Mange måder at nedrive beton på Danmarks mest

Beton
3 · August 2012
Mange måder at nedrive beton på
Fra håndholdt værktøj til sprængladninger
Danmarks mest komplekse nedrivning
TEMA
Det tager tre år bare at fjerne betonen fra­­
forsøgsreaktoren DR3
Smugkig på den arktiske ring
Nedrivning og
bortskaffelse
Snart indvier Zoo København sit nye anlæg til isbjørne
og andre arktiske dyr
Tættere på klimamål
med beton
Aalborg Portlands klimamålsætning
Det er Aalborg Portlands mål at udnytte de positive
miljøegenskaber ved cement og beton for dermed at
bidrage aktivt til at løse den globale klimaudfordring.
Klimavenlig cementproduktion
•
•
•
Gennemføre energibesparelser
Øge anvendelse af biobrændsler
Udvikle nye cementtyper med
lavere CO2 emission
Klimavenlig brug af beton
•
•
•
Klimavenlige betonprodukter
og udførelsesmetoder
Betons klimafordele i driften af bygninger
Udvikling og dokumentation af
betons klimafordele
Aalborg Portlands Miljøredegørelse og Grønt regnskab 2008 kan
downloades via www.aalborgportland.dk under fanen Værd at vide
2
Beton
TEMA
Nr. 3 · August 2012 · 29. årgang
Betons formål er at fremme optimal og bæredygtig brug af beton og betonprodukter både teknisk, æstetisk, økonomisk og
miljømæssigt. Det sker ved at orientere om udviklingen indenfor
betonteknologi og betonproduktion samt ved at udbrede
kendskabet til betons anvendelsesmuligheder.
Beton udkommer fire gange årligt i februar, maj, august og
november i et distribueret oplag på 5.500.
Udgiver
Samvirket for udgivelse af bladet Beton
DANSK
BETONFORENING
Redaktion
Jan Broch Nielsen (ansvarshavende)
[email protected]
Tlf. 57 80 78 69
Abonnement og
administration
Dansk Byggeri
Nørre Voldgade 106, Postboks 2125,
1015 København K
Anette Berrig, [email protected]
Tlf. 72 16 01 91
Annoncer
Media-People ApS
Post box 64, DK-2830 Virum
Ole Bolvig Hansen
[email protected],
Tlf. 39 20 08 55, fax 39 20 08 65
Umiddelbart er tanken om at bruge nedknust beton
fra nedrevne konstruktioner som tilslag i ny beton
indlysende. Det kan – på papiret – jo næsten ikke blive
­grønnere end at bruge resterne af nedrevne betonkonstruktioner i ny beton.
Men faktisk er det kun på papiret. For selv om normer
og standarder tillader knust beton som tilslag under
visse forudsætninger og til visse betoner, så bruges det
i praksis ikke. Det er der mange gode grunde til.
Grafisk produktion Prinfoparitas
I en artikel i dette nummer af Beton fortæller to store
betonproducenter, hvorfor knust beton er valgt fra
som tilslag. Det handler både om praktiske forhold,
­betonens kvalitet, økonomi og bæredygtighed.
Indland, kr. 210,- excl. moms (4 numre)
Udland, kr. 260,- (4 numre)
Løssalg, kr. 65,00 excl. moms
K
MIL
JØ M Æ
R
IN
KN
G
N OR D
IS
Abonnementspris
Rent praktisk kan nedknust beton kun i begrænset
omfang erstatte andet tilslag. Det kræver blandt andet
flere siloer på betonværkerne og flere analyser, fordi de
eksisterende typer tilslag ikke kan undværes.
541 326
8
Fornuftigt at
fravælge nedrevet
beton som tilslag
20
25
Mange måder at nedrive beton på . . . . . . . . . . . . 4
Sprængningen var det mindste af det hele . . . . . . . . 8
Nedrevet beton bør knuses . . . . . . . . . . . . . . . . 12
I praksis umuligt at bruge nedknust beton som tilslag . . 14
Danmarks nok mest komplekse nedrivning . . . . . . . 15
Betonbro nedrevet på 16 timer . . . . . . . . . . . . . . 17
Nu indvies Danmarks længste bro over land . . . . . . . 17
In-Situ Prisen 2012 for skatepark . . . . . . . . . . . . . 18
Et kollegium der kan ses . . . . . . . . . . . . . . . . . 20
Kvalitetsmæssigt kræver genbrugstilslag af flere årsager
mere cement i betonen for at være et reelt alternativ,
hvilket – som det kom frem på ERMCO-kongressen
fornyligt – spiser miljøgevinsten op og måske mere til.
Økonomisk er nedknust beton et efterspurgt materiale
til ubundne bærelag, hvor den knuste beton fuldgodt
erstatter stabilgrus. Derfor er prisen på knust beton
også højere end prisen for de typer tilslag, det er tilladt
at udskifte med knust beton.
Derfor kan der ikke være tvivl om, at den bedste
løsning for både bygherrer og samfund er den
­nuværende praksis med at anvende jomfruelige
tilslag til betonen, som så efter nedrivning kan erstatte
­stabilgrus fra grusgravene.
jbn
Kommune begrænser areal af belægninger
på villagrunde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . ISSN 1903-1025
Nedrivning og
bortskaffelse
22
Hvid beton med stor præcision til isbjørne og sæler . . . 25
Nye prototyper af keramisk glaseret beton . . . . . . . 26
Nyt fra Betonelement-Foreningen . . . . . . . . . . . . 28
Nyt fra Teknologisk Institut . . . . . . . . . . . . . . . . 32
Nyt fra Aalborg Portlands arbejdsmark . . . . . . . . . . 34
Forside
Dansk Beton dag 2012 . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38
Nyt fra Dansk Betonforening . . . . . . . . . . . . . . . 40
Skulptur af Lene Tranberg, udstillet på Louisiana. Træ, bark og
beton fra Unicon, støbt hos Pihl & Søn.
B eto n 3 • A U G U ST 2 0 1 2
www
. d a n s k b e t o n . d3 k
Mange måder at
nedrive beton på
Fra sprængladninger og store stålkugler til vandmejsling og elektrisk
behugning. Betonkonstruktioner kan ende deres dage på meget
forskellig vis.
TEMA
Nedrivning og
bortskaffelse
”There must be fifty ways to leave your lover”, sang
Paul Simon i 1975, og noget tilsvarende kan man sige
om beton. Der er mange værktøjer at bruge, når beton
skal fjernes – selv om det står hen i det uvisse, om der
lige netop er 50 nedbrydningsmetoder, når beton har
udtjent sin rolle.
Metoderne rækker fra spektakulære sprængninger
som de to højhuse i Rødovre til behugning med håndholdt værktøj og højtryksspuling, kom det frem på et
møde i Dansk Betonforening om nedrivning af betonkonstruktioner.
MT Højgaard Betonrenovering bruger fx følgende metoder, når beton skal fjernes:
• Hugning med håndholdt værktøj, trykluft, hydraulisk
eller elektrisk
• Maskinel hugning
• Vandmejsling, håndholdt eller med spulerobot
• Diamantskæring med klingesav, wiresav eller bor
• Hydraulisk klipning med betonsaks
• Sprængning, også af mindre betonkonstruktioner.
»Metoderne har forskellige fordele og ulemper, som
skal vurderes i forhold til opgaven. Det gælder både
4
effektiviteten, resultatet og arbejdsmiljøet”, fortalte
­Karsten Petersen fra MT Højgaard
Betonrenovering på mødet.
Hertil kommer kvaliteten af den tilbageblivende konstruktion i de tilfælde, hvor der er tale om reparation.
Fx gælder det for al behugning med mejselhamre,
at der efterlades komprimeret støv og små løse skaller i
overfladen af de behuggede arealer. Støvet skal fjernes
med sandblæsning eller højtryksspuling, før en eventuel
reparation kan udføres med godt resultat. Det giver så
nye udfordringer, idet sandblæsning giver støvgener,
og højtryksspuling kan give problemer med afledning
af vand.
Vibrationer og støj
Arbejdsmiljø og ergonomi har i sagens natur primært
betydning ved håndholdt værktøj, hvor hugningen kan
være belastende for kroppen på grund af vibrationer
og støj.
Hugning med håndholdt værktøj kan være belastende
på grund af vibrationer og støj.
Det problem har hydraulisk maskinhugning med små
maskiner ikke, fordi operatøren fjernbetjener udstyret.
Til gengæld er hydraulisk maskinhugning mindre præcis
og giver større risiko for armeringsskader.
»Ofte er vandmejsling et godt alternativ til behugning
ved betonreparationer. Håndholdt vandmejsling belaster
ikke kroppen på samme på som hugning med mejselhammer, og samtidig efterlader vandmejsling, som også
kan udføres med spulerobot, en ru og ujævn overflade,
som er god at vedhæfte ny beton på«, fortalte Karsten
Petersen.
Når bygningsdele skal fjernes eller gennembrydes,
kan diamantskæring og -boring være et godt alternativ til hugning og vandmejsling. Disse metoder er ikke
nær så støjende, og der er ingen støvgener. Samtidig
kan vandgenerne ofte begrænses eller elimineres ved
opsamling.
til nedrivning, som blandt andet omfatter den klassiske
jernkugle, der nedhængt fra en kran kan knuse næsten
hvad som helst. Hertil kommer kraftige, hydrauliske betonsakse og maskinel hugning med store mejselhamre.
Men derfor skal man ikke tro, at nedrivning alene er
et spørgsmål om store kræfter og voldsomme metoder.
Forud for nedrivning skal der som oftest ske en omfattende miljøsanering, hvor diverse forureninger skal
kortlægges.
»Vi har altid fokus på nedbrudt beton som råmateriale, og kravet til os er, at hvad der kan renses, det skal
renses. Primært handler det om PCB, olie, formolie, bly
og epoxy, som har forurenet betonen«, sagde Søren
Tscherning.
Forureningerne kan fjernes med fræsning, slibning,
sandblæsning eller behugning under kontrollerede forhold før den egentlige nedrivning.
Først miljøsanering
Udfordringer i højden
På mødet fortalte Søren Tscherning fra nedrivningsfirmaet G. Tscherning A/S om de mere drabelige metoder
Erik K. Lauritzen fra Niras Demex gennemgik fordele og
ulemper ved forskellige måder at nedrive høje konstrukFortsættes side 6
B eto n 3 • A U G U ST 2 0 1 2
5
Fortsat fra side 5
tioner på. Typisk skal man afbalancere tid, pris, ydre
miljø, sikkerhed og risiko.
Kran og kugle er hurtig og billig – men er pladskrævende og giver risiko for utilsigtet nedfald.
Væltning eller kollaps ved sprængninger også hurtig.
Ulempen her er, at det er specialistarbejde, og at der i
sagens natur er særlige risici ved sprængninger.
Demontage og sektionsvis nedfiring med kran er
så at sige den omvendte byggeproces, hvor risikoen
ligger i de store kranløft. Nedrivning fra toppen med
små ­maskiner er ukompliceret, men indebærer risiko
for personerne på konstruktionen. Nedrivning med en
betonsaks på lang arm en meget effektiv metode, men
med risiko for rusk i konstruktionen.
»Det er vigtigt at projektere nedrivning af høje eller
kritiske konstruktioner. Herunder skal nedrivningsmetoder, teknikker og processer risikovurderes, og der skal
fastlægges acceptkriterier. Kollapsmekanismerne skal
analyseres, eventuelt ved hjælp af simulering«, fortalte
Erik K. Lauritzen.
Kuglen er en hurtig, men pladskrævende nedrivnings­
metode. Her nedrives kældervægge, hvor de to højhuse
stod i Rødovre.
Sprængning – også inden døre
Thomas Kruse fra NCC Construction Danmark A/S fortalte
om sprængning af betonkonstruktioner fra en 100 ton
ankerblok og brofundamenter til indendørs sprængning
af maskinfundamenter, trappesten og betondæk ved
hjælp af ganske små ladninger og uden at beskadige
selve bygningen.
Sådanne minisprængninger en hurtig metode uden
arbejdsmiljøproblemer. Det er muligt at fjerne betonen
uden at beskadige armeringen, der umiddelbart kan
genanvendes, hvis der fx skal støbes et nyt dæk. Sikkerhedsafstanden behøver ikke være mere end 10 meter.
jbn
Ubeboede huse skal rives ned
Gamle og dårlige huse vil i de kommende år føre til
det bekendt«, siger erhvervspolitisk chef i Dansk Byggeri
flere nedrivninger af både mindre og større bygninger
Torben Liborius.
i Danmark.
Dansk Byggeri vurderer, at det koster ca. 100.000 kr.
at rive hvert af de ubeboelige huse ned og bortskaffe
Det skyldes blandt andet, at flere og flere almennyttige lejligheder står tomme, især i de såkaldte udkanmaterialerne. Det betyder, at det vil koste i omegnen
ter af Danmark. Pr. 1. maj 2012 var der således ifølge
af én mia. kroner at fjerne de 10.000 huse, som komLandsbyggefonden 3.614 ledige lejligheder i Danmark.
munerne ønsker at slippe af med.
Der er allerede givet tilsagn til nedrivning
af mere end 1.000 almene boliger, så en
betragtelig mænge beton har udsigt til at
blive fjernet i den nærmeste fremtid
Desuden har Danmark 10.000 ubeboelige mindre huse, som ifølge Dansk Byggeri
bør rives ned.
Derfor opfordrer Dansk Byggeri regeringen til at videreføre intentionerne med den
midlertidige nedrivningspulje fra 2010 og
2011.
»Det vil ikke være nogen bekostelig affære at få elimineret problemet med de mange
dårlige bygninger, og vi kan ikke være anBunker af nedrevet beton vil blive mere almindelige i de kommende år.
6
Fabriksbeton
Færdige betonelementer
Dyckerhoff PZ Dreifach DK
Betonvarer
CEM I 52,5 N
DS / INF 135-1
Dyckerhoff har specielt for Danmark
udviklet denne særlige cement.
– Stor ensartethed
Ved hjælp af moderne produktionsteknik
– Universelt anvendelig
Ved hjælp af et bevidst valg af udgangsmaterialer
– Økonomiske betonrecepter
På grund af et aktivt samvirke mellem
cement og tilsætningsmidler
Dyckerhoff
NANODUR – for UHPC
Ultra High Performance
Concrete – without
Silica fume
Dyckerhoff AG Postboks 2247 65012 Wiesbaden, Tyskland
telefon +49 611 676-1311 fax +49 611 676-1285 [email protected]
B eto n 3 • A U G U ST 2 0 1 2
7
Sprængningen var det
mindste af det hele
TEMA
Nedrivning og
bortskaffelse
Langvarig forberedelse bag vellykkede sprængninger af højhuse i Rødovre
Sjældent har to almennyttige boligblokke tiltrukket sig så
stor opmærksomhed som Boligforeningen AAB’s to højhuse på Agerkær og Ruskær i Rødovre. Allerede i 2007
kom de 13 og 15 etager høje huse på forsiderne, da man
besluttede at evakuere dem op til en januarstorm, og
i maj 2012 blev de en større tv-begivenhed, hvor man
landsdækkende kunne følge de veludførte sprængninger
på skærmen.
Hvad man ikke kunne se, var den årelange indsats
forud for sprængningerne. Her blev nedrivningen projekteret. Efterfølgende blev miljøskadelige stoffer ved en
8
omfattende indsats fjernet fra bygningerne, som også
blev strippet for vinduer, døre, gulve og sanitet m.v.
»Som udgangspunkt projekterede vi en selektiv nedrivning i forhold til NMK 96, hvor det til sidst var de
tomme bygningsskaller, der blev sprængt«, fortæller
ekspertisechef Solvejg Qvist fra Niras Demex, som var
hovedrådgiver på nedrivningen.
Det er en stor, kompleks og multidisciplinær opgave
at projektere en nedrivning som denne.
»Vi har primært arbejdet med statik, nedrivningsmetoder, miljø og arbejdsmiljø i de risikovurderinger,
Den rensede beton nedknuses på pladsen til 0/32, som anvendes til at fylde de to kældre fra
byggeriet op. Den resterende mængde betonstabil afsættes på markedet.
Foto: Niras.
Så effektiv er sprængning som nedrivningsmetode.
Illustration: Kuben Management.
vi udarbejder som beslutningsgrundlag. Og ofte griber
de forskellige områder ind i hinanden«, fastslår Solvejg
Qvist.
PCB en udfordring
For eksempel var facaderne på de to huse udvendigt
malet med en PCB-holdig maling.
Miljømæssigt set ville det derfor være ideelt at fjerne
de forurenede betondele, men facaden var en sandwichkonstruktion med 8 cm beton, 5 cm isolering og 2 cm
beton indvendigt.
»Bygningerne var konstrueret, så det var udelukket
helt at fjerne de forurenede betonplader. Det næstbedste ville så være at fjerne 2-3 cm beton under malingen,
men så ville vi blotlægge armeringen. Det ville igen be-
tyde, at facaderne skulle regnes som en uarmeret skive,
og hvad så med stabiliteten«, siger Solvejg Qvist.
Resultatet blev en fjernelse af selve malingen, hvorefter de forurenede betonplader ydermere sorteres fra i
forbindelse med oprydningen. Den rensede beton nedknuses på pladsen til 0/32, som anvendes til at fylde
de to kældre fra byggeriet op. Den resterende mængde
betonstabil afsættes på markedet.
Derfor sprængning
Beslutningen om sprængning som nedrivningsmetode
blev taget af bygherren efter et forslag fra Niras og efterfølgende indstilling fra Kuben Management, som var
bygherrerådgiver.
Fortsættes side 10
B eto n 3 • A U G U ST 2 0 1 2
9
Fortsat fra side 9
»Sprængning blev primært valgt af to årsager. For det
første arbejdsmiljøet, idet bygningernes konstruktion
med spinkle etagedæk og små vederlag betød, at der
var risiko for et ukontrolleret kollaps ved andre nedrivningsmetoder. Desuden ville sprængning medføre den
mindste samlede miljøbelastning og de mindste gener
for omgivelser og trafik, fordi det er en hurtig nedrivningsmetode, der begrænser den store belastning til få
timer«, siger projektdirektør Niels Andersen fra Kuben
Management.
Niels Andersen giver også forklaringen på, at det
var nødvendigt at rive de to huse ned i stedet for at
renovere dem.
»Primært var de konsoller, der bar altangangene, udtjente. Det ville trække så betydelige følgearbejder med,
at de samlede udgifter ved en renovering ville blive så
store, at Landsbyggefonden krævede, at man samtidig
skulle sikre, at boligerne blev rimeligt tidssvarende.
Det ville imidlertid være svært at ombygge lejlighederne til noget tidssvarende på grund af hovedstruktu-
ren med bærende tværskillevægge. Der ville således ikke
være en rimelig sammenhæng imellem meget betydelige
renoveringsomkostninger og det resultat, der kunne
opnås. Derfor var en nedrivning den eneste rimelige
løsning«, siger han.
Erfaring risikerer at gå tabt
Teknikernes omfattende samarbejde med Rødovre Kommune, Vestegnes Politi og andre aktører førte til en
vellykket nedrivning, som ikke har medført en eneste
klage.
Men ifølge Niels Andersen risikerer de mange erfaringer at gå tabt. Det har efter sprængningen vist sig
umuligt at finde finansiering til en erfaringsrapport eller
måske en tjekliste, der kunne lette arbejdsgangen ved
tilsvarende nedrivninger fremover – som der utvivlsom
bliver flere af i takt med, at danske bygninger bliver
ældre og ældre.
jbn
Det skal der styr på før
nedrivning
En forsvarlig nedrivning kræver undersøgelse af mange
problemstillinger som fx:
• Undersøgelse af bygninger for miljøproblematiske
stoffer:
- asbest i belægninger og installationer
- PCB i fuger og overflader
- PVC i rør og ledninger
- PAH i tjærebelægninger
- kviksølv i processer og installationer
- bly i maling mv.
• Vurdering af nedrivningsmetoder
• Arbejdsmiljø og sikkerhed, herunder risikovurdering
• Optimering af genanvendelse og bortskaffelse
• Kontrol af støv, støj og vibrationer
• Myndighedsansøgninger
• Kommunikation med myndigheder og andre interessenter.
NMK 96
NMK 96 (Nedbrydningsbranchens Miljøkontrolordning
af 28. september 1996) er en brancheaftale mellem
nedbrydningsbranchen og miljø- og energiministeren
om selektiv nedbrydning. Overordnet har aftalen
fokus på øget genanvendelse og ressourseudnyttelse af byggeaffald. Hertil kommer normer for
styring af kvalitet, kontrol og miljøsikring under
selve nedrivningen.
Kilde: Niras Demex
Fakta om PCB
PCB er en forkortelse for PolyChlorerede Biphenyler.
Stoffet har været brugt i byggematerialer som fx fugemasse og termoruder frem til 1977, hvor det blev
forbudt. PCB kan derfor være til stede i bygninger, der
er opført eller renoveret i perioden 1950 – 1977, men
omfanget er ukendt.
PCB kan være helbredsskadeligt, men formodes ikke
at medføre akut sygdom.
10
Mapei Shotcrete Test Centre
Nordens første fuldskala testcenter for sprøjtebeton ligger i
Nord-Odal tæt på Oslo.
Shotcrete Test Centre
• giver en enestående
mulighed for produktudvikling
• producerer egen beton og
udfører prøvesprøjtninger
• prøverne opfølges systematisk
under kontrollerede forhold
• reducerer behovet for
afprøvninger i igangværende
anlægsarbejder
• anvender samme udstyr
som i anlægsarbejder
• giver mulighed for uddannelse
og træning af operatører
www.mapei.com
B eto n 3 • A U G U ST 2 0 1 2
11
ADHESIVES • SEALANTS • CHEMICAL PRODUCTS FOR BUILDING
TEMA
Nedrivning og
bortskaffelse
Når der er 10.000 ton betonbrokker i bunkerne, ringer Sten & Grus Prøvestenen efter et mobilt knuseanlæg.
Nedrevet beton bør knuses
Gør nedknusning af al ren beton til et lovkrav, så vi ikke mister værdifulde ressourcer,
lyder det fra Miljøsektionen i Dansk Byggeri.
Nyttiggørelse af beton fra nedrevne bygninger og anlægskonstruktioner som genbrugsmateriale har hidtil
været en succeshistorie. Det anslås i rapporter, at der i
gennemsnit nedknuses op mod 1 mio. tons beton om
året i Danmark – svarende til cirka 90 procent af den
nedrevne beton. Men den reelle genanvendelse er faldet, og det ærgrer i den grad formanden for Miljøsektionen i Dansk Byggeri, Jens Arre Nord.
»Desværre ser det ud til, at debatten om PCB har
skabt en usikkerhed om beton som råmateriale. Mere
og mere nedrevet beton bliver tilsyneladende brugt til
opfyldning og til mere eller mindre skjult deponering
direkte fra nedrivninger og altså uforarbejdet, selv om
betonen kunne nyttiggøres langt mere kvalificeret efter
en knusning«, siger Jens Arre Nord, som tilføjer, at en del
12
betonaffald sandsynligvis undgår behandlingsanlæggene
for at undgå betalingen for sortering og knusning.
»Vi så derfor meget gerne et egentligt lovkrav om, at
al beton, der er egnet til nedknusing, også skal knuses.
Vi skal nyttiggøre betonen i stedet for bare at bortskaffe
den. Det er en skam, når en så god ressource går tabt«,
siger han og peger på, at det også er konkurrenceforvridende, at reglerne for nyttiggørelse og genanvendelse i
dag varierer fra kommune til kommune.
Erstatter jomfruelige materialer
Nedknust beton bruges som erstatning for jomfruelige
materialer fra grusgravene. Geoteknisk set er den nedknuste beton helt på højde med grusgravenes produkter,
»Vi ser meget gerne et egentligt lovkrav om, at al beton, der er egnet til
nedknusing, også skal knuses«, siger Jens Arre Nord og Jette Rohde, der er
henholdsvis formand og næstformand for Miljøsektionen i Dansk Byggeri.
og knust beton er da også efterspurgt – selv om PCBdebatten har fået nogle kunder til at tøve med at vælge
materialet.
»PCB og andre miljøfremmede stoffer i bygningsaffald
er så absolut uønsket, men problemet er faktisk ikke så
stort for genbrug af beton. De store bygherrer screener
allerede i dag bygninger for PCB og andre stoffer før
nedrivning, og der er et lovkrav på vej om, at der altid
skal foretages en screening. Det kan vi absolut støtte,
siger Jens Arre Nord.
Hvis screeningen viser, at betonen er forurenet,
skal forureningen fjernes, så kun ren beton går til
­knusning.
»Det bliver måske lidt dyrere at rive bygninger ned,
og det kan naturligvis også nedsætte mængden af beton, der kan nyttiggøres. Men det ses bestemt som en
god udvikling, der sikrer og højner miljøkvaliteten af de
nedknuste materialer«, fortsætter Jens Arre Nord.
Til ubundne bærelag
Nedknust beton anvendes helt overvejende til ubundne
bærelag under veje og pladser. Betonen er typisk nedknust til 0/32, men 0/16 og 0/80 kan også leveres, oplyser direktør Jette Rohde fra Sten & Grus Prøvestenen
A/S, som nedknuser cirka 50.000 tons beton årligt.
Nedknust beton kan - ud over at være den rene vare
som ’knust beton’- også være blandet med knust asfalt
og/eller knust tegl.
»Vi leverer materialer, der lever op til Vejdirektoratets krav for produktion og kontrol af nedknust beton
til ubundne bærelag«, siger Jette Rohde, der er næstformand for Miljøsektionen i Dansk Byggeri.
Nedknust beton kan også anvendes som tilslag i ny
beton til mindre krævende anvendelser, men Sten &
Grus Prøvestenen oplever ingen efterspørgsel fra betonværker. Til gengæld modtager virksomheden frisk
beton fra både Unicon og DK Beton, der har en aftale
om at tømme bilerne for overskudsbeton hos Sten &
Grus Prøvestenen.
Sten & Grus Prøvestenen har som de fleste betonknusere ikke sit eget nedknusningsanlæg. Det kan ikke
betale sig, fordi den tekniske udvikling på området går
meget hurtigt, hvad angår fx energiforbrug, støv og støj.
Derfor ringer virksomheden efter et mobilt knuseanlæg
fra en specialistvirksomhed, når der er cirka 10.000 ton
betonbrokker på pladsen.
Efter knusning fjernes armering og indstøbningsdele
med en magnet. Hvis de modtagne betonstykker er meget store, klippes de i mindre dele før knusningen.
jbn
B eto n 3 • A U G U ST 2 0 1 2
13
TEMA
I praksis umuligt at bruge
nedknust beton som tilslag
Nedrivning og
bortskaffelse
Selv om standarderne i visse tilfælde giver lov, er det en langt bedre idé at genbruge
knust beton som stabilgrus og anvende nye materialer i betonen, lyder det samstemmende fra DK Beton og Unicon
flade og derfor giver en strid og uhåndterlig beton, som
kræver meget vand for at opnå en brugbar konsistens.
Ikke et kundevenligt produkt
Umiddelbart er det en besnærende tanke at genbruge
nedrevet og knust beton som tilslag i ny beton. I praksis
duer det bare ikke.
For danske betonproducenter er det ikke praktisk muligt
at anvende knust beton i produktionen af frisk beton,
selv om standarderne tillader det i visse tilfælde.
Teknik- og kvalitetsdirektør Jørn Dam fra DK Beton
A/S fortæller således, at knust materiale kun må anvendes til beton i passiv miljøklasse, og at værdien som råmateriale derfor skal sammenlignes med sand og klasse
P sten, som er billige råvarer.
»Vi kan i mange tilfælde sælge knust beton til en
højere pris som vejfyld, end vi skal betale for de råvarer,
den knuste beton kunne erstatte«, siger han.
Hertil kommer, at den knuste beton skal opdeles i
fraktioner over og under 4 mm, hvis der bruges mere
end fem procent i recepterne. Samtidigt skal materialet
på lige fod med almindelige råvarer deklareres med hensyn til densitet og kornkurve mv.
»Det er en næsten umulig opgave med et så svingende materiale, som nedknust beton er. Desuden de
nedknuste materialer kræve to siloer, så vi ville have to
siloer mindre til almindelige råvarer«, siger Jørn Dam,
som tilføjer, at knust materiale har en ru og kantet over-
14
»Betonen vil derfor ikke være et kundevenligt produkt.
Og samtidig betyder det højere vandforbrug, at der også
skal bruges mere cement for at opnå en given styrke.
Desuden må vi formode at få meget svingende trykstyrker og dermed en høj spredning, hvilket også medfører
et højere cementforbrug, idet vi skal ligge højere med
middelstyrken for at opnå den fornødne sikkerhed«,
siger Jørn Dam.
Fra Unicon tilslutter produktingeniør Jørgen Schou sig
disse vurderinger.
»Vores fravalg af nedknust beton til ny beton skyldes
bl.a. større variationer i styrken, som fører til større kontroltal
og derfor behov for mere cement i betonen«, siger han.
Hertil nævner Jørgen Schou konsistenstab over tid
(absorption at det nedknuste materiale varierer meget),
risiko for forurening med PCB, risiko for mangelfuld/
svag vedhæftning af det nedknuste materiale til den
omgivende cementpasta, hvilket giver lavere styrke, og
en usikker forsyningssikkerhed.
Også international skepsis
Også internationalt er der skepsis overfor knust beton
som tilslag.
»På ERMCO kongressen i juni 2012 var der en udbredt
opfattelse af, at brug af nedknust beton som erstatning
for stabilgrus er den bedste løsning. Det er bedre at
bruge ’rene’ råmaterialer til betonen, og så bruge nedknust beton til underlag for veje«, siger Jørgen Schou.
Blandt andet konkluderede den schweiziske forsker
Arthur Braunschweig på baggrund af livscyklusanalyser, at
beton med knust beton som tilslag ikke er en miljømæssig
fordel i sædvanlige betoner, hvis der af hensyn til styrken
samtidig er brug for et større cementindhold.
Kun i helt svage betoner, hvor man ser bort fra dette
behov, kan der være en minimal miljøgevinst.
jbn
TEMA
Nedrivning og
bortskaffelse
Det tager syv år at rive DR 3 i den kantede bygning ned. Alene betonen tager det tre år at fjerne.
Danmarks nok mest komplekse nedrivning
Det tager syv år at afvikle tungtvandsreaktoren DR 3 på Risø. Blandt andet skal der fjernes
1.300 ton tung beton med en massefylde fra 3,5 til 5,6.
Nedrivningen af forsøgsreaktoren DR 3 på Risø er en
af de mest komplicerede nedrivningsopgaver, man kan
forestille sig. Alene betondelen tager tre år at fjerne rent
fysisk efter en omfattende planlægning af opgaverne,
som blandt meget andet omfatter nedbrydning af cirka
1.300 ton mere eller mindre radioaktiv beton.
Den såkaldte dekommissionering af reaktoren udføres af Dansk Dekommissionering, som blev etableret i
2003 som en virksomhed under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling for at afvikle seks nukleare
anlæg, herunder de tre forsøgsreaktorer DR 1, DR 2 og
DR 3.
I dag er DR 3 den eneste tilbageblevne reaktor. Udstyr og kontrolapparater omkring selve reaktoren er fjernet, og teknikerne er nu i gang med at kortlægge, i hvor
høj grad reaktorens beton er blevet aktiveret af de 40
års reaktordrift fra 1960 til 2000. På baggrund af kortlægningen vil det så blive besluttet, hvordan betonen
skal nedbrydes og fjernes.
Meget tung beton
DR 3 var en tungtvandsreaktor på 10 MW. Kort fortalt
består den centrale del af reaktoren af en hul terning
med kantlængden seks meter. Tanken og afskærmningen
består set indefra af en aluminiumtank, en grafitreflektor, boralplader, en ståltank og en blybeklædning. Uden
på denne konstruktion findes den biologiske skærm,
som er en betonkonstruktion, der det tyndeste sted er
1,65 meter tyk.
Betonen har en meget usædvanlig sammensætning
for at beskytte omgivelserne mod stråling. Hovedparten
er barytbeton, som har en massefylde på 3,5. Baryt er
et sulfatmineral med høj massefylde. De steder, hvor der
var brug for en endnu mere effektiv afskærmning, er der
brugt en beton med jernkugler som tilslag. Denne beton
har en massefylde på ikke mindre end 5,6.
Almindelig beton har til sammenligning en massefylde på 2,3.
Fjernbetjent betonnedbrydning
»På grund af en utæthed i den indre aluminiumtank er
der i et vist omfang lækket tritium ud i betonen. Derfor
er det mest sandsynligt, at vi nedbryder reaktortanken
indefra med fjernbetjent udstyr. Det har også den fordel,
at vi kan begynde med reaktorbunden, hvor strålingen
Fortsættes side 16
B eto n 3 • A U G U ST 2 0 1 2
15
Fortsat fra side 15
De anvendte betontyper er meget tunge med massefylde
fra 3,5 til 5,6. Til gengæld er den tunge beton ikke særlig
stærk, oplyser maskiningeniør Morten Dalby fra Dansk
Dekommissionering.
er størst«, siger maskiningeniør Morten Dalby fra Dansk
Dekommissionering.
Det vil sige, at aluminium, grafit, stål og bly fjernes
ved hjælp af en manipulatorarm. Betonen nedbrydes måske også med manipulatorarmen, for styrken af ­betonen
med jernkugler har vist sig at være forholdsvis beskeden.
Faktisk kan den næsten smuldres med fingrene. Eventuelt kan man sænke en fjernbetjent betonhammer ned
i reaktoren.
Reaktoren har øverst et 22 ton tungt låg udformet
som en ’ståldåse’ fyldt med jernkuglebeton. Reaktor­
låget løftes over i en mobilafskærmning og transporteres
væk i hel tilstand.
Ud over selve reaktorblokken skal der også nedbrydes
beton i tungtvandskammeret under reaktoren og i de
såkaldte HSB og VSB – horisontale og vertikale ­Storage
Blocks – hvor brændselselementerne blev ­opbevaret
uden for reaktoren.
»Den aktiverede beton vil blive nedknust til en forholdsvis fin fraktion, som vi overvejer at bruge som backfill i de specialcontainere, hvor vi deponerer de radioaktive metaldele. Det vil øge beskyttelsen mod udvaskning,
fordi den nedknuste beton kan udfylde hulrummene, så
der ikke så nemt trænger vand ind, hvis der mod forventning skulle forekomme en utæthed«, siger Morten Dalby,
som tilføjer, at man lige som andre steder i nedrivningsbranchen også har udfordringer i form af omfattende
brug af PCB-holdig maling i reaktorbygningen.
Kontrolmålinger
Dansk Dekommissionering har et Frigivelseslaboratorium, som kontrolmåler alt materiale, der eventuelt kan
forlade Risø. Aktiveret beton og de metaldele, der ikke
kan renses ved omsmeltning, skal opbevares i slutdepot
i cirka 300 år, før strålingen er så lav, at risikoen ved
håndtering er væk.
Hvis tritiumforureningen af betonen fra DR 3 viser sig
at være forholdsvis udbredt, vil det sandsynligvis blive
besluttet at deponere al betonen, fordi der ellers vil blive
tale om et meget stort antal kontrolmålinger.
Dette i modsætning til DR 2, hvor aktiveringen af
betonen var afgrænset i bestemte zoner. Derfor kunne
betonen wiresaves ud i blokke med henblik på enten
deponering eller frigivelse.
jbn
De danske reaktorer
For at afskærme bedst muligt indeholder betonen nogle
steder masser af jernkugler, der bringer massefylden op på
5,6 mod sædvanlig betons 2,3.
16
De tre reaktorer på Risø blev opført i årene 1956
- 1964 primært med henblik på at skabe viden for at
kunne indføre kernekraft i Danmark. I 1985 sagde
folketingen endelig nej, og herefter blev anlæggene
alene brugt til fremstilling af isotoper til fx medicinsk brug, bestråling af silicium til halvledere og til
grundforskning.
I efteråret 2004 påbegyndtes dekommissionering af DR 1. DR 2 blev dekommissioneret fra 2006
– 2008. Hovedparten af betonen herfra fik status
som normalt byggeaffald efter analyser af udtagne
betonprøver i Frigivelseslaboratoriet.
TEMA
Nedrivning og
bortskaffelse
Betonbro nedrevet på 16 timer
Det tog beskedne 16 timer at nedbryde en betonbro
mellem Nørre Aaby og Middelfart på E20 motorvejen
over Fyn. Derfor var motorvejen kun lukket for trafik fra
kl. 18 lørdag aften den 26. maj 2012 til kl. 10 søndag
morgen.
Cirka 2.400 ton beton blev nedbrudt af de store maskiner fra entreprenøren P. Olesen & Sønner.
Betonen nedknuses på stedet og genanvendes
som underlag for ramperne til et nyt tilslutningsanlæg.
­Interesserede kan se en film om nedbrydningen på Vej­
direktoratets hjemmeside. Skriv ’E20’ og ’nedbrydning’
i søgefeltet.
jbn
Tvillingebroerne er på det
højeste sted 30 meter
over jorden.
Her er den først af tvillingebroerne på plads, og fremskubningen
af den anden tvillingebro netop begyndt.
Nu indvies Danmarks længste bro over land
Fredag den 31. august 2012 åbner Vejdirektoratet Danmarks hidtil længste bro over land, broen over Funder
Ådal, sammen med en 12 kilometer lang delstrækning
af motorvejen mellem Herning og Aarhus.
Den 730 meter lange bro er opført som to krumme
tvillingebroer ved taktvis fremskubning af 28 meter lange
sektioner, som blev støbt ved det vestlige endevederlag. Donkrafte har skubbet de sammenstøbte sektioner
ud over en kombination af permanente betonsøjler og
midlertidige understøtninger. Metoden er valgt, fordi
Funder Ådal er et sårbart landskab med områder i høj
fredningsklasse.
Züblin – Dywidag var entreprenør på broen, der er
projekteret af den tyske rådgiver K+S Ingenieur- Consult
GmbH & Co med bistand fra Niras. Atkins Danmark A/S
var bygherrerådgiver.
B eto n 3 • A U G U ST 2 0 1 2
17
In-Situ Prisen 2012 for skatepark
Stramt programmeret og et foregangseksempel på innovativ arkitektur. Det var nogle af
lovordene om Skateparken i Fælledparken i København, da arkitekt maa Søren Nordal
­Enevoldsen og projektleder Nidal Al-Asadi fra Hoffmann A/S fik overrakt In-Situ Prisen 2012.
»I store dele af København må skaterne indtage pladser og torve, steder hvor de ofte er uønskede, til deres
sport. Skateparken i København giver skaterne et sted,
der er deres eget – et sted, hvis primære formål er at
skabe et socialt og sportsligt mødested for udøverne«.
Det sagde arkitekt maa Signe Kongebro fra Henning
Larsen Architects A/S, da hun den 6. juni 2012 som
formand for In-Situ Prisens bedømmelseskomité overrakte In-Situ Prisen 2012 til skater og arkitekt maa Søren
Nordal Enevoldsen fra arkitektvirksomheden Nordarch og
projektleder Nidal Al-Asadi fra entreprenøren Hoffmann
A/S for Skateparken i Fælledparken, København.
»Samtidig er Skateparken et eksempel på stramt programmeret arkitektur, hvor brugeren instinktivt forstår
at agere i og indtage rummet. Et foregangseksempel på
innovativ arkitektur, der skaber et dynamisk og tolerant
miljø i en ellers hektisk sport, hvor kommunikation og
tillid til både udstyr og hinanden udgør en ­altafgørende
præmis«, fortsatte Signe Kongebro, før hun overlod
­ordet til Søren Nordal Enevoldsen.
»Det er første gang i Danmark, man laver en skatepark i international klasse og samtidig Europas største.
Naturligvis var det fra starten et drømmeprojekt. For
mig personligt er det en stor ære at få en pris for mine
to store passioner, arkitektur og skating. Projektet er
noget af det vigtigste, der er sket for dansk skating
nogensinde, fordi det tvinger resten af Danmarks kom-
18
muner til at tage skating seriøst«, sagde Søren Nordal
Enevoldsen, da han takkede for prisen.
Projektleder Nidal Al-Asadi fra Hoffmann A/S takkede
for prisen på vegne af de udførende.
»Som entreprenør betyder det meget at være med
i projekter, der udfordrer vores kunnen og vores evner.
Skateparken har været en krævende opgave, som vi har
lært meget af – også på grund af det supergode samarbejde med specialisterne i Grindlines fra USA. Skateparken har åbnet nye døre for Hoffmann i form af større
og mindre skateparker forskellige steder i Danmark«,
sagde Nidal Al-Asadi.
Formålet med In-Situ Prisen er at fremhæve det
pladsstøbte byggeri og de mange, spændende muligheder, der er ved brug af fabriksbeton. Prisen uddeles til
personer eller firmaer, som har stået for smukt arbejde
i pladsstøbt beton, eller som har medvirket til at gøre
brugen af forskalling lettere eller mere spændende.
Bag In-Situ Prisen står Dansk Beton Fabriksbetongruppen, der repræsenter alle betydende producenter af
fabriksbeton i Danmark og er en del af Dansk Byggeri.
In-Situ Prisen 2012 uddeles med støtte fra PASCHALDanmark, som leverer totalløsninger indenfor forskalling, forme og understøtning til betonstøbning. In-Situ
Prisen består af 50.000 kroner samt en plakette til bygherren.
jbn
»For mig personligt er det en stor
ære at få en pris for mine to store
passioner, arkitektur og skating«,
sagde arkitekt Søren Nordal
Enevoldsen i sin takketale.
Bygherrens plakette blev overrakt
til projektleder Ditte Poulsen fra
Københavns Kommune.
Projektleder Nidal Al-Asadi fra
Hoffmann A/S modtog entreprenørens
diplom.
CONCRETE CONNECTIONS
Deltabjælken – byggeriets foretrukne kompositbjælke
Deltabjælken
•
•
•
•
•
Langebjælkespændmedlavttværsnit
Godpladstilinstallationerovernedhængtloft
BrandklasseREI60&REI120udenbrandisolering
Effektivesamlingsdetaljer
Kortleveringstid
www.peikko.dk
B eto n 3 • A U G U ST 2 0 1 2
19
FREMRAGENDE
ARKITEKTUR
Et kollegium
der ses
Bikuben Kollegiet i Ørestads nordlige del er en iøjne­
faldende bygning, der fremstår som en kube præget af
indsnit i facaderne og en orange signaturfarve. ­Kollegiet
er opført af betonelementer med lodret efterspænding.
Bikuben kollegiet har 96 etværelses og 4 toværelses
boliger med bad og tekøkken, 3 handicapboliger samt
4 toplans familieboliger. Hertil kommer 10 møblerede
boliger forbeholdt udenlandske studerende. Kollegiet
stod færdigt i 2006.
jbn
Kollegie-fakta
Bygherre:
Kollegiefonden Bikuben
Arkitekt:
aart a/s
Ingeniør:
Rambøll A/S
Totalentreprenør: Arkitektgruppen A/S
Betonelementer: DS Elcobyg A/S
Spændarmering: A/S Skandinavisk Spændbeton
20
B eto n 3 • A U G U ST 2 0 1 2
21
Kommune begrænser areal af
belægninger på villagrunde
Permeable belægninger kan få stigende medvind på
markedet i takt med at flere og flere kommuner kan forventes at sætte begrænsninger for, hvor store områder
med belægninger der bliver tilladt i villahaver.
Et eksempel er Ballerup Kommune, hvor kommunen i
foreløbig én lokalplan har sat en grænse på 50 kvadratmeter for arealet af belægninger i villahaver.
»Det sker af den simple grund, at så meget regnvand
som muligt skal nedsives, så kloaksystemet ikke bliver
overbelastet«, siger byplanarkitekt Annegitte Hjort fra
By og Bolig i Ballerup Kommune.
De 50 kvadratmeter omfatter både indkørsel, parkeringsplads og terrasse.
Ballerup Kommune giver til gengæld en ’godtgørelse’
på arealet, hvis belægningen er permeabel, så en vis
mængde regnvand kan sive igennem. Hvis fx 30 procent
af regnvandet siver ned gennem belægningen, må man
etablere et 30 procent større areal, så alle grunde så at
sige må lede lige meget regnvand til kloakkerne.
Ballerup Kommune har besluttet, at regnvandshåndtering skal med i enhver lokalplan, så problemerne så
vidt muligt løses fra starten. Annegitte Hjort forudser
derfor, at kommunen fremover vil bruge arealbegrænsning af belægninger som et af værktøjerne til at forebygge oversvømmelser ved voldsom regn.
»Problemer med store mængder regnvand er meget
udbredt, og det er meget dyrt for kommunerne, hvis
kloaksystemerne skal udvides til at håndtere enhver
situation. Derfor kan jeg sagtens forestille mig, at vi
i vores lokalplaner ser mere til både grænser for belagte arealer og andre værktøjer til lokal håndtering af
regnvand som fx faskiner og regnbede«, siger Annegitte
Hjort, som tilføjer, at Ballerup Kommune ikke har prøvet
at administrere arealbegrænsningen og den eventuelle
godtgørelse endnu.
jbn
Ballerup Kommune accepterer større arealer betonbelægning,
når der er tale om permeable belægninger, der tillader
nedsivning af regnvand.
IP-PIR isolationspaneler
Tyndere elementer
Bedre isoleret
Recticel Insulation, Tramstraat 6, B-8560 Wevelgem
Tel. : +32 56 43 89 42, [email protected], www.recticelinsulation.eu
22
COLORED CONCRETE ENERGIZED BY
Alianza Francesa i Bogotá er et internationalt center for fransk sprog og kultur. Bygningen
byder på et yderst rafneret bioklimatisk og arkitektonisk samspil, hvor beton indfarvet med
Bayferrox®-pigmenter, karakteristisk tekstur og de skiftende lysindfald i løbet af dagen giver et
helt specielt levende indtryk. Som en af verdens førende producenter af syntetiske jernoxid- og
chromoxidpigmenter er vi stolte af at kunne tilbyde vores kunder disse fremragende produkter.
I vores case studies om Colored Concrete Works®, der er et initiativ startet af LANXESS,
præsenterer vi dette og andre eksempler. Flere informationer om de æstetiske, tekniske og
økonomiske fordele ved gennemfarvet beton ndes på internettet på www.bayferrox.com og
www.colored-concrete-works.com
COLORED CONCRETE WORKS
®
B eto n 3 • A U G U ST 2 0 1 2
23
BAYFERROX® is a registered trademark of Bayer AG, Leverkusen, Germany
An initiative of LANXESS
DANSK BETON PRÆSENTERER:
SilOETTEN i løgTEN
NOmiNERET Til
BÆREDygTig BETON PRiSEN 2013
#2
FRA
BygKORN
Til gulDKORN
STEM PÅ DANSKBETON.DK
OG DELTAG I LODTRÆKNINGEN
OM ET REJSEGAVEKORT TIL
EN VÆRDI AF 15.000 KR.
Skal Siloetten i løgten vinde
Bæredygtig Beton Prisen 2013?
Engang stod der en gammel forladt
kornsilo i løgten. Nu står der et bæredygtigt, arkitektonisk guldkorn og
hviler på den betonkonstruktion, der
har gjort det hele muligt. De 21 unikke
lejligheder er bygget op omkring siloens
eksisterende beton-kerne. Det sparede
materialer og gjorde det samtidig muligt
at give byggeriet sit elegante udtryk.
Siloetten er et fantastisk eksempel på, hvordan en
intelligent løsning kan forvandle en irritation for øjet til
et farvestrålende var tegn for byen.
Prisen er en publikumspris, som uddeles på Bæredygtig
Beton Konferencen, der afholdes den 19. marts 2013
på Kunstakademiets Arkitektskole i København. Her
uddeles også Betonprisen, Betonelement-Prisen og
in-situ Prisen. læs mere om priserne og de nominerede
projekter på danskbeton.dk
24
Dansk Beton er en brancheforening i Dansk Byggeri for producenter af beton og betonprodukter.
Superglatte betonoverflader med stramt styrede
plademønstre kendetegner Den Arktiske Ring
Indvendigt skaber glatte felter,
støbt med akrylplader i formen,
et stiliseret ismønster.
Hvid beton med stor
præcision til isbjørne og sæler
Den Arktiske Ring byder – ud over på fremragende faciliteter for såvel dyr som publikum –
også på fascinerende detaljer for arkitekturinteresserede og betonnørder.
Sidst på året indvier ZOO København Den Arktiske Ring
med isbjørneanlæg, sælanlæg og et stort fuglefjeld med
søpapegøjer, lomvier og alke. Publikum får unikke muligheder for at studere isbjørne både på land og i vand –
men for betoninteresserede vil det også være interessant
at vende dyrene ryggen et øjeblik for at se nærmere på
betonen, der er et godt eksempel på, hvad der kan opnås,
når arkitekten for alvor vælger at udfordre materialet.
Den Arktiske Ring sender publikum ud på en rejse
fra Nordpolen via ishavet og tundraen til det nordlige
Skandinavien, repræsenteret ved ZOO’s ulve.
Bygningen er elliptisk i to etager med en sneglegang,
så tilskuerne kan gå rundt og opleve de arktiske dyr
såvel under som over vandet. Anlægget er på 3.000
kvadratmeter, heraf 1.500 kvadratmeter bygning. Bassinet indeholder 2.400 kubikmeter vand og har en største
dybde på 6,5 meter.
Indtrykket er overordnet rent, stramt og præcist. Hele
projektet er støbt in-situ af beton med hvid cement og
sædvanligt tilslag.
»Det er et meget bevidst valg. Betonen er robust og
kan holde til både dyrene og de forventede 1,5 millioner
gæster om året. Samtidig patinerer materialet smukt med
tiden. Vi valgte det almindelige tilslag og fravalgte pigmentering for at få en beton uden uønskede variationer, som
ville være svære at undgå med en kridhvid beton, siger
arkitekt maa Mette Seiding, partner i Dall & Lindhardtsen
A/S, der er arkitekt og totalrådgiver på projektet.
Et særligt træk ved byggeriet er meget glatte betonoverflader, der er støbt mod glatte forskallingsplader.
Samtidig er pladesamlinger og konusplaceringer styret,
så linjerne står snorlige. En særlig finesse er, at pladesamlingerne udvendigt ligger vandret – men inde i
bygningen følger ramper og reposer, så publikum hele
tiden har mønstret i samme højde.
»Indvendig skaber vi samtidig illusionen af ishav, af at
gå i en gletsjerspalte, ved hjælp af særlige, isflagekantede
lamper i loftet, og et stiliseret ismønster på væggene.
Mønstret er støbt med helt glatte akrylplader i formene.
Det giver en så glat overflade, at man ser en spejling ved
at kigge på langs af dem«, siger Mette Seiding.
For entreprenøren Jorton har der været mange udfordringer ved det komplekse byggeri med krumme, koniske vægge
og andre krævende former så som ellipser, buer og ramper,
oplyser entrepriseleder Niels Thorsund fra Jorton A/S.
Ikke mindst var det en udfordring at sikre et sammenhængende plademønster ved hjørner, hvor koniske vægge
møder hinanden. Hertil kommer store krav til præcisionen
ved vinduesfalse til de store akrylruder, der gør det muligt
at kigge ind til isbjørnene i det seks meter dybe bassin,
som publikum kan passere gennem en akryltunnel.
Den Arktiske Ring opføres med en donation fra A.P.
Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til
almene Formaal på 151 mio. kroner.
jbn
B eto n 3 • A U G U ST 2 0 1 2
25
Beton
Ingen livstegn
fra Holger-beton-Danske
Nye prototyper
af keramisk
glaseret beton
Hverken finanskrise eller influenza a får Holger Danske
i kunst
&
design
til at røre på sig i kasematterne under Kronborg
Anja Margrethe Bache fra DTU Byg opnår nye stoflige kvaliteter
på ­betonfacader
Panelet måler 160 x 50 x 1-2 cm.
Fotos: Ole Akhøj.
Holger Danske – eller oger le Danois – optræder første gang i La Chanson de Roland, Rolandskvadet, som
er enseks
ridderfortælling
fra midten
af 1100-tallet.
Efter
uger på Statens
Værksteder
for Kunst i foråret
750
senere ville Hotel
Helsingør
have
2012
erårforskningslektor
ogMarienlyst
kunstner iAnja
Margrethe
en
statue
af
den
danske
helt.
Derfor
bestilte
hotellet
Bache fra DTU Byg kommet et skridt videre med at brugei
1907 en glaseret
bronzestatue
billedhuggeren
Pederkeramisk
betonhos
til facader.
Målet erHans
at opnå
nye
sen-Dan,
som
først
lavede
en
gipsmodel.
stoflige kvaliteter, når glasur og beton går i dialog.
Modellen var
fandt
plads
i kasematterne
KronOpholdet
en del
af et
toårigt projekt, under
der er finanborg
og
blev
af
uransagelige
årsager
den
"rigtige“
Holsieret af Realdania, og som gennemføres i samarbejde
ger
Danske.
Men
i
1985
var
gipsen
så
ødelagt,
at
Holmed C.F. Møllers Tegnestue A/S, Gottlieb Paludan Arkiger Danske
blev støbt
i beton
hos ApS,
Højgaard
& schultz i
tekter
A/S, Confac
A/S samt
Densit
der sponsorerer
Herlev
–
så
han
i
en
meget
lang
fremtid
kan
være
klar til
betonbinderen.
indsats,
hvis Danmark
kommer
i den yderste
nød, som
Opholdet
førte til flere
prototyper
af et ophængt,
–
igen
efter
sagnet
–
blandt
andet
er
kendetegnet
af,
ventileret panel og et selvbærende element, der kan
at
fjenderne
kan
„vande
deres
heste
i
Viborg
sø“.
anvendes som skalmur.
jbn
»Jeg har forsøgt på betonenes betingelser at overføre
æstetiske kvaliteter fra tekstil til ophængningsmodulerne«, siger Anja Margrethe Bache.
Holger Danske vil rejse sig og redde Danmark, hvis landet kommer i yderste nød. Men det bliver en kostbar
sejr, hvor blodet ifølge sagnet vil flyde i knæhøjde, og
hvor stort set alle danske mænd mellem 12 og 60 vil
falde på slagmarken, før kampen er ovre, og freden
vundet.
så måske er det meget godt, at Holger Danske i
Kronborgs kasematter er en solid betonstatue, der sidder tungt, solidt og urokkeligt.
Hverken finanskrisen eller influenza a er i det mindste nok til, at Holger så meget som hæver et øjenbryn,
oplyser Kronborgs administration på forespørgsel.
Holger-beton-Danske sidder helt stille i køligheden og
hverken forvitrer, revner eller rører på sig.
så det går nok alt sammen.
26
B eto n 3 • a u g u st 2 0 0 9
11
Det selvbærende element er skulpturelt og trods lille
godstykkelse konstruktivt stift.
»Her har jeg arbejdet med tynde flader, rumlighed
og lys/skyggeforhold samt nuancer i lyset, der skaber
hvide, men også grå og næsten sorte nuancer«, fortsætter Anja Margrethe Bache, som gerne vil i dialog med til
betonelementbyggeriet.
Alle prototyperne er glaseret med hvid stentøjsglasur,
der giver et enestående udtryk.
I hovedprojektet arbejder Anja Bache også med to
andre facadeløsninger i form af sandwichelementer med
keramisk glaseret overflade og en hul støbekasse, der
skal udstøbes på byggepladsen og bruges om blivende
forskalling.
Anja Margrethe Bache erkender, at keramisk glasering er en forholdsvis dyr løsning, både økonomisk og
når det gælder bæredygtighed, på grund af brændingen
ved høj temperatur.
»De keramisk glaserede betonfacader, jeg har udviklet, er kun rentable i forhold til bæredygtighed og pris
såfremt udskiftningsfrekvensen af facader ændres til
100-200 år«, siger hun.
Men det er også muligt, for keramisk glaserede betonoverflader kan sagtens holde langt over 100 år.
jbn
Grati
sd
Ring esignfors
info@ 272116 lag
32
ppno
rdica
.dk
KORROSIONSFRI
KONSTRUKTIONSFIBRE
DURUS polypropylen fibre
• Forøget bøjningsstyrke
• Forøget holdbarhed
• Forøget duktilitet
• Færre krymperevner
• Ingen korrosion
• Lavere pris
PP Nordica repræsenterer i Skandinavien engelske
ADFIL, der er en af verdens største leverandører af
makrosyntetiske polypropylen fibre. Vi har egen teknisk
afdeling og leverer designs og fibre til bl.a. landbrug,
industri, fødevare, boligbyggeri og det offentlige.
PP Nordica Danmark ApS • Hoddeskovvej 9 • 6823 Ansager
Tlf: 27 21 16 32 • [email protected] • www.ppnordica.dk
MODIX Armeringskoblinger
...du kan se når den er tilspændt!
• Støddiameter fra Ø10 mm til Ø40 mm (tysk typegodkendelse)
• Ingen brug af momentnøgle
• Momentkontrol foretrages visuelt v.h.a. de indbyggede
indikationsskiver
• Stort program i tilbehør
www.peikko.dk
B eto n 3 • A U G U ST 2 0 1 2
27
Idéskaber, igangsætter,
­koordinator og slider…
Betonelement-Foreningens ansigt udadtil, direktør Poul Erik Hjorth, fylder 60 år den 31. august 2012 og
fortæller her med sine egne ord om historien, nutiden og fremtiden.
At være direktør i Betonelement-Foreningen er meget udfordrende – og jeg føler, at jeg virkelig får gavn af de kompetencer og de erfaringer, jeg har gjort mig i de mere end 30 år, det
indtil nu er blevet til i elementbranchen.
I ballasttanken har jeg også skrækeksempler på, hvordan
opgaver ikke skal gribes an – men der er endnu flere eksempler,
som har givet positive erfaringer, jeg nu kan bruge til at styre
medlemmer og andre uden om de mange faldgruber, der findes. Vigtigst er selvfølgelig, at jeg med mine kompetencer kan
medvirke til, at rammebetingelserne for betonelementproduktion er så optimale som overhovedet muligt.
Mange erfaringer går i ring – de spørgsmål, som jeg selv løb
ind i for 30 år siden, dukker nu op igen fra personer, som er 30
år yngre end jeg. Det er rart når de unge mennesker slutter
samtalen med at sige: ’tusinde tak for hjælpen – det var virkelig noget jeg kunne bruge’.
Selv om BEF i stor stil benytter konsulenter til de enkelte
udviklingsprojekter, så er der stadig brug for både en idéskaber,
en igangsætter, en koordinator og en slider – og da jeg er den
eneste arbejdskraft i Betonelement-Foreningen, så er opgaven
at udfylde alle rollerne.
En uændret opgave
Da jeg tiltrådte, gav jeg udtryk for, at den vigtigste opgave er
at fjerne de sten, der måtte komme i vejen for medlemsvirksomhederne, så de kan koncentrere sig om at drive deres forretninger. Og det er den stadig.
Er det så lykkedes? Hvis jeg selv skal svare, så er svaret ubetinget ja. Vi har i medlemskredsen personer med meget stærke
kompetencer. Når disse personer sættes sammen i ad hoc ­udvalg
for at løse specifikke problemer, så mønstrer vi en kapacitet,
der virkelig kan fjerne store sten. Min opgave er at medvirke
til at ”spotte” stenene så tidligt som muligt og derefter koordinere indsatsen.
Det er dejligt at arbejde sammen med personer, der yder en
kæmpe indsats, og jeg nyder at glæde mig sammen med dem,
når vi kan sætte flueben ved en opgave. Jeg skal måske tilføje,
28
at mange af stenene slet ikke registreres af medlemmerne. Og
udvalgene går ikke ligefrem og praler med deres bedrifter.
De vigtigste milepæle
Det største for BEF i nyere tid er, at branchen er gået frem i et
vigende marked for nybyggeri. Det er helt surrealistisk. Vi
­leverede i 2005 106 kg betonelementer, hver gang der blev
bygget én m2 nybyggeri. I 2011 leverede vi 231 kg pr. m2. En
relativ fremgang på 20 % om året er særdeles tilfredsstillende.
Desuden vil jeg nævne hotellet Bella Sky hotellet. At det
blev bygget af betonelementer, er et af de største kvantespring,
vi har lavet i Betonelement-Foreningen. Når vi kan bygge ­Bella
Sky, kan vi bygge alt. Alle ingeniører er klar over, at det er en
teknisk bedrift uden fortilfælde.
Europæiske normer
Før 2008 brugte vi danske normer. Jeg bliver helt nostalgisk
ved tanken om, at vi kunne bygge på baggrund af normer, som
var enkle i opbygningen, når blot ingeniørerne havde den fornødne baggrund.
Så kom de europæiske normer, som på visse måder åbner
op for at udnytte konstruktionsdelene hårdere, men som
­samtidig er så komplekse, at det er nødvendigt at bruge omfattende beregningsprogrammer – med risiko for, at den
ingeniør­mæssige tilgang afløses af en stiliseret manual.
Foreningens bestyrelse besluttede i den forbindelse at
­tilbyde frit tilgængelige beregningsprogrammer, som både
­rådgivere og fabrikker og tilmed de ingeniørstuderende anvender i dag.
Behov for information
Når vi ser, at der bygges nye sygehuse, hvor rådgiverne projekterer med løsninger, som blev anvendt før betonelementer blev
’opfundet’, så har vi nok ikke været gode nok til at informere
om vores produkter.
Med betonelementer får kunderne dobbelt så meget for
pengene – så det er kun ved byggerier, hvor anlægsbudget-
terne er kunstigt høje, at betonelementer fravælges. Der er
behov for information i forbindelse med de nye sygehuse for
at sikre, at råhuskonstruktionerne optimeres både statisk og
ikke mindst økonomisk. Der er rigtig mange penge at spare for
samfundet.
God stemning i branchen
Der har altid været god stemning i branchen, gensidig professionel respekt. I formålsparagraffen for foreningen står, at vi
skal ”søge kvaliteten forbedret”. Jeg tror at disse tre ord har
været omdrejningspunktet for den store udvikling.
Det er ikke alle fabrikker, der producerer hele paletten af
betonelementtyper. Derfor er der behov for at indkøbe de ­t yper,
man ikke selv producerer. At købe hos en konkurrent kræver
tillid til kvaliteten, og den tillid er til stede. Det er et stærkt
signal, branchen sender til kunderne. Alle er på A holdet.
Samtidig opfatter jeg BEF som fuldtallig. Det har vi ikke ­altid
været – men som jeg ser det, så skaber Foreningen flere ­værdier
for medlemmerne, end de reelt betaler for, så ret beset er det
en rigtig god forretning at være medlem af BetonelementForeningen.
60
60 års fødselsdagsreception
Betonelement-Foreningens direktør Poul Erik Hjorth runder et skarpt hjørne den 31. august 2012.
I den anledning afholder Betonelement-Foreningen reception tirsdag den 4. september kl. 14.00 til 16.00
på Toppen i Dansk Byggeris Hus, Nørre Voldgade 106, 1015 København K
hvor det vil glæde os se ­medlemmer, samarbejdspartnere og venner.
Betonelement-Foreningen
B eto n 3 • A U G U ST 2 0 1 2
29
Dækelement­
løsning med alle
in-situ ­fordelene
Med AirDeck introducerer Betonelement et dæksystem
med store frihedsgrader indenfor design, konstruktioner, installationer og energi.
Betonelement har lanceret et nyt patenteret dæksystem, AirDeck, som et stærkt alternativ til in-situ støbte dæk og med
store muligheder for at udnytte energien optimalt ved etablering af passivhuse.
Systemet består af en betonplade, hvorpå der er faststøbt
spande i et systematiseret mønster.
Efter montage af dækkene og en efterfølgende udstøbning
vil spandene udgøre hulrum i dækket, som giver en besparelse
på op til 30 procent af betonmængden – og derved tilsvarende vægtreduktion.
»En af de store styrker består i, at det færdige dæk er en
monolitisk konstruktion med dobbeltspændt armering«, siger
Søren Blicher, der er salgsleder i Betonelement. ”Derved opstår
muligheden for at projektere paddehatdæk, som ellers normalt
kun praktiseres med in-situ konstruktioner.”
AirDeck kan være fri for bjælker, som fylder på undersiden
af dækket, og samtidig får arkitekten stor designfrihed, idet
man nu kan arbejde med irregulære søjleafstande og søjleplaceringer.
Konstruktionen gør det muligt ved almindelig kontorlast at
arbejde med frie spænd på op til 12 x 12 m. Det gør dækket
oplagt til fx moderne sygehusbyggeri, hvor man vil kunne lave
huller gennem dækket vilkårlige steder i løbet af bygningens
levetid.
Imellem spandene kan elementerne monteres med alle
tænkelige installationer som el, afløb og køle-/varmeslanger,
som giver mulighed for, at kølebehovet kan reduceres – måske
endda helt undlades.
Netop det blev efterspurgt af Hoffmann til SE’s (tidligere Syd
Energi) nye hovedsæde i Esbjerg, som skal blive til Danmarks
­største erhvervsbyggeri i passivhus-standard som plusenergihus.
»Opgaven var at etablere et passivhus med termoaktive dæk
- og med et minimum af bærende søjler, uden bjælker samt med
store spændvidder og store udkragninger«, siger Carsten Koch,
der er salgschef ved Betonelement og tilføjer, at huset tilmed er
cirkelrundt, så traditionelle dæktyper ikke er en mulighed.
I Betonelements belgiske søsterselskab har man stor ekspertise i AirDeck, hvorfra Betonelement kunne hente erfaringer.
Betonelement har således leveret lagkageformede dækelementer med største mål på 3,3 x 10,2 meter og med færdige frie
spænd op til 8 x 9 meter.
Endnu en fordel ved AirDeck er, at man kan undvære nedhængte lofter, såfremt ventilationsrørene i dækkene indstøbes
og bjælkelaget undlades.
Herved opstår der en byggeøkonomisk sidegevinst, idet man
nu kan reducere den samlede etagehøjde. Alt efter forudsætningerne er det muligt at reducere facadearealerne, eller måske
endda få plads til en ekstra etage inden for en given lokalplans
højdegrænser. 8 etager kan nu blive til 9 etager!
Ulykkefrekvens faldt lidt tilbage
Efter fems års uafbrudt fremgang faldt betonelementfabrikkernes ulykkesfrekvens lidt tilbage til 51 i2011, hvor
den var 65 i 2006, 52 i 2008 og 31 i 2010.
»Umiddelbart er det vanskeligt at pege på en forklaring
ud over statistisk variation og den kendsgerning, at fabrik-
30
kerne har ansat mange nye og dermed urutinerede medarbejdere i forbindelse med, at produktionen i 2011 steg
meget efter krisens lavpunkt», siger Poul Erik Hjorth fra
Betonelement-Foreningen, som er fortrøstningsfuld, når
det gælder arbejdsmiljøet fremover.
Perstrup får ny direktør
Karsten Sandal er tiltrådt som adm. direktør for Perstrup Beton Industri A/S, hvor han har afløst Niels
Søndergaard-Pedersen, adm. direktør for DK Beton.
Karsten Sandal fortsætter sideløbende som direktør
for ØSB A/S.
Genvej til gode
lydforhold
På www.bef.dk kan interesserede nu finde en eksempelsamling, der kan bruges til at vurdere en given
kombination af dækkonstruktion og gulvopbygning i
forbindelse med overholdelse af bygningsreglementets
støjkrav.
BEF’s anvisning bygger videre på lydanvisningen
fra SBi`s. Det nye er mere end 100 beregningseksempler, hvis resultater er afbildet i diagrammer. Det giver
en ret finmasket eksempelsamling, som kan anvendes
som vurderingsgrundlag i konkrete projekter.
Eksempelsamlingen underbygger anbefalingen på
BEF’s hjemmeside – at dækket bør have en fladevægt
på mindst 350 kg/m2. Men den viser også, at lydkravene kan overholdes med fladevægte helt ned til omkring 300kg/m2 med den rette gulvopbygning.
Betonelement-Foreningen lukker samtidig op for
et nærmere samarbejde med producenter af gulve og
komponenter til gulvkonstruktioner.
»Vi vil gerne udarbejde eksempler med konkrete
komponenter og gulvkonstruktioner fra navngivne
leverandører og indarbejde dem i eksempelsamlingen.
Leverandøren skal blot betale for selve beregningen«,
siger Poul Erik Hjorth.
Betonelementbyggeriers statik kan kræve meget
komplekse beregninger.
Opdaterede beregningsprogrammer på www
Betonelement-Foreningens programmer til beregning af beton­
elementbyggeriers statik efter Eurocode 2 er nu blevet tilpasset
det nye nationale anneks, som trådte i kraft den 1. januar 2012.
Også ændringerne på brandområdet er indarbejdet.
»For at gøre beregningsprogrammerne til et endnu stærkere værktøj, indfører BEF nu en registreringsordning, så vi
kender brugerne. Det betyder blandt andet at vi kan sende
meddelelser om vigtige opdateringer og anden information om
programmerne ud til brugerne via e-mail meget hurtigt«, siger
direktør Poul Erik Hjorth fra BEF.
Beregningsprogrammerne findes på www.bef.dk.
Medlemsfortegnelse
Betonelement-Foreningen • Postboks 2125 • 1015 København K • Telefon 72 16 02 68 • Fax 72 16 02 76 • www.bef.dk
Ambercon A/S Støvring.........................
Ambercon A/S Genner...........................
A/S Boligbeton.......................................
A/S Midtjydsk
Betonvare- & Elementfabrik................
Betonelement, Esbjerg............................
Betonelement, Hobro..............................
Betonelement, Ringsted..........................
Betonelement, Viby Sj.............................
Byggebjerg Beton A/S..........................
Confac A/S..............................................
Contiga Tinglev A/S.............................
Dalton Betonelementer........................
Dan-Element A/S...................................
DS Elcobyg A/S . ...................................
EXPAN, Brørup.........................................
EXPAN, Søndersø.....................................
Fårup Betonindustri A/S......................
70 21 60 60
74 69 89 84
75 65 12 55
97 12 64 66
70 10 35 10
70 10 35 10
70 10 35 10
70 10 35 10
74 83 34 20
87 11 10 00
72 17 10 00
76 37 77 00
97 58 52 22
96 57 26 57
76 37 70 00
76 37 70 00
86 45 20 88
Gandrup Element..................................
Give Elementfabrik A/S......................
Guldborgsund
Elementfabrik A/S................................
Kähler A/S..............................................
Leth Beton A/S........................................
Niss Sørensen & søn a-s......................
Perstrup Beton Industri A/S...............
PL Beton A/S..........................................
Præfa Byg ved OJ Beton A/S...............
RC Betonvarer A/S................................
Spæncom A/S, Tune, Vemmelev............
Spæncom A/S, Kolding..........................
Spæncom A/S, Aalborg..........................
Thisted-Fjerritslev
Cementvarefabrik A/S.........................
96 54 38 00
76 70 15 40
Samarbejdspartnere og
interessemedlemmer
54 41 85 00
58 38 00 15
97 94 55 11
97 56 42 22
87 74 85 00
56 96 42 17
98 95 13 00
86 65 80 55
88 88 82 00
88 88 82 00
88 88 82 00
BASF Construction Chemicals............... 74 66 15 11
Denmark A/S
Convi Aps............................................... 66 18 20 26
fibo intercon a/s.................................... 97 17 16 66
Graphic Concrete Ltd................ +358 9 68 42 00 93
HALFEN GmbH....................................... 35 36 20 99
HauCon A/S............................................ 86 22 93 93
Jordahl & Pfeifer Byggeteknik A/S...... 98 63 19 00
Mapei....................................................... 69 60 74 80
Peikko Danmark.................................... 66 11 10 65
Pretec Danmark A/S............................. 56 66 24 22
Saint-Gobain Weber A/S....................... 70 10 10 25
Sika Danmark A/S................................. 48 18 85 85
Aalborg Portland A/S........................... 98 16 77 77
97 92 25 22
Betonelement-Foreningen
B eto n 3 • A U G U ST 2 0 1 2
31
Undgå hærderevner med den rette pla
Ved store anlægskonstruktioner som Storebæltsbroen, Øresundsbroen, Malmø Citytunnelen og den kommende Femern forbindelse, hvor der stilles meget strenge krav til betonens holdbarhed, er der mange penge at spare ved en optimering af støbeprocessen.
Hvad får man ud af en temperatur-spændingsberegning?
En optimering af støbeprocessen kan gennemføres
på baggrund af en temperatur-spændingsberegning
af konstruktionen. På baggrund af resultaterne af en
sådan beregning, er det muligt at foretage en detaljeret planlægning af støbeprocessen og dermed undgå/
minimere risikoen for hærderevner, der skader såvel
betonens holdbarhed som konstruktionens æstetiske
fremtoning.
En temperatur-spændingsberegning kan f.eks. foretages med Betoncentrets program, 4C-Temp&Stress
http://www.dti.dk/1265.
Meget simpelt fortalt kan man slå fast, at betonen
revner, hvis trækspændingen i betonen overstiger betonens trækstyrke. I 4C-Temp&Stress beregnes derfor
bl.a. en såkaldt ”crack risk” faktor: P = trækspænding/
trækstyrke. Hvis denne faktor overstiger 1.0 vil betonen revne. For konstruktioner, hvor der stilles meget
strenge krav til holdbarhed og vandtæthed, er der derfor typisk krav om, at denne faktor ikke må overstige
0,7 til 0,8.
En beregning vil kunne afsløre, om og i givet fald hvor,
der er fare for hærderevner i betonen. Ved at ændre i
modellen (kølerør, betontemperatur, isolering, afformningstidspunkt etc.) og foretage en ny beregning, vil
man kunne planlægge, hvilke tiltag der skal til, så hærderevner undgås. Dette er anskueliggjort i følgende
simple eksempel.
Figur 1a Model af væg.
32
Væg støbt på eksisterende bundplade
Eksemplet viser en væg støbt på etntidligere udstøbt
bundplade. Væggen er 1 m bred, 4.5 m høj, og der udstøbes med en 20 °C varm beton, lufttemperaturen er
20 °C og vindhastigheden er 5 m/s.
Figur 1a, b og c viser henholdsvis modellen, resultatet
af spændingsanalysen og et eksempel på revner. Af figur 1b fremgår det, at forholdet mellem spænding og
styrke (crack risk faktoren P) overstiger 1, dvs. der er
stor risiko for, at der vil opstå revner i betonen af den
type, som ses på figur 1c.
For at mindske risikoen for hærderevner i betonen
skal temperaturdifferencen mellem bundplade og
væg mindskes. Dette kan f.eks. opnås ved at opvarme
bundpladen eller afkøle væggen. I dette eksempel er
der valgt at køle væggen ved hjælp af kølerør. Resultatet er illustreret i figur 2a. Af figur 2b fremgår det,
at Crack risk faktoren nu er reduceret til under 0,8, og
dermed er risikoen for, at der opstår revner i betonen
under hærdningen stærkt formindsket.
Måling af betonens hærdeegenskaber
Resultatet af en temperatur-spændingsberegning er
selvsagt helt afhængig af, at modellen er bygget rigtigt op, men også af, at der benyttes de rigtige værdier
for betonens hærdeegenskaber. Det er vigtigt, at betonens styrke, E-modul, varmeudvikling, temperaturudvidelseskoefficient kendes. Hvis det skal være en hel
optimal planlægning, skal svind- og krybeegenskaber
også kendes som funktion af tid.
Figur 1b Spændingsanalyse af væg Crack risk faktoren overstiger 1.
Figur 1c Termorevner i væg støbt på
eksisterende bundplade.
anlægning
Teknologisk Institut er vært for det 14. euroseminar om mikroskopi anvendt på byggematerialer. Seminaret
afholdes på Konventum i Helsingør den 10. - 14. juni 2013.
Du kan læse meget mere på www.emabm2013.com. Du skal også være velkommen til at kontakte Ulla Hjorth
Jakobsen på tel: +45 7220 2198 for yderligere information.
At bestemme betonens svind- og krybeegenskaber
kræver en meget kompliceret forsøgsopstilling. Der
skal måles betondeformationer på nogle få tusindedele mm, og samtidig skal temperaturen styres meget
præcist under hele måleperioden. Forsøget kan derfor
kun udføres under velkontrollerede laboratorieforhold.
Mange betoner binder så hurtigt af, at det ikke vil være
muligt at nå at transportere betonen til et laboratorium for udstøbning af prøvelegemer. Desuden skal målingen af betonens svind- og krybeegenskaber påbegyndes senest efter ca. 12 modenhedstimer, så det er
ofte heller ikke muligt at transportere prøvelegemerne
efter udstøbning uden at beskadige dem.
Det kan derfor være nødvendigt at kunne udføre målingen af betonens tidlige svind- og krybeegenskaber
på byggepladsen.
Mobillaboratoriet
For at løse dette problem har Betoncentret på Teknologisk Institut udviklet et mobillaboratorium, hvor en
kontrolleret måling af betons svind- og krybeegenskaber kan gennemføres på byggepladsen.
Figur 2a Model af væg - kølerør indlagt.
Den store udfordring ved opbygningen var at sikre
konstant temperatur i det rum, hvor selve målingen
gennemføres, uafhængig af udetemperaturen og uafhængig af, hvor meget varme, der udvikles af det hydraulik- og køleudstyr, som anvendes i mobillaboratoriet.
Referencer
Betoncentret benyttede bl.a. mobillaboratoriet til måling af hærdeegenskaber on-site for Malmø Citytunnel
Group.
Her viste målinger på seks betoner, støbt ved udetemperaturer fra minus 10 °C til plus 30 °C, at mobillaboratoriet levede op til de strenge krav til målenøjagtighed
og temperaturstyring
.
Målinger af betons hærdeegenskaber on-site er nu en
del af den service, som Betoncentret kan tilbyde til andre store nationale og internationale byggeprojekter.
Information
For yderligere information kontakt venligst
Tine Aarre
Tel:+45 7220 2161, e-mail: [email protected]
Figur 2b Spændingsanalyse af væg Crack risk faktoren er nu < 0,8.
Teknologisk Institut, Beton
Gregersensvej 4
B e t o n 3 • A U G U S T 2 0 1 2 DK - 2630 Taastrup
33
Telefon 72 20 22 26
www.teknologisk.dk
Nyt fra Aalborg Portlands arbejdsmark
Jakob Thrysøe | [email protected]
Udtørringsbeskyttelse af
betonelementer
Af Jakob Thrysøe
Beskyttelse af beton mod ud­
tørring er nødvendigt for at
opnå høj produktkvalitet, også
ved betonelementproduktion.
Spørgsmålet er hvor længe
beskyttelsen skal vare?
For at opnå den bedst mulige
kvalitet, skal betonen sikres gode
hærdeforhold. Dette for at sikre en
høj grad af tæthed, inden betonen
udsættes for udtørring. Herved
opnås bedre materialekvalitet i
betonoverfladen, samt lavere risiko
for utilsigtet revnedannelse i form
af plastiske svindrevner.
Betydning af udtørringsbeskyt­
telse er erkendt for mange
år­­tier siden, og i 1984 blev
der i DS 411 stillet krav til
beskyttelsen af ”frisk udstøbt
beton”. I BasisBetonBeskrivelsen
(BBB) fra 1986 er der stillet
specifikke krav til hhv. tidligste
etablering og tidligste fjernelse
af udtørringsbeskyttelsen. Disse
krav blev senere gengivet let
omformuleret og udbygget i DS
482, som betonelementbranchen
har henholdt sig til indtil
indførelsen af DS/EN 13369 i
2006.
Ved Aalborg Portland får vi
dog fra tid til anden stadigvæk
spørgsmål til tildækning af
betonelementer. Som hovedregel
siger DS/EN 13369 pkt. pkt.
4.2.1.3, at den friskstøbte beton
skal beskyttes mod udtørring, samt
at denne skal beskyttes indtil en
minimum betonstyrke er opnået,
udtrykt ved et af to kriterier:
1. Ved at dokumentere
hærdningsgraden i % af den
krævede styrke efter 28 døgn
2. Ved at bestemme styrken
på cylindre/terninger hærdet på
samme måde som produktet.
Ved forskellige eksponerings­
forhold skal betonerne opnå visse
hærdningsgrader eller styrker, se
tabel 1.
Disse krav virker umiddelbart
klare, men giver ofte anledning til
spørgsmål:
1. Hærdningsgrad: Modenheds­
konceptet bliver sjældent anvendt,
idet mange ikke har kendskab
Tabel 1. – Minimum betonstyrke efter endt beskyttelse mod udtørring, efter DS/EN 13369
Miljøklasse/
Eksponerings
klasse
P / X0, XC1
Minimum betonstyrke efter endt beskyttelse mod udtørring
Hærdningsgrad i % af den
krævede styrke efter 28 døgn
Cylinder/terningstyrke
MPa
-
-
12/15
M / XC2, XD2,
XC3 XF1
40
eller
16/20
A og E / Andre
eksponeringforhold
60
eller
25/30
34
hertil; Muligheden for at bestemme
trykstyrken ved en given termin,
udelukkende ved en beregning/
simulering, bliver derfor ikke
anvendt i praksis.
2. Betonstyrke: Idet beton­
cylindre skal hærde på samme måde
som produktet, skal disse lagres
ved elementet. Dette er i praksis
behæftet med stor usikkerhed, idet
betoncylinderen derved alligevel
hærder ved en anden temperatur
end betonen i selve elementet.
Af samme årsag bestemmes
trykstyrken derfor som regel sent,
for at være på den sikre side, i
forhold til de normæssige krav.
Det kan derfor være en fordel
for betonelementproducenterne,
hvis de på en relativt simpel og
sikker vis kan forudsige, hvor
lang tid elementer skal være
tildækket under de givne forhold,
uden at forlade sig på at lave
styrkemålinger under varierende
hærdeforhold.
Simulering
Med programmet Tempsim
fra Aalborg Portland kan man
relativt enkelt simulere en given
betons modenheds og styrke­
udvikling under de fysiske og
kli­ma­tiske forudsætninger der
er i støbehallen. Der kræves
ikke forudgående kendskab til
beregningsmetoder, men en
overordnet forståelse af moden­
hedsbegrebet vil være en fordel.
Herved opnår man:
1. At undgå uhensigtsmæssigt
mange styrkemålinger
2. At undgå for lang
tildækningstid i forhold til normen,
samt
3. At kunne forudsige beton­
styrken relativt præcist og hurtigt
under varierende klimatiske og
fysiske forhold i støbehallen.
Ved simulering af styrke- og
modenhedsudviklingen kan
relevante faktorer medtages:
Betonsammensætning, dimen­
sioner, formmateriale, afdækning,
udstøbningtakt, lufttemperatur,
betontemperatur, temperatur i bord,
vindhastighed over element, etc.
Ved ændring af parametrene i
Tempsim, kan der hurtigt simuleres
forskellige scenarier, hvilket
giver et godt overblik over de
muligheder, der er for at opnå
ønskede egenskaber.
Typisk kan det undersøges om
en øget betontemperatur, eller øget
isolering af formen, eller anvendelse
af et lavere vand/cement forhold
giver højere styrker og/eller om
betonen kan afformes tidligere.
Ud fra simuleringen kan der
opstilles et simpelt værktøj, i form af
en tabel, til brug i produktionen, hvor
afdækningstiden fast­lig­ges ud fra få
og let tilgæng­elige parametre, såsom
luft­temperatur, betontemperatur
og elementtykkelse. Tabellen
kan være helt simpel, hvis pro­
duktionsforholdene er meget
ensartede, og det fx kun er hallens
lufttemperatur, der varierer over året.
Kontrol af simulering
For at sikre en korrekt beregning
af betonstyrken ved en given
modehed, er det nødvendigt
at bestemme trykstyrken
ved forskellige terminer og
måle temperaturudviklingen i
elementet. Herved kan de bereg­
nede egenskaber i Tempsim og
de faktisk målte egenskaber
sammenlignes.
Med de standardværdier der er
indbygget i Tempsim, er man dog
i stand til med rimelig sikkerhed
at beregne styrke og temperatur­udviklingen i almindelige betoner,
baseret på cement fra Aalborg
Portland. Hvis styrkeudvikling
og/eller varmeudviklingen i den
aktuelle beton afviger fra standard,
kan dette justeres i programmet,
således man drager fordel af
eventuelle højere styrker end
programmet vælger som standard
ved forskellige terminer.
Eksempel – afdækning af søjle
For en dansk elementproducent
er der opstillet en simpel over­
sigt for afdækningstider i en
søjleproduktion, hvor alle faktorer,
bortset fra lufttemperaturen, er
konstante. Søjlen har dimen­
sionerne 0,20 m x 0,20 m, og
styrke- og temperaturudvikling er
simuleret ved lufttemperaturer på
hhv. 10, 15 og 20°C.
Betontemperaturen er konstant
20 °C og opsiden tildækkes med
plastfolie 2 timer efter endt
udstøbning.
Med de aktuelle betoner,
M35 og E40 fås nedenstående
tider i klokketimer for, hvornår
afdækningen må fjernes, jf. DS/EN
13369, pkt. 4.2.1.3, efter de to
gældende krav for
Moderat og Aggressiv miljøklasse:
• Hærdningsgrad: 40% hhv.
60%, svarende til 14 MPa for M35
og 24 MPa for A40
• Trykstyrke (cylinder lagret
ved elementet): 16 MPa hhv. 25
MPa.
B eto n 3 • A U G U ST 2 0 1 2
35
Nyt fra Aalborg Portlands arbejdsmark
Fortsat fra side 35
Lufttemperatur
M35
(tid for 40% hg /
tid for 16 MPa)
A40
(tid for 60% hg /
tid for 25 MPa)
10 -15°C
26 / 34
50 / 54
15 -20 °C
18 / 24
36 / 40
20 -25°C
15 / 20
28 / 32
Tabel 2: Afdækningstid for 0,20m x 0,20m søjle for opnåelse af krav til hhv.
hærdningsgrad / trykstyrke, jf. DS/EN 13369, pkt. 4.2.1.3. Klokketimer.
Heraf ses fx, at man ved
udstøbning af søjlen med en beton
M35, og ved en lufttemperatur
på 17°C i støbehallen, kan fjerne
afdækningen efter 18 klokketimer,
såfremt kravet til hærdningsgrad i
% af 28 døgnsstyrken anvendes.
Dette er 6 timer tidligere end hvis
36
kravet til en målt cylinderstyrke
anvendes.
Ved anvendelse af styrken for
en cylinder lagret ved elementet, vil
man også typisk lægge tid til, for
at være på den sikre side, idet man
naturligvis ikke kender styrken, før
denne er målt.
Med en tabel som ovenfor vist,
er det ikke nødvendigt at udstøbe,
opbevare og prøve cylindre, for på
den sikre side at dokumentere, at
elementerne er udtørringsbeskyttet
korrekt efter DS/EN 13369.
Medarbejderne i produktionen kan
ved simpel aflæsning i skemaet
og viden om temperaturen i
støbehallen sikre, at elementet
tildækkes som krævet.
Ved CtO har vi gennem de
sidste år hjulpet flere af vores
kunder med at opstille brugbare
oversigter, der kan anvendes
direkte i produktionshallerne til
på fornuftig vis at fastligge den
nødvendige afdækningstid.
Se nærmere om Tempsim på
www.aalborgportland.dk.
Cementers varmeudvikling
Kendskab til cementers varme­
udvikling i beton er en forud­
sætning for at kunne gennemføre
temperatursimuleringer og vur­
310
Vand (frit)
143
V/C-forhold
0,46
Kvartssand 0/4 mm
812
Søsten 4/8 mm
445
Søsten 8/16 mm
677
måles rutinemæssigt for Aalborg
Portlands cementer. Målingerne
foretages på en fast recept, jf.
skema 1.
Skema 1. Referencerecept
Varmeudviklingen udtrykkes ved modellen: Q(M) = Q∞ * exp(-(τe / M))α hvor M
er modenheden i modenhedstimer, og hvor konstant­erne Q ∞, e
τ og α fremgår af
skema 2.
kg/m3
Cement
deringer af styrkeudvikling, risiko
for termorevner, frostsikkerhed mv.
for en given betonkonstruktion.
Adiabatisk varmeudvikling
Varmeudviklingsparametre
RAPID
cement
BASIS
cement
LAVALKALI
SULFATBEST.
cement
AALBORG
WHITE
Q kJ / kg
359
355
317
361
12,5
11,4
15,8
12,1
1,08
1,17
0,79
1,13
e
m.-timer
Skema 2. Adiabatisk varmeudviklingsdata – gennemsnit for 2011. Varmeudviklings­
forløbene fremgår endvidere af figur 1.
Figur 1. Varmeudviklingsforløb for Aalborg
Portlands cementer gennemsnit for 2011.
B eto n 3 • A U G U ST 2 0 1 2
37
Dansk Betondag 2012
Aalborg Kongres & Kultur Center
Torsdag
08:30 - 09:00 Registrering og kaffe
09:00 - 09:10Velkomst og præsentation af dagens
program
v/ Formand for DBF Jørgen Schou
09:10 - 09:40 Velkomsttale
v/ Viceborgmester Steen Royberg, Aalborg Byråd (V)
Aalborg har i mange år været kendt som betonens
by. Det er derfor særlig interessant,hvordan byens
industrihistorie tænkes ind i kommunens visioner
for fremtidig byudvikling og vækstrate i Aalborg.
09:40 - 10:10 Betons akustiske potentialer
v/ Bo Mortensen, Gade & Mortensen A/S
Hvilke udfordringer og muligheder findes der
i arbejdet med akustiske forhold i bygninger
med betonkonstruktioner og betonoverflader?
Konsekvenser af nyere krav til lydisolation og
de bygnings- og rumakustiske udfordringer ved
introduktionen af termoaktive konstruktioner
eller overflader vil blive præsenteret.
10:10 - 10:40 Hvor bevæger betonkravene sig hen?
v/ Anette Berrig, Dansk Byggeri
Revision af produktstandarden for beton, EN 206
og Almindelige Arbejdsbetingelser for Beton­
broer, AAB, er i øjeblikket ved at bevæge sig ind
den afsluttende fase. Et overblik over de vigtigste
ændringer vil blive præsenteret.
10:40 - 11:20 Pause
11:20 - 11:40Styrkeudvikling og kloridindtrængning i
moderne betontyper
- gælder modenhedsfunktionen?
v/ Martin Kaasgaard, Teknologisk Institut
I en undersøgelse under ”Ekspertcenter for kon­
struktioner til infrastrukturen” er udvikling af
styrke samt modstand mod kloridindtrængning
blevet bestemt for forskellige betontyper, med
henholdsvis flyveaske og slagge, hærdet ved
temperaturer fra 10 til 60 grader.
11:40 - 12:20 Ny Nørreport – bare en omisolering?
v/ Michael Bredsdorff og Henrik Vincentsen, Banedanmark
Nørreport Station er Danmarks største station
målt i antal brugere. De logistiske udfordringer
er store, når knapt 12.000 m2 ”bro” skal hoved–
istandsættes alt imens driften skal opretholdes
over som under jord.
12:20 - 13:45 Frokost
13:45 – 14:15Bedre boligveje
- forslag fra en design workshop
v/ Jan L. Støvring, Institut for Geovidenskab,
naturressourcer og planlægning, KU
Nye muligheder åbner sig, når vi udfordrer daglige
rutiner - også for beton. Minder og drømme sætter
den danske boligvej i centrum. Boligvejen er alt
for vigtig til at være en selvfølge. Dansk Beton
Belægningsgruppen tager fat i byplanlæggeres
og arkitekters interessefelter.
14:15 - 14:45 Undervandsbeton - under og over vand
v/ Jørn A. Kristensen, Rambøll
Hvilke særlige krav stilles der til undervandsbeton
og ballastbeton? Der redegøres for overvejelser
vedrørende recepter samt udførelsesmæssige
forhold og erfaringer ved støbning af under­
vandsbeton omkring Vilsundbroens pille 1, på 14 m
dybde, samt ballastbeton i bunden af Lim­fjords­
tunnelen, hvor betonen skulle kunne belastes ­med
tunge køretøjer allerede efter 2 – 3 døgn.
14:45 - 15:15Selvkompakterende beton med stålfibre til
brokonstruktioner
v/ Anders Nybroe, MT Højgaard og Peter ­Rein–
holdt, COWI
Igennem de sidste to år er der i et udviklingsprojekt blevet arbejdet med tilsætning af stålfibre
i selvkompakterende beton (SFR SCC). I år er re­
sul­taterne af dette arbejde ved at blive omsat
til praksis på Slagelse Omfartsvej, hvor to broer
opføres med udstrakt anvendelse af SFR SCC.
Indlægget vil fokusere på designforudsætninger
og omsætning af forsøgsresultater fra laboratoriet
til praktisk anvendelse på byggepladsen.
15:15 - 16:00 Pause
16:00 - 16:25Teknologianvendelse som præmisse for
fremtidens betonkonstruktioner
v/ Stefan Brandt Johansen, E. Pihl & Søn A.S.
E. Pihl & Søn A.S. har i en årrække arbejdet sy–
stematisk med teknologianvendelse i forbindelse
med design og udførelse af betonkonstruktioner.
Virksomheden vil præsentere sine erfaringer med
teknologianvendelse ved gennemførte projekter.
16:25 - 16:50 Vandrensningsanlæg i Bangladesh
v/ Jesper Nordby, MT Højgaard A/S
I Bangladesh opføres et renseanlæg i beton med
kapacitet til at forsyne mere end 2 millioner
mennesker med drikkevand. Projektet og de
særlige udfordringer ved at arbejde i et U-land
præsenteres.
16:50 - 17:00 Introduktion til fredagens ekskursion
v/ Gitte Normann, VIA University College
38
Tak for i dag
v/ Jørgen Schou, formand for DBF
Torsdag den 20. september og fredag den 21. september på Aalborg
Kongres & Kultur Center, Europa Plads 4, 9100 Aalborg
Program fredag den 21. september 2012
Dagen starter på havnefronten i Aalborg, hvor vi skal besøge Utzon Centeret, tegnet af Jørn Utzon selv i
samarbejde med sønnen Kim Utzon. Vi får en rundvisning i bygningen, og der vil blive mulighed for at se
udstillingen ”Australian Artists and The Sydney Opera House”. Derefter kører vi til Aalborg Portland, hvor vi
skal se cementproduktionen, og spise frokost på toppen af en af siloerne.
HUSK som altid: Hjelm og sikkerhedsko!
Fredag
09:00
Afgang med bus til Utzon centeret
09:15 - 10:15Rundvisning på Utzon Centeret, med
mulighed for at se udstillingen ” Australian
Artists and The Sydney Opera House”
Program for besøget hos Aalborg Portland
10:30 Introduktion til cementproduktion
11:00Rundvisning på fabrikken og et besøg i
kridtgraven.
10:30 - 14:15 Besøg hos Aalborg Portland
14:15Afgang til hotel, Banegård og lufthavn
13:00Sandwiches på toppen af cementsilo med
udsigt over Limfjorden
Praktiske oplysninger:
Udstillere:
Aalborg Portland A/S BASF A/S Betonelement EXPAN dalton by CRH Concrete A/S Christiansen & Essenbæk A/S
COWI A/S dankalk K/S Dansk Beton DK Beton A/S EMINERAL A/S Fosroc A/S Haucon A/S KOBRA
FORME A/S Mapei Denmark A/S NIRAS A/S Peikko Danmark Pro-Tex A/S Rambøll Danmark A/S Sika
Danmark A/S STO Danmark A/S Teknologisk Institut Teqton
Priser:
Betondagen den 20. september 2012, inkl. udstilling, frokost, festmiddag og forfriskninger (eksklusive overnatning).
Medlemmer af DBF og de nordiske betonforeninger: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Medlemmer af IDA, men ikke DBF . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Juniormedlemmer af DBF . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Juniormedlemmer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Seniorer & ledige medlemmer af IDA . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Øvrige deltagere, dog i henhold til IDA’s regler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Ekskursion den 21. september 2012, inkl. frokost og transport: . . . . . . . . . . . . . . . . kr.
kr.
kr.
kr.
kr.
kr.3.350,-/kr.
kr.
2.850,3.350,200,1.000,2.850,5.350,250,-
Deltagergebyr opkræves pr. faktura fra Ingeniørforeningen i Danmark, IDA.
Tilmelding:
Sidste frist for tilmelding er 20. august 2012.
Tilmelding sker ved kontakt til::
Dansk Betonforening,
Att.: Anni Nielsen,
Kalvebod Brygge 31 - 33, 1780 København V eller
pr. e-mail til [email protected]
DANSK
BETONFORENING
VIDEN DER STYRKER
B eto n 3 • A U G U ST 2 0 1 2
39
Mødekalender
Efterår 2012
K ø benha v n
05.09.2012
Betonelementer og CE-mærkningsordning
Sted: Ingeniørforeningen, Kalvebod Brygge 31-33, 1780 København V
CE-mærkning og miljøvaredeklarationer i betonverdenen – de nye krav er lige oppe over!
Kom og hør mere om de nye krav angående CE-mærkning og miljøvaredeklarationer i
betonbranchen.
De nye krav skyldes at Byggevaredirektivet (Construction Products Directive CPD) erstattes
fuldt ud af Byggevareforordningen (Construction Products Regulations CPR) pr 1. juli 2013.
For os i Danmark ligger den største ændring i, at forordningen udvider de grundlæggende krav
til også at omfatte begrebet bæredygtighed. For blandt andet betonelementer, cement og
tilslag betyder det, at der i tilknytning til CEmærket stilles krav om en miljøvaredeklaration.
På mødet gennemgås blandt andet de grundlæggende love og regler, kravene til
miljøvaredeklarationer og markedskontrol ordningen.”
10.10.2012
Fiberbeton
Sted: Ingeniørforeningen, Kalvebod Brygge 31-33, 1780 København V
14.11.2012
Cityringen og Femern
Sted: Ingeniørforeningen, Kalvebod Brygge 31-33, 1780 København V
Efterår 2012
Faglige firmabesøg
En række faglige firmabesøg hos interesserede firmamedlemmer arrangeres i efteråret.
P r o v insen
20/21.09.2012 Dansk Betondag
Sted: Aalborg Kongres- og Kulturcenter, Aalborg
20.11.2012
Temadag - Betonreparation & -renovering
Sted: Hotel Legoland, Billund
Efterår 2012
Revners betydning
Sted: Syddansk Universitet, Odense
Nyt fra formanden
Kære firmamedlem
Dansk Betonforening vil gerne arrangere fagtekniske firmabesøg og Deres firma har måske betonfaglige
ting, som I gerne vil vise frem for foreningens medlemmer. Det kan dreje sig om laboratorier,
produktioner, spændende projekter eller alt muligt andet inden for den store betonverden, som foreningens
medlemmer kan have interesse i at se.
Hvis De er interesseret, så kontakt os telefonisk eller send en e-mail med titlen ”DBF-virksomhedsbesøg” til:
• Per Goltermann, [email protected], tlf. 45 25 16 84 fra IFU (Hovedstadsområdet) eller
• Dirch Bager, [email protected], tlf. 20 49 73 24 fra PU (Provinsen)
IFU/PU og virksomheden vil derefter sammen organisere besøget med program og indbydelse.
Herefter udsender Dansk Betonforening programmet og indbydelsen til alle foreningens mere end 1300
personlige medlemmer.
Venlig hilsen,
Jørgen Schou
Formand for Dansk Betonforening
DANSK
BETONFORENING
VIDEN DER STYRKER