Idekatalog 2013 - Dansk Naturvidenskabsfestival
IDÉKATALOG Festivalaktiviteter og foredragsbeskrivelser For lærere i grundskoler og på ungdomsuddannelser DANSK NATURVIDENSKABSFESTIVAL 23. - 27. SEPTEMBER 2013 1 Foto: Sanne Vils Axelsen 2 Indhold Forord ............................................................. 4 Tilbud fra sekretariatet ............................. 5 6 10 Årets festivalaktivitet ........................................ Masseeksperimentet ......................................... Nordea-fondens naturvidenskabelige festivalpulje ...................... Test-o-teket ...................................................... Videnskaben på besøg....................................... Plan B ................................................................ 14 18 22 24 Tema-aktiviteter Virkeligheden ................................................... Hjertet ............................................................... Havet................................................................. Generation touch .............................................. Kryb og kravl ..................................................... 28 32 36 40 44 Foredragsoversigt ............................................. 48 Idékatalog Festivalaktiviteter og foredragsbeskrivelser For lærere i grundskoler og på ungdomsuddannelser April 2013 Redaktion: Laura Ørsted-Jordy, [email protected] (ansvarshavende) Iben Aastrup Marie Sveistrup Layout: Søs Jensen, artegrafix Tryk: PE Offset Udgiver: Dansk Naturvidenskabsformidling Telefon: 70 20 86 20 [email protected] www.formidling.dk Forord Vi glæder os til, at hele Danmark skal være med til at skabe begejstring for naturvidenskab, teknik og sundhed blandt børn og unge, når startskuddet til årets festival lyder i uge 39. Vi håber, at I har lyst til at være med til at lave festivalaktiviteter sammen med alle de andre deltagere fra skoler, ungdomsuddannelser, universiteter, erhvervsuddannelser, professionshøjskoler, biblioteker, museer, naturskoler, virksomheder og en masse andre organisationer. Allerede nu vil vi gerne sige tak til alle jer, der brænder for at give børn og unge en spændende oplevelse med naturvidenskab, teknik og sundhed, og som vælger at deltage i Dansk Naturvidenskabsfestival i 2013. Desuden vil vi gerne sige tak til alle samarbejdspartnere og bidragsydere, som gør det muligt at opretholde festivalen som en tilbagevendende succes, der giver børn og unge uforglemmelige oplevelser med naturvidenskab. Vi ønsker jer alle en god festival i uge 39. Foto: Mathias Bojesen Bedste hilsner Sekretariatet for Dansk Naturvidenskabsfestival 4 Sådan kan du være med i Dansk Naturvidenskabsfestival I uge 39 går Dansk Naturvidenskabsfestival i luften for tolvte gang, hvor børn, unge og lærere på landets skoler og ungdomsuddannelser bliver fyldt op med nyskabende, fantasifuld, innovativ og lærerig undervisning i naturvidenskab. Sidste år deltog mere end 100.000 børn og unge landet over. Vi håber, at mindst lige så mange – og gerne endnu flere – vil være med til at sætte fokus på naturvidenskab i årets udgave af festivalen. fer. I geografi handler energi fx om vand, vejr og vulkaner, mens det i biologitimerne ofte er fotosyntesen og energi i form af liv, der er i fokus. Energi kan være termisk, elektrisk, mekanisk og kemisk, og den kan omdannes fra en form til en anden. Energi kan hverken opstå ud af ingenting eller tilintetgøres. Og den samlede energi i et isoleret system er konstant. Brug temaet som springbræt til din festivaluge, eller find selv på dit helt eget tema. Dansk Naturvidenskabsfestival koordineres af Dansk Naturvidenskabsformidling. Festivalen er non-kommerciel og finansieres af Ministeriet for Børn og Undervisning samt en række organisationer, private fonde og virksomheder. Konkrete tilbud og gode idéer Energi til livet Årets inspirationstema er Energi til livet. I fysiktimerne er energi evnen til at udføre arbejde eller opvarme noget. I hjemkundskab er energi en samlet betegnelse for madens indhold af energigivende næringsstof- Kataloget er fyldt med konkrete tilbud og gode idéer Festivalkataloget er fyldt med gode, konkrete idéer, der er lige til at implementere i undervisningen. Brug kataloget til at kickstarte din planlægning af dine helt egne festivalaktiviteter. Du kan læse om alle sekretariatets tilbud, fx Masseeksperimentet, Videnskaben på besøg, Test-o-teket og Nordea-fondens naturvidenskabelige festivalpulje samt fem konkrete aktiviteter, der relaterer sig til årets tema. Bagerst finder du en oversigt over nogle af de interessante foredrag, du kan bestille i uge 39. Nordea-fondens naturvidenskabelige festivalpulje Årets festivalaktivitet 5 ÅRETS FESTIVALAKTIVITET Årets festivalaktivitet Foto: Sanne Vils Axelsen Hvem laver årets mest overraskende og kreative festivalaktivitet? Hvem giver mest naturvidenskabelig energi til andre eller til lokalområdet? 6 Hvert år i festivalugen præmierer vi Årets festivalaktivitet. Det gør vi, fordi vi gerne vil hylde det arrangement, som bidrager særligt til at begejstre børn og unge for naturvidenskab på en sjov, lærerig og opfindsom måde. Årets festivalaktivitet udvælges to uger, før festivalen løber af stablen. Præmien er en science-event med Store Nørd, der kommer ud til vinderskolen eller -gymnasiet mandag i festivalugen. Hvordan fandt du på din festivalaktivitet? ”For mig var det vigtigt at sætte den naturvidenskabelige arbejdsmetode i fokus, og særligt at inspirere til at lave forskning – at gå hjem og forske selv og efterfølgende få publiceret sin forskning. Jeg oprettede derfor en blog, hvor eleverne kunne publicere deres forskning. Selve forskningens indhold var op til den enkelte lærer at arrangere.” Har du nogle gode råd til andre, som skal i gang med at planlægge festival? ”Kommunikationen med de mennesker, man samarbejder med om sine festivalaktiviteter, er utrolig vigtig: Man skal være tydelig i sine mål og forventninger. Og så er det vigtigt, at der er noget kuriøst eller ekstremt eller andet overraskende i et oplæg, som skal præsenteres for en stor flok teenagere.” Hvad vil du gøre anderledes i år? ”Jeg vil rigtig gerne arbejde videre med, at eleverne bliver mere innovative og stolte af det, de undersøger. Det kunne være fedt at begynde formiddagen med nogle forskeroplæg og derefter afholde forskellige workshops. Og så vil jeg gerne have noget mere ”hands-on”. Men det er et langt og sejt træk at få engageret lærere og elever. Derfor har jeg lidt planer om, at jeg i løbet af foråret besøger skolerne i Tårnby og hører, hvad elever og lærere i udskolingen tænker, når jeg siger ”Energi til livet”. Alting har jo en begyndelse, og vi klør på igen næste gang.” Foto: Sanne Vils Axelsen Camilla Johannessen, som er lærer på Korsvejens Skole i Tårnby Kommune, var i 2012 med til at vinde Årets festivalaktivitet for arrangementet Forskerformiddag. Her var elever fra Tårnby Gymnasium og lokale folkeskolers ældste klasser samlet for at sætte fokus på, hvordan man i naturvidenskabens tegn arbejder med at finde svar. Eleverne fik stillet udfordringer, som de skulle gå hjem og stikke forsker-næserne i – og senere blev alle forskningsresultater publiceret på en science-blog. Vi har spurgt hende, hvilke udfordringer og gode erfaringer hun kan give videre til dette års arrangører. interview Årets festivalaktivitet ÅRETS FESTIVALAKTIVITET 7 ÅRETS FESTIVALAKTIVITET Få inspiration til din festivalaktivitet Du kan lave festivalaktiviteter om alt mellem himmel og jord. Vi har fået hjælp fra et par folkeskolelærere til at udvikle årets mindmap, og her kan du se resultatet. Brug den til at få inspiration til dine festivalaktiviteter, og byg gerne videre på den med dine egne idéer. 8 Hent mindmappen i større format på www.naturvidenskabsfestival.dk Foto: DR ÅRETS FESTIVALAKTIVITET Få besøg af Store Nørd Når du som underviser eller arrangør tilmelder din festivalaktivitet i vores online festivalkalender, er den automatisk med i kampen om at blive kåret til Årets festivalaktivitet. Det samme gælder alle projekter, som har fået økonomisk støtte fra Nordea-fondens naturvidenskabelige festivalpulje. Præmien er et science-show med Store Nørd fra DR, der kommer ud til din skole eller dit gymnasium. Årets festivalaktivitet kåres af en jury, og i bedømmelsen af aktiviteten lægges der vægt på projektets opfyldelse af en række kriterier, heriblandt involvering af målgruppen, tværfagligt potentiale samt samarbejde mellem institutioner. Find konkurrencekriterierne på hjemmesiden. Få presseomtale Ud over at være med i konkurrencen om Årets festivalaktivitet kan alle aktiviteter, som er tilmeldt festivalkalenderen, også få mulighed for at få presseomtale i lokale, regionale eller landsdækkende medier. Foregår din aktivitet om mandagen, er der størst sandsynlighed for, at den bliver dækket. Hvis der er gode billeder i din aktivitet, så sæt kryds ud for ”presseparat”, når du tilmelder dig kalenderen. Vi bruger nemlig festivalkalenderen til at give medierne oplysninger om, hvor i lokalområdet, der foregår spændende aktiviter. Sidste år fik rigtig mange projekter omtale i pressen. Bl.a. skrev gratisavisen 24timer om Snekkersten Skole, som byggede modeller af flydende skoler til børn i det oversvømmede Zambia. Politiken var med, da nysgerrige elever fra Trekroner Skole testede hypoteser om, hvorvidt fugle er farvekræsne. Og Fyns Stiftstidende fandt vej til Odense Katedralskole, som undersøgte livet under vand på egen krop. Årets festivalaktivitet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisning. 9 MASSEEKSPERIMENT Masseeksperiment Foto: Sanne Vils Axelsen Påvirker omgivelserne vores eget personlige energilager? Får vi mere eller mindre energi af at tage trappen? Og dræner den lokale slikbiks os for energi? Masseeksperimentet 2013 skaber helt ny viden. 10 MASSEEKSPERIMENT En af festivalens landsdækkende aktiviteter er Masseeksperimentet. I år bliver eksperimentet udviklet i samarbejde med Aktiv Rundt i Danmark og Lektor ved University College Syddanmark Finn Mogensen. Finn har i en årrække forsket i og arbejdet med miljø- og sundhedsmæssige spørgsmål i relation til børn og unge. Han glæder sig til at komme i gang med Masseeksperimentet. Her fortæller han lidt om sine forventninger til eksperimentet: Hvad forventer du, at resultaterne fra Masseeksperimentet kan bidrage med? ”Jeg forventer, at forsøget kan bidrage til at nuancere og kvalificere børn og unges forståelse af, at sundhed påvirkes af mange forskellige faktorer og ikke kun af, om de spiser sundt og motionerer. Hypotesen er, at betingelserne i børn og unges lokalområde og hverdagsliv påvirker deres sundhed. Det kan fx være en sikker skolevej, muligheder for fysisk udfoldelse i nærområdet og på skolen eller attraktive tilbud om sports- og fritidsaktiviteter. Sundheden kan også påvirkes af en overflod af fristende tilbud om usund mad i form af fastfood-butikker og lignende.” interview Eleverne forsker fremme har været ’Du er, hvad du spiser’. Der ligger utvivlsomt megen sandhed bag disse ord – men det er nok ikke hele sandheden! Det vil derfor være mit håb, at dette slogan kan suppleres med ’Du er hvad du spiser – og hvor du bor’.” Hvad er dit vigtigste budskab til deltagerne i Masseeksperimentet? ”Det er, at hvis vi ønsker at fremme vores sundhed, kan vi ikke nøjes med kun at ændre adfærden og livsstilen. Vi skal også ændre ved nogle strukturelle betingelser i vores omgivelser, så de former sig i en mere sund retning.” Hvilke overskrifter håber du på, at Masseeksperimentet kan være med til at skabe? Foto: Thierry Wielemann ”Et kendt slogan i forbindelse sundhed og sundheds- 11 aktivitet MASSEEKSPERIMENT 4RIN FOR TRIN /RIENTERINGSLBET Tyvstart Masseeksperimentet 4RIN FOR TRIN Masseeksperimentet handler om sundhed i år. Og hvis duhar)NDEN lyst tilORIENTERINGSLBET at sætte fokus på sundhed og IbevægelKAN STTES GANG SKAL DE FORSKELLIGE POSTER OPGAVER SPRGSMÍL se allerede nu,UDFORMES kan du tyvstarte, fx ved at lave orienOLIGN RUTEN SKAL FASTLGGES OG POSTERNE SKAL STTES OP teringsløb medEVENTUELT klassen. OM POSTERNE SKAL VRE BEMANDET MED EN VOKSEN .ÍR HVER POST ER LST /VERVEJ /RIENTERINGSLBET TILFREDSSTILLENDE LBER BRNENE VIDERE TIL NSTE POST $ER KAN UDDELES POINT n VED HVER POST )NDEN ORIENTERINGSLBET KAN STTES I GANG SKAL DE FORSKELLIGE POSTER OPGAVER SPRGSMÍL (53+ (VIS DER SKAL BRUGES REKVISITTER TIL AT LSE DE FORSKELLIGE POSTER SKAL DISSE MEDBRINGES OG OLIGN UDFORMES RUTEN SKAL FASTLGGES OG POSTERNE SKAL STTES OP DELES UD I RETTE ANTAL /VERVEJ EVENTUELT OM POSTERNE SKAL VRE BEMANDET MED EN VOKSEN .ÍR HVER POST ER LST TILFREDSSTILLENDE LBER BRNENE VIDERE TIL NSTE POST $ER KAN UDDELES POINT n VED HVER 4IP &OR STRRE BRN KAN ORIENTERINGSLBET MED FORDEL TAGE UDGANGSPUNKT I ET RIGTIGT KORT MED POST KOMPAS +ORTET SKAL SÍLEDES KOPIERES TIL ALLE OG DER SKAL UDDELES KOMPAS (53+ (VIS DER SKAL BRUGES REKVISITTER TIL AT LSE DE FORSKELLIGE POSTER SKAL DISSE MEDBRINGES OG (VIS BRNENE SKAL LBE EFTER KORT OG KOMPAS SKAL DER GIVES EN INTRODUKTION TIL DETTE DELES UD I RETTE ANTAL 4IP 3TART EVENTUELT DAGEN MED EN INTRODUKTION OM SUND MAD SPORT OG SUNDE VANER 4IP &OR STRRE BRN KAN ORIENTERINGSLBET MED FORDEL TAGE UDGANGSPUNKT I ET RIGTIGT KORT MED KOMPAS +ORTET SKAL SÍLEDES KOPIERES TIL ALLE OG DER SKAL UDDELES KOMPAS "RNENE INDDELES I GRUPPER OG SENDES AF STED MED n MIN INTERVALLER (VIS BRNENE SKAL LBE EFTER KORT OG KOMPAS SKAL DER GIVES EN INTRODUKTION TIL DETTE "ESLUT OM DER SKAL VRE INDLAGT ET KONKURRENCEELEMENT I AKTIVITETEN 4IP 3TART EVENTUELT DAGEN MED EN INTRODUKTION OM SUND MAD SPORT OG SUNDE VANER 4IP $ER KAN GIVES POINT FOR HURTIGSTE GENNEMFRELSE FLEST RIGTIGE BESVARELSER KREATIVITET OGELLER SAMARBEJDE "RNENE INDDELES I GRUPPER OG SENDES AF STED MED n MIN INTERVALLER 4IP $ER KAN GIVES POINT FOR HURTIGSTE GENNEMFRELSE FLEST RIGTIGE BESVARELSER KREATIVITET !LLE I GRUPPEN LAVER ARMBJNINGER OGELLER SAMARBEJDE !LLE I GRUPPEN LAVER ENGLEHOP !LLE I GRUPPEN LAVER MAVEBJNINGER .ÍR BRNENE HAR LST EN OPGAVE VED EN POST KAN DE MODTAGE EN LILLE STRAF HVIS DE SVARER !LLE I GRUPPEN SKAL HAVE MÍLT EN PULS PÍ INDEN DE KAN LBE VIDERE BRUG STOPUR FORKERT %KSEMPLER PÍ SÍDANNE KAN VRE 'RUPPEN SKAL SAMLET SJIPPE GANGE 'RUPPEN SKAL BRE EN AF DELTAGERNE METER !LLE I GRUPPEN LAVER ARMBJNINGER !LLE I GRUPPEN LAVER ENGLEHOP 4IP 0OSTEN HVOR PRINSESSEN SKAL REDDES PÍ BORGEN KAN UDFRES SOM ET TANKEEKSPERIMENT !LLE I GRUPPEN LAVER MAVEBJNINGER !FHNGIGT AF TID OG NSKER KAN AKTIVITETEN DOG OGSÍ UDFRES VIRKELIGT $ETTE KAN GRES VED AT !LLE I GRUPPEN SKAL HAVE MÍLT EN PULS PÍ INDEN DE KAN LBE VIDERE BRUG STOPUR LGGE RAFTER ELLER BRDDER UD PÍ JORDEN ELLER LGGE TNDSTIKKER FREM PÍ ET BORD SOM 'RUPPEN SKAL SAMLET SJIPPE GANGE BRNENE KAN EKSPERIMENTERE MED 'RUPPEN SKAL BRE EN AF DELTAGERNE METER 4IP 0OSTEN HVOR PRINSESSEN SKAL REDDES PÍ BORGEN KAN UDFRES SOM ET TANKEEKSPERIMENT !KTIVITETEN AFSLUTTES NÍR BRNENE HAR GENNEMFRT ALLE POSTER !FHNGIGT AF TID OG NSKER KAN AKTIVITETEN DOG OGSÍ UDFRES VIRKELIGT $ETTE KAN GRES VED AT LGGE RAFTER ELLER BRDDER UD PÍ JORDEN ELLER LGGE TNDSTIKKER FREM PÍ ET BORD SOM 4IP /RIENTERINGSLBET KAN AFSLUTTES MED EN SUND FROKOST BRNENE KAN EKSPERIMENTERE MED !KTIVITETEN AFSLUTTES NÍR BRNENE HAR GENNEMFRT ALLE POSTER 4IP /RIENTERINGSLBET KAN AFSLUTTES MED EN SUND FROKOST 12 Kilde: Novo Nordisk .ÍR BRNENE HAR LST EN OPGAVE VED EN POST KAN DE MODTAGE EN LILLE STRAF HVIS DE SVARER "ESLUT OM DER SKAL VRE INDLAGT ET KONKURRENCEELEMENT I AKTIVITETEN FORKERT %KSEMPLER PÍ SÍDANNE KAN VRE MASSEEKSPERIMENT Du bli’r hvad du spiser, men bli’r du også hvor du bor? Hvem eller hvad bestemmer, om vi er sunde eller usunde? Hvor meget betyder det, at den lokale slikpusher er placeret på vej til skolen, og at lokalområdets fysiske rammer og aktivitetstilbud ikke lægger op til en aktiv hverdag? I år tager Masseeksperimentet pulsen på klassens skolevej og sætter fokus på begrebet ”selvopfattet sundhed”. Med forskellige kropsnære forsøg skal I teste klassens styrke og undersøge nærområdets muligheder. Det tager ca. en lektion at udføre eksperimentet og ca. 30 minutter pr. klasse at indtaste resultaterne efterfølgende. Tilmeld din klasse på www.masseeksperiment.dk. Der er et begrænset antal pladser. Resultater i landsdækkende medier I 2012 formulerede Politiken konklusionerne fra Masseeksperimentet således: ”Børn, der bliver kørt til skole, koncentrerer sig dårligere”. Tidligere år har eksperimentet skabt overskrifter som, ”Drikkedunke er bakteriebomber”, ”Piger er bedst til at smage”, ”Elever afslører dårligt indeklima”, ”Klasselokaler er ikke gode nok til moderne undervisning” og ”30.000 elever lægger hud til kræfteksperiment”. Resultaterne fra elevernes eksperimenter er med til at sætte naturfagene ind i et større samfundsperspektiv og til at styrke naturfagenes almendannende funktion. aktivitet Deltag i Masseeksperiment 2013 og tag pulsen på din skolevej 20.000 nye datasæt Masseeksperimentet har eksisteret siden 2007. Mellem 20.000 og 30.000 elever deltager hvert år og bidrager med data til et forskningsprojekt. Hvert år udvikles et nyt eksperiment i samarbejde med en eller flere forskningsinstitutioner. Masseeksperimentet giver eleverne indsigt i den naturvidenskabelige metode gennem en problemstilling, der relaterer sig til deres egen hverdag. Samtidig bliver de en del af et større forskningsprojekt og er med til at skabe ny viden og uvurderlige forsøgsresultater for de forskere, der har bidraget til at lave årets eksperiment. 13 FESTIVALPULJE Nordea-fondens naturvidenskabelige festivalpulje Foto: Marie Sveistrup Få en ekstra energiindsprøjtning til dine festivalaktiviteter med et tilskud fra festivalpuljen. 14 FESTIVALPULJE Hvert år uddeler Dansk Naturvidenskabsfestival 800.000 kr. gennem Nordea-fondens naturvidenskabelige festivalpulje. I 2012 blev der givet tilskud til 73 innovative festivalprojekter, og i 2013 kan det blive din aktivitet, der modtager støtte. Projektleder for Dansk Naturvidenskabsfestival Liva Vrist Rønn løfter sløret for, hvad der kendetegner den gode ansøgning, og hvad der kendetegner den knap så gode ansøgning: interview Søg om penge til din festivalaktivitet Hvem er den typiske ansøger? ”Naturfagslærere. Men alle, der vil lave en aktivitet målrettet børn og unge i forbindelse med festivalen i uge 39, kan søge.” Hvordan ser den gode ansøgning ud? ”Den beskriver en nytænkende aktivitet, som aktivt inddrager og engagerer eleverne. Og så skal der meget gerne være fokus på elevernes læring, og hvordan de formidler det faglige stof til andre.” Hvad kan være årsagen til, at en ansøgning ikke får tilskud? ”Det kan for eksempel være, hvis der er søgt om tilskud til løn, forplejning eller administrations-udgifter, som der simpelthen ikke gives tilskud til. Søg i stedet tilskud til for eksempel materialer eller udstyr.” Hvad er dit vigtigste råd til ansøgerne? ”Pas på med at være for indforstået, når du skriver ansøgningen, og husk at få beskrevet aktivitetens indhold og ikke kun rammen for den. Forklar tydeligt, hvad I gerne vil opnå, og hvad eleverne får ud af aktiviteten. Det er så ærgerligt, hvis en god aktivitet ikke får tilskud, fordi juryen ikke kan forstå, hvad der konkret skal foregå. For eksempel er det svært at gætte, hvad en budgetpost skal bruges til, hvis den ikke er nævnt i ansøgningsteksten.” 15 FESTIVALPULJE Gode eksempler på ansøgninger Her finder du to helt konkrete eksempler på ansøgninger, der begge modtog støtte i 2012. Vi har ændret lidt i ansøgningsskemaet for 2013, så vær opmærksom på, at de felter, som du skal udfylde, afviger fra felterne i disse eksempler. Projekttitel: Styr på kropp en! en Institution: Kildebakkeskol Ansøgning til festivalpuljen sker ved at udfylde ansøgningsblanketten, som findes på www.naturvidenskabsfestival.dk/pulje. Her finder du også yderligere information vedrørende puljen. Aktiviteter vil typisk blive støttet med op til 15.000 kr. Der er ansøgningsfrist 3. juni 2013, og ultimo juni får du svar på, om du har modtaget støtte. Ansøgt beløb: 12.162 kr. fælles (maks. 500 tegn) samarbejdet via et konk ret Kort beskrivelse af projektet r har vi besluttet at styrke en del af skolens SFO. Derfo at tyngdekraften gør, at vi Fra august bliver børnehaven De har bl.a. arbejdet med, ce. balan og s rik haven moto det med krop, dagen inviteres børne projekt. 3. + 4. kl. har arbej rret ved fx rotation. På selve . Vi vil cener ve, som kan blive forsty øge deres kropsbevidsthed at for lser falder, samt at vi har en balan nsøve inatio vil vi forskellige balance- og koord erer og opmuntrer. Hertil ældste børn til at arbejde med en, ved at de selv viser, instru lærer yngre at bruge kropp arbejde med, at store børn . anvende de ønskede materialer for besøgende?: Vil aktiviteten være åben Åbent arrangement til gode efter Målgruppe: i skole, SFO og børnehave rialerne vil komme alle børn 3-5-årige + 3.-4. klasse. Mate festivalen. ræsenterede? tsområder i år. Hvilke fag er involverede/rep motorik er et af vores af indsa , men alle fag bidrager, da Mest natur/teknik og idræt e institutioner? Har I samarbejdet med andr og børnehaven. Skolen, skolefritidsordningen gelse. iteten? Ansøgt beløb: 17.710 kr. på motorik, idræt og bevæ ralskole Hvad er formålet med aktiv der er behov for øget fokus hverdag. Vi ng og livet under vand Institution: Odense Kated n en mere aktiv hverdag, er mere aktiv l: Frisvømni for at give børnene en Proje Hvis vi vil give børnene i skole heder kttite mulig dre forbe at rbejål i sama kt, der har til form Skolens indsatsområde er Derfor iværksættes et proje krop og dens muligheder. børnenes forståelse for egen vil være med til at udvik le udvik ling”. riske moto enes Børn alugen skal de (maks. 500 tegn) de med SFO’en ”Motorik: og måling under vand. I festiv Kort beskrivelse af projektet frisvømning, dataindsamling plancher eller som forberedelse øve sig i e kan forklares og vises som rne skalhaven atern Eleve result af Nogle er , ater. bende? fra børne målemetoder og result assin og i lodretstillede r undervise børn Hvordan er aktiviteten nyska præsentere eksperimenter, foretages i et opstillet badeb gerne at vi lader 3. og 4. klasses eleve Det, målin . af selv at goger nogle pæda idet og , e res ”live” at eleverne får tilskuerne til Et samarbejde mellem lærer video, andre skal gennemfø forklaringer. Formålet er, forsøgt os med. emføres nye målinger og gives ikke noget, vi tidligere har acrylrør. Der skal altså genn være med til at gøre dette. formidles? Hvordan skal aktiviteten og i lokalavisen. e mesid hjem s haven På skolens og børne Afvik les hvornår? l. weekenden) Hele festivalugen 2012 (eksk et? Hvad er aktivitetens budg kr. 1.051 ... ......... ......... for besøgende? Motorikpa kke .................. Vil aktiviteten være åben ................. 567 kr. Balanceskive ........................... et arrangement Lukk kr. ..................... 670 Balancestjerne..................... ..................118 kr. r og deres familier, som Balancehoppebold.................. Målgruppe? at formidle til andre. Eleve de eksperividenskab, og som prøver ............... 803 kr. ......... ......... hed for selv at lave nogle af der lærer om natur og natur Skumtrillebør ......... mulig ever, får 1.g-el som og , vand r .................... 609 kr. frisvømning og livet unde Motoriksæt........................... inviteres til at se og høre om kr. 932 ....... ......... Mega kravletunnel .................. menter, der indgår i projektet. ............... 1.795 kr. Kombifoldemåtte .................. ......... 278 kr. ......... ......... ræsenterede? ......... ......... e Balancepud Hvilke fag er involverede/rep ................ 82 kr. skabeligt grundforløb. Catchball .................................... Biologi, fysik og natur viden kr. 641 ....... ......... Vippe-/ba lancesæt .................. ...........3.600 kr. e institutioner? Skumhjul .................................... Har I samarbejdet med andr fra SDU i Odense. ...................... 567 kr. e og dermed også forskere Balancebræt Wendel ......... Fjord og Bælt i Kertemind kr. 176 ........ ......... 2 hoppebolde ........................... lle ................. 273 kr. iteten? e forsøg, hvor de kan opsti Kravletunnel ........................... Hvad er formålet med aktiv og bearbejdning og dels udfør ..........12.162 kr. arbejde med dataindsamling bnende, og skal på den I alt............................................. I forløbet skal eleverne dels være vedkommende og øjenå skal gene Forsø ller. ceret. ceret eller falsifi ringer og opstilling af mode hypoteser og få disse verifi mht. begrebsdannelse, forkla t for andre i lyst til selv at være opsøgende der, at de kan præsentere emne måde stimulere elevernes sikkerhed i begreber og meto og viden stor så får rne Ideen er også, at eleve festivalugen 2012. bende? k databehand ling og dels med Hvordan er aktiviteten nyska analoge instrumenter og grafis ”klassisk”, ved måling med ndsamlingen er den, Dataindsamling foregår dels erPro. En vigtig del af datai Logg i ejdes bearb turet. kan s esultaterne strak sanser er en del af måleappara Vernier-udstyr, hvor måler data om lyd og lys, så deres mler indsa ater, !) vand r unde (og målinger og præsentere result e udfør skal hvor eleverne på egen hånd ”live” rne eleve ktet er formidlingen, hvor En anden vigtig del af proje ringer. modeller, analyser og forkla r formidles? kanten” og dels kan være eleve Hvordan skal aktiviteten dels kan udføres forsøg ”fra assin og acrylrør op, så der ledes tryk-, lyd- og lysforhold I festivalugen vil vi stille badeb sanser påvirkes af de ander vores an hvord for, rede g og gør i vandet, hvor de udfører forsø under vand. et? 0,Hvad er aktivitetens budg ......................................4.00 400 kr. pr. sæt ........................... ...............1.000,10 sæt snorkel + maske á ca. rumindhold 10000 L) ......... m, 5 eter (diam assin ,4000 oppustelig t badeb forskellige dybder ......... 2.500 , til undersøgelse af tryk i 2 acrylrør, 2 m lange, Ø: 20cm sæt) .................................1.000,foner (10 sæt à ca. 100 kr. pr. ,3.500 ......... ......... Udsty r til bygning af hydro ......... ......... (fx Fujifi lm Finepix XP170) 2 stk. vandtæt fotografiapparat ................................4.000,n (når vandet er koldt!) ......... aluge festiv i brug 660,til r 2 våddragte .................................................. meha l .................................... ,30-turs rabat kort til svøm ............................................ 1.050 Kerteminde (30 x 35 kr.)... 17.710 kr. 30 billetter til Fjord og Bælt, I alt 16 17 Foto: Carsten Andersen FESTIVALPULJE TEST-O-TEK Test-o-teket Foto: Sanne Vils Axelsen Gå på opdagelse i festivalens virtuelle laboratorium – det har døgnåbent og indeholder hundredvis af spændende forsøg. 18 TEST-O-TEK Hvert år udvikler vi en række køkkenbordsforsøg, som er relateret til årets festivaltema. Du kan finde dem på www.testoteket.dk fra begyndelsen af august. Til mange af forsøgene finder du små film, der kan bruges som forsøgsvejledning. De små film er produceret af forsøgsdrengene Kasper og Søren. Her får du forsøgsdrengenes bud på, hvorfor ”hands on”-forsøg er et vigtigt element i undervisningen: Hvad er dit yndlingsforsøg? KASPER: ”Jeg bliver aldrig træt af forsøg med optiske illusioner! Jeg glemmer aldrig, hvor overrasket jeg blev, da jeg første gang så forsøget, hvor man flytter en brik rundt på et papir med farvede felter. Jeg vil ikke sige, hvad der sker – det skal man selv opleve! Man kan finde forsøget på Test-o-teket, hvor det hedder “Optisk illusion med brune felter”. Derudover bliver jeg altid fascineret, når jeg kigger på ting i et mikroskop. Det åbner for et helt nyt univers, hvor man kan se de små strukturer, som vores verden er bygget op af, og som ellers er umulige at se. Det er jo nærmest som om, at man får superkræfter!” interview Legeplads for pilfingre ativt med forsøgene og få en endnu bedre forståelse af teorien. Det er også tit nemmere at huske forsøgene end det, man læser i bøgerne. Men det allervigtigste ved at lave forsøg: DET ER SJOVT!” Hvad er dit vigtigste råd til lærere eller elever, der arbejder med hands on-forsøg? SØREN: ”Hvis det er et ægte eksperiment, som bliver stillet som åben opgave, så vær ikke bange for at tingene kikser. Men husk at finde ud af, hvorfor og hvordan tingene ikke fungerer. Eksperimentelt arbejde er langt det meste af tiden en form for ”debugging” eller fejlfinding, hvor man optimerer sin opstilling skridt for skridt.” Er det nogensinde gået galt? SØREN: ”Der var én gang, hvor jeg forsøgte at tænde en ballon fyldt med hydrogen med et langt stearinlys i stedet for at bruge en såkaldt tøsedrengs-pind, som er en pind på ca. 1 meter med en tændstik for enden. En hydrogenballon eksploderer voldsomt i en stor ildkugle, og længden af et langt stearinlys reddede ikke hårene på min hånd og nederste halvdel af min arm. Det sikrede mig heller ikke mod en eller anden grad af forbrændinger. Men generelt kan man undgå de fleste ulykker ved at bruge indersiden af hovedet…” Hvordan ser fremtidens hands on-forsøg ud? KASPER: ”Der er helt klart sket et skift fra, at forsøgene før i tiden mest handlede om underlige kemikalier og fænomener i laboratoriet, til at de nu handler om alt det, der omgiver os i hverdagen. Det betyder, at forsøgene bliver mere relevante, og at de tit kan perspektiveres bredere. Det kan man også tydeligt se på forsøgene i Test-o-teket. Metodemæssigt tror jeg, at man i fremtiden vil se forsøg, hvor man i endnu højere grad eksperimenterer åbent frem for at følge en ’kogebogsopskrift’.” Hvorfor er det vigtigt at inddrage praktiske forsøg i science-undervisningen? KASPER: ”Praktiske forsøg bygger bro mellem bøgerne og virkeligheden. De gør naturvidenskaben lettere at forstå, og samtidig kan man tit arbejde meget kre- 19 Foto: Sanne Vils Axelsen TEST-O-TEK 20 TEST-O-TEK Her får du et eksempel på et forsøg, som har relation til årets festivaltema. Det er supersimpelt og kræver ikke særlige materialer eller et bestemt lokale. deltag i konkurrencen om en præmie på 2.500 kr. til din klasse. Læs mere om konkurrenceregler og vejledning i video-upload på Test-o-tekets hjemmeside, www.testoteket.dk. Film et Test-o-tek-forsøg og vind 2.500 kr. Klik ind på www.testoteket.dk og find endnu flere køkkenbordsforsøg. Film et af de udvalgte forsøg og Navn på forsøg: Målgruppe: Fag: Test-o-teket støttes af Industriens Fond. aktivitet Prøv selv Fjernstyret dåse Indskoling/mellemtrin Natur/teknik Dette forsøg handler om statisk elektricitet. I forsøget skal du flytte en sodavandsdåse med en ballon – uden at røre den! Det kan du, fordi der opstår statisk elektricitet. Det skal du bruge s 4OM SODAVANDSDÍSE s /PPUSTET BALLON s $IT HÍR Sådan gør du s ,G DÍSEN PÍ EN GLAT VANDRET mADE &Í DEN TIL AT LIGGE STILLE s 'NID BALLONEN FREM OG TILBAGE PÍ DIT HÍR (OLD BALLONEN ET PAR CENTIMETER FORAN SODAVANDSDÍSEN $ÍSEN VIL BEGYNDE AT RULLE SELVOM MAN IKKE RRER DEN &LYT BALLONEN LANGSOMT VK FRA DÍSEN OG DÍSEN VIL BEGYNDE AT FLGE EFTER BALLONEN s (VIS MAN mYTTER BALLONEN OVER PÍ DEN ANDEN SIDE AF DÍSEN VIL DEN RULLE I DEN MODSATTE RETNING s (VIS ) ER NOGLE VENNER MED BALLONER OG DÍSER KAN ) LAVE ET VDDELB 21 Foto: Sanne Vils Axelsen VIDENSKABEN PÅ BESØG Videnskaben på Besøg Videnskaben på Besøg Inviter en fagperson på besøg som inspirator for dine elever med gode historier om alt fra krabber til genteknologi og atomfysik. Igen i år tager frivillige foredragsholdere væk fra deres vante omgivelser i uge 39 for at besøge skoler, gymnasier, biblioteker og kulturhuse med spændende historier om naturvidenskab, teknik og sundhed. De vil give dine elever nye perspektiver på hverdagen og verden omkring dem. Energi til livet Blandt foredragsholderne finder du både forskere, studerende, virksomheder, naturvejledere og andre, som har hver deres inspirerende historie at fortælle. Kan vi klare os uden strøm i fremtiden? Kan plastik redde liv? Hvordan er livet med ti fødder? Mange af foredragene giver dig perspektiv på årets festivaltema Energi til livet, men der er også et væld af andre spændende emner. Et foredrag varer som udgangspunkt 45 minutter, medmindre andet er angivet i det online foredragskatalog. Frem til 1. august kan du højst bestille tre foredrag pr. skole, da der er meget stor efterspørgsel på foredragene. Herefter er der åbent for ubegrænset bestilling af foredrag. Tilmeldingen åbner 16. maj Forskellige foredragskategorier Foredragene er inddelt i forskellige formidlingskategorier. Er du interesseret i et klassisk foredrag, kan du vælge kategorien ”Lyt og Lær”. Er du interesseret i, at dine elever bliver aktivt involveret, kan du vælge kategorierne ”Prøv selv” og ”Rør og Spørg”. Hvem kan bestille, hvad koster det og hvor lang tid varer det? Alle, der kan samle et publikum af elever fra grundskoler eller ungdomsuddannelser, kan bestille foredrag. Det er gratis, men du skal betale foredragsholderens transportudgifter, eventuel broafgift og omkostninger til overnatning, hvis det er nødvendigt. 22 Du kan kun bestille foredragene elektronisk på www. naturvidenskabsfestival.dk. Der åbnes for bestilling af foredrag 16. maj 2013 kl. 12.00. Vores hjemmeside bliver løbende opdateret med nye foredrag frem til 1. august 2013. Industriens Fond støtter Dansk Naturvidenskabsfestival, Testoteket og Videnskaben på besøg for at stimulere børn og unges interesse for naturvidenskab. Sex, Drugs and Rock’n’Roll VIDENSKABEN PÅ BESØG interview ”Medicin spiser vi kun, når vi er syge. Eller hvad? Faktisk bruges medicin i stigende grad til at skabe energi til livet for mennesker på lige fod med andre energigivende aktiviteter såsom seksuel udfoldelse, musiklytning og gåture i skoven!” Det fortæller Lotte Stig Nørgaard, som er foredragsholder i Videnskaben på besøg. Hun er lektor ved Institut for Farmaci på Københavns Universitet, og hendes oplæg ”Sex, Drugs and Rock’n’ roll” giver ikke kun indblik i videnskabens verden, men lægger også op til debat. ”Lægemidler er fantastiske, men kun når de bruges med omtanke. Jeg synes det er en samfundsmæssig og etisk udfordring, hvis vi tror, at lægemidler er løsningen på alle livets udfordringer,” siger Lotte Stig Nørgaard. Lotte Stig Nørgaard har meldt sig som foredragsholder i Videnskaben på besøg for at fortælle om sin forskning i lægemidler, men hun har også en holdning til brug af lægemidler, som hun gerne vil diskutere med unge mennesker. “Det er vigtigt for mig at komme ud med mit budskab omkring lægemidler til en bred målgruppe og ikke kun til voksne forskere i videnskabelige tidsskrifter,” fortæller hun. Lotte Stig Nørgaard Lotte Stig Nørgaard er projektleder for en gruppe universitetsstuderende som rejser rundt i landet for at gøre børn og unge klogere på, hvad medicin er for en størrelse. Disse studerende er også at finde blandt foredragsholderne i Videnskaben på besøg under foredraget ”Er lægemidler bolsjer?”. Videnskaben på besøg Lotte Stig Nørgaard og de farmaceutstuderende er blot få blandt mange engagerede fagpersoner, som drager landet rundt i uge 39 for at inspirere børn og unge med gode historier og debat om forskellige temaer inden for naturvidenskab, teknik og sundhed. Du finder de mange spændende foredrag bagerst i kataloget. 23 PLAN B Plan B Foto: Sanne Vils Axelsen Livet går ikke altid som planlagt. Heller ikke når det handler om planlægningen af undervisningen. 24 Én ulykke kommer sjældent alene PLAN B Du og din klasse har glædet jer til at holde Naturvidenskabsfestival, men alt synes at være imod jer. Dit forsøgskit til Masseeksperimentet er gået tabt i posten, skolens internetforbindelse er nede hele ugen, og alle naturfagslokalerne er ved at blive bygget om. Men du vil rigtig gerne holde Naturvidenskabsfestival alligevel! Her er guiden til dig, der har været så uheldig, at alle dine planer er gået i vasken. Guiden til en festival på plan B. Idé 1: Den lille zoolog Find fem levende dyr og tag dem med ind i klasselokalet (hvis de er små nok) eller tag et billede af dem. Er det et insekt, så brug krible-krable-nøglen til at finde ud af, hvilken kategori de tilhører. Studér evt. dyrenes adfærd og udseende – kan der være en fordel for dyret ved at se ud eller opføre sig på en bestemt måde? Hold små gruppefremlæggelser for klassen om dyret ud fra hvad I ved på forhånd, hvad I har fundet ud af ved at se på dyret, og hvad I kan læse om i bøgerne. Måske kan tilhørerne bidrage med mere viden. Idé 2: En verden uden strøm Idé 3: Generation Grøn Spar energi og bliv en del af den grønne generation. Hvordan kan du spare energi på dit værelse? Hvordan kan du spare energi på skolen? Find mindst fem tiltag, der kan spare energi for din skole. Husk, at energi ikke kun er strøm men også vand, varme og affald. Idé 4: Naturvidenskab i jobbet Hvad skal vi egentligt bruge naturvidenskab til? Sæt fokus på, hvad naturvidenskab og teknik kan bruges til. Hvad kan man blive? Hvilke job indeholder naturvidenskab? Tegn eventuelt en mindmap. Start med at lade hver elev skrive ned, hvad de gerne vil være, når de bliver store – eller lad dem skrive ned, hvilke jobs de kender, hvor man bruger elementer af naturfagene. Tal derefter om hvert enkelt job og diskuter, hvorvidt der er naturvidenskabeligt indhold i det, eller hvordan man kan få det ind, hvis man gerne vil. Foto: Akif Domurcuk Lav en historie, som handler om liv eller energi. Fortsæt for eksempel historien: ”På en ellers helt almindelig mandag i efteråret skete der noget, der var knap så almindeligt. Strømmen gik. Og den kom ikke tilbage. Den kom faktisk aldrig mere tilbage igen. Fra den ene dag til den anden skulle jordens befolkning vende sig til at leve et liv uden strøm. Til at starte med, var der vild panik og mange steder forsøgte man, at …”. Fremlæg den færdige historie for klassen. Diskuter, om det kunne ske i virkeligheden – og hvilke konsekvenser det ville få. 25 Kilde: Hybel et al 2011, Experimentarium. Krible-krable. Du er aldrig alene! PLAN B 26 PLAN B Er det overhovedet sandsynligt, at I kan være så uheldige, at I slet ikke kan gennemføre jeres planlagte festivalaktivitet? Udnyt situationen til at tale sandsynlighed. Det kan I fx gøre ved møntkast. Af Lise Brix via Videnskab.dk Plat eller krone er ikke helt tilfældigt Siden de gamle romeres tid har møntkast afgjort stridigheder, fodboldkampe og politiske valg. Men når du kaster en mønt op i luften, er det ikke helt tilfældigt, om den lander på plat eller krone. Det hele kan forudsiges med matematik. Tre amerikanske forskere har netop vist, at der er 51 procent sandsynlighed for, at mønten lander med den samme side opad, som da den blev kastet. Ifølge deres forskning er det altså forkert, når matematiklærere forklarer deres elever, at et møntkast giver 50 procent sandsynlighed for udfaldet plat og 50 procent sandsynlighed for udfaldet krone. Hvorfor er der forskel på plat og krone? Men hvorfor er der overhovedet større sandsynlighed for, at mønten lander med samme side opad, som da den begyndte? Den helt simple version af forklaringen lyder sådan her: ”Forestil dig, at du har en mønt, som ligger på din finger med kronesiden opad. Når du kaster den op, roterer den igennem luften, og kronesiden vil enten vende opad flere gange eller lige så mange gange som plat-siden. Derimod vil plat-siden vende opad lige så mange gange eller færre gange end kronesiden – men aldrig flere gange, fordi mønten ikke startede med plat-siden opad. Samlet set er det med til at give denne her oversandsynlighed for, at en mønt lander med samme side opad, som da den startede.” Det forklarer Susanne Ditlevsen, som er professor i matematik ved Københavns Universitet. Foto: Colourbox Uheldigt, tilfældigt eller forudsigeligt? Læs hele artiklen på Videnskab.dk 27 VIRKELIGHED Virkelighed Foto: Akif Domurcuk Tag virkeligheden med ind i klasselokalet. Inddrag det omgivende samfund og giv eleven kendskab til forskellige levevilkår, livsformer, historie og kultur, der er knyttet til uddannelse, erhverv og arbejdsmarked i en global verden. 28 Naturvidenskab i virkeligheden VIRKELIGHED Hvordan fandt I på jeres festivalaktivitet? ”Tilbage i september 2002 var Utterslev Skole en helt ny skole med en naturvidenskabelig profil – en ny skole med mange entusiastiske og innovative lærere, der ville gøre en forskel. Derfor fandt vi i samarbejde ud af, at det ville være fantastisk at lade skolens elever formidle deres naturfaglige viden til mennesker uden for skolen. Det blev på Københavns Hovedbanegård, og siden har vores klasser været med til at formidle ude i byen ved hver Naturvidenskabsfestival.” interview Hvorfor er det egentligt vigtigt at lære naturvidenskab som fysik og kemi? Her får du inspiration til at inddrage virkelighedens naturvidenskab i undervisningen og måske give eleverne svar på, hvad vi egentlig skal bruge naturvidenskaben til. Utterslev Skole fik koblet undervisningen sammen med verden udenfor ved at formidle til offentligheden på Hovedbanegården i København. Her giver Pia Mølholm, leder af læringsmiljøet på Utterslev Skole, de vigtigste erfaringer videre: Hvad har været det bedste ved jeres f estivalaktivitet? ”At opleve elevernes glæde og stolthed ved at formidle deres projekter, forsøg og opfindelser til andre elever, lærere og tilfældige forbipasserende, som stopper op og spørger nysgerrigt ind til, hvad eleverne laver. Og at skolens kor hvert år starter arrangementet med at synge festivalsangen.” Har du nogle gode råd til andre, som skal i gang med at planlægge festival? ”At starte i det små og forsøge at få uge 39 ind i skolens årshjul. Få gode ideer på www.naturvidenskabsfestival.dk, og hvis man har mod på det, at komme ud over skolens eller organisationens matrikel og formidle på det nærmeste torv eller strøg.” Hvad vil du gøre anderledes næste gang? Foto: Gry Nielsen ”I år er vi gået i gang med planlægningen af næste festival i meget god tid, og vi er i gang med at få flere klasser og organisationer med. At formidle det, man har arbejdet med, til andre er den bedste måde at lære på, og samtidig bliver naturfagene synlige i bybilledet. Vores nye større projekt hedder ”Z Science i Zentrum”. Arrangementet kommer til at foregå et eller flere steder i København fredag i uge 39. Alle i København og omegn er velkomne både som formidlere og gæster, og man kan læse mere på www.profilskolen.dk.” 29 VIRKELIGHED Få budskabet ud over scenekanten Utterslev skole lavede et stort arrangement på Hovedbanegården i København, men det kan lige så godt foregå på det lokale bibliotek, naboskolen/-gymnasiet eller på bytorvet. Fordelen ved at formidle sin viden til andre er, at der ofte opstår en dybere forståelse af emnet, når det pludselig skal forklares til udefrakommende. Her er syv gode råd, når du vil have dit budskab ud over scenekanten: 1. Forestil dig din målgruppe. Hvem er din målgruppe? Hvad har din målgruppe behov for at vide? Hvordan vil din målgruppe bruge standen? 2. Forbered dig grundigt, så du kan svare på dine besøgendes spørgsmål. Find frem til dit budskab. Hvad er hovedbudskabet på din stand? 3. Vælg en passende scenografi. Lav et blikfang, der fanger din målgruppes interesse. Brug fx humor som middel. Hvad vil du signalere med din stand? Hvordan skal din stand se ud, så den afspejler dit budskab? Gør plads til dine besøgende. 5. Involvér din målgruppe – planlæg forsøg, som publikum selv kan være med til at udføre. Find på simple forsøg, som publikum kan afprøve. Tilbyd elementer, som henvender sig til alle sanser. Giv dine besøgende noget med hjem, som har værdi for dem. 6. Vær entusiastisk og engagerende. Overvej, hvordan du fremstår som en god rollemodel. Hvilket tøj skal du tage på? 7. Hav sikkerheden i orden. Tag ikke ting med, som kan være farlige for de besøgende som fx kemikalier. Foto:Gry Nielsen 4. Formidl dit budskab på en spændende måde. Brug plakater med billeder, som understøtter standens indhold. Lav fængende overskrifter på dine materialer. Undgå indviklede forklaringer – skriv simple budskaber på dine plancher. 30 Foto: Mette Reinhardt Jakobsen VIRKELIGHED Erhvervsuddannelser og naturvidenskab Synes du, at naturvidenskab i folkeskolen lidt for ofte formidles gennem traditionel tavleundervisning og forsøg i fysiklokalet? Erhvervsskolerne kan bidrage med en ny og spændende vinkel på naturfagene og fortælle om, hvordan de bruges hos fx cykelsmeden, mekanikeren eller tandteknikeren. I forbindelse med Naturvidenskabsfestivalen er det muligt for skoler og gymnasier at komme på besøg på erhvervsskolen i Herning, Herningsholm. Her er et lille udpluk af, hvad man kan opleve på sådan et besøg. Aktiviteterne er delt op efter faggruppe. Medieproduktion Skab kunstværker i stil med Per Arnoldi ved hjælp af programmet Illustrator, som benytter sig af Bezier-kurver (vektorer). Per Arnoldi bruger klare signalfarver i sin kunst. Disse glade, klare farver giver glæde, varme og livsmod hos beskueren. Snak om, hvordan farver indvirker på vores psyke, om varme og kolde farver og om, hvordan man kan sende et ”budskab” ved hjælp af illustration, farver og korte tekster. Tandklinikassistent Lav miniforsøg med plakvandringer og se, at plak faktisk søger efter sukkerstoffer på afstand. Prøv at lave mundskylninger på dukker. Lav hands on-forsøg, der relaterer sig til tænderne, fx med eddike og æg og sammenlign med de reaktioner, der foregår ved syreskader. Transport Lær hvordan naturvidenskaben er til stede hos cykelsmeden, når der arbejdes med gear-effekt, dæktryk og kulde samt balanceøvelser. El/energi Oplev et eksperimentarium om alternative energiformer. Undersøg, hvordan man kan producere energi ved alternative og grønne energikilder. Her vil være små teoretiske oplæg efterfulgt af praksisoplevelser (fx med selvbyg af energikilde). Erhvervsskolens miljø-/energihus indgår også i tankerne. 31 HJERTET Hjertet Foto: Colourbox Hjertet slår og giver os energi til livet, men vi skal også huske at give energien tilbage til hjertet – med god mad og ting, dergør gøros osglade. glade. ting der 32 HJERTET Undervisning i sundhed og forebyggelse behøver ikke nødvendigvis at foregå i klasselokalet. 9.B fra Munkebjergskolen i Odense brugte Naturvidenskabsfestivalen som en anledning til at være gæster for en dag i et af Syddansk Universitets øvelseslaboratorier. Iført beskyttelsesdragter og sikkerhedsbriller dissekerede eleverne fugle. Fuglenes organer blev studeret for tegn på sygdom, og en blodprøve leverede DNA-materiale til analyser af en måske farlig sygdom. interview Festival med fokus på sundhed og forebyggelse Af journalist Morten Jastrup Hjertet i hånden ”Hold kæft, hvor det lugter,” udbrød en af eleverne da en kraftig blodlugt spredte sig i lokalet i takt med, at eleverne udtog hjerte, lever, lunger og krås fra de døde høns. De unævnelige organer fra hanerne fik flere af eleverne, både drenge og piger, til at synke spyttet en ekstra gang og rykke tilbage fra laboratoriebordene. Hanetestikler er bestemt ikke hverdagskost – og det skal det tydeligvis heller ikke være. Klassen forberedte sig på besøget på universitetet ved at arbejde med vacciner, epidemier, pandemier osv. Mads Emonys oplevede, at de fleste elever fik noget ud af dagen, men at det var forskelligt, hvad der engagerede dem; Nogle blev fanget af det narrative, og at arbejdet var forbundet med en historie om et virusudslip. Andre tændte på det rent naturvidenskabelige og på det at prøve at arbejde i et laboratorium. Foto: Morten Jastrup Men bortset fra små udbrud af kvalme blev der arbejdet intenst og koncentreret, og der blev lyttet, når Søren Petersen eller hans medstuderende fra studiet i biokemi og molekylær biologi introducerede eleverne til emner som virus, smittekilder, laboratorieudstyr, og hvad de ellers skulle vide for at kunne udføre dagens job. Klasselærer Mads Emony udtalte: ”Jeg kan godt lide, at eleverne kommer ud og ser noget andet, for der er selvfølgelig en naturlig grænse for, hvad jeg kan give dem i det daglige. Her kan vi lave en værdig afslutning på den del af vores fælles mål, der handler om sundhed og forebyggelse.” 33 Foto: TrygFonden HJERTET Hånden på hjertet En anden vinkel på temaet sundhed er at lære at redde liv og sætte energi til hjertet. Hvert år får ca. 3500 mennesker i Danmark hjertestop uden for hospitalet. De falder fx om på gaden, i sportscentret eller i hjemmet. Når en person får hjertestop, begynder en kamp mod uret. De første minutter er livsvigtige. Og mange menneskeliv kan reddes, hvis man udnytter minutterne rigtigt: Ringer 1-1-2, starter hjertelungeredning og får hentet en hjertestarter. Ved et hjertestop begynder hjertet som regel at flimre, fordi de elektriske signaler i hjertet løber løbsk. Det bevirker, at hjertet ikke længere kan pumpe blod og ilt rundt i kroppen. Et elektrisk stød med en hjertestarter vil ofte kunne få hjertet til at slå igen. Og jo tidligere i forløbet stødet gives, jo større er chancen for, at personen overlever. Chancen for succesfuld hjertestart falder med ca. 10 procent pr. minut, så det vigtigste er, at du gør noget. Uden hjælp overlever personen ikke. I dag overlever 10 procent af de, der får hjertestop. Mange flere kan overleve, hvis de får hjertelungeredning inden for 10 minutter. Ved hjælp af klassesættet 34 ”TrygFonden Hjertestart i skolen” kan du være med til at uddanne en ny generation af førstehjælpere – nemt og hurtigt. Læringssættet indeholder en hjertestarter-dummy, så eleverne kan få træning i, hvordan man bruger en rigtig hjertestarter. Skolen kan bestille læringssættet på hjemmesiden www.hjertestarter.dk/Service-Pages/bestil-til-skoler. Mest for udskolingen Alle, der går i 7. klasse, kan lære at genoplive en voksen. I den alder er børn både stærke og motiverede nok til at kunne redde liv, når det gælder. TrygFondens Hjertestart i skolen er en enkel og inddragende læringsmetode. Det består af en genoplivningsdukke og en instruktionsfilm, og undervisningen kan nås inden for en almindelig lektion. Forskning viser, at læringsværdien er lige så stor som ved et seks timers langt kursus, og at eleverne lærer teknikken så godt, at de straks kan undervise andre i hjertemassage og kunstigt åndedræt (hjertelungeredning). Læs mere om hjertet på www.hjertestarter.dk. Se film om hjertet og hjerte-lungeredning på www.hjertestarter.dk/Instruktionsfilm HJERTET Den første hjertetransplantation At Line Emilie Fedders via Videnskab.dk Den sydafrikanske hjertekirurg Christiaan Barnard overhalede amerikanske kirurger indenom, da han 3. december 1967 som den første udførte en hjertetransplantation. Han flyttede hjertet fra et offer for et trafikuheld over i 59-årige Louis Washkansky. Desværre døde Washkansky efter kun 18 dage på grund af en infektion. Stofferne, der skulle sørge for, at hans krop ikke udstødte det nye hjerte, havde svækket hans immunforsvar for meget, og han døde af lungebetændelse. Barnard betragtede ikke hjertetransplantationerne som hans livsværk. Da han lå for døden med en hjertesygdom i 2001, 79 år gammel, fremhævede han de operationer, han havde udført på børn med hjertedysfunktioner som det, han var mest stolt af. Læs mere på Videnskab.dk Foto: Colourbox Samme skæbne overgik de fleste hjertetransplanterede i årene efter, og i en periode stoppede man helt med at lave hjertetransplantationer, fordi risikoen var for stor. Hjertetransplantationerne var ikke et livsværk Først i 1974 blev stoffet cyclosporin, der både hjalp kroppen til at acceptere et nyt hjerte og støttede den i kampen mod infektioner, opdaget. Først fra da af blev hjertetransplantationer mere sikre og mere udbredte. 35 HAVET Havet Foto: Carsten Andersen Liv som vi kender det på jordkloden er yderst afhængigt af flydende vand. De individuelle celler som udgør organismer på jorden indeholder 60-95 procent vand. Indtil videre findes der intet jordisk liv, der kan tilpasse sig et totalt fravær af flydende vand. 36 Der er flere uløste mysterier om havets bund, end der er om det ydre rum. Rødkilde Gymnasium fandt snorkel, dykkermaske og våddragt frem og satte marinbiologi på skoleskemaet under Dansk Naturvidenskabsfestival. Peter Majland, erhvervsdykker og biologilærer på Rødkilde Gymnasium fortæller her, hvordan han holder festival under overfladen i Vejle fjord. Hvordan fandt du på din festivalaktivitet? ”Forrige år gennemførte vi prøvedyk og naturundersøgelser i Vejle fjord og fik tilskud til dykkerudstyr fra Nordea-fondens naturvidenskabelige festivalpulje. Siden har udstyret været en fast del af biologi-, fysik-, idræts- og dykkerundervisningen på Rødkilde Gymnasium. Sidste år sejlede vi ud på fjorden og undersøgte flere områder, denne gang med snorkeldykning. Aktiviteten lå i naturlig forlængelse af vores fjordaktiviteter på skolen, og festivalen var en god mulighed for at gøre en ekstra indsats på området.” Hvor lang tid har det taget at planlægge og udføre? Har du nogle gode råd til alle dem, som skal i gang med at planlægge festival? ”Det er altid en god ide at tænke festivalaktiviteterne ind i skolens eller sit eget kompetenceområde. Det gør det nemmere at planlægge og gennemføre et godt arrangement. Desuden skal man gribe muligheden for at gennemføre det undervisningsforløb, som man har gået og haft lyst til, men ikke fået gjort af fx økonomiske årsager.” Hvad vil du gøre anderledes næste gang? ”Næste gang vil jeg opfordre flere på vores skole til at gennemføre festivalaktiviteter.” Peters aktivitet fik støtte fra Nordea-fondens naturvidenskabelige festivalpulje. Læs mere om puljen på side 14. Foto: Rødkilde Gymnasium ”Jeg brugte vel omkring en dags tid på planlægningen inden festivalaktiviteten og så tre dage under selve festivalen.” HAVET interview Mysterier under havets overflade 37 Lav forsøg med tryk 5@M?@INJ>@<I@M#T=C<Q@O Kilde: Kattegatcentrets undervisningsmateriale. www.kattegatcentret.dk Dykker man endnu dybere ned i havet, er der flere 4RYK spændende mysterier, der venter på at blive afklaret, 3OM DU KAN LSE I OPSLAGET OM DYBHAVET I 3KOLE og naturvidenskabelige spørgsmål, der venter på at AVISENCOM OM HAVET SÍ LEVER DYRENE I DYBHAVET blive besvaret, fx mht. trykforhold og liv. Bare ved 10 UNDER ET VOLDSOMT TRYK "ARE VED METERS meters dybde er trykket dobbelt så stort, somDYBDE det viER TRYKKET DOBBELT SÍ STORT SOM DET TRYK VI LEVER UNDER mennesker lever under. For hver 10 meter vi dykker HVERtrykket METER VI én DYKKER NED STIGER TRYKKET MED ned, &OR stiger med atmosfære. Dybhavsfisk og andre organismer, der lever på store dybder, har tilpasset sig det store tryk på oceanets bund. Bliver de hentet op til overfladen, vil de revne og øjnene $YBHAVSlSK OG ANDRE ORGANISMER DER LEVER PÍ STORE poppe ud af øjenhulerne på dem. Dette kan du vise DYBDER HAR TILPASSET SIG DET STORE TRYK PÍ OCEANERNES ved nedenstående forsøg fra Kattegatcentrets gratis BUND "LIVER DE HENTET OP TIL OVERmADEN VIL DE REVNE undervisningsmateriale. OG JNENE uPLOPPE UDh AF JENHULERNE PÍ DEM $ETTE DU VISE VEDom ET FRSG Find flereKAN sjove forsøg hav og havdyr på www.kattegatcentret.dk. 0LACER DEN ENE PLASTSLANGE MED VENTIL PÍ GLASRRET SÍ MAN KUN KAN SUGE I DEN FRIE ENDE AF PLASTSLANGEN 3T 4LEDDET PÍ DEN FRIE ENDE AF PLASTSLANGEN SE TEGNING $EN ANDEN PLASTSLANGE MED VENTIL STTES NU PÍ 4LEDDET /GSÍ HER SKAL DU KUNNE SUGE I DEN FRIE ENDE AF PLASTSLANGEN 0LACER DEN SIDSTE PLASTSLANGE PÍ DEN FRIE ENDE AF 4LEDDET OG ST ENGANGSSPRJTEN PÍ DEN FRIE ENDE AF PLASTSLANGEN DEN SKAL SLUTTE TT 0LACER NU mDEBOLLEN I SYLTETJSGLASSET OG SKRU LÍGET PÍ GLASSET SE TEGNING &ORESTIL DIG AT mDEBOLLEN ER EN DYBHAVSlSK .ÍR DU PUMPER FREM OG TILBAGE MED ENGANGS SPRJTEN VIL TRYKKET I GLASSET BLIVE MINDRE OG 38 Kilde: www.kattegatcentret.dk aktivitet HAVET HAVET Ekspeditionen til verdens ende Af Michael Haslund, producer og producent af dokumentarfilmen ”Ekspeditionen til verdens ende” Hvad sker der, når man laster en tremastet skonnert med videnskabsfolk og kunstnere, som vil udforske meningen med livet og de sidste uberørte egne på jorden – sammen? På en tremastet skonnert stævner en atypisk besætning ud for at udforske et uberørt fjordsystem og nå allerdybest ind bag det hastigt smeltende ismassiv i det nordøstlige Grønland. På skibet Activ laster forskerne udstyr, boremaskine og målegrej. Kunstnerne medbringer papir, farvestifter, musik og et skarpt blik for æstetik og nye muligheder. Et filmhold sætter deres kameraer til at snurre og gør klar til at dokumentere mødet med den uberørte natur og interaktionen ombord. Meningen med livet Forskerne borer i isen, optegner imaginære stenalder-teltpladser og beretter om møder med isbjørne. Og marinbiologen opdager tilmed en ny art på havets bund. Alle stiller spørgsmålene: Hvad er liv, hvor kommer det fra, hvem styrer, hvad der forgår, og hvad der består. Hvilke arter bliver vakt til live, når permafrosten tør i takt med jordens opvarmning? Hvad er konsekvenserne? Ombord på skibet Activ lader alle sig inspirere på kryds og tværs. Måler, vejer, tegner og fortæller os nærmere på en forståelse af livets opståen, menne- skets egen rolle i denne forunderlige verden og ikke mindst vores egen mulige skæbne. Mellem isbjørne, havis og uberørt land opstår et sammenstød mellem den videnskabelige og den kunstneriske verden. Det åbner nye tilgange til viden og nye veje i kunsten. Det irrationelle og personlige fra det kunstneriske blik inspirerer og udfordrer det rationelle i videnskaben, og omvendt. Alle giver slip på vanetænkningen og får vendt alting på hovedet for en stund. Resultatet af ekspeditionen er ny indsigt og spændende forskningsresultater, fundet af en ny art, nye venskaber og en prisvindende dokumentarfilm. Men kun de enkelte ekspeditionsmedlemmer ved, hvor kloge de selv er blevet på spørgsmålet af helt basal, eksistentiel karakter: Hvad er meningen med livet – for mig? Oplev dokumentarfilmen og personerne bag Find filmens trailer m.m. på www.expeditionthemovie.dk. Filmen kommer også på www.filmstriben.dk. Undervisningsmaterialer og korte tilhørende undervisningsfilm er under udarbejdelse. Materialerne kan bestilles fra august. I uge 39 vil det være muligt at få besøg af forskere og filmfolk fra ekspeditionen. Find mere information om undervisningsmaterialer og om muligheden for besøg på www.naturvidenskabsfestival.dk Foto: Per Arnesen Skibet er ladet med videnskab og kunst 39 GENERATION TOUCH Generation touch Foto: Mette Reinhardt Jakobsen Sæt strøm på undervisningen i festivalugen og få mere energi ud af eleverne. Fremtidens undervisning ser med garanti anderledes ud, end vi forestiller os. Samtidens børn og unge lærer fra de er helt små at færdes i den digitale verden, der lukker dørene op til en kreativ digital undervisning, som ikke tidligere er set. 40 GENERATION TOUCH ’Generation touch’ har Intel meget passende døbt dette årtis generation af børn og unge. Eleverne siger selv, at de oplever, at brugen af IT bliver lettere, når man bare skal bruge fingeren til at styre computeren med. Tablets, de små computere der styres ved at røre med fingeren på skærmen, kan bruges på alle klassetrin. På Usserød Skole i Hørsholm har fem klasser afprøvet 30 iPads udlånt fra UCC i seks uger. IT-vejleder Anders Fehrmann har været tovholder på projektet, og han deler her ud af sine erfaringerne fra projektet: interview Kreativ undervisning med digitale værktøjer ”De fleste apps (red: læs om apps på næste side) er meget simple og ikke så dybe. Eleverne kommer ikke pludselig til at bevæge sig langt ind i et program, hvor de ikke kan navigere. Der er fokus på indholdet og ikke på de digitale omveje. Du kan lave en bog eller en film på to lektioner. Og eleverne synes selv, at det gør en forskel, at de bruger fingeren. Så er de mere modige. Og så er der mange af eleverne der er trygge ved mediet, fordi de kender det hjemmefra. Især i indskolingen.” Hvad skal læreren kunne, for at lave god undervisning med tablets? ”De fleste programmer er ret intuitive, men læreren er nødt til at orientere sig i dem, før undervisningen går i gang. Det handler også meget om at komme væk fra vanetænkningen og at turde prøve noget nyt og tro på forandringen. Jeg skulle hjælpe en lærer med et undervisningsforløb med Book Creator den anden dag, men kom først to timer inde i forløbet. Læreren havde aldrig prøvet det før, men da jeg mødte op, var de alle sammen i fuldt sving. Det hele er meget intuitivt, og tablets er løsrevne fra it-lokalet, så der er færre begrænsninger.” Hvad er den største udfordring i undervisningen med tablets? ”Det kan være en bremseklods, hvis læreren er i tvivl om, hvordan man deler de færdige produkter med hinanden. Det er ofte her, jeg kommer med gode råd. Foto: Anders Fehrmann Hvad er fordelen ved at bruge tablets frem for almindelige computere? En god og forholdsvis nem måde at dele filer på er fx ved at oprette en fælles bruger via Dropbox, Gmail, Evernote eller Flickr. Disse tjenester hjælper eleverne med at gemme og udveksle filerne med hinanden. Og de kan også benyttes, når filerne skal vises på den interaktive tavle.” ”En anden udfordring kan være at få iPadsene koblet på skolens lukkede trådløse net, så eleverne ikke bliver bedt om at logge sig ind, hver gang de skal bruge en ressource. Her kan det være fint at tage fat i skolens it-vejleder, der helt sikkert ved, hvordan problemet løses.” 41 GENERATION TOUCH Der findes et hav af små programmer, kaldet apps, som rigtig nemt kan inddrages i undervisningen. Apps er simple computerprogrammer, som hjælper brugeren med at udføre noget. Og dette ’noget’ kan være alt fra at hjælpe med at oversætte et ord fra dansk til engelsk, at lære klokken, skrive bøger, indtale regnestykker, læse historier eller lave skattejagt i matematiktimerne. Apps kan i grove træk opdeles i tre forskellige grupper: De lukkede apps, som egentlig minder lidt om almindelige computerspil til læring, fx lær klokken, matematiktræning eller læsetræning. Grundapps, der er de indbyggede apps, fx kameraet, notesbogen etc. Og så er der de kreative apps, som er de programmer, hvor du selv fylder indholdet i, fx lav dit eget dukketeater, lav en bog osv. Det er de kreative apps, der gør den store forskel. Og det er her, tablets adskiller sig fra den almindelige computer. Hvis du har fået lyst til at lave undervisning med tablets, er disse fire kreative apps et godt sted at starte. Du kan fx downloade dem via iTunes, hvis din tablet er en iPad: Fire gode kreative apps Book Creator: Lav din egen e-bog med tekst og billeder iMotion/Stopmotion: Lav din egen film Garageband: Lav din egen musik Puppet Pals: Lav dit eget dukketeater Ved at kombinere de kreative apps på tværs af fag opnår man noget helt nyt og spændende, som ikke er muligt på samme måde med de gammeldags teknologier. Foto: Anders Fehrmann Kom godt i gang med apps i undervisningen forløb, hvor de især brugte app’en Stopmotion til at illustrere, hvordan celler udvikler sig. Først formede eleverne cellernes basisstadie i modellervoks. Herefter tog de et billede, og så gjorde de næste stadie klar, tog et billede osv. Via programmet Stopmotion var det nemt og hurtigt for dem at sammensætte de enkelte billeder til en film. Samtidig lavede de en e-bog med Book Creator over celleudviklingsforløbet. I e-bogen er det nemt at lave tekst og billeder og at tilpasse teksten. Alle eleverne gemte deres e-bøger på Dropbox. Her kunne de så hente hinandens bøger og videreformidle til de andre elever fra klassen. De fleste emner kan fint kombineres med et forløb med tablets, og de naturvidenskabelige emner egner sig særligt godt til fx stopmotion-film. Lav et naturfagligt forløb om celler Anders Fehrmann var med til at lave et naturfagligt 42 Et godt link til at komme videre: www.iPadsiskolen.dk. Orangutanger i Zoo bruger iPads Af Charlotte Price Persson via Videnskab.dk En zoologisk have i USA har taget moderne teknologi i brug for at stimulere orangutangers intelligens. Aberne får via iPads lov til at se film, tegne og skype med deres artsfæller i andre zoologiske haver. Vi har alle set billeder af aber, der kan tegne og løse gåder, de får stillet foran sig. Men nu har en amerikansk organisation taget skridtet videre og introduceret orangutanger for nymodens teknologi i form af iPads. Projektet ’Apps for Apes’ finder sted i Milwaukee County Zoo, der bedriver forskning i bl.a. aber. Havens orangutanger har udvist stor interesse for de små trykfølsomme skærme. ”Orangutanger er vældigt nysgerrige, når de bliver introduceret for noget nyt. Indtil videre har de været mest interesserede i at se film, kigge på e-bøger og at male,” fortæller Richard Zimmerman, som står i spidsen for projektet, til NRK.no. Men organisationen har også lært aberne at bruge videotjenesten Skype for Foto: Colourbox GENERATION TOUCH at kunne kommunikere med deres artsfæller i andre zoologiske haver verden over. Aberne ødelægger skærmene Den største udfordring ved projektet er, at aberne er relativt hårdhændede med de tynde skærme. Man arbejder derfor på at finde en måde at forhindre, at iPads’ene bliver ødelagt. ”Så snart vi finder en god måde for orangutangerne at bruge skærmene på, vil vi begynde at tage flere apps i brug. Vi er blevet kontaktet af flere udviklere, som er interesserede i at hjælpe,” siger Zimmerman. Organisationen ’Orangutang Outreach’ står bag projektet i den zoologiske have. Orangutang Outreach er afhængig af iPad-donationer fra privatpersoner, og håbet er derfor, at folk vil donere deres gamle iPads, efterhånden som de investerer i de nyere modeller. Læs mere på Videnskab.dk 43 KRYB OG KRAVL Kryb og kravl Foto: Sanne Vils Axelsen Insekter, mikroorganismer og orme. Irriterende, fascinerende eller ligefrem lækre? Rundt omkring os findes et mylder af synligt og usynligt kryb og kravl, som har brug for energi til livet. Men meget af det findes også i den mad, som giver os mennesker energi til livet. Tænk bare på gær, som gør vores brød luftigt, og bakterier, som gør vores yoghurt frisk og syrlig. 44 KRYB OG KRAVL I 2012 deltog elever fra 5. og 6. klasse på Nordskolen i Snøde for første gang i Dansk Naturvidenskabsfestival, hvor de arbejdede med usynlige livsformer under lup – inspireret og inviteret af Svendborg Gymnasium, som åbnede dørene til en dyst om naturvidenskab for lokale folkeskoler. Vi har talt med biologilærer Hanne Nielsen om forløbet: Hvordan fandt du på din festivalaktivitet? Hvad var det bedste ved din festivalaktivitet? ”Vi fik et oplæg fra Svendborg gymnasium med flere forskellige emner, som vi kunne arbejde med, og derefter kunne vi deltage med emnet i en konkurrence på gymnasiet om torsdagen i festivalugen.” ”Både turen til Experimentarium og deltagelsen i konkurrencen på gymnasiet er værd at fremhæve. At deltage i konkurrencen var yderst motiverende for eleverne. De har aldrig arbejdet så hårdt og lavet så meget om, for at det skulle være perfekt. Det var en udsøgt fornøjelse, og jeg var meget stolt, da de fremlagde for dommerne, som gik i 2.g.” Hvor lang tid har det taget at planlægge og udføre? Har du nogle gode råd til andre, som skal i gang med at planlægge festival? ”Det har været godt med et overordnet emne, hvor hver gruppe havde mulighed for at vælge et underemne - især til de mindre elever, fordi alle havde et fælles udgangspunkt og et fælles erfaringsgrundlag for at arbejde med netop deres speciale.” Foto: Akif Domurcuk ”Planlægningen tog ca. to dage. Herefter brugte vi en hel dag på at være på Experimentarium, der havde udstillingen ”Krible-Krable. Du er aldrig alene!”. Det var startskuddet, og vi fik masser af inspiration. Herefter brugte vi to timer om ugen i fire uger, og i selve festivalugen brugte vi hver dag fra 8:00-12:35.” interview Usynligt liv under lup på Nordskolen i Snøde 45 aktivitet KRYB OG KRAVL Melorme-spaghetti En af fremtidens udfordringer er at skabe nok føde til verdens befolkning. Så hvorfor ikke erstatte kyllingefileten med græshopper eller kartoflerne med friske larver? Den slags spiser man allerede nogle steder i verden, og måske kan det være en del af løsningen? Vi bringer her et enkelt forsøg – eller rettere en opskrift – fra Experimentariums skolemateriale, der kan hjælpe dig på vej: Du skal bruge (til 4 personer): 4 håndfulde rengjorte melorme (spørg hos din lokale dyrehandler). De skal være levende, når du klargør dem – se nedenfor. 1 spsk. olie 400 g spaghetti vand og salt til kogning 1 spsk. olivenolie 1 ds. hakket tomat 1 snittet porre 1 tsk. tomatpuré 1 fed hvidløg 1 tsk. tørret basilikum Salt og peber Reven parmesanost Hakket persille Frisk basilikum Kilde: Hybel et al 2011, Experimentarium. Krible-krable. Du er aldrig alene! Du kan downloade skolematerialet gratis i dets fulde længde på www.experimentarium.dk/undervisning. Sådan gør du: Spaghettien koges med salt. Porrer og hvidløg svitses i olie uden at tage farve. Hakket tomat, basilikum og tomatpuré tilsættes. Blandingen koger under omrøring ved lavt blus til den har en fast konsistens. Derefter smages saucen til med salt og peber. De rengjorte frosne melorme ristes i olie på en pande i ca. 4-5 minutter. Herefter smages til med salt og peber og drysses med hakket persille. Anretning: På en tallerken anrettes spaghettien. En stor skefuld tomatsauce anrettes på midten af pastaen, melormene drysses i en krans rundt om, og den revne parmesan drysses på tomatsaucen. God appetit! Rensning og klargøring af melorme: Put en god håndfuld melorme i et dørslag, og ryst dem forsigtigt for at adskille melorme fra madrester og afføring. Pust henover sigten imens for at få viftet afkastede “skaller” (ydre skeletdele) væk. Smid alle døde og halvdøde melorme ud (kendes let på deres mørkere farve og mangel på bevægelse). Skyl melormene grundigt, og dup dem tørre med køkkenrulle. Put dem i en ren pose og i fryseren i ca. 15 minutter Herefter sover melormene dybt eller er døde – og vil ikke lide unødigt, når de bliver ristet på panden! Bemærk! Mennesker, der er allergiske over for insekter (insektstik) eller skaldyr (hummer, rejer, snegle osv.), skal undgå at spise melorme. Skaldyr og insekter er nemlig beslægtede. 46 Insekter kravler ind i skandinavisk madlavning Foto: Sanne Vils Axelsen KRYB OG KRAVL Af Ditte Svane-Knudsen via Videnskab.dk Mange steder i verden er det almindeligt at spise insekter, og nu begynder vesten for alvor at hoppe med på bølgen. Så inden for en nær fremtid vil familiens aftensnack måske bestå af stegte græshopper og myrer. Og de vil fodre deres kæledyr med proteinfoder fremstillet af billelarver. Det skriver forskning.no. Norske kokke fra Nordic Food Lab (NFL) har for nyligt været i Holland for at lære mere om tilberedelsesmetoder og muligheder for udvikling af insektbaserede retter i Skandinavien. ”Insekter er en stor kilde til protein, som vi ønsker at indarbejde i det skandinaviske køkken. Det er vigtigt for os, at dette bliver en berigelse af råvare-spektret og ikke en erstatning for noget andet. Derfor er vi rejst hertil for at afprøve nye smage,” siger Lars Williams, der er chefkok i NFL. skrevet af professor Arnold van Huis fra Wageningen University i samarbejde med kokken Henk van Gurp. Professoren har forsket i insekter som føde for mennesker og husdyr, og i bogen findes 30 af hans angiveligt lækreste opskrifter. Van Huis mener, at insekterne kan være et middel mod den miljø- og fødevarekrise, der truer verden. ”Insekter er super food. De kan være løsningen på mange af verdens største problemer, og det er kun et spørgsmål om tid, før vi bliver nødt til at tage den tanke til os,” siger van Huis. ”Den største udfordring er den psykologiske barriere, om folk har mod nok til at spise insekter. For at nå de store masser, skal insekterne lanceres som delikatesser.” Læs mere på Videnskab.dk. Holland er et land, der er langt fremme på området. I april udkom en kogebog om tilberedning af insekter, 47 FOREDRAG Foredrag Læs den fulde foredragsbeskrivelse og bestil foredrag på naturvidenskabsfestival.dk/foredrag. Vi tager forbehold for ændringer og trykfejl i foredragskataloget. Foredrag er opdelt i kategorierne: Foredrag er opdelt i målgrupperne: Rør og spørg GYM Prøv selv 0.-3. 4.-6. 7.-10. Gymnasium (alment, teknisk, hf) Grundskolen Lyt og lær Albert Einstein - om hans liv og hans teorier Bliv klogere på Einstein og teorierne om ’mystiske’ bevægelseseffekter, om masseforøgelse, længdeforkortning og tidsforlængelse. Cand.scient., lektor Louis Nielsen, Herlufsholm Skole, Næstved GYM Atmosfærekemi og globale klimaændringer - hvad skal vi tro på? Tag de klimavenlige briller på og dyk ned i diskussionen om global opvarmning og dens konsekvenser. Professor Ole John Nielsen, Københavns Universitet, Det Naturvidenskabelige Fakultet, Kemisk Institut, København Ø Biler, fly, tanks og andre tosserier fra middelalderen Nogle opfindelser fra middelalderen var geniale, nogle var fuldkomment håbløse - og nogle bruger vi den dag i dag! Museumsinspektør, historiker og forfatter Kåre Johannesen, Middelaldercentret, Nykøbing F 7.-10. GYM Biohacking - bioteknologi er for alle Hør om fænomenet biohacking og find ud af, hvor du selv kan opleve bioteknologien i din hverdag. Anders Ellegaard Nielsen, Kongens Lyngby 7.-10. GYM GYM Atomer, molekyler og kemiske reaktioner Få viden om atomer, molekyler og kemiske reaktioner. Irene Shim, Danmarks Tekniske Universitet, DTU Kemi, Kongens Lyngby GYM Autoimmunitet - når kroppens forsvar gør oprør 48 Blåmuslinger - fra fjord til bord Under et blågråt skjold af perlemor skjules et lille dyr med en stor historie. Naturvejleder Thomas Johannes Juel Johansen, Limfjordsmuseet, Løgstør 0.-3. 4.-6. 7.-10. GYM Bliv klimapolitiker for en dag Immunforsvaret beskytter os, men sommetider bliver det vores værste fjende. Hvad sker der, når det angriber vores egen krop? Michael Kosicki, København Ø Prøv kræfter med globale klimapolitiske forhandlinger i klasselokalet. Energivejleder Flemming Findorf, Energitjenesten Nordjylland, Aalborg SØ 7.-10. GYM 7.-10. FOREDRAG Bliv klog på velfærdsteknologi Civilingeniørstuderende sætter perspektiv på matematik-, teknik- eller idrætstimen. Undervejs inddrages eleverne med små øvelser. Brobygningsmedarbejder Dorte Frølund Kromann, Syddansk Universitet, Det Tekniske Fakultet, Odense M GYM Botnets - organiseret kriminalitet på nettet Få et indblik i en verden af cyberkriminalitet med bagmænd og intetanende brugere, og hør hvordan kriminaliteten bekæmpes. Lektor, ph.d. Jens Myrup Pedersen, Aalborg Universitet, Institut for Elektroniske Systemer, Aalborg Øst GYM Celler på spid - cellers helbred måles med nanotråde Fremtidens medicin skal være effektiv og billig. Hør om metoder til at måle eller skabe bestemte reaktioner hos en enkelt celle. Kristian Andersen, København S GYM Da Nildeltaet lå på tværs af Jylland Se hvordan geologer detaljeret kan vise, hvordan verden så ud for millioner af år siden. Seniorforsker Erik Skovbjerg Rasmussen, Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse, København K 4.-6. 7.-10. GYM Brug lys som måleinstrument Optiske sensorer ser det, vi ikke kan. For eksempel æggeblommer i æggehvide og antallet af flygtninge i flygtningelejre. Niels Henrik Eisum, DHI, Forskerpark Aarhus, Århus C GYM Danmarks hjorte Se, rør og leg! Fortællinger om Danmarks hjorte i børnehøjde. Naturvejleder Claus L. Olesen, Børge Hinsch Fondens Naturskole på Valdemars Slot, Langeskov 0.-3. 4.-6. Brunt fedt til kamp mod overvægt Fedt kan være et våben mod fedme. Hør hvordan det hænger sammen og om den nylige opdagelse af brunt fedtvæv. Isabel Forss 7.-10. GYM De komplekse tal og deres historie Udforsk et af matematikkens taluniverser og lær om historien, egenskaberne og anvendeligheden. Professor Jesper Lützen, Københavns Universitet, Institut for Matematiske Fag, København Ø GYM Cellens kraftværk er nok klogere, end vi tror Kan hjerneceller forberede sig på et stort energiforbrug? Henriette Kihl, København Ø 7.-10. GYM Husk at tjekke, om du kan betale rejseomkostningerne til foredragsholderen. Se flere detaljer om foredragene på festivalens hjemmeside naturvidenskabsfestival.dk/foredrag. De svømmende kontinenter Nye målemetoder kan give svaret på tidligere ubesvarede videnskabelige spørgsmål. Med sonar, lasere, atomure og sattelitter bekræftedes omsider Wegeners dristige hypotese om de svømmende kontinenter. Civilingeniør, lektor emeritus Niels Ole Fruensgaard, Aalborg 7.-10. GYM 49 FOREDRAG Dyret skal dø - og hvad så? Den kreative proces Væk din slumrende kreativitet. Lær nogle virkningsfulde kreative arbejdsmetoder og få mere ud af dine evner og dit liv. Civilingeniør, lektor emeritus Niels Ole Fruensgaard, Aalborg Er det rimeligt, at vi mennesker berøver dyr livet, så vi kan bruge dem i husholdningen? Vestjylland Naturformidler, Lars Ole Andersen, Danmarks Jægerforbund, Vils 0.-3. 4.-6. 7.-10. GYM 7.-10. GYM Earth history and the evolution of animals Det uundværlige sukker Sukker kan meget mere end at gøre kaffen sød. Hør hvordan det får træer til at vokse og hjælper immunforsvaret. Nicolai Nareth Maolanon A taste of the billions of years on our planet that led to us and today. Ph.d.-studerende Emma Hammarlund, Syddansk Universitet, Det Naturvidenskabelige Fakultet, Odense C. Foredraget er på engelsk. 4.-6. 7.-10. GYM 7.-10. GYM Dig og dit genom - 10 ting man kan læse om dig i dit DNA Prøv at bryde den genetiske kode, find sygdomsgener, og hør hvad der egentlig står skrevet i vores DNA! Biologi, ph.d. Mette Hesselholt Henne Hansen 4.-6. 7.-10. GYM En historie spækket med spættede sæler Spættede sæler kender de fleste, eller gør de? Kom lidt tættere ind på livet af Limfjordens spættede sæler. Naturvejleder Thomas Johannes Juel Johansen, Limfjordsmuseet, Løgstør 0.-3. 4.-6. 7.-10. GYM Din hjerne - biologiske netværk og store tanker Bliv inspireret til at tænke over det fantastiske organ, der ligger inde i dit hoved. Ida Søndergaard Rasmussen, København S 7.-10. GYM En ko er ikke bare en ko Få indblik i koens verden, hvor biologi og teknologi går hånd i hånd. Hør hvorfor koen er en vigtig brik i dagens landbrug. Specialkonsulent, cand.agro Søs Ancker, Videncentret for Landbrug, Århus N 7.-10. DNA i hverdagen Isolér DNA fra bananen i madpakken med ingredienser fra dit eget køkken. Deltag også i en sjippe-konkurrence med laboratorieudstyr. Andreas Kjær, Syddansk Universitet, Det Naturvidenskabelige Fakultet, Institut for Biokemi og Molekylær Biologi, Odense M 0.-3. 4.-6. 7.-10. 50 En rejse i rummet Tag med på en guidet tur mellem stjerner og planeter. Ph.d., astrofysiker Jerome Chenevez, Danmarks Tekniske Universitet, DTU Space, Lyngby 4.-6. 7.-10. GYM FOREDRAG En verden på 10 ben Hvordan er livet, når man som hummere, krabber og rejer har ti fødder? Naturvejleder Thomas Johannes Juel Johansen, Limfjordsmuseet, Løgstør 0.-3. 4.-6. 7.-10. GYM Energi - vejen ud af fattigdom? Se, hør og diskutér dilemmaer og konkrete cases om paradokser i grønne udviklingsstrategier. Projektleder Synnøve Kjærland, Concito - Danmarks Grønne Tænketank, København K GYM Epigenetik - du arver mere end en DNA-sekvens Forskning i fedme og diabetes giver nye perspektiver på arv og miljø. Postdoc Jane Skov, Syddansk Universitet - Forskningsenheden for tromboseforskning, Esbjerg GYM Er lægemidler bolsjer? Farmaceutstuderende fortæller om dos and don’t’s ved brug af medicin. Projektleder Lotte Stig Nørgaard, Københavns Universitet, Det Farmaceutiske Fakultet, Institut for Farmaci, København Ø Et liv som citron Vi kender citronolie, citronsaft og citronskal, men citroner lever også et skjult liv i fx din the, cola og marmelade. Rejs med citronen rundt i verden og følg dens vej fra plukning og presning til køledisk. Raw Material Technical Specialist Thomas Alsted, CP Kelco ApS, Lille Skensved 7.-10. GYM Et lyn - et ordentlig brag Hvordan opstår lyn, og hvordan kan vi beskytte os selv og vores ting mod lyn? Overvær en test af lynbeskyttelsesudstyr. Lektor Birgitte Bak-Jensen, Aalborg Universitet, Institut for Energiteknik, Aalborg Øst 7.-10. GYM Evighedsmaskiner - hvorfor ikke? Evig energi? Jagten på evighedsmaskiner stopper nok aldrig, og det vil næppe lykkes at opfinde én. Men jagten har lært os meget om naturens love og begreber. Chefnanotekar, cand.scient. Ole Trinhammer, Danmarks Tekniske Universitet, Institut for Fysik, Kongens Lyngby GYM 4.-6. 7.-10. GYM Fedmens gåder Ernæring og fysisk aktivitet - under ekstreme forhold Sæt tænderne i rigtig ekspeditionsmad og få svar på, hvad man skal spise og drikke under ekstreme forhold. Ekspeditionsleder Mathias Kolringen, Whiteout Adventures, Klampenborg GYM Husk at tjekke, om du kan betale rejseomkostningerne til foredragsholderen. Se flere detaljer om foredragene på festivalens hjemmeside naturvidenskabsfestival.dk/foredrag. Bliv klogere på fakta og fordomme om fedme. Og hør hvordan vi måske kan løse fedmeforskningens gåder. Klinisk professer Thorkild I.A. Sørensen, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet, København Ø GYM Flyv på fedt, eller sejl på sol - snapshots fra fremtidens transport Hør om de største visoner for fremtidens bæredygtige transportsystem - lokalt som globalt. Projektleder Synnøve Kjærland, Concito - Danmarks Grønne Tænketank, København K 7.-10. GYM 51 FOREDRAG Fremtidens software i tablets og smartphones Forstyr ikke mine cirkler - om Arkimedes og hans matematik Gå i matematikhistorikernes fodspor, og bliv klogere på problemknuseren Arkimedes’ matematik. Professor Jesper Lützen, Københavns Universitet, Institut for Matematiske Fag, København Ø Hvordan kan man udvikle fremtidens software og appletter til tablets og smartphones - centreret om brugeren? Civilingeniørstuderende gør dig klogere. Brobygningsmedarbejder Dorte Frølund Kromann, Syddansk Universitet, Det Tekniske Fakultet, Odense M GYM 7.-10. GYM Gensplejsning - et værktøj mod sult Forstå fysik med din krop Lad eleverne agere partikler i modeller af bl.a. Newtons love, gasser, bølger og elektriske kredsløb – og bliv klogere på forbindelsen mellem kropslig væren og fysikfaglig teori. ostdoc ph.d. Jesper Bruun, Københavns Universitet, Institut for Naturfagenes Didaktik, København K 4.-6. 7.-10. GYM Gensplejsning lyder farligt, når det er forbundet med madvarer. Men kan det bruges til at bekæmpe underernæring? Maya Mileck GYM Geologisk gøgleri Geologi kan være svært at forstå. Men her forklares det i børnehøjde ved hjælp af balloner, æbler og havregryn. Museumsleder Bo Schultz, Fur Museum, Fur Fremtid uden Strøm? Forestil dig en verden uden fossile energikilder og strøm fra leverandøren - men kun solceller, vindmøller og intelligent IT til rådighed. Dr. Sebastian Büttrich, IT-Universitetet, København S 7.-10. GYM Fremtidens biler kører på skrald I fremtiden kan vi med god samvittighed køre i bæredygtige biler, hvis brændstoffet er 2. generations-bioetanol. Silke Flindt Badino, København N 7.-10. GYM Fremtidens fascinerende lyskilder - skabt af selvorganiserende nanofibre Hør om fremtidens bøjelige og gennemsigtige lyskilder, som dannes af selvorganierende organiske nanofibre - måske bliver konventionel fabrikation overflødig? Ph.d.-studerende Per Baunegaard With Jensen, Syddansk Universitet, Mads Clausen Instituttet, Sønderborg GYM 0.-3. 4.-6. Gluten og type 1-sukkersyge Hvedestoffet gluten kan måske være med til at give type 1-sukkersyge. Hør et bud på hvorfor. Morten Dall, Roskilde 7.-10. GYM Grundvandet er levende! Tag med på en rejse gennem tid og rum, hvor vi taler om vandets og livets oprindelse og fantastiske grundvandsdyr. Geolog Walter Brüsch, De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, København K 0.-3. 4.-6. 7.-10. GYM Har vi fundet fremtidens antibiotika? Hør om forskning i antimikrobielle peptider, der måske kan få bugt med antibiotika-resistente bakterier. Emma Christine Jappe, Kongens Lyngby 7.-10. GYM 52 FOREDRAG Hemmeligheden bag specielle bakteriers overlevelse i syre og kogende vand Nogle bakterier er i stand til at overleve under ekstreme temperaturer og pH-forhold. Hvilke overlevelsesstrategier bruger de? Casper de Lichtenberg, København Ø 7.-10. GYM How about being a woman in science? What kind of challenges do women in science have to face? I’ll give you my insight. Ph.d.-studerende Emma Hammarlund, Syddansk Universitet, Det Naturvidenskabelige Fakultet, Odense C Foredraget er på engelsk. 7.-10. GYM Hvad finder jeg på stranden? I sandet under vores fødder gemmer der sig mange fortællinger om skaller, sten, dyr og meget andet. Hør strandens historie. Naturvejleder Thomas Johannes Juel Johansen, Limfjordsmuseet, Løgstør 0.-3. 4.-6. 7.-10. GYM Hvad gemmer sig bag isen? Fortællinger om århundreders farefulde grønlandsekspeditioner og klimaforandringerne i Arktis. Seniorforsker, lic.scient. Naja Mikkelsen, De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, København K 4.-6. Hvor lang tid varer et sekund? Hvem har bestemt, hvor længe et sekund varer, og hvor hurtigt tikker et atomur? Dr.scient. Jes Henningsen, Københavns Universitet, Det Naturvidenskabelige Fakultet, Niels Bohr Institutet, København Ø Hvordan oplever dyr verden? Hør om forskellen mellem menneskers og forskellige dyrs sanser og bliv klogere på, hvad forskellene betyder for oplevelsen af verden omkring os. Professor, emeritus, dr.phil. Axel Michelsen, Syddansk Universitet, Det Naturvidenskabelige Fakultet, Biologisk Institut, Odense M GYM Hvordan opstod differantialregningen? Dyk ned i den to tusinde år lange udvikling af differentialregningen. Professor Jesper Lützen, Københavns Universitet, Institut for Matematiske Fag, København Ø GYM Hvorfor bevæger kontinenterne sig? Systematisk brug af kendt fysisk og astronomisk viden førte danskeren Niels Hostrup-Pedersen til opstilling af en helt ny og spændende kosmisk hypotese om, hvorfor kontinenterne bevæger sig. Civilingeniør, lektor emeritus Niels Ole Fruensgaard, Aalborg GYM iGEM - en leg med genetiske byggeklodser Hør om danske forskeres deltagelse i en international konkurrence i genetisk modificering. Kun fantasien sætter grænser! Andreas Kjær, Syddansk Universitet, Det Naturvidenskabelige Fakultet, Institut for Biokemi og Molekylær Biologi, Odense M GYM 0.-3. 4.-6. Husk at tjekke, om du kan betale rejseomkostningerne til foredragsholderen. Se flere detaljer om foredragene på festivalens hjemmeside naturvidenskabsfestival.dk/foredrag. 53 FOREDRAG Kan man lave energi ud af bølger? Der er brug for gode våben i kampen, når de små æder de store - og de store ikke kan stikke af! Biologi, ph.d. Mette Hesselholt Henne Hansen Hvordan virker bølgeenergi, og hvordan kan man bruge denne energifrom i udviklingen af lokalsamfund? Lektor Brit Ross Winthereik, IT-Universitetet, København S 0.-3. 4.-6. 7.-10. GYM 7.-10. GYM Immunforsvaret - våben i en 300.000.000 år gammel krig Ingefær - mere end bare en knold Hør en botaniker fortælle gode historier om ingefær fra sine spændende rejser i verdens tropiske regnskove. Ph.d., havechef Axel Dalberg Poulsen, Botanisk Have, Universitetet i Oslo GYM Internetfrihed - privatliv eller overvågning? Kan vi brødføde 9 milliarder mennesker? Der bliver flere og flere mennesker på Jorden. Skal vi til at dyrke ris på Månen? Dr. Anders Permin, Danmarks Tekniske Universitet, DTU Fødevareinstituttet, Søborg GYM Kemi, der helbreder Kan man styre internettet - eller har det sit eget liv? Er det overhovedet en god idé at kontrollere det? Ph.d. i datalogi Niels Elgaard Larsen, IT-Politisk Forening, København Ø Ny kemi og kreative kemikere fører til fremtidens innovative lægemidler. Professor Mikael Begtrup, Københavns Universitet, Det Farmaceutiske Fakultet, København Ø 7.-10. GYM GYM Jagten på de vilde dyr - skal vi frede eller æde? Kan jagt være med til at redde de vilde dyr? Bliv klogere og vær selv med i debatten. Claus L. Olesen, Børge Hinsch Fondens Naturskole på Valdemars Slot, Langeskov 7.-10. Kemien bag ølbrygning Hvordan brygger man øl, og hvilke kemiske processer ligger bag brygning af forskellige typer øl? Civilingingeniørstuderende gør dig klogere. Brobygningsmedarbejder Dorte Frølund Kromann, Syddansk Universitet, Det Tekniske Fakultet, Odense M GYM Jagten på naturens byggemaskiner Bliv klogere på de nyeste våben i den bioteknologiske jagt på enzymer. Lektor, Ph.d. Peter Kamp Busk, Aalborg Universitet, Sektion for Bæredygtig Bioteknologi, Ballerup GYM Husk at tjekke, om du kan betale rejseomkostningerne til foredragsholderen. Se flere detaljer om foredragene på festivalens hjemmeside naturvidenskabsfestival.dk/foredrag. 54 Klimaændringer - er det en trussel? De seneste målinger tyder på, at klimaet bliver varmere - er det rigtigt, og hvad kommer det til at betyde for os? Hvad sker der, og hvad kan vi gøre? Vi må handle, selvom vor viden er utilstrækkelig. Civilingeniør, lektor emeritus Niels Ole Fruensgaard, Aalborg 7.-10. GYM FOREDRAG Klimaændringer i fortid og nutid Klimaet har altid ændret sig, og det vil det også gøre i fremtiden. Men i dag er der grund til bekymring for de menneskeskabte klimaændringer, som sker foruroligende hurtigt samtidig med et hastigt stigende befolkningstal. Geolog, informationsmedarbejder, geolog Ole Bennike, De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, København K 7.-10. GYM Kvarker, higgser og mini Big Bangs Døren åbnes til en verden af kvarker, gluoner, Higgs-partikler, supersymmetri og mørkt stof. Se tlbage til de første brøkdele af et sekund efter Big Bang og hør det sidste nye fra eksperimenterne ved CERN. Lektor Børge Svane Nielsen, Københavns Universitet, Det Naturvidenskabelige Fakultet, Niels Bohr Instituttet, København Ø GYM Klimasystemet - det kølige overblik Få et kig under kølerhjelmen på maskineriet bag Jordens klima. Hvad driver værket og hvordan kan klimasystemet modelleres? Synne Høyer Svendsen, Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, København Ø GYM Køer bøvser og forurener Koen skader vores miljø med mange hundreder liter metan i døgnet. Kan man forbedre miljøet ved genetisk udvælgelse af køer, som udleder mindre metan? Ph.d., cand.agro. Jan Lassen, Aarhus Universitet, Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Foulum, Tjele GYM Laseren de første 50 år! Fra special-fysik til dagligdag Da Einstein fremførte sin teori om laseren omkring 1917, troede ingen på, at den ville kunne bruges uden for et laboratorium. I dag indgår den overalt i vores dagligdag! Seniorforsker, dr. scient., seniorforsker Jørgen Schou, Danmarks Tekniske Universitet, DTU Fotonik, Risø Campus GYM Liv i universet Udforsk gåden om liv i universet med astrobiologens kikkert foran øjet. Cand.scient., seniorrådgiver Ib Lundgaard Rasmussen, Danmarks Tekniske Universitet, Danmarks Rumcenter, København Ø GYM Kornmøllernes udvikling - en teknologihistorie I landskabet ses mange af vores gamle vand- og vindmøller, selvom formalingen i dag foregår på nogle få meget store møller. Hør deres historie! Lektor Ole Jeppesen, VUC Fyn - Odense, Odense C 7.-10. GYM Longitudinale bølger Civilingeniørstuderende gør dig klogere på, hvordan bølger udbredes i en aluminiumsstang. Brobygningsmedarbejder Dorte Frølund Kromann, Syddansk Universitet, Det Tekniske Fakultet, Odense M GYM Kunstigt liv i laboratioriet eller på computeren? Hvad er liv? Kan vi designe fysisk-kemiske systemer med livlignende egenskaber? Ph.d. Lektor Carsten Svaneborg, Syddansk Universitet, Det Naturvidenskabelige Fakultet, Institut for Fysik, Kemi og Farmaci, Odense M GYM Lynkursus i raketvidenskab Affyr dine egne raketter, og lær at styre dem fra en computer! Cand.polyt. Esben Rugbjerg, Danish Space Challenge, Sporup GYM 55 FOREDRAG Matematikkens veje til indsigt Mærk havet Tør I røre en haj eller smage på tang? Få hands on oplevelser fra de danske have og kyster helt ind i klasselokalet. Martin Pedersen, OceanAdventures, Kolding Hvordan kan matematikken hjælpe os med at begribe fænomener, som strider mod vores intuition? Professor, emeritus, Vagn Lundsgaard Hansen, Danmarks Tekniske Universitet, DTU Matematik, Kongens Lyngby GYM 0.-3. 4.-6. 7.-10. GYM Med Post Danmark som inspiration til ny hjernemedicin Må jeg bede om et glas vand, tak Dyk ned i det danske grundvand, og lær om drikkevand, jordforhold og fremtidens udfordringer. Geolog Lisbeth Flindt Jørgensen, De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, København K 4.-6. 7.-10. Malaria indleder våbenkapløb mod immunforsvaret Malaria er en alvorlig sygdom, som der ikke findes nogen vaccine mod. Men hvorfor er det så svært at lave en vaccine mod malaria? Randi Bonke Mikkelsen, Albertslund 7.-10. GYM Matematik kurerer sygdomme Overraskende foredrag, hvor eleverne bliver indviet i en anderledes og kreativ brug af matematik. Mikkel Mohr Madsen, København N 4.-6. 7.-10. GYM Matematikkens og rummets natur kke-euklidisk geometri har ændret vores opfattelse af matematik og det fysiske rum. Professor Jesper Lützen, Københavns Universitet, Institut for Matematiske Fag, København Ø GYM Husk at tjekke, om du kan betale rejseomkostningerne til foredragsholderen. Se flere detaljer om foredragene på festivalens hjemmeside naturvidenskabsfestival.dk/foredrag. 56 Kreativ tænkning med afsæt i vores hverdag kan måske give ideer til ny hjernemedicin. Kasper Bendix Johnsen, Nørresundby GYM Meningen med livet - om mus, evolution og kaos Hvorfor lever og dør vi for at få børn? Er der et biologisk princip bag levende væseners opførsel? Lektor, ph.d. Peter Kamp Busk, Aalborg Universitet, Sektion for Bæredygtig Bioteknologi, Ballerup 7.-10. GYM MikroRNA og kræft - kan små molekyler løse et stort problem? MikroRNA kan både forårsage og helbrede kræft. Hvordan kan det lade sig gøre, og hvad kan det bruges til i fremtiden? Hjalte Holm Andersen, Aalborg GYM MikroRNA - fremtidens diagnostik Diagnostiske metoder skal gerne være harmløse, billige og kunne skille syge fra raske. Cellernes bittesmå RNA-molekyler kan revolutionere området! Lektor, Ph.D. Peter Kamp Busk, Aalborg Universitet, Institut for Bæredygtig Bioteknologi, Ballerup GYM Mobiltelefoner og fjernsyn vokser ikke på træerne! Hvorfor er mineralske råstoffer så vigtige for vores samfund, og er de ved at slippe op? Seniorrådgiver, cand.scient., ph.d. Per Kalvig, De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, København K GYM FOREDRAG Mos som kemisk fabrik Hør hvordan bioteknologi kan omdanne mos til en kemisk fabrik, der kan fremstille lægemidler mod prostatakræft. Lektor Henrik Toft Simonsen, Institut for Plante- og Miljøvidenskab, Frederiksberg C 7.-10. GYM Nanoelectronics - development of solar cells, sensors and displays How can ultrasmall nanostructures be used as small and efficient components for electronic devices such as displays and solar cells? Luciana Tavares, Syddansk Universitet, Sønderborg, Mads Clausen Instituttet, Sønderborg Foredraget er på engelsk GYM Når glemsomme grise gavner Hør, hvordan grise giver os vigtig viden om alvorlige sygdomme hos mennesker, og hvorfor de er nøglen til udvikling af medicin. Postdoc, humanbiolog Anders Ettrup, Rigshospitalet, Neurobiologisk Forskningsenhed, København Ø GYM Når hjernen trækker nødbremsen Lær om hjernens elektriske signalering, og hvordan man kan undersøge den. Anders Victor Petersen, Frederiksberg C GYM Nanoshow Find ud af hvor lille en skala nanoscience arbejder på - med en blanding af interaktion, powerpoint og små eksperimenter. stud. cand.scient Kaj Jensen, Århus Universitet, Det Naturvidenskabelige Fakultet, Århus C GYM Når kemien ændrer verden Hør hvordan kemien gjorde det muligt at kolonisere Afrika, og hvordan den hjælper Jorden med brødføde mere end 4 milliarder mennesker. Professor Søren Brøgger Christensen, Københavns Universitet, Det Farmaceutiske Fakultet, Institut for Lægemiddeldesign og Famakologi, København Ø GYM Nanoteknologi afslører bakterier i fødevarer Hør om design og udvikling af små plastik-chips, der afslører skadelige bakterier i din sodavand. Casper Kunstmann-Olsen, Syddansk Universitet, Sønderborg, Mads Clausen Instituttet, Sønderborg 7.-10. GYM Niels Bohr – om hans liv og 100-årige atommodel Hvem var mennesket Niels Bohr? Hvorfor er en 100 år gammel atommodel vigtig i dag? Og hvilke teknologiske opdagelser var nødvendige for at kunne udvikle kvantemodellen i 1913? Cand.scient., lektor Louis Nielsen, Herlufsholm Skole, Næstved GYM Når det er fedt at have fedt! For få år siden opdagede man, at voksne mennesker har brunt fedtvæv. Det kan måske løse verdens problemer med stigende overvægt. Ann-Sofie Bøgh Larsen 7.-10. GYM Ny indsigt i hjernens sprog Vi troede, vi forstod hjernens sprog, men der er stadig noget vi har overset! Eva Maria Meier Carlsen 7.-10. GYM 57 FOREDRAG Oceanernes biologi Dyk ned i havets usynlige liv, hvor det gælder om at kæmpe for mad, overlevelse og sex. Professor Thomas Kiørboe, Centre for Ocean Life, DTU Aqua, Charlottenlund GYM Odderen og andre rovdyr ved Limfjorden Kom helt tæt på det lille rovdyr og på andre af fjordens bidske dyr. Et foredrag med bid i! Naturvejleder Thomas Johannes Juel Johansen, Limfjordsmuseet, Løgstør 0.-3. 4.-6. 7.-10. GYM Pas på hvad du gør ved dit drikkevand! Vand! Vand! og atter Vand! Er der ikke nok af det? Hør hvordan det står til med grundvandet. Naturgeograf, Dr.rer.nat. Niels Arne Wahl, Naturstyrelsen - Ribe Arealforvaltning, Ribe 7.-10. GYM Plastik redder liv Bliv klogere på, hvordan plastik redder liv. Få indblik i en produktionsvirksomhed, som producerer plastik, der spiller en stor rolle i vaccineudvikling og medicinsk forskning. QC-Scientist Anders Krüger Olsen, Thermo Fisher Scientific, Roskilde 7.-10. GYM Ondt i protesen? Hør hvordan man udvikler og anvender nye metoder til at forbedre livet for patienter med proteser. Trine Rolighed Thomsen, Teknologisk Institut, Teknologiparken, Århus C GYM Opdag Alzheimers - før du glemmer det Produktion af biodiesel Civilingeniørstuderende fortæller om produktion af biodiesel ved brug af frie enzymer. Brobygningsmedarbejder Dorte Frølund Kromann, Syddansk Universitet, Det Tekniske Fakultet, Odense M GYM Hør om udviklingen af en sensor, der kan opdage Alzheimers, før sygdommen udvikler sig. Nikolaj Agentoft Feidenhans’l, København NV 7.-10. GYM Proteiner som fremtidens medicin Pas på grundvandet - du bor ovenpå dit drikkevand Hvem er det egentlig der bestemmer, om mit drikkevand er rent? Geolog Lisbeth Flindt Jørgensen, De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, København K Hvad er proteiner, og hvordan bruges de i dag som medicin til diabetikere? Cand.farm., ph.d. Claus Greve Madsen, Københavns Universitet, Det Farmaceutiske Fakultet, Institut for Farmaci, København Ø 7.-10. GYM GYM Raketter og CanSat - byg dem selv! Husk at tjekke, om du kan betale rejseomkostningerne til foredragsholderen. Se flere detaljer om foredragene på festivalens hjemmeside naturvidenskabsfestival.dk/foredrag. 58 Her får du chancen for at se, røre og høre om en rigtig videnskabelig raket. Hør også om de nye elevbyggede CanSats, som kan sendes op til 1000 meters højde. Formand Jeppe Locht, Danish Space Challenge, Sporup 4.-6. 7.-10. FOREDRAG Rav - gudernes tårer Bliv klogere på rav og dets fysiske og kemiske egenskaber. Få også et par anekdoter og vandrehistorier med på vejen. Naturhistorisk konservator, BSc Ruud Barbier, Danakons - Den Flyvende Hollænder, Lundby GYM Rumfart - hvor har vi været, og hvad skal vi derude? Rumfart, kredsløb, solsystem og raketter. Hvad vil vi, og hvad kan vi bruge verdensrummet til? Steen Eiler Jørgensen, Dansk Selskab for Rumfartsforskning, København K 7.-10. GYM Rejs med biobrændstofferne ud i atmosfæren Er biobrændstoffer gode for miljøet? Hør hvad der sker, når de slipper ud og nedbrydes i atmosfæren Lektor Solvejg Jørgensen, Københavns Universitet, Det Naturvidenskabelige Fakultet, Kemisk Institut, København Ø GYM Sådan bevares kvinders frugtbarhed efter kemoterapi Kemoterapi kan ødelægge frugtbarheden hos kvinder. Men kan vi undgå det? Line Christoffersen, København N 7.-10. GYM Rejsen gennem Internettet Tag med på en rejse gennem internettet, og hør om teknologien bag. Lektor, ph.d. Jens Myrup Pedersen, Aalborg Universitet, Institut for Elektroniske Systemer, Aalborg Øst 7.-10. GYM Sex, Drugs and Rock’n Roll - sådan kan lægemidler OGSÅ bruges Medicin spiser vi kun, når vi er syge. Eller gør vi? Medicin bruges i stigende grad til mange andre formål. Men er det smart? Lektor Lotte Stig Nørgaard, Københavns Universitet, Det Farmaceutiske Fakultet, Institut for Farmaci, København Ø 7.-10. GYM Resonansfrekvenser Civilingeniørstuderende gør dig klogere på fænomenet resonansfrekvens med udgangspunkt i et udæmpet fjeder-masse-system. Brobygningsmedarbejder Dorte Frølund Kromann, Syddansk Universitet, Det Tekniske Fakultet, Odense M GYM Sjov matematik i hverdagen Hør om “Det gyldne snit”, som findes både i naturen, kunsten, arkitekturen og i vores hverdag. Ingeniør Ebbe Magnussen, Holte 7.-10. GYM Røntgenlasere og molekyler fanget i flugten Skimmelsvampe - venner og fjender Nye røntgenlasere kan for første gang tage snapshots af atomer, mens en kemisk reaktion foregår Seniorforsker, professor, centerleder Martin Meedom Nielsen, Danmarks Tekniske Universitet, DTU Fysik, København Ø Skimmelsvampe - både et problem og en nøgle til produktion af medicin og fødevarer. Lektor, ph.d. Ulf Thrane, Danmarks Tekniske Universitet, DTU Systembiologi, Kongens Lyngby GYM 7.-10. GYM 59 FOREDRAG Tal og regning gennem årtusinder Små og store hjerner Gå på opdagelse i de små grå, og find ud af, hvordan mennesker og dyrs hjerner fungerer. Professor, emeritus, dr.phil. Axel Michelsen, Syddansk Universitet, Det Naturvidenskabelige Fakultet, Biologisk Institut, Odense M GYM Spænd ben for kræften - forsk, find og forstå Hvordan opstår brystkræft, og hvordan spredes den? Hør hvordan man undersøger dette ved at studere kræftknuder i plastikskåle. Maj Sofie Ørum-Madsen, Frederiksberg GYM Stående bølger Civilingeniørstuderende gør dig klogere på, hvordan bølger reflekteres i et rør, og hvad du kan bruge bølgeligningen til. Brobygningsmedarbejder Dorte Frølund Kromann, Syddansk Universitet, Det Tekniske Fakultet, Odense M Tag på en tidsrejse gennem tallenes og matematikkens udvikling fra 2000 år f.kr. og frem til i dag. Professor Jesper Lützen, Københavns Universitet, Institut for Matematiske Fag, København Ø 4.-6. Teknologi med naturen som Inspiration Ved at udforske og efterligne naturen kan man skabe nye innovative teknologier, som gavner miljøet. Claus Helix Nielsen, Lektor ved DTU Fysik, forskningsdirektør, Aquapurin A/S GYM Træer skal omgås med omtanke Vi vil så gerne omgive os med træer i byer, parker og langs veje. Men ofte behandler vi dem dårligt, og træerne svarer igen ved at blive syge eller vælte. Biolog Simon Skov, Københavns Universitet, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Hinnerup 4.-6. 7.-10. GYM GYM Udvikling af lægemidler - Hvor svært kan det være? Sukker bekæmper kræft Hør om forunderlige sukkermolekyler og få svar på, hvorfor kemi er så fascinerende. Line Marie Nielsen, Aalborg På engelsk bruger man det samme ord for lægemidler og narkotika (drugs). Hvori ligger forskellen? Jannick Friis Larsen, Søborg 7.-10. GYM 7.-10. GYM Under motorhjelmen på en klimamodel Superstrenge og teorien om alting Lær om fysikkens logikker, og hør hvordan naturens kræfter kan forenes i én teori, der kan forklare alting. Arne Lykke Larsen er fuldstændig lam i hele kroppen og kan ikke tale. Foredraget holdes på en øjenstyret computer med elektronisk talesyntese.” Lektor Arne Lykke Larsen, Syddansk Universitet, Økonomisk Institut, Odense M GYM 60 Hvad er en klimamodel, og hvordan bruges sådan en i praksis? Bliv klogere på, hvad klimamodeller kan fortælle os om ekstreme vejrhændelser og fremtidens grønne energiteknologier. Klimaforsker Martin Drews, DTU, Management Engineering, Roskilde 7.-10. GYM FOREDRAG Vær med til at udvikle et online biologi-spil! Tidsskriftet BioNyt Videnskabens Verden vil udvikle et online biologi-spil. Her får du chancen for at være med - kom med forslag, og prøv det selv. Redaktør Ole Terney, BioNyt, Videnskabens Verden, Frederiksberg C GYM Verden ifølge marsvin Hvad spiser Danmarks eneste hval? Hvor tit får den unger? Hvordan kan vi hjælpe marsvinene med at overleve? Magnus Wahlberg, Syddansk Universitet, Marinbiologisk Forskningscenter, Kerteminde 0.-3. 4.-6. 7.-10. Virus og vaccination - hvorfor bliver man syg? Hvordan kan en lillebitte virus gøre så stor skade? Hvordan undgår man at blive syg? Kan svinepest give os svaret? Professer Åse Uttenthal, Danmarks Tekniske Universitet, DTU Veterinærinstituttet, Kalvehave 7.-10. GYM Husk at tjekke, om du kan betale rejseomkostningerne til foredragsholderen. Se flere detaljer om foredragene på festivalens hjemmeside naturvidenskabsfestival.dk/foredrag. 61 De giver økonomisk støtte til Dansk Naturvidenskabsfestival Industriens Arbejdsgivere i København Medlem af DI 62 De giver økonomisk støtte til Dansk Naturvidenskabsfestival Industriens Arbejdsgivere i København Medlem af DI 62 De har bidraget med materiale til kataloget 63 DANSK NATURVIDENSKABSFESTIVAL 23. - 27. SEPTEMBER 2013 Mød os på facebook.com/naturvidenskabsfestival og på www.naturvidenskabsfestival.dk 64
© Copyright 2024