Progressiv brainstorm
Beskrivelse:
- Eleverne deles i grupper, som får hver sin farve tusch.
- Hver gruppe får et A3-ark med f.eks. et billede, et udsagn ”hvad ved vi om..?”
- De brainstormer gruppevis ved at skrive ord og begreber eller lave tegninger
om emnet.
- Efter nogle minutter lader grupperne deres ark ligge og går videre til en anden
gruppes ark. De medbringer deres farvede tusch og brainstormer videre på den
anden gruppes ark. Her tilføjes ideer ved at bruge den forrige gruppes ideer
som afsæt for det, de ikke havde tænkt på tidligere eller de fortsætter med at
skrive nye ideer, spørgsmål eller svarer på evt. spørgsmål.
- Grupperne fortsætter til alle grupper har bidraget til alle ark og er tilbage ved
deres eget.
- Hver gruppe diskuterer, hvad der nu står på deres papir.
- Arkene sættes på væggen, og hver gruppe kommenterer kort på kommentarer
de har fået eller noget de har lært fra andre grupper.
Faglige mål:
- Aktivere og fællesgøre klassens samlede viden i begyndelsen af et emne
Sproglige mål:
- At eleverne får knyttet deres hverdagssprog sammen med det faglige begreb,
de brainstormer på – får skabt sammenhæng mellem det faglige begreb og det
semantiske netværk/de mentale forestillinger de allerede har
- At eleverne lytter opmærksomt og stiller spørgsmål hvis de ikke forstår den
andens forklaring.
Aktiviteten kan evt. gentages som evaluering i slutningen af et forløb
’
Brændekilde 1889: Udslidt
Skæbne
Hvilket andet ord kan du bruge her?
Hvilken stemning forventer du at møde
i teksten, når du læser dette ord?
Hvad betyder ordet ”skæbne”?
"Hurtige, lyse Stemmer
der hvirvlede ud i det blaa…
du var ulykkelig, Tykke,
men det ku' vi ikke forstaa.
Svedig og fed og dum…
helvede satte paa Spring
og væltede dig og Cyklen.
Vi stod og lo omkring.
Du sad paa den forreste Bænk…
græd ikke, nej, glo, glo, glo!
naar en bange og vittig Vikar
spørger om to og to.
Vikarer i første Mellem
frelste en tynd Disciplin
ved at vende det hele mod dig,
der forsvarsløst blev til grin.
Dette er en metafor. Hvordan
kan det siges med andre ord?
Hvad tænker du på, når du læser
dette?
Er der steder på arket, hvor du kan
finde ud af, om det er det, digteren
vil have dig til at tænke på?
Fortæller de to ord noget om, hvor
og hvornår teksten foregår
Hvor kan du finde ud af, hvad
dette ord betyder?
Og da det omsider blev Foraar for os,
der var femten Aar,
og Træerne stod og lyste
over Pigernes bløde Haar,
og du kom forsigtigt, alvorligt da skete det værste af alt:
at den der lo højest af os,
var hende, det hele gjaldt.
Nu ta'r du Hævn! Nu gaar du
med Skraarem og Støvler paa,
du løfter en Arm, og det skinner
i Øjnenes blege blaa.
For Had og Haan og Trusler,
det kan et Menneske ta'
men ikke det, nej aldrig:
Det og grines a'…
Nu er du noget, Tykke!
Mand og Partikammerat.
Og hvis vi en Dag skal til Muren,
saa er din Haand parat.
Parat til at smadre et Knojern
ind i min Mund, naar du slaar,
for nu vil du dræbe, Tykke,
alle de onde Aar."
Hvad kan ordet ”Muren” betyde
her?
(Morten Nielsen: Skæbne, Efterladte Digte s. 95-96, 1945)
Hvad ved du om genren?
Hvad ved du om forfatteren?
Marginspørgsmål
Beskrivelse:
- Marginspørgsmål spørger ind til elevens oplevelser og forforståelser af teksten.
- Det fremmer læseforståelsen at være i dialog med teksten. Marginspørgsmål
støtter eleven i at finde opmærksomhedspunkter/spørgsmål.
Faglige mål:
- At elevernes læseforståelse styrkes gennem dialog med teksten.
- At marginspørgsmål efterhånden bliver et internaliseret værktøj for eleverne.
Sproglige mål:
- At læse med konteksten som støtte
- At bruge de ’nøgler/spor’ der er tilgængelige i teksten
Bilag 1a Genrer og sproghandlinger – hel tekst
Faktagenrer
Fiktionsgenrer
Lyriske
Instruerende
Berettende
Personlig
dagbog
”Komprimerende”
Digt
Sang
Faktuel
nyhedsartikel
Opskrift
Informerende
Brugsanvisning
Referat
Fortællende
Resume
Tv-serie
Skuespil
Argumenterende
nformerende
Novelle
Myte
Film
Eventyr
Leksikon
artikel
Dramatiske
Artikel i et
fagblad
Læserbrev
Ledere
Fagblad
Roman
Bilag 1b Genrer og sproghandlinger - hultekst
Faktagenrer
Fiktionsgenrer
Lyriske
Berettende
Instruerende
”Komprimerende”
Fortællende
Informerende
Argumenterende
nformerende
Dramatiske
Bilag 1c Genrer og sproghandlinger - ordkort
Personlig
dagbog
Faktuel
nyhedsartikel
Opskrift
Brugsanvisning
Leksikonartikel
Artikel i et
fagblad
Læserbrev
Leder
Reklame
Referat
Resume
Digt
Roman
Eventyr
Novelle
Sang
Myte
Skuespil
Film
Tv-serie
Fra vidensbanken på www.uddannelsesloeft.dk
Så tag mit hjerte i dine hænder,
men tag det varsomt og tag det blidt,
det røde hjerte – nu er det dit.
Det slår så roligt, det slår så dæmpet,
for det har elsket, og det har lidt,
nu er det stille – nu er det dit.
Og det kan såres og det kan segne
og det kan glemme og glemme tit,
men glemmer aldrig, at det er dit.
Det var så stærkt og så stolt, mit hjerte,
det sov og drømte i lyst og leg,
nu kan det knuses – men kun af dig.
(Tove Ditlevsen, Lille Verden, 1942)
At kvalificere referat
Beskrivelse:
-
Klassen deles i grupper a 3-4
Grupperne læser sammen den tekst, der skal refereres
Hver gang, der skiftes oplæses, sikres forståelse af indhold
Efter læsning finder gruppen nøgleord, som begrundes og noteres på små
stykker papir
Derefter trækker og forklarer eleverne på skift nøgleordene for gruppen
Ordene lægges op i den rækkefølge , de skal anvendes i referatet.
Derefter diskuterer eleverne hvilke ord, der hører til i samme afsnit (markeres
ved, at ord i samme afsnit lægges tæt, nyt afsnit – større afstand)
Herefter noterer gruppen referatmarkører på nye sedler
Referatmarkørerne placeres over det første ord i hvert ”afsnit”
Eleverne laver på skift et mundtligt referat vha deres nøgleord og
referatmarkører.
Eleverne tager et billede af rækken af nøgleord og referatmarkører med deres
mobil. Billedet skal bruges som støtte til arbejdet med et individuelt skriftligt
referat.
Faglige mål:
Sproglige mål:
Dictogloss
Variant af diktat, men hvor det primære formål med diktat er at teste hvor langt eleverne er nået i automatisering af deres stavekompetencer, er det primære mål med
dictoglass at arbejder med bevidste problemløsningsprocesser, f.eks at arbejde med
lyttestrategier og notatteknik til at fastholde indholdet af en hørt tekst, for efterfølgende at konstruere en tekst, der ikke nødvendigvis er identisk, men har samme indhold og anvender originaltekstens sproglige mønstre.
Beskrivelse:
- Find en kort tekst med klare pointer
- Eleverne skal vide om de skal lytte globalt – have hele indholdet med, eller de
skal lytte efter fokuspunkter.
- Eleverne oplyses om, at teksterne ikke behøver, at være identiske, men skal
have samme indhold.
- Eleverne oplyses om, at sproget i deres gengivelse skal ligne oplæsningstekstens sprog
- Læreren læser teksten højt med almindelig hastighed tre gange.
- De to første gange lytter eleverne, tredje gang noterer de stikord mens de lytter
- Eleverne sammenligner i par deres stikord
- Elevparrene samles i firmandsgrupper og rekonstruerer teksten (Fokus på indhold og sprog)
- De forskellige versioner af teksterne hænges op i klassen sammen med originalen.
- Lærer og elever drøfter forskelle og ligheder sprogbrugen i de ophængte tekster.
Faglige mål:
Sproglige mål:
Eventyr
Man skelner mellem to typer eventyr: folkeeventyr og kunsteventyr.
Folkeeventyret kan være flere tusinde år gamle og er blevet fortalt mange steder i
verden fra generation til generation. Man kender ikke forfatterne, og først omkring
år 1800 begyndte man at skrive eventyrene ned.
Eventyr foregår ikke på en bestemt tid og heller ikke et bestemt genkendeligt sted.
De er korte, fortalt i et enkelt sprog med faste vendinger og derfor lette at genfortælle. Personerne er typer. Der er to verdener: den virkelige, hvor der bor mennesker og den overnaturlige, hvor der bor feer, hekste og trolde.
I mange eventyr bliver en person forvandlet to gange, først til et dyr og siden til et
menneske igen i kraft af et andet menneskes kærlighed.
Den dybere mening med folkeeventyrene er som oftest at fortælle en historie, hvor
hovedpersonen efter prøvelserne finder sin egen identitet.
Frit efter Nis Johannsen og Karsten Møller, ”Litteraturens redskaber,” side27.
Gyldendal 2004
Skelettekst
Beskrivelse:- Tekstens tema skal være kendt for eleverne
- En skelettekst viser den overordnede teksts udformning/struktur, men nøgleuddrag fra teksten er fjernet
- Eleverne skal forudsige, hvad de tror de manglende uddrag omhandler.
- Efter gruppe- eller pardrøftelse af nøgleuddragenes mulige indhold noteres forslag på tavlen.
- Forslagene begrundes og diskuteres
- Eleverne præsenteres for de manglende uddrag
Aktiviteten bygger bro mellem elevernes hverdagssprog og tekstens fagsprog samt
synliggør tekstens struktur
Aktiviteten giver læreren mulighed for at modellere noget af det fagsprog og ordforråd som optræder i teksten – stilladserer bevægelsen m
I dette tilfælde kunne situationen være, at der i et tværfagligt samarbejde med nogle
af fagene biologi, fysik, geografi, samfundsfag, kristendom arbejdes med et overordnet tema.
Danskfagets bidrag kunne være, at arbejde med tekstaktiviteter (fx tekststruktur, forbindere, sætningsindledere, referatmarkører, tidsmarkører osv) ifm. nyhedsformidling
(Radio, TV, skrevne medier), læserbreve eller som i eksemplet her uddrag fra en
tekst.
Mulige faglige mål:
Mulige sproglige mål
Uddrag fra: Jane Goodal ”Jane Goodal Reflects on Working Towards Peace”
oversat fra Pauline Gibbons svenske udgave af teksten s. 139 i “Lyft språket lyft tänkandet,” 2010
Nu om stunder sker det le,t at man oplever, at alt er håbløs. Vi mennesker har forstyrret naturens balance: skove fælles, ørkener breder sig, vi har megen i luften, på marker og i vandet. Klimaet er ved at forandres, mennesker ¨sulter. Visse dele af verden
er overbefolkede, i andre dele hersker overforbrug. Der forekommer overgreb på både mennesker og dyr, i form af både vold og krig. Endnu er jeg fortrøstningsfuld. Det
har jeg fire grunde til:
For det første
For det andet
Min tredje anledning til håb handler om
Min fjerede begrundelse for stadig at håbe
Lad os fortsætte 2000-tallet med håb – med tro på vor egen formåen – tro på vores
intelligens, tro på vores ukuelige natur. Lad os udvikle respekt for alle levende. Lad
os forsøge at bytte vold og intolerance med forståelse og medfølelse – og kærlighed