Kirkeblad nr. 3 2006
00 Aristoteles: fast pensum i middelalderen Aristoteles’ værker var ikke blot obligatorisk læsning ved middelalderens skoler og universiteter, hans logik og fysik stod højest på læseplanen og dannede det videnskabssproglige grundlag for filosofisk og teologisk tænkning. Men hvordan kom Aristoteles’ græsksprogede værker til det latinsksprogede Europa? Og hvorfor blev Thomas Aquinas ikoniseret af kirken i det 19. århundrede? Lærdomshistorie ved Bernadette Preben-Hansen Sankt Andreas Bibliotek & Golden Days Copenhagen, 12. september 2013 Averroes, Córdoba. Manolo Bianco 2007 Aristoteles: fast pensum i middelalderen 01 Aristotle in medieval intellectual history Aristotle’s works were not only required reading in medieval schools and universities, his logic and physics were foremost on the curriculum and formed the scientific linguistic basis for philosophical and theological thinking of medieval ’Europe’. But how did Aristotle’s works in Greek enter the Latinthinking intellectual Europe? And why was Thomas Aquinas iconized by the Catholic Church in the 19th century? Lecture by Bernadette Preben-Hansen at St Andrew’s Library (in Danish) Golden Days Copenhagen. September 12, 2013 dialogus inter discipulum et magistrum 02 00 ego og emnet? Jeg er kandidat i latin (latinsk middelalderfilologi, 1994) fra Københavns Universitet. Institut for græsk og latinsk middelalderfilologi var et forskningsinstitut med et specialiseret fagbibliotek og den ene af Nordeuropas to store mikrofilmsamlinger (den anden er i Nijmegen), samt tradition for internationale forskningskontakter. I dag er Center for Den Aristoteliske Tradition arvtager af instituttets forskningstradition. Centeret står i en ”europæisk-amerikansk” international forskningstradition, i ringe grad i en ”dansk” ånd. Mikrofilmsamlingen bevarer affotograferinger af middelalderlige håndskrifter med (fortrinsvist) latinsksprogede tekster c. 1100-1500. Håndskrifterne bevares på Europas biblioteker, flest i hovedbyernes store forskningsbiblioteker, men også i mindre byers provinsbiblioteker. ›I 1999-2001 var jeg ph.d. stipendiat ved Groningen Universitet i Nederlandene. Jeg arbejdede med den Buridanske tradition, dvs. arvtagere af Jean Buridan’s filosofi på de centraleuropæiske universiteter, c. 1340-1420. I 2012-14 er jeg på en europæisk håndskriftrejse, fire-fem arbejdsdage c. hver sjette uge ved et europæisk forskningsbibliotek http://www.preben.nl/mss/manuscripts.htm *Middelalderen: 476-1492, fra den sidste vestromerske kejser forlader sit embede til Columbus opdager Amerika 03 fra en håndskriftrejse, her i Berlin Berlin, SB, 4° 377 (II), 47r-125v: Jean Buridan’s kvæstioner til Aristoteles’ Retorik (codex incommunicable) foto: Bernadette Preben-Hansen, okt. 2010 04 ego og emnet? Henrik fra Friesoythe †1397 magister og artes-lærer i Erfurt (1360), artes-lærer i Prag (1360’ og 70’erne), teologistuderende i Prag og Paris, professor i Wien (1380’erne), og begravet i Stephansdom Henrik Totting af Oyta †1397. Bronze statue (2009) foran Mariakirken i Friesoythe (Nordtyskland: Cloppenburg, Oldenburger Münsterland). Her er Henrik mindet som bysbarn, og i Wien - med vennen Henrik Langenstein †1397 - som grundlægger af Wiens Universitet (1384) 05 06 Henrik fra Friesoythe Oyta er en glimrende eksponent for middelalderens rejsende superskolar. Hans eftermæle var fra senmiddelalderen og til det 20. århundrede ”fremtrædende skarpmundet aristoteliker” til ”ham der plukkede hist og her i filosofi-bedet”. I filosofihistorien er han tillagt snart sagt enhver filosofisk doktrin. Omtrent samtlige ældre forsøg på at karakterisere hans filosofi er dog baseret på gætværk og afskrift af ældre opfattelser. Hans værker er nemlig flest uudgivne og kun svært tilgængelige i middelalderlige håndskrifter. ›Selv mener jeg, at Oytas velnok væsentligste indsats som middelalderskolastiker var som kompilator af universitetshåndbøger. Han forkortede tekster af Aristoteles, Adam Wodeham (Sentenser) og Theoderik af Erfurt (kvæstioner til Aristoteles Fysik) 07 Vi skal her tale om Aristoteles, om Aristoteles-oversættelserne fra græsk til latin, om Aristoteles’ skrifter som grundbøger ved middelalderens universiteter, om Thomas Aquinas, om verdens evighed, og om nythomismen. Jeg har i mit oplæg lovet at besvare to spørgsmål. Lad os begynde med Aristoteles. Hvem var han? 08 Aristoteles 384-22 f. Kr. Aristoteles helleneren, fresko 1560, klosteret Filanthropinon. Nordgrækenland: Ioannina Aristoteles: en græsk videnskabsmand 09 Christopher Shields om Aristoteles http://plato.stanford.edu/entries/aristotle/ Aristoteles: en græsk videnskabsmand Aristoteles (384-22 f. Kr.) var en græsk filosof og videnskabsmand. Han blev født (384 f. Kr.) i Nordgrækenland. Faderen var livlæge for kongen af Makedonien. Som teenager blev Aristoteles sendt til Platons akademi i Athen (367). Her blev han i tyve år indtil Platons død (†347). I 340’erne bad kong Filip 2 ham rejse til Makedonien, og undervise som huslærer for sin søn, Alexander 3 (f. 356), det var ham, der blev ”den Store”. Efter nogle år flyttede Aristoteles tilbage til Athen (335), hvor han grundlagde en skole i Lykeion. Da Alexander døde (†323), gjorde Athen oprør imod Makedonien. Aristoteles flygtede til øen Euboia, hvor han døde (†322). Aristoteles’ overleverede værker er forfattet i 330’erne og 20’erne. Flest har skrifterne karakter af forberedelser til undervisning, kladder og foredragsnotater. Aristoteles synes ej at have haft udgivelse i tanke. Hans skrifter er ikke let-læsning, ej heller i de latinske oversættelser, og teksterne har voldt hovedbrud siden Aristoteles’ død læs: Aristoteles gennem tiderne 2012 10 Makedonien Konstantinopel/ Byzans/Istanbul Thessaloniki Euboia Athen skolemesteren: Aristoteles’ skrifter Aristoteles’ skrifter logikken (organon = redskab) http://plato.stanford.edu/entries/aristotle-logic/ kategorier (enkeltord, termer) http://plato.stanford.edu/entries/aristotle-categories/ om fortolkning (udsagn) første analytik (syllogistik, slutninger) http://plato.stanford.edu/entries/medieval-syllogism/ anden analytik (videnskabsteori) http://plato.stanford.edu/entries/demonstration-medieval/ topik (argument-lære) sofistiske gendrivelser (snydeargumenter, fejlslutninger) naturfilosofi http://plato.stanford.edu/entries/aristotle-natphil/ fysik metafysik (den tekst der i tekst-rækkefølge kommer efter fysik) 12 om himlen (kosmologi) om tilblivelse og tilintetgørelse meteorologi psykologi om sjælen, og mindre skrifter http://plato.stanford.edu/entries/aristotle-psychology/ biologi/zoologi om dyrene, og mindre skrifter etik og politik den nikomachæiske etik, politik, og mindre skrifter retorik retorik og poetik http://plato.stanford.edu/entries/aristotle-rhetoric/ læs: Aristoteles gennem tiderne 2012 Aristoteles’ skrifter Aristoteles’ skrifter Aristoteles’ skrifter blev læst, kommenteret og diskuteret: i senantikken, i middelalderen og i dag. Hans vokabular har haft betydning for nutidens sprogbrug, også på dansk. Ord som form, kategori, konsekvens, kvalitet, kvantitet, relation er aristoteliske begreber. Skrifterne fik en grundlæggende betydning for udviklingen af sprogvidenskab, filosofi og naturvidenskab. Og det i såvel det græsksprogede Østen, det syrisk- og arabisksprogede Mellemøsten, som det latinsksprogede Vesten. Vi vil her koncentrere os om den latinske middelalder. ›I Europa hænger Aristoteles’ skrifter uløseligt sammen med skoleundervisningen. Og Aristoteles’ skrifter blev obligatoriske grundbøger ved middelalderens universiteter. Men inden vi når universitetsdannelserne i 1100-tallet, skal vi se på Aristoteles-oversættelserne 11 Aristoteles: fra arabisk og syrisk til latin 13 fra c. 1000 blev Aristoteles central i den syrisk- og arabisksprogede filosofi. Her skal vi ikke tale om den arabiske tradition, blot nævne Avicenna †1037 og Averroes †1198, begge - i latinsk oversættelse med betydning for den vesterlandske tradition http://plato.stanford.edu/entries/arabic-islamic-influence/ http://plato.stanford.edu/entries/arabic-islamic-greek/ Averroes f. 1126, Cordoba †1198, Marrakesh Aristoteles og Alexander British Library, Or 2784, f. 96 Arabic, 13th Century den aristoteliske revolution i 1100- og 1200-tallets Europa Og hermed til oplæggets første spørgsmål: hvordan kom Aristoteles’ græsksprogede skrifter til det intellektuelle latinsksprogede Vesteuropa? http://plato.stanford.edu/entries/medieval-philosophy/ 14 Aristoteles: fra græsk til latin: Boethius 15 Boethius c. 475-524 oversatte Aristoteles’ Organon, de logiske skrifter i 500-tallet Cambridge University Library: MS li.3.12D, 73v (12th Century) Boethius som konsul Brescia: Santa Guila Aristoteles: fra græsk til latin: Boethius 16 John Marenbon om Boethius http://plato.stanford.edu/entries/boethius/ Boethius I 900-tallet blev Aristoteles’ skrifter læst og diskuteret på latin. Vestens lærde kunne ikke græsk. Men Aristoteles’ logiske skrifter var blevet oversat i 500-tallet. Boethius (c. 475-524) var en romersk filosof, embedsmand og konsul (510). I 524 ragede han uklar med den ostrogotiske konge Theoderik den Store, der lod ham fængsle og henrette for forræderi. (Det antages, at Boethius har haft kontakt med kejseren i Konstantinopel, og ham kunne Theoderik ikke lide). Boethius havde den plan at oversætte hele det aristoteliske korpus. Han nåede at oversætte Aristoteles’ Organon, altså de logiske værker, Porphyrius’ Isagoge (begyndelsesgrunde), og andre skrifter. Og han oversatte fra græsk til latin. Boethius’ latinske oversættelser blev vigtige i skolastikkens ungdom, c. 900-1200, og fik stor udbredelse. Håndskrifterne til Boethius’ oversættelser kan i dag tælles i hundredvis, hvor andre oversættelser måske blot er overleveret i et enkelt eller ganske få håndskrifter læs: David Bloch og Sten Ebbesen Aristoteles: fra græsk til latin: Jakob af Venedig 00 17 Jakob af Venedig †efter 1147 og Burgund af Pisa †1193 måske på lærdomsvisit hos Anna Komnena 1083-1153 Alexius 1. Comnenus: Anna’s far Michael Psellos, Byzans i 1000-tallet Istanbul: Hagia Sophia Aristoteles: fra græsk til latin: Jakob af Venedig Jakob af Venedig og Burgund af Pisa Sådan c. 1125/40 oversatte Jakob af Venedig (†efter 1147) Aristoteles’ Fysik fra græsk til latin. Han havde lært sig græsk i Konstantinopel. I 1130’erne var Jakob og Burgund af Pisa i byen. Burgund var jurist og Pisa’s ambassadør i Konstantinobel. Jakob var på studietur. Samtidigt holdt Anna Komnena (1083-1153) hof i klosteret. Hun var blevet sat i kloster af sin bror, kejser Johannes 2. Hun holdt hof af lærde mænd, hvoraf nogle havde til opgave at kommentere Aristoteles værker. Jakob og Burgund oversatte en del af Aristoteles’ store værker. Interessant er det at netop tanker om Jakob af Venedigs færden har bragt de videnskabelige sind i kog i den såkaldte Gouguenheimaffære (2008) 18 Aristoteles: fra græsk til latin: Grosseteste Robert Grosseteste c. 1170-1253 oversatte Aristotles’ naturfilosofi i Oxford i 1250’erne 19 Aristoteles: fra græsk til latin: Grosseteste 20 Neil Lewis om Grosseteste http://plato.stanford.edu/entries/grosseteste/ Robert Grosseteste Robert Grosseteste (c. 1170-1253) var englænder og biskop af Lincoln. I 1220’erne underviste han i Oxford. Og i 1250’erne oversatte han Aristoteles’ Fysik fra græsk til latin, også i Oxford. Grosseteste kunne altså græsk. Han havde udover sit store hoved en hjælper i sin husstand, en magister Nikolaj var græker kilde? Aristoteles: fra græsk til latin: Moerbeke William Moerbeke c. 1215-86, nederlandsk dominikaner og biskop i Korinth (Peloponnes), oversatte hele det aristoteliske korpus i 1260’ og 70’erne Merbaka, Peloponnes Platon, Seneca, Aristoteles. Glasgow: University Library, Hunter 231, f. 276 21 Aristoteles: fra græsk til latin: Moerbeke William Moerbeke I 1260’erne og 70’erne oversatte den nederlandske dominikaner William Moerbeke (c. 1215-86) omtrent hele det aristoteliske korpus. Det blev et hit! ›Håndskrifterne til Moerbekes’ oversættelser af Aristoteles’ Fysik og Metafysik kan i dag tælles i hundredvis. Moerbeke havde lært sig græsk som biskop i Korinth, hvortil han kom før 1260. ›Det skal understreges, at Aristoteles blev oversat fra græsk til latin, og kun i ringere grad fra arabisk til latin. Ideen om, at Aristoteles’ skrifter alene nåede Europa over det arabiske sprog og den islamiske kulturkreds er en myte. De latinske oversættelser er i dag udgivet i Aristoteles Latinus, Leuven http://hiw.kuleuven.be/dwmc/al/ 22 Aristoteles: fra græsk til latin Mont Saint-Michel og historien om Aristoteles og Jakob af Venedig foto: Bernadette Preben-Hansen, oct. 2012 23 ”Aristote au Mont Saint-Michel: les racines grecques de l'europe chrétienne” (2008) eller: Gouguenheim-affæren Aristoteles: fra græsk til latin Charles Burnett med den bedste - og en nøgtern - oversigt over Gouguenheim-affæren http://muslimheritage.com/topics/default.cfm?ArticleID=1083 Gouguenheim-affæren (2008) I 2008 publicerede Sylvain Gouguenheim en populær bog med kontroversielle holdninger. Bogen vakte ballade, især i Frankrig. Men også Europas topskolarer for i blækhuset. ›Gouguenheim reagerer imod en passage i en rapport fra Europarådet (8. november 2002) om korrektion af skolebøger til understregning af islams rolle i middelalderens Europa. ›Gouguenheims tese er, at den europæiske kultur ikke skylder den arabiske kultur noget, at Europa er skabt over kristendommen ved græske link til det klassiske græske demokrati, at indflydelsen fra den arabiske verden og islam er lig nul, og at den europæiske kultur og videnskab i middelalderen ingen forbindelse havde med den arabiske (muslimske) kultur. Bogens teser kan således bruges i den politiske propaganda (anti-islam, anti-mellemøsten), farlig ikke mindst i Jacques Chirac og Nicolas Sarkozy’s Frankrig. ›Gouguenheim hævder, at Jakob af Venedig oversatte Aristoteles’ omtrent samlede værker fra græsk til latin på Mont-St-Michel i 1120’erne. Påstanden har intet belæg, og er tilbagevist (Ebbesen 2008) KU, Det Humanistiske Fakultet. Institut for Engelsk, Germansk og Romansk (prisopgave 2010): der ønskes en vurdering såvel af teserne om kendskabet til græsk sprog og græsk filosofi i højmiddelalderens Europa fremsat i Sylvain Gouguenheims ”Aristote au Mont-Saint-Michel: Les racines grecques de l’Europe chrétienne” (2008) som af den deraf følgende voldsomme debat. Universitetsavisen 2009 (14), 17. Ubesvaret! 24 25 Universitetet kommer til byen Studenter i Bologna, gravmæle for Johannes da Legnano (†1383). Brødrene Jacobello og Pierpaolo dalle Masegne (Venezia, fl. 1383-1409). Bologna: Museo Civico Medievale Universitetet kommer til byen 26 Uppsala 1477 København 1479 Oxford 1167 germanske og centraleuropæiske universiteter 1300- og 1400-tallet Paris 1100-tallet Bologna 1088 Salamanca Salerno Universitetet kommer til byen Universitetet kommer til byen Lærdom og undervisning hørte i middelalderen under klostre, ordensskoler og katedralskoler. Enhver domkirke var forpligtet til at drive skolevirksomhed. I 1100-tallet begyndte universiteterne at skyde frem, som en slags lærerlaug. Indtil da var lærere enkeltpersoner, der underviste studenter mod skolepenge. ›I Paris var der mesterskoler som den under den lille bro i Paris (Petit-Pont). Mesterskolerne organiserede sig efterhånden i mesterlaug. De generelle studier blev velorganiserede institutioner med pavelig godkendelse, bevillinger og pensumlister. ›Paris (1100-tallet) og Oxford (1167) hører blandt de tidlige universiteter. Paris blev middelalderens helt store universitet af international karakter. Oxford var af et mere lokalt præg. ›Ville studenten noget i lærdom, søgte han til Paris. Som også den danske overklasses sønner: Anders Sunesen i 1180’erne og Hvideslægtens sønner, som Absalon i 1140’erne (Absalon var dog næppe primært boglig, hvad også hans statue på Højbro plads i København antyder. Her er han afbildet med en økse) 27 28 Paris: Notre Dame foto: Bernadette Preben-Hansen, sept. 2013 Paris: Petit-Pont 29 Universitetet kommer til byen Den videnskabelige enhedskultur Fælles for Europas universiteter var sproget latin, og universiteternes videnskabelige grundbøger. Aristoteles’ skrifter blev grundbøger ved de filosofiske fakulteter. Efterhånden kom også en række logiske håndbøger (Summulae) på pensumlisten. Artes var den fem- til syvårige masteruddannelse i logik og filosofi, enhver studerende måtte bestå for at læse videre (jura, medicin eller teologi). Universiteterne tildelte internationalt anerkendte akademiske grader, og universitetets kandidater havde således tilladelse til at rejse og undervise hvor som helst (licentia docendi ubique). Skolastikkens universitetslærde og -studerende rejste fra studium til studium med kostbare bøger af pergament og papir i bagagen. Vi skal huske, at det at skrive og kopiere bøger i middelalderen tog tid 30 Universitetet kommer til byen 31 skolastikkens skoleteknik lektion, kvæstion, sofismer og disputation Universitetet kommer til byen Romerkirken, universitetet og Europa Middelalderen blev en videnskabelig blomstringstid, som konsekvens af den Aristoteliske revolution i 1200- og 1300-tallet,. På mange måder blev romerkirkens organisation, universiteternes videnskabelige enhedskultur og sproget latin identitetsbærere, også for det Europa, vi kender i dag. EU betragter endnu med skepsis lande, der i middelalderen ikke var del af netop denne aristoteliske (og kristne) enhedskultur. ›Ordenssamfundenes lærdomskultur blev også vigtige for universiteterne, nemlig de udadvendte tiggermunkeordener: franciskanerne og dominikanerne. En dominikaner i 1200-tallet var Thomas Aquinas. ›Vi skal her besøge Paris i 1200-tallet, men også en smuttur til Uppsala og København i 1470’erne 32 Universitetet kommer til byen en ph.d. promotion i Utrecht, Nederlandene disputatsen er en skolastisk procedure foto: Bernadette Preben-Hansen, 2000 33 Universitetet kommer til byen Ideen med universitetet Interessant er det, at studenten kunne være fattig (pauper), men også gift (dog sjældent). Var hovedet godt, vankede der mulige stipendier (præbender). Middelalderens universiteter var videnscentre, ikke erhvervsskoler. Lærdom søgtes i fællesskab, ved forelæsninger og disciplineret diskussion, så længe den studerende havde råd. Ofte blev nye universiteter dannet ved udvandringer af lærere og studenter (Cambridge, Leipzig, Greifswald). I 1300- og 1400-tallet poppede universiteterne frem i det germanske område: Erfurt, Prag, Pécs, Krakow, Wien, Leipzig, Rostock, Greifswald, Uppsala og København, med flere) 34 Erfurt: collegium maius 1392 bombet 1944, restaureret 2000’erne 35 hvad er middelalderfilosofi? Paul Vincent Spade om Ockham http://plato.stanford.edu/entries/ockham/ 16 36 William Ockham 1341 Cambridge: Gonville and Caius 464/571, f. 69 logik, logik og logik: analytisk filosofi i skolastikken Oxford hvad er middelalderfilosofi? 37 logik, logik og logik logik, logik og logik Hvad er middelalderfilosofi? Filosofi i skolastikken er analytisk filosofi. Når studenten bestod sin mastergrad, har han gennemgået en mangeårig træning fra barnsben i grammatik og logik. Sætninger underkastes præcise sproglige analyser og begreber jongleres med en præcision, der gik tabt med renæssancens humanister. Den sproglige analyse tages med på de højere fakulteter som det teologiske. (Derfor ser man diskussioner som hvorvidt gud skabte verden fra evighed af, eller hvorvidt det var fra evighed af gud skabte verden, Buridan’s kvæstioner til Aristoteles’ Fysik; der er en betydningsforskel i de to udsagn). Humanisterne afviste skolastikkens videnskabelige sprog som ”køkken-latin” (Lorenzo Valla http://plato.stanford.edu/entries/lorenzo-valla/). De slog den videnskabelige analyse, sofismerne, ihjel for en ide om mange ord og retorisk ord-variation for retorikken og sprogæstetikkens skyld http://plato.stanford.edu/entries/square/ http://plato.stanford.edu/entries/medieval-futcont/ http://plato.stanford.edu/entries/sophismata/ http://plato.stanford.edu/entries/consequence-medieval/ http://plato.stanford.edu/entries/insolubles/ http://plato.stanford.edu/entries/modality-medieval/ http://plato.stanford.edu/entries/obligationes/ logik, logik og logik http://plato.stanford.edu/entries/contradiction/ 38 Paris: Jean Buridan c. 1295-1358 Buridan underviste på livstid ved ”artes” i Paris rektor 1328, 1340 venite, filii, audite me et florem philosophiae docebo vos Han underviste i analytisk filosofi. Filosofi baseret på præmisser fra sanse- og intellektuel erfaring, i modsætning til teologi, baseret fra trossætninger fra Bibelen og traditionen. håndbog i logik kvæstioner til Aristoteles Kraków: Biblioteka Jagiellońska 1771, 142v. Paris, c. 1370 Paris: Buridan 39 Jack Zupko om Buridan http://plato.stanford.edu/entries/buridan/ Buridan Jean Buridan (c. 1295-1358) hører til i den side af filosofihistorien, hvor ”navnefolkene” bor. Buridan holdt konsekvent på, at kun enkeltting eksisterer, og at en sætnings sandhed afhænger af, om der eksisterer noget, som dens begreber refererer til <Ebbesen>. Nominalisterne mente at det der er fælles for almenbegreberne (som ”et menneske”), er betegnelsen. Altså: hvad er en ting, der er fælles for alle medlemmer af samme art? Hvad er fælles for mennesker? Almenbegrebet (”menneskehed”)? Hvordan er det med almenbegrebernes eksistens? Her mente nominalisterne, at almenbegreberne er sproglige udtryk, uden eksistens udover enkelttingen. Herimod mente realisterne at almenbegreberne har eksistens udenfor sproget, at almenbegrebet er en særlig slags ting (”res”), der har eksistens på et andet plan udenfor sproget læs: Sten Ebbesen Paris: Rue de Fourre 40 her underviste Buridan, altså i 1300-tallets undervisningslokale i hø-stræde eller mulepose-gade (in vico straminis) byen Notre Dame Rue de Fourre universitetet Paris i 1300-tallet Paris: Jean Buridan Thomas Aquinas 1225-74 41 her forelæser Thomas Aquinas Averroes er vist faldet i søvn Thomas Aquinas: De unitate intellectus contra Averroistas (1270) Thomas Aquinas confounding Averroes. Giovanni di Paolo, c. 1445-50. Saint Louis Art Museum Thomas Aquinas 42 http://plato.stanford.edu/entries/aquinas/ Thomas Aquinas Thomas blev født (c. 1225-74) i en adelig familie i Roccasecca, nær Aquino, mellem Rom og Napoli. Som barn blev han indsat i benediktinerklosteret Montecassino. Og som teenager blev han indskrevet ved Napoli Universitet. Her indtrådte han i dominikanerordenen (1244). Det var familien ikke ret glade for. Familien satte ham i husarrest. ›Dominikanerne sendte Thomas til Paris for at studere. Her sluttede han sig til Albert den Store. Da Albert rejste til Köln, rejste Thomas med (1248). Fire år senere (1252) vendte Thomas tilbage til Paris for at afslutte sine teologiske studier. Han forelæste over Peter Lombarderen’s sentenser <middelalderens grundbog i teologi> (1253-56), og blev professor i teologi (1256-59). ›Så gik turen tilbage til Italien for at undervise i filosofi og teologi i dominikanernes studiehuse i Orvieto og Rom (1259-68). ›Dominikanerordenen sendte så Thomas tilbage til Paris (1268) som teologisk professor. Det ulmede i Paris i 1260’erne. For hvad skulle man stille op med Aristoteles’ filosofi? Thomas Aquinas 43 Thomas’ håndbog i teologi Dominikanerne sendte Thomas til Napoli (1272) for at grundlægge et dominikansk studiehus der. Han fik et anfald (1273), og kunne ikke længere skrive. Thomas var overvægtig og blev stablet på sin vogn. Året efter (1274) døde han i Fossanova på rejsen til koncilet i Lyon. For Thomas repræsenterer Aristoteles den naturlige fornuft. Thomas' teologiske hovedværk er en håndbog i teologi (Summa theologiae), en teologisk lærebog for yngre studenter, og en håndbog imod hedningene (Summa contra gentiles). Ifølge Thomas er der et principielt skel mellem filosofi og teologi. Filosofien hører under den naturlige fornuft, mens teologien hører under åbenbaringen læs: Lauge Olaf Nielsen Thomas Aquinas Joos van Wassenhove (Justus van Ghent) c. 1475 44 Thomas Aquinas. Sandro Botticelli 1481 Thomas Aquinas 45 Thomas’ eftertid Thomas’ mission er et forsøg på at vise, at kristne trossætninger ikke står i modstrid til logik og den naturlige fornuft, altså fides non contra ratio. ›Kort efter Thomas’s død blev hans lære sat under lup, herunder ved fordømmelserne i Paris 1277. Hans medbrødre, dominikanerne forsvarede Thomas’ lære, imod franciskanernes angreb. Og efterhånden blev enhver dominikaner forpligtet (1286) til at forsvare og fremhæve Thomas’ lære. ›Thomas blev helgenkåret (1323) og erklæret kirkelærer (1567). Thomas ligger begravet i Toulouse læs: Lauge Olaf Nielsen 46 Verdens evighed de aeternitate mundi in principio creavit deus caelum et terram. terra autem erat inanis et vacua, et tenebræ erant super faciem abyssi: et spiritus dei ferebatur super aquas <genesis I. 1> utrum autem factus sit aliquando motus cum non esset prius? <aristoteles latinus, physica 8/1> Skabelsen. Palermo: Monreale, 1180’erne Verdens evighed 47 http://plato.stanford.edu/entries/eternity/ Verdens evighed Naturlæren optog sindene i 1100-tallet. Hvordan er verden opbygget? Og hvorfor ser den ud som den gør? Da Aristoteles Fysik nåede vesten, skabte den dog røre i de intellektuelle vande. ›I Bibelens skabelsesberetning lærer vi, at verden er skabt. Verden har en begyndelse i tid. Gud har skabt verden af intet. Hos Aristoteles derimod er verden evig uden begyndelse i tid. Verden er altså uskabt: ikke-skabt. ›Aristoteles Fysik blev forbudt læsning i Paris i 1210. Få år senere, i 1215 nedlagde Robert Courcon (†1219), engelsk kardinal og Pariser-universitetets kansler (1211) forbud imod Aristoteles’ naturfilosofi. Det var OK at læse Aristoteles’ logik og etik, men Aristoteles’ Metafysik og naturfilosofi var forbudt. Det er så ikke værre end at Toulouse Universitet reklamerede (1229), at ”her læses de Aristoteles-skrifter, som ikke må læses i Paris” ”nec libri Aristotelis de naturali philosophia nec commenta legantur Parisius publice vel secreto, et hoc sub poena excommunicationis inhibemus”. CUP 1889 (1), 70. Verdens evighed Fysikken på pensumlisten Aristoteles’ naturfilosofiske og psykologiske skrifter glider nu alligevel ind i pensum, også i Paris. I 1255 er Fysikken og Metafysikken obligatorisk læsning, også i Paris. Kun opsættes et disciplinært regelsæt for diskussionsemner på det filosofiske fakultet. Teologi må ikke diskuteres i filosofi. Og teologiske eksempler ikke bruges i filosofiske og logiske diskussioner, herunder i sofismer (sophismata). ›Det bør bemærkes, at den akademiske frihed i middelalderen var såre stor. Meget kunne løses ved en obligatorisk eftersætning: ”her taler vi filosofi, løsningen er selvfølgelig ikke i tråd med sandheden, dvs. troen”. Den sætning ses ofte hos Buridan 48 49 Paris 1277 219 sætninger holdninger udtrykt af Aristoteles, Averroes, Bo af Danmark, Siger af Brabant, Thomas Aquin, m. fl., alle unavngivne Siger af Brabant Paris 1277 50 Hans Thijssen om 1277 http://plato.stanford.edu/entries/condemnation/ Paris 1277 De kirkelige myndigheder og teologerne holdt øje med artes-folket. I 1277 blev det for meget for biskop Stefan Tempier i Paris. Han nedsatte et udvalg til at granske det filosofiske (og måske også det teologiske) fakultets skriftlige output. Udvalget plukkede 219 sætninger. Særligt Bo fra Danmark og Siger fra Brabant kom under lup. De forlod Paris. Bo sluttede sig muligvis til dominikanerne, Siger blev myrdet i Italien af sin sekretær. Og Thomas Aquinas fik en kætterianklage på sig, men han var altså død forinden. I debatten om enhed eller flerhed af former, havde Thomas holdt på énformslæren. Tanken har teologiske implikationer og blev fordømt af de kirkelige myndigheder Sten Ebbesen om Bo fra Danmark: https://wiki.uib.no/medieval/index.php/Boethius_de_Dacia Piltz, Anders. Studium Upsalense. Acta Universitatis Upsaliensis 1977 (36) (91-5540627-0) foto: Bernadette Preben-Hansen, jan. 2013 - minus 25º Uppsala 1477 51 Uppsala 1477: nordens ældste universitet Olle Johansson fra Gotland var studerende på Uppsala artes i 1480’erne. Hans bogsamling er bevaret på Uppsala Universitetsbibliotek: Aristoteleskommentarer, mm Her ses en karikatur af Albert den Store (Thomas Aquinas’ lærer) og Aristoteles. De to diskuterer den menneskelige sjæls egenskaber Uppsala UB, C 599, 143r. Uppsala 1481-86 Uppsala: Museum Gustavianum 52 Aristoteles i Danmark Aristoteles i Danmark Når vi leder efter spor i Danmark, skal der ses på klostrene, katedralskolerne og på Københavns Universitet. Uheldigvis er en stor del af den danske middelalders intellektuelle kultur gået tabt i universitetsbibliotekets brand i 1728. Også efter reformationen var håndskrifter gået tabt, splittet af og syet til buksebage i den danske bondebefolkning (Roskilde). Men i dansk kunsthistorie er der dog et interessant spor af Aristoteles: <Christoffer 2’s gravmæle> 53 Aristoteles i Danmark 54 Ditlev Tamm & Eivind Slottved om KU’s historie http://www.epages.dk/ku/196/ Københavns Universitet 1479-1537 I 1470’erne rejste Christian 1. til Rom. Her gav paven (Sixtus 4.) ham en tilladelse (1475) til at oprette et universitet i Danmark. Peder Albertsen †1517 samlede som universitetets vicekansler en håndfuld lærde som lærerstab. Lærerne kom fra Tyskland, Nederlandene og Skotland. Og KU blev organiseret med Köln (1388) som forbillede. Peder Albertsen underviste i Thomas Aquinas, og thomismen blev universitetets doktrin. ›I 1536 skrev Danmark sig ud af den Europæiske Union. Reformationen udelukkede enhver katolsk (læs: international) indflydelse, og universitetet reformerede. Københavns Universitet blev dermed kongens uddannelsesanstalt. Nu var universitetets formål at uddanne embedsmænd og præster i kongeriget Danmark. Med nye og lokale lærebøger læs: Sten Ebbesen Erasmus Montanus 1731 Holberg 1731 Christian Fritzsch †1769 55 Ludvig Holberg (1684-1754) blev professor ved KU i 1717. Her underviste han i metafysik og logik, det bekom ham ej vel Rasmus Berg Per Degn: ”Jer søn skriver, at han studerer nu sin logicam, rhetoricam og metaphysicam” Jeppe: Hvad vil det sige: logicam?” Per Degn: ”Det er hans prækestoel” http://holbergsskrifter.dk/ Jesper ridefogd Jeppe Berg, Rasmus’ fader Aristoteles på Københavns Universitet Vaticano latino 9850 Og hermed til oplæggets andet spørgsmål: hvorfor blev Thomas Aquinas ikoniseret af kirken i det 19. århundrede? nythomismen 56 Aeterni patris 1879 Leo 13, pave 1878 Joachim Pecci, 1810-1903 nythomismen 57 Nythomismen eller en kristen filosofi I slutningen af 1800-tallet ledte romerkirken efter en kristen filosofi, der kunne forene videnskab uden at gå på kompromis med troen (i øvrigt en umulig opgave). Valget faldt på Thomas Aquinas. I 1879 erklærede pave Leo 13. i en rundskrivelse (Aeterni patris) Thomas for kirkens officielle filosof og beskytter af katolske skoler. Thomas blev erklæret idealet for en kristen tænkning. Thomas var katolsk stueren (sådan da!), hans system stod ikke i modstrid med kirkens lære, og kunne serveres for unge katolske intellektuelle, der søgte en rationel verdensforklaring. Rundskrivelses mål var en restitution af en kristen filosofi, som et modspil til de sekulære filosofiske strømninger i 1800-tallet, i. e. positivismen, darwinismen. Og så var der altså det rent lavpraktiske for kirken, at der allerede forelå en systematisk lærebog (håndbog i teologi) - Thomas’ Summa Theologiae - omtrent lige til at gå til. Og netop en lærebog, der forsøgte at forene tro og viden, således at der ingen modsætning sås mellem tro og rationalitet (fides et ratio). Leoniner-kommissionen gik straks i gang med at udgive Thomas’ samtlige værker fra håndskrifterne. Nythomismen dominerede kirken indtil 1960’erne læs: Lauge Olaf Nielsen fides et ratio nythomismen 58 1998 Johannes Paul 2 pave 1978 Karol Wojtyla 1920-2005 nythomismen Fides et ratio ”Tro og fornuft er ligesom to vinger, hvormed menneskeånden hæver sig for at udforske sandheden”. Sådan indleder den rundskrivelse (Fides et ratio) om forholdet mellem tro og den naturlige fornuft, som Johannes Paul 2 udsendte i 1998. Også her fremhæves Thomas Aquinas for sin tænknings vedvarende originalitet. Johannes Paul 2 fremhæver Thomas, ikke blot på grund af hans lære, men også på grund af den dialog Thomas indgik med sin tids arabiske og jødiske tænkning. Thomas pegede på en overensstemmelse mellem tro og fornuft. At såvel fornuften som troen kommer fra Gud, mente Thomas; altså er der ingen uoverensstemmelse. Filosofien kan bidrage til forståelsen af åbenbaringen. Johannes Paul 2 fremhæver atter Thomas som en tankens mester og et mønster for den rette måde at drive teologi på. Jeg bør måske nævne, at jeg bor i artes og ikke kan forstå teologi; 1998-deklarationen kan givet kritiseres med argumenter fra 1277-fordømmelsen, foredragsholder 59 nythomismen 60 Nythomismens betydning for studiet af middelalderfilosofien I dag ligger middelalderforskningen på uafhængige (flest med stærke antikatolske patos’er, især i Frankrig) forskere, og koncentrerer sig om forskningen i skolastikkens logik og semantik (500-1500). Siden 1970’erne er der sket noget, og forskningen stormer frem http://www.preben.nl/ESMLS.htm. I dag er den katolske side helt ude af forskningen, også som følge af kirkens åndelige stagnation efter 2. Vatikanum i 1960’erne. Nythomisterne sidder i dag i USA og Japan. Kirken har i dag intet at sige i moderne videnskabelig middelalderfilosofiforskning: et superspændende forskningsfelt med international spændvidde Etienne Gilson †1978 Frederick Copleston †1994 Jacques Maritain †1993 Peter O’Toole som Reginald Johnston, PuYi’s huslærer The Last Emperor 1987 (Bernardo Bertolucci) 61 Alt i alt handler middelalderfilosofi og -videnskab ikke mindst om ords betydning. Intellektets mest rendyrkede sprog er: matematik. Derfor er der en sandhed i samtalen mellem en lærer og hans elev magister: ”A matter of words, perhaps, but words are important” discipulus: ”Why are words important?” magister (significationis): ”If you cannot say what you mean, you will never mean what you say, and a man should always mean what he says” Og med disse ord er vor Aristoteles-Odysse til ende 62 Tak for i aften! Uppsala UB, C 622, 88rb giorgio de chirico il ritorno di ulisse 1973 litteratur på dansk 1/2 Aristoteles (Mogens Herman Hansen). Statskundskabens klassikere 2013 (978-87-574-2792-9) Aristoteles gennem tiderne (David Bloch, m. fl.) Klassikerforeningens kildehæfter 2012 (978-8789504-53-7) Dansk middelalderfilosofi c. 1170-1536 (Sten Ebbesen). Den danske filosofis historie 2002 (8700-76294-6) Dansk filosofi i renæssancen 1537-1700 (Sten Ebbesen, Carl Henrik Koch). Den danske filosofis historie 2003 (87-00-76296-2) Videnssamfundet i det 12. og 13. århundrede: forskning og formidling (David Bloch, Sten Ebbesen). Historisk-filosofiske skrifter 2010 (33). (978-87-7304-348-6) 63 litteratur på dansk 2/2 Boethius de Dacia: Verdens evighed, det højeste gode, drømme (Niels Jørgen GreenPedersen). 2001 (87-90030-90-7) Thomas Aquinas (Heinrich Roos). De store tænkere: Berlingske filosofi bibliotek 1965 Studium generale: de europæiske universiteters tilblivelse (Olaf Pedersen). Kbh. 1979 (87-0173181-5) Den europæiske filosofis historie: antikken (Karsten Friis Johansen). Kbh. 1998 (1), 361457 (87-17-05308-0) 00 64 Gouguenheim-affæren (2008) viola, coloman. aristote au mont saint-michel. millénaire monastique du mont saint-michel: vie montoise et rayonnement intellectuel 1967 (2), 289-312 gouguenheim sylvain. aristote au mont saintmichel: les racines grecques de l'europe chrétienne. l'univers historique. paris: seuil 2008 (978-2-0209-6541-5) l'islam médiéval en terres chrétiennes: science et idéologie (éd. max lejbowicz). les savoirs mieux (26). septentrion 2008 (978-2-7574-0088-3) les grecs, les arabes et nous: enquête sur l’islamophobie savante (philippe büttgen, alain de libera, marwan rashed, irène rosier-catach). ouvertures. paris: fayard 2009 (978-2-213-65138-5) 65 Aristoteles og Psyllis: en historie fra 1300-tallet Akvamanile, vandkande. Skotland, 1300-tallet New York: Metropolitan Museum of Art 66 Freiburg im Breisgau: Augustinermuseum. Maltererteppich/Weiberlistenteppich, 1320/30 Aristoteles og Psyllis Aristoteles og Psyllis Ingen stor mand uden en pikant historie, og middelalderen elskede historier om lærde mænd og forhold til kvinder. Sladderspalten gik også ud over Aristoteles i Makedonien, som senere også Buridan i Paris. Fortællingen om Aristoteles og Psyllis er en tidlig 1300-tals historie (måske endnu ældre), og den fik betydning for middelalderens kunsthistorie. Her ser vi en akvamanile, en vandkande fra 1300-tallets Skotland. Jeg fortæller denne fiktive fortælling for at vise, at Aristoteles i 1300-tallets Vesteuropa eksisterede i almenbevidstheden. ›Det fortælles, at Aristoteles skosede sin elev Alexander for distraktion ved pigen Psyllis. Alexander passede ikke sine studier. Psyllis satte sig nu for at forlede mesteren. Hun lovede ham en affektion, om hun måtte ride ham rundt i haven. Samtidigt sørgede hun for, at Alexander så optrinet. Aristoteles lærte herefter Alexander, at kunne så vis en mand som ham selv lade sig lokke til slig en nedværdigende opførsel, burde en mindre erfaren mand vogte sig <for sig selv> 67 68 Aristoteles i Danmark i 1300-tallet Sorø Klosterkirke: Christoffer 2s †1332, den danske konges gravmæle (!) Scenen med Phyllis, der med pisk rider på Aristoteles 1300-tals relief på sarkofagens kortside Allegori over kvindens magt over mænd, luxuria (vellysten) 69 Københavns Universitet: administration og videnskab - to planeter ikke med i foredraget I 1970’erne omdøbte en dansk ministeriel embedsmand med et pennestrøg ”det filosofiske fakultet” til ”det humanistiske”. Hermed afslørede ministeriet, at universitetet selv hverken kender sin historie eller sit formål. Københavns Universitet (KU) er dermed atter en erhvervsskole, i Christian 3’s forstand. ›Ikke mindst KU er den dag i dag kendetegnet ved en afgrund imellem embedsmænd og forskningsverdenen. Embedsmændene, fortrinsvist jurister og ikke-akademisk personale, varetager uddannelse og forskning ved KU, men er reelt uvidende, hvad forskning og videnskab er, og hvad forskning og videnskab indebærer, forudsætter og kræver (såsom adgang til forskningsressourcer). En KU-uddannet jurist synes i dag præget af skoleuddannelse. Og det er ikke de dygtigste jurister (flest er kvinder af den middelmådige standardstøbning), der hyppigst ansættes i KU’s administration. Der er således i høj grad tale om retorik, når KU’s administration refererer til ”uddannelse og forskning” Paris: Buridan ikke med i foredraget 70 en anekdote om Buridan Clemens 4: ”Quare percussisti papam?” Hvorfor har du slået en pave? Buridan: ”Pater, papam percussi, sed non percussi papam” ”Fader, en pave har jeg slået, men jeg har ikke slået en pave”, altså: jeg har engang slået en mand, der nu er pave, men jeg har ikke slået en mand, der var pave, da jeg slog ham Bernard Prebend er et pseudonym for Bernadette Preben-Hansen læs: David Bloch og Sten Ebbesen
© Copyright 2024