1. No category

00
Aristoteles: fast pensum i middelalderen
Aristoteles’ værker var ikke blot obligatorisk
læsning ved middelalderens skoler og
universiteter, hans logik og fysik stod højest på
læseplanen og dannede det videnskabssproglige
grundlag for filosofisk og teologisk tænkning.
Men hvordan kom Aristoteles’ græsksprogede
værker til det latinsksprogede Europa? Og
hvorfor blev Thomas Aquinas ikoniseret af
kirken i det 19. århundrede?
Lærdomshistorie ved Bernadette Preben-Hansen
Sankt Andreas Bibliotek & Golden Days
Copenhagen, 12. september 2013
Averroes, Córdoba. Manolo Bianco 2007
Aristoteles: fast pensum i middelalderen
01
Aristotle in medieval intellectual history
Aristotle’s works were not only required reading in medieval schools and universities, his logic and
physics were foremost on the curriculum and formed the scientific linguistic basis for philosophical
and theological thinking of medieval ’Europe’. But how did Aristotle’s works in Greek enter the Latinthinking intellectual Europe? And why was Thomas Aquinas iconized by the Catholic Church in the
19th century?
Lecture by Bernadette Preben-Hansen at St Andrew’s Library (in Danish)
Golden Days Copenhagen. September 12, 2013
dialogus inter discipulum et magistrum
02
00
ego og emnet?
Jeg er kandidat i latin (latinsk middelalderfilologi, 1994) fra Københavns Universitet. Institut for
græsk og latinsk middelalderfilologi var et forskningsinstitut med et specialiseret fagbibliotek og
den ene af Nordeuropas to store mikrofilmsamlinger (den anden er i Nijmegen), samt tradition
for internationale forskningskontakter. I dag er Center for Den Aristoteliske Tradition arvtager af
instituttets forskningstradition. Centeret står i en ”europæisk-amerikansk” international
forskningstradition, i ringe grad i en ”dansk” ånd. Mikrofilmsamlingen bevarer affotograferinger af
middelalderlige håndskrifter med (fortrinsvist) latinsksprogede tekster c. 1100-1500.
Håndskrifterne bevares på Europas biblioteker, flest i hovedbyernes store forskningsbiblioteker,
men også i mindre byers provinsbiblioteker. ›I 1999-2001 var jeg ph.d. stipendiat ved Groningen
Universitet i Nederlandene. Jeg arbejdede med den Buridanske tradition, dvs. arvtagere af Jean
Buridan’s filosofi på de centraleuropæiske universiteter, c. 1340-1420. I 2012-14 er jeg på en
europæisk håndskriftrejse, fire-fem arbejdsdage c. hver sjette uge ved et europæisk
forskningsbibliotek http://www.preben.nl/mss/manuscripts.htm
*Middelalderen: 476-1492, fra den sidste vestromerske kejser forlader sit embede til Columbus opdager Amerika
03
fra en håndskriftrejse, her i Berlin
Berlin, SB, 4° 377 (II), 47r-125v: Jean Buridan’s kvæstioner til Aristoteles’ Retorik (codex incommunicable)
foto: Bernadette Preben-Hansen, okt. 2010
04
ego og emnet?
Henrik fra Friesoythe †1397
magister og artes-lærer i Erfurt (1360), artes-lærer i Prag
(1360’ og 70’erne), teologistuderende i Prag og Paris,
professor i Wien (1380’erne), og begravet i Stephansdom
Henrik Totting af Oyta †1397. Bronze statue (2009) foran Mariakirken i
Friesoythe (Nordtyskland: Cloppenburg, Oldenburger Münsterland). Her er
Henrik mindet som bysbarn, og i Wien - med vennen Henrik Langenstein
†1397 - som grundlægger af Wiens Universitet (1384)
05
06
Henrik fra Friesoythe
Oyta er en glimrende eksponent for middelalderens rejsende superskolar. Hans eftermæle
var fra senmiddelalderen og til det 20. århundrede ”fremtrædende skarpmundet
aristoteliker” til ”ham der plukkede hist og her i filosofi-bedet”. I filosofihistorien er han
tillagt snart sagt enhver filosofisk doktrin. Omtrent samtlige ældre forsøg på at karakterisere
hans filosofi er dog baseret på gætværk og afskrift af ældre opfattelser. Hans værker er
nemlig flest uudgivne og kun svært tilgængelige i middelalderlige håndskrifter. ›Selv mener
jeg, at Oytas velnok væsentligste indsats som middelalderskolastiker var som kompilator af
universitetshåndbøger. Han forkortede tekster af Aristoteles, Adam Wodeham (Sentenser)
og Theoderik af Erfurt (kvæstioner til Aristoteles Fysik)
07
Vi skal her tale om Aristoteles, om
Aristoteles-oversættelserne fra græsk til
latin, om Aristoteles’ skrifter som
grundbøger ved middelalderens
universiteter, om Thomas Aquinas, om
verdens evighed, og om nythomismen. Jeg
har i mit oplæg lovet at besvare to
spørgsmål. Lad os begynde med Aristoteles.
Hvem var han?
08
Aristoteles
384-22 f. Kr.
Aristoteles helleneren, fresko 1560, klosteret Filanthropinon. Nordgrækenland: Ioannina
Aristoteles: en græsk videnskabsmand
09
Christopher Shields om Aristoteles
http://plato.stanford.edu/entries/aristotle/
Aristoteles: en græsk videnskabsmand
Aristoteles (384-22 f. Kr.) var en græsk filosof og videnskabsmand. Han blev født (384 f. Kr.) i
Nordgrækenland. Faderen var livlæge for kongen af Makedonien. Som teenager blev Aristoteles sendt til
Platons akademi i Athen (367). Her blev han i tyve år indtil Platons død (†347). I 340’erne bad kong Filip
2 ham rejse til Makedonien, og undervise som huslærer for sin søn, Alexander 3 (f. 356), det var ham, der
blev ”den Store”. Efter nogle år flyttede Aristoteles tilbage til Athen (335), hvor han grundlagde en skole i
Lykeion. Da Alexander døde (†323), gjorde Athen oprør imod Makedonien. Aristoteles flygtede til øen
Euboia, hvor han døde (†322). Aristoteles’ overleverede værker er forfattet i 330’erne og 20’erne. Flest har
skrifterne karakter af forberedelser til undervisning, kladder og foredragsnotater. Aristoteles synes ej at
have haft udgivelse i tanke. Hans skrifter er ikke let-læsning, ej heller i de latinske oversættelser, og
teksterne har voldt hovedbrud siden Aristoteles’ død
læs: Aristoteles gennem tiderne 2012
10
Makedonien
Konstantinopel/
Byzans/Istanbul
Thessaloniki
Euboia
Athen
skolemesteren: Aristoteles’ skrifter
Aristoteles’ skrifter
logikken (organon = redskab)
http://plato.stanford.edu/entries/aristotle-logic/
kategorier (enkeltord, termer)
http://plato.stanford.edu/entries/aristotle-categories/
om fortolkning (udsagn)
første analytik (syllogistik, slutninger)
http://plato.stanford.edu/entries/medieval-syllogism/
anden analytik (videnskabsteori)
http://plato.stanford.edu/entries/demonstration-medieval/
topik (argument-lære)
sofistiske gendrivelser (snydeargumenter, fejlslutninger)
naturfilosofi
http://plato.stanford.edu/entries/aristotle-natphil/
fysik
metafysik
(den tekst der i tekst-rækkefølge kommer efter fysik)
12
om himlen (kosmologi)
om tilblivelse og tilintetgørelse
meteorologi
psykologi
om sjælen, og mindre skrifter
http://plato.stanford.edu/entries/aristotle-psychology/
biologi/zoologi
om dyrene, og mindre skrifter
etik og politik
den nikomachæiske etik, politik,
og mindre skrifter
retorik
retorik og poetik
http://plato.stanford.edu/entries/aristotle-rhetoric/
læs: Aristoteles gennem tiderne 2012
Aristoteles’ skrifter
Aristoteles’ skrifter
Aristoteles’ skrifter blev læst, kommenteret og diskuteret: i senantikken, i middelalderen og i dag.
Hans vokabular har haft betydning for nutidens sprogbrug, også på dansk. Ord som form,
kategori, konsekvens, kvalitet, kvantitet, relation er aristoteliske begreber. Skrifterne fik en
grundlæggende betydning for udviklingen af sprogvidenskab, filosofi og naturvidenskab. Og det i
såvel det græsksprogede Østen, det syrisk- og arabisksprogede Mellemøsten, som det
latinsksprogede Vesten. Vi vil her koncentrere os om den latinske middelalder. ›I Europa hænger
Aristoteles’ skrifter uløseligt sammen med skoleundervisningen. Og Aristoteles’ skrifter blev
obligatoriske grundbøger ved middelalderens universiteter. Men inden vi når
universitetsdannelserne i 1100-tallet, skal vi se på Aristoteles-oversættelserne
11
Aristoteles: fra arabisk og syrisk til latin
13
fra c. 1000 blev Aristoteles central i den syrisk- og
arabisksprogede filosofi. Her skal vi ikke tale om
den arabiske tradition, blot nævne Avicenna †1037
og Averroes †1198, begge - i latinsk oversættelse med betydning for den vesterlandske tradition
http://plato.stanford.edu/entries/arabic-islamic-influence/
http://plato.stanford.edu/entries/arabic-islamic-greek/
Averroes
f. 1126, Cordoba
†1198, Marrakesh
Aristoteles og Alexander
British Library, Or 2784, f. 96
Arabic, 13th Century
den aristoteliske revolution i 1100- og
1200-tallets Europa
Og hermed til oplæggets første spørgsmål:
hvordan kom Aristoteles’ græsksprogede
skrifter til det intellektuelle
latinsksprogede Vesteuropa?
http://plato.stanford.edu/entries/medieval-philosophy/
14
Aristoteles: fra græsk
til latin: Boethius
15
Boethius
c. 475-524
oversatte
Aristoteles’
Organon, de
logiske skrifter i
500-tallet
Cambridge University Library:
MS li.3.12D, 73v (12th Century)
Boethius som konsul
Brescia: Santa Guila
Aristoteles: fra græsk til latin: Boethius
16
John Marenbon om Boethius
http://plato.stanford.edu/entries/boethius/
Boethius
I 900-tallet blev Aristoteles’ skrifter læst og diskuteret på latin. Vestens lærde kunne ikke græsk. Men
Aristoteles’ logiske skrifter var blevet oversat i 500-tallet. Boethius (c. 475-524) var en romersk filosof,
embedsmand og konsul (510). I 524 ragede han uklar med den ostrogotiske konge Theoderik den Store,
der lod ham fængsle og henrette for forræderi. (Det antages, at Boethius har haft kontakt med kejseren i
Konstantinopel, og ham kunne Theoderik ikke lide). Boethius havde den plan at oversætte hele det
aristoteliske korpus. Han nåede at oversætte Aristoteles’ Organon, altså de logiske værker, Porphyrius’
Isagoge (begyndelsesgrunde), og andre skrifter. Og han oversatte fra græsk til latin. Boethius’ latinske
oversættelser blev vigtige i skolastikkens ungdom, c. 900-1200, og fik stor udbredelse. Håndskrifterne til
Boethius’ oversættelser kan i dag tælles i hundredvis, hvor andre oversættelser måske blot er overleveret i et
enkelt eller ganske få håndskrifter
læs: David Bloch og Sten Ebbesen
Aristoteles: fra græsk til latin:
Jakob af Venedig
00
17
Jakob af Venedig †efter 1147 og
Burgund af Pisa †1193 måske på
lærdomsvisit hos Anna Komnena
1083-1153
Alexius 1. Comnenus: Anna’s far
Michael Psellos, Byzans i 1000-tallet
Istanbul: Hagia Sophia
Aristoteles: fra græsk til latin: Jakob af Venedig
Jakob af Venedig og Burgund af Pisa
Sådan c. 1125/40 oversatte Jakob af Venedig (†efter 1147) Aristoteles’ Fysik fra græsk til latin. Han
havde lært sig græsk i Konstantinopel. I 1130’erne var Jakob og Burgund af Pisa i byen. Burgund
var jurist og Pisa’s ambassadør i Konstantinobel. Jakob var på studietur. Samtidigt holdt Anna
Komnena (1083-1153) hof i klosteret. Hun var blevet sat i kloster af sin bror, kejser Johannes 2.
Hun holdt hof af lærde mænd, hvoraf nogle havde til opgave at kommentere Aristoteles værker.
Jakob og Burgund oversatte en del af Aristoteles’ store værker. Interessant er det at netop tanker
om Jakob af Venedigs færden har bragt de videnskabelige sind i kog i den såkaldte Gouguenheimaffære (2008)
18
Aristoteles: fra græsk til latin: Grosseteste
Robert Grosseteste c. 1170-1253
oversatte Aristotles’ naturfilosofi i Oxford i
1250’erne
19
Aristoteles: fra græsk til latin: Grosseteste
20
Neil Lewis om Grosseteste
http://plato.stanford.edu/entries/grosseteste/
Robert Grosseteste
Robert Grosseteste (c. 1170-1253) var englænder og biskop af Lincoln. I
1220’erne underviste han i Oxford. Og i 1250’erne oversatte han
Aristoteles’ Fysik fra græsk til latin, også i Oxford. Grosseteste kunne altså
græsk. Han havde udover sit store hoved en hjælper i sin husstand, en
magister Nikolaj var græker
kilde?
Aristoteles: fra græsk til latin: Moerbeke
William Moerbeke c. 1215-86, nederlandsk
dominikaner og biskop i Korinth (Peloponnes),
oversatte hele det aristoteliske korpus i 1260’
og 70’erne
Merbaka, Peloponnes
Platon, Seneca, Aristoteles. Glasgow: University Library,
Hunter 231, f. 276
21
Aristoteles: fra græsk til latin: Moerbeke
William Moerbeke
I 1260’erne og 70’erne oversatte den nederlandske dominikaner William Moerbeke (c. 1215-86)
omtrent hele det aristoteliske korpus. Det blev et hit! ›Håndskrifterne til Moerbekes’ oversættelser af
Aristoteles’ Fysik og Metafysik kan i dag tælles i hundredvis. Moerbeke havde lært sig græsk som
biskop i Korinth, hvortil han kom før 1260. ›Det skal understreges, at Aristoteles blev oversat fra græsk
til latin, og kun i ringere grad fra arabisk til latin. Ideen om, at Aristoteles’ skrifter alene nåede Europa
over det arabiske sprog og den islamiske kulturkreds er en myte. De latinske oversættelser er i dag
udgivet i Aristoteles Latinus, Leuven http://hiw.kuleuven.be/dwmc/al/
22
Aristoteles: fra græsk til latin
Mont Saint-Michel og historien
om Aristoteles og Jakob af
Venedig
foto: Bernadette Preben-Hansen, oct. 2012
23
”Aristote au Mont Saint-Michel: les racines grecques de
l'europe chrétienne” (2008) eller: Gouguenheim-affæren
Aristoteles: fra græsk til latin
Charles Burnett med den bedste - og en nøgtern - oversigt over Gouguenheim-affæren
http://muslimheritage.com/topics/default.cfm?ArticleID=1083
Gouguenheim-affæren (2008)
I 2008 publicerede Sylvain Gouguenheim en populær bog med kontroversielle holdninger. Bogen vakte
ballade, især i Frankrig. Men også Europas topskolarer for i blækhuset. ›Gouguenheim reagerer imod en
passage i en rapport fra Europarådet (8. november 2002) om korrektion af skolebøger til understregning
af islams rolle i middelalderens Europa. ›Gouguenheims tese er, at den europæiske kultur ikke skylder
den arabiske kultur noget, at Europa er skabt over kristendommen ved græske link til det klassiske
græske demokrati, at indflydelsen fra den arabiske verden og islam er lig nul, og at den europæiske
kultur og videnskab i middelalderen ingen forbindelse havde med den arabiske (muslimske) kultur.
Bogens teser kan således bruges i den politiske propaganda (anti-islam, anti-mellemøsten), farlig ikke
mindst i Jacques Chirac og Nicolas Sarkozy’s Frankrig. ›Gouguenheim hævder, at Jakob af Venedig
oversatte Aristoteles’ omtrent samlede værker fra græsk til latin på Mont-St-Michel i 1120’erne.
Påstanden har intet belæg, og er tilbagevist (Ebbesen 2008)
KU, Det Humanistiske Fakultet. Institut for Engelsk, Germansk og Romansk (prisopgave 2010): der ønskes en vurdering såvel af
teserne om kendskabet til græsk sprog og græsk filosofi i højmiddelalderens Europa fremsat i Sylvain Gouguenheims ”Aristote au
Mont-Saint-Michel: Les racines grecques de l’Europe chrétienne” (2008) som af den deraf følgende voldsomme debat.
Universitetsavisen 2009 (14), 17. Ubesvaret!
24
25
Universitetet kommer til byen
Studenter i Bologna, gravmæle for Johannes da Legnano (†1383). Brødrene Jacobello og Pierpaolo dalle Masegne
(Venezia, fl. 1383-1409). Bologna: Museo Civico Medievale
Universitetet kommer til byen
26
Uppsala 1477
København 1479
Oxford 1167
germanske og centraleuropæiske
universiteter 1300- og 1400-tallet
Paris
1100-tallet
Bologna 1088
Salamanca
Salerno
Universitetet kommer til byen
Universitetet kommer til byen
Lærdom og undervisning hørte i middelalderen under klostre, ordensskoler og katedralskoler. Enhver
domkirke var forpligtet til at drive skolevirksomhed. I 1100-tallet begyndte universiteterne at skyde frem,
som en slags lærerlaug. Indtil da var lærere enkeltpersoner, der underviste studenter mod skolepenge. ›I
Paris var der mesterskoler som den under den lille bro i Paris (Petit-Pont). Mesterskolerne organiserede
sig efterhånden i mesterlaug. De generelle studier blev velorganiserede institutioner med pavelig
godkendelse, bevillinger og pensumlister. ›Paris (1100-tallet) og Oxford (1167) hører blandt de tidlige
universiteter. Paris blev middelalderens helt store universitet af international karakter. Oxford var af et
mere lokalt præg. ›Ville studenten noget i lærdom, søgte han til Paris. Som også den danske overklasses
sønner: Anders Sunesen i 1180’erne og Hvideslægtens sønner, som Absalon i 1140’erne (Absalon var dog
næppe primært boglig, hvad også hans statue på Højbro plads i København antyder. Her er han afbildet
med en økse)
27
28
Paris: Notre Dame
foto: Bernadette Preben-Hansen, sept. 2013
Paris: Petit-Pont
29
Universitetet kommer til byen
Den videnskabelige enhedskultur
Fælles for Europas universiteter var sproget latin, og universiteternes videnskabelige grundbøger.
Aristoteles’ skrifter blev grundbøger ved de filosofiske fakulteter. Efterhånden kom også en række
logiske håndbøger (Summulae) på pensumlisten. Artes var den fem- til syvårige
masteruddannelse i logik og filosofi, enhver studerende måtte bestå for at læse videre (jura,
medicin eller teologi). Universiteterne tildelte internationalt anerkendte akademiske grader, og
universitetets kandidater havde således tilladelse til at rejse og undervise hvor som helst (licentia
docendi ubique). Skolastikkens universitetslærde og -studerende rejste fra studium til studium
med kostbare bøger af pergament og papir i bagagen. Vi skal huske, at det at skrive og kopiere
bøger i middelalderen tog tid
30
Universitetet kommer til byen
31
skolastikkens
skoleteknik
lektion,
kvæstion,
sofismer og
disputation
Universitetet kommer til byen
Romerkirken, universitetet og Europa
Middelalderen blev en videnskabelig blomstringstid, som konsekvens af den Aristoteliske
revolution i 1200- og 1300-tallet,. På mange måder blev romerkirkens organisation,
universiteternes videnskabelige enhedskultur og sproget latin identitetsbærere, også for det
Europa, vi kender i dag. EU betragter endnu med skepsis lande, der i middelalderen ikke var del
af netop denne aristoteliske (og kristne) enhedskultur. ›Ordenssamfundenes lærdomskultur blev
også vigtige for universiteterne, nemlig de udadvendte tiggermunkeordener: franciskanerne og
dominikanerne. En dominikaner i 1200-tallet var Thomas Aquinas. ›Vi skal her besøge Paris i
1200-tallet, men også en smuttur til Uppsala og København i 1470’erne
32
Universitetet kommer til byen
en ph.d. promotion i Utrecht,
Nederlandene
disputatsen er en skolastisk procedure
foto: Bernadette Preben-Hansen, 2000
33
Universitetet kommer til byen
Ideen med universitetet
Interessant er det, at studenten kunne være fattig (pauper), men også gift (dog
sjældent). Var hovedet godt, vankede der mulige stipendier (præbender).
Middelalderens universiteter var videnscentre, ikke erhvervsskoler. Lærdom søgtes
i fællesskab, ved forelæsninger og disciplineret diskussion, så længe den
studerende havde råd. Ofte blev nye universiteter dannet ved udvandringer af
lærere og studenter (Cambridge, Leipzig, Greifswald). I 1300- og 1400-tallet
poppede universiteterne frem i det germanske område: Erfurt, Prag, Pécs, Krakow,
Wien, Leipzig, Rostock, Greifswald, Uppsala og København, med flere)
34
Erfurt: collegium maius 1392
bombet 1944, restaureret 2000’erne
35
hvad er middelalderfilosofi?
Paul Vincent Spade om Ockham
http://plato.stanford.edu/entries/ockham/
16
36
William Ockham 1341
Cambridge: Gonville and
Caius 464/571, f. 69
logik, logik og logik:
analytisk filosofi i
skolastikken
Oxford
hvad er middelalderfilosofi?
37
logik, logik og logik
logik, logik og logik
Hvad er middelalderfilosofi?
Filosofi i skolastikken er analytisk filosofi. Når studenten bestod sin mastergrad, har han gennemgået en
mangeårig træning fra barnsben i grammatik og logik. Sætninger underkastes præcise sproglige analyser og
begreber jongleres med en præcision, der gik tabt med renæssancens humanister. Den sproglige analyse
tages med på de højere fakulteter som det teologiske. (Derfor ser man diskussioner som hvorvidt gud skabte
verden fra evighed af, eller hvorvidt det var fra evighed af gud skabte verden, Buridan’s kvæstioner til
Aristoteles’ Fysik; der er en betydningsforskel i de to udsagn). Humanisterne afviste skolastikkens
videnskabelige sprog som ”køkken-latin” (Lorenzo Valla http://plato.stanford.edu/entries/lorenzo-valla/). De
slog den videnskabelige analyse, sofismerne, ihjel for en ide om mange ord og retorisk ord-variation for
retorikken og sprogæstetikkens skyld
http://plato.stanford.edu/entries/square/
http://plato.stanford.edu/entries/medieval-futcont/
http://plato.stanford.edu/entries/sophismata/
http://plato.stanford.edu/entries/consequence-medieval/
http://plato.stanford.edu/entries/insolubles/
http://plato.stanford.edu/entries/modality-medieval/
http://plato.stanford.edu/entries/obligationes/
logik, logik og logik
http://plato.stanford.edu/entries/contradiction/
38
Paris: Jean Buridan
c. 1295-1358
Buridan underviste på livstid ved ”artes” i
Paris rektor 1328, 1340
venite, filii, audite
me et florem
philosophiae
docebo vos
Han underviste i analytisk filosofi. Filosofi
baseret på præmisser fra sanse- og
intellektuel erfaring, i modsætning til
teologi, baseret fra trossætninger fra Bibelen
og traditionen.
håndbog i logik
kvæstioner til Aristoteles
Kraków: Biblioteka Jagiellońska
1771, 142v. Paris, c. 1370
Paris: Buridan
39
Jack Zupko om Buridan http://plato.stanford.edu/entries/buridan/
Buridan
Jean Buridan (c. 1295-1358) hører til i den side af filosofihistorien, hvor ”navnefolkene” bor.
Buridan holdt konsekvent på, at kun enkeltting eksisterer, og at en sætnings sandhed afhænger
af, om der eksisterer noget, som dens begreber refererer til <Ebbesen>. Nominalisterne mente at
det der er fælles for almenbegreberne (som ”et menneske”), er betegnelsen. Altså: hvad er en
ting, der er fælles for alle medlemmer af samme art? Hvad er fælles for mennesker?
Almenbegrebet (”menneskehed”)? Hvordan er det med almenbegrebernes eksistens? Her mente
nominalisterne, at almenbegreberne er sproglige udtryk, uden eksistens udover enkelttingen.
Herimod mente realisterne at almenbegreberne har eksistens udenfor sproget, at almenbegrebet
er en særlig slags ting (”res”), der har eksistens på et andet plan udenfor sproget
læs: Sten Ebbesen
Paris: Rue de Fourre
40
her underviste Buridan, altså i 1300-tallets
undervisningslokale i hø-stræde eller
mulepose-gade (in vico straminis)
byen
Notre Dame
Rue de Fourre
universitetet
Paris i 1300-tallet
Paris: Jean Buridan
Thomas Aquinas
1225-74
41
her forelæser Thomas
Aquinas
Averroes er vist faldet i søvn
Thomas Aquinas:
De unitate
intellectus contra
Averroistas (1270)
Thomas Aquinas
confounding
Averroes. Giovanni
di Paolo, c. 1445-50.
Saint Louis Art
Museum
Thomas Aquinas
42
http://plato.stanford.edu/entries/aquinas/
Thomas Aquinas
Thomas blev født (c. 1225-74) i en adelig familie i Roccasecca, nær Aquino, mellem Rom og Napoli. Som
barn blev han indsat i benediktinerklosteret Montecassino. Og som teenager blev han indskrevet ved
Napoli Universitet. Her indtrådte han i dominikanerordenen (1244). Det var familien ikke ret glade for.
Familien satte ham i husarrest. ›Dominikanerne sendte Thomas til Paris for at studere. Her sluttede han
sig til Albert den Store. Da Albert rejste til Köln, rejste Thomas med (1248). Fire år senere (1252) vendte
Thomas tilbage til Paris for at afslutte sine teologiske studier. Han forelæste over Peter Lombarderen’s
sentenser <middelalderens grundbog i teologi> (1253-56), og blev professor i teologi (1256-59). ›Så gik
turen tilbage til Italien for at undervise i filosofi og teologi i dominikanernes studiehuse i Orvieto og
Rom (1259-68). ›Dominikanerordenen sendte så Thomas tilbage til Paris (1268) som teologisk professor.
Det ulmede i Paris i 1260’erne. For hvad skulle man stille op med Aristoteles’ filosofi?
Thomas Aquinas
43
Thomas’ håndbog i teologi
Dominikanerne sendte Thomas til Napoli (1272) for at grundlægge et dominikansk studiehus der.
Han fik et anfald (1273), og kunne ikke længere skrive. Thomas var overvægtig og blev stablet på
sin vogn. Året efter (1274) døde han i Fossanova på rejsen til koncilet i Lyon. For Thomas
repræsenterer Aristoteles den naturlige fornuft. Thomas' teologiske hovedværk er en håndbog i
teologi (Summa theologiae), en teologisk lærebog for yngre studenter, og en håndbog imod
hedningene (Summa contra gentiles). Ifølge Thomas er der et principielt skel mellem filosofi og
teologi. Filosofien hører under den naturlige fornuft, mens teologien hører under åbenbaringen
læs: Lauge Olaf Nielsen
Thomas Aquinas
Joos van Wassenhove (Justus van
Ghent) c. 1475
44
Thomas Aquinas. Sandro Botticelli 1481
Thomas Aquinas
45
Thomas’ eftertid
Thomas’ mission er et forsøg på at vise, at kristne trossætninger ikke står i modstrid til
logik og den naturlige fornuft, altså fides non contra ratio. ›Kort efter Thomas’s død
blev hans lære sat under lup, herunder ved fordømmelserne i Paris 1277. Hans
medbrødre, dominikanerne forsvarede Thomas’ lære, imod franciskanernes angreb. Og
efterhånden blev enhver dominikaner forpligtet (1286) til at forsvare og fremhæve
Thomas’ lære. ›Thomas blev helgenkåret (1323) og erklæret kirkelærer (1567). Thomas
ligger begravet i Toulouse
læs: Lauge Olaf Nielsen
46
Verdens evighed
de aeternitate mundi
in principio creavit deus caelum et terram.
terra autem erat inanis et vacua, et tenebræ
erant super faciem abyssi: et spiritus dei
ferebatur super aquas <genesis I. 1>
utrum autem factus sit aliquando motus
cum non esset prius? <aristoteles latinus,
physica 8/1>
Skabelsen. Palermo: Monreale, 1180’erne
Verdens evighed
47
http://plato.stanford.edu/entries/eternity/
Verdens evighed
Naturlæren optog sindene i 1100-tallet. Hvordan er verden opbygget? Og hvorfor ser den ud
som den gør? Da Aristoteles Fysik nåede vesten, skabte den dog røre i de intellektuelle vande.
›I Bibelens skabelsesberetning lærer vi, at verden er skabt. Verden har en begyndelse i tid. Gud
har skabt verden af intet. Hos Aristoteles derimod er verden evig uden begyndelse i tid.
Verden er altså uskabt: ikke-skabt.
›Aristoteles Fysik blev forbudt læsning i Paris i 1210. Få år senere, i 1215 nedlagde Robert
Courcon (†1219), engelsk kardinal og Pariser-universitetets kansler (1211) forbud imod
Aristoteles’ naturfilosofi. Det var OK at læse Aristoteles’ logik og etik, men Aristoteles’
Metafysik og naturfilosofi var forbudt. Det er så ikke værre end at Toulouse Universitet
reklamerede (1229), at ”her læses de Aristoteles-skrifter, som ikke må læses i Paris”
”nec libri Aristotelis de naturali philosophia nec commenta legantur Parisius publice vel secreto, et hoc sub poena
excommunicationis inhibemus”. CUP 1889 (1), 70.
Verdens evighed
Fysikken på pensumlisten
Aristoteles’ naturfilosofiske og psykologiske skrifter glider nu alligevel ind i pensum, også i
Paris. I 1255 er Fysikken og Metafysikken obligatorisk læsning, også i Paris. Kun opsættes
et disciplinært regelsæt for diskussionsemner på det filosofiske fakultet. Teologi må ikke
diskuteres i filosofi. Og teologiske eksempler ikke bruges i filosofiske og logiske
diskussioner, herunder i sofismer (sophismata). ›Det bør bemærkes, at den akademiske
frihed i middelalderen var såre stor. Meget kunne løses ved en obligatorisk eftersætning:
”her taler vi filosofi, løsningen er selvfølgelig ikke i tråd med sandheden, dvs. troen”. Den
sætning ses ofte hos Buridan
48
49
Paris 1277
219 sætninger
holdninger udtrykt af
Aristoteles, Averroes, Bo
af Danmark, Siger af
Brabant, Thomas Aquin,
m. fl., alle unavngivne
Siger af Brabant
Paris 1277
50
Hans Thijssen om 1277
http://plato.stanford.edu/entries/condemnation/
Paris 1277
De kirkelige myndigheder og teologerne holdt øje med artes-folket. I 1277 blev det for meget for
biskop Stefan Tempier i Paris. Han nedsatte et udvalg til at granske det filosofiske (og måske også
det teologiske) fakultets skriftlige output. Udvalget plukkede 219 sætninger. Særligt Bo fra Danmark
og Siger fra Brabant kom under lup. De forlod Paris. Bo sluttede sig muligvis til dominikanerne,
Siger blev myrdet i Italien af sin sekretær. Og Thomas Aquinas fik en kætterianklage på sig, men
han var altså død forinden. I debatten om enhed eller flerhed af former, havde Thomas holdt på
énformslæren. Tanken har teologiske implikationer og blev fordømt af de kirkelige myndigheder
Sten Ebbesen om Bo fra Danmark:
https://wiki.uib.no/medieval/index.php/Boethius_de_Dacia
Piltz, Anders. Studium Upsalense. Acta
Universitatis Upsaliensis 1977 (36) (91-5540627-0)
foto: Bernadette Preben-Hansen, jan. 2013 - minus 25º
Uppsala 1477
51
Uppsala 1477: nordens ældste universitet
Olle Johansson fra Gotland var studerende
på Uppsala artes i 1480’erne. Hans
bogsamling er bevaret på Uppsala
Universitetsbibliotek: Aristoteleskommentarer, mm
Her ses en karikatur af Albert den Store
(Thomas Aquinas’ lærer) og Aristoteles.
De to diskuterer den menneskelige sjæls
egenskaber
Uppsala UB, C 599, 143r. Uppsala 1481-86
Uppsala: Museum Gustavianum
52
Aristoteles i Danmark
Aristoteles i Danmark
Når vi leder efter spor i Danmark, skal der ses på klostrene, katedralskolerne og på
Københavns Universitet. Uheldigvis er en stor del af den danske middelalders
intellektuelle kultur gået tabt i universitetsbibliotekets brand i 1728. Også efter
reformationen var håndskrifter gået tabt, splittet af og syet til buksebage i den danske
bondebefolkning (Roskilde). Men i dansk kunsthistorie er der dog et interessant spor af
Aristoteles: <Christoffer 2’s gravmæle>
53
Aristoteles i Danmark
54
Ditlev Tamm & Eivind Slottved om KU’s historie http://www.epages.dk/ku/196/
Københavns Universitet 1479-1537
I 1470’erne rejste Christian 1. til Rom. Her gav paven (Sixtus 4.) ham en tilladelse (1475) til at
oprette et universitet i Danmark. Peder Albertsen †1517 samlede som universitetets vicekansler
en håndfuld lærde som lærerstab. Lærerne kom fra Tyskland, Nederlandene og Skotland. Og
KU blev organiseret med Köln (1388) som forbillede. Peder Albertsen underviste i Thomas
Aquinas, og thomismen blev universitetets doktrin. ›I 1536 skrev Danmark sig ud af den
Europæiske Union. Reformationen udelukkede enhver katolsk (læs: international) indflydelse,
og universitetet reformerede. Københavns Universitet blev dermed kongens uddannelsesanstalt.
Nu var universitetets formål at uddanne embedsmænd og præster i kongeriget Danmark. Med
nye og lokale lærebøger
læs: Sten Ebbesen
Erasmus
Montanus 1731
Holberg 1731
Christian Fritzsch †1769
55
Ludvig Holberg
(1684-1754) blev
professor ved KU i
1717. Her underviste
han i metafysik og
logik, det bekom
ham ej vel
Rasmus Berg
Per Degn: ”Jer
søn skriver, at han studerer nu
sin logicam, rhetoricam og metaphysicam”
Jeppe: Hvad
vil det sige: logicam?”
Per Degn: ”Det
er hans prækestoel”
http://holbergsskrifter.dk/
Jesper ridefogd
Jeppe Berg, Rasmus’ fader
Aristoteles på Københavns Universitet
Vaticano latino 9850
Og hermed til oplæggets andet spørgsmål:
hvorfor blev Thomas Aquinas ikoniseret af
kirken i det 19. århundrede?
nythomismen
56
Aeterni patris 1879
Leo 13, pave 1878
Joachim Pecci, 1810-1903
nythomismen
57
Nythomismen eller en kristen filosofi
I slutningen af 1800-tallet ledte romerkirken efter en kristen filosofi, der kunne forene videnskab uden
at gå på kompromis med troen (i øvrigt en umulig opgave). Valget faldt på Thomas Aquinas. I 1879
erklærede pave Leo 13. i en rundskrivelse (Aeterni patris) Thomas for kirkens officielle filosof og
beskytter af katolske skoler. Thomas blev erklæret idealet for en kristen tænkning. Thomas var katolsk
stueren (sådan da!), hans system stod ikke i modstrid med kirkens lære, og kunne serveres for unge
katolske intellektuelle, der søgte en rationel verdensforklaring. Rundskrivelses mål var en restitution af
en kristen filosofi, som et modspil til de sekulære filosofiske strømninger i 1800-tallet, i. e. positivismen,
darwinismen. Og så var der altså det rent lavpraktiske for kirken, at der allerede forelå en systematisk
lærebog (håndbog i teologi) - Thomas’ Summa Theologiae - omtrent lige til at gå til. Og netop en
lærebog, der forsøgte at forene tro og viden, således at der ingen modsætning sås mellem tro og
rationalitet (fides et ratio). Leoniner-kommissionen gik straks i gang med at udgive Thomas’ samtlige
værker fra håndskrifterne. Nythomismen dominerede kirken indtil 1960’erne
læs: Lauge Olaf Nielsen
fides et ratio
nythomismen
58
1998
Johannes Paul 2 pave 1978
Karol Wojtyla 1920-2005
nythomismen
Fides et ratio
”Tro og fornuft er ligesom to vinger, hvormed menneskeånden hæver sig for at udforske sandheden”.
Sådan indleder den rundskrivelse (Fides et ratio) om forholdet mellem tro og den naturlige fornuft, som
Johannes Paul 2 udsendte i 1998. Også her fremhæves Thomas Aquinas for sin tænknings vedvarende
originalitet. Johannes Paul 2 fremhæver Thomas, ikke blot på grund af hans lære, men også på grund af
den dialog Thomas indgik med sin tids arabiske og jødiske tænkning. Thomas pegede på en
overensstemmelse mellem tro og fornuft. At såvel fornuften som troen kommer fra Gud, mente Thomas;
altså er der ingen uoverensstemmelse. Filosofien kan bidrage til forståelsen af åbenbaringen. Johannes
Paul 2 fremhæver atter Thomas som en tankens mester og et mønster for den rette måde at drive teologi
på.
Jeg bør måske nævne, at jeg bor i artes og ikke kan forstå teologi; 1998-deklarationen kan givet kritiseres
med argumenter fra 1277-fordømmelsen, foredragsholder
59
nythomismen
60
Nythomismens betydning for studiet af middelalderfilosofien
I dag ligger middelalderforskningen på uafhængige (flest med stærke antikatolske patos’er, især i Frankrig) forskere, og
koncentrerer sig om forskningen i skolastikkens logik og semantik (500-1500). Siden 1970’erne er der sket noget, og
forskningen stormer frem http://www.preben.nl/ESMLS.htm. I dag er den katolske side helt ude af forskningen, også som
følge af kirkens åndelige stagnation efter 2. Vatikanum i 1960’erne. Nythomisterne sidder i dag i USA og Japan. Kirken
har i dag intet at sige i moderne videnskabelig middelalderfilosofiforskning: et superspændende forskningsfelt med
international spændvidde
Etienne Gilson †1978
Frederick Copleston †1994
Jacques Maritain †1993
Peter O’Toole som Reginald Johnston, PuYi’s huslærer
The Last Emperor 1987 (Bernardo Bertolucci)
61
Alt i alt handler middelalderfilosofi og -videnskab ikke mindst om ords betydning. Intellektets mest rendyrkede
sprog er: matematik. Derfor er der en sandhed i samtalen mellem en lærer og hans elev
magister:
”A matter of words,
perhaps, but words are
important”
discipulus:
”Why are words
important?”
magister (significationis):
”If you cannot say what
you mean, you will
never mean what you
say, and a man should
always mean what he
says”
Og med disse ord er vor
Aristoteles-Odysse til ende
62
Tak for i aften!
Uppsala UB, C 622, 88rb
giorgio de chirico
il ritorno di ulisse 1973
litteratur på dansk 1/2
Aristoteles (Mogens Herman Hansen). Statskundskabens klassikere 2013 (978-87-574-2792-9)
Aristoteles gennem tiderne (David Bloch, m. fl.) Klassikerforeningens kildehæfter 2012 (978-8789504-53-7)
Dansk middelalderfilosofi c. 1170-1536 (Sten Ebbesen). Den danske filosofis historie 2002 (8700-76294-6)
Dansk filosofi i renæssancen 1537-1700 (Sten Ebbesen, Carl Henrik Koch). Den danske filosofis
historie 2003 (87-00-76296-2)
Videnssamfundet i det 12. og 13. århundrede: forskning og formidling (David Bloch, Sten
Ebbesen). Historisk-filosofiske skrifter 2010 (33). (978-87-7304-348-6)
63
litteratur på dansk 2/2
Boethius de Dacia: Verdens evighed, det
højeste gode, drømme (Niels Jørgen GreenPedersen). 2001 (87-90030-90-7)
Thomas Aquinas (Heinrich Roos). De store
tænkere: Berlingske filosofi bibliotek 1965
Studium generale: de europæiske universiteters
tilblivelse (Olaf Pedersen). Kbh. 1979 (87-0173181-5)
Den europæiske filosofis historie: antikken
(Karsten Friis Johansen). Kbh. 1998 (1), 361457 (87-17-05308-0)
00
64
Gouguenheim-affæren (2008)
viola, coloman. aristote au mont saint-michel.
millénaire monastique du mont saint-michel: vie
montoise et rayonnement intellectuel 1967 (2),
289-312
gouguenheim sylvain. aristote au mont saintmichel: les racines grecques de l'europe
chrétienne. l'univers historique. paris: seuil 2008
(978-2-0209-6541-5)
l'islam médiéval en terres chrétiennes: science et
idéologie (éd. max lejbowicz). les savoirs mieux
(26). septentrion 2008 (978-2-7574-0088-3)
les grecs, les arabes et nous: enquête sur
l’islamophobie savante (philippe büttgen, alain de
libera, marwan rashed, irène rosier-catach).
ouvertures. paris: fayard 2009 (978-2-213-65138-5)
65
Aristoteles og Psyllis: en
historie fra 1300-tallet
Akvamanile, vandkande. Skotland, 1300-tallet
New York: Metropolitan Museum of Art
66
Freiburg im Breisgau: Augustinermuseum.
Maltererteppich/Weiberlistenteppich, 1320/30
Aristoteles og Psyllis
Aristoteles og Psyllis
Ingen stor mand uden en pikant historie, og middelalderen elskede historier om lærde mænd og forhold til
kvinder. Sladderspalten gik også ud over Aristoteles i Makedonien, som senere også Buridan i Paris.
Fortællingen om Aristoteles og Psyllis er en tidlig 1300-tals historie (måske endnu ældre), og den fik
betydning for middelalderens kunsthistorie. Her ser vi en akvamanile, en vandkande fra 1300-tallets
Skotland. Jeg fortæller denne fiktive fortælling for at vise, at Aristoteles i 1300-tallets Vesteuropa eksisterede
i almenbevidstheden.
›Det fortælles, at Aristoteles skosede sin elev Alexander for distraktion ved pigen Psyllis. Alexander passede
ikke sine studier. Psyllis satte sig nu for at forlede mesteren. Hun lovede ham en affektion, om hun måtte
ride ham rundt i haven. Samtidigt sørgede hun for, at Alexander så optrinet. Aristoteles lærte herefter
Alexander, at kunne så vis en mand som ham selv lade sig lokke til slig en nedværdigende opførsel, burde
en mindre erfaren mand vogte sig <for sig selv>
67
68
Aristoteles i Danmark i 1300-tallet
Sorø Klosterkirke: Christoffer 2s
†1332, den danske konges
gravmæle (!) Scenen med Phyllis,
der med pisk rider på Aristoteles
1300-tals relief på sarkofagens kortside
Allegori over kvindens magt over mænd, luxuria (vellysten)
69
Københavns Universitet: administration og videnskab - to planeter
ikke med i foredraget
I 1970’erne omdøbte en dansk ministeriel embedsmand med et pennestrøg ”det
filosofiske fakultet” til ”det humanistiske”. Hermed afslørede ministeriet, at universitetet
selv hverken kender sin historie eller sit formål. Københavns Universitet (KU) er
dermed atter en erhvervsskole, i Christian 3’s forstand.
›Ikke mindst KU er den dag i dag kendetegnet ved en afgrund imellem embedsmænd
og forskningsverdenen. Embedsmændene, fortrinsvist jurister og ikke-akademisk
personale, varetager uddannelse og forskning ved KU, men er reelt uvidende, hvad
forskning og videnskab er, og hvad forskning og videnskab indebærer, forudsætter og
kræver (såsom adgang til forskningsressourcer). En KU-uddannet jurist synes i dag
præget af skoleuddannelse. Og det er ikke de dygtigste jurister (flest er kvinder af den
middelmådige standardstøbning), der hyppigst ansættes i KU’s administration. Der er
således i høj grad tale om retorik, når KU’s administration refererer til ”uddannelse og
forskning”
Paris: Buridan
ikke med i foredraget
70
en anekdote om Buridan
Clemens 4: ”Quare percussisti papam?” Hvorfor har du slået en pave?
Buridan: ”Pater, papam percussi, sed non percussi papam”
”Fader, en pave har jeg slået, men jeg har ikke slået en pave”, altså: jeg har engang slået en
mand, der nu er pave, men jeg har ikke slået en mand, der var pave, da jeg slog ham
Bernard Prebend er et pseudonym for Bernadette Preben-Hansen
læs: David Bloch og Sten Ebbesen