1. No category

”Alle nyfødte er i stand til bevidst at opfatte smerte”
EN KLINISK
RETNINGSLINJE
(Bartocci et al: 2006)
Som profession vil vi barnet det godt og anvender derfor
evidensbaseret viden i de kliniske beslutninger.
(faglige argumenter)
2
Landskursus 2012


Væsentligt, at der er retningslinjer som sikrer kvalitet i fagligt
arbejde gennem standardiseringer baseret på evidens
Standardiseringer muliggør kollegial sparring internt i afsnit og
mellem afsnit gennem fælles sprog (når kolleger flytter også)

Patienter med smerter vurderes og behandles efter en fastlagt plan

Formål:
At sikre, at patienter med smerter:
§ vurderes ved hjælp af fastlagt(e) metode(r)
§ får lagt en plan for smertebehandling
§ bliver revurderet regelmæssigt med henblik på justering af
smertebehandlingen, så den bedst mulige behandlingseffekt opnås




Sikrer at børn scores efter standard, som ikke er ny for forældre
eksempelvis ved overflytninger.
 SIDST

MEN IKKE MINDST: DDKM
3

Landskursus 2012
Der foreligger retningslinjer for smertebehandling, der er udarbejdet på
baggrund af nationale og internationale, evidensbaserede principper
.
 Retningslinjerne omfatter som minimum følgende:





§ Beskrivelse af de typer smerte- og patientkategorier, som enheden behandler
§ Metode(r) til vurdering af smerter afhængig af patientkategori
§ Krav om fastsættelse af behandlingsmål for den planlagte smertebehandling
§ Vejledning i anvendelse og administration af lægemidler til smertebehandling
§ Krav til patientjournaldokumentation af smertevurdering, information,
behandlingsplan og effekt af smertebehandlingen

Væsentligt at det foregår ud fra en standard, der sikrer metodisk stringens og høj
kvalitet, så bedste evidens afdækkes.

At der heri er inkluderet metoder til bedømmelse, godkendelse, monitorering og
revision af en retningslinje for at give den ”vægt” som NATIONAL anbefaling til en
klinisk praksis

STORT ARBEJDE; KRÆVER AKADEMISKE KOMPETENCER, SLIDDET

VÆRD
Landskursus 2012

Landskursus 2012

10% af de ca 60.000 årligt fødte børn indlægges på neonatalafdelinger på
grund af præmaturitet, sygdom eller begge dele.

Antallet af præmature er stigende(Ifølge sundhedsstyrelsens opgørelse er
risikoen for at føde præmaturt steget med 32 % i perioden fra 1995-2007).

Under indlæggelse bliver det neonatale barn udsat for gentagne smertefulde
procedurer, samt nogle kan have smerter relateret til deres sygdom/tilstand.

Der er i litteraturen enighed om :

systematisk smertescoring er selve betingelsen
for en standardiseret og valideret observation af smerter hos det neonatale barn, og
at den bør være en central del af den neonatale sygepleje


7
8

Skal danne grundlag for smerte profylaktiske interventioner. Således at
neonatale børn ikke unødigt udsættes for ubehag og mulige skadelige
virkninger. (Anand )

Sygeplejeetiske retningslinjer……
FN Børnekonvention……..

Der findes tilmed internationale anbefalinger om smertescoring af neonatale børn i
”Consensus statement for the prevention and management of pain in the newborn”

MANGE GODE GRUNDE, IKKE ETISK AT UNDLADE
 HUMANITÆRE GRUNDE

Det anbefales i litteraturen, at barnet smertescores og at resultatet dokumenteres
hver 4-6 time eller oftere, hvis den kliniske tilstand eller scoringen indikerer dette.
Der skal desuden scores efter hver potentiel smertevoldende procedure for at
evaluere effekten af den anvendte smerteintervention.

Metoderne bør være udviklet specifikt til nyfødte og spæde med forskellige
gestationsalder og til måling af både akutte og vedvarende smerter

Endvidere bør der anvendes standardiserede metoder med evidens for validitet og
reproducerbarhed
9



På trods af viden om fysiologiske og adfærdsmæssige reaktioner på smerte har
neonatale børns smerter været genstand for både underrapportering og mangelfuld
intervention
En spørgeskemaundersøgelse foretaget af Speciel Interesse Gruppe (SIG) i
Neonatalsygepleje ultimo 2007 på samtlige 20 danske Neonatalafdelinger viste, at
kun 4 af disse anvender smertescoring som grundlag for vurdering af smerter hos
nyfødte
SVÆRT for hver afdeling selv at afsøge evidens…….national anbefaling.
11
,
10

Findes der et smertescoringsredskab som er :


Pålideligt og gyldigt.
Måler smerter
Er let at implementere og anvende i daglig smertepleje.

Målgruppe: Børn indlagt på neonatalafdelinger og defineres som:

Mature børn fra fødslen til 28 dage efter fødslen, og præmature børn fra mulig
overlevelse - svarende til 23. gestationsuger til 28 dage efter 40 fulde
gestationsuger.

12

Validiteten for de fysiologiske parametre som puls og BT ikke overbevisende, - ikke
specifik for smerter.

Er valideret til BÅDE præmature og mature

Er valideret til BÅDE akutte, postoperative og kroniske smerter

Er klinisk anvendelig for ikke monitorerede børn

Muliggør ET smertescoringsinstrument som i afsnittet.

Disse forhold udgør den endelige argumentation for at vælge COMFORTneo fremfor
ex PiPP.
UDKAST – TIL INTERN HØRING I CKR FORÅR 2012
 1.
At anvende COMFORTneo til
smertescoring af neonatale børn,
både mature og præmature til
vurdering af procedurale såvel som
vedvarende og postoperative smerter
(27). (Evidensniveau III;
Evidensstyrke C)
13
Landskursus 2012
UDKAST – TIL INTERN HØRING I CKR FORÅR 2012
 2.
At udføre smertescoring hver 4-6
time eller oftere, hvis den kliniske
tilstand eller scoringen indikerer
dette, samt ved smertevoldende
procedurer samt før og efter nonfarmakologiske og farmakologiske
interventioner (8) (Evidensniveau IV;
Evidensstyrke D).
 For
at kunne kvalitetsovervåge
smertevurderingen af neonatale børn
bør denne dokumenteres i
sygeplejejournalen.
I henhold til DDKM (bilag 11)
kvalitetsovervåges anbefalingerne
således (Citat fra DDKM i kursiv):
Landskursus 2012
UDKAST – TIL INTERN HØRING I CKR FORÅR 2012I
 Indikator
3
 Der er gennemført halvårligt journalaudit,
hvor følgende spørgsmål indgik: ”Er der
dokumenteret en plan for smertebehandling?”.
 Individuel plan for pleje og
behandling af smerter foreligger
(80 %).
Landskursus 2012
Landskursus 2012
UDKAST – TIL INTERN HØRING I CKR FORÅR 2012
 Indikator
4
er gennemført halvårligt journalaudit, hvor
følgende spørgsmål indgik: ”Er der dokumentation
for, at effekten af smertebehandlingen er vurderet?”.
 Andelen af børn der smertescores med
COMFORTneo hver 4.-6 time i det første
indlæggelsesdøgn (80 %)
 Den lokale kvalitetsorganisation er
ansvarlig for kvalitetsovervågningen.
 Der
Landskursus 2012
 Non-farmakologiske
smerteinterventioner er en
profylaktisk og komplementær tilgang til
smertebehandling
 Non-farmakologiske smerteinterventioner har til en
vis grad god effekt på neonatale børn som udsættes
for procedurerelaterede smerter. Nonfarmakologiske interventioner kan ikke erstatte
farmakologisk behandling af stærkere eller
kroniske smerter. Hvis smerterne er milde, kan
miljømæssige interventioner være adækvate, under
forudsætning af fortsat smertevurdering.
 Sukkervand
før, under og efter har større
effekt, end kun sukkervand før smertevoldende
procedurer.
(obs godkendt klinisk retningslinje på CKR)
Landskursus 2012


Miljømæssige, adfærdsmæssige og ikke-farmakologiske
støtteforanstaltninger anbefales for hver enkelt smertevoldende
procedure.
De farmakologiske muligheder anvendt i kombination med
disse foranstaltninger kan have yderligere eller forstærkende
virkninger ved proceduremæssige smerter og stress.
Landskursus 2012

Timing og støtte fra miljøet:

Ved planlagte procedurer, (f.eks. blodprøvetagning eller
anlæggelse af venflon), bør den optimale grundtilstand af stille
årvågenhed være opnået før procedurens begyndelse.

Hvis det er muligt, forstyr ikke barnets søvn, planlæg ikke
smertevoldende procedurer i forbindelse med barnets måltider
eller andre smertefulde invasive procedurerne, men tillad at
barnet kommer sig/genvinder sin habituelle tilstand.

Landskursus 2012
Landskursus 2012
 Planlæg
ingen andre invasive procedurer i mindst
2 timer efter den smertevoldende procedure.
 Udfør
de smertevoldende procedurer i et roligt og
afslappet miljø, reducer/beskyt barnet imod lys og
støj så meget som muligt.

 Under
alene.
 OBS
og efter proceduren bør barnet ikke lades
forsinkede reaktioner…
Landskursus 2012
 Lad
barnet die (A) (Shah 2006)
sutte på en narresut (B) (Lago 2009)
 Lad barnet ligge hud-mod-hud hos forældrene før og
under (B) (Lago 2009, Cignacco 2007, Kostandy
2008, Cong 2009)
 Omslut barnet med hænderne (C) (Lago 2009)
(forældrenes er at foretrække)
 Svøb barnet for at støtte selvberoligende adfærd (C)
(Lago 2009)
 Eller
Landskursus 2012
 Oversættelse
fra engelsk til dansk
 Facevalidering
 Tilbageoversættelse
 Pilotprojekt
Landskursus 2012