1. No category

I gaderne er der forskellige plantninger i de forskellige bede. Det grønne får nærmest byen til at hænge sammen.
Økologi og æstetik i Sävsjö
Af Jens Thejsen
Man kan skabe biologisk diversitet og skønhed uden at det koster mere, men
det kræver engagement, faglig viden og et stort overblik
S
verige er et fantastisk
smukt land. Men også med
et hav af lidt ucharmerende
småbyer. Rodet og planløst,
gennemskåret af jernbane eller veje og de fleste bygninger
er temmelig grimme. Indimellem er der også byer som lyser
op og virker venlige og grønne. Det grønne får dem til at
hænge sammen som byer.
Det mest kendte sted er
Enköping hvor hver rundkørsel
og hver åben plet er blevet
forskønnet af dygtige landskabsarkitekter og andre kreative folk. Enköping er særlig
kendt på grund af den hollandske arkitekt Piet Oudolf
og den forhenværende stadsgartner Stefan Mattsson. Der
er Rönneby hvor Sven-Ingvar
Andersson har været på spil.
Der er Örebro og mange flere.
Men den mest spændende er
efter min opfattelse den lille
smålandske by Sävsjö.
Sävsjö er tilsyneladende en
48
almindelig smålandsk by med
cirka 6.000 indbyggere i selve
byen, men man skal ikke gå
langt omkring før man ser at
helt almindelig er den ikke.
Her er blomstrende planter og
grønt alle vegne. Ikke bare et
par gadetræer og nogle sommerblomster, nej, her er træer
og buske med et bunddække
af stauder og græsser. Og det
slår én hvilken variation der er.
Alle vegne er der plantet til og
på ingen måde tilfældigt. Der
er system i variationen. Her er
tydeligvis plantet så planterne
passer til lige præcis det sted
de står.
De nye bevoksninger
I Sävsjö er det Stefan Lagerqvist som er parkchef, og han
er idémanden bag byens grønne ansigt. Da han overtog
kommunen, var der mest græs
og buske som i de fleste andre
byer. Det fortsatte han med en
tid, men fra 1990 begyndte
Stefan Lagerqvist viser hvordan
man har gjort klart til såning og
plantning. Her op mod en vej
plantes i grus og sten og naturligvis vælges planter som naturligt
passer til dette miljø.
han at ændre på byens gader,
parker og småpladser. Område
efter område blev nyplantet så
der både var træer, buske
stauder og græsser. Og som
noget vigtigt: Man begyndte
at plante bevidst efter de forskellige steders vækstmuligheer. Jord, sol og skygge var vigtige faktorer. Det gør det til
noget helt specielt at gå rundt
i den lille by.
På en stille vej hvor der var
meget tørt, blev der plantet
stenurter og andre tørketålende planter. Det blev naturligvis
et helt anderledes bed end
man sædvanligvis ser. Mere
kludetæppe end et ensfarvet
bunddække.
I et nærliggende område
hvor jorden ikke var helt så
tør, blev der plantet præriestauder og græsser. Altså planter som kan lide fuld sol, men
godt vil have en jord som holder lidt på fugten. Smukt på
en ny måde, og samtidig viste
GRØNT MILJØ 7/2011
det sig at man fik nedbragt
vedligeholdelsesudgifterne. Ingen gødskning og ingen vanding kun lidt lugning
Varieret som i naturen
Lagerqvist har virkelig gjort op
med det monokulturelle som
findes i mange byer. Selv i den
enkelte gade er der helt forskellige plantninger. Er der
fuld sol, én type beplantning.
Er der skygge, en helt anden.
Det giver mange plantningsoplevelser når man bevæger
sig omkring. Plantningerne er
forholdsvis diskrete, så det virker bestemt ikke forvirrende.
Et bed plantes aldrig til med
kun en art eller sort. Der plantes altid grupper af planter
som passer til stedet. Her arbejder han også ud fra naturens plantesamfund hvor der
aldrig kun er en art.
F.eks. er der i et stort bed
mellem fortov og kørebane
blevet plantet enkelte stedsegrønne træer og selvfølgelig
med et bunddække. De fleste
steder ville man i Danmark
vælge en eller et par bunddækkeplanter. Men Stefan
Lagerqvist gør det anderledes.
Ind mod fortovet hvor der er
skygge, plantes skyggetålende
statuer som Hosta. Ud mod gaden hvor der er mere lys og
mere tørt, plantes tørketående
stauder.
Det som adskiller Stefan Lagerqvists beplantninger fra de
fleste andre er at han konsekvent tager udgangspunkt i
naturen. “Ude i naturen kan
man se kombinationer af vilde
planter og nogle gange ‘oversætter’ jeg det vilde til mine
plantninger,“ fortæller han.
En økologisk tankegang som
gør at han først undersøger
voksestedet meget grundigt:
Hvordan ser det ud med jordforhold? Hvordan med sol og
skygge? Hordan er omgivelserne i det hele taget? Først
derefter bliver det besluttet
hvad der skal plantes. En beplantning skal tænkes som et
helt miljø. Det betyder at man
rundt i byen kan opleve mange forskellige plantemiljøet
nærmest mange forskellige
plantesamfund.
Et skovbundsbed
I et område som har jord og lys
som skoven, laves en skovbundslignende beplantning,
GRØNT MILJØ 7/2011
En mosaik af stauder skaber et skovlignende miljø. Efter et par år deles stauderne og resten tilplantes.
med f.eks. skovstorkenæb,
skovfrytle, strudsevingebregne. Her hjælpes skovbundsplanterne lidt på vej. Der udlægges et tykt lag komposteret bark (30 cm). Det får lov til
at falde lidt sammen og blive
lidt mere omsat. Det øverste
lag fjernes derefter, og man
planter bagefter skovbundsplanterne i det. Det giver planterne en god start med den
porøse barkkompost som holder godt på vandet - det er
meget vigtigt medens planterne får dannet et godt rodnet. Samtidig er der forholdsvis ukrudtsfrit fra starten.
Den sparsomme beplantning er her tilplantet som et klippeområde.
Ved et sving er jorden lidt bedre end andre steder ved vejen. Her har man plantet prærielignede stauder og
græsser som trives godt når ler eller humus holder på fugten.
49
Den første sæson vandes
planterne godt og jævnligt,
men derefter er det slut med
at vande. Når der er etableret
de rigtige planter i den rigtige
jord på det rigtige sted, skal
der ikke vandes og gødskes, så
er det naturen som skal klare
det.
Ofte har man ikke økonomi
til en større skovlignende beplantning, så køber man kun
skovbundsstauder til f.eks.
halvdelen. Dem lader man så
komme godt i gang. Året efter
deler man planterne så man
har planter til hele stykket.
Et kalkholdigt tørkebed
På en skråning mellem en sti
og en vej har der tidligere været græs, og hvad der ellers tilfældigvis kommer. Her skal
forskønnes. I forvejen er der
tørt og kalkholdigt, så der
bygges videre på stedets natur. Det øverste lag med
ukrudt fjernes, og der tilføres
et 60 cm tykt lag kalk som
man planter direkte i. Der
plantes og sås stauder som soløje, blodrød storkenæb, purløg, smalbladet timian m.m.
Det bliver et landskab som
kan minde om Ölands kalksteppe Stora Alvaret. Der vil
naturligvis komme andre plan-
På en kalkholdig skråning har man tilført ekstra kalk og skabt et kalkbed med kalkelskende planter.
ter end dem man har valgt, og
som ikke passer til miljøet,
men de fleste klarer sig ikke
og dør hurtigt. F.eks. udvikler
mælkebøtter sig meget dårligt. Men et par lugninger skal
der dog til i sæsonen. Et sådant kalkbed vil efterhånden
udvikle sig til en flot vild
mangfoldighed af blomstrende planter til glæde for insektlivet, men bestemt også byens
borgere som virkelig nyder det
nye fine miljø.
Beskæring af buske
Buske har det med at blive
større, og underligt nok kommer det bag på mange, selv inden for det grønne område.
Når buskene når en vis størrelse, begynder man ofte at
beskære. Nogle gange tages
de ældste grene, andre gange
klippes der lidt på må og få,
og så ender det ofte med at
planterne klippes helt ned. Resultatet bliver at planterne ikke er særlig flotte i særlig lang
tid.
Det har man forsøgt at gøre
noget ved i Sävsjö. Ved en undergang ved jernbanen har
man etableret bede hvor overstanderne fortrinsvis er sakhalinkirsebær, Prunus sargentii.
Efter opstamning af Prunus sargentii er der gode muligheder for at de nyplantede skovbundsurter kan trives godt
50
GRØNT MILJØ 7/2011
Der er også plads til farver, f.eks. i mobile bede med skiftende udstillinger. I år har temaet været Dahlia.
Det er en stor busk som i løbet
af nogle få år kommer til at
fylde for meget i gadebilledet.
Her vælger man at skabe et
halvskygge miljø ved at stamme kraftigt op i stedet for at
bortskære stammer. Det giver
de skyggetålende stauder og
bregner meget gode vækstbetingelser, så det hele bliver
mere frodigt og lysere.
Lagerqvist er ikke kun økologisk i sin tankegang, han arbejder også med farver og former. Økologi kan fint forenes
med æstetiske overvejelser. I
mange af de små anlæg i gaderne er der ofte tænkt i farver. Som regel er det lidt afdæmpede farver, f.eks. et
hvidligt gråligt skær. Andre
steder hvor der primært er buske, har han bevidst arbejdet
med bladformer og bladfarer.
For selv om der ikke skal være
for meget drøn på farverne,
må der meget gerne være spil
i det grønne.
Eksperimentarium
For at få det bedste resultat af
sine plantninger har Lagerqvist
lavet sit eget planteeksperimentarium. Et mindre område
i byparken hvor han afprøver
forskellige planter. Hvordan
klarer de klimaet? Hvordan
udvikler de sig? Først efter en
tur i eksperimentariet bliver de
sluppet ud i byen.
Dette lille område er i sig
selv spændende. Der er mange
smukke planter og man kan se
glemte arter og sorter sammen
med nye. Selv om planterne er
brugt i andre byer, er det ikke
garanti for at de fungerer i
Sävsjö. Her er alt nyt indtil det
er prøvet af. Eksperimentariet
indgår som en del af en lille
I en bypark har Lagerqvist har skabt et eksperimentarium hvor alle planter testes før udplantning. Her Amsonia tabernaemontana, texasstjerne.
GRØNT MILJØ 7/2011
bypark, så her har borgerne
mulighed for at fryde sig over
planterne og inspireres til at
prøve noget nyt.
Ikke dyrere end græs
For Lagerqvist er det afgørende at det hænger sammen
økonomisk. At plante og pleje
ud fra en økologisk tankegang
må ikke koste mere end det
gør på traditionel vis. Det er
lykkedes over al forventning.
Det er naturligvis vanskeligt at
sammenligne omkostninger
fra by til by, men hvis man
sammenligner udgifter i forhold til indbyggertal ligger
Sävsjö nogenlunde på samme
niveau som sammenlignelige
svenske byer eller lidt under.
Hvis man derimod sammenligner med antal km2 anlagt
park, ligger man lavt. Kun et
par kommuner som stort set
kun har græs, ligger under.
Det er altså lykkedes at skabe
frodighed overalt i byen samtidig med at man faktisk har
færre udgifter pr. km2.
Men det er ikke det eneste
resultat, man har sparet mange resourcer fordi der kun vandes i etableringsfasen og der
stort set ikke gødes. Samtidig
er det vanskeligt at sætte talt
på værdien af den biodiversitet der er opnået, skønhedsværdierne og turismen.
Også plads til farver
Der er ingen tvivl om at byens
indbyggere er glade for den
spændende beplantning. I be-
gyndelsen var der naturligvis
lidt skepsis, men i dag kommer
der mange meget positive tilbagemeldinger om de forskellige anlæg. Men der er tydeligvis også nogle borgere som
holder meget af farverige bede, og som måske ikke fascineres af det naturnære.
Det har Lagerqvist også taget hensyn til. For det første er
der et festfyrværkeri af løgplanter om foråret. Det er en
stor succes, og mange nyder at
løgplanter nærmest vælter
frem alle vegne. På torvet er
der et enkelt bed med sommerblomster, men man har
også lavet mobilbede hvor der
f.eks. kan være en plantning
med Dahlia. Det er cirkelrunde
bede - hessian holdt sammen
af et metalskelet, fyldt op med
jord og derefter tilplantet med
den plantegruppe man har
valgt i den givne sæson. At
man har den gennemgående
naturnære stil, men også har
taget hensyn til den del af borgerne som fryder sig mest over
det farvestrålende, er en af
nøglerne til succes.
Perspektiver
Sävsjö er et godt eksempel på
hvordan man har forenet økologi, praktiske løsninger og
æstetik. Mange steder i Danmark er forskønnelsen af byerne begrænset til sommerblomstkummer, og - når det
går vildt til - blomsterløg i
plæner og rabatter.
I Sävsjö er det lykkedes at
skabe en by hvor det grønne
får hele byen til at hænge
sammen, og det har skabt
skønhed i en ellers kedelig by.
Der er en utrolig variation i byens plantninger, og det giver
de forskellige steder og pladser karakter. En beplantning
ligner ikke en anden bare 200
meter derfra.
Man har vist at det er muligt
at skabe biologisk diversitet og
skønhed uden at det får store
økonomiske omkostninger.
Man kan endda nedbringe udgifterne. Men det kræver engagement, faglig viden og et
stort overblik. ❏
Stefan Lagerqvist er oplægsholder på
konferencen ‘Byens planteliv - helhed
og fornyelse’ den 3. oktober på Jordbrugets Uddannelsescenter Aarhus.
SKRIBENT
Jens Thejsen er faglærer ved Jordbrugets UddannelsesCenter Aarhus.
www.jensthejsen.dk.
51