Kastrup Nr. 2 April 2014 LSG Sky Chefs: Småt er godt EU-debat handler om social dumping Side 3 Trussel om retssag udløser erstatning Side 7 Kulturrevolution i Den Blå Planet Side 7 Når arbejdslivet bliver længere: Hvad gør vi? Side 8-9 K O M M E N TA R U D TA L E L S E Psssst ... fra én 3F’er til en anden: Danskerne sover kollektiv tornerosesøvn Jeg er rasende bekymret for det arbejdsmarked, vi er ved at skabe til vores børn. Social dumping er en tikkende bombe under det danske arbejdsmarked. Og vi er alt, alt for passive. Jeg vil her vende nogle af mine bekymringer med jer med den klare forhåbning at få italesat social dumping, så det bliver mere end blot et medieanvendt begreb, vi distancerer os fra. Til en start vil jeg godt slå en ting fast: Social dumping er ikke en lille, ubetydelig størrelse. Den rammer ikke kun naboen – den hersker i hele det ganske, danske land! Jeg arbejder i lufthavnen. Også her er social dumping. Dansk El-Forbund fornøjer sig i øjeblikket med rumænske elektrikere, der har arbejdet til 7,5 euro i timen. Det er til en timeløn på ca. 63 kroner – det samme som en 16-årig ungarbejder i Bilka får. Hvordan kan det lade sig gøre, kunne man spørge? CPH indgår en kontrakt med Siemens, der skal bygge et nyt kuffertanlæg. Siemens hyrer italienske GMB, der henter arbejdskraft i vikarbureauer. Københavns Lufthavn kræver, at Siemens tegner overenskomst. Derfor indgår GMB en aftale med El-Forbundet, der blandt andet lyder på 18 euro i timen, fri bolig og transport til lufthavnen. Ifølge en pressemeddelelse fra Dansk El-Forbund havde de rumænske elektrikere arbejdsdage på 12 timer og i de grelleste tilfælde helt op til 1.900 timer på fire måneder. Udover den grove udnyttelse af arbejdskraft, rejser det spørgsmålet: Skal sikkerhed være et konkurrenceparameter? Elektrikerne fik ikke udbetalt deres løn, og de måtte have penge tilsendt hjemmefra. Elektrikerne blev truet af deres arbejdsgiver, hvis de henvendte sig i fagforeningen, og deres koner blev opsøgt på hjemmeadressen! Vær´ så god: Mafialignende tilstande i Københavns Lufthavn. Dansk El-Forbund har foreløbigt vundet tre sager med 220.000 kr. i efterbetaling til tre af elektrikerne. Og flere sager føres. I mit stille sind tænker jeg, at det kunne have været undgået ved kædeansvar. Faktisk har jeg svært ved at forstå danske arbejdsgivers modvilje over for kædeansvar. For hvor attraktivt er det at konkurrere mod virksomheder uden overenskomst? Eksemplet fra lufthavnen er langt fra enestående. For social dumping er et udbredt fænomen. Virksomhedernes opfindsomhed er så fantasifuld, at selv Georg Georgløs må være misundelig. Kort sagt er vi ved at blive udkonkurreret lønmæssigt. Hvem i dagens Danmark kan leve af 63 kroner i timen? Jeg tænker, vi de kommende år risikerer at miste hele brancheområder og dermed arbejdspladser. Vi har allerede mistet skibsfarten. Transportområdet er også godt på vej. Det vil være ualmindeligt naivt at tro, at turen ikke også kommer til min branche ... og din. Hvilket alternativ har vi så? Må vi til sidst af nød arbejde for få euro i timen? Når man skæver til vores tyske naboer, kan man frygte, at arbejdsmarkedet lægger op til en genfødsel af et klassesamfund med kolossale skel. Jeg tænker med beklagelse på de vise ord: Er der noget, historien har lært os, er det, at vi ikke lærer af den. Hvordan skal vi bekæmpe den unfair lønkonkurrence, der truer både vores og vores børns arbejdsliv? På den korte bane er mit bud at lave en forfærdelig masse støj, så vores kære, populistiske politikere vågner. Vi har brug for massive politiske tiltag og langt bedre overenskomstmæssige værktøjer til bekæmpelse af lovgivningens gråzoner. På den lange bane er det umuligt ikke at inddrage EU. Vi skal arbejde hårdt for en ny lovgivning, der sætter fælles standarder for arbejdstagere i EU. Men på en måde så vores sociale og faglige rettigheder bliver overordnet det indre markeds fri bevægelighed! Jeg er villig til at træde ind i kampen mod social dumping, selv den kan synes håbløs. Jeg tror faktisk på, at vi ved fælles fodslag kan nå langt. Men det kræver, at vi står sammen. Som minimum burde vi arbejdere gøre det. Vores tid vil snart fylde de kommende historiebøger – uanset udfaldet. Jeg håber, der vil stå, at vi kæmpede for vores rettigheder. Jeg tænker: Danmark var et vakkert barn. Nu skal vi ikke sove mer’. Jane N. Larsen arbejder i SAS Cleaning og er medlem af 3F Kastrup. Blokade mod Kim Johansen bremset af arbejdsretten En arbejdsretsdom har den 28. februar kendt en konflikt med vognmandsfirmaet Kim Johansen Transport Group for overenskomststridig. 3F måtte i slutningen af februar afblæse et konfliktvarsel mod Kim Johansen Transport Group, der blandt andet ville blokere for firmaets aktivitet i Københavns Lufthavn. Firmaet ejer 350 lastbiler og har hovedsæde i Greve. Chaufførerne er ansat i et datterselskab i Estland til lønninger langt under de danske overenskomster. Men konflikten blev den 28. februar kendt overenskomststridig af arbejdsretten. Begrundelsen lød, at firmaet kører for lidt i Danmark til, at fagbevægelsen kan gøre krav på en overenskomst med dets udenlandske chauffører. 3F afventer nu, at arbejdsretsdommen kommer i skriftlig form den 9. april, så præmisserne for dommen kan blive studeret nøjere. Først deref- ter vil forbundet tage stilling til, hvad der skal ske. Det stopper dog ikke andre initiativer mod social dumping i fortsat at blive promoveret. Landsklubben for danske godschauffører under 3F afholder demonstration på Christiansborg Slotsplads den 3. maj. Det sker under overskriften „Stop slaveriet i europæisk transport”. Læs mere på Landsklubbens FaceBook-side: www.facebook. com/godschaufforer. Stop social dumping i lufthavnen Ekspeditionsarbejdernes Klub udtaler: Kædeansvar må være løsningen. Vi følger sagen, hvor Københavns Lufthavn har hyret Siemens til at lave det nye baggagebånd. Siemens har brugt forskellige underleverandører, der har snydt og udnyttet udenlandske arbejdere groft. På trods af, at fagforeningerne har tegnet overenskomst og ført faglige sager, er dette svineri fortsat. Vi kræver, at Københavns Lufthavn påtager sig sit ansvar og får Siemens til at få styr på sine underleverandører. Det præcise udtryk for dette er kædeansvar. Vi vil også følge op på og undersøge om underleverandører i vores eget firma arbejder på overenskomst. 3F’klubberne hos NOVIA og CFS tilslutter sig udtalelsen. 50.000 mod social dumping Seks fagligt aktive medlemmer af 3F Kastrup tog i starten af april til demonstration i Bruxelles. Sammen med 49 andre danske 3F’ere fra andre afdelinger fyldte de en bus og bidrog til en seks kilometer lang demonstration, der lukkede Bruxelles’ centrum af for trafik. I alt deltog 50.000 personer i demonstrationen for ordentlige job og investering i udvikling – og mod bankstøtte og social dumping. Kun 3F’erne fra Danmark havde medbragt røde faner. Social dumping, velfærd og arbejdsmiljø bliver hovedtemaer, når 3F Kastrup og Metal afd. 16 den 13. maj kl. 17.00 holder EU-valgmøde med Ole Christensen fra Socialdemokraterne og Ole Nors fra Folkebevægelsen mod EU. Angriber EU danske overenskomster eller har den danske arbejdsmarkedsmodel indbyggede svagheder, der svækker kampen mod social dumping? Det er en af diskussionerne, når dørene slås op til valgkampmøde mellem Ole Christensen, medlem af Europaparlamentet for Socialdemokraterne, og Ole Nors, kandidat for Folkebevægelsen mod Ole Nors. EU, den 13. maj i fagforeningshuset på Saltværksvej. Begge er kandidater ved valget til EU-parlamentet den 25. maj. Og begge har en baggrund i fagbevægelsen. Ole Christensen har været konsulent i SiD Nordjylland, før han blev medlem af EUparlamentet i 2004. Ole Nors er havnearbejder og næstformand i Transportgruppen i 3F Aalborg. Begge vil derfor fokusere på arbejdsmarkedspolitikken i deres oplæg. Social dumping Men selv om begge siger, at de vil bekæmpe social dumping, er de langt fra enige om, hvad problemet er. – Jeg vil selvfølgelig arbejde for at sikre danske arbejdsforhold. EU-borgere skal have lov at arbejde her i landet, men det skal være efter danske regler, siger Ole Christensen. Men er det ikke EU, der skaber problemer med social dumping? – Nej. EU-reglerne fastslår, at arbejdet skal foregå efter lokale bestemmelser. Problemet ligger i Danmark, hvor kun halvdelen af de danske arbejdsgivere har overenskomster. De er derfor ikke forpligtet til at overholde dem, siger han. Det giver Ole Nors ham delvis ret i: – Men det er at vende problemet på hovedet. For social dumping udspringer af arbejdskraftens frie bevægelighed i EU. Og det består ikke kun i overenskomstdækning. EU har bestemt, at arbejdsgiverne kan nøjes med at følge minimumstakterne i overenskomsterne. Det presser jo lønningerne på det danske arbejdsmarked, siger han. EU – redskab for forbed ringer eller traktatfæstet sparepolitik? De to politikere er også uenige om EU kan bruges til at skaffe forbedringer på arbejdsmarkedet. – Jeg vil bruge EU til at sikre, at lønmodtagerne ikke kon- Ole Christensen. kurrerer mod hinanden på dårlige arbejdsvilkår. Et mere socialt Europaparlament vil kunne trænge den centrumhøjreorienterede EU-kommission tilbage, siger Ole Christensen. – For kommissionen vil jo sammenkæde regler for »sikkerhed og sundhed på arbejdspladserne«, som arbejdsmiljø hedder i EU, med administrative regler, så nogle virksomheder undtages. Det er selvfølgelig uacceptabelt, siger han. Men Europaparlamentet kan vel ikke blokere for kommissionens direktiver? – Det kan arbejde for at ændre dem, hvis vi ikke er tilfredse, siger han. Ole Nors mener derimod at det er måden, EU er skruet sammen på, der er problemet. – Det er jo hele samlingen af traktater, der er direkte årsag til tilbageskridtene for velfærden i de sidste år: tilbagetrækningsreform, dagpengeregler og forringelser af offentlige overenskomster. Sparepolitikken er jo lovfæstet i Lissabontraktaten, finanspagt, Euro Plus-traktat osv, siger han. Hvad kan EU bruges til? – Jeg kunne godt tænke mig at diskutere, om EU kan bruges til at sikre at basale velfærdsrettigheder, siger Gert Knudsen, kommunalarbejder og tillidsrepræsentant i Tårnby Kommunes driftsafdeling. Han er et af de medlemmer af 3F Kastrup, som har tænkt sig at dukke op til valgmødet den 13. maj. Han vil også gerne have diskuteret privatiseringer og social dumping på mødet. Områder som vandforsyning, sundhed og ældrepleje bør foregå i offentlig regi, mener Gert Knudsen. Men kan EU bruges til at sikre det? – En af de ting, der bekymrer mig, er bølgen af udliciteringer. Jeg synes, det er vigtigt, at områder som vandforsyning, spildevandshåndtering, sundhed og ældrepleje ikke bliver lagt i hånden på markedskræfter, men foregår i offentlig regi. – Selv om social dumping ikke står lige for døren på min arbejdsplads, kan vores arbejdsforhold sagtens blive sat under pres. DeT er jo ikke lige til at få hold på, om arbejde t foregår på overenskomstmæssige vilkår, når Tårnby Kommune eksempelvis bruger private brolæggere og underentreprenører, siger han. – Det er ikke nok at diskutere for og imod EU. Man skal også diskutere, hvad vi skal gøre her og nu. Kravet om at få indført kædeansvar er fx vigtigt, siger han. OK 2014 Lige nu tælles der stemmer. Vi, der er medlem af rigtige fagforeninger, kan nemlig stemme om vores overenskomst. Mit gæt er, at det bliver et ja på landsplan. Det er heller ikke en dårlig overenskomst, selv om perioden er et år for lang. Vi kvitterer for forhøjelse af fritvalg-kontoen, bedre uddannelsesmuligheder – også for ordblinde og fremmedsprogede – ret til besøg i fagforening ved fyring, bedre barsel, forbedringer på anciennitetsreglerne mm. Men i Kastrup er vi villige til at slås for en endnu bedre overenskomst. Og vi har anbefalet at stemme nej. Vi giver gerne forhandlerne en chance for at forbedre resultatet, for eksempel for folk på skiftehold, toårige overens komstperioder og reelt kædeansvar. Kædeansvar og dumping Og hvorfor er det så lige, at Folketinget ikke vil lave regler om arbejdsklausuler og kædeansvar i offentlige udbud? Det er lige til højrebenet, at stat, kommune og regioner stiller helt håndfaste krav, når der laves byggerier eller aftales driftsopgaver. Og hvorfor er det lige, at LO er mere end valne i støtten til kravet? Det er ikke efter Den danske Model at lovgive om den slags, siger de nu. Men er LO også i mod Erhvervsuddannelsesloven, Godstransportloven eller andre lovbestemmelser, der kræver overenskomstmæssige vilkår? Offentlige udbud er allerede omfattet af en stribe krav. Arbejdsklausuler og kædeansvar gør ikke proceduren mere eller mindre besværlig, men til gengæld bedre! Lokalt i Tårnby og Dragør har Henrik Bay-Clausen, kommunerne truffet gode beslutformand, 3F Kastrup. ninger om arbejdsklausuler og sociale klausuler. Men hidtil uden synlig effekt. Vi venter spændt på opfølgningen og på at se de konkrete krav om lærlinge og elevpladser og om overholdelse, kontrol, tilsyn og partnerskab. Foto: Harry Nielsen EU – værktøj eller hindring? Leder ... Valgmøde i 3F Kastrup: EU valg og Patentdomstolen 25. maj skal vi vælge medlemmer til EU Parlamentet. Og fordi den nye Patentdomstol indebærer afgivelse af dansk suverænitet, skal vi også stemme om den. CO Industri og Dansk Industri er faldet hinanden helt om halsen i begejstring for Patentdomstolen – og for EU i øvrigt med oprettelse af Tænketanken Europa, der har folk som Uffe Ellemann i baggrunden. Vækker det også din skepsis? Kommer vi med i Patentdomstolen, er der masser af patenter, der med et fingerknips gælder i Danmark. Min frygt er, at det tager luften ud af den underskov af små og mellemstore virksomheder, der opfinder og udvikler alt muligt, og som giver arbejdspladser her i landet. De vil ramme patentmuren og gå i stå, før de overhovedet er i gang. Kommer vi ikke med, sker der ikke meget ved det. Danske virksomheder, der ønsker det, kan alligevel benytte Enhedspatentet. Vi har altså intet at tabe, men formentligt noget at vinde. Jeg anbefaler et nej. Vi har været medlem af EU siden 1973. Bruxelles er et magtcentrum, vi skal forholde os aktivt til. Det er ikke nok bare at være for eller imod. I 3F Kastrup har vi haft et godt og konkret samarbejde med Ole Christensen fra Socialdemokraterne og Søren Søndergaard fra Folkebevægelsen mod EU. Det gælder både inden for groundhandling, renovation, partikelforurening og offentlig forsyning. Det samarbejde vil vi fortsætte – også selv Søren Søndergaard ikke genopstiller. Ole Nors fra 3F Aalborg er en ny faglig mand, der kan afløse Søren for Folkebevægelsen. Og Tonni Hansen, der er en god kollega fra 3F Sydfyn, stiller op for SF. Det vigtigste er, at DU møder op og stemmer på DIN kandidat. Men jeg tør godt anbefale en personlig stemme på Ole Christensen, Socialdemokraterne, Toni Hansen, SF, eller Ole Nors, Folkebevægelsen mod EU. 3 Det er meget tilfredsstillende, at være med i arbejdsprocesserne fra start til slut, mener Dorte Jakobsen, der er i gang med en uddannelse til lufthavnsoperatør. LSG Sky Chefs: Småt er godt Overskuelighed, bedre service og større ansvar er fordele ved at være det mindste selskab for flycatering i lufthaven, mener ansatte i LSG Sky Chefs. Men de vil gerne have køkkenarbejdet flyttet tilbage fra Sverige. Stille perioder bruges til uddannelse. LSG Sky Chefs A/S er København Lufthavns mindste selskab for flycatering. Størrelsen er dog ikke noget, der umiddelbart bekym- rer Bjørn Sørensen og Dorte Jakobsen, der begge er timelønede cateringmedarbejdere i LSG, som selskabet kaldes i daglig tale. – Vi vil selvfølgelig gerne have nye kunder og kolleger, men størrelsen af firmaet passer os faktisk meget godt, siger Dorte Jakobsen. – Står det til mig, skal vi ikke være større. For jeg synes, at vi har mere arbejdsglæde, end når man er mange hund rede ansatte, siger Bjørn Sørensen. Storbror blev til lillebror Og de taler med erfaring. For LSG har ikke altid været cate- Ønske: Køkken og ledelse til København Pia Kyhl, tillidsrepræsentant for de timelønnede i LSG, fortæller, at de ansatte har et godt samarbejde med ledelsen, især den daglige ledelse i huset. – Det er ikke fordi, vi har negative erfaringer med den skandinaviske fællesledelse. Men alting tager alligevel længere tid, når vi skal den vej igennem. Det ville være lettere, hvis hele ledelsen var i huset, siger hun. – Men det vil jo nok kræve at der bliver oprettet et køkken her i byen. Vi prøver at overbevise ledelsen om, at det er en god ide, siger hun. 4 ringbranchens lillebror i København. I starten af årtusindet havde LSG omkring 1.200 ansatte, da de var størst i 2002. Men i 2009 overtog det konkurrerende Gate Gourmet de store kontrakter – og mange ansatte i LSG blev flyttet over i den nye storebror. Dorte Jakobsen og Bjørn Sørensen var nogle af de få ansatte, der blev tilbage i LSG. Større ansvar og overblik Hvad er den største forskel for jeres arbejde, at LSG nu er lufthavnens mindste cateringfirma? – Vi har et større ansvar og mere ejerskab over opgaverne. Vi er med i processen fra start til slut. Det er meget tilfredsstillende. Tidligere var vi knyttet til en afdeling, og vi havde ikke samme overblik over arbejdsprocesserne, siger Dorte Jakobsen. – Det giver også meget bedre muligheder for at yde god service, når man er små. For det er nemmere at træde til der, hvor der er behov for det, siger hun. – Jeg er helt enig. Det er selvfølgelig godt med nye kunder. Men man må jo kon- statere, at vi faktisk godt kan leve af det nuværende kundegrundlag. Vores beskedne størrelse betyder, at vi er tættere på hinanden som kolleger og har et bedre sammenhold, siger Bjørn Sørensen. – Så for os gælder det: Småt er godt, siger han. Kolleger, ikke konkurrenter Både Dorte Jakobsen og Bjørn Sørensen startede med cateringarbejde i lufthavnen tilbage i starten af 1990’erne, da SAS stadig ejede SAS Servicepartner. De har derfor begge oplevet de store forandringer og firmaskift i lufthaven siden. De opfatter af samme årsag ikke kollegerne i Gate Gourmet som konkurrenter. – Mange af dem er vores gamle kolleger, som vi vinker og hilser på, når vi ser dem. Vi ønsker ikke dem noget dårligt – og de heller ikke os, siger Dorte Jakobsen. – Vi har ikke noget ønske om at snuppe kunder fra Gate Gourmet. Det kan selvfølgelig godt være, at ledelsen ser anderledes på det. Men hvis storkunder skifter selskab, så må vi tage den derfra. Både i Gate Gourmet og her i LSG, siger Bjørn Sørensen. Håber køkkenet kommer tilbage At være blevet lufthavnens mindste cateringsfirma har dog også en bagside, fortæller Dorte Jakobsen og Bjørn Sørensen. Først og fremmest at køkkenet, som laver alt det mad, der ikke er færdigindkøbt, er blevet flyttet 65 kilometer væk til Sturup i Sverige. – Det giver problemer, når der eksempelvis mangler noget. Man kan ikke inden for 5-10 minutter fremskaffe det nødvendige. For der er to timers transport til og fra køkkenet, siger Dorte Jakobsen. – Vi kan selvfølgelig løse problemer, hvis det handler om frostvarer eller andet, der ikke skal hentes fra køkkenet. Men ellers er det frustrerende ikke at kunne være problemknuser, siger Bjørn Sørensen. Han fortæller også, at afstanden kan give problemer med kommunikationen. – Det er sværere at have en løbende dialog. Derfor forsøger vi også at overbevise LSG- ledelsen om, at der skal oprettes et køkken her, siger han. Små familier Arbejdet i LSG udgår fra en stor lagerbygning på A.P. Møllersallé på Dragørsiden af lufthavnen. Personalet arbejder i adskilte hold. Der er to daghold og to nathold. Dagholdene arbejder i en såkaldt 5-2-ordning, dvs. med lange arbejdsdage af 10-11 timers længde i fem dage i en uge og to i den næste. – Det giver mange fridage, som mange holder af. Selv synes jeg, at arbejdsdagene lige bliver lange nok, siger Bjørn Sørensen. Natholdene arbejder derimod med fast skema en uge af gangen. De faste hold betyder, at sammenhold er ekstra vigtigt, fortæller Bjørn Sørensen. – Vi er næsten som små familier i hvert vores skift. Det betyder også, at hvis der er gnidninger, så involveres alle. Derfor gælder det om at tage konflikter i opløbet. Og det synes jeg, vi er gode til, siger Bjørn Sørensen. Pakning, transport, opvask Arbejdet i LSG i København består af tre hovedfunktioner: pakning og anretning i containere, såkaldte „framecarts,” med mad, service, drikkevarer mv; transport af mad og materiale ud til og fra flyene; samt oprydning og opvask, når madrester og brugt materiale bringes tilbage. Alle cateringarbejderne deltager i flere arbejdsfunktioner, men der ikke tale om en planlagt, bevidst jobrotation. – Opgaverne giver sig selv, efter vores arbejdsopgaver er blevet skåret ned til de elementære cateringfunktoner, siger Dorte Jakobsen. Uddannelse giver næsten altid positive tilbagespil til arbejdspladsen, fortæller Pia Kyhl, tillidsrepræsentant i LSG Sky Chefs. – Ja, det er faldet helt naturligt ud. Alle er knyttet til nogle hovedfunktioner, men skal også være fleksible og hjælpe til, når der er behov for det. Alle chauffører ved eksempelvis, at de må deltage i udpakning, når de kommer tilbage fra et fly, supplerer Bjørn Sørensen. Selv om dagene derfor kan virke ens, giver det afveksling i arbejdet. – Der er selvfølgelig også variation i, hvordan trafikken er på de enkelte dage og i løbet sæsonen. Men det er stort set de samme tre ryk, som kom- mer i løbet af dagen, siger Dorte Jakobsen. Når der er travlt, er chauffører og chaufførmedhjælpere ude af huset, og der er typisk 1-2 cateringmedarbejdere tilbage på A.P. Møllersallé. I mere stille perioder bruger de ansatte tiden til forberedelse og planlægning af opgaver til de mere travle perioder, dvs. pakning af udstyr, kander krus, sukker, servietter mv. Seks cateringmedarbejdere uddannes til svende I de perioder, hvor trafikken i lufthavnen er mindre tæt, bruges tiden blandt andet på uddannelse af cateringmedarbejderne, fortæller Pia Kyhl, der er tillidsrepræsentant i LSG. – I stedet for fyringer kan folk så komme på uddannelse. Det giver positive kolleger, der vender tilbage med nyt fokus på arbejdet, siger hun. I alt er seks personer blevet „meritafklaret,” så de kan supplere deres nuværende kompetencer med kurser til et fuldt svendebrev. En af dem er Dorte Jakobsen, der er i gang med en opkvalificering til lufthavnsope- ratør. Hun skal eksempelvis snart tage et stort kørekørt. – Det er dejligt at kunne deltage i flere jobfunktioner og vide, at man kan arbejde mange steder i lufthavnen, hvis forholdene ændrer sig, siger hun. I alt er fem ansatte i gang med en uddannelse til lufthavnsoperatør og en enkelt som lager- og logistikarbejder. – Det er vores erfaring, at uddannelse næsten altid er godt – både opgraderingerne til svende, men også ved selvvalgt uddannelse. Det giver næsten altid positive tilbagespil til arbejdspladsen. Så det kan kun anbefales, siger Pia Kyhl. Lillebror Vi forsøger at overbevise LSG-ledelsen om, at det er en god ide at oprette et køkken her i København, siger Bjørn Sørensen, der har arbejdet som cateringmedarbejder siden starten af 1990’erne. LSG Sky Chefs Denmark A/S er en del af Lufthansas internationale kæde af selskaber for flycatering. Lufthansa Service GmbH Sky Chef regnes for verdens største og har afdelinger i 54 lande. Men i København er LSG Sky Chefs det mindste cateringfirma. Det har omkring 40 ansatte og kontrakter med godt 15 flyselskaber i lufthavnen. Det største cateringselskab i København Lufthavn er Gate Gourmet, der har flere hundrede ansatte og kontrakter med de største flyselskaber. Cateringmedarbejdernes klub hedder K.A.O.S. Det er en forkortelse for Kamp. Aktion. Omsorg. Og Solidaritet. – Så husk punktummer, belærer Bjørn Sørensen 3F Kastrup Avisens udsendte. 5 Den Blå Planet: Flytning har ført til kulturrevolution fodring og pleje af dyrene. Men kontakten med de besøgende er også vigtig. – En del af jobbet er at møde mange mennesker og svare på spørgsmål. Mange synes jo det er spændende at snakke med dyrepasserne, fortæller Michelle Lamm. – Det er faktisk en slags „grundlov” herude, at man skal snakke med mindst tre gæster om dagen. Det gælder alle ansatte, også direktøren, siger hun. – Vi deltager også i formidlingen, når vi eksempelvis fodrer fiskene. Det er ikke en fast del af vores arbejde, men kan fx ske som duet speak med formidlerne, siger Christian Posch. De mange nyansatte betyder, at vi er ved at opbygge en arbejdspladskultur fra bunden, siger Michelle Lamm, tillidsrepræsentant for dyrepasserafdelingen på Den Blå Planet. Dyrepasserarbejde på Den Blå Planet består ikke kun i pleje og fordring, men også i formidling og yngeludvikling. Den 22. marts var det et år siden, Den Blå Planet slog dørene op som nyt nationalt akvarium. Flytningen af Danmarks Akvarium fra Charlottenlund til Kastrup har ikke kun betydet en stor forandring for publikum, men også for arbejdsforholdene for de ansatte. – Vi er blevet et hus med mange flere ansatte, fortæller Michelle Lamm, der er nyvalgt tillidsrepræsentant for 3F’erne i huset. Dyrepasserafdelingen har nu næsten lige så mange ansatte som hele Danmarks Akvarium før flytningen. Før var der i alt cirka 20 medarbejdere i Charlottenlund, nu er er tallet nået op på 120-130 ansatte i Den Blå Planet. – De mange nyansatte betyder, at vi er i gang med at opbygge en arbejdspladskultur fra bunden. Vi snakker sammen på kryds og tværs, for vi skal jo alle lære hinanden at kende, siger hun. En anden forandring er, at der nu er indgået overenskomst med 3F Kastrup for dyrepasserafdelingen. Projekt: Få fiskene til at yngle Michelle Lamm er ikke selv nyansat, men er en af dem, der fulgte med flytningen fra Charlottenlund. Christian Posch er til gengæld ny i huset. Han har været ansat i syv måneder og er ligesom Michelle Lamm uddannet dyrepasser. Men ikke fra et akvarium, men Odense Zoo. Uddannelsen er en teknisk uddannelse, der varer knap fire år. – Det har været en udfordring at starte. For jeg var jo ikke vant til at arbejde med fisk. Så jeg har skulle lære meget nyt, siger Christian Posch. – Det har været spændende. Ikke mindst fordi vi også hjælper til i arbejdet for at få fiskene til at yngle. Det er ikke så almindeligt i akvarier, hvor fisk normalt indkøbes efter fangst i naturen, fortæller han. – Men vi arbejder på at knække koderne, så fiskene begynder at yngle. Vi forsøger blandt andet at efterligne svingninger i naturen og ændre på fodringen, siger Christian Posch. Tager del i formidling En stor del af arbejdet som dyrepasser består naturligvis i Almindelig arbejdstid Dyrepassernes arbejde foregår som normale arbejdsdage med fast arbejdstid plus en weekendvagt hver tredje uge. – Men det er selvfølgelig også en del af arbejdet at være fleksibel. Vi arbejder jo med levende dyr, så der kan jo sagtens ske uforudsigelige hændelser. Arbejdstiden kan derfor godt variere lidt, hvis der eksempelvis kommer nye fisk, siger Christian Posch. Dyrepasserne er delt op på tre hovedafdelinger: Tropisk saltvand, koldt salt- og ferskvand og varmt ferskvand. Overenskomst i huset Mens flytningen fra Charlottenlund til Kastrup har ført til store kulturforandringer, har indgåelsen af en overenskomst med 3F Kastrup været mindre dramatisk. Men ikke mindre nødvendig, mener Michelle Lam. – Vi havde allerede nogle gode forhold. Til gengæld har de store strukturelle forandringer betydet et langt større behov for valgte tillidsrepræsentanter og formalisering af samarbejdet med ledelsen, siger Michelle Lamm. Hun er nu tillidsrepræsentant i dyrepasserafdelingen, hvor der er 12 dyrepassere, fem såkaldte LSS’ere – det er blandt andet husets dykkere, og fire elever. Læs også artiklen “Samarbejdet me}llem ansatte og ledelse i centrum“ på side 10. Vi arbejder på at knække koderne, så fiskene begynder at yngle, siger Christian Posch, der her står oven for det store, varme saltvandsakvarium. Det rummer både hammerhajer og rokker. Nye regler for sygedagpenge: Søg hjælp og bistand, hvis du frygter længere sygdom – Det en god idé at få hjælp i fagforeningen, hvis man efter den 1. juli bliver syg, især hvis man frygter, at raskmelding trækker ud, siger Joan Sølyst, socialrådgiver i 3F Kastrup. Den 1. juli træder en ny lovgivning om sygedagpenge i 6 kraft. Lovforslaget fremsættes først i Folketinget i maj, men alle Folketingets partier, minus Enhedslisten, indgik allerede den 18. december 2013 forlig for området. Grundelementerne i den nye lovgivning er derfor kendte. Afskaffelse af varighedsbegrænsning er et salgsnummer Lovgivningen afskaffer den såkaldte varighedsbegrænsning for modtagelse af sygedagpenge på 52 uger. – Det er regeringens store salgsnummer for ændringen. Men jeg frygter, at den reelle tidsbegrænsning fremover bliver 22 uger, siger Joan Sølyst, socialrådgiver i 3F Kastrup. Alle skal nemlig fremover have foretaget en individuel vurdering, om de opfylder lovens forlængelsesmuligheder inden for 22 uger. – En tidligere indsats og en individuel vurdering er principielt rigtigt. Men man skal ikke tage fejl: Lovgivningen er en spareøvelse. Sundhedsvæsenet er slet ikke gearet til så hurtig en sygdomsbehandling. Og kommunerne sparer penge ved at raskmelde folk hurtigt eller sende dem i jobafklaringsforløb på ressourceforløbsydelse, dvs. på kon- tanthjælpsniveau, siger hun. – Mange vil derfor ikke kun at miste deres arbejde og skulle leve for det samme som kontanthjælpsmodtagere; de risikerer også at få utilstrækkelig behandling, siger Joan Sølyst. Søg hjælp og bistand – Det er derfor ekstra vigtigt, at folk søger hjælp og rådgivning, hvis de bliver syge og frygter, at det trækker ud. Det bliver nemlig helt afgørende for den enkelte, hvordan møderne med kommunen udvikler sig, siger hun. – Vi vil ikke kun kunne rådgive syge om rettigheder, men også være bisiddere, der tager med til møder med kommunen, siger hun. Frygt for flere fyringer Joan Sølyst frygter desuden at den nye lovgivning vil føre til flere fyringer. For den offentlige refusion til arbejdsgiverne vil også blive mindre. – Vi ved slet ikke hvordan arbejdsgiverne reagerer, når de ikke længere får så mange penge retur. Det vil måske føre til mange flere fyringer, siger hun. Jeg er glad for, at det nu er klart, at jeg ikke har gjort noget galt, siger Camilla Hvass, der uberettiget blev fyret fra en Lisbeth Dahl-butik i Købmagergade. Trussel om retssag udløser erstatning 40.000 kroner i ekstra løn og 8.000 kroner i fratrædelsesgodtgørelse. Det har 3F hjulpet Camilla Hvass med at få i erstatning for en uberettiget fyring og bortvisning. Camilla Hvass er i dag glad at hun i foråret 2013 meldte sig ind i 3F Kastrup. For med fagforeningens hjælp har hun fået udbetalt 40.000 kroner i ekstra løn og 8.000 kroner i en særlig fratrædelsesgodtgørelse. Pengene er resultatet af et forlig med firmaet Lisbeth Dahl Detail Aps, der sælger boliginteriør fra ti butikker spredt ud over hele Danmark. Baggrunden er, at Camilla Hvass den 25. april 2013 blev fyret og bortvist fra selskabets butik i Købmagergade. – Arbejdsforholdene var ikke særligt gode. Jeg var ansat som souschef, men skulle meget af tiden varetage regulære ledelsesopgaver. Og det til en løn på kun 19.000 kroner om måneden, siger Camilla Hvass. – Da min chef blev fyret, blev jeg den næste, der fik øre- ne i maskinen. Jeg blev bortvist med den begrundelse, at jeg havde optrådt illoyalt og uacceptabelt. Men det var udelukkende baseret på misforståelser og løse rygter, fortæller hun. 3F indsendte derfor på Camilla Hvass’ vegne en indsigelse mod bortvisningen. Den argumenterede for, at fyringen var usagligt begrundet. Det ville Lisbeth Dahl Detail dog ikke indrømme på første forligsmøde, som derfor ikke førte til noget resultat. Men da 3F i efteråret stævnede firmaet ved Glostrup Byret, kom der skred i sagerne. – Nu kunne firmaet jo også se, hvilke hvilken dokumentation jeg kunne fremlægge, siger Camilla Hvass. I december indgik Lisbeth Dahl Detail derfor et forlig på et møde, hvor både firmaet, arbejdsgiverforeningen Dansk Erhverv, 3F og Camilla Hvass var til stede. Forliget indebærer, at Camilla Hvass får 40.000 kroner ekstra i løn („per kulance,” som det hedder, dvs. som en imødekommelse) og 8.000 kroner i fratrædelsesgodtgørelse. Uden hjælp fra 3F havde Camilla Hvass ikke taget sagen op. – Det er svært som enkeltperson at overskue ens muligheder, hvis man ikke har nogen i ryggen, siger hun. – Jeg er nu utrolig lettet over, at sagen endelig er overstået. Man kan jo ikke undgå, at føle sig som en lille lus, der presses fra alle sider. Men jeg er glad for, at det nu er helt klart, at jeg ikke har gjort noget galt, siger hun. Og hun er især glad for at hun nåede at melde sig ind i 3F før bortvisningen. – Alle kunne jo godt mærke, at der var problemer i firmaet. Der skulle spares, lukkes butikker og der var tvister med ansatte. Derfor talte jeg med en kollega, der hun tidligere havde fået hjælp som 3F’er. Og besluttede: Der vil jeg også være medlem. Åben tirsdagcafé hjælper ordblinde med mobiltelefoner og tablets 3F Kastrup kører i hele marts og april måned en åben cafe, hvor alle kan komme og få hjælp til at blive brugere af mobiltelefoner, computere og mobile tablets. Ikke mindst ordblinde og andre med ondt i sproget. – Der er rigtig mange ordblinde, der oplever, at de er blevet koblet helt af udviklingen med mobiltelefoner, computere og tablets, siger Finn Madsen. Han har sammen med Palle Nissen været en af drivkræfterne i at opreklamere en åben tirsdagscafé, hvor alle kan få hjælp til at bruge de nye elektroniske hjælpemidler. Også selv om man er ordblind eller har sprogproblemer. – Hver tirsdag kan alle komme og få hjælp til at hente apps, så man eksempelvis kan betjene sin smartphone eller tablet med stemmen. Eller til at få oprettet Nem-ID, så man kan betale sine girokort med telefon eller computer, siger Finn Madsen. Han arbejder i Novia i Københavns Lufthavn og selv er ordblind. Han og Palle Nissen, tidligere tillidsrepræsentant i R98, nu pensioneret 3F’er, har opsøgt næsten samtlige arbejdspladser, hvor der er 3F Kastrup tillidsfolk, for at fortælle om caféen. – På alle de arbejdspladser, ordblindekurser, som jeg har haft stor glæde af – og jeg kan nu selv finde ud af at betjene min ipad og iphone, næsten uden problemer, siger Finn Madsen. Caféen er åben for alle, der vil have hjælp til at komme i gang med de nye elektroniske værktøjer. Den finansieres af midler, som er afsat til oplysningsarbejde i sidste års finanslov. Alle kan i april få hjælp med at hente apps og gode råd til at komme i gang med smartphones og tablets – også ordblinde. vi har besøgt, er der en gruppe medarbejdere, der har problemer med at læse og skrive. Vi har så agiteret for at komme og få hjælp, både på fag- foreningens ordblindekurser og for den praktiske hjælp, man kan få i caféen hver tirsdag, siger Palle Nissen. – Jeg har deltaget i flere Åben Apps Cafe: Alle tirsdage i marts og april kl. 13-16.30. 3F Kastrup, Saltværksvej 68, Kastrup. 7 U D TA L E L S E Det er os, der begynder tidli gst på arbejdsm Det er os, der arkedet har det hårdes te arbejde Vi kan ikke b are lige arbejd e, til vi er over 70 år gamle Tilbagetræknin gsreformen, so m Folketinget get, betyder, at har vedtavi skal arbejde længere og læn muligheden fo gere, og at r efterløn forrin ges. De, der nu kom mer ud på arbej dsmarkedet, k til et stykke ov an se frem er 50 aktive år p å arbejdsmarked Allerede nu ved et. vi at den læng ere levetid, de når, ikke er det fleste opsamme som ek stra gode leveå Tempo og fysi r. sk og psykisk b elastning stiger med at muligh , samtidig ederne for efte rl ø n, job, flexjob elle r evt. førtidspen sygedagpenge, skånesion forringes. Vi arbejder på områder, hvor d udviklinger, o g hvor typen af er kun sker få tekniske arbejdsskader uændret igenn stort set er em de seneste m ange år. Den cocktail er helt urealistisk . Vores arbejdsp ikke tilnærmel sesvis indrettet ladser er , så vi kan holde så Stat, kommun lang tid. er, virksomhed er og organisat komme i omd ioner må rejning, for der skal nytænknin række områder g til på en , hvis den læn gere levetid sk gode arbejdsår al give flere og flere gode le veår! Vi ved at tilbag etrækningsald eren skal vurd Vi vil opfordre eres i 2015. til at den ikke sættes yderliger ned! e op, men Konference fo r Tillidsrepræ sentanter og A repræsentante rbejdsmiljør i 3F Kastrup Tune Kursuscen ter den 6.-7. mar ts 2014 8 Arbejdslivet bliver længere Højere pensionsalder og ringere efterløn. Hvordan skal man sikre, at folk med hårdt fysisk arbejde kan blive på arbejdsmarkedet til pensionsalderen? 60 tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter deltog i starten af marts måned i 3F Kastrups årlige konference over to dage i Tune Kursuscenter i Greve. Temaet var „Det hele arbejdsliv”. Og baggrunden: At Folketinget har forringet vilkårene for efterløn og hævet pensionsalderen – og i det hele taget gjort det sværere, at kunne trække sig fra ud af arbejdsmarkedet, også i tilfælde af invalidering og alvorlig sygdom. – Det er blevet stort set umuligt at få førtidspension. For hvis kommunerne vurderer, at en person kan arbejde blot få timer, er det nu udelukket. Så henvises man i stedet til eksempelvis fleksjob, siger Joan Sølyst, der er socialrådgiver i 3F Kastrup, og som var en af oplægsholderne på mødet. – Næsten alle må derfor nu regne med at arbejde længere og være ældre, før man kan trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet, siger hun. Tovholdergruppe følger op Mødet i Greve havde både oplæg om, hvordan man konkret kan mindske nedslidning og udstødning på fysisk belastede arbejdspladser og inspirationsindlæg fra andre brancher. Det første tog overlæge Ole Mortensen fra Arbejdsmedicinsk Klinik Køge sig af, det sidste formanden for stilladsarbejderne i København, John Egebjærg-Jakobsen. Men man nøjedes ikke med kun at diskutere problemer og forslag til løsninger. Der blev også nedsat en tovholdergruppe, der skal sikre at ideer og forslag følges op og forhåbentlig også bliver realiseret. Tovholdergruppen kan kontaktes gennem Janne Hansen [email protected]. MIKE STIRLING tillidsrepræsentant City Renovation træningsfaciliteter i de fleste. – Vores erfaring er desværre, at når et problem løses kommer nye til. Vores led slides stadig af vrid og træk. I stedet for problemer med skuldre fra løft, har vi nu problemer fra træk af beholderne. Det går ud over både knæ, rygge og albuer. Stort set alle, der har arbejdet i ti år, er blevet opereret eller har problemer. – Mindre beholdere, bedre rul og større tilgængelighed vil selvfølgelig hjælpe. Men man kommer aldrig uden om, at skraldearbejde er fysisk arbejde. Uddannelse til andet tænke mere på os selv: Vi bør indbetale ekstra til de personlige pensionsordninger, og vi skal passe mere på os selv, blandt andet ved at dyrke mere motion og spise sundt. – Vi har i samarbejde med vores afdelingsleder lige haft tre måneders betalt morgengymnastik med en aerobic-instruktør. Det er selvfølgelig foregået på professionelle vilkår, så det ikke blot har øget den nedslidning, vi ellers er udsat for. – Hjælp til motion og sundhed kan man blandt andet få hjælp til i CPH sundhedshuset herude i lufthavnen. Men ideen om sundhedshuse skal måske udvikles, så der laves et sundhedshus for alle firmaer. – Det er også nødvendigt, at arbejdspladsen begynder at indrette sig efter ældre medarbejdere. Det kan være med flere tekniske hjælpemidler, flere skånejob og oprettelse af mindre nedslidende jobfunktioner til de ældre. – Endelig er jeg – som en direkte udløber af konferencen sidste oplevet tilbageskridt på området. Det belastende ar- bejde er steget markant. – Det er et problem for os at teknisk udstyr, der kan afhjælpe problemer, er meget omkostningsfuldt. Power stowbånd koster eksempelvis 1-2 millioner kroner fra ny og dur ikke til alle flytyper. – Når konkurrencen mellem selskaberne går på pris, er det meget svært at kunne presse dyre tekniske løsninger igennem. Og når konkurrencen handler om tiden, som det tager at tømme flyene, er det også arbejdsmiljøet, der bliver ofret – der er jo ikke mindre bagage, blot fordi tiden er minimeret. – Et anden ting er, at tekniske løsninger ikke altid er løsningen – løftekroge, drevet på luft, har eksempelvis givet andre problemer, som det tog et halvt år at få sat en stopper for. Amsterdam er meget længere fremme teknisk, blandt andet gennem udvikling af robotter. Det kan vi måske lære noget af. medarbejdere skal behandles som social kapital, der skal mødes med tillid, retfærdighed og samarbejde, ikke som en vare, der kan kasseres efter nogle få års arbejde. – I forhold til at vi skal ar- bejde hele livet, må der oprettes mange flere skånejob, indføres mere rotation og laves en bedre fordeling af arbejdet. Det er eksempelvis oplagt, at mange af de funktioner, der ikke er så tidspressede, tildeles ældre medarbejdere. – Lige nu bliver alt for få arbejdsskader anerkendt. Jeg kunne godt ønske mig en mere grundig gennemgang, når Arbejdstilsynet er ude på arbejdspladsen. – Vi har til gengæld haft et godt samarbejde med Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. NFA kunne, modsat hvad vi troede, påpege, at vi ikke fik motion, når vi svært i flyene. Desværre er jeg bange for ny teknologi først indføres, når der kommer påbud fra Arbejdstilsynet – og det virker som om institutionen er gået ned i aktivitet. – Når vi har fået ny teknologi, vi må blive bedre til at bruge den. Det gælder også de lifte og hjælperedskaber, vi allerede har i dag. Desværre har mange – også jeg – dårlige vaner og en tendens til at springe over, hvor gærdet er lavest. Men skal vi holde fysisk og undgå slitage, må vi udvikle en ny arbejdspladskultur, hvor vi passer på os selv og hinanden. – Vi skal endelig også finde nogle modeller for en seniorpolitik. Det kan være nedsættelse af arbejdsugen til to dage eller 4 timers arbejdsdage, eksempelvis finansieret med frit valg-ordninger eller pensionspenge. Men vi har ikke fundet de endelige modeller endnu. – Der er sket en række forbedringer inden for skraldeområdet. Vi løfter ikke så meget, fordi affaldsbeholderne nu er på hjul – de er til gengæld blevet større. Lavere førerhuse, hvor der kun er et trin ned til jorden, har også hjulpet – men vi har stadig mange stop, hvor vi skal ind og ud af bilerne. Der er indført frugtordninger i alle firmaer og motions- og DAN HANSEN tillidsrepræsentant CPH Marken – Vi talte på konferencen meget om, at det er nødvendigt med en ændring af tilbagetrækningsreformen, så den tilgodeser folk, der arbejder på fysisk hårdt belastede arbejdspladser og i brancher, hvor nedslidningen er ekstra stor. – Det hjælper selvfølgelig ikke her og nu, men er krav på sigt. Lige nu må vi begynde at JAN THYGESEN arbejdsmiljørepræsentant Novia – For os, der arbejder med groundhandling, handler muligheden for et helt liv på arbejdsmarkedet især om at få indført rotationsordninger og seniorpolitik. Sliddet på den enkelte skal være mindre, og ældre bør have ret til mindre belastende jobfunktioner og måske nedsat arbejdstid. – Desværre har vi på det BIBBI BANG arbejdsmiljørepræsentant SAS Cleaning – Vi er i gang med at etablere et forum for alle miljørepræsentanter i lufthavnen, uanset firmalogo. Formålet er støtte og inspirere hinanden og sikre, at de gældende regler bliver overholdt i hele lufthavnen. Det skal også gerne skabe en kultur, hvor vi bakker kolleger op, så de ikke står alene med arbejdsmiljøproblemer. – Et fælles mål kan være etablering af et sundhedshus for hele lufthavnen. Det skal sætte motion og kost i fokus. Det er eksempelvis vigtigt, at motion udføres rigtigt, ikke bare på må og få. Sådan et hus vil også kunne hjælpe med vejledning i rigtige arbejdsstillinger og løft. – En fælles kantine, hvor man kan få sund og nærende kost, er også påtrængende – mange steder er kantinen sparet væk. – Virksomhederne må også byde ind med flere initiativer, der kan imødegå stress og nedslidning. Der er i dag alt for meget fokus på udliciteringer og profit, alt for lidt på medarbejdernes trivsel, selv om det på sigt kommer virksomhederne til gode. Virksomhederne må forstå, at PIA KYHL tillidsrepræsentant LSG Sky Chefs – Helt grundlæggende forstår jeg ikke, hvorfor pokker man sætter pensionsalderen op, når arbejdsløsheden er så høj. Det hindrer jo vejen for flere på arbejdsmarkedet, at alle skal arbejde længere. – Når det er sagt, så er tunge løft det helt store problem her hos os. Vi må finde ud af at få udviklet flere hjælpemidler – også selv om det kan være arbejde kunne hjælpe, men vi må kun få kurser inden for faget. Så er det svært at blive kvalificeret til mindre fysisk arbejde. – Ud over fysisk slid har vi også problemer med udstødning fra bilerne og med støv, aske og gulvafhøvl fra affaldet. Èn fordel ved udliciteringen af skraldehåndtering er, at der stilles større miljøkrav til bilerne. Men det er nok mere af hensyn til borgerne end os. – Ellers er udlicitering vores største problem. De private vognmænd tænker kortsigtet og afviser alle krav, der har et længere perspektiv end udbudsrunderne på 4-5 år. – Derfor bliver vi også ved med at foreslå indlicitering over for kommunerne. For så vil der være langt bedre muligheder for seniorordninger, der kan fastholde folk i arbejde. Lige nu er det svært at se, hvordan man skal fastholde folk over 60 år i arbejde. – begyndt at anbefale mine kolleger til at sætte den særlige opsparing i den såkaldte frit valg-ordning ind som pensionsbidrag. Så er man meget bedre fremtidssikret, end hvis man bruger den til ferie eller får den udbetalt. løb hurtigst. Tempoet kan i stedet føre til hjerte-kar-sygdomme. Løsningen, mere rotation, er siden blevet indført. Det samarbejde er vigtigt at fortsætte. 9 FA G L I G T - NYT ved Ole Donbæk Jensen HMS forhandlinger 3F Kastrup er i gang med forhandlinger med HMS Host i lufthavnen om overenskomst for de lagerarbejdere, der arbejder med varer til en række restauranter i lufthaven. Geodis Wilson Lokaloverenskomsten hos Geodis Wilson på Oliefabriksvej er blevet fornyet. Der er blandt andet aftalt en ekstra fridag om året og en lønstigning på 537 kr. om måneden på slutlønnen. DHL Global Forwarding Lokaloverenskomsten hos DHL Global Forwarding på Kristinehøj er også fornyet. Her blev der aftalt lønstigninger på 430 kr. om måneden og indarbejdet de øvrige resultater fra de landsdækkende transportoverenskomster. SGH opnormeringer som følge af pres 10 deltidsansatte på 75% ansættelse er opnormeret til 100% og 23 deltidsansatte på 42% er blevet opnormeret til 75% ansættelse. Klubben har en lokalaftale om, at den skal give tilladelse til overarbejde. Sådan en tilladelse gav klubben i forbindelse med bl.a. vinterferiens ud og hjemrejse. Modydelsen fra firmaet var opnormeringerne. I situationen lettede det udførte overarbejde også presset på dem, der var på arbejde. Klubben udtaler, at den ikke mener „at vores arbejdsplads skal præges af overarbejde, derfor har vi samtidig med tilladelsen til overarbejde, lagt et voldsomt pres på firmaet, på at vi får flere af vores deltids kollegaer op i tid.” Fuld gang i lokallønforhandlinger På de mange arbejdspladser der er omfattet af Industriens Overenskomst, skal der gang i lokalforhandlingerne. Der er ikke resultater endnu, men der er ved at blive aftalt møder eller gang i møderne hos blandt andre: Heinemann, Spirit, WFS, Icopal, Orthana, Swissport , SAS Cleaning, Sodexo, SAS Tech, SGH Ekspeditionsarbejderne, Novia, CFS. N Y E T I L L I D S R E P R Æ S E N TA N T E R Tillidsrepræsentant valgt i Genbyg De ansatte i byggemarkedet Genbyg, der har specialiseret sig i handel med genbrugsbyggematerialer, har efter flere år med overenskomst valgt en tillidsrepræsentant: Jannick Wamberg. Han er som andre ansatte i firmaet uddannet håndværker, helt præcist tømrer. Han arbejder blandt andet som servicemedarbejder i byggemarkedet på Amager Landevej. – Vi er en noget anderledes virksomhed, fordi vi er meget miljøbevidste og specialiserede i brugte byggematerialer, fortæller Jannick Wamberg. Udover tillidsrepræsentant er Jannick Wamberg også valgt som arbejdsmiljørepræsentant, et område, der har Den Blå Planet: Samarbejdet mellem ansatte og ledelse i centrum Novia tager folk ind Novia er ved at ansætte 75 portører. Det er for sommersæsonen og skal hjælpe til, at produktionen over sommeren kan ske på en fornuftig måde. Michelle Lamm er nyvalgt tillidsrepræsentant for 3F’erne i Den Blå Planets dyrepasserafdeling. Udbudsrunder for skraldhåndtering ændret Københavns Kommune har ændret i planerne for tilbudsrunder på skraldesorteringen. Ifølge de oprindelig planer skulle hele City Renovations arbejde først sættes i udbud – med ikrafttræden den 1. januar 2015. Men kommunen har nu besluttet, at det kun skal gælde for City Renovations haveaffald – resten af City Renovations opgaver udbydes først fra 1. juni 2015. Resten af udbudsplanen fastholdes. M. Larsens opgaver bliver derfor det første udbud – bortset fra prøvekluden med haveaffaldet. Kryds i kalenderen Efterløns- og Pensionistklubben 3F Kastrup har 35 års jubilæum fredag 13. juni 2014 og holder åbent hus mellem kl. 11.00-15.00 i Salen Alle er velkomne Bestyrelsen og Festudvalg 10 hans særlige interesse. I starten af april starter forhandlingerne om fornyelse af overenskomsten. – Det er en spændende udfordring, at være med til at starte et nyt hus og en ny arbejdspladskultur, fortæller Michelle Lamm. Hun er nyvalgt tillidsrepræsentant for de 3F’ere, der er ansat i husets dyrepasserafdeling. 3F Kastrup har indgået overenskomst for de ansatte i afdelingen i efteråret 2013. – Vi er et nyt hus, så vi skal ikke slås med gamle konflikter. Det giver et godt grundlag for opbygning af et samarbejdet både mellem medarbejderne og med ledelsen, siger hun. – Derfor er vi også i gang med at opbygge samarbejdsudvalg for at få en god kontakt med ledelsen, siger hun. – Desuden er vi i gang med en klubopbygning, hvor vi håber at få alle ansatte i afdelingen med i fagforeningen. Det kan eksempelvis ske ved at studieture kan organiseres gennem klubben, siger hun. Læs også arbejdspladsportrættet „Flytning har ført til kulturrevolution” på side 6. Sandra er praktikant i 3F Kastrup Når man i de næste måneder møder en glad, serviceminded ung kvinde med en rengøringsvogn i fagforeningshuset på Saltværksvej, er man sandsynligvis stødt ind i husets nye praktikant: Sandra Møller. Hun hjælper til med rengøring, kaffebrygning og andre opgaver i huset. Praktikken er en del af en såkaldt EGU, dvs. en erhvervsgrunduddannelse. Praktik og uddannelse skal føre frem et job som rengøringsteknikker/ serviceassistent, fortæller Sandra Møller. Sandra Møllers praktik varer frem til den 30. juni 2014. Ny overenskomst i Københavns Lufthavn Midtvejsforhandlinger, særaftalers bortfald og afskaffelse af deltidsarbejde. Det er resultater i en ny overenskomst for de ansatte i Københavns Lufthavn A/S. tat er, at der er kommet et nyt support-tillæg på timelønnen. Det er et tillæg for „ekstra fleksibilitet”, dvs. for arbejde i andre afdelinger, end dem, man er fast tilknyttet, dvs. eksempelvis for at deltage i snerydning. Når denne avis sendes til tryk, er medlemsafstemningerne om overenskomstfornyelserne på det private arbejdsmarked slut. Det er til gengæld endnu ikke offentliggjort, om de nye aftaler er vedtaget eller forkastet. Det er imidlertid ikke kun de generelle overenskomster, der sandsynligvis er blevet fornyet. Også overenskomsten i Københavns Lufthavn er blevet genforhandlet. Særaftale bortfalder Et tredje markant element i de ny aftaler er, at et specialafsnit med særaftaler med den såkaldte BGS-afdeling er skrevet ud. Det betyder, at de BGS-ansatte fremover vil få et skifteholdstillæg i stedet for et fast månedligt tillæg. Og måske mere væsentligt: Da BGS-tillægget var det eneste, der har opereret med deltidsarbejde, er det nu afskaffet. – Deltidsarbejde eksisterer ikke mere i lufthavnen CPH. Midtvejsforhandlinger Det mest markante resultat er, at man er blevet enige om, at der skal laves en midtvejsaftale i 2015, fortæller Morten Malchau, der er tillidsmand i CPH BAG, der håndterer bagagen fra check-in til flycontainerne i lufthavnen. – Det betyder, at Køben- havns Lufthavn A/S har anerkendt, at den fleksibilitet, som selskabet ønsker, skal modsvares af goder til os – altså at både vi og CPH anerkender et „noget for noget”-princip, siger han. Det andet væsentlige resul- De deltidsansatte overgår nu til heltidsarbejde, siger Morten Malchau. – Afskaffelsen af særaftalen betyder, at det vil være langt nemmere at tale sammen på kryds og tværs af afdelingerne, fordi alle nu arbejder på lige vilkår. Det betyder selvfølgelig også at den fleksibilitet, som ledelsen ønsker, bliver nemmere at indføre, men det bliver også lettere at gennemskue, hvad det så skal koste, siger han. Et sidste markant forbedring i aftalerne er, at rengøringen er overgået fra at få 75 procent ekstra betaling ved overarbejde til at få 100 procent. Aftalerne indeholder endelig også regulering af procenttillæg og stigninger på andre områder. Fire dages arbejde, en dags efterløn? Muligheden for at kombinere efterløn med nedsat arbejdstid bliver brugt alt for lidt, mener Winnie Sørensen, A-kasseleder i 3F Kastrup. Sodexo overtager SAS Cleaning SAS indgik den 19. februar en „hensigtserklæring” om at sælge SAS Cleaning til det franskejede service- og rengøringsfirma Sodexo. Aftalen indebærer, at de to firmaer inden for 16 uger skal indgå en endelig salgsaftale, hvor Sodexo overtager SAS’ cleaningsopgaver i Københavns lufthavn. SAS Cleaning er i dag det største selskab for flycleaning i København med cirka 220 ansatte. Sodexo har i hele Danmark små 400 ansatte, heraf er omkring 50 ansat til flycleaning i Københavns Lufthavn. Helle Bendtsen, der er tillidsrepræsentant for cleaningpersonalet i SAS, regner med, at det nuværende SAS-personale vil blive en selvstændig afdeling i Sodexo. – Det er i al fald det, SAS ledelsen siger. Men aftalen er jo ikke faldet endeligt på plads. Så vi må jo vente på, det sker, før vi ved noget endeligt. Hvad vil det betyde for det faglige arbejde? – Det ved jeg ikke. Der er forskellige vilkår for de ansatte i de to selskaber. Vi skal selvfølgelig have et tæt samarbejde med de ansatte i Sodexo og deres tillidsrepræsentanter. Men vi skal kende de præcise vilkår, før man kan sige noget mere præcist. Samme melding kommer fra Nevzat Mentori, tillidsrepræsentant for cleaningpersonalet i Sodexo. – Hvis aftalen bliver til noget, rækker vi selvfølgelig hånden frem til vores nye kolleger og byder dem velkommen. Hvordan samarbejdet fremover skal være, afhænger af den aftale, der indgås, siger han. Vidste du, at man som efterlønner kan gå ned i tid og kun arbejde eksempelvis tre eller fire dage om ugen, mens man får efterløn for de sidste dage? – Det er desværre mulighed, som bruges alt for lidt. Men det er faktisk muligt som efterlønner at arbejde ubegrænset, blot man trækker timerne fra, siger Winnie Sørensen, A-kasseleder i 3F Kastrup. Hvad skal man gøre, hvis man har ret til efterløn og vil have nedsat arbejdstid? – Det er kun en mulighed, man har, hvis arbejdsgiverne giver lov. Man skal derfor tale med sin tillidsrepræsentant på arbejdspladsen – eller henvende sig her i A-kassen og få vejledning, siger hun. Er det en måde, der kan hjælpe til med at skaffe flere folk i arbejde? – Ja, hvis man laver faste aftaler med arbejdsgiverne gennem de faglige klubber. Men det er en god ide at begynde at tænke i forskellige seniorordninger, efterhånden som efterløns- og pensionsalderen sættes op, siger Winnie Sørensen. Læs også opslaget om „Arbejdslivet bliver længere” side 8-9. Muligheden for delvis efterløn har Michael Hartcourt ikke brugt, og han arbejder nu videre som folkepensionist. Udbetalingsdatoer i A-kassen Oversigt over månedlige udbetalinger af dagpenge – dagpenge under aktivering – uddannelsesydelse og fleksibel efterløn i første kvartal 2014 Uge nr. Antal uger Fra – Til Disposition uge 13 - 16 4 24. marts - 20. april Fredag den 25. april uge 17 - 20 4 21. april - 18. maj Fredag den 23. maj uge 21 – 25 5 19. maj – 22. juni Fredag den 27. juni uge 26 – 29 4 23. juni – 20. juli Fredag den 25. juli Avise n u d g i v e s a f : 3F Kastrup, Saltværksvej 68, 2770 Kastrup, tlf.: 7030 0950, www.3fkastrup.dk l Ansvarsha vende: Henrik Bay-Clausen Redak t i o n s u d v a lg : Ole Donbæk Jensen, Tommy Svensson, Carsten Almskou, Jane Larsen og Annette Thomsen l Jour nalist: Ole Wugge Christiansen Fotos : 3F Kastrup l G r a f i s k p ro d u k t i o n : 3F Kastrup l Tryk : otm Avistryk Herning-Ikast A/S Småhistorier, artikler, forslag til artikler/arbejdspladsportræt – kontakt afdelingen l Ønskes hjælp til skrivning – kontakt afdelingen l Redaktionen sluttet 9. april 2014 Første maj 3F Kastrup og Metal afd. 16 inviterer til i Festsalen, Saltværksvej 68 fra kl. 8.00 til kl. 12.00 Fællessang og hygge Morgenbrød, kaffe Grillpølser i gården Bente Kure og Leif Ernstsen spiller Cirkus Panik for børn og barnlige sjæle Uddeling af 3F Kastrups Aktivpris Karen Hækkerup Johanne Schmidt-Nielsen Özlem Cekic Alle er velkomne . Busafgang til Fælledparken kl. 11.45 Kastrup UMM Magasinpost ID-nr. 46677 Nr. 2 April 2014 EU-valgmøde og stegt flæsk Valgmøde tirsdag den 13. maj kl. 18-20 3F Kastrup Salen Søndag den 25. maj er der valg til Europaparlamentet og folkeafstemning om dansk tilslutning til en europæisk patentdomstol eller ej. 3F Kastrup og Dansk Metal afd. 16 inviterer til valgmøde, hvor social dumping, velfærdsrettigheder og arbejdsmiljø vil være i centrum for diskussionerne. Mød Ole Christensen medlem af EU-parlamentet for Socialdemokraterne, og Ole Nors, 3F’er, havnearbejder og kandidat til EU-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU. Læs interview på side tre. EU bestemmer mere og mere om din hverdag. Faglig demonstration i Bruxelles 4. april Kl. 17.15 før mødet byder 3F Kastrup og Dansk Metal afd. 16 på stegt flæsk. Det er gratis for medlemmer af fagforeningerne og koster 30 kroner for andre. Tilmelding senest fredag den 9. maj på: [email protected]
© Copyright 2024