Mange måder at nedrive beton på Danmarks mest
Beton 3 · August 2012 Mange måder at nedrive beton på Fra håndholdt værktøj til sprængladninger Danmarks mest komplekse nedrivning TEMA Det tager tre år bare at fjerne betonen fra forsøgsreaktoren DR3 Smugkig på den arktiske ring Nedrivning og bortskaffelse Snart indvier Zoo København sit nye anlæg til isbjørne og andre arktiske dyr Tættere på klimamål med beton Aalborg Portlands klimamålsætning Det er Aalborg Portlands mål at udnytte de positive miljøegenskaber ved cement og beton for dermed at bidrage aktivt til at løse den globale klimaudfordring. Klimavenlig cementproduktion • • • Gennemføre energibesparelser Øge anvendelse af biobrændsler Udvikle nye cementtyper med lavere CO2 emission Klimavenlig brug af beton • • • Klimavenlige betonprodukter og udførelsesmetoder Betons klimafordele i driften af bygninger Udvikling og dokumentation af betons klimafordele Aalborg Portlands Miljøredegørelse og Grønt regnskab 2008 kan downloades via www.aalborgportland.dk under fanen Værd at vide 2 Beton TEMA Nr. 3 · August 2012 · 29. årgang Betons formål er at fremme optimal og bæredygtig brug af beton og betonprodukter både teknisk, æstetisk, økonomisk og miljømæssigt. Det sker ved at orientere om udviklingen indenfor betonteknologi og betonproduktion samt ved at udbrede kendskabet til betons anvendelsesmuligheder. Beton udkommer fire gange årligt i februar, maj, august og november i et distribueret oplag på 5.500. Udgiver Samvirket for udgivelse af bladet Beton DANSK BETONFORENING Redaktion Jan Broch Nielsen (ansvarshavende) [email protected] Tlf. 57 80 78 69 Abonnement og administration Dansk Byggeri Nørre Voldgade 106, Postboks 2125, 1015 København K Anette Berrig, [email protected] Tlf. 72 16 01 91 Annoncer Media-People ApS Post box 64, DK-2830 Virum Ole Bolvig Hansen [email protected], Tlf. 39 20 08 55, fax 39 20 08 65 Umiddelbart er tanken om at bruge nedknust beton fra nedrevne konstruktioner som tilslag i ny beton indlysende. Det kan – på papiret – jo næsten ikke blive grønnere end at bruge resterne af nedrevne betonkonstruktioner i ny beton. Men faktisk er det kun på papiret. For selv om normer og standarder tillader knust beton som tilslag under visse forudsætninger og til visse betoner, så bruges det i praksis ikke. Det er der mange gode grunde til. Grafisk produktion Prinfoparitas I en artikel i dette nummer af Beton fortæller to store betonproducenter, hvorfor knust beton er valgt fra som tilslag. Det handler både om praktiske forhold, betonens kvalitet, økonomi og bæredygtighed. Indland, kr. 210,- excl. moms (4 numre) Udland, kr. 260,- (4 numre) Løssalg, kr. 65,00 excl. moms K MIL JØ M Æ R IN KN G N OR D IS Abonnementspris Rent praktisk kan nedknust beton kun i begrænset omfang erstatte andet tilslag. Det kræver blandt andet flere siloer på betonværkerne og flere analyser, fordi de eksisterende typer tilslag ikke kan undværes. 541 326 8 Fornuftigt at fravælge nedrevet beton som tilslag 20 25 Mange måder at nedrive beton på . . . . . . . . . . . . 4 Sprængningen var det mindste af det hele . . . . . . . . 8 Nedrevet beton bør knuses . . . . . . . . . . . . . . . . 12 I praksis umuligt at bruge nedknust beton som tilslag . . 14 Danmarks nok mest komplekse nedrivning . . . . . . . 15 Betonbro nedrevet på 16 timer . . . . . . . . . . . . . . 17 Nu indvies Danmarks længste bro over land . . . . . . . 17 In-Situ Prisen 2012 for skatepark . . . . . . . . . . . . . 18 Et kollegium der kan ses . . . . . . . . . . . . . . . . . 20 Kvalitetsmæssigt kræver genbrugstilslag af flere årsager mere cement i betonen for at være et reelt alternativ, hvilket – som det kom frem på ERMCO-kongressen fornyligt – spiser miljøgevinsten op og måske mere til. Økonomisk er nedknust beton et efterspurgt materiale til ubundne bærelag, hvor den knuste beton fuldgodt erstatter stabilgrus. Derfor er prisen på knust beton også højere end prisen for de typer tilslag, det er tilladt at udskifte med knust beton. Derfor kan der ikke være tvivl om, at den bedste løsning for både bygherrer og samfund er den nuværende praksis med at anvende jomfruelige tilslag til betonen, som så efter nedrivning kan erstatte stabilgrus fra grusgravene. jbn Kommune begrænser areal af belægninger på villagrunde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . ISSN 1903-1025 Nedrivning og bortskaffelse 22 Hvid beton med stor præcision til isbjørne og sæler . . . 25 Nye prototyper af keramisk glaseret beton . . . . . . . 26 Nyt fra Betonelement-Foreningen . . . . . . . . . . . . 28 Nyt fra Teknologisk Institut . . . . . . . . . . . . . . . . 32 Nyt fra Aalborg Portlands arbejdsmark . . . . . . . . . . 34 Forside Dansk Beton dag 2012 . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38 Nyt fra Dansk Betonforening . . . . . . . . . . . . . . . 40 Skulptur af Lene Tranberg, udstillet på Louisiana. Træ, bark og beton fra Unicon, støbt hos Pihl & Søn. B eto n 3 • A U G U ST 2 0 1 2 www . d a n s k b e t o n . d3 k Mange måder at nedrive beton på Fra sprængladninger og store stålkugler til vandmejsling og elektrisk behugning. Betonkonstruktioner kan ende deres dage på meget forskellig vis. TEMA Nedrivning og bortskaffelse ”There must be fifty ways to leave your lover”, sang Paul Simon i 1975, og noget tilsvarende kan man sige om beton. Der er mange værktøjer at bruge, når beton skal fjernes – selv om det står hen i det uvisse, om der lige netop er 50 nedbrydningsmetoder, når beton har udtjent sin rolle. Metoderne rækker fra spektakulære sprængninger som de to højhuse i Rødovre til behugning med håndholdt værktøj og højtryksspuling, kom det frem på et møde i Dansk Betonforening om nedrivning af betonkonstruktioner. MT Højgaard Betonrenovering bruger fx følgende metoder, når beton skal fjernes: • Hugning med håndholdt værktøj, trykluft, hydraulisk eller elektrisk • Maskinel hugning • Vandmejsling, håndholdt eller med spulerobot • Diamantskæring med klingesav, wiresav eller bor • Hydraulisk klipning med betonsaks • Sprængning, også af mindre betonkonstruktioner. »Metoderne har forskellige fordele og ulemper, som skal vurderes i forhold til opgaven. Det gælder både 4 effektiviteten, resultatet og arbejdsmiljøet”, fortalte Karsten Petersen fra MT Højgaard Betonrenovering på mødet. Hertil kommer kvaliteten af den tilbageblivende konstruktion i de tilfælde, hvor der er tale om reparation. Fx gælder det for al behugning med mejselhamre, at der efterlades komprimeret støv og små løse skaller i overfladen af de behuggede arealer. Støvet skal fjernes med sandblæsning eller højtryksspuling, før en eventuel reparation kan udføres med godt resultat. Det giver så nye udfordringer, idet sandblæsning giver støvgener, og højtryksspuling kan give problemer med afledning af vand. Vibrationer og støj Arbejdsmiljø og ergonomi har i sagens natur primært betydning ved håndholdt værktøj, hvor hugningen kan være belastende for kroppen på grund af vibrationer og støj. Hugning med håndholdt værktøj kan være belastende på grund af vibrationer og støj. Det problem har hydraulisk maskinhugning med små maskiner ikke, fordi operatøren fjernbetjener udstyret. Til gengæld er hydraulisk maskinhugning mindre præcis og giver større risiko for armeringsskader. »Ofte er vandmejsling et godt alternativ til behugning ved betonreparationer. Håndholdt vandmejsling belaster ikke kroppen på samme på som hugning med mejselhammer, og samtidig efterlader vandmejsling, som også kan udføres med spulerobot, en ru og ujævn overflade, som er god at vedhæfte ny beton på«, fortalte Karsten Petersen. Når bygningsdele skal fjernes eller gennembrydes, kan diamantskæring og -boring være et godt alternativ til hugning og vandmejsling. Disse metoder er ikke nær så støjende, og der er ingen støvgener. Samtidig kan vandgenerne ofte begrænses eller elimineres ved opsamling. til nedrivning, som blandt andet omfatter den klassiske jernkugle, der nedhængt fra en kran kan knuse næsten hvad som helst. Hertil kommer kraftige, hydrauliske betonsakse og maskinel hugning med store mejselhamre. Men derfor skal man ikke tro, at nedrivning alene er et spørgsmål om store kræfter og voldsomme metoder. Forud for nedrivning skal der som oftest ske en omfattende miljøsanering, hvor diverse forureninger skal kortlægges. »Vi har altid fokus på nedbrudt beton som råmateriale, og kravet til os er, at hvad der kan renses, det skal renses. Primært handler det om PCB, olie, formolie, bly og epoxy, som har forurenet betonen«, sagde Søren Tscherning. Forureningerne kan fjernes med fræsning, slibning, sandblæsning eller behugning under kontrollerede forhold før den egentlige nedrivning. Først miljøsanering Udfordringer i højden På mødet fortalte Søren Tscherning fra nedrivningsfirmaet G. Tscherning A/S om de mere drabelige metoder Erik K. Lauritzen fra Niras Demex gennemgik fordele og ulemper ved forskellige måder at nedrive høje konstrukFortsættes side 6 B eto n 3 • A U G U ST 2 0 1 2 5 Fortsat fra side 5 tioner på. Typisk skal man afbalancere tid, pris, ydre miljø, sikkerhed og risiko. Kran og kugle er hurtig og billig – men er pladskrævende og giver risiko for utilsigtet nedfald. Væltning eller kollaps ved sprængninger også hurtig. Ulempen her er, at det er specialistarbejde, og at der i sagens natur er særlige risici ved sprængninger. Demontage og sektionsvis nedfiring med kran er så at sige den omvendte byggeproces, hvor risikoen ligger i de store kranløft. Nedrivning fra toppen med små maskiner er ukompliceret, men indebærer risiko for personerne på konstruktionen. Nedrivning med en betonsaks på lang arm en meget effektiv metode, men med risiko for rusk i konstruktionen. »Det er vigtigt at projektere nedrivning af høje eller kritiske konstruktioner. Herunder skal nedrivningsmetoder, teknikker og processer risikovurderes, og der skal fastlægges acceptkriterier. Kollapsmekanismerne skal analyseres, eventuelt ved hjælp af simulering«, fortalte Erik K. Lauritzen. Kuglen er en hurtig, men pladskrævende nedrivnings metode. Her nedrives kældervægge, hvor de to højhuse stod i Rødovre. Sprængning – også inden døre Thomas Kruse fra NCC Construction Danmark A/S fortalte om sprængning af betonkonstruktioner fra en 100 ton ankerblok og brofundamenter til indendørs sprængning af maskinfundamenter, trappesten og betondæk ved hjælp af ganske små ladninger og uden at beskadige selve bygningen. Sådanne minisprængninger en hurtig metode uden arbejdsmiljøproblemer. Det er muligt at fjerne betonen uden at beskadige armeringen, der umiddelbart kan genanvendes, hvis der fx skal støbes et nyt dæk. Sikkerhedsafstanden behøver ikke være mere end 10 meter. jbn Ubeboede huse skal rives ned Gamle og dårlige huse vil i de kommende år føre til det bekendt«, siger erhvervspolitisk chef i Dansk Byggeri flere nedrivninger af både mindre og større bygninger Torben Liborius. i Danmark. Dansk Byggeri vurderer, at det koster ca. 100.000 kr. at rive hvert af de ubeboelige huse ned og bortskaffe Det skyldes blandt andet, at flere og flere almennyttige lejligheder står tomme, især i de såkaldte udkanmaterialerne. Det betyder, at det vil koste i omegnen ter af Danmark. Pr. 1. maj 2012 var der således ifølge af én mia. kroner at fjerne de 10.000 huse, som komLandsbyggefonden 3.614 ledige lejligheder i Danmark. munerne ønsker at slippe af med. Der er allerede givet tilsagn til nedrivning af mere end 1.000 almene boliger, så en betragtelig mænge beton har udsigt til at blive fjernet i den nærmeste fremtid Desuden har Danmark 10.000 ubeboelige mindre huse, som ifølge Dansk Byggeri bør rives ned. Derfor opfordrer Dansk Byggeri regeringen til at videreføre intentionerne med den midlertidige nedrivningspulje fra 2010 og 2011. »Det vil ikke være nogen bekostelig affære at få elimineret problemet med de mange dårlige bygninger, og vi kan ikke være anBunker af nedrevet beton vil blive mere almindelige i de kommende år. 6 Fabriksbeton Færdige betonelementer Dyckerhoff PZ Dreifach DK Betonvarer CEM I 52,5 N DS / INF 135-1 Dyckerhoff har specielt for Danmark udviklet denne særlige cement. – Stor ensartethed Ved hjælp af moderne produktionsteknik – Universelt anvendelig Ved hjælp af et bevidst valg af udgangsmaterialer – Økonomiske betonrecepter På grund af et aktivt samvirke mellem cement og tilsætningsmidler Dyckerhoff NANODUR – for UHPC Ultra High Performance Concrete – without Silica fume Dyckerhoff AG Postboks 2247 65012 Wiesbaden, Tyskland telefon +49 611 676-1311 fax +49 611 676-1285 [email protected] B eto n 3 • A U G U ST 2 0 1 2 7 Sprængningen var det mindste af det hele TEMA Nedrivning og bortskaffelse Langvarig forberedelse bag vellykkede sprængninger af højhuse i Rødovre Sjældent har to almennyttige boligblokke tiltrukket sig så stor opmærksomhed som Boligforeningen AAB’s to højhuse på Agerkær og Ruskær i Rødovre. Allerede i 2007 kom de 13 og 15 etager høje huse på forsiderne, da man besluttede at evakuere dem op til en januarstorm, og i maj 2012 blev de en større tv-begivenhed, hvor man landsdækkende kunne følge de veludførte sprængninger på skærmen. Hvad man ikke kunne se, var den årelange indsats forud for sprængningerne. Her blev nedrivningen projekteret. Efterfølgende blev miljøskadelige stoffer ved en 8 omfattende indsats fjernet fra bygningerne, som også blev strippet for vinduer, døre, gulve og sanitet m.v. »Som udgangspunkt projekterede vi en selektiv nedrivning i forhold til NMK 96, hvor det til sidst var de tomme bygningsskaller, der blev sprængt«, fortæller ekspertisechef Solvejg Qvist fra Niras Demex, som var hovedrådgiver på nedrivningen. Det er en stor, kompleks og multidisciplinær opgave at projektere en nedrivning som denne. »Vi har primært arbejdet med statik, nedrivningsmetoder, miljø og arbejdsmiljø i de risikovurderinger, Den rensede beton nedknuses på pladsen til 0/32, som anvendes til at fylde de to kældre fra byggeriet op. Den resterende mængde betonstabil afsættes på markedet. Foto: Niras. Så effektiv er sprængning som nedrivningsmetode. Illustration: Kuben Management. vi udarbejder som beslutningsgrundlag. Og ofte griber de forskellige områder ind i hinanden«, fastslår Solvejg Qvist. PCB en udfordring For eksempel var facaderne på de to huse udvendigt malet med en PCB-holdig maling. Miljømæssigt set ville det derfor være ideelt at fjerne de forurenede betondele, men facaden var en sandwichkonstruktion med 8 cm beton, 5 cm isolering og 2 cm beton indvendigt. »Bygningerne var konstrueret, så det var udelukket helt at fjerne de forurenede betonplader. Det næstbedste ville så være at fjerne 2-3 cm beton under malingen, men så ville vi blotlægge armeringen. Det ville igen be- tyde, at facaderne skulle regnes som en uarmeret skive, og hvad så med stabiliteten«, siger Solvejg Qvist. Resultatet blev en fjernelse af selve malingen, hvorefter de forurenede betonplader ydermere sorteres fra i forbindelse med oprydningen. Den rensede beton nedknuses på pladsen til 0/32, som anvendes til at fylde de to kældre fra byggeriet op. Den resterende mængde betonstabil afsættes på markedet. Derfor sprængning Beslutningen om sprængning som nedrivningsmetode blev taget af bygherren efter et forslag fra Niras og efterfølgende indstilling fra Kuben Management, som var bygherrerådgiver. Fortsættes side 10 B eto n 3 • A U G U ST 2 0 1 2 9 Fortsat fra side 9 »Sprængning blev primært valgt af to årsager. For det første arbejdsmiljøet, idet bygningernes konstruktion med spinkle etagedæk og små vederlag betød, at der var risiko for et ukontrolleret kollaps ved andre nedrivningsmetoder. Desuden ville sprængning medføre den mindste samlede miljøbelastning og de mindste gener for omgivelser og trafik, fordi det er en hurtig nedrivningsmetode, der begrænser den store belastning til få timer«, siger projektdirektør Niels Andersen fra Kuben Management. Niels Andersen giver også forklaringen på, at det var nødvendigt at rive de to huse ned i stedet for at renovere dem. »Primært var de konsoller, der bar altangangene, udtjente. Det ville trække så betydelige følgearbejder med, at de samlede udgifter ved en renovering ville blive så store, at Landsbyggefonden krævede, at man samtidig skulle sikre, at boligerne blev rimeligt tidssvarende. Det ville imidlertid være svært at ombygge lejlighederne til noget tidssvarende på grund af hovedstruktu- ren med bærende tværskillevægge. Der ville således ikke være en rimelig sammenhæng imellem meget betydelige renoveringsomkostninger og det resultat, der kunne opnås. Derfor var en nedrivning den eneste rimelige løsning«, siger han. Erfaring risikerer at gå tabt Teknikernes omfattende samarbejde med Rødovre Kommune, Vestegnes Politi og andre aktører førte til en vellykket nedrivning, som ikke har medført en eneste klage. Men ifølge Niels Andersen risikerer de mange erfaringer at gå tabt. Det har efter sprængningen vist sig umuligt at finde finansiering til en erfaringsrapport eller måske en tjekliste, der kunne lette arbejdsgangen ved tilsvarende nedrivninger fremover – som der utvivlsom bliver flere af i takt med, at danske bygninger bliver ældre og ældre. jbn Det skal der styr på før nedrivning En forsvarlig nedrivning kræver undersøgelse af mange problemstillinger som fx: • Undersøgelse af bygninger for miljøproblematiske stoffer: - asbest i belægninger og installationer - PCB i fuger og overflader - PVC i rør og ledninger - PAH i tjærebelægninger - kviksølv i processer og installationer - bly i maling mv. • Vurdering af nedrivningsmetoder • Arbejdsmiljø og sikkerhed, herunder risikovurdering • Optimering af genanvendelse og bortskaffelse • Kontrol af støv, støj og vibrationer • Myndighedsansøgninger • Kommunikation med myndigheder og andre interessenter. NMK 96 NMK 96 (Nedbrydningsbranchens Miljøkontrolordning af 28. september 1996) er en brancheaftale mellem nedbrydningsbranchen og miljø- og energiministeren om selektiv nedbrydning. Overordnet har aftalen fokus på øget genanvendelse og ressourseudnyttelse af byggeaffald. Hertil kommer normer for styring af kvalitet, kontrol og miljøsikring under selve nedrivningen. Kilde: Niras Demex Fakta om PCB PCB er en forkortelse for PolyChlorerede Biphenyler. Stoffet har været brugt i byggematerialer som fx fugemasse og termoruder frem til 1977, hvor det blev forbudt. PCB kan derfor være til stede i bygninger, der er opført eller renoveret i perioden 1950 – 1977, men omfanget er ukendt. PCB kan være helbredsskadeligt, men formodes ikke at medføre akut sygdom. 10 Mapei Shotcrete Test Centre Nordens første fuldskala testcenter for sprøjtebeton ligger i Nord-Odal tæt på Oslo. Shotcrete Test Centre • giver en enestående mulighed for produktudvikling • producerer egen beton og udfører prøvesprøjtninger • prøverne opfølges systematisk under kontrollerede forhold • reducerer behovet for afprøvninger i igangværende anlægsarbejder • anvender samme udstyr som i anlægsarbejder • giver mulighed for uddannelse og træning af operatører www.mapei.com B eto n 3 • A U G U ST 2 0 1 2 11 ADHESIVES • SEALANTS • CHEMICAL PRODUCTS FOR BUILDING TEMA Nedrivning og bortskaffelse Når der er 10.000 ton betonbrokker i bunkerne, ringer Sten & Grus Prøvestenen efter et mobilt knuseanlæg. Nedrevet beton bør knuses Gør nedknusning af al ren beton til et lovkrav, så vi ikke mister værdifulde ressourcer, lyder det fra Miljøsektionen i Dansk Byggeri. Nyttiggørelse af beton fra nedrevne bygninger og anlægskonstruktioner som genbrugsmateriale har hidtil været en succeshistorie. Det anslås i rapporter, at der i gennemsnit nedknuses op mod 1 mio. tons beton om året i Danmark – svarende til cirka 90 procent af den nedrevne beton. Men den reelle genanvendelse er faldet, og det ærgrer i den grad formanden for Miljøsektionen i Dansk Byggeri, Jens Arre Nord. »Desværre ser det ud til, at debatten om PCB har skabt en usikkerhed om beton som råmateriale. Mere og mere nedrevet beton bliver tilsyneladende brugt til opfyldning og til mere eller mindre skjult deponering direkte fra nedrivninger og altså uforarbejdet, selv om betonen kunne nyttiggøres langt mere kvalificeret efter en knusning«, siger Jens Arre Nord, som tilføjer, at en del 12 betonaffald sandsynligvis undgår behandlingsanlæggene for at undgå betalingen for sortering og knusning. »Vi så derfor meget gerne et egentligt lovkrav om, at al beton, der er egnet til nedknusing, også skal knuses. Vi skal nyttiggøre betonen i stedet for bare at bortskaffe den. Det er en skam, når en så god ressource går tabt«, siger han og peger på, at det også er konkurrenceforvridende, at reglerne for nyttiggørelse og genanvendelse i dag varierer fra kommune til kommune. Erstatter jomfruelige materialer Nedknust beton bruges som erstatning for jomfruelige materialer fra grusgravene. Geoteknisk set er den nedknuste beton helt på højde med grusgravenes produkter, »Vi ser meget gerne et egentligt lovkrav om, at al beton, der er egnet til nedknusing, også skal knuses«, siger Jens Arre Nord og Jette Rohde, der er henholdsvis formand og næstformand for Miljøsektionen i Dansk Byggeri. og knust beton er da også efterspurgt – selv om PCBdebatten har fået nogle kunder til at tøve med at vælge materialet. »PCB og andre miljøfremmede stoffer i bygningsaffald er så absolut uønsket, men problemet er faktisk ikke så stort for genbrug af beton. De store bygherrer screener allerede i dag bygninger for PCB og andre stoffer før nedrivning, og der er et lovkrav på vej om, at der altid skal foretages en screening. Det kan vi absolut støtte, siger Jens Arre Nord. Hvis screeningen viser, at betonen er forurenet, skal forureningen fjernes, så kun ren beton går til knusning. »Det bliver måske lidt dyrere at rive bygninger ned, og det kan naturligvis også nedsætte mængden af beton, der kan nyttiggøres. Men det ses bestemt som en god udvikling, der sikrer og højner miljøkvaliteten af de nedknuste materialer«, fortsætter Jens Arre Nord. Til ubundne bærelag Nedknust beton anvendes helt overvejende til ubundne bærelag under veje og pladser. Betonen er typisk nedknust til 0/32, men 0/16 og 0/80 kan også leveres, oplyser direktør Jette Rohde fra Sten & Grus Prøvestenen A/S, som nedknuser cirka 50.000 tons beton årligt. Nedknust beton kan - ud over at være den rene vare som ’knust beton’- også være blandet med knust asfalt og/eller knust tegl. »Vi leverer materialer, der lever op til Vejdirektoratets krav for produktion og kontrol af nedknust beton til ubundne bærelag«, siger Jette Rohde, der er næstformand for Miljøsektionen i Dansk Byggeri. Nedknust beton kan også anvendes som tilslag i ny beton til mindre krævende anvendelser, men Sten & Grus Prøvestenen oplever ingen efterspørgsel fra betonværker. Til gengæld modtager virksomheden frisk beton fra både Unicon og DK Beton, der har en aftale om at tømme bilerne for overskudsbeton hos Sten & Grus Prøvestenen. Sten & Grus Prøvestenen har som de fleste betonknusere ikke sit eget nedknusningsanlæg. Det kan ikke betale sig, fordi den tekniske udvikling på området går meget hurtigt, hvad angår fx energiforbrug, støv og støj. Derfor ringer virksomheden efter et mobilt knuseanlæg fra en specialistvirksomhed, når der er cirka 10.000 ton betonbrokker på pladsen. Efter knusning fjernes armering og indstøbningsdele med en magnet. Hvis de modtagne betonstykker er meget store, klippes de i mindre dele før knusningen. jbn B eto n 3 • A U G U ST 2 0 1 2 13 TEMA I praksis umuligt at bruge nedknust beton som tilslag Nedrivning og bortskaffelse Selv om standarderne i visse tilfælde giver lov, er det en langt bedre idé at genbruge knust beton som stabilgrus og anvende nye materialer i betonen, lyder det samstemmende fra DK Beton og Unicon flade og derfor giver en strid og uhåndterlig beton, som kræver meget vand for at opnå en brugbar konsistens. Ikke et kundevenligt produkt Umiddelbart er det en besnærende tanke at genbruge nedrevet og knust beton som tilslag i ny beton. I praksis duer det bare ikke. For danske betonproducenter er det ikke praktisk muligt at anvende knust beton i produktionen af frisk beton, selv om standarderne tillader det i visse tilfælde. Teknik- og kvalitetsdirektør Jørn Dam fra DK Beton A/S fortæller således, at knust materiale kun må anvendes til beton i passiv miljøklasse, og at værdien som råmateriale derfor skal sammenlignes med sand og klasse P sten, som er billige råvarer. »Vi kan i mange tilfælde sælge knust beton til en højere pris som vejfyld, end vi skal betale for de råvarer, den knuste beton kunne erstatte«, siger han. Hertil kommer, at den knuste beton skal opdeles i fraktioner over og under 4 mm, hvis der bruges mere end fem procent i recepterne. Samtidigt skal materialet på lige fod med almindelige råvarer deklareres med hensyn til densitet og kornkurve mv. »Det er en næsten umulig opgave med et så svingende materiale, som nedknust beton er. Desuden de nedknuste materialer kræve to siloer, så vi ville have to siloer mindre til almindelige råvarer«, siger Jørn Dam, som tilføjer, at knust materiale har en ru og kantet over- 14 »Betonen vil derfor ikke være et kundevenligt produkt. Og samtidig betyder det højere vandforbrug, at der også skal bruges mere cement for at opnå en given styrke. Desuden må vi formode at få meget svingende trykstyrker og dermed en høj spredning, hvilket også medfører et højere cementforbrug, idet vi skal ligge højere med middelstyrken for at opnå den fornødne sikkerhed«, siger Jørn Dam. Fra Unicon tilslutter produktingeniør Jørgen Schou sig disse vurderinger. »Vores fravalg af nedknust beton til ny beton skyldes bl.a. større variationer i styrken, som fører til større kontroltal og derfor behov for mere cement i betonen«, siger han. Hertil nævner Jørgen Schou konsistenstab over tid (absorption at det nedknuste materiale varierer meget), risiko for forurening med PCB, risiko for mangelfuld/ svag vedhæftning af det nedknuste materiale til den omgivende cementpasta, hvilket giver lavere styrke, og en usikker forsyningssikkerhed. Også international skepsis Også internationalt er der skepsis overfor knust beton som tilslag. »På ERMCO kongressen i juni 2012 var der en udbredt opfattelse af, at brug af nedknust beton som erstatning for stabilgrus er den bedste løsning. Det er bedre at bruge ’rene’ råmaterialer til betonen, og så bruge nedknust beton til underlag for veje«, siger Jørgen Schou. Blandt andet konkluderede den schweiziske forsker Arthur Braunschweig på baggrund af livscyklusanalyser, at beton med knust beton som tilslag ikke er en miljømæssig fordel i sædvanlige betoner, hvis der af hensyn til styrken samtidig er brug for et større cementindhold. Kun i helt svage betoner, hvor man ser bort fra dette behov, kan der være en minimal miljøgevinst. jbn TEMA Nedrivning og bortskaffelse Det tager syv år at rive DR 3 i den kantede bygning ned. Alene betonen tager det tre år at fjerne. Danmarks nok mest komplekse nedrivning Det tager syv år at afvikle tungtvandsreaktoren DR 3 på Risø. Blandt andet skal der fjernes 1.300 ton tung beton med en massefylde fra 3,5 til 5,6. Nedrivningen af forsøgsreaktoren DR 3 på Risø er en af de mest komplicerede nedrivningsopgaver, man kan forestille sig. Alene betondelen tager tre år at fjerne rent fysisk efter en omfattende planlægning af opgaverne, som blandt meget andet omfatter nedbrydning af cirka 1.300 ton mere eller mindre radioaktiv beton. Den såkaldte dekommissionering af reaktoren udføres af Dansk Dekommissionering, som blev etableret i 2003 som en virksomhed under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling for at afvikle seks nukleare anlæg, herunder de tre forsøgsreaktorer DR 1, DR 2 og DR 3. I dag er DR 3 den eneste tilbageblevne reaktor. Udstyr og kontrolapparater omkring selve reaktoren er fjernet, og teknikerne er nu i gang med at kortlægge, i hvor høj grad reaktorens beton er blevet aktiveret af de 40 års reaktordrift fra 1960 til 2000. På baggrund af kortlægningen vil det så blive besluttet, hvordan betonen skal nedbrydes og fjernes. Meget tung beton DR 3 var en tungtvandsreaktor på 10 MW. Kort fortalt består den centrale del af reaktoren af en hul terning med kantlængden seks meter. Tanken og afskærmningen består set indefra af en aluminiumtank, en grafitreflektor, boralplader, en ståltank og en blybeklædning. Uden på denne konstruktion findes den biologiske skærm, som er en betonkonstruktion, der det tyndeste sted er 1,65 meter tyk. Betonen har en meget usædvanlig sammensætning for at beskytte omgivelserne mod stråling. Hovedparten er barytbeton, som har en massefylde på 3,5. Baryt er et sulfatmineral med høj massefylde. De steder, hvor der var brug for en endnu mere effektiv afskærmning, er der brugt en beton med jernkugler som tilslag. Denne beton har en massefylde på ikke mindre end 5,6. Almindelig beton har til sammenligning en massefylde på 2,3. Fjernbetjent betonnedbrydning »På grund af en utæthed i den indre aluminiumtank er der i et vist omfang lækket tritium ud i betonen. Derfor er det mest sandsynligt, at vi nedbryder reaktortanken indefra med fjernbetjent udstyr. Det har også den fordel, at vi kan begynde med reaktorbunden, hvor strålingen Fortsættes side 16 B eto n 3 • A U G U ST 2 0 1 2 15 Fortsat fra side 15 De anvendte betontyper er meget tunge med massefylde fra 3,5 til 5,6. Til gengæld er den tunge beton ikke særlig stærk, oplyser maskiningeniør Morten Dalby fra Dansk Dekommissionering. er størst«, siger maskiningeniør Morten Dalby fra Dansk Dekommissionering. Det vil sige, at aluminium, grafit, stål og bly fjernes ved hjælp af en manipulatorarm. Betonen nedbrydes måske også med manipulatorarmen, for styrken af betonen med jernkugler har vist sig at være forholdsvis beskeden. Faktisk kan den næsten smuldres med fingrene. Eventuelt kan man sænke en fjernbetjent betonhammer ned i reaktoren. Reaktoren har øverst et 22 ton tungt låg udformet som en ’ståldåse’ fyldt med jernkuglebeton. Reaktor låget løftes over i en mobilafskærmning og transporteres væk i hel tilstand. Ud over selve reaktorblokken skal der også nedbrydes beton i tungtvandskammeret under reaktoren og i de såkaldte HSB og VSB – horisontale og vertikale Storage Blocks – hvor brændselselementerne blev opbevaret uden for reaktoren. »Den aktiverede beton vil blive nedknust til en forholdsvis fin fraktion, som vi overvejer at bruge som backfill i de specialcontainere, hvor vi deponerer de radioaktive metaldele. Det vil øge beskyttelsen mod udvaskning, fordi den nedknuste beton kan udfylde hulrummene, så der ikke så nemt trænger vand ind, hvis der mod forventning skulle forekomme en utæthed«, siger Morten Dalby, som tilføjer, at man lige som andre steder i nedrivningsbranchen også har udfordringer i form af omfattende brug af PCB-holdig maling i reaktorbygningen. Kontrolmålinger Dansk Dekommissionering har et Frigivelseslaboratorium, som kontrolmåler alt materiale, der eventuelt kan forlade Risø. Aktiveret beton og de metaldele, der ikke kan renses ved omsmeltning, skal opbevares i slutdepot i cirka 300 år, før strålingen er så lav, at risikoen ved håndtering er væk. Hvis tritiumforureningen af betonen fra DR 3 viser sig at være forholdsvis udbredt, vil det sandsynligvis blive besluttet at deponere al betonen, fordi der ellers vil blive tale om et meget stort antal kontrolmålinger. Dette i modsætning til DR 2, hvor aktiveringen af betonen var afgrænset i bestemte zoner. Derfor kunne betonen wiresaves ud i blokke med henblik på enten deponering eller frigivelse. jbn De danske reaktorer For at afskærme bedst muligt indeholder betonen nogle steder masser af jernkugler, der bringer massefylden op på 5,6 mod sædvanlig betons 2,3. 16 De tre reaktorer på Risø blev opført i årene 1956 - 1964 primært med henblik på at skabe viden for at kunne indføre kernekraft i Danmark. I 1985 sagde folketingen endelig nej, og herefter blev anlæggene alene brugt til fremstilling af isotoper til fx medicinsk brug, bestråling af silicium til halvledere og til grundforskning. I efteråret 2004 påbegyndtes dekommissionering af DR 1. DR 2 blev dekommissioneret fra 2006 – 2008. Hovedparten af betonen herfra fik status som normalt byggeaffald efter analyser af udtagne betonprøver i Frigivelseslaboratoriet. TEMA Nedrivning og bortskaffelse Betonbro nedrevet på 16 timer Det tog beskedne 16 timer at nedbryde en betonbro mellem Nørre Aaby og Middelfart på E20 motorvejen over Fyn. Derfor var motorvejen kun lukket for trafik fra kl. 18 lørdag aften den 26. maj 2012 til kl. 10 søndag morgen. Cirka 2.400 ton beton blev nedbrudt af de store maskiner fra entreprenøren P. Olesen & Sønner. Betonen nedknuses på stedet og genanvendes som underlag for ramperne til et nyt tilslutningsanlæg. Interesserede kan se en film om nedbrydningen på Vej direktoratets hjemmeside. Skriv ’E20’ og ’nedbrydning’ i søgefeltet. jbn Tvillingebroerne er på det højeste sted 30 meter over jorden. Her er den først af tvillingebroerne på plads, og fremskubningen af den anden tvillingebro netop begyndt. Nu indvies Danmarks længste bro over land Fredag den 31. august 2012 åbner Vejdirektoratet Danmarks hidtil længste bro over land, broen over Funder Ådal, sammen med en 12 kilometer lang delstrækning af motorvejen mellem Herning og Aarhus. Den 730 meter lange bro er opført som to krumme tvillingebroer ved taktvis fremskubning af 28 meter lange sektioner, som blev støbt ved det vestlige endevederlag. Donkrafte har skubbet de sammenstøbte sektioner ud over en kombination af permanente betonsøjler og midlertidige understøtninger. Metoden er valgt, fordi Funder Ådal er et sårbart landskab med områder i høj fredningsklasse. Züblin – Dywidag var entreprenør på broen, der er projekteret af den tyske rådgiver K+S Ingenieur- Consult GmbH & Co med bistand fra Niras. Atkins Danmark A/S var bygherrerådgiver. B eto n 3 • A U G U ST 2 0 1 2 17 In-Situ Prisen 2012 for skatepark Stramt programmeret og et foregangseksempel på innovativ arkitektur. Det var nogle af lovordene om Skateparken i Fælledparken i København, da arkitekt maa Søren Nordal Enevoldsen og projektleder Nidal Al-Asadi fra Hoffmann A/S fik overrakt In-Situ Prisen 2012. »I store dele af København må skaterne indtage pladser og torve, steder hvor de ofte er uønskede, til deres sport. Skateparken i København giver skaterne et sted, der er deres eget – et sted, hvis primære formål er at skabe et socialt og sportsligt mødested for udøverne«. Det sagde arkitekt maa Signe Kongebro fra Henning Larsen Architects A/S, da hun den 6. juni 2012 som formand for In-Situ Prisens bedømmelseskomité overrakte In-Situ Prisen 2012 til skater og arkitekt maa Søren Nordal Enevoldsen fra arkitektvirksomheden Nordarch og projektleder Nidal Al-Asadi fra entreprenøren Hoffmann A/S for Skateparken i Fælledparken, København. »Samtidig er Skateparken et eksempel på stramt programmeret arkitektur, hvor brugeren instinktivt forstår at agere i og indtage rummet. Et foregangseksempel på innovativ arkitektur, der skaber et dynamisk og tolerant miljø i en ellers hektisk sport, hvor kommunikation og tillid til både udstyr og hinanden udgør en altafgørende præmis«, fortsatte Signe Kongebro, før hun overlod ordet til Søren Nordal Enevoldsen. »Det er første gang i Danmark, man laver en skatepark i international klasse og samtidig Europas største. Naturligvis var det fra starten et drømmeprojekt. For mig personligt er det en stor ære at få en pris for mine to store passioner, arkitektur og skating. Projektet er noget af det vigtigste, der er sket for dansk skating nogensinde, fordi det tvinger resten af Danmarks kom- 18 muner til at tage skating seriøst«, sagde Søren Nordal Enevoldsen, da han takkede for prisen. Projektleder Nidal Al-Asadi fra Hoffmann A/S takkede for prisen på vegne af de udførende. »Som entreprenør betyder det meget at være med i projekter, der udfordrer vores kunnen og vores evner. Skateparken har været en krævende opgave, som vi har lært meget af – også på grund af det supergode samarbejde med specialisterne i Grindlines fra USA. Skateparken har åbnet nye døre for Hoffmann i form af større og mindre skateparker forskellige steder i Danmark«, sagde Nidal Al-Asadi. Formålet med In-Situ Prisen er at fremhæve det pladsstøbte byggeri og de mange, spændende muligheder, der er ved brug af fabriksbeton. Prisen uddeles til personer eller firmaer, som har stået for smukt arbejde i pladsstøbt beton, eller som har medvirket til at gøre brugen af forskalling lettere eller mere spændende. Bag In-Situ Prisen står Dansk Beton Fabriksbetongruppen, der repræsenter alle betydende producenter af fabriksbeton i Danmark og er en del af Dansk Byggeri. In-Situ Prisen 2012 uddeles med støtte fra PASCHALDanmark, som leverer totalløsninger indenfor forskalling, forme og understøtning til betonstøbning. In-Situ Prisen består af 50.000 kroner samt en plakette til bygherren. jbn »For mig personligt er det en stor ære at få en pris for mine to store passioner, arkitektur og skating«, sagde arkitekt Søren Nordal Enevoldsen i sin takketale. Bygherrens plakette blev overrakt til projektleder Ditte Poulsen fra Københavns Kommune. Projektleder Nidal Al-Asadi fra Hoffmann A/S modtog entreprenørens diplom. CONCRETE CONNECTIONS Deltabjælken – byggeriets foretrukne kompositbjælke Deltabjælken • • • • • Langebjælkespændmedlavttværsnit Godpladstilinstallationerovernedhængtloft BrandklasseREI60&REI120udenbrandisolering Effektivesamlingsdetaljer Kortleveringstid www.peikko.dk B eto n 3 • A U G U ST 2 0 1 2 19 FREMRAGENDE ARKITEKTUR Et kollegium der ses Bikuben Kollegiet i Ørestads nordlige del er en iøjne faldende bygning, der fremstår som en kube præget af indsnit i facaderne og en orange signaturfarve. Kollegiet er opført af betonelementer med lodret efterspænding. Bikuben kollegiet har 96 etværelses og 4 toværelses boliger med bad og tekøkken, 3 handicapboliger samt 4 toplans familieboliger. Hertil kommer 10 møblerede boliger forbeholdt udenlandske studerende. Kollegiet stod færdigt i 2006. jbn Kollegie-fakta Bygherre: Kollegiefonden Bikuben Arkitekt: aart a/s Ingeniør: Rambøll A/S Totalentreprenør: Arkitektgruppen A/S Betonelementer: DS Elcobyg A/S Spændarmering: A/S Skandinavisk Spændbeton 20 B eto n 3 • A U G U ST 2 0 1 2 21 Kommune begrænser areal af belægninger på villagrunde Permeable belægninger kan få stigende medvind på markedet i takt med at flere og flere kommuner kan forventes at sætte begrænsninger for, hvor store områder med belægninger der bliver tilladt i villahaver. Et eksempel er Ballerup Kommune, hvor kommunen i foreløbig én lokalplan har sat en grænse på 50 kvadratmeter for arealet af belægninger i villahaver. »Det sker af den simple grund, at så meget regnvand som muligt skal nedsives, så kloaksystemet ikke bliver overbelastet«, siger byplanarkitekt Annegitte Hjort fra By og Bolig i Ballerup Kommune. De 50 kvadratmeter omfatter både indkørsel, parkeringsplads og terrasse. Ballerup Kommune giver til gengæld en ’godtgørelse’ på arealet, hvis belægningen er permeabel, så en vis mængde regnvand kan sive igennem. Hvis fx 30 procent af regnvandet siver ned gennem belægningen, må man etablere et 30 procent større areal, så alle grunde så at sige må lede lige meget regnvand til kloakkerne. Ballerup Kommune har besluttet, at regnvandshåndtering skal med i enhver lokalplan, så problemerne så vidt muligt løses fra starten. Annegitte Hjort forudser derfor, at kommunen fremover vil bruge arealbegrænsning af belægninger som et af værktøjerne til at forebygge oversvømmelser ved voldsom regn. »Problemer med store mængder regnvand er meget udbredt, og det er meget dyrt for kommunerne, hvis kloaksystemerne skal udvides til at håndtere enhver situation. Derfor kan jeg sagtens forestille mig, at vi i vores lokalplaner ser mere til både grænser for belagte arealer og andre værktøjer til lokal håndtering af regnvand som fx faskiner og regnbede«, siger Annegitte Hjort, som tilføjer, at Ballerup Kommune ikke har prøvet at administrere arealbegrænsningen og den eventuelle godtgørelse endnu. jbn Ballerup Kommune accepterer større arealer betonbelægning, når der er tale om permeable belægninger, der tillader nedsivning af regnvand. IP-PIR isolationspaneler Tyndere elementer Bedre isoleret Recticel Insulation, Tramstraat 6, B-8560 Wevelgem Tel. : +32 56 43 89 42, [email protected], www.recticelinsulation.eu 22 COLORED CONCRETE ENERGIZED BY Alianza Francesa i Bogotá er et internationalt center for fransk sprog og kultur. Bygningen byder på et yderst rafneret bioklimatisk og arkitektonisk samspil, hvor beton indfarvet med Bayferrox®-pigmenter, karakteristisk tekstur og de skiftende lysindfald i løbet af dagen giver et helt specielt levende indtryk. Som en af verdens førende producenter af syntetiske jernoxid- og chromoxidpigmenter er vi stolte af at kunne tilbyde vores kunder disse fremragende produkter. I vores case studies om Colored Concrete Works®, der er et initiativ startet af LANXESS, præsenterer vi dette og andre eksempler. Flere informationer om de æstetiske, tekniske og økonomiske fordele ved gennemfarvet beton ndes på internettet på www.bayferrox.com og www.colored-concrete-works.com COLORED CONCRETE WORKS ® B eto n 3 • A U G U ST 2 0 1 2 23 BAYFERROX® is a registered trademark of Bayer AG, Leverkusen, Germany An initiative of LANXESS DANSK BETON PRÆSENTERER: SilOETTEN i løgTEN NOmiNERET Til BÆREDygTig BETON PRiSEN 2013 #2 FRA BygKORN Til gulDKORN STEM PÅ DANSKBETON.DK OG DELTAG I LODTRÆKNINGEN OM ET REJSEGAVEKORT TIL EN VÆRDI AF 15.000 KR. Skal Siloetten i løgten vinde Bæredygtig Beton Prisen 2013? Engang stod der en gammel forladt kornsilo i løgten. Nu står der et bæredygtigt, arkitektonisk guldkorn og hviler på den betonkonstruktion, der har gjort det hele muligt. De 21 unikke lejligheder er bygget op omkring siloens eksisterende beton-kerne. Det sparede materialer og gjorde det samtidig muligt at give byggeriet sit elegante udtryk. Siloetten er et fantastisk eksempel på, hvordan en intelligent løsning kan forvandle en irritation for øjet til et farvestrålende var tegn for byen. Prisen er en publikumspris, som uddeles på Bæredygtig Beton Konferencen, der afholdes den 19. marts 2013 på Kunstakademiets Arkitektskole i København. Her uddeles også Betonprisen, Betonelement-Prisen og in-situ Prisen. læs mere om priserne og de nominerede projekter på danskbeton.dk 24 Dansk Beton er en brancheforening i Dansk Byggeri for producenter af beton og betonprodukter. Superglatte betonoverflader med stramt styrede plademønstre kendetegner Den Arktiske Ring Indvendigt skaber glatte felter, støbt med akrylplader i formen, et stiliseret ismønster. Hvid beton med stor præcision til isbjørne og sæler Den Arktiske Ring byder – ud over på fremragende faciliteter for såvel dyr som publikum – også på fascinerende detaljer for arkitekturinteresserede og betonnørder. Sidst på året indvier ZOO København Den Arktiske Ring med isbjørneanlæg, sælanlæg og et stort fuglefjeld med søpapegøjer, lomvier og alke. Publikum får unikke muligheder for at studere isbjørne både på land og i vand – men for betoninteresserede vil det også være interessant at vende dyrene ryggen et øjeblik for at se nærmere på betonen, der er et godt eksempel på, hvad der kan opnås, når arkitekten for alvor vælger at udfordre materialet. Den Arktiske Ring sender publikum ud på en rejse fra Nordpolen via ishavet og tundraen til det nordlige Skandinavien, repræsenteret ved ZOO’s ulve. Bygningen er elliptisk i to etager med en sneglegang, så tilskuerne kan gå rundt og opleve de arktiske dyr såvel under som over vandet. Anlægget er på 3.000 kvadratmeter, heraf 1.500 kvadratmeter bygning. Bassinet indeholder 2.400 kubikmeter vand og har en største dybde på 6,5 meter. Indtrykket er overordnet rent, stramt og præcist. Hele projektet er støbt in-situ af beton med hvid cement og sædvanligt tilslag. »Det er et meget bevidst valg. Betonen er robust og kan holde til både dyrene og de forventede 1,5 millioner gæster om året. Samtidig patinerer materialet smukt med tiden. Vi valgte det almindelige tilslag og fravalgte pigmentering for at få en beton uden uønskede variationer, som ville være svære at undgå med en kridhvid beton, siger arkitekt maa Mette Seiding, partner i Dall & Lindhardtsen A/S, der er arkitekt og totalrådgiver på projektet. Et særligt træk ved byggeriet er meget glatte betonoverflader, der er støbt mod glatte forskallingsplader. Samtidig er pladesamlinger og konusplaceringer styret, så linjerne står snorlige. En særlig finesse er, at pladesamlingerne udvendigt ligger vandret – men inde i bygningen følger ramper og reposer, så publikum hele tiden har mønstret i samme højde. »Indvendig skaber vi samtidig illusionen af ishav, af at gå i en gletsjerspalte, ved hjælp af særlige, isflagekantede lamper i loftet, og et stiliseret ismønster på væggene. Mønstret er støbt med helt glatte akrylplader i formene. Det giver en så glat overflade, at man ser en spejling ved at kigge på langs af dem«, siger Mette Seiding. For entreprenøren Jorton har der været mange udfordringer ved det komplekse byggeri med krumme, koniske vægge og andre krævende former så som ellipser, buer og ramper, oplyser entrepriseleder Niels Thorsund fra Jorton A/S. Ikke mindst var det en udfordring at sikre et sammenhængende plademønster ved hjørner, hvor koniske vægge møder hinanden. Hertil kommer store krav til præcisionen ved vinduesfalse til de store akrylruder, der gør det muligt at kigge ind til isbjørnene i det seks meter dybe bassin, som publikum kan passere gennem en akryltunnel. Den Arktiske Ring opføres med en donation fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal på 151 mio. kroner. jbn B eto n 3 • A U G U ST 2 0 1 2 25 Beton Ingen livstegn fra Holger-beton-Danske Nye prototyper af keramisk glaseret beton Hverken finanskrise eller influenza a får Holger Danske i kunst & design til at røre på sig i kasematterne under Kronborg Anja Margrethe Bache fra DTU Byg opnår nye stoflige kvaliteter på betonfacader Panelet måler 160 x 50 x 1-2 cm. Fotos: Ole Akhøj. Holger Danske – eller oger le Danois – optræder første gang i La Chanson de Roland, Rolandskvadet, som er enseks ridderfortælling fra midten af 1100-tallet. Efter uger på Statens Værksteder for Kunst i foråret 750 senere ville Hotel Helsingør have 2012 erårforskningslektor ogMarienlyst kunstner iAnja Margrethe en statue af den danske helt. Derfor bestilte hotellet Bache fra DTU Byg kommet et skridt videre med at brugei 1907 en glaseret bronzestatue billedhuggeren Pederkeramisk betonhos til facader. Målet erHans at opnå nye sen-Dan, som først lavede en gipsmodel. stoflige kvaliteter, når glasur og beton går i dialog. Modellen var fandt plads i kasematterne KronOpholdet en del af et toårigt projekt, under der er finanborg og blev af uransagelige årsager den "rigtige“ Holsieret af Realdania, og som gennemføres i samarbejde ger Danske. Men i 1985 var gipsen så ødelagt, at Holmed C.F. Møllers Tegnestue A/S, Gottlieb Paludan Arkiger Danske blev støbt i beton hos ApS, Højgaard & schultz i tekter A/S, Confac A/S samt Densit der sponsorerer Herlev – så han i en meget lang fremtid kan være klar til betonbinderen. indsats, hvis Danmark kommer i den yderste nød, som Opholdet førte til flere prototyper af et ophængt, – igen efter sagnet – blandt andet er kendetegnet af, ventileret panel og et selvbærende element, der kan at fjenderne kan „vande deres heste i Viborg sø“. anvendes som skalmur. jbn »Jeg har forsøgt på betonenes betingelser at overføre æstetiske kvaliteter fra tekstil til ophængningsmodulerne«, siger Anja Margrethe Bache. Holger Danske vil rejse sig og redde Danmark, hvis landet kommer i yderste nød. Men det bliver en kostbar sejr, hvor blodet ifølge sagnet vil flyde i knæhøjde, og hvor stort set alle danske mænd mellem 12 og 60 vil falde på slagmarken, før kampen er ovre, og freden vundet. så måske er det meget godt, at Holger Danske i Kronborgs kasematter er en solid betonstatue, der sidder tungt, solidt og urokkeligt. Hverken finanskrisen eller influenza a er i det mindste nok til, at Holger så meget som hæver et øjenbryn, oplyser Kronborgs administration på forespørgsel. Holger-beton-Danske sidder helt stille i køligheden og hverken forvitrer, revner eller rører på sig. så det går nok alt sammen. 26 B eto n 3 • a u g u st 2 0 0 9 11 Det selvbærende element er skulpturelt og trods lille godstykkelse konstruktivt stift. »Her har jeg arbejdet med tynde flader, rumlighed og lys/skyggeforhold samt nuancer i lyset, der skaber hvide, men også grå og næsten sorte nuancer«, fortsætter Anja Margrethe Bache, som gerne vil i dialog med til betonelementbyggeriet. Alle prototyperne er glaseret med hvid stentøjsglasur, der giver et enestående udtryk. I hovedprojektet arbejder Anja Bache også med to andre facadeløsninger i form af sandwichelementer med keramisk glaseret overflade og en hul støbekasse, der skal udstøbes på byggepladsen og bruges om blivende forskalling. Anja Margrethe Bache erkender, at keramisk glasering er en forholdsvis dyr løsning, både økonomisk og når det gælder bæredygtighed, på grund af brændingen ved høj temperatur. »De keramisk glaserede betonfacader, jeg har udviklet, er kun rentable i forhold til bæredygtighed og pris såfremt udskiftningsfrekvensen af facader ændres til 100-200 år«, siger hun. Men det er også muligt, for keramisk glaserede betonoverflader kan sagtens holde langt over 100 år. jbn Grati sd Ring esignfors info@ 272116 lag 32 ppno rdica .dk KORROSIONSFRI KONSTRUKTIONSFIBRE DURUS polypropylen fibre • Forøget bøjningsstyrke • Forøget holdbarhed • Forøget duktilitet • Færre krymperevner • Ingen korrosion • Lavere pris PP Nordica repræsenterer i Skandinavien engelske ADFIL, der er en af verdens største leverandører af makrosyntetiske polypropylen fibre. Vi har egen teknisk afdeling og leverer designs og fibre til bl.a. landbrug, industri, fødevare, boligbyggeri og det offentlige. PP Nordica Danmark ApS • Hoddeskovvej 9 • 6823 Ansager Tlf: 27 21 16 32 • [email protected] • www.ppnordica.dk MODIX Armeringskoblinger ...du kan se når den er tilspændt! • Støddiameter fra Ø10 mm til Ø40 mm (tysk typegodkendelse) • Ingen brug af momentnøgle • Momentkontrol foretrages visuelt v.h.a. de indbyggede indikationsskiver • Stort program i tilbehør www.peikko.dk B eto n 3 • A U G U ST 2 0 1 2 27 Idéskaber, igangsætter, koordinator og slider… Betonelement-Foreningens ansigt udadtil, direktør Poul Erik Hjorth, fylder 60 år den 31. august 2012 og fortæller her med sine egne ord om historien, nutiden og fremtiden. At være direktør i Betonelement-Foreningen er meget udfordrende – og jeg føler, at jeg virkelig får gavn af de kompetencer og de erfaringer, jeg har gjort mig i de mere end 30 år, det indtil nu er blevet til i elementbranchen. I ballasttanken har jeg også skrækeksempler på, hvordan opgaver ikke skal gribes an – men der er endnu flere eksempler, som har givet positive erfaringer, jeg nu kan bruge til at styre medlemmer og andre uden om de mange faldgruber, der findes. Vigtigst er selvfølgelig, at jeg med mine kompetencer kan medvirke til, at rammebetingelserne for betonelementproduktion er så optimale som overhovedet muligt. Mange erfaringer går i ring – de spørgsmål, som jeg selv løb ind i for 30 år siden, dukker nu op igen fra personer, som er 30 år yngre end jeg. Det er rart når de unge mennesker slutter samtalen med at sige: ’tusinde tak for hjælpen – det var virkelig noget jeg kunne bruge’. Selv om BEF i stor stil benytter konsulenter til de enkelte udviklingsprojekter, så er der stadig brug for både en idéskaber, en igangsætter, en koordinator og en slider – og da jeg er den eneste arbejdskraft i Betonelement-Foreningen, så er opgaven at udfylde alle rollerne. En uændret opgave Da jeg tiltrådte, gav jeg udtryk for, at den vigtigste opgave er at fjerne de sten, der måtte komme i vejen for medlemsvirksomhederne, så de kan koncentrere sig om at drive deres forretninger. Og det er den stadig. Er det så lykkedes? Hvis jeg selv skal svare, så er svaret ubetinget ja. Vi har i medlemskredsen personer med meget stærke kompetencer. Når disse personer sættes sammen i ad hoc udvalg for at løse specifikke problemer, så mønstrer vi en kapacitet, der virkelig kan fjerne store sten. Min opgave er at medvirke til at ”spotte” stenene så tidligt som muligt og derefter koordinere indsatsen. Det er dejligt at arbejde sammen med personer, der yder en kæmpe indsats, og jeg nyder at glæde mig sammen med dem, når vi kan sætte flueben ved en opgave. Jeg skal måske tilføje, 28 at mange af stenene slet ikke registreres af medlemmerne. Og udvalgene går ikke ligefrem og praler med deres bedrifter. De vigtigste milepæle Det største for BEF i nyere tid er, at branchen er gået frem i et vigende marked for nybyggeri. Det er helt surrealistisk. Vi leverede i 2005 106 kg betonelementer, hver gang der blev bygget én m2 nybyggeri. I 2011 leverede vi 231 kg pr. m2. En relativ fremgang på 20 % om året er særdeles tilfredsstillende. Desuden vil jeg nævne hotellet Bella Sky hotellet. At det blev bygget af betonelementer, er et af de største kvantespring, vi har lavet i Betonelement-Foreningen. Når vi kan bygge Bella Sky, kan vi bygge alt. Alle ingeniører er klar over, at det er en teknisk bedrift uden fortilfælde. Europæiske normer Før 2008 brugte vi danske normer. Jeg bliver helt nostalgisk ved tanken om, at vi kunne bygge på baggrund af normer, som var enkle i opbygningen, når blot ingeniørerne havde den fornødne baggrund. Så kom de europæiske normer, som på visse måder åbner op for at udnytte konstruktionsdelene hårdere, men som samtidig er så komplekse, at det er nødvendigt at bruge omfattende beregningsprogrammer – med risiko for, at den ingeniørmæssige tilgang afløses af en stiliseret manual. Foreningens bestyrelse besluttede i den forbindelse at tilbyde frit tilgængelige beregningsprogrammer, som både rådgivere og fabrikker og tilmed de ingeniørstuderende anvender i dag. Behov for information Når vi ser, at der bygges nye sygehuse, hvor rådgiverne projekterer med løsninger, som blev anvendt før betonelementer blev ’opfundet’, så har vi nok ikke været gode nok til at informere om vores produkter. Med betonelementer får kunderne dobbelt så meget for pengene – så det er kun ved byggerier, hvor anlægsbudget- terne er kunstigt høje, at betonelementer fravælges. Der er behov for information i forbindelse med de nye sygehuse for at sikre, at råhuskonstruktionerne optimeres både statisk og ikke mindst økonomisk. Der er rigtig mange penge at spare for samfundet. God stemning i branchen Der har altid været god stemning i branchen, gensidig professionel respekt. I formålsparagraffen for foreningen står, at vi skal ”søge kvaliteten forbedret”. Jeg tror at disse tre ord har været omdrejningspunktet for den store udvikling. Det er ikke alle fabrikker, der producerer hele paletten af betonelementtyper. Derfor er der behov for at indkøbe de t yper, man ikke selv producerer. At købe hos en konkurrent kræver tillid til kvaliteten, og den tillid er til stede. Det er et stærkt signal, branchen sender til kunderne. Alle er på A holdet. Samtidig opfatter jeg BEF som fuldtallig. Det har vi ikke altid været – men som jeg ser det, så skaber Foreningen flere værdier for medlemmerne, end de reelt betaler for, så ret beset er det en rigtig god forretning at være medlem af BetonelementForeningen. 60 60 års fødselsdagsreception Betonelement-Foreningens direktør Poul Erik Hjorth runder et skarpt hjørne den 31. august 2012. I den anledning afholder Betonelement-Foreningen reception tirsdag den 4. september kl. 14.00 til 16.00 på Toppen i Dansk Byggeris Hus, Nørre Voldgade 106, 1015 København K hvor det vil glæde os se medlemmer, samarbejdspartnere og venner. Betonelement-Foreningen B eto n 3 • A U G U ST 2 0 1 2 29 Dækelement løsning med alle in-situ fordelene Med AirDeck introducerer Betonelement et dæksystem med store frihedsgrader indenfor design, konstruktioner, installationer og energi. Betonelement har lanceret et nyt patenteret dæksystem, AirDeck, som et stærkt alternativ til in-situ støbte dæk og med store muligheder for at udnytte energien optimalt ved etablering af passivhuse. Systemet består af en betonplade, hvorpå der er faststøbt spande i et systematiseret mønster. Efter montage af dækkene og en efterfølgende udstøbning vil spandene udgøre hulrum i dækket, som giver en besparelse på op til 30 procent af betonmængden – og derved tilsvarende vægtreduktion. »En af de store styrker består i, at det færdige dæk er en monolitisk konstruktion med dobbeltspændt armering«, siger Søren Blicher, der er salgsleder i Betonelement. ”Derved opstår muligheden for at projektere paddehatdæk, som ellers normalt kun praktiseres med in-situ konstruktioner.” AirDeck kan være fri for bjælker, som fylder på undersiden af dækket, og samtidig får arkitekten stor designfrihed, idet man nu kan arbejde med irregulære søjleafstande og søjleplaceringer. Konstruktionen gør det muligt ved almindelig kontorlast at arbejde med frie spænd på op til 12 x 12 m. Det gør dækket oplagt til fx moderne sygehusbyggeri, hvor man vil kunne lave huller gennem dækket vilkårlige steder i løbet af bygningens levetid. Imellem spandene kan elementerne monteres med alle tænkelige installationer som el, afløb og køle-/varmeslanger, som giver mulighed for, at kølebehovet kan reduceres – måske endda helt undlades. Netop det blev efterspurgt af Hoffmann til SE’s (tidligere Syd Energi) nye hovedsæde i Esbjerg, som skal blive til Danmarks største erhvervsbyggeri i passivhus-standard som plusenergihus. »Opgaven var at etablere et passivhus med termoaktive dæk - og med et minimum af bærende søjler, uden bjælker samt med store spændvidder og store udkragninger«, siger Carsten Koch, der er salgschef ved Betonelement og tilføjer, at huset tilmed er cirkelrundt, så traditionelle dæktyper ikke er en mulighed. I Betonelements belgiske søsterselskab har man stor ekspertise i AirDeck, hvorfra Betonelement kunne hente erfaringer. Betonelement har således leveret lagkageformede dækelementer med største mål på 3,3 x 10,2 meter og med færdige frie spænd op til 8 x 9 meter. Endnu en fordel ved AirDeck er, at man kan undvære nedhængte lofter, såfremt ventilationsrørene i dækkene indstøbes og bjælkelaget undlades. Herved opstår der en byggeøkonomisk sidegevinst, idet man nu kan reducere den samlede etagehøjde. Alt efter forudsætningerne er det muligt at reducere facadearealerne, eller måske endda få plads til en ekstra etage inden for en given lokalplans højdegrænser. 8 etager kan nu blive til 9 etager! Ulykkefrekvens faldt lidt tilbage Efter fems års uafbrudt fremgang faldt betonelementfabrikkernes ulykkesfrekvens lidt tilbage til 51 i2011, hvor den var 65 i 2006, 52 i 2008 og 31 i 2010. »Umiddelbart er det vanskeligt at pege på en forklaring ud over statistisk variation og den kendsgerning, at fabrik- 30 kerne har ansat mange nye og dermed urutinerede medarbejdere i forbindelse med, at produktionen i 2011 steg meget efter krisens lavpunkt», siger Poul Erik Hjorth fra Betonelement-Foreningen, som er fortrøstningsfuld, når det gælder arbejdsmiljøet fremover. Perstrup får ny direktør Karsten Sandal er tiltrådt som adm. direktør for Perstrup Beton Industri A/S, hvor han har afløst Niels Søndergaard-Pedersen, adm. direktør for DK Beton. Karsten Sandal fortsætter sideløbende som direktør for ØSB A/S. Genvej til gode lydforhold På www.bef.dk kan interesserede nu finde en eksempelsamling, der kan bruges til at vurdere en given kombination af dækkonstruktion og gulvopbygning i forbindelse med overholdelse af bygningsreglementets støjkrav. BEF’s anvisning bygger videre på lydanvisningen fra SBi`s. Det nye er mere end 100 beregningseksempler, hvis resultater er afbildet i diagrammer. Det giver en ret finmasket eksempelsamling, som kan anvendes som vurderingsgrundlag i konkrete projekter. Eksempelsamlingen underbygger anbefalingen på BEF’s hjemmeside – at dækket bør have en fladevægt på mindst 350 kg/m2. Men den viser også, at lydkravene kan overholdes med fladevægte helt ned til omkring 300kg/m2 med den rette gulvopbygning. Betonelement-Foreningen lukker samtidig op for et nærmere samarbejde med producenter af gulve og komponenter til gulvkonstruktioner. »Vi vil gerne udarbejde eksempler med konkrete komponenter og gulvkonstruktioner fra navngivne leverandører og indarbejde dem i eksempelsamlingen. Leverandøren skal blot betale for selve beregningen«, siger Poul Erik Hjorth. Betonelementbyggeriers statik kan kræve meget komplekse beregninger. Opdaterede beregningsprogrammer på www Betonelement-Foreningens programmer til beregning af beton elementbyggeriers statik efter Eurocode 2 er nu blevet tilpasset det nye nationale anneks, som trådte i kraft den 1. januar 2012. Også ændringerne på brandområdet er indarbejdet. »For at gøre beregningsprogrammerne til et endnu stærkere værktøj, indfører BEF nu en registreringsordning, så vi kender brugerne. Det betyder blandt andet at vi kan sende meddelelser om vigtige opdateringer og anden information om programmerne ud til brugerne via e-mail meget hurtigt«, siger direktør Poul Erik Hjorth fra BEF. Beregningsprogrammerne findes på www.bef.dk. Medlemsfortegnelse Betonelement-Foreningen • Postboks 2125 • 1015 København K • Telefon 72 16 02 68 • Fax 72 16 02 76 • www.bef.dk Ambercon A/S Støvring......................... Ambercon A/S Genner........................... A/S Boligbeton....................................... A/S Midtjydsk Betonvare- & Elementfabrik................ Betonelement, Esbjerg............................ Betonelement, Hobro.............................. Betonelement, Ringsted.......................... Betonelement, Viby Sj............................. Byggebjerg Beton A/S.......................... Confac A/S.............................................. Contiga Tinglev A/S............................. Dalton Betonelementer........................ Dan-Element A/S................................... DS Elcobyg A/S . ................................... EXPAN, Brørup......................................... EXPAN, Søndersø..................................... Fårup Betonindustri A/S...................... 70 21 60 60 74 69 89 84 75 65 12 55 97 12 64 66 70 10 35 10 70 10 35 10 70 10 35 10 70 10 35 10 74 83 34 20 87 11 10 00 72 17 10 00 76 37 77 00 97 58 52 22 96 57 26 57 76 37 70 00 76 37 70 00 86 45 20 88 Gandrup Element.................................. Give Elementfabrik A/S...................... Guldborgsund Elementfabrik A/S................................ Kähler A/S.............................................. Leth Beton A/S........................................ Niss Sørensen & søn a-s...................... Perstrup Beton Industri A/S............... PL Beton A/S.......................................... Præfa Byg ved OJ Beton A/S............... RC Betonvarer A/S................................ Spæncom A/S, Tune, Vemmelev............ Spæncom A/S, Kolding.......................... Spæncom A/S, Aalborg.......................... Thisted-Fjerritslev Cementvarefabrik A/S......................... 96 54 38 00 76 70 15 40 Samarbejdspartnere og interessemedlemmer 54 41 85 00 58 38 00 15 97 94 55 11 97 56 42 22 87 74 85 00 56 96 42 17 98 95 13 00 86 65 80 55 88 88 82 00 88 88 82 00 88 88 82 00 BASF Construction Chemicals............... 74 66 15 11 Denmark A/S Convi Aps............................................... 66 18 20 26 fibo intercon a/s.................................... 97 17 16 66 Graphic Concrete Ltd................ +358 9 68 42 00 93 HALFEN GmbH....................................... 35 36 20 99 HauCon A/S............................................ 86 22 93 93 Jordahl & Pfeifer Byggeteknik A/S...... 98 63 19 00 Mapei....................................................... 69 60 74 80 Peikko Danmark.................................... 66 11 10 65 Pretec Danmark A/S............................. 56 66 24 22 Saint-Gobain Weber A/S....................... 70 10 10 25 Sika Danmark A/S................................. 48 18 85 85 Aalborg Portland A/S........................... 98 16 77 77 97 92 25 22 Betonelement-Foreningen B eto n 3 • A U G U ST 2 0 1 2 31 Undgå hærderevner med den rette pla Ved store anlægskonstruktioner som Storebæltsbroen, Øresundsbroen, Malmø Citytunnelen og den kommende Femern forbindelse, hvor der stilles meget strenge krav til betonens holdbarhed, er der mange penge at spare ved en optimering af støbeprocessen. Hvad får man ud af en temperatur-spændingsberegning? En optimering af støbeprocessen kan gennemføres på baggrund af en temperatur-spændingsberegning af konstruktionen. På baggrund af resultaterne af en sådan beregning, er det muligt at foretage en detaljeret planlægning af støbeprocessen og dermed undgå/ minimere risikoen for hærderevner, der skader såvel betonens holdbarhed som konstruktionens æstetiske fremtoning. En temperatur-spændingsberegning kan f.eks. foretages med Betoncentrets program, 4C-Temp&Stress http://www.dti.dk/1265. Meget simpelt fortalt kan man slå fast, at betonen revner, hvis trækspændingen i betonen overstiger betonens trækstyrke. I 4C-Temp&Stress beregnes derfor bl.a. en såkaldt ”crack risk” faktor: P = trækspænding/ trækstyrke. Hvis denne faktor overstiger 1.0 vil betonen revne. For konstruktioner, hvor der stilles meget strenge krav til holdbarhed og vandtæthed, er der derfor typisk krav om, at denne faktor ikke må overstige 0,7 til 0,8. En beregning vil kunne afsløre, om og i givet fald hvor, der er fare for hærderevner i betonen. Ved at ændre i modellen (kølerør, betontemperatur, isolering, afformningstidspunkt etc.) og foretage en ny beregning, vil man kunne planlægge, hvilke tiltag der skal til, så hærderevner undgås. Dette er anskueliggjort i følgende simple eksempel. Figur 1a Model af væg. 32 Væg støbt på eksisterende bundplade Eksemplet viser en væg støbt på etntidligere udstøbt bundplade. Væggen er 1 m bred, 4.5 m høj, og der udstøbes med en 20 °C varm beton, lufttemperaturen er 20 °C og vindhastigheden er 5 m/s. Figur 1a, b og c viser henholdsvis modellen, resultatet af spændingsanalysen og et eksempel på revner. Af figur 1b fremgår det, at forholdet mellem spænding og styrke (crack risk faktoren P) overstiger 1, dvs. der er stor risiko for, at der vil opstå revner i betonen af den type, som ses på figur 1c. For at mindske risikoen for hærderevner i betonen skal temperaturdifferencen mellem bundplade og væg mindskes. Dette kan f.eks. opnås ved at opvarme bundpladen eller afkøle væggen. I dette eksempel er der valgt at køle væggen ved hjælp af kølerør. Resultatet er illustreret i figur 2a. Af figur 2b fremgår det, at Crack risk faktoren nu er reduceret til under 0,8, og dermed er risikoen for, at der opstår revner i betonen under hærdningen stærkt formindsket. Måling af betonens hærdeegenskaber Resultatet af en temperatur-spændingsberegning er selvsagt helt afhængig af, at modellen er bygget rigtigt op, men også af, at der benyttes de rigtige værdier for betonens hærdeegenskaber. Det er vigtigt, at betonens styrke, E-modul, varmeudvikling, temperaturudvidelseskoefficient kendes. Hvis det skal være en hel optimal planlægning, skal svind- og krybeegenskaber også kendes som funktion af tid. Figur 1b Spændingsanalyse af væg Crack risk faktoren overstiger 1. Figur 1c Termorevner i væg støbt på eksisterende bundplade. anlægning Teknologisk Institut er vært for det 14. euroseminar om mikroskopi anvendt på byggematerialer. Seminaret afholdes på Konventum i Helsingør den 10. - 14. juni 2013. Du kan læse meget mere på www.emabm2013.com. Du skal også være velkommen til at kontakte Ulla Hjorth Jakobsen på tel: +45 7220 2198 for yderligere information. At bestemme betonens svind- og krybeegenskaber kræver en meget kompliceret forsøgsopstilling. Der skal måles betondeformationer på nogle få tusindedele mm, og samtidig skal temperaturen styres meget præcist under hele måleperioden. Forsøget kan derfor kun udføres under velkontrollerede laboratorieforhold. Mange betoner binder så hurtigt af, at det ikke vil være muligt at nå at transportere betonen til et laboratorium for udstøbning af prøvelegemer. Desuden skal målingen af betonens svind- og krybeegenskaber påbegyndes senest efter ca. 12 modenhedstimer, så det er ofte heller ikke muligt at transportere prøvelegemerne efter udstøbning uden at beskadige dem. Det kan derfor være nødvendigt at kunne udføre målingen af betonens tidlige svind- og krybeegenskaber på byggepladsen. Mobillaboratoriet For at løse dette problem har Betoncentret på Teknologisk Institut udviklet et mobillaboratorium, hvor en kontrolleret måling af betons svind- og krybeegenskaber kan gennemføres på byggepladsen. Figur 2a Model af væg - kølerør indlagt. Den store udfordring ved opbygningen var at sikre konstant temperatur i det rum, hvor selve målingen gennemføres, uafhængig af udetemperaturen og uafhængig af, hvor meget varme, der udvikles af det hydraulik- og køleudstyr, som anvendes i mobillaboratoriet. Referencer Betoncentret benyttede bl.a. mobillaboratoriet til måling af hærdeegenskaber on-site for Malmø Citytunnel Group. Her viste målinger på seks betoner, støbt ved udetemperaturer fra minus 10 °C til plus 30 °C, at mobillaboratoriet levede op til de strenge krav til målenøjagtighed og temperaturstyring . Målinger af betons hærdeegenskaber on-site er nu en del af den service, som Betoncentret kan tilbyde til andre store nationale og internationale byggeprojekter. Information For yderligere information kontakt venligst Tine Aarre Tel:+45 7220 2161, e-mail: [email protected] Figur 2b Spændingsanalyse af væg Crack risk faktoren er nu < 0,8. Teknologisk Institut, Beton Gregersensvej 4 B e t o n 3 • A U G U S T 2 0 1 2 DK - 2630 Taastrup 33 Telefon 72 20 22 26 www.teknologisk.dk Nyt fra Aalborg Portlands arbejdsmark Jakob Thrysøe | [email protected] Udtørringsbeskyttelse af betonelementer Af Jakob Thrysøe Beskyttelse af beton mod ud tørring er nødvendigt for at opnå høj produktkvalitet, også ved betonelementproduktion. Spørgsmålet er hvor længe beskyttelsen skal vare? For at opnå den bedst mulige kvalitet, skal betonen sikres gode hærdeforhold. Dette for at sikre en høj grad af tæthed, inden betonen udsættes for udtørring. Herved opnås bedre materialekvalitet i betonoverfladen, samt lavere risiko for utilsigtet revnedannelse i form af plastiske svindrevner. Betydning af udtørringsbeskyt telse er erkendt for mange årtier siden, og i 1984 blev der i DS 411 stillet krav til beskyttelsen af ”frisk udstøbt beton”. I BasisBetonBeskrivelsen (BBB) fra 1986 er der stillet specifikke krav til hhv. tidligste etablering og tidligste fjernelse af udtørringsbeskyttelsen. Disse krav blev senere gengivet let omformuleret og udbygget i DS 482, som betonelementbranchen har henholdt sig til indtil indførelsen af DS/EN 13369 i 2006. Ved Aalborg Portland får vi dog fra tid til anden stadigvæk spørgsmål til tildækning af betonelementer. Som hovedregel siger DS/EN 13369 pkt. pkt. 4.2.1.3, at den friskstøbte beton skal beskyttes mod udtørring, samt at denne skal beskyttes indtil en minimum betonstyrke er opnået, udtrykt ved et af to kriterier: 1. Ved at dokumentere hærdningsgraden i % af den krævede styrke efter 28 døgn 2. Ved at bestemme styrken på cylindre/terninger hærdet på samme måde som produktet. Ved forskellige eksponerings forhold skal betonerne opnå visse hærdningsgrader eller styrker, se tabel 1. Disse krav virker umiddelbart klare, men giver ofte anledning til spørgsmål: 1. Hærdningsgrad: Modenheds konceptet bliver sjældent anvendt, idet mange ikke har kendskab Tabel 1. – Minimum betonstyrke efter endt beskyttelse mod udtørring, efter DS/EN 13369 Miljøklasse/ Eksponerings klasse P / X0, XC1 Minimum betonstyrke efter endt beskyttelse mod udtørring Hærdningsgrad i % af den krævede styrke efter 28 døgn Cylinder/terningstyrke MPa - - 12/15 M / XC2, XD2, XC3 XF1 40 eller 16/20 A og E / Andre eksponeringforhold 60 eller 25/30 34 hertil; Muligheden for at bestemme trykstyrken ved en given termin, udelukkende ved en beregning/ simulering, bliver derfor ikke anvendt i praksis. 2. Betonstyrke: Idet beton cylindre skal hærde på samme måde som produktet, skal disse lagres ved elementet. Dette er i praksis behæftet med stor usikkerhed, idet betoncylinderen derved alligevel hærder ved en anden temperatur end betonen i selve elementet. Af samme årsag bestemmes trykstyrken derfor som regel sent, for at være på den sikre side, i forhold til de normæssige krav. Det kan derfor være en fordel for betonelementproducenterne, hvis de på en relativt simpel og sikker vis kan forudsige, hvor lang tid elementer skal være tildækket under de givne forhold, uden at forlade sig på at lave styrkemålinger under varierende hærdeforhold. Simulering Med programmet Tempsim fra Aalborg Portland kan man relativt enkelt simulere en given betons modenheds og styrke udvikling under de fysiske og klimatiske forudsætninger der er i støbehallen. Der kræves ikke forudgående kendskab til beregningsmetoder, men en overordnet forståelse af moden hedsbegrebet vil være en fordel. Herved opnår man: 1. At undgå uhensigtsmæssigt mange styrkemålinger 2. At undgå for lang tildækningstid i forhold til normen, samt 3. At kunne forudsige beton styrken relativt præcist og hurtigt under varierende klimatiske og fysiske forhold i støbehallen. Ved simulering af styrke- og modenhedsudviklingen kan relevante faktorer medtages: Betonsammensætning, dimen sioner, formmateriale, afdækning, udstøbningtakt, lufttemperatur, betontemperatur, temperatur i bord, vindhastighed over element, etc. Ved ændring af parametrene i Tempsim, kan der hurtigt simuleres forskellige scenarier, hvilket giver et godt overblik over de muligheder, der er for at opnå ønskede egenskaber. Typisk kan det undersøges om en øget betontemperatur, eller øget isolering af formen, eller anvendelse af et lavere vand/cement forhold giver højere styrker og/eller om betonen kan afformes tidligere. Ud fra simuleringen kan der opstilles et simpelt værktøj, i form af en tabel, til brug i produktionen, hvor afdækningstiden fastligges ud fra få og let tilgængelige parametre, såsom lufttemperatur, betontemperatur og elementtykkelse. Tabellen kan være helt simpel, hvis pro duktionsforholdene er meget ensartede, og det fx kun er hallens lufttemperatur, der varierer over året. Kontrol af simulering For at sikre en korrekt beregning af betonstyrken ved en given modehed, er det nødvendigt at bestemme trykstyrken ved forskellige terminer og måle temperaturudviklingen i elementet. Herved kan de bereg nede egenskaber i Tempsim og de faktisk målte egenskaber sammenlignes. Med de standardværdier der er indbygget i Tempsim, er man dog i stand til med rimelig sikkerhed at beregne styrke og temperaturudviklingen i almindelige betoner, baseret på cement fra Aalborg Portland. Hvis styrkeudvikling og/eller varmeudviklingen i den aktuelle beton afviger fra standard, kan dette justeres i programmet, således man drager fordel af eventuelle højere styrker end programmet vælger som standard ved forskellige terminer. Eksempel – afdækning af søjle For en dansk elementproducent er der opstillet en simpel over sigt for afdækningstider i en søjleproduktion, hvor alle faktorer, bortset fra lufttemperaturen, er konstante. Søjlen har dimen sionerne 0,20 m x 0,20 m, og styrke- og temperaturudvikling er simuleret ved lufttemperaturer på hhv. 10, 15 og 20°C. Betontemperaturen er konstant 20 °C og opsiden tildækkes med plastfolie 2 timer efter endt udstøbning. Med de aktuelle betoner, M35 og E40 fås nedenstående tider i klokketimer for, hvornår afdækningen må fjernes, jf. DS/EN 13369, pkt. 4.2.1.3, efter de to gældende krav for Moderat og Aggressiv miljøklasse: • Hærdningsgrad: 40% hhv. 60%, svarende til 14 MPa for M35 og 24 MPa for A40 • Trykstyrke (cylinder lagret ved elementet): 16 MPa hhv. 25 MPa. B eto n 3 • A U G U ST 2 0 1 2 35 Nyt fra Aalborg Portlands arbejdsmark Fortsat fra side 35 Lufttemperatur M35 (tid for 40% hg / tid for 16 MPa) A40 (tid for 60% hg / tid for 25 MPa) 10 -15°C 26 / 34 50 / 54 15 -20 °C 18 / 24 36 / 40 20 -25°C 15 / 20 28 / 32 Tabel 2: Afdækningstid for 0,20m x 0,20m søjle for opnåelse af krav til hhv. hærdningsgrad / trykstyrke, jf. DS/EN 13369, pkt. 4.2.1.3. Klokketimer. Heraf ses fx, at man ved udstøbning af søjlen med en beton M35, og ved en lufttemperatur på 17°C i støbehallen, kan fjerne afdækningen efter 18 klokketimer, såfremt kravet til hærdningsgrad i % af 28 døgnsstyrken anvendes. Dette er 6 timer tidligere end hvis 36 kravet til en målt cylinderstyrke anvendes. Ved anvendelse af styrken for en cylinder lagret ved elementet, vil man også typisk lægge tid til, for at være på den sikre side, idet man naturligvis ikke kender styrken, før denne er målt. Med en tabel som ovenfor vist, er det ikke nødvendigt at udstøbe, opbevare og prøve cylindre, for på den sikre side at dokumentere, at elementerne er udtørringsbeskyttet korrekt efter DS/EN 13369. Medarbejderne i produktionen kan ved simpel aflæsning i skemaet og viden om temperaturen i støbehallen sikre, at elementet tildækkes som krævet. Ved CtO har vi gennem de sidste år hjulpet flere af vores kunder med at opstille brugbare oversigter, der kan anvendes direkte i produktionshallerne til på fornuftig vis at fastligge den nødvendige afdækningstid. Se nærmere om Tempsim på www.aalborgportland.dk. Cementers varmeudvikling Kendskab til cementers varme udvikling i beton er en forud sætning for at kunne gennemføre temperatursimuleringer og vur 310 Vand (frit) 143 V/C-forhold 0,46 Kvartssand 0/4 mm 812 Søsten 4/8 mm 445 Søsten 8/16 mm 677 måles rutinemæssigt for Aalborg Portlands cementer. Målingerne foretages på en fast recept, jf. skema 1. Skema 1. Referencerecept Varmeudviklingen udtrykkes ved modellen: Q(M) = Q∞ * exp(-(τe / M))α hvor M er modenheden i modenhedstimer, og hvor konstanterne Q ∞, e τ og α fremgår af skema 2. kg/m3 Cement deringer af styrkeudvikling, risiko for termorevner, frostsikkerhed mv. for en given betonkonstruktion. Adiabatisk varmeudvikling Varmeudviklingsparametre RAPID cement BASIS cement LAVALKALI SULFATBEST. cement AALBORG WHITE Q kJ / kg 359 355 317 361 12,5 11,4 15,8 12,1 1,08 1,17 0,79 1,13 e m.-timer Skema 2. Adiabatisk varmeudviklingsdata – gennemsnit for 2011. Varmeudviklings forløbene fremgår endvidere af figur 1. Figur 1. Varmeudviklingsforløb for Aalborg Portlands cementer gennemsnit for 2011. B eto n 3 • A U G U ST 2 0 1 2 37 Dansk Betondag 2012 Aalborg Kongres & Kultur Center Torsdag 08:30 - 09:00 Registrering og kaffe 09:00 - 09:10Velkomst og præsentation af dagens program v/ Formand for DBF Jørgen Schou 09:10 - 09:40 Velkomsttale v/ Viceborgmester Steen Royberg, Aalborg Byråd (V) Aalborg har i mange år været kendt som betonens by. Det er derfor særlig interessant,hvordan byens industrihistorie tænkes ind i kommunens visioner for fremtidig byudvikling og vækstrate i Aalborg. 09:40 - 10:10 Betons akustiske potentialer v/ Bo Mortensen, Gade & Mortensen A/S Hvilke udfordringer og muligheder findes der i arbejdet med akustiske forhold i bygninger med betonkonstruktioner og betonoverflader? Konsekvenser af nyere krav til lydisolation og de bygnings- og rumakustiske udfordringer ved introduktionen af termoaktive konstruktioner eller overflader vil blive præsenteret. 10:10 - 10:40 Hvor bevæger betonkravene sig hen? v/ Anette Berrig, Dansk Byggeri Revision af produktstandarden for beton, EN 206 og Almindelige Arbejdsbetingelser for Beton broer, AAB, er i øjeblikket ved at bevæge sig ind den afsluttende fase. Et overblik over de vigtigste ændringer vil blive præsenteret. 10:40 - 11:20 Pause 11:20 - 11:40Styrkeudvikling og kloridindtrængning i moderne betontyper - gælder modenhedsfunktionen? v/ Martin Kaasgaard, Teknologisk Institut I en undersøgelse under ”Ekspertcenter for kon struktioner til infrastrukturen” er udvikling af styrke samt modstand mod kloridindtrængning blevet bestemt for forskellige betontyper, med henholdsvis flyveaske og slagge, hærdet ved temperaturer fra 10 til 60 grader. 11:40 - 12:20 Ny Nørreport – bare en omisolering? v/ Michael Bredsdorff og Henrik Vincentsen, Banedanmark Nørreport Station er Danmarks største station målt i antal brugere. De logistiske udfordringer er store, når knapt 12.000 m2 ”bro” skal hoved– istandsættes alt imens driften skal opretholdes over som under jord. 12:20 - 13:45 Frokost 13:45 – 14:15Bedre boligveje - forslag fra en design workshop v/ Jan L. Støvring, Institut for Geovidenskab, naturressourcer og planlægning, KU Nye muligheder åbner sig, når vi udfordrer daglige rutiner - også for beton. Minder og drømme sætter den danske boligvej i centrum. Boligvejen er alt for vigtig til at være en selvfølge. Dansk Beton Belægningsgruppen tager fat i byplanlæggeres og arkitekters interessefelter. 14:15 - 14:45 Undervandsbeton - under og over vand v/ Jørn A. Kristensen, Rambøll Hvilke særlige krav stilles der til undervandsbeton og ballastbeton? Der redegøres for overvejelser vedrørende recepter samt udførelsesmæssige forhold og erfaringer ved støbning af under vandsbeton omkring Vilsundbroens pille 1, på 14 m dybde, samt ballastbeton i bunden af Limfjords tunnelen, hvor betonen skulle kunne belastes med tunge køretøjer allerede efter 2 – 3 døgn. 14:45 - 15:15Selvkompakterende beton med stålfibre til brokonstruktioner v/ Anders Nybroe, MT Højgaard og Peter Rein– holdt, COWI Igennem de sidste to år er der i et udviklingsprojekt blevet arbejdet med tilsætning af stålfibre i selvkompakterende beton (SFR SCC). I år er re sultaterne af dette arbejde ved at blive omsat til praksis på Slagelse Omfartsvej, hvor to broer opføres med udstrakt anvendelse af SFR SCC. Indlægget vil fokusere på designforudsætninger og omsætning af forsøgsresultater fra laboratoriet til praktisk anvendelse på byggepladsen. 15:15 - 16:00 Pause 16:00 - 16:25Teknologianvendelse som præmisse for fremtidens betonkonstruktioner v/ Stefan Brandt Johansen, E. Pihl & Søn A.S. E. Pihl & Søn A.S. har i en årrække arbejdet sy– stematisk med teknologianvendelse i forbindelse med design og udførelse af betonkonstruktioner. Virksomheden vil præsentere sine erfaringer med teknologianvendelse ved gennemførte projekter. 16:25 - 16:50 Vandrensningsanlæg i Bangladesh v/ Jesper Nordby, MT Højgaard A/S I Bangladesh opføres et renseanlæg i beton med kapacitet til at forsyne mere end 2 millioner mennesker med drikkevand. Projektet og de særlige udfordringer ved at arbejde i et U-land præsenteres. 16:50 - 17:00 Introduktion til fredagens ekskursion v/ Gitte Normann, VIA University College 38 Tak for i dag v/ Jørgen Schou, formand for DBF Torsdag den 20. september og fredag den 21. september på Aalborg Kongres & Kultur Center, Europa Plads 4, 9100 Aalborg Program fredag den 21. september 2012 Dagen starter på havnefronten i Aalborg, hvor vi skal besøge Utzon Centeret, tegnet af Jørn Utzon selv i samarbejde med sønnen Kim Utzon. Vi får en rundvisning i bygningen, og der vil blive mulighed for at se udstillingen ”Australian Artists and The Sydney Opera House”. Derefter kører vi til Aalborg Portland, hvor vi skal se cementproduktionen, og spise frokost på toppen af en af siloerne. HUSK som altid: Hjelm og sikkerhedsko! Fredag 09:00 Afgang med bus til Utzon centeret 09:15 - 10:15Rundvisning på Utzon Centeret, med mulighed for at se udstillingen ” Australian Artists and The Sydney Opera House” Program for besøget hos Aalborg Portland 10:30 Introduktion til cementproduktion 11:00Rundvisning på fabrikken og et besøg i kridtgraven. 10:30 - 14:15 Besøg hos Aalborg Portland 14:15Afgang til hotel, Banegård og lufthavn 13:00Sandwiches på toppen af cementsilo med udsigt over Limfjorden Praktiske oplysninger: Udstillere: Aalborg Portland A/S BASF A/S Betonelement EXPAN dalton by CRH Concrete A/S Christiansen & Essenbæk A/S COWI A/S dankalk K/S Dansk Beton DK Beton A/S EMINERAL A/S Fosroc A/S Haucon A/S KOBRA FORME A/S Mapei Denmark A/S NIRAS A/S Peikko Danmark Pro-Tex A/S Rambøll Danmark A/S Sika Danmark A/S STO Danmark A/S Teknologisk Institut Teqton Priser: Betondagen den 20. september 2012, inkl. udstilling, frokost, festmiddag og forfriskninger (eksklusive overnatning). Medlemmer af DBF og de nordiske betonforeninger: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Medlemmer af IDA, men ikke DBF . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Juniormedlemmer af DBF . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Juniormedlemmer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Seniorer & ledige medlemmer af IDA . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Øvrige deltagere, dog i henhold til IDA’s regler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Ekskursion den 21. september 2012, inkl. frokost og transport: . . . . . . . . . . . . . . . . kr. kr. kr. kr. kr. kr.3.350,-/kr. kr. 2.850,3.350,200,1.000,2.850,5.350,250,- Deltagergebyr opkræves pr. faktura fra Ingeniørforeningen i Danmark, IDA. Tilmelding: Sidste frist for tilmelding er 20. august 2012. Tilmelding sker ved kontakt til:: Dansk Betonforening, Att.: Anni Nielsen, Kalvebod Brygge 31 - 33, 1780 København V eller pr. e-mail til [email protected] DANSK BETONFORENING VIDEN DER STYRKER B eto n 3 • A U G U ST 2 0 1 2 39 Mødekalender Efterår 2012 K ø benha v n 05.09.2012 Betonelementer og CE-mærkningsordning Sted: Ingeniørforeningen, Kalvebod Brygge 31-33, 1780 København V CE-mærkning og miljøvaredeklarationer i betonverdenen – de nye krav er lige oppe over! Kom og hør mere om de nye krav angående CE-mærkning og miljøvaredeklarationer i betonbranchen. De nye krav skyldes at Byggevaredirektivet (Construction Products Directive CPD) erstattes fuldt ud af Byggevareforordningen (Construction Products Regulations CPR) pr 1. juli 2013. For os i Danmark ligger den største ændring i, at forordningen udvider de grundlæggende krav til også at omfatte begrebet bæredygtighed. For blandt andet betonelementer, cement og tilslag betyder det, at der i tilknytning til CEmærket stilles krav om en miljøvaredeklaration. På mødet gennemgås blandt andet de grundlæggende love og regler, kravene til miljøvaredeklarationer og markedskontrol ordningen.” 10.10.2012 Fiberbeton Sted: Ingeniørforeningen, Kalvebod Brygge 31-33, 1780 København V 14.11.2012 Cityringen og Femern Sted: Ingeniørforeningen, Kalvebod Brygge 31-33, 1780 København V Efterår 2012 Faglige firmabesøg En række faglige firmabesøg hos interesserede firmamedlemmer arrangeres i efteråret. P r o v insen 20/21.09.2012 Dansk Betondag Sted: Aalborg Kongres- og Kulturcenter, Aalborg 20.11.2012 Temadag - Betonreparation & -renovering Sted: Hotel Legoland, Billund Efterår 2012 Revners betydning Sted: Syddansk Universitet, Odense Nyt fra formanden Kære firmamedlem Dansk Betonforening vil gerne arrangere fagtekniske firmabesøg og Deres firma har måske betonfaglige ting, som I gerne vil vise frem for foreningens medlemmer. Det kan dreje sig om laboratorier, produktioner, spændende projekter eller alt muligt andet inden for den store betonverden, som foreningens medlemmer kan have interesse i at se. Hvis De er interesseret, så kontakt os telefonisk eller send en e-mail med titlen ”DBF-virksomhedsbesøg” til: • Per Goltermann, [email protected], tlf. 45 25 16 84 fra IFU (Hovedstadsområdet) eller • Dirch Bager, [email protected], tlf. 20 49 73 24 fra PU (Provinsen) IFU/PU og virksomheden vil derefter sammen organisere besøget med program og indbydelse. Herefter udsender Dansk Betonforening programmet og indbydelsen til alle foreningens mere end 1300 personlige medlemmer. Venlig hilsen, Jørgen Schou Formand for Dansk Betonforening DANSK BETONFORENING VIDEN DER STYRKER
© Copyright 2024