1. No category

Undervisningsmateriale
DEN GERRIGE
Af Molière
For Folkeskolens 9.-10. Klasser og gymnasieskolens tre trin
Udarbejdet af
Lisbeth Kahr Greve (Tradium, Randers) og Julie Greve Ejlersen (Horsens Gymnasium)
Sæson 2013/14
Undervisningsmateriale til Den Gerrige
Aarhus Teater Store Scene, sæson 2013-14
2
Indhold
Praktisk info om Den Gerrige …........................................................................................................................................................3
Indledning.............................................................................................................................................................................................4
Handlingen
1. Kort resumé..................................................................................................................................................................................5
2.Udførligt handlingsreferat............................................................................................................................................................5
3.Karaktererne.................................................................................................................................................................................7
4.Skriv en anmeldelse af stykket.....................................................................................................................................................7
I Baggrund
1.Molière.........................................................................................................................................................................................8
2.Barokken og den gryende oplysningstid.................................................................................................................................10
3.Komedien................................................................................................................................................................................... 11
4.Commedia dell’arte................................................................................................................................................................... 11
a. Rollefag...................................................................................................................................................................................13
b. Figurarbejde...........................................................................................................................................................................13
c. Kludedukken...........................................................................................................................................................................14
d. Improvisation..........................................................................................................................................................................14
e. Stills.........................................................................................................................................................................................14
f. Masker.....................................................................................................................................................................................14
5.Molière og Holberg...................................................................................................................................................................15
a. Molière og den danske skueplads.........................................................................................................................................15
b. Molière og Holbergs komedier..............................................................................................................................................15
II Den Gerrige på Aarhus Teater
1. Runar Hodnes iscenesættelse...................................................................................................................................................17
2.Markus Karners scenografi........................................................................................................................................................19
III Klassikerdebatten.................................................................................................................................................................22
IV Tekstuddrag fra Den Gerrige...........................................................................................................................................23
Litteraturliste..............................................................................................................................................................................27
Læs mere om vores GRATIS pædagogiske tilbud på
http://www.aarhusteater.dk/særligt-for/skoler/
3
Undervisningsmateriale til Den Gerrige
Aarhus Teater Store Scene, sæson 2013-14
Praktisk info
MEDVIRKENDE
Spilleperiode
Aarhus Teater Store Scene 6. september – 5. oktober 2013
Læs mere om Den Gerrige på www.aarhusteater.dk
Den Gerrige
SKOLEBilletter
Tlf. 7020 4292 (man-fre kl. 12-18) eller [email protected]
Ordinære billetter (bl.a studenter- og ungdomsbilletter)
købes direkte på www.aarhusteater.dk
Priser og rabatter
Skolepris: 85 kr. (man-tor)
Studerende og unge under 20 år: 78-138 kr. (halv pris)
Den Gerrige af Molière
Af jean baptiste MOLIÈRE bearbejdet
til Aarhus Teater af RUNAR HODNE
Oversættelse jesper Kjær
Iscenesættelse runar hodne
Scenografi markus karner
Kostumedesign ane aasheim
Niels Ellegaard
Jacob Madsen Kvols Laura Christensen
Merete Hegner
Thomas Bang
Sicilia Gadborg
Jesper Dupont
Bue Wandahl
Jens Zacho Böye
Kim Veisgaard
Louise Scheel*
Ulrik Waarli Grimstad*
Lysdesign ulrik Gad
Niels Ellegaard // harpagon
Jacob Madsen Kvols // cléante
Pædagogiske tilbud
• Få tilsendt manuskriptet til Den Gerrige – skriv til
[email protected]
• Teater- og skriveværksted i forbindelse med forestillingen
(gratis)
• Mød skuespillerne (gratis)
• Få tilsendt vores skolebrochure for sæson 2013-14:
Send en mail til [email protected] med navn og
adresse og vi sender brochuren til dig.
Laura Christensen // élise
Læs mere på
http://www.aarhusteater.dk/særligt-for/skoler/
Ulrik Waarli Grimstad* // politi-
Merete Hegner // frosine
Thomas Bang // la flêche
Sicilia Gadborg Høegh // mariane
Jesper Dupont// valère
Bue WandahL // mester jacques
Jens Zacho Böye // Grev anselme
Kim Veisgaard// mester simon
kommisær
Louise Scheel* // la merluche
* 3. års elever fra Skuespillerskolen v. Aarhus Teater
4
Undervisningsmateriale til Den Gerrige
Aarhus Teater Store Scene, sæson 2013-14
Indledning
Du kan få tilsendt manuskriptet
til Den Gerrige ved at skrive til
[email protected]
Den Gerrige - eller Gnieren - er skrevet af franskmanden Jean-Baptiste Molière i 1668. Stykket er tidligere blevet opført på
Aarhus Teater i 1929 og i 2011 opsatte Det Kongelige Teater en anmelderrost udgave af stykket med Søren Sætter-Lassen
i hovedrollen. Molière er særligt kendt for sine samfundsrevsende komedier, hvor han benytter latteren som våben. Derudover er han en mester ud i karakterkomedien og hertil er Den Gerrige et slående eksempel. Molière hentede blandt andet
sin inspiration i den italienske Comedia dell’arte-tradition med sine skarpt tegnede figurer og slående fysik. Han formåede
egenhændigt at udvide komediegenren og bringe den på højde med tragedien i sin samtid.
Den Gerrige er både en samfundssatire og en karakter- og forvekslingskomedie. På den måde kan publikum forvente en opsætning, der ikke blot bliver humoristisk men også samfundsbidende. Det altoverskyggende tema i forestillingen er hovedkarakteren Harpagons nærighed, der styrer alle hans handlinger og tvinger personerne i hans nærhed ud i scenarier, der har
stadigt større konsekvenser for deres liv. Men det hele gøres i en tone, der konstant udfordrer de alvorligere situationer og
udstiller nærighedens grinagtige sider.
Undervisningsmaterialet henvender sig til lærere og elever i folkeskolens 9.-10. Klasser og gymnasiet tre trin.
Materialet er inddelt i fire hoveddele:
I første del ser vi på den historiske baggrund – om Molière og hans samtid, komediegenren, commedia dell’arte og Molière
sammenlignet med vores egen Holberg.
I anden del zoomer vi ind på selve Aarhus Teaters opførelse af Den Gerrige med fokus på instruktøren og scenografen.
I tredje del ser vi på klassikerdebatten og stiller spørgsmålet - med udgangspunkt i Lars Liebst og Erik A. Nielsen bog Hvem
ejer Shakespeare og med fokus på Aarhus Teaters version af Den Gerrige – om man bare kan ændre alting i en klassisk dramatekst, uden at den tager skade?
I fjerde og sidste del bringer vi tekstuddrag fra manuskriptet efterfulgt af tekstanalytiske arbejdsspørgsmål.
Rigtig god fornøjelse med materialet og forestillingen!
5
Undervisningsmateriale til Den Gerrige
Aarhus Teater Store Scene, sæson 2013-14
Handlingen
Niels Ellegaard spiller hovedrollen
som fedtsylen Harpagon (foto fra forestillingen)
1. Kort resumé
Den nærige Harpagon holder så fast på sine penge, at hele
byen bagtaler ham. Det gør ikke sagen bedre, at han mistænker alle og enhver for at stjæle fra ham. Selv har han gravet
en formue ned i haven, men påstår ingen penge at have. Da
han beslutter sig for at gifte sig med den unge Mariane, rager
han uklar med sin søn, der selv er interesseret i samme pige.
Desuden får Harpagon problemer med sin datter, Èlise, da
hun har forelsket sig i den unge, familieløse Valére. Et parti
som Harpagon ikke vil gå med til, idet han har fundet en rig,
ældre herre, som vil være et meget bedre parti for datteren.
Gennem en stribe af forviklinger og hævngerninger - igangsat
af Harpagons nærighed - forulemper han sine børn og alle i
sin nærhed igen og igen. Men da en for længst fortabt familie
bringes sammen og en frelsende herre træder til, overvinder
kærligheden den gamle gniers griskhed.
2. Udførligt handlingsreferat
Den rige men samtidigt ufatteligt nærige Harpagon elsker
intet højere end sine penge. Han mistænker alt og alle for at
stjæle fra ham, og særligt sønnens tjener La Flêche og Mester
Jacques er i søgelyset. Men selv hans to børn er ikke renset
for mistanke. De to børn Élise og Cléante har hver især udset
sig en elsket, som de håber at blive gift med, men som de
frygter, faderen ikke vil acceptere, og de har derfor holdt det
hemmeligt.
Èlises elskede, Valère, har tiltusket sig stillingen som hushovmester for Harpagon for at være tæt på sin elskede. Selvom
han ikke kan udstå Harpagon, må han som hushovmester lade
som om og spille dobbeltspil. Da Èlise vil fortælle sin bror om
sine kærlighedskvaler, fortæller han, at han er forelsket i den
dårligere stillede Mariane. Men han kan ikke hjælpe hende
økonomisk på grund af faderens nærighed. Han vil have
søsteren til at hjælpe med at finde ud af, om faderen billiger
hans kærlighed, og ellers vil han flygte.
Mariane synes om ham, men det lykkes selvfølgelig ikke, og
hun er fortørnet. Det arrangeres, at Mariane skal komme
til middag samme aften, og som sædvanlig skal det ske på
den mest nærige måde. Harpagon påtaler over for samtlige
tjenestefolk, at der skal spares, og Valére støtter op i rollen
som hushovmester. Da Mester Jacques fortæller sandheden
om, at hele byen bagtaler Harpagon og hans nærighed, bliver
Harpagon sur, og da Valére støtter ham, rager Valére uklar
med Mester Jacques.
Men Harpagon overrasker Èlise og Cléante ved selv at have
bryllupsplaner. Da han nævner Mariane, tror Cléante fejlagtigt,
det er ham, faderen vil have giftet bort. Men det viser sig, at
Harpagon selv har udset sig Mariane som sin hustru. Han har
desuden arrangeret, at Èlise skal giftes med den aldrende Anselme – allerede samme aften! Hun nægter dog, men da Valére
bliver hevet ind i diskussionen, lover hun at rette sig efter hans
anbefaling. Valére er fanget i sin forstillelse.
I mellemtiden har Cléante gennem sin tjener La Flêche arrangeret et lån til utroligt urimelige krav. Ved en tilfældighed
opdager han, at det er faderen, der er långiveren, og faderen
opdager, det er sønnen, der vil låne pengene. De er begge
dybt forargede over den andens moral og har et opgør.
Harpagon, der stadig er olm på sin søn, indprenter ham at
opføre sig ordentligt overfor hans kommende stedmor. Frosine melder den unge Marianes ankomst, og det viser sig, at
hun kender til hendes relation til en ung mand. Der er bare
det, at hverken hun eller Mariane kender mandens virkelige identitet, så da de opdager, det er Cléante, er de dybt
overraskede. Mariane finder Harpagon frastødende. Cléante
derimod taler helt sandt til Mariane, da han siger, han ikke
bryder sig om at få hende til stedmor, men at han, hvis han
var kommende gom, ville være henrykt. Harpagon synes det
er for meget, men fatter i første omgang ikke mistanke. Til
gengæld er han ved at koge over, da Cléante med snuhed
får givet Harpagons diamantring og dyr mad til Mariane på
hans regning.
Frosine, som har forestået kontakten mellem Harpagon
og Mariane, kommer på besøg. Hun håber at kunne lokke
penge ud af Harpagon ved at charmere ham med, hvor godt
De to unge forelskede overtaler Frosine til at hjælpe dem
mod faderen. Det er ikke svært, da Frosine tidligere blev
nægtet penge af Harpagon. Men deres plan om at få Harpa-
Undervisningsmateriale til Den Gerrige
Aarhus Teater Store Scene, sæson 2013-14
6
gon selv til at afvise Mariane bliver overflødig da Harpagon,
der alligevel har fattet mistanke til sin søn, afslører hans forbindelse med Mariane. Da Mester Jacques prøver at mægle
mellem fra og søn, går det helt galt. La Fléche står på spring
til at hjælpe sin herre Cléante, og de stikker af sammen,
efter La Fléche har stjålet Harpagons nedgravede pengeskat
fra havens muld. Da Harpagon opdager tyveriet, er han ude
af sig selv. Han mistænker straks alle og enhver og kræver,
at politikommissæren anholder hele byen og forstæderne
med, indtil tyveriet er opklaret.
Da Mester Jacques afhøres anklager han Valére, som han ragede uklar med tidligere. Da Harpagon konfronterer Valére,
tror han, at hans forhold til Èlise er opdaget og afslører over
for Harpagon, at de har skrevet under på et ægteskabsløfte. Det får Harpagon til at ønske Èlise i kloster og Valére
hængt og flået. Det tvinger Valére til at afsløre sin sande
identitet som rigmandssøn, der formodentlig mistede sin
familie i en drukneulykke. Men det viser sig, at familien også
overlevede, og at Mariane er hans søster og Anselme, der er
kommet for at blive gift med Èlise, er deres far. Da Anselme
siger, han ikke vil giftes med en, der allerede har lagt sit
hjerte et andet sted, er lykken næsten gjort. Men Harpagon
savner stadig sine penge. Da Cléante lover sin far, han kan
få alle pengene tilbage, og Anselme indvilliger i at betale
begge bryllupper og et sæt bryllupstøj til Harpagon, kan alt
endelig ende lykkeligt.
Instruktør Runar Hodne (tv) arbejder med skuespillerene under prøverne
7
Undervisningsmateriale til Den Gerrige
Aarhus Teater Store Scene, sæson 2013-14
3. Karaktererne
Harpagon, far til Cléante og Élise
Élise, Harpagons datter
Cléante, Harpagons søn
Valère, Élises kæreste, søn af Anselme
Frosine, rufferske, ”Kirsten giftekniv”
La Flêche, Cléantes tjener
Mester Jaques, kok og kusk hos Harpagon
Mester Simon, agent La Merluche, karl hos Harpagon
Anselme, far til Mariane og Valère
Politikomissæren
opgave:
Ovenstående karakterer optræder i Den Gerrige.
Sæt karaktererne ind i en aktantmodel og lav derefter en
personkarakteristik af hver enkelt.
4. Skriv en anmeldelse af stykket
(efter du har set forestillingen)
Inspiration til at skrive en teateranmeldelse:
Som teoretisk baggrundsmateriale er anmelder ved Information Anne Middelboe Christensens bog Begejstring og
Brutalitet et godt udgangspunkt.
Bestem din målgruppe. Det kan fx være en anden klasse
på skolen, som har arbejdet med humor i dansktimerne.
Du kan her tænke dig til, hvor meget klassen ved – eller ikke
ved - om Molière og komedien. I anmeldelsen skal du indledningsvis bestemme, hvad din holdning er til at se stykket
og begrunde din mening om stykket overfor din modtager.
Din anmeldelse skal både underholde og informere. En
anmeldelse er subjektiv og din vurdering skal derfor være
velbegrundet og nuanceret.
Niels Ellegaard, Laura Christensen og Sicilia Gadborg under prøverne
8
Undervisningsmateriale til Den Gerrige
Aarhus Teater Store Scene, sæson 2013-14
II. Baggrund
1. Molière
a. Biografi
Jean-Baptiste Poquelin
Molière levede fra 1622
til 1673.
Han blev født i Paris og voksede op i en meget velstående
hoftapet­serermesterfamilie. Hans far ønskede, at han ville studere
jura, men det ville Molière ikke. Han ville heller ikke arve sin fars
økonomisk indbringende job ved teatret. Han skrev sit første
teaterstykke som 21-årig og brugte hele sit liv på at lave teater.
Hans liv endte på scenen, da han selv spillede hovedrollen som
den indbildt syge i stykket af samme navn – han besvimede på
scenen og døde nogle timer senere i sit hjem.
Molières skuespil er fransk komediedigtnings fornemste
adkomst til verdenslitteraturen. Hans samlede værker spænder bredt fra gøgl og rene fjællebodsløjer til eksistentiel
digtning om menneskets forhold til dets omverden. Efter
store økonomiske problemer, der en overgang bragte ham i
gældsfængsel, dannede Molière sammen med bl.a. Béjartfamilien truppen l’Illustre Théâtre, som han turnerede med i
den franske provins i årene 1645-58. Repertoiret var farcer af
ældre fransk tradition, men også de italienske maskekomedier (Commedia dell’arte) gav inspiration og blev håndfast
udnyttet, ligesom Molière selv begyndte sin produktion af
stykker med enkelte farcer og små komedier. Det store gennembrud kom i 1659, da truppen i Paris fik lov til at spille for
de kongelige. Her opførte Molière sin satiriske komedie Les
précieuses ridicules (da. De ziirlige Damer, 1786). Han vandt
kongens gunst og trods kraftig modstand fra flere sider, ikke
mindst fra de kirkelige kredse, skrev han i det følgende tiår
en perlerække af komedier, især L’École des femmes (1662,
da. Fruentimmerskolen, 1724) om kvindens lod i ægteskabet
og om kærlighedens og ungdommens sejr over mandsvældet; Tartuffe (1664, fuldført i 1669, da. 1724), der med sin
skildring af religiøst hykleri vakte de gejstliges stærke vrede;
Don Juan (1665, da. 1778) om fritænkeren og forføreren; og
endelig Le Misanthrope (1666, da. Misantropen 1749), som
med humor og ironi viser dilemmaet for den, der på samme
tid elsker sandheden og en yndig kvinde med lidt andre idealer. Med titelrollen i Tartuffe udleverer Molière frygtløst den
religiøse hykler og magtmennesket i én og samme person.
Inspirationen til sin voldsomme produktion, der var nødvendiggjort af materielle problemer for truppen, fandt Molière
bl.a. som før nævnt i den italienske komedietradition og i
de franske middelalderlige farcer og fortællinger. Men også
klassiske forlæg som Plautus og Terents blev brugt. Her kan
bl.a. nævnes L’avare (1668, da. Den Gerrige, 1724). Livskraften i Molières teater udgår dels fra en ægte komik af folkelig
inspiration, dels fra et sikkert dramatisk greb hos en forfatter, der selv kendte skuespillerens metier, og endelig, i de
største af værkerne, fra en karakteranalyse, der når dybt ned
i menneskesindet, både dets lystige og dets mere foruroligende sider. Der er i adskillige personers næsten maniske
fastholden ved deres idéer et element af ren galskab – hvilket netop Den Gerrige er et fremragende eksempel på.
9
Undervisningsmateriale til Den Gerrige
Aarhus Teater Store Scene, sæson 2013-14
b. Film
To film er i forbindelse med arbejdet med Molière relevante:
Molière af den franske instruktør Laurent Tirard.
Hvis du kender Molières skuespil, er det sjovt at udse sig
genkendelige situationer og stumper af dialog i filmen, men
filmen i sig selv er også underholdende.
Molière af den franske instruktør og kunstneriske leder af
Théâtre du Soleil Ariane Mnouchkine.
Filmen er et biografisk værk over Molières liv fra han er barn
til han dør.
Filmen er fra 1978. Varighed 260 min. Sprog: Fransk.
Filmen er fra 2007. Varighed 120 min. Sprog: Fransk.
Ud fra den forudsætning, at kunstnere skaber kunst ud fra
deres eget liv, fortæller Tirard en historie, der foregiver at
forklare, hvad der skete under et par måneder, da Frankrigs
daværende forarmede svar på Shakespeare forsvandt i en
alder af 22. Året er 1644 og fremtidens dramatiker er stadig
en omrejsende skuespiller, hyret af en Bourgeois Gentleman, der har betaget en adelskvinde, som leder en slags
”koneskole”. Molière forklæder sig som en prædikant ved
navn Tartuffe, og falder for håndværkerens kone.
10
Undervisningsmateriale til Den Gerrige
Aarhus Teater Store Scene, sæson 2013-14
2. Barokken og den gryende oplysningstid
Overordnet set er barokken et kulturfænomen, der udsprang fra den katolske kirke i kølvandet på dens modreformation og dens forsøg på at vise kirkens overvældende
magt. Barokken i Frankrig fandt sted i perioden fra slut 1500
til et stykke ind i 1700-tallet og bar i stil præg af vulgære
udtryksformer, gennemgående fråseri og overdrevet pynt
– dette være sig selvsagt hos aristokratiet.
Slottet Versailles var oprindelig et lille jagtslot, opført 1623 for
Ludvig d. 13. Det blev dog ombygget til det nuværende pragtslot
i klassicistisk barokstil af sønnen Ludvig d. 14. – med hjælp af de
bedste arkitekter og kunstnere.
Ludvig d. 14. fik en god uddannelse i sprog, statsret,
historie og musik, men foretrak dans, jagt, idræt og krigskunst
– og så elskede han teater.
I forbindelse med Ludvig 14.’s regeringsperiode fra 16431715 kom barokkens pragtudladninger i særlig grad til at
passe med regimets selvpromovering: Lanceringen af den
guddommelige monark indebar en gigantisk iscenesættelse af virkeligheden, hvori Ludvig 14. introduceredes som
Solkongen; da han selv i flere balletter optrådte i rollen som
Kong Sol. Med disse fester med fyrværkeri, musik og teater
fik Ludvig d. 14. kulturlivet ved det franske hof til at blomstre, og dette var for en periode med Molière i spidsen. De
krøllede parykker og kaskader af kindkys dannede forbillede
for de europæiske hoffer. Endvidere sås det, hvordan den
barokke arkitektur og malerkunst blev bestilt med det mål
for at øje, at magthaverne ville imponere gæster og vise
deres magt.
Men der var ikke udelt tilfredshed blandt folket, da den
ekstravagante hofkultur var som et stort teater, hvor det var
de dyre og smukke ting, der havde mest værdi og hvor hele
set-uppet var grundlæggende overfladisk. Der begyndte en
litterær og til tider korporlig strid i Frankrig – den gryende
11
Undervisningsmateriale til Den Gerrige
Aarhus Teater Store Scene, sæson 2013-14
Jesper Dupont som Valère
(foto fra forestillingen)
oplysningstid reagerede på barokkens selvsmagende aristokratiske iscenesættelse af rigdom og forbrug.
Det var dog først efter Molières død, at oplysningstiden for
alvor tog fat. Dette var eksempelvis med den franske forfatter, Voltaire, som levede fra 1694 – 1778, hvis samlede værk
udgør en livslang kamp mod fordomme og overleverede
synspunkter og et enestående engagement i det enkelte
menneskes rettigheder over for retsmaskineri og kirkelige
magtinstanser.
Derudover var den franske revolution en begivenhed, som
var med til at bryde med monarkiet og af flere anses for at
være kulminationen på oplysningstiden. Der var i Paris stor
uro pga. stigende brødpriser som resulterede i at pariserne
sultede. Kongen trak tropper sammen omkring byen, hvilket
resulterede i at folkemængden stormede fæstningen og
fængslet, Bastillen, for at få fat i våben og ammunition. Stormen på Bastillen blev den første store revolutionsdag og
årsdagen er siden blevet fejret som Frankrigs nationaldag.
3. Komedien
Når talen falder på begrebet genre i forhold til komedien,
er det en typisk indgangsvinkel at sætte denne overfor
tragedien. De to genrer, tragedie og komedie, er på nogle
essentielle punkter hinandens modsætninger. Kendetegnende for tragedien er, at de karakterer vi møder er ”bedre end
os”, mens vi i en komedie møder folk, der er ”dårligere end
os”. I en tragedie møder vi en karakter, der viser os, hvordan
vi bør være, mens vi i en komedie, via hovedpersonen, bliver
mindet om, hvordan vi ikke skal være. Den såkaldte dårlighed, vi møder i komedien, skal forstås som at hovedpersonen lider af en fejl – også kaldet en grundskavank.
Endnu en vigtig skelnen mellem tragedien og komedien er,
at vi i en tragedie græder og i en komedie ler. Når vi græder
i tragedien, skyldes det det tragiske udfald. I komedien
findes der imidlertid to måder at le på, da selve fænomenet
latter i sig har både latter ad og latter med, en mobbende
og favnende latter. I komedien gælder det, at vi griner ad
den påståelige, og vi griner med den listige. Endvidere er
latteren med til at samle publikum.
nes ved brug af improvisation over et fastlagt handlingsskelet (scenario) og masker/arketyper. Den opstod i Norditalien
midt i 1500-tallet, sandsynligvis ved at stof fra det lærde,
ikke-professionelle teater indgik forbindelse med masker og
folkelig komik og dermed var commedia dell’arte en af de
tidligste former for professionelt teater i nyere tid i Europa.
De faste figurer lærtes gennem en art mesterlære, og skuespillerne agerede ofte inden for et bestemt rollefag i hele
deres karriere.
Arbejdsspørgsmål til komediegenren
Lav en liste med forskellige kendetegnende træk fra
henholdsvis komedien og tragedien – eksempelvis:
Tragedie: Gråd
Komedie: Latter
Hvilke genrer kender I fra i dag, hvor latteren er central?
Zanni: Tjenestefolket. I begyndelsen kun mænd. De er afhængige af
4. Commedia dell’arte
Molière byggede sine komedier op over en klassicistisk
formdramaturgi, men var derudover inspireret af commedia
dell’arte, som er en italiensk teaterform, der især kendeteg-
deres herrer (eksempelvis rigmanden Pantalone). De er ofte dumme,
men alligevel snu nok til at narre deres herrer. Det er for det meste dem,
der sætter intrigerne i gang. De er ofte nemme at lokke, da de er sultne.
De hjælper de unge elskende til at få hinanden. Der findes forskellige
typer, eksempelvis: Arlechinno (Harlekin), Pedrolino, Pierrot, Brighella.
12
Undervisningsmateriale til Den Gerrige
Aarhus Teater Store Scene, sæson 2013-14
Doktoren og Kaptajnen:
Pantalone:
Rigmanden. Han taler et liderligt sprog og er ofte hidsig og opfarende.
De unge elskende: Den unge helt og heltinde er fast inventar i
commedia dell’arte-traditionen. Historien er oftest, at de unge elskende
ikke kan få hinanden. Heltinden hedder enten Isabella, Donna Innamorata eller Flaminia. Hun befinder sig altid i en venteposition, da hendes
handlinger som oftest er underlagt andres. Rent fysisk bygger hendes
holdning på et højt tyngdepunkt, hun bevæger ikke kroppen meget,
tager små balletagtige trin, så det ser ud, som om hun svæver over
jorden. Hun vogter sin dyd og slår blikket ned – men kan stadig være
snedig. Typiske navne for helten er Flavio eller Ottavio, han er i udgangspunktet sej og meget selvsikker. Han fysiske fremtoning bygger
på et højt tyngdepunkt. Han bevæger sig ikke meget, har meget rolige
bevægelser og er ofte i positur.
Hans fysiske fremtoning bærer præg af lavt tyngdepunkt med let bøjede
knæ, fremskudt underliv og løftet hage. Som oftest holder han hænderne på maven, hvor hans pengepung er, som den gnier han er. Pantalone
Oprindeligt hedder de to figurer Il Dottoro og Il Capitano. Ofte prøver
har derudover et meget karakteristisk kostume: Lange tætsiddende røde
de to at blive gift med den unge heltinde, hvis far er deres medsammen-
bukser, alt for store tyrkiske tøfler, lang kappe i rød eller sort. Han bærer
svorne. Kendetegnede for doktoren er ikke hans medicinske profession,
en kalot og en pung, og hvis ikke en stor fallos så en skampose.
men hans rolle som den lærde nar. Han taler konstant, gerne på pseudolatin. Hans fysiske fremtoning er rolig og rank og han gestikulerer meget
med armene. Han er klædt i sort, med krave og bredskygget blød hat.
Kaptajnen er militærmand og praler voldsomt – men har intet at have
det i. Hans tyngdepunkt er højt og han skyder brystkassen frem, og hans
hånd er ofte på sværdet. Han puster sig op, som er der fare på færde –
også selvom dette på ingen måde er tilfældet. Han er klædt i uniformsvest, hvid skjorte med hvide pufærmer stor hat med fjer og højhælede
sorte støvler.
13
Undervisningsmateriale til Den Gerrige
Aarhus Teater Store Scene, sæson 2013-14
I Commedia dell’arte karikeres således det virkelige menneske, men det sker inden for det komiske, opstillede; i den
kunstige ramme - i det groteske. Der peges ikke fingre af
nogen nutidige genkende- lige personer, men vi kender alle
figurerne. Der er altså tale om arketyper og ikke psykologiske karakterer, der gennemgår en udvikling. Kendetegnende
for selve komedieformens forløb er, at der næsten konstant
findes konfrontationer mellem personerne på scenen og
hver episode ender i en tilspidset konflikt. Den Gerrige er et
eksempel på en komedie skrevet med den italienske maskekomedie som inspiration, hvilket eksempelvis ses i forhold til
de upsykologiserede karakterer. Her ses det, hvordan hver
karakter tænkes som en fast ”maske”, en arketype, som er
en genkendelig figur, der findes til en hver tid – en grund til
Molières tidløse aktualitet .
Arbejdsspørgsmål: Commedia dell’arte
I Den Gerrige kan man genkende nogle af typerne fra
Commedia dell’arte-traditionen. Hvilke ligheder og forskelle ser I?
Kender I andre typer, der går igen på teater og i film i
dag? Eks. helten, skurken, den onde stedmoder mm.
Hvordan forstår I begrebet ’stereotype’?
Få nogle bud på tavlen.
Hvad kan man bruge typefremstillinger til?
Hvor i jeres hverdag støder I på typificeringer?
B. Arbejdsspørgsmål: Figurarbejde
a. Rollefag
De forskellige typer optager hver for sig betegnelsen ’fag’.
Skuespilleren lærer sig typen som et fag, den enkelte rolle
relateres til, deraf begrebet rollefag. De enkelte skuespillere
er derved specialiserede indenfor et bestemt udtryksregister. Man kan derfor af Molières casting af konkrete karakterer se, hvorledes han har tænkt sig dem spillet, ud fra hvilken
kategori de placeres i, via valg af skuespiller. Og det kan
– typisk i commedia dell’arte – være en faglig kompetence,
der i kraft af improvisationer over en skitseret handling, gør
skuespilleren til den scenisk skabende.
Beskriv kort hver af de typer, der optræder inden for
Commedia dell arte-traditionen, på klassen
Først lidt information til eleverne, inden I går i gang med
nedenstående øvelser:
Tyngdepunktet er det punkt i legemet, hvor man kan sige,
at tyngdekraften ser ud til ”at virke”. Tyngdekraften virker
selvfølgelig på hele legemet, men man ser eksempelvis,
hvordan tyngdepunktet i et helt stift legeme er centreret
om ét punkt. Hvis man simplificerer legemet til kun at bestå
af dette punkt, men uden at reducere legemets masse,
kan man derved beskrive legemets bevægelse i tyngdefeltet udelukkede ud fra dette felt. I en dramaturgisk sammenhæng kan tyngdepunktet hos figuren være med til at
beskrive dennes indre liv i det ydre. Dette er et kendetegnende træk fra Commedia’dell arte traditionen.
Gå rundt blandt hinanden og fyld huller ud. Lad jer
herefter ”styre” af en kropsdel (eksempelvis næse, navle
eller numse) for herved at opleve at have et koncentreret
tyngdepunk. Efter endt øvelse fælles snak om, hvordan de
forskellige tyngdepunkter er med til at skabe en karakter.
Hvordan er typerne fra Commedia dell’arte hver i sær
fysisk? Gå ud fra tyngdepunktet i jeres beskrivelse.
Forestil jer hver især, at I er en af figurerne fra typegalleriet. Gå rundt i rummet og forestil jer, hvordan jeres
karakter går. Forestil jer så– og ager uden ord men gerne
med lyde – hvordan jeres karakter vil spise en is, spille
violin og male et maleri.
Giv eleverne god tid til at prøve en handling og lad dem
også selv finde på noget. Sæt nu en stemme på jeres karakter, gå rundt blandt hinanden og stil hinanden hverdagsspørgsmål, eksempelvis: ”Hej hvordan går det”, ”hvor er du
på vej hen”, ”hvad skal du lave, når du har fri i dag”, ”hvad
fik du/skal du have til frokost” osv.
14
Undervisningsmateriale til Den Gerrige
Aarhus Teater Store Scene, sæson 2013-14
“Kærlighedsfirkant”: Niels Ellegaard, Sicilia Gadborg, Merete Hegner, Laura
Christensen og Jacob Madsen Kvols (foto fra forestillingen)
C. Arbejdsspørgsmål: Kludedukken
Del eleverne op i grupper, hvor én elev i hver gruppe
stiller sig op foran de andre i gruppen. Denne elev er
”kludedukke” og kan hverken tale eller bevæge sig (det er
dog muligt for eleven at holde den stilling, han/hun bliver
sat i).
Lav på klassen en typisk fortælling fra hverdagen. Det
kunne være en teenager, der prøver på at overbevise sine
forældre om, at han/hun godt må tage med nogle venner i
sommerhus i weekenden. Dan en rundkreds, og spil denne
situation uden aftalte replikker. Ved ”frys” erstattes de, der
er på gulv, med andre fra rundkredsen og ved ”værsgo”
fortsætter scenen nu med nye aktører. Dette gentages.
Beslut jer i gruppen for en karakter I vil ”forme” ved brug
af kludedukken
Gå på skift op og bevæg én kropsdel ad gangen eller ret
på de andres indstillinger
Skift kludedukken ud efter hver gang en karakter er formet
færdig
I kan også vælge at arbejde med flydende overgange fra
karakter til karakter ved brug af den samme kludedukke
E. Arbejdsspørgsmål: Stills
Stills er et begreb, der betegner billeder lavet af kroppen,
som har et udsagn. I denne sammenhæng er det interessant at se på, hvordan man ”beskrive” et begreb fysisk,
nemlig begrebet nærighed.
Lav hver i sær en positur, I synes viser nærighed
Gå sammen i større grupper og skab et billede som viser
en situation, som bygger på begrebet nærighed
D. Arbejdsspørgsmål: Improvisation
Improvisation er et vigtigt aspekt fra Commedia dell’artetraditionen og det spiller en stor rolle i forbindelse med
teater generelt.
Hvad forstår du ved begrebet improvisation?
F. Arbejdsspørgsmål: Masker
Masker er et af de vigtigste elementer i Commedia dell’arte traditionen. Maskerne gjorde det stiliserede persongalleri visuelt genkendeligt for publikum.
Udvælg en af de masker fra Commedia dell’arte traditionen og find et billede, hvor masken er tydelig (se evt.
billederne fra nærværende materiale).
Start med at lave en form for indre skelet, det kan f.eks.
laves af træ, ståltråd, ben, pap eller hønsenet. Oven på
dette skelet bygges maskens konturer op ved pålimning af
smalle strimler papir. Jo smallere de er, jo nemmere er det
at følge maskens krumninger
Information til læreren:
Opskrift på papmache:
Du skal bruge: Aviser, 1 1⁄2 dl. mel, en skål og husholdningsfilm. Bland mel og vand sammen til der ikke er flere
klumper i. Tag dit indre skelet og dæk det til udenpå med
husholdnings film. Riv avisen i strimler, eller små stykker.
Dyp strimlerne i mel/vand massen og klask dem op uden på
skelettet (der hvor filmen sidder) dæk skålen med 6-7 lag, og
hvis det er et større skelet skal der mere. Når du er færdig
stiller du masken hen på et varmt og tørt sted, fx en radiator.
Den skal tørre i 12 til 24 timer. Når det er tørt, kan du pynte
og lakere den bagefter.
15
Undervisningsmateriale til Den Gerrige
Aarhus Teater Store Scene, sæson 2013-14
5. Molière og Holberg
Med udgangspunkt i den endimensionalitet, der findes hos
personerne i Commedia dell’arte, skaber Molière karakterkomedien. Det ses her, hvordan handlingen er koncentreret
om en enkelt karakter med en altdominerende mani eller
grundskavank – som eksempelvis gerrighed i Den Gerrige.
Endvidere ses det, hvordan der for karakterkomedien, som
det ses i commedia dell’arte-traditionen, er et fastlagt handlingsskelet. Et typisk et af slagsen, er det, vi møder i Den
Gerrige, hvor en far af egennyttige motiver modsætter sig,
at hans børn ægter deres hjertes udkårne. Det er den helt
klassiske historie om ”for love or money”.
A. Molière og den danske skueplads
Molières sceniske skæbne har i Danmark været tæt knyttet
til Ludvig Holbergs komedieproduktion og skabelsen af den
danske skueplads i 1720’erne i København, som netop var
Holbergs vej ud til det brede og folkelige publikum. Selve
teatret på Holbergs tid var under mærkbar indflydelse fra
det franske teater, hvor bl.a. Molière og hans komedier var i
høj kurs. De stykker, der blev spillet, var oftest på fransk og
tilegnet de finere sociale lag. Men nede i en gade ved navn
Ny Grønnegade fandtes et teater som var for de, der kom
fra lavere sociale lag. Teatrets første forestilling var Molières
L’Avare (altså Den Gerrige), men den blev fremført på fransk
og der har derfor ikke været mange blandt publikum, der
har kunnet forstå, hvad der blev sagt. For teatret gjaldt det
imidlertid, at økonomien ikke kunne løbe rundt, hvilket for
Holberg skulle få en glædelig konsekvens. For at teatret
skulle overleve besluttede teaterdirektøren sig for at søge
om tilladelse til at spille stykker på dansk, da det ville tiltrække et større publikum og det var derfor udelukkende af
økonomisk nød. Kongen gav tilladelse og d. 23. september
1722 blev L’Avare endnu en gang sat op, men denne gang
på dansk med den danske titel Comoedie om Gamle Jens
Gnier eller Penge-Puger. Allerede to dage senere blev der
opført et stykke af Holberg, nemlig Den politiske Kandestøber.
b. Molière og Holbergs komedier
Holbergs positive syn på Molière har ikke været uden betydning for den franske komediedigters solide plads i det
hjemlige repertoire. Men Holberg har også ladet sig inspirere af Molière, dog kan man ikke, som der ellers har været
tendens til, kalde Holberg for den danske Molière. Holberg
har fra rejser til Frankrig og Italien været bekendt med commedia dell’arte-traditionen og sin hovedinspiration hentede
han fra Molière, med intrigen bygget op om den naragtige
hovedperson. Men der er væsentlige forskelle mellem de to
komedieforfattere, som kan være givende at belyse, da det
kan åbne op for en bredere forståelse af dem begge.
Holberg.
Arbejdsspørgsmål: Molière og Holberg
Sæt jer sammen to og to og skriv det ned, I ved om
Holberg.
Udfyld nedenstående faktaboks, brug gerne internettet i
forbindelse med researchen.
Faktaboks
Ludvig Holberg er født i byen .......... i 1684. I sommeren 1702 dimitterede han fra Bergens latinskole
og i foråret 1704 tog han den filosofiske eksamen
og ......... attestats på Købehavns Universitet, hvor
han efterfølgende blev ansat som underviser. Holberg blev ikke professor med det samme og måtte
vente på, at der blev et fag ledigt. Dette blev faget
............... i 1717 som ikke var et område, der interesserede Holberg synderligt. I 1720 blev han professor
i ...... og i 1730 i ..... . I årene ....-.... bestred Holberg
posten som rektor. Holberg var en produktiv forfatter, og hans evner spændte bredt. Han skrev indenfor genrerne digte, romaner, landbrugsforhold, jura
og alt .... komedie. Han skrev alt i alt ... komedier.
I 1720’erne producerede han 26 af disse komedier
og denne periode er af eftertiden blevet kaldt hans
............ ........... . Holberg døde i 1754 i København.
16
Undervisningsmateriale til Den Gerrige
Aarhus Teater Store Scene, sæson 2013-14
Arbejdsspørgsmål: Molière og Holberg
Holberg har fx skrevet Jeppe på Bjerget, Erasmus Montanus,
Jean de France og Den politiske kandestøber. I disse komedier optræder der, på samme måde som i Molieres Den Gerrige, en hovedkarakter med en grundskavank. Del eleverne
ud på de forskellige komedier: Hvilke grundskavanker er der
tale om i de forskellige komedier?
Fremlæg på klassen, hvad de forskellige komedier handler
om, ud fra en redegørelse for hovedkarakterens grundskavank.
Foto fra forestillingen
17
Undervisningsmateriale til Den Gerrige
Aarhus Teater Store Scene, sæson 2013-14
II. DEN GERRIGE PÅ AARHUS TEATER
Arbejdsspørgsmål:
En vigtig sætning fra instruktøren Runar Hodnes:
”Det vi ejer - ender med at eje os.” Diskuter konsekvensen
af ovenstående. Hvad tror I, han mener?
Instruktør Runar Hodne
1. Runar Hodnes iscenesættelse
Selviscenesættelse
Et af nøgleordene for Runar Hodnes arbejde med Molières
Den Gerrige er selviscenesættelse.
Skuespillerne på scenen skal skabe en virkelighedstro illusion – men den iscenesatte situation som teatret er i sin
grundform skal være tydelig. Alt er repræsentation. Livet
udfoldes her og nu på en scene og derfor er intet sikkert. De
levende ænder er med til at understrege denne livefornemmelse af, at alt kan ske. Runar Hodnes iscenesættelse bygger ikke på det naturalistiske teater, hvor de enkelte karakterers psykologiske udvikling er i fokus. Tværtimod skaber han
en komedie i Molières ånd, hvor karaktererne i stedet for
at være udstyret med en kompleks psykologi er såkaldt arketyper. I mødet mellem forskellige arketyper tegner han et
grotesk billede af en verden, hvor begrebet nærighed fylder
næsten alt – og dermed også sættes til debat.
Ejer man intet, har man intet at
være nærig med
Historiens plot synes ikke at være det centrale i Hodnes
iscenesættelse. Han har snarere det mål for øje at belyse
generelle problemstillinger og begreber i samfundet. Og i
forhold til nærigheden som begreb understreger Hodne, at
man ikke kan kalde nogen nærig, hvis man ikke selv har et
forhold til begrebet: ”It takes one to know one”, som man
siger. Ejer man intet, har man intet at være nærig med. Til
gengæld har vi som mennesker en tendens til at bekymre
os om at miste, så snart vi har noget at miste. Det gør en
diskussion af begrebet nærighed særdeles aktuel i et overflodssamfund, som det vi i dag er omgivet af. Og i stykket
bliver fokuseringen på ting, materialismen, stillet i stærk
kontrast til begrebet kærlighed. Hvad er vigtigst – eller hvad
spiller den største rolle på samfundsplan? Og er den gerrige
Harpagon egentlig værre end alle andre – når nu karaktererne synes at være renset for ægte følelser. Kærligheden
synes ikke at findes, der er intet begær. Det eneste ægte er
begæret efter penge. Og i forlængelse heraf er begrebet
grådighed – og deraf følgende nærighed – svær at komme
udenom. Hodne laver et klart link mellem selviscenesættelse
og overforbrug. Det vi ejer ender med at eje os: ”The things
we own ends up owning us”, som det lyder i kultfilmen
Fight­club fra 1999.
Endvidere understreger Hodne, at livet spilles på en scene
og han mener, at det moderne samfund på dette plan har en
del tilfælles med det barokke teater. Det er selviscenesættelsen, der fylder – og der er fokus på, hvad der er mit, frem
for hvad der er vores. Med komedieformen er det muligt at
opleve det genkendelige inden for groteske rammer. Vi kan
som publikum se på udefra og via latteren skabe afstand,
men genkendeligheden kan vi ikke løbe fra. På den måde
kommer komedien til at fungere som et spejl for os og sår
forhåbentlig et frø til selvrefleksion.
Holberg er ikke Molière
Det er vigtigt at gå til arbejdet med Molière som nybegynder, understreger Hodne, og at lade Molière tale til sig via
hans værk. Man skal med andre ord respektere Molière som
udgangspunkt og glæde sig over, at han stadig virker i dag.
Molière markerer begyndelsen på guldalderen i Frankrig,
han får den til at blomstre og er også den, der afslutter
den. For Hodne er der ingen tvivl: Molière er den største
i Frankrig, og alle, der er kommet efter ham, har levet i et
vakuum skabt af mesterens genialitet. Når man iscenesætter
Molière i Skandinavien, er det vigtigt at være opmærksom
på, at man ikke laver en holbergsk udgave af Molière, mener
Hodne. Det kommer man nemt til, da Ludvig Holberg ligger
dybt i vores bevidsthed om komedien. Derfor har det været
nødvendigt at snakke om Holberg løbende i processen, at
være bevidst om den holbergske arv. For ved hele tiden at
spille bold op ad det velkendte, kan man få det ukendte,
eller blot det der er anderledes hos Molière, til at træde
tydeligere frem. Molières teater var tilpasset en barok hofkultur, hvor Holbergs komedier ofte var skrevet, som var det
på den sydsjællandske hede. Hvor Molière var en mester ud
i det fine franske sprog og skrev på alexandrinervers, havde
Holberg et andet sprogtalent, nemlig forståelsen for dialekt
og lokalkolorit. Miljøerne for de to komediedigtere var ganske forskellige, det er solkongens hof versus folket. Men den
bidende samfundskritik optræder hos dem begge.
18
Undervisningsmateriale til Den Gerrige
Aarhus Teater Store Scene, sæson 2013-14
Æsops Gnieren
En gnier solgte sin ejendom og købte en klump guld, og denne gravede
han ned foran bymuren og kom hele tiden for at besøge den. En af de
mænd, der arbejdede i nærheden af stedet, holdt øje med hans kommen
og gåen og gættede sandheden, og han tog guldet, da ejeren var gået.
Denne kom tilbage og opdagede, at stedet var tomt, og han græd, mens
han rev sig i håret. En mand, der havde set hans store sorg og hørte om
årsagen, sagde til ham: ”Du skal ikke være ked af det! Tag en sten og læg
den ned på det samme sted og lad, som om guldet ligger der. Du brugte
det jo ikke, da det var der!”
Fra “Æsops fabler”. I udvalg og oversættelse ved Carsten Weber-Nielsen. Museum Tusculanums Forlag og Carsten
Weber-Nielsen, 2012
”Molières eviggyldighed er primært skabt af hans evne til at udstille den menneskelige naturs mange paradokser. Han trænger
igennem enhver epoke, fordi alle genkender disse portrætter af det
menneskelige. Og det er her grundsubstansen til en iscenesættelse
af Molière i dag skal findes.”
Instruktør Runar Hodne (fra programartikel)
19
Scenograf Markus Karner
Undervisningsmateriale til Den Gerrige
Aarhus Teater Store Scene, sæson 2013-14
2. Markus Karners scenografi
Et nøglebegreb for scenografen Markus Karner er uforudwsigelighed. Forestillingen igennem ændrer selve set-uppet sig,
intet er på den måde sikkert i karakterernes fysiske univers.
Der er i scenografien gennemgående fokus på spændingen
mellem det hyper-ideale og det realistiske – vi befinder os
i teatret, men det hele bygger på virkelighed. Det er karakterer, der bliver spillet af virkelige personer. Forestillingen
åbner med ”the read curtain” og vi befinder os fra starten i
et rum, der ikke forsøger at skjule ’iscenesatheden’. Men det
rum vi forlader, når forestillingen e slut, er tømt for rekvisitter og store røde tæpper. Karaktererne, og derved også de
virkelige personer, skuespillerne på scenen, er til sidst scenografimæssigt ’klædt af’ og dermed forsvarsløse. Virkeligheden findes, hvilket de levende ænder, der befinder sig på
scenen stykket igennem, også er et tegn på.
20
Undervisningsmateriale til Den Gerrige
Aarhus Teater Store Scene, sæson 2013-14
Ӯndernes realitet giver en ekstra
dimension til spillet.
På scenen er alt jo normalt iscenesat.
Det iscenesatte udfordres hele tiden af
ændernes realitet - af det liv, vi ikke
kan iscenesætte og styre. Så ænderne
fungerer også som en lille hilsen fra
Molière. De minder os med deres uforudsigelighed om, at vi ikke skal fortabe
os i logikken eller sandsynligheden,
men realisere teater som teater og komedie som komedie.”
Runar Hodne i programartiklen til Den Gerrige
21
Undervisningsmateriale til Den Gerrige
Aarhus Teater Store Scene, sæson 2013-14
Arbejdsspørgsmål: Scenografien
Information til læreren:
Gør eleverne opmærksomme på, at de skal lægge godt
mærke til scenografien, når de er inde og se forestillingen.
Gennemgå arbejdsspørgsmålene til scenografien efter
eleverne har set forestillingen.
Overvej teaterrummets scenografi og udtryk et billede ad
gangen? Hvad er det for nogle indtryk, de forskellige rum
giver?
Hvordan ser de forskellige rums scenografier ud?
Beskriv hvad de består af. Hvad fanger særligt din opmærksomhed?
Hvordan vil du beskrive den udvikling, der sker med
scenografien undervejs?
Hvad befinder sig på scenen, da forestillingen er slut?
Hvilken effekt har det på dig? Og hvad tror du, det skal
betyde?
Kan du identificere forestillingens temaer i rummet/
rummene? Hvordan kommer de til udtryk?
Arbejdsspørgsmål: Scenografiens betydning
for budskabet (gruppearbejde)
Se de 4 billeder af sceneopbygningen, hvori stykket
udspiller sig.
Lav en beskrivelse af de forskellige scener og noter jeres
iagttagelser.
Hvilken betydning får det for handlingen og karaktererne,
at baggrunden ændrer sig?
Diskuter i forlængelse heraf, hvilken betydning ænderne får
for opsætningen?
22
Undervisningsmateriale til Den Gerrige
Aarhus Teater Store Scene, sæson 2013-14
III. KLASSIKERDEBATTEN
Selve teaterlivet myldrer med klassiske værker. Fra enhver
tidsalder, siden teatrets fødsel i den græske oldtid, kender
vi værker, der har fået prædikatet klassiker. Men hvad er en
klassiker og hvad stiller man op med en klassiker, når den
skal iscenesættes i en nutidig kontekst?
For selve begrebet klassiker kommer Gyldendals Online
Leksikon med følgende beskrivelse: Klassiker, (af lat.
Classicus, se klassisk), skribent, kunstner eller værk med
varig anseelse; først brugt om antikke kunstværker og
forfattere, som man fandt det vigtigt at bevare og studere,
senere i almindelighed om de mønsterværdige værker
indenfor kunst og litteratur.
Begrebet er blevet opblødt på flere måder, dels ved at man
siden 1700 tallet har lagt mere vægt på originalitet end på
(efterligning af) det mønstergyldige, dels ved tilbøjeligheden til at negligere den fjerne fortid. Da Georg Brandes i
1884 hyldede klassikeren Holberg, skrev han: ”Når talen er
om litterær udødelighed, så er det de første 200 år, hvorom
det gælder”. Det er længe at vente med prestigen; bog­
markedet har derfor lanceret begrebet ”nyklassikere” om
nylig afdøde eller endnu levende ældre kvalitetsforfattere.
I teatrets verden er det navne som Euripides, Holberg,
Ibsen, Shakespeare, Schiller, Tjekhov, Wilde, Racine og Molière. Dertil kommer dramatiseringerne af klassiske romaner
såsom Kafkas Slottet eller Dostojevskijs Idioten, der også
regnes som klassikere.
Når man i et teaters dramaturgi vælger at sætte et bestemt
manuskript på repertoiret, udpeger man i samme forbindelse en instruktør til at varetage opgaven. Oftest får
instruktøren frie hænder til at varetage opgaven, men
eftersom teatret har udvalgt instruktøren pga. vedkommendes kompetencer og indgangsvinkler, har teatret alligevel
indflydelse på hvilken retning iscenesættelse vil tage. Det
hører i øvrigt med til historien, at forfatterens (eller andres)
rettigheder til manuskriptet udløber i forbindelse med 70
års dagen for dramatikernes død. Dvs. at man efter den tid
har frie hænder til at iscenesætte dramatikken og bearbejde
teksten. Inden da har rettighedshaverne, som eksempelvis
kan være forfatterens overlevende familie, ret til at stille
krav til opførelsen og nægte teatret retten til at anvende
manuskriptet.
Lars Liebst og Erik A. Nielsen skrev i slutningen af 1990erne
bogen Hvem ejer Shakespeare som en kommentar til vore
dages klassikerdebat. Klassikerdebatten handler om, hvordan klassiske tekster må og skal iscenesættes. Ifølge bogens
forfattere må man, som iscenesætter af en klassiske tekst,
nødvendigvis stille sig selv nogle spørgsmål, som også er
interessante at se på i en undervisningssammenhæng.
Liebst og Nielsens grundlæggende intention er at gøre op
med forestillingen om, at man gennem opdateringer må
hjælpe klassiske tekster ind i en nutid, hvor de ellers ville
fremstå hjælpeløst forældede.
Arbejdsspørgsmål: Klassikerdebatten
Hvad er instruktørens, i denne forbindelse Runar Hodnes.
koncept, der nødvendig gør opdateringen?
Hvad vindes der ved den?
Går der noget tabt? F.eks. ved ændring af sprog, scenografi
og kostumer?
Har I set andre iscenesættelser end Den Gerrige?
Hvad synes I om dem? Lykkedes de?
Lykkes Den Gerrige?
Hvilke valg ville i træffe hvis I stod med ansvaret for en
iscenesættelse af Molières Den Gerrige?
Hvordan skulle kostumer og scenografi tage sig ud?
Hvad med det sproglige og længden på stykket?
Hvilke skuespillere kunne I forestille jer i rollerne?
23
Undervisningsmateriale til Den Gerrige
Aarhus Teater Store Scene, sæson 2013-14
IV. Tekstuddrag: 3 SCENER fra Den Gerrige
Nedenfor finder du tre scener fra manuskriptet til Aarhus
Teaters version af Den Gerrige. Du kan få tilsendt manuskriptet ved at skrive til [email protected]
A: 1 akt, scene 7
Harpagon:
Valère, kom her! Vi har udset dig til at dømme om hvem af
os der har ret, jeg eller min datter.
Valère:
Naturligvis har De ret, monsieur Harpagon.
Harpagon:
Du ved altså hvad spørgsmålet går ud på?
Harpagon:
Ja
en mulighed som måske aldrig kommer igen. Han vil tage
hende uden medgift.
Valère:
Æh, øh…
Valère:
Uden medgift?
Harpagon:
Hva’?
Harpagon:
Ja.
Valère:
Jeg siger, at egentlig holder jeg med dem, monsieur Hapagon, for det er jo umuligt at De skulle have uret. Men hun
har måske heller ikke så fuldstændig uret, og…
Valère:
Jaså. Så har jeg ikke mere at sige. Det er et afgørende argument. Det må man bøje sig for.
Harpagon: Valère:
Nej, men de kan jo ikke have uret, monsieur Harpagon. De
som er den personificerede fornuft.
Harpagon:
Hvad mener du? Grev Anselme er et udmærket parti. Han
er født adelig, han er værdig, klog og meget velhavende,
og han har ingen børn efter sit første ægteskab. Kunne hun
ønske sig en bedre mand?
Harpagon:
Godt så hør her. Jeg vil have hende gift, i aften, men med
en mand der er ligeså rig som han er klog. Men den satans
unge siger mig lige op i mit åbne ansigt at det aldrig kunne
falde hende ind. Nå? Hvad siger du om det?
Valère:
Nej det er sandt. Men hun kunne måske alligevel indvende
at det hele kommer lidt pludseligt, og at hun i det mindste
havde brug for lidt betænkningstid for at se om hun kunne
lære at holde af…
Valère:
Hvad jeg siger om det?
Harpagon:
Holde af? Det her er en enestående chance. Her har jeg
For mig er det en betragtelig besparelse.
Valère:
Absolut. Det kan ikke bestrides. Selvom mademoiselle Élise
kunne indvende at ægteskab er en alvorligere sag en man
sædvanligvis tror, at det kan betyde lykke eller ulykke for
livet, og at en forbindelse som skal vare livet ud ikke burde
knyttes uden de grundigste overvejelser.
Harpagon:
Uden medgift!
Valère:
Helt rigtigt. Præcis hvad jeg ville sige, eller rettere sagt
24
Undervisningsmateriale til Den Gerrige
Aarhus Teater Store Scene, sæson 2013-14
sagde. Det afgør naturligvis alt. Der er selvfølgelig nogen
der ville sige, at i sammenhænge som denne burde en piges
egne ønsker ikke lades helt ude af betragtning, og at så stor
forskel i alder, karakter og meninger kan udsætte et ægteskab for de ubehageligste farer.
Hapagon:
Uden medgift.
Valère:
Ja, ja, det afgør alt. Hvem pokker skulle indvende noget
mod sådan et argument? Selv om der jo findes fædre som
ville tænke mere på deres datters lykke end på at slippe
for at betale medgift. Som ville sikre hende, som ikke ville
ofre dem for vindings skyld, men frem for alt ville forsøge
at tilvejebringe et harmonisk ægteskab, som sikrede hende
tryghed, ro og lykke, og som…
Harpagon:
Uden medgift!
Valère: Det er sandt. Det lukker munden på alle protester. Uden
medgift! Hvem kan stå for et så afgørende argument?
Hapagon:
(kaster et blik ud i gården)
Shhhh! Hvad var det? Jeg synes der var en hund der gøede.
Bliv her. Jeg kommer straks tilbage. (Ud)
Arbejdsspørgsmål:
Scenen handler om en diskussion mellem Harpagon og
Valére.
Begge personer har skjulte dagsordner – hvad handler de
om?
I diskussionen om ægteskabet mellem Elise og Anselme,
har Harpagon og Valére forskellige synspunkter. Rids deres argumenter op – og vurder grundene til uenigheden.
B: 4. akt, scene 7
Harpagon:
(kommer farende ind fra haven, uden hat, råber)
Stop tyven! Stop tyven, røveren, morderen! Himmel! Skaf
mig retfærdighed! Jeg er færdig! Myrdet! De har skåret halsen over på mig, de har stjålet mine penge! Hvem har gjort
det? Hvor skal jeg fange ham? Hvor skal jeg lede? Hvor skal
jeg ikke lede? Hvem er det? Grib ham! Giv mig mine penge
tilbage, din bandit!
eneste ven, de har taget dig fra mig. Når du er væk har jeg
mistet min støtte, min trøst og min glæde. Uden dig orker
jeg ikke at leve. Jeg er færdig. Jeg kan ikke mere. Jeg dør,
jeg er død. Død og begravet. Er der ingen der vil vække mig
op fra de døde ved at give mig mine kære penge tilbage,
eller sige mig hvem der har hugget dem? Hva’? Hva’ba’?
Hvad sagde de? Nej der var ingen. Hvem der end har gjort
det, så må han have været djævelsk snedig og valgt lige det
øjeblik hvor jeg talte med min slyngel af en søn. Jeg må ud!
Jeg må have fat i politiet, hele mit hus skal på pinebænken,
piger, karle, min søn, min datter, mig selv! Så mange mennesker, og ikke én som ikke virker mistænkelig, ja, ikke engang
én som ikke ligner min tyv. Hva’? Hvad er det de mumler
om? Om ham der har stjålet mine penge? Hvad er det for en
larm deroppe? For Guds skyld, hvis de véd noget om tyven,
så bønfalder jeg dem om at fortælle mig det. Sig det! Sig
det! De glor alle sammen på mig og griner. De er sikkert
medskyldige hele bundtet. Skynd jer! Kom Hurtigt! Kommissærer, politi, anklager, myndigheder, dommere, pinebænke,
tommelskruer, galger og bødler! Jeg forlanger hele menneskeheden hængt! Og hvis jeg ikke får mine penge igen, så
hænger jeg mig selv!
Arbejdsspørgsmål:
(griber sig selv i armen)
Av, det var mig selv. Det kører rundt for mig, jeg bliver
vanvittig. Jeg ved ikke hvor jeg er, hvem jeg er, eller hvad
jeg gør. Mine stakkels penge, min pengekasse, min skat, min
Harpagon opfører sig som en vanvittig. Lav en analyse af
Harpagons monolog om sit tab
Perspektiver til nutidens materielle samfund.
25
Undervisningsmateriale til Den Gerrige
Aarhus Teater Store Scene, sæson 2013-14
C: 5. akt, scene 6
Cléante: Du behøver ikke bekymre dig mere eller anklage nogen. Jeg
kommer med nyt i sagen, og hvis du bare lader mig gifte
mig med Mariane, så får du dine penge tilbage.
Hapagon:
Hvor er de?
Cléante:
Du kan være helt rolig. De er i sikkerhed, det står jeg inde
for. Du skal bare beslutte om du vil lade mig få Mariane eller
miste dine penge.
Harpagon:
Er de der alle sammen?
Cléante:
Hver og en. Du skal bare skrive under på dit samtykke til
ægteskabet. Marianes mor har allerede givet sin datter
frihed til at vælge.
Mariane:
(til Cléante) Men nu er det samtykke jo ikke nok. Jeg har ikke
bare fået en bror (peger på Valère) men også en far (peger
på Anselme) vi skal også have hans velsignelse.
Anselme:
Kære børn. Forsynet har ikke ført os sammen for at jeg skulle
modsætte mig jeres ønsker. Monsieur Harpagon, De forstår
sikkert at en ung pige vælger sønnen frem for faderen. Giv
nu, som jeg, Deres samtykke til det kommende dobbeltbryllup.
Harpagon:
Ja, hvis jeg får syet et nyt sæt tøj til brylluppet, på Deres
regning.
Anselme:
Det er i orden. Og lad os så glæde os over al den lykke som
denne dag har bragt.
(MUSIK)
(MUSIK)
Harpagon:
(afbryder musikken) Jeg kan ikke beslutte mig før jeg ser min
pengekasse.
Cléante:
Du skal få den at se i uskadt stand.
Harpagon:
Jeg har ikke penge til medgift til mine børn.
Kommissæren: (afbryder musikken)
Et øjeblik, mine herrer! Spis lige brød til! Hvem skal betale
gebyret for den rapport jeg har skrevet?
Harpagon:
Vi har ikke noget at gøre med Deres rapport.
Anselme:
Så har jeg for to. Det skal de ikke bekymre dem om.
Kommissæren: Jeg kan ikke skrive en rapport uden at få nogen til at betale
gebyret.
Harpagon:
Påtager De Dem udgifterne til begge bryllupper?
Harpagon:
(peger på Mester Jacques) De kan hænge ham dér!
Anselme:
Ja. Er De så tilfreds?
Mester Jacques: Herregud, hvordan skal man bære sig ad? Jeg får tæsk for at
sige sandheden, og jeg bliver hængt for at lyve.
26
Undervisningsmateriale til Den Gerrige
Aarhus Teater Store Scene, sæson 2013-14
Anselme:
De må tilgive ham den falske beskyldning, monsieur
Harpagon.
Harpagon:
Betaler De så kommissæren?
Anselme:
Lad gå. Men lad os nu skynde os hen til jeres mor og glæde
os over gensynet.
Harpagon:
Og jeg vil glæde mig sammen med min elskede pengekasse.
Arbejdsspørgsmål:
Dette er slutscenen – og komedien ender ”lykkeligt”.
Kom med bud på Moliéres budskab.
Arbejdsspørgsmål: Temaet gerrighed
Arbejdsspørgsmål: Kommunikation i dag
Temaet er gerrighed, altså nærighed. Skriv tre stikord til
temaet nærighed
Lav et mindmap omkring daglig kommunikation i 2013 for
gymnasieelever.
Skriv tre sætninger, en for hvert stikord. Knyt disse
sætninger sammen med forbindelsesfraser som fx:
– For det første, det andet og det tredje...
– Det er vigtigt... men endnu vigtigere... og aller­
vigtigst...
– Det vigtigste... men også... og glem ikke...
– Nogle vil mene... andre vil mene... men fælles er
alligevel..
Gør derefter rede for de ”scener” I kommunikerer i
gennem dagen.
Skriv endnu to sætninger; en til indledning før de tre sætninger og en til afslutning efter de tre sætninger. Afslutningssætningen skal lave et samlende greb for at skille det
vigtigste fra det mindre vigtige
Udvid hver af de fem sætningerne til et afsnit. Afsnittene
skal forklare nærmere, hvad du mener med hver sætning.
Forestil dig at læseren spørger: hvorfor det ? (man kan
komme rigtig langt med sproglige markører som ” derfor,
imidlertid, fordi, medmindre, desuden osv.”)
Vurder strukturen i hvert afsnit og overgangene mellem
afsnittene
Giv hinanden respons to og to
Diskuter i plenum hvordan de forskellige ”scener” påvirker
kommunikationen.
27
Undervisningsmateriale til Den Gerrige
Aarhus Teater Store Scene, sæson 2013-14
Litteraturliste
Nedenstående liste kan bruges som inspiration, hvis I vil
dykke længere ned i problemstillingerne i materialet.
Holberg, Ludvig:
Seks komedier. Borgen, 2004
Aristoteles:
Poetikken. DET LILLE FORLAG, 2004
Jensen, Michael Balle:
Humor i dansk. Systime, 2007
Bødtcher-Hansen, Maja og Micha Sloth Carlsen:
Med tiden. Gyldendal, 2012
Liebst, Lars og Erik A. Nielsen:
Hvem ejer Shakespeare. Gyldendal, 1999
Eigtved, Michael:
Vor tids nar. Samvirke, årgang 75, nr. 7, 2002
Middelboe Christensen, Anne:
Begejstring og brutalitet (Informations Forlag 2012)
Fibiger, Johannes og Gerd Lütken:
Litteraturens veje. Systime, 2004
Sørensen, Peer. E. Og Eira Storstein:
Den barokke tekst. Dansklærerforeningen, 1999
Gay, Peter:
Oplysningstiden. Lademann, 1968
Thomsen, Ole:
Komediens kraft. C.A. Reitzels Forlag, 1984
28
Undervisningsmateriale til Den Gerrige
Aarhus Teater Store Scene, sæson 2013-14
HUSK OGSÅ:
ROSMERSHOLM af ibsen
på Aarhus teater 17. jan. - 15. feb. 2014
SÆRLIGT FOR SKOLER
•
Skolepris: 85 kr. (man – tor kl. 19.30)
•
Transportrabat
•
Målgruppe: 9.-10. Klasse / STX, HTX, HHX, Hf og andre ungdomsuddannelser
•
Fag: Dansk, Drama
•
Undervisningsmateriale af Sissel Worm Glass, gymnasielærer i dansk og
drama ved Sønderborg Statsskole og medlem af Dansklærerforeningens bestyrelse sektion STX / Hf
•
Teater- og skriveværksted (gratis)
•
Mød skuespillerne fra forestillingen (gratis)
•
Lærerkursus 15. januar 2014 med gymnasielærer Sissel Worm Glass, foredrag ved Rune Lykkeberg, forfatter og redaktør ved Dagbladet Information,
foredrag om Ibsen ved mads Thygesen, rektor for Dramatikeruddannelsen
ved Aarhus Teater samt intro til forestillingen ved instruktør Thomas Bendixen
(gratis)