1. No category

NYTFRADINREVISOR-SEPTEMBER2014
Udenlandsk arbejdskraft ... side 3-5
Momsfradrag ved tab af debitorer ... side 6-7
Dækning af medarbejdernes rejseomkostninger ... side 8-9
Iværksætterselskaber ... side 10-11
Det bemærkes ... side 12
På vejen igen
Side 2
Jens Skovby, statsautoriseret revisor
Sommeren begynder at fortone sig for i år, og vi kan se
tilbage på en masse dejligt vejr, hvor mange har været på
farten.
Det er vi også i dette nummer af FACIT, om end det er i lidt
mere overført betydning end tilfældet er med ferierejser.
Vi ser nemlig på dækning af rejseomkostninger. Allerede
her kan det slås fast, at der ikke er tale om, at udgiften til
ferierejsen kan refunderes. Tværtimod kræver det en egentlig arbejdsindsats at få dækning, for vi ser på rejseudgifter i
forbindelse med arbejdet.
De, der ikke rejser i forbindelse med deres arbejde, har ofte
en romantisk forestilling om lækre flysæder, hotelsuiter med
tjenere, der vifter med palmeblade, og stjernedryssede middage.
Sådan er virkeligheden for langt de fleste ikke. Det er endog langt fra, når man betragter størrelsen af de beløb, den
rejsende skattefrit kan få udbetalt til dækning af rejseudgifter …
Man kan så få arbejdsgiveren til at dække efter regning
– men de fleste arbejdsgivere vil jo nok slå sig i tøjret, når
regningen på viftning med palmeblade dukker op til refusion.
Endvidere ser vi på beskatning af udenlandsk arbejdskraft – og her er der jo også rejseaktivitet i det omfang, at
udlændingen skal komme rejsende her til landet. Vi møder
ofte udlændinge, der arbejder på dansk jord, og når man
ser reglerne, er det ganske åbenlyst, at det ikke er helt så
ligetil.
Holder man sig derimod i ro, kan man nu formedelst 1
krone stifte sit eget selskab (eller måske et par stykker,
hvis man er i besiddelse af småpenge i passende omfang).
Det lyder besnærende i relation til risikoen ved at drive forretning i selskabsform, men banken er næppe imponeret
over egenkapitalen, hvis man skal have en kassekredit til at
finansiere driften.
Endelig repeterer vi reglerne for momsfradrag ved tab på
debitorer (hvor debitoren jo også kan være et iværksætterselskab, der for den sags skyld kan beskæftige udenlandsk
arbejdskraft).
Der er sammenhæng i tingene – hvis man ønsker det.
Udenlandsk
arbejdskraft
Aage Brink Thomsen, statsautoriseret revisor
Mange virksomheder anvender i dag udenlandsk arbejdskraft til at løse specialopgaver og til at assistere i spidsbelastningsperioder.
i forbindelse med at være stillet til rådighed for at udføre arbejde for en virksomhed her i landet, når arbejdet udgør en
integreret del af virksomheden.”
Det giver en række skattemæssige udfordringer i mange
brancher, idet den danske virksomheds pligter i forhold til
Den danske virksomhed har pligt til at indeholde og afregne
8 % arbejdsmarkedsbidrag og 30 % arbejdsudlejeskat.
SKAT varierer afhængigt af opgavetype og de udenlandske
medarbejderes skattepligtstatus i Danmark.
I nogle tilfælde bliver medarbejderen omfattet af reglerne
om arbejdsudleje. Regler, der ikke er alment kendt, og som
kan være særdeles vanskelige at forstå. Formålet med
denne artikel er for det første at gøre opmærksom på, at
reglerne findes, og for det andet at gøre reglerne mere forståelige.
Hvornår anvendes reglerne?
De danske regler om arbejdsudleje følger nu kommentarerne i OECD’s model til dobbeltbeskatningsoverenskomst.
Når en udenlandsk person, der har bevaret sit formelle ansættelsesforhold til sin udenlandske arbejdsgiver, udfører
arbejde i Danmark for en dansk virksomhed, foreligger der
arbejdsudleje. Beskatningsretten til arbejdsudlejeindkomsten bygger på den forudsætning, at den danske virksomhed kan anses for at være den reelle arbejdsgiver for den
udenlandske arbejdstager, som har bevaret sit formelle
ansættelsesforhold til den udenlandske arbejdsgiver.
Arbejdsudlejereglerne gælder inden for alle brancher.
Det er afgørende for bedømmelsen, om den pågældende
medarbejder ud fra en konkret vurdering reelt arbejder som
lønmodtager for en dansk virksomhed, eller om han/hun
arbejder selvstændigt for en udenlandsk virksomhed, der
løser opgaver her i landet.
Reglerne gælder ikke, når:
Arbejdsudlejereglerne omfatter også virksomheder, der
indgår i en koncern, men beskatning finder for eksempel
ikke sted, når ansatte i det udenlandske selskab deltager i
koncerninterne møder og lignende i Danmark.
•
Spørgsmålet om, hvorvidt der foreligger arbejdsudleje, besvares ud fra, hvem der skal anses for ”arbejdsgiver” for de
tjenesteydelser, der bliver udført.
Folketinget vedtog i 2012 en ændring af reglerne om arbejdsudleje. Lovbestemmelsen om arbejdsudleje er formuleret således:
”Pligt til at svare indkomstskat … påhviler … personer, der
erhverver indkomst i form af vederlag for personligt arbejde
Side 3
•
•
•
arbejdstageren er fuldt skattepligtig til Danmark,
arbejdstageren er begrænset skattepligtig efter kildeskattelovens almindelige regler,
aftalen om arbejdsudleje indgås mellem to danske
virksomheder,
den udenlandske arbejdsgiver, som stiller arbejdskraft til rådighed, har fast driftssted her i landet.
Har den udenlandske virksomhed fast driftssted
i Danmark, skal den danske virksomhed ikke
indeholde kildeskat af de udenlandske ansattes
arbejdsvederlag.
Det kan forekomme, at den danske virksomhed køber arbejdsydelser af en eller flere udenlandske enkeltmandsvirksomheder. I den situation har arbejdstageren ikke en udenlandsk arbejdsgiver, og arbejdsudlejereglerne finder ikke
anvendelse. Vurderingen af, om enkeltmandsvirksomheden
skal ses som en lønmodtager eller en selvstændig virksomhed, skal ske efter de almindelige danske regler.
Fortsættes på næste side
Fortsat fra forrige side
Side 4
Der foreligger ikke arbejdsudleje, blot fordi udenlandske
virksomheders medarbejdere arbejder inden for en dansk
virksomheds (kundens) forretningsområde. Arbejdet skal
være integreret i den danske virksomhed på en sådan
måde, at virksomheden reelt kan anses som arbejdsgiver i
forhold til det udførte arbejde.
ses som reel arbejdsgiver (arbejdsudleje), eller der er tale
om ydelser leveret af en selvstændig erhvervsvirksomhed.
SKAT skal fremover anerkende, at virksomheder efter omstændighederne kan bruge underleverandører, herunder
inden for samme branche, uden at de ansatte skal beskattes efter reglerne om arbejdsudleje.
3.
Den udenlandske arbejdstager er ikke omfattet af arbejdsudlejereglerne, når arbejdet
5.
1.
2.
4.
6.
1.
2.
ikke er integreret i virksomhedens forretningsområde,
eller
er tilstrækkeligt udskilt til en selvstændig udenlandsk
erhvervsvirksomhed.
Supplerende kriterier
Hvis arten af tjenesteydelserne samt fordelingen af ansvar
og økonomisk risiko peger i retning af, at den danske virksomhed skal anses som den reelle arbejdsgiver, kan det
være relevant at se på nedenstående supplerende kriterier,
når man skal vurdere, om den danske virksomhed skal an-
7.
8.
Hvem har retten til at instruere den fysiske person
i, på hvilken måde arbejdet skal udføres?
Hvem kontrollerer og har ansvaret for det sted,
hvor arbejdet udføres?
Er det den formelle eller den reelle arbejdsgiver,
der har afkrævet kunden det vederlag, arbejdstageren har modtaget?
Hvem stiller nødvendige arbejdsredskaber og materiel til rådighed for personen?
Hvem bestemmer antallet af personer, der skal udføre arbejdet, og deres kvalifikationer?
Hvem har retten til at udvælge den person, som
skal udføre arbejdet, og retten til at opsige den
kontrakt, der er indgået med personen vedrørende
arbejdet?
Hvem har retten til at pålægge personen sanktioner, der er relateret til personens arbejde?
Hvem bestemmer personens arbejdstider og ferier?
Eksempler
Får en landmand opført en stald, vil byggeydelserne ikke
være integreret i en landbrugsvirksomheds forretningsområde. Omvendt vil ydelser i form af hjælp til arbejdet i
markerne eller i stalden med videre være integreret i landmandsvirksomhedens forretningsområde.
Får en hovedentreprenørvirksomhed, der har til formål at
opføre huse, udført byggearbejde i form af murer-, tømrerog el-arbejde af underleverandører, vil disse ydelser som
udgangspunkt være integrerede i hovedentreprenørens forretningsområde.
En dansk total-/hovedentreprenør vil dog ikke blive anset
for at have instruktionsretten i forhold til underentreprenører, hvis entreprisen/projektet i øvrigt er selvstændigt opdelt
med underentreprenørens egen ledelse og ansvar for de
enkelte entrepriser/delprojekter.
En dansk it-virksomhed, der er specialiseret i og markedsfører sig med ydelser inden for et bestemt standard-it-
system, sælger et projekt til en dansk kunde, der foruden
implementering af standardsystemet også forudsætter en
integration med kundens eksisterende it-system. Ydelsen
forudsætter kompetencer, som it-virksomheden ikke har, og
de indgår derfor en aftale med en udenlandsk virksomhed
om at levere denne ydelse.
Derved kan denne ydelse anses for at udgøre et selvstændigt delprojekt, og der vil ikke foreligge arbejdsudleje.
En dansk minkavler indgår aftale med en udenlandsk virksomhed om at udføre nogle pelsningsopgaver - hovedsageligt ved at levere arbejdskraft. I dette tilfælde vil kontrol med
og ansvar for arbejdet ligge hos minkavleren, hvilket taler
for, at der foreligger arbejdsudleje.
Der foreligger ikke arbejdsudleje, når den danske virksomhed har udskilt arbejdsopgaven til anden selvstændig,
udenlandsk virksomhed som følge af outsourcing på mere
permanent basis. Ved outsourcing forstås, at en virksomhed
ikke længere selv varetager opgaven, men overlader opgaven til en anden eller andre selvstændige og uafhængige
virksomheder. Det kan eksempelvis forekomme, hvis det
rent økonomisk ikke kan betale sig at løse opgaven selv,
og den danske virksomhed derfor tilkøber ydelsen fra den
anden virksomhed.
En producent ophører for eksempel med selv at køre sine
produkter ud til kunderne. I stedet varetages dette arbejde
af en selvstændig vognmand. Opgaven er outsourcet til
vognmanden og er ikke længere integreret i virksomheden.
Hvis en dansk virksomhed for eksempel af økonomiske
grunde vælger at få en anden virksomhed til at producere
bestemte komponenter, som skal indgå i den danske virksomheds produkter, foreligger der ikke arbejdsudleje.
Der vil ikke foreligge arbejdsudleje, når et dansk moderselskab eksempelvis beder en finansdirektør for et af de
udenlandske datterselskaber om at komme til Danmark for
at deltage i møder med videre for at bidrage med den viden
og ekspertise, der knytter sig til det udenlandske datterselskab.
Modsat vil det forholde sig, hvis en medarbejder indgår i
ledelsesteamet for det danske selskab (hovedkontor), men
af andre årsager bevarer sin ansættelse i et af koncernens
udenlandske selskaber. Medarbejderen opholder sig i perioder i Danmark for at deltage i strategisk arbejde med videre
for det danske hovedkontor. I dette tilfælde er det arbejde/
den mødeaktivitet, der udføres i Danmark, knyttet til arbejdet som en del af ledelsesteamet for det danske selskab,
og arbejdet må derfor som udgangspunkt anses for at indgå
som en integreret del af den danske virksomhed. Det vil her
normalt være en forudsætning, at den danske virksomhed
betaler for ydelsen.
Mulighed for genoptagelse
SKAT har siden vedtagelsen administreret mere restriktivt,
end det har været forudsat i forbindelse med indførelsen af
den nye lovgivning.
Hvis SKAT ikke har lignet i overensstemmelse med reglerne, kan der efter anmodning ske genoptagelse af skatteansættelser, hvis man anmoder herom senest 1. maj i det
4. år efter udløbet af det pågældende indkomstår.
Side 5
Momsfradrag ved ta
Fradragsretten for moms af tab på debitorer er et af de momsområder, som løbend
Side 6
Jacob S. Larsen, Senior VAT Manager
Spørgsmålet om, hvorvidt der er fradragsret for moms
af tab på debitorer, og i givet fald, hvornår momsen kan
fradrages, er i særdeleshed relevant for kreditorerne i
konkursramte selskaber, men også for kreditorer i en
række andre situationer. Senest er praksis for at foretage fradrag for moms af tab på debitorer blevet ændret
på baggrund af en såkaldt ”konkret vurdering”.
Betingelser for momsfradrag
Når en momsregistreret virksomhed har faktureret en
kunde med tillæg af moms, og det efterfølgende viser
sig, at kunden ikke kan betale fakturabeløbet eller kun
kan betale en del af fakturabeløbet, kan den tabslidende
virksomhed som hovedregel fradrage momsen af tabet.
Det forhold, at kunden ikke vil betale fakturabeløbet, er
derimod ikke tilstrækkeligt til, at virksomheden kan fradrage momsen.
Moms af tab på debitorer kan fradrages, når følgende
betingelser er opfyldt:
•
•
•
•
Tabet vedrører leverede varer og ydelser
Leverancen af varer og ydelser er momsbelagt
Momsen er angivet
Tabet er konstateret.
Denne artikel omhandler den første og den sidste af betingelserne. De to øvrige betingelser giver i praksis ikke
anledning til de store problemer, og de beskrives derfor
ikke nærmere.
Tabet vedrører leverede varer og ydelser
Betingelsen om, at tabet skal vedrøre leverede varer og
ydelser, har først og fremmest den konsekvens, at en
virksomhed, der køber en tabsgivende fordring fra en
anden virksomhed, ikke har fradragsret for moms af tab
på debitorer, idet der ikke er tale om leverede varer og
ydelser fra den tabslidende virksomhed. Dette gælder,
uanset hvilken kurs fordringen er købt til.
Betingelsen har endvidere konsekvens, når en virksomhed lader en kunde få kredit, der væsentligt overskrider
de normale betalingsbetingelser, som virksomheden har
meddelt omverdenen. Her kan fordringen alt efter de
konkrete omstændigheder anses for at være overgået
fra at være en almindelig fordring vedrørende leverede
varer og ydelser til at være et lån (altså et udlån af penge), gave, tilskud eller lignende, hvilket ikke berettiger til
momsfradrag ved tab.
Tabet er konstateret
Betingelsen om, at tabet skal være konstateret, er den
af de ovennævnte fire betingelser, der tiltrækker sig
størst opmærksomhed.
Konstatering af tab forudsætter som udgangspunkt, at
kreditor har foretaget såkaldte indenretlige skridt for at
konstatere tabet. Manglende betalingsvilje hos kreditor,
for eksempel på grund af uenighed om fejl eller mangler
ved de leverede varer og ydelser, er uden betydning,
ligesom det er uden betydning, at en advokat eller andre
har vurderet, at det er usandsynligt, at der kan opnås
medhold i, at kreditor skal betale.
Et tab anses altså for at være konstateret, når det optræder under en af følgende omstændigheder:
•
•
•
•
•
•
•
Konkurs- og dødsboer
Tvangsakkord (rekonstruktion)
Frivillig akkord
Forgæves fogedforretning
Tvangsauktion
Gældssanering for jordbrugere
Andre tilfælde, for eksempel fordringer under
3.000 kr. og ukendt eller forsvunden debitor.
ab på debitorer
de tiltrækker sig opmærksomhed.
Side 7
For så vidt angår konkursboer, anses et
tab for konstateret, når det ved afslutningen af konkursboet dokumenteres, at
der ikke er opnået fuld dækning for det
anmeldte krav. Der kan dog foretages et
foreløbigt fradrag for tab på fordringer i
konkursboer, før bobehandlingen er endeligt afsluttet. Det er en forudsætning, at
virksomheden er i besiddelse af en erklæring fra boets kurator om, at dividenden
ikke forventes at overstige en nærmere
angivet procentdel af fordringen.
Et eventuelt fradrag for moms af tab på
debitorer afhænger dermed af konkursbehandlingens stadie. Der kan derfor gå lang
tid, før kreditor kan fradrage moms af tab
på debitorer.
Ud over de nævnte eksempler omfatter
momsfradrag for tab på debitorer i ”andre
tilfælde” også fradrag på fordringer over
3.000 kr. uden for konkurs og akkord med
videre efter en konkret vurdering, når:
•
•
fordringerne har været gennem en
rykkerprocedure i inkassoafdelingen
hos kreditor selv, og
kreditor ved fortsat manglende betaling først efter en individuel vurdering
af den enkelte debitor og fordring har
vurderet, om fordringen skal anses
for tabt og overføres til overvågningslisten.
Der skal foretages en konkret vurdering af
den enkelte debitors betalingsevne, idet
en procentvis nedskrivning på den enkelte
debitor ikke tillades. Det følger heraf, at en
procentvis nedskrivning på den samlede
debitormasse ligeledes er udelukket som
grundlag for at fradrage moms af tab på
debitorer. Det er endvidere en forudsætning, at fordringen er uomtvistelig og endelig, og at der er gjort tilstrækkelige tiltag til
fordringens inddrivelse, idet der skal være
et rimeligt forhold mellem fordringens størrelse og de omkostninger, der er forbundet
med inddrivelse af fordringen. Endelig er
det normalt en forudsætning, at handelsforbindelsen med den pågældende debitor
er ophørt, før fradraget foretages. Dette er
dog ikke en absolut betingelse.
Tidligere var det også en betingelse, at
fordringen var forsøgt inddrevet af en
uafhængig inkassovirksomhed, der havde
foretaget de inddrivelsesskridt, som inkassovirksomheden i relation til fordringens
størrelse havde fundet mulige.
SKAT har imidlertid omskrevet teksten i
den seneste juridiske vejledning, offentliggjort den 30. juli 2014, så det nu fremgår,
at det ikke er en betingelse for at foretage
fradrag for tab på fordringer over 3.000 kr.
uden for konkurs og akkord med videre, at
fordringen er forsøgt inddrevet af en uafhængig inkassovirksomhed.
Angivelse af moms af tab på
debitorer
Fradrag for moms af tab på debitorer skal
angives i den momsperiode, hvor tabet er
konstateret.
Momsen af tabet skal ikke som normalt
ved fradrag angives som indgående moms,
men skal derimod angives som en reduktion i den udgående moms. Det skyldes,
at der reelt er tale om en reduktion af den
tabslidende virksomheds omsætning.
Dækning af med
rejseomkostning
Thomas W. Jørgensen, skattekonsulent
Der er i Danmark flere og flere medarbejdere,
som i forbindelse med deres arbejde har rejsedage enten i Danmark eller i udlandet. Lønmodtagere og bestyrelsesmedlemmer har i forbindelse med deres rejseaktivitet ofte omkostninger
til kost og logi, som arbejdsgiveren kan vælge at
Udbetaling af skattefri godtgørelse for logi er
ikke tidsbegrænset, og udbetalingen heraf kan
således fortsætte, selv om opholdet på den enkelte arbejdsplads overstiger 12 måneder.
dække helt eller delvist.
dække medarbejdernes rejseomkostninger:
Arbejdsgiverens muligheder for
dækning af rejseomkostningerne
Arbejdsgiveren har følgende muligheder for at
•
•
Skattefri rejsegodtgørelse kan udbetales til medarbejdere, der som følge af afstanden mellem
deres sædvanlige bopæl og det midlertidige arbejdssted ikke kan overnatte på den sædvanlige
bopæl.
Skattefri godtgørelse kan udelukkende udbetales, hvis rejsen har varet mindst 24 timer.
Det er endvidere en betingelse for udbetaling af
skattefri godtgørelse, at rejsen sker til en midlertidig arbejdsplads.
Skattefri godtgørelse kan udelukkede udbetales
for kost og småfornødenheder for de første 12
måneder på den samme arbejdsplads. Skifter
man arbejdssted, påbegyndes en ny 12-måneders periode, hvilket medfører, at der på ny kan
udbetales skattefri godtgørelse.
Det skal bemærkes, at det er en betingelse, at
den nye midlertidige arbejdsplads ligger mindst
8 km fra den tidligere arbejdsplads. Der påbegyndes ligeledes en ny 12-måneders periode,
hvis man vender tilbage til en tidligere midlertidig
arbejdsplads, og man har arbejdet i en sammenhængende periode på mindst 40 arbejdsdage på
et andet arbejdssted, inden man vender tilbage
til det tidligere, midlertidige arbejdssted.
•
Udbetaling af skattefri godtgørelse for
kost og logi efter Skatterådets satser,
eller
refusion af medarbejderes faktiske omkostninger efter regning, eller
udbetaling af skattepligtigt løntillæg til
dækning af rejseomkostningerne (ikke
attraktivt).
Det er også tilladt at kombinere ovenstående
muligheder. Arbejdsgiveren kan således eksempelvis vælge at godtgøre medarbejdernes logiomkostninger efter regning og udbetale skattefri
godtgørelse til dækning af deres omkostninger til
kost og småfornødenheder.
Skattefri rejsegodtgørelse 2014
Skattefri godtgørelse kan i 2014 udbetales skattefrit med følgende satser:
Kost og småfornødenheder
Tilsluttende rejsetimer
Logi
464 kr. pr. døgn
(fulde 24 timer)
1/24 af satsen
pr. time
199 kr. pr. døgn
med overnatning
Det skal bemærkes, at det beløb, der kan udbetales skattefrit, reduceres, hvis medarbejderne
modtager frie måltider. Godtgørelsessatsen re-
arbejdernes
er
Side 9
duceres med henholdsvis 15 % for fri morgenmad, 30 % for
fri frokost og 30 % for fri aftensmad.
En medarbejder, der får fri morgenmad, kan således få
udbetalt 85 % af 464 kr. = 394,40 kr. i skattefri rejsegodtgørelse for kost og småfornødenheder.
deholde medarbejderens navn, adresse og cpr-nummer,
rejsens erhvervsmæssige formål, rejsens start- og sluttidspunkt, rejsens mål, de anvendte skattefrie satser og endelig
beregning af selve godtgørelsen.
Dækning af faktiske rejseomkostninger
Selvstændigt erhvervsdrivende kan også vælge at foretage
fradrag efter standardsatserne for kost og logi, når de er på
rejse. I indkomståret 2014 kan selvstændige erhvervsdrivende dog maksimalt fradrage 25.500 kr. for kost og småfornødenheder.
Udbetaling efter regning forudsætter, at medarbejderen holder styr på sine løbende udgifter til kost og småfornødenheder og afleverer kvitteringer til sin arbejdsgiver, der så kan
refundere medarbejderen de faktisk afholdte udgifter.
Hvis lønmodtageren anvender sin egen bil i forbindelse
med kørsel til den midlertidige arbejdsplads, kan der endvidere udbetales skattefri kørselsgodtgørelse efter Skatterådets satser, der i 2014 er som følger:
Afholdes medarbejderens udgifter efter regning, kan arbejdsgiveren derudover skattefrit udbetale 25 % af standardsatsen for kost og småfornødenheder pr. døgn til dækning af udgifter til småfornødenheder.
Kørsel til og med 20.000 km årligt
3,73 kr. pr. km
Kørsel over 20.000 km årligt
2,10 kr. pr. km
Arbejdsgiveren kan således skattefrit udbetale 116 kr. dagligt til dækning af småfornødenheder, selv om alle medarbejderens udgifter refunderes efter regning.
Ved udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse er det vigtigt
at være opmærksom på 60-dagesreglen. Reglen betyder
kort fortalt, at en lønmodtager kan få udbetalt skattefri
kørselsgodtgørelse fra sin arbejdsgiver for op til 60 dages
kørsel mellem sin bopæl og arbejdsplads. Arbejdsperioden
afbrydes kun, hvis medarbejderen inden for 12 måneder tilbringer yderligere mindst 60 dage på andre arbejdspladser,
inden han vender tilbage til sin oprindelige arbejdsplads.
Arbejdsgiverens forpligtelser over for SKAT
Det er vigtigt, at arbejdsgiveren er opmærksom på at
overholde de gældende regler ved udbetaling af skattefri
rejsegodtgørelse. Ved manglende udarbejdelse af udbetalingsbilag og kontrol af rejseopgørelsen kan man risikere, at
de udbetalte beløb bliver skattepligtige.
Den skattefri godtgørelse skal lønindberettes, og der skal
udarbejdes et udbetalingbilag, der som minimum skal in-
Medarbejderes fradragsmuligheder, hvis
arbejdsgiveren ikke dækker omkostningerne
Hvis arbejdsgiveren ikke udbetaler skattefri godtgørelse
eller dækker medarbejdernes udgifter efter regning, selv
om betingelserne herfor er opfyldt, kan den enkelte medarbejder på sin selvangivelse foretage fradrag med Skatterådets satser for kost og småfornødenheder. Ligesom
for selvstændige erhvervsdrivende kan der dog maksimalt
godkendes fradrag på 25.500 kr.
Får man dækket sine rejseomkostninger efter regning, er
det vigtigt at være opmærksom på, at man i den situation
kan foretage fradrag på 116 kr. for småfornødenheder, hvis
arbejdsgiveren ikke har udbetalt beløbet skattefrit.
Iværksætterselskab
– rammer og muligheder
Side 10
Rasmus Nørgaard Bek, advokat
Den 1. januar 2014 blev det muligt at stifte og registrere et
iværksætterselskab, også kaldet et IVS.
Iværksætterselskabet – en variant af anpartsselskabet
Iværksætterselskabet er en særlig type anpartsselskab, der
dog adskiller sig fra det almindelige anpartsselskab på en
række punkter. Iværksætterselskabet kan stiftes med en
selskabskapital på 1 kr., mens der på den anden side gælder særlige regler om blandt andet opsparing af overskud,
så selskabet oparbejder sin kapital gennem selve driften.
Iværksætterselskabet er som det almindelige anpartsselskab en selvstændig
juridisk person både selskabs- og
skatteretligt. Iværksætterselskabet har
begrænset hæftelse, og iværksætteranpartshaverne hæfter ikke personligt
for selskabets forpligtelser. Desuden
er iværksætterselskabet underlagt selskabsbeskatning, og indtægter beskattes derfor direkte i iværksætterselskabet
med en skatteprocent på 24,5 % (2014).
Iværksætterselskabet er underlagt de samme selskabsretlige rammer og regler, som gælder for anpartsselskaber,
ligesom årsregnskabslovens regler og pligten til at indsende
årsrapporter også gælder for iværksætterselskabet. Iværksætterselskabet kan fravælge revision under samme betingelser som et almindeligt anpartsselskab.
Krav til kapital og opsparing
Særkendet for iværksætterselskabet er, at det skal have
en kapital på mellem 1 kr. og 49.999 kr. Ønskes der en
stiftelseskapital på 50.000 kr. eller derover, må man i stedet
stifte et almindeligt anpartsselskab. Hele selskabskapitalen
skal være indbetalt senest ved anmeldelsen af stiftelsen af
iværksætterselskabet til Erhvervsstyrelsen.
Selskabskapitalen kan udelukkende indskydes kontant. Det
betyder, at et iværksætterselskab ikke kan stiftes ved apportindskud, ligesom det heller ikke er muligt at foretage en
virksomhedsomdannelse af en personligt drevet virksomhed til et iværksætterselskab.
Iværksætterselskabet har pligt til at opspare mindst 25 % af
sit overskud til en særlig reserve, indtil denne reserve sammen med selskabskapitalen udgør 50.000 kr. Ligeledes kan
iværksætterselskabet ikke udlodde hverken ordinært eller
ekstraordinært udbytte, før selskabskapitalen og den særligt
opsparede reserve sammenlagt udgør 50.000 kr.
Ved siden af kapitalkravet gælder de almindelige regler om,
at selskabet til enhver tid skal have et forsvarligt kapitalberedskab. Iværksætterselskabets ledelse har ansvaret for, at
selskabet har en tilstrækkelig kapital i forhold til dets drift,
herunder at selskabet har likviditet til at betale dets forpligtelser, efterhånden som de forfalder. Ud fra en vurdering
af den virksomhed, der skal drives i iværksætterselskabet,
må ledelsen derfor vurdere, hvilken selskabskapital, der er
forsvarlig til stiftelse af selskabet.
Stiftelse og registrering
Iværksætterselskabet stiftes på samme måde som et anpartsselskab ved, at stifterne udarbejder et stiftelsesdokument med tilhørende vedtægter for selskabet. Selskabets
vedtægter skal udformes efter de almindelige regler for anpartsselskaber, og de skal således blandt andet indeholde
bestemmelser om selskabets navn, der skal indeholde betegnelsen ”iværksætterselskab” eller ”IVS”, om selskabets
formål, selskabskapital, ledelse, regnskabsår med videre.
Senest to uger efter underskrivelse af stiftelsesdokumentet
skal selskabet anmeldes til registrering hos Erhvervsstyrelsen. Der er endnu ikke mulighed for at foretage onlineregistrering. Registrering sker derimod ved anmeldelse til
Erhvervsstyrelsen, og der kan derfor gå adskillige dage eller
uger, fra selskabet er anmeldt, og til registrering er sket.
er
Side 7
Uanset at det er muligt at stifte et iværksætterselskab med
en kapital på 1 kr., skal man i forbindelse med stiftelsen
være særligt opmærksom på reglerne om forsvarligt kapitalberedskab og kapitaltab. Hvis afholdelse af stiftelsesomkostningerne medfører, at selskabet har tabt mere end
halvdelen af sin kapital, bør stifteren enten overveje selv at
En struktur, hvor et iværksætterselskab er holdingselskab,
vil medføre de samme fordele, som det er tilfældet, hvor et
aktie- eller anpartsselskab er holdingselskab. Herunder vil
iværksætterselskabet kunne modtage skattefrit udbytte fra
kapitalandelene i et datterselskab, hvor iværksætterselskabet ejer mindst 10 % af kapitalandelene. Endvidere finder
afholde omkostningerne eller at yde et lån til selskabet.
reglerne om koncerntilskud og sambeskatning anvendelse,
hvor iværksætterselskabet er koncernforbundet med et andet selskab.
Omregistering til anpartsselskab
Når iværksætterselskabet har opnået et kapitalgrundlag
bestående af selskabskapitalen og en reserve, der udgør
mindst 50.000 kr., er der mulighed for at omregistrere
iværksætterselskabet til et anpartsselskab. Selskabets vedtægter skal i så fald ændres, så de angiver, at selskabet er
et anpartsselskab, og at selskabskapitalen andrager mindst
50.000 kr. Der er alene tale om en omregistrering og ikke
en omdannelse, og der udløses ikke beskatning som følge
heraf.
Beslutningen om omregistrering træffes af iværksætterselskabets generalforsamling med det flertal, der kræves til
vedtægtsændringer, hvilket vil sige to tredjedeles flertal af
såvel de afgivne stemmer som den på generalforsamlingen repræsenterede kapital. Der stilles endvidere krav om
en erklæring fra en vurderingsmand om, at kapitalen er til
stede.
Der er intet krav om omregistrering, og det kan derfor besluttes at fortsætte selskabets drift som et iværksætterselskab, hvis dette ønskes.
Iværksætterselskabet som holdingselskab
Idet iværksætterselskabet er en variant af anpartsselskabet,
er der ingen selskabsretlige begrænsninger for typen af
selskabets virksomhed. Iværksætterselskabet kan derfor
også fungere som holdingselskab og eje kapitalandelene i
et andet selskab, det være sig enten et aktieselskab, et anpartsselskab eller et andet iværksætterselskab.
I forbindelse med etablering af en holdingstruktur med
iværksætterselskaber skal man dog være særligt opmærksom på, at iværksætterselskabet skal opspare mindst 25 %
af sit overskud, og at det ikke kan udlodde udbytte, før den
opsparede reserve sammen med selskabskapitalen udgør
50.000 kr.
I en holdingstruktur bestående af et enkelt holdingselskab,
der ejer hele selskabskapitalen i et driftsselskab, kan det
derfor med fordel overvejes at etablere driftsselskabet som
et anpartsselskab, der kan udlodde udbytte til holdingselskabet. Holdingselskabet vil som iværksætterselskab ikke
have mulighed for at udlodde udbytte til den bagvedliggende kapitalejer, før dette selskab har en selskabskapital
og en reserve på 50.000 kr.
Det er dog muligt at stifte et iværksætterselskab med en
selskabskapital på 1 kr., hvor iværksætterselskabet herefter
for lånte midler stifter et datterselskab som et anpartsselskab med en selskabskapital på 50.000 kr. Når anpartsselskabet herefter udbetaler udbytte til iværksætterselskabet
som holdingselskab, vil det udbetalte udbytte kunne anvendes til afdrag på lånet. Endvidere vil iværksætterselskabet
kunne udbetale løn til ejeren eller andre medarbejdere i
iværksætterselskabet, uden krav om henlæggelse til særlig
reserve af en vis andel af overskuddet.
Hvis den bagvedliggende kapitalejer selv stiller lånet til rådighed, skal lånet dog efter armslængdeprincippet forrentes
med markedsrenten. Den bagvedliggende ejer, der er hovedaktionær efter kursgevinstloven, vil endvidere ikke have
fradrag for tabet, hvis selskabet skulle gå konkurs, og lånet
ikke kan tilbagebetales.
– er en videnbaseret sammenslutning af uafhængige, statsautoriserede revisionsfirmaer:
AP København | Aarhus | Farum BRANDT Thisted | Hurup | Hanstholm | Nykøbing M | Fjerritslev | Skive | Kolding | Fredericia | Esbjerg | Aarhus Buus Jensen København Baagøe Schou Frederiksberg
Christensen Kjærulff København Grant Thornton København Grønlands Revisionskontor Nuuk GLB REVISION København | Køge Januar Tórshavn Kovsted & Skovgård Aarhus | Ebeltoft | Rønde Krøyer Pedersen Holstebro | Struer | Ulfborg
Kvist & Jensen Randers | Hammel | Grenaa | Hadsten | Mariagerfjord | Hadsund | Aalborg Martinsen Esbjerg | Grindsted | Kolding | København | Tørring | Vejen | Vejle Nejstgaard & Vetlov Allerød Partner Revision Brande | Give | Herning | Ikast | Ringkøbing | Silkeborg | Skjern | Tarm | Ølgod PKF Munkebo Vindelev Glostrup Redmark Aalborg | Aarhus | København | Aars RIR Revision Roskilde | Holbæk Sønderjyllands Revision Aabenraa | Padborg | Sønderborg Tranberg Svendborg | Rudkøbing
Ullits & Winther Viborg Vestjysk Revision Lemvig | Thyborøn
Det bemærkes ...
Ny årsregnskabslov – igen!
Årsregnskabsloven blev radikalt ændret tilbage i 2001 og
er efterfølgende blevet justeret adskillige gange. Med fokus
på de såkaldte administrative byrder for især de mindre
virksomheder er der frem til dato gennemført en lang række
lempelser i loven.
I juni 2013 vedtog de lovgivende forsamlinger i EU (Europaparlamentet og Ministerrådet) det nye europæiske regnskabsdirektiv. Som helt overordnede målsætninger for dette
regnskabsdirektiv kan anføres:
•
•
•
Lempelse af regnskabskravene for de mindste virksomheder og visse skærpelser for de største
Ajourføring af regnskabsdirektiverne
Vurdering og analyse af muligheden for, om IFRS for
små og mellemstore virksomheder skal tillades eller
kræves.
Der er ikke så megen tvivl om, at ændringerne særligt får
betydning for regnskabsklasse B, hvor det må forventes, at
notekravene bliver reduceret. Ligeledes må det forventes,
at de helt små virksomheder får mere lempelige regnskabsvilkår. Endelig vil tilpasning af loven til de internationale
regnskabsstandarder være forventelig.
Digital indrykning i Statstidende
Siden den 15. august 2014 har indrykninger i Statstidende
skullet foretages digitalt. Det er således slut med email,
brev og fax som meddelelsesmiddel.
Leveringen skal foregå via den webformular, som er relevant for den pågældende meddelelse. Man skal være oprettet som bruger for at kunne indrykke digitalt. På www.statstidende.dk kan man finde vejledning til brugeroprettelsen.
Direktivet skal implementeres i de enkelte medlemsstaters
lovgivning – i Danmark i årsregnskabsloven – senest den
20. juli 2015. Medlemsstaterne kan beslutte, at de nye bestemmelser ”første gang finder anvendelse på årsregnskaber for det regnskabsår, som begynder 1. januar 2016 eller
i løbet af 2016”.
På nuværende tidspunkt arbejder Erhvervsstyrelsen med
udmøntningen af direktivet i årsregnskabsloven, men det
vides endnu ikke, om der bliver tale om en opdatering af
årsregnskabsloven, eller om direktivet betyder, at vi skal
have en helt ny årsregnskabslov.
Redaktion: Jens Skovby (ansv.), Thomas Bjerrehus. Layout: Malene Fisker. Fotos: Jette Schøler, tema Viborg. Kunst: Forsiden - Stående pige med blomster
af Gerhard Henning. Side 2 - Skytale af Peter Stuhr. Side 7 - Det store N i Nordisk Park af Jørgen Glud.
Tryk: www.silkeborg-bogtryk.dk. Redaktionen er afsluttet den 28. august 2014. Vi tager forbehold for fejl og mangler i vores referat af lovgivning med mere,
og vi påtager os intet rådgivningsansvar uden forudgående konsultation vedrørende de omhandlede emner. Eftertryk af hele artikler med kildeangivelse tilladt.
Grant Thornton
Statsautoriseret
Revisionspartnerselskab
Medlem af Grant Thornton International Ltd.
Medlem af RevisorGruppen Danmark
Stockholmsgade 45
DK-2100 København Ø
CVR.nr. 34209936
T: +45 33 110 220
F: +45 33 110 520
www.grantthornton.dk