Strømninger 1 - Randers Havn
Randers Havn I www.randershavn.dk STRØMNINGER 8. udgave december 2011 Søjledans af Svend Dalsgaard S.A. Granit A/S og Dansk Natursten A/S Randers blandt top ti Coaster fra Rusland til Randers Min havn Henrik Herold Indhold • Søjledans af Svend Dalsgaard, side 3 • S. A. Granit A/S og Dansk Natursten A/S, side 4 • Randers blandt top ti over stormflodsområder, side 6 • Lokal havneingeniør ligner ikke de andre, side 7 • Coaster fra Rusland til Randers, side 8 • En stærk profil, side 11 • Lemminkäinen, side 12 • Min havn - Henrik Herold , side 14 Tro på fremtiden Randers Havn tror så meget på fremtiden, at vi investerer tre til fire millioner kroner årligt på vedvarende at gøre havnen bedre. De løbende forandringer bliver stadig mere og mere synlige og afspejler den havn, vi skal være i forhold til den nye havnelov og fremtidens krav fra alle, der skal leve af og bruge havnen. Udviklingen står aldrig stille. Med samme dynamik som i det fantastiske samfund vi er en del af, udvides, bygges, planlægges og fornyes der på havnen: På det helt store plan i forbindelse med masterplanen og etableringen af Sydhavnen, til gavn for havnens virksomheder i dagligdagen med udvidelse af kajarealet, og på strategisk plan med styrkelse af Randers Havns brand igennem nyt logo og modernisering af havnekontoret. Sidegevindsten er noget smukt at kigge på, og det er meget væsentligt. Noget, der taler for sig selv, som Henrik Herold gør os opmærksom på i artiklen side 14, når han fortæller om det smukkeste view i Randers. Nye, synlige fremskridt giver fornyet gejst til at se fremad. Og i bogstavelig forstand kan en gennemtænkt granitbelægning skabe en flot, visuel linje i bybilledet og koble havnen sammen med byens centrum. Havneingeniør Ulrik Max Jørgensen taler om helheder. Det er vigtigt at have fokus på alle områder og ikke bare fortsætte i forlængelse af, ”hvad vi plejer”, man skal tænke kreativt i alle faser. Nøjagtig dette er tilfældet for Carsten Enemark, leder af Fjordcentret, der arbejder med at nytænke oplevelser, så de matcher fremtidens eventyrlystne forbrugere. Det kræver en tro på fremtiden at bruge værdifuld tid og penge på nye tanker og nye forretningsområder. Heldigvis findes der rigtig mange af den slags virksomheder på havnen, og Randers Havn arbejder konstant på, at være på forkant for at kunne imødekomme deres behov for en driftig, moderne havn. Vi har besøgt to af disse virksomheder, som begge sørger for, at vi har gode underlag at komme frem i verden på. God læselyst! Havnedirektør John Morgen Strømninger er gratis, det udkommer tre gange om året og kan rekvireres på havnekontoret. Strømninger findes også på www.randershavn.dk Ansvarshavende redaktør: Havnedirektør John Morgen Udgivelsedato: December 2011 Oplag: 1500 stk. svanemærket tryksag 130 g offset Tekst: Konsekvens, Annemarie Winther Layout og produktion: Tegnestuen Anne Dyrholm Foto: Fotograf Jakob Lerche, Jeannot Huyot og Randers Havn m.fl. Kontakt os: Randers Havn I Kulholmsvej 1 I 8930 Randers NØ I Tlf. +45 8642 1057 E-mail: [email protected] I www.randershavn.dk Randers Havn Byport nummer seks består af seks søjler af bornholmsk granit samt metalringe og rør i forskellige størrelser, der danner bro mellem søjlerne. Massivt og fjerlet på én gang. Søjledans er skabt af Randers-kunstneren Svend Dalsgaard. Stadsarkitekt Henri Amsler fortæller om placeringen: ”Flere kriterier skulle være opfyldt, for den rette placering af skulpturen – det skulle være tæt ved havnen, tæt på den gamle S.C. Sørensen-hovedbygning, hvor søjlerne oprindeligt indgik, og der skulle også være relation til Søren Fischers bedstefars fabrik, som fra 1942 lå i Vestergrave nr. 21 og 23. Derfor foreslog vi i samarbejde med Søren Fischer en placering ved Dronningekajen. Søjledans af Svend Dalsgaard 13 gamle landeveje fører nu til 6 moderne byporte I gamle dage førte de gamle landeveje ind til Randers og samledes ved Randers Bro og havn, som var byens puls og livsnerve. I 1930 blev havnen udvidet og ”Propaganda-komiteen for Randers By og Havn” skulle med sloganet, ”byen, hvor søvejen møder de 13 landeveje,” sætte yderligere gang i foretagsomheden. Sloganet er den dag i dag stadig en del af byens image og baggrund for 13 moderne byporte rundt om i byen – den første kom i 1991, og nu er den sjette en realitet netop ved Dronningekajen på Randers Havn. Søjledans er titlen på skulpturen, der er kreeret af Svend Dalsgaard i 1975 og skænket til Randers Kommune af Randers Tandhjulsfabrik. Byport nummer seks består af seks søjler af bornholmsk granit samt metalringe og rør i forskellige størrelser, der danner bro mellem søjlerne. Massivt og fjerlet på én gang. Søjlerne var oprindeligt støtter for altanen på S. C. Sørensens domicil (Nu SPARINVEST Huset). Efter en ombygning bestilte virksomheden kunstneren til at bruge de seks søjler til en skulptur, der imidlertid aldrig blev anvendt. Direktør Søren Fischer, Randers Tandhjulsfabrik, købte skulpturen, renoverede den og overdrog den officielt til Randers Kommune og borgmester Henning Jensen Nyhuus 12. august 2011. Virksomheder der har bidraget til byport nr. 6 Søjledans: • • • • • • Fårup Betonindustri Entreprenør Erik G. Hansen Smed Holger Randers Anlægsgartner Torben Jensen Elinstallatør John Drejer Randers Havn Randers Kommune ! Se de øvrige fem byporte på under Kultur på www.randers.dk Kilder: Visit Randers, Landsbyer i Randers Kommune, www.randers.dk 3 S.A. Granit A/S og Dansk Natursten A/S En af Danmarks største importører af granit bor på Randers Havn Direktør Ole Sørensen er én af tre ejere, der i øvrigt alle sammen er Randers-drenge. De har rejst i Kina med den berømte arkitekt Henning Larsen og lavet forretninger med de værste klunsere, der findes, og har, lidt populært sagt, siden 1997 været med til at banke S.A. Granit og Dansk Natursten fast på markedet, så det står mejslet i sten, så at sige. ”Vi gik nok tidligt en anden vej end de andre i branchen,” siger han. Det var indlysende, at der var færre penge i handel udelukkende med entreprenører, og derfor begyndte Ole Sørensen at opbygge et marked for rådgivning og sparring af arkitekter og rådgivende ingeniører. Det viste sig hurtigt, at det godt kunne svare sig at købe den randrusianske specialviden ind. Ole Sørensen, der selv er uddannet ingeniør, kalder det købmandskab. ”Man er nødt til at sætte snuden i sporet og følge det. Og der rendte vi lidt hurtigere end de andre, og var også lidt heldige,” lyder det. Kinesisk granit forbinder by og havn Tager man turen i Randers op ad Østervold, forbi Randers Bibliotek, videre ad Stemannsgade og slutter på Jens Otto Krags Plads, foregår det (meget snart) oven på en grå kinesisk granit. Det bliver lige præcis også denne granitsten, der kommer til at ligge på pladsen foran Randers Havns kontor. Samlet og set foroven danner denne ensartede granitbelægning en linje, der binder by og havn sammen. Granit fra S.A. Granit er brugt på løsninger til: Operaen, Metroen, Fields i København. 4 En anden tur direktøren anbefaler på et underlag af granit er fra Nørrebro Station til Storkespringvandet med stop på Kultorvet – det største anlægsarbejde i København i 2011. Men går du på en gågade i England, Tyskland, Holland, Norge eller for at være mere præcis i Heathrow lufthavnsterminal T5, kan det meget vel være på en belægning leveret af S.A. Granit. Granit fås i mange forskellige kvaliteter og farver, adspurgt om, hvad man skal vælge, svarer han, at man får mest value for money ved at købe den kinesiske granit, både hvad angår farve, kvalitet og den håndværksmæssige tilgang. Men nogle gange kræver arkitekturen, konstruktionen eller kunstværket bare noget helt speciel, som fx Ivar Cronhammars Fontæne midt på Østervold, der er funderet i en eksklusiv blå granit fra Brasilien. Århus Havn havde ikke plads Det hele begyndte med opkøb af hele gader af gamle brosten i Østtyskland, forretningen voksede og ejerne begyndte at kigge sig om efter et sted til en afdeling i Jylland, udover hovedkontoret i København. ”Vi startede ud på Århus Havn, men de havde ikke den nødvendige interesse i at tilfredsstille vores udviklingsbehov, det tror jeg de har fortrudt mange gange,” siger han. I 2005 besluttede de tre kompagnoner at flytte virksomhederne til Randers Havn. ”Det gjorde det meget nemmere, fordi det meste, vi får hjem, kommer via havnen.” Det bliver til ca. 70.000 tons skærver om året plus skibe med granit fra Portugal, dertil kommer containerleverancer via Århus med granit fra Kina og resten af verden samt i alt ca. 1,3 mio tons skærver til de i alt 16 forskellige lagrer fordelt over hele landet. ”Vi har noget, der svarer til mindst et skibsanløb per dag året rundt,” siger han. ”Det har spillet fra første færd.” Ole Sørensen fremhæver samarbejdet med Randers Havn, som ifølge ham altid har fokus på at hjælpe kunderne og er dygtige til at være fleksible, fx i forhold til kajafgiften år et, hvis der er usikkerhed omkring afsætningen på et nyt forretningsommåde. ”Den fleksibilitet betyder, at vi kan have en trumf mere på hånden, så det er nemmere at komme ind på et nyt marked.” Kør en tur forbi Skulle man som privatperson falde for en bestemt nuance på en granitsten under en tur i en gågade, eller må man bare eje den samme belægning, som ligger på Kultorvet i København, så kan man altid kører forbi S.A. Granit, for at se på varerne, få tilbud, råd og vejledning. ”Det giver puls, når folk kommer ind ad døren, og det er stor tilfredshed at møde private mennesker, som brænder for at få lavet en flot naturstensbelægning i haven.” Mange kører langt for at kigge på gode møbler, og sådan er det også med sten til udendørsbelægning, mener granitmanden. Så slå turen forbi, og oplev med egne øjne det smukke naturmateriale i rå form eller i en prøvebelægning. Kinesisk granit på Østervold og Cronhammers Fontæne med blåt granit fra Brasilien. Medejere og direktører Ole Sørensen, S.A. Granit A/S og René Gosvig, Dansk Natursten A/S. Fakta om S.A.Granit A/S Ejere og direktører, Stig Anthony, René Gosvig, Ole Sørensen. Ejer desuden 50 % af Dansk Natursten A/S, der importerer knust granit og er ejet 50 % af verdens næststørste cementproducent, HOLCIM. Hovedkontor i København, samt kontorer i Randers (administration) og Kina, Xiamen, med i alt 25 ansatte. Direkte eksport til England, Norge, Tyskland og Holland. ! Granit: ”Ved en levetidsberegning får det absolut det bedste grønne aftryk – det er verdens ældste byggemateriale med en holdbarhed på mange hundrede år. Det er nærmest uforgængeligt.” Medejer og direktør Ole Sørensen. 5 Det er en ny stormlov fra juni 2010, der er årsag til udpegning af 10 nye stormflodsområder i Danmark og dermed opsætning af vandstandsmåler fra DMI Randers blandt top ti over stormflodsområder ”Vi havde møde med Kystdirektoratet,” fortæller Lonny Hansen fra Danmarks Meteorologiske Institut (DMI). ”Vi kiggede på et Danmarkskort og kunne se, hvor der var huller, altså hvilke områder, der ikke var dækket af vandstandsmålere. Vi lavede en prioriteringsliste på 25 lokaliteter og udvalgte de 10 vigtigste.” Vurderingen blev foretaget af stormflodsfolk i samarbejde med Kystdirektoratet, som er den myndighed, der vurderer, om et højvande har været stormflod eller ikke – og Randers Fjord viste sig at være blandt områderne på top ti-listen. DMI har brug for at modtage bestemte typer af data som input til modellerne og i forbindelse med en stormflod, for efterfølgende at kunne sende korrekt besked videre til Kystdirektoratet, ”de skal have tilstrækkeligt med materiale til at kunne vurdere, om der er tale om stormflod og præcisere udbredelsen på landsplan.” Hun fortæller, at det har betydning, både for de mennesker og det materiel en evt. stormflod går ud over – bliver vejrsituationen vurderet som stormflod, dækker forsikringen skaderne, men bliver den ikke, må folk selv klare genopretningen efter vandskader m.v. ”Og der kan ske store skader, når naturen laver ballade,” siger hun. Derfor er det godt at være forberedt og på forkant, hvilket er muligt med de nye målinger. ”Data fra vores målere, prognoser for de næste 60 timer samt tidevand ses af alle på internettet. Hvis der varsles en stormflod, har folk altså fra første minut mulighed for at følge med. Og inden vi når til grænseværdierne, sørger Beredskabsstyrelsen for at kontakte de rette myndigheder.” Fakta: DMI’s vandstandsmåler Placering: Opsætning i løbet af efteråret 2011 på Randers Havn ved Randers Bro samt på Udbyhøj Havn. Sådan fungerer den: 1 radar over vandet måler afstanden til vandet. 1 trykmåler under vandet måler trykket af vandsøjlen op til vandspejlet – den primære årsag er, at radaren ikke kan se vandoverfladen, når der er is på vandet. Data fra målinger sendes til DMI hvert 10. minut og indgår i deres generelle systemer for stormflodsvarsling. Vandstandsinformationerne findes på www.dmi.dk Hvad kan vandstandsmåleren ellers bruges til? ”Om efteråret trækker fiskene op i vandløbene for at æde, fordi vandtemperaturen er gunstig, og fordi der er masse af fødeemner. På Randers Fjord er det havørreder og ørreder - de flotteste fisk, de har taget på, er i god stand og har ikke gydt endnu. Jeg bruger tidevandet til at planlægge fisketuren – for når vandet stiger, bliver fiskene mere aktive og hugvillige.” Lystfisker Henrik Leth (se meget mere om fiskeri på Gudenåen og Randers Fjord på www.brakvand.dk) 6 DMI’s vandstandsmåler i Dragør – tilsvarende bliver sat op på Randers Havn og Udbyhøj Havn. A1’s referencer i Randers: A1 Consult Randers Kommune: Udbyhøj Havn Randers Havn: Dronningekajen, tilstandsvurdering af Randers Havn, udvidelse af Kaj 65 (foregår lige nu). www.a1consult.dk Lokal havneingeniør ligner ikke de andre En kreativ ingeniør. Hænger de to ting sammen? Det mener Ulrik Max Jørgensen, manden bag den lokale rådgivningsvirksomhed A1 Consult. Han er en lille spiller på markedet, og alligevel kan han være med i konkurrence med de store. ”En driftig og synlig havn vil altid være en del af byen og lokalsamfundet.” Indehaver af A1 Consult, Ulrik Max Jørgensen. Ulrik Max Jørgensen giver et eksempel med Udbyhøj Havn, hvor han har stået for hovedentreprisen i forbindelse med renovering af havnen: ”Traditionelt vil man tænke knopskydning og evt. placere en ny havn ved siden af den gamle, men vi har integreret det nye med det gamle, så det smelter sammen til en ny lystbådehavn.” Ulrik Max Jørgensen tænker praktisk og i løsninger, og han viser det med et spørgsmål: ”Det er jo en byport, så hvorfor ikke udvikle noget, der er funktionelt og samtidig arkitektonisk pænt?” Nærhed giver gode løsninger A1 Consult følger med i, hvilke ønsker og behov kommunen har. Ifølge ham er nærhed vigtig: ”Vi arbejder på løsninger, hvor alle fra lokale brugere til lokale politikere er tænkt ind.” Kreativitet er en mangelvare i den tekniske verden. Og det vil han levere i samme høje kvalitet som traditionelle ingeniørprojekter. Kreativitet ligger nemlig ofte gemt i de tekniske løsninger, siger han og bruger igen Udbyhøj Havn som eksempel: ”Vi har i en tæt dialog med kommunen samt ved brug af nogle ekstra uger i projektudviklingsfasen fundet flere besparelser og bedre tekniske løsninger, der gavner driften, brugerne og lokalområdet.” Når det er sagt, er det maksimum 10 % af A1 Consult’s omsætning, der ligger lokalt. De sidste 90 % fordeler sig over hele landet med enkelte projekter i udlandet. Helhedstænkende For Ulrik Max Jørgensen er det helhederne, der er vigtige for kreativiteten og de tekniske løsninger. Han har tidligere og over flere år arbejdet meget i udlandet. En erfaring han tilskriver årsagen til, at han ser et projekt fra oven: ”Det har ofte været havneprojekter i lande helt uden infrastruktur, og det betyder, at indkøbsmulighederne ligger flere tusinde kilometer fra byggepladsen. Derfor skal projektet være gennemarbejdet og gennemtænkt til mindste detalje, ” siger ingeniøren. Vil selv gerne bo på Randers Havn Randers Havn er en dynamisk, driftig virksomhed og en grundig bygherre, fortæller han om de projekter, han har lavet for havnen. Han siger om havnedirektøren og bestyrelsen, at de ved, hvad de vil have, og at havnen arbejder med en langsigtet planlægning. ”Randers Havn er driftig, folkene bag har drømme, de vil udvikling, og det skaber nye projekter, som gavner virksomhederne på havnen og resten af byen. ” Selv har A1-ejeren en forventning om at få kontor med fjordudsigt. ”Som havneingeniør og vandbygger vil det være oplagt med en adresse på havnen. Og allerbedst ville det være en af de øverste etager i den bygning, hvor det kommende havnekontor skal være - selv spår han det til at blive realistisk om tre til fem år. 7 M/S Accum Coaster fra Rusland til Randers Otte dage havde Coasteren M/S Accum været undervejs med træpiller fra Arkhangelsk i Rusland, da den satte stævnen mod indsejlingen til Randers Fjord en mørk oktobermorgen kl. halv seks. 1 Lodsbåden samler lods Ejvind Bjerregård Jensen op i Udbyhøj Havn, som den gør med de lokale lodser i gennemsnit tre gange om dagen, eller hvad der svarer til 150 gange om året. Ejvind Bjerregård Jensen går ikke på arbejde han sejler, det tager ca. et kvarter. Og lodsbåden er transportmidlet. Det er tydeligt, at det er ren rutine, selvom både lodsbådsskipper og lods også er meget opmærksomme på den snigende tåge. Arbejdspladsen han sejles ud til er oftest coastere (skibe imellem 60-120 m i længden, der sejler langs kysten), som skal ind i Randers Havn for at losse varer og måske have lastet nye for videre sejlads. M/S Accum sejler tom fra Randers til Hamburg for ny last, turen går videre til Polen og de baltiske lande før stævnen vender hjemad mod Arkhangelsk. En tur, der for skibsfører Stanislav Vays’ vedkommende varer fire måneder. 1 2 Lodsbåden lægger sig tæt op ad coasteren og Ejvind Bjerregård Jensen smutter behændigt om bord. Nu er dagens arbejde begyndt. Han hilser på kaptajnen og overtager næsten ordløst roret, som mere ligner et joystick. Stanislav Vays sætter fra første sekund sin lid til den østjyske lods og lader ham egenhændigt sætte kursen. Ejvind Bjerregård Jensen er glad for det, han ser. Det er et nyt skib med topmoderne bro og instrumentbord. Fra skibsradioen strømmer de aktuelle vejrobservationer, som han følger opmærksomt. 3 2 Ror anno 2011 på topmoderne coaster. 4 Indsejlingen kræver fuld koncentration. Lodsen skal have føling med roret, fordi der er strøm, og fordi der med hans egne ord ”er meget snævert herude”. Ejvind Bjerregård Jensen har sejlet turen med et hav af forskellige skibe igennem de seneste 15 år. Han er specialist i lodsning på Randers Fjord, Studstrup Værket, Lyngsbæk ved Ebeltoft. Af og til har han ture fra Skagen til Gedser med meget større skibe, som ifølge ham selv er meget nemmere ture, fordi der i modsætning til i Randers Fjord er god plads og vand nok i bælterne. ”Udbyhøj, Udbyhøj, Accum,” kalder lodsen. ”Nå, han er ikke mødt endnu, det går nok,” konstaterer han roligt. Uddannelsen til Lods sørger for, at man har overblikket og hurtigt kan sætte sig ind i nye systemer. ”Man skal have det i fingerspidserne. Jeg har stået over for noget, jeg overhovedet ikke kendte, og jeg er også gået på grund,” erkender han. ”Det koster på renommeet,” tilføjer han igen helt afdæmpet. Han fortæller, at det ofte ikke kun er én ting, der går galt i sådan et tilfælde. Mange gange er det et sammenfald af flere ting. Men man lærer af sine fejl, fastslår den erfarne lods. 8 4 3 5 6 7 5 Tågen tætter til, og Stanislav Vays tilføjer nærmest tilfældigt, at kompasset har en fejlvisning på to grader. ”Nice to know,” svarer Ejvind Bjerregård Jensen, noget underspillet i betragtning af, at det er et levende skib, han har kontrollen over. Blot en lille fejlbevægelse kan ifølge lodsen betyde, at han sender coasteren ud i et område med for lavt vand. Og risiko og ansvar ligger på skuldrene af ham, der står ved roret. M/S Accum er 86 meter lang og 12 meter bred, den stikker 5,3 meter i vandet og kan fragte 3.000 tons. Denne last rummer knapt 2.000 tons. Vanddybden i Randers Fjord er 7 meter, men med tidevand og lodsens egen vurdering af vanddybden er det sandsynligt, at der på visse steder kun er 60 cm vand under kølen. 6 8 Får man et adrenalinkick i denne situation, hvor få centimeter kan være afgørende, og man på få minutter skal sætte sig ind i at styre et fremmed skib, samtidig med at tågen trækker sammen til en tyk suppe? Nej, det skal man kunne holde til, svarer den erfarne lods uden stort drama. Der er både tid til smil, snak om den politiske situation i Ukraine, som Ejvind Bjerregård Jensen interesseret spørger ind til og dertil god, varm kaffe, som serveres af den russiske skibsfører (i baggrunden). 7 Der er kun den samme mængde vand mellem bunden og skibets bund, og når skibet passerer et smalt sted, får det vandet til at løbe hurtigere, med den effekt, at skibet suges ned. Dvs., at skibets dybgang nogle gange øges med mere end 30 cm. ”Det fortæller lidt om, hvor stort sug, der er,” fortæller han og kalder det maritime fænomen for squat-effekten. 9 10 8 M/F Ragna – færgen imellem Mellerup og Voer vender rundt for Coasteren, skibsføreren ved godt, de ikke kan nå over, siger Ejvind Bjerregård Jensen. 9 Dannebro vejrer i stævnen, og under dækket ligger træpiller fra Arkhangelsk klar til at varme op i danske hjem og virksomheder. M/S ACCUM er bygget i Vietnam i 2010. Tysk ejet. Indregistreret på Gilbraltar. Syv besætnings-medlemmer. Captain og Chief Chief Engenieer fra Ukraine, Officer fra Litauen og Crew fra Indonisien. 10 MS ACCUM arbejder sig sikkert og roligt i forbi den smukke natur, som ligger skjult i morgentågen. Den tilladte fart er seks knob ind mod målet, Randers Havn, Kaj 18. 9 11 Havneanløbet dukker op af tågen. 14 Kaptajnen underskriver indklarering, og M/S ACCUM er i dansk havn. 12 Right on time: Lastvognstoget er klar til afgang med de første læs. 15 13 Randers Agencies, shippingman Karsten Danielsen, går ombord for at indklarere skibet for kød, cigaretter og spiritus – han og hans kollega varetager alle told- og skatteinteresser. Skibsføreren har desuden bedt om lægeassistance, som Randers Agencies også formidler. Det tager generelt omkring 10 minutter at klarere et skib. 11 12 13 14 10 15 Klokken er ni, og arbejdsdagen er omme for en tilfreds lods. Hans vagt slutter efter en uge, og en friuge ligger forude, så det er ikke Ejvind Bjerregård Jensen, som kommer til at gelejde M/S Accum ud i Kattegat igen. 16 16 M/S Accum i Randers Havn, Kaj 18. Stærk profil 11-årig powerspiller Han er 11 år og power-tennisspiller. Træningen foregår fire gange om ugen, dertil kommer privattimer ved Niels Rokkjær to gange ugentligt, fysisk træning i Skyline Arena om vinteren, unionstræning med de bedste i Jylland, landsholdssamlinger med de bedste i Danmark, mentaltræning og selvfølgelig turneringer i weekenden. Kender du en stærk profil der gør en ekstraordinær stor indsats for at nå sine mål, vil vi gerne lære personen at kende. Måske er hun/han en af de heldige, Randers Havn vælger at støtte i næste udgave af Strømninger. Randers Havn sponsorerer en stærk profil med kr. 2500,- Indsend forslag, gerne inkl. billede, til: [email protected] Mærket: EN STÆRK PROFIL. Hvad er det bedste ved at træne 15 timer eller mere om ugen? ”Det bedste er min motivation,” siger den bevidste unge mand. Og skal han vælge, siger han, at det sjoveste er tennistræningen, og det mindre sjove er løbetræning. En dag om ugen, om tirsdagen, står det på morgentræning – en luksus, der betyder, at Jesper Jørgensen har eftermiddagen fri til ture rundt i byen med vennerne fra skolen. Hvordan får du tid til lektier? ”Dem laver jeg om aftenen, det er fint nok, det går godt i skolen,” siger han og forklarer, at et godt samarbejde mellem tennisklubben og skolen får både træning og skolegang til at fungere optimalt. 11-årige Jesper Jørgensen har i løbet af tre år spillet sig ind som nr. 6 på U12-ranglisten, der tæller i alt 311 drengespillere. Hvorfor er du god til at spille tennis? ”Fordi jeg vinder mange kampe, ligger højt på ranglisten, og så er jeg jo bare god.” Hans force er forhåndsslag, og profilen er powerspiller; en spiller der skyder hårdt til boldene ”Det har jeg lært af min træner Niels Rokkjær.” Næste mål for Jesper Jørgensen er DM i U12, hvor han er seeded til at blive placeret på en 2. eller 3. plads. De 2.500 kr. forestiller far, Henrik Jørgensen, skal gå til et kursus ved cheftræner Kenneth Carlsen på Wozniacki Tennis Academy. ”Han har været på det en gang i 2010. Det var en kæmpeoplevelse, det glemmer han aldrig.” Jesper Jørgensens forældre bruger på årsbasis 50-60.000 kroner på udgifter til tøj, udstyr, træning og turneringer. Læs mere om Jesper Jørgensen på http://eliteidraet.randers.dk 11 Min havn - Henrik Herold er landskendt som direktør for Randers Regnskov Var der en krokodille i Gudenåen? På Amazonfloden ved byen Manaus, 11.000 km fra kysten, kan man opleve en kæmpedamper skyde igennem landskabet, nøjagtig som man kan opleve coastere nærmest ride på markerne, når man kører på vejene langs Randers Fjord fra Djursland og ind mod byen. ”Det er et surrealistisk syn, en dobbelthed, som giver et kunstnerisk afsæt til landskabet,” siger Henrik Herold, der også er fascineret af, at hvaler, sæler ja sågar en spækhugger har fundet vej ind i floden, han betegner som et åndehul i forlængelse af byens puls og levende havn. ”Vi ved, at vandet er rent, fordi dyrelivet fungerer, og at natur og erhverv er i grundlæggende balance, fordi havnen også arbejder for naturen,” siger han og giver et eksempel : ”For halvanden år siden blev en odder påkørt på Udbyhøjvej, det var sørgeligt, men også meget positivt, at odderen nu er kommet så tæt på.” ”Vand er mit element,” siger han. Henrik Herold er født og opvokset på Stevns, på Sydsjælland. Og det er i stor udstrækning dér, hans begejstring og glæde for naturen er blevet grundlagt. ”Jeg har tilbragt mange timer på Rødvig Havn på fisketure med min far og farfar.” Randers Havn og Randers Fjord begynder der, hvor den blå bro slutter, mener Henrik Herold. Og han tager nogle gange turen forbi den gamle jernbanebro til en sludder med fiskere, der står omkring Randers Bro. Flere fiskere kvitterer gerne med et besøg i regnskoven og kilovis af friskfangede fisk til krokodillerne, som i øvrigt i stor udstrækning stammer fra Amazonfloden. Fiskefoderet er han rigtig glad for, fordi: ”Da det er ferskvandsfisk, er det foder, tæt på så naturligt, som det kan blive.” Selv har han også en enkelt gang taget en tur i vandet, nærmere bestemt i havnebassinet, til den årlige kapsejlads i Randers Ugen, hvor Randers Regnskovs personale et år var repræsenteret med en krokodillebåd, selvfølgelig. Og det var ikke første gang, der er varslet en krokodille i vandet. 1. april 1995 meddelte TV2 Østjylland, at en krokodille var stukket af og ud i Gudenåen. I halvanden time efter oplevede regnskovsdirektøren og hans familie en massiv telefonstorm, fordi tv-værten efter indlægget bad folk, der havde set noget mistænkeligt, om at ringe til Henrik Herolds privatnummer! En aprilsnar, der til direktørens glæde skabte stor opmærksomhed om den dengang spritnye zoologiske attraktion. To af de smukkeste Randers-billeder ifølge direktør for Randers Regnskov, Henrik Herold: 1: Tag en aftentur ud ad motorvejen og oplev regnskovskuplerne lyse som diamanter i mørket. 2: 10.000 mennesker passerer Randers Bro og Randers Havn dagligt, og de får derfra det flotteste helhedsindtryk af Randers Regnskov. Direktør Henrik Herold her ude af krododille-zonen i kærlig omfavnelse med en af beboerne i Randers Regnskovs slangetempel. 12 Fjordcentret Havørnen – Fjordcentrets nyeste aktivitet til naturformidling. Jord under neglene og brakvand i håret Solen varmer, heldigvis, fordi vinden er kold og strid, så man får åndenød. Hvidt, vildt skum blander sig med hækbølgerne, mens vi skyder 33 knob ud ad fjorden . Vi er i Randers Fjord i en ultramoderne, komfortabel gummibåd med stropper som ryglæn, man kan holde fat i. Turen er gået fra Fjordcentret i Voer mod udmundingen i Kattegat ved Udbyhøj. Denne nye aktivitet i rendyrket Miamistil er døbt Havørnen. Den er skænket Fjordcentret af ”A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal” og skal først og fremmest bruges til formidling af livet omkring Randers Fjord. Men skipper Joakim Kjørboe og centerleder Carsten Enemark kan se mange andre spændende muligheder i den. Drengerøvsture og herregårdsture De snakker om ost & rødvin-ture, drengerøvsture og herregårdsture. Aktiviteter, der på én gang skal passe ind i centrets grundlæggende lavpraktiske og lavteknologiske verden og samtidig byde på nye, spændende oplevelser. Fjordcentret, der opstod i 1995 og er blevet ledet af Carsten Enemark siden ’97, skal konstant nytænke og udvikle. ”I 1996 tændte vi bål med tændstikker, nu gør vi det med strygestål”, fortæller Carsten Enemark. Der tænkes i dag mere og mere involvering og læring ind i alle Fjordcentrets oplevelser. Du indgår i fødekæden Han mener, at gæsterne på stedet selv skal have jord under neglene og brakvand i håret. ”Her indgår du selv i fødekæden,” forklarer Carsten. En fisketur begynder med tålmodighed og ender i maven. ”Og jeg oplever ikke mange, der ikke kan lide fisk, når de smager på egen fangst, lige hevet op af vandet, bagt med olie og krydderier i sølvpapir over åben ild.” Han opfordrer bogstavelig talt til at smage på vandet (”det dør du ikke af,” forsikrer han) - jo længere du kommer ud, jo mere salt og klistret bliver det, i takt med at saltvand fra Kattegat blandes med ferskvand fra Gudenåen. Danmarks eneste bålhus Og det er her på denne naturskønne plet, at Danmarks eneste bålhus findes. Det ligner mest et topmoderne forsamlingshus med en megastor udsugning i støbejern på loftet ved endevæggen. ”Huset udvider vores udfoldelsesmuligheder noget mere – selvom jeg godt nok mener, man godt kan lave mad og aktiviteter udenfor i regnvejr, og at det handler om den rette påklædning,” siger naturmanden. Der er 13 - 14.000 besøgende om året både til ren naturformidling og til forskellige arrangementer: ”En lokal erhvervsklub valgte at afholde et innovationsdøgn her, netop fordi vi jo har alle faciliteterne, der skal til, både inde og ude. Og så kunne de slutte dagen af indendørs med bål og grillmad.” 13 Lemminkäinen Sort, varm og flydende Den karakteristiske duft af asfalt blander sig med fabrikslyde og brummende lastbiler. Det har lige regnet, og der ligger små søer mellem bjerge af sorte, grå og hvide skærver, genbrugsasfalt, sand og flyveaske. Lemminkäinen på Kulholmsvej på Randers Havn hed tidligere først Jens Villadsens Fabrikker, dernæst Icopal og siden LMK VEJ – råvarebjergene og fabrikken har ligget på stedet siden 1937 og har en lang historie af asfaltproduktion bag sig. De hvide skærver bruges til asfaltbelægning, hvor der er begrænset vejbelysning. De øvrige farver og hårdheders anvendelse afhænger af hvilket asfaltlag, der er tale om. Det kan være bærelag, bindelag eller slidlag. Asfalt er meget forenklet lavet af skærver, typisk fra Norge, sand og filler samt et bindemiddel, bitumen, som er et restprodukt fra olieindustrien. Der er ikke mindre end 300 forskellige recepter på asfalt, som hele tiden udvikles, specielt i forhold til genanvendelse. I følge fabrikschef Carsten Lundhøj er der ikke nogen reelle alternativer til asfaltbelægning på vejene. I slutningen af 1800-tallet blev de første brostensgader i Danmark til gader med asfalt, i 30’erne vandt produktet større indpas, og i dag er det danske vejnet omkring 73.000 km langt. Vi har brug for en havn En af årsagerne til, at der har været asfaltproduktion på Randers Havn i mere end 70 år, er beliggenheden. Nærheden til havnen, til fabrikkerne og til kunderne har altid været og vil fortsat være af stor betydning for denne branche. ”Vi har brug for en havn til at få vores skærver ind, de fleste af vores fabrikker ligger derfor også direkte på eller nær ved en havn,” fortæller Carsten Lundhøj. Det er en helt afgørende faktor for virksomhedens konkurrencedygtighed, at han kan begrænse transportomkostningerne, og der ligger Randers med den østvendte havn godt placeret midt i Danmark. Asfaltfabrikken i Randers, der nu hedder Lemminkäinen A/S, er én af de største aktører på markedet, kun overgået af NCC. 14 Det færdige asfaltprodukt varmes op, til det er flydende ved 140 til 160 grader. Derefter bliver det lastet på lastbiler klar til udlægning på det danske vejnet. Og der bliver lavet en del veje i Danmark. I år forventer fabrikschefen at få mellem 70.000 til 80.000 tons skærver ind over Randers Havn bare til fabrikkerne i Randers og Viborg. Vedligehold vejnettet Opgaverne er typisk udbygning og vedligeholdelse af statsvejene for Vejdirektoratet. ”Men nu er det i fremtiden i stor udstrækning en kommunal opgave,” fortæller han og siger, at uvisheden godt kan bekymre, fordi det har store økonomiske omkostninger, hvis infrastrukturen nedprioriteres. ”Det svarer til, at du har et hus, du ikke maler, når det trænger, og ikke reparerer, når det får skader – når du så endelig går i gang, koster det ekstra, fordi skaderne er blevet større og mere omfattende.” Asfalt er et naturprodukt og vedligeholdes det, er det meget holdbart. Omvendt kan det være en bekostelig affære at rette op på en skadet og hullet vej. Fakta: Lemminkäinen A/S Består af syv asfaltfabrikker fordelt over hele Danmark med hovedkontor i Silkeborg og beskæftiger i Danmark i alt 300 medarbejdere. Er ejet af den finske Lemminkäinen Group, etableret i 1910 med 9.000 ansatte i hele Norden. Laver også belægning til: Industrigulve • • P-dæk • Broer • Og har desuden en afdeling, der yder vejservice. www.lmkvej.dk En god infrastruktur er en væsentlig del i videreudvikling af landet, ”man ser det ved anlæggelse af motorvej, så gror industrien bogstavelig talt op omkring byen, tæt ved,” påpeger Carsten Lundhøj. Fremtiden er infrastruktur Det bringer ham videre til en snak om udbygningen af Sydhavnen i Randers, som han finder interessant, netop fordi den omfatter planer om at anlægge en ny vej, der skal lede lastbilerne uden om bykernen. En bedre infrastruktur kombineret med et større grundareal til fabrikken er attraktive kort på hånden for fabrikschefen i den fremtidige planlægning. ”Modsat mange andre byer, der følger tendensen med at bygge boliger på havnen, går Randers i en anden retning. Det er virkelig fornuftigt, og jeg glæder mig over, at Randers Havn udbygger og skaber muligheder for erhvervslivet.” Ifølge Carsten Lundhøj får havnene i fremtiden en langt større rolle, fordi den miljømæssige belastning ved transport taler for mere skibstransport. Han tror meget på fremskridt inden for infrastrukturen generelt, derfor byggede Lemminkäinen et helt ny fabriksanlæg i Køge i 2009. Og en af de næsten fabrikker, der står til fremtidssikring, er fabriksanlægget i Randers, der producerede dets første asfaltblanding i 1971. 15 Nyt Logo Marineblå symmetri og kontrast Grå pil over for lys blå pil: Indgående og udgående trafik centreret omkring en stjerne og søkompasnål, dannet af to marineblå bjælker: Nordhavnen og Sydhavnen. Randers Havns bestyrelse og havnedirektør John Morgen er stolte af at præsentere nyt logo, der fremover er havnens vartegn lokalt og i omverdenen. Det er Anne Dyrholm, grafiker og indehaver af Tegnestuen i Randers, der står bag det visuelle udtryk. ”Det har været en sjov og god opgave at løse – og når Randers Havns bestyrelse siger A, siger de også B,” siger hun og forklarer, at arbejdsprocessen er foregået over et års tid, og at der har været afsat tid til at tænke det godt og grundigt igennem. ”John Morgen vidste fra begyndelsen, at det skulle være et mere abstrakt logo end det gamle, dog var det også hans ønske, at den tydelige symbolik i nogen grad blev fastholdt.” Det samlede udtryk skulle på en gang symbolisere Randers Havn som havn, forretning og samarbejdspartner. Et grafisk strømlinet design til en aktiv havn i udvikling. Grundigheden fortæller noget om Randers Havn, og det nye logo afspejler den udvikling, havnen har været igennem de senere år, mener hun. Logoet er blevet vendt på hovedet og syretestet i forhold til strategien for fremtiden. Hvad der før var et enkelt og indlysende logo, er nu blevet mere komplekst og sammensat, nøjagtig som det samfund, vi skal agere i. ”Derfor er jeg også glad for at følge det hele til dørs, med produktion af facadeskiltning, flag, banner, arbejdsbeklædning, brevlinje m.m. - ved at være med hele vejen fra udvikling til levering af logoet i mange forskellige sammenhænge giver det mig mulighed for kvalitetskontrol, og Randers Havn får sikkerhed for, at det flotte logo altid tager sig ud på den allerbedste måde,” siger Anne Dyrholm. Randers Havn Randers Havn I Kulholmsvej 1 I 8930 Randers NØ I Tlf. +45 8642 1057 I E-mail: [email protected] I www.randershavn.dk
© Copyright 2024