1. No category

Inklusion i skolen – ADHD-foreningen afd. Nordsjælland – 21. november 2013
Jesper Dybdal, 2013
Inklusion
Dagsorden
Hvad er inklusion?
ADHD og inklusion
Hvad kan der gøres i skolen?
Jesper Dybdal, 2013
Inklusion
Kort introduktion til inklusionsbegrebets historie i Danmark
Inklusion er baseret på idealerne i FN’s Konvention om Barnets Rettigheder og i
Salamanca-erklæringen fra 1994 (EU).
• ethvert barn har unikke egenskaber, interesser, evner og læringsbehov
• uddannelsessystemet skal indrettes på en sådan måde, at de tager hensyn til
de store forskelle i egenskaber og behov
Inklusion erstattede det mere fysiskbetonede
begreb rummelighed op gennem 00’erne, for at
flytte optikken væk fra at ‘bare’ rumme til at være
aktivt inkluderende.
Jesper Dybdal, 2013
Inklusion
Kort introduktion til inklusionsbegrebets historie i Danmark
I 2009 blev Danmark omfattet af FN’s Handicapkonvention fra 2006
- Fuld og effektiv deltagelse og inklusion i samfundslivet
- Respekt for forskellighed og accept af personer med handicap som en del af
den menneskelige mangfoldighed
- at samfundets tilbud og faciliteter til den almene befolkning er tilgængelige
for personer med handicap på lige fod med andre og tager hensyn til deres
behov.
(Uddrag)
Jesper Dybdal, 2013
Inklusion
Inklusion er ikke et spørgsmål
om tilstedeværelse, men
deltagelse!
Fællesskab er utrolig vigtigt.
(At du bliver set og har værdi).
Det at være sammen med andre
børn, er mere styrende for
børns adfærd end hvad de er
sammen om.
Jesper Dybdal, 2013
Inklusion – flere forståelser
ETISK
Alle har ret til deltagelse i almene fællesskaber.
POLITISK
Eksklusion truer samfundets ’sammenhængskraft’. Parallelsamfund i uddannelse og på
arbejdsmarkedet. ‘At lære sammen er at lære at leve sammen’
ØKONOMISK
Udgifter på ’specialområdet’ fortsætter med at stige. 30 % af alle udgifter i folkeskolen går til
specialundervisning. 25 % af alle elever er oprettet som sag i PPR. Eksplosiv vækst i antallet af
børn med diagnoser (ADHD, autisme). Væksten i specialudgifter - færre resurser på almenområdet
5,6 % af alle elever er henvist til specialklasse eller specialskole
PÆDAGOGISK
Segregerede miljøer har utilsigtede konsekvenser. Vejen tilbage til almene institutioner er en lang
proces. Stigmatiserende effekter er barrierer for deltagelse og læring
Specialviden er vigtigere end specialinstitutioner
Jesper Dybdal, 2013
Inklusion (er også økonomi)
Camilla Brørup Dyssegaard, post.doc, DPU/Aarhus Universitet
Jesper Dybdal, 2013
”Flere børn med diagnoser
inkluderes i folkeskolen”
Børn med udviklingsforstyrrelser
Børn, der kan opføre sig ordentligt, gør det.
Ross W. Greene
Jesper Dybdal, 2013
Diagnoser
Psykiatriske diagnoser gives når følgende grundkriterier kan
opfyldes:
• Symptombilledet skal være til stede mere eller mindre fra fødslen.
• At vanskelighederne medfører problemer i forhold til skole, hjem og fritid
Det indebærer at der er en tydelig sammenhæng mellem
omgivelsernes krav og hvem der får en diagnose!
Jesper Dybdal, 2013
ADHD
For at diagnosen ADHD (Attention Deficit Hyperactivity Disorder) gives,
skal 3 grundkriterier været opfyldt:
Hvor der for ti år siden var cirka 2000
• Opmærksomhedsvanskeligheder – manglende koncentrationsevne
danskere, der dagligt tog medicin mod ADHD,
så er det tal i dag mangedoblet til over 35.000.
• Hyperaktivitet
• Impulsivitet – handler uoverlagt
Kilde: Per Hove Thomsen. Børnepsykiater og professor ved Århus universitet
Jesper Dybdal, 2013
”Unormalitet”
Børn med særlige behov i folkeskolen
1% Autisme-tilstande
20% Børn med særlige behov
14,3% specialundervisning (drenge udgør 66%)
5-6% udviklingsforstyrrelser (op til 8%!)
(5,5% gik i ekskluderende tilbud i 2010)
Jesper Dybdal, 2013
Beskrivende symptomer
Empatiforstyrrelse
Strategiforstyrrelse
Affektreguleringsvanskeligheder
Mentaliseringsvanskeligheder
Svag central kohærens
Eksekutive vanskeligheder
Stressfølsomhed
Sansefølsomhed
Jesper Dybdal, 2013
Affektregulering
- empatiforstyrrelse, beskrivende symptomer, kognitivt niveau
Børn med kognitive vanskeligheder har ofte vanskeligheder
med affektregulering
Lettere problemskabende adfærd er egentlig forsøg på at bevare selvkontrollen
• At nægte
• At gå to skridt væk eller stikke af
• At råbe, spytte eller slå ud efter folk
• Skældsord og trusler
• At bide sig i hånden eller skære sig i armen
Jesper Dybdal, 2013
Affektregulering
- empatiforstyrrelse, beskrivende symptomer, kognitivt niveau
Tillid og selvkontrol
Man kan bevare selvkontrollen selv i svære situationer, hvis man er sammen
med nogen, han har tillid til
Kiks i pædagogikken kan rummes af barnet, hvis personen som kikser er en,
det har tillid til
Man bør derfor vurdere sine metoder ud fra, om de
• Bygger på barnets selvkontrol
• Opbygger tillid til personalet
Jesper Dybdal, 2013
Affektsmitte
- empatiforstyrrelse, beskrivende symptomer, kognitivt niveau
Affekt smitter!
Når du er glad, bliver jeg glad
Når du er sur, bliver jeg sur
Jesper Dybdal, 2013
Affektsmitte
- empatiforstyrrelse, beskrivende symptomer, kognitivt niveau
Alle børn er født med affektsmitte
Det er det første led i empatiudviklingen
De fleste børn lærer at skelne mellem egne og andres affekter inden de er
4 år gamle
Det gør alle børn desværre ikke…
Jesper Dybdal, 2013
Affektfølsomhed - metode
- empatiforstyrrelse, beskrivende symptomer, kognitivt niveau
Mindsk de store følelser!
”Low arousal approach”
Undvig øjenkontakt i konfliktopbygning
Bliv ikke smittet af barnets uro
• Sørg for at du kan smitte barnet med din ro
Respekter det personlige rum
• Hver gang barnet går et skridt væk fra dig, skal du gå to skridt
baglæns
• Stil dig aldrig lige overfor et barn i affekt
Jesper Dybdal, 2013
Affektfølsomhed - metode
- empatiforstyrrelse, beskrivende symptomer, kognitivt niveau
Afledninger er bedre end minuskrav
• Afledninger mindsker risikoen for konflikter
• Flytter fokus fra begyndende affektintensitet
• Og kan bruges ved konflikter mellem børn
Afled via affekt
• Humor
• Affektbefrielse
Afled med mere håndfaste midler - is er bedre end konflikter
Jesper Dybdal, 2013
Mentalisering
- empatiforstyrrelse, beskrivende symptomer, kognitivt niveau
Det sidste niveau i empatiudviklingen
• At regne på andres sindsstemning og hensigter
Mentaliseringsevnen udvikles hele livet
Konsekvenser for børn med udviklingsforstyrrelser:
• Svært ved at forstå, hvad andre tænker
• Forstår ikke, at andre oplever verden anderledes end en selv
• Vanskeligheder med at sammenligne sig med andre
• Egocentricitet
Jesper Dybdal, 2013
Strategiforstyrrelse
- beskrivende symptomer, kognitivt niveau
Strategiforstyrrelse medfører at det er svært at forstå årsag-virkningsforhold
• At strukturere verden
• Central kohærens eller at være aktivt meningsskabende
• Se de store sammenhænge
• Man vil gerne placere ansvaret uden for sig selv
• Satser på detaljer, da det er svært at se helheder
Jesper Dybdal, 2013
Central kohærens - metode
- strategiforstyrrelse, beskrivende symptomer, kognitivt niveau
• Vi skal lave rytmer i hverdagen
• Vi skal definere strukturer
• Vi skal lave vi-oplevelser
Jesper Dybdal, 2013
Central kohærens - metode
- strategiforstyrrelse, beskrivende symptomer, kognitivt niveau
Irettesættelser
Der er ikke vist en positiv effekt af irettesættelser af børn
Men derimod effekterne
• Svagere relationer med irettesætteren
• Manglende entusiasme
• Mindre udholdenhed
• Svagere koncentrationsevne
• Depression og lavt selvværd
• Fysiske sygdomme
Fortæl i stedet, hvad man skal gøre Og hvornår man har gjort noget rigtigt. Ros!
Jesper Dybdal, 2013
Konsekvenspædagogik
Jesper Dybdal, 2013
Eksekutive vanskeligheder
- strategiforstyrrelse, beskrivende symptomer, kognitivt niveau
Der findes ingen stædige børn
Men en del ganske infleksible!
NEJ!
Infleksibilitet er tvangsmæssig
• Derfor siger en del børn automatisk nej til alt uventet
• Når de egentlig mener: ”Giv mig lige 10 minutter”
• Derfor skal vi kravtilpasse
Jesper Dybdal, 2013
Sansefølsomhed
- sanseforstyrrelse, beskrivende symptomer, kognitivt niveau
Børn med udviklingsforstyrrelser har en større grad af sansefølsomhed
• Anderledes lydopfattelse
• Anderledes smerte, temperatur eller smerteoplevelse
• Lysfølsomhed
• Kinæstetiske sanseforstyrrelser
Vanskeligheder med at filtrere indtryk
• At overvældes af verden
• At strukturere indtryk
Sansefølsomhed er derfor en ganske stor stressfaktor
Jesper Dybdal, 2013
Sanseinteresse
- sanseforstyrrelse, beskrivende symptomer, kognitivt niveau
Sanseforstyrrelser medfører ofte mange positive oplevelser
• At være interesseret af smag og dufte
• At være interesseret i lys
• At være interesseret i farver, former, visuelle mønstre
• Kinæstetiske oplevelser
• Absolut gehør
Men medfører også ofte at børnene skærmer sig og undviger andre
Jesper Dybdal, 2013
Stressfølsomhed
- beskrivende symptomer, kognitivt niveau
Børn med kognitive vanskeligheder er mere stressfølsomme end andre
Stress er ofte en stor miljøfaktor i forhold til adfærd
Gennem gode relationer, struktur og
sansehjælpemidler er man med til at mindske
stressen for børn med udviklingsforstyrrelser
Jesper Dybdal, 2013
Hvad ved vi virker?
Inklusion og differentiering
Fokus på …
Gode relationer mellem voksne og elever
Gode relationer mellem elever
Tilstedeværelse af regler og håndhævelse af regler
Lærerne har evne til at lede klassen og læringsprocesserne
Dagen i skolen har et klart indhold, klare arbejdsmåder samt tydelig
differentiering
Der er et godt forældresamarbejde
Udfordringer og krav til elever, der motiveres og mestrer disse krav
Der er brug af forskellige former for opmuntring af prosocial adfærd
Jesper Dybdal, 2013
Inklusion og differentiering
En løbende proces …
Man forandrer sig, når man mødes
med positive forventninger.
Kompleksiteten, ex i et klasselokale,
er større end at finde frem til en
simpel årsag-virkning.
Børn er handlende individer, som
søger at skabe mening i sin
tilværelse
Man lærer børn at være fleksible,
ved at byde dem med
differentierede tilgange
Jesper Dybdal, 2013
Inklusion og differentiering
Evidensbaserede indikatorer for et inkluderende læringsmiljø i Danmark
Brug af begrebet inklusion frem for rummelighed
Teamsamarbejde
Viden om undervisningsmaterialer og undervisningsmetoder
Tilgængelighed af AKT-lærere- og læseekspertise (ex læsevejledere)
Forebyggende indsats
Kort og koncentreret specialpædagogisk indsats
Supervision og støtte fra PPR
Godt forældresamarbejde
Brug af handle- og elevplaner
Jesper Dybdal, 2013
Inklusion og differentiering
Udvikling i en inkluderende retning …
Fokus på teamsamarbejde
Klasserumsledelse
Relationsdannelse
LP, Signs of Safety, PALS m.fl.
(skoleindgribende modeller)
Ressourcelærerne – årshjul – proaktive
indsatser
Undervisningsdifferentiering
Jesper Dybdal, 2013
Tak for opmærksomheden
Jesper Dybdal, 2013