BØRNEHUSET UDSIGTEN Forældrefolder 2014 / 2015 Indholdsfortegnelse Velkommen i Børnehuset Udsigten Afslutning for vuggestue- og skolebørn Andre informationer Bleer Dagsrytme i børnehaven Dagsrytme i vuggestuen Deltidspladser Forældrebestyrelsen Forældredage Forældresamtaler Fotografering Fra vuggestue til børnehave Fødselsdage Goddag & farvel Legetøj Måltider og kostpolitik Opslagstavler SMS 2467 0688 Sovepolitik Sygdom Telefontid Transport af børn Tøj Uheld Åbningstider og lukkedage Børnehuset Udsigten Christen Koldsvej 14 6100 Haderslev telefon: 7434 5230 SMS til fravær: 2467 0688 e-mail: [email protected] hjemmeside: www.udsigten.com 1 side side side side side side side side side side side side side side side side side side side side side side side side side 2 3 3 4 4 5 6 6 6 6 6 7 7 7 7 8 8 9 9 9 10 10 10 11 11 Velkommen i Børnehuset Udsigten Børnehuset Udsigten er en kommunal, aldersintegreret daginstitution med op til 80 børn i alderen 0-6 år. Børnene er fordelt på 4 basisgrupper - 2 vuggestuegrupper kaldet ØST og VEST, samt 2 børnehavegrupper kaldet NORD og SYD. Det er vigtigt for os at tænke og agere aldersintegreret, og ikke bare være en vuggestue og en børnehave under samme tag. Derfor er de indvendige døre også ofte åbne, så børnene kan færdes i hele institutionen og lege og danne relationer på tværs af alder og børnegrupper. Vores mission I Børnehuset Udsigten ønsker vi at sikre børnene gode opvækstvilkår. Børnene skal mødes af ansatte der, i respekt for det enkelte barn, vejleder og udvikler barnet gennem nærvær og samvær. Rammen for dette er alsidige lærings- børnemiljøer, hvor barnets medfødte nysgerrighed og behov for samhørighed understøttes. Børnene har krav på en pædagogisk kvalitet, der er kendetegnet ved, at de er aktive, har gode nære relationer til andre mennesker, og at de har mulighed for at udvikle livsduelighed, livsmod og livsglæde. Vores vision Vi vil i Børnehuset Udsigten inkludere børn fra 0 - 6 år i omsorgsfuldt, udviklingsstøttende og lærende miljøer, hvor børnenes mulighed for optimal udvikling er i centrum. De pædagogiske rammer og den pædagogiske praksis, skal med ICDP som udgangspunkt til stadighed udvikles, så de giver mulighed for udviklende, forpligtende og differentierede fællesskaber. Børnehuset Udsigten skal være et udviklingsorienteret, innovativt, og fagligt kvalitetsbevidst pædagogisk tilbud med engagerede medarbejdere og værdiorienteret ledelse. Vi vil være en attraktiv arbejdsplads præget af arbejdsglæde, hvor omgangstone, humor, anerkendelse, ansvarlighed og refleksion præger hverdagen med respekt for børn, forældre og samarbejdspartnere. 2 I er som forældre ALTID meget velkomne til at være på besøg i børnehaven eller vuggestuen. Et besøg behøver ikke at aftales med personalet på forhånd, og kan give jer et indblik i jeres barns hverdag. Det sker også at vi inviterer jer til deltagelse – dette vil typisk ske via SMS. Velkommen i Børnehuset Udsigten! Afslutning for kommende skolebørn Før sommerferien afholder vi en fælles afslutningsfest for de kommende skolebørn. Vi står for traktementet, hvilket betyder, at vi ikke holder afslutning for det enkelte barn. I må derfor ikke medbringe noget, når barnet stopper. Herudover inviterer børnene deres forældre til en lille fest efter ”lukketid”. Andre informationer På vores hjemmeside kan I finde stort set alle informationer om institutionen. Jævnligt lægger vi nye billeder og/eller videoer ind, og herudover kan I blandt andet finde: Virksomhedsplan – beskriver fores værdigrundlag, eksempelvis i forhold til forældresamarbejde og personalesamarbejde Pædagogisk læreplan – beskriver vores pædagogiske praksis og læringssyn Det er ren barnemad – idékatalog til sund mad til hverdag og fest Sorg & kriseplan Nyhedsbreve – kommer ca. 4 gange årligt. I får besked via SMS når der kommer et nyt nyhedsbrev Dagsordner og referater fra forældrebestyrelsesmøder – I får besked via SMS når der kommer en ny dagsorden eller et nyt referat Aktivitetskalender – udleveres til alle, men ligger også på hjemmesiden IT – et afsnit der beskriver hvordan vi arbejder med IT, og beskriver en række af de APPS vi anveder. Selvhjulpenhed – et afsnit der beskriver hvordan der kan arbejdes med børns selvhjulpenhed, og hvorfor det er så vigtigt. Hjemmesiden ligger på adressen www.udsigten.com Bleer I skal selv medbringe bleer, gerne en hel pakke ad gangen. Husk at skrive navn på blepakken. 3 Dagsrytme i børnehaven En ganske almindelig dag i børnehaven kan se således ud: Vi begynder dagen med at være i fællesrummet, hvor de børn, der ikke har fået morgenmad hjemmefra, kan spise morgenmad indtil ca. kl. 7.15. Vi bruger tiden til at vinke farvel, snakke med forældrene samt snakke og hygge med børnene. Derefter begynder vi at gå ud på grupperne. Ca. kl. 9.00 går vi i gang med forskellige aktiviteter så som spil, højtlæsning, klippe og klistre, tegning m.m. alt efter, hvad det enkelte barn har lyst til. Hver gruppe har en fast turdag, hvor de enten tager på tur i nærmiljøet eller på længere ture. Ca. kl. 10.30 holder vi samling, hvor vi eksempelvis taler om, hvem der har fri eller er syg. Vi bruger også samlingen til bl.a. at synge, lave rim og remser, læse små historier, vi snakker om, hvad vi skal lave i dag eller i morgen, eller om, hvad vi har lavet i weekenden. Vi tager forskellige emner op, som vi synes er vigtige, f.eks. hvad er en god kammerat, børnenes navn og adresse, hvad farverne hedder. Børnene skiftes til at fortælle og lærer at lytte til hinanden samt at udtrykke sig i en større gruppe. Ca. kl. 11.00 spiser vi frokost – bliver børnene sultne i løbet af formiddagen eller eftermiddagen, kan de selv tage mad fra deres madkasser. Børnene rydder selv af bordet. Når vi har spist, sover nogle børn til middag, og de øvrige går på legepladsen. 4 Ca. kl. 13.45 spiser vi frugt, grøntsager og madpakker på grupperne eller på legepladsen. Her vil der oftest blive sunget, læst højt eller fortalt en historie, hvorefter legene fortsætter, indtil børnene skal hjem. Dagsrytme i vuggestuen En ganske almindelig dag i vuggestuen kan se således ud: Vi starter dagen i fællesrummet, hvor de børn, der ikke har fået morgenmad hjemmefra, kan spise morgenmad indtil ca. kl. 7.15. Mellem kl. 8.30 & 8.45 begynder vi at spise grøntsager. Her snakker vi med børnene om, hvad de har lavet derhjemme og om, hvad vi skal lave i løbet af formiddagen. Vi synger også et par sange eller læser. Herefter deltager nogle børn i tureller aktivitetsgrupper. I vuggestuens garderobe hænger en oversigt over hvornår de enkelte børn deltager, og hvad der foregår i aktivitetsgrupperne. De resterende børn kommer ud på legepladsen. Såfremt vejret undtagelsesvis er for dårligt til at komme ud, finder vi på indendørs aktiviteter i stedet Børnene går i gang med at spise deres medbragte madpakker mellem kl. 10.30 & 10.45. Efter at vi har spist, fortæller vi historier, læser eller synger nogle sange – ofte de samme i en længere periode. Efterhånden som børnene har lært sangene, vælger vi nogle nye. Herefter bliver børnene lagt til at sove. De fleste sover ude i barnevognene, men de ældste ligger indendørs sammen med de af børnehavebørnene, der sover til middag. Se mere under overskriften ”sovepolitik”. 5 Fra kl. 13.30 spiser vi frugt og madpakker, mens vi hygger lidt ved bordet. Herefter begynder vi stille og roligt oprydningen på grupperne. Sidst på dagen opholder vi os i fællesrummet eller på legepladsen, hvor børnene leger eller får læst historie, indtil de skal hjem. Deltidspladser Vi råder over 2 deltidspladser, der kan benyttes i tidsrummet 8.00 – 12.00. Ansøgningsskemaer til disse pladser udleveres og afleveres i institutionen. Forældrearbejdsdag Én eller to gange årligt afholder vi forældrearbejdsdag, hvor den primære opgave oftest er vedligeholdelse af legeplads. Forældrebestyrelsen Hvert år i oktober afholdes forældremøde, hvor der er valg til forældrebestyrelsen. Bestyrelsen består af 5 forældre og 2 medarbejderrepræsentanter. Valgperioden er 2 år. Forældrerepræsentanterne vælges af og blandt forældre til de indskrevne børn. Medarbejderrepræsentanter vælges af medarbejderne på et personalemøde. Udover ovennævnte deltager institutionslederen også i bestyrelsesmøderne. Forældresamtaler I vuggestuen tilbyder vi en samtale, ca. 6 måneder efter barnet er startet. I børnehaven tilbyder vi en samtale, ca. 3 måneder efter barnet er startet, og herefter samtaler én gang årligt. Halvdelen af disse vil være længere samtaler hvor vi tager udgangspunkt i vækstmodellen, den anden halvdel vil være kortere samtaler. Herudover er I altid velkomne til at bede om en samtale, hvis der er noget I gerne vil have drøftet, ligesom vi naturligvis vil komme til jer, hvis vi har noget, vi vil tale med jer om. Fotografering Vi tager mange billeder af hverdagen i institutionen. Nogle af billederne vises på fotoskærmene i garderoberne, lægges ud på vores hjemmeside eller printes ud og hænges op i institutionen. Én gang årligt vil der blive taget gruppefotos. 6 Fra vuggestue til børnehave Overgangen fra vuggestue til børnehave vil ske ud fra et princip om en jævn fordeling på grupperne. Dette betyder, at børnene normalt vil være mellem 2,8 og 3,4 år gamle, når de flyttes, men i nogle tilfælde kan de være yngre eller ældre. Fødselsdage Vi fejrer gerne fødselsdagen for jeres barn. Vi synger, leger, hejser flaget og får en rar dag ud af det. Vi tager ikke til fødselsdage i hjemmet. Hvis I ønsker at ”servere” noget på barnets fødselsdag, skal I aftale med personalet på gruppen, hvad I medbringer. Personalet kan give jer råd og vejledning, og sammen kan I aftale en passende mængde. Reglen er, at I maksimalt må medbringe 1 usund ting - eksempelvis kage eller slik eller saftevand. Goddag & farvel I skal huske at give personalet besked, når I afleverer eller afhenter jeres barn, og det er vigtigt, at I siger farvel til jeres barn, inden I går. Hvis barnet bliver hentet af andre end jer selv, skal vi have besked. Vi lukker hver dag kl. 16.30, hvilket betyder, at I skal forlade institutionen senest på dette tidspunkt. Alle børn har en klemme med deres navn på – for børnehavens vedkommende i fællesrummet, og for vuggestuens vedkommende i garderoben. Når I afleverer jeres barn, skal I placere klemmen ud for det forventede afhentningstidspunkt, og når I henter barnet, skal I fjerne den igen. Hvis I bliver meget forsinkede, er det en god idé, at I ringer og giver os besked. Legetøj 2 gange årligt har vi legetøjsdage, hvor børnene kan medbringe eget legetøj eller spil. Se datoerne på de udleverede aktivitetskalendere. Herudover må børnene ikke medbringe legetøj. Af hensyn til husets yngste, må legetøjet ikke indeholde smådele eller batterier, der kan tages ud uden brug af værktøj. Legetøjet medbringes på eget ansvar. 7 Måltider og kostpolitik Vi vil give børnene gode kostvaner, og vi ved, at grundlaget for dette lægges allerede i de første år. Giv derfor børnene en sund madpakke med, helst med frugt og grøntsager. Søde sager må kun medbringes en sjælden gang imellem, og slik er helt forbudt. Der er mulighed for at få morgenmad indtil kl. 7.15. Vi serverer kun havregryn og Havrefras, så ønsker I andet, skal I selv medbringe det. Vi vil minde om, at de gode kostvaner også gælder morgenmåltidet, og at en meget sukkerholdig morgenmad er en meget dårlig start på dagen. Børnene skal selv medbringe en madpakke, hvor der skal være mad til frokosten og 1 – 2 mellemmåltider - husk at sætte navn på madkassen. Børnene vil få mælk eller vand til måltiderne. Formiddags– og eftermiddagsmad i vuggestuen: Om formiddagen spiser vi grøntsager og om eftermiddagen frugt og madpakker. Hver dag, undtaget fredag, medbringer børnene 1 stk. frugt samt grøntsager svarende til 1 portion. Dette lægges i kasserne på køleskabene i garderoben. Eftermiddagsmad i børnehaven: I børnehaven spiser vi frugt, grøntsager og madpakker om eftermiddagen. Hver dag, undtaget fredag, skal børnene medbringe frugt / grøntsag svarende til 1 portion. Dette lægges i kurvene i grupperummene. Opslagstavler Vi har opslagstavler placeret i såvel vuggestuen som børnehaven. Det er vigtigt, at I kigger på disse tavler hver dag. Der kan være vigtige oplysninger eller beskeder. Husk også at holde jer orienteret om datoer for legetøjsdage og lignende via de udleverede kalendere. I vindfangene i såvel vuggestuen og børnehaven, er placeret en KØB & SALG tavle, som I frit kan benytte. 8 SMS - 2467 0688 Hvis jeres barn bliver sygt eller holder en fridag, kan I sende en sms til os i stedet for at ringe. I sms’en skal stå jeres barns navn, gruppe, om barnet er sygt eller holder fri og evt. hvor mange dage, det drejer sig om. Eksempelvis ”olivia syd syg” eller ”mikkel vest fri resten af ugen”. I skal sende SMS’en inden kl. 9, SMS’er vi modtager senere, vil muligvis først blive læst næste dag. Hvis jeres barn lider af en alvorlig og / eller smitsom sygdom, skal I dog ringe.. Vi har også en SMS tjeneste, hvilket betyder, at I vil få besked når der er kommet nye billeder, et nyt nyhedsbrev eller referat fra forældrebestyrelsesmøde på vores hjemmeside. På den udleverede adresse- og telefonliste, skal i oplyse hvilket nummer I ønsker at modtage SMS’en på. Sovepolitik Forskning har vist, at børns søvn om dagen styres af et naturligt behov. Derfor lægger vi børnene til at sove, når de viser tegn på træthed, og de får lov at sove, så længe de behøver. Afbrydes børnenes naturlige behov for dagssøvn, kan nattesøvnen blive påvirket negativt. Derfor vækker vi som udgangspunkt ikke børnene. De 20 yngste børn sover i vore barnevogne, udendørs eller i vores barnevognsrum. Vi vurderer, hvor de vil få den bedste søvn. De øvrige børn sover indendørs i vores puderum. I må gerne medbringe sovedyr eller lignende, som barnet plejer at sove med. Sygdom Hvis barnets almentilstand er sådan, at barnet ikke kan deltage i de almindelige aktiviteter såvel inde- som ude, skal barnet blive hjemme. Hvis barnet bliver sløjt eller får feber, ringer vi efter jer. Vi giver barnet medicin, hvis barnet lider af en kronisk sygdom. I så fald skal vi have en skriftlig anvisning fra lægen om, hvordan medicinen skal ordineres / gives. 9 Såfremt jeres barn lider af en smitsom sygdom, skal vi hurtigst muligt have besked. Se i øvrigt afsnittet om sygdomme og medicin på vores hjemmeside. Telefontid Telefonerne ringer mange gange dagligt i institutionen. Det betyder, at personalet (og børnene) ofte bliver forstyrret og mulighederne for fordybelse begrænses. Ring så vidt muligt ikke i tidsrummet fra kl. 9 til kl. 12 (ring helst inden kl. 9) Giv så vidt muligt vigtige beskeder, når I afleverer jeres barn om morgenen. Eksempelvis hvem der henter barnet, eller hvordan barnet har sovet om natten. Ring eller SMS på barnets første sygedag, men ikke på de næst følgende. Vi foretrækker SMS, da det forstyrrer mindre. Når I ringer, skal I give beskeden til den, der tager telefonen. Det er så vedkommendes vurdering, om I skal tale med en anden i stedet. Hvis barnet holder en fridag, bedes I ringe inden kl. 9, eller endnu bedre – sende en SMS eller give besked ved afhentningen dagen før. Undlad at ringe om ting som for eksempel; hvordan barnet skal være klædt på legepladsen, eller om hvad barnet laver lige nu (med mindre barnet var ked af det ved afleveringen). Transport af børn Vi transporterer ikke børnene i privatbiler, men anvender bybusser, rutebiler, turistbusser eller taxa. I bybusser og rutebiler er børnene ikke fastspændt, og i turistbusser samt taxaer bruges de almindelige sikkerhedsseler. Såfremt I ikke ønsker, at jeres børn skal transporteres på disse betingelser, bedes I give os besked herom. Dette vil betyde, at jeres barn ikke kan komme med på disse ture, eller at I selv må køre jeres børn til bestemmelsesstedet. Såfremt hele institutionen er på udflugt, må I holde jeres børn hjemme eller selv sørge for transporten. Tøj Medbring godt med skiftetøj og overtøj passende til årstiden. Husk navn i tøj og fodtøj. Husk at tømme garderoberne hver fredag, således at de kan blive gjort rene. Af hensyn til børnenes sikkerhed er det vigtigt, at alle udhængende snore fjernes fra børnenes tøj, og at I ikke har plasticposer liggende i børnenes garderober. 10 Uheld Hvis der sker et uheld med jeres barn, ringer vi straks efter jer og beder jer hente barnet. Hvis dette ikke er muligt, kører vi på skadeklinikken med Falck eller i taxi. Alle fastansatte medarbejdere har førstehjælpskursus, som jævnligt opdateres. Åbningstider og lukkedage Mandag til fredag: 6.30 – 16.30 Lukkedage 2014: 30/5, 24/12, 29/12, 30/12 & 31/12 Lukkedage 2015: 15/5, 24/12, 28/12, 29/12, 30/12, 31/12 Hvis I på grund af arbejdsmæssige forhold har brug for at få jeres barn passet på lukkedage, og I ikke kan finde en anden løsning, er Haderslev Kommune forpligtet til at finde en alternativ pasningsmulighed. På vores hjemmeside kan I finde et skema, der skal udfyldes og afleveres i institutionen minimum 5 uger før behovet for pasning opstår. Pladsanvisningen kontakter jer om den plads, der kan tilbydes. Pladsanvisningen vil forsøge at tilbyde plads i den institution, der ligger tættest på - og som holder åbent. I skal være opmærksomme på, at der kan påregnes ekstra kørsel, da mange institutioner har lukkedage samtidigt. 11
© Copyright 2024