De fire gymnasiale uddannelser
Nr. 28 · APRIL 2010 · www.angstforeningen.dk Foto: pixelediting.com (flickr/CC) Tema: Søvn og angst Den gode søvn 4 Antidepressiv medicin og vægt 7 ACT 8 Generalforsamling 16 Redaktion: Marie Särs Andersen (ansv. red.) Claus Sersar Thomsen Konsulent for redaktionen: Kamma Kaspersen, cand.mag. Indhold Produktion: Rounborgs grafiske hus 2 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Oplag: 2.000 3 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Leder Layout: 4 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Den gode søvn www.heilbunth.dk 7 . . . . . . . . . . Hvem tager på af antidepressiv medicin Artikler i AngstAvisen udtrykker ikke nødvendigvis redaktionens eller Angstforeningens holdning. Redaktionen er bekendt med navn og adresse på skribenter. Bidrag sendes til: [email protected] Kolofon 8 . . . . . . ACT – Acceptance and Commitment Therapy 12 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Behandlingsret anno 2010 14 . . . . . . . . . . . . . . . . . Behandlingstilbud i Svendborg 15 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Nyt fra ODA 16 . . Årsregnskab og indkaldelse til generalforsamling 18 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Bogreolen 22 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Peter Bangsvej 1, D, 3. 2000 Frederiksberg Tlf.: 70 27 13 20 www.angstforeningen.dk ISSN 1601-8591 Vi frakender os ansvar for tilsendt materiale, vi ikke har bestilt. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i materiale. AngstAvisen er Angstforeningens medlemsblad og udkommer 4 gange årligt. Kontingent 2010: kr. 200 Firmaabonnement, lille: kr. 1000 Firmaabonnement, stort: kr. 1500 Institutionsabonnement: kr. 300 Gavebeløb på mindst 25 kr. pr. medlem medvirker til at bevare vores godkendelse til driftstøtte fra tips- og lottomidlerne. Løssalg: 20 kr. Gaver op til og med 14.100 kr. årligt er fradragsberettiget iht. Ligningslovens §8A. Der skal dog betales skat af de første 500 gavekroner. 2 Personlig historie 24 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Opslagstavlen Ligestilling mellem fysisk og psykisk sygdom Der er stadig et stykke vej, før vi opnår ligestilling mellem fysisk og psykisk sygdom. Indtil da må vi kæmpe videre med at gøre opmærksom på problemstillingen og glæde os over de små skridt, der tages i retning mod målet. Således fik alle voksne med psykiske lidelser, der er fyldt 19 år, den første januar i år ret til udredning og behandling inden for to måneder. Den nye behandlingsret gælder dog udelukkende indlæggelser og ambulant behandling på psykiatriske hospitaler. Psykologhjælp og behandling hos private psykiatere er ikke omfattet af behandlingsretten, som derfor primært vil komme den gruppe ikke-psykotiske patienter til gode, der bliver henvist til ambulant hospitalsbehandling. Du kan læse mere om behandlingsretten, hvad den indebærer, og hvad du selv kan gøre for at få udbytte af den på side 12. For så vidt angår psykologhjælp forventes det, at personer i aldersgruppen 18–28 år fra og med 1. juni i år kan få tilskud til behandling hos en privatpraktiserende psykolog, der har overenskomst med sygesikringen. Ordningen vil i første omgang gælde mennesker i nævnte aldersgruppe, der af den praktiserende læge er diagnosticeret med forskellige lette til moderate angsttilstande herunder agorafobi, socialfobi, panikangst (moderat og svær), generaliseret angst eller OCD. Med en henvisning fra lægen gives der et tilskud på 60 %. Omstrukturering af negative tanker er et fantastisk kognitivt redskab til bekæmpelse af angst. Men hvad gør man, når man ikke kan overskue det møjsommelige arbejde med omstrukturering? Når der er alt for mange tanker, og de kommer væltende ind over en? ACT (Acceptance and Commitment Therapy), en af de nye store retninger inden for den kognitive behandling, har måske løsningen for nogle. Ved hjælp af ACT kan man lære at håndtere smertelige følelser og tanker bl.a. ved at acceptere tankernes tilstedeværelse uden at hæfte sig ved deres budskab, som alligevel ikke nødvendigvis er sandt. Du kan læse mere om ACT i en artikel af Susan Møller Rasmussen, cand.psych., samt i anmeldelsen af bogen Lykkefælden. Hvis du har tankemylder, kender du måske også til problemet med ikke at kunne sove. Du ligger og vrider og vender dig i sengen i håb om at kunne falde i søvn. Måske tager du sovemedicin, også selv om den ikke virker særlig godt længere, fordi din krop har vænnet sig til den. Jan Ovesen, specialist i øre/næse/hals-sygdomme og søvnmedicin, har skrevet artiklen Den gode søvn. Ifølge ham skal man hverken ligge og vende og dreje sig i sengen eller tage medicin, da ingen af delene gavner søvnen. Man skal i stedet til at begynde med reducere den tid, man ligger i sengen og først lægge sig i den, når man er så træt, at man falder i søvn. Det gøres ved hjælp af en særlig plan, og hele processen varer i bedste fald 6–10 uger, så man skal væbne sig med tålmodighed. Den personlige historie handler denne gang, om søvnproblemer, der blev løst. individuel behandling til den enkelte patient, så man opnår høj effektivitet og færre bivirkninger. God læselyst og dejligt forår til alle! Marie Särs Andersen daglig leder, Angstforeningen I dette nummer har vi bedt Anna Secher, PhD (neuroscience) forklare os, hvorfor nogle tager på i vægt af antidepressiv medicin, mens andre ikke gør. En undersøgelse foretaget af Anna Secher selv viser, at der er en genetisk forklaring. Og det interessante er, at hvis man med tiden kan kortlægge alle de gener, der er ansvarlige for, hvordan det enkelte menneske reagerer på et specifikt præparat, vil man kunne designe en 3 Den gode søvn – hvordan får man den? Af Jan Ovesen, overlæge, specialist i ØNH* og søvnmedicin Tema – Søvn og angst Den gode søvn er søvn uden forstyrrelser eller opvågninger og i tilstrækkelig mængde. For de fleste voksne er det 7-8 timers søvn hver nat. Alle har oplevet, hvad den gode søvn umiddelbart betyder. Man vågner veludhvilet, er klar i hovedet, er glad, har energi og har lyst til dagens udfordringer. Alle har også oplevet det modsatte, at man ikke er udhvilet, når man skal op, men er indadvendt, irritabel, vil ikke forstyrres, tænker langsomt og er ikke så skarp i hovedet, som når man er veludhvilet. Dette oplever mange efter for kort søvn, eller hvis søvnen har været forstyrret. Trætheden om dagen efter en dårlig nat kan føre så vidt, at det kan være svært at holde sig vågen i monotone situationer, som ved møder eller undervisning. Men hvordan opnår man den gode søvn? Hvis man i længere tid har lidt af søvnbesvær, skal man gå til veje fleste med søvnbesvær oplever desværre en kombination af ovenstående. Resultatet er, at den samlede søvn er for kort, og at søvnen kun indfinder sig i korte perioder pga. opvågningerne. Når man efter en normal dags aktiviteter går i seng efter at have været vågen i 16-17-18 timer, er man som regel træt, og de fleste falder da i søvn i løbet af 10-15 minutter, efter at lyset er slukket. Hvis vi registrerer hjernebølgerne med elektroder, kan man se, at hjernebølgerne bliver lidt langsommere, man går fra alfa aktivitet til theta aktivitet, som er tegn på, at man sover i overfladisk søvn, stadie N1. Denne fase varer dog kun kort tid, 10-15 minutter. Herefter kommer der ”søvnspindler og ”K-komplekser”, specifikke søvnbølger som definerer stadie N2. Her sover man ca. 30-40 minutter. Endelig kommer de store langsom- helt slappe og øjnene bevæger sig hurtigt bag de lukkede øjenlåg. Det er den første REM fase (Rapid Eye Movements), den første drømmefase. Den varer ikke så længe, 5-10 minutter. Den samlede søvncyklus varer ca.1½ time. Resten af natten sover man den ene søvncyklus efter den anden, således at en normal nat består af 5-6 søvncykli. Mængden af dyb søvn aftager dog som natten skrider frem, ligesom mængden af REM søvn tiltager i løbet af natten. Ved søvnbesvær ser man forlænget indsovningstid og vågenhedsperioder flere gange i løbet af natten. Søvnen ændrer sig en lille smule, hvis man har været vågen i en periode længere end normalt, hvis man for eksempel har sprunget en hel nat over. Da ser man at indsovningstiden er meget kort, man kommer hurtigere ned i den dybe søvn, og dybsøvns- Vågen REM St. 1 St. 2 St. 3 St. 4 på en måde, som mange vil opfatte som paradoksal og i en periode sove mindre end det egentlige behov. Søvnbesvær kan vise sig på flere måder. Hyppigt er det indsovningsbesvær, dvs. at det tager lang tid at falde i søvn, mere end en halv time, i nogle tilfælde 1-2 timer. Det kan også være for tidlig opvågnen. Man vågner efter 4-5 timers søvn og kan ikke falde i søvn igen og ligger vågen resten af natten. Og det kan være opvågnen efter et par timers søvn og besvær med at falde i søvn igen. De 4 Til venstre ses en normal søvncyklus, ca. 90-100 minutter. Ovenfor ses en lang nats søvncykli, med aftagende dybsøvn efterhånden som natten skrider frem og tiltagende REM søvn. me hjernebølger, deltabølger, som når de kommer tilstrækkeligt tæt, definerer stadie N3 (som vi tidligere delte op i stadie 3 og 4). I stadie N3 sover man dybt og er svær at vække. Bliver man vækket er det svært at blive rigtig vågen. Hjernen vil gerne ned i N3 igen. Hvis det er en kortvarig opvågnen, kan kun de færreste huske det bagefter. Efter 30-40 minutter aftager deltagebølgerne, og man glider op i stadie N2 og videre op til noget, der ligner N1. Dog ser man, at musklerne er perioderne i de enkelte søvncykli er længere end normalt og mere intensive, der er mere dybsøvnsbølger end normalt. Den måde, man indhenter tabt søvn på, er altså at sove mere intensivt. Dette benytter vi i behandlingen af søvnbesvær. Mange med angstsymptomer behandles med benzodiazepiner. Det er ikke så hensigtsmæssigt med hensyn til søvnen, idet benzodiazepiner kan forstyrre den normale søvn. Desuden er halveringstiden for de fleste benzodiazepiner meget lang, så der Foto: Pedro Ribeiro Simões (flickr/CC) kommer beroligende og sløvende effekt den efterfølgende dag. I ScanSleep behandler vi søvnløshed med kognitiv adfærdsterapi (KAT) uden brug af sovepiller. Mange med angst oplever besvær med at falde i søvn. Nogle kan beskrive, at de kan være så trætte at de næsten ikke kan holde øjnene åbne, men så snart de kommer ind i soveværelset eller i seng, er det som at tænde på en kontakt, og de bliver lysvågne. Grundet de gentagne tilfælde med at ligge vågen i sengen nat efter nat bliver det en ubevidst reaktion, som aktiveres af sengen. Sengen aktiverer hjernen til vågenhed mod viljens ønske om at sove. Det er svært at komme ud af dette reaktionsmønster. Det kan kun brydes, ved at man oplever at falde i søvn, når man kommer i seng. Der er to modsatrettede kræfter i spil. Sengens aktiverende påvirkning af hjer- nen, og søvnbehovets deaktiverende indflydelse på hjernen. For at falde i søvn, skal søvnbehovets deaktiverende indflydelse på hjernen ”vinde”. Det vil sige, at man skal være væsentlig mere træt end normalt, når man går i seng. Ved at opleve dette gentagne gange, kan man bryde det uhensigtsmæssige mønster og efterhånden udvikle en ny reaktion på sengen, nemlig at sengen også får en deaktiverende effekt på hjernen. Det tager dog sin tid, 6-8-10 uger i bedste fald. Det betyder, at man i denne periode konstant er i søvnunderskud, med risiko for at fungere dårligt om dagen og med risiko for at falde i søvn. Men det oplever de fleste med søvnbesvær jo allerede pga. den dårlige søvnkvalitet i forbindelse med søvnbesvær. Selvom man føler sig træt om dagen, skal man bestræbe sig på at holde sig vågen hele dagen og ikke sove om dagen. Hver gang man falder i søvn om dagen, ”stjæles” der af den søvnighed, man langsomt bygger op i løbet af den vågne periode om dagen. Jo længere vågenhedsperiode, jo større chance for at falde i søvn. Hvis man ikke falder i søvn, når man kommer i seng, skal man stå op igen. Man må ikke opleve at ligge vågen i sengen. Det bekræfter den uønskede reaktion, at sengen aktiverer hjernen. Så må man ikke sove for længe. Som regel et par timer mindre end det egentlige behov, dvs. 4½-5-5½ time til at begynde med. Man vil da aldrig føle sig udhvilet, men det er kun i starten. Inden for en uge oplever de fleste at falde hurtigt i søvn og sove uden opvågninger til vækkeuret ringer. Man er da ikke udhvilet, men de fleste har det dog bedre end normalt efter en dårlig nat. Ved sengetid 5 Søvnmangel får hjernen til at skrumpe Tema – Søvn og angst den efterfølgende nat er det ikke sikkert, at der er tilstrækkelig søvnighed til at ”vinde” slaget og falde hurtigt i søvn, og derfor skal man op igen og får ikke tilstrækkeligt med søvn denne nat. Efter flere dårlige nætter stiger søvnbehovet gradvist, og så kan man være heldig og få en god nat igen. I løbet af de følgende uger kan man opleve, at der ganske langsomt bliver flere og flere gode nætter. I begyndelsen kun enkelte nætter, men efterhånden også to eller flere nætter efter hinanden. Når man har opnået gode, men for korte nætter hver nat (5 nætter i træk) kan man forlænge søvntiden med ½ time, dvs. man kan gå tidligere i seng. Tidspunktet for hvornår man skal stå op ligger fast i hele behandlingsforløbet og bestemmes af, hvornår man skal op på hverdage. Om det er kl. 06.00, 06.30, 07.00 eller 7.30 er uden betydning, bare det er samme tid hver eneste morgen, også lørdage, søndage og fridage. Herved justeres kroppens indre ur, og døgnrytmen bliver stabil. Vores indre ur styrer døgnrytmen gennem variation i udskillelsen af Melatonin (nat), Cortisol (dag) og vores kernetemperatur. Så med en stabil døgnrytme vil man være i aktiv fase om dagen og i inaktive fase om natten. Et behandlingsforløb med denne fremgangsmåde tager tid, men resultaterne er også langt bedre end behandling med sovepiller. Behandlingen kræver tålmodighed og udholdenhed. Fremskridtene kommer kun gradvist, så det er en god idé at føre søvnskema eller søvndagbog over hvornår og hvor meget (eller hvor lidt), man sover. Kun ved overblik kan man se den langsomme forbedring. * ØNH betegner øre-, næse- og hals-sygdomme. 6 Kronisk søvnløshed gør hjernemassen mindre, viser ny forskning. ”For første gang er det lykkedes os at påvise, at patienter, der lider af søvnløshed, har en mindre tæthed i hjernemassen i netop det område, der er knyttet til hjernens hviletilstand. Jo mere alvorligt søvnproblemet er, des mindre er hjernemassen i den region,” siger den hollandske forsker og leder af undersøgelsen, Ellemarije Altena. De hollandske forskere lavede undersøgelsen ved at sammenligne størrelsen på hjernemassen hos personer med kronisk søvnløshed med størrelsen på raske personers hjerne. Resultaterne viste, at de søvnløse havde mindre grå masse i venstre hjernehalvdel end de raske forsøgspersoner. Samtidig var reduktionen i den grå masse stærkt afhængig af, hvor alvorlig forsøgspersonernes søvnløshed var. Kilde: www.avisen.dk, 22.02.10 Vil gerne have anden hjælp end sovepiller Otte ud af ti, der en eller anden gang har brugt sovemedicin, ville have foretrukket at få anden behandling end medicin. Alligevel er sovemedicin udbredt. Det viser et norsk studie af 2645 voksne hvoraf 18,8 procent havde brugt sovemedicin på et tidspunkt i livet. Mens næsten hver femte af de adspurgte havde brugt sovemedicin på et tidspunkt i livet, fortalte otte procent om brug inden for den sidste måned og fire procent var kroniske brugere. Brugen af sovemidler havde sammenhæng med lav socioøkonomisk status, højere alder, at være kvinde samt hyppige symptomer på søvnvanskeligheder, angst og depression. De stærkeste faktorer for brug af sovemedicin var høj alder og lav grad af kontrol over søvnen. Dette var også faktorer, som bidrog til, at det var vanskeligt at stoppe med at tage disse medikamenter. Oplevelsen af at have kontrol med søvnen spiller en vigtig rolle for brugen af disse medikamenter, påpeger artikelforfatterne. Forfatterne af studiet, som er tilknyttet Nasjonalt Kompetansesenter for Søvnsykdommer/Universitetet i Bergen, skriver i abstractet, at brugen af sovemedicin er udbredt i Norge, og at ikke-medikamentel behandling i ringe grad er en del af behandlingstilbudet i sundhedsvæsenet. Studiet er publiceret i martsudgaven af International Clinical Psychopharmacology. Kilde: http://www.dagensmedisin.no/nyheter/2010/02/23/vil-ha-annen-hjelp-enn-sov/index.xml, 23.02.10 Hvem tager på af antidepressiv medicin? Foto: Sparky (flickr/CC) Af Anna Secher, PhD Neuroscience Brugen af antidepressiv medicin har aldrig været større. Selvom medicinen bliver bedre og mere sikker, så har medicinen stadig mange bivirkninger. En af disse bivirkninger er vægtstigning. Men vægtstigning sker kun for nogle: ca. en ud af fem mennesker, der spiser den samme type medicin, tager på i vægt. Hvorfor tager nogle mennesker på, når de modtager antidepressiv medicin, imens andre går fri? Er det fordi, at de får det bedre og derfor har lyst til at spise mere? Eller er det fordi, medicinen nedsætter stofskiftet eller giver større lyst til sukker? Der er mange ubesvarede spørgsmål, og det bedste bud er nok, at det er en kombination af mange faktorer. Måske er vægtstigningen en bivirkning ved medicinen. Mange mennesker, der får medicinsk behandling for angst og depression, oplever bivirkninger i forbindelse med behandlingen. Bivirkningerne kan være meget forskellige og rammer nogle hårdere end andre. To personer reagerer ikke altid ens på samme medicin. Den ene får måske flere eller helt andre bivirkninger end den anden. Forskellen skyldes sandsynligvis, at vi alle er genetisk forskellige. Hvis vi vidste mere om, hvordan medicinen virker i forhold til en given genetisk profil, ville det være lettere at ordinere den medicin, der virker bedst og har færrest bivirkninger for den enkelte. Dette er udgangspunktet i en undersøgelse, der blev foretaget for et par år siden på Neuropsykiatrisk Laboratorium, Rigshospitalet. Undersøgelsen var delt op i to dele: Et spørgeskema, der blev lagt på hjemmesiden depnet.dk samt en genetisk undersøgelse af folk, der havde oplevet vægtstigning i forbindelse med antidepressiv behandling. Formålet med spørgeskemaet var bl.a. at få et billede af, hvor meget man tager på af medicinen og af hvilke typer af antidepressiv medicin, der giver den største vægtstigning. Der kom over 4000 besvarelser hvoraf ca. 1000 personer blev inkluderet i selve spørgeskemaanalysen. Disse havde enten taget på i vægt eller var forblevet vægtneutrale under behandlingen. Kun 38 havde tabt sig under behandlingen. Undersøgelsen viste, at det ikke nødvendigvis er en bestemt type af antidepressiv medicin, der giver vægtstigning. Medicin som Cipramil og Cipralex, der er mindre kendte for vægtstigning, gav lige så mange kilo på sidebenene som Mirtazapin, der er kendt for at kunne give kraftig vægtstigning. Dem, der tog på, tog i gennemsnit 12 kg på, og vægtstigningen fortsatte igennem hele behandlingsperioden. En del, der lider af depression, taber sig under den ubehandlede depression, altså før de modtager medicin. Så måske skyldes vægtstigningen udelukkende en bedring i den psykiske tilstand. Der var imidlertid en stor gruppe, som ikke havde tabt sig under den ubehandlede depression, og som alligevel tog på i løbet af behandlingen med antidepressiv medicin. Og dette kunne tyde på, at vægtstigning altså også kan være en medicinsk bivirkning. Man kan selvfølgelig ikke udelukke, at nogle tager på pga. en psykisk bedring og heller ikke udelukke, at nogle ville have taget på uanset behandling eller ej. Så hvis den samme type antidepressiv medicin kun får nogle til at tage på, taler det for, at man kan være genetisk disponeret for at tage på i forbindelse med antidepressiv behandling. Dette førte til den anden del af undersøgelsen. Denne omfattede en genetisk undersøgelse af personer med og uden vægtstigning i forbindelse med antidepressiv me- dicinsk behandling. Undersøgelsen viste, at en del af vægtstigningen kan forklares med en variation i et gen, der koder for et enzym kaldet COMT. Funktionen af COMT er at nedbryde signalstoffer i kroppen kaldet cathecholaminer: Fx adrenalin og dopamin. Dem, der havde en genetisk variant, der førte til enten høj eller lav aktivitet af COMT enzymet, var mere tilbøjelige til at tage på med antidepressiv behandling end dem, der havde et mellemaktivitetsniveau af COMT enzymet. Der er altså en sammenhæng mellem niveauet af kroppens catecholaminer og tilbøjeligheden til at tage på i vægt i forbindelse med antidepressiv behandling. De enkelte komponenter, der fører til en bivirkning som vægtstigning, er som brikker i et puslespil. Selv om undersøgelsen ikke giver et entydigt svar på, hvorfor man kan tage på af antidepressiv medicin, så er variationen i genet, der koder for COMT, en brik i puslespillet. Flere af denne slags undersøgelser kunne lede os på rette vej til mere personlig og bedre medicinsk behandling. Når vi ved, hvorfor bivirkningerne opstår, er det lettere at undgå dem. Hvis vi kan kortlægge hvilke gener, der er ansvarlige for det medicinske respons, både den tilsigtede virkning og bivirkningerne, vil vi kunne designe en individuel medicinsk behandlingstype med høj effektivitet og lav bivirkningsprofil. Dette kunne gøres med en blodprøve fra patienten, hvor man screenede de gener, der er involveret i behandlingsresponset. Det er selvfølgelig et større puslespil, vi har sat os for at samle, og hver brik tager tid. Men går puslespillet op, bliver det færdige billede anstrengelserne værd. 7 ACT – Acceptance and Commitment Therapy Af Cand.Psych. Susan Møller Rasmussen Acceptance and Commitment Therapy, der udtales ACT og ikke som bogstaverne A-C-T, er en kognitiv behandlingsform, der er baseret på kognitiv adfærdsterapi. De fleste kender til eller har hørt om kognitive behandlingsformer, som er en terapiretning, der er udviklet i England og USA igennem de sidste 50 år. Undersøgelser viser, at metoden er effektiv i forhold til psykiske vanskeligheder som bl.a. angst og depression (Chambles et.al., 1996). Inden for kognitiv adfærdsterapi er det en tradition, at der konstant forskes for at finde de elementer, som er virksomme i terapien. Det betyder, at denne terapeutiske metode er i en konstant udvikling. Den første bølge, eller den oprindelige adfærdsterapi, som går helt tilbage til 30’erne havde mest fokus på menneskers ydre handlinger, dvs. de direkte observerbare handlinger og rettede sig mod reduktion af symptomer. Denne terapiretning var bl.a. effektiv i forhold til tvangshandlinger og fobisk angst. I den anden bølge af kognitiv adfærdsterapi er der fokus på såvel ydre handlinger som indre. Ydre handlinger er de handlinger, som er synlige for øjet, det kan fx være at spille med en bold. Indre handlinger er personlige oplevelser som tanker, følelser og fysiske fornemmelser. I den anden bølge af kognitiv adfærdsterapi tages der udgangspunkt i vores tænkning for at kunne reducere symptomer på psykiske vanskeligheder, som fx angst og depression, med baggrund i en særlig model (Beck.et. al.,1979). Denne kognitive terapiretning er kendt og udbredt i Danmark både i det offentlige behandlingssystem og i den private psykologpraksis. Den kan kaldes klassisk kognitiv behandling. Nogle af de største retninger inden for den såkaldte tredje bølge af kognitive behandlingsformer er også 8 blevet kendt i Danmark. Nogle har måske mødt Mindfulness (Segal et. al., 2002), som er en træning i bevidst nærvær. Det er en form for opmærksomhedstræning, hvor målet er at blive bedre til at være bevidst nærværende og mere i kontakt med nuet. Groft sagt betyder bevidst nærvær og evnen til at være i kontakt med nuet, at man bevidst fokuserer på det, som sker her og nu frem for fx uhensigtsmæssige tanker og forestillinger. Undersøgelser viser, at bl.a. angst har meget dårlige vækstbetingelser, når man er i kontakt med nuet. I denne artikel introduceres Acceptance and Commitment Therapy, som også er en af de store retninger inden for den tredje bølge af kognitiv behandling. Acceptance and Commitment Therapy, der for nemheds skyld udtales ACT, er blevet udviklet i USA over de sidste 20 år af psykologerne Steven Hayes, Kelly Wilson og Kirk Strosahl (Hayes et al.,1999). ACT er, såvel som andre retninger inden for den tredje bølge af kognitive terapiformer, påvirket af nye filosofier og perspektiver som fx buddhisme og eksistentialistisk filosofi. I ACT antager man, at mennesket uvilkårligt til tider oplever negative tanker og følelser, men at dette imidlertid blot er en verbal proces skabt af hjernen, og at det dermed ikke altid er en sandhed eller en vanskelighed, som vi er nødt til at reagere på eller løse. Modsat den typiske vestlige psykologi baserer ACT sig derfor ikke på formodningen om en såkaldt sund normalitet, i hvilken mennesket anses som per natur at være udstyret med psykisk sundhed, og hvor psykisk ubehag eller lidelse opfattes som noget unormalt. ACT bygger i stedet på antagelsen om destruktiv normalitet, idet man mener, at menneskets normale psykologiske processer til tider helt enkelt er destruktive samt potentielt ubehagelige, hvilket netop formodes at være forårsaget af vores unikke evne til sprog. Ifølge ACT er vi i forlængelse af ovenstående evolutionært udviklet med en oftest yderst fordelagtig evne til problemløsning, hvorved eventuelle problemer såsom en ubehagelig tanke fordrer løsning i form af, hvordan vi kan undgå den eller få den til at forsvinde. Da denne strategi fungerer fint i den materielle verden, og da den som regel er yderst hjælpsom, er det således naturligt også at anvende denne i vores indre psykologiske univers, hvorfor vi mennesker ofte forsøger at kontrollere tanker, erindringer, følelser og kropslige fornemmelser. Det betyder dog også, at vi kan opleve at bruge rigtig mange ressourcer på at omstrukturere, evaluere og kontrollere ubehagelige tanker, følelser og kropslige fornemmelser uden effekt, eller måske ligefrem med den modsatte effekt, fordi vi i et forgæves forsøg på at kontrollere tanken paradoksalt nok knytter os til den, hvilket har vist sig at øge dens frekvens og intensitet (jf. Wegner et al., 1987; Feldner et al., 2003; Marcks & Woods, 2005; Campbell-Sills et al., in press). Med andre ord forstærker man det ubehag, som en negativ tanke eller følelse kan medføre, såfremt man kæmper for at undgå eller kontrollere denne, hvilket kan eksemplificeres ved den paniske klient, hvis symptomer udvikles på baggrund af angsten for angsten. Ifølge ACT opstår psykisk lidelse på baggrund af klientens ufleksibilitet som en følgevirkning af kategorisering af tanker, følelser, kropslige fornemmelser og adfærd som henholdsvis uacceptable og acceptable eller velkomne og uvelkomne. Forskning har i forbindelse hermed netop vist, at ovennævnte tankemæssige samt emotionelle kontrol- og und- Foto: Lars Marcussen (flickr/CC) gåelsesstrategier bl.a. forbindes med angstlidelser (Hayes et al.,1999). I ACT er målet for behandlingen ikke at reducere symptomer (selvom det ofte er en positiv følgevirkning), men at arbejde hen imod en mere grundlæggende ændring af klientens perspektiv på sig selv og verden. ACT er en behandlingsmetode, der er baseret på accept og eksponering, og målet er at øge klientens psykologiske fleksibilitet. Accept af ubehagelige tanker, følelser og fysiske fornemmelser er et centralt element i den tredje bølge af terapiretninger inden for kognitiv adfærdsterapi. I ACT er der dog ikke tale om accept af personligt oplevet ubehag alene for acceptens skyld, men om accept af personligt oplevet ubehag for at opnå målsætningen for terapien. Eksponering er en behandlingsmetode, som blev anvendt til behandling af fobisk angst helt tilbage til 30’erne og frem til i dag på fobiskoler rundt omkring i landet. Metoden går ud på at klienten bliver udsat for en lille smule af det, som vedkommende frygter - med klientens accept og under kontrollerede forhold. Man kan sammenligne eksponering med behandling af allergi, hvor patienten bliver udsat for små doser af det stof som vedkommende reagerer på. I allergibehandlingen øges doserne gradvist, efterhånden som patienten bliver mere og mere resistent. Eksponering er en behandlingsmetode med dokumenteret effekt, som har vist sig særdeles velegnet i forhold til fobisk angst og OCD (Hayes et al.,1999). I ACT anvendes eksponering både i forhold til situationer i den materielle verden, som udløser angst, men også på personlige oplevelser, som tanker, følelser og fysiske fornemmelser. I traditionel kognitiv behandling er der fokus på tanker, følelser og handlingers indhold ofte med henblik på at forsøge at ændre klientens tankeindhold for at opnå flere nuancer i klientens tænkning og måske derved også en bedring i humøret. Imidlertid tyder forskning i sprog og tænkning på, at dominerende tanker og antagelser er vanskelige at ændre eller modificere (Hayes, Barnes Holmes & Roche, 2001). Derfor samarbejder ACT-be- 9 handleren med sin klient om accept af tanker og en ændring i klientens perspektiv på sine tanker for at opnå større handlefrihed på trods af dominerende tanker og antagelser. Psykologisk fleksibilitet i ACT betyder, at klienten i samarbejde med sin behandler udvikler en vifte af handlestrategier som er hjælpsomme i alle livets forhold, og at klienten bliver i stand til at ændre sin handlestrategi, alt efter hvad der er mest hjælpsomt for klienten i en given situation. Mindfulnessprocesser, eller træning i at være i kontakt med nuet, er en vigtig del af ACT-behandlingen, fordi det øger muligheden for at udvikle psykologisk fleksibilitet I ACT rettes der særlig fokus mod vores personlige værdisætning. Det betyder, at et centralt element i en ACT-terapi er eksistentielle spørgsmål. Hvad skal livet handle om – hvis det skal handle om noget bestemt? Ud over at gøre det klart for klienten hvilke personlige værdier der er mest meningsfulde, og som skal have opmærksomhed, når livet leves, vil der i ACT- terapien samtidig være fokus på, hvordan disse værdier kan udleves bedst muligt. Et fokus i en samtale med en ACTbehandler kan typisk være, hvordan en bestemt livsværdi kan udleves, selvom det kan være forbundet med personligt oplevet ubehag. Det kan for eksempel være en mor, der lider af panikangst og som værdsætter sin rolle som mor meget højt. Målsætningen for terapien kan være, at hun bedre er i stand til at give opmærksomhed til værdien om forældreskab. For eksempel kan man forestille sig, at panikangst opleves som en hindring for at deltage i arrangementer i datterens børnehave, og at datteren skal spille hovedrollen i et lille teaterstykke, som moderen rigtig gerne vil overvære. I ACT-behandlingen vil man arbejde hen imod, at hun bliver bedre til at kunne rumme sine ubehagelige tanker, følelser og fysiske fornemmelser for at blive i stand til at udleve sin værdi som mor, bl.a. ved at overvære et teaterstykke i børnehaven. Helt konkret vil målsætningen for ACT-behandlingen være, at moderens handlestrategier udvikles så hun ændrer sit forhold til sine egne personlige oplevelser af ubehag og på længere sigt oplever sig mere fri til at handle i overensstemmelse med sine værdier på trods af ubehaget. Selvom ændring af tankeindhold ikke er målet i en ACT- behandling, vil det alligevel ofte være en behagelig følgevirkning (Hayes, 1999). [Af pladshensyn er kilderne ikke medtaget, men de kan rekvireres ved henvendelse til [email protected]. Red.] Seks ud af ti norske børn med angst får ikke behandling Seks ud af ti norske børn, som lider af angst får ingen behandling. Det viser et stort studie af psykisk helse hos børn i Norge, Bergenundersøgelsen, hvor over 5.000 børn blev undersøgt. Den viste, at de fleste børn, som led af angst ikke er i kontakt med børne- og ungdomspsykiatrien. Angst er den mest udbredte af de psykiske lidelser. Og den rammer ikke bare voksne. I studiet ”Barn i Bergen” er 5073 børn fra 5. til 7. klasse blevet undersøgt. Både børn, deres forældre og lærere blev interviewet. Sådan identificerede forskerne mange børn, som mest sandsynligt havde diagnosen angst, og som burde have haft behandling. Angst var den største psykiske vanskelighed i børnegruppen. Men flertallet blandt dem, hele seks ud af ti, var altså ikke i kontakt med PPR/ børne-ungdomspsykiater/psykolog. Barnets forældre rådes til at begynde med at tage en snak med barnets lærer/ pædagog og dernæst finde ud af, hvor man kan få hjælp. Og det kan i sig selv være lidt af en udfordring. Kilde: www.nrk.no/programmer/tv/puls/1.6885247 10 Flere psykisk syge slås med stofmisbrug Antallet af psykisk syge personer, der dulmer deres angst og depression med stoffer, er steget kraftigt de senere år. Det fremgår af Sundhedsstyrelsens netop udgivne årsrapport om narkosituationen i Danmark. Antallet af psykisk syge, der ryger hash, er næsten tredoblet fra 524 i 1998 til 1507 i 2008 – og er alene i perioden 2007 til 2008 steget med 40 procent. Men også antallet af psykisk syge, der misbruger stoffer som kokain, ecstasy og heroin, er i vækst. Stigningen skyldes dels, at psykiatrien er blevet bedre til at opdage de stofmisbrugende patienter, dels at behandlingssystemet på trods af flere års opråb endnu ikke er gearet til at hjælpe mennesker, der har behov for både behandling af psykisk lidelse og misbrug, lyder det fra flere eksperter. – Vi ved, at langt størstedelen af stofmisbrugere har et bagvedliggende psykisk problem – det kan være angst, depression, ADHD eller psykose. Men selvom disse sygdomme er behandlingskrævende, så får personerne kun sjældent hjælp, fordi de falder uden for både i misbrugsbehandlingen og i psykiatrien. De forbliver ubehandlede og hober sig op, og det er man nu begyndt at kunne se i statistikken, siger misbrugsekspert og psykiater Henrik Rindom. I Århus har man netop afsluttet et treårigt forsøg med koordineret behandling af stofmisbrugere med psykiske lidelser, og en foreløbig evaluering viser, at forsøget har været en stor succes. Næsten halvdelen kunne et år efter, at de var begyndt behandlingen, erklære sig stoffri, mens 36 procent havde nedsat deres forbrug af stoffer betydeligt. Kilde: Kristeligt Dagblad, 14.12.09 Lykkepiller gør følelseskolde mennesker bløde Danske forskere har fundet en overraskende forklaring på, hvorfor nogle mennesker er hypersensitive, mens andre er følelseskolde. Antidepressiv medicin kan hjælpe dem til et mere normalt liv, mener forskerne. Hjerneforskere har længe forsøgt at kaste lys over, hvorfor der er så stor forskel på, hvor følsomme vi er. Deres studier har afsløret en hidtil ukendt mekanisme i hjernen, der sørger for at rette os ind, hvis vores sensitivitet kommer for langt væk fra den gyldne middelvej. Opdagelsen giver et helt nyt syn på de mekanismer, der bestemmer, hvor sensitive vi er. Og den viser, at det kan lade sig gøre at hjælpe hypersensitive såvel som følelseskolde mennesker med at komme i bedre balance ved at indtage antidepressiv medicin. De meget sensitive forsøgspersoner, hvis serotonin-niveau som udgangspunkt var lavt, blev mindre følsomme, når de fik mere serotonin - de mindre følsomme personer, hvis serotonin-niveau som udgangspunkt var højt, blev mere følsomme. Kilde: www.videnskab.dk 11 Behandlingsret anno 2010 Af Kristine Liljenberg, kommunikationsmedarbejder i ODA BEHANDLING 2010 er året hvor psykiatrien med små skridt nærmer sig en ligestilling med de fysiske sygdomme. Retten til behandling er ikke længere helliget fysiske sygdomme. Med den nye behandlingsret i voksenpsykiatrien har psykisk syge voksne nu ret til at komme i hospitalsbehandling inden for to måneder. Eksperter forventer en markant stigning af henvisninger til ambulante tilbud, og i regionerne har de derfor travlt med at udvide behandlingskapaciteten på dette område. Alle voksne med psykiske lidelser, der er fyldt 19 år, fik den første januar ret til at få et tilbud om udredning og behandling indenfor to måneder. Kan regionspsykiatrien ikke overholde fristen, skal den tilbyde patienten at blive behandlet på et privat hospital eller en klinik, der har indgået en aftale med Danske Regioner. Den nye behandlingsret gælder udelukkende behandling i hospitalsregi. Det vil sige indlæggelser og ambulant behandling på psykiatriske hospitaler. Psykologhjælp og behandling hos private psykiatere er ikke omfattet af den nye behandlingsret. Hvad betyder behandlingsretten for patienter med angst og OCD? Flere eksperter forventer, at behandlingsretten først og fremmest kommer de patientgrupper til gode, som ikke allerede i dag indlægges akut. Den akutte behandling lægger selvsagt ikke op til lange ventelister, da patienterne skal behandles med det samme. De akutte indlæggelser vedrører kun i begrænset omfang de ikke-psykotiske patienter. Derfor bliver det primært i forbindelse med henvisninger til ambulant behandling af angst og OCD, at behandlingsretten kommer de ikkepsykotiske patienter til gode. Hvor mange af de formodede hundrede- 12 tusinder af borgere med let, moderat eller svær angst og OCD, der opfylder kriterierne for henvisning til ambulant hospitalsbehandling, kan være svært at sætte tal på. Men for at blive henvist til ambulant behandling kræves det, at der er tale om en svær psykisk lidelse, som den praktiserende læge ikke selv kan udrede eller behandle. Hvordan foregår det? Den praktiserende læge, skal skrive henvisningen til et ambulant psykiatrisk center eller anden behandling i hospitalsregi. Henvises man fx til Rigshospitalets Psykiatriske Center og ventetiden her er mere end to måneder, vil ”anvisningskontoret” i regionen vurdere, om andre af regionens centre kan klare behandlingen inden for to måneder. Er det ikke tilfældet, kan patienten vælge at blive behandlet i privat regi hos et privat hospital eller klinik, der har indgået en aftale med Danske Regioner. Den ambulante behandling i fokus Ventelisterne har indtil nu betydet, at ikke-akutte behandlingskrævende patienter ikke modtager behandling, når behovet opstår, men må vente på en ledig plads. Sat på spidsen har det betydet, at man skulle være akut syg for at blive behandlet inden for en rimelig tid. Dette er sket helt uden hensynstagen til at sygdomme som lette til moderate depressioner og angst må betegnes som så smertefulde og alvorlige, at en lang ventetid ikke er rimelig. Med den nye behandlingsret i voksenpsykiatrien åbnes dørene for en behandling inden for to måneder også for de ikke-akutte patienter. Opfyldelsen af behandlingsretten skal overvejende ske i regionernes ambulante behandlingstilbud. Erfaringerne fra børne- og ungeområdet, der allerede sidste år fik indført behandlingsretten, er at langt flere bliver henvist til ambulant behandling. De praktiserende læger ser med behandlingsretten en mulighed for at sikre deres patienter en bedre og hurtigere behandling via henvisning til regionale tilbud. Udfordringer ved behandlings-retten Én af de centrale udfordringer ved den nye behandlingsret bliver, om der er tilbud nok. Flere eksperter forventer en stigning af henvisninger af patienter med angst, OCD og depressioner til ambulant behandling og dermed et massivt pres på de ambulante behandlingssteder i regionerne. For at komme det øgede pres på systemet i møde har regionerne valgt at udbygge kapaciteten på de ambulante behandlingssteder. Hvis ikke regionernes tilbud kan følge med, så kan patienterne som nævnt modtage behandling fra private tilbud som for eksempel PP Clinic og Center for Psykiatri og Eksistens, men også her kan der være ventelister. Derfor kan den nye behandlingsret ikke sidestilles med en behandlingsgaranti. Det er nu op til den lægelige vurdering, hvilke patienter som får glæde af behandlingsretten. Det afgørende er i den forbindelse, om patienterne henvises til behandling i hospitalsregi, hvor behandlingsretten udelukkende gør sig gældende. De mange ikkepsykotiske patienter som behandles af egen læge, private psykiatere eller modtager psykologbehandling vil ikke være omfattet af ordningen. For denne store patientgruppe vil der altså stadig være udsigt til lange ventelister – også over to måneder. Hvad kan du selv gøre? Hvis der er usikkerhed om diagnosen, eller den nuværende behandling ikke har effekt, kan man som patient tale med sin praktiserende læge om de muligheder, den nye behandlingsret giver. Måske er der basis for en henvisning til et ambulant tilbud. Og for at få det fulde udbytte af den nye ret til behandling inden for to måneder er det vigtigt, at tidsfristen regnes fra tidspunktet, hvor patienten modtager henvisningen fra lægen første gang, og ikke først fra den har været frem og tilbage mellem psykiatrisk center og lægen. Det er et forløb, som unægtelig kan være svært at hitte hoved og hale i, Selvværd er ikke et spørgsmål om at være fejlfri, men om at acceptere sig selv som den man er med de fejl, man nu engang har – og laver. hvis man lider af angst, OCD og/eller depression. Derfor har man som patient og pårørende mulighed for at kontakte regionernes patientvejledere, for at få klar besked om, hvordan man bruger behandlingsretten. For at finde patientvejlederne kan man som patient eller pårørende gå ind på regionernes hjemmeside og se hvilke hospitaler, patientvejlederne er tilknyttet (se også faktaboks). På vej mod ligestilling Samlet set kan den nye behandlingsret i voksenpsykiatrien betegnes som et skridt i den rigtige retning for at forbedre forholdene i psykiatrien og for de ikke-psykotiske patienter. Alligevel halter psykiatrien bagefter i forhold til behandlingsretten for fysisk sygdom, hvor retten indtræder efter en måned. Som patient i psykiatrien må man altså væbne sig med tålmodighed, kende til sine behandlingsrettigheder og forsøge at glæde sig over, at psykiatrien med små skridt opnår bedre forhold og nærmer sig en ligestilling med de fysiske sygdomme. Søvnmedicinsk Klinik Telefon kbh: 7022 1164, man-torsdag kl 10-12 Telefon jylland: 9816 0115, man-torsdag kl 8-10 Nørre Farimagsgade 13, 1. tv 1364 København K Prismet Viborgvej 3 8000 Århus Boulevarden 16 9000 Aalborg Jernbanegade 44, 1 6000 Kolding 13 Behandlingstilbud i Svendborg Af Claus Sersar Thomsen BEHANDLING Der er nu kommet et nyt behandlingstilbud i Svendborg, som hører under voksenpsykiatrisk afdeling. Tilbuddet består i psykoedukation og kan understøtte den behandling, man er i, så man får en bedre indsigt i sin sygdom. Undervisning Der undervises i tre emner, fordelt over tre undervisningsseancer. Emnerne er: • Angstdiagnoser • Den kognitive forståelsesramme • Metoder angsten til at arbejde med Formål Formålet med undervisningen er at understøtte den behandling, man modtager. Desuden at man skal få en større grad af medansvar for sin egen sundhed og sygdom. Hvor foregår det? Selve undervisningen foregår i psykiatrisk afdeling og vil vare ca. 1½ time pr. gang. Datoer og tidspunkt vil fremgå af ind- kaldelsen. Mødested Forhallen i Almenpsykiatrisk afdeling Svendborg. Evaluering Der evalueres, når undervisningsforløbet afsluttes. Dette ved hjælp af et evalueringsskema/afkrydsningsskema. Kontakt Telefon 6320 2339 v/sekretær Henriette Andresen. Antidepressiv medicin kan skade fostre Risiko for en tidlig fødsel, dårligere score i apgar-test og større risiko for at blive overført til behandling på neonatal-afdelinger. Det er nogle af de effekter, som morens indtagelse af antidepressiver (SSRI-præparater) under graviditeten kan have på det nyfødte barn. Det viser ny forskning fra Århus Universitet, som er baseret på data fra fødsler på Århus Universitetshospital, Skejby, i perioden fra 1989 til 2006. ”Man skal måske overveje, om ikke kvinderne kan undvære lykkepillerne og skal sendes til psykoterapi i stedet for. Men når det er sagt, vil der alligevel være en del tilfælde, hvor man er nødt til at anbefale lykkepillerne. Lægerne skal bare vurdere fordelene og ulemperne ved lykkepillerne afhængig af hver kvindens tilstand og situation”, siger Najaaraq Lund Kilde: www.dagensmedicin.dk, 06.10.09 14 nyt fra 2010 byder på en masse spændende projekter for ODA - Fælles-organisationen for OCD-, Depressions- og Angstforeningen. På den politiske front går ODA i brechen for at skabe politisk opmærksomhed omkring den nuværende sygdoms- og aldersdiskriminerende psykologordning. ODA ønsker gratis psykologbehandling for alle aldre og alle sygdomme. Når regeringen og Danske Regioner til sommer mødes til dette års økonomiforhandlinger, ønsker ODA at de sætter psykologordningen og behandlingsmodellen shared care på dagsorden. Med shared care er patienten i centrum, og der fokuseres på et øget samarbejde mellem de praktiserende læger og psykiatrien. ODA ønsker, at regeringen og Danske Regioner tager et anstændigt ansvar for de ikke-psykotiske patienter, og at diskussionerne ikke strander på spørgsmålet om, hvem der skal betale for det. ODAs Café Blom Mødestedet Café Blom på Nørrebro i København er efterhånden blevet en velbesøgt succes. Fælles for gæsterne i cafeen er, at de enten har eller har haft angst, depression eller OCD, eller er pårørende. Mødestedets succes betyder, at stedet mangler frivillige til at indgå i et fælles arbejde for at holde cafeen i gang og arrangere spændende aktiviteter. Læs mere om Café Blom og ODA på www.oda.nu 15 Årsregnskab 2009 Indkaldelse til Angstforeningens generalforsamling mandag den 10. maj 2010 kl. 17.00 Café Kram Peter Bangsvej 1G 2000 Frederiksberg 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. Valg af dirigent Valg af referent Godkendelse af dagsordenen Valg af stemmetællere Formandens beretning Regnskabsaflæggelse Behandling af indkomne forslag Fastsættelse af kontingent Godkendelse af budget for kommende regnskabsår 10. Valg af bestyrelsesmedlemmer og 3 suppleanter 11. Valg af ekstern revisor 12. Eventuelt På valg er: Mia Attle (genopstiller) Peder Terpager Rasmussen (genopstiller) Preben Jørgensen (genopstiller) Suppleanter: Hauge Larsen (genopstiller ikke) Michael Nielsen (genopstiller) Lars Nyeman (genopstiller ikke) Regnskab 2009 Budget 2009 Regnskab 2008 Kontingenter 220.400 200.000 218.000 Gaver/støttebeløb 106.016 60.000 47.654 11.498 20.000 0 0 15.000 0 Tips og Lottomidler 263.467 270.000 292.742 §18 tilskud 171.059 180.000 179.617 0 0 10.013 29.234 50.000 105.983 801.674 795.000 854.009 Selvhjælpsgrupper -138.608 -218.752 -158.677 Foredrag og konference -192.943 -94.538 -60.564 Rådgivning -186.805 -320.708 -130.914 Angstavisen og informationsmateriale -455.098 -377.830 -384.592 Aktiviteter i alt -973.454 -1.011.828 -734.747 Indtægter Fonde, legater Salg Andre tilskud Øvrige indtægter Udgifter - aktiviteter Udgifter - administration Husleje -16.602 -16.500 -15.051 -3.781 -5.000 -4.038 -160.688 -209.527 -94.336 Bestyrelses- og personaleomkostninger -3.887 -7.500 -6.846 Kørselsgodtgørelse -1.405 0 0 Telefon og internet -4.326 -9.000 -8.689 -12.852 -30.000 -28.858 -3.942 0 0 -29.375 -15.000 -44.063 0 -500 -7.150 Tidsskrifter mv. -1.750 -2.000 -1.238 Kontinger til andre -1.805 -500 -500 Gebyrer og renteudgifter -4.131 -3.000 -3.119 Småanskaffelser -3.216 -500 -339 Rejseomkostninger -2.679 0 0 0 0 -36.721 Gaver -500 -4.500 -4.576 Licens -297 0 0 Forsikringer Lønninger Kontorartikler Den uafhængige revisors påtegning: Vi har revideret årsregnskabet for Angstforeningen for regnskabsåret 1. januar–31. december 2009 om fattende anvendt regnskabspraksis, resultatopgørelse, balance og noter samt ledelsesberetningen. Årsregn skabet og ledelsesberetningen af lægges efter årsregnskabsloven. Ledelsens ansvar Ledelsen har ansvaret for at udarbejde og aflægge et årsregnskab, der giver et retvisende billede i overensstem 16 Porto Revision og advokat mv. samt bogføring EDB-udgifter Feriepenge Regnskab 2009 Budget 2009 Regnskab 2008 -70.140 -115.527 -66.852 Udgifter i alt -903.314 -896.301 -801.599 Resultat før renter -101.640 -101.301 52.410 Administration i alt Renteindtægter og udbytter 19.187 19.083 Renteudgifter mm. Årets resultat -57.254 -82.453 -101.301 14.239 Aktiver Tilgodehavender 303.004 337.364 Værdipapirer 318.989 315.247 BG-Bank 213.079 182.119 0 1.344 836.074 823.877 Egenkapital primo 669.657 655.418 Årets resultat -82.453 14.239 Egenkapital ultimo 587.204 669.657 Forudbetalte kontingenter 52.400 20.600 Leverandørgæld 68.680 26.875 Anden gæld 126.788 118.942 Passiver i alt 835.072 836.074 Kasse Aktiver i alt Passiver melse med årsregnskabsloven. Dette ansvar omfatter udformning, imple mentering og opretholdelse af inter ne kontroller, der er relevante for at udarbejde og aflægge et årsregnskab, der giver et retvisende billede uden væsentlig fejlinformation, uanset om fejlinformationen skyldes besvigelser eller fejl samt valg og anvendelse af en hensigtsmæssig regnskabspraksis og udøvelse af regnskabsmæssige skøn, som er rimelige efter omstæn dighederne. Ledelsen har endvidere ansvaret for at udarbejde en ledel sesberetning, der indeholder en ret visende redegørelse i overensstem melse med årsregnskabsloven. Revisors ansvar og den udførte revision Vort ansvar er at udtrykke en kon klusion om årsregnskabet og ledel sesberetningen på grundlag af vor revision. Vi har udført vor revision i overensstemmelse med danske re visionsstandarder. Disse standarder kræver, at vi lever op til etiske krav samt planlægger og udfører revisio nen med henblik på at opnå høj grad af sikkerhed for, at årsregnskabet og ledelsesberetningen ikke indeholder væsentlig fejlinformation. En revision omfatter handlinger for at opnå revisionsbevis for de beløb og oplysninger, der er anført i årsregnskabet og ledelsesberetnin gen. De valgte handlinger afhænger af revisors vurdering, herunder vur deringen af risikoen for væsentlig fejlinformation i årsregnskabet og le delsesberetningen, uanset om fejlin formationen skyldes besvigelser eller fejl. Ved risikovurderingen overvejer revisor interne kontroller, der er re levante for foreningens udarbejdelse og aflæggelse af et årsregnskab, der giver et retvisende billede, samt for at udarbejde en ledelsesberetning, der indeholder en retvisende rede gørelse, med henblik på at udforme revisionshandlinger, der er passen de efter omstændighederne, men ikke med det formål at udtrykke en konklusion om effektiviteten af fore ningens interne kontrol. En revision omfatter endvidere stillingtagen til, om den regnskabspraksis, der er an vendt af ledelsen, er passende, og om de regnskabsmæssige skøn, der er udøvet af ledelsen, er rimelige, samt en vurdering af den samlede præsentation af årsregnskabet og le delsesberetningen. Det er vor opfattelse, at det opnå ede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vor kon klusion. Revisionen har ikke givet anled ning til forbehold. Konklusion Det er vor opfattelse, at årsregnska bet giver et retvisende billede af for eningens aktiver, passiver og finan sielle stilling pr. 31. december 2009 samt af resultatet af foreningens ak tiviteter for regnskabsåret 1. januar– 31. december 2009 i overensstem melse med årsregnskabsloven, samt at ledelsesberetningen indeholder en retvisende redegørelse i overens stemmelse med årsregnskabsloven. København, den 24. februar 2010 Christensen Kjærulff Sten Lauritzen Paw Jønsson statsautoriserede revisorer 17 Fri for angst Af Susanne Mitchell Lindhard Fri for angst – med kognitive metoder Henrik Tingleff og Maja Schou Kognitivt Forlag, København, 157 s. ISBN 978-87-992524-2-8, 200 kr. Bogens forfattere er privatpraktiserende kognitive psykologer, og begge arbejder tillige med undervisning og supervision. Henrik Tingleff er desuden forfatter til bogen ”Kognitiv Terapi – metoder i hverdagen”. BOGREOLEN Hjælp-til-hjælp-til-selvhjælpsbog Bogens formål er dobbelt: Angst skal afmystificeres - og terapi skal afmystificeres. Formålet er at klæde læseren bedst muligt på, således at man dels kognitivt kan arbejde med og forstå sig selv og sin situation og dels bliver kvalificeret til at vælge den bedst tænkelige terapeut at samarbejde med. Forfatteren skriver i indledningen: ”Vort ubestridte ønske med denne bog er at hjælpe langt flere til den rette behandling langt tidligere. Jo kortere tid angsten har fat, jo dårligere har den fat og jo lettere er den at slippe af med igen.” Forfatterne lod sig blandt andre inspirere af en ung mand; Lasse, der kom i behandling allerede tre uger efter sit livs første angstanfald. Efter fem sessioner var Lasse klar til at møde verden igen, udstyret med en lang række kognitive redskaber, og han fik sit liv og sin handlefrihed tilbage. Hurtig hjælp er uvurderlig og effekten kan og må ikke undervurderes. Kognitiv adfærdsterapi Bogen rummer en meget detaljeret gennemgang af kognitiv adfærdsterapi (KAT). Først og fremmest belyses den kognitive model, som er basis for al forståelse af KAT. Den kognitive model er hele samspillet mellem tanker, følelser, krop og adfærd. I alt hvad vi oplever som mennesker, alt hvad vi står i, spiller disse fire faktorer ind. 18 Bogen starter med en historie fra det virkelige liv, om en kvinde der oplever et voldsomt og uventet panikanfald i et tog, og ud fra denne case foldes teorien ud. Og sådan er hele bogen bygget op, med historier fra og om angste, citater, små info-bokse, skemaer (der kan downloades), eksempler og råd, samtidigt med en løbende og grundig indføring i alle kognitive begreber og metoder. Ud fra indholdsfortegnelsen kan teorierne nok føles overvældende, med kapitler som ”Psykoedukation, Dataindsamling, Tankeintervention og Adfærdsintervention”, der faktisk er de fire hjørnesten, som skal og bør indgå i enhver grundig kognitiv angstbehandling, men i praksis er bogen let læst og forstået. Med sikker pædagogisk hånd udfoldes KAT, og man kan hurtig som læser, relatere til ethvert begreb, der bruges. Hvem skal læse denne bog? Bogen henvender sig til alle angste, pårørende, behandlere, psykologistuderende og alle andre der ønsker at optimere deres viden om KAT, i såvel teori, som praksis, men hvorfor ikke tage det et skridt videre? Der er skrevet mange bøger efterhånden, også på dansk, om KAT, og jeg har ikke læst dem alle, men næsten, og det der slår mig især ved denne bog, er at den også kan bruges forebyggende. Man regner med at vi alle har 25 % risiko for at udvikle en angstlidelse i løbet af en livstid! Der findes 539 beskrevne og navngivne fobier. En google-søgning på ordet ”angst” giver 7.800.000 hits! Man kan altså roligt gå ud fra, at rigtig mange mennesker kender til eller vil komme til at kende til angst i større eller mindre grad. Ja, gode gamle Kierkegaard kaldte angst for et menneskeligt grundvilkår. Det er han ikke ene om, men han skrev dog en hel bog om emnet, hvilket var ret usædvanligt i hans samtid. Min pointe er, at jeg i denne velskrevne, lødige og fængende bog, øjner en mulighed for forebyggende arbejde. Jeg kunne godt forstille mig denne bog som en undervisningsbog på gymnasiet, eller endda på 10. klassetrin. For hvis hurtig hjælp er effektiv hjælp, så må forudgående viden om årsager til angst, samt behandlingsmetoder vel være tifoldig hjælp? Vi kender udtrykket: ”Angst æder sjæle op”, men gad vide om angst overhovedet ville kunne leve af noget som helst på veloplyste og indsigtsfulde sjæle? Min begejstring for denne bog skyldes altså, at det er den mest konsekvente, oplysende, detaljerige og læservenlige bog, jeg har læst om emnet angst og KAT, og ikke mindst den med det største forebyggende potentiale.. Det er vel stadig langt bedre at forebygge, end at helbrede? Jeg kunne godt tænke mig, at ”Fri for angst” blev uddelt gratis på alle ungdomsuddannelser, efterskoler mv. Samfundet ville kunne spare millioner på sygemeldinger i fremtiden, og ikke mindst kunne rigtig mange mennesker undgå chokket ved pludselig at blive ramt af voldsom og uforståelig angst. Læs den, hvis du vil vide meget mere. Og er du allerede ramt af angst, er denne bog et godt skridt på vejen til at leve uden hæmmende angst og manglende livsudfoldelse. Lad mig slutte med at citere forfatterne: ”Det kan lykkes for dig!” Fri for angst på Amager Angstforeningen havde inviteret cand psych. Henrik Tingleff til at holde foredrag på Amager den 16. marts. Og med udgangspunkt i sin og Maja Schous nye bog Fri for angst - med kognitive metoder fortalte HT levende og inspirerende om, hvordan man ved hjælp af kognitive metoder kan komme den overdrevne angst til livs. Som et rigtig godt eksempel spurgte Henrik, hvor mange der havde en røgalarm derhjemme. Hvor mange der havde oplevet at røgalarmen engang imellem gik igang, når de stegte æg og bacon søndag morgen, og om de i den situation greb de nærmeste værdigenstande og flygtede ud af hoveddøren, eller om de blev og undersøgte om det var falsk alarm. Tanker kan fungere som en røgalarm, der udløser hele angstberedskabet, og gør os klar til at kæmpe eller flygte. Ligesom det er tilfældet med den rigtige røgalarm, er det dog ofte falsk alarm. Men vi glemmer at stoppe op og undersøge om det er falsk alarm og går i stedet i panik. Læs anmeldelsen af Fri for angst - med kognitive metoder på siden overfor, og se på opslagstavlen bag på bladet, hvordan du køber bogen med medlemsrabat. Særligt gen giver os vinterdepression Bliver du trist i vintermørket, har du måske et særligt gen. Ny dansk forskning viser for første gang, at et særligt gen er med til at bestemme, om vores hjerne lader sig påvirke af manglende dagslys, så vi bliver vinterdeprimerede. Undersøgelsen er lavet på Center for Integreret Molekylær Billeddannelse, Cimbi, som har til huse på Rigshospitalet, skriver Videnskab.dk. Resultatet er netop blevet udgivet i tidsskriftet Biological Psychiatry. Forskerne har gennem et år hjerneskannet 57 raske mennesker for at se, hvordan hjernens serotonin-system påvirkes af årstiderne. Serotonin er et af hjernens signalstoffer, som man længe har ment spiller en rolle ved depressioner. Samtidig kiggede forskerne på et særligt gen hos forsøgspersonerne, som har betydning for distributionen af serotonin i hjernen. På den måde kunne de undersøge, om personens gentype havde nogen betydning for, hvordan de reagerede på vintermørket. Resultaterne var ifølge Videnskab.dk overraskende tydelige: Personerne med særlige korte varianter af genet var markant påvirket af årstiderne, mens årstidernes skiften ikke umiddelbart påvirkede resten af personerne. Kilde: www.politiken.dk, 16.02.10 19 Lykkefælden Af Susanne Mitchell Lindhard Lykkefælden: Stop kampen – lev livet Russ Harris Dansk Psykologisk Forlag, 312 sider. ISBN 978-87-770-6577-4 BOGREOLEN Lykkefælden er skrevet med udgangspunkt i metoden ACT (Acceptance and Commitment Therapy), der baserer sig på den nyeste adfærdspsykologiske forskning. ACT er baseret på seks grundprincipper, der tilsammen skal hjælpe mennesker med at udvikle det, der kaldes ”psykologisk fleksibilitet”. Jo større psykologisk fleksibilitet man har, jo bedre kan man håndtere smertelige tanker og følelser, og jo mere effektivt kan man handle for at skabe et rigt og meningsfuldt liv for sig selv. Urtids-hjerner er stadig med Budskabet i ”Lykkefælden” er kort fortalt, at vi ikke kan ændre på, eller fjerne negative, triste, pessimistiske, eller skræmmende tanker. Menneskets hjerner er fra tidernes morgen designet til at skulle holde os i live, såvel som individ og som race, ved konstant at udsende advarsler gennem vores tanker. Velkendte ordsprog som ”Skomager, bliv ved din læst”, ”Flyv ikke højere end vingerne bær´”, ”Ude er godt, men hjemme er bedst” og et hav af andre lignende, er altså ikke konstrueret for at knægte det enkelte menneske, men for at sikre overlevelse. Var alle skomagere stukket af, gik vi jo alle barfodede og blev syge og døde. Sådan meget forsimplet. Få vovehalse har trodset al pessimisme, negative tanker og alle advarsler, og har turdet at tage springet, udforske den næste dal eller gå ind i den mørke hule for at møde det ukendte. De er menneskehedens frontløbere med specialdesignede hjerner. De døde som fluer, men de bragte os videre. Alle mennesker 20 med almindelige hjerner har været tilbageholdende, passet deres dont, er blevet ved jorden, har fået børn og er overlevet. Vi blev der, fordi vores hjerner i en lind strøm udsendte advarsler om alt det farlige og livstruende, der kunne eller ville møde os, hvis vi forsøgte at ændre på vores virkelighed. Hvad betyder det så? For ACTterapi betyder det et opgør med tilstræbt positivitet, kognitiv analyseren af tanker og medfølgende omskrivning, samt dybdeanalyse af, hvorfor vi tænker, som vi gør? ”Glem det!”, siger forfatteren. Man kan vende sit tankemønster for en tid, forudsat man bruger oceaner af tid og ildhu på det, men de negative tanker og billeder vil altid vende tilbage, ofte med forøget kraft, for det er vores hjerner designet til fra naturens hånd. Accept er nøglen. Hvis nu vi accepterer, at alle tanker gerne må være der, at de hører til, at de ofte ikke betyder noget som helst, at de ikke altid har hold i noget, ikke altid bærer på budskaber, ofte er det rene nonsens og rester fra alt, vi har hørt, set eller oplevet, så kan vi skabe fred. Hvis vi kan få det med vores tankemylder, som vi har det med en radio, der står og kværner i baggrunden, uden at forstyrre os og uden at vække vores opmærksomhed, så får vi ro til fordybelse og livsudfoldelse. Bogen indeholder mange konkrete øvelser i at takle disse tanker, så vi kan fratage dem magten over vores liv. Ikke ved at nægte dem adgang, men netop ved at acceptere deres tilstedeværelse, uden at hæfte os yderligere ved deres budskab. Lykkens fælde Vi er alle produkter af forestillinger om den evige lykke. Ikke mindst derfor forsøger vi af al magt, at bekæmpe negative, triste, eller hæmmende tanker. Vi skubber dem væk og fortvivler, når de dukker op igen. Vi drukner tankerne i alkohol, piller, stoffer, spil, indkøb, sex, skiftende relationer, kropsudsmykning mv. Det hjælper for en stund, men de naturgivne negative tanker og billeder vender snart tilbage, og så er vi fanget igen. Og skal så finde på endnu flere tankebedøvende tiltag. For lykkelige, det vil vi være! Kampen for konstant lykke bliver til u-lykke, stress, angst, depression, afhængighed, overvægt, opgivelse, sygdom o.a. Forpligtigelse Bogen gennemgår grundigt, hvordan vi kan opstille realistiske mål for vores liv og lykke, og hvordan vi kan forpligte os til disse mål og til os selv. Vil man stoppe med at drikke alkohol, og falder af vognen, så er det bare op igen, for man har forpligtet sig til sig selv, for sig selv. Og tankerne, hvad med dem? Alle tanker, der er brugbare i forhold til de mål, man har sat sig, dem samler man på. Kommer der en tanke, spørger man ”Er denne tanke brugbar i forhold til det, jeg ønsker at opnå i mit liv?” Er svaret ”Ja”, så arbejder man videre med denne tanke. Er svaret ”Nej”, så lader man den glide forbi, i accept af at den er der, men uden at hæfte sig yderligere ved budskabet. Læs bogen ”Lykkefælden” er ikke en bog man lige kører ned på en søndag eftermiddag. Forfatteren opfordrer også flere steder til, at man afbryder læsningen i flere dage og fordøjer de nye informationer og træner i de forskellige teknikker. Det er nemmere sagt end gjort, for bogen er meget spændende, nem at relatere til, og man vil hele tiden vide mere. Indholdet skifter mellem øvelser, eksempler fra hverdagen, cases, tests, oplysning og teori. Man kan hente forskellige øvelser ned til udprintning fra bogens engelske hjemmeside, og det kan anbefales. Tonen i bogen er uhøjtidelig og let forståelig, og de fleste teknikker er lige til at tage i brug med det samme. Mindfulness, eller bevidst nærvær, er en væsentlig del af bogens teknikker. ”Det iagttagende selv” er ligeledes et begreb, der har stor betydning. Alt bliver eksemplificeret og uddybet, og man opdager som læser, at man meget hurtigt kommer til at tænke på en helt anden måde, om det man tænker. ACT opleves ikke som værende i opposition til kognitiv adfærdsterapi, men bygger snarere ovenpå og giver en vej videre frem, hvis kognitiv adfærdsterapi ikke slår til. Personligt har jeg det, som om jeg har fundet ”The missing link”, så den bog slipper jeg ikke igen. ACT udtales i øvrigt som ”act”, som i det engelske ord ”at handle”. Forfatterens hjemmeside kan besøges på www.thehappinesstrap. com Forbrug af antidepressiv medicin steget med 30 % på fem år Fra 2005 og til og med november 2009 er mængden af, hvad der populært kaldes lykkepiller, steget med hele 30 procent. Det seneste år var stigningen på seks procent. Professor i klinisk psykologi Esben Hougaard, Aarhus Universitet, mener, at den primære årsag til det øgede forbrug er, at depressioner eller angst bliver taget mere alvorligt end tidligere. »Der er kommet en øget opmærksomhed mod, at det skal behandles. Samtidig ved vi, at antidepressiv medicin har en effekt. Det er altså ikke, fordi vi er blevet mere deprimerede eller angste«, siger han. Esben Hougaard mener, det er »positivt«, at flere og flere bliver behandlet: »Men for manges vedkommende vil det være mere hensigtsmæssigt at få psykoterapi i stedet for medicin. Fordi det er dokumenteret, at terapien har en mere holdbar virkning, og fordi der ikke er ubehagelige bivirkninger, som ved medicin«. »Det er mange, men det stemmer godt overens med, hvor mange man skønner, der har de lidelser, som medicinen hjælper mod«, vurderer Esben Hougaard. Formand for Praktiserende Lægers Organisation (PLO) Henrik Dibbern mener, det er et problem, at man skal være mellem 18 og 37 år og have en depression, for at få 60 procents tilskud til psykologregningen. Ellers må man selv betale de knap 11.000 kroner, det typisk koster, hvis man skal have 12 timer hos en psykolog. »Hvis vi havde bedre tilbud – som psykologhjælp til alle uanset alder – tror jeg, at forbruget af antidepressiv medicin ville falde«, siger han. Kilde: www.politiken.dk/indland/article886826.ece, 24.01.10 21 Det hjælper ikke at bedøve sig med alkohol og piller Af Dan, der fortæller, hvordan han fik den gode søvn tilbage Der skulle gå rigtigt mange år, faktisk helt til jeg var 35, før jeg fik et svar på, hvad der var galt. På det tidspunkt fandt jeg frem til en privat søvnklinik, hvor de meget hurtigt kunne konstatere, at jeg havde forsinket søvnfasesyndrom, som skyldtes, at jeg kun havde et øje. Det gjorde, at jeg kun fik halvt så meget lys som andre, og derfor ikke dannede nok serotonin i hjernen, der ellers ville gøre, at jeg vågnede ordentligt op om dagen. Det var så også grunden til, fik jeg at vide, da jeg deltog i et forsøg om vinterdepression på Frederiksberg Hospital, at jeg fik depressioner om vinteren, og at jeg havde dem længere end andre med vinterdepression. Mange andre end mig, der har angst, lider også af vinterdepression, men heldigvis kan man få et specielt lysapparat, og det investerede jeg så i, og det var en kanon hjælp i vinterhalvåret. 22 Men i 20’erne fik jeg to andre problemer, der også i den grad ødelagde mit søvnmønster i mange år, dels fik jeg tilbagevendende depressioner, som gjorde, at jeg vågnede meget tidligt om morgenen uden at være ordentligt udhvilet, dels tog det meget lang tid, inden jeg fandt ud af, at det ikke hjælper at bedøve sig med alkohol og piller for at sove igennem. Til sidst endte jeg hos en psykiater, der sagde, at jeg spillede russisk roulette med mit liv og helbred, fordi jeg havde selvmordstanker hver dag og faktisk var i gang med at planlægge, hvordan jeg kunne slippe ud af mine pinsler, ikke fordi jeg ville dø, men fordi jeg syntes livet var for pinefuldt. Han sagde, at jeg skulle tage min situation seriøst og starte i behandling med antidepressiv medicin. Det gjorde jeg, men mit arbejde virkede blot mere og mere uoverskueligt. Alligevel fortsatte jeg med pletvise sygemeldinger, fordi jeg ikke ville indse, at jeg faktisk var ret syg. Til sidst måtte jeg smide håndklædet i ringen og melde mig langtidssyg og med et omfattende misbrug af benzodiazepiner, alkohol og hash samt en dyb depression, der efterhånden også havde fået en agorafobi hægtet på, var der arbejde nok at tage fat på. Heldigvis fik jeg et antidepressivt middel, som gjorde at jeg kunne sove normalt igen, og jeg kom i en minnesotabehandling. De sagde, at min angst ville gå væk, når jeg stoppede med at drikke, og det så jeg meget frem til. Den gik dog ikke væk, men blev tværtimod værre, og der gik ikke mere end et halvt år, fra jeg havde været i behandling, til jeg begyndte med alkohol og piller igen for at dulme min angst, for jeg havde nu også fået generaliseret angst, så jeg var faktisk konstant angst. Det er nok det værste, jeg har prøvet. Det var meget ubehageligt og fik aldrig nogen ende, bortset fra når jeg sov eller var bedøvet af alkohol og piller. Det begyndte først at vende, da jeg fik bedt min læge om en henvisning til Stolpegården. Der kom jeg i en angstgruppe og mødte andre med angst, som jeg kunne udveksle erfaringer med. Behandlingen hjalp lidt, men jeg brugte det mest som et springbræt for at komme ind på en fobiskole, jeg kendte, hvor jeg vidste, de havde kognitiv terapi. [Det havde de ikke på Stolpgården på det tidspunkt, red.] Min kommune bevilgede det heldigvis, og det blev for alvor vendepunktet for mig. Jeg fik behandlet min generaliserede angst og mit uløselige søvnproblem af en meget dygtig psykolog, som jeg er dybt taknemmelig. Hun skilte fra hinanden, så man kunne se, hvad der var hvad, for det kunne jeg ikke selv længere. Der gik ikke længere end til samme aften, hvor jeg havde snakket med hende, før jeg kunne mærke en klar forbedring. Jeg slap ved hjælp af fobiskolen af med meget af min angst. De fandt så ud af, at jeg også havde OCD, og det gjorde, at jeg havde en masse ritualer, jeg skulle igennem, inden jeg kunne falde til ro, så jeg fik bevilget nogle psykologtimer til at komme af med mange af mine tvangstanker og ritualer. I dag får jeg så noget medicin, antidepressivt, som gør, at jeg sover godt hver nat, jeg troede for fem år siden, aldrig at det ville kunne lade sig gøre og slet ikke uden alkohol og benzodiazepiner. Det er en stor glæde. Selvfølgelig har jeg nætter ligesom de fleste andre, hvor jeg har svært ved at falde i søvn, hvis der er problemer på arbejdet eller i mit privatliv, men i det store og hele kan jeg leve et normalt liv med de begrænsninger psykiske sygdomme nu en gang giver. Men jeg kommer fra en familie med mange, der lever med psykisk Foto: Chloe Dietz (flickr/CC) personlig historie Mine søvnproblemer begyndte allerede i gymnasietiden. Stort set hver morgen kom jeg en time for sent, og selv om jeg så først startede kl. 9, var jeg aldrig ordentligt udhvilet før langt hen ad formiddagen. Om vinteren var det helt umuligt. Det resulterede selvfølgeligt i en meget høj fraværsprocent, hvilket jeg var flov over, men jeg klarede mig trods min konstante soven over ret godt. Mønsteret fortsatte, mens jeg gik på universitetet, og her behøvede man ikke møde til timerne, så jeg mødte sjældent før kl. 10. Alligevel klarede jeg eksaminerne med 10 i gennemsnit, så det var ikke fordi, jeg dovnede den af. Jeg læste som en gal, for konkurrencen var ret hård på mit studium. Jeg blev dog ved med at bebrejde mig selv, at jeg ikke kunne komme op til tiden, men det gik jo ret godt alligevel, og under alle omstændigheder anede jeg ikke, hvad jeg skulle gøre ved det. Angstlidelser påvirkes af forældres misbrug sygdom, og hvor de fleste af dem er endt på pension, så jeg er glad for at kunne klare et fleksjob og uden at blive svingdørspatient på de psykiatriske hospitaler. For det første tror jeg, at noget af det vigtigste er, at man finder den rette hjælp. Man er nødt til at sætte sig grundigt ind i, hvad det er man fejler, og hvor den bedste behandling findes og ikke lade sig nøjes med. Det ville man gøre, hvis man led af en fysisk sygdom, så det skal man også gøre, når det er psykisk sygdom. Og man kan ikke bare stole blindt på sin praktiserende læge, for mange læger ved ikke nok om psykisk sygdom. For det andet, find en praktiserende læge, der er villig til at høre på dig, som tager dine problemer alvorligt, og som vil hjælpe med at finde den rette behandling. Der er ting nok at kæmpe med som psykisk syg, man skal ikke også spilde værdifuld tid på at kæmpe med en læge, der ikke arbejder med én. Og sidst, men ikke mindst, sørg for at få så meget som muligt ud af den behandling, du får tilbudt, det er en rigtig god investering i dit liv. I et studium af voksne med socialfobi og panikangst fandt forskere i en nyere undersøgelse, at risikoen for tilbagefald var stor blandt dem, der havde en forælder/forældre, der var misbruger(e). Læger, der behandler voksne med angstlidelser, bør spørge patienterne, om deres forældre har et misbrugsproblem, tilråder Dr. Maria E. Pagano og hendes kolleger fra Case Western Reserve University i Cleveland. ”Den type information kan forbedre tilrettelæggelsen af behandlingen,” påpeger de. Børn af forældre, der misbruger alkohol og andre rusmidler, kæmper ofte med følgerne af dette misbrug langt ind i voksenalderen, men få studier har set på, hvilken indflydelse forældres misbrug har på de voksne børn. Som beskrevet i det lægelige tidsskrift Substance Abuse Treatment, Prevention, and Policy, vurderede forskerne den indflydelse forældres misbrug af rusmidler har haft på deres voksne børn, der led af angst. Det gjorde de ved at analysere data fra 618 personer, der deltog i Harvard/ Brown Anxiety Research Project. At have forældre med et misbrug af rusmidler hang sammen med en større sandsynlighed for, at deltagerne ville blive skilt fra deres ægtefælle, og at de ikke havde taget nogen uddannelse ud over high school, påpeger undersøgelsen. Kilde: Reuters Health og Substance Abuse Treatment, Prevention, and Policy; April 27, 2007 23 ID-Nr. 47993 Peter Bangsvej 1, D, 3. 2000 Frederiksberg Tlf.: 70 27 13 20 TelefonRådgivningen 70 27 13 20 Mandag kl. 13–16 Tirsdag, torsdag kl. 10–16 Onsdag kl. 10–13 Frivillige til TelefonRådgivningen søges Er du fyldt 26 år, stabil og empatisk? Har du fastnettelefon og Internetforbindelse samt lyst og mulighed for at afsætte tre timer om ugen til at hjælpe andre? Individuel oplæring samt løbende supervision vil finde sted. Du kan få mere at vide ved henvendelse til [email protected] Selvhjælpsgrupper i Aalborg, Odense og Roskilde Vi starter nye selvhjælpsgrupper op i Aalborg, Odense og Roskilde. Der er stadig få ledige pladser i alle grupper. Skriv til [email protected] eller ring 70 27 13 20, hvis du vil vide mere. Opslagstavlen Århus søger nye deltagere Vores blandede angstgruppe i Århus, som mødes torsdage i lige uger kl. 19.00–21.00, søger nye deltagere. Er du interesseret, så henvend dig til [email protected] / 70 27 13 20 Medlemstilbud Fri for angst – med kognitive metoder Til og med april måned 2010 kan Angstforeningens medlemmer købe Henrik Tingleff og Maja Schous spritnye bog Fri for angst – med kognitive metoder til kr. 125,00 inkl. moms. Forsendelse kr. 30. (Normalpris uden forsendelse: kr. 200 inkl. moms). Bestil bogen på www.friforangst.dk – eller på tlf. 4199 8600 og angiv: Angstforeningen + dit medlemsnummer. Læs anmeldelsen af Fri for angst - med kognitive metoder her i bladet på side 18. Frivillige søges til AngstTelefonen Har du haft en angstlidelse, som du har fået godt styr på. Er du stabil og empatisk. Har du fastnettelefon og Internetforbindelse samt lyst og mulighed for at afsætte en til to aftener om måneden til at hjælpe andre? Så hører vi gerne fra dig. Individuel oplæring og løbende supervision vil finde sted. Få mere at vide ved henvendelse til [email protected] En tanke er kun en tanke. Den er ikke nødvendigvis sand. www.angstforeningen.dk Lokale aktiviteter Greve Tirsdag 13. april kl.19.00– 21.30: Angst og behandlingens veje Arrangør: Landsindsatsen mod Angst / PsykInfo, Sjælland Greve Gymnasium, Rådhusholmen 12, Greve. Gratis, tilmelding: 54845623/[email protected] Ebeltoft Onsdag den 21. april kl. 19.30–21.30: Temaaften om angst Arrangør: PsykInfo / Syddjurs Kommune. Søhusparken, Søhusvej 8, 8400 Ebeltoft. Gratis, tilmelding: [email protected] eller 77 89 32 34 Esbjerg Tirsdag den 4. maj kl. 19.00– 21.00: Angst og fobibehandling til unge og voksne Arrangør: PsykInfo, Esbjerg Esbjerg Bibliotek, Nørregade 19, Esbjerg. Gratis, tilmelding: PsykInfo 75 72 40 90, senest 29.4.10 Haderslev Tirsdag den 18. maj, kl. 19.00–21.00: Angst Arrangør: Landsindsatsen mod Angst Den Gamle Byrådssal, Lavgade 5, 2.sal, Haderslev. Gratis, tilmelding: PsykInfo 75 72 40 90 Holstebro Torsdag d. 27. maj kl. 19.00–21.30: Koncert mod angst med sologuitarist Kaare Norge samt kort foredrag om angst og OCD Arrangør: Holstebro Kommune i samarbejde med Psykiatriskole Vest Café Utopia, Danmarksgade 3, Holstebro. Tilmelding og bordbestilling til spisning: 9611 3997 Sorø Torsdag 3. juni kl.19.00–21.30 Angst og depression i familien, Sorø Arrangør: PsykInfo, Sjælland / Socialpsykiatrien i Sorø kommune Værkerne Frederiksvej 27, Sorø Gratis, tilmelding: PsykInfo 54 84 56 23/ [email protected]
© Copyright 2024