1. No category

SPROGLÆREREN 4/2011
”Wörter im Kopf”
- hvordan lærer man ord
på et fremmedsprog?
Målet for folkeskolens fremmedsprogsundervisning er at tilegne sig
kommunikative færdigheder på målsproget. Sprog er et redskab for kommunikation, og sprog består af ord.
At lære et nyt sprog er derfor ensbetydende med, at man tilegner sig det
nye sprogs ord, udtryk og sætninger.
Målet er at man i tale og skrift, ved
at anvende de fire færdigheder: læse,
lytte, tale og skrive, er i stand til at anvende det nye sprog i forskellige
kommunikationssituationer.
Jeg vil i denne artikel først kort
komme ind på, hvilken rolle sanseapparatet spiller i fremmedsprogsundervisningen, og hvordan man lærer
nye ord på et nyt sprog. Efterfølgende vil jeg plædere for, at det giver
rigtig god mening at lære ord i flerordsfraser de såkaldte chunks. Jeg vil
anvende eksempler fra min bog Die
Schatzkiste – kreative, Textarbeit für
den Deutschunterricht til illustration
af, hvordan arbejdet kan se ud i folkeskolens praksis.
”Mehrkanaliges Lernen”
– aktivér sanserne
Det at tilegne sig et nyt ordforråd
sker via et samarbejde mellem vore
sanser; der er tale om en samlet præstation for hele nervesystemet. Igennem sanserne baner ordene sig vej til
vores hukommelse, og jo flere sanser,
der er inddraget i sprogtilegnelsesprocessen, jo mere og jo bedre lærer vi.
Dette har som konsekvens for sprogundervisningen, at vi skal forsøge at
arbejde på en sådan måde, at de fem
sanser inddrages naturligt. Høresansen spiller under alle omstændigheder en fremtrædende rolle, men også
syns-, lugte-, smags- og følesansen
kan med fordel anvendes i denne
proces. Det er oplagt at anvende
8
Temasider
meget forskelligt billedmateriale og
hertil kan knyttes opgaver, der inddrager de andre sanser.
Opmærksomhed er afgørende
Når man møder et ord, dvs. læser
eller hører det, er det på ingen måde
ensbetydende med, at ordet bliver registreret. Kun ord, der tildeles opmærksomhed (kognitiv energi), får
en plads i korttidshukommelsen. For
at ordet ikke straks skal blive glemt,
er det helt centralt, at ordet bliver
gentaget og anvendt aktivt. På denne
måde har ordet en mulighed for at
lande i langtidshukommelsen og dermed være et ord, der lagres og står til
rådighed enten receptivt eller produktivt. Nøgleordene er dermed aktivitet og gentagelse, for uden
opmærksomhed og anvendelse af
ordet bliver ordet ikke optaget i hukommelsen, og er hurtigt glemt.
Som en logisk konsekvens deraf
Jette von
Holst-Pedersen
Lektor,
Læreruddannelserne
Metropol,
Frederiksberg
er det vigtigt, at indholdet, man beskæftiger sig med, er betydningsfuldt
for eleverne. Kun hvis de nye ord i en
tekst opleves som meningsfyldte og
anvendelige ud fra elevens perspektiv,
vil der rettes opmærksomhed mod
ordet. Kun hvis ordene tildeles opmærksomhed og dermed kognitiv
energi, enten fordi de er vigtige i en
bestemt kontekst, eller fordi de er relevante, ”sjove”, anderledes eller interessante, har de en chance for
overhovedet at blive optaget i korttidshukommelsen. At tekstvalget i
fremmedsprogsundervisningen dermed bliver uhyre vigtigt er indlysende.
”Wortschatz statt Wörter”
Ord lagres i neurale netværk, dvs. at
vi alle har et ”edderkoppespind” af
ord i hovedet, der er indbyrdes relaterede på kryds og tværs. Ord lagres
ikke som isolerede elementer men i
forbindelse med andre ord; enten
med ord der forekommer i den
samme associationskæde, ord der rubriceres under det samme overbegreb
eller på anden vis er forbundne. Med
denne viden er det ikke hensigtsmæssigt at arbejde med at tilegne sig løsrevne, vilkårlige ord som ”Haus”,
”Sonne”, ”Fussball”, Freund” osv.
De ord, man ønsker at tilegne sig, må
enten tilhøre det samme semantiske
felt, eller de må kunne kategoriseres
eller sorteres i meningsfyldte enheder
(f.eks. synonymer, antonymer) for at
få tildelt opmærksomhed og dermed
blive lagrede først i korttids- og dernæst i langtidshukommelsen.
Chunks
En ”chunk” er en flerordsfrase, en
sammenstilling af ord, der hyppigt
optræder sammen, som f.eks. ”Wie
SPROGLÆREREN 4/2011
geht es dir?”, ”Sie fährt mit dem
Fahrrad”, ”Er spielt Fussball”.
At arbejde systematisk med sådanne chunks viser sig at have mange
fordele i tilegnelsen af et nyt sprog.
For det første lagres disse sekvenser
af ord som én helhed; ”Fahrrad”
dukker dermed ikke op i hukommelsen som et isoleret ord, men som del
af den frase, den forekommer i. I stedet for at have lært ét ord, har man
en hel sætning i hukommelsen, der
tillige er lettere at huske, fordi den
giver mening.
For det andet er det oplagt, måske
især i faget tysk, at arbejde systematisk med at automatisere et stort
antal chunks, da mange danskere
ofte synes, at det er svært at danne
sætninger på tysk. Via automatiserede chunks har man sprog til rådighed, der kan anvendes både
produktivt og receptivt i mange forskellige former for kommunikation.
Behersker man mange chunks, er
grunden lagt for fluency i sproget,
hvilket er det tredje argument for
at arbejde med dem. Bliver chunks
automatiserede, har man sproglige
”heller”, sproglig rygmarvsviden, der
kan tages i brug uden bevidst tankevirksomhed. Derved er der et overskud af mental energi, der kan
anvendes til at forbinde de forskellige
chunks med hinanden, hvilket gør
det meget lettere at udtrykke sig.
Sidst men ikke mindst lærer man
en masse om sprogets struktur og
bøjningsformer (grammatik) ved at
tilegne sig chunks - i stor udstrækning som uanalyserede helheder.
Taler vi om begynderundervisning
og eksemplet: ”Sie fährt mit dem
Fahrrad”, giver det mening at henlede opmærksomheden på, hvordan
verbet bøjes i 3. person singularis i
nutid, men ikke på at præpositionen
”mit” altid styrer dativ, og at
”Fahrrad” dermed står i dativ. Det
vigtige er, at eleven kan tilegne sig
udtrykket og dermed sætningen. Senere i tilegnelsesprocessen kan de
chunks eleverne behersker danne
grundlag for at arbejde med præpositioner og deres styrelse; de udgør et
grammatisk reservoir, man kan
trække på i det videre arbejde. Hvis
eleverne f.eks. skriver de chunks op,
som de kender, der indeholder præ-
positioner, er der et glimrende udgangspunkt for at agere som ”sprogdetektiv” og selv udlede regler i
forbindelse med præpositionernes
styrelse. Denne induktive tilgang
betyder igen, at grammatiske regler
huskes, for man har selv fundet frem
til systematikken.
Chunks i praksis
Hvis man fra dag et i tyskundervisningen tilrettelægger, gennemfører og
evaluerer sin undervisning med udgangspunkt i chunks, vil eleverne
gradvis opbygge et lager af automatiserede udtryk, faste vendinger og
sætninger i relation til de emner, de
har arbejdet med. Typisk starter man
med at kunne præsentere og fortælle
om sig selv:
- ”Ich heiße …. Ich bin 13 Jahre alt;
Ich gehe in die 7. Klasse; Ich
wohne in… osv.
- for derefter at kunne fortælle om
sin familie: Meine Mutter heißt …
. ; Sie ist … Jahre alt; Sie arbeitet
in einem Büro. „Mein Vater
heißt…” osv.
- og dernæst er det ofte emner som:
interesser og hobbies, skolen og
dagligdagen, der er relevante at beskæftige sig med. Udgangspunktet
er den enkelte elevs helt nære
verden, og horisonten skifter så
langsomt til andre emner og perspektiver, der dog alle skal være relevante og interessante for eleven.
Udvidelsen af elevernes ordforråd
hvad angår forskellige emner kan tilrettelægges, så færdigheden til at
kommunikere breder sig som ringe i
vandet, fordi der netop er tale om ord
i en kontekst. Der er ikke tale om
løsrevne ord, der først skal bindes
sammen i en sætning – nej, såvel
strukturen som betydningen eksisterer allerede og skal kun udvides og
bindes sammen med andre betydningsenheder.
Det kræver et forarbejde af læreren at have den sproglige progression
for øje og at udvælge de chunks, som
eleverne skal arbejde med. Jeg tror
dog, at dette arbejde kan betale sig.
Et systematisk arbejde med chunks
vil kunne give eleverne i folkeskolens
tyskundervisning følelsen af, at det
ikke er svært at lære tysk. Dansk og
tysk ligner under alle omstændigheder hinanden, når det gælder ordforrådet, og via de automatiserede
chunks bliver de sproglige strukturer
også naturlige for eleverne at anvende. Via ”skræddersyede” udtryk
og sætninger bliver det hurtigt muligt
at kunne forstå og gøre sig forståelig
på tysk - og så er det jo ligesom meget
sjovere at lære sprog!
Litteratur:
Helene Decke-Cornill, Lutz Küster:
Fremdsprachendidaktik, narr Verlag
2010
Brigitte Handwerker, Karin Madlener:
Chunks für DaF, Perspektiven Deutsch
als Fremdsprache, Band 23, 2009
Robert Kleinschrot: Sprachen lernen,
rororo 2005
Lars Stæhr: „Tilegnelse og testning af
ordforråd“ i: Sprogfag i forandring, M.
Byram m.fl. (red.) Samfundslitteratur,
2009
Jette von Holst-Pedersen: Die Schatzkiste – kreative Textarbeit im Deutschunterricht, Gyldendal, 2010
Temasider
9