FORFATTEREN 7·2010 Das Beckwerk: Makværk eller genialitet? Lars Vegas illustrerer litteraturstøtten Vietnamesiske streger, danske ord leder Kan vi og skal vi ryste støvet af os? V i er ret moderne i bestyrelsen. Derfor tager vi hvert år på strategiseminar, og i år rystede vi posen helt. Hvor omstillingsparate er vi i en forening, der er langt over 100 år gammel med buster og malerier, der er så bevaringsværdige, at konservatoren helst så, at vi hang snore foran skilderierne? Kan vi tænke helt ud af boksen? Skal vi det? Jeg mener, at vi skal. For når bogens verden forandrer sig så meget, som den gør i denne tid, så skal vi forandre os med. Der går ikke en uge, uden at vi får henvendelser fra litteraturproducenter, vi ikke lige kan rådgive. Det er spørgsmål om selvudgivelser, trykkerierfaringer, markedsføringstiltag, og om hvilken forlagsekspedition, der er bedst. Vi kan ikke henvise dem til forlæggerforeningen, for de laver ikke den slags rådgivning, og dem, der henvender sig, ser ikke sig selv som forlæggere, men som Skal vi lave et e-bogsforlag, forfattere/oversættere/illustratorer. købe kælderlejligheden og lave Det vil være naivt at tro, at alle bliskrivepladser eller overnatnings- ver selvudgivende, markedsførende, professionelle litteraturaktører, men muligheder for medlemmer...? det vil være lige så naivt at tro, at der ikke kommer så mange af den slags, at den forening, vi er i dag, ikke spejler de medlemmer, vi er, og som vi gerne vil være, alene for at bevare status quo. Vores medlemstal vokser uendelig langsomt, og der er 23.000 mennesker, der er registreret som potentielle modtagere af biblioteksafgiften, og vi kan ikke engang mønstre 10 % af den flok. Ikke, at der er 23.000 reelle medlemsmuligheder, for listen indeholder også emner, der ikke kunne blive optaget hos os. Men vi skal have fat i dem, der kunne, og det er svært, for litteraturproducenter lider måske lidt af et Groucho Marx-syndrom: De vil ikke være medlem af en klub, som vil have dem som medlem. Men med flere medlemmer slår vi vores pointer hårdere fast, og vi har en bedre økonomi til at gøre det med. På strategiseminaret, som passende havde en pensionisthøjskole med kogte grønsager og havregrød som ramme, kom vilde ideer på bordet: Skal vi lave et e-bogsforlag, købe kælderlejligheden og lave skrivepladser eller overnatningsmuligheder for medlemmer, udvikle software til kreativ skrivning, optage passive støttemedlemmer, eller skal vi fortsætte ad fordelsvejen med flere rabatter på museer, lave rejsebureau med litterære rejser, udlevere reklame-usb-stik til kursister, købe den del af magasinet Bogmarkedet, der er til salg, og ikke mindst gå videre med de kursusvirksomhedsplaner, som bliver mere konkrete i løbet af 2011? Vi kom tilbage til Strandgade med optimisme og nysgerrighed i stedet for angst og bæven for fremtiden, og alene det er et flot resultat, for hånden på hjertet – alle vores forslag bliver ikke realiseret, enten fordi de ikke alle var gode ideer, eller fordi de var for dyre eller for langt væk fra det, vi skal være gode til. En ting er dog sikkert. Bestyrelsen vil gøre mere, end vi gør i dag, for at sikre en sikker indtræden i fremtiden. Dansk Forfatterforening skal blive ved med at være et sted, hvor alle kan være med, også dem, der ikke har andet end et helt fantastisk manuskript mellem hænderne. “ Lotte Garbers, formand 2 FORFATTEREN·7·2010 indhold Siden sidst 3 Lars Vegas illustrerer litteraturstøtten 4 Das Beckwerk: Makværk eller genialitet? 6 Din forening er til for din skyld 8 Debutanten: Roman om en umoden generation 9 Ord og billeder på dansk og vietnamesisk 10 Debat 12 Kæphesten: Forfattere skal værdsætte boghandlerne, mener Jannik Lunn 14 Ellen Trane Nørby svarer på 5 skarpe 15 Kurser 16 Kalender 17 Legater 18 Hanne Bistrups reol 20 Forsiden er af Helle Vibeke Jensen, født 1960. Uddannet tekstildesigner, debuterede som illustrator i 1995 med AB-se. Siden har Helle Vibeke Jensen illustreret en lang række bøger for børn og voksne og har modtaget flere priser. Se mere på www.hebiinu.com siden sidst 2 x Nobelpriser Nobels fredspris til fængslet kinesisk skribent photobucket Mario Vargas Llosa får Nobelprisen i litteratur Den peruvianske romanforfatter og (nogle gange) politiker får Nobelprisen i litteratur efter en litterær karriere, som spænder over fire årtier. ab “ Oversættere er så dårligt lønnede, at jeg til tider kommer i tvivl om vores mentale sundhed endsige intelligens, siden vi alle sammen bliver ved med at oversætte. Oversætter Mette Holm på www.megalitt.dk presse foto Akademiets Store Pris til Jørn Riel Forfatteren Jørn Riel får Det Danske Akademis Store Pris 2010. Prisen, der uddeles hvert andet år, er på 300.000 kr. og anses for at være landets fornemste anerkendelse af et forfatterskab. Jørn Riel, som er født i 1931, har lige siden debuten i 1970’erne været ekstremt produktiv og populær for sine fortællinger fra eksotiske så steder som Arktis og Asien. ab BU får ny kändiskollega USA’s præsident Barack Obama debuterer i november med sin første børnebog. Bogen, som indeholder 40 siders tekst og illustrationer, hedder ’Of Thee I Sing: A Letter To My Daughters’. Førsteoplaget er på 500.000 eksemplarer. Præsidenten har tidligere fået udsendt en selvbiografisk og en politisk bog. Forfatteren udlover en bogpræmie til den læser, som kan opklare, om Obama selv har skrevet bøgerne – og hvis ikke, hvem der så har? ab “ Man har ærbødighed over for kunsten, kunstnerne skal være aristokrater i forhold til verden, men kunstneren skal samtidig ikke have privilegier. Vi vil have nogen at se op til, men vi vil ikke have, at nogen ser ned på os. DR har det samme problem: De må ikke opleve sig bedre end andre, men de skal levere noget, der er bedre end det, andre kan levere. Sagt af Rune Lykkeberg på Kunstråds- og Kunstfondsseminaret om kunstens rolle i samfundet 30. september og 1. oktober photobucket Vinderen af Nobels fredspris 2010 er Liu Xiaobo, som er ved at afsone en fængselsdom på 11 år. Han er tidligere leder af Kinesisk PEN og kun en blandt 40 kinesiske skribenter, som er fængslet for kritik af systemet. Liu har krævet politisk reform og kritiseret Kinas overtrædelser af menneskerettighederne. Han blev dømt i 2009 for at udbrede rygter, bagvaskelse af regeringen og undergravende virksomheden mod staten og det socialistisk system. Liu er dr. Phil. i kinesisk litteratur og underviste på Beijing Normal University, indtil han mistede sin stilling efter sin deltagelse i Tiananmen-protesterne i 1989. ab Bliv klogere på kulturens verden Få svar på alle dine spørgsmål om dansk kultur og dens institutioner, som du aldrig har turdet stille af angst for at virke dum. Peter Christensen Teilmann (F) har skrevet en bog: ’Kulturliv. Institutioner, praksis og formidling’, som handler om det danske kulturlivs institutionalisering og institutionernes selvforståelse og offentlighed, og som er en glimrende indføring i kulturlivets struktur fra A til Å. Læs den og kast dig ud i alle de langhårede kulturpolitiske konversationer. ab Forlaget Samfundslitteratur 2010. Statens Kunstfonds Litteraturudvalg præmierer forårets litterære høst 2010 Statens Kunstfonds Litteraturudvalg har besluttet at præmiere værker af Peter Rønnov-Jessen, Kaspar Colling Nielsen, Kamilla Hega Holst, Laila Ingrid Rasmussen, Birgithe Kosovic, Mikkel Thykier og Nikolaj Zeuthen med hver 75.000 kr. Værkerne er: Peter Rønnov-Jessen: ’Oldtidskundskab’ Kaspar Colling Nielsen: ’Mount København’ Kamilla Hega Holst: ’En kærlighedshistorie’ Laila Ingrid Rasmussen: ’Mit kvarter’ Birgithe Kosovic: ’Det dobbelte land’ Mikkel Thykier: ’Reflektioner i guld og bly og dit ansigt kommer før mig’ Nikolaj Zeuthen: ’Hvad synes du om dansk litteratur?’ Læs mere om baggrundene for præmieringerne på www.kunst.dk FORFATTEREN·7·2010 3 Litteratur på støtten kollage Helle Helle, senest arbejdslegat Statens Kunstfonds Litteraturudvalg 2009. 4 FORFATTEREN·7·2010 Henrik Nordbrandt (L), Statens Kunstfonds livsvarige legat. kollage I anledning af de varslede offentlige nedskæringer inden for litteraturområdet bringer vi her et lille udpluk af den litteratur, som er blevet til med støtte fra Statens Kunstfond. Ill. Lars Vegas Jacob Berner Moe (S) legat fra Statens Kunstfonds Litteraturudvalg 2009. Katrine Marie Guldager, flere arbejdslegater fra Statens Kunstfonds Litteraturudvalg. FORFATTEREN·7·2010 5 r artikel Original begavelse eller studentikos selviscenesættelse? Der er delte meninger om kunstneren og forfatteren, der tidligere var kendt som Claus Beck-Nielsen. Men de færreste er ligeglade med manden, der ville af med sin identitet. H an har stillet sit eget liv i kunstens tjeneste, tilintetgjort det og betalt en høj pris. Da Claus Beck-Nielsens uhyggeligt tro kopikrop blev begravet den 9. oktober, var det kulminationen på et af de mærkeligste kunstprojekter i nyere tid. En selvdestruktion i kunstens tjeneste. Gennem ti år har han opløst sig selv og udraderet sin egen identitet i en række happenings og værker. I 2001 erklærede han i bogen ’Selvudslettelser’ sig selv, som Claus BeckNielsen, død. Herefter oprettede han Das Beckwerk, som forvalter de efterladte ideer efter hans tidligere identitet. Siden har hans navnløse krop indtaget vidt forskellige Nielsener: Nielsen i kælderen under et teater, der som levende installation leder efter sit liv. Eller H.C. Nielsen, en reinkarnation af H.C. Andersen, der i et teaterstykke forsøger at generobre sin kommercialiserede identitet. Satser sig selv Siden blev det farligere, da han sammen med performancekunstneren Thomas Skade-Rasmussen Strøbech rejste til Irak med en kuffert fuld af demokrati. Rejsen er beskrevet i romanen ’Selvmordsaktion’, der undersøger forholdet mellem demokrati og anarki og mellem fiktion, virkelighed og identitet. Eller da han som manuskriptforfatter vandrede gennem Kabul med et talebanflag med hul i under Muhammed-krisen. Han har også forsøgt at starte en revolution i Iran med europæisk dekadence, alkohol 6 FORFATTEREN·7·2010 og fodbold. Alt sammen med sin egen navnløse krop som indsats. I dag findes han som anonym krop og forsøgsperson i virksomheden Das Beckwerk, og alt, hvad han laver, handler om udslettelse af identiteten og om at møde verden, uden at den er prædefineret på forhånd. De personlige omkostninger i dette mangefacetterede værk har været enorme. Han har sultet sig selv, mistet kone og hjem, siddet til forhør hos det irakiske hemmelige politi og frygtet for sit liv i Kabul. Og han har en lille datter, der ikke kan undgå at blive del af værket, og som skal forholde sig til sin far som død. ginale og begavede skrivende mennesker i begyndelsen af det enogtyvende århundrede,” svarer Klaus Rifbjerg. Lars Bukdahl, anmelder på Weekendavisen, ser det anderledes: ”Jeg synes, problemet med selve totalidentitetsprojektet − at være død og ingen og bare administratoren for Das Beckwerk – er, at det er en old og meningsløs hat, fordi det ingen selvstændig, dynamisk rolle har spillet i Das Beckwerks kunstneriske aktioner/projekter/værker siden ”biografien” ’Claus Beck-Nielsen (1963-2001’) − de kunne alle sammen, rejserne, bøgerne, skuespillene, sangene, retssagen, sagtens Værket Selve værket beskriver Marianne Ping Huang fra Kunst- og kulturvidenskab på Københavns Universitet som værker, der bliver til netværker. ”De opsluger hinanden og spytter hinanden ud igen, så de ender med at blive til ét stort værk med åbne kanter. Det egentlige værk er slet ikke bøgerne eller cd’erne eller forestillingerne eller kunstudstillingerne, men alt det, der foregår imellem de produkter, der kommer ud. Derfor kan hans kunst også være svær at have med at gøre,” siger hun. “ Genialitet eller galskab? Er det en kunstnerisk selviscenesættelse? Er det en politisk kritik? Og er mennesket bag overhovedet relevant? “Beckwerket er et af de mest ori- Vi er nogen sammen med andre. Identitet er også socialt. være gennemført med identiteten − der jo i forvejen, ved siden at være en forfatteridentitet, var eller er en skuespilleridentitet − i behold. Som fremhævet af Beckwerk selv, i samtalebogen med Mikkel Bolt, har den mest mærkbare effekt af hans identitetsløshed været den akavede interaktion med folk: hvad skal de kalde ham? Og det er da en sølle situationistisk subversion, ærligt talt,” siger Lars Bukdahl. Jeg tager til Odense og møder barndomsvennen Jon Helt Haarder, der er artikel lektor og ph.d. i litteratur. Han mødte Claus Beck-Nielsen i sjette klasse, og de spillede sammen i bandet Creme X-treme i firserne. Han beskriver Beck-Nielsen som vanskelig at være tæt på, og han mener i øvrigt, at der er en tendens til at overse, at manden er en meget dygtig prosaist. Haarder har stor respekt for Beckwerket. Men samtidig oplever han dele af det som studentikost, og vennens performative indsats med sig selv vækker følelser af både afsky, modvillig beundring og medfølelse. ellers ikke kan få øje på og begreb om. Men det er svært at vide, hvad man skal mene om det. I det store politiske perspektiv: Hvilken forskel gør det så, at én i Danmark nægter at være Claus? For mig ligger værdien af hele foretagendet mere lokalt i de konstant overraskende, irriterende og frugtbare situationer, som Claus BeckNielsens omkringfarende fravær skaber,” siger han. R.I.P. Retssagen I kølvandet på identitetseksperimenterne sejler nu den særeste retssag op. Tidligere Claus Beck-Nielsens rejsemakker, performancekunstneren Thomas Skade-Rasmussen Strøbech · I et af de kommende numre af Forfatteren følger vi denne artikel op med en artikel om Thomas Skade-Rasmussen Strøbechs sagsanlæg mod Claus Beck-Nielsen og Gyldendal. Dele af artiklen har tidligere været trykt i Information. privatfoto Selvhad ”Man kan se, at temaet med at forsvinde eller være en anden har været med fra forfatterskabets start. Men han adskiller sig fra andre i konsekvens og radikalitet,” siger Haarder. ”Claus Beck-Nielsen var drevet af et stærkt selvhad, lidt ligesom Karl Ove Knausgård i dag. Det er meget nemt at se i bøgerne. Hans død udråbtes i ’Selvudslettelser’. Og i ’Claus Beck-Nielsen (1963-2001)’ optræder en liste med syv ting ved ham, som hans daværende kone ikke kunne holde ud. Og det er de samme syv punkter, han ikke selv kan holde ud − så han må ud af verden.” Haarder oplever det udover irriterende også som ubehageligt. For hvis Claus Beck-Nielsen er væk, hvad er han så selv, og hvad er deres historie sammen? ”Identitet er jo dialogisk. Vi er nogen sammen med andre. Identitet er også socialt. Men der ligger samtidig et utopisk potentiale her: hvis han kan få alt det vedtagne om køn og identitet, livshistorie og myndigheder til at rasle i furerne, bliver det måske mere synligt, at man kan lave en anden verden med et andet subjektbegreb og dermed en anden verden også politisk,” siger Haarder. ”Det, han gør med rejserne til Irak og Iran, er at gribe ind i virkeligheden med fiktion for at få noget at vide om verden, som man Hvor langt kan man gå? Lilian Munk Rösing, lektor i litteraturvidenskab og anmelder på Information, har været skeptisk, fordi værket syntes drevet af grænseoverskridelsens rene princip. Hvor langt kan man gå? Kan man foregive at være hjem- og personnummerløs? Kan man skrive en roman, hvor man lader sig selv dø og derefter har sex med sin spæde datter? Kan man tage til et krigshærget Irak og komme levende hjem? Kan man stjæle privat erindring og identitet, ikke bare fra sit eget, men også fra sine venners liv, og bruge det i sin fiktion? Kan man arrangere sin egen begravelse? ”Denne grænseoverskridelsesmani har tidligere bragt min galde i kog – særligt den nekro-pædo-file sexscene med den spæde datter fra romanen ’Selvudslettelser’ har jeg harceleret over og haft svært ved at se nogen som helst kunstnerisk mening med,” siger hun. ”Men nu, hvor værket nærmer sin afslutning, fremstår det som − ja, som et værk, en konsekvent og formet og tankevækkende frembringelse med passager af stor skønhed, af stor grimhed, af stor smerte og af stor humor. Og med skarpe både eksistentielle og politiske kanter. Man må konstatere, at det er lykkedes Beckwerket at overskride den simple overskridelses æstetik – og først ved en sådan overskridelse indtræffer kunsten,” mener hun. har lagt sag an mod ham for identitetstyveri, efter han udgav romanen ’Suverænen’ i 2009. Bogen er et privat portræt af Skade-Rasmussen skrevet af Rasmussens egen sekretær, en tilfældig Nielsen i rækken af Nielsener. Endnu en Beckwerksk leg med virkelighed og fiktion og identitet. Det er svært at tro på, at retssagen ikke er en del af iscenesættelsen, så jeg spørger manden, der tidligere kaldte sig Claus Beck-Nielsen. ”Ja. Men det er den ikke. Og nu er jeg formbesat, og hvis der er noget, der er form, så er det altså retssystemet, så jeg er meget optaget af den. Jeg er ligeglad med, om jeg har ret. Jeg synes, det er interessant, hvad man kan eje. Hvorfor skal nogen have monopol på at være Thomas Skade-Rasmussen Strøbech? Hvorfor skal nogen have patent på sin egen historie? Hvorfor ikke open source? Han har kvalificeret storhedsvanvid, han har virkelig potentiale. Jeg har rejst med ham. Folk tror, vi var venner, det har vi aldrig været, men vi har været igennem nogle ret voldsomme ting både personligt og ude i verden. Det var meget risikabelt, det, vi gjorde. Men der er ingen i verden, der må fortælle hans historie udover ham selv. Jeg tror den vrede er virkelig. Han hader Danmark, og han hader Das Beckwerk. Det, han er interesseret i, er ikke en retssag, men en duel, men det må man jo ikke i Danmark,” siger han og ser ud, som om han er glad for dét. Trisse Gejl (S) er født i 1968, har udgivet seks romaner og modtaget Statens Kunstfonds tre-årige arbejdslegat for sit forfatterskab. Seneste roman er ’Skjul’ fra 2008. FORFATTEREN·7·2010 7 Tag imod! artikel ... alt det, din forening gør for dig Mangeårigt og aktivt medlem af Dansk Forfatterforening Janne Hejgaard ridser op, hvad du kan få ud af dit medlemskab. Skræmt af Kirsten Thorup Jeg boede i Aarhus, foreningen holdt til i København, og jeg var ikke synderlig optaget af møder og arrangementer, der foregik så langt væk. Jeg tog mig sammen og meldte mig til en julefrokost, men jeg fik plads ved siden af Kirsten Thorup, og det turde jeg slet ikke. Jeg sagde ikke ret meget, og det var vældig kedeligt, så det blev ved den ene gang. Men en dag tog jeg til årsmøde i BU-gruppen og blev valgt ind i styrelsen. Derefter gik det slag i slag. Min DFF-historie er nu, at jeg har været BU-forkvinde i seks år, siddet i hovedbestyrelsen i otte og nu giver en hjælpende hånd i den lille gruppe, der står bi med læserbreve og lign., når det brænder på: Q-gruppen. Kend kulturen Hvis du vil lære det litteraturpolitiske felt at kende, så skal du gøre det samme: Blive aktiv i foreningen. Gå ind i en styrelse eller et udvalg og gennemløbe den læreproces, det er fra ikke at kunne overskue noget som helst til at have så nogenlunde styr på meget. Sådan er processen for alle. De faglige styrelser – én for hver af faggrupperne og én for Illustratorgruppen – tager sig af den del af den litterære verden, der har med netop deres område at gøre. Vi hører om, hvordan litteraturen har 8 FORFATTEREN·7·2010 privatfoto J eg kan jo begynde med mig selv. Jeg blev medlem af Dansk Forfatterforening i 1977, fordi det dengang var en selvfølge, at man var fagligt organiseret. Jeg havde på det tidspunkt skrevet mine første par bøger, modtaget de første runder biblioteksafgift og syntes, at jeg nu havde så meget identitet som forfatter, at det måtte kaste et fagligt medlemskab af sig. Janne Hejgaard (BU & F) er født i 1947. Uddannet lærer. Forfatterdebut 1975, har siden skrevet ca. 50 fag- og skønlitterære bøger til både børn og voksne. Litteraturpolitisk aktiv i Dansk Forfatterforening siden 1999, medlem af Statens Kunstråds repræsentantskab. det i andre lande, og lader os inspirere. Hvad med biblioteksafgift i Norge? Den nedsatte moms på bøger i Sverige? Aha, i Tyskland har de en lov, der sikrer, at den svage part i en kontrakt (forfatteren) ikke bliver fuppet af den stærkere (forlaget). Kan vi mon få sådan en ordning her i landet? Osv. DFF er repræsenteret i store nordiske, europæiske og verdensomspændende litterære organisationer og modtager informationer til orientering og inspiration. Alt sammen med det formål, at vi skal arbejde for at sikre gode vilkår for litteraturen i Danmark og herunder sikre litteraturens producenter de bedst opnåelige vilkår. Gode råd Tag nu digitalisering og e-bøger. Vores advokat får mange henvendelser om disse to nye fænomener. Men hovedbestyrelsen har længe arbejdet på at lave ”normalkontrakt” i aftale med forlæggerne – eller i al fald stille minimumskrav, sådan at du som medlem kan se på hjemmesiden, hvad din forening anbefaler og advarer dig imod. Eller du kan spørge din faglige styrelse. Eller ringe til advokaten og få vejledning, før du skriver under. Foreningen prøver at sikre, at forlagene giver forfattere og oversættere ordentlige vilkår. At Danmark Radio gør det samme. Og CopyDan. Og skattevæsenet! Og vi drager fordel af at være så bredt sammensat en forening, som vi er: DFF rummer alle typer litteraturproducenter, og det gør os mere slagkraftige, end hvis vi stod alene som lyriker, oversætter eller romanforfatter. DFF har tætte bånd til de politiske kulturinstitutioner. Vi er repræsenteret i Kunstfonden og Kunstrådet. Vi samarbejder efter bedste evne med kulturministeren, Folketingets Kulturudvalg og de kulturpolitiske ordførere. Vi holder møder med dem, vi informerer dem, og vi diskuterer med dem. Gratis goder Din forening laver således alt det arbejde på de store linjer, som sikrer gode vilkår for litteraturproducenter. Hertil kommer så de mere interne goder. Gratis kurser, varierede og af høj kvalitet. Gratis rådgivning fra advokat eller fagstyrelse. Kollegerne. Og mener du, som jeg gjorde engang, at der er langt fra København til provinsen, så kan du foreslå, at der bliver afholdt et ’provinsmøde’. Det er sket jævnligt i de senere år, og der er et nyt møde på trapperne. Lokale kolleger, relevante oplægsholdere, kvalificeret diskussion – alt sammen ganske gratis. Orientering om alt dette kan du få via bladet ”Forfatteren” eller på den nylancerede hjemmeside. Eller allerbedst ved, at du deltager i et arrangement. Dem er der mange af, og bliver du placeret ved siden af en kändis, der gør dig mundlam, så snak med en af de andre deltagere. De har det sikkert ligesom dig. · debutanten debutanten foto Robin Skjoldborg I hvert blad sætter vi fokus på en ny forfatter og de forventninger, der følger med den første bog. Marianne Verge udgav i efteråret 2010 romanen ’Wendys vidunderlige verden’ på Gyldendal og fik flotte anmeldelser. Romanens tre hovedpersoner hedder Peter, Wendy og Michael, præcis som de tre hovedpersoner i den klassiske børnebog ’Peter Pan’ af J.M. Barrie. Marianne Verge er født i 1976 i Skanderborg, hvor hun igen bor efter en årrække i København. Af Anna Bridgwater D in hovedperson, Wendy, er umoden og naiv. Har du en ironisk distance til hende? Der er ingen ironisk distance, men historien er fortalt med humor og en loyal varme. Og jeg udstiller ikke nogen. Jeg er også glad for, at bogen er blevet modtaget i den ånd. Min redaktør kaldte den ”en kærlig sædeskildring”. Det rammer meget godt. Hovedpersonen er hverken antihelt eller heltinde, og det gør hende til et menneske, som rummer fejl, men også styrken til at træffe valg. Og så er hun meget søgende. Jeg ser den dér søgen, rastløsheden, som meget kendetegnende for min generation. Peter Pantemaet - angsten for at blive voksen, sat i ramme, falde til ro – det optager mig. Man sætter sig et mål, men når målet er nået, søger man straks videre – indad, udad, opad. Du låner en rigtig persons identitet, nemlig Jørgen Leths. Var du bange for, hvordan det ville blive modtaget? Jeg har slet ikke tænkt på, at det kunne været et problem. Det er en hyldest til mennesket Jørgen Leth, og han er blevet hængt ud i alle mulige sammenhænge, så jeg tror ikke, jeg behøvede frygte noget fra hans side. I bogen kommer alle Jørgen Leths replikker fra hans egen mund. Jeg har scoret dem fra interviews, film og bøger. Jeg ved ikke, hvordan jeg fandt på det. Men jeg har altid været optaget af Jørgen Leth og blev ved med at rende ind i ham på Vesterbro. Jeg så ham blandt andet krybe langs husmuren, dagen efter han var blevet hængt ud på forsiderne. Jeg talte aldrig med ham dengang, jeg var mere en betragter. Nu har jeg mødt ham og udvekslet et par ord med ham. Jeg har sendt bogen til ham, og jeg håber, han læser den. vel skrevet på den i to - tre år. Jeg har altid gået og samlet sjove hændelser fra aviser, klippet ting ud osv. Så læste jeg om en fuld mand, der sejlede et skib ind i Storebæltsbroen, og det satte en masse i gang. Jeg begyndte at skrive en historie ud fra det, og ud fra historien om Peter Pan, som jeg var meget optaget af. Men det var en meget indviklet historie, fortalt ud fra en mandlig synsvinkel, og det fungerede altså ikke for mig. Men da jeg så skrottede det og begyndte forfra med en kvindelig synsvinkel, så begyndte personerne at blive virkelige for mig. Og hændelsen ved Storebæltsbroen er med i første kapitel. Jeg havde været færdig med manuskriptet længe, da jeg endelig printede det ud og sendte det ind til Gyldendal. Det var åbenbart et svært skridt at sende min lille hemmelige, trygge fiktionsverden ud i virkeligheden og ud til bedømmelse, så jeg blev bare ved med at sidde og flytte kommaer. Du er uddannet beklædningsdesigner fra Danmarks Designskole – hvorfor vil du skrive? Jeg har altid skrevet, og det er egentlig mærkeligt, at det har taget mig så lang tid at skrive en bog. Jeg har altid elsket ord, og jeg har altid siddet og leget med ord, og det har altid været en stor del af mit liv, det med de bøger. Kommer der flere bøger fra dig? Jeg arbejder på fortsættelsen. Jeg bliver sikkert nervøs, når det, alle kalder den svære toer, skal udkomme. Men det er ikke svært for mig at skrive den. Hvor længe har denne bog været undervejs? Jeg startede helt tilbage i 2005 med at tage nogle noter, men historien har udviklet sig meget undervejs. Reelt har jeg Bogen er blevet flot anmeldt. Hvad betyder det? Jeg får jo endnu mere lyst til at skrive, når det, der kun var skrevet til mig selv, kan bruges til noget af andre. Det er helt vildt dejligt at opleve. Det øger kun min lyst til at skrive. · FORFATTEREN·7·2010 9 reportage Ord og billeder på dansk og vietnamesisk Af Merlin P. Mann To dage med fantasi, fortælling og illustrationer. Forfatterforeningens Internationale Udvalg stod bag en to-dages workshop i anledning af en gruppe vietnamesiske tegnere og forfatteres besøg i Europa. Projektets tovholdere, Sally Altschuler og Tove Krebs Lange, havde samlet et tilsvarende dansk hold og bedt Jan Kjær og Merlin P. Mann stille en opgave, som seks dansk-vietnamesiske grupper kunne arbejde med. De tog udgangspunkt i deres børnebogsserie ’Taynikma’, som blander tegneserie og roman, og efter et lynkursus var deltagerne klar til selv at prøve kræfter med genren. Grupperne var blandet af tegnere og forfattere, danskere og vietnamesere – og alle skulle i samarbejde producere en historie af mindst et opslags længde. Der blev skrevet, tegnet, klippet og klistret med seks formidable bud som resultat. · Illustrationen er skabt i et samarbejde mellem Kirsten Sonne Harild (tekst) og Ms. Le Thi Bich Khoa (ill.) Se mere af Khoas arbejde på: http://moonywolf.deviantart.com/ Danske deltagere: Sally Altschuler Lise Bidstrup Kirsten Sonne Harild Sanne Munk Jensen Rasmus Jensen Charlotte Pardi Pia Halse Katrine Clante Vietnamesiske deltagere: Mr. Ta Huy Long Mr. Le Chi Hieu Mr. Vu Xuan Hoan Ms. Nguyen Thuy Loan Ms. Le Thi Bich Khoa Ms. Pham Hoang Giang 10 FORFATTEREN·7·2010 reportage FORFATTEREN·7·2010 11 mening & debat PR – også i forlagenes interesse? Charlotte Weitze (S) er født i 1974 og fik i 1996 debutantprisen for ’Skifting’. Har udgivet novellesamlinger, romaner og radioteater. Har modtaget flere legater og priser. I 2011 udkommer novellesamlingen ’Det hvide kvarter’. “ Forlaget forpligter sig til (…) at sørge for, at værket markedsføres på sædvanlig måde under hensyn til værkets karakter, afsætningsmuligheder og øvrige omstændigheder. Nogenlunde sådan står der i den standardkontrakt, som talrige forfattere skriver under på. Men forlagets indsats kan være en skuffelse. Illust. helle vibeke jensen I 2008 skrev jeg kontrakt med Lindhardt og Ringhof på en roman, som skulle være bind 19 i den historiske romanserie ’Slægten’. I kontrakten stod der, at bogen skulle udkomme til oktober 2010. Inden da valgte forlaget at stoppe serien, fordi den ikke solgte. Gys! Ville min bog nu forsvinde ud i intetheden? Jeg henvendte mig til forlagets leder, HansHenrik Schwab, hvor jeg i en mail nærmest bønfaldte ham: ”Sørg for, at min bog bliver synlig, den er skrevet for at blive læst!” Så fik jeg lov til at optræde på Bogforum. Sidst i september 2010 modtog jeg frieksemplarer af min roman ’Sværmeri’, som den var kommet til at hedde. Jeg havde ingen dato for udgivelsen, men gik ud fra, at det var noget, jeg fik besked om. For en sikkerheds skyld sendte jeg en mail til redaktøren. Et par dage efter meddelte hun, at der kun var tre dage til udgivelsen. Datoen var rykket frem, uden at jeg kendte datoen. Jeg gik ind på forlagets hjemmeside og så, at min bog ikke figurerede. Jeg ringede til den PR-ansvarlige for at se pressemeddelsen. Der var ikke meget spræl i den, og min hjemmesideadresse var end ikke anført. Jeg bad om et PR-møde, men fik at vide, at ledelsen havde bestemt, at det gjorde man principielt ikke med ’Slægten’-forfattere, da serien jo ikke solgte og var stoppet. Den PR-ansvarlige havde sendt frieksemplarer ud til nogle medier få dage inden udgivelsen og havde fået besked på ikke at foretage sig yderligere. Jeg fik at vide, at jeg havde haft for høje forventninger til forlagets PR. Jeg ringede til Dansk Forfatterforenings jurist og fik at vide, at standardformuleringen i normalkontrakten falder i en gråzone, så det er sådan set op til forlaget selv at bestemme, hvad der er god PR for en bog. Jeg spurgte til de medier, der var sendt PR-materiale til. Jeg bor i Odsherred, men de lokale medier havde ikke fået noget. Desuden udspiller meget af handlingen sig i guldaldermuseet Bakkehuset på Frederiksberg, hvor jeg har boet i legatboligen. Frederiksbergbladet skulle vel også have haft et eksemplar? Jeg fik gennemtrumfet et PR-møde, men det blev understreget, at det var en undtagelse. På mødet bad jeg om at få ændret PR-skrivelsen. Bogen handler om en kvindelig kunstner, der forsøger at slå sig igennem, på trods af pligten over for børnene. Jeg er selv i samme livssituation. Ville det ikke have været relevant at tilføje dette på PR-skrivelsen med henblik på vinkling i forhold til portrætinterview? Den PR-ansvarlige gik med på at rykke flere medier og at kontakte dem, som jeg mente var relevante. Men forsinket PR er dårlig PR. Jeg ville jo gerne sælge bogen, så jeg fik ved egen hjælp et stort portrætinterview i Venstrebladet (hvor der også kom en anmeldelse med fire stjerner). Fredag i efterårsferien signerede jeg bøger i den lokale boghandel, som var fyldt med sommerhusgæster. Og jeg fik arrangeret et foredrag i Bakkehuset. Min bog er begyndt at få opmærksomhed, men det virker ikke, som om det er i forlagets ledelses interesse. Der findes åbenbart udgivelser, som dødsdømmes på forhånd. Men det er vel både forlagene og forfatterne, som ønsker at sælge bøger? · Hermed forlagets svar til Charlottes indlæg: Det er naturligvis beklageligt, hvis Charlotte Weitze oplever, at PR-arbejdet for hendes ny roman, ’Sværmeri’, ladet noget tilbage at ønske. Sagen er imidlertid, at bogen er udkommet som det nittende bind i en serie indbyrdes sammenhængende historiske romaner på over tyve bind, ’Slægten’, og her har det været forlagets strategi at bruge ressourcerne på primært at markedsføre den samlede serie, dvs. i højere grad markedsføre de enkelte bind gennem et samlet fremstød for serien – et fremstød, der har inkluderet foldere, plakater m.m. Derfor lægges der som udgangspunkt ikke en individuel plan for den enkelte titel. Det har været tilfældet ikke blot med Weitzes roman, men også med de foregående atten bind i serien, uanset om forfatteren har heddet Maria Helleberg, Dan H. Andersen eller noget helt tredje. Denne strategi – som man kan være enig eller uenig i – blev fremlagt for seriens forfattere på et fælles møde på forlaget. Weitzes roman ’Sværmeri’ vil derfor fortsat blive markedsført gennem de fælles tiltag for serien ’Slægten’, hvilket forhåbentlig vil skaffe den de læsere, den absolut fortjener. Hans Henrik Schwab, redaktionschef, Lindhardt og Ringhof Det er nu muligt på Dansk Forfatterforenings hjemmeside at debattere og svare på de indlæg, der er blevet bragt i Forfatteren. Se mere på www.danskforfatterforening.dk. 12 FORFATTEREN·7·2010 mening & debat Vi skal have en litteratur, vi fortjener Merlin P. Mann er født 1971 i San Francisco og opvokset i Danmark. Børne- og ungdomsforfatter. Debut i 2005 med rollespilsbogen ’Magi & Sværd’. Den ene halvdel af duoen bag bogtegneserien ’Taynikma’. Ansporet af de markante nedskæringer på litteraturstøtteområdet har den seneste tid svirret med fantasifulde bud på fremtidens offentlige kunststøtte. Blandt andet har Venstres kulturordfører (jo, sådan en har de skam) Troels Christensen foreslået, at man skulle uddele en del af kunststøtten ved X Factor-lignende auditions. Wham-bam-thankyou-mam! Det er nu ikke nogen ny idé – den har været praktiseret ved såkaldte ”Torsdagspitches” på Det Danske Filminstitut. Støtten var dog af beskeden størrelse og kun beregnet til at give friske talenter og ideer et lille skub i retning af en ”rigtig” ansøgning om ”rigtige” penge. Nu er det så bare, at kunststøtte – især på litteraturområdet – kun i marginalt omfang bør handle om at grave nyt talent frem og støtte en sprælsk idé med et par tusind kroner til dækning af papirvarer og porto. Talenterne skal nok dukke op af sig selv. Nej, den store udfordring for et sprogområde som det danske er at skabe grobund for en professionel forfatterstand – for det er tæt på umuligt at skabe en årsløn på så lille et marked. Forfattere er der nok af. Det, vi har brug for, er forfatterskaber. Vi har brug for kunstnere, der får mulighed for at udvikle sig, blive stærke og gerne efterhånden med et internationalt sigte, så vi kan ANNONCE tage plads i en kunstnerisk verden, der af natur er global. Vi plejer at måle dansk films succes i festivalpriser, men hvis Kulturministeren skulle have lyst til en dag at trykke hånd på en dansk nobelprisvinder, så kræver det altså en kunststøtte, der er til at leve af. I forhold til fordybelse, koncentration og hårdt arbejde er talent en minimal ingrediens i skabelsen af væsentlig litteratur. · Debatindlæg sendes til [email protected]. Indlæg må max være på 4.000 anslag inkl. mlm.rum. Indlæg skal forsynes med foto og mini-cv. FORFATTEREN kan ikke love, at alt bliver bragt, og forbeholder sig ret til at redigere i tekster. ANNONCE Bliv indsamler for Dansk Flygtningehjælp Søndag 14. november 2010 Dansk Flygtningehjælp yder nødhjælp til verdens flygtninge i mere end 30 af verdens brændpunkter for at redde liv, begrænse menneskelig lidelse og hjælpe flygtninge med at genetablere tilværelsen umiddelbart efter krige og katastrofer. Dansk Flygtningehjælp arbejder med en række forskellige indsatser. Fra uddeling af vand, mad, telte, tæpper og andre livsnødvendigheder i en akut krise til genopbygning af infrastruktur, skoler og huse, når flygtninge vender hjem eller slår sig ned i nye områder. Nødhjælp er også hjælp til selvhjælp – mikrolån, uddannelse eller såsæd og redskaber kan skabe en fremtid for flygtninge, som har mistet alt. For 600 kroner kan vi bespise 100 flygtninge i Somalia. For 300 kroner kan vi uddele familiepakker med varmt tøj, sandaler og myggenet til 12 familier Sri Lanka. For 150 kroner kan vi uddele nødhjælp til to familier i Congo. Du kan støtte Dansk Flygtningehjælps nødhjælpsarbejde i verdens brændpunkter ved at bruge tre timer søndag 14. november. Biblioteksafgift 2011 Bøger, musik og billedkunst. På Finansloven er der afsat beløb til biblioteksafgift for bøger og rådighedsbeløb for fonogrammer og billedkunst, til kunstnere, hvis værker forefindes på folke- og skolebibliotekerne. Tilmelding og information Har du ikke tidligere fået biblioteksafgift eller rådighedsbeløb, skal du tilmelde dig på et skema. Fristerne var 15. oktober 2010 kl. 16.00 (dokumentation), og er 1. december 2010 kl. 16.00 (bøger, musik, billedkunst) og 1. april 2011 kl. 16.00 (efterlevende). Læs mere på www. bibliotekogmedier.dk/ under Tilskud, Biblioteksafgift mv. Du kan kontakte os på bia@bibliotekogmedier. dk, tlf. 3373 3373 og pr. brev: Styrelsen for Bibliotek og Medier, Biblioteksafgift, H.C. Andersens Boulevard 2, 1553 København V. Meld dig som indsamler på: www.flygtning.dk eller ring: 3373 5170. FORFATTEREN·7·2010 13 mening & debat kæphesten Pas godt på din boghandel – du har brug for den Forfattere og boghandlere er afhængige af hinanden. Det mener Jannik Lunn, journalist med bogbranchen som sit område og desuden gift med en boghandler. H med deres kunder – boghandlerne – på priserne. Det ser man ikke i så mange andre brancher, og det er vel også kun, fordi der er tale om en unik vare, hvor boghandleren ikke bare kan vælge et alternativ. Måske skulle de forlag, der er mest aggressive i deres underbudspolitik, passe på ikke at udrydde for mange af de boghandlere, som sælger deres bøger, og derved fx tabe en stor del af gavebogssalget på gulvet. Hvad skal vi så med boghandlerne? Mange bogkøbere kan godt lide at stå med den fysiske bog i hånden, inden de køber den, og her er udbuddet normalt større i en boghandel end i fx et supermarked. I en boghandel er der også som regel et personale, som er uddannet i at sælge bøger. Jeg ved af erfaring, at en boghandler i meget høj grad kan være med til at bestemme, hvilke bøger kunden går hjem med. I de boglader, hvor der er et interesseret og læsende personale, vil der ofte være en fast kundekreds, der ved, at her kan man få vejledning og support, både til hvad man selv skal læse og til eventuelle gaveideer. Boghandlerne vil også, i en ikke for fjern fremtid, være i stand til at sælge e-bøger direkte til kunderne, så deres anbefalinger også her kommer forfatterne til gode. Og hvad er det så, I forfattere skal bruge boghandlerne til? Bak dem op og sørg for, at jeres forlag laver læseprøver af vigtige bøger til udlevering i butikkerne; at forlagene husker at sende læseeksemplarer af relevante bøger til boghandlerne, så deres medhjælpere får mulighed for at læse bøgerne, inden de udkommer. Og stil op, hvis der er boghandlere, der spørger, om I vil komme ud og fortælle om jeres bøger med efterfølgende signering. Jeg ved godt, at det sker, at en kunde en gang imellem får en dårlig betjening hos en boghandler, men lad være med af den grund at udstille alle boghandlere som idioter i pressen, for det skader også de gode boghandlere, der sælger jeres bøger. Og endelig – lad være med at gå ind til boghandlere og spørg, hvorfor jeres bog ikke er udstillet i vinduet. Der er ikke noget, der irriterer boghandlere mere, og det er den sikreste vej til overhovedet ikke at få den udstillet. Alt dette er skrevet, fordi I forfattere har brug for boghandlerne, da der heldigvis stadig er mange mennesker, der værdsætter god service og faglig viden frem for absolut billigste discountpris. Konklusion: Vi har brug for hinanden! · Jannik Lunn (f. 1944) Journalist på branchebladet BogMarkedet gennem de sidste 11 år. Har tidligere arbejdet som salgschef på forskellige forlag med boghandlerbesøg over hele landet. Har afholdt såkaldte bogparader, hvor de nye bøger er blevet præsenteret. Har som interviewer medvirket på en række bogmesser og litteraturfestivaler. Var fra 1991-2002 formand for BoghandlerKlubben og uddelte De Gyldne Laurbær til 12 forfattere. Gift med boghandler Marianne Withen, Boghandleren, Godthåbsvej, Frederiksberg. Se mere på www.bogpusheren.dk BAGGRUNDSFOTO HELLE VIBEKE JENSEN vad skal forfattere bruge boghandlere til? Det spørgsmål har aldrig været vigtigere end i dag. Tidligere var det en selvfølge, at forfatterne havde brug for boghandlerne, for indtil for 10 år siden, var boghandlerne næsten det eneste sted, forfatternes bøger blev forhandlet – men sådan er det ikke mere. ”Jamen, er det ikke bare en fordel, at man nu også kan købe bøger i supermarkeder, på nettet og direkte hos forlagene?,” vil mange spørge. Jo. Men helt så forenklet er svaret nu alligevel ikke. Hvis vi begynder med supermarkederne, så ligger der helt klart et ekstrasalg her, men kun, hvis man er bestsellerforfatter eller noget, der ligner. For i supermarkederne er der tale om ren selvbetjening, og derfor skal sortimentet også være et, der sælger sig selv – og ikke for stort. Sådan er situationen ikke helt med nettet, for her kan man jo købe så at sige alle bøger – også dem, som boghandlerne ikke længere lagerfører. En netboghandel behøver ikke at lagerføre bøgerne for at kunne levere dem. Jeg ved godt, at boghandlere også hjemtager bøger, som ikke er på lager i butikken, til deres kunder, men her bidrager netboghandelen givetvis til et mersalg. Og så er der producenterne, forlagene, der er blevet en større og større konkurrent til boghandlerne, da hele deres forretningsgrundlag ofte er at underbyde disse. Om det giver et stort mersalg, eller om det blot flytter markedsandele til discountsalg, skal jeg lade være usagt. Men det er bemærkelsesværdigt, at producenter – forlagene – går ud og konkurrerer 14 FORFATTEREN·7·2010 5 interview skarpe… til politikeren Ellen Trane Nørby (V) om litteraturen i samfundet Hvilken rolle spiller moderne litteratur efter din mening i kulturen og i samfundet generelt? Jeg elsker at læse, og det gør mange danskere heldigvis. Derfor er den moderne danske litteratur med til at påvirke, inspirere og udfordre alle dem, som læser, men overordnet set synes jeg også, at litteraturen, ligesom de øvrige kunstarter flytter vores samfund, og vores mentale temperatur. Hvad vil du gøre for at være med til at sikre, at kommende danskere lærer deres kultur at kende gennem litteraturen? Jeg mener, at folkeskolen og ungdomsuddannelserne spiller en enorm rolle. Hvis man skal sikre, at kommende generationer stifter bekendtskab med dansk litteratur, også den nyere, så skal uddannelsessystemet tænde gløden til læselysten og introducere den skatkiste, som den danske litteratur er. Jeg tror dog også, at det er vigtigt, at litteratur er tilgængelig mange steder i samfundet og til en pris, der er til at betale – også for unge på et sparsomt budget. Er du enig med din kollega, Troels Christensen, i, at musikerne skal have del i de bibliotekspenge, som i dag går til forfattere? Jeg mener ikke, at musikere m.fl. skal have del i bibliotekspengene. De modtager i forvejen KODA- og gramex-betaling for brugen af deres musikrettigheder. Jeg kunne derimod godt tænke mig, at man kunne lægge bibliotekspengene om, så parametre som ny litteratur talte højere, så lyrik talte højere, at skønlitteratur blev vægtet endnu højere end faglitteratur (sidste gang skete der jo en lille justering, men gerne lidt mere), så udlån også indgik som et parameter, men jeg ved, at anbefalingen fra Kulturministeriet er, at man ikke rører ved ordningen i frygt for, at EU så kræver, at den så også udbredes til udenlandske forfattere. Mange kunstnere har mere end et fag – fx lærer og forfatter, underviser og musiker – og derfor mere end ét fagligt engagement. Derfor opleves bortfaldet af fradraget for faglig kontingent over 3.000 kr. som en skatteforhøjelse. Hvordan forholder du dig til det? Danskerne har modtaget den største lettelse i personskatten nogensinde i Danmark, og det gavner heldigvis også kunstnere med eksempelvis to job. Så alt i alt tror jeg, man skal kigge på det samlede regnestykke, inden man beklager sig over tab af et enkelt fradrag. pressefoto Regeringen har gjort en indsats for at udbrede den litteraturhistoriske arv (med litteraturkanonen), mens støtten til ny litteratur beskæres. Hvorfor vægtes den ældre litteratur, som afspejler historien, højere end den nye, som afspejler samtiden? Cand mag. Ellen Trane Nørby har været medlem af Folketinget siden 2005 og er tidligere kulturordfører for Venstre. Jeg tror, man skal lade være med at sammenligne. Den litteraturhistoriske arv har én værdi for samfundet, den nyskabende en anden, men ingen af de to er efter min mening vigtigere end den anden. De værker, der skabes i dag kan jo ende som morgendagens ikoner. Jeg mener, at litteraturkanonen generelt har sat fokus på dansk litteratur, og det er jeg sikker på, også gavner den nye. Jeg medgiver, at bl.a. litteraturpuljen har ligget hårdt for i arbejdet med at begrænse underskuddet på de offentlige finanser. Jeg håber dog, at den situation vender, når de økonomiske tider igen vender, og jeg kan konstatere, at der heller ikke i SF’s økonomiske plan er afsat en krone til litteraturen. ab FORFATTEREN·7·2010 15 fra foreningen KURSER Illustrerede digte – eller underliggør din bog! Hvordan bliver man (en god) huskunstner? For lyrikere og illustratorer 29.- 30. januar kl. 10-16 Strandgade 6 Oplægsholdere: Lars Bukdahl og Helle Vibeke Jensen Kursus 101017 Primært for S og BU 6. januar 2011 kl. 14-20 og 8. januar 2011 kl. 10-16 Strandgade 6 Undervisere: Merete Pryds Helle og Thorstein Thomsen m.fl. Kursus 101016 Bøger som flest er nogle kedelige størrelser: Firkantede, sammenlimede tekst-ark læst fra venstre mod højre. Med inspiration fra de vildeste illustrerede børnebøger og den radikaleste avantgarde vil vi undersøge og praktisere nye, øjen- og fingeråbnende måder at skrive og konstruere og læse bøger på. Målsætningen er, at alle får lavet en udfoldelig bog – i form af en såkaldt leporello, og måske kan der vise sig basis for en rekordlang leporello! Underviser er illustrator Helle Vibeke Jensen og digter og anmelder ved Weekendavisen Lars Bukdahl. Der er plads til max. 16 deltagere. Med Huskunstnerordningen har Statens Kunstråd forbedret skolers muligheder for at få tilskud til huskunstnere og kunstnerbesøg, som kan fremme børn/unges møde med kunst og give dem indblik i kunstneriske processer. Et huskunstnerforløb kan variere fra en halv dag til flere måneder og fx rumme foredrag, workshops og arbejdende værksteder. Dette kursus henvender sig til skønlitterære forfattere (S) og børne- og ungdomsforfattere (BU), der ønsker at udvide deres kompetencer, så de på bedste vis kan møde læserne i folkeskolens ældste klasser, efterskoler, gymnasier m.m. Kursets første dag ruster deltagerne til at planlægge og gennemføre et kortere eller længere huskunstnerforløb for unge, mens deltagerne på kursets anden dag bliver trænet i at planlægge og gennemføre et foredrag for unge/voksne. Hvordan strukturerer man et forløb, hvilke øvelser kan man lave, hvordan rammer man det rigtige faglige niveau, hvordan får man modtagerne til at lytte, hvordan gør man sin faglighed fortællende, og hvordan inddrager man modtagerne? Kurset kombinerer teori og praktiske øvelser. Skriftlig tilmelding senest 13. januar 2011 til kursussekretæren: [email protected] Kursusgebyr medlemmer: 0 kr. Kursusgebyr ikke-medlemmer: 770 kr. Sidste betalingsfrist 13. januar 2011. Ved afbud efter 13. januar refunderes kursusgebyr ikke. Ved aflysning af kurset refunderes kursusgebyr. Oversætteren på rejse Fortrinsvis for oversættere 5. februar 2011 kl. 13-18 Strandgade 6 Oplægsholdere: Jon Høyer, Sara Koch, Kirsten A. Nielsen Kursus 101018 Tre oversættere – Sara Koch, Jon Høyer og Kirsten A. Nielsen – fortæller om en konkret rejse i forbindelse med en konkret oversættelse. Hvilken rolle spillede rejsen, som inspiration og research, for oversættelsen? Og hvilken rolle spillede den litterære oversættelse for rejsen, for oplevelsen af det fremmede sted. Kort sagt et kursus med fokus på oversættelse som rejse i sproget og i verden. Sara Koch fortæller om sin rejse til Kristiansand i forbindelse med hendes oversættelse af Knausgård, Jon Høyer fortæller om en rejse til Caribien med oversættelsen af Derek Walcott som mål, og Kirsten Nielsen vil fortælle om sine oversættelsesrejser til Spanien og Cuba, samt om erfaringer med ansøgninger. Skriftlig tilmelding senest 19. januar 2011 til kursussekretæren: [email protected] Kursusgebyr medlemmer: 0 kr. Kursusgebyr ikke-medlemmer: 260 kr. Sidste betalingsfrist 19. januar 2011. Ved afbud efter 19. januar refunderes kursusgebyr ikke. Ved aflysning af kurset refunderes kursusgebyr. 16 FORFATTEREN·7·2010 Skriftlig tilmelding senest 16. december 2010 til kursussekretæren: kursus@ danskforfatterforening.dk Kursusgebyr medlemmer: 0 kr. Kursusgebyr ikke-medlemmer: 770 kr. Sidste betalingsfrist 16. december 2010. Ved afbud efter 16. december refunderes kursusgebyr ikke. Ved aflysning af kurset refunderes kursusgebyr. ANNONCE ATELIÈRPLADS/SKRIVEBORDSPLADS ELLER LAGERPLADS UDLEJES I VANLØSE, KBH! Jeg har et torums ateliér på Bogholder Allé 66 i Vanløse, Kbh. – kun 7 min. gang fra Vanløse metro og s-tog samt tæt på busser. Mit atelier er 50m2 stort i høj, lys butikskælder. Jeg udlejer et 1/2 lokale dvs. 13 m2 til en voksen persons kunstneriske formål fx som kunstneratélier, skrivebordsplads til fx forfatter eller illustrator – eller til et kunstnerisk lager. Lokalet er ikke velegnet til støjende og støvende projekter som fx udførelse af skulptur. Lokalet er 26 m2, hvoraf jeg bruger halvdelen til fælles tekøkken og kunstlager. Der er to vinduer samt egen indgang fra fællesområdet. Jeg maler selv i det andet rum. Der er dør mellem lokalerne. Lejen er kun 1.100 kr. + 500 kr. til forbrug af el, vand, rengøringsmidler + nyt skilt på hoveddør. I alt 1.600 kr. pr. mrd. Lokalet er ikke til beboelse. Da vi kun er os to, er det vigtigt, at vi synes om hinanden som person. Ring til mig, og lad os se, om kemien passer! Du er savnet! Venlig Hilsen Billedkunstner/illustrator/lyriker Lotte Kjøller Tlf: (+45) 23830717 mail: [email protected] site: www.Lk-kunst.dk fra foreningen KALENDER Hvor intet andet er anført, er adressen Strandgade 6, 1401 København K. Evt. aflysning af et arrangement vil blive offentliggjort på foreningens hjemmeside. november december 4. Rød sofa kl. 17 – se hjemmesiden for program 9. DOF Stambordsmøde på Café Diamanten kl. 20 12. Bogforum kl. 11.30 – åbent for alle medlemmer 13. DOF-seminar kl. 14-17 13. Bogforumsfest kl. 18 14. Brunch kl.10 14. Haiku-gruppen kl. 13.30 17. Seniorgruppen kl. 15 18. Rød sofa kl. 17 – se hjemmesiden for program 19. F-prisfest 20.-21. Kursus ”Illustrerede digte” kl. 10-16 24. Bestyrelsesmøde kl. 15 27. S- og L-grupperne holder julefrokost 2. Rød sofa kl.17 – se hjemmeside for program 8. Illustratorgruppen holder juleglögg kl. 20 14. DOF Stambordsmøde på Café Diamanten kl. 20 15. Seniorgruppen kl.15 16. Rød Sofa kl.17 – se hjemmeside for program AFLYSNING: Kvindelige Forfattere Det i forrige nummer annoncerede møde med forfatteren Merete Pryds Helle lørdag den 11. december er desværre aflyst. Nye forfattermøder i 2011 er under planlægning. Hold øje med kalenderen! ÆNDRING: Det tidligere annoncerede arrangement med Haiku-gruppen 14. november er flyttet til kl. 13.30 af hensyn til brunchen i forbindelse med Bogforum. andre arrangementer Årets faglitterære pris og fest 19. november kl. 16 Strandgade 6 Den faglitterære gruppe har besluttet at uddele årets faglitterære pris til to faglitterære forfattere, der må deles om prisen, så hver får kr. 30.000. Prisen uddeles ved en reception i Dansk Forfatterforenings lokaler den 19. november kl. 16. Kl. 18 er der festmiddag. Alle medlemmer af F-gruppen er velkomne. Tilmelding til Flemming MadsenPoulsen [email protected] Giv dine frieksemplarer til syge børn Børn og unge med immundefekter som CVID (Common Variable Immunce Deficiency) skal have immunglobulin to gange ugentlig, en intravenøs behandling i hjemmet, hvor de skal sidde meget stille. Giv dem dine overskydende frieksemplarer som et alternativ til Playstation og tv! Eller skriv/donér gerne en kort historie på max to sider til det lille medlemsblad IDF-nyt, der kommer fire gange om året. Kontakt: [email protected], så kommer der et medlem og afhenter bøgerne. Pia Juul i LitNet 2. december Mimeteatret i Odense Pia Juul fortæller om sit forfatterskab. Pia Juul vandt Danske Banks litteraturpris sidste år og er værdsat både som lyriker, prosaforfatter og oversætter. Mere om hende i næste nummer af Litnet. Se mere på www.litnet.dk Film og juleglögg for illustratorgruppen Onsdag 8. december kl. 20 Strandgade 6 Kom og se spillefilmen ’The Secret of Kells’, den oscarnominerede tegnede animationsfilm og tag del i julehygge med illustratorer. Tilmelding inden 5. december hos [email protected] eller tlf. 33255646 Skriv til læsesvage Nyt Dansk Litteraturselskab har på www.ndl.dk en fast opfordring til (og vejledning i) skrivning af manuskripter til spændende letlæsningsbøger til læsesvage voksne. Bøgerne skal være på 20-25.000 ord, gerne med let, livsglad eller dramatisk handling. Der er 20.000 kr. til forfatteren. Fransk litteraturmøde Fredag 10. december kl. 9.30-16.30. Poesiens Hus, Gothersgade 89, København Dansk selskab for ny fransksproget litteratur arrangerer et litteraturmøde med fem forfattere fra OuLiPo-gruppen i Frankrig i anledning af dens 50-årsdag. OuLiPo er en formeksperimenterende retning inspireret af Queneau, Calvino og Perec. Indmeldelse i selskabet (150 kr. årligt) giver adgang med frokost til arrangementet. Tilmeldte får program tilsendt via e-mail. Henvendelse til [email protected]. flere arrangementer næste side  FORFATTEREN·7·2010 17 fra foreningen Skrivekursus på Løgumkloster Højskole 22.-28. januar 2011 Løgumkloster Højskole Vil du arbejde seriøst med at skrive? Tag en uge ud, hvor du kan forvandle ord til poesi og ideer og erindring til fiktion. Du kan lære om billedsprog og præcision, plot, fortællerstemme, tempo og figurudvikling, litterær research, æstetik og autencitet. Kurset er tilrettelagt i et nyt samarbejde mellem LitNet og Løgumkloster Højskole. LitNet står for planlægningen af kurset, mens højskolen lægger hus til. Der er fællestimer for hele holdet hver formiddag. Om eftermiddagen følger du et mindre hold hos en af de tre erfarne undervisere: Romanforfatter Trisse Gejl og digterne Tomas Thøfner og Cindy Lynn Brown. Kurset henvender sig især til unge under 30, men andre er også velkomne. Det koster 2.200 kr. for folk i arbejde og 1.700 kr. for studerende. Tilmeld dig nu på info lkhojskole.dk Kursus Faglig læsning og læremidler 10. januar kl. 12 til 14. januar 2011 kl. 15 Titangade 11, København Faglig læsning er på dagsordenen. I de nye Fælles Mål forpligtes fagene til at undervise eleverne i, hvordan fagbøger skal læses. Næste skridt er at tænke faglig læsning som en integreret del af læremidler i alle fag. Nationalt og internationalt er der oparbejdet stor viden om faglig læsning og læremidler, der kan integreres i læremidler. Med afsæt i denne viden sætter Nationalt Videncenter for Læsning og Nationalt Videncenter for Læremidler fokus på udvikling af nye generationer af læremidler, hvor faglig læsning ikke længere er udskilt i et materiale for sig, men er en dimension i læremidler i alle fag. Målgruppen er forlagsredaktører, fagbogsforfattere og andre interesserede. Yderligere oplysninger: www.videnomlaesning.dk og www.laeremiddel.dk/forlagskursus Kursuspris: 5.200 kr. Tilmelding: senest 1. december på www.videnomlaesning. dk/296/1014.aspx LEGATER Dansk Forfatterforenings Understøttelsesfond Illust. helle vibeke jensen Ansøgningsfrist 23. november 2010 kl. 12 Understøttelsesfondsmidlerne uddeles primært til efterladte enker og enkemænd efter forfattere og sekundært til afdøde forfatteres efterladte børn og/eller andre efterladte. Til uddeling: Der uddeles i flere mindre portioner, men den samlede uddelingssum er 20.000 kr. Dette legat tildeles på baggrund af økonomisk trang. Der skal derfor i ansøgningen redegøres for ansøgerens økonomiske forhold, ligesom navn på afdøde ægtefælle skal oplyses. Ansøgningsfrist: Ansøgningen skal være Dansk Forfatterforening i hænde senest 23. november 2010 kl. 12. Ansøgningerne skal være påført ansøgers cpr.-nr, navn, adresse, tlf. og evt. e-mail samt kopi af seneste årsopgørelse. Der sendes kun svar til de ansøgere, der får tildelt legatmidler. Legatet forventes uddelt inden udgangen af december. Sidste udkald! Det er NU, du skal betale kontingent, hvis du endnu ikke har gjort det og fortsat ønsker at modtage medlemsbladet Forfatteren, tilbud om gratis kurser, juridiske rådgivning og fagligt og socialt samvær med andre forfattere. Kontakt evt. sekretariatet, hvis du har svært ved at betale hele beløbet på en gang – eller ikke lige kan finde girokortet. [email protected] 18 FORFATTEREN·7·2010 Forfatteren Axel Thomsens enkelegat Ansøgningsfrist 23. november 2010 kl. 12 Legatets formål er at yde enker efter egentlige skønlitterære forfattere, herunder lyrikere, økonomisk støtte. Legatet kan altså ikke tildeles enker efter forfattere, hvis hovedsagelige produktion har bestået i underholdningsromaner/digtsamlinger uden virkelig æstetisk værdi. Der skal ved legatuddelingen lægges mere vægt på, om vedkommende kæmpede for noget livsværdifuldt i sin produktion, end om han opnåede alm. anerkendelse. Ansøgerne skal ved ansøgning dokumentere, at der er trang til stede. Enker, der skønnes at have haft særlig betydning for deres afdøde mands produktion, bør under i øvrigt lige forhold foretrækkes. Legatet kan ikke tildeles enker, som senere har indgået nyt ægteskab. Til uddeling: Der uddeles i flere mindre portioner, men den samlede uddelingssum er 20.000 kr. Dette legat tildeles på baggrund af økonomisk trang. Der skal derfor i ansøgningen redegøres for ansøgerens økonomiske forhold, ligesom navn på afdøde ægtefælle skal oplyses. Ansøgningsfrist: Ansøgningen skal være Dansk Forfatterforening i hænde senest 23. november 2010 kl. 12. Ansøgningerne skal være påført ansøgers cpr.-nr, navn, adresse, tlf. fra foreningen NYE MEDLEMMER og evt. e-mail samt kopi af seneste årsopgørelse. Der sendes kun svar til de ansøgere, der får tildelt legatmidler. Legatet forventes uddelt inden udgangen af december. Legatbolig på San Cataldo Ansøgningsfrist 1. december 2010 Forfattere, billedkunstnere og andre kunstnere kan søge om ophold på to til fire uger med kost og logi i tidligere nonnekloster i Amalfi ved Napoli, Syditalien, med mulighed for rejsetilskud. Ikke velegnet for syge og gangbesværede. Søg for april - juli 2011 inden 1. december. Se mere på www.sancataldo.dk Residencyophold i udlandet Ansøgningsfrist 15. januar 2011 Statens Kunstråd giver støtte til danske kunstneres og kunstformidleres ophold på udenlandske residencies. Danske professionelle kunstnere, kunstnergrupper og kunstformidlere, der har opnået deltagelse på et professionelt residencyprogram i udlandet, kan søge. Se mere på www.kunst.dk/ statenskunstraad/soegtilskud Nina Kirstine Brandt Jacobsen K Fussingsvej 4 2300 København S Tlf. 2893 8273 e-mail: [email protected] web: www.ninabrandt.dk Seneste værk: ’Den gode barsel’, forlaget Aronsen 2009 Birgithe Kosovic S Rosenvængets Sideallé 1, 3. th. 2100 København Ø Tlf. 3136 1016 e-mail: [email protected] web: www.detdobbelteland.dk Seneste værk: ’Det dobbelte land’, Gyldendal 2010 Camilla Kring F Tlf. 2893 8973 e-mail: [email protected] web: www.supernavigators.com Seneste værk: ‘Livsnavigatøren’, Børsens Forlag 2006 Nicole Boyle Rødtnes BU Brønshøjgårdvej 5, 1. th. 2700 Brønshøj Tlf. 5056 5172 e-mail: [email protected] web: www.nicoleboyleroedtnes.dk Seneste værk: ‘Dødsbørn – skeletter I skabet 1’, Facet 2010 Felicia Helene Lensborn BU Nørre Farimagsgade 59, 4. th 1364 København K Tlf. 2235 6516 e-mail: [email protected] Mette Sø S Tlf. 2871 2850 e-mail: [email protected] Seneste værk: ‘Petit Petit’, Republik 2010 Eva Maria Fredensborg Jakobsen DOF Henrik Hertz Vej 21 2920 Charlottenlund Tlf. 2023 3009 e-mail: [email protected] web: www.elg-co.dk Seneste oversatte værk: ‘Sprogvejlederen’, Dafolo 2010 FORFATTEREN Forfatteren ISSN 0105-0753 Nr. 7-2010, 69. årgang Udgives af Dansk Forfatterforening Ansvarshavende: Lotte Garbers Redaktør: Anna Bridgwater Tlf. 2143 0811 [email protected] Redaktionsudvalg: Lotte Garbers, Anna Bridgwater, Anna Grue (S), Inge-Helene Fly (S), Karen Mohr Sokkelund (DOF), Ellen Boen (DOF-supp), Egon Clausen (F), Erik Christiansen (BU), Niels Henningsen (BU), Bodil Molich (Ill.), Hanne Brandt (BU-supp), Erik Trigger (L), René Rasmussen (L), Merlin P. Mann (BU), Sara Strand (webredaktør) Grafisk design: salomet grafik Forsideillustration: Helle Vibeke Jensen Tryk: PE-Offset Indsendte bidrag dækker ikke nødvendigvis redaktionens meninger. Eftertryk af artikler er tilladt med kildeangivelse. Eftertryk af illustrationer er ikke tilladt. Deadline til dette nummer var 20. oktober 2010. Udgivelsesdato: 12. november 2010. Materiale til næste nummer, som udkommer 17. december, skal være redaktionen i hænde senest 24. november 2010. Forfatteren udkommer otte gange om året. Abonnement tegnes gennem Dansk Forfatterforening, pris 450 kr. Deadlines 2010 08 Udgivelse 17. december 2010 Deadline 24. november 2010 2011 01 Udgivelse 11. februar 2011 Deadline 19. januar 2011 Dansk Forfatterforening Strandgade 6, stuen, 1401 København K Tlf. 3295 5100 Fax: 3254 0115 Tlf.tid: Man-tors 10-12 og 13-15. Lukket fredag [email protected] www.danskforfatterforening.dk Formand: Lotte Garbers Tirs. og tors. 10-15. Træffes i øvrigt efter aftale. [email protected] Tlf. 2927 2213 Advokat: Nanna Hummelmose [email protected] Kontortid: Man-ons 10-12 og 13-15 Juridisk konsulent: Tomas Horneman [email protected] Kontortid: Ons 10-12 og 13-15 Bogholderi: Knud Finnerup [email protected] Medlemsadministration m.m.: Nena Wiinstedt, Emilie Andersen, Maria Ranjani Hughes Bestyrelsen Lotte Garbers (fmd), Ellen Boen (næstfmd), Flemming Madsen Poulsen (kasserer), Sally Altschuler, Egon Clausen, Lise Bostrup, Lise Bidstrup, Morten Visby, Camilla Stockmarr, Jo Hermann og Karsten Bjarnholt. Suppleanter: Narcisa Vucina og Ole Strandgaard Gruppernes styrelser S-gruppen Jo Hermann (fmd), jh@ artigeord.dk, 2855 3895. Sanne Udsen, Jakob Vedelsby, Camilla Stockmarr, Cecilie Rosdahl, Henriette Rostrup, Anne Hjælmsø. Suppleant: Inge-Helene Fly BU-gruppen (børne og ungdomslitteratur) Lise Bidstrup (fmd), [email protected], Kåre Bluitgen, Erik Christiansen, Henrik Nilaus, Birde Poulsen, Merlin P. Mann, Bodil Molich, Annette Herzog, Niels Henningsen. Suppleanter: Brian Christensen, Anette Ellegård. L-gruppen (lyrik) Karsten Bjarnholt (fmd), [email protected], Cindy Lynn Brown (næstfmd), Erik Trigger, Lonni Krause, Ole Bundgaard. Suppleanter: Bo Lille, Brian Pedersen Ørnbøl, Narcisa Vucina, Pia Valentin Lorentzen, René Rasmussen. F-gruppen (faglitteratur) www. faglitteratur.dk Egon Clausen (fmd) 3968 0002, Niels Holm Svendsen (næstfmd) 4242 4146, Frank Egholm Andersen (sekr.), Birgit Knudsen (kasserer), Lise Bostrup, Flemming Madsen Poulsen, Kaare Øster. Suppleanter: Asger Trier Engberg DOF (Dansk Oversætterforbund) www.d-o-f.dk Ellen Boen (fmd) 3311 8781, [email protected], Kim Lembek (næstfmd), Kirsten Vesterager (kasserer), Morten Visby, Jesper Kistorp, Jon Høyer, Karen Mohr Sokkelund. Suppleanter: Louise Ardenfeldt Ravnild, Marie Kopp Illustratorgruppen (sektion i BU-gruppen) www.illustratorgruppen.dk Lars Munck (fmd) Kvindelige forfattere i DFF Birte Kont, 3535 8611 [email protected] Kommunikationskonsulent og webredaktør: Sara Strand [email protected] Seniorgruppen i DFF Hanne Bistrup (fmd.), 29 80 77 11 [email protected], Henning Kirk (næstfmd), 44 48 53 80, [email protected] Kursussekretær: Mai Misfeldt Tlf.tid: Tors 10-12 og 13-15 [email protected] Haiku-gruppen Hanne Hansen, 3538 9531 [email protected] FORFATTEREN·7·2010 19 reolens bedste I hvert nummer præsenterer et medlem af Dansk Forfatterforening de bøger, som har sat dybe faglige spor, og som aldrig skal kasseres. Hanne Bistrup (F) er født i 1944. Uddannet pædagog og psykolog. Har udgivet en række fagbøger om pædagogik og psykologi, en biografi om morfaderen Axel Mathiesen, digtsamlingen ’Hannes sange’ og senest romanen ’Fru Therkelsens testamente’. Hanne Bistrup er formand for Dansk Forfatterforenings Seniorgruppe. Min allerførste bog fik jeg af mine bedsteforældre, da jeg var fem år. Den var på vers, hed ’Bittens aftenbøn’, var skrevet af Rachel Field og oversat fra engelsk af Edith Rode. Jeg har den endnu. Den grundlagde et lille bedrag, idet jeg hurtigt lærte den udenad og duperede omgivelserne ved at lade, som om jeg kunne læse. Mine bedsteforældres drøm om et fromt barnebarn svarede ikke helt til virkeligheden! Som stor pige skrev jeg til Tove Ditlevsen og spurgte, hvordan jeg skulle bære mig ad med at blive forfatter. Hendes digtsamlinger stod i mit barndomshjem, og hun var mit store idol i teenageårene. Hun sendte mig et venligt brev, som jeg har endnu, og opfordrede mig til at opsøge den meget kendte forlægger Steen Hasselbalch. Det vovede jeg aldrig, så forfatterdrømmene blev ikke til noget i første omgang. Da jeg for seks år siden begyndte på en biografi om min morfar, tegner og illustrator Axel Mathiesen, fandt jeg ud af, at Steen Hasselbalch og min morfar havde haft et tæt samarbejde i mange år. Et kendt slogan fra tiden før anden verdenskrig lød: ”Drenge og piger i øst og vest synes, at Hasselbalchs bøger er bedst.” Det bekendtskab kunne jeg sikkert have udnyttet, men det gjorde jeg altså ikke. Jeg vidste heller ikke, at muligheden var der. Så jeg blev læsehest og bogelsker i 20 FORFATTEREN·7·2010 stedet for forfatter, og nu er Tove Ditlevsen, Hasselbalch og min morfar for længst døde og borte. Men det er aldrig for sent at samle drømme op. Jeg gik i gang med at skrive, da jeg stoppede mit arbejdsliv, og inspirationen fra andre forfattere har været en uvurderlig igangsætter. Især har to værker givet mig store oplevelser: Den første er en lille roman af Fred Uhlman: ’Gitterporten’ fra 1977. Den handler om et stærkt venskab mellem to drenge i 1930’ernes Tyskland. Den enes forældre er jøder, den andens nazister, og det ender med at få meget alvorlige konsekvenser for deres venskab. Bogen gjorde stort indtryk på mig med sin evige sandhed: Politisk fanatisme kan ødelægge alt, hvad der er fint og godt mellem mennesker. Dernæst vil jeg nævne Vibeke Arndals to bøger om den danske salmedigter fra 1700-tallet, Ambrosius Stub. Bøgerne ’Ambrosiuseventyret’ og ’Ambrosius Digteren’ er skrevet i anledning af 300 året for hans fødsel i 1707. Ambrosius Stub træder lyslevende frem med al sin tragiske ambivalens: Et geni, men også en taber, som det hedder i dag om mennesker, der ikke magter livet. Det er en hjerteskærende konflikt, som mange kunstnere sikkert kan nikke genkendende til. ”Den kedsom vinter”, for nu at citere en af Stubs egne salmer, bliver aldrig den samme igen efter at have læst de bøger. ·