Småt er godt

Kastrup
Nr. 2 April 2014
LSG Sky Chefs:
Småt er godt
EU-debat handler om
social dumping
Side 3
Trussel om retssag
udløser erstatning
Side 7
Kulturrevolution i
Den Blå Planet
Side 7
Når arbejdslivet bliver
længere: Hvad gør vi?
Side 8-9
K O M M E N TA R
U D TA L E L S E
Psssst ... fra én 3F’er til en
anden: Danskerne sover kollektiv
tornerosesøvn
Jeg er rasende bekymret
for det arbejdsmarked, vi
er ved at skabe til vores
børn.
Social dumping er en tikkende
bombe under det danske arbejdsmarked. Og vi er alt, alt
for passive.
Jeg vil her vende nogle af
mine bekymringer med jer
med den klare forhåbning at få
italesat social dumping, så det
bliver mere end blot et medieanvendt begreb, vi distancerer
os fra.
Til en start vil jeg godt slå
en ting fast: Social dumping er
ikke en lille, ubetydelig størrelse. Den rammer ikke kun
naboen – den hersker i hele det
ganske, danske land!
Jeg arbejder i lufthavnen.
Også her er social dumping.
Dansk El-Forbund fornøjer
sig i øjeblikket med rumænske
elektrikere, der har arbejdet til
7,5 euro i timen. Det er til en
timeløn på ca. 63 kroner – det
samme som en 16-årig ungarbejder i Bilka får.
Hvordan kan det lade sig
gøre, kunne man spørge?
CPH indgår en kontrakt
med Siemens, der skal bygge
et nyt kuffertanlæg. Siemens
hyrer italienske GMB, der
henter arbejdskraft i vikarbureauer. Københavns Lufthavn
kræver, at Siemens tegner
overenskomst. Derfor indgår
GMB en aftale med El-Forbundet, der blandt andet lyder på
18 euro i timen, fri bolig og
transport til lufthavnen.
Ifølge en pressemeddelelse
fra Dansk El-Forbund havde
de rumænske elektrikere arbejdsdage på 12 timer og i de
grelleste tilfælde helt op til
1.900 timer på fire måneder.
Udover den grove udnyttelse af arbejdskraft, rejser det
spørgsmålet: Skal sikkerhed
være et konkurrenceparameter?
Elektrikerne fik ikke udbetalt deres løn, og de måtte
have penge tilsendt hjemmefra. Elektrikerne blev truet af
deres arbejdsgiver, hvis de
henvendte sig i fagforeningen,
og deres koner blev opsøgt på
hjemmeadressen!
Vær´ så god: Mafialignende
tilstande i Københavns Lufthavn.
Dansk El-Forbund har foreløbigt vundet tre sager med
220.000 kr. i efterbetaling til tre
af elektrikerne. Og flere sager
føres.
I mit stille sind tænker jeg,
at det kunne have været undgået ved kædeansvar.
Faktisk har jeg svært ved at
forstå danske arbejdsgivers
modvilje over for kædeansvar.
For hvor attraktivt er det at
konkurrere mod virksomheder uden overenskomst?
Eksemplet fra lufthavnen er
langt fra enestående. For social dumping er et udbredt fænomen. Virksomhedernes opfindsomhed er så fantasifuld,
at selv Georg Georgløs må
være misundelig.
Kort sagt er vi ved at blive
udkonkurreret lønmæssigt.
Hvem i dagens Danmark kan
leve af 63 kroner i timen?
Jeg tænker, vi de kommende år risikerer at miste hele
brancheområder og dermed
arbejdspladser.
Vi har allerede mistet skibsfarten. Transportområdet er
også godt på vej.
Det vil være ualmindeligt
naivt at tro, at turen ikke også
kommer til min branche ... og
din.
Hvilket alternativ har vi så?
Må vi til sidst af nød arbejde
for få euro i timen?
Når man skæver til vores
tyske naboer, kan man frygte,
at arbejdsmarkedet lægger op
til en genfødsel af et klassesamfund med kolossale skel.
Jeg tænker med beklagelse
på de vise ord: Er der noget,
historien har lært os, er det, at
vi ikke lærer af den.
Hvordan skal vi bekæmpe
den unfair lønkonkurrence,
der truer både vores og vores
børns arbejdsliv?
På den korte bane er mit
bud at lave en forfærdelig
masse støj, så vores kære, populistiske politikere vågner.
Vi har brug for massive politiske tiltag og langt bedre overenskomstmæssige værktøjer
til bekæmpelse af lovgivningens gråzoner.
På den lange bane er det
umuligt ikke at inddrage EU.
Vi skal arbejde hårdt for en
ny lovgivning, der sætter fælles standarder for arbejdstagere i EU. Men på en måde så
vores sociale og faglige rettigheder bliver overordnet det
indre markeds fri bevægelighed!
Jeg er villig til at træde ind i
kampen mod social dumping,
selv den kan synes håbløs.
Jeg tror faktisk på, at vi ved
fælles fodslag kan nå langt.
Men det kræver, at vi står
sammen. Som minimum burde vi arbejdere gøre det.
Vores tid vil snart fylde de
kommende historiebøger –
uanset udfaldet. Jeg håber, der
vil stå, at vi kæmpede for vores rettigheder.
Jeg tænker: Danmark var et
vakkert barn. Nu skal vi ikke
sove mer’.
Jane N. Larsen arbejder i
SAS Cleaning og er medlem af
3F Kastrup.
Blokade mod Kim Johansen
bremset af arbejdsretten
En arbejdsretsdom har
den 28. februar kendt en
konflikt med vognmandsfirmaet Kim Johansen
Transport Group for overenskomststridig.
3F måtte i slutningen af februar afblæse et konfliktvarsel
mod Kim Johansen Transport
Group, der blandt andet ville
blokere for firmaets aktivitet i
Københavns Lufthavn.
Firmaet ejer 350 lastbiler og
har hovedsæde i Greve.
Chaufførerne er ansat i et datterselskab i Estland til lønninger langt under de danske
overenskomster.
Men konflikten blev den 28.
februar kendt overenskomststridig af arbejdsretten. Begrundelsen lød, at firmaet kører for lidt i Danmark til, at
fagbevægelsen kan gøre krav
på en overenskomst med dets
udenlandske chauffører.
3F afventer nu, at arbejdsretsdommen kommer i skriftlig form den 9. april, så præmisserne for dommen kan blive studeret nøjere. Først deref-
ter vil forbundet tage stilling
til, hvad der skal ske.
Det stopper dog ikke andre
initiativer mod social dumping i fortsat at blive promoveret. Landsklubben for danske godschauffører under 3F
afholder demonstration på
Christiansborg Slotsplads den
3. maj.
Det sker under overskriften
„Stop slaveriet i europæisk
transport”.
Læs mere på Landsklubbens
FaceBook-side: www.facebook.
com/godschaufforer.
Stop social dumping
i lufthavnen
Ekspeditionsarbejdernes Klub udtaler:
Kædeansvar må være løsningen.
Vi følger sagen, hvor Københavns Lufthavn har hyret Siemens til at lave det nye baggagebånd.
Siemens har brugt forskellige underleverandører, der har
snydt og udnyttet udenlandske arbejdere groft.
På trods af, at fagforeningerne har tegnet overenskomst
og ført faglige sager, er dette svineri fortsat.
Vi kræver, at Københavns Lufthavn påtager sig sit ansvar
og får Siemens til at få styr på sine underleverandører. Det
præcise udtryk for dette er kædeansvar.
Vi vil også følge op på og undersøge om underleverandører i vores eget firma arbejder på overenskomst.
3F’klubberne hos NOVIA og CFS tilslutter sig udtalelsen.
50.000 mod social
dumping
Seks fagligt aktive medlemmer af 3F Kastrup tog i starten af april til
demonstration i Bruxelles. Sammen med 49 andre danske 3F’ere fra andre
afdelinger fyldte de en bus og bidrog til en seks kilometer lang
demonstration, der lukkede Bruxelles’ centrum af for trafik.
I alt deltog 50.000 personer i demonstrationen for ordentlige job og
investering i udvikling – og mod bankstøtte og social dumping.
Kun 3F’erne fra Danmark havde medbragt røde faner.
Social dumping, velfærd
og arbejdsmiljø bliver
hovedtemaer, når 3F
Kastrup og Metal afd.
16 den 13. maj kl. 17.00
holder EU-valgmøde med
Ole Christensen fra Socialdemokraterne og Ole
Nors fra Folkebevægelsen
mod EU.
Angriber EU danske overenskomster eller har den danske
arbejdsmarkedsmodel indbyggede svagheder, der svækker kampen mod social dumping?
Det er en af diskussionerne,
når dørene slås op til valgkampmøde mellem Ole Christensen, medlem af Europaparlamentet for Socialdemokraterne, og Ole Nors, kandidat for Folkebevægelsen mod
Ole Nors.
EU, den 13. maj i fagforeningshuset på Saltværksvej.
Begge er kandidater ved
valget til EU-parlamentet den
25. maj. Og begge har en baggrund i fagbevægelsen.
Ole Christensen har været
konsulent i SiD Nordjylland,
før han blev medlem af EUparlamentet i 2004. Ole Nors
er havnearbejder og næstformand i Transportgruppen i 3F
Aalborg. Begge vil derfor fokusere på arbejdsmarkedspolitikken i deres oplæg.
Social dumping
Men selv om begge siger, at de
vil bekæmpe social dumping,
er de langt fra enige om, hvad
problemet er.
– Jeg vil selvfølgelig arbejde
for at sikre danske arbejdsforhold. EU-borgere skal have
lov at arbejde her i landet, men
det skal være efter danske regler, siger Ole Christensen.
Men er det ikke EU, der skaber
problemer med social dumping?
– Nej. EU-reglerne fastslår,
at arbejdet skal foregå efter lokale bestemmelser. Problemet
ligger i Danmark, hvor kun
halvdelen af de danske arbejdsgivere har overenskomster. De er derfor ikke forpligtet til at overholde dem, siger
han.
Det giver Ole Nors ham delvis ret i:
– Men det er at vende problemet på hovedet. For social
dumping udspringer af arbejdskraftens frie bevægelighed i EU. Og det består ikke
kun i overenskomstdækning.
EU har bestemt, at arbejdsgiverne kan nøjes med at følge
minimumstakterne i overenskomsterne. Det presser jo lønningerne på det danske arbejdsmarked, siger han.
EU – redskab for forbed­
ringer eller traktatfæstet
sparepolitik?
De to politikere er også uenige
om EU kan bruges til at skaffe
forbedringer på arbejdsmarkedet.
– Jeg vil bruge EU til at sikre, at lønmodtagerne ikke kon-
Ole Christensen.
kurrerer mod hinanden på
dårlige arbejdsvilkår. Et mere
socialt Europaparlament vil
kunne trænge den centrumhøjreorienterede EU-kommission tilbage, siger Ole Christensen.
– For kommissionen vil jo
sammenkæde regler for »sikkerhed og sundhed på arbejdspladserne«, som arbejdsmiljø hedder i EU, med administrative regler, så nogle virksomheder undtages. Det er
selvfølgelig uacceptabelt, siger han.
Men Europaparlamentet kan
vel ikke blokere for kommissionens direktiver?
– Det kan arbejde for at ændre dem, hvis vi ikke er tilfredse, siger han.
Ole Nors mener derimod at
det er måden, EU er skruet
sammen på, der er problemet.
– Det er jo hele samlingen af
traktater, der er direkte årsag
til tilbageskridtene for velfærden i de sidste år: tilbagetrækningsreform, dagpengeregler
og forringelser af offentlige
overenskomster. Sparepolitikken er jo lovfæstet i Lissabontraktaten, finanspagt, Euro
Plus-traktat osv, siger han.
Hvad kan EU bruges til?
– Jeg kunne godt tænke mig at
diskutere, om EU kan bruges
til at sikre at basale velfærdsrettigheder, siger Gert Knudsen, kommunalarbejder og tillidsrepræsentant i Tårnby
Kommunes driftsafdeling.
Han er et af de medlemmer
af 3F Kastrup, som har tænkt
sig at dukke op til valgmødet
den 13. maj.
Han vil også gerne have
diskuteret privatiseringer og
social dumping på mødet.
Områder som vandforsyning, sundhed og ældrepleje bør foregå i offentlig
regi, mener Gert Knudsen. Men kan EU bruges til at sikre det?
– En af de ting, der bekymrer mig, er bølgen af udliciteringer. Jeg synes, det er vigtigt, at områder som vandforsyning, spildevandshåndtering, sundhed og ældrepleje
ikke bliver lagt i hånden på
markedskræfter, men foregår i
offentlig regi.
– Selv om social dumping
ikke står lige for døren på min
arbejdsplads, kan vores arbejdsforhold sagtens blive sat
under pres. DeT er jo ikke lige
til at få hold på, om arbejde t
foregår på overenskomstmæssige vilkår, når Tårnby Kommune eksempelvis bruger private brolæggere og underentreprenører, siger han.
– Det er ikke nok at diskutere for og imod EU. Man skal
også diskutere, hvad vi skal
gøre her og nu. Kravet om at få
indført kædeansvar er fx vigtigt, siger han.
OK 2014
Lige nu tælles der stemmer. Vi, der er medlem af rigtige
fagforeninger, kan nemlig stemme om vores overenskomst.
Mit gæt er, at det bliver et ja på landsplan. Det er heller ikke en dårlig overenskomst, selv om perioden er et
år for lang.
Vi kvitterer for forhøjelse af fritvalg-kontoen, bedre
uddannelsesmuligheder – også for ordblinde og
fremmedsprogede – ret til besøg i fagforening ved fyring, bedre barsel, forbedringer på anciennitetsreglerne
mm.
Men i Kastrup er vi villige til at slås for en endnu
bedre overenskomst. Og vi har anbefalet at stemme nej.
Vi giver gerne forhandlerne en chance for at forbedre resultatet, for eksempel for folk på skiftehold, toårige overens­
komstperioder og reelt kædeansvar.
Kædeansvar og dumping
Og hvorfor er det så lige, at Folketinget ikke vil lave regler
om arbejdsklausuler og kædeansvar i offentlige udbud?
Det er lige til højrebenet, at stat, kommune og regioner stiller helt håndfaste krav, når der laves byggerier eller aftales
driftsopgaver.
Og hvorfor er det lige, at LO er mere end valne i støtten til
kravet?
Det er ikke efter Den danske Model at lovgive om den slags, siger de
nu. Men er LO også i mod Erhvervsuddannelsesloven, Godstransportloven eller andre lovbestemmelser,
der kræver overenskomstmæssige
vilkår?
Offentlige udbud er allerede omfattet af en stribe krav. Arbejdsklausuler og kædeansvar gør ikke proceduren mere eller mindre besværlig,
men til gengæld bedre!
Lokalt i Tårnby og Dragør har
Henrik Bay-Clausen,
kommunerne truffet gode beslutformand, 3F Kastrup.
ninger om arbejdsklausuler og sociale klausuler. Men hidtil uden synlig effekt.
Vi venter spændt på opfølgningen og på at se de konkrete
krav om lærlinge og elevpladser og om overholdelse, kontrol,
tilsyn og partnerskab.
Foto: Harry Nielsen
EU – værktøj eller
hindring?
Leder ...
Valgmøde i 3F Kastrup:
EU valg og Patentdomstolen
25. maj skal vi vælge medlemmer til EU Parlamentet. Og
fordi den nye Patentdomstol indebærer afgivelse af dansk
suverænitet, skal vi også stemme om den.
CO Industri og Dansk Industri er faldet hinanden helt om
halsen i begejstring for Patentdomstolen – og for EU i øvrigt
med oprettelse af Tænketanken Europa, der har folk som
Uffe Ellemann i baggrunden. Vækker det også din skepsis?
Kommer vi med i Patentdomstolen, er der masser af patenter, der med et fingerknips gælder i Danmark.
Min frygt er, at det tager luften ud af den underskov af små
og mellemstore virksomheder, der opfinder og udvikler alt
muligt, og som giver arbejdspladser her i landet. De vil ramme patentmuren og gå i stå, før de overhovedet er i gang.
Kommer vi ikke med, sker der ikke meget ved det. Danske
virksomheder, der ønsker det, kan alligevel benytte Enhedspatentet.
Vi har altså intet at tabe, men formentligt noget at vinde.
Jeg anbefaler et nej.
Vi har været medlem af EU siden 1973. Bruxelles er et
magtcentrum, vi skal forholde os aktivt til. Det er ikke nok
bare at være for eller imod.
I 3F Kastrup har vi haft et godt og konkret samarbejde med
Ole Christensen fra Socialdemokraterne og Søren Søndergaard fra Folkebevægelsen mod EU. Det gælder både inden for
groundhandling, renovation, partikelforurening og offentlig
forsyning.
Det samarbejde vil vi fortsætte – også selv Søren Søndergaard ikke genopstiller.
Ole Nors fra 3F Aalborg er en ny faglig mand, der kan afløse Søren for Folkebevægelsen. Og Tonni Hansen, der er en
god kollega fra 3F Sydfyn, stiller op for SF.
Det vigtigste er, at DU møder op og stemmer på DIN kandidat.
Men jeg tør godt anbefale en personlig stemme på Ole
Christensen, Socialdemokraterne, Toni Hansen, SF, eller Ole
Nors, Folkebevægelsen mod EU.
3
Det er meget tilfredsstillende, at være med i arbejdsprocesserne fra start til slut, mener Dorte Jakobsen, der er i gang med en uddannelse til lufthavnsoperatør.
LSG Sky Chefs:
Småt er godt
Overskuelighed, bedre
service og større ansvar er
fordele ved at være det
mindste selskab for flycatering i lufthaven, mener
ansatte i LSG Sky Chefs.
Men de vil gerne have
køkkenarbejdet flyttet
tilbage fra Sverige. Stille
perioder bruges til uddannelse.
LSG Sky Chefs A/S er København Lufthavns mindste selskab for flycatering.
Størrelsen er dog ikke noget, der umiddelbart bekym-
rer Bjørn Sørensen og Dorte
Jakobsen, der begge er timelønede cateringmedarbejdere i
LSG, som selskabet kaldes i
daglig tale.
– Vi vil selvfølgelig gerne
have nye kunder og kolleger,
men størrelsen af firmaet passer os faktisk meget godt, siger
Dorte Jakobsen.
– Står det til mig, skal vi
ikke være større. For jeg synes,
at vi har mere arbejdsglæde,
end når man er mange hund­
rede ansatte, siger Bjørn Sørensen.
Storbror blev til lillebror
Og de taler med erfaring. For
LSG har ikke altid været cate-
Ønske: Køkken og ledelse til
København
Pia Kyhl, tillidsrepræsentant for de timelønnede i LSG, fortæller, at de ansatte har et godt samarbejde med ledelsen,
især den daglige ledelse i huset.
– Det er ikke fordi, vi har negative erfaringer med den
skandinaviske fællesledelse. Men alting tager alligevel længere tid, når vi skal den vej igennem. Det ville være lettere,
hvis hele ledelsen var i huset, siger hun.
– Men det vil jo nok kræve at der bliver oprettet et køkken
her i byen. Vi prøver at overbevise ledelsen om, at det er en
god ide, siger hun.
4
ringbranchens lillebror i København.
I starten af årtusindet havde
LSG omkring 1.200 ansatte, da
de var størst i 2002.
Men i 2009 overtog det konkurrerende Gate Gourmet de
store kontrakter – og mange
ansatte i LSG blev flyttet over
i den nye storebror.
Dorte Jakobsen og Bjørn Sørensen var nogle af de få ansatte, der blev tilbage i LSG.
Større ansvar og overblik
Hvad er den største forskel for jeres arbejde, at LSG nu er lufthavnens mindste cateringfirma?
– Vi har et større ansvar og
mere ejerskab over opgaverne.
Vi er med i processen fra start
til slut. Det er meget tilfredsstillende. Tidligere var vi
knyttet til en afdeling, og vi
havde ikke samme overblik
over arbejdsprocesserne, siger
Dorte Jakobsen.
– Det giver også meget bedre muligheder for at yde god
service, når man er små. For
det er nemmere at træde til
der, hvor der er behov for det,
siger hun.
– Jeg er helt enig. Det er
selvfølgelig godt med nye
kunder. Men man må jo kon-
statere, at vi faktisk godt kan
leve af det nuværende kundegrundlag. Vores beskedne
størrelse betyder, at vi er tættere på hinanden som kolleger
og har et bedre sammenhold,
siger Bjørn Sørensen.
– Så for os gælder det: Småt
er godt, siger han.
Kolleger,
ikke konkurrenter
Både Dorte Jakobsen og Bjørn
Sørensen startede med cateringarbejde i lufthavnen tilbage i starten af 1990’erne, da
SAS stadig ejede SAS Servicepartner.
De har derfor begge oplevet
de store forandringer og firmaskift i lufthaven siden.
De opfatter af samme årsag
ikke kollegerne i Gate Gourmet som konkurrenter.
– Mange af dem er vores
gamle kolleger, som vi vinker
og hilser på, når vi ser dem. Vi
ønsker ikke dem noget dårligt
– og de heller ikke os, siger
Dorte Jakobsen.
– Vi har ikke noget ønske
om at snuppe kunder fra Gate
Gourmet. Det kan selvfølgelig
godt være, at ledelsen ser anderledes på det. Men hvis storkunder skifter selskab, så må
vi tage den derfra. Både i Gate
Gourmet og her i LSG, siger
Bjørn Sørensen.
Håber køkkenet kommer
tilbage
At være blevet lufthavnens
mindste cateringsfirma har
dog også en bagside, fortæller
Dorte Jakobsen og Bjørn Sørensen.
Først og fremmest at køkkenet, som laver alt det mad, der
ikke er færdigindkøbt, er blevet flyttet 65 kilometer væk til
Sturup i Sverige.
– Det giver problemer, når
der eksempelvis mangler noget. Man kan ikke inden for
5-10 minutter fremskaffe det
nødvendige. For der er to timers transport til og fra køkkenet, siger Dorte Jakobsen.
– Vi kan selvfølgelig løse
problemer, hvis det handler
om frostvarer eller andet, der
ikke skal hentes fra køkkenet.
Men ellers er det frustrerende
ikke at kunne være problemknuser, siger Bjørn Sørensen.
Han fortæller også, at afstanden kan give problemer
med kommunikationen.
– Det er sværere at have en
løbende dialog. Derfor forsøger vi også at overbevise LSG-
ledelsen om, at der skal oprettes et køkken her, siger han.
Små familier
Arbejdet i LSG udgår fra en
stor lagerbygning på A.P.
Møllersallé på Dragørsiden af
lufthavnen. Personalet arbejder i adskilte hold. Der er to
daghold og to nathold.
Dagholdene arbejder i en
såkaldt 5-2-ordning, dvs. med
lange arbejdsdage af 10-11 timers længde i fem dage i en
uge og to i den næste.
– Det giver mange fridage,
som mange holder af. Selv synes jeg, at arbejdsdagene lige
bliver lange nok, siger Bjørn
Sørensen.
Natholdene arbejder derimod med fast skema en uge af
gangen. De faste hold betyder,
at sammenhold er ekstra vigtigt, fortæller Bjørn Sørensen.
– Vi er næsten som små familier i hvert vores skift. Det
betyder også, at hvis der er
gnidninger, så involveres alle.
Derfor gælder det om at tage
konflikter i opløbet. Og det synes jeg, vi er gode til, siger
Bjørn Sørensen.
Pakning, transport,
opvask
Arbejdet i LSG i København
består af tre hovedfunktioner:
pakning og anretning i containere, såkaldte „framecarts,”
med mad, service, drikkevarer
mv; transport af mad og materiale ud til og fra flyene; samt
oprydning og opvask, når
madrester og brugt materiale
bringes tilbage.
Alle cateringarbejderne deltager i flere arbejdsfunktioner,
men der ikke tale om en planlagt, bevidst jobrotation.
– Opgaverne giver sig selv,
efter vores arbejdsopgaver er
blevet skåret ned til de elementære cateringfunktoner,
siger Dorte Jakobsen.
Uddannelse giver næsten altid positive tilbagespil til arbejdspladsen, fortæller Pia Kyhl, tillidsrepræsentant i LSG Sky Chefs.
– Ja, det er faldet helt naturligt ud. Alle er knyttet til nogle
hovedfunktioner, men skal
også være fleksible og hjælpe
til, når der er behov for det.
Alle chauffører ved eksempelvis, at de må deltage i udpakning, når de kommer tilbage
fra et fly, supplerer Bjørn Sørensen.
Selv om dagene derfor kan
virke ens, giver det afveksling
i arbejdet.
– Der er selvfølgelig også
variation i, hvordan trafikken
er på de enkelte dage og i løbet
sæsonen. Men det er stort set
de samme tre ryk, som kom-
mer i løbet af dagen, siger Dorte Jakobsen.
Når der er travlt, er chauffører og chaufførmedhjælpere
ude af huset, og der er typisk
1-2 cateringmedarbejdere tilbage på A.P. Møllersallé.
I mere stille perioder bruger
de ansatte tiden til forberedelse og planlægning af opgaver
til de mere travle perioder,
dvs. pakning af udstyr, kander
krus, sukker, servietter mv.
Seks
cateringmedarbejdere
uddannes til svende
I de perioder, hvor trafikken i
lufthavnen er mindre tæt, bruges tiden blandt andet på uddannelse af cateringmedarbejderne, fortæller Pia Kyhl, der
er tillidsrepræsentant i LSG.
– I stedet for fyringer kan
folk så komme på uddannelse.
Det giver positive kolleger,
der vender tilbage med nyt fokus på arbejdet, siger hun.
I alt er seks personer blevet
„meritafklaret,” så de kan supplere deres nuværende kompetencer med kurser til et fuldt
svendebrev.
En af dem er Dorte Jakobsen, der er i gang med en opkvalificering til lufthavnsope-
ratør. Hun skal eksempelvis
snart tage et stort kørekørt.
– Det er dejligt at kunne deltage i flere jobfunktioner og
vide, at man kan arbejde mange steder i lufthavnen, hvis
forholdene ændrer sig, siger
hun.
I alt er fem ansatte i gang
med en uddannelse til lufthavnsoperatør og en enkelt
som lager- og logistikarbejder.
– Det er vores erfaring, at
uddannelse næsten altid er
godt – både opgraderingerne
til svende, men også ved selvvalgt uddannelse. Det giver
næsten altid positive tilbagespil til arbejdspladsen. Så det
kan kun anbefales, siger Pia
Kyhl.
Lillebror
Vi forsøger at overbevise LSG-ledelsen om, at det er en god ide at oprette et køkken her i København, siger Bjørn Sørensen, der har arbejdet som
cateringmedarbejder siden starten af 1990’erne.
LSG Sky Chefs Denmark
A/S er en del af Lufthansas
internationale
kæde af selskaber for flycatering. Lufthansa Service GmbH Sky Chef regnes for verdens største og
har afdelinger i 54 lande.
Men i København er
LSG Sky Chefs det mindste cateringfirma. Det har
omkring 40 ansatte og
kontrakter med godt 15
flyselskaber i lufthavnen.
Det største cateringselskab i København Lufthavn er Gate Gourmet,
der har flere hundrede ansatte og kontrakter med
de største flyselskaber.
Cateringmedarbejdernes klub hedder K.A.O.S.
Det er en forkortelse for
Kamp. Aktion. Omsorg.
Og Solidaritet.
– Så husk punktummer, belærer Bjørn Sørensen 3F Kastrup Avisens
udsendte.
5
Den Blå Planet:
Flytning har ført til kulturrevolution
fodring og pleje af dyrene.
Men kontakten med de besøgende er også vigtig.
– En del af jobbet er at møde
mange mennesker og svare på
spørgsmål. Mange synes jo det
er spændende at snakke med
dyrepasserne, fortæller Michelle Lamm.
– Det er faktisk en slags
„grundlov” herude, at man
skal snakke med mindst tre
gæster om dagen. Det gælder
alle ansatte, også direktøren,
siger hun.
– Vi deltager også i formidlingen, når vi eksempelvis
fodrer fiskene. Det er ikke en
fast del af vores arbejde, men
kan fx ske som duet speak
med formidlerne, siger Christian Posch.
De mange nyansatte betyder, at vi er ved at opbygge en arbejdspladskultur fra bunden, siger Michelle Lamm,
tillidsrepræsentant for dyrepasserafdelingen på Den Blå Planet.
Dyrepasserarbejde på
Den Blå Planet består
ikke kun i pleje og fordring, men også i formidling og yngeludvikling.
Den 22. marts var det et år siden, Den Blå Planet slog dørene op som nyt nationalt
akvarium.
Flytningen af Danmarks
Akvarium fra Charlottenlund
til Kastrup har ikke kun betydet en stor forandring for publikum, men også for arbejdsforholdene for de ansatte.
– Vi er blevet et hus med
mange flere ansatte, fortæller
Michelle Lamm, der er nyvalgt
tillidsrepræsentant for 3F’erne
i huset.
Dyrepasserafdelingen har
nu næsten lige så mange ansatte som hele Danmarks
Akvarium før flytningen. Før
var der i alt cirka 20 medarbejdere i Charlottenlund, nu er er
tallet nået op på 120-130 ansatte i Den Blå Planet.
– De mange nyansatte betyder, at vi er i gang med at opbygge en arbejdspladskultur
fra bunden. Vi snakker sammen på kryds og tværs, for vi
skal jo alle lære hinanden at
kende, siger hun.
En anden forandring er, at
der nu er indgået overenskomst med 3F Kastrup for dyrepasserafdelingen.
Projekt: Få fiskene til at
yngle
Michelle Lamm er ikke selv
nyansat, men er en af dem, der
fulgte med flytningen fra
Charlottenlund.
Christian Posch er til gengæld ny i huset. Han har været
ansat i syv måneder og er ligesom Michelle Lamm uddannet
dyrepasser. Men ikke fra et
akvarium, men Odense Zoo.
Uddannelsen er en teknisk uddannelse, der varer knap fire
år.
– Det har været en udfordring at starte. For jeg var jo
ikke vant til at arbejde med
fisk. Så jeg har skulle lære meget nyt, siger Christian Posch.
– Det har været spændende.
Ikke mindst fordi vi også hjælper til i arbejdet for at få fiskene til at yngle. Det er ikke så
almindeligt i akvarier, hvor
fisk normalt indkøbes efter
fangst i naturen, fortæller han.
– Men vi arbejder på at
knække koderne, så fiskene
begynder at yngle. Vi forsøger
blandt andet at efterligne
svingninger i naturen og ændre på fodringen, siger Christian Posch.
Tager del i formidling
En stor del af arbejdet som dyrepasser består naturligvis i
Almindelig arbejdstid
Dyrepassernes arbejde foregår
som normale arbejdsdage med
fast arbejdstid plus en weekendvagt hver tredje uge.
– Men det er selvfølgelig
også en del af arbejdet at være
fleksibel. Vi arbejder jo med
levende dyr, så der kan jo sagtens ske uforudsigelige hændelser. Arbejdstiden kan derfor godt variere lidt, hvis der
eksempelvis kommer nye fisk,
siger Christian Posch.
Dyrepasserne er delt op på
tre hovedafdelinger: Tropisk
saltvand, koldt salt- og ferskvand og varmt ferskvand.
Overenskomst i huset
Mens flytningen fra Charlottenlund til Kastrup har ført til
store kulturforandringer, har
indgåelsen af en overenskomst
med 3F Kastrup været mindre
dramatisk.
Men ikke mindre nødvendig, mener Michelle Lam.
– Vi havde allerede nogle
gode forhold. Til gengæld har
de store strukturelle forandringer betydet et langt større
behov for valgte tillidsrepræsentanter og formalisering af
samarbejdet med ledelsen, siger Michelle Lamm.
Hun er nu tillidsrepræsentant i dyrepasserafdelingen,
hvor der er 12 dyrepassere,
fem såkaldte LSS’ere – det er
blandt andet husets dykkere,
og fire elever.
Læs også artiklen
“Samarbejdet me}llem ansatte og
ledelse i centrum“ på side 10.
Vi arbejder på at knække koderne, så fiskene begynder at yngle, siger
Christian Posch, der her står oven for det store, varme saltvandsakvarium.
Det rummer både hammerhajer og rokker.
Nye regler for sygedagpenge:
Søg hjælp og bistand, hvis du frygter
længere sygdom
– Det en god idé at få
hjælp i fagforeningen,
hvis man efter den 1. juli
bliver syg, især hvis man
frygter,
at raskmelding
trækker
ud, siger
Joan
Sølyst,
socialrådgiver i 3F
Kastrup.
Den 1. juli træder en ny lovgivning om sygedagpenge i
6
kraft. Lovforslaget fremsættes først i Folketinget i maj,
men alle Folketingets partier,
minus Enhedslisten, indgik
allerede den 18. december
2013 forlig for området. Grundelementerne i den nye lovgivning er derfor kendte.
Afskaffelse af
varighedsbegrænsning
er et salgsnummer
Lovgivningen afskaffer den
såkaldte varighedsbegrænsning for modtagelse af sygedagpenge på 52 uger.
– Det er regeringens store
salgsnummer for ændringen.
Men jeg frygter, at den reelle
tidsbegrænsning fremover
bliver 22 uger, siger Joan Sølyst, socialrådgiver i 3F Kastrup.
Alle skal nemlig fremover
have foretaget en individuel
vurdering, om de opfylder lovens forlængelsesmuligheder
inden for 22 uger.
– En tidligere indsats og en
individuel vurdering er principielt rigtigt. Men man skal
ikke tage fejl: Lovgivningen
er en spareøvelse. Sundhedsvæsenet er slet ikke gearet til
så hurtig en sygdomsbehandling. Og kommunerne sparer
penge ved at raskmelde folk
hurtigt eller sende dem i jobafklaringsforløb på ressourceforløbsydelse, dvs. på kon-
tanthjælpsniveau, siger hun.
– Mange vil derfor ikke
kun at miste deres arbejde og
skulle leve for det samme
som kontanthjælpsmodtagere; de risikerer også at få utilstrækkelig behandling, siger
Joan Sølyst.
Søg hjælp og bistand
– Det er derfor ekstra vigtigt,
at folk søger hjælp og rådgivning, hvis de bliver syge og
frygter, at det trækker ud. Det
bliver nemlig helt afgørende
for den enkelte, hvordan møderne med kommunen udvikler sig, siger hun.
– Vi vil ikke kun kunne
rådgive syge om rettigheder,
men også være bisiddere, der
tager med til møder med
kommunen, siger hun.
Frygt for flere fyringer
Joan Sølyst frygter desuden at
den nye lovgivning vil føre til
flere fyringer. For den offentlige refusion til arbejdsgiverne vil også blive mindre.
– Vi ved slet ikke hvordan
arbejdsgiverne reagerer, når
de ikke længere får så mange
penge retur. Det vil måske
føre til mange flere fyringer,
siger hun.
Jeg er glad for, at det nu er klart, at jeg ikke har gjort noget galt, siger Camilla Hvass, der uberettiget blev fyret fra en Lisbeth Dahl-butik i Købmagergade.
Trussel om retssag udløser
erstatning
40.000 kroner i ekstra løn
og 8.000 kroner i fratrædelsesgodtgørelse. Det
har 3F hjulpet Camilla
Hvass med at få i erstatning for en uberettiget
fyring og bortvisning.
Camilla Hvass er i dag glad at
hun i foråret 2013 meldte sig
ind i 3F Kastrup. For med fagforeningens hjælp har hun fået
udbetalt 40.000 kroner i ekstra
løn og 8.000 kroner i en særlig
fratrædelsesgodtgørelse.
Pengene er resultatet af et
forlig med firmaet Lisbeth
Dahl Detail Aps, der sælger
boliginteriør fra ti butikker
spredt ud over hele Danmark.
Baggrunden er, at Camilla
Hvass den 25. april 2013 blev
fyret og bortvist fra selskabets
butik i Købmagergade.
– Arbejdsforholdene var
ikke særligt gode. Jeg var ansat som souschef, men skulle
meget af tiden varetage regulære ledelsesopgaver. Og det
til en løn på kun 19.000 kroner
om måneden, siger Camilla
Hvass.
– Da min chef blev fyret,
blev jeg den næste, der fik øre-
ne i maskinen. Jeg blev bortvist med den begrundelse, at
jeg havde optrådt illoyalt og
uacceptabelt. Men det var
udelukkende baseret på misforståelser og løse rygter, fortæller hun.
3F indsendte derfor på Camilla Hvass’ vegne en indsigelse mod bortvisningen. Den
argumenterede for, at fyringen var usagligt begrundet.
Det ville Lisbeth Dahl Detail dog ikke indrømme på første forligsmøde, som derfor
ikke førte til noget resultat.
Men da 3F i efteråret stævnede firmaet ved Glostrup Byret, kom der skred i sagerne.
– Nu kunne firmaet jo også
se, hvilke hvilken dokumentation jeg kunne fremlægge, siger Camilla Hvass.
I december indgik Lisbeth
Dahl Detail derfor et forlig på
et møde, hvor både firmaet,
arbejdsgiverforeningen Dansk
Erhverv, 3F og Camilla Hvass
var til stede.
Forliget indebærer, at Camilla Hvass får 40.000 kroner
ekstra i løn („per kulance,”
som det hedder, dvs. som en
imødekommelse) og 8.000
kroner i fratrædelsesgodtgørelse.
Uden hjælp fra 3F havde
Camilla Hvass ikke taget sagen op.
– Det er svært som enkeltperson at overskue ens muligheder, hvis man ikke har nogen i ryggen, siger hun.
– Jeg er nu utrolig lettet
over, at sagen endelig er overstået. Man kan jo ikke undgå,
at føle sig som en lille lus, der
presses fra alle sider. Men jeg
er glad for, at det nu er helt
klart, at jeg ikke har gjort noget galt, siger hun.
Og hun er især glad for at
hun nåede at melde sig ind i 3F
før bortvisningen.
– Alle kunne jo godt mærke,
at der var problemer i firmaet.
Der skulle spares, lukkes butikker og der var tvister med
ansatte. Derfor talte jeg med
en kollega, der hun tidligere
havde fået hjælp som 3F’er.
Og besluttede: Der vil jeg også
være medlem.
Åben tirsdagcafé hjælper ordblinde med
mobiltelefoner og tablets
3F Kastrup kører i hele
marts og april måned en
åben cafe, hvor alle kan
komme og få hjælp til
at blive brugere af mobiltelefoner, computere
og mobile tablets. Ikke
mindst ordblinde og andre med ondt i sproget.
– Der er rigtig mange ordblinde, der oplever, at de er blevet
koblet helt af udviklingen
med mobiltelefoner, computere og tablets, siger Finn
Madsen.
Han har sammen med Palle Nissen været en af drivkræfterne i at opreklamere en
åben tirsdagscafé, hvor alle
kan få hjælp til at bruge de
nye elektroniske hjælpemidler. Også selv om man er ordblind eller har sprogproblemer.
– Hver tirsdag kan alle
komme og få hjælp til at hente
apps, så man eksempelvis
kan betjene sin smartphone
eller tablet med stemmen. Eller til at få oprettet Nem-ID,
så man kan betale sine girokort med telefon eller computer, siger Finn Madsen. Han
arbejder i Novia i Københavns Lufthavn og selv er
ordblind.
Han og Palle Nissen, tidligere tillidsrepræsentant i R98,
nu pensioneret 3F’er, har opsøgt næsten samtlige arbejdspladser, hvor der er 3F Kastrup tillidsfolk, for at fortælle om caféen.
– På alle de arbejdspladser,
ordblindekurser, som jeg har
haft stor glæde af – og jeg kan
nu selv finde ud af at betjene
min ipad og iphone, næsten
uden problemer, siger Finn
Madsen.
Caféen er åben for alle, der
vil have hjælp til at komme i
gang med de nye elektroniske
værktøjer.
Den finansieres af midler,
som er afsat til oplysningsarbejde i sidste års finanslov.
Alle kan i april få hjælp med at hente apps og gode råd til at komme i
gang med smartphones og tablets – også ordblinde.
vi har besøgt, er der en gruppe medarbejdere, der har problemer med at læse og skrive.
Vi har så agiteret for at komme og få hjælp, både på fag-
foreningens ordblindekurser
og for den praktiske hjælp,
man kan få i caféen hver tirsdag, siger Palle Nissen.
– Jeg har deltaget i flere
Åben Apps Cafe:
Alle tirsdage i marts og april
kl. 13-16.30.
3F Kastrup, Saltværksvej 68,
Kastrup.
7
U D TA L E L S
E
Det er os, der
begynder tidli
gst på arbejdsm
Det er os, der
arkedet
har det hårdes
te arbejde
Vi kan ikke b
are lige arbejd
e, til vi er over
70 år gamle
Tilbagetræknin
gsreformen, so
m Folketinget
get, betyder, at
har vedtavi skal arbejde
længere og læn
muligheden fo
gere, og at
r efterløn forrin
ges.
De, der nu kom
mer ud på arbej
dsmarkedet, k
til et stykke ov
an se frem
er 50 aktive år
p
å
arbejdsmarked
Allerede nu ved
et.
vi at den læng
ere levetid, de
når, ikke er det
fleste opsamme som ek
stra gode leveå
Tempo og fysi
r.
sk og psykisk b
elastning stiger
med at muligh
, samtidig
ederne for efte
rl
ø
n,
job, flexjob elle
r evt. førtidspen sygedagpenge, skånesion forringes.
Vi arbejder på
områder, hvor
d
udviklinger, o
g hvor typen af er kun sker få tekniske
arbejdsskader
uændret igenn
stort set er
em de seneste
m
ange år.
Den cocktail er
helt urealistisk
. Vores arbejdsp
ikke tilnærmel
sesvis indrettet
ladser er
,
så
vi kan holde så
Stat, kommun
lang tid.
er, virksomhed
er og organisat
komme i omd
ioner må
rejning, for der
skal nytænknin
række områder
g til på en
, hvis den læn
gere levetid sk
gode arbejdsår
al give flere
og flere gode le
veår!
Vi ved at tilbag
etrækningsald
eren skal vurd
Vi vil opfordre
eres i 2015.
til at den ikke
sættes yderliger
ned!
e op, men
Konference fo
r Tillidsrepræ
sentanter og A
repræsentante
rbejdsmiljør i 3F Kastrup
Tune Kursuscen
ter den 6.-7. mar
ts 2014
8
Arbejdslivet
bliver
længere
Højere pensionsalder og
ringere efterløn. Hvordan
skal man sikre, at folk
med hårdt fysisk arbejde
kan blive på arbejdsmarkedet til pensionsalderen?
60 tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter deltog i starten
af marts måned i 3F Kastrups
årlige konference over to dage
i Tune Kursuscenter i Greve.
Temaet var „Det hele arbejdsliv”. Og baggrunden: At
Folketinget har forringet vilkårene for efterløn og hævet
pensionsalderen – og i det hele
taget gjort det sværere, at kunne trække sig fra ud af arbejdsmarkedet, også i tilfælde af
invalidering og alvorlig sygdom.
– Det er blevet stort set
umuligt at få førtidspension.
For hvis kommunerne vurderer, at en person kan arbejde
blot få timer, er det nu udelukket. Så henvises man i stedet til
eksempelvis fleksjob, siger
Joan Sølyst, der er socialrådgiver i 3F Kastrup, og som var en
af oplægsholderne på mødet.
– Næsten alle må derfor nu
regne med at arbejde længere
og være ældre, før man kan
trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet, siger hun.
Tovholdergruppe følger
op
Mødet i Greve havde både oplæg om, hvordan man konkret
kan mindske nedslidning og
udstødning på fysisk belastede arbejdspladser og inspirationsindlæg fra andre brancher.
Det første tog overlæge Ole
Mortensen fra Arbejdsmedicinsk Klinik Køge sig af, det
sidste formanden for stilladsarbejderne i København, John
Egebjærg-Jakobsen.
Men man nøjedes ikke med
kun at diskutere problemer og
forslag til løsninger. Der blev
også nedsat en tovholdergruppe, der skal sikre at ideer og
forslag følges op og forhåbentlig også bliver realiseret.
Tovholdergruppen kan
kontaktes gennem Janne Hansen
[email protected].
MIKE STIRLING
tillidsrepræsentant
City Renovation
træningsfaciliteter i de fleste.
– Vores erfaring er desværre, at når et problem løses
kommer nye til. Vores led slides stadig af vrid og træk. I
stedet for problemer med
skuldre fra løft, har vi nu problemer fra træk af beholderne.
Det går ud over både knæ,
rygge og albuer. Stort set alle,
der har arbejdet i ti år, er blevet opereret eller har problemer.
– Mindre beholdere, bedre
rul og større tilgængelighed
vil selvfølgelig hjælpe. Men
man kommer aldrig uden om,
at skraldearbejde er fysisk arbejde. Uddannelse til andet
tænke mere på os selv: Vi bør
indbetale ekstra til de personlige pensionsordninger, og vi
skal passe mere på os selv,
blandt andet ved at dyrke
mere motion og spise sundt.
– Vi har i samarbejde med
vores afdelingsleder lige haft
tre måneders betalt morgengymnastik med en aerobic-instruktør. Det er selvfølgelig
foregået på professionelle vilkår, så det ikke blot har øget
den nedslidning, vi ellers er
udsat for.
– Hjælp til motion og sundhed kan man blandt andet få
hjælp til i CPH sundhedshuset
herude i lufthavnen. Men ideen om sundhedshuse skal måske udvikles, så der laves et
sundhedshus for alle firmaer.
– Det er også nødvendigt,
at arbejdspladsen begynder at
indrette sig efter ældre medarbejdere. Det kan være med
flere tekniske hjælpemidler,
flere skånejob og oprettelse af
mindre nedslidende jobfunktioner til de ældre.
– Endelig er jeg – som en direkte udløber af konferencen
sidste oplevet tilbageskridt på
området. Det belastende ar-
bejde er steget markant.
– Det er et problem for os at
teknisk udstyr, der kan afhjælpe problemer, er meget omkostningsfuldt. Power stowbånd koster eksempelvis 1-2
millioner kroner fra ny og dur
ikke til alle flytyper.
– Når konkurrencen mellem selskaberne går på pris, er
det meget svært at kunne
presse dyre tekniske løsninger
igennem. Og når konkurrencen handler om tiden, som det
tager at tømme flyene, er det
også arbejdsmiljøet, der bliver
ofret – der er jo ikke mindre
bagage, blot fordi tiden er minimeret.
– Et anden ting er, at tekniske løsninger ikke altid er løsningen – løftekroge, drevet på
luft, har eksempelvis givet andre problemer, som det tog et
halvt år at få sat en stopper for.
Amsterdam er meget længere
fremme teknisk, blandt andet
gennem udvikling af robotter.
Det kan vi måske lære noget
af.
medarbejdere skal behandles
som social kapital, der skal
mødes med tillid, retfærdighed og samarbejde, ikke som
en vare, der kan kasseres efter
nogle få års arbejde.
– I forhold til at vi skal ar-
bejde hele livet, må der oprettes mange flere skånejob, indføres mere rotation og laves en
bedre fordeling af arbejdet.
Det er eksempelvis oplagt, at
mange af de funktioner, der
ikke er så tidspressede, tildeles ældre medarbejdere.
– Lige nu bliver alt for få arbejdsskader anerkendt. Jeg
kunne godt ønske mig en mere
grundig gennemgang, når Arbejdstilsynet er ude på arbejdspladsen.
– Vi har til gengæld haft et
godt samarbejde med Det Nationale Forskningscenter for
Arbejdsmiljø. NFA kunne,
modsat hvad vi troede, påpege, at vi ikke fik motion, når vi
svært i flyene. Desværre er jeg
bange for ny teknologi først
indføres, når der kommer påbud fra Arbejdstilsynet – og
det virker som om institutionen er gået ned i aktivitet.
– Når vi har fået ny teknologi, vi må blive bedre til at
bruge den. Det gælder også de
lifte og hjælperedskaber, vi allerede har i dag. Desværre har
mange – også jeg – dårlige vaner og en tendens til at springe
over, hvor gærdet er lavest.
Men skal vi holde fysisk og
undgå slitage, må vi udvikle
en ny arbejdspladskultur,
hvor vi passer på os selv og
hinanden.
– Vi skal endelig også finde
nogle modeller for en seniorpolitik. Det kan være nedsættelse af arbejdsugen til to dage
eller 4 timers arbejdsdage, eksempelvis finansieret med frit
valg-ordninger eller pensionspenge. Men vi har ikke fundet
de endelige modeller endnu.
– Der er sket en række forbedringer inden for skraldeområdet. Vi løfter ikke så meget,
fordi affaldsbeholderne nu er
på hjul – de er til gengæld blevet større. Lavere førerhuse,
hvor der kun er et trin ned til
jorden, har også hjulpet – men
vi har stadig mange stop, hvor
vi skal ind og ud af bilerne.
Der er indført frugtordninger i
alle firmaer og motions- og
DAN HANSEN
tillidsrepræsentant
CPH Marken
– Vi talte på konferencen meget om, at det er nødvendigt
med en ændring af tilbagetrækningsreformen, så den tilgodeser folk, der arbejder på
fysisk hårdt belastede arbejdspladser og i brancher, hvor
nedslidningen er ekstra stor.
– Det hjælper selvfølgelig
ikke her og nu, men er krav på
sigt. Lige nu må vi begynde at
JAN THYGESEN
arbejdsmiljørepræsentant
Novia
– For os, der arbejder med
groundhandling, handler muligheden for et helt liv på arbejdsmarkedet især om at få
indført rotationsordninger og
seniorpolitik. Sliddet på den
enkelte skal være mindre, og
ældre bør have ret til mindre
belastende jobfunktioner og
måske nedsat arbejdstid.
– Desværre har vi på det
BIBBI BANG
arbejdsmiljørepræsentant
SAS Cleaning
– Vi er i gang med at etablere
et forum for alle miljørepræsentanter i lufthavnen, uanset
firmalogo. Formålet er støtte
og inspirere hinanden og sikre, at de gældende regler bliver overholdt i hele lufthavnen. Det skal også gerne skabe
en kultur, hvor vi bakker kolleger op, så de ikke står alene
med arbejdsmiljøproblemer.
– Et fælles mål kan være
etablering af et sundhedshus
for hele lufthavnen. Det skal
sætte motion og kost i fokus.
Det er eksempelvis vigtigt, at
motion udføres rigtigt, ikke
bare på må og få. Sådan et hus
vil også kunne hjælpe med
vejledning i rigtige arbejdsstillinger og løft.
– En fælles kantine, hvor
man kan få sund og nærende
kost, er også påtrængende –
mange steder er kantinen sparet væk.
– Virksomhederne må også
byde ind med flere initiativer,
der kan imødegå stress og
nedslidning. Der er i dag alt
for meget fokus på udliciteringer og profit, alt for lidt på
medarbejdernes trivsel, selv
om det på sigt kommer virksomhederne til gode. Virksomhederne må forstå, at
PIA KYHL
tillidsrepræsentant
LSG Sky Chefs
– Helt grundlæggende forstår
jeg ikke, hvorfor pokker man
sætter pensionsalderen op,
når arbejdsløsheden er så høj.
Det hindrer jo vejen for flere
på arbejdsmarkedet, at alle
skal arbejde længere.
– Når det er sagt, så er tunge
løft det helt store problem her
hos os. Vi må finde ud af at få
udviklet flere hjælpemidler –
også selv om det kan være
arbejde kunne hjælpe, men vi
må kun få kurser inden for faget. Så er det svært at blive
kvalificeret til mindre fysisk
arbejde.
– Ud over fysisk slid har vi
også problemer med udstødning fra bilerne og med støv,
aske og gulvafhøvl fra affaldet. Èn fordel ved udliciteringen af skraldehåndtering er, at
der stilles større miljøkrav til
bilerne. Men det er nok mere
af hensyn til borgerne end os.
– Ellers er udlicitering vores
største problem. De private
vognmænd tænker kortsigtet
og afviser alle krav, der har et
længere perspektiv end udbudsrunderne på 4-5 år.
– Derfor bliver vi også ved
med at foreslå indlicitering
over for kommunerne. For så
vil der være langt bedre muligheder for seniorordninger,
der kan fastholde folk i arbejde. Lige nu er det svært at se,
hvordan man skal fastholde
folk over 60 år i arbejde.
– begyndt at anbefale mine
kolleger til at sætte den særlige opsparing i den såkaldte
frit valg-ordning ind som pensionsbidrag. Så er man meget
bedre fremtidssikret, end hvis
man bruger den til ferie eller
får den udbetalt.
løb hurtigst. Tempoet kan i
stedet føre til hjerte-kar-sygdomme. Løsningen, mere rotation, er siden blevet indført.
Det samarbejde er vigtigt at
fortsætte.
9
FA G L I G T - NYT ved Ole Donbæk Jensen
HMS forhandlinger
3F Kastrup er i gang med forhandlinger med HMS Host i
lufthavnen om overenskomst for de lagerarbejdere, der arbejder med varer til en række restauranter i lufthaven.
Geodis Wilson
Lokaloverenskomsten hos Geodis Wilson på Oliefabriksvej
er blevet fornyet.
Der er blandt andet aftalt en ekstra fridag om året og en
lønstigning på 537 kr. om måneden på slutlønnen.
DHL Global Forwarding
Lokaloverenskomsten hos DHL Global Forwarding på Kristinehøj er også fornyet.
Her blev der aftalt lønstigninger på 430 kr. om måneden
og indarbejdet de øvrige resultater fra de landsdækkende
transportoverenskomster.
SGH opnormeringer som følge af pres
10 deltidsansatte på 75% ansættelse er opnormeret til 100%
og 23 deltidsansatte på 42% er blevet opnormeret til 75% ansættelse. Klubben har en lokalaftale om, at den skal give tilladelse til overarbejde. Sådan en tilladelse gav klubben i forbindelse med bl.a. vinterferiens ud og hjemrejse. Modydelsen fra firmaet var opnormeringerne. I situationen lettede
det udførte overarbejde også presset på dem, der var på arbejde.
Klubben udtaler, at den ikke mener „at vores arbejdsplads
skal præges af overarbejde, derfor har vi samtidig med tilladelsen til overarbejde, lagt et voldsomt pres på firmaet, på
at vi får flere af vores deltids kollegaer op i tid.”
Fuld gang i lokallønforhandlinger
På de mange arbejdspladser der er omfattet af Industriens
Overenskomst, skal der gang i lokalforhandlingerne. Der er
ikke resultater endnu, men der er ved at blive aftalt møder
eller gang i møderne hos blandt andre: Heinemann, Spirit,
WFS, Icopal, Orthana, Swissport , SAS Cleaning, Sodexo,
SAS Tech, SGH Ekspeditionsarbejderne, Novia, CFS.
N Y E T I L L I D S R E P R Æ S E N TA N T E R
Tillidsrepræsentant valgt i
Genbyg
De ansatte i byggemarkedet Genbyg, der har
specialiseret sig i handel
med genbrugsbyggematerialer, har efter flere år
med overenskomst valgt
en tillidsrepræsentant:
Jannick Wamberg.
Han er som andre ansatte i firmaet uddannet håndværker,
helt præcist tømrer. Han arbejder blandt andet som servicemedarbejder i byggemarkedet
på Amager Landevej.
– Vi er en noget anderledes
virksomhed, fordi vi er meget
miljøbevidste og specialiserede i brugte byggematerialer,
fortæller Jannick Wamberg.
Udover tillidsrepræsentant
er Jannick Wamberg også
valgt som arbejdsmiljørepræsentant, et område, der har
Den Blå Planet:
Samarbejdet mellem ansatte og
ledelse i centrum
Novia tager folk ind
Novia er ved at ansætte 75 portører. Det er for sommersæsonen og skal hjælpe til, at produktionen over sommeren kan
ske på en fornuftig måde.
Michelle Lamm er nyvalgt
tillidsrepræsentant for
3F’erne i Den Blå Planets
dyrepasserafdeling.
Udbudsrunder for skraldhåndtering ændret
Københavns Kommune har ændret i planerne for tilbudsrunder på skraldesorteringen. Ifølge de oprindelig planer
skulle hele City Renovations arbejde først sættes i udbud –
med ikrafttræden den 1. januar 2015.
Men kommunen har nu besluttet, at det kun skal gælde
for City Renovations haveaffald – resten af City Renovations
opgaver udbydes først fra 1. juni 2015.
Resten af udbudsplanen fastholdes. M. Larsens opgaver
bliver derfor det første udbud – bortset fra prøvekluden med
haveaffaldet.
Kryds i
kalenderen
Efterløns- og Pensionistklubben 3F Kastrup har
35 års jubilæum fredag 13. juni 2014
og holder åbent hus mellem kl. 11.00-15.00 i Salen
Alle er velkomne
Bestyrelsen og Festudvalg
10
hans særlige interesse.
I starten af april starter forhandlingerne om fornyelse af
overenskomsten.
– Det er en spændende udfordring, at være med til at starte
et nyt hus og en ny arbejdspladskultur, fortæller Michelle Lamm.
Hun er nyvalgt tillidsrepræsentant for de 3F’ere, der
er ansat i husets dyrepasserafdeling.
3F Kastrup har indgået
overenskomst for de ansatte i
afdelingen i efteråret 2013.
– Vi er et nyt hus, så vi skal
ikke slås med gamle konflikter. Det giver et godt grundlag
for opbygning af et samarbejdet både mellem medarbejderne og med ledelsen, siger
hun.
– Derfor er vi også i gang
med at opbygge samarbejdsudvalg for at få en god kontakt
med ledelsen, siger hun.
– Desuden er vi i gang med
en klubopbygning, hvor vi håber at få alle ansatte i afdelingen med i fagforeningen. Det
kan eksempelvis ske ved at
studieture kan organiseres
gennem klubben, siger hun.
Læs også arbejdspladsportrættet
„Flytning har ført til kulturrevolution” på side 6.
Sandra er praktikant i 3F Kastrup
Når man i de næste
måneder møder en glad,
serviceminded ung kvinde med en rengøringsvogn i fagforeningshuset
på Saltværksvej, er man
sandsynligvis stødt ind
i husets nye praktikant:
Sandra Møller.
Hun hjælper til med rengøring, kaffebrygning og andre
opgaver i huset.
Praktikken er en del af en
såkaldt EGU, dvs. en erhvervsgrunduddannelse. Praktik og
uddannelse skal føre frem et
job som rengøringsteknikker/
serviceassistent, fortæller Sandra Møller.
Sandra Møllers praktik varer frem til den 30. juni 2014.
Ny overenskomst i Københavns
Lufthavn
Midtvejsforhandlinger,
særaftalers bortfald og
afskaffelse af deltidsarbejde. Det er resultater i
en ny overenskomst for
de ansatte i Københavns
Lufthavn A/S.
tat er, at der er kommet et nyt
support-tillæg på timelønnen.
Det er et tillæg for „ekstra fleksibilitet”, dvs. for arbejde i andre afdelinger, end dem, man
er fast tilknyttet, dvs. eksempelvis for at deltage i snerydning.
Når denne avis sendes til tryk,
er medlemsafstemningerne
om overenskomstfornyelserne
på det private arbejdsmarked
slut. Det er til gengæld endnu
ikke offentliggjort, om de nye
aftaler er vedtaget eller forkastet.
Det er imidlertid ikke kun
de generelle overenskomster,
der sandsynligvis er blevet
fornyet. Også overenskomsten
i Københavns Lufthavn er blevet genforhandlet.
Særaftale bortfalder
Et tredje markant element i de
ny aftaler er, at et specialafsnit
med særaftaler med den såkaldte BGS-afdeling er skrevet
ud.
Det betyder, at de BGS-ansatte fremover vil få et skifteholdstillæg i stedet for et fast
månedligt tillæg.
Og måske mere væsentligt:
Da BGS-tillægget var det eneste, der har opereret med deltidsarbejde, er det nu afskaffet.
– Deltidsarbejde eksisterer
ikke mere i lufthavnen CPH.
Midtvejsforhandlinger
Det mest markante resultat er,
at man er blevet enige om, at
der skal laves en midtvejsaftale i 2015, fortæller Morten
Malchau, der er tillidsmand i
CPH BAG, der håndterer bagagen fra check-in til flycontainerne i lufthavnen.
– Det betyder, at Køben-
havns Lufthavn A/S har anerkendt, at den fleksibilitet, som
selskabet ønsker, skal modsvares af goder til os – altså at
både vi og CPH anerkender et
„noget for noget”-princip, siger han.
Det andet væsentlige resul-
De deltidsansatte overgår nu
til heltidsarbejde, siger Morten
Malchau.
– Afskaffelsen af særaftalen
betyder, at det vil være langt
nemmere at tale sammen på
kryds og tværs af afdelingerne, fordi alle nu arbejder på
lige vilkår. Det betyder selvfølgelig også at den fleksibilitet, som ledelsen ønsker, bliver nemmere at indføre, men
det bliver også lettere at gennemskue, hvad det så skal koste, siger han.
Et sidste markant forbedring i aftalerne er, at rengøringen er overgået fra at få 75
procent ekstra betaling ved
overarbejde til at få 100 procent.
Aftalerne indeholder endelig også regulering af procenttillæg og stigninger på andre
områder.
Fire dages arbejde, en dags
efterløn?
Muligheden for at kombinere efterløn med nedsat
arbejdstid bliver brugt alt
for lidt, mener Winnie Sørensen, A-kasseleder i 3F
Kastrup.
Sodexo overtager SAS
Cleaning
SAS indgik den 19. februar en „hensigtserklæring” om at sælge SAS
Cleaning til det franskejede service- og rengøringsfirma Sodexo.
Aftalen indebærer, at de to firmaer inden for 16 uger skal
indgå en endelig salgsaftale,
hvor Sodexo overtager SAS’
cleaningsopgaver i Københavns lufthavn.
SAS Cleaning er i dag det
største selskab for flycleaning
i København med cirka 220
ansatte.
Sodexo har i hele Danmark
små 400 ansatte, heraf er omkring 50 ansat til flycleaning i
Københavns Lufthavn.
Helle Bendtsen, der er tillidsrepræsentant for cleaningpersonalet i SAS, regner med,
at det nuværende SAS-personale vil blive en selvstændig
afdeling i Sodexo.
– Det er i al fald det, SAS ledelsen siger. Men aftalen er jo
ikke faldet endeligt på plads.
Så vi må jo vente på, det sker,
før vi ved noget endeligt.
Hvad vil det betyde for det
faglige arbejde?
– Det ved jeg ikke. Der er
forskellige vilkår for de ansatte i de to selskaber. Vi skal
selvfølgelig have et tæt samarbejde med de ansatte i Sodexo
og deres tillidsrepræsentanter.
Men vi skal kende de præcise
vilkår, før man kan sige noget
mere præcist.
Samme melding kommer
fra Nevzat Mentori, tillidsrepræsentant for cleaningpersonalet i Sodexo.
– Hvis aftalen bliver til noget, rækker vi selvfølgelig
hånden frem til vores nye kolleger og byder dem velkommen. Hvordan samarbejdet
fremover skal være, afhænger
af den aftale, der indgås, siger
han.
Vidste du, at man som efterlønner kan gå ned i tid og kun
arbejde eksempelvis tre eller
fire dage om ugen, mens man
får efterløn for de sidste dage?
– Det er desværre mulighed, som bruges alt for lidt.
Men det er faktisk muligt som
efterlønner at arbejde ubegrænset, blot man trækker timerne fra, siger Winnie Sørensen, A-kasseleder i 3F Kastrup.
Hvad skal man gøre, hvis man
har ret til efterløn og vil have nedsat arbejdstid?
– Det er kun en mulighed,
man har, hvis arbejdsgiverne
giver lov. Man skal derfor tale
med sin tillidsrepræsentant på
arbejdspladsen – eller henvende sig her i A-kassen og få vejledning, siger hun.
Er det en måde, der kan hjælpe
til med at skaffe flere folk i arbejde?
– Ja, hvis man laver faste aftaler med arbejdsgiverne gennem de faglige klubber. Men
det er en god ide at begynde at
tænke i forskellige seniorordninger, efterhånden som efterløns- og pensionsalderen sættes op, siger Winnie Sørensen.
Læs også opslaget om
„Arbejdslivet bliver længere”
side 8-9.
Muligheden for delvis efterløn har Michael Hartcourt ikke brugt, og han
arbejder nu videre som folkepensionist.
Udbetalingsdatoer i A-kassen
Oversigt over månedlige udbetalinger af dagpenge – dagpenge under aktivering –
uddannelsesydelse og fleksibel efterløn i første kvartal 2014
Uge nr.
Antal uger
Fra – Til
Disposition
uge 13 - 16
4
24. marts - 20. april
Fredag den 25. april
uge 17 - 20
4
21. april - 18. maj
Fredag den 23. maj
uge 21 – 25
5
19. maj – 22. juni
Fredag den 27. juni
uge 26 – 29
4
23. juni – 20. juli
Fredag den 25. juli
Avise n u d g i v e s a f : 3F Kastrup, Saltværksvej 68, 2770 Kastrup, tlf.: 7030 0950, www.3fkastrup.dk l Ansvarsha vende: Henrik Bay-Clausen
Redak t i o n s u d v a lg : Ole Donbæk Jensen, Tommy Svensson, Carsten Almskou, Jane Larsen og Annette Thomsen l Jour nalist: Ole Wugge Christiansen
Fotos : 3F Kastrup l G r a f i s k p ro d u k t i o n : 3F Kastrup l Tryk : otm Avistryk Herning-Ikast A/S
Småhistorier, artikler, forslag til artikler/arbejdspladsportræt – kontakt afdelingen l Ønskes hjælp til skrivning – kontakt afdelingen l Redaktionen sluttet 9. april 2014
Første maj
3F Kastrup og Metal afd. 16 inviterer til
i Festsalen, Saltværksvej 68
fra kl. 8.00 til kl. 12.00
Fællessang og hygge
Morgenbrød, kaffe
Grillpølser i gården
Bente Kure og Leif Ernstsen
spiller
Cirkus Panik for børn og
barnlige sjæle
Uddeling af 3F Kastrups
Aktivpris
Karen Hækkerup
Johanne Schmidt-Nielsen
Özlem Cekic
Alle er velkomne . Busafgang til Fælledparken kl. 11.45
Kastrup
UMM Magasinpost
ID-nr. 46677
Nr. 2 April 2014
EU-valgmøde og stegt flæsk
Valgmøde tirsdag den 13. maj kl. 18-20
3F Kastrup Salen
Søndag den 25. maj er der valg til Europaparlamentet og folkeafstemning om
dansk tilslutning til en europæisk patentdomstol eller ej.
3F Kastrup og Dansk Metal afd. 16 inviterer til valgmøde, hvor social dumping,
velfærdsrettigheder og arbejdsmiljø vil være i centrum for diskussionerne.
Mød Ole Christensen medlem af EU-parlamentet for
Socialdemokraterne, og Ole Nors, 3F’er, havnearbejder og kandidat til
EU-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU.
Læs interview på side tre.
EU bestemmer mere og mere om din hverdag. Faglig demonstration i Bruxelles 4. april
Kl. 17.15 før mødet byder 3F Kastrup og Dansk Metal afd. 16 på stegt flæsk. Det er gratis for medlemmer af fagforeningerne og koster 30 kroner for andre.
Tilmelding senest fredag den 9. maj på: [email protected]