1. No category

4·2013
FORFATTEREN
Censur i Ukraine
Duften af et antikvariat
Psykoanalysen og litteraturen til debat
leder
E-bøger i abonnement
M
indhold
Psykoanalysen i litteratur 4
usikbranchen er blevet digitaliseret hurtigere end andre
kreative brancher, og forfattere og forlag hører hele tiden,
at vi bare skal “gøre ligesom musikbranchen” eller “tage
ved lære af musikbranchen”. Især skal vi hurtigst muligt
få etableret digitale abonnementsløsninger. Hidtil har musikerne faktisk
haft svært ved at leve af de digitale musiktjenester, men efter at Spotify for
alvor er slået igennem, er der nu forsigtig optimisme.
I 2013 kommer vi også til at se de første abonnementstjenester for
digitale bøger. Lydbogstjenesten Storytel er allerede gået i luften, men der
er også e-bogstjenester på vej. Abonnementsløsningerne vil slå sig op på,
at læserne får adgang til et stort katalog. Det bliver langtfra så omfattende
som musiktilbuddet på Spotify eller Wimp, men det tager også meget længere tid at læse en bog end at høre et musiknummer.
Selv om det er fristende at lave direkte sammenligninger, er forbrugsmønstret for musik og bøger helt forskelligt. Man kan høre musik, mens
man læser, køber ind eller tager bad. Man kan også høre lydbøger, men
skal man læse tekst, kan man ikke samtidig støvsuge eller køre bil. Derfor
giver det kun begrænset mening at overføre erfaringerne om, hvordan folk
bruger musiktjenesterne, til tilsvarende e-bogtjenester.
Økonomien kan man dog godt sammenligne. Et abonnement til fx 100
kr. om måneden svarer til at købe bøger for 1200 kr. om året, og det er
faktisk en pæn sum. Hvad afregningen til forfatterne angår, har vi bestemt
også taget ved lære af musikbranchen. Forfatterne kommer ikke til at vifte
med kontoudtog på to øre pr. afspilning, sådan som nogle musikere har
gjort. E-bogtjenesterne får forskellig opbygning, men afregningen tager
udgangspunkt enten i en stykpris (som på eReolen) eller i bogens salgspris,
og forlaget betaler forfatterne i henhold til forlagskontrakten.
Men det er ikke kun musikbranchen, der har gjort sig brugbare erfaringer. Det er mindst lige så oplagt at se på mediebranchen, der også har
været igennem en markant forretningsudvikling det seneste tiår.
Dagbladshusene lagde hårdt ud med gratis trafikaviser på stationer og
gader, vel vidende at ikke alle ville kunne overleve. I dag er Dato, Urban,
Nyhedsavisen og 24 timer historie, og mediehusene nogle kostbare erfaringer rigere. Gratis er ikke længere mantraet. Som det seneste skridt er
aviserne netop begyndt at begrænse adgangen til gratis nyheder på deres
hjemmesider. Weekendavisen og Kristeligt Dagblad har længe krævet
abonnement, og nu har Jyllands-Posten, Berlingske og senest Politiken
fulgt trop. Budskabet er klart: Artikler har en værdi, som man skal betale
for.
Derfor er det godt nyt for forfatterne, at udviklingen i bogbranchen peger mod betalingstjenester. I det lange løb er der dog næppe plads til mere
end nogle ganske få, så konkurrencen bliver hård. Må de bedste vinde!
Med censur
som skrivevilkår 6
Et antikvariat i Odense 8
Debat:
Faglitterære legater 11
Debat:
Kulturlivet skal blande sig! 12
Vejen til forfatternes
forening 13
Ordkløveriet
og regelrytteren 14
Kurser Legater 15
Kalender 18
Et liv med bøger 20
16
Tomas Björnsson er
Foto: Thomas Thorendahl
født i 1973, er uddannet som
illustrator fra University of
Wolverhampton, England og
cand. mag i Visuel Kultur fra
Københavns Universitet. Tomas
har i de sidste 12 år arbejdet
som freelance illustrator med
både danske og internationale
kunder.
2 FORFATTEREN·4·2013
Privatfoto
Jo Hermann, formand
siden sidst
Farvel til
magasinet
BogMarkedet
Faldende indtægter fra
abonnementer og annoncer
stopper papirudgaven af
BogMarkedet, og selskabet
bag har indgivet en såkaldt
egenkonkursbegæring.
Grunden er, at det er blevet
stadig sværere at tegne
annoncer til bladet, og at
forlagene i det hele taget
bruger deres annoncepenge
på stadig flere forskellige
platforme. Samtidig har
mange boghandlere og
forlag skåret i antallet af
abonnementer.
Det er umuligt at få økonomien til at hænge sammen, og der udkommer ikke
flere numre af BogMarkedet
på papir. Foreløbig fortsætter det daglige nyhedsbrev, som alle abonnenter
kan modtage gratis. I den
seneste tid har der desuden
været kontakt med diverse
aktører i bogbranchen, og
chefredaktør Bjarke Larsen
har et begrundet håb om, at
det vil lykkes at genstarte
BogMarkedet som digitalt
nyhedsbrev/medie samt
afholde kurser og konferencer. AB
Slutspurt i
romankonkurrence
Politikens Forlag har
modtaget 208 manuskripter til den romankonkurrence, der blev
udskrevet i foråret 2012.
Det er muligvis præmien
på en kvart million, der
lokker, men nu er feltet
barberet ned til blot fire
romaner, som er sendt
videre til juryen. AB
Nordisk
litteratur
på konference
Dansk Forfatterforening var vært, da de nordiske forfatter
organisationer, NFOR, mødtes over to dage i maj for at drøfte
bogens fremtid. Takket være et grundigt forarbejde blev der på
konferencen vedtaget en resolution, hvori NFOR opfordrer de
nationale kulturpolitikere til at støtte litteraturen, modarbejde
monopoldannelse og censur og arbejde for, at det digitale bogmarked ikke bliver domineret af store, internationale virksomheder uden fornemmelse eller forpligtelse over for de nordiske
landes egenart. Resolutionen blev overrakt til kulturminister
Marianne Jelved (R) ved en middag, som ministeren deltog i.
Undervejs blev der bl.a. sagt følgende:
“
Jeg er helt sikker på, at der
er bogtitler, som mærkede en skadesvirkning af bibliotekernes ebogsudlån.
Jeg synes ikke, bibliotekerne levede op
til deres rolle som formidlere, men blev
til tilrådigheds-stillere i stedet. (…)
I løbet af 2013 spår jeg, vil der komme
fire nye digitale bogtjenester på det
danske marked. Storytel, en streaming
abonnnementstjeneste for lydbøger er
åbnet i Danmark. Og så gætter jeg på,
at der kommer noget, der minder om
en bibliotekstjeneste, hvor man lejer
bøger, og så tror jeg, der kommer abonnementstjenester, hvor man modtager
omkring tre titler om måneden.
“
Cliff Hansen, direktør for forretningsudvikling hos L&R.
Vagn Steen
hædres
Forfatteren Vagn Steen blev
på Dansk-Svensk Forfatterselskabs årsmøde 13. april
udnævnt til æresmedlem.
Vagn Steen har været med fra
Forfatterselskabets begyndelse, har været medlem
af bestyrelsen og en kort
overgang formand. Han har
også deltaget i selskabets
udgivelser som medredaktør
og bidragyder.
I Dansk-Svensk Forfatterselskabs-sammenhæng er det
især hans arbejde med svensk
litteratur, der begrunder
udnævnelsen til hædersmedlem. Selv kendes Vagn Steen
som konkretistisk digter. I
Jette Kromanns interviewbog:
’Digtere på bånd’ fra 1966
siger Vagn Steen: ”Sproget må
meget gerne have så meget
materialekarakter, som det
overhovedet kan få.” Ordene
ses som konkrete materialer,
som kan bearbejdes og læses
på mange måder: Legende,
vidende og undersøgende,
fantasiæggende. Men hans
konkretistiske digte, for eksempel i debutbogen ’Digte?’
fra 1964, er ikke tomme ordmanipulationer: Der er humor,
politisk kritik og erotik.
Vagn Steen, født 1928, har
på sine gamle dage kunnet
opleve en sand revival, hvor
yngre digtere og litteraturforskere har bragt ham i centrum
i en fornyet interesse for
overskridelsen af de gængse
digteriske former.
Helge Krarup, formand for DanskSvensk Forfatterselskab.
Litteratur er politik i Norge.
Det er først, når litteratur bliver politik,
at den bliver båret frem. Forfattere og
oversættere skal være deltagere i, og
ikke modtagere af det politiske arbejde.
Vigdis Lian, generelsekretær i Norsk Forfatterforening. AB
FORFATTEREN·4·2013 3
artikel
Et uudforsket vildnis
– om litteratur, psykoanalyse
og hjerneforskning
En diskussion mellem Christian Jungersen og René Rasmussen
CJ: En af glæderne ved at skrive en
roman er, at man forhåbentlig kan
udtrykke sig mere nuanceret, end det er
muligt i en almindelig samtale. Blandt
andet kan man opbygge et spil mellem
en række forskellige holdninger og tilgange til livet. I en debat er det svært at
blive opfattet som repræsentant for mere
end en enkelt. Debattens konventioner
gør som regel én dummere, end man
behøver at være.
I min roman ‘Du forsvinder’ forholder
karaktererne sig på en række måder til
ny hjerneforskning – og også til den poppede udvanding af psykoanalysen i vores
hverdagskultur. Jeg er lidt dem alle
sammen, og derfor kan det føles nærmest som et overgreb, når journalister
insisterer på at give min egen holdning
en letfattelig overskrift.
Og allerede her vil jeg modsige mig
selv:
På s. 364 i ‘Du forsvinder’ skriver en
fiktiv forsker i moderne kultur, at psykoanalysen ikke længere er en drivkraft for
udvikling og nye gennembrud i moderne
fortællekunst. Tværtimod. Hun skriver:
“Hvis ikke fortællekunsten i litteratur, tv
og film udvikler kræfter til at stå på egne
ben uden at støtte sig til psykoanalysen,
vil vor tids fortællinger være dømt til en
rolle som den affældige gamle statsleder
i et diktatur: en decideret antimoderne
kraft, der må omgås eller slås ihjel, hvis
nogen form for reel kulturel udvikling
skal opnås.”
Jeg er mere end en enkelt af mine
karakterer. Men jeg er tilbøjelig til at
give denne romanperson ret.
RR: Kapitalismen, og især dens rekla4 FORFATTEREN·4·2013
meindustri, vil blive ked af det, hvis vi
fratager den en vulgær psykoanalytisk
ideologi, der fx ser fallossymboler overalt. Det er bl.a. den, der giver næring til
den jagt på en fortsat nydelse, af erotisk
eller anden art, som vi alle er underkastet i dag. Det er ikke Freuds drøm om
ødipuskomplekset (som han i øvrigt også
havde modet til at udvikle forbehold over
for i sin case om Dora), der står centralt
i vores samtids misbrug af psykoanalysen, selvom det ofte er denne drøm og
den vulgære ideologi, der står for skud.
Som om psykoanalyse blot var fallos og
ødipuskompleks.
Psykoanalysen er mange ting: fra
Lacan til neuropsykoanalyse. Men der
foreligger et særligt negativt billede
heraf, som mange lader sig forvirre af,
fordi det optræder som fjendebillede i
en totalitær form for videnskab: vores
tids biologisme, der vil forklare alt ud fra
biologiske rammer. Der har aldrig været
plads til psykoanalyse i totalitære forståelsesformer eller styrer. Diktaturer og
psykoanalyse er uforenelige. Det samme
gælder videnskabelige forklaringer
som biologisme, som egentlig blot er en
form for metafysik. Hvis alt er biologisk
betinget, er alle udsagn i øvrigt biologisk ligestillede. Ser vi bort fra denne
logiske blindgyde, er det slående, at ikke
kun psykoanalysen forholder sig stærkt
kritisk til denne biologisme, som den
viser sig på psykologiske og psykiatriske
områder. Antallet af skandaler omkring
medicinmisbrug og dødsfald taler sit
eget sprog her.
Men psykoanalysen har, mig bekendt,
aldrig fortalt nogen forfatter, hvordan
denne skulle fortælle.
CJ: Hold da op, du kommer vidt omkring i dit svar! Det, jeg ser som problemet ved, at så mange forfattere er bedre
uddannet i psykoanalyse end i andre
mere nutidige tilgange til menneskets
psyke, er at menneskeliv i vor tids fortællinger ofte bliver beskrevet som mindre kaotiske, end de er i virkeligheden.
Den form for psykoanalyse, vi stort
set alle har mødt i gymnasiet, på seminariet, på universitetet osv., fortæller, at
der er sammenhæng i et liv. Problemer
i nuet kan føres tilbage til livshistorien;
lidelser i nutiden kan rettes op ved at få
udglattet traumerne i fortiden.
Det er ekstremt fristende for en
forfatter at bruge menneskebilledet i
denne forenklede psykoanalyse som
støtte til sin fortælling, for den får alt i
historien til at hænge sammen. Den får
de løsrevne scener til at give mening.
Den er et dramaturgisk mirakelmiddel.
Problemet er, at disse fortællinger ikke
udvider vores menneskebillede – tværtimod. Fortællingen bliver en reduktion,
et klaustrofobisk og delvist forløjet
univers.
Jeg hører ofte kolleger omtale
kendskab til hjerneforskning som en
indskrænkning af vores menneskebillede. Og ja, det ville det være, hvis
man påstod, at alt i mennesket kunne
udregnes ud fra et grundigt kendskab til
dets hjerne. Men hvem tænker sådan?
Jeg har aldrig mødt nogen, og jeg gør det
i hvert fald ikke selv.
Det, jeg siger, er, at hvis vi forfattere
opdaterer vores viden og menneskebillede med noget af det, der er sket i
psykologi, psykiatri og neurologi siden
psykoanalysen, så kan vi i krydsfeltet
artikel
CJ: Du og jeg deler frygten for, hvad
økonomiske hensyn kan ødelægge i
sundheds- og uddannelsessystemerne –
især når de kombineres med psykiatri og
hjerneforskning! Men jeg kender stadig
ikke nogen hjerneforsker, der påstår, at
hjernen er upåvirket af vores miljø.
Det, jeg ville debattere her, er måden
vi forfattere opbygger vores fortællinger
på. Et enkelt eksempel: filmskurke. Typisk er de enten helt flade og ‘onde’ eller
også præsenteres seeren for skurkens
hårde barndom for at ‘afrunde’ ham.
Hvad med alt det andet, der spiller sam-
foto cxxxxxxxx
RR: Der findes helt sikkert fornuftige
forskere, der ikke lægger skjul på,
at hjernen er et plastisk organ, der
påvirkes af omgivelserne. Men der
findes desværre også forskere inden for
neurobiologi og kognition, der tendentielt hævder det modsatte. Jean-Pierre
Changeux, Antonio Damisio, Susan
Hart eller Torben Kragh Grodal fx. Exit
sociale forhold og familie. Det samme
gør sig gældende hos mange psykiatere,
der ikke gider lytte på folk, men rask
væk skriver en recept. På den anden
side vil det også være absurd at benægte, at biologien spiller en rolle i vores liv.
Jeg deler dog ikke din frygt for, at
den poppede udgave af psykoanalysen
skulle diktere, hvordan forfattere skriver, eller at alt kan forstås i en livshelhed. Når Freud i øvrigt beskrev barndommens betydning, var det ikke noget,
han fandt på, men fordi hans klienter
talte om deres barndom. Der er ikke
mange sider herom hos Freud. Hans
væsentligste opdagelse var derimod det
ubevidste. Og det er derfra, jeg tror, at
forfattere henter deres inspiration; det
ubevidste udgør en essentiel kilde til
deres måde at skrive på, deres temaer,
deres særlige forkærlighed, aversion osv.
Og det ubevidste kan ikke passes ind i
biologistiske eller poppede psykoanalytiske fortællinger.
Når jeg forsvarer psykoanalysen,
er det over for biologistiske tendenser,
og uden frygt for, at den skulle presse
nogen som helst til at skrive på nogen
bestemt måde. Hvis det ubevidste eksisterer − og det antager jeg − og det udgør
en væsentlig ressource for en forfatters
aktiviteter, vil en forfatters værk udtrykke en bestemt subjektivitet, der ikke
matcher nogen bestemt ideologi. Men
snarere, som du siger, et vildnis, mere
eller mindre struktureret. Litteratur er
i den forstand også modstand, udgør en
omvæltning af herskende ideologier.
Christian Jungersen er født
i 1962 i København. Han er
uddannet cand. comm., og
har skrevet tre romaner: ’Krat’
(1999), ’Undtagelsen’ (2004)
og ’Du forsvinder (2012)’. Hans
romaner er oversat til omkring 20 sprog.
men i et menneske? Hvordan afrunder
man som forfatter en karakter og giver
ham/hende en dybde fra samspillet af
barndom, biologi og fri vilje?
Det er svært. Vi ved det ikke. Vi må
udforske det nye menneskebilledes udfordringer og muligheder.
RR: I filmens verden foreligger der helt
klart skabeloner, fx. Hollywoods, som er
bestemt af et kæmpemæssigt produktionsapparat, dvs. spørgsmålet om, hvad
der sælger eller ej. Men sådanne skabeloner er næppe bestemmende for det,
en forfatter skriver. Når fx. Knausgaard
genskriver Freuds ødipale drøm (hadet
mod faderen, kærlighed til moderen) i
’Min kamp’, er det ikke, fordi han har
forlæst sig på Freud, men fordi han ikke
kan lade være. Når Bjørn Rasmussen
derimod skriver om bl.a. et homoseksuelt, sadistisk arrangement, har det intet
med Freud at gøre, men skyldes nok
også, at han ikke kan lade være.
To ledende neurovidenskabsmænd
som afsluttende siger om hjerneforskningen: ”Du er ikke andet end et bundt
af neuroner” (Francis Crick); ”Du er din
hjerne” (Eric Kandel; cit. fra H. og S.
Rose: ’Genes, Cells and Brains’, s. 247).
·
foto cxxxxxxxx
mellem den biologiske forståelse og psykoanalysen havne i et kolossalt vildnis,
der er stort set uudforsket. Et vildnis,
som det er ekstremt svært at strukturere til en fortælling – men som rummer
et rigere og mere komplekst menneskebillede. Som rummer vores biologiske
udsathed. Og som ikke i samme grad er
løgn.
René Rasmussen er lic.
phil. i litteraturvidenskab,
lektor i dansk litteratur på
Københavns Universitet og
bl.a. forfatter til ’Psykoanalyse – et videnskabsteoretisk
perspektiv’ (2010) og ’Lettet’ (digte, 2009).
FORFATTEREN·4·2013 5
Man
interview
Han har holdt dette foredrag utallige
gange, men det er ikke mindre levende
og morsomt − trods gentagelsen.
må
P
Den ukrainske forfatter Andrej Kurkov har måttet lære
at navigere i et postsovjetisk farvand. Af Gunvor Bjerre
s
no
ingviner er flokdyr
– og sætter man en
pingvin på en øde ø,
blir den totalt desorienteret og fortabt. Sådan gik det også med
russerne efter Sovjetunionens kollaps.”
Ordene kommer fra den ukrainske
forfatter, Andrej Kurkov, der har valgt
en ensom, deprimeret pingvin ved navn
Mischa som hovedperson i sin mest
kendte bog: ’Døden og en pingvin’.
Det er typisk for denne postsovjetiske
forfatter at vælge en deprimeret pingvin
som sindbillede på det kollapsede Rusland. En behændig måde at beskrive et
sygt politisk system – uden at kritisere
det direkte. Lever man i en af de tidligere Sovjetstater, må man lære at sno
sig. Og det er Kurkov en mester i.
sig
foto gunvor bjerre
Ensom hamster
I Kievs ambassadekvarter, Podol, bor
Andrej Kurkov i en stor gammel patricierbygning. Som byens andre smukke,
gamle huse er det temmelig forfaldent
– så forfaldent, at man har været nødt
til at opsætte et net over indgangen, som
skal opfange nedfaldne murbrokker.
Vi bliver lukket ind i en stor, ældre
bolig. Væggene er malet i en varm pompejanskrød og plastret til med malerier
af ukrainske kunstnere.
Andrej Kurkov – en høj slank mand
i begyndelsen af 60’erne med en varm
udstråling – tager imod. Han har lavet
the og skænker op i gamle russiske glas
i sølvholdere.
Kurkov begynder at fortælle om sit
forfatterskab, om hvordan han som
seksårig skrev sit første digt. Det handlede om hans hamster, der var blevet
ensom, efter at dens to medhamstere
var blevet klemt ihjel i døren og ædt af
en kat.
6 FORFATTEREN·4·2013
Seks tons indpakningspapir
Han fortæller om, hvordan han i 1992, i
kaosset efter Sovjets kollaps, forgæves
søgte at få udgivet sin første roman og
sine billedbøger. Men Kurkov gav ikke
op. Hvis ingen ville trykke hans værker,
så måtte han jo selv gøre det. Han lånte
16.000 dollars af gode venner, bestilte
seks tons papir fra Kasakhstan – det
viste sig at være groft indpakningspapir – som illegalt blev fragtet til Kiev.
Man skulle have licens til at trykke, så
han snuppede et papir med brevhoved
fra en tilfældig forretning og skrev en
falsk trykkeanmodning. Kort efter lå
der 75.000 bøger, som han selv måtte
distribuere.
Det var romanen ‘The World of Mr.
Big Forehead’ og billedbogen ‘The
Adventure of Baby Vacuum Cleaner Gosha’. Efter et år med hårdt benarbejde −
bogstavelig talt − var de alle solgt, endda
med en fortjeneste på 700 dollars, for
hvilke han købte sin første computer.
Forsiden af Kurkovs første børnebog:
’Fortællingen om Gosha, den lille
støvsuger’ – trykt på indpakningspapir,
illegalt importeret fra Khazakstan.
Sikkerhedsnet
Ukraine fik sin uafhængighed fra Sovjet
i 1991. I et land, hvor der i dag ikke er
direkte censur, men vilkårlige nedslag
i form af fyringer, trusler eller direkte
mord, hvis man støder regimet, har
Kurkov fundet en brugbar strategi at
navigere efter.
Som sikkerhedsnettet over hans
indgangsdør anvender han sit eget ”net”
i form af en ofte absurd morbid humor,
der skal sikre ham mod ”nedfaldende
murbrokker”.
At det ikke altid er nok, vidner adskillige trusler, chikanerier og såkaldt
”kammeratlige samtaler” med regimets
repræsentanter om, og da han i sin bog
’The President’s Last Love’ indirekte
havde kritiseret Putin, blev alle hans
bøger fjernet fra russiske boghandler,
og han selv kunne ikke sætte sine ben i
Rusland i halvandet år.
Ud over romaner og børnebøger
skriver denne alsidige forfatter også
interview
foto gunvor bjerre
Andrej Kurkovs vigtigste våben er humoren.
film- og tv-manuskripter, journalistiske
artikler og optræder som polititisk kommentator. Da han engang havde skrevet
en artikel i Süddeutsche Zeitung om et
politisk mord på en journalist, blev han
ringet op og truet med, at hans børn
ville vokse op som faderløse.
Forgiftet præsident
Mange af hans bøger foregår i et postsovjetisk univers, hvor mafia, organiseret kriminalitet og lejemord hører til
dagens orden. Men Kurkov giver det
alt sammen et lille twist, så frygten
og lovløsheden bliver til humoristiske
absurditeter.
Ofte overgår surrealismen i den
virkelige ukrainske dagligdag dog
fiktionen.
Fx skrev han i bogen ’The President’s
Last Love’ om en ukrainsk præsident,
der blev forgivet af sine politiske modstandere. To år senere blev en af lederskikkelserne i Den orange revolution,
Viktor Jusjtjenko, forgiftet med dioxin.
Her blev Kurkov atter indkaldt til
”kammeratlig samtale”, hvor folk fra
det hemmelige politi ville vide, om
hans bog kunne have inspireret til dette
attentat. ”Hertil svarede jeg”, siger han
sarkastisk, ” at folk, der forgifter præsidenter, ikke læser bøger som mine.”
Desillusion
Spørger man ind til den politiske
situation i Ukraine i dag, trækker han
på skuldrene og siger med et trist smil:
”Den orange revolution i 2004 var en
forspildt chance. Vi havde så meget håb,
men da revolutionens helte kom til magten, viste de sig at være lige så korrupte
og magtbegærlige, som de foregående
politikere. Ukraine er i dag præget af
en dyb desillusion, og 60 % af alle unge
er klar til at emigrere.” På spørgsmålet
om, hvordan landet kan komme tilbage
på sporet, svarer han resigneret: ” Et
totalt kollaps er sikkert det eneste, der
kan skabe ændringer – men det vil være
smertefuldt. Meget smertefuldt. Jeg
venter på en ny opposition!”
Ukrainsk eller russisk
Sprogkampen mellem ukrainsk og
russisk er et af de mest følsomme og
højeksplosive elementer i dagens ukrainske politik – når man lige ser bort fra,
hvorvidt landet skal melde sig ind i den
russiske toldunion eller EU.
I århundreder har ukrainsk været
et undertrykt – til tider forbudt – sprog,
men ved uafhængigheden i 1991 blev
det udråbt til landets officielle sprog. De
to sprog overlapper hinanden og kan i
praksis forstås af begge parter – forskellen er som forskellen mellem hollandsk
og tysk.
Kurkov skriver sine bøger på russisk,
men har i årevis været under voldsomt
pres for at skrive på ukrainsk. Han er i
“
Mit håb med mine
bøger er at provokere, at
få folk til se sig omkring,
åbne øjnene. I dag lever
de med klichéer – jeg vil
i det mindste gerne have
dem til at ændre disse
til nogle bedre klichéer
perioder blevet betragtet som landsforræder, fordi han ikke skriver på ukrainsk. Politisk støtter han ukrainsk som
landets officielle sprog, men det falder
ham meget mere naturligt at skrive på
russisk, som er det sprog, han fik ind
med modermælken.
”Jeg har ikke lyst til at deltage som
soldat i denne sprog-krig,” siger han,
men også på dette punkt har han
formået at sno sig: Nu udkommer den
ukrainske oversættelse af hans bøger
først – og derpå den russiske original!
500 afslag
I dag er Kurkovs bøger nogle af de mest
læste i Ukraine. De er oversat til 35
sprog. I Danmark er udkommet ’Døden
og en pingvin’ (Hr. Ferinand, 2004),
’God ven af liget’ og ’Gartneren fra
Otjakov’ (Hovedland, hhv. 2010 og 2012),
alle i Jan Hansens oversættelse.
Men som mange andre forfattere
havde Kurkov svært ved at finde en
forlægger, der ville udgive hans bøger.
Han fik over 500 afslag og har ligefrem
lavet en samling af disse afslag, og først
da han havde skrevet otte romaner, var
der én, der bed på.
I Europa var det lige så svært. Det
engelske forlag Vintage, der i dag udgiver hans bøger, har måske lige så røde
ører, som det forlag, der i sin tid afviste
Astrid Lindgren. De gav ham oprindeligt et afslag med begrundelsen: ”Dear
Mr. Kurkov. We only publish quality
literature. We wish you luck elsewhere”.
Senere kom de på bedre tanker.
Først da en schweizisk udgiver, Diogenes, i 1997 havde vovet det ene øje og
udgivet ’Døden og en pingvin’, gik der
hul på den europæiske byld.
I dag har Kurkov ligget på europæiske bestsellerlister og har en lang
række af priser på sit CV. Han tilbringer
seks-syv måneder om året med at ”følge
sine bøger”, som han siger, med foredrag, oplæsninger, prisoverrækkelser,
bogmesser osv.
Mens han signerer et (russisk)
eksemplar af denne, siger han:
”Mit håb med mine bøger er at provokere, at få folk til se sig omkring, åbne
øjnene. I dag lever de med klichéer – jeg
vil i det mindste gerne have dem til at
ændre disse til nogle bedre klichéer”.
·
Navn: Andrej Kurkov
Født: 1961 i Leningrad
Nationalitet: Ukrainsk
Ægtestand: Gift med engelske Elizabeth. Har tre børn.
Udgivelser på dansk:
’Døden og en pingvin’ (Hr. Ferdinand, 2004)
’God ven af liget’ (Hovedland, 2010)
’Gartneren fra Otjakov’ (Hovedland, 2012)
FORFATTEREN·4·2013 7
artikel
Et hold studerende fra faget Skrivekunst på Syddansk Universitet blev stillet en opgave
af Forfatteren: De skulle skrive et personligt interview med et menneske fra bøgernes
verden. De bedste interviews bliver bragt i Forfatteren, og det andet kommer her.
ftil Ipad
ra patina
B
Tekst og foto Stine Rasmussen
øger med buk i ryggen, et
fremmed navn på første side
og en svag lugt af støv. Siden
1984 har Klavs Verholt drevet bogantikvariat i Odense, men nu er
hans elskede og støvede stabler af fakta
og fiktion truet af digitalisering af både
butikker og bøger.
Det er en time før åbningstid, og
nyindkøbte bøger skal indfinde sig på de
rette hylder, og undertegnede søger også
efter en plads.
Efter Klavs Verholt har fjernet bøger
fra en stol, placerer jeg den på ledig
gulvplads – oven på lemmen til kælderen
– og det føles som at sidde på lågen til en
skattekiste. Jeg kunne sikkert også have
fundet mig til rette på en af de serier
leksika, der står som et kuperet landskab
på gulvet og rundt om hans arbejdsbord.
Bordet skjuler sig under stakke af bøger,
men han finder ledig plads til at have en
albue hvilende på det, og sådan bliver
han siddende.
”Antikvar” betyder ”forhandler af
(ældre og) brugte bøger”, jf. ordnet.
dk, og er en sjælden brugt betegnelse i
vores samtid, da der efterhånden er så få
8 FORFATTEREN·4·2013
tilbage i landet. Men Klavs Verholt er en
af dem, og sådan en fagmand må have
en mening om digitaliseringen af bøger,
som er ved at udkonkurrere ham.
Hvad tænker du om konkurrencen med
e-bøgerne?
”Jamen, det er den naturlige udvikling, og den vil fortsætte sådan. Jeg får
ikke noget ud af at læse på den måde.
Det trænger ikke ind i hovedet på mig.”
Hvordan kan det være? Har det noget
med den forskellige kontaktflade mellem en
skærm og en papirside?
”Det nemmeste svar er, at man ikke
er vænnet til det. Hvis du har siddet
med en tablet, siden du var et år gammel, så er det vel det, du kan. Vi vil jo
få nogle generationer, der ikke har en
bog derhjemme. Men jeg mener, at den
måde, du lagrer det oppe i dit hoved, er
overfladisk i forhold til, at du sidder med
en bog. Dem, der har skrevet en bog,
har kælet for hver sætning, og de har
kigget på sproget, fordi de ved, det holder
sig i 1000 år. Hvad angår e-bøger, er de
grundlæggende lavet på samme måde,
men jeg mener stadig, der går en masse
tabt ved det. Og da jeg har undervist i
mange år, er det min klare opfattelse, at
den undervisning, der foregår i dag ved
hjælp af det moderne it, er overfladisk;
den trænger ikke ind. Lagringseffekten
er vidt forskellig. Men jeg tror, der bliver
flere og flere e-bøger, for der er indlysende fordele ved det.”
Hvilke fordele?
”Det økonomiske. At det er enormt
smart og billigt, og med hensyn til et leksikon kan du opdatere det løbende, uden
at det koster noget særligt. Altså økonomisk og teknisk er det jo fantastisk, det
må man jo sige.”
Den digitale trussel
Når Klavs Verholt taler om e-bøger, gestikulerer han og har samtidig en levende
mimik i øjnene, så det er til at fornemme, at dette her er en af hans kæpheste.
Med ærgrelse i ansigtet forudser han, at
produktionen af trykte bøger vil være
faldende, da det er billigere at producere
og publicere en bog på elektronisk vis.
Noget, der før var almindeligt, vil snart
være udkonkurreret og gammeldags, og
om 10 år vil der være under 10 antikvariater i Danmark, mener antikvar Klavs
Verholt.
”Ulempen ved fysiske bøger er, at de
skal produceres først, og grundlæggende
skal du bare overføre informationer fra en
artikel
Det er med rynkede bryn, blikket i
loftet og den ene hånd om hagen, han
taler om ungdommen. Som eksempel
på den eftertænksomhed, han selv efterlyser, bringer han pauserne og fordybelsen ind i sine svar. Det er pauser, som
lader lyden af bremsende cykler og gassende biler trænge ind i butikken. Det
er hastigheden, Klavs Verholt mener,
der præger vores samtid. Folk mangler
fordybelse, hvilket har indflydelse på, at
bøgerne vil dø ud.
”Så kan du på et tidspunkt fortælle
dine børnebørn, at du har siddet i en
butik med brugte bøger, og så vil de
grine og spørge, hvad du lavede der”,
siger han.
Det begyndte med ca. 1000 bøger, og nu rummer butikken 8000 stykker, fortæller
Klavs Verholt, som har et lager med 30-40.000 bøger.
person til en anden. Men skal du gøre det
via den her - siger Klavs Verholt, og holder en bog i hånden - skal du først have
råmaterialet, papir og farve, og det skal
gå via et forlag, som skal acceptere det,
og via forlaget skal de sælges til en boghandler, der skal sælge den til en person,
som sælger den til mig, som så sælger
den igen i stedet for, at det stort set går
direkte fra en person, der overfører via
en fil til et forlag. Det er indlysende, at
de fem-seks processer undervejs koster
penge, da du fordobler prisen hver gang,
så det er sindssygt uøkonomisk.”
Grundet den store tilslutning til
internethandel oprettede Klavs Verholt
for 12-13 år siden en hjemmeside, da
internetsalget blev en betingelse for
hans eksistensgrundlag. Det betød, at
han skulle tage del i det, som var ved at
udkonkurrere ham. Han uddyber: ”Alle
de, der har brug for bøger, de har i dag
meget nemmere måder at få bøgerne på
end at komme herind. Det har været døden for boghandleren og for os. Da internettet kom, betød det, at du kunne købe
bøger på internettet, og det var som et
tveægget sværd, da halvdelen af antikvariaterne overlevede, fordi de fik et internetsalg. 60 % - nogle steder 70 - 80 – 90
% - af omsætningen i ethvert antikvariat
er via internettet. Butikssalget i dag er
den mindste del i alle butikker, hos mig
er det 50/50, men det er den mindste del
af det. Internetsalget har reddet butikkerne i første runde, men det har også
betydet, at der er blevet meget færre
kunder i det daglige, fordi det er meget
nemmere at sidde derhjemme.”
Ingen tid til eftertanke
Ud over at mange foretager deres
indkøb og salg gennem internettet, kan
bøger købes billigt i supermarkeder og
genbrugsbutikker, hvilket tager en stor
del af antikvariaternes kundegrundlag.
”Grundlæggende har man ikke tid
eller vil ikke tage sig tid til at sidde og
tænke ting igennem, og det skal gå hurtigt, og man skal tage del i det materielle
løb - som underholdning, oplevelser, det
er en faren frem og tilbage ligesom i sådan en … i gamle dage brugte vi den der
med på et diskotek … nu kommer jeg jo
ikke sådanne steder, men der var sådan
lys i … der skifter hele tiden …”
En discokugle?
”Ja, en discokugle. Sådan opfatter jeg
store dele af ungdommen i dag, 90 % af
den.”
Kierkegaard, dværghøns og økonomisk teoribog
I 1984 åbnede Klavs sit første antikvariat på Rødegårdsvej i Odense, hvor han
startede med at sælge fagbøger, for som
han siger, er det det, han har forstand
på. Den butik har han stadig, men ”det
er ikke et sted, man lige kommer forbi”,
og derfor åbnede han også et antikvariat i centrum af Odense, på Klaregade
i 2002, og samme år oprettede han en
hjemmeside, hvorfra 50 % af hans omsætning i dag kommer.
Det akademiske er ikke noget, han
skilter med ud over på hjemmesiden,
og på butikkernes facader står kun
”antikvariat”, fordi det akademiske
kan skræmme nogle mennesker. Han
sælger ikke udelukkende litteratur,
der retter sig mod akademikere, men
har desuden bl.a. tegneserier, skønlitteratur, bøger om psykologi, havebøger,
bøger om jagt samt fiskeri i sin butik,
og mange flere grupper bøger findes på
hjemmesiden.
Klavs Verholt lister op, hvilke bøger
han skal sende pr. postordre i dag, og
det tæller deriblandt en om dværghøns,
en om holocaust, en om Kierkegaards
forlovede samt en økonomisk teoribog.
Det er langt fra alle bøgerne, der
har patina som den ældste bog, der er
ca. 400 år gammel, for den nyeste blev
udgivet sidste år, og har stadig et gyldigt
byttemærke. De fleste nye bøger er som
regel nogle, der er blevet anmeldt i aviser, som han kan sælge videre.
For nyligt kørte Klavs Verholt til Fre- 
FORFATTEREN·4·2013 9
artikel
dericia ad to omgange for at hente 800
bøger fra et dødsbo, og det er som regel
sådan, han skaffer sine bøger: han kører
ud til dødsboer samt ud til folk, der skal
flytte. Små partier af bøger har ikke
hans interesse, da der skal være noget at
vælge imellem.
Bøger i blodet
Klavs Verholt blev født i 1945, og som
søn af en ivrig bogsamler blev han slæbt
med til antikvariater og er med sine egne
ord født ind i det erhverv. I en tidlig alder
forstod han, at man økonomisk set ikke
kan leve udelukkende af det, og for ham
har det derfor altid været en hobby.
Klavs Verholt er uddannet cand.
mag. i historie og samfundsfag og har
førhen undervist på Tietgenskolen
samt på Fyns Studenterkursus – i dag
kendt som Fyns HF-kursus – i Odense;
sidstnævnte sted underviste han i årene
1973-2006 i historie og samfundsfag
og fungerede i en årrække som studievejleder og bibliotekar. Sin viden kan
han bruge til at udvælge bøger og til at
vejlede kunder, og han siger, at det at
være antikvar er noget, man bygger op
over flere år, og at den viden man har,
kræver mange års erfaring. Mange har,
ifølge ham, et fejlagtigt romantisk og
hyggeligt billede af den beskæftigelse.
Han annoncerer ikke for sine antikvariater i aviser, da det hurtigt vil ruinere
ham, og han anslår, at et fuldtidsarbejde
på årsbasis vil indbringe ca. 50.000 kr..
Derfor er der antikvarer, der kombinerer det med salg af bl.a. porno,
tegneserier, mønter og frimærker, og
især indkomsten fra en partner gør det
muligt at få det til at løbe rundt, men det
er kun lige til øllet.
En truet art
Antikvariaternes dage er talte, og Klavs
Verholt fortæller, at der er en forestående lukning af et andet antikvariat i
Odense, så der kun vil være to tilbage i
byen. Afslutningsvis i en indskudt sætning siger han, at der om lidt kommer
en dame, der påtænker at starte et antikvariat, og derfor har hun efterspurgt
hans ekspertise. Han frygter ikke, at
hun måske bliver en konkurrent, fordi
antikvarerne hjælper hinanden med
bestillinger for at sikre hinandens
10 FORFATTEREN·4·2013
110 m2 er butikken inkl. kælder, og pladsen er udnyttet til sidste hylde.
overlevelse, og at det kun er trist, når et
antikvariat lukker.
Døren har knirkende åbnet sig et
par gange under interviewet. Der er
kommet tre kunder ind – de ser ud til at
være i tyverne – og de bevæger sig meget målrettede ind i butikken. Der plejer
at komme mellem to og ti kunder på
en dag, så det tegner godt allerede. En
sidder på hug, to af dem taler sammen,
og alle tre gransker de bøgerne med
hovederne på sned. Herinde minder
ungdommen ikke om en discokugle.
·
Klavs Verholt, cand. mag. i historie og samfundsfag
• Hans antikvariater ligger på Klaregade 27 samt på
Rødegårdsvej 59
• Akademisk-antikvariat.dk giver adgang til hele hans
katalog af bøger
• Klavs Verholt har i 15 år været i bestyrelsen for Provinsantikvarboghandlerforeningen (PAF) som består
af 29 danske antikvariater især uden for København
• For tre år siden købte Klavs Verholt sammen med
to andre litteraturinteresserede et lager på Østre
Stationsvej 42-44, hvorfra de holder bogudsalg en
gang i mellem
mening & debat
Søren Kierkegaard-legater
Af Frank Egholm og Jo
Hermann, hhv. formand for
den faglitterære gruppe og
formand for Dansk Forfatterforening.
Dansk Forfatterforening
foreslår i anledning af 200året for Søren Kierkegaards
fødsel i 2013, at Uddannelsesministeriet i samarbejde med
Ministeriet for Børn og Undervisning opretter en rækkeSøren Kierkegaard-legater
til fagforfattere. Formålet skal
være at løfte den danske fagbog og gøre ny viden tilgængelig for en bredere kreds.
Værker, der har behov
for støtte
Langt den største del af de
danske udgivelser er fagbøger, og af dem falder en stor
del inden for felterne forskning, forskningsformidling
og undervisning. Ikke desto
mindre er forsknings- og
undervisningslitteratur udtrykkeligt undtaget fra, hvad
Statens Kunstfond støtter, og
det betyder efter al sandsynlighed, at den danske offent-
lighed går glip af væsentlige
værker. Det drejer sig bl.a.om:
• Debatbøger, der adresserer
krydsfeltet mellem videnskab, teknologi og sociale
eller politiske perspektiver,
som bidrager med ny viden
til den offentlige debat.
• Forskningsformidling, ikke
mindst inden for områder,
hvor litteraturen skrives på
engelsk.
• Hovedværker i udenlandsk
faglitteratur, hvor udgifterne
til oversættelse er en hindring for danske oversættelser. Ud over de rent sproglige og litterære kompetencer
vil selve oversættelsen af
sådanne værker ofte kræve
omfattende research og
meget specifik sagkundskab,
hvilket ofte gør sådanne
udgivelser kommercielt
urealistiske.
• Undervisningsmaterialer
inden for fag, som ikke
tilhører aktuelle satsningsområder, fx andet og tredje
fremmedsprog, de kreative
fag og valgfag med begrænset elevtal. Undervisningsmaterialer, publicering af
forskningsresultater og
forskningsformidling støttes
traditionelt gennem specifikke satsningsområder,
indsatspuljer og behovsbestemte kriterier.
Omvendt støttes skønlitteratur via helt frie midler, som
ikke forpligter forfatteren
på forhånd. Der er behov
for et supplement til disse
to væsensforskellige former
for støtte, nemlig en støtte
til litteratur, som bygger på
personlig, vidensbaseret refleksion, og hvor arbejdet med
bogen i sig selv er en udvikling af stoffet.
Hvorfor støtte disse
værker?
Søren Kierkegaard er et
fremragende eksempel på en
forfatter, der arbejdede med
personlig refleksion over faglige temaer og blev verdenskendt for det. Men han kunne
kun gøre det, fordi han var
begunstiget af en arv. I ’Om
min Forfatter-Virksomhed’
skriver han: “Lever der nu en
enkelt, som er i besiddelse af
evne til at kunne være forfatter, er han derhos så lykkelig
at have nogen formue, så
bliver han da forfatter, noget
nær for egen regning.”
I sine værker redegør
han bl.a. for en ny forståelse
af, hvad et forfatterskab er,
nemlig en frihedsform. Legaterne i hans navn skal i en
begrænset periode give andre
fagforfattere den samme
privilegerede frihed, som han
nød.
Ovenstående er et uddrag af et brev til
Uddannelsesministeriet og Ministeriet
for børn og unge.
·
H.C. Andersen og haiku: Der er et herligt land
Af Bjarne Kim Pedersen,
sekretær i DFFs Haiku-gruppe
En haiku-antologi, inspireret af H.C.
Andersen. Ja, hvorfor ikke?
”H. C. Andersen var ikke haiku-digter.
Genren var endnu ukendt i Europa på hans
tid. Andersen ville imidlertid have haft alle
forudsætningerne for at blive en mester
også på dette felt, og jeg er ikke i tvivl om,
at han ville have elsket formen, hvis han
havde kendt den. I antologien har 27 danske haikudigtere ladet sig inspirere såvel
af Andersens liv som af hans eventyr og
digte. Der er inden for haiku en lang tradition for at hylde fortidens store digtere
ved at digte videre på deres værker og
motiver. Forhåbentlig får læserne af ”Der
er et herligt land” lyst til at læse eller genlæse H. C. Andersens egne tekster, ligesom
bogen også gerne må give læserne appetit
på at læse flere haiku ...”
Sådan skriver Niels Kjær i antologiens
forord. Niels Kjær har siden 1999 især arbejdet med de japanske digtformer haiku,
tanka og renga og oversat Matsuo Basho i
2011 og 2013.
Bogen bliver illustreret i samarbejde
med Fyens Grafiske Værksted.
Antologien udgives og præsenteres
ved åbningen af den stort planlagte H.C.
Andersen Festival i Odense 17.-25. august
2013.
Idéen var at haiku-forfatterne fra Dansk
Forfatterforenings Haiku-gruppe og Haiku-
netværket kunne indsende maks. seks
haikudigte, inspireret af H.C. Andersen. Der
var frit valg, om man ville lade sig inspirere af digterens liv, romaner, digte eller
eventyr. Dog - det skulle fremgå enten af
digtets titel eller ved en kort note, hvor inspirationen var fundet hos H.C. Andersen.
Antologien udgives som non-profit hos
Forlaget Ravnerock. Og udgivelsen er støttet af H.C. Andersen Festival. Det er den
tredje antologi fra Haiku-gruppen på tre år.
De to tovholdere på ’Der er et herligt land’
er Per Nielsen og Bjarne Kim Pedersen.
Titlen er første linje i H.C. Andersens
digt ’Poesien’.
FORFATTEREN·4·2013 11
mening & debat
Kunstnernes rolle i samfundsudviklingen
12 FORFATTEREN·4·2013
der ikke orker at
protestere, fordi
ingen alligevel lytter. Det er derfor,
jeg føler mig som
statist i en science
fiction-film. For
et ægte demokrati
handler da ikke
om magtovertagelse, vel? Man har
da ikke brug for at
holde beslutningsprocesser skjult
for offentligheden,
så motiverne for
eksempelvis en
lockout skal fejes
ind under gulvtæppet?
HVEM er det egentlig,
der skal bestemme over
vores skattekroner? HVEM
er det, der skal vise vejen?
Er Danmark et land, hvor
indbyggerne er blevet robotter, og beslutningerne tages
hen over hovedet på os af
mennesker, vi angiveligt
selv har valgt til at varetage
vores tarv? ”Hvis det, som
valgkæmperne foretager
sig, virkelig er politik, og
det er det vel pr. definition,
så er jeg lige ved at mene,
at det må være en kvalifikation ikke at forstå sig
på politik, når det gælder
om at redde landet ud af
en krise” sagde forfatteren
og kvindeforskeren Nynne
Koch i 1975.
Hvorfor finder vi os i, at
politikere, der bliver valgt
foto lars Jensen
Kattegatbroen, motorvejen
og vindmølleparken), vænner folk sig såmænd til det!”
Vi har demokrati, men har
vi stadig retten til at blive
hørt og taget til indtægt? I
vores sydsjællandske kommune har der været mange
protester omkring de seneste
års politiske beslutninger.
Lukning af små lokale
skoler. Nedlagte buslinjer.
Nedskæringer på bibliotekerne. Ressourcer flyttet
fra landdistrikterne til den
store by i kommunen. Der er
lagt planer for placering af
store vindmøllerområder og
et indkøbscenter. Der blev
givet byggetilladelse til et
stort supermarked i en by,
der i forvejen havde fire med
det resultat, at det er blevet
endnu sværere for den centrale bydel at holde handelslivet i gang. Der planlægges
bygning af nyt rådhus, og
ligegyldigt hvor mange protester i form af læserbreve
og mennesker, der møder op
til lokale høringer, ignorerer
størstedelen af politikerne
borgernes indvendinger.
Det politiske spil minder
om tv-serien ”Landsbyen”,
som Brdr. Thorsboe skrev
i 90’erne. Vi kan gætte på,
hvilket fodboldhold borgmesteren i al hemmelighed får
støttekroner til, eller hvem
der står bag planlægning af
et nyt butikscenter i provinsbyen? Er det en lille mand
som i fiktionen, der skal bevise over for familien, at han
kan præstere noget – stort?
Findes han i virkeligheden?
Eller er det bare fantasi? Det
påstås, at vi har de politikere, vi fortjener. Gu’ har vi
da ej! Man kan trække folk
så længe rundt i manegen,
at de bliver for trætte til at se
sammenhænge. Mennesker
illu kirsten dietrich
I Forfatteren stod for et par
år siden en artikel, der satte
spørgsmål ved kunstneres
synlighed i den politiske
debat. Hvor og hvordan
udtrykker vi vores mening
om samfundet? Jeg savner
en diskussion om vore samfundsværdier. Hvad er det, vi
som borgere prioriterer højest? Hvor langt vil vi gå for
at holde fast i vore idealer?
Det påstås, vi ikke mere har
råd til den nuværende form
for velfærd. Men hvad er det,
vi prioriterer i stedet? Hvem
træffer de valg?
Under lærerkonflikten
foregik valg blandt lukkede
døre. Bjarne Corydon underskrev i hemmelighed en
aftale med Moderniseringsstyrelsen om besparelser i
de offentlige lønninger, og
lærerne stod forrest i køen.
Under dække af udvikling
planlagde regeringen et
lovforslag om minimering
af aktindsigt for medier og
borgere omkring beslutningsprocesser i det offentlige politiske rum. Jeg føler,
jeg er med i en Spielberg
film om magtovertagelse
fra det ydre rum. Jeg fatter
ikke et klap. Når jeg spørger
i omgangskredsen, hvad
det er, der sker i Danmark,
trækkes der på skuldrene, få
har overskud til at gøre noget
ved det.
Hvorfor opfører vores folkevalgte politikere sig, som
om de er sat til at varetage en
forretning, hvor borgernes
meninger er noget, man kan
ignorere? Hvorfor ter politikere sig, som om værdier er
nogle, der skabes på Christiansborg?
Jeg har hørt politikere
bruge argumentet: ”Alt nyt
giver modstand, når først det
er der, (storcentret, rådhuset,
til kommunalbestyrelsen
eller Folketinget forvandles
til dem, der ved bedst? Og
hæfter en etiket på brystet: Din vilje sidder i min
lomme!
Jeg savner politiske
visioner. Drømme og idéer,
ikke løsningsforslag på
problemer, vi har skabt i
strømmen af grådighed
og magtliderlighed. Men
reelt nyt, der viser vej mod
en fremtid, vi alle ønsker
at være en del af. Hvor er
forfatterne/kunstnernes
rolle i det? Reagerer vi
mere, end vi udfolder vore
egne visioner? Er der for
mange af os, der overlegent
betragter livet udefra, men
ikke selv byder ind med
alternativer?
·
Kirsten Dietrich debuterede i 1999 med ’At skabe værdier’.
Skriver og illustrerer faglitteratur, romaner og artikler om
samfundsværdier og ledelse. Seneste udgivelse ’Det feminine
– vores spor til fremtiden’ 2012.
Se mere på www.forlagetjoy.dk
mening & debat
Boghandlerens ord
Om hvordan vejen til medlemskab af Dansk Forfatterforening kan være meget lang.
falder i staver, indtil førstemanden, Christiansen, råber
mit navn igennem butikken,
der er bøger, der skal bringes
ud, eller gulv, der skal fejes.
Der er fire ansatte til at
ekspedere i butikken. De ved,
hvor alt står. De anbefaler med
stor sikkerhed bøger, når blot
de får at vide, hvilke forfattere kunden holder af. De ved,
hvilke andre bøger en forfatter
har skrevet, og hvornår de er
udgivet. Og alt kan bestilles
hjem.
Jeg taler sjældent med
boghandleren, det er kun, hvis
jeg skal have en alvorlig reprimande. De små skideballer tager førstemanden sig af. Men
en dag kommer boghandleren
lidt eftertænksomt hen til mig
dér imellem reolerne, hvor jeg
igen står og kigger på bogrygge. Så taler han om danske
forfattere, mens jeg nikker,
men mest kigger væk.
På et tidspunkt, jeg husker
ikke præcist, hvordan ordene
falder, fortæller boghandleren, at hvis jeg elsker bøger,
kan jeg blive boghandler, for
det er meget svært at blive
forfatter, den slags kræver
både talent, tålmodighed og
tårer, og selv det giver ingen
garanti for at blive udgivet
på et forlag. Kun de bedste
bliver udgivet, og de bedste af
dem er medlemmer af Dansk
Forfatterforening, siger boghandleren.
Fornemmelsen af, at
medlemskab af Dansk Forfatterforening nærmest er
det højeste, man som dansk
forfatter kan opnå, lagrer sig i
mit modtagelige barnesind for
derefter i de kommende år at
glemmes igen. Fordi jeg køber
en guitar og lærer tre akkorder ligesom alle de andre. Jeg
spiller kun knap gennemsnitligt, men er ret god til at være
langhåret og bære solbriller. Senere får jeg kørekort,
bliver racerkører og bruger
mange år på det. Jeg er også
en tur omkring Søværnet,
og endelig etablerer jeg egen
virksomhed. En række overspringshandlinger, som varer
mere end 20 år.
I 1991 får jeg mulighed for
at skrive et manuskript til en
roman. Jeg fuldfører manuskriptet, men det bliver en stor
skuffelse; jeg trives slet ikke i
sådan en langvarig og isoleret
arbejdsproces. Jeg opgiver
enhver drøm om at blive forfatter, og endnu næsten 20 års
overspringshandlinger følger.
Så sparker livet mig over
skinnebenet med en skilsmisse og et helbred, der begynder
at sige fra over for 60 timers
arbejdsuger. Jeg flytter i 2008
fra Nordsjælland til Skåne
(hvor boliger, biler og bøffer er billigere) og går i gang
med et optimistisk projekt
om at skrive på fuldtid. Den
isolerede arbejdsproces passer
mig anderledes godt nu. Jeg
skriver en spændingsroman
og sender den til nogle forlag.
Efter nogle få afslag bliver jeg
utålmodig og udgiver den på
BoD i 2009.
I 2012 udgiver jeg min næste spændingsroman, denne
gang på såkaldt anerkendt forlag. Kort efter kommer jeg til
at tænke på, at jeg muligvis nu
er kvalificeret til at blive medlem af en forfatterforening.
Jeg er dog ikke sikker på, at
foto lars gundersen
Det var vist i 1967. Jeg var
bybud hos boghandlen, jeg
har været 13 år. Jeg kører
bogpakker ud på min cykel,
nogle gange skal jeg også
opkræve betaling af kunden,
nogle gange glemmer jeg at få
pengene.
Boghandlen ligger på
Kongevejen i Holte, der er to i
byen, denne her er den største.
Butikken er pakket med bøger
helt op til loftet. Den ældre
boghandler residerer på sit
kontor bag butikslokalet, der
er tre trin op.
Jeg har skrevet med arme
og ben, siden jeg lærte at stave.
Jeg skriver små noveller og
starter på romaner, som jeg
ikke ved, hvordan skal ende,
og som jeg aldrig får skrevet
færdige. Min dansklærerinde
siger, at jeg sikkert bliver forfatter. Hun har læst en af mine
noveller op på et forældremøde. Jeg optræder en gang imellem i klassen i dansktimerne,
hvor jeg læser op af egne
tekster. Klassekammeraterne
klapper mig på skulderen og
siger, at jeg garanteret bliver
forfatter. Undtagen Jesper,
han siger, jeg garanteret har
skrevet af fra en bog.
For mig er boghandlen et
tempel af drømme, jeg går tit
rundt imellem reolerne og
lader fingrene løbe hen over
bogrygge, hvor der står Karen
Blixen, Anders Bodelsen,
Henrik Pontoppidan, Klaus
Rifbjerg, Finn Søeborg,
Agatha Christie og Ernest
Hemingway. Jeg er vokset
fra Jan-bøgerne og fornemmer det væld af historier, der
findes, og som jeg lige straks
vil være gammel nok til at
forstå. Mængder af rigdom og
oplevelser, der venter. Og alt
det, jeg selv skal skrive. Jeg
jeg vil; jeg har faktisk aldrig
følt mig særligt godt tilpas som
medlem af foreninger. Men da
først tanken er tænkt, vil den
ikke gå væk. Jeg fornemmer
en trang til at blive medlem,
som jeg ikke helt forstår;
men så dukker erindringen
om boghandlerens ord op,
og jeg bliver klar over, at jeg
selvfølgelig skal forsøge at
blive medlem af netop Dansk
Forfatterforening.
Jeg bliver optaget i Dansk
Forfatterforening i sommeren 2012. Jeg finder kontingentet til Dansk Forfatterforening ret højt; men efter et
års medlemskab må jeg også
erkende, at jeg har fået noget
for pengene.
Jeg synes, jeg får god information fra foreningen via
mails, og jeg finder medlemsbladet interessant at læse. Jeg
fik forresten også en gratis
adgangsbillet til BogForum
fra foreningen. De sociale
muligheder af medlemskabet kan jeg dog ikke trække
så meget på, da jeg bor et
stykke oppe i Skåne. Men jeg
har alligevel været til et par
arrangementer i forfatterforeningens lokaler, som er en
oplevelse i sig selv, og hvor
jeg bl.a. har fået interessante
informationer om dansk
litteratur i udlandet og om at
søge midler. Det sidste har
resulteret i, at jeg har søgt og
fået bevilget et arbejdslegat
og i øjeblikket afventer svar
på en ansøgning om et rejselegat.
·
Per Lau Jensen er født i 1954 og bosat i Skåne. Han har udgivet: ’Når
ulve jager’, BoD 2009, ’De døde ulves sang’, Bindslev 2012, ’Bølleschæferen og pjoklederen’, Hovedland, planlagt udgivelse aug/sept 2013
FORFATTEREN·4·2013 13
fra foreningen
regelrytteren
Illu: Bodil Molich
Af Anne Koldbæk,
jurist i Dansk
Forfatterforening
Voldgift:
Hvad er det?
Af Ellen Boen og Louise Ravnild
Tegnsætning – og i særdeleshed kommatering – er noget, der
kan få blodet i kog, i hvert fald hos sprognørder. I denne omgang
nøjes vi med at behandle det mindre ophidsende kolon, og vel at
mærke kun reglerne for, om der skal
Stort eller
begyndelsesbogstav
efter kolon?
lille
Hersker der total forvirring om begyndelsesbogstavernes beskaffenhed efter
kolon, og må man bare gøre, som man
lyster? Umiddelbart kan det måske virke
sådan, men den tilsyneladende inkonsekvens skyldes en enkel regel. Er teksten
efter kolon en helsætning (dvs. med
subjekt/grundled og verballed/udsagnsled), bruges stort begyndelsesbogstav,
men er der ikke tale om en helsætning
(ledsætninger og sætningsdele), bruges
lille. Således:
”Forfatterens værker talte: romaner,
noveller m.m.”
”Forfatterens værk var mangeartet:
Hun havde skrevet romaner, noveller
m.m.”
Er der tale om imperativkonstruktioner (bydemåde), er subjektet ”indbygget” i verballeddet, med resultatet:
”Han sagde: Skriv!”
Bemærk, at enkelte sætningstyper
kan være lumske, fx:
”Hun fortalte om sin forfatterkarriere:
at hun havde skrevet romaner, noveller
m.m.”
Her optræder ganske vist både subjekt (hun) og verballed (havde skrevet),
men ”at hun havde skrevet romaner” er
ikke en afsluttet sætning, der kan stå
alene, i modsætning til ”hun havde skrevet romaner.”
I enkelte tilfælde kan en sætning, der
ikke decideret er en helsætning, dog
også optræde i en funktion, der begrunder stort begyndelsesbogstav. Fx:
”På skiltet stod: E-bøger 90 kr.”
Forklaring: a) Teksten på skiltet vil i sig
selv have stort begyndelsesbogstav.
Og b) her er tale om en såkaldt ”skjult
helsætning”, der implicit lyder: ”E-bøger
(koster) 90 kr.”
”Kapiteltitlen var: Kreativitetens
kunst” (titlen kræver i sig selv stort begyndelsesbogstav).
·
Send dine spørgsmål om sprog til Ordkløveriets panel
på [email protected] eller [email protected]
14 FORFATTEREN·4·2013
Jeg ser flere forlagskontrakter,
der – typisk til slut – indeholder
en variation over følgende bestemmelse:
”Enhver tvist om denne aftale afgøres endeligt og med bindende
virkning af en voldgiftsret.”
Det betyder, at hvis forfatteren og forlaget bliver uenige om
aftalens virkning, så skal sagen
løses af en voldgift. En voldgift er
en privat domstol med tre dommere, hvor hver part udpeger én
dommer og den tredje udpeges
af en uafhængig instans.
Fordelene ved voldgift er,
at det kan være hurtigere end
domstolsbehandling, der er
fortrolighed, og man kan anvende
specialister som dommere. Parterne har som regel aftalt, at man
ikke kan indbringe voldgiftsrettens afgørelse for de almindelige
domstole. Efter min opfattelse er
fordelene ved voldgift i forlagskontrakter næsten udelukkende
på forlagets side.
Voldgift er meget dyrt, da
parterne skal betale hele sagsbehandlingen, dvs. også dommernes løn. Udgifterne vil typisk
være delt 50/50 mellem forfatter og forlag. I de fleste tilfælde
tjener det forfatteren bedst at
fravælge voldgiften enten ved at
slette bestemmelsen eller erstatte
den med følgende:
”Enhver tvist om denne aftale
kan prøves ved domstolene, idet
parterne dog forpligter sig til at
forsøge at nå en mindelig løsning
inden sagsanlæg sker”.
·
fra foreningen
KURSER
Husk frister for
manuskriptstøtte:
1. august og 1. november
2013.
Oversættelse i teori og
praksis – win-win eller
no gain?
Primært for DOF
24. august kl. 14-18
Forfatterforeningen, Strandgade 6, stuen,
1401 Kbh. K.
Kursus 101055
Underviser: Ida Klitgård
På dette kursus bliver du introduceret
til hovedbegreberne inden for moderne
oversættelsesteori og får samtidig lejlighed
til at omsætte relevante ideer og strategier til praksis i form af forskellige øvelser
og eksempler inden for litterær oversættelse. Omdrejningspunktet bliver følgende
spørgsmål: Kan oversættere bruge oversættelsesteori i det daglige arbejde, eller
er der for langt mellem teori og praksis? Er
oversættelsesteori mere relevant for læseren eller sprogforskeren end for oversætteren? Er det interessant for oversætterens
arbejde at tale om metode? Underviser er
Ida Klitgård, lektor, ph.d, dr.phil., Roskilde
Universitet.
Skriftlig tilmelding senest 20. juni til kursussekretæren: [email protected]
Kursusgebyr medlemmer: 0 kr.
Kursusgebyr ikke-medlemmer: 300,Sidste betalingsfrist 20. juni. Ved afbud efter 20. juni
refunderes kursusgebyr ikke. Ved aflysning af kurset
refunderes kursusgebyr.
Sådan arbejder du med
apps. Workshop på Hald
For forfattere og illustratorer
23. – 25. august
Hald Hovedgård, Ravnsbjergvej 76,
Viborg
Undervisere: Michael Valeur og Mads
Salicath
Kursus 101057
Hvordan laver man en app? Alle kan se
at litteraturens formater er i opbrud, men
hvor bevæger de sig hen, og hvordan
håndterer man de her nye formater? Hvad
sker der med en fortælling, når den rykker
fra den traditionelle bog og f.eks. til en
i-Pad?
Forfatteren Michael Valeur og illustratoren
Mads Salicath har arbejdet med de spørgsmål siden 1996, hvor deres første interaktive produktion, ”Blackout”, så dagens lys.
Et stort projekt der forenede det klassiske
romanformat i hardback, med computerspillet.
De har produceret mange projekter
siden, til forskellige digitale formater, men
nogle grundlæggende principper om,
hvordan man fortæller for det interaktive
medie, og hvordan man forholder sig til
den aktive bruger, har ikke ændret sig.
Sidste år modtog de Gyldendals pris for
bedste idé til fremtidens børnebog. Idéen
var præsenteret som en lille animeret
prototype og nogle eksempler på historien, og hvordan den skulle effektueres. I
workshoppen vil de vise, hvordan man får
sin idé videre til et interaktivt manus og en
animeret sekvens, der viser præcis, hvordan universet fungerer.
Kurset er et arbejdende kursus. Du
skal medbringe din bærbare. Og en skitse
til en idé. En side er nok. Det er valgfrit
men velkomment at medbringe ting til
at illustrere idéer, det kan være filmreferencer, yndlingsbøger, tegninger, klip fra
nettet - alt hvad der kan være med til at
give billeder på idéen. For dem der ikke er
forfattere, men grafikere eller illustratorer
– er oplægget ikke nødvendigt skriftligt,
men kan være egne tegninger o.lign. der
viser hvilken stil, de arbejder i.
Skriftlig tilmelding senest 19. juni til kursussekretæren: [email protected]
Kursusgebyr medlemmer: 0 kr. Kursusgebyr ikkemedlemmer: 2230,-Sidste betalingsfrist 19. juni 2013. Ved afbud efter 19.
juni refunderes kursusgebyr ikke. Ved aflysning af
kurset refunderes kursusgebyr.
Workout for
oversætterhjerner
Primært for DOF
18. september kl. 18-21
Forfatterforeningen, Strandgade 6
Underviser: Mette Holm
Kursus 101059
Jeg har nu oversat Haruki Murakami i snart
15 år, og jeg er blevet langt mere bevidst
om de valg, jeg tager, selvom nogle af dem
stadig er mere eller mindre ubevidste –
helt i ånd med den stil, som Murakami selv
har valgt at skrive i.
Jeg vil her med udgangspunkt i mit arbejde med Murakami blandt andet fortælle
om, hvordan jeg forholder mig til:
1. at oversætte værker fra en meget anderledes kultur
2. grammatisk tid og tidsspring i teksten
3. Murakamis forkærlighed for anglicismer
4. Murakamis selvskabte ord og verdner
5. at arbejde med et semantisk skriftsprog
6. referencer og citater
Afslutningsvis fortæller jeg lidt om nogle af
de overvejelser, Murakami gør sig, når han
oversætter fra engelsk til japansk. Der vil
under hele forløbet være mulighed for at
diskutere de forskellige emner og relatere
til andre sprog.
Skriftlig tilmelding senest 14. august til
kursussekretæren: [email protected]
Kursusgebyr medlemmer: 0 kr.
Kursusgebyr ikke-medlemmer: 300,Sidste betalingsfrist 14. august. Ved afbud efter 14.
august refunderes kursusgebyr ikke. Ved aflysning af
kurset refunderes kursusgebyr.
Hvordan skriver man
for ”læsesvage voksne”?
Primært for S
21. september kl. 10-17.
Dronningegården, Dronningensgade 23,
5000 Odense.
Underviser: Kirsten Koch Jensen
Kursus 101060
Kurset henvender sig til skønlitterære
forfattere, der skriver for unge / voksne i
vanskeligheder med læsning. Deltagerne
får indblik i, hvad læsning og læsevanskeligheder er samt hvilke faktorer, man især
skal være opmærksom på, når man vil
skrive en let tilgængelig tekst.
Der er indlagt øvelser undervejs, og
forud for kurset har man mulighed for at
arbejde med en eller flere opgaver, som
kan være med til at skærpe fokus på det
centrale i kurset: Hvad der gør en tekst let
/ svær.
Skriftlig tilmelding senest 14. august til kursussekretæren: [email protected]
Kursusgebyr medlemmer: 0 kr.
Kursusgebyr ikke-medlemmer: 770,Sidste betalingsfrist 14. august 2013. Ved afbud efter
14. august refunderes kursusgebyr ikke. Ved aflysning

af kurset refunderes kursusgebyr
FORFATTEREN·4·2013 15
fra foreningen
KURSER
LEGATER
Novellen
Legater fra
Statens Kunstfond
og Statens Kunstråd
Primært for S og BU
5.oktober kl. 10-16.30.
Forfatterforeningen,
Strandgade 6
Undervisere: Erik Skyum
Nielsen og Charlotte
Weitze
Kursus 101062
Et kursus der åbner genren
novellen. Dels gennem en
litteraturhistorisk og teoretisk indføring i novellen som
genre, dels gennem en mere
konkret indføring i, hvordan
man selv kan arbejde med
novellen. Hvad betyder målgruppen for det, man skriver? Kan man skrive noveller
for børn? Skal novellen lukke
sig eller have en åben slutning? Hvordan arbejder man
med en novellesamling, er
der et kompositionsprincip?
Er tematiske samlinger et
gode, eller bliver de hurtigt
for ens? Og helt praktisk
– hvilke afsætningsmuligheder er der – aviser, tidsskrifter, antologier?
Dagen vil bestå af to
moduler. I første modul
underviser Erik Skyum
Nielsen i novellens (primært
den danske) egenart. Efter
frokost vil Charlotte Weitze
undervise i det mere skrivetekniske.
Skriftlig tilmelding senest
4. september til kursussekretæren:
[email protected]
Kursusgebyr medlemmer: 0 kr.
Kursusgebyr ikke-medlemmer:
770,Sidste betalingsfrist 4. september
2013. Ved afbud efter 4. september
refunderes kursusgebyr ikke.
Ved aflysning af kurset refunderes
kursusgebyr.
Følgende legat har ansøgningsfrist
1. august
Forfattercentrum
Arrangører af oplæsningsarrangementer
kan søge om støtte til forfatterhonorar ved
enkeltstående oplæsningsarrangementer.
Følgende legat har ansøgningsfrist
15. august
Residencyophold i udlandet Litteratur
Støtte til forfatteres og kunstformidleres
ophold på udenlandske residencies. • Litteratur
Arbejdslegater og rejselegater til forfattere
og illustratorer af børnelitteratur.
Den faglitterære pulje
Arbejdslegater og rejselegater til faglitterære forfattere.
Den skønlitterære pulje
Arbejdslegater og rejselegater til forfattere
af skønlitteratur og udøvere af mundtlig
litteratur mv.
Følgende legater har ansøgningsfrist
1. september
Følgende puljer har ansøgningsfrist
1. september:
Følgende legat har ansøgningsfrist
3. september
Rejselegater
– Statens Kunstfonds
Litteraturudvalg
Honorarstøtte til besøg og ansættelser af
professionelle kunstnere i skoler og daginstitutioner.
Huskunstnerordningen
Rejselegater for skabende kunstnere.
Tidsskriftstøtte
Tilskud til produktion af danske almenkulturelle tidsskrifter.
Tegneserieog illustrationspuljen
Arbejdslegater og rejselegater til danske
tegneserieskabere og til illustratorer af
dansk litteratur (illustratorer af børne- og
ungdomslitteratur skal søge Børnelitteraturpuljen).
Oversætterarbejdslegater
Arbejdslegater og rejselegater til oversættere i forbindelse med omfattende og tidskrævende litterære oversættelsesarbejder
til eller fra dansk.
16 FORFATTEREN·4·2013
Børnelitteraturpuljen
Følgende legater har ansøgningsfrist
15. september
Nordiske oversættelser
Tilskud til oversætterhonorar for nordiske
forlag.
Oversætterpuljen
Tilskud til oversætterhonorar for forlag.
Følgende legater har ansøgningsfrist
1. oktober
De generelle midler
– Litteratur
Udgivelsesstøtte og projektstøtte.
DIVA - Danish International Visiting Artists
Programme
fra foreningen
KALENDER
Juni
Juli
Sekretariatet
holder
lukket i juli
August
14. Bestyrelsesmøde kl. 15
24. KURSUS:
”Oversættelse i
teori og praksis
– win-win eller
no gain?”
Primært for
DOF-medlemmer
andre arrangementer
S-fyraftensarrangement:
Julian af Norwich
Tirsdag 11. juni kl. 17 – 19.30
(inkl. sandwichpause)
Strandgade 6
For over 600 år siden brugte en engelsk kvinde
tyve år på at skrive værket ’Showing of Love’
(da. ’Kærlighedens åbenbaring’). Hun levede
som eneboer i St. Julian’s Church i Norwich og
er derfor kendt som Julian af Norwich. Forfatter
Louise Øhrstrøm har oversat ’Showing of Love’
fra Middle English til dansk og skriver Ph.d. om
værkets litterære kvaliteter. Kom og hør Louise
fortælle om sit arbejde med Julians tekster, om
middelalderens manuskripttradition og om,
hvordan Julian inspirerer hende som forfatter.
Gratis for medlemmer.
Tilmelding senest fredag d 7. juni til
[email protected]
Tirsdagsmøde i F-gruppen
I samarbejde med de Bangske Morgenmænd
Tirsdag 3. september kl. 19 til 21.30
Strandgade 6
En aften om Herman Bang. Alle er velkomne.
Der kan købes øl og vin.
Stormøde i kvindegruppen
Hvornår bliver kvindelige forfattere forfattere?
Lørdag 7. september kl. 14.30
Strandgade 6
Hvordan ser vi på os selv hver især, og hvordan
bliver der set på kvindelige forfattere udefra,
ikke mindst i medierne? Det vil vi gerne diskutere!
Digteren Ursula Andkjær Olsen og forfatteren
og journalisten Karen Syberg lægger op.
Hvordan skal interessegruppen Kvindelige
Forfattere arbejde fremover?
Kom og lyt og giv dit bud.
Arrangementet er for alle medlemmer af
foreningen og forfattere, der tidligere har holdt
oplæg i gruppen.
illu nina tin rasmussen
8. S-gruppens
cocktailfest
kl. 16-24
11. DOF stambordsmøde kl. 20.
Sted: Café Zalt,
Kompagnistræde 2.
11. S-fyraftensmøde
kl. 17.30-19.
For alle
medlemmer.
12. Bestyrelsesmøde kl. 15
17. Seniorgruppen
kl. 15
20. Legatreception
kl. 15.
Hvor intet andet er anført, er adressen Strandgade 6, 1401 København K. Evt. aflysning
eller ændring af et arrangement vil blive offentliggjort på foreningens hjemmeside.
Sommerfestival om
drømme og visioner
Lørdag 10. august kl. 13-16
Gården, Strandgade 6
Her kan man høre stemmer fra nær og
fjerne, bl.a. fra Polen, Kina og Ungarn, når
en lang række kunstnere bidrager med
deres drømme og visioner. Med sang,
musik, teater, samtale og oplæsning. Mød
bl.a. Bozenna Partyka, Jimbut, Krisztina
Vas Nørbæk, Johnny Cash-trioen ”When
the man comes around”, Teatergruppen
Asterions Hus, Lise Bidstrup, Rose Marie
Tillisch, Anne Marie Bjerg, Vibeke Marx,
Birte Kont, Peter Hovmand, Trine Andersen, Lotte Arnsbjerg, Trisse Gejl og Viggo
Madsen.
I tilfælde af dårligt vejr rykker vi inden
for i foreningens lokaler. Arrangementet er
åbent. Alle er velkomne, og det er gratis.
Festivalen foregår i øvrigt fra den 3.-11.
august på Vesterbro, i Charlottenlund og
på Christianshavn. Arrangør & vært: Michael Svennevig. Arrangeret i samarbejde
med Dansk Forfatterforenings og Danske
Skønlitterære Forfatteres Internationale
Udvalg, Apostelkirken, Messiaskirken og
Dansk PEN. Se festivalprogram på DFFs
hjemmeside.
Bok og Bibliotek
– den svenske bogmesse
i Gøteborg
26.-29. september
Medlemmer af DFF kan købe indgangskort til
reduceret pris. Send en mail til foreningen med
navn senest 12. august.

FORFATTEREN·4·2013 17
fra foreningen
KALENDER
StORDstrømmen
Torsdag 13. juni kl. 19.00 – 21.00
Vandtårnet Hollandsgård 20, Nykøbing F
Michael Næsted Nielsen og Knud Heickendorff fortæller og læser op fra deres
seneste værker.
Deltagerpris 40 kr.
Fredag 28. juni kl. 15.00 – 17.00
Sommerudstillingen Masnedøfortet,
Fortvej 8 Masnedø
Digtoplæsning med Søren Sørensen, Flemming Madsen Poulsen og Jørgen Munck
Rasmussen.
Lørdag 22. juni kl. 15.00 – 17.00
Richard Winthers Hus Marrebæksvej 6,
Vindeby
Kurt Johansson og hans bror Per-Oluf
Johansson læser digte op i forbindelse
med årets Richard Winther udstilling med
temaet Syndfloden.
Lørdag 29. juni kl. 19.00
Slotsbryggen, Slotsgade 2, Nykøbing
Falster
Maria Helleberg, Ana Telling og Birgit
Dagmar Johansen læser op under Slotsbryggen dagene d. 27.-30. juni i år.
Torsdag 27. juni – 30. juni.
StORDstrømmens Bogcafé på
Slotsbryggen i Nykøbing F.
Tilmelding hurtigst muligt til Thorvald Berthelsen: [email protected]
Torsdag 27. juni kl. 19.00
Slotsbryggen, Slotsgade 2, Nykøbing
Falster
Thomas Boberg og Thorvald Berthelsen
læser op under åbningen af Slotsbryggen
dagene 27.-30. juni i år.
Lørdag 20. juli kl. 15.00 – 17.00
Sommerudstillingen Masnedøfortet,
Fortvej 8 Masnedø
Digtoplæsning med Nina Malinovski,
Michael Næsted Nielsen og Thorvald
Berthelsen.
Lørdag 27. juli kl. 15.00 – 17.00
Sommerudstillingen Masnedøfortet,
Fortvej 8 Masnedø
Oplæsning med Ana Telling og Knud
Heickendorff.
Fredag 2. august kl. 15.00 – 17.00
Sommerudstillingen Masnedøfortet,
Fortvej 8 Masnedø
Oplæsning med Gorm Rasmussen og Bent
Vinn Nielsen.
Fredag 9. august kl. 15.00 – 17.00
Sommerudstillingen Masnedøfortet,
Fortvej 8 Masnedø
Oplæsning med Pia Juul.
Lørdag 17. august kl. 15.00 – 17.00
Richard Winthers Hus Marrebæksvej 6,
Vindeby
Niels Lyngsø (Stemmejernet) og Iben
Mondrup laver oplæsningsshow og Ana
Telling samt Birthe Aela Faarvang læser op
i forbindelse med årets Richard Winther
udstilling med temaet Syndfloden.
Fyraftensmøder i Århus
kl 16.00 – 18.00 på
Cafe Hos Sofies Forældre,
Frederiksgade 74
Mandag 2. september 2013
Mandag 4. november 2013
Info og tilmelding hos
[email protected]
Den Røde Sofa
ILLU Bodil Molich
26. september: Palle Petersen
Forfatter Palle Petersen har
med sine to nye store romaner
”Fandens Heks” og ”Christian
den 4. – I krig og kærlighed”
netop nået på ikke mindre end
120 udgivelser. Han er medlem
af Eventyrernes Klub. Hans
liv som berejst eventyrer og
forfatter vil danne rammerne
om et interview udført af Niels
Holm Svendsen.
18 FORFATTEREN·4·2013
Den Røde Sofa afholdes nu på café Retro, Knabrostræde 26, København K. Som altid kl. 17.
Du kan læse mere om arrangementerne på www.facebook.dk/denroedesofa
Den Røde Sofa bliver venligst optaget af Den2Radio, og du kan derfor (gen)opleve tidligere
programmer på deres hjemmeside: www.den2radio.dk. Hvis du har en god ide til et arrangement i ”Den Røde Sofa”, er du velkommen til at kontakte koordinator Niels Holm-Svendsen:
[email protected]
10. oktober: Iben Melbye
Iben Melbye har skrevet
børne- og ungdomslitteratur
i mere end 40 år, med stor
succes. Den Røde Sofa vil her
bl.a. behandle hendes nye bog
”Klemt”.
24. oktober: Suzanne Brøgger
Den Røde Sofa vil gerne fejre
Suzanne Brøggers 40 års virke
som forfatter. Dette arrangement vil dreje sig om hendes
forfatterskab generelt samt
om hendes nye succesroman
”Til T”, som Suzanne også vil
læse højt fra.
7. november: Preben Lilhav
Preben Lilhav vil, med sine
mange udgivelser bag sig,
være hovedperson, når Den
Røde Sofa fejrer Kierkegaards
200 års fødselsdag.
fra foreningen
NYE MEDLEMMER
FORFATTEREN
Lenni Mai Kari S, Senior, K
N.W. Gades Gade 31
2100 Kbh. Ø
Tlf.: 35360760
e-mail: [email protected]
Senest udgivne titel: ’Tusindårsriget i Han
Herred’, Mellemgaard 2013
Birgitte Steffen Nielsen DOF
Lyngen 16, Glyngøre
7870 Roslev
Tlf: 40963871
e-mail: [email protected]
Senest udgivne titel: Thomas Bannerhed:
’Ravnene’, Gyldendal 2013
Rikke Toft Kleemann DOF
Tlf.: 20641264
e-mail: [email protected]
Senest udgivne titel: Ann Rosman: ‘Porto
Francos vægter’, Forlaget Punktum 2012
Nelly Sander S
c/o Museumsstien 7
9990 Skagen
Tlf.: +968 956 55 906
e-mail: [email protected]
Senest udgivne titel: ’Fryd’, Mellemgaard 2012
Henriette Lund S
Bodenhoffs Plads 11
1430 København K
e-mail: [email protected]
Tlf.: 27465108
Senest udgivne titel: ’Kulsorte dræbende
blikke’, Klitrosen 1979
Ilse Sand F
Kirkevejen 4, Lading
8471 Sabro
e-mail: [email protected]
web: www.ilsesand.dk
Senest udgivne titel: ’Kom nærmere – om
kærlighed og selvbeskyttelse’, Ammentorp 2013
Steffen Baunbæk Pedersen L, Haiku
C/o Broch
Kærgårdsvej 1, 1.
2650 Hvidovre
Tlf.: 27683539
e-mail: [email protected]
web: www.steffenbaunbækpedersen.blogspot.
dk
Senest udgivne titel: ‘Picnic i Hiroshima’, Det
Poetiske Bureaus Forlag 2012
Else Henneberg Pedersen DOF
Ryesgade 17, 3.29
2200 Kbh. N
Senest udgivne titel: ‘Zadig eller skæbnen. En
østerlandsk fortælling’, Batzer og Co. 2008
Kenny Jess Brandt S
Frederiks Allé 36, 1. th.
8000 Århus C
Tlf.: 30547220
e-mail: [email protected]
Senest udgivne titel: ’Viktor Horsovský’, Klim
2012
Rita Bitsch BU
Østergade 8.B
6950 Ringkøbing
Tlf.: 61771526
e-mail: [email protected]
Senest udgivne titel: ’Fuck dig, Johannes’,
Gyldendal 2012
Maren Uthaug
e-mail: [email protected]
web: http://marensblog.dk
Senest udgivne titel: ’Ellers går det godt’,
Marensblog.dk 2012
Forfatteren
ISSN 0105-0753
Nr. 04-2013, 72. årgang
Udgives af Dansk Forfatterforening
Ansvarshavende: Jo Hermann
Redaktør: Anna Bridgwater
tlf. 21430811
[email protected]
Redaktionsudvalg: Anna Bridgwater, Anna Grue (S),
Eva Gro Andersen (S) Tomas Lagerman Lundme (Ssuppleant), Susanne Bernstein (DOF), Lykke Strunk (F),
Kaare Øster (F-suppleant), Niels Henningsen (BU), Lene
Møller Jørgensen (BU), René Rasmussen (L), Bo Lille
(L-suppleant), Sara Strand (webredaktør).
Grafisk design: salomet grafik / Mette Salomonsen
Forsideillustration: Tomas Björnsson
Tryk: PE-Offset
Indsendte bidrag dækker ikke nødvendigvis redaktionens meninger. Eftertryk af artikler er tilladt med
kildeangivelse. Eftertryk af illustrationer ikke tilladt.
Deadline til dette nummer var 22. maj. Udgivelsesdato
10. juni. Materiale til næste nummer, som udkommer 9.
september 2013, skal være redaktionen i hænde senest
21. august 2013.
Forfatteren udkommer otte gange om året. Abonnement tegnes gennem Dansk Forfatterforening, pris
kr. 475.
Deadlines
Nr. 05Deadline 21. august
udgivelse 9. september
Nr. 06Deadline 25. september udgivelse 14. oktober
Nr. 07Deadline 30. oktober
udgivelse 11. november
Nr. 08Deadline 4. december udgivelse 16. december
Dansk Forfatterforening
Strandgade 6, stuen, 1401 København K
Tlf.: 32955100
Fax: 32540115
Tlf. tid: Man-tors. 10-12 og 13-15. Lukket fredag.
[email protected]
www.danskforfatterforening.dk
Formand: Jo Hermann
[email protected]
Tlf. 28553895
ANNONCE
Nyt fra Plotværkstedet
Jurist: Anne Koldbæk
[email protected]
Kontortid: Tirs.-tors.: 10-12 og 13-15
Juridisk assistent: Stud.jur. Jacob Lau Pedersen
[email protected]
Plotværkstedets Kursusprogramsæson 2013/14 er klar.
Bogholderi: Knud Finnerup
[email protected]
Find kursusoversigten på
www.plotvaerkstedet.dk
eller scan QR-koden:
Medlemsadministration m.m.:
Nena Wiinstedt, Emilie Andersen, Maria Ranjani Hughes
Sekretariatsleder og webredaktør:
Sara Strand: [email protected]
Jeg glæder mig til at se jer i den nye sæson.
Bedste hilsner
Malene Kirkegaard
Kursussekretær: Mai Misfeldt
Tlf.tid: Tors 10-12 og 13-15
[email protected]
Bestyrelsen:
Jo Hermann (fmd.), Morten Visby
(næstform.), Lise Bidstrup
(kasserer), Frank Egholm Andersen, Flemming Madsen Poulsen,
Sally Altschuler, Egon Clausen,
Lise Bostrup, Anne-Sofie LundingSørensen, Martine Noring og
Karsten Bjarnholt.
Gruppernes styrelser:
S-gruppen
Anne-Sofie Lunding-Sørensen
(fmd.), [email protected],
Cecilie Rosdahl, Lotte Petri,
Christine Tjalve, Tomas Lagermand
Lundme, Anne Hjælmsø, Birte
Kont. Suppleanter: Johan Ottosen,
Amdi Silvesti, Harald HavsteenMikkelsen, Eva Gro Andersen
BU-gruppen
(børne- og ungdomslitteratur)
Lise Bidstrup (fmd.), lisebidstrup@
stofanet.dk, Kåre Bluitgen, Birde
Poulsen, Henrik Nilaus, Erik Christiansen, Nanna Gyldenkærne, Bodil
Molich og Lene Møller Jørgensen.
Suppleanter: Irma Clausen og
Michele Simonsen.
L-gruppen (lyrik)
Karsten Bjarnholt (fmd.), Cindy
Lynn Brown (næstfmd.), Birgit
Keller, Bo Lillesøe, Knud Steffen
Nielsen, Ole Bundgaard, Pia Valentin Sørensen, René Rasmussen,
Bue P. Peitersen
F-gruppen (faglitteratur)
www.faglitteratur.dk
Frank Egholm Andersen (fmd.),
[email protected]., Birgit
Knudsen (næstfmd. og kasserer),
tlf. 22485893. Pia Deleuran og
Kaare Øster (sekretærer). Lise
Bostrup, Sigurd Kværndrup, Lykke
Strunk. Suppleanter: Jørn Martin
Steenhold, Søren Thaae.
DOF (Dansk Oversætterforbund)
www.d-o-f.dk
Morten Visby (fmd.) [email protected], Kim Lembek
(næstfmd.), Kirsten Vesterager
(kasserer).
Bestyrelsesmedlemmer: Ellen
Boen, Sanne Bertram, Ulla Lauridsen, Louise Ardenfelt Ravnild,
Sara Høyrup. Suppleanter: Rasmus
Hastrup og Susanne Bernstein.
Illustratorgruppen
(sektion i BU-gruppen):
Formand: Martine Noring
www.illustratorgruppen.dk
Kvindelige forfattere i DFF
Birte Kont, tlf. 35358611,
[email protected]
Seniorgruppen i DFF
Formand: Henning Kirk, tlf.
44485380,
e-mail: [email protected]
Næstformand: Ivar G. Jonsson,
tlf. 33216543, e-mail: [email protected]
Haiku-gruppen
Hanne Hansen, tlf. 35389531,
[email protected]
FORFATTEREN·4·2013 19
N
Foto: Anne Mie Dreves
N
bog
poesibogen
Tomas Lagermand Lundme er født i 1973 og uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi, Gøglerskolen og var kortvarigt forbi Forfatterskolen. Debuterede i 1998 med
romanen ”Forhud”. Senest har han udgivet fra i år, ”Jeg er ikke dig”. Han har fået Statens
Kunstfonds Litteraturudvalgs treårige arbejdsstipendium
Den vigtigste beslutning i
mit liv som forfatter er …?
At blive ved. Også i alle de
svære tider, hvor tænder og
knogler rasler. Og hænderne gang på gang vandrer
ud i køkkenet efter te og
andre overspringshandlinger, fordi teksten driller.
Og økonomien driller. Og
øjnene driller, fordi de løber
i vand. Nu har jeg lige fået
det treårige arbejdsstipendium fra Statens Kunstfonds
Litteraturudvalg, så nu ved
jeg, at jeg har tre år med ro.
Det er dejligt.
Den mest irriterende bog,
jeg har læst, er …?
Jeg synes ikke, bøger er
irriterende. Det kan de ikke
være. De er ligesom børn.
Der er altid et eller andet,
man elsker hos dem. Jeg
kan godt lide bøger, der
kradser, hvæser og dirrer.
Ligesom jeg elsker børn, der
lyver, fordi de keder sig.
Hvilken bog af en anden forfatter vil jeg selv
gerne have skrevet?
Poul Vads meget, meget
smukke bog om maleren
Hammershøi. Det er en bog,
jeg holder virkelig meget af.
Den er så insisterende i sin
egen sælsomme, grå skønhed.
Den litterære genre, jeg
mindst forstår, er …?
Er ikke glad for bøger, der
indeholder manualer, regler
og prøver at være retningsgivende for andre mennesker.
Den fiktive person, jeg
minder mest om, er …?
Jeg tror, der er meget Peter
Plys over mig. Jeg er i hvert
fald lige så naiv. Og jeg elsker honning. Ellers er der
også meget Lille My over
mig. Hende, der altid siger,
at solen skinner så ondskabsfuldt i Mumitrolde-bøgerne. Jeg har også mange
venner, der er trolde.
Den forfatter, jeg helst vil
gå på bar med, er …?
Astrid Lindgren og en flaske
snaps, så vil jeg være glad.
Hvis jeg kun måtte
beholde én bog resten af
mit liv ville det være …?
Har en større samling af
Røde Mors grafik i forskellige udgaver fra bøger, plader
og samlesæt. Grafikken er
så livsbekræftende, fordi
den rummer levet hverdagsliv. Med en snert af poesi og
en rød fællesskabsfølelse.
Den bog, jeg helst vil
forære væk er …?
Ida Jessens ”Ramt af ingenting” er altid god som gave.
Fordi man netop bliver ramt
af alting, når man læser den.
Og den rammer altid alle.
Mit forhold til e-bøger er …?
Jeg er generelt glad for
tekst, der ikke kun kan
bruges i den trykte papirform. Jeg blogger selv en
del og jeg kan lide, når tekst
optræder i andre rum, gerne
på mobil eller iPad. Desuden er jeg ikke bange for
fremtiden, tværtimod. Jeg
gaber meget højt, når man
sidder fast i noget, der var
engang. Så e-bøger kan bare
komme an!
·