Idekatalog 2013 - Dansk Naturvidenskabsfestival

IDÉKATALOG
Festivalaktiviteter og foredragsbeskrivelser
For lærere i grundskoler og på ungdomsuddannelser
DANSK NATURVIDENSKABSFESTIVAL
23. - 27. SEPTEMBER 2013
1
Foto: Sanne Vils Axelsen
2
Indhold
Forord .............................................................
4
Tilbud fra sekretariatet .............................
5
6
10
Årets festivalaktivitet ........................................
Masseeksperimentet .........................................
Nordea-fondens
naturvidenskabelige festivalpulje ......................
Test-o-teket ......................................................
Videnskaben på besøg.......................................
Plan B ................................................................
14
18
22
24
Tema-aktiviteter
Virkeligheden ...................................................
Hjertet ...............................................................
Havet.................................................................
Generation touch ..............................................
Kryb og kravl .....................................................
28
32
36
40
44
Foredragsoversigt .............................................
48
Idékatalog
Festivalaktiviteter og foredragsbeskrivelser
For lærere i grundskoler og på ungdomsuddannelser
April 2013
Redaktion:
Laura Ørsted-Jordy, [email protected] (ansvarshavende)
Iben Aastrup
Marie Sveistrup
Layout: Søs Jensen, artegrafix
Tryk: PE Offset
Udgiver:
Dansk Naturvidenskabsformidling
Telefon: 70 20 86 20
[email protected]
www.formidling.dk
Forord
Vi glæder os til, at hele Danmark skal være med til at skabe begejstring for naturvidenskab, teknik og sundhed
blandt børn og unge, når startskuddet til årets festival lyder i uge 39.
Vi håber, at I har lyst til at være med til at lave festivalaktiviteter sammen med alle de andre deltagere fra skoler,
ungdomsuddannelser, universiteter, erhvervsuddannelser, professionshøjskoler, biblioteker, museer, naturskoler,
virksomheder og en masse andre organisationer.
Allerede nu vil vi gerne sige tak til alle jer, der brænder for at give børn og unge en spændende oplevelse med
naturvidenskab, teknik og sundhed, og som vælger at deltage i Dansk Naturvidenskabsfestival i 2013.
Desuden vil vi gerne sige tak til alle samarbejdspartnere og bidragsydere, som gør det muligt at opretholde festivalen som en tilbagevendende succes, der giver børn og unge uforglemmelige oplevelser med naturvidenskab.
Vi ønsker jer alle en god festival i uge 39.
Foto: Mathias Bojesen
Bedste hilsner
Sekretariatet for Dansk Naturvidenskabsfestival
4
Sådan kan du være med
i Dansk Naturvidenskabsfestival
I uge 39 går Dansk Naturvidenskabsfestival i luften
for tolvte gang, hvor børn, unge og lærere på landets
skoler og ungdomsuddannelser bliver fyldt op med
nyskabende, fantasifuld, innovativ og lærerig undervisning i naturvidenskab. Sidste år deltog mere end
100.000 børn og unge landet over. Vi håber, at mindst
lige så mange – og gerne endnu flere – vil være med
til at sætte fokus på naturvidenskab i årets udgave af
festivalen.
fer. I geografi handler energi fx om vand, vejr og vulkaner, mens det i biologitimerne ofte er fotosyntesen
og energi i form af liv, der er i fokus. Energi kan være
termisk, elektrisk, mekanisk og kemisk, og den kan
omdannes fra en form til en anden. Energi kan hverken opstå ud af ingenting eller tilintetgøres. Og den
samlede energi i et isoleret system er konstant. Brug
temaet som springbræt til din festivaluge, eller find
selv på dit helt eget tema.
Dansk Naturvidenskabsfestival koordineres af Dansk
Naturvidenskabsformidling. Festivalen er non-kommerciel og finansieres af Ministeriet for Børn og
Undervisning samt en række organisationer, private
fonde og virksomheder.
Konkrete tilbud og gode idéer
Energi til livet
Årets inspirationstema er Energi til livet. I fysiktimerne er energi evnen til at udføre arbejde eller opvarme
noget. I hjemkundskab er energi en samlet betegnelse for madens indhold af energigivende næringsstof-
Kataloget er fyldt med konkrete tilbud og gode idéer
Festivalkataloget er fyldt med gode, konkrete idéer,
der er lige til at implementere i undervisningen. Brug
kataloget til at kickstarte din planlægning af dine helt
egne festivalaktiviteter. Du kan læse om alle sekretariatets tilbud, fx Masseeksperimentet, Videnskaben
på besøg, Test-o-teket og Nordea-fondens naturvidenskabelige festivalpulje samt fem konkrete aktiviteter, der relaterer sig til årets tema. Bagerst finder du
en oversigt over nogle af de interessante foredrag, du
kan bestille i uge 39.
Nordea-fondens
naturvidenskabelige
festivalpulje
Årets
festivalaktivitet
5
ÅRETS FESTIVALAKTIVITET
Årets
festivalaktivitet
Foto: Sanne Vils Axelsen
Hvem laver årets mest overraskende og kreative
festivalaktivitet? Hvem giver mest naturvidenskabelig
energi til andre eller til lokalområdet?
6
Hvert år i festivalugen præmierer vi Årets festivalaktivitet. Det gør vi, fordi vi gerne vil hylde det
arrangement, som bidrager særligt til at begejstre børn og unge for naturvidenskab på en sjov,
lærerig og opfindsom måde. Årets festivalaktivitet udvælges to uger, før festivalen løber af stablen. Præmien er en science-event med Store Nørd, der kommer ud til vinderskolen eller -gymnasiet mandag i festivalugen.
Hvordan fandt du på din festivalaktivitet?
”For mig var det vigtigt at sætte den naturvidenskabelige arbejdsmetode i fokus, og særligt at inspirere
til at lave forskning – at gå hjem og forske selv og efterfølgende få publiceret sin forskning. Jeg oprettede
derfor en blog, hvor eleverne kunne publicere deres
forskning. Selve forskningens indhold var op til den
enkelte lærer at arrangere.”
Har du nogle gode råd til andre, som skal i
gang med at planlægge festival?
”Kommunikationen med de mennesker, man samarbejder med om sine festivalaktiviteter, er utrolig vigtig: Man skal være tydelig i sine mål og forventninger.
Og så er det vigtigt, at der er noget kuriøst eller ekstremt eller andet overraskende i et oplæg, som skal
præsenteres for en stor flok teenagere.”
Hvad vil du gøre anderledes i år?
”Jeg vil rigtig gerne arbejde videre med, at eleverne
bliver mere innovative og stolte af det, de undersøger. Det kunne være fedt at begynde formiddagen
med nogle forskeroplæg og derefter afholde forskellige workshops. Og så vil jeg gerne have noget mere
”hands-on”. Men det er et langt og sejt træk at få
engageret lærere og elever. Derfor har jeg lidt planer
om, at jeg i løbet af foråret besøger skolerne i Tårnby
og hører, hvad elever og lærere i udskolingen tænker,
når jeg siger ”Energi til livet”. Alting har jo en begyndelse, og vi klør på igen næste gang.”
Foto: Sanne Vils Axelsen
Camilla Johannessen, som er lærer på Korsvejens Skole i Tårnby Kommune, var i 2012 med til at vinde Årets
festivalaktivitet for arrangementet Forskerformiddag.
Her var elever fra Tårnby Gymnasium og lokale folkeskolers ældste klasser samlet for at sætte fokus på,
hvordan man i naturvidenskabens tegn arbejder med
at finde svar. Eleverne fik stillet udfordringer, som de
skulle gå hjem og stikke forsker-næserne i – og senere blev alle forskningsresultater publiceret på en
science-blog. Vi har spurgt hende, hvilke udfordringer
og gode erfaringer hun kan give videre til dette års
arrangører.
interview
Årets festivalaktivitet
ÅRETS FESTIVALAKTIVITET
7
ÅRETS FESTIVALAKTIVITET
Få inspiration til din festivalaktivitet
Du kan lave festivalaktiviteter om alt mellem himmel
og jord. Vi har fået hjælp fra et par folkeskolelærere
til at udvikle årets mindmap, og her kan du se resultatet. Brug den til at få inspiration til dine festivalaktiviteter, og byg gerne videre på den med dine egne
idéer.
8
Hent mindmappen i større format på
www.naturvidenskabsfestival.dk
Foto: DR
ÅRETS FESTIVALAKTIVITET
Få besøg af Store Nørd
Når du som underviser eller arrangør tilmelder din
festivalaktivitet i vores online festivalkalender, er den
automatisk med i kampen om at blive kåret til Årets
festivalaktivitet. Det samme gælder alle projekter,
som har fået økonomisk støtte fra Nordea-fondens
naturvidenskabelige festivalpulje. Præmien er et
science-show med Store Nørd fra DR, der kommer ud
til din skole eller dit gymnasium. Årets festivalaktivitet kåres af en jury, og i bedømmelsen af aktiviteten
lægges der vægt på projektets opfyldelse af en række
kriterier, heriblandt involvering af målgruppen, tværfagligt potentiale samt samarbejde mellem institutioner. Find konkurrencekriterierne på hjemmesiden.
Få presseomtale
Ud over at være med i konkurrencen om Årets festivalaktivitet kan alle aktiviteter, som er tilmeldt
festivalkalenderen, også få mulighed for at få presseomtale i lokale, regionale eller landsdækkende
medier. Foregår din aktivitet om mandagen, er der
størst sandsynlighed for, at den bliver dækket. Hvis
der er gode billeder i din aktivitet, så sæt kryds ud
for ”presseparat”, når du tilmelder dig kalenderen. Vi
bruger nemlig festivalkalenderen til at give medierne oplysninger om, hvor i lokalområdet, der foregår
spændende aktiviter.
Sidste år fik rigtig mange projekter omtale i pressen. Bl.a. skrev gratisavisen 24timer om Snekkersten
Skole, som byggede modeller af flydende skoler til
børn i det oversvømmede Zambia. Politiken var med,
da nysgerrige elever fra Trekroner Skole testede hypoteser om, hvorvidt fugle er farvekræsne. Og Fyns
Stiftstidende fandt vej til Odense Katedralskole, som
undersøgte livet under vand på egen krop.
Årets festivalaktivitet er støttet af
Ministeriet for Børn og Undervisning.
9
MASSEEKSPERIMENT
Masseeksperiment
Foto: Sanne Vils Axelsen
Påvirker omgivelserne vores eget personlige energilager? Får vi mere
eller mindre energi af at tage trappen? Og dræner den lokale slikbiks os
for energi? Masseeksperimentet 2013 skaber helt ny viden.
10
MASSEEKSPERIMENT
En af festivalens landsdækkende aktiviteter er Masseeksperimentet. I år bliver eksperimentet
udviklet i samarbejde med Aktiv Rundt i Danmark og Lektor ved University College Syddanmark
Finn Mogensen. Finn har i en årrække forsket i og arbejdet med miljø- og sundhedsmæssige
spørgsmål i relation til børn og unge. Han glæder sig til at komme i gang med Masseeksperimentet. Her fortæller han lidt om sine forventninger til eksperimentet:
Hvad forventer du, at resultaterne fra Masseeksperimentet kan bidrage med?
”Jeg forventer, at forsøget kan bidrage til at nuancere
og kvalificere børn og unges forståelse af, at sundhed påvirkes af mange forskellige faktorer og ikke
kun af, om de spiser sundt og motionerer. Hypotesen
er, at betingelserne i børn og unges lokalområde og
hverdagsliv påvirker deres sundhed. Det kan fx være
en sikker skolevej, muligheder for fysisk udfoldelse i
nærområdet og på skolen eller attraktive tilbud om
sports- og fritidsaktiviteter. Sundheden kan også
påvirkes af en overflod af fristende tilbud om usund
mad i form af fastfood-butikker og lignende.”
interview
Eleverne forsker
fremme har været ’Du er, hvad du spiser’. Der ligger
utvivlsomt megen sandhed bag disse ord – men det
er nok ikke hele sandheden! Det vil derfor være mit
håb, at dette slogan kan suppleres med ’Du er hvad
du spiser – og hvor du bor’.”
Hvad er dit vigtigste budskab til deltagerne i
Masseeksperimentet?
”Det er, at hvis vi ønsker at fremme vores sundhed,
kan vi ikke nøjes med kun at ændre adfærden og
livsstilen. Vi skal også ændre ved nogle strukturelle
betingelser i vores omgivelser, så de former sig i en
mere sund retning.”
Hvilke overskrifter håber du på, at Masseeksperimentet kan være med til at skabe?
Foto: Thierry Wielemann
”Et kendt slogan i forbindelse sundhed og sundheds-
11
aktivitet
MASSEEKSPERIMENT
4RIN FOR TRIN
/RIENTERINGSL’BET
Tyvstart Masseeksperimentet
4RIN FOR TRIN
Masseeksperimentet handler om sundhed i år. Og hvis
duhar)NDEN
lyst tilORIENTERINGSL’BET
at sætte fokus på sundhed
og IbevægelKAN STTES
GANG SKAL DE FORSKELLIGE POSTER OPGAVER SP’RGSMÍL
se allerede
nu,UDFORMES
kan du tyvstarte,
fx ved
at lave orienOLIGN
RUTEN SKAL
FASTLGGES
OG POSTERNE SKAL STTES OP
teringsløb
medEVENTUELT
klassen. OM POSTERNE SKAL VRE BEMANDET MED EN VOKSEN .ÍR HVER POST ER L’ST
/VERVEJ
/RIENTERINGSL’BET
TILFREDSSTILLENDE L’BER B’RNENE VIDERE TIL NSTE POST $ER KAN UDDELES POINT n VED HVER
POST
)NDEN ORIENTERINGSL’BET KAN STTES I GANG SKAL DE FORSKELLIGE POSTER OPGAVER SP’RGSMÍL
(53+ (VIS DER SKAL BRUGES REKVISITTER TIL AT L’SE DE FORSKELLIGE POSTER SKAL DISSE MEDBRINGES OG
OLIGN UDFORMES RUTEN SKAL FASTLGGES OG POSTERNE SKAL STTES OP
DELES UD I RETTE ANTAL
/VERVEJ EVENTUELT OM POSTERNE SKAL VRE BEMANDET MED EN VOKSEN .ÍR HVER POST ER L’ST
TILFREDSSTILLENDE L’BER B’RNENE VIDERE TIL NSTE POST $ER KAN UDDELES POINT n VED HVER
4IP &OR ST’RRE B’RN KAN ORIENTERINGSL’BET MED FORDEL TAGE UDGANGSPUNKT I ET RIGTIGT KORT MED
POST
KOMPAS +ORTET SKAL SÍLEDES KOPIERES TIL ALLE OG DER SKAL UDDELES KOMPAS
(53+ (VIS DER SKAL BRUGES REKVISITTER TIL AT L’SE DE FORSKELLIGE POSTER SKAL DISSE MEDBRINGES OG
(VIS B’RNENE SKAL L’BE EFTER KORT OG KOMPAS SKAL DER GIVES EN INTRODUKTION TIL DETTE
DELES UD I RETTE ANTAL
4IP 3TART EVENTUELT DAGEN MED EN INTRODUKTION OM SUND MAD SPORT OG SUNDE VANER
4IP &OR ST’RRE B’RN KAN ORIENTERINGSL’BET MED FORDEL TAGE UDGANGSPUNKT I ET RIGTIGT KORT MED
KOMPAS +ORTET SKAL SÍLEDES KOPIERES TIL ALLE OG DER SKAL UDDELES KOMPAS
"’RNENE INDDELES I GRUPPER OG SENDES AF STED MED n MIN INTERVALLER
(VIS B’RNENE SKAL L’BE EFTER KORT OG KOMPAS SKAL DER GIVES EN INTRODUKTION TIL DETTE
"ESLUT OM DER SKAL VRE INDLAGT ET KONKURRENCEELEMENT I AKTIVITETEN
4IP 3TART EVENTUELT DAGEN MED EN INTRODUKTION OM SUND MAD SPORT OG SUNDE VANER
4IP $ER KAN GIVES POINT FOR HURTIGSTE GENNEMF’RELSE FLEST RIGTIGE BESVARELSER KREATIVITET
OGELLER SAMARBEJDE
"’RNENE INDDELES I GRUPPER OG SENDES AF STED MED n MIN INTERVALLER
4IP $ER KAN GIVES POINT FOR HURTIGSTE GENNEMF’RELSE FLEST RIGTIGE BESVARELSER KREATIVITET
!LLE I GRUPPEN LAVER ARMB’JNINGER
OGELLER SAMARBEJDE
!LLE I GRUPPEN LAVER ENGLEHOP
!LLE I GRUPPEN LAVER MAVEB’JNINGER
.ÍR B’RNENE HAR L’ST EN OPGAVE VED EN POST KAN DE MODTAGE EN LILLE STRAF HVIS DE SVARER
!LLE I GRUPPEN SKAL HAVE MÍLT EN PULS PÍ INDEN DE KAN L’BE VIDERE BRUG STOPUR
FORKERT %KSEMPLER PÍ SÍDANNE KAN VRE
'RUPPEN SKAL SAMLET SJIPPE GANGE
'RUPPEN SKAL BRE EN AF DELTAGERNE METER
!LLE I GRUPPEN LAVER ARMB’JNINGER
!LLE I GRUPPEN LAVER ENGLEHOP
4IP 0OSTEN HVOR PRINSESSEN SKAL REDDES PÍ BORGEN KAN UDF’RES SOM ET TANKEEKSPERIMENT
!LLE I GRUPPEN LAVER MAVEB’JNINGER
!FHNGIGT AF TID OG ’NSKER KAN AKTIVITETEN DOG OGSÍ UDF’RES VIRKELIGT $ETTE KAN G’RES VED AT
!LLE I GRUPPEN SKAL HAVE MÍLT EN PULS PÍ INDEN DE KAN L’BE VIDERE BRUG STOPUR
LGGE RAFTER ELLER BRDDER UD PÍ JORDEN ELLER LGGE TNDSTIKKER FREM PÍ ET BORD SOM
'RUPPEN SKAL SAMLET SJIPPE GANGE
B’RNENE KAN EKSPERIMENTERE MED
'RUPPEN SKAL BRE EN AF DELTAGERNE METER
4IP 0OSTEN HVOR PRINSESSEN SKAL REDDES PÍ BORGEN KAN UDF’RES SOM ET TANKEEKSPERIMENT
!KTIVITETEN AFSLUTTES NÍR B’RNENE HAR GENNEMF’RT ALLE POSTER
!FHNGIGT AF TID OG ’NSKER KAN AKTIVITETEN DOG OGSÍ UDF’RES VIRKELIGT $ETTE KAN G’RES VED AT
LGGE RAFTER ELLER BRDDER UD PÍ JORDEN ELLER LGGE TNDSTIKKER FREM PÍ ET BORD SOM
4IP /RIENTERINGSL’BET KAN AFSLUTTES MED EN SUND FROKOST
B’RNENE KAN EKSPERIMENTERE MED
!KTIVITETEN AFSLUTTES NÍR B’RNENE HAR GENNEMF’RT ALLE POSTER
4IP /RIENTERINGSL’BET KAN AFSLUTTES MED EN SUND FROKOST
12
Kilde: Novo Nordisk
.ÍR B’RNENE HAR L’ST EN OPGAVE VED EN POST KAN DE MODTAGE EN LILLE STRAF HVIS DE SVARER
"ESLUT OM DER SKAL VRE INDLAGT ET KONKURRENCEELEMENT I AKTIVITETEN
FORKERT %KSEMPLER PÍ SÍDANNE KAN VRE
MASSEEKSPERIMENT
Du bli’r hvad du spiser, men bli’r du også hvor du bor?
Hvem eller hvad bestemmer, om vi er sunde eller
usunde? Hvor meget betyder det, at den lokale slikpusher er placeret på vej til skolen, og at lokalområdets fysiske rammer og aktivitetstilbud ikke lægger op
til en aktiv hverdag? I år tager Masseeksperimentet
pulsen på klassens skolevej og sætter fokus på begrebet ”selvopfattet sundhed”. Med forskellige kropsnære forsøg skal I teste klassens styrke og undersøge
nærområdets muligheder. Det tager ca. en lektion at
udføre eksperimentet og ca. 30 minutter pr. klasse at
indtaste resultaterne efterfølgende. Tilmeld din klasse
på www.masseeksperiment.dk. Der er et begrænset
antal pladser.
Resultater i landsdækkende medier
I 2012 formulerede Politiken konklusionerne fra Masseeksperimentet således: ”Børn, der bliver kørt til
skole, koncentrerer sig dårligere”. Tidligere år har
eksperimentet skabt overskrifter som, ”Drikkedunke
er bakteriebomber”, ”Piger er bedst til at smage”,
”Elever afslører dårligt indeklima”, ”Klasselokaler er
ikke gode nok til moderne undervisning” og ”30.000
elever lægger hud til kræfteksperiment”. Resultaterne
fra elevernes eksperimenter er med til at sætte naturfagene ind i et større samfundsperspektiv og til at
styrke naturfagenes almendannende funktion.
aktivitet
Deltag i Masseeksperiment 2013
og tag pulsen på din skolevej
20.000 nye datasæt
Masseeksperimentet har eksisteret siden 2007. Mellem 20.000 og 30.000 elever deltager hvert år og
bidrager med data til et forskningsprojekt. Hvert år
udvikles et nyt eksperiment i samarbejde med en eller
flere forskningsinstitutioner. Masseeksperimentet giver eleverne indsigt i den naturvidenskabelige metode
gennem en problemstilling, der relaterer sig til deres
egen hverdag. Samtidig bliver de en del af et større
forskningsprojekt og er med til at skabe ny viden og
uvurderlige forsøgsresultater for de forskere, der har
bidraget til at lave årets eksperiment.
13
FESTIVALPULJE
Nordea-fondens
naturvidenskabelige festivalpulje
Foto: Marie Sveistrup
Få en ekstra energiindsprøjtning til dine festivalaktiviteter
med et tilskud fra festivalpuljen.
14
FESTIVALPULJE
Hvert år uddeler Dansk Naturvidenskabsfestival 800.000 kr. gennem Nordea-fondens naturvidenskabelige festivalpulje. I 2012 blev der givet tilskud til 73 innovative festivalprojekter, og i
2013 kan det blive din aktivitet, der modtager støtte. Projektleder for Dansk Naturvidenskabsfestival Liva Vrist Rønn løfter sløret for, hvad der kendetegner den gode ansøgning, og hvad der
kendetegner den knap så gode ansøgning:
interview
Søg om penge
til din festivalaktivitet
Hvem er den typiske ansøger?
”Naturfagslærere. Men alle, der vil lave en aktivitet
målrettet børn og unge i forbindelse med festivalen i
uge 39, kan søge.”
Hvordan ser den gode ansøgning ud?
”Den beskriver en nytænkende aktivitet, som aktivt
inddrager og engagerer eleverne. Og så skal der meget gerne være fokus på elevernes læring, og hvordan
de formidler det faglige stof til andre.”
Hvad kan være årsagen til, at en ansøgning
ikke får tilskud?
”Det kan for eksempel være, hvis der er søgt om tilskud til løn, forplejning eller administrations-udgifter,
som der simpelthen ikke gives tilskud til. Søg i stedet
tilskud til for eksempel materialer eller udstyr.”
Hvad er dit vigtigste råd til ansøgerne?
”Pas på med at være for indforstået, når du skriver
ansøgningen, og husk at få beskrevet aktivitetens
indhold og ikke kun rammen for den. Forklar tydeligt,
hvad I gerne vil opnå, og hvad eleverne får ud af aktiviteten. Det er så ærgerligt, hvis en god aktivitet ikke
får tilskud, fordi juryen ikke kan forstå, hvad der konkret skal foregå. For eksempel er det svært at gætte,
hvad en budgetpost skal bruges til, hvis den ikke er
nævnt i ansøgningsteksten.”
15
FESTIVALPULJE
Gode eksempler på ansøgninger
Her finder du to helt konkrete eksempler på ansøgninger, der begge modtog støtte i 2012. Vi har ændret
lidt i ansøgningsskemaet for 2013, så vær opmærksom på, at de felter, som du skal udfylde, afviger fra
felterne i disse eksempler.
Projekttitel: Styr på kropp
en!
en
Institution: Kildebakkeskol
Ansøgning til festivalpuljen sker ved at udfylde ansøgningsblanketten, som findes på www.naturvidenskabsfestival.dk/pulje. Her finder du også yderligere
information vedrørende puljen. Aktiviteter vil typisk
blive støttet med op til 15.000 kr. Der er ansøgningsfrist 3. juni 2013, og ultimo juni får du svar
på, om du har modtaget støtte.
Ansøgt beløb: 12.162 kr.
fælles
(maks. 500 tegn)
samarbejdet via et konk ret
Kort beskrivelse af projektet
r har vi besluttet at styrke
en del af skolens SFO. Derfo
at tyngdekraften gør, at vi
Fra august bliver børnehaven
De har bl.a. arbejdet med,
ce.
balan
og
s
rik
haven
moto
det med krop,
dagen inviteres børne
projekt. 3. + 4. kl. har arbej
rret ved fx rotation. På selve
. Vi vil
cener ve, som kan blive forsty
øge deres kropsbevidsthed
at
for
lser
falder, samt at vi har en balan
nsøve
inatio
vil vi
forskellige balance- og koord
erer og opmuntrer. Hertil
ældste børn til at arbejde med
en, ved at de selv viser, instru
lærer yngre at bruge kropp
arbejde med, at store børn
.
anvende de ønskede materialer
for besøgende?:
Vil aktiviteten være åben
Åbent arrangement
til gode efter
Målgruppe:
i skole, SFO og børnehave
rialerne vil komme alle børn
3-5-årige + 3.-4. klasse. Mate
festivalen.
ræsenterede?
tsområder i år.
Hvilke fag er involverede/rep
motorik er et af vores af indsa
, men alle fag bidrager, da
Mest natur/teknik og idræt
e institutioner?
Har I samarbejdet med andr
og børnehaven.
Skolen, skolefritidsordningen
gelse.
iteten?
Ansøgt beløb: 17.710 kr.
på motorik, idræt og bevæ
ralskole
Hvad er formålet med aktiv
der er behov for øget fokus
hverdag. Vi ng og livet under vand Institution: Odense Kated
n en mere aktiv hverdag, er
mere aktiv l:
Frisvømni
for at give børnene en Proje
Hvis vi vil give børnene i skole
heder
kttite
mulig
dre
forbe
at
rbejål
i sama
kt, der har til form
Skolens indsatsområde er
Derfor iværksættes et proje
krop og dens muligheder.
børnenes forståelse for egen
vil være med til at udvik le
udvik ling”.
riske
moto
enes
Børn
alugen skal de
(maks. 500 tegn)
de med SFO’en ”Motorik:
og måling under vand. I festiv
Kort beskrivelse af projektet
frisvømning, dataindsamling
plancher eller
som forberedelse øve sig i
e kan forklares og vises som
rne skalhaven
atern
Eleve
result
af
Nogle
er
,
ater.
bende?
fra børne
målemetoder og result
assin og i lodretstillede
r undervise børn
Hvordan er aktiviteten nyska
præsentere eksperimenter,
foretages i et opstillet badeb
gerne
at vi lader 3. og 4. klasses eleve
Det,
målin
.
af
selv at
goger
nogle
pæda
idet
og
,
e
res ”live”
at eleverne får tilskuerne til
Et samarbejde mellem lærer
video, andre skal gennemfø
forklaringer. Formålet er,
forsøgt os med.
emføres nye målinger og gives
ikke noget, vi tidligere har
acrylrør. Der skal altså genn
være med til at gøre dette.
formidles?
Hvordan skal aktiviteten
og i lokalavisen.
e
mesid
hjem
s
haven
På skolens og børne
Afvik les hvornår?
l. weekenden)
Hele festivalugen 2012 (eksk
et?
Hvad er aktivitetens budg
kr.
1.051
...
.........
.........
for besøgende?
Motorikpa kke ..................
Vil aktiviteten være åben
................. 567 kr.
Balanceskive ...........................
et arrangement
Lukk
kr.
..................... 670
Balancestjerne.....................
..................118 kr.
r og deres familier, som
Balancehoppebold..................
Målgruppe?
at formidle til andre. Eleve
de eksperividenskab, og som prøver
............... 803 kr.
.........
.........
hed for selv at lave nogle af
der lærer om natur og natur
Skumtrillebør .........
mulig
ever,
får
1.g-el
som
og
,
vand
r
.................... 609 kr.
frisvømning og livet unde
Motoriksæt...........................
inviteres til at se og høre om
kr.
932
.......
.........
Mega kravletunnel ..................
menter, der indgår i projektet.
............... 1.795 kr.
Kombifoldemåtte ..................
......... 278 kr.
.........
.........
ræsenterede?
.........
.........
e
Balancepud
Hvilke fag er involverede/rep
................ 82 kr.
skabeligt grundforløb.
Catchball ....................................
Biologi, fysik og natur viden
kr.
641
.......
.........
Vippe-/ba lancesæt ..................
...........3.600 kr.
e institutioner?
Skumhjul ....................................
Har I samarbejdet med andr
fra SDU i Odense.
...................... 567 kr.
e og dermed også forskere
Balancebræt Wendel .........
Fjord og Bælt i Kertemind
kr.
176
........
.........
2 hoppebolde ...........................
lle
................. 273 kr.
iteten?
e forsøg, hvor de kan opsti
Kravletunnel ...........................
Hvad er formålet med aktiv
og bearbejdning og dels udfør
..........12.162 kr.
arbejde med dataindsamling
bnende, og skal på den
I alt.............................................
I forløbet skal eleverne dels
være vedkommende og øjenå
skal
gene
Forsø
ller.
ceret.
ceret eller falsifi
ringer og opstilling af mode
hypoteser og få disse verifi
mht. begrebsdannelse, forkla
t for andre i
lyst til selv at være opsøgende
der, at de kan præsentere emne
måde stimulere elevernes
sikkerhed i begreber og meto
og
viden
stor
så
får
rne
Ideen er også, at eleve
festivalugen 2012.
bende?
k databehand ling og dels med
Hvordan er aktiviteten nyska
analoge instrumenter og grafis
”klassisk”, ved måling med
ndsamlingen er den,
Dataindsamling foregår dels
erPro. En vigtig del af datai
Logg
i
ejdes
bearb
turet.
kan
s
esultaterne strak
sanser er en del af måleappara
Vernier-udstyr, hvor måler
data om lyd og lys, så deres
mler
indsa
ater,
!)
vand
r
unde
(og
målinger og præsentere result
e
udfør
skal
hvor eleverne på egen hånd
”live”
rne
eleve
ktet er formidlingen, hvor
En anden vigtig del af proje
ringer.
modeller, analyser og forkla
r
formidles?
kanten” og dels kan være eleve
Hvordan skal aktiviteten
dels kan udføres forsøg ”fra
assin og acrylrør op, så der
ledes tryk-, lyd- og lysforhold
I festivalugen vil vi stille badeb
sanser påvirkes af de ander
vores
an
hvord
for,
rede
g og gør
i vandet, hvor de udfører forsø
under vand.
et?
0,Hvad er aktivitetens budg
......................................4.00
400 kr. pr. sæt ...........................
...............1.000,10 sæt snorkel + maske á ca.
rumindhold 10000 L) .........
m,
5
eter
(diam
assin
,4000 oppustelig t badeb
forskellige dybder ......... 2.500
, til undersøgelse af tryk i
2 acrylrør, 2 m lange, Ø: 20cm
sæt) .................................1.000,foner (10 sæt à ca. 100 kr. pr.
,3.500
.........
.........
Udsty r til bygning af hydro
.........
.........
(fx Fujifi lm Finepix XP170)
2 stk. vandtæt fotografiapparat
................................4.000,n (når vandet er koldt!) .........
aluge
festiv
i
brug
660,til
r
2 våddragte
..................................................
meha l ....................................
,30-turs rabat kort til svøm
............................................ 1.050
Kerteminde (30 x 35 kr.)...
17.710 kr.
30 billetter til Fjord og Bælt,
I alt
16
17
Foto: Carsten Andersen
FESTIVALPULJE
TEST-O-TEK
Test-o-teket
Foto: Sanne Vils Axelsen
Gå på opdagelse i festivalens virtuelle laboratorium – det har
døgnåbent og indeholder hundredvis af spændende forsøg.
18
TEST-O-TEK
Hvert år udvikler vi en række køkkenbordsforsøg, som er relateret til årets festivaltema. Du kan
finde dem på www.testoteket.dk fra begyndelsen af august. Til mange af forsøgene finder du
små film, der kan bruges som forsøgsvejledning. De små film er produceret af forsøgsdrengene
Kasper og Søren. Her får du forsøgsdrengenes bud på, hvorfor ”hands on”-forsøg er et vigtigt
element i undervisningen:
Hvad er dit yndlingsforsøg?
KASPER: ”Jeg bliver aldrig træt af forsøg med optiske
illusioner! Jeg glemmer aldrig, hvor overrasket jeg blev,
da jeg første gang så forsøget, hvor man flytter en
brik rundt på et papir med farvede felter. Jeg vil ikke
sige, hvad der sker – det skal man selv opleve! Man
kan finde forsøget på Test-o-teket, hvor det hedder
“Optisk illusion med brune felter”. Derudover bliver
jeg altid fascineret, når jeg kigger på ting i et mikroskop. Det åbner for et helt nyt univers, hvor man kan
se de små strukturer, som vores verden er bygget op
af, og som ellers er umulige at se. Det er jo nærmest
som om, at man får superkræfter!”
interview
Legeplads for pilfingre
ativt med forsøgene og få en endnu bedre forståelse
af teorien. Det er også tit nemmere at huske forsøgene end det, man læser i bøgerne. Men det allervigtigste ved at lave forsøg: DET ER SJOVT!”
Hvad er dit vigtigste råd til lærere eller elever, der arbejder med hands on-forsøg?
SØREN: ”Hvis det er et ægte eksperiment, som bliver
stillet som åben opgave, så vær ikke bange for at tingene kikser. Men husk at finde ud af, hvorfor og hvordan tingene ikke fungerer. Eksperimentelt arbejde er
langt det meste af tiden en form for ”debugging” eller
fejlfinding, hvor man optimerer sin opstilling skridt for
skridt.”
Er det nogensinde gået galt?
SØREN: ”Der var én gang, hvor jeg forsøgte at tænde
en ballon fyldt med hydrogen med et langt stearinlys
i stedet for at bruge en såkaldt tøsedrengs-pind, som
er en pind på ca. 1 meter med en tændstik for enden.
En hydrogenballon eksploderer voldsomt i en stor ildkugle, og længden af et langt stearinlys reddede ikke
hårene på min hånd og nederste halvdel af min arm.
Det sikrede mig heller ikke mod en eller anden grad af
forbrændinger. Men generelt kan man undgå de fleste
ulykker ved at bruge indersiden af hovedet…”
Hvordan ser fremtidens hands on-forsøg ud?
KASPER: ”Der er helt klart sket et skift fra, at forsøgene før i tiden mest handlede om underlige kemikalier og fænomener i laboratoriet, til at de nu handler
om alt det, der omgiver os i hverdagen. Det betyder,
at forsøgene bliver mere relevante, og at de tit kan
perspektiveres bredere. Det kan man også tydeligt se
på forsøgene i Test-o-teket. Metodemæssigt tror jeg,
at man i fremtiden vil se forsøg, hvor man i endnu
højere grad eksperimenterer åbent frem for at følge
en ’kogebogsopskrift’.”
Hvorfor er det vigtigt at inddrage praktiske
forsøg i science-undervisningen?
KASPER: ”Praktiske forsøg bygger bro mellem bøgerne og virkeligheden. De gør naturvidenskaben lettere
at forstå, og samtidig kan man tit arbejde meget kre-
19
Foto: Sanne Vils Axelsen
TEST-O-TEK
20
TEST-O-TEK
Her får du et eksempel på et forsøg, som har relation
til årets festivaltema. Det er supersimpelt og kræver
ikke særlige materialer eller et bestemt lokale.
deltag i konkurrencen om en præmie på 2.500 kr. til
din klasse. Læs mere om konkurrenceregler og vejledning i video-upload på Test-o-tekets hjemmeside,
www.testoteket.dk.
Film et Test-o-tek-forsøg og vind 2.500 kr.
Klik ind på www.testoteket.dk og find endnu flere
køkkenbordsforsøg. Film et af de udvalgte forsøg og
Navn på forsøg:
Målgruppe:
Fag:
Test-o-teket støttes af Industriens Fond.
aktivitet
Prøv selv
Fjernstyret dåse
Indskoling/mellemtrin
Natur/teknik
Dette forsøg handler om statisk elektricitet. I forsøget skal du flytte en sodavandsdåse
med en ballon – uden at røre den! Det kan du, fordi der opstår statisk elektricitet.
Det skal du bruge
s 4OM SODAVANDSDÍSE
s /PPUSTET BALLON
s $IT HÍR
Sådan gør du
s ,G DÍSEN PÍ EN GLAT VANDRET mADE &Í DEN TIL AT LIGGE STILLE
s 'NID BALLONEN FREM OG TILBAGE PÍ DIT HÍR (OLD BALLONEN ET PAR CENTIMETER FORAN SODAVANDSDÍSEN $ÍSEN VIL BEGYNDE AT
RULLE SELVOM MAN IKKE R’RER DEN &LYT BALLONEN LANGSOMT VK FRA DÍSEN OG DÍSEN VIL BEGYNDE AT F’LGE EFTER BALLONEN
s (VIS MAN mYTTER BALLONEN OVER PÍ DEN ANDEN SIDE AF DÍSEN VIL DEN RULLE I DEN MODSATTE RETNING
s (VIS ) ER NOGLE VENNER MED BALLONER OG DÍSER KAN ) LAVE ET VDDEL’B
21
Foto: Sanne Vils Axelsen
VIDENSKABEN PÅ BESØG
Videnskaben
på
Besøg
Videnskaben
på Besøg
Inviter en fagperson på besøg som inspirator for dine elever med gode historier om alt fra krabber til genteknologi og atomfysik. Igen i år tager frivillige foredragsholdere væk fra deres vante
omgivelser i uge 39 for at besøge skoler, gymnasier, biblioteker og kulturhuse med spændende
historier om naturvidenskab, teknik og sundhed. De vil give dine elever nye perspektiver på hverdagen og verden omkring dem.
Energi til livet
Blandt foredragsholderne finder du både forskere,
studerende, virksomheder, naturvejledere og andre,
som har hver deres inspirerende historie at fortælle.
Kan vi klare os uden strøm i fremtiden? Kan plastik
redde liv? Hvordan er livet med ti fødder? Mange af
foredragene giver dig perspektiv på årets festivaltema Energi til livet, men der er også et væld af andre
spændende emner.
Et foredrag varer som udgangspunkt 45 minutter,
medmindre andet er angivet i det online foredragskatalog.
Frem til 1. august kan du højst bestille tre foredrag pr.
skole, da der er meget stor efterspørgsel på foredragene. Herefter er der åbent for ubegrænset bestilling
af foredrag.
Tilmeldingen åbner 16. maj
Forskellige foredragskategorier
Foredragene er inddelt i forskellige formidlingskategorier. Er du interesseret i et klassisk foredrag, kan du
vælge kategorien ”Lyt og Lær”. Er du interesseret i, at
dine elever bliver aktivt involveret, kan du vælge kategorierne ”Prøv selv” og ”Rør og Spørg”.
Hvem kan bestille, hvad koster det
og hvor lang tid varer det?
Alle, der kan samle et publikum af elever fra grundskoler eller ungdomsuddannelser, kan bestille foredrag. Det er gratis, men du skal betale foredragsholderens transportudgifter, eventuel broafgift og
omkostninger til overnatning, hvis det er nødvendigt.
22
Du kan kun bestille foredragene elektronisk på www.
naturvidenskabsfestival.dk. Der åbnes for bestilling
af foredrag 16. maj 2013 kl. 12.00. Vores hjemmeside
bliver løbende opdateret med nye foredrag frem til 1.
august 2013.
Industriens Fond støtter Dansk Naturvidenskabsfestival, Testoteket og Videnskaben på besøg for at stimulere børn og unges interesse for
naturvidenskab.
Sex, Drugs
and Rock’n’Roll
VIDENSKABEN PÅ BESØG
interview
”Medicin spiser vi kun, når vi er syge. Eller hvad? Faktisk bruges medicin i stigende grad til at skabe energi til livet for mennesker på lige fod med andre energigivende aktiviteter såsom seksuel
udfoldelse, musiklytning og gåture i skoven!”
Det fortæller Lotte Stig Nørgaard, som er foredragsholder i Videnskaben på besøg. Hun er lektor ved
Institut for Farmaci på Københavns Universitet, og
hendes oplæg ”Sex, Drugs and Rock’n’ roll” giver ikke
kun indblik i videnskabens verden, men lægger også
op til debat.
”Lægemidler er fantastiske, men kun når de bruges
med omtanke. Jeg synes det er en samfundsmæssig
og etisk udfordring, hvis vi tror, at lægemidler er løsningen på alle livets udfordringer,” siger Lotte Stig
Nørgaard.
Lotte Stig Nørgaard har meldt sig som foredragsholder i Videnskaben på besøg for at fortælle om sin
forskning i lægemidler, men hun har også en holdning
til brug af lægemidler, som hun gerne vil diskutere
med unge mennesker.
“Det er vigtigt for mig at komme ud med mit budskab
omkring lægemidler til en bred målgruppe og ikke kun
til voksne forskere i videnskabelige tidsskrifter,” fortæller hun.
Lotte Stig Nørgaard
Lotte Stig Nørgaard er projektleder for en gruppe
universitetsstuderende som rejser rundt i landet for
at gøre børn og unge klogere på, hvad medicin er for
en størrelse. Disse studerende er også at finde blandt
foredragsholderne i Videnskaben på besøg under
foredraget ”Er lægemidler bolsjer?”.
Videnskaben på besøg
Lotte Stig Nørgaard og de farmaceutstuderende
er blot få blandt mange engagerede fagpersoner, som drager landet rundt i uge 39 for at
inspirere børn og unge med gode historier og
debat om forskellige temaer inden for naturvidenskab, teknik og sundhed. Du finder de mange spændende foredrag bagerst i kataloget.
23
PLAN B
Plan B
Foto: Sanne Vils Axelsen
Livet går ikke altid som planlagt. Heller ikke når det handler om
planlægningen af undervisningen.
24
Én ulykke
kommer sjældent alene
PLAN B
Du og din klasse har glædet jer til at holde Naturvidenskabsfestival, men alt synes at være imod
jer. Dit forsøgskit til Masseeksperimentet er gået tabt i posten, skolens internetforbindelse er
nede hele ugen, og alle naturfagslokalerne er ved at blive bygget om. Men du vil rigtig gerne
holde Naturvidenskabsfestival alligevel! Her er guiden til dig, der har været så uheldig, at alle
dine planer er gået i vasken. Guiden til en festival på plan B.
Idé 1: Den lille zoolog
Find fem levende dyr og tag dem med ind i klasselokalet (hvis de er små nok) eller tag et billede af dem.
Er det et insekt, så brug krible-krable-nøglen til at finde ud af, hvilken kategori de tilhører. Studér evt. dyrenes adfærd og udseende – kan der være en fordel
for dyret ved at se ud eller opføre sig på en bestemt
måde? Hold små gruppefremlæggelser for klassen om
dyret ud fra hvad I ved på forhånd, hvad I har fundet
ud af ved at se på dyret, og hvad I kan læse om i bøgerne. Måske kan tilhørerne bidrage med mere viden.
Idé 2: En verden uden strøm
Idé 3: Generation Grøn
Spar energi og bliv en del af den grønne generation.
Hvordan kan du spare energi på dit værelse? Hvordan
kan du spare energi på skolen? Find mindst fem tiltag,
der kan spare energi for din skole. Husk, at energi
ikke kun er strøm men også vand, varme og affald.
Idé 4: Naturvidenskab i jobbet
Hvad skal vi egentligt bruge naturvidenskab til? Sæt
fokus på, hvad naturvidenskab og teknik kan bruges
til. Hvad kan man blive? Hvilke job indeholder naturvidenskab? Tegn eventuelt en mindmap. Start med
at lade hver elev skrive ned, hvad de gerne vil være,
når de bliver store – eller lad dem skrive ned, hvilke
jobs de kender, hvor man bruger elementer af naturfagene. Tal derefter om hvert enkelt job og diskuter,
hvorvidt der er naturvidenskabeligt indhold i det, eller
hvordan man kan få det ind, hvis man gerne vil.
Foto: Akif Domurcuk
Lav en historie, som handler om liv eller energi.
Fortsæt for eksempel historien: ”På en ellers helt almindelig mandag i efteråret skete der noget, der var
knap så almindeligt. Strømmen gik. Og den kom ikke
tilbage. Den kom faktisk aldrig mere tilbage igen. Fra
den ene dag til den anden skulle jordens befolkning
vende sig til at leve et liv uden strøm. Til at starte
med, var der vild panik og mange steder forsøgte
man, at …”. Fremlæg den færdige historie for klassen.
Diskuter, om det kunne ske i virkeligheden – og hvilke
konsekvenser det ville få.
25
Kilde: Hybel et al 2011, Experimentarium. Krible-krable. Du er aldrig alene!
PLAN B
26
PLAN B
Er det overhovedet sandsynligt, at I kan være så uheldige, at I slet ikke kan gennemføre jeres planlagte
festivalaktivitet? Udnyt situationen til at tale sandsynlighed. Det kan I fx gøre ved møntkast.
Af Lise Brix via Videnskab.dk
Plat eller krone er ikke helt tilfældigt
Siden de gamle romeres tid har møntkast afgjort stridigheder, fodboldkampe og politiske valg. Men når du
kaster en mønt op i luften, er det ikke helt tilfældigt,
om den lander på plat eller krone. Det hele kan forudsiges med matematik. Tre amerikanske forskere har
netop vist, at der er 51 procent sandsynlighed for, at
mønten lander med den samme side opad, som da
den blev kastet. Ifølge deres forskning er det altså
forkert, når matematiklærere forklarer deres elever,
at et møntkast giver 50 procent sandsynlighed for
udfaldet plat og 50 procent sandsynlighed for udfaldet krone.
Hvorfor er der forskel på plat og krone?
Men hvorfor er der overhovedet større sandsynlighed
for, at mønten lander med samme side opad, som da
den begyndte? Den helt simple version af forklaringen lyder sådan her:
”Forestil dig, at du har en mønt, som ligger på din
finger med kronesiden opad. Når du kaster den op,
roterer den igennem luften, og kronesiden vil enten
vende opad flere gange eller lige så mange gange som
plat-siden. Derimod vil plat-siden vende opad lige så
mange gange eller færre gange end kronesiden – men
aldrig flere gange, fordi mønten ikke startede med
plat-siden opad. Samlet set er det med til at give denne her oversandsynlighed for, at en mønt lander med
samme side opad, som da den startede.” Det forklarer Susanne Ditlevsen, som er professor i matematik
ved Københavns Universitet.
Foto: Colourbox
Uheldigt, tilfældigt eller forudsigeligt?
Læs hele artiklen på Videnskab.dk
27
VIRKELIGHED
Virkelighed
Foto: Akif Domurcuk
Tag virkeligheden med ind i klasselokalet. Inddrag det
omgivende samfund og giv eleven kendskab til forskellige
levevilkår, livsformer, historie og kultur, der er knyttet til
uddannelse, erhverv og arbejdsmarked i en global verden.
28
Naturvidenskab i
virkeligheden
VIRKELIGHED
Hvordan fandt I på jeres festivalaktivitet?
”Tilbage i september 2002 var Utterslev Skole en helt
ny skole med en naturvidenskabelig profil – en ny
skole med mange entusiastiske og innovative lærere,
der ville gøre en forskel. Derfor fandt vi i samarbejde
ud af, at det ville være fantastisk at lade skolens
elever formidle deres naturfaglige viden til mennesker
uden for skolen. Det blev på Københavns Hovedbanegård, og siden har vores klasser været med til at formidle ude i byen ved hver Naturvidenskabsfestival.”
interview
Hvorfor er det egentligt vigtigt at lære naturvidenskab som fysik og kemi? Her får du inspiration
til at inddrage virkelighedens naturvidenskab i undervisningen og måske give eleverne svar på,
hvad vi egentlig skal bruge naturvidenskaben til. Utterslev Skole fik koblet undervisningen sammen med verden udenfor ved at formidle til offentligheden på Hovedbanegården i København.
Her giver Pia Mølholm, leder af læringsmiljøet på Utterslev Skole, de vigtigste erfaringer videre:
Hvad har været det bedste ved jeres f
estivalaktivitet?
”At opleve elevernes glæde og stolthed ved at formidle deres projekter, forsøg og opfindelser til andre
elever, lærere og tilfældige forbipasserende, som
stopper op og spørger nysgerrigt ind til, hvad eleverne laver. Og at skolens kor hvert år starter arrangementet med at synge festivalsangen.”
Har du nogle gode råd til andre, som skal i
gang med at planlægge festival?
”At starte i det små og forsøge at få uge 39 ind i skolens årshjul. Få gode ideer på www.naturvidenskabsfestival.dk, og hvis man har mod på det, at komme ud
over skolens eller organisationens matrikel og formidle på det nærmeste torv eller strøg.”
Hvad vil du gøre anderledes næste gang?
Foto: Gry Nielsen
”I år er vi gået i gang med planlægningen af næste
festival i meget god tid, og vi er i gang med at få flere
klasser og organisationer med. At formidle det, man
har arbejdet med, til andre er den bedste måde at
lære på, og samtidig bliver naturfagene synlige i bybilledet. Vores nye større projekt hedder ”Z Science i
Zentrum”. Arrangementet kommer til at foregå et eller
flere steder i København fredag i uge 39. Alle i København og omegn er velkomne både som formidlere og
gæster, og man kan læse mere på www.profilskolen.dk.”
29
VIRKELIGHED
Få budskabet ud over scenekanten
Utterslev skole lavede et stort arrangement på Hovedbanegården i København, men det kan lige så godt foregå
på det lokale bibliotek, naboskolen/-gymnasiet eller på bytorvet. Fordelen ved at formidle sin viden til andre er,
at der ofte opstår en dybere forståelse af emnet, når det pludselig skal forklares til udefrakommende. Her er syv
gode råd, når du vil have dit budskab ud over scenekanten:
1. Forestil dig din målgruppe. Hvem er din målgruppe? Hvad har din målgruppe behov for at vide?
Hvordan vil din målgruppe bruge standen?
2. Forbered dig grundigt, så du kan svare på dine
besøgendes spørgsmål. Find frem til dit budskab.
Hvad er hovedbudskabet på din stand?
3. Vælg en passende scenografi. Lav et blikfang, der
fanger din målgruppes interesse. Brug fx humor
som middel. Hvad vil du signalere med din stand?
Hvordan skal din stand se ud, så den afspejler dit
budskab? Gør plads til dine besøgende.
5. Involvér din målgruppe – planlæg forsøg, som
publikum selv kan være med til at udføre. Find på
simple forsøg, som publikum kan afprøve. Tilbyd
elementer, som henvender sig til alle sanser. Giv
dine besøgende noget med hjem, som har værdi
for dem.
6. Vær entusiastisk og engagerende. Overvej, hvordan du fremstår som en god rollemodel. Hvilket tøj
skal du tage på?
7. Hav sikkerheden i orden. Tag ikke ting med, som
kan være farlige for de besøgende som fx kemikalier.
Foto:Gry Nielsen
4. Formidl dit budskab på en spændende måde.
Brug plakater med billeder, som understøtter
standens indhold. Lav fængende overskrifter på
dine materialer. Undgå indviklede forklaringer –
skriv simple budskaber på dine plancher.
30
Foto: Mette Reinhardt Jakobsen
VIRKELIGHED
Erhvervsuddannelser og naturvidenskab
Synes du, at naturvidenskab i folkeskolen lidt for ofte formidles gennem traditionel tavleundervisning og forsøg
i fysiklokalet? Erhvervsskolerne kan bidrage med en ny og spændende vinkel på naturfagene og fortælle om,
hvordan de bruges hos fx cykelsmeden, mekanikeren eller tandteknikeren. I forbindelse med Naturvidenskabsfestivalen er det muligt for skoler og gymnasier at komme på besøg på erhvervsskolen i Herning, Herningsholm.
Her er et lille udpluk af, hvad man kan opleve på sådan et besøg. Aktiviteterne er delt op efter faggruppe.
Medieproduktion
Skab kunstværker i stil med Per Arnoldi ved hjælp af programmet Illustrator, som benytter sig af Bezier-kurver (vektorer). Per Arnoldi bruger
klare signalfarver i sin kunst. Disse glade, klare farver giver glæde, varme
og livsmod hos beskueren. Snak om, hvordan farver indvirker på vores
psyke, om varme og kolde farver og om, hvordan man kan sende et ”budskab” ved hjælp af illustration, farver og korte tekster.
Tandklinikassistent
Lav miniforsøg med plakvandringer og se,
at plak faktisk søger efter sukkerstoffer
på afstand. Prøv at lave mundskylninger på
dukker. Lav hands on-forsøg, der relaterer
sig til tænderne, fx med eddike og æg og
sammenlign med de reaktioner, der foregår
ved syreskader.
Transport
Lær hvordan naturvidenskaben er til stede hos
cykelsmeden, når der arbejdes med gear-effekt,
dæktryk og kulde samt balanceøvelser.
El/energi
Oplev et eksperimentarium om alternative energiformer. Undersøg, hvordan man kan producere energi ved
alternative og grønne energikilder. Her vil være små teoretiske oplæg efterfulgt af praksisoplevelser (fx med
selvbyg af energikilde). Erhvervsskolens miljø-/energihus indgår også i tankerne.
31
HJERTET
Hjertet
Foto: Colourbox
Hjertet slår og giver os energi til livet, men vi skal også
huske at give energien tilbage til hjertet – med god mad
og ting,
dergør
gøros
osglade.
glade.
ting der
32
HJERTET
Undervisning i sundhed og forebyggelse behøver ikke nødvendigvis at foregå i klasselokalet. 9.B
fra Munkebjergskolen i Odense brugte Naturvidenskabsfestivalen som en anledning til at være
gæster for en dag i et af Syddansk Universitets øvelseslaboratorier. Iført beskyttelsesdragter og
sikkerhedsbriller dissekerede eleverne fugle. Fuglenes organer blev studeret for tegn på sygdom,
og en blodprøve leverede DNA-materiale til analyser af en måske farlig sygdom.
interview
Festival med fokus på
sundhed og forebyggelse
Af journalist Morten Jastrup
Hjertet i hånden
”Hold kæft, hvor det lugter,” udbrød en af eleverne da en kraftig blodlugt spredte sig i lokalet i takt
med, at eleverne udtog hjerte, lever, lunger og krås
fra de døde høns. De unævnelige organer fra
hanerne fik flere af eleverne, både drenge og piger,
til at synke spyttet en ekstra gang og rykke tilbage
fra laboratoriebordene. Hanetestikler er bestemt
ikke hverdagskost – og det skal det tydeligvis heller
ikke være.
Klassen forberedte sig på besøget på universitetet
ved at arbejde med vacciner, epidemier, pandemier
osv. Mads Emonys oplevede, at de fleste elever fik noget ud af dagen, men at det var forskelligt, hvad der
engagerede dem; Nogle blev fanget af det narrative,
og at arbejdet var forbundet med en historie om et
virusudslip. Andre tændte på det rent naturvidenskabelige og på det at prøve at arbejde i et laboratorium.
Foto: Morten Jastrup
Men bortset fra små udbrud af kvalme blev der arbejdet intenst og koncentreret, og der blev lyttet, når
Søren Petersen eller hans medstuderende fra studiet
i biokemi og molekylær biologi introducerede eleverne
til emner som virus, smittekilder, laboratorieudstyr,
og hvad de ellers skulle vide for at kunne udføre dagens job. Klasselærer Mads Emony udtalte: ”Jeg kan
godt lide, at eleverne kommer ud og ser noget andet,
for der er selvfølgelig en naturlig grænse for, hvad jeg
kan give dem i det daglige. Her kan vi lave en værdig
afslutning på den del af vores fælles mål, der handler
om sundhed og forebyggelse.”
33
Foto: TrygFonden
HJERTET
Hånden på hjertet
En anden vinkel på temaet sundhed er at lære at redde liv og sætte energi til hjertet.
Hvert år får ca. 3500 mennesker i Danmark hjertestop uden for hospitalet. De falder fx om på gaden,
i sportscentret eller i hjemmet. Når en person får
hjertestop, begynder en kamp mod uret. De første
minutter er livsvigtige. Og mange menneskeliv kan
reddes, hvis man udnytter minutterne rigtigt: Ringer
1-1-2, starter hjertelungeredning og får hentet en
hjertestarter.
Ved et hjertestop begynder hjertet som regel at flimre, fordi de elektriske signaler i hjertet løber løbsk.
Det bevirker, at hjertet ikke længere kan pumpe blod
og ilt rundt i kroppen. Et elektrisk stød med en hjertestarter vil ofte kunne få hjertet til at slå igen. Og jo
tidligere i forløbet stødet gives, jo større er chancen
for, at personen overlever. Chancen for succesfuld
hjertestart falder med ca. 10 procent pr. minut, så det
vigtigste er, at du gør noget. Uden hjælp overlever
personen ikke.
I dag overlever 10 procent af de, der får hjertestop.
Mange flere kan overleve, hvis de får hjertelungeredning inden for 10 minutter. Ved hjælp af klassesættet
34
”TrygFonden Hjertestart i skolen” kan du være med
til at uddanne en ny generation af førstehjælpere –
nemt og hurtigt. Læringssættet indeholder en hjertestarter-dummy, så eleverne kan få træning i, hvordan
man bruger en rigtig hjertestarter. Skolen kan bestille
læringssættet på hjemmesiden
www.hjertestarter.dk/Service-Pages/bestil-til-skoler.
Mest for udskolingen
Alle, der går i 7. klasse, kan lære at genoplive en voksen. I den alder er børn både stærke og motiverede
nok til at kunne redde liv, når det gælder. TrygFondens Hjertestart i skolen er en enkel og inddragende
læringsmetode. Det består af en genoplivningsdukke
og en instruktionsfilm, og undervisningen kan nås
inden for en almindelig lektion. Forskning viser, at
læringsværdien er lige så stor som ved et seks timers
langt kursus, og at eleverne lærer teknikken så godt,
at de straks kan undervise andre i hjertemassage og
kunstigt åndedræt (hjertelungeredning).
Læs mere om hjertet på www.hjertestarter.dk.
Se film om hjertet og hjerte-lungeredning på
www.hjertestarter.dk/Instruktionsfilm
HJERTET
Den første hjertetransplantation
At Line Emilie Fedders via Videnskab.dk
Den sydafrikanske hjertekirurg Christiaan Barnard
overhalede amerikanske kirurger indenom, da han
3. december 1967 som den første udførte en hjertetransplantation. Han flyttede hjertet fra et offer for
et trafikuheld over i 59-årige Louis Washkansky.
Desværre døde Washkansky efter kun 18 dage på
grund af en infektion. Stofferne, der skulle sørge
for, at hans krop ikke udstødte det nye hjerte, havde
svækket hans immunforsvar for meget, og han døde
af lungebetændelse.
Barnard betragtede ikke hjertetransplantationerne
som hans livsværk. Da han lå for døden med en
hjertesygdom i 2001, 79 år gammel, fremhævede han
de operationer, han havde udført på børn med hjertedysfunktioner som det, han var mest stolt af.
Læs mere på Videnskab.dk
Foto: Colourbox
Samme skæbne overgik de fleste hjertetransplanterede i årene efter, og i en periode stoppede man
helt med at lave hjertetransplantationer, fordi risikoen
var for stor.
Hjertetransplantationerne var ikke et livsværk
Først i 1974 blev stoffet cyclosporin, der både hjalp
kroppen til at acceptere et nyt hjerte og støttede den
i kampen mod infektioner, opdaget. Først fra da af
blev hjertetransplantationer mere sikre og mere udbredte.
35
HAVET
Havet
Foto: Carsten Andersen
Liv som vi kender det på jordkloden er yderst afhængigt af flydende
vand. De individuelle celler som udgør organismer på jorden
indeholder 60-95 procent vand. Indtil videre findes der intet jordisk
liv, der kan tilpasse sig et totalt fravær af flydende vand.
36
Der er flere uløste mysterier om havets bund, end der er om det ydre rum. Rødkilde Gymnasium fandt snorkel, dykkermaske og våddragt frem og satte marinbiologi på skoleskemaet under
Dansk Naturvidenskabsfestival. Peter Majland, erhvervsdykker og biologilærer på Rødkilde
Gymnasium fortæller her, hvordan han holder festival under overfladen i Vejle fjord.
Hvordan fandt du på din festivalaktivitet?
”Forrige år gennemførte vi prøvedyk og naturundersøgelser i Vejle fjord og fik tilskud til dykkerudstyr fra
Nordea-fondens naturvidenskabelige festivalpulje.
Siden har udstyret været en fast del af biologi-, fysik-,
idræts- og dykkerundervisningen på Rødkilde Gymnasium.
Sidste år sejlede vi ud på fjorden og undersøgte flere
områder, denne gang med snorkeldykning. Aktiviteten lå i naturlig forlængelse af vores fjordaktiviteter
på skolen, og festivalen var en god mulighed for at
gøre en ekstra indsats på området.”
Hvor lang tid har det taget at planlægge og
udføre?
Har du nogle gode råd til alle dem, som skal
i gang med at planlægge festival?
”Det er altid en god ide at tænke festivalaktiviteterne
ind i skolens eller sit eget kompetenceområde. Det
gør det nemmere at planlægge og gennemføre et
godt arrangement. Desuden skal man gribe muligheden for at gennemføre det undervisningsforløb, som
man har gået og haft lyst til, men ikke fået gjort af fx
økonomiske årsager.”
Hvad vil du gøre anderledes næste gang?
”Næste gang vil jeg opfordre flere på vores skole til at
gennemføre festivalaktiviteter.”
Peters aktivitet fik støtte fra Nordea-fondens naturvidenskabelige festivalpulje. Læs mere om puljen på
side 14.
Foto: Rødkilde Gymnasium
”Jeg brugte vel omkring en dags tid på planlægningen
inden festivalaktiviteten og så tre dage under selve
festivalen.”
HAVET
interview
Mysterier
under havets overflade
37
Lav
forsøg med tryk
5@M?@INJ>@<I@M#T=C<Q@O
Kilde: Kattegatcentrets undervisningsmateriale. www.kattegatcentret.dk
Dykker
man endnu dybere ned i havet, er der flere
4RYK
spændende mysterier, der venter på at blive afklaret,
3OM DU KAN LSE I OPSLAGET OM DYBHAVET I 3KOLE
og naturvidenskabelige spørgsmål, der venter på at
AVISENCOM OM HAVET SÍ LEVER DYRENE I DYBHAVET
blive besvaret, fx mht. trykforhold og liv. Bare ved 10
UNDER
ET VOLDSOMT
TRYK
"ARE VED
METERS
meters
dybde
er trykket
dobbelt
så stort,
somDYBDE
det viER
TRYKKET
DOBBELT
SÍ
STORT
SOM
DET
TRYK
VI
LEVER
UNDER
mennesker lever under. For hver 10 meter vi dykker
HVERtrykket
METER
VI én
DYKKER
NED STIGER
TRYKKET MED
ned, &OR
stiger
med
atmosfære.
Dybhavsfisk
og andre organismer, der lever på store dybder, har
tilpasset sig det store tryk på oceanets bund. Bliver
de hentet op til overfladen, vil de revne og øjnene
$YBHAVSlSK OG ANDRE ORGANISMER DER LEVER PÍ STORE
poppe ud af øjenhulerne på dem. Dette kan du vise
DYBDER HAR TILPASSET SIG DET STORE TRYK PÍ OCEANERNES
ved nedenstående forsøg fra Kattegatcentrets gratis
BUND
"LIVER DE HENTET OP TIL OVERmADEN VIL DE REVNE
undervisningsmateriale.
OG ’JNENE uPLOPPE UDh AF ’JENHULERNE PÍ DEM
$ETTE
DU VISE
VEDom
ET F’RS’G
Find
flereKAN
sjove
forsøg
hav og havdyr på
www.kattegatcentret.dk.
0LACER DEN ENE PLASTSLANGE MED VENTIL PÍ
GLASR’RET SÍ MAN KUN KAN SUGE I DEN FRIE ENDE AF
PLASTSLANGEN
3T 4LEDDET PÍ DEN FRIE ENDE AF PLASTSLANGEN
SE TEGNING $EN ANDEN PLASTSLANGE MED
VENTIL STTES NU PÍ 4LEDDET /GSÍ HER SKAL DU
KUNNE SUGE I DEN FRIE ENDE AF PLASTSLANGEN
0LACER DEN SIDSTE PLASTSLANGE PÍ DEN FRIE ENDE AF
4LEDDET OG ST ENGANGSSPR’JTEN PÍ DEN FRIE
ENDE AF PLASTSLANGEN DEN SKAL SLUTTE TT
0LACER NU m’DEBOLLEN I SYLTET’JSGLASSET OG SKRU
LÍGET PÍ GLASSET SE TEGNING
&ORESTIL DIG AT m’DEBOLLEN ER EN DYBHAVSlSK
.ÍR DU PUMPER FREM OG TILBAGE MED ENGANGS
SPR’JTEN VIL TRYKKET I GLASSET BLIVE MINDRE OG
38
Kilde: www.kattegatcentret.dk
aktivitet
HAVET
HAVET
Ekspeditionen til verdens ende
Af Michael Haslund, producer og producent af dokumentarfilmen ”Ekspeditionen til verdens ende”
Hvad sker der, når man laster en tremastet skonnert
med videnskabsfolk og kunstnere, som vil udforske
meningen med livet og de sidste uberørte egne på
jorden – sammen?
På en tremastet skonnert stævner en atypisk besætning ud for at udforske et uberørt fjordsystem og nå
allerdybest ind bag det hastigt smeltende ismassiv i
det nordøstlige Grønland. På skibet Activ laster forskerne udstyr, boremaskine og målegrej. Kunstnerne
medbringer papir, farvestifter, musik og et skarpt blik
for æstetik og nye muligheder. Et filmhold sætter deres kameraer til at snurre og gør klar til at dokumentere mødet med den uberørte natur og interaktionen
ombord.
Meningen med livet
Forskerne borer i isen, optegner imaginære stenalder-teltpladser og beretter om møder med isbjørne.
Og marinbiologen opdager tilmed en ny art på havets
bund. Alle stiller spørgsmålene: Hvad er liv, hvor kommer det fra, hvem styrer, hvad der forgår, og hvad
der består. Hvilke arter bliver vakt til live, når permafrosten tør i takt med jordens opvarmning? Hvad
er konsekvenserne?
Ombord på skibet Activ lader alle sig inspirere på
kryds og tværs. Måler, vejer, tegner og fortæller os
nærmere på en forståelse af livets opståen, menne-
skets egen rolle i denne forunderlige verden og ikke
mindst vores egen mulige skæbne.
Mellem isbjørne, havis og uberørt land opstår et sammenstød mellem den videnskabelige og den kunstneriske verden. Det åbner nye tilgange til viden og
nye veje i kunsten. Det irrationelle og personlige fra
det kunstneriske blik inspirerer og udfordrer det rationelle i videnskaben, og omvendt. Alle giver slip på
vanetænkningen og får vendt alting på hovedet for en
stund.
Resultatet af ekspeditionen er ny indsigt og spændende forskningsresultater, fundet af en ny art, nye
venskaber og en prisvindende dokumentarfilm. Men
kun de enkelte ekspeditionsmedlemmer ved, hvor
kloge de selv er blevet på spørgsmålet af helt basal,
eksistentiel karakter: Hvad er meningen med livet –
for mig?
Oplev dokumentarfilmen og personerne bag
Find filmens trailer m.m. på www.expeditionthemovie.dk. Filmen kommer også på www.filmstriben.dk. Undervisningsmaterialer og korte tilhørende
undervisningsfilm er under udarbejdelse. Materialerne
kan bestilles fra august. I uge 39 vil det være muligt
at få besøg af forskere og filmfolk fra ekspeditionen.
Find mere information om undervisningsmaterialer og
om muligheden for besøg på www.naturvidenskabsfestival.dk
Foto: Per Arnesen
Skibet er ladet med videnskab og kunst
39
GENERATION TOUCH
Generation touch
Foto: Mette Reinhardt Jakobsen
Sæt strøm på undervisningen i festivalugen og få mere energi ud af
eleverne. Fremtidens undervisning ser med garanti anderledes ud,
end vi forestiller os. Samtidens børn og unge lærer fra de er helt små
at færdes i den digitale verden, der lukker dørene op til en kreativ
digital undervisning, som ikke tidligere er set.
40
GENERATION TOUCH
’Generation touch’ har Intel meget passende døbt dette årtis generation af børn og unge.
Eleverne siger selv, at de oplever, at brugen af IT bliver lettere, når man bare skal bruge fingeren
til at styre computeren med. Tablets, de små computere der styres ved at røre med fingeren på
skærmen, kan bruges på alle klassetrin. På Usserød Skole i Hørsholm har fem klasser afprøvet
30 iPads udlånt fra UCC i seks uger. IT-vejleder Anders Fehrmann har været tovholder på
projektet, og han deler her ud af sine erfaringerne fra projektet:
interview
Kreativ undervisning
med digitale værktøjer
”De fleste apps (red: læs om apps på næste side) er
meget simple og ikke så dybe. Eleverne kommer ikke
pludselig til at bevæge sig langt ind i et program, hvor
de ikke kan navigere. Der er fokus på indholdet og
ikke på de digitale omveje. Du kan lave en bog eller
en film på to lektioner. Og eleverne synes selv, at det
gør en forskel, at de bruger fingeren. Så er de mere
modige. Og så er der mange af eleverne der er trygge ved mediet, fordi de kender det hjemmefra. Især i
indskolingen.”
Hvad skal læreren kunne, for at lave god undervisning med tablets?
”De fleste programmer er ret intuitive, men læreren er
nødt til at orientere sig i dem, før undervisningen går
i gang. Det handler også meget om at komme væk
fra vanetænkningen og at turde prøve noget nyt og
tro på forandringen. Jeg skulle hjælpe en lærer med
et undervisningsforløb med Book Creator den anden
dag, men kom først to timer inde i forløbet. Læreren
havde aldrig prøvet det før, men da jeg mødte op,
var de alle sammen i fuldt sving. Det hele er meget
intuitivt, og tablets er løsrevne fra it-lokalet, så der er
færre begrænsninger.”
Hvad er den største udfordring i undervisningen med tablets?
”Det kan være en bremseklods, hvis læreren er i tvivl
om, hvordan man deler de færdige produkter med
hinanden. Det er ofte her, jeg kommer med gode råd.
Foto: Anders Fehrmann
Hvad er fordelen ved at bruge tablets frem
for almindelige computere?
En god og forholdsvis nem måde at dele filer på er fx
ved at oprette en fælles bruger via Dropbox, Gmail,
Evernote eller Flickr. Disse tjenester hjælper eleverne
med at gemme og udveksle filerne med hinanden. Og
de kan også benyttes, når filerne skal vises på den
interaktive tavle.”
”En anden udfordring kan være at få iPadsene koblet
på skolens lukkede trådløse net, så eleverne ikke bliver bedt om at logge sig ind, hver gang de skal bruge
en ressource. Her kan det være fint at tage fat i skolens it-vejleder, der helt sikkert ved, hvordan problemet løses.”
41
GENERATION TOUCH
Der findes et hav af små programmer, kaldet apps,
som rigtig nemt kan inddrages i undervisningen.
Apps er simple computerprogrammer, som hjælper
brugeren med at udføre noget. Og dette ’noget’ kan
være alt fra at hjælpe med at oversætte et ord fra
dansk til engelsk, at lære klokken, skrive bøger, indtale regnestykker, læse historier eller lave skattejagt
i matematiktimerne. Apps kan i grove træk opdeles i
tre forskellige grupper: De lukkede apps, som egentlig minder lidt om almindelige computerspil til læring,
fx lær klokken, matematiktræning eller læsetræning.
Grundapps, der er de indbyggede apps, fx kameraet,
notesbogen etc. Og så er der de kreative apps, som
er de programmer, hvor du selv fylder indholdet i, fx
lav dit eget dukketeater, lav en bog osv. Det er de
kreative apps, der gør den store forskel. Og det er
her, tablets adskiller sig fra den almindelige computer.
Hvis du har fået lyst til at lave undervisning med tablets, er disse fire kreative apps et godt sted at starte.
Du kan fx downloade dem via iTunes, hvis din tablet
er en iPad:
Fire gode kreative apps
Book Creator:
Lav din egen e-bog med tekst og billeder
iMotion/Stopmotion:
Lav din egen film
Garageband:
Lav din egen musik
Puppet Pals:
Lav dit eget dukketeater
Ved at kombinere de kreative apps på tværs af fag
opnår man noget helt nyt og spændende, som ikke er
muligt på samme måde med de gammeldags teknologier.
Foto: Anders Fehrmann
Kom godt i gang med apps
i undervisningen
forløb, hvor de især brugte app’en Stopmotion til at
illustrere, hvordan celler udvikler sig. Først formede
eleverne cellernes basisstadie i modellervoks. Herefter tog de et billede, og så gjorde de næste stadie
klar, tog et billede osv. Via programmet Stopmotion
var det nemt og hurtigt for dem at sammensætte
de enkelte billeder til en film. Samtidig lavede de en
e-bog med Book Creator over celleudviklingsforløbet.
I e-bogen er det nemt at lave tekst og billeder og at
tilpasse teksten. Alle eleverne gemte deres e-bøger
på Dropbox. Her kunne de så hente hinandens bøger
og videreformidle til de andre elever fra klassen. De
fleste emner kan fint kombineres med et forløb med
tablets, og de naturvidenskabelige emner egner sig
særligt godt til fx stopmotion-film.
Lav et naturfagligt forløb om celler
Anders Fehrmann var med til at lave et naturfagligt
42
Et godt link til at komme videre: www.iPadsiskolen.dk.
Orangutanger i Zoo bruger iPads
Af Charlotte Price Persson via Videnskab.dk
En zoologisk have i USA har taget moderne teknologi i
brug for at stimulere orangutangers intelligens. Aberne får via iPads lov til at se film, tegne og skype med
deres artsfæller i andre zoologiske haver.
Vi har alle set billeder af aber, der kan tegne og
løse gåder, de får stillet foran sig. Men nu har en
amerikansk organisation taget skridtet videre og introduceret orangutanger for nymodens teknologi i
form af iPads. Projektet ’Apps for Apes’ finder sted i
Milwaukee County Zoo, der bedriver forskning i bl.a.
aber. Havens orangutanger har udvist stor interesse
for de små trykfølsomme skærme.
”Orangutanger er vældigt nysgerrige, når de bliver
introduceret for noget nyt. Indtil videre har de været
mest interesserede i at se film, kigge på e-bøger og at
male,” fortæller Richard Zimmerman, som står i spidsen for projektet, til NRK.no. Men organisationen har
også lært aberne at bruge videotjenesten Skype for
Foto: Colourbox
GENERATION TOUCH
at kunne kommunikere med deres artsfæller i andre
zoologiske haver verden over.
Aberne ødelægger skærmene
Den største udfordring ved projektet er, at aberne
er relativt hårdhændede med de tynde skærme. Man
arbejder derfor på at finde en måde at forhindre, at
iPads’ene bliver ødelagt.
”Så snart vi finder en god måde for orangutangerne
at bruge skærmene på, vil vi begynde at tage flere
apps i brug. Vi er blevet kontaktet af flere udviklere,
som er interesserede i at hjælpe,” siger Zimmerman.
Organisationen ’Orangutang Outreach’ står bag projektet i den zoologiske have. Orangutang Outreach er
afhængig af iPad-donationer fra privatpersoner, og
håbet er derfor, at folk vil donere deres gamle iPads,
efterhånden som de investerer i de nyere modeller.
Læs mere på Videnskab.dk
43
KRYB OG KRAVL
Kryb og kravl
Foto: Sanne Vils Axelsen
Insekter, mikroorganismer og orme. Irriterende, fascinerende
eller ligefrem lækre? Rundt omkring os findes et mylder af
synligt og usynligt kryb og kravl, som har brug for energi til livet.
Men meget af det findes også i den mad, som giver os mennesker
energi til livet. Tænk bare på gær, som gør vores brød luftigt, og
bakterier, som gør vores yoghurt frisk og syrlig.
44
KRYB OG KRAVL
I 2012 deltog elever fra 5. og 6. klasse på Nordskolen i Snøde for første gang i Dansk Naturvidenskabsfestival, hvor de arbejdede med usynlige livsformer under lup – inspireret og inviteret
af Svendborg Gymnasium, som åbnede dørene til en dyst om naturvidenskab for lokale folkeskoler. Vi har talt med biologilærer Hanne Nielsen om forløbet:
Hvordan fandt du på din festivalaktivitet?
Hvad var det bedste ved din festivalaktivitet?
”Vi fik et oplæg fra Svendborg gymnasium med flere
forskellige emner, som vi kunne arbejde med, og derefter kunne vi deltage med emnet i en konkurrence
på gymnasiet om torsdagen i festivalugen.”
”Både turen til Experimentarium og deltagelsen i
konkurrencen på gymnasiet er værd at fremhæve. At
deltage i konkurrencen var yderst motiverende for
eleverne. De har aldrig arbejdet så hårdt og lavet så
meget om, for at det skulle være perfekt. Det var en
udsøgt fornøjelse, og jeg var meget stolt, da de fremlagde for dommerne, som gik i 2.g.”
Hvor lang tid har det taget at planlægge
og udføre?
Har du nogle gode råd til andre, som skal i
gang med at planlægge festival?
”Det har været godt med et overordnet emne, hvor
hver gruppe havde mulighed for at vælge et underemne - især til de mindre elever, fordi alle havde et
fælles udgangspunkt og et fælles erfaringsgrundlag
for at arbejde med netop deres speciale.”
Foto: Akif Domurcuk
”Planlægningen tog ca. to dage. Herefter brugte vi
en hel dag på at være på Experimentarium, der havde
udstillingen ”Krible-Krable. Du er aldrig alene!”. Det
var startskuddet, og vi fik masser af inspiration. Herefter brugte vi to timer om ugen i fire uger, og i selve
festivalugen brugte vi hver dag fra 8:00-12:35.”
interview
Usynligt liv under lup
på Nordskolen i Snøde
45
aktivitet
KRYB OG KRAVL
Melorme-spaghetti
En af fremtidens udfordringer er at skabe nok føde til verdens befolkning. Så hvorfor ikke erstatte kyllingefileten
med græshopper eller kartoflerne med friske larver? Den slags spiser man allerede nogle steder i verden, og måske kan det være en del af løsningen? Vi bringer her et enkelt forsøg – eller rettere en opskrift – fra Experimentariums skolemateriale, der kan hjælpe dig på vej:
Du skal bruge (til 4 personer):
4 håndfulde rengjorte melorme (spørg hos din lokale
dyrehandler). De skal være levende, når du klargør
dem – se nedenfor.
1 spsk. olie
400 g spaghetti
vand og salt til kogning
1 spsk. olivenolie
1 ds. hakket tomat
1 snittet porre
1 tsk. tomatpuré
1 fed hvidløg
1 tsk. tørret basilikum
Salt og peber
Reven parmesanost
Hakket persille
Frisk basilikum
Kilde: Hybel et al 2011, Experimentarium.
Krible-krable. Du er aldrig alene!
Du kan downloade skolematerialet gratis i dets fulde
længde på www.experimentarium.dk/undervisning.
Sådan gør du:
Spaghettien koges med salt.
Porrer og hvidløg svitses i olie uden at tage farve.
Hakket tomat, basilikum og tomatpuré tilsættes. Blandingen koger under omrøring ved lavt blus til den har
en fast konsistens. Derefter smages saucen til med
salt og peber.
De rengjorte frosne melorme ristes i olie på en pande
i ca. 4-5 minutter. Herefter smages til med salt og
peber og drysses med hakket persille.
Anretning:
På en tallerken anrettes spaghettien. En stor skefuld
tomatsauce anrettes på midten af pastaen, melormene drysses i en krans rundt om, og den revne parmesan drysses på tomatsaucen.
God appetit!
Rensning og klargøring af melorme:
Put en god håndfuld melorme i et dørslag, og
ryst dem forsigtigt for at adskille melorme fra
madrester og afføring.
Pust henover sigten imens for at få viftet afkastede “skaller” (ydre skeletdele) væk. Smid
alle døde og halvdøde melorme ud (kendes let
på deres mørkere farve og mangel på bevægelse). Skyl melormene grundigt, og dup dem
tørre med køkkenrulle. Put dem i en ren pose
og i fryseren i ca. 15 minutter Herefter sover
melormene dybt eller er døde – og vil ikke lide
unødigt, når de bliver ristet på panden!
Bemærk! Mennesker, der er allergiske over for
insekter (insektstik) eller skaldyr (hummer, rejer, snegle osv.), skal undgå at spise melorme.
Skaldyr og insekter er nemlig beslægtede.
46
Insekter kravler ind i skandinavisk madlavning
Foto: Sanne Vils Axelsen
KRYB OG KRAVL
Af Ditte Svane-Knudsen via Videnskab.dk
Mange steder i verden er det almindeligt at spise insekter, og nu begynder vesten for alvor at hoppe med
på bølgen.
Så inden for en nær fremtid vil familiens aftensnack
måske bestå af stegte græshopper og myrer. Og de vil
fodre deres kæledyr med proteinfoder fremstillet af
billelarver. Det skriver forskning.no.
Norske kokke fra Nordic Food Lab (NFL) har for nyligt
været i Holland for at lære mere om tilberedelsesmetoder og muligheder for udvikling af insektbaserede retter i Skandinavien.
”Insekter er en stor kilde til protein, som vi ønsker at
indarbejde i det skandinaviske køkken. Det er vigtigt
for os, at dette bliver en berigelse af råvare-spektret
og ikke en erstatning for noget andet. Derfor er vi
rejst hertil for at afprøve nye smage,” siger Lars Williams, der er chefkok i NFL.
skrevet af professor Arnold van Huis fra Wageningen
University i samarbejde med kokken Henk van Gurp.
Professoren har forsket i insekter som føde for mennesker og husdyr, og i bogen findes 30 af hans angiveligt lækreste opskrifter.
Van Huis mener, at insekterne kan være et middel
mod den miljø- og fødevarekrise, der truer verden.
”Insekter er super food. De kan være løsningen på
mange af verdens største problemer, og det er kun
et spørgsmål om tid, før vi bliver nødt til at tage den
tanke til os,” siger van Huis.
”Den største udfordring er den psykologiske barriere,
om folk har mod nok til at spise insekter. For at nå de
store masser, skal insekterne lanceres som delikatesser.”
Læs mere på Videnskab.dk.
Holland er et land, der er langt fremme på området. I
april udkom en kogebog om tilberedning af insekter,
47
FOREDRAG
Foredrag
Læs den fulde foredragsbeskrivelse og bestil foredrag på naturvidenskabsfestival.dk/foredrag.
Vi tager forbehold for ændringer og trykfejl i foredragskataloget.
Foredrag er opdelt i kategorierne:
Foredrag er opdelt i målgrupperne:
Rør og spørg
GYM
Prøv selv
0.-3. 4.-6. 7.-10.
Gymnasium (alment, teknisk, hf)
Grundskolen
Lyt og lær
Albert Einstein
- om hans liv og hans teorier
Bliv klogere på Einstein og teorierne om ’mystiske’
bevægelseseffekter, om masseforøgelse, længdeforkortning og tidsforlængelse.
Cand.scient., lektor Louis Nielsen,
Herlufsholm Skole, Næstved
GYM
Atmosfærekemi
og globale klimaændringer
- hvad skal vi tro på?
Tag de klimavenlige briller på og dyk ned i diskussionen om global opvarmning og dens konsekvenser.
Professor Ole John Nielsen, Københavns Universitet,
Det Naturvidenskabelige Fakultet, Kemisk Institut,
København Ø
Biler, fly, tanks og andre
tosserier fra middelalderen
Nogle opfindelser fra middelalderen var geniale, nogle
var fuldkomment håbløse - og nogle bruger vi den
dag i dag!
Museumsinspektør, historiker og forfatter Kåre Johannesen, Middelaldercentret, Nykøbing F
7.-10. GYM
Biohacking
- bioteknologi er for alle
Hør om fænomenet biohacking og find ud af, hvor du
selv kan opleve bioteknologien i din hverdag.
Anders Ellegaard Nielsen, Kongens Lyngby
7.-10. GYM
GYM
Atomer, molekyler og
kemiske reaktioner
Få viden om atomer, molekyler og kemiske reaktioner.
Irene Shim, Danmarks Tekniske Universitet, DTU Kemi,
Kongens Lyngby
GYM
Autoimmunitet
- når kroppens forsvar gør oprør
48
Blåmuslinger - fra fjord til bord
Under et blågråt skjold af perlemor skjules et lille dyr
med en stor historie.
Naturvejleder Thomas Johannes Juel Johansen, Limfjordsmuseet, Løgstør
0.-3. 4.-6. 7.-10. GYM
Bliv klimapolitiker for en dag
Immunforsvaret beskytter os, men sommetider bliver
det vores værste fjende. Hvad sker der, når det angriber vores egen krop?
Michael Kosicki, København Ø
Prøv kræfter med globale klimapolitiske forhandlinger
i klasselokalet.
Energivejleder Flemming Findorf,
Energitjenesten Nordjylland, Aalborg SØ
7.-10. GYM
7.-10.
FOREDRAG
Bliv klog på velfærdsteknologi
Civilingeniørstuderende sætter perspektiv på matematik-, teknik- eller idrætstimen. Undervejs inddrages
eleverne med små øvelser.
Brobygningsmedarbejder Dorte Frølund Kromann, Syddansk Universitet, Det Tekniske Fakultet, Odense M
GYM
Botnets - organiseret
kriminalitet på nettet
Få et indblik i en verden af cyberkriminalitet med bagmænd og intetanende brugere, og hør hvordan kriminaliteten bekæmpes.
Lektor, ph.d. Jens Myrup Pedersen, Aalborg Universitet, Institut for Elektroniske Systemer, Aalborg Øst
GYM
Celler på spid - cellers helbred
måles med nanotråde
Fremtidens medicin skal være effektiv og billig. Hør
om metoder til at måle eller skabe bestemte reaktioner hos en enkelt celle.
Kristian Andersen, København S
GYM
Da Nildeltaet lå på tværs
af Jylland
Se hvordan geologer detaljeret kan vise, hvordan verden så ud for millioner af år siden.
Seniorforsker Erik Skovbjerg Rasmussen, Danmarks
og Grønlands Geologiske Undersøgelse, København K
4.-6. 7.-10. GYM
Brug lys som måleinstrument
Optiske sensorer ser det, vi ikke kan. For eksempel
æggeblommer i æggehvide og antallet af flygtninge i
flygtningelejre.
Niels Henrik Eisum, DHI, Forskerpark Aarhus, Århus C
GYM
Danmarks hjorte
Se, rør og leg! Fortællinger om Danmarks hjorte i børnehøjde.
Naturvejleder Claus L. Olesen, Børge Hinsch Fondens
Naturskole på Valdemars Slot, Langeskov
0.-3. 4.-6.
Brunt fedt til kamp
mod overvægt
Fedt kan være et våben mod fedme. Hør hvordan det
hænger sammen og om den nylige opdagelse af brunt
fedtvæv.
Isabel Forss
7.-10. GYM
De komplekse tal
og deres historie
Udforsk et af matematikkens taluniverser og lær om
historien, egenskaberne og anvendeligheden.
Professor Jesper Lützen, Københavns Universitet,
Institut for Matematiske Fag, København Ø
GYM
Cellens kraftværk er nok
klogere, end vi tror
Kan hjerneceller forberede sig på et stort energiforbrug?
Henriette Kihl, København Ø
7.-10. GYM
Husk at tjekke, om du kan betale rejseomkostningerne til foredragsholderen. Se flere detaljer om
foredragene på festivalens hjemmeside
naturvidenskabsfestival.dk/foredrag.
De svømmende kontinenter
Nye målemetoder kan give svaret på tidligere ubesvarede videnskabelige spørgsmål. Med sonar, lasere,
atomure og sattelitter bekræftedes omsider Wegeners
dristige hypotese om de svømmende kontinenter.
Civilingeniør, lektor emeritus Niels Ole Fruensgaard,
Aalborg
7.-10. GYM
49
FOREDRAG
Dyret skal dø - og hvad så?
Den kreative proces
Væk din slumrende kreativitet. Lær nogle virkningsfulde kreative arbejdsmetoder og få mere ud af dine
evner og dit liv.
Civilingeniør, lektor emeritus Niels Ole Fruensgaard,
Aalborg
Er det rimeligt, at vi mennesker berøver dyr livet, så vi
kan bruge dem i husholdningen?
Vestjylland
Naturformidler, Lars Ole Andersen, Danmarks Jægerforbund, Vils
0.-3. 4.-6. 7.-10. GYM
7.-10. GYM
Earth history and the
evolution of animals
Det uundværlige sukker
Sukker kan meget mere end at gøre kaffen sød. Hør
hvordan det får træer til at vokse og hjælper immunforsvaret.
Nicolai Nareth Maolanon
A taste of the billions of years on our planet that led
to us and today.
Ph.d.-studerende Emma Hammarlund, Syddansk Universitet, Det Naturvidenskabelige Fakultet, Odense C.
Foredraget er på engelsk.
4.-6. 7.-10. GYM
7.-10. GYM
Dig og dit genom - 10 ting man
kan læse om dig i dit DNA
Prøv at bryde den genetiske kode, find sygdomsgener,
og hør hvad der egentlig står skrevet i vores DNA!
Biologi, ph.d. Mette Hesselholt Henne Hansen
4.-6. 7.-10. GYM
En historie spækket med
spættede sæler
Spættede sæler kender de fleste, eller gør de? Kom
lidt tættere ind på livet af Limfjordens spættede sæler.
Naturvejleder Thomas Johannes Juel Johansen, Limfjordsmuseet, Løgstør
0.-3. 4.-6. 7.-10. GYM
Din hjerne - biologiske netværk
og store tanker
Bliv inspireret til at tænke over det fantastiske organ,
der ligger inde i dit hoved.
Ida Søndergaard Rasmussen, København S
7.-10. GYM
En ko er ikke bare en ko
Få indblik i koens verden, hvor biologi og teknologi
går hånd i hånd. Hør hvorfor koen er en vigtig brik i
dagens landbrug.
Specialkonsulent, cand.agro Søs Ancker, Videncentret
for Landbrug, Århus N
7.-10.
DNA i hverdagen
Isolér DNA fra bananen i madpakken med ingredienser fra dit eget køkken. Deltag også i en sjippe-konkurrence med laboratorieudstyr.
Andreas Kjær, Syddansk Universitet, Det Naturvidenskabelige Fakultet, Institut for Biokemi og Molekylær
Biologi, Odense M
0.-3. 4.-6. 7.-10.
50
En rejse i rummet
Tag med på en guidet tur mellem stjerner og planeter.
Ph.d., astrofysiker Jerome Chenevez, Danmarks Tekniske Universitet, DTU Space, Lyngby
4.-6. 7.-10. GYM
FOREDRAG
En verden på 10 ben
Hvordan er livet, når man som hummere, krabber og
rejer har ti fødder?
Naturvejleder Thomas Johannes Juel Johansen, Limfjordsmuseet, Løgstør
0.-3. 4.-6. 7.-10. GYM
Energi - vejen ud af fattigdom?
Se, hør og diskutér dilemmaer og konkrete cases om
paradokser i grønne udviklingsstrategier.
Projektleder Synnøve Kjærland, Concito - Danmarks
Grønne Tænketank, København K
GYM
Epigenetik - du arver mere end
en DNA-sekvens
Forskning i fedme og diabetes giver nye perspektiver
på arv og miljø.
Postdoc Jane Skov, Syddansk Universitet - Forskningsenheden for tromboseforskning, Esbjerg
GYM
Er lægemidler bolsjer?
Farmaceutstuderende fortæller om dos and don’t’s
ved brug af medicin.
Projektleder Lotte Stig Nørgaard, Københavns Universitet, Det Farmaceutiske Fakultet, Institut for Farmaci,
København Ø
Et liv som citron
Vi kender citronolie, citronsaft og citronskal, men
citroner lever også et skjult liv i fx din the, cola og
marmelade. Rejs med citronen rundt i verden og følg
dens vej fra plukning og presning til køledisk.
Raw Material Technical Specialist Thomas Alsted, CP
Kelco ApS, Lille Skensved
7.-10. GYM
Et lyn - et ordentlig brag
Hvordan opstår lyn, og hvordan kan vi beskytte os
selv og vores ting mod lyn? Overvær en test af lynbeskyttelsesudstyr.
Lektor Birgitte Bak-Jensen, Aalborg Universitet, Institut for Energiteknik, Aalborg Øst
7.-10. GYM
Evighedsmaskiner - hvorfor ikke?
Evig energi? Jagten på evighedsmaskiner stopper nok
aldrig, og det vil næppe lykkes at opfinde én. Men jagten har lært os meget om naturens love og begreber.
Chefnanotekar, cand.scient. Ole Trinhammer, Danmarks Tekniske Universitet, Institut for Fysik, Kongens
Lyngby
GYM
4.-6. 7.-10. GYM
Fedmens gåder
Ernæring og fysisk aktivitet
- under ekstreme forhold
Sæt tænderne i rigtig ekspeditionsmad og få svar på,
hvad man skal spise og drikke under ekstreme forhold.
Ekspeditionsleder Mathias Kolringen, Whiteout Adventures, Klampenborg
GYM
Husk at tjekke, om du kan betale rejseomkostningerne til foredragsholderen. Se flere detaljer om
foredragene på festivalens hjemmeside
naturvidenskabsfestival.dk/foredrag.
Bliv klogere på fakta og fordomme om fedme. Og hør
hvordan vi måske kan løse fedmeforskningens gåder.
Klinisk professer Thorkild I.A. Sørensen, Institut for
Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet,
København Ø
GYM
Flyv på fedt, eller sejl på sol
- snapshots fra fremtidens
transport
Hør om de største visoner for fremtidens bæredygtige transportsystem - lokalt som globalt.
Projektleder Synnøve Kjærland, Concito - Danmarks
Grønne Tænketank, København K
7.-10. GYM
51
FOREDRAG
Fremtidens software i tablets
og smartphones
Forstyr ikke mine cirkler
- om Arkimedes og hans
matematik
Gå i matematikhistorikernes fodspor, og bliv klogere
på problemknuseren Arkimedes’ matematik.
Professor Jesper Lützen, Københavns Universitet, Institut for Matematiske Fag, København Ø
Hvordan kan man udvikle fremtidens software og
appletter til tablets og smartphones - centreret om
brugeren? Civilingeniørstuderende gør dig klogere.
Brobygningsmedarbejder Dorte Frølund Kromann, Syddansk Universitet, Det Tekniske Fakultet, Odense M
GYM
7.-10. GYM
Gensplejsning
- et værktøj mod sult
Forstå fysik med din krop
Lad eleverne agere partikler i modeller af bl.a. Newtons love, gasser, bølger og elektriske kredsløb – og
bliv klogere på forbindelsen mellem kropslig væren og
fysikfaglig teori.
ostdoc ph.d. Jesper Bruun, Københavns Universitet,
Institut for Naturfagenes Didaktik, København K
4.-6. 7.-10. GYM
Gensplejsning lyder farligt, når det er forbundet med
madvarer. Men kan det bruges til at bekæmpe underernæring?
Maya Mileck
GYM
Geologisk gøgleri
Geologi kan være svært at forstå. Men her forklares
det i børnehøjde ved hjælp af balloner, æbler og havregryn.
Museumsleder Bo Schultz, Fur Museum, Fur
Fremtid uden Strøm?
Forestil dig en verden uden fossile energikilder og
strøm fra leverandøren - men kun solceller, vindmøller
og intelligent IT til rådighed.
Dr. Sebastian Büttrich, IT-Universitetet, København S
7.-10. GYM
Fremtidens biler
kører på skrald
I fremtiden kan vi med god samvittighed køre i bæredygtige biler, hvis brændstoffet er 2. generations-bioetanol.
Silke Flindt Badino, København N
7.-10. GYM
Fremtidens fascinerende lyskilder - skabt af selvorganiserende nanofibre
Hør om fremtidens bøjelige og gennemsigtige lyskilder, som dannes af selvorganierende organiske
nanofibre - måske bliver konventionel fabrikation
overflødig?
Ph.d.-studerende Per Baunegaard With Jensen, Syddansk Universitet, Mads Clausen Instituttet, Sønderborg
GYM
0.-3. 4.-6.
Gluten og type 1-sukkersyge
Hvedestoffet gluten kan måske være med til at give
type 1-sukkersyge. Hør et bud på hvorfor.
Morten Dall, Roskilde
7.-10. GYM
Grundvandet er levende!
Tag med på en rejse gennem tid og rum, hvor vi taler
om vandets og livets oprindelse og fantastiske grundvandsdyr.
Geolog Walter Brüsch, De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, København K
0.-3. 4.-6. 7.-10. GYM
Har vi fundet
fremtidens antibiotika?
Hør om forskning i antimikrobielle peptider, der måske kan få bugt med antibiotika-resistente bakterier.
Emma Christine Jappe, Kongens Lyngby
7.-10. GYM
52
FOREDRAG
Hemmeligheden bag specielle
bakteriers overlevelse i syre
og kogende vand
Nogle bakterier er i stand til at overleve under ekstreme temperaturer og pH-forhold. Hvilke overlevelsesstrategier bruger de?
Casper de Lichtenberg, København Ø
7.-10. GYM
How about being a
woman in science?
What kind of challenges do women in science have to
face? I’ll give you my insight.
Ph.d.-studerende Emma Hammarlund, Syddansk Universitet, Det Naturvidenskabelige Fakultet, Odense C
Foredraget er på engelsk.
7.-10. GYM
Hvad finder jeg på stranden?
I sandet under vores fødder gemmer der sig mange
fortællinger om skaller, sten, dyr og meget andet. Hør
strandens historie.
Naturvejleder Thomas Johannes Juel Johansen, Limfjordsmuseet, Løgstør
0.-3. 4.-6. 7.-10. GYM
Hvad gemmer sig bag isen?
Fortællinger om århundreders farefulde grønlandsekspeditioner og klimaforandringerne i Arktis.
Seniorforsker, lic.scient. Naja Mikkelsen, De Nationale
Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland,
København K
4.-6.
Hvor lang tid varer et sekund?
Hvem har bestemt, hvor længe et sekund varer, og
hvor hurtigt tikker et atomur?
Dr.scient. Jes Henningsen, Københavns Universitet,
Det Naturvidenskabelige Fakultet, Niels Bohr Institutet, København Ø
Hvordan oplever dyr verden?
Hør om forskellen mellem menneskers og forskellige
dyrs sanser og bliv klogere på, hvad forskellene betyder for oplevelsen af verden omkring os.
Professor, emeritus, dr.phil. Axel Michelsen, Syddansk
Universitet, Det Naturvidenskabelige Fakultet, Biologisk Institut, Odense M
GYM
Hvordan opstod
differantialregningen?
Dyk ned i den to tusinde år lange udvikling af differentialregningen.
Professor Jesper Lützen, Københavns Universitet, Institut for Matematiske Fag, København Ø
GYM
Hvorfor bevæger
kontinenterne sig?
Systematisk brug af kendt fysisk og astronomisk
viden førte danskeren Niels Hostrup-Pedersen til opstilling af en helt ny og spændende kosmisk hypotese
om, hvorfor kontinenterne bevæger sig.
Civilingeniør, lektor emeritus Niels Ole Fruensgaard,
Aalborg
GYM
iGEM - en leg med
genetiske byggeklodser
Hør om danske forskeres deltagelse i en international
konkurrence i genetisk modificering. Kun fantasien
sætter grænser!
Andreas Kjær, Syddansk Universitet, Det Naturvidenskabelige Fakultet, Institut for Biokemi og Molekylær
Biologi, Odense M
GYM
0.-3. 4.-6.
Husk at tjekke, om du kan betale rejseomkostningerne til foredragsholderen. Se flere detaljer om
foredragene på festivalens hjemmeside
naturvidenskabsfestival.dk/foredrag.
53
FOREDRAG
Kan man lave energi
ud af bølger?
Der er brug for gode våben i kampen, når de små
æder de store - og de store ikke kan stikke af!
Biologi, ph.d. Mette Hesselholt Henne Hansen
Hvordan virker bølgeenergi, og hvordan kan man
bruge denne energifrom i udviklingen af lokalsamfund?
Lektor Brit Ross Winthereik, IT-Universitetet, København S
0.-3. 4.-6. 7.-10. GYM
7.-10. GYM
Immunforsvaret - våben i en
300.000.000 år gammel krig
Ingefær - mere end bare en knold
Hør en botaniker fortælle gode historier om ingefær
fra sine spændende rejser i verdens tropiske regnskove.
Ph.d., havechef Axel Dalberg Poulsen, Botanisk Have,
Universitetet i Oslo
GYM
Internetfrihed
- privatliv eller overvågning?
Kan vi brødføde
9 milliarder mennesker?
Der bliver flere og flere mennesker på Jorden. Skal vi
til at dyrke ris på Månen?
Dr. Anders Permin, Danmarks Tekniske Universitet,
DTU Fødevareinstituttet, Søborg
GYM
Kemi, der helbreder
Kan man styre internettet - eller har det sit eget liv?
Er det overhovedet en god idé at kontrollere det?
Ph.d. i datalogi Niels Elgaard Larsen, IT-Politisk Forening, København Ø
Ny kemi og kreative kemikere fører til fremtidens innovative lægemidler.
Professor Mikael Begtrup, Københavns Universitet,
Det Farmaceutiske Fakultet, København Ø
7.-10. GYM
GYM
Jagten på de vilde dyr
- skal vi frede eller æde?
Kan jagt være med til at redde de vilde dyr? Bliv klogere og vær selv med i debatten.
Claus L. Olesen, Børge Hinsch Fondens Naturskole på
Valdemars Slot, Langeskov
7.-10.
Kemien bag ølbrygning
Hvordan brygger man øl, og hvilke kemiske processer
ligger bag brygning af forskellige typer øl? Civilingingeniørstuderende gør dig klogere.
Brobygningsmedarbejder Dorte Frølund Kromann, Syddansk Universitet, Det Tekniske Fakultet, Odense M
GYM
Jagten på naturens
byggemaskiner
Bliv klogere på de nyeste våben i den bioteknologiske
jagt på enzymer.
Lektor, Ph.d. Peter Kamp Busk, Aalborg Universitet,
Sektion for Bæredygtig Bioteknologi, Ballerup
GYM
Husk at tjekke, om du kan betale rejseomkostningerne til foredragsholderen. Se flere detaljer om
foredragene på festivalens hjemmeside
naturvidenskabsfestival.dk/foredrag.
54
Klimaændringer
- er det en trussel?
De seneste målinger tyder på, at klimaet bliver varmere - er det rigtigt, og hvad kommer det til at betyde for os? Hvad sker der, og hvad kan vi gøre? Vi må
handle, selvom vor viden er utilstrækkelig.
Civilingeniør, lektor emeritus Niels Ole Fruensgaard,
Aalborg
7.-10. GYM
FOREDRAG
Klimaændringer i fortid og nutid
Klimaet har altid ændret sig, og det vil det også gøre
i fremtiden. Men i dag er der grund til bekymring for
de menneskeskabte klimaændringer, som sker foruroligende hurtigt samtidig med et hastigt stigende
befolkningstal.
Geolog, informationsmedarbejder, geolog Ole Bennike, De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, København K
7.-10. GYM
Kvarker, higgser og
mini Big Bangs
Døren åbnes til en verden af kvarker, gluoner,
Higgs-partikler, supersymmetri og mørkt stof. Se tlbage til de første brøkdele af et sekund efter Big Bang
og hør det sidste nye fra eksperimenterne ved CERN.
Lektor Børge Svane Nielsen, Københavns Universitet,
Det Naturvidenskabelige Fakultet, Niels Bohr Instituttet, København Ø
GYM
Klimasystemet
- det kølige overblik
Få et kig under kølerhjelmen på maskineriet bag Jordens klima. Hvad driver værket og hvordan kan klimasystemet modelleres?
Synne Høyer Svendsen, Danmarks Meteorologiske
Institut, DMI, København Ø
GYM
Køer bøvser og forurener
Koen skader vores miljø med mange hundreder liter
metan i døgnet. Kan man forbedre miljøet ved genetisk udvælgelse af køer, som udleder mindre metan?
Ph.d., cand.agro. Jan Lassen, Aarhus Universitet, Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Foulum, Tjele
GYM
Laseren de første 50 år!
Fra special-fysik til dagligdag
Da Einstein fremførte sin teori om laseren omkring
1917, troede ingen på, at den ville kunne bruges uden
for et laboratorium. I dag indgår den overalt i vores
dagligdag!
Seniorforsker, dr. scient., seniorforsker Jørgen Schou,
Danmarks Tekniske Universitet, DTU Fotonik, Risø
Campus
GYM
Liv i universet
Udforsk gåden om liv i universet med astrobiologens
kikkert foran øjet.
Cand.scient., seniorrådgiver Ib Lundgaard Rasmussen,
Danmarks Tekniske Universitet, Danmarks Rumcenter,
København Ø
GYM
Kornmøllernes udvikling
- en teknologihistorie
I landskabet ses mange af vores gamle vand- og vindmøller, selvom formalingen i dag foregår på nogle få
meget store møller. Hør deres historie!
Lektor Ole Jeppesen, VUC Fyn - Odense, Odense C
7.-10. GYM
Longitudinale bølger
Civilingeniørstuderende gør dig klogere på, hvordan
bølger udbredes i en aluminiumsstang.
Brobygningsmedarbejder Dorte Frølund Kromann, Syddansk Universitet, Det Tekniske Fakultet, Odense M
GYM
Kunstigt liv i laboratioriet
eller på computeren?
Hvad er liv? Kan vi designe fysisk-kemiske systemer
med livlignende egenskaber?
Ph.d. Lektor Carsten Svaneborg, Syddansk Universitet,
Det Naturvidenskabelige Fakultet, Institut for Fysik,
Kemi og Farmaci, Odense M
GYM
Lynkursus i raketvidenskab
Affyr dine egne raketter, og lær at styre dem fra en
computer!
Cand.polyt. Esben Rugbjerg, Danish Space Challenge,
Sporup
GYM
55
FOREDRAG
Matematikkens veje til indsigt
Mærk havet
Tør I røre en haj eller smage på tang? Få hands on
oplevelser fra de danske have og kyster helt ind i
klasselokalet.
Martin Pedersen, OceanAdventures, Kolding
Hvordan kan matematikken hjælpe os med at begribe
fænomener, som strider mod vores intuition?
Professor, emeritus, Vagn Lundsgaard Hansen, Danmarks Tekniske Universitet, DTU Matematik, Kongens
Lyngby
GYM
0.-3. 4.-6. 7.-10. GYM
Med Post Danmark som
inspiration til ny hjernemedicin
Må jeg bede om et glas vand, tak
Dyk ned i det danske grundvand, og lær om drikkevand, jordforhold og fremtidens udfordringer.
Geolog Lisbeth Flindt Jørgensen, De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, København K
4.-6. 7.-10.
Malaria indleder våbenkapløb
mod immunforsvaret
Malaria er en alvorlig sygdom, som der ikke findes
nogen vaccine mod. Men hvorfor er det så svært at
lave en vaccine mod malaria?
Randi Bonke Mikkelsen, Albertslund
7.-10. GYM
Matematik kurerer sygdomme
Overraskende foredrag, hvor eleverne bliver indviet i
en anderledes og kreativ brug af matematik.
Mikkel Mohr Madsen, København N
4.-6. 7.-10. GYM
Matematikkens og rummets natur
kke-euklidisk geometri har ændret vores opfattelse af
matematik og det fysiske rum.
Professor Jesper Lützen, Københavns Universitet, Institut for Matematiske Fag, København Ø
GYM
Husk at tjekke, om du kan betale rejseomkostningerne til foredragsholderen. Se flere detaljer om
foredragene på festivalens hjemmeside
naturvidenskabsfestival.dk/foredrag.
56
Kreativ tænkning med afsæt i vores hverdag kan måske give ideer til ny hjernemedicin.
Kasper Bendix Johnsen, Nørresundby
GYM
Meningen med livet - om mus,
evolution og kaos
Hvorfor lever og dør vi for at få børn? Er der et biologisk princip bag levende væseners opførsel?
Lektor, ph.d. Peter Kamp Busk, Aalborg Universitet,
Sektion for Bæredygtig Bioteknologi, Ballerup
7.-10. GYM
MikroRNA og kræft - kan små
molekyler løse et stort problem?
MikroRNA kan både forårsage og helbrede kræft.
Hvordan kan det lade sig gøre, og hvad kan det bruges til i fremtiden?
Hjalte Holm Andersen, Aalborg
GYM
MikroRNA - fremtidens diagnostik
Diagnostiske metoder skal gerne være harmløse, billige og kunne skille syge fra raske. Cellernes bittesmå
RNA-molekyler kan revolutionere området!
Lektor, Ph.D. Peter Kamp Busk, Aalborg Universitet,
Institut for Bæredygtig Bioteknologi, Ballerup
GYM
Mobiltelefoner og fjernsyn
vokser ikke på træerne!
Hvorfor er mineralske råstoffer så vigtige for vores
samfund, og er de ved at slippe op?
Seniorrådgiver, cand.scient., ph.d. Per Kalvig, De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og
Grønland, København K
GYM
FOREDRAG
Mos som kemisk fabrik
Hør hvordan bioteknologi kan omdanne mos til en
kemisk fabrik, der kan fremstille lægemidler mod prostatakræft.
Lektor Henrik Toft Simonsen, Institut for Plante- og
Miljøvidenskab, Frederiksberg C
7.-10. GYM
Nanoelectronics - development
of solar cells, sensors and displays
How can ultrasmall nanostructures be used as small
and efficient components for electronic devices such
as displays and solar cells?
Luciana Tavares, Syddansk Universitet, Sønderborg,
Mads Clausen Instituttet, Sønderborg
Foredraget er på engelsk
GYM
Når glemsomme grise gavner
Hør, hvordan grise giver os vigtig viden om alvorlige
sygdomme hos mennesker, og hvorfor de er nøglen til
udvikling af medicin.
Postdoc, humanbiolog Anders Ettrup, Rigshospitalet,
Neurobiologisk Forskningsenhed, København Ø
GYM
Når hjernen trækker nødbremsen
Lær om hjernens elektriske signalering, og hvordan
man kan undersøge den.
Anders Victor Petersen, Frederiksberg C
GYM
Nanoshow
Find ud af hvor lille en skala nanoscience arbejder på
- med en blanding af interaktion, powerpoint og små
eksperimenter.
stud. cand.scient Kaj Jensen, Århus Universitet, Det
Naturvidenskabelige Fakultet, Århus C
GYM
Når kemien ændrer verden
Hør hvordan kemien gjorde det muligt at kolonisere
Afrika, og hvordan den hjælper Jorden med brødføde
mere end 4 milliarder mennesker.
Professor Søren Brøgger Christensen, Københavns
Universitet, Det Farmaceutiske Fakultet, Institut for
Lægemiddeldesign og Famakologi, København Ø
GYM
Nanoteknologi afslører
bakterier i fødevarer
Hør om design og udvikling af små plastik-chips, der
afslører skadelige bakterier i din sodavand.
Casper Kunstmann-Olsen, Syddansk Universitet, Sønderborg, Mads Clausen Instituttet, Sønderborg
7.-10. GYM
Niels Bohr – om hans liv
og 100-årige atommodel
Hvem var mennesket Niels Bohr? Hvorfor er en 100 år
gammel atommodel vigtig i dag? Og hvilke teknologiske opdagelser var nødvendige for at kunne udvikle
kvantemodellen i 1913?
Cand.scient., lektor Louis Nielsen, Herlufsholm Skole,
Næstved
GYM
Når det er fedt at have fedt!
For få år siden opdagede man, at voksne mennesker
har brunt fedtvæv. Det kan måske løse verdens problemer med stigende overvægt.
Ann-Sofie Bøgh Larsen
7.-10. GYM
Ny indsigt i hjernens sprog
Vi troede, vi forstod hjernens sprog, men der er stadig noget vi har overset!
Eva Maria Meier Carlsen
7.-10. GYM
57
FOREDRAG
Oceanernes biologi
Dyk ned i havets usynlige liv, hvor det gælder om at
kæmpe for mad, overlevelse og sex.
Professor Thomas Kiørboe, Centre for Ocean Life,
DTU Aqua, Charlottenlund
GYM
Odderen og andre rovdyr
ved Limfjorden
Kom helt tæt på det lille rovdyr og på andre af fjordens bidske dyr. Et foredrag med bid i!
Naturvejleder Thomas Johannes Juel Johansen, Limfjordsmuseet, Løgstør
0.-3. 4.-6. 7.-10. GYM
Pas på hvad du gør
ved dit drikkevand!
Vand! Vand! og atter Vand! Er der ikke nok af det? Hør
hvordan det står til med grundvandet.
Naturgeograf, Dr.rer.nat. Niels Arne Wahl, Naturstyrelsen - Ribe Arealforvaltning, Ribe
7.-10. GYM
Plastik redder liv
Bliv klogere på, hvordan plastik redder liv. Få indblik
i en produktionsvirksomhed, som producerer plastik,
der spiller en stor rolle i vaccineudvikling og medicinsk
forskning.
QC-Scientist Anders Krüger Olsen, Thermo Fisher
Scientific, Roskilde
7.-10. GYM
Ondt i protesen?
Hør hvordan man udvikler og anvender nye metoder
til at forbedre livet for patienter med proteser.
Trine Rolighed Thomsen, Teknologisk Institut, Teknologiparken, Århus C
GYM
Opdag Alzheimers
- før du glemmer det
Produktion af biodiesel
Civilingeniørstuderende fortæller om produktion af
biodiesel ved brug af frie enzymer.
Brobygningsmedarbejder Dorte Frølund Kromann, Syddansk Universitet, Det Tekniske Fakultet, Odense M
GYM
Hør om udviklingen af en sensor, der kan opdage Alzheimers, før sygdommen udvikler sig.
Nikolaj Agentoft Feidenhans’l, København NV
7.-10. GYM
Proteiner som fremtidens medicin
Pas på grundvandet - du bor
ovenpå dit drikkevand
Hvem er det egentlig der bestemmer, om mit drikkevand er rent?
Geolog Lisbeth Flindt Jørgensen, De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, København K
Hvad er proteiner, og hvordan bruges de i dag som
medicin til diabetikere?
Cand.farm., ph.d. Claus Greve Madsen, Københavns
Universitet, Det Farmaceutiske Fakultet, Institut for
Farmaci, København Ø
7.-10. GYM
GYM
Raketter og CanSat
- byg dem selv!
Husk at tjekke, om du kan betale rejseomkostningerne til foredragsholderen. Se flere detaljer om
foredragene på festivalens hjemmeside
naturvidenskabsfestival.dk/foredrag.
58
Her får du chancen for at se, røre og høre om en
rigtig videnskabelig raket. Hør også om de nye elevbyggede CanSats, som kan sendes op til 1000 meters
højde.
Formand Jeppe Locht, Danish Space Challenge, Sporup
4.-6. 7.-10.
FOREDRAG
Rav - gudernes tårer
Bliv klogere på rav og dets fysiske og kemiske egenskaber. Få også et par anekdoter og vandrehistorier
med på vejen.
Naturhistorisk konservator, BSc Ruud Barbier, Danakons - Den Flyvende Hollænder, Lundby
GYM
Rumfart - hvor har vi været,
og hvad skal vi derude?
Rumfart, kredsløb, solsystem og raketter. Hvad vil vi,
og hvad kan vi bruge verdensrummet til?
Steen Eiler Jørgensen, Dansk Selskab for Rumfartsforskning, København K
7.-10. GYM
Rejs med biobrændstofferne
ud i atmosfæren
Er biobrændstoffer gode for miljøet? Hør hvad der
sker, når de slipper ud og nedbrydes i atmosfæren
Lektor Solvejg Jørgensen, Københavns Universitet,
Det Naturvidenskabelige Fakultet, Kemisk Institut,
København Ø
GYM
Sådan bevares kvinders
frugtbarhed efter kemoterapi
Kemoterapi kan ødelægge frugtbarheden hos kvinder.
Men kan vi undgå det?
Line Christoffersen, København N
7.-10. GYM
Rejsen gennem Internettet
Tag med på en rejse gennem internettet, og hør om
teknologien bag.
Lektor, ph.d. Jens Myrup Pedersen, Aalborg Universitet, Institut for Elektroniske Systemer, Aalborg Øst
7.-10. GYM
Sex, Drugs and Rock’n Roll
- sådan kan lægemidler
OGSÅ bruges
Medicin spiser vi kun, når vi er syge. Eller gør vi? Medicin bruges i stigende grad til mange andre formål.
Men er det smart?
Lektor Lotte Stig Nørgaard, Københavns Universitet,
Det Farmaceutiske Fakultet, Institut for Farmaci, København Ø
7.-10. GYM
Resonansfrekvenser
Civilingeniørstuderende gør dig klogere på fænomenet resonansfrekvens med udgangspunkt i et udæmpet fjeder-masse-system.
Brobygningsmedarbejder Dorte Frølund Kromann, Syddansk Universitet, Det Tekniske Fakultet, Odense M
GYM
Sjov matematik i hverdagen
Hør om “Det gyldne snit”, som findes både i naturen,
kunsten, arkitekturen og i vores hverdag.
Ingeniør Ebbe Magnussen, Holte
7.-10. GYM
Røntgenlasere og molekyler
fanget i flugten
Skimmelsvampe
- venner og fjender
Nye røntgenlasere kan for første gang tage snapshots
af atomer, mens en kemisk reaktion foregår
Seniorforsker, professor, centerleder Martin Meedom
Nielsen, Danmarks Tekniske Universitet, DTU Fysik,
København Ø
Skimmelsvampe - både et problem og en nøgle til
produktion af medicin og fødevarer.
Lektor, ph.d. Ulf Thrane, Danmarks Tekniske Universitet, DTU Systembiologi, Kongens Lyngby
GYM
7.-10. GYM
59
FOREDRAG
Tal og regning gennem årtusinder
Små og store hjerner
Gå på opdagelse i de små grå, og find ud af, hvordan
mennesker og dyrs hjerner fungerer.
Professor, emeritus, dr.phil. Axel Michelsen, Syddansk
Universitet, Det Naturvidenskabelige Fakultet, Biologisk Institut, Odense M
GYM
Spænd ben for kræften
- forsk, find og forstå
Hvordan opstår brystkræft, og hvordan spredes den?
Hør hvordan man undersøger dette ved at studere
kræftknuder i plastikskåle.
Maj Sofie Ørum-Madsen, Frederiksberg
GYM
Stående bølger
Civilingeniørstuderende gør dig klogere på, hvordan
bølger reflekteres i et rør, og hvad du kan bruge bølgeligningen til.
Brobygningsmedarbejder Dorte Frølund Kromann, Syddansk Universitet, Det Tekniske Fakultet, Odense M
Tag på en tidsrejse gennem tallenes og matematikkens udvikling fra 2000 år f.kr. og frem til i dag.
Professor Jesper Lützen, Københavns Universitet, Institut for Matematiske Fag, København Ø
4.-6.
Teknologi med naturen
som Inspiration
Ved at udforske og efterligne naturen kan man skabe
nye innovative teknologier, som gavner miljøet.
Claus Helix Nielsen, Lektor ved DTU Fysik, forskningsdirektør, Aquapurin A/S
GYM
Træer skal omgås med omtanke
Vi vil så gerne omgive os med træer i byer, parker og
langs veje. Men ofte behandler vi dem dårligt, og træerne svarer igen ved at blive syge eller vælte.
Biolog Simon Skov, Københavns Universitet, Institut
for Geovidenskab og Naturforvaltning, Hinnerup
4.-6. 7.-10. GYM
GYM
Udvikling af lægemidler
- Hvor svært kan det være?
Sukker bekæmper kræft
Hør om forunderlige sukkermolekyler og få svar på,
hvorfor kemi er så fascinerende.
Line Marie Nielsen, Aalborg
På engelsk bruger man det samme ord for lægemidler
og narkotika (drugs). Hvori ligger forskellen?
Jannick Friis Larsen, Søborg
7.-10. GYM
7.-10. GYM
Under motorhjelmen
på en klimamodel
Superstrenge og teorien
om alting
Lær om fysikkens logikker, og hør hvordan
naturens kræfter kan forenes i én teori, der
kan forklare alting. Arne Lykke Larsen er fuldstændig lam i hele kroppen og kan ikke tale. Foredraget
holdes på en øjenstyret computer med elektronisk
talesyntese.”
Lektor Arne Lykke Larsen, Syddansk Universitet, Økonomisk Institut, Odense M
GYM
60
Hvad er en klimamodel, og hvordan bruges sådan
en i praksis? Bliv klogere på, hvad klimamodeller kan
fortælle os om ekstreme vejrhændelser og fremtidens
grønne energiteknologier.
Klimaforsker Martin Drews, DTU, Management Engineering, Roskilde
7.-10. GYM
FOREDRAG
Vær med til at udvikle et
online biologi-spil!
Tidsskriftet BioNyt Videnskabens Verden vil udvikle
et online biologi-spil. Her får du chancen for at være
med - kom med forslag, og prøv det selv.
Redaktør Ole Terney, BioNyt, Videnskabens Verden,
Frederiksberg C
GYM
Verden ifølge marsvin
Hvad spiser Danmarks eneste hval? Hvor tit får den
unger? Hvordan kan vi hjælpe marsvinene med at
overleve?
Magnus Wahlberg, Syddansk Universitet, Marinbiologisk Forskningscenter, Kerteminde
0.-3. 4.-6. 7.-10.
Virus og vaccination
- hvorfor bliver man syg?
Hvordan kan en lillebitte virus gøre så stor skade?
Hvordan undgår man at blive syg? Kan svinepest give
os svaret?
Professer Åse Uttenthal, Danmarks Tekniske Universitet, DTU Veterinærinstituttet, Kalvehave
7.-10. GYM
Husk at tjekke, om du kan betale rejseomkostningerne til foredragsholderen. Se flere detaljer om
foredragene på festivalens hjemmeside
naturvidenskabsfestival.dk/foredrag.
61
De giver økonomisk støtte
til Dansk Naturvidenskabsfestival
Industriens Arbejdsgivere
i København
Medlem af DI
62
De giver økonomisk støtte
til Dansk Naturvidenskabsfestival
Industriens Arbejdsgivere
i København
Medlem af DI
62
De har bidraget med materiale til kataloget
63
DANSK NATURVIDENSKABSFESTIVAL
23. - 27. SEPTEMBER 2013
Mød os på facebook.com/naturvidenskabsfestival
og på www.naturvidenskabsfestival.dk
64