1. No category

DIN
guide
til
mere
...mere af det
gode liv
Lev det gode liv
– lidt længere…
Livet er godt. Og det skal det blive ved med at
være. Så længe som overhovedet muligt. Hver ny
dag er en opdagelsesrejse for din krop. Du indsnuser duften af friskbrygget morgenkaffe eller
af havet under en løbetur på stranden. Du genkender årstidernes lyde. Lyden af bådene i lysthavnen. En propelflyver på sommerhimlen. Den
særlige tysthed, når sneen daler. Du misser med
øjnene mod den skarpe forårssol, og du mærker
jublen i maven over din
succes på jobbet. Du er
levende. Og det skal du
blive ved med at være.
Så længe som overhovedet muligt.
vores livskvalitet, mens vi er her. Det er i grunden
så lidt, der skal til for at gøre det gode liv endnu
længere. Og endnu bedre.
Vi står alle op hver dag og elsker vores familie
højt, yder vores bedste på arbejdet og passer ordentligt på hinanden. Men måske glemmer vi
nogle gange at passe på os selv? Så hvad med dig?
Er du den bedste version af dig selv?
“Vi arbejder hver dag
på at føje år til livet.
Men også på at føje
liv til årene.”
Livet er godt. Så hvorfor
ikke leve det gode liv
lidt længere? Hvis du
bliver syg, skal du hurtigst muligt tilbage til dit normale liv. Det kan vi
hjælpe dig med. På Aleris-Hamlet har vi samlet
landets bedste fagfolk. Vi forstår os på at helbrede, men det er nu en gang smartere at forebygge.
Derfor tilbyder vi målrettede forebyggende helbredsundersøgelser, der i rette tid kan hjælpe dig
med at sætte fingeren på, hvad du kan gøre for at
føje år til dit liv. Og liv til dine år. Kost, rygning,
alkohol og motion er de faktorer, der har størst
negativ indflydelse på vores levetid, men også på
Få mere info på www.hamlet.dk eller 3817 9000
Vores guide til en bedre
sundhed hjælper dig
igennem mange af de
spørgsmål, der opstår,
hvis dit helbred ikke
helt er, som du troede,
eller hvis du kommer til
skade.
Guiden forklarer, hvilke
signaler fra din krop, du skal reagere på, hvilke
undersøgelser du kan møde på din vej, og hvordan du nemt kommer på Aleris-Hamlet. Gem
denne guide til en bedre sundhed sammen med
dine personlige papirer, så ved du besked, hvis
skaden skulle ske.
Livet er godt. Det ser vi som et udgangspunkt for
at gøre det bedre!
Få mere info på www.hamlet.dk eller 3817 9000
Fra overgangsalder
til overskudsalder
Er du én af de heldige?
Ca. 75 % af alle kvinder gennemlever overgangsalderen uden større problemer, hverken fysiske
eller psykiske. Yngre kvinders negative forventninger til perioden bliver ikke bekræftet af flertallet af de kvinder, som er igennem den. Faktisk
er mange kvinder i 50-60 års alderen tværtimod
på toppen af deres ydeevne - både arbejdsmæssigt og personligt.
plejekrævende eller dør. Tab af rollen som hustru i tilfælde af skilsmisse eller mandens død.
Og det uigendrivelige tab af ungdom og tiltrækningskraft overfor det modsatte køn. Årene går
opad. Det meste andet hænger i stigende grad
nedad. Denne fase i livet indeholder således en
række forandringer, der kan udfordre kvindens
identitet.
Kvindens overgangsalder kan ellers være præget
af en kombination af biologiske, psykologiske og
sociale forandringer. Biologisk set ophører kvinden med at producere kønshormon, hvilket kan
medføre gener som uregelmæssige menstruationer og hedeture. Men nok så vigtigt er de psykologiske og sociale forandringer, som kvinden
gennemlever i denne periode af sit liv. Traditionelt har kvinder anskuet overgangsalderen som
en periode i livet præget af tab. Tab af evnen til
at føde børn – et tab som mange kvinder forbinder med selve dét at være kvinde. Tab af moderrollen overfor sine fraflyttede børn. Tab eller
ændret rolle som datter, når forældrene bliver
Imidlertid ser mange kvinder ikke længere overgangsalderen som et tab, men måske ligefrem
som en gevinst. Positivt anskuet bliver overgangsalderen en periode fuld af muligheder.
Børnene er blevet uafhængige, hvilket frigiver en masse tid og overskud til at fokusere på
egne behov og udvikling efter så mange år som
mor på fuld tid. Nu er tiden og overskuddet der
pludselig til at dyrke karrieren, videreuddanne
sig eller fordybe sig i forsømte interesser.
Vidste du at...
à hvis du spiser et æble i stedet for en ostemad hver dag, sparer du kroppen for 7 kg i
løbet af 12 måneder.
à hvis du går en rask tur på 20 min. hver dag,
sparer du kroppen for 5 kg i løbet af 12
måneder.
Få mere info på www.hamlet.dk eller 3817 9000
Et godt helbred er dog en helt grundlæggende
forudsætning for at komme godt igennem overgangsalderen. Sunde kost- og motionsvaner kan
styrke dig og skabe overskud i livet. De gør det
nemmere at komme gennem overgangsalderen
og mindsker eventuelle gener. Motion er et universalmiddel, som uden bivirkninger har en
gunstig effekt på alt fra humørsvingninger, depression og søvnproblemer til knogleskørhed,
sukkersyge og kræft.
Overgangsalderen bør måske omdøbes til
overskudsalderen?
Danske mænd
burde leve længere
Hvor svært kan det være?
Danske mænd har generelt en tårnhøj vurdering
af deres eget helbred – på et temmelig spinkelt
grundlag. Der er nemlig ikke meget, der berettiger denne tilsyneladende tro på egen udødelighed. I en stor europæisk undersøgelse blandt 14
lande have danske mænd den 4. højeste vurdering af eget helbred – og den 3. laveste forventede levealder. Faktisk er den gennemsnitligt fem
år kortere end kvindernes. Det burde mændene
kunne gøre bedre.
Det er faktisk paradoksalt,
at den danske mand stempler så tidligt ud. Fra naturens side er manden nemlig mere end almindeligt
godt rustet til et langt liv.
Større muskelmasse, stærkere knogler og friheden fra at føde børn giver
manden nogle fordele, som han aldrig var sluppet af sted med, hvis de skulle vedtages demokratisk. Så hvordan lykkes det alligevel manden
at sætte sine åbenbare fordele over styr? For det
første har mænd større risikoadfærd end kvinder. Mænd lever livet farligere. Som unge drikker de mere og bliver oftere involveret i vold og
trafikulykker. Gennem livet lever mænd tilsyneladende også mere usundt end kvinder. Mænd
ryger mere, drikker mere og er generelt mere
inaktive end deres kvindelige landsmænd. Tre
gange så mange mænd som kvinder har et misbrug, og tre gange så mange mænd som kvinder
begår selvmord. Vi skal nok stoppe nu. Du kan
forhåbentlig ikke genkende dig selv i denne dystre profil af den danske mand. Men måske kan
du genkende, at du ser mindre til din læge end
din kone gør?
Meget taler for, at manden er biologisk og kulturelt kodet til ikke at vise svaghed. Manden
skal kunne klare alt og forsørge sine kære. Ømhed går over, og smerter bider man i sig. Lægen har nok vigtigere ting
at bruge sin tid på, fx alle
de kvinder, der langt oftere henvender sig med deres
helbredsproblemer. Denne
adfærd kan have alvorlige
følger for de mænd, der
fortrænger deres symptomer for længe, og kommer
for sent til lægen. Imidlertid er dette Tarzankompleks under forandring. Og heldigvis for
det. Der er en stigende bevidsthed blandt danske mænd om, at det faktisk ikke gør spor ondt
på selvværdet at gå til lægen. Tværtimod kan
et lægebesøg sikre, at du kommer i rettidig behandling. Eller, forhåbentlig, fjerne en unødig
bekymring, du ellers ville gå med alt for længe.
Tarzan-komplekset
er under forandring
Få mere info på www.hamlet.dk eller 3817 9000
Tag din krop alvorligt og vær opmærksom på
dens signaler. Tarzan får alt andet lige sværere
ved at styre junglen, når han samtidig skal døje
med insulinsprøjter, potenspiller og blodtryksmedicin.
Vidste du at...
à d
u kan spare din krop for 5,0 kg på
12 måneder ved at selv spille fodbold i
1 1/2 time en gang om ugen, i stedet for
at se 1 1/2 time fodbold i fjernsynet.
Få mere info på www.hamlet.dk eller 3817 9000
Hallo! Din krop vil
gerne i kontakt med dig!
Vores krop fortæller os noget hele tiden. Vi er bare ikke altid så gode til at lytte til den. Men så længe
vi kan mærke vores krop, er vi i live. Og det er jo væsentlig bedre end alternativet. Vores krop vil gerne
leve så længe og så godt som muligt. Derfor giver den os nogle advarselssignaler, når organismen er
presset. Læs her hvilke signaler du kan tillade dig at se stort på, og hvilke du skal reagere på.
Træthed
Det er naturligt ind imellem at være træt en dag
eller to. Men hvis du efter passende hvile og søvn
stadig er usædvanlig træt, skal du tage din livsstil
op til overvejelse. Kig på din hverdag. Har du et
arbejdsliv, som slet ikke hænger sammen? Påtager du dig alt for mange opgaver? Føler du aldrig,
at du slapper af eller kan holde pause? Stress er
utvivlsomt den hyppigste årsag til træthed. Hvis
du imidlertid ikke kan genkende dig selv i dette
billede, skal du lade din læge se på dig. Træthed
kan være en følge af både alvorlige og mindre alvorlige sygdomme.
Nedsat fysisk formåen,
forpustethed, vedvarende hoste
Hvis du ikke som før kan gå op ad trappen til 2.
sal uden pause, skal du til lægen og undersøges.
Som ryger er du særligt udsat for at udvikle KOL
(rygerlunger). Desværre har du allerede mistet
over halvdelen af din lungefunktion, når symptomerne viser sig. Og den kan aldrig genvindes. Et
omgående rygestop er den vigtigste behandling
for at bremse ødelæggelsen af dine lunger.
Hvis du ikke har tænkt dig at holde op med at
ryge, kan du få målt din lungefunktion hos din
læge én gang om året. Her kan du se, hvor hurtigt dine lunger ødelægges, længe inden du får
symptomer.
Brystsmerter
Pludselige, stærke smerter i brystet. Stærk knugende og strammende fornemmelse omkring brystet, samt mulig udstråling til hals, ryg og arm.
Få mere info på www.hamlet.dk eller 3817 9000
Disse er typiske symptomer på hjertekrampe eller blodprop i hjertet. Sådanne pludselige brystsmerter, der ikke forsvinder hurtigt igen, skal
straks undersøges af en læge. Hvis du var i gang
med en aktivitet, og smerten straks letter, når du
holder pause, skal du kontakte lægen for en snarlig undersøgelse. Smerterne kan være tegn på en
forsnævring af hjertets kranspulsårer, som ubehandlet kan føre til blodprop i hjertet. Hos kvinder kan symptomer på hjerteanfald også vise sig
som åndenød, mavesmerter, hjertebanken, svimmelhed eller koldsved og kvalme.
Demens
Du har ikke demens, hvis du har lidt svært ved
at huske navne, men det er mistænkeligt, hvis du
ikke kan huske, hvem du netop har talt i telefon
med. Det er i orden at have svært ved at finde vej.
En anden sag er, hvis du ikke kan huske, hvor
du er på vej hen. Hvis din glemsomhed er blevet
påfaldende for dig selv eller dine omgivelser, bør
du opsøge din læge. Demens kan ikke helbredes,
men der findes forskellige former for medicin,
som kan forsinke symptomerne.
Depression
Føles dit liv fuldstændig meningsløst, føler du et
uforklarligt sortsyn, og bebrejder du dig selv for
ting, du ikke har nogen reel indflydelse på? Så er
du muligvis på vej ind i en klinisk depression.
Selvværdet er på nulpunktet, det er uoverskueligt at samle tankerne om noget som helst, og din
appetit og sexlyst er ikke-eksisterende. Der kan
være store forskelle i mænds og kvinders symp-
tomer på en depression. Mens kvinder ofte reagerer indad, som ovenfor beskrevet, kan mænd
typisk også reagere udad på en depression. Den
depressive mand kan således være aggressiv og
irritabel, eller fjendtlig og konfliktsøgende. Det
kan også vise sig som rastløshed, søvnløshed eller higen efter anerkendelse. Mænd vil også oftere end kvinder ty til øget forbrug af alkohol og TV
under en depression. Depression er en meget alvorlig tilstand, som kan stå på i månedsvis. Hvis
du genkender dig selv i beskrivelsen ovenfor, bør
du uden tøven søge hjælp hos din læge.
Vægten
Hurtige vægtændringer i begge retninger skal altid undersøges. Hvis du stiger hurtigt i vægt og
samtidig får hævede ankler og ben, skal du straks
søge læge, da det kan være tegn på hjertesvigt.
Appetit, afføring og vandladning
Lider du af madlede, ændret appetit, synkebesvær og opkastninger, som udvikler sig over længere tid, kan det være et tegn på alvorlig sygdom
fx i mavesækken, men også på andre sygdomme.
Stor uforklarlig tørst eller blod i en opkastning
skal altid føre til lægebesøg. Det samme gælder
for frisk blod i afføringen eller urinen. Hvis du
ikke tager jern, er kulsort afføring tegn på gammelt blod fra fx et mavesår. Dette kræver lægebesøg. Det samme gælder ved længerevarende
ændringer i konsistensen på din afføring.
Modermærker
Hvis et modermærke pludselig begynder at vokse
hurtigt, bliver kantet, bliver mørkere og begynder
at klø eller bløde, skal du straks søge læge. Der
kan være tale om ondartet modermærkekræft, og
det skal behandles omgående. Undgå overdreven
solbadning, særligt midt på dagen, og brug altid
solcreme. Tænk på ”skyggereglen”: ”Når skyggerne er korte – skal du holde dig borte!”
Uventede blødninger og smerter i underlivet
Du skal altid kontakte lægen ved uventede blødninger, da det i værste fald kan være tegn på
kræft i livmoderhalsen eller i selve livmoderen.
Længerevarende smerter i underlivet, smerter
eller blødning ved samleje og hurtigt tiltagende
maveomfang skal altid undersøges nærmere. Det
kan være tegn på godartede cyster, men også, i
sjældnere tilfælde, kræft i æggestokkene. Følg
altid de forebyggende undersøgelser mod livmoderhalskræft, den såkaldte ”SMEAR-test”, som
du bliver indkaldt til hvert tredje år.
Knude i brystet
Undersøg dine bryster for knuder hver måned.
Det er bedst at vente til et par dage efter menstruationen, hvor brystet ikke er så spændt. Hvis
du ikke længere har menstruation, skal du vælge
en fast dato i hver måned for din undersøgelse.
Undersøg først i spejlet om dine bryster har nogle
iøjnefaldende forandringer. Læg dig herefter på
sengen og føl dine bryster grundigt igennem.
Før hånden i små cirkler, og mærk hele brystet
igennem. Afslut med at undersøge brystvorten
og armhulen. Hvis du mærker en knude, skal du
altid henvende dig til din læge.
Få mere info på www.hamlet.dk eller 3817 9000
Hvad var det lige
for en undersøgelse...
VEMP, cystoskopi eller SPECT-skanning? Taler vi samme sprog? Vi bestræber os hele tiden på at
tale dansk. Men vi har fuld forståelse, hvis du snarere synes, vi taler sort. Derfor denne miniguide
til mange af de undersøgelser, som du kan møde på din vej i sundhedsvæsnet.
HALS
LUNGE
Laryngoskopi
En kikkertundersøgelse af struben for at se, om
der er betændelse, knuder, polypper eller andre
forandringer på eller omkring stemmebåndene.
Man kan også undersøge stemmefunktionen.
Røntgen af lunger
Røntgen kan afsløre lungesygdomme som fx lungebetændelse, lungekræft eller KOL (rygerlunger).
HJERTE
Hvile-EKG
Her måler man hjertets elektriske aktivitet. Undersøgelsen kan påvise unormale tilstande i
hjertet, fx uregelmæssig hjerterytme, ændringer
af hjertemusklens tykkelse eller tegn på tidligere eller nuværende blodprop.
Arbejds-EKG
Denne undersøgelse viser om ilt- og blodforsyningen til hjertet er tilstrækkelig under fysisk
belastning. Den bruges til at afsløre forandringer
i hjertet såsom forsnævringer og forkalkninger i
kranspulsåren, der er et forstadie til blodprop.
Lungefunktionsundersøgelse
Dette er en pusteprøve, der måler din lungefunktion, ved mistanke om astma, kronisk bronkitis,
KOL (rygerlunger) eller andre uafklarede lungesymptomer. Hos rygere viser den nedsatte lungefunktion sig længe før symptomerne kommer.
HUD
Dermoskopi af hudforandringer
og modermærker
Ved mistanke om blandt andet modermærkekræft, anden hudkræft eller forstadier hertil, undersøger hudlægen din huds dybere
lag med et såkaldt dermatoskop.
Ekkokardiografi af hjertet
Dette er en ultralydsskanning af hjertet, som
viser hjertemusklens og hjerteklappernes funktion. Den kan også måle hjertets dimensioner og
afsløre unormal hjertefunktion.
Hudpriktest
Denne test påviser allergi overfor bestemte
luftbårne allergener såsom pollen, græs,
husstøvmider, hår eller skæl fra dyr, skimmelsvampe eller forskellige fødevarer samt
insektgifte.
R-test
Her overvåger et lille apparat din hjerterytme
gennem længere tid ved mistanke om forstyrrelse i hjerterytmen.
Lappeprøver
Plastre på din hud afgør, om eksem skyldes
kontaktallergi overfor et konkret stof i omgivelserne fx metaller, gummi eller parfume.
Få mere info på www.hamlet.dk eller 3817 9000
NERVEBANER
EMG (elektromyografi)
Her måler man den elektriske aktivitet i dine
muskler. EMG kan vise, om nerveforsyningen til
en given muskel er påvirket, eller om du har en
muskelbetændelsestilstand.
ENG (elektroneurografi)
En neurologisk undersøgelse af en eller flere nervebaner i arme og ben. Den kan diagnosticere
afklemning af nerver samt ”nervebetændelser”.
BAEP
En undersøgelse som giver oplysninger om, hvordan hørenerven er i stand til at sende impulser
via hjernestammen til høreområdet i hjernen.
SEP (Somatosensoriske evoked potentials)
En neurologisk undersøgelse af, om de sensoriske nerveimpulser (følesansen) fra arme og ben
når frem til hjernen på normal vis.
VEP (visuel-evoked potentiales)
En undersøgelse af synssansens nerveforbindelser til hjernens synscenter ved mistanke om skader på disse.
EEG (elektroencephalografi)
En undersøgelse, som bruges til udredning af
epilepsi ved måling af de elektriske svingninger
i hjernen. Under undersøgelsen anvendes video
for at registrere anfald eller ufrivillige bevægelser.
SKANNINGER
CT-skanning
En røntgenundersøgelse, der viser detaljerede
billeder af kroppen, herunder forandringer i
knogler, led og lunger, men bruges også ved mistanke om sygdomme i de indre organer og nyrer.
MR-skanning
Vha. radiobølger og magnetfelter danner man detaljerede billeder af kroppens bløddele herunder
hjernen, rygmarven, led, muskler, galdeveje og
blodkar. Bruges ofte til ryglidelser, sygdomme
i de indre organer, skader i bevægeapparatet og
forandringer i kroppens væv.
PET-skanning
Anvendes meget indenfor kræftudredning og -behandling. Ved at sprøjte et sporstof ind i en blodåre i armen og efterfølgende skanne kroppen, kan
man vurdere sygdomsaktiviteten i kroppen, idet
sporstoffet viser stofskifteforandringer i vævet.
Ultralydsskanning
Bruges til undersøgelse af led, muskler, indre
organer og kar. Ultralydsskanning af bughulens
organer kan afsløre unormale forhold i fx lever,
nyre, milt, bugspytkirtel, urinveje og blære. Ved
at skanne blodkar kan man se, om der er forkalkninger og dermed et dårligt kredsløb.
Knogleskanning
Ved mistanke om knogleskørhed måler man knoglernes mineraltæthed. Lav mineraltæthed betyder
svage knogler, og dermed øget risiko for brud.
SPECT-skanning
Ved mistanke om epilepsi, demens, migræne, hukommelsesproblemer eller Parkinsons sygdom,
måler en SPECT-skanning blodgennemstrømningen i hjernen. Et sporstof sprøjtes ind i blodbanen, hvorefter hjernen skannes med et gammakamera.
Scintigrafi
En undersøgelse, der giver nøjagtige oplysninger
om forskellige organers funktion. Ved at indsprøjte en lille mængde sporstof i armen kan man
med et gammakamera registrere optagelse, fordeling og udskillelse af stoffet i organerne.
Få mere info på www.hamlet.dk eller 3817 9000
BALANCE
URINVEJE
Spontane øjenbevægelser
I tilfælde af svimmelhed tester man vha. videokameraer, om de spontane øjenbevægelser følges ad.
Undersøgelsen foregår dels siddende, dels liggende, og afslører falske impulser i balancesystemet.
Undersøgelse af blæretømning
– Miktiografi – Uroflow
Ved vandladningsproblemer undersøger man din
blæretømning. Man måler, hvor meget der er i
blæren, og med hvilken kraft blæren tømmes.
Smooth pursuit og sakkade test
– øjenfølgebevægelser
Ved undersøgelse af svimmelhed tester man, om
dine øjne er i stand til at følge en prik, der bevæger sig både vandret og lodret.
Urodynamisk undersøgelse – cystometri
Denne funktionsundersøgelse af de nedre urinveje viser, om vandladningsproblemer skyldes
afløbshindring eller problemer med blærefunktionen. Den måler trykket i blæren under opfyldning og tømning, blærens max. kapacitet,
urinstrålens kraft, resturin i blæren efter vandladning samt ufrivillige sammentrækninger.
Vestibulær autorotationstest (VAT)
Ved undersøgelse af svimmelhed tester man de
øjenbevægelser, der provokeres af hovedrysten.
Man registrerer øjenbevægelserne vha. elektroder, der klistres på huden rundt om øjnene. Resultatet viser, om øjnene kompenserer korrekt for
hovedets bevægelser.
VEMP – vestibular myogenic potentials
Her tester man funktionen af ørestensorganerne i
det indre øre. Ørestensorganerne er afgørende for
vores oplevelse af op og ned.
Dix-Hallpikes prøve og supine roll test
Denne test viser, om en patient lider af ørestenssvimmelhed, som er den hyppigste årsag til
svimmelhed.
KROPPEN
BMI (Body Mass Index)
Eventuel overvægt måles i BMI og beregnes som
vægten i kg divideret med højde (i m) x højde
(i m). Dette kombineres ofte med en vurdering
af fedtfordelingen, idet fedtet omkring maven er
meget farligere end det, som sidder på hofterne.
Måling af blodsukker
Et forhøjet blodsukker kan være tegn på diabetes. Blodsukkeret beskriver sukkerindholdet
i blodet og kroppens evne til at optage og omsætte sukkeret til energi.
Få mere info på www.hamlet.dk eller 3817 9000
Cystoskopi
Denne kikkertundersøgelse kan afsløre sygelige
forandringer i blæren, urinrøret og hos mænd
også i prostata. Man ser fx, om der er polypper,
udposninger, fortykkelser, knuder, sår på blærens slimhinde eller sten i blæren.
Vidste du at...
à vand udgør 2/3 af kropsvægten, men det er
meget ulige fordelt.
à en blodcelle typisk er 60 sek. om at komme
én gang rundt i hele kroppen.
à vores hjerte har slået 2.500.000.000 gang,
når vi fylder 70 år.
Måling af blodtryk
Blodtrykket beskriver hjertets arbejdsbelastning.
Hvis blodtrykket er forhøjet, er det ofte tegn på
åreforkalkning og hjerte- / karsygdomme med øget
risiko for fx blodpropper og hjerneblødninger.
Måling af kolesteroltal
Kolesteroltallet beskriver den mængde fedt,
blodet indeholder. Hvis kolesterolet er for højt,
aflejres kolesterolet med tiden i blodårernes karvægge, og det kan føre til åreforkalkning og øget
risiko for hjerte- / karsygdomme.
MAVE OG TARM
Afføringsprøve for skjult blod
Usynligt blod i afføringen er det første symptom
på kræftknuder og polypper i tarmen. Prøven
påviser kun kræftknuder eller polypper, når de
bløder, og finder derfor kun ca. 50 % af kræftknuderne og 10 % af polypperne. Afføringsprøven
bruges også som led i udredningen af blodmangel.
Koloskopi
Ved symptomer som forstoppelse, diarré, smerter
ved tyktarmen, eller blod og slim i afføringen foretager man en kikkertundersøgelse af endetarmen,
tyktarmen og nedre del af tyndtarmen mhp. at afsløre sygelige forandringer som polypper og kræftknuder. Med en lille tang kan der smertefrit tages
vævsprøver og fjernes mindre polypper.
pH-måling i spiserøret
Hvis du har et unormalt tilbageløb af surt maveindhold op i spiserøret, registrerer man med en
sonde syrekoncentrationen i spiserøret over 24
timer.
del af tyktarmen mhp. at afsløre sygelige forandringer. Vha. en lille tang kan der helt smertefrit
tages vævsprøver ved undersøgelsen.
Rektoskopi
Dette er en kikkertundersøgelse af endetarmen
mhp. at afdække sygelige forandringer i denne.
Den kan vise årsagen til symptomer som smerter, kløe eller blødning ved endetarmen. Vha. en
lille tang kan der helt smertefrit tages vævsprøver fra slimhinden.
Gastroskopi
Dette er en kikkertundersøgelse af spiserør, mavesæk og tolvfingertarm. Den kan afsløre sygelige forandringer i disse organer, hvis man har
symptomer såsom mavesmerter, halsbrand, sure
opstød, kvalme, opkastninger og øvre mavesmerter.
Sigmoideoskopi
Ved symptomer som forstoppelse, diarré, smerter eller ubehag langs tyktarmen eller blod i afføringen, kikkertundersøges endetarm og nedre
Kapselendoskopi
Ved mistanke om tyndtarmssygdomme, som fx
Crohns sygdom, og ved blødning fra mave-tarmkanalen uden anden påviselig årsag, undersøger
man tyndtarmen med et mini-digitalkamera placeret i en lille kapsel, der nemt sluges med et
glas vand.
ØJNE
ØRE
Synsprøve
Dette er den velkendte måling af synsstyrken
vha. standardiserede synstavler med figurer i
forskellig størrelse. Jo mindre bogstaver eller
symboler du kan se, des bedre er din synsstyrke.
Høreprøve
Lider du af høretab, kan denne prøve vise, hvor
svage lyde du kan høre ved forskellige frekvenser samt din evne til at skelne ord. Herved kan
man se, om dit høretab skyldes en mekanisk
forhindring i mellemøret eller en forringelse af
hørecellerne i det indre øre. Førstnævnte kan
i mange tilfælde afhjælpes med en operation,
mens sidstnævnte behandles med høreapparat.
Trykmåling af øjet
Ved mistanke om grøn stær måler man smertefrit trykket i øjet ved at anbringe en lille trykføler direkte på den lokalbedøvede hornhinde i et
par sekunder.
Undersøgelser til kvinder
Mammografi-screening
En røntgenundersøgelse af brystet kan afsløre
kræftknuder eller forstadier til kræftknuder i
brysterne. Anvendes primært til screening.
Klinisk mammografi og
ultralydsskanning af bryst
Denne tredelte test omfatter en klinisk undersøgelse, hvor lægen føler på bryst og armhule;
en mammografi, hvor begge bryster røntgenoptages; og en ultralydsskanning af bryst og armhule samt evt. vævsprøve. Du tilbydes denne
undersøgelse, hvis du har en følelig forandring
i brystet.
Vaginal ultralydsskanning
af de indre kønsorganer
Denne test undersøger livmoder og æggestokke
for muskelknuder, cyster, svulster, polypper eller fortykket livmodervæg.
Hysteroskopi
Dette er en kikkertundersøgelse af livmoderhulen, der kan afdække sygdomsforandringer i
livmoderhulen såsom muskelknuder, polypper,
voldsom vækst af livmoderslimhinden samt en
del godartede eller ondartede svulster. Der kan
under indgrebet tages vævsprøver fra livmoderhulen.
Kolposkopi
Dette er en kikkertundersøgelse af livmoderhalsen, som kan afsløre forandringer i slimhinden
i de ydre kønsorganer samt celleforandringer i
livmoderhalsen. Der tages ofte vævsprøver ved
undersøgelsen.
FSH måling
FSH er et kvindeligt hormon, som får ægblærerne til at vokse. Ved en blodprøve kan man se,
om indholdet af FSH er forhøjet, hvilket ofte betyder, at kvinden er i overgangsalderen.
CA-125
Proteinet CA-125 forekommer i forhøjede koncentrationer ved celleforandringer i æggestokkene. Man tager derfor en blodprøve for CA-125
ved mistanke om æggestokkekræft.
Vandskanning af livmoderhulen
Dette er en undersøgelse af livmoderens inderside. Ved mistanke om polypper eller muskelknuder sprøjtes saltvand ind i livmoderhulen og
giver herved et nøjagtigt billede af slimhinden
og eventuelle forandringer.
SMEAR-test
Her tages en celleprøve fra livmoderhalsen med
henblik på at forebygge kræft.
Undersøgelser til mænd
PSA-måling
Ved mistanke om prostatakræft undersøger man
koncentrationen af enzymet PSA i dit blod. Der
kan være mange ikke-ondartede grunde, som fx
alder, til at PSA er forhøjet. Derfor er et forhøjet
PSA-tal ikke nødvendigvis tegn på prostatakræft.
Ultralydsskanning af prostata
Hvis du har vandladningsproblemer, kan denne
Få mere info på www.hamlet.dk eller 3817 9000
undersøgelse dels vise, hvor stor prostata er,
dels om der er unormale områder i prostata som
betændelsestilstande, forkalkning eller kræftknuder. Det er samtidig muligt at tage vævsprøver fra prostata.
Ultralydsskanning af pungen og testikler
Denne undersøgelse foretages for at udelukke
kræftknuder i pungen og testiklerne.
Forebyggende
helbredsundersøgelser
Et reality-check til dit helbred
Du sender jævnligt bilen til service-tjek, men
hvad med dig selv? Hvornår har du sidst fået
undersøgt, om de vitale dele i dit karosseri fungerer optimalt? Langt de fleste tænker desværre
først på helbredet, når de er blevet syge. Derfor
rammes flere og flere af livsstilssygdomme. Så
hvorfor ikke forebygge frem for at helbrede?
Med en helbredsundersøgelse opnår du:
• En detaljeret viden om din nuværende helbredstilstand – er jeg rask?
• Afsløring af skjulte livsstilssygdomme
• Vished for at dine organer fungerer optimalt
• Konkrete råd til forbedring af livsstilen
• En vurdering af, om behandlingen af en eksisterende sygdom er optimal
“One size doesn’t fit all”
Der er stor forskel på at være mand eller kvinde, 40
eller 60 år, ryger eller ikke-ryger. Derfor har AlerisHamlets sundhedscenter udviklet en bred vifte af
helbredsundersøgelser, så der altid er én, som passer til dig – prøv fx vores nye mande- eller kvindepakke.
Motivation er alfa og omega
En ting er at blive gjort opmærksom på, at man
nok bør ændre sin livsstil. Et andet er at få ført
det ud i livet i en travl hverdag. Det kræver motivation og synliggørelse af gevinsten ved selv
små ændringer. Derfor har vi udviklet to interaktive barometre, der viser en målbar effekt af dine
kost- og motionsændringer.
Sundhedsfremme på arbejdspladsen
Hvis du ønsker at skabe trivsel og sundhed på
arbejdspladsen, har du mulighed for at lave en
firmaaftale med vores sundhedscenter. Det gælder både vores omfattende helbredsundersøgelser, som foretages af speciallæger i Aleris-Hamlets Sundhedscentre, og de mindre sundhedstjek, som udføres ude i virksomhederne af en
erfaren livsstilssygeplejerske.
Et wake-up-call
Vi ved godt, at vi skal passe på vores krop, for vi
har blot den ene. Men hvordan, hvor meget og
hvorfor? Thomas Paludan kom til en helbredsundersøgelse på Aleris-Hamlet og fik sig en overraskelse. ”Jeg fik lidt af en opsang af Aleris-Hamlets
læge i forhold til min vægt og min livsstil. Undersøgelsen var overraskende grundig, og han kom hele
vejen rundt. Det var ekstremt motiverende, og den
øjenåbner, jeg virkelig havde brug for.
Det gav mig inspiration til at ændre min livsstil”,
siger Thomas Paludan, teknisk direktør. ”De første tre uger var de sværeste, men siden synes jeg
ikke, jeg har tænkt ret meget på det”.
Fire måneder efter sin helbredsundersøgelse på
Aleris-Hamlet er Thomas Paludan gået markant
ned i vægt og fået mere overskud - og det kun med
få justeringer af sin livsstil.
Aleris-Hamlets
Diagnostiske
Center
Hurtig afklaring giver
hurtig behandling
Vidste du at...
Aleris-Hamlets Diagnostiske Center
Rygestop har en hurtig effekt på din krop...
...Efter 20 minutter à Blodtryk og puls normal ...Efter 1 døgn à Lungerne begynder at rense sig
...Efter 3-9 måneder à Forbedret vejrtrækning
...Efter 1-2 år à Risikoen for blodpropper er halveret ...Efter 10 år à Risikoen for lungekræft er halveret i
forhold til rygere
à Hurtig udredning og afklaring.
à Den direkte genvej til de bedste speciallæger.
à Smidigt udredningsforløb koordineret af
en erfaren speciallæge.
à Tværfagligt team.
à Direkte adgang til laboratorium, røntgen
og skanninger.
Du har ret til en hurtig afklaring
Når du bliver syg, skal du ikke bruge unødig tid
på at bekymre dig over, hvad du fejler. I Aleris-Hamlets Diagnostiske Center får du hurtig
besked. Og hurtig afklaring fører til hurtig behandling. Vores speciallæger stiller en hurtig
og præcis diagnose, så den korrekte behandling
kan iværksættes uden ventetid.
Tryghed og vished
Nogle sygdomme kræver flere undersøgelser og
et tværfagligt team af læger for at kunne stille
den præcise diagnose. Aleris-Hamlet har alle
kompetencerne, og du har én læge, som følger
dig hele vejen og koordinerer udredningen for
dig. Det skaber tryghed og eliminerer unødig
ventetid.
I hænderne på specialister
Når du kommer til Aleris-Hamlets Diagnostiske
Center, bliver du undersøgt af en erfaren speciallæge, som hurtigt skaber sig et overblik over
din helbredstilstand og dine symptomer. Hvis
der er behov for yderligere undersøgelser, bestiller speciallægen en hurtig tid hertil på AlerisHamlet.
En præcis diagnose
Når du forlader Aleris-Hamlets Diagnostiske
Center, har du en præcis diagnose, som hjælper
dig videre mod din behandling. Du kan vælge
at få en eventuel behandling på Aleris-Hamlet,
eller du kan fortsætte i det offentlige sundhedsvæsen. Vi hjælper dig videre!
Få mere info på www.hamlet.dk eller 3817 9000
Aleris-Hamlets
specialer
Aleris-Hamlet bygger på specialister inden for mere end 40 specialer, og vi har derfor størrelsen og
spidskompetencerne til at fungere som et rigtigt hospital. Det giver dig adgang til tværfaglig behandling, hvor de bedste speciallæger arbejder sammen om at stille din diagnose og finde den optimale
behandling til dig.
Specialer
Allergi, astma og lungesygdomme
Idrætsskadestue
Almen medicin
Karkirurgi
Ankelkirurgi
Kosmetisk hudforyngelse
Brystkirurgi (brystkræft)
Mave-tarm kirurgi
Børnekirurgi
Medicinske sygdomme
Børnelæge
Neurofysiologi
Diagnostisk Center
Neurologi
Diætistvejledning
Plastikkirurgi
Fedmekirurgi
Psykiatri
Fod- & ankelkirurgi
Reumatologi
Forebyggende helbredsundersøgelser
Rygkirurgi
Fysioterapi & ergoterapi
Skulder-, albue- & håndkirurgi
Gynækologi
Svimmelhedsklinik
Hofte- & knækirurgi
Tandklinik
Hudlæge
Tumorkirurgi
Høreapparater
Urologi
Idrætsfysioterapi
Vaccinationsklinik
Idrætskirurgi
Øjenklinik v. EuroEyes
Få mere info på www.hamlet.dk eller 3817 9000
Vi er der – når du
har brug for os!
Hamlet er blevet en del af Aleris og hedder nu
Aleris-Hamlet. Dette betyder, at vi som Danmarks største og eneste landsdækkende kæde af
privathospitaler, står stærkere end nogensinde i
det danske sundhedslandskab.
Vores vision er at tilbyde undersøgelser og behandlinger på et fagligt og servicemæssigt højt
niveau, så du som patient i trygge og personlige
rammer hurtigst muligt kan blive rask og genvinde din livskvalitet. Dette ambitionsniveau
afspejles i den seneste landsdækkende patienttilfredshedsundersøgelse, der kårer flere af Aleris-Hamlets centre som landets bedste.
I det nye Aleris-Hamlet har vi samlet de bedste
kompetencer inden for mange behandlingsområder. Det skaber bedre forudsætninger end nogensinde for at udvikle behandlinger og service
med patienten og kvaliteten i fokus.
Med seks store hospitaler spredt ud over landet,
er din vej til behandling på Aleris-Hamlet blevet
kortere, uanset hvor i landet du bor.
Få mere info på www.hamlet.dk eller 3817 9000
Vidste du at...
à A
leris-Hamlet har ingen ventetid.
à Aleris-Hamlet har intensiv overvågning af
nyopererede patienter.
à Aleris-Hamlet har speciallæge i døgnvagt.
à På Aleris-Hamlet følges du gennem hele
forløbet af den samme speciallæge, som i tæt
og personlig dialog sørger for at give dig det
bedst mulige, individuelle behandlingsforløb.
à Aleris-Hamlet har bevis på, at kvaliteten er i
orden, idet vi er akkrediteret i forhold til den
danske kvalitetsmodel.
Alle kan komme
på Aleris-Hamlet
Dine 3 muligheder
Alle er velkomne på Aleris-Hamlet. Vi tilbyder
en hurtig og effektiv behandling på højeste faglige niveau, uanset om du kommer som privatperson, gennem en sundhedsforsikring eller via
det udvidede frie sygehusvalg. Som Danmarks
største privathospital tilbyder vi tryg og effektiv
behandling hos landets førende speciallæger og
sygeplejersker. Hos os har du adgang til tværfaglig behandling af speciallæger, der kender til
den nyeste viden inden for netop deres område,
og som udelukkende behandler efter de højeste
nationale og internationale standarder.
ER DU FORSIKRINGSPATIENT
Har du en privat eller arbejdsgiverbetalt sundhedsforsikring, kan du i tilfælde af sygdom eller skade blive
undersøgt og behandlet på Aleris-Hamlet efter forudgående aftale med dit forsikringsselskab.
Aleris-Hamlet samarbejder med en lang række danske og internationale forsikringsselskaber. Kontakt
dit eget forsikringsselskab først, og læs mere på
www.hamlet.dk
ER DU offentlig patient
Under det udvidede frie sygehusvalg har du i dag ret
til behandling på et privat sygehus, hvis det offentlige
ikke kan tilbyde behandling inden for fire uger. Venteperioden regnes fra den dag, sygehuset modtager en
henvisning fra din egen læge. Det udvidede frie sygehusvalg gælder også diagnostiske undersøgelser som
led i et forundersøgelsesforløb fx MR-scanning.
Særlige forhold i forbindelse med dit helbred eller dit
eget ønske om udsættelse tæller ikke med ved opgørelsen af den samlede venteperiode. Men ændrer
sygehuset din operationsdato, har du ret til at vælge
at få foretaget operationen på et privat aftalehospital - uanset omfanget af udsættelsen.
Retningslinjerne er politisk bestemt og ændres løbende. Tjek derfor www.hamlet.dk
ER DU PRIVAT PATIENT
Mange vælger at blive undersøgt og behandlet af
Aleris-Hamlets speciallæger for egen regning. Vi kan
hjælpe dig til en hurtig afklaring eller give en supplerende professionel vurdering, hvis du har behov
for det. Der er også mulighed for, at din arbejdsgiver
eller virksomhed betaler for dine undersøgelser og
behandling. Kontakt Aleris-Hamlets Patientservice
og bestil tid til en forundersøgelse. Hvis I ved forundersøgelsen finder frem til, at du skal gennemgå en
behandling eller operation, finder I med det samme
en tid, som passer ind i din kalender. Læs mere på
www.hamlet.dk
Få mere info på www.hamlet.dk eller 3817 9000
Vidste du at...
à Aleris-Hamlet har
åbnet Idrætsskadestue i København og
Aarhus. Læs mere
på www.hamlet.dk
à d
ette er din guide til en bedre sundhed. Guiden fortæller dig om de signaler, du skal lytte
til fra din krop, hvilke undersøgelser der er relevante for dig, og hvordan du får den bedste
behandling, hvis skaden er sket. Gem guiden
til en bedre sundhed sammen med dine personlige papirer.
Herning
Birk Centerpark 28
DK-7400 Herning
T 7020 2624
Esbjerg
Bavnehøjvej 2
DK - 6700 Esbjerg
T 3637 2700
SØBORG
Gyngemose Parkvej 66
DK - 2860 Søborg
T 3817 0400
FREDERIKSBERG
H. V. Nyholms Vej 21
DK - 2000 Frederiksberg
T 3817 0400
AARHUS
Brendstrupgårdsvej 21
DK - 8200 Aarhus N
T 8742 4140
smallcph.dk
Aalborg
Sofiendalsvej 97
DK - 9200 Aalborg SV
T 3637 2750