1. No category

Pædagogisk læreplan
Dagtilbudsdistrikt Kildevangen
BØRNEOMRÅDET
Pædagogisk læreplan 2015 og 2016
Indhold
Det fysiske lærings- og børnemiljø .................. 17
Dagtilbudsdistrikt Kildevangen ...................... 1
Det psykiske lærings- og børnemiljø (Den faglige
professionelle tilgang) ................................ 18
Indledning .................................................. 3
Beskrivelse af Distriktet. ............................ 3
Beskrivelse af Ågerup Børnehus. ......................... 4
Beskrivelse af Vipperød Børnegård: ...................... 5
Beskrivelse af personalegruppens sammensætning i
distriktet. ................................................... 5
Pædagogiske metoder: ................................ 18
Mulige aktiviteter indenfor temaet: .................. 18
Kulturelle udtryksformer og værdier ................... 19
Læringsmål: ........................................... 19
Tegn på læring:........................................ 19
Børnegruppens sammensætning i Distriktet. ............. 6
Fysisk lærings- og børnemiljø ........................ 19
Dagtilbuddets visions- og værdigrundlag. ................ 6
Psykisk lærings- og børnemiljø (Den professionelles
tilgang og rolle) ....................................... 20
Dagtilbuddets børnesyn. ................................... 7
Dagtilbuddets læringsforståelse .................. 7
Principper fastsat af bestyrelsen. ................ 7
Principper for anvisning af børn .................. 7
Mad og måltidspolitik. ............................... 9
Pædagogiske metoder: ................................ 20
Mulige aktiviteter indenfor temaet: .................. 20
Natur og naturfænomener ............................... 21
Læringsmål: ........................................... 21
Gode vaner grundlægges i barndommen ............. 10
Tegn på læring:........................................ 21
IT- & mediestrategi ...................................... 12
Det fysiske lærings- og børnemiljø: .................. 21
Strategi for samarbejde med hjemmet .................. 12
Det psykiske lærings- og børnemiljø (Den faglige
professionelle tilgang) ................................ 21
Sociale kompetencer ..................................... 13
Læringsmål: ........................................... 13
Tegn på læring:........................................ 13
Det fysiske lærings- og børnemiljø: .................. 13
Pædagogiske metoder: ................................ 21
Mulige aktiviteter indenfor temaet: .................. 22
Sprog ..................................................... 23
Læringsmål: ........................................... 23
Det fysiske lærings- og børnemiljø (Den faglige
professionelle tilgang) ................................ 14
Tegn på læring:........................................ 23
Pædagogiske metoder: ................................ 14
Det fysiske lærings- og børnemiljø .................. 23
Mulige aktiviteter indenfor temaet: .................. 14
Det psykiske lærings- og børnemiljø................. 24
Barnets alsidige personlige udvikling .................. 15
Pædagogiske metoder: ................................ 24
Læringsmål: ........................................... 15
Mulige aktiviteter indenfor temaet: .................. 24
Tegn på læring:........................................ 15
Dokumentation: ..................................... 25
Det fysiske lærings- og børnemiljø .................. 15
Evaluering af praksis. .............................. 25
Det psykiske lærings- og børnemiljø (Den faglige
professionelle tilgang) ................................ 16
Inddragelse af bestyrelsen. ...................... 25
Afslutning .............................................. 26
Pædagogiske metoder: ................................ 16
Mulige aktiviteter indenfor temaet: .................. 16
Krop og bevægelse ...................................... 17
Læringsmål: ........................................... 17
Tegn på læring:........................................ 17
2
Pædagogisk læreplan 2015 og 2016
Indledning
Beskrivelse af Distriktet.
Den pædagogiske læreplan tager udgangspunkt i, at
dagtilbudsområdet i Holbæk kommune er organiseret i
en distriktsstruktur. Distriktsstrukturen er
rammesættende for læreplansarbejdet, der er derfor
udarbejdet en pædagogisk læreplan for distriktet.
Dagtilbudsdistrikt Kildevangen er geografisk placeret
sydøst for Holbæk og indbefatter byerne Vipperød og
Ågerup samt opland. Distriktet er etableret januar
2013.
Siden 2004 har det været et lovkrav at alle dagtilbud
skal have udarbejdet en skriftlig pædagogisk læreplan
for aldersgruppen 0-6 år.
I dag anvendes den pædagogiske læreplan dagligt som
styringsværktøj i pædagogisk arbejde og er det
grundlæggende omdrejningspunkt i arbejdet med
børnene læring, trivsel og udvikling.
Den bruges som udgangspunkt for den pædagogiske
praksis og tilrettelæggelsen af alt hvad der igangsættes
i børnehuset.
Derfor bidrager den pædagogisk læreplan også til at
kvalificere den pædagogiske praksis, styrker den
faglige bevidsthed og udvikling af pædagogiske
metoder.
Læreplanen er et redskab til der holdes fokus på børn,
forældre og medarbejder.
Den pædagogiske læreplan skal indeholde en
beskrivelse af følgende seks temaer.






Alsidig personlig udvikling
Sociale kompetencer
Sproglig udvikling
Krop og bevægelse
Naturen og naturfænomener
Kulturelle udtryksformer.
Det vil fremgå af den pædagogiske læreplan hvilke
mål, metoder og aktiviteter vi iværksætter for alle
grupper af børn også børn med særlige behov.
I den pædagogiske læreplan fremgår det hvordan der
arbejdes med et godt børnemiljø, og hvordan arbejdet
bliver en integreret del af det pædagogiske arbejde.
Distriktets bestyrelse godkender en revideret
pædagogisk læreplan hvert år i november.
Distriktet er bestående af 2 børnehuse hvoraf det ene
børnehus frem til 1. februar 2015 har tilknyttet 3
dagplejere. Fra 1. februar er dagplejerene
organisatorisk og økonomisk en del af distrikt Isefjord.
Det gennemsnitlige antal pladser i distriktet udgør
tilsammen 188 pladser, antallet af børn kan variere
efter om det er børn under eller over 3 år.
Den geografiske placering giver gode muligheder for
udnyttelse at naturområder.
Distriktet har vi haf fokus på efteruddannelse
medarbejderne. Afslutter i 2015 et 2 årigt
efteruddannelsesprojekt, der har haft som mål at styrke
de faglige kompetencer inden for sprog, relationer og
inklusion. I distriktet har vi prioriteret brug af medier
højt, og har fokus på at benyttet medier i et
læringsmæssigt perspektiv.
Alle medarbejdere i distriktet er DGI certificerede, det
betyder at leg og bevægelse er en naturlig del af
hverdagen i begge børnehuse.
De to børnehuse i distriktet har et tæt samarbejde, der
aflægges gensidige besøg, udveksles sparring og
erfaringer på tværs.
Begge børnehuse er aldersintegreret institutioner, de
har prioriteret at inddele børnene i grupper efter alder,
0-3 år i daglig tale kaldet vuggestue og grupper med 35 år, som i hverdagens tale kaldes børnehave. Begge
børnehuse har særlig tilrettelagte pædagogiske
aktiviteter, for de kommende skolestarter.
Skolen er tæt samarbejdsparter hvor et
sammenhængende børneliv er omdrejningspunkt for
samarbejdet.
Distriktet er uddannelses og praktiksted, primært for
uddannelser inden for det humanistiske område. Vi har
samarbejde med jobcenter omkring ledige, der skal i
praktik eller arbejdsprøvning.
3
Pædagogisk læreplan 2015 og 2016
Beskrivelse af Ågerup Børnehus.
Ågerup Børnehus
Krogvejen 4
4390 Vipperød.
Fysiske rammer udendørs:
Ågerup Børnehus er en ny renoveret daginstitution, der
ligger i naturskønne omgivelser tæt på fjorden.
Børnehuset ligger i samme bygninger som
Kildevangens Skole afdeling Ågerup.
Legepladsen ligger som en del af skolens og
børnehusets fjordskov. Legepladsen er en
naturlegeplads med gyngestativ, hængekøjer,
fortællerplads med skamler og kongestol, legehuse,
rutchebaner, redegynge og sandkasser. Vi har fælles
bålplads med bålhus med skole og sfo´en.
Vuggestuen og børnehavens legeplads er indhegnet,
men er i åben forbindelse til hinanden og til
skolens/sfo’ens legeplads.
Vi har ligeledes muligheder for, at bruge skolens
fodboldbane til fælleslege og boldspil, samt skolegård
til bl.a. cykeldag, når skolen ikke bruger den.
Fysiske rammer indendørs:
Ågerup Børnehus er et aldersintegreret børnehus, som
består af en vuggestue afdeling og en
børnehaveafdeling, et fælleskøkken, en gymnastiksal,
et kreativitetsrum og et pædagogisk
værksted/personalerum. Vi har desuden et ekstra
personalerum fælles med skolen og et mødelokale til
større møder.
fællessamling med vuggestuen, bagning og større
fødselsdage.
Lokale muligheder:
Ågerup skole og børnehus har en fjordgrund med et
naturværksted og toiletforhold. Fjordgrunden ligger ca.
10 minutters gang fra børnehuset. Grunden er fyldt
med gamle træer til klatring og grunden bruges til leg,
sanglege og andre aktiviteter som kræver plads.
Ved siden af Børnehuset ligger den lokale kirke, som
vi flittigt bruger ved bl.a. højtider og ved mindre
gåture i området.
Modsat kirken ligger områdets campingplads. Her har
vi en aftale med campingpladsens ejer, at vi gerne må
benytte legepladsen på campingpladsen, men at ejeren
skal informeres om vores tilstedeværelse.
Ned mod fjorden findes et grønt område med
hestefolde og små skovarealer, samt stier, som vi flere
gange om ugen går ture ved.
50 meter fra børnehuset ligger områdets rideskole, som
vi ligeledes besøger jævnligt. Vi har en aftale med
rideskolens ejer, at vi altid kan komme på uanmeldte
besøg både ved folden og indenfor, når der er åbent.
Brug af frivillige:
Vi har ingen konkrete aftaler med frivillige tilknyttede
vores hus.
Vi bruger forældrenes frivillige hjælp ved
arrangementer, ture ud af huset, kreative og praktiske
gøremål i huset
Hvert grupperum har et lille tekøkken tilknyttet, samt
1-2 toiletter med skifte-/pusleplads.
Vi har desuden et vaskerum fælles med SFO.
Vuggestuen har to grupperum, hvor børnene er
aldersopdelte i forhold til aktiviteter om formiddagen,
men samles om eftermiddagen enten i et af rummene
eller udenfor, hvor der spises eftermiddagsmad.
Børnehaven har to grupperum og et kreativitetsrum.
De benytter ligeledes fælleskøkkenet til aktiviteter,
4
Pædagogisk læreplan 2015 og 2016
Beskrivelse af Vipperød Børnegård:
Vipperød Børnegård
Centervænget 4
4390 Vipperød
Fysiske rammer udendørs:
Omkransende Børnegården ligger vores store
legeplads, der lægger op til udeaktiviteter dagligt hele
året rundt. Tæt på bygningerne har vi legehuse og
sandkasser, der lægger op til hyggelige trygge
aktiviteter, mens vi i lidt større afstand finder gode
gemmesteder, klatretræer, bakker, boldbane og plads
til de helt store armbevægelser.
På legepladsen har vi også indrettet os med et bålhus
med to ildsteder, en stenovn og god plads til en hel
stue med voksne. Omkring boldbanens åbne arealer
ligger ”Mooncar-banen”, hvor vi kan køre ræs uden at
køre ind i hinanden pga. de gode oversigtsforhold.
Vipperød Børnegård ligger i udkanten af Vipperød by
omgivet af parcelhuskvarterer og stisystemer. I
lokalområdet findes mange grønne områder og større
skove ligger også i gåafstand. Lidt længere væk ligger
vandet og ”Tempelkrogen”, som er et naturskønt
område, der er velegnet til at gå på opdagelse i
vandkanten.
Der er gode muligheder for at komme omkring i
nærområdet til fods, men i vuggestuen har vi
yderligere indkøbt et par ”ladcykler”, så op til 8
vuggestuebørn kan cykle i skoven med to ansatte.
Brug af frivillige:
Vi har en frivillig tilknyttet køkkenfunktionen i
børnehaven. Vi har i den forbindelse indrettet os
således, at begge parter har stor glæde af hinanden.
Opgaver er tilpasset funktionsniveau og de daglige
værdsatte bidrag til fællesskabet giver oplevelse af at
gøre en forskel.
Fysiske rammer indendørs:
Vipperød Børnegård er fordelt over 3 bygninger med
hver sit køkken/alrum. Der er 7 gruppelokaler, hvoraf
de 3 pt. benyttes af vuggestuen. De tre bygninger er
fysisk forbundne af to glasgange, der flittigt benyttes i
børnenes legeaktiviteter. Her skråner gulvet, hvilket
indbyder til andre legeaktiviteter, end i rum med
vandrette gulvarealer.
Den ene bygning er indrettet til de yngste børn 0-3 år,
med 2 vuggestuegrupper mens en anden bygning er
indrettet til børnehavebørn, de ældste børn 3-5 år, med
tre grupperum omring et stort lyst fællesrum med
glastag.
I den midterste bygning har vi indrettet endnu et
grupperum til vuggestuebørn i tilknytning til de to
øvrige vuggestuegrupper, mens den øvrige del af
bygningen (køkken/alrum og grupperum) benyttes af
de største børn i førskolegruppen.
Vi råder desuden over eget værksted til kreativ
udfoldelse og et lille sprogværksted, hvor vi kan
arbejde særlig fokuseret med sproget.
Beskrivelse af personalegruppens
sammensætning i distriktet.
Personalegruppen er sammensat af pædagoger,
pædagogmedhjælpere.
Fordelingen mellem de to faggrupper fordeler sig
samlet i distriktet med svarende til 16 fuldtids
pædagogstillinger og 12 fuldtids pædagogmedhjælper.
Antallet af medarbejdere er afhængigt af det
Lokale muligheder:
5
Pædagogisk læreplan 2015 og 2016
indskrevne børnetal og kan derfor variere i løbet af
året.
Distriktets ledelse består af en distriktsleder, en
pædagogisk leder i hvert børnehus.
Gennem de senest 1½ år har distriktet haft fokus på
efteruddannelse og prioriteret kompetenceudvikling
højt. I januar 2015 afslutter vi vores
efteruddannelsesprojekt som betyder vi efteruddannet
inden for 3 hovedgrupper, sprogudvikling, relationer
og inklusion. Vi anvender allerede nu de tilegnede
kompetencer i den måde det pædagogiske arbejde
tilrettelægges på. Det er med udgangspunkt i at
børnene skal blive så dygtige som de kan, at vi har
valgt at styrke medarbejderkompetencerne. Det
betyder også vi har ressourcepersoner inden for de
enkelte områder, som også giver mulighed for at
forældre og kolleger kan trække på som særlige
ressourcepersoner.
Børnegruppens sammensætning i
Distriktet.
De to børnehuse i distriktet råder over tilsammen 188
pladser opgørelsen skal betragtes som et årligt
gennemsnit der kan variere efter, hvor mange børn der
er i de enkelte aldersgrupper. I 2015 har vi vurderet at
behovet indikerer at vi har
0-3 år:
3-6 år:
48 pladser
140 pladser
Børnegruppen udgøres primært af etnisk danske børn,
med dansk som modersmål. Her udover har vi nogle
børn, der er tosprogede – heraf ganske få fra familier,
hvor dansk ikke er det ene hovedsprog.
Børnegrupperne er repræsentative for den lokale
demografi, idet vi rummer 99,9 % af alle børn i
lokalområdet. Bortset fra almindeligt forekommende
forskelligheder er der tale om forholdsvis homogene
grupper, med ganske få børn i udsatte positioner, der
fordrer særligt fokuseret indsats.
Vi har mange børn, der benytter en meget stor del af
vores åbningstid, mens et mindre antal børn også
holder ganske lidt ferie – jo yngre børn, jo mere
udpræget er dette billede.
Langt størstedelen af børnene er normalvægtige, sunde
og aktive velfungerende børn. De får sund og varieret
kost, egen bil er det transportmiddel, der ofte anvendes
til og fra dagtilbuddet. I de fleste tilfælde betyder det
ikke så meget for børnenes motoriske/fysiske
udvikling og trivsel, det kan udfordrer dem i forhold til
at lære at færdes i trafikken.
Den største pædagogiske udfordring målt på fokuseret
indsats (evt. med assistance fra BKC) er barnets
sproglige udvikling. Børn med sproglige udfordringer
vurderes at udgøre 65 til 70% af særlige indsatser, som
det pædagogiske personale iværksætter på baggrund af
en bekymring for barnets læring og trivsel.
Dagtilbuddets visions- og
værdigrundlag.
Vision
Dagtilbudsdistrikt Kildevangen vil være en hjørnesten
i et sammenhængende kvalitativt udviklingstilbud til
børnefamilien. Vi skal kendes på det høje faglige
niveau, inkluderende fællesskaber og medejerskab –
børnenes, forældrenes og personalets.
Vi vil udvikling og skaber de sunde resultater. Hos os
ses ”glade kroppe og sunde sind i fælles udfoldelse.”
Værdier
Vores arbejde bygger på en række værdier, der skal
medvirke til den høje kvalitet i arbejdet, er
udgangspunkt for vores refleksioner over praksis og
skaber T R I V S E L:







Tryghed – ved hinanden, i arbejdet og som
udtryk for ”grundlæggende tillid”
Rummelighed – gennem tilpasning, respekt og
værdsættelse af forskellighed
Innovation – udvikling der virker og skaber ny
værdi
Venskab – et udgangspunkt for ”inkluderende
fællesskaber”
Samarbejde – leder til medejerskab, skaber
glæde og gavn.
Empati – fordi intentionen er vigtig som selve
handlingen
Læring – vores fælles udfordring og gave, der
giver arbejdet værdi
6
Pædagogisk læreplan 2015 og 2016
Dagtilbuddets børnesyn.
Alle børn er unikke individer med enormt
udviklingspotentiale og lige værd i fællesskabet. Børn
er sociale og har relationen til andre som forudsætning
for positiv udvikling. Netop derfor ser vi de positive
anerkendende relationer som centrale for det enkelte
barns læring og trivsel.
Trygge børn er nysgerrige og drevet af lysten til at
lære og prøve sig selv af. De udvikler fysik og identitet
i samspillet med det omgivende miljø og de sociale
relationer. Derfor er det afgørende, at børn mødes af et
pædagogisk personale, der forstår at skabe de trygge
og udfordrende rammer, der udgør barnets daglige
læringsmiljø.
Det pædagogiske personale må derfor opnå
velbegrundet reflekteret indsigt i det enkelte barns
læring og trivsel, samt på baggrund heraf tilrettelægge
en pædagogisk praksis, der målrettet tilgodeser det
enkelte barns læring.
Alle børn har ret til at blive det bedste de kan! De gør
altid det bedste de kan i situationen. Derfor er det
afgørende, at de mødes med en pædagogik, der har
mere fokus på intentionen frem for handlingen. Enhver
handling rummer et læringspotentiale, når den mødes
med indsigt og forståelse.
Hvis et barn udviser tegn på mistrivsel og er udfordret
på sin læring, ser vi det som et udtryk for, at der er
noget i barnets læringsmiljø, som det pædagogiske
personale skal arbejde fokuseret med.
Børn i trivsel har en aktiv hverdag, der forudsætter
sund kost og plads til fysisk udfoldelse. Det
pædagogiske personale har derfor dagligt fokus på hele
barnets trivsel – såvel det fysiske som det mentale
aspekt medtænkes.
Dagtilbuddets læringsforståelse
Vores kerneopgave er arbejdet med børns læring og
trivsel, men hvad er læring egentlig? Den
internationalt anerkendte danske læringsforsker Knud
Illeris har fremsat følgende definition:
”…enhver proces, der hos levende organismer fører til
en varig kapacitetsændring, og som ikke kun skyldes
glemsel, biologisk modning eller aldring.”
Med inspiration fra Knud Illeris kan læring udtrykkes
som tilegnelse af færdigheder, ny viden og holdninger.
Læring er en social proces og sker altid direkte eller
indirekte i samspil med andre, og forudsætter aktiv
deltagelse.
Dermed forstår vi læring som en individuel proces, der
er betinget af den aktuelle læringssituation og
individets forudsætninger. Med den forståelse af
læring, kan det pædagogiske personale opstille mål for
læring, tilrettelægge læringssituationer samt være på
udkik efter tegn på læring, mens den individuelle
læreproces i modsætning hertil ikke lader sig
kontrollere ved ydrestyring og påvirkning.
Det pædagogiske arbejde består derfor primært i at
understøtte læreprocesser hos barnet gennem
indretning af læringsmiljø, tilrettelæggelse
læringssituationer samt refleksion over effekten af
disse læreprocesser ved særlig opmærksomhed på tegn
på læring.
Det er endvidere vigtigt at være opmærksom på, at
læring i Illeris’ brede definition også indbefatter
utilsigtet, mangelfuld eller fejlagtig læring, som
ganske naturligt må medtænkes i refleksioner omkring
børnenes læring og de anvendte pædagogiske metoder.
Principper fastsat af bestyrelsen.
Bestyrelsen har siden foråret 2013 arbejdet
nedenstående principper. På baggrund af distriktet er
så forholdsvist nyt arbejdes der fortsat med at
udarbejde principper.


Principper for visitering af børn til de enkelte
enheder i distriktet.
Principper for mad og måltider.
Principper for anvisning af børn
Fordeling af pladser


Ud fra aftalte principper anviser
distriktslederen til et af distriktets enheder
(børnehus eller dagpleje).
Som udgangspunkt fordeles pladserne i den
prioriteret rækkefølge som forældrene har
ønsket ved opskrivning.
7
Pædagogisk læreplan 2015 og 2016

Såfremt 1. prioritet ikke kan imødekommes
bliver forældrene tilbudt 2. prioritet osv.

Børn i dagplejen skifter til børnehave den
måned barnet fylder 3 år, kun i helt særlig
tilfælde flytter barnet tidligere.
Ønsker om plads.



Pladser distriktet råder overe.
I distrikt Kildevangen kan der ikke skrives op
til bestemte dagplejere eller børnegrupper.
Den pædagogiske leder sikre at barnet placerer
på en stue eller hos en dagplejer.
Hvis der er nødvendigt at fravige
prioriteringerne på grund af pladsmangel sker
placeringen i en dialog med forældrene.


Ågerup Børnehus 84 pladser
Vipperød Børnegård 136 pladser
Overblik over valg muligheder.

Hvert børnehus har en beskrivelse af stedets
fakta og beskrivelse pædagogisk indhold m.m.
Ønsker om en anden plads.

Kun i særlige tilfælde er det muligt at flytte
mellem to børnehuse i distriktet, flytningen
sker altid efter dialog mellem forældrene og
distriktets personale, og på baggrund af
pladser.
Principperne er godkendt af bestyrelsen d. 9. februar
2013
8
Pædagogisk læreplan 2015 og 2016
Mad og måltidspolitik.
Indledning
Mad og måltidspolitikken i Kildevangen er en ramme for måltider som serveres på fællesskabets vegne i
Børnehuse, dagpleje og skole. Det kan f.eks. være julefrokost med børnene, fødselsdage og afslutning for
enkelte børn. Det betyder også at rammerne er gældende når forældre medbringer noget som skal spises i
fællesskab, idet vi samtidig lægger vægt på at det er den enkelte forældres ansvar at have bestemmelsesret
for hvad barnet har, kan og må indtage ud over det af fødevarestyrelsen anbefalede.
Der er mange holdninger til kost og måltider og vi mener det er den enkelte familie der skal have lov til at afgøre
hvad den finder som de mest sunde og naturlige valg for lige netop dem.
Det betyder også at fælles måltider i dagtilbuddet bliver udfordret, og der skal balanceres mellem mange
holdninger. Det er derfor aktuelt at udforme en fælles ramme for de måltider som den enkelte familie ikke har
indflydelse på, når der serveres noget for fællesskabet i barnets dagtilbud.
Distrikt Kildevangen
I politikken for mad og måltider i Distrikt Kildevangen har vi valgt at alle fælles måltider og
mellemmåltider, som ligger ud over den medbragte frokost, skal følge Fødevarestyrelsens anbefalinger
med udgangspunkt i de nationale kostråd.
I politikken for mad og måltider i Distrikt Kildevangen lægger vi særligt vægt på at de måltider og
mellemmåltider der indtages på vegne af andre end det enkelte barns forældre:
-
Følger fødevarestyrelsens anbefaling, og derved tager udgangspunkt i en sund kostpolitik
At alle fælles måltider og mellemmåltider giver mulighed for også at være et socialt samvær
mellem børnene, og alle børn således har mulighed for at deltage på lige vilkår
-
Giver den enkelte forældre bestemmelsesret for hvad barnet har, kan og må indtage ud over det af
fødevarestyrelsen anbefalede
Det betyder derfor at i forbindelse med fælles måltider og mellemmåltider i Distrikt Kildevangen vil den
kost børnene tilbydes bestå af frugt, grønt, fuldkornsprodukter og lignende næringsgivere. Maden vil have
meget begrænset mængde af tilsat sukker og uden tilsat salt. Der anvendes ikke kunstigt sødemiddel som
erstatning for almindeligt sukker.
Der koldt vand til rådighed gennem hele dagen, mælk serveres kun i forbindelse med morgenmåltidet
sammen med morgenmadsprodukter.
Madpakker
Ingen af Børnehusene i Distrikt Kildevangen har på nuværende tidspunkt fælles madordning, alle børn
har dagligt madpakke med til frokost og i børnehaven medbringer børnene også mellemmåltider.
Børn i vuggestuegrupper får tilbudt et mellemmåltid formiddag og eftermiddag i deres Børnehus.
9
Pædagogisk læreplan 2015 og 2016
Børn i dagplejen tilbydes frokost og 2 mellemmåltider. Der er ikke mulighed for at dagplejeren laver kost
til børn med allergi eller intolerance eller anden specialkost.
Medarbejderne i børnehusene går ikke ind og er smagsdommere i forhold til indhold i madpakken og
regulerer ikke i rækkefølgen af hvornår den enkelte fødevare skal spises. I udgangspunktet har forældrene
i forvejen truffet et valg om, hvad barnet skal spise den pågældende
Fødevarestyrelsesanbefalinger af et
dag.
maksimalt dagligt sukkerindtag.
Såfremt medarbejderne observerer at et barn gentagende gange har en
madpakke der ikke er tilstrækkelig nærringsrig, vil medarbejderne rette
henvendelse til det enkelte forældrepar for at få en dialog om barnets
kostbehov og kostvaner.


2 til 4 år: Maks. 30 g
Børn og kost

4 til 7 år: Maks 40 g
Gode vaner grundlægges i barndommen.

7 til 10 år: Maks
Kosten har stor betydning for børns vækst, udvikling og risiko for
udvikling af blandt andet livsstilssygdomme senere i livet, og du
kender det sikkert fra dig selv at vaner er lettere at danne end at ændre.
En lille pose slik (85 g)
Hvis børn tidligt lærer vanen ”at spise sundt”, vil det derfor kunne
hjælpe dem og få betydning for deres kostvaner resten af livet. Det kan
blandt andet bidrage til at forebygge overvægt og andre kostrelaterede
sygdomme, som f.eks. diabetes og hjerte/kar-sygdomme. Hertil
kommer at kostsammensætningen også er af stor betydning for
udvikling af huller i tænderne, allerede fra vi er helt små.
Kosten er en del af vores måltider. Måltiderne indeholder samtidig
pædagogiske, sociale og kulturelle og muligheder, som bør bruges
positivt i hverdagen, dog altid med hensyntagen til helbreds-, kulturog religiøse forhold hos den enkelte.
Begræns de tomme kalorier.
Udtrukket tomme kalorier bruges om mad, som har højt indhold af sukker
og/eller fedt og ikke har et naturligt indhold af vitaminer og mineraler.
Børn som har en aktiv hverdag hvor leg og læring er i centrum, har brug for
sund og næringsrig mad.
I en sund og varieret kost er der også plads til tomme kalorier, bare i
begrænset mængde. Den af fødevarestyrelsens anbefalede mængde af tomme
kalorier et barn bør indtage, skal ikke serveres i barnets dagtilbud eller skole,
men være forbeholdt en hyggelig stund sammen med familien eller
kammerater.
Sammen kan vi støtte at barnet lærer gode vaner.
Forældre og medarbejder kan i fællesskab hjælpe barnet til at udvikle
gode kostvaner ved at dagligdagen indeholder de sunde valg.
Børn er afhængige, og udvikler vaner med udgangspunkt i det som
Under 2 år: Maks. 20
g
indeholder 67 g sukker.
Det er vigtigt at være
opmærksom på at
sukkeret findes i mange
fødevarer som vi
indtager i løbet af
dagen.
Alternativ til slik kan være

Udskåret frugt

Gulerødder og ærter
eller andre
grøntsager

Smoothies

Frosne bær

Nødder og tørret
frugt
Kilde: Vores børn
10
Pædagogisk læreplan 2015 og 2016
voksne serverer for dem. Børn betragter som udgangspunkt det som voksne serverer som ”det rigtige
valg” fordi de spejler sig i den voksne, og derfor bliver det et voksent ansvar at tilrettelægge kost og
måltider, som giver børnene gode vaner der rækker ind i voksenlivet.
Nyttige link:
http://www.altomkost.dk
http://sundemadpakker.dk
http://madfar.dk
http://www.enletterebarndom.dk
http://www.madklassen.dk
Hvad skal jeg gøre som forældre?
Hvis der er en anledning, hvor det er naturligt barnet har noget med, som kan spises i fælleskab med den øvrig
børnegruppe, er det en god ide´ at kontakte personalet, som kan være rådgivende i forhold til, hvad der er egnede til
det fælles måltid.
Denne mad og måltidspolitik betyder, at det ikke er accepteret, at børnene medbringer kage, is, kiks, slik lignede
produkter eller andet der ikke lever op til kostrådene.
Frem for at lave efterligninger af kager, så lad dig udfordre og skab din helt egen sunde fødselsdag snack
eller tradition 
Afrunding
Mad og måltidspolitikken er et resultat af, at vi lokalt skal forholde os til Holbæk kommunes
sundhedspolitik. Bestyrelsen i Distrikt Kildevangen har arbejdet med kostpolitikken i foråret 2014.
Besluttet at der i forbindelse med ikrafttrædelse afholdes et foredrag for forældre, der indeholder
inspiration til hvordan det kan lykkes i en travl hverdag også at lave sund og nærede mad på kort tid.
Ikrafttræden og foredrag sker i oktober 2014.
11
Pædagogisk læreplan 2015 og 2016
IT- & mediestrategi
Elektroniske medier og IT har for længst holdt deres indtog i
samfundet og ændret såvel kommunikation som dagligdag.
Det er ikke længere et spørgsmål om at gøre børnene trygge
ved IT eller skærme dem mod det store udbud. IT og medier
er en del af det moderne børneliv, hvor vi møder det i alle
mulige afskygninger hele tiden.
Vi vil derfor arbejde på at gøre børnene kritisk bevidste
brugere af IT og medier. Ikke ved at skærme dem for
teknologiens indtog, men ved at præsentere, udforske og
udvælge passende løsninger, der medvirker til at skabe et
kvalitativt udviklingstilbud, hvor teknologien anvendes til at
inddrage, involvere, udfordre og åbner for kreativitet.
Som voksne skal vi bruge vores (faglige) viden og kritiske
sans for sammen med børnene at finde frem til en sund og
udviklende brug af teknologiens mange fascinerende
muligheder.
Det er altså ikke et spørgsmål om vi vil tillade teknologien i
institutionen, men snarere om hvordan vi vil gribe sagen an.
Svaret er kritisk bevidste valg, der fremmer trivsel.
Vi vil i videst mulige omfang anvende teknologiens
muligheder. Enten for at frigive tid, der kan anvendes bedre,
eller fordi vi kan opnå bedre resultater ved teknologiens
hjælp.
Strategi for samarbejde med hjemmet
Vi vil være bedst for børn, men det kan vi ikke alene! Vi
skal udfordre tanken om institutionen, som stedet for børns
udvikling. Når vi vil være et ”udviklingstilbud til
børnefamilien”, så mener vi et tilbud om forpligtende
samarbejde – vi vil inkluderende fællesskaber og
medejerskab!
Vi skal være et kvalitativt pædagogisk supplement til den
trivsel, som familien helt naturligt er hovedaktør for. Vi vil
invitere til og insistere på en fælles indsats. Som supplement
til hjemmet, vil vi have øje for forskellighed og søge de
bedste løsninger ved fælles indsats.
Som forældre skal du opleve institutionen som
vedkommende – et sted for indflydelse og medejerskab.
Børnedistrikt Kildevangen er os – mennesker med fælles
interesse.
12
Pædagogisk læreplan 2015 og 2016
Sociale kompetencer
Temaet handler om:
Børns sociale kompetencer udvikles i samspil og leg med andre børn og voksne. Sociale kompetencer handler om at
kunne vise forståelse for egne og andre menneskers følelser og tanker, være i stand til at knytte sig til andre og danne
relationer og venskaber. Det handler om, at blive respekteret og anerkendt som menneske og deltage aktivt i forskellige
fællesskaber.
Børnene skal opleve medindflydelse på deres eget liv og egne vilkår. De skal inddrages i og opmuntres til at være
aktive deltagere i dagligdagen, og have mulighed for at indgå i demokratiske processer og samarbejde med børn og
voksne.
Børnene skal udvikle sig hen mod at kende egne grænser og respektere andres, og udvikle sig til rummelige og
tolerante mennesker.
Læringsmål:
Børnene skal lære:
1. At respektere og anerkende
hinandens grænser og
forskelligheder både fysisk og
psykisk
2. At tage initiativ til og at indgå i
forskellige fællesskaber og
aktiviteter
3. At udvise empati overfor hinanden,
og have en god omgangstone og
adfærd i dagligdagen
4. At håndtere relevant
medindflydelse
5. At løse konflikter gennem dialog
6. At indgå i relationer med andre
Tegn på læring:
Hvilke tegn på læring kan vi kigge efter?
1. De ældste børn tager hensyn til hinanden og hjælper de yngre.
Børnene kender og viser stop-tegnet. Børnene justerer sig i
forhold til hinanden, når nogen siger fra eller viser stop.
Børnene krammer ikke nogen, der ikke vil krammes.
2. Børnene finder på lege sammen med andre børn. Børnene kan
afstemme sig i forhold til situationen Børnene kan indgå under
fælles rammer og regler.
3. Børnene kender og følger stuens/ dagplejens rutiner og skikke.
Børnene viser omsorg overfor andre børn, med udgangspunkt i
alder og modenhed trøster, deler legetøj etc. Børnene viser
forståelse for andre og kan justere sig i forhold til andres
behov.
4. Børnene kan deltage i fælles beslutninger, og respektere et
fælles valg, også selvom deres mening ikke havde flertal.
Børnene kan tage ansvar for fælles beslutninger ved at tage
ansvar for mindre opgaver. Børnene kan vælge mellem
forskellige aktiviteter.
5. Børnene lytter til hinanden, når der opstår konflikter. De kan,
afhængig af alder og modenhed indgå kompromis.
6. Børnene har venner. Børnene danner nye relationer med børn
og voksne. Børnene knytter sig til de voksne. Børnene viser
glæde ved gensyn. Børnene opsøger eller modtager trøst fra
andre børn og voksne.
Det fysiske lærings- og børnemiljø:
Det fysiske lærings og børnemiljø handler om at skabe optimale fysiske rammer for børnenes trivsel og læring.
Dette gøres bl.a. ved at dæmpe støjniveauet ved at anvende støjdæmpende materialer, og indrette ”små rum” i rummet.
Børn har også brug for rum til fri udfoldelse, hvorfor der skal være mulighed for støjende aktiviteter i lokaler med
plads til ”store armbevægelser”.
13
Pædagogisk læreplan 2015 og 2016
Vi har ergonomiske tilpassede møbler, så børnene får optimale fysiske rammer, og vi tilstræber at indrette rummene
æstetisk, så de er inspirerende, overskuelige og harmoniske for øjet.
Valg af materialer og legetøj, skal understøtte børnenes læring i sociale kompetencer, eksempelvis
konstruktionslegetøj, dukkekrog, spil etc.
Det fysiske lærings- og børnemiljø (Den faglige professionelle tilgang)
Det psykiske lærings og børnemiljø omhandler det sociale læringsmiljø; om gode relationer mellem børn og voksne,
samt børnene imellem.
Et godt psykisk læringsmiljø rummer en høj grad af genkendelighed, således at dagens rytme og faste gøremål er
relativt ens i hverdagen. Dette skaber tryghed for børnene og frigiver dermed psykisk energi til læring og samvær med
andre. Dog skal der også gives plads til spontanitet og nysgerrighed. Det er vigtigt, at børnene får mulighed for at
koncentrere sig og ikke udsættes for konstante forstyrrende faktorer.
Vi giver børnene mulighed for at danne venskaber. Vi står til rådighed med vejledning og hjælp til de børn der har
svært ved at opbygge venskaber.
Vi arbejder med begrebet ”en god kammerat”. En god kammerat er en person, der er opmærksom på andres situation,
og som forstår, med udgangspunkt i alder og modenhed, at egne handlinger har betydning for andres velfærd. Vi skal
have øje for at alle deltager i fællesskabet (inklusion – ICDP) og at de voksne følger børnenes spor i tilrettelæggelsen
af hverdagens aktiviteter.
Vi skal tilbyde både voksenstyret og voksenstøttet læring, så vi derved giver børnene mulighed for at vælge mellem
flere læringsrum.
Vi arbejder aktivt på at dæmpe støjen i det daglige samvær med børnene og forholder os til det i vores pædagogiske
arbejdsmetoder, idet støj forringer børnenes trivsel og læringsmuligheder
Vi fremstår som rollemodeller. Vi skal sikre børnene nærvær. Gennem positiv og anerkendende dialog, skal børnene
støttes i at udvikle evnen til at udtrykke egne behov og forstå andres. Vi skal yderligere
samarbejde med børnene, og inddrage deres argumenter og således sikre deres deltagelse i demokratiske
beslutningsprocesser.
Pædagogiske metoder:
De pædagogiske metoder, der har særlig betydning for arbejdet med børnenes sociale kompetencer er:
 Brugen af piktogrammer (billeder, der skaber overblik over dagens aktiviteter)
 Uddannede inklusionsvejledere
 ICDP (International Child Development Programme) – en pædagogisk metode, der har til hensigt at udvikle
relationer mellem mennesker.
 Uddannede sprogvejledere på diplom niveau.
I Distriktet har vi mulighed for at gøre brug af TUF (Tværfagligt udviklingsforum), KF (Konsultativt forum) og UM
(Udviklingsmøde) Vi kan gøre brug af ressourcepædagoger, talepædagoger, sundhedsplejersker, fysioterapeuter,
ergoterapeuter og psykologer efter behov.
Mulige aktiviteter indenfor temaet:
 Brug af faldskærm
 Samling
 Fælleslege/Traditionslege
 Spil (fx Kragespil- billedlotteri)
 Tablet i grupper
 Bygge huler
 Leg med brio tog og lego med fælles mål
 Leg i sandkasse hvor der leges købmandsbutik eller leg med vandkanaler
 Rytmik og drama eks. Spejldans og ”bage boller” på ryggen af hinanden
 Rolleleg i dukkekrog
14
Pædagogisk læreplan 2015 og 2016
Barnets alsidige personlige udvikling
Temaet handler om:
Dette tema handler om, at alle børn får mulighed for at trives og udvikle deres personlighed og identitet. Identitet
handler om at kende sig selv og vide hvem man er, og hvordan man er anderledes fra andre. Alle børn skal opleve
tryghed og tilfredshed ved at være sig selv. Yderligere skal de udvikle en tro på, at de er og kan noget særligt, samt
føle sig betydningsfulde og værdsatte af andre. Med andre ord skal de udvikle både selvværd og selvtillid.
Temaet handler også om, at børnene får mulighed for at give udtryk for deres følelser og behov, og mestrer at sætte
egne grænser og udvikler evnen til at genkende og forstå andres.
En bred vifte af meningsfulde aktiviteter, leg og barnets egen aktivitet skal udfordre barnets nysgerrighed, kreativitet
og fantasi, med henblik på at tilegne sig ny viden, samt nye færdigheder, handlemuligheder og selvstændighed. Det er
vigtigt, at barnet udvikler bevidsthed om og stolthed over hvad det kan alene og sammen med andre. Yderligere skal
alle børn have mulighed for at indgå og sætte spor i forskellige fællesskaber og finde værdi i at indgå i nære relationer
med andre.
Læringsmål:
Børnene skal lære:
1. At forstå sig selv - hvem er
jeg og hvor kommer jeg fra?
2. At udtrykke sine følelser
(glæde, ked af det, sur, vred,
begejstret osv.)
3. At modtage og vise omsorg
4. At udtrykke egne behov og
respektere andres
5. At sætte grænser og
respektere andres
6. At kunne indgå under fælles
rammer.
7. At være i centrum og
respektere når andre er i
centrum
8. At indgå i forskellige former
for fællesskab
9. At samarbejde
10. At blive selvhjulpen
11. At vælge mellem forskellige
aktiviteter
Tegn på læring:
Hvilke tegn på læring kan vi kigge efter?
1. En stigende grad af forståelse for familierelationer, hvor bor jeg,
hvordan ser jeg ud og hvem ligner jeg. Har de en oplevelse af
tilfredshed og mestrer det både succes og nederlag.
2. Kan børnene udtrykke og forholde sig til egne følelser og på
hvilken måde? Reagerer børnene nuanceret og hensigtsmæssigt?
3. Er børnene opmærksomme på andre, er de hjælpsomme og viser
børnene empati? Trøster de fx hinanden?
4. Kan børnene bede om hjælp verbalt/nonverbalt og kan de udsætte
egne behov og vente på hinanden?
5. Kan børnene sige til og fra verbalt/nonverbalt på en god og
hensigtsmæssig måde overfor andre børn og voksne? Kan de
aflæse/forstå andres grænser og sætte sig i andres sted? Justerer
børnene sig fx, når andre siger fra?
6. Kan børnene lytte, vente, udsætte egne behov og forstå at det også
bliver dets tur?
7. Vil børnene gerne ytre sig og viser de glæde ved at være i centrum?
Vil de gerne vise at det ved og kan, er noget særligt? Holder de sig
tilbage, når andre er i centrum?
8. Kontakter børnene andre børn og voksne? Tager de initiativ til leg
eller andre aktiviteter. Vil det gerne deltage i spontane eller
planlagte aktiviteter? Kan de indgå i og mestre fastsatte rammer for
en konkret aktivitet? Forstår de at begå sig under forskellige regler
og rammer?
9. Er børnene hjælpsomme og bidrager de positivt i forskellige
situationer? Kan børnene fordele/ indtage roller i en leg og kan de
forhandle og indgå kompromisser?
10. Er børnene aktivt deltagende i af-og påklædning, spisning,
renlighedstræning og toiletbesøg og personlig hygiejne. Viser de
interesse i at kunne selv? Er de stædige, selvom noget er svært?
11. Er børnene nysgerrige og eksperimenterende? Er de opsøgende,
iagttagende og spørgende. Kan de være optaget og koncentreret om
en aktivitet i længere tid. Kan de vælge mellem forskellige
aktiviteter? Er børnene vedholdende og kan de stå fast ved deres
valg.
Det fysiske lærings- og børnemiljø
Det fysiske lærings og børnemiljø - både inde og ude - skal give mulighed for forskellige typer af rum, som giver alle
børn mulighed for at udvikle alle sider af deres alsidige personlige udvikling. Der skal være rum, som giver mulighed
for stille og fordybende lege og aktiviteter, således at støjniveauet mindskes, og rum og områder til vilde lege, og rum
til kreative og eksperimenterende aktiviteter.
Rummene og indretningen sigter mod at være inspirerende og overskuelige, hvor materialer og legetøj har deres faste
plads. Indretning, inventar og valg af legetøj udvælges med henblik på at mindske støj niveauet mest muligt såvel som
15
Pædagogisk læreplan 2015 og 2016
at sikre børnene et godt fysisk børnemiljø. Møbler og andet inventar skal være fysisk ergonomisk og indbyde til
selvhjulpenhed og motorisk udvikling.
Læring finder sted i alle tænkelige sammenhænge. Vi kigger på det enkelte barn og på børnegruppen og søger at
afstemme mængden af legetøj, materialer og aktiviteter til alderen så det giver alle børn mulighed for læring.
Nærmiljøet, skoven og hallen bliver brugt som supplerende fysiske læringsrum.
Det pædagogisk personalet skal generelt sikre positive normer for brugen af inventar og materialer, samt de forskellige
rum så børnene gennem hverdagens praksis udnytter læringsmiljøets muligheder.
Det psykiske lærings- og børnemiljø (Den faglige professionelle tilgang)
Det psykiske lærings og børnemiljø skal være præget af, at være et rart, trygt og sjovt sted for børn at være i, for
forældre at bruge og for personale at arbejde i.
Vi arbejder for at skabe et godt børnemiljø med nærværende, anerkendende og omsorgsfulde voksne, der er optagede
af at skabe et trygt miljø, hvor alle børn, trods forskellighed, inkluderes og værdsættes. Set i et børneperspektiv tages
der udgangspunkt i det enkelte barn således at valgmuligheder, medbestemmelse og medinddragelse er afstemt barnets
formåen og alder.
Der er en kendt og fast dagsrytme, som giver tryghed. En tilrettelagt dag, som veksler mellem voksenstyrede og
selvvalgte aktiviteter. Vi har en ugeplan, der både giver mulighed for faste strukturerede aktiviteter, som kan sigte mod
et bestemt læringsmål og spontane aktiviteter inspireret af børnenes initiativer. Vi følger børnenes spor og interesser,
inspirerer og støtter børnene i deres tilegnelse af nye færdigheder, viden, forståelse og holdninger. Vi iagttager det
enkelte barn og hele børnegruppen og reflekterer dagligt over børnemiljøet, og hvilke tiltag vi laver for at sikre alle
børn optimale muligheder for et godt og udviklende børneliv. Yderligere er vi bevidste om at være gode rollemodeller,
der både ser og hører barnet og møder det med anerkendelse.
For at sikre alle børn en positiv udvikling og optimale læringsmuligheder, udnytter vi mulighederne for at dele børn og
det pædagogiske personale op i mindre grupper. Det kan være aktiviteter hvor det pædagogiske personale har bestemt
aktiviteten, aktiviteter hvor det er børnene, der har bestemt eller det kan være leg efter børnenes eget valg.
Pædagogiske metoder:
De pædagogiske metoder, som benyttes i distriktet, og som har særlig relevans for arbejdet med temaet Barnets
alsidige personlige udvikling er:
 Uddannede inklusionsvejledere
 ICDP (International Child Development Programme) – en pædagogisk metode, der har til hensigt at udvikle
relationer mellem mennesker.
 Uddannede sprogvejledere på diplom niveau.
I Distriktet har vi mulighed for at gøre brug af TUF (Tværfagligt udviklingsforum), KF (Konsultativt forum) og UM
(Udviklingsmøde) Vi kan gøre brug af resourcepædagoger, talepædagoger, sundhedsplejersker, fysioterapeuter,
ergoterapeuter og psykologer efter behov.
Mulige aktiviteter indenfor temaet:
 Lave barnets hus med familiemedlemmer
 Gå tur og se hvor barnet bor.
 Tage billeder af glade munde, sure munde osv., og bruge billederne til dialog i samling/grupper
 Lege Bjørnen sover eller Lille hund der er nogen der har taget dit kødben

eller andre fælleslege
 Lave brydekampe
 Fødselsdagsstol/ritual
 Holde samling
 Spille spil
 Tegne og male
 Smagssanseleg
 Læse bøger/højtlæsning
 Tema: Hvem er jeg?
16
Pædagogisk læreplan 2015 og 2016
Krop og bevægelse
Temaet handler om:
Dette tema handler overordnet om, at børn skal udvikle motoriske færdigheder, og lære hvad deres krop kan og har
brug for, for at styrke den fysiske og mentale sundhed. Rammene omkring børnene skal derfor inspirere og motivere til
kropslige udfordringer og stimulere deres sanser. Alle børn skal have mulighed at opleve glæden ved at bruge kroppen.
Når barnet trives og får bedre kendskab til sin krop, kan barnet definere sine egne grænser og respektere andres.
Sundhed, bevægelse og ernæring har stor betydning for barnets udvikling og læring. Balancen mellem fysisk og
mental sundhed er meget vigtig for barnets trivsel, sundhed og læring.
Samtidig skal børn gennem hverdagens praksis, have mulighed for at udvikle en god hygiejne, med henblik på at
forebygge sygdom og forblive sund og rask.
Læringsmål:
Børnene skal lære:
1. At have lyst til og opleve glæde ved
at bruge deres krop og bevæge sig i
hverdagen både ude og inde
2. Om kroppen og kroppens funktioner.
3. Sine egne fysiske grænser for
nærhed at kende og respektere
andres
4. Selvhjulpenhed
5. Fin- og grovmotoriske færdigheder
6. At bruge og udvikle deres sanser og
derigennem tilegne sig den fysiske,
kulturelle og sociale omverden
7. Om sund kost og god hygiejne for at
styrke deres fysiske sundhed og
tilegne sig gode vaner
Tegn på læring:
Hvilke tegn på læring kan vi kigge efter?
1. At børnene selv viser interesse i at bevæge sig både ude og
inde, samt inviterer andre børn med (feks: på græsplanen, i
skoven klatre på træer, i sandkassen, på terrassen, på bakker,
ruche, gynge, køre på cykler, mooncars osv.).
2. At børnene har viden om brugen af gymnastikredskaber, fx:
slå en kolbøtte på en madras, kravle op på en ribbe, hulahop,
kaste og gribe bolde, at kravle og svinge på et reb, gå på
forhindring/balance bane. At børnene ved, at det der kommer
ind, kommer ud. At børnene kender ordene for kroppens
lemmer. At børnene tilegner sig nye bevægelsesmønstre, og
selv fortæller om hvad deres krop kan og viser det (feks:
lære at gå, at kravle på en skammel, træstamme)
3. At børnene har fysisk kontakt, der stemmer overens med
hvor tæt deres relationer er. At børnene justerer sig, hvis
andre trækker sig. At børnene ikke rører andre på steder,
som de andre ikke bryder sig om.
4. At børnene mestrer af og påklædning (kan selv tage tøj og
sko på til forskelligt vejr). At de kan kravle op på stigen, når
de skal skifts, eller løfter sig og hjælper til. Afhængig af
aldermodenhed.
5. At børnene mestrer fin motorik (kan klippe, klistre, sætte
perler på en snør, lukke knapper, lyne lynlås, klæder dukke
af og på osv.). Afhængig af alder/modenhed. At børnene
mestrer grov motorik (kan hoppe, hinke, løbe, kravle, stå på
et ben, gribe, kaste, slå en kolbøtte osv.). Afhængig af
alder/modenhed.
6. At børnene oplever nye sanse indtryk, og undersøger med
hænder, kroppen, fx rører forskellige materialer,
dufter/smager nye ting, giver hånd, krammer, dreje rundt
uden at falde, gynger osv.). Afhængig af alder/modenhed.
7. At børnene har viden om sund kost og god hygiejne samt
gode vaner, fx at børnene vasker hænder per rutine efter
toiletbesøg og før spisning, spiser varieret og er glade for at
smage nye madvarer. At børnene kan identificere sunde
madvarer fra usunde madvarer.
Det fysiske lærings- og børnemiljø
For at skabe et godt lærings- og børnemiljø er det vigtigt at rummene – ude som inde - er indrettet med korrekte
ergonomiske møbler, som støtter barnets kropsholdning, men som også udfordrer børnene motorisk.
Alle rum skal indrettes æstetisk for at skabe ro og harmoni, og inspirere til brug af børnenes sanser. Møblerne skal
udvælges med henblik på at formindske støjniveau og der skal tilføjes støjdæmpende materialer. Regelmæssig
udluftning og passende temperatur, skaber et godt indeklima og det har stor betydning for barnets børnemiljø og
læring.
Indretningen i hele institutionen skal tage udgangspunkt i børnenes højde og ergonomiske behov, fordi det støtte
barnets læring af at selv udfolde sig og udfordre sig fysisk.
17
Pædagogisk læreplan 2015 og 2016
Legetøj skal være af forskellige materialer, farver og former for at stimulere børnenes sanser og motoriske
færdigheder.
Det psykiske lærings- og børnemiljø (Den faglige professionelle tilgang)
Læringsmiljøet skal være trygt, motiverende, humoristisk, udfordrende, spændende og stemningsfuldt både inde og
ude. Det pædagogiske personale har ansvar for at skabe rammer, der inkluderer alle børn i aktiviteter i større eller
mindre grupper. De skal være interesserede og nysgerrige på børnenes meninger og børnenes perspektiver for at
inspirere og motivere børnene til selvudfoldelse.
Det pædagogiske personale gør brug af sine faglige og professionelle kompetencer som gode rollemodeller. Børn lærer
bedst ved at prøve at gøre ting selv, ved at opleve (se, føle, smage, lugte) og at der bliver stillet passende krav til dem.
Det pædagogiske personale har ansvaret for at inddrage børnenes perspektiver, dvs at skabe et læringsrum, hvor de
voksne følger barnets initiativer. Yderligere skal vi tilbyde motoriske aktiviteter, der understøtter de læringsmål, som
er opsat inden for dette tema. Det betyder, at den voksne både skal gå foran og ved siden af barnet.
Vi skal bruge faglig viden om og indsigt i kroppen og børnenes motoriske og kropslige udvikling i hverdagen, for at
støtte børnenes udvikling og læring, således at alle børn får optimale muligheder for at opfylde læringsmålene indenfor
temaet.
Vi skal være aktive og deltagende i alle aktiviteter på eget niveau, samt have en anerkendende tilgang, og bruge
hinandens kompetencer optimalt.
Pædagogiske metoder:
Bevægelse, sundhed og læring er vigtige begreber i forbindelse med DGI certificering. I distrikt Kildevang er alle
børnehuse DGI-certificerede, hvilket betyder, at vi er uddannede i at arbejde med børns leg og bevægelse. Vi benytter
os af denne metode, fordi den støtter vores læringsmål i temaet. Metoden sætter fokus på sang/bevægelsesleg i
dagligdagen og lærer børn om deres krop og om at opnå gode motionsvaner. Alle disse lege leges både inde og ude og
børnene får stimuleret mange sanser på forskellige måder. Børn lærer om kroppen, øver naturlige bevægelser og
tilegner sig nye bevægelses mønstre.
I Distriktet har vi mulighed for at gøre brug af TUF (Tværfagligt udviklingsforum), KF (Konsultativt forum) og UM
(Udviklingsmøde). Vi kan gøre brug af resourcepædagoger, talepædagoger, sundhedsplejersker, fysioterapeuter,
ergoterapeuter og psykologer efter behov.
Mulige aktiviteter indenfor temaet:
 Balance/forhindring bane – led/muskel sans, vestibuler sans
 Bevægelses sange – hoppe, kravle, klappe, vinke, løbe osv.
 Berørings leg ”hot dog” – kinæstetisk sans
 Løbe cykler, løbehjul, mooncars, køre med trillebør
 Gynge, vippe, løbe, hinke, springe, gå på hænder, slå kolbøtter,
 Krop-fakta sange – ”de skøre knogler, prutte sangen”

Tema: Min krop
 Tema: Sund kost
18
Pædagogisk læreplan 2015 og 2016
Kulturelle udtryksformer og værdier
Temaet handler om:
Kultur er udtryk for det, vi gør, det vi tænker, det vi taler om. Kulturen danner hermed grundlag for måden, vi handler
på. I en god kultur er der plads til, at vi kan være og lære sammen, sådan at det enkelte barn og barnets familie føler sig
inkluderet.
Værdier er det, som vi lægger vægt på og finder uundværligt i den kultur, vi befinder os i.
Eksempler på udtryksformer kan blandt andet være traditionslege (f.eks. "Bjørnen sover"), rim/remser, sange med og
uden fagter, teater, historiefortælling og eventyr. Hertil kommer alle former for kreative aktiviteter/udtryk f.eks.
klippe/klistre, male og lignende.
Læringsmål:
Børnene skal lære:
1. Årets danske traditioner at
kende
2. Digitale medier og deres
muligheder at kende
3. At udtrykke sig kreativt
4. Forskellige nye og gamle sange
at kende
5. Om forskellige lande,
forskellige kulturer og
livsformer
6. Børnelitteratur at kende
7. At bruge fagbøger til at opsøge
viden
8. Om lokalsamfundets kulturelle
muligheder fx kirke og
bibliotek
Tegn på læring:
Hvilke tegn på læring kan vi kigge efter?
1. Børnene spørger f. eks til julen, når vi nærmer os december. De
har en ide om, hvilke traditioner der hører til højtiderne, f. eks
fastelavn = tøndeslagning og udklædning. Hos de 0-3 årige er det
sværere, men henimod de 3 år begynder det at komme til udtryk.
Frem til da er det de voksne, der er kulturbærere/skabere.
2. Allerede tidligt ser vi, efter få præsentationer af tablet, at de har en
ide om, at den kan gøre noget, når man rører ved skærmen. De lidt
større børn, ca. 2,5-3 år, ved, at tablets kan flere ting og at man
f.eks. kan vælge at spille vendespil eller se video fra gårdsdagens
tur. De største 4-6 årige begynder at være bevidste om, at man kan
opsøge viden via tablet og PC. F.eks. Kan vi finde ud af, hvad det
er for en larve, vi har fundet på legepladsen.
3. De mindste er meget tidligt glade for at tegne, male og lege med
modellervoks. Ude i sandkassen leger de tit, at de bager kager. I
børnehaven oplever vi, at børnene f.eks. selv laver
cirkusforestillinger, hvor de klipper billetter, øver sig og viser det
for andre børn og voksne.
4. Hos de mindste oplever vi, at børnene bruger fagter fra en
bestemt sang, hvis de gerne vil have, at vi synger den. De synger
for sig selv og hinanden. De større børn begynder at være bevidste
om, at sang kan bruges til trøst, det at synge skaber glæde, og de
synger gerne for andre.
5. For de største kan et tegn være, når vi oplever, at børnene ved, at
der findes andre flag end det danske og at flagene hedder noget
forskelligt (f.eks. Dannebrog). De ved, at, i nogle lande, er der
meget varmt, i andre er det meget koldt og der er sne. Efter at
have læst i en bog om klokken (hvad sker der i Afrika kl. 12,
kontra hvad sker der i Danmark kl. 12), så får børnene en
forståelse for, at tiden ikke er ens i alle lande. Og at vi lever på
forskellige måder. I Afrika skal børn arbejde og har ikke altid mad
nok, sådan er det ikke i Danmark.
6. Børnene efterspørger en bestemt bog. De ved at der er mange
forskellige bøger og at der er forskellige typer af historier.
7. Børnene spørger om at få lov til at låne "dyrebogen" (opslagsbog
med dyr). De ved at man kan bruge fagbøger til at slå op i, og de
gør det på eget initiativ.
8. I december begynder børnene (3-6 årige) f.eks. at tale om, at vi
skal i kirke. De ved, at der er en præst i kirken, og de beder om at
komme i skoven. Børnene spørger om at tage på biblioteket.
Fysisk lærings- og børnemiljø
Et godt fysisk børne- og læringsmiljø handler om at give mulighed for fordybelse i rammer uden støj, blandt andet ved
at dele børnegruppen op, men også via indretning og udnyttelse af rum. Derudover er belysningen vigtig. Der skal
være en god generel belysning, men også mulighed for punktbelysning (f.eks. læselampe ved lænestolen).
19
Pædagogisk læreplan 2015 og 2016
Punktbelysning kan være med til at skabe et rum i rummet og hjælpe med at skabe fokus på et bestemt område.
Rammerne skal være æstetiske og skabe ro, så der ikke er for mange visuelle forstyrrelser. Det betyder blandt andet, at
grundfarverne i rummene er rolige og relativt neutrale. Vægge kan udsmykkes med børnenes kreative og kulturelle
udtryk. Samtidig skal rammerne inspirere til flere former for kulturelle udtryk. Der skal være materialer til rådighed til
kreative udtryk, jo ældre børn, des flere forskellige materialer skal der være tilgængelige. Legetøjet skal lægge op til
snak om kultur (f.eks. flerkulturelle dukker). Kassen med udklædningstøj er med til at understøtte teater som kulturel
udtryksform. Indretningen skal derfor generelt afspejle og tilgodese arbejdet med de enkelte læringsmål.
Psykisk lærings- og børnemiljø (Den professionelles tilgang og rolle)
Et godt psykisk lærings- og børnemiljø skal være trygt, åbent og inkluderende, så der er plads til individuelle udtryk
(der er ikke noget, der er rigtigt eller forkert, når man f.eks. maler). Dette er vigtigt for at det enkelte barn føler sig
inkluderet og tør udtrykke sig kreativt. Miljøet må gerne være struktureret, men med plads til at inddrage børnenes
perspektiver og følge deres spor.
Børnenes læring og trivsel er det pædagogiske personales kerneopgave, og derfor er det vigtigt at holde fokus på
børneperspektivet og skabe tryghed. Trygge børn lærer bedst. Det pædagogiske personale er rollemodeller og de skal
derfor være eksperimenterende og opsøgende sammen med børnene. Personalet behøver ikke at vide alt om andre
landes kultur eller teater, bare man går ind til opgaven sammen med børnene - måske lærer personalet også noget.
Derudover skal det pædagogiske personale være dygtige i deres relationskompetence, og evne at kunne møde børn og
forældre positivt, anerkendende og inkluderende, idet måden man bliver mødt på, påvirker måden man reagerer på.
Pædagogiske metoder:
De metoder, der er særligt relevante indenfor arbejdet med dette tema er:
 ICDP (International Children Development Program). Dette er en metode, som bruges til at udvikle
relationskompetence, både i forholdet til børnene, forældrene og kollegerne.
 Sprogvejlederne bruger vi til at holde fokus på kvaliteten af vores sproglige læringsmiljø. De har også lært os
metoder så som dialogisk læsning, der benyttes til arbejdet med børnelitteratur, der er centralt i dette tema.
 Uddannede sprogvejledere på diplom niveau.
Andre metoder til at underbygge temaet kunne være sangbøger, brug af musikskolen, fortællekufferter og anvendelse
af digitale medier.
Vi benytter os selvfølgelig også af de flerfaglige indsatser (KF, TUF m.m.) i det omfang det vurderes aktuelt.
Mulige aktiviteter indenfor temaet:
 Tegne/male og generelle værkstedsaktiviteter.
 Teater/cirkus.
 Leg med udklædning.
 Læse om forskellige kulturer (f.eks. bogen om klokken i forskellige lande).
 Låne bøger om andre lande.
 Bruge tablet som pædagogisk redskab, til at søge viden, optage børnenes teater forestillinger, lave teater i
app’en ”PuppetPals”, optage turen man var på, børnenes leg m.m.
 Tage på ture i nærmiljøet (kirke, bibliotek, museet m.m.)
 Se på forskellige måder at leve på (f.eks. bondegårdstur, kontra gåtur i det lokale parcelhusområde).
 Sanglege (”Bjørnen sover”, ”Jeg gik mig over sø og land” m.m.).
 Sange med fagter, lav eventuelt en sangbog til børnegruppen, som kan bruges ved morgensamlingen.
 Snak om hår, hud og øjenfarve.
 Lave projekter om, hvem der bor hvor (eventuelt i børnegruppen)
 Julefest, fastelavnsfest mv.
20
Pædagogisk læreplan 2015 og 2016
Natur og naturfænomener
Temaet handler om, at vi alle er opmærksomme på og bruger naturen der omkring os, samt at vi i fællesskab udvikler
respekt for og tager vare på miljøet.
Natur omhandler:
Zoologi som er levende væsner – altså dyr. Det er også botanik, som omhandler planter og træer. Geologi som er sten
og jord og desuden alt det, som er over os. Her tænkes på himmelrummet. Stjerner, planeter osv.
Temaet omfatter i øvrigt naturfænomener, såsom vejr og årstider. Årstidernes vejrforhold har stor indflydelse på,
hvordan vi oplever naturen. Oplevelser i naturen udvikler børn både følelsesmæssigt, mentalt og fysisk.
Indenfor de sidste årtier har vejret har taget en drejning – oftest til det værre, som i stigende grad påvirker os, som vi
bør være opmærksomme på. Her tænkes på orkaner, jordskælv, skybrud, vulkanudbrud, tsunamier o.a.
Læringsmål:
Børnene skal lære:
1. At udvikle respekt og forståelse for
naturen
2. At opleve glæde og fortrolighed ved at
være i naturen
3. At opnå viden om og erfaring med
botanik, zoologi, geologi og
himmelrummet
4. At opnå viden om vejr og
vejrfænomener
5. At udforske naturen og dens
muligheder
Tegn på læring:
Hvilke tegn på læring kan vi kigge efter?
1. At børnene ikke knækker grene, ødelægger planter og
træder på dyr. De smider ikke affald i naturen.
2. At børnene opfordrer til udeliv på trods af vejret.
3. Børnene benævner dyret, planten og træet med det
korrekte navn. Det lille barn peger på solen og månen.
Det kalder sand for sand og sten for sten. De større
børn kender forskel på sten.
4. Børnene kender forskel på årstiderne og iklæder sig
korrekt påklædning herefter. De lægger mærke til de
mørke skyer og benævner den kommende regn.
Børnene kan identificere forskellige vejrtyper og
naturfænomener enten direkte i naturen eller på
billeder. De har en fornemmelse for, man ikke kan lave
snemænd om sommeren eller dyrke jordbær udendørs
om vinteren. De mindre børn benævner regnvejr,
blæsevejr, solskin osv.
5. Børnene inddrager naturens materialer i leg. Bygger
huler, fægter med pinde, leger med blade, hopper i
vandpytter, laver mudderkager osv. De udfordrer sig
selv i naturen. Klatrer i træer. Render op og ned ad
bakker i vådt og tørt vejr. De smager på naturens
”herligheder”.
Det fysiske lærings- og børnemiljø:
Det fysiske læringsmiljø skal være indrettet således, at der for det pædagogiske personale er let adgang til materialer,
som understøtter børns udforskning af temaet. Rummene skal være malet i neutrale farver og der skal ikke hænge for
mange ting på væggene. Rummene indenfor skal inspirere til fordybelse og ro, og naturen skal afspejle sig i den
fysiske indretning, fx som forundringsskab, plakater med dyr/planter, akvarium o.l.
Vi skal have en legeplads, som giver anledning til fordybelse og eksperimenter i naturen. Der skal være mulighed for
at gå på jagt efter dyr, planter, identificere træer, tænde op i bålet, samt smage på naturens materialer, eventuelt
tilberedt over bål. At dyrke egne frugter/egen køkkenhave kan fx være et godt fysisk læringsrum indenfor dette tema.
Vi skal i øvrigt gøre brug af nærområdets skove, vandhuller m.m.
Det psykiske lærings- og børnemiljø (Den faglige professionelle tilgang)
Det pædagogiske personale skal være gode rollemodeller, som går foran børnene og strukturerer aktiviteter indenfor
temaet. Det pædagogiske personale skal være inspirerende og hele tiden være opmærksomme på, at følge op på det,
barnet viser interesse i – altså følge deres spor og derved inddrage barnets perspektiv på temaet. I bestræbelserne på at
skabe et godt børnemiljø, som fordrer trivsel for alle børn, er vi inkluderende og anerkender, at børn er forskellige ift.
læring. Målet er stadig det samme, men metoden og tidsperspektivet kan være forskelligt.
Pædagogiske metoder:
De pædagogiske metoder som særligt benyttes indenfor arbejdet med dette tema er:
 Inspiration fra naturvejleder.
 DGI – leg og bevægelse i naturen
 Inddragelse af forældre med særlig ekspertise indenfor temaet.
21
Pædagogisk læreplan 2015 og 2016
I Distriktet har vi mulighed for at gøre brug af TUF (Tværfagligt udviklingsforum), KF (Konsultativt forum) og UM
(Udviklingsmøde). Vi kan gøre brug af resourcepædagoger, talepædagoger, sundhedsplejersker, fysioterapeuter,
ergoterapeuter og psykologer efter behov.
Mulige aktiviteter indenfor temaet:
 Vi samler skrald/affald.
 Indsamle ingredienser fra naturen. Smage på det og eventuelt tilberede det over bål.
 Samle materialer i naturen til senere aktiviteter (påske, jul osv.)
 Fagtesange om dyr og natur.
 ”Så et frø og se det vokse.”

Forrådnelseseksperimenter.

Vi tager på opdagelse på legepladsen/i skove og ved vandhullet.
 Fisketur
 Affaldssortering i hverdagen
 På blomsterjagt – hvilke blomster kan vi finde?
 Dyrehold
 Grave i jord-projekter – hvad kan vi finde?
 Brug af tablets, som understøttende redskab, til at udforske natur og naturfænomener.
22
Pædagogisk læreplan 2015 og 2016
Sprog
Temaet handler om:
Sprog er vigtigt for menneskers sociale samvær, fordi det gør os i stand til at kommunikere med vores omgivelser. Det
er derfor vigtigt, at børnenes sproglige kompetencer styrkes, så de har mulighed for at deltage i det sociale og
kulturelle fællesskab, og derigennem udvikle sin egen identitet.
Sprog er en forudsætning for at kunne udtrykke sig og kommunikere med andre. Sprog handler om at udtrykke sig,
lytte og forstå. Sproget er dermed barnets redskab til at kommunikere egne følelser og tanker og omsætte disse til
handling. Sprog er ikke kun verbalt, men også non- verbalt. Det handler derfor også om at forstå andres og udvikle
eget kropssprog og mimik.
Læringsmål:
Børnene skal lære:
1. At bruge dialog som
kommunikationsmiddel og til
løsning af konflikter
2. At afkode andres kropssprog og
mimik
3. Et nuanceret og alderssvarende
ordforråd og begrebsforståelse
4. At forstå og følge kollektive
beskeder
5. At sætte ord på egne tanker,
følelser, oplevelser og handlinger
(fx narrative fortællinger) og at
argumentere for egne holdninger
og synspunkter
6. Dagligdags samtaleregler (Lytte,
vente på tur mm.)
7. At benytte forskellige
kommunikationsmidler
(tablet/IT) til kommunikation og
vidensøgning
Tegn på læring:
Hvilke tegn på læring kan vi kigge efter?
1. Færre fysiske konflikter: Færre bid og slag og med støtte fra det
pædagogiske personale, begynde at sætte ord på egne følelser.
Børnene lytter på skift til hinanden og finder fælles
kompromisser, når der opstår konflikt. Børnene deltager aktivt i
dialog fx til dialogisk læsning
2. Børnene begynder at aflæse de andres kropssprog: De justerer
sig fx ift. hvornår den anden synes det er sjovt, og hvornår det
ikke er. De ”læser” hvornår der er nogen der har brug for hjælp,
og henter den.
3. De er sproglig aktive (ved samling, leg, socialt samspil,
konflikter og aktiviteter). Børnene begynder at synge/sige de
rim og remser vi bruger dagligdagen (enten ved deltagelse ved
fælles aktivitet eller på egen hånd). Børnene mestrer at sætte ord
på dagligdags aktiviteter og begreber. Børnene kender forskel på
fx ud/ind, op/ned osv. Tegn på hvornår de har lært begreberne
op under osv., er når de begynder at bruge begreberne korrekt i
daglig tale. De begynder at bruge de lærte ord i forskellige
kontekster. Fx når de har lært et ord som ko og kan kategorisere
den som bondegårdsdyr m.m. Eller når et ord lært i en
sammenhæng bruges i andre.
4. Børnene kan forstå stadigt længere beskeder. Fx gå fra at skulle
guides til selv at kunne udføre en opgave, at forstå at beskeden
gælder hele gruppen inkl. ”mig”. At de følger beskederne i
handling.
5. Børnene fortæller om oplevelser. De begynder at fortælle om det
de har oplevet eller skal opleve senere. Når de kan fortælle hvad
de gerne vil fx ”jeg synes ikke det er i orden at...., eller jeg vil
gerne have at....”.
6. De går fra at bruge lyde og fagter til at anvende sprog. De går
fra pludren til ord og enkelte ord til hele sætninger. De forstår
hvordan man taler til hinanden, og de venter til andre har talt
færdigt. De giver plads til andres fortællinger og kan vente på at
det er min tur. De holder fokus på samtaleemnet. Narrativer: De
kan genfortælle fortællinger hørt af andre eller fortælle om egne
oplevelser.
7. De kan benytte tablet til fx sprogspil, tegning og til at søge
viden.
Det fysiske lærings- og børnemiljø
Det fysiske læringsmiljø skal give plads til læring, og der skal være nem adgang til sprogunderstøttende materialer og
legetøj. Materialer/legetøj skal være motiverende og inspirerende.
Der skal være mulighed for at skabe rum i rummet med plads og ro til at fordybe sig i sprogarbejdet og inkludere alle
børn i større eller mindre grupper.
I forhold til børnemiljøet er det vigtigt at have fokus på støjniveauet, da dette har betydelig indvirkning på børnenes
generelle læring og særligt på deres sproglige udvikling.
For at skabe et godt inspirerende læringsmiljø skal det rent æstetisk være ”ro for øjet”, dvs. at der skal være malet med
23
Pædagogisk læreplan 2015 og 2016
neutrale farver og indretningen skal være overskuelig for børnene.
Det psykiske lærings- og børnemiljø
Først og fremmest er det vigtigt for børnenes lærings- og børnemiljø, at det pædagogiske personale har en
grundlæggende viden om børns sproglige udvikling 0-5 år.
I det psykiske læringsmiljø skal alle børn inkluderes og mødes hvor de er ( zonen for nærmeste udvikling). Vi skal
huske at vi har samme mål for alle børn, men være opmærksomme på, at vejen til målet kan være forskelligt fra barn
til barn.
Der skal være plads til de selvvalgte aktiviteter, da det giver børnene mulighed for at afprøve og øve sig i de
forskellige sproglige aktiviteter.
Vi skal indbyde børnene til dialog og udfordre dem sprogligt ved at stille åbne spørgsmål, og tilbyde nye ord og
begreber for derved løbende at udvikle børnenes sproglige kompetencer.
Pædagogiske metoder:
De pædagogiske metoder, der er særligt relevante for arbejdet med temaet sprog er:
Trin for trin – et pædagogisk redskab, som kan bruges i arbejdet med børn i større eller mindre grupper, og som
tilsigter at udvikle børnenes evne til at aflæse hinanden og udvikle empati og passende adfærd
Fri for Mobberi - et samtale redskab, som benyttes i arbejdet med børnene
Sprogvurderinger – en systematisk vurdering af børnenes sproglige kompetencer
Dialogisk læsning – en oplæsningsmetode, der inddrager børnenes forståelse aktivt undervejs i læsningen.
I Distriktet har vi mulighed for at gøre brug af TUF (Tværfagligt udviklingsforum), KF (Konsultativt forum) og UM
(Udviklingsmøde). Vi kan gøre brug af ressourcepædagoger, talepædagoger, sundhedsplejersker, fysioterapeuter,
ergoterapeuter og psykologer efter behov.
 Uddannede inklusionsvejledere
 ICDP (International Child Development Programme) – en pædagogisk metode, der har til hensigt at udvikle
relationer mellem mennesker.
 Uddannede sprogvejledere på diplom niveau.
Mulige aktiviteter indenfor temaet:
 Dialogisk læsning - en højtlæsningsmetode hvor børnene inddrages aktivt
 Hverdagssamtaler (de små samtaler med barnet i hverdagen)
 Spil (vendespil, tablet, puslespil og billedlotteri)
 Sanglege (musik og sang, rytmik)
 Teater/ drama med fokus på formidling og sprog
 Narrativer (fortællinger), digte og læse historier
 Tema arbejde med forskellige sproglige temaer
 Vrøvleskriv
 Kimsleg
 ”Gæt et dyr/en frugt/eller noget helt andet”
 Benævner handlinger og hensigter.
24
Pædagogisk læreplan 2015 og 2016
Dokumentation:
Dokumentation kan deles op i to dokumentationsformer; den
beskrivende og den reflekterende.
Den beskrivende dokumentation er målrettet børn og
forældre, og kan være alt fra fotos til dagbøger.
Den reflekterende dokumentation er et redskab til udvikling
af pædagogisk praksis, samt barnets og personalets læring.
Beskrivende dokumentation:





Tablet
Video
Fotokollager med tekst
Skriftlig beskrivelse af aktiviteter, metoder og
effekt/dagbog
Hjemmesiden.
Reflekterende dokumentation:





for aktiviteten, og de enkelte indsatsområder, samt
børnenes læring og udbytte af aktiviteterne.
Vi evaluerer på personalemøderne ca. hver måned
i forhold til læreplanstemaerne.
Inddragelse af bestyrelsen.
Distriktets bestyrelse får præsenteret det samlede
materiale og der i en dialogisk proces og forholde
sig spørgende til beskrivelsen af det pædagogiske
arbejde.
Bestyrelsen har udarbejdet principper for distriktet,
der indgår som en del af den pædagogiske
læreplan.
En gang årligt får distriktets bestyrelse en
redegørelse fra det enkelte børnehus omkring
evalueringen af den pædagogiske læreplan.
Barnets læreplan
Narrative fortællinger
Ugeplaner
Årsplaner
Børnenes spor; kreative udtryk, tegning, maleri,
foto, udsmykning.
Evaluering af praksis.
Vi evaluerer internt på stue- og afdelingsmøder,
personalemøder og via dialog. Stue- og afdelings møder
afholdes 8-10 gange pr år, og personalemøder 8-10 gange pr
år.
Her bruger vi følgende redskaber:



”Barnets læreplan”. Vi vurderer det enkelte barns
udvikling, trivsel og læring i samarbejde med
forældrene via daglig dialog og ”barnets læreplan”
3 gange pr år.
Narrative fortællinger, som nedskrives min 2
gange pr. md. og diskuteres ved stue- og
afdelingsmøderne.
Vi arbejder med ugeplaner, der beskriver det vi har
fokus på ud fra ”barnets læreplan”,
læreplanstemaerne og kerneopgaven læring og
trivsel.
Ugeplanerne evalueres ved stue- og
afdelingsmøderne, hvor der evalueres på målene
25
Pædagogisk læreplan 2015 og 2016
Afslutning
Den pædagogiske læreplan er gældende for 2015. Den er
udarbejdet i samarbejde mellem pædagogisk personale,
ledelse og bestyrelse i distriktet, dele af den pædagogiske
læreplan er faciliteret af en projektleder fra Børn og unge
sekretariatet.
Den pædagogiske læreplan har relation til følgende
strategier og politikker.




Børn og unge politik i Holbæk kommune
Strategi for fremtidens dagtilbud i Holbæk
kommune.
Inklusionsgrundlaget i Holbæk kommune.
Sprog og læsestrategi i Holbæk kommune.
Den pædagogisk læreplan er det mest centrale pædagogiske
redskab der anvendes i hverdagen, de beskrevne mål og
metoder er med udgangspunkt i nyeste forskning, det
betyder børnehuset har en forpligtelse til i evalueringen at
dokumenter evidensfor hvad der virker og det har den
ønskede effekt for det pædagogiske arbejde.
Den endelige pædagogiske læreplan er godkendt af
bestyrelsen ved dagtilbudsdistrikt Kildevangen d. 19.
november 2014 og efterfølgende af udvalget for børn i
begyndelsen af januar 2015.
26