De fire gymnasiale uddannelser

Nr. 28 · APRIL 2010 · www.angstforeningen.dk
Foto: pixelediting.com (flickr/CC)
Tema:
Søvn og angst
Den gode søvn
4
Antidepressiv
medicin og vægt
7
ACT
8
Generalforsamling
16
Redaktion:
Marie Särs Andersen (ansv. red.)
Claus Sersar Thomsen
Konsulent for redaktionen:
Kamma Kaspersen, cand.mag.
Indhold
Produktion: Rounborgs grafiske hus
2 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Oplag: 2.000
3 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Leder
Layout:
4 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Den gode søvn
www.heilbunth.dk
7 . . . . . . . . . . Hvem tager på af antidepressiv medicin
Artikler i AngstAvisen udtrykker ikke
nødvendigvis redaktionens eller
Angstforeningens holdning.
Redaktionen er bekendt med navn
og adresse på skribenter.
Bidrag sendes til:
[email protected]
Kolofon
8 . . . . . . ACT – Acceptance and Commitment Therapy
12 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Behandlingsret anno 2010
14 . . . . . . . . . . . . . . . . . Behandlingstilbud i Svendborg
15 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Nyt fra ODA
16 . . Årsregnskab og indkaldelse til generalforsamling
18 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Bogreolen
22 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Peter Bangsvej 1, D, 3.
2000 Frederiksberg
Tlf.: 70 27 13 20
www.angstforeningen.dk
ISSN 1601-8591
Vi frakender os ansvar for tilsendt
materiale, vi ikke har bestilt.
Redaktionen forbeholder sig ret til at
forkorte og redigere i materiale.
AngstAvisen er Angstforeningens
medlemsblad og udkommer 4 gange
årligt.
Kontingent 2010: kr. 200
Firmaabonnement, lille: kr. 1000
Firmaabonnement, stort: kr. 1500
Institutionsabonnement: kr. 300
Gavebeløb på mindst 25 kr. pr.
medlem medvirker til at bevare vores
godkendelse til driftstøtte fra tips- og
lottomidlerne.
Løssalg: 20 kr.
Gaver op til og med 14.100 kr. årligt
er fradrags­berettiget iht. Ligningslovens §8A. Der skal dog betales skat
af de første 500 gavekroner.
2
Personlig historie
24 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Opslagstavlen
Ligestilling mellem
fysisk og psykisk sygdom
Der er stadig et stykke vej, før vi opnår ligestilling mellem fysisk og psykisk sygdom. Indtil da må vi kæmpe
videre med at gøre opmærksom på
problemstillingen og glæde os over
de små skridt, der tages i retning
mod målet.
Således fik alle voksne med psykiske lidelser, der er fyldt 19 år, den
første januar i år ret til udredning og
behandling inden for to måneder.
Den nye behandlingsret gælder dog
udelukkende indlæggelser og ambulant behandling på psykiatriske hospitaler. Psykologhjælp og behandling
hos private psykiatere er ikke omfattet af behandlingsretten, som derfor primært vil komme den gruppe
ikke-psykotiske patienter til gode, der
bliver henvist til ambulant hospitalsbehandling. Du kan læse mere om
behandlingsretten, hvad den indebærer, og hvad du selv kan gøre for
at få udbytte af den på side 12.
For så vidt angår psykologhjælp
forventes det, at personer i aldersgruppen 18–28 år fra og med 1. juni
i år kan få tilskud til behandling hos
en privatpraktiserende psykolog, der
har overenskomst med sygesikringen. Ordningen vil i første omgang
gælde mennesker i nævnte aldersgruppe, der af den praktiserende
læge er diagnosticeret med forskellige lette til moderate angsttilstande
herunder agorafobi, socialfobi, panikangst (moderat og svær), generaliseret angst eller OCD. Med en henvisning fra lægen gives der et tilskud
på 60 %.
Omstrukturering af negative tanker
er et fantastisk kognitivt redskab til
bekæmpelse af angst. Men hvad gør
man, når man ikke kan overskue det
møjsommelige arbejde med omstrukturering? Når der er alt for mange tanker, og de kommer væltende
ind over en? ACT (Acceptance and
Commitment Therapy), en af de nye
store retninger inden for den kognitive behandling, har måske løsningen
for nogle. Ved hjælp af ACT kan man
lære at håndtere smertelige følelser
og tanker bl.a. ved at acceptere tankernes tilstedeværelse uden at hæfte
sig ved deres budskab, som alligevel
ikke nødvendigvis er sandt. Du kan
læse mere om ACT i en artikel af Susan Møller Rasmussen, cand.psych.,
samt i anmeldelsen af bogen Lykkefælden.
Hvis du har tankemylder, kender
du måske også til problemet med
ikke at kunne sove. Du ligger og vrider og vender dig i sengen i håb om
at kunne falde i søvn. Måske tager du
sovemedicin, også selv om den ikke
virker særlig godt længere, fordi din
krop har vænnet sig til den. Jan Ovesen, specialist i øre/næse/hals-sygdomme og søvnmedicin, har skrevet
artiklen Den gode søvn. Ifølge ham
skal man hverken ligge og vende og
dreje sig i sengen eller tage medicin,
da ingen af delene gavner søvnen.
Man skal i stedet til at begynde med
reducere den tid, man ligger i sengen og først lægge sig i den, når man
er så træt, at man falder i søvn. Det
gøres ved hjælp af en særlig plan, og
hele processen varer i bedste fald
6–10 uger, så man skal væbne sig
med tålmodighed.
Den personlige historie handler
denne gang, om søvnproblemer, der
blev løst.
individuel behandling til den enkelte
patient, så man opnår høj effektivitet
og færre bivirkninger.
God læselyst og dejligt forår til alle!
Marie Särs Andersen
daglig leder, Angstforeningen
I dette nummer har vi bedt Anna
Secher, PhD (neuroscience) forklare
os, hvorfor nogle tager på i vægt af
antidepressiv medicin, mens andre
ikke gør. En undersøgelse foretaget
af Anna Secher selv viser, at der er
en genetisk forklaring. Og det interessante er, at hvis man med tiden
kan kortlægge alle de gener, der er
ansvarlige for, hvordan det enkelte
menneske reagerer på et specifikt
præparat, vil man kunne designe en
3
Den gode søvn –
hvordan får man den?
Af Jan Ovesen, overlæge, specialist i ØNH* og søvnmedicin
Tema – Søvn og angst
Den gode søvn er søvn uden
forstyrrelser eller opvågninger og i
tilstrækkelig mængde. For de fleste
voksne er det 7-8 timers søvn hver
nat. Alle har oplevet, hvad den gode
søvn umiddelbart betyder. Man vågner veludhvilet, er klar i hovedet, er
glad, har energi og har lyst til dagens
udfordringer. Alle har også oplevet
det modsatte, at man ikke er udhvilet, når man skal op, men er indadvendt, irritabel, vil ikke forstyrres,
tænker langsomt og er ikke så skarp
i hovedet, som når man er veludhvilet. Dette oplever mange efter for
kort søvn, eller hvis søvnen har været forstyrret. Trætheden om dagen
efter en dårlig nat kan føre så vidt,
at det kan være svært at holde sig
vågen i monotone situationer, som
ved møder eller undervisning.
Men hvordan opnår man den gode
søvn? Hvis man i længere tid har lidt
af søvnbesvær, skal man gå til veje
fleste med søvnbesvær oplever desværre en kombination af ovenstående. Resultatet er, at den samlede
søvn er for kort, og at søvnen kun
indfinder sig i korte perioder pga. opvågningerne.
Når man efter en normal dags aktiviteter går i seng efter at have været vågen i 16-17-18 timer, er man
som regel træt, og de fleste falder da
i søvn i løbet af 10-15 minutter, efter
at lyset er slukket. Hvis vi registrerer
hjernebølgerne med elektroder, kan
man se, at hjernebølgerne bliver lidt
langsommere, man går fra alfa aktivitet til theta aktivitet, som er tegn
på, at man sover i overfladisk søvn,
stadie N1. Denne fase varer dog kun
kort tid, 10-15 minutter.
Herefter kommer der ”søvnspindler og ”K-komplekser”, specifikke
søvnbølger som definerer stadie N2.
Her sover man ca. 30-40 minutter.
Endelig kommer de store langsom-
helt slappe og øjnene bevæger sig
hurtigt bag de lukkede øjenlåg. Det
er den første REM fase (Rapid Eye
Movements), den første drømmefase. Den varer ikke så længe, 5-10
minutter.
Den samlede søvncyklus varer
ca.1½ time. Resten af natten sover
man den ene søvncyklus efter den
anden, således at en normal nat
består af 5-6 søvncykli. Mængden
af dyb søvn aftager dog som natten
skrider frem, ligesom mængden af
REM søvn tiltager i løbet af natten.
Ved søvnbesvær ser man forlænget indsovningstid og vågenhedsperioder flere gange i løbet af natten.
Søvnen ændrer sig en lille smule,
hvis man har været vågen i en periode længere end normalt, hvis man
for eksempel har sprunget en hel nat
over. Da ser man at indsovningstiden
er meget kort, man kommer hurtigere ned i den dybe søvn, og dybsøvns-
Vågen
REM
St. 1
St. 2
St. 3
St. 4
på en måde, som mange vil opfatte
som paradoksal og i en periode sove
mindre end det egentlige behov.
Søvnbesvær kan vise sig på flere
måder. Hyppigt er det indsovningsbesvær, dvs. at det tager lang tid at
falde i søvn, mere end en halv time,
i nogle tilfælde 1-2 timer. Det kan
også være for tidlig opvågnen. Man
vågner efter 4-5 timers søvn og kan
ikke falde i søvn igen og ligger vågen
resten af natten. Og det kan være
opvågnen efter et par timers søvn og
besvær med at falde i søvn igen. De
4
Til venstre ses en normal søvncyklus, ca. 90-100 minutter. Ovenfor ses en
lang nats søvncykli, med aftagende dybsøvn efterhånden som natten skrider
frem og tiltagende REM søvn.
me hjernebølger, deltabølger, som
når de kommer tilstrækkeligt tæt,
definerer stadie N3 (som vi tidligere
delte op i stadie 3 og 4).
I stadie N3 sover man dybt og er
svær at vække. Bliver man vækket er
det svært at blive rigtig vågen. Hjernen vil gerne ned i N3 igen. Hvis det
er en kortvarig opvågnen, kan kun
de færreste huske det bagefter. Efter 30-40 minutter aftager deltagebølgerne, og man glider op i stadie
N2 og videre op til noget, der ligner
N1. Dog ser man, at musklerne er
perioderne i de enkelte søvncykli er
længere end normalt og mere intensive, der er mere dybsøvnsbølger end
normalt. Den måde, man indhenter
tabt søvn på, er altså at sove mere
intensivt. Dette benytter vi i behandlingen af søvnbesvær.
Mange med angstsymptomer behandles med benzodiazepiner. Det
er ikke så hensigtsmæssigt med hensyn til søvnen, idet benzodiazepiner
kan forstyrre den normale søvn. Desuden er halveringstiden for de fleste
benzodiazepiner meget lang, så der
Foto: Pedro Ribeiro Simões (flickr/CC)
kommer beroligende og sløvende
effekt den efterfølgende dag.
I ScanSleep behandler vi søvnløshed med kognitiv adfærdsterapi
(KAT) uden brug af sovepiller.
Mange med angst oplever besvær
med at falde i søvn. Nogle kan beskrive, at de kan være så trætte at de
næsten ikke kan holde øjnene åbne,
men så snart de kommer ind i soveværelset eller i seng, er det som
at tænde på en kontakt, og de bliver lysvågne. Grundet de gentagne
tilfælde med at ligge vågen i sengen
nat efter nat bliver det en ubevidst
reaktion, som aktiveres af sengen.
Sengen aktiverer hjernen til vågenhed mod viljens ønske om at sove.
Det er svært at komme ud af dette
reaktionsmønster. Det kan kun brydes, ved at man oplever at falde i
søvn, når man kommer i seng. Der er
to modsatrettede kræfter i spil. Sengens aktiverende påvirkning af hjer-
nen, og søvnbehovets deaktiverende
indflydelse på hjernen. For at falde
i søvn, skal søvnbehovets deaktiverende indflydelse på hjernen ”vinde”.
Det vil sige, at man skal være væsentlig mere træt end normalt, når
man går i seng. Ved at opleve dette
gentagne gange, kan man bryde det
uhensigtsmæssige mønster og efterhånden udvikle en ny reaktion på
sengen, nemlig at sengen også får
en deaktiverende effekt på hjernen.
Det tager dog sin tid, 6-8-10 uger i
bedste fald.
Det betyder, at man i denne periode konstant er i søvnunderskud,
med risiko for at fungere dårligt om
dagen og med risiko for at falde i
søvn. Men det oplever de fleste med
søvnbesvær jo allerede pga. den dårlige søvnkvalitet i forbindelse med
søvnbesvær. Selvom man føler sig
træt om dagen, skal man bestræbe
sig på at holde sig vågen hele dagen
og ikke sove om dagen. Hver gang
man falder i søvn om dagen, ”stjæles” der af den søvnighed, man langsomt bygger op i løbet af den vågne
periode om dagen. Jo længere vågenhedsperiode, jo større chance for
at falde i søvn.
Hvis man ikke falder i søvn, når
man kommer i seng, skal man stå
op igen. Man må ikke opleve at ligge
vågen i sengen. Det bekræfter den
uønskede reaktion, at sengen aktiverer hjernen.
Så må man ikke sove for længe.
Som regel et par timer mindre end
det egentlige behov, dvs. 4½-5-5½
time til at begynde med. Man vil da
aldrig føle sig udhvilet, men det er
kun i starten. Inden for en uge oplever de fleste at falde hurtigt i søvn og
sove uden opvågninger til vækkeuret
ringer. Man er da ikke udhvilet, men
de fleste har det dog bedre end normalt efter en dårlig nat. Ved sengetid
5
Søvnmangel får hjernen
til at skrumpe
Tema – Søvn og angst
den efterfølgende nat er det ikke sikkert, at der er tilstrækkelig søvnighed
til at ”vinde” slaget og falde hurtigt i
søvn, og derfor skal man op igen og
får ikke tilstrækkeligt med søvn denne nat. Efter flere dårlige nætter stiger søvnbehovet gradvist, og så kan
man være heldig og få en god nat
igen. I løbet af de følgende uger kan
man opleve, at der ganske langsomt
bliver flere og flere gode nætter. I begyndelsen kun enkelte nætter, men
efterhånden også to eller flere nætter
efter hinanden. Når man har opnået
gode, men for korte nætter hver nat
(5 nætter i træk) kan man forlænge
søvntiden med ½ time, dvs. man
kan gå tidligere i seng.
Tidspunktet for hvornår man skal
stå op ligger fast i hele behandlingsforløbet og bestemmes af, hvornår
man skal op på hverdage. Om det er
kl. 06.00, 06.30, 07.00 eller 7.30 er
uden betydning, bare det er samme
tid hver eneste morgen, også lørdage, søndage og fridage. Herved
justeres kroppens indre ur, og døgnrytmen bliver stabil. Vores indre ur
styrer døgnrytmen gennem variation
i udskillelsen af Melatonin (nat), Cortisol (dag) og vores kernetemperatur. Så med en stabil døgnrytme vil
man være i aktiv fase om dagen og i
inaktive fase om natten.
Et behandlingsforløb med denne
fremgangsmåde tager tid, men resultaterne er også langt bedre end
behandling med sovepiller. Behandlingen kræver tålmodighed og udholdenhed. Fremskridtene kommer
kun gradvist, så det er en god idé
at føre søvnskema eller søvndagbog
over hvornår og hvor meget (eller
hvor lidt), man sover. Kun ved overblik kan man se den langsomme forbedring.
* ØNH betegner øre-, næse- og
hals-sygdomme.
6
Kronisk søvnløshed gør hjernemassen mindre, viser ny
forskning.
”For første gang er det lykkedes os at påvise, at patienter, der lider af søvnløshed, har en mindre tæthed i
hjernemassen i netop det område, der er knyttet til hjernens hviletilstand. Jo mere alvorligt søvnproblemet er, des
mindre er hjernemassen i den region,” siger den hollandske forsker og leder af undersøgelsen, Ellemarije Altena.
De hollandske forskere lavede undersøgelsen ved at
sammenligne størrelsen på hjernemassen hos personer
med kronisk søvnløshed med størrelsen på raske personers hjerne.
Resultaterne viste, at de søvnløse havde mindre grå
masse i venstre hjernehalvdel end de raske forsøgspersoner. Samtidig var reduktionen i den grå masse stærkt afhængig af, hvor alvorlig forsøgspersonernes søvnløshed var.
Kilde: www.avisen.dk, 22.02.10
Vil gerne have anden hjælp
end sovepiller
Otte ud af ti, der en eller anden gang har brugt sovemedicin, ville have foretrukket at få anden behandling end
medicin. Alligevel er sovemedicin udbredt.
Det viser et norsk studie af 2645 voksne hvoraf 18,8
procent havde brugt sovemedicin på et tidspunkt i livet.
Mens næsten hver femte af de adspurgte havde brugt
sovemedicin på et tidspunkt i livet, fortalte otte procent
om brug inden for den sidste måned og fire procent var
kroniske brugere. Brugen af sovemidler havde sammenhæng med lav
socioøkonomisk status, højere alder, at være kvinde samt
hyppige symptomer på søvnvanskeligheder, angst og
depression. De stærkeste faktorer for brug af sovemedicin
var høj alder og lav grad af kontrol over søvnen. Dette
var også faktorer, som bidrog til, at det var vanskeligt at
stoppe med at tage disse medikamenter. Oplevelsen af at
have kontrol med søvnen spiller en vigtig rolle for brugen
af disse medikamenter, påpeger artikelforfatterne.
Forfatterne af studiet, som er tilknyttet Nasjonalt Kompetansesenter for Søvnsykdommer/Universitetet i Bergen,
skriver i abstractet, at brugen af sovemedicin er udbredt i
Norge, og at ikke-medikamentel behandling i ringe grad
er en del af behandlingstilbudet i sundhedsvæsenet.
Studiet er publiceret i martsudgaven af International Clinical Psychopharmacology.
Kilde: http://www.dagensmedisin.no/nyheter/2010/02/23/vil-ha-annen-hjelp-enn-sov/index.xml,
23.02.10
Hvem tager på af
antidepressiv medicin?
Foto: Sparky (flickr/CC)
Af Anna Secher, PhD Neuroscience
Brugen af antidepressiv medicin har
aldrig været større. Selvom medicinen bliver bedre og mere sikker,
så har medicinen stadig mange bivirkninger. En af disse bivirkninger
er vægtstigning. Men vægtstigning
sker kun for nogle: ca. en ud af fem
mennesker, der spiser den samme
type medicin, tager på i vægt. Hvorfor tager nogle mennesker på, når
de modtager antidepressiv medicin,
imens andre går fri? Er det fordi, at
de får det bedre og derfor har lyst
til at spise mere? Eller er det fordi,
medicinen nedsætter stofskiftet eller giver større lyst til sukker? Der er
mange ubesvarede spørgsmål, og
det bedste bud er nok, at det er en
kombination af mange faktorer. Måske er vægtstigningen en bivirkning
ved medicinen.
Mange mennesker, der får medicinsk behandling for angst og
depression, oplever bivirkninger i
forbindelse med behandlingen. Bivirkningerne kan være meget forskellige og rammer nogle hårdere
end andre. To personer reagerer ikke
altid ens på samme medicin. Den
ene får måske flere eller helt andre
bivirkninger end den anden. Forskellen skyldes sandsynligvis, at vi alle
er genetisk forskellige. Hvis vi vidste
mere om, hvordan medicinen virker
i forhold til en given genetisk profil,
ville det være lettere at ordinere den
medicin, der virker bedst og har færrest bivirkninger for den enkelte.
Dette er udgangspunktet i en undersøgelse, der blev foretaget for
et par år siden på Neuropsykiatrisk
Laboratorium, Rigshospitalet. Undersøgelsen var delt op i to dele: Et
spørgeskema, der blev lagt på hjemmesiden depnet.dk samt en genetisk undersøgelse af folk, der havde
oplevet vægtstigning i forbindelse
med antidepressiv behandling. Formålet med spørgeskemaet var bl.a.
at få et billede af, hvor meget man
tager på af medicinen og af hvilke
typer af antidepressiv medicin, der
giver den største vægtstigning. Der
kom over 4000 besvarelser hvoraf
ca. 1000 personer blev inkluderet i
selve spørgeskemaanalysen. Disse
havde enten taget på i vægt eller
var forblevet vægtneutrale under behandlingen. Kun 38 havde tabt sig
under behandlingen.
Undersøgelsen viste, at det ikke
nødvendigvis er en bestemt type
af antidepressiv medicin, der giver
vægtstigning. Medicin som Cipramil
og Cipralex, der er mindre kendte
for vægtstigning, gav lige så mange
kilo på sidebenene som Mirtazapin,
der er kendt for at kunne give kraftig
vægtstigning. Dem, der tog på, tog
i gennemsnit 12 kg på, og vægtstigningen fortsatte igennem hele
behandlingsperioden. En del, der
lider af depression, taber sig under
den ubehandlede depression, altså
før de modtager medicin. Så måske
skyldes vægtstigningen udelukkende
en bedring i den psykiske tilstand.
Der var imidlertid en stor gruppe,
som ikke havde tabt sig under den
ubehandlede depression, og som
alligevel tog på i løbet af behandlingen med antidepressiv medicin. Og
dette kunne tyde på, at vægtstigning
altså også kan være en medicinsk
bivirkning. Man kan selvfølgelig ikke
udelukke, at nogle tager på pga. en
psykisk bedring og heller ikke udelukke, at nogle ville have taget på
uanset behandling eller ej.
Så hvis den samme type antidepressiv medicin kun får nogle til at
tage på, taler det for, at man kan
være genetisk disponeret for at tage
på i forbindelse med antidepressiv
behandling.
Dette førte til den anden del af
undersøgelsen. Denne omfattede
en genetisk undersøgelse af personer med og uden vægtstigning i
forbindelse med antidepressiv me-
dicinsk behandling. Undersøgelsen
viste, at en del af vægtstigningen kan
forklares med en variation i et gen,
der koder for et enzym kaldet COMT.
Funktionen af COMT er at nedbryde
signalstoffer i kroppen kaldet cathecholaminer: Fx adrenalin og dopamin. Dem, der havde en genetisk variant, der førte til enten høj eller lav
aktivitet af COMT enzymet, var mere
tilbøjelige til at tage på med antidepressiv behandling end dem, der
havde et mellemaktivitetsniveau af
COMT enzymet. Der er altså en sammenhæng mellem niveauet af kroppens catecholaminer og tilbøjeligheden til at tage på i vægt i forbindelse
med antidepressiv behandling.
De enkelte komponenter, der
fører til en bivirkning som vægtstigning, er som brikker i et puslespil.
Selv om undersøgelsen ikke giver
et entydigt svar på, hvorfor man kan
tage på af antidepressiv medicin, så
er variationen i genet, der koder for
COMT, en brik i puslespillet. Flere af
denne slags undersøgelser kunne
lede os på rette vej til mere personlig og bedre medicinsk behandling.
Når vi ved, hvorfor bivirkningerne
opstår, er det lettere at undgå dem.
Hvis vi kan kortlægge hvilke gener,
der er ansvarlige for det medicinske
respons, både den tilsigtede virkning og bivirkningerne, vil vi kunne
designe en individuel medicinsk behandlingstype med høj effektivitet og
lav bivirkningsprofil. Dette kunne gøres med en blodprøve fra patienten,
hvor man screenede de gener, der
er involveret i behandlingsresponset.
Det er selvfølgelig et større puslespil,
vi har sat os for at samle, og hver brik
tager tid. Men går puslespillet op, bliver det færdige billede anstrengelserne værd.
7
ACT – Acceptance and
Commitment Therapy
Af Cand.Psych. Susan Møller Rasmussen
Acceptance
and
Commitment
Therapy, der udtales ACT og ikke
som bogstaverne A-C-T, er en kognitiv behandlingsform, der er baseret
på kognitiv adfærdsterapi. De fleste
kender til eller har hørt om kognitive
behandlingsformer, som er en terapiretning, der er udviklet i England
og USA igennem de sidste 50 år.
Undersøgelser viser, at metoden er
effektiv i forhold til psykiske vanskeligheder som bl.a. angst og depression (Chambles et.al., 1996). Inden
for kognitiv adfærdsterapi er det en
tradition, at der konstant forskes for
at finde de elementer, som er virksomme i terapien. Det betyder, at
denne terapeutiske metode er i en
konstant udvikling.
Den første bølge, eller den oprindelige adfærdsterapi, som går helt
tilbage til 30’erne havde mest fokus
på menneskers ydre handlinger, dvs.
de direkte observerbare handlinger og rettede sig mod reduktion af
symptomer. Denne terapiretning var
bl.a. effektiv i forhold til tvangshandlinger og fobisk angst.
I den anden bølge af kognitiv adfærdsterapi er der fokus på såvel ydre
handlinger som indre. Ydre handlinger er de handlinger, som er synlige
for øjet, det kan fx være at spille med
en bold. Indre handlinger er personlige oplevelser som tanker, følelser og
fysiske fornemmelser. I den anden
bølge af kognitiv adfærdsterapi tages
der udgangspunkt i vores tænkning
for at kunne reducere symptomer
på psykiske vanskeligheder, som fx
angst og depression, med baggrund
i en særlig model (Beck.et. al.,1979).
Denne kognitive terapiretning er
kendt og udbredt i Danmark både i
det offentlige behandlingssystem og i
den private psykologpraksis. Den kan
kaldes klassisk kognitiv behandling.
Nogle af de største retninger inden for den såkaldte tredje bølge af
kognitive behandlingsformer er også
8
blevet kendt i Danmark. Nogle har
måske mødt Mindfulness (Segal et.
al., 2002), som er en træning i bevidst nærvær. Det er en form for opmærksomhedstræning, hvor målet
er at blive bedre til at være bevidst
nærværende og mere i kontakt med
nuet. Groft sagt betyder bevidst nærvær og evnen til at være i kontakt
med nuet, at man bevidst fokuserer
på det, som sker her og nu frem for
fx uhensigtsmæssige tanker og forestillinger. Undersøgelser viser, at bl.a.
angst har meget dårlige vækstbetingelser, når man er i kontakt med
nuet.
I denne artikel introduceres Acceptance and Commitment Therapy,
som også er en af de store retninger
inden for den tredje bølge af kognitiv
behandling. Acceptance and Commitment Therapy, der for nemheds
skyld udtales ACT, er blevet udviklet
i USA over de sidste 20 år af psykologerne Steven Hayes, Kelly Wilson
og Kirk Strosahl (Hayes et al.,1999).
ACT er, såvel som andre retninger inden for den tredje bølge af kognitive
terapiformer, påvirket af nye filosofier
og perspektiver som fx buddhisme
og eksistentialistisk filosofi.
I ACT antager man, at mennesket
uvilkårligt til tider oplever negative
tanker og følelser, men at dette imidlertid blot er en verbal proces skabt
af hjernen, og at det dermed ikke altid er en sandhed eller en vanskelighed, som vi er nødt til at reagere på
eller løse. Modsat den typiske vestlige psykologi baserer ACT sig derfor
ikke på formodningen om en såkaldt
sund normalitet, i hvilken mennesket
anses som per natur at være udstyret
med psykisk sundhed, og hvor psykisk ubehag eller lidelse opfattes som
noget unormalt. ACT bygger i stedet
på antagelsen om destruktiv normalitet, idet man mener, at menneskets
normale psykologiske processer til
tider helt enkelt er destruktive samt
potentielt ubehagelige, hvilket netop
formodes at være forårsaget af vores
unikke evne til sprog.
Ifølge ACT er vi i forlængelse af
ovenstående evolutionært udviklet med en oftest yderst fordelagtig
evne til problemløsning, hvorved
eventuelle problemer såsom en
ubehagelig tanke fordrer løsning i
form af, hvordan vi kan undgå den
eller få den til at forsvinde. Da denne
strategi fungerer fint i den materielle verden, og da den som regel er
yderst hjælpsom, er det således naturligt også at anvende denne i vores
indre psykologiske univers, hvorfor vi
mennesker ofte forsøger at kontrollere tanker, erindringer, følelser og
kropslige fornemmelser. Det betyder
dog også, at vi kan opleve at bruge
rigtig mange ressourcer på at omstrukturere, evaluere og kontrollere
ubehagelige tanker, følelser og kropslige fornemmelser uden effekt, eller
måske ligefrem med den modsatte
effekt, fordi vi i et forgæves forsøg
på at kontrollere tanken paradoksalt
nok knytter os til den, hvilket har vist
sig at øge dens frekvens og intensitet (jf. Wegner et al., 1987; Feldner et al., 2003; Marcks & Woods,
2005; Campbell-Sills et al., in press).
Med andre ord forstærker man det
ubehag, som en negativ tanke eller
følelse kan medføre, såfremt man
kæmper for at undgå eller kontrollere denne, hvilket kan eksemplificeres
ved den paniske klient, hvis symptomer udvikles på baggrund af angsten
for angsten.
Ifølge ACT opstår psykisk lidelse
på baggrund af klientens ufleksibilitet som en følgevirkning af kategorisering af tanker, følelser, kropslige
fornemmelser og adfærd som henholdsvis uacceptable og acceptable
eller velkomne og uvelkomne. Forskning har i forbindelse hermed netop
vist, at ovennævnte tankemæssige
samt emotionelle kontrol- og und-
Foto: Lars Marcussen (flickr/CC)
gåelsesstrategier bl.a. forbindes med
angstlidelser (Hayes et al.,1999).
I ACT er målet for behandlingen
ikke at reducere symptomer (selvom
det ofte er en positiv følgevirkning),
men at arbejde hen imod en mere
grundlæggende ændring af klientens
perspektiv på sig selv og verden.
ACT er en behandlingsmetode, der
er baseret på accept og eksponering,
og målet er at øge klientens psykologiske fleksibilitet.
Accept af ubehagelige tanker, følelser og fysiske fornemmelser er et
centralt element i den tredje bølge
af terapiretninger inden for kognitiv
adfærdsterapi. I ACT er der dog ikke
tale om accept af personligt oplevet
ubehag alene for acceptens skyld,
men om accept af personligt oplevet
ubehag for at opnå målsætningen for
terapien.
Eksponering er en behandlingsmetode, som blev anvendt til behandling af fobisk angst helt tilbage til
30’erne og frem til i dag på fobiskoler
rundt omkring i landet. Metoden går
ud på at klienten bliver udsat for en
lille smule af det, som vedkommende frygter - med klientens accept og
under kontrollerede forhold. Man
kan sammenligne eksponering med
behandling af allergi, hvor patienten
bliver udsat for små doser af det stof
som vedkommende reagerer på. I
allergibehandlingen øges doserne
gradvist, efterhånden som patienten
bliver mere og mere resistent. Eksponering er en behandlingsmetode
med dokumenteret effekt, som har
vist sig særdeles velegnet i forhold
til fobisk angst og OCD (Hayes et
al.,1999).
I ACT anvendes eksponering både i
forhold til situationer i den materielle
verden, som udløser angst, men også
på personlige oplevelser, som tanker,
følelser og fysiske fornemmelser. I
traditionel kognitiv behandling er der
fokus på tanker, følelser og handlingers indhold ofte med henblik på at
forsøge at ændre klientens tankeindhold for at opnå flere nuancer i klientens tænkning og måske derved også
en bedring i humøret. Imidlertid tyder
forskning i sprog og tænkning på, at
dominerende tanker og antagelser er
vanskelige at ændre eller modificere
(Hayes, Barnes Holmes & Roche,
2001). Derfor samarbejder ACT-be-
9
handleren med sin klient om accept
af tanker og en ændring i klientens
perspektiv på sine tanker for at opnå
større handlefrihed på trods af dominerende tanker og antagelser.
Psykologisk fleksibilitet i ACT betyder, at klienten i samarbejde med sin
behandler udvikler en vifte af handlestrategier som er hjælpsomme i alle
livets forhold, og at klienten bliver i
stand til at ændre sin handlestrategi,
alt efter hvad der er mest hjælpsomt for klienten i en given situation.
Mindfulnessprocesser, eller træning
i at være i kontakt med nuet, er en
vigtig del af ACT-behandlingen, fordi
det øger muligheden for at udvikle
psykologisk fleksibilitet
I ACT rettes der særlig fokus mod
vores personlige værdisætning. Det
betyder, at et centralt element i en
ACT-terapi er eksistentielle spørgsmål. Hvad skal livet handle om – hvis
det skal handle om noget bestemt?
Ud over at gøre det klart for klienten
hvilke personlige værdier der er mest
meningsfulde, og som skal have opmærksomhed, når livet leves, vil der
i ACT- terapien samtidig være fokus
på, hvordan disse værdier kan udleves bedst muligt.
Et fokus i en samtale med en ACTbehandler kan typisk være, hvordan
en bestemt livsværdi kan udleves,
selvom det kan være forbundet med
personligt oplevet ubehag. Det kan
for eksempel være en mor, der lider
af panikangst og som værdsætter sin
rolle som mor meget højt. Målsætningen for terapien kan være, at hun
bedre er i stand til at give opmærksomhed til værdien om forældreskab.
For eksempel kan man forestille sig,
at panikangst opleves som en hindring for at deltage i arrangementer
i datterens børnehave, og at datteren
skal spille hovedrollen i et lille teaterstykke, som moderen rigtig gerne
vil overvære. I ACT-behandlingen vil
man arbejde hen imod, at hun bliver
bedre til at kunne rumme sine ubehagelige tanker, følelser og fysiske
fornemmelser for at blive i stand til at
udleve sin værdi som mor, bl.a. ved
at overvære et teaterstykke i børnehaven. Helt konkret vil målsætningen
for ACT-behandlingen være, at moderens handlestrategier udvikles så
hun ændrer sit forhold til sine egne
personlige oplevelser af ubehag og
på længere sigt oplever sig mere
fri til at handle i overensstemmelse
med sine værdier på trods af ubehaget. Selvom ændring af tankeindhold
ikke er målet i en ACT- behandling, vil
det alligevel ofte være en behagelig
følgevirkning (Hayes, 1999).
[Af pladshensyn er kilderne ikke
medtaget, men de kan rekvireres
ved henvendelse til [email protected]. Red.]
Seks ud af ti norske børn
med angst får ikke behandling
Seks ud af ti norske børn, som lider af angst får ingen behandling. Det viser et
stort studie af psykisk helse hos børn i Norge, Bergenundersøgelsen, hvor over
5.000 børn blev undersøgt. Den viste, at de fleste børn, som led af angst ikke er i
kontakt med børne- og ungdomspsykiatrien.
Angst er den mest udbredte af de psykiske lidelser. Og den rammer ikke bare
voksne. I studiet ”Barn i Bergen” er 5073 børn fra 5. til 7. klasse blevet undersøgt.
Både børn, deres forældre og lærere blev interviewet.
Sådan identificerede forskerne mange børn, som mest sandsynligt havde diagnosen angst, og som burde have haft behandling. Angst var den største psykiske
vanskelighed i børnegruppen.
Men flertallet blandt dem, hele seks ud af ti, var altså ikke i kontakt med PPR/
børne-ungdomspsykiater/psykolog.
Barnets forældre rådes til at begynde med at tage en snak med barnets lærer/
pædagog og dernæst finde ud af, hvor man kan få hjælp. Og det kan i sig selv
være lidt af en udfordring.
Kilde: www.nrk.no/programmer/tv/puls/1.6885247
10
Flere psykisk syge slås med stofmisbrug
Antallet af psykisk syge personer, der dulmer deres angst og depression
med stoffer, er steget kraftigt de senere år. Det fremgår af Sundhedsstyrelsens netop udgivne årsrapport om narkosituationen i Danmark. Antallet af
psykisk syge, der ryger hash, er næsten tredoblet fra 524 i 1998 til 1507 i
2008 – og er alene i perioden 2007 til 2008 steget med 40 procent. Men
også antallet af psykisk syge, der misbruger stoffer som kokain, ecstasy og
heroin, er i vækst. Stigningen skyldes dels, at psykiatrien er blevet bedre til
at opdage de stofmisbrugende patienter, dels at behandlingssystemet på
trods af flere års opråb endnu ikke er gearet til at hjælpe mennesker, der
har behov for både behandling af psykisk lidelse og misbrug, lyder det fra
flere eksperter.
– Vi ved, at langt størstedelen af stofmisbrugere har et bagvedliggende
psykisk problem – det kan være angst, depression, ADHD eller psykose.
Men selvom disse sygdomme er behandlingskrævende, så får personerne
kun sjældent hjælp, fordi de falder uden for både i misbrugsbehandlingen
og i psykiatrien. De forbliver ubehandlede og hober sig op, og det er man
nu begyndt at kunne se i statistikken, siger misbrugsekspert og psykiater
Henrik Rindom.
I Århus har man netop afsluttet et treårigt forsøg med koordineret behandling af stofmisbrugere med psykiske lidelser, og en foreløbig evaluering
viser, at forsøget har været en stor succes. Næsten halvdelen kunne et år
efter, at de var begyndt behandlingen, erklære sig stoffri, mens 36 procent
havde nedsat deres forbrug af stoffer betydeligt.
Kilde: Kristeligt Dagblad, 14.12.09
Lykkepiller gør
følelseskolde mennesker bløde
Danske forskere har fundet en overraskende forklaring på, hvorfor nogle mennesker
er hypersensitive, mens andre er følelseskolde. Antidepressiv medicin kan hjælpe dem
til et mere normalt liv, mener forskerne. Hjerneforskere har længe forsøgt at kaste lys
over, hvorfor der er så stor forskel på, hvor følsomme vi er.
Deres studier har afsløret en hidtil ukendt mekanisme i hjernen, der sørger for at
rette os ind, hvis vores sensitivitet kommer for langt væk fra den gyldne middelvej.
Opdagelsen giver et helt nyt syn på de mekanismer, der bestemmer, hvor sensitive
vi er. Og den viser, at det kan lade sig gøre at hjælpe hypersensitive såvel som følelseskolde mennesker med at komme i bedre balance ved at indtage antidepressiv
medicin. De meget sensitive forsøgspersoner, hvis serotonin-niveau som udgangspunkt var
lavt, blev mindre følsomme, når de fik mere serotonin - de mindre følsomme personer, hvis serotonin-niveau som udgangspunkt var højt, blev mere følsomme.
Kilde: www.videnskab.dk
11
Behandlingsret anno 2010
Af Kristine Liljenberg, kommunikationsmedarbejder i ODA
BEHANDLING
2010 er året hvor psykiatrien med
små skridt nærmer sig en ligestilling
med de fysiske sygdomme. Retten
til behandling er ikke længere helliget fysiske sygdomme. Med den nye
behandlingsret i voksenpsykiatrien
har psykisk syge voksne nu ret til at
komme i hospitalsbehandling inden
for to måneder. Eksperter forventer
en markant stigning af henvisninger
til ambulante tilbud, og i regionerne
har de derfor travlt med at udvide
behandlingskapaciteten på dette
område.
Alle voksne med psykiske lidelser,
der er fyldt 19 år, fik den første januar ret til at få et tilbud om udredning
og behandling indenfor to måneder.
Kan regionspsykiatrien ikke overholde fristen, skal den tilbyde patienten
at blive behandlet på et privat hospital eller en klinik, der har indgået en
aftale med Danske Regioner. Den
nye behandlingsret gælder udelukkende behandling i hospitalsregi. Det
vil sige indlæggelser og ambulant
behandling på psykiatriske hospitaler. Psykologhjælp og behandling hos
private psykiatere er ikke omfattet af
den nye behandlingsret.
Hvad betyder behandlingsretten
for patienter med angst og
OCD?
Flere eksperter forventer, at behandlingsretten først og fremmest
kommer de patientgrupper til gode,
som ikke allerede i dag indlægges
akut. Den akutte behandling lægger
selvsagt ikke op til lange ventelister,
da patienterne skal behandles med
det samme. De akutte indlæggelser
vedrører kun i begrænset omfang de
ikke-psykotiske patienter.
Derfor bliver det primært i forbindelse med henvisninger til ambulant
behandling af angst og OCD, at behandlingsretten kommer de ikkepsykotiske patienter til gode. Hvor
mange af de formodede hundrede-
12
tusinder af borgere med let, moderat
eller svær angst og OCD, der opfylder
kriterierne for henvisning til ambulant
hospitalsbehandling, kan være svært
at sætte tal på. Men for at blive henvist til ambulant behandling kræves
det, at der er tale om en svær psykisk
lidelse, som den praktiserende læge
ikke selv kan udrede eller behandle.
Hvordan foregår det?
Den praktiserende læge, skal skrive
henvisningen til et ambulant psykiatrisk center eller anden behandling
i hospitalsregi. Henvises man fx til
Rigshospitalets Psykiatriske Center og
ventetiden her er mere end to måneder, vil ”anvisningskontoret” i regionen vurdere, om andre af regionens
centre kan klare behandlingen inden
for to måneder. Er det ikke tilfældet,
kan patienten vælge at blive behandlet i privat regi hos et privat hospital
eller klinik, der har indgået en aftale
med Danske Regioner.
Den ambulante behandling
i fokus
Ventelisterne har indtil nu betydet,
at ikke-akutte behandlingskrævende
patienter ikke modtager behandling,
når behovet opstår, men må vente
på en ledig plads. Sat på spidsen har
det betydet, at man skulle være akut
syg for at blive behandlet inden for
en rimelig tid. Dette er sket helt uden
hensynstagen til at sygdomme som
lette til moderate depressioner og
angst må betegnes som så smertefulde og alvorlige, at en lang ventetid
ikke er rimelig. Med den nye behandlingsret i voksenpsykiatrien åbnes
dørene for en behandling inden for
to måneder også for de ikke-akutte
patienter. Opfyldelsen af behandlingsretten skal overvejende ske i
regionernes ambulante behandlingstilbud.
Erfaringerne fra børne- og ungeområdet, der allerede sidste år fik
indført behandlingsretten, er at langt
flere bliver henvist til ambulant behandling. De praktiserende læger ser
med behandlingsretten en mulighed
for at sikre deres patienter en bedre
og hurtigere behandling via henvisning til regionale tilbud.
Udfordringer ved
behandlings-retten
Én af de centrale udfordringer ved
den nye behandlingsret bliver, om
der er tilbud nok. Flere eksperter
forventer en stigning af henvisninger
af patienter med angst, OCD og depressioner til ambulant behandling
og dermed et massivt pres på de
ambulante behandlingssteder i regionerne.
For at komme det øgede pres på systemet i møde har regionerne valgt
at udbygge kapaciteten på de ambulante behandlingssteder. Hvis ikke
regionernes tilbud kan følge med, så
kan patienterne som nævnt modtage
behandling fra private tilbud som for
eksempel PP Clinic og Center for
Psykiatri og Eksistens, men også her
kan der være ventelister. Derfor kan
den nye behandlingsret ikke sidestilles med en behandlingsgaranti.
Det er nu op til den lægelige vurdering, hvilke patienter som får glæde
af behandlingsretten. Det afgørende
er i den forbindelse, om patienterne
henvises til behandling i hospitalsregi,
hvor behandlingsretten udelukkende
gør sig gældende. De mange ikkepsykotiske patienter som behandles
af egen læge, private psykiatere eller modtager psykologbehandling vil
ikke være omfattet af ordningen. For
denne store patientgruppe vil der
altså stadig være udsigt til lange ventelister – også over to måneder.
Hvad kan du selv gøre?
Hvis der er usikkerhed om diagnosen,
eller den nuværende behandling ikke
har effekt, kan man som patient tale
med sin praktiserende læge om de
muligheder, den nye behandlingsret
giver. Måske er der basis for en henvisning til et ambulant tilbud.
Og for at få det fulde udbytte af
den nye ret til behandling inden for
to måneder er det vigtigt, at tidsfristen regnes fra tidspunktet, hvor patienten modtager henvisningen fra
lægen første gang, og ikke først fra
den har været frem og tilbage mellem psykiatrisk center og lægen.
Det er et forløb, som unægtelig kan
være svært at hitte hoved og hale i,
Selvværd
er ikke et
spørgsmål om
at være fejlfri,
men om at acceptere sig selv
som den man
er med de fejl,
man nu engang
har – og laver.
hvis man lider af angst, OCD og/eller depression. Derfor har man som
patient og pårørende mulighed for at
kontakte regionernes patientvejledere, for at få klar besked om, hvordan
man bruger behandlingsretten. For
at finde patientvejlederne kan man
som patient eller pårørende gå ind
på regionernes hjemmeside og se
hvilke hospitaler, patientvejlederne er
tilknyttet (se også faktaboks).
På vej mod ligestilling
Samlet set kan den nye behandlingsret i voksenpsykiatrien betegnes som
et skridt i den rigtige retning for at forbedre forholdene i psykiatrien og for
de ikke-psykotiske patienter. Alligevel
halter psykiatrien bagefter i forhold
til behandlingsretten for fysisk sygdom, hvor retten indtræder efter en
måned. Som patient i psykiatrien må
man altså væbne sig med tålmodighed, kende til sine behandlingsrettigheder og forsøge at glæde sig over,
at psykiatrien med små skridt opnår
bedre forhold og nærmer sig en ligestilling med de fysiske sygdomme.
Søvnmedicinsk
Klinik
Telefon kbh:
7022 1164,
man-torsdag kl 10-12
Telefon jylland:
9816 0115,
man-torsdag kl 8-10
Nørre Farimagsgade 13, 1. tv
1364 København K
Prismet
Viborgvej 3
8000 Århus
Boulevarden 16
9000 Aalborg
Jernbanegade 44, 1
6000 Kolding
13
Behandlingstilbud
i Svendborg
Af Claus Sersar Thomsen
BEHANDLING
Der er nu kommet et nyt behandlingstilbud i Svendborg, som hører
under voksenpsykiatrisk afdeling.
Tilbuddet består i psykoedukation
og kan understøtte den behandling,
man er i, så man får en bedre indsigt
i sin sygdom.
Undervisning
Der undervises i tre emner, fordelt
over tre undervisningsseancer. Emnerne er:
• Angstdiagnoser
• Den kognitive forståelsesramme
• Metoder
angsten
til
at
arbejde
med
Formål
Formålet med undervisningen er
at understøtte den behandling,
man modtager. Desuden at man
skal få en større grad af medansvar
for sin egen sundhed og sygdom.
Hvor foregår det?
Selve
undervisningen
foregår i psykiatrisk afdeling og
vil vare ca. 1½ time pr. gang.
Datoer og tidspunkt vil fremgå af ind-
kaldelsen.
Mødested
Forhallen i Almenpsykiatrisk afdeling
Svendborg. Evaluering
Der evalueres, når undervisningsforløbet afsluttes. Dette ved hjælp af et evalueringsskema/afkrydsningsskema.
Kontakt
Telefon 6320 2339 v/sekretær Henriette Andresen.
Antidepressiv medicin
kan skade fostre
Risiko for en tidlig fødsel, dårligere score i apgar-test og større risiko for at blive overført til behandling på neonatal-afdelinger. Det er nogle af de effekter, som morens
indtagelse af antidepressiver (SSRI-præparater) under graviditeten kan have på det
nyfødte barn.
Det viser ny forskning fra Århus Universitet, som er baseret på data fra fødsler på
Århus Universitetshospital, Skejby, i perioden fra 1989 til 2006.
”Man skal måske overveje, om ikke kvinderne kan undvære lykkepillerne og skal
sendes til psykoterapi i stedet for. Men når det er sagt, vil der alligevel være en del
tilfælde, hvor man er nødt til at anbefale lykkepillerne. Lægerne skal bare vurdere
fordelene og ulemperne ved lykkepillerne afhængig af hver kvindens tilstand og situation”, siger Najaaraq Lund
Kilde: www.dagensmedicin.dk, 06.10.09
14
nyt fra
2010 byder på en masse spændende projekter for ODA - Fælles-organisationen for OCD-, Depressions- og Angstforeningen. På den politiske front går ODA i brechen for at skabe politisk opmærksomhed omkring den nuværende sygdoms- og aldersdiskriminerende psykologordning. ODA
ønsker gratis psykologbehandling for alle aldre og alle sygdomme. Når regeringen og Danske
Regioner til sommer mødes til dette års økonomiforhandlinger, ønsker ODA at de sætter psykologordningen og behandlingsmodellen shared care på dagsorden. Med shared care er patienten i
centrum, og der fokuseres på et øget samarbejde mellem de praktiserende læger og psykiatrien.
ODA ønsker, at regeringen og Danske Regioner tager et anstændigt ansvar for de ikke-psykotiske
patienter, og at diskussionerne ikke strander på spørgsmålet om, hvem der skal betale for det.
ODAs Café Blom
Mødestedet Café Blom på Nørrebro i København er efterhånden blevet en velbesøgt succes.
Fælles for gæsterne i cafeen er, at de enten har eller har haft angst, depression eller OCD, eller er
pårørende. Mødestedets succes betyder, at stedet mangler frivillige til at indgå i et fælles arbejde
for at holde cafeen i gang og arrangere spændende aktiviteter. Læs mere om Café Blom og ODA på www.oda.nu
15
Årsregnskab 2009
Indkaldelse til Angstforeningens generalforsamling
mandag den 10. maj 2010 kl. 17.00
Café Kram
Peter Bangsvej 1G
2000 Frederiksberg
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
Valg af dirigent
Valg af referent
Godkendelse af dagsordenen
Valg af stemmetællere
Formandens beretning
Regnskabsaflæggelse
Behandling af indkomne forslag
Fastsættelse af kontingent
Godkendelse af budget for
kommende regnskabsår
10. Valg af bestyrelsesmedlemmer
og 3 suppleanter
11. Valg af ekstern revisor
12. Eventuelt
På valg er:
Mia Attle (genopstiller)
Peder Terpager Rasmussen (genopstiller)
Preben Jørgensen (genopstiller)
Suppleanter:
Hauge Larsen (genopstiller ikke)
Michael Nielsen (genopstiller)
Lars Nyeman (genopstiller ikke)
Regnskab
2009
Budget
2009
Regnskab
2008
Kontingenter
220.400
200.000
218.000
Gaver/støttebeløb
106.016
60.000
47.654
11.498
20.000
0
0
15.000
0
Tips og Lottomidler
263.467
270.000
292.742
§18 tilskud
171.059
180.000
179.617
0
0
10.013
29.234
50.000
105.983
801.674
795.000
854.009
Selvhjælpsgrupper
-138.608
-218.752
-158.677
Foredrag og konference
-192.943
-94.538
-60.564
Rådgivning
-186.805
-320.708
-130.914
Angstavisen og
informationsmateriale
-455.098
-377.830
-384.592
Aktiviteter i alt
-973.454 -1.011.828
-734.747
Indtægter
Fonde, legater
Salg
Andre tilskud
Øvrige indtægter
Udgifter - aktiviteter
Udgifter - administration
Husleje
-16.602
-16.500
-15.051
-3.781
-5.000
-4.038
-160.688
-209.527
-94.336
Bestyrelses- og
personaleomkostninger
-3.887
-7.500
-6.846
Kørselsgodtgørelse
-1.405
0
0
Telefon og internet
-4.326
-9.000
-8.689
-12.852
-30.000
-28.858
-3.942
0
0
-29.375
-15.000
-44.063
0
-500
-7.150
Tidsskrifter mv.
-1.750
-2.000
-1.238
Kontinger til andre
-1.805
-500
-500
Gebyrer og renteudgifter
-4.131
-3.000
-3.119
Småanskaffelser
-3.216
-500
-339
Rejseomkostninger
-2.679
0
0
0
0
-36.721
Gaver
-500
-4.500
-4.576
Licens
-297
0
0
Forsikringer
Lønninger
Kontorartikler
Den uafhængige revisors påtegning:
Vi har re­vi­de­ret års­regn­ska­bet for
Angstforeningen for regn­skabs­året
1. januar–31. december 2009 om­
fat­ten­de an­vendt regn­skabs­prak­sis,
re­sul­tat­op­gø­rel­se, ba­lan­ce og no­ter
samt le­del­ses­be­ret­nin­gen. Års­regn­
ska­bet og le­del­ses­be­ret­nin­gen af­
læg­ges ef­ter års­regn­skabs­lo­ven.
Le­del­sens an­svar
Le­­del­sen har an­sva­ret for at ud­ar­bej­de
og af­læg­ge et års­regn­skab, der gi­ver
et ret­vi­sen­de bil­le­de i ov­er­ens­stem­
16
Porto
Revision og advokat
mv. samt bogføring
EDB-udgifter
Feriepenge
Regnskab
2009
Budget
2009
Regnskab
2008
-70.140
-115.527
-66.852
Udgifter i alt
-903.314
-896.301
-801.599
Resultat før renter
-101.640
-101.301
52.410
Administration i alt
Renteindtægter og udbytter
19.187
19.083
Renteudgifter mm.
Årets resultat
-57.254
-82.453
-101.301
14.239
Aktiver
Tilgodehavender
303.004
337.364
Værdipapirer
318.989
315.247
BG-Bank
213.079
182.119
0
1.344
836.074
823.877
Egenkapital primo
669.657
655.418
Årets resultat
-82.453
14.239
Egenkapital ultimo
587.204
669.657
Forudbetalte kontingenter
52.400
20.600
Leverandørgæld
68.680
26.875
Anden gæld
126.788
118.942
Passiver i alt
835.072
836.074
Kasse
Aktiver i alt
Passiver
melse med års­regn­skabs­lo­ven. Det­te
an­svar om­fat­ter ud­form­ning, im­ple­
men­te­ring og op­ret­hold­else af in­ter­
ne kon­trol­ler, der er re­le­van­te for at
ud­ar­bej­de og af­læg­ge et års­regn­skab,
der gi­ver et ret­vi­sen­de bil­le­de uden
væ­sent­lig fejl­in­for­ma­tion, uan­set om
fejl­in­for­ma­tionen skyl­des be­svig­elser
el­ler fejl samt valg og an­vend­else af
en hen­sigts­mæs­sig regn­skabs­prak­sis
og ud­øv­else af regn­skabs­mæs­sige
skøn, som er ri­me­li­ge ef­ter om­stæn­
dig­he­der­ne. Le­del­sen har end­vi­de­re
an­sva­ret for at ud­ar­bej­de en le­del­
ses­be­ret­ning, der in­de­hol­der en ret­
vi­sen­de re­de­gør­el­se i ov­er­ens­stem­
mel­se med års­regn­skabs­lo­ven.
Re­vi­sors an­svar og den ud­før­te
re­vi­sion
Vort an­svar er at ud­tryk­ke en kon­
klu­sion om års­regn­ska­bet og le­del­
ses­be­ret­nin­gen på grund­lag af vor
re­vi­sion. Vi har ud­ført vor re­vi­sion i
over­ens­stem­melse med dan­ske re­
vi­sions­stan­dar­der. Dis­se stan­dar­der
kræ­ver, at vi le­­ver op til eti­ske krav
samt plan­læg­ger og ud­fø­rer re­vi­sio­
nen med hen­blik på at op­nå høj grad
af sik­ker­hed for, at års­regn­ska­bet og
le­del­ses­be­ret­nin­gen ik­ke in­de­hol­der
væ­sent­lig fejl­in­for­ma­tion.
En re­vi­sion om­fat­ter hand­lin­ger
for at op­nå re­vi­si­ons­be­vis for de
be­løb og op­lys­ninger, der er an­ført
i års­regn­ska­bet og le­del­ses­be­ret­nin­
gen. De valg­te hand­lin­ger af­hæn­ger
af re­vi­sors vur­de­ring, her­un­der vur­
de­rin­gen af ri­si­ko­en for væ­sent­lig
fejl­in­for­ma­tion i års­regn­ska­bet og le­
del­ses­be­ret­nin­gen, uan­set om fejl­in­
for­ma­tion­en skyl­des be­svi­gel­ser el­ler
fejl. Ved ri­si­ko­vur­de­rin­gen over­ve­jer
re­vi­sor in­ter­ne kon­trol­ler, der er re­
le­van­te for for­e­ning­ens ud­ar­bej­delse
og af­læg­gelse af et års­regn­skab, der
gi­ver et ret­vi­sen­de bil­le­de, samt for
at ud­ar­bej­de en le­del­ses­be­ret­ning,
der in­de­hol­der en ret­vi­sen­de re­de­
gø­rel­se, med hen­blik på at ud­for­me
re­vi­sions­hand­lin­ger, der er pas­sen­
de ef­ter om­stæn­dig­he­der­ne, men
ik­ke med det for­mål at ud­tryk­ke en
kon­klu­sion om ef­fek­ti­vi­te­ten af for­e­
ning­ens in­ter­ne kon­trol. En re­vi­sion
om­fat­ter end­vi­de­re stil­ling­ta­gen til,
om den regn­skabs­prak­sis, der er an­
vendt af le­del­sen, er pas­sen­de, og
om de regn­skabs­mæs­sige skøn, der
er ud­øv­et af le­del­sen, er ri­me­li­ge,
samt en vur­de­ring af den sam­le­de
præ­sen­ta­tion af års­regn­ska­bet og le­
del­ses­be­ret­nin­gen.
Det er vor op­fat­telse, at det op­nå­
ede re­vi­sions­be­vis er til­stræk­ke­ligt
og eg­net som grund­lag for vor kon­
klu­sion.
Re­vi­sion­en har ik­ke gi­vet anl­ed­
ning til for­be­hold.
Kon­klu­sion
Det er vor op­fat­telse, at års­regn­ska­
bet gi­ver et ret­vis­ende bil­le­de af for­
e­ning­ens ak­ti­ver, pas­si­ver og fi­nan­
siel­le stil­ling pr. 31. december 2009
samt af re­sul­ta­tet af for­e­ning­ens ak­
ti­vi­te­ter for regn­skabs­år­et 1. januar–
31. december 2009 i ov­er­ens­stem­
mel­se med års­regn­skabs­lo­ven, samt
at le­del­ses­be­ret­nin­gen in­de­hol­der
en ret­vi­sen­de re­de­gø­rel­se i over­ens­
stem­mel­se med års­regn­skabs­lo­ven.
København, den 24. februar 2010
Christensen Kjærulff
Sten Lauritzen Paw Jønsson
statsautoriserede revisorer
17
Fri for angst
Af Susanne Mitchell Lindhard
Fri for angst –
med kognitive metoder
Henrik Tingleff og Maja Schou
Kognitivt Forlag, København, 157 s.
ISBN 978-87-992524-2-8, 200 kr.
Bogens forfattere er privatpraktiserende kognitive psykologer, og begge arbejder tillige med undervisning
og supervision. Henrik Tingleff er
desuden forfatter til bogen ”Kognitiv
Terapi – metoder i hverdagen”.
BOGREOLEN
Hjælp-til-hjælp-til-selvhjælpsbog
Bogens formål er dobbelt: Angst skal
afmystificeres - og terapi skal afmystificeres. Formålet er at klæde læseren
bedst muligt på, således at man dels
kognitivt kan arbejde med og forstå
sig selv og sin situation og dels bliver
kvalificeret til at vælge den bedst tænkelige terapeut at samarbejde med.
Forfatteren skriver i indledningen:
”Vort ubestridte ønske med denne
bog er at hjælpe langt flere til den
rette behandling langt tidligere. Jo
kortere tid angsten har fat, jo dårligere har den fat og jo lettere er den
at slippe af med igen.”
Forfatterne lod sig blandt andre inspirere af en ung mand; Lasse, der
kom i behandling allerede tre uger efter sit livs første angstanfald. Efter fem
sessioner var Lasse klar til at møde
verden igen, udstyret med en lang
række kognitive redskaber, og han
fik sit liv og sin handlefrihed tilbage.
Hurtig hjælp er uvurderlig og effekten
kan og må ikke undervurderes.
Kognitiv adfærdsterapi
Bogen rummer en meget detaljeret
gennemgang af kognitiv adfærdsterapi (KAT). Først og fremmest belyses
den kognitive model, som er basis
for al forståelse af KAT. Den kognitive
model er hele samspillet mellem tanker, følelser, krop og adfærd. I alt hvad
vi oplever som mennesker, alt hvad vi
står i, spiller disse fire faktorer ind.
18
Bogen starter med en historie fra
det virkelige liv, om en kvinde der oplever et voldsomt og uventet panikanfald i et tog, og ud fra denne case
foldes teorien ud. Og sådan er hele
bogen bygget op, med historier fra
og om angste, citater, små info-bokse, skemaer (der kan downloades),
eksempler og råd, samtidigt med en
løbende og grundig indføring i alle
kognitive begreber og metoder.
Ud fra indholdsfortegnelsen kan
teorierne nok føles overvældende,
med kapitler som ”Psykoedukation,
Dataindsamling, Tankeintervention
og Adfærdsintervention”, der faktisk
er de fire hjørnesten, som skal og
bør indgå i enhver grundig kognitiv
angstbehandling, men i praksis er
bogen let læst og forstået. Med sikker pædagogisk hånd udfoldes KAT,
og man kan hurtig som læser, relatere til ethvert begreb, der bruges.
Hvem skal læse denne bog?
Bogen henvender sig til alle angste,
pårørende, behandlere, psykologistuderende og alle andre der ønsker
at optimere deres viden om KAT, i
såvel teori, som praksis, men hvorfor
ikke tage det et skridt videre? Der er
skrevet mange bøger efterhånden,
også på dansk, om KAT, og jeg har
ikke læst dem alle, men næsten, og
det der slår mig især ved denne bog,
er at den også kan bruges forebyggende.
Man regner med at vi alle har
25 % risiko for at udvikle en angstlidelse i løbet af en livstid! Der findes
539 beskrevne og navngivne fobier.
En google-søgning på ordet ”angst”
giver 7.800.000 hits! Man kan altså
roligt gå ud fra, at rigtig mange mennesker kender til eller vil komme til
at kende til angst i større eller mindre grad. Ja, gode gamle Kierkegaard kaldte angst for et menneskeligt grundvilkår. Det er han ikke ene
om, men han skrev dog en hel bog
om emnet, hvilket var ret usædvanligt i hans samtid.
Min pointe er, at jeg i denne velskrevne, lødige og fængende bog,
øjner en mulighed for forebyggende
arbejde. Jeg kunne godt forstille mig
denne bog som en undervisningsbog
på gymnasiet, eller endda på 10. klassetrin. For hvis hurtig hjælp er effektiv
hjælp, så må forudgående viden om
årsager til angst, samt behandlingsmetoder vel være tifoldig hjælp?
Vi kender udtrykket: ”Angst æder
sjæle op”, men gad vide om angst
overhovedet ville kunne leve af noget som helst på veloplyste og indsigtsfulde sjæle?
Min begejstring for denne bog
skyldes altså, at det er den mest konsekvente, oplysende, detaljerige og
læservenlige bog, jeg har læst om
emnet angst og KAT, og ikke mindst
den med det største forebyggende
potentiale.. Det er vel stadig langt
bedre at forebygge, end at helbrede?
Jeg kunne godt tænke mig, at ”Fri
for angst” blev uddelt gratis på alle
ungdomsuddannelser,
efterskoler
mv. Samfundet ville kunne spare
millioner på sygemeldinger i fremtiden, og ikke mindst kunne rigtig
mange mennesker undgå chokket
ved pludselig at blive ramt af voldsom og uforståelig angst.
Læs den, hvis du vil vide meget
mere. Og er du allerede ramt af angst,
er denne bog et godt skridt på vejen til
at leve uden
hæmmende angst og
manglende
livsudfoldelse.
Lad mig
slutte med
at
citere
forfatterne:
”Det kan
lykkes for
dig!”
Fri for angst på Amager
Angstforeningen havde inviteret cand
psych. Henrik Tingleff til at holde
foredrag på Amager den 16. marts.
Og med udgangspunkt i sin og Maja
Schous nye bog Fri for angst - med
kognitive metoder fortalte HT levende og inspirerende om, hvordan man
ved hjælp af kognitive metoder kan
komme den overdrevne angst til livs.
Som et rigtig godt eksempel
spurgte Henrik, hvor mange der havde en røgalarm derhjemme. Hvor
mange der havde oplevet at røgalarmen engang imellem gik igang,
når de stegte æg og bacon søndag
morgen, og om de i den situation
greb de nærmeste værdigenstande
og flygtede ud af hoveddøren, eller
om de blev og undersøgte om det
var falsk alarm.
Tanker kan fungere som en røgalarm, der udløser hele angstberedskabet, og gør os klar til at kæmpe
eller flygte. Ligesom det er tilfældet
med den rigtige røgalarm, er det dog
ofte falsk alarm. Men vi glemmer at
stoppe op og undersøge om det er
falsk alarm og går i stedet i panik.
Læs anmeldelsen af Fri for angst
- med kognitive metoder på siden
overfor, og se på opslagstavlen bag
på bladet, hvordan du køber bogen
med medlemsrabat.
Særligt gen giver os vinterdepression
Bliver du trist i vintermørket, har du måske et særligt gen. Ny dansk forskning viser for første
gang, at et særligt gen er med til at bestemme, om vores hjerne lader sig påvirke af manglende
dagslys, så vi bliver vinterdeprimerede.
Undersøgelsen er lavet på Center for Integreret Molekylær Billeddannelse, Cimbi, som har
til huse på Rigshospitalet, skriver Videnskab.dk. Resultatet er netop blevet udgivet i tidsskriftet
Biological Psychiatry.
Forskerne har gennem et år hjerneskannet 57 raske mennesker for at se, hvordan hjernens
serotonin-system påvirkes af årstiderne. Serotonin er et af hjernens signalstoffer, som man
længe har ment spiller en rolle ved depressioner.
Samtidig kiggede forskerne på et særligt gen hos forsøgspersonerne, som har betydning for
distributionen af serotonin i hjernen. På den måde kunne de undersøge, om personens gentype havde nogen betydning for, hvordan de reagerede på vintermørket.
Resultaterne var ifølge Videnskab.dk overraskende tydelige: Personerne med særlige korte
varianter af genet var markant påvirket af årstiderne, mens årstidernes skiften ikke umiddelbart
påvirkede resten af personerne.
Kilde: www.politiken.dk, 16.02.10
19
Lykkefælden
Af Susanne Mitchell Lindhard
Lykkefælden:
Stop kampen – lev livet
Russ Harris
Dansk Psykologisk Forlag, 312 sider.
ISBN 978-87-770-6577-4
BOGREOLEN
Lykkefælden er skrevet med udgangspunkt i metoden ACT (Acceptance and Commitment Therapy),
der baserer sig på den nyeste adfærdspsykologiske forskning. ACT er
baseret på seks grundprincipper, der
tilsammen skal hjælpe mennesker
med at udvikle det, der kaldes ”psykologisk fleksibilitet”. Jo større psykologisk fleksibilitet man har, jo bedre
kan man håndtere smertelige tanker
og følelser, og jo mere effektivt kan
man handle for at skabe et rigt og
meningsfuldt liv for sig selv.
Urtids-hjerner er stadig med
Budskabet i ”Lykkefælden” er kort
fortalt, at vi ikke kan ændre på, eller
fjerne negative, triste, pessimistiske,
eller skræmmende tanker. Menneskets hjerner er fra tidernes morgen
designet til at skulle holde os i live,
såvel som individ og som race, ved
konstant at udsende advarsler gennem vores tanker. Velkendte ordsprog som ”Skomager, bliv ved din
læst”, ”Flyv ikke højere end vingerne
bær´”, ”Ude er godt, men hjemme er
bedst” og et hav af andre lignende,
er altså ikke konstrueret for at knægte det enkelte menneske, men for at
sikre overlevelse. Var alle skomagere
stukket af, gik vi jo alle barfodede og
blev syge og døde. Sådan meget forsimplet.
Få vovehalse har trodset al pessimisme, negative tanker og alle advarsler, og har turdet at tage springet,
udforske den næste dal eller gå ind
i den mørke hule for at møde det
ukendte. De er menneskehedens
frontløbere med specialdesignede
hjerner. De døde som fluer, men
de bragte os videre. Alle mennesker
20
med almindelige hjerner har været
tilbageholdende, passet deres dont,
er blevet ved jorden, har fået børn
og er overlevet. Vi blev der, fordi vores hjerner i en lind strøm udsendte
advarsler om alt det farlige og livstruende, der kunne eller ville møde os,
hvis vi forsøgte at ændre på vores
virkelighed.
Hvad betyder det så? For ACTterapi betyder det et opgør med tilstræbt positivitet, kognitiv analyseren
af tanker og medfølgende omskrivning, samt dybdeanalyse af, hvorfor
vi tænker, som vi gør? ”Glem det!”,
siger forfatteren. Man kan vende sit
tankemønster for en tid, forudsat
man bruger oceaner af tid og ildhu
på det, men de negative tanker og
billeder vil altid vende tilbage, ofte
med forøget kraft, for det er vores hjerner designet til fra naturens
hånd. Accept er nøglen.
Hvis nu vi accepterer, at alle tanker
gerne må være der, at de hører til,
at de ofte ikke betyder noget som
helst, at de ikke altid har hold i noget,
ikke altid bærer på budskaber, ofte er
det rene nonsens og rester fra alt, vi
har hørt, set eller oplevet, så kan vi
skabe fred.
Hvis vi kan få det med vores tankemylder, som vi har det med en
radio, der står og kværner i baggrunden, uden at forstyrre os og uden at
vække vores opmærksomhed, så får
vi ro til fordybelse og livsudfoldelse.
Bogen indeholder mange konkrete
øvelser i at takle disse tanker, så vi
kan fratage dem magten over vores
liv. Ikke ved at nægte dem adgang,
men netop ved at acceptere deres
tilstedeværelse, uden at hæfte os
yderligere ved deres budskab.
Lykkens fælde
Vi er alle produkter af forestillinger
om den evige lykke. Ikke mindst derfor forsøger vi af al magt, at bekæmpe negative, triste, eller hæmmende
tanker. Vi
skubber dem væk og fortvivler, når de dukker op igen. Vi drukner tankerne i alkohol, piller, stoffer,
spil, indkøb, sex, skiftende relationer,
kropsudsmykning mv. Det hjælper
for en stund, men de naturgivne negative tanker og billeder vender snart
tilbage, og så er vi fanget igen. Og
skal så finde på endnu flere tankebedøvende tiltag. For lykkelige, det
vil vi være! Kampen for konstant
lykke bliver til u-lykke, stress, angst,
depression, afhængighed, overvægt,
opgivelse, sygdom o.a.
Forpligtigelse
Bogen gennemgår grundigt, hvordan
vi kan opstille realistiske mål for vores liv og lykke, og hvordan vi kan
forpligte os til disse mål og til os selv.
Vil man stoppe med at drikke alkohol, og falder af vognen, så er det
bare op igen, for man har forpligtet
sig til sig selv, for sig selv. Og tankerne, hvad med dem? Alle tanker,
der er brugbare i forhold til de mål,
man har sat sig, dem samler man på.
Kommer der en tanke, spørger man
”Er denne tanke brugbar i forhold til
det, jeg ønsker at opnå i mit liv?” Er
svaret ”Ja”, så arbejder man videre
med denne tanke. Er svaret ”Nej”, så
lader man den glide forbi, i accept af
at den er der, men uden at hæfte sig
yderligere ved budskabet.
Læs bogen
”Lykkefælden” er ikke en bog man
lige kører ned på en søndag eftermiddag. Forfatteren opfordrer også
flere steder til, at man afbryder læsningen i flere dage og fordøjer de
nye informationer og træner i de
forskellige teknikker. Det er nemmere sagt end gjort, for bogen er
meget spændende, nem at relatere
til, og man vil hele tiden vide mere.
Indholdet skifter mellem øvelser, eksempler fra hverdagen, cases, tests,
oplysning og teori. Man kan hente
forskellige øvelser ned til udprintning
fra bogens engelske hjemmeside, og
det kan anbefales. Tonen i bogen er
uhøjtidelig og let forståelig, og de fleste teknikker er lige til at tage i brug
med det samme. Mindfulness, eller bevidst nærvær, er en væsentlig
del af bogens teknikker. ”Det iagttagende selv” er ligeledes et begreb,
der har stor betydning. Alt bliver eksemplificeret og uddybet, og man
opdager som læser, at man meget
hurtigt kommer til at tænke på en
helt anden måde, om det man tænker. ACT opleves ikke som værende i
opposition til kognitiv adfærdsterapi,
men bygger snarere ovenpå og giver
en vej videre frem, hvis kognitiv adfærdsterapi ikke slår til. Personligt har
jeg det, som om jeg har fundet ”The
missing link”, så den bog slipper jeg
ikke igen.
ACT udtales i øvrigt som ”act”, som
i det engelske ord ”at handle”.
Forfatterens hjemmeside kan besøges på www.thehappinesstrap.
com
Forbrug af antidepressiv
medicin steget med 30 %
på fem år
Fra 2005 og til og med november 2009 er mængden af,
hvad der populært kaldes lykkepiller, steget med hele 30
procent. Det seneste år var stigningen på seks procent.
Professor i klinisk psykologi Esben Hougaard, Aarhus
Universitet, mener, at den primære årsag til det øgede
forbrug er, at depressioner eller angst bliver taget mere
alvorligt end tidligere.
»Der er kommet en øget opmærksomhed mod, at det
skal behandles. Samtidig ved vi, at antidepressiv medicin
har en effekt. Det er altså ikke, fordi vi er blevet mere deprimerede eller angste«, siger han. Esben Hougaard mener,
det er »positivt«, at flere og flere bliver behandlet:
»Men for manges vedkommende vil det være mere hensigtsmæssigt at få psykoterapi i stedet for medicin. Fordi
det er dokumenteret, at terapien har en mere holdbar
virkning, og fordi der ikke er ubehagelige bivirkninger,
som ved medicin«.
»Det er mange, men det stemmer godt overens med,
hvor mange man skønner, der har de lidelser, som medicinen hjælper mod«, vurderer Esben Hougaard.
Formand for Praktiserende Lægers Organisation (PLO)
Henrik Dibbern mener, det er et problem, at man skal
være mellem 18 og 37 år og have en depression, for at få
60 procents tilskud til psykologregningen. Ellers må man
selv betale de knap 11.000 kroner, det typisk koster, hvis
man skal have 12 timer hos en psykolog.
»Hvis vi havde bedre tilbud – som psykologhjælp til
alle uanset alder – tror jeg, at forbruget af antidepressiv
medicin ville falde«, siger han.
Kilde: www.politiken.dk/indland/article886826.ece,
24.01.10
21
Det hjælper ikke at bedøve sig
med alkohol og piller
Af Dan, der fortæller, hvordan han fik den gode søvn tilbage
Der skulle gå rigtigt mange år, faktisk
helt til jeg var 35, før jeg fik et svar
på, hvad der var galt. På det tidspunkt
fandt jeg frem til en privat søvnklinik,
hvor de meget hurtigt kunne konstatere, at jeg havde forsinket søvnfasesyndrom, som skyldtes, at jeg kun
havde et øje. Det gjorde, at jeg kun
fik halvt så meget lys som andre, og
derfor ikke dannede nok serotonin i
hjernen, der ellers ville gøre, at jeg
vågnede ordentligt op om dagen. Det
var så også grunden til, fik jeg at vide,
da jeg deltog i et forsøg om vinterdepression på Frederiksberg Hospital, at
jeg fik depressioner om vinteren, og
at jeg havde dem længere end andre
med vinterdepression.
Mange andre end mig, der har
angst, lider også af vinterdepression,
men heldigvis kan man få et specielt
lysapparat, og det investerede jeg så
i, og det var en kanon hjælp i vinterhalvåret.
22
Men i 20’erne fik jeg to andre problemer, der også i den grad ødelagde
mit søvnmønster i mange år, dels fik
jeg tilbagevendende depressioner,
som gjorde, at jeg vågnede meget
tidligt om morgenen uden at være
ordentligt udhvilet, dels tog det meget lang tid, inden jeg fandt ud af, at
det ikke hjælper at bedøve sig med
alkohol og piller for at sove igennem.
Til sidst endte jeg hos en psykiater,
der sagde, at jeg spillede russisk roulette med mit liv og helbred, fordi jeg
havde selvmordstanker hver dag og
faktisk var i gang med at planlægge,
hvordan jeg kunne slippe ud af mine
pinsler, ikke fordi jeg ville dø, men
fordi jeg syntes livet var for pinefuldt.
Han sagde, at jeg skulle tage min situation seriøst og starte i behandling
med antidepressiv medicin. Det gjorde jeg, men mit arbejde virkede blot
mere og mere uoverskueligt. Alligevel
fortsatte jeg med pletvise sygemeldinger, fordi jeg ikke ville indse, at jeg
faktisk var ret syg. Til sidst måtte jeg
smide håndklædet i ringen og melde
mig langtidssyg og med et omfattende misbrug af benzodiazepiner, alkohol og hash samt en dyb depression,
der efterhånden også havde fået en
agorafobi hægtet på, var der arbejde
nok at tage fat på.
Heldigvis fik jeg et antidepressivt
middel, som gjorde at jeg kunne
sove normalt igen, og jeg kom i en
minnesotabehandling. De sagde,
at min angst ville gå væk, når jeg
stoppede med at drikke, og det så
jeg meget frem til. Den gik dog ikke
væk, men blev tværtimod værre, og
der gik ikke mere end et halvt år, fra
jeg havde været i behandling, til jeg
begyndte med alkohol og piller igen
for at dulme min angst, for jeg havde
nu også fået generaliseret angst, så
jeg var faktisk konstant angst. Det er
nok det værste, jeg har prøvet. Det
var meget ubehageligt og fik aldrig
nogen ende, bortset fra når jeg sov
eller var bedøvet af alkohol og piller.
Det begyndte først at vende, da
jeg fik bedt min læge om en henvisning til Stolpegården. Der kom jeg
i en angstgruppe og mødte andre
med angst, som jeg kunne udveksle
erfaringer med. Behandlingen hjalp
lidt, men jeg brugte det mest som et
springbræt for at komme ind på en
fobiskole, jeg kendte, hvor jeg vidste,
de havde kognitiv terapi. [Det havde
de ikke på Stolpgården på det tidspunkt, red.] Min kommune bevilgede
det heldigvis, og det blev for alvor
vendepunktet for mig.
Jeg fik behandlet min generaliserede angst og mit uløselige søvnproblem af en meget dygtig psykolog,
som jeg er dybt taknemmelig. Hun
skilte fra hinanden, så man kunne se,
hvad der var hvad, for det kunne jeg
ikke selv længere. Der gik ikke længere end til samme aften, hvor jeg
havde snakket med hende, før jeg
kunne mærke en klar forbedring.
Jeg slap ved hjælp af fobiskolen af
med meget af min angst. De fandt
så ud af, at jeg også havde OCD, og
det gjorde, at jeg havde en masse ritualer, jeg skulle igennem, inden jeg
kunne falde til ro, så jeg fik bevilget
nogle psykologtimer til at komme af
med mange af mine tvangstanker og
ritualer.
I dag får jeg så noget medicin, antidepressivt, som gør, at jeg sover godt
hver nat, jeg troede for fem år siden,
aldrig at det ville kunne lade sig gøre
og slet ikke uden alkohol og benzodiazepiner. Det er en stor glæde.
Selvfølgelig har jeg nætter ligesom de
fleste andre, hvor jeg har svært ved at
falde i søvn, hvis der er problemer på
arbejdet eller i mit privatliv, men i det
store og hele kan jeg leve et normalt
liv med de begrænsninger psykiske
sygdomme nu en gang giver.
Men jeg kommer fra en familie
med mange, der lever med psykisk
Foto: Chloe Dietz (flickr/CC)
personlig historie
Mine søvnproblemer begyndte allerede i gymnasietiden. Stort set hver
morgen kom jeg en time for sent, og
selv om jeg så først startede kl. 9, var
jeg aldrig ordentligt udhvilet før langt
hen ad formiddagen. Om vinteren
var det helt umuligt. Det resulterede
selvfølgeligt i en meget høj fraværsprocent, hvilket jeg var flov over, men
jeg klarede mig trods min konstante
soven over ret godt.
Mønsteret fortsatte, mens jeg gik
på universitetet, og her behøvede
man ikke møde til timerne, så jeg
mødte sjældent før kl. 10. Alligevel
klarede jeg eksaminerne med 10 i
gennemsnit, så det var ikke fordi, jeg
dovnede den af. Jeg læste som en
gal, for konkurrencen var ret hård på
mit studium. Jeg blev dog ved med at
bebrejde mig selv, at jeg ikke kunne
komme op til tiden, men det gik jo
ret godt alligevel, og under alle omstændigheder anede jeg ikke, hvad
jeg skulle gøre ved det.
Angstlidelser påvirkes af
forældres misbrug
sygdom, og hvor de fleste af dem er
endt på pension, så jeg er glad for
at kunne klare et fleksjob og uden at
blive svingdørspatient på de psykiatriske hospitaler.
For det første tror jeg, at noget af
det vigtigste er, at man finder den rette hjælp. Man er nødt til at sætte sig
grundigt ind i, hvad det er man fejler,
og hvor den bedste behandling findes og ikke lade sig nøjes med. Det
ville man gøre, hvis man led af en
fysisk sygdom, så det skal man også
gøre, når det er psykisk sygdom. Og
man kan ikke bare stole blindt på sin
praktiserende læge, for mange læger
ved ikke nok om psykisk sygdom.
For det andet, find en praktiserende læge, der er villig til at høre på dig,
som tager dine problemer alvorligt,
og som vil hjælpe med at finde den
rette behandling. Der er ting nok at
kæmpe med som psykisk syg, man
skal ikke også spilde værdifuld tid på
at kæmpe med en læge, der ikke arbejder med én.
Og sidst, men ikke mindst, sørg for
at få så meget som muligt ud af den
behandling, du får tilbudt, det er en
rigtig god investering i dit liv.
I et studium af voksne med socialfobi og panikangst fandt
forskere i en nyere undersøgelse, at risikoen for tilbagefald
var stor blandt dem, der havde en forælder/forældre, der
var misbruger(e).
Læger, der behandler voksne med angstlidelser, bør
spørge patienterne, om deres forældre har et misbrugsproblem, tilråder Dr. Maria E. Pagano og hendes kolleger
fra Case Western Reserve University i Cleveland. ”Den type
information kan forbedre tilrettelæggelsen af behandlingen,” påpeger de.
Børn af forældre, der misbruger alkohol og andre rusmidler, kæmper ofte med følgerne af dette misbrug langt
ind i voksenalderen, men få studier har set på, hvilken
indflydelse forældres misbrug har på de voksne børn.
Som beskrevet i det lægelige tidsskrift Substance Abuse
Treatment, Prevention, and Policy, vurderede forskerne
den indflydelse forældres misbrug af rusmidler har haft
på deres voksne børn, der led af angst. Det gjorde de ved
at analysere data fra 618 personer, der deltog i Harvard/
Brown Anxiety Research Project.
At have forældre med et misbrug af rusmidler hang
sammen med en større sandsynlighed for, at deltagerne
ville blive skilt fra deres ægtefælle, og at de ikke havde
taget nogen uddannelse ud over high school, påpeger
undersøgelsen.
Kilde: Reuters Health og Substance Abuse Treatment,
Prevention, and Policy; April 27, 2007
23
ID-Nr. 47993
Peter Bangsvej 1, D, 3.
2000 Frederiksberg
Tlf.: 70 27 13 20
TelefonRådgivningen
70 27 13 20
Mandag kl. 13–16
Tirsdag, torsdag kl. 10–16
Onsdag kl. 10–13
Frivillige til TelefonRådgivningen søges
Er du fyldt 26 år, stabil og empatisk?
Har du fastnettelefon og Internetforbindelse samt lyst og mulighed for at
afsætte tre timer om ugen til at hjælpe andre? Individuel oplæring samt
løbende supervision vil finde sted.
Du kan få mere at vide ved henvendelse til [email protected]
Selvhjælpsgrupper i
Aalborg, Odense og
Roskilde
Vi starter nye selvhjælpsgrupper op i
Aalborg, Odense og Roskilde. Der er
stadig få ledige pladser i alle grupper.
Skriv til [email protected]
eller ring 70 27 13 20, hvis du vil vide
mere.
Opslagstavlen
Århus søger
nye deltagere
Vores blandede angstgruppe i Århus,
som mødes torsdage i lige uger kl.
19.00–21.00, søger nye deltagere.
Er du interesseret, så henvend dig
til [email protected] / 70
27 13 20
Medlemstilbud
Fri for angst – med kognitive metoder
Til og med april måned 2010 kan
Angstforeningens medlemmer købe
Henrik Tingleff og Maja Schous spritnye bog Fri for angst – med kognitive
metoder til kr. 125,00 inkl. moms.
Forsendelse kr. 30.
(Normalpris uden forsendelse: kr.
200 inkl. moms).
Bestil bogen på www.friforangst.dk
– eller på tlf. 4199 8600 og angiv:
Angstforeningen + dit medlemsnummer.
Læs anmeldelsen af Fri for
angst - med kognitive metoder
her i bladet på
side 18.
Frivillige søges til
AngstTelefonen
Har du haft en angstlidelse, som du
har fået godt styr på. Er du stabil og
empatisk. Har du fastnettelefon og
Internetforbindelse samt lyst og mulighed for at afsætte en til to aftener
om måneden til at hjælpe andre? Så
hører vi gerne fra dig. Individuel oplæring og løbende supervision vil finde
sted. Få mere at vide ved henvendelse til [email protected]
En tanke er kun en
tanke. Den er ikke
nødvendigvis sand.
www.angstforeningen.dk
Lokale aktiviteter
Greve Tirsdag 13. april kl.19.00–
21.30: Angst og behandlingens veje
Arrangør: Landsindsatsen mod Angst
/ PsykInfo, Sjælland
Greve Gymnasium, Rådhusholmen 12, Greve. Gratis, tilmelding:
54845623/[email protected]
Ebeltoft Onsdag den 21. april kl.
19.30–21.30: Temaaften om angst
Arrangør: PsykInfo / Syddjurs Kommune. Søhusparken, Søhusvej 8,
8400 Ebeltoft. Gratis, tilmelding:
[email protected] eller 77 89 32 34
Esbjerg Tirsdag den 4. maj kl. 19.00–
21.00: Angst og fobibehandling til
unge og voksne
Arrangør: PsykInfo, Esbjerg
Esbjerg Bibliotek, Nørregade 19, Esbjerg. Gratis, tilmelding: PsykInfo 75
72 40 90, senest 29.4.10
Haderslev Tirsdag den 18. maj, kl.
19.00–21.00: Angst
Arrangør: Landsindsatsen mod Angst
Den Gamle Byrådssal, Lavgade 5,
2.sal, Haderslev. Gratis, tilmelding:
PsykInfo 75 72 40 90
Holstebro Torsdag d. 27. maj kl.
19.00–21.30: Koncert mod angst
med sologuitarist Kaare Norge samt
kort foredrag om angst og OCD
Arrangør: Holstebro Kommune i
samarbejde med Psykiatriskole Vest
Café Utopia, Danmarksgade 3, Holstebro. Tilmelding og bordbestilling til
spisning: 9611 3997
Sorø Torsdag 3. juni kl.19.00–21.30
Angst og depression i familien, Sorø
Arrangør: PsykInfo, Sjælland / Socialpsykiatrien i Sorø kommune
Værkerne Frederiksvej 27, Sorø
Gratis, tilmelding: PsykInfo 54 84 56
23/ [email protected]