Forfatteren - Dansk Forfatterforening

FORFATTEREN
4·2012
Blog fra de svenske skove
Få dig en fast fanskare
Jeg læser for at opleve
leder
Kunstfonden
og Kunstrådet
H
vordan skal kunststøtten indrettes, så samfundet får størst mulig
gavn af pengene? Det har Folketingets partier de seneste måneder
diskuteret med kulturministeren. Det er selve strukturen med
både en kunstfond og et kunstråd med hvert sit repræsentantskab,
der er til debat.
Statens Kunstfond blev oprettet i 1964, mens Kunstrådet er fra 2003. Indtil
2003 blev de felter, Kunstrådet dækker i dag, varetaget af Litteraturrådet, som
bl.a. havde særlige puljer til kulturessayistik, tegneserier, illustrationer, almenkulturel faglitteratur, oversættelser, lyrik og sågar en sum penge specielt
til yngre danske prosaforfattere. Puljerne blev i sin tid oprettet, fordi disse
grupper blev forfordelt mht. biblioteksafgift, og hver pulje fik sit eget fagkyndige udvalg på tre personer. Litteraturrådet var den samlende paraply, som bl.a.
talte litteraturens sag i medierne og over for politikerne, men også selv kunne
tage nye initiativer.
I 2003 blev alle Litteraturrådets puljer så samlet under Kunstrådets litterære fagudvalg, der består af fem personer. Set i forhold til de mange små puljer
med egne udvalg skete der en stærk centralisering, så det i dag er forholdsvis få personer, der skal tage stilling til meget forskelligartede ansøgninger.
Udvalget skal kunne bedømme kvaliteten af en oversættelse, vurdere om en
tegneserie er nyskabende, se potentialet i en børnebog eller fagbog og forholde
sig til både traditionel og eksperimenterende skønlitteratur og til litteratur i
nye former, som fx spoken word eller sms-historier.
Nu stilles der forslag om, at Kunstrådet og Kunstfonden skal lægges sammen. Det er på mange måder et udmærket forslag, ikke mindst hvis det er
principperne for Kunstfonden, der bliver rådende. Fonden uddeler nemlig frie
midler, som kunstneren kan anvende helt efter eget hoved, mens politikerne
(og især daværende kulturminister Brian Mikkelsen) ønskede at styre kunststøtten mere via Kunstrådet. En ansøgning til Kunstrådets Litteraturudvalg
skal indeholde en projektbeskrivelse og en tidsplan, mens Kunstfonden kun
ser på, om ansøgerens tidligere arbejde gør det værd at støtte ansøgerens
arbejde fremover.
Men hvis politikerne nu beslutter at lægge fonden og rådet sammen, kan
der ske endnu en centralisering. I værste fald vil det betyde, at tre personer
får ansvaret for at fordele alle legater. Det er ikke holdbart. Hvis der kun skal
være ét legatudvalg, er det nødvendigt at udvide det med flere personer. Men
det vil være endnu bedre simpelthen at videreføre strukturen med to udvalg.
De kan godt ligge under Kunstfonden begge to, men én indgang for alle legatansøgere er ganske enkelt for lidt. Det er litteraturen for mangfoldig til – og
heldigvis for det!
Foto: Thomas Thorendahl
Jo Hermann, formand
2 FORFATTEREN·4·2012
indhold
Leder
2
Siden sidst
3
Hvorfor læser
vi litteratur?
4
Hvad er fandom?
6
Interaktive lærebøger
8
Andrea Hejlskovs blog 10
Lyrikkonference
12
Mathilde Walter Clark
14
Kurser og legater
16
Kalender
18
Forsiden er skabt af
Anne Cirkola, som er født
i 1967. Senest har hun skabt
illustrationer til den nordiske
mytologi, som kan ses på Køge
museum.
Godt nyt om
e-bogsbetaling
Forlaget L&R har indført en
50/50 deling af nettoindtjeningen mellem forfatter og
forlag ved salg af e-bøger
ud over 3000 eks., inkl.
udlån over bibliotekernes
udlån via eReolen. ab
“
Kulturtoner fra Venstre
Vi vil tage penge fra de rige kunstnere, så der bliver flere til dem, der
ikke tjener ret meget på deres kunst eller
arbejder inden for et felt, der ikke er ret
mange penge i. Forfattere som Klaus Rifbjerg og billedkunstnere som Per Arnoldi
skal ikke have en krone. De
tjener allerede godt. De skal
i stedet have en medalje for
deres indsats, som man bliver
indstillet til.
siden sidst
Fine
forfattere
Årets udgave af Kraks Blå
Bog tæller flere forfattere
blandt de nye navne: Dy
Plambeck, Egon Clausen,
Lotte Garbers, Flemming
Chr. Nielsen, Aminah Inger
Tønnsen, Bente Hansen,
Claus Dalby, Josefine Klougart, Lars Husum og Rushy
Rashid Højbjerg. Tillykke til
dem og undskyld til de nye
forfatternavne på listen, som
muligvis er blevet overset! ab
Venstres kulturordfører Michael Aastrup i Politiken 21. maj.
“
Olaf Winsløw, direktør i Boghandlerforeningen, i en pressemeddelelse af 24. maj.
“
Små læseheste
Børn med indvandrerbaggrund læser flere bøger end
danske børn. (…) børnene taget under et – piger, drenge, med og uden
etnisk dansk baggrund – læser flere
bøger end for ti år siden.
Thomas Thurah i Politiken 26. maj
ff
Krimiforfatteren Inger
Wolf er gået ind på Publizons bestsellerliste med sin
selvudgivne e-bog, ’Ondt
vand’. Bogen er udgivet
på Inger Wolfs eget forlag
Black Cat Edition og findes
som trykt bog og e-bog.
Formålet med at udgive på
eget forlag er, ifølge Inger
Wolf, at sikre større kontrol
over udgivelsesforløbet,
integritet og kontinuitet –
og indtjening, kunne man
måske tilføje. De første fire
bøger i krimiserien udkom
på Modtryk. ab
Desværre bygger dommedagstrompeterne
på et forkert talgrundlag. Kilden er en artikel i magasinet BogMarkedet. Her hævdes det,
at der i løbet af de første fire en halv måneder i år
er lukket:”15 boghandlere, og flere er i gang med
ophørsudsalg”. Det rigtige tal er mindre: Der er
siden nytår registreret otte lukninger, dertil kommer, at fire butikker er i gang med ophørsudsalg
og lukker med udgangen af juni måned. Så det
tegner til 12 lukninger på seks måneder.
Wul
udgiver
Mindre dramatisk boghandler-død
Eva
Super salg
til selv-
n
at io
Bjarke Larsen, chefredaktør, i branchebladet BogMarkedet 10-2012
st r
Der er lukket 62 ”rigtige”, fysiske
boghandler i Danmark i løbet af de
seneste fire år og fire en halv måned, herunder
15 i løbet af de første fire en halv måned af 2012.
De 62 svarer til godt 16 % eller næsten hver sjette
medlem af Boghandlerforeningen.
il lu
“
Dramatisk boghandler-død
Tillykke
14. juni var der legatreception på Dansk Forfatterforening, hvor følgende legater
blev uddelt:
Michael Svennevig modtog
Drassows legat, Birgitte
Krogsbøll og Jonas T.
Bengtsson modtog begge
Harald Kidde og Astrid
Ehrencron-Kidde samt
Peder Jensen Kjærgaard
og hustrus fond, og Peder
Frederik Jensen modtager
Albert Dams mindefond. Tillykke til dem alle. ab
Ny sponsor til
debutantprisen
Sidste år trak Danske Bank
sig som sponsor for den
årlige debutantpris, hvor
en lovende debuterende
fiktionsforfatter præmieres
med 50.000 kr. Nu er prisen
imidlertid reddet, da BogForum fremover vil sponsorere prisen, som uddeles
i november på bogmessen
BogForum, som i år for
første gang foregår i Bella
Center på Amager. ab
FORFATTEREN·4·2012 3
artikel
Hvorfor læser vi litteratur
S
varet på spørgsmålet om,
hvorfor vi læser litteratur,
kan formuleres meget
enkelt: For at lære noget
nyt. Det forudsætter bl.a.,
at vi kan identificere os
med personer, ord, sætninger, forløb e.l.
i teksten, men også at vi oplever noget
nyt. En definition på triviallitteratur
kunne apropos være, at den ikke tilbyder noget nyt, men bygger videre på en
allerede etableret skabelon, som kun bekræfter den selvopfattelse eller opfattelse af andre personer, genstande, sprog,
sociale forhold, som læseren allerede
har. Hvis vi derimod tør åbne os for den
skønlitteratur, som kan tilbyde noget
nyt, sker det i en form for ”troskab” over
for den begivenhed, som litteraturen
afsætter på overraskende, anderledes
eller tilmed på chokerende vis.
4 FORFATTEREN·4·2012
sig som et sprogligt chok. Det er fx
tilfældet i følgende korte digt fra Peter
Laugesens ’HIMMEL KÆRLIGHED
FRIHED’:
”Mens træernes rødder drikker
af vandet i jorden
vajer deres grene øverst oppe
i vinden
Hvem kan binde vandet i jorden
og vinden omkring den”
(op. cit., s. 49)
De fire første vers fortæller om, hvordan træer både drikker af jordens vand,
og hvordan vinden blæser i deres grene.
Det kunne opfattes som en kortfattet
indledende naturbeskrivelse med en
række døde metaforer (rødder drikker
osv.), men de to sidste vers, som i kraft
af det store begyndelsesbogstav (H i
”Hvem”) er særlig fremhævet, bryder
med denne naturbeskrivelse, og spørger
efter noget umuligt, eftersom ingen kan
binde vandet i jorden eller vinden omkring den. Det er ordet ”binde”, der her
indgår i en uventet metafor, der afsætter dette sproglige chok. Alle kan finde
vand i jorden, men ingen kan binde det,
og ingen kan binde vinden omkring sig.
Metaforen er bl.a. chokerende, fordi den
spørger til menneskets evne. Den ville
ikke have samme kraft, hvis der blev
spurgt til træet, eftersom det på metaforisk vis fastholder såvel vandet som
vinden.
illustration Eva Wulff
Forstyrrelse
Begrebet begivenhed bruges ofte på
forskellig vis inden for litterære studier,
som det ikke er muligt at uddybe her.
I stedet vil jeg kort hævde, at litterære
begivenheder ofte optræder som en
dramatisk, narrativ begivenhed, fx at en
fremmed kvinde, måske fra Thailand
eller Filippinerne, pludselig trænger ind
i den mandlige hovedpersons lejlighed,
som tilfældet er i Naja Marie Aidts
’Afbrydelsen’ fra novellesamlingen
’Bavian’. Her er der tale om en narrativ
begivenhed, der indsætter et før og efter
i fortællingen (et ”før” kvinden trænger
ind, selve hendes indtrængen og de
følger, som det får for manden i lejligheden. Sidstnævnte udgør begivenhedens
”efter”).
Eller også kan man lokalisere en
sproglig begivenhed, hvor der ikke
umiddelbart er tale om en forløbsmæssig (narrativ) begivenhed. Der er da tale
om et særligt sprogligt fænomen, som
i en given tekst indsætter et ”før” og
”efter” i læsningen. Dette kan ofte forme
Vi mennesker er
nysgerrige og videbegærlige og åbne
over for nye oplevelser, og det er derfor,
så mange griber ud
efter en bog.
Den forstyrrende pind
Der er således tale om to slags begivenheder i litteraturen: En narrativ og
sproglig. Den narrative og den sproglige
begivenhed fordeler sig ofte på hhv.
prosatekster og digte, men ikke nødvendigvis. Nogle gange vil de være at finde
i begge tekstgenrer. I begge tilfælde er
der tale om en form for drama, der ikke
kun er forbundet med prosatekster og
de dramatiske forløb, som kan optræde
her.
?
Den tidligere litteraturprofessor
Aage Henriksen benyttede metaforen
”en pind i en myretue” for den dramatiske begivenhed i prosatekster, hvilket
skal forstås som, at en udenforstående
kraft (pinden, eller fx kvinden hos Aidt)
trænger ind i et givent socialt univers
(myreturen eller manden i lejligheden
hos Aidt), der reagerer på forskellig vis
herpå (det kan udstøde pinden, integrere den eller gå i opløsning. Manden
hos Aidt forsøger at smide kvinden ud).
Denne metafor er dog næppe dækkende
for den sproglige begivenhed, med
mindre vi fx opfatter pinden som digtet,
myreturen som læseren og læserens
reaktion på digtet som en analogi til
myretuens reaktion på pinden: Digtet er
en ubehagelig pind i læserens sproglige
univers.
Litteraturens effekt
Der findes tekster, hvor sådanne fænomener er meget fremtrædende, andre
hvor de synes mindre væsentlige, men
hvis vi taler om skønlitterære tekster,
som ikke tilhører triviallitteraturen, vil
de altid være der i et eller andet omfang.
Der kan være flere af dem som i fx romaner eller færre af dem som i fx digte.
Men de er der.
For så vidt som sådanne fænomener
har en dramatisk effekt, har de lighed
med tragedien, som Aristoteles definerede den. Her er det væsentlige ikke,
om en tekst har en tragisk form, som de
antikke græske dramaer havde, men at
den i sig selv rummer en tragisk modus
(stemning).
Selvom myreturen integrerer eller
udstøder pinden, eller læseren udholder
eller lægger digtet væk, vil der være tale
om en indtrængning, som har afsat sine
effekter. Den har sat noget over styr,
hvilket afsætter en tragisk stemning.
Hovedpersonens tilværelse og læserens
mulige identifikation hermed er blevet
problematiseret, eller læserens sprog,
artikel
især hvis vi taler om digte, er blevet forrykket for en tid.
Krævende læsning
Vi læser altså skønlitteratur, fordi vi
ønsker at blive overrasket og dermed at
lære noget nyt. Det går dog ikke altid
automatisk. Således vil læsningen af
mange digte for mange personer udgøre
en kedelig beskæftigelse, ligesom andre
personer vil kede sig, når de læser visse
prosatekster. Det kan naturligvis bero
på teksternes kvalitet eller læserens
umiddelbare identifikationsmuligheder,
“
Tænk, hvis vi med ord
kunne drikke af jordens
kilder eller fortælle,
hvad kønnet står for.
men det kan også skyldes en manglende
åbenhed over for den litterære tekst. Det
kræver en særlig ”trofasthed” over for
teksten, hvis dens begivenhed og tragiske modus skal have effekter. Reagerer
vi blot med kedsomhed, behøver det
således ikke at skyldes tekstens kvalitet
eller vores mulige identifikationsmuligheder, men kan tillige udgøre et forsvar
mod dens tragiske modus eller sproglige
overraskelser. Det kræver i den forstand
et særligt mod at være trofast over for
teksten.
Umulig harmoni
Ofte vil den narrative begivenhed dreje
sig om forholdet mellem de to køn eller
døden. Vi ved intet om døden, i hvert
fald ikke vores egen, og kun lidt om
den andens død. Og forholdet mellem
de to køn fremstår næsten altid som et
ikke-harmonisk forhold i skønlitterære
tekster, der på den måde belærer os om,
at der ikke er et yin-yang-forhold mel-
lem de to køn (eller for den sags skyld i
et seksuelt forhold mellem to af samme
køn). Det skyldes formentlig, at der ikke
er noget i vores sprog, som kan sikre
et komplementært forhold mellem de
to køn. I så tilfælde drejer pinden i myretuen sig om, at mand og kvinde altid
møder hinanden på en skæv måde, og
der ikke eksisterer harmoniske løsninger på deres møde, selvom kærligheden
synes at optræde som et supplement til
dette skæve møde. Aidts noveller i Bavian udspiller sig næsten alle omkring
dette ikke-harmoniske møde: En kvinde
møder en mand, som viser sig at være
en kvinde; en anden kvinde trænger ind
i en lejlighed, hvis mandlige beboer er
bange for kvinder osv.
På den måde viser sådanne prosatekster sprogets manglende formåen i forhold til døden og til relationen mellem
de to køn. I digte er det også sprogets
manglende formåen, der står centralt,
men ikke nødvendigvis i forhold til døden eller seksualiteten. Derimod drejer
digte sig ofte om sprogets egne grænser
og sproglige forsøg på at overskride
disse grænser, hvor frugtesløst sådanne
forsøg end er. Den sproglige begivenhed
er i sig selv en konfrontation med dette
forsøg. Tænk blot på ideen om, at ord
skulle kunne binde vandet eller blæsten, eller tænk, hvis vi med ord kunne
drikke af jordens kilder eller fortælle,
hvad kønnet står for. En smuk, men
umulig tanke, men det er af denne umulighed, at digte øser deres ord.
·
René Rasmussen er lic.
phil. i litteraturvidenskab,
lektor i dansk litteratur på
Københavns Universitet og
bl.a. forfatter til ’Psykoanalyse – et videnskabsteoretisk perspektiv’ (2010) og
digtsamlingen ’Sprogets Knogle’, 2010.
FORFATTEREN·4·2012 5
artikel
Hvad er
fandom?
H
vem er en fandom?
Ordet ”fandom” er en sammentrækning af ”fan” og så suffikset ”dom”,
som betegner en tilstand, situation
eller periode, fx alderdom, eller en
religion, lære el.lign. Og den tro, der
dyrkes i ”fandom” er forfatterskaber
eller genrer.
Ordet blev opfundet af science
fiction-miljøet, fx Science Fiction Cirklen, men i dag kan det også bruges om
Krimimessen, Poe-selskabet og lignende. Om man er ”fan” kommer ikke
an på ens læselyst, men på hvor aktiv
man er. Fans køber ikke blot en bog for
at læse eller støtte et godt initiativ. Nej,
de inviterer forfattere til festival, uden at
tænke på dem som trækplastre.
Fans producerer (ikke overraskende)
”fansider”, der gør det muligt for forfattere at se, hvad der rører sig blandt
læserne. Herhjemme er der en sejlivet
tradition blandt fans for at udgive bøger
og blade på amatørbasis, navnlig med
noveller i.
Fans er aktive, ja – men inden for deres eget miljø. Interessen er for objektet,
bøgerne, ikke for at udbrede interessen.
Det er derfor, at fandom er et rent undergrundsfænomen – som oftest en løs
sammenslutning af dedikerede projektmagere. Fandom ville ikke kunne vokse
sig større uden at ændre på sin selvforståelse som en subkultur (diskussioner
om at ”sælge ud” kan optræde her). Fandom er derfor smal, og deres dilemmaer
er lig en forfatters: Gør jeg det for min
egen skyld, eller for læsernes? Hvordan
balancerer jeg budskab og indhold med
formidling og form?
Ofte bliver dilemmaet dog ignoreret
og fokus lagt på den enkelte fans’ darlings. Resultatet er obskure blogs, blade
6 FORFATTEREN·4·2012
(”fanzines”) i meget små oplag, samt
mini-bogfestivaler, eller ”conventions”.
Fanzines
”Fanzines”, eller bare ”zines”, er
amatørblade, der rækker fra stramt
komponerede enkeltmandsproduktioner (såsom ’Bathos’), til blade uden
redaktionel linje (fx ’Himmelskibet’).
Herfra er der en glidende overgang til
foreningsudgivelser og mikroforlag, som
antologier fra Håbefulde Unge Forfattere.
Demoteket – bibliotekernes særlige
hylder for undergrundsudgivelser – er
skabt til netop dette medie.
Fanzines er et oplagt sted for nye
forfattere at øve sig i at skrive noveller
i forskellige genrer, fordi formen tit er
løsere end andetsteds. I fanzines findes
også anmeldelser af bøger, som aldrig
ville få omtale i dagbladene.
Fanzines har dog deres problemer –
der mangler ofte den feedback, eller blot
nogle retningslinjer, som forfatterspirer
har behov for. Fanzines har det med at
blive skabt én gang for alle med samme
redaktion, layout og læserskare igennem en årrække.
Der er et stort overlap imellem læsere
og skribenter: Interessen for et fanzine
hænger sammen med, at man vil have
eget materiale bragt. Derfor holder skribenter tit op med at læse bladet, når de
stopper med at skrive til bladet – og det
gør de ofte, fordi de opfordres til at lave
egne blade.
Det positive ved denne tilgang er, at
det giver så stor respekt at starte nye
projekter op, at de aldrig bliver opfattet
som konkurrence.
Der er desværre en god tradition, der
er så godt som uddød, nemlig kritik af
de andres projekter. Fandom er blevet
mere fragmenteret, og omtale af andre er
ofte henlagt til linkssamlinger, som i dag
virker som rene fodnoter i forhold til den
debat, der tidligere har fundet sted.
Conventions
Fandoms arrangementer udgør en
antitese til BogForum og lignende kommercielle arrangementer – det bærende
element er arrangørernes lyst til at se en
forfatter og aldrig en salgskalkule.
Conventions eller cons, såsom Fantasticon, Komiks, Artbubble og deslige,
er et fænomen, der er blevet importeret
Gode steder at starte
-
Fortællingen.dk
Bognettet.dk
Litteratursiden.dk
Demoteket.dk
Mini-guide til fandom
- Det er tilstræbt smalt og nørdet
- Jeg skal selv opsøge dem
- Jeg skal være interesseret i
et ”kultpublikum
til Danmark af fans, der har deltaget i
lignende i udlandet, navnlig i Storbritannien.
Arrangementerne er en mellemting
mellem et seminar og en festival og er
karakteriseret ved, at man kan møde
forfattere og hygge sig med andre fans.
Con-fænomenet har selvfølgelig sine
problemer: For det første virker det
stadig meget fremmed for Danmark,
for det andet handler de slet ikke om
publikum overhovedet! En con skal
nemlig ikke promovere en genre eller
eksponere en forfatter. Gruppen af arrangører og frivillige gør det for deres
egen oplevelses skyld. Det er set, at
artikel
Fandom er de bedste læsere, en forfatter nogensinde
vil få. Sådan. Det er alt, hvad der er at sige.
Okay, det kan måske godt pensles en smule mere ud.
ildsjælene hellere selv vil finansiere et
arrangement end at ændre på det for at
få støtte.
Conventions er ukommercielle på
godt og ondt. Ikke desto mindre kan forfattere få noget ud af at støtte op om arrangementerne. Det vigtigste er, at man
gør det for at diskutere med en særligt
kvalificeret læserskare – ikke umiddelbart for at vinde et nyt publikum.
Mere vil have mere
Kan man skabe sin egen fandom?
Nej. Nogle forfattere har haft succes
med en aktiv tilstedeværelse på nettet
med blogs, sociale medier, you name
it. Men de tiltag handler om at skaffe
læsere. Fandom skabes kun af fans for
fans. Her gælder ”Matthæus-effekten”,
kendt fra biblen: Den, der har, skal få.
Dennis Jürgensens fanklub (Dennisklubben) kan spores tilbage til midten af
halvfemserne, og da var han omtrent 30
bøger inde i sit forfatterskab. Da Erwin
Neutzsky-Wulff fik ”eskapisme.dk” (som
er fortsat i ”ENWiki”) dedikeret til sig i
starten af det nye årtusinde, var det som
en nødvendig guide til det over 50 bøger
lange forfatterskab.
Moralen? At alt kommer til den der
venter. I en ti-tyve år cirka. Men det
betyder ikke, at de eksisterende netværk ikke sagtens kan bruges af alle
– det handler blot om selv at gå til fx
Krimisiden eller Fantastiske Forfattere
og ytre et ønske om at blive optaget eller
interviewet.
Det store ”hvorfor?”
Selvom fandom er et nørdet fænomen uden for forfatterens kontrol, er
det værd at kigge på, hvorfor fansider
opstår.
I dette tilfælde har jeg talt med Ulrik
Kristiansen, alias Cristopher Marcus,
manden bag Stieg Larsson-fansiden
’sallysfriends.net’, som eksisterede fra
2009-2011.
Om grunden til at oprette et fansite i
første omgang, nævnes blandt andet at:
”manden skrev med et hidtil uset drive –
en indignation, der var svær at sidestille
med noget andet”, samt at ”eftersom jeg
jo selv ønskede at skrive noget i retning
af Larsson, så virkede det også som en
meget attraktiv måde at fordybe mig i
forfatterskabet, sammen med andre, og
lære af det.”
Det, han lærte, var networking og
promovering. Sitet lukkede da: ”Jeg blev
klar over, at jeg brugte mere tid på mit
fansite end på selv at blive forfatter.”
Ingredienserne i fandom er altså: En
særlig interesse (uanset om det væsentlige er at redde et forfatterskab fra
glemslen eller at forklare dets succes),
og en personlig ambition om at opnå en
færdighed som at anmelde, lave hjemmesider eller skrive.
Forfatteren kan altså ikke gøre andet
end, ja, være forfatter.
Patient og læge
Det nytter ikke at beklage sig over, at
fandom er småt og nørdet, for det er,
hvad det er. Overskrider man grænserne for fandoms formåen, så ophører
man med at være fan, og bliver i stedet
professionel forfatter, illustrator eller
andet (såsom ovennævnte Ulrik Kristiansen, der gik videre med novelleserien 'Shade of the Morning Sun')
Alligevel er fandoms fortsatte
eksistens truet. Det er ikke manglen
på vækst – små oplag og amatørisme
er fandoms karakteristika, ikke dens
Forside på en ægte fanzine.
problemer. Det er heller ikke fragmentationen i sig selv, for fans har altid gået
egne veje.
Truslen består i manglen på debat og refleksion over interessen – en
bivirkning af traditionen for at opfordre
problembørn til at lave egne projekter.
Der findes en både åbensindet og samtidig enormt egoistisk konsensus om, at
der vil opstå noget nyt ”af sig selv.” Men
ligesom skriftkulturen selv, er fandom
en kultur, der skal holdes i live.
Forfattere kan – netop fordi de er
forfattere, og ikke fans – være med til at
løse problemet ved simpelthen at give
deres mening til kende om de blade,
hjemmesider og cons, der findes. Fans
har som hobby eller livsstil at have en
mening om forfattere – men der er også
et uudtalt, men latent, behov for at forfatterne fortæller, hvad de kunne tænke
sig af fandom.
Hvis det sker, kan det være med til
at sikre, at der også i fremtiden vil være
en lille, men trofast, skare af læsere til
snart sagt al litteratur.
·
Rasmus Wichmann (f. 1985),
har været aktiv fan siden
2006, bl.a. på bladene ’Himmelskibet’ og ’Novum’, og
som hjælper på ’Fantasticon’.
Han har læst historie på
Københavns Universitet
2004-2012, tilknyttet Koldkrigsmuseum Stevnsfort siden
2011, anmelder på ’Himmelskibet’ 2007-2011 og skribent
på ’Novum’ 2011-2012. Oversætter/udgiver af John W.
Campbell Jr.s ’Det kom fra en Anden Verden’ og medforfatter til rollespillet ’Tharos’ af Bjarne Sinkjær.
FORFATTEREN·4·2012 7
artikel
Interaktive bøger
– vær beredt som forfatter
Forfattere skal lære at
tænke helt anderledes, hvis
de vil gribe muligheden
for at være med til at skabe
fremtidens interaktive
bøger.
Forlaget Systime
er nok det danske
forlag, der er længst
fremme med interaktive læremidler.
8 FORFATTEREN·4·2012
V
i fagforfattere kan næppe blive
ved med at skrive manuskripter og udgive titler, som vi altid
har gjort det. Pludselig overhales vi og
den traditionelle bog indenom af nye
digitale måder, og derfor er vi nødt til at
sætte os ind i andre og mere fremtidsrettede teknikker, formidlingsformer,
skrivemåder og distributionsformer.
Med udgangspunkt i et dansk forlags veje til at udnytte nye teknikker
forsøger vi her at skabe et overblik over
fremtidens muligheder og nye krav til
fagforfattere.
Vi kender alle den gamle bog trykt på
papir. Vi har også fået lært e-bogen at
kende. De elektroniske bøger i det
snart tyve år gamle
pdf-format, som kan
læses på en computer, og som kan
udskrives på papir.
De kan også sendes
rundt via nettet, og
de kan kopieres, hvis
der ikke er indsat en
eller anden form for
spærring.
Der findes såvel
nye som gamle
indscannede bøger,
men den digitale
lagring af de skrevne tekster forvandler dem naturligvis
ikke umiddelbart til interaktive, digitale
bøger - måske blot til ”en bog på nettet”.
Interaktive bøger er derimod en ny
form for e-bøger, nærmest en kombination af en traditionel bog og en hjemmeside. De bedste elementer fra de to
medier sættes sammen til en digital
udgivelse, der anvendes via nettet. På
den måde udnyttes nettets dynamiske
muligheder, og den interaktive bog kan
gøre undervisningen mere motiverende
og fleksibel end traditionelle lærebøger.
Interaktive bøger betegnes med forskellige navne, og et forlag som Systime
i Århus kalder sine digitale udgivelser
for iBogen, hvor bogstavet ”i” står for
interaktiv, og teksten suppleres med
digitale og interaktive medier. Det kan
være lydfiler, videoer, quizzer, notat- og
søgefunktioner, visualiseringer, direkte
adgang til databaser og mange af de
andre ting, som vi kender fra de mere
avancerede hjemmesider på Internettet.
Eleverne kan på denne måde nå meget
længere end blot brødtekstens informationer, og individuelt kan de enkelte
temaer udforskes efter behov.
Den interaktive bog er et brugsredskab, som i særlig grad taler til de unge,
der er opvokset med og benytter computere. Den traditionelle bogs lineære
struktur er beholdt, men samtidig bliver
nettets dynamiske muligheder udnyttet.
Den interaktive bog bor hos forlaget
Denne nye bog ligner på mange måder
en hjemmeside og kan i modsætning til
en trykt bog opdateres, så den altid er
aktuel.
Den nye, digitale bog er ikke længere
noget, man umiddelbart er glad for at
eje eller at have stående på en reol. Den
digitale bog bliver derimod liggende
hos forlaget, og forfatteren kan redigere og forny indholdet i takt med, at
nye oplysninger dukker op. Bogen om
Danmarks politiske system kan straks
blive opdateret, når der kommer en ny
statsminister eller en ny lov. Brugerne
kan også kommentere indholdet, og hvis
de finder visse emner i bogen for uklare,
kan forfatteren gribe muligheden for at
revidere indholdet.
Forfatteren vil også kunne følge en
bogs udnyttelsesgrad via statistik fra
den digitale platform. Hvis et bestemt
artikel
afsnit ofte springes over, så kan det
være, at overskriften blot skal ændres
til noget mere fængende, eller måske er
afsnittet uinteressant og skal slettes.
Mens en almindelig e-bog ofte kan
kopieres ulovligt, og forfatteren dermed
kan krænkes ophavsretsligt og miste
indtægter, vil kun dele af den interaktive bog kunne kopieres. Det meste af det
interaktive indhold bliver først tilgængeligt for læseren via forlagets hjemmeside, efter der er blevet betalt afgift for
adgang til bogen.
Velegnet til læremidler
Kun fantasien sætter grænserne for,
hvad kreative, digitale personer vil
kunne smække sammen af lyd, billeder
og tekst til interaktive udgivelser. Kriminalromaner med lydkulisse fra heltens yndlingsbar og et ægte skrig, når
skurken myrder sit offer. Digtsamling
med en video af en optaget oplæsning
– eller et interview med projektlederen
i læremidlet om multilateral udviklingsbistand. Den traditionelle bog som
begreb bliver udfordret, når mediet ikke
mere har en begyndelse og en slutning,
men lige så godt kan være et net af links
til forskellige elementer.
Læremidler til undervisning er dog
det område, hvor den interaktive bog
allerede i dag er blevet indført i et vist
omfang. Et digitalt læremiddel bør
opbygges nøje didaktisk-metodisk, så
det kan understøtte en differentieret
undervisning, pensum samt elevernes
faglige niveau.
Den historiske lærebog har således
små videoklip med Stauning, i lærebogen i fransk kan man se den skrevne
tekst samtidig med, at den bliver læst
op, og økonomen forklarer i et interview, hvorledes det moderne samfund
er bygget op.
Disse nye bøger kan læses på computer, men forlagene kan også gøre dem
læsbare på en smartphone, iPad eller
andre tablets og fremtidige medier. Lige
nu er EPUB (biliotekerne/E-reolen) det
mest åbne format uden kopibeskyttelse,
idet dette format kan læses af de fleste
hardware og software e-bogs-læsere.
Der har været udført forsøg på flere
danske gymnasier, hvor eleverne hver
fik en iPad. Siden da har alle elever haft
alle deres digitale undervisningsbøger
med i skole. Ikke én eneste gang har en
elev glemt sit læseapparat med alle sine
lærebøger. På Rødkilde Gymnasium
har en klasse endda haft papirløs undervisning i alle fag. Selv i idræt blev den
interaktive bog brugt til at vise, hvordan
øvelser skulle udføres. Enkelte kommuner har også indkøbt tablets til udvalgte
elevgrupper i grundskolen.
Forfatterens nye roller
Det at være forfatter til i-bøger er som at
være forfatter til en ordinær bog plus en
del mere. Du skal til at tænke kreativt
i nye dimensioner, og den praktiske
opbygning af en bog fungerer ofte i et
meget tæt samarbejde med forlaget.
Bogens indhold skal fremstilles, så det
passer til mediet.
Interesserede kan faktisk se, hvorledes arbejdet med en bog foregår, idet
forlaget Systime har deres kommende
bøger liggende til gratis beskuelse på internettet, mens de bliver til: Når en bog
er færdig, bliver der imidlertid lukket
for adgang, og så skal der betales.
Forholdet mellem forlægger og forfatter ændrer sig også. Der findes endnu
ikke en optimal standardkontrakt på
området, hvor bøger ikke sælges i enkelteksemplarer, men som regel bliver
udlejet for en vis pris pr. bruger. Der
er ikke mulighed for at få et honorar
via biblioteksafgiften, men derimod vil
forfatteren kunne få et honorar efter
forlagets faktiske indtægter.
Fremtiden for danske fagforfattere er
endnu uklar, da det danske sprogområde er særdeles lille i forhold til at producere og sælge store og kostbare, digitale
titler. Det er oplagt, at udenlandske
digitale forlag indgår samarbejdsaftaler
med danske forlag om samproduktioner. Og dermed kan vi som fagforfattere
frygte, at egentlige danske produktioner
bliver sjældne, og at versioneringen af
udenlandske titler til dansk outsources
til fx Indien eller andre lavtlønslande.
Gratis forfatterværktøj
Den interaktive bogs nære lighed med
en hjemmeside gør, at det er muligt at
benytte et af de på markedet mange
gratis eller billige CMS systemer til
at producere og redigere interaktive
bøger. Et godt eksempel er det system,
som Forlaget Systime anvender, nemlig
Typo3. Opsætningen af programmet
kræver dog i første omgang større erfaring, men i princippet kan man have
et fuldt færdigt system til at fungere
på internettet for et par få hundrede
kroner om året.
Slutning
I den engelsksprogede verden har
udviklingen været i gang længe, og et
forlag som Pearson Education har mere
end 9 mio. brugere af deres ibøger.
Forlaget Systime er nok det danske
forlag, der er længst fremme med interaktive læremidler, men andre forlag er
også på vej. Alinea forventer at udgive
20 nye elektroniske læremidler inden
sommer 2012, og en udbrydergruppe
fra Alinea i den nystartede virksomhed
DigTea er i færd med at konvertere
eksisterende skolebøger i PDF-form til
interaktivt materiale.
Der er også ved at blive udviklet lærebøger til brug på smartphones og pads.
Apple er interesseret i at levere tjenester (og tjene 30 % af omsætningen) og
har henvendt sig til mange store forlag
for at udvikle apps mod at få enerettigheder til materialet.
Herhjemme er der allerede firmaer,
som har udviklet apps til både iPhones
og Android platformen. Til eksempel leverer firmaet Mingoville apps til læring
i SkoleMat/matematik for folkeskolen.
Det er et område i vækst, og der er interessante muligheder for nytænkende
forfattere.
·
Kaare Øster er forfatter til
en lang række traditionelle
bøger og webudgivelser med
fokus på udviklingslandene.
Jørgen Burchhardt er forsker
og redaktør af Videnssamfundet.dk
FORFATTEREN·4·2012 9
mening & debat
Kunne det ikke have været fedt …
hvis I bare havde sagt
ja?
Forfatter Andrea Hejlskov fulgte sit hjerte og udnyttede de nye digitale muligheder,
da hun kastede sig ud i sit sidste skriveprojekt. Men ingen forlag ville være med på hendes idé.
D
a jeg i 2011 gik i gang med
projektet ’& the great escape’,
skrev jeg til henholdsvis
Gyldendal, Rosinante og
L&R. Jeg ønskede at arbejde videre med
den digitale litteratur (som jeg havde
forsøgt med min facebookbiografi), og
jeg ønskede at rive dagbogsformen ud af
mode/mad/mødrebloggernes hænder og
tilbage up there where it belongs – som
en stolt litterær tradition (man har jo lov
momentært at drømme og/eller tro man
er noget – det er en af de få frynsegoder,
der hører gerningen til).
Det, jeg ønskede, var at skrive en dagbog med løbende opdateringer, direkte
til folks e-bogslæser. En slags real time
live digital litteratur-litteratur.
Afslag
Gyldendal sagde ”blablabla” (jeg forstod
det ikke helt). L&R sagde ”vi har ikke
tid/mulighed/lyst til at udvikle de
nødvendige apps”, Rosinante sagde ”det
lyder spændende, men vi vil gerne lige
se manus først” – hvilket jo i sagens natur var lidt svært, eftersom der var tale
om en dagbog.
Sart som jeg er, skrev jeg ikke til flere
forlag. I stedet oprettede jeg en blog
(www.andthegreatescape.blogspot.com).
Forlagene kunne rende mig i røven, jeg
var træt af at løbe panden mod en mur,
banke knyttede næver ned i dynen – dét,
det handler om, er læserne!
Kommunikationen. Kontakten.
Historien.
Bogen
'& the great escape' handler om en
moderne familie (os), som forlader det
moderne samfund (jer) og flytter dybt
ind i de svenske skove for at leve helt
primitivt og være frie. Det var smukt!
Det var det ægte liv, og problemet med
ægte liv er, at det sætter det uægte liv
i perspektiv. For helvede, hvor har jeg
10 FORFATTEREN·4·2012
spildt meget tid på at angle efter anerkendelse, hvor har jeg dog spildt meget
tid på mig selv!
Det, der egentlig skulle have været
en blog om det simple liv, endte med at
blive en blog om det komplicerede liv.
Vores rejse ud i vildmarken endte med
at blive en rejse ind i kernefamilien, og
de ting, jeg skrev, havde ikke eventyrets
skær. Mere desperationens.
Succes
Trods det fik bloggen hurtigt mange
faste læsere og et forholdsvist højt
dagligt besøgstal (100-200 om dagen).
Flere medier kontaktede mig og lavede
reportager (P1, Samvirke, STV) eller
essays (Vi Forældre, Politiken) om vores
“
Da min computer døde,
sendte en læser mig en spritny.
Da det blev jul, modtog vi kæmpestore pakker med pølse og bøger, varme sokker, musik, dvder,
honning, lange breve og juleguf.
projekt. Men det er ikke det vildeste.
Det vildeste er læserne.
På min blog havde jeg åbent redegjort
for, at dette var en bog-in-the-making,
jeg lagde det hele åbent ud, direkte. Jeg
fortalte om vores økonomi (4000 kr.
om måneden til seks mennesker) og
beskrev så ellers bare vores liv, som det
udfoldede sig. Til min store overraskelse
begyndte folk at ”betale” for min ”bog”.
Der var hundrede kroner hist, hundrede
kroner pist, 500 dask her og 500 spir
dér. Da vores generator brød sammen,
kørte en læser hele vejen fra København til det nordlige Sverige for at give
os en ny. Da min computer døde, sendte
en læser mig en spritny. Da det blev
jul, modtog vi kæmpestore pakker med
pølse og bøger, varme sokker, musik,
dvder, honning, lange breve og juleguf.
På et tidspunkt ville en læser gerne på
besøg. Hun arrangerede at samle ting
ind fra andre læsere og køre det hele op
til os.
Jeg følte det ikke som en almisse,
de følte sig ikke som mæcener. Det var
noget andet. Noget udefinerligt. Måske
er det "det nye".
Succesens bagside
Men det var ikke kun pengene. Det var
også de mails, jeg fik. Fordi historien
udspillede sig online, havde folk muligheden for en direkte kontakt med mig.
Og fordi det, jeg skrev, foregik real-time
kunne de ikke springe frem og læse
slutningen.
De skrev til mig. Mange, lange, bange
mails om livet og lykken, samfundet
og drømmene. Mange støttende mails.
Kærlige mails.
Eftersom jeg ikke havde internet (og
måtte kravle op på et bjerg for at poste
indlæg på min blogs), forventede de ikke
noget af mig. De reagerede bare på de
ting, jeg skrev.
Mens jeg sad der, undrende, og så
hvordan folk reagerede på min blog,
tænkte jeg endnu engang: ”Hvad skal
jeg egentlig med et forlag?”
Tilbage i loopet
Et ældre nabopar tilbød os et hus at bo i.
Helt gratis (ude i vildmarken er valutaen ikke pengesedler). Huset ligger ned
til en stor sø, fuld af fisk, på den anden
side af søen står internetantennen. Den
lyser rødt. Som det røde øje på en drage.
Vi er online. I’m back! Vi er wired.
Jeg kigger ind i det her vindue af blålys,
jeg falder langsomt tilbage i det gamle
loop. Det kunne da godt være, jeg skulle
bearbejde bloggen, skrive et manus, sende det til et forlag? Og nu vi er ved for-
mening & debat
regelrytteren
Af Anne Koldbæk,
jurist i Dansk Forfatterforening
Andrea Hejlskov siger
om sig selv, at hun er
36 år og stadig ikke
rigtig blevet til noget.
I dag er det Andreas
mand, der har overtaget bloglivet: www.
andthepioneerlife.wordpress.com. Andrea fik
spat af livet online. Egentlig startede hun også
som børnebogsforfatter.
lag: det kunne da også godt være,
at de kunne være med på min idé
om en emailkorrespondancebog
for børn? Flere sms-digtsamlinger?
Og så er der jo det der magasin,
jeg gerne vil lave med digital
litteratur, essays. Uden at jeg
bemærker det, falder jeg tilbage i
et gammelt mønster, et mønster,
som jeg kender og hader.
Jeg ser til nogle andre.
Jeg venter på dem. Jeg smiler,
sødt og siger ”pretty please”.
Sagen er den, at forlagene
ikke længere har noget at tilbyde
mig – hverken økonomisk eller
teknologisk. Hvis jeg vil lave
mine ting, er det ikke hos dem,
det rykker. Hvad forlagene derimod har, det stærkeste kort de til
dato har, er det blå stempel. Det
er dét de har.
Prestigen.
Men hvor længe?
·
Stambordets lyksaligheder
Af Susanne Bernstein, suppleant i DOF-bestyrelsen
Mange litterære personligheder
havde ét, og jeg nævner et par
stykker af dem i flæng: A. Camus
og E. Hemingway (Deux Magot), D.
Turell (Dan Turell) og H. Stangerup (Drop Inn). De brugte det til
at holde hof, se og blive set og netværke. Nå ja, og så at drikke, hvad
enten det var kaffe eller noget der
var stærkere. Og hvad var det de
havde? Et stambord. Et sted hvor
de kunne komme og dyrke deres
interesser. Møde andre, knytte
forbindelser og hygge sig med
hinanden.
I København har vi også et
stambord i café Diamanten. Eller
”havde” er måske mere korrekt, for
jeg er ikke sikker på det eksisterer
mere. Indtil for et år siden var det
et sprudlende mødested for oversættere der kom en gang om måneden, drak et glas et-eller-andet
og snakkede med gamle kendinge
eller nye folk.
Men siden da er fremmødet
skrumpet ind og sidste gang (8.
maj) var det, mig bekendt, helt
aflyst, fordi ingen mødte op. Jeg fik
samme dag en mail fra Århus om,
at stambordet dér samler en halv
snes mennesker. Hvorfor mon?
spørger jeg. Hvad kan de i Århus,
som vi ikke kan i København?
Kom nu, venner, skal vi ikke
puste nyt liv i en god tradition?
Det er da for ærgerligt hvis den
forsvinder!
·
Styr på de
digitale rettigheder
De fleste forlagsaftaler, der indgås i 2012, omfatter udgivelse af værket i digital form, der på
nuværende tidspunkt er ensbetydende med ebøger. Bestemmelserne herom i forlagskontrakterne kan være mere eller mindre (alt?)omfattende. Vi ser stadig en del forsøg fra forlags side
på at helgardere sig for tid og evighed i forhold
til fremtidens udgivelsesformer. Kendetegnende
for sådanne bestemmelser er, at de typisk indeholder en eller flere af følgende formuleringer:
”Alle nuværende og fremtidige”, ”både kendte
og for tiden ukendte”, ”og på enhver anden
måde udnytte” i forbindelse med begreberne
”rettigheder”, ”formater”, ”udnyttelsesformer”
eller ”medier”.
Sådanne bestemmelser er urimeligt omfattende for forfatteren, ikke mindst i forhold til
honorarets størrelse. De er også langt mere vidtrækkende, end forlagene har brug for. Tommelfingerreglen er, at de formuleringer, som hverken
du eller din redaktør kan forklare, hvad omfatter,
bør droppes.
Bestemmelserne skyldes den galopperende
teknologiske udvikling i forening med ophavsretslovens § 53, stk. 3. Heraf fremgår, at har
ophavsmanden overdraget retten til at udnytte
værket på bestemte måder eller ved bestemte
midler, så omfatter overdragelsen ikke andet
eller mere end dette. Aftalen om overdragelse af
ophavsret skal fortolkes indskrænkende. Derfor
kan forlag være bange for ikke at få det hele
med. Det er svært at gennemskue, hvornår der
er tale om en udnyttelsesform, der blot er en
”naturlig” videreudvikling af de udnyttelsesformer, der fandtes på aftaletidspunktet, eller en
nyskabende udnyttelsesform, der bør udløse en
ny aftale og honorar.
Jeg forslår en overskuelig og rimelig måde at
styre overdragelsen af rettigheder på: Gør aftalen tidsbegrænset – i det mindste for de digitale
former: ”Aftalen om udnyttelse af værket digitalt
ophører efter 5 år, medmindre parterne forinden
har truffet aftale om forlængelse. Forfatteren er
berettiget til frit at råde over tilbagefaldne rettigheder.”
·
FORFATTEREN·4·2012 11
artikel
Hesten har vinger
Lyrikgruppen inviterede alle foreningens medlemmer til en poesikonference.
L
yrikere har det med at vende
ting på hovedet op til flere gang,
på ingen tid. De er kreative
ordmennesker. Fanny Knight, forfatter
til erindringsbogen ’Gal Mands Værk’,
beskrev spændingen helt præcist: ”Jeg
glæder mig til at blive vejet og fundet let
nok.”
Første punkt var ’Refleksion’, og
René Rasmussen lagde ud med et akademisk, men ikke uinteressant indlæg
over emnet: ’Jeg – udsagn og udsigelse
i moderne lyrik’. Et køligt og skarpt
foredrag om, at der er forskel på et digt.
Der er forskel på, om du hører det læst
op, eller ser det trykt som det står. Det
var ligesom at få staldtips fra hestens
egen mund… Jeg’et i et digt behøver
ikke være digteren selv. I Søren Ulrik
Thomsens digt ’Lissabon’, som blev
læst op, skriver digteren ikke om sig
selv, men om et jordskælv, og i et digt af
Simon Grotrian er jeg’et en kop.
Eksperimenter
En finurlig og meget eksperimenterende digter, René Jean Jensen, gav os
et kig ind i sit skriveværksted, hvor der
er plads til både form og formløshed.
Han digter på alle måder, og især hans
opvågningsdigte fik applaus. Ideen er, at
poesien måske er allerbedst, når digteren ikke er ved fuld bevidsthed: Derfor
havde han en diktafon liggende på sit
natbord – og med det samme, han slog
øjnene op om morgenen, sagde han noget til den. René havde på samme måde
forsøgt sig med at indtale ting til diktafonen, lige inden han faldt i søvn, men
disse indsovningsdigte blev længere og
ikke nær så gode. René havde også excelleret i googledigte og figurdigte (digte,
hvor internettets søgemaskine bruges til
at finde ord, og digte, hvor ordene danner former) og havde prøvet at overtale
en hypnotisør til at lade sig tro, han var
H.C. Andersen.
En tilhører citerede meget apropos et
digt af Storm P:
12 FORFATTEREN·4·2012
”Jeg ville ønske, jeg var to små hundehvalpe.
Så kunne jeg lege med hinanden!”
Der var også et par inspirerende oplæsninger. Adda Djørup læste op fra
sin digtsamling ’37 postkort’, som er
illustreret med smukke motiver af broer
rundt om i Europa, der har det til fælles,
at de alle hedder 'Devil’s Bridge'.
Glenn Christian læste op af sin
seneste udgivelse med afsæt i sit arbejde
på fabrik. Den unge digter gør det godt
i kritisk poesi, men lidt mere bid blev
alligevel efterlyst blandt publikum.
”Der kommer en nummer to,” forsikrede Glenn.
Anvisning til en digter
Næste punkt: Poetik. Peter Stein Larsen omdelte eksempler med poetikker
efter Inger Christensen. En poetik er
vel en slags anvisning til forståelse af
digteren, og hans eller hendes kunst.
Peter Stein Larsen havde også fundet
en poetik frem, som kollegaen Lars
Bukdahl engang havde begået. Den slutter sådan her: ”Når et digt, der ligner en
legoklods, kan åbne sig som en blomst,
fungerer tingene, så går dansen.”
Lars Bukdahl fik en slags flash-back
og tænkte tilbage til dengang, han som
ung fik publiceret et digt i ’Den Blå
Port’. Det var placeret på et opslag, hvor
der på den modsatte side var en antikvarisk illustration af 'Den almindelige
døgnflue'… Bukdahl kom veloplagt
rundt om emnet, og understregede sine
pointer med gode eksempler, blandt
andet et dårligt digt af Klaus Rifbjerg.
Kenneth Wilson er forfatter til 'En sømands dagbog'
og medlem af F-gruppen
Og så kom Søren Ulrik Thomsen
endnu engang op og vende, da vi kiggede nærmere på dette digt (fra ’Ukendt
under den samme måne’, 1982):
”Kussens og røvhullets omvendte søer
skyller glinsende over min hud
hårene skilles af springende pis
der tykt og lykkeligt vasker mig varm
én gang til!
én gang til!
aldrig før blev jeg slynget så højt
gennem roterende indsøers spejl
slingrende fortsat med hovedet nedad
dybt mod de skrævende skyer”
Det, syntes de to litteraturanmeldere,
skulle ses i sammenhæng med digterens poetik, hvor han taler om at ”…
virkeliggøres i den absoluterede tros
konkrete og konstant konkretiserende
praksis, der udgøres af selve relationen
mellem kroppen og dens ophør…” Det
ville René Rasmussen meget gerne
kommentere. For Søren Ulrik Thomsen
havde selv i ’Mit lys brænder’ fra 1985
sagt, at han var inspireret af tarotkortet
med den hængte mand med hovedet
nedad, og der kunne ikke være tvivl om,
at sidste linje ”dybt mod de skrævende
skyer” var en kristen seksuel metafor.
Så i dette digt kunne jeg’et også være
pikken!
Fra Dy Plambeck, som debuterede
med en digtsamling, men senere er gået
over til prosa, fik vi et af de første digte.
Vi fik også nogle sider fra hendes roman
’Gudfar’, der udkom på Gyldendal i
2011. Der var masser af sammenhængskraft. Der var også fokus på nye muligheder, om poesien på internettet, i blogs
og e-bøger. Eller som Hugo Hørlyck
Karlsen foretrak at kalde det: E-tekst.
Tak til Forfatterforeningens Lyrikgruppe for Poesikonferencen i april
2012. Det var hyggeligt, underholdende
og stærkt inspirerende.
·
mening & debat
Kæphesten
Den litterære scene
Paul Opstrup, stifter og leder af LiteraturHaus i Møllegade på Nørrebro i København,
skriver om at være med til at skabe en scene for litteraturen.
H
atmosfære, læsningen har efterladt.
Der findes også sådanne danske aftner, men vores litterære scene er ung
og mangfoldig og eksperimenterer for
at finde sine egne ben. Scenen påtager
sig mange opgaver, samarbejder med
udenlandske ambassader og kulturinstitutter, giver ukendte forfattere
muligheder for at møde publikum,
anviser danske forfattere til udenlandske festivaler og projekter, modtager
gæster fra udlandet, genererer oversættelser af danske værker, markerer
litterære højtider og samarbejder med
universiteter, forlag og forbund.
“
… der er opstået en litterær
scene i Danmark.
·
Paul Opstrup er Bachelor
i dansk litteratur med
teatervidenskab som bifag,
og er desuden merkonom
i organisation og tidligere
leder af Huset i Magstræde
FORFATTEREN·4·2012 13
BAGGRUNDSFOTO HELLE VIBEKE JENSEN
Scenen er ikke spredt jævnt ud over
landet (skal den helst være det?), der
er en fortætning på Nørrebro, hvor 20
forskellige steder samarbejder under
navnet Nørrebro:Litt om et fælles
litterært månedsprogram, litterære
markeder og temaaftner. Men derfor
kunne vi da godt bruge et litteraturhus
mere, i Århus? i Lund? i Roskilde?
eller i Valby?
Det er meget svært at forudsige,
hvad der bliver det næste, da scenen
indtil nu er opstået 100 % spontant. Det
er ved private initiativer startet af et
ikke særlig stort antal ildsjæle, der ofte
sætter økonomi og privatliv på spil for
litteraturen. Vi har undret os over, at
der ikke har været en involvering fra
statens side, da man jo ellers støtter
tilsvarende steder inden for de andre
genrer: teatre, spillesteder, koncerthuse, filmhus/art-cinemas, museer osv.
Vi har ligesom alle andre kunnet
få støtte til enkeltarrangementer, men
de skal jo alle sammen gå i nul eller i
minus. De får ikke lov til at give nogen
form for overskud, så vi havde noget
at tage med videre til det næste. Vi har
ikke haft mulighed for at konsolidere
os, købe teknisk udstyr, bygge en buffer op, investere i fremtiden. Støtte til
stederne som sådan er alle ti år blevet
afvist.
Lad gå at der er lidt reaktionstid,
men efter en pionerfase og opblomstring er scenen faktisk nu på vej
tilbage af mangel på midler. Poesiens
Hus i Gothersgade er lukket, Det
poetiske Bureau i Griffenfeldsgade er
lukket, flere andre kæmper for at overleve, og også nogle festivaler er truet
eller lukket.
På den baggrund var det en bitter
pille at sluge, da den nye kulturminister Uffe Elbæk mødte op i Poesiens
Hus og fortalte kaospiloten Lene
Henningsen, at hun ikke kunne få en
beskeden støtte for at kunne fortsætte,
da projektet ikke var godt nok underbygget, bl.a. var det for afhængigt af
hendes egen arbejdsindsats.
Det er jo lige præcis en konsolidering, som et ministerium, der har bemærket og glædet sig over en litterær
scenes opståen, kan og bør bidrage
med. Det er afgørende for litteraturen
at have en hjemmebane med kontinuitet og et stort publikum. Det er for
vigtigt for litteraturen til, at det kan
være op til nogle ganske få mennesker,
og hvor langt de kan presse sig selv og
deres privatøkonomi.
Foto privatfoto
vis nogen spørger, hvad der er
sket inden for litteraturen de
sidste ti år, kan man nævne
en række ting. En ting, man ikke kan
undlade at nævne, er, at der er opstået
en litterær scene i Danmark. Der har
naturligvis også været læst op og holdt
litterære arrangementer før da, men
en egentlig litterær scene har vi fået
på ti år.
Vi ligger tidsmæssigt efter udlandet,
litteraturhusene i Berlin og München
er fx 26 år gamle. Til gengæld er den
danske litterære scene mere mangfoldig, bl.a. fordi vi bygger videre på
de danske medborgerhus-, folkebiblioteks- og bogcafétraditioner. Husets
Bogcafé, som forlægger Per Kofod var
med til at starte i 1970, var verdens
første, og efter den fulgte mange andre
ud over landet. Dertil fik vi Lips (Litteraturen på Scenen) i Århus i 1996, et
LiteraturHaus i den tyske tradition i
2005 og et Poesiens Hus i den franske
(og irske) tradition i 2010 i København. Oveni det har vi fået en lang
række litteraturfestivaler (Møn, Århus,
trekantsområdet, Louisiana, Esbjerg,
Gentofte, Næstved, Horsens, København), som forsøger at vokse, blive
permanente og finde sine former.
Hvis man kigger i en avis i Berlin, kan man se hvilke teaterstykker
og film, der går, hvilke udstillinger,
der er, og så er der en næsten lige så
lang liste, der hedder ’Lesungen’. De
litterære arrangementer tiltrækkes
af et stort publikum, som bruger den
litterære scene på linje med de andre
scener. Skal vi gå i biffen eller skal vi
gå til læsning? Muligvis er der en DJ,
der spiller før og efter læsningen, og
der er ofte en fortættet energi i læsningen også. Man bliver på stedet til ud
på natten og snakker og griner i den
mening & debat
Overvejelser over det at læse en bog
Kommentar til Mai Misfeldts artikel i Forfatteren om debatdagen om den skønlitterære anmeldelse:
: Lot t
e K jö
ller
14 FORFATTEREN·4·2012
Il lu s
I
Forfatteren nr. 3, 2012 findes
en fin artikel af Mai Misfeldt
om det miniseminar om ‘Anmeldelsen før nu og i fremtiden’ som blev holdt i Forfatterforeningen d. 29. marts.
Jeg var én af oplægsholderne
og var blevet inviteret til at at give ‘Et
kritisk bud på anmeldelsen af idag’.
I mit oplæg skitserede jeg 11 typer af
‘dårlige’ anmeldelser, dvs anmeldelser
der på forskellig måde forfejler deres
opgave, alle anmeldelser som jeg har set
eksempler på i de senere år.
Mai Misfeldt skriver, at hun i mit
oplæg savnede eksempler på kritik,
som ikke faldt indenfor de skitserede
kategorier – altså eksempler på negativt
stemte anmeldelser, der samtidig var
gode, dvs grundige, hæderlige, relevante
og to-the-point læsninger af værket. Det
kunne også have været et spændende at
sige noget om: Hvordan ser anmeldelsen ud når den fungerer? Men jeg havde
kun 15-20 minutter til rådighed til at
tale om det emne, jeg var blevet inviteret til – altså hvordan anmeldelsen for
tiden ser ud, når den ikke fungerer – og
der var rigeligt stof til at fylde tiden ud
(og mere til vistnok).
Men lad mig give Mai Misfeldt et par
bud her. Et eksempel på en god, men
negativt stemt anmeldelse er Lilian
Munk Rösings anmeldelse af AnneMarie Vedsø Olesens 'Glasborgen' fra
Information d. 2. Februar 2012. Som
Lilian Munk Rösing engang har skrevet
i anden anledning, kan man være enig
i analysen uden at være enig i dommen.
Men det fordrer en præcis analyse, hvilket netop er netop hvad alt for mange
anmeldelser mangler – det var én af
mine pointer i mit oplæg: Anmelderen
ender ofte med at analysere sine præferencer, ikke værket. En præcis analyse
indebærer at anmelderen forstå, hvad
værket vil, dets æstetiske intention. Det
gør Rösing. Hun er endda sympatisk
indstillet overfor den mytiske tilgang og
romanens suggestive billeder. Allerede
den åbenhed giver point i min bog. I alt
for mange (dårlige) anmeldelser falder
dommen allerede fordi anmelderen
ikke bryder sig om værkets æstetiske intention. Det virker snævert, smagsbaseret, tilfældigt. I en Politiken-anmeldelse
skoses Henrik Juul Jensens roman 'En
bedemands rejse' fx for at ‘tale med
en patos, som ikke lige er trenden i en
tid, der hylder litterær minimalisme’.
Anmeldelsen bygger altså på en præmis
om, at forfattere skal honorere litte-
“
Forfattere undersøger hvad
litteratur er for noget ved at
skrive den, anmeldere undersøger den ved at læse den.
rære trends i deres romaner – og gør
sig til endnu et eksempel på, at danske
anmeldere tilsyneladende foretrækker
minimalisme.
Et eksempel på en negativt stemt
anmeldelse, der kunne have været god,
er Lars Bukdahls anmeldelse i Weekendavisen af Josefine Klougarts 'Én af
os sover'. Her kommer han med en fin
og klar analyse af romanens sætninger,
men forfalder i samme anmeldelse til
hån og irrelevante sammenligner – med
Christina Hagen og Stine Pilgård, der
behandler "samme" emne, nemlig ekskærester, men gør det med en æstetisk
intention, som er en ganske anden end
Josefine Klougarts.
Det er en kliche at nævne 'The New
Yorker', men hvorfor egentlig ikke pege
på det bedste, når man skal sige noget
om, hvad der virker? Her (d. 23. januar
2012) bliver Michel Houellebecqs senste
bog, 'Kortet og territoriet', anmeldt af
James Wood. Wood gør sig den (for
avisanmelderen med avisanmelderhonoraret utopiske) ulejlighed at læse
romanen i forhold til Houellebecqs øvrige forfatterskab. I Houllebecqs værker
er det gennemgående, at de mandlige
hovedpersoner er tabere – enten får
de ikke sex nok, eller også får de den
forkerte slags, for meget, som svin der
foræder sig ved truget. Sex er i Houllebecqs romaner fremstillet som et slags
differentieringssystem ved siden af det
økonomiske. Moderniteten er et slag
mod den sunde seksualitet. Wood læser
Houllebecq som en contra-utopiker, en
puritansk revolutionær, som ønsker at
få bugt med begæret ved i sine bøger at
fremstille sex så isolerende og fremmedgørende, at ingen længere har lyst
til at praktisere det. Sex som tyrani og
Houllebecq som oprører. Heri ligger et
logisk problem: For at "komme ud over
sex" må Houllebecq endeløst repetere
det. Men det er ikke dét, der generer
Wood – det samme problem havde
D.H. Lawrence, hvis novelle 'The Man
Who Loved Islands' han sammenligner
Houllebecqs projekt med. Nej, problemet i Houllebecqs forfatterskab er hans
fra foreningen
mistillid til romanen og dens udsigelseskraft. For er Houllebecq romanforfatter
eller er han i virkeligheden en romanskrivende propagandist? Den "bright
book of life" der skulle bringe liv til
Houllebecqs ideer – hvor desillusionerede og fjerne de end er fra "det almindelige liv" – er simpelthen ikke tilstrækkeligt overbevisende litterært set. De
formelle narrative strukturer, der skal
bringe liv til ideerne, scenerne, karaktererne, dialogen osv – er for hastige, skitseagtige, skematiske. Houllebecq synes
simpelthen bange, skriver Wood, for at
"betro det imaginære drama med den
aktuelle krises fulde vægt". Wood finder
simpelthen ikke Houllebecq overbevisende som romanforfatter. Men i løbet af
sin anmeldelse har Wood til fulde vist,
at han forstår Houllebecqs projekt, og
han har i samme åndedrag gjort os andre klogere – ikke bare på den anmeldte
roman, men på hele forfatterskabet og
sågar også på romanen som æstetisk
kategori.
Den gode anmeldelse er – ligesom
den gode roman – et stort og uudtømmeligt emne. Jeg håber at disse eksempler
virker opklarende i forhold til det, som
Mai Misfeldt savnede i mit oplæg til seminaret i Forfatterforeningen. Som det
fremgår, mener jeg ikke, at vi kan undvære gode anmeldere – og gode anmeldelser i kritisk forstand. De er vigtige
for forfatteren, selvfølgelig, men vigtigst
af alt: For litteraturen. Forfattere undersøger hvad litteratur er for noget ved at
skrive den, anmeldere undersøger den
ved at læse den. Det er en diskussion, et
fælles projekt. Det er en åben, nysgerrig
og overraskelsesparat metier, som ligger
ud over tilfældig smag og opad- eller
nedadvendte tommelfingre.
·
Mathilde Walter Clark,
født i 1970, er uddannet
i dansk og filosofi fra
RUC og New York University. Hendes seneste
udgivelse er ‘Grumme
historier’, Samleren 2010. Til august udkommer
hendes tredje roman, ’GIPS’ på Politikens forlag.
Se mere på www.mathildewalterclark.com
Haiku møder EU
Af Hanne Hansen, formand for Haikugruppen i DFF
Under Europa konferencen 11. maj
2012 i København tog den belgiske
EU-præsident Herman Van Rompuy sig på invitation tid til at læse
haiku op sammen med Haikugruppen. Han læste sine tankefulde
øjebliksindtryk med rødder i den
flamske haiku tradition fra 1927.
Bl.a. dette:
Hopping and skipping
a bird jumps in the meadows
straight into summer
Som svar læste de 11 tilstedeværende danske haikudigtere deres
haiku fra den præsentation af
dansk haiku på engelsk, som han
fik overrakt. ’Special haiku publica-
tion 2012 for Herman Van Rompuy’
med haiku af de digtere, som bidrog
til Jublæumsantologien ’Blade i
Vinden’, begge udgivet af forlaget
Ravnerock .
Van Rompuys glæde ved haiku
gav genlyd. Politiken citerede Mona
Larsens:
"No turning back
time for new beginnings
a dark day in May"
på dansk, og Hanne Hansen og
Thorvald Berthelsen blev interviewet om lyrik og haiku i Radioavisen, på Radio 24/7 og i TV2 News.
En god dag for haiku lyrik, ikke
bare i Danmark, men også i Europa.
Tirsdagsmøder hos
den faglitterære gruppe
Af Lykke Strunk, F-gruppen
F-gruppen inviterer til en række
Tirsdagsmøder, hvor to forfattere
hver gang præsenterer deres spændende, og gerne nye bøger. Alle er
velkomne. Det bliver aftener med
overraskende vinkler på faglitteraturen, inspirerende temaer og debat
og ikke mindst godt selskab med
forfatterkolleger.
Møderne afholdes den første tirsdag i september, oktober, november,
februar, marts og april. De udvalgte
bøger og deres forfattere vil vise det
brede spektrum af, hvad faglitteratur er og kan, og hvad det er for en
særlig energi, der driver fagbogsforfattere.
Den 1. maj i år blev initiativet lanceret, og det var med det for datoen
passende emne: ’Arbejderbevægelse
og arbejderlitteratur’. Aftenen
startede med en øl. Det var, da den
mangeårige direktør for Arbejdermuseet, Peter Ludvigsen, placerede
en Stjerne Pilsner foran sig som
optakt til et oplæg om 1. maj som
arbejderbevægelsens internationale
kampdag, historien illustreret af
stemningsfulde fotografier.
Derefter fortalte forfatterne
Frank Egholm Andersen, Birgit
Knudsen, Lise Bostrup og Sigurd
Kværndrup om egne bøger med
forskellige vinkler på fejringen af
1. maj og dagens betydning for den
litterære kultur i Danmark, og der
blev fortalt og læst op med gejst og
stor indlevelse. Alt i alt en indholdsrig og underholdende aften i
arbejderlitteraturens navn tilsat en
Stjerne Pilsner.
Når Tirsdagsmøderne for alvor
kommer i gang til efteråret, vil et af
temaerne være samtidshistorie med
særligt fokus på, hvordan man kan
finansiere research af bogprojekter
uden økonomisk støtte fra f.eks. et
universitet.
Tirsdagsmøderne afholdes indtil videre i Strandgade 6, København.
·
FORFATTEREN·4·2012 15
fra foreningen
KURSER Se mere på Danskforfatterforening.dk
Dræb din indre kancellist
– det gode fagsprog
Primært for F
24. oktober 2012 fra 18-21
Godsbanen, Aarhus
Underviser: Peter Bejder
Kursus 101047
Fagforfatterens ømme punkt! Hvordan
formidler man på en læsevenlig måde
uden at give køb på fagligheden? Hvordan
skrives det gode fagsprog?
Peter Bejder (se mere på www.bejder.org)
introducerer 13 råd til det læsevenlige fagsprog, der bl.a. har fokus på, hvordan man
kommer fra videnssprog til talesprog, og
hvordan man rammer plet i sin formidling.
Endelig sættes der spotlight på faglig
læsning, og der er oplæg om de journalistiske genrer. Kurset er en blanding af
oplæg og øvelser.
Skriftlig tilmelding senest 12. september 2012 til
kursussekretæren: [email protected]
Kursusgebyr medlemmer: 0 kr.
Kursusgebyr ikke-medlemmer: 300,Sidste betalingsfrist 12. september 2012. Ved afbud
efter 12. september refunderes kursusgebyr ikke. Ved
aflysning af kurset refunderes kursusgebyr.
Internettet som
arbejdsredskab
Primært for DOF
27. september 2012 fra 18-21.
Strandgade 6
Undervisere: Kirsten Nauja Andersen og
Annette Lindegaard
Kursus 101043
En indføring i internettet til brug i over-
sættelsesarbejde: Ordbøger, opslagsværker, oversættelsesværktøjer og hjemmesider, såvel de gratis som betalingssider.
Der vil blive udvekslet erfaringer, tips og
tricks til søgning og opstøvning af obskur
information. Deltagerne er velkomne til
at medbringe oversættelser, de er i gang
med, som vi kan afprøve de konkrete
værktøjer på. Undervisere er Kirsten
Nauja Andersen (oversætter, ordbogsredaktør, tv-tekster) og Annette Lindegaard
(forfatter, oversætter, sprogrevisor) –
begge fra Oversættelsescentret, Københavns Universitet
Skriftlig tilmelding senest 22. august 2012 til kursussekretæren: [email protected]
Kursusgebyr medlemmer: 0 kr.
Kursusgebyr ikke-medlemmer: 300,Sidste betalingsfrist 22. august 2012. Ved afbud efter
22. august refunderes kursusgebyr ikke. Ved aflysning
af kurset refunderes kursusgebyr.
Historien
– struktur og forløb
Primært for BU
Underviser: Malene Kierkegaard Nielsen.
1. september 2012 fra 9.30-17.
Strandgade 6
Kursus 101040
Vi skal arbejde med grundfortællinger,
dobbeltperspektiv og mulige slutninger.
Med modstand, hovedkonflikt, forhindringer og forsinkelser. Med akter og vendepunkter. Med hovedplot og underplots,
plotkort og storymapping
Dagen er en kombination af oplæg, individuelle øvelser og fælles diskussioner.
Du skal have dit eget skriveprojekt med.
Mere samspil, tak!
På forsiden af dette års forfatterblad
nr. 3 stod overskriften ”Litteratur er i
samspil med verden”. Og ihvorvel jeg indenbords i bladet ikke havde held eller
evner til at genfinde sætningen, så var
der nogle artikler, der godt kunne leve
op til dette formodede forskræp for en
stort set holdbar påstand. Men dertil fik
jeg nogle associationer i første omgang
til mine universitetsstudier, der foruden
billedkunst også og især har omfattet
tysk litteratur.
Og hvad den angår, så holder påstan16 FORFATTEREN·4·2012
Kurset er mest relevant, hvis der kun er
en synsvinkel i spil, og når der er tale om
en almindelig fremadskridende fortælling
uden de store tidsspring.
Der er plads til 12 deltagere. Skriv en kort,
motiveret ansøgning med vægt på, hvordan du vil bruge kurset i forbindelse med
et skriveprojekt. Skriftlig tilmelding senest 27. juni 2012 til kursussekretæren: [email protected]
Kursusgebyr medlemmer: 0 kr.
Kursusgebyr ikke-medlemmer: 500,Sidste betalingsfrist 27. juni 2012. Ved afbud efter 27.
juni refunderes kursusgebyr ikke. Ved aflysning af
kurset refunderes kursusgebyr.
Ind i animationens
verden
Primært for Ill.
Hald Hovedgaard, Ravnsbjergvej 76,
8800 Viborg
28. september kl. 13.30 – 30. september
kl. 13, 2012
Kursus 101044
I samarbejde med Animationsskolen i
Viborg (http://www.animwork.dk) . Kurset
giver et indblik i, hvordan animatorer
arbejder med baggrunds- og karakterdesign, når der skal laves animationsfilm.
Kurset er en blanding af oplæg og workshops med professionelle animatorer. På
workshops arbejdes der med karakter- og
baggrundsdesign og laves animation ud
fra forskellige teknikker, så som cut-out
eller pixilation.
Kurset starter med en rundvisning på Animationsskolen. Resten af kurset er på Hald
Hovedgaard. Medbring bærbar computer
Af Vagn Simonsen, forfatter, cand.mag. og komponist.
den ikke. Man kan opleve en enkelt
forfatter, som sender sig selv udenlands
næsten lige over grænsen for at dø i
Venedig, men ellers lukker tysk litteratur sig om det hjemlige, og der er jo
også plads nok. Hvad der overraskede
mig mere under studierne var, at hvis
talen og pensum i undervisningen kom
til forfattere, som står med det ene ben i
en anden kunstart, så frabad lærerne sig
enhver form for sammenblanding under
analyserne, og det kunne f.eks. ramme
forfatter/billedkunstner Günther Grass
og Adalbert Stifter (1800-tals realist
med forkærlighed for naturmaleri i
billeder og tekst). De er (og var) selv
usikre på, om de skal/skulle kalde sig
Der Kunstmaler eller Der Schriftsteller.
Men lærerne mente tydeligvis: ”Litteratur for sig og snot for sig”, for nu at
sige det på dansk og udelukke et for mig
at se interessant perspektiv i udgangspunktet for skriftlige værker.
Men lad mig nu slutte med min
prosaiske association, der ligger bag det
hele, nemlig: ”Hvor i alverden er Forfat-
fra foreningen
LEGATER
med netværkskort til trådløst netværk.
Skriftlig tilmelding senest 1. august 2012 til kursussekretæren: [email protected]
Kursusgebyr medlemmer: 0 kr.
Kursusgebyr ikke-medlemmer:
Sidste betalingsfrist 1. august 2012. Ved afbud efter 1.
august refunderes kursusgebyr ikke. Ved aflysning af
kurset refunderes kursusgebyr.
Få læserne med dig gode bagsidetekster og
spændende foredrag
24. august kl. 14 - 26. august kl. 13, 2012
Hald Hovedgaard, Ravnsbjergvej 76,
Viborg
Primært for F
Oplægsholdere: Peter Palshøj + evt. Kell
Jarner Rasmussen.
Kursus 101042
Bogen er færdig. Nu handler det om at
præsentere, formidle og sælge.
Derfor arbejder vi både med bagsideteksterne og den mundtlige formidling af dit
faglige tema. Det sker med en god blanding af teori og praktiske øvelser. Du skal
skrive din bagsidetekst, og du skal ud på
gulvet og formidle dit indhold. Undervisningen foretages af Rhetor - rådgivende
retorikere (www.rhetor.dk). Du får tips
og tricks. Du får dem prøvet af på kurset.
Du får skriveøvelser og øvelser i mundtlig
formidling. Du får feed-back.
Skriftlig tilmelding senest 20. juni. 2012 til kursussekretæren: [email protected]
Kursusgebyr medlemmer: 0 kr.
Kursusgebyr ikke-medlemmer: 2230 kr. Sidste
betalingsfrist 20. juni 2012. Ved afbud efter 20.
juni refunderes kursusgebyr ikke. Ved aflysning af
kurset refunderes kursusgebyr.
Frister for ansøgning
om manuskriptstøtte
Som medlem af Dansk Forfatterforening har du mulighed for at ansøge
kursusudvalget om manuskriptstøtte.
Dvs. hjælp til at komme videre med et
manuskript, som du har fået afslag på.
Der bevilliges mellem 4-8 timer à 400
kr. til en konsulent (forfatter eller kritiker), som vil give dig mundtlig/skriftlig
respons på dit manuskript.
For at tilgodese ansøgningerne, både
først og sidst på året, arbejder kursusudvalget i 2012 med fire ansøgningsfrister:
22. februar, 1. maj, 1. august og 1. november 2012.
Din ansøgning skal indeholde en kortfattet beskrivelse af manus, omfang af
manus, kontakt med forlag, konsulentudtalelser og afslag. Indkreds gerne,
hvori problemerne består, og hvad du
ønsker, at en konsulent skal hjælpe dig
på vej med.
Når vi har modtaget din ansøgning,
får du svar på, at den er modtaget, og
hvornår du kan forvente, at udvalget
har behandlet den.
Ansøgning om manuskriptstøtte sendes til kursussekretæren: [email protected]
Optagelse på DFFs
kurser:
terforeningens gamle klaver i Strandgade-lokalerne forsvundet hen og hvorfor?
Har det også noget med kunstretningernes enegang at gøre? I en af grupperne
holdt vi tidligere nogle foredragsaftner
ledsaget af inspirerende sang og musik.
På et kursus i Hald, hvor man har 2 (to!)
klaverer lykkedes det fornylig at kombinere oplæsningsaftner med aktuel og
relevant visesang. Lad os dog fastholde
en sådan tradition og sikre os et ”samspil” med og af den anden verden.
·
Der er angivet en tilmeldingsfrist, for at det ikke skal være
først til mølle-princippet, der
afgør, hvem der optages. Kurserne besættes efter følgende
prioriteringer: Medlemmer af
den pågældende gruppe, nye
medlemmer, medlemmer, der
ikke har brugt kursus så meget. Især vil man forsøge at
finde plads til nyindmeldte på
Hald-kurser, da det er en god
måde at komme ind i foreningen på. AB
Legater fra
Statens Kunstråd
og Statens
Kunstfond
Se mere på www.kunst.dk
Følgende legater
har løbende
ansøgningsfrist:
Prøveoversættelser, mentorordningen
for oversættere til dansk, det internationale researchprogram, litteratur- og
personudvekslingspuljen
Følgende legater har
ansøgningsfrist 1. august:
Oversætterpuljen (for forlag), forfattercentrum, rejsestipendier for
oversættere, markedsføringspul-jen,
nordiske oversættelser
Følgende legat har
ansøgningsfrist 15. august:
Residencyophold i udlandet
Følgende legat har
ansøgningsfrist 16. august:
Pulje til forfatteres ytringsfrihed
Følgende legater har
ansøgningsfrist
1. september:
Den skønlitterære pulje, børnelitteraturpuljen, Tegneserie- og illustrationspuljen, den faglitterære pulje,
oversætterarbejdslegater, huskunstnerordningen, den tværæstetiske pulje
Følgende legater har
ansøgningsfrist 1. oktober:
DIVA – Danish Visiting Arts Programme, debutantudgivelsespuljen, puljen
for fremmedsprogede forfattere, de
generelle midler (udgivelses- og projektstøtte)
FORFATTEREN·4·2012 17
fra foreningen
KALENDER
Juni
1. Seniorgruppens bogmesse kl. 14.
Alle er velkomne
4. Fyraftensmøde kl. 16 for BU,
S og F. Mødet finder sted på
Café Hos Sofies Forældre,
Frederiksgade 74, 8000 Århus
6. Illustratorerne afholder croquis
kl. 17-21
13. Bestyrelsesmøde kl. 15
14. Legatreception kl. 15 –
legatmodtagere offentliggøres
på foreningens hjemmeside.
15. Cocktail fest kl. 19.
Alle er velkomne.
Sekretariatet holder lukket hele juli og frem til 6. august.
August
15. Bestyrelsesmøde kl. 12
24. S arrangerer LæsBar for alle
medlemmer kl. 17
24.-26. KURSUS: ”Få læserne med
dig – gode bagside- tekster og
spændende foredrag” primært
for F.
Sted: Hald Hovedgaard
Hvor intet andet er anført, er adressen Strandgade 6, 1401 København K.
Evt. aflysning af et arrangement vil blive offentliggjort på foreningens
hjemmeside.
September
1. KURSUS: ”Historien – struktur og
forløb”, primært for BU.
Kl. 9.30-17
12. Bestyrelsesmøde kl. 12
14. KURSUS: ”Ophavsret for
forfattere”. Kl. 9-16
27. KURSUS: ”Internettet som
arbejdsredskab” primært for
DOF. Kl. 18-21
28.-30. KURSUS: "Ind i animationens
verden" primært for Ill.
Sted: Hald Hovedgaard
andre arrangementer
Illus: Nargiz Galib Andersen
Store Bogdag på Hald
Lørdag 11. august
Hald Hovedgaard
10. udgave af Store Bogdag med bogkræmmermarked, bogmarked, musik,
oplæsning, noget for børn og unge m.m.
Se program på www.storebogdag.dk
Seniorgruppen
117 stemmer om
drømme og visioner
Lørdag d. 4. august – søndag d. 5.
august
For 6. år i træk inviterer Dansk PEN og
Danske Skønlitterære Forfatteres Internationale Udvalg til sommerarrangement om drømme og visioner i gårdhaven ved Dansk PEN. I år er det udvidet
til et weekendarrangement på Vesterbro
og på Christianshavn.
Mød blandt andre Dick Kaysøe, Malene
Fenger-Grøndahl, Qaali Schmidt-Sørensen, Ruban Aro, Mette Sø, Salim Abdali.
Weekenden byder på fællesspisning og
arabisk myntete, musik og meget andet
Gratis adgang.
Se mere på: www.pen.dk,
www.forlaget-epigraf.dk
og www.apostelkirken.dk
18 FORFATTEREN·4·2012
Onsdag 22. august, kl. 15-17
Strandgade 6
Litterær agent Lars Ringhof fortæller
om sit arbejde.
LæsBar
Fredag den 24. august kl. 17-20
Strandgade 6
LæsBar
S-gruppens første LæsBar-arrangement
i maj var en stor succes. Nu tager vi
konceptet til nye højder. Fra og med
næste LæsBar slår vi dørene op for alle
interesserede. Vi sørger for omtale i
aviser og sociale medier mv. for at tiltrække tilhørere. Du er også velkommen
til at tage familie og venner med. Det er
naturligvis fortsat skrivende og oversættende medlemmer af Dansk Forfatterforening, som står på scenen og
læser op af egne værker, mens vi nyder
en drink som afslutning på arbejdsugen.
Der serveres udsøgt vin og snacks. I
næste udgave af LæsBar er oplæsningstemaet ”alkohol” – dvs. at alkohol skal
indgå i teksten på en eller anden måde.
Teksterne må gerne være nyskrevne og
endnu ikke udgivne, men det er ikke et
krav. Du skal læse op i 5-10 minutter,
hvorefter der kan komme spørgsmål og
kommentarer fra tilhørerne.
Har du lyst til at læse op, så send en
mail til: [email protected].
Tilmelding: [email protected]
Entre 70 kr., som betales i døren. Sted:
Dansk Forfatterforening, Strandgade 6.
Lyrikkonkurrence
- Et digt om landbrug
Deadline 1. november 2012
Landbrugets Kulturfond udskriver en
lyrikkonkurrence.
De 3 vindende digtere præmieres med
kr. 15.000 hver.
Digtet skal kunne læses op på max. 10
minutter.
Digtet må ikke tidligere have været offentliggjort.
Deltagere skal have udgivet mindst én
digtsamling.
Højst tre forslag per deltager.
Kultorfonden kan frit bruge vinderdigtene.
Se flere betingelser på danskforfatterforening.dk
fra foreningen
Nye medlemmer
Henrik Brun S
Nordre Fasanvej 33A, st. tv.
2000 Frederiksberg
Tlf.: 28261076
E-mail: [email protected]
Web: http://henrikbrun.dk
Senest udgivne titel:
’Den norske lakaj’, Turbine 2012
Charlotte Højlund F
irkelhusene 10, Torpet
4100 Ringsted
Tlf.: 38288788
e-mail: [email protected]
web: http://charlottehojlund.dk/
Senest udgivne titel:
’MOAR – sådan får du hvilepuls i hverdagen’,
Pretty Ink 2012
Anne Cirkola BU, Ill.
Søndre Alle 38A
3700 Rønne
Tlf.: 56480013
e-mail: [email protected]
web: www.cirkola.dk
Senest udgivne titel:
’Magdeline og de underjordiske’, Dam 2009
Bue P. Peitersen L
Tlf.: 50746617
e-mail: [email protected]
web: http://peitersen.blogspot.com
Senest udgivne titel:
’Manden i takes der forvandler’,
eget forlag, 2012
Maiken Ingvordsen F
Dyvekes Allé 4
2300 København S
Tlf.: 20640858
e-mail: [email protected]
web: www.maiken.dk
Senest udgivne titel:
’Fundraising til kreative projekter
og kunsten at sælge sig selv’, Gyldendal 2011
FORFATTEREN
Forfatteren
ISSN 0105-0753
Nr. 4-2012, 71. årgang
Udgives af Dansk Forfatterforening
Birgitte Agerskov Buur S
Strandagervænget 2
7000 Fredericia
Tlf.: 75945444
e-mail: [email protected]
Senest udgivne titel:
’Fortielsernes by’, Mellemgaard 2012
Ansvarshavende: Jo Hermann
Redaktør: Anna Bridgwater
tlf. 21430811
[email protected]
Agnete Braad S, kvindegruppen
Classensgade 24
2100 København Ø
Tlf.: 23230904
e-mail: [email protected]
Senest udgivne titel:
’Som om hun bare lagde røret på og forsvandt’,
C&K Forlag 2012
Mette Skot Perschke DOF, BU
Senest udgivne titel:
’Under overfladen’, Fremad 1997
Redaktionsudvalg: Anna Bridgwater, Anna Grue (S), Morten
Visby (DOF), Susanne Bernstein (DOF-suppleant), IngeHelene Fly (S), Lykke Strunk (F), Kaare Øster (F-suppleant),
Erik Christiansen (BU), Niels Henningsen (BU), Lene Møller
Jørgensen (BU), Merlin P. Mann (BU), René Rasmussen (L),
Svend Ranild (L-suppleant), Sara Strand (webredaktør).
Grafisk design: salomet grafik
Forsideillustration: Anne Cirkola
Tryk: PE-Offset
Indsendte bidrag dækker ikke nødvendigvis redaktionens
meninger. Eftertryk af artikler er tilladt med kildeangivelse. Eftertryk af illustrationer ikke tilladt.
Deadline til dette nummer var 30. maj. Udgivelsesdato 22.
juni. Materiale til næste nummer, som udkommer 7. september, skal være redaktionen i hænde senest 15. august.
Steen Bille S
P/F Kongelund, have 15
Kongelundsvej 115
2300 Kbh. S
e-mail: [email protected]
web: www.billebille.dk
Senest udgivne titel:
’Gudindens sidste offer’,
Politikens Forlag 2012
Forfatteren udkommer otte gange om året. Abonnement
tegnes gennem Dansk Forfatterforening, pris kr. 450.
Deadlines
Nr. 5 deadline 15. august udgivelse 7. september
Nr. 6 deadline 19. septemberudgivelse 12. oktober
Nr. 7 deadline 24. oktober udgivelse 16. november
Nr. 8 deadline 28. november udgivelse 21. december
Lisbeth A. Bille S
P/F Kongelund, have 15
Kongelundsvej 115
2300 Kbh. S
e-mail: [email protected]
web: www.billebille.dk
Senest udgivne titel:
’Gudindens sidste offer’,
Politikens Forlag 2012
Dansk Forfatterforening
Strandgade 6, stuen, 1401 København K
Telefon: 32955100
Fax: 32540115
Tlf.tid: Man-torsdag 10-12 og 13-15. Lukket fredag.
[email protected]
www.danskforfatterforening.dk
Formand: Jo Hermann
[email protected]
tlf. 2855 3895
Jurist: Anne Koldbæk
[email protected]
Kontortid: Tirs-torsdag 10-12 og 13-15
Juridisk assistent: Stud.jur. Jacob Lau Pedersen
[email protected]
Bogholderi: Knud Finnerup
[email protected]
Medlemsadministration m.m.:
Nena Wiinstedt, Emilie Andersen, Maria Ranjani Hughes
Bestyrelsen
Jo Hermann (fmd.), Morten
Visby (næstform.), Lise Bidstrup
(kasserer), Frank Egholm Andersen, Flemming Madsen Poulsen,
Sally Altschuler, Egon Clausen,
Lise Bostrup, Jakob Vedelsby og
Karsten Bjarnholt.
Gruppernes styrelser
S-gruppen
Jakob Vedelsby (fmd.), mail@
jakobvedelsby.dk, Inge-Helene
Fly, Anne Hjælmsø, Cecilie
Rosdahl, Sanne Udsen, Kristian
Himmelstrup, Lotte Petri. Suppleanter: Ide Hejlskov og AnneSophie Lunding-Sørensen.
BU-gruppen (børne- og
ungdomslitteratur)
Lise Bidstrup (fmd.),
[email protected],
Kåre Bluitgen, Annette Herzog,
Birde Poulsen, Henrik Nilaus,
Erik Christiansen, Nanna
Gyldenkærne, Bodil Molich.
Suppleanter: Merlin P. Mann og
Lene Møller Jørgensen.
L-gruppen (lyrik)
Karsten Bjarnholt (fmd.),
Cindy Lynn Brown (næstfmd.),
Birgit Keller, Bo Lillesøe, Knud
Steffen Nielsen, Ole Bundgaard,
Pia Valentin Sørensen, René
Rasmussen.
F-gruppen (faglitteratur)
www.faglitteratur.dk
Frank Egholm Andersen (fmd.),
[email protected].,
Birgit Knudsen (næstfmd. og
kasserer), tlf. 22485893. Pia
Deleuran og Kaare Øster (sekretærer). Lise Bostrup, Benedikte
Exner, Sigurd Kværndrup. Suppleanter: Lykke Strunk, Jørn
Martin Steenhold.
DOF (Dansk Oversætterforbund)
www.d-o-f.dk
Ellen Boen (fmd.), tlf. 33118781,
[email protected]. Kim
Lembek (næstfmd.), Kirsten
Vesterager (kasserer). Morten
Visby, Louise Ardenfelt Ravnild,
Sanne Bertram, Ulla Lauridsen.
Suppleanter: Rasmus Hastrup
og Susanne Bernstein.
Illustratorgruppen (sektion i
BU-gruppen)
www.illustratorgruppen.dk
Kvindelige forfattere i DFF
Birte Kont, tlf. 35358611,
[email protected]
Sekretariatsleder og webredaktør:
Sara Strand
[email protected]
Seniorgruppen i DFF
Hanne Bistrup (fmd.), tlf.
29807711, [email protected],
Henning Kirk (næstfmd.), tlf.
44485380, [email protected]
Kursussekretær: Mai Misfeldt
Tlf.tid: Torsdag 10-12 og 13-15
[email protected]
Haiku-gruppen
Hanne Hansen, tlf. 35389531,
[email protected]
Illus: Lotte Kjöller
FORFATTEREN·4·2012 19
bog
poesibogen
Henrik Dahl er født i 1960 og har lavet mange forskellige ting: Studeret sociologi og
filmvidenskab. Været universitetsforsker og forskningschef i et internationalt analysefirma.
Drevet egen virksomhed. Skrevet bøger og artikler, været radiovært og politisk aktiv.
Hvilken bog har gjort
størst indtryk på dig?
’En landsbydegns dagbog’.
Hensatte mig i måneders
nedtrykthed. Læste den
også i en meget følsom
alder.
Hvor læser du bedst?
Sengen, ved skrivebordet, i sofaen, overalt?
I sofaen i min dagligstue.
Hvad er det afgørende
omdrejningspunkt i din
forfatterkarriere?
At fortælle historier, jeg
selv synes er spændende.
Hvilken forfatter kunne
du godt tænke dig at
gå på bar med?
Lone Hørslev, tror jeg
egentlig. Det er længe
siden.
Hvad er dit forhold til
ebøger?
Har hørt meget om dem.
Hvilken bog af en
anden forfatter vil du
selv gerne have
skrevet?
’Mytologier’ af Roland
Barthes.
Hvilken fiktiv person
minder du mest om?
I romanen ’Saksehånd’ (af
Thomas Hvid Kromann)
er der en karakter, der
hedder ”Henrik Dahl”.
Han ligner dog slet ikke
mig. Men bifiguren Hans
i Sorg og Camping siger
et par ting eller tre til hovedpersonen Gunnhildur,
som jeg i virkelighedens
verden har sagt til forfatterinden.
Hvilken bog står øverst
på din ønskeseddel?
Jeg er kommet i den
heldige situation, at jeg
får alle de bøger, jeg peger
på.
·
Foto: Peer Elmelund-Præstekær
Hvilken bog har du sidst
hidset dig op over?
Normalt skal man være
en trist og marginaliseret type for at trække
nazikortet over for hvem
som helst. Men Suzanne
Brøgger klarede det også
i sin seneste bog (’Jeg har
set den gamle verden
forsvinde – hvor er mine
øreringe?’ 2010). Alligevel
var der mange kritikere af
den ældre, ærbødige type,
der roste hendes ikke
alt for velskrevne, små
politikentanker. Der blev
jeg sgu sur.
Hvad er den vigtigste
beslutning i dit liv som
forfatter?
At blive fuldtids professionel.