FORFATTEREN 5·2011 Stort tema om anmeldelser: De gode, de onde og de virkelig grusomme Find sammen med fagfæller, det styrker leder siden sidst Alle har ikke ret til en fed kunststøtte E heidi maxmilling ndnu en sommer har vi taget en dans med kunststøttedebatten. Endnu engang er det hverken et ”hvorfor kunststøtte” eller selve litteraturen, der diskuteres. Endnu engang er det enkeltstående forfattere selv, der bringer i deres øjne uretfærdige tildelinger til torvs – Jens Christian Grøndahl førte an her til sommer. Som forfatternes lobbyister får vi ondt i maven ved hver dans. Når debatten er døet ud i medierne er det os, der skal holde de vaklende politikere fast på, at kunststøtte er vigtig. Det er os, der skal overdøve de fængende argumenter indeholdende personer og penge i de artikler, medierne bare skal have ud. Det er os, der kommer til at forsvare systemet, fordi vi ved, at hvis ikke vi virker for, at der fortsat er politisk og folkelig opbakning bag det kunststøttesystem, som er bidende nødvendigt for litteraturen i så lille et sprogområde som det danske, så smuldrer det mellem hænderne på os. Den eneste politiker, der har valgt at gå ind i debatten, har været kulturministeren. Den eneste, der åbenbart kan formulere et ”hvorfor”, når det gælder. Pyt med den mavepine og pyt med, at vi klandres for at være systembevarende i visse medier, hvor vi beskyldes for at have gjort os afhængige af støtten. Vi ved, at vi i vores daglige virke, som foregår mange andre steder end i avisspalterne, forsøger at påvirke politikerne og være systemomstyrtende, eller hvad man nu kan drømme om, og i disse måneder er arbejdet helt konkret, nemlig i forbindelse med Liebst-udvalgets arbejde. Det, vi dog ikke kan se bort fra, er den uretfærdighedsfølelse, der gennemsyrer kritikken af kunststøtten. Det er, som om den rettighedskultur, der hersker andre steder i samfundet, har sneget sig ind i den i sit udgangspunkt elitære kunststøtte. Som når forældre søger S.U. til deres hjemmeboende 18-årige, fordi de har ret, ikke fordi de har behov. I vores optik har forfattere ikke ret til kunststøtte. I vores optik har samfundet ret til bedst mulig litteratur. Kunststøtten er samfundets bidrag til sikring af denne. Den er ikke skjult socialhjælp, den er ikke noget, der kan eller skal gå efter tur til de mest etablerede navne, og den er slet, slet ikke noget, man kan forvente at få, når man nu har gjort det så godt. 2 FORFATTEREN·5·2011 Lotte Garbers, formand Sagt om kunststøtte indhold TEMA: Anmelderi Det nytter ikke at tage til genmæle 4 Trisse Gejl og anmeldermøllen 7 De magtfulde lektørudtalelser 8 Hvad tænker anmelderne selv? 9 Fem skarpe om alternativ finansiering 12 Debat Kæphesten rider på Creative Commons Følgende forfattere er blevet optaget i Kraks Blå Bog: Bodil Steensen-Leth, Jesper Wung-Sung, Kenneth Bøgh Andersen, Leonora Christina Skov, Peter Hyltoft RønnovJessen, Robert Zola Christensen. ab 10 Inge-Helene Fly skriver og Egon Clausen 11 debatterer Debat Censur på hylderne Fine forfattere 13 Sulaima Hind finder styrke i sammenhold 14 Kalender og legater 16 Kurser 18 En illustrators bedste bøger 20 Forsiden er inspireret af Hölderlins digtsamling ’Brød og vin’ og er skabt af Lise Rønnebæk (Ill.), født 1959. Lise Rønnebæk er kendt for sine kollager og illustrationer i en lang, lang række danske medier. Har desuden skrevet klummer og fiktion. Modtog i 2001 Bogforums debutantpris for romanen ’I virkeligheden hedder jeg Nielsen’. Op- og nedture for bibliotekerne Danskerne er glade for deres biblioteker: Styrelsen for Biblioteker og Medier bad Rambøll gennemføre en undersøgelse af 22 kommuners 116 biblioteker. Først og fremmest viser undersøgelsen en imponerende stor tilfredshed med bibliotekerne. Tilfredsheden er størst blandt brugerne af mindre biblioteker, og brugerne af de mellemstore biblioteker er mere tilfredse end brugerne af de allerstørste. Hele 81% kommer på biblioteket for at låne og kun sjældent af andre grunde. Men de glade biblioteksgæster trues af virkeligheden: Siden 1995 er hvert andet bibliotek i Danmark forsvundet. I 2010 er der sket et fald i bogudlånet på 4%, og bibliotekernes bogindkøb er reduceret med 7% i samme år. ab Kilde: Kulturmagasinet Søndag Aften. Læs mere på www.cultur.com “ ... ville det ikke være en bedre anvendelse af de sparsomme penge, at de gik til værdigt trængende forfattere, hvor værdigt står for kvalitet og trængende for en øvre årlig indtægtsgrænse? For når stort set ingen forfattere kan leve af at skrive alligevel, så skulle det nok være muligt at opfylde to kriterier på én gang: At sikre skrivero til dygtige, fattige forfattere? Tillykke! Dansk Forfatterforening holdt 16. juni legatreception, hvor Aminah Tønnsen (F og senior) modtog Drassows legat, og lyrikeren Camilla Christensen modtog Aarestrupmedaljen. Charlotte Strandgaard holdt tale for Aminah Tønnsen, mens Torben Madsen motiverede Camilla Christensens legat. ab Anna Libak om Litteraturstøtten i Weekendavisen 1. juli 2011 “ Man kan altid spørge: Hvad skal det nytte? Hvad skal det gøre godt for? Men kunsten skal ikke noget bestemt. Den kan meget forskelligt fra kunstner til kunstner, fra genre til genre, fra art til art. Vi kan blive provokeret, vi kan tænke efter, vi kan blive oplyst, oplivet, opfyldt, optaget, opmuntret, forarget, forfærdet. Og nogle gange har vi lyst til at blive det ene, andre gange det andet. Vi opsøger den kunst, vi mener, opfylder det behov, vi lige nu har. Vi er jo hver for sig forskellige fra andre, men vi er også døgnet og livet igennem forskellige fra os selv. Vi er ikke statiske væsener. Kulturminister Per Stig Møller i Berlingske Tidende 31. juli 2011 Bogmesse for det grå guld Foreningens første Senior Bogmesse løb af stablen 20. juni. Ideen var, at seniorgruppen kunne komme og præsentere og sælge deres udgivelser i lokalerne i Strandgade. Gruppen fremviste mange specielle bøger, som man ellers ikke har lejlighed til at se. En enkelt nyudgivelse var der også, da Bergit Forchhammer præsenterede antologien ’Bag jerntæppet’, som hun har været redaktør for, og som udkom 30. juni. ab F for fagbøger De fleste hjemmesider, bogtillæg og litteraturblogs handler først og fremmest om skønlitteratur. Men der findes en hjemmeside, der er dedikeret til orientering om nye fagbøger. Siden er drevet af en privatperson, og der sker en udvælgelse af de omtalte bøger. Men for dem, der savner at blive opdateret på den front, er siden Fagboginfo.dk et godt supplement til de eksisterende litteratursider. ab På de danske folkebibliotekers hjemmeside anbefaler bibliotekarer og læsere gode bøger. Hidtil har man udelukkende omtalt skønlitteratur, men nu udvider man feltet, og fremover vil man også anbefale og drøfte sådanne faglitterære genrer som essays, erindringer, dokumentationer og debatbøger. ec Se www.litteratursiden.dk Korrektion I sidste nummer af Forfatteren omtalte vi 2010’s bedstsælgende forfattere i de danske boghandler. Desværre med forkert kildeangivelse: Den korrekte kilde er BookScan.dk/Boghandlerforeningen. Boghandlerforeningen gør desuden opmærksom på, at tallene ikke dækker det totale antal af de omtalte bogtitler, der er solgt, men kun antallet af titler, der er solgt i medlemsbutikkerne. ab Porto og pris stigninger Da Post Danmark varslede prisstigninger i foråret, måtte Forfatteren forsøge at spare penge et andet sted. Fremover bliver Forfatteren derfor trykt på tyndere papir for at skabe et lettere blad, som kan omdeles som brev med B-post fra og med dette nummer. ab FORFATTEREN·5·2011 3 tema tema Kunsten at tackle en dårlig anmeldelse S ee you in court!” Også ude i verden har der været historier om forfattere, der tog til genmæle mod bidske anmeldere. Kun meget sjældent har det haft et fordelagtigt udfald for forfatteren, men i juli i år vandt den canadiske fagbogsforfatter, Sarah Thornton, en retssag mod anmelderen Lynn Barber fra The Daily Telegraph. Sagens udfald var dog baseret på, at anmelderen påstod, Sarah Thornton ikke havde været til rådighed for et interview, som rent faktisk havde fundet sted. Så anmeldere er stadig i deres gode ret til at rakke et værk ned – de må bare ikke lyve for at bringe forfatteren i miskredit. Den græske sømand Ikke alle anmeldere behøver miskreditere skaberne af værker, de ikke bryder sig om. Ind imellem klarer forfatterne selv denne opgave. Årets mest iøjnefal4 FORFATTEREN·5·2011 dende eksempel er fra marts måned, hvor hjemmesiden Big Al’s Books and Pals anmeldte ’The Greek Seaman’, en selvudgiven e-bog af engelske Jacqueline Howett. Hjemmesiden er en hobbyblog, der anmelder selvudgivne værker, primært tilgængelige på Amazon.com’s Kindle-platform. Selve anmeldelsen af ’The Greek Seaman’ forekommer ikke ved første øjekast dramatisk. Anmelderen skitserer meget kortfattet handlingen og siger, at man helt sikkert vil finde historien “compelling and interesting”, hvis man ellers kommer igennem til sidste side. Ifølge anmelderen er teksten nemlig så fejlbehæftet, både grammatisk og sprogligt, at det forstyrrer læsningen og fordybelsen i en ellers spændende fortælling. Anmelderen giver to stjerner ud af fem. ger, at den ikke var din kop te, men jeg tror hellere, jeg vil holde fast i mine fem- og firestjernede anmeldelser. Tak.” Dagen efter poster hun så tre af disse meget rosende læseranmeldelser i kommentarfeltet. Jacquelines Howetts indlæg irriterer andre brugere af bloggen, der opfordrer hende til at være mere professionel og ikke forsøge diktere anmelderen, hvad han skal gøre og mene. Anmelderen poster herefter et indlæg med sin version af forløbet. Han mener at have læst den seneste version af teksten, og at han bare i de første par kapitler fandt så mange sproglige og grammatiske fejl, at det forstyrrede hans læsning. Han giver et par klare eksempler, men understreger også, at han trods alt fandt historien god og afrunder med, at opfordre alle til at give bogen en chance. Genmæle Ikke en flatterende anmeldelse, men langt de fleste forfattere ville nok nøjes med et træk på skulderen og i værste fald forlange en trøstemiddag på redaktørens regning. Det var så ikke Jacqueline Howetts indbyggede reaktion. I stedet tog hun til genmæle i blog-indlæggets kommentarfelt. I øvrigt som den første kommentar to dage efter anmeldelsen blev lagt på nettet. “Du har tydeligvis ikke læst den anden, rettede udgave, som jeg bad dig downloade [..]” skriver hun blandt andet og understreger, at hun har fået gode læseranmeldelser på Amazon. “Bekla- En forfatter forliser Nu når vi til point-of-no-return. Jacqueline kunne stoppe diskussionen og bakke ud med løftet pande. Det gør Jacqueline ikke. 28. marts, 12 dage efter anmeldelsen, farer hun igen i blækhuset. Hun antyder blandt andet at de nedsættende kommentarer er postet anonymt af anmelderen, og hun kræver anmeldelsen fjernet. Dette antænder en løbeild af reaktioner. Flere andre brugere giver mere eller mindre diplomatisk Jacqueline Howett tørt på, og i et fald for åbent tæppe begynder hun så at replicere med stort temperament og skældsord. pr-foto Tonen har været hård mellem forfattere og anmeldere, hvis man skal tro avisklippene fra starten af året. Herhjemme var den mest profilerede sag slagsmålet mellem Ib Michael og Lars Bukdahl, som blandt andet bød på løfter om tørre tæsk fra forfatterens side. Merlin P. Mann (BU) er født i 1971. Han er børnebogsforfatter og foredragsholder. Står bag succes-serien Taynikma sammen med tegneren Jan Kjær. Han er uddannet fra Den Danske Filmskole og har skrevet bøger for bl.a. Disney og Pixar. Det er den perfekte “virale” historie. Internettet kan bare noget, ingen andre medier kan. I løbet af få timer er linket til debatten spredt i alle ender og kanter af Twitter, Facebook og internetfora. Alle kan være med i denne farce, og den originale tråd ender med at have 309 kommentarer, mens historien refereres og kommenteres på hundredvis af andre hjemmesider. Selv etablerede medier som The Guardian i England tager historien op. Jacqueline Howett er nu en internet-kendthed på linje med TV’s reality-stjerner. En elegant sortie? Jacqueline Howett ender med at trække sig ud af diskussionen og slette langt de fleste af sine kommentarer. Hun fjerner bogen fra Amazon − efter eget udsagn indtil hun får råd til at betale en redaktør − og den 6. maj skriver hun et fyldigt indlæg på sin egen blog om hele sagen. Hun undskylder sin brug af skældsord, erkender, at hun havde været “våd bag ørene” i forhold til hele internet-mekanikken, men i det store hele står hun ved sin udlægning. Hun anklager anmelderen for at bringe en privat diskussion ud i det offentlige for at få opmærksomhed på hendes bekostning. “Her en måned senere: klogere. Lad mig sige, jeg hader ingen, for det elsker jeg mennesket for meget til. Min gud tilgiver mig, så jeg tilgiver dem, der hader mig. Det gør ikke noget, hvis de ikke har det på samme måde. Jeg føler mig i hvert fald fri gennem at tilgive.” Tale er sølv ... Hvad er så lektien? Skal forfattere blot æde det hele i sig? Har anmelderen ret til at ytre sin mening fuldkommen uimodsagt? Må man ikke offentligt udtrykke sin retfærdige harme og frustration over en dårlig anmeldelse? Ja. Ja. Og nej. Det er stort set ALDRIG i forfatterens interesse at tage til genmæle overfor anmeldere. Det er udelukkende i helt åbenlyse tilfælde af faktuelle fejl fra anmelderens side, at det giver mening at respondere. Og absolut kun med fokus på netop disse fejl. Samme sekund, man udtrykker frustration over anmelderens holdning, smag eller mening, risikerer man at virke som et tudefjæs – og den slags er guf for enhver avislæser eller internetsurfer. Det betyder ikke at anmeldere har en særlig ytringsfrihed i forhold til forfattere, men når man debatterer i offentligheden, kan man aldrig forvente, at læserne vil sætte sig grundigt ind i sagerne. De færreste har læst bogen − formentlig ikke engang anmeldelsen − så enhver holdning vil være præget af fordomme om klynkende kunstnere og forsmåede særlinge. Medmindre det er en del af dit offentlige image, så er det ikke en muddergrøft, du har lyst til at sidde i. Det offentlige rum At offentliggøre en tekst eller et værk kræver, at man giver slip. Det er ikke længere din spisestue, hvor du bestemmer bordplanen, eller din have, hvor du bestemmer om græsset må betrædes. Værket er en del af det offentlige rum, og det er vigtigt både for din psyke og dit forfatterskab at betragte værket udefra. Ikke som en del af dig selv. Få det endelig ud af systemet. Skriv et brev med fråde om munden og gem det langt væk. Inviter en meget fortrolig ven på kaffe og vredesudbrud. Græd ud hos din hund eller undulat. Men del det aldrig offentligt − og aldrig, ALDRIG på internettet. Ikke så meget som en sur one-liner på Facebook eller Twitter. Tag det som en leg. Den, der blinker først, har tabt. Og tro mig: det går over. Ikke at man glemmer de hårde anmelderord, men anmelderen talte jo ikke om dig. Efter al sandsynlighed talte han eller hun ikke engang om dit værk, men blot om sine egne formodninger og fordomme. · FORFATTEREN·5·2011 5 tema tema En rutsjetur med anmelderne Trisse Gejls seneste roman, ’Siden blev det for pænt’ fra maj 2011, blev mødt med anmelderroser fra alle landets aviser undtagen én: Lars Bukdahl i Weekendavisen. K an du som forfatter bruge anmeldelser til noget, når de er så forskellige? Giver de stof til eftertanke? Anmeldelser skrives jo ikke til forfatteren, og generelt synes jeg heller ikke, jeg kan bruge anmeldelser til ret meget. I Politiken fik jeg ros for min ironi, i Berlingske fik jeg ros for min ærlighed blottet for ironi. Nogle synes, bogen er er performativ biografisme, andre at den handler om tidens moral og etik. Men det, synes jeg, er interessant. Anmeldelser er jo for mig svar på noget, jeg har siddet og brugt tre år på at formulere, og de svar har jeg da brug for. Det er næsten en rituel forpost ud til læserne, og dårlige anmeldelser kan slå en bog ihjel. Dagen – og natten – før min bog udkommer, er jeg nærmest i småpsykotisk angstanfald og vil trække bogen tilbage. Men anmeldelser er en del af fødekæden. Vi er afhængige af dem, og når de er gode, kan Af Anna Bridgwater man jo bruge dem til rigtig meget, nemlig til at sælge bogen. Dårlige anmeldelser gør ondt. Kan man lade være med at tage dem til sig? Nej! Man kan blive knust. Eller skidesur. Eller rejse til Congo. Man kommer i hvert fald ud af sit småpsykotiske angstanfald. Én af anmeldelserne af din bog var temmelig personlig. I hvor høj grad oplever du, at det er dig, ikke din bog, der bliver anmeldt? Det er Lars Bukdahls anmeldelse, du tænker på. Den har jeg svært ved at tage alvorligt. Jeg føler det som en anmeldelse af mig, men jeg prøver selvfølgelig at læse den som en anmeldelse af min bog. Jeg tror, jeg blev udsat for en rituel slagtning. Han kan ikke lide den slags prosa, jeg skriver, og fred med det, det har han sagt før. Nu var det så min tur til at blive svinet til på hans spalteplads. Det må han selv rode med. Bør man måske tage de negative anmeldelser til sig for at lære noget, eller skal man ryste dem af sig for Sagt om romanen: pr-foto “ Man kommer helt ind til benet, man hører nerverne knitre, og det er forførende ondt ... Trisse Gejl klatrer mod toppen i beskrivelsen af sin fiktive kollegas psykiske trængsler. 5 stjerner. Anne Chaplin, Jyllandsposten 6 FORFATTEREN·5·2011 “ Rå og kompleks kunstnerroman, der holder læseren fanget med skarpe og glimtvise antydninger af lurende katastrofer. 4 stjerner. Eva Pohl, Berlingske Tidende ikke at lade sit projekt forstyrre? Jeg tror, man skal være klar over, at anmeldelser har flere formål. At sælge aviser for eksempel. At være ”godt” kulturstof. Og en nedsablende anmeldelse er mere showpræget end en forbeholden anmeldelse. Jeg tror, mange anmeldere er dygtige og engagerede læsere, men jeg synes sjældent, jeg ser konstruktiv kritik i negative anmeldelser. Hør her: Anmeldelser er ikke til forfatterne. Vi må tude og drikke os stive, når de er slemme, og danse og drikke os stive, når de er gode. Jeg tror næsten, det værste er slet ikke at blive anmeldt. Så må man vel også drikke sig stiv. Hvem skrives anmeldelserne for, efter din mening? Andre anmeldere? Læserne? Den litterære verden? Ideelt set skrives de selvfølgelig for læserne. De er jo bøgernes publikum. Hvad der ellers er af motiver derude, ved jeg ikke, og jeg prøver at blande mig udenom. Hvordan bruger du selv anmeldelser af andres bøger? Jeg læser dem altid, men de er ikke afgørende for, om jeg læser bogen. “ Endnu en tjavset selv-implosion ... lettere sjasket M. O. R. (Middle Of the Road)-prosa. Lene Kaaberbøls råd om anmeldere og anmeldelser Næh, det er sgu løgn. De påvirker mig. Jeg suser da ikke ned i boghandelen for at købe en bog, der er blevet elendigt anmeldt. Man skal sørge for altid at læse mindst tre anmeldelser, vil jeg foreslå. Nu læser jeg selv flere aviser, men mange læser jo kun én. Hvis du kunne forandre én ting ved den danske anmeldelseskultur, hvad ville det være? En litterær redaktør, der insisterede på en vis etik i det show, som anmelderi også er. Der findes unødvendigt grusomme anmeldelser, det kan slå et forfatterskab ihjel, der måske godt kunne være blevet stort en dag. Jeg synes ikke, der nogensinde er nogen undskyldning for at være ondskabsfuld, nedladende og perfid i en anmeldelse. Det burde ikke være nødvendigt, det er en samtale det her, ikke en krig. Jeg kan også blive ond på en elendigt skrevet bog, men så river jeg den i stykker. Der er også gode bøger, jeg ikke kan lide. Dem ved jeg ikke helt, hvad jeg skal stille op med andet end at forære dem til nogen, der vil sætte pris på dem. · ”For mig er en god anmeldelse ikke altid det samme som en overstrømmende positiv anmeldelse. En anmelder, der har læst bogen dybt og godt og gengiver sin oplevelse levende og præcist – det er fantastisk. Er den så også overstrømmende positiv, er det selvfølgelig endnu bedre ... Tilsvarende er der nogle negative anmeldelser der dybest set ikke bider på mig fordi anmelderen ikke har set eller læst den bog jeg har skrevet, og dybest set hellere ville have haft noget helt andet. Poul Borum anmeldte engang min første fantasy-roman ’Morgenlandet’ under overskriften “For Kløvedeller og Hobbitister” og sablede så ellers løs så perfidt, som kun han kunne, når der var noget, han ikke kunne lide. Jeg vil ikke påstå, at det var lige meget – det var i 1988, det var min første voksenbog, og det føltes en kende uretfærdigt – men i bund og grund rystede det mig ikke, for han havde ikke læst den bog, jeg havde skrevet. Man kan i øvrigt debattere, om han havde læst mere end bagsideteksten og de første ti sider, men det er en helt anden historie … Det gør langt mere ondt, når en negativ eller valen anmeldelse er præcis. Så kan man ikke i samme grad gemme sig. Men jeg har aldrig offentligt forsvaret en bog mod en negativ anmeldelse og kommer nok heller aldrig til det. Vi kan skrive bøgerne, vi kan ikke bestemme, hvad folk skal mene om dem. Hvad jeg siger rent privat, mens jeg tæsker en bolledej, myrder en myg eller hakker blodtørstigt løs på ukrudtet i min have – det er så en helt anden sag.” · Lars Bukdahl, Weekendavisen Lene Kaaberbøl (S, BU) er født i 1960, debuterede som 15-årig og har siden skrevet et hav af populære bøger for børn og unge, heriblandt serien om Skammerens Datter og Vildheks. Hun har senest haft stor international succes med krimi-serien om Nina Borg. FORFATTEREN·5·2011 7 tema tema Knald eller fald I forbindelse med vores tema om kritik, anmeldelse og andre former for repons har vi bedt en række anmeldere og kritikere svare på nogle spørgsmål om deres gerning. Af Anna Bridgwater med lektørudtalelsen Anmelderne Den ser ikke ud af meget. Den er kortfattet. Max. 1500 anslag. Opdelt i fire, saglige punkter. Alligevel kan den give en forfatter nervøse trækninger og en forlagsredaktør bekymrede rynker. Det handler om lektørudtalelser. Forkætret, elsket, hadet. E t hurtigt tjek på bibliotek.dk under punktet, materialevurdering giver en forklaring: ”… en rigtig god bog, velskrevet, underholdende og tankevækkende …”, står der under en titel. Fint, men hvad med den her: ”… indhold og kvalitet er svingende. Handlingen spinkel …” Og sådan bliver det ved. Bogen i det første eksempel har solgt til 127 folkebiblioteker, mens den anden har solgt til 39. Bibliotekernes indkøbere bruger nemlig i høj grad udtalelsen som en rettesnor – ofte den eneste – og dermed afgør én lektør om en bog sælger til bibliotekerne eller ej. Forfattere, som sælger pænt i boghandlen og på nettet, behøver ikke bekymre sig nævneværdigt om lektørudtalelsen, for i dag følger bibliotekernes indkøbere markedet – bestsellere og meget omtalte udgivelser kommer på bibliotekernes hylder i adskillige eksemplarer, fordi læserne spørger efter dem. Men for de smallere titler, debutanter, ukendte forfattere og for en meget stor del af børne- og ungdomslitteraturen afhænger salget til bibliotekerne af lektørudtalelsen – og bibliotekerne er eneste køber til en lang række titler. Ansvarsfuld opgave Martin W. Hansen er børne- og ungebibliotekar på Otterup Bibliotek og lektør. Han er meget opmærksom på, at han har et stort ansvar. Han skriver to til tre lektørudtalelser om ugen – mange af dem om fantasy, hans særlige interessefelt. ”Jeg bedømmer ud fra min professionelle rygrad og viden, og jeg bestræber mig på at være objektiv,” siger han. ”Jeg kan ikke, ligesom en avisanmelder, tillade mig at være mavesur, sarkastisk og meget personlig. Min opgave er at 8 FORFATTEREN·5·2011 hæve mig op over det og vurdere bogens kvaliteter ud fra den professionelle børnebibliotekars synspunkt.” Lektørudtalelsen skal redegøre for bogens anvendelse, målgruppe og niveau. Den skal beskrive indhold og handling, sammenligne med anden litteratur og til sidst konkludere. Det er de fire saglige afsnit. Og så må en lektørudtalelse ikke være nedladende eller hånende – og ironi skal bruges med varsomhed, hedder det i vejledningen til lektøren. Bibliotekerne abonnerer på lektørudtalelserne, som Dansk BiblioteksCenter leverer. DBC ansætter og aflønner ca. 120 lektører, og de skriver tilsammen lidt mere end 4.000 udtalelser årligt. Lektørerne vælger typisk en genre, et interesseområde, og de skal være bibliotekarer med kontakt til brugerne. Hvis en forfatter eller et forlag er utilfreds med en lektørudtalelse, kan de klage til lektørudvalget under DBC. Sidste år klagede 21. Voksenbøger stod for 15 klager, og børne- og ungdomsbøger for seks. Af de 21 klager fik otte medhold. For at få medhold i klagen skal der være faktuelle fejl, misforståelser eller det skal stå lysende klart, at lektøren har læst bogen ligesom en vis person læser biblen. Forfatter Morten Dürr har fået mange fine lektørudtalelser – men i 2007 landede hans børnebog ’Asger og de usynlige fisk’ hos en lektør, der ikke var imponeret. Bogen er en fortælling om en dreng i koma, og handlingen skifter mellem drøm og virkelighed. Lektøren mente ikke, at fortællingen var ”helstøbt” eller ”overbevisende”, og hun var stærkt i tvivl om hensigten med udgivelsen, skrev hun. Morten Dürr mente til gengæld, at hun havde misforstået teksten. ”Jeg mener ikke, at hun læste bogen på dens egne præmisser,” siger Morten Dürr, ”og der var et stort misforhold mel- lem lektørudtalelsen og bogens øvrige, meget fine, anmeldelser.” Han klagede og fik medhold. Men skaden var sket. Det tager nogle måneder at behandle klagen, og får klageren medhold, skrives en ny udtalelse – men så har bibliotekerne for længst valgt, og i dag er der langt mellem eksemplarerne af ’Asger og de usynlige fisk’ på folkebibliotekerne. Morten Dürr er selv filmanmelder, og han er vant til at anmelde og blive anmeldt. ”Selvfølgelig har lektørerne ubetinget ret til at vurdere og anmelde. Det er klart, og jeg tror også, at lektørerne generelt er kvalificerede til deres opgave. Mit argument går på, at én lektør, én stemme, har så afgørende betydning for salget på det offentlige marked – og det er ikke rimeligt. Det bliver for enøjet,” siger Morten Dürr. Han mener, at bibliotekarerne burde orienterer sig bredt og i andre anmeldelser, inden de dømmer en bog ude eller inde. En anden gang gider han i øvrigt ikke klage – det ændrer ingenting, siger han. · Lene Møller Jørgensen (BU) er født i 1960. Hun er journalist med suppleringsuddannelse i Mellemøststudier. Mangeårig udenrigsreporter og tilrettelægger i DR, i dag forfatter til en række børnebøger, senest læse-let serien ’Ravets børn’. Bonusoplysning: Der er blevet indført et system, hvor der sættes et lille hak ved den første lektørudtalelse, hvis der er blevet klaget. Bibliotekarerne kan dermed se, at der ikke er enighed om udtalelsen, men de kan ikke umiddelbart se, hvad uenigheden går ud på. Læs også debat: Censur i decimalklassedelingen af Jakob Brønnum. kridter banen op H vordan afgøres det, hvilke bøger, der anmeldes, og af hvem? Jakob Levinsen, litteraturredaktør på Jyllands-Posten: ”I princippet afgør jeg suverænt, hvilke bøger der skal anmeldes, og af hvem. Ofte byder anmelderne dog også selv ind og gør opmærksom på bøger, de synes kan have interesse. Eller melder nogle gange tilbage, at bøger, de har fået til anmeldelse ved nærmere undersøgelse ikke er læsernes tid værd. Også i de tilfælde er den endelige beslutning min, men jeg er modtagelig for argumenter.” Hvad er kritikerens væsentligste funktion? Michael Bach Henriksen, kulturredaktør på Kristeligt Dagblad: ”At være ledvogter. Kritikeren skal skelne mellem det originale og det konventionelle, sige fra over for modeluner, og i sin kritik af det enkelte værk inddrage traditionen, eksistensen og samtiden.” Hvad er den bedste kvalitet, en kritiker kan besidde? Mai Misfeldt, litteraturanmelder ved Berlingske Tidende, oldermand for Litteraturkritikernes Lav: ”Den slags ultimative spørgsmål er altid svære at svare på. Men en kritikers væsentligste kvalitet, mener jeg, må være evnen til at læse og lytte. Den gode kritiker har en fornemmelse for tekstens stemme, en fornemmelse, som naturligvis skærpes med erfaringen. Det handler måske om en form for empati, jeg ved det ikke. En anden væsentlig kvalitet for en kritiker er at være udstyret med en vis portion tvivl. Man må stille sig åbent an og forholde sig til sin egen forudfattethed. Slutteligt skal man have modet. Også til at være upopulær, selvom det naturligvis vil vise sig, at man indimellem læser fejl. Man skal have modet til at være kritisk på godt og ondt. Ellers kan det være lige meget.” Hornår kan det betale sig for en anmeldt kunstner at tage til genmæle over for en kritiker / anmelder? Tue Andersen Nexø, kritiker ved Dagbladet Information: ”Retorisk set er der ikke meget troværdighed i ”den sårede forfatter”. Næsten alle personangreb og andre vrede perfiditeter falder tilbage på en selv, og det uanset hvad anmelderen har skrevet – om bogen, om en selv. Den slags kan man skrive for sin egen skyld, for at få det ud af systemet, men der er ikke meget idé i at offentliggøre det. For os andre har det mest karaktér af underholdning. I det højeste kan man imponere med sit vittige overskud. Faktuelle fejl bør selvfølgelig påpeges, især hvis de ikke er af triviel karaktér. Og så kunne man give anmelderne nogle mere principielle svar på tiltale: Er der forskellige litteratursyn på spil, for eksempel. Den slags diskussioner er mere frugtbare, dem gider vi at engagere os i – som anmeldere, som del af en læsende offentlighed. Ikke at de fører til enighed, diskussionerne, men i det mindste kan vi skærpe vores positioner på hinanden. Til gengæld kræver de, at man kan komme ud over sin første, sårede vrede over en dårlig anmeldelse, og jeg kan sagtens forstå, hvis man som forfatter hverken kan eller orker det. Og da slet ikke inden for det ret begrænsede tidsrum, man har til rådighed – typisk 3-4 dage – inden det hele fortaber sig i det, der set fra en kulturredaktørs perspektiv er en irrelevant fortids tåger.” Hvilket element giver i dine øjne en anmeldelse kvalitet? Mette Strømfeldt, krimianmelder ved Berlingske Tidende: ”Jeg kan godt lide at læse anmeldelser, jeg bliver klogere af. Henrik Lundgren, der desværre døde alt for ung, var en mageløs anmelder. Jeg tror aldrig, jeg har læst en anmeldelse af ham, hvor jeg ikke følte, at jeg var blevet lidt mere klog på noget, beriget eller nærmest opløftet – og altid gjorde han mig diskussionslysten. Udover den seriøsitet, der altid skinnede igennem i Henrik Lundgrens anmeldelser af teater, ballet og film – man fornemmede klart, at han altid havde læst en ekstra gang på lektien – gik han også altid ind på værkets præmisser og kunne perspektivere det historisk og internationalt, hvis det skulle være. Og det skulle det ofte, for tit var hans pointer tæt knyttet til et ønske om at komme videre end den selvforherligende andedamsmentalitet. Man kan sige, at han var ambitiøs på dansk kulturlivs vegne og var sig fuldstændig bevidst, hvilken rolle han spillede i det som kritiker. Han stræbte efter at leve op til det ansvar, han følte, han havde. Og ja, så var Henrik Lundgren stærkt velskrivende, underholdende og formidlede sit stof, så alle kunne være med. Desuden var han til stede i sin tekst, men ikke på den der klaustrofobiske det-er-anmelderen-der-er-historien måde. Hans stil var befriende dialogsøgende: Det synes jeg, hvad synes du?” (Henrik Lundgren (1948-90) var dansk teater- og balletkritiker, sidst i Politiken 1984-90). · FORFATTEREN·5·2011 9 5 interview mening & debat skarpe til Michael Eis Hvem forestiller du dig vil være med til denne form for mikrofinansiering af bøger? Hvor mange udenlandske erfaringer med crowdfunding af bøger er der, og hvad kan man lære af de erfaringer? Her vil jeg især fremhæve den engelske crowdfundingside Unbound, som udelukkende er dedikeret til bogmediet. Unbound har sloganet ”bøger er nu i dine hænder”, og tjenesten bringer læseren tættere på forfatterne, idet de læsere, der vælger at donere penge til deres yndlingsforfattere, får små gaver i form af at forfatteren for eksempel delagtiggør dem i skriveprocessen via en dagbog, som kun giverne har adgang til at læse. På den måde kan man gøre det eksklusivt og attraktivt for læseren at donere penge. Det kan være svært at svare en forfatterven, som døjer med lavt selvværd efter en nedrig anmeldelse. Egon Clausen gør et forsøg. I starten af april samledes en flok lyrikere til kurset Lyrisk Landskab II. Egon Clausen (F) er født i 1940, tidligere formand for Forfatterforeningens F-gruppe, journalist med mange års erfaring fra DR og bogaktuel med erindringsbogen ’Regnebrættet’. pr-Foto Det er selvfølgelig en fordel, da de kendte forfattere allerede har mange læsere og dermed potentielle givere. Men booomerang.dk er en god mulighed for mindre kendte forfattere, da siden kan fungere som en platform, som den enkelte forfatter kan henvise interesserede til. Får man et projekt med på siden, kan man også se det som et led i det at etablere sig som forfatter – og som en måde at skabe opmærksomhed på. Crowdfunding lægger nemlig op til, at man synliggør sit projekt gennem brug af de sociale medier. Og en god kampagne afkaster ofte interesse og altså – hvad angår bogmediet – nye læsere. Hvor meget indflydelse på værket får de enkelte bidragsydere, når en bog er mikrofinansieret? Det er helt op til forfatteren. Den eneste reelle forpligtelse, der er forbundet med at få et projekt med på booomerang.dk er, at man skal udlove små gaver til dem, der vælger at støtte ens projekt. Det kan være alt mellem himmel og jord: slutproduktet i form af den bog, der bliver crowdfundet – eller en privat oplæsning for alle bidragsydere. ab Min ven forfatteren er fortvivlet og beder mig om et godt råd, for han har netop udgivet en bog, og alle de landsdækkende aviser har rost den. Bibliotekerne har også givet bogen en fin lektørudtalelse og anbefalet den på deres hjemmeside. Fra taknemmelige læsere har han fået breve, postkort og mails. Alligevel er han sønderknust, for én af anmeldelserne rakkede ham ned og kaldte bogen et makværk, der aldrig burde have været udgivet. Min ven forklarer, at han har brugt tre år på at skrive den bog, og så tillader en dum anmelder sig at rakke den ned i en hurtigt skrevet artikel. Min ven mener endda at kunne påvise, at anmelderen ikke har læst bogen til ende, så han er vred, forståeligt nok, men hvorfor er han også såret? Betyder de gode anmeldelser ikke noget? Jovist, siger han, men jeg kan høre, at den dårlige anmeldelse står forrest i hans bevidsthed. Den fylder ham med krænket afmagt, og når kolleger og venner trøster ham, tror han, at de i al hemmelighed fryder sig over den dårlige anmeldelse, og det er alt sammen urimeligt og selvoptaget. Det ved han godt, og nu vil han gerne ud af de negative tankers jerngreb. Derfor beder han om et godt råd. Jeg skrev da: ”Kære ven. Enhver forfatter skal kunne tåle en dårlig anmeldelse, og husk at en dårlig anmeldelse er bedre end ingen anmeldelse. Mange bøger bliver aldrig anmeldt ” Jeg syntes imidlertid ikke, det var godt nok, så jeg skrev: ”Den anmelder er en stor idiot, der er så beruset af sin lusede magt, at han ikke gider gøre sit arbejde ordentligt. Han er desuden helt ude af trit med udviklingen. Anmelderen som dommer er umoderne,” men så stoppede jeg, for påstanden om, at en anmelder ikke længere er en dommer, dementeres af de afstumpede domsafsigelser i form af stjerner og hjerter, der følger de fleste anmeldelser. Jeg skrev derfor: ”Kære ven. Problemet er dit, og det skyldes ikke en dum og doven anmelder. Jeg gætter på, at der er endnu én stemme, der giver ham ret, og den stemme kender du kun alt for godt, for den har været med i skriveprocessen lige fra dens begyndelse. Den hviskede ofte til dig, at her kunne teksten strammes eller skrives helt om, men du lyttede ikke til dens råd, og når den påstod, at du kørte på rutinen, slog du det hen. Nu siger den dårlige anmeldelse det samme som den stemme, du har undertrykt, mens du skrev, og derfor har du selv været ude om det. Du har ganske enkelt ikke gjort dit arbejde godt nok. Du har svigtet dig selv, og det ved du godt. Derfor slår den negative anmelder så hårdt. Mit råd til dig er derfor: Kræv af dig selv at være den mester, du i virkeligheden er. Når du skriver, skal du kunne stå inde for hvert eneste ord og vending. Når du ved med dig selv, at du har gjort dit bedste, kan ingen anmelder såre dig. Du kan godt nok ikke forhindre overfladiske og sjuskede anmeldelser, men du vil ikke føle dig ramt i hjertet af dem.” Længere er jeg ikke kommet. Jeg har ikke sendt nogle af teksterne til min ven endnu, så nu er spørgsmålet: Hvilken tekst skal jeg sende? Rundt om Hald Hovedgaard ligger markerne nypløjede hen, muldbrune og sorte, det er ved at være forår. Spørgsmålet er så: Er det forår for dansk poesi? Kurset Lyrisk landskab II skal bl.a. afdække nye poetiske rum. Oplægsholderne Morten Søndergaard, Martin Glaz Serup og Lene Henningsen giver deres bud på arbejdsprocesser, nye publiceringsformer og lyrikernetværk. Der bliver vist ord-film, lyttet til sms-digte, fremvist små håndsyede digtsamlinger og pamfletter med organisk tryk i Art Noveau stil. I foredragssalen tales der om lyrikblogs, poesifestivaler herhjemme og i udlandet, performances og poesioplæsninger. Web-adresser skrives op på tavlen. Men diskussionen drejer sig også om de etablerede forlags udgivelse af lyrik og muligheden for at blive anmeldt og dermed få omtale i medierne. Situationen har ændret sig, og det er blevet sværere at få udgivet lyrik (og anden såkaldt smal litteratur) på de etablerede forlag, hvis man ikke selv kommer med en pose penge. Til gengæld er undergrundsforlagene blomstret op, og internettet er blevet en ny poetisk scene med mangfoldige udfoldelsesmuligheder. Det er i hvert fald nye tider for dansk poesi. Inge-Helene Fly (S og L) er født i 1973 og debuterede i 2007 med prosateksterne ’Goyas hund’. I 2010 udkom digtsamlingen ’Indbildt samtale’. foto Gorm Valentin Hvor stor en rolle tror du, det spiller i crowdfunding, at en forfatter er kendt? 10 FORFATTEREN·5·2011 Lyrisk forår foto Robin Skjoldborg Hvad går crowdfunding ud på, kort fortalt? Crowdfunding er en måde at fremskaffe kapital til et godt projekt på, og hjemmesiden booomerang.dk er den platform, hvor man kan få sit projekt gjort synligt. På siden kan alle interesserede donere små og store beløb, og man kan sige, at crowdfunding er ideen om, at ”mange bække små gør en stor å”. Jeg forestiller mig, at booomerang.dk i første omgang vil appellere til upcoming forfattere, da de mere etablerede forfattere allerede er tilknyttet et forlag, som finansierer produktionsomkostninger og redaktørarbejde. Men crowdfunding, og altså mikrofinansiering, kan også fungere som et supplement til legater, fondsansøgninger og finansiering af skriveophold – og her kan booomerang.dk fungere som en platform for både nye– og mere etablerede forfatternavne. Michael Eis er iværksætter og stifter af booomerang.dk. Udover booomerang.dk driver han legeakademiet.dk og er medstifter af galleriet DASK. Derudover er han manden, der i sin tid introducerede Moleskin i Danmark. Brev til en ven ... annonce plotværkstedet.dk Inspiration og daglige skrivetips: http://www.facebook.com/plotvaerkstedet Fire aftner i Valby med plot. Kursusstart 22. August. Er du interesseret, så send en mail på [email protected] FORFATTEREN·5·2011 11 Kreditering af oversættere Af Sofie Bille-Steenberg, juridisk assistent hos DFF Kreditering er af stor betydning for oversættere, da det er måden, hvorpå de kan gøre opmærksom på deres arbejde, der ellers er ”usynligt” i forbindelse med anmeldelser, omtaler og oplæsninger. Man kan sige, at krediteringen af oversætteren fungerer som visitkort for den pågældende. Krediteringen er måden, hvorpå en oversætter kan markedsføres, og hvis en kreditering ikke sker for eksempel i forbindelse med en oplæsning, mister oversætteren muligheden for markedsføring og får ikke den anerkendelse, der ellers tilkommer ham for hans arbejde. Krediteringen af en oversætter er en lovfæstet ret, da oversættelsen er et værk i ophavsretlig forstand. Det fremgår af ophavsretslovens § 3, at ophavsmanden har krav på at blive navngivet både i eksemplarer af værket, og når dette gøres tilgængeligt for offentligheden, som for eksempel ved oplæsning, eller citering. Hvis kreditering undlades, er der tale om en krænkelse af oversætterens ret. En sådan krænkelse giver ret til erstatning eller godtgørelse efter ophavsretslovens § 83. 12 FORFATTEREN·5·2011 Jakob Brønnum er født i 1959 og bosat i Örebro. Han har udgivet romaner, noveller og digtsamlinger. Modtog støtte fra Statens Kunstfond i 2006 og 2008. Har bestredet en lang række tillidsposter. Foto Rúna í Baianstovu regelrytteren I fjor udgav jeg min første samling noveller. Fortællinger kaldte jeg dem ovenikøbet, fordi de for mig var et udtryk for, at jeg var kommet til et nyt sted. Efter fire romaner, hvor jeg i bakspejlet syntes, at der i min brug af romangenren spillede en form for realisme eller hverdagstænkning ind, som hæmmede teksten, besluttede jeg, at for fremtiden ville jeg blot koncentrere mig om at skrive fortællingen, og hvis den voksede til en roman, måtte den selv om det. En enkelt fortælling er på 75 sider, det vil sige en halv roman. I år har jeg fortsat det arbejde, der mest af alt er inspireret af Borges, Villy Sørensen og Sven Holm, med en samling, der som fortællekerne bruger bibelske tekster. De to bøger, der tilfældigvis hedder næsten det samme, ’Pinballmesterens drøm’ og ’Jobs drøm’ (titlerne er givet af de to forskellige forlag, henholdsvis Hovedland og Unitas), ligger for mig også meget tæt på hinanden. Titelfortællingen i den nye bog er med sine 90 sider vokset til en lille roman. Men ak. På biblioteket må de ikke stå ved siden af hinanden. Bibliotekarernes fortolkning af decimalklassedelingen har tilsagt dem, at min nye bog ”ikke er skønlitteratur”, men ”bibelhistorier”, og den står derfor sammen med børnebøger og Synne Garffs seneste ungdomsroman. Jeg har i en mailkorrespondance spurgt DBC, om bogen ville have stået under drama, hvis det var Shakespeares historier, som han har fundet hos mindre kendte italienske renæssanceforfattere og udbygget til originale skuespil, jeg havde brugt som udgangspunkt for fortællinger, men det har jeg ikke fået svar på. Jeg overvejer at spørge dem, hvor de ville placere en samling bloddryppende gyserhistorier, bygget på surrealistiske forvridninger af ’Den grimme ælling’ med en goth-udgave af ’Den lille pige med svovlstikkerne’ og ’Snedronningen på kokain’. Sikkert under børnebøger. Det er selvfølgelig ikke af ond vilje, men af mangel på selvstændig forståelse af litteraturen, at bibliotekarerne i praksis censurerer min bog fra den litterære scene på bibliotekerne og forhindrer mennesker, der ser på mit forfatterskab i øvrigt på hylderne i at finde denne bog. Men det er det, der i praksis sker. Mit formål, at fortælle de enormt gode historier med et nutidigt sanseapparat, og at anvende disse teksters fortællingskerne ud fra en rent skønlitterær genretænkning, for at se, om der kunne vikles noget andet ud af dem, end der normalt gøres, når der fortælles ”bibelhistorier”, hvor den kirkelige tradition taler ind over, er således forbudt. Det kan ikke ske. Det findes ikke. Tanken er utænkelig. Jeg kan ikke finde andre betegnelser for det end censur. Hvad de vil gøre med min næste samling fortællinger, der ligeledes er bygget op om bibelske tekster, men som også har fortællinger fra andre sammenhænge, bliver spændende at se. Hvis de sætter den under skønlitteratur, vil jeg prøve en gang til at få ’Jobs drøm’ flyttet derhen. Kæphesten Creative Commons er skabt til forfatteren Creative Commons er en organisation, der tilbyder værktøjer, som giver kunstnere, forskere og andre hel eller delvis mulighed for at dele deres værk med andre. Creative Commons dækker området mellem fuld ophavsret og public domain, eller en total fraskrivelse af rettigheder til værket. Mange forfattere opfatter Creative Commons som en trussel. Tværtimod, siger advokaten Martin von Haller Grønbæk. C reative Commons (CC) søger ikke at udradere forfatterens ophavsret. Helt omvendt så for-udsætter CC netop eksistensen af den ophavsret, som giver forfatteren ret til eksplicit at vælge sine licenser. Uanset hvordan en læser i dag får adgang til sin bog, sker det på grundlag af, at forfatteren (oftest i samarbejde med sin forlægger) har valgt de brugervilkår (licens), som læ-seren må gå til bogen på. Disse vilkår har traditionelt taget udgangspunkt i, at læseren altid skal have en forudgående tilladelse til stort set hvilken som helst anvendelse af bogen. En tilladelse skaffes typisk ved at købe bogen. For alle, som IKKE har købt bo-gen, eller ikke havde fået adgang hertil via en af de undtagelser, der findes i ophavsretsloven, er udgangspunktet herefter, at man ikke måtte læse bogen. Denne tilgang har fungeret fint i en analog verden, hvor bøger først og fremmest blev udgivet i papirformat. Modellen er imidler-tid under stort pres i en digital verden, hvor de digitale kopier af bogen nærmest uden om-kostninger eller kvalitetstab kan distribueres med samme hastighed overalt på kloden. CC tilbyder fleksible licenser, og den underliggende forudsætning for CC-licenserne er, at forfatteren bør vende det digitale bogmarkeds egenskaber til forfatterens for-del. Det skal ses som en fordel, at værker kan nå flere læsere på flere læseplatforme i flere formater på flere lokationer. Da det er enhver forfatters drøm, at værket bliver læst af flest mulige, bør bøger-nes licenser afspejle et ønske om udbredelse på en fleksibel, transparent og rimelig måde. Hvis et værk frigives under en CC-licens, giver det altid brugeren ret til i en ubegrænset tid at læse værket og videredistribuere kopier heraf til stort set alle andre. Alle CC-licenser tillader, at værket tilgås i digital form og gennem de gadgets (pt. eReaders, iPads og smartphones), som er relevante for brugeren. CC-licenserne er nutids- og fremtidssikrede. For at sikre overskuelighed − og undgå indblanding af advokater – giver CC-licenser forfatterne mulighed for at foretage visse variationer inden for den enkelte licens, alt efter hvad der passer forfatteren. Medmindre forfatteren fravælger det, skal værkets navngi-velse altid respekteres og opretholdes. Forfatteren kan herefter skelne mellem kommerciel og ikke-kommerciel brug, idet man kan begrænse CC-licensen til, at værket kun kan anvendes ikke-kommercielt. CC-licenser giver som udgangspunkt brugeren ret til at lave afledte værker af bogen, men forfatteren kan også vælge, at brugeren ikke har lov til at lave afledte værker. CC-licenserne passer teknisk godt til det digitale format. En CC-licens og dens specifikke vilkår tilføjes som metakode til det digitale værk. Man vil så på søgemaskiner som Google og Yahoo! kunne finde frem til CC-licenserede værker, der giver de rettigheder, den enkelte bruger har behov for. CC-licenser bruger piktogrammer, så det er let at få et overblik over, hvorledes værket må anvendes. CC er de facto standarden for licenser inden for ”åbent indhold”, og der findes omkring 120 lande, hvor de internationale CC-licenser er oversat til det nationale sprog. CC-licenser er relevante for danske forfattere og er en non-profit organisation, som har til huse på www.creativecommons.dk. Lad os høre fra jer. · Martin von Haller Grønbæk er it-advokat, medstifter af Foreningen af Open Source Leveran-dører i Danmark og af Creative Commons Danmark og bestyrelsesformand i Saxo.com A/S. En lidt længere version af denne tekst kan læses på Martin von Hallers webblog på www.vonhaller.dk. Følg ham på twitter på @vonhaller. FORFATTEREN·5·2011 13 BAGGRUNDSFOTO HELLE VIBEKE JENSEN Censur i decimalklassedelingen mening & debat © Nicolai Dragsted. Frigivet under Creative Commons BY ND 2.5 license regelrytteren 5 Banden artikel artikel Foto: Claus Niebuhr Skrivende sammenhold gør stærk. Det er i al fald Sulaima Hinds erfaring fra sin skrivegruppe, der trods en vaklende start i dag har en del år på bagen. ”Jeg har hørt om jeres gruppe og er så misundelig.” Sådan sagde en af landets mest anerkendte digtere ved en reception og fik mig til at tabe kæben. Jeg er hverken anerkendt eller kendt, men blot det, nogen nådigt kalder up-and-coming forfatter, og jeg syntes, at alene hendes tilstedeværelse var overvældende. Derfor gjorde det varigt indtryk, at jeg havde noget, hun misundte. Den gruppe, digteren talte om, er en forfattergruppe, jeg har været med i de sidste mange år. En håndfuld skønlitterære forfattere, som jævnligt mødes og giver hinanden respons, hvilket åbenbart er undtagelsen, der bryder reglen. Den uskrevne regel, der siger, at rigtig skønlitteratur skal vrides ud af enspændere, som årelader sig selv på kolde loftsrum for dernæst at aflevere et fuldendt værk til forlaget. Men der er flere og flere, som flirter med tanken om en skrivegruppe, og for nylig havde Christina Englund og jeg æren af at være med til at sparke en ny forfattergruppe i gang ved et af Dansk Forfatterforenings arrangementer. Sammensat gruppe Mit navn er Sulaima Hind, jeg debuterede i 1997 med den selvbiografiske roman ’Voxeværk’, som beskriver min ungdom, der foregik i et ret destruktivt gademiljø. Siden har jeg levet som forfatter og foredragsholder. Sidst, jeg fik noget udgivet, var i 2008, hvor jeg bidrog til portrætbogen ’Fristaden Christiania’, og her er allerede ét af punkterne på listen over fordele ved forfattergrupper: Nemlig, at når det af en eller anden grund er længe siden, man fik noget udgivet, så fastholder de ens forfatteridentitet. 14 FORFATTEREN·5·2011 ”5 Bandens” oprindelige ramme • Vi mødes ca. en gang om måneden, hvor vi giver respons på tekster og spiser sammen. • De, der ønsker respons, sender en tekst med snailmail, da print ofte rykker opsætningen, hvilket skaber forvirring, mindst 14 dage før næste møde (ikke over 20 sider). • Begynd altid tekstresponsen med noget positivt, om det så bare er kommasætningen! • Hvert medlem har ca. 10 minutter til at give respons uden at blive afbrudt eller suppleret. Modsat den diskussion, vi tager bagefter. Dette er for at sikre, at de enkeltes respons står klart frem, uden at være påvirkede af og flettet ind i hinanden. • Hvis det er nødvendigt at vide, hvilken kontekst en tekst skal ses i, om det er del af en roman eller for eksempel et essay, så tilføjes det, når vi sender teksten. I responssituationen forklares ikke yderligere. • Mens gruppens medlemmer én efter én kommenterer en tekst, tier den, der har skrevet den, og nøjes med at lytte for at kunne huske de andres respons frem for sin egen argumentation. • Vi laver en fem minutters skriveøvelse (for eksempel en tekst inspireret af musik, stikord eller objekter) og læser så resultatet højt for hinanden. For at holde de mentale blyanter helt spidse, ligesom billedkunstnere, der laver croquis, og for at få os et godt grin. Men inden jeg fortsætter listen over fordele, skal resten af ”min” gruppe lige præsenteres: Charlotte Weitze, der debuterede i 1996 med novellesamlingen ’Skifting’ og er uddannet folklorist; Christina Englund, som debuterede i 1992 med tekstsamlingen ’Uden egentlig at sove’ og er uddannet retoriker; Rasmus Heiberg, der debuterede i 1999 med novellesamlingen ’Sand’ og er cand.mag.; Christian Jungersen, som debuterede i 1999 med romanen ’Krat’ og er cand.comm. Har man hørt bare lidt om nogen af os, forstår man hvor sammensat vores gruppe er. Den har bestået af os fem siden 2000, men opstod allerede i 1995, da Charlotte og jeg efter et skrivekursus gerne ville skrive videre med støtten fra en forfattergruppe. Både for at have en dato og nogle mennesker at ”skrive op til” og for via tekstkritikken at dygtiggøre os. Jeg husker tydeligt gruppens første møde, der skulle foregå hos mig. Der var 15 tilmeldte, og i håb om at fremstå som en god værtinde havde jeg købt 20 scones og lavet masser af kaffe. Der kom ingen! Der kom ikke en eneste, og kun én ringede afbud! Det var Charlotte, så hende holdt jeg fast i. Vi fik samlet nogle andre skrivende mennesker og havde et par møder, hvor vi bl.a. lærte at læse teksterne på forfatteres præmisser i stedet for, ud fra hvordan vi selv skrev. terede respons fra gruppen og aftalte at retablere den ved at invitere en person hver. Jeg havde begejstret læst Christina Englunds ’Uden egentlig at sove’, så da vi havnede i den samme paneldebat, headhuntede jeg hende straks. Charlotte spurgte Rasmus, som hun traf via sin redaktør. Kort efter inviterede Rasmus så Christian med, fordi han er lige dele superklog og superfestlig, og fordi vi bare manglede en mand mere. Nu har ”5 Banden”, som jeg stædigt kalder os, selvom de andre lige så stædigt ignorerer det, eksisteret i mere end et årti, og det er lykkedes os at mødes og støtte hinanden, både personligt og litterært, cirka én gang om måneden i al den tid. Rasmus har på grund af hele tre børn været mindre med. Men selvom Charlotte og Christina også har to børn hver, og Christian er blevet udenlandsdansker, så holder vi fast i gruppen. Næste gang, vi skal mødes hos mig, tør jeg godt investere i en stak scones. Nye medlemmer Men så opløstes gruppen af den fantastiske grund, at Charlotte og jeg fik antaget manuskripter og måtte koncentrere os om at få dem udgivelsesklar. Senere hen, undervejs i vores gruppe nummer to, kom vi begge til at savne den facet- Nyttigt netværk Ved receptionen, da jeg endelig fik samlet min kæbe op og sagde til den store danske digter, at hun da bare kunne danne en forfattergruppe selv, svarede hun ”Nej, dét tør jeg slet ikke!” og tilføjede, at hun var utryg ved den gensidige påvirkning. Det kan jeg godt forstå, for følges man ad i længere tid, så påvirker man jo hinanden. Derfor er det også afgørende, når man starter sådan en gruppe, at samle nogle meget forskellige mennesker. Vover man det, vinder man til gengæld fornøjelsen af at få respons fra folk, der ikke står en nær. Altså at få en lidt ”renere” respons end den, man kan få fra forældre, der falder i svime, bare man laver en krussedulle, eller fra venner, som let kommer til at spejde efter sig selv og fælles oplevelser i teksten. Man vinder også forståelse, øget netværk, kollegialt samvær og dedikerede støtter. Men selv hvis man starter med en gruppe af nogenlunde fremmede, så risikerer man jo at venskab opstår, og så bliver responsen, efter min mening, tilsvarende mindre ”ren”. 5 Banden har fulgt hinandens op- og nedture, delt tips om alt fra legater og blækpatroner til gode revisorer og haft skriveophold sammen både på Hald og på nogle højskoler, så nu kommer vi indimellem til at spejde efter fælles oplevelser i teksterne. Selvom det jo ikke er en katastrofe, vil jeg dog opfordre alle, der starter en forfattergruppe til at gøre det med en indbygget ”rotationsordning.” Altså at man samler omkring 20 for- Sulaima Hind (S) er født i 1969 og debuterede i 1997 med den selvbiografiske roman Voxeværk om hendes gadeliv i 1980’ernes København. Siden har hun skrevet bøgerne ’Dias’, ’Ave Eva’ og ’Stafetten’, og bidraget til kunstbøgerne ’Dronningen’ og ’Fristaden Christiania’ samt antologier og undervisningsbøger som ’Europaexpress’, ’Solsort og Snefnug’ og ’Gadebørn-Strassenkinder’. Hun holder foredrag og oplæg om blandt andet marginalisering, misbrug, cutting og politisk vold. Se mere på www.sulaimahind.dk. fattere, opstiller nogle fælles retningslinier i stil med rammerne nedenunder, deler sig op i to-tre grupper, og så mødes igen et års tid senere for at udveksle erfaringer og medlemmer. Forskellighed En anden fordel ved at være forskellige er, at medlemmerne kan trække på flere sæt livserfaringer, og at man bedre kan se hinandens tekster, ligesom vi ofte bedre kan gennemskue andres problemer end vores egne. Jo mere forskellighed, des mindre er risikoen for gensidig påvirkning, men helt undgås kan det jo ikke. Der er også fare for, at man kommer til at ”stjæle” fra hinanden: Én siger, at kloaksystemer er fascinerende, hvilket fæstner sig i de andres bevidsthed, uden at de er opmærksomme på det, og så har 5 Banden pludselig fem tekster, der foregår i kloakker. Men selv hvis det skete, ville det jo være fem meget forskellige kloakhistorier, og det ville i sig selv være ret interessant. Derfor vil jeg slutte af med at sige til den misundelige digter og andre, der flirter med tanken om en forfattergruppe, at uanset de eventuelle farer ved at deltage i en, så overgåes de med garanti 100% af fordelene. FORFATTEREN·5·2011 15 fra foreningen fra foreningen KALENDER Obs. Sekretariatet holder lukket i uge 42. september oktober november 3. KURSUS primært for DOF: Nyoversættelse af klassikere kl. 10-16 8. Rød sofa kl. 17 10.KURSUS primært for F og S: Femikrimi kl. 10-16 13.DOF-stambordsmøde på Café Diamanten kl. 20 14.Bestyrelsesmøde kl. 12 17. BU-høstfest 19.Seniorgruppen kl. 15 20. S-fyraftensmøde kl. 17 22.Rød sofa kl. 17 23.L-gruppen arrangerer bosnisk aften kl. 19:30. Åbent for alle. 23.-25. KURSUS primæt for BU: ”Det er svært at skrive let” på Hald Hovedgård 1. KURSUS primært for F: Den nye digitale lærebog kl. 10-16 hos Systime i Aarhus. 3. S-fyraftensmøde kl. 17 8.-9. KURSUS primært for Illustratorgruppen. ”Alting kan laves om til noget andet” kl. 10-16 på Billedskolen i Tvillingehallen. 10.KURSUS for alle: De nye sociale og digitale medier kl. 19-22 13.Rød sofa kl. 17 14.Kulturnatten 24.Seniorgruppen kl. 15 26.Bestyrelsesmøde kl. 12 27.Rød sofa kl. 17 30.Haiku-arrangement kl. 13 3. KURSUS primært for DOF: Tegneserie- og teateroversættelse kl. 19-22 10.Rød sofa kl. 17 19.KURSUS primært for F: Nutidens rejsebog kl. 10-16 19.S-debutantarrangement kl. 18 21.Seniorgruppen kl. 15 23.Bestyrelsesmøde kl. 15 24.Rød sofa kl. 17 Hvor intet andet er anført, er adressen Strandgade 6, 1401 København K. Evt. aflysning af et arrangement vil blive offentliggjort på foreningens hjemmeside. andre arrangementer Den litterære institution – under stadig skælven 16.-17. september Hald Hovedgaard, Ravnsbjergvej 76, Viborg. Temaerne for årets arbejdsmøder er: Anmeldelser, kulturformidling og nye fiktionsformer. Deltagelse med overnatning på enkeltværelse koster 1.500 kr., dobbeltværelse 1.300 kr. Uden overnatning er prisen 1.000 kr. Deltagelse enkelte dage: 600 kr. Bosnisk-Herzegovinsk aften 23. september kl. 19.30 Strandgade 6 Forfatterbesøg af lyrikerne 16 FORFATTEREN·5·2011 International oversætterdag 30. september kl. 17-21 Literaturhaus, Møllegade 7, Kbh N. Dansk Oversætterforbund og Forum for Billedmedieoversættere fejrer den internationale oversætterdag Kl. 17: Paneldebat: Oversætteren som kulturformidler. Hvilke udfordringer møder tekstere og litterære oversættere af så forskellige genrer som tegneserier, dramatik, lyrik, børnebøger, skønlitteratur, spillefilm og tv-programmer, når de bygger bro mellem andre kulturer og den danske? Kl. 19: Underholdning og fri leg. Baren er åben! Se mere på www.danskforfatterforening.dk/arrangementer Alle er velkomne! S-gruppens fyraftensarrangementer Kom til fyraftensarrangementer med efterfølgende sandwich og mulighed for at møde kolleger. Første arrangement var i august, de to næste kommer i september og oktober. Gratis for medlemmer af S-gruppen. Tilmelding senest en uge før på [email protected]. 20. september kl. 17-20 Strandgade 6 ”Spørgetime” med en erfaren revisor Få svar på alle dine spørgsmål om skat, fradrag, diæter, moms/ikke-moms, lønsumsafgift og meget mere med selvstændig revisor Henning Bech Frederiksen. 3. oktober kl. 17-20 Strandgade 6 Styr din computer Vi kender nok alle den situation, at vores computer pludselig er meget langsom, eller at noget i et program ikke virker, som det plejer. Men hvor mange af os husker at vedligeholde computeren, og hvor mange ved i det hele taget, hvordan man gør? Hør om, hvad der gør computeren langsommere, hvordan man kan rense den for unødvendige program- Nye puljer under Statens Kunstråds Litteraturudvalg De midler, der tidligere var afsat til biblioteksafgiftspuljen, er nu blevet til en permanent bevilling. De omkring ti mio. kroner, som biblioteksafgiftspuljen uddelte, indgår nu i de øvrige puljer til støtte for litteraturen, og samtidig revideres hele puljestrukturen under Statens Kunstråds Litteraturudvalg. Seniorgruppen 29. august kl. 15-17 Strandgade 6 Skuespiller Jesper Klein fortæller fra sit lange og indholdsrige liv. For den skønlitterære pulje, den faglitterære pulje, børnelitteraturpuljen, tegnseserie- og illustrationspuljen, puljerne til rejse- og arbejdslegater til mundtlig litteratur og oversætterarbejdslegater er deadline nu: 1. september 2011. 19. september kl. 15-17 Strandgade 6 Forfatter Birte Kont, der er bogaktuel med romanen ’En by i Rusland’, fortæller om sin forfattervirksomhed. To nye puljer, debutantudgivelsespuljen og markedsføringspuljen, samt de generelle midler afsat til udgivelsesstøtte 24. oktober kl. 15-17 Strandgade 6 Sognepræst og forfatter Bruno Rasmussen holder foredrag om næstekærlighed med udgangspunkt i Martha Christensens bøger. og arrangementsstøtte har deadline 1. oktober. Statens Kunstråds Litteraturudvalgs øvrige puljer er ikke berørt af den reviderede puljestruktur. De enkelte puljer er beskrevet på www.kunst.dk Forfatteren beklager, at oplysningerne om de nye deadlines blev offentliggjort efter udgivelse af sidste nummer og håber, alle medlemmer når at få oplysningerne inden ansøgningsfristens deadline. Rettelser til biblioteksafgiften 15. oktober er fristen for klager om fx flere forfattere om samme værk, fordeling mellem illustrator og forfatter m.m. for at få virkning fra næste udbetaling i juni 2012. Se mere på www.bibliotekogmedier.dk Legatboliger Hockney på Louisiana I juni var Illustratorgruppen på studietur til Louisiana, der havde købt stort ind af iPads, og David Hockney havde haft optur over at tegne på dem. Efter udstillingen mødtes vi til debat om digitale arbejdsredskaber og lavede forsøg med den delikate maskine. Vi glæder os til flere arrangementer, kom gerne med forslag. Bedste hilsner Illustratorstyrelsen Residency-ophold i Indien Statens Legatbolig i Paris Ansøgningsfrist 1. september Ophold for forfattere i Sangam House, Pondicherry i Indien, ca. 6 uger i perioden 5. januar-29. marts 2012. Ansøgningsfrist 14. september For forskere og kunstnere med projekter med tilknytning til Paris. Plads til 2 pers. Fortrinsvis en måned for husleje €1120. Se mere på www.kunst.dk Julius Bomholts Hus “Digterhjemmet” i Sønderho på Fanø Fællestegning Tilmelding på dliuss@hotmail. com. Samtidig indbetales prisen på konto: 4190-4190375072. Se mere på www.haldhovedgaard. dk. Mile Stojic, Fadila Nura Haver og Hadzem Hajdarevic fra Bosnien-Herzegovina. Digtene er oversat. Også Cindy Lynn Brown, Pia Valentin Lorentzen, Karsten Bjarnholt, Ole Bundgaard, Bo Lille, Narcisa Vucina og Helge Krarup læser op. De to sidstnævnte står for arrangementet, som Lyrikgruppen og Internationalt Udvalg har støttet. LEGATER mer, og hvordan man kan undersøge, om den er blevet inficeret med malware. Tag din bærbare med, hvis du har en. Ansøgningsfrist 2. januar 2012 “Digterhjemmet” er indrettet som fribolig for en nordisk forfatter. Boligen er ledig fra 22. maj 2012 og et år frem. Forfattere kan søge om ophold, normalt for tre måneder med mulighed for forlængelse op til et år. Varme, el og telefon er ikke inkluderet. I forbindelse med opholdet i Digterhjemmet ser bestyrelsen gerne, at der etableres et samarbejde mellem forfatteren og Esbjerg Kommunes Biblioteker. Kontakt Anni Møbjerg, tlf. 7616 1910 eller mail [email protected] for yderligere oplysninger.Ansøgning stiles til Bestyrelsen for Julius Bomholts Hus, Esbjerg Kommunes Biblioteker, Esbjerg, Nørregade 19, 6700 Esbjerg. Se mere på www.ambparis.um.dk Klitgården ved Skagen: Ansøgningsfrist 15. september 1-2 ugers ophold med kost og logi for 100 kr. pr. døgn i Christian X’s sommerbolig. Se mere på www.klitgaarden.dk, søg hos www. kunstner.org Det Danske Institut i Rom Ansøgningsfrist 19. september Forskere, forfattere og billedkunstnere kan søge ophold og stipendium for perioden 1. februar-31. juli 2012, for projekter med tilknytning til Rom. Der bruges ansøgningsskema. Se mere på www.acdan.it FORFATTEREN·5·2011 17 fra foreningen fra foreningen KURSER NY Den nye digitale lærebog VID Primært for F 1. oktober kl. 10-16 Systime, Skt. Pauls Gade 25 (baghuset, kantinen + studiet på 2. sal), Aarhus C Undervisere: Systime Kursus 101028 Den trykte lærebog står over for store udfordringer i lyset af, at læremidlerne i stigende grad bliver digitale. Hvilke nye muligheder for læring åbner de digitale medier op for? Hvilke muligheder får du som lærebogsforfatter med et forfatterværktøj til produktion af dynamiske eller statiske online-bøger? Medarbejdere fra forlaget Systime demonstrerer forlaget iBogs-platform® og viser dig, hvordan du i forfatterværktøjet Typo3 selv kan strukturere og skabe indhold i en online-bog. Medbring en bærbar computer (Mac eller PC) med et par opdaterede browsere (Firefox og Google Chrome anbefales) og trådløs internetadgang (WiFi). Medbring gerne også eget manus eller manusudkast i digitalt format, nogle digitale billeder og evt. nogle lydfiler og evt. links til videoer på YouTube eller lign. Oplys venligst en mailadresse sammen med tilmelding (til brug for brugeroprettelse i Typo3). Mailadressen skal være knyttet til en Google-konto (ikke nødvendigt med Gmail-adresser. Ved andre mailudbydere benyt www.google.com/accounts/NewAccount). Disse brugerprofiler slettes efter kurset. EN ! Skriftlig tilmelding senest 31. august 2011 til kursussekretæren: [email protected] Kursusgebyr medlemmer: 0 kr. Kursusgebyr ikke-medlemmer: 770 kr. Sidste betalingsfrist 31. august 2011. Ved afbud efter 31. august refunderes kursusgebyr ikke. Ved aflysning af kurset refunderes kursusgebyr. Bemærk: NY dato, NY frist Alting kan laves om til noget andet For illustratorer, max. 16 deltagere 8.-9. oktober 2011, kl. 10-16 Billedskolen i Tvillingehallen, ”Den brune kødby”, Staldgade 35, Kbh. V. Se www.billedskolen.kk.dk Underviser: Annemette Lichtenberg. Kursus 101023 En workshop med små guidede forløb i form af øvelser og opgaver. Nye input for illustratorer, fri af deadlines, et kreativt flow, hvor det uforudsigelige, fejltagelserne og det spontane spiller en aktiv rolle! Deltagerne udfordres også ved at arbejde fra 2D til 3D med små modeller og set-ups. Alt kan omdannes og indgå i nye billeder og fortællinger. En proces, hvor du eksperimenterer, og hvor anderledes materialer udvikler dit udtryk. Medbring diverse tegne/male sager, akryl, akvarel, farvekridt, tusch, lim, evt. limpistol, saks, kniv, lineal, collagepapir, papir, lidt pap og forskellige pensler, kamera. Sidste betalingsfrist 21. september 2011. Ved afbud efter 21. september refunderes kursusgebyr ikke. Ved aflysning af kurset refunderes kursusgebyr. Markedsføring af bog og forfatter Primært for S 29. oktober 2011 kl.10-15.30 Strandgade 6 Underviser: Mette Holbæk Kursus 101030 Du har skrevet (endnu) en bog, forlaget har antaget den, og nu skal den udkomme. Men hvad med markedsføringen – kan du trygt overlade det til forlaget at gøre alverden opmærksom på dit værk? Nej, siger Mette Holbæk, tidligere forlægger på Pretty Ink, tidligere magasinredaktør og nuværende rådgiver for selvstændige. Og det er ikke, fordi forlagene ikke kan deres kram, men midlerne er begrænsede og din bog har også brug for din indsats. Med inspirerende eksempler, ærlig opsang og øvelser ruster denne workshop dig til at være din næste bogs allerbedste ambassadør. Dagen vil forløbe som en blanding mellem oplæg og workshop. Skriftlig tilmelding senest 28. september 2011 til kursussekretæren: kursus@ danskforfatterforening.dk Kursusgebyr medlemmer: 0 kr. Kursusgebyr ikke-medlemmer: 770 kr. Sidste betalingsfrist 28. september 2011. Ved afbud efter 28. september refunderes kursusgebyr ikke. Ved aflysning af kurset refunderes kursusgebyr. Forfatteren og de nye digitale/sociale medier For alle 10. oktober 2011 kl. 19-22 Strandgade 6 Underviser: Peter Alsted Kursus 101029 Facebook, Twitter, YouTube, Blogs og Wikipedia. Alle har de det tilfælles, at enhver med computer og adgang til Internettet kan publicere, kommentere og redigere i det viste indhold. I mødet med det digitale, får begreber som bog og fortælling tilført nye betydninger, og traditionelle sammenhænge mellem forfatter og forlag ændres. Men hvordan kan man som forfatter bruge disse medier og samtidig rent faktisk blive hørt og set? Dette kursus står i de digitale/sociale mediers tegn og lægger vægt på, at du som forfatter selv kan bruge medierne til at promovere dit forfatterskab. Med konkrete cases og eksempler til inspiration. Skriftlig tilmelding senest 21.september 2011 til kursussekretæren: kursus@ danskforfatterforening.dk Kursusgebyr medlemmer: 0 kr. Kursusgebyr ikke-medlemmer: 365 kr. Sidste betalingsfrist 21. september 2011. Ved afbud efter 21. september refunderes kursusgebyr ikke. Ved aflysning af kurset refunderes kursusgebyr. Klaus Hermansen F Sønakkevej 1 4672 Klippinge tlf. 5657 7002 e-mail: [email protected] Seneste udgivelse: ’Dagsommerfugle i Danmark’, Apollo Books 2010 Charlotte Dinge F San Policarpo 89, 3. 5 03181 Torrevieja Spanien tlf. +34 689 696 664 e-mail: [email protected] Seneste udgivelse: ‘Costa Blanca på kryds og tværs’, BoD 2010 Dortea Berg-Jensen F Skolevej 8, Nordby 6720 Fanø tlf. 7516 1213 web: www.Dortea.dk Seneste udgivelse: ’I selskab med ånder’, Dortea.dk 2010 Henrik Andersen S, DOF e-mail: [email protected] Seneste udgivelse: ‘Beskyttelseszonen’, Peoples Press 2011 Jens Angelsgaard L web: www.jensangelsgaard.dk Seneste udgivelse: ‘Huset på Sprogvænget’, BoD 2011 Sune Bo L Vester Vellingvej 5 8920 Randers NV tlf. 2629 7691 web: www.sunebo.dk Seneste udgivelse: ’Mænd som intet husker’, Forlaget Ludvig 2011 Hans Christian Hansen F Lindenborgvej 5 2720 Vanløse e-mail: [email protected] Seneste udgivelse: ’Matematik för lärare’, Delta didaktik 2010 Jon Kyst DOF Rud Langgaards Vej 19, 6.tv. 2300 Kbh. S tlf. 2815 3466 web: www.jktolkning.com Seneste udgivelse: ’Neglene’, Vandkunsten 2010 Forfatteren ISSN 0105-0753 Nr.5-2011, 70. årgang Udgives af Dansk Forfatterforening Ansvarshavende: Lotte Garbers Redaktør: Anna Bridgwater tlf. 2143 0811 [email protected] Gerd von Buchwald Lütken F, DOF Sjællandsgade 93, 2. 8000 Århus C tlf. 2678 2394 e-mail: [email protected] Seneste udgivelse: ’Literaturens Huse’ (i-bog), Systime 2010 Redaktionsudvalg: Lotte Garbers, Anna Bridgwater, Anna Grue (S), Karen Mohr Sokkelund (DOF), Ellen Boen (DOF-supp), Inge-Helene Fly (S), Egon Clausen (F), Erik Christiansen (BU), Niels Henningsen (BU), Bodil Molich (Ill.), Lene Møller Jørgensen (BU-supp), René Rasmussen (L), Merlin P. Mann (BU), Sara Strand (webredaktør) Siff Holst F Gl. Bagsværdsvej 28A 2800 Kgs. Lyngby tlf. 5325 4420 e-mail: [email protected] Seneste udgivelse: ’Stabilt blodsukker – overskud i hverdagen’, Hovedland 2010 Indsendte bidrag dækker ikke nødvendigvis redaktionens meninger. Eftertryk af artikler er tilladt med kildeangivelse. Eftertryk af illustrationer ikke tilladt. Grafisk design: salomet grafik Forsideillustration: Lise Rønnebæk Tryk: PE-Offset Deadline til dette nummer var 10. august. Udgivelsesdato 2. september. Materiale til næste nummer, som udkommer 7. oktober, skal være redaktionen i hænde senest 15. september. Forfatteren udkommer otte gange om året. Abonnement tegnes gennem Dansk Forfatterforening, pris kr. 450. Mette Eike Neerlin BU Amalievej 19, 5. tv 1875 Frederiksberg C tlf. 2292 5153 e-mail: [email protected] Seneste udgivelse: ‘I anden række’, Høst & Søn 2011 Deadlines 06 Udgivelse 7. oktober 2011 Deadline 15. september 2011 07 Udgivelse 8. november 2011 Deadline 12. oktober 2011 08 Udgivelse 16. december 2011 Deadline 23. november 2011 Lis Andersen DOF Hornemansgade 36, 4.-2 2100 København Ø tlf. 5176 0907 e-mail: [email protected] Seneste udgivelse: ‘Sjælefanger’ af Alyson Noël, Alvilda 2011 Odile Poulsen S Lille Strandstræde 20, kld. th. 1254 København K web: www.odilepoulsen.dk Seneste udgivelse: ’Sirenesang – en fortælling om at overleve vanvid’, L&R 2006 Kjeld Renato Lings F Ryparken 176, 2.tv. 2100 København Ø web: www.renatolings.com Seneste udgivelse: ’Biblia y homosexualidad’, Universidad Biblica Latinoamerica 2011 Dansk Forfatterforening Strandgade 6, stuen, 1401 København K Telefon: 3295 5100 Fax: 3254 0115 Tlf.tid: Man-tors 10-12 og 13-15. Lukket fredag [email protected] www.danskforfatterforening.dk Formand: Lotte Garbers Tirs. og tors. 10-15. Træffes i øvrigt efter aftale. [email protected] tlf. 2927 2213 Advokat: Nanna Hummelmose [email protected] Kontortid: Man-ons 10-12 og 13-15 Juridisk assistent: Sofie Bille-Steenberg [email protected] Kontortid: Tirs 10-12 og 13-15 Bogholderi: Knud Finnerup [email protected] Medlemsadministration m.m.: Nena Wiinstedt, Emilie Andersen, Maria Ranjani Hughes illu. Helle Vibeke Jensen Skriftlig tilmelding senest 21. september 2011 til kursussekretæren: kursus@ danskforfatterforening.dk Kursusgebyr medlemmer: 0 kr. Kursusgebyr ikke-medlemmer: 1.200 kr. 18 FORFATTEREN·5·2011 FORFATTEREN NYE MEDLEMMER Sekretariatsleder og webredaktør: Sara Strand [email protected] Kursussekretær: Mai Misfeldt Tlf.tid: Tors 10-12 og 13-15 [email protected] Bestyrelsen Lotte Garbers (fmd.), Jo Hermann (næstfmd.), Lise Bidstrup (kasserer), Frank Egholm Andersen, Sally Altschuler, Egon Clausen, Lise Bostrup, Flemming Madsen Poulsen, Morten Visby, Jakob Vedelsby og Karsten Bjarnholt. Suppleanter: Karen Mohr Sokkelund og Mads Heinesen Gruppernes styrelser S-gruppen Jakob Vedelsby (fmd.), mail@ jakobvedelsby.dk, Inge-Helene Fly, Anne Hjælmsø, Cecilie Rosdahl, Sanne Udsen, Kristian Himmelstrup, Lotte Petri. Suppleanter Ide Hejlskov og AnneSophie Lunding-Sørensen. BU-gruppen (børne- og ungdomslitteratur) Lise Bidstrup (fmd.), [email protected], Kåre Bluitgen, Annette Herzog, Birde Poulsen, Henrik Nilaus, Erik Christiansen, Nanna Gyldenkærne, Bodil Molich. Suppleanter: Merlin P. Mann og Lene Møller Jørgensen. L-gruppen (lyrik) Karsten Bjarnholt (fmd.), Cindy Lynn Brown (næstfmd.), Ole Bundgaard, René Rasmussen, Erik Trigger. Suppleanter: Bo Lillesøe, Narcisa Vucina, Svend Ranild, Pia Valentin Lorentzen. F-gruppen (faglitteratur) www.faglitteratur.dk Frank Egholm Andersen (fmd.), [email protected], Egon Clausen (næstfmd.) 3968 0002, Birgit Knudsen (kasserer), Pia Deleuran (sekr.), Flemming Madsen Poulsen, Lene Marie Kjems, Kaare Øster. Suppleanter: Tommy Christensen og Lise Bostrup. DOF Dansk Oversætterforbund) www.d-o-f.dk Ellen Boen (fmd.) 3311 8781, [email protected], Kim Lembek (næstfmd.), Kirsten Vesterager (kasserer), Morten Visby, Camilla Skjødt, Karen Mohr Sokkelund og Louise Ardenfelt Ravnild. Suppleant: Sanne Bertram. Illustratorgruppen (sektion i BU-gruppen) Lars Munck (fmd.), www. illustratorgruppen.dk Kvindelige forfattere i DFF Birte Kont, tlf. 3535 8611, [email protected] Seniorgruppen i DFF Hanne Bistrup (fmd.), tlf. 2980 7711, [email protected], Henning Kirk (næstfmd.), 4448 5380, [email protected] Haiku-gruppen Hanne Hansen, tlf. 3538 9531, [email protected] FORFATTEREN·5·2011 19 reolens bedste I hvert nummer præsenterer et medlem af Dansk Forfatterforening de bøger, som har sat dybe faglige spor, og som aldrig skal kasseres. Claus Rye Schierbeck (BU, Ill.) er født i 1968. Abdicerede som civilingeniør i 1997 og blev børnebogstegner (og også lidt naturvidenskabelig tegner). Har illustreret syyygt mange bøger, flest med forfatteren Jens Kovsted. Sidder på tegnestuen Pinligt Selskab. D et er jo ikke noget at være flov over: Jeg er en fuldblods nørd. Jeg læser kun faglitteratur, og har kun onde fagbøger i min reol og på mit natbord. ‘Artistic secrets to painting tonal values’, ‘Color and Light: A guide for the Realistic Painter’, så skulle billedet vist være tegnet. Fantastiske bøger fyldt med ahaoplevelser, men stadig noget mærkeligt noget at have på sit natbord. Men der er proppet med bøger derhjemme og proppet med bøger på tegnestuen. Sidste skridt ud på overdrevet er lige taget: Som konsekvens af for lidt plads og alt for mange børn har vi lejet et rum i kælderen, som vi har fyldt med bøger. Jeg har regnet ud, at når de bøger igen skal op, så har vi betalt lige så meget i leje for at have haft dem i kælderen, som de oprindeligt har kostet. Men der er nogle bøger, man ikke kan kassere. Der er andre bøger end fagbøger. Der er alle de bøger, som har fået mig til at grine, mest tegneserier: Dem af Franquin og Edika. Der er alle de bøger, som har rørt mig i kraft af deres fantastiske fortællende univers og indlevende personligheder: Inga Moores illustrationer til ’Vinden i 20 FORFATTEREN·5·2011 piletræerne’, bøger illustreret af Peter de Seve og Jean Baptiste Monge. Dem kan man ikke kassere. Og hvis sandheden skal helt frem, så er der da også lidt fiktion imellem, men det er alt sammen læst op på mp3. Her er virkelig det perfekt medie til en fortælling: Det har bogens kompleksitet og dybde, men det har også skuespillerens indlevelse: ’Harry Potter’ læst op af Stephen Fry, ’His Dark Materials’ oplæst af Philip Pullman selv, men med en skuespiller til hver persons stemme, ’Brideshead Revisited’ oplæst af Jeremy Irons, ’Sherlock Holmes’ oplæst af Derek Jacobi … sikke oplevelser, aldrig kasseres. … og hvorfor skulle jeg også det? De ligger jo bare i lommen og begynder at fortælle mig historier, når jeg trykker på en knap. De fylder jo heller ikke oppe i stuen eller fylder og koster nede i kælderen. ·