Nyhedsbreve Kirstinebjergskolen

Distriktsskolelederen
2014 - 2015
Marts-April
2015
Af Egon Sørensen
Distriktsskoleleder
Foråret er en travl tid på skolen
Engang for mange år siden kunne man finde tidspunkter på et skoleår, hvor der
var mere ro på end andre tidspunkter. Sådan er det ikke længere. Der er travlt i
alle kroge af skolen hele året, og sådan skal det også være. Men foråret er
traditionelt en ekstra travl tid. Hele næste skoleår skal planlægges. Nye klasser,
nye lokaler, nye fag, nye kolleger.
Nogle teams kan arbejde videre sammen, mens andre skal indgå i nye konstellationer. I år er vi så heldige, at vi ikke skal tænke i afskedigelser men tværtimod
ansætte flere lærere og pædagoger. Vi er stolte og glade for vores nuværende medarbejdere, men det er også rigtig
dejligt, at vi kan ansætte nye folk og dermed også få nyt blod i ”skoleårene”.
Foråret er også en travl tid for eleverne. Det er naturligt, at der i denne tid er flere udeaktiviteter og ekskursioner.
Vores dygtige elevråd får som tak for indsatsen en årlig tur sammen, hvor de får lejlighed til at hygge sig og lege. De
store elever er i denne tid ved at gøre sig klar til årets afgangsprøver, og også her er der nyt. Bl.a. er faget idræt nu
også et prøvefag.
Selvom vi har en travl tid forude, så håber jeg, at alle vil nyde forårets lys og se frem mod en dejlig sommer.
I ønskes alle en god påskeferie!
Ny ungeborgmester kommer fra Kirstinebjergskolen
Oline Dyrbjerg Strøager er ny borgmester for det nye ungebyråd, og hun har sin daglige gang i
Kirstinebjergskolen på afdeling Havepladsvej. Vi ønsker stort tillykke til Oline og til Kirstinebjergskolen. Godt gået.
En større del af dette nyhedsbrev er dedikeret til eleverne – se senere i Nyhedsbrevet!
BUU på besøg på Kirstinebjergskolen
Børn- og uddannelsesudvalget afholdte sit sidste møde på Kirstinebjergskolen De havde ønsket en lille rundvisning på
skolen. Afdelingsskoleleder John Agerholm og undertegnede fremviste bl.a. de nye lærerforberedelsesrum, det nye
ungemiljø, området, hvor den nye hal skal bygges, og vi gik en lille tur igennem skolens udeområder.
Udvalget udtrykte tilfredshed med det store arbejde, al personale udfylder i Kirstinebjergskolen, og de udtrykte også
meget stor tilfredshed med, at hele distriktet for 0 – 18 år nu ledelsesmæssigt kan kobles sammen i et nyt udviklende
samarbejde – se herunder.
1
Nye anlæg i Kirstinebjergskolen
Som nævnt ovenfor, var Børne- og uddannelsesudvalget på besøg forleden på Havepladsvej, og de var
i gavehumør. Fra skolestrukturændringen har der været gemt nogle mio. kr til ekstra udbedring m.v.
De er nu sat i omløb, og Kirstinebjergskolen kan glæde sig over følgende bevillinger:
Havepladsvej, fundering af Hal (dette har været nødvendigt af hensyn til jordbundsforholdene)
Havepladsvej, udearealer til fysiske aktiviteter, herunder parkourbane/udendørs:
Hertil skal lægges 50.000,- fra en legepladskonto fra 2014
Høgevej – bålhytte og diverse legeredskaber (stativer, mål, solsejl):
Høgevej – dræn i forbindelse med regnvand:
500.000,174.000,90.000,400.000,-
Både BUU-udvalget og forvaltningen har igennem denne byrådsperiode presset på for at
hele 0-18 års området skal ses i eet perspektiv. De har således også peget på vigtigheden
af at samle den overordnede ledelse og administration for 0-18 års området i Kirstinebjergdistriktet. Det har ikke været muligt – indtil nu – at finde lokaler til ledelse og
administration for daginstitutionsområdet, fritidsområdet og skoleområdet. Presset på
mødelokaler er meget stort i Kirstinebjergskolen, og Indre Ringvej har været meget ramt
af, at Multiværkstedet bliver brugt til mange eksterne møder. I forbindelse med planlægning af den nye hal på Havepladsvej skulle der etableres IT-krydsfelter, videoovervågning m.m., og vi har også haft
et ønske om at etablere en lille parkeringsplads og cykelparkering til Hallen. Alt dette gjorde, at mange pile pegede på
muligheden for at omdanne den nuværende ”inspektørbolig” på Havepladsvej til nyt fælles kontor og administration
med virkelig gode mødefaciliteter for møder fra 18 personer til 36 personer. Da
forvaltningen i forbindelse med afslutningen af årsregnskabet kunne manifestere et
overskud på daginstitutionsområdet, fritidsområdet og skoleområdet centralt, valgte
vi i samarbejde med ejendomsadministrationen at slå til i forbindelse med en
renovering af nævnte inspektørbolig, således at det kan blive den samling af aktiviteter på 0-18 års området, som
udvalg og forvaltning ønsker! Udgifterne til renoveringen deles mellem de tre områder: Daginstitutionsområdet,
fritidsområdet og skoleområdet. Evt. ekstra udgifter afvikles som spar/lån over 3 år. Denne renovering vil således ikke
belaste skolens budget! Vi glæder os til, at hele Kirstinebjergskolen i løbet af det næste halve år vil tage ny form med
ny hal, nye udeområder og nyt distrikts- og mødekontor til gavn for hele Kirstinebjergdistriktet, nye legeområder på
Høgevej, løsning af regnvandsproblemer på Høgevej m.m. Vi er ikke i hus med alle vore ønsker, og vi vil i den nærmeste fremtid rette fokus på udearealer på alle afdelinger og specielt på Indre Ringvej, som virkelig trænger til ny
belægning i skolegården.
Første spadestik forventes den 2. juni
Som nævnt i sidste nyhedsbrev er startskuddet for hallen desværre blevet udskudt. Men
jeg synes, vi skal glæde os over, at der kommer en hal. Udskydelsen betyder dog, at vi et
halvårs tid fortsat må køre til Fredericia Idrætscenter og afvikle idrætsundervisningen
her! Første spadestik til den nye hal er nu sat til den 2. juni 2015.
Kirstinebjergskolen og Den Kreative skole i tæt samarbejde
Kirstinebjergskolen og Den Kreative skole har her i det første år af skolereformen haft flere samarbejdsflader. Nu udvides disse. På et nyligt afholdt
møde med repræsentanter fra de to skoler arbejdes der på følgende
udviklingsområder:
På Høgevej arbejdes der på en fortsættelse af den musikalske forskole og oprettelse af et nyt musikhold bestående af
blæsere. På Indre Ringvej vil Den Kreative skole gerne have et hold op at stå med ”strygere”, og man vil gerne arbejde
tæt sammen med ledelse og medarbejdere om udvikling af en kreativ-musisk profil med billedkunst som tema. På
Bøgeskovvej er Den Kreative skole parat til at udvikle hele det musiske udtryk i forbindelse med afdelingens udeprofil.
På Havepladsvej vil der forsat blive givet vitaminer til vores fantastiske skoleorkester. Vi forventer, at det kan udvides
med en blæsersektion i det kommende skoleår. Man vil ligeledes gerne sætte fokus på hele bevægelsesområdet ved at
2
fokusere på forskellige danseaktiviteter, og endelig vil vi sætte tid og aktiviteter af til opbygningen af en musical i vores
nye hal engang i foråret 2016.
Idrætsdagen flyttes til torsdag den 3. september 2015
Efter forskellige drøftelser har vi besluttet at flytte idrætsdagen fra juni til september.
Med flytningen væk fra d. 3. juni til 3. september ønsker vi at
- undgå den hektiske periode i forår/sommerperioden, hvor både elever og personale på
særligt overbygningsafdelingen har rettet deres fulde fokus på afvikling af afgangsprøverne
- få gennemført en idrætsdag for alle klassetrin - også for 9. årgang
- få Havepladsvejens idrætsfaciliteter med i spil på dagen.
Kulturdagen vil fremover ligge i marts måned, og dermed kommer de to store fælles aktivitetsdage i Kirstinebjergskolen lidt for tæt på hinanden. Derfor er det hensigtsmæssigt med en flytning af idrætsdagen.
Ib Bræmer stopper
Mange forældre, personaler og elever har haft et tæt samarbejde med PPR og også med PPR-chefen Ib Bræmer. Ib
Bræmer har nu besluttet at gå på pension til sommerferien. Jeg vil gerne på Kirstinebjergskolens vegne sige tak til Ib
for et fint samarbejde gennem årene til gavn for mange af de børn, som ikke altid har haft det så let i vores skolesystem.
Nyt fra
Kirstinebjergskolen
FRITIDSAFDELINGEN
Af distriktsfritidsleder
Dorthe Lindegaard
Byggeren slukker for teknologien og sætter fokus på fantasien, legen og samspillet mellem
mennesker.
Fra 1. marts har Ipad´s, telefon og andre teknologiske redskaber fået sparket mellem 14.00 og 16.00
hver dag. Der er simpelthen forbud mod at begrave sig i den digitale verden i 2 timer hver dag. Forslaget, som opstod i personalegruppen, er blevet helt overvældende godt modtaget af forældregruppen,
hvor det er strømmet ind med positive meldinger.
Alternativet til den digitale verden skal afløses af mødet mellem mennesker i form af aktiviteter hvor børnenes fantasi
og leg er drivkraften. Vi vil som pædagoger holde fokus på at skabe rammer for børns fantasi og leg, forsøge at være i
nuet sammen med børnene, gribe børnenes fantasifulde ideer og påfund, forfølge ideerne samt at være med til, at så
mange børn som muligt bliver inkluderet i de fællesskaber, der opstår.
Vi er lige nu i fællesskab med børnene ved at bygge vores område om til en verden for elverfolk, orker, menneskefolk
og pirater, således at der hver onsdag eftermiddag kan leges i en verden, hvor kun børnenes fantasi og leg sætter
grænser. De første par gange, hvor vi har bygget, leget og trænet med sværd og skjold, har
over 100 børn været aktivt deltagende i legen. Historien ogeventyret, som børnene skaber, får
nu stille og roligt lov til at udvikle sig i takt med børnenes fantasi, og det bliver spændende at
opleve, hvordan elver, orker og andet godtfolk vil skabe en verden skabt af børn på Byggeren.
Derudover er der sat ind med mere fokus på aktiviteter med voksne som igangsættere eller
som voksne på ”sidelinjen”, der skal sikre, at alle børn får mulighed får at deltage i det, der sker. Livet omkring
dyreholdet er virkeligt blevet populært igen, efter at den digitale verden holder pause i 2 timer. Her kan børnene lære
om ansvar og omsorg og samtidig have et dyr, som er rar at snakke med, når verden er træls.
Vi oplever i stigende grad, at når børnene efter kl.16.00 igen må træde ind i den digitale verden, ønsker de ikke at
afbryde den analoge leg og fortsætter dermed i det fysiske møde mennesker imellem.
3
Kirstinebjergskolen, BØGESKOVVEJ
Af afdelingsskoleleder
Jan Dupont Mathiasen
Per skal være afdelingsleder på Havepladsvej
Per Nielsen, som har fungeret som viceskoleinspektør i snart 20 år i Bøgeskov, er lige nu i færd med at flytte sine
aktiviteter til overbygningsafdelingen inde på Havepladsvej, hvor han skal være afdelingsleder. Det er vi naturligvis lidt
ærgerlige over i Bøgeskov, hvor Per gennem alle årene har været os en stærk leder, lærer og kollega. Men Pers flytning
giver trods dette rigtig god mening i det store perspektiv. Per har mange faglige kvalifikationer som leder, der med
fordel kan sættes i spil ift. en afdeling med store elever, mange fag og afgangsprøver.
Per slipper dog ikke helt Bøgeskov endnu. Han vil fortsat have sin gang næsten hver dag, hvor han vil gøre sit forløb
med 4. klasse og teamsamarbejdet med Lene færdigt i dette skoleår.
5. klasse danser derudaf – bevægelse og Åben Skole
Eleverne i 5. ab er så heldige, at de sammen med idrætslærer Mikkel og kontaktlærer Lis har indledt et nyt og spændende samarbejde med Dansefyrtårnet
Trekanten, hvor de over syv uger med en professionel danser som underviser
oplever anderledes og sjove timer, hvor de skal bruge deres fantasi, bevægeglæde og skabe forskellige kropslige udtryksmåder. Den professionelle danser,
Hanne S Randel, skaber med sine timer et sanse- og læringsrum, hvor eleverne
kan mærke deres indbyrdes relationer på en kropslig måde. Her dykker eleverne ned i dansens verden, hvor de styrker deres kropsfaglighed og æstetiske
udtryksformer, og hvor de skaber positive fællesskaber. Nogle helt fantastiske
timer, som foregår med højt humør og engagement fra alles sider.
Pædagogisk ledelse og observation af lærernes og pædagogernes undervisning
Vi har i nogle år i Fredericia Kommune arbejdet med at udvikle den pædagogiske ledelse på skolerne. Et arbejde, som
er forstærket gennem LSP-samarbejdet med Ålborg Universitet og Lars Qvortrup. Pædagogisk ledelse kan praktiseres
på mange måder og i mange lag, men uanset hvad, går det ud på at få skabt en kultur på skolen, hvor hele organisationen og særligt det pædagogiske personale bliver mere refleksivt, mere lærende og mere inkluderende. Som et af
flere tiltag i pædagogisk ledelse foretager ledelserne ude på afdelingerne observationer af lærernes og pædagogernes
undervisning, som efterfølgende følges op af samtaler. Som leder er det enormt interessant at se, hvordan lærere,
pædagoger og klasser fungerer sammen, hvad der virker, og hvilken læring, der opstår som out put.
Denne form for arbejde har jeg praktiseret gennem nogle år nu, og jeg må sige, at jeg er meget glad og meget tilfreds
med det professionelle arbejde, som det pædagogiske personale udfører dagligt på afdelingen. Der er utrolig mange
forskellige hensyn og beslutninger, der hele tiden skal tages for at skabe inklusion, fællesskab og læring.
Det er en meget svær og kompleks opgave, men jeg må sige, at personalet på Bøgeskovvej gør det rigtigt godt, og jeg
kan konstatere at vi hele tiden bevæger os i den rigtige retning og bliver dygtigere og dygtigere til klasserumsledelse,
didaktik og relationskompetencer. Vi er bestemt på rette vej!
Efter påske vender vi tilbage til vores almindelige adgangstider til afdelingen
I forbindelse med påsken og forårets komme afsluttes vinter-særordningen i forhold til elevernes adgang til skolen.
Efter påske, tirsdag d. 7. april, vender vi tilbage til de almindelige adgangstider til afdelingen om morgenen. Det
betyder, at alle - bortset fra de børn som er tilmeldt morgenåbningen i fritidsordningen - først har adgang til skolens
lokaler fra 8.05, hvor lærernes tilsyn indledes.
I den forbindelse vil jeg opfordre til, at man så vidt som muligt tilpasser sin ankomst til skolen, så man ikke møder frem
unødigt tidligt før kl. 8.05, og at man i øvrigt respekterer den gældende ordning, og ikke søger ind i lokalerne før tid.
Alle ønskes en god påskeferie!
4
Nyt fra
Kirstinebjergskolen, HØGEVEJ
Af afdelingsskoleleder
Tina Möglich
Fra vores synsvinkel
Denne måneds indlæg til nyhedsbrevet kommer fra Karoline og Mie fra vores lokale elevråd.
Overskriften er ”Fra vores synsvinkel”
Karoline og Mie skriver:
Vi er glade for den nye struktur og reformen; vi er kommet i nogle gode klasser og har mødt mange nye søde mennesker. Selvfølgelig er vi også løbet ind i problemer; men dem tager vi med os og er i fuld gang med at arbejde med dem
og løse dem i både elevrådet, afdelingsrådet og skolebestyrelsen.
I december begyndte vi vores ”RESPEKT-kampagne”. Det gjorde vi for at minde hinanden om at
øve os i at vise respekt for hinanden og de ting, der er på skolen. Lige nu er vi i gang med at planlægge en genopfriskning af kampagnedagen, så vi holde emnet ”i live”.
En anden ting, vi arbejder med i elevrådet, er vores udearealer. Én ting er at vi har haft meget
vand på udearealerne, det kan elevrådet ikke gøre så meget ved; men en anden ting er, at vi gerne vil have, at det ser pænt ud udenfor, og at der ikke smides affald rundt omkring. Elevrådet har
derfor sørget for, at der nu er mange flere affaldsspande rundt om på skolen.
Arbejdet i afdelingsrådet er spændende. Vi ser på de udfordringer, der er, og vi taler om, hvad vi kan gøre bedre, og
hvordan vi løser udfordringer i klasserne og i det hele taget udfordringer på Høgevej.
Vi har spurgt 3 elever, hvordan de har oplevet den nye struktur:
Sarah, 3.A:
I starten var jeg ikke glad. Jeg havde ikke lyst til at flytte, men da jeg først var her og lærte de andre at kende, blev jeg
glad. Jeg har gode lærere, gode timer og et godt forhold til skolen. Jeg mærker ikke så meget forandringer med
reformen.
Anna, 2.A:
Jeg har det fint og er glad for den nye skole. Det var svært at tænke på at jeg skulle flytte, men nu kan jeg godt lide
mine kammerater og har fået mange søde venner.
Evana, 5.B:
Jeg var meget spændt på hvordan min skoledag skulle blive efter reformen. Jeg kan godt lide min klasse og mine
lærere.
Karoline og Mie.
5
Nyt fra
Kirstinebjergskolen, INDRE RINGVEJ
Af afdelingsskoleleder
Steen Andersen
Elevrådet – Indre Ringvej
I dette nyhedsbrev er det for det meste eleverne, der har ordet.
Her på afdeling Indre Ringvej er det Lara Anhar, der er elevrådsformand og Hannah Jerg, der er næstformand. Lærer
Erik Arndt Nielsen er kontaktlærer til elevrådet. Lara er elevernes repræsentant i skolebestyrelsen på Kirstinebjergskolen, og Lara og Hannah er begge repræsenteret i afdelingsrådet.
Politikerne i Børne- og Uddannelsesudvalget i Fredericia Kommune har besluttet, at de vil mødes
med eleverne 4 gange om året. Det kaldes elevrådstopmøder og afholdes på skift på skolerne. På
de lokale elevrådsmøder og på topmøderne diskuteres mange forskellige emner. Blandt andet er
undervisningsmiljøet blevet diskuteret, og ude på de enkelte skoler arbejdes der videre med
temaet. Den nye folkeskolereform har også været på dagsordenen, og her mener eleverne, at
bevægelse fx giver et tiltrængt afbræk i undervisningen. og det optimale er, når det kan kombineres i undervisningen.
Man kan fx lave brainbreaks på 5-10 minutter. Lektiecafeen får også et par positive ord med på vejen – men man
burde kunne gå hjem, når man er færdige med lektierne – Det kan nu også – i år!
Samlet siger eleverne: Der er som sådan ikke noget at udsætte på folkeskolereformen. Mange af tiltagene er vi i
forvejen vant til i Fredericia. Eleverne har også været på et elevrådskursus. Her er det blandt andet blevet diskuteret,
om vi i Fredericia skal have fælles elevråd for hele kommunen;den sag arbejdes der videre med. Af andre ting som
elevrådet tager op kan nævnes ungebyrådsvalg, ordensregler, sundhed, mad og toiletforhold.
Med forældrene på arbejde - 6.a
Den 5. marts 2015 var 6.a med forældre på arbejde. De var delt i 12 grupper, hvor størstedelen selv havde valgt sig ind
på et arbejde. I gennemsnit var der ca. 2 personer i hver gruppe. Der var mange forskellige slags jobs, lige fra pedel til
pilot eller læge til lærer.
Forberedelse
Til start blev forældrene spurgt, om de kunne have nogle med på arbejde. Heldigvis var der mange, der gik med på
idéen. Efter en lille uge blev klassen delt ind på de forskellige arbejdspladser. Derefter skulle der skrives en multimodal
tekst om både arbejde og uddannelse. Der skulle skrives en god tekst, sættes flotte billeder ind og laves forklarende
diagrammer. Dernæst skulle der laves gode spørgsmål til deres interview. Hen ad vejen blev der lavet aftaler med
forældrene om tid og mødested med mere.
Dagen med afvikling af emnet
Endelig kom dagen, som alle havde ventet på. Selvom de var på vidt forskellige jobs, havde de nogenlunde de samme
opgaver. Alle skulle interviewe nogen fra arbejdet; alle skulle få et indblik i, hvad man lavede på arbejdet, og til sidst
skulle alle skrive en evaluering om, hvordan dagen var gået. Forældrene skrev også en seddel om, hvordan eleverne
havde opført sig, og hvordan det var gået.
Som afslutning på emnet får alle elever et diplom.
6.a's dag var gået godt, og det havde været en spændende og lærerig dag for alle. Det er helt klart noget, der kan
anbefales til andre klasser.
Skrevet af Hannah Jerg og Karl Johansen
Fra Afdelingsrådet
KUK-Dag 30. maj – sæt kryds i kalenderen
Alle elever og deres forældre er inviteret til KUK-Dag på Kirstinebjergskolen, afdeling Indre Ringvej.
KUK står for Kultur, Underholdning, Klima, som er dagens tre temaer. KUK-Dag indeholder bl.a. et stort loppemarked,
som gør genbrug både hyggeligt og sjovt, mens vi viser hinanden, at ting godt kan være til nytte for andre, selvom vi
ikke længere selv har brug for dem.
6
Nyt fra
Kirstinebjergskolen, HAVEPLADSVEJ
Af afdelingsskoleleder
John Agerholm
Elevrådet afd. Havepladsvej 14/15
Elevrådet afd. Havepladsvej 14/15 består af en gruppe engagerede elever fra skolen.
Elevrødderne møder op cirka en gang i måneden til et elevrådsmøde, hvor der snakkes om det
igangværende arbejde i elevrådet. Der snakkes også om andre relevante emner, som
fx
ungebyrådet og Danske Skoleelever (DSE). Elevrådet er en god kontakt mellem elever, men også
en god kommunikation fra elever til lærere og kontor, og ligeledes omvendt.
Ungebyråd
Vi har i elevrådet arbejdet en del med valgkampagner op til ungebyrådsvalget i Fredericia. Hele 7 elever
fra afd. Havepladsvej stillede op til ungebyrådet, og alle 7 elever blev valgt ind.
Udover at være medlemmer af Fredericia ungebyråd, er en elev fra afd. Havepladsvej også blevet
Ungeborgmester,nemlig Oline Dyrbjerg Strøager. Det er vi alle selvfølgelig rigtig stolte af.
Men hvad synes Oline egentlig selv om at være i ungebyrådet, og ikke mindst at sidde som
ungeborgmester? Det har hun selvfølgelig et svar på.
Oline:
Jeg synes det er fantastisk at få lov til at komme ind og opleve Fredericia som mere end 'bare' en
by. At få lov til at have indblik på, hvordan det egentlig er at være ung her.
Vi er som elevråd rigtig glade for at blive respekteret blandt de voksne. Det kan man virkelig
Mærke, når man samarbejder med de voksne omkring elevrådet. Både kommunikation og respekt
gør det at være medlem af elevrådet til noget rart og lærerigt.
Skrevet af elevrådsformand og ungebyrådsmedlem Emma Temløv
7