Det Unge AkADemi - Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab

DET ÅBNE LAND
– UDVIKLING KRÆVER OPRYDNING
Notat om flytning fra land til by, om energiforholdene i de
tiloversblevne bygninger på landet og om mulighederne i en
planlagt afvikling af bygninger i nogle områder til fordel for
udvikling i andre
SPAR ENERGI
I DET ÅBNE LAND
Der er en klar tendens til, at urbaniseringen
fortsætter i Danmark. Flere og flere flytter
fra land til by. Det har allerede fået alvorlige
konsekvenser i det åbne land. Statens Byggeforskningsinstitut skønner således, at omkring
60.000 bygninger er blevet tilovers, og flere
undersøgelser og rapporter, som er udarbejdet
i de senere år, peger meget direkte på, at der
med fraflytningen opstår et behov for ”oprydning” af tiloversblevne og delvist forladte
bygninger.
Der findes efter Det Økologiske Råds vidende
ikke egentlige rapporter, som kortlægger den
energimæssige tilstand af de tiloversblevne
bygninger i det åbne land, men adskillige ste-
1
2
3
2
der konstateres det, at den generelt er ringe.
Det mere end antydes, at nedrivning nok er
den mest fremkommelige og samfundsøkonomisk billigste form for oprydning. Samtidig
er boligmarkedet i det åbne land helt i bund,
huspriserne er lave, og ejerne har meget ringe
muligheder for at investere i bygningsforbedring i de bevaringsværdige bygninger.
Udgangspunktet for dette notat er derfor, at
der vil være udviklingsmæssige og energimæssige fordele forbundet med at nedrive
tiloversblevne bygninger i det åbne land, men
at det er nødvendigt at skabe nye økonomiske
og lovmæssige rammer for, at det kan ske.
Bygninger, der nedrives i det åbne land, er energimæssigt i en meget ringere tilstand end
de bygninger, som beboerne flytter til.
En oprydning vil både genskabe flere af det åbne lands kvaliteter og reducere udbuddet af dårlige og usælgelige huse. Herved skabes en bedre balance mellem beboere og
bygninger, og der vil forhåbentlig igen opstå et marked for boliger på landet. Det vil give
husejerne mulighed for at investere i forbedringer af de tilbageblevne bygninger, og derved kan de affolkede områder i det åbne land blive mere attraktive. Måske kan de endda
få karakter af ”vinderområder”.
En nedrivningsindsats kan fokuseres, så der bliver skabt sammenhængende områder i
det åbne land uden bebyggelse. Det kan øge områdernes rekreative værdi og/eller skaffe
plads til placering af vindmøller på land langt fra naboer. Herved skabes lokale udviklingsmuligheder, og den danske omstilling til vedvarende energi bliver billigere. En planlagt
”oprydning”, som gør bosætningen mere koncentreret, giver desuden kommunerne mulighed for at spare på omkostningerne til både infrastruktur og velfærdsydelser til borgere, der i dag bor spredt i det åbne land
DET ÅBNE LAND
DET ØKOLOGISKE RÅD
DET ØKOLOGISKE RÅDS
ANBEFALINGER
1.De overflødige bygninger i det åbne land bør nedrives for at skabe
bedre finansieringsmuligheder for renovering af de øvrige bygninger
og for nybyggeri
For at genskabe markedet for boliger i det
åbne land, må herlighedsværdierne på landet
forbedres, og der må skabes bedre overensstemmelse mellem udbud og efterspørgsel
efter bygninger. Det skal kommunerne sikre
gennem oprydning i den overflødige boligmasse. Målet med denne indsats skal være at
få fjernet de omkring 60.000 bygninger, som
ifølge Statens Byggeforskningsinstitut i dag er
direkte til overs.
Den sammenhængende afviklings- og udviklingsindsats skal ske på en måde, som gør det
attraktivt for mere ressourcestærke borgere at
flytte til de omfattede områder.
I nyere udbygningsområder nær ved de større
byer er der succes med at udbyde større grunde til moderne bofællesskaber. Skal denne
metode fungere i det åbne land, skal der laves
samlede udbud af nye grunde for at tiltrække
en kritisk masse af nye beboere. Det kunne
gøres ved, at de ryddede grunde opkøbes og
udbydes samlet som nye boligområder. Det vil
kunne tiltrække børnefamilier og yngre erhvervsaktive borgere og være med til at rette
op på den skæve aldersfordeling i det åbne
land.
2.De berørte kommuner bør pålægges krav om at planlægge den
nødvendige udvikling og afvikling i det åbne land samtidig med,
at de gives bedre økonomiske og lovmæssige muligheder for en
målrettet ”oprydning”
De 70 kommuner, som i dag kan søge puljen til
nedrivning i det åbne land, bør forpligtes til at
planlægge både udvikling og afvikling. Dette
skal ske i et samarbejde hen over kommunegrænserne.
3
mende år, og de ekstra midler skal forbeholdes
kommuner, som arbejder efter en planlagt
afviklingsmodel, hvor ”oprydning” prioriteres
frem for spredt og tilfældig nedrivning.
I forbindelse med planlægningen af afviklingen skal kommunerne søge at skabe større
sammenhængende landskabsområder, hvor
der kan ske udvikling baseret på en forbedret
herlighedsværdi, eller hvor arealerne f.eks. kan
benyttes til opstilling af nye vindmøller på
land, som ikke generer naboer.
Lovgivningen bør ændres, så kommunerne får
bedre økonomiske redskaber til at hjælpe de
borgere, som fortsat bor på landet i åbenlyst
nedslidte eller uhensigtsmæssigt beliggende
bygninger, men som ikke selv har råd til at
forbedre eller rive dem ned. Kommunerne skal
have mulighed for genhusning og bør sikre, at
den sker på en måde, der styrker de udpegede
udviklingsområder.
Der skal arbejdes både med at ”rydde op” i
den spredte bebyggelse i det åbne land og
med at vende forfaldet i mindre bebyggelser
og landsbyer til udvikling. I den forbindelse
er nedrivning af forfaldne og overflødige bygninger et vigtigt virkemiddel. Den nuværende
nedrivningspulje bør derfor fordobles i de kom-
Et redskab kunne være en øget ret til at kondemnere forfaldne bygninger og ekspropriere
bygninger, som vil komme til at ligge som
uhensigtsmæssige hindringer for en planlagt
ændret brug af de pågældende områder.
DET ÅBNE LAND
DET ØKOLOGISKE RÅD
3. Nedrivning bør fokusere på de energimæssigt ringeste bygninger
Generelt er mange bygninger i det åbne land –
både de fritliggende og landsbybebyggelserne
- i en energimæssigt ringe stand. Derfor vil en
målrettet nedrivning af de 60.000 bygninger,
som skønnes at være overflødige, kunne fjerne
de værste og mest utidssvarende energislugere.
Nedrivningen kan sikre bedre balance mellem
udbud og efterspørgsel på boligmarkedet, så
ejendomspriserne på landet stiger igen. Det vil
give husejerne mulighed for at foretage investeringer, der forbedrer både energieffektivitet
og komfort i de tilbageblevne bygninger.
Der kan etableres en ”skrotningsordning” for
ejere af udtjente bygninger. Det vil give kommunerne bedre muligheder for at gennemføre
nedrivninger som en del af en samlet planlagt
strategi for revitalisering af det åbne land.
4.Udpegning af fritidsområder bør ske i kommuner med sådanne
attraktionsmuligheder
En række kommuner har i kraft af deres beliggenhed en turistmæssig attraktionsværdi,
som gør, at en del af de bedre tiloversblevne
bygninger kan sælges som fritidshuse. Disse
kommuner bør gennem kommune- og lokalplanlægningen udpege landsbyer og bebyggelser i det åbne land, hvor husene enten må eller
ikke må sælges til fritidsbrug.
Det gør mange kommuner allerede, men ikke
alle er lige gode til at planlægge eller lige be-
Eventuelt billedetekst til billedet
nedenfor
4
DET ÅBNE LAND
DET ØKOLOGISKE RÅD
vidste om omfanget af opgaven med at sanere
den nedslidte boligmasse og sikre formålstjenlig anvendelse af overskydende bygninger.
En planlagt udpegning af huse til fritidsbrug
vil øge efterspørgslen på huse og dermed
salgspriserne. I mange tilfælde vil sommerhusejerne investere i forbedringer af boligen
ligesom energiforbruget vil falde, fordi husene,
der ofte er dårligt isolerede, ikke vil blive brugt
meget om vinteren.
5.Planlagt afvikling kan give kommunerne bedre økonomiske
muligheder for at fokusere indsatsen
Det er svært for kommunerne at gennemføre
en planlagt ”ombygning” i det åbne land, fordi
lovgivningen ikke giver dem nok redskaber
til formålet, og fordi de i reglen har en stram
økonomi.
Modsat er det dyrt at sikre velfærdsydelser,
kollektiv trafik og vedligehold af veje og anden
infrastruktur i landområder med mange spredt
beliggende ubeboede eller dårlige huse beboet
af ældre og socialt udsatte borgere. Samtidig
er det svært at tiltrække mere velstillede og
erhvervsaktive skatteydere til det åbne land.
Skabelsen af færre, men mere levedygtige
lokalsamfund og oprydning i den forfaldne
spredte boligmasse kan således give landkommunerne en bedre økonomi.
6.Planlagt afvikling og udvikling i det åbne land skal ske i et
samarbejde
En planlagt afvikling og udvikling i det åbne
land må ske i et samarbejde mellem stat,
kommune, kreditforeninger/finansieringsinstitutter, ejere og lokalsamfund m.fl., sådan som
Statens Byggeforskningsinstitut har foreslået.
Mange af de estimerede 60.000 forfaldne
og overflødige bygninger i det åbne land er
formentlig fortsat belånt, ofte uden de store
muligheder for at långiverne som f.eks. kreditforeningerne kan få deres udlån tilbage.
Oprydningsarbejdet er således ikke kun et
spørgsmål om at tilvejebringe de ca. 100.000
kr. pr bygning til at dække nedrivningsomkostninger, som SBi anslår. Der skal også indgås
aftaler med kreditforeninger og andre kreditorer med pant i bygningerne om en rimelig
solidarisk dækning af underskud.
En støtte til nedrivninger i det åbne land må
ikke udvikle sig til en støtteordning for investorer, som herved sikres mod tab i bygninger,
der allerede ligger hen som ruiner. Modsat kan
oprydningen formentlig heller ikke gennemføres uden forlig med kreditorerne, så det bliver
økonomisk muligt at gennemføre oprydningen.
De samme långivere har jo også finansieret de
mange bygninger, som må forventes at stige
i værdi ved en sådan planlagt af- og udvikling
i det åbne land. Denne forbedrede sikring af
andre udestående lån må indgå i en samlet
vurdering af omkostningerne ved en oprydning
i det åbne land.
7.Den offentlige transport i det åbne land bør forbedres og
koncentreres
Kollektiv transport er dyr i det åbne land
med spredte bebyggelser. Man kommer ikke
udenom, at bilen må spille en større rolle her
end i og omkring de større byer. På den anden
side er der også behov for, at beboere uden bil
kan bo på landet. Der findes allerede puljer til
fremme af kollektiv transport i det åbne land,
og de bør forøges. Men forudsætningen for at
få del i midlerne bør være, at de bliver brugt i
de udpegede udviklingsområder, således at de
ekstra penge er med til at gøre det åbne land
mere attraktivt.
5
DET ÅBNE LAND
DET ØKOLOGISKE RÅD
Den kollektive transport på landet i dag er ofte
inde i en ond cirkel. Der er for få passagerer,
fordi der er for få og for dårlige forbindelser og der nedlægges ruter og afgange, fordi der
er for få passagerer. Men når bosætningen
bliver samlet mere, kan man forbedre den
offentlige transport i udviklingsområderne.
Der vil være færre områder, hvor busserne skal
køre langt, og dermed kan de mere velfungerende områder sikres en ordentlig betjening.
DET ÅBNE LAND
I forbindelse med udarbejdelsen af Landsplanredegørelsen 2013 blev Danmark opdelt i fire
zoner på baggrund af en opdeling på sogneniveau. Dette kan bedre og mere præcist anskueliggøre udfordringernes omfang og placering.
Kilde: Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, ”Udvikling af landdistrikter
– en værktøjskasse” 2013
Dette notat har fokus på landdistrikter længere væk fra de største byer. Disse er lysegrønne
på nedenstående kort.
Danmarkskort over områdetyper
Byområder i eller tæt på de største byer
Byområder længere væk fra de strste byer
Landdistrikter tæt på de største byer
Bornholm
Landdistrikter længere væk fra de største byer
Hjørring
Småøer
Frederikshavn
Læsø
Brønderslev
Jammerbugt
Aalborg
Thisted
Rebild
Vesthimmerland
Morsø
Skive
Lemvig
Randers
Viborg
Struer
Holstebro
Norddjurs
Favrskov
Syddjurs
Silkeborg
Herning
Aarhus
Gribskov Helsingør
Skanderborg
Ringkøbing-Skjern
Ikast-Brande
Halsnæs
Horsens Odder
Odsherred
Samsø
Varde
Vejle
Billund
Hedensted
Kalundborg
Fredericia
Nordfyn
Esbjerg
Vejen
Kolding
Middelfart
Ringsted
Sorø
Kerteminde
Fanø
Odense
Holbæk
Fredensborg
Hillerød
Allerød Hørsholm
Frederikssund
Rudersdal
Egedal Furesø Lyngby-Taarbæk
Gentofte
Roskilde
København
Tårnby
Lejre
Greve
Dragør
Solrød
Køge
Slagelse
Stevns
Faxe
Assens
Nyborg
Haderslev
Næstved
Faaborg-Midtfyn
Tønder
Vordingborg
Svenborg
Aabenraa
Sønderborg
Ærø
Langeland
Lolland
6
DET ÅBNE LAND
DET ØKOLOGISKE RÅD
Guldborgsund
Selvom områderne geografisk dækker en rimelig stor del af Danmark, så er det under 15 % af
befolkningen, som i dag bor i disse områder.
Område
Beskrivelse af område
Antal
Pct.
Byområder i eller tæt på de største
byer
Mindst halvdelen af borgerne bor i byer med over 3.000 indbyggere
og inden for en halv times kørsel fra et af de største byområder i
landet.
3.313.491
59,1
Byområder længere væk fra de
største byer
Mindst halvdelen af indbyggerne bor i byer med over 3.000 indbyggere og mere end en halv times kørsel fra et af de største byområder i landet.
759.210
13,6
Landdistrikter tæt på de største
byer
Mere end halvdelen af indbyggerne bor uden for byer med over
3.000 indbyggere og inden for en halv times kørsel fra et af de
største byområder i landet.
711.101
12,7
Landdistrikter længere væk fra
de største byer
Mere end halvdelen af indbyggerne bor uden for byer med over
3.000 indbyggere og mere end en halv times kørsel fra et af de
største byområder i landet.
801.352
14,3
5.602.628
100
Hele landet
Befolkning 1. januar 2013 fordelt på områdetyper. Kilde: Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, 2013
7
DET ÅBNE LAND
DET ØKOLOGISKE RÅD
Sammenholdes kortet fra Landsplanredegørelsen med kortet over befolkningsudviklingen i
kommunerne ses et klart sammenfald mellem
områder defineret som ”Landdistrikter længe-
re væk fra de større byer” og kommuner angivet med mørkegrønt på nedenstående kort
med tilbagegang i befolkningstallet.
Kort over befolkningsudviklingen i pct. 2007 - 2012
2,5 +
1 - 2,5
0-1
Bornholm
Hjørring
-0
Frederikshavn
Læsø
Brønderslev
Jammerbugt
Aalborg
Thisted
Rebild
Vesthimmerland
Morsø
Skive
Lemvig
Randers
Viborg
Struer
Holstebro
Norddjurs
Favrskov
Syddjurs
Silkeborg
Herning
Aarhus
Gribskov Helsingør
Skanderborg
Ringkøbing-Skjern
Ikast-Brande
Halsnæs
Horsens Odder
Odsherred
Samsø
Varde
Billund
Hedensted
Vejle
Kalundborg
Fredericia
Nordfyn
Esbjerg
Vejen
Kolding
Middelfart
Ringsted
Sorø
Kerteminde
Fanø
Odense
Holbæk
Fredensborg
Hillerød
Allerød Hørsholm
Frederikssund
Rudersdal
Egedal Furesø Lyngby-Taarbæk
Gentofte
Roskilde
København
Tårnby
Lejre
Greve
Dragør
Solrød
Køge
Slagelse
Stevns
Faxe
Assens
Nyborg
Haderslev
Næstved
Faaborg-Midtfyn
Tønder
Vordingborg
Svenborg
Aabenraa
Sønderborg
Ærø
Langeland
Lolland
8
DET ÅBNE LAND
DET ØKOLOGISKE RÅD
Guldborgsund
DEN ØKONOMISKE
VIRKELIGHED I DET
ÅBNE LAND
I 2014 har der været stor mediefokus på boligmarkedet i Danmarks yderområder og de
økonomiske problemer, mange husejere på
landet oplever.
”
Handlen med boliger i det åbne land langt væk
fra større byer går meget trægt og er nogle
steder stort set gået i stå. Huspriserne er lave,
og i mange tilfælde er det ikke muligt at optage hverken banklån eller realkreditlån til køb af
bygninger i disse områder.
”Inden for det seneste halve års tid, er det blevet meget svært at låne til
boligkøb i landzonerne. Det er et kæmpe problem. Dem, der vil sælge, kan
ikke sælge, og dem, der gerne vil købe, må ikke låne”, siger Carsten Abild,
formand for Landsbyerne i Danmark.
”Det betyder, at der er nogle huse, der er meget vanskelige eller i værste fald
umulige at sælge. Hvis man ikke holder sig til den meget fine regel (red. Realkreditloven siger, at man kun kan give lån til ejendomme, der vurderes at
kunne omsættes igen inden for seks måneder), så kommer alle i Danmark
til at betale en højere pris for at låne penge. Derfor vil der være områder,
som realkreditinstitutterne ikke kan låne ud til, ” siger Ane Arnth Jensen,
direktør for Realkreditrådet.
Der vil i det åbne land sjældent være garanti
for, at en ejendom kan sælges inden for seks
måneder, sådan som realkreditloven kræver.
Det betyder, at selv om der kan findes købere,
kan en handel ikke gennemføres, fordi det er
umuligt at belåne bygningen. Derfor er en del
boligejere i praksis bundet til at blive boende,
selv om de ønsker at flytte, og selv om der
faktisk er købere. Derfor er ejendomssalget i
det åbne land gået i stå.
Kilde: Artikel fra Ritzau, 1.7.2013
Statens Byggeforskningsinstitut anbefaler
således, at de overskydende 60.000 forladte og nedslidte ejendomme i det åbne
land rives ned for at skabe en bedre balance mellem udbud og efterspørgsel. Dette
sætter dog mulige långivere med pant i
bygningerne i en svær situation, da en del af
9
DET ÅBNE LAND
DET ØKOLOGISKE RÅD
de udslidte overskydende huse formentligt
fortsat er belånt.
Energimæssigt er dette også et problem, fordi
vanskelighederne med at optage lån også rammer de brugbare bygninger. Ofte kan de trænge
til et kvalitetsløft – komfortmæssigt som energimæssigt. Når man ikke kan låne, er det ikke
muligt at investere i energiforbedringer, og de
økonomiske, energimæssige og komfortmæssige gevinster, som ofte hurtigt kan betale sig
selv hjem, kan ikke gennemføres.
Der bør derfor etableres et samarbejde mellem
offentlige myndigheder, finansieringsinstitutioner og faglige eksperter, som kan opstille
målrettede løsninger for boligbygninger i det
åbne land langt fra de større byer.
MODERNE
VARMEFORSYNING KRÆVER
ENERGIFORBEDRINGER
Størstedelen af bygningerne i landsbyerne og
i det åbne land opvarmes i dag af med fortidens opvarmningsmetoder i form af olie, el og
brændeovn.
Der skal derfor ekstra fokus på disse bygninger,
som på et tidspunkt skal konverteres til en
moderne opvarmningsform - normalt en varmepumpe, da der er tale om bygninger uden
for det kollektive system.
For at skabe denne forandring, er der dog flere
barrierer, som skal fjernes. For rigtig mange
bygninger i landsbyerne eller i det åbne land
er i en energimæssigt ringe kvalitet. Hvis en
varmepumpe-løsning skal kunne fungere
i bygninger, som er bevaringsværdige, skal
bygningen ofte først efterisoleres og generelt
opgraderes, og det kræver investeringer.
10
DET ÅBNE LAND
DET ØKOLOGISKE RÅD
I store områder af Danmark har de nuværende
brugere af bygningen ikke mulighed for at
foretage den nødvendige investering, da de
ikke kan låne til investeringen. Bygningernes
tilstand og beliggenhed er så dårlig, at ingen
finansieringsinstitutter vil binde an med långivning, alene fordi investeringen ikke vil afspejles i en eventuel handelsværdi, og dermed
skabe sikkerhed for lånet.
RAPPORTER
OM SITUATIONEN I
DET ÅBNE LAND
Der er i den senere tid udgivet en række
rapporter om situation i det åbne land. I det
følgende kapitel refereres de vigtigste af disse
som udgangspunkt for Det Økologiske Råds
anbefalinger til indsatser.
”
STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT:
”BOLIGMARKEDET UDEN FOR DE
STORE BYER”
Kilde: SBi’s Rapport: ”Boligmarkedet uden for
de store byer”, 2014
11
Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) udgav
i 2014 rapporten ”Boligmarkedet uden for de
store byer”. Formålet var at undersøge lokale
muligheder for at skabe et boligmarked i balance uden for vækstområderne under hensyn
til den fortsatte afvandring fra land til by.
SBi tog udgangspunkt i lokale forhold i tre
typiske kommuner, som er valgt ud fra deres
geografiske placering, og fordi de bevidst har
arbejdet med problemstillingen.
udgør de kun cirka 13 procent. Alene i de sidste
tyve år er beskæftigelsen i landbrug og fremstillingsindustri tilsammen faldet fra 596.000
personer til 306.000 personer. En stor del af
de forsvundne job fandtes i områder uden for
de store byer eller i deres forstæder. Der er tale
om en grundlæggende forandring af landets
økonomiske struktur og geografi med vidtrækkende effekter økonomisk, demografisk og
socialt for store dele af landet.
DEN STRUKTURELLE UDVIKLING
Ved midten af det tyvende århundrede stod de
primære og sekundære erhverv for langt mere
end halvdelen af beskæftigelsen, men i dag
Boligmarkedet uden for landets vækstområder
påvirkes således af faldende efterspørgsel
samtidig med et stigende udbud. Der sker
en tydelig, strukturel bevægelse fra land og
DET ÅBNE LAND
DET ØKOLOGISKE RÅD
mindre byer mod større bysamfund, og den
foregår på alle niveauer.
Det stigende udbud af boliger uden for vækstområder består for en dels vedkommende
tilmed af utidssvarende boliger. Resultatet er
derfor et stigende antal ubeboede, usælgelige huse, som reelt ikke længere er en del af
boligmarkedet. Store infrastrukturprojekter
har i nogen grad kunnet kompensere for denne udvikling ved at øge mobiliteten fra by til
land, men med krisens gennemslag i 2008
er begrænsningerne ved denne politik blevet
tydeligere.
BOLIGMARKEDET I DAG
Store dele af boligmarkedet uden for de store
byer er nu præget af stilstand i form af manglende efterspørgsel, og mange ejere er stavnsbundne til deres boliger, fordi de ikke kan
sælges uden tab. Disse dele af boligmarkedet
vil være nødt til at tilpasse sig de nye realiteter
med vigende efterspørgsel efter boliger og
erhvervsbygninger.
Antal parcelhuse udbudt til salg og solgte
parcelhuse i perioden 2004-13 i kommunerne
Faaborg-Midtfyn, Thisted og Hjørring. Kilde:
Danmarks Statistik, Statistikbanken.
Tilpasningen er vanskelig med fordoblingen
af udbudte ejendomme og halvering af antal
handler. Det er simpelthen ikke tilstrækkeligt
blot at give prisnedslag.
Kilde: SBi’s Rapport, ”Boligmarkedet uden for
de store byer”, 2014
910
Årets 1. kvartal
810
STIGENDE ANDEL AF ÆLDRE BORGERE
Den demografiske udvikling i landdistrikterne
udgør en voksende udfordring. Stadig flere
unge flytter fra landet, og tilflytning af personer i den erhvervsaktive alder falder. Resultatet er, at befolkningens gennemsnitsalder
stiger hastigt, og det vil på længere sigt fjerne
en god del af efterspørgslen på boligmarkedet
uden for de store byer. Den demografiske udvikling har således medvirket til, at boligmarkedet i dele af landet reelt er brudt sammen,
idet det potentielle udbud af boliger stiger på
et marked, der i forvejen er præget af et overudbud og stærk nedgang i boligsalget.
INTET MARKED FOR FALDEFÆRDIGE
BYGNINGER
I dele af landområderne ligger mange nedslidte og dårligt vedligeholdte bygninger. Disse
lav-kvalitetsejendomme er i dag åbenlyst
usælgelige, og som udviklingen tegner sig, vil
der heller ikke blive behov for dem i de næste
mange år.
De nedslidte og overflødige boliger skal tilpasses til markedets nye realiteter. Dette påhviler
i dag de ramte bygningsejere og deres kommuner. Men da der ikke er en egentlig markedsværdi af boliger, bliver nedrivning en ren
omkostning, som ejeren måske ikke kan eller
vil påtage sig. Renovering af disse ejendomme
vil som hovedregel ikke være økonomisk rentabel på grund af manglende efterspørgsel.
710
Når markedet således ikke har kunnet - eller
forventes at kunne - løse problemet, er det
nødvendigt at overveje samfundsmæssige
løsninger, f.eks. i form af systematiske nedrivninger. Men det er ikke så ligetil, for på trods
af at de statslige nedrivningspuljer har været
et nyttigt værktøj for kommunerne, er sagerne
ofte komplekse og tidskrævende i forhold til
sociale hensyn. Kommunerne har ikke økonomi
til at købe og nedrive de tomme eller faldefærdige ejendomme i et omfang, der svarer til
behovet.
610
510
410
310
210
110
10
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
Hjørring, solgt
Thisted, solgt
Faaborg-Midtfyn, solgt
Hjørring, udbudt
Thisted, udbudt
Faaborg-Midtfyn, udbudt
12
DET ÅBNE LAND
DET ØKOLOGISKE RÅD
SIKRE RAMMER FOR INVESTERING
Det er en stor opgave for kommunerne at
skabe sikre rammer for investering i ”oprydningen”. Der er ikke økonomiske resurser til
bare at begynde fra en ende af med at rydde
op, rive udtjente huse ned og forskønne fællesarealer og veje.
Derfor kræves en målrettet indsats med skarp
planlægning og prioritering, og kommunerne
er nødt til at begrænse deres indsats til prioriterede områder inden for kommunegrænserne.
Det er uundgåeligt, at kommunerne må i gang
med at beslutte, hvilke områder der skal udvikles, og hvilke der skal afvikles. For områder
med udviklingspotentiale må der udarbejdes
planer, som bl.a. kortlægger eksisterende
værdier og viser, hvad de frigjorte arealer skal
bruges til, når de udtjente huse er væk. Tilfældigt tilgroede tomter er ligeså uheldige som
ruiner.
PARTNERSKABER OM OPRYDNING I UDTJENTE BYGNINGER
For at overkomme den økonomiske opgave
med at rydde op, anbefaler SBi’s rapport, at
der bør udvikles en form for partnerskaber,
hvor interessenter som stat, kommune, kreditforeninger/finansieringsinstitutter, ejere
og lokalsamfund arbejder sammen i en gensidigt forpligtende og langsigtet indsats. Flere
kommuner har allerede iværksat et tæt og
formaliseret samarbejde mellem lokalsamfund
og kommune. Mindre kommunale tilskud har
i kombination med lokalsamfundets frivillige
indsats igangsat en oprydning og renovering
af bygningsmassen.
BYFORNYELSESINDSATS
SBi anbefaler at anvende den offentlige støtte
til byfornyelse, som først i de seneste år er
blevet taget i brug uden for de store byers centrale bydele. Ca. 5 pct. af landets ca. 1,2 mio.
parcel- og stuehuse m.m. udgøres af små,
utidssvarende og misligholdte boliger. Det
giver samlet et nedrivningsbehov på omkring
50-60.000 ejendomme, der med en anslået
nedrivningspris på 100.000 kr. pr. ejendom
beløber sig til 5-6 mia. kr. Det svarer til en årlig
udgift på en halv mia. kr. i en tiårig periode.
Heroverfor stiller rapporten dagens midler til
en byfornyelsesindsats på 285 mio. kr. årligt.
I rapporten påpeges også, at en ”oprydnings-
13
DET ÅBNE LAND
DET ØKOLOGISKE RÅD
indsats” i det åbne land samtidig vil kunne
bidrage til lokal beskæftigelse og omsætning
BRUG FOR LANGSIGTET INDSATS
Nogle steder, men slet ikke alle, kan den ugunstige udvikling vendes, men det er vanskeligt
at planlægge for en sådan udvikling. Der skal
et langt sejt træk til, idet det tager mindst
10 år selv med stort lokalt engagement og
diverse offentlige midler og fondstilskud at
stabilisere eller vende en negativ udvikling i
områdebyer og lokalbyer gennem nedrivning
og byfornyelse.
FOKUS PÅ SOCIAL KAPITAL OG ILDSJÆLE
Der er brug for lokale ildsjæle og social kapital i
landdistrikterne, hvis de skal udvikle sig bæredygtigt. Det er ikke kun den finansielle kapital,
som afgør, hvilke af de mindre bysamfund,
som har et fremtidigt udviklingspotentiale.
Civilsamfundets karakter og styrke udgør en
succesfaktor, som skiller bæredygtige lokalsamfund fra ikke-bæredygtige. Her er det
vigtigt at bemærke, at mange landsbyers
sociale kapital synes at være bundet op på
relativt få energiske og engagerede enkeltpersoner. En ensidig satsning på en lokalitets
eksisterende sociale kapital kan derfor være et
usikkert grundlag for at sikre lokalsamfundets
udvikling og fremtid.
”
DANSK BYPLANLABORATORIUM:
”VEJKANTSDANMARKS FREMTID”
Dansk Byplanlaboratorium (DBL) udgav i januar 2014 rapporten ”Vejkantsdanmarks Fremtid”. Rapporten tager sit udgangspunkt i de
mange danske landsbyer, som ligger på begge
sider af hovedvejen eller gennemfartsvejen, og
opstiller fire scenariet for udvikling af ”Skrumpelev”. Rapporten rummer en række gode
fakta om netop denne type landsbyer og deres
typiske indbyggere.
Kilde: ”Der skal afvikles, før der kan udvikles i
landdistrikterne”, artikel af Dansk Byplanlaboratorium, 2014.
Rapporten beskriver, at kommunalbestyrelser
med landdistriktsområder i tilbagegang ikke
kan komme uden om at skulle prioritere, planlægge og beslutte hvilke områder i kommunen, der har potentiale for udvikling, og hvor
det giver bedst mening at nedrive tomme og
overflødige boliger.
Som en konsekvens af strukturændringerne
står vi i dele af landet med mange overflødige
boliger, der ikke er efterspørgsel efter. Boligerne lever typisk ikke op til dagens standard med
hensyn til komfort, energiforbrug og planløsning. Også DBL skønner, på baggrund af Danmarks Statistiks opgørelse af ledige boliger,
at henved 60.000 af husene er overflødige.
Derfor er der et potentiale for at nedrive disse
med henblik på at skabe investeringssikkerhed
og udvikling.
Det er nødvendigt med en kommunal planlægning, der kan bane vejen for den fornødne
investeringssikkerhed på ejendomsmarkedet
for de øvrige boliger. Formålet er at fremme, at
både private boligsøgende og erhvervsinvestorer igen skal få øjnene op for landdistrikternes
kvaliteter. Større investeringssikkerhed øger
samtidig mulighederne for at opnå finansiering gennem banker og realkreditinstitutioner.
Indsatsen går ud på at skabe gode livs- og
udviklingsvilkår for de op mod 20 procent af
befolkningen, der bor i yderområderne, og
det gøres ikke kun ved hist og her at rive en
udtjent ejendom ned. Der må ske en helhedsorienteret planlægning, hvor bl.a. nedrivninger
og offentlig service samtænkes. En sådan
14
DET ÅBNE LAND
DET ØKOLOGISKE RÅD
planlægning bør udarbejdes i tæt samarbejde
med områdernes beboere og kommuner og
gerne også i samspil med finansieringsselskaber og staten.
For at kunne gennemføre den store økonomiske opgave for bygningsejerne, lokalsamfundene og kommunerne med at nedrive og i nogle tilfælde renovere utidssvarende bygninger
i det åbne land, bør det overvejes at udvikle
partnerskaber, hvor stat, kommuner, kreditforeninger/finansieringsinstitutter, boligejere og
lokalsamfund arbejder sammen. Formålet er
at etablere en gensidigt forpligtende og langsigtet indsats for at forbedre og rydde op i de
nødlidende lokalsamfund.
Et supplerende middel kan være den offentligt
støttede byfornyelse, der først i de seneste år
er blevet taget i brug uden for de store byers
centrale bydele. En offentligt støttet ordning
med tilstrækkelige midler vil kunne sikre, at
de dårligste bygninger kan rives ned, og at der
kan skabes grønne arealer. Det er ikke nogen
let øvelse for kommunerne, da der er mange
følelser og sociale hensyn forbundet med
ændringerne. Og det tager adskillige år med
stort lokalt engagement og diverse offentlige
midler samt fondstilskud at stabilisere eller
vende en negativ udvikling i småbyer og lokalsamfund gennem nedrivning og byfornyelse.
Så det er om snarest at komme i gang.
”
DANSK BYGGERI:
”DET BLIVER SKÆVERE FREM MOD 2020”
Kilde: Dansk Byggeris hjemmeside den
8. april 2014.
”
Den seneste opgørelse fra Danmarks Statistik
om boligforhold viser, at vi nu har 163.000
ubeboede boliger i Danmark. En del af disse
boliger står tomme på grund af ventetid i
forbindelse med hussalg, men over halvdelen
af boligerne har stået tomme i mere end 1 år
og knap 50.000 boliger har ikke været beboet
siden 1. januar 2010.
Når husene står tomme for længe, forfalder de
mere og mere. Faldefærdige huse skæmmer,
og i en mindre landsby skal man ikke have ret
mange af den slags gamle rønner, før det giver
indtryk af en døende by. På den måde udgør de
faldefærdige huse en risiko for hele byen, fordi
det påvirker tilflytningen og dermed modvirker
udvikling, lyder det fra Dansk Byggeri.
I følge Dansk Byggeri er der især langtidstomme boliger i kommuner i udkantsdanmark og
på de mindre øer, hvor de udgør en betydelig
andel af den samlede boligmasse. Samtidig
strømmer tilflytterne til de større byer som Århus og København, hvor det vurderes, at der er
behov for 130.000 nye boliger frem mod 2020.
Nedrivning skaber udvikling
Flere kommuner i fraflytningsområdet arbejder aktivt med at få fjernet de boliger, der
skæmmer byen for at sikre, at man ikke mister
potentielle borgere på den bekostning. Her kan
kommunerne skele til hinanden og tage ved
lære af de bedste eksempler.
CENTER FOR BOLIG OG VELFÆRD:
”BEFOLKNINGENS BOLIGØNSKER”
Kilde: Center for Bolig og Velfærd, 2009,
”Befolkningens boligønsker”
”Center for Bolig og Velfærd” udgav i august
2009 en undersøgelse af befolkningens boligønsker finansiereret af Realdania Forskning.
Undersøgelsen gennemføres med jævne mellemrum og kan således sammenligne boligønskerne i årene 1986, 2001 og 2008 og dermed
illustrere udviklingen i præferencer.
Ud fra tallene kan man se, at drømmen om at
flytte på landet lever. Mange især unge par under 30 samt singler og barnløse par mellem 30
og 59 år ønsker at bo på landet – uden faktisk
at gøre det.
Undersøgelsen har imidlertid kun lidt fokus
på boliger i landsbyerne og i det åbne land, og
kun et enkelt sted angives, at mange gerne
15
DET ÅBNE LAND
DET ØKOLOGISKE RÅD
vil flytte ud på landet. Især husstande uden
tilknytning til arbejdsmarkedet ønsker ofte at
komme væk fra byerne ud til landområderne.
Det gælder også mange, der er opvokset på
landet og gerne vil tilbage.
”
LANDDISTRIKTERNES FÆLLESRÅD
Kilde: ”Vil regeringen forrykke balancen i
Danmark i retning af storbyer og nedlæggelse af landsbyer? - Udtalelse fra Landdistrikternes Fællesråd den 28. februar 2014”.
”
LDF er en interesseorganisation, som varetager interesser både for områder, som er
potentielle udviklingsområder og potentielle
afviklingsområder. LDF er afvisende over for
afviklingstankegangen og peger generelt på,
at rammevilkårene for det åbne land som
f.eks. landzoneregler er begrænsende for udviklingen af det åbne land.
LDF fokuserer derfor modsat de andre rapporter på, at løsningen på problemet med fraflytningen skal findes i at forbedre rammevilkårene for et godt liv på landet med arbejde, bolig
og fritid. Regeringens og enkelte kommuners
ageren eller mangel på samme bærer efter
LDF’s mening en meget stor del af skylden for,
at flere fortsat flytter mod byen.
LDF anfører, at det er kendt, at folk gerne vil
flytte fra byen til landet eller landsbyen, men
der er barrierer, som gør det svært at realisere.
Der findes også modtrends til den overordnede urbaniserings-trend. Der er folk der flytter
fra byen til landet, men der er dog flere, som
flytter mod byen.
By og land skal samarbejde og er hinandens
forudsætninger, hvorimod en decideret storby
strategi vil betyde stærkt øget centralisering
af alle funktioner og borgere i landet.
KLIMA-, ENERGI- OG BYGNINGSMINISTERIET:
”KOMMUNAL KLIMAGUIDE”
Kilde: Klima, Energi og Bygningsministeriet,
2013: ”Kommunal Klimaguide”
Klima-, Energi- og Bygningsministeriet udgav
i august 2013 en ”Kommunal Klimaguide” med
en lang række illustrative eksempler på, hvad
der med fordel for klimaet kan gøres i de danske kommuner.
Guiden indeholder ikke forslag til en målrettet
indsats for en planlagt ”oprydning” i de mange
umoderne, usælgelige, forfaldne og tomme
bygninger, som i dag skæmmer det åbne land
og reducerer incitamentet til at gennemføre
en positiv udvikling i det åbne land.
16
DET ÅBNE LAND
DET ØKOLOGISKE RÅD
”
MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTER:
”DEN SKÆVE ALDERS- OG
KØNSFORDELING I DET ÅBNE LAND”
Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter
(MBBL) har en række rapporter og notater
omkring den danske udvikling på deres hjemmesider. Især data om befolkningssammensætningen i landdistrikterne giver et grundlag
for en forøget forståelse af problemstillinger
og efterfølgende for opstilling af anbefalinger.
Kilde ”Webfakta fra Ministeriet for By, Bolig
og Landdistrikter” (25. april 2013) af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter.
Befolkningen i det åbne land består i høj grad
af ældre mennesker. Der er en stor overvægt
af mænd især i alderen 15 – 25 år. Se grafen
nedenfor. I byområder længere væk fra de
Alders- og kønsfordeling pr. 1. januar 2013 i
landdistrikterne længst væk fra de største
byer. Den blå farve viser overskud af mænd,
og den røde farve viser overskud af kvinder.
(Kilde: Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, 1. juli 2013).
største byer er der også et forholdsvist stort
overskud af mænd i aldersgruppen 20-29 år.
Kvinderne er til gengæld overrepræsenteret i
denne aldersgruppe i byområderne i eller tæt
på de største byer.
Disse tendenser betyder, at revitalisering af
det åbne land har en vanskelig startposition.
Der mangler veluddannede kvinder, og den
såkaldte kreative klasse er også svagt repræsenteret i forhold til de større byer.
35.000
30.000
Overskud af mænd
25.000
Overskud af kvinder
20.000
15.000
10.000
”
5.000
0
”SIMPLE LIVING”
01
02
03
04
05
For nogle år tilbage var det en trend at reducere sin arbejdsindsats og flytte på landet, hvor
leveomkostningerne var tilsvarende reduceret.
Trenden var mest udtalt blandt veluddannede, som via internettet havde mulighed for
distancearbejde og kun ganske få gange var
nødt til at møde frem på en arbejdsplads. Det
kunne også være freelanceskribenter eller
forfattere, som slet ikke havde en egentlig
tilknytning til en traditionel arbejdsplads uden
for hjemmet.
Men også en række ”bæredygtige boligbebyggelser” har set lyset i forlængelse af tankegangen om det enkle liv, hvor man via lave omkost-
17
DET ÅBNE LAND
DET ØKOLOGISKE RÅD
0
60
70
80
90
100+
ninger kunne reducere behovet for indkomst.
Mest kendt er ”Friland”, som blev portrætteret i
en tv-serie på DR 2 for nogle år siden.
Denne trend har formentlig ikke haft den helt
store betydning for flytning fra by til land,
men er dog en trend, som stadig kan eksistere, selv om de store byer med deres kulturliv
og arbejdspladser har stor tiltrækningskraft.
Skal trenden genoplives, er det nok en forudsætning, at kvaliteterne ved at bo i det åbne
land forbedres via en målrettet og planlagt
oprydning af utidssvarende overskydende
bygninger.
PULJE TIL
LANDSBYFORNYELSE
- NEDRIVNINGSPULJEN
Som led i Vækstplan DK er der afsat i alt 400
mio. kroner over to år til istandsættelse og
især nedrivning af faldefærdige boliger beliggende i landdistrikterne og i byer med under
3.000 indbyggere. Midlerne fordeles efter en
fordelingsnøgle til de kommuner, der har søgt.
Puljen til landsbyfornyelse, populært kaldet
”nedrivningspuljen”, følger byfornyelseslovens regelsæt og skal skabe forskønnelse og
oprydning blandt boliger i de mindre byer og i
landdistrikterne.
”
De i alt 200 mio. kroner, der årligt fordeles til
kommunerne i 2014 og 2015, kommer ud over
de årlige 75 mio. kr. fra byfornyelsesmidlerne,
som de mindre byer har fortrinsret til.
”Puljemidlerne kan bruges til at støtte istandsættelse, nedrivning og fjernelse af
skrot og affald eller til at opkøbe ejendomme til nedrivning eller istandsættelse,
hvis der er brug for det, ” siger minister for by, bolig og landdistrikter, Carsten
Hansen.
”Når jeg er ude i landet, så kan jeg jo se, hvor stor en forskel det gør for en
landsby, at man har fjernet de værste rønner. Ingen har lyst til at flytte til et sted
i forfald, og når kommunerne bruger pengene klogt, kan vi se, at de kan vende
udviklingen, så landsbyen igen bliver attraktiv at bo i, ” siger Carsten Hansen.
Kilde: Pressemeddelelse fra Ministeriet for
By, Bolig og Landdistrikter, 21. maj 2013.
Nedrivningspuljens anvendelse
• Nedrivning af nedslidte boliger.
• Istandsættelse af nedslidte boliger.
• Nedrivning af private erhvervsbyg
ninger. Det er en betingelse, at erhvervet
er nedlagt. Muligheden er begrænset til
bygninger beliggende i byer med færre
end 3.000 indbyggere. Erhvervsbygninger
beliggende i det åbne land er således ikke
omfattet.
• Fjernelse af skrot og affald på boligejendomme.
• Kommunalt opkøb af nedslidte ejendomme med henblik på istandsættelse eller
nedrivning.
18
DET ÅBNE LAND
DET ØKOLOGISKE RÅD
Sammenhæng med byfornyelsesloven
Anvendelsesområdet for puljen er sammenfaldende med de aktiviteter, som kan
gennemføres med 60 pct. statsrefusion efter
byfornyelsesloven. Puljen understøtter således
den ændring af byfornyelsesloven, som blev
gennemført i 2012, og hvis hovedformål var en
fokuseret indsats i de små byer og landdistrikterne.
Fordeling af puljen
De 200 millioner årligt er efterfølgende fordelt på 70 kommuner, som har mulighed for
at ansøge om typisk 2 – 5 mio. kr. i 2014 og
2015. Enkelte kommuner har dog en ramme på
under 1 mio., mens enkelte andre modsat har
mulighed for at søge omkring 9 mio. kr.
Nedrivningspuljen er særdeles relevant, men
det er vanskeligt at se, hvordan en sådan toårig pulje med begrænsede midler kan opfylde
behovet for det lange seje træk, som er nødvendigt for at få ”ryddet op” i det åbne land
og skabt balance og investeringsmulighed på
boligmarkedet igen.
KOMMUNERNES
HANDLEMULIGHEDER
Mulighederne for anvendelse af tiloversblevne
bygninger i det åbne land og dermed behovet
for nedrivning er meget forskelligt landet over.
• Ligger bygningerne i pendlerafstand fra
de større byer med beskæftigelsesmuligheder, kan bygningerne opretholde deres
værdi og evt. energimæssigt renoveres.
• Ligger bygningerne i områder med turistmæssige kvaliteter såsom sommerhusarealer, kan de tiloversblevne helårsbeboelser
med fordel konverteres til sommer- og
fritidsbrug.
• Hvis ingen af disse to forhold er til stede,
er lånemuligheder sandsynligvis stærkt
reducerede, og bygninger vil enten stå
tomme eller forfalde alvorligt. Planlagt
nedrivning eller udtynding kan være den
eneste brugbare model for revitalisering af
området.
VÆRKTØJSKASSEN
Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter har
i 2013 udgivet en ”Værktøjskasse”, som med
ministeriets ord sætter fokus på de landsbyer,
som kæmper med tomme eller dårlige bygninger, et nedslidt bymiljø, mangel på rekreative kvaliteter eller generelt forfald.
Kilde: Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, ”Udvikling af landdistrikter – en
værktøjskasse” 2013
Værktøjskassen fokuserer på mulighederne
for at udvikle eksisterende landsbyer eller
fritliggende bebyggelse, og på kommunernes
muligheder for ”oprydning” blandt overflødige,
udtjente og misligholdte bygninger.
Værktøjskassen kan findes på: http://www.
mbbl.dk/publikationer/udvikling-af-landsbyer-en-vaerktoejskasse
Værktøjskassen gennemgår en række lovmæssige forhold med betydning for kommunernes
muligheder for handling på bl.a. følgende
områder:
19
DET ÅBNE LAND
DET ØKOLOGISKE RÅD
Tilsyn: Kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn
med bygninger, som benyttes til beboelse eller
ophold samt gribe ind i de tilfælde, hvor disse
bygninger er sundheds- eller brandfarlige.
Kommunalbestyrelsen har ikke pligt til at føre
tilsyn med tomme boliger og opholdsrum.
Kortlægning: Kommunerne opfordres til at
gennemføre en kortlægning af situationen i
landområderne med henblik på handling. Der
lægges dog ikke op til at udarbejde en egentlig
”oprydningsstrategi”.
Fra helårsbolig til fritidsbolig: Nogle steder
er en bolig mere værd som fritidsbolig end
som helårsbolig. Kommunen har mulighed for
at meddele tilladelse til, at en helårsbolig i
landzone kan overgå til fritidsstatus.
Indbringelse for huslejenævnet: Ved en lovændring, som trådte i kraft 1. april 2013, er der
indført regler om, at kommunalbestyrelsen
kan indbringe sager om omfattende vedligeholdelsesmangler i boliger, som udlejes. Ordningen retter sig især imod udlejning af meget
dårlige boliger på landet.
Opkøb til nedrivning eller istandsættelse:
Kommunen kan som led i en samlet byfornyelsesindsats vælge at erhverve en ejendom efter
frivillig aftale med ejeren. I byfornyelsesloven
er der endvidere pr. 1. januar 2013 indført mulighed for, at kommunalbestyrelsen kan opkøbe nedslidte ejendomme beliggende i byer
med færre end 3000 indbyggere samt i det
åbne land. Kommunen kan herefter vælge at
nedrive bygningen eller sælge den til istandsættelse. I begge tilfælde kan kommunen yde
tilskud efter lov om byfornyelse og udvikling
af bygningsfornyelse og søge refusion for de
kommunale udgifter.
Ekspropriation efter planloven: Kommunalbestyrelsen kan ekspropriere fast ejendom, der
tilhører private, eller privates rettigheder over
fast ejendom, når ekspropriationen vil være af
væsentlig betydning for virkeliggørelsen af en
lokalplan eller byplanvedtægt.
Vedligeholdelsespåbud til udlejningsboliger:
I regulerede kommuner kan huslejenævnet
påbyde ejeren af en privat udlejningsbolig at
vedligeholde sin ejendom og sætte en frist for
afslutningen af de påbudte vedligeholdelsesarbejder.
Nedrivningspåbud: Kommunen kan samtidig
med eller efter, der er nedlagt forbud mod beboelse, give ejeren påbud om at nedrive bygningen eller en del af denne. Nedrivningspåbud
giver ejeren af bygningen ret til erstatning for
nedrivningsudgifterne.
Påbud til farlige bygninger efter byggeloven:
Kommunalbestyrelsen kan give påbud, når
faren skyldes manglende vedligeholdelse af
bygningen. Hvis en bygning er i så ringe byggeteknisk stand, at den udgør en fare for forbipasserende eller beboere, er der tale om et
ulovligt forhold, hvor kommunen kan gribe ind.
Landbrugsejendomme: Landbrugsloven siger,
at der skal opretholdes mindst en beboelsesbygning for hver 200 ha jord med samme ejer.
Disse boliger skal have en anvendelse for ikke
at forfalde, og landzonebestemmelserne i
planloven samt landbrugsloven giver mulighed
for at udleje beboelsesbygninger på landet
eller anvende dem til andre formål, herunder
fritidsformål.
Forbud mod beboelse (kondemnering): Hvis
kommunen er blevet opmærksom på, at benyttelse af en bygning kan være forbundet
med sundheds- eller brandfare har kommunen
pligt til at undersøge sagen og gribe hurtigt
ind med et forbud mod beboelse eller ophold.
Tomme boliger kan også pålægges forbud
mod beboelse. Når der er nedlagt forbud mod
beboelse skal kommunen anvise husstanden
en anden bolig.
Afhjælpningspåbud: Samtidig med eller efter
at kommunen har nedlagt forbud mod beboelse eller ophold, kan kommunen give ejeren
påbud om at afhjælpe de kondemnable forhold
inden en fastsat frist.
Nedrivning af landbrugsbygninger: Kommunen kan indgå en frivillig aftale med ejeren om
nedrivning af en dårlig bygning i det åbne land.
En beboelsesbygning på en landbrugsejendom
kan dog kun nedrives, hvis ejeren har en anden
landbrugsejendom med en passende beboelsesbygning. Hvis ejendommen ligger i et godt
landbrugsområde, kan grunden ryddes og
anvendes til landbrugsjord.
Inden rodet tager overhånd: Kommunen har
mulighed for at begrænse større mængder
byggematerialer, skrot og lignende, der måtte
henligge på privat grund på to måder. Enten
ved at føre aktivt tilsyn og påpege ulovligt
store oplagsmængder eller ved at udarbejde
en lokalplan for landsbyer i landzone.
Oprydning på ubebyggede arealer: Kommunen kan gå i dialog med en grundejer om rod
på ubebyggede arealer. Giver dialogen ikke
resultat, har kommunen mulighed for at udstede et påbud om afhjælpning af manglerne.
Indgreb over for affald og forureningskilder:
Hvis kommunen kan sandsynliggøre, at der er
tale om affald, der kan udgøre en forureningsfare, sundhedsfare eller tiltrække skadedyr,
kan den udstede påbud om at lovliggøre forholdet efter miljøbeskyttelsesloven.
Fjernelse af skrot og affald: I byfornyelsesloven er der pr. 1. januar 2013 indført mulighed
for, at kommunalbestyrelsen kan yde tilskud
til fjernelse af skrot og affald på ejendomme
beliggende i byer med færre end 3000 indbyggere samt i det åbne land.
20
DET ÅBNE LAND
DET ØKOLOGISKE RÅD
ISBN: 978-87-92044-69-3
Udgivet: Maj 2014
Tekst: Søren Dyck-Madsen, Det Økologiske Råd
Layout: Hanne Koch
Notatet er udarbejdet med støtte fra Energifonden