Den underholdende SUV Ford Kuga.

Firehjulstrækkere
til folket
SUV. De mellemstore SUV’ere gør comeback. I høj
grad i Europa og nu også så småt i Danmark.
SUV (Sport Utility Vehichle ‑ ord-for-ord
oversat til sport, nytteværdi og køretøj) er et
nyttigt miks af to biltyper. På den ene side
med stationcar-lignende kvaliteter, på den
anden side konstrueret på et højere chassis
og altid med mulighed for træk på alle fire.
USAs og Europas bilister elsker biltypen,
der vandt fodfæste i slutningen af 1990’erne
og begyndelsen af dette årtusinde. Den
finansielle krise i 2008 lagde godt nok en
dæmper på udfoldelserne, men SUV’erne er
på vej igen, nu med mindre tørstige motorer.
Og selv om danske bilejere ofte skal bløde
uforholdsmæssigt meget for at avancere fra
stationcar til SUV, vinder typen også frem
herhjemme. I sagens natur oftest i de mindst
dyre, såkaldte indgangsmodeller, hvor
motorkraft og mængden af standardudstyr
ikke er overvældende, men hvor man trods
alt får SUV’ens kvaliteter.
Vi har samlet syv af markedets hotteste
SUV’er i denne test. Med solide dieselmo‑
torer, der er særligt attraktive for dem, som
f.eks. har behov for at trække en stor heste‑
trailer eller en mægtig campingvogn. Eller
som bare sætter pris på det overskud, diesel‑
motoren giver.
Nissan Qashqai er ret beset ikke en SUV,
af Nissan selv betegnet som en crossover,
der kombinerer SUV-højden og muligheden
for firehjulstræk med et anderledes design.
»Byjunglens konge«, som Nissan selv beskri‑
ver den. Men Qashqai er med, bl.a. fordi
grænserne mellem biltyperne flyder, og ikke
mindst fordi Qashqai sælger godt, så godt at
den er suverænt bedst sælgende blandt test‑
bilerne.
God fornøjelse med Ford Kuga, Honda
CR-V, Kia Sportage, Mazda CX-5, Nissan
Qashqai, Subaru Forester og Toyota RAV4.
Testholdet :
Artiklerne er skrevet af Gert C. Nielsen, Henrik
Dreboldt og Morten Kjeldsen.
Den underholdende SUV
Ford Kuga. Den er begavet med testens bedste undervogn. Men prisen trækker ned i regnskabet.
På markvejen
Da Kuga er rigtig velkørende og skarp på
landevejen, frygtede vi markvejstesten. Men
hvis der er noget, Ford kan, så er det at sætte
en undervogn op. Og selvom bilen er stram
på landeveje, er den forbløffende tilgivende
på markvejen, hvor den æder hullerne bedre
end de fleste af konkurrenterne - uden at
være blød. Meget imponerende og klart
bilens stærkeste kort.
Plads og funktionalitet
Kuga virker umiddelbart lidt trang i
kabinen. Men det hænger først og fremmest
sammen med, at førerpladsen er indrettet, så
instrumentbordet smyger sig omkring føre‑
ren. I praksis er Ford-kabinen overdesignet,
og den lille fnidrede infotainmentskærm er
simpelthen for nærig i en bil til 500.000 kr.
Bagagerummet er på 456 liter er faktisk i den
pæne ende af testfeltet.
Motor og transmission
Normalt er Ford rimeligt skarpe, når det
kommer til motorer og drivlinjer. Men den
2-liters dieselmaskine er ikke længere nogen
vårunge, og testbilens dobbeltkoblingsgear‑
kasse med det fængende navn »Powershift«
lever langtfra op til sit navn. Skiftende er
sådan set hurtige nok, men timingen er
uigennemskuelig.
Værdi for pengene
Det er altid svært at fastslå, om en bil er
pengene værd, men Ford Kuga er testens
tredjedyreste bil, og koster med Powershift
lige over den halve million. En Ford Focus
10 .
stationcar med samme drivlinje koster over
150.000 kr. mindre, og så meget mere er Kuga
heller ikke værd.
Konklusion
Ford Kuga er den mest livstilselvsikre af
testbilerne, og den der imponerer mest på en
parkeringsplads foran byens hotteste cafe.
Men selvom undervognen er fremragende
og funktionalitet og plads i orden, så holder
en høj pris og en uraffineret drivlinje bilens
karakter nede.
>>FAKTA
Ford Kuga 2,0 TDCi Titanium 4x4
Pris inkl. lev.: 519.180 kr.
Pris billigste inkl. lev.: 374.080 kr.
Pris billigste på gule plader inkl. moms og
lev.: 243.860 kr.
Sikkerhed: 5 stjerner (2012)
Mål (l/b/h): 452/184/170 cm
Bagagerum: 556/1653 liter
Køreklar vægt/last: 1.707/598 kg
Påhæng m/u bremser: 2.100/750 kg
Motor: R4, 1.997 cm3 turbodiesel
Effekt: 140 hk v. 3.750 o/min
Drejningsmoment: 320 Nm v. 1.750 o/min
Transmission: 6-trins powershift aut.
0-100 km/t: 11,2 sekunder
Tophastighed: 187 km/t
Forbrug/EU-norm: 16,1 km/l
CO2 udledning: 162 g/km
Årlig ejerafgift: 5.760 kr.
Garanti (mek/lak/rust): 2/2/12 år
B I L E N . B E R L I N G S K E . 5 . S E K T IO N . S Ø N DAG 25 . AUG U S T 2013
Ford Kuga lider lidt under en motor, der ikke er af nyeste aftapning, og dobbeltkoblingsgearkassen er
hurtigt, men skifter ikke på de meste logiske tidspunkter.
Stor og komfortabel
Honda CR-V. I Honda CR-V får man meget SUV for pengene, hvis man vælger den rigtige udgave.
På markvejen
Honda CR-V er lagt ud til den bløde side.
Det medfører, at man bliver gynget en smule
omkring på markvejen, men det er stadig
med god styr på begivenhederne.
Honda er billig, men pladsen og kvaliteten
taget i betragtning er den pengene værd. Særligt når man dropper den testede udgave til
487.680 kr. inkl. lev. og og nøjes med den nye
1,6 diesel til 374.000 kr. (kun forhjulstræk).
Plads og funktionalitet
Hondaen er blandt de store i denne test.
Sidder man i førersædet, er man omgivet af
et stort rum til alle sider. Også på bagsædet er
der masser af plads, og Hondas evner til hurtig sammenpakning af bagsædet er også en
fornøjelse. Bagagerummet er stort, og man
kan sagtens tage fem personer på langtur
med rigeligt med bagage.
Konklusion
Skal en SUV være en hård nyser eller en
komfortabel rejsevogn? CR-V er helt sikkert
til den komfortable side og er en perfekt rejsevogn. Hvis blot den havde været med en
mere moderne motor og uden automatikgearkassen, kunne den have scoret højere.
Motor og transmission
Honda er verdens størte producent af
motorer, derfor er det skuffende, at det lige
netop er hér, Damokles-sværdet hænger og
dingler. Den 2,2 liters dieselmotor gør det
godt, men forbruger mere brændstof end en
moderne 150 hestes dieselmotor burde gøre.
Desværre var den testbil, vi havde adgang til,
også udstyret med en gammeldags 5-trins
automatgearkasse. Heldigvis ved vi fra tidligere test, at Honda fremstiller en udmærket
6-trins manuel gearkasse, så vælg den i stedet. Og skulle du være i markedet for Honda
CR-V, så vent til efteråret, når den nye 1,6
liters dieselmotor med 120 hk kommer på
markedet. Den er moderne og har meget
pænere forbrugstal med omkring fem kilometer mere pr. liter diesel sammenlignet på
modeller med manuelt gear.
Værdi for pengene
>>fakta
Honda CR-v 2,2 i-DTEC Elegance
Pris inkl. lev.: 487.680 kr.
Pris billigste inkl. lev.: 312.680 kr.
Pris billigste gule plader inkl. moms og lev.:
215.357 kr.
Sikkerhed: 5 stjerner (2013)
Mål (l/b/h): 457/182/209,5 cm
Bagagerum: 589 liter
Køreklar vægt/last: 1.629/621 kg
Påhæng m/u bremser: 1.500/600 kg
Motor: R4, 2.199 cm3 turbodiesel
Effekt: 150 hk v. 4.000 o/min
Drejningsmom.: 350 Nm v. 2.000-2.750 o/min
Transmission: 5-trins aut.
0-100 km/t: 10,6 sekunder
Tophastighed: 190 km/t
Forbrug/EU-norm: 15,2 km/l
CO2-udledning: 174 g/km
Årlig ejerafgift: 6.520 kr.
Garanti (mek/lak/rust): 3/3/12 år
Honda CR-V kan rumme næsten 600 liter bagage bai, og med god plads i alle sæder er det en god feriebil
for hele familien. Men vent med at købe den til den nye 1,6 liters dieselmotor kommer på markedet.
Tilbage til naturen
Subaru Forester. Den rustikke, den autentiske. Men kvaliteten er uovertruffen, og Forester kan det hele.
På markvejen
Subaru Forester er kendt for ikke at give
op for noget som helst, og dens evner i terræn
er noget af det nærmeste, man kommer en
Land Rover. Derfor er det ikke overraskende,
at Forester fører sig så overlegent frem på
den markvej, vi muntrede os på. Lidt mere
overraskende, måske, er det, at den også er så
solid, grænsende til komfortabel, med jævn
asfalt under dækkene.
Plads og funktionalitet
Om bord i Forester er man tæt på den
traditionelle firehjulstrækker-fornemmelse:
Forruden er nærmest lodret, og indretningen synes nøgtern, grænsende til det hårde.
Men med Subarus ry in mente ved man
også, at selv om udstrålingen er spartansk, så
holder bilen til at blive brugt, virkelig brugt.
Pladsen er fyrstelig, også på bagsædet.
Motor og transmission
Nichemærket Subaru insisterer på træk
på alle fire og ikke mindst på den specielle
boxermotor, hvor cylindrene ligger lavt,
og bilens tyngdepunkt er tilsvarende lavt.
Boxerdieselen har sin helt egen karakteristik
med en herlig lyd, som ingen rækkemotor er
i stand til at fremkalde. Kræfter og overskud
er der masser af, og transmissionen er præcis.
Værdi for pengene
Netop Subarus ry for soliditet gør, at man
får værdi for pengene. Nuvel, knap 520.000
kr. er mange penge, men kvaliteten er tårnhøj. Alle rapporter fra udenlandske synshaller viser, at Subaru ikke volder problemer, og
Subaru-forhandlernes værksteder ser som
regel kun bilerne, når de skal til det foreskrevne serviceeftersyn. Der er 110.000 kr. at
spare ved at vælge den med benzinmotor.
Konklusion
Der er noget rustikt og autentisk over en
Subaru Forester, og testholdet er delt i opfattelsen af bilen. Ingen af testbilerne har dog
så højt et bundniveau på alle felter, og derfor
ender Forester som testens samlede vinder.
>>fakta
Subaru Forester 2,0 D XS 4WD
Pris inkl. lev.: 518.580 kr.
Pris billigste inkl. lev.: 379.580 kr.
Pris billigste på gule plader inkl. moms og
lev.: 259.480 kr.
Sikkerhed: 5 stjerner (2012)
Mål (l/b/h): 460/180/174 cm
Bagagerum: 505/1.564 liter
Køreklar vægt/last: 1.635/445 kg
Påhæng m/u bremser: 2.200/750 kg
Motor: B4, 1.998 cm3 turbodiesel
Effekt: 147 hk v. 3.600 o/min
Drejningsmoment: 350 Nm v. 1.600 o/min
Transmission: 6-trins man.
0-100 km/t: 10,2 sekunder
Tophastighed: 190 km/t
Forbrug/EU-norm: 17,5 km/l
CO2-udledning: 150 g/km
Årlig ejerafgift: 5.020 kr.
Garanti (mek/lak/rust): 3/3/12 år
Subaru Forester indtager naturen som ingen andre. Intet synes at kunne standse den. Men også på asfalt
klarer den sig meget fint. Kabinen er gedigen, men funktionel og garanteret langtidsholdbar.
S Ø N DAG 25 . AUG U S T 2013 . 5 . S E K T IO N . B E R L I N G S K E . B I L E N .
13
g
Anonym, men pålidelig
Toyota RAV4. Uspændende og ucharmerende, men det skudsmål preller af på bundsolide Toyota RAV4.
På markvejen
Toyota RAV4 oser langt mere af styrke og
selvtillid end tidligere, og fjerde generation
Recreational Active Vehichle er tænkt langt
mere landevejsduelig end som en udfordrer
til mudderhullerne. RAV4 sætter dog ikke
noget til uden for alfarvej - med permanent
firehjulstræk tygger den sig selvsikkert fra A
til B. Komforten er høj, og lande- og motorvejskørsel er en afslappet affære.
Plads og funktionalitet
RAV4 er stor. Bag rattet er man herremanden, der besigtiger sine jorder, for med
T3-udstyret, der inkluderer det meste, kan
man køre sin Toyota iført gummirøjsere i
arbejdstiden og håndsyede lædersko om
aftenen. RAV4 byder ikke på wauv-oplevelser, men derimod masser af nøgtern kvalitet
og høj funktionalitet. Pladsen på bagsædet er
også en storbonde værdig, og bagagerummet
er nærmest mægtigt. Til T3 hører elektrisk
betjening af bagklappen, men man kan nå
at sætte sadlen på sin ridehest på den tid, det
tager for klappen at gå op. Det er grinagtigt.
Motor og transmission
RAV4’s 2,2 liters diesel er bomstærk og
smidig. Men ganske hørbar, og den 6-trins
gearkasse behøver Toyota ikke være stolte
af: Knoklet og knasende, hvis man ikke er
omhyggelig. RAV4 med denne motor hævder
sig ved at være den af testbilerne, som må
slæbe mest på krogen: Helt op til 2,7 ton.
Værdi for pengene
RAV4 er dyr - med testbilens T3-udstyr og
træk på alle fire passerer vi 525.000 kr. Kan
man nøjes med T2+ og dermed se bort fra
bl.a. automatisk klimaanlæg, regnsensor og
lidt læder på instrumentbordet, kryber prisen under 470.000 mere rimelige kroner.
Konklusion
Toyota RAV4 slår ikke igennem, og tæt
på gabende kedsommelig er den. Men den
vinder ved længerevarende samvær, den er
garanteret trofast og svigter dig aldrig.
>>fakta
Toyota RAV4 2,2 D-4D T3 4WD
Pris inkl. lev.: 525.752 kr.
Pris billigste inkl. lev.: 388.679 kr.
Pris billigste på gule plader inkl. moms og
lev.: 238.369 kr.
Sikkerhed: 5 stjerner (2013)
Mål (l/b/h): 457/185/166 cm
Bagagerum: 547/2.130 liter
Køreklar vægt/last: 1.715/505 kg
Påhæng m/u bremser: 2.700/750 kg
Motor: R4, 2.231 cm3 turbodiesel
Effekt: 150 hk v. 3.600 o/min
Drejningsmoment: 340 Nm v. 2.000 o/min
Transmission: 6-trins man.
0-100 km/t: 9,6 sekunder
Tophastighed: 190 km/t
Forbrug/EU-norm: 17,5 km/l
CO2-udledning: 149 g/km
Årlig ejerafgift: 5.020 kr.
Garanti (mek/lak/rust): 3/3/12 år
Toyota RAV4 er tæt på anonym, men på vanlig Toyota-vis vinder den ved nærmere bekendtskab. Offroad
klarer den fornemt, og på asfalten er den nærmest luksuriøs. Bag rattet ordentlig og velfungerende.
Stærk og selvsikker
Kia Sportage. Sydkoreaneren er stærk med testens kraftigste motor, bedste garanti og masser af udstyr.
På markvejen
Kia Sportage synes skabt til asfalt, og når
Kia som ekstraudstyr giver mulighed for
lavprofildæk af den kaliber, som testbilen
var udstyret med, er signalet først og fremmest »onroad« og ikke »offroad«. Dens automatgear gør, at man hurtigt tillægger sig en
afslappet kørestil, der mest forstyrres af dækstøj og ikke mindst af et modvilligt styretøj
- mere herom lige om lidt. Ved frisk kørsel på
grusvej slår den hårdt igennem, men klarer
sig generelt ganske godt. Og med andre fælge
og dæk ville Sportage garanteret have givet
testholdet en bedre oplevelse, både on- og
offroad, for med muligheden for at låse forog bagaksel og med automatisk nedbremsning, når det går stejlt ned ad bakke, er den
fra naturens hånd klædt på til terrænet.
Plads og funktionalitet
Foran er pladsen fin, men Sportage har
sammen med Qashqai testens trangeste bagsæde, og dens bagagerum er også blandt de
mindste. Til gengæld imponerer Sportage på
mængden af udstyr, og måden, det hele fungerer på, fortæller, at Kia mener det alvorligt.
Motor og transmission
Kia Sportages 2-liters dieselmotor er
testens kraftigste - 184 hk. Og de kan mærkes. Ikke blot sprinter Sportage hurtigere end
de andre, den har også lidt mere overskud
til mellemaccelerationer. Automatgearet
(til 29.999 kr.) er ganske udmærket, men det
koster seriøst på brændstoføkonomien. Styretøjet er til gengæld alt andet end udmærket: Det insisterer på at vende tilbage til
12 .
ligeudstilling, og man kæmper en evig kamp
med det. Ved ligeudkørsel ad landevejen dør
det fuldstændigt, og man mister helt følingen
med underlaget. Det er ikke godt nok.
Værdi for pengene
Drop automatgearet, drop Plus i Premium
Plus, og Sportage koster med 184 hestes
motor godt 460.000 kr. Dertil en fin mængde
udstyr og en af markedets bedste garantier.
Med den neddroslede og ligeså harmoniske
136 hestes motor er prisen godt 440.000 kroner med Premium-udstyr og træk på alle fire.
>>fakta
Kia Sportage 2,0 CRDi Premium
Pris inkl. lev.: 533.677 kr.
Pris billigste inkl. lev.: 303.679 kr.
Pris billigste på gule plader inkl. moms og
lev.: 213.654 kr.
Sikkerhed: 5 stjerner (2010)
Mål (l/b/h): 444/186/165 cm
Bagagerum: 465/1.353 liter
Køreklar vægt/last: 1.732/408 kg
Påhæng m/u bremser: 1.600/750 kg
Motor: R4, 1.995 cm3 turbodiesel
Effekt: 184 hk v. 4.000 o/min
Drejningsmoment: 392 Nm v. 1.800 o/min
Transmission: 6-trins man.
0-100 km/t: 9,8 sekunder
Tophastighed: 194 km/t
Forbrug/EU-norm: 13,9 km/l
CO2-udledning: 189 g/km
Årlig ejerafgift: 8.060 kr.
Garanti (mek/lak/rust): 7/3/12 år
B I L E N . B E R L I N G S K E . 5 . S E K T IO N . S Ø N DAG 25 . AUG U S T 2013
Kia Sportage er godt klædt på til bedrifterne uden for asfalten. Men vil man andet end køre asfalt, så drop
lavprofildækkene og 18 tommerfælgene. God indretning i kabinen - styretøjet lever dog sit eget liv .