September 2011
hus forbi nr. 9 september 2011 15. årgang | pris 20 kr. | 8 kr. går til sælgeren | køb af sælgere med synligt id-kort udsatdanmark Læs – hvis du tør ny strategi Hjemløs med udsigt – og egen bolig HURRAAAAAA! Nu med X-ord og DUSADUKU Køb kun avisen af sælgere med synligt ID Hus forbi må ikke sælges i togene hus forbi REDAKTION ANSVARSHAVENDE REDAKTØR Ole Skou [email protected] REDAKTØR-vikar Thomas Hye-Knudsen [email protected] FORSIDEFOTO Joachim Rode KORREKTUR Bro Kommunikation A/S LAYOUT salomet grafik | leder | Valget er også i hverdagen KONTAKT REDAKTIONEN tlf. 5240 9069, [email protected] SALGSAFDELING Jimmy Rohde, tlf. 5133 8128, [email protected] Morten Munk Hansen, tlf. 8161 6689 René Køhn, tlf. 5240 9079 SÆLGERKONTAKT tlf. 5133 8128 ADMINISTRATION Rasmus Wexøe Kristensen, sekretariatsleder, 5240 9049, [email protected] Ole Skou, formand, tlf. 4073 3537, [email protected] Ruth Kristoffersen, bogholder, 5240 9089, [email protected] UDGIVER Foreningen Hus Forbi Bragesgade 10 B, stuen, 2200 København N Tlf. 8993 7471, www.husforbi.dk DISTRIBUTION Boformer for hjemløse, varmestuer, medborgerhuse m.m. kan fungere som distributør for Hus Forbi – dvs. være udleveringssted af avisen til sælgerne. Kontakt os på: tlf. 5133 8128 (se listen af distributører på www.husforbi.dk). ABONNEMENT STANDARDABONNEMENT: 465 kroner (12 numre om året – inklusive moms, porto og gebyr). STØTTEABONNEMENT: 665 kroner Henvendelser om abonnement på tlf. 7026 7006 eller [email protected] BIDRAG Hvis du vil give et bidrag til Hus Forbi, kan du sætte beløbet ind på kontonummer (9541)60028842. Mærk indbetalingen ’bidrag’. TRYK Dansk Avistryk OPLAG 80.000 LÆSERTAL 402.000 (4. kvartal 2010 & 1. kvartal 2011) ifølge Index Danmark/Gallup ANTAL SÆLGERE 744 ISSN 1397-3282 Næste nummer udkommer den 30. september 2011. OM HUS FORBI Hus Forbi udkom første gang i 1996 og sælges af hjemløse og tidligere hjemløse eller andre socialt udsatte mennesker. Avisen sætter fokus på udsatte mennesker og fattigdomsproblemer. Formålet er at nedbryde fordomme om marginaliserede grupper både via indholdet af Hus Forbi og i mødet med sælgeren. Hus Forbis sælgere er alle udstyret med et id-kort udstedt af Hus Forbis sekretariat. Salget af Hus Forbi fungerer for sælgerne som et alternativ til tiggeri og eventuel kriminalitet. Indholdet i Hus Forbi produceres primært af professionelle freelancere, fotografer og illustratorer. Hus Forbi er medlem af det internationale netværk af gadeaviser, INSP. Når disse linjer læses, kan vi meget vel være kastet ud i en statsautoriseret valgkamp. En kamp mellem hen ved 3000 mennesker, der slås om 179 magtfulde og velpolstrede taburetter i Folketinget. Langt hovedparten af dem, der vælges, vil være særdeles veluddannede og begavede nok til at vide, hvad der er værd at slå på, hvis de skal gøre sig håb om at få tilstrækkeligt med stemmer til at opnå valg. De vil gøre noget godt. De vil gøre en forskel. De vil sikre velfærd og velstand – for de gamle, de unge, børnefamilierne, boligejerne, bilejerne, pendlerne, lønmodtagerne, erhvervslivet, de syge, de sindslidende, de handikappede, de demente, de fejlopererede, de kræftramte og de svage. Lur mig, om ikke også de hjemløse og socialt udsatte vil blive nævnt – sammen med begreber som ulighed og Fælles ansvar – både 1 og 2. Ikke i primetime eller i dueller mellem partilederne. Men når en kandidat med presse og spindiktator i hælene besøger et værested, herberg eller krisecenter for incest- eller voldramte kvinder. Der vil der blive uddelt håndtryk og hjertevarme smil til ære for fotografen – og måske ligefrem knus og kram. Og medarbejdere og de frivillige vil blive fremhævet og rost, fordi de påtager sig den uselviske og vanskelige opgave at tage hånd om mennesker, de ikke engang kender, der har det svært. 'Du er vel nok en sand ildsjæl'. Vi kommer ikke til at snakke løn og arbejdsvilkår – ej heller nævne, at mange af aktiviteterne og medarbejderne lever fra hånden til munden – af SATS-puljer eller usikre kommunale tilskud. Når valget så er overstået, som det hedder. Så er der ikke længere valg i Danmark. Nu er magten fordelt, og de fravalgte må prøve igen en anden gang. Hvis oppositionen kommer til fadet, vil de formentlig bruge rigtig meget taletid på at forklare, hvor vanskelige vilkår de har for at skabe resultater. De skal jo rette op på et helt årtis borgerlig politik – og det tager helt sikkert lang tid. Måske kommer vi oven i købet til at høre netop det argument, når vi om fire år atter skal til valg, og oppositionen kritiserer den siddende regering for manglende resultater. Nå, men hvad der end kommer ud af valget og valgløfterne, så bliver det vores alles husholdningsbudget – finansloven – der kommer til at bestemme, hvad staten deler ud til stadig flere, som er blevet afhængige af offentlige ydelser. Men også regeringen, der dikterer, hvad din egen kommune har lov til bruge på dig. Vær sikker på én ting. Når du eller dine nærmeste bliver ramt af arbejdsløshed, alvorlig sygdom, skilsmisse, depression, misbrug eller hjemløshed. Eller når dine børn pjækker – eller ikke lærer nok i skolen, og daginstitutionen dikterer, hvornår du kan holde sommerferie, så skal du nok forstå at kræve din ret – og med rimelighed. For det er du jo blevet stillet i udsigt. Dette nummer af Hus Forbi er ikke et valgtema-nummer, men et øjebliksbillede anno 2011 på noget af det, der rør sig i Udsatdanmark. Det er for alvorligt til alene at overlade til politikere og regnedrenge. Hvis du vil være sikker på, at det sociale Danmark har en stemme, så er det dine valg i hverdagen der afgør, om her er godt at være. Rig som fattig, syg eller rask. Vi er frem for alt mennesker, der burde vide, hvad det vil sige at behandle hinanden anstændigt. Med ønske om et rigtigt valg – lidt mere overskud (til andre) i hverdagen – og god læselyst. Thomas Hye-Knudsen redaktørvikar Vi støtter Hus Forbi v/Annemette Lyngh Vil du også støtte Hus Forbi? 2 Det koster 5.000 kroner om året at få sit firmalogo her på siden. Send en mail til [email protected] | HUS FORBI | nr. 9 september 2011 | 15. årgang | indhold | 9 18 En by i stille oprør Helt efter bogen – eller magtarrogance? I Svendborg har en gruppe indignerede borgere demonstreret 25 lørdage foran kommunens jobcenter, der underkender og tilsidesætter lokale lægers specialviden om syge borgere, der søger førtidspension. Kommunen får ros af beskæftigelsesministeren. Bolig for enhver pris En hjemløsestrategi til 500 millioner kroner nærmer sig en midtvejsstatus. Hjemløse skal væk fra gaden og tilbydes bolig for enhver pris. Hus Forbi ser nærmere på, hvad puljemidlerne fører med sig. Og spørger eksperterne, hvad der sker, når statsmidlerne er opbrugt. 23 24 Netcafeer som billig overnatning I Tokyo lever flere tusinde mennesker livet i cyberspace. Netcafeerne er et billigt alternativ til de skyhøje priser på boliger og værelser. Hus Forbi har fået et sjældent indblik i et storbyfænomen, som i Japan er så skamfuldt, at de hjemløse ikke tør stå frem. 4 Alarmcentral med røde ører 5-7 Hjemløse laver nødberedskab 27 Sex, druk og stoffer – en del af ungdomskulturen Godt (kryds)ord igen På utallige opfordringer fra læsere og sælgere får du nu igen et krydsord i Hus Forbi. Og hvis du mere er til SODUKO, som i Hus Forbi hedder DUSADUKU, så er det bare at komme i gang. Begge dele er lavet af nuværende eller tidligere sælgere. | et billede fra gaden | foto Holger Erik Henriksen På seneste sælgermøde i København havde Harly medbragt sine børn, Sarah og Mellanie. De kunne også godt lide frikadellerne. 16-17 noter 26 debat 32 ny hus forbi-sælger Jørgen mistede en måneds kontanthjælp og sælger nu Hus Forbi HUS FORBI | nr. 9 september 2011 | 15. årgang | 3 læserindlæg En historie grum fra gadens Velfærdsdanmark Skriver til jer, da jeg ikke vidste, hvor jeg ellers skulle gøre af denne lille oplevelse. Ved ikke, om det allerede er noget, der er fokus på – blev blot flov og flov over at være vidne til det. Jeg mødte i fredags på Christianshavn en mand siddende alene og rystende på fortovet med folk skrævende forbi ham. Jeg satte mig på hug og spurgte, om han var okay, og om jeg kunne hjælpe ham på nogen måde. Han svarede’ jooh’, eller at det var han ikke. Han ville gerne have hjælp, og mit forslag om noget vand at drikke og måske lidt mad ville han gerne tage imod. Jeg støttede ham med et fast tag i hånden og en arm om skulderen hen mod 7-eleven ved Christianshavn Torv. Han bar en Hus Forbi-taske på ryggen. På vejen fortalte han, at han havde været på hospitalet flere gange i løbet af ugen på grund af smerter i mave og bryst, men at de endnu ikke havde fundet ud af, hvad det skyldtes. Han var bange for, han måske skulle dø. Jeg spurgte, om det var dét, der var årsag til, at han så ud til at have det så dårligt. Det mente han, selvom han da også havde drukket en del bajere den dag. Han havde en lille forbinding efter blodprøve/drop ved håndleddet. Ved 7-eleven ventede han udenfor med min kæreste, mens jeg hentede mælk. Da jeg kom ud igen, var han faldet sammen og lå på fortovet. Ikke til at få kontakt til. Efter forgæves rusken i ham for at få kontakt ringede jeg efter en ambulance. Taster 112: Efter at have 'bestilt' ambulancen får jeg en sygeplejerske i røret, der skal rådgive og vurdere, om en ambulance nu er nødvendig. Jeg forklarer situationen, men da hun hører, han er hjemløs, bliver hun kritisk. Jeg får ikke kontakt ved at ryste og gnide ham på brystbenet. Hun spørger, om jeg vil vurdere, at han er fuld. Ja, siger jeg og fortæller igen, at han flere gange har været på hospitalet i løbet af ugen. En oplysning, hun nærmest overhører. ’Trækker han vejret?’ - Ja, svarer jeg ... Hun kan ikke sende en ambulance slutter hun – jeg må selv ringe til politiet – det må være deres opgave. Okay. Jeg er mundlam. 114: Tast 1 hvis du vil ... tast 2 ... Jeg kan ikke høre, hvilke muligheder jeg får på grund af larm omkring mig. Til sidst kommer der en venlig kvindestemme igennem. Jeg fortæller samme historie som til sygeplejersken på alarmcentralen. ’Hjemløs?’ - Det er jo nok en af dem, de ligger og henter hver uge. Hun synes, jeg skal prøve 112, da det ikke er noget, de umiddelbart kan køre ud til. Jeg forklarer, at alarmcentralen lige har sendt mig over til hende. Okay. Efter længere tids forskellig snak, siger hun, at hun vil sende en vogn ... hvis hun kan finde nogen. Vil hun sende eller ej, spørger jeg – vil jo gerne vente, til der kommer nogen. Hun skal se, om hun kan finde nogen, men hun lader mig vide, at det altså ikke har førsteprioritet. Hun afbryder samtalen. Mens jeg har snakket i telefon, har den nødstedte brækket/hostet en klat hvid slim op på fortovet. Vagten i 7-eleven kommer ud på gaden. Han spørger til situationen. Jeg forklarer ham den. Han låner min telefon og ringer igen til 112. At han er vagt, hjælper åbenbart, nu sender de en ambulance. Redderne lægger også straks mærke til hans forbinding, der viser, at han for nyligt har været i hospitalskontakt. De tager ham med. Fik ikke set hans navn og kender desværre ikke afslutningen. Velkommen til dansk velfærd – her er vi alle lige. Nogen blot mere end andre? Måske er det helt normal praksis. Måske er jeg blot naiv, når jeg tror, at vi selvfølgelig også kan sende hjælp til hjemløse, når de har brug for det? Jacob Møller, Højstrupvej , Vanløse en undskyldning fra den ansvarlige af Thomas Hye-Knudsen Hus Forbi har kontaktet chefen for Region Hovedstadens vagtcentral, Jan Nørtved Sørensen, for at få svar på en række spørgsmål, som Jacob Møllers oplevelse efterlader: 4 henhold til de retningslinjer, som vi lægger til grund for vores vurdering af ambulanceopgaver. Er det forkert, når borgeren hævder, at der først skete noget, da en mere autoriseret 'vagt-person' tog kontakt til alarmcentralen? Ved det andet opkald fanger den sundhedsfaglige situationens alvor og sender helt korrekt en ambulance. At det først sker ved andet opkald, har ikke noget at gøre med, hvem der ringer, men er alene baseret på en vurdering af patientens tilstand. | HUS FORBI | nr. 9 september 2011 | 15. årgang Foto polfoto Er borgerens beskrivelse korrekt, og håndterer den pågældende medarbejder opkaldet i overensstemmelse med retningslinjerne? - Vi har gennemgået journaler og samtaler i forbindelse med de to opkald, og hændelsesforløbet er i al væsentlighed som beskrevet. Jacob Møller har foretaget sig alt det rigtige, og vi beklager derfor, at der ikke blev sendt en ambulance allerede ved første opkald. Det burde Jacob Møllers beskrivelse af situationen – især oplysningerne om bevidstløshed og nylige hospitalsindlæggelser – have ført til i Overlæge Jan Nørtved Sørensen, der er øverste chef for hovedstadens ambulanceberedskab, beklager alarmcentralens håndtering af sagen. Er det rimeligt at lade borgeren og den syge i stikken ved at henvise til politiet? Assistance fra politiet er kun relevant i situationer, hvor en beruset er til gene i offentligheden, og hvor det står klart, at der ikke er tale om en sygdomslignende rus eller supplerende sygdom. Den sædvanlige procedure i sådanne tilfælde er, at vagtcentralen selv kontakter politiet, så borgere, der i en god mening gør noget for en medborger, ikke skal besværes med at ringe flere steder hen. | foto Scanpix SF ønsker plan for nødberedskab Efter skybruddet i juli vil socialordfører for SF i Borgerrepræsentationen i København, Marialise Rømer, bede socialforvaltningen om en redegørelse. Det sker for at sikre, at indsatsen i nødsituationer bliver koordineret centralt, så herberger og væresteder ikke skal stå alene med ansvaret for at hjælpe. af Trine Kit Jensen Hvordan håndterede socialforvaltningen i København hjemløsesituationen under skybruddet i juli? Det spørgsmål vil SF i Borgerrepræsentationen nu have svar på. Meldingen kommer efter skybruddet i juli, der har fået en gruppe hjemløse til selv at tage initiativ til et beredskab, fordi de oplevede, at ikke alle fik den nødvendige hjælp. Natcaféen i Hillerødgade og Hjemløsehuset på Falkevej blev for eksempel ramt af oversvømmelse og måtte derfor afvise brugere, der kom for at overnatte eller for at få bad, rent tøj eller sko. Begge steder forsøgte at henvise til andre. Men i nødsituationer har hjemløsetilbuddene i forvejen rigeligt at se til. Derfor er det afgørende, at hjælpeindsatsen koordineres fra centralt hold, mener Marialise Rømer, socialordfører for SF og næstformand i socialudvalget. - Man kan selvfølgelig ikke forvente, at de enkelte væresteder og herberger har overblik over, hvordan det ser ud i hele København i forbindelse med en nødsituation, siger hun. - De skal derfor kunne komme i kontakt med en koordinerende medarbejder eller et vagtberedskab, som modtager og formidler relevante informationer. Henvendelsen til socialforvaltningen skal blandt andet afklare, om man her indsamlede informationer fra de forskellige hjemløsetilbud og orienterede dem om, hvilke steder de kunne henvise til, hvis de selv havde oversvømmelse eller vandskade. Derudover vil SF'eren for eksempel gerne vide, om man fra socialforvaltningens side tilbød akut hjælp i form af tøj, mad, en plads inden for i tørvejr – eller transport til alternative overnatningssteder for hjemløse, der ikke selv kunne betale eller overskue at flytte sig. Viser redegørelsen, at noget halter, vil Marialise Rømer tage affære for at sikre, at der fremover er en fast 'køreplan' i tilfælde af skybrud og lignende. - Det skal sikres, at der er aftalt en nødplan, som samtlige hjemløsetilbud er orienteret om, således at man også her ved præcis, hvordan man skal handle, og hvem man skal kontakte, siger hun. Undersøgelse på vej Marialise Rømer understreger samtidig, at et vagtberedskab skal kunne fungere med meget kort varsel – uanset tidspunkt på døgnet – og også i weekender og ferieperioder. HUS FORBI Fra socialborgmester Mikkel Warming (EL) lyder det, at ingen var forberedte på et skybrud af den kaliber, der brød løs over København 2. juli, men at det selvfølgelig har givet anledning til at overveje, om beredskabet er godt nok. - Det er rigtigt, at der var usikkerhed omkring, hvor man kunne henvise folk til, hvis man selv havde oversvømmelse. Socialforvaltningen tog derfor initiativ til at etablere en gruppe på Sundholm, der blandt andet løste de kapacitetsproblemer, der kom efter oversvømmelsen, siger han. Borgmesteren vil nu undersøge, om det vil være en god idé, at den i ekstreme situationer fremover kan indsamle oplysninger med det samme, så alle ved, hvor de kan henvende sig. | | nr. 9 september 2011 | 15. årgang | 5 Hjemløse tager initiativ til skybruds-beredskab Gadefolket i København blev ladt i stikken under skybruddet i juli. Det mener en gruppe hjemløse, der nu selv tager initiativ til et nødberedskab, så udeliggere kan få livsnødvendig hjælp, når vejret går amok. af Trine Kit Jensen foto Holger E. Henriksen I en campingvogn på en tom byggegrund ved Sydhavn Station sidder tre mænd med en plan. Udenfor er der lige så meget vand som land, og det regner – igen. Ikke nær så heftigt som lørdag den 2. juli, hvor København blev ramt af et af de værste skybrud nogensinde. Men klimaeksperter spår, at vi fremover kan vente mere ekstremt vejr. De tre vil derfor etablere et nødberedskab, der sikrer assistance til hjemløse uden tag over hovedet. - Der vil komme nye skybrud, og så skal der være hjælp at hente, siger Knud Knudsen, selv hjemløs og én af initiativtagerne til nødberedskabet. Knud oplevede, at udeliggere og andre svage hjemløse bogstavelig talt måtte sejle deres egen sø under uvejret. Derfor kontaktede han efterfølgende Per Ernstsen, formand for de hjemløses landsorganisation SAND i hovedstaden. Han var med på idéen om et nødberedskab for de skrøbeligste hjemløse, der i værste fald risikerer livet, når himlen åbner sluserne. - De fleste er i forvejen syge, og deres immunforsvar er stærkt svækket, siger Per Ernstsen, der også har hæftet sig ved sundhedsmyndighedernes advarsler om kontakt med kloakvand. Tredje mand i gruppen er Kenneth Carlsen. Han har haft base på grunden i Sydhavnen de sidste tre år og lægger campingvogn til 6 interviewet. Inde i vognen har Kenneth sit nogenlunde på det tørre, men stiller op for at hjælpe andre, der er forsvarsløse over for elementernes rasen. - Nogle blev jo nærmest skyllet væk under skybruddet, siger han. Kenneth har længe haft kig på to gamle bunkere i området, og de indgår i beredskabsplanen. Hvis Københavns Brandvæsen vil leje eller låne bunkerne ud, vogne, der trænger til en kærlig hånd og renovere dem, så de bliver beboelige og kan bruges i nødsituationer. Med to i hver vogn giver det plads til i alt 80 mennesker, siger Knud. Han forestiller sig, at vognene fint kan bruges af de mere robuste hjemløse, der i dag bor på herberg. Det kunne give plads på herbergerne til de mere psykisk og fysisk sårbare, vurderer han. Farlig cocktail - Det er et problem. For hjemløse er også hjemløse i weekenden og om sommeren, og når der opstår en situation som den i juli, er der brug for hjælp her og nu. Det nødberedskab vi vil etablere, skal derfor være tilgængeligt, så snart behovet melder sig. Per Ernstsen, formand for SAND i hovedstaden skal der her være depot med rene soveposer, madrasser, tørt tøj, tæpper, telte og eventuelt kogegrej. Alt hvad hjemløse kan have brug for, når de ligger ude. Men planen går videre end det. Står det til de tre, skal nødberedskabet også omfatte et mobilt herberg. - Vi vil indsamle 40 camping- | HUS FORBI | nr. 9 september 2011 | 15. årgang Knud slår normalt sine folder i Nordvestkvarteret omkring Natcaféen i Hillerødgade, hvor hjemløse anonymt kan komme ind fra gaden for at sove eller hvile. Det tilbud plejer 40-65 at benytte sig af, men intet var normalt efter skybruddet den 2. juli. - Vandet fossede ind, og oversvømmelsen var så voldsom, at vi en lille uges tid desværre var nødt til at lukke og afvise folk, siger Bjørn Bendorff, forstander på Kirkens Korshærs herberg i Hillerødgade, der huser Natcaféen. Personalet informerede ifølge forstanderen om muligheden for overnatning på for eksempel Sundholm (kommunalt tilbud for hjemløse under Københavns Kommune, red.). Men han vil ikke afvise, at nogle er blevet i kvarteret uden tag over hovedet, for eksempel på grund af utryghed ved at forlade det vante miljø eller fordi de ikke kunne overskue en tur til den anden ende af byen. Og det var ifølge Knud, netop hvad der skete. Han fortæller, at en flok efter skybruddet samlede sig på pladsen ved Lygten over for Nørrebro Station. Her tog han sig blandt andet af en 'dyngvåd og beruset' grønlandsk kvinde, der var fuldstændig hjælpeløs. I kølvandet på skybruddet observerede han også en gruppe, der fire nætter i træk kun havde et halvtag som ly. Derfor tog han en hurtig beslutning og fik sin campingvogn over fra Jylland. - Vandet fossede ind, og oversvømmelsen var så voldsom, at vi en lille uges tid desværre var nødt til at lukke og afvise folk. Bjørn Bendorff, leder af Natcafeen i Hillerødgade Den står nu over for Kenneths på grunden i Sydhavnen, og her har hele fem ofre for skybruddet været indlogeret. - De fire af dem var bare forkomne. Men den femte kunne hverken holde på afføring eller urin og måtte indlægges på Hvidovre Hospital. Seks timer efter stod han her igen og måtte senere indlægges endnu engang, beretter han. Hjælp her og nu Set fra et hjemløseperspektiv kom det voldsomme skybrud på det værst tænkelige tidspunkt. Fjorten dage før lukkede herber- Per, Kenneth og Knud håber at få lov til at låne en gammel bunker, som kan bruges til opmagasinering af tøj og tæpper, som byens udeliggere kan få gavn af, næste gang de bliver oversvømmet. get 'En Varm Seng', der primært husede udenlandske hjemløse og sendte 80 mennesker på gaden. Flere steder ramt Natcaféen i Stengade på Nørrebro var lukket på grund af renovering, og Hjemløsehuset på Falkevej blev også ramt af oversvømmelse. I Hjemløsehuset kan man ikke overnatte, og der er ikke åbent i weekenden. Men skybrudsramte, der mandag mødte op for at få bad, rent tøj eller nyt fodtøj, gik forgæves. Både bad, vaskemaskine og tøjlager befandt sig nemlig i den vandskadede kælder. Alt tøj måtte kasseres, og kælderen lukkes af, mens et firma gjorde rent. - I ugen efter skybruddet måtte vi afvise rigtigt mange, som ikke kunne få den hjælp, de havde behov for. Vi forsøgte at henvise til andre steder, men flere af dem havde jo også problemer, fandt vi senere ud af, siger Nikolaj Sørensen, socialpædagog og medarbejder i huset. Sideløbende med sin private - Vi vil indsamle 40 campingvogne, der trænger til en kærlig hånd og renovere dem, så de bliver beboelige og kan bruges i nødsituationer. Med to i hver vogn giver det plads til i alt 80 mennesker. Knud Knudsen, hjemløs redningsaktion kontaktede Knud alle de steder, han kunne komme i tanker om, men stort set forgæves, fortæller han. - Mændenes Hjem gav nogle tæpper, men ellers var der ingen hjælp at hente hos dem, der ellers bryster sig af, at de gerne vil gøre noget for de hjemløse, siger han. Nogle forstod ifølge Knud ikke situationens alvor, og også ferie blokerede for, at der kunne gives grønt lys for hjælp. Derudover har ikke kun Hjemløsehuset, men også andre hjemløsetilbud lukket lørdag-søndag. - Det er et problem. For hjemløse er også hjemløse i weekenden og om sommeren, og når der opstår en situation som den i juli, er der brug for hjælp her og nu. Det nødberedskab vi vil etablere, skal derfor være tilgængeligt, så snart behovet melder sig, siger Per Ernstsen. Brandvæsnet positiv Hos Københavns Brandvæsen vil man ikke på stående fod give løfter. Men viceberedskabschef HUS FORBI - Nogle blev jo nærmest skyllet væk under skybruddet. Kenneth Carlsen, hjemløs Søren Brydholm oplyser, at man vil se 'velvilligt og positivt' på en henvendelse om brug af bunkerne i Sydhavnen til nøddepot. Arbejdet med at renovere de campingvogne, der skal udgøre det mobile herberg, forestiller initiativtagerne sig for eksempel som et aktiveringsprojekt for stærke hjemløse. Men første skridt bliver at stifte en forening, der skal sparke projektet i gang, søge de nødvendige tilladelser og finde penge til beredskabet. De tre bag planen regner i første omgang med, at der bliver brug for 20.000 kroner og vil blandt andet søge midler hos Roskildefonden og Hus Forbi. Men har andre lyst til at bidrage med et tilskud, skal de være mere end velkomne, lyder det. | | nr. 9 september 2011 | 15. årgang | 7 Følg Allan i to døgn, og giv et bidrag til Hus Forbi Oplev Allans to første døgn som gadehjemløs – og støt Hus Forbi med klingende mønt. Foto Holger Erik Henriksen I efteråret 2010 fulgte Hus Forbi Allan i seks måneder. Nu kan Hus Forbis læsere følge ham via sms over to døgn og samtidig støtte Hus Forbi. af Thomas Hye-Knudsen 'Jeg er lige vågnet. Sammen med min lille hund, Piv, har jeg sovet bag en bænk ved Flintholm Station.' Sådan lyder den allerførste sms-besked fra Hus Forbi-sælgeren Allan. I løbet af de næste 48 timer vil du modtage yderligere syv sms’er fra ham, hvis du sender beskeden ’SP HUSFORBI’ til 1277. Det koster 20 kroner, som vil blive trukket over telefonregningen, og overskuddet går direkte til Hus Forbi. Herefter modtager du en sms-besked fra nr. 1277, hvor du skal svare ’SP JA’ på den modtagne besked og trykke på SEND. Dermed bekræfter du, at der bliver trukket 20 kr. + din almindelige SMS-takst fra din telefonregning. Der er ingen fortrydelsesret. Efterfølgende vil du modtage en bekræftelse og en orientering om, at du modtager den første besked dagen efter – kl. 8.45. De tre resterende beskeder på Allans første dag som gadehjemløs kommer henholdsvis midt på dagen, om eftermiddagen og om aftenen. Samme mønster gentager sig dagen efter. Ud over at støtte Hus Forbi får du et helt unikt indblik i Allans oplevelser, da han i efteråret 2010 blev sat på gaden sammen med hunden Piv og vennen Dennis. SMS-dagbogen skildrer Allans daglige udfordringer, som de udspillede sig, da gaden pludselig blev hans hjem – i efteråret 2010. SMS-dagbogen og indsamlingen sker i samarbejde med Hus Forbi og SMS Press. Se mere på husforbi.dk og smspress.dk. hus forbi Har du støttet én gang, så vær opmærksom på, at du næste gang vil modtage de samme beskeder fra Allan. Vi arbejder på at udvikle sms-dagbogen, så den bliver mere dynamisk med mulighed for at følge flere hjemløse. 8 Hus Forbi fremlejer erhvervslokaler Hus Forbi fremlejer to erhvervslejemål på 1. salen i Bragesgade 10B, 2200 København N til overtagelse straks: ■ 200 kvadratmeter til 850 kroner pr. kvadratmeter til en årlig leje på 170.000 kroner, ekskl. moms ■ 170 kvadratmeter til 850 kroner pr. kvadratmeter til en årlig leje på 144.500 kroner, ekskl. moms Det er også muligt at leje begge lejemål samlet til en årlig leje på 314.500 kroner, ekskl. moms. Ud over foranstående leje betales p.t.: ■ A conto driftsomkostninger/fællesudgifter med 200 kroner pr. kvadratmeter pr. år ■ Elforbrug efter måler direkte fra forsyningsselskab ■ A conto varme med 99 kroner pr. kvadratmeter pr. år. Depositum svarer til seks måneders leje, og leje og øvrige ydelser betales månedsvis. Der er seks måneders gensidig opsigelsesaftale. Lejemålene er beliggende centralt i et roligt område på Nørrebro med gode parkeringsforhold og nem adgang til en bred vifte af butikker og rekreative områder. Billeder af lejemålene forefindes på www.husforbi.dk Alle interesserede henvendelser og uddybende spørgsmål kan rettes til Hus Forbis sekretariatsleder, Rasmus Wexøe Kristensen, på tlf. 5240 9049 eller [email protected] | HUS FORBI | nr. 9 september 2011 | 15. årgang Der er ikke paroler på bannere og megafoner, når borgerne i Svendborg hver lørdag mødes foran jobcentret. Det er samtale og stille protest. 25 lørdage for anstændighed Svendborg Kommune har noget nær halveret tilkendelser af førtidspensioner. Nu slås de raske for de syge. af Frede Jakobsen foto Søren Skarby De har stået der en halv time hver lørdag i over et halvt år. Foreløbig 25 lørdage i regn, sol, blæst. Svendborgensere, som kræver anstændighed i kommunens behandling af en gruppe borgere, som i forvejen er i en meget vanskelig situation – sygemeldte borgere, som føler sig angste og pressede af mødet med jobcentret. Mellem 50 og 120 møder op lørdag efter lørdag i en stille halv times protest mod kommunen. Bag protesten står ganske almindelige svendborgensere, som ikke længere vil lukke øjnene for det, der sker: mennesker, som holdes i systemet i årevis uden afklaring, som sendes i meningsløse arbejdsprøvninger, som fratages sygedagpenge og bagefter end ikke kan få kontanthjælp. Mennesker, som kommunen erklærer for syge til at få fleksjob og for raske til at få førtidspension. Mennesker, som får ondt i maven, hver gang de indkaldes til møde på jobcentret, og som ikke tør møde op uden at have en bisidder med. - Sådan er det mange steder i Danmark. Derfor er det imponerende, det, der sker i Svendborg. At almindelige mennesker, som ikke har noget i klemme, nu siger stop, siger Danmarks mest kendte socialrådgiver, Hanne Reintoft, til Hus Forbi. Hanne Reintoft har selv været en tur i Svendborg på Anstændighedens Plads, som byens Centrumplads omdøbes til hver lørdag mellem kl. 11.30 og 12. - Det er så sjældent, at almindelige mennesker på den måde gør noget for samfundets svageste og mest udsatte borgere. Så det, der sker i Svendborg, er vigtigt. Og jeg håber, det breder sig. Det, som de sygemeldte udsættes for, kan vi alle blive udsat for. Jeg hører gang på gang fra almindelige borgere, der pludselig bliver ramt af sygdom, at de bliver meget forbløffede. De troede, velfærdssamfundet ville hjælpe dem. I stedet mødes de af en massiv mistænkeliggørelse fra systemet. Jeg har endog mødt garvede faglige tillidsfolk, som simpelthen er bange, når de skal på et jobcenter, siger Hanne Reintoft. Protesterne i Svendborg blev i starten mødt af tavshed fra kommunalpolitikerne. Men siden har de protesterendes spørgsmål og krav til kommunen, som har Danmarksrekord i stramninger på førtidspensionsområdet, skabt røre i både folketing og kommune. På rådhuset har politikerne under det stadige pres fra borgerne følt sig presset til at indlede en dialog om ændringer på jobcentret. Borgmester Curt Sørensen (S) og en række toppolitikere og embedsmænd har indledt en møderække med initiativtagerne til lørdagsprotesterne. Det er en HUS FORBI markant ændring af det socialdemokratiske bystyres linje. De ledende kommunalpolitikere med borgmesteren i spidsen har nemlig det meste af tiden slået fast, at der ikke er noget at komme efter. Kommunen følger blot slavisk lovgivningen, som, har de hævdet, er blevet strammet og strammet af VK-regeringen. Mens de protesterende har hævdet, at det ikke er lovgivningen, men kommunens politiske linje overfor de sygemeldte, der er blevet strammet i overensstemmelse med VKregeringens politiske ønsker. - De protesterende har ret. Reglerne er ikke lavet om siden 2003. Så hvis kommunen fra et år til et andet har skåret i tilkendelsen af førtidspension med 50 procent, så er der tale om en lokalpolitisk opstramning, siger formanden for Dansk Socialrådgiverforening, Betina Post, til Hus Forbi. | | nr. 9 september 2011 | 15. årgang | 9 Knud nåede det ikke En hårdt plaget mands død blev startskuddet til en borgerbevægelse, som stiller krav om kommunal anstændighed. af Frede Jakobsen foto Søren Skarby Han var syg. Havde været det længe. Nedslidt og syg efter et langt og hårdt arbejdsliv. Og det kræver et godt helbred at være syg, hvis man skal klare sig igennem Jobcenter Svendborgs behandling og krav. Den 58-årige arbejdsmand Finn Hytteballe Andersen med en invaliderende leddegigt og kræft kæmpede en hård kamp og vandt til sidst. 1. marts i år kunne han omsider have fået ro og tro på tilværelsen – med en førtidspension. Men han nåede det ikke. Den dag blev han begravet i Lunde Kirke. 'Vi har mistet vores elskede Finn Hytteballe Andersen, Tullebølle, som er sovet ind d. 23. februar 2011 efter kort tids sygdom', skrev hans kone, Conny, i en dødsannonce i det lokale dagblad. Finn Hytteballe Andersens historie blev fortalt i den nu lukkede Svendborgs NetAvis – som bare en af mange historier om syge og nedslidte borgere i klemme på det kommunale jobcenter Svendborg. Historier, som går igen fra mange af landets Jobcentre og kommuner. Men i Svendborg står de i kø – ingen anden kommune har skåret så meget i tildelingen af førtidspension. Det var Finn Hytteballe Andersens historie, der fik en håndfuld svendborgensere til at gå fra forundring og forargelse til handling og protest. De kendte ikke hinanden, de fem svendborgensere, som ikke selv er i klemme i systemet. Kun som navne i debatten på Svendborgs NetAvis. Men nu fandt de sammen og besluttede at gøre noget. Som en af dem, Allan Krautwald, sagde: - For mig er det et spørgsmål om, hvor længe jeg kan stå og se på, at mennesker bliver ladt i stikken. De fleste står ofte alene og magtesløse i en social nedtur. Jeg kan jo ikke ignorere det ved at sige, at jeg ikke vidste noget. Anstændighedens Plads 12 dage efter Finn Hytteballe Andersens begravelse mødtes et halvt hundrede borgere en lørdag på byens centrale plads – Centrumpladsen – tæt på jobcenter og rådhus. Under parolen 'En halv time for anstændighed' er mellem 50 og 120 svendborgensere siden mødt op hver eneste lørdag på den plads, som de har omdøbt til 'Anstændighedens Plads'. Til en stille og værdig protest. Ikke noget med brandtaler, bannere, megafoner og højtalere. Blot en tavs markering af, at de synes, uanstændigheden har sejret på jobcenter og rådhus. 25 lørdage senere står de der endnu. 'Syg i Svendborg' kalder initiativgruppen sig. Også på Facebook, hvor eksemplet har bredt sig. Der En nedslidt arbejdsmand med leddegigt og cancer. 58-årige Finn Hytteballe Andersen kæmpede en ulige kamp mod systemet. Han døde samme dag, hvor kommunen omsider tilkendte ham førtidspension. hvorfor kommer du her hver lørdag? WILLIAM FIBÆK MIKKELSEN, voksenunderviser: Jeg tror, det nytter at gøre opmærksom på, at der er mennesker, som ikke bliver behandlet ordentligt af systemet. Jeg er mindre forarget end forundret over, at mennesker behandles så dårligt. Det kan ramme alle, da vi ikke er herrer over sygdom. Derfor vil jeg protestere – mens jeg kan. 10 | HUS FORBI | nr. 9 september 2011 | 15. årgang TOM SKOVLØKKE JØRGENSEN, pædagog: For at få anstændighed i behandlingen af syge og svage medborgere. Den behandling, de er udsat for, burde ikke kunne foregå. Men det gør den altså. Derfor synes jeg, det er en pligt, at os, der kan, at vi stiller op og siger fra. At nok er nok. findes nu på Facebook lignende grupper i mere end en snes byer. Nogle få byrådspolitikere har været forbi, nogle få folketingsmedlemmer og flere folketingskandidater ligeså. Flere gange har Svendborgs restriktive politik været taget op i Folketinget – af blandt andet Enhedslistens Line Barfod og Dansk Folkepartis Tina Petersen. De havde undret sig over, hvordan det kan gå til, at en kommune fra det ene år til det andet kan halvere tildelingen af førtidspensioner. Statistikken fra Ankestyrelsen viser, at der på landsplan blev tildelt lige så mange nye førtidspensioner i 2010 som året før. Men ikke i Svendborg Kommune, som skiller sig markant ud. Antallet blev halveret. 127 syge og nedslidte svendborgensere fik i 2010 tilkendt førtidspension. Året før – i 2009 – var tallet 246. Og i 2008 fik 274 svendborgensere tilkendt førtidspension. De første tal fra 2011 viser, at tendensen fortsætter. I første kvartal i år fik 27 svendborgensere tildelt førtidspension. I første kvartal sidste år var tallet 41. Ros fra ministeren Beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) er glad for tallene fra Svendborg, fremgår det af hendes svar i Folketinget. VK-regeringen har som erklæret mål at få nedsat antallet af danskere på såkaldt varige offentlige forsørgelsesordninger. Det er blandt andet førtidspension. På folketingsmedlem Tina Petersens (O) spørgsmål, om hun ikke er bekymret over halveringen i Svendborg, svarer hun, at hun som udgangspunkt er 'glad for, at Svendborg Kommune overvejer, hvordan de kan mindske antallet af nye førtidspensio- ner. Det er jo også mit klare mål at reducere det meget høje antal tilkendelser af førtidspension, som vi ser i Danmark'. Ingen beklagelser fra Venstrebeskæftigelsesministeren over den socialdemokratiske Svendborg Kommune. Tværtimod. For her er en kommune, som tager regeringens politiske udmeldinger alvorligt. I Svendborg har den socialdemokratiske borgmester Curt Sørensen kaldt stramningen for nødvendig på grund af regeringens krav. Men eksperter på området, som socialrådgiver Hanne Reintoft og formanden for Danmarks Socialrådgiverforening, Betina Post, slår fast, at der ikke siden 2003 er sket lovændringer, der kan begrunde en stramning. Curt Sørensen har også kaldt kommunens stramning for et udtryk for økonomisk ansvarlighed. Mens byens læger kalder den katastrofal – for de syge og økonomisk trængte mennesker, stramningen går ud over. Lokale læger i oprør Frederik Kallan er formand for Svendborgs læger og en af de skarpeste kritikere af jobcentrets og kommunens behandling af syge borgere. Kallan og hans kolleger føler, at deres lægeerklæringer nogle gange bliver brugt af sagsbehandlerne i jobcentret til at lave papirflyvere af. - Vores vurderinger bliver i et helt grotesk omfang fejet af bordet. Vi er altså læger, der har forstand på det, vi bliver bedt om at udtale os om. Og så er det trættende, at vi bliver gjort helt magtesløse i disse sager, og at vores lægelige vurderinger fejes af bordet af folk i kommunen, siger han. PER HOLSCHER, sygeplejerske, faglig konsulent i Dansk Sygeplejeråd: Jeg har mødt medlemmer i Svendborg, som er blevet behandlet dårligt af systemet, når de er sygemeldte. Ikke alle, men nok til at jeg mener, det er vigtigt at stille op og protestere og kræve, at kommunen giver folk en anstændig behandling. Svendborglægernes formand mener, jobcentret og kommunen gør, hvad de kan, for at undgå at tilkende svendborgensere en af de for kommunekassen dyre permanente offentlige forsørgelsesordninger: - Det ser ud, som om folk i Svendborg, der er syge, er for syge til at få fleksjob og for raske til at få førtidspension. Det er åbenbart indstillingen på jobcentret og i kommunen. Systemet bliver efter min opfattelse mere og mere kynisk. Det socialdemokratiske bystyre har siden starten af protestbølgen – for over et år siden – bakket fuldt op om embedsmændenes - Vi er altså læger, der har forstand på det, vi bliver bedt om at udtale os om. Og så er det trættende, at vi bliver gjort helt magtesløse i disse sager, og at vores lægelige vurderinger fejes af bordet af folk i kommunen. Frederik Kallan, formand for Svendborgs læger forvaltningspraksis i jobcentret, i kommunens pensionsudvalg og fleksjobudvalg. Men i takt med at protesterne hver lørdag fortsatte og voksede, kom bystyret på andre tanker. Kommunen indbød til dialogmøde, hvor flere hundrede utilfredse borgere mødte op. Det var de protesterendes første sejr. Lægekonsulent sagt op Kort efter fik de protesterende den anden. Kommunen opsagde samarbejdet med den nordsjællandske kendis-læge Vibeke Manniche, som i halvandet år har været tilknyttet som ekstern lægekonsulent og dermed også været med til at underkende stribevis af kollegers speciallægeerklæringer. Med andre ord leveret argumenter til kommunen til at sige nej til førtidspension eller fleksjob til syge og nedslidte borgere. I maj udtaler formanden for Arbejdsmarkedsudvalget, Grete Schødts (S) til Fyns Amts Avis: 'Samarbejdet med Vibeke Manniche har ikke været godt nok, og den fysiske afstand mellem hende og Svendborg Kommune og hendes bopæl er i vores øjne også et problem'. Kommunen har nu indledt direkte forhandlinger med initiativgruppen 'Syg i Svendborg', som står bag protesterne. Forhandlinger er i gang om en anden, mere menneskelig linje på jobcentret. Og imens fortsætter syge og nedslidte svendborgensere med konstante skift af sagsbehandlere på jobcentret, med nye arbejdsprøvninger, som jobcentret bagefter erklærer ubrugelige, med så lang tid om at få behandlet deres sag, at de mister retten til sygedagpenge og bagefter ikke engang kan få kontanthjælp, fordi de har en ægtefælle med en ganske almindelig indkomst. Men hver lørdag møder svendborgensere fortsat på Anstændighedens Plads – Centrumpladsen – for at påpege, at en kommune skal bedømmes på, hvordan den behandler sine svageste medborgere. | RIKKE FREDELØKKE, pensionist, tidligere laborant: Jeg har selv oplevet, hvordan min søn er blevet behandlet af jobcenter og kommune. Det var ikke rart. Og jeg ønsker, ingen andre skal slæbes igennem systemet på den måde. Det er uanstændigt, at folk skal gå i årevis uden at få en afklaring af deres fremtid. HUS FORBI | nr. 9 september 2011 | 15. årgang | 11 Når troen på anstændigheden brister Flemming Rath nærmer sig de 60 år. I seks år har han været syg og har mistet troen på systemet og tilliden til sit gamle parti. 12 | HUS FORBI | nr. 9 september 2011 | 15. årgang af Birgitte Svennevig foto Søren Skarby For 58-årige Flemming Rath er det værste ved at være syg ikke altid selve sygdommen. Det værste er, at han ikke kan få sygedagpenge og dermed ikke betale sine regninger. Han hader at skulle ringe op til elselskabet, varmeværket og de andre, der har penge til gode hos ham og hans kone, men han gør det. For det er trods alt mere anstændigt selv at melde sig end blot at lade være med at betale, mener han. At han nogensinde skulle havne i en situation, hvor han ikke kan betale sine regninger, havde Flemming aldrig forestillet sig. Da han blev syg for seks år siden, regnede han med, at han kun skulle være kortvarigt væk fra sit arbejde som ufaglært industriarbejder for at blive opereret i en smertende fod. Han havde ikke fantasi til at forestille sig, at fodsmerterne skulle føre flere operationer med sig og til sidst invalidere ham så meget, at han måtte forlade sit job. Men han blev klogere. Og han har nu på den hårde måde lært, at Svendborg Kommune kan være endog meget langsommelig og endog meget opfindsom, når det gælder om at slippe for at udbetale økonomisk hjælp til en syg borger. Han har også lært, hvad det vil sige at være fattig, at ryge på kontanthjælp, selvom man er syg og ikke kan betale sine regninger. - Hvis ikke jeg havde haft min socialrådgiver i 3F til at hjælpe mig, havde jeg været helt lost. Det er svært at komme til møde i jobcentret og få afslag på sygedagpenge med alle mulige forskellige begrundelser, som jeg ikke kan se, har noget med min sygdom at gøre; at min kone er syg, at jeg er for fed, eller at jeg har været i en forkert arbejdsprøvning, siger Flemming. Flemming ryster på hovedet. Han forstår det ikke: Hans kone er dement, men hvad har det med hans sygedagpenge at gøre? Han har fået mave, efter han holdt op med at arbejde, men overvægtig skal der godt med fantasi til at kalde ham. Og at han har været i en forkert arbejdsprøvning … hvordan kan det være hans problem, at jobcentret har sendt ham i en arbejdsprøvning, som de selv senere kalder forkert? Min arbejdsgiver måtte ikke hjælpe mig Flemming er tidligere fagligt aktiv og har været svoren socialdemokrat hele sit liv. I 1970’erne og 1980’erne og 1990’erne betalte han sin skat med glæde og ville gerne være med til at yde og løfte i flok, men i dag er han en skuffet mand og har meldt sig ud af partiet. - Hvor er hjælpen, når jeg har brug for den efter alle disse år? spørger han. Flemming og hans socialrådgiver i 3F er rystede over den behandling, han har fået på jobcentret i Svendborg. Flere gange har sagsbehandlingen og afgørelserne været så besynderlige, at Flemming og socialrådgiveren har klaget til Beskæftigelsesankenævnet. Og fået medhold. Men det har ikke kunne forhindre kommunen i at standse Flemmings sygedagpenge og nægte ham ret til fleksjob. Kommunalt tilskud til fleksjob er en varig ydelse og dermed en af de udgifter, som koster en kommune mange penge, når først den er bevilget. Følgelig er mange kommuner tilbageholdende med at bevilge sygemeldte borgere fleksjob. - Min tidligere arbejdsgiver ville gerne beholde mig i en fleks-stilling, og det ville jeg også meget gerne. Men de fik at vide af kommunen, at det ikke kunne bevilges, for det var at udnytte systemet. Jeg kan huske, at min arbejdsgiver blev meget stødt og fortørnet, for de havde ingen andre hensigter end at hjælpe mig så godt de kunne. Og så blev de beskyldt for at ville snyde systemet, følte de. Flemming har aldrig haft lyst til at forlade arbejdsmarkedet. Heller ikke selvom han nu er syg. - Jeg har hele tiden gerne ville i fleksjob, og det er stadig det, jeg helst vil. Modsigelser tårner sig op Førtidspension vil Flemming ikke søge, for han mener ikke, at det er der, han hører hjemme. Og så kan han også ret kraftigt fornemme, Flemmings seks år i systemet har betydet, at han ikke har de store forhåbninger om andet, end at han ryger på kontanthjælp, når hans revalidering er slut. at Svendborg Kommune ikke kunne finde på at give ham førtidspension. - Når de mener, at jeg er for rask til fleksjob, kan det jo slet ikke blive til førtidspension, vurderer han. Da Flemming og hans daværende arbejdsgiver gennem 20 år fik nej til, at han kunne fortsætte i virksomheden i fleksjob, røg han på sygedagpenge. - Mystisk, for jeg var jo lige blevet erklæret for rask til fleksjob. Dengang undrede Flemming sig, men det gør han ikke længere. Der er afsagt så mange afgørelser og givet så mange begrundelser, der modsiger hinanden, at han for længst har opgivet at forstå udviklingen i sin sag. Det er sagsbehandleren i 3F, der har taget over, og det er hende, der på Flemmings vegne har slået i bordet og klaget over kommunens afgørelser. Flemming og 3F klagede således til Beskæftigelsesankenævnet og fik medhold, da kommunen efter to år afbrød Flemmings sygedagpenge. Nævnet afgjorde, at kommunen ingen ret til det havde, og pålagde kommunen at genvurdere sagen. Men intet hjalp det; kommunen genvurderede og gav afslag igen. Flemming røg på kontanthjælp. Hvad laver du derhjemme, Flemming? I dag, efter seks år i systemet, først på sygedagpenge, siden kontanthjælp og nu et år på revalidering, kan Flemming se tilbage på fem forskellige arbejdsprøvninger. De første fire endte med, at kommunen ikke kunne beslutte sig for, om han var berettiget til fleksjob. Godt nok var jobcentret nået så langt i sine vurderinger af ham, at det indstillede til det politiske udvalg, der skal tage stilling til hver enkelt sag om fleksjob i kommunen, at Flemming fik ret til fleksjob. I udvalget mente medlemmerne dog ikke, at der var oplysninger nok at tage stilling ud fra. Det var ikke nok, at både Flemmings læger, en psykolog, jobcentrets egen sagsbehandler og Flemming selv vurderede, at fleksjob var hans eneste mulighed for at vende tilbage til arbejdsmarkedet, og at han derfor opfyldte betingelserne for at få det bevilget. Udvalget bad om flere undersøgelser. Udvalgsmedlemmerne ville for eksempel have en beskrivelse af hans fritidsinteresser og en vurdering af, hvordan han fungerede i hjemmet. Hvad hans fritidsinteresser var, og med hvilken hastighed han vaskede op derhjemme, kunne hverken Flemming eller hans socialrådgiver i 3F se, havde med sagen at gøre. Flemming endte med at blive nægtet ret til fleksjob. Han er nu på revalidering, og når den slutter efter et år, regner han med at ryge på kontanthjælp. Og dermed tilbage til så trange økonomiske kår, at han igen skal ringe elselskabet og varmeværket op og bede om henstand, når el- og varmeregningen kommer. | HUS FORBI | nr. 9 september 2011 | 15. årgang | 13 Efter 30 år på arbejdsmarkedet med kroniske smerter og periodevise depressioner kan Mai-Britt ikke klare mere. Hun slås for et værdigt liv på femte år. Mai-Britt blev misbrugt som barn og prøvede med held i 30 år på arbejdsmarkedet at fortrænge. Nu er hun brugt op og drømmer om førtidpension. 14 | HUS FORBI | nr. 9 september 2011 | 15. årgang På usikker grund af Birgitte Svennevig foto Søren Sarby Smilet er venligt, men blikket vagtsomt, da 50-årige Mai-Britt Nikolajsen byder indenfor i familiens lille gule murstenshus på Thurø ved Svendborg. Hun har sagt ja til at fortælle sin historie til Hus Forbi. Ikke fordi hun bryder sig om, at hele verden skal kende hendes private sorger og bekymringer, men fordi hun er vred. Vred over, hvordan det danske samfund behandler sine syge borgere. Og over, hvordan Svendborg Kommune er mere interesseret i at spare penge end at hjælpe hende. - Jeg har altid haft arbejde, og jeg har altid troet, at kommunen ville hjælpe mig, hvis jeg en dag skulle få brug for det. Det var naivt, det kan jeg se nu. Mai-Britt hælder kaffe op og lægger sine papirer frem på dugen. - Jeg har intet at skjule. Du må læse det hele. For fire et halvt år siden blev hun sygemeldt fra sit job som ufaglært industriarbejder. Hun havde gennem længere tid haft smerter, men hun var ikke voldsomt bekymret; hun havde været sygemeldt med smerter før, men aldrig i længere tid, og hver gang var hun vendt tilbage. Denne gang gik smerterne ikke væk, og fraværet endte med en fyreseddel i 2007. Fyringen var et slag i ansigtet. Hun følte sig i forvejen uduelig, fordi hun ikke kunne udføre selv de simpleste opgaver derhjemme uden at få smerter. Den ældste datter var flyttet hjemmefra, men derhjemme var stadig Signe på 14, som havde brug for en mor. Mai-Britts smerter var uforklarlige. Til trods for stribevis af undersøgelser kunne lægerne ikke finde nogen fysisk årsag. Samtidig begyndte hun at gå til behandling i et center for incestramte, da hun hele livet havde kæmpet med eftervirkningerne af sin fars misbrug af hende, fra hun var syv, til hun var 11 år. Misbruget havde gjort hende til en sårbar voksen, men alligevel havde hun altid klaret sig og passet sit arbejde. Med smerter, ja, og med depressive perioder, ja, men hun havde altid klaret sig selv. To år i venteposition At der var en sammenhæng mellem smerterne og misbruget blev tydeligt i takt med, at læger og psykologer kom ind i sagen. Hun blev diagnosticeret med kroniske psykosomatiske smerter, og lægerne vurderede, at hun ikke kunne arbejde på fuld tid længere. Det begyndte at gå op for Mai-Britt, at det var slut efter 30 år på arbejdsmarkedet. Hun kunne ikke mere. Hun var slidt op af de smerter, hun havde ignoreret i så mange år. Denne erkendelse kan være svær nok at gå igennem for et menneske, der har en stærk arbejdsidentitet. Men når man samtidig skal slås med et system, der tilsyneladende ikke interesserer sig for, hvordan det bedst kan hjælpe, bliver livet meget hårdt. Mai-Britt ville gerne i arbejdsprøvning for at få afklaret, i hvilket omfang hun kunne vende tilbage til arbejdsmarkedet. Men der gik to år, før tilbuddet om arbejdsprøvning kom. Den foregik hos en købmand, men hun klarede ikke jobbet på grund af voldsomme smerter. Hun måtte afbryde forløbet og vendte nedbrudt tilbage til sin sagsbehandler på kommunens jobcenter: Hvad nu? Måske en anden slags arbejde kunne fungere for hende? Kassen smækket i Men det mente jobcentret ikke, der var grund til at prøve. Nu havde hun været længe nok i deres system, og der var ikke flere muligheder for hende på arbejdsmarkedet, fik hun at vide. Mai-Britt var målløs. Hun ville gerne have hjælp til at komme tilbage på arbejdsmarkedet. Men følte ikke, hun fik det. - Jeg har altid haft arbejde, og jeg har altid troet, at kommunen ville hjælpe mig, hvis jeg en dag skulle få brug for det. Det var naivt, det kan jeg se nu. Men så kunne hun vel søge førtidspension, når der nu ikke var flere muligheder for at komme tilbage på arbejdsmarkedet, spurgte hun? Men nej, det ville hun aldrig få bevilget, fik hun at vide; for det kunne jo godt være, at der et eller andet sted alligevel var en plads til hende på arbejdsmarkedet. Således blev både kassen med sygedagpenge og kassen med førtidspension lukket for Mai-Britt. 'Men uden sygedagpenge eller pension har jeg ingen indtægt, og så kan vi ikke klare os derhjemme', klagede hun til Jobcentrets sagsbehandler 'Synd, men ikke vores problem. Du kan gå over i socialforvaltningen og søge kontanthjælp'. Det gjorde Mai-Britt ikke. Hun vidste godt, at hun intet ville få. Hun var jo gift, og så måtte Lennart forsørge hende. Men ligegyl- digt hvor mange timer Lennart tager på den trælast, hvor han arbejder, kan han aldrig tjene nok til, at familien kan klare sig uden en indtægt mere. 'Sælg bilen', sagde sagsbehandleren. 'Men vi bor ude på landet, og så kan Lennart ikke komme på arbejde'. 'Så sælg huset'. 'Nej, ikke huset. Det lille gule hus har været i Lennarts families eje i generationer, og her har både han selv og hans mor trådt deres barnesko'. - Tænk, hvis jeg bliver skyld i, at Lennart mister sig barndomshjem, gruer Mai-Britt. Hjælp fra fagforeningen Hele sit liv har hun været medlem af fagforeningen 3F, også selvom det betød, at hun næsten ingen penge havde mellem hænderne, når kontingentet var betalt. Men kontingentet har vist sig at være en god investering, for i 3F har Mai-Britt fået den hjælp og støtte, som hun ikke fandt på jobcentret. - Deres socialrådgiver kunne se, at kommunen havde overtrådt loven, da de stoppede mine sygedagpenge. De må ikke stoppes, når det ikke er endelig afklaret, om jeg kan arbejde. Med 3F's hjælp klagede Mai-Britt til Beskæftigelsesankenævnet. Og vandt. Svendborg Kommune skulle tilbagebetale de ulovligt tilbageholdte penge og sende hende i den arbejdsprøvning, hun havde ønsket, så hendes situation kunne blive afklaret. Glæden over de tilbagevendte sygedagpenge varede i øvrigt kun kort. To dage efter tilbagebetalingen kom der et nyt brev fra Svendborg Kommune om, at sygedagpengene ville stoppe efter tre uger. Mai-Britt kom i en ny arbejdsprøvning, nu igen uden at modtage en krone i hjælp, og måtte til sidst erkende, at hun heller ikke magtede arbejdsprøvningen. Efter fire et halvt års sygemelding og otte måneder uden en krone i indtægt, sidder hun nu i det lille gule hus på Thurø og afventer sin skæbne. Hun har søgt om førtidspension – nu må det da stå klart for Svendborg Kommune, at hun ikke længere kan arbejde, mener hun – og hun og Lennart sætter nu hele deres lid til, at hun får pension. Men den skal snart komme. De har lånt alt, hvad de kan, og lagt om til afdragsfri lån, og om fem måneder er der ikke flere penge til at betale regningerne. Så ryger det lille gule hus, som Lennarts morfar byggede. | Efter redaktionens deadline er Mai-Britt indstillet til førtidspension. HUS FORBI | nr. 9 september 2011 | 15. årgang | 15 'Gadens Konger' af Holger E. Henriksen er en enestående mulighed for at få indblik i et miljø, som ellers er lukket land for udenforstående. En fremragende og bevægende fotobog, der måske kan være med til at røre endog frostbidte hjerner og skabe debat. (Carsten Güllich-Nørby, lektørudtalelse) Fra vores egen verden Gadens Konger koster 159,- kr. Beløbet ekskl. moms går ubeskåret til at hjælpe de hjemløse. Se salgssteder på www.sandudvalg.dk, eller ring til SAND på 89937060, eller indsæt beløbet + porto, i alt 199,- kr. i Danske Bank, reg.: 4180, konto: 0040001697. Husk at skrive din adresse, så sender vi bogen til dig. Tag på tur med Hus Forbi-sælgeren Henrik foto Holger Erik Henriksen NU Som Hus Forbilæser kan man AFTE nu komme med Nsælgeren Henrik TU RE på en helt speciel cykeltur gennem Nørrebro via det indre København og Christianshavn. Undervejs fortæller Henrik om det liv, han har levet, og om de mange steder i København, der har betydet noget helt særligt for ham. OG SÅ Pris og varighed: 20 kr. pr. deltager for ca. halvanden times rundtur. Mødested: Hus Forbi, Bragesgade 10b, Nørrebro. Mødetid: Alle dage kl. 13. NYT: Torsdag – lørdag er der også mulighed for aftenture fra kl. 17.30. Booking: Tlf. 52 73 92 72. (ingen SMS-bestilling) 16 | HUS FORBI | nr. 9 september 2011 | 15. årgang af Thomas Hye-Knudsen foto Holger Erik Henriksen og Jan Gråkjær Mens sommeren, hvis man ellers kan kalde den dét, sendte godt halvanden million danskere på udlandsrejser, kunne der være langt mellem køberne på gaderne. En del af avisens sælgere fandt til gengæld vej til kunderne på nogle af landets musik-festival inklusive Grønne Koncerter, men dog med Roskilde som den mest populære. Hus Forbis nok mest omrejsende sælger, John Andersen, har været her, der og alle vegne. Sammen med sin trofaste følgesvend Kåre har John i løbet af sommeren både været til festivaler i Vig, Skive, Borch Havn og naturligvis også i Roskilde. Ved den netop overståede festival i Skanderborg måtte han dog lige tage en smuttur til Aalborg, hvor han repræsenterede Hus Forbi ved et stort velgørenheds-arrangement 'Elsk Din Næste'. Ud over salg af Hus Forbi gik John på talerstolen og fortalte sin egen hjemløsehistorie. Arrangementet var stablet på benene af en gruppe mennesker via Facebook og fik støtte af en masse kunstnere, musikere og skuespillere, der stillede gratis op for at hjælpe de hjemløse i Aalborg. - Da jeg forlod arrangementet, var der samlet godt 35.000 kroner sammen, og jeg har fået oplyst, at hele eventen i alt skaffede 44.020 kroner, som blandt andet skal bruges til varmt vintertøj til Aalborgs hjemløse, fortæller John. John har selv bygget sin firhjulede salgsvogn og præsenterede også en mere håndholdt model, da han deltog ved Hus Forbis ekstraordinære generalforsamling i Odense. Den er bygget på en ramme bestående af en sækkevogn, og der er plads til mindst 200 aviser i det indbyggede skab plus sovegrej. - Jeg er i gang med at finde lokale sponsorer, så prisen kan komme ned på omkring 500 kroner, fortæller John. Han håber, at flere sælgere vil benytte sig af muligheden, når produktionen forhåbentlig snart går i gang. - Den er ikke større, end man kan have den med i bus eller tog, så det er ikke kun på landevejen, den er praktisk, slutter John. en halv million danskere frygter at gå fallit Sollys har en gavnende effekt på humøret. Det viser en ny undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), som konkluderer, at arbejde udendørs mindsker humørsvingninger. Arbejde udendørs om vinteren er balsam for humøret. Det viser en ny undersøgelse blandt 2.910 offentligt ansatte, hvoraf 644 arbejdede udendørs om vinteren. Forskerne bag undersøgelsen undersøgte to psykiske symptomer hos deltagerne: depression og humørsvingninger. Resultaterne viste, at de deltagere, der døjede med humørsvingninger, kom i bedre humør, jo flere timer de arbejdede udendørs i dagslyset. Blandt de deltagere, der havde en depression, var der dog ingen tegn på lindring ved udendørs arbejde. hye Flere voldelige kvinder Horsens Krisecenter for Mænd har fuldt hus og må flere gange om ugen henvise voldsramte mænd til andre krisecentre, når de har søgt tilflugt fra deres voldelige koner og kærester. I årets første fire måneder har krisecentret oplevet en stigning på 72 procent i forhold til samme periode sidste år. Og det er ikke kun små skader, mændene kommer med. En ældre mand havde for eksempel fået sådan et slag på øjet af sin kone, at han mistede synet på det. En anden mødte op med tydelige skoaftryk i ansigtet. Fælles for langt de fleste mænd er, at de ikke kunne drømme om at slå igen eller anmelde deres partner for vold, fortæller Grethe, der er leder af krisecentret. Hun håber på, at den stigende mandevold kan blive løftestang for ligestilling mellem kønnene, når det gælder krisecentre. Som reglerne er i dag, er det kun kvindekrisecentre, der er oprettet med støtte og hjemmel i serviceloven og dermed også sikret støtte via finansloven. Hvis det samme kommer til at gælde krisecentre for mænd, vil det blandt andet betyde større økonomisk frihed til at ansætte professionelt personale. Krisecentret i Horsens er støttet af private midler og Horsens Kommune. hye hus forbi godt nyt for husforbi-sælgere Foto Per Algreen Økonomien er allerede så hårdt presset hos hver ottende dansker, at de vurderer, at de ikke kan betale deres regninger, hvis krisen bliver alvorligere. Endvidere føler fire ud af ti danskere sig direkte truet på husholdningsbudgettet af den opblussende økonomiske krise. Det viser en ny undersøgelse, der blandt andet afslører, at hver fjerde frygter at miste jobbet. Usikkerheden om verdensøkonomien giver nu danskerne mareridt over, om de kan betale deres faste udgifter, eller om de får en fyreseddel på jobbet i allernærmeste fremtid. Næsten fire ud af ti frygter, at den økonomiske verdenskrise får konsekvenser for deres privatøkonomi. Det svarer til, at halvanden million danskere i større eller mindre grad er nervøse for om budgettet til bolig, bil, daginstitutioner, elektricitet og mad holder. Samtidig mener flere end hver fjerde dansker, at den forværrede krise vil sende dem ud i arbejdsløshed. Det viser en undersøgelse, som Analyse Danmark har foretaget for Ugebrevet A4. hye hallo, er der nogen hjemme? INDKALDELSE Ordinær generalforsamling i Foreningen Hus Forbi TID: Onsdag d. 21. september 2011 kl. 11.00 STED: Hus Forbis sekretariat, Bragesgade 10b, København N DAGSORDEN: Ifølge vedtægterne Se indkaldelse og dagsorden på: http://www.husforbi.dk/media/GF 21 sep.pdf HUS FORBI LLO (Lejernes Landsorganisation) i Horsens vil ikke finde sig i et surt svar fra Horsens Kommune, som oven i købet selv indrømmer, at den lukker øjnene, når det gælder lejligheder, der står tomme og ikke indberettes af udlejeren eller genudlejes. Derfor har den lokale LLO-afdeling nu klaget direkte til socialminister Benedikte Kiær (V). Da LLO spurgte kommunen, hvad den agter at gøre, fik man dette svar: 'Vi har stadig ikke planer om at håndhæve indberetningspligten. Hjemlen i boligreguleringslovens paragraf 48 til at indsætte en lejer, har ikke været benyttet i Horsens Kommune i en lang årrække, og skulle behovet opstå, kan kommunen i dag via de elektroniske registre skaffe sig et overblik over tomme boliger.' LLO-Horsens spørger nu ministeren, om kommunen har ret til at fortolke på loven. Man vil også gerne vide, om øvrige lejere i en ejendom kan klage. Det kan man læse i det seneste nummer af ’Vi Lejere’. hye 30 eneboere lever i skoven De danske skove er befolket af en gruppe særligt menneskesky hjemløse. For første gang er disse eneboere nu kortlagt i en rundspørge, som Søndagsavisen har foretaget blandt 168 private skovejere samt skovriddere med ansvar for samtlige af landets offentlige skovarealer. Ifølge undersøgelsen befolker 30 eneboere de danske private og offentlige skove. De hjemløses landsorganisation SAND og Landsforeningen SIND vurderer, at tallet kan være større, eftersom mange skjuler sig så godt, at skovejerne har svært ved at opdage dem. - De er ikke misbrugere – det er umuligt at overleve i en skov som alkoholiker. Men i mange tilfælde kæmper de med sværere psykiske problemer end de hjemløse, der holder til på togstationer og bænke og i byens parker, forklarer Ask Svejstrup, der er sekretariatsleder i de hjemløses landsorganisation, SAND. hye | nr. 9 september 2011 | 15. årgang | 17 Hjemløsestrategi til 500 millioner kroner spås usikker fremtid Regeringens hjemløsestrategi har fokus på, at hjemløse hurtigst muligt skal have deres egen bolig. Men flere eksperter på området mener, at strategien vil falde til jorden efter udløbet i 2012. De frygter, at kommunerne vil spare på den nødvendige bostøtte, når statsstøtten forsvinder. af Kathrine Schmeichel foto Joachim Rode - Det hele falder med et brag. Så kontant lyder udmeldingen fra Ask Svejstrup, sekretariatsleder i de hjemløses landsorganisation, SAND, på spørgsmålet om, hvilken effekt regeringens hjemløsestrategi vil have, når kassen med den afsatte pulje på 500 millioner kroner er tom ved udgangen af 2012. Han uddyber: - Ud over at en masse igangsatte projekter mister penge, vil kommunerne med stor sandsynlighed skære ned på bostøtten, som lige 18 nu er finansieret ekstra af puljemidlerne, og som for mange hjemløse er en livsnødvendig forudsætning for, at de overhovedet kan klare at bo i egen bolig. For eksempel har Odense Kommune valgt at spare 8 millioner kroner til bostøtte i 2011. Ifølge konsulent i Odense Kommune Erling Uhde Rasmussen skyldes besparelsen, at hovedparten af bostøtteforløbene ikke drejer sig om hjemløse, og at bostøtten nu ydes af kommunens eget bostøttekorps i stedet for af ’meget dyre, eksterne leverandører’. - Hjemløseområdet i Odense har tværtimod fået tilført penge | HUS FORBI | nr. 9 september 2011 | 15. årgang takket være den nationale hjemløsestrategi. Og bostøtten til hjemløse er blevet nytænkt og effektiviseret, blandt andet ud fra principperne omkring ’housing first’, som er det bærende element i regeringens hjemløsestrategi, siger Erling Uhde Rasmussen At det ikke er let at drage entydige konklusioner på, hvilken virkning den fireårige hjemløsestrategi indtil nu har haft, giver sig selv, eftersom den afsluttende evalueringsrapport først foreligger i starten af 2013. Men Hus Forbi har spurgt forskellige aktører på området, som alle har givet udtryk for, at de overvejende er positive over for de initiativer, hjemløsestrategien har ført med sig, men som også er bange for, at ’alt ryger tilbage i den samme gænge’, som Ask Svejstrup formulerer det. Dog har to ud af de otte aftalekommuner under Hjemløsestrategien, Frederiksberg og København, allerede nu afsat penge til at videreføre nogle af initiativerne fra forsøgsperioden. Frederiksberg har således afsat 5,6 millioner kroner i 2013 til at drive sine nye tilbud videre, mens København har forpligtet sig til at fortsætte den såkaldte ACT-støtte – Assertive Community Treatment – der er en bred form for støtte, som gives til hjemløse og hjemløsetruede, så de kan fastholde deres bolig. Bolig først Hovedtanken i Hjemløsestrategien er, at man hjælper en hjemløs optimalt ved hurtigst muligt at skaffe personen sin egen bolig – også kaldet 'housing first'. Ifølge 'Statusnotat for Hjemløsestrategien 2010' er mange af de borgere, der modtager støtte under Hjemløsestrategien, præget af misbrug, psykisk sygdom og sociale vanskeligheder. Derfor – siger rapporten – er en grundig udredning og bostøtte en forudsætning for, at mange af disse borgere kan opretholde en tildelt bolig og få hverdagen til at hænge sammen. Hjemløsechef i København Steen Bo Pedersen mener, at tankegangen bag 'housing first' er banebrydende. - I 'housing first'-princippet stiller vi ikke krav til brugeren om, at han eller hun først skal have gennemgået en behandling og være stoffri. Vi lægger derimod ud med at give en bolig, fordi amerikanske forundersøgelser viser, at der er større sandsynlighed for, at borgeren dermed kan lave en positiv livsforandring, forklarer han. Færre forsorgspladser flere hjemløse Thomas Søndberg, formand for SBH – Sammenslutningen af boformer for hjemløse i Danmark, mener, at det i udgangspunktet er en sund tankegang med selvhjulpne borgere. - Problemet er dog, at mange - Det handler ikke kun om fysiske rammer, da nogle mennesker ikke er i stand til at bo i egen lejlighed, fordi de isolerer sig fra omverden og mangler konstruktive netværk. Ole Pass, formand for Socialchefforeningen og socialdirektør i Rødovre Kommune ikke kan klare at bo for sig selv, selvom de får både bostøtte, pædagogisk og psykologisk hjælp. Det har jeg som leder af Det sociale Døgncenter Sølyst her i Horsens desværre set flere eksempler på. Derfor er det vigtigt, at vi bevarer boformerne under servicelovens § 110, da nogle ellers vil forsumpe i egen bolig, fordi vi jo ikke kan tiltvinge os adgang hertil, siger Thomas Søndberg og tilføjer: - I den forbindelse er det meget bekymrende at erfare, at både Odense og Esbjerg, som begge er kommuner, der modtager hjemløsepuljemidler, har planer om at nedlægge i alt 55 forsorgspladser, på trods af at vi kun er halvvejs igennem forsøgsperioden. Det paradoksale er, at vi ikke kan se, at der er færre kunder i butikken, selvom der lige nu både er mere fokus på hjemløse og flere midler til området. Thomas Søndberg erkender, at boformerne i nogle tilfælde holder for længe på borgerne. - Vi får tit slag over nakken for, at vi holder på vores borgere. Men vi er ikke interesserede i at holde på folk. Når vi nogle gange alligevel kommer til det, skyldes det ofte udenomsfaktorer som forvaltninger, der ikke taler sammen, hvorfor sagsbehandlingen trækker ud. For eksempel kan der være benspænd ved, at det er én instans, der bevilger indskudslån, og en anden, der henviser boliger. Som et tankeeksperiment kunne det være sjovt at se, hvad kommunerne ville gøre, hvis vi som fast rutine sendte alle borgere videre efter blot fire måneder! For de borgere, der umiddelbart kan klare sig i egen bolig, frygter han, at de vil komme tilbage til boformerne, hvis ikke der følger den nødvendige bostøtte med. Puljeprojekter lokker Ole Pass, formand for Socialchef- - Hjemløseområdet har ikke tid til at vente på den afsluttende rapport om Hjemløsestrategien i 2013, fordi kommunernes budgetlægning foregår i foråret 2012. Robert Olsen, leder Mændenes Hjem i København foreningen og socialdirektør i Rødovre Kommune, hilser alle initiativer for at højne hjemløseområdet velkomne, men deler bekymringen for, hvad der vil ske efter 2012. - Problemet med den slags puljer er, at de bygger på en forudsætning om vækst, som går på en hjemløsestrategien opfattelse af, at når man først har fået sat noget i gang og kan se, at det virker, finder man også resurserne. Men faren ved engangsbevillinger er, at de ikke fortsætter, hvad der er mange eksempler på og ekstra stor risiko for i en periode med lavkonjunktur som nu. Han mener yderligere, at man skal passe på ikke at fokusere for snævert på boliger. - Det handler ikke kun om fysiske rammer, da nogle mennesker ikke er i stand til at bo i egen lejlighed, fordi de isolerer sig fra omverden og mangler konstruktive netværk. Så et begreb som bostøtte skal tolkes bredt som støtte til også at indgå i netværk, der både kan fremme den enkeltes potentiale og skabe indhold i tilværelsen. Robert Olsen, leder af Mændenes Hjem i København, opfordrer til, at der formuleres en Hjemløsestrategi 2, inden kommunerne aftaler budgetterne for 2013. - Hjemløseområdet har ikke tid til at vente på den afsluttende rapport om Hjemløsestrategien i 2013, fordi kommunernes budgetlægning foregår i foråret 2012. Så for at sikre, at mange af de projekter, der er løbet i gang, bliver videreført, skal kommuner og Socialministeriet lægge planer for, hvordan strategiens målsætning om færre hjemløse og flere boliger også fremover kan opfyldes. For når de betrængte kommuner skal lægge budgetter, kan jeg godt være meget nervøs for, hvor en lille brik som hjemløseområdet havner i det store socialpolitiske spil! | fakta om hjemløse i danmark Regeringen har afsat 500 millioner kroner over fire år til 2012 til at fokusere på årsager til hjemløshed, og hvordan man kan forebygge den. 4. Løsladelse fra fængsel og udskrivning fra sygehus eller behandlingstilbud bør forudsætte, at der er en løsning på boligsituationen. Hjemløsestrategien har fire målsætninger: 1. Ingen borgere skal leve et liv på gaden. 2. Unge bør som udgangspunkt ikke opholde sig på et forsorgshjem, men tilbydes andre løsninger efter serviceloven eller almenboligloven. 3. Ophold på forsorgshjem eller herberg bør ikke vare mere end 3-4 måneder for borgere, der er parate til at flytte i en bolig med den fornødne støtte. Otte kommuner deltager i udmøntning af Hjemløsestrategien: København, Frederiksberg, Albertslund, Høje-Taastrup, Odense, Aarhus, Randers og Esbjerg. Desuden deltager følgende ni kommuner i en særlig ordning om bostøtte: Aalborg, Guldborgsund, Hvidovre, Horsens, Næstved, Herning, Svendborg, Varde og Viborg. • Der er 5.000 hjemløse i Danmark, men det skønnes, at omkring 11.000-13.000 årligt berøres af hjemløshed. Halvdelen af de hjemløse befinder sig i København og omegn. Kun en tredjedel er skrevet op til en bolig eller et botilbud. • Misbrugsproblemer og psykisk sygdom er meget udbredt blandt hjemløse, hvilket er hovedårsagen til hjemløshed. Men også økonomiske problemer og udsmidning fra den tidligere bolig tæller med som årsag. • Kun halvdelen af de hjemløse modtager behandling for deres misbrug og psykiske problemer. • Tre ud af fire hjemløse er mænd. Desuden har en femtedel en anden etnisk baggrund end dansk. Det er især førstegenerationsindvandrere, der bliver ramt af hjemløshed. • Der er flest unge og midaldrende blandt de hjemløse. Fem procent er over 60 år. Kilde: SFI Kilde: Socialministeriet HUS FORBI | nr. 9 september 2011 | 15. årgang | 19 Turbo på hjemløsearbejdet i København Med knap halvdelen af bevillingen på de 500 millioner kroner fra regeringens hjemløsepulje har Københavns Kommune fået mulighed for at gå i front med blandt andet flere boliger, særlig hjemløsenhed og landets første kvindeherberg. af Kathrine Schmeichel iPhone-piger og klassiske misbrugere. Så forskellige er brugerne ifølge hjemløsechef i København Steen Bo Pedersen i to nye projekter for hjemløse kvinder – en natcafe på Vesterbro og Danmarks første kvindeherberg på Amager. Steen Bo Pedersen forklarer: - I natcafeen, Cafe Klare – hvor kvinderne kan sove i et trygt frirum, få et måltid mad og have mulighed for at tale med personalet – ser vi ofte det, jeg kalder for 'iPhone-piger'. Unge piger, der ser tjekkede ud og har en iPhone, og som ikke trækker på gaden, men måske har gået lidt for meget i byen eller har en kæreste på kokain, og som har brug for at komme videre til et mere stimulerende miljø. På herberget ser vi typisk kvindelige misbrugere på 30-50 år, der i mange år har færdedes i et hårdt miljø. Initiativerne skal både minimere antallet af såkaldte sofasovere, som tit betaler for en overnatning med seksuelle modydelser, og skærme kvinderne fra det rå miljø, der kan herske på de almindelige herberger, hvor mændene er i overtal. En bred vifte af tiltag Både cafe og herberg er nogle af de resultater, som en bevilling på - Hurtig og effektiv sagsbehandling er en vigtig forudsætning for at hjælpe en hjemløs videre i hans eller hendes liv. Ask Svejstrup i SAND, sekretariatsleder 211 millioner kroner over fire år fra statens Hjemløsestrategipulje har ført med sig. Med næsten halvdelen af det afsatte beløb under Hjemløsestrategien har Københavns Kommune hermed fået mulighed for at gå i front på hjemløseområdet. Ud over et øget fokus på kvinder har kommunen også sat ekstra ind på at hjælpe psykisk syge gade- sovere, unge og udlændinge samt oprettet flere boliger med udvidet bostøtte og alternative plejehjemspladser. Nogle af de synlige resultater af den københavnske hjemløseindsats er, at antallet af gadesovere er faldet markant. - Helt konkret er antallet af gadesovere på Kultorvet faldet. Men ellers bygger jeg mit udsagn på tilbagemeldinger fra hjemløseenhedens team, der opsøger folk på gaden og er i tæt dialog med de frivillige organisationer, siger Steen Bo Pedersen. Hurtigere sagsbehandling Paraplyen for alle initiativer på hjemløseområdet i København er hjemløseenheden, der blev oprettet i januar sidste år, og som tæller omkring 50 medarbejdere – primært socialrådgivere og pædagoger. Styrken for hjemløsenheden er, at medarbejderne er tæt på brugerne. -Vi har fordelt herberger og andre hjemløsetilbud mellem 20 myndighedspersoner, sådan at nye initiativer for hjemløse i københavn Med en bevilling på 211 millioner kroner i perioden 2009-2012 fra Hjemløsestrategipuljen og en egen finansiering på 47 millioner kroner har Københavns Kommune sat følgende hjemløseprojekter i gang: 1. Kvindeherberg på Sundholm med plads til 22. 2. Natcafe for kvinder, Cafe Klare, på Vesterbro med plads til 20. 3. Kvindelig medarbejder, der opsøger kvindelige sofasovere, der tit giver seksuelle modydelser. 4. Ungdomsherberg på Nørrebro, hvor de unge typisk har et misbrugsproblem. 5. Etablering af 80 ud af 125 planlagte særboliger med bostøtte og anden form for støtte. 6. 103 nye alternative plejehjemspladser – både nybyggede (54 styk) og pladser, der omlægges fra midlertidige botilbud (§ 107 i Serviceloven) til alternative plejehjemspladser (§ 108 i Serviceloven) (49 styk). 20 | HUS FORBI | nr. 9 september 2011 | 15. årgang 7. Cyklende udrykningsteam med blandt andet en psykiater til psykisk syge gadesovere. 8. Udlændingetilbud via to opsøgende medarbejdere. 9. Etablering af en særlig Hjemløseenhed den 1. januar 2010, som kan sagsbehandle ude i brugermiljøet og agerer paraply for nye hjemløseprojekter. 10. Fremskudt sagsbehandling som følge af etablering af hjemløseenheden. Læs mere: www.kk.dk/Borger/DetSocialeOmraade/Hjemloese.aspx vi kan tage ud og sagsbehandle, hvor borgerne er og dermed forhåbentlig råde bod på de dårlige erfaringer med offentlige kontorer og sagsbehandling, som mange af dem har. Desuden holder vi åbent hver dag fra klokken 10 til 13, hvor man kan komme forbi uden aftale, siger Steen Bo Pedersen og tilføjer: - En anden synlig effekt af vores hjemløsestrategi er, at vi aldrig før har haft så hurtig en sagsbehandling. Sekretariatsleder Ask Svejstrup i SAND, de hjemløses landsorganisation, mener, at hjemløseenheden i København er et eksempel, som alle kommuner burde efterfølge. - Hurtig og effektiv sagsbehandling er en vigtig forudsætning for at hjælpe en hjemløs videre i livet. Derfor skal kommunerne sørge for at etablere en motorvej gennem systemet, sådan at bostøtte og hjælp til indskudslån, møbler og psykiske problemer kommer fra det samme sted og ikke fra forskellige forvaltninger og afdelinger. | projekter over hele landet De otte aftalekommuner under Hjemsløsestrategien har forpligtet sig til at fokusere på et eller flere af følgende områder: gadesovere, unge, opholdstid på forsorgshjem og udskrivning/ løsladelse samt afprøve forskellige metoder som blandt andet Individual Case Management (ICM), Critical Time Intervention (CTI) og Assertive Community Treatment (ACT). Se samlet oversigt over projekter på wwww. husforbi.dk/ hjemlosestrategi Tag over hovedet med fred og ro Anna nyder både roen og komforten på de 22 nyistandsatte værelser på det nye kvindeherberg på Sundholm på Amager. 38-årige Anna er glad for at få et pusterum på Københavns nye kvindeherberg, hvor der er fred og ro, ingen adgang for mænd og masser af godt personale. af Kathrine Schmeichel foto Joachim Rode I juli slog Bocenteret på Sundholm på Amager dørene op for landets første kvindeherberg. Og selvom der bor blandet køn på førstesalen, har mænd ingen adgang på de to ombyggede og nyistandsatte etager ovenover, hvor der indtil nu bor 20 kvinder. En af kvinderne er Anna, som kom for en uge siden fra et andet, meget større herberg i nærheden, der huser både kvinder og mænd, og hvor der ifølge Anna var en masse ballade og regler. - En mand hængte sig, og en anden lå død i over en uge, før det blev opdaget. Der lugtede forfærdeligt i tre uger! Og en dag kastede en mand en stol igennem det rum, vi sad og spiste i. Siden måtte personalet komme med mad til mig på mit værelse, fordi jeg var bange for at gå ned i spisestuen, siger Anna. - Jeg nyder, at der er fred og ro her, for jeg føler mig tit meget stresset. Jeg synes også, det er godt, at der ingen mænd er. For der er altid ballade, når mænd og kvinder bor sammen! Og så må vi også godt drikke her. Det måtte man ikke det andet sted, Anna har været hjemløs i et år, efter at hun blev sat på gaden fra en dyr lejlighed. Først boede hun hos en veninde og siden på det kønsblandede herberg i fem måneder. Hun har tre børn på ni, 11 og 16 år, som alle er fjernet fra hende. Den store datter bor på en ungdomspension, mens den ene søn bor i en plejefamilie, og den anden bor på en institution for autister. Hun mener selv, at hovedårsagen til, at hun drikker, er, at hun kommer fra en krigsbaggrund i Somalia, hvor hun blev voldtaget som barn. - Jeg vil aldrig glemme, hvad der skete dengang, siger hun Egen lejlighed med børn Anna ved ikke, hvor længe hun skal bo på det nye sted, men hendes egen deadline hedder senest december. - Da jeg kun har været her i syv dage, er det svært for mig at se langt frem. Men jeg kunne godt tænke mig at få min egen lejlighed i december, fordi min datter ikke længere kan bo på ungdomspensionen til den tid. Jeg vil meget gerne have både hende og de andre børn hjem og bo og være sammen med dem, passe på dem og lave mad til dem, siger hun og tilføjer: - Jeg har ikke lyst til at leve på en kvindeafdeling resten af mit liv og drikke hver dag. Men jeg er meget glad for at være her, fordi det er et godt sted med meget personale, som er søde. Anna er dog ked af, at det ikke er tilladt at få besøg af børn under 18 år - Min datter ringede i går og var ked af det og kunne ikke forstå, at hun ikke måtte komme og besøge mig. Men vi mødtes alligevel – bare udenfor. Annas kontaktperson forklarer hende, at børn under 18 år ikke må komme på Bocenteret, fordi der bor misbrugere, men at det endnu nye bosted med tiden muligvis får etableret et besøgsværelse. Hun vil gerne selv have hjælp til at holde op med at drikke. - Men jeg skal lige falde til og lære min kontaktperson bedre at kende, før jeg er parat.| Anna er et opdigtet navn, men Hus Forbi er bekendt med hendes rigtige. HUS FORBI | nr. 9 september 2011 | 15. årgang | 21 Værelse med udsigt Efter mere end ti år på gaden har 44-årige Adam fået sin egen lejlighed med udsigt til Københavns skyline. Han håber, at han igen kan få kontakt med sin datter. af Kathrine Schmeichel foto Joachim Rode beboere, der alle har behov for en eller anden form for støtte for at kunne bo i egen lejlighed. Da Adam vågnede alt for tidligt fra en mærkelig drøm, satte han sig ud på sin altan og røg en smøg med udsigt til Københavns skyline. Med horisontens morgenrøde som bagtæppe kunne han fra sit første parket på 9. sal nyde synet af byens grønne arealer, tage og tårne med vindmøller og en Øresundsbro som fjern kulisse. - Jeg sidder tit på min altan og ryger smøger og drikker kaffe, siger Adam, der siden april har boet i sin egen etværelseslejlighed i Kollektivhuset i Bellahøj i København og dermed afsluttet et liv som hjemløs på gaden efter mere end ti år, affødt af at han flyttede fra sin ekskone og lille datter. Lejligheden, der er på 40 kvadratmeter og koster 4.170 kroner om måneden, lejer han på almindelige betingelser – blandt andet med en gensidig opsigelse på seks måneder. Ud over indskudslån og etableringsydelse til en seng og andet inventar har Adam også fået nogle af sine møbler fra tidligere og nuværende beboere i Kollektivhuset, der har doneret dem. I Kollektivhuset, der med tiden skal huse 20 tidligere hjemløse, er der desuden 50 andre Støtte til at klare dagligdagen 22 | HUS FORBI | nr. 9 september 2011 | 15. årgang Selvom han er glad for sin lejlighed og egentlig ikke synes, det er den store forandring – ’Nu bor jeg jo bare her’, som han siger – har det alligevel været en omvæltning at flytte sit liv fra Christianshavns Torv til Bellahøj i den anden ende af København. I starten kunne han ofte ikke finde hjem med bussen, når han havde aflagt vennerne på torvet besøg. Men i takt med et mere stabilt liv og støtte fra kontaktpersonen Helle er hukommelsen blevet bedre. Helle lærer Adam at få dagligdagen til at køre. -Jeg har lært at bruge vaskemaskinen, men lige nu er der bare ikke penge på mit vaskekort. Og jeg har også lært at rydde op, som jeg slet ikke er vant til fra gaden, siger Adam med en snert af selvironi. Nogen gange går Helle med Adam ud og køber ind, når han har fået sin bistandshjælp, som han får udbetalt i rater, så han ikke bruger alle pengene på en gang. Adam håber, at Helle også vil hjælpe ham med at ansøge om førtidspension, som hans læge har rådet ham til. I dag er han mere i sin lejlighed end på Christianshavns Torv og får ofte besøg af sin hjemløse ven Laban, der indimellem overnatter i lejligheden. Adam synes, at det kunne være hyggeligt, hvis hans ven også fik en lejlighed i huset. - Jeg kender jo ikke så mange af mine naboer og føler mig endnu ikke helt tilpasset. Adam erkender åbent, at han har et problem med at drikke. Men han har stort set været ædru i de sidste par dage. Selvom han ikke føler sig helt parat endnu til at holde op med at drikke, er fremtidsplanen, at han skal på en Risolidkur, når han er afruset. Lægemidlet dæmper abstinenser. - Når jeg er på Risolid, er det farligt at drikke, fordi det virker ligesom antabus, siger Adam og fortæller med lidt huskehjælp fra Helle, at drømmen for ham er at komme så meget på fode, at han kan mødes med sin 12-årige datter, som han ikke har set i mange år. - Jeg vil gerne se, hvordan det går med hende. Hvordan hun er vokset og har etableret sig. Nu hvor jeg ikke bor på gaden mere, bliver det måske nemmere at få kontakt til hende. | off line Om du løser alle eller én opgave, gør ingen forskel. Alle rigtige besvarelser deltager i lodtrækningen om 2x2 boggaver - fra vores helt egen verden. Løsning på X-ord: Gæt udtrykket i midten. Vil du vinde DUSADUKU – Her bestemmer du selv sværhedsgraden... SEND LØSNINGER TIL: Hus Forbi, Bragesgade 10 B, 2200 Kbh. N senest 5. oktober. Mrk. kuverten "OFFLINE" Navn _________________________________________ Adresse ______________________________________ Postnr ____ By ________________________________ X-ord er kreeret af Anne Jensen. Karsten Fatum og Søren Franck har lavet DUSADUKU. Vinderne får direkte besked og offentliggøres på www.husforbi.dk HUS FORBI | nr. 9 september 2011 | 15. årgang | 23 'Ichigo' fungerer stort set som et hotel, hvor folk kan overnatte. Det koster kun 1000 yen per nat, fortæller kunden, der ønsker at være anonym, om netcaféen. 1000 yen svarer til cirka 60 kroner. Det er langt den billigste overnatningsmulighed i Tokyo, hvis man ikke vil sove på gaden. Som kunde i en japansk netcafe er der altid gratis adgang til tusindvis af mangategnserier. Ofte er der også gratis brusekabiner, drikkevarer og bagagebokse. Cyberhjemløse i Tokyo l Japan overnatter flere og flere hjemløse på netcaféer. En bås på to gange to meter kan lejes for 60 kroner per nat, og for tusinder af fattige daglejere er netcaféerne blevet et permanent hjem. De er cyberhjemløse. af Kristian Bang Larsen foto Per Bodner En bås i en japansk internetcafé er på cirka to gange to meter. Der er et bord, en stol og en computer med netforbindelse. På gangene er der manga-tegneserier fra gulv til loft og i foyeren gratis te og sodavand. Hvis du skubber stolen ind under bordet, kan du folde et tæppe eller en let madras ud på gulvet, krybe sammen i fosterstilling og lægge dig til at sove. Det er der tusindvis af japanere, der gør hver nat. De er en voksende gruppe af cyberhjemløse, der i kortere eller længere perioder bor på internetcafeer. Endnu en nat på netcafeen 'Ichigo' er én af mange billige netcaféer i Kamata, et livligt kvarter i udkanten af Tokyo. Det er aften og neonskilte fra izekaya-barer, fastfood-kæder og store pachinko-spillehaller lyser gaderne op. De flittige japanere er på vej hjem fra arbejde, og trafikken ind i elevatoren 24 | HUS FORBI | nr. 9 september 2011 | 15. årgang til 'Ichogo' er livlig. For de fleste kunder er netcaféen deres hjem. Det er voksne mænd i arbejdstøj eller jakkesæt. De har tomme, trætte øjne, bevæger sig hurtigt og taler ikke sammen. De slæber på rygsække eller store tasker, og mange har hvide plasticposer med dagligvarer med sig. På fjerde sal venter båsen og endnu en nat krummet sammen på gulvet. Der er ingen, der ved, hvor mange japanere der jævnligt overnatter på netcaféer. En regeringsrapport fra 2007 anslår, at der findes cirka 5400 cyberhjemløse, men hjemløseorganisationer mener, at det reelle tal er højere. - Regeringen har defineret hjemløse som mennesker, der sover udendørs i parker eller på gaden, i modsætning til cyberhjemløse, der sover på netcaféer. Men mange cyberhjemløse tilbringer også natten på billige hoteller, i badehuse eller hos venner, og når de ingen penge har, sover de på gaden eller i en døgnåben restaurant. Så tallet er nok højere end det tal, regeringen anslog i 2007, især når man ser på den nuværende økonomi og den stigende arbejdsløshed. Men det er svært at sige, for der er ikke lavet nogen ordentlig optælling af, hvor mange der er, forklarer Inaba Tsuyoshi fra den japanske hjemløseorganisation Moyai. 60 kroner per nat Ved elevatoren til 'Ichigo' kommer vi i snak med en af gæsterne. - 'Ichigo' fungerer stort set som et hotel, hvor folk kan overnatte, fortæller manden, der ønsker at være anonym. Det er et populært sted at bo, for det er en af de billigste netcaféer i byen. Det koster kun 1000 yen per nat, siger han og peger på 'Ichigos' skilt, der reklamerer med 1000 yen for 10 timer, og 2000 yen for 20 timer. Det er cirka 60 kroner for en nat, og 120 kroner for et lille døgn. Billigere end noget hotel i Tokyo. Der er ikke gratis drikkevarer, men til gengæld er der bruserum og bagagebokse, fortæller manden og siger, at han ikke selv bor på 'Ichigo'. Han bor et andet sted, siger han vagt. Manden er ufaglært daglejer. Han er Tusindvis af japanere overnatter hver nat i de små båse i cybercafeerne. Det opfattes som skamfuldt ikke at have et hjem, og det er derfor svært at få lov til at fotografere de 'cyberhjemløse'. Så I må nøjes med Hus Forbis journalist. tilknyttet et vikarbureau og laver forskellige former for manuelt arbejde. - Jeg arbejder som flyttemand og sådan noget, siger han. De fleste cyberhjemløse er som ham – fattige, ufaglærte løsarbejdere. De ansættes en dag af gangen og tjener i gennemsnit 6000 kroner om måneden, og 2000 kroner går til at bo på netcaféerne. Nogle bor der i kortere perioder, men for andre er netcaféerne blevet et permanent hjem. Den lave og ustabile indkomst som daglejer betyder, at mange har svært ved at betale en fast husleje og ikke kan spare op til depositummet for selv en etværelses lejebolig. - I 1990 afregulerede regeringen reglerne på arbejdsmarkedet, og det øgede antallet af løsarbejdere og daglejere dramatisk, fortæller Inaba Tsuyoshi fra Moyai. - De nye regler var utrolig fleksible og vældig bekvemme for arbejdsgiverne, men ikke for arbejderne. Det betød, at mange mennesker mistede deres hjem. Sammenholdt med den langvarige økonomiske krise i Japan betyder det, at flere og flere mennesker ikke har andet valg end at sove på gaden eller i en netcafé. Skam 'Ichigo' betyder jordbær, men netcaféen er hverken sød eller rød. Vi tager elevatoren til fjerde sal, og døren glider op til et slidt lokale, hvor væggene er beklædt med falmet gult tapet. Til venstre lyser et skilt til brusekabinen. De to unge mænd bag disken vil ikke lade os komme ind. De har fået strenge ordrer om at afvise alle henvendelser fra pressen, siger den ene, der har orange hår og smækbukser på. Vi skal ringe til ledelsen og lave en aftale, siger hans kollega gennem en hvid ansigtsmaske. Men vi ved, at det ikke nytter. Vi har på forhånd prøvet at ringe til adskillige netcaféer og er blevet afvist hver gang. De cyberhjemløse er svære at komme i kontakt med. Henvendelser til flere forskellige hjemløseorganisationer har ikke båret frugt, og nede på gaden kan vi ikke finde flere kunder, der vil tale med os. Inaba Tsuyoshi fra Moyai fortæller, at lukketheden hænger sammen med den japanske 'skamkultur'. Når en japaner mister sit arbejde eller bliver hjemløs, har han en tendens til at mene, at det er selvforskyldt, og skamme sig over det. Han tænker ikke over, at han har rettigheder, og kunne aldrig finde på at bede om støtte eller hjælp. Han isolerer sig og prøver at løse sine problemer selv. Derfor er der heller ikke noget socialt fællesskab blandt de cyberhjemløse. De lever alene med deres skam. - Japanere er grundlæggende ydmyge og stille. Og de føler, at det er skamfuldt og ubehageligt at tale om deres situation som cyberhjemløse, siger Inaba Tsuyoshi. Netcaféerne og hjemløseorganisationerne beskytter de hjemløse ved at holde pressen væk. De vil ikke ydmyge dem og udstille deres skamfulde situation ved at udsætte dem for nysgerrige journalister. Bogus’ bås Vi fortsætter alligevel, besøger flere andre netcaféer i kvarteret og får endelig lov til at komme ind og fotografere på 'Bogus', på betingelse af at vi køber en bås. Lokalerne er sorte og strømlinede, og båsene koster det dobbelte af, hvad de gjorde på 'Ichigo'. Her overnatter ingen cyberhjemløse, højst fulde unge, der har misset det sidste tog hjem. Men indretningen er som i alle andre cybercaféer i Japan. Væggene er som bygget af mangategneserier, og i receptionen kan man trække gratis te, sodavand og sågar softice i automater. På gangene, hvor folk har stillet deres sko uden for båsene, er der stille. Kun computernes summen og klikkene fra fotografens kamera høres. Jeg åbner døren til vores bås. Væggene er sorte, bordet af mørkt træ. Det bløde skumgummigulv er beklædt med sort plastic. Jeg tager skoene af, kravler ind i båsen, lægger mig ned. Prøver at forestille mig, at jeg lige er kommet tilbage fra arbejdet på en byggeplads eller i en butik. Måske har jeg købt en færdigret, en portion ramen-nudler i 7-eleven, som jeg har spist herinde. Jeg tager et tæppe op af min taske, som også indeholder mit skiftetøj, mine toiletsager og et lille fotoalbum med billeder af min familie. Jeg trækker tæppet over mig, prøver at falde søvn. Håber, at der er arbejde til mig, når solen igen står op i Solens Rige, så jeg også i morgen nat har råd til en bås og ikke ender under en af broerne i en af verdens rigeste byer. Klik. Jeg åbner øjnene. Fotografen har taget et billede. Klik. | HUS FORBI | nr. 9 september 2011 | 15. årgang | 25 | debat | fra hus forbis facebookgruppe for første gang nogensinde, siden jeg en kort overgang boede i københavn, mødte jeg i fredags her i struer ved kvickly en hus forbi-sælger. jeg vil meget gerne rette en stor ros og tak til sælgeren for hans uhyre kompetente viden omkring salgsmuligheder her i jylland samt hans velsoignerede, behagelige og 'jeg hviler i mig selv' – attitude. mage til behageligt menneske skal man lede længe efter! stor tak til ham og naturligvis købte jeg bladet. Hanne Andersen tusind tak for en hyggelig cykeltur med henrik i københavn - tak for at få lov til at se københavn fra en hjemløs synspunkt. henriks cykeltur kan i hvert fald anbefales. Betina Christensen døm aldrig mennesker, du ikke kender, for du ved ikke, hvad deres skuldre har båret på. for bag hvert et dejligt smil, kan der ligge tusindvis af triste sorger. og deres hjerter kan skjule på livets værste smerter. døm ikke et menneske, før du kender sandheden....... husk det !!! der er nok en grund til, vi er, som vi er … Pernille Lund Pedersen har lige læst, at skat nu kan trække i ens hjælp, hvis man har p-bøder, togbøder eller licensrestancer – også selv om folk afdrager på anden offentlig gæld. jeg håber da, de venter, til jeg er i arbejde igen, ellers ser det sørme sort ud. jeg betaler gerne, hvad jeg skylder. men jeg håber da, de venter, til jeg kommer i arbejde. pust! bare at få det til at gå rimeligt nu, er ikke let ... Susanne Jacobsen 26 | HUS FORBI | nr. 9 september 2011 | 15. årgang Alle har ret til lægehjælp Muligheden for at gå til lægen, når man er syg, er så stor en selvfølge for de fleste af os, at vi dårligt tænker over det. Men i virkeligheden er det så nødvendigt, ja bogstaveligt talt livsvigtigt, at alle bør have ret til lægehjælp. Derfor blev jeg glad, da jeg hørte om den frivillige klinik, der åbner i København, hvor også illegale indvandrere kan få lægehjælp. I den gruppe er der formodentlig en del, som er hjemløse eller i en anden sårbar situation, så derfor har netop de brug for at kunne komme til en læge. At over 200 frivillige professionelle fra sundhedssektoren allerede har meldt sig til at bemande klinikken, er jeg meget imponeret over. Det fortæller, at vores samfund trods alt har plads til medmenneskelighed. Lige så glad jeg blev for at læse om klinikken, lige så skuffet blev jeg over den debat, der fulgte, og som kørte i medierne i august måned. For åbenbart er selv det minimum, at vi som mennesker er klar til at hjælpe hinanden i nød, ikke åbenlyst for enhver. Der blev luftet vanvittige ideer, som at lægerne skulle være politifolk og ikke behandlere. Og at politiet skulle oprette en basecamp rundt om klinikken. Jeg forstår, hvis folk føler sig stødt over, at nogle mennesker bryder loven. Men så er det politiets opgave at bringe dem for en dommer, og dommerens opgave at udmåle deres straf. Det skal ikke afgøres af sygdomme, som rammer i flæng. Og slet ikke, når sygdommen kan vise sig at være langt værre end forbrydelsen. Så tillykke til folkene bag den frivillige lægeklinik. I har vist os alle, at det at være et menneske er vigtigere end de mærkater, vi sætter på hinanden. Mærkater som udsat, illega, hjemløs eller indvandrer. Lone Loklindt, folketingskandidat for det Radikale Venstre SVAR på læserbrev til Københavns Kommune fra beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) I København vil man droppe samtaler med cirka 1.000 ledige og i stedet henvise dem til det sociale system (Hus Forbi august 2011). Borgmesteren vil have større frihed til indsatsen og mener, at samtaler i jobcentret er spild af tid og penge. Det er ikke rimeligt over for ledige. Og jeg vil også undersøge, om det rent faktisk er lovligt. En kommune skal naturligvis have frihed til at indrette indsatsen sådan, at den hjælper borgerne bedst muligt. Men frihed bør ikke – og må ikke – bruges til at lade de svageste i stikken. Borgere med sociale problemer skal naturligvis have social hjælp, og de mennesker, der mangler job, støtte til en mentorordning ved alle former for beskæftigelsesfremmende aktiviteter, introduktion til arbejdspladsen eller vejledning og oplæring i arbejdet. Flere undersøgelser peger på, at beskæftigelse er et vigtigt instrument i forhold til at få det bedre. En undersøgelse, som Psykiatrisk Privatklinik PP Clinic har lavet i samarbejde med Depressionsforeningen, viser blandt andet, at helbredelsen af personer med depressioner fremmes, når de er i kontakt med kollegaer på en arbejdsplads. De kan være præget af manglende ressourcer og motivation efter mange år uden for arbejdsmarkedet. Det kræver, at både arbejdsgivere, jobcentre og praktiserende læger har den fornødne viden og den rette indstilling, hvis personerne skal finde motivation og tro på sig selv igen. Borgere med sociale problemer skal naturligvis have social hjælp, og de mennesker, der mangler et job, de skal have jobhjælp. Men der er også nogen, der skal have hjælp til begge dele. Den indsats skal koordineres, og det er ikke let, det medgiver jeg. Men at give op er ikke vejen frem. Det er derfor, jobcenter og virksomheder samarbejder om virksomhedscenter og enkeltpraktikker med henblik på at få svage ledige ud på almindelige arbejdspladser. Her ser vi gentagne eksempler på, at mennesker, der måske for første gang i deres liv er i job – måske bare en time om dagen – bliver styrket i forhold til de sociale problemstillinger. Nøgleordene er en tæt, håndholdt indsats og et tillidsfuldt forhold mellem sagsbehandleren og borgeren. Vi ved, at en mentor kan udgøre en stabil støtte, for eksempel i et virksomhedscenter, hvor man mødes dagligt. Unge trodser tyngdeloven En cocktail af alkohol, sex og stoffer giver tilsyneladende langt de fleste unge overskud, selvtillid og mestringsstrategier til at tackle livets små og store udfordringer. af Thomas Hye-Knudsen Center for Ungdomsforskning på Aarhus Universitet har for første gang fået sat tal på problemernes omfang på hele ti ungdomsårgange, nemlig de godt 700.000 unge mellem 15 og 24 år. Undersøgelsens datamateriale omfatter godt 3.400 interviews med et repræsentativt udsnit af den samlede målgruppe, som både tæller unge i folkeskolen, gymnasiet, på ungdomsuddannelser og på videregående uddannelser – og arbejdsløse. Af tallene i undersøgelsen fremgår blandt andet, at 16 procent af de unge har overvejet selvmord, og næsten hver tiende har skåret i sig selv med vilje. Hver fjerde har følt skyld over at spise, mens hver tiende har prøvet at sulte sig og stort set samme antal har kastet op med vilje. Forskerne har også spurgt til de unges rusmiddel- og sexvaner, og her holder de sig heller ikke tilbage. Hver fjerde drikker sig fuld mindst en gang om ugen, mens kun 4 procent aldrig drikker. Næsten 80 procent har haft bliv opdateret dagligt via facebook Her finder du daglige nyhedsopdateringer og kan deltage i debatter om fattigdom og hjemløshed. Søg på ’Hus Forbi’. på www.husforbi.dk er der nyheder og masser af interessant læsestof om os, vores sælgere og kommende arrangementer. ubeskyttet sex, og 16 procent har haft en kønssygdom. De nøgne tal, der umiddelbart forekommer skræmmende i ovenstående beskrivelse af de unges mistrivelsadfærd, står imidlertid ikke alene i undersøgelsen. Forskerne har nemlig også spurgt de unge, hvordan de har det med sig selv og med det liv, de lever. Positivt selvbillede 83,3 procent af de unge giver udtryk for, at deres liv er godt eller meget godt. Og kun 3 procent at livet er dårligt eller meget dårligt. Resten – 13,6 procent – betegner deres liv som nogenlunde. På samme måde var det 78,5 procent, der tilkendegav, at de sjældent eller aldrig oplevede problemer, der gør det svært for dem at klare hverdagen. 8,6 procent svarede, at de ofte eller altid havde sådanne problemer, mens 12,7 procent svarede, at det havde de nogle gange. Det var lidt færre, men stadig en overvældende majoritet af de unge, der svarede positivt på spørgsmålet om selvtillid. 73,4 procent svarede således, at de havde en høj eller meget høj selvtillid, mens 6 procent svarede, at den var lav eller meget lav. Til gengæld svarede 20,6 procent, at deres selvtillid hverken var høj eller lav. Endnu mere udpræget Ved at krydse de unges svar på selvbillede og faktiske handlinger afdækker forskerne, at det at drikke sig fuld flere gange om ugen eller det at have haft en kønssygdom giver de unge god selvtillid og følelsen af at være populær. var tilbøjeligheden til besvarelser på spørgsmålet om popularitet. Hele 78,9 procent af de unge i undersøgelsen svarede således, at de var lige så populære som andre jævnaldrende unge, mens 14,2 procent svarede, at de var mere populære. 6,9 procent svarede, at de var mindre populære. Ved at krydse de unges svar på selvbillede og faktiske handlinger afdækker forskerne, at det at drikke sig fuld flere gange om ugen eller det at have haft en kønssygdom giver de unge god selvtillid og følelsen af at være populær. - Ser man på disse handlinger og orienteringer i sig selv, kan den gode selvtillid og popularitetsfølelse forklares med, at en aktiv alkohol- og sexadfærd har høj status i ungdomskulturen og er et tegn på social integration. Og i den kontekst kan man betragte det ofte at drikke sig fuld og have en kønssygdom som trivsels- snarere end mistrivselsrelaterede handlinger og orienteringer, hvilket bliver meningsfuldt i forhold til de unges egne positive selv- og livsvurderinger, siger Jens Christian Nielsen, lektor og forskningsleder af Center for Ungdomsforskning.| Frivillige medarbejdere søges i København søger frivillige til vagter dag, aften og nat VI FORVENTER At du kan - lytte frem for at tale - spørge frem for at svare - være til stede frem for at lede efter løsninger - tage minimum to nattevagter eller tre andre vagter om måneden - deltage i supervision det første år At du er medlem af folkekirken VI TILBYDER • Glæden ved at være til gavn for andre • Mulighed for at blive klogere på andres og eget liv • Spændende og lærerige weekendkurser • Et hyggeligt og rart miljø på Nikolaj Plads i hjertet af København • Støtte og supervision Yderligere oplysninger: Korshærspræst Olav Poulsen. Tlf. 33 14 81 07 eller www.sctnicolaitjenesten.dk Send ansøgning til Sct. Nicolai Tjenesten, Nikolaj Plads 15, 1067 København K. [email protected] Sct. Nicolai Tjenesten er oprettet i 1957 som Danmarks første telefontjeneste. Arbejdet er en del af Kirkens Korshærs arbejde. HUS FORBI | nr. 9 september 2011 | 15. årgang | 27 28 | HUS FORBI | nr. 9 september 2011 | 15. årgang Porno-Lasse. I de sexgale 90’ere et medienavn, høj som lav kendte til. Tidligere tv-vært og pornoskuespiller Lasse Helmer Sørensen har det dog svært med berømmelse og endte som alkoholiker. I Hus Forbi fortæller han nu om sin afgiftningskur, der bestod af hjemløshed og et job som frivillig kok. En pastinaksnitters bekendelser af Søren F. Lillesøe foto Kenneth Nguyen - Skal de her bare skæres ud i små tern, eller hvad havde du tænkt dig? Mellem en 15 liter stor gryde med kartofler og et rødt plastikspækbræt står Lasse og vifter med en skarpsleben kniv. Det er tid til at snitte pastinakker til en urtesuppe. Han er 41 år gammel og arbejder som frivillig i et folkekøkken. ’Bænkevarmerne’, som stedet, hedder, ligger i Kolding og drives af KFUM, hvilket nok er meget godt, da det betyder, at der ikke må indtages øl eller rusmidler. Noget, som Lasse har haft svært ved at holde sig fra. - Mange kokke tyr til flasken eller tager speed. På en restaurant, hvor jeg engang arbejdede, stod jeg ude på toilettet og drak rødvinsrester fra karton, siger han. Resten af Lasses navn er Helmer Sørensen, men i folkemunde hedder han bare Porno-Lasse. En ting, der har hængt ved siden nøjagtig 1997, hvor DR viste ’Porno-Lasse – så længe jeg synes, det er sjovt’. Portrætudsendelsen ender med at blive den mest sete i tv-stationens historie, og et vaskeægte kultfænomen bliver født midt i sexmessernes storhedstid. Lasse er nu et hovednavn i skandinavisk hudfilm, får mindre roller som skuespiller og fungerer en overgang endda som quizvært på DR2. Oprindeligt er Lasse udlært kok på en anonym café uden michelinstjerner, og den pludselige berømmelse, hvor alle folk hilser på én og giver en drink, er overvældende. Han bliver let overstadig, ter sig som en 'festamøbe', som han kalder det, går i byen, fører sig frem, drikker sig fuld, har sex med alle piger, drikker lidt mere, har sex igen og vågner op mandag morgen med tømmermænd, fordi han drikker på arbejdet søndag aften. Privatmennesket Lasse er ikke genert længere, fordi han er smeltet sammen med Kendis-Lasse, og Kendis-Lasse må alt. -Jeg er en person, der gør alting fuldt ud. Jeg kan ikke gøre noget halvt. Det handler om at elske hele vejen igennem, forklarer Lasse, der efterhånden har fået pastinakkerne skåret i tern. Folkekøkkenets leder, Leni Dam, nikker og peger hen mod gryden, hvor suppetilbehøret skal i. Drukspøgelset For at gøre en lang historie kort: Gratis sprut på de mange sexmesser, hvor Lasse optræder, i kombination med byturene og en måske genetisk betinget kærlighed til procenter (faderen var alkoholiker) gør ham til misbruger. De blå dåser Ceres skal helst være inden for rækkevidde, og selvom der også er perioder, hvor han ikke drikker, vender spøgelset konstant tilbage. På grund af dårlige arbejdsforhold stopper Lasse så småt i pornoindustrien ved årtusindskiftet, men da det ofte er kortvarige job som kok eller håndværker, Lasse HUS FORBI | nr. 9 september 2011 | 15. årgang | 29 begynder på, bliver det ikke bedre. Især ikke i 2006, hvor han mister sin daværende kæreste, som han bor sammen med i Kolding. Så går han for alvor på druk. Gerne mange dage i træk. Men det er så her, at Bænkevarmerne kommer ind i billedet. - Jeg gik forbi en dag og spurgte, om ikke de lavede mad og kunne bruge en kok som mig. Jo, det kunne de i hvert fald, svarede Leni. Lasse begynder oftere og oftere at lægge vejen forbi Bænkevarmerne for at give en hånd med. Han møder hver morgen klokken otte og hjælper til frem mod eftermiddagen, hvor serveringen af varm mad stopper. Frivilligt kokkearbejde giver ikke penge, men han får ofte et måltid mad for sin ulejlighed og må tage rester med hjem ligesom brugerne af køkkenet. Og rester er der masser af, da et lokalt supermarked donerer alt fra blomster til bananer og ænder. Lige for tiden er det dog mest kartoffelsække og røde kasser med tortillaer i, der fylder plad- 30 | HUS FORBI | nr. 9 september 2011 | 15. årgang sen ud. Lasse har ladet personalet om at servere suppe og stegt flæsk og giver os en rundvisning i bygningen, der blandt andet også rummer bordtennisbord og computere til brugerne. - Det er ofte pensionister, der ikke selv kan lave mad, og forskellige misbrugere, der kommer her. De er lige så meget mennesker som alle andre og kan have brug for en hånd. Om det er selvskyldt eller ej er ligegyldigt, når man er ’på skideren’, siger han. Hjemløs lystfisker Jobbet som folkekøkken-kok giver Lasse glæde og indhold i livet. Det er bare ikke nok til at holde ham fra flasken, og da et bebudet comeback i pornobranchen siver ud i sandet et par år senere, beslutter han sig for at gøre noget drastisk. Nemlig at sige sin lejlighed op og leve som hjemløs for at slippe væk fra ’piger og bajere’ og rudekuverterne fra det offentlige, der ligger og hober sig op. - Idéen var at klare mig selv helt uden hjælp og trave rundt ved de jyske fjorde. Du ved, bare leve af de fisk, jeg kunne fange. - Idéen var at klare mig selv helt uden hjælp og trave rundt ved de jyske fjorde. Du ved, bare leve af de fisk, jeg kunne fange. Desværre blev min rygsæk, min sovepose og mine waders stjålet. Det var de sidste ting, jeg ejede, ud over nogle flyttekasser, der stod omme i baglokalet her i folkekøkkenet. Lasse har hverken vandregrej eller penge, men forsøger stadig at gennemføre planen om at leve som fri fugl. Han sover under en hvid motorbåd tæt ved Kolding Havn i ly for regnen og fisker på livet løs om dagen. Af og til spiser - Man kunne vel kalde mig for en luksushjemløs, for der er helt sikkert folk, der har det værre, end jeg havde det. Jeg lånte på et tidspunkt også en kolonihave at overnatte i om vinteren, når det blev for koldt. han hos en veninde, der bor i lokalområdet, eller tager ind på Bænkevarmerne for at få et brusebad, men meget af tiden tilbringes under åben himmel. - Man kunne vel kalde mig for en luksushjemløs, for der er helt sikkert folk, der har det værre, end jeg havde det. Jeg lånte på et tidspunkt også en kolonihave at overnatte i om vinteren, når det blev for koldt, husker Lasse. Ædruelig og glad Der er cirka 15 spisende mødt op, og det største rykind er overstået. Vi tager med Lasse og folkekøkkenets chauffør ud mod den lokale havn for at se, hvor han plejer at fiske. Journalisten får tildelt et bræt, og fotografen en sten, og mens Lasse kaster sin børsteorm ud for at fange lækre ørreder, kører snakken. Tilværelsen som funktionelt hjemløs fortsætter imidlertid. Lasse må søge husly hos en bekendt, da han flytter til Sjælland for at lave lokal-tv med en gammel ven. I praksis har Lasse mere end svært ved at holde sig fra øllerne, og det med pigerne er også svært at undgå. Heldigvis er sidstnævnte dog en start på noget nyt for ham, da han helt tilfældigt møder en ny pige fra Kolding, som det klikker med. Han flytter ind hos hende, bliver ’bonusfar’, som de kalder det, og får et halvtidsjob som kok på en kro. - Når man skal servere mad for op mod 100 mennesker på en aften, kan man let blive forvirret, og det er derfor, at kokke bruger rusmidler. Men det er til at overskue med et halvtidsjob. Når drukken er hele ens væsen, inddrages alt. Nu har jeg heldigvis chance for at vise, hvem den ægte Lasse er, og jeg har aldrig haft det bedre før. Farvel til erotiske film Bortset fra et enkelt drukeksperiment, der gav ’alt for mange tømmermænd’, har Lasse været ædru i over et halvt år. Han hjælper stadig til på folkekøkkenet i ny og næ og elsker at tale om, hvordan billigt klumpkød kan gøres lækkert ved en speciel stegeblanding af smør og olie, eller dansk socialpolitik, som virkelig kan hidse ham op. - Danmark handler om et samfund, hvor man har alt, og så snakker man om, at der gives for mange midler til at hjælpe folk. Jamen, så hold dog fokus! Pornoen lader i den grad til at være gledet i baggrunden for Lasse, der ikke sådan lader sig friste af et erotisk liv igen. - Jeg gider ikke mere porno. Jeg har en helt anden tilværelse nu og kan ikke rigtig se mig passe ind. Fysisk set vil jeg måske nok kunne holde til et comeback som 50-årig, men til den tid er jeg sikkert både gift og har børn. Han tager et hiv af sin hjemmerullede cigaret og spejder ud over vandet efter nye mål. Og hvem ved – måske en børsteorm med bid. | HUS FORBI | nr. 9 september 2011 | 15. årgang | 31 sælger nr. 739 Jørgen Hornemann 3 ? 32 hvad fik du at spise i går? - Pizza. Det har Daniel og jeg fået til aftensmad i en hel uge. Vi køber tre pizzaer, spiser, hvad vi kan, og giver resten til de andre her i Hillerødgade. Når jeg sælger aviser i Hellerup, går vi op og køber en ’Buffalo Burger’ på en grillbar, når vi har penge nok. Det er ikke sund mad, men det holder os mætte hele dagen. hvad skal der til, for at din situation bliver bedre? Klokken er 09.00 på herberget i Hillerødgade i København. Den lettere ramponerede kældercafé, der gør det ud for sovesal om natten med madrasser på gulvet, har været ramt af vandskade oven på sommerens skybrud. Der ligger stadig en kvinde indhyllet i et tæppe på klinkegulvet med sin hund. Hun trænger til en slapper, forklarer hun. Andre sidder og ser et dyreprogram fra en fladskærm på væggen. Blandt andre Jørgen Hornemann, der også har sovet i Hillerødgade, men inde på sovesalen, hvor der er køjesenge med plads til 18 overnattende. Tre uger tidligere begyndte han at sælge Hus Forbi. - I sidste måned havde jeg ikke nogen penge, så derfor gik jeg i gang. Jeg var blevet trukket 7.300 kroner i kontanthjælp, fordi socialcenteret påstod, at jeg ikke havde meldt mig syg. Det havde jeg gjort. Da boede jeg på et hotel på Nørrebro til 5.000 kroner om måneden og havde derfor ikke råd til at betale min husleje. Jeg var havnet på hotellet, fordi jeg ikke havde betalt husleje i min lejlighed, og så blev jeg smidt ud i april måned. På det tidspunkt kunne jeg ikke tage mig sammen til ret meget, for jeg havde boet sammen med en dame, der satte ild til min lejlighed, da jeg sluttede vores forhold. Jeg mistede alt, og hun kom ind og sidde. Jeg var i chok – hun kunne jo have slået os ihjel, fortæller han. På socialcenteret gav de Jørgen Hornemann en liste over herberger i København, så han kunne få tag over hovedet om natten. - Så fandt jeg det her sted, som jeg rigtig godt kan lide. De ansatte er virkelig søde. De fortalte mig om Hus Forbi, som jeg tog hen og besøgte og fandt ud af, at man kunne sælge avisen. Jeg har tidligere set folk gå rundt med Hus Forbi, men jeg vidste ikke, at sælgerne tjente otte kroner per avis – vidste bare, at man støttede de hjemløse, fortæller han. Så indtjeningsmuligheden var et incitament for Jørgen Hornemann til at komme i gang med at sælge selv. - Ud over pengene, så møder jeg en masse mennesker og får mine tanker væk fra branden, der har kørt rundt i hovedet på mig hele tiden. Tidligere har jeg arbejdet som tjener, og det her er lige så sjovt – bare vejret er med os. I går regnede det hele dagen, og så måtte vi sidde i tog og på perroner for at holde os tørre. I Hillerødgade har Jørgen Hornemann mødt en mand, der hedder Daniel, som han er begyndt at sælge sammen med. - Han er en frisk fyr. Vi har en kemi, der passer sammen. Og så er det bare rart at være to. Vi tager tit til Hellerup og sælger, men har også været i Bagsværd, Farum og Allerød – og de kender sgu avisen alle steder. 75 procent tager godt imod os, men der er også folk, der kommer med kommentarer som: ’Hold din kæft’ eller ’Der er ledige jobs inde i Netto’. Så er der ikke andet at gøre end at bide det i sig, for det er folk, der ikke forstår. Til gengæld mødte jeg en dag en skoleinspektør fra Grønland, som gav mig 100 kroner, og vi fik vi en ordentlig sludder om hans job – sad sammen på en bænk i en hel time. Jørgen Hornemann har tænkt sig at fortsætte med at sælge aviser og håber på, at han får en lejlighed igen. - Jeg skal jo bygge alt op igen, for jeg mistede alt ved branden – stod i pyjamasbukser på Hvidovre Hospital. Det, jeg har, ligger i et skab her på Hillerødgade, og det er ikke andet end mine Hus Forbi-bukser, et par joggingbukser, fire T-shirts, otte par sokker, boksershorts, barberskum, skraber og en deodorant. | - At jeg sparker mig selv i røven. Jeg skal jo i gang igen, men jeg ved ikke hvordan. Der har kørt for mange tanker i mit hoved siden branden. hvad bruger du pengene til? - Indtil videre er de gået til regninger, jeg skylder for, og så en gave til mit barnebarn, som er blevet et år. Jeg købte en mikrofon, hun kan synge i, og noget andet mekanisk legetøj, som hun kan trykke på. | HUS FORBI | nr. 9 september 2011 | 15. årgang Hver måned spørger vi en nystartet sælger, hvad der fik ham/hende i gang med at sælge Hus Forbi. Hus Forbi har 744 sælgere spredt ud over hele Danmark. En tredjedel af dem i Københavnsområdet.
© Copyright 2024