3.G’erne i FOKUS Fra det vandede m e ll e im lt a g o e d å v t e d il t . .. e n v a s t a il t r e m m o Vi k 3 1 ’ L A V I T S E ROSKILDE F BAG OM Martin Bygballe VI ER TRANSMISSIONEN 2 Sofia Best 3.m Adam Kidholm Rachidi 1.k Alexander Blum Bertelsen 3.n Anna Juul Holm 3.m Astrid Emilia 3.m Cecilie Marie Conrad 1.l Isabella Beck Jørgensen 2.e Johanna Mariam Madsen 2.b Line Wolfgang, 2.m Karoline Domela Kjøller 2.b Naja Katinka Homann 3.m Sandra Helene Kyed Hansen 2.c Louise Karoline Larsen 1.l Phillip Raffnsøe 3.j Emilie Breitenstein 1.l Alberte Meinke Elgaard, 2.e INDHOLD Lederen3 Elevrådsklumme4 Sladderspalten4 ...and nothing but the truth 5 Kend din EG’er - 3.G’s version 6 Deutsche Austauschschüler 8 Vi kommer til at savne... 9 Roskilde Festival 10 Roskilde Festival Line-Up 11 Det er kvinderne der skal lede forandringen i Burma 12 Elevrådsmiddag 2013 13 Det’ sommer på EG 14 Årets sidste leder Af Sofia Best 3.m, chefredaktøren Virkeligheden nærmer sig med en hast, der ville få alle og enhver til at krybe sig sammen og bede om udsættelser, fri for fuld-pensum og et vodka shot til. Med få skoledage tilbage er det uundgåeligt at passere rædselsslagen ansigtsudtryk på gangene. Og selvom man skulle tro disse dage var nogle af de mest udstrakte og nostalgiske for især afgangseleverne, er de tvært imod de mest pulserende, levende og sprudlende. Vi markerer samtidigt slutning på en ære, og starten på en ny. Til næste år vi der komme endnu et fantastisk generation af EG’ere, der vil bære fanen højt og holde vores gode ry rent. Vi efterlader til jer et arv, der består af et elevråd, der kæmper for jeres interesser, et skoleblad, der giver jer mulighed for frit at udtrykke jer på skrift, og en helvedes masse historier, der enten vil gå i glemmebogen eller blive brug som put-gysere på fremtidige rusture. Vi efterlader jer til jer, et arv bestående af øl, cigaretter og alt for høj musik. Vi efterlader jer en skole, der har gennemgået sin del af forandringer – ny ung rektor, nedskæringer, af skaffelse af rygergården, SRO midt i læseferien og dyrere sandwiches hos Bjarne. Vi bevæger os videre, om vi vil det eller ej. Og i er lige i hælene på os. Så nyd det hele mens i kan, afleveringer såvel som lille fredags-bajeren, vennerne i klassen såvel som de mærkelige typer man har idræt med. For lige nu er gymnasiet endnu ikke et minde, men noget der foregår i al sin hurtighed lige for næsen af os. Vi står klar, vi kan se målet og vi lever. 3 ELEVRÅDSKLUMMEN - den sidste af slagsen Af Alexander Blum Bertelsen, 3.n Nogle gange går tiden så hurtigt, at man overser, at den går – man skriver afleveringer til langt ud på natten, sidder i et mørkt lokale fra 8 til 16 i dagtimerne, man er i det hele taget isoleret fra det liv, man hellere levede. Eller som man troede, man ville leve. Med tiden flyder skolelivet og idealet om et uden-for-skole-liv så meget sammen til en rutine, at man har brug for at blive mindet om, at verden udenfor, den forandrer sig og lokker konstant med nye muligheder. Jeg har nu – efter snart tre år i gymnasiet – set den facade blive revet ned af skoletræthed og afleveringslede. Men jeg fortryder intet. Det farlige ved at fortryde er, at det sjældent rykker ved noget – du får det ikke spontant bedre ved at indse, at du måske skulle have givet nok så lidt for en ligegyldig aflevering i mat B og i stedet have fået de ekstra timers søvn [eller det ekstra glas vin]. Livet er ikke kun nydelse – men vi får intet ud af et afleveringsræs, der opfordrer os til at komme videre i systemet, hvis ikke vi tager tiden til at kende forskel på systemet og verden udenfor. Timerne efter fjerde modul ikke være så forfriskende lette og lækre, hvis ikke fjerde modul var der for at minde os om det. Pligten i at tage en uddannelse minder os jo også om nydelsen i at slappe af fra den – det er gensidigt forbundne. Og hvad mener jeg så med det? Skal man bare droppe samtlige morgenmoduler, tage i byen alle torsdage og ”TAK FOR TRE GODE ÅR. ÉT RIGTIG GODT ET SOM FORMAND FOR ELEVRÅDET. HELD OG LYKKE FREMOVER! opbruge de der 10% fraværstimer, som alle fabler om men intetsteds står? Hvis man vil – og kan. Jeg har da veninder, der forsøger at bilde mig ind, det er livet at tage i byen hver torsdag. Det er det måske også – for nogle. Hvis man kan. For et valg udelukker et andet – jeg selv har slidt i gymnasiet, droppet torsdagsbyturene og undgået den høje skriftlige fraværsprocent. Med det i baghånden kan man tillade sig at undslippe hverdagsræset – man kan tage til udlandet, droppe et par timer hid og en aflevering did. Og så gør man det med god samvittighed – og uden at det skader nogen. John Lennon sagde: ”LIFE IS WHAT HAPPENS TO YOU WHILE YOU’RE BUSY MAKING OTHER PLANS.” Han havde ret – men i den tid, vi er rundet af, er planer, pligtopfyldelse og prioriteringer en forudsætning for at leve livet. For livet leves nogle gange stærkere, hvis det rummer en skarp kontrast til en anden tilværelse, såsom den på skolebænken med pligter, afleveringer og uden nattesøvn. Det her er den sidste elevrådsklumme for i år – og den handler overhovedet ikke om Elevrådet. Måske alligevel gør den. For nok er min og 3.g’ernes tid på EG slut – vi har gjort mange ting for at gøre gymnasiet bedre. I det små såvel som i det store – det er en del af Elevrådets kamp. Men en ting, jeg gerne så ændret, er vores mentalitet for at gå på gymnasiet. Det er et aktivt tilvalg. Det er ikke altid nydelse. Men man fortryder det ikke. SLADDERSPALTEN! nu endnu mere saftig Af Sofia Best, 3.m I alle de fire år, hvor skolebladet har eksisteret, har de tre formænd (inkluderende mig selv) på en så politisk korrekt en måde, som muligt, prøve at tage diskussion op omkring sladderspalten. Hurtigt sanselig tilfredsstillelse, billige grin og platte jokes om fulde scoringer. Det første der fanger den almene læsers interesse. Grunden til at skolebladet bliver flået ud af hænderne på os deler dem ud. Grædende putter, vrede forældre og pinlige samtaler med rektor. Det første der sker når sladderspalten tager overhånd og følelser kommer i klemme. Internt har vi længe diskuteret hvilke be- 4 grænsninger, regler, restriktioner vi skal arbejde med, for bedst at undgå uheldige situationer hvor vi gør søde EG’ere kede af det. Om det er fordi personen har en kæreste, men alligevel vælger semi-offentligt at stikke tungen i halsen på ham den søde fra overklassen, eller fordi personen ikke var klar over resten af gymnasiet enstemmigt forlanger at vide alt om alle, ved vi ikke. Men folket har en tørst efter gossip, sladder, beskidte hemmeligheder og pinlige historier. Det er så her, at vi som et medium, et platform hvor EG’s elever burde føle de uendelig muligheder forsynet af trykkefrihed, må stille os selv spørgsmålet: vil vi underkende vores potentiale, vores integritet, bare for at please det som flertallet gerne vil have som underholdning i øjeblikket? Gør vi nok gavn i forhold til den skade vi ved et uheld, uheldig formulering eller uovervejede påstand kan forvolde? Vi er et blad skrevet af elever, til elever. Vi kan derfor ikke nedlægge veto mod en sladderspalte. Vi kan til gengæld sammen finde på de rammer hvori vores psuedoautoritære, fordømmende slut-shaming og man-whore-praising skal forgår. Enten det, eller bare se hvad der ville ske, om folk ville læse resten af bladet, hvis der helt tilfældgt ikke var nok sladder til at skrive en hel spalte. Men som om det nogensinde ville ske. Hov, vent lige… … and nothing but the truth Af Karoline Kjøller, 2.b Man skal ikke hvile på laurbærbladene: Dette udtryk stammer fra det gamle Rom, hvor den infamøse kejser Julius Cæsar som bekendt gik klædt med laurbærblade som krone. Han var som bekendt en mægtig kejser og han erobrede land som ingen anden. Glad og tilfreds var den kære kejser da han trådte ind i forum, men hans reformer havde skabt røre og snart blev Cæsar stukket ihjel af sine tingsmænd. Han havde hvilet på sine laurbærblade og betalte den dyre pris! Superhelte i meget stramme tights: Der levede engang en homoseksuel mand, kaldet Jerry Seigel, i et konservative samfund i Wisconsin. Eftersom homoseksualitet blev betragtet som en synd i hans lille landsby, havde den gode Jerry ingen mulighed for at gå i sine meget stramme tights, allerhelst med underbukserne uden på, og søgte derfor en løsning. Eftersigende skulle Jerry have fundet løsningen efter at have modtaget en åbenbaring fra en brændende busk på en kold vinteraften. Superman var svaret! En hel serie af stærke, kloge og kløgtige superhelte blev iført meget stramme tights, med underbukserne på ydersiden, men blev respekteret for deres heltegerninger og overdimensionale(og maskuline) muskler. Snart blev Amerika og hele verden ramt af superheltefeber og overalt sås mænd klædt i tights og underbukser. Djævlens håndtegn: Djævlens håndtegn er meget ældre end vi aner. Dets betydning opstod en skæbnesvanger nytårsaften, en aften, der skulle fejres med en masse fyrværkeri. I byen Bruchsal var fyrværkeri blevet fordømt af kirken som djævlens værk og i mange år havde man i den sydtyske by været foruden den farverige tradition. Men den lokale kemiker, Hans von Feuerwerk, havde fået nok, det år ville han stå for fyrværkeriet til nytårsaften om kirken ville det eller ej. Den kære Hans lovede byen en uforglemmelig aften og ih hvor fik han dog ret. For midt i den storslåede finale, da han skulle affyre den største raket af dem alle skete ulykken: Hans ring- og langefinger blev sprunget af og hændelsen fyrede blot mere op for kirkens skræmmekampagne. Fyrværkeri var djævlens værk og straffen havde Den stakkels Hans von Feuerwerk betalt og bar nu rundt på djævlens tegn. 5 v s ’ 3.G n o i ers KEND DIN EG’ER EG transmission har taget en snak med de seje afgangselever om hipsterskæg, femte moduler og fremtidsplaner. Mikkel Juelsholt, 3.a Formand for debatklubben, aktiv i elevrådet, MUN, OD, filmklubben, CO2-udvalget og introgruppen Hvad kommer du til at savne? Bjarnes flødekartofler og alle menneskerne. Hvad kommer du ikke til at savne? Morgenmoduler, 5. moduler og cykelture hjem i regnvejr. De tre fedeste oplevelser på EG? Aktivitetsaftenen, de to blokader vi fik igennem og ellers bare når Torvet er fyldt med liv og mennesker. Hvor kan vi finde dig om et år? På universitetet, hvor jeg studerer et eller andet naturvidenskabeligt nørde-fag. Så du tror på livet efter EG? Ja det tror jeg da – men hvis det er, kan jeg jo altid komme tilbage og sige hej til galla. Sophie Hartvig Jensen, 3.d Aktiv i introgruppen som tutor Hvad kommer du til at savne ved EG? Det hele! Stemningen, menneskerne, Bjarne og festerne. Hvad kommer du ikke til at savne ved EG? Jeg kommer selvfølgelig ikke til at savne alle afleveringerne og lektierne – og oldtidskundskab. Hvad har været dine 3 fedeste oplevelser på EG? At være tutor! Det var så fedt – kan klart anbefales. Generelt har festerne også været super fede – specielt farvefesten, synes jeg. Og så fastelavnsfesten, hvor man får lov til at klæde sig ud. Tror du på livet efter EG? Uh det ved jeg ikke helt. Ej jo jeg tager et sabbatår, så jo det gør jeg. Så hvor kan vi finde dig henne om et år? Der er jeg forhåbentlig startet på KU og læser veterinærmedicin. Og hvis ikke er jeg et eller andet sted i Australien, hvor jeg surfer og chiller. Sofia Best, 3.m Formand for skolebladet, formand for rygerudvalget, formand for Ungdoms Rødekors, aktiv i elevrådet, OD, UFS og festudvalget Hvad har været dine 3 bedste oplevelser på EG? 3.G’s galla – klart det bedste! Og så alle MUN-turene, fordi man møder så mange fantastiske mennesker, man ikke engang anede gik på skolen. Og det sidste må være Bjarne. Bare Bjarne. Er der noget du ikke kommer til at savne? Søvnunderskuddet – 100 %. Alt andet kan man klare sig med. Det er kun søvnunderskuddet, der gør dagene træls. Hvor kan vi finde dig om et år? I Los Angeles, hvor jeg har en praktikplads hos et modefirma. Tror du på livet efter EG? Ja! EG det er opvarmningsfesten, og så er livet den store fest bagefter. 6 Joakim Lytje Jeppesen, 3.e Hvad kommer du til at savne ved EG? Bjarne, festerne og sammenholdet på skolen! Hvad kommer du ikke til at savne? Altså hvornår bliver det her trykt? Er det efter min eksamen? For så vil jeg gerne sige filosofi i old! Desuden kommer jeg i hvert fald ikke til at savne morgenmoduler og 4. moduler. Hvad har dine 3 bedste oplevelser været? Den første farvefest var rigtig fed, da man oplevede sammenholdet for første gang! Rusturen i 2.G var også super sjov. Og så galla i 3.G - Lanciers-konkurrencen var super sjov, selvom vi burde have vundet. Tror du på livet efter EG? Ja, det gør jeg! Hvor kan vi finde dig om et år? Forhåbentlig på et advokatkontor som studentermedhjælper - helst på vej ind på Københavns Universitet. Alexander Blum Bertelsen, 3.n Formand for elevrådet, Secretary General i MUN, aktiv i de fleste andre udvalg deriblandt skolebladet, debatklubben osv. Hvad har dine 3 bedste oplevelser været på EG? Stormødet omkring sparekataloget, da vi fik engageret op imod 800 elever i, hvad det var for nogle besparelser, vi skulle lave på Espergærde Gymnasium & HF. MUN var også en sindssyg fed oplevelse - både at arrangere og afvikle det selv. Og så synes jeg virkelig også, at festerne har været grineren - især festen sidste år med det oppustelige tema. Det var simpelthen så sjovt, fordi der var oppustelige ting over det hele, og man rendte rundt og var glad og fuld. Det er lidt tarveligt, der kun må være tre oplevelser! Men faktisk har hele gymnasietiden bare været en skide god oplevelse. Hvad kommer du til at savne ved EG? Jeg kommer faktisk til at savne undervisningen rigtig meget. Det der med at have nogle dedikerede lærere, som jeg faktisk synes, jeg har haft et super godt forhold til. Jeg kommer til at savne at have alle mine gode venner samlet ét sted. Og så kommer jeg til at savne Bjarne og hans hæslige kaffe - som altså til citat er super hæslig, men som jeg jo skylder alt! Jo og så kommer jeg til at savne ”Litteraturens veje”. Den ville jeg gerne tage med mig, hvis jeg kunne. Hvad kommer du ikke til at savne? Det med, at man både skal være über elev i et meget stresset skolesystem, hvor det hele handler om at præstere og få gode karakterer, og hvor man ikke fokuserer på det hele menneske. Jeg kommer heller ikke til at savne 1. modul mandag morgen. Og Klokalerne nede i kælderen, som jeg dybest set mener, man burde smide en atombombe efter. Det er de værste lokaler, der findes på jordens overflade! De fremkalder hovedpine, og der er så mange mennesker, der er blevet myrdet dernede – om ikke fysisk så åndeligt. Haha, der er virkelig mange mennesker, der går ud af de lokaler og har mistet lysten til livet! Hvor kan vi finde dig om et år? Forhåbentlig bor jeg i Berlin, hvor jeg taler tysk og arbejder med et eller andet lorte job til en lav løn og har det skide godt, fordi jeg bor i metropolen Berlin. Ellers er jeg på højskole, hvor jeg fifler rundt med noget af det, som jeg ikke lige har haft tid til at gøre de sidste tre år; læse nogle gode bøger, drikke mig lidt for fuld. Jeg overvejer at læse arkitektur, så det kan godt være, at jeg sidder med et hipster-skæg, et par læderstøvler og stramme jeans og puffer på en eller anden åndsvag pibe, jeg har købt på et loppemarked, mens jeg diskuterer konturerne i operahuset i Sydney. Who knows? Tror du på livet efter EG? Ja! Der har også været et liv på EG, men jeg har også praktiseret det der med at sige, at der også var et liv ved siden af EG. Jeg har bl.a. taget til USA og Burma for at gøre nogle af de ting, jeg godt kan lide. Og de mennesker som jeg skatter, kommer jeg jo stadigvæk til at se, og så får jeg jo en masse tid – fx til at læse bøger wuhu! 7 Astrid Emilia Buch Rasmussen, 3.m Formand for filmklubben, aktiv i skolebladet, debatklubben og elevrådet (inkl. div. underudvalg) Hvad har været dine tre fedeste oplevelser på EG? Diverse arrangementer med min klasse, elevrådsaktiviteter som ture og middage og at være formand for filmklubben. Det har været nice! Og så alle introaftenerne – det er det bedste. Det er så sjovt med middag efterfølgende, og så ender det også altid op med at blive til nogle gode byture. Hvad kommer du til at savne mest? Min klasse, skolen selvfølgelig og alle dem jeg kender. Og så det her med at være et sted, hvor der er så mange mennesker, og hvor der altid er en at sige hej til, når man går på gangen, fordi man kender så mange i forskellige klasser og årgange. Men det bliver også bare så godt at komme væk og blive færdig! Tror du på livet efter EG? Ja. Jeg glæder mig, men det bliver også mærkeligt. Det bliver super mærkeligt og super godt på én gang. Hvor kan vi finde dig om et år? Om et år er jeg enten i en lejlighed i København eller ude at rejse. Jeg skal have et sabbatår! Deutsche Austauschschüler Dette er en artikel, som et 1.G’s tyskhold har skrevet i forbindelse med deres nylige besøg til Sydtyskland. Vi vælger at se bort fra, at højest 10 % af EG’s interlektuelle befolkning formentlig forstår halvdelen af indholdet i artiklen. God læselyst og held og lykke! Af Adam Kidholm Rachidi, 1.k Wir haben Besuch von deutschen Schülern, die aus Karlsruhe in Süddeutschland kommen. Sie sind gestern, Donnerstag 2. Mai, angekommen und fahren am Dienstag wieder nach hause. Heute, Freitag 3. Mai, haben sie unsere Schule besucht. Freitag fuhren sie zum Museum Louisiana um sich das Museum anzuschauen. Ein Unterschied im Unterricht ist, dass die Lehrer in Deutschland nicht mit dem Vornamen angesprochen werden, im Allgemeinen ist der Schulalltag in Deutschland strenger organisiert. Handys sind nicht erlaubt und werden von den Lehrern weggenommen, wenn man mit einem Handy im Unterricht in den Gängen erwischt wird. Die Grundschule in Deutschland dauert 4 Jahre. Danach kann man entscheiden ob man auf die Hauptschule, die Realschule oder das Gymnasium gehen will. 8 In Deutschland fängt die Schule um 7.40 Uhr an und geht normalerweise bis 13.45 Uhr. Einmal pro Woche geht der Unterricht bis 17.00 Uhr, weil sie Sport in der Schule haben. Auf Schulfesten ist es zwar erlaubt Alkohol zu trinken, aber die meisten Schüler trinken nichts, weil es nicht normal ist in der Schule Alkohol zu trinken. Es ist in Deutschland genauso üblich wie hier vor einer Party bei Freunden „vorzuglühen“. An deutschen Schulen gibt es nicht viele Freizeitaktivitäten. Die Schüler machen Aktivitäten wie zum Beispiel Sport in ihrer Freizeit. Jedoch gibt es an der Schule, , eine Theatergruppe und eine Schachmannschaft. Es wird kontrolliert welche Internetseiten, die Schüler auf den Schulcomputern besuchen, weil es ihnen nicht erlaubt ist während der Schulzeit Seiten wie Facebook zu besuchen. Darüber hinaus dürfen die Schüler nicht auf dem Schulgelände rauchen, und müssen dazu das Schulgelände verlassen. Wie in Dänemark. Und einer der Austauschschüler, Julia, hat uns ein bisschen von ihrem Besuch und sich selbst erzählt. Julia kommt aus Deutschland. Sie ist 17 Jahre alt, kommt aus dem Dorf, Bruchsal, und ist für 4 bis 6 Tage hier. Sie findet die dänischen Schüler nett und freundlich und hat sich sehr über die Führung gefreut. Sie findet es gut, dass alle Schüler ihre Laptops mit in die Schule nehmen dürfen und hätte in ihrer Schule auch gerne diese Möglichkeit. Wir zeigten ihr die Mensa, die Bibliothek und die Klassenzimmer. Wir haben ihr außerdem noch die Sporthalle gezeigt. Julia sagt, dass sie nach der Schule ein Auslandsjahr als Demipair machen will. (Demipair = Aupair mit Sprachunterricht). Vi kommer til at savne...e til det våde og alt imellem) (fra det vanded Af Naja og Anna 3.m Dette skoleårs konkurrence om hvem, der kan lave det allekald, der bedst kan kategoriseres som ”friskt.” - “Hav en fab dag, alle sammen!” ,” Tag en ven i hånden og kom glad” samt ord som ”marvelous” og ”vi ses!” (sagt med ekstrem entusiasme). Alle dem, der lige napper 2 minutter eller et helt moduls søvn i sofaerne Fanekrav . (den ene halvdel af dette forfatterpar er bl.a. blevet vækket af både rengørinsdamer og venlige putter ved frikvarterets slutning efter en kort morfar) - Tortur for 2.G’erne. Overlevelsesstrategi i januar for alle andre. Den uudtømmelige kilde af brok over de nye rygeregler - Især fra 2. – og 3. G’erne, der husker fordums frihed til at indånde lungekræft hvor som helst, når som helst. Cigaretskodder der lader til at formere sig med stor hast på skolens grund - Til trods for rygeregler. At springe brobyggere og putter over i køen Rulleskøjtehold i idræt. - En hel flok neonfarvede albuebeskyttere anført af Erik Amelung. Første forårsdag på terrassen Folk der har glemt at trække håndbremsen og ekstremt dårlige parkeringer på hvad, der faktisk ikke er parkeringspladser - (Hej Jonathan Bager) (nu uden smøger) - At brokke sig over kærestepar på torvet (på trods af at man nu selv er blevet et af dem, moral er godt – dobbeltmoral er bedre). Vi kommer ikke til at savne parrene i sig selv. Fulde lærere til galla – når fakultetet mister autoriteten fuldstændig, og snubler rundt under Lanciers med os andre. Folk der falder på isklædte bakker om vinteren. - I løb på vej til Lille Nord. De udstoppede dyr i N-huset, som aldrig bliver brugt (i hvert fald ikke hvad vi ved af). Bemærk især ræven ovenpå det ene skab. Mona-sms’er når man er på Roskilde - Eller i Sahara. Hun skal nok finde dig. Idrætsdag . hvor ingen udøver idræt. Til gengæld får firserne en lille revanche hvert år. Folk der helt åbenlyst er midt i en film bagest i klassen. Og lærere, der ignorer dette. Nogle har bare indstillet sig på, at man ikke kan føle sig meningsfuld ogi kontakt med de unge mennesker hver dag som gymnasielærer. Elevrådets mangeårige forsøg på at etablere morgenunderholdning. - Et lille skud ud til Toke Arnoldi, 4.L. Putter i klynger. - Op af væggen. I er søde nok. Bjarne - Og Lilly Hinanden ... - Ja, vi er måske lidt nostalgiske og kniber en lille tåre over at forlade skolen. Men kun lidt. 9 ROSKILDE FESTIVAL Af Louise Karoline Larsen 1.L med fremmede mennesker. Rozz, rosse, ROZkilDe - ja, kært barn har mange navne. Men hvem siger, at et kært barn ikke kan slå håret ud, knappe pilsen op og danse rundt i bedste reggae-stil iført en daggammel skjorte? Ingen. Og dem, som gør, har aldrig sat sine små fødder på Roskilde Festival. Men ok, glimtende regnbuer og lyserøde enhjørninger vil jeg gerne indrømme, det ikke altid er, når man lever under de ret så primitive forhold. Aldrig har jeg følt Jeg har ofte lagt ører til de mange begrundelser, som folk kommer med, når de fortæller, hvorfor de ikke kommer på Roskilde. ”Der er beskidt”, ”Jeg kan ikke fordrage at sove i telt”, ”Man kan jo ikke gå i bad” osv.. Og ja, Roskilde er måske ikke den reneste mark i Danmark. For at sige det på pænt fransk, så er der faktisk fucking klamt. Men Roskilde er ikke kun smidt affald og beskidte mennesker. For mig er Roskilde som et samfund, der ikke kender til grænser. Et samfund, hvor ølbowling dagen lang, beer pong kl. 3 om natten, nøgenløb og fjolletobaksrygning er fuldt ud acceptabelt. Venskaberne er kun et ”hej” væk, og selv de dybeste fuldemands-tanker bliver intenst diskuteret 10 dagens sene koncert. Og allerede efter et hurtigt møde med min fornuft, havde jeg pakket diverse tøjdele og resterende øl ned i tasken og var på vej hjem fra Roskilde Festival 2012 - godt banket. Dog var jeg overbevist om, at det i hvert fald ikke var sidste gang, jeg havde sat mine shortsbeklædte ben på Roskilde Festival. Og Roskilde er for alle. Min far er en meget stor musikelsker, og det manglede da også bare, at han af sin kæreste fik en 1-dags billet til festivallen i julegave. Min bror og jeg havde aftalt at spise morgenmad/frokost med de gamle, og hvilket andet sted er bedre egnet til at nyde dagens første bid brød end klods op af Roskildes årlige nøgenløb? Alt for mange tømmermænd og nøgne kroppe på en gang… Velkommen til Roskilde far. døden så tæt på som den sidste søndag morgen, da jeg vågnede i, hvad føltes som, et 70 graders varmt telt med hovedbankende tømmermænd og en stemme, der var alt andet end eksisterende efter gårs- Så drop de dårlige undskyldninger, køb noget desinficerende hånd gel, og skyd sommerferien i gang med en af Europas største festivaller! Vi ses forhåbentlig! LINE-UP Dette års musikprogram på Roskilde Festival har mødt meget kritik rundt omkring i krogende. Men inden vi lader de kritiske munde kaste med alt for mange ubegrundede fordomme, så lad os se hvad dette års line-up, alligevel kan imponere med. KRAFTWERK (DE) C2C (FR) Elektronisk musik De er begyndelsen på alt elektronisk musik, og Roskilde Festival får dette år besøg af de 4 tyske mænd. Rygterne fortæller, at de medbringer et 3D-show, som bl.a. har blæst de britiske technolyttere med storm. Roskilde Festival vil derfor uddele 3D-briller til publikum, som for alvor kan leve sig ind i den virtuelle techno-verden. Kraftwerk er vores forældres svar på kakao for øregangene, og mon ikke også de elektroniske bølger kan snige sin ind under huden på den unge generation? MØ (DK) Electro, Soul, Street-vibe og Indie Pop Hip Hop, Soul, Elektronisk Karen Marie Ørsted, bedre kendt som MØ, er en af de mere ukendte kunstnere til dette års Roskilde Festival. Men når man først har lyttet til den unge sangerindes fortryllende stemme, er den klare Indie pop som indgroet fast i sjælen. Hun blev i marts 2013 P3s uundgåelige og har siden fået mere og mere succes blandt det danske publikum. Mon ikke også hendes optræden på Roskilde Festival vil blive husket? QUADRON (DK) Pop, Elektronisk soul Duoen, som består af Coco Maja Hastrup Karshøj (Coco O) og Robin Hannibal har eksisteret siden 2009 og fået stor anerkendelse på det internationale plan. Dog er det først her i 2013, at Quadron har charmeret sig ind på den danske hit-liste. Nu er det tid til, at de skal lægge Roskilde Festival ned med deres elektroniske pop, og det rt forhåbentligt noget, der bliver gjort med stil. Franskmændene har altid haft ører for god musik, og C2C er bestemt ingen undtagelse. Gruppen har brugt de sidste par år 2 og 2, hvor de hver har fået succes med grupperne Hocus Pokus og Beat Torrent, som begge før har besøgt Roskilde. Nu er de fire franske drenge igen samlet og er klar til at indtage Roskilde Festival med et brag. Transmissionen ser frem til at danse rundt til de franske lyde. ... og mange, mange flere, som kan ses på Roskildefestival.dk 11 DET ER KVINDERNE DER SKAL LEDE FORANDRINGEN I BURMA EG Transmission har været i Mae Sot i grænseområdet til militærdiktaturet Burma, til en samtale om demokrati og ligestilling med Noe Noe Htet San, kvindeforkæmper og generalsekretær i Burmese Women’s Union. Af Alexander Blum Bertelsen, 3.n Som ung flygtede Noe Noe Htet San ud af sit hjemland Burma og slog sig ned i træningslejre ved Burmas grænse. Her lærte hun at betjene våben og være soldat i det væbnede oprør mod militærjuntaen i Rangoon. I dag er hun generalsekretær for Burmese Women’s Union og overbevidst om, at intet demokrati kommer, uden at kvinder har samme rettigheder som mænd. Situationen for de burmesiske kvinder bærer præg af, at manden stadig rangerer højere end kvinden, og sammenholdt med mange familiers fattige kår sætter det kvinden bagerst i køen. Når familien får råd til at sætte et barn i skole, så er det den ældste søn, der får muligheden. Når en kvinde får et barn, så er det moderens ansvar. Noe Noe Htet San siger selv, at dette mønster stammer fra kolonitiden, hvor Burma var britisk – før var kvinder og mænd relativt ligestillede. At Burma siden 1962 mere eller mindre har været i underlagt et mandsdomineret militærstyre, ændrer ikke positivt ved sagen. Kvinderne især har haft rettigheden til at ytre og forsamle sig knægtet, medens uddannelsessystemet direkte forskelsbehandler kønnene i forhold til optagelse på og betaling af uddannelse. Det siger sig selv, at udelukke kvinder fra at uddanne vanskeliggør kampen for ligestilling – der er nemlig færre stærke kvinder til at bryde mønstret. Kun 18% af de burmesiske kvinder over 25 har en videregående uddannelse, men 12 alligevel er tre fjerdedele af kvinderne beskæftigede. Dog er det ofte i lavtlønseller i deciderede ubetalte jobs, hvor arbejdsforholdene er ringe. Derudover har Burma, der grænser op til Thailand, et enormt problem i menneskesmugling og handel med kvinder. Også her som i spørgsmålet om børne-soldater er militærregimet i Rangoon uhyggeligt ansvarlige. Noe Noe Htet San tager en pause og lytter til vores erfaringer fra ligestillingsdiskussionen i Danmark. Selv har hun flere gange besøgt det svenske broderland, hvor BWU har et samarbejde med det svenske parti Socialdemokraterna. Det slår mig, at selvom problemerne og deres årsager er meget meget forskellige, er argumenterne og nogle af løsningerne ens. Repræsentation lyder bare en af de fælles udfordringer. Knap 4% af de burmesiske parlamentspladser er besat af kvinder på trods af, at kvinderne – ligesom i Danmark – er i overtal i befolkningen. Grundlæggende handler det om at bryde med de undertrykkende strukturer, siger Noe Noe Htet San. Strukturerne er svære at tage og føle på, men de medfører direkte, at kvinder undertrykkes. De får ingen uddannelse, holdes derhjemme og kan altså ikke deltage i politik. Derfor må politik bryde de strukturer for kvinderne – det har de selv endnu ikke kapaciteten til. Noe Noe Htet San bærer en grøn T-shirt med gul påskrift, der meget fint opsummerer vores samtale: ”Empovering Young Women to Lead Change.” Selvom lederen af den demokratiske opposition i landet, Aung Sang Suu Kyi, er kvinde, skal der brydes nogle fundamentale mønstre for at skabe ligestilling. Men allerede nu er de burmesiske kvinder klar til at påtage sig et lederskab for fremtidens demokratiske og ligestillede Burma, mener Noe Noe Htet San. Mødet med Noe Noe Htet San bekræfter mig i, at kampen for ligestilling mellem kønnene er en fælles global kamp. Og som hun selv bemærkede, kan der ikke udvikles ægte demokrati, før både mænd og kvinder har samme rettigheder. ELEVRÅDSMIDDAG 2013 ”For nu det sommer på EG, og terrassen den er fyldt med røg, ja det er sommer på EG, og pigerne har skiftet tøj. På EG, har folk deres optur på. For nu det sommer på EG og der er ingenting vi skal nå” - Sommer i Danmark, Von Dü ELEVRÅDSFORMANDEN -OG HANS LAKS TAKKER FOR ET GODT ÅR DET GØR TRANSMISSIONEN OGSÅ!