Rødbede-spinat-salat

Dansk Selskab for Otolaryngologi –
Hoved og Halskirurgi
7. Årsmøde & Generalforsamling
23.-24. april 2010
Kære DSOHH medlem,
Det er med stor fornøjelse, at vi inviterer til DSOHH’s 7. årsmøde, som igen i år afholdes på Hotel
Nyborg Strand, hvor der er reserveret det nye store lokale, som giver mulighed for flere deltagere.
Mødet åbnes med tema om UL i otorhinolaryngologien, et emne af interesse for både den
primære og sekundære sektor, og som på andendagen efterfølges af workshops med praktiske
øvelser. Dr. Joachim Quetz fra Tyskland vil både gennemgå teknikken i plenum og supervisere de
praktiske sessioner. Der er planlagt to sessioner med plads til 36 deltagere på hver. Tilmelding til
disse praktiske sessioner sker ved at kontakte DSOHHs sekretær på [email protected]. Man må
gerne skrive hvilken session man helst ønsker at deltage i, men ved for mange tilmeldinger til
samme session, vil man prioritere efter først til mølle princippet. Dette gælder også, hvis der er
flere end 72 tilmeldinger.
De andre temaer er dedikerede til sygdomme i pharynx, hvor bl.a. professor Iain Hutchison fra
England vil tale om differentieret behandling af oropharynxcancer, og olfaktion, til hvilket vi har
inviteret professor Philippe Herman fra Frankrig. I forbindelse med sidstnævnte vil der være en
vinsmagningssession.
Derudover vil der traditionen tro være frie foredrag, med priser til bedste foredrag fra yngre
kollegaer samt posterudstilling.
Vi byder også velkommen til alle udstillere, og vi håber, at alle vil benytte lejligheden til at besøge
udstillerne i pauserne og få en snak omkring de spændende produkter, som de præsenterer.
Vi ser frem til et interessant program og nogle hyggelige dage på Hotel Nyborg Strand.
Alle medlemmer af DMS er velkomne.
Planlægningskomité
Therese Ovesen (Professor)
Christian von Buchwald (Professor)
Christian Godballe (Overlæge)
Mads Klokker (Overlæge)
Karin Lambertsen (Overlæge)
Liviu-Adelin Guldfred (Kursist)
DSOHH Bestyrelse
Lars Vendelbo Johansen (Formand),
Steffen Ørntoft (Næstformand),
Christian Godballe (Kasserer),
Mads Klokker (Redaktør),
Liviu-Adelin Guldfred (Sekretær).
Hotelværelser
Værelserne er til disposition fra kl. 13:30 på ankomstdagen. Nøgleudlevering foregår i receptionen
Torsdag 22. april 2010
15.00 – 21.00
DØNHO formøde:
se www.doenho.dk for information)
DSOHH´s Årsmøde
Fredag 23. april 2010
9.30 –10.00
Registrering og kaffe med brød hos sponsorer / udstillere
Auditorium
10.00-10.05
Velkomst
10.05 – 10.50
TEMA: Ultralyd
10.05 – 10.50
(35 + 10 min)
Key-note lecture
Ultrasonography in ENT: possibilities and limitations
Uddannelse: den nye målbeskrivelse
10.50 – 11.05
(ingen
spørgsmål)
11.05-11.10
(ingen
spørgsmål)
11.10 – 11.40
Præsentation af bogen ”Mellemørebetændelse, historisk set”
ved forfatter
L V Johansen, Århus
Formand DSOHH
Moderator:
C Godballe
J Quetz, Germany
K Lambertsen, Ålborg
C B Pedersen
Pause m/kaffe og besøg hos sponsorer/udstillere
11.40 – 14.55
TEMA: Pharynx’ sygdomme
11.40 – 12.00
(15 + 5 min)
12.00 – 12.20
(15 + 5 min)
Fusobacterium necrophorums rolle ved infektioner i pharynx
Moderator:
J Kirkegaard
T Ehlers, Århus
Mikrobiologisk prøvetagning og infektioner i mund og
oropharynx
Frokost og besøg hos sponsorer / udstillere
Kvaliteten af ambulant tonsillektomi i øre-næse-hals-praksis
K Fuursted, Århus
Human Papilloma Virus’ rolle i pharynxcancer
C Lajer, RH
I Hutchison, England
14.55 – 15.25
Key-note lecture
The rationale for differing treatment strategies in
oropharyngeal cancer and the need for future prospective
studies
Pause m/kaffe, kage og besøg hos sponsorer / udstillere
15.25 – 17.00
TEMA: Olfaktion
Moderator: C Buchwald
15.25 – 16.10
(35 + 10 min)
Key-note lecture
Olfaction and olfactory disorders
P Herman,
France
16.10 – 16.45
Vinsmagning
Ved H.J.Hansen Vin
16.45 – 17.00
Pause med vand, frugt, besøg hos sponsorer/udstillere
17.00 – 18.30
Generalforsamling
Festmiddag og dans
12.20 – 13.20
13.20 – 13.50
(25 + 5 min)
13.50 – 14.10
(15 + 5 min)
14.10 – 14.55
(35 + 10 min)
19.30 –
T Ovesen, Århus
Lørdag d 24. april 2010
7.30 -8.30
Morgenmad
Auditorium
8.30 – 9.00
Ultrasonography in ENT: The basic
systematic examination
Frie foredrag: Otologi
9.05 – 9.15
(8 + 2 min.)
Otosyfilis
9.15 – 9.25
(8 + 2 min.)
Incidens af mellemøre kolesteatom,
lokalisation, udbredelse, og
komplikationer i perioden 1993-2007
Incidensen af primært kolesteatom i
Danmark 1977-2007 Et
populationsbaseret studie
Traumatisk trommehindeperforation.
Årsager, klinisk forløb, spontan opheling
og hørelse
Det osteodynamiske koncept
9.25-9.35
(8 + 2 min.)
9.35– 9.45
(8 + 2 min.)
9.45 – 9.55
(8 + 2 min.)
9.55 – 10.05
(8 + 2 min.)
10.05 - 10.15
(8 + 2 min.)
10.15 - 10.25
(8 + 2 min.)
10.25 – 10.45
J Quetz, Germany
Moderator: T Ovesen
J H Wanscher*, C E Faber,
Odense
P F Nieland*, M Gaihede, M
Søvsø, J Rosborg, Ålborg
B D Djurhuus*, A Skytthe, C E
Faber,Odense
K Larsen, M Ersgaard, Esbjerg
S L Bloch*, M S Sørensen,
Rigshospitalet
The Visible Ear Simulator, VES version 1.0 M S Sørensen, P Trier, J
Mosegaard
Vestibularis schwannomer i Danmark
S-E Stangerup, P Caye1976 - 2009, behandlings-strategi og
Thomasen, Gentofte
resultater
Angiogenesis in vestibular schwannomas: M N Møller*, K Werther, A
expression of extracellular matrix factors
Nalla,
MMP-2, MMP-9 and TIMP-1
S-E Stangerup, J Thomsen, T
C. Bøg-Hansen, H J Nielsen, P
Cayé-Thomasen
Pause m/kaffe + frugt og besøg hos sponsorer / udstillere
10.45 – 10.55
(8 + 2 min.)
Polymorphismer og mutationer i GJB2
genet associeret med sensorineuralt
høretab hos Østgrønlændere
P Homøe, L Tranebjærg, N D
Rendtorff, M Lodahl, T
Andersen, S Andersen, H
Eiberg, I-M Nielsen, A Koch,
RH
10.55 – 11.05
(8 + 2 min.)
Genekspression i den endolymfatiske
sæk
- med funktionelle aspekter
M Friis*, T Bertelsen, O
Winther, R Henao, M S
Sørensen, L Friis-Hansen, K
Qvortrup, RH
BAHA - Guldstandard ved behandling af
ensidig døvhed?
Neonatal hørescreeningsdatabase
S Schrøder*, T Ravn, P
Bonding, Gentofte
R Schnack-Petersen, Odense
11.05 – 11.15
(8 + 2 min.)
11.15 – 11.25
(8 + 2 min.)
Workshop
Hold I
US hands on
(09.10-10.40)
Pause m/kaffe +
frugt og besøg
hos sponsorer /
udstillere
Workshop
Hold II
US hands on
(11.00-12.30)
11.25 – 11.35
(8 + 2 min.)
Otoferlin og non-syndromisk recessiv
auditiv neuropati
11.35-11.55
Pause m/kaffe + frugt og besøg hos sponsorer / udstillere
Moderator: K Lambertsen
Frie foredrag
Endonasal lukning af
M Rokkjær*, T Q Barrett, C G
septumperforationer med septum- eller Petersen
aurikelbrusk
En case presentation af laryngomalaci
D G Larsen*, P Illum,
behandling med CO2-laser
Viborg
Laserkirurgisk behandling af
L C Meyer*, C Godballe,
laryngomalaci
Odense
Recurrensparese efter thyreoidektomi: Et A R Madsen*, C G, H B
nationalt studie over patienter behandlet Pedersen, C H Sørensen, U
på danske øre-næse-halskirurgiske
Pedersen, T Frisch, J H Larsen,
afdelinger 2001-2008.
L Barfoed, P Illum, V
Sørensen, T Nielsen, B
Jørgensen
Ansigtstraumatologi ved danske øreS D Jacobsen, P Homøe, J L
næse-halskirurgiske afdelinger
Rasmussen, RH
Patienter henvist til cancerpakke forløb J Mønsted*, T Velser, Slagelse
på ØNH Slagelse 2008 og 2009. Hvad
fejler de og er de henvist korrekt?
Afgjorte patientklagesager indenfor øre- G Nikoghosyan-Bossen*, P
næse-halsspecialet behandlet i
Homøe, A Hauberg, RH
Patientklagenævnet fra 1998 til 2008
Uddeling af Alcon legat og afslutning
L V Johansen, Århus Formand
DSOHH
Frokost – tag-med sandwich og kildevand
Nedtagning af postere
11.55 - 12.05
(8 + 2 min.)
12.05 – 12.15
(8 + 2 min.)
12.15 – 12.25
(8 + 2 min.)
12.25 - 12.35
(8 + 2 min.)
12.35 – 12.45
(8 + 2 min.)
12.45 - 12.55
(8 + 2 min.)
12.55 – 13.05
(8 + 2 min.)
13.05 – 13.15
13.15 – 13.45
J Tauris*, L Tranebjærg, R
Wetke
* Indgår i konkurrence om Alcon legat på 5.000 kr og 2 X 2500 KR. for ØNH-læger under uddannelse (ikke-speciallæge). Priserne
uddeles til yngre læge som er medlem af DSOHH, vedkommende skal være til stede ved uddelingen!
UL Workshop
Kursister opdeles i 3 grupper med 12 på hver. Der foretages rotation mellem tre stande (A, B og C) med 3
maskiner hvert sted (rotation mellem stande med 30 minutters interval). Fire deltagere per maskine (i alt 9
maskiner). En deltager fra hver gruppe er på skift ”patient”. 36 deltagere modtager undervisning i 90
minutter.
Workshoppen køres to gange som anført i nedenstående skemaer.
Ultralydsskanning - Workshop - 24. april 2010 – Workshop I
09.10 –
09.40
09.40 10.10
10.10 –
10.40
Hold 1-3
Hold 4-6
Hold 7-9
Helle Døssing (Stand A)
Teori om ultralydsskanning af
thyroidea.
Hands on: Basal UL + thyroidea +
volumenbestemmelse.
Mette Bay (Stand B)
Teori om ultralydsskanning af
spytkirtler.
Hands on: Basal UL + spytkirtler +
fotodokumentation.
John Jakobsen (Stand C)
Teori om ultralydsskanning af
lymfeknuder.
Hands on: Basal UL + halsens regioner
+ opmåling.
Mette Bay (Stand B)
Teori om ultralydsskanning af
spytkirtler.
Hands on: Basal UL + spytkirtler +
fotodokumentation.
John Jakobsen (Stand C)
Teori om ultralydsskanning af
lymfeknuder.
Hands on: Basal UL + halsens regioner
+ opmåling.
Helle Døssing (Stand A)
Teori om ultralydsskanning af
thyroidea.
Hands on: Basal UL + thyroidea +
volumenbestemmelse.
John Jakobsen (Stand C)
Teori om ultralydsskanning af
lymfeknuder.
Hands on: Basal UL + halsens regioner
+ opmåling.
Helle Døssing (Stand A)
Teori om ultralydsskanning af
thyroidea.
Hands on: Basal UL + thyroidea +
volumenbestemmelse.
Mette Bay (Stand B)
Teori om ultralydsskanning af
spytkirtler.
Hands on: Basal UL + spytkirtler +
fotodokumentation.
Ultralydsskanning - Workshop - 24. april 2010 – Workshop II
11.00 –
11.30
11.30 12.00
12.00 –
12.30
Hold 1-3
Hold 4-6
Hold 7-9
Helle Døssing (Stand A)
Teori om ultralydsskanning af
thyroidea.
Hands on: Basal UL + thyroidea +
volumenbestemmelse.
Mette Bay (Stand B)
Teori om ultralydsskanning af
spytkirtler.
Hands on: Basal UL + spytkirtler +
fotodokumentation.
John Jakobsen (Stand C)
Teori om ultralydsskanning af
lymfeknuder.
Hands on: Basal UL + halsens regioner
+ opmåling.
Mette Bay (Stand B)
Teori om ultralydsskanning af
spytkirtler.
Hands on: Basal UL + spytkirtler +
fotodokumentation.
John Jakobsen (Stand C)
Teori om ultralydsskanning af
lymfeknuder.
Hands on: Basal UL + halsens regioner
+ opmåling.
Helle Døssing (Stand A)
Teori om ultralydsskanning af
thyroidea.
Hands on: Basal UL + thyroidea +
volumenbestemmelse.
John Jakobsen (Stand C)
Teori om ultralydsskanning af
lymfeknuder.
Hands on: Basal UL + halsens regioner
+ opmåling.
Helle Døssing (Stand A)
Teori om ultralydsskanning af
thyroidea.
Hands on: Basal UL + thyroidea +
volumenbestemmelse.
Mette Bay (Stand B)
Teori om ultralydsskanning af
spytkirtler.
Hands on: Basal UL + spytkirtler +
fotodokumentation.
Posters*
Forfattere
Institution
Martin Nue Møller
Per Cayé-Thomasen
ØNH, Gentofte Sygehus
Janus Bo Bechmann
Jespersen
ØNH, Aalborg Sygehus
Linda Busk Linnebjerg,
Thomas Jensen,
ØNH og Kæbekirurgisk afdeling,
Aalborg Sygehus
Mikkel Attermann Bruhn
ØNH, Aalborg Sygehus
*Der uddeles en pris på 2500 kr. til bedste poster
Poster
Angiogenesis in vestibular schwannomas:
Expression of extracellular matrix factors MMP-2,
MMP-9 and TIMP-1
Rare case of Tumor Colli and Horners Syndrome. A case
report and a systematic review of the literature
Zygomafrakturer. Behandling i Region Nordjylland
Acute Suppurative Labyrinthitis Caused by Actinomycosis
Foredrag
Otosyfilis
Forfatter: 1. Reservelæge Jens H. Wanscher Overlæge
Christian E. Faber
ØNH-kir. afd. F, Odense Universitetshospital
Resume: Igennem de seneste ti år er antallet af
nydiagnosticerede syfilistilfælde steget.
I sekundærstadiet, den latente fase og i tertiærstadiet kan
forekomme påvirkning af det indre øre, otosyfilis, med
deraf følgende risiko for såvel auditive som vestibulære
symptomer.
Med udgangspunkt i en sygehistorie ønsker vi at sætte
fokus på otosyfilis, der potentielt vil forekomme med
stigende incidens.
I sygehistorien omtales en patient, der på relevant vis blev
diagnosticeret og behandlet for otosyfilis og responderede
ganske klart på baggrund af behandlingen.
Incidens af mellemøre kolesteatom,
lokalisation, udbredelse, og komplikationer i
perioden 1993-2007
Peter Florentin Nieland, Michael Gaihede, Morten
Søvsø, Jørn Rosborg.
Øre,- Næse,- Hals,- kirurgisk afdeling H, Ålborg Sygehus Syd
Hypotese: Incidensen af kolesteatom i mellemøret samt de
deraf følgende komplikationer, er indenfor de seneste år
formindsket.
Baggrund: Kolesteatomer opstår fra en defekt i
trommehinden hvor igennem pladeepitel vokser ind i
mellemøret eller mastoidet. Ophobningen af epitelial debris
kan give komplikationer med knogledestruktion, høretab,
facialis parese, destruktion af det vestibulære apparat og
cochlea, svimmelhed, og intrakranielle infektioner.
Iblandt ørekirurger har der har igennem den seneste tid
været rejst spekulationer om hvorvidt incidensen af større
kolesteatomer og deres komplikationer ikke er mindsket
over tid.
Nogen præcis forklaring på dette fænomen er ikke kendt
men det er blevet spekuleret om den forøgede incidens af
tubulationer kunne være en faktor.
Materialer/Metode: Et retrospektivt studie, hvor den
ørekirurgiske database og patient journaler i NJA/region
Nord er gennemgået fra 1.januar til 31.december 2007.
Studiet inkluderede 682 patienter. (Patienter med
bilaterale kolesteatomer blev inkluderet to gange).
Resultat: Gennemsnits incidensraten for frekvensen af
kolesteatom operationer i perioden 1993-2007 er 9,2/100
000 indbygger pr. år, uden påviselig signifikant ændring
over tid.
Iblandt knogledestruktionerne ses crus longum defekt i 50
% af tilfældene, stapes supra struktur defekt i 21 % af disse
tilfælde og yderligere defekter blev fundet i 47 % af disse
tilfælde.
Forskellige komplikationer (facialis parese, vestibulære og
cochleare fistler, neuroinfektioner) blev fundet i 10- 15 % af
tilfældene.
Konklusion: Ingen signifikant nedgang i incidensen af
kolesteatom operationer i studie perioden.
Yderligere fandt vi ingen signifikante forandringer i
lokalisationerne, udbredelsen eller antal komplikationer fra
kolesteatomer.
Incidensen af primært kolesteatom i
Danmark 1977-2007. Et populationsbaseret
studie
Bjarki Ditlev Djurhuus, MD1; Axel Skytthe, MSc,
Ph.D2; Christian Emil Faber, MD, Ph.D1
1Øre-Næse-Halskirurgisk
afdeling, Odense Universitets Hospital,
Odense, Danmark 2Epidemiologi, Institut for
Sundhedstjenesteforskning, Syddansk Universitet, Odense,
Danmark
Introduktion: Sygdommen kolesteatom kan forårsage
alvorlige komplikationer såsom høretab, facialisparese,
svimmelhed og intrakranielle infektioner. Et kolesteatom
skal derfor behandles med minutiøs kirurgisk sanering.
Tidligere studier har vist årlige incidensrater på mellem 3 og
17 per 100.000 person-år. Incidensen af kolesteatom er
aldrig tidligere beregnet ud fra et landsdækkende register.
Formålet med dette studie var at validere
kolesteatomdiagnosen i Landspatientregisteret (LPR) for
dernæst at bestemme incidensraten af kolesteatom i
Danmark fra 1977 til 2007 under hensyn til køn og alder ved
at anvende første forekomst af en kolesteatomoperation
for den enkelte patient.
Materiale og metoder: Alle tilfælde af kolesteatom i
mellemøre eller mastoid i Danmark fra 1977 til 2007 blev
trukket fra LPR. Data vedrørende den alders- og kønsspecifikke population blev trukket fra Danmarks Statistik.
Dato for første registrering af kolesteatom i LPR med en
relevant operation blev anvendt ved incidensberegninger.
Den positive prædiktive værdi blev estimeret ved
gennemgang af en stikprøve med operationsbeskrivelser fra
Fyn (n = 273) og komplethedsgraden ved sammenligning
med Øredatabasen fra Odense (1996-2007) ved brug af
capture recapture metoden (n=240).
Resultater: I alt fandt vi 13.606 førstegangs tilfælde af
kirurgisk behandlet kolesteatom. PPV blev estimeret til
89,3% (95 % konfidensinterval (CI) 85,5 - 93,1) og
komplethedsgraden til 89,3% (95 % CI 84,7 - 92,9).
De højeste incidensrater forekom i starten af 1980’erne. Vi
fandt et toppunkt for mænd i 1982 med en incidensrate på
14,3 per 100.000 person-år og for kvinder i 1981 med en
incidensrate på 9,1 per 100.000 person-år. I 2007 var
incidensraten for mænd 8,5 og for kvinder 5,4 per 100.000
person-år.
Vi fandt et statistisk signifikant lineært fald fra 1977 til 2007
på 0,14 per 100,000 person-år i den årlige incidensrate for
mænd (95 % CI 0,10 - 0,17) og et fald på 0,09 per 100,000
person-år i den årlige incidensrate for kvinder på (95 % CI
0,06 - 0,12)
Den aldersspecifikke incidensrate toppede i 9 års alderen
for begge køn med en incidensrate på henholdsvis 21,4 og
13,6 per 100.000 person-år. Medianalderen for første
forekomst af kolesteatom var 32 år for mænd og 35 år for
kvinder.
Mand:kvinde incidensrate ratioen var 1,51.
Konklusion: Incidensraten for kolesteatom i Danmark faldt
statistisk signifikant fra 1977 til 2007. Der var en overvægt
af mænd med diagnosen. Den alders-specifikke
incidensrate toppede i 9 års alderen for begge køn.
Traumatisk trommehindeperforation.
Årsager, klinisk forløb, spontan opheling og
hørelse.
Knud Larsen, stud med. Marlene Ersgaard
Øre-næse-halspraksis Sct Joseph, Esbjerg.
Spontanforløbet hos 133 konsekutive patienter med i alt
137 traumatiske trommehindeperforationer blev alle
undersøgt af den ene forfatter på en prospektiv
systematisk måde fra 1989 til juni 2007. Der gøres
detaljeret rede for resultaterne, her med nogle væsentlige
uddrag. Aldersgruppen 10 til 30 år var hyppigst
representeret. Årsagerne var sport i 25 %, uheld i 57 % og
vold i 18 %. Perforationerne var hyppigst lokaliseret til de 2
bageste og det nederste forreste kvadrant. Ca 82 % af
perforationerne var under 25 % af trommehindens areal
medens 18 % var større. Patienterne udviste ofte latenstid
af dages varighed inden der søgtes undersøgelse. I alt 97 %
af perforationerne ophelede spontant. Der påvistes
sammenhæng mellem perforationsstørrelse og
ophelingstid. Den mediane ophelingstid for perforationer
under 25 % af trommehindearealet var 23 dage og ved
større perforationer 33 dage. Sammenhængen mellem
ophelingstid og perforationsstørrelse blev yderligere belyst
med Kaplan Meier plot. Der var ingen specielle kliniske
karakteristika for de 4 perforationer som ikke helede op.
Hørelsen blev bl.a. vurderet ud fra gennemsnittet af de 3
midterfrekvenser. Der påvistes ingen audiologiske sekvelæ i
73,7 %. Audiogrammet på tidspunktet ved 1. undersøgelse
lå indenfor 20 dB eller var uændret fra et tidligere målt
audiogram i 8,8 %, audiogram ikke gennemførligt men
klinisk vurderet normal i 5,8 %. Lettere sekvelæ med
tærskel mellem 22 og 27 dB i 7,3 %, sværere sekvelæ i 4,4 %
heraf dog halvdelen med konkurrerende anden årsag .
Det konkluderes at en afventende holdning ved traumatisk
trommehindeperforation fortsat kan betragtes som
hensigtsmæssig i de fleste tilfælde. Der kan næppe vindes
meget på ophelingsfrekvensen ved operation, men det kan
ikke afvises at der tidsmæssigt kan vindes nogle dage ved
større perforationer.
Det osteodynamiske koncept
Læge, ph.d. studerende , Sune Land Bloch, overlæge,
lektor, dr. Med. Mads Sølvsten Sørensen
Øre-næse-hals-kirurgisk klinik, Rigshospitalet
Mens det normale skelet udskiftes med en hastighed på
10% per år, så er denne proces tiltagende hæmmet mod
indre øres hulrum, hvor knogleomsætningen er beskedne
0,1 % per år. Denne hæmning er sandsynligvis et resultat af
lokal signalaktivitet via cytokinet osteoprotegrin (OPG).
OPG er fundet i 1000 x normale værdier i indre øres
hulrum, hvorfra det menes at blive distribueret til den
omkringliggende knogle via det osteocytære netværk.
Tilstedeværelsen af OPG lader til at spille en afgørende
betydning for beskyttelse mod abnorm knoglenydannelse,
idet OPG knockout mus udvikler abnorm knoglenydannelse,
stapes fiksation og progredierende høretab.
Vi har i en række studier undersøgt den rumlige fordeling af
otosklerose samt osteocyt levedygtigheden i den humane
labyrintkapsel. Undersøgelserne har vist hvorledes
otosklerotisk knoglenydannelse er lokaliseret mod de
ældste og inderste knoglezoner omkring indre øres hulrum.
Det er også vist hvorledes disse områder er genstand for en
excessiv aldersbetinget akkumulation af døde osteocytter.
Vi postulerer at transmissionen af OPG vil være svækket
eller afbrudt i områder med døde osteocytter. Disse
områder er således ubeskyttet mod ukontrolleret
knoglenydannelse som otosklerose. Denne teori kan
forklare hvorfor otosklerose kun findes i det indre øre.
The Visible Ear Simulator, VES version 1.0.
Forfatter: Mads Sølvsten Sørensen1, Peter Trier2,
Jesper Mosegaard2.
1. Øre-næse-halskirurgisk klinik, Rigshospitalet 2. Alexandra
Instituttet A/S
Resume: Hidtil har interaktiv virtuel simulation af ørekirurgi
været baseret på modeller af CT data. Derfor er
billedkvaliteten beskeden, farverne kunstige og visse vigtige
strukturer dårligt repræsenteret. Applikationerne er dyre
eller adgangen betinget af deltagelse i diverse projekter.
VES version 1.0 er udviklet af forfatterne under anvendelse
af egne Visible Ear data.
Under udviklingen er konsekvent valgt de løsninger, som
fokuserer på de vigtigste anatomiske og kirurgiske
elementer under hensyn til ydeevne og muligheder for
almindeligt pc udstyr, grafikkort teknologi og open source
software til 3-D spil.
Resultatet er en interaktiv, virtuel, kirurgisk 3-D simulator i
højeste kvalitet, som kan anvendes på enhver nyere pc
med et Nvidia GeForce 8800 GTX (eller bedre)
grafikkort. Ved hjælp af haptisk feed back fra et Phantom
Omni pegeredskab kan bor og knogle føles, når modellen
flyttes, drejes , zoomes og bores, og med anaglyph rød/blå
briller kan modellen gøres stereoskopisk. En lang række
kontroller betjenes fra 2 simple menuer på skærmen, bl.a.
valg af bortype, vægt, størrelse og effektivitet, vævets
gennemsigtighed og farvetoning samt save/restore, undo 1
second, snapshot funktioner mm.
På hjemmesiden http://side.alexandra.dk/ves/ findes
oplysninger om systemkrav og instruktioner om hvordan
programmet downloades, installeres og bruges.
Det hele er freeware.
Vestibularis schwannomer i Danmark 1976 2009, behandlings-strategi og resultater
Sven-Eric Stangerup & Per Caye-Thomasen ,
Gentofte Hospital
Siden 1976 er alle vestibularis schwannomer (VS) i Danmark
registreret og indført i en Gentofte baseret database. I alt
er ca. 2400 patienter indført i databasen, ca. halvdelen er
primært opereret, den anden halvdel er observeret med
årlige MR skanninger indtil vækst. Siden 1976 er det årlige
antal af diagnosticerede tilfælde steget fra 15 til 120 i 2004.
I samme periode er tumor-størrelsen faldet fra i
gennemsnit 30 mm til 10 mm. Overraskende er
aldersgennemsnittet på diagnosetidspunktet steget gradvis
fra 50 år i 1976 til ca. 60 år i 2009. Af de observerede er ca.
1/3 vokset, i næsten alle tilfælde indenfor de første 5 års
observation. Af de patienter der havde god hørelse på
diagnose-tidspunktet mistede ca. halvdelen den gode
hørelse i løbet af de første 5 år efter diagnosen, undtagen
de der på diagnosetidspunktet havde 100 % talediskrimination, hvor 75 % bibeholdt god hørelse, selv 10 år
efter diagnosen blev stillet. Siden 1976 er næsten alle
patienter der blev opereret, opereret via translabyrintær
adgang. Ved denne operation bliver patienten døv på øret,
til gengæld er chancen for god postoperativ facialis-
funktion ca. 90 %. Vi er, på Gentofte, begyndt at foretage
hørebevarende kirurgi, via den retrosigmoidale/suboccipetale adgang. Resultaterne af denne
kirurgi vil blive fremlagt.
Angiogenesis in vestibular schwannomas:
expression of extracellular matrix factors
MMP-2, MMP-9 and TIMP-1
Martin Nue Møller, MD1, Kim Werther, MD2,
Amarnadh Nalla, MSE3, Sven-Eric Stangerup, MD1,4,
Jens Thomsen, MD, DMSc 1, Thorkild C. Bøg-Hansen,
PhD3, Hans Jørgen Nielsen, MD, DMSc4,5 and Per CayéThomasen, MD, DMSc1,4
1The
Department of Oto-rhino-laryngology, Head and Neck
Surgery, Gentofte University Hospital, Denmark 2ENT Clinic,
Roskilde, Denmark 3The Protein Laboratory, Institute of
Molecular Pathology, University of Copenhagen, Denmark 4The
Faculty of Health Sciences, University of Copenhagen, Denmark
5The Department of Surgical Gastroenterology 435, University
Hospital Hvidovre, Denmark
Indledning: Matrix metalloproteinaser er en stor gruppe af
zinkafhængige enzymer, der proteolytisk nedbryder
forskellige bestandele af extracellulær matrix. Herudover
har metalloproteinaserne vist sig yderst betydningsfulde i
nydannelsen af kar.
Gelatinaserne MMP-2 og MMP- 9 har vist sig
betydningsfulde for flere forskellige maligne tumorers
angiogenese – heriblandt gliomer. Man har stillet den
hypotese, at MMP-9 fungerer som den ”angiogenetiske
kontakt” ved vaskulariseringen af maligne tumorer. Dette
sker ved at kontrollere frigørelsen af VEGF (vascular
endothelial growth factor) fra extracellulær matrix. TIMP-1
er den naturlige inhibitor af MMP-9, men en samlet
funktion kendes endnu ikke. Vi har tidligere dokumenteret
en sammenhæng mellem VEGF og vækst af vestibularis
schwannomer og nyeste forskning har vist, at anti-VEGF
hæmmer tumors vækst. Ingen studier har undersøgt MMP2 og MMP-9 i relation til vestibulære schwannomer.
Formål: At at bestemme immunhistokemisk ekspression og
koncentration (ELISA) af MMP-2, MMP-9 og TIMP-1 i
tumorer og at undersøge en mulig korrelation ml.
ovenstående og symptom varighed, tumor størrelse,
vækstrate, alder og køn.
Studie design, patienter and metoder: Prospektiv selektion
af 34 patienter med VS vækst bestemt ved gentagne MRI.
Patientjournaler blev gennemgået for symptom varighed,
og alle MR billeder gennemgået mhp tumor størrelse og
vækst rate. ELISA blev brugt til koncentrationsbestemmelse
af MMP-2, MMP-9 and TIMP-1 i tumor homogenat. Tolv
tumores blev tilfældigt udvalgt til immunhistokemisk
undersøgelse.
Resultater: Al tumor homogenat indeholdt MMP-9, MMP-2
og TIMP-1. Vi fandt en tydelig immunhistokemisk
ekspression af MMP-9 sv.t. tumorceller og endothelet i
tumor. MMP-2 og TIMP-1 fandtes kun interstitielt.
Ekspression af MMP-9 korrelerede højsignifikant med
absolut tumorvækst, mens en svag korrelation blev fundet
med den relative tumorvækst.
Konklusion: Koncentrationen af MMP-9 i vestibulære
schwannomer korrelerer med absolut tumor vækst rate,
men ikke alder, køn, symptom varighed, eller præ-operativ
tumor størrelse. Der fandtes ingen korrelation mellem
kliniske parametre og MMP-2 eller TIMP-1 ekspression. Vi
konkluderer at MMP-9 tilsyneladende er direkte involveret i
vækstmønstret, gennem angiogenese, i vestibulære
schwannomer, sansynligvis gennem VEGF aktivering. Dette
støtter teorien om MMP-9 som “angiogenetisk kontakt” for
VEGF, også i benigne tumorer.
Polymorphismer og mutationer i GJB2 genet
associeret med sensorineuralt høretab hos
Østgrønlændere
Preben Homøe1, Lisbeth Tranebjærg2, Nanna Dahl
Rendtorff2, Marianne Lodahl2, Ture Andersen3, Stig
Andersen4, Hans Eiberg5, Inge-Merete Nielsen5,
Anders Koch6
1 Department of Otolaryngology, Head & Neck Surgery,
Rigshospitalet, University of Copenhagen, Denmark 2 Department
of Audiology, Bispebjerg Hospital and Wilhelm Johannsen Centre
of Functional Genomics Department of Cellular and Molecular
Medicine, ICMM, University of Copenhagen, Denmark 3
Department of Audiology, Odense University Hospital, Denmark 4
Department of Endocrinology, Aalborg Hospital, Århus University
Hospital, Denmark 5 Institute for Cellular and Molecular
Medicine, ICMM, Panum Institute, University of Copenhagen,
Denmark 6 Department of Epidemiology Research, Statens Serum
Institut, Denmark
Formål: Hørenedsættelse er prævalent i de oprindelige
befolkninger i Arktis. Dette har hovedsageligt været
forklaret med støjtraumer og kronisk otitis media.
Hyppigheden af autosomal recessiv høretab er høj og allel
frekvenserne associeret med gen mutationer varierer i
forskellige befolkninger fra 1-5%. Prævalensen af
hørenedsættelse med genetisk ætiologi blandt Inuit
befolkningerne I Arktis er ukendt og ikke undersøgt. Klinisk
findes
hos
mange
Grønlændere
et
blandet
konduktivt/sensorineuralt høretab. Vi har derfor udført en
selekteret tværsnitsundersøgelse blandt Østgrønlændere
med kendt høretab ved at sekventere GJB2 genet for at
undersøge og identificere mulige mutationer som er
associerede med arvelig hørenedsættelse. Patienter og
Metode: Fra 166 Østgrønlændere som fik foretaget
audiologisk undersøgelse i 2004, udvalgte vi patienter med
sensorineuralt høretab eller blandet høretab og hvor der
samtidig forelå blodprøver til sekventering. Undersøgelsen
er godkendt af den lokale videnskabsetiske komite i
Grønland. Alle deltagere gav informeretr samtykke.
Kontrolmaterialet bestod af DNA fra blodprøver fra
uselekterede voksne personer fra henholdvis Øst- og
Vestgrønland, hvor vi ikke havde oplysning om hørelse.
Resultater: Vi inkludererede 48 indeks personer, 25 mænd
og 23 kvinder. Median alder var 36 år (spredning: 5-76 år).
DNA kunne ikke ekstraheres i tre tilfælde. Alle
audiogrammer viste blandet konductivt høretab undtagen
en som viste svær hørenedsættelse til døvhed. Vi fandt en
indeks person som var homozygot for 35delG og samtidig
svær hørenedsættelse til døvhed. En indeks person var
heterozygot for 35delG. Tre indeks personer var
heterozygote for p.V27I mutationen og en indeks person
vas heterozygot for
p.V153I mutation. Begge disse
mutationer er kendt som polymorphismer som ikke er
associerede med sygdom eller hørenedsættelse. Vi fandt
ingen 235delC mutationer. Kontrol resultaterne vil også
blive meddelt. Konklusion: Gen mutationer i GJB2 genet
findes, men med lav frekvens blandt Østgrønlændere.
Hovedårsagen til de hyppige hørenedsættelser I denne
befolkning er fortsat kronisk otitis media, støjtraumer
og/eller uidentificerede genetiske årsager.
Genekspression i den endolymfatiske sæk med funktionelle aspekter
Morten Friis 1,2; Tomas Bertelsen 4; Ole Winther 4;
Ricardo Henao 4; Mads Sølvsten Sørensen 1,2;
Lennart Friis-Hansen 5; Klaus Qvortrup 2,3
Afdeling/praksis: ¹Øre-næse-halskirurgisk afdeling,
Rigshospitalet; ²Inner Ear Research Center, University of
Copenhagen; 3Department of Biomedical Sciences, University of
Copenhagen, 4The Bioinformatics Centre, Department of Biology
and Biotech Research and Innovation Centre, University of
Copenhagen; 5Klinisk Biokemisk afdeling, Rigshospitalet
Resume: Den endolymfatiske sæk er en del af det
membranøse indre øre og tænkes at spille en rolle i
væskereguleringen i det indre øre, men den nøjagtige
funktion af den endolymfatiske sæk er ikke fuldstændig
kendt.
Formålet med denne undersøgelse var at karakterisere alle
gener udtrykt i den endolymfatiske sæk hos rotter og
udføre en funktionel karakterisering baseret på målte
messenger RNA.
Microarray teknologien blev brugt til at undersøge
genekspressionen i den endolymfatiske sæk og den
omgivende dura. Karakteristiske gener i den endolymfatiske
sæk blev bestemt ved at sammenligne med gener udtrykt i
den isolerede dura. Et funktionelt klassificeringsværktøj
blev brugt til at kondensere listen over gener i organiserede
grupper af beslægtede gener og biologiske moduler.
Funktionelt relaterede gener blev dermed grupperet i et
overskueligt antal biologiske moduler til effektiv fortolkning
af genlister i en sammenhæng.
En mangfoldighed af funktioner i den endolymfatiske sæk
synes at eksistere, og mange af de nye proteiner som blev
fundet i den endolymfatiske sæk indikerer at den har
protektive, secernerende og væskeregulerende egenskaber
i det indre øre.
BAHA - Guldstandard ved behandling af ensidig
døvhed?
Stine Schrøder, Tomaas Ravn og Per Bonding
Amtssygehuset i Gentofte, øre- næse- halsafd. E
Resume: Introduktion
I et tidligere studie demonstrerede vi, at de fleste patienter,
der er ensidigt døvhed (SSD) pga. akusticus neurionom (AN)
kirurgi føler et betydeligt handikap.
Alligevel er mindre en 25 % interesserede behandling med
bone anchored hearing aid (BAHA), hvilket kunne indikere
at BAHA behandling ikke er en sufficient kompensation af
ensidig døvhed.
Dette studie undersøger dette spørgsmål ved at evaluere
på behandlings kompliance og BAHAs effekt på det
subjektive handikap.
Studie design
Del 1: I vores første studie, var 14 af 59 patienter der var
ensidigt døve grundet AN operation interesserede I BAHA
og indkaldt til operation. I nærværende studie registrerede
vi hvor mange af disse patienter der rent faktisk var blevet
implanteret mhp. BAHA behandling.
Del 2: Næsten alle (21 af 23) patienter implanteret mhp.
BAHA behandling inklusiv patienterne fra vores tidligere
undersøgelse besvarede et spørgeskema omhandlende
BAHA, kompliance og opfattelsen af det subjektive
handikap med og uden BAHA efter minimum 6 måneders
behandlingstid.
Resultater
Del 1: Kun 11 af de 14 patienter fra det tidligere studie der
var interesseret i BAHA behandling var rent faktisk blevet
implanteret, svarende til 18,9 % af de 59 patienter som var
ensidigt døve grundet AN.
Del 2: Af de 21 patienter der var ensidig døve brugte 95 %
stadig deres BAHA apparat og af disse brugte 81% det
mere end 8 timer om dagen. Alle patienter der havde
prøvet et konventionelt CROS høreapparat fortrak BAHA.
Hos 90 % af patienterne blev BAHA beskrevet som en
moderat til betydelig hjælp. Og BAHA reducerede handikap
følelsen fra 7.4 til 2.3 på den visuelle analogue scala (VAS,
range 0-10). Hos størstedelen af patienterne blev evnen til
at høre en samtale forbedret både med og uden
baggrundsstøj.
Konklusion
På trods af den store subjektive handikap følelse hos de
fleste patienter med ensidig døvhed efter AN kirurgi,
vælger mindre end 20 % af patienterne BAHA behandling
hvilket på nuværende tidspunkt er den bedste mulighed til
rådighed. På den anden side de patienter med ensidig
døvhed der vælger BAHA behandling har høj kompliance og
føler at BAHA effektivt reducerer deres hørehandikap. Så
når BAHA er valgt af patienterne selv efter testning er BAHA
effektiv ved ensidig døvhed og resulterer i høj kompliance.
barnealder trods normal hørelse ved fødslen, og dermed
måske bør tilbydes re-screening senere.
Otoferlin og non-syndromisk recessiv auditiv
neuropati.
Jacob Tauris1, Lisbeth Tranebjærg2, Randi Wetke3
1. Øre-næse-halsafdeling H, Aarhus Universitetshospital, 2.
Audiologisk afdeling, H:S Bispebjerg hospital, 3. Audiologisk
afdeling, Aarhus Universitetshospital.
Otoferlin er et calcium-bindende membranforankret
cytosolært protein, der udtrykkes svarende til
specialiserede synapser basalt i de indre hårceller i cochlea.
Otoferlin er nyligt vist at spille en afgørende rolle for
neurotransmitter frigørelse til den synaptiske kløft
tilstødende afferente type I spiral ganglion neuroner.
Mutationer i otoferlin genet OTOF medfører autosomal
recessiv non-syndromisk profund hørenedsættelse og
auditiv neuropati (DFNB9).
Vi præsenterer det første diagnosticerede tilfælde i
Danmark af profund hørenedsættelse og auditiv neuropati
som følge af homozygoti for en hidtil ukendt otoferlin
mutation, og diskuterer betydningen at dette fund i forhold
til prognose og behandling af patienter med auditiv
neuropati, samt valg af testmetode ved neonatal
hørescreening.
Endonasal lukning af septumperforationer med
septum- eller aurikelbrusk
M. S. Rokkjær; T. Q. Barrett; C. G. Petersen
Neonatal hørescreeningsdatabase
Øre-, Næse-, Halsafdelingen, Århus Universitetshospital
Afdelingslæge Rikke Schnack-Petersen
Formål: Lukning af septumperforationer er et
udfordrende kirurgisk indgreb, og der er i litteraturen
beskrevet adskillige tilgange og kirurgiske teknikker med
varierende grader af succes. Vi beskriver her vores
erfaring med endonasal lukning af septumperforationer
med bilateral lokale mucoperichondrale/-periostale
lapper og septum- eller aurikelbrusk.
Design: Vi foretog en retroperspektiv gennemgang af
journaler på 19 voksne patienter, som i perioden 20052009, blev opereret for en symptomatisk anterior
septumperforation. Perforationerne varierede i
størrelse fra 5–25 mm (mean 13,8 mm). Follow-up
perioden var gennemsnitligt 23 uger (6-95 uger).
Resultaterne baserede sig på en sammenligning af præog postoperative symptomer og perforationsstørrelser.
Der blev benyttet endonasal adgang med tildannelse af
posteriort og anteriort tilhæftede bilaterale
mucoperichondrale/-periosteale lapper og
interponering af septum- eller conchabrusk.
Resultater: Der var ingen morbiditet i relation til
donorstedet, og komplet lukning blev opnået for 84,2%
(16/19) uden alvorlige komplikationer. To af de
resterende tre patienter havde inkomplet lukning, men
oplevede fuldstændig symptomlindring. I alt 94,7%
(18/19) af patienterne oplevede postoperativ
Høreklinikken, Odense Universitets Hospital, Sdr. Boulevard 29,
5000 Odense C, Danmark
1. november 2009 indførtes på Høreklinikken, Odense
Universitetshospital, en database omfattende alle nyfødte,
der hørescreenes på screeningsstederne i Odense og
Svendborg (ca. 5500 børn/år).
Oplysninger om risikofaktorer og screeningsresultater
registreres i databasen sammen med oplysninger om evt.
videre udredningsforløb, genhenvisninger og
behandlingsforløb i Høreklinikken.
Vi vil fremlægge resultaterne fra de første 3-4 mdrs.
registrering med fokus på alder ved færdigudredning og
iværksættelse af evt. behandling. Vi vil også beskrive hvor
mange der henvises til udredning i Høreklinikken, og hvor
stor en del af dem, der får diagnosticeret et høretab.
Endelig vil vi fremlægge vores målepunkter mhp. at andre,
der ønsker at starte en lignende database kan bruge vores
set-up som inspiration.
Det er vores håb, at materialet om nogle år vil kunne
bruges til at analysere, hvorvidt der er oplysninger i
forbindelse med screeningsforløbet, der kan indikere,
hvilke børn der er i risiko for at udvikle høretab i tidlig
symptomfrihed, mens én patient beskrev uændrede
klager.
Konklusion: Vores resultater viser, at den beskrevne
kirurgiske teknik er velegnet til lukning af små og
mellemstore septumperforationer. Det er en relativt
simpel kirurgisk procedure sammenlignet med andre. De
oplagte fordele er den lukkede teknik og de lokale
lapper med blodforsyning fra to kargebeter samt en
forholdsvis kort operationstid (mean 2,3t).
En case presentation af laryngomalaci
behandling med CO2-laser
Dalia Gustaitytë Larsen, Peter Illum
Øre-, næse- og hals afdeling, Regionshospitalet Viborg
Resume: Laryngomalaci er en af de hyppigste
larynxanomalier hos nyf¸dte. I 54-75% af tilf¿ldene giver
laryngomalaci anledning til stridor, forårsaget af partiel
eller total kollaps af supraglotiske strukturer under
inspiration. Oftest karakteriseres laryngomalaci ved
omegaformet epiglottis, korte plicae aryepiglotticae og
smalle supraglottiske strukturer, ledsaget af tyk slimhinde
og umodne neuromuskul¿re forhold. Symptomerne starter
oftest lige efter f¸dsel og kan v¿re milde, moderate og
sv¿re. Det angives, at kirurgisk behandling er indiceret i 1020% af tilf¿ldene, resten er selvlimiterende tilf¿lde og
forsvinder, senest ved toårsalderen.
Vor patient var en 3 måneder gammel pige med
respirationsbesv¿r siden f¸dslen ledsaget af
amningsproblemer som i den sidste tid havde medf¸rt
v¿gttab. Ved unders¸gelse af larynx i generel an¿stesi de
typiske forandringer som anf¸rt samt normal forhold i
trakea og ¸sofagus.
Efterf¸lgende fik patienten foretaget supraglottoplastik med
CO2-laser. Patienten blev udskrevet fra sygehuset en uge
efter indgrebet. Ved fireugers kontrol havde patienten
normal vejrtr¿kning, ingen amningsproblemer og var i
trivsel.
Kun sv¿re tilf¿lde af laryngomalaci kr¿ver kirurgisk
intervention og udv¿lgelsen af de rigtige kandidater til
operation b¸r foretages ved en observation med en grundig
pr¿operativ vurdering af graden af patientens symptomer
og trivsel.
Supraglottoplastik udf¸res ved på begge sider at foretage en
oversk¿ring af plica aryepiglottica, hvorved den stramme
fort¸jning af larynx til aryregionerne l¸snes og lumen i larynx
åbnes. Indgrebet kan foretages med såvel kold kniv som
med CO2-laser eller med mikrodebrider. Der er n¿ppe
forskel på effekten mellem de 3 metoder.
Laserkirurgisk behandling af laryngomalaci
Læge Lars Christian Meyer, Overlæge Christian
Godballe
Øre-, Næse-, Halskirurgisk Afdeling, Odense Universitetshospital
Resume: Laryngomalaci er den hyppigste årsag til stridor
hos børn. Ætiologien er usikker, men en medfødt blødhed i
strubens bruske, inflammatoriske processer og
neuromuskulære faktorer spiller en rolle og kan medføre
alvorlig påvirkning af barnets vejrtrækning. Tilstanden er
karakteriseret ved inspiratorisk stridor. I de fleste tilfælde
er der tale om hørlig respiration uden egentlig påvirkning af
barnet og tilstanden er i langt de fleste tilfælde
selvlimiterende indenfor de første 2 leveår. Men i enkelte
situationer udgør tilstanden en reel obstruktion af barnets
luftveje og kan derved medføre åndenød, cyanose, dårlig
trivsel og i værste fald være livstruende.
Trods enkelte forsøg med konventionel kirurgi var det
tidligere oftest nødvendigt at foretage en trakeotomi i disse
alvorlige tilfælde. Men indenfor de seneste 25 år har man i
udlandet med held forsøgt sig med laserkirurgisk
behandling. Øre-Næse-Hals Kirurgisk Afdeling, OUH har
indenfor de seneste år introduceret laserkirurgi til
behandling af udvalgte børn med svær laryngomalaci
Der præsenteres to casus.
Casus 1: På operationstidspunktet 5½ mdr. gammel dreng.
Født til termin. Normal fødsel uden komplikationer. Siden
fødsel inspiratorisk stridor og spiseproblemer. Følger dog
sin vækstkurve. Indlægges 10 uger gammel pga.
vejrtrækningsbesvær. Ved fiberlaryngoskopi findes
laryngomalaci med omegaformet epiglottis og fyldige
aryregioner. Ingen anden øvre luftvejspatologi. I første
omgang afventes det spontane forløb. Men efter gentagne
indlæggelser med spiseproblemer og stridor vælges at
foretage laser-supraglottoplastik, hvor man fjerner
overskydende slimhinde fra aryregioner bilateralt.
Peroperativt gives antibiotika og steroid. Postoperativt
observeres på børneafdeling med apnømonitor. Der
beskrives intermitterende stridor men bedret vejrtrækning.
Udskrives dagen efter operation. Stridor aftaget nogle uger
efter. Afsluttet efter ambulant kontrol.
Casus 2: På operationstidspunktet 2 mdr. gammel dreng.
Født til termin men efter langvarig vandafgang. Fødsel
ellers uden komplikationer. Overflyttes dog umiddelbart
efter fødsel til børneafdeling pga. påvirket respiration.
Patient beskrives meget utilpas med stødende respiration
og hæs stemme. Udredes for infektion, men denne
afkræftes. Udredes desuden med UL af hjerte, nyre og
hjerte som er i.a. Udskrives efter 3 dage. Indlægges igen 2
mdr. gammel med inspiratorisk stridor og afluknings-”klik”.
Fibervideolaryngoskopi viser svær laryngomalaci med
buttede aryregioner og omegaformet epiglottis.
Subglottiske forhold upåfaldende. Der foretages lasersupraglottoplastik på aryregioner bilat. Peroperativ
antibiotika og steroid. Pga. fortsat kraftig stridor
postoperativt observeres patienten intuberet på intensiv
afdeling i 3 døgn. Herefter velbefindende uden stridor, men
indlagt yderligere 3 dage på børneafdeling pga.
spiseproblemer.
Ved 3 ugers kontrol beskriver forældre særdeles god effekt
af behandling. Ingen respirationsproblemer siden
udskrivelse, hverken om dagen eller natten.
Fibervideolaryngoskopi viser bedre pladsforhold uden
slimhindeødem.
Både pre- og postoperativ fibervideolaryngoskopi for Casus
2 præsenteres i foredraget. Desuden præsenteres den
aktuelle viden på området ved en litteraturgennemgang.
Her fokuseres primært på resultater og komplikationer ved
indgreb med samme laserkirurgiske teknik, som den der
anvendes i Odense.
Recurrensparese efter thyreoidektomi: Et
nationalt studie over patienter behandlet på
danske øre-næse-halskirurgiske afdelinger
2001-2008.
Anders Rørbæk Madsen, Christian Godballe, Henrik
Baymler Pedersen, Christian Hjort Sørensen, Ulrik
Pedersen, Thomas Frisch, Jens Helweg Larsen, Lisa
Barfoed, Peter Illum, Vibeke Sørensen, Troels
Nielsen, Bjarne Jørgensen.
Udgår fra THYKIR/DSHHK.
Recurrensparese er en alvorlig og velkendt komplikation
ved thyroideakirurgi. På basis af den nationale database
THYKIR, som dækker thyroideakirurgiske operationer udført
på danske øre-næse-halskirurgiske afdelinger, præsenteres
et landsdækkende kohorte studie fra perioden 2001-2008
med fokus herpå.
Præliminær analyse viser 6.875 patienter opereret i
perioden, heraf 5.404 kvinder og 1.471 mænd.
Medianalderen er 50 år. Der blev udført 4.249
hemithyroidektomier (62%) og 1.518 totale
thyreoidektomier (22% ). Histologisk var 5.809 benigne
(86%) og 961 (14%) maligne.
Totalt var frekvensen af patienter med postoperativ
recurrensparese ved sidste follow up 2,1%, heraf af 1,3 %
ved benign histologi og 6,9% ved malign histologi.
Præsentationen vil have fokus på risikofaktorer for
recurrensparese og de danske resultater vil blive
sammenlignet med andre multicenterundersøgelser.
Ansigtstraumatologi ved danske øre-næsehalskirurgiske afdelinger
Preben Homøe, Susan Diethelm Jacobsen og Janne L.
Rasmussen
Øre-næse-halskirurgisk klinik, Rigshospitalet
Indledning: Foranlediget af diskussion om arbejds- og
ansvarsfordeling vedrørende ansigtstraumatologiske
patienter i Danmark har vi udført en landsdækkende
opgørelser over diagnose og behandlingskoder indenfor
ansigtstraumatologien fraset næsefrakturer og
mandibelfrakturer i perioden 2003 til 2009. Desuden har vi
undersøgt antal af danske publikationer indenfor emnet.
Ansigtsfrakturer opdeles i underansigts- (tandbærende),
mellemansigts- og overansigtsfrakturer. Metode: Et
spørgeskema rundsendtes til alle landets 15 øre-næsehalskirurgiske afdelinger vedrørende total antal diagnoser
og behandlinger indenfor de ansigtstraumatologiske koder
og per cpr-numre. Resultater: Tretten af 15 afdelinger
svarede. Afdelingerne på Sjælland og i København samt
Vejle og Ålborg var i perioden alle aktive indenfor
ansigtstraumatologien, hvilket udgjorde 8 af de 13
besvarende afdelinger. Fyn og Region Midtjylland
beskæftigede sig ikke med ansigtstraumatologi. Diagnose
og behandlingshyppigheden varierede over årene med et
fald i de senere år. Der forelå kun 3 publikationer indenfor
emnet ansigtsfrakturer udgået fra Danmark ved søgning på
pub med..
Diskussion og Konklusion: Halvdelen af danske øre-næsehalskirurgiske afdelinger beskæftiger sig med
ansigtstraumatologi udover næsefrakturer. Dette er
overvejende kulturelt og historisk betinget.
Ansigtstraumatologi indgår i målbeskrivelsen for ØNHspeciallægeuddannelsen samt ØNH-specialevejledningen
godkendt af Sundhedsstyrelsen. Mellemansigts- og øvre
ansigtsfrakturer involverer alle øre-næse-halsspecialets
funktionelle enheder herunder særligt næsebihulesystemet. Der er behov for forskning, uddannelse og
udvikling indenfor det øre-næse-halsmæssige
traumeområde, hvilket bør foregå i et samarbejde med
andre nærliggende specialer.
Patienter henvist til cancerpakke forløb på
ØNH Slagelse 2008 og 2009. Hvad fejler de og
er de henvist korrekt ?
Jonas Elmose Mønsted reservelæge og Thomas
Velser afdelingslæge
ØNH-afdeling Slagelse
Der er foretaget en gannemgang af patienter henvist i
pakkeforløb i de to perioder og resultaterne sammenlignes
mhp om der er sket en forbedret henvisningspraksis after
indførelse af cancertelefon og forløbskoordinator.
Specielt har vi kigget på om patienter der ender med en
malign diagnose i de to perioder 1. januar 200831.decmeber 2008 og 1. januar 2009 til 31. januar 2009, er
henvist under mistanke eller om de primært kommer ind af
”bagvejen”.
Afgjorte patientklagesager indenfor ørenæse-halsspecialet behandlet i
Patientklagenævnet fra 1998 til 2008
Læge Gohar Nikoghosyan-Bossen, overlæge Preben
Homøe (RH), overlæge Agnes Hauberg
(Patientklagenævnet)
Øre-næse-halskirurgisk klinik, Rigshospitalet
Resume: Baggrund: Patientklagesystemet har eksisteret
siden 1988 og benyttes i stigende grad af patienter. Både
patienter (klagere) og læger (indklagede) vil have gavn af et
større kendskab til patientklagesystemets baggrund og
afgørelser for at pege på områder, hvor der er mulighed for
overvejelser omkring ændringer og kvalitetsudvikling.
Patientklagesystemet bygger på almindelige retsprincipper
og gældende lovgivning betyder, at det er
sundhedspersoner, der vurderes.
Formål: At opgøre patientklagesager behandlet og afgjort i
Patientklagenævnet indenfor øre-næse-halsspecialet fra
1998 til 2008.
Materiale og metoder: Vi foretog en søgning i
Patientklagenævnets database af afgjorte
patientklagesager indenfor øre-næse-halsspecialet
involverende både øre-næse-halsafdelinger og privat
praksis. Der blev fundet 503 afgørelser af klagesager
færdigbehandlet i perioden 1998-2008. Ved systematisk og
anonymiseret gennemgang af disse sager blev følgende
parametre registreret i en database: diagnosegrupper,
behandlingsgrupper, epidemiologiske data (patientens køn,
alder, geografi, offentlig sygehus versus privat praksis),
juridiske temaer, personalegrupper, og type af afgørelser.
Foreløbige resultater: I 81 % af sagerne blev der ikke givet
kritik, hvorimod kritik udtaltes i 19 % af sagerne for
mangelfuld omhu og samvittighedsfuldhed af behandling,
journalføring, informeret samtykke, aktindsigt og
information.
I ca. 60 % af sagerne omhandlede klagerne behandling på
en offentlig øre-næse-hals hospitalsafdeling, 2 % på et
privat hospital, hvorimod klagesagerne over øre-næse-hals
praksis androg 38 % af sagerne. Andre resultater sammen
med en gennemgang af patientklagesystemets muligheder
vil blive fremlagt.
Konklusion: Der er en stigning i patientklagesager. Omtrent
1/5 ender med kritik.
Sponsorer:
Udstillere: