1. No category

Læreplan for
Dagtilbudsdistrikt
Katrinedal
LÆRING & TRIVSEL
Indholdsfortegnelse
Indledning ............................................................................................................................ 3
Faktuelle forhold ................................................................................................................... 5
Dagplejen Katrinedal ........................................................................................................... 5
Lokalområde Svinninge ....................................................................................................... 6
Lokalområdet Gislinge ......................................................................................................... 8
Lokalområdet Kundby ......................................................................................................... 9
Værdigrundlag og Kerneopgave ............................................................................................ 10
Læringsforståelse og børnesyn .............................................................................................. 12
Dokumentation og evaluering ............................................................................................... 13
Bestyrelsens principper for læreplansarbejdet ......................................................................... 15
Læreplanstemaer ................................................................................................................ 16
Barnets alsidige personlige udvikling ................................................................................... 17
Krop og bevægelse ........................................................................................................... 20
Kulturelle udtryksformer og værdier .................................................................................... 24
Natur og naturfænomener ................................................................................................. 28
Sociale kompetencer ......................................................................................................... 32
Sprog .............................................................................................................................. 36
2
Indledning
Visionen
for
fremtidens
dagtilbud
i
Holbæk
Kommune er, at:

Dagtilbuddet i samarbejde med forældre,
Du sidder nu med Distrikt Katrinedals reviderede
danner ramme om et godt, udviklende og
læreplan. Læreplanen beskriver distriktets vær-
lærerigt børneliv til gavn for alle børn og
digrundlag, kerneopgave, børnesyn, læringsfor-
deres familier
ståelse, principper for bestyrelsens arbejde med

Børn i dagtilbuddet bliver mødt af voks-
læreplaner, de 6 læreplanstemaer samt doku-
ne, der viser dem anderkendelse og re-
mentations og evalueringsmetoder.
spekt, og støtter dem i at indgå i sociale
Der vil være en beskrivelse af lokalområderne,
og læringsfremmende fællesskaber
samt af de enkelte børnehuse i distriktet. Alle

børnehuse, herunder også dagplejen er forpligt-
Dagtilbuddet udfordrer alle børn, så de
lærer så meget, de kan. Dagtilbuddet
de til at arbejde med læreplanen i praksis. De
styrker og understøtter barnets lærings-
seks læreplanstemaer er som følger:
forudsætninger og potentialer, så de tri-

Barnets alsidige personlige udvikling
ves og udvikler sig til livsduelige menne-

Sociale kompetencer
sker

Sprog

Krop og bevægelse
Visionen følges op af en handleplan en gang år-

Natur og naturfænomener
ligt, og i 2014 har der, med henblik på at skabe

Kulturelle udtryksformer og værdier
sammenhæng, været fokus på revision af de
pædagogiske læreplaner og kvalificering af ar-
I 2012 vedtog Holbæk Kommune en Børne- og
bejdet. Initiativer, der har haft til hensigt at un-
ungepolitik, som i følgende fire hovedover-
derstøtte Børne- og ungepolitikken og Strategi
skrifter fastlægger de politiske mål for kom-
for fremtidens dagtilbud.
munens børn- og unge:
Beskrivelserne af de seks læreplanstemaer er
Fælles ansvar og forpligtende fællesska-
udarbejdet på distriktsniveau, og i den forbindel-
ber
se har medarbejdere og distriktets børnehuse i

En sund og aktiv start på livet
2014, deltaget i et kompetenceudviklingsforløb

Rettidig indsats
med henblik på at udarbejde distriktets overord-

Styrkelse af fagligheden
nede mål mv.

Den pædagogiske læreplan er godkendt i distrikPå dagtilbudsområdet er det vores ansvar at
tets bestyrelse den 11. december 2014.
omsætte indholdet af Børne- og ungepolitikken
til praksis, således at alle børn oplever pædago-
Der er tilrettelagt et kompetenceudviklingsforløb
giske indsatser og opfølgning, der sikrer, at vi
i 2015, der har aktionslæring og narrative do-
når målene bedst muligt.
kumentation i fokus. Kompetenceudviklingsforløbet sker i samarbejde med UCSJ og har til
3
hensigt at udvikle læring, og kvalificere det pædagogiske arbejde så alle børn lærer mest muligt.
Venlig hilsen
Winnie Høgly/Distriktsleder
Kompetenceudvikling
4
Faktuelle forhold
Alle børnehuse samt dagplejen følger kommunens politik vedr. lukkedage.
Dagplejen Katrinedal
Geografisk placering
Dagplejen dækker områderne Gislinge, Svinnin-
Dagtilbudsdistrikt Katrinedal består af lokalom-
ge og Kundby.
råderne Gislinge, Svinninge og Kundby.
Det forventede gennemsnit i 2014 er: 58 børn
Børnehuse
Distriktet består af 5 børnehuse, heraf en dag-
Dagplejerne er fysisk placeres forskellige steder i
pleje.
distriktet, tæt omkring de større lokalområder.
Dagplejen Katrinedal med afdelinger i
Der er tilknyttet legestuelokale til dagplejen i
henholdsvis Svinninge og Gislin-
Svinninge og Gislinge. Legestuerne ligger i for-
ge/Kundby
bindelse med andre børnehuse, så børnene har
-
Pilehytten, Svinninge
mulighed for at lege med børn i større grupper
-
Elverbo, Svinninge
og møde andre dagplejere samt stifte bekendt-
-
Solsikken, Gislinge
skab med børn og medarbejdere i børnehaven
-
Kundby Børnehus, Kundby
som led i overgangen mellem dagpleje og bør-
-
nehave.
Børnetal
Dagplejen holder dagplejens dag og benytter
Vi forventer at have et gennemsnitligt børnetal
den omkringliggende natur samt nærmest til-
på 309 børn i hele Dagtilbudsdistrikt Katrinedal i
gængelige legeplads.
2014.
Der arbejdes tæt sammen med de øvrige børne-
Lokale muligheder og tilbud
huse i lokalområdet.
Alle børnehusene benytter de lokale sportshaller
der ligger i eget område og børnehusene i Svin-
Dagplejen har faglige kompetencer indenfor
ninge ligger også tæt på skov, sø og å. De øvri-
børn med særlige behov.
ge børnehuse ligger også tæt på skov. Alle børnehuse benytter flittigt de naturskønne områder.
Alle børnehuse er DGI certificeret og recertificeret og samtlige pædagogiske medarbejdere er ICDP (International Children Development Program) uddannet, og der uddannes desuden ICDP vejledere i 2015.
Alle børnehuse har åbent fra kl. 6.15 til 16.45,
fredage dog til 16.15. Undtaget Elverbo der åbner kl. 6.00.
5
Lokalområde Svinninge
Børnehuset Pilehytten
Pilehytten er beliggende på Hovedgaden 74 i
Svinninge. Børnehuset ligger meget tæt på lokaleområdets andet børnehus Elverbo.
Pilehytten har et forventet gennemsnit på 56
børn i 2014.
Pilehytten er et integreret børnehus og består af
en 0 til 3 års afdeling, Svalestuen, med plads til
12 børn og en børnehaveafdeling med plads til
48 børn, i alderen 3 til 6 år fordelt på 2 stuer,
Mejsestuen og Lærkestuen. Den ene stue er opdelt i stueetage og 1. sal.
Pilehytten er indrettet i Svinninge gamle skole
og ligger meget tæt på Svinninges nuværende
skole.
Børnehuset arbejder tæt samme med SFO’en
som er nærmeste nabo og legepladserne ligger i
Pilehyttens smukke legeplads
umiddelbar tilknytning til hinanden.
Pilehytten har en nybygget legeplads (2012) og
er opført ud fra den sidste nye viden om børns
læring og trivsel.
Børnehuset ligger meget tæt på Katrinedalskolen
afd. Svinninge og Svinninge Sportscenter samt
skov, sø og å og benytter sportscentrets multihal og den omkringliggende natur, til pædagogiske aktiviteter og læring.
Børnehuset har en uddannet Marte Meo terapeut
og er en del af frivillighedsprojektet Legebanden,
som består af 2 børn fra 6. kl. fra Katrinedalsskolen afd. Svinninge der samarbejder med en
pædagog, der leger med børnene både inde og
ude, en gang ugentlig.
6
Børnehuset Elverbo
Elverbo er beliggende i et paracelhuskvarter på
Ledegårdsvej 15 i Svinninge, ca. 300 meter fra
lokalområdets andet børnehus Pilehytten.
Elverbo har et forventet gennemsnit på 45 børn i
2014.
Elverbo er pr. 1. oktober 2014 ændret fra ren
børnehave for børn i alderen 3 til 6 år, til en integreret institution og er opdelt i tre stuer, Dragestuen, Troldestuen og Alfestuen og kan rumme op til 54 børn i alderen 0 til 6 år.
Børnehuset har en ny opført legeplads (2014)
der er udviklet ud fra den nyeste viden om børns
læring og trivsel.
Der er tilknyttet et ”træværksted” hvor kun fantasien sætter grænser for hvad der kan produceres. Værkstedet har åbent 3 dage om ugen og
bemandes af en 16 timers medarbejder ansat på
særlige vilkår.
Elverbo står sammen
Børnehuset arbejder tæt sammen med SFO’en
på Katrinedals skolens afd. Svinninge.
Børnehuset ligger tæt på skov, sø og å, som
benyttes til pædagogisk aktivitet og læring.
I den nærliggende skov er der en privatejet legeplads som ofte benyttes af børnehuset. Børnehuset besøger Svinninge Sportscenter og bruger multihallen i motoriske sammenhænge.
Pr. 1. august 2014 åbner børnehuset kl. 6.00.
7
Lokalområdet Gislinge
Børnehuset Solsikken
Solsikken er beliggende på Kirkevej 1 i Gislinge.
Solsikken har et forventet gennemsnit på 102
børn i 2014.
Børnehuset er en integreret institution og består
af to afdelinger, én afdeling for de yngste børn i
alderen 0 til 3 år (Vuggeriet), Spirestuen samt
Grøn stue og én afdeling med børn i alderen 3 til
6 år fordelt på 3 stuer, gul, blå og rød. Herudover har børnehuset et lokale Krea, som anvendes til særlig kreative udfoldelser.
Solsikken har en meget stor og indbydende legeplads, som er opdelt i forhold til afdelingerne
og giver mulighed for alle former for fysisk udSol over Solsikken
foldelse.
Solsikken er indrettet i Gislinge gamle skole og
har masser af indendørsplads og er beliggende
tæt på Katrinedalskolen afd. Gislinge. Solsikken
arbejder tæt sammen med SFO’en og skolen.
Børnehuset har madordning med egen produktion og økonoma.
8
Lokalområdet Kundby
Kundby Børnehus
Børnehuset er beliggende på Trønningevej 11 i
Kundby.
Kundby børnehus har et forventet gennemsnit
på 47 børn i 2014.
Kundby Børnehus er et integreret børnehus og
består af en 0 til 3 års stue Radisserne med
plads til 12 børn og en børnehaveafdeling med
plads til 48 børn fordelt på 2 stuer, Kometerne
og Stjernerne. Den ene stue er beliggende på 1.
sal og rummer børnehavens ældste børn og førskolegruppen.
Børnehuset arbejder tæt sammen med Katrinedalskolen afd. Kundby og SFO.
Kundby Børnehus benytter den lokale sportshal,
og der er gode kreative udenoms faciliteter,
herunder en veludviklet legeplads med mulighed
for forskellige former for fysisk aktivitet for læ-
Kundby Børnehus til OL 2014 i Katrinedal
ring. Derudover ligger bl.a. en udendørs Fitness
park i nærheden og stort græsareal med mulighed for større udendørs arrangementer.
Børnehuset deltager pt. sammen med skolen i
Projekt Frivillighed og har bl.a. på den baggrund
et par frivillige ”store” drenge fra Katrinedalskolen afd. Kundby (Legebanden) der ugentlig
kommer og i samarbejde med en pædagog leger
med de største af børnene.
9
Værdigrundlag og
5. Fang barnets opmærksomhed
6. Fasthold barnets opmærksomhed - vis følelser og entusiasme
Kerneopgave
7. Fold barnet oplevelse ud - uddyb og forklar
Den guidende/vejledende dialog:
Distriktets værdiggrundlag
8. Fortæl barnet hvad det må og skal – trin
Mål
for trin
Det overordnede mål for distrikt Katrinedal er:

Alle børnehuse er DGI certificeret og benytter
i et trygt og omsorgsfuldt miljø at give
leg, bevægelse og mest muligt udeliv i den pæ-
det enkelte barn omsorg, selvværd og
dagogiske tilgang.
selvtillid i tætte ven- og fællesskaber,
Distriktets øvrige principper
samt at alle børn er sunde og trives både

psykisk og fysisk og kan tilegne sig op-
Der er traditioner omkring højtider, fødselsdage, årstider mm.
timal trivsel og læring.

Der er god og tæt kon-
Distriktets pædagogiske tilgang
takt/kommunikation med forældre og
Den pædagogiske tilgang er anerkendende pæ-
andre personer der er tilknyttet barnet
dagogik med et livssyn hvor respekt for vores

medmennesker og den verden vi lever i, er ud-
Er medvirkende til at styrke samarbejdet
med de øvrige lokalsamfund
gangspunkt for vores handlinger.

Skabe et netværk af frivillige der har tilknytning til det enkelte børnehus
Alle medarbejdere er ICDP (International Child

Development Programme) certificeret og arbej-
Der indkøbes materialer af god kvalitet
under hensyntagen til miljøet
der i forhold til ICDP´ ens 8 pædagogiske sam-

spilstemaer:
Der ved ny ansættelse lægges vægt på
kvalifikationer der kan understøtte distriktets værdigrundlag, kerneopgave,
Den følelsesmæssige dialog:
pædagogiske tilgang og principper
1. Vis glæde for barnet
Distriktets kerneopgave
2. 2. Se barnets initiativ – juster dig
3. Inviter barnet til samtale – lyt og svar
Læring, udvikling og et sundt børneliv i sociale
4. Giv anerkendelse – for det barnet magter
relationer.
at gøre
-
Den meningsskabende dialog:
10
Vi sikrer barnet optimale muligheder i et
flerfagligt og forpligtende fællesskab
11
Max 2 år
Læringsforståelse og
børnesyn

at børn lærer på alle tidspunkter i alle situationer

at børn har forskellige måder at lære på

at en sammenhængende og flerfaglig indsats på alle områder styrker læring og ud-
Læringsforståelse
vikling

at et gensidigt, forpligtende samarbejde
Ved læring forstår vi tilegnelse af ny viden, nye
mellem forældre og medarbejdere skaber
færdigheder, nye kompetencer, nye oplevelser,
det optimale grundlag for børnenes trivsel,
ny forståelse eller en ny måde at agere på.
læring og udvikling
Læring og udvikling sker gennem relationer,
Indsatsen skal vurderes og evalueres med ud-
gennem en mangfoldighed af processer, på alle
gangspunkt i en fælles forståelse af, hvad et
tidspunkter og i alle situationer.
barn skal kunne på forskellige alderstrin.
Gennem læring og leg ønsker vi at skabe et miljø, der forbereder børn på, hvordan livet kan
Distriktets læringsforståelse er gældende for alle
tackles med alle dets valg, muligheder og usik-
børn.
kerhedsmomenter. Vi giver alle børn lige mulig-
Vi er opmærksomme på at børn har forskellige
heder for at indgå i fællesskaber, og vi skaber
læringsstile og at nogle børn i perioder kan have
rammer, der gør det muligt at tage udgangs-
svært ved at tilegne sig den bedst mulige læ-
punkt i børns forskellige læringsstile.
ring.
Læring
En tilegnelse af færdigheder, viden og holdninger. Læring er en social proces og sker
altid direkte eller indirekte i samspil med
andre, og forudsætter aktiv deltagelse.
Vi arbejder inkluderende, for at undgå at børn
udstødes af fællesskabet, selvom der kan være
børn i udsatte positioner.
Distriktets børnesyn
Et godt læringsmiljø er et miljø, hvor det er muligt at finde måder at forstå sig selv på i den
Vi ser hvert enkelt barn som kompetent, værdi-
verden, vi lever i. Læringsmiljøet tager afsæt i
fuldt, unikt og betydningsfuldt, med ressourcer
den aftalte pædagogiske praksis for dagplejen,
og muligheder for læring og udvikling.
institutionen, distriktet.
Der foretages en faglig vurdering af, hvordan
Børnesynet bygger på:
læringsmålene og læringsstilene kobles med,

Respekt for det enkelte barn

Anerkendelse
Distriktets læringsforståelse tager udgangspunkt

Ligeværdighed
i:

Respekt for forældrene
hvad børnene, lige præcis har brug for.
12
Vi vil altid se barnet i de sociale relationer og
I dagtilbudsdistrikt Katrinedal ønsker vi at arbej-
fællesskaber det indgår i.
de med følgende dokumentationsformer:
Alle børn og familier behandles forskelligt, for at
Den narrative metode
blive behandlet ens og med respekt.
Gennem de professionelles egne fortællinger om
Vi vil sikre helhed og flerfaglig sammenhæng
begivenheder fra hverdagen, afdækker metoden
omkring alle børn.
de logikker, problemer og løsningsforståelser,
som det pædagogiske personale tænker og
Vi vil alle børn.
Vi ser ikke børn med problemer, men børn i
udsatte positioner.
handler ud fra i deres pædagogiske praksis. Dette giver også mulighed for at vurdere og udvikle
egen praksis.
Dokumentation og
Praksisfortællinger
Der er fokus på relationen mellem børn og voks-
evaluering
ne. Fortællingen skrives som den voksnes egen
oplevelse af barnet eller børnene, og kan fange
”pædagogiske øjeblikke”.
Dokumentation i Dagtilbudsdi-
Inklusionsfortællinger
strikt Katrinedal
Formålet med metoden er, at fokusere på miljøets og fællesskabers betydning for barnet.
Dokumentation benyttes som redskab til udvik-
Børneinterviewet
ling af den pædagogiske praksis.
En samtaleform, hvor der målrettet stilles
Dokumentation har overordnet set to formål:
spørgsmål med henblik på at afklare noget bestemt fra barnets synsvinkel og perspektiv. Et
1. At beskrive og synliggøre den pædagogi-
perspektiv, der kan nuancere og udfordre det
ske praktisk
pædagogiske personales opfattelse og forståelse
2. At udvikle den pædagogiske praksis
af praksis.
Dokumentation forstås som et redskab til at:


beskrive og synliggøre den pædagogiske
Der kan læses yderligere om ovennævnte meto-
praksis, hvor opmærksomheden er på
der i Holbæk Kommunes guide til pædagogiske
konkrete aktiviteter
læreplaner.
rette blikket mod børns læring, trivsel,
Flere metoder
relationer og udvikling, hvor systematiske
metoder afdækker om den pædagogiske
indsats leder frem mod distriktets mål
13

Fotografering, video, videoanalyse ICDP

Logbøger, dagbøger

Udstillinger, ferniseringer

Malerier, produktorienteret dokumentation

Barnets bog
Der findes utallige dokumentationsmetoder, og i
Dagtilbudsdistrikt Katrinedal vil vi dygtiggøre os
inden for flere metoder. Den narrative fortælling
benyttes i hele distriktet, og derudover vælger
det enkelte børnehus og dagplejen, hvilke metoder de vil benytte.
Et krav er at metoderne skal beskrive og udvikle
den pædagogiske praksis, samt have fokus på
barnets læring, trivsel, udvikling og relationer.
Praksisfortælling
Evaluering i Dagtilbudsdistrikt Katrinedal
Analyse
Evaluering er en systematisk vurdering af,
om de anvendte metoder og aktiviteter bidrager til at indfri de opstillede mål
Vi ser evaluering som en vurdering af praksis,
Fælles fortolkning
proces og metode, og en fortløbende udvikling af
disse.
Vi vil skabe en evalueringskultur, med planlagt
evaluering i årshjul, både hvad angår de daglige
Ny praksis
aktiviteter og den årlige evaluering af de pædagogiske læreplaner.
Vi vil bl.a. benytte flg. evalueringsmetoder på de
tegn vi ønsker at se, i distriktet:
-
SMITTE-model, ”sammenhæng, mål, inklusion, tegn, tiltag, evaluering”
-
narrative fortællinger
-
ICDP
14
Bestyrelsens princip-
m.m. Det er vigtigt at læringsmålene er
synliggjort for forældrene.
per for læreplansar-

bevægelse skal være en ingrediens i alle
bejdet

pædagogiske læreplanstemaer.
Tidspunkter for bestyrelsens indsatser følger
Bestyrelsen godkender en gang årligt di-
de udsendte deadlines fra Holbæk Kommune
striktets værdigrundlag, børne- og læringssyn og pædagogiske principper, efter oplæg fra teamledelsen i samarbejde
med personalet.

Personalet har kompetence til at beslutte
hvilke læringsmål og indsatsområder der
skal arbejdes med.
Der skal tages udgangspunkt i Holbæk
Kommunes guide til udvikling af læreplaner.

Bestyrelsen orienteres om de valgte læringsmål inden den pædagogiske læreplan igangsættes, en gang årligt.

Der skal en gang årligt gives en samlet
redegørelse til bestyrelsen fra de enkelte
børnehuse omkring evaluering af de pædagogiske læreplaner.
Bestyrelsen beslutter hvorledes evalueringsproceduren, samt hvordan samarbejdet mellem bestyrelsen og forældrerådene skal foregå.

Læringsmål inden for sprog, relationer og
Processen/arbejdet med de pædagogiske
læreplaner skal kunne følges i de enkelte
huse, dagplejere, på opslagstavler, via
månedlige nyhedsbreve, hjemmeside
15
Læreplanstemaer
Der er 6 læreplanstemaer.
1. Barnets alsidige personlighedsudvikling
2. Krop og bevægelse
3. Kulturelle udtryksformer og værdier
4. Natur og naturfænomener
5. Sociale kompetencer
6. Sprog
På de følgende sider, kan man bl.a. læse om læringsmål, tegn på læring og hvilke pædagogiske metoder vi ønsker at bruge i dagtilbudsdistrikt Katrinedal.
Samarbejde i børnehøjde
16
Barnets personlige udvikling
Barnets alsidige personlige udvikling
Barnets alsidige personlige udvikling handler om børnenes identitetsdannelse; Hvem er jeg? Hvor
kommer jeg fra? Hvad kan jeg? Hvor er jeg på vej hen?
Temaet handler også om at støtte børnenes læring, og de personlige ressourcer de besidder, for
derigennem at opnå personlig udvikling, og for at blive hele mennesker.
Børnenes alsidige personlige udvikling har stor betydning for børnenes generelle trivsel og læring i
dagligdagen. De skal møde rum og plads til at udvikle sit selvværd og sin selvtillid. Alle har krav
på at blive mødt og anerkendt som de mennesker de er.
Børnene skal have kompetencer til at fungere i forskellige sociale sammenhænge, for derigennem
at lære egne og andres grænser, ønsker og følelser at kende. Børnene skal lære at håndtere både
sejre og nederlag.
Læringsmål:
Tegn på læring:
Børnene skal lære:
Børnene har lært:
1. At indgå i og tage ansvar for forskellige
1. At deltage. De kan følge aktivitetens
fællesskaber
rammer fx historielæsning, sangleg, leg
2. At forstå, udtrykke og handle på sine fø-
eller tur.
lelser og grænser
2. At børnene beder en voksen om hjælp
3. At tilsidesætte egne behov, når hensynet
eller søger trøst. Viser sine grænser og
til fællesskabet kræver det
følelser, ved at udtrykke sig verbalt eller
4. At bruge og udvikle deres kreativitet og
nonverbalt (vrede, glæde, angst, sorg)
fantasi til at finde løsninger og se mulig-
3. At vente på tur i f.eks. aktiviteter. Bør-
heder
nene kan indgå i og acceptere rammerne
5. At drage omsorg for sig selv og andre og
i fællesskabet fx blive siddende ved ma-
udvise empati
den, udvise tålmodighed overfor andre,
6. Sig selv og sin baggrund at kende
hvis de bruger længere tid end dem selv.
4. At indgå i leg og bidrage fantasifuldt til
legens udvikling. Børnene bruger kreativitet og fantasi når de udtrykker sig. De
finder på løsningsforslag i leg.
5. At trøste og hjælpe andre. Børnene henter hjælp hos en voksen, både til sig selv
og andre. Børnene hjælper de mindre
børn med fx at tage tøj på.
6. At kende sig selv, mærke sig selv. Børnene ved hvor de bor. Hvad de har lyst
til. Har jeg blå øjne? hvad hedder min
mor og far?)
17
Barnets personlige udvikling
Det fysiske lærings- og børnemiljø:
Det fysiske lærings- og børnemiljø inde og ude skal indrettes efter børnenes alder og behov, så de
fysiske rammer giver mulighed for optimal læring og alsidige udfoldelsesmuligheder.
Læringsmiljøet skal indrettes med henblik på inklusion. Der skal både være mulighed for at være
alene, i små grupper eller større grupper. Der skal være mulighed for at skabe fordybelse, samt at
være i bevægelse.
Børnemiljøet skal indrettes med møbler der passer ergonomisk til barnet, tilgængeligt legetøj i
børnehøjde, små legeoaser med plads til fordybelse og steder hvor barnet kan trække sig tilbage
(rum i rummet). Legetøjet kan evt. deles op i legetøj, der er frit tilgængeligt og legetøj der bliver
brugt i lege, hvor der er særlige rammer og behov.
Indeklimaet skal være sundt, dvs. at støjen skal minimeres, udluftning optimeres, lys og varme
skal være passende til børn og hygiejnen/rengøringsstandarden skal sikre børnenes fysiske sundhed.
Det psykiske lærings- og børnemiljø (Den faglige professionelle tilgang)
Det faglige professionelle personale skal arbejde ud fra en anerkendende tilgang til børnene. Vi
skal være nærværende og imødekommende, samt have en positiv tilgang og et positivt samspil til
alle børn.
Vi skal være bevidste om vores faglighed og professionelle rolle, og arbejde ud fra vores fælles
kerneopgave; Børns læring og trivsel.
Personalet skal se hvad barnet er optaget af, inddrage deres perspektiver i dagligdagen og følge
barnets optagethed og spor. Det gør vi blandt andet ved at være omstillingsparate, arbejde med
fleksible ugeplaner, planlagte aktiviteter og spontane aktiviteter ved at følge børnenes spor.
Vi skal inkludere alle børn og se hvert barns potentiale.
Børnene skal have medbestemmelse i forhold til egen læring, i takt med dens udvikling. Vi skal
være bevidste om forholdet mellem barn og voksen i forhold til valg muligheder. Børnene skal
medinddrages og gives ansvar, for det de kan. Vi vil opnå et godt børnemiljø ved at skabe et tolerant læringsrum, hvor børn og voksne kan udvikle sig individuelt og sammen.
18
Barnets personlige udvikling
Pædagogiske metoder:
De pædagogiske metoder, der er særligt relevante for arbejdet med børnenes alsidige personlige
kompetencer, og som vi arbejder med i hele distriktet, er:

ICDP (International Child Development Programme). ICDP er en kompetencegivende uddannelse, der bl.a. gennem videooptagelser tydeliggør og udvikler samspillet og relationen
mellem børn og pædagogisk personale

Udviklingsbeskrivelser og individuelle handleplaner ved hjælp af Kuno Beller og TRASS
(Tidlig Registering Af Sprogudvikling).

Marte Meo. En pædagogisk metode, der tilsigter at udvikle det psykiske lærings- og børnemiljø. I distriktet findes uddannede Marte Meo pædagoger.
Vi søger i øvrigt vejledning og sparring via TUF (Tværfagligt Udviklings Forum) efter behov.
Mulige aktiviteter indenfor temaet:

Stamtræ

Samling med navnesange

Billedlotteri (andre spil)

Sanglege (bl.a. Bjørnen sover)

Inddragelse i praktiske gøremål

Sige ”værsgo´” ved bordet

Selv tage tøj af og på (selvhjulpenhed)

Kreativt værksted

Bevægelses lege (DGI lege)

Tema: Hvem er jeg
”Vi skal den vej!”
19
Krop og bevægelse
Boldspil i Katrinedal
Krop og bevægelse
Temaet Krop og bevægelse handler om fysisk/psykisk aktivitet og sundhed.
Krop og bevægelse er barnets værktøj til at tilegne sig og sanse verden. I kroppen lagres erfaringer, følelser og viden.
Er man tryg ved sin krop og kender dens styrker og muligheder, har man et godt fundament til at
erobre verden på. Det handler derfor om, at børnene får mulighed for at styrke de motoriske færdigheder, såsom fin og grov motorik, muskelstyrke, udholdenhed og bevægelighed. Disse færdigheder er afgørende for barnets selvhjulpenhed og selvstændighed.
Krop og bevægelse handler yderligere om sundhed, såsom hygiejne og sund kost, da dette er med
til at give barnet trivsel, livskvalitet og velvære.
20
Krop og bevægelse
Læringsmål:
Tegn på læring:
Børnene skal lære:
Hvilke tegn på læring kan vi kigge efter?
1. At være selvhjulpne
1. At vise interesse/mestre fx af og på-
2. At varetage egen hygiejne
klædning. At spise selv.
3. Grov- og fin motoriske færdigheder
2. At børnene udviser interesse
4. Om sundhed og ernæring
for/mestrer egen hygiejne ex. Vasker
5. At respektere egne og andres grænser for
hænder ved toiletbesøg, før måltider og
fysisk nærhed
tørrer næsen. De mindste spejler andre
6. At bruge og udforske deres krop og san-
og følger hygiejniske anvisninger, som
ser, og lære glæden ved at bruge sin krop
fx at tørre sig om munden efter at have
og bevæge sig
spist.
3.
Grov motorisk: fra at kravle til at gå,
eller at løbe og danse. Fin motorisk: at
gå fra at kunne holde på farveblyanten
til at kunne tegne inde for stregerne
(pensel grebet).
4.
At børnene fortæller om sundkost /
deltager i madlavningen. At børnene
spiser alsidigt og prøver nyt.
5. At børnene siger fra med tegn eller tale, og kan bede både børn og voksne
om hjælp. At børnenes fysiske nærhed
afspejler tætheden i deres relationer. At
børnene ikke krammer andre, der søger
væk.
6.
At børnene reagerer på deres sanser
ex. Se – høre – føle – lugte og smage
sansen. At barnet tager initiativ til fysisk aktivitet ex. de små øver sig i at
stå/gå – de store i at løbe hurtigere, eller klatrer højere.
21
Krop og bevægelse
Det fysiske lærings- og børnemiljø:
Det fysiske lærings- og børnemiljø handler om de fysiske rammer, som børnene tilbydes med
henblik på at optimere deres læring og trivsel.
Det fysiske læringsmiljø ude er afgørende for Barnes motorik. I uderummet er der ”højt til loftet”,
så børene kan virkelig få lov til at udfolde sig og bruge deres sanser.
Det er vigtigt at skabe rum til forskellige bevægelses muligheder, f.eks. en bane til køretøjer,
plads til bold spil og mulighed for at udvikle deres balancesans f.eks. ved at gynge, rulle/trille og
klatre.
I det fysiske lærings- og børnemiljø indenfor, er det vigtigt at kunne skabe rum til fysisk aktiviteter, såsom motorik bane, til at kravle, klatre, rulle/trille, men også at skabe rum til ro og fordybelse til træning af finmotoriske færdigheder fx at tegne, lave perler og puslespil.
Rummene skal være æstetisk/sanseligt og ergonomisk indrettet, så de giver ro og overskuelighed,
og vi skal bestræbe os på at skabe et inkluderende børnemiljø, hvor der er plads til forskellighed
og hvor børn får mulighed for at deltage i aldersvarende aktiviteter i større eller mindre grupper,
som de voksne tilrettelægger.
Rummets indretning og materiale valg har stor betydning for hygiejnen. Inventaret skal være flytbart og nemt at holde.
Det psykiske lærings- og børnemiljø:
Det psykiske lærings- og børnemiljø omhandler de rammer, som det pædagogiske personale tilbyder børnene, og den tilgang de møder børnene med.
Det psykiske læringsmiljø handler derfor om, at vi, som pædagogisk personale, skal have en anerkendende tilgang børnene, og deres nysgerrighed og behov for at bevæge sig. Netop denne aldersgruppe lærer bedst gennem brug af sanser og krop.
Vi skal give tryghed, omsorg og skabe aldersvarende udfordringer for børnenes motoriske færdigheder. Vi skal yderligere have fokus på børnemiljøet, hvor trivsel og inklusion er centralt for alle
børn.
Læringsmiljøet skal tilrettelægges, så det både indebærer planlagte aktiviteter (den voksne går
forrest), fælles planlagte aktiviteter (den voksne går ved siden af barnet), og spontane aktivitet
(den voksne går bagved barnet og følger barnets spor).
Alle børn skal have mulighed for at deltage i fysisk aktivitet i større eller mindre grupper.
Vi skal være aktive deltagende, opfordrende og have almen viden om kroppen, sundhed, ernæring
og børnenes motoriske udvikling.
22
Krop og bevægelse
Pædagogiske metoder:
De pædagogiske metoder, som har særlig relevans for arbejdet med temaet krop og bevægelse,
er:

DGI. I distrikt Katrinedal er vi alle DGI certificerede, dette betyder at vi er særligt uddannede til at tilrettelægge aktiviteter, hvor børnene lærer gennem leg og bevægelse i hverdagen.

ICDP. Vi er også ICDP (International Child Development Programme) uddannede. ICDP er
en metode, der arbejder målrettet med relationer mellem barn-voksen gennem brug af en
anerkendende tilgang.
Flerfaglige indsatser inddrages efter behov, fx motorikkonsulent eller ”TUF” (tværfagligt udviklingsforum).
Mulige aktiviteter indenfor temaet:

Motorik bane

Sanse gynge

Sanglege med fagter

Hoppepude

Tegne, male, klippe og klistre

Perleplade, og perler på snor

Følekasser/ sansekasser

Madlavning

Pustelege

Klatrebane

Faldskærm

Hoppe/danselege
23
Kulturelle udtryksformer og værdier
Gislinge Kirke
Kulturelle udtryksformer og værdier
Temaet handler om: (Definition)
Kultur er en måde at forstå sig selv og verden på. Jo flere kulturer og kulturelle udtryk børn møder, jo bredere bliver deres syn på verden, andre mennesker og dem selv.
Kulturelle udtryksformer er f.eks. kunst, musik, litteratur og moderne medier (I-pad). Temaet
handler derfor om at give børnene mulighed for at se, høre og gøre ting indenfor forskellige udtryksformer. Det er vigtigt, at alle børn får plads og støtte til at bruge deres fantasi og udfolde sig
kreativt.
Kulturelle værdier er udtryk for de forhold, som vi værdsætter og finder elementære i den kultur
vi befinder os i.
24
Kulturelle udtryksformer og værdier
Læringsmål:
Tegn på læring:
Børnene skal lære:
Hvilke tegn på læring kan vi kigge efter?
1. Om traditioner
1. Små børn: genkender fx nissen, flaget,
2. At bruge lokalområdets kulturelle tilbud
madkassen, fastelavnstønden
3. At bruge og søge information på moderne
Store børn: at sætte ord på fx jul, fa-
medier (fx Ipad)
stelavn, fødselsdag
4. Den danske musik og sangskat at kende
2. Små børn: genkender fx kirken, sko-
5. Børnelitteraturen at kende og at søge vi-
ven, hallen
den i faglitteratur
Store børn: At børnene kan fortælle
6. At udtrykke sig kreativt ved brug af for-
hvad fx kirken er og hvad den bruges til
skellige kreative udtryksformer
og tage initiativ til at besøge lokale kul-
7. Andre kulturer og andre måder at leve på,
både lokalt og globalt
turelle tilbud
3. Små børn: At børnene kan bruge I-pad
(spil der udvikler sprog/kreativitet)
Store børn: at søge efter interesser fx
spil. At tage billeder og finde billeder
som inspiration til kreative aktiviteter
4. Små børn: Bruger sangens fagter/spiller med.
Store børn: At børnene synger/spiller
med og tager initiativ til at synge/spille.
5. Små børn: Kan genkende en bog og
opfordre til at vi læser
Store børn: Kan kende og genfortælle
historie og søge viden i bogen - f.eks.
slå op på snegl.
6. Små børn: Har lyst til at deltage, og
bruger forskellige materialer
Store børn: Tager initiativ til fx at male, sy, teater, tegne.
7. Små børn: Kan se, at andre er anderledes end dem selv. F.eks. at Sofie har
glat hår imens Jonas har krøller.
Store børn: Kan sætte ord på, at andre er anderledes end dem selv og acceptere at nogle spiser anden mad eller
har andre levevilkår
25
Kulturelle udtryksformer og værdier
Det fysiske lærings- og børnemiljø:
Det fysiske lærings- og børnemiljø handler om de fysiske rammer, som tilbydes børnene med
henblik på at optimere deres læring og generelle trivsel.
Det fysiske lærings- og børnemiljø skal give børnene mulighed for at udtrykke sig gennem brug af
forskellige udtryksformer. Det betyder, at de fysiske rum skal give mulighed for forskellige aktiviteter, herunder fleksible møbler, så man kan fordybe sig i kulturelle udtryksformer. Det er vigtigt
med tilgængelige materialer i aldersvarende art og mængde.
Når børn skal have mulighed for fordybelse, betyder det også at støjen skal minimeres, så koncentration og fordybelse bliver mulig. Læringsmiljøet skal indrettes, så der er en generel god belysning og lys som rettes imod en aktuel aktivitet som f.eks. maling.
Det psykiske lærings- og børnemiljø (Den faglige professionelle tilgang)
Det psykiske lærings- og børnemiljø handler om den daglige struktur og hvordan vi som pædagogisk personale møder børnene og gennem vores handlinger understøtter børnenes læring indenfor
temaet.
I det psykiske lærings- og børnemiljø er det vigtigt at alle børn mødes af positive, autentiske og
anerkendende fagpersoner, som er rollemodeller og mestrer at sætte tydelige rammer og at give
børn plads og medbestemmelse.
I hverdagen skal børnene have mulighed for at udtrykke sig gennem brug af mangfoldige kulturelle udtryksformer. Dette gøres ved at den voksne planlægger aktiviteter, samtidig med at barnets
perspektiv inddrages under hensyntagen til alder og modenhed. De voksne skal være kreative,
fantasifulde, musiske og nysgerrige.
Det er vigtigt at alle børn har samme mål, men målene kan evt. nås gennem brug af forskellige
metoder (inklusion).
Det pædagogiske personale skal generelt interessere sig for det enkelte barns trivsel og læring,
såvel som gruppens.
Pædagogiske metoder:
De pædagogiske metoder, der er særligt relevante for arbejdet med Kulturelle udtryksformer og
værdier, er:

Anerkendende pædagogik

Dialogisk læsning (dansk litteraturskat/eventyr)

Sangmapper/sangkuffert

Teater

Rytmik/musik
26
Kulturelle udtryksformer og værdier
Mulige aktiviteter indenfor temaet:

Årstidsbestemte traditioner: Fastelavn, Jul, kirke

Musik og rytmik

Læse - Bibliotek

Udflugt til Odsherred Dyrepark

Udflugt til Andelslandsbyen

Museum

Male

Eventyr

Viden om andre lande

Børnenes eget eventyr

Teater

Traditioner i Børnehusene
Julehygge
27
Natur og naturfænomener
Katrinedal ”smager” på naturen
Natur og naturfænomener
Temaet handler om: (Definition)
Naturen er et sted, hvor fantasi, følelser og bevægelse får frit spil. Derved bliver naturen et læringsrum, der både styrker børns udviklingsmuligheder og udfordrer deres sanser. Man kan både
høre, føle, smage, lugte og se på naturen.
Natur er delt op i 3 kategorier:
Zoologi: Læren om dyr og levende væsner
Botanik: Læren om planter, træer, naturen som spisekammer
Geologi: Jord, vand, sten, jordlag, universet
Naturfænomener kan være vejrfænomener, simple eller mere komplicerede. Det handler om vejr,
årstider og temperatur. Ting som sker i jordens indre, i luften og /eller på jordens overflade. Naturfænomener giver børnene forskelligartede erfaringer og oplevelser af naturens kræfter.
Derudover omhandler temaet miljø og miljøhensyn. Børnene skal have mulighed for at forstå naturens cyklus og sammenhæng, og udvikle respekt for miljøet.
28
Natur og naturfænomener
Læringsmål:
Tegn på læring:
Børnene skal lære:
Hvilke tegn på læring kan vi kigge efter?
1.
Viden om naturen, samt at udvise
1.
respekt og tage ansvar for naturen
på naturen afhængig af alder eks. fra blomst til solsikke
(dyr, planter mv.)
2.
At bruge nærmiljøet.
3.
At bruge naturens skattekammer
(materialer m.m.)
4.
Fælles: Vise respekt ved ikke at skade naturen og sætte ord

m.m.

2.
Små: Identificere sø, skov, legeplads m.m.
Fælles: At de kender nærmiljøets muligheder
At kende og bruge naturen som

Store: At de spørger om vi ikke skal tage i skoven
spisekammer

Små: At de peger på skolen
5.
Om vejret, årstider og fænomener
6.
Om tal, mængder, rækkefølger,
3.
Fælles: At børnene udforsker naturen

modsætninger og relativitet
7.
Store: Tage initiativ til at bruge skov, sø, legeplads
Store: Indhente materiale til aktiviteter eks. pinde,
kogler, skaller
Viden om og respekt for miljøet

Små: Identificere ting fra naturens skattekammer,
f.eks ting fra tidligere aktiviteter
4.
Fælles: At de samler spiselige ting i naturen

Store: Tage initiativ til at indsamle naturens ressourcer f.eks. hyldeblomster til saft/pandekager, æbler til
grød m.m.

Små: Identificere og smage på det gængse frugt og
grønt
5.
Fælles: At de kan identificere vejret

Store: Identificere vejr og årstider. Tage initiativ til
aktiviteter og korrekt tøjudvælgelse

Små: En ændret adfærd eller ord ved og/ eller omkring vejret
6.
Fælles tegn på læring hos både små og store:

Tal: f.eks. tælle før en sang eller hvor mange børn
der er til samling

Rækkefølger: F.eks at efter dag kommer nat, ugedagene, årstidernes skiften

Modsætninger: Kold eller varm, hård eller blød, frisk
eller rådden

Relativitet: Bygge et tårn og vælte det(Tyngdekraft),
Smide sutten ud over kanten på barnevognen, ny erkendelse af viden
7.
Fælles: At børnene tager hensyn til miljøet

Store: At børnene ikke smider skrald i naturen. At
børnene kan forklare hvad der sker med skrald hvis
de smider det i naturen

Små: At børnene lærer at smide papir og lign, i
skraldespanden og ikke på jorden. At ser og kopier
adfærden.(begyndende læring og pædagogisk personale som rollemodeller)
29
Natur og naturfænomener
Det fysiske lærings- og børnemiljø:
Det fysiske lærings- og børnemiljø handler om de fysiske rammer, som tilbydes børnene med
henblik på at optimere deres læring og generelle trivsel.
Ude: I børnenes fysiske læringsrum ude, ser vi det som en fordel at have et bålsted, hvor man
kan bruge naturens ressourcer til bålmad i forskellige variationer.
Der skal være mulighed for at samle ting i naturen, både ved børnehuset og i lokalområdet. Dette
kan evt. suppleres med en nyttehave/urtehave/frugt eller grønt.
I forbindelse med Natur og Naturfænomener, er borde/bænkesæt, små arbejdsområder eller et
naturværksted en god ide, så der er steder til at bearbejde naturens materialer.
De forskellige materialer i børnenes nærmiljø, giver børnene sanseoplevelser og skærper børnenes
nysgerrighed vedrørende deres eget nærmiljø og samtidig udvikles barnets fantasi, selvstændighed og kreativitet i naturen.
Der skal også opfordres til at til at tage naturen med ind i institutionen, som f.eks at omdanne et
rum til skovbund med blade, grene og lign. Derved kan naturens materialer og processer undersøges. Der kan også bruges bøger, internet, mikroskoper m.m. Der kan også bruges de digitale/teknologiske mulighede, som er tilgængelige med henblik på viden og læring.
Det indendørs rum skal fortrinsvis være præget at rolige/lyse/harmoniske farver og ikke stærke/Pang farver, da de rolige/lyse farver giver mere ro.
Det psykiske lærings- og børnemiljø:
Det psykiske lærings- og børnemiljø handler om den daglige struktur og hvordan vi som pædagogisk personale møder børnene og gennem vores handlinger understøtter børnenes læring indenfor
temaet. Det pædagogiske personale skal være gode rollemodeller, der udviser engagement og
interesse i naturen og naturfænomenerne. Det pædagogiske personale skal skabe et godt børnemiljø, ved at minimere støjniveauet indendørs. Børnene skal tilbydes mulighed for at gøre førstehåndserfaringer i naturen. Flere oplevelser udenfor, en masse frisk luft, små grupper og små kroge inde og ude kan være gode forslag til at skabe det gode lærings- børnemiljø.
Det pædagogiske personale skal planlægge aktiviteter og gå forrest, men kan under aktiviteten
følge børnenes spor og derved styrke børnenes kreativitet, nysgerrighed og fantasi, dvs. gå bagved barnet og tilbyde hjælp og støtte i børnenes undersøgelser/eksperimenter.
Det pædagogiske personale skal yderligere skabe et godt børnemiljø ved at gå ved siden af barnet
og derved skabe nogle gode dialoger mellem det pædagogiske personale og barnet. Derved føler
barnet sig set og anerkendt og får sit eget perspektiv frem i dialogen.
Det pædagogiske personale kan benytte alle tre læringsrum: 1) At gå foran barnet 2) At gå ved
siden af barnet og 3) At gå bagved barnet, som redskaber til at se børnenes tegn og afkode hvilken af disse tre former, som passer bedst i en given situation og hvilket som passer den børnegruppe, som det pædagogiske personale har.
30
Natur og naturfænomener
Pædagogiske metoder:
De pædagogiske metoder, der er særligt relevante for arbejdet med Natur og naturfænomener, er:

Brug af Naturvejlederen i Holbæk kommune

Naturportalen.dk

Friluftsrådet

De grønne spirer
Det kan anbefales at bruge internettet til informationer, da der er mange hjemmesider med aktiviteter indenfor temaet Natur og Naturfænomener
Mulige aktiviteter indenfor temaet:

Forrådnelseseksperiment

Så og spirings forsøg

Skovture

Sø

Kastanjedyr

Kærne smør

Besøge landbrug

Til åen og se på ænder

Samle grankogler og male dem

Samle bog

Lave lysestager af naturmaterialer

Bøgeblade, hyben eller clementiner til kranse

Mælkebøttehonning

Bål og bålmad

Se på dyr

Bygge huler i skoven

Gå til stranden og samle muslingeskaller til evt. vindspil

Finde spiselige planter
31
Sociale kompetencer
Distrikt Katrinedal OL 2014
Sociale kompetencer
Temaet handler om: (Definition)
Sociale kompetencer er et menneskeligt redskab i forhold til at lære andre færdigheder.
Sociale kompetencer handler om evnen til at indgå i positivt samspil med andre.
Børnene skal derfor have mulighed for at lære sociale kompetencer gennem samspillet med andre
børn og voksne. De skal føle og udvise empati, og dermed evne at sætte sig ind i andres følelser.
Alle børn skal opleve sig selv, som en værdifuld del af fællesskabet, og have mulighed for at indgå
i venskaber.
Sociale kompetencer handler også om at sætte grænser for sig selv både fysisk og psykisk. Alle
børn skal bidrage til og mestre at indgå i forskellige fællesskaber, samt opleve værdien af samvær
med andre børn og voksne. Sociale kompetencer handler også om rummelighed og inklusion; om
at kunne acceptere hinanden og de forskelligheder vi har.
32
Sociale kompetencer
Læringsmål:
Tegn på læring:
Børnene skal lære:
Hvilke tegn på læring kan vi kigge efter?
1. At indgå i forskellige fællesskaber i sam-
1. Kan overholde køkultur/vente på tur.
spil med andre under fælles rammer og
Kan være sammen om noget. Kan delta-
regler
ge i fælles aktiviteter ud fra gældende
2. At have social forståelse og empati for
normer og rammer, fx frokost, samling,
andre
dialogisk læsning.
3. At udtrykke sine følelser, holdninger og
2. Kan aflæse andres kropssprog og handle
grænser, samt forstå og respektere an-
herudfra. Kan hjælpe/trøste andre på
dres
eget initiativ. Kan hente hjælp til andre.
4. At indgå i og udvikle relationer til både
3. Kan lytte til andre og forstå hinanden.
børn og voksne, herunder at tage initia-
Kan sige til og fra ved hjælp af krops-
tiv til og deltage aktivt i leg / aktivitet
sprog og verbalt sprog. Kan udtrykke
med andre børn/voksne
egne følelser og handle på andres. Kan
5. At samarbejde og løse konflikter gen-
give plads til hinanden og deres forskel-
nem dialog
ligheder.
4. Kan skabe kontakt til både børn og voksne.
Selv kan finde på lege / aktiviteter. Har
venner. Søger trøst hos de voksne. Kan
tilbyde hjælp til børn og voksne på eget
initiativ. Kan spørge om man må deltage
i legen / aktiviteten.
5. Kan tie stille mens andre taler. Kan indgå
kompromis, fx dele legetøj. Kan hente
hjælp til konflikter eller finde løsninger
ved at lytte og nærme sig hinandens
synspunkter.
33
Sociale kompetencer
Det fysiske lærings- og børnemiljø:
Det fysiske lærings- og børnemiljø handler om de fysiske rammer, som børnene tilbydes med
henblik på at optimere deres læring og trivsel.
For at udvikle et optimalt læringsmiljø, er det vigtigt at have flytbart inventar, så rummene kan
bruges til forskellige læringsmiljøer, herunder ro og plads til fordybelse, og at lege uforstyrret i
små og større grupper. Der skal være borde/stole/inventar, som passer ergonomisk til børnene.
Læringsmiljøet skal indrettes æstetisk, dvs. i harmoniske farver, og med overskuelig indretning af
materialer, inventar og legetøj. Der skal indrettes med støjdæmpende materialer, og lys, lys, udluftning skal følge forskrifterne om børnemiljø.
Legetøjet skal inspirere til, at flere kan deltage i samme leg/aktivitet. Herigennem kan børnene få
øje på hinanden og udvikle sociale kompetencer. Legetøjet skal være tilgængeligt og indbyde til
fantasi, og vække børns nysgerrighed, så der skabes mulighed for, at børnene indgår i samspil
med hinanden, og herved udvikler deres sociale kompetencer.
Det psykiske lærings- og børnemiljø (Den faglige professionelle rolle):
Det psykiske lærings- og børnemiljø omhandler de rammer, som det pædagogiske personale tilbyder børnene, og den tilgang de møder børnene med.
For at udvikle børns sociale kompetencer skal der være kompetent personale, som kan inkludere
alle børn og tilbyde forskellige deltagelsesmuligheder i det sociale fællesskab. Det er personale,
som arbejder anerkendende, imødekommende, nysgerrigt og hjælpsomt. Personale, der er nærværende og har positiv kontakt til og relationer til både det enkelte barn og gruppen. Det er personale, som er omstillingsparat, og som følger med i den faglige udvikling, samt tager initiativ til
mangfoldige aktiviteter, der understøtter børnenes læring indenfor temaet.
For at opnå bedst mulig læring, er det vigtigt, at vi som personale kan tilrettelægge dagligdagen,
så der både skabes ro, så børnene får tid og ro til fordybelse, og rum for aktiviteter med store
armbevægelser.
Vi skal formå at tilrettelægge dagligdagen, så børnene oplever os som nogle, der både formår at
gå foran børnene (tilbyder målrettede aktiviteter), ved siden af børnene (støtter fælles valgt aktivitet), og bagved børnene (følger børnenes spor). Børnene skal opleve relevant medbestemmelse i
deres hverdag.
34
Sociale kompetencer
Pædagogiske metoder:
De pædagogiske metoder, som har særlig relevans for arbejdet indenfor temaet om børns sociale
kompetencer er:

ICDP: Internationalt børneudviklingsprogram, som bruger video optagelser til at se på personalets tilgang til barnet med fokus på det positive, det der virker på det enkelte barn og
gruppen.

Marte Meo: I distriktet er der en Marte Meo terapeut. Marte Meo (latin for ved egen kraft)
er en metode, der bruger video til at analysere samspillet mellem mennesker. Formålet er
at skabe en anerkende og udviklingsstøttende kommunikation mellem børn og voksne.
Yderligere inddrages flerfaglige indsatser efter behov, TUF: tvær faglig indsats.
Mulige aktiviteter indenfor temaet:

Leg – rolleleg, fælleslege, traditionslege, sanglege

Sanglege

Tur ud af huset

Samling

Aktiviteter i større eller mindre grupper

”Fri for mobberi”

”Trin for trin”

Teater

Tema; sur, glad, bange, stolt osv.

Projekter, hvor børnenes samarbejdsevner trænes gennem medbestemmelsesprocesser og
fælles opgaveløsning
35
Sprog
Bogstavleg
Sprog
Temaet handler om:
Sprog handler om kommunikation – og kommunikation opstår i mødet mellem mennesker.
Sprog og kommunikation er afgørende for børnenes udvikling og fremtid. Vi opdeler sproget i det
verbale (det talte sprog som handler om ord, toneleje og tonefald) og det nonverbale (skriftsprog,
tegnsprog, kropssprog, berøring, øjenkontakt, mimik og billedsprog). Der skal være overensstemmelse mellem ord, mimik, stemme og kropssprog, hvis kommunikationen skal optimeres.
Børn skal derfor have mulighed for at udvikle alsidige sproglige kompetencer.
Sproget udvikles blandt andet ved at børnene fortæller om ting fra virkelighedens og fantasiens
verden.
Sproglige kompetencer er vigtige for at børnene kan indgå i sociale fællesskaber og for at de kan
danne venskaber og relationer. Samtidig er sproget afgørende for barnets identitet og læring.
Barnet udvikler forståelse for sig selv og andre gennem kommunikation med omgivelserne.
Vi bruger sproget til at udtrykke egne meninger, holdninger og følelser og til at forstå andres,
samt verden omkring os. Yderligere er sproget en vigtig kilde til ny viden.
36
Sprog
Læringsmål:
Tegn på læring:
Børnene skal lære:
Hvilke tegn på læring kan vi kigge efter?
1. At bruge sproget som kommunikations-
1. At børnene lytter, fortæller, udtrykker
middel (lytte, fortælle, udtrykke følelser,
følelser og er i dialog. Når de prøver at
være i dialog og løse konflikter mv.)
løse konflikter ved at tale sammen.
2. Om og benytte tegn, symboler, bogstaver
og tal
2. Når børnene begynder at skrive deres
navn, tæller med når vi skal synge, når
3. Sproglig kreativitet; at udtrykke sig på
de genkender symboler og ved hvad de
mange forskellige måder og ved hjælp af
betyder.
forskellige kommunikationsmidler (fx
3. Når de aflæser, forstår og reagerer på
sang, iPad)
kropssprog, tegn og mimik. Når de ger-
4. Et alderssvarende og nuanceret ordfor-
ne vil stå frem i en gruppe og spille tea-
råd, begrebsforståelse og sprog – så op-
ter, rollespil og drama. Når de leger
timalt udviklet, som barnets fysiske og
med sproget via f.eks. rim og remser,
psykiske formåen tillader det
vrøvleord, fremmedord(sprog) m.m.
5. At lytte til, forstå og handle på en mundtlig og kollektiv besked
Når de udfolder deres fantasi via fortælling og leg. Når børnene kan bruge
en Ipad til at finde information eller til
at tegne/spille på.
4. Når børnene bruger flere ord og laver
længere sætninger. Større ordforråd og
bruger ord der har flere betydninger. At
de anvender begreber i de rigtige
sammenhænge og når de forstår sammenhæng mellem ord og handling. Når
de kan føre en længere samtale med
både børn og voksne. Når de viser forståelse for overbegreber f.eks. dyregrupper, frugt/grøntsager, bestik m.m.
5. Når de kan udføre den handling de har
fået besked på og ikke lader sig aflede,
men kan fastholde koncentrationen om
det de skal.
At de kan videregive deres egen viden
til andre.
37
Sprog
Det fysiske lærings- og børnemiljø:
Det fysiske lærings- og børnemiljø handler om de fysiske rammer, som børnene tilbydes med
henblik på at optimere deres læring og trivsel.
Rummene skal indrettes med møbler og legetøj der passer til aldersgruppen (ergonomisk) og som
stimulerer den sproglige udvikling. Der skal være en god atmosfære i rummet og det er vigtigt at
materialerne er lyd og støjsvage, da støj hindrer den sproglige læring. Legetøjet skal være i børnehøjde, så børnene selv har mulighed for at vælge hvad de vil lege med.
Det er vigtigt, at indrette rummet med øje for forskellige læringsmiljøer: læsekrog med bøger –
dialogisk læsning, et område med spil – sprogstimulerende spil (spillene deles op i dem der er i
børnehøjde og som børnene selv kan spille og dem der bliver brugt, når der er særlige rammer og
behov (voksenstyret)), tegnekrog – adgang til papir og farver, tavle og kridt.
Rummet skal fremstå harmonisk og æstetisk med rolige rene linjer og få farver, der gør det let og
overskueligt for børnene at vælge hvilke aktiviteter de skal beskæftige sig med.
I rummet viser vi synlige tal og bogstaver f.eks. navn og billeder på kasser med legetøj, navn på
børnenes skuffer, tegninger og i garderoben.
Der skal være mulighed for alene tid i mindre grupper, med henblik på sproglig udvikling og fordybelse i leg. Der skal være plads og rum til at læse historier og lytte til musik, og læringsmiljøet
skal være inkluderende.
Det psykiske lærings- og børnemiljø:
Det psykiske lærings- og børnemiljø omhandler de rammer, som det pædagogiske personale tilbyder børnene, og den tilgang de møder børnene med.
Det fagligt professionelle personale skal arbejde ud fra en anerkendende tilgang til børnene. Vi
skal være nærværende, engagerede og i positivt samspil og dialog med børn og voksne. Vi skal
være klare og tydelige i vores udtryk, både sprogligt og kropsligt.
Personalet skal kunne følge barnets spor og være i børneperspektiv. Det gør vi ved at være omstillingsparate og fleksible i vores planlægning, samtidig med at vi skal tilbyde planlagte sproglige
aktiviteter i større og mindre grupper.
Ved at tage udgangspunkt i børnenes interesser og individuelle behov, ønsker vi at give dem
medbestemmelse i egen læring. Ved at arbejde i et tolerant og inkluderende læringsrum, er vi
med til at skabe et godt børnemiljø, hvor børn og voksne skaber/oplever læring, tillid og trivsel.
Det er via den gensidige dialog vi bl.a. udvikler de sproglige kompetencer.
38
Pædagogiske metoder:
De pædagogiske metoder, som har særlig relevans for arbejdet indenfor temaet om sprog, er:

Dialogisk læsning – højtlæsning med inddragelse af børnene

Piktogrammer - synliggørelse af dagens rytme og aktiviteter

Babytegn – tegn til små børn, der understøtter og udvikler sproget

TRAS – tidlig registrering af sproget (Testskema, der synliggør barnets (sprog)udvikling))

TUF – tværfagligt udviklingsforum (bruges bl.a. til supervision, samt råd og vejledning)

Tale/høre konsulenter (arbejder med udtalevanskeligheder, sprogforståelse, ordforråd og
sætningsopbygning)

Trin for trin – social træning /sprogstimulering

ICDP – relationskompetencer

Kuno Beller – udviklingsbeskrivelse

Sprogkufferter – sprogstimulering

Individuelle handleplaner – arbejdsredskab til at ”nå hele vejen rundt om barnet” og dets
udvikling
Mulige aktiviteter indenfor temaet:

Dialogisk læsning

Sanglege med tegn og fagter

Rim og remser

Rollespil – teater

Billedlotteri og andre sprogstimulerende spil

Ord og navneleg – find dit navn, der er skrevet på papir

Vrøvleordleg – leg med fantasien

Førskole-opgaver, både med tal og bogstaver

Kims leg – huskeleg

Tegne og fortælle hvad der er tegnet

Musik

Lydlege (da da, di di, la la)

It-spil, der er sprogstimulerende

DGI-lege – styrker sprogstimulering og bevægelse

Skovtur – tal og talforståelse

Byen sover – træner opmærksomhed og sprogstimulerer

Fælleslege

Lydoptagelser – hvor børnene optager børn og voksne

Daglige gøremål hvor børnene inddrages og der sættes ord på det vi gør

Mundmotoriske øvelser - puste, suge, bruge tungen – både udenfor og inden i munden
39
Sprog
LÆRING & TRIVSEL
DAGTILBUDSDISTRIKT
KATRINEDAL
Skolevej 4, 4532 Gislinge
40