Referat fra Sundheds- og Omsorgsudvalgets dialogmøde med beboere/pårørende Dato: Tid: Sted: 23-04-2013 17.00 - 19.00 Bellisbo, Nr. Snede Deltagere: Frank Heidemann Sørensen, formand Sundheds- og Omsorgsudvalget. Mette Svensson, pårørende. Alice Rasmussen, pårørende. Inger Krogh, pårørende. Lis Dippel, pårørende. Søren Dippel, beboer. Bjarne Olsen, pårørende. Bente Olsen, pårørende. Niels Jørgen Olsen, pårørende. Elly Bjerregård Nielsen, pårørende. Kim Bjerregård Nielsen, beboer. Brynee Vernegreen, pårørende. Ellis Vernegreen, beboer. Inge Sofie Engedahl, beboer. Jan Justesen, beboer. Henning Larsen, beboer. Maria Jensen, AMR. Nina Lytje, TR. Jesper V. Pedersen, teamleder. Lars S. Olesen, leder. Mogens Wehrs, psykiatri- og handicapchef. Dorthe Iversen, områdeleder. Referat: Velkomst - v/Frank Heidemann Sørensen Siden sidst - og den kommende tid - orientering v/ leder Lars S. Olesen og Jesper V. Pedersen Generel orientering 3 af de mandlige beboere klipper græs gennem året på Bellisbo. Fyldte pladser sidste halvår har været med til at forbedre økonomien på Bellisbo. Vi kom ud af 2012 med et lille overskud. Det giver ro både blandt medarbejdere og ledelse. Der er en ledig lejlighed fra den 15. april. Efter jul har alle beboere fået deres eget kælderrum med hængelås. Det gør, at alle får et større overblik og orden. Alle låse er blevet skiftet, da systemet ikke længere kunne opdateres. Aktiviteter det sidste års tid Idrætslejr med 9 - 10 beboere i maj måned. Fejring af jubilæet i juni måned. Omkring 95 tidligere og nuværende beboere og ansatte, politikere og samarbejdspartnere fejrede dagen sammen med os i et telt på gårdspladsen. I juli måned inviterede Bellisbos venner til sommerfrokost i en af de pårørendes have i Nr. Snede. De to uger inden koloni, hvor beboerne havde fri på Labora og andre dagtilbud, var der en båldag, en tur til Legoland og besøg ved Rørbæk sø. Koloni, Sat. og Kernen på Musholm og Parken i København incl. cirkusrevy i august måned. I september var der en tur til Tyskland. Wellness-dag på Brande Åcenters aktivitetscenter i oktober måned. Beboerne efterlyser en ny forkælelsesdag. Fælles julefrokost på Velling Koller i december måned for beboere og pårørende. I januar fejede en af beboerne sin 40 års fødselsdag med resten af Bellisbo. I februar var der fastelavn i A-huset D. 23. var 10 beboere til Texas Town festival på Pejsegården. I marts fejredes påsken med fælles frokost om lørdagen. I april har vi en "klargørings-dag", hvor Bellisbo gøres klar til sommerens komme. I denne weekend var 7 beboere med på bondegårdsbesøg for at se "køerne danse" Hjemmeside Orientering om hjemmeside www.bellisbo.ikast-brande.dk hvor nyhedsbreve lægges på 4 gange årligt. Fremtidige aktiviteter og billeder lægges på hver anden måned. Velfærdsteknologi Bellisbo har to medarbejdere i gang med at uddanne sig til velfærdsteknologiagenter. På Bellisbo er der i dag robotstøvsuger og loftlifte. Fremadrettet overvejes spisearm, automatiske toiletter og elektronisk kommunikationsværktøj. Kommentarer Frank Heidemann Sørensen udtrykte stor glæde over den positive økonomi og pointerede, hvor stor betydning det har for både mulighederne for at tilbyde beboerne gode aktiviteter samt at "reklamere" for Bellisbo overfor potentielle nye beboere. Frank Heidemann Sørensen var også glad for, at Bellisbo arbejder med byrådets vision omkring velfærdsteknologi, som vurderes vigtigt for fremtiden. Hvad optager os aktuelt - drøftelse v/brugere og pårørende TR Nina Lytje fortalte, at Bellisbo er en dejlig arbejdsplads. Lis Dippel spurgte, hvordan arbejdet er påvirket af de drastiske nedskæringer, og hvordan det opleves, at alle medarbejdere skal kunne arbejde i alle grupper (Kernen, Parken og Satellitten)? TR Nina Lytje fortalte, at personalet har ændret arbejdsrutiner og er blevet bedre til at prioritere, hvilke aktiviteter og opgaver, der er vigtigst i øjeblikket. Nina Lytje oplever, at det giver en større fleksibilitet og evne til at hjælpe hinanden, at personalet kan arbejde i alle grupper. Flere beboere udtrykker stor glæde og tilfredshed med at bo på Bellisbo. Mette Svensson var utrolig glad for, at Bellisbo kunne finde personale til at døgndække ved hendes datters hospitalsindlæggelse. Lars S. Olesen fortalte, Ikast-Brande kommunes serviceniveau er, at personalet følger beboeren de første 24 timer ved indlæggelse, hvis der er behov for det. Efter de første 24 timers indlæggelse besøger bostedet beboeren nogle timer hver dag. Vurderer hospitalet, at beboeren og/eller hospitalspersonalet har behov for, at beboeren støttes af kendt personale, kan hospitalet lave aftale med bostedet om at købe personale, som kan støtte og guide ved indlæggelsen. Frank Heidemann Sørensen spurgte, om nogle borgere har fået større selvhjulpenhed i forbindelse med den ændrede pædagogiske praksis. TR Nina Lytje beskrev, at nogle beboere har ændret lidt på deres adfærd i retning af at gøre flere ting af sig selv. Frank Heidemann Sørensen spurgte til, hvordan det opleves, at der er delt ledelse mellem Marienlund og Bellisbo. AMR Marie Jensen har oplevet, at Lars S. Olesen og Jesper V. Pedersen har skullet finde ud af kompetence- og arbejdsfordeling, og at det for hver dag opleves bedre og bedre. Øvrige aktuelle punkter - v/udvalgsmedlemmer Frank Heidemann Sørensen pointerede, at det er utrolig vigtigt og godt, at alle pladser nu er besat. Hjemmesiden er et vigtigt redskab i omtalen af Bellisbo, og det vil være rigtigt godt, hvis der er et par navne og telefonnumre på et par pårørende, som må kontaktes. Lis Dippel spurgte, om der kommer mere personale på, nu da økonomien er blevet bedre. Jesper V. Pedersen fortalte, at aftenvagterne i Bellisparken i efteråret 2012 blev forlænget til kl. 20.30, og i weekenden er vagten forlænget til 10 timer. Psykiatri og Handicapchef Mogens Wehrs fortalte, at der det seneste år er blevet større efterspørgsel på pladser for udviklingshæmmede i Ikast-Brande Kommune. Brynee Vernegreen spurgte, hvordan det kan være. Der er ikke et entydigt svar, men det kan blandt andet være, fordi kommuner ikke bygger nye bosteder. Frank Heidemann Sørensen beskrev udfordringen omkring borgeres ønske om at bo sammen med ligestillede i samme alder og samtidig gerne vil blive i boligen hele sit liv. Der blev rejst spørgsmål omkring manglende varmt vand i 7'eren, når to beboere går i bad samtidigt. Brugere og pårørende vil gerne have besøg af udvalget igen til næste år, og det lovede Frank, at de nok skulle få. Referent: Dorthe Iversen
© Copyright 2024