1. No category

TIDSÅND
SANKT JAKOBS magasin
Oktober · November 2014
INDHOLD
4
7
IBSKALLEN
Alexander Tovborg
SANKT JAKOB
Ulla Haastrup
8
12
TIDSÅND# 1
Anders Fogh Jensen
TIDSÅND# 2
Lilian Munk Rösing
16
KOM IND
Udgivet af Sankt Jakobs kirkes menighedsråd
Redaktion: Lars Ottosen
Layout: Kira Saabye From
Forsideillustration: Alexander Tovborg
SANKT JAKOBS KIRKE
ØSTERBROGADE 59
2100 KØBENHAVN Ø
Tidens ånd
Tidsånden er en underlig størrelse. Vi lever alle i den, men ingen kan pege
på den. Nogle har sans for tidens ånd, og er gode til at tilpasse sig den,
og alligevel vil ingen stå ved den – i hvert fald ikke når den er drevet over.
Tidsånden bestemmer farven på vores badeværelse, men den stikker også
dybere end det fordi den er med til at farve vores tanker og vores blik på
tilværelsen.
Vi diskuterer meget værdier, men sjældent den ånd, der lever i tiden, og
som er med til at forme tidens værdier. Det kunne vi godt tænke os at gøre
noget ved i Sankt Jakobs kirke. Derfor har vi lavet dette magasin, der gerne
vil være med til at diskutere, hvad tidens ånd er for en størrelse.
Vi har spurgt en filosof, Anders Fogh Jensen, hvordan han ser på tidsånden
som generelt fænomen, og bedt lektor i kunst og kulturvidenskab, Lilian
Munk Rösing, om at zoome ind på den tidsånd vi selv lever i.
Tidsånden er et spørgsmål, der åbenlyst altid er aktuelt for kirken. Derfor vil
to af kirkens præster også give deres bud på, hvad man kan sige om tidsånden, hvis man anskuer den teologisk.
Forsiden er eksklusivt lavet til dette magasin af Alexander Tovborg. Vi bad
ham om at lave et billede, der fortolkede Sankt Jakobs kirkes logo – nemlig
ibskallen. Alexander Tovborg har også lavet et lille skuespil til magasinet
som han har kaldt Tidsånd.
Vi følger magasinet op med et debatmøde. Det finder sted
tirsdag den 11. november 2014, og man kan læse mere
om det inde i magasinet.
Rigtig god læselyst!
Lars Ottosen
Sognepræst i Sankt Jakobs kirke
Privatfoto
ALEXANDER TOVBORG
af Kristian Ditlev Jensen, forfatter og stud. theol.
skallen
Hvad har en muslingeskal med dåben at gøre? En hel del skal det vise sig.
Læs mere om forside-illustrationen på årets magasin. Den er lavet af billedkunstneren Alexander Tovborg.
Med sine bare 31 år har billedkunstneren
Alexander Tovborg, der står bag forsideillustrationen på dette års kirkemagasin, nået ikke så
lidt. Han er allerede kendt for sine farverige og
frodige malerier med religiøse motiver, billeder
fra Højsangen og de store klassiske mytologier.
Senest en pieta udstillet i København, men også Sacra Conversatione om samtalen med Gud,
og det monumentale Bocca Baciata om dinosauren og kysset. Han formår med få virkemidler at etablere et kultisk, helligt rum.
Han er parallelt uddannet i både Danmark og
Tyskland på henholdsvis Det Kongelige Danske
Kunstakademi i København og Staatliche Akademie der Bilden Künste i Karlsruhe. Han repræsenteres til daglig af Galleri Nicolai Wallner, og han har allerede udstillet mange store
steder i ind og udland – så forskellige som Milano, Stuttgart, Lemvig og København. Og det
var bare ét år.
SANKT JAKOBS KIRKE/2014
Forsidens illustration, som Alexander Tovborg
har lavet som original til Sankt Jakobs Kirke,
har som bærende symbol en Sankt Jakobsmusling, der på dansk faktisk bare hedder en
ibskal. Ib er nemlig egentlig et ”kælenavn”,
dannet af første og sidste bogstav i navnet
Iakob, så navnet referer altså stadig til den
apostel, som englænderne kalder St. James.
Muslingen kaldes også for kammusling og serveres som delikatesse på alverdens finere restauranter, herunder på restaurant Le Saint
Jacques, som ligger lige over for kirken, og som
er opkaldt efter den.
Hvis formen på muslingen virker bekendt, så
skyldes det nok, at oliefirmaet Shell – som jo
betyder ”muslingeskal” på engelsk – har taget
både navn og logo fra den lille godte fra havet,
fordi en af firmaets tidlige direktørers familie
5
Tidsånd
- et skuespil af Alexander Tovborg
Roller:
Alexander
Tidsånden
En FCK fan
Sankt Jakob
I. AKT
Tidsånden og Alexander står og spiller sidste runde petanque på Østerbro en sen
eftermiddag i september.
Det støvregner på petanquebanen. Alexander kaster grisen og begynder spillets afgørende runde
Alexander: (kaster sin første kugle) Vidste du at Gud, han kom til mig en dag?
Tidsånden tager sig til hovedet og udtrykker misundelse
Jo, Gud kom sgu til mig en dag!
Han sagde
Alexander
Han sagde
Alexander
Alexander slår ud med armene, hans første
kast viste sig at være rigtig godt
(imiterer Sankt Jakobs rustne robotstemme og fremstammer rustent):
,,børn er ikke bange for at elske og
grine,
når livet morer dem’’
Alexander er lige blevet enogtredive og
flytter snart til New York. Støvregnen tiltager og bliver til en begyndende storm og en
byge af kold medlidenhed skylder ned over
de to petanquespillere. Tidsånden gør klar
til sit første kast. Alexander kigger koncentreret på petanquebanen og lægger afventende sin hånd på tidsåndens skulder.
…...
Læs resten af Alexander
Tovborgs skuespil på
www.sanktjakobskirke.dk
eller brug QR koden.
6
havde taget ibskallen som våbenskjold, da de havde gennemført
pilgrimsruten til Santiago de Compostela.
Santiago er en spansk form af
Sankt Jakob, og det er her, vi møder myten om apostlen, der genfødes, strander nord for Santiago
og ene mand redder Spanien ved
at rive landet ud af maurernes –
altså muslimernes – hvæssede
klør. De havde besat omtrent det
halve af den iberiske halvø.
Men hvordan frelser man så en
nation, der er faldet ud af sin relation med Vorherre? Sankt Jakob
gik temmelig håndfast til værks.
Med en stor muslingeskal, vandrestav og feltflaske med vand gik han
hele vejen fra nordkysten af Spanien og ned til Malaga. Og alle udøbte, han mødte på sin vej, kastede
han vand på med muslingeskallen,
så de blev døbt og Spanien igen
kristnet.
I dag er muslingen stadig et af den
kristne kirkes stærkeste dåbssymboler. I Danmark genfindes den i
mange kirker som emblem på dåben. Ingen er dog mere tydelig end
Bertel Thorvaldsen, hvis døbefont i
Vor Frue Kirke i København forestiller en knælende engel, der i sine
arme bærer en kæmpe ibskal.
I Sankt Jakobs Kirke på Østerbro
kan man finde ibskallen flere steder, ikke mindst som en billedfrise
der løber rundt om døbefontens
øvre kant. Dåbssymbolet er vores
kirkes bærende logo.
Apostlen Jakob den Ældre
af Ulla Haastrup, kunsthistoriker
Gengivelser af Sankt Jakob findes i
apostelrækkerne på altre og i de
ældste fresker. Her er han - som
alle de andre - klædt i kjortel og
kappe, holdende bog og med nøgne fødder. Men efter 1200-tallet
kan han ses med sværdet, hvormed han blev halshugget, som
attribut. Derefter forandres fremstillingen af Jakob helt specielt.
En pilgrimsstrøm voksede sig stadig større og større; fra hele Europa kom folk til hans grav i Santiago
di Compostela i Spanien. Disse pilgrimme gik i rejsetøj med stor hat,
støvler, pilgrimstaske over skulderen og vandrestav. På hjemvejen
medbragte de som et vigtigt og
helligt symbol, ”Ibskaller”, de store muslingeskaller fra havet ved
Santiago. Det var beviset for, at de
virkelig nåede til hans grav og fik
syndsforladelse. Når pilgrimmene
døde, blev de begravet med ibskallen på brystet, selv om man i middelalderen ellers ikke fik genstande med i graven. Nogle havde været flere gange på pilgrimsrejsen,
og ved udgravninger f. eks. i Holbæk, er fundet grave, hvor perso-
SANKT JAKOBS KIRKE/2014
nen har op til fire muslingeskaller
på kroppen og altså har været den
lange, lange vej fire gange.
Pludselig bliver billedet af apostlen
Jakob den Ældre omskabt, således
at han selv bliver til en pilgrim på
vej til sin egen grav i Spanien. Ingen andre apostle bærer hat, støvler, skuldertaske eller stav. Vigtigst
er, at også han udstyres med Ibskaller. De kan være påsyede hans
opslåede hatteskygge, hænge på
hans stav, være på hans taske eller
han kan i hånden holde en kæmpestor muslingeskal.
I det danske materiale har man
bevaret mange eksempler på billeder af Jakob den Ældre med fuldt
pilgrimsudstyr og muslingeskal. På
den berømte Boeslunde altertavle
i Nationalmuseets samling står
Jakob den Ældre med sin muslingeskal. Han tildækker hånden
med sin kappe for ikke at berøre
det hellige symbol på ham selv,
hvilket forekommer helt mærkeligt. Altertavlen er fra begyndelsen
af 1400-tallet.
Fra samme århundrede ses i Ballerup kirke ved København en stor
kalkmalet fremstilling af den stående Jakob. På rejsehatten sidder
muslingeskallen og i højre hånd
holder han en stor vandrestav og i
venstre hånd en tyk lille bog, Jakobs-evangeliet. Foran ham knæler en gejstlig i munkekutte med
nøgne fødder. De taler sammen,
således som man gengav tale, i
skriftbånd og på latin. På skriftbåndet står i oversættelse: ”Bed
for os, Sankt Jacob, Herrens Apostel”. Helt imod sædvane svarer
apostlen Jakob: ”Bed trofast, så vil
jeg altid hjælpe”. Et bedre løfte
kunne man ikke få.
Ballerup kirke
Sankt Jakobs Kirke er opkaldt efter
én af de tolv apostle. I middelalderens katolske, danske kirker blev
flere af dem indviet til Sankt Jakob
den Ældre. Måske allerede i 1100tallet blev den første stenkirke
indviet til ham under det fordanskede navn Sankt Ib (Jakob) ved
den vigtige havneplads uden for
Roskilde, der hvor Vikingeskibsmuseet nu ligger. Indtil Reformationens indførelse i 1536 fandtes både kirker og altre med hans navn.
I Lunds Domkirke, det danske ærkebispesæde, havde man ikke mindre end tre altre til hans ære og
syv relikvier - hellige dele af ham.
Foto: Lars Bahl
TIDSÅND# 1
Tidsånden
er VIRKELIG
af Anders Fogh Jensen, filosof
Tidsånden er ikke skjult, men den er heller ikke synlig. Så den, der begiver sig af
med at beskrive en tidsånd vil altid mangle beviser, hvis han bliver afkrævet
dem. Han kan pege på noget og kalde det tidstypisk, men han kan ikke pege på
tidsånden. Men hvad er tidsånden så?
Søren Kierkegaard skrev, at dersom man intet skulle tro, som man ikke kunne se med sit sanselige
øje, sådan som ”indbildsk Kløgt mener, stolt af ikke
at bedrages”, så ”burde man først og fremmest
lade være at troe paa Kjerlighed.” Og det samme
gælder for tidsånden: den, der kun vil tro på det
han ser, kan ikke begive sig af med tidsånd. Tidsånd
egner sig ikke til den, der vil registrere det målbare.
Hvilket ikke betyder, at måletider, epoker af kvantitet og kontrol, ikke også har deres tidsånd.
Udtrykket ’ånd’ bliver reddet af, at det står sammen med tid. På dansk kan ånd hurtigt komme til
at lyde af krystalhealing og overtro, og det er nok,
fordi man ikke kan se den. Begrebet ’ånd’ glider
lettere ned, når vi sætter det sammen med et andet ord som hold- eller tid-. På fransk går det bedre
med at tage ’esprit’ alvorligt. Oplysningsfilosoffen
Montesquieu vidste godt, at lovene havde en ånd
og filosofferne skrev om videnskabernes ånd. På
tysk går det endnu bedre med ordet ’Geist’, der
ikke bare er et træk ved lovene, videnskaberne eller tiden, men simpelthen noget, der selv er en driSANKT JAKOBS KIRKE/2014
vende kraft. Tidsånden er noget, som et menneske
ikke kan overskride, for han er selv sin tids ånd,
lærte den tyske filosof Hegel os. Og når én tids
mennesker driver ånden frem, er det lige så meget
tidsånden, der driver sig selv frem igennem dem.
Systemerne og strømningerne
’Tidsånd’ inviterer til ydmyghed. Til de store træk
og lange linjer, de mangfoldige udtryk og de små
individer. I ’mit’ fag, filosofi, har vi både filosofihistorie og idéhistorie. Hvis der er en forskel, så
består den i, at filosofihistorie handler om
filosoffernes værker, systemerne, mens idéhistorie
handler om strømningerne. Når man begynder at
læse filosofi, tilegner man sig filosofihistorien
gennem de enkelte værker som punktuelle
systemer. Men jo flere bøger man lærer at kende,
jo mere kan man se, at punkterne hænger
sammen. Og hvis man holder længe nok ud på
studiet, ser man, at det er linjerne, der er det
egentlige, og at bøgerne er gennemstrømningspunkter. Da ser man, at filosoffen er gennem-
9
strømmet af sin tids ånd, så hver bog
bliver en refleks af lyskegler fra forfatterens tid og fra hans fortid.
De store tanker var dem, der ændrede
verden. Det vil sige de tanker, der gjorde, at man ikke længere kunne tænke
som før. De tanker, der formåede at
afbøje strømningernes linjer og sende
dem i nye retninger, og disse linjer
ramte så andre reflekser. De store tanker, forstået som et system af tanker,
har virkninger frem
i en anden tids ånd,
hvor tankerne så
igen lyser op i andre
reflekser. Tidsånd
er, når en mængde
af refleksioner pludselig bøjer på samme måde. Vi siger f.eks. at fremskridtet var et stort tema i oplysningstiden,
fordi en række forskellige tanker bøjede sig på samme måde omkring fremskridtet – som et hold af synkronsvømmere uden nogen dirigent. Eller vi siger, at arbejdet blev et tema i slutningen af 1700-tallet og fremefter via
Marx. Eller vi ser en række fælles artikuleringer af tab, fremmedgørelse,
natur og kærlighed i romantikken.
”Historien dør ikke,
nej historien spiser
alt og fordøjer det til
nyt materiale.”
Anders Fogh Jensen,
f.1973 er filosof, forfatter, foredragsholder
og ivrig debattør i radio
og TV. Ph.d fra Københavns Universitet og
D.E.A. fra Sorbonne, Paris, med ekspertise i moderne fransk filosofi. Anders Fogh Jensen er bl.a.
forfatter til bøgerne Projektsamfundet og Projektmennesket.
10
At fatte sin tid i tanker
Filosofien og idéhistorien, systemerne
og strømningerne. Hvad gør en god
filosof egentlig i en strøm? Han fatter
sin tid i tanker, svarede Hegel. Han
griber om sin tid og gør den til et begreb. Det vil sige, han kondenserer den
sky som hans tidsånd udgør i en lille
dråbe. Denne dråbe indeholder ikke
hele verden, men den indeholder et
koncentrat af sin tid.
På den ene side inviterer begrebet
’tidsånd’ til den største ydmyghed.
Man har ikke selv fabrikeret sin tanke,
det har epoken. På den anden side er
det en stor kraftanstrengelse at fatte
sin tidsånd i tanker. Den, der fatter sin
tid i tanker, må have kondenseringskraft til at presse det væsentlige ud af
sin tid.
’Tidsånd’ kom til verden
Tidsånden har ikke altid været der.
Ligesom tidsåndsbegrebet fortæller os,
at noget opstår og forgår, så er tidsånden som begreb også selv opstået. Det
opstod med en historisk bevidsthed,
der først rigtigt tog form i det 19. århundrede. Før dette tænkte man
kunst, moral og sandhed som noget
der var stabilt, noget som en epoke
enten kunne have eller ikke have. Det
var nærliggende enten at se historien
som en kirkegård af fejltagelser sammenlignet med nutiden, eller at se historien som det tabte land, som nutiden ikke længere havde. Man tænkte
ikke før det 19. århundrede historien
sammen med sin egen tids ånd.
Det 19. århundrede gav sig til at skrive
udviklingshistorier, der handlede om,
hvordan stadig mere kultiverede eller
avancerede udviklingstrin også indeholdt de gamle. Darwins dyr var ikke
længere en nutidig variant af en universel dyreart, men resultatet af en
udviklingsproces; dvs. at han så det
sådan, at hele den foregående udvikling også er indeholdt i det dyr, der går
rundt på jorden i dag. Uden netop denne proces havde kamelen aldrig set ud
som den gør. Hermed blev fortiden
nærværende lige her som kamel. På
samme måde blev civilisationen og
kulturen nu en udviklingshistorie, der
ikke handlede om at fremskridt var at
holde op med at tro på det forkerte,
som oplysningstiden var præget af. Nu
sås udviklingen som en historie af
overlejringer, hvor de gamle systemer
var indeholdt i de nye. Man kunne se
på en given tids videnskab, moral,
kunst og tankesystemer at de havde
gennemlevet ikke både antikken, men
også renæssancens gennemlevning af
antikken. Kulturen havde gjort sig erfaringer, bevidst eller ubevidst – på samme måde, som man kunne se på sen90´ernes trompetbukser, at de var refleksioner over 70ernes trompetbukser. Som sådan er tidsånd ikke bare
noget, der lever i en bestemt epoke,
PRÆSTEN
- OM TIDSÅND
men noget, der også indeholdes og
undertiden reflekteres i senere epoker. Historien dør ikke, nej historien
spiser alt og fordøjer det til nyt materiale.
Tidsånden er både sin egen og ikke
sin egen. Den er lavet af historien, og
den er ikke som andre tiders tidsånder. Når man ser en film om Romerriget fra 1960erne kan man se, at
den både forsøger at skildre en anden tid, men også at den gør det i sin
egen tids ånd – nemlig 1960ernes.
Tænk, at Romerriget skulle afbøjes
på netop den måde, i den tidsånd.
Og som sådan ved vi endnu ikke,
hvad Romerriget kan blive til i nye
tiders skildringer.
Tidsånden er virkelig
Tidsånden er virksom. Og som sådan
er den virkelig, selv om den ikke er
synlig. Den er et fællestræk, men
den er mere end det, for den virker
også konkret. I en optimistisk tid må
man tro på fremtiden; i en opbrudstid må man være ved at rejse sig fra
stolen for at gå nye steder hen. Tidsånden former tidens krav og længsler. Nogle af disse længsler kan tilfredsstilles tidstypisk; andre vil være
tidstypisk utilfredsstillede. Tidsånden
former for eksempel vores krav om
frihed, om tidstypiske frisættelser og
tidstypiske følelser af snærende
bånd og håb om kommende fritid og
frihed. Tidsånden er ikke skjult, men
den er heller ikke synlig. Den er virksom virkelighed.
Tidsånden er fantastisk og
perfekt
af Mariann Schilder-Knudsen
Hvis man havde spået om fremtiden i min ungdom, ville man have forsvoret, at der ville komme en tid med så stor beundring for store og flotte
ting, som den, vi ser i dag. Da skulle man helst gå i hønsestrik og se ud
som om man ikke ejede salt til et æg. Og hvis man overhovedet havde en
bil, så måtte det højst være en Citroën 2CV. Min egen 2CV, som jeg havde, da jeg ankom til Sankt Jakobs sogn, blev af kirketjeneren kaldt Rustvognen. Den havde huller i bunden, så man kunne gå hjem, hvis motoren
strejkede.
Der var et klip i fjernsynet fra den tid, som jeg aldrig har glemt. Simon
Spies blev spurgt ud om sin nye flotte pralebil. Og han svarede, at han
med den ville give ungdommen noget at stræbe efter.
Man ville ikke have troet sine egne øren, hvis nogen havde fortalt én, at
næste generation uden at blinke ville gå efter de mest imponerende biler.
Det er utroligt så mange åbne sportsvogne, man så køre ud af Østerbrogade her i sommervarmen. Og de fleste af os ser sultent med, når kendismæglerne viser Liebhaverboliger frem i TV, og når dyre ting bliver sat på
auktion.
Hvad ryger de op i? Alt skal være fantastisk.
Vores sprog går i samme retning. Det er ikke nok, at vi siger til hinanden:
Du må have det godt. Eller: Det var flot klaret. Nej, det skal være ikke
bare fint, men kanon eller perfekt.
Hav en fantastisk dag! siger vi.
Jo, ellers tak, men jeg skal til tandlægen.
Og hvad skal man egentlig sige, hvis man virkelig står over for en usædvanlig god præstation eller oplever noget ekstraordinært bevægende?
Når ordenes værdi bliver devalueret? Vi oplever det også på Facebook,
hvor folk taler om, at de har 400 venner. Eller 4000. Men de taler ikke
fysisk med nogen af dem og det er ikke noget, der bare minder om et
regulært venskab.
Men det er vigtigere at fremstå fantastisk end at have det fantastisk.
Tidsånden kræver det perfekte ydre.
Også af vore kroppe. Skaberens små finurligheder tillades ikke. Skønhedskirurgen har et svar på alt. Unge kvinder står i kø for at få ændret
deres bryster. Det er måske mest dem, der skammer sig over deres krop,
hvis den afviger fra idealmålene. Men det er ikke kun dem, der er bange
for ikke at ligne modebladene. Denne varme sommer kom det så frem, at
masser af mennesker i alle aldre ikke tør vise sig på strandene, fordi de
synes, at de er forkerte.
Det trøsterige ved tidsånden er, at når der bliver for meget af den, så
skifter ånden.
Man begynder at savne dækning for ordene og menneskeligt fællesskab.
Imens kan vi jo varme os ved den ånd, der altid blæser, evighedens ånd,
der fortæller os, at et menneske har en evig værdi. At jeg altid er noget
værd i Guds øjne.
Ikke fordi jeg er fantastisk. Det vil næppe hjælpe os, at vi stiller os op foran spejlet hver morgen, og siger: Du er fantastisk. Det ved vi bedst selv er
løgn.
Men du er elsket af Gud som du er, så du er velkommen i verden.
SANKT JAKOBS KIRKE/2014
Tidsånden er
TIDSÅND# 2
flydende
materie
Af Lilian Munk Rösing, lektor og kritiker
Foto: Anne Trap-Lind
Tidens ånd kan se ud til at skrige på materie. I særlig grad flydende materie.
I den aktuelle danske litteratur flyder kropsvæskerne som aldrig før. Hos Harald Voetmann,
hos Bjørn Rasmussen, hos Kim Leine. Voetmann skriver historiske romaner (Vågen, Alt
under månen), hvor han viser os, at ærværdige
personer som den romerske naturhistoriker
Plinius eller stjerneforskeren Tycho Brahe var
lige så fulde af slim og sperm og urin og snot
som alle os andre, også selv om de anstrengte
sig for at skabe fast form og orden i en natur,
som konstant er i opløsning. Bjørn Rasmussen
skriver i Huden er det elastiske hylster der omgiver hele legemet om en krop, der ikke længere holdes sammen af hudens hylster, men snarere er en flydende ansamling af organer og
væsker. Kim Leine (Profeterne i Evighedsfjorden) lader alle sine 1700tals-personer, præster
eller pøbel, danskere eller grønlændere, svømme rundt i en ursuppe af kropssekreter og organisk opløsning. Det er som om, vi skal mindes om, at vi er krop, og at denne krop er
hjemfalden til en natur, som er i bestandig
opløsning. Kroppens væsker kan give anledning til erotisk lyst, hvilket er tilfældet hos Leine og Rasmussen eller de kan fratage os enhver lyst ved verden og mennesket, som det
er tilfældet hos Voetmann, hvor lysten ved
sproget til gengæld er stor.
SANKT JAKOBS KIRKE/2014
Men hvorfor er tiden til kropsvæsker? Måske
fordi kroppens materie til dels synes forsvundet i en verden af virtuel realitet og digitale
medier, hvor vi kommunikerer uden at være
kropsligt tilstede. Tidens teorier om, hvad det
vil sige at være menneske, har også en tendens til at betragte vores kroppe ikke som noget materielt, men som produkter af noget
mentalt: Hvis man studerer social- eller humanvidenskab på universitetet, lærer man, at
kroppen er konstrueret af de særlige måder, vi
tænker og taler om kroppen på. Måske er optagetheden af kroppens materie en modreaktion. Man kunne med den franske kunstkritiker Roland Barthes tale om en længsel efter
det ”meta-mentale”. Ligesom man kan længes
efter noget hinsides det fysiske, det metafysiske, kan man i tider, hvor selv kroppen betragtes som et mentalt produkt, længes efter
noget hinsides det mentale, det metamentale.
Da billedhuggeren Hein Heinsen holdt foredrag i Sankt Jakobs Kirke i foråret, talte han
om treenigheden. Han udlagde Faderen som
stenen, det uforanderlige, med sig selv identiske, altings urokkelig grund. Sønnen var legemet, kropsliggørelsen, den organiske materie.
13
Og endelig var Helligånden åbningen,
nyheden, sprækken i materien. Det er
de tre elementer som Heinsen arbejder med i sine egne skulpturer. Når
han som udgangspunkt har en stenblok (Faderen), som han på den ene
side hugger til, så den antager organiske former, der kan minde om jord
eller pløre (legemet, sønnen), og på
den anden side skærer sprækker, åbninger, kiler i stenblokken (”der sker
noget nyt”, Helligånden). Heinsen
stillede blandt andet spørgsmålet,
om vi lever i tider,
hvor der er for
meget Helligånd –
der sker hele tiden
noget nyt, der
kommunikeres
ulegemligt i det uendelige på alverdens sprog og alverdens kanaler. Måske er det denne overdrift af helligånd,
litteraturen reagerer på ved at forsøge
at fremskrive legemet.
”...at man i tidens
smag for kropsvæsker kan læse en
længsel efter overskridelse.”
Lilian Munk Rösing,
f. 1967, dansk litterat.
Lilian Munk Rösing har
en ph.d. i litteraturvidenskab; hun har siden
2003 været lektor på
Københavns Universitet og har været tilknyttet Information
som kritiker og kulturkommentator siden
2000.
14
Den aktuelle danske litteraturs optagethed af kroppens materie kan
knyttes til en længere kunsthistorisk
udvikling. Hvor romantikkens kunst
søgte det overskridende i æteriske,
metafysiske åbenbaringer (tænk på
Caspar David Friedrichs himle), søger
den moderne kunst i stigende grad det
overskridende i det legemlige og materielle (tænk på Claus Carstensens
arbejder i skumgummi og urin), i det
man kan kalde det meta-mentale. Men
måske er både længslen efter det meta-fysiske og længslen efter det metamentale en længsel efter at transcendere, at overskride, den ”virkelighed”
vi lever vore liv i. Det mønster af sociale normer og ritualer og pligter og positioner og forventninger, hvor der
ikke er så megen plads til hverken det
æteriske eller det kropslige. Måske er
både det metafysiske og det metamentale en insisteren på en anden
virkelighed end den givne, den sociale.
Måske er ånden - ikke tidens ånd men
ånden i mere abstrakt og universel
forstand - det der insisterer på, at
mennesket hverken kan reduceres til
sjæl eller legeme. Sådanne reduktioner er også en del af tidsånden. Vi opfordres til at pleje vores sjæl, med terapi og coaching, eller vi opfordres til
at pleje vores legeme, med fitness,
cremer og kure. Begge dele risikerer at
blive åndløst.
Men hvor finder vi så ånden? En måde
at forstå ånden på, hvis ikke den skal
forstås som tidsånden eller den bestandige strøm af ulegemlig kommunikation og ”breaking news”, som er vor
tids ånd, er at forstå den som beåndethed. Den beåndethed der opstår mellem mennesker, der samles om en sag,
som er større end dem selv. Som når
læseklubben samles for at diskutere
Kim Leines roman.
Det er en mulig måde at udlægge
evangelierne på: Gud har udtømt sig i
verden ved at blive til kødelig og dødelig krop, og er så genopstået som Helligånd, som det der findes mellem
mennesker i et næstekærligt fællesskab, der ikke bygger på fælles etnicitet eller nationalitet eller køn eller socialgruppe (”her kommer det ikke an
på at være jøde eller græker, træl eller
slave, mand eller kvinde”). Måske kan
det være en vej til ånden at nedsænke
os helt og aldeles i de legemlige materier, som vi alle er fælles om. I hvert
fald når de udforskes så åndrigt, som
Voetmann, Rasmussen og Leine gør
det med hver deres litterære sprog.
Snarere end en reduktion af mennesket til materie, mener jeg, at man i
tidens smag for kropsvæsker kan læse
en længsel efter overskridelse.
PRÆSTEN
- OM TIDSÅND
Frihed forpligter
Tidsånden efter Jesus
af Rasmus Nøjgaard
Den ånd der gennemsyrer nyere dansk kristendom, er begrebet om
menneskets frihed. Det kristne frihedsbegreb står centralt i Det Nye
Testamente, hvor Jesus, Guds søn, møder ethvert menneske frit, og
radikalt bryder med sin samtids skarpe status-hierarkier. Uanset alder,
køn og religion møder han mennesket lige og uden personanseelse.
Overfor Gud er vi alle lige, uanset de forskelle vi måtte opleve, og derfor er ligheden et fælles kristent ideal. Den forståelse er nedarvet gennem generationer, så den i dag er som en del af vores DNA. Alligevel
må vi stadig forbavses over, at Jesus var så radikal, at han endog led
korsdøden for frihedens sag, mens kirkelige kredse endnu kan snuble
over kvindelige præster og ægteskab for samkønnede. Vores evne til at
lade tidens normer og moralske værdier råde, minder os om, at vi ikke
mindre i dag end tidligere har brug for at lade det kristne budskab tiltale os.
INVITATION TIL DEBATAFTEN
TIRSDAG DEN 11. NOVEMBER KL. 19.30
Vi vil gerne inddrage så mange som muligt
til samtale om magasinets tema Tidsånd.
Temaet er vigtigt for både folkekirken og
det enkelte menneske.
Derfor ønsker vi at videreføre samtalen i
egne rækker.
I panelet sidder:
Lektor i kulturvidenskab Lilian Munk Rösing
Filosof Anders Fogh Jensen
Sognepræst Rasmus Nøjgaard
Sognepræst Mariann Schilder-Knudsen
Kaffe, øl og vand kan købes.
Vi ser frem til en god aften og en
spændende debat.
En af de vigtigste tekster til at forstå den kristne frihedstradition er
Galaterbrevet, som derfor også indgår i Undervisningsministeriets
’Demokratikanon’. Paulus går her i rette med de kristne i byen Galatien
i det nuværende Tyrkiet. Paulus har selv kristnet galaterne, og er stolt
over at de kæmper for friheden, så både slave og fri, kvinde og mand
møder samme anerkendelse og værdighed. Men deres gamle religiøse
traditioner og moralske domme er nu på vej tilbage: Er der alligevel
ikke et fortrin ved at være omskåret ligesom jøderne? De første kristne
var selv af jødisk oprindelse. Men Paulus holder dem fast i, at der ikke
skal være forskel, omskærelse eller ej, jøde eller ej – de står lige overfor Gud, og ingen ’uden’ har brug for omskærelse. I sit brev skriver han
med store bogstaver og slår fast: ”I er udvalgt til et liv i frihed, men
brug ikke friheden som et påskud til at leve som det passer jer! ”
Friheden forpligter: det er ikke frihed for, men til noget, nemlig til at
handle ærefuldt overfor sine medmennesker. Måden vi håndterer og
lader denne ånd komme til udtryk på, er Paulus’ egentlige anliggende,
og derfor advarer han, ligesom Jesus, mod de falske profeter, der har
det hele i munden, ingenting i hjertet og som intet får fra hånden. Som
Jesus formulerer det kristne bud: ’Du skal elske din næste som dig
selv’, vil det altid udfordre tidsånden.
I en periode har vi måske haft en skæv forståelse af personlig frihed og
taget friheden for givet. Som børn, voksne og ældre realiserer vi os selv
i en grad, så vi er blevet små gopler, der flyder omkring i et mægtigt
univers, der er til for vores skyld. Men efterhånden som universet udvider sig, synes afstanden mellem goplerne også at blive større, og tilsvarende ensomheden. Jeg fornemmer en vågnende modstand mod denne ’nok-i-sig-selv’-kultur. De spændende virtuelle samværsformer skaber ny dialog og åbenhed, men narrer os også til at tro, at vi selv kan
skabe egen identitet. Men det er næppe mere end et skin, spin. Som
Jesus og Paulus allerede sagde dengang, så kan vi skjule os bag løgnen,
og narre både os selv og omverden, men prisen er friheden. Friheden
til at være de fejlbarlige og uperfekte mennesker vi er, og det er en
nådesløs pris.
Frihed i et kristent perspektiv må være, at jeg mødes med anerkendelse, omsorg og tilgivelse, selv om jeg ikke er perfekt. Det sætter os fri til
at være hér for hinanden.
Foto: Sille Arendt
[Sankt Jakobs kirke er en levende kirke. Et åbent hus.
Her lever det talte ord. Klassisk og i tidens ånd.]
K
OM IND
KIRKE KULTUR KALENDER
KONCERTER KONTAKT KOM
KIRKE KULTUR KALENDER
KONCERTER KONTAKT KOM
KIRKE KULTUR KALENDER
KAMMERORKESTER ØRESUND
Søndag den 19. oktober 2014 kl. 15.00
Musik af Telemann, Gerald Finzi, og Robert
Volkmann. Susanne Larsson er violinsolist.
Læs mere på kirkens hjemmeside.
Gratis entrè.
SAGA KVARTETTEN
Søndag den 5. oktober kl. 16.00
Kvartetten består af Irene Becker, klaver, keyboards, Betty Arendt,
vokal, Pierre Dørge, guitar, Soma Alpass, cello - ved denne koncert
medvirker også Benjamin Barfod, som er en mester på sit smukke
’hang’ instrument.
Irene Becker har komponeret musikken, og teksterne om den kvindelige saga (fra de islandske sagaer) er bearbejdet af Vagn Lundbye.
Gratis entré
RØDHALSEN
En koncertfortælling frit efter Selma Lagerlöfs Kristuslegender
Tirsdag den 4. november kl. 17.00
Stine Michel har i samarbejde med Lise Dynnesen lavet en børnekoncert
hvor nyskrevet musik, dans og fortælling går op i en højere enhed.
Koncerten er egnet for børn i alderen 6-12 år og som familiekoncert.
Medvirkende :
Stine Michel, sang, guitar, dans og fortælling
Lise Dynnesen, klaver, orgel og kor
Morten Lundsby, bas og kor
Desuden medvirker Sankt Jakobs kirkes børne og juniorkor.
Gratis entré
Ønskekoncerten 2014
Søndag den 9. november kl. 15.30
Ønskefondens årlige koncert i Sankt Jakobs Kirke. Ønskefonden opfylder ønsker for børn med livstruende sygdomme, og indtægterne fra
koncerten går ubeskåret til ønskeopfyldelse.
De medvirkende tæller bl.a.: Ida Corr, DR`s Børnekor, Dario Campeotto,
sopranen Marianne G. Nielsen, musikere fra DR `s orkestre, Mezzosopran Tuva Hemmingsen, samt operasanger og skuespiller Joachim Knop.
Billetter kan købes på www.billetto.dk/oenskekoncerten-2014
og ved indgangen.
RUDERSDAL KORET
Søndag den 16. november kl. 16.00
Koncert med Rudersdal koret der under ledelse af Torsten Mariegård vil
opføre Haydns Skabelsesmesse og Mozarts Kroningsmesse med professionelle musikere fra bl.a. DR SymfoniOrkestret og solister.
Entré 140,- kr.
Billetter kan købes via Billetnet og ved indgangen.
MINIKONFIRMAND
Har du lyst til at lære om kirken og
kristendommen på en anderledes og
spændende måde? Kunne du tænke dig
at høre om biblens mysterier gennem
fortællinger, sang og musik, leg og børnegudstjenester?
Så bliv minikonfirmand i Sankt Jakobs
Kirke!
Undervisningen forløber over 10 gange
hver onsdag eftermiddag. Tilbuddet er
gratis og henvender sig til alle børn der
går i 3. og 4. klasse.
Forløbet er både uafhængigt af om du er
døbt, og senere konfirmandforberedelse
og konfirmation.
For tilmelding kontakt Siska Bay på:
tlf.: 23202072 eller: [email protected]
MUSIKANDAGT
Kom ind og lad musikken stemme sindet
til refleksion og eftertanke.
Der er stemningsfuld musikandagt i Sankt
Jakobs kirke hver torsdag kl. 17.00 fra
den 23. oktober.
Andagten varer ca. en halv time.
20
BØRNEGUDSTJENESTE
TIRSDAG DEN 7. OKTOBER KL. 17.00
En gudstjeneste, som er tilrettelagt for
børn i alle aldre og deres forældre og/
eller bedsteforældre.
Efter gudstjenesten er der spisning i
sognegården. Maden koster 20 kr. for
voksne og 10 kr. for børn. Tilmelding er
ikke nødvendig.
FILMEFTERMIDDAG
ONSDAG DEN 8. OKTOBER KL. 14.00
Den hundredårige der kravlede ud
ad vinduet og forsvandt
På sin 100 års fødselsdag beslutter
Allan Karlsson sig for, at livet er for
kort til at sidde foran vinduet og
vente på, at livet er forbi. Så han
åbner vinduet og begiver sig ud på
en yderst dramatisk rejse. Det viser
sig at han har været til stede ved
en lang række af det sidste århundredes vigtigste begivenheder - og
har endda spillet en vigtig, om end
skjult rolle, i mange af dem. Filmen,
der er baseret på Jonas Jonassons
bestseller roman af samme titel, er
instrueret af Felix Herngren og i hovedrollen ses Robert Gustafsson som
den 100-årige med den fantastiske
historie!
FOREDRAG
TIRSDAG DEN 21. OKTOBER KL. 19.30
Tidsånden, som den afspejler sig i
sproget
Foredrag med sprogforsker Jørn
Lund, der er forfatter til utallige værker om sprog og sprogets udvikling.
Hvis nogen kan give et bud på tidsånden, som den afspejler sig i sproget, er det Jørn Lund, der som
sproglig rådgiver, debattør og essayist har udvist en skarp sans for
samspillet mellem sprog og kultur.
Jørn Lund har blandt meget andet
været professor i dansk sprog, chefredaktør på Den Store Danske Encyklopædi og direktør for Gyldendal.
Fra 2013 har han været formand for
Dansk Sprognævn.
RYTMISK GUDSTJENESTE
SØNDAG DEN 26. OKTOBER KL. 14.00
SØNDAG DEN 23. NOVEMBER KL. 14.00
En rytmisk gudstjeneste med kirkens
velsyngende unge vokalgruppe og et
sejt svingende band.
BAZAR
BØRNE– OG JUNIORKOR
LØRDAG DEN 1. NOVEMBER KL. 10-17
SØNDAG DEN 2. NOVEMBER KL. 11-17
Sankt Jakobs kirkes Børnekor og
Juniorkor optager nye medlemmer
 Børnekoret er for børn i
alderen ca. 9-12 år.
Vi øver hver tirsdag kl. 15.00-16.00
 Juniorkoret er for børn og unge
fra ca. 13-18 år
Vi øver hver tirsdag kl.16.00 – 17.30
Begge korene synger mest nyere
danske sange, rytmiske sange og
gospel. Vi optræder flere gange årligt og kommer på korstævner.
Det er gratis at deltage.
Kontakt korleder Lise Dynnesen på
[email protected] eller tlf: 6179 5729
For 29. gang holder vi bazar i Sankt
Jakob Kirkes sognegård med kæmpe
loppemarked, tombolaer for store og
små, salgsboder, restaurant og pandekagebod. Gratis timelodtrækning
om 3 flasker vin begge dage kl. 1216. Der er gratis adgang.
Ting til bazarens loppemarked modtages med glæde, - især bøger, nips,
og brugsting, men ikke møbler. Disse
ting kan afleveres i sognegården i
kontorets åbningstid.
Vil du betænke os med noget af lidt
højere værdi, så det i år bliver muligt
at afholde auktion, så kontakt sognepræst Mariann Schilder-Knudsen.
MIT LIV
ONSDAG DEN 12. NOVEMBER KL. 14.00
En eftermiddag med skuespilleren Jan
Hertz
Der fortælles om 30 års brogede og
festlige oplevelser i teaterbranchen
som teaterchef, skuespiller og instruktør. Han fortæller selvoplevede historier og parodierer John Price, Ebbe
Rode, Dronning Margrethe II – det er
kun nogle af de personer Jan Hertz
har mødt. I vil smile og grine, når
han genskaber situationerne lyslevende foran jer! Jan Hertz har boet her i sognet i 36 år – og er nu
bosat på Trianglen.
KIRKEBIO
MANDAG DEN 6. OKTOBER KL. 16.00
MANDAG DEN 10. NOVEMBER KL. 16.00
1. søndag i advent
Den traditionsrige familiegudstjeneste
ved sognepræst Rasmus Nøjgaard
med medvirken af børne- og juniorkoret og De grønne pigespejdere.
Bagefter er der adventsfest i sognegården med film, boller, sodavand,
kaffe - og en nisse på spil.
Gratis adgang.
Temaerne soning og åndelig rejse
præger flere af filmene i sæson
2014-2015, som begynder med
”Soning” og dernæst ”Invictus” om
Nelson Mandela. I foråret tematiserer tre kinesiske film en åndelig og
medmenneskelig udviklingsrejse.
Alle film vises mandage kl. 16.00 i
sognegården, og alle film får en
kort introduktion med på vejen.
Efter filmvisningen er der mulighed
for at deltage i fælles spisning og
drøftelse af filmen.
KirkeBio København fungerer som
en filmklub, dvs. man skal være
medlem for at se filmene, og det
koster 300 kr. for hele sæsonen.
Se hjemmesiden for tilmelding.
VOKSENKORET
MENIGHEDRÅDSMØDER
FAMILIEGUDSTJENESTE
SØNDAG DEN 30. NOVEMBER KL. 14.00
For alle som kan li’ at synge sammen
med andre i en afslappet atmosfære.
Der synges meget forskelligt, alt fra
Bach til Beatles.
Koret øver onsdage kl. 17.00 - 18.15.
Det er gratis at deltage.
Kontakt korleder Martin Petersen på
tlf: 2320 2519 for flere oplysninger.
TIRSDAG DEN 2. OKTOBER KL. 19.30
TIRSDAG DEN 18. NOVEMBER KL. 19.30
Møderne er offentlige.
MØDESTEDET
starter i år allerede den 3. oktober.
Åbent hver fredag kl. 17.00 – 18.30.
Man kan få sig en ret mad og en
kop kaffe for en billig penge.
PRÆSTER
Rasmus Nøjgaard
Mariann Schilder-Knudsen
PRÆSTER
Træffes kl 10.00 - 11.00 (undtagen mandag),
tirsdag tillige kl 17.00 - 18.00.
Rasmus Nøjgaard
Tlf. 26 17 05 83, Mail: [email protected]
Mariann Schilder-Knudsen
Tlf. 35 42 21 76, Mail: [email protected]
Lars Ottosen
KIRKEKONTORET
KIRKETJENERE
Kira S. From og Anita S. Jensen
Tlf. 35 38 04 94
Mail: [email protected]
Fax 35 26 54 71
Pernille Dalskov Bårris
Tlf. 41 10 20 31
Kontoret er åbent:
mandag - fredag kl. 10.00-13.00
samt tirsdag kl. 16.00 - 18.00
Lars Ottosen
Tlf. 31 95 67 64, Mail: [email protected]
ORGANISTER
Cecilie V. Raaberg, hjælpepræst
Tlf. 26 28 73 40, Mail:
[email protected]
Martin Petersen
Tlf. 28 60 40 59
Mail: [email protected]
SOGNEMEDHJÆLPER
Lise Dynnesen
Tlf. 61 79 57 29
Mail: [email protected]
Siska Bay
Tlf. 23 20 20 72
Cecilie Vestergaard Raaberg
Erik Elkjær Petersen
Tlf. 41 10 20 32
Siska Bay
Tlf. 23 20 20 72
Mikkel Find
Tlf. 41 10 20 33
MENIGHEDSRÅD
Ole Pagels, formand
Tlf. 40 45 22 20
MENIGHEDSPLEJEN
Jutta Zastrow, formand
Tlf. 40 86 05 31
OKTOBER
NOVEMBER
Torsdag den 2. oktober
kl. 19.30 Menighedsrådsmøde
Lørdag den 1. november
kl. 10.00 Bazar
Søndag den 5. oktober - 16. s. e. trinitatis
kl. 10.30 Rasmus Nøjgaard
kl. 16.00 Koncert med Sagakvartetten
Søndag den 2. november - Alle helgens dag
kl. 10.30 Lars Ottosen
kl. 11.00 Bazar
Mandag den 6. oktober
kl. 16.00 KirkeBio/Invictus
Tirsdag den 4. november
kl. 17.00 Rødhalsen
Tirsdag den 7. oktober
kl. 17.00 Børnegudstjeneste
Torsdag den 6. november
kl. 17.00 Musikandagt
Onsdag den 8. oktober
kl. 14.00 Filmeftermiddag
Søndag den 9. november - 21. s. e. trinitatis
kl. 10.30 Mariann Schilder-Knudsen
kl. 15.30 Ønskekoncerten ”Make a wish”
Søndag den 12. oktober - 17. s. e. trinitatis
kl. 10.30 Mariann Schilder-Knudsen
Mandag den 10. november
kl. 16.00 KirkeBio/Hereafter
Søndag den 19. oktober - 18. s. e. trinitatis
kl. 10.30 Lars Ottosen
kl. 15.00 Kammerorkester Øresund
Tirsdag den 11. november
kl. 19.30 Debataften om tidsånd
Tirsdag den 21. oktober
kl. 19.30 Foredrag ved Jørn Lund
Onsdag den 12. november
kl. 14.00 Foredrag med Jan Hertz
Torsdag den 13. november
kl. 17.00 Musikandagt
Torsdag den 23. oktober
kl.17.00 Musikandagt
Søndag den 26. oktober - 19. s. e. trinitatis
kl. 10.30 Rasmus Nøjgaard
kl. 14.00 Rytmisk Gudstjeneste
Cecilie Vestergaard Raaberg
Torsdag den 30. oktober
kl. 17.00 Musikandagt
Søndag den 16. november – 22. s. e. trinitatis
kl. 10.30 Rasmus Nøjgaard
kl. 16.00 Rudersdal koret
Tirsdag den 18. november
kl. 19.30 Menighedsrådsmøde
Torsdag den 20. november
kl. 17.00 Musikandagt
Søndag den 23. november - Sidste s. i kirkeåret
kl. 10.30 Cecilie Vestergaard Raaberg
kl. 14.00 Rytmisk Gudstjeneste
Rasmus Nøjgaard
Torsdag den 27. november
kl. 17.00 Musikandagt
Søndag den 30. november – 1. s. i advent
kl. 10.30 Mariann Schilder-Knudsen
kl. 14.00 Familiegudstjeneste
Rasmus Nøjgaard
Dåbsgudstjeneste hver lørdag kl. 11.30
Mødestedet hver fredag kl. 17.00
WWW.SANKTJAKOBSKIRKE.DK
TRO
TRO
Se mere og tilmeld dig
kirkens nyhedsbrev på:
WWW.SANKTJAKOBSKIRKE.DK
TRO