eFlex :: Fleksibelt elforbrug En kvalita*v undersøgelse af, hvordan deltagerne i projekt eFlex oplever hverdagen med energiﬂeksibilitet. Udført af antropologerne.com for DONG Energy OM RAPPORTEN, PROJEKT EFLEX, MARTS 2012 UDARBEJDET AF antropolog Nadia Bech Koppel, chefantropolog Rikke Ulk, antropolog, projektleder Trine Demant og designer Pi Ammentorp fra antropologerne.com for DONG Energy Eldistribu*on A/S Baseret på arbejde af eFlex‐analyseteam, der – udover holdet fra antropologerne.com – har bestået af: Louise Buch, Ph.d. hos DONG Energy, Sophie Nyborg, Ph.d. på DTU og Louise T. Jensen, speciale‐studerende på ITU. TAK TIL Alle deltagere i eFlex‐projektet og deres familier for at lukke deres hjem op for analyseteamet og bidrage med deres tanker, erfaringer og forsøg med energiﬂeksibel praksis. FOR MERE INFORMATION: DONG Energy Distribu*on, afd. Netstrategi :: www.dongenergy‐distribu*on.dk :: antropologerne.com :: www.antropologerne.com :: [email protected] 2 Alle deltagerere benævnes med alias‐navne i rapporten, ligesom deres alder er justeret let. Billeder og citater må ikke bruges af tredjepart i anden sammenhæng ej heller i kommercielle henseender uden forhåndsgodkendelse fra antropologerne.com Projekt eFlex kort fortalt Projekt eFlex er et tværfagligt innova*onsprojekt, der undersøger og afprøver, hvordan man i et samarbejde mellem elselskab og forbrugere kan udnyWe distribu*onsneWets kapacitet smartest muligt. Vi har lært, at de ﬂeste menneskers forhold *l strøm kan koges ned *l tallene på elregningen. Sam*dig er el en nødvendighed for det moderne liv, vi lever, og *lstede i mange af de *ng, vi gør. I frem*den forventes et s*gende elforbrug med ﬂere varmepumper og elbiler at overbelaste distribu*onsneWet på bestemte *dspunkter af døgnet – særligt ved aXen*d. I projektet testes derfor poten*alet for ’energiﬂeksibilitet’ – en forskydning af elforbruget *l om naWen – gennem nye former for kommunika*on, rela*on, prisstrukturer og Home I projektet har vi iden*ﬁceret 5 brugerproﬁler, der viser forskellige måder at leve med el, at bruge Home Automa*on‐
udstyr og at lade sig mo*vere *l energiﬂeksibilitet. Automa*on i hjemmet. 119 test‐deltagere og deres familier har haX Home Automa*on udstyr installeret som en del af projekt eFlex i mellem ½‐1 år. antropologerne.com har, som konsulenter for DONG Energy, undersøgt deres hverdag med udstyret, forhold *l el og indsamlet og analyseret viden om den villighed *l ﬂeksibilitet, som teknikerne eXerspørger. Vi har også lært, at deltagerne i projekt eFlex oplever energiﬂeksibilitet som sund fornu>, når det handler om at bruge el smartere, mere eﬀek*vt og mere klimamæssigt korrekt. Vi ser, at denne følelse af sund fornuX kan understøWes af nye rela*oner mellem elselskab og forbruger, af variable elpriser og af Home Automa*on udstyr. DeWe skaber alt sammen en ny synlighed og bevidsthed om strøm og gør det muligt at rykke dele af elforbruget *l om naWen uden store konsekvenser for familiens daglige liv. 3 Indholdsfortegnelse 1.  Introduk*on …..………………………………………………………………………………………….…………………………………………………………………………… 2.  eFlex‐deltagerne
…………………………………………………………………………………….…………………………………………………………..………………… 3.  Hverdagen med el og GWR‐udstyret
5 17 …………………………………………….…………………………………………………………..…………………………….. 25 4.  Brugerproﬁler ….…………………………………………….…………………………………………………………..………………………………………………………… 5.  Kommunika*on og rela*on
…………………………………………….…………………………………………………………..………………………………………….. 47 6.  Mo*va*on for ﬂeksibilitet
…………………………………………….…………………………………………………………..………………………………………….. 91 7.  Konklusion og anbefalinger
…………………………………………….…………………………………………………………..………………………………………….. 103 PERSPEKTIVERENDE INDSPARK I farverige bokse som denne vil vi introducere forskellige nye perspek*ver på den analyse, der præsenteres i afsniWet. 73 RAPPORTENS ANVENDELSE Resultaterne i denne rapport er et værktøj *l brug i udvikling af frem*dens energiløsninger. Vi håber, at både stat, monopol, leverandører, distributører, producenter, teore*kere, prak*kere, lokale brugerfællesskaber, sammenslutninger og individuelle brugere vil lære af og arbejde videre med de nye løsninger og veje, denne rapport anviser. 4 Introduk*on 1 KAPITEL 1 :: INTRODUKTION Baggrund og formål I beregninger, fremskrivninger og i projekt eFlex undersøger DONG Energy muligheden for at ﬂyWe privatkunders forbrug af el *l om PROBLEMSTILLING Danmark skal være uakængig af fossile brændstoﬀer i 2050, har regeringen oﬃcielt proklameret. Vi skal gradvist overgå *l bæredyg*ge energikilder og i Danmark betyder det primært naWen. Gennem Home Automa*on kan elselskabet styre elbilerne *l at lade op om naWen, hvor belastningen på el‐neWet er lavest, ligesom de kan apryde varmepumperne i de overbelastede peaks. Derudover opfordres kunderne *l at rykke så meget som muligt af deres elforbrug *l om naWen. Det er disse forskydninger af energi fra vind. Imidler*d forholder det sig i dag sådan, at vindenergi ikke kan lagres og derfor må bruges af danskerne, ‘når vinden blæser’ – eller den må sælges *l udlandet. For at udnyWe vindenergien bedst muligt, forsøges med *ltag på det danske marked såsom indførsel af elbiler og eldrevne varmepumper. Disse *ltage vil resultere i et højere forbrug af el og dermed i overbelastninger på distribu*onsneWet på bestemte *dspunkter kundernes forbrug, vi kalder for ’energiﬂeksibilitet’. Men hvordan kan vi mo*vere kunderne *l at ændre deres el‐adfærd? af døgnet – primært i *dsrummet kl. 17‐19 (aXen peak), men også om morgenen, hvor både husstande og industrianlæg mm. forbruger el. Så opstår behovet for det, man kalder ’peak shaving’ og det bliver nødvendigt at ﬁnde løsninger, så vi kan ’barbere’ og ﬂyWe dele af det samlede energiforbrug *l andre *dspunkter af ændringer af elforbruget på baggrund af ændrede priser. Med de nuværende energipriser viser beregninger, at besparelserne ved at udvise en ﬂeksibel forbrugsadfærd er meget ringe. DONG Energy har derfor med projekt eFlex ønsket at ﬁnde svar på, om der ﬁndes andre mo*va*onsfaktorer end ren økonomi. Og i så fald døgnet, fx om naWen. starte arbejdet og samarbejdet om, hvordan frem*dens intelligente og bæredyg*ge el‐net og distribu*onssystem kan indreWes. De *ltagende belastninger på distribu*onsneWet gør det altså nødvendigt at indføre mere ﬂeksible systemer for distribu*onen og forbruget af energi for at udskyde store investeringer i net‐
forstærkning (tykkere kabler). 6 Vi ved, at kundernes prisfølsomhed overfor ændringer i elprisen er lille, tenderende *l forsvindende. DeWe blev igen fastslået i Tarifudvalgets rapport (2009) og ﬂere pilotprojekter om deWe emne, har alle vist en meget begrænset, vedvarende interesse i FORMÅL MED PROJEKT EFLEX antropologerne.com er konsulenter for DONG Energy på projekt Projekt eFlex’s afsæt eFlex. Formålet med projektet er, i samarbejde med en række eksterne aktører, at skabe indsigt i og viden om, i hvilket omfang danske elforbrugere er villige *l at ﬂyWe deres elforbrug *l om naWen. Projektet s*ler mod at iden*ﬁcere incitamenter for at ville forbruge el og energi på en ﬂeksibel måde. For at skabe viden om vilkårene for den ønskede ﬂeksibilitet har vi undersøgt, hvilken *lgang brugerne har *l elforbrug, hvordan de lever med nyt Home Automa*on‐udstyr, hvad der mo*verer dem, hvilke barrierer og dilemmaer, de oplever i deres daglige omgang med udstyret og ﬂeksibelt energiforbrug. Vi har sam*dig set på, hvordan de oplever rela*onen *l DONG Energy, det omgivende samfund og tendenser i *den. Vi har testet deres oplevelser af forskellige kommunika*onsformer for at give DONG Energy viden om, hvordan og hvorvidt kunders holdninger *l energiﬂeksibilitet kan s*muleres via kommunika*ons‐ og rela*onsarbejde mellem DONG Energy og bruger. På baggrund af deltagernes mo*va*oner har vi udviklet fem brugerproﬁler, som DONG Energy kan anvende i deres frem*dige arbejde med at fremme ﬂeksibiliteten og udskyde og mindske den frem*dige udbygning af neWet. Som del af projekt eFlex har DONG Energy og testdeltagerne sammen eksperimenteret med variable elpriser. DeWe for at skabe viden om, hvordan et frem*digt udlignings‐ og afregnings‐system, samt kommunika*onen herom, kan og bør indreWes. Hvad deltagerne tænker… Hvad deltagerne siger… Hvad deltagerne gør… At afdække villigheden *l energiﬂeksibilitet ved at undersøge, hvad deltagerne tænker, siger og gør 7 KAPITEL 1 :: INTRODUKTION TO BÆRENDE HYPOTESER To hypoteser har været bærende i undersøgelsen af brugernes deltagelse i og respons på projekt eFlex. HYPOTESE 1: HOME AUTOMATION KAN FREMME ENERGIFLEKSIBILITET Projektet har taget afsæt i en antagelse om, at brug af såkaldte Home Automa@on Systems vil mo*vere brugerne *l at blive mere ﬂeksible i deres elforbrug. Tanken har været, at smart intelligent udstyr *lbudt husstanden – og koblet op på elselskabets el‐
leverance – har poten*ale *l at skabe bevidsthed om elforbrug for derigennem at fremme forbrugernes ﬂeksibilitet. Projekterfaringerne fra eFlex 2011 viser, at udstyret mo*verer *l energiﬂeksibilitet; Udstyret synliggør og skaber en ny bevidsthed om familiens elforbrug, det er håndgribeligt og giver indsigt som smart teknologi. Det er med *l at forbinde (for)brugere med en abstrakt ’el‐verden’, og det giver mulighed for at handle ak*vt på husstandens eget forbrug sam*digt ’gøre noget’ på et bredere, samfundsmæssigt niveau. Home automa*on kan fremme energiﬂeksibilitet 8 HYPOTESE 2: EL ER LIV OG PRIS IKKE DEN ENESTE MOTIVATION Den anden hypotese handler om økonomi, prisfølsomhed og ra*onaler. Når vi undersøger, hvad der kan drive og mo*vere mennesker *l den nye energi‐praksis, tager vi afsæt i eksisterende viden om, at prisfølsomhed og prisstrukturer ikke er det eneste, der mo*verer. Vi ser i projekt eFlex 2011, at mennesker har mange ra*onaler og forklaringsmodeller for at handle, mene og gøre, som de gør. At undgå spild og at op*mere betyder noget for vores daglige vaner og elforbrug – der bør være en (lille) økonomisk fordel i at ændre vaner, men at gøre noget godt og ’rig*gt’ for miljøet, for andre, for samfundet er en klar drivkraX. Mennesker er ikke økonomisk ra*onelle i snæver ’cost‐beneﬁt’‐forstand, fordi vi oXest går eXer følelsen af at spare. Vi investerer gerne i ny belysning, der sparer i waW, men hvor investeringen aldrig tjenes hjem i reel besparelse. Deltagernes økonomiske ra*onaler er mangfoldige og komplekse; de er præget af følelser, iden*tet og ønsker om at gøre ’det rig*ge’ og ’det fornuXige’ og det skal en ny energiﬂeksibilitet tale *l. Mennesket er ikke homo economicus :: mere end penge mo*verer Relæboks Home Automa*on af elforbrug Portal på iPod Strømskinne GWR‐UDSTYRET Det udstyr, brugerne har modtaget og installeret i deres hus er udviklet af ﬁrmaet GreenWave Reality (GWR) *l DONG Energy, baseret på forprojekt af Alexandra Ins*tuWet (2009). Udstyret består af en hovedenhed kaldet en Gateway, nogle intelligente strømskinner/strøms*k PowerNoder, samt en EnergyGuard, som installeres på husstandens elmåler. Via en trådløs forbindelse er EnergyGuarden forbundet *l Gatewayen, der er koblet *l husets internesorbindelse. Gatewayen sender trådløst med de opsaWe noder og styres fra en online portal. Noder og skinner kan brugerne selv placere i hjemmet og kode dem, så brugeren kan genkende dem på portalen. Brugeren kan via portalen interagere med de *lkoblede noder og inds*lle hjemmets forskellige elektriske apparater, der er koblet på systemet – sam*dig med at strømforbruget, på hvert *lkoblet apparat, kan aﬂæses. Brugeren kan se, hvor meget hvert apparat bruger, både når det er tændt og når det er i standby mode. Der kan laves særlige ordninger, kaldet proﬁler, hvor apparater tænder eller slukker samlet på et én gang inds*llet *dspunkt. Det udstyr, som familierne har fået udleveret, indeholder også en iPod Touch, hvor portalen allerede er installeret som applika*on. Brugerne har således mulighed for at styre og inds*lle det automa*ske hjemmesystem fra deres iPod. Gateway (Power)node De brugere, der har en varmepumpe, får installeret en relæboks, hvorigennem DONG Energy kan apryde (’op@mere’) varmepumpe. Brugeren kan på portalen inds*lle hvilken minimumstemperatur, der skal være i hjemmet og hvor lange aprydelsesperioder, de vil acceptere. Elbilerne har på samme måde ekstern styring af opladningen, hvor brugeren blot skal indtaste *dspunktet, hvor bilen skal stå klar næste morgen. På baggrund af brugerens valg, uernstyrer DONG Energys system varmepumpen og elbilens elforbrug. Dog kan brugeren via portalen hele *den gå ind og underkende (overrule) de valgte inds*llinger. Både varmepumpe‐ og elbilsbrugere kan selv indtaste, om de vil op*mere eller oplade eXer laveste priser eller mest vindenergi. Portalen udgør en ny kontakslade mellem DONG Energy og brugere, der dog primært kører automa*sk – deraf betegnelsen Home Automa*on. 9 KAPITEL 1 :: INTRODUKTION Forløb, *lgang og metoder antropologerne.com udarbejdede i slutningen af 2010 projektdesignet for brugerundersøgelsen i eFlex i samarbejde med DONG Energy. I starten af 2011 påbegyndtes rekruWering af deltagere og installering af udstyret hjemme hos de *lmeldte. DELTAGERNE I PROJEKT EFLEX I projekt eFlex testes tre forskellige typer af elforbrug i forhold *l energiﬂeksibilitet. Vi har undersøgt følgende kundesegmenter: •  Husholdningskunder •  Husholdningskunder med elbil •  Husholdningskunder med varmepumpe DONG Energy annoncerede eXer deltagere *l projektet gennem deres nyhedsbrev og via kunder som også deltog i Energinet.dk’s projekt ’Styr din varmepumpe’. Kriteriet for at blive deltager i projekt eFlex var, at man var husejer og havde et årligt elforbrug på over 4‐5.000 kWh og/eller en jord‐ eller luX/vand‐
varmepumpe. antropologerne.com rekruWerede elbilister gennem eget netværk og med hjælp fra Dansk Elbilskomité. Deltagerne skulle være villige *l at skiXe *l en elaXale med et *meafregnet elpris, hvor elprisen ændrer sig *me for *me samt *l en netaXale med variable neWariﬀer, der ligeledes ændrer sig *me for *me. Det er deWe prissystem, vi kalder ’variable priser’. 10 BRUGERUNDERSØGELSENS 3 FASER Selve brugerundersøgelsen er opdelt i tre loops, hvor praksis og ﬂeksibelt energiforbrug undersøges hos de tre brugergrupper. I loop 1 kom de første 44 brugere med i projektet – resten af de *lmeldte er løbende kommet med hereXer. I første loop var fokus på husholdningsbrugere og varmepumpebrugere, andet loop elbilbrugere og tredje loop udelukkende varmepumpebrugere Hvert loop indeholder feltarbejde, ak*vitet på PODIO, brugerworkshop, analyseworkshops og en aﬂeveringsworkshop. Loop 1 Loop 2 Loop 3 26 varmepumpebrugere 29 husholdningsbrugere 9 elbilbrugere 55 husholdnings‐ og varmepumpebrugere 22 hjemmebesøg 12 hjemmebesøg 15 hjemmebesøg 6 varmepumpebrugere 16 husholdningsbrugere marts, april, maj 9 elbilbrugere 15 varmepumpebrugere 3 varmepumpebrugere september, oktober, november november, december, januar BRUGERSTUDIE AF FLEKSIBILITET Begrebet ﬂeksibilitet og den primære undersøgelsesgenstand GRUNDLAGET FOR ANALYSEN :: UPRØVET NY TEKNOLOGI At nyt udstyr udvikles *l og testes i et projekt som deWe betyder, ’ﬂeksibilitetspoten*alet’ har med projekt eFlex i 2011 udviklet sig og taget en kvalita*v drejning. For ﬂeksibilitet for hvem? Enhver større eller mindre vaneændring er jo en ﬂeksibel handling set fra deltagernes perspek*v, men den rykker ikke nødvendigvis stort ved ’peak shaving’ og de ’ﬂaskehalse’ i distribu*onsneWet, som at der poten*elt opstår tekniske problemer. Dem har der været ﬂere af end forventet og det har udfordret både deltagerne og DONG Energy samt påvirket projektets resultater. DONG Energy på egne, samfundets og kundernes vegne gerne vil ﬁnde en smartere, bæredyg*g løsning på. Hvordan er man helt konkret ﬂeksibel? Hvad vil det sige? I denne rapport omskrives genstanden ’ﬂeksibilitetspoten*alet’, så det afspejler emnet, som deltagerne oplever det. hverdag og hjem, såvel som i kommunika*onen mellem DONG Energy og deltagerne; deWe være sig på telefon, mail, tekniske besøg og PODIO. Det har betydet, at meget af deltagernes *d er brugt på at få udstyret *l at virke – *d som kunne være brugt på at udvikle deres energiﬂeksibilitet og ændre vaner og adfærd. GRUNDLAGET FOR ANALYSEN :: FIRST MOVERS Ligeledes har både DONG Energy og antropologerne.com’s ønsker Grundet den måde og de kanaler hvormed projektet har rekruWeret sine deltagere, er der en hovedvægt af energi‐ eller teknik‐interesserede blandt de 119 deltagere. Flere er uddannet indenfor ingeniørfaget eller har andre teknisk‐økonomisk uddannelser. Langt størsteparten af de primære deltagere er om ’interven*oner’ i testperioden via konkurrenceuger og andre sammenlignings‐ eller mini‐kampagne*ltag ikke været muligt, fordi grundlaget ikke opstod som ventet og krudt og fokus har i stedet været lagt i at få det *l at fungere. mænd. Denne bias har en betydning for undersøgelsens resultater; Deltagerne er ikke direkte repræsenta*ve for DONG Energys kundegrundlag, men kan opfaWes som en gruppe engagerede, særligt tech‐interesserede, ﬁrst movers. Deltagernes villighed og tålmodighed er blevet udfordret, men også bekræXet. Processen har vist, at det *l trods for opstartsvanskeligheder med teknikken, har været muligt at engagere (for)brugere i deres elforbrug og få dem *l at ændre familiens vaner i en mere energiﬂeksibel retning. Ustabilitet og vanskeligheder har fyldt meget ude i deltagernes 11 KAPITEL 1 :: INTRODUKTION DATAMATERIALE Denne rapport bygger på følgende datamateriale: HJEMMEBESØG I alt har analyseteamet været på hjemmebesøg hos 49 af eFlex‐
deltagerne. Hvert loop har haX en speciﬁk feltguide og et elektronisk afrapporteringsformat. BRUGERWORKSHOPS OG BRUGERFILM Der er i undersøgelsen akoldt to brugerworkshops med fokusgruppeøvelser og interview. På begge brugerworkshops er der produceret 4 brugerﬁlm. PODIO, skrevet deba*ndlæg og fulgt deltagernes ak*vitet på PODIO SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE Sammen med DONG Energy har vi udarbejdet et spørgeskema *l testdeltagerne, hvor de har svaret på demograﬁske og livss*lsmæssige spørgsmål. I alt 97 af de 119 deltagere har besvaret skemaet. WORKSHOPS MED DONG ENERGY ’VÆLG EN PROFIL’‐UNDERSØGELSE Som led i udarbejdelsen af brugerproﬁlerne, har deltagerne fået en beskrivelse af de udarbejdede proﬁler, hvor de selv skulle Vi har akoldt 3 analyse‐ og resultatworkshops med DONG Energys Team eFlex, hvor delresultaterne fra de tre loops er blevet præsenteret og arbejdet videre med. placere sig. DeWe har 72 deltagere gjort og resultaterne herfra er eXerfølgende blevet sammenholdt med resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen. INTRODUKTIONSMØDER OG ARRANGEMENTER Vi har deltaget og samlet data fra samtlige introduk*onsmøder og arrangementer akoldt af DONG Energy. 12 PODIO‐DEBAT Vi har delt vores resultater og fået respons fra deltagerne på AT AFDÆKKE ALLE LAG :: FORSKELLIGE METODERS ANVENDELSER ANTROPOLOGISK TILGANG, METODE OG ANALYSE En antropologisk undersøgelse handler om at afdække en given kultur, hvad enten det er blandt brugere af et produkt eller en Hvad folk ... Metode Indsigt service, internt i en virksomhed, i en kommune, en fremmed region, i et lokalsamfund eller et andet fællesskab. En kultur består af *ng vi gør (vaner, ru*ner, ritualer, dvs. den praksis vi lægger for dagen), *ng vi siger og mener (som er udtryk for det verdensbillede eller den forståelse af verden som vi har) og de Siger Udtrykker interviews Eksplicit Gør Bruger Deltager‐ observa*on Observerbart Ved Føler Drømmer om Genera*ve metoder Implicit Latent miljøer eller kontekster, som vi gør, tænker og siger noget i. Som resultat af en antropologisk undersøgelse får man derfor eksempelvis indblik i konkrete situa*oner og hvad mennesker har af behov, drømme og hvad der driver og mo*verer dem. En antropologisk *lgang er eksplora*v og åben – og først og fremmest kvalita*v. Antropologer er trænede i at deltage i forskellige ak*viteter og sammenhænge og i at lære sammen med og af de mennesker, der er objekt for undersøgelsen – ikke blot lære om dem. Ud fra mikro‐niveauet, hvor mennesker lever deres speciﬁkke liv, kan antropologer iden*ﬁcere sammenhænge og mønstre og følgende hæve denne viden *l et makro‐niveau, der udsiger noget mere generelt om et emne som fx forbrug af el og villighed *l at ændre vaner. At veksle analy*sk mellem det speciﬁkke og det generelle er integreret i den antropologiske *lgang, teori og metode. 13 KAPITEL 1 :: INTRODUKTION HJEMMEBESØG OG METODER UNDERVEJS Som en del af at lære brugerne at kende er hjemmebesøg en metode *l at danne sig et dybt og nuanceret helhedsindtryk af personerne og deres forhold *l energi og eFlex. Hjemmebesøgene i projekt eFlex har været på 4 – 5 *mer hver og har kørt eXer en feltguide. På hjemmebesøgene har vi både interviewet, været på rundvisning i hjemmet og elbilen, lavet øvelser og snakket Samtaler og observa*oner dokumenteres med billeder og video uformelt om stort og småt – oXest relateret *l el og energi. CULTURAL PROBES – EN OPGAVEMAPPE Forud for hjemmebesøgene får deltagerne *lsendt en opgavemappe – kaldet cultural probes. Cultural probes er hjemmeopgaver, som brugerne selv laver uden antropologens Opgavemappe *lsendes og udføres i ugen før hjemmebesøget *lstedeværelse. Det giver oXe et mere uforstyrret og privat indblik i brugerens verden, som er et værdifuldt supplement *l andre undersøgelsesmetoder, hvor vi er *lstede. I eFlex er deltagerne Opgavemappe bl.a. blevet bedt om at tage billeder af deres elforbrug, føre dagbog over deres indeklima og tegne deres forbrug af el i hverdagen. ØVELSER UNDER HJEMMEBESØGENE Undervejs udføres forskellige øvelser 14 Feltøvelser hjælper deltagerne *l at konkre*sere og genkalde sig situa*oner, temaer, personer eller steder, og fungerer som redskab *l at ny og dyb reﬂeksion opstår hos brugeren. De øvelser vi har lavet har været baseret på noget fysisk materiale, som danner udgangspunkt for dialog om noget speciﬁkt fx. GWR‐
udstyrets opsætning i hjemmet eller deres forløb i eFlex. 15 KAPITEL 1 :: INTRODUKTION PODIO :: UDVIKLING FRA METODE TIL FÆLLES INTERFACE Alle eFlex‐deltagerne er blevet inviteret *l at deltage i eFlex på PODIO. PODIO er et online fællesskab, hvor tekst, billeder og informa*oner kan deles. 114 af de 119 deltagere er registreret herinde. Oprindeligt var ideen, at antropologerne.com sammen med deltagerne kunne udveksle erfaringer, synspunkter og diskutere vaner og analy*ske resultater. Men da pointen med et socialt medie netop er at tale om det, der interesserer brugerne i det givne community, og da interessen tydeligt har kredset om det meget udstyrsnære, rummet beregninger og tekniske diskussioner og spørgsmål *l DONG Energy, har DONG Energy i eXeråret 2011 overtaget moderatorrollen og den daglige dialog og *lsvarende Dialog på PODIO mellem brugere og antropologerne.com lagt mere teknisk support over i PODIO. AFRAPPORTERING PÅ PODIO OG I EXCEL Alle hjemmebesøg er blevet afrapporteret på PODIO i brugerportræWer, som danner grundlaget for antropologerne.com’s eXerfølgende analyseproces på PODIO og i Excel. DeWe afrapporteringsformat muliggør, at analysen baseres på både dybdegående kvalita*ve beskrivelser og et kvan*ta*vt overblik. Afrapportering og analyse på PODIO og i Excel 16 2 eFlex‐deltagerne KAPITEL 2 :: EFLEX‐DELTAGERNE Hvem er eFlex‐deltagerne DE PRIMÆRE TEST‐DELTAGERE OG DERES FAMILIER Der er oﬃcielt set 119 eFlex‐deltagerne med i projektet, men langt de ﬂeste af dem bor sammen med deres partnere og børn. Vi har i hjemmebesøgene lagt stor vægt på at inddrage hele familien, fordi el bruges *l at skabe familielivet i hjemmet og det derfor ikke er meningsfyldt kun at studere den ene person, der står som oﬃciel test‐deltager. Når vi i de kommende kapitler laver graﬁkker og oversigter over deltagerne, er det dog kun den primære testdeltager, der er repræsenteret – men de dybdegående, mere kvalita*ve analyser baserer sig på hele familiens oplevelser og adfærd med projektet. HVOR BOR FAMILIERNE Vi har som et led i analysen af eFlex‐projektet, inddraget analyseins*tuWet Geoma*c a/s, der – som det ses på billedet *l højre – har leveret et oversigtskort over eFlex‐deltagernes adresser. Her fremgår det, at eFlex‐deltagernes hjem fordeler sig over hele DONG Energys forsyningsområde (skraveret område) og deltagerne er altså jævnt fordelt rent geograﬁsk. 18 eFlex‐deltagernes adresser fordelt på DONG Energys dækningsområde. Kilde: Geoma*c a/s – center for geoinforma*k, 12. januar 2012 Fakta om eFlex‐deltagerne KØN :: OVERVEJENDE MÆND Ud af 119 antal primære test‐deltagere er 103 mænd og i de *lfælde, hvor kvinden er *lmeldt som primær test‐deltager, er partneren typisk også involveret i projektet i praksis. 19 kvinder LIVSCYKLUS :: FAMILIER MED HJEMMEBOENDE BØRN Størstedelen af deltagerne er børnefamilier – oXe har de 2 eller ﬂere børn. De har etableret sig i det hus, hvor de forventer at bo i mange år – for de ældre deltageres vedkommende resten af deres liv. 102 mænd ALDER :: HOVEDSAGELIGT I MELLEM 40‐59 ÅR INDKOMST :: VELHAVENDE Flertallet af deltagerne er i 40erne og 50erne. Der er en tendens *l, at elbilsbrugerne er lidt yngre end varmepumpebrugerne, hvilket kan forklares med, at anskaﬀelsen af en varmepumpe er en investering, der både kræver økonomisk overskud og planer om at blive boende i huset i mange år. eFlex‐deltagerne er blandt den mere velhavende del af den danske befolkning. De få, der har en lidt lavere indkomst, er typisk pensionerede eller bor kun én i husstanden. 0‐ 200.000 Alder 25‐39 år 21 40‐59 år 60‐69 år 70+ 19 2 Husstandens årlige indkomst (i danske kr.) 54 1 200.000‐350.000 6 350.000‐550.000 11 550.000‐750.000 21 750.000‐900.000 21 900.000+ 36 Ovenstående graﬁkker er udarbejdet på baggrund af de 97 besvarelser fra spørgeskema 19 KAPITEL 2 :: EFLEX‐DELTAGERNE BOLIGFORM :: HUSEJERE Deltagerne bor primært i parcelhuse, en del bor i rækkehuse og ELFORBRUG :: HØJT FORBRUG AF EL Deltagerne er rekruWeret *l at have minimum et forbrug på 5000 enkelte bor i landejendom, lejlighed eller fri*dshus. kWh om året og langt de ﬂeste har et langt højere forbrug. Særligt blandt varmepumpebrugerne er forbruget i top. Boligtype Årligt elforbrug (i kWh) Etagebolig 1 0‐ 5.000 5 Fri*dshus 1 5.000‐7.000 12 Parcel/stuehuse 84 Række, kæde, dobbelthuse 10 7.000‐10.000 26 10.000‐15.000 Andet 1 15.000+ 34 19 BOLIGSTØRRELSE :: STORE HUSE OG VILLAER UDDANNELSE :: PRIMÆRT LÆNGEREVARENDE UDDANNELSE De ﬂeste bor i parcelhuse på mellem 100‐250 kvadratmeter. Blandt varmepumpebrugerne besøgt i loop 3 er gennemsniWet på 201 kvadratmeter. Det er således nogle store huse, de skal opvarme, hvilket forklarer deres høje forbrug af el. Deltagerne er generelt højtuddannede – særligt elbils‐ og varmepumpebrugerne har lange videregående uddannelser. Boligareal (i m2) 15 125‐149 24 175+ Grundskole 4 22 15 Kort videregående 8 100‐124 150‐174 Senest færdiggjorte uddannelse Erhvervsuddannelse 75‐99 5 30 Mellemlang videreg. 20 Bachelor 11 Lang videregående Ovenstående graﬁkker er udarbejdet på baggrund af de 97 besvarelser fra spørgeskema 20 39 BESKÆFTIGELSE :: OVERVÆGT AF INGENIØRER OG ØKONOMIUDDANNEDE 5 9 1 3 Pensionister Loop 1 :: Husholdningsbrugere og varmepumpe‐
brugere Flere engageret i frivilligt arbejde Pensioneret ingeniør Loop 2 :: Elbilsbrugere Pensioneret civilingeniør men stadig ak*v inden for sin profession Pensioneret ingeniør Loop 3 :: Varmepumpe‐
brugere Civilingeniør, maskiningeniør, bygningsingeniør 5 3 5 1 2 5 5 5 Teknik ‐ elektronik Miljøchef, It‐konsulent, datama*ker, elektriker, økonomichef, videoproducent, pilot, it‐ingeniør, levnedsmiddel konsulent Ingeniør 2 civilingeniører, elektroingeniør, dataingeniør, procesteknologi Ingeniør Kemiingeniør, maskiningeniør, it‐
ingeniør, 2 civilingeniører Social/sundhed Socialrådgiver, sygeplejerske, sundhedsplejerske, lærer, fysioterapeut Økonomi Økonomidirektør Økonomi Regnskab, akademiøkonom, civiløkonom, 2 bankuddannede Andet Brandmand, selvstændig med tøjbu*k, poli*‐
kommissær Håndværker Elektriker, ﬂymekaniker Andet Maskinmester, Cand.scient. i landskabsforvaltnin
g, datama*ker, læge, journalist, salgsuddannelse BeskæXigelse blandt deltagerne fra hjemmebesøg i de tre loops ( i alt 49) 21 KAPITEL 2 :: EFLEX‐DELTAGERNE Om at have varmepumpe OVERGANGEN TIL VARMEPUMPE 3 af varmepumpebrugerne er ﬂyWet ind i et nybygget hus, hvor de HVORFOR FÅR MAN VARMEPUMPE Størstedelen har valgt at skiXe den gamle opvarmningsform ud – enten i forbindelse med ombygning/*lbygning eller som et projekt i sig selv. Enkelte har fået varmepumpe i forbindelse med deres har fået anbefalet varmepumpe som opvarmningsform. Disse er typisk mindre engagerede i varmepumpen, ligesom de har mindre teknisk viden om den og dens funk*oner. De øvrige varmepumpebrugere, der på eget ini*a*v har valgt at anskaﬀe sig en varmepumpe, har en langt højere involveringsgrad nybyggede hus, fordi det er den anbefalede standard‐
opvarmningsform *l nybyggeri. En varmepumpe opleves som det mest ’rig*ge’ og fornuXige valg af de mange deltagere, der ak*vt har sat sig ind i, hvad det vil sige at have en varmepumpe. og kendskab *l varmepumpen. FØR Foto / model VARMEPUMPENS TEKNOLOGI TILTALER Deltagerne er alle *ltrukket af varmepumpens teknologi. ” Det hele er jo en herlig tanke, det der med at hive varme ud af jorden. EFTER UdskiXning af oliefyr *l varmepumpe, Anker, 69 år Knap 1/3 af deltagerne har haX varmepumpe i ﬂere år, heraf har en enkelt deltager haX varmepumpe i 5 år. Henrik, 49 år For lidt over 1/3 af deltagerne er denne fyringssæson (2011‐2012) Varmepumpebruger deres anden med en varmepumpe, mens den for den sidste 1/3 af Men teknologien *ltaler dem på forskellig vis. Generelt opleves en deltagerne er den første, de oplever med varmepumpe. Derfor har varmepumpe som en ’win‐win’‐situa*on, fordi man på én gang sparer penge, får et bedre indeklima og gør noget godt for miljøet. 22 de kun et lille sammenligningsgrundlag, fra ”før og eXer” deltagelsen i eFlex. STOR TILFREDSHED Generelt oplever varmepumpebrugerne, at denne FLERE OPVARMNINGSFORMER Næsten alle varmepumpebrugere kombinerer varmepumpen med opvarmningsform er velfungerende. Særligt i de nybyggede huse, opleves stor *lfredshed, som hos Rasmus, 45 år, der fortæller, at de har det perfekte indeklima, fordi der hele *den er udluXning, og fordi der er gulvvarme: andre varmekilder. Herunder ses en oversigt over kombina*onerne af opvarmningsformer blandt varmepumpebrugere, der blev besøgt i loop 3. Kun 3 ud af 18 har udelukkende varmepumpe, mens halvdelen bruger brændeovn: ” Det her er det ul6ma6ve. Rasmus, 44 år Nybyggeri med varmepumpe Også de, der har skiXet oliefyret ud glæder sig overvarmepumpen – særligt fremhæves den jævne varmefordeling som et plus. HVERDAGEN MED VARMEPUMPE Der er stor forskel på den rolle, varmepumpen spiller i hverdagen De ﬂeste deltagere på tværs af brugerproﬁler eksperimenterer ikke længere med temperaturinds*llinger, natsænkning osv. Kun de mest teknisk‐interesserede fortsæWer oXe med at eksperimentere med forskellige inds*llinger og med at op*mere opvarmningen af hjemmet, fordi de har en grundlæggende interesse, der driver dem. Allerede inden, at eFlex kommer ind i billedet, er der forskel på familiernes hverdag med varmepumpen, ligesom der er også forskel på indeklimaet i de huse, deltagerne bor i og på deres indeklima‐ og opvarmningsvaner. Loop 3‐deltagernes opvarmningsformer 9 Varmepumpe 3 Varmepumpe 2 Varmepumpe Brændeovn 2 Varmepumpe Varmeveksler 1 Varmepumpe Biopejs 1 Varmepumpe Masseovn Brændeovn Varmeveksler Loop 3‐deltagernes varmepumpetyper og ‐mærker Væske *l vand IVT Weishaupt EVI IVT Völund F12 Danfoss Danfoss IVT LuX *l vand Gulvvarme Radiator IVT Nilan Danfoss Vølund F1245 Radiator Gulvvarme Dvi Queen Danfoss Völund Völund 1245 Danfoss Danfoss Mærkernes placering markerer, om Loop 3‐deltagerne har radiator, gulvvarme eller begge dele (mellem søjlerne). Ved gulvvarme forstås gulvvarme i større dele af huset – ikke kun på badeværelset. 23 KAPITEL 2 :: EFLEX‐DELTAGERNE Om at have elbil STOR FORSKEL PÅ ELBILERNE Som med andre biler, er der også stor forskel på elbiler – deltagerne kører i alt lige fra en ellert *l en Tesla. AT KØRE I ELBIL Alle elbilsbrugerne har også en benzinbil i familien. Men elbilen er for de ﬂeste deltagere den primære bil – det vil sige den, de bruger i hverdagen, mens deres benzinbil primært bruges *l lange 24 Oversigt over deltagernes 9 elbiler ture, hvis elbilen skal *l repara*on, eller hvis den ved en fejl ikke er blevet opladt. For enkelte er benzinbilen desuden en vinterbil, fordi elbilen er for kold og ikke kan starte ved hård frost. Berlingo Tesla Reva Ellert Ellert Renault Clio Kewet WV Citystromer Reva ELBILENS UFORUDSIGELIGHED At køre i elbil kræver en vis planlægning, fordi man skal sørge for ikke at løbe tør for strøm undervejs. Det betyder også, at ingen af MOTIVATIONEN FOR AT HAVE ELBIL Fælles for elbilsbrugerne handler det at have en elbil om at tage ansvar og gøre noget ak*vt for miljøet og samfundsudviklingen. deltagerne tør ’stole’ nok på den *l ikke at have en benzinbil som en slags ’plan B’. Kun én deltager har udelukkende elbil. Det er en måde at bruge og vise sit overskud som menneske på en god måde – og derved være et godt forgangsbillede for andre. De oplever også generelt at få utrolig posi*v feedback fra folk på gaden, når de kommer kørende i deres elbil – uanset om det er en ellert, en ’almindelig’ bil eller Tesla’en. 3 Hverdagen med el og GWR‐udstyret KAPITEL 3 :: HVERDAGEN MED EL OG GWR‐UDSTYRET Hjem og liv akænger af strøm MEDIERET EL :: EL ER USYNLIGT OG UHÅNDGRIBELIGT De ﬂeste mennesker har ikke stor interesse for el, hvor den kommer fra, eller hvem der leverer den. El opleves som noget huset bruger eller som *ngene i ens hjem bruger – der er på sin vis et ’missing link’ mellem el og mennesker. Mennesker bruger *ng og *ng bruger strøm eller el og menneskers brug og forbrug af for at være de mennesker, vi er, og den opfaWes nærmest som en re•ghed. På den ene side ser vi altså, at elforbrug kun synliggøres via regningen og på den anden side bruges *l at skabe vores liv. el er medieret af forskellige *ng og teknologier. Strøm bruges på mange måder *l at skabe liv – *l alt lige fra de mest basale ak*viteter, der er nødvendige for at overleve, *l de overﬂødige – eller lystbetonede ak*viteter. Brug af el‐apparater i forbindelse med husholdningen *l fx madlavning, opvarmning og rengøring betragtes i høj grad som nødvendigheder: TING BRUGER STRØM MENNESKER BRUGER TING ’Missing link’ mellem el og mennesker ØKONOMI ER DEN PRIMÆRE FORBINDELSE TIL ELFORBRUG Mennesker forstår *ng ved at se, føle eller røre dem. Strøm er usynlig og bliver kun konkret og håndgribelig, når vi få en regning i hånden eller hvis der er strømaprydelse. Den primære forbindelse *l ’el‐verdenen’, DONG Energy og familiens elforbrug er derfor økonomisk i form af en regning, der viser, hvor meget sidste års forbrug koster. 26 MEN EL ER MERE END ØKONOMI – EL ER LIV Mennesker bruger el *l at skabe og understøWe sig selv, deres hjem og familie. Hjemmet er et levende hus, der udtrykker, hvem vi er – og det er akængigt af strøm. El er derfor en nødvendighed FORSKELLIGE FORMER FOR ELFORBRUG ” Man kan jo være fuldstændig lavprak6sk og kigge på Maslows behovs‐pyramide og se på den nederste, det er jo varme, mad, søvn; du skal have noget at spise og det skal være nogle madvarer, du kan opbevare. Det er jo køleskab og 6lberedning af mad. Selvfølgelig kan du jo godt ha’ et Trangia [stormkøkken], men det er jo nemmere med strøm. MeWe, 38 år Selvom deltagere ved, at de kunne klare hverdagen med mindre strøm, opleves det som en naturlig og nødvendig del af vores moderne samfund. Deltagerne oplever generelt det forbrug, der bruges *l underholdning og fri*d, som en luksus: ” Når vi har gæster, så tænder jeg det hele… Så er jeg ligeglad med prisen. Vagn, 58 år Deltagerne er generelt bevidste om at spare på strømmen ved at slukke for lyset, der hvor man ikke er. Men når det handler om at skabe livet i hjemmet – fx når der er gæster eller man skal hygge med familien – er deltagerne mindre påpasselige med at forbruge strøm, velvidende at det koster lidt ekstra på regningen. Deltagerne betragter deWe forbrug som luksus, men de oplever pengene som godt givet ud, fordi deWe strømforbrug giver mening og iden*tet. FORSKELLE I VIDEN OM OG BRUG AF EL Der er stor varia*on i, hvor meget deltagerne kender *l energi og deres elforbrug. Til trods for, at deltagerne alle er engagerede nok *l at vælge at gå med i et testprojekt om energi, ser vi, at hvor nogle nærmest er ubevidste om den el, de bruger, har andre deres elforbrug som en hobby. HUSHOLDNINGSBRUGERNE HAR LAV BEVIDSTHED OM ENERGI For langt de ﬂeste husholdningsbrugere er strøm noget uhåndgribeligt og ubevidst. Deres primære forbindelse *l ’el‐
verdenen’ og familiens eget forbrug er elregningen, som de arkiverer uden at involvere sig i den. ELBILISTBRUGERNE ER ENGAGEREDE I ’EL‐VERDENEN’ Når man vælger at få en elbil, har man i større eller mindre grad sat sig ind i ’el‐verdenen’ – såvel i det samfundsmæssige perspek*v (Smart Grids, energipoli*k mm.) Som i det individuelle perspek*v (familiens økonomi, op*mering i hjemmet mm.) INTERNE FORSKELLE BLANDT VARMEPUMPEBRUGERNE Varmepumpebrugerne fordeler sig på hele spektret lige fra de, der som husholdningsbrugerne ikke interesserer sig for energi *l de meget entusias*ske, der har el som hobby. NØDVENDIGHED LUKSUS 27 KAPITEL 3 :: HVERDAGEN MED EL OG GWR‐UDSTYRET Udstyrets vej ind i hjemmene DOMESTICERING HVORDAN DEN ’VILDE’ TEKNOLOGI BLIVER ’TÆMMET’ AF FAMILIERNE Når eFlex‐deltagerne modtager GWR‐pakken, kender de ikke udstyret og de har aldrig haX sådan et udstyr før i deres hjem. Derfor skal det integreres i den måde, de lever og bruger hjemmet på. Med andre ord skal udstyret domes@ceres. Den ukendte, vilde teknologi kommer ind i hjemmet DOMESTICERING Domes@cering handler om, hvordan mennesker i praksis gør det ukendte *l noget familiært ved, at det ’vilde’ bliver ’tæmmet’ og gjort *l en del af deres daglige ru*ner, værdier og omgivelser – eller hvordan det i modsat fald bliver afvist (Berker et al., 2006.). Begrebet at domes@cere kommer fra at tæmme et dyr og gøre det *l en del af sit hjem og sit hushold – omdanne det fra vilddyr *l husdyr. Siden 1980erne er der forsket meget i, hvordan nye teknologier optages i menneskers liv og hverdag i hjemmene, blandt andet ved hjælp af deWe domes*ceringsperspek*v. Berker et al. (2006) som vi ﬁnder inspira*on i, deﬁnerer ﬁre faser i domes*cerings‐
processen: Kommercialisering  Objek@ﬁcering  Inkorporering  oms@lling. Teknologien bliver tæmmet og bliver familiær DOMESTICERING AF GWR‐UDSTYRET Domes*ceringsprocessen kan med fordel bruges *l at forstå det forløb, eFlex‐deltagerne og deres familier gennemgår fra de har sagt ja *l at deltage i testprojektet, *l de installerer udstyret og gør det *l en del af deres hverdag i hjemmet. Sam*dig gør det os opmærksomme på, at hverdagen med udstyret ikke er ens for alle, fordi det liv, der i forvejen leves i hjemmene er forskelligt fra hinanden. 28 Eksempelvis er det at have en varmepumpe ikke er ens for alle – hvor det for nogen er en hobby, de går op i dagligt, er det for andre ’bare’ en opvarmningsform, der gør, at hjemmet er rart at være i. Når GWR‐udstyret kobles på varmepumpen får det derfor også en helt forskellig rolle i hjemmene alt eXer hvilken familie, det inkorporeres i. Faserne i eFlex Domesiceringens 4 faser DOMESTICERINGENS FIRE FASER – I TEORI OG PRAKSIS 1. Kommercialisering 2. Objekiﬁcering 3. Inkorporering 4. Omsilling Den indledende manøvre i *legnelsesprocessen – den kommercialiserede indpakning og markedsføring af teknologien. Den konkrete, fysiske placering af teknologien i hjemmet. Her bliver teknologien inkorporeret i familien socialt set. DeWe giver mulighed for nye roller og posi*oner mellem familiemedlemmerne. Her bliver artefaktet en selvfølgelighed hos familien, og er med *l at deﬁnere dem over for andre. Teknologien er iden*tetsskabende. I eFlex‐sammenhæng kan vi se processen frem *l, at udstyret modtages som deWe første stadie. Også det introducerende infomøde er en del af kommercialiseringsfasen. Den konkrete placering af GWR‐
udstyret i hjemmet; hvor placeres det, af hvem og hvilke overvejelser gøres der undervejs. GWR‐udstyret inkorporeres gradvist i familiens praksisser og rollefordeling; hvem gør hvad med udstyret. GWR‐udstyret er blevet en selvfølgelig del af hverdagen og deltagerne proﬁlerer sig udad*l med projektet og udstyret. Modellen skitserer de forskellige faser i domes*ceringsprocessen, både i teori – og i praksis med eFlex‐projektet. GWR‐UDSTYRET En (trådløs) teknologi mellem iPod, udstyr og internet GWR‐UDSTYRET UDE I HJEMMENE Gateway, noder, skinner og iPod 29 KAPITEL 3 :: HVERDAGEN MED EL OG GWR‐UDSTYRET FORSKELLIGE INDGANGE TIL PROJEKTET eFlex‐deltagerne er kommet med i projektet af forskellige årsager; FASE 1 :: PROJEKTSTART Kommercialisering Objek*ﬁcering Inkorporering Oms*lling INFORMATIONSBREV, MAILS OG INFOMØDE INVOLVERER Deltagerne oplever den indledende fase (kommercialiserings‐
fasen) som imødekommende og vedrørende. De mo*veres *l at deltage i projektet og de får et godt indtryk af DONG Energys nye *ltag. Især infomødet værdsæWes og denne nye kommunika*onsform mellem elselskab og forbruger opleves særligt posi*v. INFOMØDET HAR GIVET DELTAGERNE FORKLARINGER OG FORVENTNINGER Mange af brugerne refererer direkte *l infomødet hos DONG når de skal forklare sig med hensyn *l forventninger om besparelser, forståelse af regning etc. DONGs økonomiske argument er også i fokus. Mange har fået et forhåndsindtryk af, at eFlex kan hjælpe dem med at spare på forbruget i husstanden, og at det er en måde at ‘lære at forstå’ særlige el‐apparater, fx varmepumpen. ” I forhold 6l det her eFlex‐projekt har kommunika6onen været meget posi6v – meget imødekommende og rar. 30 Rasmus, 44 år nogle har læst om projektet i DONG Energys nyhedsbrev, nogle er blevet spurgt, om de vil deltage i forbindelse med en anden henvendelse og nogle er blevet kontaktet af DONG Energy, fordi de i forvejen var med i Energinet.dk's projekt ’Styr din varmepumpe’. Det betyder, at der er forskel på, om de har meldt sig af en styrende interesse for el, eller om de er kommet med af mere eller mindre *lfældige årsager. FÆLLES VERSUS ENE BESLUTNING Der er forskel på, om det været en fælles beslutning eller om det har været en beslutning som ét familiemedlem, typisk manden, har taget på vegne af hele husstanden. Det har stor betydning for, hvordan udstyret integreres i hjemmets eksisterende roller og ru*ner. ” Jeg havde en intro‐dag hos DONG og så lavede jeg en intro‐6me for familien. Jeg var jo lidt tosset – for om morgenen havde jeg sagt, at de skulle ikke byPe rundt på de der noder. Og så den yngste, han var begyndt at rode rundt med det. Så de ﬁk lige en opsang, og så viste jeg dem, hvad det drejede sig om. Torben, 47 år GWR‐UDSTYRET GEMMES AF VEJEN FASE 2 :: PLACERING AF UDSTYR Kommercialisering Objekiﬁcering Inkorporering Omsilling Æste*kken er en barriere hos de ﬂeste kvinder – og en del mænd. EN OPGAVE FOR TEKNIK‐ENTUSIASTER I den næste fase objek@ﬁceres GWR‐udstyret – det vil sige, at udstyret placeres fysisk i hjemmet. Deltagerne prøver sig frem; nogle gennemtænker det grundigt, før de sæWer det op, mens andre eksperimenterer med *dsinds*llinger og uernstyring. Selve opgaven løses nemmest af de teknisk kyndige og interesserede. OPSÆTNINGEN ER SVÆR FOR MANGE Mange har oplevet, at det har været svært og besværligt at sæWe eFlex‐udstyret op – for nogle har det været årsag *l konﬂikter om forbrug af *d på det. Nogle af de ’ældre’ deltagere har fået hjælp af deres voksne børn *l at sæWe udstyret op – og har været akængige af, at de skulle komme på besøg. De ﬂeste forsøger at gemme udstyret af vejen – så godt det nu kan lade sig gøre, mens noderne stadig kan få forbindelse. ” Det er grimt og uprak6sk – jeg kan ikke støvsuge for det. Maria, 49 år PLACERINGEN AF NODERNE KRÆVER TID OG TÅLMODIGHED SKINNERNE PLACERES TYPISK PÅ COMPUTER‐ ELLER TV‐UDSTYR Generelt oplever deltagerne, at det kræver *d at få noderne placeret rundt om i hjemmet, så de kan få forbindelse *l hinanden. Skinnerne placeres ud fra en prak*sk overvejelse om, hvor de tror de bruger meget strøm. Fx ved TV, computer eller i køkkenet – og hvad der har kunne lade sig gøre i forhold *l s*kudtag og placering. Det er oXe familiens ‘fælles’ apparater, der er koblet på noder og skinner. 31 KAPITEL 3 :: HVERDAGEN MED EL OG GWR‐UDSTYRET FASE 3 :: UDSTYRETS INTEGRATION I FAMILIEN Kommercialisering Objekiﬁcering Inkorporering Omsilling STRØM‐SLUGERNE’ ER DET FØRSTE, DELTAGERNE LEDER EFTER I starten er brugen af udstyret præget af, at man vil afsløre ’strøm‐
slugerne’, dvs. man har fokus på enkeltapparaters forbrug. Her hjælper GWR‐udstyret *l at bekræXe, a‚ræXe og opklare anelser, myter og fornemmelser om strømforbrug. NOGLE HAR KUN FOKUS PÅ DE STORE ’STRØM‐SLUGERE’ Enkelte deltagere har ikke sat noderne op i hjemmet, fordi de mener, at det kun virkelig betyder noget at rykke varmepumpens eller elbilens forbrug. DELTAGERNE HANDLER PÅ DERES NYE VIDEN Når deltagerne har fået indblik i enkeltapparaternes forbrug, gør de noget ved det – enten ved at skiXe apparatet ud eller ved at ændre vaner. For eksempel har Erik, 68 år, fået sin kone *l at vaske PORTALEN BRUGES AKTIVT AF DE FLESTE – PRIMÆRT PÅ IPOD’EN Langt de ﬂeste bruger jævnligt portalen på deres iPod, smart phone eller på computeren. Selvom man fortsat gør noget ak*vt ved eksempelvis at vaske om op i lunkent vand eXer at have studeret deres forbrug. naWen, har eFlex altså ikke det samme involverende poten*ale over *d, fordi der ikke er en fortsat udvikling. MANGE BRUGER GWR‐UDSTYRET FLITTIGT I HVERDAGEN Der er store interne forskelle deltagerne på deres hverdag og praksisser med GWR‐udstyret. De ﬂeste bruger meget *d og energi på at følge familiens energiforbrug, mens projektet hos enkelte ikke fylder meget i praksis. 32 FLERTALLET BRUGER NODERNE RUNDT OM I HJEMMET De ﬂeste har sat noderne op – nogle for at kunne følge forbruget og måle på enkeltapparater og andre blot for at få systemet og teknikken *l at spille sammen. NÅR EFLEX BLIVER HVERDAG, FALDER INTERESSEN I begyndelsen bruger deltagerne *d og energi på at op*mere og rykke familiens elforbrug, men der er grænser for, hvor meget man kan gøre. Som Jesper siger, kan man kun tage skridtet én gang. ” Når vi først én gang har fået den vane, så kan vi ikke rig6gt ændre på den vane mere – så det skridt kan man kun tage én gang (...) Nyhedsinteressen falder. Jesper, 46 år Jesper forklarer, at de i starten af forløbet har ændret deres vaner omkring opvask, tøjvask og elbilsopladning og han kan ikke se, hvordan de fortsat kan gøre en ak@v indsats. Det betyder, at nyhedsinteressen og engagementet i eFlex falder. GWR‐UDSTYRET INKOPORERES I FAMILIENS HVERDAG Hvis forløbet går som Jesper beskriver, vænner familien sig *l at have udstyret, bruge det og *l at bruge strøm på en ny måde – fx ved at sæWe opvaskemaskinen i gang om naWen ved brug af en *mer, oplade elbilen om naWen med GWR‐udstyret eller ved at lade DONG Energy op*mere på familiens varmepumpe. ENGAGEMENTET KAN FASTHOLDES MED MERE FEEDBACK Flere af deltagerne påpeger, at det er ærgerligt, at man ikke kan se konsekvenserne af sine handlinger. På PODIO er det blevet foreslået af en bruger, at man laver en form for ’levende elregning’. Den skal kunne give mulighed for at følge sit forbrug dag for dag, sammenlignet med, hvordan det ville have set ud, hvis man ikke havde handlet ﬂeksibelt. Vi har hørt mange lignende forslag blandt deltagerne. En sådan feedback på sine handlinger, ville virke mo*verende for at være mere ﬂeksibel, og det ville skabe større engagement i projektet, fordi der ville vise en kon*nuerlig udvikling i projektet hos den enkelte familie. Engagementet i projektet er størst i starten 33 KAPITEL 3 :: HVERDAGEN MED EL OG GWR‐UDSTYRET FASE 4 :: UDSTYRET BLIVER EN DEL AF ENS IDENTITET Kommercialisering Objekiﬁcering Inkorporering Omsilling DELTAGERNE PROFILERER SIG UDADTIL MED GWR‐UDSTYRET OG EFLEX Den sidste fase ifølge vores domes*ceringsperspek*v er oms@llingsfasen, hvor udstyret er blevet en så naturlig del af deltagernes hverdag, at de proﬁlerer sig udad*l med udstyret – det vil sige, at det har en iden*tetsskabende virkning. DeWe ses blandt rig*g mange af deltagerne – særligt blandt de teknisk anlagte. Eksempelvis Jørgen og @l dels Ellen taler meget med deres omgangskreds om projektet. Jørgen, der er ingeniør, fortæller, at han sagtens kunne have fået ﬂere kolleger @l at deltage i projektet, hvis det havde været muligt. Ellen oplever ikke samme interesse fra omgangskredsen eller kollegaerne i børnehaven, bortset fra når de har gæster i hjemmet, som de kan vise det konkrete udstyr @l. Eksempelvis holdt de en stor afskedsfest for deres daSer, der skal bo i Madagaskar i ﬁre år, hvor der blev talt en del om alle parrets miljø@ltag – inklusive eFlex, der for dem meget handler om at gøre det rig@ge. Som Ellen siger: ” Det er jo en del af os, man afspejler jo det, man går op i. 34 Ellen, 61 år TEKNISKE PROBLEMER KAN HINDRE, AT UDSTYRET BLIVER HVERDAG I nogle *lfælde bliver udstyret aldrig en naturlig del af hverdagen (Case 1 nedenfor) eller måske var det netop i gang med at blive integreret for så at ryge *lbage *l objek@ﬁceringsfasen (Case 2 nedenfor), eksempelvis fordi noderne mistede forbindelse eller man kom *l at sleWe sine styringsproﬁler. ” Altså i lang 6d kunne jeg kun få én node på og så lykkedes det med de andre, men så eVer et par dage røg hele dynen igen. Det skete 3‐4 gange… Det virker som om eFlex er kommet i gang et halvt år for 6dligt. Peter, 63 år Case 1 :: Udstyret bliver ikke en naturlig del af hverdagen Kommercialisering Objekiﬁcering Inkorporering Case 2 :: Inkorporeringen af GWR‐udstyret mislykkes og går et skridt ilbage Kommercialisering Objekiﬁcering Inkorporering OPLEVET KONTROL OG TRYGHED ER EN FORUDSÆTNING FOR FLEKSIBILITET FEEDBACK KAN HJÆLPE DELTAGERNE TIL EN TRYG HVERDAG MED UDSTYRET Karakteris*sk for deltagernes indsats er, at de ikke vil sæWe deres stabilitet over styr eller gå på kompromis med komforten og eksempelvis risikere at fryse eller ikke at kunne starte elbilen om morgenen. At have kontrollen over GWR‐udstyret og dermed dets indvirkning på familiens liv og hverdag er vig*gt for alle Flere af elbilisterne udtrykker et behov for en form for feedback fra GWR‐udstyret om opladningen af elbilen er i gang og om den er fuldendt. Nogle elbilister indfrier det selv ved at tjekke elbilens forbrug af kW på portalen for dermed at se, om den har brugt energi *l opladning eller ej. Enkelte har sin ’egen’ energimåler, der deltagerne. kan fortælle opladnings*lstanden. Denne løsning giver dem en viden, som de mangler, for at opnå en følelse af kontrol og tryghed. Det ville opleves som en markant forbedring af GWR‐
udstyret, hvis der var større mulighed for at følge opladningen. De har alle oplevet, at GWR‐udstyret har voldt problemer i opstartsfasen og nogle deltagere har også haX gennemgående tekniske problemer. DeWe udfordrer deres villighed *l at være med i projektet og har i få *lfælde betydet, at deltagerne har pillet noderne ned eller i værste fald er faldet fra projektet. Varmepumpe‐ brugere •  Muligheden for, at man selv kan fejlinds*lle udstyret, så man kommer *l at slukke for enkeltapparater eller hele huset •  Ustabilitet i systemet (server‐nedbrud og manglende internet og forbindelse mellem noder) •  Manglende feedback om, hvorvidt DONG Energys op*meringer på varmepumpen sker og hvornår •  Manglende viden om, hvorvidt temperaturføleren virker Elibils‐ brugere Alle FAKTORER, DER SKABER UTRYGHED •  Manglende viden om elbilens baWeri*lstand (generelt) •  Håndtering af stærkstrøm ved elbilsopladning (generelt) •  Manglende feedback om opladning af elbil er i gang og om den er fuldendt. Ligeledes kunne man fores*lle sig en form for sms‐ eller mailservice, der informerede brugeren om, at der fx ikke var nogen måling på temperaturføleren eller at forbindelsen mellem noderne var røget. Det at få et Home Automa*on udstyr er et ’vildt’ dyr, som familierne skal lære at leve sammen med. Det skal blive en fortrolig ven – og derfor er *llid, kontrol og tryghed vig*gt i alle faserne af domes*ceringsprocessen. 35 KAPITEL 3 :: HVERDAGEN MED EL OG GWR‐UDSTYRET HVEM HAR KONTROLLEN OVER VARMEPUMPEN? DONG Energys styring af deltagernes varmepumpe rejser et TRE FORMER FOR KONTROL BLANDT VARMEPUMPEBRUGERNE spørgsmål om, hvem der styrer varmepumpen. Nogle forventer, at DONG Energy har styr på op*meringen, mens andre deltagere selv søger at styre varmepumpens op*meringer. 1 DONG Energy op*merer varmepumpen (Ses blandt 12 deltagere af 18 i loop 3) 2 Egen inds*lling af varmepumpen, så den supplerer DONG Energys op*mering (Ses blandt 2 deltagere af 18 i loop 3) deltagerne i loop 3) har i forvejen inds*llinger og systemer på varmepumpen såsom natsænkning. For nogle supplerer DONG Energys op*meringer ﬁnt deres egne systemer, mens de i andre *lfælde er kollideret. Det betyder, at der skabes en forhandling om, hvem der har kontrollen over varmepumpen og dens op*meringer. 3 Egen inds*lling af varmepumpen, så den overstyrer DONG Energys op*mering (Ses blandt 4 deltagere af 18 i loop 3) Et eksempel herpå er Erik, der selv @dsinds@ller sin varmepumpe uden om DONG Energy og de dyre @dspunkter. Erik ’snyder’ varmepumpen og i @merne op @l de dyre @dspunkter sæSer han pumpen @l at varme huset op @l 27 grader. at rykke deres forbrug i hverdagen – det sker helt automa*sk. Det betyder også, at ﬂertallet forventer at blive kontaktet af DONG Energy, hvis der er noget, der ikke fungerer korrekt eller hvis de kan gøre mere for at op*mere: En del af de mest teknikkyndige varmepumpebrugere (33 % af ” DONG styrer, jeg overstyrer. Så kan man ikke undgå at spare. 36 Erik, 68 år FLERTALLET OVERLADER STYRINGEN TIL DONG ENERGY Langt de ﬂeste overlader trygt styringen af varmepumpen *l DONG Energy og har en posi*v oplevelse af at give ansvaret fra sig. Det betyder, at deltagerne skal bruge mindre *d og energi på ” Jeg forventer, at det ligesom er dem [DONG Energy], der føder mig med informa6on om, hvordan jeg kan op6mere… at det ligesom er dem, der har førerbolden. Nikolaj, 42 år + HOVEDFORDELENE VED UDSTYRET, SOM DELTAGERNE SER DET UDSTYRET SYNLIGGØR ELFORBRUGET OG SKABER NY BEVIDSTHED OM EL • 
• 
• 
• 
Familiens elforbrug bliver mere håndgribeligt, når det visualiseres på portalen Det enkelte el‐apparats forbrug konkre*seres, fordi det let kan sammenlignes med andre apparaters forbrug Elpriser og prognoser bliver *lgængelige Udstyret skaber en bevidsthed og et vidensgrundlag, som der kan handles ud fra FJERNSTYRING GØR ELFORBUGET MERE SJOVT OG TILGÆNGELIGT FOR HELE FAMILIEN • 
• 
• 
• 
• 
Den nemmere og sjovere kontrol og styring af elforbruget gør det *l en leg eller en sport at spare og rykke på elforbruget – både for store og små Fjernstyring gør det leWere at slukke apparater og dermed op*mere strømforbrug Styringsproﬁler gør det muligt, at apparater tændes og slukkes helt automa*sk DONG Energy kan op*mere varmepumpens forbrug for én Elbilen lader selv op om naWen NEM ADGANG MED IPOD ELLER SMART PHONE • 
• 
• 
Muligheden for at følge og styre sit forbrug på iPod’en eller med en app på sin smartphone virker le•lgængelig og fristende At kunne gå på portalen på det medie, man i forvejen bruger i sin fri*d er en fordel Hvis app’en kunne udvides, så den havde samme funk*onalitet som på webportalen, ville det være et endnu større hit ÷ HOVED‐ULEMPERNE VED UDSTYRET, SOM DELTAGERNE SER DET OPSTARTSPROBLEMER MED UDSTYRET • 
Tekniske problemer som manglende forbindelse mellem noder, servernedbrud udfordrer tålmodigheden, villigheden og dermed ﬂeksibiliteten MANGLENDE FUNKTIONALITET • 
• 
• 
• 
Med målet om at opnå større viden om elforbruget ønsker brugerne ﬂere apparater på, særligt *l de apparater, der bruger meget el Det er besværligt at opsæWe Det kan være svært at opnå og opretholde forbindelse mellem noder Man kan ikke se prisprognoser på iPod og smart phone BEGRÆNSET FEEDBACK • 
• 
Manglende feedback om, hvorvidt DONG Energys op*mering af varmepumpen virker Manglende viden om, hvorvidt og hvornår elbilen oplades 37 KAPITEL 3 :: HVERDAGEN MED EL OG GWR‐UDSTYRET Energiﬂeksibilitet i praksis :: At rykke sit forbrug *l om naWen AUTOMATISERET FLEKSIBILITET MED GWR‐UDSTYRET De ﬂeste deltagere benyWer muligheden for at rykke dele af familiens forbrug automa*sk – enten i form af op*mering af varmepumpen, opladning af elbilen om naWen eller ved at lave styringsproﬁler, der fx slukker for unødigt standby forbrug. FLEKSIBELT FORBRUG Oplade elbilen om naoen Vaske tøj om naWen Vaske op om naoen Slukke for standby Udstyret bruges også *l at følge pris‐ og vindprognose, så man kan forbruge el på de bedste *dspunkter. Størstedelen af deltagerne benyWer sig fx af udskudt *dspunkt for opvask ved hjælp af en almindelig *mer på opvaskemaskinen eller ved at starte den manuelt. DER ER TO MÅDER AT VÆRE FLEKSIBEL PÅ Vi ser to måder, hvorpå deltagerne rykker deres forbrug; den ene er ved automa*k, hvor man eksempelvis laver en styringsproﬁl én gang, hvoreXer udstyret og/eller DONG Energy står for at udføre den ﬂeksible handling. DeWe kunne være på op*mering af varmepumpen, opladning af elbil, slukke for standby på apparater osv. Den anden måde er ved, at man selv gør noget – eksempelvis gennemser prisprognoser og venter med at tænde for opvaskemaskinen eller først oplader sin bærbare computer sent om aXenen. Der er to måder at være ﬂeksibel på Apryde varmepumpen Slukke for apparater, der sluger strøm uden at yde 38 NY VIDEN MED UDSTYRET KAN HAVE BETYDNING FOR FLEKSIBILITET Ved udstyrets automaik Ved at udstyret gør noget for én (fx op*mering af varmepumpen) Ved deltagerens interakion Ved selv at gøre noget (fx sæWe opvask ifølge den viden, man har indhentet) FORBRUGET RYKKES ISÆR, HVOR DET IKKE GØR ONDT Deltagerne er meget mo*verede for at være ﬂeksible, så længe ØNSKE OM MAKSIMAL UDNYTTELSE AF POTENTIALE BLANDT VARMEPUMPEBRUGERNE det ikke bliver for krævende eller besværligt. Det er især kvinderne, der protesterer imod for store vaneændringer, hvis de gør hverdagen mere presset. Bekvemmeligheden kommer for langt de ﬂeste før ﬂeksibilitet. Eksempelvis siger Bente, 37 år, om sin ret *l at støvsuge, når der er *d og behov, således: Flere varmepumpebrugere ønsker større aprydelighed, oXe fordi de har en buﬀertank og benyWer sig af alterna*ve varmekilder end varmepumpen. Når nu de er gået med i projektet, vil de også gerne køre linen ud. ” Ellers bliver det for besværligt at leve. Bente, 37 år STØRST VILLIGHED, NÅR DET KAN GØRES SMART De er alle ganske mo*verede *l at ændre elforbrugsvaner, hvis det handler om at gøre noget smartere med teknologiske hjælpemidler. Eksempelvis har Lars, 54 år, og hans kone bygget deres hus på en måde, så de kan holde på varmen længe – og de bruger masseovnen som fast supplement. De vil gerne ændre det, som de mener, er muligt at ændre på nuværende @dspunkt: ”vask, varme og kulde”, som Lars siger. Han har sat sit eget system op og kan aﬂæse, hvornår DONG Energy op@merer. Det kun sket to gange, at der har været to daglige op@meringer, hvilket ærgrer ham meget. Han ønsker større radikalitet og benySer derfor også sit eget system sammen med DONG Energys maksimale a]rydelse og minimumstemperatur på 16 grader. Til gengæld er der stor forskel på, hvor villige de er *l at ændre på deres vaner og gå på kompromis med deres bekvemmelighed i hverdagen. De har derfor ingen forbehold over for at oplade elbilen om naWen ved hjælp af GWR‐udstyret, mens det at vaske op om naWen kan forstyrre naWesøvnen og give mere *dspres om morgenen, når maskinen skal tømmes. Eksempel på egen aﬂæsning og styring, Lars, 54 år 39 KAPITEL 3 :: HVERDAGEN MED EL OG GWR‐UDSTYRET GWR‐udstyrets indtræden og påvirkning i familiens hverdag UDSTYRET SYNLIGGØR ELFORBRUGET Mennesker bor i huse; her har de eller reWere husstanden et samlet elforbrug. Før eFlex blev forbruget oplevet som a‚oblet fra mennesker. Strøm er usynlig og uhåndgribelig. I eFlex kan GWR‐
udstyret vise forbindelsen mellem de ak*viteter, mennesker foretager og den elregning, de modtager. Udstyret er et slags link, der forbinder menneske med elforbrug. VARMEPUMPEN ER MINDRE SYNLIG OG HÅNDGRIBELIG END ELBILEN Varmepumpen er typisk placeret i husets kælder eller bryggers og i princippet kører den af sig selv uden, at man behøver at have noget med den at gøre. Det betyder, at det for næsten alle, med få undtagelser, er ret uhåndgribeligt at forstå og holde øje med, hvordan GWR‐udstyret virker på varmepumpen. På det område adskiller varmepumpen sig væsentligt fra elbilen, som deltagerne bruger dagligt og desuden let kan se, om GWR‐udstyret har virket og opladt bilen. VARMEPUMPE ELBIL Gemt af vejen Uhåndgribelig Svær at betjene Kører af sig selv Daglig brug Synlig Håndgribelig Let at betjene Kræver manuel ilslutning NYE, ÆNDREDE OG UÆNDREDE PRAKSISSER MED UDSTYRET Både blandt varmepumpe‐, husholdning og elbilsbrugere ser vi, at nogle praksisser fortsæWer uændret, nogle ændres og helt nye praksisser kommer *l. Nedenfor ser vi 3 eksempler på, hvordan opladningen af elbilen sker i praksis med GWR‐udstyret koblet på. Modellerne viser, hvad der karakteriserer de forskellige praksisser GWR‐udstyret skaber forbindelse mellem ens ak*viteter og elforbrug 40 og hvad det betyder for deltagerne i deres liv og hverdag. EKSEMPEL :: NYE, ÆNDREDE OG UÆNDREDE PRAKSISSER MED GWR‐UDSTYRET KOBLET PÅ ELBILSOPLADNING KARAKTERISTIKA At sæoe sikket i :: En uændret praksis præget af ruine og vane Ubevidst vane, ru*ne Nemt, enkelt Vig*gt At programmere opladningen :: En ny praksis, der er kompliceret og sjov Besværligt Ru*ne Sjovt, nemt At kontrollere opladning :: En ændret praksis, der er besværlig og burde være unødvendigt PSYKOSOCIALE KONSEKVENSER Kræver ikke energi, *ngene glider Skal huske på det, holder hjernen i gang Vil gerne slippe for det, komplicerer hverdagen VÆRDIER Velvære, overskud Overskud Jeg er ak*v Mindre overskud God samvi•ghed Jeg gør noget ak*vt for at ﬂyWe mit elforbrug Jeg gør noget for miljøet Bruger mere *d i hverdagen Mindre overskud *l andre *ng Jeg spilder min *d Tidspres Stress Ny ru*ne Besværligt Burde være unødvendigt 41 KAPITEL 3 :: HVERDAGEN MED EL OG GWR‐UDSTYRET EFLEX TRÆDER IND I FAMILIENS ’KULTUR’ OG VANER Alle familier har en særlig rollefordeling, faste ru*ner og måder at I de situa*oner, hvor parret er blevet enige om at gå med i projektet, ser vi oXere, at eFlex i praksis bliver et par‐projekt, hvor gøre *ng på, at tale sammen og at være sammen i hjemmet. Udstyret skal nu blive en del af deWe liv, der leves i hjemmet, og det kan i nogle *lfælde skabe uenigheder, diskussioner og forhandlinger mellem familiemedlemmerne. begge engagerer sig i projektet, og at der derfor er færre uenigheder om udstyrets bere•gelse i hjemmet. EFLEX ER OFTEST ET SOLO‐PROJEKT, MEN DET VEDRØRER HELE FAMILIEN Den person, der opsæWer udstyret tager oXe ejerskabet over iPod’en. De ﬂeste steder er det manden i familien, der sæWer udstyret op og som bestemmer, hvor og hvordan det skal sidde. OXe er det også manden, der har besluWet at *lmelde sig projektet. Hvis det er mandens projekt, kan eFlex også medføre konﬂikter om de praksisser, der hører *l partnerens domæne. Eksempelvis kan kvinden ikke al*d forlige sig med at gå på kompromis med bekvemmeligheden ved at vaske tøj eller opvask om dagen. 42 NÅR EFLEX ER ET PAR‐PROJEKT, FORDELES ROLLERNE Hvordan det i praksis fungerer, når eFlex er et par‐projekt, ser vi eksempelvis beskrevet i feltnoterne fra hjemmebesøget hos Rasmus, 44 år og Jacob, 32 år; Det er Rasmus, der har læst om eFlex i nyhedsbrevet fra DONG Energy og ham, der er @lmeldt som primær testdeltager, dog e>er at han er blevet enig med Jacob om at gå med i projektet. De var sammen af sted @l infomødet hos DONG Energy og @l "Frem@dsa>en” på Avedøreværket, men ellers har de en klart opdelt rollefordeling i projektet. Det virker som om, at det er Rasmus, der på det holdningsmæssige grundlag er mest engageret og han er også mest på banen under hjemmebesøget. Til gengæld er det Jacob, der har installeret GWR‐udstyret, har været på PODIO og kender portalen bedst osv. Det er Rasmus, der INVOLVERING OG DELING AF FORMÅLET MED PROJEKTET ER EN AFGØRENDE Vi ser, at den primære test‐deltager i nogle *lfælde ikke formår at ’overbevise’ resten af familien om, hvorfor det er vig*gt og nødvendigt at have udstyret i hjemmet og ændre på familiens printer regningerne på sit arbejde og Jacob, der ser deres forbrugsmønster i gennem og ser, hvor meget strøm de har brugt @l de forskellige neSariﬀer. vaner. aspekter og involverer forskellige gøremål i hverdagen. Det understøWer vores viden om, at forskellige mennesker mo*veres forskelligt og i praksis gør forskellige *ng i projektet. Eksemplet viser os, at et projekt som eFlex indeholder mange 43 KAPITEL 3 :: HVERDAGEN MED EL OG GWR‐UDSTYRET EFLEX ER ET VOKSENPROJEKT, RETTET MOD VOKSENPRAKSISSER Børnene er typisk slet ikke involverede i projektet. En del af forklaringen er, at de praksisser, projektet lægger op *l, at man kan ændre på, oXest er voksenpraksisser, såsom VOKSENPRAKSISSER opvarmning, opladning af elbil, opvask og tøjvask, snarere end underholdning og brug af computere, hvor børnene er mere involverede. Der*l kommer, at projektet i sig selv har en så kompleks karakter, at det er svært at formidle *l børn. De eneste *lfælde, hvor børnene er involverede, er ved voksne udeboende børn. EL OG ENERGI ER ET ABSTRAKT TEMA – ISÆR FOR BØRN Det kan være svært for børn at få en forståelse af, hvad elektricitet er og hvordan energi opstår. Vi ser, at børn lærer om energi i skolen og det kan være svært at koble denne teore*ske viden *l den virkelighed, hvor de selv har med el at gøre – nemlig energiforbruget i deres hjem. ” Jeg har lært i fysik6merne, at det måles i waP, joule og ohm. 44 Andreas, 9 år Frederiks søn BØRNEPRAKSISSER POTENTIALE I AT INVOLEVERE BØRNENE I ENERGI‐FORBRUGET Vi ser, at kun 1/3 involverer deres børn i familiens energiforbrug og i projekt eFlex. Sam*dig ser vi, at mange forældre synes, at det er vig*gt og rig*gt at inddrage børnene – og jo mindre de er, jo bedre, oplever de, for så tager de ny viden og praksis hur*gere *l sig. Allerede nu ser vi, at portalens styrings‐muligheder (trådløs tænd‐sluk) er en succes blandt børnene. ” At skabe samhørighed med deres smart phones er en helt oplagt pædagogisk funk6on. Nikolaj, 42 år Flere deltagere har vist deres børn, hvordan man bruger portalen – og en enkelt har planer om at give sine to børn et ’kørekort’, så de kan styre el‐apparaterne på deres værelse med hver deres iPod. Sådanne muligheder kan DONG Energy tænke videre i ved en frem*dig konceptudvikling. Verden kommer ind i hjemmet med eFlex GWR‐UDSTYRET OG EFLEX SOM MEDIATOR Vi ser, at projekt eFlex og GWR‐udstyret fungerer som en mediator, der nedbryder grænsen mellem verden udenfor og indenfor hjemmets grænser. Gennem udstyret kommer ’den store verden’ ind i deltagernes hjem, liv og hverdag og bliver konkre*seret og mere håndgribelig. NYE FORBINDELSER OG HANDLEMULIGHEDER MED GWR‐
UDSTYRET Udstyret skaber altså ikke kun større bevidsthed om el, men også en ny forbindelse mellem deltagerne og ’el‐verdenen’ (herunder DONG Energy), som gør det muligt for deltagerne at gøre noget ak*vt på et større niveau: •  Miljøet/klimaet •  Den teknologiske udvikling •  Samfundsudviklingen At være med i eFlex ændrer deltagernes bevidsthed om el og skaber en ny forbindelse *l ’el‐verdenen’ : EFLEX OG GWR‐UDSTYRET NEDBRYDER GRÆNSER OMVERDENEN De får ny viden (*l infomøde, på PODIO og ved at have udstyret hjemme) og en ny forståelse for hele ’el‐verdenen’ ved at deltage i projektet. HJEM DONG ENERGY KUNDE INDIVID DET PRIVATE DET OFFENTLIGE SAMFUND De, der i forvejen var interesseret i ’el‐verdenen’ får konkre*seret deres abstrakte viden om Smart Grids og samfundsudviklingen med deres deltagelse og særligt med deres brug af GWR‐udstyret. Deltagernes rela*on *l DONG Energy ændrer sig fra, at de var ’almindelige’ el‐kunder *l, at de er en form for samarbejdspartnere, hvor der er tovejskommunika*on. Med en ny forbindelse *l omverdenen og ’el‐verdenen’ får deltagerne med projekt eFlex nye handlemuligheder. 45 KAPITEL 3 :: HVERDAGEN MED EL OG GWR‐UDSTYRET Delkonklusioner MENNESKER ER UBEREGNELIGE – LIGESÅ ER FLEKSIBILITET Huse er faste, fysiske og kvan*ﬁcérbare størrelser, som er *l at ’regne med’ (m2‐størrelse, kWh‐forbrug, varmepumpe eller ej etc.). Mennesker er derimod ikke forudsigelige og i praksis gør vi *ng på mærkelige måder. Det betyder, at vi ikke kan regne med, hvordan kunderne opfører sig og derfor ikke udregne et teknisk ﬂeksibilitetspoten*ale . DER ER FORSKEL PÅ DELTAGERNES MÅDE AT BRUGE OG DELTAGE I PROJEKTET GWR‐udstyret og projekt eFlex peger på, at der er forskel på, hvordan forskellige familier og mennesker indgår i et sådan projekt og bruger udstyret i praksis. EFLEX ER ET VOKSEN‐/SOLOPROJEKT Der er en uudnyWet mulighed for at ak*vere og engagere hele familien ved DONG Energys kommunika*on og koncept i højere grad henvender sig *l hele familien. ENGAGEMENTET DALER OVER TID Når deltagerne har taget GWR‐udstyret og de nye vaner og roller *l sig, bliver det hverdag og projektet mister sin nyhedsværdi. 46 FEEDBACK ØGER FØLELSEN AF KONTROL OG TRYGHED Løbende feedback fra DONG Energy gør integra*onen af udstyret i hjemmet *l en leWere og rarere proces og det skaber villighed og parathed *l ﬂeksibilitet. Derfor er det vig*gt at *lbyde dem den nødvendige assistance *l, at de kan få udstyret *l at fungere korrekt. GWR‐UDSTYRET SOM EN MEDIATOR MELLEM MENNESKE OG ELFORBRUG OG MELLEM MENNESKE OG ’EL‐VERDENEN’. De synlige og konkrete billeder og målinger forbinder de *ng, man gør, med den regning, man får. Før var det sådan, at el var usynligt og uhåndgribeligt, fordi mennesker brugte *ng og *ng brugte strøm, som man betalte for på sin regning. Med GWR‐udstyret er det sådan, at menneskers forbrug bliver direkte forbundet med den regning, der kommer ind ad døren, ligesom at udstyret også skaber en ny forbindelse *l ’den store verden’ og *l den abstrakte ’el‐verden’, som bliver konkret og mulig at handle på med udstyret. 4 Brugerproﬁler KAPITEL 4 :: BRUGERPROFILER Om brugerproﬁlerne BRUGERPROFILERNES FORMÅL OG ANVENDELSE Brugerproﬁlerne skal give de mange forskellige typer af deltagere i eFlex‐projektet en stemme for derigennem at bidrage *l DONG Energys frem*dige arbejde med ﬂeksible energiløsninger samt konceptudvikling og kommunika*on med kunderne mere generelt. Brugerproﬁlerne repræsenterer de i alt 119 primære test‐deltagere i projekt eFlex og er ikke repræsenta*ve for DONG Energys samlede kundebase. ANALYSEPROCES På baggrund af en kvalita*v analyse af de i alt 49 hjemmebesøg, har vi skabt 5 brugerproﬁler, som eXerfølgende er blevet nuanceret og afprøvet på forskellig vis. Proﬁlerne blev inddraget i en brugerworkshop med 8 eFlex‐deltagere, hvor de, udover at placere sig selv, også kunne komme med input *l udformningen af proﬁlerne. EXerfølgende blev de præsenteret på en analyse‐
workshop med Team eFlex fra DONG Energy, og endeligt er de blevet udsendt *l samtlige eFlex‐deltagere, så de kunne placere sig i den proﬁl, der passer bedst på dem. De 49 deltagere fra hjemmebesøgene er blevet placeret af antropologerne.com og de er suppleret med 40 deltageres egne placeringer, således at der i alt er 89 deltagere placeret på proﬁlerne. BAGGRUNDEN FOR GRUPPERINGEN Deltagerne er blevet opdelt ud fra deres livsværdier, faglige baggrund, viden om og forhold *l ’el‐verdenen’, deres mo*va*oner for at være med i eFlex og deres brug af GWR‐
udstyret i hjemmet. Betegnelsen ’brugerproﬁler’ understreger, at det er deres proﬁl som eFlex‐deltagere og brugere af GWR‐udstyret, der har skabt denne opdeling, men deres livss*l og holdninger gælder på et mere generelt plan og vil derfor være de samme også uden eFlex. Viden om el og energi Livss@l Ruiner Brug af GWR‐udstyret Adfærd Forhold *l teknik Interesse Faglig baggrund Tankegang Mo6va6oner Deltagelse i eFlex 48 DE 5 BRUGERPROFILER HAR BÅDE LIGHEDER OG FORSKELLIGHEDER De tekniske PROFILER AF ENKELTPERSONER – IKKE FAMILIER Proﬁlerne fortæller os især om den primære test‐deltager og mindre om resten af familien. Det har været nødvendigt at lave denne afgrænsning, fordi der oXe er stor forskel på deltageren og partnerens værdier, adfærd og ønsker og viden. ’ De bekvemmelige TENDENSER OG TRÆK FREM FOR EKSKLUDERENDE KASSER De 5 proﬁler fremhæver nogle særlige karakteris*ka ved deltagerne, men fordi mennesker er komplekse, vil de færreste deltagere udelukkende have træk hørende *l én proﬁl. Som vist i modellen *l højre, bør proﬁlerne derfor anses som særegne og forskellige, men med visse ligheder og fællesstræk. De økonomiske De deltagende De nysgerrige 49 KAPITEL 4 :: BRUGERPROFILER De tekniske De økonomiske Projektmenneske, der er grundig og undersøger *ngene *l bunds. Interesse i mekanik og/eller nye teknologier, er oXe frontløber og prøver gerne nye *ng af. Systemtænker og kontrolfreak. Går op i at op*mere og undgå spild af penge, *d og ressourcer. Kri*sk s*llingtagen *l samfundets udvikling, miljøorienteret. Drevet af at op*mere og undgå spild og er typisk gået med i eFlex, fordi de har fået en (ny) varmepumpe med et stort elforbrug, de gerne vil have mere styr på. Engageret i ’el‐verdenen’ – fagligt og privat og er gået med i eFlex, fordi de mener, at de har en stor viden at bidrage med *l den teknologiske udvikling I eFlex har de fokus på den nye teknologi og bruger meget *d og energi på at følge og styre deres energiforbrug med GWR‐
udstyret Ingeniør eller anden teknisk baggrund, mange er beskæXiget indenfor industri Bruger typisk meget *d med noderne i starten *l at få styr på enkeltapparaters forbrug (særligt varmepumpen) og op*mere familiens vaner – fx rykke vask og opvask. Økonomisk uddannet – oXe erhvervsuddannelse, beskæXiget indenfor informa*on og kommunika*on. Alle kundegrupper Nysgerrig og undersøgende livsinds*lling, der gerne vil lære nye *ng Interesserer sig for samfundsudviklingen De synes, det er sjovt at se, hvad de kan spare og for De nysgerrige handler eFlex især om suge *l sig af viden og få en forståelse for den el, de bruger. I hverdagen handler eFlex især om sporten i at måle på enkeltapparater og se hvor meget, de kan rykke Mange har erhvervsuddannelse og beskæXiget indenfor industri, informa*on og kommunika*on samt det oﬀentlige Varmepumpe‐ eller husholdningsbrugere OXest mænd, men også kvinder OXest mænd Elbils‐ eller varmepumpebruger Kun mænd Er fornuXig og ra*onel omkring økonomi. De nysgerrige De deltagende Idealister, der gerne vil ’gøre det rig*ge’. Har *d, lyst og overskud *l at gøre noget godt for andre og for miljøet Engagerede i samfundets udvikling De er oXe gået med i eFlex for sagens skyld – oXest for miljøet og fordi, de har fået indtryk af, at det er ’det rig*ge at gøre’ Når først de har fundet ud af, hvilke vaneændringer, der kræves af dem, fx at vaske op eller vaske tøj om naWen eller slukke for standby, bruger de ikke GWR‐udstyret mere. Mange har mellemlange, humanis*ske uddannelser og er typisk beskæXiget indenfor det oﬀentlige De bekvemmelige Fokus på komfort og bekvemmelighed i hverdagen, så der er *d *l familie og karriere. Nybyggere, der bor i smarte, hi‐tech luksus‐hjem. Orienterede om samfundets udvikling eFlex handler for De bekvemmelige om at spare penge på varmepumpen og sam*digt gøre noget godt for miljøet. De har typisk sat udstyret op, fordi de har fået at vide, at de skal det, men har ikke brugt meget *d på det eXerfølgende. De overlader helt styringen af varmepumpen *l DONG Energy. Husholdnings‐ eller varmepumpebrugere De er som gruppe de mest højtuddannede og vellønnede, er oXe ledere eller selvstændige Kvinder og enkelte mænd Varmepumpebrugere Kun mænd 24% 24% 21% 18% Procenterne viser, hvor mange procent af de i alt 89 deltagere, proﬁlerne er baseret på, der falder under hver proﬁl. 50 13% BRUGERPROFILERNE :: OVERSIGTSSLIDE På siden *l venstre vises et overblik over de vig*gste karakteris*ka De 3 entusias*ske proﬁler (*l venstre) er generelt meget engagerede i projektet og i brugen af selve GWR‐udstyret, mens hos de 5 brugerproﬁler. Procenterne i bunden viser, hvor mange procent, der falder under hver proﬁl ud af de i alt 87 deltagere. BRUGERPROFILERNE :: PRÆSENTATION AF HVER PROFIL de to interesserede (*l højre) ikke bruger udstyret så ﬂi•gt. Deltagernes engagement i projektet er størst hos De tekniske og falder jævnt mod højre *l De bekvemmelige. Det omvendte billede tegner sig, når det handler om at bevare komforten i hjemmet, hvor De bekvemmelige s*ller højest krav. EXerfølgende vil resten af kapitlet indeholde en præsenta*on af de 5 proﬁler én for én. Hvert afsnit afsluWes med et eksempel på en bruger fra denne proﬁl, der kan vise proﬁlens karakteris*ka i tekst og billeder. De 5 brugere er udvalgt, fordi de er eksemplariske for proﬁlen i forhold *l værdier, karaktertræk og deltagelse i projektet, snarere end på faktuelle områder som køn, alder og uddannelse. Derfor kan en kvinde godt repræsentere en ANALYSE AF MOTIVATIONER FOR DELTAGELSE OG FLEKSIBILITET Mennesker drives af mo*va*oner på forskellige niveauer, som vist i analysemodellen nedenfor. I projektet ser vi eksempelvis, at deltagerne drives *l energiﬂeksibilitet af at spare penge (individniveau), at føle, at man ’gør det rig@ge’ (socialniveau) og at være en del af den teknologiske udvikling (samfundsniveau). proﬁl, hvor der overvejende er mænd eller omvendt. TO OVERORDNEDE GRUPPERINGER De 5 proﬁler falder ind i to overordnede grupper (hhv. Entusias*ske og Interesserede), som ses af modellen nedenfor. ENTUSIASTISKE De tekniske De økonomiske For hver brugerproﬁl vil modellen blive vist, hvor de væsentligste faktorer vil være fremhævet i farver og ratet med stjerner eXer, hvad der driver deltagerne mest. Individniveau INTERESSEREDE De nysgerrige De deltagende De bekvemmelige Socialt niveau Mo*va*oner på ﬂere niveauer Samfundsniveau 51 KAPITEL 4 :: BRUGERPROFILER DE TEKNISKE De tekniske investerer i teknisk udstyr og ﬁnder oXe selv på tekniske løsninger. De ved en del om strøm og energi, kender *l Smart‐Grid og er gået med i eFlex for at bidrage med sin faglige viden *l frem*dens grønnere energiløsninger. I eFlex‐projektet er det typisk dem, der eXerspørger teknisk detaljeret informa*on. Karakteris*ka, tankegang og interesser Projektmenneske, der er grundig og undersøger *ngene *l bunds. Interesse i mekanik og/eller nye teknologier, er oXe frontløber og prøver gerne nye *ng af. Samfundssind Kri*sk s*llingtagen *l samfundets udvikling, miljøorienteret. Forhold *l el Engageret i ’el‐verdenen’ – fagligt og privat. Mo*va*on for deltagelse De mener, at de har en stor viden at bidrage med *l den teknologiske udvikling Praksis med projekt eFlex De har fokus på den nye teknologi og bruger meget *d og energi på at følge og styre deres energiforbrug med GWR‐udstyret Uddannelse & beskæXigelse Ingeniør eller anden teknisk baggrund, mange er beskæXiget inden for industrien Kundetype Elbils‐ eller varmepumpebruger (12 varmepumpe‐, 6 elbils‐, 3 husholdnings‐
brugere) Køn Kun mænd (21 mænd, 0 kvinder) DE TEKNISKE 52 At undgå spild og spare penge *** At eksperimentere med ny tech * At lære nyt og udvikle sig som menneske At lege og konkurrere DE TEKNISKE DRIVES AF DERES VIDEN OM SAMFUNDET OG LYST TIL TEKNIK Denne gruppe ved meget om energi‐ og el‐relaterede emner og er derfor klar over, at der skal ske en teknologisk udvikling på området – som de gerne bidrager *l. De interesserer sig for frem*dens klima og går op i at ﬁnde smartere, teknologiske løsninger. DE TEKNISKE FOKUSERER PÅ UDVIKLING AF DEN NYE TEKNOLOGI Deres praksisser centrerer sig om op*mering af varmepumpen, opladning af elbilen og i nogen udstrækning om brug af noderne – det sidste indebærer at få udstyret *l at virke og spille sammen. Nogle har dog undladt at opsæWe noder og bruger kun udstyret på varmepumpen, hvor de ved, at det ’virkelig baWer’. Flere af dem deltager også i projektet ’Styr din varmepumpe’ og de deltager generelt gerne i tekniske projekter, som både de og omverdenen kan blive klogere af. De mener, at de har en stor viden at bidrage med *l den teknologiske udvikling og kan være kri*ske og forholde sig skep*sk over for DONG Energys indsats. ” I perioder går der lidt sport i det, ind6l det ikke virker igen – så tænker man ’jeg gør det for samfundets skyld.’ Frederik, 45 år Om at rykke sit elforbrug At bidrage og gøre noget for andre At føle, at man gør det ’rig*ge’ ** At gøre noget for miljøet/klimaet *** At tage del i den teknologiske udvikling * At bidrage *l samfundsudviklingen Individniveau Socialt niveau Samfundsniveau MOTIVATION FOR DELTAGELSE I PROJEKT EFLEX OG FOR FLEKSIBILITET De tekniske er gået med i projekt eFlex, fordi det på mange fronter rammer plet i deres person; det giver dem mulighed for at tage handling på deres faglige viden, at udvikle sig på området og at afprøve nye teknologier. Sam*dig deltager de det også, fordi de ved, at det er en nødvendighed at ændre frem*dens energisystem og de gerne vil bidrage *l denne udvikling. DE TEKNISKE 53 KAPITEL 4 :: BRUGERPROFILER FOR DE TEKNISKE ER EFLEX ET SOLO‐PROJEKT At eFlex oXe er mandens solo‐projekt, hænger sammen med, at det i høj grad er en forlængelse af deres interesseprojekt med enten elbil eller varmepumpe. KOMMUNIKATIONSKANALER De tekniske lægger stor vægt på portalens muligheder, herunder *dsprognoser og op*mering, som de ﬂi•gt bruger i hverdagen. Også regningen har stor betydning, og de ser den som et mo*va*ons‐ og styringsredskab. De benyWer PODIO *l teknisk erfaringsudveksling og søgen eXer viden, og de vil gerne have teknisk detaljeret feedback og informa*on fra DONG Energy. Årlig husstandsindkomst (bruoo) Årligt elforbrug (i kWh) 0‐ 200.000 0 0‐ 5.000 12 200.000‐350.000 12 5.000‐7.000 24 350.000‐550.000 16 7.000‐10.000 24 550.000‐750.000 12 10.000‐15.000 24 750.000‐900.000 24 15.000+ 18 47 900.000+ Senest færdiggjorte uddannelse Branche Landbrug 0 Grundskole 6 Industri 29 Erhvervsuddannelse 12 Bygge og anlæg 6 Kort videregående 6 Mellemlang videreg. 12 Bachelor 12 Lang videregående Handel og transport 6 Informa*on og komm. 18 53 Finansiering 0 Ejendomshandel 0 Erhvervsservice 0 Oﬀ. Adm. og sundhed 12 Kultur, fri*d og service 0 Andet 29 Fordeling af De Tekniske i % DE TEKNISKE 54 MØD EN AF DE TEKNISKE :: FREDERIK, 45 ÅR Frederik bor med sin familie i en ældre villa i Dyssegård‐kvarteret, lidt udenfor København. Hans kone Jane er lærer på en privatskole og deres tre drenge går på den lokale folkeskole. Frederik er uddannet civilingeniør og arbejder på DTU Risø, hvor han FORSKER I MATERIALER TIL OG DESIGN AF VINDMØLLER. Sin fri*d bruger han med familien og på at ordne *ng i huset; fx spiller han spil og ser FODBOLD MED DRENGENE på storskærmen i den for nylig *lbyggede stue. Indimellem arbejder Frederik på hjemmekontoret, der ligger i forlængelse af spisestuen, så han kan være *lstede for børnene, mens han arbejder. De kristne værdier et vig*ge for familien og de giver dem redskaber *l at OMGÅS ANDRE MENNESKER PÅ EN GOD MÅDE. Ellers er Frederik mest præget af sin forsker‐mentalitet og trangen *l at komme i dybden og forstå ”hvorfor *ng er, som de er” – en GRUNDLÆGGENDE NYSGERRIGHED, der driver ham i alt, han gør. Frederik har valgt at deltage i eFlex‐projektet i forlængelse af, at han er med i ’Styr din varmepumpe’. Det er primært for at UDVIKLE SIG PÅ SIN FAGLIGE VIDEN, at han er gået med i projektet, men når det kommer *l at rykke forbruget *l om naWen, spiller det økonomiske aspekt en vig*g rolle. Det er primært Frederik, der kender *l varmepumpen og eFlex‐
projektet og JANE FORTÆLLER, AT HUN JO IKKE RIGTIG HAR DEN SAMME INTERESSE I VARMEPUMPEN SOM FREDERIK og at hun derfor er ret ”akængig” af Frederiks viden. Frederik har fulgt varmepumpen på nært hold, allerede inden han kom med i projekt eFlex og han fortæller entusias*sk om, hvordan han har arbejdet med at justere fremløbstemperatur og ‐has*ghed, så energien bliver udnyWet mest op*malt. HVER AFTEN TJEKKER FREDERIK VARMEPUMPENS FORBRUG PÅ PORTALEN og taster data ind i et Excel‐ark, hvor han følger forbrugets sammenhæng med udetemperaturen. Han følger jævnligt med i debaWen på PODIO og har også selv kommenteret der enkelte gange. DE TEKNISKE 55 KAPITEL 4 :: BRUGERPROFILER DE ØKONOMISKE De økonomiske er ’systemtænkere’ og holder styr på husstandens elforbrug i deres eget system. De er gået med i eFlex for at få yderlige overblik og kontrol over deres el‐apparaters (og varmepumpens) forbrug og for at spare penge. I eFlex‐projektet er det typisk dem, der udarbejder økonomiske beregninger over de variable prisers betydning i kroner og øre. Karakteris*ka, tankegang og interesser Systemtænker og kontrolfreak. Går op i at op*mere og undgå spild af penge, *d og ressourcer. Samfundssind Vil gerne gøre ’det mest fornuXige’ Forhold *l el Drevet af at op*mere og undgå spild Mo*va*on for deltagelse Har typisk fået en (ny) varmepumpe med et stort elforbrug, de gerne vil have mere styr på. Praksis med projekt eFlex Bruger typisk meget *d med noderne i starten *l at få styr på enkeltapparaters forbrug (særligt varmepumpen) og op*mere familiens vaner – fx rykke vask og opvask. Uddannelse & beskæXigelse Økonomisk uddannet – oXe erhvervsuddannelse, beskæXiget indenfor informa*on og kommunika*on. Kundetype Alle kundegrupper (14 varmepumpe‐, 7 husholdningsbrugere) Køn OXest mænd (19 mænd, 2 kvinder) DE ØKONOMISKE 56 *** At undgå spild og spare penge At eksperimentere med ny tech At lære nyt og udvikle sig som menneske At lege og konkurrere DE ØKONOMISKE DRIVES AF AT OPTIMERE OG OVERVÅGE FAMILIENS FORBRUG Denne gruppe har oXe en (ny) varmepumpe med et stort elforbrug, de gerne vil have mere styr på. De fører oXe regnskab med familiens elforbrug og ser eFlex som et redskab *l at blive klogere på deWe forbrug og styre det. DE ØKONOMISKE MÅLER PÅ ENKELTAPPARATER OG ISÆR PÅ VARMEPUMPEN De økonomiske bruger typisk meget *d med noderne i starten *l at få styr på enkeltapparaters forbrug og op*mere familiens vaner – fx rykke vask og opvask. Ellers er deres videre fokus primært på op*meringen af varmepumpe, som de ﬂi•gt følger med i på portalen, både af nysgerrighed og for at følge varmepumpens forbrug og økonomi. De er utroligt posi*vt inds*llet overfor eFlex og DONG Energy og oplever GWR‐udstyret som en uundværlig gave. ” Vi kunne se, at vi kunne få en økonomisk gevinst ud af det. DE ØKONOMISKE MeWe, 38 år Om at gå med i projektet At bidrage og gøre noget for andre At føle, at man gør det ’rig*ge’ At gøre noget for miljøet/klimaet At tage del i den teknologiske udvikling At bidrage *l samfundsudviklingen Individniveau Socialt niveau Samfundsniveau MOTIVATION FOR DELTAGELSE I PROJEKT EFLEX OG FOR FLEKSIBILITET De økonomiske er hovedsagligt gået med i projektet for at spare penge på deres energiforbrug – særligt på varmepumpen. De har et indre drive for at op*mere og undgå spild og GWR‐udstyret er et redskab *l at gøre deWe. De mo*veres *l energiﬂeksibilitet af at kunne se de direkte økonomiske konsekvenser og besparelser af deres handlinger. 57 KAPITEL 4 :: BRUGERPROFILER FOR DE ØKONOMISKE ER EFLEX OFTE, MEN IKKE ALTID ET SOLO‐
PROJEKT De økonomiske inddrager typisk familien mere end De tekniske i projektet, fordi det for dem meget handler om at blive bevidst om og styre familiens elforbrug. Det kræver i højere grad, at familien er med på idéen, når der skal ændres i familiens mønstre. Og så kan de ikke lade være med at tale om forbruget over aXensmaden. Årlig husstandsindkomst (bruoo) KOMMUNIKATIONSKANALER De økonomiske er vilde med portalen og dens oversigtsmuligheder. De vil gerne have yderligere feedback på deres handlinger i kroner og ører – både på portalen og på deres regning. Regningen er et vig*gt redskab for dem, hvor de nøje Senest færdiggjorte uddannelse gennemgår udviklingen i deres forbrug og sammenholder med deres eget optællingssystem. Årligt elforbrug (i kWh) 0‐ 200.000 5 0‐ 5.000 0 200.000‐350.000 5 5.000‐7.000 10 350.000‐550.000 15 7.000‐10.000 38 550.000‐750.000 750.000‐900.000 35 15.000+ 14 10 900.000+ 30 Branche Landbrug 0 Grundskole 0 Erhvervsuddannelse 20 Industri 0 Bygge og anlæg 14 Kort videregående 10 Mellemlang videreg. 20 Handel og transport 5 Informa*on og komm. 29 Bachelor 10 Lang videregående 38 10.000‐15.000 40 Finansiering 14 Ejendomshandel 0 Erhvervsservice 5 Oﬀ. Adm. og sundhed 5 10 Kultur, fri*d og service 0 Andet 24 Fordeling af De Økonomiske i % DE ØKONOMISKE 58 MØD EN AF DE ØKONOMISKE :: METTE, 38 ÅR MeWe bor med Alex og deres 3 børn i en landejendom fra 1917 i Hundested, som de er ved at sæWe i stand. MeWe har en erhvervsfaglig uddannelse bag sig og arbejder i dag som regnskabschef i et it‐distribu*onsﬁrma – som hun selv siger, er hun ”LIDT AF EN STATISTIKER". MeWes fri*d går med at være sammen med familien og lave KAGER, hvilket er hendes store lidenskab, og hun har netop åbnet en webshop med udstyr *l dekora*ve kager. Derudover går hun meget op i at OPTIMERE FAMILIENS TID OG RESSOURCER sammen med Alex. De har eksempelvis bygget en vasketøjstragt fra husets første sal ned *l vaskerummet i kælderen, så MeWe sparer *d på at samle familiens vasketøj sammen. Også FAMILIENS ENERGIFORBRUG ER EN PASSION for hende og hun har de sidste 10 år aﬂæst deres forbrug og lavet udregninger i Excel‐ark og konstant undersøgt måder, som familien kan spare energi på. MeWe gik med i eFlex, fordi familiens nye varmepumpe ”stod og tonsede derudaf”. EXer de ﬁk GWR‐udstyret undersøgte MeWe og Alex sammen forbruget på familiens enkeltapparater, for at FINDE UD AF, HVOR DE SKULLE SÆTTE IND. Eksempelvis regnede de ud, at en tøjvask koster 5 kroner, hvilket var mindre end de havde troet, mens de opdagede, at deres bærbare computere slugte meget strøm. Med denne viden er de begyndt kun at lade dem op om naWen og så lade dem køre på baWeri i de dyre aXen*mer. PRISEN ER GENERELT HELT AFGØRENDE FOR, AT METTE OG ALEX VIL ÆNDRE ADFÆRD – *l gengæld vil de ændre adfærd for selv en lille økonomisk gevinst. MeWe betragter EFLEX SOM EN NY FRITIDSINTERESSE, som hun har fået sammen med Alex: "Vi tjekker ﬂere gange om dagen, fordi vi synes, det er spændende. Jeg kan slet ikke styre at have så mange data *lgængelig. Stod det *l mig, så var hver eneste enhed i huset koblet op *l det her.” GWR‐UDSTYRET ER BLEVET EN DEL AF METTES REGNEARK, der både kører i hendes hoved og på hendes PC. DE ØKONOMISKE 59 KAPITEL 4 :: BRUGERPROFILER DE NYSGERRIGE Karakteris*ka, tankegang og interesser Nysgerrig og undersøgende livsinds*lling, der gerne vil lære nye *ng. De nysgerrige har en undersøgende livsinds*lling og kan godt lide at eksperimentere og ’snuse’ *l forskellige nye områder. De er med i projekt eFlex for sagens skyld, men især fordi det er sjovt at prøve nye *ng og teknologier af. I hverdagen går der let sport og Samfundssind Interesserer sig for samfundsudviklingen Forhold *l el De synes, det er sjovt at se, hvad de kan spare – de går eXer følelsen af at spare Mo*va*on for deltagelse For De nysgerrige handler eFlex især om suge *l sig af viden og få en forståelse for den el, de bruger. Praksis med projekt eFlex I hverdagen handler det især om sporten i at måle på enkeltapparater og se hvor meget, de kan rykke. Uddannelse & beskæXigelse Mange har erhvervsuddannelse og beskæXiget indenfor industri, informa*on og kommunika*on samt det oﬀentlige. Kundetype Varmepumpe‐ eller husholdningsbrugere (14 varmepumpe‐ og 5 husholdningsbrugere) Køn OXest mænd, men også kvinder (18 mænd, 1 kvinde) konkurrence i, hvor meget forbrug de kan rykke, og de bruger derfor GWR‐udstyret ak*vt. DE NYSGERRIGE 60 * At undgå spild og spare penge At eksperimentere med ny tech DE NYSGERRIGE DRIVES AF LYSTEN TIL AT LÆRE NYE TING OG FÅ NYE UDFORDRINGER De er typisk gået med, fordi de ser det som en lejlighed *l at lære noget nyt og prøve noget af. De oplever, at det er sjovt at blive klogere på familiens elforbrug og nødvendigheden af forskellige forbrug i hjemmet og varmepumpens kunnen. Det er oXest husholdnings‐, men kan også være varmepumpebrugere. DE NYSGERRIGE EKSPERIMENTERER MED AT MÅLE OG FLYTTE FORBRUGET For De nysgerrige handler eFlex især om suge *l sig af viden og få en forståelse for den el, de bruger. Ligeledes handler det om sporten i at måle på enkeltapparater og se hvor meget, de kan rykke. De eksperimenterer med, hvordan de kan bruge el mest fornuXigt; altså mindst muligt på de forkerte *dspunkter. ” Så hvis jeg får op6meret varmepumpen, så meget som muligt, så er det jo en god 6ng. Og så regner jeg med, at jeg jo også selv lærer lidt hen ad vejen om, hvordan det fungerer og kan begynde at have en holdning 6l præcis, hvordan det skal køre. Henrik, 49 år Om at gå med i projektet *** At lære nyt og udvikle sig som menneske *** At lege og konkurrere At bidrage og gøre noget for andre At føle, at man gør det ’rig*ge’ * At gøre noget for miljøet/klimaet At tage del i den teknologiske udvikling At bidrage *l samfundsudviklingen Individniveau Socialt niveau Samfundsniveau MOTIVATION FOR DELTAGELSE I PROJEKT EFLEX OG FOR FLEKSIBILITET De nysgerrige er gået med i eFlex, fordi det *ltaler dem på ﬂere fronter; det er en mulighed for at lære nyt om energi og ens eget energiforbrug, det giver mulighed for at prøve nye teknologier af og sam*dig gøre noget godt for miljøet og ens egen pengepung. De mo*veres af sporten i at kunne se på portalen, hvor meget de kan rykke og af følelsen af at spare. DE NYSGERRIGE 61 KAPITEL 4 :: BRUGERPROFILER FOR DE NYSGERRIGE ER EFLEX OFTE ET FÆLLES PROJEKT FOR PARRET De nysgerrige kan godt have delt ’opgaverne’ mellem sig, men de oplever det som et fælles projekt, de som par har kastet sig ud i. De deler sådanne fælles projekter og det at være sammen om *ngene og deres nye eksperiment involverer naturligt begge parter. De vil også typisk møde op som par *l DONG Energys forskellige arrangementer. Årlig husstandsindkomst (bruoo) KOMMUNIKATIONSKANALER De Nysgerrige bruger udstyret som et lærings‐, lege‐ og konkurrenceredskab, som de bruger *l at se, hvor meget forbrug, de kan rykke. De er glade for oversigterne på portalen og er store *lhængere af infomødet og besøget på Avedøreværket, som de Senest færdiggjorte uddannelse kan lære noget af på en le•lgængelig måde. En legende form for feedback ville appellere, som hvis det var et spil, der handlede om at rykke mest muligt forbrug *l om naWen. 0‐ 200.000 0 0‐ 5.000 0 200.000‐350.000 8 5.000‐7.000 0 350.000‐550.000 8 7.000‐10.000 15 31 550.000‐750.000 750.000‐900.000 23 54 10.000‐15.000 15.000+ 31 31 900.000+ Branche Landbrug 0 Grundskole 0 Erhvervsuddannelse 31 Industri 25 Bygge og anlæg 0 Kort videregående 15 Mellemlang videreg. 23 Handel og transport 17 Informa*on og komm. 25 Bachelor 0 Lang videregående Årligt elforbrug (i kWh) 31 Finansiering 0 Ejendomshandel 0 Erhvervsservice 0 Oﬀ. Adm. og sundhed 25 Kultur, fri*d og service 0 Andet 8 Fordeling af De Nysgerrige i % DE ØKONOMISKE DE NYSGERRIGE 62 MØD EN AF DE NYSGERRIGE :: JØRGEN, 62 ÅR Jørgen bor i Birkerød i et ældre, ombygget træhus sammen med Ellen, hans kone gennem snart 40 år. Parret ﬂyWede ind i huset i *lbage i 1976, og det har siden været barndomshjem for deres to voksne børn, der for længst er ﬂyWet hjemmefra. Jørgen er uddannet CIVILINGENIØR og arbejder med KVALITETS‐
SIKRING AF SOFTWARE‐SYSTEMER *l rumfart. Ellen er uddannet ergoterapeut og arbejder del*d i en skovbørnehave i nærheden. De har travlt i deres fri*d med diverse REJSER, PROJEKTER OG FRIVILLIGT ARBEJDE og så skal køkkenhaven også passes. Da de i sin *d købte huset, var det som et sommerhus med et tag med kun to cm. isolering og et urimeligt højt elforbrug. Her startede deres projekt med at SPARE PÅ STRØMMEN og med at eXerisolere. Seneste *ltag er en udbygning af husets stue, nyt gulv og varmepumpe. De følger meget med i den klima‐ og samfundsmæssige udvikling og er bevidste om at TAGE DERES ANSVAR. Eksempelvis har de andel i en vindmølle, solpanel på taget, regnvandsopsamling i haven og aﬀaldssortering. Og i garagen står parrets tredje elbil. Projekt eFlex handler for Jørgen og Ellen mest om MILJØBEVIDSTHED, men også om at få større indsigt i deres elforbrug. GWR‐udstyret har været en "ØJENÅBNER” for dem, der eksempelvis har vist dem, at ”den store ’strømsluger’ her i huset, det er altså computeren. Den bruger ligeså meget som bilen”. eFlex er en NY FRITIDSINTERESSE OG FÆLLES PROJEKT, som parret er sammen om og som de gladelig deler med børn, kolleger og venner. De SER GWR‐UDSTYRET SOM ”ET LEGETØJ” OG ”ET VÆRKTØJ” *l at spare på og rykke deres forbrug *l om naWen. De bruger portalen dagligt *l at se oversigten over deres forbrug samt prisprognoserne, så de ved, hvornår de skal sæWe opvaskemaskinen *l at starte. At gå på portalen og kigge rundt er blevet en fast del af Jørgens aXen‐ak*viteter og også Ellen fortæller, at hun for *den "LEGER MED UDSTYRET PÅ PC'EN”. Der er et gennemgående legende og konkurrerende element i deres brug af udstyret, som når Ellen siger: "Det er jo ikke, fordi vi går op i kroner og øre, men DEN DER FØLELSE AF AT SPARE – DET ER SJOVT”. DE NYSGERRIGE 63 KAPITEL 4 :: BRUGERPROFILER DE DELTAGENDE Karakteristika, tankegang og interesser Idealister, der gerne vil ’gøre det rig*ge’. Har *d, lyst og overskud *l at gøre noget godt for andre og for miljøet. De deltagende bruger deres overskud *l at gøre noget godt for andre og for miljøet, fordi de mener, at de har et fælles ansvar. De deltagende er gået med i projekt eFlex for at gøre en god gerning og spare både penge og miljø. Selvom de måske ikke bruger GWR‐
Samfundssind Engagerede i samfundets udvikling Forhold *l el Går eXer den grønne tankegang Mo*va*on for deltagelse De er oXe gået med for sagens skyld – for miljøet og fordi, de har fået indtryk af, at det er ’det rig*ge at gøre’. Praksis med projekt eFlex Når først de har fundet ud af, hvilke vaneændringer, der kræves af dem, fx at vaske op eller vaske tøj om naWen eller slukke for standby, bruger de ikke GWR‐udstyret mere. Uddannelse & beskæXigelse Mange har mellemlange, humanis*ske uddannelser og er typisk beskæXiget indenfor det oﬀentlige. Kundetype Husholdnings‐ eller varmepumpebrugere (10 varmepumpe‐ og 6 husholdningsbrugere) Køn Kvinder og mænd (10 mænd og 6 kvinder). Bemærk, at 75 % af kvinderne i projektet hører *l denne proﬁl). udstyret så meget, vil de gerne gå langt og ændre vaner, hvis de kan se fornuXen i det. DE DELTAGENDE 64 At undgå spild og spare penge At eksperimentere med ny tech At lære nyt og udvikle sig som menneske * At lege og konkurrere DE DELTAGENDE DRIVES AF LYSTEN TIL AT ’GØRE DET RIGTIGE’ De deltagende er typisk med i projektet på grund af det grønne i *** At bidrage og gøre noget for andre sagen eller fordi deres mand har *lmeldt husstanden. De er ikke interesserede i projektet på individniveau, men vil gerne ’gøre det rig*ge’ for miljøet og samfundets skyld. *** At føle, at man gør det ’rig*ge’ *** At gøre noget for miljøet/klimaet DE DELTAGENDE GØR SÅ LIDT SOM MULIGT MED GWR‐
UDSTYRET De deltagende er ikke specielt interesserede i at bruge GWR‐
udstyret udover *l at ﬁnde ud af, hvordan de bør ændre vaner. Kunne de få det at vide af andre veje, ville det formentlig have samme virkning. Når først de har fundet ud af, hvilke vaneændringer der kræves af dem, fx at vaske op eller vaske tøj om naWen eller slukke for standby, bruger de ikke udstyret mere. Typisk gør de det manuelt, fordi de ikke er så teknisk kyndige eller interesserede. ” Vores engagement er ideologisk. Gunnar, 59 år Om at rykke forbruget At tage del i den teknologiske udvikling * At bidrage *l samfundsudviklingen Individniveau Socialt niveau Samfundsniveau MOTIVATION FOR DELTAGELSE I PROJEKT EFLEX OG FOR FLEKSIBILITET De deltagende er oXe kommet med i projekt eFlex som ’lidt af et *lfælde’ eller fordi, de synes, at det lød som en god sag. Det handler generelt om at gøre noget godt for andre og for miljøet – at føle, at man gør ’det rig*ge’. Det er især de overordnede budskaber og formål, der mo*verer dem *l energiﬂeksibilitet – at vide, at de gør en forskel, er vig*gt for dem. DE DELTAGENDE 65 KAPITEL 4 :: BRUGERPROFILER FOR DE DELTAGENDE ER EFLEX PRIMÆRT ET PAR‐PROJEKT Blandt De deltagende ser vi par, hvor den ene af dem har sat sig ind i det tekniske, så de kan få det *l at fungere. Der er ingen af dem, der tænder på at bruge udstyret, men de har gjort det, fordi det var krævet for at gøre den indsats, de gerne vil. De kan også godt gå på portalen i ny og næ og se, hvordan deres forbrug tegner sig. KOMMUNIKATIONSKANALER De deltagende foretrækker face‐to‐face eller telefonkontakt og er derfor *ltrukket af infomøderne og besøget på Avedøreværket. Nogle synes dog også, at det er sjovt at gå på portalen og se graferne over deres forbrug. PODIO *ltaler dem ikke – det er for besværligt. Før eFlex bed de ikke mærke i deres elregning, nu kigger de ﬂyg*gt på den for at se, hvor meget de har brugt i de forskellige tariﬀer. Årlig husstandsindkomst (bruoo) 0‐ 200.000 0 0‐ 5.000 0 200.000‐350.000 17 350.000‐550.000 17 550.000‐750.000 17 750.000‐900.000 17 5.000‐7.000 0 8 7.000‐10.000 15 42 10.000‐15.000 15.000+ 33 31 900.000+ Senest færdiggjorte uddannelse Branche Landbrug 0 Grundskole 8 Industri 8 Erhvervsuddannelse 8 Bygge og anlæg 8 Kort videregående 8 Mellemlang videreg. 33 Handel og transport 8 Informa*on og komm. 8 Bachelor 8 Lang videregående Årligt elforbrug (i kWh) 33 Finansiering 8 Ejendomshandel 0 Erhvervsservice 0 Oﬀ. Adm. og sundhed 25 Kultur, fri*d og service 0 Andet 33 Fordeling af De Deltagende i % DE DELTAGENDE 66 MØD EN AF DE DELTAGENDE :: MALENE, 62 ÅR Malene bor sammen med sin mand Mogens i et hus fra 1952 i Bagsværd, hvor hun har boet hele sit liv! Hun er født der, har boet der i bofællesskab med sine børn og bor der nu alene med Mogens. Sammen har de to voksne døtre og to børnebørn. Malene er UDDANNET SOCIALRÅDGIVER og har en kommunal leders*lling. Mogens er pædagog og arbejder i en børnehave. Malene og Mogens gik med i eFlex som lidt af en indskydelse. De skiXede deres gamle oliefyr ud med en varmepumpe for ”NÅR VI NU ALLIGEVEL SKULLE GØRE NOGET, KUNNE DET JO LIGESÅ GODT VÆRE BÆREDYGTIGT”. De blev også hjulpet godt på vej af deres daWer, som arbejder med vindenergi i DONG Energy. Både Malene og Mogens arbejder på ’almindelige *der’ og er meget hjemme i hverdagene. De er både HJEMME‐ OG FAMILIEMENNESKER, siger Malene. De har en del hobbyrum i hjemmet, fx har Malene dedikeret et af pigernes gamle børneværelser *l at sy og strikke i. Der sidder hun oXe, både eXermiddage og aXener. Malene har også sine serier, som hun følger med i TV. Malene og Mogens vil gerne rykke deres forbrug og ændre vaner, Malene vil gerne have en opvaskemaskine – men Mogens synes, at det er uollet og noget ’miljøsvineri’ og bedre med ’den gammeldags måde med balje og UDEN RINDENDE VAND’. Med eFlex føler Malene, at hun ER BLEVET MERE REFLEKTERET fordi det har nogle gode formål; at spare penge og at gøre noget godt for miljøet. Ingen af dem interesserer sig for teknologi og de BRUGER IKKE GWR‐UDSTYRET SÅ AKTIVT – primært *l at oplade deres iPod, iPad, kameraer og mobiltelefoner om naWen. Tidligere fyldte deres elforbrug ikke meget i hverdagen, og regningen har bare været noget, de betalte uden at kigge på den. OVER FORBRUGET. DE DELTAGENDE 67 KAPITEL 4 :: BRUGERPROFILER DE BEKVEMMELIGE Karakteris*ka, tankegang og interesser Fokus på komfort og bekvemmelighed i hverdagen, så der er *d *l familie og karriere. Nybyggere, der bor i smarte, hi‐tech luksus‐
hjem. De bekvemmelige prioriterer kvalitet og komfort højt i deres hverdag og søger på hjemmefronten at minimere besvær, så de har mest mulig *d *l familie og karriere. De bekvemmelige er gået med i projekt eFlex, fordi Home Automa*on er en smart og nem Samfundssind Orienterede om samfundets udvikling Forhold *l el El bruges *l at understøWe bekvemmeligheden i hjemmet og skal helst bare fungere. Mo*va*on for deltagelse eFlex handler for De bekvemmelige om at spare penge på varmepumpen og sam*digt gøre noget godt for miljøet. Praksis med projekt eFlex De har typisk sat udstyret op, fordi de har fået at vide, at de skal det, men har ikke brugt meget *d på det eXerfølgende. De overlader helt styringen af varmepumpen *l DONG Energy. Uddannelse & beskæXigelse De er som gruppe de mest højtuddannede og vellønnede, er oXe ledere eller selvstændige. Kundetype Varmepumpebrugere (11 varmepumpe‐ og 1 husholdningsbruger) Køn Mænd (12 mænd, 0 kvinder) måde at spare penge på, som sam*dig giver god samvi•ghed. I hverdagen passer GWR‐udstyret mest sig selv. DE BEKVEMMELIGE 68 *** At undgå spild og spare penge At eksperimentere med ny tech At lære nyt og udvikle sig som menneske At lege og konkurrere DRIVES AF TANKEN OM ØKONOMISKE BESPARELSER De bekvemmelige er typisk ﬂyWet ind i et nyt hus med en varmepumpe i og eFlex handler i første række om at spare penge på varmepumpen. I anden række vil de gerne bidrage *l DONG, så de kan blive klogere og gøre det bedre for kunderne – dem selv. I HVERDAGEN FYLDER EFLEX EN BESKEDEN ROLLE, DA DE IKKE BRUGER UDSTYRET AKTIVT De har typisk sat udstyret op, fordi de har fået at vide, at de skal det, men har ikke brugt meget *d på det eXerfølgende. Udstyret har gjort dem bevidste om deres energivaner og de har gerne ﬂyWet opvasken og måske tøjvasken *l om naWen. De ﬂyWer gerne deres forbrug og gør *ng for sagens skyld, så længe det ikke bliver mere besværligt eller har indﬂydelse på deres daglige komfort. De har fuldstændig overladt styringen af deres varmepumpe *l DONG Energy, da de hellere bruger *den på karriere eller familie. De har ingen føling med, hvordan – eller om – det går med op*meringerne, men har *ltro *l, at DONG Energy har styr på det for dem. ” For det første for at være med 6l at spare energi. Og ligeså meget for at få en bevidsthed og et kendskab 6l ens eget forbrug (…) hvor kan man eventuelt sæPe ind ved at lave nogle adfærdsregulerende 6ltag – uden at det skal have konsekvenser i ens dagligdag. Nikolaj, 42 år Om at gå med i projektet At bidrage og gøre noget for andre ** At føle, at man gør det ’rig*ge’ ** At gøre noget for miljøet/klimaet * ** At tage del i den teknologiske udvikling At bidrage *l samfundsudviklingen Individniveau Socialt niveau Samfundsniveau MOTIVATION FOR DELTAGELSE I PROJEKT EFLEX OG FOR FLEKSIBILITET Projekt eFlex *ltaler De bekvemmelige, fordi det forener deres ønske om at spare penge og undgå spild med følelsen af at bruge sin sunde fornuX og gøre en god gerning. Det er hovedsageligt informa*on og ny viden, der mo*verer dem *l at rykke deres forbrug. DE BEKVEMMELIGE 69 KAPITEL 4 :: BRUGERPROFILER FOR DE BEKVEMMELIGE ER DET OFTE ET PAR‐PROJEKT De bekvemmelige er oXe blevet enige om at gå med i projektet og har eXerhånden fundet ud af, hvem der kan tage sig af hvad. Selvom projektet ikke fylder meget i hverdagen, har det alligevel skabt en bevidsthed om deres strømforbrug blandt forældrene, som de i en vis udstrækning giver videre *l deres børn. Årlig husstandsindkomst (bruoo) 0‐ 200.000 0 0‐ 5.000 0 200.000‐350.000 0 5.000‐7.000 0 350.000‐550.000 0 550.000‐750.000 11 750.000‐900.000 44 900.000+ 7.000‐10.000 38 Erhvervsuddannelse 0 Infomødet og besøg på Avedøreværket *ltaler dem, da de her Mellemlang videreg. 33 Senest færdiggjorte uddannelse 15.000+ 25 Branche Landbrug 0 Grundskole 0 Industri 22 Bygge og anlæg 22 Kort videregående 0 Bachelor 22 Lang videregående 38 10.000‐15.000 44 KOMMUNIKATIONSKANALER De bekvemmelige er meget posi*ve overfor app’en *l iPod eller smart phone, hvor de med graferne nemt kan få et overblik over deres her‐og‐nu‐forbrug. Det er dog ikke noget, de bruger hyppigt. nemt får et indblik i en ’el‐verden’, de ikke kendte meget *l. De oplever, at PODIO er henvendt *l mere ’seriøse’ deltagere end dem selv. Årligt elforbrug (i kWh) 44 Handel og transport 0 Informa*on og komm. 11 Finansiering 11 Ejendomshandel 0 Erhvervsservice 0 Oﬀ. Adm. og sundhed 5 11 Kultur, fri*d og service 0 Andet 24 Fordeling af De Bekvemmelige i % DE BEKVEMMELIGE 70 MØD EN AF DE BEKVEMMELIGE :: NIKOLAJ, 42 ÅR Nikolaj arbejder som OVERLÆGE I FORSVARET på del*d, mens han er FREELANCE JOURNALIST ved siden af. Det giver ham ﬂeksible arbejds*der, så han kan være mere sammen med Petra og deres to børn. Tidligere dyrkede han oXe paragliding, men nu går fri*den mest med MOUNTAINBIKE‐TURE, GOLF OG MADLAVNING *l familien. I foråret 2011 ﬂyWede familien ind i deres nye hjem – et nybygget parcelhus i Måløv, som de selv har stået bag opførelsen af. Da Nikolaj og Hanna skulle besluWe, hvilket hus de ville bygge, overvejede de at bygge småt, så de kunne have friheden *l at rejse meget, men de blev enige om at prioritere ET HUS, DER SKABER DE IDEELLE RAMMER FOR DERES FAMILIELIV. De har fulgt kommunens energikrav *l nybyggeri og har både genvindingsanlæg, jordvarmepumpe og gulvvarme i hele huset for at opnå den bedste løsning i forhold *l KOMFORT OG INDEKLIMA, MILJØ OG ØKONOMI. Generelt er huset gennemtænkt, smart og hi‐tech selv i de mindste detaljer. Nikolaj synes, at det er sund fornuX at spare på strømmen og derfor er han også gået med i projekt eFlex. Han tænker mest på miljøet, men vil også gerne ”BIDRAGE MED VIDEN TIL DONG ENERGY”. Sam*dig giver projektet ham en større bevidsthed og indsigt i familiens forbrug – og måske en økonomisk gevinst. Nikolaj betegner sig som ”doven” i sin brug af GWR‐udstyret: ”det er jo ikke noget, jeg skal bruge *d på. DET KØRER BARE SELV”. Da han har en fe*ch for Mac‐produkter, falder iPod’en i god jord og han har også PLANER OM AT GIVE HELE FAMILIEN ET "KØREKORT” I PORTALEN, hvor børnene vil få hver deres iPod *l at styre deres strømforbrug: ”jeg vil gerne give dem en forståelse for, hvorfor der er en idé i at spare på strømmen". Nikolaj og Hanna er begyndt at køre opvaskemaskinen om naWen og de understreger, at det IKKE MÅ KRÆVE EN ”FOR STOR INDSATS” ELLER BLIVE ”FOR BESVÆRLIGT” at rykke sit elforbrug. Hvorvidt op*meringen af varmepumpen virker, er han fak*sk ikke klar over – og han ville heller ikke vide, hvordan han skulle tjekke eXer. DE BEKVEMMELIGE 71 KAPITEL 4 :: BRUGERPROFILER Delkonklusioner MENNESKER ER FORSKELLIGE OG SKAL MOTIVERES OG TILTALES PÅ FORSKELLIG VIS 5 BRUGERPROFILER MED FORSKELLIGE ADFÆRD OG BEHOV Brugerproﬁlerne repræsenterer test‐deltagerne i projekt eFlex, der som beskrevet er en særlig gruppe af engagerede ’ﬁrst movers’. Analysen har resulteret i udviklingen af følgende 5 brugerproﬁler, De enkelte brugerproﬁler skaber mening i det at deltage i projekt eFlex og i at rykke deres forbrug *l om naWen på forskellig vis. Af brugerproﬁlerne lærer vi om, hvor forskellige mennesker er, hvordan de bruger Home Automa*on‐udstyr i hverdagen og hvordan vi skal kommunikere med dem og mo*vere dem *l der adskiller sig i værdier, livss*l og praksis med GWR‐udstyret: energiﬂeksibilitet. De tekniske er teknik‐entusiaster, der er engagerede i ’el‐
verdenen’, og de er gået med for at bidrage *l den teknologiske og samfundsmæssige udvikling. De økonomiske er systemtænkere, der er gået med i eFlex for at kontrollere og op*mere familiens energiforbrug. De nysgerrige har en undersøgende livsinds*lling og for dem er eFlex en mulighed for at lære nyt om energi og el. De deltagende er humanister, der gerne vil gøre noget godt for andre og de er primært med for miljøets og sagens skyld. De bekvemmelige sæWer pris på komforten i deres hjem og for dem er eFlex en mulighed for at spare penge og gøre en god gerning uden at gå på kompromis med komfort eller *d *l andet. 72 5 Kommunika*on og rela*on KAPITEL 5 :: KOMMUNIKATION OG RELATION Innova*on via samarbejde PROCESSEN – EN ERFARING OG ET RESULTAT I SIG SELV Innova*onsprojektet eFlex undersøger en frem*d, som endnu er under udvikling og afprøvning, både hvad angår de teknologier den baseres på (GWR og øvrige komponenter) og den rela*on og kommunika*on, som ønskes etableret mellem forbrugere og distributører af el. Denne type innova*on kan med fordel anskues som et eksperimentarium, hvor de involverede parters forskellige perspek*ver på problems*llingen skaber nye forbindelser og giver anledning *l uventede, overraskende og innova*ve resultater. Såvel mål som succesparametre i et sådan eksperimentarium må være konstruk*v fremdriX frem for fuld enighed: modstand og interak*on skaber fremdriX og bevægelse og selve processen må anerkendes som et betydningsfuldt resultat i sig selv (Louise T. Jensen, oplæg om eFlex, 2011). FLEKSIBILITET – OGSÅ HOS DE INVOLVEREDE PARTER I et tværfagligt og innova*vt projekt, som undersøger og skaber frem*den, er ﬂeksibilitet og oms*llingsparathed en vig*g egenskab. Når eFlex handler om ’ﬂeksibilitet’ er det ikke kun i forhold *l at mo*vere deltagerne *l energiﬂeksibilitet – det handler også om, at alle involverede parter (projekWeamet i koncernen og de antropologiske konsulenter, samt de engagerede deltagere og øvrige parter) må inds*lle sig på at være ﬂeksible. FLEKSIBILITET BETYDER IFØLGE DEN DANSKE BETYDNINGSORDBOG: •  at noget nemt kan ændres ved, reguleres eller *lpasses skiXende forhold •  at noget let kan bøjes eller ændre form •  evnen *l at være nem og hur*g *l at oms*lle sig Jf. denne deﬁni*on på ﬂeksibilitet har eFlex‐projektets involverede parter måWe kunne *lpasse sig forandrede be*ngelser og omstændigheder 'uden at brække’. Det er ikke på forhånd givet, om man vender og hvad der vender *lbage *l sin oprindelige form. FREMDRIFTEN I TVÆRFAGLIGE INNOVATIONSPROJEKTER Antropologen Anna Tsing (2005) indfører begrebet frik@on om den bevægelse, modstand og fremdriX, der sker i komplekse og globale samarbejder. DeWe kan minde os om, hvordan tværfaglige innova*onsprojekter, som rummer misforståelser og forskelligheder, kan have et stort produk*vt poten*ale, og om, hvordan bevægelse og modstand – gnidninger og interak*on er nødvendig for at skabe fremdriX (Jensen 2011). 74 GIV BRUGERNE BOLDEN OG LAD DEM SKABE SELV I et innova*onsprojekt, der afsøger nye veje og afprøver og skaber frem*den, kan det være frugtbart at lade sig inspirere af de nyeste tendenser, eksempler og forklaringsmodeller. Samsø er spændende som eksempel, fordi øens beboere her selv har skabt et fællesskab om det fælles mål at være selvforsynende med vedvarende energi. Fællesskaber forudsæWer selvforvaltning, som Hermansen og Nørretranders påpeger (2011:88‐89), hvilket er et ganske andet udgangspunkt end eFlex’s. Projekt eFlex forvaltes af DONG Energy og DONG Energy har kontrollen og ’servereWen’. Vi har i projekt eFlex set, hvordan brugerne sammen i det virtuelle projektrum PODIO har sat en dagsorden. Projektet har givet dem mulighed for at skabe et fællesskab om det, de er fælles om og deler: udstyr, teknologi, vaneændringer, testprojektet. Vi ser, at der ligger et stort poten*ale i også at lade kunderne selv skabe løsninger på frem*dens energi‐udfordringer. FREMTIDENS ENERGI‐FÆLLEDSKAB :: SAMARBEJDE OG FÆLLESKAB OM RESSOURCER Hermansen og Nørretranders bog belyser den økonomiske logik i at En mere intelligent og ﬂeksibel energi‐frem*d forudsæWer et mere lade folk selv regulere den fælled, de lever sammen omkring – en ak*vt engagement af forbrugerne – og her kan lokalt forankrede logik, som den amerikanske politolog Elinor Ostrom ﬁk i 2009 energiprojekter inspirere, fordi forandring og visioner ikke kommer Nobelprisen i økonomi for at påvise (ibid.:87‐89). Med inddragelse ’ovenfra’. På Samsø er der blevet satset stort på at etablere 100 % af tværvidenskabelig forskning illustrerer Ostroms arbejde, hvordan selvforsyning med vedvarende energi gennem en proces, hvor forskellige fællesskaber har kunnet regulere deres ’fælleder’ – lige lokale iværksæWere er lykkedes med at mobilisere med‐øboerne fra hummerﬁskere i Maine *l vandforsyningsspørgsmål i Nepal. omkring et fælles mål (Nyborg & Røpke 2011, Späth & Rohracher Centralt i denne tænkning er, at der skal mange lag af 2010). Samsø Energiakademi udfolder selv historien med bogen selvforvaltning *l: ”Fælledskaber kan kun fungere, hvis de har ”Fælledskab = fælled + fællesskab” (2011), hvor Hermansen og råderet over deres fælled. Det går ikke med vilkårlig indblanding Nørretranders peger på ’fællesskaber om energi’ som et af de udefra. Det er også vig@gt, at alle aktører inddrages lokalt. At alle områder, hvor fællesskaber vil komme *l at spille en vig*g rolle i en dem, der er med @l at udnySe en fælled, fak@sk involveres i, hvordan moderne verden (ibid.:183‐184). Et fælledskab er et fællesskab om den skal forvaltes. Folk skal kunne overvåge hinanden og gribe ind, at forvalte fælles ressourcer. De slår fast, at fællesskaber både er når nogen ødelægger fælleden” (ibid. :88‐89). givende, posi*ve og øretæveindbydende besværlige (ibid.:7). 75 KAPITEL 5 :: KOMMUNIKATION OG RELATION Eﬀekter i DONG Energy ENERGIFLEKSIBILITET KRÆVER ET NYT SAMARBEJDE, EN NY KUNDERELATION OG NYE KOMMUNIKATIONSFORMER For DONG Energy har eFlex handlet om at gøre sig erfaringer sammen med de af virksomhedens kunder, der indgik som testdeltagere. I tessorløbet har vi lært med og af brugerne og ikke bare lært om dem. Projektet har pillet ved grundantagelser og Energiﬂeksibilitet opstår ikke af sig selv. I projektet er det blevet tydeligt, at netop nye samarbejder og fællesskaber mellem elselskab og kunder er afgørende for at opnå energiﬂeksibilitet. For elselskab handler ﬂeksibilitet om kundernes parathed og accept af nye smarte teknologiske ordninger, for brugerne er rykket mindset i DONG Energy. Også i andre projekter sæWer DONG Energy kunden i centrum og afprøver nye veje i samarbejdets og partnerskabernes tegn, men i eFlex involveres kunderne som brugere og mennesker med holdninger, adfærd og værdier, og man erkender i organisa*onen, at privatkunderne må involveres og adresseres, hvis vi vil opnå resultater sammen. KUNDERELATIONENS UDVIKLING 76 ﬂeksibilitet mere hverdags‐ og vanenær, ﬂeksibilitet handler om villighed, mo*va*on, mening, bekvemmelighed, forvaltning af kontrol og for manges brugere om bevidsthed og besparelse. Hvis man slår ’samarbejde’ op på Wikipedia.com, kan man blandt andet læse, at det er ”adskilte gruppers eller kulturers anstrengelser for at nå et fælles mål”. Denne deﬁni*on sæWer fokus på, at det netop handler om at skabe et fælles mål mellem elselskab og kunder. Det fælles mål forudsæWer igen, at kommunika*on og rela*on baseres på dialog, gensidig forståelse og interesse. At skabe et samarbejde med kunderne er en langt mere kompleks udfordring end at teste, hvordan de reagerer på at have Home Automa*on i hjemmet. Simpelt Kompliceret Komplekst Almindelige kunder Testkunder Samarbejdspartnere EFLEX – IKKE KOMPLICERET MEN KOMPLEKS Førhen havde eFlex‐deltagerne en almindelig kunderela*on *l deres elselskab, hvor de *l gengæld for den strøm, de modtog, skulle betale en regning. Da de gik med i eFlex blev denne rela*on udvidet. Nu blev de del af et testprojekt, hvor deltagerne ikke kun skulle betale for strømmen, men også generere ﬂeksibilitet ved hjælp af et testudstyr, afprøve nye prismodeller og lade sig besøge og studere. Som projektet har foldet sig ud, har det vist sig at være et FRA KUNDER, DER BELASTER NETTET TIL BRUGERE, DER LEVER MED STRØM – OG SOM KAN OG VIL VÆRE MED Den kompleksitet, vi ser i projekt eFlex, har rela*veret DONG Energys forståelse af ’kunder’ som huse og faste, fysiske og kvan*ﬁcérbare størrelser, hvis ﬂeksibilitetspoten*ale man bør kunne beregne og ’regne med’. Udgangspunktet var at iden*ﬁcere parametre *l en kompliceret matema*sk ligning for det tekniske ﬂeksibilitetspoten*ale – såsom husets m2‐størrelse, kWh‐forbrug, varmepumpe eller ej, isoleringsgrad, byggeår, og kundernes innova*onsprojekt af virkelig kompleks karakter. I mindre komplekse projekter virker en kausal logik, hvor man kan regne sig frem *l svar og hvor man burde kunne sæWe tal og størrelse på ﬂeksibilitetspoten*alet, således at det ville være muligt at ekstrapolere resultatet på hele DONG Energys forsyningsområde. ’ﬂeksibilitets‐parathed’ samt ’accept af aprydelighed’. Men i et komplekst felt fører A ikke direkte *l B og poten*alet ’kommer an på’. Her må man øve og gøre sig erfaringer mere end at forudse, måle og beregne. og præferencer, der udfordrer det ingeniørmæssige regnestykke. Resultaterne af projekt eFlex lærer os, at vi i stedet må se brugerne som mennesker, der i praksis gør *ng på varierede og uforudsigelige måder, og som lever med strøm og med ra*onaler DONG ENERGY’S PROJEKTREJSE :: FRA HUSE/KUNDER TIL HJEM/BRUGERE Huse, der belaster Brugere, der lever Matema*k Holdning og adfærd 77 KAPITEL 5 :: KOMMUNIKATION OG RELATION De fem kommunika*ons‐
plasorme i eFlex GWR‐UDSTYRET OG PORTALEN :: RELATION OG KOMMUNIKATION GWR‐UDSTYRET OG PORTALEN :: DELTAGERNES ERFARINGER Særligt portalens overbliksmuligheder opleves overvejende brugervenligt og let at gå *l. Der er stor forskel på, hvilke features deltagerne bruger i det daglige og dermed også på, hvilke ønsker og behov deltagerne har i forhold *l, hvad man kan på portalen i dag. GWR‐udstyret og særligt portalen åbner for en hel ny 78 kommunika*onsform og rela*on mellem elselskab og deltagere. Ikke alene er formen – portalen på computer, iPod eller smart phone – er ny, også selve indholdet i det, der kommunikeres er nyt. På portalen kan deltagerne se, hvordan deres elforbrug udvikler Et minus i forhold *l udstyret er, at det ikke kommunikerer tydeligt om, hvorvidt DONG Energys op*meringer af deltagernes varmepumpe fungerer eller hvornår elbilen lader op. Eksempelvis har ﬂere af deltagerne været ude for, at op*meringen er gået i stå og eXerfølgende har det vist sig, at det er temperaturmåleren, der sig, hvornår DONG Energy planlægger at op*mere familiens varmepumpe eller hvordan elpriserne ser ud det næste døgn. Denne type informa*on er særlig for projekt eFlex og for det energiﬂeksible projekt, idet det er oplysninger, der har et fælles afsæt og en fælles interesse mellem deltagerne og DONG Energy. Det er også noget, der gør, at deltagerne dagligt bliver mindet om deres deltagelse i projektet – og dermed om deres samarbejde med DONG Energy. er løbet tør for baWeri. Der bliver ikke sendt signal *l brugerne fx via portalen, når deWe sker, ligesom det opleves som besværligt at skiXe baWeriet, fordi en lille skrue, der holder den sammen er for godt gemt af vejen. Der har også være en del tekniske barrierer og startvanskeligheder, og da deltagerne lever med udstyret i det daglige, spiller det en væsentlig rolle for deres rela*on *l DONG Energy og villighed *l at deltage i projektet. Forvirring om de variable neoariﬀer og de variable elpriser Hos deltagerne hersker en del forvirring og misforståelse om REGNINGEN OG NYE AFREGNINGSFORMER :: RELATION OG KOMMUNIKATION Regningsformen er den samme som hos almindelige el‐kunder og den formår derfor ikke at rumme den nye rela*on mellem elselskab og elbruger. Der er et stort poten*ale i at videreudvikle regningsformen, hvis man vil styrke denne rela*on og øge brugernes interesse for den el, de forbruger. gennemsnitsprisen, særligt fordi det ikke fremgår tydeligt af regningen, at der er tale om en månedlig gennemsnitspris af både de variable neWariﬀer og de variable elpriser. REGNINGEN OG NYE AFREGNINGSFORMER :: DELTAGERNES ERFARINGER Månedsafregning giver større indsigt og involvering i ens forbrug Når deltagerne er månedsafregnede har de bedre føling med deres forbrug. Det bliver nemmere og overskue ens forbrug ved fx at sammenligne med forrige måned. Tydeligt opdelte neoariﬀer øger interessen og engagementet Oversigten over forbruget på de 3 neWariﬀer gør, at der er noget ’at kigge eXer’ på regningen, fordi man får feedback på, hvor god man har været *l at bruge strøm på de rig*ge *dspunkter. Således siger Jacob eksempelvis om den nye variable afregning: ” Det var meget rart egentlig at se, altså det bliver synliggjort, det der med, at vi rent fak6sk har ﬂyPet forbruget 6l de 6dspunkter, hvor vi skulle. Jakob, 32 år Forslag fra deltagerne il en mere moiverende regning •  DEN LEVENDE ELREGNING ‐ hvor man løbende kan se på portalen, hvor mange kr., man bruger (som på en benzintank, der tæller op) •  SAMMENLIGNING MED FASTE PRISER PÅ REGNINEN ‐ hvor det fremgår på regningen, hvad ens gennemsnitlige elpris (alt inkl.) har været sammenlignet med, hvad prisen for ens forbrug havde været, hvis man ikke havde variable priser (ﬂat rate). •  SAMMENLIGNING PÅ GRAFER OVER ENS FORBRUG ‐ hvor man kan se udviklingen af ens forbrug iX. sidste år, sidste måned osv.
•  OVERBLIK OVER HVILKE APPARATER, DER FORBRUGER ‐ hvor man på regningen kan se, hvilke apparater, der har brugt så og så meget el. •  SAMMENLIGNING MED ANDRES FORBRUG ‐ en anonym sammenligning med andre lignende husstande (antal personer, varmepumpe/elbil osv.) på regningen/portalen. 79 KAPITEL 5 :: KOMMUNIKATION OG RELATION PODIO :: RELATION OG KOMMUNIKATION SOCIALE MEDIER GIVER NYE MULIGHEDER, MEN ER UDFORDRENDE INTERNT I ORGANISATIONEN Morten Gade (Digital chef i FDB g Ekstern Lektor på ITU) beskriver, hvordan sociale medier kræver sociale forandringer i virksomheden og målreWet organisa*onsudvikling for at gøre en forskel. Involverede afdelinger må være parate *l at håndtere de oms*llinger, som deWe indebærer, fordi indførelsen af ny kommunika*on fx oXe viser sig at udfordre eksisterende arbejdsgange (Gade 2010). Sam*dig peger han også på, at det er betydningsfuldt for en virksomhed eller organisa*on at være *lstede ikke kun på eget site/plasorme. Digital kommunika*on skal skabes med udgangspunkt i brugernes egne selverkendte behov – og det skal være nemt for dem at ’*lfredss*lle disse’, skriver Gade (ibid.): ”Du kan gå i dialog med dem og måske gøre dem mere @lfredse. Det kan være med @l at styrke dit brand i deres bevidsthed – eller det kan gøre dig klogere” (ibid.) PODIO er laboratoriet, hvor der eksperimenteres med målet om at afdække sociale mediers ﬂeksibilitetsfremmende poten*ale. I starten skabte det frustra*oner, at deltagernes spørgsmål stod ubesvarede, og vi har omvendt set, hvordan tonen i debaWen har taget en posi*v drejning eXer, at DONG Energy har meldt sig på banen på PODIO. ” DONG: Kom glad :‐) Citat fra indlæg på PODIO Der er mange udviklingsmuligheder i et socialt online fællesskab som PODIO og spørgsmålet er, hvilken vej, DONG Energy ønsker at gå? PODIO :: DELTAGERNES ERFARINGER Ak*viteten på PODIO virker engagerende, men kræver erfaring. PODIO er blevet plasorm for det tekniske frem for det holdningsmæssige og ﬂeksibilitetsfremmende. Det tekniske niveau på PODIO er højt, hvilket inkluderer ’De tekniske’ og ekskluderer en stor del andre. Spørgsmålet er, om DONG Energy ønsker at *lbyde ét forum *l mange forskellige slags mennesker? I så fald er det nødvendigt at dele det op, således at alle kan ﬁnde den type informa*on og ak*vitetsmuligheder, de ønsker. 80 KUNDESERVICE PÅ MAIL OG TELEFON :: RELATION OG KOMMUNIKATION ISK TEKN INE L
HOT
ARRANGEMENTER :: RELATION OG KOMMUNIKATION Kundeservice er en af de vig*gste kommunika*onsformer mellem kunde og elselskab – det er her, DONG Energy har mulighed for at gøre en forskel for kunden og skabe en posi*v og ligeværdig rela*on. Vejen her*l imødekommende image. En af de nye kommunika*onsplasorme, DONG Energy har afprøvet i projekt eFlex, har været arrangementer specielt for test‐
deltagerne, såsom introaXen og frem*dsaXen (rundvisning mm.) på Avedøreværket. KUNDESERVICE PÅ MAIL OG TELEFON :: DELTAGERNES ERFARINGER Generelt har deltagerne oplevet det som posi*vt, at der har været så omfaWende mulighed for support i projektet: Disse arrangementer giver kunder og elselskab mulighed for at mødes ’live’ og i en anden – mere posi*v – sammenhæng end ved den eksisterende support‐kontakt. Arrangementerne tydeliggør vig*gheden af projektet overfor deltagerne, der især fremhæver direktøren Anders Eldrups *lstedeværelse som en anerkendelse. ” Ja, serviceniveauet er nok højere i eFlex ‐ men når det sluPer, så ryger vi 6lbage i den samme ’masse’ som alle andre. Michael, 38 år ARRANGEMENTER Generelt opleves denne nye kommunika*onsplasorm utroligt posi*vt af deltagerne på tværs af brugerproﬁlerne og det er med *l at skabe en følelse af samarbejde mellem kunder og elselskab. ”Man har følt sig som den her lille elforbruger, der er ude og møde Deltagerne har et stort behov for at føle sig mødt og forstået, når de ringer eller skriver *l support. Der er meget store forskelle på de henvendelser, deltagerne har gjort, og på deres tekniske viden og forståelse af udstyret – og det er ikke al*d, deltagerne har følt, at de blev besvaret på det niveau, de spurgte. De interne forskelle det her store, kæmpe elselskab, som DONG Energy jo er, og hvor man netop er blevet inviteret med indenfor, man har fået lov at se maskinen, man har fået lov at se menneskerne, der arbejder derude, bygningerne, og lade de her mennesker fortælle om de tanker og de visioner, som de har, og det har da i hvert fald er en stor udfordring for kundesupport‐teamet, der skal være i stand *l at aﬂæse kunden, og give assistance eller feedback på det niveau, den enkelte deltager eXerspørger. overrasket mig meget, at der i virkeligheden foregår den udvikling omkring de her *ng (...) Det har været et meget spændende og lærerigt møde" Rasmus, 44 år 81 KAPITEL 5 :: KOMMUNIKATION OG RELATION DE TEKNISKE :: BRUGERPROFILERNES OPLEVELSER MED OG ØNSKER TIL KOMMUNIKATIONEN Kommunika*onskanal Brugeroplevelser og ‐praksisser Behov og ønsker GWR‐udstyret ***** De tekniske lægger stor vægt på portalens muligheder, herunder *dsprognoser og op*mering, som de ﬂi•gt bruger i hverdagen. De tekniske ønsker mere detaljeret feedback om eksempelvis baggrunden for op*meringerne på varmepumpen. PODIO ***** De benyWer PODIO *l teknisk erfaringsudveksling og søgen eXer viden. De eXerspørger oXe, at DONG Energy er mere *lstede og besvarer deres oXe teknisk komplicerede spørgsmål. Regningen **** Regningen har stor betydning og de ser den som et mo*va*ons‐ og styringsredskab. De ønsker viden om, hvad de betaler for, fx i form af en ’facitliste’, der forklarer punkterne på regningen. Telefon‐ og mailsupport **** De kan oXe være krævende i forholdt *l support‐teamets tekniske viden og eXerspørger som minimum en person med samme faglige niveau i røret. Ved kontakt med DONG Energy har de ønske om avanceret teknisk sparring på, hvordan teknikken virker og hvilke muligheder, de har. Arrangementer: Infomøde og besøg på Avedøreværket ***** De tekniske ville ikke misse et arrangement om deWe emne, som de brænder for. Arrangementer er desuden et sted, hvor man kan møde andre med samme (faglige) interesse. Mulighed for at udveksle tekniske *ps og erfaringer mellem brugere vil blandt De tekniske være oplagt – evt. hvor de deler deres viden ud *l mindre teknisk kyndige. * Stjernerne henviser *l, i hvor høj grad denne kanal i dag *ltaler brugerproﬁlen. 1 er lavest og 5 er højest. 82 DE ØKONOMISKE :: BRUGERPROFILERNES OPLEVELSER MED OG ØNSKER TIL KOMMUNIKATIONEN Kommunika*onskanal Brugeroplevelser og ‐praksisser Behov og ønsker GWR‐udstyret ***** De økonomiske er vilde med GWR‐udstyret – særligt portalen og dens oversigtsmuligheder. Til start bruger de *d på at undersøge enkeltapparaters forbrug og de fortsæWer med at følge forbruget på portalen. De eXerspørger informa*on i kroner og øre på, hvad enkeltapparaters forbrug koster og ville gerne kunne se, hvad de foreløbigt har brugt denne dag, uge, måned og år. PODIO **** På PODIO deler de typisk erfaringer og udregninger af, hvor meget hvad koster og hvad de sparer på at være med i projektet og rykke deres forbrug. De eXerlyser forklaringer fra DONG Energy på baggrunden for op*meringen af varmepumpen. Regningen ***** Regningen er et vig*gt redskab for dem, hvor de nøje gennemgår udviklingen i deres forbrug og sammenholder med deres eget optællingssystem. De vil gerne have yderligere feedback på deres handlinger i kroner og ører – fx e i form af en online regning, der løbende blev opdateret. Telefon‐ og mailsupport **** De bruger typisk supporten *l at få besvaret spørgsmål om, hvorfor der ikke er ﬂere op*meringer i løbet af dagen eller om op*meringerne nu også sker eXer billigste pris og ikke eXer mest vindenergi. De vil typisk have a‚laring på, om de variable priser betyder en højere eller lavere regning for dem. Arrangementer: Infomøde og besøg på Avedøreværket **** De er posi*ve overfor arrangementerne, hvor de får lejlighed *l at møde ligesindede og få uddybet deres forståelse for den el, de bruger. Mulighed for at dele erfaringer med andre brugere om, hvordan man sparer mest muligt, er oplagt. * Stjernerne henviser *l, i hvor høj grad denne kanal i dag *ltaler brugerproﬁlen. 1 er lavest og 5 er højest. 83 KAPITEL 5 :: KOMMUNIKATION OG RELATION DE NYSGERRIGE :: BRUGERPROFILERNES OPLEVELSER MED OG ØNSKER TIL KOMMUNIKATIONEN Kommunika*onskanal Brugeroplevelser og ‐praksisser Behov og ønsker GWR‐udstyret ***** De Nysgerrige bruger udstyret som et lærings‐, lege‐ og konkurrenceredskab, som de bruger *l at se, hvor meget forbrug, de kan rykke. En legende form for feedback ville appellere, som hvis det var et spil, der handlede om at rykke mest muligt forbrug *l om naWen. PODIO *** De læser oXere end de blander sig i debaWen, fordi de ikke deler De tekniskes interesse for teknikken. De synes, at det er lærerigt at læse om De økonomiskes udregninger og forsøg med, hvor meget de kan spare på at ændre forskellige vaner. Et space reWet *l andre nysgerrige og legende sjæle ville appellere mere – ligesom konkurrencer om, hvem der kunne rykke mest forbrug ville *ltale dem. Regningen *** De lægger mest mærke *l graferne, der sammenligner deres forbrug med *dligere år og med andre husstande. De ønsker mere tydelig informa*on om, hvad deres indsats har betydet. Telefon‐ og mailsupport *** De vil typisk bede om hjælp, hvis udstyret ’driller’. De vil gerne have feedback på, om der er noget, de kan gøre bedre – noget de har overset i deres vaner, som de kan ændre. Arrangementer: Infomøde og besøg på Avedøreværket ***** De er store *lhængere af infomødet og besøget på Avedøreværket, som de kan lære noget af på en underholdende og le•lgængelig måde. Mulighed for at lære af de mere teknisk og økonomisk kyndige vil være oplagt. Man kunne også tænke leg og konkurrence ind i sociale arrangementer – gerne hvor man kan vinde noget. * Stjernerne henviser *l, i hvor høj grad denne kanal i dag *ltaler brugerproﬁlen. 1 er lavest og 5 er højest. 84 DE DELTAGENDE :: BRUGERPROFILERNES OPLEVELSER MED OG ØNSKER TIL KOMMUNIKATIONEN Kommunika*onskanal Brugeroplevelser og ‐praksisser Behov og ønsker GWR‐udstyret * De deltagende bruger ikke portalen så ak*vt i hverdagen. De kan ﬁnde på at kigge på den ind i mellem, men de kommer sjældent rig*g ind i portalens muligheder. En personlig instruk*on (eller video) om, hvordan man sæWer udstyret op og bruger portalen, ville hjælpe dem godt i gang og ville gøre det nemmere selv at bruge derhjemme. PODIO * De oplever PODIO som uoverskuelig og debaWen derinde henvender sig ikke *l dem. Mange kigger slet ikke på PODIO. De nøjes med at læse nyhedsmailen, der opsamler de vig*gste begivenheder. Opsamlende nyhedsmails med links *l mere info eller det sted, man skal foretage sig noget, *ltaler dem mere end selv at skulle klikke rundt på sitet. Regningen ** Før eFlex bed de ikke mærke i deres elregning, nu kigger de ﬂyg*gt på den for at se, hvor meget de har brugt i de forskellige tariﬀer. En tydelig opsummering af, hvordan det går med at rykke forbruget, gerne i tekst eller grafer vil gøre den mere appe*tlig. Telefon‐ og mailsupport *** De har typisk svært ved selv at løse tekniske problemer, som de må bede om hjælp *l. Assistance *l at få udstyret *l at fungere værdsæWes – de skal helst bare vide, hvordan man bruger det – ikke hvorfor. Arrangementer: Infomøde og besøg på Avedøreværket **** Arrangementerne falder i god jord, fordi de bliver klogere på projektets overordnede formål, som er deres primære interesse, og på, hvad deres rolle er. Sam*dig kan det også hjælpe dem *l at forstå, hvordan udstyret fungerer. Man kunne med fordel holde et ’sådan bruger du dit udstyr’‐event, hvor man face‐
to‐face ﬁk illustreret, hvordan man bruger portalen – gerne med prak*ske opgaver/
illustra*oner undervejs. * Stjernerne henviser *l, i hvor høj grad denne kanal i dag *ltaler brugerproﬁlen. 1 er lavest og 5 er højest. 85 KAPITEL 5 :: KOMMUNIKATION OG RELATION DE BEKVEMMELIGE :: BRUGERPROFILERNES OPLEVELSER MED OG ØNSKER TIL KOMMUNIKATIONEN Kommunika*onskanal Brugeroplevelser og ‐praksisser Behov og ønsker GWR‐udstyret * De bekvemmelige er meget posi*ve overfor app’en *l iPod eller smart phone, hvor de med graferne nemt kan få et overblik over deres her‐og‐nu‐forbrug. Det er dog ikke noget, de bruger hyppigt. Mulighed for i højere grad at inddrage børnene, så man kunne samles om projektet og portalen, ville skabe større engagement og brug. PODIO * De bruger helst så lidt *d som muligt på projektet, og PODIO er en *dsrøver som andre sociale medier med for meget ”pludder‐pladder”. Desuden oplever de, at PODIO er henvendt *l mere ’seriøse’ deltagere end dem selv. De nøjes med at skimme nyhedsmailen. De bekvemmelige orker ikke endnu et socialt forum og så hellere, at eFlex var en gruppe på Facebook. Regningen * Regningen viser det, man skal betale – resten forholder de sig ikke *l. De variable neWariﬀer har dog skabt lidt nysgerrighed for at se, hvordan deres forbrug fordeler sig på tariﬀerne. De ville gerne have en klar oversigt over hvor meget de har sparet i kroner og ører på at rykke forbruget. Telefon‐ og mailsupport *** De forventer en høj grad af service og oplever også, at DONG Energy og GWR har givet dem det i projektet. Er der noget, der ikke fungerer korrekt, forventer de, at DONG Energy kontakter dem – ikke omvendt. En sms‐ eller mail‐service, hvis noget ikke virker, kunne være en løsning. Arrangementer: Infomøde og besøg på Avedøreværket ***** Infomødet og besøg på Avedøreværket *ltaler dem, da de her nemt får et indblik i en ’el‐verden’, de ikke kendte meget *l. Det er emnet og projektet, der interesserer dem, snarere end udstyret. Familiearrangementer vil være oplagt, hvis de skal engageres mere i brug af udstyret. * Stjernerne henviser *l, i hvor høj grad denne kanal i dag *ltaler brugerproﬁlen. 1 er lavest og 5 er højest. 86 KOMMUNIKATIONSKANALER BØR TILPASSES TIL DE ENKELTE BRUGERPROFILER Modellen herunder opsummerer hvilke kommunika*onskanaler, der i dag *ltaler de enkelte brugerproﬁler – på en skala fra 1 *l 5, hvor 5 er højest. Det bliver her tydeligt, at GWR‐udstyret, PODIO og regningen primært henvender sig *l de tre entusias*ske grupper (De tekniske, De økonomiske og De nysgerrige), mens support og arrangementer i højere grad *ltaler alle deltagere på tværs af brugerproﬁlerne. Kommunika*onskanal De tekniske De økonomiske De nysgerrige De deltagende De bekvemmelige GWR‐udstyret ***** ***** ***** * * PODIO ***** **** *** * * Regningen **** ***** *** ** * Telefon‐ og mailsupport **** **** *** *** *** Arrangementer – infomøde og besøg på Avedøreværket ***** **** ***** **** ***** 87 KAPITEL 5 :: KOMMUNIKATION OG RELATION Principper for kommunika*on Eksempelvis forvirrer termen ’op*mering’, fordi deltagernes egen forståelse af ’at op*mere varmepumpen’ er at eﬀek*visere #1 TAG UDGANGSPUNKT I BRUGERNE For at opnå en samarbejdsrela*on om et fælles mål, er det nødvendigt at tage udgangspunkt i brugernes opfaWelse og perspek*v – snarere end i DONG Energys perspek*v. Det er udbyWet af den energi, den bruger. I stedet kunne det hedde ’aprydelse’, som er det, termen i virkeligheden dækker over set fra brugernes synspunkt. Budskaber og argumenter skal formidles, sådan som brugerne selv ville gøre det, hvis de fx skulle overbevise en ven om at rykke sit forbrug *l om naWen. centralt både, når det handler om kommunika*on af budskab på et overordnet plan og valg af speciﬁkker termer og metaforer. Men at tage udgangspunkt i brugerne indbefaWer også at give dem bolden og lære af dem, når det gælder konceptudvikling og løsninger på frem*dens energiudfordringer. HVAD VILLE GOOGLE GØRE :: ÅBENHED OG GENNEMSIGTIGHED SÆTTER BRUGERNE I CENTRUM For mange virksomheder og organisa*oner søger kommunikerer med deres kunder på egne præmisser, skriver pioner indenfor blogging‐genren Jeﬀ Jarvis (2010). Som eksempel anvender han PC‐producenten Dell, der går fra at kommunikere med kunderne bl.a. via telefon og e‐mail på egne plasorme – *l i dag langt mere succesfuldt at satse massivt på brugerinddragelse. Ved at indrømme, at Dell består af almindelige mennesker, som gerne vil høre, hvad kri*ske brugere siger, etablerer Dell med stor succes en mere åben og direkte kontakt med kunderne – samt en mere eﬀek*v måde at forstå og løse deres problemer på. Eksempelvis skaber de www.ideastorm.com ‐ en plasorm, hvor kunderne kan komme med forslag, og virksomheden gengælder med fuld åbenhed om, hvad man gør ved ideerne. EXer indføringen af det nye program vendes den nega*ve blog‐omtale fra 49% *l 22%. Hans råd *l andre virksomheder er at tage forbruger‐drevne kri*kker alvorligt, at følge med i, hvad der sker i blogosfæren og søge i Google og læse hvad der står om koncernen. Han anbefaler at tale med kunderne i disse fora og gå væk fra en ’læs men deltag ikke’‐
poli*k, ligesom I ikke skal være blege for at indrømme, hvis I har et problem. Bloggen som medie giver mulighed for at illustrere, hvordan I er åbne overfor kunderne og ’sultne’ eXer at engagere jeres dem ansigt *l ansigt (Jarvis 2010). 88 #2 VÆR DER, HVOR BRUGERNE ER DONG Energy kan hente inspira*on i casen om Dell og have som #4 GIV FEEDBACK, GÅ I DIALOG OG VÆR TILSTEDE Feedback om resultatet af ens indsats har poten*ale *l at mål at etablere kommunika*on og en ny rela*on, der bevæger sig væk fra en kommunika*on, hvor danske elforbrugere må kontakte DONG Energy på energi‐koncernens præmisser. I stedet bør DONG Energy gå i dialog med kunderne, der hvor de allerede er *lstede – eksempelvis på blogs eller i eksisterende sociale medier. I en mere mo*vere *l yderligere ﬂeksibilitet. Det er derfor vig*gt at give en sådan feedback – gerne både på individ‐, projekt‐ og samfundsniveau. Især på online fællesskaber er det vig*gt at DONG Energy deltager i debaWen og er åbne om, hvad der sker i organisa*onen og i projektet speciﬁkt. At give feedback, gå i dialog intelligent energifrem*d vil kunderne i højere grad have kontrollen og der må investeres i at udvikle og forbedre bl.a. kundeservice og support – og inkorporere mind‐set‐ændringen i hele koncernen. og være *lstede er ressourcekrævende, men sam*dig en god måde at lære om og af brugerne. #3 ANERKEND BRUGERNE SOM EKSPERTER Brugerne ved bedst, hvordan det er i praksis at have home automa*on system i hjemmet og hvordan det fungerer at rykke sit forbrug *l om naWen. Mange af deltagerne i eFlex‐projektet har desuden en stor viden på området, som de gerne deler ud af. De vil gerne gøre en forskel. At bidrage er en helt central mo*va*onsfaktor for mange af deltagerne i projektet – og det betyder, at de også gerne vil høres af DONG. #5 TILPAS BUDSKAB OG FORM TIL BRUGERPROFILERNE At *lpasse kommunika*onen eXer brugerproﬁlerne er vig*gt for at ﬂere brugere kan opleve kommunika*onen som meningsfuld og inkluderende. Det gøres ved at *lgodese forskellige mo*va*oner i højere grad samt at udvikle kommunika*onsformer, der kan indeholde ﬂere lag *l at ramme de forskellige grupper. At anerkende brugerne som eksperter indebærer at opfaWe dem som mere end ’bare kunder’ og at se deres henvendelser og indlæg på PODIO eller blogs som en mulighed for at lære af dem – også selv om det er kri*k. 89 KAPITEL 5 :: KOMMUNIKATION OG RELATION Delkonklusioner EFLEX SOM INNOVATION, EKSPERIMENT OG SAMARBEJDE I et projekt som eFlex er processen et resultat i sig selv – og alle involverede parter på være ﬂeksible og parat *l at *lpasse sig nye måder at gøre *ngene på, såvel som nye mål og løsninger. FREMTIDIGE ENERGILØSNINGER KRÆVER STØRRE BRUGERINVOLVERING En mere intelligent og ﬂeksibel energi‐frem*d forudsæWer et mere ak*vt engagement af forbrugerne. Mennesker opnår det bedste resultat, når de samarbejder om et fælles mål. ENERGIFLEKSIBILITET KRÆVER ET NYT SAMARBEJDE, EN NY KUNDERELATION OG NYE KOMMUNIKATIONSFORMER De forskellige kommunika*onsplasorme giver forskellige muligheder og projekt eFlex lægger op *l i frem*den at afprøve stadig nye former og plasorme for support, dialog og feedback. 5 PRINCIPPER FOR KOMMUNIKATION #1 Tag udgangspunkt i brugerne Tag afsæt i brugernes perspek*v og adfærd – både, når det gælder koncept og kommunika*on af budskaber (indhold) og begreber (formen). #2 Vær der, hvor brugerne er Mød brugerne på deres præmisser i blogs og sociale medier, hvor de allerede er. #3 Anerkend brugerne som eksperter Lær af brugernes erfaringer og viden – de er eksperter på at leve med ﬂeksibelt elforbrug og home automa*on i hverdagen. #4 Giv feedback, gå i dialog og vær ilstede Giv deltagerne feedback på deres handlinger, så de ved, hvad deres indsats betyder. Tal åbent med dem om, hvad der rykker eller ikke gør. #5 Tilpas budskab og form il brugerproﬁlerne Anvend brugerproﬁlerne *l at målreWe budskaber og kommunika*onsplasorme, så alle brugere mo*veres mest muligt. 90 6
Mo*va*on for energiﬂeksibilitet KAPITEL 6 :: MOTIVATION FOR ENERGIFLEKSIBILITET Energiﬂeksibilitet ENERGIFLEKSIBILITET :: FLASKEHALS ELLER VANEÆNDRING? Som vi hørte i Kapitel 1 taler DONG Energy om behovet for energiﬂeksibilitet – og i den sammenhæng menes en ’teknisk energiﬂeksibilitet’ i form af udjævning af spidsbelastninger på distribu*onsneWet. I Kapitel 3 så vi, hvordan energiﬂeksibilitet ude i hjemmene hos deltagerne handler om at rykke forbruget *l om naWen – en slags ’social energiﬂeksibilitet’. Forskel på, hvad DONG Energy og deltagerne forstår ved ﬂeksibilitet 92 For DONG Energy handler ﬂeksibilitet om el‐neoet For deltagerne handler ﬂeksibilitet om vaner •  ’Peak shaving’ (som eﬀekt af at rykke kundernes forbrug) •  Aprydelighed •  Omfordeling •  At rykke og reducere familiens forbrug ved at ændre vaner •  Op*mering •  At undgå spild •  En bedre frem*dig energiløsning •  At minimere spidsbelastninger •  At udskyde en frem*dig udbygning af el‐
neWet • 
• 
• 
• 
Sund fornuX En økonomisk gevinst Miljøbevidsthed Ansvarlighed POTENTIALE FOR FLEKSIBILITET Vi har undersøgt, hvad der i praksis spiller ind på deltagernes poten*ale for at rykke forbruget af strøm *l om naWen og er kommet frem *l ﬁre overordnende faktorer, som i det følgende vil blive uddybet: Fire faktorer, der spiller ind på en families poteniale for ﬂeksibilitet 1. Villighed il ﬂeksibilitet •  Interesser, holdninger og værdier •  Forhold *l teknologi, økonomi og miljø •  Indeklima‐ og komfortvaner 2. Familiesammensætning •  Mænd, kvinder – alder og livsfase •  Børn (små/store) •  Husdyr 3. (Livs)situaioner •  Høj elregning •  UdskiXning af el‐ og opvarmningsapparater •  Ombygning af hus eller indﬂytning i nybyggeri •  Livsfase – snart pension 4. Husets infrastruktur og smarte teknologier •  Isoleringsgrad, opvarmningsformer (brændeovn mm.), oplagring af energi (buﬀertank mm.) •  Smart teknologi, der muliggør at bruge strømmen om naWen POTENTIALET SKAL ADRESSERES FOR AT BLIVE UDNYTTET Alle mennesker/brugere/kunder rummer et poten*ale for energiﬂeksibilitet, men de skal nås forskelligt gennem forskellige budskaber, koncepter, produkter, services, berøringsﬂader og kommunika*onsformer, som vist på modellen herunder. VILLIGHED TIL FLEKSIBILITET Den mest afgørende faktor for energiﬂeksibilitet er familiens villighed *l at ændre vaner. Denne villighed akænger af familiens generelle holdninger og værdier, og af, hvordan deltagerne bliver mo*veret *l at rykke forbruget. For at være villig *l at rykke sit forbrug, skal man kunne se meningen med det, man gør – man skal føle, at deWe er det rig*ge at gøre. Med andre ord handler villighed om en følelse af ’sund fornuX’ og rig*ghed i at rykke sit forbrug *l om naWen – og det er her, DONG Energy har mulighed for at påvirke deltagerne ved at kommunikere budskabet *l dem på en sådan måde, at det bliver ønskværdigt og meningsfuldt at rykke sit forbrug. Kundernes poteniale for ﬂeksibilitet Kommunika*on og rela*on FAMILIESAMMENSÆTNING Familiesammen
sætning ai
(Livs)situ
oner POTENTIALE FLEKSIBILITET Hvilke medlemmer, der er i familien, har også betydning for, hvor stort ﬂeksibilItetspoten*alet er. Eksempelvis har vi set, at singler eller par, der bor alene, er mere villige *l at gå på kompromis med komforten i hjemmet end familier med børn eller husdyr. DeWe bliver særligt tydeligt hos deltagere, der generelt gerne vil tage lidt ekstra tøj på i hverdagen, men ikke vil gå på kompromis med temperaturen i hjemmet, når de fx får børnebørn på besøg. Andre nævner, hvordan de må tage hensyn *l deres husdyr – både hvad angår temperatur, men også i forhold ustabilitet i GWR‐udstyret, der kan påvirke fx akvarieﬁsks iltning og lys. Tekniske og økonomiske koncepter, produkter og services 93 KAPITEL 6 :: MOTIVATION FOR ENERGIFLEKSIBILITET (LIVS)SITUATIONER Vi ser, at bestemte situa*oner kan udløse en særlig interesse i energiforbrug og i energiﬂeksibilitet – typisk situa*oner, hvor de usynlige vaner bliver synlige pga. en høj elregning, køb af nye el‐
apparater, ombygning, ﬂytning osv. eller ved forberedelse af pensionsalderen, hvor husholdningsudgiXerne skal minimeres. HØJ ELREGNING VARMEPUMPE NOGET SKAL SKIFTES UD EKSPERTVURDERING LIVSFASE (SNART PENSION) OMBYGNING AF HUS NYHED/NYE PRODUKTER INFRASTRUKTUR OG SMARTE TEKNOLOGIER I praksis ser vi især ﬂeksibiliteten ved de nødvendige husholdningspraksisser herunder varmepumpen, hvis elforbrug med teknologiske hjælpemidler kan ﬂyWes *l om naWen. Af disse kræver tøjvasken om naWen størst vaneændringer, fordi det betyder, at man skal hænge tøj op eller tørre det om morgenen. Det er *l gengæld de færreste, der kan mærke en forandring, når varmepumpen op*meres. 94 Generelt ser vi størst poten*ale i at rykke forbruget der, ’hvor det ikke gør ondt’: •  Når det ikke kræver større vaneændringer •  Når det kan gøres smart (teknologisk) •  Når husets infrastruktur kan kompensere for varmepumpens ’pauser’ Eksempelvis har det stor betydning, hvor velisoleret et hus er, eller om man har en buﬀertank eller opvarmede gulve, der kan kompensere for varmepumpens pause. Vi ser således, at husets infrastruktur og familiens teknologiske udstyr får en vig*g betydning. Som Alex også forklarer: ” Har man en teknologi, der kan sørge for, at man kan undvære energiforbrug i en periode, så er det også et sted, hvor man kan være ﬂeksibel. Alex, 42 år Der er derfor størst poten*ale for ﬂeksibilitet hos de familier, der har ’smarte’ teknologier i hjemmet og som har et hus, der langsomt afgiver varme. 95 KAPITEL 6 :: MOTIVATION FOR ENERGIFLEKSIBILITET FOR DE ENKELTE BRUGERPROFILER ER EFLEX ISÆR… Villighed *l ﬂeksibilitet MENING OG MOTIVATION Af de ﬁre beskrevne faktorer, der afgør poten*alet for energiﬂeksibilitet, er villigheden den, DONG Energy har bedst mulighed for at påvirke. Der er mange budskaber og argumenter og samfundsmæssige udvikling, som de gerne ser sig selv som en del af. for energiﬂeksibilitet og deltagerne *llægger også projekt eFlex – og energiﬂeksibilitet – forskellig betydning, som skildret af modellen nedenfor. Det vil sige, at der skal forskellige kommunika*oner *l for at gøre det meningsfuldt for de forskellige målgrupper at rykke deres forbrug. ...KONTANTE BESPARELSER OG NY KONTROL For De økonomiske er eFlex primært et nyt redskab *l at kontrollere og spare penge på familiens elforbrug. At undgå spild og spare penge Individniveau At eksperimentere med ny tech At lære nyt og udvikle sig som menneske At lege og konkurrere Socialt niveau At bidrage og gøre noget for andre At føle, at man gør det ’rig*ge’ At gøre noget for miljøet/klimaet Samfunds‐
At tage del i den teknologiske udvikling niveau At bidrage *l samfundsudviklingen ...SJOV OG SPÆNDENDE LÆRING For De nysgerrige er eFlex en ny og sjov måde måde at lære om energi og se, hvor meget forbrug de kan rykke og skære ned. ...SAMFUNDSSIND OG SUND FORNUFT For De deltagende handler eFlex rig*g meget om at gøre ’det rig*ge’ – for miljøet, samfundet og for DONG Energy Individ‐
niveau Socialt niveau Samfunds‐
niveau Mo*va*onen for energiﬂeksibilitet ﬁndes på forskellige niveauer 96 ...INTERESSE OG SAMFUNDSNØDVENDIGHED For De tekniske handler eFlex om den teknologiske ...SMART TEKNOLOGI For De bekvemmelige er projektet især en smart teknologi, der kan styre varmepumpens forbrug uden, at det kræver en større indsats af dem selv. MOTIVATION :: HUSHOLDNINGSØKONOMI, SOCIALE FÆLLESSKABER ELLER SAMFUNDSUDVIKLING? Generelt ser vi, at det især på to af niveauerne, deltagerne *lskriver projektet mening: det individuelle, hudholdnings‐
økonomiske plan og det ideologiske samfundsmæssige plan. Vi ser en tendens *l, at man mo*veres *l at gå med i projektet på et ideologisk, samfundsmæssigt plan og at det, når det kommer *l at rykke forbruget i praksis, oXe er nogle mere individuelle, husholdningsøkonomiske interesser, der driver deltagerne. Langt de ﬂeste deltagere mo*veres på både det personlige og det samfundsmæssige niveau (De økonomiske mo*veres dog hovedsageligt på det personlige niveau), mens det sociale niveau ikke er så tydeligt i spil hos deltagerne. Når det kommer *l energiﬂeksibilitet er deltagerne mere mo*veret på et individuelt, husholdnings‐
økonomisk plan. Det individuelt økonomiske plan Udstyr og kommunika*on udnyWer ikke i dag det fulde poten*ale for at skabe fællesskaber om energi. Det sociale plan Mo*va*onen for at gå med i projektet er primært på et ideologisk, samfundsmæssigt plan. Det ideologiske samfundsmæssige plan I kapitel 5 hørte vi om, hvordan eksempelvis beboerne på Samsø er gået sammen om et fælles mål for selvforsyning med vedvarende energi. DeWe lokale fællesskab drives af følelsen af ’at gøre noget sammen’ og ’at være en del af et fællesskab’ sammen med de andre drivkræXer. Sådanne sociale drivkræXer er ikke er fuldt udnyWede i projekt eFlex, men var alligevel en dimension, som klart styrkede deltagernes tålmodighed og posi*vitet overfor testprojektet, fortalte de. I eFlex’s koncept og kommunika*on *ltales især deltagernes egengevinst (fx spare penge, styre eget forbrug) og deres samfundssind (fx gøre noget for miljøet, den teknologiske udvikling). Vi ser et uudnyWet poten*ale for at lade kunderne skabe små og store fællesskaber og sammen gøre noget, bidrage, hjælpe og skabe nye veje – for dem er det sund fornuX. MENNESKER DRIVES AF FØLELSER OG FÆLLESSKAB Sammen med nyere forskning indenfor spilteori og eksperimentel økonomi, peger økonomen Ostroms forskning på, at mennesker opnår det bedste resultat, hvis de samarbejder (Hermansen og Nørretranders 2011:87‐89): ” Økonomer har alle dage antaget at mennesker agerer fornuVsbaseret og selvisk, men det gør vi slet ikke. Vi agerer følelsesmæssigt og uselvisk. Hermansen & Nørretranders 2011:109 97 KAPITEL 6 :: MOTIVATION FOR ENERGIFLEKSIBILITET Sund fornuX i at bruge strøm om naWen DET RIGTIGE, FORNUFTIGE OG NORMALE SKABES I ET SAMSPIL MELLEM IDEAL OG PRAKSIS IDEAL :: DET VI SIGER OG TÆNKER KULTURELLE FORSTÅELSER AF, HVAD DER ER ’RIGTIGT’ AT GØRE Mennesker er forskellige og tænker, handler og mo*veres derfor også forskelligt, som vi har set i projektet. Alligevel er der nogle kulturelle forståelser af, hvad der er rig*gt og forkert at gøre. Fordi vi mennesker er sociale væsener, søger vi at gøre det, der moralsk set er rig*gt eller normalt i en social sammenhæng. Sam*dig spiller vores handlinger også ind på, hvad vi og resten af gruppen betragter som normalt eller rig*gt – eller sund fornuX. Ved at lade os inspirere af teorier om normalitet, kan vi se, hvordan deltagernes oplevelse af, hvad der er et normalt, rig*gt og fornuXigt elforbrug, skabes og genskabes gennem praksis, som ses af modellen *l højre. Det bliver kvalita@vt normalt DET RIGTIGE, Man burde gøre det FORNUFTIGE OG NORMALE Det er ønskværdigt Det stemmer overens med morale og værdier Det bliver Man forventer det kvan*ta*vt normalt Det bliver ru*ne Det sker oXe og alle gør det AT BRUGE STRØM OM NATTEN PRAKSIS :: DET VI GØR DET ’NORMALE’ – MELLEM IDEAL OG PRAKSIS Antropologen Henrik Vigh skelner mellem ”kvalita@v og kvan@ta@v normalitet”, hvor det kvan*ta*vt normale er det, ”der er mest af” og det kvalita*vt normale er ”sådan, @ngene burde være” (Vigh 2008:11). Med andre ord kan man sige, at det ene er praksis og det andet idealet. Det kvalita*vt normale (idealet) består af en række værdier og normer for, hvad der anses for at være moralsk acceptabelt at gøre i forskellige sammenhænge. Det er det, der opfaWes af en gruppe mennesker som ’det rig*ge’ at gøre. Det kvan*ta*vt normale, derimod, er det, folk gør – sådan *ngene plejer at være (Vigh 2008). De to former for normalitet hænger sammen og påvirker hinanden, fordi vores handlinger præges af vores idealer. 98 UDFORDRINGEN :: AT BRUGE STRØM OM NATTEN Men hvordan skaber vi en ny kulturel forståelse af, hvordan man At undgå spild og at op*mere brugen af *d og ressourcer er en grundlæggende menneskelig drivkraX. Det opleves som ’rig*gt’ og bruger strøm rig*gt eller normalt? I projekt eFlex forsøger DONG Energy at skabe en forståelse af, at den ’rig*ge’ måde at bruge strøm på, er at bruge den om naWen. Det gør de dels ved at fortælle, hvorfor man bør gøre det og ved at give deltagerne et udstyr, der rent fak*sk gør det muligt at bruge strøm om naWen. normalt for alle mennesker at arbejde på at gøre noget mere eﬀek*vt og med mindre ressourcespild *l følge. Sam*dig ser vi også, at når først nogle deltagere begynder at bruge strøm om naWen, kan de være med *l at skabe en sådan sneboldseﬀekt – deres praksisser påvirker deres omgangskreds’ forståelse af, hvad der er rig*gt at gøre osv. Sådan kan tendensen – eller den kulturelle forståelse – brede sig. menneskeligt vilkår og behov at være del af noget større og det er på det sociale plan, at ’det rig*ge’ forhandles, anfægtes og bekræXes. Det er her en vig*g pointe, at når deltagerne oplever projekt eFlex At være del af et konkret eller oplevet fællesskab er af betydning for, hvad mennesker siger, tænker, gør og vælger. Det er et Vi drives også på et samfundsmæssigt plan: vi vil gøre noget godt for andre og vi kan lide at bidrage. I eFlex hører vi eksempelvis deltagerne fremhæve vig*gheden at bidrage *l DONG Energy, *l som sund fornuX, drejer det sig ikke om egennyWe eller økonomisk maksimering på det personlige plan, men også om at gøre noget godt for andre og udvide samfundssind på et socialt, samfundsmæssigt plan. samfundet og *l miljøet. VEJEN :: VIDEREFØRSEL AF EKSISTERENDE DRIVES I DONG Energys frem*dige arbejde med at skabe en ny forståelse af, at strøm bør bruges om naWen, kan man med fordel bygge videre på eksisterende kulturelle forståelser og drivkræXer: vand. I Danmark er det – modsat andre steder i verden – blevet normalt at slukke for vandet, når man ikke bruger det. Det er normalt både ved, at det er noget alle gør (kvan*ta*v normalitet) og ved, at det er det, man bør gøre (kvalita*v normalitet). Det opleves som sund fornuX – fordi man både minimerer spild og sam*dig gør noget godt for andre, fordi der så er mere vand *l resten af befolkningen. •  At undgå spild på et personligt og samfundsmæssigt plan •  At være del af et socialt fællesskab •  At gøre noget godt for andre – udvise samfundssind EKSEMPEL :: SUND FORNUFT AT SLUKKE FOR VANDET Vi kan med fordel lade os inspirere af en lignende kulturel forståelse af, hvad der er normalt, rig*gt og fornuXigt: brug af 99 KAPITEL 6 :: MOTIVATION FOR ENERGIFLEKSIBILITET Økonomi som mo*va*onsfaktor FRA MARKEDSØKONOMI TIL MORALØKONOMI Som beskrevet i forrige kapitel, bryder projekt eFlex med det ØKONOMI HANDLER OM MERE END NETTARIFFER Som vi har hørt, drives deltagerne på ﬂere niveauer – kortsigtet og langsigtet – og det gælder også, når vi taler om økonomi som mo*va*onsfaktor. Deltagerne har forskellige økonomiske klassiske markedsøkonomiske udvekslingsforhold mellem DONG Energy og deres kunder – ind i rela*onen er der trådt nye værdier og moralsk ladede betydninger. DeWe betyder, at det er særlig vig*gt at undersøge økonomi i en moraløkonomisk forstand, når vi ser på, hvordan eFlex‐deltagerne mo*veres *l energiﬂeksibilitet af ra*onaler, når de legi*merer det at rykke sit forbrug af el *l om naWen; Eksempelvis at det er strømbesparende, hvilket gør næste regning mindre, at det giver økonomisk overskud på sigt, så man kan foretage andre teknologiske investeringer eller at man undgår at betale for en dyr udvidelse af el‐neWet ude i frem*den. Disse forskellige økonomiske ra*onaler er alle vig*ge for deltagerne, men der er også et moralsk aspekt i det økonomiske økonomiske incitamenter. incitament, som går på tværs af de forskellige økonomiske ra*onaler, deltagerne har. fornuXige. Snarere kan vi se, at priserne kan understøWe følelsen af at gøre det rig*ge. MORALØKONOMI HANDLER OM AT GØRE ’DET RIGTIGE’ I et moraløkonomisk lys kan vi forklare, hvorfor deltagerne ikke kun går eXer at spare ﬂest muligt penge med de nye prisstrukturer. Økonomien og de variable elpriser kan ikke ses uakængigt af deltagernes ønske om at gøre det rig*ge, det MENNESKET ER IKKE HOMO ECONOMICUS :: DET MORALSKE PERSPEKTIV PÅ ØKONOMI Moraløkonomi er en nyere teore*sk retning inden for samfundsvidenskaben, der beskriver samspillet mellem moral, kulturelle normer og økonomiske ak*viteter. Ideen om moraløkonomi er en modsætning *l mange af det sidste århundredes teorier om ’homo economicus’ – det økonomisk ra*onelle menneske, der styres af forbrug og penge i alle aspekter af det sociale liv. Det moraløkonomiske perspek*v åbner for, at mennesker ikke kun handler eXer økonomisk op*mering, men også eXer moralske normer og værdier, og det har *l formål at forklare sociale fænomener, såsom hvorfor mennesker søger social status og handler ud fra de moralske normer og værdier, der gør sig gældende i menneskets kultur (Anderson 2000). 100 FØLELSEN AF SUND FORNUFT UNDERSTØTTES ØKONOMISK At se på det økonomiske incitament med et moralsk perspek*v Man kan tage MeWes ord et skridt videre og sige, at deltagernes følelse af at gøre det rig*ge bliver skabt og bekræXet af de viser os, hvordan økonomien ikke kun handler om penge, men også om følelser, værdier og moralsk rig*ghed. De færreste deltagere har indblik i præcis, hvor mange penge de sparer med de nye, variable elpriser, men de ved, at priserne varierer og at det derfor handler om at bruge strømmen, når den er billigst. variable priser, som Jacob fak*sk selv siger det, når han forklarer, hvorfor de er begyndt at bruge mere strøm om naWen: ” Helt basalt, så skal der være en gulerod ved det, og det, som jeg tror, vil være det klareste signal – det er jo prisen. Hvis strømmen er billigere om naPen, så er det også det, som vil kunne få mig 6l at ændre den måde, jeg bruger strøm på. ” Det er bare almindelig, sund fornuV og det kan man så styrke ved at give det her økonomiske incitament. Jacob, 32 år GWR‐UDSTYRET GØR ’DET RIGTIGE’ MULIGT GWR‐udstyret *lbyder deltagerne en måde at automa*sere ’det rig*ge’ elforbrug; ikke alene muliggør udstyret, at man selv kan ﬂyWe forbruget *l om naWen, for varmepumpe‐ og elbilsbrugerne gør det det helt af sig selv. MeWe, 38 år 101 KAPITEL 6 :: MOTIVATION FOR ENERGIFLEKSIBILITET Delkonklusioner POTENTIALE FOR FLEKSIBILITET I praksis handler energiﬂeksibilitet om at ændre vaner og for at opnå den ønskede eﬀekt – en mindre belastning på el‐neWet – bør DONG Energy fokusere på, hvordan de kan påvirke kundernes viden, villighed og dermed praksis. Vi ser ﬁre afgørende faktorer for ﬂeksibilitetspoten*alet i hjemmene: •  Villighed *l ﬂeksibilitet •  Familiesammensætning •  (Livs)situa*oner •  Husets infrastruktur og smarte teknologier Heraf er det primært villigheden – kundernes mo*va*oner og meningsfuldhed i projektet, DONG Energy kan påvirke. MENNESKELIGE DRIVKRÆFTER OG MOTIVATIONER Mennesker vil gerne gør det, der socialt set bliver anset som ’det rig*ge’, det normale eller det fornuXige at gøre og ikke kun *ng, der rent økonomisk er fordelag*gt for os selv. Vi drives generelt af at minimere spild og af at gøre noget godt for andre og vi oplever det derfor som sund fornuX at gøre noget smartere, mere eﬀek*vt og bedre for andre. 102 MENING OG MOTIVATION PÅ FLERE MÅDER De enkelte brugerproﬁler skaber mening i det at deltage i projekt eFlex og i at rykke deres forbrug *l om naWen på forskellig vis. Deltagerne mo*veres både på et personligt, husholdnings‐
økonomisk plan og på et mere samfundsmæssigt og ideologisk plan. EFLEX KICKSTARTER EN KULTUREL FORSTÅELSE AF ’RIGTIGT STRØMFORBRUG’ Hvordan samfund, elselskab og brugere i fællesskab får etableret en kulturel forståelse af, at elforbrug bør ﬂyWes *l om naWen, så vi undgår spild og udgiXer – ganske som at slukke for vandet eller samle aﬀald op fra vejen – er en udfordring, eFlex byder ind i. Projekt eFlex kickstarter en ny kulturel forståelse af, at man skal bruge strøm om naWen – af at det er ’sund fornuX’ på ﬂere måder: •  KOMMUNIKATIONEN SKABER ET IDEAL :: eFlex’ budskaber giver mo*va*on og følelsen af, at det er det rig*ge at gøre – at det er et ideal •  DE VARIABLE PRISER UNDERSTØTTER IDEALET :: Den nye prisstruktur synliggør, hvornår det er ’rig*gt’ at bruge strøm – sam*dig med, at det skaber et yderligere incitament for at rykke forbruget *l om naWen •  UDSTYRER REALISERER IDEALET :: GWR‐udstyret muliggør og automa*serer den ’rig*ge’ måde at forbruge strøm på 7 Konklusion og anbefalinger KAPITEL 7 :: KONKLUSION OG ANBEFALINGER Fleksibilitet og innova*on Projekt eFlex har iden*ﬁceret og øvet sig på selv at følge disse principper for kommunika*on: #1 INNOVATION HANDLER OM AT EKSPERIMENTERE, SAMARBEJDE OG ØVE SIG PÅ FREMTIDEN I projekt eFlex undersøges, afprøves og skabes nye løsninger på frem*dens energiudvikling. I et tværfagligt og innova*vt projekt 1.  Tag udgangspunkt i brugerne – både i koncepter og kommunika*on af budskaber (indhold) og begreber (form). 2.  Vær der, hvor brugerne er og mød dem på deres præmisser i blogs og sociale medier, helst hvor de allerede er. 3.  Anerkend brugerne som eksperter og lær af deres erfaringer som eFlex lærer vi om frem*den sam*dig med, at vi udvikler den, og vi lærer ikke bare om, men også med og af brugerne. I projektet sæWes nye kommunika*ons‐ og samarbejdsformer i spil, såvel som nye måder at tænke og løse problems*llingen på. #2 STYRKET SAMARBEJDSRELATION Bæredyg*ge frem*dige energi‐løsninger kræver stor og viden. De er eksperter på at leve med ﬂeksibelt elforbrug og home automa*on i hverdagen. 4.  Giv feedback, gå i dialog og vær ilstede – giv dem feedback på deres handlinger, så de ved, hvad deres indsats betyder og tal åbent med dem om, hvad der rykker eller ikke gør. 5.  Tilpas budskab og form il brugerproﬁlerne, så alle brugere mo*veres mest muligt. brugerinvolvering. I projekt eFlex *ldeles deltagerne en ny, afgørende rolle og det indebærer nye former for samarbejde og mere ligeværdig og dialogpræget kommunika*on mellem kunder og elselskab. ANBEFALINGER #1 Anerkend at innova@onsprojekter kræver, at alle de involverede parter er ﬂeksible og parate @l at @lpasse sig nye mål, løsninger og måder at gøre @ngene på undervejs. #2 Tag kunder og lokale fællesskaber alvorligt og inddrag dem i udviklingen af frem@dens energiløsninger. Gå i dialog og lær af dem. Vær ikke bange for at afprøve nye former og plagorme for support, dialog og feedback, og investér @d og ressourcer. 104 El er liv, hverdag og praksis #3 ENERGIFLEKSIBILITET HANDLER OM MENNESKELIG ADFÆRD I praksis handler energiﬂeksibilitet ikke om tekniske beregninger, men om det liv, der leves ude i hjemmene. Det handler om at få folk *l at ændre på deres vaner. Vaner giver mennesker en følelse af tryghed og genkendelighed. Fordi energiﬂeksibilitet forudsæWer en forandring af brugernes hverdagspraksisser, handler det derfor om at gøre integra*onen af udstyret i hjemmet *l en behagelig proces. Løbende feedback, dialog og assistance fra DONG Energy kan skabe tryghed i forløbet og det skaber i sidste ende større villighed og parathed *l ﬂeksibilitet hos brugerne. #4 EL BRUGES PÅ FORSKELLIGE MÅDER TIL AT SKABE LIV El bruges *l at skabe liv ude i hjemmene. Det bruges *l nødvendige husholdningspraksisser og *l luksuriøse livss*lspraksisser, der begge er vig*ge for familielivet i hjemmet. Det er primært på nødvendighederne, at deltagerne vil rykke deres forbrug. Når det kommer *l det elforbrug, der skaber den person, man er – hobbyer og socialt liv – er der langt mindre villighed *l at rykke og kompromiWere og sam*dig et større behov for at legi*mere og ’rense’ hobbyen eller fråset med argumenter om miljørig*ghed mm. #5 ENERGI ER ET EMNE FOR HELE FAMILIEN Udformningen af projekt eFlex og selve GWR‐udstyret har betydet, at det fortrinsvis har været et solo‐ og et voksenprojekt. Men energivaner og energibevidsthed udspiller sig socialt og forhandles i hjemmene. Mange deltagere viser interesse i at inddrage resten af familien i emnet, også børnene. For man deler jo ’genstanden’ (altså den el, der er liv, hverdag og praksis) med hinanden. Vi har set, at den nye teknologi rykker ved familieroller, domæner og kontrol i hjemmene, og skal villigheden fremmes, må diversiteten inkluderes. ANBEFALINGER #3 DONG Energy bør forstå det teknisk poten@ale for energiﬂeksibilitet med udgangspunkt i det udlevede, prak@ske poten@ale. DeSe implicerer at gå fra matema@k @l adfærd og fra kunder, der belaster, @l brugere, der lever med strøm. #4 DONG Energy og alle, der arbejder med energiﬂeksibilitet, grøn oms@lling og smart teknologi, bør @lpasse koncept og udstyr, så det nemt kan rykke ved de ’nødvendige’ husholdningspraksisser. Vær opmærksom på løsninger, der hjælper folk med at kunne rykke ved og legi@mere deres mere luksuriøse elforbrug, for det kræves, hvis brugerne skal være villige @l at ændre disse vaner. #5 Lav koncept, produkt og kommunika@on, der henvender sig @l hele familien inklusiv børnene – og som @lgodeser familieroller og de domæner, de enkelte familiemedlemmer har. 105 KAPITEL 7 :: KONKLUSION OG ANBEFALINGER Mennesker er forskellige #7 BRUGERPROFILERNE REPRÆSENTERER EFLEX‐DELTAGERNE Brugerproﬁlerne repræsenterer test‐deltagerne i projekt eFlex, der som beskrevet er en særlig gruppe af engagerede ’ﬁrst movers’. #6 FEM BRUGERPROFILER MED FORSKELLIG ADFÆRD OG BEHOV Projekt eFlex har resulteret i udviklingen af følgende fem brugerproﬁler, der adskiller sig i værdier, livss*l og praksis med GWR‐udstyret: De tekniske er teknik‐entusiaster, der er engagerede i ’el‐
verdenen’, og de er gået med for at bidrage *l den teknologiske og samfundsmæssige udvikling. De økonomiske er systemtænkere, der er gået med i eFlex for at kontrollere og op*mere familiens energiforbrug. De nysgerrige har en undersøgende livsinds*lling og for dem er eFlex en mulighed for at lære nyt om energi og el. De deltagende er humanister, der gerne vil gøre noget godt for andre og de er primært med for miljøets og sagens skyld. De bekvemmelige sæWer pris på komforten i deres hjem og for dem er eFlex en mulighed for at spare penge og gøre en god gerning uden at gå på kompromis med komfort eller *d *l andet. Brugerproﬁlernes deltagelse i projektet er forskellig, ligesom de anvender GWR‐udstyret forskelligt i hverdagen. Derfor har de også forskellige ønsker og behov *l både koncept, design og kommunika*on. 106 #8 MENNESKER MOTIVERES FORSKELLIGT De enkelte brugerproﬁler skaber mening i det at deltage i projekt eFlex og i at rykke deres forbrug *l om naWen på forskellig vis. Det er vig*gt for villigheden *l ﬂeksibilitet, at der tales direkte ind i såvel grundlæggende som proﬁl‐speciﬁkke mo*va*oner og drivkræXer. ANBEFALINGER #6 Tænk i forskellige løsninger @l forskellige proﬁler og hjem – anvend brugerproﬁlerne @l kommunika@on og konceptudvikling af energiﬂeksible løsninger, så den giver mening for brugerne. #7 De brugerproﬁler, vi står med i dag kan med fordel nuanceres og suppleres, således at de dækker hele DONG Energys forsyningsområde. Brug proﬁlerne som grundlag for en videre segmentering af resten af DONG Energys kundegrundlag. #8 Tilpas budskabet @l den mening og mo@va@on, der er vig@g for de enkelte brugerproﬁler, og husk at være tydelig med sag og årsag, for ’hvorfor’ kommer før ’hvordan’, ’hvornår’ og ’hvor meget’, når mennesker skal gøre og vænne sig @l noget nyt. Mo*va*on for ﬂeksibilitet #10 HOME AUTOMATION ØGER MOTIVATION FOR FLEKSIBILITET Udstyret skaber en ny synlighed og bevidsthed om strøm og gør #9 EGENGEVINST OG SAMFUNDSSIND :: DER ER MERE END PENGE, DER MOTIVERER Vi kan ikke sæWe lighedstegn mellem besparelser i kroner og øre og kundernes mo*va*on for energiﬂeksibilitet. Deltagernes det muligt at rykke dele af elforbruget *l om naWen uden, at det har konsekvenser for familiens daglige liv. De konkrete billeder og målinger forbinder de *ng, man gør, med den regning, man får. Udstyret skaber en ny forbindelse *l ’den store verden’ og *l den abstrakte ’el‐verden’, som bliver konkret og mulig at handle på økonomiske ra*onaler er mangfoldige og komplekse. Vi har set, at mennesker gerne vil undgå spild og unødigt brug af ressourcer, ligesom vi kan lide at op*mere og få mest ud af det, vi gør. Sam*dig vil vi også gerne gøre det, der socialt set bliver anset som ’det rig*ge’, det normale eller det fornuXige at gøre og ikke kun *ng, der rent økonomisk er fordelag*gt for os selv. Projekt eFlex har startet en ny forståelse af, at strøm bør bruges om naWen – og det mo*verer *l energiﬂeksibilitet. Vi oplever derfor både det at gøre noget smartere, mere eﬀek@vt og bedre for andre som sund fornuX. Det er ikke et spørgsmål om at tale enten *l kundernes pengepung eller deres samfundssind – mennesker ra*onaliserer, skaber mening og bliver mo*veret på ﬂere niveauer sam*digt. Grundtanken om, at der er mere end økonomi, der mo*verer deltagerne *l at være med i projektet og *l at rykke deres forbrug, er således blevet bekræXet. med udstyret. GWR‐udstyret fungerer altså som en mediator mellem menneske og elforbrug og mellem menneske og ’el‐
verdenen’. Hypotesen om, at Home Automa*on vil fremme villighed *l ﬂeksibilitet, er derfor bekræXet. ANBEFALINGER #9 Tal @l kundernes sunde fornu> ved at fremhæve ’win‐win’‐
situa@onen i at rykke forbruget: Du sparer penge og minimerer spild og gør noget godt for samfundet. I det vig@ge arbejde med at skabe en ny forståelse af, at strøm bør bruges om naSen – at det er sund fornu> – ser vi et poten@ale i at lade brugerne tale og udvikle sammen, så energiløsningerne ikke kun ﬁnder sted på det individuelle mikro‐plan eller det samfundsmæssige makro‐plan, men også på det sociale niveau midt i mellem – i nye fællesskaber om energi. #10 Der et stort poten@ale i at Home Automa@on bruges @l at synliggøre, tjekke og styre elforbrug i hjemmene – så projektresultaterne kan bidrage i det fortsaSe arbejde med at udvikle forskellige koncepter @l forskellige mennesker.
107 Kildehenvisninger FAGLITTERATUR Anderson, Elizabeth 2000 Beyond Homo Economicus: New Developments in Theories of Social Norms. Philosophy & Public Aﬀairs Volume 29, Issue 2. Berker, Thomas, Maren Hartmann & Yves Puni 2006 Domes@ca@on of Media and Technology. Open University Press Gade, Morten 2010
Manual @l digital strategi. Kommunika*onsforum.dk. hWp://www.kommunika*onsforum.dk/ar*kler/manual‐
*l‐digital‐strategi) Hermansen, Søren & Tor Nørretranders 2011
”Fælledskab = fælled + fællesskab”. Samsø Energiakademi Jarvis, Jeﬀ: 2010 Hvad ville Google gøre? Forlaget Libris 108 Nyborg, Sophie & Røpke, Inge: 2011  Energy impacts of the smart home – conﬂic@ng visions (pp.1849‐1860) Del af: EcEEE 2011 – Energy Eﬃciency First: The Founda*on of a Low‐carbon Society. European council for an Energy Eﬃcient Economy, Stockholm Späth, P. & Rohracher, H. 2010  Energy regions’: The transforma@ve power of regional discourses on socio‐technical futures, Research Policy, vol. 39, no. 4, pp. 449‐458. Tsing, Anna 2005 Fric@on. An ethnography of global connec@on. Princeton University Press ANDRE KILDER Tarifudvalget 2009 Tarifudvalgets analyse af mulighederne for energibesparelser ved forskellige modeller for tarifpraksis i el‐, naturgas og varmeforsyningen Alexandra Insituoet 2009 Energiforbrug i hjemmet. Minimum Conﬁgura*on Home Automa*on. Et antropologisk brugerstudie af behov, mo*va*oner og barrierer omkring energiforbrug i hjemmet. Louise T. Jensen Oplæg for Analyseteamet i projekt eFlex den 10. november 2011 på baggrund af hendes speciale om eFlex‐projektet. Specialet er fortroligt. Projekt ’Styr din varmepumpe’ Projektet er et samarbejde mellem Energinet.dk, Energistyrelsen, Nordjysk Elhandel og Teknologisk Ins*tut. Se www.styrdinvarmepumpe.dk 109 Sammen ønsker vi energiﬂeksibilitet, for… …at udnyoe vindenergi mest muligt …at sikre vores børns fremidige adgang il nødvendige ressourcer …at spare på energien …at spare penge …at spare CO2 …at reducere omkostninger il net‐forstærkning – il vort fælles bedste …ikke at bruge unødig strøm …der er begrænsninger i kapacitet af energi‐infrastrukturen …at gøre noget godt for miljøet …at opimere udnyoelse af vedvarende energi …at udnyoe el‐neoet bedst muligt …at udnyoe dansk el‐produkion 110 …at DK kan minimere CO2 …at bruge energien mere fornu}igt og ﬂyoe peak‐perioderne samt være mere bevidst om brugen/misbrugen af energi 