoffer
Vi bekymrer os alle sammen om den globale opvarmning og om de konsekvenser,
den kan få for vores børn og børnebørn. Og pensionskassernes bestyrelser er da heller ikke
i tvivl om, at klimaforandringerne som følge af CO2-udledning er reelle, og at vi bør tage
dem alvorligt. Men hvorfor så ikke bare sælge investeringerne i fossile brændstoffer?
Den seneste tid har man i medierne kunnet følge debatten om investeringer i fossile brændstoffer. Skal man sælge disse aktiver for at
bakke op om politiske CO 2 begrænsende
tiltag eller for at undgå risikoen for, at de fossile brændstoffer i fremtiden kan ende som
Stranded Assets eller strandede aktiver, som
det hedder på dansk? Strandede aktiver er
risikoen for, at aktiver relateret til udvinding
af fossile brændstoffer og ikke udvundne
reserver bliver nedskrevet i værdi på grund af
internationale miljøpolitiske tiltag.
Vi har spurgt pensionskassernes formænd
om deres standpunkt i forbindelse med
stran­dede aktiver og investeringer i fossile
brændstoffer.
Hvorfor sælger I ikke jeres investeringer i
fossile brændstoffer?
Verden er endnu meget afhængig af fossile brændstoffer, og omlægningen til vedvarende energi kommer til at tage mange år.
Mindre end 20 pct. af verdens energiforsyning
kommer fra vedvarende energikilder, og mere
end 80 pct. kommer fra olie, kul og gas. Hvis
vi udelukker en så central samfundsmæssig og
global integreret industri fra vores investeringer, mindsker det spredningen af vores investeringer, og det giver et dårligere risikojusteret
afkast.
Tror I ikke, medlemmerne vil betale for at
undgå investeringer i fossile brændstoffer?
Selv om vi alle sammen bekymrer os om miljøet, er vi overbeviste om, at ikke alle medlemmer mener, at den rigtige løsning er at sælge
7
investeringerne i fossile brændstoffer. Vi vil
ikke tillægge medlemmerne bestemte politiske holdninger eller træffe politiske beslutninger, som påvirker medlemmernes pensioner
negativt. Vi træffer beslutninger på baggrund af investeringsmæssige rationaler og
ikke ud fra politiske overbevisninger, og vi
vurderer, at der på nuværende tidspunkt ikke
er investeringsmæssige begrundelser for at
sælge vores investeringer i fossile brændstoffer.
Hvad med risikoen for Stranded Assets?
I vores analyse ”Stranded Assets og klimapolitiske udfordringer”, som ligger på hjemmesiden, redegør vi for, hvorfor vi ikke mener, der
er en risiko for strandede aktiver eller en boble
på nuværende tidspunkt. Vi følger denne udvikling løbende som en del af vores daglige risikoovervågning, så vi er opmærksomme på, om der
opstår tegn på en forøget risiko for strandede
aktiver.
Men hvis medlemmerne ønsker at sælge
investeringerne i fossile brændstoffer og er
villige til at tage et tab, kan et mindre afkast
vel være lige meget?
Nej, det kan det ikke. I bestyrelserne har vi et
juridisk ansvar for at investere på en måde,
så alle medlemmer får så gode pensioner
som overhovedet muligt. Ingen – ikke engang
generalforsamlingerne – kan fratage os det
ansvar ved at sige til os, at vi skal investere på
en bestemt måde. Det er vores ansvar og derfor
også vores beslutning.
Hvor meget kommer det til at koste at udelukke investeringer i fossile brændstoffer?
Det er umuligt at spå om, men sikkert er det, at
selv et lille fald i det årlige afkast får betydning
for pensionerne. Og hvis vi udelukker denne her
industri i morgen, hvad så med tøjindustrien,
som er den næst mest forurenende industri
i verden? Det bliver nemt en glidebane, og jo
mere vi indskrænker vores investeringsmuligheder, desto større bliver risikoen for mindre
afkast og dermed mindre pensioner. For at
illustrere, hvor meget afkast rent faktisk
betyder, kan vi tænke os følgende eksempel:
Hvis et ungt medlem mister 1 pct. om året i
afkast, kommer det i sidste ende til at betyde
5000 kr. mindre om måneden i pension eller 1,5
mio. kr. mindre i samlet opsparing.
Har I ikke en forpligtelse til at investere
mere grønt?
Vi arbejder meget dedikeret med ansvarlige
investeringer også kaldet ESG (Environment,
Social and Governance). Og vores investeringer er allerede i dag meget ”grønne” og vil nok
blive endnu mere grønne de kommende år, for vi
tror på, at en virksomheds adfærd, hvad angår
miljø, sociale forhold og ansvarlig ledelse, kan
indikere selskabets potentiale og langsigtede
udvikling. Det er da også derfor, vi har investeret mere end dobbelt så meget i de 100 mest
bæredygtige selskaber på globalt plan, end vi
har i kul-, gas- og oliesektorerne tilsammen.
Vi tror på, at en virksomheds adfærd,
hvad angår miljø, sociale forhold og ansvarlig
ledelse, kan indikere selskabets potentiale og
langsigtede udvikling.
Hvorfor vil I ikke gå forrest og sælge jeres
investeringer i fossile brændstoffer?
Så længe der står en hær af andre investorer
klar til at købe de her investeringer, er det ikke
en løsning at sælge dem. Og hvad med selskaber som for eksempel Shell og BP? De er energiselskaber og mest kendte for benzin og diesel,
men de investerer samtidig massivt i udviklingen af for eksempel vindenergi og biobrændsel. Skal vi så sælge dem? Pensionskassernes
eksistensberettigelse er at sikre medlemmerne
gode pensioner ved at skabe et højt og stabilt
afkast på et ansvarligt grundlag, og derfor
arbejder vi professionelt og systematisk med
ansvarlige investeringer og deltager i mange
samarbejder herom, hvilket i sidste ende kan
skabe langt større forandringer end enegang.
Læs mere
På www.unipension.dk/fossil kan du læse
og downloade analysen ”Stranded Assets
og klimapolitiske udfordringer” i en uforkortet udgave eller et Executive Summary.
8
Generalforsamling
Medlems nyt 2014
1 2014
Foto: Thomas Busk.
Generalforsamling 2014
Tirsdag den 29. april var der ordinær generalforsamling i pensionskassen. Generalforsamlingen blev afholdt i DR’s Koncerthus, Studie 2
i København.
328 medlemmer var mødt op til generalforsamling i Koncerthusets Studie 2 i DR Byen,
og det er flere end normalt. Men igen i år var
der også lagt op til en anderledes oplevelse
med oplæg fra professor Michael Møller, runde borde, time outs med borddrøftelser og
en pause med mad og drikke. De runde borde
blev dog erstattet af langborde kombineret
med stolerækker på grund af det store antal
tilmeldinger.
Professor Michael Møller udfordrede forsamlingen til at tænke i forbrug og ikke i opsparing,
og han advarede mod at træffe økonomiske
beslutninger med hjertet, fordi ”denne ellers
fortræffelige muskel har en begrænset analyseevne”.
Afkast helt i top
Formanden indledte generalforsamlingen med
bestyrelsens beretning for 2013. I den havde
hun fokus på budskabet om, at pensionskassen
havde pensionsbranchens næsthøjeste afkast
både i 2013 og i femårsperioden 2009-2013 kun
overhalet af samarbejdspartneren i Unipension,
Generalforsamling
Pensionskassen for Jordbrugsakademikere &
Dyrlæger.
Formanden fremhævede også, at selv om
pensionskassen er meget solid, er det fortsat
vigtigt at konsolidere kassen, så pensionerne
kan forblive stabile selv med store fremtidige
udsving på investeringsmarkederne.
Mere for mindre
Omkostninger var også på dagsordenen, og
budskabet om ”fem år med mere for mindre”
vandt genklang hos de fremmødte medlemmer. De årlige omkostninger til administration
pr. medlem er nede på 506 kr., men det bliver
svært at reducere omkostningerne yderligere
uden mere samarbejde med andre. Derfor var
udvidet samarbejde stadig et strategisk mål.
Fossile brændstoffer
Et emne overskyggede alt andet på generalforsamlingen, og det var medlemsforslaget
om at droppe investeringer i kul-, olie- og
gasindustrien. Både forslagsstillere og besty-
2014
relse argumenterede for deres synspunkter,
og meningerne i salen var delte. Det blev
afstemningen også med et knebent flertal mod
forslaget.
Du kan læse mere om fossile brændstoffer i
artiklen om samme emne på side 6.
Der var i alt 1.073 stemmer: 328 fremmødte
medlemmer, 76 fuldmagter til bestyrelsen, 486
fuldmagter til tredjemand og 183 instruktionsfuldmagter.
Bestyrelsens sammensætning
Som lovet på sidste års generalforsamling kom
bestyrelsen med et oplæg til drøftelse af bestyrelsens sammensætning. De tilbageværende
medlemmer gav deres mening til kende, og
det gav bestyrelsen et værdifuldt afsæt til det
videre arbejdere frem mod Generalforsamling
2015, hvor bestyrelsen forventer at fremsætte
et forslag til afstemning.
Læs mere på www.mppension.dk/mpgf2014
Emner på generalforsamlingen
Resultat
Bestyrelsens anbefaling
Valg af dirigent: Bestyrelsen indstillede advokat Lars
Svenning Andersen.
Valgt
For
Forelæggelse af Årsrapport 2013 med ledelsesberetning
og revisionspåtegning til godkendelse.
Godkendt
For
Beslutning om anvendelse af overskud eller dækning af
tab i henhold til den godkendte årsrapport.
Godkendt
For
Opfordring til tidsbegrænset nedsættelse af minimum
for selvbetalerbidraget.
Vedtaget
For
Opfordring til at følge FN’s nye retningslinjer vedr. menneskerettigheder og erhverv.
Ikke vedtaget med
465 imod og 322 for
Imod
Opfordring til at stoppe yderligere investeringer i kul-,
gas- og olieselskaber.
Ikke vedtaget med
507 imod og 484 for
Imod
Valg af revision: Bestyrelsen indstillede genvalg af
statsautoriseret revisor Lone Møller Olsen, nyvalg af
statsautoriseret revisor Jacques Peronard som revisorsuppleant og genvalg af Bjørn Gyland og Jens Brandorff
som henholdsvis medlemsrevisor og -suppleant.
Valgt
For
9
10
Medlems nyt 1 2014
Pension a la carte
Når du går på pension, bliver din opsparing ”vekslet” til en livsvarig alderspension
med månedlige pensionsudbetalinger resten af dit liv. Og du har gode muligheder for
at skræddersy din tilbagetrækning fra arbejdsmarkedsmarkedet – måske vil du trappe
gradvist ned eller starte med en sumudbetaling?
Din livsvarige pension (livrente) bliver som
udgangspunkt udbetalt i lige store portioner
hver måned, fra du går på pension, til du dør.
Men du har gode muligheder for at sammensætte din egen udbetalingsprofil.
Hvornår kan du få den første pension?
Lovgivningen bestemmer, hvornår du tidligst
kan få udbetalt pension – det er din pensionsudbetalingsalder. Den tidligste pensionsud­
betalingsalder er lig din folkepensionsalder minus fem år. Men ingen regler uden undtagelser:
• Hvis din pensionsordning er oprettet før 1.
maj 2007, er din tidligste pensionsudbetalingsalder 60 år.
• Er din pensionsordning oprettet 1. maj 2007
eller senere, bliver den tidligste pensionsudbetalingsalder hævet gradvist fra 60 til 62
år. Se de præcise overgangsregler på hjemmesiden.
Du behøver ikke være holdt op med at arbejde hverken helt eller delvist for at få udbetalt
alderspension. Men når udbetalingen er
begyndt, kan du ikke stoppe den igen på nuværende tidspunkt. Vi forventer dog, at den mulighed kommer i 2015.
Der er ingen aldersgrænse for, hvor sent du kan
få din første udbetaling af livsvarig pension. Jo
længere du venter, jo mere vokser din opsparing
og jo større bliver din månedlige pension.
Alderssum
Du kan vælge at få en del af din opsparing
udbetalt som en sum – en alderssum – med
mindre du aktivt har fravalgt det. Vælger du
at hæve alderssummen, bliver din opsparing
mindre, og så er der færre penge til den
månedlige pension, som derfor også bliver
mindre. Den 1. januar 2013 blev lovgivningen
ændret, og er du blevet medlem efter 2012, kan
du ikke få udbetalt en alderssum. Det er heller
ikke længere muligt at spare op til alderssummen.
Delpension
Du kan starte med at få udbetalt en del af din
månedlige alderspension og vente med den
fulde pension til senere – det kaldes delpension.
Det kan kombineres med for eksempel nedsat
tid eller åbning af egen virksomhed. Når du så
ønsker en større udbetaling, kan du fastsætte
en højere procentdel. Delpension kan være op til
66 pct. af den fulde pension. Du kan kombinere
delpension med udbetaling af alderssum.
Pension med optrappet udbetaling
Du kan også vælge, at dine udbetalinger vokser
en smule hvert år. Det gør du ved at nedsætte
din udbetaling det første år med 10, 20 eller
28 pct. og derefter optrappe dine udbetalinger
lidt hvert år, fx hvis du har andre indtægter,
der gradvist nedtrappes. Det hedder pension
med optrappet udbetaling, og du kan vælge
det sammen med både fuld alderspension og
delpension samt i kombination med alderssum.
Du kan få en skattefordel ved at optrappe
udbetalingen, hvis du betaler udligningsskat af
pensionen.
Kombiner med andre pensioner
Du har måske suppleret den livsvarige alderspension med ratepension, kapitalpension,
aldersforsikring eller livsvarig supplerende
opsparing. Du kan starte udbetalingen af disse
pensioner uafhængigt af, hvornår du begynder på din livsvarige alderspension. Reglerne
11
for tidligste udbetaling er de samme, men der
er forskellige regler for, hvornår de forskellige
pensioner senest skal være udbetalt.
Hvordan regner vi din pension?
Når vi beregner størrelsen på din pension, tager
vi højde for dine pensionsdækninger ved død, vi
forudsætter en gennemsnitlig levealder og vi
indregner fra starten en forventet årlig forrentning på 4,25 pct. efter skat. Det svarer til den
aktuelle forrentning, som medlemmerne får i
form af kontorenten.
Hvis kontorenten er større end 4,25 pct. efter
skat, stiger pensionerne og omvendt falder
pensionerne, hvis kontorenten er mindre end
4,25 pct.
De valg, du træffer for din egen pension,
gælder også for børnepension samt ægtefælleog samleverpension. Vælger du fx delpension,
vil de børn, der har ret til pension, også få
delpension. Og får du udbetalt alderssum, bliver
en eventuel ægtefælle- og samleverpension
også lavere, da den er fastsat som en procentdel af din pension.
Gode råd – kvit & frit
Når du nærmer dig pensionsalderen, inviterer vi dig til orienteringsmøde om din pension. På mødet fortæller vi blandt andet om
udbetalingsmuligheder i pensionsordningen,
og du kan stille spørgsmål til vores pensionsrådgivere.
Læs mere
www.arkitektpension.dk/apudbetaling
www.mppension.dk/mpudbetaling
www.pjdpension.dk/pjdudbetaling
12
Medlems nyt 1 2014
NOTITSER
Kontorente
Igen i 2014 får du forrentet din opsparing i pensionskassen med 4,25 pct.
(efter skat). Kontorenten er fastsat af bestyrelsen ud fra pensionskassens samlede finansielle styrke. Bestyrelsen kan ændre kontorenten
med fremadrettet virkning, hvis det bliver nødvendigt.
Afgiftsberigtigelse
I 2014 kan du betale afgift af (afgiftsberigtige) din kapitalpension og
alderssum og opnå en skatterabat på 2,7 pct. Du kan selv gennemføre
betalingen online på Min pension via hjemmesiden, eller du kan ringe til
os og få fremsendt et tilbud. Udfører du selv afgiftsberigtigelsen på Min
pension, er sidste frist den 30. december 2014. Sidste frist for fremsendelse af tilbud med posten er 1. december 2014. Du kan læse mere om
afgiftsberigtigelse på hjemmesiden og blive klogere på, om det er en god
idé at afgiftsberigtige.
Ulykkesforsikring
Husk, at du som medlem af AP og PJD som hovedregel er heltidsulykkesforsikret gennem pensionskassen. Forsikringen dækker døgnet
rundt i hele verden. I Regler & Paragraffer, som du kan se på vores hjemmeside, kan du se, hvornår der er tale om et ulykkestilfælde, der er dækket af forsikringen.
Ændringer af ægtefælle- og samleverpension
før du fylder 60
Betaler du til en ægtefælle- og samleverpension, som du ikke har brug
for, for eksempel fordi du ikke er gift? Din pensionsordning er automatisk
”født med” en ægtefælle- og samleverpension, men du har mulighed for
at ændre eller fravælge dækningen fremadrettet. Du skal blot huske at
gøre det, før du fylder 60 år. På Min pension kan du simulere ændringer i
din pensionsordning.
Giv os din mailadresse og dit mobilnummer
Giv os din mailadresse, så vil vi skrive til dig, for eksempel når vi lægger
breve til dig på Min pension. Log ind med NemID og tilføj din mailadresse
og mobilnummer under Min profil. Du kan også tilmelde dig pensionskassens nyhedsbrev samme sted.
13
Nye diagnoser i gruppeforsikringen
Den etårige gruppeforsikring er udvidet med tre nye diagnoser ved kritisk
sygdom:
• Kræftsygdommen høj risiko myelodysplastisk syndrom (MDS)
• Kræftsygdommen kronisk myelomonocystisk leukæmi (CMML) type 2
• Diagnosen indoperation af ICD-enhed (hjertestøder)
Diagnoserne skal være stillet tidligst 1. januar 2014, hvor de tre kritiske
sygdomme blev omfattet af forsikringen. Hvis du får konstateret en
kritisk sygdom, vil Sundhedsstyrelsen minde dig om, at du skal huske at
kontakte din pensionskasse.
Min pension – dine egne tal
På Min pension finder du opdaterede tal om din pension. Du kan beregne
fordelene ved at indbetale ekstra, afgiftsberigtige alderssummer og
kapitalpensioner samt simulere forskellige ændringer i dine pensioner.
Log ind på Min pension via pensionskassens hjemmeside med NemID:
www.arkitektpension.dk/Minappension
www.mppension.dk/Minmppension
www.pjdpension.dk/Minpjdpension
Nice er nice
MP Pension ejer sammen med to andre pensionskasser (DIP og JØP)
ejendommen Maison Danice i Nice i Sydfrankrig. Medlemmer af MP
Pension kan leje en ferielejlighed i ejendommen året rundt. Der er 11
etværelses lejligheder med plads til to personer og 4 toværelses lejligheden med plads til fire personer. Der er mulighed for i begrænset
omfang at bestille en opredning i lejligheden. Udlejning sker på ugebasis
fra lørdag - lørdag.
Læs mere om lejlighederne, se priser og book en lejlighed i Maison Danice
på www.mppension.dk/medlemstilbud/ferielejligheder.
Log på Min pension og tilmeld dig
vores elektroniske nyhedsbrev under
menupunktet Min profil.
14
Medlems nyt 1 2014
Skal vi dele eller ej?
Hvis du bliver separeret eller skilt, kan du som udgangspunkt tage dine
egne ”rimelige” pensioner med ud af ægteskabet, som juristerne så
smukt har formuleret det. Du bør samtidig også overveje, om du skal
tilpasse din pensionsordning, fx kan du fravælge din ægtefællepension.
Arbejdsmarkedspensioner, altså pensioner, der
er oprettet som led i din ansættelse, betragtes
som ”rimelige” og skal altså som udgangspunkt
ikke deles ved skilsmisse.
Anderledes står det til med supplerende private
indbetalinger og indskud, der som udgangspunkt skal deles ved skilsmisse. Her er der dog
en undtagelse, hvis de ekstra indbetalinger er
foretaget for at bringe den ægtefælle, som er
dårligst stillet økonomisk, på niveau med den
anden ægtefælle. Er der særeje, er reglerne
meget simple: Ingen deling. Betegnelsen ”ægtefælle” inkluderer også registrerede partnere.
De beløb, du kan få udbetalt fx ved kritisk sygdom eller ved invaliditet, er forsikringer – og
forsikringer skal ikke deles ved en skilsmisse. Har du allerede fået udbetalt forsikringen,
indgår udbetalingen dog i bodelingen på lige fod
med jeres andre værdier.
Kompensation til fraskilt ægtefælle
Hvis der er stor forskel på ægtefællernes
pensioner, skal ægtefællen med den største
pensionsopsparing måske betale kompensation til den anden ægtefælle.
I kan altid vælge at lave en frivillig aftale om
15
dette, men det er i sidste ende skifteretten,
der fastsætter en eventuel kompensation ud
fra en vurdering af ægtefællernes samlede
økonomiske situation. Det indebærer dog også,
at rimelige arbejdsmarkedspensioner indgår i
vurderingen.
Kompensation kan komme på tale, hvis den
ene ægtefælle har været hjemmegående eller
på nedsat tid af hensyn til børn og familie
(fællesskabskompensation), eller hvis ægteskabet har varet i mere end 15 år (rimelighedskompensation). I skal have været gift i mere
end fem får, før der kan blive tale om kompensation.
Skal du betale kompensation til din ægtefælle,
sker det enten ved kontant betaling eller ved at
kompensere din ægtefælle i bodelingen. Hvis
det ikke er muligt, kan beløbet afdrages over en
kortere årrække. Kan du ikke betale kompensation til din fraskilte ægtefælle på anden måde,
kan pensionsordningen som sidste mulighed
blive delt.
Separation/skilsmisse med
ægtefællepension
Hvis du har en pensionsordning med ægtefællepension, bevarer din fraskilte ægtefælle i
visse tilfælde retten til ægtefællepension efter
en separation/skilsmisse. Retten til ægtefællepension kan dog som udgangspunkt kun blive
opretholdt, hvis du har bidragspligt over for din
fraskilte ægtefælle og I har været gift i mere
end fem år.
Som hovedregel kan du fravælge ægtefællepension med fremadrettet virkning, til du
fylder 60 år, eller indtil du eventuelt får
tilkendt invalidepension. Skal du betale bidrag
til din tidligere ægtefælle, kan du dog ikke
umiddelbart ændre ægtefællepensionen, før
bidragspligten ophører, eller hvis du får samtykke fra din fraskilte ægtefælle. Du skal selv
kontakte os, når det bliver aktuelt.
Begunstigelse
Hvis du skal skilles, bør du gennemgå, hvem
du har begunstiget på din pensionsordning ved
din død. Hvis du har begunstiget ”nærmeste
pårørende”, er din ægtefælle ikke længere
berettiget til udbetalinger, når I bliver separeret. Det er i stedet dine livsarvinger, det vil
sige dine børn, som får pengene. Hvis du ikke har
børn, går pengene til dine arvinger ifølge testamente og eller til dine forældre og dernæst til
dine søskende. Hvis der ingen arvinger er, bliver
pengene udbetalt til boet. Din alderspension
bortfalder ved din død, så her er det ikke muligt
at indsætte en begunstiget.
På Min Pension kan du se, hvem du har begunstiget. Kontakt os, hvis du ønsker at ændre en
begunstigelse.
Juristens gode råd
Du og din tidligere ægtefælle kan altid lave en frivillig aftale om at dele jeres pensioner i forbindelse med
skilsmisse. Men i en ægtepagt kan I på forhånd lave
sådan en aftale, så I undgår uenigheder om deling af
pensionerne, hvis ægteskabet bliver til skilsmisse.
I ægtepagten kan I aftale at dele ratepension og kapitalpension/aldersforsikring, men ikke livsvarig alderspension.
Ægtepagten skal være tinglyst.
Det er mere kompliceret på forhånd at aftale noget om deling af livsvarige alderspensioner ved skilsmisse, og her vil jeg under alle omstændigheder opfordre til, at I
kontakter en advokat og hører om mulighederne, fortæller Johnni Nielsen, som er chefjurist
i pensionskasserne.
Chefjurist Johnni Nielsen
Afsender:
Unipension · Smakkedalen 8 · 2820 Gentofte
Afkast er vigtigst for pensionerne
Investeringsafkastet er den parameter, som har størst betydning for pensionerne, og i 2013
kunne ingen i den danske pensionssektor måle sig med pensionskasserne under Unipension.
Det er Unipension Fondsmæglerselskab, som varetager investeringerne af medlemmernes
opsparinger. Læs mere på side 4. Sammenligningen viser investeringsafkast for 2013 på
tværs af den danske pensionssektor.
10%
8%
6%
4%
2%
0%
PJD
(U
MP nipe
(U nsio
n
n
AP ipen )
s
(U
nip ion)
en
sio
In
n)
Læ dus
tri
ge
rne ens
D
sP
Pe IP
n
en
sio sion
Ap
ns
ote
F
k
ke arma asse
re
og kono
fa
m
To rma er
ce
pd
Læ anm uter
rer
a
ne rk L
iv
sP
en
Ko
S
s
nt
Ge
orp EB P ion
nn
en
ers
em
si
on
sn
ale on
i
Læ t pe
(PK
n
ge
A)
s sio
Su ekre nska
nd
tæ
sse
he
r
r
e
ds
r
fag (PK
A
lig
e( )
PK
A)
So
B
an
JØP
cia
k
lr
P
Sy ådg ens
i
ge
i
ple vere on
(
jer
sk PKA
PK
)
er
A+
(PK
Pe
A)
ns
Ge
ion
nn
em A/S
Alm
sn
it
.Br
an Pen alle
dL
Sa
m
iv
L
og
Pe iv
Da
nic nsio
n
a
Ge
Pe
nn
ns
em
ion
sn
it l
PB
i
Pe vsels U
ns
ion kabe
r
Da
nm
No
rde Ska ark
nd
aL
ia
iv
& P liv
PF ensio
AP
n
e
Sa nsio
n
mp
en
AP sion
Pe
ns
ion
-2%
Sammenligningen er foretaget med Nøgletal 1 ”Afkast før skat” fra de godkendte årsrapporter. Kilde: Pensionsselskabernes årsrapporter for 2013.
Redaktion: Pernille Mølgaard Toft (red.), Susanne Randahl, Kenneth Petersen (ansv.) · Layout: www.blacknetwork.dk
Foto: Thomas Busk; Colourbox · Tryk: Grafisk Rådgivning ApS · Oplag: 120.000 · Administrationsfællesskabet Unipension, Smakkedalen 8, 2820 Gentofte,
www.unipension.dk, telefon 3915 0102, fax 3915 0199, [email protected] · Åbningstider: mandag-torsdag 9-16 og fredag 9-15.
Arkitekternes Pensionskasse, CVR-nr.: 22078615 · MP Pension – Pensionskassen for Magistre & Psykologer, CVR-nr.: 20766816
Pensionskassen for Jordbrugsakademikere & Dyrlæger, CVR-nr.: 30186028