1. No category

PÆDAGOGISKE
LÆREPLANER
Pædagogiske læreplaner
Børnehuset Vænget
2009
Børnehuset Vænget
Indholdsfortegnelse............................................... side 2
Dataoplysninger ................................................... side 3
Vængets værdigrundlag.......................................... side 4
Pædagogiske læreplaner for børnehuset Vænget............ side 5
Læringssyn ......................................................... side 6
Indsatsområder 2009 ............................................. side 7
Børnehuset Vængets læreplaner ............................... side 7 - 13
Børn med særlige behov ......................................... side 14
Personalesamarbejdet ........................................... side 14
Forældresamarbejdet ............................................ side 15
Dokumentation .................................................... side 16
Temaevaluering 2009............................................. side 17
Bilag
Bilag
Bilag
Bilag
Bilag
1
1a
2
2a
3
Projektbeskrivelse Efter alle kunstens regler
Smtte model
Projektbeskrivelse Efter alle kunstens regler
Smtte model
Smtte model
2
HVEM ER VI:
Børnehuset Vænget
Vænget 7, Over-Jerstal
6500 Vojens
Antal børn: 60
Antal ansatte: 7
Telefon: 74 54 75 86
Email: [email protected]
Leder: Solveig Villerslev
____________________________________________________________________________
3
BØRNEHUSET VÆNGETS VÆRDIGRUNDLAG:
Børnehuset Vænget skal være:
•
Et sted, der bidrager til børns trivsel, deres læringsprocesser og udvikling.
•
Et sted, som skal være udviklende for børnene, tryg og lærerig for alle børn.
•
Et sted som giver børn plads til aktivt at være medvirkende til at skabe sig selv og deres egen
univers.
•
Et sted, hvor vi voksne kan trives.
•
Et sted, hvor vi voksne kan give børnene udfoldelsesmuligheder i forhold til deres udviklingstrin.
•
Et sted, hvor vi er en hjælp til familierne i deres ansvar for børnenes opdragelse, udvikling og
vækst.
•
Et sted hvor alle respekterer hinanden – både børn, forældre og personale.
4
Pædagogiske læreplaner for Børnehuset ”Vænget”
Børnehuset Vænget er en selvejende daginstitution oprettet i 1976 efter dengang Bistands-lovens §69.
I dag er det ”Bekendtgørelsen af lov om social service der angiver institutions formål:
§8, Stk 2
Dagtilbudene skal i samarbejde med forældrene give børn omsorg og støtte det enkelte barns tilegnelse
og udvikling af sociale og almene færdigheder med henblik på at styrke det enkelte barns alsidige
udvikling og selvværd og bidrage til, at børn får en god og tryg opvækst.
Stk 3
Dagtilbudene skal give muligheder for oplevelser og aktiviteter, der bidrager til at stimulere barnets
fantasi, kreativitet og sproglige udvikling, samt give barnet rum til at lege og lære og til fysisk
udfoldelse, samvær og mulighed for udforskning af omgivelserne.
Stk 4
Dagtilbudene skal give muligheder for medbestemmelse og medansvar og som led heri bidrage til at
udvikle børns selvstændighed og evner til at indgå i forpligtende fællesskaber.
§8a
Det enkelte dagtilbud skal udarbejde en pædagogiske læreplan for børn i aldersgruppen ½ - 2 år og
aldersgruppen fra 3 år til skolealderen, der giver rum for leg, læring og udvikling. For den kommunale
dagpleje udarbejdes læreplanen samlet for alle dagplejehjem tilknyttet den kommunale dagpleje.
Stk. 2
Den pædagogiske læreplan skal med udgangspunkt i sammensætningen af børnegruppen beskrive
dagtilbuddets arbejde med mål for læring og indeholde overordnede pædagogiske beskrivelser af
relevante mulige aktiviteter og metoder. Herudover skal det beskrives, hvordan udsatte børns læring
understøttes. Læringsmålene er fælles overordnede mål for, hvilke kompetencer den pædagogiske
læringsproces i dagtilbuddet skal lede frem imod, jf. stk. 1. Socialministeren fastsætter nærmere regler
for indhold af og overordnede mål for læring i dagtilbuddene.
Stk 3
Dagtilbuddets forældrebestyrelse samt kommunalbestyrelsen godkender den pædagogiske læreplan.
Læreplanene skal evalueres årligt af forældrebestyrelsen i dagtilbudet med henblik på eventuel revision.
Vores mål er at de børn, vi sender videre fra Vænget, kan indgå i sociale relationer, er ansvarlige,
harmoniske og børn, som er nysgerrige på livet. Endvidere børn der sprudler af positiv selvopfattelse og
har et selvværd, der kan bygges videre på.
En af vores vigtigste opgaver er, i samarbejde med forældrene, sundhedsplejen, dagplejen og skolen, at
give barnet tryghed og optimale opvækstbetingelser, i det samfund vi lever i.
5
Læringssyn:
Børn lærer hele tiden – uanset om vi ser det eller ej og uanset om de voksne er bevidste om, hvad
børnene lærer.
Der er forskellige opfattelser af ordet ”læring”. I Vænget opfatter vi ordet således:
Vi tager udgangspunkt i Hans Henrik Knoops beskrivelse af leg, læring og flow.
Leg og læring er uadskilleligt. Børn lærer mest intenst gennem leg og når lysten driver værket. Først når
læring går som en leg hænger, der skal læres bedre fast.
En flow-tilstand er en tilstand, hvor man er fuldstændig opslugt af noget. En flow-situation er desuden
kendetegnende ved, at man er tilpas udfordret. Dvs. at ens kompetencer matcher de udfordringer, man
står overfor. Leg er børns primære flow-oplevelse og man lærer mest effektivt, når man er i flow fordi
hjernen er sådan indrettet, at den bedre husker de ting, man har lært under nydelsesfulde
omstændigheder.
Leg og læring er to sider af samme sag.
”Læring er noget der sker inde i hovedet og i kroppen, en biopsykologisk omprogramering, en
udviklingsproces, en dannelsesproces – som foregår hele tiden og meget intenst, når man leger, når
”arbejdet går som en leg”, når ”lysten driver værket”.” Citat Hans Henrik Knoop.
Denne beskrivelse af leg og læring forklarer samtidig, hvorfor det er vigtigt at vi:
•
•
•
•
•
Ikke afbryder børnene når de er fordybede i leg.
Giver børnene de bedste forudsætninger for leg i læringsmiljøet.
Har individuel tilgang til barnet, møder barnet hvor det er, udfordrer i forhold til barnets niveau.
Giver læring når den byder sig.
Fordyber os i det, børnene er interesserede i.
6
Indsatsområder 2009:
Indsatområdet 2009/2010 skal omhandle inklusion, med hjælp fra konsulent.
Tema: Barnets alsidige personlige udvikling
Det er vigtigst at samvær og relationer i hverdagen i Vænget fungerer på det anerkendende grundlag.
Barnet skal føle sig som et fuldgyldigt medlem af fællesskabet. Det skal føle sig som en værdigfuld
medspiller i og medskaber af børnehavens sociale og kulturelle fællesskab. Det skal kunne mærke sine
egne grænser, tackle sine mange følelser, sige til og fra samt at kunne indgå som en social del af
fællesskabet. Et fællesskab hvor barnet føler sig set, hørt og forstået, og hvor det har mulighed for at
sætte sig sine spor.
Mål:
•
•
•
•
At
At
At
At
udvikle og understøtte barnets selvstændighed, selvværd og selvtillid.
barnet skal få del i betydningsfulde sociale og kulturelle erfaringer.
barnet kan udfolde sig som en stærk og alsidig person.
barnet oplever sig som værdigfuld deltager i et fællesskab.
Metoder – det betyder at:
•
Barnet skal opleve sociale sammenhænge med andre børn og voksne, som gør verden stor, sjov,
underlig, udfordrende og spændende.
•
Barnet skal opleve forskellige muligheder for at deltage aktivt i det daglige liv i Vænget. Det skal
føle sig nyttigt og værdifuldt for fællesskabet. For eksempel ved at barnet lægger vasketøj
sammen, fejer gulvet, henter mælk, hjælper andre, samler brænde, tænder bål, tømmer
skraldespanden, river løvblade sammen.
•
Barnet skal opleve sig ansvarligt passet på, holdt af og værdsat som en del af fællesskabet.
•
Barnet skal have erfaring med og kunne bearbejde modstand og medgang, frustration og det at
møde konkurrence og kærlighed. At opfylde krav fx om at skulle lægge ting på plads, lede efter
sine ting, krav om selv at tage tøj på, at få et ja eller nej, vinde og tabe.
•
Barnet skal kunne søge mål og skabe nye for herigennem at kunne erfare fremskridt og opleve
anerkendelse fra de andre børn og voksne i børnehaven. Fx at cykle uden støttehjul, selv hælde
op, tørre sig efter toiletbesøg, få venner.
•
Barnet føler sig genkendt og husket af andre som den, der en gang startede som lille, tog livtag
med verden og blev større i Vænget ved fx at gemme minder og oplevelser i ”Barnets Bog”.
•
Barnet deler sine erfaringer med andre børn og voksne om, hvordan det satte spor i Vængets liv
og virke.
•
Barnet forestiller sig, drømmer og tager hul på en fremtid sammen med andre børn og voksne.
•
Vi opfordrer forældre til at involvere sig i børnehavens sociale og kulturelle liv, ved fx at deltage
i forældre- og bedsteforældredage, besøge børnenes hjem ved fødselsdage, plukke æbler i
haven.
7
Tema: Sociale kompetencer
Barnets sociale kompetencer udvikles gennem det sociale liv i børnehaven. De voksne er via deres
handlinger og kommunikation rollemodeller for udvikling af sociale kompetencer og sociale relationer.
Pædagogikken skal derfor fungere på et anerkendende grundlag for, at kunne give barnet mulighed for at
udvikle sig til et helt velfungerende individ.
Barnet skal kunne fungere i en større børnegruppe og lære at sige til og fra samt være anerkendende og
empatisk over for andre mennesker.
Mål:
•
•
•
•
At barnet oplever tryghed og tillid i sine relationer til både voksne og andre børn.
At barnet lærer at respektere og acceptere andre børn og voksnes forskelligheder.
At barnet får erfaring i at kunne skabe tætte venskaber og relationer til såvel børn som voksne.
At barnet inddrages og opmuntres til at være aktive deltagere, der samarbejder med andre og er
med i demokratiske beslutningsprocesser.
Metoder – det betyder at:
•
Barnet hjælpes med konfliktløsning, ved at give det mulighed for at sætte ord på sine handlinger
og i fællesskab finde en løsning.
•
Barnet tages med i praktiske gøremål, såsom borddækning, oprydning og bagning m.m.
•
Barnet skal lære ansvarlighed i forhold til sig selv og andre.
•
Barnet oplever fællesskab ved at blive set og hørt hver dag, klare udfordringer sammen med
andre og bearbejde fælles oplevelser.
•
Barnet skal kunne sætte ord på sine følelser og kunne forholde sig følelsesmæssigt til andre
mennesker.
•
Barnet skal kunne aflæse og sætte ord på de følelser, det ser hos andre og dermed kunne sætte
sig i en andens sted.
•
Børnene leger ”Den gode stol”. Det går ud på at en pædagog har mellem 3 og 5 børn siddende
samlet. På skift sidder de i ”Den gode stol”. Til den der sidder i ”Den gode stol”, må der kun
siges ”Du er god til...”. Denne ”leg” styrker selvværd, indlevelse og det at kunne danne sig et
billede af, hvad andre gør og kan. ”Den gode stol” er en del af programmet ”Trin for Trin”, som
vi anvender. Formålet er at udvikle børnenes emotionelle og sociale kompetencer.
Leg:
•
Mål:
•
•
•
Legen er kendetegnet ved at være en aktivitet, som børn frivilligt vælger at deltage i eller sætte
i gang. Gennem legen får børnene bearbejdet oplevelser fra det virkelige liv. Børnene prøver
forskellige roller og de tilegner sig kundskaber om dem selv og deres omgivelser. Børnene bruger
deres viden og kunne i legen og de inspirerer hinanden til at prøve nye tin af. De oplever, at der
er andre end dem selv, de indgår i samspil med andre børn.
Børn mærker hurtig hvem de harmonerer godt med og derved opstår venskaber.
At barnet får tid og rum til leg.
At barnet indgår i samspil med andre børn og udvikler sine sociale kompetencer.
At barnet får mulighed for at knytte venskaber.
8
Metoder – vi vil:
•
•
•
•
Give børnene muligheder for selv at bestemme, hvor og med hvem de vil lege.
Give børnene tid til at fordybe sig i legen.
Vi voksne hjælper de børn, der har svært ved at lege, ved selv at ”lege” legekammerat eller ved
at hjælpe børnene ind i leg med andre børn.
Vi voksne skal inspirere og understøtte en leg.
”Legen er barnets vej til erkendelse af den verden det lever i og som det er kaldt til at forandre”
Citat af Maxim Gorki
9
Tema: Sprog
Gennem sproget kan barnet aktivt kommunikere med andre mennesker og forstå andres kommunikation.
Ved at kommunikere og reflektere nuanceret med mimik, kropssprog og talesprog på barnets sprog og
pludren, samt ved at sætte ord på barnets følelser, tilegner barnet sig forståelse for sprogets betydning
og udvikler større bevidsthed om sig selv og sin omverden. Gennem sproget kan barnet lære, udvikle og
videregive viden og fortællinger.
Barnet oplever og erfarer med historiefortællinger og oplæsning, hvordan personer i fortællinger lever
deres liv og løser deres konflikter, og barnet kan få mulighed for at tænke over eller afprøve disse nye
løsningsmuligheder.
Barnet skal udfordres til sproglig kreativitet, hvor det udtrykker sig gennem samtale, drama, musik m.m.
Gennem fx rim og remser, vrøvlevers m.v. stifter barnet også bekendtskab med og forstår det
underfundige, humoren og sprogets mange nuancer.
Mål:
•
•
•
At barnets sprog skal udvikles gennem hverdagens aktiviteter, praktiske gøremål og andre
samværsformer.
At barnet skal udfordres til sproglig kreativitet og til at udtrykke sig gennem forskellige genrer.
At barnet skal støttes i at udvikle sin nysgerrighed og interesse for symboler og skriftsprogets
verden
Metoder – det betyder at:
•
Barnet skal støttes i at kommunikere nuanceret med mimik, kropssprog og talesprog. Vi voksne
skal signalere tilstedeværelse og nærhed og give barnet den fornødne tid og opmærksomhed til
at kunne tale færdigt. Vi voksne skal være opmærksomme lyttere.
•
Barnet skal indgå i samtaler med såvel voksne som børn, hvor der både tales, lyttes, stilles
spørgsmål og gives svar.
•
Barnet skal møde voksne, der forstår og anerkender det, så barnet kan formidle sin egen
forståelse, mening, tvivlfølelser og tanker.
•
Barnet skal stifte bekendtskab med sanglege, historiefortællinger, teater, højtlæsning, gåder,
humor og bevægelse.
•
Barnet skal have mulighed for at eksperimentere med forskellige udtryksformer. Eksempelvis
fjollede ord, pjattesnak, sammensatte vrøvleord, rim og remser.
•
Barnet skal have indblik i, forstå og få erfaringer med årsag, virkning og sammenhæng.
•
Barnet skal støttes i at udvikle sit ordforråd og begreber, og dels i dets interesse for det skrevne
sprog ved fx selv at lave højtlæsning og støttes i legeskrivning.
•
Barnet skal anvende sproget til problemløsning, til regulering af andres og egen adfærd.
10
Tema: Krop og bevægelse
Barnets udvikling og læring er særlig synlig på det motoriske og bevægelsesmæssige område, men
kroppen er mere end blot et værkstøj til at bevæge sig med. Kroppen er et stort og sammensat
sansesystem, som udgør fundamentet for erfaring, viden, følelsesmæssige og sociale processer, samt
kommunikation. Kroppens sanser: lugte- smags- syns - høre- og følesansen skal dagligt stimuleres ved en
mangfoldighed af udfordringer.
Barnet har behov for kropslige udfordringer, hvor de anstrenger sig, bruger sine kræfter og øver dets
balance og koncentration.
Mål:
•
•
•
At barnet oplever glæde og får succesoplevelser ved at bruge deres krop.
At barnet får mulighed for at blive udfordret i forskelligartede bevægelsesmiljøer, der ligger i fx
leg i skoven og i årstiderne.
At barnet opnår kropsbevidsthed.
Metoder – det betyder at:
•
Barnet skal udvikle motoriske kompetencer, styrke udholdenhed og bevægelse ved fx at løbe om
kap, klatre, løbe, tumle og slås med hinanden, gå, balancere og rotere.
•
Barnet skal opleve kropslig tryghed og værdi, samt kunne forstå egne kropslige reaktion ved fx at
sminke sig, klæde sig ud, kikke i spejle, kikke på hinanden.
•
Barnet skal udforske, afprøve, sanse, nyde og forstå det fysiske miljø og naturen gennem kropslig
handling. Fx ved at hoppe i vandpytter og mudder, smage på sne(istapper), gå på is, låse
cykelskuret op, vande blomster, bage, lave mad, lave bål, være i regnvejr, blæsevejr, blive
bevidst om omverdenens lyde og dufte.
•
Barnet skal lære at hjælpe sig selv i forhold til fx på - og afklædning, tage et krus, når det er
tørstig, finde en sti, hælde mælk op, rydde af.
•
Barnet skal have mulighed for at bruge og stimulere alle sanser gennem brug af forskellige
materialer, fx at eksperimentere med perler, maling, ler, trylledej, garn, stof, papir, sakse og
farveblyanter etc.
Det fysiske læringsmiljø:
I grupperum bruges alle taburetterne gennem hele rummet til balancegang. De kravler op på bordet
og hopper ned på gulvet. Nogle tør stå op – andre sidder ned. Alt dette er legalt så længe det ikke
generer nogen.
Det er vigtigt:
• At børnene kan hoppe op, over, ned og kravle under, gribe en bold og tåle at snurre rundt, da
dette har stor betydning for indlæringen.
• At de får mange oplevelser gennem kroppen og sanserne, da børn lærer og oplever meget
gennem berøring.
Vi bruger gymnastiksalen i det omfang, vi har mulighed for. Vi benytter den til leg, sanglege,
gymnastik og redskabsbaner. Dette gøres for at styrke barnets krop og bevægelse, samt for at
stimulere dets sanseindtryk.
På vores legeplads er der rig mulighed for, at bruge sig selv. Her kan barnet løbe på bakket
terræn, klatre i træer, gynge, grave, lege med vand, slæbe med tykke grene og rafter.
Børnene nyder meget aktiviteterne på legepladsen. Der bliver gået/løbet mange skridt og
bakketoppen samt rutsjebanen skal prøves igen og igen.
11
Tema: Naturen og naturfænomener
I barnets dagligdag i ”Vænget” er det vigtigt, at det lærer at færdes i naturen.
Barnets sanser skærpes og begejstres. Barnet undres og glædes gennem en række eksperimenter og
spændende oplevelser i naturen. Det er vigtigt, at oplevelser bliver bearbejdet gennem leg, fantasi og
motoriske udfoldelser. Naturoplevelser er med til at øge barnets kendskab og respekt for naturen og er i
sidste ende med til, at give barnet en bedre helhedsforståelse af livets facetter.
Mål:
•
•
At barnet skal have mulighed for at få mange og forskelligartede erfaringer med naturen og
naturfænomener. Herunder de fire elementer: jord, vand, ild og luft, samt oplevelsen af
naturen, som et rum for at udforske verden.
At barnet udvikler respekt og forståelse for dyr og planter i disses naturlige omgivelser.
Metoder det betyder at:
•
Barnet får mulighed for at opleve erfaringer med årsag, virkning og sammenhæng i naturen. Fx
gennem enkle spørgsmål, som barnet selv kan være med til at finde svar på, kan barnet opnå en
begyndende indsigt i fx: fødekæder:
Hvad spiser fuglene?
Hvem spiser fuglene?
Kan alle planter vokse i mørke? – i skygge? – i fuld sol?
•
Barnet opholder sig i naturen på forskellige årstider og kan der få førstehåndsoplevelser ved at
bruge krop og sanser. Barnet bestiger bjergene, (bakkerne) igen og igen og lerskrænten, giver de
dejligste og sjoveste glideture. Barnet fisker efter hajer i små vandløb, der bliver samlet
dyrefoder i form af agern og kogler og store gastronomiske kunstværker bliver til med de mange
krydderier fra skovbunden.
•
Barnets fantasi og kreativitet har de allerbedste vækstvilkår i skoven. En bunke fjer bliver til en
drabelig historie om en ræv, der æder en lille sød fugl, og hvis den frække ræv skal fanges i
en fælde, hvordan laver vi så sådan en?
En kæp bliver til en rigtig hest eller et sværd. En pind kan saves over til små stumper, der
bliver til køer og grise. – Bregneblade bliver en dejlig blød dyne. Myretuen undersøges
på nært hold, og biller og andet småkryb bliver studeret meget nøje.
Duftene og andre indtryk i skovens mangfoldige liv, vil være med til at give barnet mulighed
for at se helhed og sammenhæng i årets gang, og det vil være med til at lægge ”spiren” for varig
interesse og respekt, der kan påvirke barnets ansvarsfølelse og lyst til at tage vare på naturen
senere i livet.
Vi lærer børnene, at de er ”små gæster” i naturen, og at de skal ”passe på” og ”rydde op” efter
sig selv derude.
Vængets legeplads er et sted, der hele tiden forandrer sig i takt med ideer og behov, som børn og
voksne har og forhåbentlig bliver vi aldrig færdige med den. Ideen har fra starten været, at det skulle
være en grøn legeplads, hvor vi intet sted på legepladsen skulle kunne se fra den ene ende til den
anden. Der skulle være mange små rum, mange forskellige udfordringer og muligheder for udfoldelse.
Det vigtigste har været, at få legepladsen plantet til. Vi har plantet mange træer, buske mm. Det
tager lang tid inden beplantningen ser ud af noget og får den funktion, der har været hensigten. Brug
af naturmaterialer har vi prioriteret højt, hvilket kan ses i kraft af vores store flotte bålhytte og
højbede.
12
Tema: Kulturelle udtryksformer og værdier
Gennem det nære miljø opnår barnet indsigt i og forståelse for sig selv og andre. I mødet med de andre
og det anderledes, erkender barnet sit ståsted, rødder og udviklingsmuligheder. Ved at barnet erfarer og
oplever kreative udtryksformer for tanker, fantasi og følelser, møder barnet verden mere nuanceret.
Mål:
•
•
•
At barnet får en oplevelse af og indblik i andres kulturer og traditioner.
At barnet får mulighed for at arbejde med kulturelle udtryksformer.
At respektere forskelligheder.
Metoder – det betyder at:
•
Barnet har adgang til mange forskelligartede materialer og redskaber: børnebibliotek, musik,
teater, moderne medier som videokamera, digitalt kamera og IT. Vi opsøger og benytter os af
lokalmiljøets kulturelle og handelsmæssige tilbud.
•
Barnet har i stor udstrækning indflydelse på hverdagens kulturelle aktiviteter, og det skal have
tilstrækkeligt rum til fordybelse. Fx ved at lytte til kultur – og livshistorier og andre fortællinger,
tegne dem, opføre dem, fortælle dem, modellere dem, opsøge dem, omforme dem og lege dem.
•
Barnet har mulighed for oplevelser og erfaringer med sprog, historier, tradition og normer. Ved
fejring af fødselsdage, børnehavens fødselsdag og andre mærkedage, de årlige tilbagevendende
højtider: påskefrokost hvor børnene møder påskeharen, fastelavn, Skt. Hans, høstfest, jul, den
danske sangskat, traditionelle børnesange. Indsigt i forskellige kulturers særkende.
•
Børnene kommer med på ture i lokalmiljøet, hvor vi besøger deres bopæle, legeplads, søskendes
dagplejer eller skole, idrætshallen osv.
13
Børn med særlige behov:
Børn med særlige behov kræver skærpet opmærksomhed fra de voksens side, hvis barnet skal kunne
udvikle sig optimalt. Børnene kan have medfødte handicaps (jf. fysiske og/eller mentale), der gør, at der
skal tilbydes særligt tilrettelagte aktiviteter og rammer således, at de kan udvikle sig mest muligt. Vi
bruger i vid udstrækning anerkendelse, som et pædagogisk middel i den daglige omgang med barnet. Med
udgangspunkt i systematiske observationer/iagttagelser af det enkelte barn, udarbejdes der en
handleplan. En sådan plan udarbejdes på de børn, vi er bekymrede for eller de børn, som venter på at
komme i skole.
Vi arbejder ofte i mindre grupper med barnet, hvor vi gennem dets stærke sider arbejder med barnets
særlige behov.
Personalesamarbejde:
Målet for at kunne skabe et godt samarbejde er, at vi føler tryghed, åbenhed, selvværd og fællesskab
som personale. Et godt personalesamarbejde, også kaldet et godt psykisk læringsmiljø, er den vigtigste
forudsætning for, at vores børnehave fungerer optimalt. Personalet er og skal være gode rollemodeller
for børnene. Et godt personalesamarbejde kræver højt informationsniveau fra lederens side, så føler
ejerskab og indsigt.
Vi har et godt samarbejde. Det viser sig blandt andet ved vores omgangstone i det daglige, men også i
måden vi arbejder sammen på. Vi giver hinanden tid og rum til at gribe spontane ideer.
Hver tredje uge har vi planlægningsmøde, hvor vi udveksler erfaringer, ideer, beskeder og informationer.
Her tilrettelægges den kommende tids arrangementer. Det pædagogiske og sociale arbejde styrkes ved,
at vi har fælles arrangementer som fx bedsteforældredag, sommer – og afslutningsfest mm. På kurser og
lignende henter vi faglig viden, som vi tager med ”hjem” og deler med de andre. Vi respekterer
hinandens holdninger, livssyn, faglige og menneskelige ressourcer.
Mål - Vi har et fælles mål for vores personalesamarbejde:
•
•
Individuel udvikling.
Personalegruppens udvikling.
Forældresamarbejde:
14
Målet for dette er, at forældre og personale skal kunne samarbejde om det enkelte barns opvækst og
udviklingsmuligheder.
For at kunne dette, er det vigtigt fra starten at få etableret et gensidigt tillidsforhold. Dette fordrer at
forældrene er åbne om deres børn og fortæller om, hvordan barnet fungerer hjemme og har fungeret i
dagplejen.
Lige så vigtigt er det at personalet fortæller, hvordan barnet har det i børnehaven. Hvis denne tillid og
tryghed fungerer, kan børnene slappe af og har dermed nemmere ved at falde til.
Det er vigtigt, at have en god kontakt i dagligdagen og få snakket sammen om de positive og negative
ting. På denne måde undgår vi, at problemerne bliver store og uoverskuelige.
De positive ting er grobund for trivsel for børn, forældre og personale.
Ud over den daglige snak, er whiteboardtavlen og dokumentationsvæggen vigtige informationskilder.
Vi har en forventning om at forældrene læser opslagene og følger med i hvad, der sker på
dokumentationsvæggen.
For at få lidt fornemmelse af børnehavens liv og snak med øvrige forældre, er I forældre meget velkomne
til at:
•
•
•
•
Sætte jer med en kop kaffe/te. Skulle kanden være tom, må I meget gerne lave noget frisk.
Deltage hele dage i skoven, Tørning Mølle eller i børnehaven
Tage med på udflugter m.m.
Tage barnets bog med hjem.
Det er rart for børnene, at I engang imellem giver jer god tid, når I henter eller afleverer. Men for at
undgå konflikter om, hvornår I skal gå, er det vigtigt I melder klart ud til jeres barn: ”Nu går mor/far” og
så gå. Lad være med at trække det i langdrag. Træk på personalet - vi vil altid gerne hjælpe!
For at få tid og ro til en uddybende samtale om jeres børn, vil I få tilbudt følgende:
Nye børn: efter ca. 3 måneder.
Kommende skolebørn: i nov./dec.
Der er selvfølgelig altid mulighed for en samtale, hvis behovet opstår.
Legepladsdag:
I maj måned afholder vi arbejdslørdag.
Forældre, børn og personale arbejder på legepladsen og børnehaven giver frokost. Denne dag er en dejlig
uformel måde at være sammen på ,og det er med til at holde vedligeholdelseskontoen nede.
Forældremøder:
Vi har et informationsmøde i september, hvor der er valg til bestyrelsen. Øvrige forældremøder afholdes
efter jeres og vores behov og i forhold til projekter.
Vi har fælles forældreaftener med skolen, SFO, dagplejen og Vedsted Skole og børnehave. Netop for at
kunne styrke helhed og fællesskabet.
Dokumentation:
15
Vænget dokumenterer løbende aktiviteterne via opslag, fotos, tegninger, udklip, fortællinger og
forestillinger i fællesskab med børnene på vores dokumentationsvæg.
Dokumentation sker, når vi sætter argumentation på det udstillede og når vi forklarer vores pædagogiske
praksis. Dokumentationens funktion er endvidere at vise, om det vi vil også er det, vi gør - altså den
måde hvorpå, vi har valgt at evaluere vores arbejde på.
Vi vil som udgangspunkt evaluere på processen:
•
•
•
•
•
Nåede vi målene?
Hvordan gjorde vi?
Hvorfor gjorde vi det?
Hvilken virkning havde det?
Hvilke erfaringer skal videre bringes?
Til grund for evalueringen ligger indsamlet dokumentation som fx logbog, matrixskemaer og daglige
evalueringer.
Evaluering
Gennem dokumentationen og den efterfølgende refleksion og evaluering har de voksne mulighed for at
lære noget om deres arbejde.
Det er gennem dokumentationen og den efterfølgende refleksion, at voksenlæringen finder sted. Måske
fører eva. til ændringer af praksis i inst. Måske bliver man bekræftet i, at de metoder, man har valgt,
opfylder de mål man har sat sig.
Temaevaluering 2009
16
Emne: ”Efter alle kunstens regler” under temaet Kulturelle udtryksformer og værdier.
Fokus : At vække lysten til at være skabende.
Inden opstart af temaet, var en personale ansvarlig for undervisning af øvrig personale i forhold til kunst
historie. Vi fik en teoretisk gennemgang af de forskellige perioder i kunstens historie. Formålet med dette
var, at få inspiration og et teoretisk grundlag for det forestående tema.
Vores fælles mål var ” at vække lysten til at være skabende”. Med udgangspunkt i SMTTE-modellen
udarbejdede vi delmål for de enkelte aldersopdelte grupper.( se bilag )
Indsamling af dokumentation:
I forhold til indsamling af dokumentation har vi valgt at bruge Logbøger, praksisfortællinger og fotos.
Hos de yngste børn valgte vi, at indsamle dokumentation med hjælp fra forældrene. Der blev sat en
seddel op hvorpå forældrene kunne skrive praksisfortællinger hjemmefra som omhandlede emnet. Hvad
fortæller barnet hjemme, specielt i forhold til farver.
Vi har lagt vægt på temaet ”kulturelle udtryksformer og værdier”. Ved hjælp af kopier af malerier, som
blev hængt op i børnehaven, fik børnene en indsigt i kunst og kunstens forskelligheder. Vi undrede os
sammen med børnene, og var meget bevidst om, at der ikke er var ”rigtige” og ”forkerte” svar.
Vi prioriterede at afprøve mange forskellige materialer, også materialer som personalet ikke i forvejen
havde kendskab til. Målet med det var, at vække forundringen hos både børn og voksne.
Praksisfortællinger der dokumenterer barnets evne til at udtrykke og undre sig:
Da vi sidder og maler med akvareller ude i skoven, begynder det at regne lidt, det drypper på Klaras
billede( hun er ved at male et træ). Først bliver hun ærgerlig, men da vi får kigget nærmere, har det
givet en flot effekt og hun bliver glad for resultatet.
Clara sidder en dag og laver en perleplade. Hun kalder på os, fordi hun har fundet en regnbue… vi har
netop til samling talt om lyset, hvad det består af og hvordan en regnbue opstår. Regnbuen opstod ved,
at solen skinnede gennem en klar plastikskål og ned på bordet.
I forhold til temaet der omhandler barnets personlige udvikling, har vi skabt mulighed for at
forskelligheder kunne komme til udtryk og dermed give alle en mulighed for oplevelse af succes. Vi
arbejder anerkendende og var bevidste om, at være opmuntrende når det enkelte barn tegnede, malede
osv. og dermed vække lysten til at være skabende.
Blev målene opfyldt
Hovedmålet var at vække børnenes lyst til at være skabende. Iagttagelserne(logbog) og
praksisfortællinger viser at alle børn var en del af temaet og at de af sig selv opfodrede til aktivitet.
En af delmålene var at de yngste børn skulle lære farverne. Det var meget tydeligt at denne fokus har
gjort, at de fleste har lært og lægger mærke til farverne. Børnene var stolte af deres produkter og viste
det dagligt frem for forældrene. Efter afslutning af temaet, som mundede ud i en fernisering, har
børnene opfordret til at genoptage de kunstneriske aktiviteter.
Evaluering
Det at have en ”tovholder” i forhold til temaet, som har gjort sig nogle tanker inden projektets opstart,
har for os været en god og inspirerende proces, som vi fremover vil bruge i forhold til vores to årlige
temaer. ”Tovholderens” engagement har været en bærende kraft i forhold til personalets engagement og
dermed børnenes.
Vi har gjort os tanker om, at kunstneriske udtryksformer skal være en mere integreret del af vores
dagligdag, hvilket i praksis betyder, at forskellige materialer
17