1. No category

I
i
I
i
~
-
»~his Gun
forFilm
o
Hlre".
En af
Noirspositivehand-
hold til Wilder
)o Hun er lige
o ' Premin gero' Lan g Og Siodmak
,
o
så selvstændig, stærk, aktiv og handlIngsdommerende som
lek~K;ftige kvinder,
polItiagenten Vero-
hendes
amoralske
femme
faseksualitet
til bloao
at
tale,
derudnytter
sin
trigerne
udredt.
I Franer
kT
utt les »Th IS
o G un tior
lade den passioner~demand dræbefor
SIR-for bagefterselv
politiagent (Veronica Lake) ligeledes i en forstående, moralsk stærk moderrolle
overfor den fortablte og desperate
o
o
o
HIre« optræ d er d en a ktlve
o
'
lejemorder (Alan Ladd) I forsøget på at få ham til at stoppe
sin psykopatiske dræber-tilbøjelighed -uden held ganske
visto
20 Den forelskede kvindeo Hendes positivitet defineres
først Og fremmest af hendes følelsesmæssige engagement Og
støtte overfor den truede mand i krise. En kærlighed der
kvinde (Hopc. J!:merson) en eksplicit trus-
næres
selmodRanRstermanden;
Ikke såmekvinde,
~et
fordimen
hunfordi
er
dannelseoSåledes måske den mest tradItionelle kvmdefigur,
der stoler på mandens moralske og intellektuelle valg. På
d enne måd e bi Iver
o h un red mngsp
o
l an ken tior d en lamlleon~ 010 o
hu~er liReså psykopatlsk
OR
benytter
siRaf de
samme
barske,metoder
somsine
mandli~ekollegeri
enterede far og gangster (Victor Mature) i Hathaways »Kiss
f De th o
o.
a « I Co l e~n Grays ~kikk e lse. Efter at ha:ns kone h ar
begaet selvmord I desperation over Qans fængsling, opsøges
han i fængslet af den forelskede tidli gere barne pige
som kommer til at fungere som en arketYPisk god stedmo-
underverdenen"
af
håbet
og
forventningen
om
ægteskab
o ..
'
og
( Gra
'
er berømt
betones
"Laura~'ooBilledden
dobbelte
bruR
kompOSItionen
og af
familien
"
spejlefre!1lhæve~
den
psykopatloske
.cllfton
Webb's
sjælelIRe
steren (Victor Mature) overhovedet begår kriminalitet foraklarer filmen
(bi ..."a gennem en Yderst faderli g Og form
o ,
..
spaltninR
nende
inter-
som det eneste holdepunkt,
y)
.'
samt
uafladeligt
familie-
o
der og husmodero
Netop
i denne film, der ellers
for Richard
Widmarks
psykopatiske
morder-figur,
der kan af-
værge kri mma
o l Itet
o og resocla
o llsere
o
d en kri mIne
o Il e. At gang-
polltladvokats
hjælp)
som
et
svigt
I hans
famlllefø-
esseopunktet
for hans
Kvindens
udseende,
erotiske
beRær:
lelseo Ansvarligheden og solidariteten er fejlagtigt knyttet til
gangsterband en I' sted et tior ti.1 h ustruen og bomene.
somo~~åstuderes
af
Gene
llerney
selv.
Hendes
erotiske
tiltrækninf\byggc.ro
al,!nepa,enfetlchl-
the
Ends«
den
k Id»Where
G
T ' Sidewalk
d
Id l ,bringer
~
d gode og forel'
S e e ene lemeyen
vo e Igt alspore e (og negativt
faderbundne) politidetektiv (Dana Andrews) ud i et moralsk/følelsesmæssigt dilemma der ender med at han be-
uskyldsrene,madonnaagtige
kvindeideal
(Debra
Pa~et),
som
Et
Ig
man
en
:-
on~a~<
m,ao
sorte
'
madonna«.
dl
hvide
d
-»den
d
~n
l
jomfru
O
uskyldsrene
»
30 Den
oo
poSlt~Vt
Webb
Clifton
øjne.
anRiver
desuden
mesterliRt,i denby-o
dende,herskeragtlge
attitude,detfatalt rigidei hanskvindeopfattelseo
EnhverfravigeIsefra objektgørelsenvil blivestraffet
"Cry of theCity"o
Gangsteren
~ichard
ContemedSit
o'
mæsslg stabil fremtid, bagefter.
lende øjenkontakt OR
Webbs halvt lukkede
ti
gåraf denmanR-
o'
kender SIne synder, er rede til at tage SIn straf, men også
kan nære et begrundet håb om en ægteskabelig og følelses,.
,
kk
-,
e
objektgøreIse
en drørnmeaKti~projektion, hvis selvoptaRnekarakter frem-
od
stlsk
sty
t
optræ-
der tYPisk som detektivens
sekretær og fastholder,
meget
moralsk, denne hjælperposition,
selvom hun ikke retter sig
~
,
rl;\!
Hun
han er truet af. I »The Dark Corner« hjælper hun således
Mark Stevens intellektuelt, kammeratligt samtidig med at
ti okk
bi o
. k o o
h
h
l,
un om ygge Igt sørger or I e at Ive erotIs mtlmskønt hun, verbalt, har erklæret, at hun er fascineret af
,
tiørst løs som belønmng
o efter at mo
ham. E rotlokk en slIppes
l J
c
.,
solo-mordersken.
Alan Laddi at begå
fleredrab,for at
reddehamfra hans
egendødoVeronica
Lakeoptr~derher
modsætning
til den
somdendiametrale
I Siodmaks"Cry of
ther;itr" er denenes~e
rlRtlgtselvstændlRe OR selverhvervendeganRster-
[
~
modstykke
o'
e ft er hans Påbud om at ho Id e sIg
o ud e afd en kri mma
o lmtnge,
o o
at dræbe
ham
1;
negative
o
nita Lake, der (forg~ves)forsøgerat
tiske
hindrelejemorder
den psykopa-
Ideallsenngsfigur, der aktiverer posItive lIbIdInøse kræfter
hos en i øvrigt negativt karakteriseret mand ( typ isk gangste.o
ren) og I kraft af sm uskyldsrenhed får den mandlige hovedperson til at erkende. omvende sig selv. Hun er stærk nok
l O'
o
O
ti, I sm ulmponeret hed af gangsterens mora l værdi er, at øve
moralsk pression som det er tilfældet i Polonskys »Force of
Evil«, hvor John Garfields kyniske gangsteradvokat-figur
ledes tilbage på rette vej, efter at gangsterbossen har dræbt
hans bror og således angrebet hans familiefølelse. I kraft af
hd
o
o
d
.d l o d
en I ea Isere e ren e , Beatnce Pearson besIdder, optræder hun som en handlingsmæssig oftpassiv modpolo ' en lytter
hanikkeforenesmed og kommentator, en moralsk skri efader, der Ikke er pasi ofilmen
på grundaf
sioneret
den afsporede
d tiforelsket
h
Ii T
O mand,
f hmen
P nærmest
o d tager
Sitenorme
syndere~
gister
oTh. den
posi- a!s~n
o ~ am.
ou.rneurs »0 ut o t e ~st« m gar h un
tivemandligemod(I VIrgInIa Hustons skikkelse) I filmens nutIdsramme som
~I, politidetektiven da
Robert Mitchums
unge
at
O
l
kkmeget
lo
o kkæreste,
kt der
l ikkeo formår
'
VictorMature,der
udrydderdenafsponne et ti stræ e Igt erotIs stær a tematlv ti l Jane
redegangster
Greers besættende femme fatale figur.
.
I
83
Ne
g ative
mandsfi
»Thieves' Highway«. D;en morals~
g urer
stærke nolr-hævner (I
Richard Contes skik-
1. Chancerytteren
d
~
ensom,
u
en
-»den
.1
.
lamiie
sorte
antihelt«.
.
ti
og
d
H
Er
al
remti.
typisk
.
ar
t
at
svag,
d
kelse) falder .ikke for
.gangsterpIgens
VIn
e
og
Intet
og
at
gadeluderens
tabe og er derfor
i princippet
opportunistisk
beregnende
-tina
men
'n frustreret
mand
der i mødet
med den faderOg
C
..'
,ser,
moderløse
og famllle-negerende
femme
fatale hvirvles
ind
i den altopslugende
passions
stærke kræfter,
motiveret
af et
.
fy , k
SIS
og
le'ns
l ..
matena
k
be
ft
IStIs
erotiske
gær
krop
(Fred
e
er
penge
og
MacMurray
~
~
lemme
lata-
C.ortes~) direkte
erotIske tilnæ.rmelsom har til formål at aflede hans
passionerede hævntogt
mod
ster,
den
der
gang-
har
gjort
Indem-
hans far til krøbling
nity«, John Garfield
i »The Postman
Always
Rings Twice«,
Burt Lancaster
i »The Killers«
og »Criss Cross«).
I realitebe
h
rytt
'~
»Thieves' Highway«. Richard Con-
t
t~n
væger
c
anc~
er~n
sig
i »Double
(Valen-
d
alS
od
e
.
m
d
sm
egen
tIon ansporet
af sm passIons
amoralske
karakter.
rytteren
har et umodent
præg med stærke ubevidste
.1b ' d
ger
tI
a
.
e
.
k l k
patnar
a
s
e
og
k
l
matnar
k
a
kikk
s
e
k
tes
estru
Chancebindin-
l
s
I
e
F
. l
ser.
m
.~.
l
ygtIg,
familiære
som
politiet
.'.
liv, men
l ..,
elmmeres
mandlig
I
heltefigur
e
ti
omsvenner
blevet
hhv.
nem
en
d
.
l ,
k
o
.
og
Y
to
Kun
den
forelskede
redde
ham
kvinde
som
det
eller
f.eks.
»den
,
tIlfældet
er
hvide
er
John
hende
blive
i
fra
stedet
hjembyen.
Således
bliver
den
voldelige kamp mod
en [e.mme fatale en
POSItiVkraft. en fltlelsernes prøve over-
madonna«
med
i
kvinde
lige
or
Conte).
kan
ikke
fo~ den sm.åborger-
k
ew
og gangster,
der kæmper
sig igengø r (Victor
Mature
Og Richard
gt op
personli
lader
hans
hvor
N
I
hun
forelsket
des føleIsers ægth.ed
o
pOSItIV,
of the City«,
varter
at
er
per .på .han~ side.
Først
til sidst
Indser
Richard
Conte
hen-
Han
en
men
ham, men også kæm-
menneske-
a
om,
blot
som
forbryder.
k
e
helt
besidder
for
men
/
Va-
Cortesa,
tages tværtimod til
for viljestyrke selvom den
gentagn~ gange ramme~ hende uretfærdIgt. I denne film
noir er det kvinden,
so~ må foretage en
pinefuld bodsvandring for at overbevise den moralske
e
f
e,
lens
l
socla
og har
d
vm
lta
.
e
Han
i »Cry
.
et
politidetektiv
et dødeligt
k
d
I
foragt
en økonomisk
a
ra
.
er
udgør
sm
-rendyrket
d
arn
d
ptræ
privatdetektiven
o'
kYnIske
I
og fremmest
k ' kk
f
tYPlS
O
er.
gangsterbanden
træk
er først
d
ry
og
psykopatIske
b
b
or
rammer,
modstandere
klare
ti
prOleSSlone
Ikke
lentino
det eller gangsterbandenjbossen
(»Out of the Past«). Chancerytteren
er den fortabte
ødipale
søn traumatisk
bundet til
.,
'
sm fortId.
2. Gangsteren.
Den stærke patriark
i negativ.
En handd
»gadepi-
skræmmer
I
universet
repræsenterer
de patriarkalske
bindinger
de
, ..
k
d
. kal k b. d .indtægt
poSItIve,
etIs e normer,
mens
e matnar
s e
m Inger
repræsenteres
i det afsporede
driftsliv,
der får overtaget
og
brin g er ham ud På skrå p lanet -enten
i forhold
til samfun-
mgs
bruta-
overfor
gen fra Frisco« (billedet i, midten)
Noir
l.
maskuline
-litet
for
den desiflusionerede kvinde,
der
samtidig
selv gør op
Gar-
fieids gangster-advokat
i »Force
of Evil«.
3 D
k
. k
f,
d
h
fi
f,
E
..en
psy Opa!IS e si} o-mor
er -,)? omme
ata e«.
n
for kvInden
dødelIgt
farlIg person,
der Ikke dræber for økonomisk
vindings
skyld,
men på grund
af en afsporet
libido,
d
ak .
f
o k Ol
o
f
.~
er
tIveres
a en erotIs
ti træknIng
a kvInden.
Den latale mand
optræder
som
et ensomt
soloindivid,
uden
med figuren på ~rund
af sit følelses-engagement i manden.
Denne prøve ville
den. p~ykopatisknarclsslskefemme
fatale på in~en måde
bestå
stærke menneskelige
relationer,
en arketypisk
ren figur -mens
»Kiss of Death«. Vic-
Death«
der,
ikke
specielt
selvom
Hire«
lader
de klart
forklares
Clifton
Richard
sine
l
y strnord
Ladds
gå
ud
over
er
of
kvin-
tor
den
har lIbidInøs
Alan
Webb i »Laura«
Widmark
i »Kiss
karakter.
morderiske
I »Thls
Gun
psykopati
som
for
tå
som
en
go
e,
mo
er
Igt
d
lors
en
V
.
e
Lak
e
f°rt.rrd!r
lie.
or-
og orden.
...sterer
,
.
Il
I
mIne
som
er
mere
rum,
84
H
e.
h
e
hvor
e
tIv
rey
eye«
d
en
de offentlige
Han
er
po
kikk
ogarts
-en
lo.
ItIet
optrædende
modig
Han råder over
såvel kvindelige
B
ump
private
ffi
k .
»the
o
En hYPpigt
detektiv.
lov
delse af en ubestikkelIg
etIk.
der er i stand til at eliminere
kri
fordI
er
fordi
usæd-
dn
Co;!
ofrer
patriarkalske
ansvar
for hustruen og børstor opmærksomhed. Usædvanlig
o
repræsenterer
blive~
ga!1!!stervæsenetsp~
sl,tIve modpol, famllIedanneisen og det
mandsfigurer
1. Den
der
Filmen
vanlig,
..nene
o
patriarkalske
og
polItIstIkker,
tolker
som værende
den egentlige
kerne bag dræbertilbøjeligheden
Hvert
drab er et symbolsk
drab på stedmoderen
.,
Positive
an-
han indser, at han
har svigtet sin fami-
ti
eromca
i.en
nolr-rolle
-som gangsteren der
ud-
sprunget
af en barndom,
hvor
han for at overleve
måtte
dræbe
dend onde d, ubønhørligt
straffende
stedmor.
En handl,
d
l .~
mg
M~~re
POSItiV
e
individualistisk
og
sa
1
i besid-
d
se
optræ
es
opererer
I
ikke
med
an
der inve:
følelser
I
Mature.
fremstår
der
socla
er posi-
som
Hun
den
ar-
ketypisk gode kvinde,
l
et
Gra,y),
sIne
håbet om en fælles
ægteskabelig fremtid
h
er
..
samfundsinstitutioner
leen
stærke vaben,
som mandlige
solo-figur,
d
e
figur,
er
l
s
.
og
er også den betingelsesløst forelskede og
hengivne kvinde (Co-
der
t
seramte
bringer
den
mand
kripå
ret
køl igen
tive.
Det
spiller
er
en
»The
Naked
og
i
grad
ces isprængt
helstøbte
Typisk
mandlig
familiær
udviklingsforløb
j!ennem
lyssætuinmarkeret
ikke mindst
tende
C .ontes
j!en.
nIng
noir
lys med
sidelys
af
svarlig,
tr}ark
klos,ter,
børn
er
hvo~
ha~s
sat
I pleje.
nonne-
Den
I
Jf.
~;
ges til nåde af samden
fundet patriarkalske
(i filmen
af
golo)
"
der
ta-
D'AnBnan
Donleyy,
eksporterer
til
'
TIl
fejl,
~tlv
Et
m,?tiv,
mæsslgt
af
det
som
sIRe
sig.
billed-
understreges.;
store
mora
en
-
k mest
ls
efterforskende
og
(de-
personlIge
hævn-
forulempelsen
af
f.eks.
gangsterovergrebet
, H 1.
' gh way«
og
M ary
A sto.rs
Humphrey
en
Richard
ne d s k y d -
1 »The
Mal-
Humphrey
Bogarts
at
er
fra
er
sa.
positive
.
da
VIctor
han
udgøres
mister
sin
herefter
af
kone
(først
og
kvinde
'
Arket
i
nonneklo-
sterets
forhal
y-
.
»Kiss
børn.
of
d
'
19ur
imod
ne-
Ends«»
Hathaways
sine
kamp
af
forelskede
gangste
hans
.
SIne
rfi
i
Matures
bundet
be VI 'd st person-
formanInger.
fremstillet
.1
»chanceryt-
Sldewalk
den
'
detektIvs
er
figurationer.
the
for
,
fordi
som
1 han
bodsvandreren
1 »Where
modtagelig
eller
ubevIdst
af
en faderbinding
og; erstattes
a f et"
patnarkalske
hvor
og
symbolske
'
d.
h ljæ
. l per
til
svag
Indser
bodsvandreren
I brøde,
søn,
Andrews
og
lor
en
gang-
af
I:"-
enten
modstykke
fortabt
er
afveje
(»Dead
Reckoning«)
og
bI Iver
'
h ans
domineret
er k en d es
åben
på
heraf,
matriarkalske
(Dana
er
Death«,
ofte
»chancerytteren«
den
gen
en
Hævneren
lokkes
udslettes
nok
SI. d e
og
er
Reckomng«.
og
In
ser
SIn
Bodsvandrin-
gangsterne
og
Jesus-
billede
nær
igangsætpå
Bogart
på
»Dead
Det
han
over-jeg
pisk
tidsP,!nkt.
til
højere
vær d .ler
stabilitet
d en
det
handlekraftig
s kiil ter
.
derfor
det
lader
som
eller
til
dog
fordi
han
art,.som
'
lIgt
O g
Nick
komme
i
d e
relation
hævntogt
uden
forskel
j!et)
han
politide-
juridisk
er
gangstermordet
patriarkalske
og/eller
børn
Både
og
tlven
venskabelig
som
sit
Også
på børnebesø-
hvor
lndem-
noir-figurer.
drabet
..
Bianco
på
alle
e
aktivt
eller
Th 1eves
"
på
teren«.
\
,
1-~ ~..tsadv!,kat
udgør
»Thieves'
Highway«.
3 Bodsvandreren.
'i
søn
Killers«).
følelsesmæssIge
1
stærk
og
gangsterpIgen
dlj!t. da j!angsteren
fortabte
fra
Eller
"
familiær
pasker fuldgyldet
af
detektIvkollegaen
sterp1gen,
fortabte
til an-
besøger
1t1
med
i »Double
..
ud
Falcon«.
solo-figur
og krops-
holdningens
Omvendelse~
hårdkogthed
o
g erer
soldaterkammerat
anslgts-
mimikkens
Robinson
.'
og
persiennt;r
understrej!er
Fun
moment,
1:"-.
lar
1 ».
af
tese
»Laura«)
arbejder
repræsenterer
k o Il e kt lYt
'
eta bI ere
idealiserede
motiver.
brug
,;
og
i Dassins
i Premingers
i »The
k.
~nlophøjet
stærkt
,1
O'Brien
2
arketypi-
G.
familien
økonomisk
I:"- d
l , '
k
l "
la
er 19
ær 1
e.
samt
politidetektiven
Fitzgerald
forsikringsdetektiven
og
forsikringsdetektiven
pnvatdete
tlven
'
Hævneren
..'
tektiv1sk)
figur
Det
hvor
Barry
Andrews
(Edward
unde~oner
og be~æger sig fra det nOlrske skyggeland
op til
ske, stilrene
»Iow-key«
film,
gh d P, l moralsk
, .d k .
som
er dette
de
(f.eks.
Dana
hvor
Edmond
end
hovedpersonen
(Victor Mature)
en veritabel
renselsespro-
I:o~~~~~~~t
og
film,
og
i
rolle
effektivitet
nity«
religiøse
derimod
City«
de
samme
I H
h
K .tektiven
of Death«
undergårISS
at aways»
de
afgørende
Ri-
...
chard
Widmark
ker,
og
hvor
han
blive
slut.
ler
i
og
med
op
er
fatale
selv
og
mod
Shanghai«,
hvor
er
ensbetydende
&ksistensen
af
~ækkes
og
kan
:modsætning
Hire«,
og
der
går
ikke
ikke
til
Fred
af
moder
som
kan
sig
down
sin
frigøre
lade
the
bundethed
(Barbara
Stanwyck),
Orson
til
død.
eller
moralsk
til
Ladd
sin
en
at
mod
anden
der
ondt
bodsvan-
tage
kampen
mod
»The
ødipale
er
styrke,
som
normaliteten
-i
i »This
Gun
Og
i modsæ:togså
selvdestruktionen
men
klare
for
binding
lndemnity«
rummer
over
Afgørende
dræbe.
ond,
den
Lady
magt
stedmoderlige
i »Double
line«
noget
Welles'
visse
med
der
at
Welles'
Alan
fra
være
af
også
tilbage
til
identifikation
hypnotiske
den
personen
der
sandelig
for
overleve
fortæl-
renser
Orson
op
psykopater
kan
i
over-jeg
MacMurray,
»straight
grund
»glemt«
at
kvinde
ved
Hayworths
med
føre
til
derfor
ning
et
at
autoriteter
så
går
Rita
dog
sønlige
patriark
er
det
at
fastslå,
men
tilfældet
chancerytterfigur,
,ham
selv
polItlstlk-
eksplicitte
ubevidst
og
bliver
som
for
filmens
at
den
gangsterne,
kvinde
from
med
Fra
som
forelskede
atypisk
faderskikkelser
sig
både
Widmark
hengivne,
ganske
godt).
forkerte
indsats
af
sin
moralsk
noget
dreren
ned
med
afslutter
gro
»dyrekøbte«
skydes
forenet
(Kvinden
kan
hans
på
nutidig,
sted-
narcissistiske
træk.
Noir -2. Verdenskrig -og idag
Af
figurgennemgangen
fremgår
det,
at
Film
Noir
er
nogle
85
"
,i
:
1::
~i
'iI
i!
endda megetmoralske film, der i sidsteinstans handler om
nødvendighedenaf genoprettelsenog videreførelsenaf den
patriarkalske samfundsorden og familie. I de mange indre
og ydre kriser, som Film Noirs figurer udkæmper er overlevelsen og fremtiden knyttet til et kristent/etisk livssyn
samt viljen og evnen til at realisere dette. Psykologisk er
synspunktet placeret hos de mandlige hovedpersoner.Det
er dem, der udvikler sig, mens de kvindelige hovedpersoner
er statiske. Den ødipale, fortidsbundne jeg-svagemand, der
har kludder med over-jeg'et udgør i kombination med den
a-familiære,dominerende og narcissistiskekvinde den største
trussel
mod som
den Film
moralske
sociale
stabilitet.
Det
er
disse
to figurer,
Noir og
i særlig
grad
straffer og
sen-
triarker). Den sønlige binding til en narcissistiskkrævende
»Big Mama«", der destruerer ethvert løsrivelsesforsøgfra
hendes golde selvbeundring og dermed hindrer sønnen i
familiedannelseog identifikation med en familiær patriark
-det er denne afsporing som udgør det fatalt sorte rum i
Noir. Den sorte labyrint som antiheltene farer vild i og dør
i, hvis de ikke får gjort op med deresØdipuskompleks.
At Film Noir i dag er genstandfor så intens en fascination må skyldes, at filmene rummer en række identifikationspunkter for et moderne publikum. Måske udgør fascinationskraften længslenefter patriarken, således at Film
Noir
leverer
et konsekvens
kartharsis-materiale
for den
angst, som
er
opstået
som en
af den fatale
destruktion
af fa-
der i døden. Den »faderløse søn« og den »narcissistiske miliedannelsen, som anti-autorita:re ungdomsbevægelser
mor«.
og rødstrømpebevægelsen
har skabt. Eller også rækker fasFilm Noir behandler derfor nok så meget den moralske cinationen kun til en identifikation med de ødipale og narkrise, som 2. Verdenskrigførte USA ud i, og som blev skabt cissistisketræk i Noirs figurer -selvom de er fatale og tegn
af, at familiefædrenes position i storbyen blev svækketaf på, at personerneer gåetvild. ..;~
mobiliseringen og krigen. Den faderløse familie og storby
åbnede op for en udvikling af ødipale bindinger og dermed
for en mandskarakter, der ikke blot stod i fare for at blive Litteratur
kriminel (d.v.s. sætte sig op mod den gældendesamfundsorden -det sociale patriarkat), men simpelthen ikke mag- Hirsch.Foster:
FilmNoir-The DarkSideof theScreen.
Da CapoPress,
J New
c YoorkFI98I. dl"
S bol 1&2Rhod 1975
tede at føre familien videre (det psykologiske
patriarkat).
..ung,..:
orvan mgensym er .os
.'
I?et er den fa.dersvækkede,moderdommerede storbyfa~l- Kami.nsky,
StuartA.: American
FilmOenres.
PflaumPublishing,
Dayton
l1es psykologiske konsekvenser for sønnerne, som Fllm
Ohlo1974.
" ...:
Noir sætter under lup -og fordømmer (i modsætning til KarJ7S:
E.Ann(edit.).Women
mFilmNolr.BntlshFilmInstItute,
London
gangsterfilmen,der nokfikrummer
en tilsvarende. psykologisk
Todd
& Charles
Flynn(edit.):Kingsof theBs.Dutton& Co.,
l h dl .NewMcCarthy,
York
1975
konstrukbon,
. men er 1 seret på de ydre, SOCla
e .an m- Solomon.
Stanley
J.: Beyond
Formula
-AmericanFilmOenres.
Hartcourt
ger, som de afsporedegangstereudfører som »negabve«paBrace
Jovanovich,
Inc.USA1976.
86
"-'
,...
"J
~;
~
!l
:;1
/°1
"~~
l
l
't
c
I
'
c~
1
1
f