NR. 3 - 2010 ■ OKTOBER MAGASIN FOR VOLVO ENTREPRENØRMASKINER A/S´ KUNDER OG SAMARBEJDSPARTNERE Volvo EC290CLR håndterer 400.000 ton sand årligt Side 2 - 3 VOLVO A25D MED ET MARKTRYK UNDER 1,5 KG VED FULDT LÆS • Side 8 - 9 VOLVO ON SITE - NYT SERVICEKONCEPT • Side 10 - 11 SNYD MED CE-MÆRKNING - PARALLELIMPORT - RISIKO • Side 12 - 15 Kaptajn Tom Larsen i styrehuset på Ahlsell. Han har fået en lidt kraftigere maskine end hidtil til at losse sandet fra sandpumperen. Sibelco Nordics sandsuger Ahlsell har fået en Volvo EC290CLR om bord. Den losser dagligt de ca. 2.200 ton sand, som hentes fra bunden af de bornholmske farvande. Volvo Entreprenørmaskiner har monteret en Volvo EC290CLR uden undervogn på sandsugeren Ahlsell. Den står permanent monteret på en krøjekrans på dækket og losser med grab lasten på 550 ton sand fra sandsugeren op på kajen, hvor det via transportbånd føres ind til Sibelco Nordic A/S til videre forarbejdning. Den nye 30 ton Volvo maskine erstatter en lidt mindre maskine af et andet fabrikat. - Vi håber, at den nye med lidt større kapacitet bedre kan holde til arbejdet, men ellers valgte vi Volvo ud fra en kombination af pris og tilbud om eksempelvis serviceaftale, siger kaptajn Tom Larsen, fra Sibelco Nordic. - Det er en maskine, der bliver startet op og kører 100%, indtil lasten er tom, og så står den stille igen, mens vi sejler ud og pumper sand. Derfor har vi også fået monteret motor- og kabinevarme på maskinen, så den holdes tør og ikke skal koldstarte flere gange dagligt. - Ved udskiftningen fik vi at vide, at vores hidtidige maskine havde haft 17% tomgangstimer. Det normale er over 50%, så det er en lidt anden måde at bruge en maskine på, siger Tom Larsen. Maskinen er udstyret med to-delt til søs med sanddumper Der landes op mod 400.000 ton sand årligt på havnen i Rønne. Alt passerer via grabben på Ahlsells gravemaskine. Ahlsell er i gang med at losse sig selv ved hjælp af den nye Volvo EC290CLR, som er monteret på dækket. bom og forlænget stik. Det betyder, at den kan nå ud i sider og hjørner af lastrummet og dermed tømme lasten 98%. Ahlsell suger sand tre forskellige steder fra 1,5 sømil op til 10 sømil fra Bornholms kyst. De tre indvindingsområder repræsenterer forskellige kvaliteter sand. Sugedybderne er ned til ca. 16 meter, men Ahlsell kan suge i helt ned til 24 meters dybde. Sandsugeren arbejder i døgndrift med to besætninger. Under normale forhold tager den fire ture i døgnet hver gang med en last på 550 ton. Det bliver til en årsproduktion på op mod 400.000 ton sand. Størstedelen går til svensk cementindustri og en anden stor del til svensk mineindustri, hvor det anvendes til slaggedæmpning. Der sælges også sand lokalt på Bornholm, og eksempelvis har Ahlsell hentet en stor del af sandet til de bornholmske golfbaners bunkers. Sibelco Nordic vasker og vådsorterer sandet i værket på havnen i Rønne, hvor der er en kapacitet på 70-80 ton pr. time. Sandet sorteres i fem-seks forskellige fraktioner og kan derefter via bånd lastes direkte i skibe med 3-5.000 ton pr. leverance. Sibelco Nordic skiftede i juni navn fra Silversand. Firmaet er en del af den svenske Sibelco Nordic koncern, der har over 100 år gamle rødder indenfor råstofudvinding. Ud over den nye gravemaskine har Sibelco Nordic en Volvo L150F og en Volvo L120F på anlægget i Rønne. MSE vælger volvo efter grundig proces MSE A/S – Entreprenørfirma på Falster har fået leveret to 14 tons Volvo gravemaskiner henholdsvis på bånd og hjul, fordi firmaet gerne ville prøve et andet fabrikat end hidtil. 12 større gravemaskiner over 10 ton er alle af samme mærke, men nu vil MSE A/S – Entreprenørfirma gerne prøve et alternativ, og valget faldt på en Volvo EC140CL på bånd og en Volvo EW140C på hjul. - Ligesom i så mange andre sammenhænge skal man ikke sætte alt på én hest, når der gælder entreprenørmaskiner. Det er godt signal ud til markedet, at vi ikke er låst fast på ét fabrikat. Konkurrence er sundt på mange områder, og derfor valgte vi Volvo denne gang, selv om alle de andre store maskiner er af et andet mærke, siger værkfører Kenny Pedersen, der tager sig af maskinindkøb. Ved den seneste anskaffelse var en fører taget ud af produktionen en hel dag for at prøve en maskine, der svarer til de nyindkøbte. - Det er vigtigt for os, at førerne er involveret i valget af maskiner. Vi køber aldrig en maskine uden førernes godkendelse. Det giver den bedste tilfredshed og i sidste ende også den bedste produktivitet, siger Kenny Pedersen. Den nye Volvo EW140C på hjul er tilknyttet olieforureningsafdelingen. - Den er meget mobil og kan komme ind alle vegne. Den arbejder i øjeblikket med pumpebrønde, hvor der arbejdes på en stribe matrikler, og dér er det let at komme frem og tilbage, fordi den kan køre selv. Båndmaskinen skal arbejde med va- 4 REVY 3 - oktober 2010 rierende opgaver og er i øjeblikket på et fjernvarmeprojekt, fortæller Kenny Pedersen. MSE A/S køber maskiner med fuld servicekontrakt, og Kenny Pedersen ser ingen ulemper ved at have maskiner fra flere leverandører. - Vi har en ret stor maskinpark, og det betyder altså ikke noget, om vi ringer til det ene eller det andet firma. Vi køber en total servicepakke, og vi har gode erfaringer med samarbejdet med Volvo Entreprenørmaskiner. De har som leverandør professionelle folk, der har erfaringer med mærket og dermed let og hurtigt finder fejl, og de har det rigtige udstyr til at få afhjulpet fejlene, siger han. MSE A/S har omkring 100 ansatte og har for nylig ansat flere medarbejdere og har også en del underentreprenører i beskæftigelse i øjeblikket, hvor der er stor travlhed. forskellige ting, og eksempelvis har vi nedbrydningsudstyr til den ene af vores gravemaskiner. Ud over egentligt entreprenørarbejde har Benny Andersen Maskinudlejning også en del arbejde for maskinstationer bl.a. i forbindelse med majshøst, hvor den nye Volvo L90F skulle ud på sin første opgave. Den nye Volvo L90F erstatter en nogenlunde tilsvarende størrelse af et andet fabrikat. Benny Andersen er klar til at sende den nye Volvo L90F ud i marken på sin første opgave. læssemaskine direkte ud på udlejningsjob Benny Andersen trippede for at få plastikovertrækket hevet af førersædet og få den nye Volvo L90F sendt i arbejde. Der er stor travlhed i den sydvestjyske udlejningsvirksomhed. Entreprenørerne har travlt med at udnytte tiden, inden vinteren sætter ind, majshøsten står for døren og i det hele taget er der god gang i aktiviteterne i Sydvestjylland. Benny Andersen har derfor en travl dag, da han får leveret sin nye Volvo L90F, der indgår i den del af maskinparken, der lejes ud med fører. Benny Andersen Maskinudlejning har to afdelinger. Udlejning af større 6 REVY 3 - oktober 2010 maskiner med fører og udlejning af mindre maskiner uden fører. - Vi har en meget alsidig forretning og arbejder både for entreprenører og landbrug. Mange entreprenører supplerer med vores ekspertise og maskiner. Det gælder både lokale firmaer og i høj grad også de større landsdækkende entreprenører, når de har opgaver i Sydvestjylland, siger Benny Andersen, der for fire år siden flyttede ind i 2000 kvadratmeter nybyggeri i St. Darum ved Bramming. På én af de sidste september-dage var maskinhallen praktisk taget tom, og de 10 medarbejdere var ude med maskiner og traktorer. Startede med én maskine i 1996 - Vi har både større entreprenørmaskiner, traktorer bl.a. med dumpervogne og en del mindre maskiner og lifte. Jeg begyndte med en enkelt maskine i 1996, og siden har det udviklet sig støt og roligt. Vi er fortsat i udvikling, men jeg har ikke noget bestemt billede af, hvordan virksomheden skal udvikle sig i fremtiden, siger Benny Andersen. - Vi er en meget alsidig virksomhed, og vi er meget smidige. Vi påtager os mange forskellige typer opgaver – også nogle, der ikke har så meget med maskiner at gøre og på forskellige tider af døgnet. Vi har nogle dygtige folk, som kan mange Problemfrie maskiner - Jeg valgte først og fremmest Volvo, fordi jeg har en god mavefornemmelse for den. Vores første Volvo var en EW180 gravemaskine på hjul, som vi har kørt med i tre år, og for et halvt års tid siden købte vi en EC240 gravemaskine på bånd. De har begge været problemfrie, siger Benny Andersen. - Jeg har en fornemmelse af, at Volvo er et godt gennemtestet produkt. En maskine skal helst have kørt 5000 timer, før det kan betale sig at bytte den. Normalt kører vi omkring 1000 timer årligt med denne læssemaskine, men det er lidt mere usikre tider end tidligere, og så tror jeg, at en lidt ældre Volvo-maskine holder prisen bedre end andre. Indehaver Benny Andersen, Benny Andersen Maskinudlejning og distriktschef Per Buhl, Volvo Entreprenørmaskiner A/S ved afleveringen af den nye Volvo L90F. Der er altid købere til en Volvo - Vi bytter normalt vores maskiner forholdsvis hurtigt, og de fleste kører mange timer om året. Vi har de bedste mærker indenfor alle maskintyper og traktorer. Det tror jeg på giver den bedste økonomi på lang sigt, og selv om jeg ikke tror, at krisen er overstået endnu, så har jeg en god tro på fremtiden. Omvendt skal vi også være fleksible med maskinparken, og en Volvo kan man altid få solgt fornuftigt, siger Benny Andersen om baggrunden for valget af en Volvo L90F. Benny Andersen er selv uddannet traktormekaniker og har en mand ansat, som tager sig at den daglige service på maskinerne. Med nyindkøbet har Benny Andersen Maskinudlejning tre Volvo-maskiner. REVY 3 - oktober 2010 7 Volvo A25d med ekstremt lavt marktryk Med en totalvægt på 45,560 ton er marktrykket kun 1,42 kg. pr. kvadratcentimeter. Med en dækstørrelse på 800/45 R 30,5 på alle 6 hjul har A25D med afstand det laveste marktryk af alle Volvo dumpere. ”Letvægteren” er udviklet på baggrund af voksende kundeønsker om dumpere med lavest mulige marktryk via brede dæk. Denne konkrete løsning er udviklet i et samarbejde mellem Volvo Entreprenørmaskiner, Superdæk i Ringsted og Kalvebod Miljø Center (KMC). 8 REVY 3 - oktober 2010 Distriktschef Kim Antonsen var Volvos repræsentant i projektgruppen. Han fortæller, at gruppens mål var at opnå det hidtil laveste marktryk med maksimal sikkerhed ved høj hastighed. Derudover er der stor fokus på brændstofforbruget og førerkomforten. De foreløbige tests er meget imponerende. Michelin garanterer, at hvert dæk tåler en belastning på 9.660 kg. ved 40 km/t. Det giver en meget høj sikkerhedsmargin på ikke mindre end næsten 30% af dumperens totalvægt med fuldt læs på ca. 45 ton. Dumper: Totalvægt: Marktryk maks.: Ejer: Dæk: Leverandør: A25D 45,560 ton 1,42 kg. pr. cm2 Kalvebod Miljø Center Michelin Cargo X BIB / 800/45 R 30,5 Super Dæk Service, Ringsted REVY 3 - oktober 2010 9 volvo on site service Kortere stilstandstider og færre omkostninger for kunderne er målet for Volvo Entreprenørmaskiners nye servicekoncept, Volvo On Site Service. - De kostbareste maskintimer er de uproduktive. Stilstand er ren tilsætning. Derfor koncentrerer vi alle vore kræfter om at sikre vore kunder hurtigst mulige assistance til de nødvendige servicearbejder og ved havarier - fortæller Volvo Entreprenørmaskiners direktør, Per Stjernqvist, om baggrunden for det ny Volvo servicekoncept. Konceptet består af to komponenter, som supplerer hinanden: 1; Flytbare centrale værksteder på større arbejdspladser med mange maskiner i arbejde. Volvo On Site værksteder. 2; Større og videreudviklede servicelastvogne med kraner og specialværktøjer, der sætter dem i stand til også at udføre reparationer, som tidligere kun kunne udføres på stationære værksteder. Konceptet er udviklet helt i tråd med Volvos grundlæggende filosofi om størst mulige nærhed til kunderne. - Omkostninger til service, vedligeholdelse og reparationer kan man betegne som uundgåelige, nødvendige onder. Men hvad man i vid udstrækning kan undgå, er dyre og tidsrøvende transporter af maskiner, unødige stilstandstider og dermed reduceret produktivitet. Volvo On Site 10 REVY 3 - oktober 2010 Service konceptet er et svar på disse udfordringer - siger Per Stjernqvist. 200 maskiner i arbejde i to år Kliplev-Sønderborg-motorvejen er det første danske motorvejsprojekt, der udføres i et Offentligt Privat Partnerskab (OPP) mellem Kliplev Motorway Group A/S (KMG) og Vejdirektoratet. - Et bedre pilotprojekt for Volvo On Site Service havde vi ikke kunnet ønske os - mener Volvos eftermarkedschef Torben Volder. Mellem Kliplev og Dybbøl bliver der etableret en 26 km lang og 4-sporet bred motorvej med 7 tilslutningsanlæg, omlægning af 14 km kommuneveje og etablering af 10 over-/underførelser af skærende veje og stier. Det betyder en permanent indsats af ca. 200 entreprenørmaskiner i en anlægsperiode fra februar i år til vejen står færdig. Forventeligt i 2012. Projektsamarbejde mellem KMG og Volvo - Da vi præsenterede vores Volvo On Site Service-koncept for KMG’s projektchef, Alexander Kanovsky, kunne han straks se fordelene. Både for KMG selv som hovedentreprenør, men også for de mange underentreprenører - oplyser Per Stjernqvist. - Så meget desto mere, da hovedparten af de tunge maskiner på projektet er Volvo-maskiner. Men vores servicetilbud gælder naturligvis også alle andre maskintyper og mærker. Sammen med KMG er der udvalgt en geografisk gunstig placering af onsite-værkstedet midt imellem Kliplev og Sønderborg, hvor KMG har forestået jordarbejde og miljøsikring. Anlægget består af en række specialcontainere og et kæmpe værkstedstelt (12 gange 15 meter). Alt er placeret på en ca. 1.000 kvadratmeter stor plads, som er sikret mod nedsivning af olier, fedt og andre miljøskadelige stoffer. 4 x 4 meter store porte giver adgang til det 180 m2 store telt, som er opdelt i ca. en tredjedel til vaskehal og to tredjedele til værksted. Når der ikke vaskes kan hallen naturligvis også anvendes som værksted. Det giver plads til servicering og eller reparation af op til 3 maskiner ad gangen. man kan lade arbejdet blive udført af Volvos medarbejdere på stedet. Reservedelsforsyning On-site-værkstedet forestår også reservedelsforsyning til såvel de mobile lastvognsbaserede Volvo værksteder som til entreprenører, som selv vil forestå servicering og reparationer af deres maskiner. De mest gængse reservedele samt filtre, olier, køle- og smøremidler lagerføres. Ligesom hydraulikslanger fremstilles på stedet. On-site-værkstedet er såkaldt drop point for Volvos over-nat-levering af Volvo reservedele, mens levering til andre mærker kan tage én til to dage mere. Forskellige, specialiserede mobile værksteder Mens det stationære værksted er knudepunktet i Volvo On Site Service-konceptet, udgør de mobile, lastvognsbaserede værksteder tyngdepunktet. - Alt hvad der kan udføres på stedet, hvor maskinerne befinder sig, skal naturligvis udføres der. Derved bliver den uproduktive stilstandstid så kort som muligt, og kostbare transportomkostninger overflødiggøres helt siger Torben Volder. - Derfor har vi også hele tiden størst fokus på vore mobile værksteder. For tiden har vi 4 forskellige typer servicevogne, som vi sætter ind alt afhængig af de aktuelle opgaver. Via specialisering har vi opnået store besparelser for vore kunder, idet vi i dag kan udføre langt flere opgaver så at sige ”ude i marken”, end man kunne for blot et år siden - fortæller Torben Volder. Hele arealet er miljøsikret med membraner, sandfang, olieudskillere, opsamlingskar og miljøcontainere, og vandet fra vaskehallens højtryks- og damprensere genbruges. Vaskehallen er et vigtigt element Alle ved, at miljøhensyn og lovgivning forbyder rengøring og vask af maskiner ude på arbejdspladserne. Derfor er vaskehallen et vigtigt element i Volvo On Site Service konceptet. Såvel i forbindelse med service og reparationer som af hensyn til maskinernes løbende vedligeholdelse. Vaskehallen kan lejes med alt det nødvendige udstyr, så maskinførerne selv kan rengøre deres maskiner. Eller REVY 3 - oktober 2010 11 snyd og manglende kendskab til reglerne om CE-mærkning betyder ekstra risiko ved køb af parallelimporterede maskiner Ved hjælp af en forfalsket Overensstemmelseserklæring har nogen forsøgt at skjule det faktum, at en maskine uden CE-mærkning slet ikke må tages i brug. Hverken i Danmark eller i resten af Europa. Manglende eller forfalsket CEmærkning - og hvad så..? Alle nye maskiner, som sælges inden for EU skal være CE-mærkede, og de skal have en dansksproget instruktionsbog. Brugte maskiner, der er produceret uden for EU skal også være CE-mærkede for lovligt at kunne tages i brug inden for EU. Ansvaret ved overtrædelse af disse regler har maskinernes ejere. Det gælder uanset om de har handlet i god eller ond tro. Om de muligvis er blevet snydt og kan rejse krav overfor sælgeren, ændrer ikke noget ved dette ansvar. 12 REVY 3 - oktober 2010 Med hver maskine skal der desuden følge en Overensstemmelseserklæring, som dokumenterer, at gældende standarder for sikkerhedsudrustning mv. er fulgt samt hvem, der står inde (har det juridiske ansvar) for dette. CE-mærkning siger ikke noget om kvaliteten af en maskine. Det dokumenterer udelukkende, at der er truffet foranstaltninger, som gør maskinen så sikker som muligt, samt hvem der har ansvaret, hvis en ulykke kan henføres til fejl eller mangler ved disse. Ukendskab eller kriminel energi..? - Man skulle mene, at enhver, der lever af at importere og handle med maskiner har sat sig ind i reglerne om CE-mærkning - indleder teknisk konsulent hos Volvo Entreprenørmaskiner A/S, Bo Nielsen, sin temmelig hårrejsende beretning om dokumentfalsk og bedrageri i forbindelse med handel med en ikke CE-mærket Volvo EC360CL. Historien tager sin begyndelse, da en tysk importør i Korea indkøber maskinen, som var produceret til det lokale marked og derfor ikke CEmærket. Tyskeren sælger maskinen videre til en dansk maskinhandler. Maskinen kommer til Danmark og bliver handlet to gange uden CEmærkning eller dansk instruktionsbog. Senest bliver maskinen tilbudt Volvo i Finland, som udbeder sig maskinens dokumenter og konstaterer, at den ikke har nogen CE-mærkning. Finnerne beder Bo Nielsen om at undersøge den ”spegede” sag nærmere i Danmark. Han tager kontakt til udbyderen, som angiveligt ikke forstår problemet. Han præsenterer en EU Overensstemmelseserklæring affattet på tysk og engelsk. Udstederen er angiveligt Volvos gravemaskinefabrik i Konz, Sydtyskland. Men også kun tilsyneladende. Erklæringen er en forfalskning. Volvo fabrikken i Konz afviser på det bestemteste, at de nogen sinde skulle have udstedt en Overensstem- melseserklæring på en EC360CL. - Det ville også have været mere end mærkeligt - siger Bo Nielsen. - Disse erklæringer udstedes på de fabrikker, der producerer maskinerne, og EC360CL produceres slet ikke i Konz -. Ukendskab eller bevidst bedrageri og lovovertrædelser..? - Der er stadig rigtig mange uafklarede forhold omkring denne maskine - mener Bo Nielsen og remser en række interessante spørgsmål op: ✔ Var den tyske maskinhandler i god eller ond tro, da han købte maskinen med henblik på vide resalg i Europa? Reglerne for CE mærkning er ens i hele Europa og således også i Tyskland..! ✔ Var den danske importør i god eller ond tro, da han købte ma skinen med henblik på videresalg i Danmark? ✔ Hvem forfalskede Overensstem melseserklæringen? ✔ Var de to tidligere ejere i Dan mark i god eller ond tro, da de ulovligt satte maskinen i brug i Danmark? ✔ Var de værksteder og mekanikere, der servicerede og evt. også repa rerede maskinen i god eller ond tro? Det er under strafansvar en hvert værksted og dermed enhver mekaniker forbudt at servicere, reparere eller på anden måde vedligeholde maskiner uden CE mærkning. REVY 3 - oktober 2010 13 Hvem prøver at snyde hvem - og hvorfor..? Denne konkrete sag er overgivet til Arbejdstilsynet til videre behandling. Om man dér kommer til andre konklusioner end den, at der i Danmark befinder sig en Volvo EC360CL gravemaskine, som det er ulovligt at anvende i Europa, vides ikke. Men det synes sikkert at ikke mindst den nuværende ejer ærgrer sig gevaldigt over, at han har købt denne maskine. Tabet er ganske sikkert ikke ubetydeligt. Man kan undre sig over hvorfor og hvordan en sådan historie i det hele taget opstår. Så vidt vides var der ikke på noget tidspunkt en udpræget mangel på EC360CL maskiner i Europa, så det kunne begrunde, at en For en lægmand ser dette dokument ægte og troværdigt ud, men det er en forfalskning. For insidere er det let at se. Men gerningsmanden vidste åbenbart ikke, at netop denne maskinstørrelse og type bygges ikke på Volvo-fabrikken i Konz, Sydtyskland. 14 REVY 3 - oktober 2010 smart forretningsmand tager til Korea for at finde maskiner, som man ellers ikke kan købe regulært. Er det urimeligt at forestille sig, at den tyske maskinhandler i sin tid ganske enkelt erhvervede maskinen i forventning om at kunne få en meget større fortjeneste på denne maskine end på en regulær? Hvor mange andre tilsvarende ulovlige maskiner har han i øvrigt bragt i omløb? Er det urimeligt at forestille sig, at den danske importør havde lignende forventninger? Og dette næppe er den eneste ikke-lovlige maskine, han har bragt i omløb? Man kunne muligvis også forestille sig, at mindst én af brugerne følte sig lokket med på ”glatis” af en usæd- vanlig lav pris? Men lige så sandsynligt er det vel, at et par lidt for smarte maskinhandlere har misbrugt et par gode kunders tillid til dem. Mulighederne er mange, men der er næppe nogen tvivl om, at mindst ét hvis ikke flere steder i kredsløbet var motivet ganske simpel griskhed. - I det mindste er jeg meget spændt på, om vi nogen sinde får at vide, hvem der har beriget sig, og på bekostning af hvem. Det er måske heller ikke så vigtigt som at få sat en stopper for tilsvarende ulovligheder. Det ville være trist, hvis alt for mange af vore kunder skulle opleve tilsyneladende gode tilbud blive til dyre bekendtskaber -, slutter Bo Nielsen. Teknisk konsulent Bo Nielsen undrer sig over den dumdristighed visse maskinhandlere har lagt for dagen i forsøg på at omgå de mange klare regler for CE-mærkning af maskiner. REVY 3 - oktober 2010 15 nyt volvo servicekoncept med flere og større rullende værksteder Med større og specielt udrustede service-lastvogne vil Volvo Entreprenørmaskiner reducere behovet for dyre transporter af maskiner, der skal have foretaget større reparationer. - For os er det naturligvis mest bekvemt, hvis reparationer kan udføres hjemme på vore værksteder. Indendørs er vejret altid godt, og vi behøver ikke at tænke over, hvilke værktøjer, der kan blive brug for. De er der jo altid - siger eftermarkedschef Torben Volder og tilføjer: - Men sætter vi hovedpersonerne i centrum, kunderne, er udgangspunktet et helt andet. For vore kunder drejer det sig om to væsentlige faktorer: Omkostninger og produktivitet. For kunderne er det vigtigt at undgå dyre maskintransporter og lange stilstandstider, hvor maskinerne ikke tjener penge. Præcis disse overvejelser er baggrunden for det nye Volvo Service Koncept - fortæller Torben Volder. - Alt det der kan udføres på stedet, hvor maskinerne befinder sig, skal naturligvis udføres der. Uproduktive stilstandstider skal reduceres mest muligt, og kostbare transportomkost- ninger overflødiggøres helt - siger Torben Volder. - Derfor har vi investeret betydelige beløb i udvikling af vore mobile værksteder. For tiden har vi 4 forskellige typer servicevogne, som vi sætter ind alt afhængig af de aktuelle opgaver. De større, lastvognsbaserede enheder er bl.a. udrustet med kraner og et omfattende udvalg af specialværk- tøjer og har naturligvis plads til at medbringe alle tænkelige reservedele og komponenter. Via denne specialisering kan der opnås store besparelser. Vel at bemærke for vore kunder. I dag kan vi udføre langt flere opgaver så at sige ”ude i marken”, end man kunne for blot et år siden - og det betyder mærkbare besparelser og øget produktivitet fastslår Torben Volder. Med henblik på at reducere sine kunders omkostninger til service og reparationer har Volvo Entreprenørmaskiner investeret betydelige beløb i udvikling og anskaffelse af lastvognsbaserede servicevogne og rullende værksteder. VOLVO ENTREPRENØRMASKINER A/S Tlf. 70 22 27 28 ROSKILDE: Vestre Hedevej 16 4000 Roskilde udgives af Volvo Entreprenørmaskiner A/S. TAULOV: Amerikavej 2 AALBORG: Skjernvej 6 Grafisk produktion: OEST Reklame. Oplag: 4.000 ex. Trykt på miljøvenligt papir. 7000 Fredericia 9220 Aalborg Ø.
© Copyright 2024