26. Årgang - Oktober 2010
HORSENS • NR.3 • 26.ÅRGANG • OKTOBER 2010 Leder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .3 Artikel om Horsens Vand . . . . . . . . . . . . .4 Airconditionsanlæg og kølemidler . . . . . .7 10 gode råd hvis skaden sker . . . . . . . . .7 På vej mod tyske tilstande i Danmark . . .8 Ny Arbejdsmiljøorganisation . . . . . . . . .10 Løn top ti . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .11 Industriens Pension, selvbetaler . . . . . .12 Smedenes Juletræsfest . . . . . . . . . . . . .13 Arbejdsskade under aktivering m.v. . . .14 Sygeferiepenge . . . . . . . . . . . . . . . . . . .15 Generalforsamling . . . . . . . . . . . . . . . . .16 HORSENS D A N S K M E TA L H O R S E N S AFDELINGSBESTYRELSEN Smedetorvet 7 Bjarne Sørensen . . . . . . . . . . . . . . . . Formand 8700 Horsens Tlf.: 75 62 17 88 Erik Olesen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Kasserer Jan Hougaard Kristensen . . Nissens Kølerfabrik Svend Erik Sørensen . . . . . . . . . . . . . . . G.M.R. EKSPEDITIONSTIDER: Mandag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9-12 og 14-17 Tirsdag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9-12 Onsdag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9-12 og 14-17 Torsdag*) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14-17.30 Jan Stourup . . . . . . . . . . . . BRDR. Christensen Niels Erik Nielsen . . . . . . . . . . . G & M Løsning Torben Schmidt . . . . . . . . . . . . . . B Rustfrit Stål Fredag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9-12 *) Bemærk: Torsdag formiddag er helt lukket aht. større, tidskrævende opgaver. Bent Johannesen . . . . . . . . . . . . . . . Autohuset John Naldal . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Metso Allan Laursen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . ELM TELEFONNUMRE: Kontoret . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 75 62 17 88 Formand/privat . . . . . . . . . . . . . . . 75 62 19 23 Allan Jørgensen . . . . . . . . . . .Villiam Petersen Per Jørgensen . . . . . . . . . . .Horsens Kommune Sekretær/privat . . . . . . . . . . . . . . . 75 65 56 94 Kasserer/privat . . . . . . . . . . . . . . . 20 10 62 12 Rene Hedegård . . . . . . . . . . . Lærlingeformand Ansvarshavende Bjarne Sørensen HORSENS udgiver “MetalArbejderen” Næste deadline Sidste frist for indlevering af materiale til næste nr. af “MetalArbejderen” er den 1. november 2010 Afdelingen på internettet http://www.metalhorsens.dk LEDER Som en tyv om natten Er det betryggende når metalarbejdernes faglige uddannelse fra nytår lægges i hænderne på handelskolens (BCH’s) ledelse? På baggrund af den måde BCH har fusioneret sig til de lokale erhvervsuddannelser, er svaret nej. Den årelange tradition for samarbejde om de lokale erhvervsuddannelser mellem skoler, arbejdsgivere og fagbevægelse ligger i ruiner efter at VIA har ”solgt” de lokale skoler til BCH. Handlen er sket bag om ryggen på det lokale erhvervsliv og fagbevægelse. - De to parter, som i årevis har været fundamentet for tidssvarende og relevante erhvervsuddannelser i Horsens. I stedet har vi været vidne til et mummespil, hvor den bestyrelse, som Undervisningsministeriet har nedsat, har været holdt hen i uvidenhed, mens VIA og BCH har forhandlet i hemmelighed. Fusionen kan i værste fald betyde, at de tekniske skoler bliver udsultet. Skolerne kører med et fint overskud lige nu, de penge forsvinder i VIA’s tomme kasse inden fusionen træder i kraft til nytår. Baggrunden for hele historien er, at Undervisningsministeriet ikke længere ville anerkende, at VIA koncernen fik adgang til at byde ind på nye arbejdsmarkedsuddannelser. Derfor skulle erhvervsuddannelserne skilles ud fra VIA. Ministeriet nedsatte en bestyrelse, hvor de ansatte og parterne var stærkt repræsenteret. Bestyrelsen skulle - på ministeriets vegne - forhandle med VIA om udskillelsen og forestå den. Vi var tæt på at nå målstregen med det arbejde, der manglede kun en godkendelse fra ministeriet og en underskrift fra VIA. Vi havde endog kontakt med BCH om at slå pjalterne sammen. For vi er ikke imod en fusion af de lokale erhvervsuddannelser. Men det skal selvfølgelig foregå som en forhandling mellem ligeværdige parter. Udskillelsen fra VIA skulle være sket med tilbagevirkende kraft fra 1. januar i år, nu overtager BCH fra 2011. Det er tilsyneladende lykkedes VIA at overliste BCH, så de kunne sikre sig endnu et års overskud fra de lokale skoler til VIA. Teknisk skole kører jo med et fornuftigt overskud på driften, penge som nu sammen med tidligere års overskud forsvinder ud af byen, i stedet for at blive investeret i bedre uddannelser lokalt. Med i handlen røg så en mangeårig tradition for et godt og stærkt samarbejde mellem erhvervsskolerne og arbejdsmarkedets parter, hvor fokus netop altid har været at udvikle de bedste uddannelser. Man har fuldstændig undladt at inddrage parterne i en så fundamental omvæltning af erhvervsuddannelserne. Af Bjarne Sørensen Det har man lige med ét ikke fundet var nødvendigt, og det er dybt bekymrende for fremtiden for erhvervsskolerne. En grundpille for velfungerende erhvervsuddannelser er et godt og solidt samarbejde med erhvervslivet og fagbevægelsen. Det har været totalt fraværende i det her uskønne forløb. Så fusion ja gerne, men på lige vilkår, det er ikke betryggende at overlade fremtidens smedelærlinge til en Business ledelse, som har så lidt respekt og forståelse for spillereglerne. Traditionen for samarbejde ligger i ruiner efter at VIA Erhvervsuddannelser har “solgt” de lokale skoler til Business College Horsens (tidl. Horsens Handelsskole). metalarbejderen 3/2010 3 LOKALT Når vandet kommer på aktier Siden nytår er en af Horsens kommunes kerneydelser sat på aktier, de ansatte kan ikke se fidusen, men vil slås for at beholde gode arbejdspladser Af Hans Brinkmann. 1. januar fusionerede Vandforsyningen og Kloak- og spildevandsafdelingen i Horsens Kommune til et kommunalt ejet aktieselskab, Horsens Vand. Det er en Christiansborg beslutning, og tillidsfolkene for håndværkerne i de to gamle kommunale afdelinger spekulerer på, om de måske en dag skal sælges videre. Men indtil videre tror de på, at de kan bevare de gode arbejdspladser, som de har fået skabt gennem de sidste 10 år. Per Vand og Per Rens, som de to tillidsmænd kaldes i daglig tale er nu løbet sammen i et selskab. De har begge været tillidsmænd i mere end 20 år. Per Jørgensen har arbejdet i kommunen i 28 år, i dag passer han forrenseanlægget ved slagteriet, som hver dag oprenser 40 tons tørslam fra Danish Crown. Slagteriet ”leverer” halvdelen af spildevandet til renseanlæggene i kommunen. - Det svarer til 150.000 røvhuller. Alle biologiske rester under en 4 metalarbejderen 3/2010 millimeter, ryger den her vej, siger han. Han er tillidsmand for de syv håndværkere i afdelingen, de fem er metalarbejdere som ham selv. Men til daglig er han alene på forposten ved slagteriet, hvor han vedligeholder og overvåger anlægget. længe, tingene fungerer. Jeg kan sagtens have to gode dage, hvor tingene kører. Til gengæld, så er der andre dage hvor karrene løber over og gulvet sejler med slam, siger han. Rusten er banket af Overvågningen foregår for en del fra computerskærmen, hvor han kontrollerer, at anlægget når den rensningsgrad den skal. - Det er et arbejde med stor frihed. Der er ingen, som blander sig så Arbejdet på rensningsanlæggene har udviklet sig meget de sidste 10 år. - I starten var det bare tre kar, det hele løb igennem. Det har udviklet sig til højteknologi gennem de sid- LOKALT ste 10 år, siger Per Jørgensen. Samtidig har arbejdspladsen udviklet sig. - Der er blevet en god dialog med ledelsen og vi bliver hørt. Der er udviklet en respekt for håndværkernes arbejde, siger han. Der er sket meget med både det ydre og indre miljø. - Vi har fået styr på lugtgenerne med nye skorstene og bedre udsugning. Men vi har også arbejdet meget med arbejdsmiljøet. Det har vi fået rettet meget op, og det har samtidig gjort arbejdet mere rationelt. Når du får et bedre arbejdsmiljø, så får du også rationaliseret over tid, samtidig med at du ikke slider så meget på menneskene. Det er også med til at spare, siger Per Jørgensen. - Vores krav om bedre arbejdsmiljø har selvfølgelig givet anledning til mange diskussioner, men vi er kommet godt igennem med det, siger han. Samtidig har der også været en god udvikling i lønnen. Fra at være blandt bundskraberne i Metals lønstatistik ligger Horsens Vand nu i den helt gode ende. Alligevel kan både renseanlægget og vandforsyningen fremvise sorte tal på bundlinjen. Så god løn til medarbejderne står ikke i modsætning til gode driftsresultater. Og så er renseanlægget i Horsens også kvalitetsmæssigt i top. Det er blandt de tre, fire bedste i landet. Vil fastholde forholdene I første omgang forventer de to tillidsfolk ikke de store ændringer efter fusionen. - Så længe det er samme overens- komst og samarbejdsaftale, som gælder, forventer vi ikke de store ændringer. Det er mest i overgangsfasen, det skaber lidt uro, siger Per Jørgensen. Uviklingen mod større enheder var kommet under alle omstændigheder, mener han. - Selvfølgelig fusionerer man for at spare. Men vi er ikke overbemandet, så der er ikke meget at spare her, måske kan man hente lidt på indkøbssiden, siger han. Hans tillidsmandskollega i vandforsyningen, Per Svendsen er enig. Per Vand og Per Rens, som de to tillidsmænd kaldes i daglig tale, er nu løbet sammen i et selskab. De har begge været tillidsmænd i mere end 20 år. metalarbejderen 3/2010 5 LOKALT - Vi har kørt et parløb i de sidste mange år, så udviklingen hos os har været parallel. Vi har også fået skabt gode arbejdspladser. Og det er helt afgørende at kæmpe for at bevare dem, siger han. Der skal indgås nye overenskomster til april næste år. - Vi har diskuteret, om vi skal fortsætte med at læne os op ad den aftale som indgås med Kommunernes Landsforening, det lægger vi op til. Den har fungeret udmærket, og så er det jo ikke forbudt at lave forbedringer lokalt, siger Per Svendsen. Hos vandforsyningen har de været meget spændt på, hvad fusionen ville betyde. - Vi har fået nye chefer hele vejen rundt. Og man skal være naiv, hvis man ikke tror det betyder ændringer. Det er en stor mundfuld, men foreløbig ser det fornuftigt ud. Men nu er vi også drevne medarbejdere, som ikke er sådan at vælte omkuld. Tingene skal være i orden, “- Snakken går om, hvad der kan ske, hvis tanken er, at vi skal sælges videre. Hvad sker der så med ens arbejdsplads, kan vi blive i Horsens, eller risikerer vi at skulle flytte?” 6 metalarbejderen 3/2010 vi arbejder med levnedsmidler, så vi kører en hård politik, siger han. På et tidspunkt frygtede medarbejderne, at fusionen førte til, at arbejdet med rensning og vand blev blandet sammen. Så smedene skulle arbejde på begge funktioner. - Men det bliver holdt adskilt, og det er meget vigtigt af hensyn til sundheden. Vi ser andre steder, hvor lidt der skal til for at forurene en vandledning. Bare et enkelt rør der tilsluttes forkert er nok til at skabe problemer, siger Per Svendsen. Politikerne skal ikke få dumme idéer Men selvom de gældende aftaler umiddelbart fastholdes, så lurer der en usikkerhed under overfladen. - Snakken går om, hvad der kan ske, hvis tanken er, at vi skal sælges videre. Hvad sker der så med ens arbejdsplads, kan vi blive i Horsens, eller risikerer vi at skulle flytte. Bekymringen for at blive solgt videre ligger der, vi skulle gerne beholde de resultater vi har opnået, og de gode arbejdspladser vi har skabt, siger Per Jørgensen. - Jeg er ligeglad, hvad der står på ryggen af mig. Det er arbejdet, der er afgørende. Men aktieselskabet er trukket ned over hovedet på os fra Christiansborg. Og det er der sikkert en bagtanke med, lige nu snupper staten 60 procent, hvis kommunen sælger os. Men vi er så mange milliarder værd, at det stadig er en god slat til en slunken kommunekasse. Man kan godt være nervøs for, at det kan friste politikerne, så lad os håbe, at de ikke får sådan nogen dumme idéer, siger Per Svendsen. Han forventer også, at det gode samarbejde med ”Per Rens” fortsætter. - Vi har trukket på samme hammel i mange år, der er ingen problemer der. Og det er planen, at vi skal samles et sted i byen, så vi møder samme sted og har fælles kantine. Det vil give tættere bånd mellem kollegerne, siger Per Svendsen. ARBEJDSMILJØ Airconditionsanlæg og kølemidler Arbejder du med airconditonsanlæg og kølemidler - så kig lige her! Er du klar over, at jeres virksomhed skal være registreret i Kølebranchens Miljøordning KMO senest den 4. juli 2011? For at blive registreret, skal I have været på et godkendt kursus, samt have et kursusbevis, der ikke må være over 5 år gammel. I skal selv sørge for at blive registreret. Såfremt I ikke bliver registreret må I ikke arbejde med kølemidler og airconditionsanlæg efter den 4. juli 2011. Med venlig hilsen Mogens Christiansen, Autoklubben – Miljøudvalget. - Fra reglerne: ”Enhver virksomhed, der, i forbindelse med udøvelse af deres erhverv, håndterer CFC, skal være godkendt til dette, og være i besiddelse af en til virksomheden udstedt KMO-godkendelse”. ”Personer, som udfører service på aircondition/klimaanlæg på køretøjer, skal udfylde en ansøgningsformular på vores hjemmeside under “ANSØGNING/REGISTRERING”, og desuden fremsende bevis for uddannelse indenfor området. Uddannelse, som er mere end fem år gammel, vil ikke blive anerkendt”. Vil du vide mere, så klik ind på www.kmo.dk Hvis skaden sker! 10 gode råd hvis din kollega kommer til skade: Ring efter ambulancen – ring 112. Lad være at tage chancer ved at lade folk køre selv eller køre med tilskadekommet i egen bil. Selv om I ikke ringer efter ambulance skal den tilskadekomne alligevel på skadestue eller til læge. Kom på skadestuen, lægevagten eller til egen læge og få registreret omfanget af skaden. I må ikke rydde op og ændre på stedet hvor ulykken er sket. Det er forsøg på at ændre beviser. Få tilkaldt sikkerhedsrepræsentanten. Få udfyldt skadesanmeldelsen, og sendt til både Arbejdstilsyn og forsikringsselskab. Få lavet undersøgelse af skaden, hvorfor skete det, hvordan kunne ulykken være undgået, m.v. Skemaet til brug for undersøgelsen findes i anmeldeskemaet. Tag billeder evt. med din telefon af ulykkesstedet, maskinen, m.v. Noter navne på vidner, kolleger som evt. arbejder med det samme, værkfører, m.v. Sørg for at ulykken bliver drøftet på næste møde i jeres sikkerhedsorganisation. Tag initiativer, der kan undgå, at skaden sker igen. metalarbejderen 3/2010 7 PROBLEMATIK På vej mod tyske tilstande? Af Hans Brinkmann. Krisen har ikke sendt østarbejderne retur, tværtimod vokser antallet af udenlandsk arbejdskraft og den sociale dumping breder sig som ringe i vandet. Kampen mod social dumping står højt på dagsordenen både fagligt og politisk, mener formanden for Dansk Metal Horsens, Bjarne Sørensen. Der har været mange meldinger om, at krisen har sendt den udenlandske arbejdskraft retur, og dermed lettet presset fra den udbredte sociale dumping. Fagbevægelsen har siden 2004, hvor de Østeuropæiske lande kom med i EU, advaret mod udviklingen. Og selvom der er kommet en række papiropstramninger, så har det ikke dæmmet op, tværtimod ”Problemet” med underbetalte østarbejdere ville gå væk af sig ned til 30-40 kr. i timen. Transportbranchen er hårdt ramt, mere end 40 procent af de lastbiler, som passerer grænsen er danskejede biler på udenlandske plader. Vognmændene flager deres biler ud og ansætter chauffører på tyske eller polske lønninger. selv, har de beroligende Vi er alle tyskere meldinger lydt. I en ny bog, ”Vi er ikke svin – kun tyskere” advaret Mattias Tesfay, faglig sekretær hos murerne i København, mod en udvikling, hvor vi risikerer tyske tilstande. Titlen er et direkte citat fra nogle tyske håndværkere, som prøvede at forklare, hvorfor de fandt sig i elendige arbejdsmiljøforhold. Mattias Tesfay har sin daglige gang på byggepladserne og her møder han underbetalte østarbejdere hver dag. Samtidig er de danske håndværkeres lønninger raslet ned. Men helt nye tal fra Arbejdsmarkedsstyrelsen afslører nu, at udviklingen går den modsatte vej, antallet af udlændinge, som arbejder lovligt i Danmark, er støt stigende. I april 2010 var der godt 30.000 registreret som arbejdende, de fleste fra EU. Det var en stigning på mere end 10 procent i forhold til året før. Af gode grunde er kun de talt med, som har orden i papirerne, det virkelige antal er derfor ukendt. Statistikken er nemlig baseret på dem, som har betalt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. 8 metalarbejderen 3/2010 vokser presset. Hver dag bringer nye historier, om social dumping. Arbejdet i landbrug og gartneri er f.eks. stort set overtaget af udenlandske ”vikarer”, som via bureauer arbejder for helt Han frygter tyske tilstande, hvor millioner arbejder for en løn under den officielle fattigdomsgrænse. Bogens undertitel ”working poor PROBLEMATIK på Danmarks dørtrin”, henviser til at millioner af tyskere i dag lever på fattigdomsgrænsen, samtidig med de er i arbejde. Den tyske stat bruger 81 milliarder kr. til at supplere lavtlønnedes indtægt op til minimum. 1,3 millioner tyskere får suppleret lønnen op. Vi er også tyskere - Men vi danskere er også tyskere. Med Tysklands placering og betydning og især efter vi har fået EU’s indre marked, så er det utænkeligt, at udviklingen ikke også rammer os. Spørgsmålet er kun, hvad vi gør, siger han. Og de arbejdende fattige er her allerede: - Lønningerne rasler ned for tiden. Jeg møder danske murersvende, som tjener en fjerdedel mindre end for seks år siden. Pludselig er almindelige arbejdsmiljøforhold og velfærdsting til diskussion med mester. Presset fra den billige udenlandske arbejdskraft slår nu igennem, siger Mattias Tesfay. handlinger, det betyder ingenting – østarbejderne i landbruget vil fortsætte med at knokle videre derudad, siger han. - Hvis vi ønsker et forholdsvis reguleret samfund, hvor vi kan forhandle og skrue på de forskellige knapper, så skal vi til at tænke os om. Derfor er social dumping ikke bare fagbevægelsens problem, det er folkestyrets problem. Vi får et helt andet samfund, hvor der ikke er nogen knapper tilbage at skrue på, siger Mattias Tesfay. Og formanden for Metal Horsens er enig: - Der er brug for både faglige og politiske løsninger. Der skal ikke være tvivl om, at de er velkomne på overenskomstmæssige vilkår. Men får vi ikke stoppet social dumping, så kan vi godt holde op med at diskutere overenskomster. Så får vi et opdelt arbejdsmarked, hvor den ene del vil være fuldstændig uden regler, siger Bjarne Sørensen. Undergraver samfundet Social dumping øverst på dagsordenen Han mener, at kampen mod social dumping skal øverst på dagsordenen – både fagligt og politisk. - Vi skal have en politisk erkendelse af, at alle der arbejder i Danmark skal kunne leve af deres løn her. Social dumping skal have absolut topprioritet, både i fagbevægelsen og for en ny regering. Den udvikling vil undergrave det danske samfund, mener han. - Velfærden er baseret på skat, men dem som arbejder uden for overenskomsten lægger ikke en krone i skat – tværtimod bliver pengene slæbt ud af landet, nogle henter endda børnepenge oven i. De underbyder vores ledige, og resultatet er, at vi skal betale dagpenge, siger Bjarne Sørensen. Hvis vi får tyske tilstande, så bliver det fuldstændigt ligegyldigt at diskutere 12 minutters længere arbejdstid. Så kan man blive enige om hvad som helst i trepartsfor- LO formand Harald Børsting har luftet flere forslag for at få politikerne til at gribe ind, bl.a. en lovfæstet mindsteløn. - Principielt er jeg imod, at der skal lovgives om overenskomsterne. Hvis man sætter en mindsteløn, så lægger man også lønniveauet. Men der er andre områder, hvor politikerne kan gribe ind. Man kan f.eks. gribe ind over for de fradrag, som gør, at de ikke skal betale skat. Det vil gøre det mindre attraktivt, og mindske interessen for at arbejde for en 50’er i timen, siger Bjarne Sørensen. Han peger også på kædeansvar, som en del af løsningen. - Hvis hovedentreprenøren hæfter for, at deres leverandører betaler overenskomstmæssig løn, så går det attraktive af at bruge firmaer, der dumper lønnen, siger han. I en ny bog, ”Vi er ikke svin – kun tyskere” advarer Mattias Tesfay, faglig sekretær hos murerne i København, mod en udvikling, hvor vi risikerer tyske tilstande. Titlen er et direkte citat fra nogle tyske håndværkere, som prøvede at forklare, hvorfor de fandt sig i elendige arbejdsmiljøforhold. metalarbejderen 3/2010 9 ARBEJDSMILJØ LOKALT Ny og ændret Arbejdsmiljøorganisation fra 1. oktober Din status og indflydelse som arbejdsmiljørepræsentant er blevet styrket, og I får bedre mulighed for forebyggende arbejde på jeres virksomhed. Det er blandt konsekvenserne af I hovedpunkter handler de nye regler om: nye regler for sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen. De nye regler om virksomhedens samarbejde om sikkerhed og * * * * Organisering af virksomhedens arbejdsmiljøorganisation Virksomhedens årlige tilrettelæggelse af arbejdsmiljøarbejde Ny aftalemulighed Løbende efteruddannelse til arbejdsmiljøorganisationen sundhed er blevet til efter et trepartssamarbejde mellem Arbejdstilsynet og arbejdsmarkeds parter. I 2010 blev der nedsat et regeludvalg, der skulle forhandle de endelige paragraffer på plads. Aftalens formål er, at styrke samarbejdet om arbejdsmiljøet, så det bliver mere forebyggende og dynamisk. Et mål for fagbevægelsen har været at højne status for de valgte arbejdsmiljørepræsentanter, at sikre løbende efteruddannelse, og at arbejdsmiljørepræsentanten skal samarbejde direkte med den øverste ledelse, så arbejdsmiljøet bliver en naturlig del af virksomhedens hverdag og strategi. 10 metalarbejderen 3/2010 De grundlæggende regler om arbejdsmiljøorganisationens opgaver og funktion ændres der ikke ved. Pligter og rettigheder er de samme, som vi kender i dag. Den 1. oktober 2010 træder de nye regler i kraft. Med den nye lov kommer en række nye begreber og muligheder: * Strategisk arbejdsmiljøarbejde * Arbejdsmiljørepræsentant i stedet for sikkerhedsrepræsentant, og * Arbejdsmiljøorganisation erstatter sikkerhedsorganisation. De nye benævnelser skal lægge mere vægt på: Trivsel - Velfærd — Sundhed — Sygefravær — Nedslidning Psykisk arbejdsmiljø Læs mere om ændringerne i arbejdsmiljøreglerne på Metals hjemmeside: http://www.danskmetal.dk Har du spørgsmål så kontakt din fagforening. Med venlig hilsen Miljøudvalget i Dansk Metal Horsens afd. Løn top ti Auto Mindre Maskinfabrikker Dieselhuset . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .185,50 Iversens Cylinderservice . . . . . . . . . . . . . . . . . .180,00 Ejner Hessel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .175,00 Autohuset Vestergaard (opr.) . . . . . . . . . . . . . . .174,90 Caripo Biler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .172,00 Albert V Jensen (opr.) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .171,00 Autohuset Vestergaard . . . . . . . . . . . . . . . . . . .170,20 Toyota Horsens (opr.) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .170,14 Toyota Horsens (mek.) . . . . . . . . . . . . . . . . . . .163,55 Allan Hansen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .163,00 Johnson Control A/S . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .192,50 Frich . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .191,72 Frimodt Pedersen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .190,00 Aludan . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .187,00 R M Spåntagning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .182,00 Horsens Værktøjsfabrik . . . . . . . . . . . . . . . . . . .178,00 Heco International . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .175,00 Løsning Maskinfabrik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .172,00 R.82 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .170,59 Nikodan Smede . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .170,25 Maskinfabrikker Kommune , Amt & Stat AH Industries . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .182,00 M&J Industries (Metso) . . . . . . . . . . . . . . . . . . .176,57 Schur Technology . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .170,00 B. Rustfrit Stål . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .172,45 GMR Maskiner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .170,34 JB Maskinteknik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .170,25 Gybo-Rustfrit Stål . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .169,25 Vola . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .168,70 Villiam Petersen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .168,50 E.L.M. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .168,36 Horsens Vand . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .196,74 Regionshospitalet Horsens . . . . . . . . . . . . . . . .184,02 Horsens Komm. Park & Vej . . . . . . . . . . . . . . . .181,40 Horsens Komm., Jobcentret . . . . . . . . . . . . . . .166,15 Forum Horsens . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .166,04 Horsens Komm., Vandforsyningen . . . . . . . . . . .165,00 Industrimuseet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .140,25 Strøm, Styring & Proces FH Elevator A/S . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .190,00 Horsens Kontorteknik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .157,79 Audio Visuelt Centrum . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .155,95 BB Electronic . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .150,50 Kirk Telecom . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .144,56 Triax E-fabrik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .143,95 BB Electronic . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .142,40 Automatik Service . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .134,12 Reparatører Th. Udegaars Metalstøberi . . . . . . . . . . . . . . . .220,33 Stenhøj Service . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .200,70 DAKA . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .194,53 Stibo Graphic . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .192,77 West Pharmaceutical . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .192,45 Thyssen Elevator . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .192,00 Industrimontage . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .190,00 Hamlet Protein . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .185,49 TCM / NP Truck . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .183,60 Lantmannen Unibake . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .182,50 Afdelingens gennemsnit pr. 1/10-2010: 171,53 kr./time Dette tal er gennemsnittet uden pension. Er man ansat på en overenskomstdækket virksomhed, udgør pensionsdelen i gennemsnit på afdelingsplan 10,98 kr./t herudover. metalarbejderen 3/2010 11 INDUSTRIENS PENSION Hvordan bevarer jeg min forsikringsaftale ved sygdom eller ledighed? Aftaler det med Industriens Pension Selvbetaler, hvad er det? At være selvbetaler betyder, at du for egen regning betaler til Industriens Pension. Så kan du beholde dine forsikringsdækninger og fortsætte med at spare op til din pension. Har du det godt med at vide, at du kan få 100.000 kr., hvis du bliver ramt af en kritisk sygdom, at dine efterladte kan få 300.000 kr., hvis du dør før pensionsalderen, eller at tab af erhvervsevne ikke behøver betyde, at du skal gå fra hus og hjem, – så er det en god ide at blive selvbetaler, hvis du stopper på jobbet. Fleksjob eller sygemeldt og selvbetaler Fra bidragsfri dækning til selvbetaler Som fleksjobber eller sygemeldt kan det være svært at blive forsikret hos andre selskaber. Derfor er det ekstra vigtigt, at du vælger at blive selvbetaler hos Industriens Pension, så du kan bevare og videreføre din forsikringer hos Industriens Pension. I perioden hvor du er bidragsfrit dækket, trækkes betalingen for forsikringerne fra pensionsopsparingen. Som selvbetaler undgår du, at der bliver trukket penge fra opsparingen, så din alderspension derved bliver mindre. Præcist hvor meget du skal betale som selvbetaler er individuelt, da prisen afhænger af dine dækninger. Typisk koster forsikringerne 550 kr. om måneden. Vil du også spare op til pension, skal du betale et højere beløb. Beløbet er fradragsberettiget på din selvangivelse. Kundeservice hos Industriens Pension kan fortælle dig, hvad det vil koste helt præcist. Beslut dig, før det er for sent. Efterløn og selvbetaler Du kan vælge at blive selvbetaler i perioden fra du er stoppet på jobbet og til perioden med bidragsfri dækning slutter, d.v.s. i op til et år efter sidste lønudbetaling. Er du først blevet hvilende medlem, kan du ikke blive selvbetaler. Du kan også fortsætte din Industri Pension som selvbetaler, selvom du går på efterløn. Du bevarer derved forsikringsdelen. www.industrienspension.dk Hvis du har spørgsmål så ring til Industriens Pension på telefon 70 33 70 70 12 metalarbejderen 3/2010 Smedenes Juletræsfest Lørdag den 11. december 2010 kl. 14.00 - 16.30 i “Forum Horsens”, Langemarksvej, Horsens Program: 14.00: DUI´s julenisser synger og leger med børnene 15.00: Uddeling af poser 15.30: Dans og Musik Festen forventes afsluttet ca. kl. 16.30 Adgangsbilletter, voksne: ...15 kr. Posebilletter til egne børn under 15 år: ..........................15 kr. Der udleveres kun poser til de børn, der deltager i festen. Billetter kan købes i afdelingen fra mandag den 29. november til og med onsdag den 8. december. Med venlig hilsen og ønsket om en fornøjelig eftermiddag, Afdelingsbestyrelsen. ARBEJDSSKADER Skader sket under aktivering, arbejdsprøvning, arbejdspraktik, revalidering, m.v. Erstatningsmuligheder hvis der sker arbejdsskade ved deltagelse i tilbud? Det gælder både ved ulykker og arbejdsbetingede lidelser. Efter bekendtgørelsen nr. 865 af 1. juli 2010 om en aktiv beskæftigelsesindsats § 89 skal kommunerne yde erstatning m.m. for følger af arbejdsskader ved deltagelse i tilbud om vejledning og opkvalificering efter kapitel 10 og kapitel 11 i Lov om aktiv beskæftigelsesindsats. Denne bestemmelse skal sikre, at folk ikke kommer i en situation, hvor de ved tilskadekomst ikke er sikret erstatningsmuligheder, fordi der evt. ikke er nogen arbejdsgiverforsikring, der dækker uheldet. Skade forvoldt på andre personer eller andres ejendele Hvis en person i et forløb efter Lov om aktiv beskæftigelsesindsats kommer til at skade andre personer Miljømail eller andres ejendele, yder kommunen erstatning m.m. for skaden. Ved skade forvoldt på andre personer eller andres ejendele vurderes erstatningsansvaret efter dansk rets almindelige regler. Hvis personen er erstatningsansvarlig efter dansk rets almindelige erstatningsregler, ydes erstatning efter reglerne i Lov om erstatningsansvar. Der ydes ikke erstatning efter stk. 1, hvis skaden er opstået ved tyveri eller anden kriminel adfærd. Administration af reglerne: En arbejdsskade skal anmeldes, hvis den skadelidte anmoder om det, eller skaden antages at kunne begrunde krav på ydelser. Anmeldelsen skal foretages af den skole, uddannelsessted, praktik- Hvis du er interesseret i at være med, så kan du tilmelde dig miljømail ved at sende os din e-mailadresse. Du kan sende den til [email protected] Med venlig hilsen, Miljøudvalget, Dansk Metal Horsens afd. metalarbejderen 3/2010 Ved skader forvoldt af personer i tilbud om vejledning og opkvalificering eller virksomhedspraktik, træffer kommunen afgørelse om udbetaling af erstatning. Hvis du har spørgsmål til dette så snak med din sagsbehandler på jobcenteret. Vil du vide mere er du også altid velkommen i din fagforening. fra Dansk Metal Horsens afdelingen Til Sikkerhedsrepræsentanter og andre miljøinteresserede udsender afdelingen hver uge relevante oplysninger om arbejdsmiljø m.v. 14 sted, virksomhed eller andet, hvor skaden er indtruffet. Skaden skal anmeldes til den kommune, der har givet tilbuddet om vejledning og opkvalificering eller virksomhedspraktik. Kommunen sender anmeldelsen til Arbejdsskadestyrelsen, der træffer afgørelse, om skaden er omfattet af Lov om arbejdsskadesikring. Sygeferiepenge –hvad er det? Vi har i afdelingen fået flere henvendelser som handler om, hvem der skal betale feriepenge når man har været syg i en længere periode. Vi har som udgangspunkt vores overenskomster, der beskriver hvad der skal betales når man bliver syg. Selvfølgelig er vi jo også vidende om, at der er en del som arbejder på virksomheder, der ikke er omfattet af en overenskomst. Beregningen af feriepenge når man er syg, er også beskrevet i Ferielovens §25 – den gælder for alle. Skyldes sygefraværet en arbejdsskade beregnes der sygeferiepenge fra første dag. Ellers kræves der et års ansættelse i virksomheden. Sygeferiepengene beregnes i 4 måneder og beregningsgrundlaget er den løn, man ville have tjent i den pågældende periode. Du skal være opmærksom på, at selvom du har modtaget et feriekort fra virksomheden og en meddelelse om at du har feriedagpenge til gode i A-kassen, så er det ikke en garanti for, at beregningen er korrekt. Hvad betyder det så økonomisk hvis arbejdsgiveren ikke har beregnet de rette feriepenge? Der er meget stor forskel på den betaling man får på dagpenge, og den man får på feriepenge – en gennemsnits metalarbejder kan miste ca. 1000 kr. brutto pr. dag! Har du været syg i en længere periode, er det vigtig, at du tjekker om du har fået din feriepenge rigtigt beregnet. Er du i tvivl, så kontakt os i afdelingen. Af Benny Sørensen . dagpengesatserne 2010 Max. dagpengesats: 752 kr. pr. dag / 3.760 kr. pr. uge (som forudsætter 118,50 kr. pr. time Dimittendsats: 617 kr. pr. dag / 3.085 kr. pr. uge Arbejdsgivergodtgørelse/ G-dage: 752 kr. pr. dag er du ledig eller syg? Er du ledig kan du tilmelde dig forbundets jobbank i afdelingen, og efter 22 ugers uafbrudt ledighed efterfølgende få nedsat dit kontingent med 100 kr. pr. måned, såfremt du fortsat er ledig. Er du syg, med dagpenge fra kommunen, kan du efter 22 ugers uafbrudt sygdom henvende dig i afdelingen med dokumentation for sygeperioden, og efterfølgende få nedsat dit kontingent med 100 kr. pr. måned, såfremt du fortsat er syg med dagpenge. ved ledighed hvad så? Kom i afdelingen på første ledighedsdag og medbring: - Opsigelse - Løndokumentation med 1924 arbejdstimer (ca. 14 mdr.). - Oplysninger om afholdt ferie og sygdomsperioder. Og - husk at tilmelde dig til Metals Jobbank! metalarbejderen 3/2010 15 Afsender: Dansk Metal Horsens . Smedetorvet 7 . 8700 Horsens N r . 3 • 26 . å r g a n g • o k t o b e r 2 0 1 0 HORSENS Generalforsamling Der indkaldes til generalforsamling onsdag den 3. november kl. 18.00 på Horsens Tekniske Skole, Vejlevej 150 i Horsens. Dagsorden: 1. Valg af dirigent b. Forretningsorden 2. Beretning 3. Indkomne forslag 4. Valg af bestyrelsesmedlemmer På valg er: Svend Erik Sørensen Niels Erik Nielsen John Naldal Jan Hougaard Kristensen Jan Stourup 5. Eventuelt Forslag der ønskes behandlet under pkt. 3 skal være afdelingen i hænde senest 7 dage før, dvs. den 27. oktober. Bestyrelsens forslag til udtalelse ligger til gennemsyn i afdelingen fra samme dag. Generalforsamlingen indledes med spisning kl. 18.00. Af hensyn til bestilling af maden bedes man tilmelde sig i afdelingen senest fredag den 29. oktober. P.A.V. Bjarne Sørensen
© Copyright 2024