2013 - 2014 Nyhedsbrev 5 2012-2013 Juni 2013 Distriktsskolelederen Kære forældre, elever og medarbejdere ved Kirstinebjergskolen. Lige om lidt, den 1. august 2013, er Kirstinebjergskolen en realitet. I det sidste 1½ års tid har der været arbejdet meget intenst med at opbygge en af Danmarks største skoler med ambitionen om at være den bedste skole i Danmark. Ledere og medarbejdere har knoklet for at gøre skolen spændende og fantastisk. Det er vi også sikre på, at den bliver. Men en strukturændring er også en proces, hvor en del af elementerne i processen har forskelligt tempi i forhold til fuld implementering. Nogle vil opleve, at vi er langt i processerne. Andre vil opleve, at vi ikke er kommet langt fra start. Min klare holdning er, at vi er rigtig godt i gang på en lang række felter og at vi nu skal implementere alle de gode intentioner og skibe, der er sat i søen. For 1½ år siden sagde vi, at ”vi bygger skibet, mens vi sejler”. Nu er skibet, langt hen ad søvejen, bygget og vi er klar til at sejle videre i den retning, som alle ønsker: At skabe den bedste skole for alle børn og skabe en skole, hvor medarbejdere sprudler af engagement og trives i faglig og pædagogiske udvikling. Nyhedsbrevet denne gang er ikke udarbejdet i det sædvanlige layout. Tiden har desværre ikke tilladt dette, men jeg håber informationerne kan bidrage til at skabe den sammenhængskraft, vi har brug for i den nye skole. I ønskes hermed alle en rigtig god sommerferie, når den tid kommer, med stor tak for forståelse og samarbejde i det forgangne 1½ år. Jeg glæder mig rigtig meget til at være kaptajn på det nye skib! Venlig hilsen Egon Sørensen Distriktsskoleleder Flytning – og en masse Der er i skrivende stund ca. 1 uge tilbage til skolernes sommerferie. Den sidste uge vil være præget af en masse flytterod og ustrukturerede undervisningsforløb. Den store rod flytteproces af undervisningsmaterialer, møbler, ejendele o.m.m. går for alvor i gang i den sidste uge og betyder, at mange forældre og elever de sidste dage inden ferien, vil opleve, at det hele ”sejler”. Vi beder om forståelse for dette og har ikke så mange andre muligheder for at få alt gjort klar til skoleåret 2013- 2014. Hvis alle hjælper til i processen, er jeg sikker på at det nok skal lykkes det hele. Så stor tak for forståelse! Ny skolebestyrelse og formandsskab På det konstituerende møde torsdag den 20. juni 2013 i den nye skolebestyrelse valgtes enstemmigt følgende til formandskabet: Morten Lehmann, formand Anne Hilmann, næstformand Skolebestyrelsen tiltræder til 1. august 2013 og består af 9 forældrerepræsentanter, 4 medarbejderrepræsentanter, 4 elevrepræsentanter, 4 lederrepræsentanter og distriktsskolelederen. Jeg ønsker hermed tillykke til formandskabet og glæder mig til det kommende samarbejde til glæde for Kirstinebjergskolen. Nye afdelingsråd Efter sommerferien indkaldes til valg af nye afdelingsråd. Kommende afdelingsråd vil bestå af 3-5 forældre, 1-2 medarbejdere, 1-2 elever og 1 afdelingsskoleleder. Afdelingsrådene har ingen formel kompetence, men er rådgivende over for skolebestyrelsen og for skolens ledelse. Der vil efter sommerferien blive indkaldt til møde om valg til afdelingsrådene. Dette møde finder sted på hver matrikel mandag den 26. august 2013. Afdelingsskolelederne vil indkalde til disse møder. Byggerod ved skolestart Forældre og elever vil ved skolestart opleve byggerod. Det er ikke, hvad vi har ønsket, men en lang række forklaringer gør, at det ikke er lykkedes at have alle byggeprojekter klar til 1. august. Det kan vi kun beklage. Status er følgende: Høgevej: 0. klasserne vil formentlig være klar i nye lokaler til 1. august. 1. klasserne må vente til lidt senere i september. Men der er fundet midlertidige løsninger. Indre Ringvej: Arbejdet med etablering af nye garderober bliver påbegyndt i uge 27 og forventes at være færdig til uge 42 (efterårsferien). Vi må beklage, at der i denne periode vil være en del byggerod. Havepladsvej: Etablering af nye kontorfaciliteter forventes færdig til skolestart. Etablering af afskærming af glaspartier til lærerforberedelsesrum forventes færdig medio september 2013. Nye ringetider Da nogle medarbejdere skal arbejde på flere matrikler og da vi skal koordinere buskørsel m.v. indføres der ensartede ringetider i Kirstinebjergskolen. De er som følger: 1. og 2. lektion 08.15 – 09.45 3. og 4. lektion 10.15 – 11.45 5.lektion 12.15 – 13.00 6. lektion 13.10 – 13.55 7. lektion 13.55 – 14.40 Dog kan frikvarteret mellem 5 og 6 lektion inddrages. Der indføres teaterringning. Der etableres teaterringning på alle afdelinger (der ringer ind 3 min før undervisningen starter). Det forventes – naturligvis – at alle elever og lærere er klar til undervisning, når lektionen starter, så læringssituationerne alle får en god start!! Nyt Skoleintra Det er nye tider og det er også nye tider for den fælles informations- og kommunikationsplatform Skoleintra. Fra den 2. juli 2013 rulles alle nuværende informationer i Intra-systemet over i en ny Intra for hele Kirstinebjergskolen. På dette Intra sites, vil de 4 afdelinger tillige have deres egen intra-platform. Vi vil senere på sommeren informere endnu mere om denne ændring. Skoleårets planlægning Når man arbejder på en skole, så er der oftest et årshjul for planlægningen. Dette årshjul er i år blevet meget presset af forårets lock-out. På mange måder føler ledere og hele personalet, at 3 måneders planlægning nu skal nås på 2 måneder. Det har givet et voldsomt pres på alle planlægningsprocesser, som i forvejen er meget overdimensioneret p.g.a. en helt ny skolestruktur. Men som det ser ud i skrivende stund, så når vi det hele med fag- og opgavefordeling, skemalægning og planlægning af det næste skoleårs mange aktiviteter. Jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke hele personalegruppen for fleksibilitet og forståelse i denne planlægningsfase. Kapacitetsopbygning At skabe en helt ny skole med en helt ny vision, kræver i den grad, at personalet er gearet til dette. Der er mange bolde i luften og der er mange ting at forholde sig til. Men vi forsøger i Kirstinebjergskolen at skabe et godt grundlag for denne kapacitetsopbygning. F.eks. skal alle medarbejdere 3 dage i august måned arbejde med udvikling af klasserumsledelse, teamrefleksion, fokusering på undervisningsledelse m.v. Se bilag! Et brag af en start for I slutningen af maj måned drog samtlige medarbejdere i Kirstinebjergskolen til Vingsted Centret til et fælles kompetenceudviklingsprogram kombineret med et personalet socialt arrangement, hvor der også blev lejlighed til at feste sammen. Alle var glade for en fantastisk start på den nye skole. Fantastisk at opleve det store engagement hos et personale, som også er udsat for rigtig mange udfordringer i disse år. Kalender Der bliver afholdt rigtig mange møder og aktiviteter i Kirstinebjergskolen. I vedlagte kalender kan man få en oversigt af nogle af disse møder/aktiviteter. Meddelelse om skole-hjem samarbejde, lejrskoler, ekskursioner o.s.v. foregår via klasselæreren. Ligeledes vil der være plads og rum til en lang række lokale arrangementer og oplevelser, som de nye afdelingsråd og lærerteam arrangerer. Ny afdelingsleder Kirstinebjergskolen består af et helt nyt lederteam. På hver afdeling vil der være en ansvarlig afdelingsskoleleder, som har det overordnede ansvar for afdelingen. Hertil ansættes der en række tværgående ledere i Kirstinebjergskolen. Disse afdelingsledere vil blive tilknyttet forskellige funktioner i f.eks, skolens ressourcecenter, skoles Pædagogiske læringscenter, SFO o.s.v. Lige nu er der en ledig stilling som afdelingsskoleleder i Kirstinebjergskolen efter at Lars Andersen har fået ansættelse på Ullerup Bæk Skolen, afdeling Bredstrup Pjedsted.. Vi forventer, at den nye stilling med tjeneste ved dels Indre Ringvej og dels i det overordnede Ressourcecenter for Kirstinebjergskolen bliver besat inden primo juli 2013. Årshjul for nye foræl- Kirstinebjergskolen har udarbejdet et Årshjul for modtagelse at nye forældre og nye elever i kommende børnehaveklasser. dre og elever Tidsplan og indhold er vedlagt dette nyhedsbrev. Ny skole – nye skilte Som vi har fået det meddelt i skrivende stund, så opsættes der senest i uge 272013 pyloner ved indgangen til de nye afdelinger. Pylonerne, som er 2 m høje, vil erstatte alle de gamle identitetsskilte ved skolerne. Senest 1. August er alle gamle skilte ved skolerne væk. En HEL Hal til Have- Overgangsrådet, som har arbejdet hele vinteren igennem med en lang række sager til gavn for Kirstinebjergskolen, har haft én sag, som har fyldt rigtig mepladsvej get: Etablering af en hal ved Havepladsvej. Det har hele tiden været Overgangsrådets, ledelsens og medarbejdernes højeste forventning/ønske, at der ved den store overbygningsafdeling på Havepladsvej, skulle etableres en Multihal. Mange modeller, som skulle tilpasses politiske og økonomiske forventninger og realiteter har været på bordet. Der blev på et tidspunkt talt om en lethal – en koldhal. Men det blev mere og mere klart for både Overgangsråd og BUU-udvalget, at der ikke var den rigtige økonomi i at etablere en lethal. Forskellen fra en lethal til en – ”rigtig – hal var efterhånden kun 4 mio kr. Et enig BUU udvalg har besluttet af indstille, at der skal etableres en ”varm” hal og at dette indgår i de kommende budgetforhandlinger. Overgangsrådet skal have stor ros og tak for et helt fantastisk engagement i arbejdet med at skabe de gode vilkår for Kirstinebjergskolen. I-Pads Vi har besluttet at investere i ca. 120 I-pads til de kommende nye årgange, hvor nogle elever vil have I-Pads og resten ikke har. Vi vil dermed sikre, at alle elever på de årgange, som i dag har I-Pads også vil have dette i de kommende skoleår. Digitalisering af Havepladsvej Indre Ringvej har inden for de sidste par år investeret i Projektorer og AppleTV i alle lokaler. Nu er turen kommet til Havepladsvej. I løbet af sommerferien vil alle lokaler på Havepladsvej blive udstyret med det sidste nye digitale udstyr til at gennemføre digitale læringsmetoder i undervisningen. Distriktsskolelederens Fra august 2013 vil jeg have nyt kontor på Havepladsvej 175 i den tidligere bolig ud mod Parkeringspladsen. Dette hus vil skulle rumme plads til skolens kontor kommende sekretariat, hvor bl.a. Lis Ahrentsen, Svend Otto Jensen og Belinda Bech Andersen også vil have tilholdssted. Herudover vil de nye distriktsteam på hele 0-18 års området skulle have mødetilholdssted her. Jeg ser frem til at kunne bruge denne basis som mit nye ledelsesudgangspunkt for Kirstinebjergskolen og jeg ser frem til her at have gode dialoger med ledere, personaler og forældre, En fantastisk sang I maj måned var samtlige medarbejdere i Kirstinebjergskolen samlet på Vingsted Centret til en pædagogisk dag og et festligt social arrangement. Et af elementerne i arrangementet var at indspille Kirstinebjergskolesangen. Isabella og Heicke – to dygtige musiklærere – havde lavet en fantastisk sang, som kan indspilles for hver klasse for sig. Jeg håber, at alle vil nyde den gode sang, som nu også kan ses på YouTube m.v.: http://www.youtube.com/watch?v=BIcDWAI983M Sangkraftcenter I samarbejde med Hedvig Dobias arbejder vi på at oprette et nyt kor for Kirstinebjergskolen. Koret vil være en del af et nyt sangkraftcenter, som opbygges i den nordlige del af Fredericia. Der vil tilgå nærmere information i august måned herom.
© Copyright 2024