1. No category

hus forbi
nr. 2 februar 2014 18. årgang | pris 20 kr. | 8 kr. går til sælgeren | køb af sælgere med synligt id-kort
Psykiatrien
rykker
på gaden
syge mennesker
fratages
kontanthjælp
på besøg i hjemløses
teltlejr i Aarhus
hjemløs smuglede
hund ind på
rådhuset
I
P
O
K
Køb kun
avisen
af sælgere
med
synligt ID
Hus forbi må ikke sælges i togene
hus forbi
REDAKTION
ANSVARSHAVENDE REDAKTØR
Ole Skou
[email protected]
Journalistisk redaktør
Poul Struve Nielsen
[email protected]
FORSIDEFOTO
Poul Struve Nielsen
KORREKTUR
Bro Kommunikation A/S
LAYOUT
Salomet Grafik
KONTAKT REDAKTIONEN
tlf. 5240 9079, [email protected]
SALGSAFDELING
Jimmy Rohde, tlf. 5133 8128,
[email protected]
Morten Munk Hansen,
tlf. 8161 6689, [email protected]
ADMINISTRATION
Rasmus Wexøe Kristensen, sekretariatsleder,
tlf. 5240 9049, [email protected]
Ole Skou, formand, tlf. 4073 3537, [email protected]
Ruth Kristoffersen, bogholder, tlf. 5240 9089,
[email protected]
ANNONCER
Christian Berg, DG Media, tlf. 3370 7642,
mobil 3070 6725, [email protected]
Digitalsjasen
John Hansen, tlf. 5240 9069, [email protected]
UDGIVER
Foreningen Hus Forbi
Bragesgade 10 B, stuen, 2200 København N
Tlf. 8993 7474, www.husforbi.dk
DISTRIBUTION
Boformer for hjemløse, varmestuer, medborgerhuse m.m. kan fungere
som distributør for Hus Forbi – det vil sige være udleveringssted af
avisen til sælgerne.
Kontakt os på tlf. 8161 6689/5240 9069
(se listen af distributører på www.husforbi.dk).
ABONNEMENT
STANDARDABONNEMENT: 480 kroner
(12 numre om året – inklusive moms, porto og gebyr).
STØTTEABONNEMENT: 680 kroner
Kontaktperson John Hansen, tlf. 5240 9069
Mail: [email protected]
BIDRAG
Hvis du vil give et bidrag til Hus Forbi, kan du sætte beløbet ind på
kontonummer 5324 0243524, Arbejdernes Landsbank.
Mærk indbetalingen ’bidrag’.
TRYK Dansk Avistryk
OPLAG 85.000
LÆSERTAL 483.000 (4. kvartal 2012 og 1. kvartal 2013)
ifølge Index Danmark/Gallup
ANTAL registrede SÆLGERE 1.500
ISSN 1397-3282
Næste nummer udkommer den 28. februar 2014
OM HUS FORBI Hus Forbi udkom første gang i 1996 og sælges af
hjemløse og tidligere hjemløse eller andre socialt udsatte mennesker.
Avisen sætter fokus på udsatte mennesker og fattigdomsproblemer.
Formålet er at nedbryde fordomme om marginaliserede grupper både
via indholdet af Hus Forbi og i mødet med sælgeren. Hus Forbis sælgere
er alle udstyret med et id-kort udstedt af Hus Forbis sekretariat. Salget af
Hus Forbi fungerer for sælgerne som et alternativ til tiggeri og eventuel
kriminalitet. Indholdet i Hus Forbi produceres primært af professionelle
freelancere, fotografer og illustratorer. Hus Forbi er medlem af det
internationale netværk af gadeaviser, INSP.
vi støtter hus forbi
| leder |
| indhold |
Unødvendig politik
6
En tænketank på den britiske højrefløj opfordrer ifølge avisen The Telegraph den konservative regering i London til at finde inspiration i den danske S-R-SF-regerings nedskæringspolitik.
Det er regeringens såkaldte kontanthjælpsreform, der vækker så stor begejstring i konservative kredse i Storbritannien.
Det værste er næsten, at The Telegraph også citerer unge på gaden i Danmark for ’Thatcher-agtige kommentarer’ om, at deres arbejdsløse jævnaldrende bare trænger til et los i
røven. De unges forbilleder blandt politikerne på Christiansborg har sandelig haft held med
en holdningsbearbejdelse, der sætter udsatte mennesker i et dårligt lys.
Margaret Thatcher var konservativ premierminister i Storbritannien i 1970’erne og
1980’erne. Selv i konservative kredse i Danmark brød de færreste sig om hendes politik.
Siden har konservative kommentatorer ændret syn på Thatcher. Mange roser hende for
at have ført den nødvendige politik. Flere fremhæver, at selv socialdemokraterne, da Tony
Blair blev premierminister, fortsatte, hvor Thatcher slap.
Sandheden om hendes politik er, at den var en social katastrofe. Overskriften ’Fra arbejderklasse til narkoklasse’ til Hus Forbis interview med forfatteren til bogen ’Trainspotting’
om Thatcher-æraens generation af unge sidste år var præcis og rammende. En hel generation
af mindre velstillede unge briter blev syge dybt ind i sjælen af at stå alene uden muligheder
for hverken at få et job eller en bolig.
Kun kriminalitet og narkotika var der tilbage. Den dag i dag vidner et stort antal hjemløse om Thatchers brutalitet. Jeg forstår ikke, at nogen kan kalde hendes politik nødvendig.
Statsminister Helle Thorning-Schmidts svigerfar, Neil Kinnock, var formand for socialdemokraterne i Storbritannien under Thatcher og kæmpede da også imod hendes politik, men
han tabte.
Det er tankevækkende, at Thorning-Schmidt som statsminister er nået dertil, hvor hun
med egne ord er ’gået reformamok’ i en grad, så den britiske højrefløj mener, at Thatchers
nulevende partifæller i den konservative regering kan lære af Kinnocks danske svigerdatter.
Reform er i øvrigt en forkert betegnelse for regeringens politik. Reform betyder en
forandring med henblik på en forbedring. Den såkaldte ’kontanthjælpsreform’ er ikke nogen
forbedring. Den gør det hele meget værre for de mennesker, der i forvejen har store problemer at slås med.
I dette Hus Forbi dokumenterer vi, hvordan syge mennesker skubbes ud over kanten og
får deres kontanthjælp halveret på trods af både psykiatriske og somatiske diagnoser.
Det, regeringen kalder reform, ventes at gøre flere hjemløse, selvom regeringen allerede har sat en trist Danmarksrekord på det punkt. Hus Forbi vil blive ved at dokumentere,
hvordan regeringens besparelser stiller mennesker, som i forvejen er socialt udsatte, endnu
dårligere.
Jeg vil gerne opfordre politisk aktive i alle partier, græsrødder og almindelige mennesker
til at prikke til politikerne, skære gennem deres hykleri og spin og forlange en ny, fair og
solidarisk social dagsorden.
Jeg forstår ikke, at nogen kan kalde regeringens politik nødvendig.
Poul Struve Nielsen, redaktør
Syg frataget kontanthjælp
Tenna Vebert Birk er kronisk syg
og kan ikke arbejde. Hun mistede
halvdelen af sin kontanthjælp den 1.
januar, fordi hun bor sammen med
sin kæreste. Og en ung ordblind
med ADHD mister halvdelen af sin
kontanthjælp, fordi han ikke kan
tage en uddannelse. Stort tema i
Hus Forbi.
14
Nyt fællesskab
En ny teltlejr er skudt op i Aarhus.
Den rummer hjemløse og socialt
udsatte mennesker. Teltlejren bebos
af mennesker, samfundet ikke kan
bruge. Pudsigt nok ligger den på et
ikke længere benyttet sidespor lige
ved siden af de skandaleramte IC4tog, som DSB ikke kan bruge.
26
18
Psykiatrien rykker på gaden
Sygeplejerskerne Trine og Christel
er rykket på gaden. De er en del af
Det psykiatriske gadeplansteam,
som er etableret i samarbejde
mellem Region Hovedstaden og
Københavns Kommune. Det er en
nødvendig og positiv udvikling, for
vi ser stadig folk, der bliver afvist i
kommunernes misbrugsbehandling,
fordi de har en psykiatrisk diagnose. Og som også bliver afvist i
psykiatrien, fordi de er misbrugere.
4 Besparelser rammer de syge
28 Hjemløseprojekt reddet på stregen
30 Hjemløs smuglede hund ind på rådhuset
31 X og Dusaduku
32 Ny sælger
Kampen for et almindeligt liv
Nadia var 16 år gammel, da hun i
2007 fandt sin far død af druk. I dag
er hun blevet 22, og hun er stadig
præget af oplevelsen og savnet efter
ham. Hus Forbi begynder i dette
nummer en serie artikler om pårørende til socialt udsatte. For alle har
en familie, uanset om der er kontakt,
og om familiemedlemmerne er i live.
12
“
Jeg vil gerne i uddannelse, helst som sælger
eller inden for elektronik. Men jeg har brug
for hjælp til min ADHD og ordblindeundervisning.
Kristian Henry Christensen,
offer for regeringens dagpengebesparelser
vil du også støtte? Send en mail til [email protected]
Det koster 9.000 kroner at få sit firmalogo med.
KOMMUNAL
v/Annemette Lyngh
2
| HUS FORBI | nr. 2 februar 2014 | 18. årgang
HUS FORBI
| nr. 2 februar 2014 | 18. årgang | 3
ny aftale sikrer
penge til retshjælpen
Selvom pengene til retshjælpen var forsvundet i regeringens
finanslovsaftale med Venstre og
Konservative, bliver den alligevel reddet, så fattige og socialt
udsatte borgere stadig har
mulighed for at få vurderet en
sag. Regeringen og Enhedslisten
har nemlig indgået en aftale om
ikke at skære 11,8 millioner kroner
i retshjælpen. ’Vi risikerede, at
nogle af de mennesker, der har
det sværest og ikke har råd til
hjælp, ville få sværere ved at få
hjælp,’ siger socialordfører fra
Enhedslisten, Pernille Skipper, til
Altinget. ’En tredjedel af pengene
til retshjælpen stod til at ryge
ud. Derfor er det en vigtig aftale,
tilføjer hun. Hun håber på, at
forhandlinger med regeringen om
blandt andet social dumping kan
genåbnes. Den sociale institution
Kofoeds Skole i København får
ifølge aftalen også del i millionerne. |
hjælp til tænder
Hjemløse og andre socialt
udsatte får hjælp til at få ordnet
tænderne i Svendborg. Et nyt
projekt har betydet, at hjemløse
og socialt udsatte i Svendborg
i løbet af 2013 har kunnet få
ordnet deres tandproblemer for
et engangsbeløb på 1.745 kroner
om året. Dén ordning har vist
sig at være en stor succes, siger
overtandlæge i Svendborg, kommunale tandpleje, Eva Hasholt,
til DR Fyn. ’Det er et fantastisk
godt projekt. Det er rigtig dejligt
at kunne hjælpe de udsatte på
denne måde, og hele tandplejen
synes, at det fungerer rigtig,
rigtig godt,’ siger tandlægen. Hun
fortæller endvidere, at tandplejen oplever en stor tilstrømning,
og at der næsten har været flere
patienter, end man har kunnet
behandle. Der er 80 personer i
gang, men i løbet af projektperioden skal man op på 150. |
4
Besparelser rammer de syge
Såkaldt reform frarøver 15.000 sygemeldte danskere deres sygedagpenge
Nye medlemmer
i Rådet for Socialt Udsatte
Repræsentanter for kristne organisationer trådt ud
af Peter Rathmann
Regeringen går nu efter de syge
med en besparelsesreform på 385
millioner kroner. Op imod 15.000
sygemeldte danskere bliver frataget
deres sygedagpenge og mister store
dele af deres forsørgelsesgrundlag.
Den såkaldte sygedagpengereform er blevet til i endnu et forlig
mellem regeringen og den borgerlige
opposition, mens Enhedslisten igen
står udenfor.
Forliget går ud på at spare of-
- Det er ikke fair, at
man allerede efter fem
måneder kan ryge på
kontanthjælpslignende
ydelse og miste store
dele af sit forsørgelsesgrundlag. Økonomiske
bekymringer gør ikke
folk raske.
Mette Kindberg, HK’s næstformand
fentlige kroner og få flere i arbejde.
Konkret 385 millioner sparede kroner
og 1.700 nye job.
Når reformen træder i kraft til
sommer, skal de syges helbred og
ikke mindst deres såkaldte jobparathed vurderes efter blot fem måneder. Hidtil har man kunnet være syg i
fred i 12 måneder.
Vurderingen bliver afgørende
for, om den enkelte kan fortsætte
på sygedagpenge eller bliver sendt
i et såkaldt jobafklaringsforløb og
ryger ned på en ydelse, der svarer til
kontanthjælp.
Ifølge tal fra Beskæftigelsesministeriet vil 14.700 mennesker blive
anbragt i et sådan jobafklaringsforløb. Det svarer til omtrent hver
fjerde af de 64.300, som fra den 1.
juli skal have taget temperaturen på
deres helbred efter kun fem måneder på sygedagpenge.
Stort tab
Satsen for sygedagpenge er på op
til 16.000 kroner om måneden. Den
tilsvarende sats for kontanthjælp
til de over 25-årige er på 10.500
kroner. Altså i givet fald et tab i
månedlig overførselsindkomst på
5.500 kroner.
- Nogle sygdomsramte vil få
problemer med at skabe plads i
økonomien til medicin og husleje,
siger Knud Kristensen, formand for
pårørende- og patientorganisationen
SIND.
Reformen er unfair mod de syge.
Mange risikerer at ryge ned på den
lavere ydelse, selvom de stadig er for
syge til at arbejde, frygter fagforeningen HK:
- Det er ikke fair, at man allerede
efter fem måneder kan ryge på en
kontanthjælpslignende ydelse og
miste store dele af sit forsørgelsesgrundlag. Økonomiske bekymringer
gør ikke folk raske. Tværtimod, siger
HK’s næstformand Mette Kindberg.
- Vi ønsker, at alle syge har
muligheden for at få sygedagpenge,
også under jobafklaringsforløb, siger
Mette Kindberg.
Der er også noget positivt ved
forliget. Den tidsbegrænsning, der
betyder, at sygepengene som ud-
gangspunkt stopper efter 52 uger, er
afskaffet. Begrænsningen har betydet, at tusindvis af mennesker hvert
år har mistet deres sygedagpenge.
- Det er positivt og skaber
tryghed. Men samlet set skaber
aftalen en besparelse på næsten 400
millioner kroner. I SIND er vi naturligvis ikke tilfredse med, at sygdomsramte finansierer, at der skabes mere
tryghed, siger SIND’s formand, Knud
Kristensen.
- Desuden er det positivt, at
kommunerne mister muligheden for
at stille krav om for eksempel elektrochok eller antidepressiv medicin
som forudsætning for at modtage
sygedagpenge, siger SIND’s landsformand.
Der er også godt nyt til de døende: Mennesker med kræft eller andre
livstruende sygdomme vil fremover
kunne modtage sygedagpenge gennem hele forløbet.
Borgere straffes
Hvis du lever af kontanthjælp og
får for lidt udbetalt eller i øvrigt får
efterbetalt eksempelvis sygedagpenge, fordi kommunen har lavet en
fejl, er pengene mistet for altid.
Det skyldes, at pengene bliver anset som en indtægt og dermed modregnet, når kontanthjælpen bliver
udmålt. Det fremgår af en afgørelse
fra Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg. Afgørelsen bekymrer lektor
i socialret John Klausen fra Aalborg
Universitet, fordi den praksis ’sætter
kontanthjælpsmodtagere uden for
de almindelige retssikkerhedsgarantier, som ellers eksisterer for alle
andre,’ siger han til Altinget.dk. |
Udlændinge kan komme på herberg
Kirkens Korshær og andre organisationer må fremover lukke hjemløse
fra andre EU-lande ind på § 110-boformerne, altså på hjemløseherberger, der drives på driftsoverenskomster med kommunerne. Sådan tolker
korshærschef Helle Christiansen et
brev, hun har modtaget fra socialminister Annette Vilhelmsen (SF).
| HUS FORBI | nr. 2 februar 2014 | 18. årgang
’Det er nu afklaret, at det vil være en
socialfaglig vurdering, det kommer
an på. Altså er mennesket i nød, har
vi plads, og kan vi i givet fald matche
de ting,’ siger Helle Christensen til
DR Nyheder. Hidtil har kun udlændinge med et gult sygesikringsbevis
kunnet få en seng på et herberg at
sove i. I sin tid sagde daværende
socialminister Karen Jespersen (V),
at Danmark ikke skulle være Europas
varmestue. Siden er der år efter år
ved vintertid bevilget penge til at
åbne midlertidige overnatningssteder for udlændinge. |
Jann Sjursen er genudpeget som formand for
Rådet for Socialt Udsatte.
af Poul Struve Nielsen
foto Lars Ertner
Nytåret betød ændringer i sammensætningen af Rådet for Socialt Udsatte. Nye
medlemmer er forstander på Kofoeds Skole,
Robert Olsen, formand for Brugernes Akademi, Anja Bloch, og formand for Landsforeningen SIND, Knud Kristensen.
Robert Olsen og Anja Bloch er også
kendte i andre sammenhænge. Han er
formand for Socialpolitisk Forening, hun er
bestyrelsesmedlem og frivillig brugerrepræsentant hos Gadejuristen.
Samtidig er tidligere korshærschef,
fængselspræst Bjarne Lenau Henriksen,
programchef i Frelsens Hær, Joan Münch,
og tidligere generalsekretær i Blå Kors,
Jens Erik Rasmussen. trådt ud.
Dermed træder repræsentanterne for de
store kristne organisationer, der bidrager
markant til det sociale arbejde i Danmark,
nærmest samlet ud af Rådet.
Tidligere minister og generalsekretær
i den katolske hjælpeorganisation Caritas
Danmark, Jann Sjursen, er genudpeget
som formand. De øvrige medlemmer er
Cliff Kaltoft, Hanne Thomsen, Ole
Skou, Karl Bach Jensen, Nina Brünés,
Henrik Thiesen, Flora Ghosh og Mille
Schiermacher.
Samtidig har Rådet fået et nyt Kommissorium, hvor blandt andet regeringens
2020-mål for det sociale område er skrevet
ind med ordene: ’Rådet for Socialt Udsatte
skal følge indsatsen for socialt udsatte,
herunder i forhold til regeringens særlige
initiativer overfor målgruppen og de sociale
2020-mål.’
Om formålet med Rådets arbejde hedder det videre:
’Rådet for Socialt Udsatte skal fungere
som talerør for socialt udsatte. Samfundet
har en særlig forpligtelse til at sørge for, at
socialt udsatte kommer til orde, og Rådet
for Socialt Udsatte skal sikre, at socialt
udsattes synspunkter bliver hørt i den
almindelige samfundsdebat.’
Rådet skal desuden følge den sociale
indsats for udsatte borgere og komme med
forslag til, hvordan indsatsen kan blive
bedre. |
Fokus på fattige ældre
En ny undersøgelse fra SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) sætter
fokus på, hvorfor nogle danskere tilbringer
alderdommen med færre midler end andre.
Pensionsalderen er tænkt som en tid, hvor
man kan trække sig tilbage og nyde sit
otium. Men det er ikke alle, der har lige
meget at gøre godt med i de sene år.
Den ny undersøgelse skal se på, hvad der
ligger til grund for dette. Tidligere undersøgelser viser, at ens placering på arbejdsmarkedet betyder meget for pensionen.
Derfor skal den nye SFI-undersøgelse bygge
en statistisk model, der viser, hvordan ens
arbejdsliv påvirker sandsynligheden for at
ende livet i fattigdom. Forskerne vil bygge
modellen på brug af registerdata samt tal
fra Danmarks Statistiks Forbrugsundersøgelse og Ældredatabasen. Undersøgelsen
skal også afdække, hvilke forhold fattige
ældre i Danmark lever under. Hvordan er
deres indkomst for eksempel sammensat,
og hvad må de undvære sammenlignet med
andre ældre?
SFI skriver i en pressemeddelelse, at
undersøgelsen, som ventes færdig til næste
år, kan være med til at kvalificere fattigdomsdiskussionen i Danmark. Det kan den
ved at sætte fokus på, om man kan forstå
fattigdom på samme måde for hele befolkningen, eller om man i højere grad bør tage
højde for, hvilken fase af livet man befinder
sig i. |
Overgreb mod
børn i Grønland
SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) har netop fået bevilget 850.000 kroner til
et projekt, der skal give mere viden om seksuelle
overgreb mod børn i Grønland. Projektet skal styrke
arbejdet med at forebygge seksuelle overgreb mod
børn. Forskerne fra SFI vil blandt andet undersøge,
hvor stor en andel af de 18-25 årige, der som børn har
været udsat for seksuelle overgreb. Herunder vil de
også undersøge eventuelle sammenhænge mellem at
have været udsat for de seksuelle overgreb som barn
og familiemæssige, uddannelsesmæssige og geografiske faktorer. Derudover vil undersøgelsen blandt
andet også bidrage med viden om, hvilke former for
overgreb der er tale om, hvor hyppigt det skete, samt
hvem der foretog de seksuelle overgreb. Undersøgelsen bliver baseret på en landsdækkende, repræsentativ spørgeskemaundersøgelse med unge i alderen
18-25 år om deres seksuelle erfaringer, telefoninterview med unge, der har oplevet seksuelle overgreb,
samt data fra Grønlands Statistik. Undersøgelsen er
bestilt og finansieret af Departementet for Familie og
Justitsvæsen i Nuuk og vil blive publiceret på både
grønlandsk, dansk og engelsk.|
Politikere
på besøg
Kialaarfik, der er cafe og overnatningsenhed for
Nuuks hjemløse, har haft besøg af to Inatsisartutmedlemmer, altså medlemmer af Landsstyret. Det er
de to IA-politikere Kuupik Kleist og Juliane Henningsen, der ønsker mere viden om, hvordan det er
at være hjemløs og ikke mindst, hvordan landets
politikere kan være behjælpelige med at skaffe de
hjemløse en bedre hverdag. ’På sigt må det være
målet, at hjemløshed skal elimineres. Alle skal kunne
tilbydes en bolig. Vi synes, at det er utroligt vigtigt,
at vi politikere sørger for at høre nogle af de borgere,
som normalt ikke er på den politiske dagsorden,’
skriver de to IA-politikere ifølge Grønlands Radio i en
pressemeddelelse. |
HUS FORBI
| nr. 2 februar 2014 | 18. årgang | 5
kontant
hjælpen
kontant
hjælpen
- Det kan godt være, at ideen
bag reformen er, at jeg skal
’udredes’ mere og enten
sendes helt ud af eller ind på
arbejdsmarkedet. Men det er
ikke det, der sker. Faktum er jo,
at de har taget halvdelen
af mine penge.
Syg frataget kontanthjælp
Regeringens kontanthjælpsbesparelser skubber 31-årig ud over kanten
af Tine Sejbæk
foto Helga C. Theilgaard
Tenna Vebert Birk mistede halvdelen af sin
kontanthjælp den 1. januar, fordi hun bor sammen med sin kæreste. Hun er kronisk syg og
kan ikke arbejde. Når parrets faste udgifter er
betalt, er der næsten intet at leve for.
- At blive sat ned i min ydelse giver mig
ikke noget incitament til at gå ud og få et arbejde. Jeg er på meget høje doser morfin og kan
under ingen omstændigheder arbejde. Så jeg
har ikke noget valg. Normalt har jeg en stærk
psyke, men lige nu er det svært, siger 31-årige
Tenna Vebert Birk.
Hun er en af de danskere, der bliver ramt af
kravet om gensidig forsørgerpligt for samboende par. Hendes kæreste tjener nemlig så meget,
at hun bliver frataget sin kontanthjælp. Med
halv kraft fra 2014 og for fuld kraft i 2015.
Tenna har været på kontanthjælp i en
længere årrække, fordi hun er syg og ikke kan
arbejde. Hun lider af nogle autoimmune sygdomme, der gør, at hun har kronisk betændelse,
i næsten alle organer (hjerte, lever, nyrer).
nerver, muskler, hud og led.
Hun tager store doser morfin dagligt og er
grundet stærke smerter patient på Rigshospitalets Smerteklinik. Hun har desuden nedsat
kraft i venstre side og slidgigt efter ni operationer i det ene ben. Hun har i perioder lammelser og gør brug af kørestol. Snart skal hun
have kemoterapi for at se, om det har effekt på
hendes autoimmune lidelser.
Lægerne siger, hendes tilstand er kronisk, og
at hendes arbejdsevne ikke bliver bedre. Hun
må ikke engang aktiveres to timer om ugen, da
man så risikerer, at hendes morfin skal sættes
yderligere op - og hun får i forvejen en meget
høj dosis.
Svært ved at få pension
Hun har tidligere fået afslag på førtidspension
efter en sag, der kørte i tre år. Afslaget var
givet på et forkert grundlag, så der startede en
ny en sag om pension, som hun nu også har fået
afslag på - og har anket.
Hendes sagsbehandler har sagt, at hun ikke
passer til et ’ressourceforløb,’ som visse belastede kontanthjælpsmodtagere ellers kan få i
forbindelse med den såkaldte ’reform.’ Hun er
fysisk syg, men har ingen sociale eller mentale
problemer. Hun har også fået at vide, at hun
får svært ved at få førtidspension, da hun kun
er 31 år og mentalt rask - og den nye såkaldte
’reform’ af førtidspensionen gør, at folk under
40 år har meget vanskeligt ved at få pension.
Tenna oplever, at hun er fanget mellem de
forskellige besparelser, regeringen kalder reformer, og deres regler.
- Jeg er bange for, at jeg til sidst skal til
at leve af ingenting. Lægerne siger, jeg skal
pensioneres. Men sådan ser Jobcenteret ikke på
det. Og nu er jeg så blevet ramt af den gensidige
forsørgerpligt, fordi min kæreste tjener penge.
Minus 3.000 i rådighedsbeløb
Tenna Vebert Birk hører netop til den gruppe,
der bliver ramt mest på pengepungen af den
nyeste besparelse, som regeringen kalder en
reform. Kontanthjælpsmodtagere, der skønnes
ikke at være arbejdsmarkedsparate, er nemlig
ifølge tænketanken Kraka blandt den gruppe,
der oplever det største fald i rådighedsbeløbet.
De udgør 6 ud af 10 af dem, der bliver omfattet
af den udvidede forsørgerpligt.
Fra den 1. januar er Tenna og hendes kæreste gået 4.000 kroner ned i indtægt – hun får
normalt 8.000 kroner udbetalt. Det betyder, at
parrets budget nogle måneder er tæt på at gå i
nul, når de faste udgifter er betalt. Når reformen træder i fuld kraft i 2015, vil de i princippet have minus på kontoen hver måned, inden
de skal ud og købe mad.
Kæresten får 16.000 kroner udbetalt fra sit
job. De penge samt den halve kontanthjælp går
til at dække den nødvendige, daglige livsførelse. De væsentlige poster er en lejlighed, der
tager hensyn til hendes handicap, licens, el,
a-kasse til kæresten, den billigste telefoni og
internet, afdrag på briller og et gammelt lån
optaget til studier.
Desuden dækker indkomsten de forholdsvis
høje ekstraudgifter, hun har i forbindelse med
sin sygdom. Det gælder poster som udgifter til
dyre morfinplastre, handicapkørsel og kørsel
til tre ugentlige besøg hos læger og hospitaler.
Samt afdrag på et tandlægelån, som Tenna har
optaget, fordi medicinen ødelægger hendes
tænder.
6
| HUS FORBI | nr. 2 februar 2014 | 18. årgang
Så fra januar måned 2014 har der kun været
1-2.000 kroner til mad, tøj og uforudsete udgifter til to voksne. Og fra 2015 - når reformen
træder fuldt i kraft - vil de have 2-3.000 kroner
i minus til mad hver måned.
Mor må betale medicin
For at bibeholde penge til mad er det Tenna og
kærestens plan at stoppe med at betale af på
flere af deres lån. De ved godt, at der så i mellemtiden blot vil løbe høje renter på. Men de
føler ikke, de kan gøre andet. Jo, en ting til: De
beder Tennas mor om hjælp til medicinen.
- Hold da op, hvor er det ydmygende som
31-årig at skulle bede sin mor om at betale ens
medicin, siger Tenna Vebert Birk.
Parret har allerede tidligt i 2013 set deres
økonomi efter i sømmene. Bilen har de skaffet
sig af med. Lånene er sat ned i afdrag, hvor det
var muligt. Forsikringer, blandt andet deres
husstandsforsikring, har de sparet helt væk.
- Vi lever fra dag til dag. Det bekymrer mig
meget. Min kæreste er lidt bedre til at håndtere
det, siger Tenna Vebert Birk.
Hun oplever ikke, at det giver nogen mening
eller noget incitament til at handle anderledes,
at hun nu bliver frataget kontanthjælpen.
- Jeg vil rigtig, rigtig gerne arbejde, men
jeg har jo ikke noget valg, når jeg er så syg. Mit
humør er begyndt at dale. Og jeg er som sagt
ellers ret stærk rent psykisk, siger hun.
- Det kan godt være, at ideen bag reformen er, at jeg skal ’udredes’ mere og enten
sendes helt ud af eller ind på arbejdsmarkedet.
Men det er ikke det, der sker. Faktum er jo, at
de har taget halvdelen af mine penge.
Fraflytning koster kassen
Der findes en umiddelbar løsning, nemlig at
Tenna og kæresten flytter fra hinanden. Det
ønsker de ikke.
Men hvis hun tog konsekvensen og flyttede,
ville hun nu pludselig være berettiget til en hel
række forskellige ydelser - der ville gøre reglen
om gensidig forsørgerpligt langt dyrere for
statskassen.
Ikke nok med, at hun vil beholde sin kontanthjælp, hun vil sandsynligvis også kunne få
boligsikring. Hun vil kunne få hjælp til medicin
og tandlæge. I de perioder, hvor hun er mest
syg, vil hun kunne få bevilget plejehjælp hele
døgnet, fordi hun bor alene. Hun vil derudover
efter alt at dømme kunne få bevilget rengøring
og hjælp til tøjvask.
Tenna vil dermed blive meget, meget dyrere
for kommunen end nu, hvor hun er samlevende
og får hjælp fra sin kæreste.
- Men jeg vil ikke tvinges til at flytte fra
min kæreste. Vi har besluttet at blive sammen,
siger hun. |
regeringen har
- i sine 2020-mål sat sig for at mindske hjemløsheden med 25 procent. Den tidligere regerings
udmelding med Hjemløsestrategien var, at ingen
skal være hjemløse i Danmark.
Tanken bag
- kontanthjælpsreformen er at flytte unge fra
kontanthjælp over i uddannelse ved at give de
25-29-årige et uddannelsespålæg og en lavere
kontanthjælp. Mellem 17.000 og 35.000 mennesker i aldersgruppen bliver ramt af reformen og
må se deres månedlige ydelse næsten halveret.
Kritikerne siger
- at kontanthjælpsreformen vil øge antallet af
unge hjemløse markant.
Ifølge regeringen
- giver en kontanthjælp på godt 5.700 kr. modtagerne råd til en bolig til omkring 3.000 kroner.
I København
- er cirka 80 procent af de billige boliger forsvundet siden 2010, melder hovedstadens største
boligselskab.
På landsplan
- er antallet af billige boliger faldet med 33 procent siden 2010, viser tal fra Ministeriet for By,
Bolig og Landdistrikter (maj 2013).
HUS FORBI
| nr. 2 februar 2014 | 18. årgang | 7
kontant
hjælpen
kontant
hjælpen
Hvis Tenna flyttede fra sin
kæreste, ville hun blive
meget, meget dyrere for
kommunen end nu, hvor
hun er samlevende og får
hjælp.
Socialt udsatte unge
mister deres hjem
Aalborg Kommune udfordrer kontanthjælpsbesparelserne og hjælper unge
med huslejen for at forhindre hjemløshed. Men samtidig forsvinder byens billigste boliger
af Peter Rathmann
Par må flytte fra hinanden
Nye regler om gensidig forsørgerpligt vil splitte familier og gøre flere hjemløse
af Tine Sejbæk
foto Helga C. Theilgaard
Med de nye kontanthjælpsbesparelser bliver der indført gensidig
forsørgerpligt for par over 25 år,
så kontanthjælpen reduceres eller
forsvinder helt, hvis partneren
har en lønindkomst over et vist
minimum.
Ifølge en analyse fra tænketanken Kraka kommer det til at betyde fradrag i kontanthjælpen for
12.000 personer. Nogle af dem vil
slet ikke få en krone. Og det rammer også mennesker, der er syge
eller på anden måde ikke arbejdsmarkedsparate. Det er mennesker,
som vil have yderst vanskeligt ved
at tage et job og ikke har nogen
mulighed for at dække tabet af
indkomsten.
Tænketanken Kraka har regnet
ud, at fra 2015 vil den gensidige
forsørgerpligt for ikkearbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år betyde, at deres
årlige rådighedsbeløb i gennem-
8
snit bliver reduceret med 43.400
kroner.
I mange af de samlevende forhold vil der være børn, som også
bliver ramt. Enten i form af øget
fattigdom. Eller i form af splittede
familier, fordi forældrene vil flytte
fra hinanden, så det stadig bliver
muligt at modtage kontanthjælp.
I Facebook-fællesskabet ’Nej
tak til gensidig forsørgelsespligt’
anslår man, at lidt under halvdelen
af de par, der bliver ramt af gensidig forsørgerpligt, går fra hinanden lige efter nytår 2014.
Besparelserne gennemføres
gradvist – folk rammes på halv
kraft i 2014 og mister alt fra 2015,
vurderer man. Der er frygt for, at
familier dermed vil gå i opløsning
på grund af de besparelser, som
regeringen kalder en reform.
Den gensidige forsørgerpligt
kan gøre mennesker hjemløse,
fordi der ganske enkelt mangler
billige boliger, som folk kan flytte
i.
En væsentlig kritik af den
| HUS FORBI | nr. 2 februar 2014 | 18. årgang
gensidige forsørgerpligt er også, at
man i det mindste burde ligestille
de samlevende med de gifte, når
man skærer i deres ydelser. Gifte
par skal i forvejen forsørge hinanden, men hvor gifte har mulighed
for at bruge hinandens fradrag,
hvis kun den ene arbejder, er det
ikke tilfældet for de samlevende,
der derfor reelt mister langt flere
penge.
Økonomisk fuser
Spøgsmålet er, om samfundet i det
lange løb kommer til at spare penge på den såkaldte reform. Selvfølgelig spares der på de sociale
ydelser, når så mange mennesker
fratages deres levebrød. Men ser
man lidt nærmere på tallene, kan
det godt gå hen og blive en fuser.
- Det, man sparer på den gensidige forsørgerpligt, vil lynhurtigt
kunne blive brugt på at udbetale
enkeltydelser og på at genhuse
borgere. Og på administrationen af
de enkeltydelser og indskudslån,
der herefter bliver relevante for de
borgere, der bliver sat ud af deres
boliger, vurderer Joan Poulsen,
politisk konsulent fra innovationsafdelingen i Den Sociale Retshjælp.
Desuden er der hele kontrolaspektet. For skal kommunen reelt
kontrollere, hvem der bor sammen,
og hvem der er kærester, så bliver
det dyrt.
- Vi vurderer, at mistanken
om socialt bedrageri vil stige, og
at hele kontrollen omkring den
gensidige forsørgerpligt dermed vil
være en omkostningsfuld affære
for kommunen, siger Joan Poulsen.
Socialrådgiver René Nielsen
fra Missionen Blandt Hjemløse
supplerer:
- Det er jo igen kassetænkning, hvor der mangler sammenhængskraft. Dels kan det blive
dyrere for kommunen, når folk
flytter. Og dels skal de, der bliver
hjemløse, samles op et andet sted
i systemet. En herbergsplads kan
koste det offentlige 30.000 kroner
om måneden, siger han. |
321 socialt udsatte unge i Aalborg måtte den 31. januar konstatere, at deres månedlige overførselsindkomst var halveret på
grund af regeringens besparelser
på kontanthjælpen, den såkaldte
kontanthjælpsreform.
Kommunen vil hjælpe de unge
med kontanter til huslejerestancer
og boligindskudslån for at forhindre hjemløshed. Men samtidig er
byens største almene boligselskab i
fuld gang med at renovere hundredvis af de billigste boliger væk.
Et svært dilemma, erkender både
kommunen og boligselskabet Himmerland.
- Kontanthjælpsreformen kan
i værste fald betyde, at en gruppe
- Kontanthjælpsreformen kan i
værste fald betyde,
at en gruppe af vores
borgere trues af
fogedsager og hjemløshed.
Mai-Britt Iversen (S), rådmand i
Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen
af vores borgere trues af fogedsager og hjemløshed, siger rådmand
Mai-Britt Iversen (S) i Familie- og
Beskæftigelsesforvaltningen.
Hun tilføjer, at kommunen
vurderer, at cirka 321 unge vil gå
fra en månedlig ydelse på 10.500
kroner til fremover at modtage
uddannelseshjælp på 5.753 kroner,
som svarer til SU-satsen.
- Ud af disse unge ved vi endnu
ikke, hvor mange der er samboende, og som dermed vil få en endnu
mindre ydelse som følge af reformens gensidige forsørgelsespligt.
I Aalborg Kommune vil vi gøre alt
for at forhindre, at de tvinges ud i
hjemløshed, siger rådmanden.
Et ukendt antal af de udsatte
unge bor i Kildeparken i Aalborg
Øst. Her er et af Jyllands største
almene boligselskaber, Himmerland Boligforening, i gang med at
renovere cirka 1.000 lejligheder.
Renoveringen går blandt andet ud
på at banke vægge ned i de billigste etværelses lejligheder, som
skal bygges om til større og dyrere
familielejligheder.
Renovering fortsætter
Det skal sikre en mere forskelligartet beboersammensætning og
forhindre, at Kildeparken udvikler
sig til en ghetto.
Renoveringen er et ønske fra
flertallet af beboerne, understreger
Himmerlands direktør, Ole Nielsen.
Han forventer, at omkring 100 af
de billigste lejligheder i Kildeparken forsvinder. Men renoveringen
fortsætter andre steder:
- Næste gang kommer turen til
den ældre boligmasse i Aalborg,
hvor der er rigtigt mange etværelses lejligheder, siger Ole Nielsen.
Han mener, at kontanthjælpsbesparelserne i sig selv kan virke
bekymrende, og lige nu ser det
ud til, at mange bliver ramt. Men
hvis reformen ellers virker efter
de gode hensigter, må planen vel
være at hjælpe de unge fremfor at
parkere dem i etværelses lejligheder i et udsat boligområde, siger
han.
Han mener, at de unge, som
rammes af reformen, har brug for
at bo sammen med mennesker i en
bedre situation.
- Vi skal sikre et godt miks,
men det er overvejende sandsynligt, at mange unge ikke vil have
råd til at bo i de renoverede lejligheder. Det er en barsk diskussion
og et dilemma. Min holdning er,
at de skal hjælpes med boligstøtte,
hvis alternativet er, at vi lader
være med at renovere boliger, siger
han og tilføjer:
- Det er jo ikke tidssvarende at
have toilet på bagtrappen eller så
små badeværelser, at man må stå
oven på toilettet for at tage bad.
Lån og restancer
Men det kan ikke nytte at renovere løs, hvis det ikke kan lade sig
gøre at skaffe billigere boliger til
de unge, som nu får færre penge
- Vi vil ikke have piger,
som må flytte ind hos
en mand, de i virkeligheden ikke har lyst til
at bo hos.
Mai-Britt Iversen (S), rådmand i
Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen
- I Aalborg har vi bygget over
5.000 boliger de seneste år til unge
på SU. Det er kontroversielt, at
de stærkeste har ret til ungdomsboligerne, men de svageste har
ikke. Loven sørger ikke for boliger
til unge på kontanthjælp, selvom
deres ydelse nu er sat ned. De har
heller ikke mulighed for at optage
lån, fordi de ikke er i uddannelse,
siger Mai-Britt Iversen.
- En løsning kunne være, at de
udsatte unge også får adgang til
ungdomsboligerne, når nu reformen har den konsekvens, at de
trues af hjemløshed. Det kræver en
lovændring, som man kunne kalde
for ’uddannelsesforberedende aktiviteter.’ Uden ordentlige boligforhold vil drømmen om en uddannelse fortone sig, siger rådmanden
til Hus Forbi. |
som følge af regeringens besparelser på kontanthjælpen, siger
rådmand Mai-Britt Iversen:
- Spørgsmålet er, om det er
nødvendigt at renovere den ældre
boligmasse, hvis der er tale om
fuldt funktionelle boliger. Det nytter ikke at fjerne dem, uden at vi
har en løsning på, hvor de unge så
skal bo, siger hun.
Her og nu har kommunen besluttet at hjælpe de udsatte unge,
som bliver ramt af reformen:
- Hvis de kommer bagud med
huslejen, vil vi bevilge restancer.
Vi vil også give nye boligindskudslån, selvom det gamle lån
ikke er betalt. Vi vil hellere betale,
fremfor at de unge sættes på gaden
og skal starte forfra, siger rådmanden.
Hun vil ikke have, at unge bliver hjemløse, bor på herberg eller
bliver ’sofasurfere.’
- Vi vil ikke have piger, som må
flytte ind hos en mand, de i virkeligheden ikke har lyst til at bo hos,
siger Mai-Britt Iversen.
Et andet dilemma er, at mange
unge ifølge loven er udelukket fra
de billige ungdomsboliger. De er
forbeholdt dem i uddannelse.
HUS FORBI
i aalborg
- hjælper kommunen med huslejerestancer og boligindskudslån
- melder boligselskaberne alle deres
billigste boliger til kommunen, som
kan anvise dem til udsatte unge
- overvejer kommunen i samarbejde
med boligselskaberne at dele store
lejligheder op i mindre lejemål
- bygges der modulboliger bygget
af 'byggeklodser' efter hollandsk
forbillede
- etableres der tidsbegrænsede
lejemål i rømmede lejligheder, der
skal renoveres
- opretter kommunen et Uddannelseshus i et samarbejde mellem
Jobcenter Aalborg, Socialafdelingen
og Ungdommens Uddannelsesvejledning. Huset skal være indgangen
til kommunen for unge under 30.
| nr. 2 februar 2014 | 18. årgang | 9
kontant
hjælpen
kontant
hjælpen
- En af de største
konsekvenser ved
reformen er netop
de mange borgere,
der vil komme i
yderligere risiko for
udsættelse fra egen
bolig - eller for
eksempel tvangsauktion.
Besparelser
skaber
flere
hjemløse
kommuner hyrer
vagter
Jobcentre og rådhuse i mange
kommuner hyrer i disse uger ekstra
private vagtværn. Oprustningen
på sikkerhedsfronten sker for at
beskytte socialrådgivere og sagsbehandlere mod magtesløse og
desperate kontanthjælpsmodtagere,
der i næste uge for alvor bliver
ramt på pengepungen af den nye
såkaldte kontanthjælpsreform. I en
rundspørge, som Ugebrevet A4 har
gennemført, erklærer 29 ud af 35
arbejdsmarkedschefer og jobcenterchefer i Danmark – svarende til otte
ud af ti - at de forventer reaktioner fra de stakkels mennesker, der
ikke har til huslejen og andre faste
udgifter, når de ved udgangen af
måneden får skåret drastisk i deres
ydelse som resultat af regeringens
besparelser.
Joan Poulsen,
politisk konsulent
i Den Sociale Retshjælp
Flere fattige og flere hjemløse. Det er nogle
af konsekvenserne af de nedskæringer på
kontanthjælpen, der lige er trådt i kraft
af Tine Sejbæk
illustration Janne Karlson
De kontanthjælpsbesparelser,
regeringen markedsfører som 'reformer', sparker til folk, der ligger
ned.
Anslået 2.000 flere hjemløse. Og
2.000 flere 'sofasovere': - hjemløse,
som må overnatte hos venner og
familie, fordi de ikke længere kan
betale en husleje. Det er et bud på
de konsekvenser, vi i løbet af de
næste par år vil se af de nye kontanthjælpsbesparelser.
- Tallene er et forsigtigt gæt
baseret på antallet af personer, der
efter alt at dømme vil ende med
et rådighedsbeløb på under 1.000
kroner, samt på, at mange flere
unge i perioder vil blive frataget
deres ydelse på grund af udvidet
adgang til sanktioner. Antallet af
unge hjemløse under 25 år er i forvejen fordoblet siden 2009, siger
socialrådgiver René Nielsen fra
Missionen Blandt Hjemløse.
Han tilføjer, at den udvikling
højst sandsynligt vil fortsætte nu,
hvor flere skal leve af meget lidt.
- I de første måneder af 2014
vil der formodentlig ikke komme
så mange nye hjemløse. Men som
årets kvartaler skrider frem, tror
10
jeg, vi vil se flere og flere, siger
han.
Tallet skal ses på baggrund af,
at besparelserne halverer den tidligere kontanthjælp for en stor del
af de unge under 30 år, så mange
ender på en månedlig ydelse på
5.857 kroner - før skat. I alt får
53.500 unge under 30 år mindre at
leve for nu end før.
Samtidig betyder den gensidige
forsørgerpligt, der nu også bliver
- De kan ikke blot få en
billig lejlighed hurtigt. I
København og de større
byer koster den billigste
lejelejlighed nemt 4.500
kroner, og det er vanskeligt med en samlet indtægt på 5.857 kroner før
skat.
René Nielsen,socialrådgiver fra
Missionen Blandt Hjemløse
en realitet for samlevende par fra
det fyldte 25. år, at hvis den ene
har en indtægt over et vist minimum, bliver den anden skåret i
eller får frataget kontanthjælpen.
| HUS FORBI | nr. 2 februar 2014 | 18. årgang
Det kan naturligvis gøre det sværere at betale huslejen.
Mange par sidder i forvejen
hårdt i det, fordi den ene er kommet på kontanthjælp – en hel del
er røget ud af sygedagpengesystemet - og med en reduceret eller
ikkeeksisterende kontanthjælp,
bliver det ofte umuligt at få økonomien til at hænge sammen.
Flere par må flytte fra hinanden med det resultat, at der skal
skaffes nye og billigere boliger til
begge. Noget, der især er en en
udfordring i de større byer.
Flere udsættelser og tvangsauktioner
Kritikere mener, at det mest alvorlige ved besparelserne er, at man
laver en lov, der er præsenteret,
som om der var rigtig mange gode
intentioner på de unges vegne.
Men intentionerne får svært ved
at blive ført ud i livet, fordi de nye
ydelser bliver så lave, at mange
kommer til at opleve markant mere
stress i hverdagen.
- Helt praktisk bliver deres
rådighedsbeløb så lavt, at de ikke
har råd til at opretholde en beskeden levefod. De bliver decideret
velfærdstruede. Politikerne siger,
at de unge bare kan finde en bil-
ligere bolig. Men mange af disse
unge har andre problemer end bare
ledighed, og de kan ikke blot få en
billig lejlighed hurtigt. I København og de større byer koster den
billigste lejelejlighed nemt 4.500
kroner, og det er vanskeligt med
en samlet indtægt på 5.857 kroner
før skat, siger René Nielsen.
- Så kan de selvfølgelig bare
flytte ud af byen, men for disse
unge er det sjældent nogen god ide
at flytte væk fra det sidste, skrøbelige netværk, de har. Man gør dem
til husvilde, siger han.
I Den Sociale Retshjælp i Aarhus har man haft ekstra travlt op
til indførelsen af besparelserne.
- En af de største konsekvenser
ved reformen er netop de mange
borgere, der vil komme i yderligere
risiko for udsættelse fra egen bolig
- eller for eksempel tvangsauktion,
siger Joan Poulsen, der er politisk
konsulent i Den Sociale Retshjælp.
Hun tilføjer, at Den Sociale
Retshjælp frygter, at det stigende
behov kan medføre en yderligere
stigning i antallet af hjemløse
under 30 år, siger hun.
Det er socialrådgivernes formand, Majbrit Berlau, heller ikke i
tvivl om. Hun har gentagne gange
udtalt til pressen, at hun forventer,
at ’kontanthjælpsreformen vil gøre
flere unge fattige og hjemløse.’
Uddannelse er mantraet
Markedsføringen af besparelserne som reform har gået på, at
ingen længere må være på ’passiv
forsørgelse.’ Derfor skal unge på
kontanthjælp, der ikke i forvejen
har en uddannelse, motiveres til
at tage en – ellers mister de deres
ydelse – og unge med en uddannelse skal arbejde for ydelsen i
’nyttejob.’
Kontanthjælpsydelserne sættes ned, så de bliver på størrelse
med den uddannelsesstøtte, SU,
som studerende kan få. Mange af
de unge under 30 år – cirka 3.000
– rammes dobbelt, fordi de både
bliver skåret i kontanthjælpen
og bliver ramt af den gensidige
forsørgerpligt.
Besparelserne har i det mindste
skabt beskæftigelse rundt om i
kommunerne, hvor man har haft
travlt med at indplacere unge kontanthjælpsmodtagere i nye visitationsgrupper. Der sondres mellem
arbejdsmarkeds- og uddannelsesparate på den ene side og ikkeparate på den anden. Unge, som er
jobparate eller uddannelsesparate
får fremover henholdsvis 6.889
kroner og 5.857 kroner i ydelse før
skat.
Nogle er hverken klar til job eller uddannelse, fordi de har andre
problemer eller er syge, og de er
aktivitetsparate. De kan efter tre
måneder opnå et tillæg, der gør
dem mindre fattige, mens de bliver
klar til uddannelse.
Flere sanktioner
Den sidste kategori er de decideret
psykisk syge. De forbliver på den
gamle sats. Men det kræver en alvorlig diagnose, som for eksempel
skizofreni. Det er som udgangspunkt ikke tilstrækkeligt at have
ADHD og en alvorlig misbrugsproblematik.
- Når man opdeler de unge, er
det meget vigtigt, at det ikke bare
sker på samlebånd, fordi det skal
gå hurtigt ude i kommunerne. Jeg
frygter, at mange vil blive fejlvisiteret til at være uddannelsesparate
uden at være det, og at det kan
betyde, at de går længere ned med
flaget og får nogle alvorlige knæk
i psyken, siger socialrådgiver og
jurist Louise Schelde Frederiksen.
Hun giver gode råd på konsulenttjenesten www.sociale-rettigheder.dk og har derudover firmaet
Schelde Frederiksen Consult.
For at sikre, at besparelserne
bliver så effektive som muligt, er
der også indført sanktioner over
for de unge, så de kan straffes. Og
det sidste spinkle levegrundlag
kan tages fra dem helt eller delvist.
Kontanthjælpsmodtagere
straffes især, hvis de udebliver fra
møder. Det er op til den enkelte
sagsbehandler at skønne, om den
unge er udeblevet fra et møde eller
aktivitet uden gyldig grund.
Straffen kan altså falde, selvom
mange af de unge med den nye
ydelse ikke vil have råd til en bolig, hvor de kan modtage post fra
kommunen, tanke deres mobil op
eller anskaffe en computer, så de
kan tjekke e-post.
Lovgivningen, der følger med
de nye besparelser, betyder også,
at de unge kan idømmes skærpet
rådighedspligt. Det vil sige, at de
skal møde op hver eneste dag på
deres jobcenter.
Hjemløs
Man kan fratage den unge den
nye, lave ydelse i op til tre måneder. Med 5.857 kroner til rådighed
før skat til husleje, mad, transport,
telefon og uforudsete udgifter
svarer sanktionen reelt til en straf,
der slet og ret hedder: Hjemløs.
HUS FORBI
- Tankegangen er jo, at hvis
folk bliver straffet økonomisk,
så rubber de neglene og kommer i gang med noget. Men sådan
hænger det desværre kun sjældent
sammen. At der er så mange unge
på kontanthjælp har baggrund i
en finanskrise, som især de laveste
sociale lag stadig mærker, siger
René Nielsen.
Hans erfaring er, at det handler
om unge, der ikke kan klare sig
på arbejdsmarkedet, fordi de har
nogle psykiske og sociale problemer.
- Det handler om unge med
lav selvtillid og en ofte kort og
ikke særlig succesfuld skolegang.
Unge, der ryger meget hash eller
har andre misbrugsproblemer. Og
som sjældent har et bagland, der
støtter op. Godt krydret med en
stor mangel på billige boliger. At
gøre dem mere fattige bringer dem
ikke tættere på arbejdsmarkedet,
tilføjer han.
Faktisk mener han, at besparelserne blot vil ekskludere dem,
der bliver straffet af regeringen,
fra normalsamfundet. Fordi de
ikke længere har mulighed for at
deltage i almindelige samfundsaktiviteter som adgang til transport,
internet og mobiltelefon. |
| nr. 2 februar 2014 | 18. årgang | 11
kontant
hjælpen
Afgørelser kan ankes
Alt håb er ikke ude for unge, der er ramt af kontanthjælpsbesparelser
af Peter Rathmann
Er du blandt de tusindvis af unge og/
eller samlevende par, som er ramt af
kontanthjælpsbesparelserne? Så har du
ret til at anke.
Men det skal gå hurtigt, for ankefristen er fire uger regnet fra det
tidspunkt, du modtog kommunens
afgørelse.
Du kan ikke anke, at kommunen har
sat dig i den ene eller anden kategori.
Men du kan anke den ydelse, som følger
af kategoriseringen. Anken skal sendes
til kommunen, men stiles til Ankestyrelsen.
Ankestyrelsen skal så tage stilling
til dels ydelsen, dels også årsagen til, at
kommunen har vurderet dig for eksem-
- Det vil være klogt
at væbne sig med
tålmodighed og gode
venner at låne penge af.
Kristian Henry Christensen er erklæret uddannelsesparat og mister 4.500 kroner om måneden. Men han er ikke klar til at tage en uddannelse på fuld tid. Siger han
nej til uddannelse, risikerer han at miste hele kontanthjælpen.
Jeg aner ikke, hvad jeg skal stille op
28-årige Kristian Henry Christensen er erklæret uddannelsesparat og mister halvdelen af sin
kontanthjælp. Men han er ordblind og har ADHD og er ikke klar til en uddannelse på fuld tid
af Peter Rathmann
foto Claus Sjödin
Randers Kommunes sagsbehandlere har erklæret Kristian Henry Christensen for uddannelsesparat. Dermed mister han 4.500 kr. om
måneden som følge af kontanthjælpsreformen.
Men 28-årige Kristian er ikke klar til at tage en
uddannelse på fuld tid. Han slås med ADHD og
ordblindhed, og han lider af stress og depression.
- Jeg vil gerne i uddannelse, helst som sælger inden for elektronik. Men jeg har brug for
hjælp til min ADHD og ordblindeundervisning,
siger Kristian Henry Christensen.
Han er elev på AOF’s Ungetilbud i Randers i
et forløb, der forhåbentlig skal gøre ham klar til
en uddannelse. Men lige nu kan han kun klare
10 timer om ugen på AOF.
- Det har jeg aftalt med min mentor på kommunen. Måske om et år er jeg klar til fuld tid,
men ikke lige nu, siger Kristian.
Siden nytår har han måttet nøjes med en
12
| HUS FORBI | nr. 2 februar 2014 | 18. årgang
månedlig ydelse på 5.753 kroner før skat.
Kristian Henry Christensen bor i en toværelses
lejlighed til 2.600 kroner sammen med kæresten Marianne, der er på SU.
- Så hun kan ikke forsørge mig. Jeg aner
- Hvis jeg ikke går ud og
tager en fuldtidsuddannelse,
mister jeg hele min
kontanthjælp.
ikke, hvad jeg skal stille op. Jeg ved bare, at jeg
mister 4.500 kroner om måneden, siger han.
Ingen mening
- Det bliver svært at finde en billigere lejlighed. Hvis vi skal flytte i en etværelses, kan jeg
godt vinke farvel til at have samvær med min
søn. Hvis vi bliver boende, kan vi vinke farvel
til forsikringer, tv og telefoni, siger Kristian
Henry Christensen.
- Jobcenteret siger, at de ikke kan lave om
på beslutningen, fordi den er truffet af politikerne på Christiansborg. Så hvis jeg ikke går ud
og tager en fuldtidsuddannelse, mister jeg hele
min kontanthjælp.
For et par måneder siden vendte Kristian
tilbage til AOF efter et mislykket ophold på
Teknisk Skole i Randers.
- Jeg sad bare og gloede ud i luften og kom
ingen vegne. Det duede bare ikke, og det kunne
de også godt se på skolen. Derfor giver det
ingen mening i mit hoved, at jobcenteret nu
vil sende mig i en uddannelse på fuld tid, siger
Kristian Henry Christensen.
- Jeg har psykiatrisk papir på min ADHD,
men det er som om, det er blevet ligesom at
have en forkølelse. Det bliver ikke taget alvorligt, men jeg må kæmpe for, at min ADHD ikke
knækker mig.
Kristian Henry Christensen fortæller sin
historie for at råbe politikerne op. De har med
kontanthjælpsreformen sat tusindvis af unge i
en håbløs økonomisk situation. Og det gavner
ingen, siger han. |
Nina von Hielmcrone, lektor i socialret på
Juridisk Institut på Aalborg Universitet
pel uddannelsesparat eller aktiveringsparat.
- Ankestyrelsen skal vurdere, om
grundlaget for kommunens afgørelse er
i orden, forklarer Nina von Hielmcrone,
lektor i socialret på Juridisk Institut på
Aalborg Universitet.
- I modsætning til dig har ankestyrelsen ikke en tidsfrist, den skal over-
holde. Der kan altså gå lang tid, før der
foreligger en afgørelse.
- Det vil være klogt at væbne sig
med tålmodighed og gode venner at
låne penge af, siger Nina von Hielmcrone til Hus Forbi.
Enorme forskelle
Der kan være god grund til at anke. En
rundspørge til landets 15 største kommuner i Morgenavisen Jyllands-Posten
viste enorme forskelle i kommunernes
bedømmelse af kontanthjælpsmodtagerne.
I nogle af kommunerne – Viborg og
Esbjerg – er det kun 40 procent af de
unge kontanthjælpsmodtagere, som er
vurderet uddannelsesparate – og som
dermed kun er berettigede til den lave
uddannelseshjælp, der svarer til SU.
Men i Vejle og Randers er det hele 70
procent, som får næsten halveret den
månedlige ydelse.
De iøjnefaldende forskelle fik beskæftigelsesminister Mette Frederiksen
(S) til at erklære, at borgernes sociale
rettigheder går forud for kommunernes
økonomi. Hun bebudede en undersøgelse af kommunernes praksis.
Hus Forbi har spurgt arbejdsmarkedschef Ole Andersen fra Jobcenter
Randers om hans bud på, hvorfor kommunerne har vurderet så forskelligt:
- Det er vel et udtryk for, hvordan
socialrådgiverne vurderer borgernes
muligheder. Det tyder på, at vores
sagsbehandlere er bedre til at tænke
i muligheder frem for begrænsninger,
siger arbejdsmarkedschefen. |
Besparelser rammer
hårdt i Randers
Randers Kommune lukker fristed for 230 udsatte borgere
af Peter Rathmann
Randers Kommune lukker aktiveringstilbuddet
Plan B, som er et populært fristed for borgere
med misbrugsproblemer.
De ansatte i Plan B skal
fremover selv opsøge de
mest udsatte borgere. Det
er endnu en konsekvens
af regeringens kontanthjælpsbesparelser.
Omkring 230 udsatte
borgere kommer i Plan
B, som har eksisteret
siden 2006 på adressen i
Vestergade i centrum af
Randers. Men kommunen
har opsagt lejemålet og
lukker stedet med udgangen af februar. Lukningen
skyldes besparelser på
10 millioner kroner på
udgifterne til aktivering
af borgerne.
Besparelserne betyder,
at staten ikke længere
yder refusion for udgifterne til Plan B. Med
lukningen vil Randers
Kommune spare omkring
en halv million kroner,
oplyser arbejdsmarkedschef Ole Andersen i
Jobcenter Randers.
I stedet kan de udsatte
borgere få lov at tale med
en sagsbehandler på
jobcenteret på Randers
Kaserne i udkanten af
byen. I tilknytning til
jobcenteret opretter kommunen et såkaldt mentorkorps, der skal opsøge de
svageste borgere.
Åbent spørgsmål
- Vi skal spare og har
valgt at lukke Plan B. Det
har været et glimrende
tilbud, men nogle gange
er man nødt til at lave om
på tingene, når der sker
noget nyt, siger arbejdsmarkedschef Ole Andersen.
- Kontanthjælpsreformen lægger op til, at
HUS FORBI
de svageste borgere skal
have tilknyttet en mentor. Det er de samme borgere, som kommer i Plan
B. Mentoren skal samarbejde med en koordinerende sagsbehandler på
jobcenteret, blandt andet
for at finde en vej for borgeren til arbejdsmarkedet,
siger Ole Andersen.
- Vi har en forventning om, at det bliver en
succes. Men brugerne af
Plan B kan ikke samles
og mødes som før, siger
arbejdsmarkedschefen
og henviser i stedet til
Randers’ væresteder for
socialt udsatte, bl.a. Perron 4 og Den Blå Paraply.
Selvom Plan B er et
såkaldt aktiveringstilbud,
er det mest andre udfordringer end lige arbejdsmarkedet, folk kommer
for at tale om: misbrug,
bolig, sundhed og kontakt
til kreditorer og Skat
står højere på listen over
foretrukne samtaleemner.
Foruden fællesskabet
i et alkohol- og stoffrit
miljø er der mulighed for
samtaler på tomandshånd
med medarbejderne. Plan
B har også bil og cykel,
og de ansatte tager ud
til folk og fungerer altså
allerede som et opsøgende
team.
Hus Forbi ville gerne
have talt med Plan B’s
leder, Sten Hesselberg
Drotten, men han må ikke
udtale sig og henviser til
arbejdsmarkedschefen.
Det er et åbent spørgsmål, om Plan B’s brugere
fremover vil tage turen
til jobcenteret, hvor de
vil blive mødt med krav
og trusler om sanktioner,
hvis de ikke gør, hvad der
bliver sagt. For nogle kan
det være svært at nærme
sig jobcenteret, uden at
nakkehårene rejser sig. |
| nr. 2 februar 2014 | 18. årgang | 13
Lægen Birger Schroll, der bandt
andet har skaffet teltet til teltlejren
på Godsbanen, er i daglig kontakt
med Værestedet i Jægergårdsgade i
Aarhus, der blandt andet hjælper med
kontakter til relevante politikere i
kommunen. Her er leder Ove Abildgaard på besøg hos Birger Schroll i det i
Aarhus meget omtalte telt.
En overskåren båltønde og et
stort telt danner de fysiske rammer om en meget omtalt teltplads
på Godsbanen i Aarhus, hvor
unge, nuværende og tidligere
hjemløse skaber et socialt fundament for gensidig støtte, samvær
på egne forudsætninger og håbet
om måske at kunne overtale
Aarhus Kommune til at stille dem
deres helt eget sted til rådighed.
Nyt fællesskab
Hjerterum og husrum på sporet under Ringgadebroen
af Benny Lauridsen
foto Claus Sjödin
e
n ny teltlejr er skudt op i Aarhus. Den
rummer hjemløse og socialt udsatte
mennesker. De fleste er ganske unge,
som ikke rigtig har fundet deres spor
gennem samfundet.
Lejren ligger på et af de mest øde områder
inden for Ringgaden i Aarhus. Teltet står lige
ved siden af de IC4-tog, som DSB ikke kan få ud
at køre.
Der ligger også stadig skinner på den tidligere DSB-grund, som kommunen har overtaget
for engang – når lokalplaner og arkitekttegninger er på plads – at bebygge. Men trods de
noget trøstesløse omgivelser er det tydeligt, at
14
| HUS FORBI | nr. 2 februar 2014 | 18. årgang
her er liv og mennesker, der er glade for at være
her – sammen og på egne betingelser.
En overskåret metaltønde med bål i er
centrum for en flok primært unge mennesker,
der godt klædt på sidder på havestole og hygger
med hinanden rundt om varmen på en råkold
decembereftermiddag.
Placeret ved bålet er også initiativtageren
bag teltlejren, den 68-årige læge Birger Schroll,
der har sat det hele i gang med en målsætning
om at skaffe hjælp til unge hjemløse og de
unge, der måske nok har fået en bolig til en
overkommelig pris – i en forstad langt uden for
Aarhus Midtby – men som efter undervisning i
kommunale tilbud mangler noget at lave, fremfor at tage hjem til sig selv for at vente på næste
undervisningsdag.
- Der er kun én regel her på stedet: Vi skal
opføre os som folk. Dem vi er sammen med,
skal vi behandle med respekt. Kommer der
nogle og laver ballade, beder vi dem gå igen, og
det gør de så, forklarer han og fortsætter:
- De unge, der kommer her, mangler et sted
at kunne gå hen – noget at være fælles om på
en for dem fornuftig måde. Et sted, hvor de kan
være sig selv, og hvor de kan finde deres egne
løsninger på tingene.
Intet er skjult – alt er åbent
- Vi satte et telt op her, og pludselig er der en
gruppe mennesker, som er godt i gang med et
frugtbart fælles projekt, der har udviklet sig
fra tre stole til et fyldt telt, som de passer på.
Gør man ikke det, vil man ikke det, jamen så
kommer man her jo bare ikke. Men vil man, så
har vi rum – hjerterum og husrum, fortæller
han, inden han byder indenfor i det meget store
telt, som den lokale gøgler Tonny Trifolikum har
skænket.
Her er på meget ryddelig facon indrettet et
køkkenhjørne, en slags lagerhjørne med soveposer og tøj skænket fra blandt andet almindelige borgere, der er kommet forbi for at hjælpe.
I den sidste halvdel af teltet er indrettet
sovepladser til de, der måtte ønske at overnatte.
Det er der typisk en fire-fem stykker, der gør
hver nat, og det hele opvarmes af et par varmeovne, som et par anonyme aarhusianere har
givet til teltlejren.
- Vi har det skidehyggeligt, her er intet
skjult – alt er åbent. Her er ingen hårde stoffer
og hård druk, og alle er i princippet velkomne.
Det kan de unge og de andre, der kommer forbi,
bruge til noget, siger Birger Schroll.
Han fortæller, at brugerne af teltlejren har
mulighed for at give en hånd med for at holde
lejren kørende som et fælles projekt.
- Så får de også en mulighed for at finde ud
af, hvad de kan, og ikke mindst, hvad de ikke
kan, hvor grænserne for deres formåen går. Og
det er gu lige så vigtigt at finde ud af, hvor ens
grænser er, som det er at finde ud af, hvor ens
kompetencer er.
Netværk og værested
sker, som måske har været kriminelle, måske
hjemløse, måske misbrugere – men alle har
været på kanten af det etablerede samfund og
dets hjælpeinstanser, der, ifølge Birger Schrolls
mening, ofte arbejder med at hjælpe folk på
systemets forudsætninger – i stedet for forudsætningerne hos de folk, der skal hjælpes.
- Nu skal vi arbejde med ting som netværk,
økonomisk selvforsvar, ret og pligt. Eller sagt
på en anden måde: Hvordan folk bliver bedre til
at tage hånd om deres eget liv – uanset hvordan
de så vælger selv at leve. Det skal nogle motiveres til, og det gør jeg så, så de fortsætter med
det på egen hånd. |
Han har været involveret i en lang række andre
projekter, der alle har haft en essens af at bygge
positive netværk mennesker imellem. Menne-
HUS FORBI
| nr. 2 februar 2014 | 18. årgang | 15
Væk fra
belastet
miljø
Vi er meget, meget glade for den hjælpsomhed, som mange viser os i det daglige, siger Dan Vider Berg.
26-årig hjemløs: For mange stoffer de andre steder
af Benny Lauridsen
foto Poul Struve Nielsen
Unge i teltlejr peger på problemer
Der mangler muligheder for en gruppe unge i Aarhus
af Benny Lauridsen
foto Claus Sjödin
- De unges tilstedeværelse på
Godsbanen peger på nogle problemer, som vi ikke har haft nok
opmærksomhed på før, siger Ove
Abildgaard, som er leder af Værestedet, det kommunale dagtilbud
til hjemløse og misbrugere i Jægergårdsgade i Aarhus.
Han fortæller, at der har manglet
muligheder for en gruppe unge, som
i nogle år har holdt meget til i Mølleparken mellem Hovedbiblioteket
og Aarhus Å.
- De er nu med til at tage sagen
i egen hånd – de skaber deres eget
sted. Disse unge og andre unge i
lignende situationer er ikke glade
for at komme på Kirkens Korshærs
natherberg i Nørre Allé – de føler
sig ikke trygge dér blandt ældre
hjemløse med forskellige og store
misbrugsproblemer. Det er også
derfor, de heller ikke føler sig trygge
ved at komme på Værestedet, siger
Ove Abildgaard
16
- Vi sympatiserer med de unge
og de hjemløse i teltlejren, og de
er velkomne her – og kan vi hjælpe
dem med noget, gør vi gerne det.
Vi har besøgt dem nogle gange i
teltet og er i løbende kontakt med
initiativtageren Birger Schroll. Vi
hjælper blandt andet med at etablere
kontakt mellem ham og kommunens
centrale folk, rådmænd og lederen af
Godsbanen, oplyser Ove Abildgaard.
Værestedet har også hjulpet
på et meget praktisk plan i form af
soveposer, som Værestedet har fået
doneret. Det er også en aftale om
betaling af gas til de to varmeovne,
der gør nattefrosten overkommelig
for de overnattende beboere på
Godsbanen.
Trailerpark kan tage toppen
- Jeg tror, fællesskabet omkring
lejren – at skaffe mad og varme for
eksempel – giver dem en form for
mening med tilværelsen, som de
måske ikke rigtig har oplevet før.
De bygger noget op sammen – et
fællesskab, et sted at være på deres
| HUS FORBI | nr. 2 februar 2014 | 18. årgang
egne betingelser og i egne rammer,
vurderer Ove Abildgaard.
Størsteparten af de, der kommer
i teltlejren, er mellem 17 og 30 år.
- Jeg tror, fællesskabet omkring
lejren – at skaffe mad
og varme for eksempel
– giver dem en form
for mening med
tilværelsen, som de
måske ikke rigtig
har oplevet før.
Ove Abildgaard,
leder af Værestedet
Nogle af dem er bare unge mennesker, som søger ro, fordi de ikke kan
klare at være andre steder.
- Men der er også en del unge
hjemløse, som vi ikke har kunnet
hjælpe til et ordentligt sted at bo
til en for dem fornuftig pris. Så
jeg er glad for SF-rådmand Thomas Medoms melding om, at han
overvejer en trailerpark eller måske
en containerpark. Den kunne måske
være målrettet unge, hjemløse mennesker. En sådan trailerpark på 6-12
boliger vil tage toppen af problemet
– og vise, at man tager disse unges
problemer alvorligt, vurderer Ove
Abildgaard.
Den ide vil Værestedet gerne
være behjælpelig med at realisere, da
man har kontakt til blandt andet en
arkitekt, der har udformet ti containere som hjemløseboliger – med
varme, vinduer og haver på taget.
- Så vil man kunne hjælpe disse
unge på samme vis, som man har
hjulpet nye studerende i Aarhus,
der ikke har kunnet få boliger. Og
som man derfor tilbød at kunne bo
i campingvogne, indtil der findes en
permanent løsning på deres boligproblemer, bemærker lederen af
Værestedet. |
- Jeg er meget glad for stedet her.
Det har hjulpet mig meget. Jeg er
kommet væk fra det mest belastede rusmiddelmiljø.
Sådan siger 26-årige norske
Dan Vider Berg, der ’bor fast’ i
teltlejren på Godsbanen i Aarhus
og har gjort det, siden kort efter
teltet blev rejst i starten af november.
- Her i lejren indtager vi ikke
stoffer. Det vil vi ikke se her. Men
vi kan drikke nogle øl, ryge nogle
joints og hygge os med hinanden
og dem, der kommer forbi – uden
junk! Så kan jeg godt holde mig
væk fra det hårde miljø og i stedet
bruge fællesskabet til noget fornuftigt. Her er folk, der siger deres
ærlige mening til mig, folk jeg kan
tale med – og som jeg også er med
på at hjælpe, hvis de får brug for
det, fortæller Dan Vider Berg.
Han tilføjer, at der kommer
alle typer af mennesker i lejren:
Hjemløse, støttede hjemløse, venner af hjemløse og folk, der bare
helt enkelt kan lide stemningen i
lejren.
Alternativ
- Vi hjælper hinanden med at lave
mad og holde styr på stedet. Mad
får vi – enten ved at nogen tager
noget med til teltlejren, eller vi
får det i form af gaver fra ganske
almindelige mennesker, der kigger
forbi med en kasse mad. Som nu i
dag, hvor der også var en karton
cigaretter og øl med i en gavepakke, nogen kom forbi med. Den
slags venlige mennesker varmer –
og vi er meget, meget glade for den
hjælpsomhed, som mange viser os
i det daglige, siger Dan Vider Berg
og fortsætter:
- Jeg ved godt, at man også kan
overnatte på Nattjenesten her i
Aarhus, men jeg bryder mig ikke
Aarhus. Men selvom han stadig
reelt er hjemløs, så har han nu et
sted, han føler sig hjemme blandt
ligesindede – i teltlejren – måske
for første gang, siden han fyldte
18 år.
Før da havde han været under
det norske børneværn. Men det fik
han nok af, da han blev myndig,
forklarer han:
- Måske det var dumt – for
jeg kunne jo have fået hjælp, til
jeg fyldte 23 år. Men jeg var ung,
dum, rastløs – og så blev det altså
sådan. Selvom jeg senere fik en
bolig, så blev jeg igen hjemløs. Det
er såmænd også blevet til lidt tid i
fængsel. Nu er jeg så her, hvor jeg
foreløbig tager en dag ad gangen,
mens jeg venter på at få besked på,
hvornår jeg igen skal ind og sidde
i Norge. Bagefter tager jeg her til
Aarhus igen, for her er godt at
være i teltlejren og mange venlige
og hjælpsomme mennesker. |
om det. Der er for megen larm og
ballade hele tiden, og det er nok
det mest belastede rusmiddelmiljø
i hele byen. Ligesom på Værestedet
i Jægergårdsgade, så er det heller
ikke rigtig for folk i min aldersklasse, men for langt ældre mennesker, der altså har nogle meget
svære misbrugsproblemer.
Dan Vider Berg håber, teltlejren
får lov til at blive stående længe
endnu – indtil måske en hal af
en slags kan danne ramme om et
permanent sted, hvor hans slags
kan finde fællesskaber iblandt
jævnaldrende.
Tager til Aarhus igen
Han fortæller, at han har solgt
Hus Forbi i København, hvor han
solgte fast lige inden for hovedindgangen til Christiania – men da
han hørte om teltlejren i Aarhus,
satte han kursen mod den med det
samme.
Nu sælger han så Hus Forbi i
Teltlejr som redningsplanke
Hjemløse og udsatte er glade for at kunne være i teltlejren på Godsbanen i Aarhus
af Benny Lauridsen
En af beboerne i teltlejren på
jernbaneterrænet i Aarhus er Morten, kaldet Molle, tidligere bzer og
hjemløs, som nu har sit eget hjem,
men alligevel har brugt mange dage
på stedet, siden teltlejren blev rejst
i starten af november.
- Jeg har spist med her tit,
sovet her nogle gange og været
her rigtig meget. For her er en
fed atmosfære. Her er ingen vold,
ingen aggressioner, ingen folk,
der nedgør dig for at hæve sig
selv – og ingen, der har travlt med
at fortælle os alt muligt om, hvad
vi burde gøre. Her er blot folk, der
varmer sig ved hinanden og hjælper
hinanden med at få teltlejren og
livet til at fungere, fortæller han
og tager en slurk af den medbragte
dåseøl, inden han fortsætter:
- Det kunne være godt, hvis vi
kunne få et hus i stedet for. Men
jeg ved ikke hvor. Blot må det ikke
være for tæt på Midtbyen med
dens junkier og svære alkoholikere
– men på den anden side må det
ikke være for langt væk fra centrum, for så kommer der jo ingen,
siger Molle. |
HUS FORBI
| nr. 2 februar 2014 | 18. årgang | 17
psykisk sygdom på gadeplan
psykisk sygdom på gadeplan
- Fuck dem, siger hun og kigger sødt og
smilende ned i en træstub, der gør det ud for et
bord på caféen.
- Jeg glæder mig også meget til at få mit eget
køleskab igen. Det bliver helt vildt, og så kan
jeg få ordentlig, hjemmelavet mad hver dag og
få kigget på mine vitaminer.
- Du har været stærk, siger Christel.
- Ja, og det er godt, at du kan få lidt ro på,
inden du skal ind i et psykiatrisk forløb, siger
Trine.
Julie har gået på en produktionsskole, som
hun slap, da hun havde det allersværest. Hun
har boet hos en ekskæreste, men måtte flytte,
da hun gik fra ham, og har siden sovet på sofaer rundt omkring hos venner – på det seneste
hos sin nuværende kærestes forældre. Hun kan
ikke helt huske, hvor lang tid hun har været
hjemløs.
Egen læge
- I hvert fald så længe, vi har kendt dig – og
det er jo i de sidste seks måneder, minder Trine
hende om.
De taler om Julies rejse - om, hvor spænSygeplejerskerne Trine og Christel fra det psykiatriske gadeteam på gaden på Vesterbro.
fakta om det psykiatriske gadeplansteam
I juni 2012 startede et treårigt tværfagligt projekt mellem Region Hovedstadens
Psykiatri og Københavns Kommune, der
etablerede et psykiatrisk gadeplansteam.
Her hjælper en række sygeplejersker og
en overlæge hjemløse eller funktionelle
hjemløse med psykisk sygdom dér, hvor de
befinder sig.
Det psykiatriske gadeplansteam er delt
op i tre områder på henholdsvis Nørrebro,
Vesterbro og Amager og kommer på de
væresteder, herberger og behandlingssteder, der har en overenskomst med
Københavns Kommune. Fordi man ved, at
en stor del af deres brugere med psykiske
sygdomme ikke selv er i stand til at søge
behandling.
Det psykiatriske gadeplansteam har
kontakt med personalet på værestederne
og herbergerne, der har den daglige kontakt med de socialt udsatte. Målgruppen er
i langt de fleste tilfælde også misbrugende
af stoffer eller alkohol, og når de står midt
i rusen, kan det være vanskeligt at vurdere,
om deres sindstilstand er udløst af deres
misbrug, eller om de lider af en dybereliggende psykisk sygdom. Ved at møde de
socialt udsatte over en længere periode
og få skabt kontakt og tillid har gadeplansteamet mulighed for at udrede dem
samt hjælpe dem til psykiatrisk behandling.
Her forholder man sig til psykiatrien, men
de hjemløse er ikke udelukket, fordi de har
et misbrug.
Teamets sygeplejesker er på gaden
i dagtimerne hver dag, og når det er
nødvendigt, kan de få en psykiatrisk læge
ud og tilse eller behandle den udsatte på
stedet eller tage vedkommende med på en
af Region Hovedstadens psykiatriske afdelinger til udredning eller indlæggelse.
Region Hovedstaden skønner, at
udgifterne for etablering af et psykiatrisk
gadeplansteam, herunder evaluering af
projektet, beløber sig til 6,6 - 7,2 millioner
kroner årligt i tre år. |
Psykiatrien rykker på gaden
Hus Forbi tager med
Det psykiatriske gadeplansteam
i København på en vagt
en toværelses lejlighed, som de glæder sig til at
flytte ind i. Christel og Trine taler med hende
om mulighederne for at få tilskud til indbo, for
alt, hvad Julie ejer, er tøj, en seng, lidt sengetøj
og en dyne, der er blevet syet sammen af to
juniordyner.
300.000 løse ender
af Birgitte Ellemann Höegh
foto Helga C. Theilgaard
D
et er fredag formiddag på Vesterbro
i København. Trine og Christel, der
er sygeplejesker fra Det psykiatriske
gadeplansteam, er mødt op foran natcaféen for
kvinder, Café Klare, hvor de har en aftale med
en 20-årige Julie.
Hun står nede på gaden og støtter sig til et
sæt krykker, for hun har haft brækket foden
og venter på en operation. Og så er hun netop
hjemvendt fra en rejse til udlandet med sin
mor og papfar, hvor hun fik en maveinfektion
og måtte indlægges to dage på et sygehus. Der
18
| HUS FORBI | nr. 2 februar 2014 | 18. årgang
kommer noget personale fra natcaféen forbi
slæbende på papkasser med madvarer og fortæller, at Café Klare har fået væggelus og skal
sprøjtes, så de går på café i stedet for.
Julie er hjemløs og kommer primært på Café
Klare for at få rådgivning og mødes med Trine
og Christel. Hun venter på et dagtilbud på et
psykiatrisk center, hvor hun skal i gruppebehandling.
Trine og Christel har fulgt hende de sidste seks måneder og har mødtes med hende
cirka hver 14. dag for at holde hende til ilden
i forhold til det behandlingsforløb, hun snart
skal i gang med. I dag er Julie i højt humør, for
hun har netop sammen med sin kæreste fået
- Vi skal lige have lejligheden fikset først, for det
er et dødsbo. Den lugter virkelig dårligt – der er
én, der har ligget død derinde og før dét røget 80
cigaretter om dagen, siger Julie og griner lidt.
Men der er ingen tvivl om, at Julie er glad
for lejligheden. Hun gentager i mange forskellige vendinger, hvor meget hun glæder sig til at
få sit eget sted og forhåbentlig en rigtig sofa og
et spisebord, så hun ikke længere skal ligge og
spise sin mad i en seng, og så også til at få noget
af alt det svære i sit liv lidt på afstand.
- Det vil være meget nemmere at få styr på
alle de dér 300.000 løse ender, for der er stadig
totalt kaos, men nu vil det være nemmere at
gøre sådan her, siger Julie og gestikulerer med
en stor fejende bevægelse med hånden.

Julie håber at få tilskud til indbo, når hun får en lejlighed. Her er hun i samtale med Christel.
HUS FORBI
| nr. 2 februar 2014 | 18. årgang | 19
psykisk sygdom på gadeplan
psykisk sygdom på gadeplan
Indenfor på Mændenes Hjem passerer
de tre mænd, der ligger med overtøj på og
kokser i nogle udtrækningssenge, for at gå
op på førstesalen og tale med socialrådgiver
og pædagogisk medarbejder fra herberget,
Dannie Hansen.
Sygdom og stoffer
Julie er hjemløs og kommer primært på Café Klare for at få rådgivning.
- Jeg glæder mig også
meget til at få mit eget
køleskab igen. Det bliver helt vildt, og så kan
jeg få mad hver dag og
få kigget på mine vitaminer.
Julie, hjemløs, venter på et dagtilbud
på et psykiatrisk center, hvor hun skal
i gruppebehandling
dende det har været for hende at opleve dyreliv, men også hvor svært det var at være tæt
sammen med så mange mennesker på én gang.
Så hun havde faktisk også glædet sig til at
komme hjem igen. Og så spørger Julie Christel
og Trine, hvordan hendes kæreste, der også har
psykiske problemer, bedst muligt kan få hjælp.
- Han skal gå til egen læge og fortælle om
det. Så kan lægen henvise ham til den rette
hjælp, siger Christel.
- Ja, han skal have noget hjælp, for ellers
kan jeg ikke overskue det, siger den unge pige
og vrider en ring et par gange rundt om fingeren.
- Det vil være en god ide, så I kan få en ordentlig hverdag op at stå. Jeres forhold skal jo
gerne være ligeværdigt, siger Trine.
Tiden er løbet fra Christel og Trine. De skal
videre på deres rute og aftaler et nyt mødetidspunkt med Julie, inden de siger farvel med et
kram.
Hjemløs indlagt
En del af Christels og Trines daglige rute på
Vesterbro dækker også værestedet og herberget Mændenes Hjem i Istedgade. En morgen et
par dage tidligere står en række brugere foran
hovedindgangen.
Nogle er døsige, andre er på tåspidserne og
har gang i alle dele af deres kroppe - formentlig
20
| HUS FORBI | nr. 2 februar 2014 | 18. årgang
oven på dagens første portion stoffer. Christel
og Trine, der begge har op mod ti år i bagagen
som sygeplejersker på psykiatriske afdelinger,
er vant til at arbejde med mennesker med psykiske lidelser og passerer flokken af narkomaner for at gå indenfor.
De to har mange funktioner. Indimellem
bliver de ringet op af en psykiatrisk afdeling,
der har en hjemløs indlagt. Her tager de ud
og skaber en relation, så den hjemløse ikke
bliver sluppet helt, når vedkommende forlader
den psykiatriske afdeling. De henviser dem til
herberger, hvis de har brug for et sted at sove,
og opbevarer indimellem deres medicin, som
de dosserer for dem ved at mødes hver uge.
Det gør de blandt andre for en mand, der lige
nu bor på et hotel, og ham har de været forbi
samme morgen.
- Og så der jo alle dem på herbergerne eller
gaden, som vi hjælper. Om et par dage skal vi
for eksempel mødes med en psykotisk kvinde,
der er indlagt på en psykiatrisk afdeling. Vi
skal til en lægesamtale sammen med hende,
og så besøger vi hende for at holde fast i vores
kontakt til hende.
- Hun bor på gaden, og vi mødes normalt
med hende én gang om ugen. Hun møder altid
op. I næste uge har vi aftalt, at vi skal ud sammen med hende og købe vintertøj, fortæller
Trine.
De drøfter nogle af husets brugere, som
Christel og Trine har haft kontakt med i en
længere periode. Den ene er en stofmisbruger, der netop nu er fængslet og derfor
stoffri, og det giver dem en chance for at få
ham udredt. Hans situation repræsenterer
et af deres klassiske arbejdsvilkår: At det er
vanskeligt at vide, hvad der kommer først
- de psykiske problemer eller stofferne. En
sagsbehandler har besøgt ham og vurderet,
at han har det rigtig dårligt. Derfor vil de to
sygeplejesker nu i samarbejde med Mændenes Hjem forsøge at få en psykiatrisk læge
over at få ham udredt.
- Vi tager generelt alle ind – både stofpåvirkede og psykisk syge. Så for os er det
generelt godt at vurdere dem over tid og se,
om deres psykoser klinger af, fortæller Trine.
Der er kaffe på kanden og stearinlys på
bordet på kontoret i bodelen.
- Hvordan går det med Lars (en fyr på 29
år, der bor i huset, red.)? spørger Christel.
- Ad helvedes til, siger Dannie.
- Skal vi prøve at tale med ham i dag?
spørger Trine.
- Han hænger i en tynd tråd, kalder os
manipulerende og skal fandeme ikke tale
med nogen psykiater. Han taler om Det
Hvide Hus og FBI, men han er jo også på heroin. Jeg kan da godt samle mig og gå ned og
spørge ham, siger Dannie og går nedenunder.
Svært at skaffe behandling
Der er i reglen to gadesygeplejesker sammen
i marken. Det giver dem en sikkerhed, og
så er de også to til at vurdere de hjemløses
sindstilstand – for eksempel for at finde ud
af, om dem, de møder, er selvmordstruede.
Eller finde ud af, om det rækker, at de mødes
og har samtaler med dem, eller om de skal få
tilkaldt teamets psykiater, der kan tale med
de hjemløse på stedet og indlægge, hvis de er
så syge. Dannie kommer tilbage.
- Lars vil gerne snakke med mig i dag
og jer i næste uge. Han vil i døgnbe-
- Vi tager generelt alle
ind – både stofpåvirkede
og psykisk syge. Så for os
er det generelt godt
at vurdere dem over tid
og se, om deres psykoser
klinger af
Trine, sygeplejesker
Det psykiatriske gadeplansteam
handling for sit misbrug. Vi aftalte, at han
selv skal komme og sige, når han er klar til
at tale med jer, men det skal senest være om
en uge. Det rabler altså virkelig for ham i
øjeblikket, og han siger også selv, at han er
manisk, siger Dannie.
Dannie vurderer, at cirka halvdelen af
Mændenes Hjems brugere har behov for en
afklarende samtale for at finde ud af, om
de har psykiske problemer. Han beskriver
brugerne som ofte meget udadreagerende
(voldelige, red.), der fremstår psykotiske.
- Der er mange her, der aldrig er blevet
diagnosticerede, og så er der alle udlændingene, der kommer med krigstraumer eller en
traumatisk barndom. Før skulle vi igennem
det tunge system for at få nogen til at tilse
vores brugere, eller også måtte vi sætte dem
af på en psykiatrisk afdeling. Så vi synes, det
her samarbejde er fantastisk. Det er rigtig
svært at få dem med dobbeltdiagnoser (mennesker, der er psykisk syge og samtidig har
et stof eller alkoholmisbrug, red.) i behandling.
- Derfor er det rigtig, rigtig fedt, at teamet
kommer her, siger Dannie.
Trine og Christel slutter dagens rute af
i Sundhedsrummet, der ligger i Kødbyen.
Derefter er dagen på Vesterbro slut for de to
sygeplejersker.
Deres kalender er allerede fyldt op med
aftaler med nogle af de mange hjemløse, de
har kontakt til, i den kommende uge – folk
på herberger, varmestuer og gadehjemløse. |
Psykiatrien
siger NEJ til syge
Det psykiatriske gadeteam kommer
blandt andet på Mændenes Hjem. Tidligere
forstander på Mændenes Hjem, Robert
Olsen, som i dag er forstander på Kofoeds
Skole, skriver i et debatindlæg i Morgenavisen Jyllands-Posten: ’Gennem mit arbejde
på herberger og på gaden ved jeg, at
besværlige patienter ikke altid er velkomne
på en psykiatrisk afdeling.’
Robert Olsen tilføjer så i sit indlæg en
række citater fra sin kommende bog 'Mens
baggårdskattene forsvandt’:
»Vi har en patient, som er for dårlig
til, at vi kan have ham på afdelingen; kan I tage ham på Mændenes
Hjem?«
»Vi har en patient, der er for
uregerlig, vi henviser ham til jer.«
»Patienten har røget hash,
så vi udskriver ham nu.«
»Patienten vil ikke have
medicin, så han bliver
udskrevet til jer.«
»Hun lugter forfærdeligt; vi kan ikke
tage hende ind her.«
»Hun kommer kun, fordi hun synes,
her er hyggeligt. Hun fik engang
hjemmelavede frikadeller her.«
»Vi kan godt se, at han er dårlig
og psykotisk, men han hører til i et
andet optageområde.«
»Det er jo midt om natten, I må da
vente til i morgen«.
– sagt af den psykiatriske ambulance klokken fem om morgenen om paranoid person.
HUS FORBI
| nr. 2 februar 2014 | 18. årgang | 21

psykisk sygdom på gadeplan
psykisk sygdom på gadeplan
Flere kriminelle psykisk syge
Nedskæringer på antallet af psykiatriske sengepladser får følger
.
af Birgitte Ellemann Höegh
foto: Helga C. Theilgaard
Når et skizofrent menneske ikke
bliver indlagt på en psykiatrisk
afdeling og afhjulpet sin tilstand,
er der fare for, at vedkommende
ender i en kriminel handling og
siden med en behandlingsdom.
I det danske samfund er antallet
af psykiatriske sengepladser faldet
markant over de sidste ti år, samtidig med at antallet af retspsykiatriske domme er steget. To tendenser, der muligvis går hånd i hånd,
eller også retsforfølger vi i dag for
mindre kriminelle hændelser.
I en rapport fra regeringens
psykiatriudvalg fra 2013 har
man registreret en tredobling af
retspsykiatriske patienter over ti
år. Hvor der i 2001 var registreret
1.300 personer med en retspsykiatrisk dom, er tallet i 2011 vokset til
3.900 personer. I samme periode er
der sket et markant fald i antallet af psykiatriske sengepladser.
Tilbage i 1980'erne var vi helt oppe
på 8.000 psykiatriske sengepladser. I 2012 er vi nede på 2.733
sengepladser.
Forhenværende ledende overlæge på Retspsykiatrisk Klinik,
Peter Kramp, har i mange år
forsket i sammenhængen mellem
retspsykiatriske domme og mængden af sengepladser.
Resultaterne er fremlagt i
- Jeg fandt sammen
med en statistiker
en klar sammenhæng
mellem antallet af
psykiatriske sengepladser og det
kriminelle niveau.
Peter Kramp, forhenværende
ledende overlæge på
Retspsykiatrisk Klinik
artiklerne ’Kriminalitet begået af
psykisk syge 1977-1999’ og ’Retspsykiatriske patienter - udvikling
2000-2004’ i Ugeskrift for Læger.
Peter Kramp konstaterer, at den
senere udvikling peger i samme
retning.
- Jeg fandt sammen med en
statistiker en klar sammenhæng
mellem antallet af psykiatriske
sengepladser og det kriminelle niveau. Vi lavede en undersøgelse af
de 13 gamle amter gennem en periode på 15 år og så på, hvor mange
sengepladser, der har været til
rådighed. Her var faldet fra 8.000
i 1980 til omkring 2.500 ikke til at
komme udenom, fortæller han.
- Samtidig så vi på antallet af
retspsykiatriske patienter, og det
viste sig, at de amter, der havde
det største nedslag i sengeforbrug
samtidig havde størst stigning
i antallet af retspsykiatriske
patienter. I samme periode blev
der faktisk investeret flere penge
i social- og distriktspsykiatri. Den
stigning havde dog ikke nogen
positiv indflydelse på antallet af
retspsykiatriske patienter, tilføjer
Peter Kramp.
Skizofreni kræver behandling
Ifølge Danske Regioner udgør
mennesker med psykisk sygdom
i dag 20 procent af Kriminalforsorgens samlede klientel, og det er
derfor påfaldende, at regionerne
samtidig vælger at nedlægge sengepladser. Ifølge Peter Kramp lider
70 til 75 procent af de psykisk
syge, der bliver dømt i Danmark,
af skizofreni – en sygdom, han er
overbevist om, kræver indlæggelse på et psykiatrisk afsnit for at
afhjælpes optimalt.
- Skizofrene patienter skal
være på moderne psykiatriske
afdelinger, hvor der er et uddannet personale, der kan varetage
deres sygdomme. Problemet for de
stakkels mennesker er, at de ikke
bliver behandlet godt nok. Der er
cirka 25.000 skizofrene i Danmark.
Det er vel at mærke ikke så stor
en procentdel af befolkningen, at
vi danskere dagligt skal gå rundt
og være bange for at blive slået
til lirekassemand af en skizofren,
men det er et kæmpe problem
for de syge selv. For når de ikke
er behandlet godt nok, kan de i
yderste konsekvens ende med at
begå kriminalitet. Den hyppigste
kriminalitetsform, skizofrene
udøver, er alt fra trusler til manddrab, fortæller Peter Kramp.
Den naturlige fødekæde
Skal vi undgå, at en psykisk syg
når ud i en kriminel handling og
Arresthuse fyldt med psykisk syge
Og psykisk syge bliver ikke raske i fængslerne
af Poul Struve Nielsen
De danske fængsler og arresthuse har efterhånden udviklet sig til opbevaringssteder for mennesker med psykiske lidelser.
Kriminalforsorgen har i perioden 2009 til 2012
lavet en psykiatrisk udredning af 672 varetægtsarrestanter. Det viste sig, at næsten alle - 91
procent eller 613 personer – har psykiske lidelser.
59 af de indsatte (ni procent), der indgår i
undersøgelsen, er raske, det vil sige at de har gennemført den psykiatriske udredning uden at blive
diagnosticeret med en psykisk sygdom eller en
22
| HUS FORBI | nr. 2 februar 2014 | 18. årgang
anden psykiatrisk lidelse. Mens 54 indsatte (otte
procent) er diagnosticeret med en psykisk sygdom
(sindssygdom) og 559 indsatte (83 procent) er
diagnosticeret med andre psykiatriske lidelser (for
eksempel affektive sindslidelser og nervøse og
stressrelaterede tilstande).
Formand for Kriminalforsorgsforeningen, John
Hatting, kalder tallene alarmerende høje. Han
mener, at mange af de indsatte kunne have klaret
sig uden at komme ind på en kriminel løbebane,
hvis de var blevet udredt tidligere.
- Kernen i den gruppe, der har fået diagnosen
skizofreni eller er psykotiske er allerede kendt i
regionerne. Et bedre samarbejde mellem regioner
og kommuner kunne havde gjort, at de fleste slet
ikke var havnet i fængsel, siger han.
Han tilføjer, at et fængsel ikke er det rigtige
sted at anbringe folk med psykiske lidelser, idet
for mange mennesker udvikler psykisk sygdom af
at være i varetægtsfængsel.
- Der er nærmest ikke behandlingstilbud til
psykisk syge i Kriminalforsorgen. Der er almindelige somatiske sundhedstilbud, men man skal være
alvorligt selvmordstruet, før man får en psykiatrisk
eller psykologisk behandling, fortæller John Hatting. |
bliver stillet for en dommer, mener Peter
Kramp, at den eneste rigtige vej frem
er indlæggelse. For fødekæden frem til
retspsykiatriske patienter er for ham at se
de almene psykiatriske patienter, der skal
behandles rigtigt, så de ikke ender som
retspsykiatriske patienter.
Den eneste måde at undgå det på er
ved at reetablere almene psykiatriske
senge, således at de unge debuterende
psykiatriske patienter kan få den rette
behandling, som ikke er en ambulant
medicinsk og psykiatrisk behandling.
- Medicin er ofte nødvendig, men psykiatrisk behandling er andet og mere end
medicin, og desuden er der også nogle
patienter, der ikke bliver hjulpet af medicinen. Skizofreni er en hjernesygdom,
som billedligt talt kan sammenlignes med
en overophedet hjerne. Derfor er ro og et
sted, hvor vi andre synes, der er kedeligt at være, være godt for at få hjernen
til at falde til ro. Dertil kommer social
træning, genoptræning af almene sociale
færdigheder - mange skizofrene laver for
eksempel nat om til dag – miljøbehandling og psykoedukation (det, at man lærer
om sin egen sygdom, red.).
Psykisk syge hjemløse
Ifølge den seneste SFI-rapport om hjemløshed i Danmark fra 2013 er 47 procent
af de hjemløse borgere i Danmark plaget
af psykisk sygdom – et tal, der har været
støt stigende siden den første kortlægning i 2007.
Samtidig viser rapporten, at antallet af psykisk syge er højst blandt unge
hjemløse. Skizofreni bryder ifølge Peter
Kramp oftest ud blandt unge mennesker i
20 til 25-årsalderen.
Da der efterhånden er få sengepladser,
foregår adgangen til hjælpen i den danske
psykiatri som udgangspunkt ambulant,
hvor man selv skal henvende sig til egen
læge, der henviser videre til psykiatrien –
et initiativ, de socialt udsatte mennesker
ikke er i stand til at tage selv.
Det er en af grundene til, at Region
Hovedstadens Psykiatri og Københavns
Kommune har taget initiativ til Det
psykiatriske gadeplansteam, hvor sygeplejesker og psykiatere går på gaden og
til byens herberger og varmestuer for at
opsøge hjemløse psykisk syge og hjælpe
dem i behandling. |

HUS FORBI
| nr. 2 februar 2014 | 18. årgang | 23
psykisk sygdom på gadeplan
psykisk sygdom på gadeplan
Psykisk syge falder mellem to stole
Samfundet er blevet mere tilbøjeligt til retlige skridt mod hjemløse
af Birgitte Ellemann-Höegh
foto Helga C. Theilgaard
Stofbrugere oplever ofte, at de bliver mødt med regler, mistro og fordømmelse, når de henvender sig i psykiatrien.
Panden mod muren
Antropolog: Regionerne fanger ikke psykisk syge misbrugere i tide
af Birgitte Ellemann Höegh
foto Helga C. Theilgaard
Når stofmisbrugere, der kæmper med psykiske
sygdomme, henvender sig til landets psykiatriske centre, får de ofte den besked, at de kan
vende tilbage, når de er blevet behandlet for
deres stofmisbrug.
Stofmisbrugscentrene har til gengæld svært
ved at hjælpe patienterne ud af deres misbrug,
fordi de er psykisk dårlige. Det har desværre
længe været en velkendt kendsgerning.
I Danmark lader man således disse socialt
udsatte mennesker løbe panden mod muren. Og
- Ser vi de unge psykisk syge stofmisbrugere, er det fatalt, at de ikke
bliver udredt i psykiatrien, for så
længe de ikke er det, kan de ikke
få de tilbud, der er målrettet unge
med for eksempel psykoser
eller skizofreni.
Antropolog Kathrine Bro Ludvigsen
det på trods af, at Verdenssundhedsorganisationen WHO faktisk betegner misbrug som en
diagnose. Når en person både har en psykiatrisk diagnose og er stofmisbruger, kaldes det
også en dobbeltdiagnose.
Antropolog Kathrine Bro Ludvigsen mener,
at psykiatrien i regionerne svigter, fordi de
ikke sørger for at udrede folk med dobbeltdiagnoser straks. Når de unge lang tid senere
24
| HUS FORBI | nr. 2 februar 2014 | 18. årgang
henvender sig i misbrugscentret, er problemerne vokset til et omfang, hvor det er svært
at hjælpe dem.
Kathrine Bro Ludvigsen har sammen med
socialsygeplejerske Nina Brünés skrevet antologien 'Projekt Socialsygepleje i somatik og
psykiatri' om Region Hovedstadens erfaringer
med at have socialsygeplejersker på hospitalerne for at hjælpe socialt udsatte til en bedre
behandling i sundhedsvæsenet.
nu inviterer hinanden ind i hinandens behandling, fordi det løfter personalets viden om
denne patientgruppe enormt. Med den erfaring,
vi har i KABS, vil det være godt at have ambitioner om fremskudte behandlingsenheder, så
psykiatere tilknyttes misbrugsbehandlingsstederne, og socialsygeplejesker og læger med
misbrugskendskab tilknyttes de psykiatriske
afdelinger, siger Kathrine Bro Ludvigsen.
Fatalt
Mistro
Forfatterne kommer fra KABS, der er Glostrup
Kommunes misbrugscenter, som leverer misbrugsbehandling til borgere i hele Storkøbenhavn. Her møder de også brugerne, der beretter
om en utilstrækkelig behandling, når de har
henvendt sig til psykiatrien eller hospitalet.
- Stofbrugerne bliver ofte mødt med regler,
mistro og fordømmelse, hvilket resulterer i, at
der kan opstå fejl- eller underbehandling, fordi
personalet ikke har nok viden om blandt andet
stofmisbrug og abstinenssymptomer. Nogle
stofbrugere vælger at gå selv for så at håndtere
deres problemstillinger med stoffer. I psykiatrien bliver de rådgivet til at henvende sig til
stofmisbrugsbehandling og komme tilbage, når
de har været stoffri i tre måneder, fortæller
Kathrine Bro Ludvigsen.
Regioner og kommuner
Hun ser kommunalreformens opgavedeling
mellem kommuner og regioner som en del af
problemet.
- I stedet for at tænke nye systemer med
nye skel, undrer det mig, at man ikke allerede
Patienterne henvender sig som udgangspunkt
det sted, hvor de behandler den lidelse, som de
føler størst. Derfor vil det ifølge antropologen
være optimalt, hvis de samtidig kan blive behandlet for den anden del, som er medvirkende
til deres primære lidelse og kan forværre hele
deres livssituation fysisk, psykisk og socialt.
- Regionerne bruger lige nu som argument,
at WHO klassificerer stofmisbrug som en psykisk diagnose, og at det derfor er på sin rette
plads, at det foregår i psykiatrien. Derfor virker
det paradoksalt, at man ikke forsøger at give
dem en bedre behandling, når de kommer ind
i psykiatrien. Ser vi for eksempel på de unge
psykisk syge stofmisbrugere, er det fatalt, at de
ikke bliver udredt i psykiatrien, for så længe
de ikke er det, kan de ikke få de tilbud, der er
målrettet unge med for eksempel psykoser eller
skizofreni. Først langt senere henvender de sig
i stofmisbrugsbehandlingen, hvor problemerne
i mellemtiden har vokset sig store og massive
med risiko for en livslang deroute, slutter hun. |
Psykiater Preben Brandt, der er
tidligere formand for Rådet for
Socialt Udsatte og i dag formand
for Udsatterådet i Københavns
Kommune, ser ikke nogen sammenhæng mellem det stigende
antal retspsykiatriske patienter
og faldende antal psykiatriske
sengepladser.
- Jeg ser i stedet en tendens
til, at man bliver mere og mere
tilbøjelig til at bruge en retslig
foranstaltning over for mindre
alvorlige hændelser. Det kender
jeg fra gaden, hvor jeg for eksempel har oplevet, at en misbrugende, psykisk syg slog ud efter
personalet, da han blev indlagt, og
endte med at blive indstillet til en
retslig foranstaltning, siger Preben
Brandt.
- De (unge) havde
aldrig kunnet tilknytte
sig verden. Så det er
alt for svært at forstå
den unge ud fra deres
psykiske lidelse alene.
Derfor er det ikke nok
bare at sige, at vi skal
sørge for at få indlagt
unge psykisk syge i
rette tid, inden de får
en behandlingsdom.
Psykiater Preben Brandt
Han tilføjer, at det gjorde man
ikke for 30 år siden. Preben Brandt
har fulgt udviklingen blandt de
psykiske syge i gadebilledet fra
første parket i en menneskealder. I
1989 begyndte han i sin egenskab
af psykiater og socialoverlæge
som den første at gå på gaden og
møde mennesker med psykiske
lidelser. I 1997 tog han initiativ
til etableringen af projekt UDENFOR, hvor han siden har været
administrativ leder, forsknings- og
projektansvarlig og nu formand.
- Man skyder spurve med
kanoner efter min overbevisning.
Når man kigger på statistikkerne
er der også flere mennesker, der
bliver retsligt forfulgt for mindre kriminalitet, og derfor stiger
antallet, siger han.
Mellem to stole
Ifølge Preben Brandt handler det
mere om, at man som psykisk syg
hjemløs falder ned mellem to stole
– især hvis man tilhører den unge
del af gruppen på gaden, der i høj
grad også kæmper med misbrug. I
den sammenhæng oplever Preben
Brandt ikke, at distriktspsykiatrien fungerer optimalt.
- Jeg synes, at distriktspsykiatrien er meget enøjet ved ikke
at have forståelse for det sociale
aspekt og ikke tager psykisk syge
ind, der er misbrugende, men sender dem til et rusmiddelscenter,
der til gengæld har for lidt forståelse og for meget ydmyg respekt
for det psykiatriske system. Samarbejdet mellem de to instanser er
alt for sjældent tilstede.
Med den erfaring, Preben
Brandt har med sig fra sit arbejde
med social- og gadepsykiatri, mener han heller ikke, at en indlæggelse på en psykiatrisk afdeling er
vejen frem for at undgå retspsykiatriske domme udløst af kriminelle handlinger.
- For mig at se er det ofte
de unge, som har et misbrug,
der kommer i karambolage med
loven. Det er unge, der lider af
vrangforestillinger og lader sig
påvirke af rusmidler, og det fører
ofte til drastiske handlinger som
voldsoverfald eller tyveri. Det er
ikke skizofrenien alene, der gør
det, og her kan den bedste hjælp
være en specialbolig og ikke en
indlæggelse i flere måneder på en
psykiatrisk afdeling, der sjældent
er en særlig lykkelig hændelse
for et ungt menneske. Hele dette
menneskes situation er ofte meget
kompliceret.
Alle er forskellige
Preben Brandt har tilbage i 1992
skrevet en disputats om yngre
hjemløse, hvor han interviewede
127 mennesker, hvoraf 25 procent
led af skizofreni. Undersøgelsen
viste, at de unge menneskers
problemer havde sin begyndelse
i sociale forhold, der lå langt før
deres psykiske lidelse opstod.
- Det er unge, der
lider af vrangforestillinger og lader sig
påvirke af rusmidler,
og det fører ofte til
drastiske handlinger
som voldsoverfald
eller tyveri.
Psykiater Preben Brandt
- Jeg tror, at en tilsvarende
undersøgelse vil vise det samme i
dag. Uanset om de havde skizofreni, havde de stort set allesammen
oplevet problematiske opvækstforhold med misbrugende forældre,
fjernelser fra hjemmet og dårlig
skolegang. De havde aldrig kunnet
tilknytte sig verden. Så det er alt
for svært at forstå den unge ud fra
deres psykiske lidelse alene. Derfor er det ikke nok bare at sige, at
vi skal sørge for at få indlagt unge
psykisk syge i rette tid, inden de
får en behandlingsdom. Der er et
meget større problem, som handler
om, hvordan vi tager os af børn,
der er socialt udsatte, og det er
her, den store forebyggelse skal
ligge.
De unge, der er gamle nok til,
at det hele er slået fejl for dem og
er endt på gaden med en psykisk
lidelse af den ene eller anden
årsag, hjælper man som udgangspunkt bedst på gaden, mener
Preben Brandt.
- Der er vigtigt, at man møder
de psykisk syge hjemløse ude på
gaden med en social indsigt i, hvad
det vil sige at leve på gaden samt
en indgående forståelse for deres
psykiske lidelser. Efter min opfattelse er det en vanskelig opgave,
som kræver, at man får etableret
en god kontakt, for det er sårbare
mennesker, der har meget lidt tillid til andre, og derfor nytter det
ikke noget at komme rendende
flere personer, siger han.
Tvangsindlæggelser
Når tilliden til den psykisk syge
hjemløse er etableret, er det ifølge
Preben Brandt vigtigt at se på det
menneske som et individ med sin
helt egen baggrundshistorie og
behov for hjælp.
- Det kan aldrig blive en skabelon. Nogle skal have støtte meget
længe på gaden for overhovedet
at få skabt en god kontakt. Nogle
skal så hurtigt som muligt hjælpes i en bolig eller til nød ind på
et herberg. Andre har behov for
specifik psykiatrisk behandling,
som godt kan foregå på gaden,
og nogle gange kan et ophold på
en psykiatrisk afdeling være den
rigtige beslutning.
- Men én ting fortæller min
erfaring mig: Dette handler ikke
om mennesker, der står i kø for
at blive indlagt, så hvis det ender
sådan, bliver det en tvangsindlæggelse, og så kommer man ikke
uden om at se det som et overgreb,
som skal vejes op med nødvendigheden af indlæggelsen. Og når det
er sagt, så har jeg aldrig oplevet
ikke at kunne få en psykisk syg
indlagt. Jeg oplever ikke mangel
på sengepladser, siger Preben
Brandt |
HUS FORBI
| nr. 2 februar 2014 | 18. årgang | 25
Hus Forbi skrev i december 2007 om den dengang 16–årige Nadia Skødt Petersen, som i årevis
havde levet med frygten for, hvad der skete med hendes hjemløse far, indtil hun i 2007 fandt ham
død af druk. Læs her, hvordan det går hende i dag.
Alle har en familie
Ethvert menneske har en familie, som
er med på livets rejse, uanset om der
er kontakt, og uanset om familiemedlemmerne stadig er i live.
Hus Forbi sætter fokus på socialt
udsatte menneskers familierelationer.
tuba, hvor Nadia er på venteliste til et terapiforløb, står for
Terapi og rådgivning for Unge, som er Børn af Alkoholmisbrugere,
men rådgiver også unge, som er børn af stofmisbrugere. TUBA
er en terapeutisk rådgivning for unge mellem 14 og 35 år, der er
vokset op i en familie med alkohol- eller stofproblemer.
Kontakt: www.tuba.dk
Nadia husker mange gange, hvor hun sad i
timer i vinduskarmen hjemme hos sin mor og
ventede forgæves på sin far, der havde lovet at
tage hende med i biografen eller på café. Kun
når han i perioder opholdt sig på forsorgshjem,
hvor der var forbud mod at drikke, kunne hun
få nogle gode stunder med sin far.
I 2006 fik hendes far en lejlighed, men det
gjorde hende ikke mindre bekymret, for han
var bange for at være sammen med andre mennesker, så han gik i kiosken efter øl tidligt om
morgenen, før der var mennesker på gaden, og
sad ellers bare helt alene i sin lejlighed og drak.
Vil ikke ende som sin far
Hun kæmper for at få
et almindeligt liv
Nadia Skødt Petersen
var 16 år, da hun i 2007
fandt sin far død af
druk, og hun er stadig
præget af oplevelsen og
savnet efter ham
26
| HUS FORBI | nr. 2 februar 2014 | 18. årgang
af Birgitte Rørdam
selvportrætter Nadia Skødt Petersen
Det er seks år siden, at den nu 2- årige Nadia
Skødt Petersen fandt sin far død af druk, da
hun en kold dag i januar tog bussen til Sydhavnen med noget mad til ham. Men oplevelsen og
de mange år, der gik forud, hvor Nadia Skødt
Petersen gjorde alt, hvad hun kunne for at
passe på sin hjemløse og alkoholiserede far,
sidder stadig dybt i hende.
- Jeg kæmper med panikangst og uro og bliver
ofte indhentet af ubehagelige minder. Både fra de
mange år, hvor jeg aldrig vidste, hvor min far var,
eller hvordan han havde det, og fra den sidste
dag, hvor han lå død i sin lejlighed, da jeg kom.
Og jeg kan ikke lade være med at føle skyld over
hans død, selvom jeg godt ved, at jeg ikke kunne
gøre noget: For hvad nu, hvis jeg havde passet
bedre på ham eller var kommet ud til ham noget
før, så havde han måske levet i dag?
Fars pige
For Nadia betød det, at hun nu måtte passe
endnu mere på ham. Hun ringede til hans mobil
hver dag, besøgte ham, så tit hun kunne, havde
altid mad med til ham og lånte ham af sine lommepenge, når han ringede og bad om hjælp.
- Jeg tror, at jeg havde haft det lettere i dag,
hvis jeg ikke havde været så tæt knyttet til min
far og følt, at det var mig, der skulle passe på
ham. Men min mor og far var ofte ikke på talefod, og min bror var for lille til at forstå, hvad
der foregik, og så var jeg ene om at tage mig af
ham, siger hun.
I dag lever Nadia sammen med en kæreste,
hun læser til social- og sundhedshjælper, sam-
tidig med at hun arbejder på at få en karriere
som fotograf. Et tilsyneladende helt almindeligt liv, men hun føler sig ikke almindelig, og
det sidder i hende, at hun altid er nødt til at
gøre en ekstra indsats for ikke at ende som sin
far.
- Jeg er meget bevidst om, at jeg ikke vil
ende som en social taber, for det var jo det,
min far var. Men inderst inde frygter jeg, at
jeg bliver ligesom ham, for vi ligner på mange
måder hinanden. Derfor er jeg også bange for at
komme på kontanthjælp eller få brug for anden
støtte fra samfundet. Jeg har lige siden min far
døde arbejdet målrettet for at nå mine mål: Jeg
vil være en dygtig fotograf, og jeg vil kunne
klare mig selv, siger hun.
Vil huske de gode ting
Og den alvor og beslutsomhed præger Nadias
tilværelse i dag, selvom hun kun er 22 år.
- Jeg har det bedst, når alt er planlagt, og jeg
kan ikke huske, at jeg har tilladt mig selv at give
slip og være ubekymret. Da jeg var barn, vidste
jeg aldrig, hvad der skete, og derfor har jeg brug
for at have kontrol med alt i dag. Jeg skal også
vide, hvad jeg skal lave i weekenden, og det er
ikke altid let at forstå for min kæreste, som ikke
har oplevet det samme som jeg.
I årene, der er gået, har Nadia været til enkelte psykologsamtaler, hun har været ambulant hjulpet på Bispebjerg Psykiatriske Hospital, når hun har haft anfald af panikangst, og
i dag går hun til kropsterapi og får angstdæmpende medicin.
Men hun har aldrig fået bearbejdet de følelser og de svigt, hun har oplevet fra sin far, og
derfor er hun nu på venteliste til et terapiforløb i TUBA, som hjælper børn af alkoholikere.
Det ser hun frem til, og hun håber, at hun med
tiden kan få ro i sindet og give slip på de dårlige
minder, hun har fra sin opvækst.
- Når jeg tænker på min far, fylder det
meget, at han ikke havde et godt liv, og at han
ikke var glad, da han døde. Det fylder også
meget, at han svigtede mig og ikke gjorde sig
umage for at blive ædru, så vi kunne blive en
rigtig familie igen, og det har gjort mig vred
mange gange, siger hun og fortsætter:
- Men det, der fylder mest, er, at jeg savner
ham, for han var et intelligent menneske, som
lærte mig meget. Det er ham, der har lært mig
at holde af musik og være åben over for andre
mennesker og gå op i, hvad der sker i samfundet. Det vil jeg gerne en dag kunne tænke på
med glæde.|
- Jeg tror, at jeg havde
haft det lettere i dag,
hvis jeg ikke havde været
så tæt knyttet til min far
og følt, at det var mig, der
skulle passe på ham.
Nadia Skødt Petersen var fars pige, og han
var en helt vidunderlig far, der var livsklog og
omsorgsfuld, når han var ædru.
Men fra han blev skilt fra moderen, da
Nadia var seks år, begyndte det at gå ned ad
bakke med ham. Han drak, spillede sine penge
op, havde ikke noget sted at bo og udviklede
efterhånden en social forbi, så han måtte
drikke endnu mere.
HUS FORBI
| nr. 2 februar 2014 | 18. årgang | 27
| mindeord |
tom løvstrøm hansen,
sælger 724, er død
Tom Løvstrøm
Hansen har været
Hus Forbi-sælger
i 11 år. Han solgte
mest Hus Forbi på
Nørrebro, ved Nørreport Station og i
Indre By.
En af hans gode venner, Hus
Forbi-sælger Ole Sprogø, fortæller:
’Jeg mødte Tom for 25 år siden
på Christiania og jeg mødte ham
igen, da vi ville sove under den
samme container på Blågårdsplads.
Vi fandt ud af at være der begge to.
Vi henter lige en stue i Græsted
morten jensen,
sælger 328, er død
Møbelprojekt i Albertslund reddet på stregen
af Peter Rathmann
foto Lars Ertner
Det er fortsat muligt for ubemidlede borgere i
Storkøbenhavn at skaffe sig møbler og andet
indbo for en billig penge hos foreningen Hjælpeløs i Albertslund.
Foreningen har siden 2008 lettet overgangen for hundredvis af hjemløse til den nye bolig. De frivillige i projekt Hjælpeløs indsamler
møbler over hele Sjælland og stabler dem op i
den enorme kælder i industrikvarteret Herstedvang. Her kan folk på lavindkomster gå på
rov og få byttet kørt til kantstenen ud for deres
nye hjem for 600 kroner.
Hjælpeløs har været finansieret af midler fra
hjemløsestrategien, men den er som bekendt
ophørt, og så var det slut med pengene. I sidste
øjeblik har Albertslund Kommune nu sikret
huslejen frem til sommer.
mand Peter Mortensen. Han er bedre kendt
som Peter Gademand og har selv været hjemløs.
Han fortæller, at det er svært for hjemløse at
skaffe penge på rimelige vilkår til at etablere
sig med. Så mange står bare med en tom lejlighed og hvide vægge. Der ligger en stor opgave i
at hjælpe dem, siger han.
Formanden viser rundt på de 476 kvadratmeter, der er fyldt med køkkengrej, hårde
hvidevarer, senge, skabe, computere, tøj på
stænger, bøger, legetøj, gamle LP’er og endda et
maleri af Gauguin, dog muligvis en reproduktion.
- Det kniber lidt med pladsen, vi håber at
udvide, siger Peter Gademand og er tæt på at
vælte et akvarium.
- Fiskene er fra et dødsbo i Slangerup. Vi
syntes, det var synd at skylle dem ud i lokummet.
158 kunder
Tæt på
- Vi har masser af gange været tæt på lukning,
men hver gang kæmpet os videre, siger for-
En kunde dukker op og fortæller, at han skal
flytte i en to-værelses i Sydhavnen. Han har sin
mor med:
- Det er lige dig, siger moren til ham, da hun
får øje på en svensk købmandsdisk med vitrine.
Alt er hentet med foreningens Mercedes
Sprinter hos folk, der af den ene eller anden
grund vil skille sig af med deres ejendele. Nogle
skal flytte på plejehjem. Der er også mange
dødsboer.
- I dag skal vi hente en hel stue i Græsted. Vi
tager alt og siger ikke nej til hverken stort eller
småt, ellers gider folk ikke være med. Vi kunne
godt bruge en flyttebil mere, for vi skal jo både
hente og bringe. Sprinteren er ofte i stykker, og
så kommer vi bagud, fortæller formanden.
Ifølge den seneste opgørelse til kommunen
har han på et år haft 158 kunder i butikken.
Det er OK at vende tilbage og hente mere uden
at betale ekstra.
Mange har helt glemt, hvordan et hjem ser
ud. Det skal de have lov at vænne sig til og så
komme igen og tage, hvad de kan bære under
armen, siger Peter Gademand.
Den næste kunde mangler et gaskomfur,
men går hjem med en olieradiator. |
Morten Jensen
solgte Hus Forbi i
Vestamager Centret. ’Med stor
charme,’ siger
nogle af hans Hus Forbi-købere.
Morten var umådeligt populær
blandt de handlende. Dieter og Tinie,
som plejede at købe aviser hos Morten, skriver:
Tom gik hjemmefra som 11-årig
og levede på gaden. Han kom meget
på Christiania og boede hos nogle
kærester. På et tidspunkt havde han
fast arbejde som nedrivningsarbejder
og renovationsarbejder. Han boede
med sin kæreste i en stor lejlighed.
Men han endte med at gå fra det
hele og genoptage livet på gaden. Vi
var sammen i 11 timer i døgnet.'
De sidste fire år af sit liv havde
Tom en lejlighed på Nørrebro. Han
har også tidligere været DJ og gik
igen i de sidste år meget op i sit
musikanlæg og sin samling.
Hus Forbi
’Vi har mistet et dejligt livsstykke,
vores herlige Morten, som altid stod
med et frisk smil. Han var altid parat
til en lille samtale. For os var det et
stort chok at få at vide, at han ikke
var her mere. Morten, vi er mange,
som vil savne dig og din charmerende måde at sælge Hus Forbi på i
Vestamager Centret. Sov sødt, lille
Morten!’
Hus Forbi
Landsforeningen SIND, Region Hovedstaden
FRIVILLIG
Den
Mobile
Retshjælp
En retshjælp der ved noget om
hjemløse og andre udsatte mennesker...
Hvordan hjælper Den Mobile Retshjælp?
Frivillige medarbejdere giver gratis, juridisk hjælp pr. telefon, e-mail
eller ved direkte henvendelse på adressen
Store Torv 9, 8000 Aarhus C.
Enhver henvendelse er anonym – du skal ikke opgive
personnummer eller adresse.
Det kan du f.eks. spørge om:
• Har kommunen mulighed for at tage min kontanthjælp?
• Må min ekskone hindre børnene i at besøge mig?
• Kan jeg få hjælp til en lejlighed?
Åbningstider: mandag-fredag klokken 10-14
Den Mobile Retshjælp • Store Torv 9, 8000 Aarhus • Tlf.: 72 11 90 77
• [email protected]
Den Mobile Retshjælp - i samarbejde med
SAND – De hjemløses landsorganisation
Charlottenborg
Flemm
ing Q
uist M
Plaka
tapete øller
11.10.1
t
3 – 12
. 0 9 . 20
14
ET ENSOMT MENNESKE HAR BRUG FOR DIG!
Kan du afse 1-2 timer om ugen eller hver 14. dag som besøgsven hos et menneske med en sindslidelse eller psykiske
problemer? Så vil du komme til at opleve et berigende og
udfordrende forhold.
Sindslidende er også spændende, hjertevarme, humoristiske,
interesserede og vidende mennesker, men de har ofte svært
ved at holde personlig kontakt.
Du får supervision, undervisning, vejledning og interessante
kurser og foredrag som frivillig i SIND-Nettet samt et spændende samvær med andre frivillige.
den
n c er t . 0 0
o
k
g
4
to
plaka r måned 1
s
i
t
a
r
e
G
hv
dag i
n
ø
s
.
2
Lad os få en snak, hvis du er interesseret.
Kontakt:
Lokalkoordinator for SIND-Nettet i Ballerup, Albertslund.
Christel Lous, tlf.: 20 47 97 26 eller mail: [email protected]
28
| HUS FORBI | nr. 2 februar 2014 | 18. årgang
Kunsthal Charlottenborg
Nyhavn 2 – 1051 København K
Information +45 3374 4639
www.kunsthalcharlottenborg.dk
HUS FORBI
Åbent tirsdag til søndag 11 – 17
(onsdag 11 – 20)
Fri entrè hver onsdag 17 – 20
| nr. 2 februar 2014 | 18. årgang | 29
|off line|
Hjemløs smuglede
hund ind på rådhuset
af Poul Struve Nielsen
foto Mette Kramer
Kristensen
Karina med Sif 2 i sin taske til nytårskuren på Københavns Rådhus.
- I år er der kommet en
hund med ind. Hunde må
normalt ikke komme på
rådhuset, men når den
opfører sig så pænt, så går
det nok, sagde Københavns
overborgmester, Frank
Jensen, i forbindelse med
sin tale til nytårskuren for
hjemløse på Københavns
Rådhus.
- Den hedder Sif 2, fortalte hundens ejer, Karina
Pihl, til overborgmesteren.
Frank Jensen tog udgangspunkt i Hus Forbis
hjemløsekalender for 2014 i
sin tale. Kalenderen handler om hjemløse og deres
hunde, og når folk, der har
købt kalenderen eller fået
den som gave, når frem til
december, kommer de til
fortællingen om Karina og
Tonny Rimsmeds hjørne
Sif 1. Siden kalenderen er
trykt, er Sif 1 død efter et
fantastisk liv, som de fleste
hunde kun kan drømme
om. Karina var selvfølgelig
ulykkelig. Men hun har nu
fået en ny følgesvend i Sif
2, der altså endnu ikke er
større, end hun kan smugles
ind på rådhuset i en taske.
Hjemløsekoret underholdt
i København, hvor nogle af
deltagerne udtrykte skuffelse over, at de traditionsrige rådhuspandekager var
skiftet ud med kransekager.
Også i Esbjerg blev der
holdt nytårskur. Det skete i
musikhuset med Hjemløses
Venner som arrangør. Her
fik de hjemløse sprød ribbensteg med rødkål og både
brune og hvide kartofler fra
Hotel Britannias køkken.
Tidligere folketingsmedlem
Jacob Haugaard og Esbjerg
pensionistorkester underholdt. |
© Hus Forbi-sælger Tonny, nummer 0081 Email: [email protected]
Thorning vil gerne have, at danskerne udviser lidt pli
for regeringen har en glimrende hjemløsestrategi
På Finansloven kom de med pixi-udgaven
ring ind, hvis du har plads til en ekstra madras i haven
x-ord er kreeret af hanne reffelt opgavebureauet
dusaduku er kreeret af søren franck
vil du vinde
Alle rigtige besvarelser deltager i lodtrækningen
om boggaver - fra vores helt egen verden.
SEND LØSNINGER TIL:
Hus Forbi, Bragesgade 10 B, 2200 Kbh. N
senest 5. marts.
Mrk. kuverten 'OFFLINE'
Navn _________________________________________
Adresse ______________________________________
Postnr ____ By ________________________________
Vinderne får direkte besked og offentliggøres på www.husforbi.dk
30
| HUS FORBI | nr. 2 februar 2014 | 18. årgang
HUS FORBI
| nr. 2 februar 2014 | 18. årgang | 31
sælger nr. 1778
Diana
| ny hus forbi-sælger |
af Birgitte Ellemann Höegh
foto Lars Ertner
3
spørgsmål
hvad fik du at spise i går?
- Intet. Sådan er det med min appetit. Nogle gange
kan jeg kun spise to gange på en uge. Jeg ved, det
ikke er godt. I stedet drikker jeg kakao, kaffe og
sodavand.
hvad skal du bruge pengene fra
salget til?
- Medicin til min bugspytkirtel. Det koster 1.600
kroner om måneden, så lige nu køber jeg det ikke.
hvad skal der til, for at din situation bliver bedre?
- Jeg skal lære at spise ordentligt, bevæge mig lidt
mere, komme ud i luften og have et normalt sted
at bo.
32
| HUS FORBI | nr. 2 februar 2014 | 18. årgang
- Jeg har aldrig nogensinde haft et 37 timers job. I stedet har jeg fået
bistandshjælp, siden jeg var 16 år. Det startede, fordi jeg var gravid og
fødte min første søn som 17-årig. Så fik jeg en dreng mere tre år og tre
dage efter, og da han var et halvt år, tog jeg heroin, men kom på metadon
allerede en måned efter. Det har jeg været lige siden, fortæller Diana.
Hun er i dag 41 år og ked af, at hun endte med at blive afhængig af
metadonen efter så kortvarigt et stofindtag og har samtidig drukket massivt gennem mange år, som hun forklarer som en nødvendighed oven på
en traumatisk barndom. Men nu er Diana holdt op med at drikke. Hun
tør simpelthen ikke mere.
- Min bugspytkirtel og lever er smadret, og jeg har ligget i koma tre
gange oven på nogle små hjerneblødninger. Hver gang har de sagt farvel,
fortæller hun og kigger forsigtigt op.
Men Diana har overlevet. Hendes sønner er blevet voksne og efter
sammenlagt at have boet på gaden gennem otte år, bor hun i dag i en
lejlighed på Sjælør Boulevard i Københavns Sydvest-kvarter.
- Jeg ved faktisk ikke, hvorfor jeg aldrig har været i arbejde. Jobcenteret siger selv, at det er fordi, jeg aldrig har fået tilbuddet. Tidligere ville
jeg gerne have arbejdet – især med dyr. I stedet har jeg lukket mig meget
inde med gardinerne trukket for og set fjernsyn. Det blev min hverdag,
fortæller hun.
Og det har blandt andet også været årsagen til, at Diana er begyndt
at sælge Hus Forbi. For hun trængte til at komme ud af sin lejlighed og
foretage sig noget, der kunne give hende en naturlig træthed om aftenen.
- Så behøver jeg ikke ryge ’den fede’ for at kunne sove. Men jeg er også
begyndt at sælge aviser, fordi jeg har så lidt penge, at jeg er ved at blive
vanvittig. Da jeg ikke havde lejlighed og sov i trappeskakter og kælderrum
eller hos venner, havde jeg jo hele min bistand at leve for. Det var ikke et
trygt liv, men nu går alle mine penge til den lejlighed, jeg bor i.
Lejligheden hører under ACT-projektet. Et bostøtteforløb i forbindelse
med Hjemløsestrategien, hvor der ydes mest mulig støtte til hjemløse
med særlige sociale problemer som for eksempel relationen til arbejdsmarkedet, sundhed, det omgivende samfund, familien, trusler, vold,
misbrug eller en kombination af mange forskellige psykosociale forhold.
Den lejlighed vil Diana gerne væk fra.
- Det kan ikke gå for hurtigt! Jeg er så rystet over ACT’en. Jeg ved
faktisk ikke, hvad ACT betyder, kun at det skulle være så perfekt med
egen lille have og alt muligt, og jeg skulle ikke drikke. Men huslejen var
dyrere end lovet, og dørene derude bliver hele tiden smadret med en
hammer, så det ligner en rockerborg. Der går ikke én dag, uden der er
politi, og der er ikke en, der ikke drikker derude. Jeg vil bare gerne bo i
en ganske almindelig opgang.
Diana har solgt sine første tre aviser ved Nørrebro Station sammen
med den kammerat, der opfordrede hende til at gå i gang, og det er gået
fint, synes hun.
- Jeg har ellers aldrig troet, at jeg skulle havne i den her situation, for
jeg er meget stædig. Da jeg på et tidspunkt flyttede til København med
en kæreste, der gik og tiggede på gaden, gik jeg altid på det modsatte
fortov, men nu generer det mig ikke at stå frem og sælge aviser. Jeg har
brug for det. Nu er det hele så fladt med huller i bukserne og cykelsko
her midt om vinteren. Så nu vil jeg finde et godt sted at sælge, for det er
åbenbart det, det gælder om, slutter hun. |
Hver måned spørger vi en nystartet sælger, hvad
der fik ham/hende i gang med at sælge Hus Forbi.