Månedens program
horsens • nr.3 • 27. årgang • oktober 2011 Leder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3 Når alting går i sort - Ertech konkurs . . . 4 Nyt omkring efterlønsbeviset . . . . . . . . 5 Fra fleksjobbernes festdag . . . . . . . . . . 6 Ny socialrådgiver . . . . . . . . . . . . . . . . . 7 Sikkert og sundt arbejdsmiljø . . . . . . . . 8 Krav fra tillidsmænd til ny regering . . . . 9 ML-prisen hos Yding Smedie . . . . . . . . . 10 Løn top ti . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11 Kompetenceplan til arbejdsmiljørep. . . . 12 Om arbejdsskader . . . . . . . . . . . . . . . . 13 Nyt fra a-kassen . . . . . . . . . . . . . . . . . 14 Indkaldelse til generalforsamling . . . . . . 16 HORSENS D a n s k M e ta l H o r s e n s Horsens udgiver “MetalArbejderen” Smedetorvet 7 . 8700 Horsens Tlf.: 75 62 17 88 Næste deadline Sidste frist for indlevering af materiale Ekspeditionstider: til næste nr. af “MetalArbejderen” Mandag . . . . . . . . . . . . . . . . . 9-12 og 14-17 er den 1. november 2011. Tirsdag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9-12 Onsdag . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9-12 og 14-17 Torsdag*) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Ansvarshavende Bjarne Sørensen 14-17.30 Fredag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9-12 *) Bemærk: Torsdag formiddag er helt lukket aht. Afdelingen på internettet: www.metalhorsens.dk større, tidskrævende opgaver. Telefonnumre: Kontoret . . . . . . . . . . . . . . . . . . 75 62 17 88 Formand/privat . . . . . . . . . . . . . 75 62 19 23 Sekretær/privat . . . . . . . . . . . . . 75 65 56 94 Kasserer/privat . . . . . . . . . . . . . 20 10 62 12 Afdelingsbestyrelsen Bjarne Sørensen . . . . . . . . . . . . . . . Formand Erik Olesen . . . . . . . . . . . . . . . . . . Kasserer Kim Holm . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . LMK Vej Svend Erik Sørensen . . . Horsens Tekniske Skole Jan Stourup . . . . . . . . . . . . BRDR. Christensen Niels Erik Nielsen . . . . . . . . . . G & M Løsning Torben Schmidt . . . . . . . . . . . . B Rustfrit Stål Bent Johannesen . . . . . . . . . . . . . Autohuset John Naldal . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Metso Allan Laursen . . . . . . . . . . . . . . . . . . E-L-M Allan Jørgensen . . . . . . . . . . Villiam Petersen Per Jørgensen . . . . . . . . . . Horsens Kommune Rene Hedegård . . . . . . . . . Lærlingeformand Netværks konference den 2.-3. september 2011 Formålet med konferencen var at drøfte organisering af arbejdsmiljøarbejdet i afdelingerne, såvel som på regions- og forbundsplan. Repræsentanter fra forbundet og regionen deltog, og Horsens var repræsenteret med 5 personer ud af de ca. 27 deltagere. Dialogen på konferencen indgår i arbejdet med forslag til en ny organisering, der skal til behandling på kongressen i 2012. M IL J Ø M AIL Til Arbejdsmiljørepræsentanter, tillids repræsentanter og andre miljøinteresserede udsender afdelingen hver uge en mail med relevante oplysninger om arbejdsmiljø m.v. Hvis du er interesseret i at være med, så behøver du bare at tilmelde dig af delingens miljømail ved at sende os din emailadresse, navn på din arbejdsplads, og hvilket tillidshverv du bestrider. Du kan sende den til [email protected] Med venlig hilsen Miljøudvalget. leder Brug for en helt ny politik Valgkampen viste tydeligt, at der nu er brug for en helt ny politik. Mens valgkampen bølgede, skærpedes krisen internationalt, og behovet for en politik for beskæftigelse og udvikling blev kun større. Selvom der var kø ved arbejder museet for at stjæle titlen som det rigtige arbejderparti, så stod det klart, at de borgerlige ikke har et svar på krisen og tabet af arbejdspladser. Kæmpeopgave for ny regering Der venter den ny regering en kæmpeopgave med at kick-starte økonomien og skabe beskæftigelse og jobs, som kan hente nogen af de 180.000 arbejdspladser tilbage, som vi har mistet siden finans krisens start. Trods krisen har de borgerlige fortsat snakken om at ”lige om lidt” er der et skrigende behov for arbejds kraft. Men hvis efterlønnen ender med at blive afskaffet, så er det en bombe under beskæftigelsen. Hvad ville de stille op med de 50.000 ledige, som LO har beregnet det vil udløse? Den borgerlige politik hænger ikke sammen, og vil udover de menneskelige omkostninger, ved ikke at give folk en værdig tilbagetrækning, have store samfundsmæssige konsekvenser. Erhvervsuddannelserne er efter 10 års borgerligt regimente en skygge af sig selv. Selvom alle taler om uddannelse, så er der skåret til benet. Der er brug for en kraftig oprustning. Det gælder at sikre, at alle får chancen for at gennemføre uddannelsen, og der mangler stadig 10.000 praktikpladser. Det forhindrer de unge i at komme videre. Der er brug for et totalt opgør med den brutale beskæftigelsespolitik, som VK-regimet har indført. Alene i år leverer de arbejdsløse gratis arbejdskraft for 1,75 milliarder kr. til virksomhederne i den såkaldte virksomhedspraktik. Samtidig står mere end 20.000 til at falde ud af dagpengesystemet. Det kalder på øjeblikkelig hand ling. Men i stedet for at sende de ledige i perspektivløs aktivering, er der brug for at satse på uddannelse. De arbejdsløse skal have mulighed for at genoptjene dagpengeret i de perioder hvor de efteruddannes, eller er i aktivering. Det vil der være perspektiv i, og det vil ikke koste en ekstra krone. Samtidig vil det hjælpe de mange, som nu er ved at falde helt ud af systemet. Den borgerlige regering har gennem 10 år systematisk holdt fagbebægelsen uden for indflydelse på arbejdsmarkedspolitikken. Det har undergravet den danske model og traditionen for løsninger, som inddrager parterne på arbejdsmar kedet. Af Bjarne Sørensen Den danske model En første opgave for den nye regering bliver at genoprette den danske model, og igen åbne for et tæt samarbejde med fagbevægelsen om at løfte landet ud af krisen. Erhvervsuddannelserne er efter 10 års borgerligt regime en skygge af sig selv. Det gælder nu om at sikre, at alle får chancen for at gennemføre uddannelsen. Arbejdsløse skal have mulighed for at genoptjene dagpengeret i de perioder hvor de efteruddannes eller er i aktivering. metalarbejderen 3/2011 3 ertech-konkurs Når alting går i sort Da Ertech Stål gik konkurs stod 50 smede med ét uden løn og job. – Det var guld værd at have fagforeningen i ryggen til at trække os op af hullet, siger tillidsmanden. Af Hans Brinkmann. Fredag den 29. juli gik alt i sort på Ertech Stål A/S. Tillidsmanden Poul Hansen havde fri den dag, men blev ringet op om formiddagen af produktionslederen. - Han undskyldte, men situationen var alvorlig: Lige nu sad alle medarbejdere og blev informeret om, at firmaet havde indgivet konkursbegæring, fortæller Poul Hansen. Meddelelsen kom som et lyn fra en klar himmel, godt nok havde Ertech haft underskud. - Men vi var på vej frem, der var masser at lave, og folk havde haft overarbejde. Meldingen kom på et tidspunkt hvor mange kom fra ferie andre stod og skulle af sted på ferie, siger Poul Hansen. Det var lønningsdag og lønsedlen var udleveret, men der var ikke rullet penge ind på lønkontoen. Lønsedlen var kun et stykke papir. - Jeg kunne ikke gøre andet end at ringe til fagforeningen. Det var jo en situation, jeg aldrig har prøvet før, siger han. Siden januar havde Poul Hansen 4 metalarbejderen 3/2011 været tillidsmand for 65 ansatte på fabrikken. - Når der er sendt konkursbegæring og der ikke er nogen løn, så stopper det hele. Men heldigvis er der spilleregler, og så er det en stor styrke at have en god fagforening, siger han. Penge her og nu nedsløn her og nu. Metalarbejderforbundet trådte til, og i løbet af en uge havde de udbe talt 80 procent af medlemmernes tilgodehavende hos Ertech som lån. For sagen er, at der kan gå op til 100 dage inden man kan få dagpenge fra A-kassen, når en virksomhed går konkurs. Man kan ikke få dagpenge i opsigelsesperioden. - A-kassen må ikke udbetale før opsigelsesvarslet er udløbet, og det afhænger af, hvor længe folk har været ansat. Så de, som kun er medlem af en af de ”alternative” A-kasser, kan ikke få noget, før den udløber, forklarer Benny Sørensen. Faglig sekretær, Benny Sørensen afbrød sin ferie, og om mandagen samledes alle de berørte medlemmer af Metal i fagforeningen. - Her fik vi orienteret om, hvordan de skulle forholde sig, og vi gik i gang med at udfylde alle formularerne, som skal til, for at få dækket lønnen hos Lønmodtagernes Garantifond, siger Poul Hansen. Ingen steder at gå hen Det er et større papirarbejde og Metals forbundshus sendte en med arbejder til Horsens for at hjælpe til med arbejdet. Men sagsbehandlingen hos Garan tifonden er på tre, fire måneder, og folk stod og manglede deres må Men for de kolleger, som ikke var medlem af en fagforening, var situationen helt uoverskuelig. - Det var næsten det værste – menneskeligt set – for de kolleger, som ikke havde fået sig organiseret. De stod pludselig med sådan en kæm ertech-konkurs pe ting, som at skulle gøre krav gældende overfor Garantifonden, det er ikke noget man sådan klarer selv, siger Poul Hansen. Han havde flere gange opfordret det mindretal, som ikke var orga niseret til at melde sig ind. - De sagde, de ikke får brug for fagforeningen. Jeg har tit spurgt dem, hvordan deres reservehjul ser ud? Det er fint, siger de, men reg ner I med at få brug for det? For hvad fanden gør man, når firmaet trækker stikket. Hvor går man hen – ingen steder, siger han. - Man bliver jo rykket fuldstændig ud af dagligdagen, når man står uden arbejde og uden løn. Pludselig har man ikke kontrol over sin egen tilværelse. Derfor har det haft enorm betyd ning, at vi blev samlet op fra det hul, vi var røget i. Allerede man dag var afdelingen i aktion for at skaffe penge – det er guld værd, siger Poul Hansen. Konkurs fortsat et mysterium Poul Hansen har været tillidsmand siden nytår. Og der var intet der tydede på, at det ikke skulle fort sætte. - Jeg havde en god tid som tillidsmand, ledelsen var lydhør for det jeg kom med, og vi lavede gode og fornuftige aftaler. Jeg havde et godt samarbejde, siger han. - Når jeg f.eks. mod slutningen accepterede overarbejde uden afspadsering, så var det, fordi der var brug for det, der var faktisk så meget overarbejde, at det var kvalmende – og så trækker de bare stikket. Man bliver efterladt med en masse spørgsmål, som vi ikke har fået svar på, siger Poul Hansen. - En konkurs opstår ikke pludse ligt, og bagefter kan man se en række signaler, f.eks. at de udsatte nye lokalaftaler. Men det er irriterende ikke at få klar besked, det gør det svært at agere. Men man tæn ker, at der er foregået et spil, som handler om andet end økonomi, firmaet var jo i fremdrift, siger han. - Alle de steder jeg ellers har arbejdet, har vi altid givet lang elastik for at holde firmaet i live, i en krise med arbejdsfordeling osv. Men her klipper man bare snoren uden et ord. Jeg kan kun - efter at have oplevet en konkurs “på egen krop” - opfordre alle til at have fuldstændig styr på lønsedler, do kumentation for evt. udført over arbejde, afholdt ferie, sygdom, fri uden løn, ansættelseskontrakt osv. osv. Det kan være overordentlig vanskeligt at få fat i oplysninger, når firmaet ikke længere eksisterer, siger Poul Hansen. - Det er helt uhørt, at en konkurs kommer, uden at tillidsrepræsen tanterne bliver hørt, og har drøftet det, tilføjer Benny Sørensen. Konkursboet er nu solgt, og der er så småt ved at komme en produktion i gang igen. Nyt omkring efterlønsbeviset Efter 1/8-2011 vil du automatisk få tilsendt dit efterlønsbevis. Det er en betingelse, at du er til rådighed for arbejdsmarkedet den dag, hvor efterlønsbeviset udstedes. Det betyder, at du f.eks. ikke må være syg. Du skal ikke betale efterlønsbidrag efter din 60 års dag. (kr. 447,-) Hvis du vælger, at gå på efterløn inden dit fyldte 62. år, vil satsen være kr. 697,- (2011) - evt. reduktion af dine pensioner. Afdelingen vil stadigvæk gerne vejlede dig omkring efterløn, pension og lignende. Derfor venligst ring i afdelingen og aftal tid til gennemgang. Hvis du går på efterløn tidligst 2 år efter udstedelse af efterlønsbe viset og du i perioden har arbejdet mindst 3.120 timer, vil du kunne få efterløn med højere sats og evt. mindre fradrag for pension. Opfylder du 2-års reglen er du berettiget til opsparing af skattefri præmie. Hver gang du har arbejdet 481 timer, (et kvartals fuldtidsarbejde), optjener du en skattefri præmie, svarende til kr. 11.950,(2011). Præmien skal du søge om og den udbetales efter dit fyldte 65. år. Kom ind i afdelingen og få mere information. metalarbejderen 3/2011 5 fleksjob Fleksjobbernes festdag Traditionen tro, var den første onsdag i september fleksjobbernes festdag. En fyldt sal på 3F lyttede og diskuterede med Beskæftigelseschef fra Hedensted kommune H.C. Knudsen og Faglig sekretær fra NNF Flemming Knudsen. Temaet i år, var de foreslåede og altså endnu ikke gennemførte ændringer for fleksjobbere. Af socialrådgiver Elsebeth D. Bertelsen, Dansk Metal Horsens. Den borgerlige regering foreslog i forbindelse med hele deres reformpakke bla. følgende: - Det første fleksjob der tilkendes skal være midlertidigt. Der skal desuden udarbejdes en jobplan, så der arbejdes på, at man som fleksjobber kommer på fuld tid. Kommentar: Jeg har ikke kendskab til nogle, hvor der er udsigt til, at det er muligt at komme op på fuld tid. I dag er det sådan, at der én gang om året skal følges op på fleks- jobbet, så det er, allerede i dag, muligt at ændre på timetal, refusioner m.m. - Hvis man er under 40 år, når man får tilkendt et fleksjob, skal der hvert 5. år foretages en ny vur dering af, om man er berettiget til et fleksjob. Kommentar: For nogle, vil det betyde en enorm utryghed. Allerede i dag er det jo muligt at komme ud af et fleksjob, hvis ens situation ændres, så forslaget burde være unødvendigt. - Hvis man er over 40 år når man får tilkendt et fleksjob, skal der efter 5 år foretages en vurdering af, om jobbet skal være permanent. - Der skal ske ændringer på til- skudsdelen. Det betyder, at man som fleksjobber alene får en overenskomstmæssig løn for de timer, man arbejder. Kommentar: I dag har man som udgangspunkt krav på en overenskomstmæssig løn, svarende til 37 timer. Mange i fleksjob arbejder mindre end 37 timer pr. uge, fordi man ganske enkelt ikke kan holde til fuld tid. Derfor vil en sådan ændring få den konsekvens, at man på fleksjob går ned i indtægt. Arbejder man 20 timer om ugen, skal man have løn for 20 timer og en ydelse fra kommunen for de 17 timer – formentlig svarede til ledighedsydelse. Desuden vil det betyde, at man på fleksjob ikke får mulighed for at spare op til pension på lige fod med andre på arbejdsmarkedet. Pensionen er jo en del af den overenskomstmæssige løn. - Refusionen fra staten til kommu nen mindskes. Kommentar: Hensigten må være at presse kommunerne til, at en fleksjobber skal arbejde i så mange timer som overhovedet muligt! Artiklen er skrevet før valget den 15. september. 6 metalarbejderen 3/2011 fleksjob Der er tillige varslet ændringer for ledige fleksjobbere: - Alle der er visiteret til et fleksjob kan få ledighedsydelse, dog med en forskellig sats. - Ydelsen kan højest være 89% af højeste dagpengesats. - Ledige har IKKE ret til 6 ugers selvvalgt uddannelse. - Ved ledighed, samme ret og plig ter som alle andre ledige (aktiv jobsøgende, cv på jobnet, bekræfte den aktive søgning hver uge, sam tale efter 1 måned, herefter hver 6. måned o.s.v. De varslede ændringer er ikke alle just ”festlige”, men det blev allige vel en rigtig hyggelig eftermiddag. Lagkage, kaffe og boller krydrede eftermiddagen med musik og sang ved musikeren Tobias Ingemann. Folketingsmedlem for Socialdemo kraterne Henrik Dam Kristensen kiggede forbi og fik mikrofonen for en kort bemærkning. Henrik Dam Kristensen var som socialmi nister ”fadder” til førtidspensions reformen. Kommer S og SF til magten og får flertal efter den 15. september, vil de foreslåede forringelser IKKE blive gennemført. I skrivende stund, ved vi kun, at S og SF formentlig danner regering med De Radikale, så vi ved ikke, hvad der sker på dette område. LO – Horsens-Hedensted vil også næste år – den første onsdag i september afholde Fleksjobbernes festdag. Ny socialrådgiver i Metal Stor tak til Leif Madsen fra alle i afdelingen, fra kollegaer og medlemmer gennem årerne. Afdelingens socialrådgiver gennem mange år, Leif Madsen valgte at gå på efterløn den 1.9.-2011. Der blev i den anledning holdt en reception i afdelingen den 2.9.-2011. Leif fik rigtig mange roser med på vejen, både fra afdelingen, fra kol legaer i og uden for huset, og fra medlemmer han gennem årene har hjulpet. Leif fik en meget stor tak for sit enorme engagement. Jeg har så fået til opgave at overtage ”tjansen” som Socialrådgiver efter Leif, og det har jeg glædet mig rigtig meget til. Jeg hedder Elsebeth D. Bertelsen og er uddannet socialrådgiver i 1985. Jeg har siden 1997 arbejdet i fagbevægelsen, dels i SID Odder og dels i 3F Århus Rymarken. Her har jeg hovedsagelig arbejdet med arbejdsskadesager og ansvarssager. Inden jeg kom til fagbevægelsen arbejdede jeg i Odder kommune, dels med sygedagpengesager og revalidering, men også indenfor ældre-og handicapområdet. Jeg bor i Hundslund, er gift på 27. år med Elektriker Bjarne B. Bertelsen. Tilsammen har vi 4 børn, og dertil sviger- og børnebørn. Hjemme hos os, har vi altid været politisk/fagligt aktive, og jeg har bl.a. siddet i Odder Byråd for socialdemokra terne i en periode på 9 1/2 år. Når jeg skal slappe af, er det med en krimi, en løbetur, spinning, zumba, en tur i kajakken, eller bare nyde naturen sammen med familien. metalarbejderen 3/2011 7 arbejdsmiljø lokalt Arbejdsgiverens ansvar for et sikkert og sundt arbejdsmiljø Af Leif F. Madsen og Elsebeth D. Bertelsen, Socialrådgivere i Metal Horsens. En arbejdsgiver skal planlægge og tilrettelægge arbejdet, så medarbej derne kan udføre det sikkerheds mæssigt fuldt forsvarligt. Det frem går klart af Lov om Arbejdsmiljø. Det gælder alle arbejdsopgaver uanset om de foregår på en fast arbejdsplads, hvor arbejdsgiveren også kommer dagligt, eller det er arbejdsmiljøet for medarbejdere der arbejder rundt omkring på bygge pladser, i lastbiler, på- og aflæsning m.v. Hvis IKKE arbejdsgiveren har tilrettelagt, instrueret eller indrettet arbejdspladsen, så loven er opfyldt, KAN der ved tilskadekomst, være mulighed for at kræve en erstatning via arbejdsgiverens ansvarsforsik ring (ikke at forveksle med Arbejdsskadeforsikringen). Her et eksempel Det er derfor op til en arbejdsgiver i videst muligt omfang at sikre, at medarbejderne ikke falder ned, hvis de for eksempel klatrer på usikre tage. Det havde en arbejdsgiver forsømt i denne sag fra Vestre Lands 8 metalarbejderen 3/2011 ret, der handlede om en murer, der var ansat til at udføre tagarbejde og andet forefaldende arbejde inden for tømrerfaget. En dag skulle mureren ordne et stormskadet tag sammen med en kollega. Men da mureren trådte ud på et tagudhæng, faldt han igennem og ca. 3 meter ned imellem byg ningen og stilladset. Mureren syntes ikke, at hans arbej de var planlagt og tilrettelagt fuldt forsvarligt, og at dette var grunden til faldulykken. Han mente derfor, at arbejdsgiveren var erstatningsansvarlig for skaden, og det var Vestre Landsret enig med ham i. Vestre Landsret fandt nemlig på baggrund af forklaringerne, at arbejdsgiveren burde have monteret en undersikring på stilladset for at sikre sine medarbejdere mod nedstyrtning. Da arbejdsgiveren havde forsømt dette, var arbejdsgiveren ifølge retten erstatningsansvarlig for skaden. Tidsfrister for anmeldelse af skader Hvis du har været udsat for en arbejdsskade, som du mener, din arbejdsgiver (eller andre) kan drages til ansvar for, bør du rette henvendelse til afdelingen, så du kan få afklaret spørgsmålet og måske få gratis advokatbistand til at kræve din erstatning. Du skal være opmærksom på, at der som udgangspunkt er en forældel sesfrist på 3 år i disse sager. Det betyder, at der skal være sendt en stævning til arbejdsgiveren (eller anden skadevolder) INDEN 3 år. OBS Du skal forsat sørge for, at anmeldelse af arbejdsskaden til arbejdsskadeforsikringen eller til Arbejdsskadestyrelsen skal ske, INDEN et år fra ulykkestidspunktet eller senest 1 år efter, du er blevet bekendt med, at du er blevet syg af et arbejde. Har du spørgsmål, så spørg os i din fagforening. Tillidsfolk Det haster Helle! Vækst og job er nøglen til fremgang, og så skal dagpengene genoprettes! Sådan lyder nogle af kravene fra tillidsfolkene ... Jan Stourup Tillidsmand ved BC Smede og Maskinfabrik A/S - Vi skal have gang i væksten og skabt flere arbejdspladser. Det er vanvittigt, at man har sat dagpengeperioden ned, den skal forhøjes. Hvad skal der ellers ske med de 30.000 mennesker, som falder ud af dagpengesystemet. Skal de gå fra hus og hjem for at skaffe skattelettelser til de rigeste? Kim Holm Tillidsmand ved Lemmenkälnen A/S - Det er helt afgørende at få kickstartet økonomien. Der skal gang i offentlige arbejder, det er den eneste måde, vi kan få gang i væksten. Det vil også smitte af på den private sektor. Vi kan ikke spare os ud af krisen. Men problemet er, at EU har sat rammer for vores handlemuligheder, den nye regering bliver nød til at bryde med rammerne i Europagten, hvis det skal lykkes. Niels Erik Nielsen Tillidsmand ved Glud og Marstrand A/S - Noget af det vigtigste, den nye regering skal tage hånd om, er efterløn og dagpenge. Som jeg ser det, skal man bevare efterlønnen, som vi har den nu. Og så skal der rulles et sikkerhedsnet ud om de ledige, hvis det er muligt, skal dagpengereformen rulles tilbage, så vi igen får fire år. Der skal gøres noget for de 30.000, som står til at falde ud. Allan Laursen Tillidsmand ved E-L-M Kragelund A/S - Det allervigtigste er at få opgraderet på uddannelsesområdet. Teknisk skole er skåret helt til benet. Vi skal have gang i flere praktikpladser. På hvert eneste hold er der unge der dropper ud, fordi de ikke kan få en praktikplads. Hvis det ikke sker nu, risikerer vi, at mange unge aldrig kommer i gang. Per Jørgensen . Tillidsmand ved Horsens Vand A/S - Jeg kan ikke forstå, hvad vi skal med et skattestop, når det betyder, at vi skal skære markant i vores velfærd. Skattestoppet har bremset for hårdt op. Jeg forventet at en ny regering retter op på de besparelser den gamle regering satte i værk. Der er brug for flere penge til velfærd og uddannelse. Vi kan ikke være bekendt at en hel generation, risikerer at komme til at gå ledige. Og så skal kvaliteten i de tekniske uddannelser øges markant, det skal gøres bedre end i dag, hvis vi fortsat skal producere. metalarbejderen 3/2011 9 lærling ML-Prisen går til Frederik Fredag den 30. september skal Frederik Haasen Brinch en tur til København sammen med sin Mester Jeppe Rasmussen fra Yding Smedie. Frederik er uddannet landbrugsmaskinmekaniker – ja, faktisk med så fint et resultat - at hans mester syntes det fortjente en anerkendelse og derfor indstillede Frederik til ML-prisen. Af faglig sekretær Benny Sørensen. ML-Prisen er en landsdækkende præmierings ordning for lærlinge, der med særligt godt resultat har gennemført en uddannelse med tilknytning til Metalindustriens uddannelsesudvalg. For at en lærling kan komme i betragtning til ML-Prisen 2011 skal praktikvirksomheden, den tekniske skole og/eller de skuemestre, der deltager i lærlingens svendeprøve komme med en indstilling. De kan indstille en lærling, der har opnået karakteren 12 på svendebrevet. Lærlingen skal desuden have udmærket sig som en god kollega og samarbejdspartner. I 2011 uddeles prisen den 30. september i Dronningesalen, Den Sorte Diamant. Frederik er en ung gut på 22 år, som jeg møder på værkstedet i Yding en mandag formiddag. Der er ingen tvivl om, at der er gang i butikken – et stort hjul til en traktor er spændt op i dækapparatet, og Frederik er i fuld gang med at servicere en kunde over mobilen, imens der gøres klar til at sætte en ny ventil på. Denne formiddag er Frederik den yngste mand på værkstedet – så ja, han må tage et dækskift. Det, at der altid har været noget nyt at gå i gang med ved Smeden i Yding, det være sig reparation på favorit traktoren, eller at give en hånd med inde i smedeafdelingen, er det, der ifølge Frederik, gør det til en rigtig god læreplads. Frederik fortæller, at han gennem hele sin læretid har fået lov til at være med hele vejen rundt – kurser bl.a. i Tyskland, og fået lov til at køre ude ved kunderne – det er det, der giver erfaring, og man får en følelse af, at der bliver stillet krav, men også vist tillid. Der er ingen tvivl om, at Frederik nok er lidt af en ”skrue nørd”, for når der ikke skrues i Yding, så skrues der på firhjulstrækkeren hjemme i privaten. Frederik kører i sin fritid 10 metalarbejderen 3/2011 Off-road DM – det er noget med at køre sin 4WD gennem en masse mudder hurtigst muligt. Fremtiden fik vi også en lille snak om – at få noget erfaring, og så værkfører eller selvstændig – det er dejligt, at høre et ungt menneske der ved, hvad han vil. En kort stund kommer en travl Mester Jeppe Rasmussen lige fordi og giver sit besyv med. Han beskriver Frederik som en lærling, der vil faget, men også en lærling, der passer godt ind i virksomheden – hvilket jeg også oplever med den frie værkstedshumor der kommer til udtryk, når man går gennem værkstedet. Vi vil gerne herfra Metal Horsens ønske Frederik tillykke med MLprisen – det er dejligt, når en lærling vil faget – og Mester sætter pris på det. Løn top ti Auto Mindre Maskinfabrikker Scania biler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 188,65 Frimodt Pedersen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 195,00 Iversens Cylinderservice . . . . . . . . . . . . . . 180,00 Johnson Control A/S . . . . . . . . . . . . . . . . . 194,50 Ejner Hessel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 179,00 Frich . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 191,72 Autohuset Vestergaard (opr.) . . . . . . . . . . . 177,00 R M Spåntagning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 188,00 Autohuset Vestergaard . . . . . . . . . . . . . . . 175,20 Aludan . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 187,00 Toyota Horsens (opr.) . . . . . . . . . . . . . . . . 172,83 Horsens Værktøjsfabrik . . . . . . . . . . . . . . . 178,00 Caripo Biler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 172,00 Heco International . . . . . . . . . . . . . . . . . . 175,00 Albert V Jensen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 171,00 Løsning Maskinfabrik . . . . . . . . . . . . . . . . . 175,00 Toyota Horsens (mekanikere) . . . . . . . . . . . 166,70 R.82 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 172,84 Linddana . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 171,83 Maskinfabrikker AH Industries . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 184,75 Kommune , Amt & Stat Metso (M&J) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 180,56 Horsens Vand . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 196,74 Schur Technology . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 177,00 Regionshospitalet Horsens . . . . . . . . . . . . . 184,02 B. Rustfrit Stål . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 175,35 Horsens Komm. Park & Vej . . . . . . . . . . . . . 181,40 GMR Maskiner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 170,34 Horsens Komm., Jobcentret . . . . . . . . . . . . 178,06 Villiam Petersen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 173,43 Forum Horsens . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 166,04 E.L.M. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 171,40 Hedensted kommune . . . . . . . . . . . . . . . . 163,21 Vola . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 170,70 Sportek . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 170,39 JB Maskinteknik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 170,25 Reparatører Th. Udegaars Metalstøberi . . . . . . . . . . . . . 220,33 Strøm, Styring & Proces Stenhøj Service . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 200,70 FH Elevator A/S . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 190,00 Industrimontage . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 200,00 Horsens Kontorteknik . . . . . . . . . . . . . . . . 157,79 West Pharmaceutical . . . . . . . . . . . . . . . . 195,50 Audio Visuelt Centrum . . . . . . . . . . . . . . . 155,95 DAKA . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 194,53 BB Electronic . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 150,50 Stibo Graphic . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 192,77 Kirk Telecom . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 144,56 Thyssen Elevator . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 192,00 Triax E-fabrik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 143,95 Hamlet Protein . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 189,05 BB Electronic . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 142,40 SSI Schafer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 186,00 Automatik Service . . . . . . . . . . . . . . . . . . 134,12 Åkerberg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 186,00 Afdelingens gennemsnit pr. 1/10-2011: 173,74 kr./time Dette tal er gennemsnittet uden pension. Er man ansat på en overenskomstdækket virksomhed, udgør pensionsdelen i gennemsnit på afdelingsplan 10,98 kr./t herudover. metalarbejderen 3/2011 11 arbejdsmiljø Arbejdsmiljørepræsentant: Har du fået en kompetenceplan? Af HK/Stats arbejdsmiljøkonsulent Rikke Thomsen. En af styrkerne ved den nye lov om arbejdsmiljøarbejdet er, at både arbejdsmiljørepræsentanter og arbejdsledere fremover har ret til 1½ dags uddannelse og en kompetenceplan hvert år. Det betyder, at der er et vedvarende fokus på kompetenceudvikling i arbejdsmiljø organisationen. Til oktober er det 1 år siden, at den ny lov trådte i kraft. I HK håber vi på, at du sammen med den øvrige arbejdsmiljøorganisation har fået en kompetenceplan, der beskriver hvilke behov for kompetencer du og/ eller din arbejdsmiljøorganisation har, og hvilken uddannelse, der skal opfylde de 1½ dage. Det er vigtigt at kompetenceplanen bliver udarbejdet i forbindelse med jeres årlige drøftelse i arbejdsmiljø organisationen. Den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse er reduceret fra 5 til 3 dage. Uddannelsen skal gennemføres inden for 3 måneder efter valget. Inden for første år har arbejds miljørepræsentanten og arbejds lederen ret, men ikke pligt, til en 12 metalarbejderen 3/2011 supplerende uddannelse på 2 dage, der skal være afviklet inden for de første 12 måneder. Efter første funktionsår har arbejds miljørepræsentanten og arbejds lederen ret til 1½ dags uddannelse om året. Hvis I ikke bruger de 1½ dage inden for funktionsåret, går de tabt. Derfor anbefaler Arbejdsmiljø portalen, at I laver lokale aftaler om muligheder for overførsel. Planen kan både være individuel og kollektiv for hele eller dele af arbejdsmiljøorganisationen. Uddannelsesvalg skal hænge sammen med arbejdspladsens mål for arbejdsmiljøindsatsen. Det er vigtigt, at kompetenceplanen tager udgangspunkt i de konkrete udfordringer i arbejdsmiljøet, som I skal blive bedre til at håndtere og forebygge. Et tema som sygefravær er ikke et oplagt tema i sig selv. Men de faktorer som er årsag til, at I evt. har et højt arbejdsrelateret sygefravær, er dem, I skal blive klædt på til at forebygge og håndtere. De 1½ dage er uddannelse, der øger jeres kompetencer. De 1½ dage, er ikke et personale seminar, der skulle være afholdt om et arbejdsmiljøtema. Heller ikke den årlige drøftelse om arbejdsmiljøindsatsen. Det er på den årlige drøftelse, at I skal afklare, hvilket kompetencebehov der er hos jer. Budskabet lyder: Har du ikke alle rede en kompetenceplan – så få en! Arbejdsmiljøportalens anbefalinger er: -Brug din rettighed og vær aktiv. -Kompetenceplaner skal drøftes i AMO. -Da der ingen kvalitetskrav er til uddannelse, skal du holde fast i, at uddannelsen skal øge dine kompetencer. -De 1½ dage, kan ikke bruges til den årlige arbejdsmiljø drøftelse eller til personalemøder. -Lav en lokalaftale om overførsel hvis du ikke bruger din ret i et år. Læs mere om Arbejdsmiljøuddannelsen på Metals hjemmeside under arbejdsmiljø på adressen www.danskmetal.dk arbejdsmiljø Arbejdsskader - skader der sker under udførelse af arbejde ... Uddrag af artikel af fuldmægtig Louise Brandt og specialkonsulent Ole Tamberg, Ankestyrelsen. Arbejdsstedets afgrænsning Skader, der sker på arbejdspladsen, er som udgangspunkt forårsaget af arbejdet eller arbejdspladsens forhold. Er en ansat udsat for en skade på arbejdspladsen, er skaden som udgangspunkt omfattet af reglerne om arbejdsskader. Der er dog også situationer, hvor udgangs punktet fraviges, f.eks. når der er tale om et privat ærinde på arbejds stedet. Hvornår er en skade en arbejdsskade? De fleste ulykker, som sker mens en person udfører en arbejdsopgave for en arbejdsgiver, kan anerkendes som en arbejdsskade efter arbejds skadeloven. Det er ikke et selvstæn digt krav, at skaden indtræffer på arbejdspladsen, hvis blot skaden sker under arbejdets udførelse. Hvis ulykken ikke skyldes arbejdet eller de forhold, det er foregået under, anerkender vi dog ikke ulykken. En skade kan kun anerkendes som en arbejdsskade, hvis den er forårsaget af arbejdet eller arbejdets forhold. Det er et krav, at den ansatte udfører arbejde for arbejds giveren. Under arbejdets udførelse Ankestyrelsen har i en række forskellige afgørelser taget stilling til afgrænsning af arbejdsstedets område. Vi har dermed også taget stilling til, hvornår en skade ikke er omfattet af reglerne om arbejds skader. Arbejdsgiveren bærer som udgangspunkt risikoen, når der opstår en skade på arbejdsstedet. Arbejdsgiveren har ansvaret for indretningen og sikringen af et sundt og sikkert arbejdsmiljø. Det er beskrevet i reglerne om arbejds miljø, der er reguleret i en særlig lov om arbejdsmiljø. Du kan læse mere på Ankestyrelsens hjemmeside under: Nyt fra Ankestyrelsen: http://www.ast.dk Reglerne gælder for både ulykker og arbejdsbetingede lidelser. Du kan få mere at vide om reglerne for arbejdsskader og erstatningsmuligheder i din fagforening. Har du brug for hjælp til din arbejdsskade, så kontakt os før det er for sent. Mvh. Metal Horsens. metalarbejderen 3/2011 13 a-kassen Ny regering må stoppe udstødningen af de arbejdsløse - Der er akut behov for at sikre de tusinder af ledige, som risikerer at falde ud af dagpengesystemet til sommer, siger a-kasseleder i Metal Horsens, Erik Olesen. Af Hans Brinkmann. Erik Olesen, a-kasseleder Der er nok at tage fat på for en ny regering, når det gælder arbejdsmarkedet, mener Erik Olesen, som har klare forventninger til en ny regering. - Der er nød til at blive handlet straks, der er mange som står til at falde helt ud af dagpengesystemet, fordi perioden er halveret til to år, siger Erik Olesen. - Hvis man ikke kan blive enige om, at forlænge dagpengeperioden, så må de mennesker sikres, at de kan genoptjene dagpengeretten, siger han. Der er ikke noget tal på, hvor mange af afdelingens medlemmer det er truet, men tallet vokset hele tiden, som tidspunktet for reformen nærmer sig. Selvvalgt uddannelse Det afspejler sig i brugen af selvvalgt uddannelse. Den skal afvikles inden for de første ni måneders ledighed for folk over 25 år, mens unge under 25 skal bruge tilbuddet inden seks måneder. - Der var en udbredt interesse frem til 2010, men nu har vi set et fald de sidste to år. Vores ledige er udover den periode, hvor de kan komme på selvvalgte kurser, siger Erik Olesen. 14 metalarbejderen 3/2011 De ledige har ikke mulighed for at genoptjene retten til selvvalgt ud dannelse, før de har haft omkring et års arbejde. - Jeg forventer, at en ny regering vil lave om på det, så de folk kan generhverve retten til selvvalgt uddannelse. For i realiteten er der ingen andre uddannelsestilbud efter de ni måneder. De ledige, der søger om det i Jobcentret, får afslag, siger Erik Olesen. Også loftet på, hvad kurserne må koste, skal væk, mener han. - Det er i det hele taget yderst vigtigt, at hele uddannelsesdelen bliver opgraderet, så fornuften kan begynde at råde. Enten skal man øge antallet af kurser, eller fjerne tidsbegrænsningen. Det vil også hjælpe uddannelsesinstitutionerne, så de ikke kun skal planlægge efter dagens konjunktur, siger han. Det er jo ikke deres skyld, at der ikke er arbejde, siger Erik Olesen. Han peger på, at de arbejdsløse ikke behandles ligeværdigt i skattesystemet. - Men først og fremmest skal der gøres op med den tåbelige aktive ring, som breder sig voldsomt, især i det offentlige. Her er løntilskud ved helt at blokere for ordinære jobs. Det mindste man kan forlange er, at folk i løntilskud kan tælle timerne med, når de skal genoptjene dagpengeretten. Ellers spilder de deres tid, samtidig med at de er på vej til at falde ud af dagpengesystemet, siger han. Brug for opgør Der forestår en kæmpeopgave for Folketinget med at reformere hele arbejdsmarkedspolitikken, mener han. Lidt mere retfærdighed - Jeg forventer, at en ny regering vil vise de ledige lidt mere ret færdighed og behandle de arbejds løse mere respektfuldt. - Der er brug for et opgør med det kontroltyranni, de ledige udsættes for. Der skal forandres og forenkles i dagpengesystemet, og der skal gøres op med de private aktører. a-kassen Det klares ikke over en nat, men der er brug for en helt anderledes respektfuld tilgang til de ledige, de har jo ikke skabt arbejdsløsheden, siger Erik Olesen. Unge holdes ude Erik Olesen frygter konsekvenserne, hvis efterlønnen i praksis afskaffes. - Det hænger ikke sammen, når det, at afskaffelsen af efterlønnen skyl des et stigende behov for arbejds kraft. Dels er det slet ikke situationen nu, og dels risikerer man at holde de unge ude fra arbejdsmar kedet, siger han. Konsekvensen kan blive, at man holder en ældre arbejdsstyrke inde, mens de unge, som står med en opgraderet uddannelse, ikke kommer ind. - Det harmonerer ikke med den konkurrenceevne, vi skal overleve på. Man afskærer de ældre fra en værdig tilbagetrækning, siger Erik Olesen. Det kan blive meget dyrt samfundsmæssigt, mener han. - Den besparelse man regner med, udebliver, hvis det blot ender i at folk bliver ledige eller syge, fordi de er nedslidte. Samtidig sætter vi til, ved ikke at få de unge i gang, siger Erik Olesen. dagpengesatserne 2011 Max. dagpengesats: 766 kr. pr. dag 3.830 kr. pr. uge (som forudsætter 125,50 kr. pr. time) er du ledig eller syg? Er du ledig kan du tilmelde dig forbundets jobbank i af de lin gen, og efter 22 ugers uafbrudt ledighed efterfølgende få nedsat dit kontingent med 100 kr. pr. måned, såfremt du fortsat er ledig. Er du syg, med dagpenge fra kommunen, kan du efter 22 ugers uafbrudt sygdom hen vende dig i afdelingen med dokumentation for sygeperioden, og efterfølgende få nedsat dit kontingent med 100 kr. pr. måned, såfremt du fortsat er syg med dagpenge. ved ledighed hvad så? Tilmelding på jobnet.dk på første ledighedsdag. Kom i afdelingen på første ledighedsdag og medbring: Dimittendsats: 628 kr. pr. dag 3.140 kr. pr. uge -Opsigelse - Løndokumentation for de sidste 3 måneder. - Oplysninger om afholdt ferie og sygdomsperioder. Arbejdsgivergodtgørelse/G-dage: 766 kr. pr. dag Og - husk at tilmelde dig til Metals Jobbank! metalarbejderen 3/2011 15 Afsender: Dansk Metal Horsens . Smedetorvet 7 . 8700 Horsens N r. 3 • 2 7 . å r g a n g • j u n i 2 0 1 1 Horsens Generalforsamling Der indkaldes til generalforsamling tirsdag den 8. november kl. 18.00 på Horsens Tekniske Skole, Vejlevej 150, Horsens. Dagsorden: 1. Valg af dirigent b. Forretningsorden 2. Beretning 3. Indkomne forslag 4. Valg af bestyrelsesmedlemmer På valg er: Torben Schmidt Bent Johannesen Allan Jørgensen Allan Lauersen Per Jørgensen 5. Eventuelt Forslag der ønskes behandlet under pkt. 3 skal være afdelingen i hænde senest 7 dage før, dvs. den 1. november. Bestyrelsens forslag til udtalelse ligger til gennemsyn i afdelingen fra samme dag. Generalforsamlingen indledes med spisning kl. 18.00. Af hensyn til bestilling af maden bedes man tilmelde sig i afdelingen senest fredag den 4. november. P.A.V. Bjarne Sørensen
© Copyright 2024