SPROGLÆREREN 2/2011 Fremmedsprog i særklasse Udvikling af elevautonomi i fremmedsprogsundervisningen – svaret på mange sproglæreres problemer Af Leni Dam, tidligere CVU, København og Nordsjælland. Et reelt spørgsmål Hvordan står det til med konceptet ”udvikling af elevautonomi” i fremmedsprogsundervisningen i Danmark? Er det i 2011 et accepteret og anvendt element, når elever og studerende skal lære fremmedsprog i folkeskolen, på gymnasierne, på universiteterne, på sprogcentrene? Er den foretrukne undervisningsform en form, der fokuserer mere på de lærendes læring end på underviserens undervisning? Er det en undervisningsform, der bevidst søger at inddrage eleverne aktivt i deres egen læring, så de dels bliver villige til og i stand til at være medansvarlige for udbyttet af en undervisnings-/læringssekvens, dels bliver i stand til bevidst at lære fremmedsprog på egen hånd - uden for de institutionelle rammer (jf. definitionen for elevautonomi, Dam 1995:1)? Accepterer og tilgodeser dagens fremmedsprogsundervisning nedenstående citat fra John Trims indledning til Europarådets rapport fra 1988 Autonomy and self-directed learning: present fields of application? ”No school, or even university, can provide its pupils or students with all the knowledge and the skills they will need in their active adult lives. […]. It is more im- portant for a young person to have an understanding of himself or herself, an awareness of the environment and its workings, and to have learned how to think and how to learn.” (Trim 1988: 3) Et historisk tilbageblik I sit indlæg i sidste nummer af Sproglæreren påpeger David Little, at John Trim allerede i 1978 gør opmærksom på vigtigheden af at inddrage eleverne i deres egen læring (se side 3 i Sproglæreren nr. 1/2011). I Danmark går det endda endnu længere tilbage. Bevidst inddragelse af eleverne i deres egen sproglæring, i første omgang i engelsk, startede helt konkret i 1973, hvor Karlslunde skole dannede ramme for et af de første fem projekter på landsplan med undladelse af kursusdeling iflg. § 64 (”forsøgsparagraffen”). Det år Tema 5 SPROGLÆREREN 2/2011 havde jeg i min 7. klasse to ”hjerteveninder”, en svag elev med indlæringsvanskeligheder og en faglig stærk elev. I 5., 6. og 7. klasse havde de vist mig, hvor meget to ulige elever kunne støtte hinandens læring i et trygt læringsmiljø, bl.a. social læring, positiv og konstruktiv elev-elev interaktion og support. Jeg følte, at en videreførelse af en udelt klasse ville være til gavn for alle elever i klassen. Og når man havde klaret at have dem sammen i tre år, kunne man vel også klare at have dem sammen i tre år mere! Jeg fik en kollega med på ideen, og sammen ansøgte vi ministeriet om tilladelse til ”undladelse af kursusdeling”, fik tilladelsen, og pludselig fandt vi os selv i en situation, hvor der blev lagt mærke til en – hvad man gjorde, hvorfor man gjorde det, hvordan man gjorde det, og med hvilket resultat. Projektet/forsøget blev fulgt nøje af det daværende ”forsøgsråd” og indebar rapportskrivning. ching-learning situation, which again will influence the learner’s potential for evaluating the process. (Dam & Gabrielsen 1988, 24) Bevidst inddragelse af eleverne i deres egen læring – udvikling af elevautonomi Reelt kunne man vel have fortsat med at undervise, som man havde gjort i de første tre år d.v.s. med en systembog og tavleundervisning krydret med sange og ekstramaterialer så som datidens selvkontrollerende materiale ”Read and Understand”. Alt i alt en god, gedigen undervisning, syntes jeg selv. Men totalt lærerstyret. Reel elevmedindflydelse på beslutningsprocesserne kom ikke på tale. Imidlertid var resultatet af denne lærerstyrede undervisningsform desværre også, at jeg i 8. klasse var konfronteret med en mindre gruppe af inaktive og til dels umotiverede elever – især drenge. Noget måtte ske! Så fra ”at gøre det hele selv”, så ”tvang” jeg så at sige eleverne til at være medbestemmende i planlægning, gennemførelse og evaluering af et læringsforløb. Resultatet var særdeles opmuntrende: Greater experience/responsibility on part of the learners in planning and in conducting teaching-learning activities will lead to a greater degree of active involvement/better learning in the actual tea- Med hvilket resultat? Ud over den ovenfor beskrevne positive cirkel – (med)ansvar for undervisningens planlægning og gennemførelse resulterende i øget elevaktivitet og deraf følgende kvalificeret mulighed for vurdering af udbyttet af forløbet – har arbejdet med at udvikle elevautonomi i sprogundervisningen påvist en række positive resultater, som jeg kort vil beskrive. Nogle af ”beviserne ” stammer fra et 4-årigt forskningsarbejde (Language Aquisition in an Autonomous Learning Environment) ledet af Lienhard Legenhausen, professor ved Münster universitet, Tyskland, fra begyndelsen af 5. klasse til slutningen af 8. klasse i en af mine klasser på Karlslunde skole i årene 1992 til 1996 (se Legenhausen 2009). Materialet fra den danske udelte klasse (DA) blev sammenholdt med en tilsvarende dataindsamling fra en tysk gymnasialklasse (GT), der blev undervist på traditionel vis med brug af en systembog (”Green Line”). Et andet ”bevis” kan iagttages på DVDen ”It’s up to yourself if you want to learn” (Dam&Lentz 1998), hvor en 9. klasse planlægger en studietur til 6 Tema Den positive erfaring medførte, at jeg i 1980 begyndte at inddrage eleverne i beslutningsprocesserne omkring undervisningens tilrettelæggelse og gennemførelse allerede fra 5. klasse (datidens begynderundervisning i engelsk) – et forløb der er beskrevet i detaljer i den tidligere nævnte rapport fra Europarådet, og hvorfra ovennævnte citat er hentet. Ligeledes stod jeg som fremmedsprogskonsulent i Greve kommune i spidsen for et 3-årigt forsøg i kommunalt regi, ”Autonomi i fremmedsprogsundervisningen”, omfattende engelsk, tysk og fransk i overbygningen– et forsøg, der blev nøje beskrevet i en række rapporter. De samlede erfaringer fra disse tiltag viste, at vejen frem var en bevidst inddragelse af eleverne i deres egen læring. England. Filmen viser, hvordan selvvalgte grupper arbejder med forberedelserne til turen. Sidst men ikke mindst indgår elevers egne udtalelser hentet fra deres logbøger i ”bevismaterialet” (se Dam 2006). Mest bemærkelsesværdigt ved ”autonome” klasser er elevernes kommunikative kompetence, hvad enten det drejer sig om fagligt svage elever eller fagligt stærke elever. Dette kommer tydeligt til udtryk i den føromtalte DVD, men er også beskrevet i detaljer i diverse artikler i forbindelse med LAALE-projektet (se bl.a. Legenhausen 2001, 2003). En del af dataindsamlingen i forskningsprojektet bestod af elev-elev samtaler efter 1½ års engelskundervisning. Instruktionen til eleverne var, at de skulle snakke sammen i 5 minutter om noget, der interesserede dem. Helt tilfældigt var der såvel i den tyske klasse (GT) som i den danske klasse (DA) en fødselar blandt eleverne. Uddrag af disse elevers samtale ses herunder. Det skal tilføjes, at de to danske elever var mine svageste elever i denne klasse. Men som det ses, deres kommunikative strategier er i orden. (GT) J: I’m going to have a family with two ehm chil childrens, and I’m going to live in a big house. I: When is your birthday? J: My birthday is now. I: Ah, my birthday is on the sixteen ah ja of ehm of May. When is your sister’s birthday? J: My sister’s birthday is in is on the twenty-seventh of February. I: What films do you like? (DA) D: What did / what should you do today? L: Today I ehm I shall have my birthday. D: Have you birthday today? L: Yes. D: Happy birthday. L: Thank you. So I should home and, and and make made a cake to myD: Birthday cake? L: Cake, yes, so I should have this cake and, so to, afternoon my eh SPROGLÆREREN 2/2011 my friend is coming and my Dad and Mum’s friend is coming too, so I should have birthday [?]. (jf. Legenhausen 2001:65) Men hvad med den grammatiske korrekthed vil nogen læsere måske sige? Også dette aspekt af elevernes sprogudvikling indgik i forskningsprojektet. Selv om ovenstående uddrag er langt fra overbevisende i så henseende, viser den overordnede indsamling af data, at den autonome klasse klarer sig fint i sammenligning med den tyske gymnasiale klasse. Nedenstående tabel 1 i forbindelse med elevernes brug af omskrivning med ”do” i elev-elev samtalerne i de to klasser efter 1½ års engelskundervisning giver et lille fingerpeg i så henseende. kommunikation in i klasseværelset jf. Evelyn Hatch: "One learns how to do conversation, one learns how to interact verbally, and out of this interaction syntactic structures develop" (Hatch 1978: 404). I den tyske klasse indgår den traditionelle grammatikundervisning, som kendes fra mange systembøger. Sidst, men ikke mindst vil jeg pege på undervisningsformens indvirkning på elevernes bevidsthed om egen læring, dens indvirkning på deres følelse af selvværd, og dens indvirkning på deres parathed for ”life-long learning”. Nedenstående eksempler derpå er hentet fra elevernes logbøger: “I think that we have grown better at planning our own time. We know more about what we need to do and how to go about it. .....Evaluation also helped us. It is like going though things again.” “ I have learned English, planning my own work, cooperation. ..... Have had and used an independent responsibility. Have taken part in the planning of lear- 1. Omskrivning med “do” i spørgsmål Antal Korrekte spørgsmål U-korrekte spørgsmål Total % % GT 52 24 46 28 54 DA 103 65 63 38 35 Det var imidlertid bemærkelsesværdigt, at den tyske klasse i høj grad anvendte verberne ”like” og ”live” i deres spørgsmål. De anvendte helt klart sætninger indlært i forbindelse med dialoger i deres systembog. Ved at eliminere disse spørgsmål fra ovenstående statistik blev resultatet et andet (tabel 2). Her klarer den ”autonome” klasse sig klart bedre. 2. Omskrivning med “do”, minus verberne like og live Antal Korrekte spørgsmål Total % U-korrekte spørgsmål % GT 135 100 74 35 26 DA 142 99 70 43 30 I den ”autonome” klasse udvikles grammatiske strukturer i forbindelse med elevernes brug af autentisk Tema 7 SPROGLÆREREN 2/2011 ning (it makes one want to do, learn something for oneself).”(Dam/Gabrielsen 1988:20) “Most important is probably the way we have worked. That we were expected to and given the chance to decide ourselves what to do. That we worked independently. And we have learned much more because we have worked with different things. In this way we could help each other because some of us had learned something and others had learned something else. It doesn’t mean that we haven’t had a teacher to help us. Because we have, and she has helped us. But the day she didn’t have the time, we could manage on our own.” “I already make use of the fixed procedures from our diaries [logbooks] when trying to get something done at home. Then I make a list of what to do or remember the following day. That makes things much easier. I have also via English learned to start a conversation with a stranger and ask good questions. And I think that our “together” session has helped me to become better at listening to other people and be interested in them. I feel that I have learned to believe in myself and to be independent.”(Dam 2006:208) 8 Tema Konklusion Der er hos mig ingen tvivl om, at udvikling af elevautonomi i fremmedsprogsundervisningen er vejen frem, hvis man ønsker: • gode faglige resultater hos stærke såvel som svage elever (differentiering) • motiverede og engagerede elever med en høj grad af selvfølelse og selvtillid • elever, der er åbne for og parate til livslang læring. Derfor, hvis der blandt læserne findes lærere, der kan svare positivt på mit spørgsmål i indledningen, hører jeg meget gerne fra dem. ([email protected]). References Dam, L. (1995). Learner Autonomy - From Theory to Classroom Practice. Dublin: Authentik. Dam, L. (2006). “Developing learner autonomy – looking into learners’ logbooks.” I: Kötter, M., O. Traxel og St. Gabel (red.). Investigating and Facilitating Language Learning. Papers in Honour of Lienhard Legenhausen. Trier: Wissenschaftlicher Verlag, s. 265-282. Dam, L. (2009). “The use of logbooks – a tool for developing learner autonomy.” I: Pemberton, R., S. Toogood og A. Barfield (red.). Maintaining Control – Autonomy and Language Learning. Hong Kong: Hong Kong University Press,s. 125-144. Dam, L., og G. Gabrielsen. (1988). Developing learner autonomy in a school context. I: Holec, H. (red.). Autonomy and Self-directed Learning: Present Fields of Application. Strasbourg: Council of Europe, s. 19-30. Dam, L. og J. Lentz (1998). ”It’s up to yourself if you want to learn” – Autonomous Language Learning at Intermediate Level. DVD. Karlslunde: Askeladen. Legenhausen, L. (2001). "Discourse behaviour in an autonomous learning environment." AILA Review 15. 65-69. Legenhausen, L. (2003). "Second language acquisition in an autonomous learning environment." I: Little, D., J. Ridley, og E. Ushioda, (red.) Learner Autonomy in the Foreign Language Classroom – Teacher, Learner, Curriculum and Assessment. Dublin: Trinity College Dublin, s. 65-77. Legenhausen, L. (2009). "Autonomous language learning." I: Knapp, K. og B. Seidelhofer (red.). Handbook of Applied Linguistics. Vol. 6: Foreign Language Communication and Learning. Berlin: Mouton de Gruyter, s. 373 - 400. Trim, J. (1988). “Preface”. I: Holec, H. (red.). Autonomy and Self-directed Learning: Present Fields of Application. Strasbourg: Council of Europe, s. 3. Delrapporter kan i et vist omfang stadig rekvireres fra: [email protected] mod betaling af forsendelsesporto.
© Copyright 2024