Opgaveformulering
Afgang efterår 2010
Institut for Arkitektur & Æstetik
Studerende: Martin Maegaard Sørensen
Vejleder: Anette Brunsvig
Stressed
out!
INDHOLD:
Begrundelse for valg af opgave:
1
Problemstilling:3
Hvad:4
Hvor:6
Hvordan:7
CV:8
Kilder:8
Begrundelse for valg af opgave:
Jeg har gennem mit studieforløb på arkitektskolen i
Århus opbygget en interesse for strukturer. Hvordan de
kan tilvejebringes, hvilke problemer de kan løse, og hvilken organisering og strukturering de udmøntes i. Jeg har
endvidere opbearbejdet en særlig interesse for begreber som dynamikker og intensiteter og ladet analyser/
tolkninger af disse virke som generator for udvikling af
strukturer, former og konceptudvikling. En struktur kan
fremstå abstrakt, som i en strukturel form for ekspressionisme. Jeg mener, at noget af den nysgerrighed vi
havde som barn, hvor man kunne stirre på et bladets
struktur gennem timer, kan vækkes til live gennem en
langt større skala og rumlig kompleksitet. En rumlig
oplevelse skal blive ved med at overraske, og samtidig
afspejle den tids kompleksitet, som den er skabt i. Nu
har vi i lang tid set bygningsværker der mere eller mindre
er direkte oversat fra diagram til bygning, hvilket i mine
øjne meget godt afspejler den tid vi har gennemlevet,
men siger intet om den tid, der kommer. Jeg kan godt
undre mig over, om der er gået noget tabt i tolkningen
fra diagram til arkitektur, og om man ikke kan oversætte
vores tids komplekse strukturer til en mere fyldestgørende arkitektur.
Jeg vil i min afgangsopgave benytte struktur som et
undersøgende værktøj i, hvordan en arkitektonisk sammensætning kan være med til at afspejle den tid, vi lever
i. Jeg tror ikke, at arkitektur direkte kan løse samfundsmæssige problemer, men den kan være med til at danne
rammerne om disse og flytte fokus hen på aktuelle
problemstillinger. Man kan også betragte en af strukturens formål som en afgørende faktor i bygningens
fremtidige brug. Det kan både være i konstruktiv opbygning, fremtidige udvidelser af overordnet disponering,
samt tilpasning efter tidens terapeutiske pædagogikker.
Opgavens arkitektoniske fokus vil ligge i spændingsfeltet fra struktur til bygningskunst.
1
”...Tiden er i dag en vigtigere faktor end nogensinde, og vi kan ikke længere benytte os af fikserede elementer. Vore værker er forældede allerede
i det øjeblik de bliver skabt. De tager ikke hensyn til
forandringer og hindrer, at en ny form kan tilføjes,
uden at kompositionen ødelægges. De giver ikke
plads for det væsentlige: respekten for for det individuelle, og den enkeltes spontanitet. Den lukkede
form udtrykker en afgørelse der er taget uden at
bekymre sig om jegét.
(Oskar Hansen, Foredrag, På sporet af den åbne forms elementer)
Bladstruktur
2
Problemstilling:
Stress - den moderne folkesygdom. I 1930’ erne var
stress kendt som en overklasse sygdom, men som tiden
er gået, er sygdommen blevet en folkesygdom. Stress er
ikke udelukket en negativ ting. Stress i kortere perioder
kan ligefrem være sundt, og de fleste af os kan ikke
undsige os at have prøvet stressede tilstande i kortere
perioder, som for eksempel i forbindelse med eksamenssituationer, deadlines, for mange arbejdsopgaver eller
stressende familiære situationer, eller bare det at skulle
skrive en opgaveformulering til en afgangssituation..
Den farlige type af stress er den, når stress går hen og
bliver en kronisk lidelse, som tallene fra en undersøgelse
af arbejdsmiljøinstituttet i 2009 viser. I undersøgelsen
fremgår det blandt andet at:
-Ca. 430.000 danskere - svarende til 10-12 % har symptomer på alvorlig stress hver dag.
-Op mod hver fjerde sygemelding i Danmark skyldes
stress, som svarer til 35.000 sygemeldte danskere
hver dag.
-Stress resulterer i 30.000 hospitalsindlæggelser hvert
år.
stress, tegner sig primært ved, at de først sætter ind,
når skaden er sket, hvilket ikke er godt, når man kigger
på alle de følgesygdomme, som stress fører med sig. Her
kan jeg blandt andet nævne hjertekarsygdomme, overvægt og mentale sygdomme som angst og depression.
En anden problematik med stress er, at det nærmest er
blevet et statussymbol, der afspejler en persons ambitionsniveau. Jeg må konstatere, at som arkitektstuderende er det blevet moderne og accepteret, at man hører
udtrykket “jeg er total stresset”. Modsat er det meget
tabubelagt, hvis man knækker på det; nogle ser det som
et personligt nederlag, og frygter at det vil saboterer
deres jobmuligheder i fremtiden.
Samfundets opfattelse af stress er ofte helt ureflekteret og fyldt med myter og antagelser. Ofte fremtræder
stress som et statussymbol, samtidig med at det er
enormt tabubelagt at “gå ned med stress”. En vigtig del
af mit projekt vil derfor være at frembringe en arkitektur,
der fortæller om tid, hvordan vi bruger den, hvordan vi
ikke bruger den, og ikke mindst hvordan vi glemmer den
uden at miste grebet om den.
De fleste af de behandlingsmuligheder der i dag er for
3
Hvad:
På baggrund af tendenserne der tegner sig i samfundet,
vil jeg lave et stressforebyggelsescenter. Et center der
ikke nødvendigvis skal reflektere den gængse opfattelse
af hvad en pre-terapeutisk institution kan indeholde,
eller hvordan den kan se ud. Opgaven vil primært have
fokus på forebyggelse af stress. Jeg mener, at det er vigtigt at få trukket en sådan funktion ud af de dunkle offentlige bygninger og frem i lyset. Derfor må bygningen
gerne have en central placering, både i bymæssig sammenhæng men også i tilknytning til erhvervslivet. For
at underbygge mit ønske om at fjerne det tabubelagte i
emnet, er det vigtigt for mig, at bygningen ikke bliver en
anonym entitet, og må derfor gerne adskille sig i formsprog fra omkringliggende byggerier. En anden del af
“af-tabuiseringen” vil være, at bygningen skal være offentlig tilgængelig på en sådan måde, at det er et sted,
hvor man uformelt og uden aftale kan møde op - enten
for at få en oplevelse, der giver mulighed for selvrefleksion - eller få den reelle hjælp til stressforebyggelse.
udmønte sig i en bygning, der er indrettet til skiftende
tiders brug af bygningen men også i den tids pædagogiske tilgang til forebyggelse af stress.
Som i førnævnte citat er tid en afgørende faktor for hele
fænomenet stress, og selvom tid er et abstrakt begreb,
er det vigtigt at indarbejde det som et parameter, der
kan være med til at belyse fænomenet stress. Dette kan
4
“Tid er blevet tidens mest kostbare ressource.
Aldrig har vi værnet så meget om vores tid. I højere
grad end nogensinde er vi omgivet af muligheder
for at spare på tiden. Vi har adgang til fly, biler,
computere, mobiltelefoner mv., men alligevel har
tid aldrig været så stor en mangelvare som nu. Tid
er - for de fleste mennesker - blevet tidens vigtigste resurse, men hvorfor kan vi ikke spare på tiden?
Hvorfor bliver man travl og stresset? Hvorfor kan
tiden ikke sættes i banken? Hvorfor går tiden ikke
altid lige hurtigt?”
(Carsten graff, Foredrag, Tid og stress)
Su Sung´s tårnvandur
5
Dynka
rk e
Sønder Allé
Filmby Århus
Nyt g
ods
sp
or
Værkmestergade
Sydh
Kulkranspor
avnsg
ade
Spanien
DSB
komponentværksted
de
e
årdsga
Jægerg
jen
Strandve
fabr
ikke
rn
Som tidligere nævnt er det vigtigt at indarbejde projektet i en bynærkontekst. Derfor har jeg valgt at lægge
projektet i den kommende udbyggelse mellem Midtkraft
og slagtehusområdet. I området er der planlagt bymæssigt erhverv langs Spanien og Strandvejen, og en bufferzone i form af noget der kan være en rekreativ bypark
mellem oliemøllen og førnævnte. Centeret kan således
komme til at virke som hængsel mellem boligområdet
mod vest, erhvervsparken og den tunge industri mod
øst. Det vil være vigtigt for projektet at bibeholde noget
af den i forvejen fragmenterede industrielle udtryksform, da det er en del af stedets fortælling.
det
Olie
Hvor:
Min
Skanseparken
Helhedsplan for de bynære havnearealer side 22.
6
Hvordan:
Jeg har i løbet af min kandidatuddannelse oparbejdet en
metodik, der arbejder i feltet mellem fysisk modellering/
skitsering oversat til digitale medier og tegninger. Det
fysiske modelarbejde kan have afsæt i rumlige abstraktioner, der gennem foranalyse og tolkning kan virke som
generator for konkrete rumligheder. For at understøtte
min metodik har jeg valgt at inddele projektforløbet i
følgende overordnede faser:
Fase 1: Research og programmering
I denne fase vil jeg indsamle relevant materiale i form
af kort og litteratur om emnet, samt tage kontakt til
fagpersoner inden for feltet stress
afgrænse opgaven til mit primære fokus.
Fase 4: Konkretisering og detaljering
I denne fase, som man også kan kalder den “arkitektoniske syntese”, vil jeg zoome ind og sammenfatte opgaven
til en helhed.
Fase 5: Visualisering og præsentation
Her vil jeg sammenfatte hele projektet til en præsentation.
Fase 2: Site analyse
I denne fase vil jeg fordybe mig i sitet, og dets nuværende funktion, og derved se om der kan trækkes nogle kvaliteter ud, der kan bruges i det videre forløb. Endvidere vil
jeg søge at finde grundlag i nogle eksisterende parametre, der kan fremme tilvejebringelsen af projektet.
Fase 3: Konceptudvikling og skitsering
I denne fase vil jeg gennem model, skitsering (både
digitalt og analogt), tolkninger og analyser heraf søge at
7
CV:
07. semester
Arkitektur & Vision, institut for arkitektur og æstetik
V/ Anette Brunsvig Sørensen AAA, Mads Tholstrup AAA, Niels Park Nygaard
AAA.
Grundkursus:
Formkataloger:
10. semester
Underground movement, institut for arkitektur og æstetik
08. semester
Vision, institut for arkitektur og æstetik
V/ Anette Brunsvig Sørensen AAA, Per Damgaard Sørensen 3XN, Carsten
Primdahl CEBRA
Grunkursus:
Hvad er i grunden, grunden?
V/ Kristine Jensen KRISTINE JENSENS TEGNESTUE, i samarbejde med Anette
Brunsvig Sørensen AAA
Fra objekt til relation
V/ Mads Tholstrup AAA, Niels Park Nygaard AAA.
V/ Anette Brunsvig Sørensen AAA, Mads Tholstrup AAA.
Grundkursus:
Atmosfære: et eksperimentarium
v/Jørgen Dehs AAA, Carsten Friberg AAA.
11. semester
Afgang fra institut for arkitektur
v/Claudia Carbone AAA
V/ Anette Brunsvig Sørensen.
09. semester
Praktik SHL architects
V/ Trine Bertholt SHL.
Primære arbejdsområder:
Multimediehuset, visualiseringer, arkitektonisk design.
Kilder:
http://www.arbejdsmiljoforskning.dk/
http://www.stressforeningen.dk/
http://www.dr.dk/P1/Klubvaerelset/Udsendelser/2009/12/11175943.htm
Helhedsplan for de bynære havnearealer - Århus Kommune i samarbejde med
Århus Havn
Arkitektur teorier siden 1945 - Niels Ole Lund
8