Beretning for 2012

Beretning for 2012
Østermariekorset med den korsfæstede Kristus
på forsiden, fundet af Kim Lund-Hansen
Ny udstilling: Den Kolde Krig på Bornholm
MUSEUMSFORENINGEN og BESTYRELSEN
Museumsforeningens medlemstal er pr. 31. december 2011 på 2.654 (2591) medlemmer,
heraf 1.880 (1817) familiemedlemmer og 774 (774) enkeltmedlemmer. Det er et plus på 63
medlemskaber i forhold til 2010. (Tallene i parentes er 2010).
Besøgstal 2012.
Bornholms Museum:
Erichsens Gård:
Melstedgård:
Hjorths Fabrik:
I alt:
19.394
6.475
15.515
13.045
54.429
Bornholms Museumsforenings medlemmer pr. 31.12.2012:
Familie: 1.863 Enkel: 802 I alt: 2.665
Ultimo 2011 havde bestyrelsen følgende sammensætning:
Christian Dohn, formand, formand for begge forretningsudvalg
Aksel Holst Sørensen, næstformand, Bornholms Museums forretningsudvalg
Bjarne Bech, Bornholms Museums forretningsudvalg
Mads Kofod, Bornholms Kunstmuseums forretningsudvalg
Roar Schou, Bornholms Kunstmuseums forretningsudvalg
Pete Hunner, Bornholms Kunstmuseums forretningsudvalg
Christina Dideriksen, Bornholms Kunstmuseums forretningsudvalg
Erik Lund Hansen, valgt af Bornholms Regionskommune
Lars Kjøller, valgt af Bornholms Regionskommune
Michael Andersen, medarbejderrepræsentant, Bornholms Museum
Vibeke Dam Andersen, medarbejderrepræsentant, Bornholms Kunstmuseum
Repræsenteret i bestyrelsen:
Jacob Bjerring-Hansen, Direktør for Bornholms Museum
Lars Kærulf Møller, Direktør for Bornholms Kunstmuseum, sekretær for bestyrelsen
Præmis for udvikling – lovkrav, økonomi og visioner
Lovkrav
Bornholms Museum har det kulturhistoriske ansvar for Bornholm og Ertholmene indenfor
såvel arkæologi som nyere tid. Museet arbejder kulturhistorisk indenfor de fem søjler
angivet i museumsloven: Indsamling, Registrering, Bevaring, Forskning og Formidling. Den
geografiske kontekst tilsiger at en lang række faglige tråde går, ikke bare til det danske
område, men til hele Østersøområdet. For forhistorisk tids vedkommende drejer det sig
fortrinsvis om Skåne og Nordtyskland/Polen, for nyere tids vedkommende har en lang
række øsamfund, som fx Gotland og Øland, forhold som gør det naturligt og relevant at lave
fællesprojekter indenfor forskning og formidling.
Missionen er at sikre og undersøge Bornholms kulturhistorie og udbrede kendskabet til
denne. Dette sker gennem en målrettet fysisk og konkret strategi, der tager hånd om
kulturarven både den som er i samlingerne allerede, og den som kommer til som følge af
aktiv indsamling og udgravninger. Desuden arbejder museet målrettet med at øge
bevidstheden om kulturarven, ikke bare som en ressource i almen humanistisk forstand,
men fordi et højt lokalhistorisk vidensniveau er fundamentet for en aktivistisk folkelig
bevaring af fortidsminder, bygningskulturarv, arkæologiske fund og historiske genstande og
arkivalier.
2
Den nye museumslov
Folketinget har den 19. december vedtaget en række ændringer i museumsloven,
som træder i kraft fra 1. januar 2013. Her skal i kort form redegøres for en del af
disse:
Driftstilskud for statsanerkendte museer
Der sker en forenkling af tilskudsordningerne, så der fremover kun er ét statsligt tilskud til
statsanerkendte museers drift. For Bornholms Museum, hvis samlede statslige driftstilskud
udgør under 1,0 mio. kr., hæves driftstilskuddet til 1,0 mio. kr. Dette vil netto betyde øgede
statslige indtægter på 130.000 kr. Umiddelbart ser det jo meget fornuftigt ud, men vi skal
erindre om at tilskuddet bare få år tilbage var større.
Tilskud til forskning
Bornholms Museum har sammen med Bornholms Kunstmuseum kæmpet hårdt politisk for
at der blev fundet en løsning hvor alle museer har mulighed for årligt at søge støtte til
forskningsprojekter. Dette lykkedes og fremover kan museernes medarbejdere, der har en
ph.d.-grad eller kan dokumentere tilsvarende niveau ansøge Kulturministeriets
Forskningsudvalg om støtte. Museernes medarbejdere, der ikke har en ph.d.-grad eller
tilsvarende niveau, kan søge puljemidler i Kulturstyrelsen til forskningsprojekter, der
bidrager til at kvalificere vedkommendes forskningsniveau.
Tilskud til udvikling af museumsområdet
Der etableres en ny pulje til udvikling af museumsområdet, hvor statslige og
statsanerkendte museer kan søge tilskud. Puljen skal støtte innovative tiltag og initiativer,
der udvikler museumsområdet fagligt og strukturelt. Der vil også kunne ydes støtte til
erhvervelser af værker og genstande. Puljen forventes opslået i sidste halvdel af 2013 og
fordeles efter indstilling fra udvalg i den nye rådgivningsstruktur.
Ny rådgivningsstruktur
Det forventes, at der nedsættes et strategisk panel, som har til opgave at identificere
udviklingsmuligheder og -potentialer for museumsområdet generelt, samt give indstilling
om indsatsområder og nationale strategier i relation til den nye pulje til udvikling af
museumsområdet.
Disse ændringer har umiddelbart ikke den store indflydelse på driftssituationen, eller de
løbende tilskud, men det er klart at større nationale fællesindsatser både i positiv og
negativ forstand kan have indflydelse på museet. Vi håber meget for BMs vedkommende,
at der vil være et vist fokus på at sikre og de mindre museers standard i et
museumslandskab, der vil blive præget af de meget store museer, som er skabt gennem
fusioner igennem den sidste tid.
Budget, regnskab, beretning og arbejdsplaner
Statslige og statsanerkendte museer skal ikke længere indsende årlige arbejdsplaner til
museets hovedtilskudsyder, Kulturministeriet og Kulturstyrelsen for at oppebære statsligt
driftstilskud.
De hidtidige krav til indsendelse af statsanerkendte museers budget, revideret regnskab og
beretning udgår af museumsloven. Statsanerkendte museer er i stedet, med hensyn til
budget, regnskab og revision mv., omfattet af lov om økonomiske og administrative forhold
for modtagere af driftsstilskud fra Kulturministeriet, med tilhørende bekendtgørelse.
Bekendtgørelsen om økonomiske og administrative forhold for modtagere af driftsstilskud
3
fra Kulturministeriet ("Driftstilskudsbekendtgørelsen") indeholder bestemmelser om budget,
regnskab, revision og tilsyn, herunder frister for indsendelse af budgetter og regnskaber til
den myndighed, der fører tilsyn med institutionen, sædvanligvis den offentlige
hovedtilskudsyder. Dette vil i BMs tilfælde sige Bornholms Regionskommune.
Museets ledelse
Museumsloven stiller ikke længere krav til museets leder om heltidsbeskæftigelse og
uddannelsesbaggrund. Loven stiller ikke længere krav om repræsentation fra
tilskudsgivende myndigheder i museets bestyrelse, og der er ikke længere regler
vedrørende selvsupplering.
Denne ændring får ingen betydning for BM, idet vedtægterne for museet fortsat har dette
som krav.
Den nye museumslov og det arkæologiske arbejde
En del af baggrunden for den nye museumslov var bl.a. behovet for styring og kontrol med
kvaliteten på museerne, herunder ikke mindst et udtalt behov for at ensrette arbejdet med
kapitel 8-udgravninger, dvs. udgravninger betalt af bygherre i forbindelse med fysiske
anlæg.
På trods af at dette ikke indgår direkte i loven er stramninger dog trådt i kraft af
administrativ vej. Tanken er, at større enheder bedre kan opfylde de målbare kriterier, som
styrelsen efterspørger; flere videnskabelige medarbejdere, flere forskningsmæssige
publikationer osv. På Bornholm er en fusion ikke en farbar løsningen på denne øgede
arbejdsbyrde, og det har styrelse erkendt i og med at man har anerkendt Bornholms
Museums ret til fremover at varetage arkæologien selvstændigt.
I forbindelse med tildelingen af det arkæologiske ansvar til Bornholms Museum er der
samtidig stillet en række betingelser til de museer som fortsat varetager arkæologi,
herunder: øget forskning, særskilt økonomi for det bygherrebetalte arkæologiske arbejde
mv.
Det bliver en stor udfordring fremover at leve op til kravene, men først og fremmest er det
en udfordring at der i styrelsens redegørelse og økonomiske tildelingsmodel ikke er taget
højde for alle de øvrige faktorer som indgår i det arkæologiske arbejde herunder: antallet
besigtigelser, øvrige arkæologiske undersøgelser, feltudgravninger knyttet til
uddannelsesinstitutionerne og udgifterne til danefæarbejdet.
Samarbejdsaftaler
Bornholms Museum har – bl.a. for at kunne leve op til de nævnte krav – indgået to
samarbejdsaftaler med henholdsvis Museum Sydøst Danmark og Nationalmuseet. Disse
aftaler vil blive omdrejningspunktet i en lang række projekter fremover, og starter ud med et
stort fælles projekt hvor alle tre parter deltager. Et projekt om Bornholms Borge, herunder
særligt Hammershus.
Arbejdet med en ny kulturstrategi for Bornholm
Museet har aktivt gennem museumsdirektør Jacob Bjerring-Hansen, som også er formand
for sammenslutningen af kommunalt støttede kulturinstitutioner, Kulturvækst Bornholm,
arbejdet for at der skabes en større politisk opmærksomhed på det kulturelle felt. Og ikke
mindst arbejdet for at denne opmærksomhed bliver udmøntet i klare politiske visioner, og
konkrete strategier.
Baggrunden for dette arbejde er den klare overbevisning, at kulturlivet står overfor store
udfordringer i kølvandet på faldende turisme, fraflytning, øgede statslige krav, øgede
udgifter til vedligehold og et stigende behov for at revitalisere dele af kulturinstitutionerne.
4
Tilføres der ikke flere midler til området må der prioriteres og der må af den vej skabes
mere bæredygtige institutioner.
En anden foreløbig konklusion er at kulturinstitutionerne gennem øget samarbejde kan
finde nye og mere effektive måde at arbejde på. Museet er derfor aktivt engageret i en lang
række nye samarbejder med andre kulturinstitutioner på øen, og vil derigennem forsøge at
øge kvaliteten i arbejdet og forbedre forretningsgrundlaget. Konkret handler det om
markedsføringssamarbejde, deling af bygningsmæssige ressourcer (magasiner,
udstillingslokaler mv.), deling af ressourcer indenfor særlige kompetenceområder (grafisk
arbejde, it osv.).
Folkemødet, politisk arbejde i øvrigt
Gennem Foreningen Kulturvækst Bornholm planlagde museet i samarbejde med andre
kulturinstitutioner en debat om dels museernes rolle i fremtidens kulturlandskab dels en
debat om kultur i udkantsområderne. Debatterne havde deltagelse af medlemmerne fra
Folketingets Kulturudvalg og kulturministeren. På debatten blev bl.a. spørgsmålet om den
manglende kulturaftale mellem kommunen og kulturministeriet, spørgsmålet om
arkæologiens fremtid på mindre museer og spørgsmålet om den nye museumslovs
karakter berørt. Selv om disse spørgsmål ikke alle er blevet løst efterfølgende og vi fortsat
savner en kulturaftale, så har debatterne givet et uvurderligt politisk netværk for de
bornholmske kulturinstitutioner.
Økonomi
Den uholdbare økonomiske udvikling på museet, som i 2010 var den dengang nye leders
(direktørs) første store udfordring, og som nødvendiggjorde helt ekstraordinære tiltag for at
sikre museets likviditet og evne til at udbetale løn, blev i 2011 rettet op. Men igen i 2012 har
museet som følge af nedgang i entre og salg samt ekstraordinære store udgifter til
nødvendige renoveringer fået udfordringer på det område. Resultatet for 2012 viser
således et minus på kroner 179.000 kr.
Årsberetningens disponering
Denne årsberetning vil - ligesom sidste år blive disponeret efter fire strategiske
arbejdsfelter:
• BM som forretning
• BM som arbejdsplads
• BM som formidlingsinstitution
• og endelig kerneområdet - BM’s faglige arbejde.
Strategien tager udgangspunkt i en klar vision for museets virke:
Museet skal være et kulturelt fyrtårn på øen. – Et fyrtårn, som man stolt viser frem til
gæster på øen, og som man stolt fortæller man arbejder for. En samlende historisk
ressource der er udgangspunktet for dialogen med fortiden. At den besøgende uanset om
de er fastboende, gæster eller turister, unge eller gamle, har lang eller kort uddannelse,
kan få en vedkommende oplevelse på museet, igen og igen og året rundt. En højt
kvalificeret oplevelse baseret på det autentiske historiske materiale. En relevant og helstøbt
oplevelse i form af god engagerende og varieret formidling, gode faciliteter og en
imødekommende personlig betjening.
Visionen fra 2010 fungerer som rettesnor for museets virksomhed nu og i de kommende år.
De fire strategiske arbejdsfelter er som herunder beskrevet.
I det følgende – hvoraf en del er en gentagelse af sidste års beretning - vil den
overordnede drift og nye initiativer iværksat i henhold til visionen blive beskrevet efter
denne inddeling:
5
BM som forretning
Museets økonomi er spændt hårdt op mellem de forskellige arbejdsområder: det faglige
arbejde indenfor museets ansvarsområde, herunder arkæologi, nyere tid, samlingerne og
skoletjenestearbejdet; formidlingen og museets afdelinger; og endelig den centrale
administration, bygningsvedligehold mv.
Alle tre hovedområder er hårdt trængt af øget arbejdsmængde, højere kvalitetskrav og øget
bureaukratisering, øgede udgifter til vedligehold osv.
Omsætningen i på Hjorths fabrik var noget lavere end budgetteret, men tiderne taget i
betragtning (andre forretninger indenfor kunsthåndværk mv. har tabt op til 30-40 % af en
normalomsætning) må det siges, at vi er sluppet nådigt. Med de specialordrer vi har
liggende (se nedenfor under Hjorths), håber vi på en mere tilfredsstillende omsætning i
2013.
Med en uforudseelig publikumsbaseret økonomi og faldende statsligt tilskud og mange
faste udgifter til bl.a. bygningsvedligehold er det naturligvis vanskeligt at satse hårdt på
forretningsudvikling indenfor nye områder, men det er samtidig klart at udviklingen af nye
tiltag vil ske i de kommende år både for så vidt angår øget besøgstal, større salg, flere
projektmidler og større fast tilskud fra staten. En del af denne udvikling vil ske i samarbejde
med andre aktører på øen.
BM som arbejdsplads
Det er visionen, at museets skal være en arbejdsplads hvor man kommer glad til og fra
arbejde, en arbejdsplads man er stolt over at arbejde for.
I det arbejde er der lagt vægt på øget samarbejde mellem afdelingerne, herunder er der
lagt stor energi i at vise afdelingerne hvor afhængige de er af hinandens succes. MUSsamtalerne blev afholdt foråret 2012. Der arbejdes fortsat aktivt for at øge de enkelte
afdelingers og medarbejderes råderum og opfordre til øget innovation og tilskynde til
individuelt drevet initiativ i alle museets funktioner. Det er ledelsens klare opfattelse, at der
fortsat sker store forbedringer og at der arbejdes loyalt i afdelingerne for at opfylde
målsætningerne.
BM som formidlingsinstitution
Det er visionen, at museet skal være et aktivt og helårligt referencepunkt for dialogen om
øens fortid og fremtid. I løbet af de næste fem år vil museets formidlingsprofil ændre sig
markant. Det betyder, at museet i højere grad skal gå i dialog med den besøgende og at
gæsterne skal efterlade museet forandret og levende, ligesom gæsterne selv skal gå fra
museet med en erfaring af selv at være et historisk menneske, et individ og en familie i
samspil med omgivelserne igennem generationer. Gå fra museet med en bevidsthed om
selv at være en historisk person, der uanset man vil det eller ej - bevidst eller ubevist ændrer ved verden.
Besøgstal 2012.
Museet havde et, turistsæsonens tilbagegang taget i betragtning, rigtig pænt besøgstal:
Bornholms Museum:
Erichsens Gård:
Melstedgård:
Hjorths Fabrik:
I alt besøgte
19.394
6.475
15.515
13.045
54.429 museet, hvilket er ca. 500 færre end 2011.
Dette er rigtigt tilfredsstillende, specielt fordi der på tre afdelinger var en lukkedag om ugen
i højsæsonen. Hvor der tidligere ikke var nogen.
6
Formidlingskursus:
Igen i 2012 fik BM sammen med NaturBornholm, BMC og Naturstyrelsen på Bornholm –
med penge fra Kulturhistorisk Råd – gennemført et formidlingskursus for guider, formidlere
m.fl. på Bornholm. Kurset strakte sig over fem dage og er et led i at uddanne og
videreuddanne formidlere på øen. Kurset er også et led i at skabe et netværk og en øget
viden om hinandens arbejdsfelter ikke mindst til gavn for turister/brugere generelt.
Melstedgård:
På Melstedgård tilbød vi i 2012 en ny guidet tur for
børn og deres voksne. En ”Pelle-tur”. Inspireret af
Martin Andersen-Nexøs Pelle Erobreren figur. Turen
er på ca. 30 min og er helt i børnenes ”højde”.
Undervejs på turen fortælles der om, hvordan Pelle
ville have haft det på gården. Hvor sov karlen, hvilket
arbejde havde han, hvilke sociale regler var der,
hvad og hvor spiste han, ”fritid” osv. Turen har været
meget populær og der er meget snak og sjov
undervejs. Der tilbydes også en ”Pelle-tur”, hvor
indhold og fortælling er møntet på voksne.
Igen i år var Æblets Dag en stor succes med rigtig mange besøgende. Mange
æbleproducenter bakker op om arrangementet.
Hver onsdag er familiedag med en flot række af gør det selv aktiviteter for lille og stor.
Hestevognskørsel er et stort trækplaster.
Arbejdet for Madkulturhus
Det største arbejde ift. Melstedgård er dog arbejde med udviklingen af gården og et nybygget hus på Grønningen ved siden af. Tilsammen skal de udgøre en enhed, der gennem
formidling, kurser, uddannelse mv. fokuserer på den bornholmske madkultur: råvarerne,
menneskene, teknikker, måltidet og afsætningen af produkter.
Det nye madkulturhus er den første af sin slags i landet, og vi er utrolig stolte af at have
fået så stor opbakning til projektet fra både lokale organisationer og virksomheder og fra de
store fonde. Finansieringen er således næsten på plads for det totale projekt med
aktiviteter osv., men selve byggeriet er finansieret og tager fart allerede efteråret 2013.
Dermed kan vi forhåbentlig stoppe og vende den kedelige nedadgående tendens i
besøgstallet på Melstedgård. Målet er at skabe en helt ny attraktion på basis af det bedste
fra eksisterende formidling, en attraktion med oplevelser i højeste klasse der kommer
besøgende, fødevarevirksomheder og øen til gode.
Museet har indgået en aftale med Klyngeudviklingsprojektet under væksthus hovedstaden
om at udvikle madkulturhuset i fællesskab. På den måde sikrer vi at det brede ejerskab til
projektet i mad-miljøet udvikles og at madkulturhuset få bedst mulig driftsgrundlag i
fremtiden.
Hjorths Fabrik
I juli åbnede vi en jubilæumsudstilling hvor vi fejrede familien Hjorths virke i Krystalgade
gennem 150 år, og knyttet hertil en udstilling om historien bag Hjorths apotekskrukker.
Året bød desuden på yderligere en udstilling om fremmede kunstnere på Hjorths Fabrik,
med særlig fokus på den tjekkiske billedhugger Gertrud Kudielkas arbejder og liv.
Produktionen på Hjorths er fortsat i fuld vigør, men desværre har vi som tidligere nævnt set
et faldende salg på fabrikken de seneste år. Vi håber, at det vil ændre sig med nye tiltag
næste år, men allerede nu er der med en specialordre til Bloddonorerne i Danmark skabt et
væsentligt bedre grundlag for fortsat produktion. Hjorths skal de kommende år levere
pelikaner til foreningen, og 2012 startede produktionen heraf. Vi fik i 2012 fremstillet
7
prototyper, som blev godkendt, hvilket medførte en løbende ordre på 200 pelikaner om
året.
Renovering af ovnbygningen og indretning af ”Multirum” på Hjorths Fabrik
I 2012 kunne renoveringen af det nye
Aktivitets- og multirum på Hjorths fabrik
endelig gøres færdig, dog mangler der
den endelige godkendelse på de nye
gasinstallationer som var krævet for at
kunne have publikumsaktiviteter i
rummet over ovnene.
Rummet var i 2012 en overvældende
succes: sommeren igennem stod
børnefamilierne i kø foran fabrikken og
gik op i arbejdet med leret i det nye rum.
Nok så vigtigt er rummet også taget i
brug som vinter arbejdsrum, og vi
forventer at der vil blive sparet dels energi til opvarmning og vi vil få et betydeligt bedre
arbejdsmiljø.
Renoveringen blev finansieret ved en generøs donation i 2011 fra A.P. Møller og Hustru
Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal. Formålet med projektet er at
renovere for derved at beskytte og genoprette det vidunderlige og unikke fabriksanlæg,
men renoveringen er også en del af udviklingen af Hjorths Fabrik som museum. En
udvikling, der skal sikre anlægget for fremtiden, både som produktionssted og som levende
museum.
Fabriksanlægget er for nu størsteparten af bygningernes vedkommende blevet restaureret.
Men tilbage står enkelte bygninger, herunder især direktørboligen, som trænger til
gennemgribende istandsættelse.
Bornholms Museum
Koldkrigsudstilling
Bornholms placering midt i
Østersøen, nærmere ved
Warszawa pagten end ved den
vestlige Nato-alliance, er emnet for
en ny permanent udstilling.
Udstillingen kaster lys, ikke bare på
de militære udfordringer bag
jerntæppet, men også på de
muligheder det gav ikke mindst i
kraft af efterretningstjenestens
arbejde på Dueodde, og
radartjenesten ved Segen.
Et andet udstillingstema omhandler
den civile del af totalforsvaret,
forberedelsen på et atomart angreb
osv. Endelig har museet ved et
8
stort dokumentationsarbejde af en polske journalist og museets polskfødte medarbejder,
Maria Tuniszewska-Ringby, identificeret en lang række dramatiske flugter fra især Polen til
Bornholm.
Almen formidling:
I 2012 satte vi i sæsonen fokus på 2. Verdenskrig på Bornholm ved hver mandag at tilbyde
en guidet tur i udstillingerne kombineret med besøg i vores bunker og en byvandring. Turen
er formet efter den firsårige Boye Pihls erindringer og krydret med billeder fra museets
arkiv. Turene var en stor succes med mange deltagere både voksne og børn. De fleste var
faktisk herboende og det blev til mange historier og diskussioner undervejs. Succesen
fortsætter i 2013.
Der var også fokus på det Arkæologiske Forsøgsrum, hvor arkæologassistent Kim LundHansen hjalp og fortalte besøgende om arkæologien og ikke mindst detektorsøgning.
I Efterårsferien var der hver dag tilbud til børn/voksne. Man kunne lave vikingetidsperler,
skrive postkort m. pen og blæk og møde arkæologen. Der var også åben udgravning.
Lørdagsarrangementer:
Lørdag og kl. 12 – folk strømmer til! Lørdagsarrangementerne på BM har igen i 2012 været
en stor succes med gennemsnitlig en vel 50-70 besøgende. Flest medlemmer, men mange
tegner medlemskab for at komme billigere ind til arrangementerne. Emner spænder bredt:
Pigtråden på Bornholm i 60erne, Før-middelalderlige fartøjer, Danefæ-dag, ”Bornholms
historie oplevet gennem tingbøgerne”, Optrin og fortælling om Bornholmsk Amatørscene og
det bornholmske sprog, Knap, papir og snor (lav eget legetøj), Gamle flasker, Jagt på
Bornholm, Samleri’er – børn viser deres samlinger. Nørremølleskatten. Desuden afholdtes
et særarrangement med Jesper Gaarskjær om ”Bornholm Besat”.
Vi bestræber os på, at der er et børnearrangement en gang om måneden.
Det er altså blevet en meget stor succes som vi afgjort vil genoptage når det bliver regn og
rusk i det sene efterår.
Arbejdet for Nyt museum
Arbejdet for at skabe grundlaget for at bygge et nyt museum eller renovere det
eksisterende er fortsat igennem 2012, hvor museet forsøgte at finde fondsmidler til at
placere et nyt museum i det gamle elværk i Rønne. Dette lykkedes desværre ikke, og
museet står tilbage ved udgangspunktet.
De nuværende bygninger er desværre ikke i nuværende tilstand egnede til formålet:
Bygningerne er ikke acceptable ift. de nationale standarder for bevaringen af genstande,
idet klimaet svinger meget og indtrængende fugt er et tilbagevendende problem.
Sikkerheden er heller ikke acceptabel, idet både tyveri og brandsikringen er utidssvarende.
Publikumsforholdene er ligeledes ganske uacceptable, især for gangbesværede der ikke
har adgang til museet og til museets udstillinger, som er på mange plan, ligesom der ikke
er toiletter og garderobe.
Museet har derfor sat en plan i værk der ikke tager udgangspunkt i den optimale og dyreste
løsning på disse problemstillinger, men tager udgangspunkt at sikre den nødvendig
ombygning, så museet er sikkert, tilgængeligt og i basisfaciliterne moderne. Det forventes
at der i 2013-2014 vil blive taget fat på denne plan.
Det skal understreges at bestyrelse og museumsledelse naturligvis parallelt hermed vil
arbejde for en total revitalisering af formidlingen, og forhåbentlig også vil kunne tilføre
lokaler hvor der kan skabes den afgørende grundfortælling for Bornholms historie, et
særudstillingsrum hvor der kan skabes udstillinger med større genstande og med et
sikkerhedsniveau der gør det muligt at udstille vandreudstillinger fra fx Nationalmuseet.
9
Arbejdet med Hammerhus Besøgscenter
Museet har ved Museumsdirektør Jacob Bjerring-Hansen været repræsenteret i
konkurrenceprogramudvalget for det nye besøgscenter ved Hammershus. Arbejdet er i
skrivende stund tilendebragt og resultatet er et konkurrenceprogram, der forhåbentlig vil
føre til en perlerække af gode forslag til et nyt besøgscenter.
Museet har gennem processen haft to primære formål: Generelt at sikre bedst mulige
besøgscenter med klare funktionelle kvaliteter. Sikre at besøgscenteret indordner sig på et
tredje niveau under den omgivende natur og den stærke kulturhistoriske markør
Hammerhusruinen, og i forlængelse heraf sikre at byggefelt bliver klart defineret og bl.a.
ikke ligger for højt eller at broforbindelsen ikke ligger for tæt på den historiske bro.
Museet vil de kommende år samarbejde med Naturstyrelsen om at udvikle centeret, så vidt
det er muligt, og håber at ambitionerne om et stærkt kulturhistorisk formidlingscenter vil
bidrage til at sende endnu flere videre til museet og fra museet til centeret.
På museet vil den tidligere Hammerhusudstilling, som ikke indgår i planen for det nye
besøgscenter, blive revitaliseret og indgå i en egentligt vikingetids- og middelalderudstilling,
og dermed vil et væsentligt hul i museets udstillinger blive lukket. Denne udstilling var
planlagt tilbage i 1990erne, men blev desværre aldrig realiseret.
Erichsens Gård
I havehuset satte museet fokus på det gamle legetøj, som museet har en meget fin samling
af. Udstillingen ”Toppen og Bolden” viste lidt fra denne samling og satte fokus på det
legetøj som gennem leg skulle gøre børnene klar til voksenlivet. Kort sagt: pigerne fik
dukker og drengene ”den lille ingeniør/kemiker”.
Formidling af arkæologi og fortidsminder
Med midler fra A.P.Møller & Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til projektet
Danmarks Oldtid i landskabet (DOL) indviede Kulturarvsstyrelsen i samarbejde med
Naturstyrelsen og museet d. 14. juni en ny formidling af helleristninger og
bronzealderlandskabet mellem Madsebakke og Hammersholm. Som en del af projektet
blev Samuelshøj synliggjort og helleristningerne i fredningsområdet nord for Madsebakke
blev opmalede af Gerhard Milstreu og Flemming Kaul fra Nationalmuseet. Store
Madsebakke er blevet næsten helt ryddet, ved stadion er der blevet anlagt en ny P-plads
desuden er der etableret stier så det nu er muligt at gå til og fra Madsebakke og
Hammershus. Udover nye informationstavler har Naturstyrelsen i samarbejde med
Kulturstyrelsen, Bornholms Regionskommune, Foreningen Bornholm og Bornholms
Museum udarbejdet en ny informationsfolder med et kort som viser stiforløbene i området.
Museets arkæologer får megen medieopmærksomhed igennem DR Bornholm, Bornholms
Tidende og TV2Bornholm, frem for alt har museet i nu snart mange år samarbejdet meget
tæt med Bo Iversen TV2Bornholm. Hvert halvår kan man i programmet Graveskeen følge
med i hvad der sker i den arkæologiske arbejdsmark. Gennem åbent hus arrangementer
forsøger vi også at formidle direkte som på Snorrebakken d.24.8 og på Klippehøj d.20.10.
På selve museet præsenteres også de helt nye fund, guldmændene fra Smørenge, de nye
sølvskatte fra Ibsker og Østermarie samt helt nye og ældre fund fra gravpladsen
Snekkebjerg i Østerlars. Bornholmske fund udlånes også, således har to af de unikke
solsten fra Rispebjerg været udstillet på Færgegården ved Frederikssund.
Museets medarbejdere formidler også gennem ekskursioner og foredrage primært her på
øen, men i 2012 blev det også til ét foredrag i Århus og to i Polen.
10
Andre formidlingstiltag
Nye APPs
Museet lancerede i løbet af 2012 fire nye APPs som kan bruges af nyere telefoner med
Android styresystem:
•
•
•
•
Besøg Bornholms Museum
Hjorths Fabrik
Vang granitbrud
Hammeren
Disse indeholder vigtigst af alt en del helt nyt materiale, bl.a. en række gode film optaget af
Daniel Muhlendorph/Rasmus Kahlen. Desuden en række gode indtalinger af og fortællinger
af Jan Cirkola og museets medarbejder Bent Kofod. Materialet vil desuden blive anvendt
på museets nye hjemmeside.
Ny hjemmeside på vej
2011 fik museet som en del af Kulturvækst Bornholm, tilsagn om finansiering af en ny IKTplatform, som skal deles mellem kulturinstitutionerne.
Centralt i denne platform står udviklingen af nye hjemmesider. En lang række af
institutionerne, herunder museet, har ikke haft mulighed for at prioritere opdateringen af de
programmer der styrer hjemmesiderne, ligesom udviklingen af nye hjemmesider er sket
ovenpå gamle strukturer. Det har samlet set betydet at hjemmesiderne ikke længere er
tidssvarende og velorganiserede.
Hjemmesiden har desværre været ramt af en række vanskeligheder på leverandørsiden,
men skulle som planlagt være klar til sæsonen 2013.
Børne- og skoleområdet på Bornholms Museum
Skoletjenesten:
Skolerne har været optaget af omlægninger og besparelser, derfor har der været en
nedgang i antal skoler der har besøgt Bornholms Museum.
Besøgstal:
Bornholms Museum: Børn 2655
Skoler 2109
Lejrskoler 771
Hjorths Fabrik:
Børn 1579
Skoler
25
Lejrskoler 140
Erichsens Gård:
Børn 820
Skoler
30
Lejrskoler
Melstedgård:
Børn 3329
Skoler
505
Lejrskoler 131
I alt:
Børn 8383
Skoler 2669
Lejrskoler 1120
78
Lejrskoler:
Her har vi et stabilt besøg. BM’s udstilling og guidede 2. Verdenskrig-tur er mest benyttet
bl.a. via skoler booket gennem TeamBornholm. Udenøs elever besøger også museet via
deres samarbejde med skoleklasser på Bornholm.
Skolearbejdet i 2012 har ellers budt på en glædelig nyhed: vi er kommet med i
Skoletjenesten i Region Hovedstaden med bl.a. skoletilbud i deres skolekatalog både på
nettet og på papir. Samtidig er BM gået sammen med NaturBornholm, Bornholms
Middelaldercenter og Naturstyrelsen på Bornholm om at få sat skub i en egen skoletjeneste
på Bornholm. En fælles skoletjeneste i samarbejde med Skoletjenesten i Region
11
Hovedstaden er et stort ønske og tiltrængt. Skolerne vil nyde godt af et mere organiseret
skoletilbud i deres tæt pakkede hverdag og med nye krav og øget undervisning udenfor
klasselokalet.
Et nyt skoletilbud har i år været ”Boye-turen”. En guidet tur i en 13 årig rønnedrengs
fodspor 7. maj 1945. Turen er tilrettelagt ud fra Boyes erindringer, som han har skrevet ned
og givet til museet. På turen har vi billeder med fra dengang bla. billeder af Boye og hans
familie (Boye Pihl lever i bedste velgående i Jylland).
Jul:
Endnu en succes med 996 børn
inde.
Temaet var ”Kager og søde sager”.
Næste tema ”Julens sange”.
DEN ARKÆOLOGISKE VIRKSOMHED 2012
2012 må betegnes som et hæsblæsende år med flere fantastiske fund og mange
undersøgelser - med undersøgelserne udenfor Rønne ved plejehjembyggeriet som de
største. Mindre undersøgelser kan også give store og overraskende resultater.
Forventningerne var ikke sat så høje på Stenbanen ved Landemærket i selve Rønne By,
men bevaringsforholdene viste sig at være bedre end det vi finder i de opdyrkede marker
ude på landet.
Det kan ikke undgås at det arkæologiske ”arkiv” berøres af effektiviseringen i landbrug- og
skovdrift, selvom reduceret jordbehandling vinder frem og der er eksempler på at skånsom
skovdrift fortsat kan praktiseres.
Det er umuligt at følge med i alt det jordarbejde der gennemføres, museet må derfor fortsat
appellere til entreprenører, bygherrer og lodsejere om hjælp og orientere os når dele af det
gamle arkiv blotlægges. Vi får allerede megen hjælp og samarbejdet fungerer stort set
upåklageligt. Særlig taknemlige er vi over samarbejdet med den særdeles aktiv gruppe af
frivillige arkæologisk interesserede, de er os til uvurderlig hjælp – hvert eneste år er de
leveringsdygtige i spektakulære fund. Det meget tætte samarbejde er baseret på gensidig
tillid, det kan ikke måles eller værdisættes som alt gerne skal kunne i dag. Med et
pennestrøg kan vilkårene for museets arkæologiske virksomhed ændres, indtil videre
bevarer Bornholms Museum det arkæologiske ansvarsområde, men der sættes nogle
standarder af Kulturstyrelsen som vil give os udfordringer for at kunne indfries.
12
1. Snorrebakken, Knudsker BMR 1490. Bygherrebetalt undersøgelse. Kommunalt
plejehjem.
Prøveudgravninger og detektorundersøgelser havde påvist omfattende spor efter
bebyggelse i området vest og nordvest for Nygård. Derfor blev hele det næsten 2 ha store
byggefelt totalafdækket for muldjord. Det er det største sammenhængende udgravningsfelt
vi til dato har undersøgt på Bornholm. I undersøgelserne deltog arkæologer og arkæologi
studerende fra universiteterne i Warszawa, Gdansk, Trondheim og København.
Størstedelen af anlægssporene, hustomter, brønde og gruber, kan knyttes til bebyggelser i
vikingetid/tidlig middelalder (800-1250), men der fandtes også en brønd og rester af et
langhus fra yngre germansk jernalder (550-800), samt spor af langt ældre ophold på stedet.
13
Flintafslag og én pilespids(mikrolit) fra ældre stenalder Maglemosekultur ( 8.000-6.000 fvt.),
potteskår og flint fra tidlig bondestenalder (3900-3700 fvt.) samt skår fra overgangen
mellem sten- og bronzealder (o.2000-1500 fvt.).
Det var muligt at udskille mindst 17 huse fra vikingetid-tidlig middelalder, det længste er 27
m langt. I de fleste huse var der alene bevaret de sværeste og dybest nedgravede
stolpehuller, men tre af husene fandtes med bevarede vægstolper så hele husplanen
kunne dokumenteres. I de dybe stolpehuller var der gode bevaringsforhold for dyre og
fiskeben. I flere gruber og et par af de svære stolper fandtes velbevarede benkamme, ialt 6.
Normal praksis er, at når der er gode bevaringsforhold for organisk materiale, bliver der
hjemtaget flere jordprøver. Prøverne fra Snorrebakken skal sendes til Moesgård Museum
for videre analyser, og inden alt er undersøgt færdigt, og resultaterne foreligger, vil der let
kunne gå endnu et par år.
Det er vanskeligt at sætte præcise årstal på, hvornår de enkelte huse og anlæg har været i
brug. Der er flere muligheder. C-14 dateringer er velkendte, men de angiver kun en relativ
datering og der er mange usikkerhedsfaktorer. På en bebyggelse der har været i brug over
længere tid, vil der altid være usikkerhed om, hvad der rent faktisk dateres. Den såkaldte
Østersøkeramik giver en relativ datering til efter år 1000. Mønter giver som regel også kun
en relativ datering, men én enkelt sølvmønt slået mellem 1003-1009 under den engelske
kong Ethelred II, fandtes i et stolpehul tilhørende en hustomt, som vi daterer til sen
vikingetid. De mest præcise dateringer opnås, hvis der findes genstande af egetræ, helst
med 60-80 årringe bevaret, for så kan genstanden dateres ved hjælp af en trærings
undersøgelse. Gode og dårlige vækstår afsætter henholdsvis tykke og tynde ringe, over en
årrække giver det en ”stregkode” som kan tidsbestemmes helt præcist.
Fra en brønd lykkedes det at finde netop noget egetræ, Nationalmuseets
Naturvidenskabelige Undersøgelser kunne datere til 1255, eller meget kort tid derefter. Fra
samme brønd fandtes også størstedelen af et unikt fad udskåret af en hvalknogle.
Fad af hvalknogle fundet i en brønd på Snorrebakken der kan dateres til o.1255.
Foto: Benny Staal
2. Stubbeløkken NCC, Knudsker BMR 3707. Bygherrebetalt forundersøgelse.
Råstofgravning.
Ved NCC Roads A/S udvidelse af Stubbeløkke bruddet i mod syd, blev der i den vestlige
del af indvindingsområdet påvist bebyggelse fra overgangen yngre romersk jernalder-ældre
germansk jernalder o. 300-400 evt. I alt 2 langhuse og 3 mindre ”staklader” blev registreret.
14
3. Stenbanen, Rønne BMR 1001. Bygherrebetalt undersøgelse af kommunal
byggemodning. Stenbanen ved Landemærket er blevet arkæologisk undersøgt i flere
omgange i forbindelse med nybyggeri. Forud for bygningen af 8 nye boliger afdækkedes
hele byggefeltet. Imod alle forventninger påvistes mange velbevarede spor af en
bebyggelse fra yngre bronzealder (1100-500 fvt.) og aftrykkene af flere stenkredse, en halv
snes grave samt 6 svære bautasten. Undersøgelsen afsluttes først i 2013.
4. Baggård, Klemensker BMR 861. Forskningsgravning.
I forbindelse med Bornholms Forsynings nedgravning af en varmeledning i vinteren 2010,
igennem det kendte bopladsområde nordvest for Baggård, havde Michael Thorsen
bemærket en stor nedgravning, som han tolkede som et grubehus dvs.
forsænket/nedgravet hustomt. Da der ikke tidligere er påvist grubehuse på Bornholm, som
ellers er ganske almindelige især i vikingetiden (750-1050 evt.) besluttedes det at
undersøge anlægget i samarbejde med Konservatorskolen i København. Under ledelse af
Knud Botfeldt assisteret af Anna Tjelldén, Moesgård Museum og Kristian Murphy
Gregersen, Statens Naturhistoriske Museum, gennemførtes undersøgelsen som en
uddannelsesgravning for 13 konservatorstuderende på den naturhistoriske linje. Der var
tale om et af det bedst bevarede grubehuse som hidtil er blevet undersøgt i Danmark,
huset måler måler 4,5x4,5m og er indtil 1,3 m dybt. I nordvesthjørnet fandtes endnu
resterne af ildstedet, bygget fuldstændigt som slaviske grubehuse blev bygget. Muligvis
kan de der har benyttet grubehuset ved Baggård også have været slaviske. Klumper af
råler kunne tyde på at hytten har været benyttet som pottemagerværksted, men det kan
ikke helt udelukkes at der er tale om ubrændte vævevægte og så taler vi om en vævestue.
Der er hjemtaget et meget stort fundmateriale og flere tekniske undersøgelser vil måske
kunne underbygge en af tolkningerne. Grubehuset havde forstyrret et langt ældre
forsænket hus med markeret væg sat at svære strandsten. Huset kunne udfra keramikskår
dateres til yngre bronzealder (1100-500 fvt.). En begrænset undersøgelse viste at der
bygningen havde én central midterstolpe – hvilket er højest udsædvanligt da huse på
denne tid har parvise sæt af decentralt placerede midterstolper. Tolkningen er at der er tale
om et af de meget sjældne kulthuse fra yngre bronzealder, Nationalmuseets ekspert
Flemming Kaul har erklæret sin interesse for at fortsætte undersøgelserne ved Baggård de
kommende år, men der kan måske også påvises flere grubehuse.
Konservatorstuderende fra København i gang med Bornholms første grubehus ved Baggård, et næsten
identisk grubehus er fundet nær Pragh i Tjekkiet.
15
Slavisk grubehus med ildsted i hjørnet, Tjekkiet. Illustration fra Beranová & Lutovský 2009
5. Klippehøj, Olsker BMR1405. Dyrkningstruet. Undersøgelse betalt af
Kulturarvsstyrelsen.
Undersøgelserne ved Klippehøj af det store gravfelt fra de første århundreder efter Kr.f.
fortsattes i 2012 hvor den sydlige og midterste del af gravfeltet undersøgtes. I alt
udgravedes 138 brandgrave og 2 jordfæstegrave. Selvom de fleste grave var svært
pløjeskadede fandtes der 3 jernsværd og én spydspids samt keramik i en tredjedel af
gravene. Gravene var bedst bevaret nærmest Blåholtvej hvor flere grave fandtes med
bevaret dæksten. Undersøgelsen af tagdryp og cisternen til et velbevarede 1100-tals
langhus afsluttedes, men vægstolper og de fleste tagbærende stolper er endnu ikke
udgravede, ligeledes mangler det meste af stenalderbebyggelsen at blive afsluttet.
Undersøgelserne gennemførtes i samarbejde med Universiteterne i Warszawa, Gdansk og
København. Efter en pause i 2013 forventes undersøgelserne afsluttet i 2014. Gravpladsen
er så omfattende at den må repræsentere min. 2-3 gårde - disse er endnu ikke blevet
lokaliserede.
6. Østerlars VarmeVærk BMR 3715. Bygherrebetalt undersøgelse.
I forbindelse med opførelsen af fjernvarmeværket fandtes gruber og resterne af et langhus
fra yngre bronzealder (1100-500 fvt.).
7. Ndr. Brændesgård, Ibsker BMR 1653 Forskningsgravning. Dyrkningstruet.
I forbindelse med jerneksperten Olfert Voss udforskningen af de ældste jernudvindingsovne
på Bornholm gennemførte Tatiana Smekalova, Moesgård Museum og Bruce Bevon,
Virginia en geomagnetisk opmåling af et 1 ha stort område. I samarbejde med museet
udgravedes to ovne. Den største var blevet genbrugt som nedgravning til en tagbærende
stolpe, i den mindste fandtes bunden af slaggeblokken og dele af ovnkappen.
Det besluttedes derfor at hjemtage det hele dog i to stykker. I begge ovne fandtes en art
”lufthuller” som endnu ikke helt kan forklares. Jernovnene ligger på et værkstedsområde i
den nordvestlige udkant af Sorte Muld-komplekset, på stedet er der også påvist spor efter
bronzestøbning og muligvis glasproduktion. Produktionen tyder på at der i området må
findes myremalm. Der foreligger endnu ikke nogle C-14 dateringer, men ovnene ligner dem
fra Maglegård i Østermarie og noget kunne tyde på at der er tale om polsk teknologi
overførsel i tiden omkring Kr.f. Jernudvindingen på Bornholm er dermed 150-200 hundrede
år ældre end den tidligste jernproduktionen i Jylland.
Museet håber i de kommende år at få et overblik over omfanget af jernproduktionen på
Bornholm. Undersøgelserne er blevet støttet at Brdr. Larsens Legatfond.
16
Jernudvindingsovn fra Ndr. Brændesgård i Ibsker med en massiv bundslagge og et øvre luftigt-slaggelag
omkring et muligt blæsehul. I billedet Michael Thorsen.
8. Skovsholm, Ibsker BMR 3709. Skattefund. Dyrkningstruet. Undersøgelse betalt af
Kulturarvsstyrelsen
1.sept. fandt Klaus Thorsen de første mønter på et sortmulds/-bopladsområde tæt SV for
Skovsholm i Ibsker. I løbet af et par uger kom det samlede antal mønter op på 149
arabiske og 2 persiske slået mellem 600 og 861 evt. Mønterne kommer fra et vidtstrakt
område fra Orienten til Nordafrika, men blev antagelig nedlagt engang i 900-tallet dvs. i
vikingetiden. Nedgravet ved en gård der har været placeret tæt ved den nuværende
Skovsholmsgård. En efterundersøgelse viste at alle mønter lå spredt i pløjelaget, men med
en koncentration ved en mindre bygning med 2x2 sæt tagbærende stolper og en anslået
længde og bredde på 9x5 m. På stedet fandtes et hjørne af en regulær brandtomt som kan
være hovedhuset som skattens ejere har beboet. Det håber vi vil kunne afklares i maj-juni
2013 hvor brandtomten vil blive forsøgt afdækket i sin helhed i samarbejde med
arkæologer og studerende fra Århus Universitet, Moesgård.
Skatten var blevet deponeret kun få meter fra et kildevæld som indtil for kun en halv snes
år siden endnu forsynede Skovsholm med vand. Kildevældet har også tidligere tiltrukket
bebyggelse bl.a. i sen tragtbægerkultur.
Skovsholmskatten betegnes af Nationalmuseets mønteksperter som et af de mest
betydningsfulde skattefund fra vikingetidens Bornholm og den største i Danmark med
denne møntsammensætning.
Skovsholm ligger kun 800 m fra en god landingsplads ved Thygehavn og har som det viser
sig, ligget udsat. På Bornholm kendes nu over 100 skattefund fra vikingetid-tidlig
middelalder i tidsrummet 900-1200. Langt de fleste skatte kan dateres til 1000-tallet som
må have været en særlig urolig tid. Skatte før år 1000 er endnu forholdsvis sjældne og
netop i Sorte Muld området som Skovsholm kan knyttes til, er en skat fra denne tid særlig
interessant. Skovsholm kan være en udflyttergård fra det gamle center hvor øens konge
residerede. Vi ved at Sorte Muld bliver ødelagt, men ikke præcist hvornår det ophører som
residen Etablering af en gård ved Skovsholm ville sandsynligvis kunne give en datering af
17
denne begivenhed. Under alle omstændigheder håber vi i de kommende år at kunne få
afklaret omfang og datering på bebyggelsen ved Skovsholm.
9. Lauegård, Bodilsker BMR. Forskningsgravning. Dyrkningstruet
I samarbejde med fritidsarkæologer undersøgtes to brandgrave fra romersk jernalder o.
200 evt. I de seneste år er der i forbindelse med pløjning blevet påvist et større gravfelt
med brandgrave tæt øst og nordøst for Lauegård. Gravfeltet er kun ét ud af en hel række
dyrkningstruede bornholmske jernaldergravpladser som museet i disse år holder meget
nøje under opsyn. Ødelæggelserne er omfattende, men det er naturligvis en umulighed at
undersøge alle pladser. Der skal findes særlige fund førend en plads indstilles til
undersøgelse, på Lauegård er de nu fundet i form af nogle usædvanlige lerkar dekoreret
med stjerner og hagekors.
Lauegård, Bodilsker. Stjerne og hagekors fra lerkar fra romersk jernalder o. 200 evt.
Foto: Kim Lund-Hansen
10. Bøgeholmen, Vallensgårds Mose, Åker BMR 3706. Forskningsgravning.
I samarbejde med fritidsarkæologer undersøgtes et 10 kvadratmeter stort felt omkring en
rodvælter, hvori der var fundet bopladsmateriale fra den mellemste del af
bondestenalderen o.2800 fvt. Pladsen ligger på en lille ø, på under en halv ha, i den
vestlige del af Ekkodalen. Blandt fundene, der omfatter ¾ kg brændte ben, næsten 2,5 kg
flint og knap 2 kg keramik, indgår 3 såkaldte grubekeramiske pilespidser og flere meget fint
dekorerede /ornamenterede bægre og lerskiver, helt mage til fund fra de store
stenalderpladser ved Vasagård og på Rispebjerg. Bøgeholmen er med stor sandsynlighed
identisk med den Store Egholm. Bornholms Museums første leder, skolelærer
J..A,Jørgensen indfører dele af et fint ornamenteret bæger som fundet i en rodvælter i
1898. Allerede i en Sognebeskrivelse fra 1879 havde Jørgensen bemærket at der ved
plantningen af træer ofte fandtes flint på stedet.
Der er tale om en usædvanlig plads som i de kommende år vil blive nærmere undersøgt.
11. Vasagård Øst, Åker BMR 816. Dyrkningstruet. Undersøgelse betalt af
Kulturarvsstyrelsen
Nord for Vasagårdsvejen, øst for Vasagård og Læsåen, ligger der en bakkeø helt omgivet
af vådmark. Vi har mange år vidst at der var tale om en ganske særlig plads pga fundene
af mange brændte flintesten og redskaber, økser og mejsler. Pladsen undersøgtes første
gang i 1988 og igen i 1993 af Nationalmuseet. Ved udgravningerne fandtes foruden en
dobbelt række af systemgrave, et såkaldt Sarup-anlæg, fra tiden o.3.500 fvt., også 4
palisader og 4 cirkulære stolpebyggede anlæg som de kendes fra Rispebjerg, fra tiden
o.2.800 fvt.
I 1993 havde vi imidlertid ikke set de cirkulære anlæg på Vasagård, de blev først erkendt i
2001. De cirkulære anlæg var registrerede, men ikke udgravede. For nærmere at datere og
om muligt bestemme deres funktion blev samarbejdet med Nationalmuseet genoptaget i
18
Grubekeramiske pilespidser fundet på Bøgeholmen, den længste måler 5,5 cm.
Foto: Bornholms Museum
2012. Samtidig skulle undersøgelsen give en generel vurdering af pladsens
bevaringsforhold siden 1993.
Der blev anlagt tre udgravningsfelter på hver ca 300 kvadratmeter. I det vestligste fandtes
udover de 4 kendte stolpekredse yderligere 1½. Fem af anlæggene der måler mellem 5,2
og 6,5 m i diameter blev udgravede. De fleste stolpekredse har 8 stolper, men på Vasagård
findes også to stolpekredse med henholdsvis 9 og 6 stolper. Undersøgelserne viste at der
fandtes både deponeringer ved stolperne og i stolpe hullerne efter at stolperne var blevet
trukket op. Det er almindeligt kendt at der i bondestenalderen ofres/nedlægges
flintredskaber når der nybygges, hvorimod det er udsædvanligt at finde deponeringer fra
bygningernes ophør. Det er dog kendt fra Rispebjerg og ved Vasagård viste det sig meget
klart i det ene af
anlæggene, hvor der i de
4 af de i alt 8 stolper
fandtes
efterdeponeringer.
Problemet er naturligvis
at forklare hvad dette
betyder, er der tale om
kultiske bygninger? For
arkæologerne er
løsningen altid at grave
nogle flere af denne type
anlæg, foreløbig er de
endnu kun påvist på
Bornholm, men findes i
meget stort antal på de
Britiske Øer.
I de midterste
Vasagård Øst. Det største af de cirkulære anlæg udgraves sept. 2012.
udgravningsfelt påvistes
Foto: Michael Thorsen.
også halvdelen af et
19
cirkulært anlæg, men generelt var der ikke så mange stenalderanlæg bevaret på den
højeste del af bakkedraget, undersøgelserne viste med al tydelighed at pløjningen gradvist
ødelægger.
I 2013 fortsættes samarbejdet med Nationalmuseet, men denne gang fokuseres på
området vest for Vasagård, hvor der også er påvist en dobbelt række af systemgrave og
adskillige palisader. Det store spørgsmål er om der er tale om kun ét eller to selvstændige
anlæg. Hvis der kun er tale om ét Sarup-anlæg, er det placeret på en meget usædvanlig
måde. Det er indtil nu det eneste sikkert påviste Sarup-anlæg på Bornholm, det østligste af
denne type anlæg i Sydskandinavien.
De yngre palisadeværk udgør måske også kun ét anlæg, undersøgelser i de kommende år
vil give os større viden.
Vasagård Øst, den geomagnetiske kortlægning fra 2011 med udgravningsfelterne fra 2012 indtegnede.
Grafik: Michael Thorsen.
20
PROJEKTER, VIDENSKABELIGE KONTAKTER; SAGER M.M.
● Indsamling og registrering
I 2012 oprettedes 28 nye museumssager, 8 af sagerne skyldes detektorfund og der
kommer fortsat nye fundpladser til selvom Bornholm er det detektormæssigt bedst
undersøgte område i landet.
Med en bevilling på 99.000 kr. fra Kulturstyrelsen lykkedes det at gennemgå flere
oldsagssamlinger fra dødsboer.
● Danefæ
I 2012 blev der indberettet 823 genstande fordelt på 77 sager og 61 lokaliteter. De sidste
par år har antallet danefægenstande været faldende på Bornholm og stigende på
landsplan, men fortsat er Bornholm, relativt set, stadigvæk den største leverandør af
danefæ i landet.
Blandt danefægenstande er i alt 334 mønter heraf 40 romerske sølvdenarer og 1 guldsolidus, 263 vikingetidsmønter samt 30 middelaldermønter. Et flertal af vikingetidsmønterne
stammer fra sølvskatte som Bornholm er så rig på, i alt har vi nu kendskab til over 100
sølvskatte.
Blandt årets danefæ indgår de usædvanlige fund af små guldmænd, kvinder og en
miniaturehest fra Smørenge i Vestermarie. Et lille hængesmykke eller beslag med indlagte
øjne i rød granat fundet ved Runegård i Grødby, Åker. Den arabisk-persiske sølvskat fra
Skovsholm i Ibsker samt det den helt enestående sølvskat fra Østermarie med bl.a. to
relikviekors og godt ét kilo sølv i sølvklip og barrer. I skatten fandtes dele af 15 sølvmønter
heriblandt 4 meget tynde sølvplader så kaldte brakteater hvoraf den yngste er slået i
Tyskland i år 1153. Fundet vil blive mere udførligt omtalt i Nationalmuseets Arbejdsmark
2013.
Guldmænd, guldgubber, guldgummor samt én guldhest fra Smørenge i Vestermarie. Datering o. 600 evt.
Foto: René Laursen, Bornholms Museum.
21
Hængesmykke eller beslag som viser kriger med overdimensioneret ørnehjelm
fundet af Michael Møller på Runegård i Åker. Datering o. 600 evt.
Foto: René Laursen, Bornholms Museum.
Skovsholm-skatten udvalg af arabiske sølvdirhem fra skattefundet yngste mønt kan dateres til 861 evt.
Fundet af Klaus Thorsen sept. 2012. Foto René Laursen, Bornholms Museum.
Østermariekorset med den korsfæstede Kristus på forsiden, fundet af Kim Lund-Hansen 18.sept. 2012.
Datering o. 1100 evt. Foto: Signe Nygård Nationalmuseet.
22
● Forskning
Museet er en forskningsinstitution, og alle arkæologiske undersøgelser har et
forskningsperspektiv. Vi er bevidste om at øens arkæologi er interessant i et internationalt
perspektiv, derfor samarbejder museet også med universiteter og forskningsinstitutioner fra
en række lande primært i vores nærområde, men også i England, USA og Mexico. 1.okt.
2012 underskrev Jacob Bjerring-Hansen ved en ceremoni på Universitetet i Warszawa
officielt en samarbejdsaftale med Europas største arkæologiske institution. En lignende
samarbejdsaftale med Universitetet i Gdansk er på vej. Herhjemme er der indgået en
samarbejdsaftale med Museum Sydøstdanmark, Vordingborg om at samarbejde omkring
borgforskning og Hammershus. Den mest omfattende samarbejdsaftale er udarbejdet
sammen med Nationalmuseet i København, formelt er den ikke underskrevet, men i
realiteten har den værket virksom i flere år. Alle disse aftaler indgås for at styrke
forskningen, det antikvariske arbejde og uddannelsen af kommende arkæologer.
Der er stor fokus på forskning ikke mindst fra Kulturstyrelsens side og vi er derfor
taknemlige når der af styrelsens forskningsmidler/Rådighedssummen gives midler til at vi
selv eller vore samarbejdspartnere på Nationalmuseet kan forske videre i bornholmske
forhold.
Et nordisk borgseminar afholdt 6.-7.juni blev støttet med 57.600 kr., Lilleborg på Bornholm et fæstningsværk gennem årtusinder? Status og perspektiver på de arkæologiske fund.
blev støttet med 234.000 kr. Endelig er Nationalmuseets projekt En trædesten i Østersøen.
Møntfund og møntbrug på Bornholm gennem 2000 år. blevet støttet med 340.000 kr.
Et projekt borgforskning hvor målsætningen har været at total registrere samtlige
borganlæg på Bornholm, indledtes i 2011 af arkæolog cand.mag. Benny Staal. Projektet
videreførtes i 2012 med afholdelsen af et 2 dages seminar med deltagelse af borgforskere
fra Norge, Sverige og Danmark. Trods begrænsede ressourcer, en bevilling på 20.000 kr
fra HarboeFonden, er projektet forsøgt videreført bl.a. har museet tilladelser til at foretage
sonderingsgravninger på Borgen i Rø og Gamleborg i Paradisbakkerne. Benny Staal har
sammen med Finn Ole Nielsen skrevet en artikel om Bornholms borge i oldtid og
middelalder. Status og perspektiv. Artiklen skal indgå i en engelsk udgave om
borgforskning i Østersøen redigeret af Michael Olausson, Stockholm.
Michael Thorsen, der ledede undersøgelserne ved Lilleborg, skal i sin bearbejdning af
fundmaterialet herfra også medtage de meget interessante fund fra det nærliggende
Gamleborg. Endelig kommer der fornyet fokus på Hammershus, Mærsk millionerne til
Naturstyrelsen, kommer også til at dryppe på udforskningen af Hammershus. I første
omgang blev der i okt. Under ledelse af Harald Stümpel og Christina Klein, ArchaeoGeophysics Institute of Geosciences CAU-Kiel, gennemført geo-magnetiske, -radar og elektriske målinger på de dele af borgområdet, hvor vi havde mistanke om, at der kunne
findes affaldslag fra borgens ældste tid. Målingerne skal danne grundlag for en indstilling til
Kulturstyrelsen om fagligt begrundede undersøgelser.
Ganske særlig opmærksomhed har der i 2012 været omkring mønter, hvor Bornholm er
storleverandør til Nationalmuseets Møntsamling. Det er da også forskere og
museumsinspektører herfra som leder projekterne. Helle W. Horsnæs fremhæver fundene
fra Bornholm således: Siden 1970’erne udgør detektorfund den mest betydelige tilvækst af
nye møntfund fra Danmark. På Bornholm begyndte finderne tidligt at indmåle fundene,
hvorfor materialet herfra såvel kvalitativt som kvantitativt overgår alle andre regioner i
Danmark – og i resten af verden! Materialet er unikt og berømt, men indtil nu desværre
relativt uudnyttet forskningsmæssigt, såvel metodisk som til arkæologiske og historiske
analyser.
23
Helle Horsnæs som tidligere har arbejdet med fund af romerske mønter fra Bornholm vil i
sit nye projekt En trædesten i Østersøen. Møntfund og møntbrug på Bornholm gennem
2000 år.som Kulturstyrelsen har støttet, gennemgå fundene fra Vestre/Rønne herred.
Arbejdet der skal resultere i et par internationale artikler, udføres i samarbejde med Michael
Märcher (nyere tid) og Michael Vennersdorf (arkæologi). Formålet med undersøgelsen er
1: Metodisk vil projektet demonstrere muligheder og begrænsninger ved samlede diakrone
studier af fund i deres kontekst. 2: Historisk vil projektet foretage den første videnskabelige
analyse af møntbrug gennem næsten 2000 år for et helt herred i Danmark og det er tanken
at det skal være pilotprojekt for et arbejde over hele Bornholm.
Materialet omfatter ca. 6300 mønter, fordelt på ca. 1500 romerske mønter, ca. 2800 mønter
fra vikingetid og tidlig middelalder, og ca. 2000 mønter fra høj- og senmiddelalderen samt
nyere tid.
Michael Märcher har af Carlsbergfonden modtaget 1,15 mill. til en 2 årigt post.doc hvor han
skal skildre Bornholm og dansk pengehistorie 1150-1875 – et diakront studie af monetære
sær- og fællestræk. Undersøgelsen vil fokusere på sær- og fællestræk mellem udviklingen
på øen og i det øvrige danske rige. Det gennemgående analytiske omdrejningspunkt er
Bornholms skiftende tilknytning til og vanskelige integration i det øvrige riges pengevæsen.
De primære forskningsmæssige resultater vil være synteser om øens pengehistoriske
udvikling i nordisk/Østersø-perspektiv, der er væsentlige for forståelsen af øens vekslende
politiske tilhørsforhold og økonomiske udvikling. Bornholms geografiske placering og
sammenligningen med det øvrige riges pengevæsen medfører, at resultaterne vil have
interesse både nationalt og internationalt. Pengevæsnets kompleksitet og
samfundsmæssige betydning f.eks. som vækstbefordrende infrastruktur betyder, at
projektet sætter økonomiske vilkår i datiden ind i et større historisk perspektiv.
Der er også fokus på øens over 100 sølvskatte fra vikingetid-tidligmiddelalder 900-1200, en
opgave arkæolog og numismatiker Gitte Tarnow Ingvardson varetager. Gitte var knyttet til
Bornholms Museum hele efteråret og forbereder nye udstillinger samt publikationsprojekter.
Museets kontakt med nationale og internationale forskningsmiljøer skaber nye projekter og
muligheder der ikke altid lige er til at forudse, men det er også det der gør forskning
spændende og udfordrende. Forskning og uddannelse hører sammen og museet er i færd
med at opbygge et netværk hvor Universiteter sender deres arkæologistuderende på
feltpraktik på Bornholm. Det koster at komme til øen og derfor skylder vi Færgen stor tak
fordi de sponsorerer overfarten for vore polske og tyske samarbejdspartnere.
● Bevaring in situ (på stedet)
Museet bruger også rigtig mange ressourcer på at bevare og beskytte de bedste dele af
det arkæologiske arkiv, mange af de bedste områder er udpegede som kulturarvsarealer,
men det i sig selv giver ikke nogen beskyttelse hvis det ikke følges op med fredninger og
garantier for at de arkæologiske bevaringsinteresser respekteres.
Fredninger kan også føre til ejerskifte, således blev Langebjerggrunden, et 8 ha stort
område på og nord for Madsebakke, ved en højtidelighed d.14.3 overdraget til Foreningen
Bornholm som et bornholmsk fælleseje. Forud var gået lange forhandlinger med og mellem
entreprenør Hans Bech, Langebjerg Aps og Niels Chr. Clemmensen, Kulturstyrelsen inden
det med økonomisk støtte fra Sparekassen Bornholms Fond lykkedes at få ejerskiftet på
plads.
I forbindelse med Danmarks Naturfredningsforenings fredningsforslag fra 2010 ”Fredning af
arealer i Nylars Plantage i Bornholms Regionskommune”, blev fredningen netop rejst fordi
de arkæologiske bevaringsinteresser blev privatiseret, dvs. afhændet af det bornholmske
fællesejerskab. Heldigvis har Miljø- og Naturklagenævnet stadfæstet det lokale
24
fredningsnævns kendelse, således at der er blevet sat restriktioner overfor brugen af
skoven og samtidigt muliggjort at et større areal omkring Kællingehøj kan blive formidlet.
Gennem Kulturstyrelsens projekt Danmarks Oldtid i Landskabet vil dette blive realiseret i
nærmeste fremtid.
Et af argumenterne for at frede Nylars Plantage var frygten for moderne skovdrift. Museet
har i de senere år set grelle eksempler på hvad såkaldt skånsom moderne skovdrift
betyder, det er ganske enkelt en katastrofe og der må nødvendigvis statueres nogle
eksempler hvor skadevolderne må udstilles. Men heldigvis er der også eksempler på det
modsatte, når museet er i direkte dialog med ejerne og kan give instrukser om hvor man
specifikt skal være varsom med ikke at beskadige. Museet besigtiger, men tilsynet med de
fredede fortidsminder er fortsat ikke placeret på Bornholms Museum. Det handler primært
om at være fysisk tilstede. I den sammenhæng ligger både Kulturstyrelsen og ikke mindst
Kroppedal Museum, som har tilsynet, alt for langt væk.
Forudsætningen for at bevare er også at vide og få udpeget hvad man skal passe på,
mange fortidsminder er sårbare fordi de stort set ikke kan ses af andre end nogle få
eksperter. Der er også fortidsminder som genfindes fordi de ikke findes angivet korrekt på
kort, i foråret genfandtes 3 skibsformede lave stenhøje/røser i skoven mellem Bjerggård og
Ølenevej i Åker. Den kendte lokalhistoriker Peter Thorsen havde angivet dem på et kort i
1923, men ikke præcist nok til at de sådan uden videre kunne findes.
Bjergegård, Åker – tre skibsformede røser placeret mellem to store stenrøser. Tegning Anders Pihl.
25
Arbejdet på Nyere Tids område 2012
Arbejdet med graniteventyret
I 2012 afsluttedes arbejdet med graniteventyret, som blev påbegyndt 2011.
Formidlingsinspektør Sanne Steenberg Hansen udviklede et skoletjenestemateriale til brug
for lokale skole og lejrskoler i samarbejde med NaturBornholm.
Desuden har museet gennem en projektansættelse af Jan Cirkola fået formidlet historien
om granitbruddene på Hammeren og i Vang.
Projektet er i sin helhed et meget vellykket eksempel på at der bliver trukket en fuld
værdikæde ud fra forskning og dokumentation, digitalisering samt formidling.
De 25 kold krigs minder
Museet har i samarbejde med Kulturstyrelsen arbejdet med udpegningen af 25
koldkrigsminder. Dette spændende arbejde mundede ud i at Bornholm fik udpeget to
sådanne: Almegårdskaserne og Lyttestationen på Dueodde.
Samlinger
Registrering
Kulturarvsstyrelsens Kvalitetsvurdering 2008 konkluderede at museets skulle allokere
ressourcer til at digitalisere og tilgængeliggøre registreringerne i det web-baserede system
Regin. Arbejdet er i fuld gang i 2012 blev 6107 nye genstande registreret og 8039
eksisterende genstande i basen fik tilføjet oplysninger, herunder bl.a. tilføjet fotos.
Resultatet og udviklingen kan man finde på www.kulturarv.dk/mussam
Magasiner og bevaring
Magasinproblematikken er ligeledes berørt i kvalitetsvurderingen, hvor Kulturarvsstyrelsen
tilslutter sig museets ønske om at ophøre med at anvende længerne på Gadegård, som
magasin. Der er i samarbejde med Regionskommunen blevet eftersøgt gode alternativer
og ønskerne hertil vil i den kommende tid blive behandlet politisk.
BYGNINGER, MAGASINER, UDENOMSAREALER MM.
Bornholms Museum
• Den gamle museumsbygning bør gennemgå en isolering og tagomlægning.
Klimaskærmen er utilstrækkelig, hvilket betyder at vi kun kan holde temperaturen på
12-14 grader igennem vinteren.
• Handikapelevator mm. er påkrævet!
• Der bør laves en forbedret indgangsportal samt forberedes til nye udstillinger
gennem ajourføring af elektriske og digitale installationer samt yderlig sikring af
rummene gennem brand- og tyverialarmer.
Bygningerne i Rolighedsgade
• Den gule bygning som huser især arkæologernes aktiviteter samt værksteder, har i
årets løb fået nyt tag samt isoleret tagflade. Museet afventer finansiering samt
myndighedsgodkendelse og vil derefter indrette 1. sal med stærkt tiltrængte
supplerende kontorer.
• Alternativet til om- og tilbygning er en omplacering af administrationen til andre
lokaler.
Valgmenighedskirken og kirkelejligheden i Sct. Mortensgade
• Taget bør omlægges og isoleres.
26
Hjorths Fabrik
• Som det er nævnt andetsteds har museet gennem generøs donation fra A.P. Møller
og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal netop færdiggjort
renoveringen den gamle ovnbygning.
• Næste større påkrævede opgave er istandsættelse af fabrikantboligen.
Erichsens Gård
• Erichsens Gård kræver løbende vedligeholdelse. Men vi er generelt tilbageholdne,
idet vi ikke satser på nye formidlingsformer eller funktioner, men først og fremmest
ønsker at give den besøgende fornemmelse af et velbevaret miljø.
Melstedgård
• Bornholms Regionskommune ejer
Melstedgård og har fra og med 2009
overtaget de udvendige reparationer på
gården, specielt de i disse år
tilbagevendende tækkearbejder. Museets
personale påtager sig årlig tilbagevendende
spækning, kalkning, tjæring og maling.
Kommunalbestyrelsen vedtog i efteråret 2011
en gennemgribende plan for tækkearbejdet.
Dette arbejde pågår og resultatet er virkelig
flot.
• Udenomsarealernes, herunder
æbleplantagernes, udnyttelse og vedligeholdelse kræver mange hænder.
Melsted Mølle
• Den gamle Tejn Stubmølle tilhører
Foreningen Bornholm, som har overladt
brugsretten til Bornholms Museum. Det vil
sige, at fremtidige større vedligeholdelsesarbejder skal ske gennem foreningen.
Magasiner
Museet har fem bunkere inde på øen à ca. 100 m2. Hertil er flyttet uhensigtsmæssigt
opbevarede genstande fra museets lofter, kældre o.a. Museet har desuden en bunker i
Rønne. Et magasin (privatejet på Gadegård i Knudsker, genstandene ønskes flyttet til et
velegnet magasin). Af magasiner har vi i øvrigt: Valgmenighedskirken i Sct. Mortensgade,
Rønne. Papir og billedarkivet i museumsbygningen. Rummer gode forhold mht. fugt,
sikkerhed og brand. Museet har to biler, en kassevogn til div. opgaver og en lidt mindre
kassebil / mandskabsvogn til arkæologernes brug.
Båden(e)
Museets samling af ældre fiskerbåde, (i alt 6) er placeret på Bornholms Træbådelaugs
plads i Sydhavnen.
27
Kastellet.
Bornholms Museum har siden 2002 ejet Kastellet, hvor foreningen Kastellets Venner og
Forsvarsmuseet har dér kunnet fortsætte deres virksomhed på stedet uden husleje, som
det lille museum med en meget begrænset økonomi ikke har midler til. De nødvendige
vedligeholdelsesudgifter – udgifter til håndværkere koster i snit 60.000 kr. pr. år. Kastellet
blev sidst kalket i 2007, og der er behov for flere vedligeholdelsesindsatser, hvilket vil blive
diskuteret med Kastellets Venner / Forsvarsmuseet. Grunden holdes dels af Bornholms
Regionskommune, dels af et fåreafgræsningsprojekt.
PERSONALE 2011 (i alt ca. 80 = 35,2 nettoårsværk)
Bornholms Museums fællesfunktioner og administration
Faste:
Jacob Bjerring Hansen, museumsleder
Sanne Steenberg Hansen, museumsformidler
Frits Hansen, administrations- og personalechef og bogholder
Michael Andersen, museumstekniker
Allan Juhl, forvalter
Bent Kofoed, museumstekniker
Barbara Clemmensen, rengøring/kustode/formidler
Maria Tuniszewska-Ringby, museumsassistent
Hanne Vesløv, registrering
Gitte Mikkelsen, registrering
Midlertidigt ansatte
Carolina Nilson
Annemarie Schiøts Arce
Hans-Ole Jensen
Bo Larsen
Per-Olof Olofsson
Britta Kongsbirk
Hans M Sejer
Arkæologi
Faste:
Finn Ole Nielsen, museumsinspektør
Michael Thorsen, arkæolog
Rene Laursen, museumsassistent
Midlertidigt ansatte, studerende o.a.
Benny Staal, arkæolog
Gitte Tarnow Ingvardson, arkæolog
Syver Smukkestad, arkæolog
Christina Seehusen, arkæolog
Terry Slocum, arkæolog
Kim Lund-Hansen, museumsassistent
Marianne Jacobsen
Nicolas Braun
Kenn Sonne
Svend Kramp
Tim Rasmussen
Desuden et antal danske og udenlandske
studerende.
28
PERSONALE TILKNYTTET ENKELTE AFDELINGER
Bornholms Museums udstillinger
Faste
Lene Arnstrup Pedersen, chefkustode
Rona Pelle, museumsassistent
Gitte Mikkelsen, kustode
Hjorths Fabrik
Faste medarbejdere:
Ejnar Poulsen, keramiker, daglig leder
Hanne Stange, keramiker
Claus Munch, keramiker
Tena Lind, museumsmedarbejder
Lene Bisgaard, kustode og butiksbestyrer
Midlertidigt ansatte:
Susanne Sølund Jensen, guide
Sine Lind, butiksmedhjælper
Henrik Rasmussen, keramiker
Martin Wills, guide
Camilla Sommer, medhjælper
Melstedgård
Faste i sæsonen
Viggo Kofod, forvalter
Birger Kristensen, museumsassistent
Lone Westh Paulsen, kustode
Grete Madsen, museumsassistent
Karin Holm, museumsassitent
Gunnar Hansen, museumsassistent
Jens Ole Fassel, kustode
Marianne Nysom, kustode
Mai Denson, kustode
Vibeke Hueg Kofoed, kustode
Stine Jensen, ungarbejder – rengøring
Bjarne Sandemand, havemand
Klaus Jensen, museumsassistent 3 mdr.
Erichsens Gård
Faste (i sæsonen)
Gitte Jørgensen, museumsassistent
Hanne Vesløv, museumsassistent
Bjarne Sandemand, havemand
Agathe Karlsen, kustode
Midlertidigt ansatte
Ilse Marie Dich, museumsassistent
Susanne Nøhr, museumsassistent
Jannie Brinklund, museumsassistent
FRIVILLIGE MEDARBEJDERE
André Jensen, billedarkiv, søfartshistorie
Niels Christian Pihl, billedarkiv
Jens Buus Jensen, billedarkiv
Linda Tranberg, billedarkiv
Søren Nielsen, bibliotek
Erling Juul Pedersen, bibliotek
Grethe Lintner, samt en række andre på Erichsens Gård
Henning Sorth, samt en række andre på Melstedgård
29
Personalerepræsentant i bestyrelsen: Michael Andersen
Sikkerhedsrepræsentanter: Michael Andersen, Claus Munch og Viggo Kofod
Samt 5-6 personer i virksomhedspraktik af 4 ugers varighed
MEDLEMSKABER
Museet og dets personale er bl.a. medlem af følgende foreninger, råd, udvalg mm.:
ODM, Organisationen af danske Museer
Kulturmiljørådet for Bornholms Regionskommune
Kulturhistorisk Råd
Børnekulturrådet
Kulturvækst Bornholm
Klyngeprojektet under Væksthus Hovedstaden
Arbejdsgruppen nedsat til oprettelsen af en bornholmsk skoletjeneste
Det grønne råd
Børnekulturelt Netværk i Hovedstadsregionen
ODMs formidlingsnetværk
Skolesamarbejde
Foreningen af Museumsformidlere
Kastellets Venner
Christiansøs Museums bestyrelse
Bornholms Historiske Samfund
ABM samarbejde (Arkiver, biblioteker og museer)
Kulturvækst Bornholm
Rønne Theaters repræsentantskab
TV2 Bornholms repræsentantskab
De Bornholmske amatørarkæologer
Søfarts og fiskeripuljen
Landbrugspuljen
Møllepuljen
Industripuljen
Fonde der i årets løb har bevilget museet støtte
Sparekassen Bornholms Fond
Brødrene E., S. & A. Larsens Legat
A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal
15. juni Fonden
Knud Højgaards Fond
Konsul George Jorck og Hustru Emma Jorck’s Fond
Nordea-fonden
Varelotteriet
Aase og Ejnar Danielsens Fond
Elisabeth Munksgård Fonden
Bevaringsfonden Allinge-Gudhjem
Bornholms Tidendes Fond
Rønne Haandværk og Industriforening
Foreningen Bornholm
Forskningsministeriet / tipsmidler
30