ET NOR DISK N Y HEDSM AGASIN FR A MEDTRONIC nr 1 2011 Bedre kontrol, visioner og præstationer Fire artikler om diabetes | SIDE 10 – 14 Hele behandlingsforløbet trænes i Virtual CRT Hospital | SIDE 6 Kirurgisk ablation ved forkammerflimmer | SIDE 9 Deep Brain Stimulation – gode resultater ved svær epilepsi | SIDE 18 – 19 | 1 E LEDER BIRGIT ÖLMESTIG Langsigtet engagement i kampen mod kroniske sygdomme På globalt plan skyldes i dag 60 procent af alle dødsfald kroniske, ikke-smitsomme sygdomme, og hvis der ikke gøres noget for at standse denne udvikling, vil tallet nærme sig 75 procent omkring 2020. Selvfølgelig ønsker vi at leve i en verden, hvor alle personer, der lider af disse former for sygdomme, også kan få adgang til de løsninger, der findes på markedet. Derfor satser Medtronic nu mere end nogensinde på et langsigtet strategisk engagement for at nå ud globalt med den unikke teknik, vi kan tilbyde. Tanken er at arbejde sammen med politiske beslutningstagere, sundhedspersonale og ngo’er om at sætte kroniske sygdomme på den globale dagsorden, og målet er at få disse sygdomme med på WHO’s liste over milleniummål for 2015. For at nå dertil vil Medtronic fortsætte med at støtte projekter, der opfordrer til bevidsthed, uddannelse og bedre integration af sundheds- og sygeplejen. Et konkret eksempel på dette er en donation på 4 millioner dollar til Medtronic Foundation, som skal uddeles til internationale organisationer i udviklingslandene, med fokus på behandling af diabetes og hjertesygdomme. En anden vigtig vej at gå i kampen mod de kroniske sygdomme er at stimulere og opmuntre til innovationer. I november lanceredes Medtronic EUreka, en webbaseret portal med ambition om at bidrage til et øget antal innovationer inden for medikoteknik. Via EUreka kan europæiske læger og opfindere få deres ideer bedømt af eksperter. Portalen skaber forudsætninger for et tæt partnerskab mellem Medtronic og opfinderne, som sammen kan udvikle og markedsføre nye produktkoncepter. Produktkoncepter, der vil kunne forbedre patienters liv over hele verden. Opkøb af virksomheder med innovative behandlingsløsninger er selvfølgelig også en strategi. Den seneste i rækken er Ardian, der udvikler kateterbaserede teknikker til behandling af hypertension (forhøjet blodtryk), et betydeligt og eskalerende sundhedsproblem, der rammer cirka 1,2 milliarder mennesker. Tilstanden fører ofte videre til livstruende sygdomme som apopleksi og hjerteinfarkt, og på globalt plan vurderes det, at hypertension indebærer direkte omkostninger for sundheds- og sygeplejen på omkring 500 milliarder dollar om året. Fra strategier og kroniske sygdomme til noget, der også berører os alle, om end på et andet plan, nemlig årstiden. Det har vel næppe undgået nogens opmærksomhed, at foråret endelig er kommet! Foråret er som bekendt i høj grad håbets og inspirationens tid. Måske findes der her også inspiration til nytænkning inden for medikoteknik. Skriv gerne på www.MedtronicEureka.com, hvis du har nogen ideer. Hav en skøn sommer! Medley er Medtronics kundemagasin og henvender sig til læger, sundhedspersonale, journalister samt opinionsdannere inden for sundhedsvæsenet. Nu er der mulighed for at abonnere på Medley via e-mail. Tilmeld dig på [email protected] for at få magasinet i pdf-format fire gange om året, meddele adresseændring eller opsige dit abonnement. Skriv navn og e-mail-adresse, og mærk brevet ”Medley-abonnement”. Medtronic AB har udgivelsesbevis til Medley, som udgives fire gange om året. Ansvarshavende udgiver: Reidar Gårdebäck Redaktionschef: Elenore Schmidt Foto: Medtronic og Christian Evers Tekst og form: Care of Haus Adresse: Medtronic AB, Box 1034, 164 21 Kista Tlf: +46 (0)8-568 585 00 Fax: +46 (0)8-568 585 01 E-mail: [email protected] Hjemmeside: www.medtronic.se ©2011 Medtronic AB. Medtronic® er et registreret varemærke tilhørende Medtronic Inc. Andre varemærker, produktnavne og terapinavne, som nævnes i Medley, er Medtronics eller de respektive indehaveres ejendom. 2 | sidE 24 sidE 3 Opkøbet af Ardian giver nye muligheder Renal denervering sænker ukontrolleret højt blodtryk For nylig overtog Medtronic virksomheden Ardian, der udvikler kateter baserede teknikker til behandling af hypertension (forhøjet blodtryk). Studier viser, at Ardians Symplicity® Catheter System™ ved at afbryde de sympatiske nervebaner til og fra nyrerne ved hjælp af RF-energi (radiofrekvens) sænker blodtrykket markant hos patienter, som hidtil ikke har reageret tilfredsstillende på medicinsk behandling. Forhøjet blodtryk er en af vores største folkesygdomme og et stærkt voksende problem. Tilstanden fører ofte videre til livstruende sygdomme som apopleksi, hjerteinfarkt, hjerteinsufficiens og nyreproblemer. Ad kirurgisk vej at afbryde de sympatiske nervebaner til og fra nyrerne i nyrearterierne (renal denervering) er en velafprøvet måde at sænke blodtrykket på. Ny teknologi og nyvundne indsigter har resulteret i Ardians Symplicity Catheter System, som kan gøre det muligt at sænke blodtrykket hos patienter, der trods optimal medicinsk behandling har forhøjet blodtryk. Ambitionen er at føre an i udviklingen – Opkøbet giver Medtronic mulighed for at føre an i udviklingen inden for renal denervering (RDN) til behandling af ukontrolleret hypertension, udtaler Johan Mattsson, nordisk salgschef for Medtronics forretningsområde Coronary. – Ardians Symplicity Catheter System retter sig primært mod en svært behandlelig gruppe af patienter, som trods brug af tre eller flere blodtrykssænkende lægemidler har et blodtryk, der overstiger 160 mmHg. Målet med teknikken er, at patienterne får et normaliseret blodtryk. Indgreb under lokalbedøvelse – Ved at tilføre RF-energi i karvæggen foretager man en denervering af de sympatiske nervebaner til og fra nyrerne, forklarer Johan Mattson. Det sker ved, at man fører et kateter ind via lysken og videre op i nyrearterien. Herfra leveres der via katete- Studier viser stærkt nedsat blodtryk Ardian har udført to studier: det ikke-randomiserede studie Symplicity HTN-1 og det randomiserede studie Symplicity HTN-2. Førstnævnte viser, at det systoliske henholdsvis diastoliske blodtryk efter 6 måneder var faldet med 25/11 mmHg og efter 24 måneder med 33/15 mmHg. I det randomiserede studie viste opfølgningen efter 6 måneder, at det systoliske blodtryk hos kontrolgruppen steg med 1 mmHg, mens det diastoliske forblev uforandret. Hos gruppen, der havde gennemgået RDN, faldt det systoliske blodtryk med 32 mmHg og det diastoliske med 12 mmHg. – Studierne viser lovende resultater for patienter, hvor man ikke har kunnet sænke blodtrykket tilfredsstillende med medicin, siger Johan Mattsson. Flere nordiske centre har udvist interesse for teknikken. 1. Indføring af Symplicity-kateter i nyrearterien. 2 – 4. Behandling med RF-energi i nyrearterien . ARDIAN Symplicity® Catheter System™ 1 rets spids en serie af to minutter lange energibehandlinger rundt om karrets vægge. Indgrebet udføres på et røntgenlaboratorium under lokalbedøvelse og tager cirka en time. Patienten skal også have et smertestillende middel og undertiden beroligende medicin. 2 3 4 | 3 Multicenterstudiet PICTURE viser: Reveal giver betydeligt hurtigere diagnose ved uforklaret synkope I løbet af studiet PICTURE foretog man implantation og opfølgning på 570 synkopepatienter, hvoraf 218 fik et besvimelsesanfald under studiets løbetid. 78 procent af disse fik diagnose og behandling takket være monitorering af hjerterytmen, som gjorde det muligt at fastslå sammenhængen mellem symptomer og bagvedliggende hjerterytme Hovedinvestigator på Picture-studiet er Nils Edvardsson, docent på Sahlgrenska Universitets sjukhuset og specialist i kardiologi. – Det er meget vigtigt at klarlægge årsagen tidligt, eftersom symptomerne ved uforklaret synkope, især ved kardialt betinget synkope, kan få alvorlige konsekvenser, siger Nils Edvardsson. Udredningen vanskeliggøres betragteligt af, at patienterne i de fleste tilfælde har normal hjerterytme efter besvimelsen. Med Reveal®, en lille implanterbar anordning, der kontinuerligt monitorerer patientens hjerterytme, registreres eventuelle arytmi-episoder under selve besvimelsen, hvorved man hurtigt kan se, om besvimelsen er forårsaget af arytmi. Mange undersøgelser, inden man valgte hjertemonitorering – Af de patienter, der fik en diagnose, viste det sig, at 75 procent af dem havde en kardialt betinget synkope, fortæller Nils Edvardsson. Studiets resul- tater understøtter de nuværende retningslinjer, hvor man anbefaler at implantere en hjertemonitor tidligt i udredningsarbejdet. De tidligere retningslinjer fra 2004 henviste til diagnosemetoden som en slags sidste udvej. – Studiet viser, at patienterne i gennemsnit mødte tre forskellige specialister, som i snit ordinerede 13 undersøgelser, inden man besluttede sig for at implantere Reveal. Næsten halvdelen af patienterne havde forinden gennemgået for eksempel MR- og CT-scanninger, som relativt sjældent fører til diagnose ved uforklaret besvimelse. Scanningerne er omkostningstunge og først bør overvejes, efter at den initiale udredning er kompletteret med en implanterbar Loop Recorder. Plejekrævende gruppe, som får gavn af hurtigere udredning – Man kan også se, at 70 procent af de inkluderede patienter på et eller andet tidspunkt før implanta- tionen havde været indlagt på hospital på grund af besvimelser, og at over en tredjedel var kommet alvorligt til skade ved en besvimelse, defineret som fraktur eller behandlingskrævende blødning. Det drejer sig altså om en plejekrævende patientgruppe. – I løbet af det første år fik 36 procent, 218 af de inkluderede patienter, et nyt besvimelsesanfald. Andelen af patienter, som fik en diagnose ved hjælp af Reveal, blev ved med at stige, også efter det første år. Det taler for, at kontinuerlig monitorering med Reveal i lang tid er et værdifuldt værktøj i udredningen af patienter med uforklaret besvimelse. I mange tilfælde er det muligt at nå til diagnose og effektiv behandling tidligere. En anden fordel er et mindre antal udredninger og lavere omkostninger i forhold til traditionel udredning. Ordforklaring Uforklaret synkope: Det har ikke været muligt at klar lægge årsagen under en initial udredning, der omfatter anamnese, EKG, ekkokardiografi og blodtryksprovokation. Studiets resultater understøtter de nuværende retningslinjer, hvor man anbefaler at implantere en hjertemonitor tidligt i udredningsarbejdet. Nils Edvardsson, docent på Sahlgrenska Universitetssjukhuset og specialist i kardiologi. 4 | Hvis vi følger de nye retningslinjer, betyder det, at patienterne hurtigere får kendskab til årsagen til deres besvimelser. Henning Mølgaard, kardiolog på Århus Universitetshospital i Skejby. Nordiske klinikker bidrog med patienter På Århus Universitetshospital i Skejby har man en synkopeklinik, hvor man udreder besvimelser. Ti patienter fra klinikken indgik i PICTURE-studiet. Ansvarlig for klinikken er overlæge og kardiolog Henning Mølgaard. – Resultaterne i studiet stemmer overens med de resultater, vi har set på vores klinik, og de er også i tråd med de nye europæiske retningslinjer, siger Henning Mølgaard. Hvis vi følger de nye retningslinjer, betyder det, at patienterne hurtigere får kendskab til årsagen til deres besvimelser. – Chancen for, at det lykkes os at registrere en besvimelse på EKG ved en sædvanlig 48 timers EKG-undersøgelse med båndoptager, er cirka fem procent, mens vi med Reveal kan følge patienten døgnet rundt i tre år, hvor vi med sikkerhed vil registrere hjerterytmen ved en besvimelse. Det giver en stor tryghedsfølelse hos patienterne, og de får hurtigere deres diagnose. Tidligere kunne vi kun give 15-30 procent af patienterne en diagnose. Med Reveal er det betydeligt flere. St. Görans Sjukhus diskuterer synkopecenter Fra St. Görans Sjukhus deltog 24 patienter i PICTUREstudiet. Kardiolog Afsaneh Mohii-Oskarsson er ansvarlig for arytmi-enheden og inkluderingen af patienter i studiet. – Vi fik noget at tænke over efter vores deltagelse i PICTURE-studiet, fortæller Afsaneh MohiiOskarsson. Jeg blev lidt forbavset over at se, at vi tidligere havde været ret sene til at implantere Reveal. Noget, der har betydet, at der er gennemført mange unødvendige undersøgelser. – Vi vil nu finde en måde til hurtigere at tage beslutning om at implantere Reveal på patienter med mistænkt kardial synkope. For at forbedre udredningen har vi talt om at åbne et synkopecenter. Tanken er, at en kardiolog med ekspertise inden for arytmi trækker i trådene og kan nås fra akutmodtagelsen og de forskellige afdelinger. Vi skal også have udarbejdet en tjekliste til læger, som møder patienter, der er besvimet. Hvis en patient opfylder kravene til en kardial synkope i henhold til listen, kan lægen kontakte kardiologen, der har ”synkopevagten”. Derefter kan kardiologen hurtigt knytte patienten til den rigtige udredning på synkopecentret og desuden hurtigt beslutte, om Reveal er aktuel for patienten. – Efter min mening er Reveal til stor diagnostisk nytte, når det drejer sig om arytmier, hvilket studiet også har vist. – I dag benytter vi os af CareLink, Medtronics system til fjernmonitorering, ved alle patienter med Reveal. Og det fungerer vældig godt. De, der ikke mærker noget, foretager en CareLinkoverførsel hver tredje måned via telefonen, og de, der har symptomer eller besvimer, henvender sig med det samme. Det betyder, at vi nu hurtigere kan stille en diagnose. Nordisk deltagelse i Picture Af de 71 centre, der deltog i studiet, var der 2 finske, 3 danske og 14 svenske. E I dag benytter vi os af CareLink, Medtronics system til fjernmonitorering, ved alle patienter med Reveal. Og det fungerer vældig godt. Afsaneh Mohii-Oskarsson, kardiolog på St: Görans sjukhus i Stockholm. | 5 Virtual CRT Hospital - avanceret uddannelse, der forenkler Behovet for CRT-implantationer rundt om i verden stiger i takt med udviklingen af CRT-behandling. Medtronic har derfor udviklet et virtuelt uddannelseskoncept, hvor deltagerne følger virtuelle patienter med en virkelig sygdomsbaggrund fra patientudvælgelse til opfølgning. Under uddannelsen anvender man det nyeste inden for simuleringsteknik og interaktive værktøjer. – Medtronics nye uddannelseskoncept, Virtual CRT Hospital, er en måde til at indfri det voksende behov for CRT-implantationer, siger Jorio Mascheroni, uddannelsesansvarlig hos Medtronic inden for CRDM i Europa. Vi har udviklet et uddannelsesmiljø, hvor deltagerne i meget høj grad arbejder ”hands on”, og hvor man kan gennemgå hele CRTbehandlingskæden – blandt andet udvælgelse af patienter, valg af behandling, implantationsprocedure, fjernmonitorering og patienthåndtering. Under uddannelsen benytter man iPads til patientvurdering, behandlingsrekommandation og opkobling på CareLinks webside. Man har også implantationssimulatorer for dels at demonstrere proceduren, dels at øve sig på patienter med forskellig sygdomsbaggrund. Via HD audiovideo kan deltagerne nøje følge indgreb, som vejlederen foretager i det virtuelle laboratorium ”cath lab”. Man benytter sig også af glasmodeller for at øve sig praktisk i at positionere kateteret i hjertet. Virkelighedsnære praktiske øvelser – For at få en virkelighedsnær uddannelsessituation udnytter vi avanceret simuleringsteknik og interaktive værktøjer, forklarer Jorio Mascheroni. Uddannelsen er dernæst bygget op omkring praktiske øvelser, hvor deltagerne kan følge virtuelle patienter med en virkelig sygdomsbaggrund gennem hele uddannelsen. De individuelle patienter, patientcasene, er den røde tråd, som alle uddannelsens elementer kredser om. – På vores tidligere CRT-kurser havde vi mere teori og flere forelæsninger – især den første dag. Lektionerne fokuserede meget på implantationsproceduren, hvilket var den udfordring, implantatøren dengang først og fremmest stod over for. Siden da er CRT-behandlingen udviklet betydeligt og omfatter i dag en helhedstænkning – fra patientudvælgelse til opfølgning. Med Virtual CRT Hospital kommer vi så tæt på virkeligheden som muligt og kan øve os i hele behandlingsforløbet med CRT-patienten. Nyttigt ifølge deltagerne En af dem, der for nylig har været på kursus med Medtronics nye CRT Virtual Hospital, er Jussi Niiranen, der er under uddannelse til speciallæge i kardiologi på hjerteundersøgelsesafdelingen på Helsingfors Universitetshospital. – Kursusoplægget var godt på flere måder, siger Jussi Niiranen. Vi kunne følge en virtuel patient fra ankomst til hospitalet gennem valg af behandling, implantation og opfølgning. Gennem gruppediskussioner kom vi frem til, hvilken behandling der var egnet, medicinering, implantation osv. For mig, der ikke tidligere havde implanteret en CRTpacemaker, var implantationsarbejdet på simulatoren meget nyttigt. Kursusdeltagerne var inddelt i forskellige grupper ud fra erfaringsniveau. – Flere af vejlederne på kurset var læger, hvilket var værdifuldt både i det praktiske simulatorarbejde og på teoridelene. Vi havde så at sige samme kliniske referencebasis, og vejlederen forstod problemstillingerne fuldt ud. Denne form for virtuel øvelse gav mig meget. For mig, der ikke tidligere havde implanteret en CRTpacemaker, var implantationsarbejdet på simulatoren meget nyttigt. Jussi Niiranen, under uddannelse til speciallæge i kardiologi, Helsingfors. Jussi Niiranen under en behandlingssituation på Helsingfors Universitetshospital. 6 | Den feedback, jeg får fra læger her i Norge, er, at man påskønner, at vi er med under operationen. Jon Olav Utgaard, markedsføringsansvarlig hos Medtronic CRDM i Norden. Partnerskab for fremtiden Support fra kyndige CRT-produkt specialister bliver stadig vigtigere I dag spænder en vellykket CRT-behandling over et langt større felt end selve implantationen og anordningens pålidelighed. En bredere g ruppe af patienter anbefales CRT i dag, hvorved behovet for specialistkompetencer og avanceret teknologi vokser – noget, Medtronic står godt rustet til. – Medtronic er en innovativ virksomhed, som hele tiden udvikler nye og bedre patientløsninger, siger Jon Olav Utgaard, marketingansvarlig hos Medtronic CRDM i Norden. Vi investerer store ressourcer i forskning og udvikling – som eksempel kan nævnes, at ni¹ ud af fjorten studier, der har bidraget til ændringer af retningslinjerne og givet flere adgang til behandlingsformen, har været sponseret af Medtronic. – Vi er også meget bevidste om de sundhedsøkonomiske aspekter i forbindelse med en behandling, derfor inddrager vi disse ting allerede på udviklingsstadiet, så vi kan tilbyde løsninger, der ikke alene er teknologisk avancerede, men også bidrager til en stærk helhedsøkonomi i forbindelse med behandlingen. Et godt eksempel på dette er fjernmonitorering med CareLink, som kan reducere de samlede omkostninger til behandlingen, så de patienter, der har behov for det, kan få mere avancerede enheder. Stærk udvikling også på katetersiden – CRT er et interessant område at arbejde inden for, især fordi behandlingsmulighederne hele tiden forbedres. Det ser vi ikke mindst ved de produkter, der bruges til at få elektroderne på plads. Succesfrekvensen ved implantation med Medtronics produkter er så høj som 95 procent.² En mangfoldighed af for eksempel katetre betyder, at patienternes forskellige fysiologier kan håndteres på en helt ny måde. Veluddannede og opdaterede produktspecialister Når elektroderne lægges ind, er der næsten altid repræsentanter fra Medtronic med for at bidrage med support og viden. Produktspecialisterne har en solid uddannelse og tager til de samme kongresser som lægerne for at lære nyt. Medtronic satser på at have de mest kyndige specialister på markedet for at kunne hjælpe læger og patienter optimalt. – Den feedback, jeg får fra læger her i Norge, er, at man påskønner, at vi er med under operationen, siger Jon Olav Utgaard. Man finder, at denne informationsudveksling bidrager til at øge lægens kompetence, øge patientsikkerheden og give patienterne en bedre behandling. Særlig gode grunde til at vælge Medtronic som partner – Vi har et bredt sortiment af produkter, som er 1. Miracle 5, Mustic SR 16, Mustic AF 35, Miracle ICD 8, M;iracle ICD ii 9, Care HF 11, Care HF 17, Reverse 21,22, Raft 56 2. Attain Ability® Model 4196 Left Ventricular Lead Final Clinical Report (Version 1, February 25, 2009), Attain Ability® Model 4296 Left Ventricular Lead Final Clinical Report (Version 1), Attain Ability® Straight Model 4396 Left Ventricular Lead, Summary of Clinical Results, October 12, 2009 3. Longevity of implantable cardioverterdefibrillators; implications för clinicla practice and healt care systems Europace (2008) 10, 1288-1295 langt fremme inden for teknologien, siger Jon Olav Utgaard. Ud over at produkterne er velafprøvede, har Medtronics CRT-enheder også i flere studier vist sig at have de længste batterilevetider.³ Sammen med vores fjernmonitoreringssystem, CareLink, gør dette behandlingen endnu mere omkostningseffektiv. Desuden er størstedelen af de større studier vedrørende CRT udført med vores produkter. Evidensen er med andre ord høj. Hvis man derudover tager i betragtning, at vi formodentlig har markedets mest veluddannede produktspecialister, kan jeg roligt sige, at Medtronic er den allerbedste partner inden for CRT. Ordforklaring CRT: Cardiac Resynchronisation Therapy, dvs. kardial resyn kroniseringsterapi, som hjælper hjertet til at slå synkroniseret. En mangfoldighed af katetre betyder, at patienternes forskellige fysiologier kan håndteres på en helt ny måde. | 7 Professor Eva Berglin, thoraxkirurgisk klinik ved Sahlgrenska Universitetssjukhuset i Göteborg, efterlyser store studier om behandling af forkammerflimmer. For fremtiden håber jeg, at vi sammen med elektrofysiologer kan udvikle komplette behandlingsprogrammer til forskellige slags forkammerflimmer. 8 | Kirurgisk ablation af forkammerflimmer udvikles Gennem årene er der forsøgt mange forskellige former for kirur gisk ablation til behandling af forkammerflimmer – med varierende resultater. Nu er der internationale retningslinjer for, hvornår behand lingen skal udføres, og svenske thoraxkirurger har dannet gruppen Svenska referensgruppen för arytmikirurgi, SRAK, der skal blive enige om, hvordan retningslinjerne skal anvendes i Sverige. Professor Eva Berglin, thoraxkirurgisk klinik ved Sahl grenska Universitetssjukhuset i Göteborg, indgår i SRAK. – Grundlaget for kirurgisk ablation kommer fra thoraxkirurgen James Cox fra USA. I 1980’erne foretog han en omfattende elektrofysiologisk kortlægning af forkammerflimmer og udførte mange laboratorieforsøg. Herudfra skabte han en model for flimmerkirurgi. Metoden går ud på at skabe en labyrint (eng: maze), der bevirker, at signalet fra sinusknuden kun har en eneste rigtig vej over forkammeret til AV-knuden. Der er mange blindgange, men ingen mulighed for ”re-entry”, som forårsager flimmer. – Labyrinten skabes ved at klippe og sy, det er en kompliceret operation og et stort indgreb. Metoden fik navnet Cox-Maze III. Siden man begyndte at bruge den i 1991, har den været ”golden standard”. – Den fik dog ikke det store gennembrud, man havde forventet, formodentlig fordi det anses for risikabelt med et så omfattende indgreb på i øvrigt unge og raske patienter. Alternative metoder Fra slutningen af 1990’erne skete der en stærk udvikling med henblik på at finde en enklere ablationsmetode uden behov for at klippe og sy. Flere energikilder er blevet afprøvet, blandt andet radiofrekvens og kulde. – Der er publiceret hundredvis af studier, de fleste ikke-randomiserede og ukontrollerede, og det drejer sig ofte om små serier og heterogene patientgrupper. – Desuden glemte man ofte, hvorfor mønstret så ud, som det gjorde, mange nye ideer blev lanceret, og Cox’ opdagelser blev ikke udnyttet. Eva Berglin ser nu et stort behov for mere omfattende studier, helst randomiserede – men det er svært at gennemføre randomisering, når behandlingen er velkendt blandt patienterne. Internationale retningslinjer Selvom der savnes randomiserede studier, er der omfattende registerdata og metaanalyser at støtte retningslinjerne på. Det gælder om at finde det rette indgreb for hver enkelt patient. Til de patienter, der kun har forkammerflimmer, og hvor den er af paroksysmal art, korte anfald, der går over spontant, anbefales kateterablation. Ved persisterende/permanent forkammerflimmer, længere anfald, der ikke går over spontant, hos patienter, som har svære symptomer kan ligeledes kateterablateres. – Hvis patienten ikke har en anden hjerte sygdom, er Cox-Maze III fortsat ”golden standard”. For nogle år siden blev Cox-Maze III udført på tre centre i Sverige, men i dag tror jeg kun, det er os på Sahlgrenska, der foretager den. – Hvis patienten skal gennemgå en hjerteoperation for en anden hjertesygdom, anbefales det at gennemføre kirurgisk ablation i forbindelse med samme indgreb, hvis patienten er symp tomatisk, eller hvis ablationen kan gennemføres uden skade for patienten. Det betyder, at de fleste patienter med forkammerflimmer bør behandles. Svensk samarbejde SRAK arbejder på at udarbejde en fælles linje for, hvordan behandling af forkammerflimmer i forbindelse med anden hjertekirurgi skal ske i Sverige. Gruppens arbejde baserer sig på Cox’ studier og artikler. – Han er arytmikirurgiens fader, og hans forskning er meget grundig. Jeg er meget tit i kontakt med ham for at høre om det allerseneste. – Jeg er ikke bekendt med, hvordan de andre nordiske lande arbejder. Det ville være interessant at have et samarbejde og diskutere spørgsmålene. Videreudvikling af Cox-Maze III Niv Ad udviklet metoden Minimalinvasiv CryoMaze, som anvender kryoteknik (frysning). – Den bygger på Cox-Maze III, men er enklere at udføre, og den udnytter det nyeste inden for kirurgien. Metoden virker lovende, og jeg tror på den i fremtiden. – Vi i Göteborg har lært os teknikken, og i SRAK sigter vi mod, at alle skal lære den. Indtil nu har vi udført tre af denne type indgreb i Göteborg. Eva Berglin foretrækker at bruge kulde som energikilde til Cox-Maze III, eftersom varmeproducerende energikilder påvirker kranspulsåren, når der skal laves en linje tværs over blodkarret. – For fremtiden håber jeg, at vi sammen med elektrofysiologer kan udvikle komplette behandlingsprogrammer til forskellige slags forkammerflimmer. For det er nødvendigt, at vi samarbejder, bruger vores viden i fællesskab og arbejder sammen om at gennemføre bedre studier, som fører os fremad. Forkammerflimmer E Forkammerflimmer er den almindeligst forekommende hjerterytmeforstyrrelse, og den kan føre til generende symptomer samt øget risiko for apopleksi og hjerteinsufficiens. Forkammerflimmer går ikke over af sig selv. Ofte har patienten også en anden type hjertesygdom, men i næsten en tredjedel af tilfældene alene forkammerflimmer. Oftest behandles forkammerflimren med lægemidler, der skal regulere hjertefrekvensen eller standse flimmeren, men virkningen er mange gange tvivlsom. En anden ikke- invasiv metode er el-konvertering (defibrillering). Som alternativ findes der de invasive metoder kateterablation og kirurgisk ablation. De internationale retningslinjer for behandling er blandt andet beskrevet i ACC/ AHA/ESC 2006 guidelines for the management of patients with atrial fibrillation udgivet af American College of Cardiology, American Heart Association og European Society of Cardiology. I de senere år har den amerikanske thoraxkirurg | 9 Den største hindring for, at børn i dag kan anvende sensoren, er nålens størrelse, der ikke er tilpasset ud fra deres konstitution. Ragnar Hanås Ny Enlite giver bedre glukosekontrol Mange børn med diabetes oplever ubehag ved stik og nåle, hvilket medfører, at en del af dem fravælger sensor til kontinuerlig glukose måling trods de fordele, dette indebærer. De sensorer, der findes på markedet, har ganske enkelt ikke været tilstrækkeligt tilpasset børn. Nu lancerer Medtronic en ny Enlite-sensor, som er hele 70 procent mindre i volumen end den Sof-sensor, der findes på markedet i dag. Indføringsnålen på Enlite er 38 procent mindre og er indkapslet i injektionsværktøjet, hvilket gør indføringsprocessen betydeligt enklere og mere problemfri. Studier har desuden peget på fantastiske resultater, når det handler om at opdage forekomsten af hypoglykæmier – hele 98 procent opdages, hvis Enlite anvendes i kombination med Paradigm Veo insulinpumpe og dennes indstillingsmuligheder. Den nye Enlite kan anvendes af både børn og voksne – Den største hindring for, at børn i dag kan anvende sensoren, er nålens størrelse, der ikke er tilpasset ud fra deres konstitution. Eftersom Enlite har en indføringsnål, der er skjult og desuden er både kortere og har mindre diameter, vil det blive lettere for børn at bære sensor, konstaterer Ragnar Hanås, der er en af Sveriges førende læger inden for pumpebehandling ved børnediabetes. Diabetes er den næstmest almindelige kroniske sygdom hos børn i Sverige efter astma og allergi, og antallet fortsætter med at stige. På børneog ungdomsklinikken i Uddevalla møder Ragnar Hanås og hans kolleger 150 børn med diabetes sammen med deres familier. Omtrent halvdelen af deres patienter bruger insulinpumpe, og flere af dem kombinerer pumpebehandling med sensor. Men der findes også børn, der behandles med sprøjte, som bruger sensor for at få en mere udfør- lig glukosemåling og kunne se trendkurver. Godt en tredjedel af børnene har prøvet CGM-måling på et eller andet tidspunkt, mens fem patienter bruger sensor kontinuerligt, og 15 gør det i perioder. børn og familier, der vil gøre i dag med de eksisterende systemer. Ragnar Hanås er en af de første, der får lov at prøve den nye Enlite, og han påskønner, at både kalibrering og nøjagtighed er blevet meget bedre. – Den nye sensor virker til at være pålidelig og alarmere i god tid, inden glukoseværdierne bliver for lave. Systemet har også en indbygget sikkerhedsfunktion, der bevirker, at udstyret slår insulintilførslen fra, hvis de subkutane glukoseværdier bliver for lave. Dette giver en øget tryghed for både barnet og familien. Vi kan regne med, at efterspørgslen på netop disse funktioner vil vokse i fremtiden. Mange ville få det bedre af sænket hba1c Ressourcerne til pumpeterapibehandling er på højde med behovet, hvilket betyder, at alle børn, der har godkendte indikationer, og som ønsker pumpebehandling, også får det i Uddevalla. Sådan ser det derimod ikke ud, når det gælder sensorer. – Kun ét system er i dag godkendt som omkostningsfrit hjælpemiddel¹, men mange børn synes, at nålen til dette system er for tyk. For de to andre systemer er de økonomiske rammer bestemmende, og vi har simpelthen ikke råd til at indkøbe tilstrækkeligt mange systemer og sensorer. Vi har i dag omkring femten børn, der venter på sensor. Ragnar Hanås konstaterer, at mange af deres patienter ville have godt af en sænkning af HbA1c (et mål for det gennemsnitlige glukoseindhold i blodet) uden dermed at øge risikoen for hypoglykæmi. – Vi har mange børn, som ligger for højt, og det er min vurdering, at cirka halvdelen ville have gavn af sensorer. Studier viser, at det kræver kontinuerlig måling mindst seks dage om ugen, for at man kan være på den sikre side og kan få en vedvarende sænkning, og det er der ikke så mange 1. MiniLink-sendere og Sof-sensorer indgår i subventioneringssystemet og kan ordineres - til patienter med to eller flere svære hypoglykæmier om året, som kræver hjælp fra en anden person - til patienter med vedvarende HbA1c på mindst 9 %, hvor optimeret insulinbehandling mislykkes - eller til børn, der tager mindst 10 plasmaglukoseprøver i døgnet, og som er medicinsk motiverede. Subventionen gælder i kombination med Paradigm insulinpumpe. Til øvrige patienter bestilles MiniLink og sensorer af Medtronic.. Fakta om Enlite • 70 % mindre i volumen end Sof-sensoren. • 38 % kortere indføringsnål end Sof-sensor. • Mindre og mere spids nål, som minimerer smerten ved applicering. • Enklere at applicere, da nålen sættes ind i en vinkel på 90 grader i stedet for 45 grader. • Nålen er indkapslet i injektionsværktøjet, hvilket indebærer mindre nåleskræk. • 98 % af alle hypoglykæmier opdages, hvis Enlite anvendes i kombination med Paradigm Veo insulinpumpe. Studiet STAR 3 viser: Insulinpumpe med CGMsensor giver bedre behandling I det randomiserede studie STAR 3 blev behandling med flere daglige insulininjektioner sammenlignet med Medtronics insulinpumpe i kombination med en sensor til kontinuerlig glukosemåling (CGM). Signifikant bedre HbA1c over hele aldersspektret allerede efter tre måneder uden øget frekvens af hypoglykæmier er nogle af resultaterne. Diabetologen Markku Saraheimo har selv brugt insulinpumpe i 30 år. Selv så jeg gerne en øget brug af sensormålinger, i det mindste hos type 1-diabetikerne. Markku Saraheimo er klinisk forsker og diabetolog på Forskningsinstitut for Folkesundhed ved Helsingfors Universitet. Han forelæser om ny teknik og nye lægemidler inden for diabetespleje for læger, diabetessygeplejersker og farmaceuter. Markku Saraheimo har selv haft diabetes i 45 år og har brugt insulinpumpe i 30 år. STAR 3 er det største og længste randomiserede studie, der er gennemført hos type 1-diabetespatienter, som behandles med insulinpumpe med sensor. – Resultaterne blev publiceret i New England Journal of Medicine sidste år, fortæller Markku Saraheimo. Studiet omfattede 485 patienter i alderen 7 til 70 år og blev gennemført i USA og Canada. I løbet af et år sammenlignede man patienter, som selv injicerede insulin i overensstemmelse med gængs praksis, med patienter, der havde en insulinpumpe fra Medtronic i kombination med en sensor til kontinuerlig glukosemåling. Klart bedre reduktion – Konklusionen var, at HbA1c-forbedringen var klart større med insulinpumpe, end hvad man kunne nå med injektionsbehandlingen. For pumpebrugerne faldt HbA1c med 0,8 procent på årsbasis i forhold til 0,2 procent for kontrolgruppen, en forskel, som jeg anser for at være klinisk betydningsfuld. Reduktionen blev allerede nået efter tre måneder for gruppen, der brugte insulinpumpe, og den blev opretholdt i løbet af året. – Man så også, at pumpegruppen ikke kom ud for et øget antal tilfælde af hypoglykæmier. Endnu et vigtigt resultat er, at der ikke er nogen forskel mellem grupperne, hvad angår vægtøgning – noget, der er vigtigt for type 1-diabetikerne. – Hvad angår de yngre patienter, børn og unge, kunne man se, at kombinationen af pumpe og sensor gav væsentlig bedre glukosekontrol i forhold til injektionsbehandlingen. 44 procent af børnene og de unge i pumpegruppen nåede blodsukkermålet i henhold til American Diabetes Association i forhold til kun 20 procent i den anden gruppe. Kan reagere tidligere med sensor – Som jeg ser det, øges livskvaliteten, når man bruger insulinpumpe i kombination med CGM-sensor. Patienterne kan reagere på et tidligere stade, når de ser, at ”sukkeret” falder. På den måde falder niveauet ikke så meget, at det forårsager en reel hypoglykæmi med eller uden symptomer. Man kan leve bedre i sin hverdag, når glukoseværdien varierer og springer mindre, og man slipper for skrækken for at ende i hypoglykæmi. Tryghed er vigtig for livskvaliteten. – Fremover tror jeg, at vi vil øge brugen af insulinpumper, der kan kombineres med CGM-sensor. I Finland har cirka 20-25 procent af børnene og 3-4 procent af de voksne insulinpumpe. Diabetikere, der har sensorpumpe, får hos os mulighed for sensormåling med varierende praksis på forskellige hospitaler, fra nogle uger om året til et halvt år og for nogle bestemte patienters vedkommende hele tiden. Selv så jeg gerne en øget brug af sensormålinger, i det mindste hos type 1-diabetikerne, især hvis man ser på resultaterne hos dem, der anvender sensorer hele eller næsten hele tiden. Ordforklaring Blodsukkermålet: HbA1c-målet er 8 % for 6 -12-årige og 7,5 % for 13 -19-årige. | 11 Visionært og selvstændigt diabetesteam på Sahlgrenska Lennart Sternmalm, Lars-Olof Ohlson Gun Näslund Agneta Lantz Socialstyrelsens nationale retningslinjer for diabetesplejen 2010 Fakta om diabetescentret Sundheds- og sygeplejen bør: • prøve insulinpumpebehandling til personer med type 1-diabetes, som har tilbagevendende hyper- og/eller hypoglykæmier. E E Sundheds- og sygeplejen kan: • prøve insulinpumpebehandling også i tilfælde uden stærkt svingende blodsukker og tilbagevendende alvorlige hypoglykæmier for at nå målene for god glukose kontrol, når flerdosisbehandling har været utilstrækkelig. • i undtagelsestilfælde tilbyde insulinpumpe til personer med type 1-diabetes og stabil glukosekontrol. E 12 | På diabetescentret ved Sahlgrenska Universitetssjukhuset behandles 2.200 diabetespatienter, heraf 1.300 med type 1-diabetes. Af disse anvender de 300 pumpe. I alt er der 18 systemer i brug med CGM alene og 17 systemer i kombination med pumpe og sensor. Diabetescentret på Sahlgrenska Universitetssjukhuset i Göteborg har valgt at arbejde selvstændigt, når det drejer sig om pumpebehandling og CGM. Patienterne behøver ikke at vente på en repræsentant fra pumpeproducenten for at starte deres behandling eller skifte pumpe, men føler sig helt trygge ved, at personalet i diabetesteamet besidder al den nødvendige viden, uafhængigt af leverandør. – For os som en stor klinik er det en selvfølge, at alle i teamet behersker pumpens funktioner, så de kan starte en pumpebehandling op og foretage ændringer under en igangværende behandling, siger Lars-Olof Ohlson. Diabetesteamet på Sahlgrenska begyndte med pumpebehandling allerede i 1982, kun et års tid efter, at de første insulinpumper blev introduceret i Sverige. Dengang fandtes der ikke den supportfunktion hos leverandørerne, som der er i dag, og de var tvunget til at opbygge deres egen vidensbank for at fortsætte udviklingen af deres metodik. I dag har Medtronic en velfungerende supportfunktion inden for forretningsområdet diabetesbehandling, som har til opgave at sørge for, at alle, der anvender deres produkter, får den uddannelse og tekniske support, de har brug for. Diabetesteamet på Sahlgrenska ser dette som en ekstra tryghed, som de kan trække på ved behov. Underviser i pumpebehandling Teamet på Sahlgrenska har altid haft visioner og indså tidligt, at flere klinikker kunne have nytte af deres viden om og erfaringer med pumpebehandling. Derfor besluttede de sig for at invitere andre diabetesteam i Sverige til en uddannelse. Det første grundkursus i behandling med insulinpumpe blev holdt i 2005, og siden da er konceptet blevet udviklet, og i dag tilbydes også et todages overbygningskursus. Efterspørgslen er stor, og samtlige årets kurser er allerede fuldtegnet. – Vi har udviklet et koncept, der er populært, og som fungerer i praksis. Det gik op for os, da der begyndte at komme forespørgsler fra diabetesteam i vores nordiske nabolande, som også ønsker at komme hertil og uddanne sig, fortæller LarsOlof Ohlson. På grundkurset gennemgår de blandt andet indikationer for pumpebehandling, forskellige pumpefabrikater, forberedelser før pumpestart, kulhydratberegning og komplikationer. Overbyg ningskurset fokuserer på CGM, sensorpositionering og insulinpumpe i kombination med fysisk aktivitet. Begge kurser tager afsæt i tilfældebeskrivelser, og på overbygningskurset deltager der altid mindst én patient, der fortæller om sine erfaringer. Eftersom der kommer kursusdeltagere fra hele landet, bliver disse uddannelsesarrangementer også platform for en omfattende erfaringsudveksling. På uddannelsen deltager også overlæge Stig Attvall som forelæser sammen med de øvrige i teamet. Hvilke råd har I til andre klinikker, der ønsker at være selvstændige, når det drejer sig om pumpebehandling og CGM? – Sørg for at afsætte tilstrækkelig tid til at uddanne såvel personale som patienter. På Sahlgrenska har man valgt udelukkende at arbejde ambulant ved start af pumpebehandlinger, og starten sker enten i gruppe eller enkeltvis. For at patienten skal kunne løse medicinske og tekniske problemer selvstændigt, er det nødvendigt med uddannelse. Men der er altid nogen fra teamet til rådighed i kontortiden via et vagtnummer, og de kan hjælpe til ved eventuelle problemer, som patienten ikke selv formår at løse. Det er også en god metode for alle i teamet til at holde sig opdateret omkring de forskellige pumpe- og sensormodeller. Et stykke tid efter pumpestart får patienten tilbud om at komme til et såkaldt teknikmøde, hvor en repræsentant fra det pågældende pumpefirma sammen med en af teamets diabetessygeplejersker gennemgår pumpens forskellige funktioner og deres brug. Alle patienter med pumpe inviteres til stormøde nogle gange om året. Her er der forskellige emner, for eksempel kulhydratberegning og også handle om spinkle patienter, som har behov for en mere finjusteret dosering, eller personer, der er meget fysisk aktive, og hos hvem det ikke fungerer med sprøjtebehandling. Når vi følger op på behandlingen, går vi altid tilbage til det oprindelige mål og vurderer, om pumpeterapien rent faktisk løste problemet. Hvilke patienter får sensor? – Hvis der findes en indikation for pumpe, er der egentlig også en indikation for CGM, men det er selvfølgelig patienter i risikozonen for hypoglykæmi og dem, der ikke har kontrol med deres glukoseværdier, der prioriteres. Det kan også dreje sig om visse erhvervskategorier, som ikke er forenelige med insulinchok, eller hvor man ikke har mulighed for at foretage målinger i arbejdstiden. Et eksempel på det er operationssygeplejersker. Mange vælger da at gardere sig og ligger på alt for høje værdier af skræk for at blive ramt af hypoglykæmi. Takket være CGM-måling kan disse patienter få bedre overblik og foretage mere præcise dosisindstillinger for at undgå insulinchok, og de vover også at lægge sig på lavere værdier, fortæller Lars Olof Ohlson. Hvis der findes en indikation for pumpe, er der egentlig også en indikation for CGM. Lars-Olof Ohlson motion, på dagsordenen. Disse arrangementer er vigtige for erfaringsudvekslingen mellem patienter og personale. – Vi lærer utrolig meget af vores patienter. Eftersom de lever med udstyret 24 timer i døgnet, bliver de eksperter, og for os er det en selvfølge, at vi lytter til deres erfaringer, så vi kan udvikle os og blive bedre til pumpebehandling, siger Gun Näslund. Hvilke problemer skal pumpen løse? – Det er altid livskvalitetsvariablerne, der vil være i fokus ved valg af behandling til diabetespatienter. Men den vigtigste indikation for, at en patient ordineres pumpebehandling, er, at behandlingen løser et problem, der ikke kan løses med traditionel sprøjtebehandling, siger Lars-Olof Ohlson. Patienterne har ofte høje forventninger til pumpebehandling, og det er vigtigt at opstille realistiske mål, så hun eller han ikke bliver skuffet. Særlige indikationer kan være personer med Hba1c over 9 eller med gentagne hypoglykæmier. Men det kan – For at optimere nytten af CGM-måling er det vigtigt med tætte opfølgninger, og måleperioden vil mindst vare 4-5 uger. I denne periode kommer patienten til modtagelsen en gang om ugen med henblik på afstemning. Opfølgning er alfa og omega, og hvis den ikke finder sted, risikerer man at gå glip af et vigtigt pædagogisk moment ved CGM-måling. Efter måleperioden foretages en sammenstilling, som ligger til grund for beslutningen om, hvorvidt patienten skal fortsætte med sensor, fortæller Lennart Sterne-malm. – Målet i henhold til de nationale retningslinjer er, at 30 procent af alle voksne med type 1-diabetes, bliver tilbudt pumpebehandling. I dag er vi oppe på næsten 25 procent her på klinikken, siger Lars-Olof Ohlson. | 13 For Lise er diabetes ingen hindring for ekstreme fysiske præstationer Det var koldt, regnfuldt og mudret, da mere end 14.000 cyklister kørte de godt 90 kilometer i udfordrende fjeldterræn mellem Rena og Lillehammer i Norge. Sidste års udgave af Birkebeinerløbet var den hårdeste nogensinde, og mange deltagere valgte at stå af. At cykle i silende regn og kulde stiller store krav til både fysik, udholdenhed og udstyr. Ti cyklister med type 1-diabetes var blevet udstyret med Medtronics sensorsystem Guardian til kontinuerlig glukosemåling (CGM) under løbet. En af dem var den 35-årige Lise Solem fra Børsa i Norge, som cyklede Birkenbeinerløbet for første gang og passerede mållinjen efter godt fem timer. Via en monitor på styret kunne hun under hele løbet have kontrol med sine glukoseværdier og ved hjælp af trendpile se, om værdierne var stabile eller bevægede sig opad eller nedad. Glukoseværdien på monitoren blev opdateret hvert femte minut via trådløs overførsel fra sensoren. Hvordan gik det til, at du tog udfordringen op om at cykle det hårde Birkenbeinerløb? – For mig er det vigtigt at sætte et fysisk udfordrende mål hvert år, som jeg kan fokusere på i stedet for at lade hindringerne ved en kronisk sygdom bestemme. Og så er det sjovt at prøve disse udfordringer sammen med andre, som også har diabetes. Desuden vidste jeg, at jeg med CGM-måling ville kunne give et hundrede procent i dette løb, da jeg har erfaringer fra tidligere med at anvende sensor ved længere fysiske udfordringer. Jeg har både løbet halvmaraton og cyklet længere distancer uden problemer, takket være sensor og monitor. Hvad var den største udfordring? – At holde varmen i fingrene, fordi det var så koldt og vådt. Det var ikke noget problem at holde kroppen varm med uldundertøj, men fingrene var umulige at holde varme. Derudover gælder det selvfølgelig om at holde blodsukkeret stabilt under en ekstrem fysisk anstrengelse som denne. Det lykkedes mig at holde mine værdier stabile hele vejen undtagen under de sidste fem kilometer af løbet. Der begyndte udstyret at give alarm, hvilket skyldtes, at jeg ikke nåede at få tilstrækkeligt at spise ved den sidste kontrol, fordi jeg var så fokuseret på at komme i mål. Hvordan klarede sensoren og monitoren belastningen? – Udstyret fungerede supergodt og sad, som det skulle, under hele løbet trods hård fysisk anstrengelse i kombination med kulde og regn. Hvad er dit bedste råd til andre, der rammes af diabetes? - Lad ikke din diabetes styre dit liv, men tag kontrollen over din sygdom. Den bedste medicin er fysisk træning, sørg for at finde en træningsform, der passer dig. Selv træner jeg regelmæssigt fem pas om ugen for at have det godt. Eftersom jeg ikke bruger pumpe, er det vigtigt at måle blodsukkeret før og efter træning og selvfølgelig være omhyggelig med maden og sørge for at få nok med kulhydrater. Lise er ved at pudse formen af forud for nye fysiske udfordringer; som det første venter der 18 km løb til sommer og 76 km hill climbing på cykel i september. Takket være en sund livsstil med masser af træning i kombination med medikotekniske hjælpemidler er hun et bevis på, at det er muligt at udføre ekstreme fysiske præstationer trods en kronisk sygdom som diabetes. At udsætte kroppen for ekstrem fysisk anstrengelse og samtidig have styr på glukoseværdierne er den store udfordring for diabetikere. Velforberedt og udstyret med sensor til kontinuerlig glukosemåling lykkedes det Lise Solem at nå i mål i et af Europas hårdeste mountainbike-løb – Birkenbeinerløbet. Rundt om på Langeland er der opsat 80 hjertestartere på lettilgængelige steder. Lokalt dansk initiativ blev en succes Hjertestarter inden for to kilometers rækkevidde På Langeland er der i dag placeret nogle og firs hjertestartere på strategiske steder. Tanken er, at ingen af øens godt 13.500 indbyggere skal have mere end to kilometers kørestrækning til nærmeste hjerte starter. Ambulancefører Henrik Schakow er en af initiativtagerne bag det succesrige projekt. Da Langelands eneste hospital blev nedlagt, fødtes ideen om at opsætte hjertestartere rundt om på øen. En ambulance placeret midt på øen skal bruge 20-25 minutter for at nå øens søndre og nordre dele. 2.850 husstande bidrog til anskaffelsen – Vi var nogle ildsjæle, der i 2008 startede Langelands Hjertestarterforening og derefter turnerede rundt på Langeland for at informere om ideen, siger Henrik Schakow. Overalt blev vi mødt med stor interesse. Det førte til, at der i løbet af 2008 blev startet 14 lokale hjertestarterforeninger – et antal, der i dag er vokset til 29 lokalforeninger. – Frivillige fra foreningerne kimede dørklokker for at informere om arbejdet og for at indsamle penge til indkøb af hjertestartere. I mange tilfælde blev hjertestarterne delt op i andele, så målet med indsamlingsarbejdet blev tydeligt. Projektet har mødt en kolossal opbakning fra lokalbefolkningen. Mere end 2.850 husstande købte andele, og flere virksomheder sponserede indkøbene. Over 1100 øboer har også taget et 12 timers kursus i førstehjælp, som de selv har betalt for. Succesen førte til flere store donationer. Firs hjertestartere koblet til alarmcentralen – Indtil nu har vi indkøbt 83 hjertestartere, siger Henrik Schakow. Heraf er de firs koblet til alarmcentralen 112. Vi har opbygget et lokalt alarm system, hvor der til hver hjertestarter er knyttet op til tre frivillige, som rykker ud ved alarm fra alarmcentralen. Hvis der kommer en alarm fra Langeland med mistanke om hjertestop til alarmcentralen, kontakter man de frivillige, der er registreret i tilknytning til den nærmeste opsatte hjerte starter. Hjertestarterne er allerede blevet brugt syv gange ved pludseligt hjertestop på Langeland. I to af disse tilfælde overlevede den pågældende person – en norsk mand, der ferierede på øen, og en lokal øbo. – Nu er der mindst to, som er glade for hjertestarterne og det system af frivillige, vi har bygget op, siger Henrik Schakow. Samarbejde med Odense Universitets hospital Langelands hjertestarterforening samarbejder også med den hjertemedicinske afdeling på Odense Universitetshospital. Når en hjertestarter er blevet benyttet, følger den med patienten i ambulancen, så man på hospitalet kan aflæse de data, apparatet har registreret. Formålet er, at man forhåbentlig lærer mere om patientens hjerterytme i forbindelse med hjertestoppet. – I Danmark findes Medtronics avancerede hjertestartere i alle vores ambulancer. Jeg kører ambulance dagligt og har vældig god erfaring med disse hjertestartere. De er meget enkle at bruge, så det var naturligt at udstyre Langeland med dem. Vi har også fået vældig god service fra Medtronic. Langelands Hjertestarterforening Hjertestarterne varetages af de lokale hjertestarterforeninger. Fra centralt hold tager man sig blandt andet af indkøb af nye elektroder og batterier. Man sørger også for, at elektroderne udskiftes efter hver brug. Læs mere om foreningens arbejde på www.lhf-hjerte.dk E | 15 Undersøgelse viser: Patienter er tilfredse med adaptiv rygmarvsstimulation En spørgeundersøgelse, der er gennemført på otte hospitaler i Europa, viser, at patienterne er tilfredse med sensorstyret rygmarvsstimulation. Øget aktivitetsgrad og forbedret søvnkvalitet var noget af det, der blev mest værdsat. Medtronic har gennemført spørgeundersøgelsen TRUST (Testing RestoreSensor Usability and Satis faction) for at undersøge, hvor tilfredse patienterne er med automatisk regulering af stimulationens styrke. Desuden undersøgte man et antal parametre for at måle, hvad der fungerer særlig godt. Hver patient blev fulgt i ti uger efter implantationen af RestoreSensortm. To indledende uger blev fulgt af fire uger med traditionel patientstyret stimulation og derefter fire uger med adaptiv stimulation, altså hvor stimulationen tilpasses automatisk efter patientens kropsstilling og bevægelser. Sahlgrenska Universitetssjukhuset i Göteborg var det eneste nordiske hospital, der deltog. Herfra kom tre af de i alt 30 patienter, der indgik i under søgelsen. Kliment Gatzinsky og Ing-Britt Arnesen, henholdsvis specialist i neurokirurgi og sygeplej erske i neuromodtagelsen, forklarer, hvilke konklusioner de drager af resultatet. Tilfredse patienter – Først og fremmest ser vi, at 97 procent af patienterne er tilfredse med, at rygmarvsstimulationen reguleres automatisk, og ville anbefale det til andre i en lignende situation. Det er et vigtigt signal, påpeger Kliment Gatzinsky. At rygmarvsstimulation virker som smertelindring, er tidligere blevet undersøgt klinisk og bekræftet af TRUST-undersøgelsen. Undersøgelsen viser også et antal områder, som i særlig grad synes at være positivt påvirket af, at stimulationen er adaptiv. – Mere end halvdelen af patienterne, nærmere bestemt 59 procent, rapporterede, at de var i stand til at gøre flere ting. Nogle kunne vende tilbage til at arbejde på deltid, andre kunne begynde at gå igen. Kort sagt kunne de genoptage tidligere aktiviteter og endda begynde på nye. Frygten for at udføre visse aktiviteter af frygt for overstimulation var reduceret. Konklusionen er, at aktivitetsgraden er øget. 16 | Bedre søvn Andre spørgsmål til patienterne handlede om søvnen, både kvalitet og kvantitet. En overvejende del af patienterne angav, at søvnkvaliteten var blevet forbedret med den adaptive stimulation, hvorimod kvantiteten var den samme – de sov ikke i længere tid. – For de patienter, der har stimulatoren slået til om natten, betyder det, at de undgår at blive forstyrret, når de vender sig i søvne, fordi stimulationens styrke ændres automatisk, forklarer Ing-Britt Arnesen. Det indbyggede accelerometer registrerer patientens kropsstilling og bevægelser, i dette tilfælde, hvorvidt patienten ligger på maven, ryggen, venstre eller højre side, og tilpasser stimulationen efter patientens behov i netop denne stilling. Uden automatikken måtte patienten selv udføre disse justeringer. Det blev også undersøgt, hvad plejepersonalet syntes om håndteringen af RestoreSensor. Alt i alt fandt man, at både kalibrering og programmering var forholdsvis enkel og ikke tog længere tid end normalt. Ing-Britt Arnesen konstaterer dog, at der er flere funktioner, der skal programmeres til at begynde med, og som kan kræve finjustering, hvilket gør, at det kan tage lidt tid. Hun mener også, at det for visse patienter kan tage lidt længere tid at vænne sig til den automatiske stimulation. – Men nu er alle vores patienter meget tilfredse. De behøver ikke så tit bruge deres egen fjernbe- tjening, antallet af gange er faldet drastisk, og det er klart, at det giver en stor frihed og er bekvemt. Automatisk registrering Signalerne fra accelerometeret registreres i RestoreSensor, som kan informere om, hvilke stillinger patienten har indtaget i løbet af døgnet, angivet i procent. Ud over de nævnte fire liggende stillinger registreres siddende samt stående aktiv, det vil sige gående. – I denne undersøgelse anvendes den funktion ikke; øgningen af aktivitetsgrad er patientens egen subjektive vurdering, forklarer Kliment Gatzinsky. – Nu, hvor det for første gang er muligt at foretage objektive målinger, planlægger vi at gennem føre et studie, som viser, om aktiviteten øges i forhold til det niveau, den var på, inden rygmarvs stimulationen blev påbegyndt. Først vil vi måle aktivitetsgraden uden stimulation, hvilket sker ved, at patienten i et bælte bærer et RestoreSensorbatteri, der registrerer kropsstillinger og bevægelser gennem fire uger. Når systemet er implanteret, måler vi i yderligere fire uger. Kliment Gatzinsky og Ing-Britt Arnesen er overbevist om, at brugen af rygmarvsstimulation med sensorteknik vil blive mere udbredt. Behandlingen er særlig velegnet til patienter med et aktivt liv og til dem, der har gode muligheder for at vende tilbage til arbejdslivet. – Vi har et meget fint eksempel med en patient, som efter ti års sygemelding har kunnet vende tilbage til at arbejde på deltid! RestoreSensor Medtronics senaste pulsgenerator til r ygmarvsstimulation, med funktioner som automatiskt kan regulere styrken på stimuleringen efter patientens bevægelse og aktivitet. E 97 procent af patienterne er tilfredse med, at rygmarvsstimulationen reguleres automatisk, og ville anbefale det til andre i en lignende situation. Det er et vigtigt signal. Kliment Gatzinsky Kliment Gatzinsky, specialist i neurokirurgi, og Ing-Britt Arnesen, syge plejerske, begge fra Sahlgrenska Universitetssjukhuset i Göteborg. | 17 Gode erfaringer med DBS ved epilepsi Universitetshospitalet i Tammerfors var godt med fremme, da forsk ningsresultaterne viste, at behandling med Deep Brain Stimulation, DBS, gav gode resultater hos patienter med svær epilepsi – Vi havde allerede hørt tale om metoden med at behandle refraktær epilepsi med DBS, da SANTEstudiet blev indledt i USA, og vi ventede spændt på resultaterne, fortæller professor i neurokirurgi, Juha Öhman, der er chef på afdelingen for neurovidenskab og rehabilitering ved Universitets hospitalet i Tammerfors i Finland. 18 | Med de positive resultater fra USA besluttede hospitalet i Tammerfors sig for at udføre den første operation på en patient med epilepsi i marts 2010, og i dag er DBS-systemet blevet implanteret på i alt syv patienter. – Vi er forbavsede over, hvor godt resultatet er! Samtlige patienter får meget sjældnere anfald, og de anfald, der forekommer, er mindre intense. Hos de første seks patienter har det været muligt at nedtrappe medicinen successivt et stykke tid efter udførelsen af indgrebet. Den seneste patient er først blevet opereret for nylig, og her er det endnu for tidligt at vurdere udfaldet. Nyt liv En af patienterne har blandt andet på finsk tv fortalt om det nye liv, hun fik takket være operationen. Det drejer sig om en ung kvinde på godt 20 år, som hvert døgn havde mellem 20 og 100 epi- Vi er forbavsede over, hvor godt resultatet er! Samtlige patienter får meget sjældnere anfald, og de anfald, der forekommer, er mindre intense. E KORT F O R TA LT : Lars Søndergaard Professor Juha Öhman fra Tammerfors i Finland er en af pionererne i Norden inden for brugen af DBS ved epilepsi. Dansk studie: TAVI vs SAVR SANTE-studieT Stimulation of the Anterior Nucleus of the Thalamus in Epilepsy. Studiet omfattede 110 patienter på 17 forskellige centre i USA. Det viste, at dobbeltsidig stimulation af den forreste del af thalamus gav en betydelig reduktion af anfaldsfrekvensen hos patienter, der er refraktære over for behandling med antiepileptika. Før behandlingen havde patientgruppen i gennemsnit mere end 18 anfald om måneden. Efter to års stimulation var anfaldene reduceret med gennemsnitligt 56 procent, og 13 procent af patienterne havde været anfaldsfrie i mere end seks måneder. E leptiske anfald af varierende intensitet. Hun boede i hus sammen med sin mand og kunne til sidst på grund af risikoen for at få et anfald ikke gå de tyve meter ned til postkassen for at hente sin post. Efter operationen har hun nogle enkelte anfald om dagen – og nogle dage slet ingen. Livet byder pludselig på helt nye muligheder, og parret planlægger nu at få børn. Teamet er vigtigt Den 1. december 2010 blev DBS-behandling godkendt i Europa som tillægsbehandling med henblik på reduktion af anfaldsfrekvensen hos voksne patienter med diagnosen partiel epilepsi med eller uden sekundær generalisering, som ikke kan kontrolleres med antiepileptika. Juha Öhman vurderer, at behovet for hele Finland er godt ti operationer om året. Patienter med epilepsi må først forsøge sig med medicin, ofte af flere forskellige slags og nogle gange i kombination. Hvis det ikke giver tilstrækkelig lindring, udreder man, om det er muligt kirurgisk at fjerne det fokus i hjernen, hvor anfaldene starter, eller om stimulation af vagusnerven er et alternativ. Hvis ingen af disse alternativer giver tilstrækkelig lindring eller overhovedet kan realiseres, kan DBS være en udvej. – Her på Universitetshospitalet i Tammerfors har vi et rigtig godt epilepsiteam med erfarne neurologer, som udreder epilepsipatienterne. Mange patienter får vagusstimulation. Alle patienter, der kommer på tale til DBS, undersøges desuden af en psykiater, en neuropsykolog og en neurokirurg. Det er værdifuldt, at patienterne fortløbende kan følges nøje af hele teamet. Samme team har ansvaret for alle patienter, der får DBS, uanset årsag. Ud over epilepsi kan det dreje sig om eksempelvis Parkinsons sygdom eller psykiatriske lidelser. – Procedurerne er meget ens trods de forskellige diagnoser. Derfor har det stor værdi, at samme team udfører alle operationer. Det er et avanceret indgreb, som kræver stor kunnen, og derudover kan vi drage nytte af vores erfaringer og lære noget nyt hver gang. Med erfaringen fra et større antal patienter kommer også muligheden for at drage konklusioner vedrørende eventuelle bivirkninger. Ordforklaring Refraktær: svært behandlelig, ufølsom over for stimuli. Partiel epilepsi: anfald, der kun berører en del af hjernen. Partiel epilepsi med sekundær generalisering: anfald, der begynder som partielle, men senere breder sig til hele hjernen. Transkateterteknik kan medföra ny behandlingsstrategi Transkateterteknik kan medføre ny behandlingsstrategi. I godt halvandet år har der kørt et dansk studie, hvor man sammenligner aortaimplantation ved hjælp af transkateterteknik (TAVI) og konventionel kirurgi (SAVR) på patienter med svær aortastenose. – Vi har kunnet se, at TAVI er en sikker teknik med få komplikationer, siger Lars Søndergaard, overlæge på Rigshospitalets kardiologiske klinik. Dødeligheden efter et år er så lav som 2,5 procent. Behandlingen har også vist sig at være effektiv, idet mange patienter har fået det signifikant bedre. Frem til slutningen af 2011 skal 280 patienter over 70 år randomiseres til studiet for derefter at blive fulgt op i fem år. – Efter 1 år skal vi som primært endpoint analysere dødsfald af alle årsager, hjerteinfarkt og apopleksi. Resultatet ligger endnu ikke klart, men jeg tror, at TAVI medfører en betydeligt lavere risiko for patienten. Vi forventer, at TAVI-gruppen ligger på fem procent, mens SAVR-gruppen ligger på 15 procent. Medtronic Community Platform – videndeling online Medtronic Community Platform er et internetforum, der henvender sig til plejepersonale, indkøbere og andre interessenter. Den 10. marts blev Pain360, et virtuelt smertesymposium med to eksterne oplægsholdere samt fortsat kontakt via Twitter, lanceret. Tanken er at fremme diskussion og udveksling af ideer omkring nye behandlingstrends, sundhedsøkonomi og teknologi. Læs mere på www.pain360.eu 40.000 patienter med CareLink i Europa Medtronic CareLink® Network er et internetbaseret system, som bruges til fjernopfølgning af patienter med hjerteimplantat. Opfølgningen sker ofte hjemme fra, hvilket bidrager til større sindsro og forbedret livskvalitet for mange. Antallet af patienter, der benytter sig af CareLink, stiger stadig, og tallet for Europa er nu 40.000. Det gør CareLink til det suverænt mest benyttede fjernopfølgningssystem i Europa. Behandling af børneskoliose i rivende udvikling På Åbo børnesygehus fører man et pediatrisk rygregister. Ud over data som f.eks. radiologiske resultater, komplikationer og kirurgiske teknik ker índeholder registeret også data om livskvalitet. I henhold til ryg kirurgen Ilkka Helenius befinder den pediatriske rygkirurgi sig i en mere innovativ situation end nogensinde før. – Registret er det eneste pediatriske rygregister, som findes i Finland for øjeblikket. Det er utrolig værdifuldt, da vi efterfølgende kan indsamle mange pålidelige oplysninger, udtaler Ilkka Helenius. En vigtig del udover røntgenbilleder og komplikationer er de spørgsmål, som vedrører livskvalitet. nede forskellige rygkirurgiske teknikker ved behandling af svær skoliose. Ved hjælp af registret kan vi levere data, som andre kirurger og videnskabelige enheder kan nyde godt af, eksempelvis fordelene ved at anvende en konstruktion med udelukkende pedikelskruer ved behandling af skoliose og rygdeformiteter. Livskvalitet inkluderet – Alle de patienter, som har gennemgået en rygoperation hos os, skal svare på spørgsmål i henhold til livskvalitet-spørgeskemaet SRS-24. Dette sker både før og umiddelbart efter operationen samt efter 6 og 24 måneder. Det betyder, at vi får et billede af, hvordan patienten og familien oplever rygoperationen og dens resultat. – Registret gør det også muligt for os at sammenligne forskellige teknikker inden for rygkirurgi. For nylig indsendte vi en artikel til kongresserne IMAST 2011 og SRS 2011, hvor vi sammenlig- Behandler hele patienten – Rygkirurgien befinder sig i en rivende udvikling, og dette gælder i allerhøjeste grad den pediatriske side. I dag kigger vi på hele patienten og ikke blot på rygraden. Vores måde at tænke på har forandret sig i løbet af de seneste 10 år. – I løbet af de seneste 10 år er der også mange nye behandlingsmetoder, som har set dagens lys. Som eksempel kan nævnes pedikelskrueteknikken for svær skoliose og teknikker til fjernelse af ryghvirvler. Det sidstnævnte indebærer, at vi bag- fra kan fjerne en eller flere ryghvirvler og derved forkorte rygraden. Med teknikkerens hjælp kan vi nu gøre det, som tidligere var umuligt. – Instrumenteringen med pedikelskruer har fuldstændig forandret kirurgien for rygdeformiteter. Den tillader os at operere fra rygsiden, hvilket indebærer, at vi nu meget sjældent opererer forfra, via f.eks. brystkassen. – Når det handler om meget unge skoliosepatienter, som stadig vil vokse meget, er mange teknikker også kommet i klinisk brug. Dette har gjort, at vi har kunnet behandle disse meget alvorlige sygdomme, som i visse tilstande oven i købet kan være dødelige, på langt bedre måde. – En teknik, jeg vil nævne her, er ”Vertical Expandable Rib Spinals Systems”, som betyder, at vi kan ekspandere brystkassen, så lungerne får bedre plads, og barnet lettere kan ånde. Vi forsøger også at undgå gentagne operationer på disse børn, og her er SHILLA™-teknikken værdifuld, da den tillader barnet at vokse uden at skulle opereres så ofte. – En ting, som vi har ventet på med længsel, er ”stivere”, som patienten kan vokse med, og som vi kan forlænge udefra ved hjælp af en fjernbetjening. Der findes allerede nogle af sådanne systemer på markedet, og det, tror jeg, kommer til at forandre meget for de helt unge patienter. Samtidig med at Vi har brug for et nært samarbejde med ingeniører, så de kan se, om det er muligt at realisere vores ideer. Industrien er vores håb inden for dette område. Ilkka Helenius, rygkirurg ved Åbos Barnsjukhus. 20 | E UDPLUK 5. generation af Medtronicssystem CD Horizon® Legacy. Medtronic har opkøbt Jolife AB Jolife AB, som blev grundlagt år 2000, har sit hovedkontor i Lund og udvikler og fremstiller brystkompressionssystemet LUCAS, et medicinsk apparat til hjertelungeredning ved hjertestop. Virksomheden har 21 ansatte og kommer til at indgå i Medtronics PhysioControl-afdeling, hvis vision det er at levere livreddende hjælpemidler til livreddende teams.. Ny software til Reveal® MRI I løbet af foråret lanceres en helt ny software til Reveal MRI. Den nye software FullView tilbyder: • Forenklet implantationsproces • Forbedret detektion • Længere patientaktiverede episoder • Forenklet opfølgning og analyse af data • Mere fleksible udskriftsmuligheder vi kontrollerer deformiteten, kan patientens rygrad fortsætte med at vokse, uden at vi behøver at operere hvert halve år. stor fordel, da det ikke udvider sig, når vi låser stiveren med fikseringsskruerne. Ny generation med flere fordele – Det er min oplevelse, at Medtronic er en aktiv og betydningsfuld udvikler af behandlinger for børneskoliose. Vi har brug for et nært samarbejde med ingeniører, så de kan se, om det er muligt at realisere vores ideer. Jeg tror virkelig, at industrien er vores håb inden for dette område. – Vi har indtil nu fokuseret på at korrigere rygraden og på de lungeproblemer, som følger deformiteterne. Nu er det på tide at tage det næste trin og se, hvordan organerne i bughulen påvirkes. Samarbejdet med industrien er vigtigt Ilkka Helenius er også med i gruppen, som evaluerer den 5. generation af Medtronics-system CD Horizon® Legacy. - Der findes en række fordele ved den nye generation. En stor fordel, især for de yngre patienter, er, at implantatet har fået lavere profil. Vi kan også anvende ”stivere” af forskellige materialer på én gang, hvilket udvider vores muligheder for at behandle forskellige deformiteter. Gevindet på de nye pedikelskruer er meget effektivt og holder skruen vældig godt fast i ryghvirvlen. Skruehovedets udformning indebærer også en IN.Pact – kortsigtet behandling for en l angsigtet fremgang ved karsygdomme In.Pact-ballonerne er coatede med et velafprøvet lægemiddel, Paclitaxel, og består af 3 forskellige balloner: In.Pact Falcon (0.014” leder), In.Pact Pacific (0.018” leder) og In.Pact Admiral (0.035” leder). Det store ballonudbud gør det muligt at behandle mange forskellige karanatomier. | 21 Malmø tilbyder FESS-uddannelse i verdensklasse Sverige er langt fremme, når det gælder behandling af rhinosinuitis. Der går altid medicinsk behandling forud for funktionel endoskopisk bihulekirurgi (FESS), men vi savner stadig internationale fælles kriterier for, hvornår og hvordan der skal udføres kirurgi. ØNHklinikken på Skånes Universitetssygehus (SUS) i Malmö tilbyder et af Nordens mest velrenommerede kurser i sinus- og næsekirurgi med en række fremtrædende og internationalt kendte gæsteforelæsere. Pernilla Sahlstrand Johnson indgår i kursusledelsen bag FESS-uddannelsen på ØNHklinikken ved Skånes Universitietsygehus i Malmö. Den første FESS-uddannelse i Malmö blev gennemført i 1995 på initiativ fra den nu afdøde Gustaf Fernström. I dag består kursusledelsen af rinologerne Pernilla Sahlstrand Johnson, Stefan Freccero, Ami Larsson samt universitetslektor Magnus Jannert. – For at kunne holde en høj standard på uddannelsen har vi prioriteret at invitere verdens fremmeste kirurger inden for sinus- og næsekirurgi som forelæsere og inspiratører. I november 2010, da det seneste kursus blev afholdt, fik vi besøg af Peter J Wormald og Claus Bachert, og inden da har blandt andet Steven Schaefer, Wolfgang Draf, Bill Bolger, David Kennedy, Paolo Castelnuovo og Wytske Fokkens været her for at forelæse, fortæller Pernilla Sahlstrand Johnson, ansvarlig kursusafholder. Der kommer deltagere fra hele Norden til kurset, og det er først og fremmest erfarne bihulekirurger, som deltager, men også speciallæger. Med godt og vel 100 specialister fra de nordiske lande er uddannelsen også et forum for videns- og erfaringsudveksling deltagerne imellem, hvilket der sættes mindst lige så stor pris på som forelæsningerne. På kursusdagene opereres patienter, og indgrebet sendes i realtid direkte til forelæsningssalen. I Malmø har man en lang uddannelsestradition og har valgt at satse ekstra på teknik og uddannelsestilpassede 22 | Trenden inden for sinuskirurgi er øget brug af navigationsudstyr, og fordelene er dels en undervisningsværdi og dels en ekstra sikkerhed under operationen. operationsstuer for at kunne gennemføre denne type uddannelser med mulighed for at sende kirurgiske indgreb direkte til alle dele af verden. Bihulebetændelse rammer godt og vel 10 procent af befolkningen i Europa og er mest udbredt blandt den midaldrende befolkningsgruppe. På ØNH-klinikken på SUS Malmö-Lund gennemfører man 500 næse-bihule-indgreb hvert år, og de fleste udføres i dagkirurgi. Pernilla Sahlstrand Johnson fortæller, at der foregår en kontinuerlig udvikling både inden for operationsteknik og inden for instrumenter for minimalt invasive indgreb, hvilket forbedrer behandlingen af patienter med bihulebetændelse. – Trenden inden for sinuskirurgi er øget brug af navigationsudstyr, og fordelene er dels en undervisningsværdi, dels en ekstra sikkerhed under operationen, som betyder, at vi anvender udstyret så meget som muligt. Pernilla Sahlstrand Johnson bruger en del af sin tid på forskning, og i september disputerer hun med to projekter; et multicenterstudie af, hvordan bihulebetændelse påvirker sundhedsrelateret livskvalitet. Det andet studie har til formål at forfine diagnostikken af rhinosinuitis ved hjælp af ultralydsdoppler. Hun har endda nået at bestille forelæserne til næste kursus, som afholdes d. 18.-19. oktober 2012. Der kommer Heinz Stammberger og James Palmer og taler om udviklingen af FESS i det seneste årti og om fremtidige teknikker. Ordforklaring FESS: en forkortelse af Functional Endoscopic Sinus Surgery. Lang levetid giver topkarakter til instrument fra MicroFrance Med. dr. Igor Niechajev er en af Sveriges førende specialister inden for næseplastik og klinikchef for Lidingöklinikken – et autoriseret minisygehus, som er specialiseret i plastikkirurgi. I de 25 år dr. Niechajev har arbejdet som læge, har han gennemført mere end 1800 næseoperationer og har desuden skrevet flere internationale publikationer om næseplastik. I 1985 startede han som læge, og for at specialisere sig og forfine sine kirurgiske teknikker rejste han blandt andet til Frankrig. – Det var i forbindelse med rejsen til Frankrig, at jeg første gang hørte om MicroFranceprodukter, og at de var kendt for at være både billige og af høj kvalitet. Jeg besluttede at købe et rinoplastik-sæt (specialinstrument til næseoperationer) og tage det med hjem til Sverige. Da jeg var meget glad for instrumentet, udvidede jeg med tiden samlingen med endnu et sæt. At instrumentet bevarer en meget høj kvalitet kan der overhovedet ikke herske nogen tvivl om, da jeg har anvendt det samme instrument i 25 år og har gennemført over 1800 operationer. Der kommer patienter fra hele landet til Lidingöklinikken for at få foretaget æstetisk og rekonstruktiv plastikkirurgi. Mange kvinder og mænd af mellemøstlig oprindelse, som bor i Sverige, henvender sig til Lidingöklinikken for at få en mere vesterlandsk og/eller pænere næse. For dr. Niechajev og hans kolleger er det en selvfølge at anvende topmoderne udstyr og de bedste medicinske produkter fra verdens førende producenter. På klinikken bedrives endda forskning, som blandt andet omhandler teknikker i forbindelse med vanskelige næseoperationer. – At instrumenterne fra MicroFrance bevarer deres høje kvalitet kan der slet ikke herske nogen tvivl om, da jeg har anvendt det samme instrument i 25 år og har gennemført over 1800 operationer, mener dr. Igor Niechajev, som er en af Sveriges førende specialister inden for næseplastik. Leverandør af højkvalitetsinstrumenter MicroFrance er en af de mindre producenter af instrumenter, som nu ekspanderer og indtager nye markedsandele på det europæiske marked i kraft af virksomhedens velrenommerede produkter, der er kendt for deres høje kvalitet. Virksomheden blev grundlagt i Frankrig i 1970 og har siden 1999 været 100 procent ejet af Medtronic. Antallet af ansatte er i dag godt og vel 100 personer, og i 2010 omsatte MicroFrance for 11,3 millioner dollar på det europæiske marked. I Frankrig er MicroFrance helt dominerende inden for laparaskopiske instrumenter med næsten 90 % af markedet og 50 % af det øvrige instrumentmarked. E Medtronics kontaktpersoner inden for behandlingsrådet øre, næse og hals Torben Hviid Jesper Møller Kaisu Mäntynen Andreas JORFORS Monica Diana hiller Produktspecialist ØNH. KeboMed i Danmark. Salgschef og produktspecialist ØNH. KeboMed i Danmark. Produktspecialist ØNH. Medtronic i Finland. Produktspecialist ØNH. Medtronic i Sverige. Produktspecialist ØNH. MediStim KirOp i Norge. | 23 posttidning B AFSENDER: Medtronic Danmark A/S Arne Jacobsens Alle 17 2300 Copenhagen S DENMARK EUreka – webportalen for innovationer inden for medikoteknik onic EUreka Medtronic EUreka er en europæisk, webbaseret portal med ambitioner om at bidrage til et større antal innovationer inden for medikoteknik. Via EUreka kan europæiske læger og opfindere udbrede deres ideer og få dem vurderet af eksperter på en enkel og smidig måde. Portalen skaber forudsætninger for et tæt sam arbejde mellem Medtronic og opfinderne, som sammen kan udvikle og markedsføre nye produktkoncepter. Produktkoncepter, som vil kunne forbedre patienters liv over hele verden. – Med EUreka vil Medtronic opmuntre til innovationer inden for medikoteknik. Vi ser frem til at samarbejde med europæiske opfindere og i fælles skab udvikle nye behandlingsmetoder, som kan forbedre verden som helhed, siger Mette-Marie Harild, Vice President North East Europe på Medtronic. Evalueringsprocessen Ved at indsende nye ideer via Medtronic Eurekaportalen garanteres opfinderne en retfærdig bedømmelse af et lille team af uddannede eks perter. Evalueringsprocessen er udformet som en konsekvent strategi, som skal gøre det muligt at bedømme ideer fra hele Europa, så de kan evalueres i forhold til de behov, som findes inden for hele Medtronics behandlingsområde. Inden tre måneder fra det tidspunkt, ideen er indleveret, modtager opfinderne en første beslutning. Hvis evalueringen viser, at ideen ikke ligger på linje med Medtronics arbejdsområde, kan opfinderne indvillige i at lade samme ide evaluere af MD Start, en uafhængig inkubator for medikoteknik med hovedsæde i Schweiz. Denne tostrengede proces er taget i brug for at give opfindelsen så gode chancer for at blive evalueret som muligt. – Vi er overbevist om, at dette initiativ vil give gode resultater og på den måde drive medikoteknikken fremad. Europæiske læger har stået bag mange af de banebrydende medicinske behandlinger, der i dag anvendes globalt”, siger Mette-Marie Harild. Vi ser frem til at samarbejde med europæiske opfindere og i fællesskab udvikle nye behandlings metoder, der kan forbedre verden som helhed. Mette-Marie Harild www.medtronic.dk Europæiske innovationer Europa har rent faktisk en lang tradition for innovationer inden for det medikotekniske område. Nogle eksempler er: Den første implanterede pacemaker blev udviklet i Sverige i 1958, den første behandling inden for koronar angioplastik blev gennemført i Schweiz i 1977, den første totale udskiftning af diskus blev udført i Tyskland i 1989, og den første perkutane udskiftning af hjerteklap blev udført i starten af 2000-tallet i Frankrig og Storbritannien. EUrekaportalen blev lanceret i november 2010, og i løbet af de tre første måneder modtog vi mere end 60 idéer. Næsten alle europæiske lande og alle Medtronics forretningsområder var repræsenteret blandt de indsendte forslag. Du er også velkommen til at bidrage med dine ideer! Læs mere på www.MedtronicEUreka.com
© Copyright 2024