TI-30X Pro MultiView™ regner

Magazine
2012
2 bavarian Nordic Magazine 2012
Den afgørende fase
Påbegyndelsen af fase 3 forsøget med
PROSTVAC® i november 2011 var en milepæl
for selskabet, som nu har bragt sig helt
frem i forskningseliten.
8
Et stærkt fundament
Solide resultater med de førende
udviklingsprogrammer har skabt et
stærkt fundament for virksomhedens
videre udvikling og giver håb om
langsigtet succes
4
6
Én virksomhed - to divisioner
Divisionering af virksomheden har skabt en
tydeligere virksomhedsprofil, og har styrket
beslutningsgange- og processer.
10Forskning i verdensklasse
Samarbejdsaftaler med National Cancer Institute sikrer
­Bavarian Nordics forskere i Californien adgang til den
­bedste forskning samt finansiering af flere studier.
13 Prostatacancer – et voksende marked
for nye behandlinger
Én ud af seks mænd får prostatacancer i løbet af deres liv.
Det efterlader et enormt marked for nye behandlinger af
sygdommen.
bavarian Nordic Magazine 2012 3
IMVAMUNE®
- et skolebogseksempel
10 års samarbejde med den amerikanske
regering og succes med leverancer
af koppevaccinen roses af uafhængige
eksperter
14
16USA fortsætter det solide fokus
Ny lovgivning skal sikre fremtidig udvikling og indkøb
af vacciner samt andre modforanstaltninger wil
anvendelse i tilfælde af biologisk
terror
18Hvad nu hvis?
Bavarian Nordic har alverdens generaler og andre
topfolk på skolebænken, når der skal trænes i
beredskab mod biologisk terror
22Regnskab og forventninger
Udvalgte regnskabstal for 2011 og
forventninger til 2012
Bavarian Nordic aktien
Optimismen lurer i 2012 ovenpå
et dramatisk år for
selskabets aktie
20
4 bavarian Nordic Magazine 2012
Et stærkt fundament
2011 var på alle måder et begivenhedsrigt år. Vi indfriede vores to største mål for året:
PROSPECT fase 3 forsøget med PROSTVAC® og levering af 4 millioner doser IMVAMUNE®
koppevaccine til USA, hvilket var et resultat af en succesrig opskalering af vores produktion.
Velvidende at forventningerne til os var,
at vi ville indgå en partneraftale om
PROSTVAC®, var beslutningen om at fortsætte
en uafhængig udvikling hård, men nødvendig for at kunne bevare projektets fremdrift.
Med opbakning fra vores aktionærer gennemførte vi med succes en aktieemission i
maj og opnåede derigennem et provenu på
næsten 700 millioner kroner. Det satte os i
stand til at påbegynde det afgørende
PROSPECT fase 3 forsøg med PROSTVAC® i
USA i november, som med gode resultater vil
kunne danne baggrund for en godkendelse
af vaccinen og dermed bringe håb for prostatacancerpatienter med fremskreden sygdomsudvikling.
Resultaterne, vi så med PROSTVAC® i det fase
2 forsøg, der danner udgangspunkt for vores
igangværende fase 3 forsøg, er nogle af de
bedste overlevelsesresultater, der nogensinde er vist i patienter med fremskreden
prostatacancer i et placebokontrolleret klinisk
forsøg, og vaccinen var tillige veltolereret.
De lovende resultater, vi har set fra andre
kliniske fase 1 og fase 2 forsøg, som National
Cancer Institute (NCI) har gennemført med
vaccinen i tidligere sygdomsfaser og i kombination med andre behandlinger, forpligter os
blot endnu mere til at fortsætte udviklingen
for at afdække vaccinens fulde potentiale. Vi
har fortsat som et strategisk mål at indgå en
partneraftale inden kommercialisering af
vaccinen, hvorfor vi fortsat fører diskussioner
med potentielle partnere.
Erfaringerne fra den globale udvikling af
PROSTVAC® kommer os til gode i udviklingen
af vores nye vaccinekandidat, CV-301, der
bygger på den samme teknologi som
PROSTVAC®, men som i modsætning til
PROSTVAC® har potentiale til at kunne benyttes i en hel vifte af cancerformer, herunder
bryst-, lunge- og æggestokcancer. Som med
PROSTVAC® har NCI gennemført en række
kliniske fase 1 og fase 2 forsøg med vaccinen
og disse har vist lovende resultater.
bavarian Nordic Magazine 2012 5
Dertil kommer, at vores IMVAMUNE® forretning kører godt, og på udviklingssiden har vi
fokus på den frysetørrede udgave af vaccinen, mens leverancerne til USA øges henover
de næste par år. De seneste udvidelser af
både kontrakten på den frysetørrede udgave
i 2011 og RFP-3 kontrakten i maj 2012 understreger atter, at vi er en af den amerikanske
regerings foretrukne partnere, og vi forventer, at der ligger ordrer frem i tiden, der har
til formål at opretholde et beredskabslager af
koppevacciner.
I lyset af vores seneste resultater og den
forventede udvikling henover de kommende
år har vi opbygget et ganske lovende fundament for Bavarian Nordics fremtid.
Anders Hedegaard
Administrerende direktør
6 bavarian Nordic Magazine 2012
cancervacciner
Kortsigtede mål
Cancervaccinedivisionen ledes af Division President, Reiner
Laus og omfatter forskningslaboratorier i Californien, USA
samt en pilotproduktionsfacilitet i Berlin, Tyskland. Divisionen
beskæftiger ca. 100 medarbejdere. Pipelinen inden for cancer
er fokuseret på terapeutiske vacciner og omfatter programmer
inden for prostatacancer, brystcancer, lungecancer og æggestokcancer. Det førende program er PROSTVAC®, en vaccine til
behandling af prostatacancer, som i efteråret 2011 påbegyndte
de afgørende fase 3 forsøg.
• Afslutte rekruttering af patienter til PROSPECT fase 3
med PROSTVAC®
• Indgå partnerskab omkring PROSTVAC® inden
markedslancering
• Rapportere foreløbige resulta ter fra de fem igangværende
NCI-støttede fase 1 og fase 2 studier med PROSTVAC®
• Rapportere foreløbige resultater fra igangværende studier
og fastlægge fremtidig udviklingsstrategi for CV-301
Pipeline
Præklinisk Fase 1
Fase 1/2
Fase 2
Fase 3
Næste milepæl
Program
PROSTVAC® (Prostatacancer)
Afslutte indrullering (2013)
CV-301 bryst (Brystcancer)
Data (2H 2012)
MVA-BN® PRO (Prostatacancer)
Data (2H 2012)
MVA-BN® HER2 (Brystcancer)
Afventer data fra CV-301
CV-301 lunge (Lungecancer)
Data update (2012)
CV-301 æggestok (Æggestokcancer)
Data update (2012)
bavarian Nordic Magazine 2012 7
infektionssygdomme
Kortsigtede mål
Divisionen for infektionssygdomme ledes af Division President
Paul Chaplin og omfatter forskningslaboratorierne i Martinsried, Tyskland, produktionsfaciliteten i Kvistgård, Danmark,
kontor i Washington, USA samt et mindre kontor i Singapore.
Divisionen beskæftiger mere end 300 medarbejdere. Pipelinen
inden for infektionssygdomme er fokuseret på forebyggende
vacciner og omfatter overvejende programmer inden for
bioforsvar (kopper og miltbrand), men også et program inden
for RSV (respiratorisk syncytial virus). Det førende program er
IMVAMUNE®, en koppevaccine, som udvikles og leveres under
en kontrakt med USA’s regering.
• Levere 14 millioner doser af IMVAMUNE® under RFP-3
kontrakten i 2012 og 2013.
• Opnåelse af profitabilitet i divisionen
• Indgåelse af nye IMVAMUNE® leveringskontrakter til USA
• Påbegynde klinisk fase 3 forsøg med IMVAMUNE®
• Lægemiddelgodkendelse af IMVAMUNE® i Canada
• Lægemiddelgodkendelse af IMVANEX® (IMVAMUNE®) i EU
Pipeline
Præklinisk Fase 1
Fase 1/2
Fase 2
Næste milepæl
Program
IMVAMUNE® (MVA-BN®)* (Kopper)
Påbegynde fase 3 (2H 2012)
IMVAMUNE® frysetørret (Kopper)
Påbegynde nyt fase 2 (1H 2013)
MVA-BN® Miltbrand (Miltbrand)
Data (2H 2012)
MVA-BN RSV (RSV)
Fase 1 (2013)
®
8 bavarian Nordic Magazine 2012
Den afgørende fase
Med påbegyndelsen af det afgørende fase 3 forsøg med PROSTVAC® i november 2011,
bragte Bavarian Nordic sig helt frem i forskningseliten. Forsøget skal i første omgang bane
vejen for en godkendelse af vaccinen til livsforlængende behandling af prostatacancerpatienter,
der er uhelbredeligt syge, men resultater fra en række kliniske fase 1 og 2 studier vækker håb
om, at vaccinen kan udvikles til behandling af sygdommen tidligere i forløbet.
bavarian Nordic Magazine 2012 9
- Vores virksomhed har skiftet status i og
med vi har startet fase 3 forsøg. Det er noget, der lægges meget mærke til blandt
både investorer og i videnskabelige kredse,
men har også medført en øget interesse fra
potentielle partnere, som kigger på at indlicensere PROSTVAC® inden vaccinen potentielt
når markedet, siger administrerende direktør
i Bavarian Nordic, Anders Hedegaard.
Partnerskab er stadig strategien
Indgåelsen af et partnerskab på de rette
vilkår med en større medicinalvirksomhed
om den videre udvikling og senere mulige
kommercialisering af PROSTVAC® er fortsat
strategien, men med de penge, der blev
rejst i 2011 via en succesfuld aktieemission,
kunne selskabet fortsætte udviklingen selvstændigt.
- Vi udvikler PROSTVAC® på egen hånd, for
dermed at vente til vi er længere i udviklingen, inden indgåelse en partneraftale.
Dermed bevarer vi førertrøjen i udviklingen
af vaccinen, hvilket både giver os en større
fleksibilitet og en større værdi for aktionærerne i sidste ende. Mange af de større medicinalfirmaer rammes af patentudløb på
deres hovedprodukter henover de kommende år, og det sætter virksomhederne under
pres for at finde nye blockbustere, der kan
fastholde og udbygge deres markedsandele
og indtjening. Det giver os god grund til
optimisme med hensyn til at indgå partnerskab før afslutningen af fase 3 studiet med
PROSTVAC®, fortsætter Anders Hedegaard.
PROSTVAC® afprøves globalt
Forud for fase 3 forsøget, har PROSTVAC®
været afprøvet i mere end 15 kliniske fase
1- og fase 2-forsøg, som alle har fundet sted i
USA. Det er da også her, at PROSPECT forsøget har taget sin begyndelse, men med cirka
1.200 patienter vil forsøget også blive gennemført i en række lande i og uden for EU for
at sikre en så hurtig indrullering som mulig
samt for at danne baggrund for en global
godkendelse. I løbet af 2012 vil studiet begynde at sprede sig til de cirka 20 øvrige
lande, der er udvalgt til at deltage.
Om fase 3
Fase 3 forsøget er det sidste og afgørende forsøg for et lægemiddel eller vaccine,
som udføres i en større patientgruppe for at bekræfte virkningen og sikkerheden af
produktet. PROSPECT fase 3 forsøget med PROSTVAC® vil omfatte 1.200 patienter og
udføres under en såkaldt Special Protocol Assessment – en aftale, der er indgået med
de amerikanske sundhedsmyndigheder, der indebærer, at såfremt forsøget opnår
forudbestemte resultater, vil det kunne danne baggrund for en godkendelse.
Læs mere om fase 3 forsøget på: www.bavarian-nordic.com/prostvac og
www.continueyourfight.com
10 bavarian Nordic Magazine 2012
Forskning
i verdensklasse
Cancerforskningen i Bavarian Nordic foregår i ”Silicon Valley” i Californien, hvor selskabet
etablerede sig i 2004. At valget faldt på dette sted var ikke noget tilfælde. Området er
et kraftcenter for bioteknologi og højteknologi, og nogle af verdens mest anerkendte
universiteter er beliggende her. Det giver selskabet adgang til højtuddannet personale,
en stærk infrastruktur samt enestående forsknings- og udviklingsekspertise.
bavarian Nordic Magazine 2012 11
Selskabet udvikler terapeutiske vacciner, det
vil sige vacciner, der kan behandle patienter,
der allerede er ramt af cancer. I begyndelsen
foregik udviklingen på MVA-BN®-vaccine­
platformen, som Bavarian Nordic har specialiseret sig i. Da selskabet i 2008 i konkurrence
med en række andre selskaber imidlertid
blev udvalgt af det amerikanske cancer­
institut – National Cancer Institute (NCI) – til
at videreudvikle PROSTVAC®, tøvede man
ikke et øjeblik med at indgå en samarbejdsaftale, der gav Bavarian Nordic adgang til
forskning i verdensklasse fra eksperterne hos
NCI. Desuden finansierer NCI en række forsøg
med vaccinen i tidligere sygdomsfaser og/
eller i kombination med andre behandlingsformer.
I dag tæller cancervaccinedivisionen cirka
100 medarbejdere og vokser stadig. De mange, nye medarbejdere er væsentlige for at
sikre en succesrig gennemførelse af fase 3
forsøget, men de arbejder også sideløbende
med at udvikle nye vacciner til behandling af
andre cancerformer. Senest i 2011 udvidede
Bavarian Nordic aftalen med NCI, så den nu
også omfatter en vaccine, der potentielt kan
anvendes til behandling af bryst-, lunge-, og
æggestokkræft. Den nye vaccine, CV-301,
bygger på samme teknologi som PROSTVAC®,
men kan målrettes andre cancerformer end
prostatacancer. Vaccinen er i øjeblikket i klinisk fase 2 forsøg, og resultater herfra ventes
senere i 2012.
12 bavarian Nordic Magazine 2012
NCI
– en mastodont inden for
cancerforskning
Siden 2008 har Bavarian Nordic samarbejdet med National
Cancer Institute (NCI), som er en af verdens førende forsknings­
organisationer. Med et budget på 5 milliarder dollars om året
støtter organisationen mere end 5.000 forskningsprojekter på
universiteter, forsknings­laboratorier og i private virksomheder i
USA og cirka 60 andre lande i verden.
NCI’s forskning og støtte har gennem de sidste 75 år ført til vigtige opdagelser og nye behandlinger inden for cancer. Omtrent
halvdelen af alle kemoterapeutiske midler, der anvendes til behandling af cancer i dag, er opdaget og/eller udviklet af NCI, og
to tredjedele af de cancerlægemidler, der er godkendt i USA, er
udviklet med støtte fra NCI.
National Cancer Institute indgår som del af, og har til huse
hos National Institutes of Health i Maryland, USA.
bavarian Nordic Magazine 2012 13
Prostatacancer
– et voksende marked for
nye behandlinger
Prostatacancer er en af de ”fire store cancersygdomme” og repræsenterer derfor et stort
behandlingsmarked. Markedet er fortsat voksende, og præges for gruppen af patienter ned
fremskreden prostatacancer desuden af meget dyre behandlinger. Estimater udarbejdet af
uafhængige analytikere vurderer, at værdien af det globale marked i 2016 vil udgøre cirka
5,5 mia. dollars. Der er med andre ord tale om et såkaldt multi-blockbuster marked.
Prostatacancer er den hyppigst forekommende cancer i de udviklede lande og forekomsten er stigende. I USA optræder årligt
240.000 nye tilfælde af prostatacancer mens
33.000 patienter dør af sygdommen. I Europa
er de tilsvarende tal henholdsvis 350.000 og
62.000. Alene i Danmark bliver hvert år 3.700
nye patienter diagnosticeret, mens cirka
1.100 mænd dør af sygdommen.
Vacciner er fremtidens behandling
I mange år har der ikke været nogen større
landvindinger inden for behandlingen af
­prostatacancer, men der er i de senere år
kommet skred i udviklingen og lanceringen
af en række nye behandlingsformer.
Størstedelen af de behandlingsformer, der er
godkendt, er behæftet med ubehagelige
bivirkninger.
En afgørende potentiel fordel ved PROSTVAC®
er, at vaccinen i kliniske studier har udvist en
gunstig bivirkningsprofil. De fleste bivirkninger har været af mild karakter.
På trods af, at flere nye prostatacancerbehandlinger er kommet på markedet i de senere år, er PROSTVAC® den eneste kendte
”klar-til-brug” terapi på vej til brug i behandlingen af patienter i segmentet før anvendelse af kemoterapi. Med succesfulde resultater i fase 3 kan PROSTVAC® potentielt set få
en betydende plads i fremtidens behandling
af prostatacancer.
14 bavarian Nordic Magazine 2012
imvamune
®
- et skolebogseksempel
"The development of smallpox vaccine suitable for immune compromised individuals
is a textbook example of how the system should work. NIH2 funded both the
basic and applied science and then transitioned the program to BARDA3, which funded
advanced development and procurement. This generation III smallpox vaccine is now
in the SNS4 and available for use during an emergency."
Uddrag fra WMD Centers Bio-Response Report Card, oktober 2011
bavarian Nordic Magazine 2012 15
Den industrielle produktion af koppevaccinen IMVAMUNE® er blevet hverdag på fabrikken i Kvistgård,
og der er nu fokus på modning og optimering af produktionen for at øge lønsomheden.
Bavarian Nordic følger planen for leverancerne til USA’s strategiske nationale beredskabslager (SNS) og forventer dermed, at
initialordren på 20 millioner doser er færdigleveret i 2013. Her påbegyndes også det afgørende fase 3 forsøg med vaccinen, som er
finansieret under kontrakten med USA’s regering. Kontrakten blev udvidet med USD 32
mio. i maj 2012 for at understøtte et større
fase 3 forsøg end oprindeligt planlagt.
Sideløbende pågår udvikling af en frysetørret
version af vaccinen, der med en øget holdbarhed og nemmere håndtering rummer en
række fordele. Udviklingen af denne version
er finansieret af USA’s regering under en anden kontrakt, som blev udvidet i 2011 fra en
værdi af USD 40 mio. til USD 94 mio.
Samlet har den amerikanske regering til dato
ydet mere end USD 780 mio. til udvikling og
indkøb af IMVAMUNE® og herigennem er der
skabt et solidt grundlag for en vedvarende
forretning for Bavarian Nordic, der med de
seneste produktionsforbedringer har opnået
1
3
af gøre divisionen for infektionssygdomme
profitabel.
En succeshistorie i amerikansk bioforsvar
Det snart 10 år lange samarbejde med den
amerikanske regering om udvikling og levering af en moderne koppevaccine, høstede i
efteråret 2011 stor anerkendelse, da eksperter fremhævede netop dette samarbejde
som et skoleeksempel på, hvorledes regeringer og medicinalindustrien i fællesskab bør
drive denne type projekter, hvor der ikke er
et kommercielt marked for slutproduktet,
men hvor nationale beredskaber afhænger af
udviklingen af nye og mere sikre lægemidler.
Den tværpolitiske og uafhængige organisation, WMD Center1, der blandt andet rådgiver
den amerikanske regering, udgav i 2011 deres Bio-Response Report Card – en karakterbog, som rummer en helhedsvurdering af
nationens aktuelle beredskab og igangværende initiativer, der skal styrke forsvaret
mod mulig bioterrorisme. Samtidig tilvejebringer rapporten forslag til lovgiverne om,
hvorledes de bør prioritere den fremtidige
indsats. Om end den overordnede indsats for
at sikre tilstrækkelige lagre af vacciner og
andre lægemidler til området får middelmådige karakterer, så priser rapporten regeringens indsats inden for kopper, hvor særligt
beredskabet vurderes højt i kraft af indkøbet
af Bavarian Nordics koppevaccine.
WMD: Weapons of Mass Destruction (masseødelæggelsesvåben), 2 NIH: National Institutes of Health (departement under det amerikanske sundhedsministerium),
BARDA: Biomedical Advanced Research and Development Authority, 4 SNS: Strategic National Stockpile (USA’s nationale beredskabslager)
16
bavarian Nordic Magazine 2012
fortsætter det
solide fokus
I marts 2012 vedtog det amerikanske senat loven “Pandemic and All-Hazards Preparedness
Reauthorization Act”. Loven, der har afgørende betydning for USA’s fremtidige prioritering af det
nationale beredskab mod sygdomsepidemier og biologisk terror, viderefører landets praksis på
området. Den muliggør fortsat oplagring af vacciner og andre modforanstaltninger til anvendelse
i tilfælde af biologisk terror eller udbrud, og den indeholder konkrete tiltag til at sikre, at de
eksisterende lagre vedligeholdes via løbende genopfyldning.
Senatets afgørelse følger Repræsentanternes
Hus’ vedtagelse af loven i efteråret 2011, og
dermed har den samlede amerikanske kongres nu principielt tilsluttet sig loven. Tilbage
står kun få ændringer, der skal afstemmes i
kongressen, før loven kan træde endeligt i
kraft med præsidentens underskrift.
Der bliver lyttet til Bavarian Nordic
Gennem sit mangeårige samarbejde med
den amerikanske regering har Bavarian
Nordic, men også regeringen, gjort sig en
række erfaringer, som har været nyttige i
forbindelse med formuleringen af den nye
lovgivning. Fra sit kontor i Washington har
Bavarian Nordic arbejdet aktivt med lovgiverne for at sikre, at det amerikanske beredskab, som Bavarian Nordic er en del af via
sine leverancer af koppevaccine til USA, fortsat prioriteres højt, og at samarbejdet mellem
regeringen samt private virksomheder samt
vilkårene for udviklingen af nye lægemidler til
bavarian Nordic Magazine 2012 17
beskyttelse mod biologiske våben til stadighed forbedres. For Bavarian Nordic er følgende forhold i den nye lov af særlig betydning:
• Femårig bemyndigelse til Project BioShield
Special Reserve Fund
• Tiltag, der skal sikre en hurtigere godkendelse af lægemidler til beskyttelse mod
biologiske våben hos de amerikanske
sundhedsmyndigheder (FDA), herunder
bedre muligheder for udnyttelse af Special
Protocol Assessments (SPA) i færdigudviklingen af disse lægemidler
Uændret fokus hos amerikanerne
skaber optimisme
Loven understreger den amerikanske regerings solide fokus på at udvikle og opretholde et moderne beredskab mod biologisk
terror, der kun anses som en større og
større trussel, og med en kommende ikrafttræden af loven er der grund til optimisme
hos Bavarian Nordic om muligheden for at
fortsætte leverancerne af IMVAMUNE® til det
amerikanske strategiske nationale beredskabslager, når den nuværende ordre på 20
millioner doser IMVAMUNE er færdigleveret
i 2013.
• Udvikling af et femårigt budget i det amerikanske sundhedsministerium, som skal
omfatte planer for opretholdelse af beredskabslagrene
Project Bioshield
Special Reserve Fund
Pulje, som blev etableret med vedtagelsen af loven Project BioShield i 2004,
der indeholder midler til finansiering af
indkøb af modforanstaltninger, herunder vacciner til det amerikanske nød­
beredskabslager.
Special Protocol Assessment
Erklæring fra de amerikanske sundhedsmyndigheder (FDA) om, at et lægemiddel kan opnå godkendelse på
baggrund af den aftalte udformning af
de afsluttende fase 3 forsøg, kliniske
endemål og analyser. Den endelige
godkendelse afhænger af, om der opnås tilfredsstillende resultater i fase 3
med hensyn til effekt, bivirkningsprofiler og evaluering af behandlingens fordele og risici.
Kirsten Gillibrand
New York’s Senator
“We can't afford to wait for the next outbreak to occur to get
serious with a real plan to protect our families. This must be a
national security priority - with investments in prevention and
preparedness, research for lifesaving vaccines, and arming our
country with a healthcare workforce ready to take action and
save lives in the event of an outbreak."
18
bavarian Nordic Magazine 2012
Hvad
nu
hvis?
Et biologisk terrorberedskab udgøres ikke blot af de vacciner og lægemidler, som et land
oplagrer, men i lige så høj grad af den viden og ekspertise, landet har opbygget i at anvende disse
vacciner og det hele taget evnen til at håndtere den krisesituation og de logistiske udfordringer,
som uvægerligt vil opstå, hvis der sker et sygdomsudbrud af for eksempel kopper, der vil kunne
tvinge et samfund i knæ. En virusbåren sygdom som kopper er desuden ikke kun et nationalt
anliggende, men kan hurtigt udvikle sig til en international krise, fordi vi i dag lever i en global
verden, hvor mobiliteten er stor og grænserne mere og mere åbne.
bavarian Nordic Magazine 2012 19
I forbindelse med forskellige
internationale forsvarskonferencer har Bavarian Nordic i
samarbejde med internationale
forsvarseksperter afholdt øvelser med fremtrædende militærfolk og forskellige regeringsfolk
for at anskueliggøre den trussel,
som et koppeudbrud vil kunne
udgøre. Senest i april 2012
afholdt selskabet øvelse med
repræsentanter fra forsvaret i
en række asiatiske og mellemøstlande.
Et koppeudbrud er blot et tænkt scenarie,
men nyttigt at øve sig i, fordi sygdommens
karakteristika er kendte, og man har erfaring
fra tidligere med håndtering heraf. Samtidig
er det en af de trusler, der anses for reelle, og
som potentielt kan have alvorlige konsekvenser, fordi virussen, trods erklæret udryddet,
kan have været gemt i laboratorier og være
faldet i de forkerte hænder. Desuden har flere
lande i koldkrigstiden arbejdet med udvikling
af biologiske våben med bl.a. koppevirussen,
og derfor véd man, at ekspertisen til at udføre de nødvendige handlinger er til stede.
Det nødvendiggør en stillingtagen fra myndighedernes side til, hvorledes truslen skal
håndteres og beredskabet opbygges, såvel
medicinsk som strukturelt i form af den mulige anvendelse af militær, politi og sundhedspersonale.
I samarbejde med det malaysiske forsvarsministerium gennemførte Bavarian Nordic i
april 2012 en øvelse baseret på et fiktivt,
verdensomspændende udbrud af kopper.
Øvelsen blev afholdt på en af verdens største
forsvarsmesser/udstillinger, The 13th Defence
Services ASIA Exhibition & Conference. Blandt
deltagerne i øvelsen, der blev styret af internationalt anerkendte eksperter inden for biologisk
forsvar, var en række forsvarschefer og generallæger fra Asien og Mellemøsten. Det malaysiske forsvarsministerium og Bavarian Nordic
afholdt desuden CBRNe Forum (CBRNe: chemical, biological, radiological, nuclear and explosives), som fokuserede på krigsførelse i det 21.
århundrede med anvendelse af ikke-konventionelle våben samt den forskel, en effektiv forberedelse og et medicinsk beredskab vil kunne
gøre i tilfælde af et biologisk angreb.
20 bavarian Nordic Magazine 2012
Bavarian Nordic
Aktien
Til trods for opnåelsen af en række helt afgørende mål i selskabet i løbet af 2011, udviklede året sig
til et meget svært år for aktionærerne. Det markante kursfald fulgte annonceringen af strategien om
at udvikle PROSTVAC® alene. Desuden skuffede amerikanske Dendreon markedets forventninger til
deres prostatacancervaccine. Sideløbende med disse konkrete forhold har aktiemarkedet generelt
lidt alvorligt under den internationale gældskrise, finanskrisen og den økonomiske krise, som har
skabt stor tilbageholdenhed og forsigtighed blandt investorerne.
Starten af 2012 har derimod budt på pæne
kursstigninger i Bavarian Nordic aktien, som i
årets første kvartal har klaret sig bedre end
de underliggende indeks.
Ligeledes deltager selskabet i en række internationale bank- og investorkonferencer,
men også ofte i aktionærmesser og -møder
for private investorer.
Dialog med aktionærerne sikrer kendskab
både herhjemme og uden for landets
grænser
Ledelsen i Bavarian Nordic udfører i samarbejde med investor relations et omfattende
arbejde med at præsentere selskabet over for
såvel danske som udenlandske institutionelle
investorer, aktieanalytikere og medier.
De emner, som hovedparten af investorernes
interesse er koncentreret omkring, er opstarten af fase 3 studiet på PROSTVAC®, kombinationsstudierne med PROSTVAC®, der udføres
af NCI samt muligheden for nye vaccineordrer
på IMVAMUNE®, når den nuværende kontrakt
forventes færdigleveret i slutningen af 2013.
Hvem ejer Bavarian Nordic aktien?
Bavarian Nordic har cirka 21.000 navnenoterede aktionærer, der ejer cirka 90% af selskabets aktier. De resterende 10% er ikke navnenoteret. Størstedelen af aktierne ejes af institutionelle investorer, og blandt de største
aktionærer findes blandt andet ATP (mere
end 10%), A. J. Aamund A/S (mere end 5%)
samt schweiziske BB Biotech AG (mere end
5%).
bavarian Nordic Magazine 2012
Aktiekapitalens fordeling på aktionærtype
Kalender
28. august 2012
Regnskab for 1. halvår 2012
4. oktober 20123rd Annual "Cancer Immunotherapy: A Long-Awaited Reality"
Conference, New York
13. november 2012 Regnskab for 3. kvartal 2012
Institutionelle
63%
14. november 2012 Jefferies 2012 Global Healthcare Conference, London
Private 27%
Ikke-navnenoterede
10%
På www.bavarian-nordic.com/investor opdateres kalenderen
løbende med nye begivenheder.
Geografisk fordeling af aktionærerne
(i % af aktiekapital)
Aktiekursens udvikling siden emissionen i maj 2011
80
60
40
Danmark Storbritannien 20
0
jun/11
jul/11
aug/11 sep/11
okt/11 nov/11 dec/11 jan/12
feb/12 mar/12 apr/12 maj/12
69%
7%
USA
10%
Øvrige lande
14%
21
22 bavarian Nordic Magazine 2012
Regnskab og
forventninger
Bavarian Nordics årsrapporter, kvartalsrapporter samt CSR rapporter kan downloades på selskabets
hjemmeside.
Download rapporten på www.bavarian-nordic.com
Forventninger til 2012
Bavarian Nordic forventer i 2012 en omsætning i størrelsesordenen
DKK 850 mio. og et underskud før skat i størrelsesordenen DKK 200
mio.
Omsætningen vil primært hidrøre fra leverancerne af IMVAMUNE®
til det amerikanske strategiske nationale beredskabslager samt
tillige fra igangværende forskningskontrakter, herunder kontrakten
om udvikling af frysetørret IMVAMUNE® og IMVAMUNE® RFP-2
kontrakten. Forventningerne rummer kun allerede indgåede
kontrakter.
Forventninger til 2012 i tal
• Omsætning: DKK 850 mio.
• Resultat før skat (underskud): DKK 200 mio.
• Kapitalberedskab ved årets udgang: DKK 350 mio.
Alle tal er cirkatal
Forudsætninger
• Forsknings- og udviklingsomkostninger: DKK 400 mio.
• Divisionen for infektionssygdomme, EBIT: DKK 110-130 mio.
• Cancervaccinedivisionen, EBIT: (DKK 250-270 mio.)
(underskud)
bavarian Nordic Magazine 2012
23
Hovedtal for koncenen 2009 - 2011
mio. DKK
2011
2010
2009
Resultatopgørelse
Nettoomsætning
523,6 314,1 74,8
Produktionsomkostninger
403,4 444,5 140,1
Forsknings- og udviklingsomkostninger
261,7 188,6 164,0
Distributions- og administrationsomkostninger
Resultat af primær drift (EBIT)
Finansielle poster, netto
166,8 155,1 111,9
(308,3)
(474,1)
(341,2)
11,9 (9,4)
Resultat før skat
(296,4)
(483,4)
(331,1)
10,1
Årets resultat
(268,4)
(389,9)
(266,3)
Langfristede aktiver
865,2 850,6 715,1
Kortfristede aktiver
1.111,4 616,5 556,0
Samlede aktiver
1.976,6 1.467,1 1.271,1
Egenkapital, ultimo
1.207,6 810,4 704,2
Langfristede forpligtelser
105,4 106,5 113,0
Kortfristede forpligtelser
663,6 550,2 453,9
Balance
Pengestrømsopgørelse
Likvide midler og værdipapirer
584,0 355,7 185,0
Pengestrømme fra driftsaktiviteter
(375,2)
(239,9)
(484,0)
Pengestrømme fra investeringer
(261,8)
(45,8)
26,1
31,2 45,7 50,6
642,4 471,0 (30,8)
Indtjening (basis) pr. aktie á DKK 10 2)
(12,9)
(18,8)
(12,8)
Indre værdi pr. aktie
46,3 62,5 88,6
Indre værdi pr. aktie (justeret) 2)
46,3 31,1 27,0
Børskurs, ultimo (historisk)
38 245 144
Børskurs, ultimo (justeret) 3)
38 190 94
Børskurs/Indre værdi (historisk)
0,8 3,9 1,6
Børskurs/Indre værdi (justeret) 2) + 3)
0,8 6,1 3,5
26.094 12.962 7.952
Investering i materielle anlægsaktiver
Pengestrømme fra finansieringsaktiviteter
Nøgletal (i DKK) 1)
Udestående aktier i t.stk, ultimo
Egenkapitalandel
61% 55%55%
Antal medarbejdere omregnet til fuldtid, ultimo
439
402
354
1) Indtjening pr. aktie er beregnet i
overensstemmelse med IAS 33,
"Indtjening pr. aktie". Øvrige
nøgletal er beregnet i overensstemmelse med Den Danske Finansanalytikerforenings ”Anbefalinger og
Nøgletal 2010”.
2) Grundet kapitaludvidelsen i 2011 er
indtjening pr. aktie og indre værdi
pr. aktie for 2009-2010 beregnet på
baggrund af gennemsnitlige antal
aktier for 2011.
3) Børskurs ultimo 2009-2010 er
justeret for efterfølgende
aktieemissioner.
Design og grafisk produktion: meyer & bukdahl as