1. No category

FORFATTEREN
3·2012
Læreren Trisse Gejl & selvlærte
Line Knutzon taler fag
Litteratur er i samspil med verden
leder
siden sidst
Forfatteren som sælger
D
et sidste års tid har jeg læst flere manuskripter af forfattere,
der har fået afslag fra deres faste forlag. Der har været skæverter imellem, romaner, der er kuldsejlet et sted undervejs i
skriveprocessen. Men jeg har også læst velskrevne og spændende manuskripter, som jeg er overbevist om ville være udkommet for
bare få år siden. Et par redaktører har bekræftet tendensen: Det er blevet mere almindeligt, at forlagene giver kommercielle afslag, dvs. afslag,
hvor eneste fejl ved manuskriptet er, at markedet er for lille.
At flere forfattere får manuskripter retur nu skyldes først og fremmest
besparelser på biblioteksområdet. I 1999 var der ca. 900 folkebiblioteker, men i 2009 var tallet faldet til 500, og der bliver stadig lukket filialer. Desuden er bibliotekerne begyndt at samarbejde mere, så de låner
gerne en bog fra nabokommunen i stedet for at købe den selv. Tilsammen har det ført til, at bogbestanden på bibliotekerne er faldet med 25 %
over de seneste ti år.
Disse 25 % mangler i forlagenes kalkuler, når redaktørerne skal regne
på, om det kan betale sig at udgive et manuskript. Resultatet bliver, at
selv etablerede forfattere risikerer at få nej tak fra deres faste forlag.
Disse forfattere skriver ikke dårligere end før, og formentlig er der heller ikke blevet færre læsere til deres værker. Nogle af de bøger, der er
blevet afvist, udkommer da også alligevel, ikke sjældent på eget forlag
eller på et forlag, der beder om medfinansiering.
Men selv hvis bogen udkommer på et etableret forlag, er den tid forbi,
hvor forfatteren blot skulle skrive bøger og stille op til interview en gang
imellem. I dag involverer både kendte og mindre kendte forfattere sig
aktivt i markedsføringen af deres bøger, hvad enten det foregår på Facebook, i klummer og på blogs eller ved egentligt salg af bøger. Forfatteren
forventes at tage et medansvar for, at bøgerne bliver solgt.
I Forfatterforeningen er der for tiden stor interesse for kurser og
arrangementer om markedsføring, om at udgive selv og om at bruge
sociale medier o.l. Men det er en fælles erfaring, at det tager tid – fx kan
det let tage en halv eller en hel time om dagen at passe en Facebookprofil.
I en ikke så fjern digital fremtid, hvor det bliver nemt og billigt at
udgive selv, vil balancen måske blive vendt om, så forfatteren fra- eller tilvælger forlaget og dets ydelser. For den enkelte forfatter må det
allerede nu handle om først og fremmest at bruge sin energi på netop
det, som andre ikke kan gøre bedre, også når det gælder udgivelse og
markedsføring.
indhold
Den kognitive litteraturteori er en kikser
4
Til jødisk bogfestival i
London
6
Kan man lære
at skrive? Trisse Gejl
og Emil Scherrebeck
har måske et svar
8
Debat
12
Kæphesten:
Lotte Kirkeby Hansen
er optimist på
forfatternes vegne
13
Gi’ os gode anmeldere 14
Kurser
16
Kalender
18
Per Vadmands liv
med bøger
20
Foto: Raffaello Bartolini
Foto: Thomas Thorendahl
2 FORFATTEREN·3·2012
Statens Kunstfonds Litteraturudvalg har præmieret
fire nye litterære værker,
som de synes er noget ganske særligt i dansk litteratur.
Hvert værk tildeles en særlig
præmie på 75.000 kr.
Kunstfondens litterære
tremandsudvalg har valgt
at præmiere Janina Katz
for digtsamlingen ’Skrevet
på polsk’, Pablo Llambias
for digtsamlingen ’Monte
Lema’, Julie Sten-Knudsen
for ’Hjem er en retning’ og
Astrid Saalbach for romanen ’Fordrivelsen’.
Statens Kunstfonds Litteraturudvalg præmierer hvert
år syv-otte værker, som
de synes er noget ganske
særligt i dansk litteratur. I
foråret præmieres bøger fra
det forgangne efterår, mens
forårets bøger præmieres i
efteråret. Man kan ikke søge
om præmiering. AB
Kritikerprisen
2011 og Georg
Brandes-Prisen
2011 går til...
Forsiden er skabt af Anna
Margrethe Kjærgaard.
Jo Hermann, formand
Priser
til
litterære
værker
Hun er født i 1972 og har
modtaget en række legater
som illustrator. Senest har
hun stået for plakaten til årets
marionetteaterforestilling i
Kongens Have.
Torsdag den 12. april uddeltes to af årets vigtige litterære priser: Forfatteren Lars
Frost modtog Kritikerprisen
2011, og litteraturforsker
Lis Møller modtog Georg
Brandes-Prisen 2011.
Priserne er begge på
60.000 kr., og de er finansieret af Statens Kunstråds
Litteraturudvalg. Modtagerne er valgt af Litteraturkritikernes lavs medlemmer.
Lars Frost modtager
kritikerprisen for værket
’Skønvirke’ (Gyldendal), og
Lis Møller modtager Georg
Brandes-Prisen for værket
’Erindringens poetik’. AB
Aarhus
for litteraturen
Nu får litteraturen i Aarhus et samlende talerør, når foreningen
SATELLIT samler byens litterære aktører. SATELLIT står for
Sammenslutningen til fremme af litteraturen i Aarhus.
Med initiativet er det lykkedes at samle både frivillige
græsrødder, universitetsfolk, forfattere og forlagsfolk omkring
foreningen og etablere et talerør for det aarhusianske litteraturmiljø. Litteraturmiljøet i Aarhus udgøres af en række velfungerende, lokalt og nationalt set unikke festivaler, nogle af landets
mest læste forfattere og interessante forlag som f.eks. Modtryk,
Klim, Hovedland, Geiger og After Hand samt engagerede boghandlere som Løve’s Bogcafe, Vangsgaards og Kristian F. Møller.
Det er dette frugtbare miljø, SATELLIT ønsker at bringe tættere
sammen. AB
The moon of August
A rainbow over Mt. Fuji
Teardrops in my eyes
Kate
Larsen
på
Mount
Fuji
Haikugruppen deltog
i en international konkurrence om at skrive
det bedste haiku om
Fujisan.
Den var udskrevet,
fordi japanerne gerne
vil have deres hellige
bjerg anerkendt som
et verdenskulturarvsted.
DFF’s Kate Larsen
blev en af pristagerne
med ovenstående
haiku. Hanne Hansen
Poesiens Hus
bliver nomade
På grund af manglende penge har Poesiens Hus mistet sin faste
adresse i Gothersgade, men lever endnu i lånte lokaler på Vartov
i København. Hold øje med kommende arrangementer på
poesienshus.dk. AB
Krænkelse
af ophavsretten
koster
Billedkunstneren Kristian
Hornsleth er blevet dømt
for krænkelse af en fotografs ophavsret, fordi han
uden tilladelse har brugt et
portrætfoto i en collage.
Hornsleths collage fremstillede en kendt journalist
i en pornografisk situation,
men han havde glemt at
spørge fotografen Lizette
Kabré, om han måtte bruge
hendes foto af journalisten.
Derfor er Hornsleth blevet
dømt til at betale 30.000 kr.
til fotografen.
Dommen er værd at bemærke for illustratorer, som
også risikerer at finde deres
værker genbrugt i andres
værker. AB
Svensk hæder
til Anne Marie
Bjerg
I næsten 30 år har Anne
Marie Bjerg oversat Selma
Lagerlöf fra svensk til dansk.
Nu belønnes hendes indsats
med årets Mårbackapris.
Prisen uddeles hvert
andet år til personer, der
skriver eller arbejder i Selma
Lägerlöfs ånd, eller som
arbejder med nogle af de
emner, der lå hendes hjerte
nær.
Det er første gang, prisen
er gået til en oversætter. I
begrundelsen lyder det bl.a.,
at Anne Marie Bjerg formår
at tolke Selma Lagerlöfs
tekster med indlevelse og
fantasi, og at Lagerlöf gennem Bjergs oversættelse
er nået ud til et stort dansk
publikum.
Mårbackaprisen uddeles
på Mårbacka mindegård
9. juni, og med prisen følger
25.000 sv. kr. AB
FORFATTEREN·3·2012 3
artikel
artikel
Den kognitive
blindgyde
Ifølge den kognitive litteraturteori er vores reaktioner, når
vi læser, lige så instinktive og
kulturløse, som når en hund
følger et spor.
– og lidt om kognitiv litteraturteori
I
Forfatteren 1-2012 kunne vi
i artiklen ’En lineær fortælling virker’ læse endnu et af de
mange bidrag til at udbrede ideen
om den kognitive forsknings forklaring
af, hvordan og hvorfor vi læser litteratur, især krimier. En essentiel pointe i
denne sammenhæng er, som artiklens
forfatter Laura Engstrøm skriver: ”Nu
skal forklaringen findes i hjernens
indretning. Når man skal forklare en
films eller en teksts indvirkning på den
enkelte, skal man ikke kigge tilbage i
den sociale historie. Det er vores fysiognomi – ikke den sociale og historiske
kontekst, der sætter rammer-ne for,
hvorfor vi oplever, som vi gør.”
Vi lever for at arbejde
Før vi ser nærmere på disse udsagn, bør
vi måske lige kigge på den sociale virkelighed, som den kognitive forskning
ikke vil vide af. Med vores tids udvikling af kapitalismen, neoliberalismen,
er der sket en række radikale ændringer
af den måde, hvorpå den enkelte opfattes på. Hvor vores tilværelse før i tiden
var opdelt i en offentlig sfære, som bl.a.
omfattede skolegang, uddannelse og arbejde, og en privatsfære, som omfattede
hjemmet, vores følelser og tanker, er
der i dag ikke læn-gere denne opdeling.
Alt synes at være indrettet på arbejdet.
Eller hvor vi før i tiden arbejdede for at
leve, synes parolen nu at være, at vi skal
leve for at arbejde.
Afskaffelsen af efterløn og kravene
4 FORFATTEREN·3·2012
om, at vi fungerer optimalt på arbejde
og derfor må tage kontakt til en terapeut på arbejdet (ofte en coach eller en
kognitiv psykolog), er blot to eksempler
ud af mange på denne underkastelse
i forhold til arbejdet. Stresspolitik,
mobning og sygdomssamtaler er andre
eksempler, der betoner, at det psykiske område ikke længere er adskilt fra
arbejdet. Følelser (emotioner) og krop er
også underlagt arbejdsmarkedets krav.
Det er ikke nok at tænke ordentligt, når
man udfører sit arbejde. Emotioner og
krop skal også være med: ikke kun på
arbejdet, men også derhjemme, eftersom arbejde og hjem ikke længere kan
adskilles.
Et meget tydeligt eksempel er
udbredelsen af diagnoser som ADHD,
som enhver skolelærer nu har ”lært”
at diagnosticere, og som mange læger
rask væk udskriver medicin til. ADHD
er ikke kun en ”sygdom”, som viser sig
i skolen, men hænger sammen med
personens indre. ADHD betyder, som
bekendt, at du enten er hyperaktiv eller ikke kan koncentrere dig i længere
perioder. Og det har intet at gøre med
din skole, arbejdsplads, eller hvordan
tingene fungerer derhjemme. Nej, det
er ene og alene et problem i din hjerne,
dine emotioner og din krop.
Kapitalismen har sejret
Kritikkere af denne form for livskapitalisme, som breder sig ud overalt,
har karakteriseret den som kognitiv
kapitalisme, andre som emotionel kapitalisme. Under alle omstændigheder
så er tanken, at vi alle har en (mental)
kapital, som vi skal forvalte i løbet af livet i henhold til arbejdsmarkedets krav.
Vi kunne også kalde det en subjektiv
kapitalisme, eftersom arbejdets grænser
ikke længere går ved den arbejdsevne,
“
Vi er vores hjerner, og hvis det er
noget i vejen med dem, så
skal der kognitiv terapi,
dvs. adfærdsregulerende terapi
eller medicinsk behandling til.
som vi udviser på arbejdet, men også
inddrager spørgsmålet om, hvordan
vores indre har det eller hvor ’lykkelige’
vi er på arbejdet. Eller hvor lykkelig
arbejdspladsen er. I Frankrig har en
række økonomer derfor med fuld overbevisning sat sig for at måle Lykkens
Nationalprodukt.
Det er tydeligt, at den kognitive
forskning passer godt til disse tendenser, samtidig med, at den på paradoksal
vis foregiver, at dens forskningsobjekt er
funderet i det enkelte individ og intet vil
vide af det sociale felt. Har du problemer på arbejdet, tager du kontakt med
arbejdspladsens kognitive terapeut, eller
hvis du lider af ADHD, får du piller.
Det er ikke muligt her at gå i dybden
med alle blindgyder i en sådan forståelse,
som den kognitive teori bygger på, men
det er klart, at den er fortaler for en klart
individualistisk forklaring. Der er ikke
noget i vejen med samfundet, men med
min hjerne. Vi er vores hjerner, og hvis
det er noget i vejen med dem, så skal der
kognitiv terapi, dvs. adfærdsregulerende
terapi eller medicinsk behandling til.
Jeg skal dog pege på en enkelt
blindgyde mere, eftersom den kognitive
forståelse basalt hævder, at vi er ligesom
dyr. Vi sanser og opfatter vores sansninger på samme måde som dyr (atter er
samfundet udelukket). Torben Grodal
udtrykker det således i artiklen ’En
lineær fortælling virker’: ”Når vi lugter
noget bestemt, tror vi også følgende, at
det samme kommer til at ske som sidste
gang, vi lugtede til det. Det er et neurologisk system, der er opbygget, så dyr kan
finde føde eller en mage.” Og denne form
for sansning – lugt – skulle være neutral. Men enhver ved, at lugten af f.eks.
afføring afhænger af vores opdragelse,
hvem vi er, eller hvor vi er. Det er forskel
på den betydning, som vi tillægger vores
sansning af afføringen, om vi opfatter
eller omtaler den som ”lort”, ”afføring”,
”diarre”, eller om den er fra et menneske
eller et dyr. Vores sansninger er socialt,
sprogligt og normativ bestemt, aldrig
blot neutrale.
Det kulturløse menneske
Men med en sådan forenklet opfattelse
af mennesket og dets forståelse af ver-
den, som den kognitive teori styrter frem
med, sikrer den ikke alene en individualisering af det enkelte subjekt i vores
samtid til stor glæde for arbejdsmarkedet
og den farmaceutiske industri, der lever
højt af det eksplosive salg af medicin.
Den foregiver også, at vi er historieløse
og uafhængige af sociale normer og krav,
herunder på sprogets område.
Når det gælder litteraturen betyder
det på den ene side, at al litteratur kan
forklares ud fra menneskets dyriske
mekanismer, og at litteraturen mister
en-hver social funktion eller kritisk indfaldsvinkel. Der er derfor principielt ikke
no-gen forskel på Agatha Christies konservative krimier eller Henning Mankels
socialkritiske, eftersom det drejer sig om
særlige søgesystemer i hjernen. På den
anden side betyder dette, at alle de særtræk, som den enkelte bog rummer, tilsidesættes til fordel for eftersøgningen af
denne eller hin reaktion i hjernen. Man
kunne i den henseende spørge sig selv
om, hvorfor pokker vi overhovedet skal
læse litteratur? Vil en gåtur med hunden
ikke kunne udløse samme reaktioner?
Peter Laugesens anarkistiske, stærkt
socialkritiske og ofte fragmentariske digte kan følgelig reduceres til et
spørgsmål om, hvordan givne processer i
hjernen fungerer, og dermed fratages de
deres egentlige berettigelse. Søren Ulrik
Thomsens digte kan ditto, hvormed deres særlige brug af metafor, dødsangst og
forsøg på at integrere samtlige af digtets
dele i et lyrisk hele bliver irrelevant.
Når litteraturen blot tages til indtægt for
en given opfattelse, her den kognitive,
mister den sin særlige karakter. I den
kognitive forståelse risikerer alle digte
at blive grå, al litteratur samfundsløst og
vores oplevelser heraf reduceret til den
hjerne, der skulle styre vores krop.
Selvom den kognitive forskning på
en række punkter er mere nuanceret,
end jeg har kunnet skitsere det her, kan
jeg ikke med udgangspunkt i dens teori
se, hvorfor det skulle være bedre at læse
litteratur end at gå en tur med hunden.
Litteraturen er kun noget, som nærer
vores indre, vores isolerede hjernes
processer, og den er ikke i samspil med
omgivelserne. Det samme gælder min
hundetur, hvor to hjerner følges ad for en
tid, men ikke indgår i noget samspil, da
de to hjerner er isolerede og uden nogen
form for indflydelse på hinanden.
·
René Rasmussen er lic.
phil. i litteraturvidenskab,
lektor i dansk litteratur på
Københavns Universitet og
bl.a. forfatter til ’Psykoanalyse – et videnskabsteoretisk perspektiv’ (2010) og
digtsamlingen ’Sprogets Knogle’, 2010.
FORFATTEREN·3·2012 5
artikel
artikel
London fejrer den jødiske litteratur
Der findes bogmesser og bogmesser, og så er der Jewish Book Week i London –
et specielt og mangfoldigt tagselvbord for og med jødisk litteratur.
Mangfoldighed
I disse år befinder festivalen sig ved en
skillevej. Direktøren gennem syv år,
Geraldine d’Amico, går af eller ”træder
ned”, som det hedder på engelsk. Med et
udtryk lånt fra dagbladet The Independent opsummerer d’Amico, hvad hun
mener er denne ”frodige bøgernes bankets mest essentielle emner”: identitet,
erindring, antisemitisme, landet Israel,
shoah, religion, litteratur og humor –
emner, som alle bliver endevendt og
genopdaget af den ene forfatter efter
den anden, lige fra Monica Ali, Martin Amis, Zygmunt Bauman og Julia
Kristeva til Arnold Wesker, Salman
Rushdie og George Steiner.
En besøgende historiker vrissede for
nogle år siden, at der i lige så ringe grad
findes ”jødiske emner”, som der findes
”emner med overskæg”. Men hvad der
bliver præsenteret og solgt på messen
er ligeligt fordelt mellem, hvad der efter
d’Amicos beskrivelse er jødiske bøger
og bøger af almen interesse skrevet af
mennesker med jødisk baggrund. Et af
6 FORFATTEREN·3·2012
årets eksempler på det sidste er Anne
Sebbas biografi over ”That Woman”,
som mrs. Wallis Simpson blev kaldt i
sin samtid.
Direktørens glæde
På festivalens kontor i Camden Town
fortsætter Geraldine d’Amico med at
fortælle, hvad hun selv har været gladest
for i de forløbne år.
”Umiddelbart kommer jeg i tanke om
læsningerne af klassikere, ’Ulysses’, Israel Zangwill, Stephan Zweig, og meget
af det (skuespilleren), Henry Goodman
har stået for, det har været helt utroligt.
Så er der diskussionerne om landet
Israel; jeg ved ikke, om publikum har
ændret sig – vi kan have været med til at
ændre publikum – eller situationen har
bare ændret sig. Folk føler sig ikke truet,
som de før har gjort. Der er også de
ting, billedkunstneren og vicedirektør
Venner af
Jewish Book Week
kan fra tidligt i december skaffe sig et
overblik over programmet på www.
jewishbookweek.com. Nytilkomne kan
ved årsskiftet gå ind enten på www.
jewishbookweek.com eller på www.
kingsplace.co.uk.
Interesserede læsere kan se mere i Ellen Miriam Pedersens rapport i Jødisk
Orienterings majnummer om Jewish
Book Week 2012, som indledes med
en kort anmeldelse af Roses ’Proust’.
Majnummeret og de to næste numre
indeholder desuden udvalgte lister
over sæsonens væsentligste bogudgivelser inden for området.
Mekella Broomberg har foreslået, mere
kabaretagtige indslag. Vi har fået flere
reflekterende konferencer og temamøder, i stedet for udelukkende launches
som andre bogmesser. Vi har flyttet
grænser. Nogle rigtig gode eksempler
har været mødet med Eric Hobsbawm
og det med Christopher Hitchens og
Martin Amis.”
Intensitet
Jacqueline Rose er professor i litteratur
ved Queen Mary, University of London,
og skriver både skøn- og faglitteratur.
Da hun signerede den bog, hun præsenterede på årets Book Week, spurgte jeg
hende, hvad hun regner som særligt ved
messen. ”Helt enestående i sin intensitet,” svarede hun. ”Det er vildt spændende at optræde her.”
Hun taler med en vis vægt. Både
denne og forrige gang fremprovokerede
hun en ganske bestemt hidsighed hos
en håndfuld tilhørere, der overfaldt hende med vendinger som: ”Hvor understår
De Dem? Hvordan kan De sige sådan
noget?” I år gjaldt det blandt anden hendes påpegning af, at shoah (1933-45, for
at få hele perioden med) og den arabiske
nakba (1948) spejler sig i hinanden.
Denne sæsons bog af Rose var ‘Proust Among the Nations: From Dreyfus to
the Middle East’ (University of Chicago
Press 2011).
Da Book Week startede for 60 år
siden, var dens eneste konkurrent den
litterære festival i Cheltenham, som
begyndte i 1949. Nu er der 300 litterære
messer eller festivaler bare i Storbritannien. Derfor er d’Amico, Broomberg og
deres baggrundsgruppe meget bevidste
om, at London-publikummet er forvænt
og til daglig får 1000 kulturtilbud smidt
i nakken. Book Week skal skille sig ud
fra mængden.
Heftige debatter
Modellen for adskillige optrædener
hvert år er den indbyrdes konfrontation
mellem et disputerende par, som i store
dele af Talmud.
Overrabbiner Sacks optrådte i år
som den ene part i et sådant par – den
anden var en mig ukendt matematiker
– i diskussion om religion og videnskab
i forskellige kulturer, tro og skepsis, og
åbenhed og tolerance over for udfordringer fra andre mennesker eller fra det
ukendte.
Diskussionen var sjovere, end det
måske lyder. I jødedommen er der ingen modsætning mellem religion og videnskab; kreationisme er noget kristne
har fundet på. Når Sacks beskæftiger
sig med religion og ikke med fysik,
er det som udgangspunkt, fordi hans
tilgang er humanistisk og ikke naturvidenskabelig.
Ideerne til diskussionerne hvert
år kommer primært fra de to ansatte
medlemmer af Book Council, men ”vi
spørger undertiden den, vi vil have,
hvem de selv vil have med,” fortæller
Geraldine d’Amico.
”Det er vigtigt at tænke ud af boksen
og finde en person med den rette slags
humor. Vi skal opfylde alles behov, så
hvad gør vores tilbud særlig interessante? Hvad gør, at et indslag bliver et reelt
møde? Et eksempel fra i år var journalisten David Aaronowitch sammen med
Umberto Eco. Eco havde faktisk læst
Aaronowitch, og mødet blev ikke mellem ”den store forfatter og den begavede
journalist”, men et møde eller en samtale mellem ligemænd; de nød det begge
to i høj grad, det var tydeligt.”
”Shalom Auslander og (den kvindelige skotske forfatter) AL Kennedy var et
andet vellykket par, da de i 2008 snakkede ud fra hans ’Foreskin’s Lament’.
Hverken AL, eller Auslanders samtalepartner her fra 2012, er jøder, men vi
følte, at de og han måtte kunne svinge
sammen, og vi fik ret. Auslander og AL
står stadig i forbindelse med hinanden.
I 2012 vidste jeg, at Claude Lanzmann
kunne være vanskelig; hans samta-
lepartner skulle være en, han kunne
respektere. Til gengæld morede jeg mig
mere end visse tilhørere, fordi jeg selv
er opvokset i Frankrig – hans engelsk
kan nemlig også være vanskeligt.”
Nye tider
Den ny direktør, Hester Abrams, har
en stor byrde at løfte, men også en helt
anden tilgang. Hvor d’Amico kom fra
forlæggerverdenen, er Abrams journalist. Men samtidig har hun mulighed
for at begynde på en frisk. Book Week
foregår stadig i slutningen af februar og
begyndelsen af marts, men fra 2012 findes alle herlighederne på Kings Place,
nord for Kings Cross. Kings Place blev
åbnet for publikum i december 2008 og
er Londons første nybyggede koncertkompleks siden Barbican Hall fra 1982.
Alle berørte er glade for det nye sted, og
Kings Place har også taget vel imod den
ny, årlige begivenhed, denne ærværdige
institution, der har fået sit ny hjem.
Det ville svare til, at afdøde hr. Møller
havde doneret et hus med en stor, svævende koncertsal, som blev hjemsted
for et par etablerede orkestre og i øvrigt
tiltrak diverse redaktioner med domicil
i en kontorfløj vinkelret på havnen.
Eller hvis perspektivet var at knytte
bydele sammen, ville det svare til, at
BogForum rykkede ud i det planlagte
oplevelseshus på Carlsberg. Kings Place
er sandsynligvis blevet mødt med særlig
velvilje fra myndighederne, fordi det
ligger lige mellem universitetsbydelen Bloomsbury og kunstnerbydelen
Camden Town, og betjener begge. To
markante orkestre har fået det som
hjemsted, London Sinfonietta og Oplysningstidens Orkester.
Kulturknudepunkt
Avisen The Guardian var en af de første
virksomheder, der flyttede til Kings
Place. Deres hjemmeside viser en billedkavalkade fra første arbejdsdag i
december 2008, og et af billederne viser
det centrale atrium, de samme appetitlige omgivelser, der i fremtiden danner
rammen om Jewish Book Week.
Har Book Week så en ånd, uanset
hvor den har hjem? Hvis man spørger
vicedirektøren, var det i messens ånd i
år at lade organisationen Yachad (”Sammen” om landet Israel og fred med dets
naboer) introducere lederen af JStreet,
som fra 2008 har været USA’s største
pro-Israel og pro-fredsbevægelse. Og det
var gennem en af Book Weeks løbende
meddelelser, at jeg hørte om modbevægelsen Hope not Hate, som er et modspil
til den nationalistiske Britisk National
Party.
Det udelukker ikke, at en af mine
Book Week-venner sidste år kunne
udbryde: ”Nej, hvor var det godt!” efter
en fransk nykonservativs optræden; jeg
selv havde været lige ved at gå …
Times Literary Supplement sponserede i en årrække, så en af fredagene
blev der lagt et nummer af litteraturavisen på hvert sæde til en aftenoptræden.
Senere sponserede ugeavisen Jewish
Chronicle og mødte op med et par medarbejdere og en stak aviser, så enhver
kunne tage et eksemplar. Nu fægter
man sig frem med Goethe-Instituttet,
British Council, Charles Dickensmuseet m.fl., men får dog stadig en vis
almindelig støtte fra, hvad der svarer til
Kunstrådet.
·
foto: Carl-Eddy Skovgaard
I
en britisk udgave af ”hvad udad
tabes, skal indad vindes” etablerede man i 1948 et Jewish Book
Council, som skulle fremme
læsningen af bøger om alle aspekter af
jødisk tænkning og kultur i Storbritannien. I 1952, i år for 60 år siden, fandt så
den første Book Week sted i den daværende overrabbiners daværende lokaler
i Bloomsbury. Pionererne beskriver,
hvordan man samledes omkring et
enkelt bord og sagde ”ih, og næ, er der
udkommet så meget?”
Da den nuværende overrabbiner,
dr. Jonathan Sacks, rykkede domicilet
mod nord, hvor Londons største jødiske
samfund nu befinder sig, flyttede Book
Week lidt ned ad gaden til et kæmpe
rygsækhotel, som i angelsaksisk stil
lægger hus til lidt af hvert. F.eks. holdt
en sjællandsk kommune et år seminar
samtidig med Book Week.
Ellen Miriam Pedersen (F
og DOF) er født i 1948 og
er praktiserende jøde. Hun
er cand. mag. og hendes
seneste bogudgivelse er
’Golem og hans venner’. Hun
har to arbejdssprog, engelsk
og dansk, pt. med hovedvægt på dansk, og bor i Valby
med ægtemand og tre katte.
FORFATTEREN·3·2012 7
artikel
Skønlitterært
ubehag ... øh ...
Er du der?
E
n ven sagde forleden til mig:
”Jeg bliver rasende, hvis
nogen siger ”jo” eller ”bare” i
et skænderi.”
”Jamen, jeg siger jo bare, at du godt
kunne gøre rent lidt oftere ...”
Eller: ”Du ved jo godt, at det næsten
altid er mig, der gør rent ...”
Hvorfor er de provokerende? Disse
små midtsøgende ord.
”Bare” er defensivt og skal tage luften
ud af det, man står og siger, og ”jo” manipulerer en konsensus frem.
Og jow, det er da sindssygt provokerende at signalere tilbagetrækning eller
konsensus, når skænderiet netop er en
øvelse i uenighed. Det er små, socialt
kommunikerende, aende ord, der ikke
hører til i et skænderi. Men vi bruger
dem, fordi vi føler ubehag ved skænderiet; vi pakker teksten ind.
Festpostulatet
At skrive skønlitteratur kan være forbundet med samme ubehag, har jeg opdaget
efter, at jeg er begyndt at undervise i det.
Det er et næsten usynligt ubehag, der
ofte ubevidst forsøges lindret af forfatteren i teksten ved små umiddelbart
harmløse retoriske greb, der kan slå en
tekst ihjel. Det er ubehaget ved at bryde
ud af den sociale kommunikation og ind
i den æstetiske, der her optager mig.
Skønlitteratur (eller faglitteratur eller
litteratur i det hele taget) er ikke social
kommunikation. Det er journalistik heller ikke. (Det ved enhver, der er blevet
lidt for kæk og er kommet til at sludre
8 FORFATTEREN·3·2012
med sin interviewperson, der nu begynder at se på uret. Eller enhver, der har
læst en dårlig artikel, hvor journalisten
bliver jovialt snakkende eller manipulerende i stedet for rapporterende – det
bryder den kontrakt, vi indgår, når vi
læser en tilsyneladende objektiv artikel.)
Inden for æstetiske tekster er det
vel kun reklamen, der kommunikerer
socialt. Eller rettere, som postulerer
social kommunikation, festpostulatet
kalder jeg det, den låner retorikken fra
den sociale kommunikation.
Socialsfæren
Men hvad er så social kommunikation?
Det er breve. Mails. Sms’er. Sociale
samtaler. Det er hverdagen.
Der ligger en million store og bittesmå retoriske figurer i vores sociale
kommunikation med hinanden hver
eneste dag, som vi har en tendens til at
overføre til skønlitteratur, sikkert fordi
det er trygt og genkendeligt, og den
benyttes i alt fra forretningsmøder til
konflikter til venskabelig kaffedrikning.
Men en god skønlitterær tekst er et
stykke æstetik, måske nok en henvendelse, men ikke en social henvendelse.
Måske kan man sige: Forfatteren
henvender sig til teksten, som henvender sig til læseren. Når forfatteren
henvender sig direkte til læseren, bliver
det sjældent en god tekst – medmindre selvfølgelig, at det er gjort som et
bevidst æstetisk greb. Det er, som om
den sociale kommunikation forsøger at
springe værket over mellem forfatter og
læser, men det eneste, forfatter og læser
vel skal have sammen, er værket.
Sprog som æstetik
Nu kan jeg godt høre, det bliver lidt
abstrakt. (Det var en social læserhenvendelse, en vi-gørelse, men måske synes
du slet ikke, det er abstrakt, måske synes
du, det er ulæseligt. Jeg forsøger uanset
at proppe os to ned i samme båd, mig i
min fumlende usikkerhed i at forsøge
at indkredse noget, dig i din muligvise
irritation over min fumlen, bliv hos mig,
siger jeg, jeg kommer til sagen om et
øjeblik, please, for jeg er et socialt individ
og afhængig af at kunne mærke dig.)
Nå. Jeg glemmer mit ønske om at
blive socialt accepteret af dig et øjeblik
og husker på det, jeg egentlig vil sige:
Den russiske formalist Victor Sjklovskij skrev: ”Kunstens virkemiddel
er underliggørelsens virkemiddel og
den vanskeliggjorte forms virkemiddel,
som øger vanskeligheden og længden af
perceptionsprocessen, for i kunsten er
perceptionsprocessen et mål i sig selv og
må derfor forlænges. Det kunstneriske er
skabt med den hensigt at befri perceptionen fra automatismen, (...) således at
perceptionen af det bliver opholdt og
derved når den højeste grad af intensitet
og varighed, hvorved tingen ikke opfattes
som en afgrænset genstand, men som et
kontinuum ...” (Kunsten som greb, 1916.)
Dvæl ved virkeligheden
Denne underliggørelse, at kunst ikke
bare refererer virkeligheden, som vi er
artikel
enige om, den ser ud, men får os til at
dvæle ved den og gendanne opfattelsen
af den eller se den på ny, mente han, var
vanskeligere med sprogkunst end med
andre kunstformer, fordi vi er vokset op
med sproget i hverdagen.
Malerkunsten har sit eget sprog,
musikken er måske det bedste eksempel på en kunstart, der har sit eget sprog
– et helt system, man skal lære for at
udtrykke sig kunstnerisk, er i sig selv en
underliggørelse. Men sproget har vi fra
barnsben, lige meget hvad. For at bruge
det kunstnerisk må vi forsøge at få øje
på det på ny, som at lære et fremmedsprog. Lyrikken, synes jeg, er den fornemmeste sprogkunstart, der kan det.
Sprog som æstetik har altså ikke den
funktion at henvise til det, vi kender i
forvejen, men nærmere at vise os det,
vi kender i forvejen – vi kender vel alle
steder i litteraturen, hvor en efterårsskov, et savn, en skamfuldhed, en bydel
pludselig fremstår for os på en måde, vi
ikke huskede, vi huskede.
Tryghed i ord
Social kommunikation, derimod, har
det modsatte formål, nemlig at betrygge
os. Det er rituelt, det er anerkendende,
det er samhørighedsskabende, det er
gentagende, meget let afkodeligt og har
ofte til formål at forebygge konflikt.
Måske er det en retorisk manipulation at spørge: ”Skal skønlitteratur
betrygge og forebygge konflikt? Skal
skønlitteratur være høflig?” Det mener
jeg ikke, den skal, og jeg tror, det er
forbundet med ubehag, første gang man
træder ud af høfligheden i en sproglig
henvendelse.
For det vrimler med høflige læserhenvendelser hos nybegynderen og
nogle gange også hos de mere trænede
forfatter. Her kommer et par eksempler
venligst udlånt af studerende.
Den sociale kommunikation kan
komme til udtryk som forfatterens
snakkende kommentarer til handlingen:
”Nej, hvor blev jeg bange ... åh, jeg var
så forelsket .... det var det værste år i mit
liv, osv. ...” i stedet for bare at fortælle
historien – eller rettere vise den.
Eller se dette eksempel: ”Der ligger
Trisse Gejl skriver romaner,
noveller, dramatik, essays,
journalistik m.m.
Underviser i Skrivekunst /
Creative Writing på Syddansk
Universitet og af til på
Grundtvigs Højskole og Løgumkloster Højskole.
“
Jeg er faktisk ligeglad
med forfatteren,
jeg læser ikke teksten
for at høre forfatteren,
men for at høre teksten.
et par dådyr foran os, jeg har fået stukket en flot, nyolieret riffel i hånden, og
kameraet er fremme. Jeg knæler bag
en spinkel nakke og for altid lukkede
øjnes lange øjenvipper. Moderen er halv
indianer, faderen er halvt mexicansk.
Deres to sønner knæler ligeledes bag de
nedlagte trofæer. Jeg er med på billedet,
og derfor er det selvfølgelig en illusion,
en fortælling, jeg forsøger at formidle
troværdigt uden at skænke det faktum
for mange tanker; at jeg ikke har været
med til så meget som at løsne ét eneste
skud. Men det er en dag med mange
oplevelser, som man har inviteret vennernes danske udvekslingselev med til.”
Hvad skal den sidste kommenterende sætning her? Høfligt forklare
læseren sammenhængen? Hvorfor skal
vi rives ud af det ellers fine billede?
Det kan også være forsikringer om, at
forfatteren ikke lider af hallucinationer:
”Dengang jeg var lille, forestillede
jeg mig, at der var en elefantkirkegård
i kælderen, for noget stak op af jorden,
der lignede knogler og elfenben.”
Vi ved da godt, at den elefantkirkegård næppe var der, det er næsten at
fornærme min intelligens, når forfatteren skal forsikre mig om, at hun ikke
ser ting, der ikke er der, og jeg skal ikke
bekymre mig om, at der i virkeligheden
er elefantkirkegårde under folks huse.
Jeg er faktisk ligeglad med forfatteren,
jeg læser ikke teksten for at høre forfatteren, men for at høre teksten. Hun
skrev da heldigvis også denne version:
”Vores hus ligger oven på en elefantkirkegård. Hvis man kravler ned i krybekælderen under huset, kan man se
store elefantknogler og elfenben stikke
op af jorden.”
Snaksnak og småord
Et andet eksempel er oplysninger, som
man synes, læseren skal have, men som
ikke naturligt skrives ind i teksten, som
f.eks. i denne replik: ”Gitte, du ved jo
godt, du har haft det sådan, siden du
mistede dit job i Brugsen sidste september.”
Gitte ved nok godt, at hun mistede
jobbet i september, så det er en stiv
læserhenvendelse. På samme måde som
jegets retoriske spørgsmål til sig selv:
”Hvorfor gjorde jeg det? Hvorfor forlod
han mig? Hvad skulle jeg gøre?” Den
slags skal bruges med omtanke for ikke
at virke sludrende.
Enhver tekst kan gås igennem med
øje for aende og snakkende sociale småord, der forlænger og fortynder teksten
(ligesom adjektiver gør det). Jeg tror, de
ofte er der, fordi forfatteren ikke tør tro
på sin teksts udsagn. Det er ord som:
lidt, meget, vel, jo, ret, stor, lille, bare,
rigtig, helt, mon ...
F.eks.: ”Jeg havde frk. Olsen i 1.
klasse – hun var meget sød og rigtig god
til at spille på klaver.”
Selvsocialiserende kommunikation er en variant, der ofte ses hos en
talentfuld skribent. Han spejler sit
smukke ansigt i teksten i stedet for at
kommunikere med den. Han onanerer
derudad med poetiske billeder og selvfed weltschmerz. Han snakker kort sagt
med sig selv. (Underforstået at det ikke
er tekstens jeg, men forfatteren bag, der
snakker med sig selv).
Teksten skal lære at tale
Sammenfattende kan man sige, at det
er teksten og ikke forfatteren, der skal
lære at tale. Og det er netop i læsningen
af egne og medstuderendes tekster, at
FORFATTEREN·3·2012 9
C
man bliver bevidst om disse ting. Så
det eneste, man måske som forfatter
kan lære fra sig, er en bevidsthed om
sprog. Vi kan sidde i en time med en
tekst og pludselig opdage de to små
møgord, der har ødelagt hele teksten.
Det er skide skægt.
Forfatteren kommunikerer med
teksten. Teksten kommunikerer
med læseren.
Lug ud
Jeg kunne have talt om meget andet.
Overforbrug af adjektiver. De er ikke
så svære at få øje på og luge ud i. Ofte
ligger adjektivet implicit i navneordet og er helt unødvendigt:En ”mild
brise” eller en ”mørk silhuet” eller
et ”stort, sølvgråt, filtret hår”. (Har vi
nogensinde set en mand med småt,
filtret hår?)
Eller om forfattere, der vasker op
efter deres hovedpersoner og følger
dem over gaden uden forståelse for,
at tiden går i pauserne. Forfattere,
der skriver privat i stedet for personligt. Dialoger, der lyder som dårlige
teatermanuskripter. Tekster, der er
alt for lange, fordi man tror, det hele
skal med. Eller personer, der slet
ikke har fået deres egen stemme,
men blot er forfatterens papegøje.
Der er masser af begynderfejl, der
dukker op igen og igen, og de studerende kaster sig ud i at omskrive
teksterne med ny ild.
Men nu var det den sociale kommunikation, det kvindagtigt sludrende, jeg var optaget af og har forsøgt at
indkredse. Det hedder vist et essay,
og der må man gerne henvende sig
til læseren. Det håber jeg, jeg har
gjort uden at pludre for meget, og
uden at mit evige behov for social
accept har skinnet for meget igennem, jeg håber, jeg har henvendt mig
i øjenhøjde og med respekt for din
intelligens og evne til selv at vide,
hvad du gider bruge læsetid på, og at
du ikke hader mig nu.
·
10 FORFATTEREN·3·2012
“
Foto: Lis Louis
C
interview
Jeg er mega
autodidakt
D
ramatikeren Line Knutzon
er, som hun selv siger det,
”mega autodidakt”, og det at
skrive har altid været en del
af hverdagen. Alligevel tror hun på, at
skrivekurser har en funktion.
”Man kan godt lære at være kreativ,” siger Line Knutzon. ”Altså, jeg
kan ikke putte en skabelon ned over
et menneske og give dem et skema for,
hvordan man bliver kunstner – det må
folk selv finde ud af at blive – men man
kan godt hjælpe noget frem i folk, tror
jeg. Når jeg underviser, er jeg meget på
jagt efter hver enkelt elevs helt egen,
personlige stemme.”
Line Knutzon (f. 1965) er bl.a. kendt
for stykker som ’Splinten i hjertet’,
’Først bli’r man jo født’ og ’Snart kommer tiden’. I 2005 vandt hun en Reumertpris for komedien ’Guitaristerne’.
Hendes dramatik, som er oversat til
en lang række sprog, er kendetegnet
ved en vild replikfantasi og særpræget
– ofte absurd – samfundskritik. De seneste år har hun desuden fungeret som
underviser på Dramatikeruddannelsen
ved Aarhus Teater og på et skrivekursus, som afholdes i samarbejde med
den selvstændige fond C:NTACT. Men
det er ikke alle, der tror, man kan lære
at skrive. Bl.a. har skriveundervisning
været til debat i Information.
Svensker fløjet ind
Da Line Knutzon begyndte at skrive
dramatik, var der ingen dramatikeruddannelse i Danmark. Der var forskellige kurser, man kunne tage, men det
var svært at finde kvalificeret undervisning. Hvad mener Line Knutzon selv, at
skrivekurser kan?
”Da jeg var helt ung, var jeg på sådan
et mærkeligt kursus i dramaturgi, som
Danmarks Radio holdt, hvor der blev
fløjet en svensker ind for at fortælle om
berettermodellen. I dag har mine børn
på 14 år for længst lært om berettermodellen.”
Line Knutzon oplever, at de unge
mennesker, hun møder på kurserne,
grundlæggende har styr på de teoretiske grundbegreber. Hendes hovedopgave som underviser er derfor at hjælpe
eleverne til at finde deres egen stemme
og til at få hul på deres fantasi. Og så
hjælper hun dem til at bruge deres
intuition og teoretiske viden til at gøre
deres tekster endnu bedre.
Line Knutzon føler, at hun selv har
en nærmest intuitiv fornemmelse for
den grundlæggende teori. Feks. havde
hun allerede berettermodellen inde i
kroppen, inden hun blev introduceret
for den på kurset på DR.
”Sådan et ord som første vendepunkt, det kalder jeg jo bare ’stedet,
hvor man begynder at kede sig, hvis
man ikke gør noget.’”
Indlæringens mentale stigereol
Line Knutzon har udviklet sig som dramatiker ad den hårde vej, ”learning by
doing”, som hun siger, og det har haft
visse konsekvenser for hendes måde at
arbejde på.
”Jeg bliver jo afhængig af hele tiden
at skulle se ting for at forstå det. Jeg
kan ikke tænke mig til tingene. Jeg
bliver nødt til at se Holberg hundrede
gange. Jeg er selv blevet nødt til at
skrive Hamlet om til en børneforestilling, for at jeg kunne forstå det. Jeg har
huller i min viden om andre dramatikere, og det er lidt fattigt, synes jeg.”
Og det er noget af det, Line Knutzon mener, at skriveuddannelser kan
ændre på. Eleverne får mulighed for
at indgå i nogle gruppesammenhænge,
hvor de er tvunget til at lære at tale om
Da Line Knutzon var
ung, måtte man flyve
en svensker ind for
at fortælle vordende
dramatikere om
berettermodellen. I
dag findes der adskillige kurser for
unge dramatikere og
andre forfatterspirer, og Line Knutzon
er sikker på, at unge
talenter sagtens kan
lære at skrive bedre.
og reflektere over deres eget arbejde.
Samtidig udvikler man nogle indlæringssystemer, som gør det nemmere at
huske.
”Jeg forestiller mig, at andre mennesker, som har gået på universitetet
og sådan noget, de har sådan nogle
stigereoler inde i hovedet, og mappesystemer, og ”dér ligger info om Slaget på
Reden, og dér ligger info om Holberg”.
Al den viden og information, jeg får ind,
det ligger inde i hovedet på mig ovre i en
kæmpe vasketøjsdynge, og hver gang jeg
skal fiske en information frem, så tager
det tre dage.”
Få det bedste ud af det
Line Knutzon virker ikke til at være interesseret i at fælde en endelig dom over
de forskellige skriveskoler. Jeg spørger
hende, om der kan være en fare for, at
skrivetalenter kan blive uselvstændige
af at gå på f.eks. dramatikerlinjen eller
forfatterskolen.
”Det er meget individuelt, og jeg sy-
nes, det er svært at generalisere i forhold
til det. Det kommer an på den enkelte
elev, altså om timingen er rigtig for lige
netop den person. Måske kommer man
ind på dramatikeruddannelsen lige der,
hvor man er allermest åben, og så kan
det være en rigtig god ting.”
Ifølge Line Knutzon skal lærerne
imidlertid være meget opmærksomme
på, hvilke elever de tager ind, og forsøge
at vurdere, om skolen kan gøre noget
godt for den pågældende. Og så er det
vigtigt, at de ikke prøver at lægge deres
egne forestillinger ned over eleverne.
Line Knutzon har selv oplevet talenter,
som hun ikke følte, hun kunne hjælpe
videre, fordi hun ikke delte deres smag.
Hun mener, at det vigtige i sådan en
situation er at erkende, at ”man er den
forkerte hjælper”, som hun udtrykker
det.
Line Knutzon mener desuden, at
dramatikerlinjen er med til at synliggøre dramatikerfaget og dermed give
”noget til standen”. På den måde bliver
det f.eks. nemmere at få en identitet
som dramatiker, fordi det pludselig er
et reelt erhverv. Og så tager hun afstand
fra de kritikere, der helst så, at skolerne
ikke eksisterede.
”De er her, de skoler. Sådan er det
bare. Og så ville man være et svin, hvis
man ikke fik noget godt ud af det. Hvis
jeg var tyve år og kom ind på dramatikerlinjen, ville jeg være ellevild og
lykkelig, og jeg ville være rigtig god til at
få det bedste ud af det.”
·
Emil Scherrebeck er 24 år
gammel, læser litteraturvidenskab på Københavns
Universitet og har taget et
semester om tekstproduktion på SDU ved Trisse Gejl.
Derudover er Emil musiker i bandet From the Foxhole
og bartender på Bremen Teater.
FORFATTEREN·3·2012 11
mening & debat
mening & debat
Kommentar:
Kæphesten
Suzanna Ulrikka Pedersen og Jesper Tom-Pedersens
artikel om illustratorerne og Autorkontoen i Forfatteren
2-2012 indeholder nogle unøjagtigheder.
Copydan Tekst & Node og Copydan Billedkunst er to
selvstændige foreninger i Copydan, som indgår aftaler ud
fra hver deres bestemmelser i ophavsretsloven og fordeler de opkrævede kopivederlag. Tekst & Node fordeler
individuelt til rettighedshaverne, og Billedkunst udlodder
midlerne kollektivt til de forskellige billedkunstnerorganisationer.
Ifølge den samarbejdsaftale, som Tekst & Node og Billedkunst har indgået, udbetaler T & N vederlag individuelt
til identificerede billedautorer, herunder også illustratorer.
De midler, som opkræves af T & N i henhold til aftalerne,
men hvor billedautoren ikke kan identificeres, overføres til
Billedkunst.
Det er ikke op til Tekst & Node at finde rettighedshaverne til kopierede illustrationer. Det er først og fremmest
billedautorernes ansvar at sørge for den fornødne kreditering. Det kunne tænkes, at billedautorernes organisationer
kunne gøre en øget indsats for at forbedre Tekst & Node og
Billedkunsts arbejdsmuligheder.
Dow Jones og debutanterne
Tekst & Nodes uddelinger
regelrytteren
Af Nanna Hummelmose, tidligere jurist i DFF, og
Sofie Bille-Steenberg, tidligere juridisk assistent
Når fiktive historier møder
virkelige mennesker
·
Af Frants Iver Gundelach, formand, Copydan Tekst & Node, og tidligere formand
for Dansk Forfatterforening
Forfattersamtaler
– Om at blive synlige
for hinanden
Hvad ved vi om hinanden som forfattere? Læser vi hinandens bøger? Eller lader vi os nøje med at læse de bøger,
der udgives af dem, der skriver og tænker, som vi selv gør?
Hvis det er tilfældet, går vi glip af store læseroplevelser, for
dansk litteratur rummer en meget stor mangfoldighed af
viden, tanker og udtryksformer. Det kan man blandt andet
forvisse sig om gennem de samtaler, som vi gennem årene
har ført i Den Røde Sofa, og hvoraf mange kan genhøres
via internettet på www.den2radio.dk.
Fremmødet ved de enkelte forfattersamtaler har ikke
altid været lige stort, og dem der kommer, er ofte fra den
pågældende forfatters egen kreds. Skal det udlægges som
et tegn på, at danske forfattere kun interesserer sig for
deres egen litterære verden?
I Den Røde Sofa håber vi, at det ikke er tilfældet, og
efter at have indgået en aftale med Paludans Bogcafé, har
vi fået et af byens bedste lokaliteter stillet til rådighed, så
nu er der god plads til alle. Kom og vær med.
Se tid og sted her i bladet eller på hjemmesiden.
Af Egon Clausen, journalist, forfatter og tidligere formand for F-gruppen i DFF
N
unge som gamle, prisbelønnede som
debuterende, der er yderst behændige
og bevidste forhandlere. Og som vel
at mærke stadig forstår at forhandle
kontrakter hjem, hvor de ikke – som
oversættere og illustratorer i stigende
grad oplever – må afgive alle deres
rettigheder med et enkelt pennestrøg,
men derimod dygtigt formår at beskytte deres ophavsret, når det gælder
genudnyttelser.
Men hvad så med debutanterne?
“
… hvem betaler så prisen for
de røde tal? Måske er det de
mellemforfattere, der har et
pænt, men ikke prangende
salg, som ikke hjemfører
priser og prestige til forlaget
– og som heller ikke giver det
store overskud.
Har de fået sværere ved at komme til
truget? Der er måske nok marginalt
færre skønlitterære debutanter end
tidligere. Men det helt åbenlyse talent
behøver næppe frygte at få lov til at gå
en forlæggers næse forbi. Heller ikke
selv om tallene er blodrøde. Forfatterne er og bliver forlagenes vigtigste
investering, og det ville være umanerlig dårligt købmandskab at skære ned
på den del af forretningen.
Så hvis de bedst sælgende forfattere
har forholdsvis favorable vilkår, og der
stadig bliver kræset for debutanterne,
hvem betaler så prisen for de røde tal?
Måske er det de mellemforfattere, der
har et pænt, men ikke prangende salg,
som ikke hjemfører priser og prestige
til forlaget – og som heller ikke giver
det store overskud. Her er forlagenes
(økonomiske) tålmodighed givetvis
blevet mindre gennem årene. Men
det er ikke en bevægelse, der alene
kan kobles til Dow Jones’ nedtur eller
e-reolens optur. Den har været i gang
længe, ikke mindst på markedet for
den oversatte litteratur. Det er således
næppe blevet vanskeligere at debutere,
end det altid har været, men utvivlsomt hårdere som forfatter at overbevise forlagene om, at de skal udgive
ens tredje, fjerde eller femte bog, hvis
de to første ikke har gjort sig mere end
almindeligt bemærket.
Men heldigvis er der også sorte
tal og entreprenørånd hos de danske forlag. Og mon ikke de gerne vil
investere fornuftigt? I netop præcis
forfattere? Lindhardt og Ringhof har
ad flere omgange blæst til oprustning,
mens Modtryk og Hr. Ferdinand har
brugt en klat af deres krimi- og spændingsmillioner til at poste i børnebogsforlaget Alvilda og det litterære C&K
Forlag. Og selv om mange ser digitaliseringen som det store (og onde) dyr i
åbenbaringen, kommer den også med
fred, nye platforme og produktions- og
distributionsmetoder, der gør det nemmere for små forlag – eller forfattere
selv – at udgive bøger, hvis de store,
etablerede forlag skulle vende tommefingeren ned.
·
Lotte Kirkeby Hansen
BAGGRUNDSFOTO HELLE VIBEKE JENSEN
12 FORFATTEREN·3·2012
forhold til den virkelige person. Derudover må man heller
ikke fremsætte eller udbrede
sigtelser (krænkende faktuelle
påstande), der kan nedsætte
personen i andres agtelse.
Det betyder, at man f.eks.
ikke må skrive noget om
personens race, hudfarve,
nationale oprindelse, etniske
oprindelse, tro eller seksuelle
orientering. Ønsker man at
skrive noget om disse områder, skal man have samtykke
fra personen, medmindre teksten fremstår som et bidrag
til en i gangværende offentlig debat, da dette udvider
ytringsfrihedens grænser i
forhold til privatlivets fred.
Man skal derudover holde
sig fra at komme med sigtelser, der beskylder folk for
noget krænkende, medmindre man kan bevise, at det er
sandt. På dette område, har
retspraksis været meget klar
i forbindelse med beskyldninger om racisme og anklager
om, at folk ikke er kvalificerede til at bestride deres
job. Meninger, som f.eks. at
personen er ”fjollet”, ”usammenhængende” eller lignende
vil være lovlige, da disse er
udtryk for en subjektiv vurdering.
Der gælder i Danmark en
udstrakt grad af kunstnerisk
ytringsfrihed, og grænserne
for, hvad man må skrive om de
virkelige personer, er således
rent juridisk ret vide, så længe
der ikke er tale om injurier.
år Dow Jones-indekset dykker, og forlagenes tal går i
rødt, er der – måske – god
grund til at ryste i forfatterbukserne.
Hverken friværdi eller arbejdspladser
flyver længere frit, hvilket betyder
svækket købekraft og færre solgte
bøger. Og det afspejler sig naturligt
nok på såvel producentens bundlinje
som leverandørens royaltycheck. Men
afspejler det sig også på forlagenes
forhold til forfatterne og dermed på
forfatternes vilkår? Flår forlagene forfatterne, når krybben tømmes? Eller
æder de selv de røde tal?
Konkurrencen er stor på et vigende marked, og kampen om både de
bedst sælgende forfattere og de bedst
spirende er blevet hårdere. Tidligere
gik forlag nok på forsigtig og diskret
strandhugst hos hinanden, når det
gjaldt de populære forfattere. Men ikke
som i dag, hvor det sker med højt hævet og åben pengepung. For 15 år siden
var det svært at opdrive en kontrakt,
der lød på mere end 15 flade procent i
royalty og 1/3 af forskuddet i hånden
ved underskrift. Sådan er det ikke
længere. Nu skal der anderledes lukrative kontrakter på bordet, hvis man vil
lande en kontrakt med de forfattere,
der sælger mest. Og det kommer der.
Der er forlag i den selvudgivende
ende, der opererer med alternative modeller for selv- eller medfinansiering,
hvor man som forfatter kan støde ind
i lavere royalty og ikkeeksisterende
forskud. Men det er stadig de færreste,
der tilbyder forfatterne dårligere vilkår
end de ovenfor nævnte. Lægger man
ørerne mod vandrørene rundt omkring på landets forlagsredaktioner,
vil man derimod høre om forfattere,
Foto: helga c. theigaard
Det har tidligere været sådan,
at fiktive værker var en ting,
og dokumentariske værker en
anden. Men der ses nu flere og
flere eksempler på, at disse to
værktyper blandes sammen.
Men hvor går grænsen, hvis
man ønsker at bruge en virkelig person i et fiktivt miljø?
Den 17. marts 2011 afsagde
Østre Landsret dom i sagen
om den efterhånden meget
omtalte bog ’Suverænen’. Ved
dommen blev både Gyldendal og forfatteren Helge Bille
Nielsen frifundet, i forhold til
om der var sket en krænkelse
af Thomas Skade-Rasmussen
Strøbechs person ved brugen
af ham som hovedperson i
bogen. Både hans navn, og
ting, han ved tidligere lejligheder havde sagt, var blevet
benyttet, samt oplysninger om
hans tidligere bopæl og hans
familie. Der var hertil tilføjet
mere og nyt, som var fiktion.
Dette mente Landsretten var lovligt og ikke i strid
med retten til privatlivets
fred. Således må svaret på
spørgsmålet ovenfor være, at
man som udgangspunkt må
benytte virkelige mennesker
som personer i fiktive historier,
så længe man holder sig inden
for de rammer, der sættes af
straffelovgivningens regler om
injurier.
Det fremgår af Straffelovens § 267, at man skal holde
sig fra, via brugen af personen
i bogen, at få fremsagt fornærmelige ord eller foretage
fornærmelige handlinger i
Lotte Kirkeby Hansen er tidligere redaktør på Gyldendals skønlitterære redaktion
og arbejder i dag som freelance forlagskonsulent og journalist. Her beskriver hun
en fremtid, der ikke ser kulsort ud for forfattere, selvom både finanskrise og e-bøger
vinker truende ude i horisonten.
FORFATTEREN·3·2012 13
artikel
go
dk
en
dt
DU
R
artikel
Frygtede, respekterede og (måske) nødvendige.
Litteraturanmeldelser blev endevendt på et miniseminar,
som kastede lys på både kvalitet, formål og form.
IKKE
Anmeldelsen før, nu og i fremtiden
D
et var et fornemt program
den Skønlitterære Gruppe i
DFF torsdag den 29. marts
kunne byde velkommen til
på miniseminaret ’Anmeldelsen før, nu
og i fremtiden’. Intentionen var at lade
flere forskellige aktører fra den litterære
verden mødes og diskutere anmeldelsens betydning for læseren, forfatteren
og litteraturen. Baggrunden er den
almene erfaring af, at anmeldelserne
er blevet kortere og færre, og muligvis
også dårligere, mens udvalget af bøger
er vokset. En kendsgerning, som er
frustrerende både for forfatterne og for
anmelderne, som jo har litteraturen
som et fælles anliggende.
Ide Hejlskov (S), mangeårig anmelder
ved Berlingske og Kristeligt Dagblad og
nu forfatter og forlægger, åbnede med
at anskue sagen fra flere sider. Klaus
Rothstein var dagens rutinerede moderator, og oplægsholderne præsenterede
sagen fra forskellige og meget velforberedte vinkler.
14 FORFATTEREN·3·2012
Mathilde Walter Clarke
i Weekendavisen 4. april 2012.
Helle Helle som målestok for kvalitet
Næste oplægsholder, forfatteren Mathilde Walter Clarke, har netop skrevet
en artikel til tidsskriftet Kritik, om anmeldelsen, samt indlæg i både Weekendavisen og Politiken om samme emne.
Som hun pointerede, er det vanskeligt
for en forfatter at udtale sig om anmelderi, uden at det bliver set som sure
rønnebær. Men faktum er, at forfatterne
læser anmeldelser og har en interesse i
kompetente anmeldere. Hvilket ikke er
ensbetydende med positive anmeldelser,
men derimod med argumenteret kritik.
Clarkes gennemgang af 10 dårlige
måder at gå til anmelderiet på, såsom
fejlfinderen, smaskeren, den hånlige,
vakte forståelsens genkendelse og latter. Men Clarkes gennemgang savnede
eksempler på negativ kritik, som ikke
faldt inden for disse kategorier. Clarke
havde iagttaget, at anmelderne p.t.
tilsyneladende er mere begejstrede for
korte end for lange bøger og ovevejede,
om det måske kunne have den lavpraktiske forklaring, at anmelderen betales
det samme for at forholde sig til et 600
siders værk som til en roman på 100 sider. I det første tilfælde vil det reelt sige,
at timelønnen bliver negativ (anmeldere
aflønnes med 600-1500 kr. pr. tekst).
Endvidere påpegede hun, at Helle
Helle tilsyneladende er blevet ”meteren
i Paris” for, hvad danske anmeldere
finder, er god litteratur. Det betyder, at
de ikke er i stand til at forholde sig reelt
til de forfattere, der har andre, mere
maximalistiske projekter. Polemisk
spurgte Clarke, hvad det betyder for en
ung forfatter at vokse op i et land med et
litteratursyn, der handler om mådehold,
underspil og minimalisme?
Kritik er ikke nyhedsstof
Næste oplægsholder, oversætter og kritiker Peter Urban-Halle, kom fra Berlin
og kunne således fortælle om nogle
noget anderledes forhold. I Tyskland
kommer anmeldelsen ikke på dagen,
tværtimod kan en bog sagtens blive
anmeldt et halvt til helt år efter, den er
udkommet. Herhjemme er en bog ”død”
avismæssigt, ganske kort tid efter den
er udkommet. I Tyskland er der altså
en længere bane at spille på, i og med at
kritikken ikke er nyhedsstof som herhjemme, og anmeldelsen behøver derfor
ikke at være journalistisk vinklet på
samme måde. En freelancer i Tyskland
kan i øvrigt godt anmelde på flere regionale aviser på samme tid og dermed få
en større indtægt ud af det.
Blogs og netsider
Også to netmedier var repræsenteret
på seminaret. Begge medier fungerer
udelukkende ved hjælp af frivillig
arbejdskraft, begejstring og lyst. Martin
Glaz Serup kom fra blogkollektivet
Promenaden og fortalte om stedets intentioner, som helt kort fortalt handler
om at optimere samtalen om litteratur.
Fra LitteraturNu kom Christian Jess
Rasmussen. Med nettet er der åbnet for
mange muligheder, men måske også
for mange vildveje. Der er f.eks. mange
muligheder for, at læsere kan anmelde
bøger uden honorar, sådan som det
også foregår via Gyldendals Facebookside, hvor der rekrutteres læsere til at
anmelde nyudkomne bøger, hvorefter
anmeldelserne lægges ud på forlagets
hjemmeside. De gratis anmeldelser,
som skrives på opfordring, betyder
dels, at anmelderens uafhængighed er
gået fløjten, og dels at anmelderi som
erhverv også er forbi. Endelig er det slut
med, at læseren kender sin anmelder på
godt og ondt.
Har anmeldelsen nogen betydning?
Men betyder anmeldelsen overhovedet
noget? Ikke for salget i alle fald, blev
det påpeget. Her er det foromtalen,
interviewet, tv eller en omtale i Alt
for Damerne, der kan rykke. Anmeldelsens betydning er mere indirekte.
F.eks. mister forlagene interessen for
at markedsføre en bog, som ikke er
anmeldt, eller som er anmeldt dårligt.
Fra salen tilføjede Andreas Nordkild
Poulsen (Bogmagasinet Arnold Busck),
at anmeldelsen er vigtigt, fordi den
fastholder en saglig vurdering af bogen
midt i al marketingssnakken.
Som det desværre alt for ofte er
tilfældet ved den slags arrangementer,
glimrede samtlige danske kulturredaktører ved deres fravær. Hvilket er
interessant, fordi det er kulturredaktøren, der former avisens anmelderkorps
og anmelderetik. Dagens indlæg åbnede
for mange diskussioner, og det var synd,
at der ikke var mere tid til at samle dem
op, men der kan det næste seminar jo
så tage fat. Og måske kan diskussionen
fortsætte i et større rum, hvis indlæggene, som det er planen, bliver trykt som
et nummer af tidsskriftet Spring.
·
Tak til Anne Hjælmsø for referat fra
arrangementet.
Foto: Klaus Holsting
Begejstring og brutalitet
Dagens første oplægsholder var Anne
Middelboe, ekstern lektor i Kulturformidling på KUA og gennem mange
år anmelder af teater og dans ved
Information. Netop nu er hun i gang
med en bog om anmelderi, ’Begejstring
og brutalitet’, som er et forsøg på at
indkredse anmelderens rolle og ansvar,
og som skal udkomme dette efterår.
Middelboe gav et kort historisk rids af
anmeldelsens faktisk ikke særlig gamle
“
Hatten af
for den gode
anmelder.
Den gode
anmelder er
en god læser,
som tilmed er
udstyret med
det mod,
der skal til
for at få sin
læsning frem
i det offentlige
rum.
historie, og ganske illustrativt fremviste
hun kopier af avissider, hvor det var
tydeligt, at mængden af bogstaver har
været støt faldende i aviskritikken gennem de sidste 100 år. Hvor anmelderen
på Oehlenschlägers tid skrev, til han
(og det var en han) var færdig, er den
gennemsnitlige anmeldelse i dag på 500
ord, ligesom anmeldelser på 150 ord er
ved at vinde indpas. Udfordringen for
anmelderen handler om at bevare sin
faglighed, samtidig med at der skal skrives på nyhedsjournalistikkens vilkår:
Én bærende vinkel og pointen først.
Anmelderens arbejdsliv minder i dag
om kunstnerens, fra projekt til projekt,
der skal konsumeres mere og mere, og
der er ingen garanti for indtægten.
Mai Misfeldt, litteraturanmelder, cand.mag. og
formand for Det danske
Kritikerlaug
FORFATTEREN·3·2012 15
fra foreningen
fra foreningen
KURSER
KURSER
Dræb din indre kancellist
– det gode fagsprog
Primært for F
24. oktober 2012 fra 18-21
Godsbanen, Aarhus
Underviser: Peter Bejder
Kursus 101047
Her er kurset, der sætter fingeren på mange fagforfatteres
ømme punkt! Hvordan formidler man på en læsevenlig måde
uden at give køb på fagligheden? Med andre ord: Hvordan skrives det læsbare fagsprog?
På kurset vil Peter Bejder (se mere på www.bejder.org) introducere 13 råd til det gode og læsevenlige fagsprog, der blandt
andet har fokus på, hvordan man kommer fra videnssprog til
talesprog, og hvordan man rammer plet, når man formidler. Endelig sættes der spotlight på faglig læsning, der er det helt store
modeord i undervisningssammenhæng, ligesom der vil være oplæg om de journalistiske genrer, der er udgangspunkt for megen
faglig formidling, også i fagbogsverdenen. Kurset er en blanding
af oplæg, øvelser og diskussion af øvelserne.
Ind i animationens verden
Primært for Ill.
28. september kl. 13.30 – 30. september kl. 13
Hald Hovedgaard, Ravnsbjergvej 76, 8800 Viborg
Kursus 101044
I samarbejde med Animationsskolen i Viborg (animwork.dk).
Kurset giver et indblik i, hvordan animatorer arbejder med baggrunds- og karakterdesign, når der skal laves animationsfilm. I
kommer til at opleve The Animation Workshop og se de studerendes arbejde.
Kurset er en blanding af oplæg og workshops med professionelle animatorer. I workshopperne får man mulighed for selv at
arbejde med karakter- og baggrundsdesign samt lave animation
ud fra forskellige teknikker som cut out eller pixilation. Oplæggene handler om, hvordan filmene bliver til, hvordan man arbejder
med karakter- og baggrundsdesign i animationsfilm, og hvilken
betydning disse design har for forståelsen af animationsfilmen.
Kurset starter fredag kl. 14 med en rundvisning på Animationsskolen. Resten af kurset er på Hald Hovedgaard. Medbring
bærbar computer med netværkskort til trådløst netværk.
Skriftlig tilmelding senest 12. september 2012 til kursussekretæren: kursus@
danskforfatterforening.dk
Kursusgebyr medlemmer: 0 kr.
Kursusgebyr ikke-medlemmer: 300 kr.
Sidste betalingsfrist 12. september 2012. Ved afbud efter 12. september refunderes
kursusgebyr ikke. Ved aflysning af kurset refunderes kursusgebyr.
Skriftlig tilmelding senest 1. august 2012 til kursussekretæren: [email protected]
Kursusgebyr medlemmer: 0 kr.
Kursusgebyr ikke-medlemmer: 2.230 kr.
Sidste betalingsfrist 1. august 2012. Ved afbud efter 1. august refunderes kursusgebyr ikke. Ved aflysning af kurset refunderes kursusgebyr.
Få læserne med dig – gode bagsidetekster og spændende foredrag
Historien – struktur og forløb
Primært for F
24. august kl. 14 - 26. august kl. 13.
Hald Hovedgaard, Ravnsbjergvej 76, Viborg
Oplægsholdere: Peter Palshøj samt evt. Kell Jarner Rasmussen.
Kursus 101042
Bogen er færdig. Nu handler det om at præsentere, formidle og
sælge. Efter dit arbejde på bogen med research, overvejelser og
skrivning, så er din indsigt vokset, men nu skal du formidle til
mennesker med interesse, men langt fra med den samme viden
som dig. Bogen med den tunge substans skal måske sælges med
en lettere tekst på bagsiden. Formidlingen ved foredrag og oplæg kan næppe heller nå rundt om alt i bogen. Retorikken har de
redskaber, der skal til for at styrke din formidling. Derfor arbejder
vi både med bagsideteksterne og den mundtlige formidling af
dit faglige tema. Det sker med en blanding af teori og praktiske
øvelser. Du skal skrive din bagsidetekst, og du skal ud på gulvet
og formidle dit indhold. Undervisningen foretages af Rhetor –
rådgivende retorikere (www.rhetor.dk). Du får tips og tricks med
hjem. Du får dem prøvet af på kurset. Du får skriveøvelser og
øvelser i mundtlig formidling. Du får feedback.
Skriftlig tilmelding senest 20. juni 2012 til kursussekretæren: [email protected]
Kursusgebyr medlemmer: 0 kr.
Kursusgebyr ikke-medlemmer: 2.230 kr. Sidste betalingsfrist 20. juni 2012. Ved afbud efter 20. juni refunderes kursusgebyr ikke. Ved aflysning af kurset refunderes
kursusgebyr.
16 FORFATTEREN·3·2012
Primært for BU
Undervisere: Malene Kierkegaard Nielsen.
1. september fra 9.30-17.00
Forfatterforeningen, Strandgade 6
Kursus 101040
Tag en dag ud af kalenderen og bliv klogere på din historie, og
hvordan du kan arbejde struktureret med den.
- Vi skal arbejde med grundfortællinger, dobbeltperspektiv og
mulige slutninger.
- med modstand; hovedkonflikt, forhindringer og forsinkelser
- med akter og vendepunkter.
- med hovedplot og underplots, plotkort og storymapping
Dagen vil forløbe som en kombination af oplæg, individuelle
øvelser og fælles diskussioner. Jeg lægger meget væk på, at I
anvender begreber og redskaber i praksis, mens vi er samlet, og
at vi diskuterer jeres erfaringer med de forskellige øvelser.
Krav: Du skal have dit eget skriveprojekt med. Kurset er mest
relevant, hvis der kun er én synsvinkel i spil, og når der er tale om
en fremadskridende fortælling uden de store tidsspring.
Da der kun er plads til 12 deltagere, bedes du skrive en kort, motiveret ansøgning
med vægt på, hvordan du vil bruge kurset i forbindelse med et skriveprojekt. Skriftlig tilmelding senest 27. juni 2012 til kursussekretæren: [email protected]
Kursusgebyr medlemmer: 0 kr.
Kursusgebyr ikke-medlemmer: 500 kr.
Sidste betalingsfrist 27. juni 2012. Ved afbud efter 27. juni refunderes kursusgebyr
ikke. Ved aflysning af kurset refunderes kursusgebyr.
Ansøgning om manuskriptstøtte
Optagelse på DFF’s kurser:
Der er angivet en tilmeldingsfrist,
for at det ikke skal være først til
mølle-princippet, der afgør, hvem
der optages. Kurserne besættes
efter følgende prioriteringer: Medlemmer af den pågældende gruppe, nye medlemmer, medlemmer,
der ikke har brugt kursus så meget.
Især vil man forsøge at finde plads
til nyindmeldte på Hald-kurser, da
det er en god måde at komme ind i
foreningen på. AB
Som medlem af Dansk Forfatterforening har du mulighed for at ansøge kursusudvalget om manuskriptstøtte. Dvs. hjælp til at komme
videre med et manuskript, som du har fået afslag på. Der bevilliges
mellem fire og otte timer a 400 kr. til en konsulent (forfatter eller kritiker), som vil give dig mundtlig/skriftlig respons på dit manuskript.
For at tilgodese ansøgningerne, både først og sidst på året, arbejder
kursusudvalget i 2012 med fire ansøgningsfrister:
22. februar, 1. maj, 1. august og 1. november.
Din ansøgning skal indeholde en kortfattet beskrivelse af manus,
omfang af manus, kontakt med forlag, konsulentudtalelser og afslag.
Indkreds gerne, hvori problemerne består, og hvad du ønsker, at
en konsulent skal hjælpe dig på vej med. Når vi har modtaget din
ansøgning, får du svar på, at den er modtaget, og hvornår du kan
forvente, at udvalget har behandlet den.
Ansøgning om manuskriptstøtte sendes til kursussekretæren:
[email protected]
konkurrence
Giv fantasien frit løb sammen med Gyldendal
og hjælp os med at skabe fremtidens
interaktive digitale børnelitteratur
Gyldendal går forrest i den digitale bogudvikling, og de
Læs alt om hvad oplægget skal indeholde, formkrav og
nye digitale formater skal leve op til den høje kvalitet og
aflevering på
originalitet, som danske børnebøger historisk set har.
www.gyldendal.dk/artikler/konkurrencedigitalbornebog.
Derfor inviterer vi alle interesserede, der har en børnehistorie i ærmet, en streg at illustrere den med og forstand
Konceptbeskrivelsen skal være Gyldendal i hænde senest
på digitale formater, til at deltage i konkurrencen om et
den 15. august 2012.
arbejdslegat på 75.000 kroner – samt produktion og udgivelse af vinderhistorien.
Med venlig hilsen
Gyldendal
Det bedste koncept bliver udvalgt af en jury bestående
af litteraturredaktør og forsker Jens Andersen, forfatter
For mere information kontakt:
Anne-Marie Donslund, direktør og tidl. chefredaktør for
Elin Algreen-Petersen, redaktionschef,
børn og unge i DR Birgitte Fredsby, spilkonsulent, jour-
Gyldendal Børnebogsredaktion: tlf. 3375 5665
nalist og formand for Dansk Computerspilsråd Thomas
Karen Westman Hertz, redaktionschef, Gyldendal Digital:
Vigild, redaktionschef Gyldendal Digital Karen Westman
tlf. 3375 5974
Hertz og redaktionschef Gyldendals Børnebogsredaktion
Elin Algreen-Petersen.
FORFATTEREN·3·2012 17
fra foreningen
fra foreningen
KALENDER
maj
9. Seniorgruppen kl. 15
11. KURSUS: BU, ”Arbejde med
karakterer – opbygning og
funktion”, kl. 9.30-16
11. S arrangerer fredagsbar m.
oplæsning kl. 17
15. Bestyrelsesmøde kl. 12
25. KURSUS: Ophavsret for
forfattere. Kl. 9-16
NYE MEDLEMMER
Sekretariatet holder lukket Kr. Himmelfartsdag, 17. maj.
Juni
1. Seniorgruppens bogmesse kl. 14.
Alle er velkomne
4. Fyraftensmøde kl. 16 for BU, S
og F. Mødet finder sted på Café
Hos Sofies Forældre, Frederiksgade 74, 8000 Århus
6. Illustratorerne afholder croquis
kl. 17-21
13. Bestyrelsesmøde kl. 15
14. Legatreception kl. 15 – legatmodtagere offentliggøres på
foreningens hjemmeside.
15. S holder sommerfest kl. 17
Hvor intet andet er anført, er adressen Strandgade 6, 1401 København K.
Evt. aflysning af et arrangement vil blive offentliggjort på foreningens
hjemmeside.
andre arrangementer
Søren Kierkegaard
fylder 200
I 2013 er det 200 år siden,
Søren Kierkegaard blev født.
Det skal fejres med et Søren
Kierkegaard-år, og Golden
Days står som koordinator. DFF
har ikke budt ind med nogen
projekter, men hvis medlemmer
har interesse i at bruge Forfatterforeningen som ramme for
arrangementer, så kontakt
formand Jo Hermann.
Seniorgruppen
Onsdag 9. maj, kl. 15-17
Strandgade 6
Jens Fink-Jensen fortæller
om arbejdet med sin fotobog
’Langs Europas vestkyst’.
Den Røde Sofa
Torsdag 10. maj 2012 kl. 17-19
Paludans Bogcafé, Fiolstræde
Camilla Stockmarr giver et
indblik i de indre drømme og
konflikter i sin seneste bog
’Udflytterne’, der udkom i
februar 2012. Vært er S-gruppen, og interviewer er Dorthe
de Neergaard.
Kom til LæsBar
Fredag 11. maj, kl. 17-20
Strandgade 6
Der vil være oplæsning af
egne værker ved foreningens
medlemmer, og i anledningen
af foråret er emnet kærlighed.
Vi serverer god vin og lækre
snacks.
Alle er velkomne, men tilmelding til
18 FORFATTEREN·3·2012
FORFATTEREN
[email protected] er nødvendig,
senest d. 1. maj. Der er stadig enkelte
ledige pladser, så giv besked, hvis du
har lyst til at læse op. Det koster 70 kr. at
deltage, som betales kontant på aftenen.
Haikugruppen
Søndag 13. maj
Ginko i Åmosen
Vi mødes kl. 11 på
Sorgenfri Station
Husk madpakke og drikkevarer
Erotisk novellekonkurrence
Deadline 20. maj
Gopubli.sh har udskrevet
novellekonkurrencen ”Leg med
lysterne”, og alle kan deltage.
Novellerne må ikke tidligere
have været offentliggjort,
og handlingen må ikke være
stødende eller direkte voldelig.
Et dommerpanel udvælger de
10 bedste noveller ud fra deres
litterære kvalitet. De udvalgte
noveller går i finalen, der løber
fra den 10. juni og fjorten dage
frem. De 10 finalister bliver
udgivet på gopubli.sh, og i
finalen skal forfatterne i et
intenst samspil med læserne
dyste om, hvilken novelle der er
mest populær. Vinderen bliver
den novelle, der får flest likes
på gopubli.sh. Præmien er en
iPad, og vindernovellen bliver
desuden trykt i Tidens Kvinder.
Forfatterne beholder alle rettigheder.
Indsend novellerne til
[email protected].
Haikugruppen
Søndag 3. juni
Ginko med Veterantoget
Bryrup Vrads
Vi mødes kl. 12.30 på Bryrup
Station. Husk proviant.
Fyraftensmøde i
Aarhus
Mandag 4. juni kl. 16-18
Cafe Hos Sofies forældre,
Frederiksgade 74, kld.,
8000 Aarhus C.
Lise Bidstrup, formand for BU,
er gæst ved dagens arrangement.
Tilmelding senest 1. juni til Kirsten
Ahlburg [email protected]
Den Røde Sofa
Torsdag 7. juni 2012 kl. 17-19
Paludans Bogcafé,
Fiolstræde 10
Gæsten er ved deadline endnu
en hemmelighed. Vært er
F-gruppen, og interviewer er
Niels Holm-Svendsen
Norden i fokus –
Bokmässan 2012
Gøteborg, Sverige
27.-30. september
Er du interesseret i at deltage i
en fælles tur, for egen regning,
til den svenske bogmesse i Gøteborg, hvor der i år er særligt
fokus på det nordiske, så
skriv – senest d. 4. juni – til Nena Wiinstedt i Forfatterforeningens sekretariat
på [email protected].
Læs mere om bogmessen på
www.bokmassan.se
Vind et ophold
på Sardinien
Ansøgningsfristen er
30. august 2012.
Seks forfattere inviteres til at
ansøge om et skriveophold i
byen Cagliari. Deres oplevelser i Sardiniens hovedby skal
inspirere til seks noveller, som
skal samles i et bind og trykkes
både på engelsk og italiensk.
Deltagere kan skrive på deres
modersmål.
Preben Lilhav F
Casper Møllers Vej 28
8240 Risskov
Tlf.: 27633839
web: www.internetakademiet.dk
Senest udgivne titel: ’Platon og
Sokrates’, Internetakademiet 2012
Rasmus Hastrup DOF
Stradellasvej 10, 3.
2450 København SV
Tlf.: 30317189
e-mail: rasmushastrup@comxnet.
dk
Senest udgivne titel: ’Vinternoter’,
Per Kofod 2012
Nell Rasmussen F
Tlf.: 24817842
e-mail: [email protected]
Senest udgivne titel: ’Forældreansvarsloven – når der er vold i
familien’, Nyt Juridisk Forlag 2011
Lars Kofoed S
Calle Piquer, 8 – 4.A
28033 Madrid. Spanien
Tlf.: +34 607525742
e-mail: [email protected]
Web: www.larskofoed.dk
Senest udgivne title: ’MoncloaSyndromet’, Mellemgaard 2012
Maria Rørbæk BU
Bjørnsonsvej 84
2500 Valby
Tlf.: 26229846
e-mail: mariaroerbaek@hotmail.
com
Web: www.godnathistoriertilditbarn.blogspot.com
Senest udgivne titel: ’Farvel sut,
sagde krokodillebarnet’, Gyldendal
2012
Helene Thiesen F, K, senior
Kastanievej 13
4773 Stensved
Tlf.: 55386277
e-mail: [email protected]
Senest udgivne titel: ’For flid og
god opførsel’, Milik 2011
Birgitte Andersen F
Tlf.: 86189086
e-mail: birgitte.ulstrup.andersen@
gmail.com
Senest udgivne titel: ’Pædagogik
med psykologi 2’, Gads Forlag 2010
Mikala Benedikte Rosenkilde S
Tlf.: 22426034
e-mail: [email protected]
Web: www.mikalarosenkilde.dk
Senest udgivne titel: ’Legetøj’,
Kandor 2011
Forfatteren
ISSN 0105-0753
Nr. 3-2012, 71. årgang
Udgives af Dansk Forfatterforening
Ansvarshavende: Jo Hermann
Redaktør: Anna Bridgwater
tlf. 2143 0811
[email protected]
Redaktionsudvalg: Anna Bridgwater, Anna Grue (S), Morten
Visby (DOF), Inge-Helene Fly (S), Lykke Strunk (F), Kaare
Øster (F-suppleant), Erik Christiansen (BU), Niels Henningsen (BU), Lene Møller Jørgensen (BU), René Rasmussen
(L), Svend Ranild (L-suppleant), Merlin P. Mann (BU), Sara
Strand (webredaktør).
Grafisk design: salomet grafik
Forsideillustration: Anna Margrethe Kjærgaard
Tryk: PE-Offset
Indsendte bidrag dækker ikke nødvendigvis redaktionens
meninger. Eftertryk af artikler er tilladt med kildeangivelse. Eftertryk af illustrationer ikke tilladt.
Deadline til dette nummer var 18. april.
Udgivelsesdato 11. maj.
Materiale til næste nummer, som udkommer 22. juni,
skal være redaktionen i hænde senest 30. maj.
Forfatteren udkommer otte gange om året. Abonnement
tegnes gennem Dansk Forfatterforening, pris kr. 450.
Deadlines
Nr. 4 deadline 30. maj
udgivelse 22. juni
Nr. 5 deadline 15. august udgivelse 7. september
Nr. 6 deadline 19. septemberudgivelse 12. oktober
Nr. 7 deadline 24. oktober udgivelse 16. november
Nr. 8 deadline 28. november udgivelse 21. december
Hvis du er interesseret i at deltage,
kan du finde flere oplysninger på
www.thotel.it.
Selvudgivere,
foren jer!
Er du interesseret i at deltage i
en interessegruppe for selvudgivere?
Et forum for udveksling af
erfaringer.
En ramme for arrangementer.
En platform at henvende sig til
omverdenen fra.
Præcis hvad interessegruppen skal bruges til, bestemmer
medlemmerne selv.
Hvis du har lyst til at være med, så skriv
til Emilie Andersen i Forfatterforeningens
sekretariat på [email protected].
Der vil blive indkaldt til et
stiftende møde, så snart der er
over 20 interesserede.
LEGATER
Legater fra Statens Kunstråd
og Statens Kunstfond
Se mere på www.kunst.dk
Følgende legat har ansøgningsfrist 15. maj:
Fribypuljen – aktiviteter.
(Kommuner kan søge støtte til en fribyforfatteres aktiviteter).
Følgende legat har ansøgningsfrist 1. juni:
Rejselegater – Litteraturudvalget.
(Rejselegater for skabende kunstnere).
Følgende legat har ansøgningsfrist 1. august:
Rejsestipendier for oversættere.
(Støtte til oversætteres rejser).
Dansk Forfatterforening
Strandgade 6, stuen, 1401 København K
Telefon: 32955100
Fax: 32540115
Tlf.tid: Man-tors 10-12 og 13-15. Lukket fredag.
[email protected]
www.danskforfatterforening.dk
Formand: Jo Hermann
[email protected]
tlf. 28553893
Jurist: Anne Koldbæk
[email protected]
Kontortid: Man-ons 10-12 og 13-15
Juridisk assistent: Stud.jur. Jacob Lau Pedersen
[email protected]
Bogholderi: Knud Finnerup
[email protected]
Medlemsadministration m.m.:
Nena Wiinstedt, Emilie Andersen, Maria Ranjani Hughes
Sekretariatsleder og webredaktør:
Sara Strand
[email protected]
Kursussekretær: Mai Misfeldt
Tlf.tid: Tors 10-12 og 13-15
[email protected]
Bestyrelsen:
Jo Hermann (fmd.),
Morten Visby (næstform.),
Lise Bidstrup (kasserer),
Frank Egholm Andersen,
Flemming Madsen Poulsen,
Sally Altschuler, Egon Clausen,
Lise Bostrup, Jakob Vedelsby og
Karsten Bjarnholt.
Gruppernes styrelser:
S-gruppen
Jakob Vedelsby (fmd.),
[email protected],
Inge-Helene Fly, Anne Hjælmsø,
Cecilie Rosdahl, Sanne Udsen,
Kristian Himmelstrup,
Lotte Petri.
Suppleanter: Ide Hejlskov og
Anne-Sophie Lunding-Sørensen.
BU-gruppen (børne- og
ungdomslitteratur)
Lise Bidstrup (fmd.),
[email protected],
Kåre Bluitgen, Annette Herzog,
Birde Poulsen, Henrik Nilaus,
Erik Christiansen, Nanna
Gyldenkærne, Bodil Molich.
Suppleanter: Merlin P. Mann og
Lene Møller Jørgensen.
L-gruppen (lyrik)
Karsten Bjarnholt (fmd.),
Cindy Lynn Brown (næstfmd.),
Birgit Keller, Bo Lillesøe,
Knud Steffen Nielsen,
Ole Bundgaard, Pia Valentin
Sørensen, René Rasmussen.
F-gruppen (faglitteratur)
www.faglitteratur.dk
Frank Egholm Andersen (fmd.),
[email protected],
Birgit Knudsen (næstfmd. og
kasserer), tlf. 22485893.
Pia Deleuran og Kaare Øster
(sekretærer). Lise Bostrup,
Benedikte Exner,
Sigurd Kværndrup.
Suppleanter: Lykke Strunk,
Jørn Martin Steenhold.
DOF (Dansk Oversætterforbund)
www.d-o-f.dk
Ellen Boen (fmd.), tlf. 33118781,
[email protected].
Kim Lembek (næstfmd.),
Kirsten Vesterager (kasserer).
Morten Visby, Louise Ardenfelt
Ravnild, Sanne Bertram, Ulla
Lauridsen. Suppleanter: Rasmus
Hastrup og Susanne Bernstein.
Illustratorgruppen
(sektion i BU-gruppen)
www.illustratorgruppen.dk
Kvindelige forfattere i DFF
Birte Kont, tlf. 35358611,
[email protected]
Seniorgruppen i DFF
Hanne Bistrup (fmd.),
tlf. 29807711, hanne@bistrup.
net, Henning Kirk (næstfmd.),
tlf. 44485380, [email protected]
Haiku-gruppen
Hanne Hansen, tlf. 35389531,
[email protected]
FORFATTEREN·3·2012 19
bogpoesibogen
+
Per Vadmand er født i 1944. Han sprang sent ud som romanforfatter i 2003 med ’Bag døren’, men har både inden og siden ernæret
sig som oversætter, tegneserieforfatter, musiker og en overgang
småbørnspædagog. Har foruden nu fire romaner skrevet tegneseriemanuskripter (’Valhalla’, ’Poeten & Lillemor’), en lærebog i jazzsammenspil og små bøger om Københavns Sporveje samt en masse
sange. Er på 46. år gift med Lisbet, har to børn og 7 + 2 børnebørn.
Bor på Midtsjælland og arbejder for tiden på romanen ’Idas Hus’.
+
Hvilken bog har gjort
størst indtryk på dig?
Det må nok være Aksel
Sandemoses ’En flygtning
krydser sit spor’, som jeg
siden min ungdom har
læst ca. hvert tiende år
og hver gang finder nye
vinkler i. Jan Kjærstads
Wergeland-trilogi (biografiske romaner om den fiktive tv-personlighed Jonas
Wergeland) er nok det, der
har gjort størst indtryk i
de senere år.
+
Hvilken bog har du
hidset dig op over?
Skulle jeg nævne den
værste bog, jeg har læst,
må det nok blive Rudolf
Bruhns ’De seks’. Vi fik
den læst højt i skolen,
og jeg glæder mig over,
at jeg allerede som barn
har kunnet gennemskue
klamt hykleri og vammel
KFUM-moralisering.
Hvis jeg skulle nævne
mere seriøs litteratur,
bliver det nok Johannes V.
Jensens ’Den lange rejse’
– det er så uretfærdigt, at
en mand med så modbydelige meninger skriver
så godt!
+
Hvad er den vigtigste
beslutning i dit liv som
forfatter?
Tja, at begynde at skrive,
såmænd. Efter i 30 år
at have skrevet oplæg
til historier, som andre
skulle gøre færdige (tegneseriemanuskripter), eller
fortolke andres ord som
oversætter, besluttede jeg
at lave noget, der var helt
mit eget.
+
Hvilken forfatter kunne
du godt tænke dig at
gå på bar med?
Nu går jeg ikke på bar, og
Sandemose var vist slet
ikke nogen rar mand i den
sammenhæng, men Vaclav Havel, måske? Ikke
at jeg ville ane, hvad jeg
skulle sige til ham, men
så kan man jo nøjes med
at lytte.
+
Hvad er dit forhold
til e-bøger?
Så lidt som muligt. Bogen
er opfundet. Why fix it, if it
ain’t broken?
+
Hvilken bog vil du selv
gerne have skrevet?
Nok ikke nogen hel bog,
men jeg støder ofte på
sætninger og formuleringer, jeg gerne selv ville
have skrevet, og det kan
ske hos så vidt forskellige forfattere som Trisse
Gejl, Thomas Mann, Carl
Barks eller sågar gyserforfatterne Preston og Child.
+
Hvilken fiktiv person
minder du mest om?
Det må andre udtale sig
om. Men jeg ville da gerne
minde om Jonas Wergeland – som han skildres i
første bind af trilogien, vel
at mærke!
·
privatfoto