FORFATTEREN 4·2012 Blog fra de svenske skove Få dig en fast fanskare Jeg læser for at opleve leder Kunstfonden og Kunstrådet H vordan skal kunststøtten indrettes, så samfundet får størst mulig gavn af pengene? Det har Folketingets partier de seneste måneder diskuteret med kulturministeren. Det er selve strukturen med både en kunstfond og et kunstråd med hvert sit repræsentantskab, der er til debat. Statens Kunstfond blev oprettet i 1964, mens Kunstrådet er fra 2003. Indtil 2003 blev de felter, Kunstrådet dækker i dag, varetaget af Litteraturrådet, som bl.a. havde særlige puljer til kulturessayistik, tegneserier, illustrationer, almenkulturel faglitteratur, oversættelser, lyrik og sågar en sum penge specielt til yngre danske prosaforfattere. Puljerne blev i sin tid oprettet, fordi disse grupper blev forfordelt mht. biblioteksafgift, og hver pulje fik sit eget fagkyndige udvalg på tre personer. Litteraturrådet var den samlende paraply, som bl.a. talte litteraturens sag i medierne og over for politikerne, men også selv kunne tage nye initiativer. I 2003 blev alle Litteraturrådets puljer så samlet under Kunstrådets litterære fagudvalg, der består af fem personer. Set i forhold til de mange små puljer med egne udvalg skete der en stærk centralisering, så det i dag er forholdsvis få personer, der skal tage stilling til meget forskelligartede ansøgninger. Udvalget skal kunne bedømme kvaliteten af en oversættelse, vurdere om en tegneserie er nyskabende, se potentialet i en børnebog eller fagbog og forholde sig til både traditionel og eksperimenterende skønlitteratur og til litteratur i nye former, som fx spoken word eller sms-historier. Nu stilles der forslag om, at Kunstrådet og Kunstfonden skal lægges sammen. Det er på mange måder et udmærket forslag, ikke mindst hvis det er principperne for Kunstfonden, der bliver rådende. Fonden uddeler nemlig frie midler, som kunstneren kan anvende helt efter eget hoved, mens politikerne (og især daværende kulturminister Brian Mikkelsen) ønskede at styre kunststøtten mere via Kunstrådet. En ansøgning til Kunstrådets Litteraturudvalg skal indeholde en projektbeskrivelse og en tidsplan, mens Kunstfonden kun ser på, om ansøgerens tidligere arbejde gør det værd at støtte ansøgerens arbejde fremover. Men hvis politikerne nu beslutter at lægge fonden og rådet sammen, kan der ske endnu en centralisering. I værste fald vil det betyde, at tre personer får ansvaret for at fordele alle legater. Det er ikke holdbart. Hvis der kun skal være ét legatudvalg, er det nødvendigt at udvide det med flere personer. Men det vil være endnu bedre simpelthen at videreføre strukturen med to udvalg. De kan godt ligge under Kunstfonden begge to, men én indgang for alle legatansøgere er ganske enkelt for lidt. Det er litteraturen for mangfoldig til – og heldigvis for det! Foto: Thomas Thorendahl Jo Hermann, formand 2 FORFATTEREN·4·2012 indhold Leder 2 Siden sidst 3 Hvorfor læser vi litteratur? 4 Hvad er fandom? 6 Interaktive lærebøger 8 Andrea Hejlskovs blog 10 Lyrikkonference 12 Mathilde Walter Clark 14 Kurser og legater 16 Kalender 18 Forsiden er skabt af Anne Cirkola, som er født i 1967. Senest har hun skabt illustrationer til den nordiske mytologi, som kan ses på Køge museum. Godt nyt om e-bogsbetaling Forlaget L&R har indført en 50/50 deling af nettoindtjeningen mellem forfatter og forlag ved salg af e-bøger ud over 3000 eks., inkl. udlån over bibliotekernes udlån via eReolen. ab “ Kulturtoner fra Venstre Vi vil tage penge fra de rige kunstnere, så der bliver flere til dem, der ikke tjener ret meget på deres kunst eller arbejder inden for et felt, der ikke er ret mange penge i. Forfattere som Klaus Rifbjerg og billedkunstnere som Per Arnoldi skal ikke have en krone. De tjener allerede godt. De skal i stedet have en medalje for deres indsats, som man bliver indstillet til. siden sidst Fine forfattere Årets udgave af Kraks Blå Bog tæller flere forfattere blandt de nye navne: Dy Plambeck, Egon Clausen, Lotte Garbers, Flemming Chr. Nielsen, Aminah Inger Tønnsen, Bente Hansen, Claus Dalby, Josefine Klougart, Lars Husum og Rushy Rashid Højbjerg. Tillykke til dem og undskyld til de nye forfatternavne på listen, som muligvis er blevet overset! ab Venstres kulturordfører Michael Aastrup i Politiken 21. maj. “ Olaf Winsløw, direktør i Boghandlerforeningen, i en pressemeddelelse af 24. maj. “ Små læseheste Børn med indvandrerbaggrund læser flere bøger end danske børn. (…) børnene taget under et – piger, drenge, med og uden etnisk dansk baggrund – læser flere bøger end for ti år siden. Thomas Thurah i Politiken 26. maj ff Krimiforfatteren Inger Wolf er gået ind på Publizons bestsellerliste med sin selvudgivne e-bog, ’Ondt vand’. Bogen er udgivet på Inger Wolfs eget forlag Black Cat Edition og findes som trykt bog og e-bog. Formålet med at udgive på eget forlag er, ifølge Inger Wolf, at sikre større kontrol over udgivelsesforløbet, integritet og kontinuitet – og indtjening, kunne man måske tilføje. De første fire bøger i krimiserien udkom på Modtryk. ab Desværre bygger dommedagstrompeterne på et forkert talgrundlag. Kilden er en artikel i magasinet BogMarkedet. Her hævdes det, at der i løbet af de første fire en halv måneder i år er lukket:”15 boghandlere, og flere er i gang med ophørsudsalg”. Det rigtige tal er mindre: Der er siden nytår registreret otte lukninger, dertil kommer, at fire butikker er i gang med ophørsudsalg og lukker med udgangen af juni måned. Så det tegner til 12 lukninger på seks måneder. Wul udgiver Mindre dramatisk boghandler-død Eva Super salg til selv- n at io Bjarke Larsen, chefredaktør, i branchebladet BogMarkedet 10-2012 st r Der er lukket 62 ”rigtige”, fysiske boghandler i Danmark i løbet af de seneste fire år og fire en halv måned, herunder 15 i løbet af de første fire en halv måned af 2012. De 62 svarer til godt 16 % eller næsten hver sjette medlem af Boghandlerforeningen. il lu “ Dramatisk boghandler-død Tillykke 14. juni var der legatreception på Dansk Forfatterforening, hvor følgende legater blev uddelt: Michael Svennevig modtog Drassows legat, Birgitte Krogsbøll og Jonas T. Bengtsson modtog begge Harald Kidde og Astrid Ehrencron-Kidde samt Peder Jensen Kjærgaard og hustrus fond, og Peder Frederik Jensen modtager Albert Dams mindefond. Tillykke til dem alle. ab Ny sponsor til debutantprisen Sidste år trak Danske Bank sig som sponsor for den årlige debutantpris, hvor en lovende debuterende fiktionsforfatter præmieres med 50.000 kr. Nu er prisen imidlertid reddet, da BogForum fremover vil sponsorere prisen, som uddeles i november på bogmessen BogForum, som i år for første gang foregår i Bella Center på Amager. ab FORFATTEREN·4·2012 3 artikel Hvorfor læser vi litteratur S varet på spørgsmålet om, hvorfor vi læser litteratur, kan formuleres meget enkelt: For at lære noget nyt. Det forudsætter bl.a., at vi kan identificere os med personer, ord, sætninger, forløb e.l. i teksten, men også at vi oplever noget nyt. En definition på triviallitteratur kunne apropos være, at den ikke tilbyder noget nyt, men bygger videre på en allerede etableret skabelon, som kun bekræfter den selvopfattelse eller opfattelse af andre personer, genstande, sprog, sociale forhold, som læseren allerede har. Hvis vi derimod tør åbne os for den skønlitteratur, som kan tilbyde noget nyt, sker det i en form for ”troskab” over for den begivenhed, som litteraturen afsætter på overraskende, anderledes eller tilmed på chokerende vis. 4 FORFATTEREN·4·2012 sig som et sprogligt chok. Det er fx tilfældet i følgende korte digt fra Peter Laugesens ’HIMMEL KÆRLIGHED FRIHED’: ”Mens træernes rødder drikker af vandet i jorden vajer deres grene øverst oppe i vinden Hvem kan binde vandet i jorden og vinden omkring den” (op. cit., s. 49) De fire første vers fortæller om, hvordan træer både drikker af jordens vand, og hvordan vinden blæser i deres grene. Det kunne opfattes som en kortfattet indledende naturbeskrivelse med en række døde metaforer (rødder drikker osv.), men de to sidste vers, som i kraft af det store begyndelsesbogstav (H i ”Hvem”) er særlig fremhævet, bryder med denne naturbeskrivelse, og spørger efter noget umuligt, eftersom ingen kan binde vandet i jorden eller vinden omkring den. Det er ordet ”binde”, der her indgår i en uventet metafor, der afsætter dette sproglige chok. Alle kan finde vand i jorden, men ingen kan binde det, og ingen kan binde vinden omkring sig. Metaforen er bl.a. chokerende, fordi den spørger til menneskets evne. Den ville ikke have samme kraft, hvis der blev spurgt til træet, eftersom det på metaforisk vis fastholder såvel vandet som vinden. illustration Eva Wulff Forstyrrelse Begrebet begivenhed bruges ofte på forskellig vis inden for litterære studier, som det ikke er muligt at uddybe her. I stedet vil jeg kort hævde, at litterære begivenheder ofte optræder som en dramatisk, narrativ begivenhed, fx at en fremmed kvinde, måske fra Thailand eller Filippinerne, pludselig trænger ind i den mandlige hovedpersons lejlighed, som tilfældet er i Naja Marie Aidts ’Afbrydelsen’ fra novellesamlingen ’Bavian’. Her er der tale om en narrativ begivenhed, der indsætter et før og efter i fortællingen (et ”før” kvinden trænger ind, selve hendes indtrængen og de følger, som det får for manden i lejligheden. Sidstnævnte udgør begivenhedens ”efter”). Eller også kan man lokalisere en sproglig begivenhed, hvor der ikke umiddelbart er tale om en forløbsmæssig (narrativ) begivenhed. Der er da tale om et særligt sprogligt fænomen, som i en given tekst indsætter et ”før” og ”efter” i læsningen. Dette kan ofte forme Vi mennesker er nysgerrige og videbegærlige og åbne over for nye oplevelser, og det er derfor, så mange griber ud efter en bog. Den forstyrrende pind Der er således tale om to slags begivenheder i litteraturen: En narrativ og sproglig. Den narrative og den sproglige begivenhed fordeler sig ofte på hhv. prosatekster og digte, men ikke nødvendigvis. Nogle gange vil de være at finde i begge tekstgenrer. I begge tilfælde er der tale om en form for drama, der ikke kun er forbundet med prosatekster og de dramatiske forløb, som kan optræde her. ? Den tidligere litteraturprofessor Aage Henriksen benyttede metaforen ”en pind i en myretue” for den dramatiske begivenhed i prosatekster, hvilket skal forstås som, at en udenforstående kraft (pinden, eller fx kvinden hos Aidt) trænger ind i et givent socialt univers (myreturen eller manden i lejligheden hos Aidt), der reagerer på forskellig vis herpå (det kan udstøde pinden, integrere den eller gå i opløsning. Manden hos Aidt forsøger at smide kvinden ud). Denne metafor er dog næppe dækkende for den sproglige begivenhed, med mindre vi fx opfatter pinden som digtet, myreturen som læseren og læserens reaktion på digtet som en analogi til myretuens reaktion på pinden: Digtet er en ubehagelig pind i læserens sproglige univers. Litteraturens effekt Der findes tekster, hvor sådanne fænomener er meget fremtrædende, andre hvor de synes mindre væsentlige, men hvis vi taler om skønlitterære tekster, som ikke tilhører triviallitteraturen, vil de altid være der i et eller andet omfang. Der kan være flere af dem som i fx romaner eller færre af dem som i fx digte. Men de er der. For så vidt som sådanne fænomener har en dramatisk effekt, har de lighed med tragedien, som Aristoteles definerede den. Her er det væsentlige ikke, om en tekst har en tragisk form, som de antikke græske dramaer havde, men at den i sig selv rummer en tragisk modus (stemning). Selvom myreturen integrerer eller udstøder pinden, eller læseren udholder eller lægger digtet væk, vil der være tale om en indtrængning, som har afsat sine effekter. Den har sat noget over styr, hvilket afsætter en tragisk stemning. Hovedpersonens tilværelse og læserens mulige identifikation hermed er blevet problematiseret, eller læserens sprog, artikel især hvis vi taler om digte, er blevet forrykket for en tid. Krævende læsning Vi læser altså skønlitteratur, fordi vi ønsker at blive overrasket og dermed at lære noget nyt. Det går dog ikke altid automatisk. Således vil læsningen af mange digte for mange personer udgøre en kedelig beskæftigelse, ligesom andre personer vil kede sig, når de læser visse prosatekster. Det kan naturligvis bero på teksternes kvalitet eller læserens umiddelbare identifikationsmuligheder, “ Tænk, hvis vi med ord kunne drikke af jordens kilder eller fortælle, hvad kønnet står for. men det kan også skyldes en manglende åbenhed over for den litterære tekst. Det kræver en særlig ”trofasthed” over for teksten, hvis dens begivenhed og tragiske modus skal have effekter. Reagerer vi blot med kedsomhed, behøver det således ikke at skyldes tekstens kvalitet eller vores mulige identifikationsmuligheder, men kan tillige udgøre et forsvar mod dens tragiske modus eller sproglige overraskelser. Det kræver i den forstand et særligt mod at være trofast over for teksten. Umulig harmoni Ofte vil den narrative begivenhed dreje sig om forholdet mellem de to køn eller døden. Vi ved intet om døden, i hvert fald ikke vores egen, og kun lidt om den andens død. Og forholdet mellem de to køn fremstår næsten altid som et ikke-harmonisk forhold i skønlitterære tekster, der på den måde belærer os om, at der ikke er et yin-yang-forhold mel- lem de to køn (eller for den sags skyld i et seksuelt forhold mellem to af samme køn). Det skyldes formentlig, at der ikke er noget i vores sprog, som kan sikre et komplementært forhold mellem de to køn. I så tilfælde drejer pinden i myretuen sig om, at mand og kvinde altid møder hinanden på en skæv måde, og der ikke eksisterer harmoniske løsninger på deres møde, selvom kærligheden synes at optræde som et supplement til dette skæve møde. Aidts noveller i Bavian udspiller sig næsten alle omkring dette ikke-harmoniske møde: En kvinde møder en mand, som viser sig at være en kvinde; en anden kvinde trænger ind i en lejlighed, hvis mandlige beboer er bange for kvinder osv. På den måde viser sådanne prosatekster sprogets manglende formåen i forhold til døden og til relationen mellem de to køn. I digte er det også sprogets manglende formåen, der står centralt, men ikke nødvendigvis i forhold til døden eller seksualiteten. Derimod drejer digte sig ofte om sprogets egne grænser og sproglige forsøg på at overskride disse grænser, hvor frugtesløst sådanne forsøg end er. Den sproglige begivenhed er i sig selv en konfrontation med dette forsøg. Tænk blot på ideen om, at ord skulle kunne binde vandet eller blæsten, eller tænk, hvis vi med ord kunne drikke af jordens kilder eller fortælle, hvad kønnet står for. En smuk, men umulig tanke, men det er af denne umulighed, at digte øser deres ord. · René Rasmussen er lic. phil. i litteraturvidenskab, lektor i dansk litteratur på Københavns Universitet og bl.a. forfatter til ’Psykoanalyse – et videnskabsteoretisk perspektiv’ (2010) og digtsamlingen ’Sprogets Knogle’, 2010. FORFATTEREN·4·2012 5 artikel Hvad er fandom? H vem er en fandom? Ordet ”fandom” er en sammentrækning af ”fan” og så suffikset ”dom”, som betegner en tilstand, situation eller periode, fx alderdom, eller en religion, lære el.lign. Og den tro, der dyrkes i ”fandom” er forfatterskaber eller genrer. Ordet blev opfundet af science fiction-miljøet, fx Science Fiction Cirklen, men i dag kan det også bruges om Krimimessen, Poe-selskabet og lignende. Om man er ”fan” kommer ikke an på ens læselyst, men på hvor aktiv man er. Fans køber ikke blot en bog for at læse eller støtte et godt initiativ. Nej, de inviterer forfattere til festival, uden at tænke på dem som trækplastre. Fans producerer (ikke overraskende) ”fansider”, der gør det muligt for forfattere at se, hvad der rører sig blandt læserne. Herhjemme er der en sejlivet tradition blandt fans for at udgive bøger og blade på amatørbasis, navnlig med noveller i. Fans er aktive, ja – men inden for deres eget miljø. Interessen er for objektet, bøgerne, ikke for at udbrede interessen. Det er derfor, at fandom er et rent undergrundsfænomen – som oftest en løs sammenslutning af dedikerede projektmagere. Fandom ville ikke kunne vokse sig større uden at ændre på sin selvforståelse som en subkultur (diskussioner om at ”sælge ud” kan optræde her). Fandom er derfor smal, og deres dilemmaer er lig en forfatters: Gør jeg det for min egen skyld, eller for læsernes? Hvordan balancerer jeg budskab og indhold med formidling og form? Ofte bliver dilemmaet dog ignoreret og fokus lagt på den enkelte fans’ darlings. Resultatet er obskure blogs, blade 6 FORFATTEREN·4·2012 (”fanzines”) i meget små oplag, samt mini-bogfestivaler, eller ”conventions”. Fanzines ”Fanzines”, eller bare ”zines”, er amatørblade, der rækker fra stramt komponerede enkeltmandsproduktioner (såsom ’Bathos’), til blade uden redaktionel linje (fx ’Himmelskibet’). Herfra er der en glidende overgang til foreningsudgivelser og mikroforlag, som antologier fra Håbefulde Unge Forfattere. Demoteket – bibliotekernes særlige hylder for undergrundsudgivelser – er skabt til netop dette medie. Fanzines er et oplagt sted for nye forfattere at øve sig i at skrive noveller i forskellige genrer, fordi formen tit er løsere end andetsteds. I fanzines findes også anmeldelser af bøger, som aldrig ville få omtale i dagbladene. Fanzines har dog deres problemer – der mangler ofte den feedback, eller blot nogle retningslinjer, som forfatterspirer har behov for. Fanzines har det med at blive skabt én gang for alle med samme redaktion, layout og læserskare igennem en årrække. Der er et stort overlap imellem læsere og skribenter: Interessen for et fanzine hænger sammen med, at man vil have eget materiale bragt. Derfor holder skribenter tit op med at læse bladet, når de stopper med at skrive til bladet – og det gør de ofte, fordi de opfordres til at lave egne blade. Det positive ved denne tilgang er, at det giver så stor respekt at starte nye projekter op, at de aldrig bliver opfattet som konkurrence. Der er desværre en god tradition, der er så godt som uddød, nemlig kritik af de andres projekter. Fandom er blevet mere fragmenteret, og omtale af andre er ofte henlagt til linkssamlinger, som i dag virker som rene fodnoter i forhold til den debat, der tidligere har fundet sted. Conventions Fandoms arrangementer udgør en antitese til BogForum og lignende kommercielle arrangementer – det bærende element er arrangørernes lyst til at se en forfatter og aldrig en salgskalkule. Conventions eller cons, såsom Fantasticon, Komiks, Artbubble og deslige, er et fænomen, der er blevet importeret Gode steder at starte - Fortællingen.dk Bognettet.dk Litteratursiden.dk Demoteket.dk Mini-guide til fandom - Det er tilstræbt smalt og nørdet - Jeg skal selv opsøge dem - Jeg skal være interesseret i et ”kultpublikum til Danmark af fans, der har deltaget i lignende i udlandet, navnlig i Storbritannien. Arrangementerne er en mellemting mellem et seminar og en festival og er karakteriseret ved, at man kan møde forfattere og hygge sig med andre fans. Con-fænomenet har selvfølgelig sine problemer: For det første virker det stadig meget fremmed for Danmark, for det andet handler de slet ikke om publikum overhovedet! En con skal nemlig ikke promovere en genre eller eksponere en forfatter. Gruppen af arrangører og frivillige gør det for deres egen oplevelses skyld. Det er set, at artikel Fandom er de bedste læsere, en forfatter nogensinde vil få. Sådan. Det er alt, hvad der er at sige. Okay, det kan måske godt pensles en smule mere ud. ildsjælene hellere selv vil finansiere et arrangement end at ændre på det for at få støtte. Conventions er ukommercielle på godt og ondt. Ikke desto mindre kan forfattere få noget ud af at støtte op om arrangementerne. Det vigtigste er, at man gør det for at diskutere med en særligt kvalificeret læserskare – ikke umiddelbart for at vinde et nyt publikum. Mere vil have mere Kan man skabe sin egen fandom? Nej. Nogle forfattere har haft succes med en aktiv tilstedeværelse på nettet med blogs, sociale medier, you name it. Men de tiltag handler om at skaffe læsere. Fandom skabes kun af fans for fans. Her gælder ”Matthæus-effekten”, kendt fra biblen: Den, der har, skal få. Dennis Jürgensens fanklub (Dennisklubben) kan spores tilbage til midten af halvfemserne, og da var han omtrent 30 bøger inde i sit forfatterskab. Da Erwin Neutzsky-Wulff fik ”eskapisme.dk” (som er fortsat i ”ENWiki”) dedikeret til sig i starten af det nye årtusinde, var det som en nødvendig guide til det over 50 bøger lange forfatterskab. Moralen? At alt kommer til den der venter. I en ti-tyve år cirka. Men det betyder ikke, at de eksisterende netværk ikke sagtens kan bruges af alle – det handler blot om selv at gå til fx Krimisiden eller Fantastiske Forfattere og ytre et ønske om at blive optaget eller interviewet. Det store ”hvorfor?” Selvom fandom er et nørdet fænomen uden for forfatterens kontrol, er det værd at kigge på, hvorfor fansider opstår. I dette tilfælde har jeg talt med Ulrik Kristiansen, alias Cristopher Marcus, manden bag Stieg Larsson-fansiden ’sallysfriends.net’, som eksisterede fra 2009-2011. Om grunden til at oprette et fansite i første omgang, nævnes blandt andet at: ”manden skrev med et hidtil uset drive – en indignation, der var svær at sidestille med noget andet”, samt at ”eftersom jeg jo selv ønskede at skrive noget i retning af Larsson, så virkede det også som en meget attraktiv måde at fordybe mig i forfatterskabet, sammen med andre, og lære af det.” Det, han lærte, var networking og promovering. Sitet lukkede da: ”Jeg blev klar over, at jeg brugte mere tid på mit fansite end på selv at blive forfatter.” Ingredienserne i fandom er altså: En særlig interesse (uanset om det væsentlige er at redde et forfatterskab fra glemslen eller at forklare dets succes), og en personlig ambition om at opnå en færdighed som at anmelde, lave hjemmesider eller skrive. Forfatteren kan altså ikke gøre andet end, ja, være forfatter. Patient og læge Det nytter ikke at beklage sig over, at fandom er småt og nørdet, for det er, hvad det er. Overskrider man grænserne for fandoms formåen, så ophører man med at være fan, og bliver i stedet professionel forfatter, illustrator eller andet (såsom ovennævnte Ulrik Kristiansen, der gik videre med novelleserien 'Shade of the Morning Sun') Alligevel er fandoms fortsatte eksistens truet. Det er ikke manglen på vækst – små oplag og amatørisme er fandoms karakteristika, ikke dens Forside på en ægte fanzine. problemer. Det er heller ikke fragmentationen i sig selv, for fans har altid gået egne veje. Truslen består i manglen på debat og refleksion over interessen – en bivirkning af traditionen for at opfordre problembørn til at lave egne projekter. Der findes en både åbensindet og samtidig enormt egoistisk konsensus om, at der vil opstå noget nyt ”af sig selv.” Men ligesom skriftkulturen selv, er fandom en kultur, der skal holdes i live. Forfattere kan – netop fordi de er forfattere, og ikke fans – være med til at løse problemet ved simpelthen at give deres mening til kende om de blade, hjemmesider og cons, der findes. Fans har som hobby eller livsstil at have en mening om forfattere – men der er også et uudtalt, men latent, behov for at forfatterne fortæller, hvad de kunne tænke sig af fandom. Hvis det sker, kan det være med til at sikre, at der også i fremtiden vil være en lille, men trofast, skare af læsere til snart sagt al litteratur. · Rasmus Wichmann (f. 1985), har været aktiv fan siden 2006, bl.a. på bladene ’Himmelskibet’ og ’Novum’, og som hjælper på ’Fantasticon’. Han har læst historie på Københavns Universitet 2004-2012, tilknyttet Koldkrigsmuseum Stevnsfort siden 2011, anmelder på ’Himmelskibet’ 2007-2011 og skribent på ’Novum’ 2011-2012. Oversætter/udgiver af John W. Campbell Jr.s ’Det kom fra en Anden Verden’ og medforfatter til rollespillet ’Tharos’ af Bjarne Sinkjær. FORFATTEREN·4·2012 7 artikel Interaktive bøger – vær beredt som forfatter Forfattere skal lære at tænke helt anderledes, hvis de vil gribe muligheden for at være med til at skabe fremtidens interaktive bøger. Forlaget Systime er nok det danske forlag, der er længst fremme med interaktive læremidler. 8 FORFATTEREN·4·2012 V i fagforfattere kan næppe blive ved med at skrive manuskripter og udgive titler, som vi altid har gjort det. Pludselig overhales vi og den traditionelle bog indenom af nye digitale måder, og derfor er vi nødt til at sætte os ind i andre og mere fremtidsrettede teknikker, formidlingsformer, skrivemåder og distributionsformer. Med udgangspunkt i et dansk forlags veje til at udnytte nye teknikker forsøger vi her at skabe et overblik over fremtidens muligheder og nye krav til fagforfattere. Vi kender alle den gamle bog trykt på papir. Vi har også fået lært e-bogen at kende. De elektroniske bøger i det snart tyve år gamle pdf-format, som kan læses på en computer, og som kan udskrives på papir. De kan også sendes rundt via nettet, og de kan kopieres, hvis der ikke er indsat en eller anden form for spærring. Der findes såvel nye som gamle indscannede bøger, men den digitale lagring af de skrevne tekster forvandler dem naturligvis ikke umiddelbart til interaktive, digitale bøger - måske blot til ”en bog på nettet”. Interaktive bøger er derimod en ny form for e-bøger, nærmest en kombination af en traditionel bog og en hjemmeside. De bedste elementer fra de to medier sættes sammen til en digital udgivelse, der anvendes via nettet. På den måde udnyttes nettets dynamiske muligheder, og den interaktive bog kan gøre undervisningen mere motiverende og fleksibel end traditionelle lærebøger. Interaktive bøger betegnes med forskellige navne, og et forlag som Systime i Århus kalder sine digitale udgivelser for iBogen, hvor bogstavet ”i” står for interaktiv, og teksten suppleres med digitale og interaktive medier. Det kan være lydfiler, videoer, quizzer, notat- og søgefunktioner, visualiseringer, direkte adgang til databaser og mange af de andre ting, som vi kender fra de mere avancerede hjemmesider på Internettet. Eleverne kan på denne måde nå meget længere end blot brødtekstens informationer, og individuelt kan de enkelte temaer udforskes efter behov. Den interaktive bog er et brugsredskab, som i særlig grad taler til de unge, der er opvokset med og benytter computere. Den traditionelle bogs lineære struktur er beholdt, men samtidig bliver nettets dynamiske muligheder udnyttet. Den interaktive bog bor hos forlaget Denne nye bog ligner på mange måder en hjemmeside og kan i modsætning til en trykt bog opdateres, så den altid er aktuel. Den nye, digitale bog er ikke længere noget, man umiddelbart er glad for at eje eller at have stående på en reol. Den digitale bog bliver derimod liggende hos forlaget, og forfatteren kan redigere og forny indholdet i takt med, at nye oplysninger dukker op. Bogen om Danmarks politiske system kan straks blive opdateret, når der kommer en ny statsminister eller en ny lov. Brugerne kan også kommentere indholdet, og hvis de finder visse emner i bogen for uklare, kan forfatteren gribe muligheden for at revidere indholdet. Forfatteren vil også kunne følge en bogs udnyttelsesgrad via statistik fra den digitale platform. Hvis et bestemt artikel afsnit ofte springes over, så kan det være, at overskriften blot skal ændres til noget mere fængende, eller måske er afsnittet uinteressant og skal slettes. Mens en almindelig e-bog ofte kan kopieres ulovligt, og forfatteren dermed kan krænkes ophavsretsligt og miste indtægter, vil kun dele af den interaktive bog kunne kopieres. Det meste af det interaktive indhold bliver først tilgængeligt for læseren via forlagets hjemmeside, efter der er blevet betalt afgift for adgang til bogen. Velegnet til læremidler Kun fantasien sætter grænserne for, hvad kreative, digitale personer vil kunne smække sammen af lyd, billeder og tekst til interaktive udgivelser. Kriminalromaner med lydkulisse fra heltens yndlingsbar og et ægte skrig, når skurken myrder sit offer. Digtsamling med en video af en optaget oplæsning – eller et interview med projektlederen i læremidlet om multilateral udviklingsbistand. Den traditionelle bog som begreb bliver udfordret, når mediet ikke mere har en begyndelse og en slutning, men lige så godt kan være et net af links til forskellige elementer. Læremidler til undervisning er dog det område, hvor den interaktive bog allerede i dag er blevet indført i et vist omfang. Et digitalt læremiddel bør opbygges nøje didaktisk-metodisk, så det kan understøtte en differentieret undervisning, pensum samt elevernes faglige niveau. Den historiske lærebog har således små videoklip med Stauning, i lærebogen i fransk kan man se den skrevne tekst samtidig med, at den bliver læst op, og økonomen forklarer i et interview, hvorledes det moderne samfund er bygget op. Disse nye bøger kan læses på computer, men forlagene kan også gøre dem læsbare på en smartphone, iPad eller andre tablets og fremtidige medier. Lige nu er EPUB (biliotekerne/E-reolen) det mest åbne format uden kopibeskyttelse, idet dette format kan læses af de fleste hardware og software e-bogs-læsere. Der har været udført forsøg på flere danske gymnasier, hvor eleverne hver fik en iPad. Siden da har alle elever haft alle deres digitale undervisningsbøger med i skole. Ikke én eneste gang har en elev glemt sit læseapparat med alle sine lærebøger. På Rødkilde Gymnasium har en klasse endda haft papirløs undervisning i alle fag. Selv i idræt blev den interaktive bog brugt til at vise, hvordan øvelser skulle udføres. Enkelte kommuner har også indkøbt tablets til udvalgte elevgrupper i grundskolen. Forfatterens nye roller Det at være forfatter til i-bøger er som at være forfatter til en ordinær bog plus en del mere. Du skal til at tænke kreativt i nye dimensioner, og den praktiske opbygning af en bog fungerer ofte i et meget tæt samarbejde med forlaget. Bogens indhold skal fremstilles, så det passer til mediet. Interesserede kan faktisk se, hvorledes arbejdet med en bog foregår, idet forlaget Systime har deres kommende bøger liggende til gratis beskuelse på internettet, mens de bliver til: Når en bog er færdig, bliver der imidlertid lukket for adgang, og så skal der betales. Forholdet mellem forlægger og forfatter ændrer sig også. Der findes endnu ikke en optimal standardkontrakt på området, hvor bøger ikke sælges i enkelteksemplarer, men som regel bliver udlejet for en vis pris pr. bruger. Der er ikke mulighed for at få et honorar via biblioteksafgiften, men derimod vil forfatteren kunne få et honorar efter forlagets faktiske indtægter. Fremtiden for danske fagforfattere er endnu uklar, da det danske sprogområde er særdeles lille i forhold til at producere og sælge store og kostbare, digitale titler. Det er oplagt, at udenlandske digitale forlag indgår samarbejdsaftaler med danske forlag om samproduktioner. Og dermed kan vi som fagforfattere frygte, at egentlige danske produktioner bliver sjældne, og at versioneringen af udenlandske titler til dansk outsources til fx Indien eller andre lavtlønslande. Gratis forfatterværktøj Den interaktive bogs nære lighed med en hjemmeside gør, at det er muligt at benytte et af de på markedet mange gratis eller billige CMS systemer til at producere og redigere interaktive bøger. Et godt eksempel er det system, som Forlaget Systime anvender, nemlig Typo3. Opsætningen af programmet kræver dog i første omgang større erfaring, men i princippet kan man have et fuldt færdigt system til at fungere på internettet for et par få hundrede kroner om året. Slutning I den engelsksprogede verden har udviklingen været i gang længe, og et forlag som Pearson Education har mere end 9 mio. brugere af deres ibøger. Forlaget Systime er nok det danske forlag, der er længst fremme med interaktive læremidler, men andre forlag er også på vej. Alinea forventer at udgive 20 nye elektroniske læremidler inden sommer 2012, og en udbrydergruppe fra Alinea i den nystartede virksomhed DigTea er i færd med at konvertere eksisterende skolebøger i PDF-form til interaktivt materiale. Der er også ved at blive udviklet lærebøger til brug på smartphones og pads. Apple er interesseret i at levere tjenester (og tjene 30 % af omsætningen) og har henvendt sig til mange store forlag for at udvikle apps mod at få enerettigheder til materialet. Herhjemme er der allerede firmaer, som har udviklet apps til både iPhones og Android platformen. Til eksempel leverer firmaet Mingoville apps til læring i SkoleMat/matematik for folkeskolen. Det er et område i vækst, og der er interessante muligheder for nytænkende forfattere. · Kaare Øster er forfatter til en lang række traditionelle bøger og webudgivelser med fokus på udviklingslandene. Jørgen Burchhardt er forsker og redaktør af Videnssamfundet.dk FORFATTEREN·4·2012 9 mening & debat Kunne det ikke have været fedt … hvis I bare havde sagt ja? Forfatter Andrea Hejlskov fulgte sit hjerte og udnyttede de nye digitale muligheder, da hun kastede sig ud i sit sidste skriveprojekt. Men ingen forlag ville være med på hendes idé. D a jeg i 2011 gik i gang med projektet ’& the great escape’, skrev jeg til henholdsvis Gyldendal, Rosinante og L&R. Jeg ønskede at arbejde videre med den digitale litteratur (som jeg havde forsøgt med min facebookbiografi), og jeg ønskede at rive dagbogsformen ud af mode/mad/mødrebloggernes hænder og tilbage up there where it belongs – som en stolt litterær tradition (man har jo lov momentært at drømme og/eller tro man er noget – det er en af de få frynsegoder, der hører gerningen til). Det, jeg ønskede, var at skrive en dagbog med løbende opdateringer, direkte til folks e-bogslæser. En slags real time live digital litteratur-litteratur. Afslag Gyldendal sagde ”blablabla” (jeg forstod det ikke helt). L&R sagde ”vi har ikke tid/mulighed/lyst til at udvikle de nødvendige apps”, Rosinante sagde ”det lyder spændende, men vi vil gerne lige se manus først” – hvilket jo i sagens natur var lidt svært, eftersom der var tale om en dagbog. Sart som jeg er, skrev jeg ikke til flere forlag. I stedet oprettede jeg en blog (www.andthegreatescape.blogspot.com). Forlagene kunne rende mig i røven, jeg var træt af at løbe panden mod en mur, banke knyttede næver ned i dynen – dét, det handler om, er læserne! Kommunikationen. Kontakten. Historien. Bogen '& the great escape' handler om en moderne familie (os), som forlader det moderne samfund (jer) og flytter dybt ind i de svenske skove for at leve helt primitivt og være frie. Det var smukt! Det var det ægte liv, og problemet med ægte liv er, at det sætter det uægte liv i perspektiv. For helvede, hvor har jeg 10 FORFATTEREN·4·2012 spildt meget tid på at angle efter anerkendelse, hvor har jeg dog spildt meget tid på mig selv! Det, der egentlig skulle have været en blog om det simple liv, endte med at blive en blog om det komplicerede liv. Vores rejse ud i vildmarken endte med at blive en rejse ind i kernefamilien, og de ting, jeg skrev, havde ikke eventyrets skær. Mere desperationens. Succes Trods det fik bloggen hurtigt mange faste læsere og et forholdsvist højt dagligt besøgstal (100-200 om dagen). Flere medier kontaktede mig og lavede reportager (P1, Samvirke, STV) eller essays (Vi Forældre, Politiken) om vores “ Da min computer døde, sendte en læser mig en spritny. Da det blev jul, modtog vi kæmpestore pakker med pølse og bøger, varme sokker, musik, dvder, honning, lange breve og juleguf. projekt. Men det er ikke det vildeste. Det vildeste er læserne. På min blog havde jeg åbent redegjort for, at dette var en bog-in-the-making, jeg lagde det hele åbent ud, direkte. Jeg fortalte om vores økonomi (4000 kr. om måneden til seks mennesker) og beskrev så ellers bare vores liv, som det udfoldede sig. Til min store overraskelse begyndte folk at ”betale” for min ”bog”. Der var hundrede kroner hist, hundrede kroner pist, 500 dask her og 500 spir dér. Da vores generator brød sammen, kørte en læser hele vejen fra København til det nordlige Sverige for at give os en ny. Da min computer døde, sendte en læser mig en spritny. Da det blev jul, modtog vi kæmpestore pakker med pølse og bøger, varme sokker, musik, dvder, honning, lange breve og juleguf. På et tidspunkt ville en læser gerne på besøg. Hun arrangerede at samle ting ind fra andre læsere og køre det hele op til os. Jeg følte det ikke som en almisse, de følte sig ikke som mæcener. Det var noget andet. Noget udefinerligt. Måske er det "det nye". Succesens bagside Men det var ikke kun pengene. Det var også de mails, jeg fik. Fordi historien udspillede sig online, havde folk muligheden for en direkte kontakt med mig. Og fordi det, jeg skrev, foregik real-time kunne de ikke springe frem og læse slutningen. De skrev til mig. Mange, lange, bange mails om livet og lykken, samfundet og drømmene. Mange støttende mails. Kærlige mails. Eftersom jeg ikke havde internet (og måtte kravle op på et bjerg for at poste indlæg på min blogs), forventede de ikke noget af mig. De reagerede bare på de ting, jeg skrev. Mens jeg sad der, undrende, og så hvordan folk reagerede på min blog, tænkte jeg endnu engang: ”Hvad skal jeg egentlig med et forlag?” Tilbage i loopet Et ældre nabopar tilbød os et hus at bo i. Helt gratis (ude i vildmarken er valutaen ikke pengesedler). Huset ligger ned til en stor sø, fuld af fisk, på den anden side af søen står internetantennen. Den lyser rødt. Som det røde øje på en drage. Vi er online. I’m back! Vi er wired. Jeg kigger ind i det her vindue af blålys, jeg falder langsomt tilbage i det gamle loop. Det kunne da godt være, jeg skulle bearbejde bloggen, skrive et manus, sende det til et forlag? Og nu vi er ved for- mening & debat regelrytteren Af Anne Koldbæk, jurist i Dansk Forfatterforening Andrea Hejlskov siger om sig selv, at hun er 36 år og stadig ikke rigtig blevet til noget. I dag er det Andreas mand, der har overtaget bloglivet: www. andthepioneerlife.wordpress.com. Andrea fik spat af livet online. Egentlig startede hun også som børnebogsforfatter. lag: det kunne da også godt være, at de kunne være med på min idé om en emailkorrespondancebog for børn? Flere sms-digtsamlinger? Og så er der jo det der magasin, jeg gerne vil lave med digital litteratur, essays. Uden at jeg bemærker det, falder jeg tilbage i et gammelt mønster, et mønster, som jeg kender og hader. Jeg ser til nogle andre. Jeg venter på dem. Jeg smiler, sødt og siger ”pretty please”. Sagen er den, at forlagene ikke længere har noget at tilbyde mig – hverken økonomisk eller teknologisk. Hvis jeg vil lave mine ting, er det ikke hos dem, det rykker. Hvad forlagene derimod har, det stærkeste kort de til dato har, er det blå stempel. Det er dét de har. Prestigen. Men hvor længe? · Stambordets lyksaligheder Af Susanne Bernstein, suppleant i DOF-bestyrelsen Mange litterære personligheder havde ét, og jeg nævner et par stykker af dem i flæng: A. Camus og E. Hemingway (Deux Magot), D. Turell (Dan Turell) og H. Stangerup (Drop Inn). De brugte det til at holde hof, se og blive set og netværke. Nå ja, og så at drikke, hvad enten det var kaffe eller noget der var stærkere. Og hvad var det de havde? Et stambord. Et sted hvor de kunne komme og dyrke deres interesser. Møde andre, knytte forbindelser og hygge sig med hinanden. I København har vi også et stambord i café Diamanten. Eller ”havde” er måske mere korrekt, for jeg er ikke sikker på det eksisterer mere. Indtil for et år siden var det et sprudlende mødested for oversættere der kom en gang om måneden, drak et glas et-eller-andet og snakkede med gamle kendinge eller nye folk. Men siden da er fremmødet skrumpet ind og sidste gang (8. maj) var det, mig bekendt, helt aflyst, fordi ingen mødte op. Jeg fik samme dag en mail fra Århus om, at stambordet dér samler en halv snes mennesker. Hvorfor mon? spørger jeg. Hvad kan de i Århus, som vi ikke kan i København? Kom nu, venner, skal vi ikke puste nyt liv i en god tradition? Det er da for ærgerligt hvis den forsvinder! · Styr på de digitale rettigheder De fleste forlagsaftaler, der indgås i 2012, omfatter udgivelse af værket i digital form, der på nuværende tidspunkt er ensbetydende med ebøger. Bestemmelserne herom i forlagskontrakterne kan være mere eller mindre (alt?)omfattende. Vi ser stadig en del forsøg fra forlags side på at helgardere sig for tid og evighed i forhold til fremtidens udgivelsesformer. Kendetegnende for sådanne bestemmelser er, at de typisk indeholder en eller flere af følgende formuleringer: ”Alle nuværende og fremtidige”, ”både kendte og for tiden ukendte”, ”og på enhver anden måde udnytte” i forbindelse med begreberne ”rettigheder”, ”formater”, ”udnyttelsesformer” eller ”medier”. Sådanne bestemmelser er urimeligt omfattende for forfatteren, ikke mindst i forhold til honorarets størrelse. De er også langt mere vidtrækkende, end forlagene har brug for. Tommelfingerreglen er, at de formuleringer, som hverken du eller din redaktør kan forklare, hvad omfatter, bør droppes. Bestemmelserne skyldes den galopperende teknologiske udvikling i forening med ophavsretslovens § 53, stk. 3. Heraf fremgår, at har ophavsmanden overdraget retten til at udnytte værket på bestemte måder eller ved bestemte midler, så omfatter overdragelsen ikke andet eller mere end dette. Aftalen om overdragelse af ophavsret skal fortolkes indskrænkende. Derfor kan forlag være bange for ikke at få det hele med. Det er svært at gennemskue, hvornår der er tale om en udnyttelsesform, der blot er en ”naturlig” videreudvikling af de udnyttelsesformer, der fandtes på aftaletidspunktet, eller en nyskabende udnyttelsesform, der bør udløse en ny aftale og honorar. Jeg forslår en overskuelig og rimelig måde at styre overdragelsen af rettigheder på: Gør aftalen tidsbegrænset – i det mindste for de digitale former: ”Aftalen om udnyttelse af værket digitalt ophører efter 5 år, medmindre parterne forinden har truffet aftale om forlængelse. Forfatteren er berettiget til frit at råde over tilbagefaldne rettigheder.” · FORFATTEREN·4·2012 11 artikel Hesten har vinger Lyrikgruppen inviterede alle foreningens medlemmer til en poesikonference. L yrikere har det med at vende ting på hovedet op til flere gang, på ingen tid. De er kreative ordmennesker. Fanny Knight, forfatter til erindringsbogen ’Gal Mands Værk’, beskrev spændingen helt præcist: ”Jeg glæder mig til at blive vejet og fundet let nok.” Første punkt var ’Refleksion’, og René Rasmussen lagde ud med et akademisk, men ikke uinteressant indlæg over emnet: ’Jeg – udsagn og udsigelse i moderne lyrik’. Et køligt og skarpt foredrag om, at der er forskel på et digt. Der er forskel på, om du hører det læst op, eller ser det trykt som det står. Det var ligesom at få staldtips fra hestens egen mund… Jeg’et i et digt behøver ikke være digteren selv. I Søren Ulrik Thomsens digt ’Lissabon’, som blev læst op, skriver digteren ikke om sig selv, men om et jordskælv, og i et digt af Simon Grotrian er jeg’et en kop. Eksperimenter En finurlig og meget eksperimenterende digter, René Jean Jensen, gav os et kig ind i sit skriveværksted, hvor der er plads til både form og formløshed. Han digter på alle måder, og især hans opvågningsdigte fik applaus. Ideen er, at poesien måske er allerbedst, når digteren ikke er ved fuld bevidsthed: Derfor havde han en diktafon liggende på sit natbord – og med det samme, han slog øjnene op om morgenen, sagde han noget til den. René havde på samme måde forsøgt sig med at indtale ting til diktafonen, lige inden han faldt i søvn, men disse indsovningsdigte blev længere og ikke nær så gode. René havde også excelleret i googledigte og figurdigte (digte, hvor internettets søgemaskine bruges til at finde ord, og digte, hvor ordene danner former) og havde prøvet at overtale en hypnotisør til at lade sig tro, han var H.C. Andersen. En tilhører citerede meget apropos et digt af Storm P: 12 FORFATTEREN·4·2012 ”Jeg ville ønske, jeg var to små hundehvalpe. Så kunne jeg lege med hinanden!” Der var også et par inspirerende oplæsninger. Adda Djørup læste op fra sin digtsamling ’37 postkort’, som er illustreret med smukke motiver af broer rundt om i Europa, der har det til fælles, at de alle hedder 'Devil’s Bridge'. Glenn Christian læste op af sin seneste udgivelse med afsæt i sit arbejde på fabrik. Den unge digter gør det godt i kritisk poesi, men lidt mere bid blev alligevel efterlyst blandt publikum. ”Der kommer en nummer to,” forsikrede Glenn. Anvisning til en digter Næste punkt: Poetik. Peter Stein Larsen omdelte eksempler med poetikker efter Inger Christensen. En poetik er vel en slags anvisning til forståelse af digteren, og hans eller hendes kunst. Peter Stein Larsen havde også fundet en poetik frem, som kollegaen Lars Bukdahl engang havde begået. Den slutter sådan her: ”Når et digt, der ligner en legoklods, kan åbne sig som en blomst, fungerer tingene, så går dansen.” Lars Bukdahl fik en slags flash-back og tænkte tilbage til dengang, han som ung fik publiceret et digt i ’Den Blå Port’. Det var placeret på et opslag, hvor der på den modsatte side var en antikvarisk illustration af 'Den almindelige døgnflue'… Bukdahl kom veloplagt rundt om emnet, og understregede sine pointer med gode eksempler, blandt andet et dårligt digt af Klaus Rifbjerg. Kenneth Wilson er forfatter til 'En sømands dagbog' og medlem af F-gruppen Og så kom Søren Ulrik Thomsen endnu engang op og vende, da vi kiggede nærmere på dette digt (fra ’Ukendt under den samme måne’, 1982): ”Kussens og røvhullets omvendte søer skyller glinsende over min hud hårene skilles af springende pis der tykt og lykkeligt vasker mig varm én gang til! én gang til! aldrig før blev jeg slynget så højt gennem roterende indsøers spejl slingrende fortsat med hovedet nedad dybt mod de skrævende skyer” Det, syntes de to litteraturanmeldere, skulle ses i sammenhæng med digterens poetik, hvor han taler om at ”… virkeliggøres i den absoluterede tros konkrete og konstant konkretiserende praksis, der udgøres af selve relationen mellem kroppen og dens ophør…” Det ville René Rasmussen meget gerne kommentere. For Søren Ulrik Thomsen havde selv i ’Mit lys brænder’ fra 1985 sagt, at han var inspireret af tarotkortet med den hængte mand med hovedet nedad, og der kunne ikke være tvivl om, at sidste linje ”dybt mod de skrævende skyer” var en kristen seksuel metafor. Så i dette digt kunne jeg’et også være pikken! Fra Dy Plambeck, som debuterede med en digtsamling, men senere er gået over til prosa, fik vi et af de første digte. Vi fik også nogle sider fra hendes roman ’Gudfar’, der udkom på Gyldendal i 2011. Der var masser af sammenhængskraft. Der var også fokus på nye muligheder, om poesien på internettet, i blogs og e-bøger. Eller som Hugo Hørlyck Karlsen foretrak at kalde det: E-tekst. Tak til Forfatterforeningens Lyrikgruppe for Poesikonferencen i april 2012. Det var hyggeligt, underholdende og stærkt inspirerende. · mening & debat Kæphesten Den litterære scene Paul Opstrup, stifter og leder af LiteraturHaus i Møllegade på Nørrebro i København, skriver om at være med til at skabe en scene for litteraturen. H atmosfære, læsningen har efterladt. Der findes også sådanne danske aftner, men vores litterære scene er ung og mangfoldig og eksperimenterer for at finde sine egne ben. Scenen påtager sig mange opgaver, samarbejder med udenlandske ambassader og kulturinstitutter, giver ukendte forfattere muligheder for at møde publikum, anviser danske forfattere til udenlandske festivaler og projekter, modtager gæster fra udlandet, genererer oversættelser af danske værker, markerer litterære højtider og samarbejder med universiteter, forlag og forbund. “ … der er opstået en litterær scene i Danmark. · Paul Opstrup er Bachelor i dansk litteratur med teatervidenskab som bifag, og er desuden merkonom i organisation og tidligere leder af Huset i Magstræde FORFATTEREN·4·2012 13 BAGGRUNDSFOTO HELLE VIBEKE JENSEN Scenen er ikke spredt jævnt ud over landet (skal den helst være det?), der er en fortætning på Nørrebro, hvor 20 forskellige steder samarbejder under navnet Nørrebro:Litt om et fælles litterært månedsprogram, litterære markeder og temaaftner. Men derfor kunne vi da godt bruge et litteraturhus mere, i Århus? i Lund? i Roskilde? eller i Valby? Det er meget svært at forudsige, hvad der bliver det næste, da scenen indtil nu er opstået 100 % spontant. Det er ved private initiativer startet af et ikke særlig stort antal ildsjæle, der ofte sætter økonomi og privatliv på spil for litteraturen. Vi har undret os over, at der ikke har været en involvering fra statens side, da man jo ellers støtter tilsvarende steder inden for de andre genrer: teatre, spillesteder, koncerthuse, filmhus/art-cinemas, museer osv. Vi har ligesom alle andre kunnet få støtte til enkeltarrangementer, men de skal jo alle sammen gå i nul eller i minus. De får ikke lov til at give nogen form for overskud, så vi havde noget at tage med videre til det næste. Vi har ikke haft mulighed for at konsolidere os, købe teknisk udstyr, bygge en buffer op, investere i fremtiden. Støtte til stederne som sådan er alle ti år blevet afvist. Lad gå at der er lidt reaktionstid, men efter en pionerfase og opblomstring er scenen faktisk nu på vej tilbage af mangel på midler. Poesiens Hus i Gothersgade er lukket, Det poetiske Bureau i Griffenfeldsgade er lukket, flere andre kæmper for at overleve, og også nogle festivaler er truet eller lukket. På den baggrund var det en bitter pille at sluge, da den nye kulturminister Uffe Elbæk mødte op i Poesiens Hus og fortalte kaospiloten Lene Henningsen, at hun ikke kunne få en beskeden støtte for at kunne fortsætte, da projektet ikke var godt nok underbygget, bl.a. var det for afhængigt af hendes egen arbejdsindsats. Det er jo lige præcis en konsolidering, som et ministerium, der har bemærket og glædet sig over en litterær scenes opståen, kan og bør bidrage med. Det er afgørende for litteraturen at have en hjemmebane med kontinuitet og et stort publikum. Det er for vigtigt for litteraturen til, at det kan være op til nogle ganske få mennesker, og hvor langt de kan presse sig selv og deres privatøkonomi. Foto privatfoto vis nogen spørger, hvad der er sket inden for litteraturen de sidste ti år, kan man nævne en række ting. En ting, man ikke kan undlade at nævne, er, at der er opstået en litterær scene i Danmark. Der har naturligvis også været læst op og holdt litterære arrangementer før da, men en egentlig litterær scene har vi fået på ti år. Vi ligger tidsmæssigt efter udlandet, litteraturhusene i Berlin og München er fx 26 år gamle. Til gengæld er den danske litterære scene mere mangfoldig, bl.a. fordi vi bygger videre på de danske medborgerhus-, folkebiblioteks- og bogcafétraditioner. Husets Bogcafé, som forlægger Per Kofod var med til at starte i 1970, var verdens første, og efter den fulgte mange andre ud over landet. Dertil fik vi Lips (Litteraturen på Scenen) i Århus i 1996, et LiteraturHaus i den tyske tradition i 2005 og et Poesiens Hus i den franske (og irske) tradition i 2010 i København. Oveni det har vi fået en lang række litteraturfestivaler (Møn, Århus, trekantsområdet, Louisiana, Esbjerg, Gentofte, Næstved, Horsens, København), som forsøger at vokse, blive permanente og finde sine former. Hvis man kigger i en avis i Berlin, kan man se hvilke teaterstykker og film, der går, hvilke udstillinger, der er, og så er der en næsten lige så lang liste, der hedder ’Lesungen’. De litterære arrangementer tiltrækkes af et stort publikum, som bruger den litterære scene på linje med de andre scener. Skal vi gå i biffen eller skal vi gå til læsning? Muligvis er der en DJ, der spiller før og efter læsningen, og der er ofte en fortættet energi i læsningen også. Man bliver på stedet til ud på natten og snakker og griner i den mening & debat Overvejelser over det at læse en bog Kommentar til Mai Misfeldts artikel i Forfatteren om debatdagen om den skønlitterære anmeldelse: : Lot t e K jö ller 14 FORFATTEREN·4·2012 Il lu s I Forfatteren nr. 3, 2012 findes en fin artikel af Mai Misfeldt om det miniseminar om ‘Anmeldelsen før nu og i fremtiden’ som blev holdt i Forfatterforeningen d. 29. marts. Jeg var én af oplægsholderne og var blevet inviteret til at at give ‘Et kritisk bud på anmeldelsen af idag’. I mit oplæg skitserede jeg 11 typer af ‘dårlige’ anmeldelser, dvs anmeldelser der på forskellig måde forfejler deres opgave, alle anmeldelser som jeg har set eksempler på i de senere år. Mai Misfeldt skriver, at hun i mit oplæg savnede eksempler på kritik, som ikke faldt indenfor de skitserede kategorier – altså eksempler på negativt stemte anmeldelser, der samtidig var gode, dvs grundige, hæderlige, relevante og to-the-point læsninger af værket. Det kunne også have været et spændende at sige noget om: Hvordan ser anmeldelsen ud når den fungerer? Men jeg havde kun 15-20 minutter til rådighed til at tale om det emne, jeg var blevet inviteret til – altså hvordan anmeldelsen for tiden ser ud, når den ikke fungerer – og der var rigeligt stof til at fylde tiden ud (og mere til vistnok). Men lad mig give Mai Misfeldt et par bud her. Et eksempel på en god, men negativt stemt anmeldelse er Lilian Munk Rösings anmeldelse af AnneMarie Vedsø Olesens 'Glasborgen' fra Information d. 2. Februar 2012. Som Lilian Munk Rösing engang har skrevet i anden anledning, kan man være enig i analysen uden at være enig i dommen. Men det fordrer en præcis analyse, hvilket netop er netop hvad alt for mange anmeldelser mangler – det var én af mine pointer i mit oplæg: Anmelderen ender ofte med at analysere sine præferencer, ikke værket. En præcis analyse indebærer at anmelderen forstå, hvad værket vil, dets æstetiske intention. Det gør Rösing. Hun er endda sympatisk indstillet overfor den mytiske tilgang og romanens suggestive billeder. Allerede den åbenhed giver point i min bog. I alt for mange (dårlige) anmeldelser falder dommen allerede fordi anmelderen ikke bryder sig om værkets æstetiske intention. Det virker snævert, smagsbaseret, tilfældigt. I en Politiken-anmeldelse skoses Henrik Juul Jensens roman 'En bedemands rejse' fx for at ‘tale med en patos, som ikke lige er trenden i en tid, der hylder litterær minimalisme’. Anmeldelsen bygger altså på en præmis om, at forfattere skal honorere litte- “ Forfattere undersøger hvad litteratur er for noget ved at skrive den, anmeldere undersøger den ved at læse den. rære trends i deres romaner – og gør sig til endnu et eksempel på, at danske anmeldere tilsyneladende foretrækker minimalisme. Et eksempel på en negativt stemt anmeldelse, der kunne have været god, er Lars Bukdahls anmeldelse i Weekendavisen af Josefine Klougarts 'Én af os sover'. Her kommer han med en fin og klar analyse af romanens sætninger, men forfalder i samme anmeldelse til hån og irrelevante sammenligner – med Christina Hagen og Stine Pilgård, der behandler "samme" emne, nemlig ekskærester, men gør det med en æstetisk intention, som er en ganske anden end Josefine Klougarts. Det er en kliche at nævne 'The New Yorker', men hvorfor egentlig ikke pege på det bedste, når man skal sige noget om, hvad der virker? Her (d. 23. januar 2012) bliver Michel Houellebecqs senste bog, 'Kortet og territoriet', anmeldt af James Wood. Wood gør sig den (for avisanmelderen med avisanmelderhonoraret utopiske) ulejlighed at læse romanen i forhold til Houellebecqs øvrige forfatterskab. I Houllebecqs værker er det gennemgående, at de mandlige hovedpersoner er tabere – enten får de ikke sex nok, eller også får de den forkerte slags, for meget, som svin der foræder sig ved truget. Sex er i Houllebecqs romaner fremstillet som et slags differentieringssystem ved siden af det økonomiske. Moderniteten er et slag mod den sunde seksualitet. Wood læser Houllebecq som en contra-utopiker, en puritansk revolutionær, som ønsker at få bugt med begæret ved i sine bøger at fremstille sex så isolerende og fremmedgørende, at ingen længere har lyst til at praktisere det. Sex som tyrani og Houllebecq som oprører. Heri ligger et logisk problem: For at "komme ud over sex" må Houllebecq endeløst repetere det. Men det er ikke dét, der generer Wood – det samme problem havde D.H. Lawrence, hvis novelle 'The Man Who Loved Islands' han sammenligner Houllebecqs projekt med. Nej, problemet i Houllebecqs forfatterskab er hans fra foreningen mistillid til romanen og dens udsigelseskraft. For er Houllebecq romanforfatter eller er han i virkeligheden en romanskrivende propagandist? Den "bright book of life" der skulle bringe liv til Houllebecqs ideer – hvor desillusionerede og fjerne de end er fra "det almindelige liv" – er simpelthen ikke tilstrækkeligt overbevisende litterært set. De formelle narrative strukturer, der skal bringe liv til ideerne, scenerne, karaktererne, dialogen osv – er for hastige, skitseagtige, skematiske. Houllebecq synes simpelthen bange, skriver Wood, for at "betro det imaginære drama med den aktuelle krises fulde vægt". Wood finder simpelthen ikke Houllebecq overbevisende som romanforfatter. Men i løbet af sin anmeldelse har Wood til fulde vist, at han forstår Houllebecqs projekt, og han har i samme åndedrag gjort os andre klogere – ikke bare på den anmeldte roman, men på hele forfatterskabet og sågar også på romanen som æstetisk kategori. Den gode anmeldelse er – ligesom den gode roman – et stort og uudtømmeligt emne. Jeg håber at disse eksempler virker opklarende i forhold til det, som Mai Misfeldt savnede i mit oplæg til seminaret i Forfatterforeningen. Som det fremgår, mener jeg ikke, at vi kan undvære gode anmeldere – og gode anmeldelser i kritisk forstand. De er vigtige for forfatteren, selvfølgelig, men vigtigst af alt: For litteraturen. Forfattere undersøger hvad litteratur er for noget ved at skrive den, anmeldere undersøger den ved at læse den. Det er en diskussion, et fælles projekt. Det er en åben, nysgerrig og overraskelsesparat metier, som ligger ud over tilfældig smag og opad- eller nedadvendte tommelfingre. · Mathilde Walter Clark, født i 1970, er uddannet i dansk og filosofi fra RUC og New York University. Hendes seneste udgivelse er ‘Grumme historier’, Samleren 2010. Til august udkommer hendes tredje roman, ’GIPS’ på Politikens forlag. Se mere på www.mathildewalterclark.com Haiku møder EU Af Hanne Hansen, formand for Haikugruppen i DFF Under Europa konferencen 11. maj 2012 i København tog den belgiske EU-præsident Herman Van Rompuy sig på invitation tid til at læse haiku op sammen med Haikugruppen. Han læste sine tankefulde øjebliksindtryk med rødder i den flamske haiku tradition fra 1927. Bl.a. dette: Hopping and skipping a bird jumps in the meadows straight into summer Som svar læste de 11 tilstedeværende danske haikudigtere deres haiku fra den præsentation af dansk haiku på engelsk, som han fik overrakt. ’Special haiku publica- tion 2012 for Herman Van Rompuy’ med haiku af de digtere, som bidrog til Jublæumsantologien ’Blade i Vinden’, begge udgivet af forlaget Ravnerock . Van Rompuys glæde ved haiku gav genlyd. Politiken citerede Mona Larsens: "No turning back time for new beginnings a dark day in May" på dansk, og Hanne Hansen og Thorvald Berthelsen blev interviewet om lyrik og haiku i Radioavisen, på Radio 24/7 og i TV2 News. En god dag for haiku lyrik, ikke bare i Danmark, men også i Europa. Tirsdagsmøder hos den faglitterære gruppe Af Lykke Strunk, F-gruppen F-gruppen inviterer til en række Tirsdagsmøder, hvor to forfattere hver gang præsenterer deres spændende, og gerne nye bøger. Alle er velkomne. Det bliver aftener med overraskende vinkler på faglitteraturen, inspirerende temaer og debat og ikke mindst godt selskab med forfatterkolleger. Møderne afholdes den første tirsdag i september, oktober, november, februar, marts og april. De udvalgte bøger og deres forfattere vil vise det brede spektrum af, hvad faglitteratur er og kan, og hvad det er for en særlig energi, der driver fagbogsforfattere. Den 1. maj i år blev initiativet lanceret, og det var med det for datoen passende emne: ’Arbejderbevægelse og arbejderlitteratur’. Aftenen startede med en øl. Det var, da den mangeårige direktør for Arbejdermuseet, Peter Ludvigsen, placerede en Stjerne Pilsner foran sig som optakt til et oplæg om 1. maj som arbejderbevægelsens internationale kampdag, historien illustreret af stemningsfulde fotografier. Derefter fortalte forfatterne Frank Egholm Andersen, Birgit Knudsen, Lise Bostrup og Sigurd Kværndrup om egne bøger med forskellige vinkler på fejringen af 1. maj og dagens betydning for den litterære kultur i Danmark, og der blev fortalt og læst op med gejst og stor indlevelse. Alt i alt en indholdsrig og underholdende aften i arbejderlitteraturens navn tilsat en Stjerne Pilsner. Når Tirsdagsmøderne for alvor kommer i gang til efteråret, vil et af temaerne være samtidshistorie med særligt fokus på, hvordan man kan finansiere research af bogprojekter uden økonomisk støtte fra f.eks. et universitet. Tirsdagsmøderne afholdes indtil videre i Strandgade 6, København. · FORFATTEREN·4·2012 15 fra foreningen KURSER Se mere på Danskforfatterforening.dk Dræb din indre kancellist – det gode fagsprog Primært for F 24. oktober 2012 fra 18-21 Godsbanen, Aarhus Underviser: Peter Bejder Kursus 101047 Fagforfatterens ømme punkt! Hvordan formidler man på en læsevenlig måde uden at give køb på fagligheden? Hvordan skrives det gode fagsprog? Peter Bejder (se mere på www.bejder.org) introducerer 13 råd til det læsevenlige fagsprog, der bl.a. har fokus på, hvordan man kommer fra videnssprog til talesprog, og hvordan man rammer plet i sin formidling. Endelig sættes der spotlight på faglig læsning, og der er oplæg om de journalistiske genrer. Kurset er en blanding af oplæg og øvelser. Skriftlig tilmelding senest 12. september 2012 til kursussekretæren: [email protected] Kursusgebyr medlemmer: 0 kr. Kursusgebyr ikke-medlemmer: 300,Sidste betalingsfrist 12. september 2012. Ved afbud efter 12. september refunderes kursusgebyr ikke. Ved aflysning af kurset refunderes kursusgebyr. Internettet som arbejdsredskab Primært for DOF 27. september 2012 fra 18-21. Strandgade 6 Undervisere: Kirsten Nauja Andersen og Annette Lindegaard Kursus 101043 En indføring i internettet til brug i over- sættelsesarbejde: Ordbøger, opslagsværker, oversættelsesværktøjer og hjemmesider, såvel de gratis som betalingssider. Der vil blive udvekslet erfaringer, tips og tricks til søgning og opstøvning af obskur information. Deltagerne er velkomne til at medbringe oversættelser, de er i gang med, som vi kan afprøve de konkrete værktøjer på. Undervisere er Kirsten Nauja Andersen (oversætter, ordbogsredaktør, tv-tekster) og Annette Lindegaard (forfatter, oversætter, sprogrevisor) – begge fra Oversættelsescentret, Københavns Universitet Skriftlig tilmelding senest 22. august 2012 til kursussekretæren: [email protected] Kursusgebyr medlemmer: 0 kr. Kursusgebyr ikke-medlemmer: 300,Sidste betalingsfrist 22. august 2012. Ved afbud efter 22. august refunderes kursusgebyr ikke. Ved aflysning af kurset refunderes kursusgebyr. Historien – struktur og forløb Primært for BU Underviser: Malene Kierkegaard Nielsen. 1. september 2012 fra 9.30-17. Strandgade 6 Kursus 101040 Vi skal arbejde med grundfortællinger, dobbeltperspektiv og mulige slutninger. Med modstand, hovedkonflikt, forhindringer og forsinkelser. Med akter og vendepunkter. Med hovedplot og underplots, plotkort og storymapping Dagen er en kombination af oplæg, individuelle øvelser og fælles diskussioner. Du skal have dit eget skriveprojekt med. Mere samspil, tak! På forsiden af dette års forfatterblad nr. 3 stod overskriften ”Litteratur er i samspil med verden”. Og ihvorvel jeg indenbords i bladet ikke havde held eller evner til at genfinde sætningen, så var der nogle artikler, der godt kunne leve op til dette formodede forskræp for en stort set holdbar påstand. Men dertil fik jeg nogle associationer i første omgang til mine universitetsstudier, der foruden billedkunst også og især har omfattet tysk litteratur. Og hvad den angår, så holder påstan16 FORFATTEREN·4·2012 Kurset er mest relevant, hvis der kun er en synsvinkel i spil, og når der er tale om en almindelig fremadskridende fortælling uden de store tidsspring. Der er plads til 12 deltagere. Skriv en kort, motiveret ansøgning med vægt på, hvordan du vil bruge kurset i forbindelse med et skriveprojekt. Skriftlig tilmelding senest 27. juni 2012 til kursussekretæren: [email protected] Kursusgebyr medlemmer: 0 kr. Kursusgebyr ikke-medlemmer: 500,Sidste betalingsfrist 27. juni 2012. Ved afbud efter 27. juni refunderes kursusgebyr ikke. Ved aflysning af kurset refunderes kursusgebyr. Ind i animationens verden Primært for Ill. Hald Hovedgaard, Ravnsbjergvej 76, 8800 Viborg 28. september kl. 13.30 – 30. september kl. 13, 2012 Kursus 101044 I samarbejde med Animationsskolen i Viborg (http://www.animwork.dk) . Kurset giver et indblik i, hvordan animatorer arbejder med baggrunds- og karakterdesign, når der skal laves animationsfilm. Kurset er en blanding af oplæg og workshops med professionelle animatorer. På workshops arbejdes der med karakter- og baggrundsdesign og laves animation ud fra forskellige teknikker, så som cut-out eller pixilation. Kurset starter med en rundvisning på Animationsskolen. Resten af kurset er på Hald Hovedgaard. Medbring bærbar computer Af Vagn Simonsen, forfatter, cand.mag. og komponist. den ikke. Man kan opleve en enkelt forfatter, som sender sig selv udenlands næsten lige over grænsen for at dø i Venedig, men ellers lukker tysk litteratur sig om det hjemlige, og der er jo også plads nok. Hvad der overraskede mig mere under studierne var, at hvis talen og pensum i undervisningen kom til forfattere, som står med det ene ben i en anden kunstart, så frabad lærerne sig enhver form for sammenblanding under analyserne, og det kunne f.eks. ramme forfatter/billedkunstner Günther Grass og Adalbert Stifter (1800-tals realist med forkærlighed for naturmaleri i billeder og tekst). De er (og var) selv usikre på, om de skal/skulle kalde sig Der Kunstmaler eller Der Schriftsteller. Men lærerne mente tydeligvis: ”Litteratur for sig og snot for sig”, for nu at sige det på dansk og udelukke et for mig at se interessant perspektiv i udgangspunktet for skriftlige værker. Men lad mig nu slutte med min prosaiske association, der ligger bag det hele, nemlig: ”Hvor i alverden er Forfat- fra foreningen LEGATER med netværkskort til trådløst netværk. Skriftlig tilmelding senest 1. august 2012 til kursussekretæren: [email protected] Kursusgebyr medlemmer: 0 kr. Kursusgebyr ikke-medlemmer: Sidste betalingsfrist 1. august 2012. Ved afbud efter 1. august refunderes kursusgebyr ikke. Ved aflysning af kurset refunderes kursusgebyr. Få læserne med dig gode bagsidetekster og spændende foredrag 24. august kl. 14 - 26. august kl. 13, 2012 Hald Hovedgaard, Ravnsbjergvej 76, Viborg Primært for F Oplægsholdere: Peter Palshøj + evt. Kell Jarner Rasmussen. Kursus 101042 Bogen er færdig. Nu handler det om at præsentere, formidle og sælge. Derfor arbejder vi både med bagsideteksterne og den mundtlige formidling af dit faglige tema. Det sker med en god blanding af teori og praktiske øvelser. Du skal skrive din bagsidetekst, og du skal ud på gulvet og formidle dit indhold. Undervisningen foretages af Rhetor - rådgivende retorikere (www.rhetor.dk). Du får tips og tricks. Du får dem prøvet af på kurset. Du får skriveøvelser og øvelser i mundtlig formidling. Du får feed-back. Skriftlig tilmelding senest 20. juni. 2012 til kursussekretæren: [email protected] Kursusgebyr medlemmer: 0 kr. Kursusgebyr ikke-medlemmer: 2230 kr. Sidste betalingsfrist 20. juni 2012. Ved afbud efter 20. juni refunderes kursusgebyr ikke. Ved aflysning af kurset refunderes kursusgebyr. Frister for ansøgning om manuskriptstøtte Som medlem af Dansk Forfatterforening har du mulighed for at ansøge kursusudvalget om manuskriptstøtte. Dvs. hjælp til at komme videre med et manuskript, som du har fået afslag på. Der bevilliges mellem 4-8 timer à 400 kr. til en konsulent (forfatter eller kritiker), som vil give dig mundtlig/skriftlig respons på dit manuskript. For at tilgodese ansøgningerne, både først og sidst på året, arbejder kursusudvalget i 2012 med fire ansøgningsfrister: 22. februar, 1. maj, 1. august og 1. november 2012. Din ansøgning skal indeholde en kortfattet beskrivelse af manus, omfang af manus, kontakt med forlag, konsulentudtalelser og afslag. Indkreds gerne, hvori problemerne består, og hvad du ønsker, at en konsulent skal hjælpe dig på vej med. Når vi har modtaget din ansøgning, får du svar på, at den er modtaget, og hvornår du kan forvente, at udvalget har behandlet den. Ansøgning om manuskriptstøtte sendes til kursussekretæren: [email protected] Optagelse på DFFs kurser: terforeningens gamle klaver i Strandgade-lokalerne forsvundet hen og hvorfor? Har det også noget med kunstretningernes enegang at gøre? I en af grupperne holdt vi tidligere nogle foredragsaftner ledsaget af inspirerende sang og musik. På et kursus i Hald, hvor man har 2 (to!) klaverer lykkedes det fornylig at kombinere oplæsningsaftner med aktuel og relevant visesang. Lad os dog fastholde en sådan tradition og sikre os et ”samspil” med og af den anden verden. · Der er angivet en tilmeldingsfrist, for at det ikke skal være først til mølle-princippet, der afgør, hvem der optages. Kurserne besættes efter følgende prioriteringer: Medlemmer af den pågældende gruppe, nye medlemmer, medlemmer, der ikke har brugt kursus så meget. Især vil man forsøge at finde plads til nyindmeldte på Hald-kurser, da det er en god måde at komme ind i foreningen på. AB Legater fra Statens Kunstråd og Statens Kunstfond Se mere på www.kunst.dk Følgende legater har løbende ansøgningsfrist: Prøveoversættelser, mentorordningen for oversættere til dansk, det internationale researchprogram, litteratur- og personudvekslingspuljen Følgende legater har ansøgningsfrist 1. august: Oversætterpuljen (for forlag), forfattercentrum, rejsestipendier for oversættere, markedsføringspul-jen, nordiske oversættelser Følgende legat har ansøgningsfrist 15. august: Residencyophold i udlandet Følgende legat har ansøgningsfrist 16. august: Pulje til forfatteres ytringsfrihed Følgende legater har ansøgningsfrist 1. september: Den skønlitterære pulje, børnelitteraturpuljen, Tegneserie- og illustrationspuljen, den faglitterære pulje, oversætterarbejdslegater, huskunstnerordningen, den tværæstetiske pulje Følgende legater har ansøgningsfrist 1. oktober: DIVA – Danish Visiting Arts Programme, debutantudgivelsespuljen, puljen for fremmedsprogede forfattere, de generelle midler (udgivelses- og projektstøtte) FORFATTEREN·4·2012 17 fra foreningen KALENDER Juni 1. Seniorgruppens bogmesse kl. 14. Alle er velkomne 4. Fyraftensmøde kl. 16 for BU, S og F. Mødet finder sted på Café Hos Sofies Forældre, Frederiksgade 74, 8000 Århus 6. Illustratorerne afholder croquis kl. 17-21 13. Bestyrelsesmøde kl. 15 14. Legatreception kl. 15 – legatmodtagere offentliggøres på foreningens hjemmeside. 15. Cocktail fest kl. 19. Alle er velkomne. Sekretariatet holder lukket hele juli og frem til 6. august. August 15. Bestyrelsesmøde kl. 12 24. S arrangerer LæsBar for alle medlemmer kl. 17 24.-26. KURSUS: ”Få læserne med dig – gode bagside- tekster og spændende foredrag” primært for F. Sted: Hald Hovedgaard Hvor intet andet er anført, er adressen Strandgade 6, 1401 København K. Evt. aflysning af et arrangement vil blive offentliggjort på foreningens hjemmeside. September 1. KURSUS: ”Historien – struktur og forløb”, primært for BU. Kl. 9.30-17 12. Bestyrelsesmøde kl. 12 14. KURSUS: ”Ophavsret for forfattere”. Kl. 9-16 27. KURSUS: ”Internettet som arbejdsredskab” primært for DOF. Kl. 18-21 28.-30. KURSUS: "Ind i animationens verden" primært for Ill. Sted: Hald Hovedgaard andre arrangementer Illus: Nargiz Galib Andersen Store Bogdag på Hald Lørdag 11. august Hald Hovedgaard 10. udgave af Store Bogdag med bogkræmmermarked, bogmarked, musik, oplæsning, noget for børn og unge m.m. Se program på www.storebogdag.dk Seniorgruppen 117 stemmer om drømme og visioner Lørdag d. 4. august – søndag d. 5. august For 6. år i træk inviterer Dansk PEN og Danske Skønlitterære Forfatteres Internationale Udvalg til sommerarrangement om drømme og visioner i gårdhaven ved Dansk PEN. I år er det udvidet til et weekendarrangement på Vesterbro og på Christianshavn. Mød blandt andre Dick Kaysøe, Malene Fenger-Grøndahl, Qaali Schmidt-Sørensen, Ruban Aro, Mette Sø, Salim Abdali. Weekenden byder på fællesspisning og arabisk myntete, musik og meget andet Gratis adgang. Se mere på: www.pen.dk, www.forlaget-epigraf.dk og www.apostelkirken.dk 18 FORFATTEREN·4·2012 Onsdag 22. august, kl. 15-17 Strandgade 6 Litterær agent Lars Ringhof fortæller om sit arbejde. LæsBar Fredag den 24. august kl. 17-20 Strandgade 6 LæsBar S-gruppens første LæsBar-arrangement i maj var en stor succes. Nu tager vi konceptet til nye højder. Fra og med næste LæsBar slår vi dørene op for alle interesserede. Vi sørger for omtale i aviser og sociale medier mv. for at tiltrække tilhørere. Du er også velkommen til at tage familie og venner med. Det er naturligvis fortsat skrivende og oversættende medlemmer af Dansk Forfatterforening, som står på scenen og læser op af egne værker, mens vi nyder en drink som afslutning på arbejdsugen. Der serveres udsøgt vin og snacks. I næste udgave af LæsBar er oplæsningstemaet ”alkohol” – dvs. at alkohol skal indgå i teksten på en eller anden måde. Teksterne må gerne være nyskrevne og endnu ikke udgivne, men det er ikke et krav. Du skal læse op i 5-10 minutter, hvorefter der kan komme spørgsmål og kommentarer fra tilhørerne. Har du lyst til at læse op, så send en mail til: [email protected]. Tilmelding: [email protected] Entre 70 kr., som betales i døren. Sted: Dansk Forfatterforening, Strandgade 6. Lyrikkonkurrence - Et digt om landbrug Deadline 1. november 2012 Landbrugets Kulturfond udskriver en lyrikkonkurrence. De 3 vindende digtere præmieres med kr. 15.000 hver. Digtet skal kunne læses op på max. 10 minutter. Digtet må ikke tidligere have været offentliggjort. Deltagere skal have udgivet mindst én digtsamling. Højst tre forslag per deltager. Kultorfonden kan frit bruge vinderdigtene. Se flere betingelser på danskforfatterforening.dk fra foreningen Nye medlemmer Henrik Brun S Nordre Fasanvej 33A, st. tv. 2000 Frederiksberg Tlf.: 28261076 E-mail: [email protected] Web: http://henrikbrun.dk Senest udgivne titel: ’Den norske lakaj’, Turbine 2012 Charlotte Højlund F irkelhusene 10, Torpet 4100 Ringsted Tlf.: 38288788 e-mail: [email protected] web: http://charlottehojlund.dk/ Senest udgivne titel: ’MOAR – sådan får du hvilepuls i hverdagen’, Pretty Ink 2012 Anne Cirkola BU, Ill. Søndre Alle 38A 3700 Rønne Tlf.: 56480013 e-mail: [email protected] web: www.cirkola.dk Senest udgivne titel: ’Magdeline og de underjordiske’, Dam 2009 Bue P. Peitersen L Tlf.: 50746617 e-mail: [email protected] web: http://peitersen.blogspot.com Senest udgivne titel: ’Manden i takes der forvandler’, eget forlag, 2012 Maiken Ingvordsen F Dyvekes Allé 4 2300 København S Tlf.: 20640858 e-mail: [email protected] web: www.maiken.dk Senest udgivne titel: ’Fundraising til kreative projekter og kunsten at sælge sig selv’, Gyldendal 2011 FORFATTEREN Forfatteren ISSN 0105-0753 Nr. 4-2012, 71. årgang Udgives af Dansk Forfatterforening Birgitte Agerskov Buur S Strandagervænget 2 7000 Fredericia Tlf.: 75945444 e-mail: [email protected] Senest udgivne titel: ’Fortielsernes by’, Mellemgaard 2012 Ansvarshavende: Jo Hermann Redaktør: Anna Bridgwater tlf. 21430811 [email protected] Agnete Braad S, kvindegruppen Classensgade 24 2100 København Ø Tlf.: 23230904 e-mail: [email protected] Senest udgivne titel: ’Som om hun bare lagde røret på og forsvandt’, C&K Forlag 2012 Mette Skot Perschke DOF, BU Senest udgivne titel: ’Under overfladen’, Fremad 1997 Redaktionsudvalg: Anna Bridgwater, Anna Grue (S), Morten Visby (DOF), Susanne Bernstein (DOF-suppleant), IngeHelene Fly (S), Lykke Strunk (F), Kaare Øster (F-suppleant), Erik Christiansen (BU), Niels Henningsen (BU), Lene Møller Jørgensen (BU), Merlin P. Mann (BU), René Rasmussen (L), Svend Ranild (L-suppleant), Sara Strand (webredaktør). Grafisk design: salomet grafik Forsideillustration: Anne Cirkola Tryk: PE-Offset Indsendte bidrag dækker ikke nødvendigvis redaktionens meninger. Eftertryk af artikler er tilladt med kildeangivelse. Eftertryk af illustrationer ikke tilladt. Deadline til dette nummer var 30. maj. Udgivelsesdato 22. juni. Materiale til næste nummer, som udkommer 7. september, skal være redaktionen i hænde senest 15. august. Steen Bille S P/F Kongelund, have 15 Kongelundsvej 115 2300 Kbh. S e-mail: [email protected] web: www.billebille.dk Senest udgivne titel: ’Gudindens sidste offer’, Politikens Forlag 2012 Forfatteren udkommer otte gange om året. Abonnement tegnes gennem Dansk Forfatterforening, pris kr. 450. Deadlines Nr. 5 deadline 15. august udgivelse 7. september Nr. 6 deadline 19. septemberudgivelse 12. oktober Nr. 7 deadline 24. oktober udgivelse 16. november Nr. 8 deadline 28. november udgivelse 21. december Lisbeth A. Bille S P/F Kongelund, have 15 Kongelundsvej 115 2300 Kbh. S e-mail: [email protected] web: www.billebille.dk Senest udgivne titel: ’Gudindens sidste offer’, Politikens Forlag 2012 Dansk Forfatterforening Strandgade 6, stuen, 1401 København K Telefon: 32955100 Fax: 32540115 Tlf.tid: Man-torsdag 10-12 og 13-15. Lukket fredag. [email protected] www.danskforfatterforening.dk Formand: Jo Hermann [email protected] tlf. 2855 3895 Jurist: Anne Koldbæk [email protected] Kontortid: Tirs-torsdag 10-12 og 13-15 Juridisk assistent: Stud.jur. Jacob Lau Pedersen [email protected] Bogholderi: Knud Finnerup [email protected] Medlemsadministration m.m.: Nena Wiinstedt, Emilie Andersen, Maria Ranjani Hughes Bestyrelsen Jo Hermann (fmd.), Morten Visby (næstform.), Lise Bidstrup (kasserer), Frank Egholm Andersen, Flemming Madsen Poulsen, Sally Altschuler, Egon Clausen, Lise Bostrup, Jakob Vedelsby og Karsten Bjarnholt. Gruppernes styrelser S-gruppen Jakob Vedelsby (fmd.), mail@ jakobvedelsby.dk, Inge-Helene Fly, Anne Hjælmsø, Cecilie Rosdahl, Sanne Udsen, Kristian Himmelstrup, Lotte Petri. Suppleanter: Ide Hejlskov og AnneSophie Lunding-Sørensen. BU-gruppen (børne- og ungdomslitteratur) Lise Bidstrup (fmd.), [email protected], Kåre Bluitgen, Annette Herzog, Birde Poulsen, Henrik Nilaus, Erik Christiansen, Nanna Gyldenkærne, Bodil Molich. Suppleanter: Merlin P. Mann og Lene Møller Jørgensen. L-gruppen (lyrik) Karsten Bjarnholt (fmd.), Cindy Lynn Brown (næstfmd.), Birgit Keller, Bo Lillesøe, Knud Steffen Nielsen, Ole Bundgaard, Pia Valentin Sørensen, René Rasmussen. F-gruppen (faglitteratur) www.faglitteratur.dk Frank Egholm Andersen (fmd.), [email protected]., Birgit Knudsen (næstfmd. og kasserer), tlf. 22485893. Pia Deleuran og Kaare Øster (sekretærer). Lise Bostrup, Benedikte Exner, Sigurd Kværndrup. Suppleanter: Lykke Strunk, Jørn Martin Steenhold. DOF (Dansk Oversætterforbund) www.d-o-f.dk Ellen Boen (fmd.), tlf. 33118781, [email protected]. Kim Lembek (næstfmd.), Kirsten Vesterager (kasserer). Morten Visby, Louise Ardenfelt Ravnild, Sanne Bertram, Ulla Lauridsen. Suppleanter: Rasmus Hastrup og Susanne Bernstein. Illustratorgruppen (sektion i BU-gruppen) www.illustratorgruppen.dk Kvindelige forfattere i DFF Birte Kont, tlf. 35358611, [email protected] Sekretariatsleder og webredaktør: Sara Strand [email protected] Seniorgruppen i DFF Hanne Bistrup (fmd.), tlf. 29807711, [email protected], Henning Kirk (næstfmd.), tlf. 44485380, [email protected] Kursussekretær: Mai Misfeldt Tlf.tid: Torsdag 10-12 og 13-15 [email protected] Haiku-gruppen Hanne Hansen, tlf. 35389531, [email protected] Illus: Lotte Kjöller FORFATTEREN·4·2012 19 bog poesibogen Henrik Dahl er født i 1960 og har lavet mange forskellige ting: Studeret sociologi og filmvidenskab. Været universitetsforsker og forskningschef i et internationalt analysefirma. Drevet egen virksomhed. Skrevet bøger og artikler, været radiovært og politisk aktiv. Hvilken bog har gjort størst indtryk på dig? ’En landsbydegns dagbog’. Hensatte mig i måneders nedtrykthed. Læste den også i en meget følsom alder. Hvor læser du bedst? Sengen, ved skrivebordet, i sofaen, overalt? I sofaen i min dagligstue. Hvad er det afgørende omdrejningspunkt i din forfatterkarriere? At fortælle historier, jeg selv synes er spændende. Hvilken forfatter kunne du godt tænke dig at gå på bar med? Lone Hørslev, tror jeg egentlig. Det er længe siden. Hvad er dit forhold til ebøger? Har hørt meget om dem. Hvilken bog af en anden forfatter vil du selv gerne have skrevet? ’Mytologier’ af Roland Barthes. Hvilken fiktiv person minder du mest om? I romanen ’Saksehånd’ (af Thomas Hvid Kromann) er der en karakter, der hedder ”Henrik Dahl”. Han ligner dog slet ikke mig. Men bifiguren Hans i Sorg og Camping siger et par ting eller tre til hovedpersonen Gunnhildur, som jeg i virkelighedens verden har sagt til forfatterinden. Hvilken bog står øverst på din ønskeseddel? Jeg er kommet i den heldige situation, at jeg får alle de bøger, jeg peger på. · Foto: Peer Elmelund-Præstekær Hvilken bog har du sidst hidset dig op over? Normalt skal man være en trist og marginaliseret type for at trække nazikortet over for hvem som helst. Men Suzanne Brøgger klarede det også i sin seneste bog (’Jeg har set den gamle verden forsvinde – hvor er mine øreringe?’ 2010). Alligevel var der mange kritikere af den ældre, ærbødige type, der roste hendes ikke alt for velskrevne, små politikentanker. Der blev jeg sgu sur. Hvad er den vigtigste beslutning i dit liv som forfatter? At blive fuldtids professionel.
© Copyright 2024