Profession og teknologi - Professionshøjskolen Metropol

Profession og
teknologi
Videnbasering
Udvikling og Anvendt
forskning i praksis
Professionskonference
17.-18. november 2011
Profession og
teknologi
Videnbasering
Udvikling og Anvendt
forskning i praksis
Professionskonference
17.-18. november 2011
Britta Hørdam – Johny Lauritsen – Nikolaj Lubanski
Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele
heraf er ikke tilladt if. gældende dansk lovgivning om ophavsret.
© Professionshøjskolernes Rektorkollegium
Trykt på Bording A/S, 2011
ISBN: 978-87-7008-017-0
Redaktion
Britta Hørdam,
Johny Lauritsen,
Nikolaj Lubanski
Layout
Professionshøjskolen Metropol
[email protected]
www.phmetropol.dk
Oplag
500
Indholdsfortegnelse
Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8
Velfærdsteknologi ikke kun et spørgsmål om at erstatte varme hænder med kold teknologi . . . . . . . . . . . 8
Introduktion til konferencen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9
Professionsuddannelserne og kvalitet i fremtidens velfærd – udfordringer og fremtid . . . . . . . . . . . . . . . . 12
Konferencens hovedtalere (key notes) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13
Velfærdsteknologi – et væld af muligheder for bedre kvalitet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13
Professionernes rolle i skabelsen af fremtidens velfærd . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14
Velfærdsteknologi set i et brugerperspektiv – når sundhedsteknologien flytter ind i hjemmet! . . . . . . . . .25
Workshops – nye F&U-resultater om velfærdsteknologi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28
Introduktion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28
Workshop 1: E-health – elektroniske mødesteder, patienter, professionelle og pårørende . . . . . . . . . . . 29
Udvikling af et e-health koncept for rehabilitering til borgere efter hofteoperation . . . . . . . . . . . . . . . . 29
Digital journal på tværs af sektorer – unik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29
TECHNUCATION – Technological Literacy and New Employee Driven Innovation
through Education . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30
Min eGraviditet – Når udvikling af praksis og udvikling af uddannelse kobles sammen . . . . . . . . . . . . . 33
Workshop 2: Ny teknologi og intelligente træningsforløb . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35
I-Space . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35
Bruger- og energistyret træning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36
Projekt visuel online træning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 39
Ny teknologi til demente . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 41
Workshop 3: Teknologi og innovative læreprocesser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42
Skærmbilleder er ikke nok til produktudvikling: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42
GNU – Grænseoverskridende Nordisk Undervisning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42
MeeWee Room, et nyt interaktivt læringsrum for børn mellem 3 og 6 og med fokus på
historiefortælling, motorisk udvikling og identitetsudvikling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 43
Mediebårne relationer i et professionsperspektiv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44
Workshop 4: Velfærdsteknologi i uddannelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44
Design based research – brugerdreven innovation . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 45
Målkompasset – Et strategisk og dynamisk refleksionsværktøj i University College Lillebælt . . . . . . . . 46
Velfærdsteknologi i professioner – tværprofessionelt undervisningsforløb . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 47
Opkvalificering af basispersonale i forhold til velfærdsteknologi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 50
Efteruddannelse i velfærdsteknologi for ansatte I social- og sundhedssektoren . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 50
Valgfag i velfærdsteknologi i sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 51
Building Interfaces for Social inclusion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 52
Workshop 5: Social medier, rekruttering og fastholdelse i uddannelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 53
Brug af sociale medier i rekrutteringen til videregående uddannelser. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 53
På vej til professionerne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 54
Udvikling af interkulturelle kompetencer iblandt danske og udenlandske studerende . . . . . . . . . . . . . 55
Rekruttering af unge (mænd) til ingeniøruddannelse i Region Sjælland . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55
Posterpræsentationer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 59
1. Telemedicin . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 59
2. Undervisning i indberetning af utilsigtede hændelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 60
3. Billedkommunikation i E-journaler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 60
4. Hverdagsliv i elkørestol – tilgængelighed og barrierer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 60
5. Autonomi blandt plejehjemsbeboere – præsentation af et måleredskab . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 61
6. Nudging Lab – laboratorium for sundhedsfremmeinnovation . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 62
7. ”Realisering af et bæredygtigt samfund kræver innovation af professionsuddannelserne” . . . . . . . . . . 63
8. Brug af ultralydsscanning til detektion af tryksår . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 64
9. Studerendes introduktion til teknologi som redskab i undersøgelse og rehabilitering . . . . . . . . . . . . . . 65
10. INSPIRE . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 66
11. Netværk for Sundhedsfremme og Sundhedspædagogik i Syddanmark for konsulenter, undervisere,
koordinatorer o.a., der arbejder med sundhedsfremme. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 66
12. Etablering af projektsamarbejde med sundhedscentre, hjemmesygepleje og sundhedstjenesten
syd for den dansk – tyske grænse, . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 68
13. Tværinstitutionelt samarbejde omkring udvikling af teknologier . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 69
14. Digmovez – Kvalitetsløft af idrætsundervisning ved brug af digitale hjælpemidler . . . . . . . . . . . . . . . . 70
Konkrete eksempler på ny velfærdsteknologi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 73
Spor 1: Sundhedsteknologi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 73
Projekt Trylletrøjen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 73
Teknologi i ældreplejen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 75
Spor 2: Nye læringssystemer gennem IKT . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 77
Absalonprojektet – interaktive tavler og læring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 77
Teknologibrug og teknologiforståelser i skoler – i regi af forskningsprojektet TECHNUCATION . . . . . 77
Spor 3: Innovative alliancer og digitalisering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 80
InnovationsAlliancer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 80
Brug af sociale medier i undervisning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 81
Rapport Innovationsnetværkets konference 13. oktober 2011 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 82
Nyt samspil i forsknings- og udviklingsindsatsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 82
Perspektiver for profession og teknologi i fremtidens velfærd . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 83
Viden og innovation – Forskning, uddannelse og innovation
i professionssektoren . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 84
Viden og Innovation . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 84
Innovative Partnerskaber . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 85
Innovative Eksempler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 85
Innovative kanter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 86
Uddannelse og udviklingsarbejde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 88
Videndeling på tværs . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 88
Eksperimenter: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 90
The Knowledge Triangle . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 93
Inspirerende links og kilder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 94
Indledning
Velfærdsteknologi ikke kun et spørgsmål om at erstatte varme hænder
med kold teknologi
Formand for Rektorkollegiet, Erik Knudsen
Det, der umiddelbart møder os - og har mødt os et stykke tid – er det store pres for effektiviseringer i velfærdssektoren.
Det er behovet for at arbejde mere, hurtigere, billigere og bedre. Og det er i sig selv en noget modsatfyldt udfordring,
som umiddelbart ikke har en simpel løsning.
Velfærdsteknolgi er dog blevet det store mantra for os. Velfærdsteknologien er mirakelmidlet, der skal gøre os i stand
til at møde udfordringerne om effektivisering af velfærdssektoren. Men kan velfærdsteknologien gøre det alene? Er det
tilstrækkeligt at udvikle smarte teknologier, der kan helt eller delvis kan erstatte opgaveløsninger uden at medføre nye
udfordringer?
Måske vi skal træde et skridt tilbage og ikke kun forholde os til borgernes forventninger, men også til karakteren af disse
forventninger. Borgeren som kunde eller borgeren som medborger? Velfærdsydelser som en praktisk foranstaltning eller
en nødvendighed for at kunne fungere? Velfærdsydelser som en ret eller en mulighed?
Hvordan har vores velfærdsmodel egentligt udviklet sig? Er den tidssvarende eller nærmere skruen uden ende? Og hvis
vi også tager denne udfordring: Hvilken tænkning bliver så styrende for hvordan velfærdssektoren møder borgeren? Og
hvilken professionel rolle understøtter de mål, vi så skaber for velfærdssektoren?
Fra at diskursen har handlet om borgernes forventninger og store krav til det offentlige system og om det offentliges
vanskeligheder ved at honorere disse krav, tales der nu om borgerens egne roller i at løfte denne opgave. Handler udfordringen også om, at samfundet har behov for aktive velfungerende borgere? Og at borgerne selv har behov for at blive
mere aktive i forhold til indretning af deres eget liv og tage vare på sig selv og sine nærmeste? Aktivitet giver fællesskab,
værdighed, glæde og overskud til at hjælpe de nærmeste. Er dette endnu et greb, der ud over effektiviseringsrationalet er
relevant at arbejde med?
Måske hører denne diskurs hjemme hos politikkerne, men det er vores opfattelse at professionshøjskolerne i tæt samarbejde med praksis og borgere er nøglespillere for at kvalificere en sådan diskurs. Vi vil gerne tage udfordringen op med
velfærdsteknologi – er allerede godt i gang, som I vil komme til at erfare på denne konference. Velfærdsteknologi skal
derfor forstås i en bredere sammenhæng, som et betydningsfuldt greb og mulighed for at innovere vores velfærdsmodel.
Dog ikke det eneste greb.
Men det er også vores ærinde at understrege betydningen af og vigtigheden i at opbygge ny viden om teknologiernes
indflydelse på samspillet mellem borger og myndighed, borger og professionel, borger og familie, borger og retten til at
være en del af fællesskabet.
8
Det er vigtigt at opbygge viden om arbejdet med teknologierne og kompetencer til at integrere og forankre disse teknologiske muligheder i den daglige opgaveløsning. Hvilken betydning får det for metoder til at udvikle teknologier? Måder
vi indretter velfærdssektoren på? Indholdet og tilrettelæggelse i de professionelles funktioner?
Videnopbygningen bør handle om hele samspillet mellem teknologi, ledelse og organisation, mennesker, etik og mål med
vores velfærdsmodel. Der skal undersøges hvordan vi (borgeren, den professionelle, organisationen og samfundet) får
nytte og den ønskede udvikling ved brug af velfærdsteknologiske løsninger. Her er vi (professionshøjskolerne) en altafgørende videnaktør, der kan omsætte den ny viden i uddannelserne; en viden, vi selv har været medproducenter af,
Derfor er samspil om forskning, udvikling og formidling af ny viden en meget betydningsfuld hjørnesten i professionshøjskolernes mulighed for at løfte denne samfundsmæssige essentielle opgave og for at kunne give et relevant, robust og
innovativt svar på de mange stillede spørgsmål.
Introduktion til konferencen
v.
Britta Hørdam, Videncenterleder UC Sjælland, medlem af konferencens arbejdsgruppe.
Johny Lauritsen, Dekan UC Sjælland, medlem af Rektorkollegiets Forskningsudvalg.
Nikolaj Lubanski, Prorektor UC Metropol, medlem af rektorkollegiets forskningsudvalg.
Britta Hørdam
Johny Lauritsen
Nikolaj Lubanski
Temaet i år er velfærdsteknologi!
Konferencens tema er: Profession og teknologi – kvalitet i fremtidens velfærd. Rektorkollegiet for Professionshøjskolerne
i Danmark inviterer interessenter til at være med til at diskutere forskning, udvikling og innovation i sammenhængen mellem teknologi og velfærd på tværs af faglige områder.
Velfærdsteknologi skal forstås i sin bredeste betydning som teknologiske løsninger, der understøtter de professionelles
indsats og letter borgerens adgang til at modtage relevante og virkningsfulde velfærdsydelser. Det gælder ikke alene
inden for sundhedsområdet, hvor man i praksis er langt fremme i udvikling, afprøvning og implementering af velfærdsteknologi. Også inden for de øvrige professionsområder er der stort behov for at udvikle og implementere teknologiske
løsninger for at løfte de opgaver, der venter de kommende år i stat, regioner, kommuner og virksomheder.
9
Der er således udbredt enighed om, at fremtidens store udfordring på velfærdsområdet er at indløse borgernes forventninger og fastholde høj kvalitet i velfærdsydelserne samtidig med, at der er knappe ressourcer og færre medarbejdere
til rådighed. På den baggrund kan potentialet i velfærdsteknologiske løsninger ikke reduceres til et spørgsmål om kun at
spare penge og erstatte varme hænder med kold teknologi. Det handler i ligeså høj grad om at udvikle kvaliteten i nye
velfærdsydelser til gavn for de borgere, ydelserne rettet sig imod. Målet er derfor at højne kvalitet og samtidig skabe
større virkningskraft i mødet mellem professioner og borgere.
Professionshøjskolerne spiller en central rolle i produktion og formidling af anvendelsesorienteret viden, som er målrettet de aktuelle udfordringer, nuværende og kommende professionsudøvere står med i dagligdagen. En vigtig opgave er
derfor at understøtte innovation i offentlige og private virksomheder for derigennem at udvikle kvalitet og effektivitet i
den offentlige service til gavn for borgere i alle aldre og livssituationer.
Vi er derfor glade for at kunne samle professionshøjskolernes ledelser, videncentermedarbejdere, undervisere og praktikere samt øvrige interessenter til en konference om et aktuelt tema, der ligger højt på den politiske og professionelle
dagsorden. Vores ambition med konferencen er at videreformidle og diskutere eksisterende viden om velfærdsteknologi
anvendt på de mange professionsområder. Endvidere er håbet at konferencen kan udfordre og inspirere til nye forsknings- og udviklingsaktiviteter i samarbejde med de offentlige institutioner og private virksomheder, der ansætter vores
professionsbachelorer.
Videnbasering
Videnbasering af professionssektoren handler om Forskning, Udvikling og Formidling af viden med et direkte anvendelsesorienteret sigte for professionsudøvere og borgere. En viden, der skal tages i brug både i uddannelser og i professionernes møde med borgere og brugere, børn og unge, voksne og ældre. Det kan være i skolen, i daginstitutioner,
i hjemmesygeplejen eller på hospitaler eller i nogen af de mange andre situationer, hvor borgere møder samfundets
velfærdsydelser som brugere eller pårørende.
Ny viden skabes når forskellige aktører spiller sammen. Det er i rummet mellem fag og felter, mellem forskere og undervisere, mellem undervisere og praktikere og mellem forskere og praktikere at ny brugbar viden skabes. Videntrekanten
mellem forskning, uddannelse og innovation inviterer offentlige og private arbejdspladser, uddannelses- og udviklingsmiljøer og forskningsmiljøer til at samarbejde. Når disse aktører forener deres viden om praksis, uddannelse og videnudvikling i et unikt samspil, udvikles nye ideer, metoder og opgaveløsninger. Den viden, der skabes i viden-trekanten, er viden,
der er anvendelsesorienteret, dvs. at den styrker kvaliteten af f.eks. en behandling indenfor kræftområdet eller forbedrer
undervisning i folkeskolen. Det er ny viden, der kan bidrage til udvikling af nye velfærdsteknologier i et offentligt–privat
samspil. Et vigtigt mål er derfor gennem nye innovative løsninger at udvikle kvalitet og effektivitet i den offentlige service
til gavn for borgerne og understøtte innovation og international konkurrenceevne i virksomhederne.
Professionshøjskolerne har en central rolle i udvikling og formidling af denne ny viden i samarbejde med kommuner,
regioner, private arbejdsgivere og de professionelle medarbejdere i deres praksis. De står samtidig for en meget stor
andel af de videregående uddannelser i Danmark og sikrer derfor også kvalificeret arbejdskraft til både den private og
den offentlige sektor. Her uddannes bl.a. sygeplejersker, folkeskolelærere, pædagoger, IT professionelle, finansbachelorer
og ingeniører.
10
Forskning fra universiteter og forskningsinstitutioner leverer vigtig viden om effekter af de politisk besluttede velfærdsløsninger. Professionshøjskolernes opgave er dog ikke blot at videregive og formidle den sidste nye nationale og internationale viden på velfærdsfeltet. De har også en meget vigtig opgave med at producere viden om implementeringen af ny
anvendelig viden, hvor fokus er på selve realiseringsarbejdet med at ændre praksis og skabe nye mål for velfærdssektoren. Dette hænger tæt sammen med at det netop er dimittenderne fra professionsbacheloruddannelserne der skal udføre
velfærdsopgaverne i praksis og sætte dem i spil sammen med borgere, brugere, myndigheder og virksomheder. Denne
opgave med at realisere mål, midler og metoder gennem samarbejde med mange partnere i komplekse og udviklingsorienterede faglige og professionelle situationer, er netop handlegrundlaget for den viden som de danske professionshøjskoler skal skabe med fremtidens velfærdsydelser for øje.
Velfærdsinnovation
Velfærdsteknologi er et paraplybegreb, der i de senere år har vundet indpas. Velfærdsteknologi er ofte knyttet til sundhedsområdet, især ældre og borgere med kroniske sygdomme, men indeholder i sin grundide et bredere potentiale for
hele samfundet. Velfærdsteknologi og velfærdsinnovation hænger tæt sammen og er brugerorienterede teknologier,
der forsyner, supplerer eller assisterer brugerne med én eller flere offentlige eller private velfærdsydelser og produkter.
Velfærdsteknologi er teknologisk understøtning og forstærkning af fx tryghed, sikkerhed, daglige gøremål og mobilitet i
den daglige færden i og uden for boliger, ved transport, på arbejde, i skoler, på institutioner og på hospitaler. Velfærdsteknologier kan anvendes i forhold til alle aldersgrupper og samfundsborgere. Fokus for velfærdsteknologierne er at sikre
en bedre ressourceudnyttelse i forbindelse med velfærdsydelser og at tilvejebringe en bedre kvalitet af disse ydelser for
deres brugere. Professionshøjskolerne ønsker at finde områder, hvor ny teknologi og nye arbejdsgange kan medvirke til
at frigive tid, øge kvaliteten for borgeren og/eller forbedre arbejdsmiljøet for de ansatte på det sociale, sundhedsmæssige
og pædagogiske område.
Som teknologiområde fremhæves det, at velfærdsteknologi repræsenterer et betydeligt vækst og erhvervspotentiale for
dansk industri og erhvervsliv. Denne opfattelse bygger igen ofte på betragtningen om, at det højt professionaliserede
danske velfærdssystem udgør en stærk og attraktiv udviklingspartner for dansk erhvervsliv. Det danske velfærdssamfund
kan fra et globalt perspektiv betragtes som særdeles højtudviklet på både de værdimæssige perspektiver og i forhold til
de konkrete ydelser.
En satsning på velfærdsteknologi kan blive en kraftfuld vækstmotor, der sikrer Danmark en stærk position på et af fremtidens mest lukrative globale markeder. Hvis satsningen gennemføres konsekvent og intelligent, kan den samtidig lette en
del af presset på de offentlige udgifter, forbedre livskvaliteten for borgere samt dæmme op for den stigende mangel på
arbejdskraft i sundheds- og plejesektoren.
Fremtiden har brug for mere realiseringsviden og effektviden på professionsfeltet, både i uddannelserne og i professionernes praksis. Samspil om forskning, udvikling og formidling af ny viden om velfærdsteknologi og innovation giver et
frugtbart grundlag for at udvikle praksis og til at kvalitetssikre professionshøjskolernes uddannelses- og videnaktiviteter.
Professionshøjskolerne producerer anvendt viden der kan bruges i forskning, i uddannelser og i praksis – denne treklang
er et kernepunkt for de nye University of Applied Sciences i Danmark i samarbejde med det øvrige Europa.
Om disse perspektiver får vilkår at udfolde sig i får vi noget at vide om ved
11
Paneldebatten Kl. 10.15-11.00:
Professionsuddannelserne og kvalitet i fremtidens velfærd
– udfordringer og fremtid
v/ Morten Østergaard, Minister for forskning, innovation og videregående uddannelser, Charlotte Rønhof, Forskningspolitiskchef i DI og formand for rektorkollegiet Erik Knudsen
Ordstyrer: Nikolaj Lubanski, prorektor, UC Metropol
12
Konferencens hovedtalere (key notes)
Vi har bedt 3 forskellige aktører om at fortælle om deres syn på velfærdsteknologi, velfærdsinnovation og professionernes
placering i det samlede billede.
Lab agent Anne Thomas vil se på udfordringerne ud fra en kvalitetssynsvinkel, især med udsigten til det digitale servicesamfund. Prof. Ove K. Pedersen vil lægge vægten over på professionernes rolle i fremtiden og endelig vil ph.d. Stinne
Aalykke Balesgaard fra Alexendra Instituttet gå mere ind i brugersynsvinklen når det gælder velfærdsteknologi.
Torsdag den 17. november kl. 11.00
Velfærdsteknologi – et væld af muligheder for bedre kvalitet
v. Lab Agent Anne Thomas, Innovation Lab
Anne Thomas er uddannet exportingeniør og har siden arbejdet med alle afskygninger af kritisk analyse, design og ledelse af forretningsinnovationer med særligt fokus på brugercentreret teknologi, markedsanalyse og forretningsmodeller.
Hun var med fra starten, da de nationale innovationsmiljøer blev oprettet i 1998, hvor hun opsøgte forskningsresultater på
universiteterne og udviklede salgsstrategier og forretningsplaner for alt fra clips, der kunne rette flyveøre til huller, der var
fire atomer store.
Igennem de seneste 4 år har hun indgående beskæftiget sig med det digitale servicesamfund. Fra velfærdsteknologi, over
grøn IT, til bankservice, fremtidens retail og musikindustrien – alle steder ser hun, hvordan kunder og slutbrugere forvandles til projektledere, prosumers og selvskabte mediekanaler.
13
Torsdag den 17. november kl. 14.45
Professionernes rolle i skabelsen af fremtidens velfærd
v. Professor Ove K. Pedersen, CBS
Fra Velfærdsstat til konkurrencestat
Før skulle staten beskytte, nu skal den optimeres – for moderne stater skal optimere deres institutioner og menneskemateriale i den globale slåskamp mod de andre nationer. Hvor der tidligere var et nationalt fokus på at opbygge velfærdsstater i mange lande – især europæiske – og give borgerne de bedst mulige vilkår og serviceleverancer, så er det i dag i
stedet konkurrence, der sætter dagsorden på tværs af de vestlige lande, inklusive USA. Fra sikkerhedspolitik og transnational handelspolitik til beskæftigelsespolitik og uddannelsespolitik, bliver målsætninger for politik nu ændret; målet om
at kunne klare sig i den internationale konkurrence er blevet dominerende.
Udviklingen i de sidste 25 år er historisk. Der er sket en forandring i de moderne stater, deres opgaver, organisation og
ledelse. Konkurrencestaten er på vej til at transformere velfærdsstaten. I konkurrencestaten indgår alle lande i en bestandig international konkurrence på kompetencer, viden og udvikling. Velfærdsstaten træder som konsekvens i baggrunden
og bliver et sekundært mål, der kun kan nås, hvis nationen klarer sig som konkurrencestat. I regeringens 2020 plan fra
februar 2011 handler alle målsætninger om, at Danmark skal benchmarke med alverdens andre nationer i konkurrencen
om, hvem der kan fremvise den mest attraktive økonomi og det mest attraktive arbejdsmarked.
»Danmark skal være blandt de ti rigeste i verden,« står der som det første punkt i udspillet fra den tidligere liberale-konservative regering. »Mindst ét dansk universitet skal ligge i Europas topti,« lyder et andet. Listen er ti punkter lang med
lignende målsætninger og er sigende i forhold til at beskrive de ændrede målsætninger, der er opstået efter kommunismens sammenbrud og globaliseringens igangsættelse. Konkurrencen om at være de mest lighedsorienterede og mest
åbne samfund er afløst af konkurrencen om have de mest innovative virksomheder, det mest fleksible arbejdsmarked og
den mest effektive stat. Det gennemsyrer også regeringsgrundlaget for den nye regering. Der er tale om en forskydning
fra velfærdsstat til konkurrencestat, hvor den sidste forstås som en kamporganisation med det formål at mobilisere samfundets ressourcer i konkurrence med andre stater, hvorimod velfærdsstaten er en beskyttende organisation sat i verden
for at kompensere befolkningen for den internationale konkurrences negative konsekvenser.
Med den historiske bevægelse skifter statens opgaver, men også dens organisation og dens ledelse.
Opgaver
Konkurrencestaten tilstræber at alle samfundets ressourcer bliver udnyttet så effektivt som muligt. Af samme grund
drives staten nu mere som en koncern, hvor optimering af organisationen, produktionsprocesserne og arbejdskraften er i
fokus. Efter 2. verdenskrig blev staten pålagt tre forskellige opgaver: (1) at beskytte den hjemlige økonomi mod uønsket
konkurrence (f.eks. ved toldkranker, og tekniske handelshindringer), og at genoprette økonomien hvis virksomhederne
tabte konkurrencedygtighed (f.eks. gennem devalueringer); (2) at kompensere virksomheder og arbejdskraft mod konsekvenser af ønsket konkurrence (f.eks. ved hjælp af subsidier i tilfælde af at en branche tabte teknologisk konkurrence eller
arbejdsløshedsdagpenge i tilfælde af arbejdsløshed); og (3) at skabe lighed eller udligne forskelle (f.eks. ved regionaludvikling i tilfælde af at der opstod udkantsområder eller indkomstudligning til at afbøde forskelle i indkomst og formue
14
gennem et progressivt skattesystem). Alle tre opgaver karakteriserede de fleste velfærdsstater, ikke bare i Danmark, men
også i Europa, dog mindre i USA, hvor indkomstudligning aldrig fik samme omfang som i Europa.
På alle områder sker der nu ændringer. I stedet for at beskytte skal staten nu mobilisere den nationale økonomis ressourcer. Alle beskyttelsesmidler er i princippet forsvundet med det indre marked og fast krone politikken siden 1982. I stedet
for at kompensere skal staten nu forebygge, altså undgå at arbejdskraften bliver syg således den ikke kan arbejde, eller
mangler kompetencer således den ikke efterspørges af virksomheder. Og i stedet for at skabe lighed skal staten nu skabe
så stort et udbud af kapital som muligt således at virksomhederne altid kan låne billig kapital til investeringer, og også
skabe et så stort udbud af arbejdskraft som muligt, således at prisen på arbejde ikke skrues op på grund af flaksehalse.
På den måde er konkurrencestaten karakteriseret ved, at mobilisere landets ressourcer med det formål at skabe de bedst
mulige rammebetingelser for virksomhedernes internationale konkurrenceevne. Den er også karakteriseret ved, at skabe
det bedste miks af institutionelle rammer. Virksomhederne skal have adgang til kompetent arbejdskraft, hvorfor uddannelsessystemet gennemgår institutionelle reformer. Skattestrukturen skal være skruet sådan sammen, at den skaber
de fleste mulige incitamenter til at arbejde, hvorfor der gennemføres ændringer i skattestrukturen. Arbejdskraften skal
tilskyndes til at arbejde, hvorfor der gennemføres ændringer i efterløn, pension og i dagpengesystemer. Videre skal der
være nogle miljømæssige krav, som presser virksomhederne til at forny deres teknologier og produkter. Desuden skal
der være bymiljøer, som tiltrækker højtuddannet arbejdskraft og som skaber lette adgange til verdens handelsruter og
trafikårer. Og meget mere.
Organisation
Af samme grund er statens organisering kommet i fokus. Tidligere skulle staten organiseres så den var demokratisk; opgaver skulle decentraliseres til selvstyrende kommuner; borgeren skulle have indsigt og indflydelse på de konkrete beslutninger; de kollektive organisationer skulle deltage i forberedelse af lovgivningen, og også i implementeringen af det meste af lovgivningen der havde med arbejdsmarked og velfærdsstat at gøre. Alle offentlige afgørelser skulle underlægges
domstolskontrol og fordelingen af velfærdsydelser skulle kunne rekurreres til domstolslignende nævn og råd. Nu skal den
organiseres så konkurrencestatens opgaver løses så effektivt som muligt, dvs. at der produceres det mest mulige ydelser
og goder med anvendelse af de færrest mulige ressourcer, herunder især arbejdstimer. Af samme grund er den offentlige
sektor kommet under økonomistyring; alle aktiviteter måles i kroner og kontrolleres i forhold til måltal og resultatkrav. Fra
struktur- og opgavereformen over kvalitetsreformen til genopretningspakken, og videre igen til trepartsaftaler og meget
mere har linjen været, at der skal produceres mere og bedre til en billigere stykpris. Hvor der før var kommunalt selvstyre,
er der nu centralt udpegede rammer for budget og regnskaber; og hvor der tidligere var skøn under regel, er der nu kommet skræddersyede afgørelser, alle rettet mod matchgrupper for at gøre dem mere egnede, mere villige til at arbejde.
Før talte vi om den offentlige forvaltning, om hvordan den enkelte havde rettigheder og skulle beskyttes mod vilkårlig
magtudøvelse. Nu taler vi om den offentlige sektor, om hvordan den enkelte har pligt til at arbejde og hvordan der bruges
færrest mulige ressourcer til at frembringe flest mulige konkurrencefordele for virksomhederne. I bedste fald anskues den
offentlige sektor som en forudsætning for at virksomhederne kan konkurrere, og i værste fald som en omkostningsbyrde
for den del af den private sektor, der er udsat for global konkurrence. Parolen er denne: at hvis den økonomiske vækst
skal sikres, skal den offentlige sektor effektiviseres.
15
Ledelse
Med ændringer i statens organisering er ledelse blevet et vigtigt redskab til sikring af produktivitet og effektiviseringer.
Den enkelte driftsinstitution – skolen, plejehjemmet, hospitalet – har fået en vis selvstændighed, den er blevet selvforvaltende. Samtidig har dens ledelse fået et ledelsesrum og et ledelsesansvar. Inden for rummet skal driftsledelse sikre høj
produktivitet og stigende effektivitet. Inden for ledelsesansvaret skal ledelsen ansætte den nødvendige arbejdskraft med
de tilstrækkelige kompetencer til at levere hvad rammer og resultater kræver. På den måde er den offentlige organisation blevet et nyt univers, hvor de faglige medarbejdere – de fagprofessionelle – er lagt under ledelse, sædvanligvis
kaldet DJØF-icering forstået sådan, at faglige medarbejder lægges under økonomers ledelse. Hvor læger og pædagoger,
sygeplejersker og alle de andre professionelle tidligere havde en faglig autonomi til selv at fastlægge hvad der var kvalitet
og også hvor mange ressourcer, der skulle anvendes for at yde en professionel indsats, er det nu driftsledelsen, der har
ansvar for at stykpris og kvalitet er afvejet og at den samlede produktivitet er så høj som mulig. Den faglige autonomi er
blevet begrænset, meget endda og de faglige kvalitetsnormer er lagt under økonomiske rammer og resultatmål. Der er
sket det samme med den faglige autonomi som med det kommunale selvstyre – den er kommet under økonomistyring.
Der er også sket det samme med den offentlige organisation som med de faglige medarbejdere – de er kommet under
økonomisk motiveret ledelse.
Det nye samfund
Derved ændres også rollerne i samfundet, for borgere i almindelighed og for de ansatte i den offentlige sektor i særdeleshed. Begreber som eget ansvar for egen læring afspejler fint dette skift. Nu skal borgerne tage et større ansvar for
eget liv og tage konsekvenserne af egne valg, og når det offentlige går ind med en indsats er det med henblik på hurtigst
muligt at få borgeren på benene, så denne kan bidrage frem for at være en omkostning. Samtidigt skal borgerne i større
udstrækning tage hånd om hinanden både direkte i relation til deres egen familie eller mere indirekte gennem f.eks.
frivilligt arbejde og lokale virksomheders sociale ansvar. I Storbritannien er det blevet tematiseret under overskriften: Big
society. Det offentlige kan ikke længere tage sig af den enkelte fra vugge og til grav, nu må det bredere samfund (the big
society) tage over og sørge for, at patienter mestrer deres sygdomsforløb eller at flygtninge får lektiehjælp. På samme vis
kan henvises til begrebet selvforvaltning. Nu skal borgeren forvalte sig selv i stedet for at det er stat eller kommune der
gør det. Borgeren skal selv indtaste skatteoplysninger; selv finde informationer på nettet; selv udfylde ansøgninger; selv
indberette til forskellige databaser og selv kontrollere at de personlige data er opdaterede og korrekte og at de modtagne ydelser også er det. Endelige kan vi henvise til begrebet selvledelse. Den offentlige ansatte skal selv lære at udnytte
arbejdstiden mest effektivt; selv lære at udvikle sine egne kompetencer; selv deltagel i at udvikle egne arbejdsprocesser; selv producere ydelser og service med den højest mulige kvalitet; og selv påtage sig at være innovativ, dvs. ændre
arbejdsprocesser og produkter således de er produceret med den højst mulige effektivitet og den bedst mulige kvalitet.
For de offentligt ansatte betyder det en ændret rolle, fra hjælper til facilitator – nogen vil måske sige controller. I den
offentlige sektors frontlinje skal medarbejderen facilitere, at borgeren kommer fra passiv forsørgelse til selvforsørgelse,
samtidig med at det også kontrolleres, hvorvidt borgeren foretager de rigtige valg og holder de aftaler, der er truffet. For
medarbejdere i driftsinstitutionerne betyder det, at de skal træffe afgørelser og yde service der begrænser omkostningerne og får stadig flere borgere til at arbejde – tidligere, længere og mere effektivt i hele livet. Ligeledes er det de offentligt
ansattes opgave, at finde nye muligheder for effektiviseringer og kvalitetsforbedringer gennem brug af nye arbejdsmetoder og ledelsesformer, nye organisationsformer og teknologi.
16
Tre forandringer for professionerne i konkurrencestaten
Midt i dette skifte står velfærdsprofessionerne. Det er læreren, der skal få eleverne til at tage ansvar for egen læring. Det
er sygeplejersken, der skal få patienten på benene i en vis fart. Det er socialrådgiveren, der skal få den ledige i beskæftigelse. I praksis er det deres opgave at få gjort borgeren klar til kamp for konkurrenceevnen, både på den korte og den
lange bane. Men det er ikke kun i frontlinjen eller på de kommunale ledelsesgange, at professionerne får en anden rolle.
Der sker også forandringer i selve den måde vi tænker om professionerne på og i den måde hvorpå professionerne definerer sig selv. Disse ændringer kan sammenfattes i tre træk:
1.
Det kræves at professionerne er i frontlinjen når der drejer sig om at mobilisere så megen arbejdskraft som muligt.
2. Det kræves at de professionelle påtager sig at forny opgaveløsningen og effektivisere deres egne arbejdsgange og
metoder.
3. Det forventes at professionerne ”smelter” samme og at traditionelle faggrænser og uddannelsesgrænser nedbrydes
og at de faglige medarbejdere får samme opgave: at yde service og omsorg med det formål at skabe de bedste rammebetingelser for virksomhedernes konkurrencedygtighed.
I frontlinjen for konkurrence
På den måde er kravene til professionerne under forandring. Det samme er begrundelserne for deres eksistens. Før var
man lærer, fordi det var en livsopgave at danne og uddanne de næste generationer. Før var man sygeplejersker, fordi det
var et kald at lindre smerte, vise omsorg, og yde støtte. Før var man socialrådgiver, fordi opgaven var at sikre lighed og
retfærdighed for den enkelte. Nu er man faglig medarbejder, fordi landets konkurrenceevne afhænger af, hvor dygtige
pædagoger, sundhedsmedarbejdere og socialrådgivere er til at skabe kompetent og arbejdsdygtig arbejdskraft. Formålet
med professionerne er under ændring, og definitionen af faglighed er det også. Det viser sig i diskussionen om professionshøjskolernes indplacering i hele uddannelsessystemet. Det viser sig også i spørgsmålet om hvor mange fælleslinjer
og fællesfag de studerende skal deles om, før de specialiserer sig i forskellige retninger. Det viser sig tillige i spørgsmålet
om, hvilke meritkrav der skal opfyldes for at gå fra en arbejdsmarkedsuddannelse til en professionshøjskole og videre til
en universitetsuddannelse.
Historisk har professionernes faglige organisationer tilkæmpet sig en plads som beskyttere af den professionsuddannedes
rettigheder. Adgangsbilletten har været et uddannelsesbevis og prisen et kontingent til en faglig organisation. Derved
kunne organisationerne sikre inklusion af ligesindede og eksklusion af ikke-uddannede. Ofte er det sket i kamp mod andre
faglige grupper og ofte har det haft til formål at holde fast på det klassiske faglige monopol, der strakte sig fra uddannelse, over faglige organisering, til egen overenskomst og til fagets autonomi inden for velfærdsinstitutionerne. Det er det
monopol, der nu forsvinder, og den lige linje fra uddannelse til autonomi, der nu brydes.
Der er nemlig sket dette. I takt med at professionsgrupperne har haft succes med at varetage deres medlemmers interesser, er de også blevet blandet mere ind i overgangen fra velfærdsstat til konkurrencestat. Det ses tydeligt gennem
ændringen i indholdet for overenskomstforhandlingerne. Hvor lønspørgsmålet førhen var det dominerende, er det nu
spørgsmål om barselsordninger, pension, efteruddannelse, fleksible ansættelses- og arbejdsbetingelser der fylder tiden
ud på forhandlingsmøderne. Samtidig forventes det, at professionsgrupperne har visioner ikke bare for deres eget fag,
men for hele sundhedsvæsenets udvikling eller for hele uddannelsessystemets effektvisering eller for hele arbejdsmarkedets fleksibilitet.
17
Forventningen til at professionerne ikke bare meler deres egen kage, men tager aktiv del i udviklingen af det danske
samfunds konkurrenceevne er således stigende. Og vil blive det endnu mere. Dette illustreres med al ønskelig tydelighed
af forventningerne til de kommende trepartsforhandlinger, som den nye regering satser stort på. Hvis en professionsgruppes krav ikke spiller sammen med konkurrencestatens opgaver, vil gruppen tabe legitimitet, både hos regeringen, men
også hos befolkningen. Den vil også tabe indflydelse, både ved overenskomstforhandlingerne og i forhandlingerne med
driftsledelse og ikke mindst i trepartsforhandlinger med regeringen.
Professionernes selvledelse
Ændringerne i professionernes samfundsrolle er derfor betydelige. Og viser sig også på den enkelte arbejdsplads. Her går
konkurrencesituationen igen. Det er ikke naturgivent, at ens arbejdsplads eksisterer i morgen sådan som den gør i dag.
Bare spørg de læger og sygeplejersker som i de sidste år har skiftet arbejdsplads og afdeling og endda arbejdssted flere
gange. Og spørg bare det sundhedspersonale der med den nye sygehusstruktur kun kan forvente mere af det samme.
Konstante sammenlægninger og opdelinger, fortløbende ændringer i arbejdsformer og arbejdsmetoder, uendelige reformer af organisation og ledelse er hverdag og vil vedblive med at være det. Det er nemlig gennem uendelige reformer, at
den offentlige sektor tilstræber at tilpasse sig til hvad den internationale konkurrence kræver, og hvad der skal til for at
holde den private sektor konkurrencedygtig. Det betyder samtidig, at den enkelte arbejdsplads hele tiden må kunne vise
sin eksistensberettigelse, ved at den leverer hvad der kræves af resultater, herunder at være tilpasningsdygtig. Der hører
mange fine ord til opgaven: at være omstillingsparat, at være innovativ, at være effektiv, og at kunne lede sig selv, at være
selvledende. I kort form kan de koges ned til – at kunne overleve.
Styringen af de offentlige organisationer er nemlig ændret. Styringen foregår ved økonomiske nøgletal og parametre
for evaluering. Herved bliver det synligt, hvad arbejdspladsen yder og hvilke ressourcer den anvender. Af samme grund
bliver muligt at sammenligne arbejdsplads med arbejdsplads og at evaluere hvilken sammenhæng der er mellem input
(ressourceforbrug), output (resultater) og effekt (f.eks. på udbud af arbejdskraft). Derved bliver arbejdspladsens såkaldte
performance et løbende tema, ligesom arbejdspladsen overlevelse bliver det. Herved er vi inde ved kernen af professionernes fremtid.
Hvor professionerne tidligere kunne koncentrere sig om faget, om dets faggrænser og dets status, om dets overenskomst
og dets arbejdsbetingelser, så er det nu arbejdspladsen der skal kæmpes for. Det er ikke fagets, men arbejdspladsen overlevelse, der står i første række. Derfor må professionerne allerede nu ride på to heste. Både på den, der hedder arbejdspladsen, og den der hedder faget. Derfor er selvledelse også er kommet i centrum. Professionerne må lede sig selv, ved
at finde balance mellem økonomiske resultatkrav og faglige normer for kvalitet. Det er også derfor, at den enkelte faglige
medarbejder må lede sig selv. Han eller i stigende grad hun må gøre sig selv ansvarlig for egen kompetenceudvikling; for
hvor mange arbejdstimer der anvendes til at yde hvilken kvalitet; for ar arbejdsmetoder hele tiden udvikles og effektiviseres; med andre ord for at arbejdspladsen samlet set anvender sine ressourcer så effektivitet som muligt og innovativt
forbedre sine ydelser så hurtigt for derved at have de bedste muligheder for at overleve.
Professionerne vil smelte sammen
Det tredje forandringstræk er, at professionerne som sådan er under omlægning. Professionerne grænser ikke længere
op til hinanden, de lapper ind over hinanden, og forskellen mellem de klassiske velfærdsfag er blevet mere utydelige.
Inden for de offentlige velfærdsopgaver er det ikke længere entydigt, at en given opgave tilhører en bestemt professionsgruppe. Det er heller ikke givet at opgaven er placeret i staten, eller i kommunerne. Og det er slet ikke sikkert, at opgaven
i fremtiden løses af det offentlige. Læreren har ikke længere monopol på læringsopgaven, da andre professionsgrup18
per – som pædagoger, psykologer, socialrådgivere, diætister m.fl. – i stigende grad er blevet anerkendt for at bidrage til
at sikre grundlaget og rammen for læringen. Tilsvarende på sundhedsområdet, hvor en lang række professionsgrupper
er inde over ethvert behandlingsforløb. Allerede nu sker der mange forsøg på at gøre behandling og rehabilitering til en
sammenhængende opgave, hvor de forskellige fagligheder skal spille tættere sammen. Det sker allerede i dag i lokale
sundhedscentre og i mere specialiserede hospitaler og vil fremover også ske på en række andre områder af de offentlige velfærdsydelser. Den offentlige sektor har også allerede mistet sit monopol på velfærdsydelser og service. Private
hospitaler kender vi til; det samme med selvejende børnehaver. Vi kender også til private virksomheder, der overtager
rengøring og meget andet.
Samlet er udfordringerne store. Især for de faglige organisationer. Udviklingen sætter pres på faggrænserne. Også på de
faglige organisationers monopol på uddannelse, faglighed og overenskomst. Der er i det hele taget lagt op til ændringer
i den traditionelle sammenhæng mellem uddannelse, organisering, overenskomst og faglige opgaver. På den måde er
overgangen fra velfærdsstat til konkurrencestat også en bombe under det faglige system, der har eksisteret i næsten 150
år. Det ved enhver tillidsrepræsentant; det ved enhver faglige repræsentant; det ved enhver organisationsleder; og det er
ved at gå op for enhver faglig medarbejder.
Velfærdsteknologi og offentlig-private samarbejder
Den overordnede forskydning til konkurrencestaten og de tre forandringstræk for professionerne giver andre udfordringer. Velfærdsteknologi er en af disse. I bestræbelserne på konstant at reformere sig til større produktivitet er teknologi og
innovation et redskab. Det samme er stordriftsfordele og prioriteringer. Det samme er også samarbejder mellem offentlige organisationer og private udbydere. Det har vi vidst længe. Den nye dagsorden ligger dog i forlængelse heraf. Den
drejer sig om at skabe sammenhæng mellem teknologiudvikling og teknologianvendelse; og at skabe regionale netværk
af private virksomheder der udvikler velfærdsteknologi i samarbejde med offentlige organisationer der efterspørger
og anvender teknologien. De nye supersygehuse er et eksempel. Her ligger muligheden for at koble regionaludvikling
til introduktion af nye teknologier ved at få virksomheder til at samarbejde med de nye sygehuse således at der skabes
regionale netværk af virksomheder, der omgiver de offentlige organisationer og gør det på sådanne måder, at der samlet
set skabes komparative fordele for virksomhederne og effektiviseringer for organisationerne. Velfærdsteknologi – forstået
som alt fra telemedicin til nye lærings- eller administrative IT-koncepter – er selvfølgelig et middel i jagten på at kunne
levere bedre og billigere velfærdsydelser, og samtidig at kunne flytte grænsefladen for ydelsen, så borgerne i større udstrækning kan løse dele af opgaven selv. Men det er også en mulighed for at skabe private virksomheder og udvikle regionale clusters – som de hedder – af private virksomheder og offentlige organisationer i tæt samarbejde. På den måde er
ny velfærdsteknologi ikke bare et middel, til at skabe løsningerne på fremtidens mangel på arbejdskraft eller på nutidens
krav om effektiviseringer. Det er en også en omfattende og ganske kompleks strategi for at skabe et konkurrencedygtigt
samfund bestående af erhvervsvirksomheder, der leverer teknologi og offentlige organisationer, der leverer effektiviseringer. I denne strategi væves de professionelles arbejdsmetoder og deres ansvar for innovation og effektivisering sammen
med arbejdspladsen overlevelse og med virksomhedernes konkurrencedygtighed. Der skal skabes komparative fordele
gennem teknologiudvikling og anvendelse. Der skal også skabes komparative fordele gennem effektivisering og større
produktivitet. Professionernes fremtid er vævet sammen med landets konkurrenceevne og dermed med den økonomiske
vækst, der skal sikre den fremtidige velfærd.
På de enkelte arbejdspladser ses konsekvenserne allerede. Nogle professionsgrupper har været hurtigere til at tage den
teknologiske udfordring til sig end andre. Et eksempel er den øgede brug af scannere i det fødselsforberedende forløb.
I langt de fleste tilfælde er det en radiograf, der foretager scanningen, frem for en jordmoder. Konsekvensen kan på sigt
19
blive, at jordmødrenes arbejdsfelt snævres ind med de konsekvenser det har for job- og udviklingsmuligheder. Scanning
er dermed et af mange eksempler på teknologi som en ny arena for konkurrence mellem professionsgrupperne, men det
vil i lige så høj grad være mellem arbejdspladser at denne konkurrence vil blive tydelig. Brugen af ny velfærdsteknologi vil
indgå som en parameter i udviklingen af den effektive og attraktive arbejdsplads og derved – jævnfør ovenfor – i afgørelsen af hvilke arbejdspladser, der er berettiget til fortsat at eksistere.
… og så videre
Og sådan kan jeg blive ved. Det er samfundsopbygningen fra helhed til mindste led, der er under ændring. Velfærdsstaten
ændres til konkurrencestat, og det bliver vigtigere at tænke professionerne og deres udvikling sammen med staten og
dens opgaver. Samtidig bliver det vigtigere at se staten og dens opgaver som rammebetingelser for virksomhederne og
deres konkurrencedygtighed.
Før skulle staten beskytte, nu skal den optimeres – for moderne stater skal optimere deres institutioner og menneskemateriale i den globale slåskamp mod de andre nationer. Hvor der tidligere var et fælles transnationalt fokus på at opbygge
velfærdsstaten og give borgerne de bedst mulige vilkår og serviceleverancer, så er det i dag i stedet konkurrence, der
sætter dagsorden på tværs af samfundet fra sikkerhedspolitik og transnational handelspolitik til beskæftigelsespolitik og
uddannelsespolitik, og hvor målet om at kunne klare sig i den internationale konkurrence er blevet dominerende.
Det er historien om en bestemt udvikling i de moderne stater, hvor alle lande indgår i bestandig international konkurrence
på kompetencer, viden og udvikling. Velfærdsstaten træder i baggrunden som et afledt mål, der kun kan nås, hvis nationen klarer sig som konkurrencestat. I den Venstre-ledede regerings 2020 plan fra februar 2011 fremgår det eksempelvis,
at alle 10 punkter på listen over 2020-mål handler om, at lille Danmark skal benchmarke med alverdens andre nationer i
den evige konkurrence om, hvem der kan fremvise det mest attraktive land.
»Danmark skal være blandt de ti rigeste i verden,« står der som det første punkt. »Mindst ét dansk universitet skal ligge i
Europas topti,« lyder et andet. Listen er meget sigende i forhold til at beskrive de ændrede målsætninger, der er opstået
i nationerne efter kommunismens sammenbrud, hvor konkurrencen om den bedste ideologi er blevet afløst af konkurrencen om den bedste økonomi. Der er tale om et bemærkelsesværdigt skift fra velfærdsstat til konkurrencestat, hvor
sidstnævnte nærmere er en kamporganisation skabt til at mobilisere samfundets ressourcer i konkurrence med andre
stater, hvorimod velfærdsstaten er en beskyttende organisation sat i verden for at kompensere befolkningen for den internationale konkurrences negative konsekvenser.
Med skiftet til en konkurrencestat skifter statens opgaver også, og der er et behov for en anden organisation og en anden
ledelse end den som velfærdsstaten har fungeret med.
Reformer og nye roller
Konkurrencestaten har brug for, at alle samfundets ressourcer bliver udnyttet bedst muligt. Staten bliver i stigende grad
drevet som en koncern, hvor optimering af organisationen, produktionsprocesserne og arbejdskraften er i fokus. Hvor staten i en længere årrække har set sin rolle som tøjlende i forhold til virksomhedernes uhæmmede profitsøgende adfærd, er
der nu i stedet tale om at sætte de bedst mulige rammebetingelser for virksomhedernes internationale konkurrenceevne.
Dvs. at staten – i forhold til det som den ikke direkte kontrollerer – nu fokuserer på at skabe det bedste mix af institutionelle rammer for virksomhederne, som gør at de kan være konkurrencedygtige. Virksomhederne skal have adgang til
20
højtuddannet arbejdskraft, der skal være en attraktiv beskatning og fx nogle miljømæssige krav, som modner virksomhederne til de internationale markeder.
Hvad angår det, som staten direkte selv kontrollerer, nemlig den offentlige sektor, så har den for det første i de senere år
været underlagt en lang række reformer, som har søgt alle har søgt at omorganisere og effektvisere. Fra struktur- og opgavereformen over kvalitetsreformen til genopretningspakken, så har linjen været, at der skulle produceres mere og bedre
til en billigere stykpris. I lyset af mere begrænsede vækstrater og en ændret demografi med væsentligt flere ældre vil der
fremover ikke være råd til finansiering af velfærden, hvis ikke der effektiviseres.
For det andet har det også betydet en ændret HR-politik i den danske konkurrencestat. Beskyttelsesfokuset i velfærdsstaten er blevet afløst af krav til den enkelte. På beskæftigelsesområdet er der et tydeligt skift fra et fokus på sikkerhed
i form af arbejdsunderstøttelse ved ledighed i retning af employability, dvs. hvordan den enkelte sikrer sig mod ledighed
ved at have de kompetencer og den mobilitet, der skal til for at attraktiv på arbejdsmarkedet. Ligeledes er skiftet i uddannelsespolitikken tydelig. Hvor det tidligere var tilstrækkeligt at tage en god grunduddannelse en gang i livet, så er
kravet til den enkelte nu løbende efter- og videreuddannelse (livslang læring), hvis man skal klares sig hensigtsmæssigt i
arbejdslivet. HR-politikken er skiftet, så pisken – sammen med statistiske løfter om en bedre fremtid for den enkelte – er
kommet i forgrunden. Hvor det tidligere handlede om at hjælpe og beskytte de svage i samfundet, så er det i dag nationens konkurrenceevne, der står på spil; vi har ikke råd til at miste nogle menneskelige ressourcer i kampen med de andre.
Derved ændres også rollerne i samfundet, for borgere i almindelighed og for de ansatte i den offentlige sektor i særdeleshed. Begreber som selvhjulpenhed, mestring og ansvar for egen læring afspejler fint dette skift. Nu skal borgerne tage et
større ansvar for eget liv og tage konsekvenserne af egne valg, og når det offentlige går ind med en indsats er det med
henblik på hurtigst muligt at få borgeren på benene, så denne kan bidrage frem for at være en omkostning. Samtidigt skal
borgerne i større udstrækning tage hånd om hinanden både direkte i relation til deres egen familie eller mere indirekte
gennem fx frivilligt arbejde og lokale virksomheders sociale ansvar . I Storbritannien er det blevet tematiseret under overskriften: Big society. Det offentlige kan ikke længere tage sig af os fra vugge og til grav, nu må det bredere samfund (big
society) tage over og sørge for, at patienter mestrer deres sygdomsforløb eller at flygtninge får lektiehjælp.
For de offentligt ansatte betyder det en ændret rolle, fra hjælper til facilitator – nogen vil måske sige controller. I den offentlige sektors frontlinje skal medarbejderen facilitere, at borgeren kommer fra passiv til selvforsørgelse, samtidig med
at det også kontrolleres, at borgeren foretager de rigtige valg og holder de aftaler, der er truffet. For medarbejdere i de
administrative og politikskabende dele af den offentlige sektor handler det om at udforme regelsæt og incitamentsstrukturer, der begrænser omkostninger og får borgerne til at foretage valg, som er til det fælles bedste (tjek – skrive dette
lidt bedre). Ligeledes er det deres opgave at afsøge nye effektiviseringsmuligheder gennem brug af teknologi eller gennem nye organisationsformer, så andre aktører fx kan varetage det, der tidligere blev betragtet som en naturlig offentlig
opgave.
21
Tre forandringstræk for professionerne i konkurrencestaten
Midt i dette skifte står velfærdsprofessionerne. Det er læreren, der skal få eleverne til at tage ansvar for egen læring. Det
er sygeplejersken, der skal få patienten på benene i en vis fart. Det er socialrådgiveren, der skal få den ledige i beskæftigelse osv. I praksis er det deres opgave at få gjort borgeren klar til kamp for konkurrencestaten både på den korte og
lange bane. Men det er ikke kun i frontlinjen eller på de kommunale ledelsesgange, at de professioner, der er dominerende
i den offentlige sektor, får en anden rolle. Der vil også ske en grundlæggende forandring i selve grundlaget for den måde
vi tænker om professionerne på. Denne forandring kan sammenfattes i tre træk:
1.
Professionerne vil blive afkrævet en større rolle i udvikling af statens konkurrenceevne
2. Professionerne kommer til at tage større ansvar for arbejdspladsens udvikling
3. Professionerne vil i stigende grad smelte sammen
Professionerne vil blive afkrævet en større rolle i udvikling af statens konkurrenceevne
Historisk har professionerne tilkæmpet sig en plads som protektorer af den professionsuddannedes rettigheder. Adgangsbilletten er et uddannelsesbevis og prisen et kontingent. Derved kunne man tage andel i den inklusion af ligesindede og
eksklusion af ikke-uddannede og således få frit spil til at kæmpe for forbedring af vilkårene for dem inde i varmen. Ofte
i en sammenligningskamp med andre professionsgrupper. Derfor har vi i perioder kunne se professionsgrupper opnå
lønfremskridt, som vismænd advarede mod, at der ikke var økonomisk råderum til.
Men i takt med at professionsgrupperne succes med at varetage interesserne for deres medlemmer, er de også blevet
mere og mere blandet ind i selve velfærdsstatens funktion. Dette ses tydeligt gennem ændringen i indholdet for overenskomstforhandlingerne. Hvor lønspørgsmålet førhen var det altdominerende, er det nu spørgsmål om barselsordninger,
pension og efteruddannelse, der i stigende grad fylder op på forhandlingsmøderne. Samtidig forventes det i stigende
grad, at professionsgrupperne har visioner ikke bare for deres eget fags udvikling, men for fx hele sundhedsvæsenets
fremtidige udvikling.
Forventningen til at professionerne ikke bare meler deres egen kage, men tager aktiv del i udviklingen af det danske
samfunds konkurrenceevne vil således være stigende. Hvis en professionsgruppes krav er ude af sync med statens behov,
vil dennes legitimitet hurtigt falde i befolkningens øjne, hvilket de offentlige overenskomstforhandlinger i 2011 var et godt
eksempel på. Selv højtprofilerede fagforeningsformænd var godt klar over, at de ikke skulle tale om store procentfremgange i en tid med stigende ledighed og realløns tilbagegang i andre EU-lande.
Professionerne kommer til at tage et større ansvar for arbejdspladsens udvikling
Den ændrede rolle på samfundsplan afspejler sig også på den enkelte arbejdsplads. Her går konkurrencesituationen igen.
Det er ikke naturgivent, at ens arbejdsplads opretholdes i længere perioder af gangen. Dette har naturligvis altid været
situationen for private arbejdspladser, men er det i stigende også for offentlige arbejdspladser. Reformerne og løbende
omstruktureringer betyder, at den enkelte arbejdsplads må kunne vise sin berettigelse hele tiden.
Samtidig er styringen af de offentlige organisationer ændret, så der nu bruges en lang række generelle og tværgående
benchmarks i form af økonomiske nøgletal og evaluerings parametre. Det gør det i princippet synligt, hvordan arbejdspladsen performer i forhold til andre lignende arbejdspladser. Derved bliver arbejdspladsens performance og overlevelse
et løbende tema, som den enkelte professionsgruppe ikke kan sætte sig udover. De bliver nødt til både at forholde sig
22
til arbejdspladsens og deres medlemmers ve og vel, dvs. at ride på begge heste. Selvom det i en vis udstrækning altid
har været tilfældet illustreret fx ved tillidsrepræsentanternes rolle, så er professionsgrupperne kommet meget tættere på
ledelserne. Det er i de strategiske ledelsesbeslutninger, at arbejdspladsens langsigtede overlevelse bestemmes, hvorfor
indflydelse herpå bliver afgørende. Professionsgrupper, der ikke involverer sig aktivt i skabelsen af de strategiske ledelsesbeslutninger, sætter sig selv uden for indflydelse.
Professionerne vil i stigende grad smelte sammen
Det tredje forandringstræk er, at professionerne som sådan er under omlægning. Professionerne grænser ikke længere op
til hinanden, de lapper ind over hinanden, og forskellen mellem de klassiske professioner er blevet mere utydelige. Inden
for de offentlige velfærdsopgaver er det ikke længere entydigt, at en given opgave tilhører en bestemt professionsgruppe. Læreren har ikke længere monopol på læringsopgaven, da andre professionsgrupper – som pædagoger, psykologer,
socialrådgivere, diætister m.fl. – i stigende grad er blevet anerkendt som havende et væsentligt bidrag til at sikre grundlaget og rammen for læringen.
Tilsvarende på sundhedsområdet, hvor en lang række professionsgrupper er inde over ethvert behandlingsforløb. Fremover vil der i stigende grad blive gjort op med den situation vi har i dag, hvor man bliver sendt fra en fagperson til en
anden. I stedet vil behandlingen og rehabiliteringen blive set på som en samlet opgave, hvor de forskellige fagligheder vil
skulle spille meget tættere sammen. Det sker allerede i dag i lokale sundhedscentre og i mere specialiserede hospitaler og
vil fremover også ses på en række andre områder af de offentlige velfærdsydelser.
Konsekvenser for professionernes rolle i indførelse af ny velfærdsteknologi
Det overordnede skift til konkurrencestaten og de tre forandringstræk for professionerne giver nogle perspektiver i relation til indførelsen af ny velfærdsteknologi. Det er i lyset af den konstante søgen efter optimering og effektivisering, at nye
velfærdsteknologiske løsninger skal ses. Velfærdsteknologi – forstået i bred forstand som alt fra konkrete nye teknologiske landvindinger på fx det telemedicinske område til nye lærings- eller administrative IT-koncepter – er et middel i jagten
på at kunne levere velfærdsydelserne bedre og billigere, og samtidig kunne flytte grænsefladen for ydelsen, så borgerne
i større udstrækning kan løse dele af opgaven selv. På den måde er ny velfærdsteknologi ikke noget vidundermiddel eller
teknisk fix, der af sig selv giver løsningerne på den økonomiske og mandskabs klemme, som de offentlige organisationer
oplever. Skal indførelsen af nye velfærdsteknologiske løsninger være en succes, så kræver det en målrettet udvikling med
involvering af brugere og relevante medarbejdergrupper ellers vil løsningerne i bedste fald ikke få udnyttet sine fulde
potentialer og i værste fald samle støv ovre i hjørnet (hvor mange har ikke oplevet at sidde i et undervisningslokale, hvor
smart boardet i bedste fald blev brugt som whiteboard?).
Det er både professionernes store chance og store risiko. Chance fordi muligheden for at være med til at udvikle opgaveløsningen gennem indførelsen af ny velfærdsteknologi er kæmpe stor, og derved få placeret sig som en nøgleaktør på
fremtidens arbejdspladser med de udviklingsmuligheder og vilkår det giver. Risiko fordi denne chance også kan forpasses, hvorved det vil være andre medarbejdergrupper (ingeniører, læger, økonomer m.fl.), der vil sætte dagsordenen for,
hvordan ydelserne skal udvikles og leveres.
Skal chancen gribes, så skal der tages bestik af de tre ovenfor beskrevne forandringstræk. Det betyder, at professionsgrupperne på samfundsniveau skal have ambitioner for brugen af ny velfærdsteknologi. Bekymringsscenarier om tab
af arbejdspladser, hvis selvmonitorering kommer til at fylde mere i sundhedsvæsenet, eller om en forringet service, hvis
selvbetjening vinder endnu større indpas i sagsbehandlingen må kastes bort. Der er hverken råd eller mandskab fremover
23
til den model vi har i dag alligevel. Derfor må professionsgrupperne på banen med deres visioner om hvordan velfærdsteknologien skal udvikles og implementeres. Konkret vil det med det nuværende institutionelle landskab være de faglige
organisationer, som disse udspil skal komme fra.
På arbejdspladsniveau ses konsekvenserne allerede i dag af, at nogle professionsgrupper hurtigere har taget den teknologiske udfordring til sig end andre. Et eksempel er den øgede brug af scannere i det fødselsforberedende forløb. I langt
de fleste tilfælde er det en radiograf, der foretager scanningen, frem for en jordmoder. Konsekvensen kan på sigt blive, at
jordmødrenes arbejdsfelt blive mere og mere afgrænset på deres egen hjemmebane med følger for job- og udviklingsmuligheder. Det er et eksempel på teknologi som en ny konkurrencearena mellem professionsgrupperne, men det vil i lige så
høj grad være mellem arbejdspladser at denne konkurrence vil blive tydelig. Brugen af ny velfærdsteknologi vil indgå som
en parameter i udviklingen af den effektive og attraktive arbejdsplads og derved – jævnfør ovenfor – i afgørelsen af hvilke
arbejdspladser, der berettiger sin fortsatte eksistens. Derfor skal professionerne kaste sig ind i kampen og smide tidligere
tiders tendens til maskinstormeri over bord. En væsentlig del af deres egne udviklingsmuligheder ligger gemt i at tilegne
sig og gå foran i implementeringen af ny velfærdsteknologi.
24
Fredag den 18. november kl. 9.00
Velfærdsteknologi set i et brugerperspektiv – når sundhedsteknologien flytter ind
i hjemmet!
v. Ph.d., mag.art. (etnografi) Stinne Aalykke Balesgaard, projektleder på Dansk Sundhedsinstitut
Med den store interesse for tele-medicinske løsninger og teknologibaseret støtte af patienters og borgeres egenomsorg
er det vigtigt at undersøge, hvordan sådanne teknologier anvendes af såvel borgere/patienter, pårørende og professionelle, samt belyse de forandringer, der følger. Gennem antropologiske studier har Stinne Ballegaard belyst sundhedsteknologiers rolle som bindeled mellem en sundhedsfaglig og hjemlig kontekst, og identificeret strategier, som borgere og
hjemmepatienter iværksætter i anvendelsen af sundhedsteknologier i hverdagslivet.
Sundhedsteknologi i hjemmet: Om hjemmepatienter, plejepårørende og en vase med blomster
Sundhedssektoren står i dag overfor en række udfordringer, idet der fra brugernes side forventes god kvalitet i sundhedsydelserne, samtidig med at der er færre resurser til at løfte en stadig stigende arbejdsbyrde i form af behandling af flere
kroniske patienter og en øget andel af ældre. Egenomsorg, ambulant behandling, accelererede patientforløb og indlæggelse i eget hjem ses som vigtige elementer til at afhjælpe dette pres. Centralt for disse strategier indgår udvikling af
sundhedsteknologi, der både kan gøre forskellige typer behandling mulig i hjemmet og kan støtte forbindelsen mellem
hjem og hospital i form af videokonsultationer og fjernmonitorering af relevant data som fx blodtryk eller iltprocent i
blodet.
Når behandling og sundhedsteknologi flyttes ud i patientens hjem, skabes der en forbindelse mellem to forskellige sociale
verdner; mellem hospital og hjem. At flytte behandling fra hospitalet til hjemmet indebærer derfor en række forhandlinger for at få skabt plads til egenomsorg og sundhedsteknologi i patientens hjem og liv. I analysen identificerer jeg forskellige strategier der på forskellig vis søger enten at hjemliggøre sundhedsteknologierne, så de passer med den æstetik og
de rutiner, der gør sig gældende i hjemmet eller efterligner hospitalets arbejdsgange og etablere terapeutiske landskaber
i hjemmet, der støtter patienten i at udføre egenomsorg. Nogle sundhedsteknologier er mere vanskelige at tæmme ind i
hjemmets kontekst end andre, hvilket har stor betydning for det arbejde, som patienten og de pårørende har med at få
behandling til at indgå som en del af hjemmet og hverdagslivet.
Skiftet fra hospital til hjem betyder også, at behandlingen kommer til at tage form af egenomsorg og at arbejdsopgaver
i høj grad omfordeles til patienten og de pårørende. I foredraget argumenterer jeg for, at egenomsorg med fordel kan
anskues som hjemmearbejde, der involverer mere end blot at huske at tage sin medicin.
Hjemmearbejdet omfatter det arbejde, der er nødvendigt for at kunne leve op til forventningerne fra det sundhedsfaglige
personale, hvilket er en kompleks opgave. I hjemmet eksisterer mange forskellige hensyn og bekymringer, og egenomsorgen er kun en lille del af hverdagslivet.
På hospitalet indtager personen, der er i behandling for sygdom rollen som patient, men i hverdagslivet indgår denne
person også i andre sociale relationer som fx familiemedlem, ven og medarbejder.
25
Derfor kan hjemmepatienten være konfronteret med modstridende krav og hensyn, der gør det vanskeligt at udføre
egenomsorgen i overensstemmelse med forskrifterne fra det sundhedsfaglige personale.
Eksempelvis kan arbejdsmæssige forpligtigelser stå i kontrast til krav om hyppige målinger og deltagelse i patientforløb
med hyppig kontrol. I afhandlingen belyser jeg disse modsætningsforhold og det arbejde, som hjemmepatienten er engageret i for at skabe en balance mellem de potentielt modstridende hensyn og forpligtigelser.
Mine undersøgelser viser også, at hjemmearbejdet i høj grad involverer pårørende. Nære pårørende, som fx ægtefæller, deltager ofte meget aktivt i behandlingen både ved at hjælpe med at opretholde nye rutiner i hverdagen, fx omkring
medicinering og hyppige målinger, og ved at deltage i konsultationer og få viden om en given sygdom og behandling.
Den pårørende bliver således til plejepårørende. Deltagelsen kan ses som en strategi for at dele ansvar. Selvom lægen
bærer det juridiske ansvar for udarbejdelse af behandlingsplaner, så vil hjemmepatienten og plejepårørende også føle
et ansvar for udfaldet af behandlingen i takt med at de pålægges hjemmearbejde. Inddragelse i behandlingen har nogle
klare fordele i forhold til at dele ansvaret og støtte hjemmepatienten i hjemmearbejdet, men indebærer også en risiko for
at patienten bliver både praktisk og symbolsk afhængig af hjælpen. Dette kan have konsekvenser for de sociale relationer
i familien og kan i yderste konsekvens skabe en ubalance i relationen mellem hjemmepatient og plejepårørende.
Sundhedsteknologiens rolle i denne sammenhæng er mere end blot at gøre behandling tilgængelig andre steder end på
hospitalet.
Teknologi er ikke neutral, men transformerer praksis og indeholder såvel muligheder som udfordringer.
Sundhedsteknologi kan støtte hjemmepatienter i at udføre hjemmearbejde, men kan også indebære en risiko for at påføre
dem mere arbejde. Sundhedsteknologi kan bruges til at støtte hjemmepatienter og plejepårørende i at dele ansvar, men
kan også risikere at skabe en ubalance i familierelationer og påføre familierne en stor byrde. Sundhedsteknologier kan
inddrage hjemmepatienter i selvmonitorering og behandling, men den nye praksis kan være i modstrid med anbefalingerne fra sundhedspersonale og kan stå i modsætningsforhold til andre aspekter og hensyn i hverdagslivet. At flytte behandling fra hospital til hjem ved hjælp af sundhedsteknologi vil være til glæde for mange hjemmepatienter, mens andre
vil opleve denne udvikling som værende overvældende og uoverskuelig. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på de
transformationer, som sker i omstruktureringen: At behandlingen transformeres; at der skabes nye arbejdsarrangementer,
hvor opgaver og ansvar omfordeles; at inddragelsen hjemmepatienter og plejepårørende kan påvirke sociale relationer; at
der opstår ny praksis og nye risici.
Mine undersøgelser præsenterer således en analyse af forhandlinger og transformationer i forbindelse med at behandling
flyttes ud i patientens eget hjem ved hjælp af sundhedsteknologi og diskuterer implikationerne af disse transformationer.
Analysen er baseret på etnografiske studier af ny sundhedsteknologi til hjemmet, målrettet henholdsvis mod ældre og
mod gravide kvinder med diabetes. Formålet med undersøgelsen er at belyse ovenstående udvikling for at informere diskussionen om, hvad der bør tages højde for i tilrettelæggelsen af fremtidige behandlingstilbud, som involverer sundhedsteknologi i hjemmet.
26
Perspektiver
Velfærdsteknologi fra brugervinklen – når sundhedsteknologien flytter ind i hjemmet
Samfundets interesse for tele-medicinske løsninger og teknologibaseret støtte af patienters og borgeres egenomsorg er
det vigtigt at undersøge, hvordan sådanne teknologier anvendes af såvel hjemmepatienter, plejepårørende og professionelle, samt belyse de forandringer, der følger. Stinne Ballegaard har gennemført antropologiske studier af forskellige
telemedicinske løsninger til fjernmonitorering af ældres sundhedstilstand samt til støtte af gravide kvinders egenomsorg.
På denne baggrund peger hun på potentialer og udfordringer i den forandring, som følger introduktion af telemedicinske
løsninger, både i forhold til hjemmepatienters egenomsorg og sundhedsprofessionelles arbejdsopgaver, samt i forhold til
integrationen af sundhedsteknologi i hverdagslivet. Studierne giver desuden et redskab til at forstå og støtte hjemmepatienters strategier for ibrugtagning af sundhedsteknologi i hverdagslivet og viser et behov for differentiering og fleksibilitet i behandlingstilbud.
27
Workshops – nye F&U-resultater om velfærdsteknologi
Introduktion
Værkstederne torsdag 17. november fra kl. 12-14 præsenterer i 5 forskellige spor eksempler på anvendt forskning og udvikling med afsæt fra professionshøjskolernes forsknings- og udviklingsarbejde. De 5 spor er:
Workshop 1: E-health – elektroniske mødesteder, patienter, professionelle og pårørende
Workshop 2: Ny teknologi og intelligente træningsforløb
Workshop 3: Teknologi og innovative læreprocesser
Workshop 4: Velfærdsteknologi i uddannelse
Workshop 5: Social medier, rekruttering og fastholdelse i uddannelser
Hver workshop indeholder flere præsentationer og de er kort beskrevet i nedenstående abstracts, hvor man også kan
finde kontaktinformationer, hvis man gerne vil undersøge projekterne nærmere.
Alle professionshøjskoler er blevet inviteret via deres forsknings- og udviklingsafdelinger. Projektlederne har modtaget
den samme skabelon til indskrivning af abstracts med oplysninger om formål med projektet, aktiviteter og metodedesign,
hvem er involveret (fx forskningsinstitutioner, aftagere, studerende, andre), hvad er de væsentligste resultater, hvad er de
mest interessante diskussionspunkter vedr. projektet. Dette er hvad de har skrevet tilbage til os:
28
Torsdag den 17. november kl. 12-14
Workshop 1: E-health – elektroniske mødesteder, patienter,
professionelle og pårørende
Abstract 1
Udvikling af et e-health koncept for rehabilitering til borgere efter hofteoperation
Kontakt: Britta Hørdam , UCSJ, [email protected], hjemmeside: http://www.prohip.eu
Formål for projektet er: udvikling af et e-health koncept baseret på nyeste evidensbaserede viden, anvendelse af nyeste
teknologier og brugerdreven innovation.
E-health konceptet udvikles med afsæt i kompetenceudvikling af det sundhedsfaglige personale, som er sygeplejersker i
Region Sjælland og Region Skåne, undervisere i University College Sjælland samt studerende begge steder.
Metodisk bygger projektet på forskningsresultater fra klinisk kontrollerede forsøg, som i projektet testes i samarbejde
med brugere og fagpersoner. Der gennemføres test af klinisk praksis som led i kvalitetsudvikling og udvikling af kliniske
retningslinjer. Resultater oploades kontinuerligt elektronisk til brug for både fagpersoner, studerende, patienter og pårørende som led i muligheden for at tilegne sig den nyeste viden om rehabilitering efter hofteoperation.
For brugerne og deres pårørende er der mulighed for nem adgang til vejledning om rehabilitering, nem adgang til kontakt med fagpersoner, nem adgang til erfaringsudveksling med andre brugere.
E-health systemet udvikles som et informations-, dataopsamlings- og kompetenceudviklingssystem, der kvalificerer det
sundhedsfaglige personale til at kunne tilbyde patienter og deres pårørende den nyeste sundhedsfaglige viden.
I projektet samarbejder UC-Sjælland, Sygehus syd i region Sjælland og Skånes universitetssygehus i Lund som partnere,
desuden samarbejdes med kommuner, sygehuse, klinikker om og videreførelse forankring af projektresultaterne.
Abstract 2
Digital journal på tværs af sektorer – unik
Kontakt: Hanne Ringgård Møller, [email protected]
Behandling og pleje af kronisk syge varetages af mange instanser – den praktiserende læge, sygehuset, hjemmeplejen,
private klinikker og de kommunale sundhedscentre. It-systemerne i de 3 sektorer har svært ved at tale sammen og den
sundhedsprofessionelle har ikke overblik over den behandling, der er givet den kronisk syge af en behandler i en anden
sektor. Det bevirker, at den kroniske syge ofte selv bliver ”bærer” af information om sin egen behandling fra den ene
29
sektor til den anden. Med baggrund i denne situation har projektet, som formål at befordre videndeling og kommunikation mellem parterne fra de 3 adskilte sektorer inklusiv patienten selv, så behandleren og patienten får et samlet billede af
det sammenhængende patientforløb og at opsamle de relevante data fra de 3 sektorers journal systemer, således at data
om den kronisk syges samles i én fælles patientjournal – en rehabiliterings journal. Hermed bliver der mulighed for, at
de sundhedsprofessionelle fra hver sektor kan se data på tværs af it-systemer. Der skabes et datafællesskab på tværs af
sektorerne på trods af forskellige it-platforme.
Der er forskellige aktiviteter i projektet, som alle vil have et generisk sigte. En af de mange aktiviteter i projektet er, at lave
flowdiagrammer og forløbsscenarier. Flowdiagrammer har til formål, at danne et overblik over patientens gang i systemet,
samt patientens mulige forløb afhængig af hvilken egenomsorgs evne man er i besiddelse af. (bilag flowdiagram hjerte,
flowdiagram KOL, flowdiagram ryg)
Forløbs scenarierne vil tage udgangspunkt i flowdiagrammerne og skal dels afdække borgerens behov på vejen i systemet. Behov i forhold til adgang til data, for patientinformation og planer, behov for hjemmemonitorering.
Involverede: UCL, UCN, Kronikerenheden Nord Jylland, IBM, Intramed;Region Syddanmark
Metode: Der vil blive anvendt forskellige metoder til afdækning af borgerens og den sundhedsprofessionelles behov i
forhold til den digitale journal på tværs af sektorer.
1. Brugerpanel danske (ptt.; pt foreninger)
2. Enkelt interviews
3. Spørgeskema undersøgelse
4. Feltstudier og observation
Abstract 3
TECHNUCATION – Technological Literacy and New Employee Driven Innovation
through Education
Kontakt:
Lektor Patricia de Lipthay Behrend, [email protected], TLF. 72487692
Lektor Ulla Gars Jensen; [email protected], TLF. 72487470
Projektets hjemmeside: www.dpu.dk/technucation
Baggrund
På velfærdsområdet investeres der i en række ny teknologi, dette ses blandt andet indenfor skole og omsorgsfeltet f.eks.
’Den digitale folkeskole’ i en række kommuner, SMART-boards og velfærdsteknologi i sygeplejen. Herudover opleves der
udfordringer ved implementering af ny teknologi på arbejdspladser.
30
Teknologiforståelse (technological literacy)set i forhold til professionspraksis er et uudforsket område og vi ser et behov
for didaktisk forskning i: Hvad man skal kunne som professionsudøver i forhold til ny teknologi, innovation og hvordan en
studerende i en professionsuddannelse lærer det bedst?
Formål
Projektets formål er at skabe ny viden om betydning af ny teknologi for professionsudøvelse og professionsuddannelse
inden for sygepleje- og lærerfaget og udvikle et undervisnings- og læringskoncept der kan ruste professionerne til at
blive bedre til at håndtere samspillet mellem deres faglighed, ny teknologi, læring og innovation på arbejdspladsen.
Samarbejdspartnere I projektet
Projektet Technucation – Technological Literacy and New Employee Driven Innovation through Education er et samarbejdsprojekt mellem Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Aarhus Universitet, Teknologisk Institut, Professionshøjskolerne UCC og Metropol.
Tidsramme og Finansiering
Projektet er finansieret af Det Strategiske Forskningsråd og løber over 4 år (start 15. marts 2011 – 15. marts 2015).
Projektets hovedaktiviteter
„„ Udførelse af etnografiske studier af læreres og sygeplejerskers daglige arbejde. For sygeplejerskers vedkommende
vil projektet undersøge brug af velfærdsteknologi i forhold til sygeplejerskers arbejde på hospitaler, sundhedscentre
og i borgeres private hjem med fokus på mobile teknologier – IT løsninger og brugerbetjente devices. For læreren
drejer det sig om interaktive whiteboards i undervisningen på folkeskoler.
„„ Udførelse af spørgeskemaundersøgelse blandt de studerende på læreruddannelsen ved Professionshøjskolen UCC og
Sygeplejerskeuddannelsen ved Professionshøjskolen Metropol
„„ Udførelse af en række Living Labs, hvor der skal arbejdes med simulation af arbejdssituationer med ny teknologi
med henblik på at udvikle idéer til et undervisnings- og læringsredskab
„„ Udarbejdelse af nyt læringsredskab
„„ Udarbejdelse af antologi og artikler
„„ Der er tilknyttet to Ph.d. forløb til projektet. En Ph.d. med fokus på den sygeplejefaglige del og en Ph.d. med fokus på
Folkeskolelærer delen.
Projektet er nu færdigt med Fase 1 – Pilotundersøgelsen og udarbejdelse af et review.
Pilotundersøgelsen består af 35 interviews og feltobservationer på fire hospitalsinstitutioner og to folkeskoler.
Formålet med pilotundersøgelsen har været at undersøge følgende:
„„ Hvorledes teknologier er indoptaget i udførelsen af arbejdslivet og hvad de anvendes til?
„„ Måder teknologier influerer på professionspraksis og professionsidentiteter og afledte effekter – såsom samarbejdet
med kolleger og relationer mellem professionelle og ’brugere’ (eksempelvis skoleelever og patienter)
31
„„ Måder teknologi og professionel praksis relaterer sig i forhold til formelle og informelle lokale organisationskulturer
og sociale forhold.
„„ De konkrete måder hvorpå de professionsansatte har lært og udviklet deres muligheder for at håndtere anvendelse
og implementering af teknologier.
Den indsamlede empiri fra pilotundersøgelsen er nu under bearbejdning og kodning med henblik på nærmere afgrænsning af, hvordan teknologier influerer professionernes dagligdag
Som et led i afgrænsningen af hvad, der forstås ved teknologiforståelse, er et review nu gennemført. Reviewet er foretaget ud fra dels selektive kriterier og ud fra standarder. Resultatet er 299 artikler, som danner rammen om en begrebsudvikling fra de tidlige 1990ere til i dag. Reviewet belyser, at teknologiforståelsesbegrebet hovedsageligt har været
knyttet til STEM-fagene (Science, Technology, Engineering og Mathematics) i erhvervsuddannelserne og ellers folkeskole,
gymnasium og universitet. En begrænset del handler om lærer- og sygeplejeprofessionerne. Reviewet peger også på, at
teknologiforståelse i høj grad er et politisk forankret begreb.
Resultatet af reviewet og pilotundersøgelsen danner ramme om en arbejdsdefinition af teknologiforståelse udarbejdet af
tecU-gruppen:
”Den lærte evne til at tilegne sig og kombinere teknisk handleviden med anden form for social og kulturel forståelse, hvilken gør det muligt at træffe kvalificerede valg, se muligheder for implementering, brug og anvendelse af nye og forstyrrende teknologier i en professionel kontekst”. (2011, Cathrine Hasse og Jamie Wallace)
Effekter
Technucation vil give de første pejlemærker og svar på:
„„ Hvordan vi kan uddanne professionsbachelorer med den nødvendige viden, forståelse og kompetencer til ikke blot at
kunne bruge, men også være i stand til at være innovativ i forhold til nye krav og ny teknologi i deres arbejdsliv.
„„ Hvad en ny forståelse af begrebet ’teknologi-forståelse kan bidrage med og hvordan udvikling af et nyt undervisnings- og læringsredskab kan styrke de studerendes teknologikompetencer og skabe en model for refleksion over
hvordan teknologi-forståelse og faglighed hænger sammen.
„„ Hvordan man gennem udvikling af en prototype på livinglab metodologien i en undervisningskontekst kan skabe
mulighed for at forske i og facilitere innovativ praksis, hvor de involverede får mulighed for at interagere, transformere og arbejde med teknologi i forhold til deres professionspraksis
„„ En mulig metode på at danne bro mellem teori og praksis
Interessante diskussionspunkter
„„ Hvordan tænker I at teknologi påvirker jeres faglige professionalisme?
„„ Hvordan danner vi bro mellem teori og praksis i forhold til professionernes teknologiudvikling?
Litteratuhenvisninger
Garmire, E & Pearson, G. (Eds).(2006) Tec tally: approaches to assessing technological literacy. Warshington. National
academy Press
32
Abstract 4
Min eGraviditet – Når udvikling af praksis og udvikling af uddannelse kobles sammen
Kontakt: Lektor Helle Johnsen, MEd, Jordemoderuddannelsen, Tlf: 7248 7645, Mail: [email protected]
Min eGraviditet er et kommende projekt, der er iværksat i et partnerskab mellem Professionshøjskolen Metropol, Herlev
Hospital, primærsektor, Foreningen Forældre og Fødsel samt private IT leverandører. Min eGraviditet skal indgå som delprojekt i det telemedicinske demonstrationsprojekt ”Koordineret tværsektorielt telemedicinsk ABT-projekt”
Det danske velfærdssamfund står overfor en række udfordringer i forhold til stram økonomi og færre erhvervsaktive. Det
stiller krav til nye former for organisering, prioritering af indsatser og effektivisering af arbejdsgange i sundhedssektoren. Målet er, at der kan behandles flere borgere med færre midler uden at kvaliteten i den enkelte behandling forringes.
Professionsuddannelserne kan adressere fremtidens velfærdsudfordringer ved at uddanne dimittender, der kan arbejde
proaktivt med ny teknologi og forholde sig konstruktivt til sammenhænge mellem ny teknologi, brugere og arbejdsorganisering. Min eGraviditet skal give studerende mulighed for at anvende det, de hidtil har lært, i anderledes og mere eksperimenterende læringsarenaer. Med omdrejningspunktet ”opgaveløsning i praksis”, skal projektet bidrage til at fremme
transfer mellem de studerendes læring i undervisningen og de studerendes læring i professionen. Projektet rekrutterer
studerende fra 3 sundhedsuddannelser. De studerende vil få mulighed for at indgå i projektets leveranceplan på lige
fod med projektets øvrige aktører og kan udarbejde individuelle projekter i relation til projektets tematik. Projektet skal
tiltrække studerende med særlige talenter eksempelvis faglig viden, pædagogisk kompetence, kreativitet og teknologisk
kunnen, men også studerende, der har engagement og lyst til at deltage i projektaktiviteter, der rækker ud over almindelige studiekrav.
Projektet tager afsæt i Sundhedsstyrelsens og Region Hovedstadens Fødeplans anbefaling af introduktion af en individuel
forløbsplan. Brugerundersøgelser på svangreområdet peger på, at den nuværende fødegeneration stiller radikalt andre
krav til jordemoderfaglige ydelser. De gravide har stigende forventninger om at sundhedsvæsenet er tilgængeligt, inddrager dem i at tage vare på eget helbred og kan levere individuelt tilpassede tilbud af høj kvalitet.
Min eGraviditet har som overordnet målsætning at forny jordemødres metoder til at inddrage gravide i planlægningen af
deres graviditetsforløb gennem anvendelse af en telebaseret løsning i svangretilbuddet på Herlev Hospital. I samarbejde
med Herlev Hospital vil projektet tilpasse, implementere og effektmåle en telebaseret løsning til gravide. Sideløbende skal
projektet igangsætte tværprofessionelle uddannelsesaktiviteter med fokus på IKT i professionsuddannelse og praksis.
Projektets målsætning skal således realiseres ved et dobbelt fokus på udvikling og implementering af en telebaserede
løsning i Herlev Hospitals svangretilbud og et uddannelsesstrategisk fokus på udvikling af de kompetencer, som IKT
baseret opgaveløsning fordrer og deres omsætning i konkrete uddannelsesaktiviteter på tværs af mellemlange sundhedsuddannelser.
Referencer
Bondas T. (2002): Finish women’s experiences of antenatal care. Midwifery. 2002, 18, 61-71
Gut, R. et. al. (2010): Kvinders oplevelser af graviditet, fødsel og barsel i Region Hovedstaden. Enheden for Brugerundersøgelser, Region Hovedstaden.
33
Homer, C. (2010):Developing an interactive electronic maternity record. British Journal of Midwifery. June 2010, Vol. 18,
No. 6
Hildingson I., Waldenström, U., Rådestad, I. (2002): Womens expectations on antenatal care as assessed in early pregnancy: number of visits, continuity of caregiver and general content. Acta Obstetrica et Gynelogica Scandinavia, 81, 118-125
Hildingsson, I. & Rådestad, I. (2005): Swedish women’s satisfaction with medical and emotional aspects of antenatal care.
Journal of Advanced Nursing. 2005: 52 (3), 239-249
Luyben A. G. & Fleming V. E. M. (2005): Womes needs from antenatal care in three European countries. Midwifery. 2005,
21, 212-223
Novick, G. (2009): Womens Experience of prenatal care: An Integrative Review. Journal of Midwifery and Women’s Health. Volume 54, No. 3, May/June 2009
Öhman, Susanne Georgsson et. al. (2002): Womens worries during pregnancy: testing the Cambridge Worry Scale on
200 Swedish women. Scand J Caring Sci. 2003: 17; 148-152
Region Hovedstaden (2010): Forslag til fødeplan for Region Hovedstaden – Koncern Plan og Udvikling Maj 2010. Region
Hovedstaden
Soltani H. & Dickinson F. M. (2005): Exploring womens views on patterns of antenatal care. British Journal of Midwifery,
September 2005, Vol. 13, No. 9
Sundhedsstyrelsen (2009): Anbefalinger for svangreomsorgen. Sundhedsstyrelsen.
Villar et al. (2001): Patterns of Routine Antenatal Care for Low-Risk Pregnancy (Cochrane Review). Cochrane Library, Issue
4
Wallace, D. A. et. al. (2009): A Pregnancy Wellness Guide to Enhance Care Through Self-Assesment, Personal Reflection,
and Self-Referral. JOGNN, 2009; Vol. 38, Issue 2.
34
Workshop 2: Ny teknologi og intelligente træningsforløb
Abstract 1
I-Space
Kontakt: Steffen Bader, Fysioterapeutuddannelsen, [email protected]
Kombinationen af it-systemer, sensorteknologier og træningsredskaber åbner for en helt ny generation af intelligente
trænings- og læringsmiljøer, som kan bruges i forbindelse med genoptræning og træning med handicappede og udviklingshæmmede. Det er systemer, som på en gang kan motivere borgerne under træningsforløbet, og øge kvaliteten og
effekten af indsatsen. I forsknings- og udviklingsprojektet I-Space udvikles nye teknologiske løsninger og uddannelsesmæssige koncepter, der kan matche disse løsninger.
I-Space er et forsknings- og udviklingsprojekt under WelfareTechRegion (WTR): http://www.welfaretechregion.dk/da/
projekter/ispace. Partnerne bag projektet er SDU, UC Lillebælt, EA Lillebælt, PlayAlive, TeamOnline, MaySound, Assens
Kommune, Odense Kommune og Socialt Lederforum.
I UC Lillebælt har vi især arbejdet med interaktionsdesign og udvikling af uddannelsesmæssige koncepter. Det sker i
samspil med praksisfeltet, virksomheder og forskere. I UC Lillebælt er følgende uddannelser repræsenteret i arbejdet:
ergoterapeutuddannelsen, fysioterapeutuddannelsen,pædagoguddannelsen og efter- og videreuddannelsen.
Studerende fra de involverede uddannelser har i et tværgående samarbejde lavet feltstudier og udarbejdet antropologiske rapporter. Projektet blev iværksat marts 2010 og varer til marts 2013. De første prototyper er udviklet og der foreligger en del videodokumentation i forhold til de udviklingshæmmedes interaktion med den nye teknologi.
På konferencen vil vi gerne præsentere den nyeste teknologi, der er udviklet i projektet og de første resultater fra uddannelsesudviklingen.
35
Vi vil gerne drøfte:
„„ Hvilken rolle kan teknologi spille i spændet mellem empowerment og træning i en udviklingshæmmets hverdagsliv?
„„ Hvordan kan teknologien udfordre og forandre professionspraksis – og uddannelsespraksis?
Anne Karin Petersen, Ergoterapeutuddannelsen [email protected]
Abstract 2
Bruger- og energistyret træning
Trin for Trin, brugerstyret træningsprogram udviklet i samarbejde med University College Lillebælt og Inge Ris under
projektet ”Rehabilitering på borgerens præmisser”.
Kontakt: Inge Ris, Fysioterapi- og smerteklinik, Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M, [email protected]
Formål
Projektets formål er udvikling og implementering af et redskab til planlægning af et træningsprogram for brugere med
kroniske smerter. Redskabet skal udforme et individuelt tilpasset træningsprogram, baseret på brugerdefinerede, meningsfyldte mål samt at indhold, forløb og varighed af træningen er brugerstyret.
Metodedesign
Redskabet er udviklet på baggrund af antropologiske studier af patientgrupper og terapeuter i kommunal regi og privat
praksis samt litteraturstudier.
Involverede personer/ Målgruppen
Målgruppen er personer med kroniske smerter i bevægeapparat. Programmet har en overførselsværdi til andre målgruppe. Redskabet anvendes i samararbejde med fysio-/ergoterapeuter i kommunal regi og på fysioterapi klinikker. Fysio-/
ergoterapeuten er professionel facilitator og sparringspartner tilrettelæggelsen af træningen.
Resultater
Projektet har udarbejdet en ”træningsmappe” som anvendes til afklaring af ressourcer og planlægning/registrering af et
brugerdefineret træningsprogram. Projektet udvikler sideløbende en digital udgave i samarbejde med en IT udbyder.
Diskussion
Implementering af dette redskab samt muligheder for anvendelse af redskabet til andre målgruppe.
Resume
Projektet har udviklet et træningskoncept, som lægger vægt på at borgeren selv sætter mål, udvikler træningsplanen
og registrerer træningen med den fag professionelle som vejleder. Konceptet har udviklet en mappe med materiale, som
hjælper borgeren med afklaring af sine ressourcer samt giver mulighed for at borgeren planlægger og udfører et meningsfyldt træningsforløb. Mappen er udviklet i en papirudgave og desuden er en digital internet baseret udgave under
udvikling.
36
Baggrund
Bruger og energistyret træning ”Trin for Trin” er et koncept udviklet af fysioterapeut Inge Ris fra Fysioterapi- og Smerteklinik i samarbejde med University College Lillebælt under projektet ”Rehabilitering på borgerens præmisser”. Projektmidlerne er bevilliget af Erhvervs- og byggestyrelsen, som fandt ideen om udvikling af konkrete produkter og services
på baggrund af rehabiliteringskrævende borgers ønsker og behov interessant og perspektivrig. Bruger og energistyret
træning er et delprojekt under projektet ”Rehabilitering på borgerens præmisser”, som blev påbegyndt i september 2009
og afsluttes i vinter 2011.
Et træningskoncept
Træningskonceptet tager udgangspunkt i borgerens værdigrundlag, ressourcer og målsætninger. Borgeren planlægger
et meningsfyldt træningsforløb, med den fagprofessionelle som vejleder og facilitator. Planlægningen sker gennem en
afklaringsfase, en planlægningsfase og en udførelsesfase. Hver fase har redskaber, som giver borgeren værktøjer til at nå
frem til en beslutning. I den første fase er der udviklet værktøjer til afklaring af ressourcer/energiniveau, i den anden til at
fastsætte mål og beskrivelse af træningsplanen, milepæle og første succes og til sidst kan borgeren anvende en træningslogbog. Teorier og metoder bag træningskonceptet tager udgangspunkt i rehabilitering og pacing, det sidste er det
teoretiske grundlag for planlægningen af startniveau og progrediering af træningen.
Træningskonceptet er udviklet på baggrund af antropologiske studier af målgruppen, teoretisk viden fra litteraturen og
erfaringsviden af fysioterapeutisk træning af borgere med kroniske smerter. Materialet i træningskonceptet er udviklet
sammen med borgeren til borgeren. Materiale i træningsmappen består af en vejledningshæfte og skemaer og er udviklet
til at understøtte den proces borgeren går igennem for at få indsigt i og overblik over sin træning. Den anvendes også ved
kommunikationen mellem brugeren og den professionelle. Kommunikationen er baseret på dialog og med udgangspunkt
i borgerens noter på skemaerne.
Derudover udvikles en elektronisk løsning med en internetbaseret udgave af træningskonceptet, da det er vigtigt at
konceptet rummer flere muligheder for kommunikation, så der er mulighed for fleksibilitet og individuel løsning. Borgerne
har forskellige aldre, forskellige ønsker og mulighed for at benytte det elektroniske medie.
Parterne i udviklingen af træningskonceptet og den elektroniske kommunikation
Træningskonceptet har udviklet sig over de to år projektet ”Rehabilitering på borgerens præmisser” er afviklet og har
været et samarbejde mellem flere parter. ”Trin for Trin” er et delprojekt med Inge Ris Hansen, Fysioteapi- og Smerteklinik
i Odense som leder og idemager til konceptet.
Medarbejder og udvalgte borgere i Genoptrænings Centret i Fredericia Kommune og Østjysk Center for Smertebehandling i Horsens har afprøvet det udviklede materiale og dermed været retningsgivende for udvikling af konceptet.
University College Lillebælt har ydet faglige sparring på udvikling af konceptet, deltaget i indsamling af data og tolkning
af resultat ved afprøvning af konceptet samt indgået aftaler om økonomi for udvikling af redskaber i papir og elektronisk
form.
Mappen, som indeholder papirudgaven af konceptet er produceret af Opening (tidligere Aakjærs)og den elektroniske
løsning er under udvikling af firmaet MIBIT i samarbejde med Inge Ris Hansen.
37
Perspektiver for træningskonceptet
Træningskonceptet er udviklet i tråd med den rehabiliterende tankegang, som i Hvidbog om rehabilitering defineres som:
Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem borgeren, pårørende og fagfolk. Formålet er at
borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne,
opnår et selvstændigt og meningsfyldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger og består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats.
Træningskonceptet har indbygget at være målrettet hvor der er fokus på et træningsforløb baseret på borgerens værdier
og livsverden og i samarbejdet med den professionelle. Derved bliver træningsforløbet meningsfyldt, koordineret og sammenhængende.
Træningskonceptet er udviklet og afprøvet i samarbejde med borgere med kroniske smerte, hvor den faglige tilgang
primært har været fysioterapi. Ud fra forståelse i International klassifikation af funktionsevne, funktionsevnenedsættelse
og helbredstilstand (ICF), er træningskonceptet afprøvet med udgangspunkt i kroppens funktioner og anatomi, hvor borgerne arbejder på at styrke deres krop og forvalte sin energi. Denne træning vil ud fra ICF’s dynamiske forståelse påvirke
de øvrige komponenter i ICF, som er helbred, aktiviteter, deltagelse, omgivelserne og personlige faktorer.
Dette træningskoncept kan formodentlig også anvendes på træningsforløb med borgere med andre problemstillinger og
benyttes af professioner, med anden faglig tilgang.
Kontaktperson for projektet: Inge Ris, Fysioterapi- og smerteklinik. Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M [email protected] ; Annette Dalsgaard Vilain, projekt leder UCL andv@ucl.
Referencer
Rehabiliteringsforum Danmark: Rehabilitering i Danmark – Hvidbog om rehabilitering, MarselisborgCentret 2004
1Gill JR, Brown CA: A structured review of the evidence for pacing as a chronic pain intervention. EurJPain 2009,
13(2):214-216.
Fordyce WE: Behavioral methods for chronic pain and illness. Saint Louis; 1976.
Nijs J, Paul L, Wallman K: Chronic fatigue syndrome: an approach combining self-management with graded exercise to
avoid exacerbations. JRehabilMed 2008, 40(4):241-247.
Wallman KE, Morton AR, Goodman C, Grove R, Guilfoyle AM: Randomised controlled trial of graded exercise in chronic
fatigue syndrome. MedJAust 2004, 180(9):444-448.
Wallman KE, Morton AR, Goodman C, Grove R: Exercise prescription for individuals with chronic fatigue syndrome. MedJAust 2005, 183(3):142-143.
Bunketorp L, Lindh M, Carlsson J, Stener-Victorin E: The effectiveness of a supervised physical training model tailored
to the individual needs of patients with whiplash-associated disorders--a randomized controlled trial. ClinRehabil 2006,
20(3):201-217.
38
Schiøler, Gunner m.fl., ICF, International Klassifikation af Funktionsevne, Funktionsevnenedsættelse og Helbredstilstand,
Munksgaard Danmark 2003.
www.borgerrehab.dk/content/dk2/rehab, (10.oktober 2011)
Abstract 3
Projekt visuel online træning
Kommune: Haderslev Kommune, Pleje og Træning.
Kontakt:
Videncenter for Ledelse, Organisation og Kompetenceudvikling, UCSyddanmark, www.ucsyd.dk, Videncenterleder Anni
Rosengren Korsbæk. Mail [email protected]. Konsulent Anne-Marie Tyroll Beck, Campus Haderslev; Mail: [email protected] tlf.
nr.: 7322 7126 og mobil nr.: 3042 2980
Samarbejdspartnere (softwarefirmaer):
eglu A/S: Trykfølsom skærmløsning; direktør Jens Ole Ladefoged, Petersborgvej 40, 8570 Trustrup, Mob: 26 15 74 18; Mail:
[email protected]
Medisat: Genoptræningskufferten; Jørgen Thomsen, COPD / Head of Department, Odense! Rugårdsvej 55, 5000 Odense
C; Ballerup! Borupvang 2B, 2750 Ballerup; Mob: 2540 6622! Tlf: 70 20 96 50; Mail: [email protected]
Projekt visuel online træning i Haderslev Kommune, er et puljeprojekt under Socialministeriet, og skal gennemføres som
et samarbejde mellem Haderslev Kommune, Pleje og Træning, eglu a/s, to private udbydere af software løsninger til
genoptræning (eglu a/s) (Medisat) samt UC Syddanmark, Videncenter for ledelse, som står for evalueringen. Formålet
med projekt Visuel Online Træning er, at øge borgernes livskvalitet idet borgerne bliver mere selvhjulpne og at brugen af
teknologien kan være arbejdskraftbesparende.
ABT-fondsprojekt Patientkuffert til genoptræning1
Projektet Visuel online træning bygger videre på konklusioner fra et ABT-fondsprojekt i Odense Kommune med en såkaldt
`patientkuffert til genoptræning´. Projektet afsluttedes sommeren 2010 og har ifølge evalueringsrapporten ”alt andet
lige” opfyldt projektkriterierne. Erfaringerne fra evalueringen viser, at der er en besparelse på 2/3 tid ved at gennemføre
en genoptræning over patientkufferten, frem for at tage ud til den enkelte borger. De skriver, at de havde ”et håb om at
det arbejdskraftbesparende potentiale lå på 1/3. Men det har vist sig at være på omkring 2/3”. Borgeren ser øjensynligt
patientkufferten som en serviceudvidelse, ”hvilket kan ses, når man ser på borgernes livskvalitet”. Der er der en markant
forbedring i forhold til kontrolgruppen.
Effekter
Positive eksternaliteter ved patientkufferten.
„„ Færre udgifter til transport
1 Link til evalueringsrapport til ABT-fonden (arbejdsbesparende borgernær teknologi): http://www.abtfonden.dk/Resultater/Aeldre/~/
media/abtfonden/Slutevalueringsrapporter/2010/Patientkufferten_til_genoptræning.ashx
39
„„ Færre udgifter til Benzin
„„ Mindre miljøskader
„„ Større fleksibilitet for fysioterapeuterne og borgerne
„„ Mere effektiv træning
„„ Større livskvalitet, hvilket muligvis vil resultere i færre indlæggelser, mindre brug for hjemmehjælp, samt udskydelse
af plejehjemsplads. Det vil sige en kommune sparer disse udgifter.
Rapporten konkluderer dog også, at problemet med patientkufferten er, at kufferten endnu er meget omkostningstungt
at leje, og at opkoblingen til Internettet er en stor udgift for kommunen.
Medisat er interesseret i at arbejde videre med at finde frem til den mest optimale måde hvorpå kufferten er en omkostningsbesparende teknologi for kommunen.
Projektet visuel online træning bygger på erfaringer med kufferten til genoptræning
Nærværende projekt med Haderslev kommune er et forsøg på at afprøve en alternativ måde at anvende genoptræningskufferten på, nemlig ved at koble teknologien til en trykfølsom skærm som på sigt vil kunne danne ramme om en
lang række brugbare funktioner i ældre borgeres hjem eller som under alle omstændigheder vil være mindre omkostningstunge at leje end Genoptræningskufferten.
Den konkrete projektide i visuel online træning er, at træneren i forbindelse med træning og genoptræning hurtigt og
nemt kan guide og instruere borgeren i hjemmet via både videoskærm og mikrofon i konkrete øvelser. Borgeren vil kunne
deltage i træningsforløb, trygt i egne rammer. Når trykskærmen er sat op hos den enkelte implicerede kan det sundhedsfaglige personale via videoopkobling guide og instruere borgeren via både videoskærm og mikrofon. Så på den måde kan
borgeren og træneren begge spare transport og ventetid.
Formålet med projektet i Haderslev Kommune er at afklare, om man gennem visuel online træning i hjemmet kan opnå,
at borgeren kommer hurtigere i gang med træning/genoptræning og om borgeren vil opleve den samme direkte kontakt
med træneren som på et traditionelt trænings- og genoptræningskursus. Der vil desuden blive afklaret, om løsningen kan
spare tid for både borger og trænere, for derved at effektivisere trænernes arbejdstid. Dermed vil der blive undersøgt, om
der ved brugen af en trykfølsom skærm både kan høstes de samme fordele, som ved Genoptræningskuffert-projektet i
Odense kommune, hvor der samtidigt er færre lejeudgifter til teknologi.
Velfærdsteknologi
Velfærdsteknologi eller velfærdsteknologi og service (VTS) er ikke endnu fuldt defineret som begreb. Der trækkes på
internationale tendenser, som bl.a. det europæiske Ambient Assisted Living2. Velfærdsteknologi skal forstås i sin bredeste betydning som teknologiske løsninger, der understøtter de professionelles indsats og letter borgerens adgang til at
modtage diverse velfærdsydelser3.
2
Formålet med Ambient Assisted Living Joint Programme (AALJP) er at forbedre livskvalitet for ældre mennesker og styrke det industrielle grundlag i Europa gennem brug af informations- og kommunikationsteknologi (IKT)
3http://www.phmetropol.dk/Professionskonference_2011/Profession_og_teknologi
40
Evaluering
UC Syddanmark evaluerer projektet Visuel Online Træning. Evalueringsdesignet er inspireret af virkningsevaluering4 ,
som er en teoribaseret evalueringstilgang, hvor formålet netop er at skaffe viden om sammenhængen mellem aktiviteter
og resultater, dvs. teste forestillingerne om hvordan og hvorfor bestemte aktiviteter virker. Disse forestillinger benævnes
inden for evalueringsteoriens termer ”programteorien”. En programteori for dette projekt er, at Visuel Online Træning
kan øge borgernes livskvalitet idet borgerne bliver mere selvhjulpne og at brugen af teknologien kan være arbejdskraftbesparende. Output er udvikling af et etisk kodeks for implementering af online træning og en implementeringsmanual.
De formodede langsigtede effekter er på brugerniveau bedre livskvalitet og en højere grad af selvhjulpenhed og er
arbejdskraftbesparende. Evalueringen vil foregå ved såvel en kvantitativ som en kvalitativ tilgang. Der vil være kvantitativ
indsamling af datamateriale ved start og som slutmåling på fx indikatorer for livskvalitet (EQ5D) og den kvalitative tilgang
vil inddrage et bredt udsnit af borgere, professionelle og ledelse/politikere. Temaer for interviewene vil fx være ift. hvilke
implikationer velfærdsteknologien giver for borgere, professionelle, ledere og politikere, hvilke forhold der understøtter
eller udfordrer den daglige praksis for både borgere og medarbejdere.
Workshop visuel online træning
I Workshoppen Visuel online træning vil genoptræningskufferten blive præsenteret, både mundtligt men også ved hjælp
af online instruktioner i konkrete øvelser instrueret på distance ved fysioterapeut.
Abstract 4
Ny teknologi til demente
Kontakt: Jonas Holsbæk, Techna Science, [email protected]
Projektet har til formål at udvikle og implementere teknologi til demente og personer med nedsat kognitiv funktion mhp.
at støtte dem i at kunne orientere sig i tid og sted, samt støtte dem i at udføre fysisk aktivitet.
Vi har i samarbejde med Halmstad Högskola, Hallan Hälsoteknik centrum, Furesø kommune og et enmandsfirma udviklet
2 muck up’s der gennem en form af brugerdreven innovation skal tilpasses og undersøges for effekt ved inddragelse af
studerende. Mock up’s er henholdsvis en Ipad applikation og en interaktiv motionscykel.
I løbet af efterår 11 og forår 12 skal der udvikles en Mock up der bruger musik, lyde og hvid støj til at understøtte de demente og personer med nedsat kognitiv funktion i orientering i tid.
Diskussionspunkter
„„ Brug af brugerdreven innovation i arbejdet med demente?
„„ Interface overvejelser i arbejdet med demente og deres pårørende?
„„ Teknologier til understøttelse af meningsfuldhed – hvad skal de gøre?
4
Dahler-Larsen, Peter; Krogstrup, Hanne Kathrine (2003). Nye veje i evaluering: håndbog i tre evalueringsmodeller. Århus.
41
Workshop 3: Teknologi og innovative læreprocesser
Abstract 1
Skærmbilleder er ikke nok til produktudvikling:
Kontakt:
Mads Peter Schreiber, Marc Podzimski Jensen, Ingeniørhøjskolen i København, [email protected]
Den praksisnære undervisning på Ingeniørhøjskolen i København (IHK) har gennem årerne fået implementeret en række
faglige linjer i laboratoriemiljøet. De digitale muligheder er et centralt fokuspunkt for udviklingen. Der er derfor en
langrække af disse til rådighed. Samtidig er design og innovation i samarbejdet med virksomheder og i motivationen for
studenterne stærkt knyttet til fysiske resultater – ting man kan bruge, teste, vise frem etc. Uanset denne styrkelse af de
digitalemuligheder.
Det har betydet at IHK har udviklet et koncept DesignStudiet. DesignStudiet er et multifunktionelt værksted som kobler it
værktøjer (3D-skanning, CAD, multimedie og simuleringer) sammen med fysiske fremstillingsteknikker. Via Design Studio
tilbydes en integreret kreativ facilitet, hvor studerende, undervisere og eksterne brugere, kan mødes og kreere visualiseringer, fysiske modeller og prototyper i forbindelse med produktudviklingsprocesser under anvendelse af en vifte af
metoder og teknologier.
På workshoppen vil der blive vist cases fra DesignStudiet, fx eksempel hvor grænsefladen produkt/person 3D-skannes,
prototypen simuleres på computer i 3D og resultatet produceres på en styret maskine. Resultatet er en individuel optimalt produkt for brugeren. Et andet eksempel er modelanalyse af handicappedes anvendelses muligheder af legeplads
og ide-generering af nye legeredskaber.
Abstract 2
GNU – Grænseoverskridende Nordisk Undervisning
Kontakt:
Marie Falkesgaard Slot, Ph.d., Projektleder, Forskning og Udvikling, University College Sjælland, Slagelsevej 7, 4180 Sorø,
[email protected], +45 7248 1107
Workshoppen præsenterer et nyt nordisk projekt, hvor lærere, elever og forskere fra Norden udvikler nye undervisningsmetoder til arbejdet med den fællesnordiske indholdsdimension i sciencefag, historie/samfundsfag, modersmål og
matematik.
Projektet undersøger, hvordan digitale teknologier kan understøtte udviklingen af grænseoverskridende undervisning i
fire skolefag i nordiske skoler. Projektet er brugerdrevet, idet svenske, norske og danske elever blandes i virtuelle nordiske
42
klasser og undervises på tværs af landegrænser af danske, norske og svenske lærere. Ud fra de indsamlede erfaringer
udvikler, afprøver og implementerer lærere og uddannelsesforskere en brugergenereret uddannelsesmodel, der har til
hensigt at nedbryde mentale og praktiske barriere for en øget integration mellem de nordiske landes skolesystemer. Målet
er, at flere unge i fremtiden qua en faglig opdateret og teknologiunderstøttet undervisning i det fællesnordisk vil vælge
og udvikle den nordiske region som et attraktivt uddannelses- og arbejdsområde.
Projektet pågår august 2011 – juni 2014 og er finansieret af Interreg.
http://www.interreg-oresund.dk
Abstract 3
MeeWee Room, et nyt interaktivt læringsrum for børn mellem 3 og 6 og med fokus på historiefortælling, motorisk udvikling og identitetsudvikling
Kontakt: Michael Wûrtz Bjørn [email protected]
Formålet med projektet har været at indrette en ny type sanse- og aktivitetsrum til institutionsområdet med henblik på
at udvikle børns motorik og identitet igennem historiefortælling. Projektet er udviklet i et triple-helix samarbejde mellem
UCL/SDU, Den Sønderjyske Idrætsinstitution og firmaerne TRESS, som udvikler idrætsrekvisitter, og firmaet Madsen og
Hjernø, som har specialiseret sig i digital historiefortælling.
Udviklingsprojektet er udført igennem projekt LOL Kids’n Tweens Lifestyle (www.kidsntweens.dk)
I projektet er indrettet et aktivitetsrum, som igennem digital historiefortælling ved professionelle skuespillere, skal aktivere børn til at udvikle deres egne fortællinger samt at dramatisere dem i det indrettede aktivitetsområde. I rummet kan
således også børns dramatiseringer af egne historier optages på video og distribueres til for eksempel andre børn samt
forældre. Børns refleksioner og dramatiseringer af egne livsfortællinger kan bidrage aktivt til børnenes identitetsdannelse.
I projektet har man taget børnenes egne medier i brug og forsøgt at anvende dem med henblik på at styrke børnenes
kreativitet. Et oplagt diskussionsspørgsmål kunne være, om det blot er et medie mere, hvor børnene bliver pacificeret og
får fortalt historier, eller om ideen om at aktivere børnene til selv at reflektere oggennem dramatiseringer udvikle deres
kreativitet og identitet vil lykkes. Derfor vil projektet i det næste år i institutionen være genstand for følgeforskning ved et
team bestående af forskere samt studerende fra UCL.
43
Abstract 4
Mediebårne relationer i et professionsperspektiv
Kontakt: Karin Bryderup [email protected]
Det overordnede formål med projektet er at bidrage til udviklingen af Pædagoguddannelsen, så fremtidige pædagoger
bliver i stand til at fungere som aktører på velfærdsteknologiområdet ( udvikling, implementering, anvendelse). Endvidere
er det målet at bidrage til praksisfeltets udnyttelse af de nye teknologiske muligheder.
I projektet deltager UCL, Pædagoguddannelsen, Pilehaveskolen i Assens (skole + SFO), Carelab (et Living Lab i Forskerparken i Odense).
Konkret har Udviklingsprojektet fokus på bl.a. børn og unge med kognitive forstyrrelser og anvendelse af nye teknologier
som f.eks. smartphones og ipads. Projektet arbejder med spørgsmålene: Hvilke behov i det pædagogiske praksisfelt kan
de nye teknologier knytte an til? Hvilke nye muligheder byder teknologien på? Hvordan udfordrer teknologien den eksisterende praksis? Hvordan kan den pædagogiske praksis udvikles i forhold til de nye muligheder?
Projektet vægter et tæt samspil mellem teori og praksis og tager afsæt i virkelige problemstillinger. Konkret deltager bl.a.
Pilehaveskolen (specialskole i Assens) og studerende fra forskellige semestre i pædagoguddannelsen. Praksisfeltet bidrager med virkelige problemstillinger, professionscases og faglig sparring. De studerende ideudvikler og udfordrer praksis.
Carelab stiller sin viden om velfærdsteknologi og sit laboratorium til rådighed for de studerendes refleksive læreprocesser.
I projektet lægges vægt på innovative og entreprenante didaktiske metoder.
Interessante diskussionspunkter kunne være: Hvordan kan praksisfeltet og uddannelse spille sammen om velfærdsteknologiske udviklingsprojekter med udbytte for alle deltagende parter? Hvordan kan tværfaglighed og vidensdeling på
tværs omkring velfærdsteknologi sættes i spil på grunduddannelserne? Hvordan kan Carelab understøtte de studerendes
refleksive læreprocesser? Hvordan kan studerendes store tavse viden omkring IKT bidrage til professionsudviklingen.
Workshop 4: Velfærdsteknologi i uddannelse
Begrebet velfærdsteknologi kan nemt foranledige én til kun at tænke på teknologier i sundhedssektoren eller på ældreområdet, men det er langt fra et dækkende billede af hvor teknologier bringes i anvendelse med henblik på at skabe og
udvikle velfærd. I velfærdens frontlinje finder vi også en lang række andre ydelser og processer, hvor nye teknologier er
med til at forandre den måde ydelserne bliver leveret på. I vores dagligdag har vi – måske uden at tænke på det – for
længst vænnet os til en lang række administrative – primært IT – teknologier, som styrker selvbetjeningen og inddrager
os i beslutningstagningen på nye måder. Her har nye teknologier for alvor haft sin sejrsgang.
Anderledes på uddannelsesområdet. Selvom der har været talt om e-læring igennem mere end 20 år nu og der dog
bevares er gode eksempler på, at det er lykkedes at ændre uddannelser og selve måden at skabe læring på gennem brug
af nye teknologier, så kan man ikke tale om en sejrsgang endnu. Men måske er det på vej nu. Det skyldes ikke mindst, at
44
debatten har flyttet sig fra et snævert fokus på e-læring/blended learning eller ej til mere fundamentalt at forholde sig til
hvilket opbrud i selve tænkningen omkring læring, der er nødvendig for at opnå det fulde potentiale i de nye teknologier.
Det handler om meget mere end undervisningsformen, det handler lige så meget om at tænke udvikling ind sammen
med læring på tværs af uddannelser og arbejdspladser.
I denne workshop vil der blive introduceret til og drøftet en række eksempler på brugen af nye teknologier til udvikling og
styrkelse af læring. Der vil være eksempler på, hvordan vi i uddannelserne og på arbejdspladserne forsøger at styrke de
studerende og medarbejderne til at kunne bruge velfærdsteknologi. Ligeledes vil der være eksempler på hvor teknologier
bruges til at skabe nye didaktiske designs og/eller samtænke udvikling af opgaveløsningen og styrkelse af læringen.
Følgende abstracts ligger som grundlag for workshoppen:
1.
Brugerdreven udvikling af didaktiske designs – nye praksisformer for uddannelse og arbejde i vidensamfundet
2. Målkompasset – Et strategisk og dynamisk refleksionsværktøj i University College Lillebælt
3. Velfærdsteknologi i professioner – tværprofessionelt undervisningsforløb
4. Opkvalificering af basispersonale i forhold til velfærdsteknologi
5. Efteruddannelse i velfærdsteknologi for ansatte I social- og sundhedssektoren
6. Valgfag i velfærdsteknologi i sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg
Abstract 1
Design based research – brugerdreven innovation
Kontakt: Karsten Gynther, Videncenterleder, Educationlab, Forskning og Udvikling, University College Sjælland,
mail: [email protected], Hjemmeside: http://elyk.dk
Brugerdreven udvikling af didaktiske designs – nye praksisformer for uddannelse og arbejde i
vidensamfundet
Med udgangspunkt i forskningstraditionen ”Design-Based Research” gives eksempler på forsknings- og udviklingsprojekter fra professionshøjskolernes grunduddannelser og fra udviklingsprojekter i og med aftagerfeltet.
En brugerdreven udviklingsmodel for FOU projekter præsenteres. Modellen er udviklet i forbindelse med ELYK projektet
”E-læring, yderområder og klyngedannelse”, som er et partnerskabsprojekt mellem UCSJ (leadpartner), RUC, SDU og
UC-Syddanmark. I samarbejde med en række små og mellemstore virksomheder har ELYK-projektet udviklet en række
nye E-læringskoncepter og i workshoppen præsenteres arbejdet med at udvikle en digital patientmappe i samarbejde
med privatpraktiserende fysioterapeuter og brugere af fysioterapi. I workshoppen præsenteres desuden andre udviklingsprojekter fra professionshøjskolernes grunduddannelser, hvor nye uddannelseskoncepter er udviklet i co-designprocesser,
hvor forskere, undervisere og studerende involveres i fælles innovationsprocesser. Der præsenteres her eksempler fra
et udviklingsarbejde, der har fokus på transformationsproblematikken mellem de to forskellige kontekster og logikker: uddannelse og arbejde, og der vises eksempler på, hvordan nye teknologier som Augmented Reality og mobil og
45
videobaseret opkobling til praksis kan bidrage til udviklingen af et helt nyt uddannelses- og læringsrum, som projekterne
tematiserer, som en ”koblet kontekst”.
Abstract 2
Målkompasset – Et strategisk og dynamisk refleksionsværktøj i University College Lillebælt
v/ Susanne Tellerup, Chef for Udvikling og Viden, [email protected]
Projektet har til formål at udvikle og implementere et fælles webbaseret refleksionsværktøj Målkompasset i University
College Lillebælt (UCL) med henblik på at skabe øget fokus på de strategiske indsatser såvel som på forsknings- og udviklingsprojekternes dynamiske karakter.
Arbejdet blev indledt i 2010, hvor ca. 40 forsknings- og udviklingsmedarbejdere var inviterede til at deltage i udviklingen
af et Målkompas, der endte med at bestå af 11 indikatorer:
1. Innovation
2. Inddragelse af studerende
3. Partnerskab
4. Videnproduktion i dybden
5. Videnproduktion i bredden
6. Forskningsdimension
7. Erhvervsdimension
8. Inddragelse af praksisfelt
9. Differentiering
10. Medarbejderkompetencer
11. Teknologi.
De valgte indikatorer udspringer direkte af UCLs
strategi 2015. Til hver indikator er knyttet en taxonomi bestående af fem niveauer. Målhierarkiets fem niveauer er især inspireret af UCL’s arbejde med åbne videnkredsløb ,
udviklingsviden og anvendt forskning.
Det webbaserede værktøj er tænkt som et dynamisk værktøj, som den enkelte projektleder i dialog med sit projektteam
anvender i arbejdet med dels at definere initiale målsætninger for et givent forsknings-, udviklings- og innovationsprojekt;
dels anvendes Målkompasset undervejs til at tydeliggøre udviklingen i forsknings- og udviklingsprocesserne. Slutteligt resulterer arbejdet med Målkompasset i en synliggørelse af det samlede forløb og kan videre føre til en drøftelse af i hvilken
grad et givet forsknings- og udviklingsprojektet har bidraget til UCLs strategiske indsatser.
Resultaterne fra arbejdet med Målkompasset skaber således et visuelt overblik over det enkelte projekt og den udvikling,
der nødvendigvis sker undervejs. Det er således et refleksionsværktøj for de involverede, da netop visualiseringen kan
medvirke til at skabe en distinktion mellem daglig praksis og den igangværende lære- og udviklingsproces. Målkompasset
skaber dermed mulighed for at se, diskutere og reflektere i forhold til indholdet og udviklingen i det konkrete projekt, i og
med der med Målkompasset etableres en passende afstand til aktiviteten. I denne proces vil den enkelte få øget forstå46
else for, hvad der sker og hvad er potentielt vil kunne ske. Samtidig er det en forventning, at den samlede mængde af
Målkompas kan udvikle sig til et kvalitetssikrings- og udviklingsværktøj for organisationen som helhed.
UCL er midt i implementeringsfasen. Det betyder, at der i alle uddannelsernes interne projekter udarbejdes et initialt og et
afsluttende Målkompas.
Mulige diskussionspunkter:
„„ Hvad kan styrke implementering af nye teknologier for at fremme sammenhæng mellem projektpraksis og strategiarbejde?
„„ Hvilken rolle spiller design af teknologi og processer?
„„ Hvordan kan der arbejdes med sammenhænge mellem refleksive læreprocesser og kvalitetsarbejde?
Referencer
Helms, N.H., & Tellerup, S. (2007). E-learning and visualization, Bringing change to Adult vocational Education? In G. Richards (Ed.), Proceedings of World Conference on E-Learning in Corporate, Government, Healthcare, and Higher Education 2007 (pp. 930-939). Chesapeake, VA: AACE.
Tellerup, S. (2011). Still Dancing with the Devil? Proceedings of the IADIS Conference e-Learning 2011 (p. 95-99)
Abstract 3
Velfærdsteknologi i professioner – tværprofessionelt undervisningsforløb
Kontakt:
Anne Marie Højvang Christiansen, Fysioterapeutuddannelsen, University College Lillebælt [email protected]
Anne Karin Petersen, Ergoterapeutuddannelsen, University College Lillebælt [email protected]
Hanne Kallesøe, Pædagoguddannelsen, University College Lillebælt [email protected]
Resume
Forløbet tager afsæt i udvikling af nye velfærdsløsninger og nye produkter indenfor velfærdsteknologi i relation til leg,
læring og rehabilitering. Der samarbejdes på tværs mellem uddannelser, og de studerende indgår i det tværprofessionelle
arbejde som repræsentanter for hver deres særlige fagligheder.
Det tekniske fakultet, Syddansk Universitet, ergoterapeut-, fysioterapeut-, lærer- og pædagoguddannelsen på University
College Lillebælt er involveret i undervisningsforløbet. Desuden samarbejdes der med virksomheder, professionsfelter og
brugergrupper.
Forløbet giver mulighed for samarbejde mellem forskellige fagligheder om fælles innovative løsninger, hvor designprocesser, kommunikation, entreprenørskab og inddragelse af brugerperspektiver står som hjørnepiller i processen.
47
Baggrund
Det tværprofessionelle undervisningsforløb hviler på de positive erfaringer, der blev gjort gennem regionalfondsprojektet
Robot og Leg, der blev iværksat i 2009 i forbindelse med RoboDays (Robot-festivalen) i Odense.
Her medvirkede Det tekniske fakultet, Syddansk Universitet, Designskolen i Kolding samt University College Lillebælt
(UCL).
Robot og Leg rummede aktiviteter for studerende og undervisere fra de tre uddannelsesinstitutioner, ligesom interessenter så som producenter og repræsentanter fra aftagerinstitutioner, blandt andre folkeskoler, pædagogiske specialinstitutioner og genoptræningsområdet blev inddraget i forløbet.
De faglige kompetencer fra ingeniørfagene, designområdet og fra de sundhedsfaglige og pædagogiske områder blev sat
i spil. Det bevirkede, at der ud af projektforløbene kom innovative og nytænkende løsninger indenfor det velfærdsteknologiske felt, hvor der var indtænkt teknologi, design samt anvendelsen af teknologierne i forhold til brugere og i forhold til
professionerne.
Samarbejdet mellem uddannelsesinstitutionerne
Tilbage i 2009 startede projektet med deltagelse af Det tekniske fakultet, Designskolen i Kolding samt fysioterapeutuddannelsen, ergoterapeutuddannelsen, læreruddannelsen og pædagoguddannelsen.
Efter projektperioden med Robot og Leg projektperioden var der fra Det tekniske fakultet og UCL´s side ønske om at
videreudvikle samarbejdet, mens det for Designskolen i Kolding var svært at få studerende til at engagere sig i projekter i
Odense.
Alle uddannelserne har egne studieplaner, strukturer og traditioner, men det lykkedes i efteråret 2010 at gennemføre et
forløb med studerende fra 10 ingeniørretninger, og 4 professionsuddannelser. Som forståelsesramme for forløbet brugte
vi ”metroen” som metafor for, at uddannelserne kommer fra mange spor og i en periode kører parallelt med egne uddannelser og valgmodulet.
Det tekniske fakultet og læreruddannelsen kan kun deltage med studerende i efterårssemestrene, så derfor er der i foråret
2011 blevet udviklet et valgmodul, hvor det udelukkende er studerende fra fysioterapeut- , ergoterapeut- og pædagoguddannelsen, der har deltaget. Ud over, at de studerende har arbejdet i tværprofessionelle teams, har underviserne fra de
forskellige uddannelser været inde og undervise i emner indenfor velfærdsteknologi fra hver sine faglige ståsteder.
Her i efteråret er forløbet med Det tekniske fakultet udbudt som talentforløb for studerende fra UCL, og samtidig forsætter valgmodulet for studerende fra de 4 professionsuddannelser.
Indhold i forløb
Alle forløb starter med ide-generering ud fra udfordringer, som virksomheder eller professioner har stillet eller udfordringer som de studerende ønsker at finde løsning på. Det kan være problemstillinger som de har oplevet i deres praktikker,
som de ønsker at finde løsning på indenfor det velfærdsteknologiske område.
Herefter følger en periode, hvor de studerende arbejder i tværprofessionelle teams om udvikling af deres løsning. Forløbet afsluttes med, at de præsenterer deres prototype for et eksternt panel med deltagelse af virksomheder og repræsen-
48
tanter fra professionerne, der vurderer på produktets anvendelse, brugbarhed i forhold til brugergrupper og i forhold til
markedsmuligheder.
Metoder
Forløbene er struktureret, så de studerende i deres team arbejder sig gennem det kreative, det innovative og det entreprenante læringsrum , hvor de starter med idegenerering på Den kreative platform, innoverer på ideerne og ender op
med en model/prototype, der kan afprøves hos brugere og sluttelig præsenteres for panelet. Den projektbaserede læring
i teamene suppleres med undervisning, vejledning og scrummøder.
Udvikling af værktøjer til forløbet
Inspireret af samarbejdet med Det tekniske fakultet er der udviklet værktøjer til modulet. Som eksempler kan nævnes en
innovationsplan som modsvar til en forretningsplan og som leder projektet gennem faserne fra idé til produkt. Endvidere
værktøjer til samarbejdet i teams, hvilket giver de studerende mulighed for at agere professionelt i samarbejdet samt en
tilpasset udgave af scrum som et projektlederværktøj.
Eksempler på produkter
De studerende har udviklet modeller og prototyper til mange produkter bl.a.:
„„ En bold, der kan invitere passive børn til leg og indstille sig i hastighed i forhold til
børnenes motoriske færdigheder.
„„ Et vippebræt, der indeholder spil, så ældre kan blive stimuleret til bevægelse og
forbygge fald
„„ Klatrevægge, der kan gøre stavning sjovt samtidig med, at børnene bevæger sig.
„„ En blæksprutte, der kan benyttes af børn, der er multihandicappede som redskab
til leg med andre børn.
„„ Musikalske legepladser til vuggestuebørn
„„ En brille, der kan bruges af personer, der er læsesvage. Brillen kan læse tekst højt.
„„ Natur og teknik redskaber bl.a. en jordskælvssimulator til en folkeskole.
Centrale diskussionsspørgsmål
Best practise i forhold til
„„ Hvordan kan de tværprofessionelle kompetencer styrkes mellem uddannelserne –
både blandt undervisere og blandt studerende?
„„ Hvordan kan velfærdsteknologi blive en del af grunduddannelsernes almindelige undervisning?
„„ Hvordan kan organisationerne understøtte mulighederne for at udvikle og gennemføre innovative studieforløb?
„„ Hvilke samarbejdsformer er egnede til at rumme interesserne fra uddannelser, producenter og professioner?
„„ Hvordan kan samarbejdet med eksterne partnere styrkes?
Referencer til inspirationsmateriale
Undervisningsministeriet. Skab den innovative uddannelsesinstitution. Et idekatalog om innovationskraft på landets professionshøjskoler. Maj 2007.
49
Stolt, Jesper; Christian Vintergård(red.). Tværfaglighed & Entrepeneurship. En antologi om tværfaglighed i entrepeneurshipundervisningen.2009. 2. oplag.
Hansen, Søren; Christian Byrge. Den kreative platform. Aalborg universitet 2000
Abstract 4
Opkvalificering af basispersonale i forhold til velfærdsteknologi
Kontaktperson: Stina Meyer Larsen [email protected]
University College Lillebælt, University College Syd og Fredericia kommune har netop beskrevet et opkvalificeringsforløb
målrettet basispersonale i kommunerne. Hensigten med forløbet er at uddanne velfærdsteknologiambassadører til at
understøtte velfærdsteknologiudviklingen i den kommunale praksis. Uddannelsen indeholder både viden og forståelse for
velfærdsteknologi samt færdigheder og redskaber til håndtering af ambassadørrollen.
Formål
„„ At sætte teknologi på dagsordnen samt skabe viden, og indblik i teknologi blandt medarbejdere i plejen
„„ At kvalificere medarbejdernes kompetencer ift. at indgå i dialog med borgere og kolleger om teknologi
„„ At skabe bedre grundlag for at teknologi kan implementeres i plejen
Diskussionsemner til konferencen: Hvordan kan professionsuddannelserne bidrage til opkvalificering af medarbejdere i
praksis indenfor velfærdsteknologifeltet?
Abstract 5
Efteruddannelse i velfærdsteknologi for ansatte I social- og sundhedssektoren
Kontakt: Mette Damkjær Syse, [email protected]
Projektet består af udviklingen af og gennemførelsen af et efteruddannelsesforløb, der har fokus på kompetenceudvikling
for ansatte i social og sundhedssektoren i relation til udvikling, implementering og anvendelse af velfærdsteknologi.
Deltagerne har tilegnet sig et grundlag for konstruktiv og kritisk refleksion over implikationer af velfærdsteknologi i relationen mellem borger/patient, teknologi og sundhedsprofessionelle, og kan dermed medvirke til at arbejde med professions- og kulturbundne barrierer i forbindelse med ibrugtagningen af velfærdsteknologi på egen arbejdsplads.
Efteruddannelsen lægger vægt på at anvende innovative og entreprenante undervisningsmetoder. Fokus i disse processer
er at arbejde med reelle problemstillinger, der hentes fra kommuner, regioner og institutioner. Et forløb varer 4 dage.
50
Projektet har en referencegruppe tilknyttet, der tæller repræsentanter fra det offentlige, velfærdsteknologiske projekter
og uddannelsesinstitutioner og er et delprojekt under Welfare Tech Region (WTR), hvis overordnede formål er at skabe
og udvikle nye teknologier samt nye arbejdspladser i region Syddanmark.
Interessante diskussionspunkter er samarbejde med praksis, anvendelse af innovativ og entreprenant didaktik og tværfaglig og tværsektoriel målgruppe.
Kontakt oplysninger
Intern konsulent og projektleder
Mette Damkjær Syse
University College Lillebælt
Sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg
Bågøes Allé 8 B
5700 Svendborg
Mbl: 6130 9919
Uddannelseskonsulent og projektleder
Annette Dalsgård Vilain
University College Lillebælt
EVU – Sundhed
Blangstedgårdsvej 4
Odense
Mbl: 5116 5553
Abstract 6
Valgfag i velfærdsteknologi i sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg
Kontakt:
Mette Damkjær Syse, [email protected]
Valgfaget giver de studerende på modul 13 mulighed for at skabe en viden omkring velfærdsteknologi, således at de er
rustet til at tage konstruktiv stilling til hvorledes teknologien vil påvirke relationen til borger/patient, arbejdsgange og
organisering samt professionen.
De studerende arbejder i Carelab, et Living Lab i Forskerparken i Odense, hvor de udvikler spil og video film og dermed
skaber materiale til refleksion. Der lægges vægt på innovative og entreprenante didaktiske metoder.
Valgfaget har et samarbejde med praksis, og de studerende besøger og taler med borgere der har teknologien inde på
livet, samt fremtidige kolleger i sundhedssektoren, der arbejder med velfærdsteknologi.
Valgfaget er udviklet som et projekt i 2010/2011, med deltagere af undervisere ved Sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg, en repræsentant fra henholdsvis Svendborg kommune og OUH Svendborg sygehus, samt to studerende, der deltog
i projektet som deres valgfag på modul 13. Valgfaget går i drift efteråret 2011.
Der er fokus på internationalisering, og projektgruppen var i marts 2011 en uge i Japan, for at se på anvendt velfærdsteknologi, samt oprette en samarbejdsaftale med henblik på udveksling af studerende.
Valgfaget præsenteres på konferencen af en underviser og 1-2 studerende
51
Diskussionspunkter er:
1.
Projektudvikling i samarbejde med praksis
2. Undervisere og studerende som samarbejdspartnere i projekt
3. Brug af Carelab som refleksionsrum
4. Brug af video i undervisningen ift refleksion
Kontakt:
Helle Stryhn
University College Lillebælt
Sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg
Bågøes Allé 8B
5700 Svendborg
Tlf: 6318 3107
Udviklingskonsulent og projektleder
Mette Damkjær Syse
University College Lillebælt
Sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg
Bågøes Allé 8B
5700 Svendborg
Mbl: 6130 9919
Abstract 7
Building Interfaces for Social inclusion
Kontakt: Projektleder, Mette Richter, Pædagoguddannelsen i Odense, University college Lillebælt [email protected]
BISI står for Building Interfaces for Social Inclusion og er et internationalt semester i Velfærdsteknologi som er et usædvanligt samarbejde mellem tre uddannelsesteder, nemlig E-concept og IT og Elektronik, Erhvervsakademiet Lillebaelt,
Medialogi, Ålborg Universitet Esbjerg, Pædagoguddannelsen i Odense, University College Lillebælt. Målet er, at de studerende lærer at tænke og handle innovativt i nye baner hvor velfærdsteknologi er en selvfølgelig del i arbejdet med børn
og unge med nedsat fysisk og/eller mental funktionsevne. Således at velfærdsteknologi medtænkes som en naturlig del
af livskvalitet i et menneskes liv. Der vil blive vist eksempler på de studerendes udviklingsprojekter og fortalt om, hvorledes samarbejdet foregår med de pædagogiske institutioner (special institutionen platanhaven) og firmaer (Birdhouse,
Intertisement og mikroværkstedet) med henblik på at kvalificere den studerende til, at åbne sin bevidsthed og tænke nye
job muligheder på tværs af professioner. Velfærdsteknologi betragtes derfor på dette semester både, som en døråbner
og et samlingspunkt for ny uddannelsestænkning. Det væsentligste resultat i arbejdet med BISI er, at uddannelse bliver
vedkommende når du udvikler for nogen der har brug for det, dvs. flytter dig fra ”som om det var virkeligt” til ”det er
virkeligt”. Det er viden der omsættes her og nu, det er viden der gør en forskel, det er velfærdsteknologi når det er bedst.
Læs mere på www.bisi.dk eller i følgende artikel for nyligt bragt i børn og unge http://www.bupl.dk/internet/boernogunge.nsf/internet/BoernOgUnge.nsf/0/1A4691D102A91428C125787E003C4706!OpenDocument
52
Workshop 5: Social medier, rekruttering og fastholdelse i uddannelser
Abstract 1
Brug af sociale medier i rekrutteringen til videregående uddannelser.
Usite.dk som case
Kontakt:
Udviklingskonsulent Anna-Maj Stride Geyti, University College Lillebælt
[email protected] (evaluator på projektet)
Kommunikationsmedarbejder Henrik Christensen, University College Lillebælt
[email protected] (projektmedarbejder)
Tværgående spor (studievejledning)
Projekt Usite var del af et to-årigt regionalt rekrutteringsprojekt Videre med uddannelse med det formål at tiltrække flere
unge til de videregående uddannelser i Region Syddanmark. For få unge gennemfører en videregående uddannelse. For
mange flytter væk fra regionen for at tage en videregående uddannelse.
www.Usite.dk blev udviklet som et nyt socialt medie for unge med interesse i uddannelse. På dette uddannelsescommunity kunne studerende lægge videoer op om sig selv, deres uddannelse, fritid osv. Potentielle studerende kunne på denne
måde få et anderledes indblik i livet som studerende. Projektet blevet gennemført i et samarbejde mellem UC Lillebælt,
UC Syddanmark, IBC, SDU, Studievalg Fyn og Syd.
Evalueringen viste, at de unge syntes rigtig godt om koblingen mellem formel uddannelsesinformation og de mere
uformelle videoer, som gav de studerendes eget perspektiv på det at være studerende. Sitet kom til at fungerede som
et slags virtuelt åbent hus, hvor potentielle studerende kunne få svar på spørgsmål som: hvordan ser de studerende ud?
Hvilke faciliteter er der? Hvad laver de? Ser det ud som om de har det sjovt? De studerende blev oplevet som meget
troværdige kilder. Alligevel blev Usite ikke brugt ret meget! Der var lagt op til at viral markedsføring skulle sikre mange
besøgende på sitet. Den virkede ikke efter hensigten, og det viste sig vanskeligt at konkurrere med Facebook, YouTube
etc.
Diskussionspunkter
Hvordan kan vi bruge sociale medier i uddannelsessammenhæng og rekruttering?
F.eks.:
„„ Do’s and don’ts på i virtuelle communities – bl.a. om nærhedsprincippets betydning i de grænseløse medier
„„ Kombinationen af formel og uformel uddannelsesinformation tiltaler mange unge. Når det nu ikke lykkedes at etablere et nyt og bæredygtigt virtuelt community, hvor praktiserer vi det så?
53
Abstract 2
På vej til professionerne
– Rekruttering, identitet og professionsstrategier blandt studerende ved danske professionsuddannelser
Kontakt: Søren Gytz Olesen, ph.d. Forskningsdirektør i VIA og Enhed for Professionsforskning, Mobil: 87 55 17 17, sgo@
viauc.dk
Projektet ”På vej til professionerne”præsenterer en samlet undersøgelse af rekrutteringsmønstre, livsstil og professionsidentitet blandt studerende ved 17 professionsuddannelser, fordelt på professionshøjskoler og universiteter. Undersøgelsen er baseret på en web-survey som oplæg til en analyse i et kvantitativ, komparativt design, der omfatter både
velfærdsprofessioner og andre (nye og gamle) professioner. Resultaterne fra undersøgelsen præsenterer identitetsprofiler
af studerende ved forskellige uddannelser. Desuden gives eksempler på stillingtagen til en række normative spørgsmål i
et komparativt perspektiv.
Rekruttering og livsstil perspektiveres til analyser af hierarkier mellem professioner i forskellige faglige områder, f.eks.
mellem psykologer og lærere/pædagoger i det pædagogiske felt; mellem jurister og socialrådgivere i det sociale felt samt
mellem læger og sygeplejersker/fysioterapeuter i det medicinske felt. Det teoretiske perspektiv på analysen er hentet hos
den franske sociolog Pierre Bourdieu.
Workshoppen vil præsentere udvalgte identitetsprofiler hos studerende ved professionshøjskolernes uddannelser og
perspektivere disse til universitære professioner i forskelle sociale felter.
Undersøgelsen der hviler på et samarbejdsprojekt mellem VIA og Århus Universitet publiceres i november 2011.
Søren Gytz Olesen & Gitte Sommer Harrits: ”På vej til professionerne; Rekruttering, identitet og professionsstrategier blandt
studerende ved danske professionsuddannelser 2010”
Enhed for Professionsforskning, VIA University College og Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Juni 2011
Metode: Undersøgelsen består af to elektroniske surveys med fuldt strukturerede spørgsmål indsamlet blandt 5.385 studerende på
professionsuddannelser i Danmark i perioden 9.11.2010 – 17.01-2011. Af disse studerer 4.415 på en af VIA’s uddannelser, mens 970
læser på en af Aarhus Universitets uddannelser, på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i Aarhus eller på Arkitektskolen i Aarhus.
Alle studerende er blevet stillet de samme spørgsmål.
Population: Undersøgelsespopulationen udgjordes af professionsbachelorstuderende på 19 af VIA’s uddannelser samt en kontrolgruppe af førsteårsstuderende på 7 uddannelser ved Aarhus Universitet, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i Aarhus og
Arkitektskolen i Aarhus.
54
Abstract 3
Udvikling af interkulturelle kompetencer iblandt danske og udenlandske studerende
– Studerendes kompetence i at begå sig på tværs af kulturer
Kontakt: Linda Madsen, Økonomi- og personaleafdelingen, [email protected]
Dansk Center for Ingeniøruddannelse, som består af AAU, DTU, IHK, VIA University College og IHA, har de sidste år
arbejdet på et fælles projekt om internationalisering af ingeniøruddannelserne. Nærmere bestemt om hvordan rammer
for undervisningen kan være med til at fremme den internationale kompetenceudvikling imellem udenlandske og danske
studerende. Målet for projektet er at udvikle interkulturelle kompetencer hos de studerende og fremme netværksudvikling
på tværs af nationaliteter. Flere undervisningsprojekter med det fokus har været i gang i ingeniøruddannelserne, hvor
udenlandske og danske studerende har arbejdet sammen i grupper. En større evalueringsundersøgelse, udført af DACIN
i samarbejde med antropologer, er netop blevet afsluttet. Effekten af at give stimulerende input til at lære de danske
og internationale studerende at blive bedre til at studere sammen er evalueret, og undersøgelsen er kommet med en
række anbefalinger til, hvordan undervisningsinstitutioner kan griber udfordringerne an baseret på en noget anderledes
metode og med et andet tankesæt end tidligere set i ingeniøruddannelserne. På længere sigt er det tanken at sikre, at
undervisning af internationalt blandede klasser gives input, som bliver obligatoriske for alle ingeniørstudier, således at alle
danskuddannede ingeniører har kompetencer til at indgå i multikulturelle teams herhjemme såvel som i udlandet.
Abstract 4
Rekruttering af unge (mænd) til ingeniøruddannelse i Region Sjælland
– knudepunkter til overvejelse og diskussion
Kontakt: Jesper Stensbo Knudsen, Ingeniørhøjskolen i København, [email protected], telefon 23 81 00 23 / 44 80 52 51
Abstract
IMODUS – Inklusion af mænd og drenge gennem uddannelsesudvikling på Sjælland – videregående uddannelser og veje
dertil
Titlen på et 3 års projekt med deltagelse af UCSJ, RUC, IHK, EASJ og en række gymnasiale uddannelser i Region Sjælland. Titlen fortæller, at projektet indeholder tre forskellige elementer: rekruttering og indslusning af mænd og drenge i
en uddannelsessammenhæng; bearbejdning, tilrettelæggelse og design af uddannelser samt alignment og progression i
uddannelsesforløb. Titlen fortæller også, at Region Sjælland er den geografiske ramme for projektet.
Bag titlens tre forskellige elementer ligger en af projektets grundideer: At det er sammentækningen af de tre elementer i
en særlig Region Sjælland kontekst, der vil føre til inklusion af mænd og drenge, udvikling af uddannelse og sikre veje fra
grundskole over ungdomsuddannelse til videregående uddannelse.
Ingeniørhøjskolen i København (IHK) er med i projektet for at sikre det teknisk- og naturvidenskabelige spor frem mod
en ingeniøruddannelse. Motivationen for IHK er at bygge et sammenhængende forløb ud fra en alignmenttanke, hvor
55
hvert element i et studieforløb tænkes ind i en progression i den studerendes uddannelse fra grundskole eller erhvervsliv
gennem ungdomsuddannelse og videregående uddannelse til erhvervsliv. Motivationen er yderligere bestyrket af IHK’s
pædagogiske profil, der knytter an til det praksisnære. Alignment og sammenhæng i uddannelse skal derfor også forstås
om en inkludering af erhvervsliv og virksomheder i regionen gennem uddannelsesforløbet i form af fagrelevant studiearbejde, inddragelse af ingeniørvirksomheder og -problemer i studieprojekter samt praktikophold.
Nationalt står Danmark over for i hvert fald to store uddannelsesmæssige udfordringer: at højne uddannelsesniveauet
blandt drenge og mænd samt øge antallet af uddannede inden for det teknisk- og naturvidenskabelige område. Den
problemkontekst er relevant for Region Sjælland, der i særlig grad oplever disse udfordringer. I regionen er problemerne
ydereligere potenseret af: ringe mobilitet for at indgå i en uddannelsessammenhæng, større frafald på alle uddannelsesniveauer end et landsgennemsnit, samt meget begrænset udbud af og dermed store geografiske afstande til uddannelser
inden for det teknisk- og naturvidenskabelige område.
Det er således den bærende ide i projektet, at det kompleks af uddannelsesmæssige udfordringer Regionen befinder sig i
netop kræver en sammentænkning af de tre elementer: inklusion, udvikling og alignment
Projektet løber over tre år og har start netop nu. Det er derfor i sagens natur ikke muligt at fremlægge resultater fra
projektet. Det følgende bliver derfor en skitsering af nogle problemknudepunkter af mere metodisk og teoretisk art, men
dog ikke mere abstrakte end at en diskussion af dem straks fra projektets begyndelse vil få betydning for dets tilrettelæggelse.
„„ Studenterpotentiale
„„ Brugerdreven innovation som metode
„„ Undervisning overvejende baseret på IKT
Studenterpotentiale
Bag projektet ligger en række demografiske undersøgelser, der er blevet udlagt sådan, at der er et befolkningsmæssigt
potentiale til at etablere og udbyde teknisk- og naturvidenskabelige uddannelser i regionen.
Sådan en udlægning af et deskriptivt materiale afføder et spørgsmål om, hvordan man kommer fra undersøgelser med
beskrivelse af en bestemt befolkningssammensætning med en bestemt uddannelsesprofil, til at dette udgør et potentiale
til noget bestemt.
Problemet kan sættes på spidsen af et ligefremt spørgsmål som: Hvad nu hvis alle, der faktisk er interesseret i en videregående uddannelse inden for teknik og naturvidenskab, faktisk allerede er flyttet fra regionen til der (f.eks. hovedstadsområdet), hvor uddannelserne er, således at der reelt ikke længere er nogen beboere i regionen interesseret i videregående
uddannelse inden for dette uddannelsesområde.
Sagen, der ligger bag spørgsmål, er: Hvem definerer et potentiale? Og det viser, at et demografisk perspektiv kræver en
tolkning, der ikke taler ud af tallene selv. Der er forbundet nogle risici med dette vilkår:
56
Hvis demografi læses/tolkes som mekanisk og statistisk reguleret, så desauveres muligvis en befolkningsgruppes egen
vilje. Altså et spørgsmål om et metodisk kvantitativt, naturvidenskabeligt udgangspunkt over for et, hvad vi kunne kalde,
hermeneutisk.
Hvis demografi læses/tolkes ind i en uddannelses- og rekrutteringsmæssig sammenhæng eller en sammenhæng omkring
et regionalt/økonomisk/erhvervsmæssigt/samfundsmæssigt behov kan der være risiko for, at der er tale om en ønsketænkning. Altså at tolkningen af det demografiske forlæg er præget at en teleologi.
Hvordan imødegås de to faldgruber?
Hvis det fastholdes, at et studenterpotentiale eller et rekrutteringspotentiale kan læses ud af et demografisk materiale,
altså hvordan en befolkningsgruppe uddannelsesmæssigt og erhvervsmæssigt er sammensat, så bliver det også nødvendigt at forstå potentiale på den rette måde. Et potentiale er ikke noget, der blot er der eller blot vil ske; et potentiale skal
vækkes og bringes til udfoldelse under de rette omstændigheder.
Brugerdreven innovation som metode
Metoden, der anvendes i projektet, er brugerdreven innovation. Det giver på den måde mening, at ”potentialet” skal
forsøges nået og vækkes ved at blive bragt centralt ind udviklingen af koncepter, teknologier og tilrettelæggelse af uddannelser. Brugerdreven innovation brugt i den sammenhæng afslører også et latent modsigelsesforhold, der viser, at det
bliver nødvendigt at kvalificere begrebet/metoden i den konkrete sammenhæng.
I en radikal tolkning af metoden lægges meningskriteriet eller succeskriteriet i den pluralisme og relativitet der sættes af
et givet fællesskab af brugere. I den forstand lægger metoden sig efter tanken om sprogspil, som den findes hos Ludwig Wittgenstein, hvor et begreb eller et ords mening ikke finder anden reference, end det har i sin anvendelse i et givet
sprogfællesskab.
Hvordan stiller det forhold sig til denne konkrete projektsammenhæng, hvor det gælder udvikling af uddannelse med en
række på forhånd givne formål, succeskriterier og indholdskrav: Flere i uddannelse, bedre fastholdelse, udvikling af nye
teknologier samt standarder for curriculum, læringsmål og bedømmelseskriterier?
Spørgsmålet bliver, hvordan bestemmes hvem der er bruger: studerende, potentiel studerende, underviser, undervisningsinstitution, uddannelsessystem, erhvervsliv? Og hvordan sikres den frihed og det råderum den enkelte bruger eller
brugergruppe må have i henhold til metodens ide?
Kort sagt, hvordan arbejdes med en metode, der sætter brugeren i centrum, når metoden anvendes med et på forhånd
givet formål?
Undervisning overvejende baseret på ikt
Udviklingen og tilrettelæggelsen af uddannelserne skal være knyttet op omkring anvendelse af IKT. Parallelt med disse
formmæssige forudsætninger for anvendelse af ikt løber en indholdsmæssig, der går på i det hele taget at udvikle
og opnå viden om anvendelse af ikt igennem et helt uddannelsesforløb inden for det teknisk- og naturvidenskabelige
område. Forudsætningen for succes for de to områder, det formmæssige og indholdsmæssige, er, at projektet formår at
57
fastholde en spænding i et triangulært forhold mellem: Studerende • virksomhed/erhvervsliv i regionen • uddannelsesinstitution
Spændingen mellem de tre komponenter skal virke omkring og virke for udviklingen af en særlig faglighed og fagidentitet knyttet til IHK’s pædagogiske profil, der sætter det praksisnære og projektorganiseret gruppearbejde som centralt.
Det udgør uddannelsens omdrejningspunkt.
Det rejser spørgsmålet, hvordan forenes en fagidentitet sædvanlig skabt gennem nærhed mellem studerende organiseret
i projektgrupper, undervisere og undervisningsted med den udstrakte geografi, der er et vilkår i regionen og dermed i
projektet? Udstrakt anvendelse af ikt og en undervisning gennemført efter forskellige typer af fjernundervisningsmetoder
vil spille en central rolle i tilrettelæggelse og design af undervisningen og af uddannelse. Sagen er, at det vil gøre ikt til
mere end blot et middel, men også til et mål forstået sådan, at sådan et så stærkt båret teknologi-setup i et uddannelsesdesign også vil påvirke fagidentiteten og den pædagogiske profil i forhold til, hvad der er kendt i dag af IHK.
En anden vinkel på anvendelse af ikt og betydelige fjernundervisningselementer i uddannelsestilrettelæggelsen er, hvilken
påvirkning det har på motivationen for en studerende. Det ligger i projektet, at det er dets mål at nå dele af befolkningen,
der foreløbig ikke har valgt videregående uddannelse af en grund, jf. diskussionen af studenterpotentiale, og hvordan vil
de opleve det ikke umiddelbart at være omgivet at andre ligesindede?
Sådan en teknologi- iktbåret tilrettelæggelse af uddannelse må have blik for andre motivationsskabende elementer.
Her tænkes det triangulære forhold mellem studerende, uddannelsesinstitution og erhvervsliv i regionen som et relevant
udgangspunkt for projektet og for IHK’s deltagelse.
58
Posterpræsentationer
Vi har valgt at medtage en postersession på konferencen der skal fungere som et marked for viden om en række aktiviteter fra såvel den offentlige som den private sektor. Det er afgørende at professionshøjskolerne forstår deres fremtidige
virksomhed som et samspil mellem sektorer, herunder den tredje f.eks. fonde og selvejende virksomheder. Det er i rummene mellem sektorerne at ny viden produceres og distribueres. Derfor håber vi at deltagerne vil få en på opleveren når
de går rundt mellem posterne. Vi giver dem herunder ordet:
Markedsplads med posterpræsentationer og besøg i standområde
En styret markedsplads med hurtige præsentationer af forsknings- og udviklingsresultater,
og konkrete erfaringer med brug af velfærdsteknologi.
1. Telemedicin
Det Virtuelle Hospital og E-pital: Metoder og perspektiver.
Kontakt:
Bo Christoffersen, stud. ing.; Jonas Bruzelius Larsen, stud.ing..
Sundhedsteknologi
Center for Informationsteknologi og Elektronik (CITE)
Ingeniørhøjskolen i København – University College
[email protected] og [email protected]
Overlæge, forskningsleder, ph.d., Klaus Phanareth, Telemedicinsk Forskningsenhed, Frederiksberg Hospital.
Sundhedsteknologi på Ingeniørhøjskolen i København i samarbejde med Telemedicinsk Forskningsenhed, Frederiksberg
Hospital.
Det Virtuelle Hospital og e-pital er løbende telemedicinske projekter hos Telemedicinsk Forskningsenhed på Frederiksberg Hospital. Disse er udgangspunktet for sundhedsteknologistuderendes undervisning og samarbejde hos/med TFE.
Visionen:
Visionen for Det Virtuelle Hospital er at erstatte hospitalets kerneydelser ved hjælp af supporteret telemedicinsk teknologi – uafhængig af tid, sted, rum og afstand.
Det Virtuelle Hospital er en del af e-pitalen, hvor man søger at udlægge borgeren i stedet for at lade denne indlægge. Det
stigende antal kronikere og den ændrede demografiske sammensætning, tydeliggør behovet for alternative og ressourcebesparende procedurer. Det Virtuelle Hospital er et eksempel herpå.
Det teknologiske aspekt har været omdrejningspunktet i samarbejdet mellem Ingeniørhøjskolen og TFE. Dette gælder
både overvejelser om netværk, flaskehalse og energiforbrug og udvikling af de nuværende og fremtidige systemer.
59
Præsentationen tager udgangspunkt i Det Virtuelle Hospital, et muligt beslutningsstøttesystem og de begrænsninger og
muligheder, der findes ved telemedicin.
2. Undervisning i indberetning af utilsigtede hændelser
Videnscenter for sundhed, ernæring og læring (VISUEL) i University College Sjælland iværksatte i 2010 et udviklingsprojekt, der skulle sætte fokus på og optimere undervisningen omkring utilsigtede hændelser. Et undervisningsoplæg
er udarbejdet, som introducerer til temaet og dets aktualitet, med eksempler fra den virkelige verden og de studerende
prøver selv elektronisk at ”indberette en hændelse”, som dog ikke sendes. Data er blevet indsamlet i både teoretisk og klinisk regi og der arbejdes i øjeblikket på, at gøre undervisningen tværfaglig og e-læringsbaseret med opgaver og selvtest
af egne kompetencer.
Projektgruppen består af Britta Hørdam (Phd og projektleder), Hélène Kelly, lektor, Bettan Bagger, lektor, Tina Løvenskjold, udviklingssygeplejerske Dianalund og Karen Dalsgaard Hansen, klinisk sygeplejelærer, psykiatrisk afdeling Middelfart.
Præsentation ved:
Hélène Kelly
Senior lecturer, RN, BA, MSc
International Program Advisor
University College Sealand
Nursing Education
Bispegade 5
4800 Nykøbing F
Tel. +45 72482847/+4572482747
[email protected]
Bettan Bagger
Lektor, sygeplejerske, cand. pæd
University College Sjælland
Sygeplejerskeuddannelsen Campus Næstved
Parkvej 190
4700 Næstved
telf. 72482500 / 72482541
[email protected]
3. Billedkommunikation i E-journaler
Præsentation:
adjunkt, cand.psyk. ph.d. Mikael Birkelund Jensen-Johansen,
Sundhedsfaglig Højskole, VIA University College, mbjj@viauc.
Kirsten Maibom, [email protected]
4. Hverdagsliv i elkørestol – tilgængelighed og barrierer
Præsentation:
cand. scient. i biologi, ph.d. i medicin Bodil Sørensen, og
Den Sundhedsfaglige Højskole, VIA University College,
[email protected], [email protected]
60
5. Autonomi blandt plejehjemsbeboere – præsentation af et måleredskab
Kontakt:
Mette Andresen,ergoterapeut, lektor & PhD v/ University College Sjælland/UCSJ, e-mail: [email protected], telefon: 72482590
Forskning tyder på, at der er væsentlige sundhedsmæssige og samfundsmæssige årsager til, at man på plejehjem bør
interessere sig for, at måle beboernes opfattelse af autonomi. Det har vist sig, at ældre på plejehjem, der opfatter sig
autonome i hverdagen har et generelt øget aktivitetsniveau, er mere selvhjulpne og oplever et bedre velbefindende end
de, der ikke opfatter sig autonome..
Formålet med PhD projektet var blandt andet, at identificere og validere et relevant måleredskab, der kunne undersøge
effekten af individuelt tilrettelagte programmer på plejehjemsbeboeres opfattelse af autonomi i hverdagen.
Undersøgelsen var designet som et randomiseret kontrolleret forsøg, og foregik i perioden 2005-2007 blandt 86 ældre
fordelt på 11 plejehjem i Danmark. Deltagerne i interventionsgruppen deltog i et 12 ugers individuelt tilrettelagt program,
som alene baserede sig på deres egne ønsker til aktivitet. Aktivitetsønskerne blev identificeret gennem en modificeret
anvendelse af Canadian Occupational Performance Measure (COPM).
Autonomi blev målt ved baseline, efter 12 ugers intervention og igen efter 24 uger med et redskab, der oprindeligt er
udviklet og valideret af gerontologer ved Sheerbroke Universitetet i Canada.
I forbindelse med dette projekt, blev redskabets overflade validitet (face validity) samt reliabilitet i form af test-re-test
vurderet v.h.a pilot-test. Det er planen, at redskabets validitet og reliabilitet skal undersøges yderligere, og herpå publiceres sammen med en manual.
I målingen af de 86 deltagere viste redskabet sig at være sikkert, enkelt og hurtigt at administrere. Det kan derfor anbefales, at bruge det både som en her-og-nu ”temperaturmåling” på det enkelte plejehjem, men også i projekter, hvor effekt
af fx rehabilitering på autonomi ønskes påvist.
Siden projektets afslutning i 2009, har der været stor efterspørgsel fra praksis på mere viden om redskabet samt på tilladelse til at afprøve det i fx hverdagsrehabiliteringsprojekter.
I alt har 28 bachelorstuderende ved Ergoterapeutuddannelsen fungeret som forskningsassistenter undervejs i projektet.
Deres involvering gav dem samtidig mulighed for selv at anvende dele af data, hvilket har resulteret i 13 bachelorprojekter, hvoraf nogle har beskæftiget sig med data om autonomi.
Udvalgte referencer
Andresen M. The effect of individually tailored programmes on perceived autonomy in physically disabled older nursing
home residents. PhD Dissertation, University of Southern Denmark. 2009.
Andresen M, Puggaard L. Autonomy among physically frail older people in nursing home settings: a study protocol for an
intervention study. BMC Geriatrics; 2008, 8:32.
61
Andresen M, Runge U, Hoff M, Puggaard L: Perceived autonomy and activity choices among physically disabled older
people in nursing home settings: a randomized trial. J Aging Health; 2009 Dec;21(8):1133-58.
Pilmark V. Ældre på plejehjem ønsker at bestemme selv. Fysioterapeuten; 2010 (7): 24-27.
6. Nudging Lab – laboratorium for sundhedsfremmeinnovation
Nudging er en ny tilgang til påvirkning af menneskelig adfærd hvor metoder som puffer til en hensigtsmæssig adfærd udvikles og afprøves. Projektet har til formål at udvikle nudge-teknologien til brug for sundhedsfremme. Projektet forløber i
et samarbejde mellem studerende, praksis og forskning på Professionshøjskolen Metropol.
Et af projektets hovedaktiviteter er afvikling af en Nudge Camp i efteråret 2011, hvor 50 studerende på Ernærings og
sundhedsuddannelserne vil innovere sundhedsfremme-nudges i samarbejde med virksomheder og sundhedsorganisationer. Et andet af projektets hovedaktiviteter er afprøvning af nudges til påvirkning af brugervalg i en kantinekontekst.
Studerende fra Ernærings- og sundhedsuddannelserne udvikler nudges til kantinen, og afprøver og dokumenterer virkningerne af disse nudges i samarbejde med studerende fra Laborantuddannelsen, som måler og dokumenterer effekten
af de sundhedsfremmende nudges i kantinen
Projektets formål er at
Udvikle nudging, en ny teknologi, til sundhedsfremme i Danmark.
A. Implementere nudging i uddannelsen af velfærdsprofessionelle, så de kan anvende nudging til at generere nye
sundhedsfremme-nudges i praksissammenhænge.
B. Afprøve og dokumentere effekten af udvalgte nudges i en kaninekontekst.
C. Etablere et forskningsprojekt indenfor sundhedsfremme om nudging, der bidrager til at gøre sundhed til det naturlige valg.
Projektets har ligeledes et forskningsspor, hvor Metropol indgår i en forskningsalliance med Kræftens Bekæmpelse, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed samt universiteterne i Ålborg, Århus og Roskilde.
Projektet løber fra april 2011 til juli 2012.
Kontakt:
Oplægsholder:
Rikke Larsen
Ernærings- og sundhedsuddannelserne, Professionshøjskolen Metropol
Tlf: +45 72487987
[email protected]
Projektleder:
Malis Ravn
Forskning & Udvikling, Professionshøjskolen Metropol
Tlf: +45 72487940
[email protected]
62
7. ”Realisering af et bæredygtigt samfund kræver innovation af professionsuddannelserne”
Kontakt:
Ingeniørhøjskolen i København, Lautrupvang 15, 2750 Ballerup ved. Per Lundsfryd Jensen – [email protected] Center for Energiteknik og Produktdesign og Jesper Molin, Center for Byggeri og infrastruktur – [email protected]
Regeringen såvel som regioner og kommuner har offentliggjort ambitiøse mål og planer for opnåelse af en bæredygtig
fremtid gennem udvikling og implementering af alternative teknologier og adfærdsmønstre. Ingeniørhøjskolen i København understøtter denne proces ved at forny diplomingeniøruddannelserne med henblik på at de studerende opnår de
nødvendige kompetencer i bæredygtighed i løbet af deres uddannelse.
Denne præsentation beskriver strategien for IHK’s transformation til en bæredygtig ingeniørhøjskole, nye læringselementer som introduceres i uddannelsesprogrammerne samt eksempler på praktiske bæredygtige løsninger udviklet af
ingeniørstuderende. Der er fokus på vind, biomasse og solenergi, monitorering og reduktion af energiforbrug i bygninger
og transport og anvendelse af vugge-til-vugge koncepter i produktudvikling, produktion og byggeri. Workshoppen vil
koncentrere sig om konkrete muligheder for samarbejde med professionshøjskolerne om udviklings- og uddannelsesinitiativer inden for bæredygtighed.
Præsentation vil bestå af eksempler fra uddannelsesretningerne Center for Energiteknik og Produktdesign og Center for
byggeri og infrastruktur
Center for Energiteknik og Produktion ved Per Lundsfryd Jensen vil gennemgå hvorledes center for Energiteknik og Produktdesign løbende søger at skabe innovation i centreret uddannelser.
Hvis centerets uddannelser, der omfatter maskiningeniøruddannelsen, stærkstrømsuddannelsen, bæredygtigenergiteknik samt internationalt designsemester uddannelsen, skal medvirke til at realisere er bæredygtigt samfund er innovation
nødvendig.
Centeret søger at skabe innovation i uddannelserne ved blandt andet at:
1.
underviserne arbejder i tværfaglige projekter. Der lægges vægt på, at der i projekterne indgår underviser med forskellig faglig baggrund og som underviser på forskellige uddannelser.
2. projekterne indeholder nye teknologier og viden.
3. projekterne i stor udstrækning vælges af de studerende.
4. projekterne om muligt indeholder både et praktiks og teoretisk indhold.
Da centerets projekter indeholder ny viden og teknologier er det vigtigt at underviserne vedligeholder / udbygger deres
netværk.
Vigtigt er undervisernes og studerendes erfaringsudveksling og videndeling. Det er vigtigt, at der er et uddannelsesmiljø
hvor at viden og erfaringer udveksles mellem underviserne og mellem de studerende.
63
Center for Byggeri og Infrastruktur ved Jesper Molin vil gennemgår hvordan bæredygtighed implementeres i studiet
fra første studie dag til afgangsprojekt. De studerende udfordres til at være på forkant af udviklingen indenfor byggeri,
derfor undervises de i Energidesign, Energimærkning, C2C, bæredygtig bygningsfornyelse, energisimulering og indeklimaberegninger.
Ingeniørhøjskolens undervisning har følgende Key Words:
„„ Problembasset læring
„„ Projektorienteret undervisning
„„ 50/50 kurser/projekter
„„ Tæt samarbejde mellem lærer, studerende og virksomheder
„„ Klasseundervisning i små grupper
8. Brug af ultralydsscanning til detektion af tryksår
Kontakt:
Lektor ph.d. Jeanne Debess1, ph.d.-studerende Christian G. Olesen2 og lektor Lars Gøran Zetterberg3
1.
Videncenter for Radiografi University College Nordjylland
2. Institut for maskinteknik, Aalborg Universitet;
3. Radiografuddannelsen University College Nordjylland.
Baggrund: Tryksår er en generel term, som benyttes om skader på væv, der er forårsaget af en belastning. Denne lidelse
kan være svær at forebygge og behandle og indebærer ofte, at patienten skal være sengeliggende gennem længere tid.
Stedet, hvor tryksårene opstår, er svært at bestemme, da tryksårene først opdages, når de kan ses på huden, og på dette
tidspunkt kan de være dybe og gå ned igennem fedt- og ofte også muskellag. De tryksår, der starter under huden og ikke
er umiddelbart synlige, kan være årsag til at patienter dør af tryksåret, da det kan brede sig ud under huden, og når det
bliver synligt på huden, kan det være af en sådan størrelse, at det er svært at redde patienten. Derfor vil det være godt,
hvis der fandtes screeningsmetoder, som kunne benyttes til med jævne mellemrum til at tjekke, om der er et tryksår i de
dybe væv, der endnu ikke er kommet til syne på huden.. Dette studie beskæftiger sig udelukkende med tryksår under
bagdelen, forårsaget af at sidde i en stol.
Formål
Det primære formål med projektet er at forsøge at detektere forandringer i vævet under bagdelen på raske forsøgspersoner, før og efter personerne har siddet stille på en stol. Dette vil give viden om, hvorvidt brugen af ultralydsscanning er
velegnet til detektering af vævsændringer. Det sekundære formål er at finde ud af, om en fugtighedscreme kan ændre på
de forandringer, der sker i vævet under bagdelen, forårsaget af længere tids siddende stilling.
Metode
Der blev inkluderet 10 raske mænd mellem 20 og 60 år. De sidder på en træstol i 1 time med ultralydsscanning af området
under siddeknoglerne før og efter placering på stolen. Hudens temperatur måles ligeledes før og efter og den ene balle
64
påsmøres en Niacin creme fra Beauté Pacifique før personen placeres på stolen. Der anvendes en Dermascan ultralydsscanner fra Cortex A/S. Ultralydsscanneren er af en type, der normalt bliver anvendt til at scanne huden og underhuden
i forbindelse med dermatologiske undersøgelser. Der vil blive anvendt forskellige prober, som er fokuseret i forskellige
dybder fra 5mm og ned til 30 mm. Forsøget er godkendt af Videnskabsetisk komite.
Resultater
Forsøget er udført og analyserne påbegyndt. Resultater vil blive præsenteret på konferencen.
Velfærdsteknologi: Ultralydsscanning af ændringer i væv ude i eget hjem / plejehjem kan evt. i fremtiden bidrage til at
forebygge tryksår og dermed indlæggelser på sygehuse.
Samarbejdspartnere
Studiet er udført i et samarbejde og med samfinansiering af firmaerne Cortex Technology ApS, Beauté Pacifique, Radiografuddannelsen og Videncenter for Radiografi, University College Nordjylland samt Institut for Sundhedsvidenskab og
Teknologi, Aalborg Universitet. 9. Studerendes introduktion til teknologi som redskab i undersøgelse
og rehabilitering
Lektor PhD Uffe Læssøe, Fysioterapeutuddannelsen UCN
Det er ikke nyt for fysioterapeuter at inddrage teknologi i det kliniske arbejde. Men den teknologiske udvikling har gjort,
at der er kommet tiltagende fokus på dette. Der er således et stort udbud af teknologiske løsninger til rådighed i forhold
til det fysioterapeutiske fagområde.
Ultralydsscanning har vundet indpas i den fysioterapeutiske ”værktøjskasse”, og fremtiden vil givet vis byde på et endnu
større udbud af teknologiske undersøgelsesredskaber. Man kan se teknologiske baserede træningsformer, der stimulerer
motorisk læring, som f.eks. ”virtual reality” træning. Og man vil sikkert i stadig højere grad se informationsteknologi vinde
indpas som redskab i den monitorerede hjemmetræning.
Det er vigtigt ikke at have ”berøringsangst” i forhold til de teknologiske tilbud. Men det er også vigtigt at pointere, at
undersøgelses- og træningskvaliteten fortsat vil bero på den enkelte fysioterapeuts evne tilt at udnytte disse redskaber
relevant i forhold til den enkelte patient.
På den fysioterapeutiske grunduddannelse arbejder de studerende med at administrere patientundersøgelsen, og de
arbejder frem mod at kunne tilrettelægge og udføre en relevant træning/behandling. I denne sammenhæng er det en
udfordring for uddannelserne at tænke kreativt i forhold til at finde relevante teknologiske undersøgelses- og træningsredskaber, så de studerende får mulighed for at udforske og forholde sig kritisk til de mange teknologiske tilbud.
En måde at møde denne udfordring på kan være gennem etablering af et studenterlaboratorium, hvor der er mulighed
for at eksperimentere med forskellige teknologier. Eksempler fra Bevægelaboratoriet.dk, som er etableret af Fysioterapeutuddannelsen ved UCN, vil blive diskuteret.
65
10. INSPIRE
– etablering af et nyt regionalt netværk indenfor intelligent genoptræning med særligt fokus på ryglidelser. (Intelligent
Spine Rehabilitation)
Kontakt:
Hanne Ringgård Møller, [email protected]
Formålet med netværket er at samle forskere, kiropraktorer, fysioterapeuter og virksomheder for at styrke videndeling
og videnudvikling inden for ryglidelser og intelligent genoptræning, og derigennem komme frem til nye intelligente
genoptræningsredskaber, der kan hjælpe i behandlingen af ryglidelser. Intelligente genoptræningsredskaber vil kunne
understøtte en korrekt træning, hvormed genoptræningsforløbet bliver mere virkningsfuldt og mindre omkostningstungt.
I Danmark bruger samfundet 7,6 mia. kr. om året på borgere med ondt i ryggen. Der er evidens for, at træning har en
positiv effekt på ondt i ryggen og kan reducere de menneskelige og samfundsøkonomiske konsekvenser. Det forventes, at
robot- og it-baseret rehabilitering/træning er et afgørende middel til forbedring af behandlingseffekten
Partnere
„„ Nordisk Institut for Kiropraktik og klinisk Biomekanik (NIKKB): Overordnet dataindsamling inden for ryglidelser samt
kontakt til kiropraktiknetværk. Deltager i netværket som vidensorganisation samt link til klinikkerne.
„„ Syddansk Universitet:
––
Institut for Idræt og Biomekanik: forskere i ryglidelser og genoptræning. Bidrager med faglige indhold ift den
fysiologiske del mv..
––
SENSE: Institut for sensorer, signaler og elektroteknik. Særlige kompetencer indenfor sensorteknologi
––
Mærsk Instituttet: særlige kompetencer indenfor intelligente robotteknologier
––
Knowledge Lab (jf. Ovenfor)
„„ University College Lillebælt: Involvering af viden fra ergo- og fysioterapeutområdet, sikring af, at viden fremadrettet
indgår i professionsuddannelserne.
11. Netværk for Sundhedsfremme og Sundhedspædagogik i Syddanmark for konsulenter, undervisere, koordinatorer o.a., der arbejder med sundhedsfremme.
Hvordan kan netværk være med til at formidle ny viden samt få inspiration til udvikling af ny viden bl.a indenfor velfærdsteknologi?
Målet med netværket er, at etablere et mødested, hvor vi gensidigt kan inspirere hinanden og få kendskab til ny viden
indenfor området.
Initiativtagere til denne invitation er:
„„ Børge Koch, videncenterleder, Videncenter for Sundhedsfremme og Det nationale videncenter KOSMOS, UC Syddanmark
„„ Karen Wistoft, lektor, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, AU ∙ København
66
„„ Ane Sofie Andersen Hjorth, pædagogisk konsulent, UCLillebælt, Center for Undervisningsmidler Odense
Netværket er for undervisere, konsulenter, koordinatorer og andre, der arbejder med formidling af sundhed, sundhedsfremme og sundhedspædagogik i kommuner, uddannelsesinstitutioner eller i andre sammenhænge i Region Syddanmark.
Vi ved alle fra vort daglige arbejde, at sundhed og sundhedsfremme er på den aktuelle dagsorden – og får stor opmærksomhed. Men vi ved også, at arbejdet med at formidle, udvikle og implementere sundhedsfremme – både i organisationer
og institutioner, men også i forhold til borgere, studerende eller elever, kollegaer eller andre samarbejdspartnere – ofte er
en ganske svær opgave.
Hvad gør jeg i praksis? Hvad gør andre? Hvilke udfordringer er der i det daglige arbejde, og hvordan får man inspiration
og viden/evidens til dette arbejde?
Med dette netværk vil vi gerne samle personer, der til dagligt leder eller arbejder med at undervise, vejlede eller formidle
viden om sundhed i et sundhedsfremme- eller forebyggelsesperspektiv. Det kan være opgaver knyttet til det kommunale system inkl. daginstitutioner og skoler, uddannelsesinstitutioner, den primære sundhedssektor, fritidsaktiviteter og
dermed også frivilligt arbejde.
Netværket bidrager til produktionen og formidlingen af anvendelsesorienteret viden på det sundhedspædagogiske og
sundhedsfremmende område i Syddanmark. Anvendelsesorienteringen er helt central med viden, der er målrettet de
aktuelle udfordringer nuværende og kommende aktører (undervisere, sundhedspædagoger, konsulenter, sundhedsprofessionelle m.fl.) står med i deres respektive praksisser. Netværket understøtter kommunale sundhedspædagogiske og sundhedsfremmende indsatser og har fokus på velfærdsteknologiske løsninger, der kan højne kvaliteten af eksisterende og nye
opgaver, så den pædagogiske dimension bevares. Balancen mellem ’kold teknologi’ og pædagogiske ydelser drøftes for
at højne kvaliteten af de sundhedspædagogiske ydelser for såvel børn og unge som for voksne og de ældre borgere. Det
handler grundlæggende om, at alle borgere får rammer, hvori de kan lære at leve et sundere liv, og netværket udveksler
erfaringer og viden, der kan komme andre aktører og kommuner til gode. Endelig er netværket tænkt som et forum for
forskningsformidling med oplæg om nyeste, relevante forskning på området.
Børge Koch
Ane Sofie Andersen Hjort
VidencenterlederPædagogisk konsulent
Lembckesvej 7, 6100 Haderslev
UCLillebælt, Center for Undervisningsmidler
University College Syddanmark
Karlavej 1, 5270 Odense N
+45 7322 7130
+45 5126 6840 +45 6318 3351
[email protected]@ucl.dk
Karen Wistoft
Lektor/PhD
DPU, Institut for Pædagogik
Tuborgvej 164, 2400 København NV
+45 8888 9142 – +45 2613 2653
[email protected]
67
12. Etablering af projektsamarbejde med sundhedscentre, hjemmesygepleje og
sundhedstjenesten syd for den dansk – tyske grænse,
– med henblik på at få etableret velfærdsteknologiske løsninger, der kan optimere plejen samt den forebyggende og
sundhedsfremmende indsats i området.
Kontakt:
Trine Ungermann Fredskild
Lektor, Ph.d., cand. cur.
Sygeplejerskeuddannelsen, Sønderborg
Agervang 2, 6400 Sønderborg
D +45 7266 5735 – [email protected]
University College Syddanmark
www.ucsyd.dk
Christa Rose, Lektor, sygeplejerske,
Master i humanistisk sundhedsvidenskab (MHH)
Sygeplejerskeuddannelsen, Sønderborg
Agervang 2, 6400 Sønderborg
D +45 7322 7445 – [email protected]
University College Syddanmark
www.ucsyd.dk
University College Syddanmark, Campus Sønderborg, sygeplejerskeuddannelsen arbejder på at indgå i et projektsamarbejde med sundhedscentre, hjemmesygepleje og sundhedstjenesten syd for den dansk – tyske grænse. Samarbejdet
har fokus på at få etableret velfærdsteknologiske løsninger, der kan forebygge indlæggelser, optimere plejen, samt den
forebyggende og sundhedsfremmende indsats i området.
Formålet med projektet er at øge sundhedscentrenes og hjemmesygeplejens tilgængelighed. De patienter, der på grund
af lidelser, geografi og/ eller logistik ikke har mulighed for at møde frem til rådgivning, undervisning og vejledning, vil
således kunne modtage sundhedscentrenes og hjemmesygeplejens/sygeplejeklinikkernes tilbud i eget hjem.
Tilbuddene i eget hjem kan varieres og kvalificeres væsentligt via telemedicinen. Rådgivning om forebyggelse, livsstilsændringer og undervisningen i, hvordan man kan forebygge sygdom eller leve et godt liv på trods af kronisk sygdom kan via
telemedicin målrettes den enkeltes behov. Telemedicinske løsninger skal også være et værkstøj til at fastholde patienter i
en positiv retning og vil desuden blive anvendt til monitorering af relevante parametre.
På ovenstående baggrund er det tanken med projektsamarbejdet, at få etableret telemedicinske løsninger i området samt
over den dansk – tyske grænse, så tilbud om forebyggelse, sundhedsfremme og sygepleje bliver et tilbud for alle patienter.
Projektet forventes at fremkomme med løsningsmodeller der kan overføres til andre patientgrupper, andre sundhedscentre og hjemmesygeplejen i øvrigt.
68
13. Tværinstitutionelt samarbejde omkring udvikling af teknologier
Kontakt:
Hanne Kallesøe, Pædagoguddannelsen, University College Lillebælt [email protected]
Niels Henrik Helms, Knowledgelab, Syddansk Universitet [email protected]
Gunver Majgaard, Mærsk McKinney Møller Instituttet, Syddansk Universitet
[email protected]
Det tværinstitutionelle samarbejde er opstået omkring et ønske om at etablere et laboratorium, hvor professioner,
virksomheder, forskere, studerende og undervisere kan samarbejde om løsninger af udfordringer i professionerne, hvor
teknologi kan inddrages.
I projektgruppen sidder repræsentanter for Knowledgelab, Syddansk Universitet, Mærsk Mc-Kinney Møller instituttet, Syddansk Universitet og University College Lillebælt, og fokus er særligt rettet mod
„„ Kulturteknologier
„„ Læringsteknologier
„„ Legeteknologier
Det er hensigten, at professioner, virksomheder og offentlige instanser, dels kan bringe formulere udfordringerne og dels
deltage i udviklingsprojekterne.
Samarbejdet mellem de nævnte parter giver, ud over udviklingsprojekterne, også en platform til at kunne søge midler til
forsknings- og udviklingsprojekter, da kompetencerne er til stede i samarbejdet og samarbejdet med praksis er etableret.
Der har indtil dato været afholdt 3 fyraftensmøder med følgende temaer:
„„ Smartphones in action: Læring 2.0
„„ Teknologier, medier og applikationer: Nye muligheder indenfor læring og rehabilitering
„„ Det digitale byrum – pervasiv IT skaber oplevelse
Desuden et opsamlende møde med titlen: Fra god ide til godt projekt, hvor målet har været at få etableret netværk omkring konkrete udviklingsprojekter.
Når udviklingsprojekterne skal realiseres, er det hensigten, at studerende fra grunduddannelser kobles på de konkrete
projekter, og dermed bindes teori og praksis tættere sammen i uddannelserne, ligesom de studerende gennem projekterne vil udvikle innovative og entreprenante kompetencer.
Diskussionspunkter
Hvordan kan tværprofessionelle projekter kobles til grunduddannelserne?
Hvordan kan feltet mellem forskning, uddannelser, professioner og virksomheder styrkes gennem konkrete aktiviteter?
69
14. Digmovez – Kvalitetsløft af idrætsundervisning ved brug af digitale
hjælpemidler
Kontakt:
Michael Bjørn, Chefkonsulent, 6318 3667 / 2925 4923
[email protected]
UCLillebælt
Udvikling & Viden, Lucernemarken 1, 5260 Odense S
Tlf. 6318 3000
www.ucl.dk
Skoleidrættens udviklingscenter (SKUD) gennemførte i 2009/2010 et udviklingsprojekt om, hvordan IT kan anvendes som
et didaktisk redskab i idrætsundervisningen. Ligeledes er der på Institut for Idræt og Biomekanik, SDU forsvaret en ph.d.afhandling efteråret 2010, hvor den pædagogiske brug af IT i uddannelsen af idrætslærere understøttedes og undersøgtes.
Begge undersøgelser peger på, at der er minimal brug af IT i folkeskolens idrætsundervisning, men at der kan opnås
progressiv positiv læring og dokumentation for læring ved at bruge digitale hjælpemidler.
Med udviklingen af multimedie teknologier inden for mobile medier og freeware programmer til videoanalyse, GPS i
mobile enheder og udvikling af pulsure samt puls- og test-apps til smartphones, vil elevers læring kunne styrkes ved at
udvikle en platform, der kan samle disse data og dermed dokumentere elevernes læring i idræt i skolen og herigennem
føre til en forbedring af den almene sundhed.
Via platformen med mulighed for skrevne og talte noter samt ved at teoretisere og reflektere over de opnåede resultater
og processer, vil elever kunne opnå dybere indsigt i deres egen og fælles læring gennem træning og bevægelse. Effekten
af idrætsundervisningen kan herigennem dokumenteres og deles mellem elever, lærere og forældre og tilføre idræts- og
sundhedsundervisningen højere kvalitet og status.
Dette kan ske ved at udvikle en platform, der søges implementeret i skole-, elev- og forældreintra, hvor lærere og elever
får et ’lukket rum’, hvor videoer og testresultater kan lagres og deles med andre. Udvikling af en sådan platform vil
kunne ske i et samarbejde med andre udbydere, der har kompetence inden for de specifikke områder video, eksempelvis
DigiEyeZ med deres DigiZuite, ”Tendens.net” med deres nye Muma multimediaapplikation eller det kan være SkoleTube,
GPS- og puls-data, eks. ”Endomondo.dk” og virksomheder med sundhedsdata eksempelvis Motion-online.dk.
En teknisk afprøvningsmodel vil tage sigte på test og pædagogisk udvikling inden for et af de nævnte områder. Dette
område vil i første omgang være udvikling af en videobaseret platform/del.
Et centralt udviklingsfelt i arbejdet vil være at sikre sig etisk forsvarlige lagring af og adgang til data. Det vil derfor være
afgørende med en konstruktiv dialog med UNI-C, der driver skolekom med skole- og forældreintra. Strategien vil være at
arbejde på at få mulighed for at embede eller åbne tilknyttede ”vinduer” via skole- og forældreintra, hvilket ser ud til at
være en mulighed med deres nye plug-in moduler.
70
En anden central del er at video som læringsværktøj kan have følgende kvaliteter og udfordringer i sig, i forhold til såvel
den teknologiske som den pædagogiske udviklingsproces af værktøjet/platformen:
„„ Video kan virke som model for læring via imitation.
„„ Video kan fungere som et spejlende læringsobjekt, og der bør indgå tegnede og skrevne informative samt skriftlige
eller mundtlige refleksive noter.
„„ Video kan indgå som læringsværktøj i kreative processer, hvor elever improviserer og kreativt fremstiller egne bevægelser og derigennem er med til at fremstille egen bevægelsesidentitet.
„„ Brug af digitale værktøjer motiverer til ”værkstedsundervisning” og dermed til didaktisk innovation.
„„ Samtidigt med upload af videoer skal der på brugerens platform eller i ”gruppe-rum”, være mulighed for at tilføje
teoretiske noter og reflekterende bemærkninger.
„„ Hensigtsmæssig og håndterbar produktion og distribution af video i et system/netværk, så de kan identificeres og
vises til de rigtige, og kun de rigtige brugere på en præsentabel måde.
„„ Udvikling af en applikation til smartphones, der optager video og direkte uploader materialet til platformen – se evt.
http://qik.com/ og http://bambuser.com.
„„ ”Front-end” læringsplatformen (brugerfladen) skal være enkel at anvende og fremstå æstetisk indbydende og indbyde til læringsfremmende kommunikation.
„„ Hvis samarbejdet med UNI-C bliver meget udfordrende bør det vurderes om samarbejdet er afgørende for ”proof off
concept”. I efterfølgende dialog med UNI-C er vi blevet oplyst om at plug-in og log-in via elev-, lærer- og forældreintra koster kr. 15.000-, i oprettelse og kr. 15.000-, pr år.
„„ Systemet bør kunne uploade både videoer via mobile enheder og via eksempelvis SkillCapture.
„„ Brugervenlighed og backend funktionalitet vil være helt afgørende for platformens succes.
„„ På baggrund af ovenstående overvejelser er formålet med projektet ”Kvalitetsløft af idrætsundervisningen i folkeskolen ved brug af digitale hjælpemidler”:
„„ At skabe et koncept/en platform, der kan fremme læringskvaliteten i idrætsundervisning.
„„ Højne status på idrætsfaget gennem en højere grad af mulighed for deling af bevægelses- og idræts- og sundhedsviden mellem forældre, lærere og elever.
Specifikationer for ”IdrætsPlatformen”
Filmoptagelse – læring (smart-mobil/SkillCapture/Dartfish)
„„ At kunne uploade trådløst direkte fra mobil
„„ Eleven skal kunne vælge, hvilke filer der skal uploades
„„ Vis i læringskonteksten – billede for billede, frem og tilbage, slow – frem og tilbage (kun SkillCapture). Elever skal
kunne filme og arbejde med bevægelseslæring.
„„ Læringsværktøj i læringskonteksten men efter upload – (kommentere skriftlig [og gerne mundtlig]).
„„ Evt. tegne og uploade med – ’brænde’ ind på film.
71
Upload af filer/materiale til platform
„„ Lærer-administration. (rettigheder – slette filer)
„„ Integration i lærer-intra. (forhandles med UNI-C)
„„ Elev-administration (elev-upload).
„„ Integration med elev-intra (UNI-login). (forhandles med UNI-C)
„„ Smart-enheder / easy-kamera. (både android og iOS[iPhone/iPad])
„„ Identifikation af filer i forhold til individ, gruppe og klasse/skole samt aktivitet.
„„ Læreren skal kunne angive nye aktivitetstyper.
Vise på platform
„„ Vise i struktur tilpasset ”Fælles mål” og klassetrin, aktivitet.
„„ Slette filer.
„„ Læreren skal kunne se alt i klassens portfolio.
„„ Redigere filer klipper materiale bort fra fil. (afhænger af forhandlinger og udgifter til UNI-C delen)
„„ Billede for billede, frem og tilbage, slow – frem og tilbage.
„„ Design af platform skal leve op til elevernes forventninger/krav til brugervenlighed og æstetik. (Det er inden for dette
område her at det store udviklingsarbejde ligger)
„„ Sammenligne egne bevægelser/optagelser med idealmodeller (kunne linke videre til andre videoer. ”kald” af modeleksempler (linke til videoeksempler).
„„ Eleverne skal kunne bestemme om de vil dele materiale med andre elever.
„„ Elever skal kunne arbejde med refleksion på platformen (kommentere video, [key-points + tegne – ikke endeligt
vedtaget] er skudt til hjørne- dele af det kan muligvis komme med).
„„ Læreren skal kunne åbne og lukke grupperum og begrænse delefunktionen. (privat som udgangspunkt). Public er
kun inden for skolen.
„„ Kopiere specifikke billeder ud af videostream.
Del materiale/video
„„ Download til forskellige platforme/formater skal være begrænset af etiske hensyn.
„„ Integration med lærer-intra og forældreintra. (afhænger af forhandlinger med UNI-C)
Brugervenlighed i forhold til den daglige praktiske idrætsundervisning er meget højt prioriteret i ønskerne.
72
Konkrete eksempler på ny velfærdsteknologi
Værkstederne fredag 18. nov. kl. 10.30-12.00
Til værkstederne fredag 18. nov. kl. 10.30-12.00 har vi inviteret professionelle fra feltet der har deltaget i professionshøjskolernes forsknings- og udviklingsprojekter. Vi har bedt dem om at fortælle om deres medvirken og hvordan de kan
bruge resultater, erfaringer og nye arbejdsformer i den daglige praksis. Vi har samlet dem i 3 spor omhandlende:
Spor 1: Sundhedsteknologi
Spor 2: Nye læringssystemer gennem IKT
Spor 3: Innovative alliancer og digitalisering
Programmet ser således ud:
Spor 1: Sundhedsteknologi
Abstract 1
Projekt Trylletrøjen
v/ Jytte Tolstrup, Techna Science, [email protected], tlf. 7248 7667
Trøjen er et træningsredskab, som skal gøre træning til en del af hverdagen for børn med halvsidig lammelse. Her
præsenteres resultaterne af de indledende undersøgelser omkring udformningen af trøjens design. Projektpartnere er:
Alexandra Instituttet, Asgårdsskolen, Diffus Design, Yoke Interaction Design og Professionshøjskolen Metropol.
Abstract 2
Eksempler på krav til næste generations sundhedsteknologiingeniører.
Kontakt:
John Aa. Sørensen, lektor, IHK, [email protected], tlf. 6124 5795
Sammen med:
Martin Sølvkjær, it-chef, læge, Bispebjerg Hospital, [email protected]
Bent Børresen, medicoingeniør, Medicoteknisk Afdeling, Bispebjerg Hospital, [email protected]
Lau Jeppesen, lektor, Radiografuddannelsen, Professionshøjskolen Metropol, [email protected]
Jytte Tolstrup Jensen, lektor, Ergoterapeutuddannelsen, Professionshøjskolen Metropol, [email protected]
Anders Hauge, lektor, Center for Forretning og Innovation (CFI)
Ingeniørhøjskolen i København, [email protected]
Keld Baden-Kristensen, lektor, Center for Informationsteknologi og Elektronik (CITE)
73
Ingeniørhøjskolen i København, [email protected]
Bo Holst Christensen, lektor, Center for Informationsteknologi og Elektronik (CITE)
Ingeniørhøjskolen i København, [email protected]
John Aa. Sørensen, lektor, Center for Informationsteknologi og Elektronik (CITE)
Resumé
I forbindelse med opbygningen af en 3.5 årig diplomingeniøruddannelse i Sundhedsteknologi, i et samarbejde mellem
Professionshøjskolen Metropol og Ingeniørhøjskolen i København, gives eksempler på krav til disse ingeniører. Eksemplerne er bl.a. baseret på materiale etableret i samarbejde med hospitaler i Region Hovedstaden.
Udgangspunktet ref. [1], [2] for fastlæggelse af uddannelsens struktur er at sundhedssystemet udvikler sig hen imod at
være baseret på følgende fire aktører, som en patient, i løbet af et behandlingsforløb, typisk vil få behov for at agere imellem:
„„ Medicinsk/teknologisk specialiserede sygehuse med, i gennemsnit, kort indlæggelsestid;
„„ Kommunale sundhedscentre, der sammen med patienten og den praktiserende læge, har ansvar for patientens rehabilitering;
„„ Patientens privatpraktiserende læge; samt
„„ Patientens private kontaktnetværk (familie, venner) samt egen bolig.
Strukturen er yderligere stærkt influeret af udviklingen på apparatur/system området, der er præget af stadig mere
specialiseret hospitalsapparatur, designet/udviklet i, ofte, forskningsbaserede virksomheder og hvis anskaffelse, drift og
vedligeholdelse kræver sundhedsteknologisk viden. Samtidigt hermed er der yderligere en udvikling imod mere interaktion med patienter/ sundhedspersonale i forbindelse med design, implementering, drift og vedligeholdelse af nyt og
eksisterende udstyr.
Jf. ref. [2] arbejdes med følgende eksempler på aktivitetsområder og arbejdsformer for en diplomingeniør i sundhedsteknologi i forhold til ansættelser på sygehuse, i sundhedscentre og i medicoindustrien:
„„ Ansvar for at tekniske og organisatoriske aspekter knyttet til overvågning af helbredsdata fra patienter, der befinder
sig i eget hjem, foregår på betryggende vis, og at overvågningsdata vurderes af klinisk uddannet personale, i den
udstrækning det er nødvendigt.
„„ Ansvar for instruktion og undervisning af patienter og sundhedspersonale på sygehus og i sundhedscentre i tekniske
aspekter knyttet til drift af sundhedsteknologier, herunder overvågningsteknologier af helbredsdata fra patienter, der
befinder sig i eget hjem.
„„ Ansvarlig for specifikation samt implementering, drift og vedligeholdelse af sundheds- og hjælpemiddelteknologier,
der kan understøtte pleje, behandling og overvågning af borgere, med henblik på at styrke deres livskvalitet i hverdagen.
„„ Analyse af de driftsmæssige, organisatoriske og økonomiske problemstillinger, knyttet til indførelse af nye sundhedsog hjælpemiddelteknologier og udarbejdelse af strategiplaner, knyttet til specifikation, implementering og drift.
74
„„ Samarbejde med regionerne om nye pleje-, behandlings- og overvågningsteknologier (fx Home Care, herunder
telemedicin), som følger med patienterne hjem efter kontakt med sygehuse, og sikre at sundheds- og hjælpemiddelteknologierne kommer til at fungere efter hensigten i patienternes hjem.
„„ Deltage i markedsføring af nye sundheds- og hjælpemiddelteknologiske produkter.
„„ Altid åben overfor nye muligheder (innovation) for at skabe produkter/tjenester, medvirke ved implementering af
disse samt ved verificering af behov og kvalitet i konkrete anvendelser.
I forbindelse med udvikling af uddannelsesforløbet gives eksempler på behov for viden indenfor sundhedsteknologiske
anvendelser såvel som viden indenfor de grundlæggende områder, der er nødvendige for at omsætte dagens anvendelsesmæssige behov til konkrete løsninger.
Bl.a. vil der blive givet eksempler fra følgende områder:
„„ Analysere krav til næste generation af EKG (elektrokardiograf) systemer, der skal kunne optage (måle), lagre, tillade
diagnose samt annotering udført af sundhedspersonale samt effektiv genfinding af EKG optagelser.
„„ Analysere krav til systemer, der bl.a. skal kunne lokalisere patienter, der færdes på hospitalscampus.
„„ Afklaring af problemstillinger i forhold til brug af mobiltelefoner i nærheden af medikoteknisk apparatur.
„„ Analysere krav til samt bidrage med innovation indenfor telemedicinsystemer, jf. ref. [3].
„„ Analysere krav til samt bidrage med innovation indenfor handicaphjælpemiddelområdet.
Afslutningsvist forsøges behovet illustreret for at uddannelsen har en solid forankring både indenfor sundhedsvidenskab
og teknologi for at sikre grundlag for forståelse af og bidrag til fremtidige sundhedsteknologiske systemer i bredeste
forstand [4].
Referencer
[1] Ansøgning om ny uddannelse: Diplomingeniør i sundheds- og omsorgsteknologi, Ingeniørhøjskolen i Århus,
8. november 2007.
[2] Ansøgning om akkreditering af nyt udbud af uddannelse i ”Diplomingeniør i sundheds- og omsorgsteknologi”,
Ingeniørhøjskolen i København, 16 september 2008.
[3] Telemedicinsk Forskningsgruppe, Frederiksberg Hospital, www.virtuellehospital.dk
[4] “Educating the Engineer of 2020: Adapting Engineering Education to the New Century”,
Committee on the Engineer of 2020, Phase II, Committee on Engineering Education, National Academy of Engineerring,
2005.
Abstract 3
Teknologi i ældreplejen
Kontakt:
Lene Wendelboe, Center for Arbejdsliv, tlf 7220 2634, e-mail: [email protected]
75
Formål med projektet, aktiviteter og metodedesign, hvem er involveret (fx forskningsinstitutioner, aftagere, studerende,
andre), hvad er de væsentligste resultater, hvad er de mest interessante diskussionspunkter vedr. projektet:
Tryghedsalarmer, selvkørende støvsugere, og automatiske toiletter, der selv kan skylle og tørre brugeren, er et lille udpluk
af de teknologier, som kan lette hverdagen for både borgere og medarbejdere i ældreplejen.
I en tid, hvor antallet af ældre bliver større og større, og behovet for pleje- og omsorgspersonale vokser til det næsten
uopnåelige, kan det være en rigtig god ide at se på mulighederne for at overlade udvalgte og ofte nedslidende arbejdsopgaver til teknologiske hjælpemidler, så der kan frigives mere tid til den personlige pleje og omsorg.
Center for Arbejdsliv på Teknologisk Institut har gennemført et projekt på fem forskellige plejehjem, hvor i alt 11 forskellige teknologier er blevet prøvet af i løbet af en 15 måneders periode.
En af disse arbejdspladser deltager ved workshoppen og vil fortælle om deres erfaringer med indførelse af nye teknologier i ældreplejen – og om de særlige erfaringer der har været for medarbejderne.
Der er både gode lærerige erfaringer fra dette projekt, og de kan alle være gavnlige i arbejdet med, hvordan ny teknologi
kan bruges i ældreplejen fremover.
Nogle teknologier har været lettere at implementere end andre, men alle teknologier har haft fokus på at forbedre arbejdsmiljøet for medarbejderne, nedsætte behovet for hjælp og dermed øge værdigheden for borgeren, samt øge effektiviteten på arbejdspladsen.
76
Spor 2: Nye læringssystemer gennem IKT
Abstract 1
Absalonprojektet – interaktive tavler og læring
v. Absalon skole i Roskilde og UC Sjælland, EducationLab
se http://modergnu.wikispaces.com/Absalon-projektet
Denne afsluttende rapport opsamler erfaringerne fra et toårigt forsknings- og udviklingsarbejde med fokus på integration
af IT i fagene dansk og matematik på mellemtrinnet (femte og sjette klasse) på Absalons Skole i Roskilde. Projektet er afviklet i perioden august 2009 – juni 2011. I projektet har deltaget fagdidaktiske, almendidaktiske og it-didaktiske forskere
fra University College Sjælland, som har samarbejdet med elever og lærere fra tre klasser på Absalons skole. Samarbejdet
har været inspireret af metoder fra ”Design Based Research”, og der er anvendt forskellige former for brugerinvolverende
og eksperimentelle innovationsmetoder. Det nærmere metodiske grundlag er beskrevet i bilag 1 som er stilet til læsere
med særlig interesse for det metodiske. Selve rapporten kan læses af alle lærere, ledere, IT- og medievejledere og andre
vejledningsfunktioner i danske skoler, som er optaget af spørgsmålet vedr. integration af IT i fagene.
Abstract 2
Teknologibrug og teknologiforståelser i skoler – i regi af forskningsprojektet TECHNUCATION
v. UCC Technucation
Kontakt:
Konsulent ph.d. Lene Storgaard Brok, [email protected] tlf. 41898155/Professionshøjskolen UCC.
Projektets hjemmeside: www.dpu.dk/technucation
Technucation
Technucation er et antropologisk studium af lærere og sygeplejerskers brug af teknologier i arbejdslivet. Projektet undersøger, hvordan teknologier udvikler og forandrer arbejdets praksisser, og hvordan teknologier kan understøtte faglige
processer. Lærere og sygeplejersker har brug for teknologi, og de anvender teknologi på forskellig vis. Lærere bruger
eksempelvis interaktive tavler, mobiltelefoner og computere i undervisningen, mens sygeplejersker bruger teknologier i
behandling af patienter. Gennem feltstudier observerer forskerne, hvad lærere og sygeplejersker gør med teknologierne,
når de er på arbejde, og gennem interviews undersøger man hvordan lærere og sygeplejersker taler om og begriber disse
teknologier. Den viden, som projektet frembringer bringes i spil i læreruddannelse og sygeplejerskeuddannelse, og man
udvikler sammen med faggrupper fra både professioner og professionsuddannelser nye forståelser af, hvordan teknologier kan anvendes på skoler og hospitaler. I den forbindelse skabes et nyt begreb om teknologiforståelse i professionsarbejdet benævnt ”Technological literacy”.
77
Fokus på lærerprofession og læreruddannelse
I denne workshop er der fokus på teknologibrug og teknologiforståelser i lærerprofessionen i skolen. Et indledende
pilotstudium er gennemført i projektet, og der er foretaget feltstudier i form af klasserumsobservationer, og interview
med undervisere, it-vejledere og ledelser på to folkeskoler. I dette materiale gives eksempler på, hvordan både lærere
og elever er innovative medskabere af nye måder at omgås teknologier på, og hvordan disse innovationer frembringer
nye læringssituationer. Brug af interaktive tavler ændrer lærerrollen, og både lærere og elever positioneres på bestemte
måder i klasserummet gennem teknologianvendelser. Der er nye muligheder i disse tavler, knyttet til bestemte fagdidaktiske udfordringer, men der er også begrænsning og modstand, som gør det anderledes at etablere et læringsrum, end i
klasseværelser hvor tavlerne ikke findes.
Et andet eksempel er lærere og elevers brug af computere. Lærerne tænker teknologien ind i undervisningen som noget
der befordrer læring på nye måder, men samtidig også har problematiske følger for den fælles undervisning. Computeren
giver adgang til ubegrænsede mængder at viden og det bliver let og tilgængeligt at forfølge en sag her og nu i klassen.
Samtidig må man vælge noget andet fra og derfor foregår en løbende forhandling blandt lærere og elever om, hvad der
skal have fokus i undervisningen. Når computeren er i rummet kobler man sig til og fra forskellige læringsarenaer, og
disse løbende skift og brud skaber nye rutiner for undervisning.
Teknologier er med til at ændre skolen. Lærere og elever er i klasserummet, men de er også på nettet, på intranettet,
på sms, og på facebook. I materialet gives eksempler på, hvordan elever befinder sig i undervisningssituationer hvor de
skiftevis er i færd med at lære og i færd med at blive underholdt. Underholdning ser ud til at fylde mere i skolen qva indførelse af nye teknologier, og denne dimension optages som ny didaktik.
Det videre projektforløb
Igennem materialet fra pilotprojektet udpeges en række tematikker, som vil blive gjort til genstand for analytisk bearbejdning af det empiriske materiale. Samtidig er disse tematikker ledetråde til det videre arbejde med at undersøge teknologibrug og teknologiforståelser i skoler og ved læreruddannelser.
Der er brugt mange resurser på at købe it-udstyr til skolerne, men samtidig er der skåret ned på lærerens muligheder for
efteruddannelse og dermed på skolernes muligheder for at inddrage medier som en naturlig del af undervisningskulturen.
Spørgsmålet for Technucationprojektet er ikke om man skal have nye teknologier ind i skolerne, for de er der allerede, og
de vil forsat komme, men spørgsmålet er hvordan disse teknologier forstås i skolens kulturelle praksisser og hvilke nye
læringsmuligheder de tilbyder.
Det stof vi leder efter i projektet er ”de situerede teknologi-praksisser”. Vi frembringer eksempler fra skolens hverdag
på situationer, hvor teknologierne bruges, og vi frembringer eksempler på de potentialer og problemer der ligger i at
læringssituationer ændrer sig gennem teknologianvendelse. Technucation har en særlig ambition om at producere dette
empiriske materiale, så man kan gøre denne viden til genstand for refleksion i såvel skole som i læreruddannelse. Derfor
arbejder vi på at udvikle et nyt begreb om teknologiforståelse, der medtænker hverdagens læring i arbejdslivet, herunder
de specifikke arbejdspladskulturer som hersker og giver betydning til den måde man kan gøre skole på og den måde man
kan undervise og skabe nye læringmuligheder.
78
Samarbejdspartnere i projektet
Technucation er et samarbejde mellem Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Aarhus Universitet, Teknologisk Institut,
Professionshøjskolerne Metropol og UCC. Projektet er finansieret af Det strategiske Forskningsråd og løber over 4 år. (2011
– 2015)
I projektet deltager fra professionshøjskolen UCC:
Lene Storgaard Brok, konsulent ph.d. [email protected]
Vibeke Schrøder lektor ph.d. [email protected]
En ph.d. studerende er i færd med at blive ansat.
Fra UCC er en følgegruppe på 7 personer knyttet til projektet. Disse personer har erfaring med teknologibrug, digitalisering, medialisering ol. fra undervisning i henholdsvis læreruddannelse og efter/videreuddannelse. Gruppen fungerer som
ekspert- og sparringsgruppe.
Derudover deltager undervisere fra læreruddannelser, studerende fra læreruddannelser, lærere fra skoler og forskere fra
Technucationgruppen i forskellige Living Labs som etablerer sig flere gang i løbet af de fire år forskningsprojektet forløber. Igennem Living Labs udvikles nye teknologiforståelser og læringsredskaber som skal bringes i spil i professionsuddannelserne.
Litteraturhenvisninger
Chaiklin, S. and Lave J. (Eds). (1993). Understanding Practice: Perspectives on Activity and Context. Cambridge: Cambridge University Press
Dakers J (2006). Introduction: Defining technological literacy, In J. R. Dakers (Ed.). Defining technological literacy: Towards
an epistemological framework (pp. 1-2). New York, NY: Palgrave Macmillan,
Dakers, J. (2005) Technology education as solo activity or socially constructed learning. International Journal of Technology and Design Education, 15 (1), pp. 73-89
Edwards, A. (2002). “Responsible Research: ways of being a researcher” In: British Educational
Research Journal. Vol. 28(2), pp 157-169.
Engeström, Y. (2001). “Expansive Learning at Work: Toward an Activity Theoretical
Eriksen, Thomas Hylland ( 2001): Øyeblikkets tyranny. Rask og langsom tid i inforamsjonssamfunnet. Ashehoug.
Garmire, E., & Pearson, G. (Eds.). (2006) Tech tally: Approaches to assessing technological literacy. Washington: National
Academy Press.
Hasse, C. 2011 Kulturanalyser i organisationer. Begreber, metoder og forbløffende læreprocesser København: Forlaget
Samfundslitteratur.
Ihde, D. (2010). Embodied Technics, Milton Keynes: Automatic Press
Mottelson, Marta ( 2010): Lærerens praksis. Hans Reitzels forlag.
79
Spor 3: Innovative alliancer og digitalisering
Presset på de offentlige organisationers økonomi og de stigende krav til forbedret service medfører en intensiveret søgen
efter nye løsninger. Og det skal være løsninger, der nytænker selve opgaveløsningen, da der ikke længere er en tro på, at
effektiviseringer kan indhøste de forbedringer og besparelser, der vil være nødvendige i de kommende år. Disse løsninger
bliver derfor nødt til at gentænke samspillet mellem den der bestiller og leverer en offentlig ydelse og de borgere der
modtager den. Ligeledes vil det ofte være nødvendigt at introducere nye digitale elementer i løsningen, som er medvirkende til at ændre selve processen i opgaveløsningen.
Udfordringen er så, at det tager tid. Når selve opgaveløsningen skal ændres med nye processer, digitale teknologier og et
andet samspil mellem aktørerne kommer det ikke af sig selv. Men at det tager tid er under den forudsætning, at alt skal
opfindes lokalt; at vi hvert sted skal gå igennem den tidskrævende udviklingsproces for at opfinde den dybe tallerken.
Det er dog langt fra nødvendigt. Ofte er de innovative løsninger skabt, vi kender bare ikke til dem. Derfor er det nødvendigt at gøre noget for, at kendskabet til mulige løsninger bliver udbredt, og at vi overkommer den klassiske forståelse af,
at løsninger ikke duer, fordi de ikke er opfundet her. Netop denne ”not invented here” kultur skal brydes, hvis vi skal få
implementeret nye løsninger i et hurtigere tempo end vi har været vant til.
Til dette formål er Innovationsalliancer velegnet. En innovationsalliance kan dække over flere ting, men i denne workshops
første præsentation omhandler det et samarbejde mellem fem kommuner om at udveksle best practice på kommunal
velfærdsudvikling. Udvekslingen sker ved erfaringsudveksling mellem kommunerne gennem en praksisnær dokumentation af kommunernes erfaringer. Målet er at fremme implementeringen af innovative løsninger på velfærdsområdet. Der er
fokus både på rationaliseringseffekter og øget kvalitet.
Abstract 1
InnovationsAlliancer
Kontakt:
Stina Meyer Larsen [email protected] , Ergoterapeutuddannelsen og Kristian Mondrup, [email protected] , Udvikling&Viden, UC
Lillebælt
Med formålet at skabe et forum for udveksling af best practice på kommunal velfærdsudvikling indgik kommunerne
Billund, Kolding, Vejle, Middelfart og Fredericia i starten af 2011 et samarbejde med University College Syd, TrekantsområdetsInnovationsNetværk (TRIN) og University College Lillebælt. Udvekslingen sker ved erfaringsudveksling mellem
kommunerne gennem en praksisnær dokumentation af kommunernes erfaringer.
Målet er at fremme implementeringen af innovative løsninger på velfærdsområdet. Der er fokus både på rationaliseringseffekter og øget kvalitet.
Ambitionsniveauet er at skabe effektfuld udviklingsdokumentation for Trekantsområdet, Syddanmark og på nationalt
niveau
80
Der arbejdes i projektet med dokumentationspakker, som opsamler og dokumentere praksis fra udvalgte kommuner.
Dokumentationspakkerne indeholder hovedsageligt videodokumentation men også rapporter og teknologi vurdering.
Formidlingen sker bl.a. via power points og hjemmeside.
På konferencen vil vi præsentere en model til at skabe kommunal velfærdsudvikling med videodokumentation som metode.
Emner til konferencen: Hvordan kan vi som uddannelsesinstitution bidrage til velfærdsudviklingen – og implementering i
den kommunale praksis?
Abstract 2
Brug af sociale medier i undervisning
– et middel til at styrke transfer, og til at skabe refleksion blandt medarbejdere i deres arbejdspraksis
Kontakt:
Lene Wendelboe, Center for Arbejdsliv, tlf 7220 2634, e-mail: [email protected]
Formål med projektet, aktiviteter og metodedesign, hvem er involveret (fx forskningsinstitutioner, aftagere, studerende,
andre), hvad er de væsentligste resultater, hvad er de mest interessante diskussionspunkter vedr. projektet:
Hvordan kan nye sociale medier og teknologier medvirke til at skabe bro mellem den undervisning der gennemføres på
uddannelsesinstitutioner og den efterfølgende læring på arbejdspladsen. Hvilke nye muligheder giver nye (sociale) medier for at styrke dette felt? Det er omdrejningspunktet for et igangværende udviklingsprojekt, hvor Kursuscenter SOSU
Sjælland og Center for Arbejdsliv indgår.
Erfaringerne fra projektet viser, at dét at bruge sociale medier som en aktiv del af et uddannelsesforløb giver stor mening
for deltagerne og medvirker til at styrke læringen for den enkelte og for arbejdspladsen.
At samarbejde med hinanden og trække på hinandens ressourcer, selv om man ikke fysisk mødes, er en af de styrker, som
deltagerne oplever, når sociale medier bruges i et undervisningsforløb. Sociale medier giver samtidig mulighed for en
mere praksisnær faglig sparring og dialog mellem kursister/elever, – og mellem kursister/elever og underviser.
Ved at bruge sociale medier rykker undervisningen tættere på den praksis, der møder medarbejderne i deres arbejdsliv
og giver medarbejderne nye redskaber til at møde krav og udfordringer.
”Vi skal være idérige, tage initiativer, være reflekterende, sætte noget i gang – det har vi trænet her” fortæller en deltager.
Resultaterne fra projektet vil blive fremlagt på workshoppen, hvor der vil kunne stilles spørgsmål til en projektdeltager fra
en arbejdsplads og til projektleder.
81
Abstract 3
Rapport Innovationsnetværkets konference 13. oktober 2011
National konference for professionshøjskolerne
Fra idé til Entreprenørskab
10 workshops, der griber entreprenørskabsudfordringen an Tilmeld dig 2 workshops
Første session
1.
Innovation i praksis. Hvad, hvorfor og især hvordan? Ebbe Kromann, Metropol
2. Nye kompetencer og nyt dannelsesideal i kølvandet på entreprenørskabsparadigmet. Dorthe Christiane Iversen, UC
Syddanmark
3. ”idHe” – Innovation, Design, Handling & Involvering. Jens Boelsmand, UC Nordjylland.
4. Er det nok at være innovativ? Lillian Rohde, UCC
5. Herrens mark – tur retur, i centrum af innovative processer. pædagogstuderende Lene Bech Dalsgaard & Randi Juul
Hansen, VIA University College
Anden session
6. Innovation er mere end et fag: Innovationsdidaktik belyst gennem ID–Modellen. Dorrit Sørensen, Metropol
7.
Når velfærdspiloten letter og lander. Frank Townley Porsborg & Birgitte Woge Nielsen VIA University College
8. Innovative & entreprenørielle kompetencer. Maria Therese Llambias, UC Sjælland.
9. Brugerdreven kreativitet på egen krop: de studerendes version. Christina Heitmann Kristensen & Helle Thomassen
Nielsen, Studerende på ergoterapeutstudie 7. semester, UC Nordjylland
10. Pædagoger 4 Future – et bud på fremtidens entreprenante professionsuddannelse Tom Pedersen m.fl. University
College Lillebælt
82
Nyt samspil i forsknings- og udviklingsindsatsen
– Metoder i anvendt forskning og udvikling
Plenum fredag kl. 13-14.30
Har professionshøjskolerne en særlig rolle og profil i det samlede forskningslandskab? Forsknings- og udviklingsindsatsen
styrkes disse år, men hvordan går de enkelte professionshøjskoler mere konkret til opgaven?
Som sektor placerer vi os indenfor en tradition, der er kendt som anvendt forskning eller ”modus 2”; det vil sige en vidensproduktion kendetegnet ved en høj grad af relevans og anvendelsesorientering. Hvilke metoder er mest anvendelige
til denne forsknings- og udviklingsindsats?
Er det noget særligt i forhold til universitetsforskningen og bør der egentlig være en forskel?
v/ Ordstyrer Helle Johansen, F&U chef og Nikolaj Lubanski, F&U direktør, Professionshøjskolen Metropol
Oplæg bl.a. v.
Ole Steen Nielsen, Jens Jørgen Hansen UC Syddk, Søren Gytz UC Via, Frank Ebsen UC M, Lise Tengleff, UCC
Afslutning 14.30-15.00
Perspektiver for profession og teknologi i fremtidens velfærd
v/ Stefan Hermann, formand for Rektorkollegiets Forskningsudvalg, rektor UC Metropol
83
Viden og innovation – Forskning, uddannelse og innovation
i professionssektoren
v/ Johny Lauritsen, Søren Gytz m.fl.
Viden og Innovation
Denne artikel omhandler Professionshøjskolernes politik for udviklings- og professionsbasering set i et Europæisk behov
for innovation i vidensamfundet. Gennem de seneste 25 år har EU og globaliseringen udfordret hele det danske samfund
og krævet af alle sektorer at der indarbejdes strategier og realiseres handleplaner der forholder sig offensivt og strategisk
til den verdensomspændende agenda om forandring, udvikling og innovation. Finanskrisen i 2008 der primært ramte
Nordamerika og Europa har yderligere understreget nødvendigheden af forandring og tilpasning gennem innovation og
afprøvning af nye koncepter for professionsforskning, uddannelse og udvikling af velfærdssamfundets aktiviteter, mål og
processer.
Produktion af ny viden, nye metoder, nye produkter skal understøtte et konstruktivt og civilisatorisk samspil mellem menneske, natur, teknologi og kundskaber. Professioner og deres uddannelse og forskning på velfærdsområdet, må omstille
sig og optimere deres virksomhed for at brugere, borgere og offentlige og private virksomheder kan klare sig under de
nye vilkår i fremtidens Danmark og Europa.
Med de knappe offentlige ressourcer er der brug for tydelige politiske prioriteringer specielt på velfærdsprofessionernes
kerneområder indenfor sundhed, læring og udviklng. Men også i forhold til brugerdreven forskning, uddannelse og innovation i relation til den private sektors små og mellemstore virksomheder. Hertil kommer udfordringerne i de såkaldte
yderområder af Danmark hvor produktion og beskæftigelse i landbrug, mindre industri og i serviceerhverv skaber behov
for kompetenceudvikling og en ny bæredygtig erhvervs- og beskæftigelsesudvikling.
De regionaliserede professionshøjskoler med deres praksisnære og udviklings-baserede videnaktiviteter er en del af
løsningen på disse udfordringer, i partnerskab med aftagere og forskning. Den centrale opgave er effektivt at omsætte
ny brugbar viden, nye realiserbare koncepter og nye etisk bæredygtige metoder på tværs af sektorer og i alle kanter af
det danske samfund. Det er nu og her og i 2012 og fremover at professionshøjskolernes rolle som regionale videncentre
skal udfoldes og gøres brugbare, bæredygtige og humanistiske/menneskevenlige i et europæisk perspektiv på såvel det
private som det offentlige område.
Det er nødvendigt for fremtidens Danmark at sikre, styrke og udvikle videnbaseringen for professionsuddannelserne og
deres fagområder i det praktiske felt og dermed bidrage konstruktivt til en brugbar og bæredygtig innovation i forskning,
uddannelse og arbejde i alle egne af Danmark.
Målet er derfor i lyset af ovenstående
„„ at begrunde en politik for et forsknings- og udviklingstaxameter til danske professionshøjskoler fra 2012 og fremover.
Taxametret skal understøtte et fremtidsrettet partnerskab mellem aftagere, professioner og forskning, der målrettes
et mere åbent videnkredsløb mellem forskning, uddannelse og felt om velfærdsinnovation i det moderne vidensamfund.
84
„„ at skabe og udvikle det faglige innovative videngrundlag der er nødvendigt for at sikre en høj international standard
i udviklingen af relevante professionsmasteruddannelser. Det er ikke tilstrækkeligt at forskningsbasere disse typer af
masteruddannelser, netop fordi studiet af praksis ikke i sig selv er det afgørende moment. Det er nødvendigt at sikre
professionsmasteruddannelser en tilknytning til faglige videnmiljøer der eksperimentere med professionsfeltet i et
refleksivt og innovativ perspektiv såvel metodisk som praktisk.
„„ at understøtte professionshøjskolerne med at afsætte ca. 20 % af undervisernes arbejdsopgaver til lokale, regionale
og innovative udviklings- og forsøgsopgaver i et konkret og aftalt samarbejde med regioner, kommuner, virksomheder og borgere. Arbejdsopgaver der samtidig kan drage fordel af de mange studerendes (5000??) bacheloropgaver,
der indeholder et vægtigt afsæt for netop innovation i professionsfeltet.
Professionshøjskolernes bachelorproduktion er på niveau med universiteternes og modtager i dag en relativ mindre del af
globaliseringsmidlerne (5 % i 2009). Professionshøjskolerne vil i 2011 og 2012 selv bidrage aktivt til at øge den innovative
og udviklende målsætning, bl.a. gennem projektindtægter fra internationale og nationale fonde, regioner, kommuner og
private virksomheder. I fremtiden kræver en mærkbar, bæredygtig og innovative regional platform for brugbare forsøgsog udviklingsopgaver med afsæt i professionshøjskoler og deres partnerskaber, et højere niveau i fordelingen af ressourcerne end hidindtil.
Innovative Partnerskaber
Partnerskaber og samarbejdsaftaler er grundlaget for professionshøjskolernes uddannelser, forsøgs- og udviklingsarbejde
og anvendte forskning. Som veksleuddannelser indtager samarbejdet med professionsfeltet om praktik og klinik en betydelig del af uddannelserne. Der er således fra starten skabt en faglig anvendelig bro mellem partnerne i udviklingen af
professionsfeltet. Praktisk taget alle professionshøjskoler har i dag indgået gensidigt forpligtende samarbejds- eller partnerskabsaftaler, der skal realiseres de kommende år, men også revideres løbende afhængig af nye vilkår og muligheder.
Aftalerne indgås typisk med regioner, kommuner, virksomheder, universiteter og andre professionshøjskoler eller UASer,
såvel regionalt, nationalt som internationalt.
Partnerskaber er en samarbejdsmodel, hvor partnere vælger at samarbejde med hinanden omkring konkrete projekter
på baggrund af komplementære innovations- og samarbejdskompetencer samt interesse i forhold til egen opgavevaretagelse. Professionshøjskolens interesse i et sådant samarbejde er uddannelsesudvikling og dermed fremtidig professionsudvikling, gennem professions- og forskningsbasering. Derved skabes et fagligt grundlag for såvel professions- som
institutions- og virksomhedsudvikling i et innovativt perspektiv. Professionshøjskolerne skal som udbydere og udviklere
af professionsuddannelser sikre, at den nyeste viden om centrale tendenser i erhverv, professioner og forskning inddrages
i udviklingen af uddannelserne og feltet. Dette fordrer et tæt samarbejde med såvel praksisnære samarbejdspartnere
som forskningsbaserede videnmiljøer. Dette videnkredsløb skal sideløbende styrke professionsuddannelsernes didaktiske
grundlag og bidrage til en kontinuerlig kompetenceudvikling af professionshøjskolens medarbejdere og dermed højne
vidensniveauet blandt de studerende.
Innovative Eksempler
Eksempler på 10 sådanne partnerskaber og deres konkrete projekter ud af nu flere hundreder, findes beskrevet i en ny
pjece udgivet i fællesskab af Danske Regioner, Kommunernes Landsforening, Foreningen af Tjenestemænd og Funktionærer og Rektorkollegiet for Professionshøjskolerne 2010:
85
”10 eksempler på udvikling af ny viden til gavn for borgere og uddannelser.”
Konkrete resultater af udviklingsprojekter:
„„ En positiv effekt for borgerne – f.eks. inden for kræftbehandling og rehabilitering
„„ Fastholdelse af udsatte unge i uddannelse eller beskæftigelse
„„ Bedre indlæringsmuligheder for børn og unge i folkeskolen
„„ Ny viden ind i grund- og efteruddannelserne
„„ Involvering af studerende i at skabe ny viden
„„ Udvikling af nye metoder til at styrke samspil mellem uddannelsernes teori og praksis
„„ Stærkere innovative kompetencer hos de færdiguddannede
„„ Bedre tværfagligt samarbejde mellem uddannelserne og mellem praktikere på arbejdspladserne
„„ Bedre samspil mellem universiteternes forskning og den videnudvikling, som sker i praksis
„„ Mulighed for nye relevante udviklings- og forskningsprojekter, som tager afsæt i praksis
„„ Bedre samarbejde mellem uddannelserne/uddannelsesinstitutioner og kommuner, regioner og private virksomheder
om konkrete opgaver og udfordringer.
„„ Nye koncepter og ideer til nye produkter.
De 10 eksempler omhandler:
„„ Tosprogede børn kan blive bedre til at skrive og læse.
„„ Sundere krop og psyke baner vej for uddannelse og job.
„„ Elever lærer mere, når læreren kan læse kropssprog.
„„ Nyt e-studieredskab forbedrer sygeplejerskeuddannelser.
„„ Borgere med behov for rehabilitering får mere magt over livet.
„„ Projekt styrker brugen af IT i undervisningen i skolen.
„„ Bedre røntgenbilleder baner vej for hurtigere afklaring for
patienter.
„„ Hofteopererede kommer hurtigere til hægterne.
„„ Kræftpatienter får bedre tilbud om rehabilitering.
„„ Øko-landbruget bliver mere konkurrencedygtigt.
Innovative kanter
Åbne partnerskaber og åbent videnflow er forudsætningen for
at kredsløbet mellem videntrekantens hjørner kan danne synergi,
produktivitet og innovation i forhold til forskning, uddannelse og
professionsfelt.
De 10 eksemplerne for oven viser at flere videnkredsløb er på spil:
86
„„ mellem forskning, uddannelse og praksis,
„„ mellem professionshøjskoler, offentlige institutioner og private virksomheder
„„ forskere, undervisere og professionsbachelorer
„„ mellem undervisere, studerende og brugere,
Alle samvirkende relationer der arbejder intensivt med udvikling og innovation i velfærdssamfundet Danmark.. Det afgørende og bærende moment i partnerskaberne er viljen til at eksperimentere med nutidens vaner og rutiner for at skaffe
viden om hvordan nye professionelle samspil mellem:
„„ organisationer og borgere, og
„„ professionelle og virksomheder, og
„„ ny teknologi i en etisk ramme, kan øge borgernes livskvalitet og kvaliteten i arbejde- og uddannelsesliv. En bestræbelse der både angår professionshøjskolerne selv, deres undervisere og studerende, og de professioner og deres
arbejde som samfundet drager nytte af. Et mål der også kræves respekteret i forskningssamarbejdet med de faglige
miljøer på universiteterne.
Videntrekanten er udtryk for kompleksiteten i professionshøjskolernes videnproduktion, der foregår i et dynamisk samspil
mellem forskning, uddannelse og innovation i praksis. Forskellige optikker, praktikker og perspektiver inspirerer, udfordrer
og udvikler hinanden. Kernen i det dynamiske samspil er:
„„ Gensidige forpligtende samarbejder mellem partnerne
„„ Videnomsætning mellem forskning, uddannelse og professioner
„„ Forsøgs og udviklingsarbejde som videngrundlag for uddannelser
„„ Eksperimenterende og eksemplariske projekter i uddannelse og arbejde
„„ Anvendt forskning og systematisk refleksion over omsætning af viden og innovation
„„ Forskning i professioners praksis og effekter på samfundsplan
Videntrekanten demonstrerer en ambition om, gennem et stærkt, systematisk og gensidigt givende samarbejde mellem
forskning, udvikling i uddannelser og innovation i praksis, at producere brugbar viden der er begrundede principper for
handling, refleksion og fortsat videngenerering i uddannelse og arbejde.
Videntrekanten udtrykker også ønsket om et ligeværdigt samspil mellem forskningsaktiviteter, uddannelsesaktiviteter og
innovative tiltag i professionernes praksis. Det er således væsentligt at se helheden i samspillet mellem de enkelte felter,
en helhed der gennem synergi overfører kultur, viden, metoder og processer til hinanden og i dette samspil danner nye
muligheder på fremtidens vilkår. Ambitionen er at etablere et samspil, hvor innovation skabes gennem konkrete uddannelses- eller forskningsinitiativer, hvor nye forskningsprojekter formuleres i tæt samspil med konkrete uddannelsesrelaterede udfordringer, eller hvor ny viden udfordres og bringes i spil gennem forskningsaktiviteter med et konkret anvendelsesorienteret sigte i professionsfeltet.
Den viden som professionshøjskolerne producerer, fungerer som begrundede principper for handling og refleksion i
professionernes uddannelser og arbejde, dvs. billeder på, beskrivelser af eller modeller for hvordan væsentlige sammenhænge i uddannelse og praksis kan forstås og evt. ændres. Der er således ikke alene tale om udvikling af koncepter eller
87
instrumentelle modeller. Begrundede principper for handling er derimod viden, der kan anvendes refleksivt i forskellige
kontekster og dermed skabe grundlag for honorering af fremtidige forventninger fra virksomheder og samfund.
Uddannelse og udviklingsarbejde
Udvikling af professionsbacheloruddannelserne er et af hjørnerne i videntrekanten.
Det er nu nødvendigt, i lyset af fremtidens vilkår og muligheder for kvalificeret undervisning, at fokusere på undervisningen som en aktivitet i udviklingens og innovationens tjeneste. Viden og stofområder i uddannelsernes forskellige fag og
perioder skal ekspliciteres og systematiseres i en indbyrdes hierarkisk rækkefølge, der demonstrer progression i uddannelsens krav til den studerende. Stof på et trin der er forudsætning for at kunne lære næste trin skal placeres før mere
avanceret stofindhold. Heri skal indgå stof og opgaver relateret til eksperimenteren og innovation i professionsfeltet. Som
følge af den Europæiske kvalifikationsramme (QF) der i januar 2010 blev omsat til den danske kvalifikationsramme, skal
progression i uddannelserne beskrives som progression i den studerendes viden, færdigheder og kompetencer – set i
et professionsrettet kompetenceperspektiv. Her indtager kompetencer til at udvikle professionen og udføre forsøgs- og
udviklingsarbejde i et innovativt perspektiv, en central placering.
Bevægelsen fra fag til felt og fra lærerens fag til den studerendes læring, indebærer et ændret læringssyn hvor fokus
rettes mod den studerendes læringsudbytte i forhold til den viden, færdighed og kompetence som professionen kræver – også om 10-15 år. Professionshøjskolen skal eksperimentere med best practice i nutiden i såvel uddannelse som
professionsfelt for at skabe muligheder for next practice i fremtiden. Dette ændrer underviserens rolle fra en overvejende
reproduktiv funktion på fagets grund, til i fremtiden også at være deltager i en vidensproduktion sammen med den
studerende i forhold til professionsfeltet. Det er uddannelsesfagets anvendelse i professionel praksis der bliver stoffets
omdrejningspunkt. Dette kan i særlig grad realiseres i perioder med bachelorprojekter. Bachelorperioden tilhører professionens udvikling. Innovation i professionsfeltet afkræver derfor innovation af undervisning, vejledning og opgaveproduktion i uddannelserne, bl.a. ved hjælp af moderne teknologi. Det konkrete mål er den studerende som en klog, kyndig og
kompetent praktikker der med sin professionelle dømmekraft er i stand til at afveje forskellige kræfter i en kompliceret
situation på en sådan måde, at borgerens vilkår og muligheder forbedres.
Professionshøjskolernes videnproduktion skal bidrage til at gøre professionerne kompetente i forhold til at løse og forstå
kompleksiteten af nuværende udviklinger og udfordringer. Videnproduktionen i professionshøjskolerne skal samtidig
styrke uddannelsen af refleksive og innovative professionelle så de kan bidrage til udvikling/forandring af professionernes
arbejde og uddannelser.
Videndeling på tværs
Professionshøjskolernes videnproduktion skal systematiseres, omsættes, formidles, bruges, virke og anerkendes til gavn
for uddannelser og professioner på et nationalt og internationalt niveau.
Det er et afgørende vilkår for professionshøjskolernes virksomhed at viden er tilgængelig for alle parter i kredsløbet. Derfor åbner professionshøjskolerne i fællesskab 1. Januar 2011 portalen UC-VIDEN www.uc-viden.dk, hvori et meget stort antal videnaktiviteter løbende bliver afrapporteret og offentliggjort. Heri lagres viden fra professionshøjskolernes anvendte
forskning, forsøgs- og udviklingsarbejde og fra de studerendes bachelorprojekter. Her vil der også blive søgemuligheder
på tværs af professionshøjskolerne.
88
De klassiske forskningsbaserede kriterier for anerkendt viden bør suppleres med nye videnskrav til den anvendte forskning.
Objektivitet sikres ved forskerens distance til objektet, gennem reliabilitet (hvor pålidelighed sikres gennem repeterbarhed og reproducerbarhed), gennem validitet (hvor der stilles krav om gyldighed i forhold til det der måles), gennem indre
konsistens i den logiske sammenhæng og endelig ved kravet om originalitet der sikre ny viden, der ikke er kendt i forvejen. Alle krav til viden og videnskab der skal øge graden af sandhed og evidens og som samlet set øger dækningsgraden
og øger varigheden over tid af kvaliteten i viden. Kravet om universalisme i generaliseringen af hypoteser overser måske
at viden kan have konstruktive virkninger regionalt og lokalt i bestemte sammenhænge og kontekster.
Anvendt forskning og professionsforskning bør arbejde med yderligere 3 andre kriterier for kvalitet af viden, der på nogle
punkter udfordre den klassiske forståelse af sikker evig gyldig viden. Kriterierne for anvendelig viden i udviklingsbasering
og innovation i en professionssammenhæng kunne suppleres med
„„ Anvendelighed – for borgere, aftagere og professioner (partnerskaber)
„„ Brugbarhed – i graden af omsætbarhed i praksis (professionspraksis)
„„ Bæredygtighed – i værdien af viden over tid og under ændrede vilkår (kontekstafhængig)
Kvaliteten af videnproduktionen i professionshøjskolerne er ikke kun funderet i spørgsmålet om sandhed. Den er også
funderet i spørgsmålet om anvendelighed. Forskning producere viden der ikke er til at komme uden om, f.eks. i fysikken
og kemiens love. Men denne viden er blot et af flere vilkår i udviklingsbaseringen, idet produktion af viden af relevans for
professioner handler om at eksperimentere med det mulige i praksis. Forholdet mellem det nødvendige fra forskningen
og det mulige fra den anvendte forskning skal udfyldes af eksperimenter og innovation set i et fremtidsperspektiv. Det
muliges realisation er således nok afhængig af det nødvendige, men også af kapaciteten til at få øje på det mulige gennem kritik og kreativitet. Kriterier for anvendelighed, brugbarhed og bæredygtighed må således indgå i vurderingen af
den videnproduktion som professionshøjskolerne skal bære frem i samfundet.
Når vidensproduktionen lægger vægten på undersøgelser og eksperimenter med selve handlingen i en professionspraksis, så øges forskningens fokus på de processer der kræver realisering i en praktisk sammenhæng. Der er de med- og
modstande af praktiske, organisatoriske og vidensmæssig karakter der er den anvendte forsknings fokus. Den kloge
praktiker bruger sin professionalisme og kompetencer til at overvinde disse modsatrettede kræfter i målet om at skabe
balance til fordel for borgere, institutioner og virksomheder såvel offentlige som private. Den anvendte professionsforsknings opgave er teoretisk, metodisk og eksperimentelt at kvalificere den kloge praktikker, hvad enten hun er studerende
eller erfaren professionsudøver.
Innovative organisationer
Professionshøjskolerne er i disse år inde i en særdeles relevant og dynamisk proces hvad angår opbygning af kapacitet
til systematisk videnproduktion og videncirkuation. På alle niveauer i sektoren er man opmærksom på, at dette kræver et
bevidst og målrettet arbejde med kompetenceudvikling og ikke mindst et løbende fokus på organisationsudvikling.
Undervisningsministeriets investering i de nationale videncentre fra 2008 har givet sektoren et løft i konstruktionen af
videncentre og i det seneste år er en række mere selvstændige videncentre og institutter skabt på baggrund af erfaringerne med disse faglige miljøer.
89
Samarbejdet med Universiteterne gennem aftaler om forskningssamarbejde, kvalitetssikring af uddannelser og etablering
af ph.d. forløb har sat yderligere skub i professionshøjskolernes videnbasering.
Der arbejdes således med forskellige former for organisering, som aktivt kan støtte et reelt og virkningsfuldt samspil mellem arbejdet med uddannelse, systematisk videnproduktion og professionsfeltets aftagere og faglige interessenter.
Nogle professionshøjskoler har etableret egentlige forskningsprogrammer og særlige strategiske satsninger, som dels
giver anledning til prioriteringer af faglige indsatsområder, dels sikrer koordinering og udveksling mellem forskningsaktiviteter og uddannelses- og praksisudvikling. Forskningsprogrammerne etablerer således en tematisk ramme for flere
af organisationens forsknings- og udviklingsprojekter og kan for eksempel give rum for gensidig sparring, systematisk
metodeudvikling, målrettet formidling af forskningsresultater samt udvikling af nye uddannelsestiltag på baggrund af ny
viden.
Målet er i sidste ende at skabe udviklingsbasering ved at øge forsknings-og udviklingsarbejdets betydning for undervisere
og studerende i samspillet med professionsfeltet. Hertil er der brug for udvikling af nye samarbejdsformer med regioner,
kommuner og virksomheder og samtidig at arbejde metodisk og systematisk med eksperimenter og innovation i uddannelsernes didaktik og dermed øge samspillet mellem undervisere, studerende og professionsfeltet.
Udviklingen af professionshøjskolernes organisering af videnproduktion, videndeling og videnomsætning står centralt på
de kommende års dagsorden og er stadig under ændringer af innovativ karakter. Udfordringen er at mindske afstanden
mellem forskning og undervisning og samtidig at mindske afstanden mellem undervisning og professionsfelt.
Eksperimenter:
1. Velfærdsinnovation
Udviklingsarbejde og videndeling mellem professioner og aftagerfelt er en del af professionshøjskolernes strategiske
fokus. Professionshøjskolerne afprøver systematisk nye koncepter, teknologier og metoder i tæt samspil med aftagerfeltet
og praksisudøvere som en del af professionshøjskolernes udviklings- og videnaktiviteter. Samarbejdet fungerer blandt
andet i kraft af et kritisk udviklingsblik, som er en del af forudsætningen for et højt fagligt niveau i udviklingsarbejdet. Her
inddrages refleksioner over og hensyn til virkninger og konsekvenser for deltagere og brugere i udviklingsprocesserne. I
denne type samarbejde er komplekse faglige og organisatoriske sammenhænge på spil, og disse medtænkes løbende for
at kunne innovere og produkt- og konceptudvikle samtidig med den aktuelle udvikling i velfærdsprofessionernes opgaver
og vilkår.
Rådet for Teknologi og Innovation giver to centrale budskaber.
„„ For det første: Den innovative udvikling, som allerede i dag foregår mange steder i det offentlige, skal øges markant
og spredes systematisk.
„„ For det andet: Innovation i den offentlige sektor er til gavn for hele samfundet og kræver alle gode kræfters medvirken.
90
Medarbejdere, brugere, virksomheder og videninstitutioner skal gå sammen i innovationsalliancer og være med i udviklingsarbejdet. Det kan skabe nye løsninger på de store udfordringer, der er i ældreplejen i kommuner og på hospitaler, i
læringsarbejdet i skoler og uddannelser, i dag- og døgnforanstaltninger. Videnopbygningen i disse innovationsalliancer
kan ligeledes skabe nye markeder for private virksomheder, der samarbejder med det offentlige for at finde nye produkter og ydelser til gavn for den ønskede merværdiskabelse og for borgerne.
Det handler bl.a. om forskning der kan udvikle:
„„ Øget effektivitet i offentlige processer og ydelser
„„ Bedre kvalitet i offentlige serviceydelser til virksomheder og borgere
„„ Styrket demokrati, legitimitet og retssikkerhed i samfundet
„„ Større medarbejdertilfredshed gennem dynamiske og attraktive arbejdspladser, der fremmer rekruttering og fastholdelse af dygtige medarbejder
Professionshøjskolerne har en særlig forpligtelse til at indgå i private og offentlige innovationsalliancer og sikre et samspil
mellem videntrekantens forskellige elementer. Professionshøjskolerne bidrager til samspillet ved at producere ny viden
og sikre omsætning heraf i den aktuelle kontekst inden for velfærdsprofessionerne. Professionshøjskolerne skal derfor
fokusere på hvordan omstrukturering og ikke mindst konstruktion af ny viden bliver en integreret del af arbejdet med at
udvikle professionernes uddannelser, lige som det skal være en del af det innovative arbejde i professionernes praksisfelter.
2. Metodeudvikling
Professionshøjskolerne har allerede gjort sig mange og væsentlige erfaringer med anvendt forskning i professionsfeltet.
Dette har blandt andet resulteret i forskningsudviklingsprojekter og partnerskaber, som har bidraget til udvikling af fx nye
ledelsesformer i folkeskolen, af arbejdet med inklusion i dagtilbud og organiseringen af tværprofessionelt samarbejde i
sundhedssektoren.
Professionshøjskolerne har en ambition om at udvikle en høj grad af produktivitet hvad angår metoder, som skaber et
konstruktivt samspil mellem profession, innovation, uddannelse og forskning. I de kommende år vil der derfor blive sat
særligt fokus på forskellige metoder til:
„„ Praksisudviklende forskning. De oftest anvendte tilgange til pædagogisk praksisudvikling fokuserer primært på deltagernes udvikling af kognitive, didaktiske og/eller praktiske færdigheder og ikke på de kulturelle og organisatoriske
udfordringer. Det er dog professionsforskningens erfaring at det er de kulturelle og organisatoriske udfordringer, som
er af betydning for om ny viden kan bidrage til udvikling eller innovation. Der må derfor udvikles forskningsmetoder,
som kan udforske spørgsmålet: om hvordan man kan skabe bedre kulturelle og organisatoriske forudsætninger for
at udnytte de gode ideer og best practice? Afsættet for en sådan forskning er mere generelle teoretisk modeller, der
kan analysere praksis og dets udvikling, samtidig med at disse modeller udfordres og udvikles gennem det eksperimenterende arbejde med konkrete forsøgs- og udviklingstiltag.
„„ Aktørinddragelse i forsøgs- og udviklingsarbejde. For at der kan etableres et meningsfuldt samspil mellem innovation i praksis og uddannelse og de konkrete forskningsaktiviteter, skal der etableres metodiske kontrollerede procedurer der inddrager de professionelle (sygeplejersker, lærere, pædagoger, kommunale konsulenter etc.) i arbejdet med
at formulere konkrete problemstillinger forud for et forskningsudviklingsprojekt. Endvidere skal der skabes andre
metodisk kontrollerede procedurer for hvordan den professionelle kan bidrage til analysen ved at give konstruktiv
91
respons inden de endelige konklusioner drages. De forskellige input fra de professionelle kan herved være med til at
nuancere analysen og gøre den ny viden mere robust, anvendelig, brugbar og bæredygtig.
„„ Forsøgs- og udvikling som en del af uddannelserne. Uddannelsernes elementer skal indeholde fagområder og studieperioder der kan sikre den studerendes og underviserens deltagelse i forskellige former for udforskende, eksperimenterende og reflekterende vidensprocesser. Det er særligt i relation til praktik- og klinikophold og i bachelorprojektet at studerende og vejledere har mulighed for at danne erfaring i udøvelse af en mere innovativ tilgang til det
fælles læringsarbejde. Hertil kommer at de færdiguddannelse professionsbachelorer møder frem i diplomuddannelserne og der bidrager med en unik indsigt i professionsfeltets vilkår og muligheder for praksisudvikling.
Det er derfor professionshøjskolernes ambition at involvere både studerende og de mere erfarende på efter- og videreuddannelserne i arbejdet med den konkret videnproduktion. Dette kræver etablering af interne studieunits der gennem
tematiseringer af studiearbejdet kan sikre en stærk sammenhæng mellem grund-, efter- og videruddannelse og anvende
denne fond af en cirkulær viden i forsknings- og udviklingsarbejdet.
3. Forskeruddannelse
Der er i dag etableret ca. 150 ph.d. forløb for undervisere fra professionshøjskolerne. Disse forløb foregår indenfor et
vidtstrakt samarbejde med faglige miljøer på universiteterne om både forskning, udvikling og uddannelse. Samtidig er
der i dag også ansat mere end 250 ph.der på professionshøjskolerne der dels underviser på grunduddannelser, men også
i eftervidereuddannelsen og som også er ansat i de tværfaglige vidensmiljøer i videncentre og forsknings- udviklingsafdelinger.
For at sikre en forskningsbasering i udviklingsmiljøet på professionshøjskolerne, er der i samarbejde med universiteterne
etableret forskellige ph.d uddannelsesforløb. Nogle forløb etableres som en del af universiteternes egne udbudte ph.d.
stipendier og den ph.d. studerende ansættes på universitet i 3 år og vender derefter tilbage. Andre forløb aftales som
medfinansieringsordninger (50 %/50 %) mellem universiteter og professionshøjskoler hvor en del af arbejdsopgaverne
placeres i professionshøjskoleregi. Endelig aftales der ph.d.-forløb hvor underviseren fortsat er ansat på professionshøjskolen, men gives en bestmt forud aftalt %sats af arbejdstiden til at læse ph.d., der så samtidig kan være længere end 3
år.
I forhold til de universitære ph.d. ordninger er disse sidste professions-ph.d.er i højere grad rettet mod professionernes
arbejdsfelt og den udviklingsvirksomhed der foregår med afsæt i professionshøjskolerne. Visse dele af en professionsforskeruddannelse udbydes således af universiteterne i dag, og dele af masteruddannelser af relevans for professionshøjskolernes undervisere udbydes ligeledes fra universiteterne. Men der er brug for en højere grad af samordning mellem
videnproduktionen fra universiteterne og fra professionshøjskolerne. Det seneste initiativ fra 2011 med at placere et
professions ph.d råd på Århus Universitet, der skal udvælge kvalificerede ph.d. projekter til læreuddannelsen og skoleområdet kan være et skridt på vejen. Heri ligger også en forventning om at ph.d. vejledning i højere grad skal foregå som et
samarbejde mellem universitet og professionshøjskole. Men der er brug for yderligere fundering af ph.d. studiearbejdet
så det i højere grad kommer uddannelse og profession til gavn, gennem eksperimentelle undersøgelser af innovation i
professionsfeltet med afsæt i videnproduktionen på professionshøjskolerne.
Erfaringer fra samarbejdsordningen peger på, at ph.d.-projekterne fungerer som væsentlige brobyggere, og sikrer en
solid videndeling og fælles udvikling mellem universiteter og professionshøjskolerne.
92
The Knowledge Triangle
Udviklingen og moderniseringen af velfærdssamfundet og EU-kommissionens visioner på området med Baroso 2.0. øger
fokus på udvikling og udbygning af forbindelsen mellem forskning, uddannelse og innovation. Professionshøjskolerne har
til opgave at udføre forsknings- og udviklingsarbejde som er målrettet faglige udfordringer, der udspringer af eller er tæt
relateret til professionernes arbejdsfelter og af de forskellige professionsuddannelsers praksis.
Arbejdsdelingen på uddannelsesområdet for velfærdsprofessioner er en meget væsentlig udfordring både i et dansk og
et europæisk perspektiv: Forsknings- og udviklingsmiljøer på professionsfeltet er ofte adskilt geografisk og organisatorisk med meget varierende forbindelser med hinanden eller med de erhverv og professioner, som de er leverandører til.
Udfordringen er derfor at skabe et konstruktivt samspil mellem forskning, innovation og uddannelse . Set fra professionshøjskolernes perspektiv er det professionerne der er det mest centrale omdrejningspunkt – og en særdeles væsentlig
aktør i dette samspil. Målet er udvikling af ny viden på et innovativt grundlag, dvs. viden som kan fremme problemløsning
og udvikling af det danske velfærdssamfund. Hertil er der brug for en national vidensamling på tværs af geografiske og
organisatoriske skel der forsøger at fokusere professionsudvikling i et nationalt og internationalt perspektiv.
De første forsøg er gjort gennem UAS nettet der samler professionshøjskoler og University of Applied Sciences i 11
europæiske lande, primært indenfor det tekniske og merkantile område, men også på de sundhedsfaglige og pædagogiske områder. Det næste forsøg på at skabe international kvalitet i professionshøjskolernes vidensarbejde tager afsæt
i et nordisk konference I september 2009 der blev afholdt i Göteborg om relationerne mellem uddannelse, forskning og
innovation. Konferencen bar titlen The Knowledge Triangle Shaping the Future of Europe, og havde det svenske EUformandskab som vært. Konklusionen på konferencen blev bl.a. at de videregående uddannelsesinstitutioner i Europa skal
spille en mere central rolle i forhold til integration og udveksling af viden mellem forskning, uddannelse, professioner og
virksomheder. For at fremme processen bør medlemsstaterne gennemføre konkrete politiske tiltag, ligesom de enkelte
uddannelsesinstitutioner, bør udvikle strategier og curricula der modsvarer udfordringen.
Ambitionen kan grafisk illustreres med den såkaldte videnstrekant bestående af de tre elementer: uddannelse, innovation
og forskning centreret omkring professionen.
Videntrekanten er oprindelig udviklet i regi af UAS og består af forholdet mellem innovation, uddannelse og forskning. I
nedenstående model er de tre dimensioner udvidet med ’profession’ som er det omdrejningspunkt der i dansk sammenhæng ses som centralt.
Med videnstrekanten lægges der op til et vidensbegreb der er eksplorativt og udforskende i ordets egentlige betydning:
Læring og videnproduktion skal overskride eksisterende umiddelbare erfaringer og givne antagelser, og gennem eksperimenter og innovation foregribe fremtidens vilkår og muligheder. Disse nye veje og prototyper skal derefter trækkes ind i
nutiden og skabe grundlaget for kvaliteten i fremtidens professionsarbejde.
Professionshøjskolerne skal tage ved lære af erfaringer, kumulere teoretisk og praktisk viden og overskride hidtidige
kundskaber. En sådan videnskabende teori søger at indoptage og integrere empiriske resultater og gevinster og samtidig give modspil til den empiriske forskning ved at sætte sine egne forudsætninger på spil, ved at stille nye spørgsmål
gennem udvikling af en videnskabende nysgerrig og innovativ praksis. Ved at skabe anvendelig, brugbar og bæredygtig
viden.
93
Ønsket er at tage udfordringen op og realisere et væsentligste og visionært samfundsmål ved at transformere undervisende uddannelsesinstitutioner til innovative videnproducenter, herunder udvikle en organisatorisk kapacitet der fremmer
en innovativ viden-, udviklings- og forskningskultur.
Dette kan understøttes af
1. Et forsknings- og udviklingstaxameter
2. 20 % af undervisernes arbejde skal udvikle forholdet mellem undervisning og udviklingsarbejde i professionsfeltet
3. Øget velfærdsinnovation, metodeudvikling og forskeruddannelse
4. National samling om professionsforskning mellem universiteter og professionshøjskoler
5. En innovativ ledelses- og organisationsudvikling med fælles stillingsstruktur der omfatter opgaver med videnproduktion og rum for udfoldelse af faglighed, originalitet og kreativitet opgaveløsningen.
Inspirerende links og kilder
„„ Lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser, nr. 562 af 06/06/2007
„„ Lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, nr. 207 af 31/03/2008
––
Bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser mv. nr. 684 af 27/06/2008
„„ Europæiske strategier for Research and Development (R&D) blandt andet beskrevet af UASNET (www.uasnet.eu),
det europæiske netværk for Universities of Applied Sciences, som Rektorkollegiet er medlem af.
„„ Professionshøjskolernes politik for Vidensbasering, 2009
„„ Professionshøjskolernes politik for Professionsmasteruddannelser, 2010
„„ Den europæiske modernisering af området for højere uddannelse, som udmøntes gennem Bolognaprocessen (1999)
og
Lissabonstrategien (2000).
„„ http://www.iu.dk/politiske-rammer/bologna-processen
„„ http://www.iu.dk/politiske-rammer/europa-2020
„„ http://ec.europa.eu/education/index_en.htm
„„ http://oecd.org
––
94
http://uasnet.eu