1. No category

hus forbi
nr. 9 september 2011 15. årgang | pris 20 kr. | 8 kr. går til sælgeren | køb af sælgere med synligt id-kort
udsatdanmark
Læs
– hvis
du tør
ny strategi
Hjemløs med
udsigt – og
egen bolig
HURRAAAAAA!
Nu med X-ord
og DUSADUKU
Køb kun
avisen
af sælgere
med
synligt ID
Hus forbi må ikke sælges i togene
hus forbi
REDAKTION
ANSVARSHAVENDE REDAKTØR
Ole Skou
[email protected]
REDAKTØR-vikar
Thomas Hye-Knudsen
[email protected]
FORSIDEFOTO
Joachim Rode
KORREKTUR
Bro Kommunikation A/S
LAYOUT
salomet grafik
| leder |
Valget er også i hverdagen
KONTAKT REDAKTIONEN
tlf. 5240 9069, [email protected]
SALGSAFDELING
Jimmy Rohde, tlf. 5133 8128, [email protected]
Morten Munk Hansen, tlf. 8161 6689
René Køhn, tlf. 5240 9079
SÆLGERKONTAKT
tlf. 5133 8128
ADMINISTRATION
Rasmus Wexøe Kristensen, sekretariatsleder,
5240 9049, [email protected]
Ole Skou, formand, tlf. 4073 3537, [email protected]
Ruth Kristoffersen, bogholder, 5240 9089,
[email protected]
UDGIVER
Foreningen Hus Forbi
Bragesgade 10 B, stuen, 2200 København N
Tlf. 8993 7471, www.husforbi.dk
DISTRIBUTION
Boformer for hjemløse, varmestuer, medborgerhuse m.m. kan fungere
som distributør for Hus Forbi – dvs. være udleveringssted af avisen til
sælgerne.
Kontakt os på: tlf. 5133 8128
(se listen af distributører på www.husforbi.dk).
ABONNEMENT
STANDARDABONNEMENT: 465 kroner
(12 numre om året – inklusive moms, porto og gebyr).
STØTTEABONNEMENT: 665 kroner
Henvendelser om abonnement på tlf. 7026 7006 eller [email protected]
BIDRAG
Hvis du vil give et bidrag til Hus Forbi, kan du sætte beløbet ind
på kontonummer (9541)60028842. Mærk indbetalingen ’bidrag’.
TRYK Dansk Avistryk
OPLAG 80.000
LÆSERTAL 402.000 (4. kvartal 2010 & 1. kvartal 2011)
ifølge Index Danmark/Gallup
ANTAL SÆLGERE 744
ISSN 1397-3282
Næste nummer udkommer den 30. september 2011.
OM HUS FORBI Hus Forbi udkom første gang i 1996 og sælges af
hjemløse og tidligere hjemløse eller andre socialt udsatte mennesker.
Avisen sætter fokus på udsatte mennesker og fattigdomsproblemer.
Formålet er at nedbryde fordomme om marginaliserede grupper både
via indholdet af Hus Forbi og i mødet med sælgeren. Hus Forbis sælgere
er alle udstyret med et id-kort udstedt af Hus Forbis sekretariat. Salget af
Hus Forbi fungerer for sælgerne som et alternativ til tiggeri og eventuel
kriminalitet. Indholdet i Hus Forbi produceres primært af professionelle
freelancere, fotografer og illustratorer. Hus Forbi er medlem af det internationale netværk af gadeaviser, INSP.
Når disse linjer læses, kan vi meget vel være kastet ud i en statsautoriseret valgkamp. En
kamp mellem hen ved 3000 mennesker, der slås om 179 magtfulde og velpolstrede taburetter
i Folketinget. Langt hovedparten af dem, der vælges, vil være særdeles veluddannede og begavede nok til at vide, hvad der er værd at slå på, hvis de skal gøre sig håb om at få tilstrækkeligt med stemmer til at opnå valg.
De vil gøre noget godt. De vil gøre en forskel. De vil sikre velfærd og velstand – for de
gamle, de unge, børnefamilierne, boligejerne, bilejerne, pendlerne, lønmodtagerne, erhvervslivet, de syge, de sindslidende, de handikappede, de demente, de fejlopererede, de
kræftramte og de svage. Lur mig, om ikke også de hjemløse og socialt udsatte vil blive nævnt
– sammen med begreber som ulighed og Fælles ansvar – både 1 og 2. Ikke i primetime eller
i dueller mellem partilederne. Men når en kandidat med presse og spindiktator i hælene
besøger et værested, herberg eller krisecenter for incest- eller voldramte kvinder. Der vil der
blive uddelt håndtryk og hjertevarme smil til ære for fotografen – og måske ligefrem knus og
kram. Og medarbejdere og de frivillige vil blive fremhævet og rost, fordi de påtager sig den
uselviske og vanskelige opgave at tage hånd om mennesker, de ikke engang kender, der har
det svært. 'Du er vel nok en sand ildsjæl'. Vi kommer ikke til at snakke løn og arbejdsvilkår
– ej heller nævne, at mange af aktiviteterne og medarbejderne lever fra hånden til munden –
af SATS-puljer eller usikre kommunale tilskud.
Når valget så er overstået, som det hedder. Så er der ikke længere valg i Danmark. Nu er
magten fordelt, og de fravalgte må prøve igen en anden gang.
Hvis oppositionen kommer til fadet, vil de formentlig bruge rigtig meget taletid på at
forklare, hvor vanskelige vilkår de har for at skabe resultater. De skal jo rette op på et helt
årtis borgerlig politik – og det tager helt sikkert lang tid. Måske kommer vi oven i købet til at
høre netop det argument, når vi om fire år atter skal til valg, og oppositionen kritiserer den
siddende regering for manglende resultater.
Nå, men hvad der end kommer ud af valget og valgløfterne, så bliver det vores alles husholdningsbudget – finansloven – der kommer til at bestemme, hvad staten deler ud til stadig
flere, som er blevet afhængige af offentlige ydelser. Men også regeringen, der dikterer, hvad
din egen kommune har lov til bruge på dig. Vær sikker på én ting. Når du eller dine nærmeste bliver ramt af arbejdsløshed, alvorlig sygdom, skilsmisse, depression, misbrug eller
hjemløshed. Eller når dine børn pjækker – eller ikke lærer nok i skolen, og daginstitutionen
dikterer, hvornår du kan holde sommerferie, så skal du nok forstå at kræve din ret – og med
rimelighed.
For det er du jo blevet stillet i udsigt.
Dette nummer af Hus Forbi er ikke et valgtema-nummer, men et øjebliksbillede anno 2011
på noget af det, der rør sig i Udsatdanmark.
Det er for alvorligt til alene at overlade til politikere og regnedrenge. Hvis du vil være
sikker på, at det sociale Danmark har en stemme, så er det dine valg i hverdagen der afgør,
om her er godt at være. Rig som fattig, syg eller rask. Vi er frem for alt mennesker, der burde
vide, hvad det vil sige at behandle hinanden anstændigt.
Med ønske om et rigtigt valg – lidt mere overskud (til andre) i hverdagen – og god læselyst.
Thomas Hye-Knudsen
redaktørvikar
Vi støtter Hus Forbi
v/Annemette Lyngh
Vil du også støtte Hus Forbi?
2
Det koster 5.000 kroner om året at få sit firmalogo her på siden. Send en mail til [email protected]
| HUS FORBI | nr. 9 september 2011 | 15. årgang
| indhold |
9
18
En by i stille oprør
Helt efter bogen – eller
magtarrogance? I Svendborg har en gruppe indignerede borgere demonstreret 25 lørdage foran
kommunens jobcenter, der
underkender og tilsidesætter lokale lægers specialviden om syge borgere,
der søger førtidspension.
Kommunen får ros af beskæftigelsesministeren.
Bolig for enhver pris
En hjemløsestrategi til
500 millioner kroner
nærmer sig en midtvejsstatus. Hjemløse
skal væk fra gaden og
tilbydes bolig for enhver
pris. Hus Forbi ser nærmere på, hvad puljemidlerne fører med sig. Og
spørger eksperterne,
hvad der sker, når statsmidlerne er opbrugt.
23
24
Netcafeer som billig
overnatning
I Tokyo lever flere
tusinde mennesker livet
i cyberspace. Netcafeerne er et billigt alternativ til de skyhøje priser
på boliger og værelser.
Hus Forbi har fået et
sjældent indblik i et
storbyfænomen, som i
Japan er så skamfuldt,
at de hjemløse ikke tør
stå frem.
4
Alarmcentral med røde ører
5-7
Hjemløse laver nødberedskab
27
Sex, druk og stoffer
– en del af ungdomskulturen
Godt (kryds)ord igen
På utallige opfordringer
fra læsere og sælgere
får du nu igen et krydsord i Hus Forbi. Og hvis
du mere er til SODUKO,
som i Hus Forbi hedder
DUSADUKU, så er det
bare at komme i gang.
Begge dele er lavet af
nuværende eller tidligere sælgere.
| et billede fra gaden |
foto Holger Erik Henriksen
På seneste sælgermøde i København havde Harly medbragt sine børn, Sarah og Mellanie. De kunne også
godt lide frikadellerne.
16-17 noter
26 debat
32 ny hus forbi-sælger
Jørgen mistede en måneds kontanthjælp
og sælger nu Hus Forbi
HUS FORBI
| nr. 9 september 2011 | 15. årgang | 3
læserindlæg
En historie grum
fra gadens Velfærdsdanmark
Skriver til jer, da jeg ikke
vidste, hvor jeg ellers
skulle gøre af denne lille
oplevelse. Ved ikke, om
det allerede er noget, der
er fokus på – blev blot
flov og flov over at være
vidne til det.
Jeg mødte i fredags på Christianshavn en
mand siddende alene og rystende på fortovet
med folk skrævende forbi ham. Jeg satte mig
på hug og spurgte, om han var okay, og om
jeg kunne hjælpe ham på nogen måde. Han
svarede’ jooh’, eller at det var han ikke. Han
ville gerne have hjælp, og mit forslag om noget
vand at drikke og måske lidt mad ville han
gerne tage imod.
Jeg støttede ham med et fast tag i hånden
og en arm om skulderen hen mod 7-eleven ved
Christianshavn Torv. Han bar en Hus Forbi-taske
på ryggen. På vejen fortalte han, at han havde
været på hospitalet flere gange i løbet af ugen
på grund af smerter i mave og bryst, men at de
endnu ikke havde fundet ud af, hvad det skyldtes. Han var bange for, han måske skulle dø.
Jeg spurgte, om det var dét, der var årsag
til, at han så ud til at have det så dårligt. Det
mente han, selvom han da også havde drukket
en del bajere den dag. Han havde en lille forbinding efter blodprøve/drop ved håndleddet.
Ved 7-eleven ventede han udenfor med min
kæreste, mens jeg hentede mælk. Da jeg kom
ud igen, var han faldet sammen og lå på fortovet. Ikke til at få kontakt til. Efter forgæves
rusken i ham for at få kontakt ringede jeg efter
en ambulance.
Taster 112: Efter at have 'bestilt' ambulancen får jeg en sygeplejerske i røret, der skal
rådgive og vurdere, om en ambulance nu er
nødvendig. Jeg forklarer situationen, men da
hun hører, han er hjemløs, bliver hun kritisk.
Jeg får ikke kontakt ved at ryste og gnide ham
på brystbenet. Hun spørger, om jeg vil vurdere, at han er fuld.
Ja, siger jeg og fortæller igen, at han flere
gange har været på hospitalet i løbet af ugen.
En oplysning, hun nærmest overhører.
’Trækker han vejret?’
- Ja, svarer jeg ...
Hun kan ikke sende en ambulance slutter
hun – jeg må selv ringe til politiet – det må
være deres opgave. Okay. Jeg er mundlam.
114: Tast 1 hvis du vil ... tast 2 ... Jeg kan
ikke høre, hvilke muligheder jeg får på grund
af larm omkring mig. Til sidst kommer der en
venlig kvindestemme igennem. Jeg fortæller samme historie som til sygeplejersken på
alarmcentralen.
’Hjemløs?’
- Det er jo nok en af dem, de ligger og henter hver uge.
Hun synes, jeg skal prøve 112, da det ikke
er noget, de umiddelbart kan køre ud til. Jeg
forklarer, at alarmcentralen lige har sendt mig
over til hende.
Okay.
Efter længere tids forskellig snak, siger hun,
at hun vil sende en vogn ... hvis hun kan finde
nogen.
Vil hun sende eller ej, spørger jeg – vil jo
gerne vente, til der kommer nogen. Hun skal
se, om hun kan finde nogen, men hun lader
mig vide, at det altså ikke har førsteprioritet.
Hun afbryder samtalen.
Mens jeg har snakket i telefon, har den
nødstedte brækket/hostet en klat hvid slim op
på fortovet.
Vagten i 7-eleven kommer ud på gaden. Han
spørger til situationen. Jeg forklarer ham den.
Han låner min telefon og ringer igen til 112.
At han er vagt, hjælper åbenbart, nu sender
de en ambulance. Redderne lægger også straks
mærke til hans forbinding, der viser, at han for
nyligt har været i hospitalskontakt. De tager
ham med. Fik ikke set hans navn og kender
desværre ikke afslutningen.
Velkommen til dansk velfærd – her er vi
alle lige. Nogen blot mere end andre?
Måske er det helt normal praksis. Måske er jeg
blot naiv, når jeg tror, at vi selvfølgelig også
kan sende hjælp til hjemløse, når de har brug
for det?
Jacob Møller, Højstrupvej , Vanløse
en undskyldning fra den ansvarlige af Thomas Hye-Knudsen
Hus Forbi har kontaktet chefen for Region Hovedstadens vagtcentral, Jan Nørtved Sørensen, for at få svar på en række spørgsmål,
som Jacob Møllers oplevelse efterlader:
4
henhold til de retningslinjer, som vi
lægger til grund for vores vurdering
af ambulanceopgaver.
Er det forkert, når borgeren
hævder, at der først skete
noget, da en mere autoriseret
'vagt-person' tog kontakt til
alarmcentralen?
Ved det andet opkald fanger den
sundhedsfaglige situationens alvor
og sender helt korrekt en ambulance.
At det først sker ved andet opkald,
har ikke noget at gøre med, hvem der
ringer, men er alene baseret på en
vurdering af patientens tilstand.
| HUS FORBI | nr. 9 september 2011 | 15. årgang
Foto polfoto
Er borgerens beskrivelse korrekt, og håndterer den pågældende medarbejder opkaldet
i overensstemmelse med retningslinjerne?
- Vi har gennemgået journaler og
samtaler i forbindelse med de to
opkald, og hændelsesforløbet er
i al væsentlighed som beskrevet.
Jacob Møller har foretaget sig alt
det rigtige, og vi beklager derfor, at
der ikke blev sendt en ambulance
allerede ved første opkald. Det
burde Jacob Møllers beskrivelse af
situationen – især oplysningerne om
bevidstløshed og nylige hospitalsindlæggelser – have ført til i
Overlæge Jan Nørtved Sørensen, der
er øverste chef for hovedstadens ambulanceberedskab, beklager alarmcentralens håndtering af sagen.
Er det rimeligt at lade borgeren
og den syge i stikken ved at
henvise til politiet?
Assistance fra politiet er kun relevant i situationer, hvor en beruset
er til gene i offentligheden, og hvor
det står klart, at der ikke er tale
om en sygdomslignende rus eller
supplerende sygdom. Den sædvanlige procedure i sådanne tilfælde
er, at vagtcentralen selv kontakter
politiet, så borgere, der i en god
mening gør noget for en medborger, ikke skal besværes med at ringe
flere steder hen. |
foto Scanpix
SF ønsker plan for nødberedskab
Efter skybruddet i juli vil socialordfører for SF i Borgerrepræsentationen i København,
Marialise Rømer, bede socialforvaltningen om en redegørelse. Det sker for at sikre, at
indsatsen i nødsituationer bliver koordineret centralt, så herberger og væresteder ikke
skal stå alene med ansvaret for at hjælpe.
af Trine Kit Jensen
Hvordan håndterede socialforvaltningen i København hjemløsesituationen under skybruddet i juli?
Det spørgsmål vil SF i Borgerrepræsentationen nu have svar på.
Meldingen kommer efter skybruddet i juli, der har fået en gruppe hjemløse til selv at tage initiativ
til et beredskab, fordi de oplevede,
at ikke alle fik den nødvendige
hjælp. Natcaféen i Hillerødgade og
Hjemløsehuset på Falkevej blev for
eksempel ramt af oversvømmelse
og måtte derfor afvise brugere, der
kom for at overnatte eller for at få
bad, rent tøj eller sko.
Begge steder forsøgte at henvise
til andre. Men i nødsituationer har
hjemløsetilbuddene i forvejen rigeligt at se til. Derfor er det afgørende, at hjælpeindsatsen koordineres
fra centralt hold, mener Marialise
Rømer, socialordfører for SF og
næstformand i socialudvalget.
- Man kan selvfølgelig ikke
forvente, at de enkelte væresteder og herberger har overblik
over, hvordan det ser ud i hele
København i forbindelse med en
nødsituation, siger hun.
- De skal derfor kunne komme
i kontakt med en koordinerende
medarbejder eller et vagtberedskab, som modtager og formidler
relevante informationer.
Henvendelsen til socialforvaltningen skal blandt andet afklare,
om man her indsamlede informationer fra de forskellige hjemløsetilbud og orienterede dem om,
hvilke steder de kunne henvise
til, hvis de selv havde oversvømmelse eller vandskade. Derudover
vil SF'eren for eksempel gerne
vide, om man fra socialforvaltningens side tilbød akut hjælp i
form af tøj, mad, en plads inden
for i tørvejr – eller transport til
alternative overnatningssteder
for hjemløse, der ikke selv kunne
betale eller overskue at flytte sig.
Viser redegørelsen, at noget halter, vil Marialise Rømer tage affære for at sikre, at der fremover
er en fast 'køreplan' i tilfælde af
skybrud og lignende.
- Det skal sikres, at der er aftalt
en nødplan, som samtlige hjemløsetilbud er orienteret om, således at man også her ved præcis,
hvordan man skal handle, og hvem
man skal kontakte, siger hun.
Undersøgelse på vej
Marialise Rømer understreger
samtidig, at et vagtberedskab
skal kunne fungere med meget
kort varsel – uanset tidspunkt på
døgnet – og også i weekender og
ferieperioder.
HUS FORBI
Fra socialborgmester Mikkel
Warming (EL) lyder det, at ingen
var forberedte på et skybrud af
den kaliber, der brød løs over
København 2. juli, men at det
selvfølgelig har givet anledning
til at overveje, om beredskabet er
godt nok.
- Det er rigtigt, at der var usikkerhed omkring, hvor man kunne
henvise folk til, hvis man selv
havde oversvømmelse. Socialforvaltningen tog derfor initiativ til
at etablere en gruppe på Sundholm, der blandt andet løste de
kapacitetsproblemer, der kom
efter oversvømmelsen, siger han.
Borgmesteren vil nu undersøge, om det vil være en god idé,
at den i ekstreme situationer
fremover kan indsamle oplysninger med det samme, så alle ved,
hvor de kan henvende sig. |

| nr. 9 september 2011 | 15. årgang | 5
Hjemløse tager initiativ
til skybruds-beredskab
Gadefolket i København blev ladt i stikken under skybruddet i juli.
Det mener en gruppe hjemløse, der nu selv tager initiativ til et nødberedskab,
så udeliggere kan få livsnødvendig hjælp, når vejret går amok.
af Trine Kit Jensen
foto Holger E. Henriksen
I en campingvogn på en tom
byggegrund ved Sydhavn Station
sidder tre mænd med en plan.
Udenfor er der lige så meget vand
som land, og det regner – igen.
Ikke nær så heftigt som lørdag
den 2. juli, hvor København blev
ramt af et af de værste skybrud
nogensinde. Men klimaeksperter
spår, at vi fremover kan vente
mere ekstremt vejr. De tre vil
derfor etablere et nødberedskab,
der sikrer assistance til hjemløse
uden tag over hovedet.
- Der vil komme nye skybrud,
og så skal der være hjælp at
hente, siger Knud Knudsen, selv
hjemløs og én af initiativtagerne
til nødberedskabet.
Knud oplevede, at udeliggere
og andre svage hjemløse bogstavelig talt måtte sejle deres egen sø
under uvejret. Derfor kontaktede
han efterfølgende Per Ernstsen,
formand for de hjemløses landsorganisation SAND i hovedstaden. Han var med på idéen om
et nødberedskab for de skrøbeligste hjemløse, der i værste fald
risikerer livet, når himlen åbner
sluserne.
- De fleste er i forvejen syge,
og deres immunforsvar er stærkt
svækket, siger Per Ernstsen, der
også har hæftet sig ved sundhedsmyndighedernes advarsler om
kontakt med kloakvand.
Tredje mand i gruppen er Kenneth Carlsen. Han har haft base
på grunden i Sydhavnen de sidste
tre år og lægger campingvogn til
6
interviewet. Inde i vognen har
Kenneth sit nogenlunde på det
tørre, men stiller op for at hjælpe
andre, der er forsvarsløse over for
elementernes rasen.
- Nogle blev jo nærmest skyllet
væk under skybruddet, siger han.
Kenneth har længe haft kig
på to gamle bunkere i området,
og de indgår i beredskabsplanen.
Hvis Københavns Brandvæsen
vil leje eller låne bunkerne ud,
vogne, der trænger til en kærlig
hånd og renovere dem, så de
bliver beboelige og kan bruges
i nødsituationer. Med to i hver
vogn giver det plads til i alt 80
mennesker, siger Knud. Han
forestiller sig, at vognene fint kan
bruges af de mere robuste hjemløse, der i dag bor på herberg. Det
kunne give plads på herbergerne
til de mere psykisk og fysisk sårbare, vurderer han.
Farlig cocktail
- Det er et problem.
For hjemløse er også
hjemløse i weekenden
og om sommeren, og
når der opstår en situation som den i juli,
er der brug for hjælp
her og nu. Det nødberedskab vi vil etablere, skal derfor være
tilgængeligt, så snart
behovet melder sig.
Per Ernstsen, formand for
SAND i hovedstaden
skal der her være depot med rene
soveposer, madrasser, tørt tøj,
tæpper, telte og eventuelt kogegrej. Alt hvad hjemløse kan have
brug for, når de ligger ude. Men
planen går videre end det. Står
det til de tre, skal nødberedskabet
også omfatte et mobilt herberg.
- Vi vil indsamle 40 camping-
| HUS FORBI | nr. 9 september 2011 | 15. årgang
Knud slår normalt sine folder i
Nordvestkvarteret omkring Natcaféen i Hillerødgade, hvor hjemløse anonymt kan komme ind fra
gaden for at sove eller hvile. Det
tilbud plejer 40-65 at benytte sig
af, men intet var normalt efter
skybruddet den 2. juli.
- Vandet fossede ind, og oversvømmelsen var så voldsom, at vi
en lille uges tid desværre var nødt
til at lukke og afvise folk, siger
Bjørn Bendorff, forstander på Kirkens Korshærs herberg i Hillerødgade, der huser Natcaféen.
Personalet informerede ifølge
forstanderen om muligheden
for overnatning på for eksempel
Sundholm (kommunalt tilbud
for hjemløse under Københavns
Kommune, red.). Men han vil
ikke afvise, at nogle er blevet i
kvarteret uden tag over hovedet,
for eksempel på grund af utryghed ved at forlade det vante miljø
eller fordi de ikke kunne overskue en tur til den anden ende af
byen.
Og det var ifølge Knud, netop
hvad der skete. Han fortæller, at
en flok efter skybruddet samlede
sig på pladsen ved Lygten over
for Nørrebro Station. Her tog han
sig blandt andet af en 'dyngvåd
og beruset' grønlandsk kvinde,
der var fuldstændig hjælpeløs. I
kølvandet på skybruddet observerede han også en gruppe, der
fire nætter i træk kun havde et
halvtag som ly. Derfor tog han
en hurtig beslutning og fik sin
campingvogn over fra Jylland.
- Vandet fossede ind,
og oversvømmelsen
var så voldsom, at vi
en lille uges tid desværre var nødt til at
lukke og afvise folk.
Bjørn Bendorff,
leder af Natcafeen i Hillerødgade
Den står nu over for Kenneths
på grunden i Sydhavnen, og her
har hele fem ofre for skybruddet
været indlogeret.
- De fire af dem var bare
forkomne. Men den femte kunne
hverken holde på afføring eller urin
og måtte indlægges på Hvidovre
Hospital. Seks timer efter stod han
her igen og måtte senere indlægges
endnu engang, beretter han.
Hjælp her og nu
Set fra et hjemløseperspektiv
kom det voldsomme skybrud på
det værst tænkelige tidspunkt.
Fjorten dage før lukkede herber-
Per, Kenneth og Knud håber at få lov til at låne en gammel bunker, som kan bruges til opmagasinering af tøj og tæpper, som byens udeliggere kan få gavn af, næste
gang de bliver oversvømmet.
get 'En Varm Seng', der primært
husede udenlandske hjemløse og
sendte 80 mennesker på gaden.
Flere steder ramt
Natcaféen i Stengade på Nørrebro
var lukket på grund af renovering, og Hjemløsehuset på Falkevej blev også ramt af oversvømmelse. I Hjemløsehuset kan man
ikke overnatte, og der er ikke
åbent i weekenden. Men skybrudsramte, der mandag mødte
op for at få bad, rent tøj eller nyt
fodtøj, gik forgæves. Både bad,
vaskemaskine og tøjlager befandt
sig nemlig i den vandskadede
kælder. Alt tøj måtte kasseres, og
kælderen lukkes af, mens et firma
gjorde rent.
- I ugen efter skybruddet måtte
vi afvise rigtigt mange, som ikke
kunne få den hjælp, de havde
behov for. Vi forsøgte at henvise
til andre steder, men flere af dem
havde jo også problemer, fandt vi
senere ud af, siger Nikolaj Sørensen, socialpædagog og medarbejder i huset.
Sideløbende med sin private
- Vi vil indsamle
40 campingvogne,
der trænger til en
kærlig hånd og
renovere dem,
så de bliver beboelige
og kan bruges i
nødsituationer.
Med to i hver vogn
giver det plads til i alt
80 mennesker.
Knud Knudsen, hjemløs
redningsaktion kontaktede Knud
alle de steder, han kunne komme
i tanker om, men stort set forgæves, fortæller han.
- Mændenes Hjem gav nogle
tæpper, men ellers var der ingen
hjælp at hente hos dem, der ellers
bryster sig af, at de gerne vil gøre
noget for de hjemløse, siger han.
Nogle forstod ifølge Knud ikke
situationens alvor, og også ferie
blokerede for, at der kunne gives
grønt lys for hjælp. Derudover
har ikke kun Hjemløsehuset, men
også andre hjemløsetilbud lukket
lørdag-søndag.
- Det er et problem. For hjemløse er også hjemløse i weekenden og om sommeren, og når der
opstår en situation som den i juli,
er der brug for hjælp her og nu.
Det nødberedskab vi vil etablere,
skal derfor være tilgængeligt, så
snart behovet melder sig, siger
Per Ernstsen.
Brandvæsnet positiv
Hos Københavns Brandvæsen
vil man ikke på stående fod give
løfter. Men viceberedskabschef
HUS FORBI
- Nogle blev jo
nærmest skyllet væk
under skybruddet.
Kenneth Carlsen, hjemløs
Søren Brydholm oplyser, at man
vil se 'velvilligt og positivt' på en
henvendelse om brug af bunkerne
i Sydhavnen til nøddepot.
Arbejdet med at renovere de
campingvogne, der skal udgøre
det mobile herberg, forestiller
initiativtagerne sig for eksempel som et aktiveringsprojekt
for stærke hjemløse. Men første
skridt bliver at stifte en forening,
der skal sparke projektet i gang,
søge de nødvendige tilladelser og
finde penge til beredskabet. De
tre bag planen regner i første omgang med, at der bliver brug for
20.000 kroner og vil blandt andet
søge midler hos Roskildefonden
og Hus Forbi. Men har andre lyst
til at bidrage med et tilskud, skal
de være mere end velkomne,
lyder det. |
| nr. 9 september 2011 | 15. årgang | 7
Følg Allan i to døgn, og
giv et bidrag til Hus Forbi
Oplev Allans to første døgn som gadehjemløs
– og støt Hus Forbi med klingende mønt.
Foto Holger Erik Henriksen
I efteråret 2010 fulgte Hus Forbi Allan i seks måneder. Nu kan Hus Forbis læsere følge ham via sms over to døgn og samtidig støtte Hus Forbi.
af Thomas Hye-Knudsen
'Jeg er lige vågnet. Sammen med min lille hund, Piv, har jeg sovet bag en bænk ved
Flintholm Station.'
Sådan lyder den allerførste sms-besked fra Hus Forbi-sælgeren Allan. I løbet
af de næste 48 timer vil du modtage yderligere syv sms’er fra ham, hvis du sender
beskeden ’SP HUSFORBI’ til 1277. Det koster 20 kroner, som vil blive trukket over
telefonregningen, og overskuddet går direkte til Hus Forbi.
Herefter modtager du en sms-besked fra nr. 1277, hvor du skal svare ’SP JA’
på den modtagne besked og trykke på SEND. Dermed bekræfter du, at der bliver
trukket 20 kr. + din almindelige SMS-takst fra din telefonregning. Der er ingen
fortrydelsesret.
Efterfølgende vil du modtage en bekræftelse og en orientering om, at du
modtager den første besked dagen efter – kl. 8.45. De tre resterende beskeder på
Allans første dag som gadehjemløs kommer henholdsvis midt på dagen, om eftermiddagen og om aftenen. Samme mønster gentager sig dagen efter.
Ud over at støtte Hus Forbi får du et helt unikt indblik i Allans oplevelser, da
han i efteråret 2010 blev sat på gaden sammen med hunden Piv og vennen Dennis. SMS-dagbogen skildrer Allans daglige udfordringer, som de udspillede sig, da
gaden pludselig blev hans hjem – i efteråret 2010.
SMS-dagbogen og indsamlingen sker i samarbejde med Hus Forbi og SMS Press.
Se mere på husforbi.dk og smspress.dk.
hus forbi
Har du støttet én gang, så vær opmærksom på, at du næste gang vil modtage de samme beskeder fra Allan.
Vi arbejder på at udvikle sms-dagbogen, så den bliver mere dynamisk med mulighed for at følge flere hjemløse.
8
Hus Forbi fremlejer erhvervslokaler
Hus Forbi fremlejer to erhvervslejemål på 1. salen i Bragesgade 10B,
2200 København N til overtagelse straks:
■ 200 kvadratmeter til 850 kroner pr. kvadratmeter til en årlig leje på 170.000 kroner, ekskl. moms
■ 170 kvadratmeter til 850 kroner pr. kvadratmeter til en årlig leje på 144.500 kroner, ekskl. moms
Det er også muligt at leje begge lejemål samlet til en årlig leje på 314.500 kroner, ekskl. moms.
Ud over foranstående leje betales p.t.:
■ A conto driftsomkostninger/fællesudgifter med 200 kroner pr. kvadratmeter pr. år
■ Elforbrug efter måler direkte fra forsyningsselskab
■ A conto varme med 99 kroner pr. kvadratmeter pr. år.
Depositum svarer til seks måneders leje, og leje og øvrige ydelser betales månedsvis.
Der er seks måneders gensidig opsigelsesaftale.
Lejemålene er beliggende centralt i et roligt område på Nørrebro
med gode parkeringsforhold og nem adgang til en bred vifte af butikker
og rekreative områder.
Billeder af lejemålene forefindes på www.husforbi.dk
Alle interesserede henvendelser og uddybende spørgsmål kan rettes til
Hus Forbis sekretariatsleder, Rasmus Wexøe Kristensen, på tlf. 5240 9049 eller [email protected]
| HUS FORBI | nr. 9 september 2011 | 15. årgang
Der er ikke paroler på bannere og megafoner, når borgerne i Svendborg hver lørdag mødes foran jobcentret. Det er samtale og stille protest.
25 lørdage for anstændighed
Svendborg Kommune har noget nær halveret tilkendelser af førtidspensioner.
Nu slås de raske for de syge.
af Frede Jakobsen
foto Søren Skarby
De har stået der en halv time hver
lørdag i over et halvt år. Foreløbig 25 lørdage i regn, sol, blæst.
Svendborgensere, som kræver
anstændighed i kommunens
behandling af en gruppe borgere, som i forvejen er i en meget
vanskelig situation – sygemeldte
borgere, som føler sig angste og
pressede af mødet med jobcentret. Mellem 50 og 120 møder op
lørdag efter lørdag i en stille halv
times protest mod kommunen.
Bag protesten står ganske almindelige svendborgensere, som
ikke længere vil lukke øjnene
for det, der sker: mennesker, som
holdes i systemet i årevis uden afklaring, som sendes i meningsløse
arbejdsprøvninger, som fratages
sygedagpenge og bagefter end
ikke kan få kontanthjælp. Mennesker, som kommunen erklærer for
syge til at få fleksjob og for raske
til at få førtidspension. Mennesker, som får ondt i maven, hver
gang de indkaldes til møde på
jobcentret, og som ikke tør møde
op uden at have en bisidder med.
- Sådan er det mange steder i
Danmark. Derfor er det imponerende, det, der sker i Svendborg.
At almindelige mennesker, som
ikke har noget i klemme, nu siger
stop, siger Danmarks mest kendte
socialrådgiver, Hanne Reintoft, til
Hus Forbi.
Hanne Reintoft har selv været
en tur i Svendborg på Anstændighedens Plads, som byens
Centrumplads omdøbes til hver
lørdag mellem kl. 11.30 og 12.
- Det er så sjældent, at almindelige mennesker på den måde
gør noget for samfundets svageste
og mest udsatte borgere. Så det,
der sker i Svendborg, er vigtigt.
Og jeg håber, det breder sig. Det,
som de sygemeldte udsættes for,
kan vi alle blive udsat for. Jeg hører gang på gang fra almindelige
borgere, der pludselig bliver ramt
af sygdom, at de bliver meget
forbløffede. De troede, velfærdssamfundet ville hjælpe dem. I
stedet mødes de af en massiv
mistænkeliggørelse fra systemet.
Jeg har endog mødt garvede faglige tillidsfolk, som simpelthen er
bange, når de skal på et jobcenter,
siger Hanne Reintoft.
Protesterne i Svendborg blev i
starten mødt af tavshed fra kommunalpolitikerne. Men siden har
de protesterendes spørgsmål og
krav til kommunen, som har Danmarksrekord i stramninger på førtidspensionsområdet, skabt røre
i både folketing og kommune. På
rådhuset har politikerne under
det stadige pres fra borgerne følt
sig presset til at indlede en dialog
om ændringer på jobcentret.
Borgmester Curt Sørensen
(S) og en række toppolitikere
og embedsmænd har indledt en
møderække med initiativtagerne
til lørdagsprotesterne. Det er en
HUS FORBI
markant ændring af det socialdemokratiske bystyres linje. De
ledende kommunalpolitikere med
borgmesteren i spidsen har nemlig det meste af tiden slået fast, at
der ikke er noget at komme efter.
Kommunen følger blot slavisk
lovgivningen, som, har de hævdet, er blevet strammet og strammet af VK-regeringen. Mens de
protesterende har hævdet, at det
ikke er lovgivningen, men kommunens politiske linje overfor de
sygemeldte, der er blevet strammet i overensstemmelse med VKregeringens politiske ønsker.
- De protesterende har ret.
Reglerne er ikke lavet om siden
2003. Så hvis kommunen fra et
år til et andet har skåret i tilkendelsen af førtidspension med
50 procent, så er der tale om en
lokalpolitisk opstramning, siger
formanden for Dansk Socialrådgiverforening, Betina Post, til Hus
Forbi. |

| nr. 9 september 2011 | 15. årgang | 9
Knud nåede det ikke
En hårdt plaget mands død blev startskuddet til en borgerbevægelse,
som stiller krav om kommunal anstændighed.
af Frede Jakobsen
foto Søren Skarby
Han var syg. Havde været det
længe. Nedslidt og syg efter et
langt og hårdt arbejdsliv. Og det
kræver et godt helbred at være
syg, hvis man skal klare sig
igennem Jobcenter Svendborgs
behandling og krav. Den 58-årige
arbejdsmand Finn Hytteballe
Andersen med en invaliderende
leddegigt og kræft kæmpede en
hård kamp og vandt til sidst. 1.
marts i år kunne han omsider
have fået ro og tro på tilværelsen
– med en førtidspension. Men han
nåede det ikke. Den dag blev han
begravet i Lunde Kirke.
'Vi har mistet vores elskede
Finn Hytteballe Andersen,
Tullebølle, som er sovet ind d.
23. februar 2011 efter kort tids
sygdom', skrev hans kone, Conny,
i en dødsannonce i det lokale
dagblad.
Finn Hytteballe Andersens
historie blev fortalt i den nu lukkede Svendborgs NetAvis – som
bare en af mange historier om
syge og nedslidte borgere i klemme på det kommunale jobcenter
Svendborg. Historier, som går igen
fra mange af landets Jobcentre og
kommuner. Men i Svendborg står
de i kø – ingen anden kommune
har skåret så meget i tildelingen
af førtidspension.
Det var Finn Hytteballe Andersens historie, der fik en håndfuld
svendborgensere til at gå fra
forundring og forargelse til handling og protest. De kendte ikke
hinanden, de fem svendborgensere, som ikke selv er i klemme i
systemet. Kun som navne i debatten på Svendborgs NetAvis. Men
nu fandt de sammen og besluttede
at gøre noget. Som en af dem, Allan Krautwald, sagde:
- For mig er det et spørgsmål
om, hvor længe jeg kan stå og
se på, at mennesker bliver ladt i
stikken. De fleste står ofte alene
og magtesløse i en social nedtur.
Jeg kan jo ikke ignorere det ved
at sige, at jeg ikke vidste noget.
Anstændighedens Plads
12 dage efter Finn Hytteballe
Andersens begravelse mødtes et
halvt hundrede borgere en lørdag
på byens centrale plads – Centrumpladsen – tæt på jobcenter
og rådhus. Under parolen 'En halv
time for anstændighed' er mellem 50 og 120 svendborgensere
siden mødt op hver eneste lørdag
på den plads, som de har omdøbt
til 'Anstændighedens Plads'. Til
en stille og værdig protest. Ikke
noget med brandtaler, bannere,
megafoner og højtalere. Blot en
tavs markering af, at de synes,
uanstændigheden har sejret på
jobcenter og rådhus. 25 lørdage
senere står de der endnu.
'Syg i Svendborg' kalder initiativgruppen sig. Også på Facebook,
hvor eksemplet har bredt sig. Der
En nedslidt arbejdsmand med leddegigt og cancer. 58-årige Finn Hytteballe
Andersen kæmpede en ulige kamp mod systemet. Han døde samme dag, hvor kommunen omsider tilkendte ham førtidspension.
hvorfor kommer du her hver lørdag?
WILLIAM FIBÆK MIKKELSEN,
voksenunderviser:
Jeg tror, det nytter at gøre opmærksom på, at der er mennesker,
som ikke bliver behandlet ordentligt
af systemet. Jeg er mindre forarget
end forundret over, at mennesker behandles så dårligt. Det kan
ramme alle, da vi ikke er herrer over
sygdom. Derfor vil jeg protestere –
mens jeg kan.
10
| HUS FORBI | nr. 9 september 2011 | 15. årgang
TOM SKOVLØKKE JØRGENSEN,
pædagog:
For at få anstændighed i behandlingen af syge og svage medborgere.
Den behandling, de er udsat for,
burde ikke kunne foregå. Men det
gør den altså. Derfor synes jeg, det
er en pligt, at os, der kan, at vi stiller op og siger fra. At nok er nok.
findes nu på Facebook lignende
grupper i mere end en snes byer.
Nogle få byrådspolitikere har
været forbi, nogle få folketingsmedlemmer og flere folketingskandidater ligeså. Flere gange har
Svendborgs restriktive politik
været taget op i Folketinget – af
blandt andet Enhedslistens Line
Barfod og Dansk Folkepartis Tina
Petersen. De havde undret sig
over, hvordan det kan gå til, at
en kommune fra det ene år til det
andet kan halvere tildelingen af
førtidspensioner.
Statistikken fra Ankestyrelsen viser, at der på landsplan
blev tildelt lige så mange nye
førtidspensioner i 2010 som året
før. Men ikke i Svendborg Kommune, som skiller sig markant ud.
Antallet blev halveret. 127 syge
og nedslidte svendborgensere fik
i 2010 tilkendt førtidspension.
Året før – i 2009 – var tallet 246.
Og i 2008 fik 274 svendborgensere
tilkendt førtidspension. De første
tal fra 2011 viser, at tendensen
fortsætter. I første kvartal i år fik
27 svendborgensere tildelt førtidspension. I første kvartal sidste
år var tallet 41.
Ros fra ministeren
Beskæftigelsesminister Inger
Støjberg (V) er glad for tallene fra
Svendborg, fremgår det af hendes
svar i Folketinget. VK-regeringen
har som erklæret mål at få nedsat
antallet af danskere på såkaldt
varige offentlige forsørgelsesordninger. Det er blandt andet
førtidspension. På folketingsmedlem Tina Petersens (O) spørgsmål,
om hun ikke er bekymret over
halveringen i Svendborg, svarer
hun, at hun som udgangspunkt er
'glad for, at Svendborg Kommune
overvejer, hvordan de kan mindske antallet af nye førtidspensio-
ner. Det er jo også mit klare mål
at reducere det meget høje antal
tilkendelser af førtidspension,
som vi ser i Danmark'.
Ingen beklagelser fra Venstrebeskæftigelsesministeren over
den socialdemokratiske Svendborg Kommune. Tværtimod. For
her er en kommune, som tager
regeringens politiske udmeldinger
alvorligt.
I Svendborg har den socialdemokratiske borgmester Curt
Sørensen kaldt stramningen for
nødvendig på grund af regeringens krav. Men eksperter på området, som socialrådgiver Hanne
Reintoft og formanden for Danmarks Socialrådgiverforening,
Betina Post, slår fast, at der ikke
siden 2003 er sket lovændringer,
der kan begrunde en stramning.
Curt Sørensen har også kaldt
kommunens stramning for et
udtryk for økonomisk ansvarlighed. Mens byens læger kalder
den katastrofal – for de syge og
økonomisk trængte mennesker,
stramningen går ud over.
Lokale læger i oprør
Frederik Kallan er formand for
Svendborgs læger og en af de
skarpeste kritikere af jobcentrets og kommunens behandling
af syge borgere. Kallan og hans
kolleger føler, at deres lægeerklæringer nogle gange bliver brugt af
sagsbehandlerne i jobcentret til at
lave papirflyvere af.
- Vores vurderinger bliver i
et helt grotesk omfang fejet af
bordet. Vi er altså læger, der har
forstand på det, vi bliver bedt
om at udtale os om. Og så er det
trættende, at vi bliver gjort helt
magtesløse i disse sager, og at
vores lægelige vurderinger fejes
af bordet af folk i kommunen,
siger han.
PER HOLSCHER, sygeplejerske,
faglig konsulent i
Dansk Sygeplejeråd:
Jeg har mødt medlemmer i Svendborg, som er blevet behandlet
dårligt af systemet, når de er sygemeldte. Ikke alle, men nok til at jeg
mener, det er vigtigt at stille op og
protestere og kræve, at kommunen
giver folk en anstændig behandling.
Svendborglægernes formand
mener, jobcentret og kommunen
gør, hvad de kan, for at undgå
at tilkende svendborgensere en
af de for kommunekassen dyre
permanente offentlige forsørgelsesordninger:
- Det ser ud, som om folk i
Svendborg, der er syge, er for
syge til at få fleksjob og for raske
til at få førtidspension. Det er
åbenbart indstillingen på jobcentret og i kommunen. Systemet
bliver efter min opfattelse mere
og mere kynisk.
Det socialdemokratiske bystyre
har siden starten af protestbølgen – for over et år siden – bakket
fuldt op om embedsmændenes
- Vi er altså læger,
der har forstand på
det, vi bliver bedt om
at udtale os om. Og så
er det trættende,
at vi bliver gjort helt
magtesløse i disse sager, og at vores
lægelige vurderinger
fejes af bordet af folk i
kommunen.
Frederik Kallan,
formand for Svendborgs læger
forvaltningspraksis i jobcentret,
i kommunens pensionsudvalg og
fleksjobudvalg. Men i takt med at
protesterne hver lørdag fortsatte
og voksede, kom bystyret på andre tanker. Kommunen indbød til
dialogmøde, hvor flere hundrede
utilfredse borgere mødte op. Det
var de protesterendes første sejr.
Lægekonsulent sagt op
Kort efter fik de protesterende
den anden. Kommunen opsagde
samarbejdet med den nordsjællandske kendis-læge Vibeke
Manniche, som i halvandet år
har været tilknyttet som ekstern
lægekonsulent og dermed også
været med til at underkende stribevis af kollegers speciallægeerklæringer. Med andre ord leveret
argumenter til kommunen til at
sige nej til førtidspension eller
fleksjob til syge og nedslidte borgere. I maj udtaler formanden for
Arbejdsmarkedsudvalget, Grete
Schødts (S) til Fyns Amts Avis:
'Samarbejdet med Vibeke Manniche har ikke været godt nok,
og den fysiske afstand mellem
hende og Svendborg Kommune og
hendes bopæl er i vores øjne også
et problem'.
Kommunen har nu indledt
direkte forhandlinger med initiativgruppen 'Syg i Svendborg', som
står bag protesterne. Forhandlinger er i gang om en anden, mere
menneskelig linje på jobcentret.
Og imens fortsætter syge og
nedslidte svendborgensere med
konstante skift af sagsbehandlere
på jobcentret, med nye arbejdsprøvninger, som jobcentret bagefter erklærer ubrugelige, med så
lang tid om at få behandlet deres
sag, at de mister retten til sygedagpenge og bagefter ikke engang
kan få kontanthjælp, fordi de
har en ægtefælle med en ganske
almindelig indkomst.
Men hver lørdag møder svendborgensere fortsat på Anstændighedens Plads – Centrumpladsen
– for at påpege, at en kommune
skal bedømmes på, hvordan den
behandler sine svageste medborgere. |
RIKKE FREDELØKKE, pensionist,
tidligere laborant:
Jeg har selv oplevet, hvordan min
søn er blevet behandlet af jobcenter
og kommune. Det var ikke rart. Og
jeg ønsker, ingen andre skal slæbes
igennem systemet på den måde.
Det er uanstændigt, at folk skal gå
i årevis uden at få en afklaring af
deres fremtid.
HUS FORBI

| nr. 9 september 2011 | 15. årgang | 11
Når troen
på anstændigheden brister
Flemming Rath
nærmer sig de 60 år.
I seks år har han været
syg og har mistet troen
på systemet og tilliden
til sit gamle parti.
12
| HUS FORBI | nr. 9 september 2011 | 15. årgang
af Birgitte Svennevig
foto Søren Skarby
For 58-årige Flemming Rath er det værste ved
at være syg ikke altid selve sygdommen. Det
værste er, at han ikke kan få sygedagpenge og
dermed ikke betale sine regninger. Han hader
at skulle ringe op til elselskabet, varmeværket
og de andre, der har penge til gode hos ham og
hans kone, men han gør det. For det er trods
alt mere anstændigt selv at melde sig end blot
at lade være med at betale, mener han.
At han nogensinde skulle havne i en situation, hvor han ikke kan betale sine regninger,
havde Flemming aldrig forestillet sig. Da han
blev syg for seks år siden, regnede han med,
at han kun skulle være kortvarigt væk fra sit
arbejde som ufaglært industriarbejder for at
blive opereret i en smertende fod. Han havde
ikke fantasi til at forestille sig, at fodsmerterne skulle føre flere operationer med sig og
til sidst invalidere ham så meget, at han måtte
forlade sit job.
Men han blev klogere. Og han har nu på den
hårde måde lært, at Svendborg Kommune kan
være endog meget langsommelig og endog meget opfindsom, når det gælder om at slippe for
at udbetale økonomisk hjælp til en syg borger.
Han har også lært, hvad det vil sige at være
fattig, at ryge på kontanthjælp, selvom man er
syg og ikke kan betale sine regninger.
- Hvis ikke jeg havde haft min socialrådgiver i 3F til at hjælpe mig, havde jeg været helt
lost. Det er svært at komme til møde i jobcentret og få afslag på sygedagpenge med alle
mulige forskellige begrundelser, som jeg ikke
kan se, har noget med min sygdom at gøre; at
min kone er syg, at jeg er for fed, eller at jeg
har været i en forkert arbejdsprøvning, siger
Flemming.
Flemming ryster på hovedet. Han forstår
det ikke: Hans kone er dement, men hvad har
det med hans sygedagpenge at gøre? Han har
fået mave, efter han holdt op med at arbejde,
men overvægtig skal der godt med fantasi til
at kalde ham. Og at han har været i en forkert
arbejdsprøvning … hvordan kan det være
hans problem, at jobcentret har sendt ham i
en arbejdsprøvning, som de selv senere kalder
forkert?
Min arbejdsgiver måtte ikke hjælpe mig
Flemming er tidligere fagligt aktiv og har
været svoren socialdemokrat hele sit liv. I
1970’erne og 1980’erne og 1990’erne betalte
han sin skat med glæde og ville gerne være
med til at yde og løfte i flok, men i dag er han
en skuffet mand og har meldt sig ud af partiet.
- Hvor er hjælpen, når jeg har brug for den
efter alle disse år? spørger han.
Flemming og hans socialrådgiver i 3F er
rystede over den behandling, han har fået på
jobcentret i Svendborg. Flere gange har sagsbehandlingen og afgørelserne været så besynderlige, at Flemming og socialrådgiveren har
klaget til Beskæftigelsesankenævnet. Og fået
medhold. Men det har ikke kunne forhindre
kommunen i at standse Flemmings sygedagpenge og nægte ham ret til fleksjob.
Kommunalt tilskud til fleksjob er en varig
ydelse og dermed en af de udgifter, som koster
en kommune mange penge, når først den er
bevilget. Følgelig er mange kommuner tilbageholdende med at bevilge sygemeldte borgere
fleksjob.
- Min tidligere arbejdsgiver ville gerne
beholde mig i en fleks-stilling, og det ville jeg
også meget gerne. Men de fik at vide af kommunen, at det ikke kunne bevilges, for det var
at udnytte systemet. Jeg kan huske, at min
arbejdsgiver blev meget stødt og fortørnet, for
de havde ingen andre hensigter end at hjælpe
mig så godt de kunne. Og så blev de beskyldt
for at ville snyde systemet, følte de.
Flemming har aldrig haft lyst til at forlade
arbejdsmarkedet. Heller ikke selvom han nu
er syg.
- Jeg har hele tiden gerne ville i fleksjob, og
det er stadig det, jeg helst vil.
Modsigelser tårner sig op
Førtidspension vil Flemming ikke søge, for
han mener ikke, at det er der, han hører hjemme. Og så kan han også ret kraftigt fornemme,
Flemmings seks år i systemet har betydet, at han ikke har de store forhåbninger om andet, end at han ryger på kontanthjælp, når hans revalidering er slut.
at Svendborg Kommune ikke kunne finde på at
give ham førtidspension.
- Når de mener, at jeg er for rask til fleksjob,
kan det jo slet ikke blive til førtidspension,
vurderer han.
Da Flemming og hans daværende arbejdsgiver gennem 20 år fik nej til, at han kunne
fortsætte i virksomheden i fleksjob, røg han på
sygedagpenge.
- Mystisk, for jeg var jo lige blevet erklæret
for rask til fleksjob.
Dengang undrede Flemming sig, men det
gør han ikke længere. Der er afsagt så mange
afgørelser og givet så mange begrundelser, der
modsiger hinanden, at han for længst har opgivet at forstå udviklingen i sin sag.
Det er sagsbehandleren i 3F, der har taget
over, og det er hende, der på Flemmings vegne
har slået i bordet og klaget over kommunens
afgørelser.
Flemming og 3F klagede således til Beskæftigelsesankenævnet og fik medhold,
da kommunen efter to år afbrød Flemmings
sygedagpenge. Nævnet afgjorde, at kommunen
ingen ret til det havde, og pålagde kommunen at genvurdere sagen. Men intet hjalp det;
kommunen genvurderede og gav afslag igen.
Flemming røg på kontanthjælp.
Hvad laver du derhjemme, Flemming?
I dag, efter seks år i systemet, først på sygedagpenge, siden kontanthjælp og nu et år på
revalidering, kan Flemming se tilbage på fem
forskellige arbejdsprøvninger.
De første fire endte med, at kommunen ikke
kunne beslutte sig for, om han var berettiget
til fleksjob. Godt nok var jobcentret nået så
langt i sine vurderinger af ham, at det indstillede til det politiske udvalg, der skal tage
stilling til hver enkelt sag om fleksjob i kommunen, at Flemming fik ret til fleksjob.
I udvalget mente medlemmerne dog ikke, at
der var oplysninger nok at tage stilling ud fra.
Det var ikke nok, at både Flemmings læger,
en psykolog, jobcentrets egen sagsbehandler
og Flemming selv vurderede, at fleksjob var
hans eneste mulighed for at vende tilbage til
arbejdsmarkedet, og at han derfor opfyldte
betingelserne for at få det bevilget.
Udvalget bad om flere undersøgelser. Udvalgsmedlemmerne ville for eksempel have en
beskrivelse af hans fritidsinteresser og en vurdering af, hvordan han fungerede i hjemmet.
Hvad hans fritidsinteresser var, og med
hvilken hastighed han vaskede op derhjemme,
kunne hverken Flemming eller hans socialrådgiver i 3F se, havde med sagen at gøre.
Flemming endte med at blive nægtet ret til
fleksjob. Han er nu på revalidering, og når den
slutter efter et år, regner han med at ryge på
kontanthjælp. Og dermed tilbage til så trange
økonomiske kår, at han igen skal ringe elselskabet og varmeværket op og bede om henstand, når el- og varmeregningen kommer. |

HUS FORBI
| nr. 9 september 2011 | 15. årgang | 13
Efter 30 år
på arbejdsmarkedet
med kroniske
smerter og periodevise depressioner kan
Mai-Britt ikke
klare mere.
Hun slås for
et værdigt liv
på femte år.
Mai-Britt blev misbrugt som barn og prøvede med held i 30 år på arbejdsmarkedet at fortrænge. Nu er hun brugt op og drømmer om
førtidpension.
14
| HUS FORBI | nr. 9 september 2011 | 15. årgang
På usikker grund
af Birgitte Svennevig
foto Søren Sarby
Smilet er venligt, men blikket vagtsomt, da
50-årige Mai-Britt Nikolajsen byder indenfor i
familiens lille gule murstenshus på Thurø ved
Svendborg. Hun har sagt ja til at fortælle sin
historie til Hus Forbi. Ikke fordi hun bryder sig
om, at hele verden skal kende hendes private
sorger og bekymringer, men fordi hun er
vred. Vred over, hvordan det danske samfund
behandler sine syge borgere. Og over, hvordan
Svendborg Kommune er mere interesseret i at
spare penge end at hjælpe hende.
- Jeg har altid haft arbejde, og jeg har altid
troet, at kommunen ville hjælpe mig, hvis jeg
en dag skulle få brug for det. Det var naivt, det
kan jeg se nu.
Mai-Britt hælder kaffe op og lægger sine
papirer frem på dugen.
- Jeg har intet at skjule. Du må læse det
hele.
For fire et halvt år siden blev hun sygemeldt
fra sit job som ufaglært industriarbejder. Hun
havde gennem længere tid haft smerter, men
hun var ikke voldsomt bekymret; hun havde
været sygemeldt med smerter før, men aldrig i
længere tid, og hver gang var hun vendt tilbage.
Denne gang gik smerterne ikke væk, og
fraværet endte med en fyreseddel i 2007.
Fyringen var et slag i ansigtet. Hun følte sig i
forvejen uduelig, fordi hun ikke kunne udføre
selv de simpleste opgaver derhjemme uden at
få smerter. Den ældste datter var flyttet hjemmefra, men derhjemme var stadig Signe på 14,
som havde brug for en mor.
Mai-Britts smerter var uforklarlige. Til trods
for stribevis af undersøgelser kunne lægerne
ikke finde nogen fysisk årsag. Samtidig begyndte hun at gå til behandling i et center for
incestramte, da hun hele livet havde kæmpet
med eftervirkningerne af sin fars misbrug af
hende, fra hun var syv, til hun var 11 år. Misbruget havde gjort hende til en sårbar voksen,
men alligevel havde hun altid klaret sig og
passet sit arbejde. Med smerter, ja, og med
depressive perioder, ja, men hun havde altid
klaret sig selv.
To år i venteposition
At der var en sammenhæng mellem smerterne og misbruget blev tydeligt i takt med, at
læger og psykologer kom ind i sagen. Hun blev
diagnosticeret med kroniske psykosomatiske
smerter, og lægerne vurderede, at hun ikke
kunne arbejde på fuld tid længere.
Det begyndte at gå op for Mai-Britt, at det
var slut efter 30 år på arbejdsmarkedet. Hun
kunne ikke mere. Hun var slidt op af de smerter, hun havde ignoreret i så mange år.
Denne erkendelse kan være svær nok at gå
igennem for et menneske, der har en stærk
arbejdsidentitet. Men når man samtidig skal
slås med et system, der tilsyneladende ikke
interesserer sig for, hvordan det bedst kan
hjælpe, bliver livet meget hårdt.
Mai-Britt ville gerne i arbejdsprøvning for
at få afklaret, i hvilket omfang hun kunne
vende tilbage til arbejdsmarkedet. Men der gik
to år, før tilbuddet om arbejdsprøvning kom.
Den foregik hos en købmand, men hun
klarede ikke jobbet på grund af voldsomme
smerter. Hun måtte afbryde forløbet og vendte
nedbrudt tilbage til sin sagsbehandler på kommunens jobcenter: Hvad nu? Måske en anden
slags arbejde kunne fungere for hende?
Kassen smækket i
Men det mente jobcentret ikke, der var grund
til at prøve. Nu havde hun været længe nok i
deres system, og der var ikke flere muligheder
for hende på arbejdsmarkedet, fik hun at vide.
Mai-Britt var målløs. Hun ville gerne have
hjælp til at komme tilbage på arbejdsmarkedet.
Men følte ikke, hun fik det.
- Jeg har altid haft arbejde,
og jeg har altid troet,
at kommunen ville hjælpe mig,
hvis jeg en dag skulle få brug
for det. Det var naivt,
det kan jeg se nu.
Men så kunne hun vel søge førtidspension,
når der nu ikke var flere muligheder for at
komme tilbage på arbejdsmarkedet, spurgte
hun?
Men nej, det ville hun aldrig få bevilget,
fik hun at vide; for det kunne jo godt være, at
der et eller andet sted alligevel var en plads til
hende på arbejdsmarkedet.
Således blev både kassen med sygedagpenge og kassen med førtidspension lukket for
Mai-Britt.
'Men uden sygedagpenge eller pension har
jeg ingen indtægt, og så kan vi ikke klare os
derhjemme', klagede hun til Jobcentrets sagsbehandler
'Synd, men ikke vores problem. Du kan gå
over i socialforvaltningen og søge kontanthjælp'.
Det gjorde Mai-Britt ikke. Hun vidste godt,
at hun intet ville få. Hun var jo gift, og så
måtte Lennart forsørge hende. Men ligegyl-
digt hvor mange timer Lennart tager på den
trælast, hvor han arbejder, kan han aldrig
tjene nok til, at familien kan klare sig uden en
indtægt mere.
'Sælg bilen', sagde sagsbehandleren.
'Men vi bor ude på landet, og så kan Lennart ikke komme på arbejde'.
'Så sælg huset'.
'Nej, ikke huset. Det lille gule hus har været
i Lennarts families eje i generationer, og her
har både han selv og hans mor trådt deres
barnesko'.
- Tænk, hvis jeg bliver skyld i, at Lennart
mister sig barndomshjem, gruer Mai-Britt.
Hjælp fra fagforeningen
Hele sit liv har hun været medlem af fagforeningen 3F, også selvom det betød, at hun
næsten ingen penge havde mellem hænderne,
når kontingentet var betalt.
Men kontingentet har vist sig at være en
god investering, for i 3F har Mai-Britt fået den
hjælp og støtte, som hun ikke fandt på jobcentret.
- Deres socialrådgiver kunne se, at kommunen havde overtrådt loven, da de stoppede
mine sygedagpenge. De må ikke stoppes,
når det ikke er endelig afklaret, om jeg kan
arbejde.
Med 3F's hjælp klagede Mai-Britt til Beskæftigelsesankenævnet. Og vandt. Svendborg
Kommune skulle tilbagebetale de ulovligt
tilbageholdte penge og sende hende i den
arbejdsprøvning, hun havde ønsket, så hendes
situation kunne blive afklaret.
Glæden over de tilbagevendte sygedagpenge
varede i øvrigt kun kort. To dage efter tilbagebetalingen kom der et nyt brev fra Svendborg
Kommune om, at sygedagpengene ville stoppe
efter tre uger.
Mai-Britt kom i en ny arbejdsprøvning,
nu igen uden at modtage en krone i hjælp, og
måtte til sidst erkende, at hun heller ikke magtede arbejdsprøvningen.
Efter fire et halvt års sygemelding og otte
måneder uden en krone i indtægt, sidder hun
nu i det lille gule hus på Thurø og afventer sin
skæbne. Hun har søgt om førtidspension – nu
må det da stå klart for Svendborg Kommune,
at hun ikke længere kan arbejde, mener hun –
og hun og Lennart sætter nu hele deres lid til,
at hun får pension.
Men den skal snart komme. De har lånt alt,
hvad de kan, og lagt om til afdragsfri lån, og
om fem måneder er der ikke flere penge til at
betale regningerne. Så ryger det lille gule hus,
som Lennarts morfar byggede. |
Efter redaktionens deadline er Mai-Britt indstillet
til førtidspension.
HUS FORBI
| nr. 9 september 2011 | 15. årgang | 15
'Gadens Konger'
af Holger E. Henriksen
er en enestående
mulighed for at få
indblik i et miljø, som
ellers er lukket land
for udenforstående.
En fremragende og
bevægende fotobog, der
måske kan være med til
at røre endog frostbidte
hjerner og skabe debat.
(Carsten Güllich-Nørby,
lektørudtalelse)
Fra vores egen verden
Gadens Konger koster 159,- kr.
Beløbet ekskl. moms går ubeskåret til at hjælpe de
hjemløse. Se salgssteder på www.sandudvalg.dk,
eller ring til SAND på 89937060, eller indsæt beløbet +
porto, i alt 199,- kr. i Danske Bank, reg.: 4180, konto:
0040001697.
Husk at skrive din adresse, så sender vi bogen til dig.
Tag på tur med Hus
Forbi-sælgeren Henrik
foto Holger Erik Henriksen
NU
Som Hus Forbilæser kan man
AFTE
nu komme med
Nsælgeren Henrik
TU
RE
på en helt speciel
cykeltur gennem
Nørrebro via det
indre København
og Christianshavn. Undervejs
fortæller Henrik
om det liv, han
har levet, og om de mange steder i København, der har
betydet noget helt særligt for ham.
OG
SÅ
Pris og
varighed: 20 kr. pr. deltager for ca. halvanden times rundtur.
Mødested: Hus Forbi, Bragesgade 10b, Nørrebro.
Mødetid: Alle dage kl. 13.
NYT: Torsdag – lørdag er der også mulighed for aftenture fra kl. 17.30.
Booking: Tlf. 52 73 92 72. (ingen SMS-bestilling)
16
| HUS FORBI | nr. 9 september 2011 | 15. årgang
af Thomas Hye-Knudsen
foto Holger Erik Henriksen og Jan Gråkjær
Mens sommeren, hvis man ellers kan kalde den dét, sendte godt halvanden million danskere på udlandsrejser, kunne der være langt mellem køberne på gaderne. En del af avisens sælgere fandt til gengæld
vej til kunderne på nogle af landets musik-festival inklusive Grønne
Koncerter, men dog med Roskilde som den mest populære.
Hus Forbis nok mest omrejsende sælger, John Andersen, har været
her, der og alle vegne. Sammen med sin trofaste følgesvend Kåre har
John i løbet af sommeren både været til festivaler i Vig, Skive, Borch
Havn og naturligvis også i Roskilde. Ved den netop overståede festival
i Skanderborg måtte han dog lige tage en smuttur til Aalborg, hvor
han repræsenterede Hus Forbi ved et stort velgørenheds-arrangement
'Elsk Din Næste'. Ud over salg af Hus Forbi gik John på talerstolen
og fortalte sin egen hjemløsehistorie. Arrangementet var stablet på
benene af en gruppe mennesker via Facebook og fik støtte af en masse
kunstnere, musikere og skuespillere, der stillede gratis op for at hjælpe
de hjemløse i Aalborg.
- Da jeg forlod arrangementet, var der samlet godt 35.000 kroner
sammen, og jeg har fået oplyst, at hele eventen i alt skaffede 44.020
kroner, som blandt andet skal bruges til varmt vintertøj til Aalborgs
hjemløse, fortæller John.
John har selv bygget sin firhjulede salgsvogn og præsenterede også
en mere håndholdt model, da han deltog ved Hus Forbis ekstraordinære generalforsamling i Odense. Den er bygget på en ramme bestående
af en sækkevogn, og der er plads til mindst 200 aviser i det indbyggede skab plus sovegrej.
- Jeg er i gang med at finde lokale sponsorer, så prisen kan komme
ned på omkring 500 kroner, fortæller John. Han håber, at flere sælgere
vil benytte sig af muligheden, når produktionen forhåbentlig snart går
i gang.
- Den er ikke større, end man kan have den med i bus eller tog, så
det er ikke kun på landevejen, den er praktisk, slutter John.
en halv million
danskere frygter
at gå fallit
Sollys har en gavnende effekt
på humøret. Det viser en ny
undersøgelse fra Det Nationale
Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), som konkluderer,
at arbejde udendørs mindsker
humørsvingninger. Arbejde
udendørs om vinteren er balsam for humøret. Det viser en
ny undersøgelse blandt 2.910
offentligt ansatte, hvoraf 644
arbejdede udendørs om vinteren.
Forskerne bag undersøgelsen undersøgte to psykiske symptomer
hos deltagerne: depression og
humørsvingninger. Resultaterne
viste, at de deltagere, der døjede
med humørsvingninger, kom i
bedre humør, jo flere timer de
arbejdede udendørs i dagslyset.
Blandt de deltagere, der havde
en depression, var der dog ingen
tegn på lindring ved udendørs
arbejde.
hye
Flere voldelige kvinder
Horsens Krisecenter for Mænd har fuldt hus og må flere gange om ugen
henvise voldsramte mænd til andre krisecentre, når de har søgt tilflugt fra
deres voldelige koner og kærester. I årets første fire måneder har krisecentret oplevet en stigning på 72 procent i forhold til samme periode sidste
år. Og det er ikke kun små skader, mændene kommer med. En ældre mand
havde for eksempel fået sådan et slag på øjet af sin kone, at han mistede
synet på det. En anden mødte op med tydelige skoaftryk i ansigtet. Fælles
for langt de fleste mænd er, at de ikke kunne drømme om at slå igen eller
anmelde deres partner for vold, fortæller Grethe, der er leder af krisecentret.
Hun håber på, at den stigende mandevold kan blive løftestang for
ligestilling mellem kønnene, når det gælder krisecentre. Som reglerne er i
dag, er det kun kvindekrisecentre, der er oprettet med støtte og hjemmel i
serviceloven og dermed også sikret støtte via finansloven. Hvis det samme
kommer til at gælde krisecentre for mænd, vil det blandt andet betyde
større økonomisk frihed til at ansætte professionelt personale. Krisecentret
i Horsens er støttet af private midler og Horsens Kommune.
hye
hus forbi
godt nyt for
husforbi-sælgere
Foto Per Algreen
Økonomien er allerede så hårdt
presset hos hver ottende dansker, at de vurderer, at de ikke
kan betale deres regninger, hvis
krisen bliver alvorligere. Endvidere føler fire ud af ti danskere sig
direkte truet på husholdningsbudgettet af den opblussende
økonomiske krise. Det viser en ny
undersøgelse, der blandt andet
afslører, at hver fjerde frygter at
miste jobbet.
Usikkerheden om verdensøkonomien giver nu danskerne mareridt over, om de kan betale deres
faste udgifter, eller om de får en
fyreseddel på jobbet i allernærmeste fremtid. Næsten fire ud
af ti frygter, at den økonomiske
verdenskrise får konsekvenser for
deres privatøkonomi. Det svarer
til, at halvanden million danskere
i større eller mindre grad er nervøse for om budgettet til bolig,
bil, daginstitutioner, elektricitet
og mad holder.
Samtidig mener flere end hver
fjerde dansker, at den forværrede
krise vil sende dem ud i arbejdsløshed. Det viser en undersøgelse, som Analyse Danmark har
foretaget for Ugebrevet A4.
hye
hallo, er der
nogen hjemme?
INDKALDELSE
Ordinær
generalforsamling
i Foreningen Hus Forbi
TID: Onsdag d. 21. september 2011 kl. 11.00
STED: Hus Forbis sekretariat,
Bragesgade 10b, København N
DAGSORDEN: Ifølge vedtægterne
Se indkaldelse og dagsorden på:
http://www.husforbi.dk/media/GF 21 sep.pdf
HUS FORBI
LLO (Lejernes Landsorganisation)
i Horsens vil ikke finde sig i et
surt svar fra Horsens Kommune,
som oven i købet selv indrømmer, at den lukker øjnene, når
det gælder lejligheder, der står
tomme og ikke indberettes af
udlejeren eller genudlejes. Derfor
har den lokale LLO-afdeling nu
klaget direkte til socialminister
Benedikte Kiær (V). Da LLO
spurgte kommunen, hvad den
agter at gøre, fik man dette svar:
'Vi har stadig ikke planer om
at håndhæve indberetningspligten. Hjemlen i boligreguleringslovens paragraf 48 til at indsætte
en lejer, har ikke været benyttet
i Horsens Kommune i en lang årrække, og skulle behovet opstå,
kan kommunen i dag via de
elektroniske registre skaffe sig et
overblik over tomme boliger.'
LLO-Horsens spørger nu ministeren, om kommunen har ret til
at fortolke på loven. Man vil også
gerne vide, om øvrige lejere i en
ejendom kan klage. Det kan man
læse i det seneste nummer af ’Vi
Lejere’.
hye
30 eneboere
lever i skoven
De danske skove er befolket af
en gruppe særligt menneskesky
hjemløse. For første gang er
disse eneboere nu kortlagt i en
rundspørge, som Søndagsavisen
har foretaget blandt 168 private
skovejere samt skovriddere med
ansvar for samtlige af landets
offentlige skovarealer.
Ifølge undersøgelsen befolker
30 eneboere de danske private
og offentlige skove.
De hjemløses landsorganisation SAND og Landsforeningen
SIND vurderer, at tallet kan være
større, eftersom mange skjuler
sig så godt, at skovejerne har
svært ved at opdage dem.
- De er ikke misbrugere – det
er umuligt at overleve i en skov
som alkoholiker. Men i mange
tilfælde kæmper de med sværere
psykiske problemer end de hjemløse, der holder til på togstationer og bænke og i byens parker,
forklarer Ask Svejstrup, der er
sekretariatsleder i de hjemløses
landsorganisation, SAND.
hye
| nr. 9 september 2011 | 15. årgang | 17
Hjemløsestrategi til 500 millioner
kroner spås usikker fremtid
Regeringens hjemløsestrategi har fokus på, at hjemløse hurtigst muligt skal have
deres egen bolig. Men flere eksperter på området mener, at strategien vil falde til jorden
efter udløbet i 2012. De frygter, at kommunerne vil spare på den nødvendige bostøtte,
når statsstøtten forsvinder.
af Kathrine Schmeichel
foto Joachim Rode
- Det hele falder med et brag.
Så kontant lyder udmeldingen
fra Ask Svejstrup, sekretariatsleder i de hjemløses landsorganisation, SAND, på spørgsmålet om,
hvilken effekt regeringens hjemløsestrategi vil have, når kassen med
den afsatte pulje på 500 millioner
kroner er tom ved udgangen af
2012.
Han uddyber:
- Ud over at en masse igangsatte
projekter mister penge, vil kommunerne med stor sandsynlighed
skære ned på bostøtten, som lige
18
nu er finansieret ekstra af puljemidlerne, og som for mange
hjemløse er en livsnødvendig forudsætning for, at de overhovedet
kan klare at bo i egen bolig. For
eksempel har Odense Kommune
valgt at spare 8 millioner kroner til
bostøtte i 2011.
Ifølge konsulent i Odense Kommune Erling Uhde Rasmussen
skyldes besparelsen, at hovedparten af bostøtteforløbene ikke drejer sig om hjemløse, og at bostøtten nu ydes af kommunens eget
bostøttekorps i stedet for af ’meget
dyre, eksterne leverandører’.
- Hjemløseområdet i Odense
har tværtimod fået tilført penge
| HUS FORBI | nr. 9 september 2011 | 15. årgang
takket være den nationale hjemløsestrategi. Og bostøtten til
hjemløse er blevet nytænkt og
effektiviseret, blandt andet ud fra
principperne omkring ’housing
first’, som er det bærende element i
regeringens hjemløsestrategi, siger
Erling Uhde Rasmussen
At det ikke er let at drage entydige konklusioner på, hvilken
virkning den fireårige hjemløsestrategi indtil nu har haft, giver
sig selv, eftersom den afsluttende
evalueringsrapport først foreligger
i starten af 2013. Men Hus Forbi
har spurgt forskellige aktører på
området, som alle har givet udtryk
for, at de overvejende er positive
over for de initiativer, hjemløsestrategien har ført med sig, men
som også er bange for, at ’alt ryger
tilbage i den samme gænge’, som
Ask Svejstrup formulerer det.
Dog har to ud af de otte aftalekommuner under Hjemløsestrategien, Frederiksberg og København, allerede nu afsat penge til
at videreføre nogle af initiativerne
fra forsøgsperioden. Frederiksberg
har således afsat 5,6 millioner
kroner i 2013 til at drive sine nye
tilbud videre, mens København
har forpligtet sig til at fortsætte
den såkaldte ACT-støtte – Assertive Community Treatment – der er
en bred form for støtte, som gives
til hjemløse og hjemløsetruede, så
de kan fastholde deres bolig.
Bolig først
Hovedtanken i Hjemløsestrategien
er, at man hjælper en hjemløs optimalt ved hurtigst muligt at skaffe
personen sin egen bolig – også
kaldet 'housing first'.
Ifølge 'Statusnotat for Hjemløsestrategien 2010' er mange af
de borgere, der modtager støtte
under Hjemløsestrategien, præget
af misbrug, psykisk sygdom og sociale vanskeligheder. Derfor – siger
rapporten – er en grundig udredning og bostøtte en forudsætning
for, at mange af disse borgere kan
opretholde en tildelt bolig og få
hverdagen til at hænge sammen.
Hjemløsechef i København
Steen Bo Pedersen mener, at
tankegangen bag 'housing first' er
banebrydende.
- I 'housing first'-princippet stiller vi ikke krav til brugeren om, at
han eller hun først skal have gennemgået en behandling og være
stoffri. Vi lægger derimod ud med
at give en bolig, fordi amerikanske
forundersøgelser viser, at der er
større sandsynlighed for, at borgeren dermed kan lave en positiv
livsforandring, forklarer han.
Færre forsorgspladser
flere hjemløse
Thomas Søndberg, formand for
SBH – Sammenslutningen af
boformer for hjemløse i Danmark,
mener, at det i udgangspunktet er
en sund tankegang med selvhjulpne borgere.
- Problemet er dog, at mange
- Det handler ikke kun
om fysiske rammer, da
nogle mennesker ikke er
i stand til at bo i egen
lejlighed, fordi de isolerer sig fra omverden og
mangler konstruktive
netværk.
Ole Pass, formand for Socialchefforeningen og socialdirektør i
Rødovre Kommune
ikke kan klare at bo for sig selv,
selvom de får både bostøtte,
pædagogisk og psykologisk hjælp.
Det har jeg som leder af Det sociale
Døgncenter Sølyst her i Horsens
desværre set flere eksempler på.
Derfor er det vigtigt, at vi bevarer
boformerne under servicelovens
§ 110, da nogle ellers vil forsumpe
i egen bolig, fordi vi jo ikke kan
tiltvinge os adgang hertil, siger
Thomas Søndberg og tilføjer:
- I den forbindelse er det meget
bekymrende at erfare, at både
Odense og Esbjerg, som begge er
kommuner, der modtager hjemløsepuljemidler, har planer om at
nedlægge i alt 55 forsorgspladser,
på trods af at vi kun er halvvejs
igennem forsøgsperioden. Det
paradoksale er, at vi ikke kan se,
at der er færre kunder i butikken,
selvom der lige nu både er mere
fokus på hjemløse og flere midler
til området.
Thomas Søndberg erkender, at
boformerne i nogle tilfælde holder
for længe på borgerne.
- Vi får tit slag over nakken
for, at vi holder på vores borgere.
Men vi er ikke interesserede i at
holde på folk. Når vi nogle gange
alligevel kommer til det, skyldes
det ofte udenomsfaktorer som
forvaltninger, der ikke taler sammen, hvorfor sagsbehandlingen
trækker ud. For eksempel kan der
være benspænd ved, at det er én
instans, der bevilger indskudslån,
og en anden, der henviser boliger.
Som et tankeeksperiment kunne
det være sjovt at se, hvad kommunerne ville gøre, hvis vi som fast
rutine sendte alle borgere videre
efter blot fire måneder!
For de borgere, der umiddelbart
kan klare sig i egen bolig, frygter
han, at de vil komme tilbage til
boformerne, hvis ikke der følger
den nødvendige bostøtte med.
Puljeprojekter lokker
Ole Pass, formand for Socialchef-
- Hjemløseområdet har
ikke tid til at vente på
den afsluttende rapport
om Hjemløsestrategien i
2013, fordi kommunernes
budgetlægning foregår i
foråret 2012.
Robert Olsen, leder
Mændenes Hjem i København
foreningen og socialdirektør i Rødovre Kommune, hilser alle initiativer for at højne hjemløseområdet
velkomne, men deler bekymringen
for, hvad der vil ske efter 2012.
- Problemet med den slags puljer er, at de bygger på en forudsætning om vækst, som går på en
hjemløsestrategien
opfattelse af, at når man først har
fået sat noget i gang og kan se, at
det virker, finder man også resurserne. Men faren ved engangsbevillinger er, at de ikke fortsætter,
hvad der er mange eksempler på
og ekstra stor risiko for i en periode med lavkonjunktur som nu.
Han mener yderligere, at man
skal passe på ikke at fokusere for
snævert på boliger.
- Det handler ikke kun om
fysiske rammer, da nogle mennesker ikke er i stand til at bo i
egen lejlighed, fordi de isolerer sig
fra omverden og mangler konstruktive netværk. Så et begreb
som bostøtte skal tolkes bredt som
støtte til også at indgå i netværk,
der både kan fremme den enkeltes potentiale og skabe indhold i
tilværelsen.
Robert Olsen, leder af Mændenes Hjem i København, opfordrer
til, at der formuleres en Hjemløsestrategi 2, inden kommunerne
aftaler budgetterne for 2013.
- Hjemløseområdet har ikke
tid til at vente på den afsluttende
rapport om Hjemløsestrategien i
2013, fordi kommunernes budgetlægning foregår i foråret 2012.
Så for at sikre, at mange af de
projekter, der er løbet i gang, bliver videreført, skal kommuner og
Socialministeriet lægge planer for,
hvordan strategiens målsætning
om færre hjemløse og flere boliger
også fremover kan opfyldes. For
når de betrængte kommuner skal
lægge budgetter, kan jeg godt være
meget nervøs for, hvor en lille brik
som hjemløseområdet havner i det
store socialpolitiske spil! |
fakta om hjemløse i danmark
Regeringen har afsat 500 millioner
kroner over fire år til 2012 til at fokusere på årsager til hjemløshed, og
hvordan man kan forebygge den.
4. Løsladelse fra fængsel og udskrivning
fra sygehus eller behandlingstilbud bør
forudsætte, at der er en løsning på
boligsituationen.
Hjemløsestrategien
har fire målsætninger:
1. Ingen borgere skal leve et liv på
gaden.
2. Unge bør som udgangspunkt ikke
opholde sig på et forsorgshjem, men
tilbydes andre løsninger efter serviceloven eller almenboligloven.
3. Ophold på forsorgshjem eller herberg
bør ikke vare mere end 3-4 måneder
for borgere, der er parate til at flytte i
en bolig med den fornødne støtte.
Otte kommuner deltager
i udmøntning af
Hjemløsestrategien:
København, Frederiksberg, Albertslund,
Høje-Taastrup, Odense, Aarhus, Randers
og Esbjerg. Desuden deltager følgende
ni kommuner i en særlig ordning om
bostøtte: Aalborg, Guldborgsund,
Hvidovre, Horsens, Næstved, Herning,
Svendborg, Varde og Viborg.
• Der er 5.000 hjemløse i Danmark, men det skønnes, at
omkring 11.000-13.000 årligt berøres af hjemløshed. Halvdelen af de hjemløse befinder sig i København og omegn.
Kun en tredjedel er skrevet op til en bolig eller et botilbud.
• Misbrugsproblemer og psykisk sygdom er meget udbredt
blandt hjemløse, hvilket er hovedårsagen til hjemløshed.
Men også økonomiske problemer og udsmidning fra den
tidligere bolig tæller med som årsag.
• Kun halvdelen af de hjemløse modtager behandling for
deres misbrug og psykiske problemer.
• Tre ud af fire hjemløse er mænd. Desuden har en femtedel
en anden etnisk baggrund end dansk. Det er især førstegenerationsindvandrere, der bliver ramt af hjemløshed.
• Der er flest unge og midaldrende blandt de hjemløse. Fem
procent er over 60 år.
Kilde: SFI
Kilde: Socialministeriet
HUS FORBI
| nr. 9 september 2011 | 15. årgang | 19
Turbo på hjemløsearbejdet i København
Med knap halvdelen af bevillingen på de 500 millioner kroner fra regeringens hjemløsepulje har Københavns Kommune fået mulighed for at gå i front med blandt andet flere
boliger, særlig hjemløsenhed og landets første kvindeherberg.
af Kathrine Schmeichel
iPhone-piger og klassiske misbrugere.
Så forskellige er brugerne
ifølge hjemløsechef i København
Steen Bo Pedersen i to nye projekter for hjemløse kvinder – en
natcafe på Vesterbro og Danmarks
første kvindeherberg på Amager.
Steen Bo Pedersen forklarer:
- I natcafeen, Cafe Klare – hvor
kvinderne kan sove i et trygt
frirum, få et måltid mad og have
mulighed for at tale med personalet – ser vi ofte det, jeg kalder
for 'iPhone-piger'. Unge piger, der
ser tjekkede ud og har en iPhone,
og som ikke trækker på gaden,
men måske har gået lidt for meget
i byen eller har en kæreste på
kokain, og som har brug for at
komme videre til et mere stimulerende miljø. På herberget ser
vi typisk kvindelige misbrugere
på 30-50 år, der i mange år har
færdedes i et hårdt miljø.
Initiativerne skal både minimere antallet af såkaldte sofasovere,
som tit betaler for en overnatning med seksuelle modydelser,
og skærme kvinderne fra det rå
miljø, der kan herske på de almindelige herberger, hvor mændene
er i overtal.
En bred vifte af tiltag
Både cafe og herberg er nogle af
de resultater, som en bevilling på
- Hurtig og effektiv
sagsbehandling er en
vigtig forudsætning for at
hjælpe en hjemløs videre
i hans eller hendes liv.
Ask Svejstrup i SAND,
sekretariatsleder
211 millioner kroner over fire år
fra statens Hjemløsestrategipulje
har ført med sig.
Med næsten halvdelen af det
afsatte beløb under Hjemløsestrategien har Københavns Kommune
hermed fået mulighed for at gå
i front på hjemløseområdet. Ud
over et øget fokus på kvinder har
kommunen også sat ekstra ind
på at hjælpe psykisk syge gade-
sovere, unge og udlændinge samt
oprettet flere boliger med udvidet
bostøtte og alternative plejehjemspladser.
Nogle af de synlige resultater
af den københavnske hjemløseindsats er, at antallet af gadesovere er faldet markant.
- Helt konkret er antallet af
gadesovere på Kultorvet faldet.
Men ellers bygger jeg mit udsagn
på tilbagemeldinger fra hjemløseenhedens team, der opsøger folk
på gaden og er i tæt dialog med
de frivillige organisationer, siger
Steen Bo Pedersen.
Hurtigere sagsbehandling
Paraplyen for alle initiativer på
hjemløseområdet i København
er hjemløseenheden, der blev
oprettet i januar sidste år, og som
tæller omkring 50 medarbejdere
– primært socialrådgivere og
pædagoger.
Styrken for hjemløsenheden
er, at medarbejderne er tæt på
brugerne.
-Vi har fordelt herberger og
andre hjemløsetilbud mellem 20
myndighedspersoner, sådan at
nye initiativer for hjemløse i københavn
Med en bevilling på 211 millioner kroner i perioden 2009-2012 fra Hjemløsestrategipuljen og en egen finansiering på 47
millioner kroner har Københavns Kommune sat følgende hjemløseprojekter i gang:
1. Kvindeherberg på Sundholm med plads til 22.
2. Natcafe for kvinder, Cafe Klare, på Vesterbro med
plads til 20.
3. Kvindelig medarbejder, der opsøger kvindelige sofasovere, der tit giver seksuelle modydelser.
4. Ungdomsherberg på Nørrebro, hvor de unge typisk har
et misbrugsproblem.
5. Etablering af 80 ud af 125 planlagte særboliger med
bostøtte og anden form for støtte.
6. 103 nye alternative plejehjemspladser – både nybyggede (54 styk) og pladser, der omlægges fra midlertidige botilbud (§ 107 i Serviceloven) til alternative
plejehjemspladser (§ 108 i Serviceloven) (49 styk).
20
| HUS FORBI | nr. 9 september 2011 | 15. årgang
7. Cyklende udrykningsteam med blandt andet en psykiater til psykisk syge gadesovere.
8. Udlændingetilbud via to opsøgende medarbejdere.
9. Etablering af en særlig Hjemløseenhed den 1. januar
2010, som kan sagsbehandle ude i brugermiljøet og
agerer paraply for nye hjemløseprojekter.
10. Fremskudt sagsbehandling som følge af etablering af
hjemløseenheden.
Læs mere:
www.kk.dk/Borger/DetSocialeOmraade/Hjemloese.aspx
vi kan tage ud og sagsbehandle,
hvor borgerne er og dermed forhåbentlig råde bod på de dårlige
erfaringer med offentlige kontorer og sagsbehandling, som mange
af dem har. Desuden holder vi
åbent hver dag fra klokken 10 til
13, hvor man kan komme forbi
uden aftale, siger Steen Bo Pedersen og tilføjer:
- En anden synlig effekt af
vores hjemløsestrategi er, at vi
aldrig før har haft så hurtig en
sagsbehandling.
Sekretariatsleder Ask Svejstrup
i SAND, de hjemløses landsorganisation, mener, at hjemløseenheden i København er et eksempel, som alle kommuner burde
efterfølge.
- Hurtig og effektiv sagsbehandling er en vigtig forudsætning for at hjælpe en hjemløs
videre i livet. Derfor skal kommunerne sørge for at etablere en motorvej gennem systemet, sådan at
bostøtte og hjælp til indskudslån,
møbler og psykiske problemer
kommer fra det samme sted og
ikke fra forskellige forvaltninger
og afdelinger. |
projekter over
hele landet
De otte aftalekommuner under
Hjemsløsestrategien har forpligtet sig til at fokusere på et
eller flere af følgende områder:
gadesovere, unge, opholdstid på
forsorgshjem og udskrivning/
løsladelse samt afprøve forskellige metoder som blandt andet
Individual Case Management
(ICM), Critical Time Intervention
(CTI) og Assertive Community
Treatment (ACT).
Se samlet oversigt over
projekter på wwww. husforbi.dk/
hjemlosestrategi
Tag over
hovedet med
fred
og ro
Anna nyder både roen og komforten på de 22 nyistandsatte værelser på det nye kvindeherberg på Sundholm på Amager.
38-årige Anna er glad for
at få et pusterum på
Københavns nye kvindeherberg, hvor der er fred
og ro, ingen adgang for
mænd og masser af godt
personale.
af Kathrine Schmeichel
foto Joachim Rode
I juli slog Bocenteret på Sundholm på Amager
dørene op for landets første kvindeherberg. Og
selvom der bor blandet køn på førstesalen, har
mænd ingen adgang på de to ombyggede og
nyistandsatte etager ovenover, hvor der indtil
nu bor 20 kvinder.
En af kvinderne er Anna, som kom for en
uge siden fra et andet, meget større herberg i
nærheden, der huser både kvinder og mænd,
og hvor der ifølge Anna var en masse ballade
og regler.
- En mand hængte sig, og en anden lå død i
over en uge, før det blev opdaget. Der lugtede
forfærdeligt i tre uger! Og en dag kastede en
mand en stol igennem det rum, vi sad og spiste
i. Siden måtte personalet komme med mad til
mig på mit værelse, fordi jeg var bange for at
gå ned i spisestuen, siger Anna.
- Jeg nyder, at der er fred og ro her, for jeg
føler mig tit meget stresset. Jeg synes også, det
er godt, at der ingen mænd er. For der er altid
ballade, når mænd og kvinder bor sammen! Og
så må vi også godt drikke her. Det måtte man
ikke det andet sted,
Anna har været hjemløs i et år, efter at hun
blev sat på gaden fra en dyr lejlighed. Først
boede hun hos en veninde og siden på det
kønsblandede herberg i fem måneder. Hun
har tre børn på ni, 11 og 16 år, som alle er
fjernet fra hende. Den store datter bor på en
ungdomspension, mens den ene søn bor i en
plejefamilie, og den anden bor på en institution for autister.
Hun mener selv, at hovedårsagen til, at hun
drikker, er, at hun kommer fra en krigsbaggrund i Somalia, hvor hun blev voldtaget som
barn.
- Jeg vil aldrig glemme, hvad der skete dengang, siger hun
Egen lejlighed med børn
Anna ved ikke, hvor længe hun skal bo på det
nye sted, men hendes egen deadline hedder
senest december.
- Da jeg kun har været her i syv dage, er det
svært for mig at se langt frem. Men jeg kunne
godt tænke mig at få min egen lejlighed i december, fordi min datter ikke længere kan bo
på ungdomspensionen til den tid. Jeg vil meget
gerne have både hende og de andre børn hjem
og bo og være sammen med dem, passe på dem
og lave mad til dem, siger hun og tilføjer:
- Jeg har ikke lyst til at leve på en kvindeafdeling resten af mit liv og drikke hver dag.
Men jeg er meget glad for at være her, fordi
det er et godt sted med meget personale, som
er søde.
Anna er dog ked af, at det ikke er tilladt at
få besøg af børn under 18 år
- Min datter ringede i går og var ked af
det og kunne ikke forstå, at hun ikke måtte
komme og besøge mig. Men vi mødtes alligevel
– bare udenfor.
Annas kontaktperson forklarer hende, at
børn under 18 år ikke må komme på Bocenteret, fordi der bor misbrugere, men at det endnu
nye bosted med tiden muligvis får etableret et
besøgsværelse.
Hun vil gerne selv have hjælp til at holde op
med at drikke.
- Men jeg skal lige falde til og lære min kontaktperson bedre at kende, før jeg er parat.|
Anna er et opdigtet navn, men Hus Forbi er bekendt med hendes rigtige.
HUS FORBI
| nr. 9 september 2011 | 15. årgang | 21
Værelse
med
udsigt
Efter mere end ti år
på gaden har 44-årige
Adam fået sin egen
lejlighed med udsigt
til Københavns skyline.
Han håber, at han igen
kan få kontakt med sin
datter.
af Kathrine Schmeichel
foto Joachim Rode
beboere, der alle har behov for en eller anden
form for støtte for at kunne bo i egen lejlighed.
Da Adam vågnede alt for tidligt fra en mærkelig drøm, satte han sig ud på sin altan og røg
en smøg med udsigt til Københavns skyline.
Med horisontens morgenrøde som bagtæppe
kunne han fra sit første parket på 9. sal nyde
synet af byens grønne arealer, tage og tårne
med vindmøller og en Øresundsbro som fjern
kulisse.
- Jeg sidder tit på min altan og ryger smøger
og drikker kaffe, siger Adam, der siden april har
boet i sin egen etværelseslejlighed i Kollektivhuset i Bellahøj i København og dermed afsluttet et liv som hjemløs på gaden efter mere end
ti år, affødt af at han flyttede fra sin ekskone og
lille datter. Lejligheden, der er på 40 kvadratmeter og koster 4.170 kroner om måneden, lejer
han på almindelige betingelser – blandt andet
med en gensidig opsigelse på seks måneder.
Ud over indskudslån og etableringsydelse til
en seng og andet inventar har Adam også fået
nogle af sine møbler fra tidligere og nuværende
beboere i Kollektivhuset, der har doneret dem.
I Kollektivhuset, der med tiden skal huse
20 tidligere hjemløse, er der desuden 50 andre
Støtte til at klare dagligdagen
22
| HUS FORBI | nr. 9 september 2011 | 15. årgang
Selvom han er glad for sin lejlighed og egentlig
ikke synes, det er den store forandring – ’Nu
bor jeg jo bare her’, som han siger – har det alligevel været en omvæltning at flytte sit liv fra
Christianshavns Torv til Bellahøj i den anden
ende af København.
I starten kunne han ofte ikke finde hjem
med bussen, når han havde aflagt vennerne på
torvet besøg. Men i takt med et mere stabilt liv
og støtte fra kontaktpersonen Helle er hukommelsen blevet bedre.
Helle lærer Adam at få dagligdagen til at
køre.
-Jeg har lært at bruge vaskemaskinen, men
lige nu er der bare ikke penge på mit vaskekort. Og jeg har også lært at rydde op, som jeg
slet ikke er vant til fra gaden, siger Adam med
en snert af selvironi.
Nogen gange går Helle med Adam ud og
køber ind, når han har fået sin bistandshjælp,
som han får udbetalt i rater, så han ikke bruger
alle pengene på en gang.
Adam håber, at Helle også vil hjælpe ham
med at ansøge om førtidspension, som hans
læge har rådet ham til.
I dag er han mere i sin lejlighed end på
Christianshavns Torv og får ofte besøg af sin
hjemløse ven Laban, der indimellem overnatter i lejligheden.
Adam synes, at det kunne være hyggeligt,
hvis hans ven også fik en lejlighed i huset.
- Jeg kender jo ikke så mange af mine naboer og føler mig endnu ikke helt tilpasset.
Adam erkender åbent, at han har et problem
med at drikke. Men han har stort set været
ædru i de sidste par dage. Selvom han ikke
føler sig helt parat endnu til at holde op med
at drikke, er fremtidsplanen, at han skal på
en Risolidkur, når han er afruset. Lægemidlet
dæmper abstinenser.
- Når jeg er på Risolid, er det farligt at
drikke, fordi det virker ligesom antabus, siger
Adam og fortæller med lidt huskehjælp fra
Helle, at drømmen for ham er at komme så meget på fode, at han kan mødes med sin 12-årige
datter, som han ikke har set i mange år.
- Jeg vil gerne se, hvordan det går med
hende. Hvordan hun er vokset og har etableret
sig. Nu hvor jeg ikke bor på gaden mere, bliver
det måske nemmere at få kontakt til hende. |
off
line
Om du
løser alle
eller én
opgave,
gør ingen
forskel.
Alle rigtige
besvarelser
deltager i
lodtrækningen om
2x2 boggaver
- fra vores
helt egen
verden.
Løsning på X-ord:
Gæt udtrykket i midten.
Vil du vinde
DUSADUKU – Her bestemmer du selv sværhedsgraden...
SEND LØSNINGER TIL:
Hus Forbi, Bragesgade 10 B, 2200 Kbh. N
senest 5. oktober.
Mrk. kuverten "OFFLINE"
Navn _________________________________________
Adresse ______________________________________
Postnr ____ By ________________________________
X-ord er kreeret af Anne Jensen.
Karsten Fatum og Søren Franck har lavet DUSADUKU.
Vinderne får direkte besked og
offentliggøres på www.husforbi.dk
HUS FORBI
| nr. 9 september 2011 | 15. årgang | 23
'Ichigo' fungerer stort set som et hotel,
hvor folk kan overnatte. Det koster kun
1000 yen per nat, fortæller kunden, der
ønsker at være anonym, om netcaféen.
1000 yen svarer til cirka 60 kroner. Det er
langt den billigste overnatningsmulighed i
Tokyo, hvis man ikke vil sove på gaden.
Som kunde i en japansk
netcafe er der altid gratis
adgang til tusindvis af
mangategnserier. Ofte er
der også gratis brusekabiner, drikkevarer og
bagagebokse.
Cyberhjemløse i Tokyo
l Japan overnatter flere og flere hjemløse på netcaféer.
En bås på to gange to meter kan lejes for 60 kroner per nat,
og for tusinder af fattige daglejere er netcaféerne blevet et permanent hjem.
De er cyberhjemløse.
af Kristian Bang Larsen
foto Per Bodner
En bås i en japansk internetcafé er på cirka
to gange to meter. Der er et bord, en stol og
en computer med netforbindelse. På gangene
er der manga-tegneserier fra gulv til loft og i
foyeren gratis te og sodavand. Hvis du skubber stolen ind under bordet, kan du folde et
tæppe eller en let madras ud på gulvet, krybe
sammen i fosterstilling og lægge dig til at sove.
Det er der tusindvis af japanere, der gør hver
nat. De er en voksende gruppe af cyberhjemløse, der i kortere eller længere perioder bor på
internetcafeer.
Endnu en nat på netcafeen
'Ichigo' er én af mange billige netcaféer i
Kamata, et livligt kvarter i udkanten af Tokyo.
Det er aften og neonskilte fra izekaya-barer,
fastfood-kæder og store pachinko-spillehaller
lyser gaderne op. De flittige japanere er på vej
hjem fra arbejde, og trafikken ind i elevatoren
24
| HUS FORBI | nr. 9 september 2011 | 15. årgang
til 'Ichogo' er livlig. For de fleste kunder er
netcaféen deres hjem. Det er voksne mænd
i arbejdstøj eller jakkesæt. De har tomme,
trætte øjne, bevæger sig hurtigt og taler ikke
sammen. De slæber på rygsække eller store
tasker, og mange har hvide plasticposer med
dagligvarer med sig. På fjerde sal venter båsen
og endnu en nat krummet sammen på gulvet.
Der er ingen, der ved, hvor mange japanere der jævnligt overnatter på netcaféer. En
regeringsrapport fra 2007 anslår, at der findes
cirka 5400 cyberhjemløse, men hjemløseorganisationer mener, at det reelle tal er højere.
- Regeringen har defineret hjemløse som
mennesker, der sover udendørs i parker eller
på gaden, i modsætning til cyberhjemløse, der
sover på netcaféer. Men mange cyberhjemløse tilbringer også natten på billige hoteller,
i badehuse eller hos venner, og når de ingen
penge har, sover de på gaden eller i en døgnåben restaurant. Så tallet er nok højere end det
tal, regeringen anslog i 2007, især når man ser
på den nuværende økonomi og den stigende
arbejdsløshed. Men det er svært at sige, for
der er ikke lavet nogen ordentlig optælling af,
hvor mange der er, forklarer Inaba Tsuyoshi
fra den japanske hjemløseorganisation Moyai.
60 kroner per nat
Ved elevatoren til 'Ichigo' kommer vi i snak
med en af gæsterne.
- 'Ichigo' fungerer stort set som et hotel,
hvor folk kan overnatte, fortæller manden, der
ønsker at være anonym. Det er et populært
sted at bo, for det er en af de billigste netcaféer
i byen. Det koster kun 1000 yen per nat, siger
han og peger på 'Ichigos' skilt, der reklamerer
med 1000 yen for 10 timer, og 2000 yen for
20 timer. Det er cirka 60 kroner for en nat, og
120 kroner for et lille døgn. Billigere end noget
hotel i Tokyo. Der er ikke gratis drikkevarer,
men til gengæld er der bruserum og bagagebokse, fortæller manden og siger, at han ikke
selv bor på 'Ichigo'. Han bor et andet sted, siger
han vagt.
Manden er ufaglært daglejer. Han er
Tusindvis af japanere overnatter hver nat i
de små båse i cybercafeerne. Det opfattes
som skamfuldt ikke at have et hjem, og
det er derfor svært at få lov til at fotografere de 'cyberhjemløse'. Så I må nøjes med
Hus Forbis journalist.
tilknyttet et vikarbureau og laver forskellige
former for manuelt arbejde.
- Jeg arbejder som flyttemand og sådan
noget, siger han.
De fleste cyberhjemløse er som ham – fattige, ufaglærte løsarbejdere. De ansættes en dag
af gangen og tjener i gennemsnit 6000 kroner
om måneden, og 2000 kroner går til at bo på
netcaféerne. Nogle bor der i kortere perioder,
men for andre er netcaféerne blevet et permanent hjem. Den lave og ustabile indkomst som
daglejer betyder, at mange har svært ved at
betale en fast husleje og ikke kan spare op til
depositummet for selv en etværelses lejebolig.
- I 1990 afregulerede regeringen reglerne
på arbejdsmarkedet, og det øgede antallet af
løsarbejdere og daglejere dramatisk, fortæller
Inaba Tsuyoshi fra Moyai.
- De nye regler var utrolig fleksible og vældig bekvemme for arbejdsgiverne, men ikke
for arbejderne. Det betød, at mange mennesker
mistede deres hjem. Sammenholdt med den
langvarige økonomiske krise i Japan betyder
det, at flere og flere mennesker ikke har andet
valg end at sove på gaden eller i en netcafé.
Skam
'Ichigo' betyder jordbær, men netcaféen er
hverken sød eller rød. Vi tager elevatoren til
fjerde sal, og døren glider op til et slidt lokale,
hvor væggene er beklædt med falmet gult tapet. Til venstre lyser et skilt til brusekabinen.
De to unge mænd bag disken vil ikke lade os
komme ind. De har fået strenge ordrer om at
afvise alle henvendelser fra pressen, siger den
ene, der har orange hår og smækbukser på. Vi
skal ringe til ledelsen og lave en aftale, siger
hans kollega gennem en hvid ansigtsmaske.
Men vi ved, at det ikke nytter. Vi har på
forhånd prøvet at ringe til adskillige netcaféer og er blevet afvist hver gang. De cyberhjemløse er svære at komme i kontakt med.
Henvendelser til flere forskellige hjemløseorganisationer har ikke båret frugt, og nede på
gaden kan vi ikke finde flere kunder, der vil
tale med os.
Inaba Tsuyoshi fra Moyai fortæller, at lukketheden hænger sammen med den japanske
'skamkultur'. Når en japaner mister sit arbejde
eller bliver hjemløs, har han en tendens til at
mene, at det er selvforskyldt, og skamme sig
over det. Han tænker ikke over, at han har rettigheder, og kunne aldrig finde på at bede om
støtte eller hjælp. Han isolerer sig og prøver at
løse sine problemer selv. Derfor er der heller
ikke noget socialt fællesskab blandt de cyberhjemløse. De lever alene med deres skam.
- Japanere er grundlæggende ydmyge og
stille. Og de føler, at det er skamfuldt og ubehageligt at tale om deres situation som cyberhjemløse, siger Inaba Tsuyoshi.
Netcaféerne og hjemløseorganisationerne
beskytter de hjemløse ved at holde pressen
væk. De vil ikke ydmyge dem og udstille deres
skamfulde situation ved at udsætte dem for
nysgerrige journalister.
Bogus’ bås
Vi fortsætter alligevel, besøger flere andre
netcaféer i kvarteret og får endelig lov til at
komme ind og fotografere på 'Bogus', på betingelse af at vi køber en bås. Lokalerne er sorte
og strømlinede, og båsene koster det dobbelte
af, hvad de gjorde på 'Ichigo'. Her overnatter
ingen cyberhjemløse, højst fulde unge, der har
misset det sidste tog hjem.
Men indretningen er som i alle andre cybercaféer i Japan. Væggene er som bygget af
mangategneserier, og i receptionen kan man
trække gratis te, sodavand og sågar softice i
automater. På gangene, hvor folk har stillet
deres sko uden for båsene, er der stille. Kun
computernes summen og klikkene fra fotografens kamera høres.
Jeg åbner døren til vores bås. Væggene er
sorte, bordet af mørkt træ. Det bløde skumgummigulv er beklædt med sort plastic. Jeg
tager skoene af, kravler ind i båsen, lægger
mig ned. Prøver at forestille mig, at jeg lige er
kommet tilbage fra arbejdet på en byggeplads
eller i en butik. Måske har jeg købt en færdigret, en portion ramen-nudler i 7-eleven, som
jeg har spist herinde. Jeg tager et tæppe op af
min taske, som også indeholder mit skiftetøj,
mine toiletsager og et lille fotoalbum med
billeder af min familie. Jeg trækker tæppet
over mig, prøver at falde søvn. Håber, at der er
arbejde til mig, når solen igen står op i Solens
Rige, så jeg også i morgen nat har råd til en
bås og ikke ender under en af broerne i en af
verdens rigeste byer.
Klik.
Jeg åbner øjnene. Fotografen har taget et
billede.
Klik. |
HUS FORBI
| nr. 9 september 2011 | 15. årgang | 25
| debat |
fra hus forbis
facebookgruppe
for første gang nogensinde,
siden jeg en kort overgang
boede i københavn, mødte jeg i
fredags her i struer ved kvickly en hus forbi-sælger. jeg vil
meget gerne rette en stor ros
og tak til sælgeren for hans
uhyre kompetente viden omkring salgsmuligheder her i
jylland samt hans velsoignerede, behagelige og 'jeg hviler
i mig selv' – attitude. mage til
behageligt menneske skal man
lede længe efter! stor tak til
ham og naturligvis købte jeg
bladet.
Hanne Andersen
tusind tak for en hyggelig
cykeltur med henrik i københavn - tak for at få lov til at
se københavn fra en hjemløs
synspunkt. henriks cykeltur
kan i hvert fald anbefales.
Betina Christensen
døm aldrig mennesker, du ikke
kender, for du ved ikke, hvad
deres skuldre har båret på.
for bag hvert et dejligt smil,
kan der ligge tusindvis af triste sorger. og deres hjerter
kan skjule på livets værste
smerter. døm ikke et menneske,
før du kender sandheden.......
husk det !!! der er nok en
grund til, vi er, som vi er …
Pernille Lund Pedersen
har lige læst, at skat nu kan
trække i ens hjælp, hvis man
har p-bøder, togbøder eller
licensrestancer – også selv
om folk afdrager på anden
offentlig gæld. jeg håber da,
de venter, til jeg er i arbejde
igen, ellers ser det sørme sort
ud. jeg betaler gerne, hvad jeg
skylder. men jeg håber da, de
venter, til jeg kommer i arbejde. pust! bare at få det til at
gå rimeligt nu, er ikke let ...
Susanne Jacobsen
26
| HUS FORBI | nr. 9 september 2011 | 15. årgang
Alle har ret
til lægehjælp
Muligheden for at gå til lægen, når man er
syg, er så stor en selvfølge for de fleste af os,
at vi dårligt tænker over det. Men i virkeligheden er det så nødvendigt, ja bogstaveligt talt
livsvigtigt, at alle bør have ret til lægehjælp.
Derfor blev jeg glad, da jeg hørte om den
frivillige klinik, der åbner i København, hvor
også illegale indvandrere kan få lægehjælp. I
den gruppe er der formodentlig en del, som er
hjemløse eller i en anden sårbar situation, så
derfor har netop de brug for at kunne komme
til en læge. At over 200 frivillige professionelle
fra sundhedssektoren allerede har meldt sig til
at bemande klinikken, er jeg meget imponeret
over. Det fortæller, at vores samfund trods alt
har plads til medmenneskelighed.
Lige så glad jeg blev for at læse om klinikken, lige så skuffet blev jeg over den debat,
der fulgte, og som kørte i medierne i august
måned. For åbenbart er selv det minimum, at
vi som mennesker er klar til at hjælpe hinanden i nød, ikke åbenlyst for enhver. Der blev
luftet vanvittige ideer, som at lægerne skulle
være politifolk og ikke behandlere. Og at
politiet skulle oprette en basecamp rundt om
klinikken.
Jeg forstår, hvis folk føler sig stødt over, at
nogle mennesker bryder loven. Men så er det
politiets opgave at bringe dem for en dommer,
og dommerens opgave at udmåle deres straf.
Det skal ikke afgøres af sygdomme, som rammer i flæng. Og slet ikke, når sygdommen kan
vise sig at være langt værre end forbrydelsen.
Så tillykke til folkene bag den frivillige
lægeklinik. I har vist os alle, at det at være
et menneske er vigtigere end de mærkater,
vi sætter på hinanden. Mærkater som udsat,
illega, hjemløs eller indvandrer.
Lone Loklindt, folketingskandidat for det Radikale Venstre
SVAR
på læserbrev til Københavns Kommune
fra beskæftigelsesminister
Inger Støjberg (V)
I København vil man droppe samtaler med
cirka 1.000 ledige og i stedet henvise dem til
det sociale system (Hus Forbi august 2011).
Borgmesteren vil have større frihed til indsatsen og mener, at samtaler i jobcentret er spild
af tid og penge.
Det er ikke rimeligt over for ledige. Og jeg
vil også undersøge, om det rent faktisk er
lovligt.
En kommune skal naturligvis have frihed
til at indrette indsatsen sådan, at den hjælper
borgerne bedst muligt. Men frihed bør ikke
– og må ikke – bruges til at lade de svageste
i stikken. Borgere med sociale problemer skal
naturligvis have social hjælp, og de mennesker,
der mangler job, støtte til en mentorordning
ved alle former for beskæftigelsesfremmende
aktiviteter, introduktion til arbejdspladsen eller vejledning og oplæring i arbejdet.
Flere undersøgelser peger på, at beskæftigelse er et vigtigt instrument i forhold til at få
det bedre. En undersøgelse, som Psykiatrisk
Privatklinik PP Clinic har lavet i samarbejde med
Depressionsforeningen, viser blandt andet, at
helbredelsen af personer med depressioner
fremmes, når de er i kontakt med kollegaer på
en arbejdsplads. De kan være præget af manglende ressourcer og motivation efter mange år
uden for arbejdsmarkedet. Det kræver, at både
arbejdsgivere, jobcentre og praktiserende læger
har den fornødne viden og den rette indstilling,
hvis personerne skal finde motivation og tro på
sig selv igen.
Borgere med sociale problemer skal naturligvis have social hjælp, og de mennesker, der
mangler et job, de skal have jobhjælp. Men der
er også nogen, der skal have hjælp til begge
dele. Den indsats skal koordineres, og det er
ikke let, det medgiver jeg. Men at give op er
ikke vejen frem.
Det er derfor, jobcenter og virksomheder samarbejder om virksomhedscenter og
enkeltpraktikker med henblik på at få svage
ledige ud på almindelige arbejdspladser. Her
ser vi gentagne eksempler på, at mennesker,
der måske for første gang i deres liv er i job –
måske bare en time om dagen – bliver styrket i
forhold til de sociale problemstillinger.
Nøgleordene er en tæt, håndholdt indsats
og et tillidsfuldt forhold mellem sagsbehandleren og borgeren. Vi ved, at en mentor kan
udgøre en stabil støtte, for eksempel i et
virksomhedscenter, hvor man mødes dagligt.
Unge trodser tyngdeloven
En cocktail af alkohol, sex og stoffer giver tilsyneladende langt de fleste unge overskud,
selvtillid og mestringsstrategier til at tackle livets små og store udfordringer.
af Thomas Hye-Knudsen
Center for Ungdomsforskning på
Aarhus Universitet har for første
gang fået sat tal på problemernes omfang på hele ti ungdomsårgange, nemlig de godt 700.000
unge mellem 15 og 24 år.
Undersøgelsens datamateriale
omfatter godt 3.400 interviews
med et repræsentativt udsnit af
den samlede målgruppe, som både
tæller unge i folkeskolen, gymnasiet, på ungdomsuddannelser og
på videregående uddannelser – og
arbejdsløse. Af tallene i undersøgelsen fremgår blandt andet, at 16
procent af de unge har overvejet
selvmord, og næsten hver tiende
har skåret i sig selv med vilje.
Hver fjerde har følt skyld over at
spise, mens hver tiende har prøvet at sulte sig og stort set samme
antal har kastet op med vilje.
Forskerne har også spurgt til
de unges rusmiddel- og sexvaner,
og her holder de sig heller ikke
tilbage. Hver fjerde drikker sig
fuld mindst en gang om ugen,
mens kun 4 procent aldrig drikker. Næsten 80 procent har haft
bliv opdateret
dagligt via
facebook
Her finder du
daglige nyhedsopdateringer og kan
deltage i debatter
om fattigdom og
hjemløshed.
Søg på ’Hus Forbi’.
på www.husforbi.dk er der
nyheder og masser
af interessant
læsestof om os,
vores sælgere og
kommende
arrangementer.
ubeskyttet sex, og 16 procent har
haft en kønssygdom.
De nøgne tal, der umiddelbart
forekommer skræmmende i ovenstående beskrivelse af de unges
mistrivelsadfærd, står imidlertid
ikke alene i undersøgelsen. Forskerne har nemlig også spurgt de
unge, hvordan de har det med sig
selv og med det liv, de lever.
Positivt selvbillede
83,3 procent af de unge giver udtryk for, at deres liv er godt eller
meget godt. Og kun 3 procent at
livet er dårligt eller meget dårligt.
Resten – 13,6 procent – betegner
deres liv som nogenlunde. På
samme måde var det 78,5 procent,
der tilkendegav, at de sjældent
eller aldrig oplevede problemer,
der gør det svært for dem at klare
hverdagen. 8,6 procent svarede, at
de ofte eller altid havde sådanne
problemer, mens 12,7 procent
svarede, at det havde de nogle
gange. Det var lidt færre, men
stadig en overvældende majoritet
af de unge, der svarede positivt
på spørgsmålet om selvtillid.
73,4 procent svarede således, at
de havde en høj eller meget høj
selvtillid, mens 6 procent svarede,
at den var lav eller meget lav. Til
gengæld svarede 20,6 procent, at
deres selvtillid hverken var høj
eller lav. Endnu mere udpræget
Ved at krydse de
unges svar på selvbillede og faktiske
handlinger afdækker
forskerne, at det at
drikke sig fuld flere
gange om ugen
eller det at have haft
en kønssygdom giver
de unge god selvtillid
og følelsen af at være
populær.
var tilbøjeligheden til besvarelser
på spørgsmålet om popularitet.
Hele 78,9 procent af de unge i
undersøgelsen svarede således, at
de var lige så populære som andre
jævnaldrende unge, mens 14,2
procent svarede, at de var mere
populære. 6,9 procent svarede, at
de var mindre populære.
Ved at krydse de unges svar
på selvbillede og faktiske handlinger afdækker forskerne, at
det at drikke sig fuld flere gange
om ugen eller det at have haft en
kønssygdom giver de unge god
selvtillid og følelsen af at være
populær.
- Ser man på disse handlinger
og orienteringer i sig selv, kan
den gode selvtillid og popularitetsfølelse forklares med, at en
aktiv alkohol- og sexadfærd har
høj status i ungdomskulturen og
er et tegn på social integration. Og
i den kontekst kan man betragte
det ofte at drikke sig fuld og have
en kønssygdom som trivsels- snarere end mistrivselsrelaterede
handlinger og orienteringer,
hvilket bliver meningsfuldt i
forhold til de unges egne positive
selv- og livsvurderinger, siger
Jens Christian Nielsen, lektor
og forskningsleder af Center for
Ungdomsforskning.|
Frivillige medarbejdere søges
i København
søger frivillige til vagter dag, aften og nat
VI FORVENTER
At du kan
- lytte frem for at tale
- spørge frem for at svare
- være til stede frem for at lede efter løsninger
- tage minimum to nattevagter
eller tre andre vagter om måneden
- deltage i supervision det første år
At du er medlem af folkekirken
VI TILBYDER
• Glæden ved at være til gavn for andre
• Mulighed for at blive klogere på andres
og eget liv
• Spændende og lærerige weekendkurser
• Et hyggeligt og rart miljø på Nikolaj Plads
i hjertet af København
• Støtte og supervision
Yderligere oplysninger:
Korshærspræst Olav Poulsen. Tlf. 33 14 81 07 eller www.sctnicolaitjenesten.dk
Send ansøgning til Sct. Nicolai Tjenesten, Nikolaj Plads 15, 1067 København K. [email protected]
Sct. Nicolai Tjenesten er oprettet i 1957 som Danmarks første telefontjeneste. Arbejdet er en del af Kirkens Korshærs arbejde.
HUS FORBI
| nr. 9 september 2011 | 15. årgang | 27
28
| HUS FORBI | nr. 9 september 2011 | 15. årgang
Porno-Lasse. I de sexgale 90’ere et medienavn, høj som lav kendte til.
Tidligere tv-vært og pornoskuespiller Lasse Helmer Sørensen
har det dog svært med berømmelse og endte som alkoholiker.
I Hus Forbi fortæller han nu om sin afgiftningskur, der bestod af
hjemløshed og et job som frivillig kok.
En
pastinaksnitters
bekendelser
af Søren F. Lillesøe
foto Kenneth Nguyen
- Skal de her bare skæres ud i små tern, eller
hvad havde du tænkt dig?
Mellem en 15 liter stor gryde med kartofler
og et rødt plastikspækbræt står Lasse og vifter
med en skarpsleben kniv. Det er tid til at snitte
pastinakker til en urtesuppe. Han er 41 år
gammel og arbejder som frivillig i et folkekøkken. ’Bænkevarmerne’, som stedet, hedder, ligger i Kolding og drives af KFUM, hvilket nok
er meget godt, da det betyder, at der ikke må
indtages øl eller rusmidler. Noget, som Lasse
har haft svært ved at holde sig fra.
- Mange kokke tyr til flasken eller tager
speed. På en restaurant, hvor jeg engang arbejdede, stod jeg ude på toilettet og drak rødvinsrester fra karton, siger han.
Resten af Lasses navn er Helmer Sørensen,
men i folkemunde hedder han bare Porno-Lasse. En ting, der har hængt ved siden nøjagtig
1997, hvor DR viste ’Porno-Lasse – så længe
jeg synes, det er sjovt’. Portrætudsendelsen
ender med at blive den mest sete i tv-stationens historie, og et vaskeægte kultfænomen
bliver født midt i sexmessernes storhedstid.
Lasse er nu et hovednavn i skandinavisk
hudfilm, får mindre roller som skuespiller og
fungerer en overgang endda som quizvært på
DR2.
Oprindeligt er Lasse udlært kok på en
anonym café uden michelinstjerner, og den
pludselige berømmelse, hvor alle folk hilser på
én og giver en drink, er overvældende. Han
bliver let overstadig, ter sig som en 'festamøbe', som han kalder det, går i byen, fører sig
frem, drikker sig fuld, har sex med alle piger,
drikker lidt mere, har sex igen og vågner op
mandag morgen med tømmermænd, fordi han
drikker på arbejdet søndag aften. Privatmennesket Lasse er ikke genert længere, fordi
han er smeltet sammen med Kendis-Lasse, og
Kendis-Lasse må alt.
-Jeg er en person, der gør alting fuldt ud.
Jeg kan ikke gøre noget halvt. Det handler om
at elske hele vejen igennem, forklarer Lasse,
der efterhånden har fået pastinakkerne skåret
i tern.
Folkekøkkenets leder, Leni Dam, nikker og
peger hen mod gryden, hvor suppetilbehøret
skal i.
Drukspøgelset
For at gøre en lang historie kort: Gratis sprut
på de mange sexmesser, hvor Lasse optræder, i
kombination med byturene og en måske genetisk betinget kærlighed til procenter (faderen
var alkoholiker) gør ham til misbruger.
De blå dåser Ceres skal helst være inden for
rækkevidde, og selvom der også er perioder,
hvor han ikke drikker, vender spøgelset konstant tilbage. På grund af dårlige arbejdsforhold stopper Lasse så småt i pornoindustrien
ved årtusindskiftet, men da det ofte er kortvarige job som kok eller håndværker, Lasse

HUS FORBI
| nr. 9 september 2011 | 15. årgang | 29
begynder på, bliver det ikke bedre. Især ikke
i 2006, hvor han mister sin daværende kæreste, som han bor sammen med i Kolding. Så
går han for alvor på druk. Gerne mange dage
i træk. Men det er så her, at Bænkevarmerne
kommer ind i billedet.
- Jeg gik forbi en dag og spurgte, om ikke de
lavede mad og kunne bruge en kok som mig.
Jo, det kunne de i hvert fald, svarede Leni.
Lasse begynder oftere og oftere at lægge
vejen forbi Bænkevarmerne for at give en hånd
med. Han møder hver morgen klokken otte og
hjælper til frem mod eftermiddagen, hvor serveringen af varm mad stopper. Frivilligt kokkearbejde giver ikke penge, men han får ofte et
måltid mad for sin ulejlighed og må tage rester
med hjem ligesom brugerne af køkkenet. Og rester er der masser af, da et lokalt supermarked
donerer alt fra blomster til bananer og ænder.
Lige for tiden er det dog mest kartoffelsække
og røde kasser med tortillaer i, der fylder plad-
30
| HUS FORBI | nr. 9 september 2011 | 15. årgang
sen ud. Lasse har ladet personalet om at servere
suppe og stegt flæsk og giver os en rundvisning
i bygningen, der blandt andet også rummer
bordtennisbord og computere til brugerne.
- Det er ofte pensionister, der ikke selv
kan lave mad, og forskellige misbrugere, der
kommer her. De er lige så meget mennesker
som alle andre og kan have brug for en hånd.
Om det er selvskyldt eller ej er ligegyldigt, når
man er ’på skideren’, siger han.
Hjemløs lystfisker
Jobbet som folkekøkken-kok giver Lasse
glæde og indhold i livet. Det er bare ikke nok
til at holde ham fra flasken, og da et bebudet
comeback i pornobranchen siver ud i sandet et
par år senere, beslutter han sig for at gøre noget drastisk. Nemlig at sige sin lejlighed op og
leve som hjemløs for at slippe væk fra ’piger og
bajere’ og rudekuverterne fra det offentlige,
der ligger og hober sig op.
- Idéen var at klare mig selv
helt uden hjælp og trave rundt
ved de jyske fjorde.
Du ved, bare leve af de fisk,
jeg kunne fange.
- Idéen var at klare mig selv helt uden hjælp
og trave rundt ved de jyske fjorde. Du ved,
bare leve af de fisk, jeg kunne fange. Desværre blev min rygsæk, min sovepose og mine
waders stjålet. Det var de sidste ting, jeg ejede,
ud over nogle flyttekasser, der stod omme i
baglokalet her i folkekøkkenet.
Lasse har hverken vandregrej eller penge,
men forsøger stadig at gennemføre planen om
at leve som fri fugl. Han sover under en hvid
motorbåd tæt ved Kolding Havn i ly for regnen
og fisker på livet løs om dagen. Af og til spiser
- Man kunne vel kalde
mig for en luksushjemløs,
for der er helt sikkert folk,
der har det værre, end jeg
havde det. Jeg lånte på
et tidspunkt også en
kolonihave at overnatte
i om vinteren, når det blev
for koldt.
han hos en veninde, der bor i lokalområdet,
eller tager ind på Bænkevarmerne for at få et
brusebad, men meget af tiden tilbringes under
åben himmel.
- Man kunne vel kalde mig for en luksushjemløs, for der er helt sikkert folk, der har det
værre, end jeg havde det. Jeg lånte på et tidspunkt også en kolonihave at overnatte i om
vinteren, når det blev for koldt, husker Lasse.
Ædruelig og glad
Der er cirka 15 spisende mødt op, og det største rykind er overstået. Vi tager med Lasse og
folkekøkkenets chauffør ud mod den lokale
havn for at se, hvor han plejer at fiske. Journalisten får tildelt et bræt, og fotografen en sten,
og mens Lasse kaster sin børsteorm ud for at
fange lækre ørreder, kører snakken.
Tilværelsen som funktionelt hjemløs fortsætter imidlertid. Lasse må søge husly hos en
bekendt, da han flytter til Sjælland for at lave
lokal-tv med en gammel ven. I praksis har Lasse mere end svært ved at holde sig fra øllerne,
og det med pigerne er også svært at undgå.
Heldigvis er sidstnævnte dog en start på noget nyt for ham, da han helt tilfældigt møder
en ny pige fra Kolding, som det klikker med.
Han flytter ind hos hende, bliver ’bonusfar’,
som de kalder det, og får et halvtidsjob som
kok på en kro.
- Når man skal servere mad for op mod
100 mennesker på en aften, kan man let blive
forvirret, og det er derfor, at kokke bruger
rusmidler. Men det er til at overskue med et
halvtidsjob. Når drukken er hele ens væsen,
inddrages alt. Nu har jeg heldigvis chance for
at vise, hvem den ægte Lasse er, og jeg har
aldrig haft det bedre før.
Farvel til erotiske film
Bortset fra et enkelt drukeksperiment, der gav
’alt for mange tømmermænd’, har Lasse været
ædru i over et halvt år. Han hjælper stadig til
på folkekøkkenet i ny og næ og elsker at tale
om, hvordan billigt klumpkød kan gøres lækkert ved en speciel stegeblanding af smør og
olie, eller dansk socialpolitik, som virkelig kan
hidse ham op.
- Danmark handler om et samfund, hvor
man har alt, og så snakker man om, at der gives for mange midler til at hjælpe folk. Jamen,
så hold dog fokus!
Pornoen lader i den grad til at være gledet i
baggrunden for Lasse, der ikke sådan lader sig
friste af et erotisk liv igen.
- Jeg gider ikke mere porno. Jeg har en helt
anden tilværelse nu og kan ikke rigtig se mig
passe ind. Fysisk set vil jeg måske nok kunne
holde til et comeback som 50-årig, men til den
tid er jeg sikkert både gift og har børn.
Han tager et hiv af sin hjemmerullede cigaret og spejder ud over vandet efter nye mål. Og
hvem ved – måske en børsteorm med bid. |
HUS FORBI
| nr. 9 september 2011 | 15. årgang | 31
sælger nr. 739
Jørgen Hornemann
3
?
32
hvad fik du at spise i går?
- Pizza. Det har Daniel og jeg fået til aftensmad i en hel
uge. Vi køber tre pizzaer, spiser, hvad vi kan, og giver
resten til de andre her i Hillerødgade. Når jeg sælger
aviser i Hellerup, går vi op og køber en ’Buffalo Burger’
på en grillbar, når vi har penge nok. Det er ikke sund
mad, men det holder os mætte hele dagen.
hvad skal der til, for at din situation
bliver bedre?
Klokken er 09.00 på herberget i Hillerødgade i København. Den lettere ramponerede kældercafé, der gør det ud for sovesal om natten med
madrasser på gulvet, har været ramt af vandskade oven på sommerens
skybrud. Der ligger stadig en kvinde indhyllet i et tæppe på klinkegulvet
med sin hund. Hun trænger til en slapper, forklarer hun. Andre sidder og ser
et dyreprogram fra en fladskærm på væggen. Blandt andre Jørgen Hornemann, der også har sovet i Hillerødgade, men inde på sovesalen, hvor der er
køjesenge med plads til 18 overnattende. Tre uger tidligere begyndte han at
sælge Hus Forbi.
- I sidste måned havde jeg ikke nogen penge, så derfor gik jeg i gang.
Jeg var blevet trukket 7.300 kroner i kontanthjælp, fordi socialcenteret
påstod, at jeg ikke havde meldt mig syg. Det havde jeg gjort. Da boede jeg
på et hotel på Nørrebro til 5.000 kroner om måneden og havde derfor ikke
råd til at betale min husleje. Jeg var havnet på hotellet, fordi jeg ikke havde
betalt husleje i min lejlighed, og så blev jeg smidt ud i april måned. På det
tidspunkt kunne jeg ikke tage mig sammen til ret meget, for jeg havde boet
sammen med en dame, der satte ild til min lejlighed, da jeg sluttede vores
forhold. Jeg mistede alt, og hun kom ind og sidde. Jeg var i chok – hun
kunne jo have slået os ihjel, fortæller han.
På socialcenteret gav de Jørgen Hornemann en liste over herberger i
København, så han kunne få tag over hovedet om natten.
- Så fandt jeg det her sted, som jeg rigtig godt kan lide. De ansatte er
virkelig søde. De fortalte mig om Hus Forbi, som jeg tog hen og besøgte og
fandt ud af, at man kunne sælge avisen. Jeg har tidligere set folk gå rundt
med Hus Forbi, men jeg vidste ikke, at sælgerne tjente otte kroner per avis
– vidste bare, at man støttede de hjemløse, fortæller han.
Så indtjeningsmuligheden var et incitament for Jørgen Hornemann til at
komme i gang med at sælge selv.
- Ud over pengene, så møder jeg en masse mennesker og får mine tanker
væk fra branden, der har kørt rundt i hovedet på mig hele tiden. Tidligere
har jeg arbejdet som tjener, og det her er lige så sjovt – bare vejret er med
os. I går regnede det hele dagen, og så måtte vi sidde i tog og på perroner
for at holde os tørre.
I Hillerødgade har Jørgen Hornemann mødt en mand, der hedder Daniel,
som han er begyndt at sælge sammen med.
- Han er en frisk fyr. Vi har en kemi, der passer sammen. Og så er det
bare rart at være to. Vi tager tit til Hellerup og sælger, men har også været
i Bagsværd, Farum og Allerød – og de kender sgu avisen alle steder. 75
procent tager godt imod os, men der er også folk, der kommer med kommentarer som: ’Hold din kæft’ eller ’Der er ledige jobs inde i Netto’. Så er
der ikke andet at gøre end at bide det i sig, for det er folk, der ikke forstår.
Til gengæld mødte jeg en dag en skoleinspektør fra Grønland, som gav mig
100 kroner, og vi fik vi en ordentlig sludder om hans job – sad sammen på
en bænk i en hel time.
Jørgen Hornemann har tænkt sig at fortsætte med at sælge aviser og
håber på, at han får en lejlighed igen.
- Jeg skal jo bygge alt op igen, for jeg mistede alt ved branden – stod
i pyjamasbukser på Hvidovre Hospital. Det, jeg har, ligger i et skab her på
Hillerødgade, og det er ikke andet end mine Hus Forbi-bukser, et par joggingbukser, fire T-shirts, otte par sokker, boksershorts, barberskum, skraber
og en deodorant. |
- At jeg sparker mig selv i røven. Jeg skal jo i gang
igen, men jeg ved ikke hvordan. Der har kørt for mange
tanker i mit hoved siden branden.
hvad bruger du pengene til?
- Indtil videre er de gået til regninger, jeg skylder for,
og så en gave til mit barnebarn, som er blevet et år. Jeg
købte en mikrofon, hun kan synge i, og noget andet
mekanisk legetøj, som hun kan trykke på.
| HUS FORBI | nr. 9 september 2011 | 15. årgang
Hver måned spørger vi en nystartet sælger, hvad der
fik ham/hende i gang med at sælge Hus Forbi.
Hus Forbi har 744 sælgere spredt ud over hele
Danmark. En tredjedel af dem i Københavnsområdet.