1. No category

Temaer
By
Land
Trafik
Tekniske anlæg
Klima & Miljø
Ferie - Fritid
Kulturarv
3
4
80
113
128
150
169
186
2 / 194 Tilbage til forsiden
Temaer
Se alle temakort
Kommuneplanen omhandler syv temaer, som kan vælges i menuen til venstre. Hvert tema indeholder en række emner.
Til hvert emne er formuleret:
Mål
Strategi
Baggrund
Retningslinjer
Kort
De syv temaer er:
By
Bymønster, Byudvikling, Detailhandel, Hjørring, Hirtshals, Sindal, Vrå, Tårs, Løkken og 19 lokalbyer
Land
Landsbyer og landdistrikt, Skovrejsning, Landbrug, Råstoffer, Landskab, Lavbundsarealer, Kysten, Kystvande, Vandløb og
søer samt Natur
Trafik
Veje og parkering, Stier, Havne, lufthavne og jernbane, Trafiksikkerhed og Kollektiv trafik
Tekniske anlæg
Vandværker, Kraft­/varmeværker, Biogas, Vindmøller, Antenner, Forsyningsanlæg, Affaldsbehandlingsanlæg og Rensningsanlæg
Klima & Miljø
Klima, Energi, Grundvand, Solenergi og Miljø
Ferie - Fritid
Turisme, Overnatningsanlæg og sommerhuse samt Fritidsfaciliteter
Kulturarv
Værdifulde kulturmiljøer, Bevaringsværdige bygninger og Kirkeomgivelser
3 / 194 Tilbage til forsiden
By
Byer, lokalbyer, landsbyer og landdistriktet indgår i Hjørring Kommune som forskellige elementer, der supplerer hinanden i den
samlede palet af tilbud, som skal fremme bosætning og erhvervsudvikling i hele kommunen.
Se alle temakort
Omdrejningspunktet for arbejdet med byudvikling er en grundlæggende tanke om, at en hel og sammenhængende kommune
skal udvikles gennem alliancer mellem land og by og mellem de enkelte byer.
Dette tema omhandler Hjørring Kommunes bymønster og de fremtidige mål og strategier for byudvikling i kommunen. Der er
også et afsnit om detailhandel, og alle kommunens byer er beskrevet. Landsbyer og landdistrikter er beskrevet under temaet
"Land".
Under hvert af emnerne, der kan vælges i menuen til venstre, kan du læse mere om Byrådets mål, strategier og retningslinjer.
4 / 194 Bymønster
Bymønstret beskriver kommunens netværk af byer, landsbyer og landdistrikter med henblik på en rollefordeling og et samspil
mellem byerne, som kan medvirke til at skabe sammenhæng, fælles identitet og løfte udviklingen i hele kommunen.
Byerne er inddelt i 4 forskellige bytyper på baggrund af deres størrelse, funktioner og forudsætninger samt den rolle, de skal
udfylde til gavn for hele kommunen.
Tilbage til forsiden
Se alle temakort
Mål
At styrke Hjørrings rolle som hovedby med attraktivt byliv og kultur.
At styrke bosætningen i kystbyerne ved at fremme deres kvaliteter.
At skabe attraktive bosætningsmuligheder for børnefamilier, hvor byerne har et potentiale.
At understøtte, tilpasse og vedligeholde de øvrige byer ved en aktiv planlægningsindsats.
Strategi
Byerne skal udvikle sig forskelligt, i eget tempo og på hver deres måde. De skal udvikles, så der fortsat er forskel på vores
store og små byer, for på den måde at sikre forskellige boligtilbud i kommunen. Investeringerne i byudvikling skal målrettes.
Hjørrings rolle som hovedby med attraktivt byliv og kultur skal styrkes. Hjørring skal være en moderne og levende købstad.
Det er til glæde for indbyggere i hele kommunen, at der er velfungerende, specialiserede aktiviteter i Hjørring by. Aktiviteterne
skal rumme de unge og bygge på byens styrker: Kulturlivet, uddannelse, de mange arbejdspladser, det grønne miljø. Særligt i
bymidten skal der i de kommende år arbejdes kraftigt på at koncentrere funktioner, så der sikres liv, mangfoldig kultur og
service.
Bosætningen i kystbyerne skal styrkes ved at fremme deres kvaliteter. Lønstrup er et landskendt eksempel på, hvad man kan
opnå ved målrettet planlægning. En aktiv by, der på trods af hårde odds har formået at fastholde sine styrker, sin befolkning
og skabt øget turisme. Løkken og Tversted har potentialerne i form af fysiske rammer og kulturhistorie, og de skal udvikles i
en åben og bevidst proces sammen med beboere og turister.
Der skal udvikles spændende boligområder med nyskabende arkitektur og byplanlægning i forskellige bystørrelser. Målet er at
udvikle mindst et "anderledes" boligområde om året. Et eksempel herpå er Hundelev, hvor et plangrundlag for et nyt
boligområde ved Fælledvej er udviklet i et samspil mellem borgere og kommunen ­ på baggrund af borgernes initiativ.
Hjørring Kommune vil fortsætte med at arbejde med forskønnelse i lokalbyer og landsbyer i tæt samspil med borgere og
ildsjæle. Nærheden til natur og landskab skal bevares og bruges aktivt i udvikling af byerne gennem planlægning for det åbne
land.
Baggrund
Byudvikling sker på baggrund af en lang række overvejelser og afvejninger af forskellige offentlige og private interesser, da
der er forskellige tilgange som myndighed og investor. Hvordan prioriteres den ene by frem for den anden? Hvor skal
udviklingen ske i den enkelte by? Hvordan skal balancen være mellem udvikling i byerne og i landdistrikterne? Hvordan skal
investeringer og indsatser prioriteres?
Der findes ikke entydige svar på spørgsmålene, men overvejelserne nedenfor redegør for de overvejelser, der ligger bag de
strategiske valg, der er truffet om udvikling af bymønstret i Hjørring Kommune.
Hvad betyder et bymønster?
Bymønstret er et blandt flere redskaber til at prioritere, hvor, hvordan og hvornår vi vil investere i udvikling, der kan fremme
vækst og bæredygtighed i kommunen. Indbyggertal eller antallet af butikker er ikke i sig selv afgørende for om der skal
investeres.
Ildsjæle og et rigt foreningsliv er lige så vigtigt for en bys udvikling som en flot beliggenhed eller offentlig service. Dermed har
det stor betydning, hvordan en by kan matche de behov, der er for boliger, oplevelser eller erhvervsmuligheder i hele
kommunen. Det kan udtrykkes således, at bymønstret er redskabet til at fordele rollerne i det arbejde, der er i gang for at
skabe den attraktive og bæredygtige kommune. Det er nødvendigt at samle og fokusere indsatser og udviklingsmuligheder.
Det indebærer større investeringer i nogle dele af kommunen og løbende drøftelse af, om det nuværende serviceniveau kan
fastholdes i alle kommunens byer.
Boligudbygningen koncentreres primært i og omkring byer med folkeskoler, mens fremtidig erhvervsudvikling primært skal ske i
byerne langs motorvejen. Det forpligter til målrettet arbejde med infrastruktur, og at den kollektive trafik er så veludbygget, at
det fortsat er attraktivt at bo i lokalbyer, landsbyer og det åbne land.
Samspillet mellem byerne
For at være en attraktiv kommune for både borgere og erhvervsliv er det vigtigt, at kommunen kan tilbyde det, som
efterspørges, hvad enten det er kultur, natur, handel, service, byggegrunde mv. Den enkelte by eller det enkelte område kan
ikke tilbyde det hele, og derfor skal kommunens byer udvikles i tæt samspil med hinanden, så den samlede bystyrke og
attraktivitet understøttes.
En væsentlig udfordring i forbindelse med byudvikling er, at det på den ene side er afgørende for den enkelte by at beholde et
unikt særpræg og egenforståelse, og at byens potentialer kan realiseres. På den anden side er det nødvendigt, at beboerne i
de enkelte byer har en accept af en stor intern byafhængighed og tillid til en hensigtsmæssig fordeling af de enkelte byers
roller og funktion.
For at skabe de bedste forudsætninger for en god fremtidig udvikling i byerne skal der fokuseres på en afklaring af den
enkelte bys rolle og forudsætninger i forhold til kommunens øvrige byer og byer i nabokommuner.
Udvikling af den enkelte by i bymønstret
Den enkelte by skal udvikles og styrkes på baggrund af dens særlige karakter, kvaliteter og potentialer. Det er faktorer som
attraktive bosætningsmuligheder, infrastruktur og tilgængelighed, offentlig og privat service, skoler og institutioner,
detailhandel, byliv og spændende byrum, kultur− og fritidstilbud samt nærrekreative muligheder, der er medvirkende til at gøre
en by attraktiv for både borgere og erhvervsliv.
Der skal i planlægningen af udviklingen i den enkelte by vurderes, om fokus skal være på udlæg af nye attraktive arealer til
boliger eller erhverv, og/eller der skal fokuseres på udnyttelse og forbedring af de særlige kvaliteter og karakterer, som byen
rummer ­ i form af f.eks. en forskønnelse af udvalgte steder i byen eller ved byomdannelse.
En stor andel af befolkningen bor i landdistrikterne
Knap halvdelen (47 %) af kommunens befolkning bor i de to største byer Hjørring og Hirtshals, mens 13 % bor i de 4
områdebyer Sindal, Vrå, Tårs og Løkken. Det betyder, at en forholdsvis stor andel af befolkningen (40 %) bor i lokalbyer,
landsbyer eller i landområderne.
Beskrivelse
For at gøre mål og strategier til virkelighed og konkrete handlinger, er det nødvendigt at formere struktur og principper for
bymønster og byudvikling. Dermed sættes rammerne for den fremtidige udvikling. Det er nedenstående 7 principper, der skal
omsættes til mål og retningslinjer i hovedstrukturen og indarbejdes i rammebestemmelser.
1. Det nuværende bymønsters opdeling i 4 forskellige bytyper (hovedby, områdeby, lokalby og landsby) opretholdes.
2. Hjørring styrkes som hovedby som den centrale drivkraft i kommunen.
5 / 194 3. Hirtshals fastholdes som en 'særlig' områdeby med udgangspunkt i byens betydning for kommunens fremtidige
erhvervsudvikling
4. De fire områdebyer ­ Løkken, Vrå, Tårs og Sindal ­ fastholdes som centre, der betjener lokalbyer, landsbyer og det åbne
land. Områdebyerne differentieres mht. serviceniveau og udbygningsmuligheder med udgangspunkt i deres respektive
styrker.
5. Der skal arbejdes målrettet med fornyelse i områdebyerne: Løkken Sindal Tårs og Vrå. Der skal endvidere arbejdes med geografiske udviklingsområder, fx dele­tilbud mellem landsbyer. Der arbejdes med at
fremtidssikre en fornuftig infrastruktur og kollektiv trafikbetjening, der på én gang styrker hovedbyens og
områdebyernes centerfunktioner og gør fortsat bosætning i lokalbyer og landsbyer mulig og attraktiv.
6. Offentlige investeringer i byudvikling til erhvervsformålsker fremover primært i Hjørring og Hirtshals, sekundært i de
øvrige områdebyer. Mindre håndværksvirksomheder og lignende kan fortsat etablere sig over hele kommunen.
Boligudviklingsker fremover primært i hoved­ og områdebyerne. Fremadrettet skal der være mulighed for at bygge et
mindre antal boliger i lokalbyer og landsbyer tilpasset behov og omgivelser i den enkelte by.
7. Bebyggelse og anvendelse i det åbne land betyder store forandringer i oplevelsen af landskab og landsbyer i de
kommende år. Der skal laves selvstændigt temaarbejde for landdistriktet og for anvendelsen af det åbne land. Politik
formuleres på baggrund af indspil eksempelvis fra landsbyforum, landbruget, kulturarvskommuneprojektet og turismen
m.fl.
.
Retningslinjer
1.1 Bymønster
Kommunens byer opdeles i et bymønster bestående af hovedby, områdebyer, lokalbyer og landsbyer. De enkelte byers
indplacering i bymønstret kan kun ændres i forbindelse med en fremtidig kommuneplanrevision.
Hovedby
Hjørring er kommunens hovedby. Hovedbyen ligger i byzone.
Områdebyer
Områdebyerne er Hirtshals, Sindal, Vrå, Tårs og Løkken, som alle ligger i byzone.
Hirtshals har status som en særlig områdeby med udgangspunkt i byens betydning som havneby og for kommunens fremtidige
erhvervsudvikling.
Lokalbyer
Lokalbyerne er Astrup, Bindslev, Bjergby, Harken, Horne, Hundelev, Hørmested, Lendum, Lønstrup, Lørslev, Mosbjerg,
Poulstrup, Rakkeby, Sønderlev, Tolne, Tornby, Tversted, Vrensted og Åbyen.
Lokalbyerne ligger i byzone eller skal overføres til byzone gennem lokalplanlægning.
Landsbyer
Landsbyerne er Allingdam, Børglum, Dvergetved, Gjurup, Gl. Bjergby, Hæstrup, Ilbro, Linderum, Morild, Mygdal, Nr. Lyngby, Sdr.
Rubjerg/Gølstrup, Skibsby, Stenhøj, Sæsing, Sønderskov, Tuen, Uggerby, Ugilt, Vennebjerg, Vidstrup, Vittrup og Vogn.
Landsbyerne ligger i landzone.
Redegørelse
Bymønstret er en hierarkisk inddeling af kommunens byer på baggrund af byernes størrelse, funktioner, forudsætninger og
særlige profil. Bymønstret er retningsgivende for udviklingen i kommunen.
Hovedby
Hjørring er kommunens hovedby og det vigtigste byområde, hvor arbejdspladser, uddannelsesinstitutioner, specialiseret
udvalgsvarehandel og de overordnede servicefunktioner som f.eks. sygehus og domstol er placeret. Byen rummer funktioner
og tilbud, som opfylder en almindelig hverdag for indbyggere og oplandet, som også rækker udover kommunegrænsen.
Hovedbyen er en drivkraft i kommunen og i Vendsyssel.
Områdebyer
Områdebyerne er bysamfund med dagligvare­ og udvalgsvarehandel, skole, erhverv, arbejdspladser, fritidstilbud samt
offentlig og privat service. Byen rummer funktioner og tilbud, som opfylder en almindelig hverdag for indbyggere og oplandet.
Der kan ske en udvikling til såvel boligformål som erhvervsformål. Lokalbyer
Lokalbyerne spænder vidt i indbyggertal ­ fra Bindslev med ca. 1.150 indbyggere til Sønderlev med knap 200 indbyggere. De
største lokalbyer rummer grundskole, dagligvareforsyning og lokale erhvervs­ og håndværksvirksomheder, mens de mindre
har servicetilbud i varierende omfang. På baggrund af den enkelte bys størrelse og potentialer er der mulighed for byudvikling
til bolig­ og erhvervsformål for at understøtte eksisterende tilbud og funktioner. Landsbyer
Landsbyerne er hovedsageligt bosætningsbyer, oftest uden servicetilbud og dagligvarehandel, men med lokale
samlingssteder. Byerne kan tilføres nye byggegrunde ved huludfyldning og afrunding af byen.
2.0.1 Helårsbeboelse i kystbyernes byzone
Boliger i kystbyerne Hirtshals, Lønstrup og Tversted skal opretholdes til helårsbeboelse. I Løkken skal boliger i nye
lokalplanlagte boligområder anvendes til helårsbeboelse.
Redegørelse
Eksisterende og nye boliger i byerne i kystnærhedszonen skal opretholdes som helårsboliger, hvilket betyder, at eksisterende
lovlige forhold kan fortsætte, men nye boliger i nye lokalplanlagte boligområder skal anvendes til helårsbeboelse. Hensigten er
at sikre en fortsat bosætning i kystbyerne og at undgå, at byerne ender som tomme kulissebyer udenfor feriesæsonen.
Lokalplaner for Hirtshals, Lønstrup, Tversted skal indeholde bestemmelser om, at boliger skal anvendes som helårsbeboelse.
Lokalplaner for nyplanlagte boligområder i Løkken skal indeholde bestemmelser om helårsbeboelse.
Særligt for Løkken skal det bemærkes, at Løkken fortsat skal være en kombineret ferie­ og bosætningsby, men at der skal ske
en opbremsning i feriebyudviklingen. Der er iværksat helhedsplanarbejde for byen, hvor der bl.a. sættes særlig fokus på byens
helt specielle potentialer. Helhedsplanen for Løkken vil endvidere belyse emner som: Fordele og ulemper ved helårsbeboelse,
byens særlige bygningskultur, infrastruktur, bymidteudvikling/detailhandel, erhverv/turisme, boligudvikling mv.
Kort
6 / 194 Bymønsteret i Hjørring Kommunen
7 / 194 Byudvikling
Byudvikling foregår både ved omdannelse af eksisterende byområder og ved udlæg af nye områder i byernes udkanter.
Byudvikling skal ske "indefra og ud". Det betyder, at byudvikling skal vokse sammenhængende ud i det åbne land med
udgangspunkt i eksisterende bymæssig bebyggelse.
Tilbage til forsiden
Se alle temakort
Der skal arbejdes med løbende udbygning og vedligeholdelse af byernes kvaliteter, samtidig med at byernes udvidelser sker
ud i det åbne land i overensstemmelse med beskyttelses­ og benyttelsesinteresser.
Kp2013_arealrummelighedsberegning
Mål
At byudvikling sker i overensstemmelse med byernes rolle i bymønstret.
At byudvikling sker efter princippet indefra og ud, således at der sikres klare grænser mellem by og land, og at spredt
og tilfældig byudvikling i det åbne land undgås.
At arealforbruget til byudvikling skal søges reduceret ved hjælp af byomdannelse og fortætning af eksisterende
byområder før inddragelse af nye arealer.
At byudvikling sker på et bæredygtigt grundlag og under hensyntagen til klimaforandringer.
At byerne skal omdannes og udvikles i respekt for deres kulturarv og bynære landskaber
At byudvikling i byerne sker efter udviklingspotentiale og efterspørgsel.
At byudvikling skal være baseret på et bærende princip om bevarelse af byernes grønne kiler og strukturer.
At indarbejde landskabelige og naturmæssige værdier i byudviklingen for at sikre attraktive boligområder.
At byudvikling sker i respekt for de øvrige arealinteresser.
At erhvervsudvikling ved motorvejen skal begrænses.
Strategi
Hjørring Kommune skal være attraktiv, både når det handler om bosætning og om erhvervsudvikling. Derfor skal byudvikling
understøtte bymønstret og byrådets mål for de enkelte byers udvikling. For at understøtte bymønstret skal byudviklingen ske,
hvor der er et reelt udviklingspotentiale og behov baseret på den hidtidige udvikling, og hvor eksisterende kvaliteter og den
offentlig service understøttes. Det er også vigtigt, at der tages hensyn til den eksisterende infrastruktur for at undgå, at der
anlægges unødigt meget infrastruktur med følgende betydelige udgifter til drift og belastning af miljøet.
Offentlige investeringer i byudvikling til erhvervsformål sker fremover primært i Hjørring og Hirtshals, sekundært i de øvrige
områdebyer. Mindre håndværksvirksomheder og lignende kan fortsat etablere sig i alle byer.
Boligudvikling sker fremover primært i hoved­ og områdebyerne. Fremadrettet skal der være mulighed for at bygge et mindre
antal boliger i lokalbyer og landsbyer tilpasset behov og omgivelser i den enkelte by.
I takt med erhvervslivets ændrede udviklingsbetingelser og lokaliseringsønsker bliver en række ældre, ofte centralt og
attraktivt beliggende erhvervsområder frigjort til andre formål. De ældre byområder er ofte oplagte omdannelsesområder på
grund af attraktiv og central placering. I den kommende planperiode vil forandringerne i Hjørring foregå på nogle af de mest
centralt beliggende arealer. Rutebilstationen flyttes og kommer til at give plads for byens nye kulturinstitution Teater- og
Oplevelseshuset, som forventes at kunne indvies i løbet af 2015.
Byudvikling sker også ved inddragelse af nye arealer til byformål. Der er derfor et pres på arealerne i det åbne land omkring
byerne, hvor der ofte er anden arealanvendelse med beskyttelses- og benyttelsesinteresser. Det er vigtigt at afveje disse
hensyn overfor hinanden, så tab af ikke­fornybare ressourcer eller værdier undgås. Med målet om at bevare byens grønne
kiler og strukturer er det vigtigt, at der i byudvikling ud i det åbne land indtænkes en videreførelse af de markante
landskabelige træk.
For ikke at øge presset på de eksisterende landskabs­ og naturværdier, skal der arbejdes med landskabsmodning, hvor der
skabes landskabs­ og naturværdier, som kan være med til at gøre nye boligområder attraktive. Byrådets mål for byudviklingen
søges opnået gennem følgende strategiske overvejelser, der er udformet som principper for fremtidig byudvikling i Hjørring
kommune.
Den lette adgang til motorvejen har skabt attraktive arealer for erhvervsudviklingen mellem motorvejen og det eksisterende
erhvervsområde i Hjørring. Erhvervsudbygningen skal dog fortsat ske efter princippet indefra og ud og reguleres endvidere af
en 80 m byggelinje.
Der udlægges ikke nye områder til offentligt formål, da der ikke er planer om at opføre nye store offentlige institutioner de
kommende år. Behovet vurderes at kunne rummes indenfor eksisterende områder til offentligt formål eller i byernes
centerområder, som ligger hensigtsmæssigt i forhold til offentlig transport.
Hjørring Kommune har udarbejdet en exit­strategi, hvis hovedformål er at forbedre den kommunale bygningsmasse til en
tidssvarende standard, optimere bygningsanvendelsen til brugernes behov og sænke energiforbruget samt udfase 15 % af
bygningsmassen. Som følge af exit­strategien skal gennemføres opfølgende planlægning i form af kommuneplantillæg og
lokalplaner, der giver mulighed for ændrede anvendelser af de pågældende ejendomme og bygninger.
Baggrund
Der er en række centrale problemstillinger i forbindelse med byudviklingen. Hvor skal byudviklingen ske, og er det nødvendigt
med prioritering af byerne, således udviklingen ikke spredes uhensigtsmæssigt? Hvordan undgås det, at byudviklingen får
negative konsekvenser for landskabs­, natur­ og kulturarvsinteresserne? Hvor vil det være mere hensigtsmæssigt at
byomdanne frem for at inddrage nye arealer?
Strukturændringerne i erhvervslivet sætter sig spor i byudviklingen, idet nogle virksomheder flytter til nye erhvervsområder
med bedre plads, mens andre lukker. Herved bliver en række ældre, ofte centralt og attraktivt beliggende erhvervsområder
frigjort til andre formål. Den tidligere Slagterigrund og Nestlégrunden i de centrale dele af Hjørring er eksempler herpå. Begge
arealer med meget attraktive beliggenheder meget tæt på bymidten og den kollektive trafik.
De ældre byområder er ofte oplagte omdannelsesområder på grund af attraktiv og central placering, og omdannelsen af disse
områder medvirker til at reducere udlægget af nye arealer til byudvikling. Det begrænser stigningen i byens samlede
transportarbejde og fremmer mulighederne for kollektiv, gående og cyklende trafik. Der er mange barrierer forbundet med en
omdannelse, f.eks. jordforurening og støjproblemer. Desuden skal der også tages hensyn til tilbageværende, velfungerende
virksomheder.
Redegørelse
Redegørelse ­ Arealrummelighed til byudvikling
Arealrummelighed til byudvikling
Arealrummeligheden i Kommuneplan 2013 består af de eksisterende (fastholdte) arealudlæg fra Kommuneplan 2009 og nye
arealudlæg i Kommuneplan 2013. Der udtages 2 ha udlæg til boliger og 2 ha udlæg til erhverv fra Kommuneplan 2009. Der
nyudlægges 28 ha nye boligarealer og 7 ha nye erhvervsarealer.
Kommunens samlede arealrummelighed for den kommende 12­års periode er opgjort i alt 315 ha.
Arealforbrug de seneste 12 år
Til beregning af det fremtidige arealforbrug er der taget udgangspunkt i Danmark Statistiks opgørelser over bolig­ og
erhvervsbyggeri i perioden 2000­2011, som er de nyeste opgørelser. Beregningerne har vist følgende arealforbrug:
8 / 194 Arealforbrug til boliger (2000-2011): 185 ha
Arealforbrug til erhverv (2000-2011): 146 ha
Samlet arealforbrug (2000-2011): 331 ha
Metode og valgte forudsætninger fremgår af KP2013 arealrummelighedsberening i menuen til højre.
Fordeling på bymønsterets bytyper
Arealrummeligheden fordeles på byerne i bymønsteret som angivet i tabellen. Her angives også omfanget af og i hvilke byer,
der er udtaget bolig- og erhvervsareal samt omfanget af og i hvilke byer der er nyudlagte arealer til boliger og erhverv.
Der er i modsætning til tidligere ikke fastsat en byramme for de forskellige bytyper i bymønstret. I stedet er der taget
udgangspunkt i de faktiske forhold. Det vil sige at arealforbrug og arealbehov er vurderet særskilt for den enkelte by.
Boliger ha
Erhverv ha
Udtag Nyudlæg Ialt
Hovedby
23
I alt
Udtag Nyudlæg Ialt
60
1
75
135
1
27
28
6
12
18
6
9
15
10
16
11
24
3
2
5
6
3
9
6
1
7
½
1
9
0
9
1½
1
2½
1
1
2
½
¼
¾
Hjørring
Områdebyer
Hirtshals
Sindal
Vrå
2
Tårs
Løkken
3
6
2
13
Lokalbyer
Astrup
6
Bindslev
Bjergby
½
Harken
Horne
Hundelev
Hørmested
Lendum
½
Lønstrup
7
1
8
Lørslev
5
0
5
Mosbjerg
1
1
2
Poulstrup
1
1
2
Rakkeby
½
¾
1¼
Sønderlev
¼
0
¼
Tolne
1
0
1
Tornby
7
3
10
Tversted
8
0
8
Vrensted
1½
1
2½
2
0
2
161
315
Åbyen
I alt
2
28
154
¾
2
7
Arealer, som udtages af planlægningen gennem Kommuneplan 2013
I tre af kommunens byer (Hjørring, Tårs og Lørslev) udtages eksisterende byudviklingsarealer til bolig­ og erhvervsformål på i
alt 4 ha af planlægningen. Arealerne udtages, dels fordi byudviklingen skal ske i en anden retning, og dels fordi
arealudlæggene ikke aktuelle er længere. Dette er beskrevet nærmere under den enkelte by.
Se skema ovenfor.
Arealudlæg til byudvikling i Kommuneplan 2013
Der udlægges nye arealer til byudvikling i 4 af kommunens byer ­ i alt 35 ha. Det drejer sig om Hjørring, Tårs, Løkken og
Harken.
Arealudlæggene er fordelt på:
Arealudlæg til boliger er 28 ha, heraf 23 ha i Hjørring, 3 ha i Tårs og 2 ha i Løkken
Arealudlæg til erhverv er 7 ha, heraf 6 ha i Løkken og ½ ha i Harken
Arealudlæggene er begrundet i den aktuelle rummelighed i de enkelte byer og den enkelte bys rolle i kommunen. Det betyder,
at Hjørring som kommunens hovedby og væsentligste drivkraft tegner sig for lidt mere end 40 % af det samlede arealudlæg,
og ca. 65% af de nyudlagte byudviklingsarealer. Arealudlægget til erhverv i Løkken har for halvdelen af arealet vedkommende
baggrund i ønske fra en erhvervsvirksomhed.
Boligudlæggene er begrundet i, at den største boligudbygning skal ske i Hjørring, at der har været ønsker om yderligere
muligheder for bosætning i Løkken samt at den aktuelle boligrummelighed i de øvrige byer med nyudlæg ikke kan dække det
forventede behov for arealer til boligbyggeri i planperioden.
Erhvervsudlæggene har baggrund i, at byerne enten kun har ledige arealer af begrænset størrelse, som ikke kan dække det
forventede behov arealer til erhvervsformål i planperioden.
Se skema ovenfor
Retningslinjer
9 / 194 2.0.2 Egentlig byudvikling
Arealer til egentlig byudvikling kan udlægges ved hovedby, områdebyer og lokalbyer og overføres til byzone ved
lokalplanlægning. Egentlig byudvikling skal ske i direkte tilknytning til eksisterende byområder efter princippet indefra og ud samt skal sikre en
klar grænse mellem by og land. Ved arealudlæg til byudvikling skal der tages hensyn til særlige arealinteresser.
Arealforbrug til egentlig byudvikling skal begrænses mest muligt, og det skal vurderes om, der er mulighed for byomdannelse. Arealudlæg skal understøtte byernes særlige karakterer, kvaliteter og potentialer som beskrevet i strategier for byudvikling for
de enkelte byer.
Redegørelse
Egentlig byudvikling betegnes som den byudvikling, der sker gennem udlæg af større nye arealer til boligformål,
erhvervsformål, centerformål, offentlige formål, tekniske anlæg, havneformål og lignende. Huludfyldning og afrunding af
landsbyer betegnes ikke som egentlig byudvikling.
For at sikre byernes tætte og letopfattelige struktur i landskabet og for at minimere arealforbruget skal den fremtidige
byudvikling ske i tilknytning til og i forlængelse af de eksisterende byområder. Planlægningen af byudviklingen skal samtidig
sikre sammenhængende byområder med klare grænser mod det omgivende land for at værne om landskabelige værdier,
bykvaliteter og hensyn til landbrugserhvervets produktionsvilkår. Arealer, der rummer væsentlige landskabs­ eller
naturinteresser, skal sikres mod byudvikling og skal derfor fastholdes i landzone.
For byudvikling ved byer i kystnærhedszonen er der supplerende retningslinjer, se mere her: Kysten
Det samlede arealudlæg til byudvikling skal stå i rimeligt forhold til, hvor meget areal der forventeligt bliver udnyttet til
byudviklingsformål i den kommende planperiode på 12 år. Dette er nødvendigt for at lette presset på det åbne land, for at
kunne styre og prioritere udviklingen, samt for at sikre en hensigtsmæssig byudvikling. Byerne skal bidrage forskelligt og hensigtsmæssigt til helheden og udviklingen på baggrund af byernes størrelse, særlige profil
og udviklingspotentiale. Planlægningen for nye arealer i byerne eller for omdannelse af eksisterende arealer skal derfor
fremme mål og strategier for de enkelte byer. Det betyder, at der ved planlægningen for byarealer skal tages konkret stilling
til, om byens profil, særlig kvaliteter og potentialer understøttes, eller om udbygningen bør foregå andet sted for at
understøtte byrådets mål for kommunen som helhed og for den enkelte by.
2.0.3 Byudvikling og nærrekreative områder
Byudvikling skal planlægges med respekt for de eksisterende grønne områder og grønne kiler i og ved byerne. Derudover skal
der ved byudvikling ud i det åbne land indtænkes en videreførelse af de markante landskabelige træk.
Redegørelse
Mange af kommunes byer har en stærk grøn struktur med nærrekreative områder, grønne kiler og grønne områder inde i byen.
De grønne områder er vigtige af hensyn til plante­ og dyrelivets spredningsmuligheder samt for befolkningens friluftsliv og
sundhed.
Byudvikling skal være baseret på et bærende princip om bevarelse af byernes grønne kiler og strukturer. Med målet om at
bevare byens grønne kiler og strukturer er det vigtigt, at der i byudvikling ud i det åbne land indtænkes en videreførelse af de
markante landskabelige træk.
Der bør også arbejdes med mulighederne for etablering af bynære skove samt mulighed for stier for gående og cyklende.
2.0.4 Byudvikling og infrastruktur
Byudvikling skal tilrettelægges på en måde, der giver den bedste mulighed for en hensigtsmæssig udnyttelse af den
eksisterende infrastruktur, herunder mulighed for kollektiv trafikbetjening.
Byudvikling skal tage hensyn til de overordnede vejes funktion som sikre færdselsårer. Omfartsveje og motorvejen skal
således udgøre grænsen for byudvikling.
Redegørelse
Hovedsigtet med retningslinjen er at sikre mulighederne for bedst muligt at udnytte allerede foretagende investeringer i
infrastrukturanlæg og kollektiv trafik. Der skal ved arealudlæg til byudvikling redegøres for de trafikale konsekvenser for den
eksisterende trafikbetjening.
Det overordnede vejnet skal knytte byer sammen og give adgang til de øvrige dele af landet. For at sikre de overordnede
forbindelsesveje er det nødvendigt med en integreret arealanvendelses­ og vejplanlægning.
Byudvikling på begge sider af en overordnet vej vil medføre lokal trafik på langs og tværs af vejen, hvorved
fremkommeligheden for den overordnede trafik nedsættes, og trafiksikkerheden forringes for specielt de bløde trafikanter.
Samtidig kan der opstå unødige og betydelige miljøgener og barrierevirkninger i den omkringliggende bebyggelse. Omfarts­ og
motorveje skal derfor respekteres som en grænse for byudviklingen.
2.0.5 Beskyttelseszoner langs overordnede veje (4 trafikanlæg)
Arealudlæg til byudvikling, herunder erhverv, tekniske anlæg m.v., kan normalt ikke ske i en beskyttelseszone omkring
eksisterende og planlagte overordnede veje (Vejklasse 1). Beskyttelseszonen omfatter arealerne i en afstand af 300 meter
fra motorveje og 150 meter fra andre overordnede veje. Tilsvarende gælder for byggeri og anlæg, der ikke er led i en egentlig
byudvikling, jf. retningslinjen om landsbyer.
Ved den konkrete vurdering af beskyttelseszonernes udstrækning skal der tages hensyn til de øvrige arealinteresser i det
åbne land og til trafiksikkerheden.
I forbindelse med planlægning for området mellem Farøvej og Sæbyvej i Hjørring kan beskyttelseszonen reduceres indtil 80 m
under forudsætning af, at byudviklingen sker sammenhængende og indefra samt at den motorvejsnære arealanvendelse
forbeholdes transporttunge erhverv.
Redegørelse
10 / 194 For at sikre byernes tætte og letopfattelige struktur i landskabet og samtidig bibeholde den overordnede infrastrukturs enkle
udtryk i både landskab og forbindelsesfunktion, ønskes fremtidige byudvikling holdt på afstand af de overordnede veje. Det er
ikke ønsket, at forhindre den almindelig udvidelse af byer, der er udviklet omkring eller tæt på de overordnede veje eller de
bymæssige ringveje, hvis dette i øvrigt opfylder kravene til en tæt og sammenhængende bystruktur.
Beskyttelseszonens udstrækning måles som udgangspunkt fra vejmidten. Retningslinjen gælder for alle arealer, der ikke er byzone, uanset om de er omfattet af kommuneplanrammer. Der kan dog i
visse tilfælde efter konkret vurdering fastlægges en mindre beskyttelseszone. Der skal ved konkret fastlæggelse af reducerede
beskyttelseszoner etableres visuelt afdæmpende eller afskærmende beplantning til sikring af landskabelige og
trafiksikkerhedsmæssige hensyn. På strækningen mellem Frederikshavnsvej og Farøvej er beskyttelseszonen indskrænket fra
300 m til 80 m. Reduktionen til 80 m fortsættes mod syd i forbindelse nyudlægget af erhvervsareal syd for Farøvej. Ved transporttunge virksomheder forstås virksomheder, der genererer tung lastbiltrafik. Hensigten er at dels tilsikre de
transporttunge virksomheder god og videre vejforbindelse til motorvejen.
Retningslinjen tilsigter endvidere at bremse en tiltagende visuel forurening, som følger af, at forretninger og virksomheder
anvender de overordnede veje som udstillingsvindue ved at placere byggeri eller reklameskiltning orienteret mod vejen.
Hermed forringes oplevelsen af de landskabelige værdier, som der ofte er taget betydelige hensyn til ved eksempelvis
planlægningen af motorvejenes forløb.
5.28 Lokal afledning af regnvand (LAR)
I planlægning af nye byudviklingsområder skal der redegøres for lokal afledning af regnvand.
Redegørelse
I forbindelse med udarbejdelse af byudviklingsplaner og lokalplaner for nye områder skal der tages stilling til håndtering af
regn­ og overfladevand, herunder reservation af arealer til nedsivning, forsinkelse eller andre LAR­løsninger. Formålet er at
imødekomme de forventede øgede regnmængder, så vandet bliver vendt fra at være et problem til et potentiale.
Kort
Vis stort kort
Zoom til kommune
Kort
Satellit
11 / 194 Detailhandel
Detailhandelsplanlægningen skal understøtte en udvikling, hvor detailhandlen lokaliseres i bymidterne, bydelscentre og
lokalcentre, og hvor udflytning til store butikscentre i byernes udkant undgås.
Dette skal ske ved, at de eksisterende bymidter, bydelscentre og lokalcentre styrkes som levende og varierede
handelscentre, og at byernes indbyrdes roller defineres og understøtter hinanden i et kommunalt bymønster.
Tilbage til forsiden
Se alle temakort
Detailhandelsskema
3.6
Mål
At detailhandlens dagligvareside fortsat skal være så decentral som mulig og med en tæt tilknytning til byernes
boligområder, således at de daglige indkøb kan ske i gå­ og cykelafstand, og at transport med egen bil ikke er en
forudsætning.
At hovedbyen Hjørring og de 5 områdebyer i overensstemmelse med bymønstret skal spille de centrale roller indenfor
fortsat udvikling af detailhandelen særligt den del af handelen, der omfatter udvalgsvarer og særligt pladskrævende
varegrupper, men også med mulighed for etablering af store velassorterede supermarkeder samt specialbutikker med
delikatesser.
At Hjørring by skal udbygges og vedligeholdes som det sted i kommunen, hvor både det brede og det specialiserede
vareudbud er til stede. Hjørring skal sammen med og i naturlig konkurrence med Frederikshavn, Aalborg midtby og
Aalborgs CitySyd kunne tilbyde et detailhandelsudbud og et shoppingmiljø, der er i stand til at tiltrække kunder fra hele
Vendsyssel.
At der i Hjørring by kun kan planlægges for nye enkeltstående dagligvarebutikker i det omfang, at andre butikker lukker.
At områdebyerne ­ Hirtshals, Sindal, Vrå, Tårs og Løkken ­ skal tilbyde et bredt udbud af dagligvarer samt en vifte af
udvalgsvarer (som oftest beklædning) så byens og det lokale oplands kunder har mulighed for at foretage indkøb i
hverdagen uden at skulle transportere sig over store afstande.
At der i nærhed til boligområderne i lokalbyerne, landsbyerne og de større byers lokalområder er et lokalbaseret udbud
af dagligvarer samt i det omfang, der er et lokalt grundlag, også et grundlæggende udbud af udvalgsvarer. I de mindre
bysamfund vil detailhandlen dog hovedsageligt være en mindre dagligvarebutik.
At der i Bindslev, Tversted og Lønstrup er mulighed for udvikling af det i forhold til byernes størrelse særlige daglig­ og
udvalgsvaretilbud bl.a. baseret på gallerier og specialbutikker rettet mod turisterne.
Strategi
Detailhandelsplanlægningen skal understøtte en udvikling, hvor detailhandlen lokaliseres i bymidterne, bydelscentre og
lokalcentre, og hvor udflytning til store butikscentre i byernes udkant undgås.
Dette skal ske ved, at de eksisterende bymidter, bydelscentre og lokalcentre styrkes som levende og varierede
handelscentre, og at byernes indbyrdes roller defineres og understøtter hinanden i et kommunalt bymønster. Med denne
rollefordeling afspejles bymønstret i den enkelte bys og lokalområdes detailhandelsmuligheder.
Hjørring
Med henblik på at styrke Hjørring som hovedby og centrale handelsby i kommunen arbejdes der for en detailhandelsstruktur,
hvor bymidten inkl. Metropol og Bispetorv udgør hovedcentret, der suppleres af de særligt pladskrævende butikker langs
Frederikshavnsvej.
For at sikre en afbalanceret udvikling i både bymidten og langs Frederikshavnsvej skal områderne udvikle hver sin profil.
Bymidten skal have en bred sammensætning af butikker inden for både dagligvarer, beklædning og øvrige udvalgsvarer, mens
Frederikshavnsvej især skal profilere sig på større butikker, der forhandler særligt pladskrævende varegrupper, suppleret med
eksisterende dagligvarebutik, specialbutikker og almindelige udvalgsvarebutikker.
Der er flere tomme butikslokaler i bymidten, og indtil der er genetableret et stabilt handelsliv i bymidten, gives der ikke
mulighed for yderligere udvidelser af centerafgrænsningen. Der er i planperioden 2013­2017 begrænsede muligheder for
etablering af nye butiksarealer i Hjørring.
Der er i planloven givet mulighed for etablering af én stor udvalgsvarebutik med et bruttoetageareal over 2.000 m², der
etableres i bymidten i en by med min. 3.000 indbyggere. Det er kun Hjørring og Hirtshals, der opfylder dette befolkningstal, og
det vurderes, at det ikke er realistisk at etablere en så stor udvalgsvarebutik i Hirtshals. Der gives derfor mulighed for at
planlægge for etablering af en sådan butik indenfor Hjørrings bymidte.
Til sikring af god tilgængelighed for alle trafikanter arbejdes der med, at de mest trafikskabende aktiviteter i bymidten placeres
i området omkring Parallelvej ­ på sydsiden af bymidten og med direkte adgang til motorvejen via Frederikshavnsvej samt
jernbanenettet og den kollektive trafik via let adgang til banegård og busstation. Der er fra en centerring om Bymidten direkte
adgang til bymidtens parkeringspladser, hvor der specielt omkring Parallelvej er adgang til p­kælder under Metropol, og der er
adgang til p-plads ved Bispetorv.
Udover bymidten og Frederikshavnsvej består detailhandelsstrukturen i Hjørring af 3 bydelscentre i Højene, Kvægtorvet ved
Åstrupvej og Bispensgade, samt lokalcentre og enkeltstående butikker. Lokalcentre og enkeltstående butikker tjener alene til
lokalområdets daglige forsyning med salg af primært dagligvarer. Der kan i overensstemmelse med planloven etableres max.
5.000 m² bruttoetageareal i hvert af bydelscentre, max. 3.000 m² bruttoetageareal i hvert af lokalcentrene og max. 1.000 m² i
enkeltstående butik.
Det skal også overvejes, om det fortsat er hensigtsmæssigt at give mulighed for udvidelse af eksisterende butikker i
bydelscentret ved Bispensgade med et bruttoetageareal over 1.000 m², da en stor butik ligeledes ikke vurderes at harmonere
med områdets eksisterende bebyggelse, og samtidig har området begrænset udvidelsesmulighed i forhold til planlovens max.
areal på 5.000 m².
Det vurderes, at Hjørring bortset fra den sydlige del af byen er tilstrækkelig forsynet med dagligvarebutikker. Derfor er
strategien at etablere et nyt bydelscenter i den sydlige del af byen ved Ringvejen­Vandværksvej ved siden af butikken A­Z.
Planlægning for dette bydelscenter ­ herunder geografisk afgrænsning og antal bruttoetageareal ­ sker ved særskilt
kommuneplantillæg og lokalplan. I forbindelse med at dette bydelscenter udlægges kan der blive tale om at ændre på den
øvrige detailhandelsstruktur i Hjørring vedrørende lokalcentrene og butiksstørrelse i visse bydels­ og lokalcentre.
Det skal overvejes, om det fortsat skal være muligt at etablere butik med et bruttoetageareal på max. 1.000 m² i lokalcentret
ved Frilandsvej, da en så stor butik ikke vurderes at harmonere med områdets eksisterende bebyggelse. Sideløbende med
kommuneplanen er kommunen ved at vurdere antallet af lokalcentre i Hjørring. Konklusionerne af arbejdet forventes
indarbejdet gennem et efterfølgende kommuneplantillæg.
Områdebyerne
Der gives i bymidterne i områdebyerne mulighed for fortsat udvikling af detailhandelen, således at de hver især kan udgøre et
attraktivt handelssted for eget opland. Specielt i forhold til dagligvarebutikker forventes der en fortsat udvikling i
områdebyerne, da der er en stærk tendens til, at dagligvarer købes lokalt og gerne indenfor gå­ og cykelafstand. Der er i
Sindal og Hirtshals indenfor en kort årrække etableret nye dagligvarebutikker i bymidteområdet. Der er i Hirtshals to
lokalcentre ved Fanøgade/Margrethevej og Søndergade/Margrethevej. I Løkken er der etableret dagligvarebutikker i et nyt
lokalcenter ved Industrivej/Løkkensvej i den nordlige ende af byen.
Lokalbyerne
I Bindslev, Lønstrup og Tversted er der udpeget bymidter, mens der er i de øvrige lokalbyer er udpeget en række lokalcentre
med henblik på fortsat sikring af en lokal og nær dagligvareforsyning. Der kan her etableres dagligvarebutikker med en
størrelse på max 1.000 m².
12 / 194 Bymidten i Lønstrup udvides mod syd med mulighed for, at der kan etableres en dagligvarebutik på 1.200 m² ved
campingpladsen på Rubjergvej, og at der kan etableres mindre butik i tilknytning til boligen på den enkelte ejendom ­ f.eks.
galleri eller specialvarebutik.
Landsbyer
Der er i landsbyerne i kommunen et varieret udbud af butikker med dagligvarer og udvalgsvarer. Der kan i landsbyerne
etableres enkeltstående butik, der alene betjener lokalområdets daglige forsyning med en størrelse på max. 1.000 m². Med
henblik på salg af egne varer kan der i tilknytning til produktionsvirksomhed etableres butik på max. 200 m².
Baggrund
Det overordnede udgangspunkt for fastlæggelse af mål og retningslinjer for detailhandel er fastlagt i Planloven. Med
lovændringen i 2007 er der fastsat relativt stramme rammer for kommunernes planlægning for detailhandel ud fra en statslig
målsætning om:
At fremme et varieret butiksudbud i mindre og mellemstore byer samt i de enkelte bydele i de større byer.
At sikre, at arealer til butiksformål udlægges, hvor der er god tilgængelighed for alle trafikarter, herunder især den
gående, cyklende og kollektive trafik.
At fremme en samfundsmæssigt bæredygtig detailhandelsstruktur, hvor transportafstandene i forbindelse med indkøb
er begrænsede.
Detailhandelsplanlægningen skal således understøtte en udvikling, hvor detailhandelen lokaliseres i bymidterne, bydelscentre
og lokalcentre, og således at udflytning til store butikscentre i byernes udkant undgås.
Dette skal ske ved, at de eksisterende bymidter, bydelscentre og lokalcentre styrkes som levende og varierede handelscentre
og at byernes indbyrdes roller defineres og understøtter hinanden i et kommunalt bymønster.
Retningslinjer
3.1 Bymidter
Der udpeges ­ som vist på kortet ­ bymidter med henblik på etablering af detailhandel:
​ Hovedby: Hjørring.
​ Områdeby: Hirtshals, Løkken, Vrå, Tårs og Sindal.
​ Lokalby: Bindslev, Tversted og Lønstrup.
I bymidter i hovedby og områdebyer må der etableres dagligvarebutikker med et bruttoetageareal på max. 3.500 m² og
udvalgsvarebutikker med et bruttoetageareal på max. 2.000 m² for den enkelte butik.
I bymidter i lokalbyer må der etableres dagligvarebutikker med et bruttoetageareal på max. 1.200 m² og udvalgsvarebutikker
med et bruttoetageareal på max. 1.000 m² for den enkelte butik.
Afgrænsningen af bymidten i Lønstrup udvides i forhold til Kommuneplan 2009 mod syd langs Rubjergvej med henblik på, at
der i tilknytning til Egelunds Camping og Motel kan planlægges for en dagligvarebutik, og i tilknytning til helårsboliger kan
etableres mindre udvalgsvarebutik, galleri og lignende.
Rammer for nybyggeri og omdannelse af eksisterende bebyggelse til butiksformål i planperioden 2013­2017 fremgår af
retningslinje 3.6.
Redegørelse
Der er omkring Hjørring og de 5 områdebyer naturlige indkøbsoplande samt deloplande omkring de 3 lokalbyer. Udpegning af
bymidte i de 3 lokalbyer skal ses i forhold til, at der i disse byer i dag er en detailhandel, der har et omfang og variation i
udbud, der i forhold til byernes størrelse er speciel. Udvidelsen af bymidten i Lønstrup skal ses i sammenhæng med den eksisterende detailhandel med kunstbutikker,
smykkesmede, gallerier og lignende, der har udviklet sig i byen, og ønsket om at fastholde dette brede udbud af disse særlige
butikker. Der er ønske om at kunne etablere en ny dagligvarebutik i byen, og med en placering i tilknytning til Egelunds
Camping og Motel kan den nuværende butik udvides og fortsat ligge i bymidten, hvor den kan medvirke til at fastholde og
udvide bymidten som et attraktivt centerområde.
I disse bymidter skal detailhandlen primært lokaliseres med henblik på etablering af attraktive bymidter med et varieret
butiksudbud og let tilgængelighed, der kan tiltrække kunder fra byen, oplandet samt turister.
Afgrænsning af bymidte i Hjørring, Hirtshals, Løkken, Vrå, Tårs, Sindal, Bindslev og Tversted er uændret i forhold til
Kommuneplan 2009.
Rammer for nybyggeri og omdannelse af eksisterende bebyggelse til butiksformål i planperioden 2013­2017 fremgår af
retningslinje 3.6.
3.2 Udgået (Planlægning for én stor udvalgsvarebutik i Hjørring bymidte)
Retningslinjen er udgået på grund af lovændring den 11. april 2013.
Redegørelse
Retningslinjen er udgået på grund af lovændring den 11. april 2013.
3.3 Bydelscentre
Der udpeges ­ som vist på kortet ­ bydelscentre i Hjørring med henblik på etablering af detailhandel:
​ Højene ​ Kvægtorvet ved Åstrupvej
​ Bispensgade
Der kan i hver af de 3 bydelscentre etableres i alt 5.000 m² bruttoetageareal med henblik på detailhandel, herunder max.
3.500 m² for den enkelte butik, der sælger dagligvarer, og max. 2.000 m² for den enkelte butik, der sælger udvalgsvarer.
Bydelscentret Kvægtorvet ved Åstrupvej udvides geografisk i forhold til Kommuneplan 2009.
Rammer for nybyggeri og omdannelse af eksisterende bebyggelse til butiksformål i planperioden 2013­2017 fremgår af
retningslinje 3.6.
13 / 194 Redegørelse
Jf. Planloven kan der i byer med 20.000 indbyggere og derover udlægges arealer til butiksformål i den centrale del af en bydel.
De 3 bydelscentre blev udpeget i Helhedsplan 2005 og er videreført i Kommuneplan 2009. Bydelscenter Kvægtorvet har i dag en afgrænsning, der blot giver mulighed for etablering af de nuværende 2
dagligvarebutikker med et areal på ca. 2.000 m². Bydelscentret udvides geografisk i forhold til Kommuneplan 2009, så det kan
rumme et detailhandelsareal svarende til planlovens maksimum. Efter udvidelsen omfatter bydelscentret alle ejendomme
mellem Åstrupvej og Sct. Cathrine Vej op til boligejendommene på sydsiden af Rolighedsvej samt ejendommene på østsiden af
Åstrupvej fra rundkørslen til viadukten dog undtagen boligejendommene. Der er i planperioden 2013­2017 begrænsede
muligheder for etablering af nye butiksarealer - se retningslinje 3.6.
Afgrænsningen af bydelscenter ved Højene og Bispensgade er uændret i forhold til Kommuneplan Hjørring 2009.
De fastsatte rammer for max. detailhandelsareal i det enkelte centerområde og størrelse på den enkelte butik er fastsat i
Planloven.
Rammer for nybyggeri og omdannelse af eksisterende bebyggelse til butiksformål i planperioden 2013­2017 fremgår af
retningslinje 3.6.
3.4 Lokalcentre
Der udpeges ­ som vist på kortet ­ lokalcentre med henblik på etablering af detailhandel: Hjørring
​ Idræts Allé
​ Frilandsvej
​ Nordens Allé
Hirtshals
​ Fanøgade/Margrethevej
​ Søndergade/Margrethevej
Løkken
​ Industrivej/Løkkensvej
Lokalbyer
​ Astrup, Bjergby, Harken, Horne, Hundelev, Hørmested, Lendum, Lørslev, Mosbjerg, Poulstrup, Rakkeby, Sønderlev, Tolne,
Tornby, Vrensted og Åbyen.
​ I Tversted udgår det hidtidige lokalcenter på sydøst­siden af rundkørslen ved Skagensvej. Området har tidligere rummet en
dagligvarebutik, der er flyttet til nye lokaler i bymidten.
Der kan i det enkelte lokalcenter etableres max. 3.000 m² bruttoetageareal med henblik på detailhandel, herunder max. 1.000
m² for den enkelte butik, der sælger dagligvarer eller udvalgsvarer.
Rammer for nybyggeri og omdannelse af eksisterende bebyggelse til butiksformål i planperioden 2013­2017 fremgår af
retningslinje 3.6.
Redegørelse
Jf. Planloven kan der udlægges arealer til butiksformål (daglig­ og udvalgsvarer) i et lokalcenter, som alene betjener en
begrænset del af en by eller en bydel, landsby, et sommerhus¬område eller lignende. Med henblik på, at brugerne af sommerhusene understøtter detailhandelen i byerne udlægges ikke lokalcentre i
sommerhusområderne. For butik, der allerede er etableret i sommerhusområderne gælder, at den kan udvides med
udgangspunkt i retningslinje 3.8 vedr. enkeltstående butik. I Åbyen, Horne, Hørmested, Hundelev, Rakkeby, Sønderlev og Vrensted er der ikke udpeget detailhandelsområder:
I Åbyen gives mulighed for etablering af butikker med facade til Allingdamvej.
I Horne gives mulighed for etablering af butikker med facade til Stendyssevej.
I Hørmested gives mulighed for etablering af butikker med facade til Hørmestedvej.
I Hundelev gives mulighed for etablering af butikker med facade til Løkkensvej og Vennebjergvej.
I Lørslev gives mulighed for etablering af butikker med facade til Ugiltvej.
I Rakkeby gives der mulighed etablering af butikker med facade til Rakkebyvej, Harkensvej og Munkedalsvej.
I Sønderlev gives der mulighed etablering af butikker med facade til Skallerupvej.
I Vrensted gives der mulighed etablering af butikker med facade til Vrenstedvej, Brønderslevvej, Bådstedhedevej og
Stationsvej.
I Tversted udgår det hidtidige lokalcenter på sydøst­siden af rundkørslen ved Skagensvej. Området har tidligere rummet en
dagligvarebutik, der er flyttet til nye lokaler i bymidten. Alle øvrige udpegninger er uændrede i forhold til Kommuneplan 2009.
Rammer for nybyggeri og omdannelse af eksisterende bebyggelse til butiksformål i planperioden 2013­2017 fremgår af
retningslinje 3.6.
3.5 Områder til særlig pladskrævende varegrupper
Der udpeges ­ som vist på kortet ­ områder til særlig pladskrævende varegrupper i Hjørring, områdebyerne samt lokalbyen
Bindslev:
Hjørring:
​ Begge sider af Frederikshavnsvej fra Sprogøvej i øst til Frederikshavnsvejs overgang til Parallelvej i vest.
​ Ejendommen Sct. Cathrine Vej 23 i tilknytning til bydelscenter Kvægtorvet. Ejendommen kan anvendes med henblik på salg af
biler.
Hirtshals: Vestsiden af Dalsagervej.
Sindal: Vestlige del af Ved Banen.
Vrå: Sdr. Alle/Vester Ringvej.
Tårs: Nordlige side af Industrivej.
14 / 194 Løkken: Begge sider af Industrivej fra Egevej i syd til rundkørslen ved Løkkensvej i nord.
Bindslev: Begge sider af Industrivej samt øst­ og nordsiden af Vesterå.
Redegørelse
Pladskrævende varegrupper omfatter jf. loven: biler, lystbåde, campingvogne, planter, havebrugsvarer, tømmer,
byggematerialer, grus, sten­ og betonvarer samt møbler. Listen er udtømmende. Butikker, der sælger særligt pladskrævende varegrupper, må alene sælge disse varer. Dog kan der i butik, der forhandler
tømmer og byggematerialer, etableres et særligt afsnit med et bruttoetageareal på maksimum 2.000 m² med varer, der ikke er
særligt pladskrævende, men som anvendes i forbindelse med tømmer og byggematerialer.
Ejendommen Sct. Cathrine Vej 23 kan tages i brug med henblik på salg af biler. Alle øvrige udpegninger er uændret i forhold til
Kommuneplan 2009.
For møbler gælder, at der i hvert enkelt tilfælde skal redegøres for, hvorfor den pågældende butik ikke kan placeres i bymidte
eller sekundært i bydelscenter. Se generelle overvejelser nedenfor. Redegørelse vedr. etablering af møbelbutikker udenfor Hjørring bymidte og bydelscentre: I området til pladskrævende varegrupper langs Frederikshavnsvej i Hjørring gives mulighed for etablering af møbelbutikker på
baggrund af nedenstående redegørelse.
Jf. Planlovens § 11 e, stk. 7 skal der for den del af kommuneplanen, der indeholder rammer for etablering af møbelbutikker
uden for bymidten f.eks. i et område til pladskrævende varegrupper redegøres for, hvorfor en placering i bymidten, et
bydelscenter eller et aflastningsområde ikke er mulig.
Hjørring bymidte afspejler byens historie som købstad. Bymidten, der samtidig udgør byens ældste del, er præget af fine gamle
gadeforløb med velbevarede købmandsgårde og anden bebyggelse fra 1800­ og 1900­tallet. Det er karakteristisk for
byområdet, at den oprindelige struktur med forhus og baghuse mange steder er velbevaret og danner fine gårdmiljøer.
Området rummer en række fredede huse samt flere bevaringsværdige huse. Dele af området er omfattet af en bevarende
lokalplan, der har til formål at fastholde de særlige arkitektoniske og kulturhistoriske kvaliteter, herunder at bevare den lokale
byggetradition.
Der vurderes ikke i bymidteområdet eller umiddelbart uden for dette område at kunne etableres sammenhængende arealer
f.eks. i forbindelse med byomdannelse, der kan give mulighed for etablering af et større byggeri, der kan rumme en
velassorteret, større møbelbutik. Der er som byomdannelse etableret butikscenter: Metropol og Bispetorv. Planlægningen giver for Metropol mulighed for
etablering af udvalgsvarebutikker med et bruttoetageareal på max. 1.500 m² og for Bispetorv mulighed for tilsvarende
butikker med et bruttoetageareal på max. 2.000 m². De 2 centre giver således ikke mulighed for placering af større
møbelbutikker. Begge centre er i 2012 stort set fuldt udbyggede i forhold til de fastsatte maksimale butiksarealer.
Der er i Hjørring udpeget 3 bydelscentre: Højene, Kvægtorvet ved Åstrupvej og Bispensgade. Der vurderes for Højene og
Bispensgade ikke at være mulighed for etablering af større møbelbutik, da en væsentlig del af det max. bruttoetageareal på
5.000 m² allerede er anvendt til én eller flere dagligvarebutikker. Det aflastningsområde, der i Regionplan 2005 er udpeget omkring den inderste del af Frederikshavnsvej, er sammenfaldende
med området til pladskrævende varegrupper langs Frederikshavnsvej for så vidt angår den inderste halvdel af området. Det er vurderingen, at den begrænsede mulighed for etablering af møbelbutik i bymidten og de 3 bydelscentre, der er
beskrevet i det ovenstående, ikke giver en tilfredsstillende udviklingsmulighed for denne butikstype i Hjørring.
Der er i dag (juni 2012) 4 butikker, der forhandler møbler helt eller delvist, i det udlagte område til pladskrævende varegrupper
langs Frederikshavnsvej.
3.6 Rammer for nybyggeri og omdannelse af eksisterende bebyggelse til butiksformål
Der fastsættes for planperioden 2013­2017 rammer for nybyggeri og omdannelse af eksisterende bebyggelse til butiksformål,
som fremgår af detailhandelsskema 3.6, der kan ses i højre side.
Rammerne fastsættes for bymidter, bydelscentre og lokalcentre samt for områder udlagt til pladskrævende varegrupper.
Redegørelse
Planloven fastsætter, at kommuneplanen skal indeholde en oversigt over eksisterende arealer, der anvendes til
detailhandelsformål. Oversigten skal opdeles i bymidter, bydelscentre, lokalcentre og områder til pladskrævende varegrupper.
Tallene i oversigten er tilvejebragt på baggrund af Detailhandelsanalysens baggrundsmateriale samt BBR­oplysninger. For dele af områderne fastsættes der en fælles ramme med henblik på etablering af nye butiksarealer til dagligvarer eller
udvalgsvarer. For andre områder er rammen fastsat med henblik på enten dagligvarer eller udvalgsvarer. I forbindelse med detailhandelsanalysen er det i vinteren 2011­2012 vurderet, at 5.000­6.000 m² butikslokaler stod tomme i
Hjørring bymidte (i dette areal indgår de ca. 2.500 m² i stueetagen af det nye rådhus ved Springvandspladsen). For at styrke
udviklingen i Hjørring bymidte fastsættes en begrænset ramme for etablering af nye butiksarealer i bydelscenteret ved
Kvægtorvet. Det betyder, at der i planperioden kun kan ske om­ og tilbygninger af eksisterende butikker i bydelscentret ved
Kvægtorvet. Bydelscentrets restrummelig på ca. 3.000 m² kan dermed ikke anvendes til etablering af nye butikker. Udvidelsen af Hjørring bymidte med etableringen af Metropol og Bispetorv er i dag stort set udnyttet. I Metropol er der en
meget begrænset restrummelighed op til de max. 18.000 m², som lokalplanen giver mulighed for. På Bispetorv har lokalplanen
en restrummelighed på ca. 2.200 m² op til de fastsatte max. 12.000 m². Det vurderes ikke at være muligt at udnytte denne
restrummelighed på grund af områdets konkrete udformning. Restrummelighed for Metropol og Bispetorv samt mulighed for
etablering af butik i stueetagen i det nye rådhus indgår ikke i de fastsatte rammer i skemaet.
I Hirtshals er der lokalplanlagt for en ny stor dagligvarebutik på max. 3.500 m² på Sporviften. Denne rummelighed indgår ikke i
den fastsatte ramme i skemaet.
I Sindal er der en rummelighed i området Ved Banen på sydsiden af Hjørringvej i områdets vestlige del. Denne rummelighed er
fastsat til 1.000 m² og er omfattet af den fastsatte ramme i skemaet.
Der gives mulighed for 50.000 m² til pladskrævende varegrupper ved Frederikshavnsvej i Hjørring samt 10.000 m² i hver af
områdebyerne.
15 / 194 Hjørring
Bymidten
Bydelscenter Kvægtorvet
Bydelscenter Højene
Bydelscenter Bispensgade
Lokalcenter Idræts Alle
Lokalcenter Nordens Alle
Lokalcenter Frilandsvej
Pladskræv. varegrp. Frederikshavnsvej
Pladskræv. varegrp. Kvægtorvet
Hirtshals
Bymidten
Lokalcenter Margrethevej
Lokalcenter Søndergade
Pladskrævende varegrupper
Løkken
Bymidten
Lokalcenter Industrivej
Pladskrævende varegrupper
Vrå
Bymidten
Pladskrævende varegrupper
Tårs
Bymidten
Pladskrævende varegrupper
Sindal
Bymidten
Pladskrævende varegrupper
Bindslev
Bymidten
Pladskrævende varegrupper
Tversted
Bymidten
Lønstrup
Bymidten
Hørmested
Lokalcenter
Pladskrævende varegrupper
Øvrige lokalbyer
Lokalcenter
note 1
note 2
note 3
note 4
note 5
note 6
note 7
note 8
note 9
note 10
note 11
45200
1.888
2150
4350
792
1373
650
0
0
3500
3500
3500
3500
1000
1000
1000
11500
1650
1100
4230
3500
1000
1000
7000
1692
1275
3500
1000
4300
800
3500
4000
3454
3500
9000
0
3500
3800
3250
1500
2130
1500
1950
2000
2000
2000
2000
1000
1000
1000
Udvidelsesramme i
planperioden
2013-2017
Note
Dagligvarer
Pladskrævende
varegrupper
Max.
samlet
bruttoareal
Udvalgsvarer
Max størrelse pr.
butik
Udvalgsvarer
Eksisterende
bruttoareal
Dagligvarer
By, centertype og beliggenhed
5000
1200
48200
2088
3150
5000
3000
3000
3000
50000
1200
1500
50
210
0
0
5000
13000
1700
1310
10000
2000
308
0
5000
9000
3000
10000
5300
10000
1000
5000
5000
10000
1000
5000
10000
10000
1000
5000
3850
5000
500
5000
1000
2630
500
8
1500
1000
2950
1000
8+9
0
9500
1000
1000
ej opgjort
1000
2000
1000
1000
2000
1000
2000
2000
2000
1000
9500
1000
3000
9500
2000 1000 1
200
0
1000
0
650
208
0 2
0
0 3
500
0
4
5
750
6
7
2
0 10
0 11
3000
excl. restrummelighed i lokalplanerne for Metropol, Bispetorv og rådhusbygningen
udvidelsesmulighed op til 1.000 m² pr. eksisterende butik
da eksisterende butik er større end 1.000 m², er der ingen udvidelsesmulighed
rammen er incl. de 28000 m² der jf. retningslinje kan planlægges for til 3 store butikker
arealet er knyttet til Sct. Catrine Vej 23 med henblik på etablering af salg af biler
excl. 3.500 m² der er planlagt til nyt supermarked v. sporviften
af rammen reserveres ca. 1.150 m² til udvidelse af SuperBrugsen
omfatter ikke butik, galleri og salg af egne varer etableret i tilknytn. til indehavers egen bolig
af rammen reserveres ca. 750 m² til udvidelse af butikken v. Egelunds Camping og Motel
samlet ramme for den enkelte lokalby til udvidelse og nyetablering
er knyttet til eksist. butik (udvalgsvarer + pladskrævende varegrupper) jf. lokalplan 02.17.2006
3.7 Planlægning for store butikker med særligt pladskrævende varegrupper
I Hjørring by kan der i perioden 2013­2017 planlægges for én butik med et bruttoetageareal på indtil 12.000 m² og to butikker
med et bruttoetageareal på indtil 8.000 m².
Redegørelse
Kommunen fastsætter selv arealstørrelser for butikker, der forhandler særlig pladskrævende varegrupper.
For område til særligt pladskrævende varegrupper langs Frederikshavnsvej gives der mulighed for, at der i perioden 2013­
2017 kan planlægges for 3 butikker med større bruttoetageareal med mulighed for tiltrækning af større butikker af regional
betydning.
Der skal for detailhandelscentre, enkelt butik mv., der på grund af størrelsen har regional betydning, udarbejdes VVM­
redegørelse.
3.8 Enkeltstående butikker
Der kan i Hjørring, områdebyerne, lokalbyerne og landsbyerne etableres enkeltstående butikker, der alene betjener
lokalområdets daglige forsyning med et max. bruttoetageareal på 1.000 m². Nye enkeltstående butikker med et bruttoetageareal større end 250 m² skal etableres i en afstand på min. 500 m til bymidte,
bydelscenter, lokalcenter og andre enkeltstående butikker med et lignende vareudbud og et bruttoetageareal større end 250
m².
Redegørelse
Retningslinjen regulerer enkeltstående butikker, som alene betjener en begrænset del af en by eller en bydel, landsby,
sommerhusområde eller lignende. Den maksimale arealstørrelse for denne butikstype svarer til den i loven fastsatte.
Enkeltstående butikker må jf. planloven alene tjene til lokalområdets daglige forsyning. For at der reelt er tale om
enkeltstående butik, betyder det i praksis, at nye enkeltstående butikker som udgangspunkt skal placeres med en indbyrdes
afstand på mindst 500 m i luftlinje til alle andre enkeltstående butikker eller til områder udlagt til butiksformål. Afstandskravet
kan mindskes i situationer, hvor en fysisk barriere gør, at den reelle afstand er større for biler, cyklende og gående f.eks.
større vej eller jernbane uden mulighed for krydsning.
3.9 Butik i tilknytning til særlige anlæg
Der kan i tilknytning til tankstation, togstation, stadion, fritliggende turistattraktion o.lign., der ligger uden for områder udlagt
til bymidte, bydelscenter, og lokalcenter, og til brug for de kunder, der benytter det pågældende anlæg på grund af dets
primære funktion, etableres butik med et bruttoetageareal på indtil 200 m². Ophører driften af det særlige anlæg, skal driften
af butikken samtidig ophøre.
I tilknytning til Hirtshals Transport Center kan der etableres butik med et samlet areal på max. 500 m², dog et salgsareal på
max. 250 m².
Redegørelse
Kommunen fastsætter selv butiksstørrelse for disse butikker. Da der jf. loven ikke må være tale om en selvstændig butik, men
blot butik, der servicerer de kunder, der besøger stedet på grund af hovedaktiviteten, vurderes en butiksstørrelse på maks.
200 m² at opfylde dels lovens krav og dels at give mulighed for etablering af en bæredygtig butik.
Det er dog vurderet, at der på grund af Hirtshals Transport Centers særlige placering og brugergruppe med bl.a. et stort antal
lastbilchauffører kan etableres en butik med et større areal med henblik på salg af de særlige varer, som bl.a. lastbilchauffører
efterspørger.
3.10 Mindre butik med henblik på salg af egen produktion
I tilknytning til produktionsvirksomhed kan der etableres en butik med et bruttoetageareal på indtil 200 m² med henblik på
salg af egne varer.
Redegørelse
Kommunen fastsætter selv butiksstørrelse for disse butikker med henblik på salg af egne produkter i tilknytning til en
virksomheds produktionslokaler. Da der jf. loven er tale om mindre butik med salg af egne producerede varer, vurderes det, at
en butiksstørrelse på max. 200 m² imødekommer dels lovens intention dels virksomhedens ønske om etablering af en
bæredygtig butik. Denne butiksstørrelse indgår allerede i mange lokalplaner for erhvervsområder.
3.11 Særlige bestemmelser: Aflastningsområde ved Frederikshavnsvej, Hjørring
Det udlagte aflastningsområde ved Frederikshavnsvej ­ som vist på kortet ­ fastholdes med mulighed for etablering af
dagligvarebutikker med et samlet areal på 4.800 m² og udvalgsvarebutikker med et samlet bruttoetageareal på maksimum
8.000 m².
De 4.800 m² til dagligvarebutik er knyttet til matr. nr. 26a og 26 au, Hjørring Markjorder, og kan ikke, helt eller delvist, flyttes
til anden lokalitet.
Redegørelse
Området omfatter den inderste del af Frederikshavnsvej ­ fra Ringvejen i øst til Lille Østergade i vest. Der er i området over tid udviklet et alternativt butiksområde, som i en vis udstrækning fungerer som aflastning for bymidten.
Der er her lokaliseret en større dagligvarebutik og butikker, der forhandler varer, der tidligere var omfattet af planlovens
bestemmelser vedr. pladskrævende varegrupper, samt større specialbutikker bl.a. kontor­ og bilartikler, babyudstyr, køkkener
samt tæpper/gulve. I et vist omfang er der også etableret almindelige udvalgsvarebutikker i området.
I Regionplan 2005 var der fastsat en ramme for områdets samlede bruttoetageareal til detailhandelsformål på henholdsvis
4.800 m² til dagligvarer og 8.000 m² til udvalgsvarer.
Eksisterende dagligvarebutik beliggende Frederikshavnsvej 42 med et bruttoetageareal på ca. 4.800 m² kan ikke udvides, da
16 / 194 der jf. planloven ikke kan etableres dagligvarebutik med et bruttoetageareal større end 3.500 m².
3.12 Nyetablering af butikker på baggrund af eksisterende lokalplaner
Ved nyetablering af butik på baggrund af eksisterende lokalplan, hvor der i planen ikke er fastsat butiksstørrelse, fastsættes
der for bymidter og bydelscentre et bruttoetageareal for dagligvarebutik på max. 3.500 m² og udvalgsvarebutik på max. 2.000
m² og for butikker til et lokalområdets forsyning (lokalcenter, enkeltstående butik m.v.) et bruttoetageareal på max. 1.000 m².
Redegørelse
Det præciseres, at det er en del af forudsætningerne bag Planlovens regulering af detailhandlen, at det er hensigten at
hindre, at eksisterende lokalplaner, der giver mulighed for butiksstørrelser, der er større end de, der nu gives mulighed for i
loven, udnyttes.
Kort
Vis stort kort
Zoom til kommune
Kort
Satellit
Det internationale fødevare marked besøger Springvandspladsen i Hjørring bymidte
17 / 194 Hjørring
Hjørring by er kommunens hovedby. Der bor knap 25.000 mennesker, som svarer til en tredjedel af kommunens indbyggere.
Byen er nu, som i hele dens lange historie, center for handel og administration. Gennem de senere år er Hjørrings position
som den betydeligste handelsby i Vendsyssel blevet styrket væsentligt, blandt andet ved opførelsen af shoppingcentret
Metropol, gågademiljøet i Strømgade/Østergade og ved etableringen af Bispetorvet med Føtex og andre kædebutikker. Langs
Frederikshavnsvej er lokaliseret en række større butikker til udvalgsvarer og særligt pladskrævende varer.
Tilbage til forsiden
Se alle temakort
Byen har formået til stadighed at udbygge sin rolle som administrativt centrum og rummer i dag store offentlige
arbejdspladser, der udover den kommunale administration også omfatter bl.a. Sygehus Vendsyssel, Militæret, Retten i Hjørring
og Skattecentret.
Et stærkt kendetegn ved Hjørring er byens kulturprofil, hvor byen har en række spændende kulturelle institutioner inden for
museer, teater og musik. Hjørring har bl.a. Vendsyssel Historiske Museum, Vendsyssel Kunstmuseum og et kommende
Teateroplevelseshus, hvor Vendsyssel Teater skal have til huse.
Ligeledes er byens naturprofil (Det Grønne Hjørring) et stærkt kendetegn.
Som beskrevet i udviklingsplanen bliver udfordringen de kommende år at fastholde og videreudvikle Hjørrings styrker inden for
byliv, kultur og natur, således byens tiltrækningskraft på unge og andre tilfyttere kan udbygges.
Mål
Hjørrings rolle som hovedby skal styrkes med attraktivt byliv og kulturliv. Aktiviteterne skal rumme de unge og bygge på
byens styrker: kulturliv, uddannelse, handel, de mange arbejdspladser og det grønne miljø.
Hjørring skal som hovedby være kommunens centrale drivkraft, der står stærkt eksternt og internt i kommunen og med
sin synlighed og kraft kan tiltrække udvikling, som smitter af på hele kommunen.
Bylivet i Hjørring skal koncentreres i byens midte, så der sikres liv, mangfoldighed og service.
Hjørring skal fortsat være den betydeligste handelsby i Vendsyssel.
Hjørring skal være Vendsyssels førende uddannelsesby. Det betyder en særlig satsning på at fastholde og udvikle
uddannelsestilbuddene i kommunen.
Der skal være gode praktikpladser, mulighed for studiejobs og ungdomsboliger.
Med satsning på Teateroplevelseshuset skal Hjørring med sin kulturelle historie være den regionale kilde til kulturlivet.
Hjørring skal bosætningsmæssigt styrkes bredt, dels med nye boliger til unge og ældre og dels nye familieboliger.
Der gennemføres en planlægning for Vendelbogade­området i Hjørring.
Adgangen til Hjørring bymidte, særligt ad Frederikshavnsvej og Bispensgade, skal bearbejdes trafikalt og forskønnes.
Hjørrings karakteristiske grønne træk skal styrkes. De mange grønne kiler og grønne bånd, som binder bydelene
sammen, og som har stor rekreativ værdi, skal friholdes for bebyggelse.
Strategi
Byliv
I dag forventer erhvervsliv, borgere, turister og besøgende at finde et pulserende byliv, at bymidtens gågader fungerer som
indbydende byrum med oplevelser og opholdsmuligheder. Byens centrale byrum skal derfor opleves summende af liv i
øjenhøjde. Det betyder, at arealer og bygninger skal anvendes intensivt, således at der i bymidten er mange mennesker i
byrummene. Mennesker, der har noget for, skaber oplevelser, bevægelse, færdsel til fods og på cykel, ansigter at spejle sig i.
Værktøjerne til at skabe denne udvikling er flere: detailhandel, liberale erhverv, kulturelle oplevelser, trafik og
bygningsstruktur
De kommende års byudvikling i Hjørring vil derfor fastholde et levende koncentreret bycenter med balance mellem den
historiske bykerne og moderne byggeri på kanten af bymidten. Der satses på moderne byggeri, der også rummer mange
boliger, tæt på offentlige transportmidler, på kulturelle fyrtårne og fremtidssikre rammer for idrætslivet ved Park Vendia.
Hovedbyen Hjørring skal være kendetegnet ved sin eksponering af et aktivt byliv med handel, kulturtilbud og videregående
uddannelsesinstitutioner.
Hjørring bymidte afspejler byens historie som købstad og administrationsby. Bygningsstrukturen er homogen og kendetegnet
ved overvejende 3−4 etager høje huse med røde tegltage. Denne bygningsstruktur skal også fremover være gældende i den
historiske del af bymidten, hvor ny bebyggelse skal tilpasses den eksisterende struktur. Det vil sige, at den skala og rytme
bygninger og gadeforløb udgør, skal danne forudsætning for nye bygningers udformning. I kontrast hertil gives der mulighed
for en ny høj bygningstype på kanten af bymidten.
Kvaliteten af byens gader, torve og pladser spiller en væsentlig rolle for bylivet og for byens attraktionsværdi som helhed. Der
skal arbejdes med forbedringer og forskønnelse af byrummene med henblik på at understøtte det levende byliv i Hjørring. Som
et eksempel kan fremhæves, at Østergade er omdannet til en anderledes gågade, hvor der på de gåendes præmisser også er
plads til cyklister i et gaderum med "lommer" til ophold, leg, siddemøbler, udstilling og andre flytbare aktiviteter.
Ligeledes spiller byens indhold af gade­ og vejtræer og grønne områder ­ både kvalitativt og kvantitativt ­ en væsentlig rolle
for byens attraktionsværdi.
De liberale erhverv bidrager, sammen med de offentlige serviceerhverv, væsentligt til livet i byens midte. Personale og kunder
fylder byens gader og benytter bymidtens shoppingmuligheder, kulturtilbud samt drager fordel af placering tæt på kollektiv
trafik.
Detailhandel
Handelslivet bidrager væsentligt til, at der er liv i byen, at man møder mange mennesker, at det at gå tur i byen er en
attraktion. Det er vigtigt, at butikkerne ligger side om side, så man kan nå dem til fods.
Detailhandlen i Hjørring skal udover at betjene kommunens opland også tiltrække kunder fra resten af Vendsyssel og turister,
herunder endagsturister fra Norge. Kvaliteten af detailhandelsmiljøet spiller en væsentlig rolle for bylivet og er afgørende for
byen som attraktion. Hjørring skal tilbyde et inspirerende og intensivt shoppingmiljø med en bred sammensætning af kæde­ og
specialbutikker.
Gågaderne, Metropol samt butikkerne på Bispetorvet skal understøtte og supplere hinanden og samlet set fungere som byens
overordnede og koncentrerede detailhandelsområde, hvor landsdækkende kædebutikker blandes med mindre specialbutikker.
Fremover skal der i høj grad arbejdes på at gøre den centrale del af byen levende og aktiv i dagtimerne. Det kræver en
indsats fra både de private og kommunens side at bibeholde livet og aktiviteterne i gågadesystemet fra Sct. Olai Plads over
Springvandspladsen til Metropol og Langelandsgade.
De eksisterende udvalgsvarebutikker langs Frederikshavnsvej er en udfordring for koncentrationen af liv i bymidten. Der er
risiko for, at handlen spredes over et stort område, så den nordlige del af gågadesystemet ikke kan fastholde sin
handelsposition og mister attraktionsværdi. Derfor gives der ikke mulighed for yderligere udvalgsvarebutikker langs
Frederikshavnsvej.
Velbeliggende erhvervsarealer
Det er vigtigt, at der kan planlægges for og udbygges med erhvervsarealer, der kan imødekomme erhvervslivets ønsker om
god beliggenhed. Udlægning af nye erhvervsarealer skal ske i forlængelse af eksisterende erhvervsområder efter princippet
18 / 194 inde fra og ud.
Det er attraktivt for virksomheder at opnå en synlig placering tæt på motorvejen. Der er gennem eksisterende arealudlæg
mulighed for transporttunge og transportrelaterede virksomheder at lokalisere sig motorvejsnært vest for motorvejen.
Udnyttelse af erhvervsarealerne og synligheden ved motorvejen skal indtænkes i detailplanlægningen i form af lokalplaner for
området, hvor der skal stilles arkitektoniske krav til bebyggelsen, så byggeriet kan medvirke til at give byen en indbydende
facade, der giver lyst til at opleve byen bag facaden.
Det er en klar forudsætning for udbygning af erhvervsarealerne, at de overordnede statslige mål om klare grænser mellem by
og land, og om sammenhængende byudvikling i form af udbygning indefra og ud, ikke kan fraviges. Motorvejen er en sådan
klar grænse og som udgangspunkt grænse for byudviklingen i Hjørring. Udlæg af erhvervsarealer på østsiden/ydersiden af
motorvejen er ikke en del af kommuneplanens langsigtede perspektiver, da det vil medføre løsrevet byudvikling og bryde med
princippet om, at byen skal udvikles sammenhængende, indefra og ud.
Uddannelse
Uddannelsesmiljøet spiller en væsentlig rolle i Hjørring både for det private erhvervsliv og de store offentlige arbejdspladser,
men også for kulturen og bylivet.
Kommunen samarbejder med uddannelsesinstitutionerne om forskellige udviklingsprojekter med henblik på at generere nye
uddannelsestilbud og skabe nærværende byrum, hvor de unge har lyst til at opholde sig.
Nye uddannelsestilbud skal placeres i forbindelse med uddannelsesområdet øst for bymidten. Der findes en potentiel
rummelighed på Stadiongrunden til at udvikle de eksisterende uddannelsesinstitutioner eller etablere nye uddannelser, der
understøtter kulturliv, kulturarv, erhvervsliv og oplevelseserhvervene. Dette samarbejde kan udvikles til også at integrere
kommunens erhvervsliv.
Nye byrum med plads til ophold og aktiviteter skal placeres i forbindelse med bymidten og det kommende
Teateroplevelseshuset for at samle liv og aktiviteter.
Kultursatsning
Hjørring har et stærkt kulturelt fundament, både inden for musik, teater og kunst. Byen har derfor et stort potentiale til at
udbygge og udvikle den kulturelle profil.
Kulturlivet skal i højere grad koncentreres omkring og sammenkædes med bylivet, således det kan eksponeres mere og
udfoldes der, hvor folk mødes og færdes. Der bliver derfor arbejdet med at styrke Hjørrings kulturelle identitet som
"Kulturkilden" i Vendsyssel.
Som en del af arbejdet med at skabe en kulturel identitet er der lagt vægt på at få opført et kulturelt fyrtårn, der rækker ud
over bygrænsen. Det arbejde resulterer i, at der nu etableres et "state of the art" Teateroplevelseshus i Hjørring midtby. Det
nye Teateroplevelseshus er tænkt som en integreret del af byens rum, og der skal derfor være plads til passage, ophold og
aktiviteter i husets foyer, således bylivet trækkes ind i huset og skaber liv. Ligeledes skal husets funktioner trækkes ud i de
omkringliggende byrum, i særdeleshed på Mammutpladsen, og afspejle husets aktiviteter i bybilledet.
Det er ligeledes et ønske, at det scenografiske aspekt af teaterkulturen videreføres og nyfortolkes i byens rum. Der kan
således arbejdes med at iscenesætte de mange skulpturer, der er opsat i byens rum, iscenesætte byens borgere og deres
brug af byen, eller ved at indføre en scenografifestival, hvor lyskunstnere og scenografer kan arbejde med byen som et lærred
for oplevelser.
Vendelbogade­området
Vendelbogade­området er beliggende lige nord for Hjørring bymidte. Vendelbogade er skabt ved et stort gadegennembrud,
som blev foretaget omkring 1990, hvilket tydeligt kan aflæses i området. Idet gadegennembruddet er sket efter bebyggelsens
opførelse, orienterer bebyggelsen sig ikke mod Vendelbogade, men mod de tilstødende gader. På den øst­vest gående
strækning er den rumlige, bebyggelsesmæssige karakter helt fraværende. Flere af bygningerne fremstår desuden nedslidte,
og området trænger generelt til bygningsfornyelse og forskønnelse.
Der er derfor udarbejdet en helhedsplan for Vendelbogade­området med tre scenarier for fremtiden. Heri gennemgås
områdets nuværende problemstillinger med anbefalinger til løsninger omkring de fremtidige vejstrukturer, grønne strukturer,
bebyggelsesmæssige strukturer samt kulturelle elementer, for at udfolde det fremtidige potentiale, så området i fremtiden
bliver en attraktiv del af byen.
På baggrund af helhedsplanen skal der udarbejdes et tillæg til Kommuneplan 2013, som fastlægger nye rammer for området i
overensstemmelse med helhedsplanens principper. Processen omkring kommuneplantillægget giver projektet mulighed for
særlig opmærksomhed i offentligheden.
Bosætning
Drikkevandsinteresser i oplandet omkring Hjørring medfører begrænsninger for byudvikling i disse områder. Nordøst for byen
ligger et område med særlige drikkevandsinteresser, og i den sydøstlige del af byen ligger indvindingsopland til alment
vandværk.
Det forventes derfor, at den væsentligste del af byudvikling til boligformål i Hjørring i fremtiden skal ske på vestsiden af byen,
hvor boligerne vil ligge hensigtsmæssigt i forhold til Hirtshalsbanen og den planlagte omfartsvej sydvest om byen. I denne
kommuneplan udlægges to større arealer til nye boliger ved Teglgårdsvej, Vellingshøjvej samt et mindre areal ved
Halvorsmindevej.
Teglgårdsvej
Arealudlægget på ca. 7 ha til boliger ved Teglgårdsvej udgør femte og sidste etape af et større byudviklingsområde syd for
Løkkensvej i den vestlige del af byen. Der gives mulighed for opførelse af åben­lav og tæt­lav bebyggelse samt
etagebebyggelse. Området ligger hensigtsmæssigt i forhold til Hirtshalsbanens trinbræt "Teglgårdsvej" og en mulig omfartsvej
sydvest om byen.
Vellingshøjvej
Arealudlægget på ca. 22 ha til boliger ved Vellingshøjvej udgør første etape af et nyt større byudviklingsområde på ca. 55 ha.
Byudviklingsområdet er en naturlig afrunding af den nordlige del af bydelen Højene nord for Vellingshøjvej og afgrænses mod
vest af Hirtshalsbanen. Området skal udlægges som en ny grøn og bæredygtig bydel med nytænkte bebyggelsesstrukturer,
arkitektur, grønne områder, rekreativ anvendelse af regn­ og overfladevand samt trafikdifferentiering.
De bærende elementer for planlægningen af det samlede byudviklingsområde er mindre grunde med store grønne og blå
fællesarealer. I forbindelse med udarbejdelse af lokalplan for første etape skal der udarbejdes en helhedsplan for hele
området. Helhedsplanen skal redegøre for den nærmere arealanvendelse, trafikstrukturer, bebyggelsesstrukturer mv. samt
skitsere en etapevis udbygning.
Halvorsmindevej
Arealudlægget på ca. 1 ha til boliger syd for Halvorsmindevej til boliger er en huludfyldning og grænser mod nord op til den
eksisterende bebyggelse langs sydsiden af Halvorsmindevej. Der skal skabes sammenhæng mellem boligområdet og den
eksisterende bebyggelse langs Halvorsmindevej.
Moderne boliger i bymidten
Der påtænkes udarbejdet en boliganalyse for kommunen. Men der ses allerede tendenser i retning af, at Hjørring skal have
styrket sit boligtilbud for seniorer og for de unge, der påbegynder en uddannelse i byen. Disse befolkningsgrupper ser ud til at
ønske sig bymidtenære lejligheder. På denne baggrund er der skabt muligheder for en bymidtenær boligudbygning på
sydsiden af bymidten og jernbanen, hvor der samtidigt er nærhed til store grønne områder.
19 / 194 Høje huse i Hjørring
Bestræbelserne for at skabe en moderne by i bevægelse, med et mangfoldigt byliv, og som kan tiltrække nye borgere og
virksomheder forudsætter, at nye muligheder undersøges og vurderes, herunder også opførelse af høje huse. Med henblik på
at tilføre Hjørring ny identitetsskabende arkitektur, opnå tæthed og intensiv udnyttelse af bymidtearealerne og tilføre
bymidten en ny koncentration af blandede funktioner, som kan understøtte bylivet, er der åbnet op for muligheden for at
bygge højt på kanten af Hjørring bymidte.
Retningslinje 2.1.4 fastlægger en række krav, som skal være opfyldt, inden der kan tillades byggeri, som er væsentlig højere
end byens eksisterende profil med 3−4 etager, som præger de centrale dele af byen og handelsgaderne omkring
Springvandspladsen.
Indfaldsveje
Indfaldsvejene er det første, man ser ved ankomst til byen. Det er derved også dem, der giver det første indtryk af byen. Det
er derfor vigtigt, at indfaldsvejene afspejler det billede, man ønsker omverden skal have af byen.
Både Frederikshavnsvej og Bispensgade er nedslidte og utidssvarende ­ det er derfor vigtigt at fokusere på, hvordan disse
kan omdannes til spændende korridorer, der virker indbydende og afspejler billedet af Hjørring som en attraktiv og aktiv by.
Omdannelsen kan ske på flere måder, både i form af nye planer for anvendelse af ejendommenes ubebyggede arealer, men
også ved beplantning, belysning, belægning, skiltning og ændringer i vejprofilen.
Grønne kiler
Byens grønne kiler og naturområder er vigtige landskabelige og naturmæssige værdier, der skal friholdes for bebyggelse.
Byens grønne træk skal i højere grad inddrages i byens helhedsplanlægning som sammenkædende elementer mellem
bydelene.
Der skal arbejdes med at nedbryde den barriere, som jernbanen skaber mellem den eksisterende bymidte og området syd for.
Et godt eksempel på dette er "Byens Vand"­projektet fra bymidten gennem Folkeparken, Bejts Vænge under
jernbanedæmningen til de sydlige dele af Sct. Knuds By
Beskrivelse
Bymidten
Hjørring er en af landets ældste byer og opstod i middelalderen. Byen udviklede sig i takt med udnævnelse til henholdsvis
købstad og administrativt centrum for Hjørring Amt, etableringen af vejnettet mellem de større nordjyske byer, åbningen af
Hjørring Station og industrialiseringen.
Hjørring bymidte afspejler byens historie som købstad og administrationsby. Gl. Hjørring, byens ældste del, er præget af fine
gamle gadeforløb med velbevarede købmandsgårde og andre huse fra perioden 1800−1900. Det er karakteristisk for bydelen,
at de gamle baghuse er velbevarede og danner fine gårdmiljøer. Området rummer en række fredede og bevaringsværdige
huse, og der er udarbejdet en bevarende lokalplan for området.
Springvandspladsen er med vandkunst og granitbelægning byens centrum sammen med de omkringliggende handelsgader.
Østergade rummer en række større og karakteristiske bygninger fra begyndelsen af 1900−tallet med fine facader og
bygningsdetaljer. Bygningerne har butikker eller publikumsorienterede liberale erhverv i gadeplan.
Gennem passage fra Springvandspladsen er der indgang til P. Nørkjærs Plads. Det centrale element på pladsen er Bjørn
Nørgaards vandkunst og skulpturer. I forlængelse af P. Nørkjærs Plads ligger Vendsyssel Kunstmuseum, der er indrettet i en
tidligere klædefabrik og et godt eksempel på kulturarvens værdi i det moderne bybillede.
Strømgade og Stokbrogade har været gågader siden 1992. Strømgade har et meget varieret facadeudtryk, mens Stokbrogade
er en fin lille gade med et svunget forløb og harmoniske facader. Med henblik på at stimulere bylivet og handlen er Østergade i
2008 blevet omlagt til en anderledes gågade. Gågaden, der er karakteriseret ved forholdsvis stor bredde og mange træer,
forbinder de øvrige gågader med shoppingcentret Metropol.
Brinck Seidelins Gade og Amtmandstoften rummer nogle af de smukkeste og mest bevaringsværdige byggede miljøer i Hjørring
bymidte med flere arkitektonisk spændende bygninger. Bygningernes arkitektur og skala giver midtbyen en fin bymæssig
stemning.
Detailhandel
Gågaderne, Metropol og Bispetorvet rummer midtbyens koncentration af butikker med dagligvarer, udvalgsvarer og
specialbutikker, som foruden byens indbyggere tiltrækker kunder fra et større opland end kommunen. Hjørring har en god
bredde i udvalgsvarer, og også mindre specialbutikker, bl.a. i Nørregade. De tre bydelscentre Højene, Åstrupvej (Kvægtorvet)
og Bispensgade betjener lokalområderne.
Kulturarv
Hjørring har op gennem tiden været udsat for flere brande. De har medført, at den middelalderlige kulturarv næsten kun
repræsenteres ved kirkerne i midtbyen. Til gengæld er der mange bygninger fra perioden 1820­1970, og derudover vidner en
halv snes fredede bygninger om byens købstadshistorie.
Set i forhold til kulturarven er det vigtigt at fastholde de værdier, der ligger gemt her, da de er karakterskabende og med til at
give byen en unik identitet. Det vil være muligt at bygge videre på disse værdier. Det kan f.eks. ske gennem en
arkitekturpolitik eller dialog med husejerne om bevaring af autenticitet og gennem bearbejdning af byrummets inventar,
belægning og beplantning.
Boligområder og bydele
Der ses tydelige spor fra Hjørrings udvikling i byens struktur og arkitektur. Disse spor ses eksempelvis i mangfoldigheden i
byens bebyggelse, der spænder fra etageboliger, gamle villakvarterer og byhuse i den inderste del af byen til velbeliggende
parcelhuskvarterer, rækkehusbebyggelser samt nyere etageboliger i de mere yderbeliggende boligområder.
Den nordlige og vestlige del af byen, Højene, Herregårdskvarteret, kvartererne ved Bellevue og langs Skagensvej, ved
Tøtmosen og Dyregården med flere er præget af store planlagte parcelhusområder, som opført i perioden fra 1960'erne og
frem til i dag. Områderne er forskellige, men det er gennemgående, at områderne er planlagt med respekt for de
landskabelige kvaliteter og drager fordel af beliggenhed tæt på naturområder.
I et øst­vestgående bånd på begge sider af bymidten blandes parcelhusområderne med tæt­lav bebyggelse og
etageboligbyggeri i 3−4 etager. I Vestbyen er der sket en omstrukturering af etageboligbyggeriet, som bl.a. omfatter en
modernisering af lejlighederne og forbedringer af de grønne områder.
I den sydvestlige del af byen er parcelhusene den væsentligste boligform. Sct. Knuds By og Svanelunden repræsenterer på
hver sin måde den byggestil og de bygningstyper, der blev opført i begyndelsen af 1900−tallet. Begge områder har stor fordel
af beliggenheden tæt på de gamle parker.
Efter byomdannelsen af Gasværksbakken er det nye boligområde Svanelundsbakken opstået. Planlægningen giver mulighed
for bebyggelse opført i max. 6 etager. Indtil videre er der opført et ældrecenter, mens seks punkthuse er undervejs.
Ulvegravene er planmæssigt at sammenligne med Højene. På ydersiden af Ulvegravene mod vest er der etableret helt nye
boligområder ved Odbjergvej og Høgesangervej, hvoraf sidstnævnte består af moderne funkispræget byggeri.
I byens sydøstlige del afgrænset af Frederikshavnsvej og Bispensgade ligger et sammensat boligområde, hvor byhuse
langsomt afløses af en del boliger fra 1950−1960'erne. Sammenlignet med byens øvrige boligområder rummer området kun få
grønne områder.
Høje huse i Hjørring
20 / 194 I Hjørring har der har ikke tidligere været tradition eller behov for at bygge højere end de 3−4 etager, som præger de centrale
dele af byen og handelsgaderne omkring Springvandspladsen. Med Sygehus Vendsyssel, Siloen ved Kvægtorvet og opførelsen
af Metropol med ni etager er der taget et skridt ind i en ny epoke i Hjørrings bygningsmæssige udtryk og skala, som står i
markant kontrast til de eksisterende bebyggelser.
Kultur og fritid
Hjørrings styrke er et rigt og mangfoldigt kulturliv med anerkendte institutioner som Vendsyssel Kunstmuseum, Vendsyssel
Historiske Museum, Vendsyssel Teater og Hjørring Teater. Der er lang tradition for at prioritere kunst, musik, teater og idræt
højt. Det kommer bl.a. til udtryk i byens rum, som er udsmykket med kunst.
Vendsyssel Teater opsætter succesfulde egenproduktioner, der høster anerkendelse i hele landet og er et stort potentiale for
byen og egnen. Det er teatrets ambition at producere forestillinger, der har rødder i den vendsysselske poesi, og som både
tilgodeser det folkelige og det excellente.
Vendsyssel Kunstmuseum spiller en væsentlig rolle i profileringen af Hjørring som kulturby, og Vendsyssel Historiske Museum
giver byen og egnens historie dybde.
Byens hovedbibliotek ligger i Metropol. Biblioteket har en eksperimenterende og opsigtsvækkende indretning. Biblioteket
tilbyder sig både inden for traditionelle og nye medier og måder at bruge biblioteket på. Indretning og virkemåde har vakt
interesse ud over landets grænser. Koblingen mellem biblioteket med café samt multisal og Metropols handelsaktiviteter
nytænker måden at skabe byliv på.
Park Vendia i østbyen er et sports− og aktivitetscenter for kommunens borgere og gæster. I 2008 åbnede Vandhuset, som er
1. etape, med 50 m svømmebassin, legebassiner og wellnessafdeling. Et fuldt udbygget Park Vendia forventes at indeholde et
nyt stadion, squashbaner og en multihal, som kan anvendes til forskellige formål, herunder store koncerter. I området ligger
der i dag også tennisanlæg, hytteby, campingplads, vandrerhjem, idrætsforeninger samt Vendiahallen. Der arbejdes på
forskellig vis med at sikre den fortsatte udbygning.
Uddannelse
Hjørring er centrum for ungdomsuddannelser i Vendsyssel med gymnasium, EUC Nord og VUC, og for de mellemlange
videregående uddannelser med Professionshøjskolen University College Nordjylland, der tilbyder lærer­ og
pædagoguddannelse, uddannelse til bachelor i natur­ og kulturformidling samt sygeplejerskeuddannelsen. Derudover har
social- og sundhedsuddannelsen har en afdeling i byen.
Uddannelsesinstitutionerne ligger samlet øst for centrum, i et bånd mellem Frederikshavnsvej og byens sports­ og
idrætsområde ved Park Vendia. Uddannelsesmiljøet spiller en væsentlig rolle i Hjørring ­ både for det private erhvervsliv og de
store offentlige arbejdspladser, men også for kulturen og bylivet. Kommunen samarbejder med uddannelsesinstitutionerne om
forskellige udviklingsprojekter, der kan generere nye uddannelsestilbud og samarbejder mellem uddannelsesinstitutioner og
erhvervsliv.
Erhvervslokalisering
Håndværkerhverv, en gros­ og industrierhverv er lokaliseret i den østlige del af byen, på arealer på begge sider af
Frederikshavnsvej samt et større erhvervsområde syd her for, som afgrænses af Vandværksvej. Erhvervsområdet Hjørring Øst
blev grundlagt i slutningen af 1960'erne og er løbende udvidet.
Efter anlæggelsen af motorvejen er Frederikshavnsvej blevet hovedindfaldsvej til Hjørring, og erhvervsområdet har en
særdeles god tilgængelighed i forhold til byens overordnede vejnet, Sæbyvej og motorvejen. Arealerne langs
Frederikshavnsvej anvendes til pladskrævende varegrupper, en række specialbutikker, der bl.a. forhandler de varer, der
tidligere i Planloven var omfattet af reglen vedrørende pladskrævende varegrupper eksempelvis salg af køkkenelementer,
hårde­hvidevarer samt tæpper/gulve og én større dagligvarebutik. Der er pletvis ubebyggede arealer og tomme lokaler i
området, som medvirker til et lidt trist og stillestående udtryk.
Med henblik på at samle de erhverv, der medfører meget transport med tunge køretøjer, er der lokalplanlagt erhvervsarealer
umiddelbart syd for jernbanen, på øst­ og vestsiden af Sprogøvej, som primært er rettet mod transportorienterede
virksomheder.
Infrastruktur og trafik
Hjørring ligger centralt i kommunen, og en veludbygget infrastruktur med hovedveje, motorvej og jernbaneforbindelser sikrer
god forbindelse til kommunens øvrige byer, nabokommunerne og Aalborg.
Byens overordnede vejnet er bygget op omkring Cityringen og indfaldsvejene hertil og er forbundet til motorvejen med to
tilslutningsanlæg.
Landskab og grøn struktur
Den ældste del af Hjørring by hæver sig i landskabet over det åbne, udstrakte landbrugslandskab, som omgiver byen. Mødet
mellem landskabets langstrakte flader og højdedragene ved byen giver byen en markant placering i landskabet. Byens træer
langs gader og veje samt på torve og pladser spiller en vigtig rolle for oplevelsen af byen og dens kvarterer.
Hjørring har en værdifuld sammenhængende grøn struktur bestående af gamle byparker i centrum, grønne anlæg og
plantager. Den grønne struktur er udpeget som et værdifuldt kulturmiljø. I kanten af byen danner ubebyggede naturområder
og grønne kiler overgang mellem by og land.
Hjørring Bjerge er meget central for den grønne struktur i den nordlige del af byen. I den vestlige og sydlige del af byen
strækker grønne kiler sig fra det åbne land og helt ind i byen. Via grønne stiforbindelser kædes kilerne sammen med byens
parker og danner grønne bånd gennem byen.
Retningslinjer
2.1.1 Arealudlæg til boliger i Hjørring
Der udlægges et areal på ca. 7 ha ved Teglgårdsvej til boliger, jf. kortet.
Der udlægges et areal på ca. 22 ha nord for Vellingshøjvej til boliger, jf. kortet.
Der udlægges et areal på ca. 1 ha syd for Halvorsmindevej til boliger, jf. kortet.
Der udlægges en enkelt parcelhus grund ved Bagterpvej, jf. kortet.
Redegørelse
Teglgårdsvej
Området er den sidste etape af et større byudviklingsområde syd for Løkkensvej i den vestlige del af byen. Området rummer
ikke særlige beskyttelsesinteresser.
Se rammeområde 105.1140.07.
Vellingshøjvej
Området er første etape af et nyt større byudviklingsområde på ca. 55 ha. Byudviklingsområdet er en naturlig afrunding af den
nordlige del af bydelen Højene nord for Vellingshøjvej og afgrænses mod vest af Hirtshalsbanen. 21 / 194 Området skal udlægges som en ny grøn og bæredygtig bydel med nytænkte bebyggelsesstrukturer, arkitektur, grønne
områder, rekreativ anvendelse af regn­ og overfladevand samt trafikdifferentiering. Området rummer ikke særlige
beskyttelsesinteresser.
Se rammeområde 107.1140.19.
Halvorsmindevej
Området er en huludfyldning og grænser mod nord op til den eksisterende bebyggelse langs sydsiden af Halvorsmindevej. Der
skal skabes sammenhæng mellem boligområdet og den eksisterende bebyggelse langs Halvorsmindevej. Området afgrænses
mod vest og syd af landbrugsarealer. Mod øst grænser området op til enkelte boliger og længere mod øst en
erhvervsejendom, der anvendes til håndværksvirksomhed.
Se rammeområde 104.1110.23.
Bagterpvej
Boligområdet i Sct. Knudsby i Hjørring udvides med en enkelt parcelhusgrund ved Bagterpvej 39.
Se rammeområde 104.1140.17.
2.1.2 Arealudlæg til erhverv i Hjørring
Der udtages et areal på ca. 1 ha ved Johs. E. Rasmussensvej til erhverv, jf. kortet.
Redegørelse
Erhvervsarealet ved Johs. E Rasmussens Vej udtages af den kommunale planlægning, da der er konstateret en stor bestand
af fredede orkideer inden for området. Det udtagne areal bliver en del af et sammenhængende grønt område på i alt ca. 8 ha.
2.1.3 Byomdannelsesområder i Hjørring
Der udpeges ikke nye byomdannelsesområder i Hjørring.
Redegørelse
Der er ikke i øjeblikket erhvervsområder, hvor byomdannelsesindsats er aktuel.
2.1.4 Høje huse i Hjørring
I bymidtens kant kan der opføres høje huse i 6 etager og derover. Bykernen, handelsgaderne og Gl. Hjørring skal bevares og
friholdes for byggeri af høje huse.
Redegørelse
For Hjørring by gælder, at bymidten med dens særlige købstadskarakter skal bevares og friholdes for højt byggeri, der løfter
sig over de eksisterende taghøjder. Det gælder både for bykernen, handelsgaderne og Gl. Hjørring.
Med henblik på at tilføre Hjørring ny identitetsskabende arkitektur, opnå tæthed og intensiv udnyttelse af byens centrale
arealer og tilføre byen en ny koncentration af blandede funktioner, som kan understøtte bylivet, er der åbnet op for
muligheden for at bygge høje huse på kanten af Hjørring bymidte. Der er ingen generel definition på, hvornår en bygning er et højt hus, da det afhænger af bygningens proportioner og
udformning, samt den sammenhæng, bygningen indgår i. I Hjørring vil en bygning, som er væsentligere højere end den
omkringliggende bebyggelse (3­ 4 etager) være et højt hus. Sådanne kan derfor defineres som bygninger på 6 etager og
derover.
Høje huse er en bygningstype, som påvirker omgivelserne og byen i langt højere grad end traditionelt byggeri. Høje huse
kræver omtanke, da de på grund af deres volumen kan ses på lang afstand og har stor indvirkning på den landskabelige og
bymæssige skala. Men også på de nære omgivelser, som påvirkes af skyggekastning, reflekser, ændrede vindforhold og øget
trafik. Det er vigtigt ikke alene at se højhuset som et vartegn, en arkitektonisk markering i byen, men se huset og dets
funktioner i stueplan som en del af det omkringliggende byrum.
Retningslinjen skal sikre, at der i forbindelse med ansøgninger om byggeprojekter for høje huse, udarbejdes en redegørelse, i
hvilken det vurderes, om det enkelte byggeprojekt kan finde indpas på den pågældende lokalitet. Redegørelsen skal belyse følgende forhold:
​ Projektets idé, funktioner og beliggenhed skal dokumenteres ​ Projektet skal udformes med et arkitektonisk højt ambitionsniveau
​ Projektet skal sikre etablering af rekreative arealer i bebyggelsen ​ De trafikale forhold, som projektet genererer i og omkring området. Hvis projektet vurderes at kunne indpasses, skal der i den videre lokalplanlægning, som minimum redegøres for følgende: ​ Den visuelle påvirkning af næromgivelserne samt byggeriets påvirkning af de centrale dele af byen skal illustreres ved
anvendelse af visualiseringer
​ Skyggepåvirkning. Visualiseringer skal vise hvordan byggeriets skygge påvirker omkringliggende bebyggelser og områder,
samt påvirkningen af egne opholdsarealer ​ Byarkitekturen, herunder bygningens samspil med byens arkitektur, kulturmiljø og skala
​ Udformningen af byrum og udearealer omkring det høje hus.
​ Indbliksgener. Dokumentation for at eventuelle indbliksgener er løst.
2.1.5 Liberale erhverv langs Frederikshavnsvej
Langs Frederikshavnsvej på strækningen fra Vendiavej og ud til motorvejen gives der mulighed for etablering af liberale
erhverv i begrænset omfang på i alt 2.500 m2 bebygget areal.
Redegørelse
Frederikshavnsvej spiller en væsentlig rolle i opfattelsen af Hjørrings identitet. Der er en mulighed for, at liberale erhverv kan
lokalisere sig langs Frederikshavnsvej, blandt håndværk, industri og forretninger med pladskrævende varegrupper.
Baggrunden herfor er, at denne erhvervstype kan være med til at forskønne indfaldsvejen. Modsat kan liberale erhverv langs
Frederikshavnsvej være med til at udtynde bylivet i bymidten, hvorfor der kun er en begrænset mulighed for etablering af
22 / 194 sådanne erhverv på Frederikshavnsvej.
Retningslinjen giver mulighed for etablering af liberale erhverv i begrænset omfang svarende til i alt 2.500 m2 bebygget areal
på Frederikshavnsvej.
Kvoten på de 2.500 m2 opgøres i et regnskab i kommuneplanen, som angiver den aktuelle rummelighed:
Ledige kvadratmeter i kvoten = 2000 m2 (pr. 7. marts 2013)
Kort
Vis stort kort
Zoom til kommune
Kort
Satellit
Østergade, gågaden i Hjørringbymidte
23 / 194 Hirtshals
Hirtshals er med ca. 6.200 indbyggere kommunens næststørste by. Byens unikke styrke er Hirtshals Havn, der det
væsentligste knudepunkt for trafikken mellem Norge, Nordatlanten og Danmark for både gods og passager.
Havnen rummer mange erhvervsaktiviteter, og i nærområdet er der tilknyttede maritime aktiviteter, herunder både
forskningsaktiviteter og oplevelsesfaciliteter. Det driftige erhvervsliv er byens dynamo, der skal understøttes af spændende
by­ og boligmiljøer.
Tilbage til forsiden
Se alle temakort
Mål
At Hirtshals Havn skal videreudvikles som kommunens transportknudepunkt med stærke internationale forbindelser.
Havnen skal udgøre et aktivt og effektivt element i den samlede transportkæde, så den bidrager til en øget anvendelse
af søtransport, og der skal sikres mulighed for at kunne etablere omlastestation til banegodsbetjening af østhavnen.
At havnens arealer skal fastholdes til havnerelaterede erhverv, og at havnen sikres muligheder for at kunne udvides
mod øst.
At erhvervsudviklingen skal have en stærk fokusering på transport og erhvervs­ og forskningsaktiviteter inden for det
maritime område, herunder akvakultur.
At de bynære havneområder udvikles og tilføres nye kvaliteter, så der opstår et oplevelsesmæssigt samspil mellem
bymidte og havn, som styrker bylivet.
At byen spiller en vigtig rolle i kommunens satsning på turisterhvervet.
At byens karakteristiske landskabstræk mellem det blå hav og de grønne områder i baglandet samt skrænten mellem
byen og havnen med den storslåede udsigt indtænkes i den fremtidige udvikling af byen.
Strategi
Erhverv og turisme
Erhvervsudviklingen i Hirtshals skal udvikles specielt med fokus på det maritime erhverv, fiskeri, transport og logistik. Der er de
senere år udlagt store arealer til erhverv på østsiden af erhvervsområdet ved Dalsagervej. Arealet har en attraktiv
beliggenhed tæt på havn og motorvej og er planlagt specifikt med henblik på virksomheder med tilknytning til
transportsektoren.
Hirtshals Havn er omdrejningspunktet for kommunens mange maritime aktiviteter. Det er en aktiv erhvervshavn med både
transport, færgefart, fiskeri, offshore, serviceerhverv og fødevareforædling.
Hirtshals Havn og de tilhørende erhvervsarealer er omgivet af havet mod nord og vest samt af den eksisterende by mod syd.
På havnen fastholdes arealanvendelsen til havnerelaterede erhvervsformål. Det sikrer, dels at udviklingspotentialet kan
opretholdes, og dels at miljøkonflikter i forhold til naboarealer med mere miljøfølsom arealanvendelse kan undgås.
Forskerparkens internationale forsknings­ og erhvervsaktiviteter er relateret til fiskeri, fiskeopdræt/akvakultur og fiskeindustri.
Herved sammenknyttes med kompetencerne i erhvervene på havnen. Nordsøen Forskerpark og Oceanarium er med til at
markere Hirtshals internationalt.
Begrænsningen i den fortsatte udnyttelse af de fleste havfiskearter medfører hastig udvikling indenfor marin akvakultur i
Europa og på verdensplan. Hirtshals har gode forudsætninger for opdræt af fisk i akvakulturanlæg, og kommuneplanen giver
mulighed for etablering af akvakulturanlæg på arealer bagved Nordsøen Forskerpark og dermed mulighed for udnyttelsen af
den store faglige ekspertise, der allerede findes her.
Hirtshals Havn har med "Masterplan 2030−2" skitseret en langsigtet udvikling for havnens arealer. Hirtshals Havn og Hjørring
Kommune har påbegyndt en planproces med henblik på havneudvidelse med landindvinding. Der arbejdes også på at etablere
et LNG­anlæg (flydende naturgas), som skal forsyne færgerne med brændstof.
Masterplanen fokuserer ligeledes på infrastruktur med transport af gods på bane. Planen omfatter to modeller for etablering
af nye jernbanespor og tilknyttede godshåndteringsarealer:
1. Etablering af parallelspor langs det eksisterende jernbanespor på strækningen fra Lilleheden Station til Søndergade
med tilknyttet godshåndteringsområde og lagerhotel. Der er allerede udlagt et godsbaneterræn i den grønne kile
mellem Søndergade og Aalborgvej, hvor der kan etableres parallelspor og godshåndtering. (ramme 203.8140.18)
2. Etablering af godsjernbanespor, en såkaldt shunt, som giver godstog fra havnens østlige ende adgang til at køre
direkte mod syd igennem kystplantagen ad Hirtshalsbanen. Der er en arealreservationen til shunten og vejforbindelse
fra rundkørslen ved Dalsagervej/Ålborgvej til Østhavnen jf. retningslinje 4.6.
Infrastrukturen på Hirtshals Havn skal leve op til moderne godshåndteringskrav om effektiv sammenhæng med de
landbaserede transportformer. Der skal være gode til­ og frakørselsforhold og tilstrækkelige kajnære arealer. Den ønskede
banebetjening med omlastestation og direkte shuntforbindelse fra Hirtshalsbanens spor til Hirtshals Havn vil forbedre
mulighederne for at håndtere forskelligartede typer gods.
Det er Byrådets vurdering, at shuntløsningen og vejforbindelsen er de mest hensigtsmæssige rent logistisk og
infrastrukturmæssigt, og der bør på langt sigt arbejdes for denne model. Der er væsentlige beskyttelsesinteresser i området,
hvor spor og vej tænkes placeret, med fredskov, økologisk forbindelse, særligt værdifuldt naturområde, beskyttet landskab og
særlig geologisk interesseområde, men transportforbindelserne bør tåles på grund af væsentlig samfundsmæssig interesse.
Hirtshals spiller en vigtig rolle i kommunens satsning på turisterhvervet, idet byen er velkomsten til kommunen for de mange
turister, som ankommer med færgerne. Byen har flere attraktioner, heriblandt Nordsøen Oceanarium, Hirtshals Fyr,
Bunkermuseet og Hirtshals Museum. Nordsøen Oceanarium, der rummer Europas største koldtvandsakvarium, er et af
Nordjyllands "fyrtårne" med ca. 200.000 besøgende om året. Med henblik på fortsat udvikling af turismen skal der tages
udgangspunkt i de potentialer, som Nordsøen og de øvrige nuværende attraktioner rummer.
Bosætning
Byens bosætningsprofil skal styrkes. Det er væsentligt for evnen til at tiltrække nye borgere og kvalificeret arbejdskraft, at
byen og området som helhed kan tilbyde varierede bosætningsmuligheder med såvel velbeliggende parcelhusgrunde med let
adgang til naturen som bynære boliger med udsigt til havet og havnen.
Hirtshals er karakteriseret ved at ligge i to niveauer, som adskilles af en markant skrænt. Det lavtliggende havneareal mod
nord omkranser i en halvcirkel et højere liggende byplateau.
Den arbejdende havns autentiske stemning har en betydelig tiltrækningskraft på både byens borgere, turister og andre
besøgende. Der forudses at ville opstå ønsker om at anvende arealer og bygninger i den bynære del af havnen til bymæssige
funktioner for at drage nytte af den attraktive beliggenhed samt for at knytte by og havn sammen til en oplevelsesmæssig
helhed.
Byrådet ønsker en udvikling på de bynære havneområder, som skaber et oplevelsesmæssigt samspil mellem by og havn, men
kun i form af byfunktioner, som ikke skaber miljømæssige problemer i forhold til de fungerende erhverv på havneområdet ­
derfor ingen boliger. I en miljørapport fra 2005 konkluderes, at boligbyggeri på havnefronten er uforeneligt med de
eksisterende erhverv på havneområdet, såsom beddingsanlæg, smede­ og malerværksteder på grund af gener fra støj og
støv.
Fremtidigt byggeri ovenfor skrænten skal udnytte den attraktive beliggenhed, men samtidig afspejle respekt for udsigten og
dennes betydning for byen. For at sikre arkitektonisk kvalitet og værdi i fremtidig bebyggelse på havnefronten skal der ved
væsentlige udvendige ændringer i eksisterende bebyggelse eller ved opførelse af lokalplanpligtigt byggeri udarbejdes en
helhedsplan for det pågældende område. Planen skal dokumentere, at projektets idé dels understøtter den udvikling, som
24 / 194 ønskes på havnefronten og dels er udtryk for et arkitektonisk højt ambitionsniveau, samt at byggeriet ikke skaber
miljømæssige problemer i forhold til erhvervene på havnen.
Boligudviklingen skal have fokus på omdannelse, nybyggeri og fortætning i midtbyen og et kvalitetsløft i det almene
boligbyggeri.
Hirtshals' bygningsstruktur er præget af det 20. århundredes mange muligheder og fravær af krav om helhed. Derfor opleves
byen uden overordnede fællestræk, moderne, stærkt blandet og sammensat. Bygningsstrukturen udgøres af indbyrdes meget
forskellige bygningsvolumener og materialer. Dette er en særlig mulighed og udfordring, når der skal bygges nyt. Byens profil
kan tilføjes enkelte højere huse, hvor skyggevirkning ikke giver problemer for naboer. Muligheden begrænses til arealer i en
bræmme tæt på skrænten mellem by og havn ­ se retningslinje 2.2.2.
I forbindelse med renoveringen af Banegårdspladsen skal der indtænkes en sti­ og trappeforbindelse til Havnegade, som også
kan fungere som opholdssted og udsigtsplads.
Mulighederne for yderligere udlæg af nye arealer til byudvikling omkring Hirtshals er begrænsede, fordi byen er omgivet af en
række beskyttelsesinteresser. Den fremtidige byudvikling til boligformål planlægges derfor på sydsiden af Sdr. Ringvej op ad
bakken mod Horne mellem Kringelhøjvej og Hirtshalsbanen. Området ligger smukt på skrånende terræn med udsigt over havet
og Hirtshals by ­ tæt på Horne station og med god mulighed for stiforbindelser til Horne og Hirtshals. Her kan en trinvis
udvikling over en årrække knytte Hirtshals og Horne sammen.
Der er i øvrigt ledige arealer til boliger i Emmersbæk syd for J. P. Ladefogedvej og ved Odinsvej, Thorsvej samt Nordens Allé.
Rådhusgrønningen er udlagt til rekreative formål og kan som hidtil anvendes til parkering og grønt område med tilhørende
aktiviteter, som f.eks. cirkus. Der skal på længere sigt udarbejdes en plan for, hvordan området gennem en landskabelig
bearbejdning kan udvikles til en anderledes bypark med bl.a. mulighed for ophold, leg og en anden fysisk udfoldelse.
Forbindelserne mellem de oplevelsesmæssige knudepunkter i Hirtshals som Nordsøen Oceanarium, bymidten, Den grønne
Plads og Trappen, Husmoderstranden, Hirtshals Fyr m.fl. skal tydeliggøres og formidles. Der skal udvikles nye ideer til
synliggørelse af forbindelser og til formidling ­ f.eks. som digital turistinformation.
Beskrivelse
Hirtshals er med 6.212 indbyggere (pr. 1.1.2012) den næststørste by i kommunen, og byen har en storslået beliggenhed på
kanten af havet. Hirtshals er en relativ ung by, der først har udviklet sig efter havnens etablering i 1919 og rummer kun
enkelte ældre, identitetsskabende bygninger.
Byen bærer spor fra Steen Eiler Rasmussens stramt geometriske byplan fra 1922, og det levende by­ og havnemiljø giver
sammen med denne struktur byen en helt særlig karakter. De seks gader, som udspringer fra Runddelen, er i dag synlige spor
af den oprindelige byplan. Planens bygningsregulerende bestemmelser, der angav en bymæssig rækkehusbebyggelse er til
gengæld ikke fulgt. Bygningsmassen fremstår meget sammensat såvel tidsmæssigt som arkitektonisk.
Visse steder har byen en lidt klondykeagtig karakter, hvilket er en del af Hirtshals' særegne charme. Her bærer husene præg af
den lokale foretagsomhed, beskedne materialer og økonomiske op­ og nedgangperioder. Resultatet er et interessant og
sammensat billede af byens betingelser og sjæl.
Skrænten mellem midtbyen og havnen samt panoramaudsigten over havet er nogle af de vigtigste elementer i udviklingen af
Hirtshals til en moderne by med spændende byrum, handelsliv og attraktive boliger. Skrænten er med til at iscenesætte
Hirtshals som byen på kanten af havet, men samtidig også med til at adskille bymidten og havneområdet.
Det er også vigtigt, at bymidten byder på interessante byrum med indbydende pladser og opholds­ og mødesteder, som det
er påbegyndt med den Grønne plads, Trappen og renoveringen af gågaden. Gode byrum kan tiltrække nye butikker, cafeer,
restauranter og dermed stimulere bylivet, så bymidten bruges mere af borgerne og tiltrækker turister og andre besøgende.
Infrastruktur og trafik
Hirtshals har en effektiv infrastruktur med færgehavn, motorvej helt ind til by og havn samt jernbaneforbindelse til Hjørring
med videre forbindelse til Aalborg og Frederikshavn.
Havnen er knudepunkt for gods­ og persontransport. På godstransportområdet er der forbindelse til Nordatlanten, Baltikum,
store dele af Europa og Skandinavien. Færge og godstrafikken til Norge er omfattende, hvor Color Line, Fjord Line og Smyril
Line har afgange fra havnen ­ Color Line transporterer alene 2,4 mio. passagerer om året.
Serviceudbud
Der er folkeskole til og med 9. klasse. Der er børnehave og vuggestue samt bibliotek og privatpraktiserende læger.
Den offentlige service inden for sundhed­, ældre­ og handicapområdet omfatter pleje­ og ældreboliger. Samt tilbud inden for
psykiatri­ og misbrugsområdet.
Byen har dagligvare- og udvalgsvarebutikker samt spisesteder.
Detailhandlen er præget af den handel, som turisterne fra færgerne og de store sommerhusområder lægger i byen. I bymidten
er der tilstræbt et handelsmiljø, hvor butikkerne ligger skulder ved skulder og understøtter hinanden.
Fritidsliv
Byens mangfoldige kulturliv præges af et stærkt musikliv, bl.a. Hirtshals Musikforening, Nordsø Garden, Nordsøkoret, Hirtshals
Kirkekor og en lang række bands og klassiske orkestre. Hertil kommer de årlige store byprofilerende events: Fiskefestivalen og
Musik under Trappen.
Turisme
Nordsøen Oceanarium rummer Europas største koldtvandsakvarium og er i turistmæssig sammenhæng et af Nordjyllands
"fyrtårne" med ca. 200.000 besøgende om året.
Hirtshals Fyr, Bunkermuseet og Hirtshals Museum hører til nogle af byens øvrige kulturelle tilbud, der ligesom Oceanariet også
har stor betydning for turisterhvervet.
Kulturarv
Der er tre værdifulde kulturmiljøer ­ Hirtshals Byplan, Hirtshals Fyr og befæstningsanlæg samt Hirtshalsbanen.
Byplanen
Kulturmiljøet er mod vest og nord afgrænset af kystvejen og det ældste havneanlæg med moler. Mod øst af jernbanen og mod
syd af Hans Jensens Alle, Grønnevej og Lillehedenvej.
I 1917 vedtoges det endeligt at anlægge en stats­fiskerihavn ved Hirtshals. Arbejdet blev påbegyndt i 1919, og i 1923 stod
den første del af havnen færdig, vestre mole og den yderste del af østre mole. Havnen fik et vandareal på ca. 6,3 ha. To år
senere åbnede Hjørring­Hirtshalsbanen for driften. Havnebyggeriet og den vedvarende udvidelse af fiskeriet satte Hirtshals i
stærk og hastig vækst.
For at have kontrol over byens udvikling og for at undgå bolig­ og grundspekulation og tillige sikre sig andel i den
værdistigning havnens anlæg ville medføre, blev der givet ekspropriationsbemyndigelse og bevillinger til, at staten kunne
erhverve arealerne omkring havnen. Dette skulle bl.a. muliggøre, at den fremtidige bebyggelse kunne ske efter en
hensigtsmæssig plan. Det drejede sig om et ca. 320 ha stort areal. Der blev herefter nedsat en bebyggelseskommission, som
skulle udforme en byplan. Byplanen blev, som resultat af en konkurrence, udformet af arkitekterne Knud H. Christiansen og
Steen Eiler Rasmussen med et klassicistisk præget forslag. Den endelige byplan lå færdig i 1922.
Byplanen var bygget op over en meget stram geometrisk figur med tre centrale rundkørsler og et torv ved havnen.
25 / 194 Hovedgadenettet, der forbandt rundkørsler og torv, var tænkt stort, men holdt desværre ikke i længden.
Hirtshals Fyr og befæstningsanlæg
Hirtshals ligger på et 15­20 meter højt plateau, der falder stejlt ned mod havet mod nordvest. Ved Hirtshals bøjer kysten
østover mod Tversted. Fra gammel tid har pynten ved Hirtshals været et vanskeligt sted at passere med skibe, og klinten,
hvor fyret i dag står, kaldte søfarerne for Harzhals eller Hirshhalz.
Fyret er placeret på kystskrænten vest for Hirtshals, og det er 35 meter højt. Fyrets placering mere end 20 meter over
stranden og synligt fra såvel syd som fra øst har gjort det til vartegn for byen og egnen. Selve fyret er stadig operationelt, og
der er adgang for publikum til tårnet.
Under 2. Verdenskrig opførtes der ved Hirtshals 2 kystbatterier til forsvar af Hirtshals Havn. Det vestligste batteri (10.) blev
anlagt i Nejst, der udgør området omkring Hirtshals Fyr. Kystbatteriet ved Hirtshals indgår som et vigtigt led i rækken af
kystforsvarsanlæg (Atlantvolden) langs den jyske vestkyst. Anlægget havde først og fremmest til formål at beskytte havnen i
tilfælde af en allieret invasion.
Hirtshalsbanen
Hirtshalsbanen er en lokal privatbane. Den geografiske afgrænsning af kulturmiljøet omfatter:
Stationerne med pakhuse og deres næromgivelser, afgrænset af pladser, veje og naturlige skel langs banelegemet.
Trinbrætter og deres naturlige næromgivelser afgrænset af veje, pladser og udvendig grænse for skærmende
bevoksninger.
Selve banetracéen med de tilhørende arealer langs denne.
Kulturmiljøets afgrænsning er valgt ud fra ønsket om at fastholde de fysiske rammer for det samlede baneanlæg. Herved er
det muligt i fremtiden, selv efter en eventuel nedlæggelse af banedriften, at fastholde strukturen af et vigtigt element i den
nordjyske infrastruktur og samtidig muliggøre en formidling af dette.
Boligområder
For at sikre en levende by året rundt og en god serviceforsyning er det er gennem en temalokalplan fastlagt, at boliger i
bymidten, såvel eksisterende som nyopførte og ombyggede, skal anvendes til helårsbeboelse.
Midtbyen er præget af boligbyggeri i form af beskedne enfamiliehuse, karakteristisk rækkehusbebyggelse ved Mikkelgade og
Lilholtsgade, tæt­lav bebyggelser samt boligblokke.
Nejst er byens "grønne" bydel, som strækker sig fra Lilleheden Klitplantage i øst til bakkerne ved Kystvejen i vest. Til den
grønne kile knytter der sig en række parcelhusområder og den karakteristiske rækkehusbebyggelse på Nejstbrinken.
På den nordlige del af området er der inden for de seneste år etableret et nyt attraktivt villakvarter i moderne arkitektur med
udsigt over byen og havet. Et åbent hede­ og moseareal ved indkørslen til byen syd fra blev fredet i 2006 og henligger med
adgang for offentligheden. Det åbne landskab når således helt ind til bygrænsen, hvor villabebyggelsen ligger på skråningen
mellem by og landskab.
Bydelen Emmersbæk er karakteriseret af boligområder, som har udviklet sig over en lang årrække, og den rummer derfor
mange forskellige boligtyper og bebyggelser, både alders­ og bygningsmæssigt. Ved Asger Højlundsvej, Thorsvej og Odinsvej
er der ledige parcelhusgrunde.
Med 2. etape af boligområdet ved Asger Højlundsvej afrundes byen mod vest, idet området grænser op til naturområde udlagt
til fritidsformål. For at fastholde byens grønne struktur vil der ikke ske yderligere byudvikling her. Boligerne ved Asger
Højlundsvej vil få udsigt til det åbne land og adgang til naturstier, som fører ud til Ulvkær Mose og Nejst Plantage.
Erhverv
Byens vigtigste erhverv er transport, fiskeri og fødevareforædling ­ størstedelen med relation til havnen. Dertil kommer
detailhandel og turisme.
Havnen er Hirtshals' livsnerve og en vigtig del af byens identitet.
Fiskerihavnen rummer en moderne fiskeriterminal og en række servicevirksomheder til betjening af fiskeflåden og en betydelig
forædlingsindustri. Fiskeriterminalen har faciliteter til landing og omsætning af konsumfisk, herunder moderne
auktionsfaciliteter, laboratorier m.m. Det er ambitionen på længere sigt at etablere et "Center for pelagisk fisk".
Servicevirksomhederne søges i fremtiden samlet i to servicecentre på havnen ­ ved henholdsvis Vesthavnsbassinet og
Dokkajen.
Havnen er knudepunkt for gods­ og persontransport. På godstransportområdet er der forbindelse til Nordatlanten, Baltikum,
store dele af Europa og Skandinavien. Færge og godstrafikken til Norge er omfattende, hvor Color Line, Fjord Line og Smyril
Line har afgange fra havnen.
Færge­ og godstrafikken udgør ca. 60 % af havnens omsætning. Havnen og de havnerelaterede aktiviteter skaber mange
arbejdspladser i byen og har stor erhvervsøkonomisk betydning.
Byen rummer ­ udover havnens erhvervsarealer ­ to større motorvejsnære erhvervsområder i den østlige del af byen. Det ene
område ligger i direkte tilknytning til havnearealerne i Østhavnen og rummer fiskeri­ og forædlingsindustri m.m. I umiddelbar
tilknytning til området ligger Nordsøen Forskerpark og Oceanarium, som er med til at markere Hirtshals internationalt.
Forskerparkens internationale forsknings­ og erhvervsaktiviteter er relateret til fiskeri, fiskeopdræt/akvakultur og fiskeindustri.
Herved sammenknyttes med kompetencerne i erhvervene på havnen.
Det andet erhvervsområde ligger ved Dalsagervej. Området rummer lettere industri, håndværks­ og produktionsvirksomheder,
byggemarked og transporterhverv. Hirtshals Transportcenter HTC er et told­ og servicecenter baseret på transittrafik til og fra
havnen - med told- og speditionsbehandling af lastbiler som omdrejningspunkt. Centret skal forbedre logistikken for
færgeterminalen, fiskeriterminalen og forædlingsvirksomhederne på havnen.
Det grønne i byen
Hirtshals er kendetegnet ved det markante landskabstræk bestående af skrænten mellem byen og havnen og dens klare
afgrænsning mod plantage og klitlandskab. Byen har store rekreative kvaliteter med strand næsten helt op til bymidten og
umiddelbart øst for byen.
Grønne bånd bestående af skov­ og overdrevsarealer strækker sig gennem byen fra Lilleheden Klitplantage i øst, via
Folkeparken over skrænterne ved Nejst til fredede lyng­ og klitarealer ved Hotel Fyrklit, som samtidig danner en landskabelig
smuk indkørsel til byen fra syd.
Kysten, de grønne områder og et veludbygget stisystem giver let adgang fra byens boligområder til natur og rekreative
oplevelser.
Retningslinjer
2.2.1 Arealudlæg i Hirtshals
Der udlægges ikke nye arealer til boliger.
Der udlægges ikke nye arealer til erhverv.
26 / 194 Redegørelse
Der udlægges ikke nye arealer til byudvikling, da de ledige arealer vurderes at kunne opfylde behovet for arealer til nybyggeri i
planperioden.
2.2.2 Høje huse i Hirtshals
I en bræmme tæt på skrænten mellem by og havn kan der opføres op til 5 enkeltstående høje huse (punkthuse) i op til 21
meters højde, jf. udpegning på nedenstående kort.
Redegørelse
Hirtshals' bygningsstruktur udgøres af indbyrdes meget forskellige bygninger, materialer, højder og drøjder, hvilket giver en
særlig mulighed og en særlig udfordring, når der skal bygges nyt.
Byens profil er derfor ikke sårbart overfor at tilføje enkeltstående høje huse. Enkeltstående høje bygninger (punkthuse) med
velovervejet placering og med høj arkitektonisk kvalitet vurderes at kunne tilføre byen ny identitet. Muligheden for at bygge
høje huse begrænses til arealer i en bræmme tæt på skrænten mellem by og havn.
Der er med tidligere gennemført lokalplanlægning åbnet mulighed for to 5 etagers huse på Vikingebanke, et 7 etagers byggeri
ved Banegårdspladsen og et 6 etagers byggeri ved Hotel Hirtshals. Retningslinjen giver mulighed for planlægning af yderligere
ét højt hus.
Der er ingen generel definition på, hvornår en bygning er et højt hus, da det afhænger af bygningens proportioner og
udformning samt de omkringliggende bygningsstrukturer, bygningen indgår i. I Hirtshals bymidte vil en bygning, som er
væsentligere højere end den omkringliggende bebyggelse på 3­4 etager opleves som et højt hus. Med denne retningslinje tilkendegiver Byrådet, at man er positiv overfor igangsættelse af planlægning for bebyggelse i op til
21 meter, svarende til ca. 7 etager, men den endelige højde på byggeriet afhænger af den aktuelle placering og udformning af
byggeriet. Højden på den omkringliggende bebyggelse samt topografien i området er også afgørende, ligesom det
pågældende byggeris påvirkning af nærområdet og af byen generelt. Den endelige højde skal således først fastlægges på
baggrund af en konkret vurdering i hvert tilfælde.
Hvis projektet vurderes at kunne indpasses, skal der i den videre lokalplanlægning, som minimum redegøres for følgende: Den visuelle påvirkning af omgivelserne. Ved hjælp af visualiseringer skal påvirkninger til og fra kysten belyses,
herunder bl.a. hvordan bebyggelsen påvirker naboernes havudsigt, samt byggeriets påvirkning af de centrale dele af
byen.
Skyggepåvirkning. Visualiseringer skal vise hvordan byggeriets skygge påvirker omkringliggende bebyggelser og
områder, samt påvirkningen af egne opholdsarealer.
Byarkitekturen, herunder bygningens samspil med byens arkitektur, kulturmiljø og skala.
Udformningen af byrum og udearealer omkring det høje hus.
Anvendelsen i det nye byggeri skal fastlægges til centerformål i form af boliger, liberale erhverv, offentlige og kulturelle formål.
2.2.3 Anlæg til akvakultur på land
Anlæg til akvakultur med recirkulation kan etableres i tilknytning til Hirtshals Havn på arealer på østsiden af Willemoesvej, jf.
udpegning på nedenstående kort. Produktionsanlægget i form af opdrætsbassiner og primære vandrensningsanlæg skal etableres i lukkede bygninger. Der kan i
tilknytning til produktionsanlægget etableres nødvendigt anlæg for nedsivning af tag­ og overfladevand samt renset
procesvand.
Tanke og siloer til foder, kulstofkilder til renseanlæg, gasarter og lignende skal placeres i sammenhæng med bygningerne.
Bassiner, der anvendes til opbevaring af rent og/eller renset vand, eller anvendes i forbindelse med vandrensning f.eks.
klaringsbassin, kan etableres udenfor bygningerne.
Beholdere til opbevaring af slam kan også etableres udendørs, men skal være overdækket.
Redegørelse
Med akvakultur forstås i bred forstand salt­ og ferskvandsbaseret produktion af vandlevende organismer f.eks. fiskeopdræt. Saltvandsbaseret fiskeopdræt, der etableres indenfor et område udlagt til fiskeopdræt i kommuneplanen eller vandplanen, er
undtaget for VVM­pligt, jf. Bekendtgørelse om VVM.
2.0.1 Helårsbeboelse i kystbyernes byzone
Boliger i kystbyerne Hirtshals, Lønstrup og Tversted skal opretholdes til helårsbeboelse. I Løkken skal boliger i nye
lokalplanlagte boligområder anvendes til helårsbeboelse.
Redegørelse
Eksisterende og nye boliger i byerne i kystnærhedszonen skal opretholdes som helårsboliger, hvilket betyder, at eksisterende
lovlige forhold kan fortsætte, men nye boliger i nye lokalplanlagte boligområder skal anvendes til helårsbeboelse. Hensigten er
at sikre en fortsat bosætning i kystbyerne og at undgå, at byerne ender som tomme kulissebyer udenfor feriesæsonen.
Lokalplaner for Hirtshals, Lønstrup, Tversted skal indeholde bestemmelser om, at boliger skal anvendes som helårsbeboelse.
Lokalplaner for nyplanlagte boligområder i Løkken skal indeholde bestemmelser om helårsbeboelse.
Særligt for Løkken skal det bemærkes, at Løkken fortsat skal være en kombineret ferie­ og bosætningsby, men at der skal ske
en opbremsning i feriebyudviklingen. Der er iværksat helhedsplanarbejde for byen, hvor der bl.a. sættes særlig fokus på byens
helt specielle potentialer. Helhedsplanen for Løkken vil endvidere belyse emner som: Fordele og ulemper ved helårsbeboelse,
byens særlige bygningskultur, infrastruktur, bymidteudvikling/detailhandel, erhverv/turisme, boligudvikling mv.
Kort
27 / 194 Vis stort kort
Zoom til kommune
Kort
Satellit
Hirtshals havn
28 / 194 Sindal
Sindal er med knap 3.000 indbyggere kommunens tredje største by. Byen er både en bosætnings­ og erhvervsby. Den ældste
del af Sindal består primært af ældre villabyggeri og villaprægede gadehuse samt almindelige gadehuse, mens de nyere dele
af byen primært er parcelhusbyggeri. Erhvervslivet i Sindal er kendetegnet af virksomheder indenfor specialiseret fremstilling,
handel, håndværk og serviceerhverv.
Tilbage til forsiden
Se alle temakort
Sindal ligger i naturskønt ­ mod øst ligger ådalen ved Uggerby Å og mod vest ligger bakkelandskabet ved Slotved Skov.
Grønne kiler strækker sig ind mellem boligområderne og giver byen en særlig grøn karakter.
Mål
At styrke byens rolle som attraktiv bosætningsby gennem de grønne kvaliteter.
At fastholde og videreføre de grønne kiler i byens struktur i forbindelse med byudviklingen.
At byens hovedstrøg og indfaldsveje, der er byens ansigt udadtil, forskønnes.
At sikre balance mellem handelsområdet langs Nørregade og det nye butiksområde syd for rundkørslen.
At fremtidig erhvervsudvikling koncentreres i den nordlige del af byen.
Strategi
En væsentlig kvalitet i Sindal er den grønne struktur, der bevæger sig ind mellem boligområderne og giver byen et helt særligt
grønt udtryk. De grønne kiler gennem byen fungerer samtidig som spredningskorridorer for dyre­ og planteliv. Det er vigtigt, at
den grønne struktur bevares og videreudvikles i forbindelse med fremtidig bolig­ og erhvervsudvikling.
Byens hovedstrøg og indfaldsveje, der er byens ansigt udadtil, trænger til en forskønnelse. Den igangsatte områdefornyelse i
Sindal har fokus på forskønnelse af Pakhustorvet, strækningen Vestergade­Østergade, området ved biblioteket samt styrkelse
af sammenhæng i midtbyen og med anlægget.
Når områdefornyelsen fra sommeren 2012 træder ind i detailprojekterings­ og realiseringsfasen, sker det i samarbejde med en
dialoggruppe bestående af borgere, der aktivt ønsker at medvirke til at sikre udviklingen med afsæt i Sindals eksisterende
kvaliteter og potentialer. Hovedindsatserne for områdefornyelsen bliver:
En sammenhængende attraktiv bymidte
Trafikale foranstaltninger og beplantning
Kulturel og boligsocial indsats
Bygningsfornyelse
Centerområdet i Sindal omfatter den sydligste del af Nørregade op til Danmarksgade, området Ved Banen, Vestergade og
Østergade. Den primære detailhandel er lokaliseret i den oprindelige handelsgade Nørregade, der fungerer som levende
bymidte med sivegade og lokal udvalgsvarehandel. Det er en udfordring at fastholde de eksisterende butikker i Nørregade
samtidig med at dagligvareforsyningen, der kan bidrage med strøghandel, primært er lokaliseret i området Ved Banen.
Den relativt store koncentration af dagligvarebutikker i området Ved Banen vurderes at være med til at bevare handel i byen
og kan dermed også være en fordel for den samlede detailhandel i byen. For at bevare en balance mellem de to områder er
det vigtigt at sikre udviklingsmuligheder i Nørregade, tilstrækkelige parkeringspladser og planlægningsmæssig mulighed for
etablering af nye udvalgsvarebutikker på strækningen mellem de to områder.
Den nordlige del af byen rummer de primære erhvervsområder ved blandt andet Niels Bohrs Vej og Virkelystvej. Det vurderes,
at fremtidig erhvervsudvikling fortsat kan og skal ske i forlængelse af det eksisterende erhvervsområde ved Tyrsigvej.
Erhvervsområderne skal fortsat udvikles i den nordligere del af byen, hvor der er god adgang til Jerupvej og Bindslevvej; dog
uden at der må etableres direkte adgang hertil, da det er overordnede veje. Der er ledige arealer til erhverv i den
nordvestlige del af byen ved Niels Bohrs Vej og Gutenbergvej, og der udlægges derfor ikke yderligere arealer til erhverv.
Der er ledige arealer til boliger i den sydøstlige del af byen ved Teglgårdsvej og Rugvænget samt i den nordvestlige del ved
Solsikkevej, og der udlægges derfor ikke yderligere arealer til boliger.
Beskrivelse
Sindal er med 2.911 indbyggere (pr. 1.1.2012) kommunens tredje største by.
Sindal ligger på kanten af det storslåede bakkelandskab, midt i Vendsyssel og er præget af ådale og grønne kiler, der
strækker sig ind mellem boligområderne, hvilket gør landskabet til en aktiv del af boligområderne. Sindal by er som helhed
karakteriseret ved flere helt bynære rekreative områder, som er en helt væsentlig kvalitet ved byen. Dette ses blandt andet
ved landskabskilerne, der har været med til forme byens fysiske struktur.
Infrastruktur og trafik
Sindal er stationsby på strækningen mellem Hjørring og Frederikshavn. De primære indfaldsveje til byen er
Hjørringvej−Frederikshavnsvej og Bindslevvej−Oremosevej. Begge veje er meget trafikerede ­ specielt
Hjørringvej−Frederikshavnsvej. I forhold til en eventuel fremtid udvidelse mod vest af centerområdet Ved Banen kan
Hjørringvej være en potentiel barriere mellem dette område og bymidten. Der er i de senere år arbejdet med forbedring af
trafiksikkerheden, hvilket blandt andet har resulteret i etablering af flere rundkørsler langs Bindslevej−Oremosevej.
Serviceudbud
Der er folkeskole til og med 9. klasse. Der er børnehave og vuggestue samt bibliotek og privatpraktiserende læger.
Den offentlige service inden for sundhed­, ældre­ og handicapområdet omfatter pleje­ og ældreboliger, et ældre­ og
aktivitetscenter, værested inden for socialpsykiatrien, aktivitetscenter og en Sund By butik.
Byen har flere dagligvare- og udvalgsvarebutikker samt spisesteder.
Fritidsliv
Byen har et stort udbud af fritidsmuligheder, men med musikskole og idrætslivet som centrale omdrejningspunkter.
Kulturarv
Sindal er en stationsby, hvis lokalisering knytter sig til jernbanen, hvor sporføring på grund af terrænforholdene bliver placeret
langs Uggerby ådals nordside. Stationen blev opført i 1871 på et areal lige inden jernbanelinjens passage over ådalen. Efter
århundredskiftet fik byen tilvækst af nye virksomheder; primært virksomheder, der producerede byggematerialer til byen og
omegnen. Byen voksede yderligere frem mod 1924 hvorefter befolkningstilvæksten stagnerede.
I 1991 er der udarbejdet et kulturmiljøatlas for gl. Sindal Kommune med beskrivelse af enkelt bygninger og bygningsmæssige
sammenhænge, der danner kulturmiljø. Et af disse kulturmiljøer er stationsområdet, som omfatter Jernbanegade og
stationspladsen samt det tidligere godsbaneareal. Fra nord falder Jernbanegade forbi hotellet ned over pladsen foran
stationen, før den svinger øst om stationsbygningen og over jernbaneoverskæringen. Stationsbygningen, posthuset og
hotellet er anseelige og velproportionerede bygninger, som former pladsen.
Et andet kulturmiljø er området ved Teglværket og Amager. Amager omfatter bebyggelsen på næsset syd for jernbanen. Her
ligger en husrække på vestsiden af vejen, som udgør et præcist bebyggelsesmønster; og over for er teglværket med dets
bygninger og lergrave. Samlet udgør dette område sin egen lille bydel.
Sindal Mølle stod først i Fjelsted, indtil købmand Munch i 1872 flyttede den til Møllebakken. Bygget som kornmølle og i drift
29 / 194 indtil 1946 er Sindal Mølle den ældste erhvervsbygning i Sindal, men med skiftende anvendelse: Udover at fungere som mølle
er den blevet brugt som lager, vaskehal og Falckstation. I dag fremstår møllen i restaureret form, men igen med nyt indre: Den
er under foreningsdrevet, løbende ombygning fra erhverv til forsamlings­ og kulturhus.
Kulturarven i byen spænder over tid og i form fra de talrige springvand og vandkunster over Sindal Mølle, Gøgsigs Pakhus og
Martinus' Barndomshjem Moskildvad til byens historiske posthus, der er tegnet af arkitekten Hack Kampmann.
Boligområder
Sindals udbygning knytter sig til jernbanens placering nord for Uggerby Å. Stationen blev opført inden banens passage over
åen, og byen voksede op nord herfor. Området mellem Oremosevej og Nørregade er den ældste del af Sindal og består
primært af ældre villabyggeri og villaprægede gadehuse samt almindelige gadehuse. Mange steder danner bebyggelsen
bevaringsværdige sammenhænge, eksempelvis husenes placering i forhold til vejen eller bygningernes fælles hovedform.
Den del af Sindal, der ligger vest for Oremosevej, er primært et rent boligområde bestående af parclhusområderne
"Blomsterkvarteret" og "Gudekvarteret", som er rene parcelhusområder. Størstedelen af byudviklingen har fundet sted her i
perioden fra 1970 og frem til 1980.
Nord for Baggesvognsvej er der to forholdsvis nye boligområder, Nørrelund og Nordvangen, hvor der har været særligt fokus
på at inddrage det omkringliggende landskabs store naturværdier.
Vest for Nørregade ligger boligområdet Østerlund som en tange ud i landskabet, og området har udsigt over Uggerby Å.
Området består primært af parcelhuse.
Øst for Uggerby Å ligger Rugvænget / Teglgården, som er et større endnu ikke fuldt udbygget boligområde. Indtil videre består
området primært af tæt−lav bebyggelse. Som de øvrige boligområder har Teglgården en god kontakt til landskabet, men virker
til gengæld løsrevet fra den øvrige by.
Det er karakteristisk for boligområderne i Sindal, at der er en tæt forbindelse med det omkringliggende landskab blandt andet
via de grønne kiler, som trækker landskabet helt ind i boligområderne både fra vest og øst. Boligområderne er bundet sammen
af gode stiforbindelser, som udover at forbinde de enkelte områder også giver en god adgang til landskabet omkring
boligområderne.
Der er ledige arealer til boliger i den sydøstlige del af byen ved Teglgårdsvej og Rugvænget samt i den nordvestlige del ved
Solsikkevej, og der udlægges derfor ikke yderligere arealer til boliger.
Erhverv
Byens primære erhvervsområde og det eneste område, der kan rumme egentligt erhverv, ligger i den nordlige del af Sindal.
Der er ledige arealer til erhverv i den nordvestlige del af byen ved Niels Bohrs Vej og Gutenbergvej. Området er under
udbygning, men forventes at kunne rumme efterspørgslen for nye erhvervsarealer, der forventes indenfor planperioden. Der
udlægges derfor ikke yderligere arealer til erhverv.
I den sydlige del af Sindal er der et mindre erhvervsområde, hvor Sindal Teglværk, der er en stor og arealkrævende
virksomhed ligger. Sindal Renseanlæg disponerer over resten af dette erhvervsområde.
Det grønne i byen
I den østlige del af Sindal er det først og fremmest Uggerby Å og ådalen, der definerer de rekreative kvaliteter, mens Slotved
Skov og Fjelsted Bakker er betydelige rekreative kvaliteter for den vestlige del af Sindal. Sammen med landskabskilerne og
byens grønne områder udgør de et stort aktiv, der bør bevares.
Retningslinjer
2.3.1 Arealudlæg i Sindal
Der udlægges ikke nye arealer til boliger.
Der udlægges ikke nye arealer til erhverv.
Redegørelse
Der udlægges ikke nye arealer til byudvikling, da de ledige arealer vurderes at kunne opfylde behovet for arealer til nybyggeri i
planperioden.
Kort
Vis stort kort
Zoom til kommune
Kort
Satellit
30 / 194 Sindal lufthavn
31 / 194 Vrå
Vrå er med knap 2.400 indbyggere kommunens fjerde største by. Byen er både en bosætnings− og erhvervsby, og nærheden
til motorvej og jernbane er et stort potentiale i forhold til yderligere bolig− og erhvervsudvikling.
Byens erhvervsliv har en stor tilknytning til landsbrugserhvervet, men derudover er byen kendt for sin højskole samt kunst­ og
kulturmiljøet omkring Kunstbygningen i den nordvestlige del af byen. Byens kulturprofil ses sammen med byens beliggenhed i
den sydlige del af kommunen som et væsentligt potentiale for at skærpe byens rolle som bosætningsby.
Tilbage til forsiden
Se alle temakort
Mål
At byens rolle som attraktiv bosætningsby udvikles med fokus på byens kulturprofil og beliggenhed.
At de centrale byaktiviteter samles, og der skabes en mere sammenhængende bymidte.
At der gennemføres en helhedsplanlægning for byen med fokus på, hvordan byudviklingen kan styrkes gennem ny
disponering af arealer og gennem bearbejdning af centrale bydele mv.
At det grønne bælte vest­øst gennem byen skal være et fokuspunkt i helhedsplanen.
At erhvervsprofilen udvikles med udgangspunkt i de landbrugstilknyttede erhverv.
At kulturaktiviteterne omkring Vrå Højskole og Kunstbygningen understøttes gennem byforskønnelse.
Strategi
Byens kulturprofil ses sammen med byens beliggenhed i den sydlige del af kommunen tæt på motorvejen og med god kollektiv
forbindelse til Aalborg og Hjørring som væsentlige potentialer for udvikling som bosætningsby.
De nuværende byudviklingsmuligheder begrænser sig primært til den nordvestlige del af byen, hvor der er ledige arealer til
boliger ved Højskolebakken og ved Gartnervænget. Vurderingen af den fremtidige byudvikling i Vrå vil ske i forbindelse med
arbejdet med en helhedsplan og områdefornyelse i Vrå.
Erhvervsudviklingen skal tage afsæt i egne styrker. Det betyder, at byens erhvervsprofil skal udvikles med afsæt i de
landbrugstilknyttede erhverv. Der er ledige arealer til erhverv i den nordøstlige del af byen i erhvervsområdet ved Sigenvej og
ved Højgårdsvej, og der udlægges derfor ikke yderligere arealer til erhverv.
Jernbanen gennemskærer byen og er på mange måder bestemmende for byens struktur og livet i byen. Detailhandlen og de
2­3 etagers bygninger skaber et bymiljø omkring stationen, som visuelt opleves sammenhængende trods gennemskæringen af
jernbanen. Der skal i forbindelse med helhedsplanen arbejdes målrettet med at anvende byforskønnelse til at binde bymidten
sammen.
Ved stationen er arbejdet med at få samlet det adskilte bycentrum påbegyndt i form af etableringen af en karakteristisk
arenaformet trappenedgang til tunnel under jernbanen. Næste etape af byforskønnelsen skal ske på den vestlige side af
jernbanen, hvor Vrå Højskole og Kunstbygningen er med til at profilere byen og tiltrække mange gæster, men hvor byen
trænger til et løft.
Det grønne bælte vest­øst gennem byen, som udgøres af ådalen omkring Vester Elbæk, Lunden, boldbanerne ved hallen og
Elbæk, skal bevares i forbindelse med fremtidig bolig− og erhvervsudbygning. Det grønne bælte skal være et fokuspunkt i
helhedsplanen.
Beskrivelse
Vrå er med 2.377 indbyggere (pr. 1.1.2012) kommunens fjerde største by.
Vrå ligger i et bakket landskab, og ådalen omkring Vester Elbæk og Elbæk danner sammen med Lunden og boldbanerne ved
hallen en grøn kile på tværs af Vrå. Vrå var oprindeligt en landsby, der voksede frem med udgangspunkt i landbrugserhvervet.
Med jernbanen fra Aalborg til Hjørring og Frederikshavn blev Vrå i 1871 til stationsby.
Infrastruktur og trafik
Byen afgrænses mod nord af Vråvej, mod vest af Vestre Ringvej, mod syd af Galgebakkevej, mens der ikke er en tydelig
vejafgrænsning mod øst. Byen har en god tilgængelighed til Aalborg, Hjørring og Brønderslev via motorvej og jernbane. Visuelt
præges indfaldsvejene til byen i høj grad af Nordjysk Andel i den nordlige ende af byen og DLG i den sydlige ende af byen.
Nordjysk Andels bygninger er meget høje og kan ses langt væk fra.
Byen er præget af, at jernbanen gennemskærer byen, som derved kommer til at fremstå opdelt.
Serviceudbud
Der er folkeskole til og med 9. klasse. Der er børnehave samt bibliotek og privatpraktiserende læger.
Den offentlige service inden for sundhed­, ældre­ og handicapområdet omfatter pleje­ og ældreboliger, socialpsykiatrisk
værested, botilbud til psykisk handicappede, aktivitetscenter og Sund By butik.
Byen har flere dagligvare- og udvalgsvarebutikker.
Fritidsliv
Vrå Højskole ligger i den nordvestlige del af byen sammen med Kunstbygningen, der bl.a. rummer Engelund­samlingen.
Højskolen og Kunstbygningen er i dag samlingssted for mange aktiviteter, herunder dans, foto, billedkunst, keramik og
litteratur.
Det tidligere pakhus Uhrenholdts Gård er blevet restaureret og udnyttes i dag som borgerhus til en række aktiviteter og
arrangementer.
Et andet centralt samlingssted er Børnenes Jord, der ligger tæt ved Vendsyssel Idrætscenter med idræts­ og
konferencefaciliteter. Byen har et rigt foreningsliv med idræt, spejder og lokale teater aktiviteter.
Kulturarv
Der er enkeltstående bygninger og gadestrøg, som rummer en fortælleværdi i forhold til Vrå stationsbys udvikling. Det er
blandt andet det gamle vandtårn, foderstofforretningen og området ved Jernbanegade med for­ og baghuse. Missionshuset
fra 1918 vidner om den indflydelse, de religiøse strømninger har haft på dagliglivet i byen. Vrå Højskole, som blev oprettet i
1890, har gennem årene ligeledes haft stor betydning for kulturlivet i byen.
Boligområder
Stationen med den karakteristiske stationsbygning ligger i centrum af byen, og de nærmeste gader heromkring er
karakteriseret af sammenbyggede 2−3−etagers bygninger. I den inderste del af byen er boligerne ældre villaer, og langs den
inderste del af indfaldsvejene ligger byhusene side om side. De yderste boligområder består af parcelhus­ og
rækkehusbebyggelse. Der er ledige arealer til boliger ved Højskolebakken og ved Gartnervænget.
Erhverv
Byen har to større erhvervsområder, hvoraf det største ligger nordligst i byen, og det andet ligger mod syd. Byens oprindelse
med baggrund i landbruget afspejles i erhvervsvirksomhederne, da en del heraf har tilknytning til landbrugserhvervet. Der er
ledige arealer til erhverv i den nordøstlige del af byen i erhvervsområdet ved Sigenvej og ved Højgårdsvej.
Det grønne i byen
Ådalen omkring Vester Elbæk og Elbæk danner sammen med Lunden og boldbanerne ved hallen en grøn kile på tværs af Vrå.
32 / 194 Retningslinjer
2.4.1 Arealudlæg i Vrå
Der udlægget ikke nye arealer til boliger. Der udlægges ikke nye arealer til erhverv.
Redegørelse
Der udlægges ikke nye arealer til byudvikling, da de ledige arealer vurderes at kunne opfylde behovet for arealer til nybyggeri i
planperioden.
Vurdering af den fremtidige byudvikling i Vrå vil ske i forbindelse med arbejdet med en helhedsplan og områdefornyelse i Vrå.
Kort
Vis stort kort
Zoom til kommune
Kort
Satellit
Smuk husrække i Vraa
33 / 194 Tårs
Tårs er med ca. 1950 indbyggere kommunens femte største by. Byen er både en bosætnings− og erhvervsby. Byens motto
"Tårs ­ byen i midten" er velbegrundet, da Tårs ligger geografisk midt i Vendsyssel med under en ½ times kørsel til de største
byer i Vendsyssel.
Tilbage til forsiden
Se alle temakort
Mål
At byens rolle som attraktiv bosætningsby styrkes.
At byens erhverv fortsat kan udvikle sig med udgangspunkt i egne styrker.
At der gennemføres en helhedsplanlægning for byen.
At der gennemføres en byforskønnelse med udgangspunkt i Bredgade og inspiration fra udformningen af Bypladsen.
At der etableres en cykelsti langs Vrejlev Klostervej.
Strategi
Byens nærhed til motorvejen ses sammen med byens dagligvarebutikker og beskæftigelsen i erhvervsvirksomhederne som
væsentlige potentialer for udvikling som bosætningsby.
Erhvervsudviklingen i Tårs skal bygge på en udvikling af egne styrker inden for bl.a. håndværk og produktion. Fremtidig
erhvervsudvikling forventes at skulle ske nord for det eksisterende erhvervsområde i den nordlige del af byen. De ledige
arealer til erhverv i erhvervsområdet ved Industrivej i det nordlige byen samt ved Nybovej i den østlige del af byen vurderes
at kunne opfylde behovet for nye arealer i planperioden.
Boligområdet ved Søparken er næsten fuldt udbygget, mens der ved Klosterbakken og Sønder Houstrupvej er ledige
byggegrunde. For at sikre attraktive boligområder skal der ske en omprioritering af arealudlæggene til boliger, således at
boligudbygningen kan ske, hvor efterspørgslen på nye boliger er.
Et privat ejet areal på ca. 2 ha ved Tørvekæret i den nordlige del af byen tages ud af planlægningen og tilbageføres til
landzone. Området ved Tørvekæret blev lokalplanlagt i 1987, men der har ikke været interesse for opførelse af boliger på
arealet. I stedet for udlægges et areal til boliger ved Klosterbakken i den sydlige del af byen. I forbindelse med vedtagelse af
Kommuneplan 2009 blev området udtaget af planlægningen, fordi udbygningen af området gik meget langsomt i forhold til
andre boligudbygninger i byen. Det er blevet mere attraktivt at bosætte sig i denne del af byen.
Der skal gennemføres en helhedsplan for Tårs. Indholdet af planen er endnu ikke kendt, men vil formentlig have fokus på
byudvikling og forskønnelse. Arbejdet med byforskønnelse af Bredgade skal have fokus på en ny vejprofil, beplantning og
belysning. Det skal ligeledes overvejes, hvor de grønne strukturer kan trækkes længere ind i byen og dermed bidrage til
forskønnelsen. Forskønnelsen skal understøttes af trafikale forbedringer mellem erhvervs­ og boligområdet i byens nordlige
del.
Det lokale ønske om en forbedret trafiksikkerhed for skolebørn i form af en cykelsti langs Vrejlev Klostervej indgår i
kommunens Cykelstiplan. Prioritering af anlægsmidler sker på baggrund af kommunens cykelstiplan ved den årlige
budgetlægning.
Beskrivelse
Tårs er med 1.952 indbyggere (pr. 1.1.2012) kommunens femte største by.
Tårs har en naturskøn beliggenhed for foden af Jyske Ås. Byen var oprindeligt en landsby, der voksede frem omkring en
slynget del af landevejen mellem Hjørring og Sæby med tyngdepunkt omkring kirken. Med jernbanen fra Hjørring til Hørby var
Tårs i perioden 1913­1953 stationsby.
Infrastruktur og trafik
Sæby Landevej løber tværs gennem byen og udgør samtidig byens hovedgade Bredgade. Byen er ikke afgrænset af
omkringliggende veje, men derimod fører de øvrige indfaldsveje ind til Bredgade. Visuelt er indfaldsvejene meget grønne i form
af skov og Boller Sø. Tårs har en høj tilgængelighed til Aalborg, Hjørring og Brønderslev via motorvejen, som ligger få kilometer
fra byen.
Serviceudbud
Der er folkeskole til og med 9. klasse, børnehave og privatpraktiserende læger.
Den offentlige service inden for sundhed­, ældre­ og handicapområdet omfatter pleje­ og ældreboliger.
Byen har flere dagligvare- og udvalgsvarebutikker samt spisesteder.
Fritidsliv
Kultur­ og fritidsaktiviteterne er kendetegnet ved at være centreret omkring idræts­ og spejderforeningerne samt
sognegården og ældrecentret.
Kulturarv
I den ældste del af Tårs by ses mange huse fra perioden efter 1870 med et bevaret arkitektonisk udtryk og tilpasset den
oprindelige funktionalitet, heriblandt Tårs Station og Tårs Mejeri. Stationsbygningen er opført i 1913 og har nogenlunde det
samme udtryk som dengang. Bygningen er relativt større end flere andre stationer på den nu nedlagte
Hjørring−Hørby−strækning, fordi den også ud over at være station har været anvendt som posthus. Mejeriet er opført i 1902
som andelsmejeri og fungerede frem til 1972, hvorefter bygningen blev anvendt til marmeladefabrik. Mejeribygningen er
indrettet som erhvervsejendom med både erhvervs­ og boliglejemål, og bygningen minder i dag fortsat om den tidlige industri
i Tårs.
Boligområder
De første boligbebyggelser voksede frem ved stationen i byens vestlige udkant. Anlæggelsen af stationen medførte ligeledes
nogen bebyggelse sig langs landevejen. Ved senere byudvikling har bebyggelsen bredt sig rundt om den ældre bydel. Den
ældre bydel og de inderste dele af indfaldsvejene er karakteriseret af byhuse, mens de yderste boligområder består af parcel­
og rækkehusbebyggelse. Byens nyeste boligområde Søparken ligger i et attraktivt område ud mod Boller Sø. Der er ledige
arealer til boliger ved Klosterbakken og Sønder Houstrupvej.
Erhverv
Byen har et stort samlet erhvervsområde med en god beliggenhed i den nordlige del af byen, hvor den dominerende
erhvervstype er produktion. Området er i forhold til byens størrelse relativt stort. Håndværksvirksomheder kan desuden
placeres i den østlige del af byen ved Nybovej. Der er ledige arealer til erhverv ved Industrivej og Nybovej.
Det grønne i byen
I den østlige del af byen går en grøn kile langs bebyggelserne på Tværvej og de omkringliggende boligveje. I den sydlige del
er der et grønt område omkring en mindre sø langs Vrejlev Klostervej. Vest for byen ligger Boller Sø med rekreativ sti rundt om
søen. Den regionale cykelrute Bollerruten mellem Hjørring og Jyske Ås passerer ligeledes forbi Boller Sø.
Bøgebeplantningen og udsmykningen med en serie skulpturer "De tilrejsende" ved Bypladsen, som ligger ved Postholdervej,
udgør et byrum. Der er lokale ønsker om en videreførelse af bøgebeplantningen.
Retningslinjer
34 / 194 2.5.1 Arealudlæg i Tårs
Der udlægges et areal på ca. 3 ha ved Klosterbakken til boliger, jf. kortet. Der udtages et areal til boliger på ca. 2 ha ved Tørvekæret, jf. kortet, og arealet tilbageføres til landzone.
Der udlægges ikke nye arealer til erhverv.
Redegørelse
Arealudlægget til boliger ved Klosterbakken i den sydlige del af Tårs ligger i tilknytning til det eksisterende boligområde ved
Klosterbakken.
Boligarealet ved Tørvekæret i den nordlige del af Tårs udtages af kommuneplanens rammer, idet der ikke er efterspørgsel på
boliggrunde i denne del af byen.
Se rammeområde 500.1110.02.
Der udlægges ikke nye arealer til erhvervsformål, da de ledige arealer til erhverv vurderes at kunne opfylde behovet for
arealer til nybyggeri i planperioden.
Kort
Vis stort kort
Zoom til kommune
Kort
Satellit
Bredgade i Tårs med de markante skulturer af Bethe Norheim
35 / 194 Løkken
Løkken er med ca. 1.550 indbyggere kommunens sjette største by. Kystbyen Løkken er en udpræget ferieby med fokus på
turisterhvervet, men byen er også en bosætningsby med et lokalt erhvervsliv.
Løkken byder på en af Nordeuropas bedste badestrande, som tiltrækker både turister og fastboende. Den brede sandstrand
er karakteristisk med de hvide badehuse og med klitterne som baggrund.
Tilbage til forsiden
Se alle temakort
Løkken rummer en stor kulturarv i form af velbevarende bygnings­ og kulturmiljøer, der afspejler hovedfaser af byens
udvikling. Kulturarven er sammen med naturen med til at profilere Løkken som en turist­ og badeby.
Mål
At byens rolle som en attraktiv kystby skal styrkes.
At skabe balance mellem fortsat udvikling af turismen og fastholdelse af et attraktivt og levedygtigt miljø for
helårsbeboelse, herunder attraktive boligtilbud til seniorer.
At byen skal spille en central rolle i kommunens satsning på turisterhvervet.
At nye arealer til bolig og erhverv skal planlægges med fokus på at skabe sammenhæng mellem kysten, byen og det
bagvedliggende land.
At strøget fra Torvet ad Sdr. Strandvej til læmolen skal nytænkes, så det autentiske fiskerierhverv fastholdes i balance
med bæredygtig turisme og andre helårsaktiviteter.
At byens rum, torve og pladser skal fastholde kystbypræget og give plads for byliv og oplevelser for turister såvel som
borgere.
At kulturarven skal bruges som en ressource ­ specielt med fokus på at udvikle de kvaliteter, der ligger i det
karakterfulde bymiljø.
At indfaldsvejene til byen forskønnes.
Strategi
Løkken er en bosætningsby og en ferieby, hvor byens erhverv i udstrakt grad lever af turismen. Løkkens kulturarv, de
oprindelige øst­vestvendte huse fra skudehandlertiden, fiskerhusene og stationsbyens bygninger er sammen med miljøet
omkring kystfiskeriet med til at give Løkken dens autenticitet og stærke identitet. Det er vigtigt at anvende kulturarven som en
ressource i byens fremtidige udvikling og at fastholde det nuværende kystfiskeri med ud­ og ophalingsspil ved Løkken Læmole.
Løkken skal fortsat være hjørnestenen for turismen i kommunen, og satsningen på turisme skal også være bæredygtig på
længere sigt. Der skal være balance mellem fortsat udvikling af turismen og fastholdelse af et attraktivt og levedygtigt miljø for
helårsbeboelse. Derfor vil Byrådet prioritere udvikling af tiltag, der kan forlænge turistsæsonen, hvorved turismen også kan
være med til at understøtte et bæredygtig helårsliv i byen.
Fiskerihavnen i Løkken skal i forbindelse med renovering af Løkken Læmole gives mulighed for at udvikle og modernisere
fiskerierhvervets faciliteter. Der vil i tilknytning hertil kunne opstilles/opføres mindre bygninger som service for strand­ og
badeliv og maritime sports- og fritidsaktiviteter.
Der skal i planperioden gennemføres en planlægning af strøget fra Torvet ad Sdr. Strandvej til Løkken læmole, hvor molelejets
anvendelse og aktiviteter skal nytænkes og udvikles med henblik på at styrke sammenhængen mellem byen, molen og havet.
Nærheden til havet er Løkkens særkende og potentiale.
Visionen er, at området ved læmolen skal udvikles med respekt for eksisterende aktiviteter, traditioner og kulturarv. Molelejet
bruges forsat af en gruppe kystfiskere og bådelaug, som har både liggende ved molen. Bådene og det aktive kystfiskeri er en
attraktion, som har stor tiltrækningskraft på både lokale og turister.
Molelejet skal fortsat rumme den nødvendige plads og funktionalitet for erhvervsfiskeriet. Samtidig skal der skabes rum for
friluftsaktiviteter samt servicefaciliteter og støttepunkter til gavn for offentlighedens adgang til kysten og til formidling af
kystens særlige historie, natur og geologi. Forståelsen for naturen og klitlandskabet, som gennem årtier er vokset frem langs
kysten og nu skaber læ for byen, skal formidles på stedet til såvel lokale som turister.
Det er vigtigt at skabe adgang til og på læmolen for flere og nye brugergrupper. Der skal arbejdes med tilgængelighed for alle,
så flere får mulighed for at komme ned på stranden og helt ud til vandet. I forbindelse med at læmolen renoveres, planlægges
sydsiden suppleret med rekreative faciliteter.
Stedets helt særlige historie, kultur og geologi skal formidles. Klitlandskabet, som gennem årtier er vokset frem langs kysten
og nu omkranser byen, skal formidles på stedet, så man sikrer en forståelse hos både turister og lokale. Ved at koncentrere
nye aktiviteter ved molelejet og Sdr. Strandvej, som er den primære adgang til bymidten, skabes der kontrast til den åbne,
vidstrakte strand og det omkringliggende klitlandskab, som friholdes for nye elementer.
For at udvikle Løkken som en urban kystby med international tiltrækningskraft skal der fokus på såvel stedbundne aktiviteter
og oplevelser som på byens fysiske rammer og faciliteter. Ferie­bylivet leves i høj grad på byens torve og pladser, hvor der er
udeservering og butikker m.m. Bymidten skal udvikles således, at der skabes inspirerende rum for et mangfoldigt og moderne
byliv, som også kan tiltrække nye grupper af turister. Det er vigtigt, at indtænke byens skiftende puls henover året, således at
torve og pladser også indbyder til ophold og aktiviteter uden for højsæsonen.
Kulturarven er som nævnt en værdifuld ressource, som skal sikres og udvikles ved, at der i den fremtidige planlægning tages
højde for byens skala og struktur med hensyn til bygningshøjder og smøger og stier som binder byen sammen. De talrige stier
og slipper er noget ganske særligt for Løkken. Det er væsentlig for Løkkens attraktion og profil at fastholde og udvikle
kystbykarakteren, når der bygges nyt eller foretages ændringer i eksisterende byggeri.
Der er i dag tre primære ankomster til Løkken ­ alle fra omfartsvejen Løkkensvej. Ankomstpunkterne er åbne rum med
markante bygningsvoluminer og store parkeringsarealer. Områderne er det første indtryk gæster får af byen, og det er vigtigt,
at man bydes velkommen og allerede her fornemmer byens kvaliteter. For at forskønne indfaldsvejene til Løkken skal der
arbejdes med beplantning bestående af egnstypiske træer og buske som en del af vejprofilet.
Arealudlæg til fremtidig byudvikling til boliger og erhverv er en udfordring i Løkken, fordi mulighederne begrænses af
kystnærhedszonen. Det er ikke muligt at inddrage arealer til byudvikling udenfor kystnærhedszonen, hvis det skal være i
direkte sammenhæng med eksisterende byområder. Det er derfor vigtigt, at fremtidig byudvikling planlægges med fokus på at
skabe sammenhæng mellem kysten, byen og det bagvedliggende land, da byudviklingspotentialet ligger her.
Der udlægges 1 nyt areal til boliger:
Et areal på ca. 2 ha syd for Vrenstedvej i byens sydøstlige del
Arealudlægget udgør 3. etape af byudviklingsområdet mellem Vrenstedvej og Golfbanen. Området ligger inden for
kystnærhedszone C, men bag eksisterende by. Det vurderes derfor, at byudviklingen ikke vil påvirke kystlandskabet.
Der udlægges 2 nye arealer til erhverv:
Et areal på ca. 3 ha ved Egevej
Et areal på ca. 3 ha ved Løkkensvej
Løkkens eneste erhvervsområde ligger i den nordøstlige del af byen ved Industrivej og Egevej.
For at sikre et udbud af arealer til erhverv udlægges et nyt areal på ca. 3 ha mod øst og et nyt areal på ca. 3 ha mod nord.
Begge arealer ligger i tilknytning til det eksisterende erhvervsområde, som primært henvender sig til håndværksvirksomheder
36 / 194 og serviceerhverv i tilknytning til turisterhvervet.
Beskrivelse
Løkken er med 1.550 indbyggere (pr. 1.1.2012) kommunens sjette største by. Løkken er en turist− og badeby, og byen
rummer derfor også en lang række forskellige tilbud til turisterne indenfor overnatning, attraktioner, aktiviteter og handel. Men
først og fremmest er det Løkkens autenticitet og stranden, der har en stor attraktionsværdi.
Nord og syd for byen er der nogle meget store sommerhusområder. Da udbygningen af sommerhusområderne er foregået
over en lang årrække, er områderne meget forskellige varierende fra store luksus sommerhuse til små originale fiskerhuse.
Derudover er der også store sommerhusområder i den nordligere del af Jammerbugt Kommune, som naturligt relaterer sig til
Løkken.
Infrastruktur og trafik
Løkken har sin historiske baggrund i skudehandlen med Norge og kystfiskeriet. Med etableringen af Løkken Læmole fik Løkken
sin fiskerihavn. Der drives stadig fiskeri fra havnen.
De primære indfaldsveje til Løkken er syd og nord ad Løkkensvej og øst ad Vrenstedvej. Løkkensvej, der er anlagt som
omfartsvej, deler byen i to vidt forskellige områder med begrænset fysisk og funktionel sammenhæng. Løkkensvej danner på
den måde en barriere for byens udvikling og daglige liv, som med fordel kan søges imødekommet i form af over­ eller
undergange.
Der er et stort behov for parkeringspladser i midtbyen om sommeren, hvilket betyder, at alle ledige pladser og gader i byen
tages i anvendelse til parkering.
Serviceudbud
Der er folkeskole til og med 9. klasse. Der er børnehave, bibliotek og privatpraktiserende læger.
Den offentlige service inden for sundhed­, ældre­ og handicapområdet omfatter pleje­ og ældreboliger, et ældre­ og
aktivitetscenter og botilbud til fysisk handicappede.
Løkken har et bredt detailhandelsudbud i det centrale Løkken, og den nordlige del af Løkken er der et bydelscenter med
dagligvarebutikker.
Om sommeren fungerer området fra Vendelbogade over Torvet til Sdr. Strandvej som gågade, og bymidten har et meget
attraktivt og varieret café­, butiks­ og restaurationsliv. Om vinteren kan store dele af midtbyen imidlertid opleves som næsten
affolket, fordi butikker, cafeer, restauranter mv. er lukkede. Det meget sæsonbetonede handelsliv betyder, at der sker stor
udskiftning i butikkerne.
Fritidsliv
Der er et bredt udbud af fritidsaktiviteter indenfor sport, som primært henvender sig til byens indbyggere.
I de senere år har nye aktiviteter som beachvolley, paragliding, kitesurfing og surfing udviklet sig i tilknytning til
turistsæsonen. Der mangler servicefaciliteter til disse aktiviteter både i form af bygninger til opbevaring af grej og i form af
mødesteder/cafeer ved stranden.
Dertil kommer en række aktiviteter i byen, der også er meget sæsonbundne og især henvender sig til de mange turister og
gæster.
Kulturarv
Løkken bys historiske udvikling kan opdeles i følgende perioder:
Skudehandelstiden 1678 − ca. 1900
Den tidlige fiskerbebyggelse for slutningen af 1800−årene
Den senere fiskerbebyggelse fra perioden 1900−1940
Stations− og håndværkerbyen
Turistbyen
Hver epoke kan tydeligt aflæses i byens huse, i bygningernes proportioner og i gadestrukturer mv. Eksempelvis
skudehandelstidens øst−vestvendte række­, dobbelt­ og længehuse, fiskeriets huse, pakhusene og de karakteristiske huse
fra stationsbytiden. Midtbyens mange snørklede gader synliggør fine bymiljøer og giver fodgængerne gode muligheder for at
bevæge sig på kryds og tværs rundt i Løkken.
Flere af bygningerne ­ herunder pakhuse og badehoteller ­ fremstår med velbevarede karaktertræk, der fortæller om
bygningernes oprindelige funktioner. Ved at bevare disse bygninger fra forskellige udviklingsperioder ses et differentieret
bymiljø, og historien om Løkkens oprindelse og udvikling fortælles.
Fiskermiljøet kan stadig opleves ved læmolen, bådepladsen, signalmasten, tjærepladsen og redningshuset, der nu er museum
for kystfiskeri.
På stranden opstilles der i perioden fra maj til september ca. 500 privatejede badehuse på stranden, som udgør den såkaldte
"hvide by". Badehusene stammer helt tilbage fra 1800­tallet og er fortsat en særlig del af strandkulturen i Løkken.
Boligområder
I den vestlige og centrale del af Løkken er der gennem de senere år sket en markant byomdannelse, hvor blandt andet to
campingpladser og skolens sportsplads er under omdannelse til boliger.
Efter anlæggelsen af Løkkensvej i 1972 begyndte byudviklingen øst for Løkkensvej omkring Egevej. Bebyggelsen består
primært af parcelhuse fra 1970'erne.
Området syd for Vrenstedvej er et meget blandet område med blandt andet ældrecenter, idrætsanlæg og boliger. Den
sydligste del af området er Løkkens nyeste boligområde, der endnu ikke er fuldt udbygget.
En stor del af boligerne i Løkken bliver brugt til fritidsboliger og står derfor tomme en stor del af året.
Erhverv
Løkkens eneste erhvervsområde ligger i den nordøstlige del af byen ved Industrivej og Egevej. Erhvervsområdet rummer
håndværksvirksomheder og serviceerhverv i tilknytning til turisterhvervet. Der er behov for en udvidelse af erhvervsområdet,
og der udlægges derfor to nye arealer i tilknytning til området.
Det grønne i byen
Løkken har en enestående beliggenhed ved kysten og karakteriseret ved at være omgivet af store naturområder. Oplevelsen
af forbindelserne mellem havet, klitlandskabet og byen har været og er stadig meget central for Løkken.
Løkken har en af Nordeuropas bedste badestrande, som hvert år besøges af ca. 900.000 gæster. Stranden er 10 km lang og
er blandt andet kendt for det fine sand uden sten og for at være meget børnevenlig. Stranden har både bil­ og bilfrie­
strækninger, hvilket også er med til at tiltrække mange gæster.
De rekreative værdier er primært koncentreret omkring strand og klitter. Sydøst for byen ligger den store Nybæk Plantage. I
den sydlige del af byen mellem Sommervej og Danmarksgade ligger Vendsyssel Plantage. Da arealet er forholdsvist bynært,
kan det bidrage til en grønnere struktur, hvis adgangen til de rekreative oplevelser tydeliggøres.
37 / 194 I forbindelse med planlægningen af de nyeste boligområder er der arbejdet med at trække en grøn kile ind fra øst. Målet med
den grønne kile har dels været at forsøge at skabe mulighed for en flot indfaldsvej til byen fra øst og dels for at skabe en kile,
der går helt ind til Vendsyssel Plantage.
Retningslinjer
2.6.1 Arealudlæg til boliger i Løkken
Der udlægges et areal på ca. 2 ha syd for Vrenstedvej til boliger, jf. kortet.
Redegørelse
Arealudlægget til boliger ved Vrenstedvej i den sydøstlige del af byen udgør 3. etape af byudviklingsområdet mellem
Vrenstedvej og Golfbanen. Området ligger inden for kystnærhedszone C, men bag eksisterende by. Det vurderes derfor, at
byudviklingen ikke vil påvirke kystlandskabet. For at sikre at den fremtidige byudvikling sker indefra og ud er der fastlagt en rækkefølgebestemmelse, der først muliggør
udbygning af ferie­fritidsområdet (600.5130.59) ved Vrenstedvej, når dette boligområde er udstykket, hvorved boligområdet
skaber kontakt mellem byen og ferie­fritidsområdet.
Se rammeområde 600.1140.57.
2.6.2 Arealudlæg til erhverv i Løkken
Der udlægges et areal på ca. 3 ha ved Egevej til erhverv, jf. kortet.
Der udlægges et areal på ca. 3 ha ved Løkkensvej til erhverv, jf. kortet.
Redegørelse
Egevej
Arealudlægget til erhverv ved Egevej ligger øst for det eksisterende erhvervsområde. Det nye arealudlæg ligger udenfor
kystnærhedszonen.
Se rammeområde 600.3120.23.
Løkkensvej
Arealudlægget til erhverv ved Løkkensvej ligger nord for det eksisterende erhvervsområde. Arealudlægget ligger inden for
kystnærhedszone A. Arealudlægget ligger i forlængelse af eksisterende byzone, og der er ingen visuel forbindelse mellem det udlagte område og
kysten. Arealudlægget fremstår med sin beliggenhed, øst for Løkkensvej, som værende uden tilknytning til kystnærhedszonen.
Dette kan også begrundes landskabs­ og naturmæssigt, idet arealet vest for Løkkensvej har karakter af et åbent marint
landskab, hvorimod arealet øst for Løkkensvej har mere karakter af landbrugsarealer. Arealet er da også den eneste
udpegning til kystnærhedszone A øst for Løkkensvej. Løkken spiller en central rolle i kommunens satsning på turisterhvervet, og der er behov for arealer til serviceerhverv i
forbindelse med turisterhverv, herunder forlystelseserhverv, i tilknytning til eksisterende anlæg. Ved at placere arealudlægget
til turisterhverv i tilknytning til en eksisterende større turistattraktion, udnyttes den bynære placering og en successiv
udbygning af turistattraktionen, ligesom de eksisterende infrastrukturelle anlæg forventes at kunne understøtte udbygningen.
Ved at understøtte turistattraktionens mulighed for udbygning, understøttes Løkkens lokale udviklings­ og
beskæftigelseshensyn, idet turistattraktionen satser på helårsturisme. Området har tidligere været anvendt til pelsdyrfarme, hvilket har efterladt et skæmmende visuelt indtryk i form af
tiloversblevne minkhaller og driftsbygninger. Arealudlægget giver mulighed for en omdannelse og forskønnelse af området, der
tager hensyn til den kystnære placering. Med formulering af retningslinjerne og rammen for lokalplanlægningen sikres det, at
der sker en indpasning af et fremtidigt byggeri i landskabet, så arealerne vest for Løkkensvej i mindst muligt omfang påvirkes
af byggeriet. I rammen er det fastlagt, at byggeriets højde begrænses, og højden nedtrappes mod Løkkensvej, ligesom
byggeriet skal holdes i afdæmpede farver. Det fastlægges også, at der skal etableres slørende beplantning mod Løkkensvej i
et 10 m bredt bælte. Endelig skal udbygningen ske på baggrund af en samlet plan for området, som skal suppleres af
visualiseringer, som viser, hvordan bebyggelsen m.v. skal tilpasses landskabet.
Det vurderes, at byudviklingen ikke vil påvirke kystlandskabet. Se rammeområde 600.3160.63.
4.10 Løkken Læmole, Fiskerihavn og Moleleje
Løkken Læmole, fiskerihavnen og molelejet, som er vist på kortet, skal sikres mulighed for opretholdelse gennem en
koordineret planlægning omfattende:
Renovering af Løkken Læmole.
Fastholdelse af havneaktiviteter og fiskerierhvervets faciliteter.
I tilknytning til fiskerierhvervets faciliteter skal der kunne opstilles/opføres mindre bygninger som service for strand­ og
badeliv og maritime sports­ og fritidsaktiviteter. Herunder skal der sikres mulighed for at anlægge et befæstet areal til
forbedring af handicappedes adgang til at kunne gå i vandet og komme ud på molen.
Redegørelse
Læmolen skal renoveres for at kunne fortsætte sin eksistens og funktion. Der er iværksat et projekt for molens renovering. I
den forbindelse er der ønsker om at forbedre adgangs­ og serviceforholdene til den brede strand for kystbyens borgere og de
mange turister.
Løkken har en aktiv kystfiskerflåde. Der fiskes som traditionelt ved Vestkysten med fartøjer, der trækkes på land med spil.
Løkken­fiskerne har egen bygning ved molelejet, et hummerhus og en spilbygning. Hele havnen og molelejet er omfattet
klitfredning.
Retningslinjen giver mulighed for at koncentrere og forbedre adgangsforholdene til stranden via Sdr. Strandvej. Der er
hensigten, at adgangen skal suppleres med en befæstelse af stranden på et mindre areal til at sikre nye bade­ og
adgangsmuligheder for handicappede. Der gives også mulighed for at forbedre servicefaciliteterne ved en af landets mest
besøgte strande med bl.a. toiletter. Der gives mulighed for en integreret planlægning af læmolens istandsættelse, opretholdelse af havneaktiviteterne og
fiskerierhvervets bygninger, forbedring af adgangsforholdene til stranden, etablering af enkelte servicebygninger til strand- og
38 / 194 badeliv og servicebygninger til maritime frilufts­ og sportsaktiviteter. Servicebygningerne skal opstilles/opføres under
hensyntagen til klitfredningsinteresserne. Opprioriteringen af Sdr. Strandvej vil medvirke til et mindre slid på områdets øvrige
klitarealer.
Se nyt rammeområde 600.3150.65 Havneerhverv, Løkken Moleleje.
2.0.1 Helårsbeboelse i kystbyernes byzone
Boliger i kystbyerne Hirtshals, Lønstrup og Tversted skal opretholdes til helårsbeboelse. I Løkken skal boliger i nye
lokalplanlagte boligområder anvendes til helårsbeboelse.
Redegørelse
Eksisterende og nye boliger i byerne i kystnærhedszonen skal opretholdes som helårsboliger, hvilket betyder, at eksisterende
lovlige forhold kan fortsætte, men nye boliger i nye lokalplanlagte boligområder skal anvendes til helårsbeboelse. Hensigten er
at sikre en fortsat bosætning i kystbyerne og at undgå, at byerne ender som tomme kulissebyer udenfor feriesæsonen.
Lokalplaner for Hirtshals, Lønstrup, Tversted skal indeholde bestemmelser om, at boliger skal anvendes som helårsbeboelse.
Lokalplaner for nyplanlagte boligområder i Løkken skal indeholde bestemmelser om helårsbeboelse.
Særligt for Løkken skal det bemærkes, at Løkken fortsat skal være en kombineret ferie­ og bosætningsby, men at der skal ske
en opbremsning i feriebyudviklingen. Der er iværksat helhedsplanarbejde for byen, hvor der bl.a. sættes særlig fokus på byens
helt specielle potentialer. Helhedsplanen for Løkken vil endvidere belyse emner som: Fordele og ulemper ved helårsbeboelse,
byens særlige bygningskultur, infrastruktur, bymidteudvikling/detailhandel, erhverv/turisme, boligudvikling mv.
Kort
Vis stort kort
Zoom til kommune
Kort
Satellit
39 / 194 Badehusene ved Løkken er et af Hjørring kommuens kulturmiljøer
40 / 194 Astrup
Astrup ligger ca. 5 km fra Hjørring midt mellem Hjørring og Sindal, og byen har omkring 600 indbyggere.
Tilbage til forsiden
Byen er udpeget som lokalby i bymønstret.
Mål
Se alle temakort
Byens udvikling skal sikres gennem tilstedeværelse af arealer til nye boliger. Der skal arbejdes for, at byens ældste bydel
bevarer sin oprindelige tætte og sammenhængende karakter med bebyggelse, der følger Astrupvej og Bøgstedvej.
Strategi
Der opleves en vedvarende interesse for nye arealer til boliger i Astrup. Dette er positivt for byens udvikling, men er samtidig
en udfordring, fordi drikkevands­ og naturinteresser omkranser byen og danner grænser for den fremtidige byudvikling.
De eksisterende ledige arealer til boliger vurderes at kunne opfylde behovet for arealer til nybyggeri i planperioden. Der
udlægges derfor ikke yderligere arealer til boliger.
Byens udvikling skal understøttes, og der skal fremadrettet arbejdes med forskønnelse og med at bevare byens kontakt til de
omgivende landskaber. Arealet i byens vestlige del, syd for Astrupvej, afgrænses mod syd af et beskyttet naturområde, og
området kan, i sammenhæng med det udpegede skovrejsningsområde vest for byen, danne en grøn kile langs byens
adgangsvej.
Astrups ældste bydel ligger omkring krydset mellem Astrupvej og Bøgstedvej. Husrækkerne danner her et præcist afgrænset
byrum, der er sammenfaldende med byens vigtigste vejkryds. Astrupvejens knæk midt i krydset forstærker bebyggelsens
rumdannende karakter. Facadebebyggelsen langs Astrupvej ønskes bevaret og skal indgå i vurderingen af ønsker om
nedrivning, nybygning og ombygning langs den del af Astrupvej, der ligger i Astrup By.
De eksisterende ledige arealer til erhverv ved Dalmarken vurderes at kunne opfylde behovet for arealer til nybyggeri i
planperioden. Der udlægges derfor ikke yderligere arealer til erhverv.
Beskrivelse
Astrup ligger på en svagt skrånende flade lige syd for et markant bakkelandskab. Fladen gennemskæres af brat nedskårne
bækdale, som danner en naturlig afgrænsning af byen mod nord. Byens ældste huse ligger ud til de to indfaldsveje,
Bøgstedvej og Astrupvej. Der bor 594 indbyggere i byen (pr. 1.1.2012).
Astrup by var som oprindeligt en vejby kendetegnet ved husrækkerne langs Astrupvej og Bøgstedvej. Senere er byen udvidet
med nye villakvarterer.
Kirken og kirkegården, der er præcist afgrænset af stendige og gangsti, ligger centralt tæt på vejkrydset midt i byen.
Serviceudbud
Astrup har folkeskole til og med 6. klasse samt børnehave. Der er dagligvareforretninger i byen.
Kultur og Fritid
Astrup har et aktivt og bredt foreningsliv især tilknyttet aktiviteter i idrætshallen. Der er også et forsamlingshus i Astrup, som
udlejes til foreninger og private.
Kulturarv
Oprindelig var Bøgsted en landsby med ca. 50 huse, men blev i 1500−tallet til en samlet hovedgård. Umiddelbart syd for
Astrup ligger Bøgsted Hovedgård. I 1775 blev gården ombygget fra den oprindelige renæssancestil til den barokstil, der
præger stedet i dag.
I 1949 blev der forandret en del på både gårdens ydre og indre: Den middelalderlige kirkefløj blev nedrevet, og indenfor blev
bl.a. lofter sænket og vægge dækket med plader i tidens stil. I dag er Bøgsted gennemrestaureret med de gamle kalkmalerier
og tapeter, gulvbrædder af pommersk fyr fra 1500−tallet og spær af lavet af skibsmaster.
Boliger
De nyeste villakvarterer i Astrup ligger mod sydvest. Mod nordøst er der opført bebyggelse på jordbrugsparceller. Der er
ubebyggede arealer til boliger ved Agerlund og vest for Lundholmvej.
Erhverv
Erhvervsgrundene i byen ligger fortrinsvis i den vestlige del af byen, nord for Astrupvej ved Dalvangen og Dalmarken. Området
rummer mindre industri­ og håndværksvirksomheder. Der er fortsat ledige erhvervsarealer i området ved Dalmarken.
Det grønne i byen
Umiddelbart sydøst for Astrup ligger Bøgsted Plantage, der strækker sig hele vejen til Sindal. Skoven er åben for publikum, og
her findes bl.a. "Bøgsted­egene", som er 400 år gamle.
På de grønne arealer i byen er der indenfor de seneste år anlagt flere legepladser.
Retningslinjer
2.7.1 Arealudlæg i Astrup
Der udlægges ikke nye arealer til boliger.
Der udlægges ikke nye arealer til erhverv.
Redegørelse
Der udlægges ikke nye arealer til byudvikling, da de ledige arealer vurderes at kunne opfylde behovet for arealer til nybyggeri i
planperioden.
Kort
41 / 194 Vis stort kort
Zoom til kommune
Kort
Satellit
Gadebillede fra Astrup
42 / 194 Bindslev
Bindslev ligger ca. 8 km nord for Sindal, og byen har omkring 1.100 indbyggere.
Byen, der er udpeget som lokalby i bymønstret, er karakteriseret ved en købstadslignende bymidte med højere og tættere
bebyggelse.
Tilbage til forsiden
Se alle temakort
Mål
Byens position som handelsby for lokale og turister skal fastholdes. Det er et mål for den fremtidige udvikling i Bindslev, at nye
tiltag i form af omdannelse eller nybyggeri skal tilpasses byens tætte karakter og fremhæve eller indtænke åens rekreative
værdier.
Strategi
Butikkerne i Bindslev er under pres fra de større byer, og der skal derfor arbejdes for opretholdelse af et vist handelsliv. Der er
gennemført forskønnelse og trafikomlægning i Bindslev bymidte. Det er intentionen, at dette skal bidrage til at gøre byen
indbydende og fastholde byen som handelsby for det nære opland og de mange turister, der årligt besøger området. For at
sikre den fortsatte udvikling i byen kan centralt beliggende erhvervsområder, der er eller bliver ledige, på sigt omdannes til
boligformål.
Der er gennemført byfornyelse ved Nørrebro med omfattende nedrivninger af utidssvarende boliger og værkstedsbygninger,
forbedringer af områdets friarealer og opførelse af nye andelsboliger, udlejningsboliger og butikker. Der er skabt et mindre
torv foran Bindslev Hotel, og der er sket en omlægning af gadeforløbet. For nylig er der indrettet en byplads på en central
placering i byen.
På lokalt initiativ er der udført en udsmykning, som markerer adgangen til anlægget og forbindelsen til Uggerby Å, der slynger
sig gennem byen ud til Bindslev Gl. Elværk, som er blevet renoveret. Der er her mulighed for at udnytte og udvikle
oplevelsestilbuddene.
Byen rummer et potentiale for yderligere bosætning, hvis de centralt beliggende erhvervsområder langs Uggerby Å, i takt med
at arealerne bliver ledige, omdannes til boligformål. Det kan blandt andet undersøges og miljøvurderes, om der kan ske en
omdannelse af arealerne ved korn­ og foderstofvirksomheden på Sønderbro 4A.
De eksisterende ledige arealer til boliger ved bl.a. Idræts Allé, Skrubbeltrangvej og Ågade, og de eksisterende ledige arealer
til erhverv ved Teglværksvej og Vesterå vurderes at kunne opfylde behovet for arealer til nybyggeri i planperioden. Der
udlægges derfor ikke yderligere arealer til boliger og erhverv.
Beskrivelse
Bindslev har 1.092 indbyggere (pr. 1.1.2012). Bindslev bymidte har købstadslignende træk, som de senere års investeringer i
bymidten har understøttet. Bindslev har gennem de sidste par årtier gennemgået byforbedrende tiltag med udgangspunkt i
Nørrebro som byakse. Byaksen strækker sig fra skolen og Smedegården i nord over byens centrum ved Bindslev Hotel til de
tidligere Superfosbygninger og anlægget ved Uggerby Å i syd, henholdsvis et "kulturcenter", et "bycenter" og et "grønt
center".
Bindslev ligger i et landbrugsområde, der gennemskæres af Uggerby Å som det mest markante landskabstræk. Samtidig har
mange af byens virksomheder også tilknytning til landbruget, og af samme årsag har Bindslev "aksene" som vartegn.
Omfartsvejen har forbedret byens nære miljø og betydet, at den gennemkørende erhvervstrafik ikke længere belaster
centrum. Vejomlægningen har bidraget til en roligere trafikafvikling igennem området og skabt en god afslutning på byen mod
vest.
Serviceudbud
Bindslev har folkeskole til og med 6. klasse samt børnehave. Byen har flere dagligvareforretninger.
Kultur og Fritid
Bindslev har mange forskellige seværdigheder og arrangementer at trække på i form af Nordens største harmonikatræf,
Håndværkermuseet, torvemarked om lørdagen, fisketrappen, naturområdet ved åen og Bindslev Gl. Elværk.
Bindslev har et aktivt og bredt foreningsliv, hvilket blandt andet kan ses ved, at Bindslev Gl. Elværk er foreningsdrevet.
Idrætsforeningen, BTI, er fælles for Bindslev og Tversted med fælles idrætshal beliggende i Bindslev.
Kulturarv
Bindslev var oprindeligt landsbyen Nørre Bindslev, hvor oplandets veje mødtes. Sidst i 1800−tallet og i starten af 1900−tallet
fik byen betydning som handelssted for oplandet. Der voksede landbrugsbaserede erhvervs­ og fødevareforædlings­
virksomheder frem, og byen voksede tilsvarende.
En kilometer vest for Bindslev, idyllisk beliggende i et naturskønt område ved Uggerby Å, blev elværket opført i 1918 ­ nu
kaldet Bindslev Gl. Elværk. Elværket, som forsynede Bindslev By og oplandet med elektricitet frem 1968, er i dag en selvejende
institution og fungerer som museum. Elværket står som det eneste tilbageværende vanddrevne jævnstrømselektricitetsværk i
Danmark, og selvom elværket i dag ikke længere forsyner Bindslev og opland med elektricitet, er det stadig i stand til at
producere strøm. Bindslev Gl. Elværk et af de kulturmiljøer, der også er beskrevet i Hjørring Kommunes kulturarvsprojekt.
Boliger
Bymidten i Bindslev er omkranset af boligområder på alle sider ­ især på den nordlige og vestlige side af bymidten omkring
Vesterbro og Parkvej. Byens boligområder består fortrinsvis af rækkehuse og parcelhuse. Der er ledige arealer til boliger ved
bl.a. Idræts Allé, Skrubbeltrangvej og Ågade.
Der er tidligere fremsendt et skitseforslag til ændret arealanvendelse fra erhverv til boliger af arealerne fra korn­ og
foderstofvirksomheden mellem Uggerby Å og Vesterå til stien under Sdr. Bindslevvej. På området er registreret jordforurening,
og da rummeligheden til boliger i Bindslev er i øjeblikket tilstrækkelig, indgår skitseforslaget ikke i kommuneplanens arealudlæg
til boliger.
Erhverv
Det er karakteristisk for byen, at mange af virksomhederne ligger tæt på byens centrum, hvilket medvirker til at give byen sit
eget særpræg. Erhvervsarealerne er placeret lige syd for centrum af byen. Både i erhvervsområdet ved Sønderbro/Vesterå og
ved Teglværksvej er der mulighed for at etablere større og mindre håndværks­ og industrivirksomheder. Der er ledige arealer
til erhverv ved Teglværksvej og Vesterå.
Det grønne i byen
Byen er kendetegnet ved at have et værdifuldt grønt element i form af Uggerby Å, der slynger sig gennem byen. Nye tiltag i
Bindslev skal hænge sammen med byens tætte karakter og medvirke til at fremhæve byens tilknytning til åen.
Retningslinjer
2.8.1 Arealudlæg i Bindslev
Der udlægges ikke nye arealer til boliger.
Der udlægges ikke nye arealer til erhverv.
Redegørelse
43 / 194 Der udlægges ikke nye arealer til byudvikling, da de ledige arealer vurderes at kunne opfylde behovet for arealer til nybyggeri i
planperioden.
Kort
Vis stort kort
Zoom til kommune
Kort
Satellit
Hovedgaden i Bindslev
44 / 194 Bjergby
Bjergby ligger ca. 5 km nordøst for Hjørring tæt ved motorvejen. Byen har omkring 800 indbyggere. Byen er udpeget som
lokalby i bymønstret.
Mål
Tilbage til forsiden
Se alle temakort
Byens udvikling skal sikres gennem tilstedeværelse af arealer til nye boliger. Udviklingen skal ske på baggrund af nærheden til
motorvejen og en beliggenhed midt en storslået natur med flotte landskabsudsigter og adgang til rekreative områder, som er
et stort potentiale for Bjergby. Nye tiltag og initiativer skal forbedre byens stinet til omliggende rekreative og kulturelle
støttepunkter.
Strategi
Der opleves en vedvarende interesse for arealer til nye boliger i Bjergby. Dette er positivt for byens udvikling, men er samtidig
en udfordring, fordi drikkevands­, landskabs­ og naturinteresser omkranser byen og danner grænser for den fremtidige
byudvikling.
Der udlægges ikke nye arealer til boligformål, da de eksisterende ledige arealer til boliger i byens vestlige del ved
Gedemålsvej, Sakstrupvej og på Korshøjvænget vurderes at kunne opfylde behovet for arealer til nybyggeri i planperioden.
Bjergby skal med den naturskønne beliggenhed kun have arealer til mindre erhverv med en lokal tilknytning, som eksempelvis
håndværksvirksomheder, mens større virksomheder bør lokaliseres i Hjørring. Der udlægges ikke nye arealer til
erhvervsformål, da det eksisterende areal til erhverv ved Asdalvej vurderes at være tilstrækkelig i planperioden.
Beskrivelse
Bjergby er en velfungerende by med 794 indbyggere (pr. 1.1.2012). Bjergby ligger i naturskønne omgivelser i et område, der
er en del af morænebakkerne Horneland, som strækker sig mellem Hirtshals og Sindal. Egnen omkring Bjergby og Mygdal er
desuden meget skovrig.
Udover den naturskønne beliggenhed er der fra Bjergby let adgang til de større byer, da der er ca. 400 m ud til motorvejen,
og Skagen Landevej går gennem byen.
Bjergby er en slynget vejby og er kendetegnet ved at være opdelt i flere enheder fra forskellige tidsperioder. Vejbyens
karakteristika er, at den ofte er tilpasset det terræn, den ligger i, og vejene følger typisk den samme højdekurve.
Serviceudbud
Bjergby har folkeskole til og med 6. klasse samt børnehave. I byen er der en dagligvareforretning.
Kultur og Fritid
Foreningslivet i Bjergby og Mygdal er på mange områder tæt knyttet sammen. Det gælder idrætsforeningen, men også skole,
plejehjem, spejder, lokalblad og forsamlingshus.
Kirken ligger i landsbyen Gammel Bjergby, der ligger øst for Bjergby. Her findes ved Peters Pladsen en samling dyreskulpturer
udført af en lokal kunstner.
Kulturarv
Præstegårdsbakkerne ved Bjergby er et stærkt kuperet morænebakkelandskab. Bakkerne, som er fredet, består af meget
varierede naturområder med et rigt plante­ og dyreliv. I 1990 blev der anlagt en sø ved opstemning.
Boliger
Boligområder dækker et større geografisk område på begge sider af Skagen Landevej, hvor størstedelen af boligerne er
parcelhuse. Den ældste del af bebyggelsen fra 1870 til 1940 ligger nærmest hovedgaden. Det nyeste byggeri befinder sig i
byens nordøstlige del omkring Hegnsvænget og Kornkvarteret. Der er ledige arealer til boliger i byens vestlige del ved
Gedemålsvej, Sakstrupvej og på Korshøjvænget.
Erhverv
Erhvervsområdet i Bjergby er koncentreret ved Asdalvej. Området ligger vest for vejen og grænser mod syd op til et
boligområde, mod vest og nord til det åbne land og mod øst til byens idrætsområde. I området er der etableret lokale
håndværkervirksomheder. Der er ledige arealer til erhverv ved Asdalvej.
Det grønne i byen
Faldbjerggård Enge er et markant grønt område i Bjergby, der består af landskabskiler med mose­ og engarealer, en sø og
løvtræsbevoksninger omgivet af parcelhusområder fra Skagen Landevej i nord til syd for Hvedevænget. Her findes gode
rekreative stiforløb, og der er store variationer i terræn og flora. Størstedelen af området er beskyttet natur.
Retningslinjer
2.9.1 Arealudlæg i Bjergby
Der udlægges ikke nye arealer til boliger.
Der udlægges ikke nye arealer til erhverv.
Redegørelse
Der udlægges ikke nye arealer til byudvikling, da de ledige arealer vurderes at kunne opfylde behovet for arealer til nybyggeri i
planperioden.
Kort
45 / 194 Vis stort kort
Zoom til kommune
Kort
Satellit
Peterspladsen i Bjergby af kunstneren Peter Jensen
46 / 194 Harken
Harken ligger ca. 8 km syd for Hjørring, og byen har omkring 400 indbyggere. Byen er udpeget som lokalby i bymønstret.
Tilbage til forsiden
Mål
Harken er med sin beliggenhed tæt på Hjørring og motorvej attraktiv som bosætningsby. Byens udvikling skal sikres gennem
udlæg af areal til erhverv.
Strategi
Det overordnede indtryk af Harken er store virksomheder og mindre huse langs den brede Aalborgvej. Der har tidligere været
en stor trafikbelastning gennem byen, men efter udbygningen af motorvejen er belastningen aftaget, og det brede vejforløb
virker mere dominerende end nødvendigt set ud fra byens størrelse.
Vejprofilen er med tiden gjort mere varieret med blandt andet markeret vejmidte og kanttræer. Der kan med fordel arbejdes
videre med forskønnelse og fredeliggørelse af vejen for dermed at samle byen mere.
Det eksisterende ledige areal til boliger på Hedebovej vurderes at kunne opfylde behovet for arealer til nybyggeri i
planperioden, og der udlægges derfor ikke yderligere arealer til boliger. Der udlægges et areal på ca. 0,4 ha vest for byen til
erhverv i forbindelse med eksisterende udbyggede erhvervsarealer. Der er desuden ledige arealer til erhverv ved Hedebovej.
Beskrivelse
Harken, som ligger ca. 8 km syd for Hjørring, er i høj grad præget af og bygget op om hovedvejen gennem byen, Aalborgvej.
Byen har en karakteristisk langstrakt form, hvor de ældste huse fra omkring 1870 ligger i den sydlige del af byen op til
Aalborgvej. Derudover er der enkelte sideveje, hvor der er anlagt boligområder. Den langstrakte form fremgår tydeligt ved, at
Harken og Hæstrup Mølleby i den nordlige del af byen næsten er vokset sammen og derfor behandles som et lokalsamfund.
Der bor 389 personer i byen (pr. 1.1.2012).
Serviceudbud
Harken hører til Bagterp Skoledistrikt. Der er pasningstilbud i form af vuggestue og børnehave.
Kultur og Fritid
Idrætsforeningen holder til i området syd for Præstevej, hvor Harken Hallen ligger med omkringliggende fodboldbaner og
grønne arealer.
Boliger
Det nyeste boligområde er parcelhusområdet ved Rundmarken, der blev påbegyndt bebygget i 2003. Der er ledige arealer til
boliger på Hedebovej.
Erhverv
Erhvervsområder ligger spredt i Harken. Der udlægges et areal på ca. 0,4 ha vest for byen til erhverv i forbindelse med
eksisterende udbyggede erhvervsarealer. Der er desuden ledige arealer til erhverv ved Hedebovej.
Retningslinjer
2.10.1 Arealudlæg i Harken
Der udlægges ikke nye arealer til boliger.
Der udlægges et areal på ca. 0,4 ha vest for byen ved Aalborgvej til erhverv, jf. kortet.
Redegørelse
Der udlægges ikke nye arealer til boligformål, da de ledige arealer til boliger vurderes at kunne opfylde behovet for arealer til
nybyggeri i planperioden.
Erhvervsarealet udlægges i forbindelse med eksisterende erhverv (Krone Vinduer) ved Aalborgvej, som har behov for
udvidelse. Virksomheden er en såkaldt "Liste 2 virksomhed". Grundvandsinteresser
Arealudlægget ligger i udpeget OSD 1446 (område med særlige drikkevandsinteresser) og indvindingsopland til Hæstrup
Vandværk, det er kortlagt med nogen sårbarhed overfor nitrat (NFI) ­ se kortbilag i margen. Der er ingen muligheder for at udvide virksomheden i andre retninger uden for OSD og NFI-indvindingsopland, idet
virksomheden er omgivet af grundvandsinteresser. Det giver ikke mening, at flytte hele virksomheden, for at den kan udvide.
Det bemærkes, at Krone Vinduer er med i NBE (Netværk for Bæredygtig Erhverv), og virksomheden er en af de førende
virksomheder på miljøområdet i Nordjylland, og de arbejder for at sikre miljø bedst muligt. Indvindingsoplandet til Hæstrup Vandværk er på ca. 8.240 km2, og det grundvandsdannende opland er på ca. 2.183 km2.
Byudviklingsområdet er på 4.000 m2 = 0,004 km2 og udgør altså kun 1/2.060.000 del af det samlede indvindingsopland. De geologiske forhold giver en middel beskyttelse med nogen sårbarhed overfor nitrat. Byudviklingsarealet ligger uden for grundvandsdannende opland, og der er i kortlægningen kun vurderet en lille nedadgående
gradient.
De primære forureningsstoffer, der truer denne grundvandsressource, er pesticider og nitrat. Forsyningssituationen
På mange af kildepladserne er der udfordringer med nitrat og pesticider som følge af nitratfølsomme områder. Det er også
gældende for dette område, men som beskrevet ligger byudviklingsområdet uden for grundvandsdannende opland, og det er
ikke en aktivitet, hvor der anvendes pesticider eller nitrat. Derfor anses dette byudviklingsområdet ikke som et problem i
forhold til forsyningen fra Hæstrup og Harken Vandværk. Forholdet til vandplaner, kommunale handleplaner og indsatsplaner
Vandplanerne skal overordnet sikre god grundvandskvalitet og tilstrækkelig kvantitet. Begge dele vil for det aktuelle
byudviklingsområde ikke blive påvirket. Der sker som udgangspunkt ikke aktiviteter, der kan forurene grundvandet, og oplag
af kemikalier og afledning af spildevand er styret efter BAT. En udvidelse med grundvandstruende aktiviteter (malevirksomhed)
udløser, at virksomheden skal have en miljøgodkendelse. I forbindelse med denne vil der blive stillet krav om anvendelse af
bedst anvendelig teknologi. I forhold til kvantitet er arealets størrelse ubetydelig, og der sker kun lidt eller ingen
grundvandsdannelse indenfor området. I den kommende indsatsplan vil byudviklingsområdet ikke have nogen speciel prioritet, da det ligger udenfor de primære
indsatsområder, der er BNBO og grundvandsdannende oplande. Selvom området ligger i NFI og OSD, vil det lille område med den nuværende aktivitet ikke give anledning til speciel
grundvandsbeskyttelse udover de normale forhold som oplag af kemikalier og fokus på olietanke og ubenyttede boringer. Befæstelsesgrad Byudviklingsområdet ligger ikke i grundvandsdannende opland, og der er kun en lille nedadrettet gradient. Det har således
ingen betydning for den samlede grundvandsdannelse, at området bliver befæstet. Konsekvens af en konkret anvendelse i NFI
Se alle temakort
Kort over
grundvandsforhold ved
Harken
Byudviklingsområdet ligger 330 m fra to vandværksboringer tilhørende Harken Vandværk, men området ligger nedstrøms og
udenfor indvindingsopland. Området ligger dog i indvindingsoplandet til Hæstrup Vandværk, men mere end 2 km fra boringer
og udenfor grundvandsdannende opland. Se i øvrigt tidligere beskrivelser om grundvandspotentiale, geologi og sårbarhed mv.
Se rammeområde 901.3120.05.
Kort
Vis stort kort
Zoom til kommune
Ålborgvej i Harken
Kort
Satellit
Horne
Horne ligger umiddelbart syd for Hirtshals, og byen har omkring 800 indbyggere.
Tilbage til forsiden
Byen er udpeget som lokalby i bymønstret, men byen fungerer også som boligudbygningsområde for Hirtshals.
Mål
Se alle temakort
Boligudbygningen i Horne skal planlægges med udgangspunkt i strukturerne i landskabet og indeholde et varieret udbud af
boligformer. Der skal arbejdes med en helhedsplan for boligudbygningen, der kan realiseres over en længere årrække som
sammenhængende byudvikling mellem Hirtshals og Horne. Helhedsplanen skal styrke boligudbuddet i begge byer med et
stationsnært, grønt boligområde med varierede boligtyper.
Strategi
Udviklingen i Horne skal have fokus på boligudvikling. Perspektiverne for fremtidig byudvikling til boligformål planlægges som
en udvikling fra Horne mellem Kringelhøjvej og Hirtshalsbanen mod sydsiden af Sdr. Ringvej ved Hirtshals. Området skal klart
adskilles af et grønt bælte for at adskille erhvervsområdet i Hirtshals fra boligområdet i Horne.
Området ligger smukt på kuperet terræn dels med udsigt til Horne by og Horne Kirke og dels med udsigt over havet og
Hirtshals by. Området ligger tæt på Horne station og med god mulighed for stiforbindelser til Horne og Hirtshals. Her kan en
trinvis udvikling over en længere årrække knytte Hirtshals og Horne sammen.
Der udlægges ikke arealer til erhverv i Horne, da den overordnede strategi for byudvikling i Horne har fokus på udbygning til
boligformål ud fra den overordnede tankegang, at Horne og Hirtshals i de kommende år skal forbindes og supplere hinanden
med erhvervsaktiviteter i Hirtshals og bosætning i Horne.
Beskrivelse
Horne ligger få kilometer syd for Hirtshals med en enestående placering på toppen af markante istidslandskaber, der kiler sig
ind i kommunen fra sydøst. Flere steder i byen er der udsigt over store dele af Vendsyssel.
Horne er en gammel landsby, hvor især skole, højskole, mejeri og jernbane har bidraget til en gunstig udvikling. Byen har en
langstrakt struktur, der fortæller om byens historie. Den oprindelige by findes langs vejen og er over tid udbygget med tre
adskilte villakvarterer, der alle er forbundet til hovedgaden gennem byen. Byen har 793 indbyggere (pr. 1.1.2012).
Horne har et tæt samarbejde med Allingdam og Åbyen i form af fælles skole, børnehave og idrætshal, som alle ligger i Horne.
Byen har gode trafikale forbindelser i form af motorvejen og Hirtshalsbanen, hvor toget mellem Hjørring og Hirtshals standser i
Horne.
Serviceudbud
Horne har folkeskole til og med 6. klasse samt børnehave. I Horne er der en dagligvareforretning.
Kultur og Fritid
Idrætsaktiviteterne er samlet i Horne KFUM. Stendyssehallen danner rammen om indendørsaktiviteterne. Der er desuden
spejdere og en borgerforening i byen.
Boliger
De dominerende boligområder er placeret på hver side af Stendyssevej og på vestsiden af Kringelhøjvej. Områderne er især
præget af parcelhuskvarterer. Der er enkelte arealer langs Stendyssevej, der endnu ikke er bebyggede, og der skal som
beskrevet ovenfor fremadrettet arbejdes med boligudbygning i området ved Tingvej med retning mod Hirtshals.
Erhverv
Horne rummer kun erhverv i meget begrænset omfang.
Det grønne i byen
Horne har en flot placering i landskabet med udsigt over Skagerrak og Hirtshals by. På hjørnet af Højrupvej og Stendyssevej
er der et eksisterende grønt område, der fungerer som rekreativt område for byen.
Retningslinjer
2.11.1 Arealudlæg i Horne
Der udlægges ikke nye arealer til boliger.
Der udlægges ikke nye arealer til erhverv.
Redegørelse
Der udlægges ikke nye arealer til byudvikling, da de ledige arealer vurderes at kunne opfylde behovet for arealer til nybyggeri i
planperioden.
Kort
49 / 194 Vis stort kort
Zoom til kommune
Kort
Satellit
Horne
50 / 194 Hundelev
Hundelev ligger på hovedvejen mellem Hjørring og Løkken, og byen har omkring 200 indbyggere. Byen er udpeget som lokalby
i bymønstret.
Tilbage til forsiden
Se alle temakort
Mål
Hundelev skal fortsat være en levende og attraktiv by. Byens udvikling skal ske gennem boligudbygning.
Strategi
Byrådet har en overordnet strategi om at udvikle spændende boligområder med nyskabende arkitektur og byplanlægning i
forskellige bystørrelser. Målet er at udvikle mindst et "anderledes" boligområde om året. Dette udviklingsarbejde er påbegyndt
i Hundelev, hvor et plangrundlag for et nyt boligområde ved Fælledvej er udviklet i et samspil mellem borgere og kommunen ­
på baggrund af borgernes initiativ.
Der udlægges ikke nye arealer til erhverv, da de eksisterende ledige arealer til erhverv mellem Løkkensvej og Navervej
vurderes at kunne opfylde behovet for arealer til nybyggeri i planperioden.
Beskrivelse
Hundelev er en nyere vejkrydsby, der de seneste hundrede år er vokset mod nordøst ud fra området mellem
Løkkensvej/Vennebjergvej, hvor bl.a. skolen i sin tid blev bygget. Byen er opdelt med boligområder nord for Løkkensvej og
erhverv syd for Løkkensvej. Der er i de senere arbejdet med forskønnelse af indfaldsvejene til byen i form af allétræer langs
vejene. Byen har 220 indbyggere (pr. 1.1.2012).
Serviceudbud
Hundelev har folkeskole til og med 6. klasse samt børnehave. Der er en dagligvareforretning i byen.
Kultur og Fritid
Hundelev har et aktivt foreningsliv, der præges af Hundelev Ungdoms− og Idrætsforening og en aktiv borgergruppe,
Udviklingsgruppen for Hundelev og omegn. I byen findes der også enkelte kunstgallerier.
Boliger
Den største koncentration af boliger i Hundelev finder man nord for Løkkensvej. Adgangen til boligområderne sker via
Vennebjergvej. Der er igangsat et planlægningsarbejde for et nyt boligområde ved Fælledvej.
Erhverv
Erhvervsgrundene i byen er ligger fortrinsvis syd for Løkkensvej og er målrettet mindre lokale erhvervsdrivende, typisk
håndværksvirksomheder. Der er ledige arealer til erhverv mellem Løkkensvej og Navervej.
Det grønne i byen
I den nordlige del af byen er der et mindre skovareal, Hundelev Fælled, der fungerer som rekreativt grønt område for byens
indbyggere med skovpavillon, bålplads og shelters.
Retningslinjer
2.12.1 Arealudlæg i Hundelev
Der udlægges ikke nye arealer til boliger.
Der udlægges ikke nye arealer til erhverv.
Redegørelse
Der udlægges ikke nye arealer til byudvikling, da de ledige arealer vurderes at kunne opfylde behovet for arealer til nybyggeri i
planperioden.
Kort
Vis stort kort
Zoom til kommune
Kort
Satellit
51 / 194 Hundelev
52 / 194 Hørmested
Hørmested ligger ca. 4 km øst for Sindal og har knap 200 indbyggere.
Tilbage til forsiden
Byen er udpeget som lokalby i bymønstret.
Se alle temakort
Mål
Nybyggeri og om- og tilbygninger skal tilpasses bedst muligt i den eksisterende by.
Strategi
Hørmested er den mindste af lokalbyerne i kommunen, og udfordringen består derfor i at finde et passende omfang for
udbygning af byen. Det er væsentligt, at nybyggeri og om­ og tilbygninger tilpasses bedst muligt i den eksisterende by.
Der er ledige arealer til boliger på Vibevej og vest for Hørmestedvej overfor Lærkevej. Der forventes kun en begrænset
efterspørgsel på boliggrunde.
Der er eksisterende ledige arealer til erhverv ved Spurvevej vest for Hørmestedvej.
Beskrivelse
Hørmested ligger lige syd for Frederikshavnsvej og har dermed let adgang til hovedvejen mellem Hjørring og Frederikshavn.
Hørmested er en forholdsvis ny by, der er vokset frem efter midten af 1920'erne mellem Hørmested Kirke og hovedvejen. Byen
er i den sydlige del præget af den højt beliggende kirke, mens det kun er den ældre bebyggelse omkring mejeriet, der giver
den nordlige del af byen en egentlig bymæssig karakter. Hørmested har 172 indbyggere (pr. 1.1.2012).
Serviceudbud
Hørmested hører under Sindal Skoledistrikt. Der er en stor møbelforretning i byen.
Kultur og Fritid
I byens nordvestlige hjørne ligger idrætsområdet. I byen ligger der også et forsamlingshus.
Boliger
Bebyggelsen er centreret om hovedgaden Hørmestedvej, mens byens største boligområde er et område domineret af
parcelhuse ved Vibevej og Lærkevej, øst for Hørmestedvej.
Erhverv
Hørmested har et markant erhvervsområde ved indfaldsvejen i byens nordøstlige hjørne. Her er aktiviteterne fortrinsvis
koncentreret omkring møbelforretning. Der er desuden mulighed for udbygning til erhvervsformål på den vestlige side af
Hørmestedvej i byens nordlige ende.
Det grønne i byen
Der er ikke egentlige grønne områder i byen, men byen er som følge af sin forholdsvis langstrakte karakter tæt forbundet med
de åbne landskaber.
Retningslinjer
2.13.1 Arealudlæg i Hørmested
Der udlægges ikke nye arealer til boliger.
Der udlægges ikke nye arealer til erhverv.
Redegørelse
Der udlægges ikke nye arealer til byudvikling, da de ledige arealer vurderes at kunne opfylde behovet for arealer til nybyggeri i
planperioden.
Kort
Vis stort kort
Zoom til kommune
Kort
Satellit
53 / 194 Hørmested
54 / 194 Lendum
Lendum ligger i den østlige del af kommunen og har omkring 550 indbyggere.
Tilbage til forsiden
Byen er udpeget som lokalby i bymønstret.
Mål
Se alle temakort
De sammenhængende bebyggelser, der ved kirken og det gamle mejeri giver byen en rumdannende karakter, skal bevares og
søges benyttet i fremtidigt arbejde med byforskønnelse.
Strategi
Det er vigtigt at arbejde med omdannelse og forskønnelse af den oprindelig, centrale del af byen frem for udlæg af nye arealer
byudvikling. Det er således hensigten, at byen skal fastholde sin størrelse og funktion ved at arbejde for vedligeholdelse af
den eksisterende bebyggelse.
Der er ledige arealer til boliger ved Nygårdsvej og ledige arealer til erhverv ved Lendumvej, og der udlægges derfor ikke
yderligere arealer til boliger og erhverv.
Muligheden for at etablere erhverv i form af særligt lokale håndværkslignende virksomheder er væsentlig for en by som
Lendum, der har en selvstændig byfunktion.
Beskrivelse
Lendum er oprindeligt en vejklyngeby med gennemgående vejbebyggelse. Andelsmejeriet, som blev opført i 1888, var årsag
til en ny byvækst, som har gjort Lendum til den gamle Sindal Kommunes næststørste by. Lendum har fortsat en selvstændig
byfunktion. Byen har 554 indbyggere (pr. 1.1.2012).
Helhedsindtrykket er domineret af et kurvet vejforløb gennem det varierede og kuperede terræn i og omkring byen. Lendums
ældste del er området omkring det gamle mejeri, hvor bebyggelsen består af mindre gadehuse, forretninger og
håndværkergårde, som sammen udgør en bymæssig helhed.
Ved kirken skaber bebyggelsen langs Skærumvej og Tårsvej et markant rumdannende forløb. Kirkeanlægget ligger markant på
bakken, som løfter sig mod syd og præger den omgivende og lavere liggende bebyggelse. Bebyggelsen ved Søndergade
følger kirkemuren i et smukt varieret forløb ned af det skrånende terræn.
Serviceudbud
Lendum har folkeskole til og med 6. klasse. Der er pasningstilbud i form af vuggestue og børnehave. Der er en
dagligvareforretning i byen.
Kultur og Fritid
Fritidsaktiviteterne i Lendum er koncentreret om idrætsforeningen og borgerforeningen. Der er forsamlingshus i byen, som
bruges til private arrangementer såvel som aktiviteter for byens indbyggere.
Kulturarv
De historiske huse og markante gadeforløb gennem byen fortæller og synliggør Lendums historie som central by for området.
Lidt syd for byen ligger hovedgården Lengsholm, som kan føres tilbage til det 15. århundrede.
Nord og øst for Lendum ligger et større sammenhængende område, der er udpeget til værdifuldt kulturmiljø på grund af en
særlig stor koncentration af gravhøje og enkeltgårde i
landskabet.
Boliger
Byen er præget af, at boligerne − ældre huse og villaer − typisk ligger i en række langs de kurvede veje. Området mod øst
omkring Falkevej er op gennem 1980'erne bebygget med parcelhuse. Der er ledige arealer til boliger ved Nygårdsvej.
Erhverv
Erhvervsaktiviteterne i Lendum er fortrinsvis samlet i et erhvervsområde ved Lendumvej i den nordvestlige del af byen, hvor
der er ledige arealer til erhverv. Området rummer lokale erhvervs­ og håndværksvirksomheder.
Det grønne i byen
Karakteristisk for Lendum er det tætte samspil mellem bebyggelse og terræn. Mange steder i byen er der udsigter over de
omkringliggende enge og åløb.
Retningslinjer
2.14.1 Arealudlæg i Lendum
Der udlægges ikke nye arealer til boliger.
Der udlægges ikke nye arealer til erhverv.
Redegørelse
Der udlægges ikke nye arealer til byudvikling, da de ledige arealer vurderes at kunne opfylde behovet for arealer til nybyggeri i
planperioden.
Kort
55 / 194 Vis stort kort
Zoom til kommune
Kort
Satellit
Lendum kirke
56 / 194 Lønstrup
Lønstrup ligger ca. 15 km vest for Hjørring og har knap 500 indbyggere. Byen er en af kommunens kystbyer og kendt for de
mange gallerier og kunsthåndværkerbutikker. Byen er udpeget som lokalby i bymønstret.
Tilbage til forsiden
Se alle temakort
Mål
Det er målet at skabe balance mellem fortsat udvikling af turisterhvervet og fastholdelse af et attraktivt og levedygtigt
miljø for helårsbeboelse i Lønstrup.
Strukturen i byen med det tætte gademiljø og indpasningen i landskabet er særlige værdier ved Lønstrup. Strukturen
fortæller samtidig om byens historie som fiskerleje, kystby med tidlig turistmæssig betydning og et levende
helårssamfund. Der skal fremadrettet arbejdes for, at den storslåede natur og de kulturelle elementer i byen træder
tydeligere frem til glæde for fastboende såvel som turister.
Strategi
Det er en vedvarende udfordring at fastholde balancen mellem Lønstrup som helårssamfund og Lønstrup som kystby med stor
turistmæssig betydning. Der skal fortsat arbejdes bevidst med at fastholde eksisterende boliger til helårsanvendelse.
Balancen mellem helårsby og turistby kommer blandt andet til udtryk i konkrete, tilbagevendende problemer med et stort
trafikpres i byen i sommerhalvåret. Specielt i centrum af Lønstrup er de snævre veje præget af tæt, blandet trafik med gående
og kørende side om side. Med de trafikale problemer følger et afledt problem, da antallet af p­pladser i byen ikke svarer til de
behov, der følger med det trafikale pres.
Der er løbende fokus på at finde løsninger, der kan afhjælpe eller mindske problemer med trafikpres og for få
parkeringspladser i sommerhalvåret med respekt for både naturen og strukturen i byen.
Med fokus på Lønstrup som helårsby er det væsentligt, at byen rummer mulighed for byggeri af helårsboliger. Der er ledige
arealer til boliger ved Havgårdsvej, Kystvejen og Rubjergvej og et nyt boligområde ved M. Kabels Vej. Der udlægges derfor
ikke yderligere arealer til boliger.
For at understøtte arbejdet med at sikre balance mellem helårssamfund og turistprægede erhverv er det væsentligt, at der
skal være mulighed for etablering af mindre virksomheder i byen. Der er ledige arealer til erhverv syd for Nydalsvej.
Beskrivelse
Lønstrup ligger i læ bag ved Lønstrup Klit i en slugt i landskabet, hvor der er en lille bæk i bunden. Placeringen var fra starten
tænkt, så husene kunne ligge i ly for vinden.
Lønstrups position som turistby afspejler sig blandt andet i, at befolkningstallet ændres fra vinterhalvåret til
sommermånederne. Hvor der i vinterhalvåret uden for turistsæsonen er 469 indbyggere i byen (pr. 1.1.2012), så stiger tallet i
sommer­ og turistsæsonen til omkring 10.000 personer i by og de omkringliggende sommerhusområder.
Lønstrup er i dag først og fremmest kendt som turistby, men byen rummer også strukturer, der vidner om tiden som fiskerleje.
Lønstrup er en af de byer, hvor kulturarven træder tydeligst frem og er med til at skabe et særligt miljø.
Den ældste bebyggelse findes fortsat samlet langs den nord­sydgående vej Rubjergvej­Strandvejen. Området fremtræder
velholdt og viser Lønstrup som en harmonisk og velbevaret by, der fremstår flot i omgivelserne. Centerområdet ligger langs
Strandvejen på strækningen syd for Bækslugten, Rubjergvejs nordlige del og området ved bugten. Det er et område, der
indeholder mange bevaringsværdige bygninger og gademiljøer.
I byens nordlige del er også 12 sommervillaer bevaret, som alle er i meget god stand og kun i mindre omfang ombygget.
Sommervillaernes placering på toppen af Møllebakken er i markant modsætning til fiskelejets øvrige huse. Fiskerhusene,
fiskerlejets gårde og hoteller er ved udnyttelse af de særlige geografisk og geologiske forhold lagt langs vejen til havet og for
størstedelens vedkommende bygget i læ af klitterne, som skærmer mod vestenvinden.
Harrerenden er med sin helt særlige karakter af spontant opstået sommerhusområde et godt eksempel på en meget tidlig
sommerhusbebyggelse ved den vendsysselske vestkyst. Områdets helt specielle bebyggelseskarakter med huse, der ligger
"drysset" ud i området
uden markerede skel, adskiller det tydeligt fra de sommerhusbebyggelser, der er opstået siden, og gør området til noget
ganske særligt.
Kulturarv og kulturmiljøer
Lønstrup er en af de byer, der i udpræget grad vidner om, hvordan kulturarven med historier og steder er med til at skabe
stemning og miljø i et bysamfund. Der er arbejdet med detaljerede beskrivelser af byens historie og kulturarv under
overskriften kystkulturen i projektet "Kulturen mellem kyst og land", der blev gennemført i perioden 2006−2008, hvor Hjørring
var Kulturarvskommune. LINKS
Lønstrup by er sammen med Møllebakken og sommerhusområdet Harrerenden et af de steder, der er blevet beskrevet som
kulturmiljø i Hjørring kommune. I tilknytning til Lønstrup ligger også Rubjerg Knude (Rubjerg Fyr) og Mårup Kirke, der nu er
under nedtagning.
Serviceudbud
Lønstrup hører til Holmegård Skoledistrikt. Byen har dagligvareforretninger. turistkontor, butikker, kunsthåndværkere med
arbejdende værksteder, spisesteder og hoteller.
Kultur og Fritid
Kulturen i Lønstrup er blandt andet kendetegnet ved, at der med tiden er flyttet mange kunstnere til byen. Dette afspejler sig
blandt andet i de mange gallerier og kunsthåndværkerbutikker, der findes i byen. Dette er også med til at tiltrække turister, og
i sommersæsonens gode vejr er der i byen en næsten sydlandsk stemning. Byen rummer også en foreningsdrevet cafébiograf
og er bredt foreningsliv.
Boliger
Helårsboliger findes i Lønstrup langs Strandvejen og Rubjergvej, hvor boliger, butikker, kunsthåndværkere med arbejdende
værksteder, spisesteder og hoteller ligger side om side. I området omkring Bugten har byen et mere grønt præg, der danner
ramme om et landsbymiljø med kirken, dagcentret samt boliger. Et nyere kvarter er opstået omkring den nu nedlagte
jernbanestation i byens sydøstlige ende. Rundt om byen er der sommerhusområder. Der er ledige arealer til boliger ved
Havgårdsvej, Kystvejen og Rubjergvej og et nyt boligområde ved M. Kabels Vej.
Erhverv
Det dominerende kendetegn for den centrale del af byen, er i høj grad præget af butikker og spisesteder mv., som fortrinsvis
er beliggende langs Strandvejen. Samtidig har Lønstrup også mange gallerier, hvor udbuddet spænder vidt fra malerier, over
smykker til og keramikhåndværk. Der er udlagt et mindre område til lokale håndværksorienterede virksomheder i området syd
for Nydalsvej, hvor der er ledige arealer til erhverv.
Det grønne i byen
Beliggenheden i det markante og kuperede terræn gør naturen meget nærværende i Lønstrup. Mange steder er der
græsklædte skråninger langs vejene, og mod vest, langs med byen, ligger skrænten mod havet. Også bækslugten gennem
byen er et særligt træk.
Retningslinjer
57 / 194 2.15.1 Arealudlæg i Lønstrup
Der udlægges ikke nye arealer til boliger.
Der udlægges ikke nye arealer til erhverv.
Redegørelse
Der udlægges ikke nye arealer til byudvikling, da de ledige arealer vurderes at kunne opfylde behovet for arealer til nybyggeri i
planperioden.
2.0.1 Helårsbeboelse i kystbyernes byzone
Boliger i kystbyerne Hirtshals, Lønstrup og Tversted skal opretholdes til helårsbeboelse. I Løkken skal boliger i nye
lokalplanlagte boligområder anvendes til helårsbeboelse.
Redegørelse
Eksisterende og nye boliger i byerne i kystnærhedszonen skal opretholdes som helårsboliger, hvilket betyder, at eksisterende
lovlige forhold kan fortsætte, men nye boliger i nye lokalplanlagte boligområder skal anvendes til helårsbeboelse. Hensigten er
at sikre en fortsat bosætning i kystbyerne og at undgå, at byerne ender som tomme kulissebyer udenfor feriesæsonen.
Lokalplaner for Hirtshals, Lønstrup, Tversted skal indeholde bestemmelser om, at boliger skal anvendes som helårsbeboelse.
Lokalplaner for nyplanlagte boligområder i Løkken skal indeholde bestemmelser om helårsbeboelse.
Særligt for Løkken skal det bemærkes, at Løkken fortsat skal være en kombineret ferie­ og bosætningsby, men at der skal ske
en opbremsning i feriebyudviklingen. Der er iværksat helhedsplanarbejde for byen, hvor der bl.a. sættes særlig fokus på byens
helt specielle potentialer. Helhedsplanen for Løkken vil endvidere belyse emner som: Fordele og ulemper ved helårsbeboelse,
byens særlige bygningskultur, infrastruktur, bymidteudvikling/detailhandel, erhverv/turisme, boligudvikling mv.
Kort
Vis stort kort
Zoom til kommune
Kort
Satellit
58 / 194 Fiskerbåde trukket op på stranden ved Lønstrup
59 / 194 Lørslev
Lørslev ligger mellem Hjørring og Tårs omkring 6 km fra Hjørring, og byen har ca. 300 indbyggere. Byen er udpeget som lokalby
i bymønstret.
Mål
Tilbage til forsiden
Se alle temakort
Nybyggeri og om- og tilbygninger skal tilpasses bedst muligt i den eksisterende by.
Strategi
Lørslev er blandt de mindste lokalbyer i kommunen, og udfordringen består derfor i at finde et passende omfang for
udbygning af byen. Det er væsentligt, at nybyggeri og om­ og tilbygninger tilpasses bedst muligt i den eksisterende by.
Der er ledige arealer til boliger ved Smutvejen og i boligområdet Hegnet, der både rummer traditionelle parcelhusgrunde og
mulighed for jordbrugsparceller. Der forventes kun en begrænset efterspørgsel på boliggrunde.
Der udtages et areal til erhverv syd for Smutvejen, da det har en uhensigtsmæssig placering i byen med færdsel på boligveje.
Beskrivelse
Lørslev, som har 287 indbyggere (pr. 1.1.2012), ligger sydøst for Hjørring i et jævnt terræn, der mod sydvest hæver sig op mod
Ilbjerge og øst for byen sænker sig ned mod Uggerby Ås brede engdrag. Byens oprindelige vejstruktur er endnu aflæselig.
Men det er dog den nye bebyggelse, der er vokset op omkring mejeriet, og de øvrige vejbebyggelser langs Ugiltvej, som er
karakteristisk for Lørslev i dag. Mejeriet, der nu er bolig, har en markant placering ved det skarpe vejknæk og former sammen
med den gamle skolebygning og købmandshuset Lørslevs centrale byrum.
Mejeriet blev opført i 1908. I årene efter udviklede byen sig med stationen, der blev opført i 1913 syd for byen ved den
nyanlagte Hjørring­Hørbybane. Senere er nyere bebyggelser kommet til, men uden strukturel sammenhæng med den ældre
bystruktur. Banen blev nedlagt i 1953, og byens korte æra som stationsby var slut. Men som landsby går Lørslevs historie
flere hundrede år tilbage, og Lørslev er i dag én af de få ældre landsbyer i kommunen som har overlevet.
Serviceudbud
Lørslev hører under Tårs Skoledistrikt.
Kultur og Fritid
Lørslev har et aktivt og bredt foreningsliv. Den tidligere skole fungerer som samlingssted for mange aktiviteter i lokalområdet.
Foreninger og landsbyråd i området dækker både Lørslev, Ilbro og Ugilt.
Kulturarv
I den sydlige del af byen, på Smutvejen, ligger den gamle stationsbygning, nu privat bolig, fra den nedlagte
Hjørring−Hørbybane, og i Troldnæsvejs forløb sydøst for stationen anes det gamle banetrace.
Boliger
Fra 1960'erne og frem er der bygget parcelhuse øst for den oprindelige by, fortrinsvis syd for Ugiltvej og øst for Møjensvej. Der
er desuden udlagt areal til jordbrugsparceller i den østlige del af byen i forlængelse af området Hegnet. Der er ledige arealer
til boliger ved Smutvejen og i boligområdet Hegnet.
Erhverv
Der er i Lørslev et mindre område med erhverv i form af håndværkervirksomheder.
Det grønne i byen
Lørslev har ikke markante grønne, rekreative områder, men enkelte åbne grønninger i uudnyttede områder til boligformål.
Byens størrelse gør, at mange har en god forbindelse til det åbne landskab.
Retningslinjer
2.16.1 Arealudlæg i Lørslev
Der udlægges ikke nye arealer til boliger.
Der udlægges ikke nye arealer til erhverv.
Der udtages et mindre areal til erhverv på 0,7 ha ved Møjensvej, jf. kortet.
Redegørelse
Der udlægges ikke nye arealer til byudvikling, da de ledige arealer vurderes at kunne opfylde behovet for arealer til nybyggeri i
planperioden.
Erhvervsarealet ved Møjensvej udtages af planlægningen, da det har en uhensigtsmæssig placering i forhold til beboelse.
Kort
60 / 194 Vis stort kort
Zoom til kommune
Kort
Satellit
Det gl. mejeri i Lørslev
61 / 194 Mosbjerg
Mosbjerg ligger ca. 4 km øst for Sindal og har omkring 300 indbyggere.
Tilbage til forsiden
Byen er udpeget som lokalby i bymønstret.
Mål
Se alle temakort
De tilbageværende dele af den oprindelige tætte og sammenhængende bebyggelse i byens midte skal bevares.
Strategi
Det er vurderingen, at byen fremover kan fastholde sin nuværende størrelse, og udfordringen består derfor i at finde et
passende omfang for udbygning af byen. Det er væsentligt, at nybyggeri og om­ og tilbygninger tilpasses bedst muligt i den
eksisterende by ­ særligt i forhold til de tilbageværende dele af den oprindelige tætte og sammenhængende bebyggelse.
Der er ledige arealer til både boliger og erhverv, og derfor udlægges der ikke yderligere arealer til byudvikling.
Der skal arbejdes for at understøtte forbindelserne mellem Tolne og Mosbjerg, som samarbejder om og supplerer hinanden
med institutioner, infrastruktur og foreningsliv.
Beskrivelse
Mosbjerg, som har 269 indbyggere (pr.1.1.2012), ligger markant i det geografiske skel mellem det hævede bakkeland omkring
Tolne og engdragene mod syd og vest ind mod Sindal.
Mosbjerg er en slynget vejby, hvis overordnede veje er tilpasset de lokale terrænforhold.
I løbet af 1800­tallet blev der bygget mølle, smedje og kro, hvor Hørmestedvejen krydser landevejen mellem Hjørring og
Frederikshavn. Senere blev der også opført mindre huse, pakhuse og skole, og bønderne på egnen startede i fællesskab et
lille mejeri i 1889, der tre år senere i 1893 blev omdannet til et egentligt andelsmejeri. Dermed var udviklingen sat i gang for
det Mosbjerg, vi kender i dag.
De centrale veje i Mosbjerg er Mosbjergvej og Jerupvej, der mødes i vejkrydset næsten midt i byen. Husene langs Mosbjergvej
ligger med facaderne parallelt med vejen med små haver foran bygningerne. Flere steder langs vejens forløb er der fine
udsigter over det omkringliggende landskab.
Den gamle mejeribygning, den gamle smedje og husene ved vejkrydset er de mest dominerende bebyggelser i den ældre
bydel og udgør en værdifuld sammenhæng med kulturarvsværdi. Tilsvarende er udsigten fra Mosbjergvej mod det omgivende
landskab værdifuld og bevaringsværdig.
Serviceudbud
Mosbjerg hører under Sindal Skoledistrikt. Der er en dagligvareforretning centralt i byen.
Kultur og Fritid
Mosbjerg har et aktivt og bredt foreningsliv, der i de senere år har arbejdet sammen om at få etableret et kulturhus og et nyt
rekreativt grønt område med legeplads ved Bøgevej.
Mosbjerg har et tæt fællesskab med Tolne, der ligger cirka 3 km sydøst for Mosbjerg ­ blandt andet er idrætsforeningen et
samarbejde mellem Tolne og Mosbjerg.
Mosbjerg ligger i den vestlige del af kommuneplanens indlandsferieområde, der også omfatter Tolne.
Kulturarv
Nord for Mosbjerg ligger Eskær Hovedgård i et fredet herregårdslandskab med karakteristiske store, åbne markfelter. Øst for
Mosbjerg i de kuperede bakker findes et stort område med mange gravhøje kaldet Ellevehøje.
Området fungerer i dag som henholdsvis frilandsudstilling for de forskellige landskabsformer med oldtidsminder og andre
kulturspor samt som landbrugsmuseum på gården Bjørnager. Området er en del af Vendsyssel Historiske Museum.
Boliger
De fleste boliger findes i den nordøstlige del af byen. Der er ledige arealer til boliger ved Hasselvej centralt i byen.
Erhverv
Erhvervsgrundene i byen er fortrinsvis beliggende i den vestlige del af byen ved Rønvej, hvor der er håndværksvirksomheder,
og hvor der er ledige arealer til erhverv.
Det grønne i byen
Den grønne struktur omkring Mosbjerg udgør en særlig kvalitet for byen. Den er præget af ådalen ved Uggerby Å,
herregårdslandskabet omkring Eskær Hovedgård og bakkerne mod øst med de mange gravhøje og andre historiske spor.
De rekreative kvaliteter ved Uggerby Å er udnyttet i form af en primitiv lejrplads, der kan bruges til overnatning ved
kanosejlads eller som stop på den regionale cykelrute, der går gennem byen.
Retningslinjer
2.17.1 Arealudlæg i Mosbjerg
Der udlægges ikke nye arealer til boliger.
Der udlægges ikke nye arealer til erhverv.
Redegørelse
Der udlægges ikke nye arealer til byudvikling, da de ledige arealer vurderes at kunne opfylde behovet for arealer til nybyggeri i
planperioden.
Kort
62 / 194 Vis stort kort
Zoom til kommune
Kort
Satellit
Hovedgaden i Mosbjerg
63 / 194 Poulstrup
Poulstrup ligger tæt ved motorvejen ca. 4 km øst for Vrå og har omkring 450 indbyggere. Byen er udpeget som lokalby i
bymønstret.
Mål
Tilbage til forsiden
Se alle temakort
Huse langs Hovedgaden og Birkager, der er præget af "Bedre Byggeskik", skal bevares. Den samlede byudvikling i Poulstrup
skal planlægges, så Hovedgadens grønne profil med enkeltstående træer og grupper bevares.
Strategi
Poulstrup har i kraft af den nære placering ved motorvejen et uudnyttet potentiale som bosætningsby. Når de ledige arealer til
boliger ved Tjørnager er udnyttet, skal der udlægges ny arealer til boliger.
Det er væsentligt, at nybyggeri og om­ og tilbygninger tilpasses bedst muligt i den eksisterende by ­ særligt i forhold til de
huse langs Hovedgaden og Birkager, der er præget af "Bedre Byggeskik".
Der er ledige arealer til erhverv ved Gl. Rønnebjergvej, og der udlægges derfor ikke yderligere arealer til erhverv.
Beskrivelse
Poulstrup har 441 indbyggere (pr. 1.1.2012). I perioden 1900­1920 voksede byen omkring mejeriet og området ved Gl.
Rønnebjergvej i nord. Først herefter begyndte man at fylde hullet mellem de to bydele, så byen i dag fremtræder som en lang
husrække langs Hovedgaden.
Kulturarv
Hovedgadens langstrakte forløb med flere huse langs Hovedgaden og Birkager, der er præget af "Bedre Byggeskik", er
bemærkelsesværdig for Poulstrup, og husene repræsenterer en kulturarvsværdi.
Kulturarven sætter også andre steder sine spor i og omkring Poulstrup, der har tæt forbindelse med Vrejlev Kloster, Vrejlev
Kirke og Tollestrup Mose øst for byen. Vest for byen, forbundet af Nedre Byvej, ligger en række gårde, der allerede i
middelalderen var en lille landsby "Nederbyen" med Vrejlev Kloster som den store jordbesidder.
http://www.spor.dk/Sporene/Nordjylland/Tollestrup_Mose.aspx
Serviceudbud
Vrejlev−Hæstrup Folkeskole ligger i Poulstrup og har elever til og med 6. klasse. Der er derudover børnehave i byen.
Kultur og Fritid
Poulstrup har et aktivt og bredt foreningsliv. "Børnenes Jord" er grønt samlingssted for byens indbyggere.
Boliger
Udover husene langs Hovedgaden er boligerne i Poulstrup samlet i boligområderne "Ager"−kvarterne øst og vest for
Hovedgaden i byens nordlige del. Kvarterne består overvejende af parcelhuse. Der er ledige arealer til boliger ved Tjørnager.
Erhverv
Poulstrup har et erhvervsområde for lokale virksomheder beliggende nord og syd for Gl. Rønnebjergvej, øst for Hovedgaden.
Området nord for Gl. Rønnebjergvej er endnu ikke udbygget.
Det grønne i byen
I den nordlige del af Poulstrup ligger plantagen Poulstruplund, der er etableret i 1906. Skolen ligger i plantagens sydlige ende
og har en unik beliggenhed for en skole med legeplads under og imellem træerne. Hovedgaden har et særligt grønt
karakteristika med enkeltstående træer og grupper af træer.
Der er gode rekreative stier i form af Klosterruten, der er en 5 kilometer afmærket sti gennem enge og langs åløb, rundt om
Poulstrup, samt ved Tollestrup Mose, hvor der er to afmærkede stier i landskabet med formidling om naturen og offerfund fra
stenalder og jernalder.
Retningslinjer
2.18.1 Arealudlæg i Poulstrup
Der udlægges ikke nye arealer til boliger.
Der udlægges ikke nye arealer til erhverv.
Redegørelse
Der udlægges ikke nye arealer til byudvikling, da de ledige arealer vurderes at kunne opfylde behovet for arealer til nybyggeri i
planperioden.
Kort
64 / 194 Vis stort kort
Zoom til kommune
Kort
Satellit
Bedre Byggeskik på Hovedgaden i Poulstrup
65 / 194 Rakkeby
Rakkeby ligger ca. 7 km syd for Hjørring mellem Vrå og Hjørring, og byen har omkring 200 indbyggere. Byen er udpeget som
lokalby i bymønstret.
Tilbage til forsiden
Se alle temakort
Mål
Rakkebyvejs grønne profil med trærækken mellem vej og cykelsti skal bevares. Nybyggeri og om­ og tilbygninger skal tilpasses
den eksisterende bystruktur.
Strategi
Rakkebyvej har en iøjnefaldende grøn profil, hvor græsarealer med en trærække adskiller de hårde og de bløde trafikanter.
Det er væsentligt, at dette grønne forløb bevares, da det giver byen en særlig karakter.
Rakkeby er bosætningsby uden større erhvervsområder, og den overordnede strategi for byudvikling i Rakkeby har fokus på
at synliggøre mulighederne for at bygge nyt i byen på de ledige arealer ved Bytoften og Toftegårdsvej.
Det vurderes, at det med de ledige arealer til boligformål ved Bytoften og Toftegårdsvej er muligt at imødekomme de behov og
ønsker for boligbyggeri, der kan forventes i Rakkeby i planperioden, og der udlægges derfor ikke nye boligarealer.
Nærheden til Vrå og Hjørring medfører, at der ikke udlægges nye arealer til erhverv.
Beskrivelse
Rakkeby, som har 213 indbyggere (pr. 1.1.2012), er en gammel landsby, hvilket den tårnløse romanske middelalderkirke
vidner om. I husfacaderne ses endnu spor af et mere omfattende forretnings­ og håndværkerliv og af mølle og mejeri.
Rakkebyvej giver en god samling på byen med sin karakteristiske beplantning. Byen knyttes sammen med det omgivende
landskab ved et lavt liggende område, der danner kile ind i byen.
Serviceudbud
Rakkeby hører til Bagterp Skoledistrikt.
Kultur og Fritid
Rakkeby har et aktivt foreningsliv med bl.a. beboerforening, spejdergården, idrætsforening og amatørteater. I byen ligger der
også et nyrenoveret forsamlingshus, og på byens torv findes petanquebane, torvehus, bænke mv.
Boliger
Bebyggelsen fordeler sig dels langs Rakkebyvej og dels ud langs sidevejene og i et par nyere parcelhuskvarterer. Der er
ledige arealer til boliger ved Bytoften og Toftegårdsvej.
Erhverv
Der er enkelte lokale håndværksvirksomheder i byen. Der er ledige arealer til erhverv ved Agervej.
Det grønne i byen
Byen er beliggende et typisk landbrugsområde i det svagt kuperede landskab, men også med rekreative kvaliteter i form af
ådale, grønne stier og veje og med udsigt til Rubjerg Knude.
Retningslinjer
2.19.1 Arealudlæg i Rakkeby
Der udlægges ikke nye arealer til boliger.
Der udlægges ikke nye arealer til erhverv.
Redegørelse
Der udlægges ikke nye arealer til byudvikling, da de ledige arealer vurderes at kunne opfylde behovet for arealer til nybyggeri i
planperioden.
Kort
Vis stort kort
Zoom til kommune
Kort
Satellit
66 / 194 67 / 194 Sønderlev
Sønderlev ligger ca. 7 km vest for Hjørring mellem Hjørring og Lønstrup, og byen har knap 200 indbyggere. Byen er udpeget
som lokalby i bymønstret.
Tilbage til forsiden
Se alle temakort
Mål
Nybyggeri og om- og tilbygninger skal tilpasses bedst muligt i den eksisterende by.
Strategi
Sønderlev er bosætningsby uden større erhvervsområder, og den overordnede strategi for byudvikling i Sønderlev har fokus
på at synliggøre mulighederne for at bygge nyt i byen på de ledige arealer syd for Skallerupvej ved Merkurvej.
Det vurderes, at det med de ledige arealer til boligformål syd for Skallerupvej ved Merkurvej er muligt at imødekomme de
behov og ønsker for boligbyggeri, der kan forventes i byen i planperioden, og der udlægges derfor ikke nye boligarealer.
Byens ældre bygninger, som eksempelvis det tidligere mejeri, stationsbygning og frysehus m.fl., fortæller lokalhistorie. Byen
rummer også flere beboelser i bedre byggeskik. Nybyggeri og om­ og tilbygninger skal tilpasses bedst muligt i den
eksisterende by.
Nærheden til Hjørring medfører, at der ikke udlægges nye arealer til erhverv.
Beskrivelse
Sønderlev er opstået omkring et mejeri, en skole og en station på den nu nedlagte Løkken­banen, og byen har en
karakteristisk langstrakt form.
Sønderlev har 178 indbyggere (pr. 1.1.2012). Byens bebyggelse er koncentreret langs Skallerupvej, og der findes enkelte
virksomheder af forskellig karakter i byen.
Serviceudbud
Sønderlev hører under Holmegård Skoledistrikt.
Kultur og Fritid
Aktiviteterne i byen er knyttet sammen med aktiviteter i Skallerup­Vennebjerg området, hvor blandt idrætsforeningen dækker
et større område.
Boliger
Bebyggelsen er centreret om hovedgaden Skallerupvej. Byen rummer flere beboelser i bedre byggeskik. Der er ledige arealer
til boliger på sydsiden af Skallerupvej ved Merkurvej.
Erhverv
Der findes enkelte virksomheder af forskellig karakter i byen.
Det grønne i byen
Der er ikke egentlige grønne områder i byen, men byen er som følge af sin langstrakte karakter tæt forbundet med de åbne
landskaber.
Retningslinjer
2.20.1 Arealudlæg i Sønderlev
Der udlægges ikke nye arealer til boliger.
Der udlægges ikke nye arealer til erhverv.
Redegørelse
Der udlægges ikke nye arealer til byudvikling, da de ledige arealer vurderes at kunne opfylde behovet for arealer til nybyggeri i
planperioden.
Kort
Vis stort kort
Zoom til kommune
Kort
Satellit
68 / 194 69 / 194 Tolne
Tolne ligger ca. 8 km øst for Sindal og har knap 300 indbyggere.
Tilbage til forsiden
Byen er udpeget som lokalby i bymønstret.
Mål
Se alle temakort
Nybyggeri og om- og tilbygninger skal tilpasses bedst muligt i den eksisterende by.
Strategi
Bebyggelsen langs Kirkevej ligger tæt på det skrånende terræn og danner en helhed parallelt med banen. De initiativer, der
har bidraget til byforskønnelse af området ved kroen og trinbrættet, skal videreføres. Det er derfor væsentligt, at nybyggeri og
om- og tilbygninger skal tilpasses bedst muligt i den eksisterende by.
Det vurderes, at det med de ledige arealer til boliger ved Dalvej i Tolne Kirkeby er muligt at imødekomme de behov og ønsker
for nybyggeri i Tolne i planperioden, og der udlægges derfor ikke nye arealer til boliger.
Der udlægges ikke nye arealer til erhverv, da det med det nuværende erhvervsområde ved Magasinvej i Tolne Stationsby er
muligt at imødekomme behov og ønsker for nybyggeri i Tolne i planperioden.
Der skal arbejdes for at understøtte forbindelserne mellem Tolne og Mosbjerg, som samarbejder om og supplerer hinanden
med institutioner, infrastruktur og foreningsliv.
Beskrivelse
Området omkring Tolne er meget skovrigt, og størstedelen af Tolne Skov er i dag fredet. Tolne er delt op mellem Tolne
Stationsby og Tolne Kirkeby og har samlet ca. 240 indbyggere.
Tolne Stationsby er opstået i slutningen af 1800­tallet. Det stærkt kuperede landskab i Tolne har sammen med de store
gennemgravninger til jernbanen skabt et usædvanligt område og et oplevelsesrigt landsbymiljø.
Midt i området blev stationen placeret, og den efterfølgende bebyggelse måtte klemme sig ind i slugten mellem jernbane, veje
og stejle skråninger. Der er skabt en byform og nogle bebyggelser med mange særprægede træk.
Det sted, hvor stationsbygningen i sin tid lå, ligger vejen og jernbanen i samme niveau. Stedet her er byens naturlige
midtpunkt med kro og stationsplads, som visuelt lukkes mod nord af baneskråningen.
Bebyggelsen langs byens hovedvej ­ Kirkevej ­ parallelt med banen ligger tæt på det skrånende terræn. Husene danner et
indsnævret rumligt forløb. Det er som om terrænet har presset husene frem. Stationsbyen udviklede sig på bekostning af den
gamle landsby, nu Tolne Kirkeby med den hvidkalkede, kullede (tårnløse) Tolne Kirke fra 1200-tallet, smukt placeret ud mod
det åbne land mod syd. Kirken, det tidligere missionshus og langdyssen mod nord danner en tydelig afgrænsning mod det
åbne land. Kirkebyen er derudover præget af parcelhuslignende boligområder.
Toget på strækningen mellem Aalborg og Frederikshavn standser i Tolne.
Serviceudbud
Tolne hører under Sindal Skoledistrikt.
Kultur og Fritid
Tolne har et tæt fællesskab med Mosbjerg, der ligger ca. 3 km nordvestligt for Tolne ­ blandt andet er idrætsforeningen et
samarbejde mellem Tolne og Mosbjerg.
Tolne ligger i den østlige del af kommuneplanens indlandsferieområde, der også omfatter Mosbjerg.
Kulturarv
Nord for byen ligger Tolne Skov og Tolne Skovpavillon, og området har gennem tiderne været og er stadig et yndet
udflugtsmål, Skoven rummer gamle bøgetræer op mod 200 år og har en meget afvekslende natur i et kuperet landskab.
Nord for Mosbjerg ligger Eskær Hovedgård i et fredet herregårdslandskab med karakteristiske store, åbne markfelter.
Nordvest for Tolne i de kuperede bakker findes et stort område med mange gravhøje kaldet Ellevehøje. Området fungerer i
dag som henholdsvis frilandsudstilling for de forskellige landskabsformer med oldtidsminder og andre kulturspor samt som
landbrugsmuseum på gården Bjørnager. Området er en del af Vendsyssel Historiske Museum.
Boliger
I Tolne Stationsby ligger der et enkelt boligområde nord for jernbanen ved Tolnevej­Bolundvej, og derudover ligger de fleste
huse langs Kirkevej. I den sydlige del af byen er der jordbrugsparceller.
Tolne Kirkeby er et selvstændigt og sammenhængende boligområde omkring Kirkevej og Dalvej. De er ledige arealer til boliger
ved Dalvej.
Erhverv
I den vestlige del af Tolne Stationsby er der ved Magasinvej et mindre område med håndværksvirksomheder.
Det grønne i byen
Tolne ligger i et gammelt løvskovsområde. Skoven danner dets eget lukkede landskab, men præger også det omkringliggende
område med markante skovbryn, flere steder helt ned til bebyggelsen.
Retningslinjer
2.21.1 Arealudlæg i Tolne
Der udlægges ikke nye arealer til boliger.
Der udlægges ikke nye arealer til erhverv.
Redegørelse
Der udlægges ikke nye arealer til byudvikling, da de ledige arealer vurderes at kunne opfylde behovet for arealer til nybyggeri i
planperioden.
Kort
70 / 194 Vis stort kort
Zoom til kommune
Kort
Satellit
Tolne stationsby
71 / 194 Tornby
Tornby ligger ca. 7 km syd for Hirtshals og har omkring 1.000 indbyggere. Tornby har en smuk beliggenhed og har oplevet en
væsentlig befolkningsfremgang. Byen er udpeget som lokalby i bymønstret.
Mål
Tilbage til forsiden
Se alle temakort
Byens fortsatte udvikling skal hovedsageligt ske gennem boligudbygning.
Strategi
Tornby har oplevet en væsentlig befolkningsfremgang, og den fortsatte udvikling skal hovedsageligt ske gennem
boligudbygning. Mulighederne for byudvikling begrænses mod vest af kystnærhedszone, mod øst af drikkevandsinteresser og
jernbane samt punktvise fredningshensyn, da der findes flere gravhøje i området.
Det vurderes således, at der udelukkende er muligheder for byudvikling ved Nejstgårdvej, hvor der er eksisterende ledige
arealer til boliger, og ved Købstedvej, hvor der er mulighed for udpegning af fremtidige arealer til boliger.
Nord for Tornby ligger den 5000 år gamle Tornby Dysse, der er Danmarks nordligst bevarede stendysse. Som en del af
kulturarven i området skal stendyssen Tornby­dyssen ved den nordlige indfaldsvej til Tornby gøres mere synlig.
I området ved den ældste del af Tornby, øst for Hovedvejen, fornemmes noget af det oprindelige særpræg med det markante
Tornby Bjerg som baggrund, og eventuelle nybygninger i området skal indpasses på en hensynsfuld måde.
Beskrivelse
Tornby har 991 indbyggere (pr. 1.1.2012) og er en af kommunens største lokalbyer. Byen fungerer som bolig­ og oplandsby
for Hirtshals og Hjørring. Tornby er et velfungerende bysamfund med attraktive boligområder, som ligger i en storslået natur
med plantage, klitlandskaber og nærhed til havet.
Byen præges af den gennemgående hovedvej mellem Hirtshals og Hjørring. Øst for Hovedvejen fornemmes det gamle Tornbys
oprindelige særpræg med det markante Tornby Bjerg som baggrund. Parcelhusudbygningen i byen er primært sket vest for
Hovedvejen.
Der er ikke et egentligt centrum i byen, men byen har centrale punkter ved byens dagligvareforretning, hvor den vestlige
grønne kile slutter med udsigt til den højtliggende kirke.
Byen er desuden forsynet med kollektiv trafik i form af Hirtshalsbanen, der giver byen hyppig forbindelse til Hjørring og
Hirtshals.
Serviceudbud
Tornby har folkeskole til og med 6. klasse. Der er dagligvareforretning i byen.
Kultur og Fritid
Tornby har et aktivt og bredt foreningsliv, hvoraf flere fungerer i fællesskab med Vidstrup.
Særligt for Tornby Idrætsforening kan det nævnes, at der hvert år i september afholdes Tornby Cup i håndbold med omkring
140 tilmeldte hold hvert år.
Som en del af byens samlingssteder ligger Tornby Forsamlingshus på Gl. Landevej.
Kulturarv
Den gamle købmandsgård er en 200 år gammel skudehandlergård nær Tornby Strand. Gården er ved at blive renoveret og
indrettet til besøgssted, og den består af butik, kaffestue og udstillinger om natur og kystkultur, som er åbent hele året, samt
lokalhistorisk arkiv. Den gamle købmandsgård drives i et samarbejde mellem 10 foreninger i Tornby og ca. 70 frivillige
medhjælpere.
Som en del af Tornbys grønne struktur findes også den 5000 år gamle Tornby Dysse, der er Danmarks nordligst bevarede
stendysse. Tornby Dyssen og de sammenhænge, den indgår i, er beskrevet under overskriften "Kulturarvens mønstre i
landskabet", der er en del af kulturarvskommuneprojektet: Kulturen mellem kyst og land.
Boliger
Der er boligområder på begge sider af Hovedvejen med hovedparten af parcelhusbebyggelse vest for hovedvejen. Den
fortsatte udbygning af boligområder i Tornby er placeret i den sydvestlige del af byen omkring Nejstgårdvej, hvor der er
eksisterende ledige arealer. Der er ligeledes ledige jordbrugsparceller ved Købstedvej.
Den fremtidig boligudvikling forventes at ske i den sydlige del af byen ved Købstedvej, hvor der er mulighed for udpegning af
fremtidige arealer til boliger.
Erhverv
I Tornby er der to erhvervsområder til lettere industri­, værksteds­, håndværks­, engros­ og servicevirksomhed, som ligger ved
henholdsvis N.A. Jensensvej i den østlige del af byen og Mads Sørensensvej i den nordlige del af byen. Der er ledige arealer til
erhverv ved Mads Sørensensvej.
Det grønne i byen
Tornbys grønne kendetegn ligger nord for Tornby Kirke. Her ligger et sumpet engareal ved Nejst Bæk, som danner en grøn kile
mellem byens to vestlige boligområder. Området er lokalplanlagt til grønt område, og i 2007 blev nord­ og sydbyen forbundet
med en 90 meter lang bro hen over engen.
Vest for Tornby starter Tornby Klitplantage, som er en højtbeliggende, vindudsat vestkystplantage. Plantagen går fra Tornby
ud til Vesterhavet, hvor bevoksningsgrænsen mod havet følger en 15−25 m høj tidligere havskrænt.
Retningslinjer
2.22.1 Arealudlæg i Tornby
Der udlægges ikke nye arealer til boliger.
Der udlægges ikke nye arealer til erhverv.
Redegørelse
Der udlægges ikke nye arealer til byudvikling, da de ledige arealer vurderes at kunne opfylde behovet for arealer til nybyggeri i
planperioden.
Kort
72 / 194 Vis stort kort
Zoom til kommune
Kort
Satellit
Tornby bjerg
73 / 194 Tversted
Tversted ligger ca. 12 km øst for Hirtshals og har omkring 500 indbyggere. Byen er en af kommunens kystbyer og kendt for
fred, ro og natur og for Jazzydays. Byen er udpeget som lokalby i bymønstret.
Mål
Tilbage til forsiden
Se alle temakort
Det er målet at skabe balance mellem fortsat udvikling af turisterhvervet og fastholdelse af et attraktivt og levedygtigt miljø
for helårsbeboelse i Tversted.
Autenciteten i Tversted som et sted, der bygger på fred, ro og natur, og som samtidig formår at byde på markante, kulturelle
oplevelser, skal bevares og bruges aktivt i det fremadrettede arbejde med udvikling af byen.
Strategi
Tversted skal fortsat udvikle sig i balance, så der skal være mulighed for bosætning og et levende turistliv. Eksisterende
boliger skal fastholdes til helårsanvendelse, samtidig med at byen skal rumme mulighed for nybyggeri af helårsboliger.
Der er ledige arealer til boligformål i områderne ved Hybenvej, Løgtegården og Skolevej, og der udlægges derfor ikke
yderligere arealer til boliger.
Tversted er kendetegnet ved flere mindre butikker, restauranter, caféer og lignende, som har et naturligt tilhørsforhold til
byen, men er ikke ­ som mange andre kystbyer ­ præget af diskoteker, grillbarer, sommerbutikker mv. En sådan kvalitativ
turisme efterspørges af stadig flere turister, og det er samtidig en turisme, som lokalbefolkningen kan leve med.
Denne turismeprofil skal fastholdes, og en fortsat udvikling af turismen i byen skal ske på byens og borgernes egne
betingelser. Derfor skal der stilles krav til de anlæg og faciliteter, som etableres i byen, for at målrette turismetiltag og
byudvikling ud fra to fokuspunkter: Udvikling af udendørsaktiviteter for at styrke "gemmestedet" og fastholdelse af musiklivet
som en del af "den kulturelle arena".
Der udlægges ikke områder til erhverv, da byens profil markant skal være bosætning og turisme. Der er mulighed for blandet
bolig og erhverv langs Tannisbugtvej.
Beskrivelse
Tversted er en sammensmeltning af tre mindre landsbyer: Tversted Kirkeby, Nørre Tversted og Tannisby. Bymidten ligger i
krydset ved Tannisbugtvej og Gl. Skagensvej med kro, købmandsgård, andre forretninger og fint udsmykkede villaer i
murermesterstil. Flere af husene langs Tannisbugtvej er renoveret med respekt for den oprindelige arkitektur. Byen blev for
alvor udbygget i 1960'erne og 1970'erne, men der er også gennem de senere år bygget flere nye huse.
Det særlige forløb af Tannisbugtvej, der snor sig fra Skagensvej og ned på stranden, er karakteristisk for Tversted. På begge
sider er der store sommerhusområder i tæt tilknytning til helårsbeboelsen langs Tannisbugtvej, hvor der også ligger
campingplads og hotel. Langs Tannisbugtvej veksler gadelivet mellem de livlige sommermåneder med mange turister og
vinterens ro, hvor byen overlades til de faste beboere. Byen kan fra at have 531 indbyggere (pr. 1.1.2012) i vintermånederne
nå et indbyggertal, medregnet de omkringliggende sommerhuse, på 10.000­12.000 i sommermånederne.
Tversted kan betegnes som en turistby, men det har gennem lang tid været de fastboende borgeres intention at afbalancere
interesserne mellem de fastboende og turisterne. Derfor blev Tversted Borger- og Turistforening allerede dannet i 1946 med
det formål at styre udviklingen, så byen ikke blev "rendt over ende". Tversted er i dag en attraktiv helårsby med et levende og
rigt kulturliv, der også understøtter byen som en attraktiv ferieby.
Området er kendt som et attraktivt feriested og har siden begyndelsen af 1900−tallet været præget af turisme i
sommermånederne. Både byen og oplandet har tilpasset sig de vilkår, der gælder for et turistområde.
Indfaldsvejen til Tversted er Skagensvej, der er hovedvejen mellem Hirtshals og Skagen. Den mest trafikerede vej i Tversted
er Tannisbugtvej, der fører trafikken syd­nord gennem byen, og som ender ved Tversted Strand.
Serviceudbud
Tversted har folkeskole til og med 6. klasse samt børnehave. Byen har flere dagligvareforretninger, turistkontor, butikker,
kunsthåndværkere, spisesteder og hotel, der fortæller om og bidrager til byens funktion som kystby.
Fritidsliv
Klitgården i Tversted er byens borger­ og kulturhus. Huset er samlingssted for aktiviteter arrangeret af områdets foreningsliv.
Herudover fungerer stedet som ungdomsklub og til forskellige kulturaktiviteter, herunder scene for festivalen Tversted
Jazzydays. Idrætsforeningen fungerer i et samarbejde mellem Bindslev og Tversted.
Kulturarv
Kulturarven i området forbindes med Tversted Plantage, der blev begyndt anlagt i 1853 og har et areal på 775 ha. I plantagen
ved Østerklit findes laden til en gammel parallelgård med en stokmølle på taget. Østerklit Stokmølle er den sidste stokmølle i
Danmark, som er fuld intakt. Tversted Søerne i plantagen er dannet ved opstemning af Hvarrebæk i årene 1948­1952.
Plantagen repræsenterer et af de meste besøgte udflugtsmål i Vendsyssel med mange tusinde besøgende hvert år.
Boliger
Helårsboligerne befinder sig primært langs Tannisbugtvej og syd for Skagensvej. Generelt i byen er mange af de ældre huse
renoveret gennem de seneste år, og dette er sket med respekt for den oprindelige arkitektur. Der er ledige arealer til boliger i
områderne ved Hybenvej, Løgtegården og Skolevej.
Erhverv
Det er ikke udlagt et lokalt erhvervsområde i byen, men der er mulighed for blandet bolig og erhverv langs Tannisbugtvej.
Det grønne i byen
Byen har en beskyttet placering bag klitlandskabet. Den direkte forbindelse til kysten er en væsentlig del af landskabet og
byens grønne struktur. Forbindelsen mellem vand og land kommer også til udtryk med Tversted Å, der snor sig gennem den
sydlige del af byen og løber ud i Skagerrak lige vest for byen. Byen og naturen mødes ved Tversted Kirke, der ligger markant i
landskabet ned til ådalen i byens sydlige del. På præstegårdens jorder er der en skov med stiforbindelse med til de
bagvedliggende klitarealer langs Tversted Å.
Retningslinjer
2.23.1 Arealudlæg i Tversted
Der udlægges ikke nye arealer til boliger.
Der udlægges ikke nye arealer til erhverv.
Redegørelse
Der udlægges ikke nye arealer til byudvikling, da de ledige arealer vurderes at kunne opfylde behovet for arealer til nybyggeri i
planperioden.
2.0.1 Helårsbeboelse i kystbyernes byzone
74 / 194 Boliger i kystbyerne Hirtshals, Lønstrup og Tversted skal opretholdes til helårsbeboelse. I Løkken skal boliger i nye
lokalplanlagte boligområder anvendes til helårsbeboelse.
Redegørelse
Eksisterende og nye boliger i byerne i kystnærhedszonen skal opretholdes som helårsboliger, hvilket betyder, at eksisterende
lovlige forhold kan fortsætte, men nye boliger i nye lokalplanlagte boligområder skal anvendes til helårsbeboelse. Hensigten er
at sikre en fortsat bosætning i kystbyerne og at undgå, at byerne ender som tomme kulissebyer udenfor feriesæsonen.
Lokalplaner for Hirtshals, Lønstrup, Tversted skal indeholde bestemmelser om, at boliger skal anvendes som helårsbeboelse.
Lokalplaner for nyplanlagte boligområder i Løkken skal indeholde bestemmelser om helårsbeboelse.
Særligt for Løkken skal det bemærkes, at Løkken fortsat skal være en kombineret ferie­ og bosætningsby, men at der skal ske
en opbremsning i feriebyudviklingen. Der er iværksat helhedsplanarbejde for byen, hvor der bl.a. sættes særlig fokus på byens
helt specielle potentialer. Helhedsplanen for Løkken vil endvidere belyse emner som: Fordele og ulemper ved helårsbeboelse,
byens særlige bygningskultur, infrastruktur, bymidteudvikling/detailhandel, erhverv/turisme, boligudvikling mv.
Kort
Vis stort kort
Zoom til kommune
Kort
Satellit
Jazzy Days afholdes hvert efterår i Tværsted
75 / 194 Vrensted
Vrensted ligger ca. 5 km sydøst for Løkken og har knap 400 indbyggere. Vrensted er en gammel fortelandsby med bynære
gårde og gadekær i byens sydlige del. Byen er udpeget som lokalby i bymønstret.
Mål
Tilbage til forsiden
Se alle temakort
De tilbageværende dele af den oprindelige fortelandsby med bynære gårde og gadekæret i byens sydlige del samt området
omkring den gamle station og en del af Stationsgade med murermesterhuse skal bevares.
Nybyggeri og om- og tilbygninger skal tilpasses bedst muligt i den eksisterende by.
Strategi
Byens kulturarvsidentitet som velbevaret fortelandsby og stationsby er væsentlig. Nybyggeri og om­ og tilbygninger skal
tilpasses, så den eksisterende landsbykarakteren bevares, og i respekt for byens skala.
Der er ledige arealer til boliger nord og syd for Gl. Byvej og nord for Stationsvej. Der forventes kun en begrænset efterspørgsel
på boliggrunde og derfor udlægges der ikke yderligere arealer til boliger.
Der er ligeledes ledige arealer til erhverv i erhvervsområdet ved Pilgårdsvej øst for Vrenstedvej. Der udlægges ikke yderligere
arealer til erhverv.
Beskrivelse
Vrensted, som har 373 indbyggere (pr. 1.1.2012), ligger i den sydvestlige del af kommunen ca. 5 km fra Løkken. Vrensted er
placeret på et let hævet plateau over lavtliggende gode landbrugsjorder. Byens store træer danner kontrast til det omgivende
åbne landskab, så byen fremtræder markant i landskabet.
Der er for nylig gennemført områdefornyelse med fokus på trafiksikkerhed og forskønnelse centralt i byen.
Vrensted har to tydelige bydele, vejfortebyen og stationsbyen. Stationsbyens gaderum fremstår stramt med
murermesterhuse, der ligger skulder ved skulder. Vrensted er således præget af den gamle stations placering og koblingen til
områdets vejnet, hvilket kan ses ved, at byens nordlige del udviklede sig i den periode, hvor stationen var aktiv. Senere blev
indfaldsvejen fra nord, hvor bl.a. byens butikker har ligget, bærende for byens udvikling. De nyere boligområder med
parcelhusudbygning findes på nordvestsiden af byen.
Serviceudbud
Vrensted hører til Løkken Skoledistrikt. Byen har købmandsbutik.
Kultur og Fritid
Vrensted har et velfungerende foreningsliv med blandt andet idrætsforening, lokalblad og forsamlingshus. Byens foreninger er
samlet i Foreningssamvirket, som arbejder aktivt med byens udvikling. Midt i byen ligger Vrensted Centret, det tidligere
alderdomshjem, som nu anvendes til vandrerhjem, lejrskole og forskellige arrangementer.
Kulturarv
Kulturarven er synlig i byen. Mod syd ligger den gamle fortelandsby med bynære gårde og gadekæret. Mod vest ligger området
omkring den gamle station og en del af Stationsgade med murermesterhuse, der ligger skulder ved skulder. Begge områder er
udpeget til værdifulde kulturmiljøer.
Boliger
Udover husene langs Vrenstedvej, byens hovedgade, og murermesterhuse langs Stationsvej er boligerne primært samlet i
parcelhusområde på byens vestside og i et mindre boligområde på østsiden, nord for Brønderslevvej. Den gamle fortelandsby
med klynger af gårde og huse omkring Gl. Byvej udgør en særlig del af byens boliger. Der er ledige arealer til boliger nord og
syd for Gl. Byvej og nord for Stationsvej.
Erhverv
Der er et begrænset et erhverv i Vrensted med håndværk og autoværksted. I byens nordligste del ligger et mindre
erhvervsområde til håndværksvirksomheder øst for Vrenstedvej, hvor der er ledige arealer til erhverv.
Det grønne i byen
Byens grønne struktur bestående af blandt andet fortelandsbyens grønne rum, gadekæret, miljøet omkring Vrensted Kirke og
byens store træer danner kontrast til det åbne og relativt flade omkringliggende landskab. "Grønningen" mellem de gamle
gårde er gennem lokalplan sikret friholdt for bebyggelse ligesom en jordtrampet sti gennem grønningen, hulvej og grusveje i
området er sikret bevaret gennem lokalplanen.
Retningslinjer
2.24.1 Arealudlæg i Vrensted
Der udlægges ikke nye arealer til boliger.
Der udlægges ikke nye arealer til erhverv.
Redegørelse
Der udlægges ikke nye arealer til byudvikling, da de ledige arealer vurderes at kunne opfylde behovet for arealer til nybyggeri i
planperioden.
Kort
76 / 194 Vis stort kort
Zoom til kommune
Kort
Satellit
I Vrensted ses den karakteristiske åbne by (forgrunden th.)
77 / 194 Åbyen
Åbyen ligger umiddelbart sydøst for Hirtshals, og byen har knap 600 indbyggere. Byen, som er udpeget som lokalby i
bymønstret, fungerer som bosætningsby for Hirtshals.
Tilbage til forsiden
Se alle temakort
Mål
Byens udvikling skal sikres gennem tilstedeværelse af arealer til nye boliger. Udviklingen skal ske på baggrund af nærheden til
motorvejen og Hirtshals.
Strategi
Åbyen er overvejende en bosætningsby uden større erhverv, og den overordnede strategi for byudvikling i Åbyen har fokus på
boligudvikling, mens erhvervsaktiviteter bør samles i Hirtshals, og der udlægges derfor ikke arealer til erhverv i Åbyen.
Der udlægges ikke nye arealer til boligformål, da de ledige arealer til boliger Liljevej og Uggerbyvej vurderes at kunne opfylde
behovet for arealer til nybyggeri i planperioden.
Beskrivelse
Åbyen, som har 597 indbyggere (pr. 1.1.2012), ligger sydøst for Hirtshals lige syd for Skagensvej med nær forbindelse med
motorvejen. Åbyen har gennemgået en udvikling fra landsby til boligby. Byens kerne består af en gammel landsby ved Kjul Å,
hvorfra der er udbygget to nyere, store parcelhusområder, som ligger på hver sin side af Allingdamvej.
Byen har et tæt fællesskab med Horne, Asdal og Allingdam, men har samtidig også sin egen identitet og sit eget liv.
Medborgerhuset er den samlende enhed, hvor mange lokale har deres daglige gang, og hvor der foregår forskellige
aktiviteter, blandt andet ungdomsklub.
Serviceudbud
Åbyen hører til Horne­Asdal Skoledistrikt, der har klassetrin til og med 6. klasse. Der er stiforbindelse til skolen, som ligger ca.
3 km vest for byen. Åbyen har en enkelt dagligvareforretning.
Kultur og Fritid
Medborgerhuset er et billede på det fællesskab, der er mellem Åbyen og Asdal. Det er en selvejende institution, der drives på
foreningsbasis. Der er et forsamlingshus i byen, som udlejes til foreninger og private arrangementer.
Boliger
Den største del af boligområderne er placeret syd for Uggerbyvej, og det deles på midten af Allingdamvej. Der er ledige
arealer til boliger Liljevej og Uggerbyvej.
Erhverv
Det er ikke udlagt et lokalt erhvervsområde i byen, men der er en række
enkeltmandsvirksomheder, særligt indenfor service­ og landsbrugsområdet.
Det grønne i byen
Parallelt med Allingdamvej løber Kjul Å, hvis forløb danner en kile igennem Åbyen, der strækker sig mod syd over en eng og
mod nord gennem et moseområde.
Retningslinjer
2.25.1 Arealudlæg i Åbyen
Der udlægges ikke nye arealer til boliger.
Der udlægges ikke nye arealer til erhverv.
Redegørelse
Der udlægges ikke nye arealer til byudvikling, da de ledige arealer vurderes at kunne opfylde behovet for arealer til nybyggeri i
planperioden.
Kort
Vis stort kort
Zoom til kommune
Kort
Satellit
78 / 194 Åbyen
79 / 194 Tilbage til forsiden
Land
Det åbne land rummer en række værdifulde landskabs­, natur­ og kystområder. Samtidig er det åbne landskab grundlaget for
bosætning, turisme, friluftsliv, landbrug og andre erhverv. Det åbne land har udover sine muligheder for benyttelse også et
stort behov for beskyttelse. Det er derfor vigtigt, at der sikres en balance mellem benyttelse og beskyttelse af det åbne land.
Dette tema omhandler landsbyer og landdistrikter, landbrug, skovrejsning og råstofindvinding samt landskab, natur,
lavbundsarealer, kysten, kystvande, vandløb og søer.
Arkitekturguiden.pdf
(8.2 MB)
Se alle temakort
Under hvert af emnerne, der kan vælges i menuen til venstre, kan du læse mere om Byrådets mål, strategier og retningslinjer.
Landskab ved Bjergby
80 / 194 Landsbyer og landdistrikt
Mere end 40 % af befolkningen i Hjørring Kommune bor i de mindre byer og på landet. Det vil sige i lokalbyer, landsbyer og
landdistriktet.
Udfordringen er at skabe muligheder for udvikling og fortsat liv i landsbyerne og landdistriktet, samtidig med at det er
nødvendigt at samle og fokusere indsatser og udviklingsmuligheder.
Tilbage til forsiden
Arkitekturguiden.pdf
(8.2 MB)
Mål
At igangsætte og understøtte en positiv udvikling i tæt samarbejde med Landsbyforum og lokalområder.
Se alle temakort
At nybyggeri til boligformål, lokale erhvervs­ og serviceformål samt detailhandel, der alene betjener lokalområdets
daglige forsyning, kan ske ved huludfyldning i landsbyer og som mindre afrunding af landsbyer.
At landsbyer skal gives en forskønnelse og et kvalitetsløft over en årrække, herunder arbejde for sanering og
forskønnelse i forlængelse af projekt nedslidte bygninger.
Strategi
Hjørring Kommune vil fortsætte med at arbejde med forskønnelse i landsbyer i tæt samspil med borgere og ildsjæle. Nærheden
til natur og landskab skal bevares og bruges aktivt i udvikling af byerne gennem planlægning for det åbne land.
Boligudvikling sker fremover primært i hoved­ og områdebyerne. Fremadrettet skal der være mulighed for at bygge et mindre
antal boliger i landsbyer i form af huludfyldning og afrunding tilpasset behov og omgivelser i den enkelte by.
Bebyggelse og anvendelse i det åbne land betyder store forandringer i oplevelsen af landskab og landsbyer i de kommende
år. Hjørring Kommune har fokus på at skabe positivt samspil mellem byggeri og landskab i det åbne land. Kommunen har
udarbejdet en Visuel arkitekturguide for det åbne land, der er tænkt som et støtteredskab, som kan fremme en dialog om
arkitektonisk og visuel kvalitet i det åbne land. Guiden er tænkt som inspiration til, hvordan nyt byggeri og andre anlæg kan
placeres i det åbne land således, at der opstår et positivt samspil mellem byggeri og landskab.
Der skal laves selvstændigt temaarbejde for landdistriktet og for anvendelsen af det åbne land. Politik formuleres på baggrund
af indspil eksempelvis fra landsbyforum, landbruget, kulturarvskommuneprojektet og turismen m.fl.
Der er forskel på de tilbud, der findes i forskellige bystørrelser ­ og sådan må det godt være, for store og små byer skal
supplere hinanden frem for at have ens tilbud. Det er dog vigtigt at fremhæve, at der er aktiviteter og støttemuligheder, som
skal være reserveret særligt til mindste byer.
Det betyder, at der fortsat skal arbejdes med sanering af nedslidte bygninger i det åbne land og landsbyerne for at modvirke
forfald. Der skal også fortsat ydes støtte til borgerprojekter i form af matchningsmidler, der kan hjælpe projekter i nærmiljøet
på vej. Kommunen har gennem projektet "Samling og Sammenhold" taget initiativ til en dialog med hver af de landsbyer og
lokalbyer, der oplevede, at de kommunale skoletilbud blev lukket i 2011 for at finde holdbare og bæredygtige løsninger for
fritidslivet i byerne.
Baggrund
Levevilkårene i de mindre byer og landområderne har været og er fortsat et meget diskuteret emne. Der sker i øjeblikket en
fraflytning fra lokalbyer, landsbyer og fra landdistriktet, men byrådet ønsker en udvikling, som både vægter byer og
landdistrikter. Det er dog en kendsgerning, at der skal være et vist befolkningsgrundlag for at kunne opretholde offentlig og
privat service, skoler og institutioner samt detailhandel.
Ildsjæle og et rigt foreningsliv er lige så vigtigt for en bys liv som offentlig service. Dermed har det stor betydning, hvordan en
by kan matche de behov, der er for boliger, oplevelser eller erhvervsmuligheder i hele kommunen.
Blandt andre faktorer, som har indflydelse på, hvor attraktivt et område opfattes, er landskabet og naturen, herunder
muligheden for at bo tæt på smuk natur med adgang via stier ud i landskabet. Det kan derfor have stor værdi at etablere
f.eks. stisystemer til større naturområder og skovrejsning.
Også kulturarven i et område har betydning, og da Hjørring Kommune er rig på både steder og fortællinger, er der her en
ressource, der umiddelbart kan anvendes til at fortælle om områdets historie og profil.
Beskrivelse
Retningslinjer
2.26.1 Landsbyer
I landzone kan byggeri til boligformål, lokale erhvervs­ og serviceformål samt detailhandel, der alene betjener lokalområdets
daglige forsyning, som hovedregel kun ske ved huludfyldning i landsbyer og som mindre afrunding af landsbyer.
Redegørelse
Landsbyer ligger i landzone, og der må ikke ske en egentlig byudvikling. Af flere grunde kan det dog være ønskeligt at sikre
afrundinger og udfyldninger i de mindre bysamfund i landzone.
Udfyldning i eller afrunding af en landsby betyder, at ny bebyggelse skal placeres i tæt tilknytning til eksisterende bebyggelse
og på en sådan måde, at der bygges videre ud fra bebyggelsesmønstre og gadeforløb, der er karakteristiske for byen.
Huludfyldning skal ske inden for den eksisterende kommuneplanramme. Afrunding af en landsby kræver som udgangspunkt en
landzonelokalplan.
Konsekvenserne af byggeri i landsbyerne bør nøje overvejes, da det er vigtigt ikke at svække grundlaget for at opretholde
service i lokalbyerne. I planlægningen bør der desuden tages hensyn til bevarelse af landsbymiljøernes kvaliteter,
eksisterende landbrug samt andre eksisterende, mindre erhvervsvirksomheder.
Retningslinjen omfatter ikke byggeri til jordbrugs- og skoverhverv.
81 / 194 Uformeldt mødested i Vrensted
82 / 194 Skovrejsning
Skovrejsning vil generelt føre til en større variation i naturen og medføre øget rekreativ værdi i Hjørring Kommune.
Skovrejsning har yderligere en positiv virkning som langsigtet drikkevandsbeskyttelse.
Mål
At støtte det statslige mål om en fordobling af Danmarks skovareal i løbet af 80­100 år ved at udpege ca. 5.700 ha nye
områder til skovrejsning.
At skovrejsning skal bidrage til grundvandsbeskyttelse.
Tilbage til forsiden
Arkitekturguiden.pdf
(8.2 MB)
Se alle temakort
At skovrejsning skal bidrage til borgernes adgang til rekreative områder, herunder rekreative bynære skovarealer.
At udvikle og supplere gode levesteder for dyre­ og plantelivet, herunder at sikre de økologiske forbindelser og øget
biodiversitet.
At friholde områder med værdifulde kulturmiljøer og områder med særlig landskabelig værdi, hvis karakter ikke er
forenelig med skovtilplantning.
Strategi
Skovrejsning skal tjene en række formål, herunder at forøge træproduktionen og tilgodese hensynet til landskab, natur, øget
biodiversitet, kulturhistorie, miljøbeskyttelse og friluftsliv. Hovedformålene ved udpegning af skovrejsningsområder er
grundvandsbeskyttelse, rekreative formål, sammenhængende skov, bynære rekreative skovarealer og øget biodiversitet.
Skovrejsning skal generelt føre til en større variation i naturen og medføre øget rekreativ værdi i Hjørring Kommune.
Skovrejsning skal yderligere have en positiv virkning som langsigtet drikkevandsbeskyttelse.
Skovrejsning kan dog have en negativ effekt på den landskabelige værdi i f.eks. ådale og i områder der udpeget som
værdifulde kulturmiljøer, da skoven vil hindre kikket udover det åbne landskab.
Der fastlægges derfor retningslinjer både for hvor skovrejsning er ønsket og skal fremmes, men også retningslinjer for, hvilke
områder, der skal friholdes for skovrejsning.
Baggrund
Med denne kommuneplan er der udpeget nye skovrejsningsområder på ca. 5.700 ha, som primært er udpeget af hensyn til
grundvandsbeskyttelsen, for at fremme friluftsinteresserne samt for at sikre økologiske forbindelser. De nye områder er
udpeget i indvindingsoplande til vandværker, hvor der ikke umiddelbart er konflikt med andre arealinteresser.
Inden for skovrejsningsområderne og de øvrige områder, hvor skovrejsning er mulig, findes der små naturarealer,
fortidsminder og andre beskyttede landskabselementer. Ved tilplantning skal hensynet til disse varetages. Det vil især ske ved
administrationen af naturbeskyttelseslovens bestemmelser.
Byrådet vil arbejde for, at skovrejsningen samordnes med den øvrige planlægning, herunder især planlægningen for
drikkevandsressourcerne, jordbrugets interesser, naturinteresser, byernes udvikling og råstofindvinding.
Rejsning af ny skov vil generelt føre til en større variation og rekreativ værdi af det skovfattige landbrugsland. Byrådet vil
fortsat sikre tilstrækkelige udlæg til skovrejsningsarealer til en langsigtet opfyldelse af målet om et fordoblet skovareal.
Friluftslivets interesser har også høj prioritet. En del af skovrejsningsområderne er udpeget, så de med tiden kan blive til
bynære skove til fordel for byboernes fritidsinteresser.
Beskrivelse
Mål for skovrejsning
Målet med skovrejsningen er, at 20­25 % af Danmarks areal i løbet af en trægeneration vil være dækket af skovlandskaber. En
trægeneration er 80­100 år. Dette mål blev fastsat i 1989, hvor Folketinget besluttede, at Danmarks skovareal skulle
fordobles.
Skovene dækker godt 9.000 ha eller ca. 10 % af Hjørring Kommunes samlede areal. I alt er der plantet ca. 550 ha ny skov i
Hjørring Kommune siden 1989, hvor målet om at fordoble skovarealet blev formuleret.
Naturstyrelsen yder tilskud til privat skovrejsning. Tilskudssatser er højst i skovrejsningsområder, og lidt lavere i øvrige
områder.
Ved udpegning af nye skovrejsningsområder prioriteres beskyttelse af grundvandsinteresser højt. Udpegningen sker primært i
vandværkernes indvindingsoplande og i områder med særlige drikkevandsinteresser.
Retningslinjer
12.1 Skovrejsningsområder
Der er udpeget skovrejsningsområder, jf. kort. I skovrejsningsområderne søges skovrejsning fremmet.
Af hensyn til trafiksikkerhed og eventuelle udvidelser af statsveje må der ikke foretages skovrejsning nærmere end 30 m fra
motorvejenes skel og nærmere end 10 m fra de øvrige statsvejes skel.
Redegørelse
Skovrejsningsområderne er de områder, hvor rejsning af ny skov særligt fremmes. Udpegningen af skovrejsningsområder har
betydning for tilskud til privat skovrejsning og for den statslige skovtilplantning.
Skovrejsningsområderne er ikke forbeholdt skovbrug. Ønsket om inddragelse af disse arealer til anden anvendelse skal
behandles ud fra en helhedsvurdering af de forskelligartede arealinteresser. Der skal således ske en afvejning af
interesserne, herunder land­ og skovbrugshensyn. Tilplantningen er frivillig for lodsejere, og skovrejsning går ikke forud for
fortsat landbrugsdrift.
Arealreservationer til veje, ledningsanlæg og andre formål, der er omfattet af kommuneplanlægningen, og som ligger i
skovrejsningsområder, vil ikke blive ændret af hensyn til skovrejsningen. Denne må tilpasses disse anlæg.
Arealer indenfor skovrejsningsområderne, kan være omfattet af bestemmelser i naturbeskyttelsesloven. Derfor vil de enkelte
skovrejsningsprojekter kræve en konkret vurdering i forhold til bygge­ og beskyttelseslinjer mm. Hovedformålene ved udpegning af skovrejsningsområder er:
1. Grundvandsbeskyttelse
2. Rekreative formål
3. Sammenhængende skov
4. Bynære rekreative skovarealer
5. Øget biodiversitet
12.2 Områder, hvor skovrejsning er uønsket
Der er udpeget områder, hvor skovrejsning er uønsket, jf. kort. Inden for disse områder må der ikke plantes ny skov.
83 / 194 Redegørelse
Udpegningen af områder, hvor skovrejsning er uønsket, betyder, at der i disse områder ikke kan plantes skov på
landbrugsjord. Eksisterende, lovligt anlagte skove og fredskovspligtige arealer berøres ikke af udpegningen. Skovloven
indeholder definitionen af skov, og eksempelvis læhegn og juletræer er ikke omfattet af forbuddet.
Byrådet kan i visse tilfælde og efter konkret vurdering fravige retningslinjen i forhold til forbuddet mod tilplantning i områder,
hvor skovrejsning er uønsket.
Udpegningen er begrundet i ønsket om at friholde landskabelige sammenhænge, geologiske spor, natur­ og kulturværdier mv.
for tilplantning. Den omfatter eksempelvis de internationale naturbeskyttelsesområder, mange fredede områder og en række
kirkers og andre kulturspors omgivelser. Endvidere er en del af de udpegede områder, hvor skovrejsning er uønsket,
begrundet i, at områderne er udpeget til byudvikling mv.
Indtil råstofforekomsterne er indvundet, er de regionale råstofområder udpeget som områder, hvor skovrejsning er uønsket.
Efter råstofindvinding overgår de til en ny status jf. retningslinje 22.1 om arealanvendelse efter endt råstofgravning.
Kort
Vis stort kort
Zoom til kommune
Kort
Satellit
84 / 194 Landbrug
Landbruget er en historisk vigtig del med stor betydning for udvikling i og af det åbne land. Mange landbrugsområder
indeholder således værdi for landskabet, kulturarven og naturen. Landbrugsdriften er ofte med til at opretholde disse værdier
særligt ved afgræsning af enge og overdrev. Ved ændret arealanvendelse eller landbrugsdrift skal disse hensyn søges
tilgodeset, og mulighederne for forbedringer af disse kvaliteter understøttes.
Mål
At fastholde og udvikle en alsidig og miljømæssig bæredygtig landbrugsproduktion.
Tilbage til forsiden
Arkitekturguiden.pdf
(8.2 MB)
Se alle temakort
At udpegningen af de særligt værdifulde landbrugsområder skal sikre den bedste dyrkningsjord til fortsat landbrugsdrift.
At der inden næste kommuneplanrevision arbejdes videre med at udpege velegnede områder for placering af store
husdyrbrug.
At medvirke til at skabe og sikre fremtidig udviklingsmuligheder og investeringssikkerhed for landbrugserhvervet.
Visuel
Arkitekturguide for det
åbne land
Strategi
For at sikre de landbrugsarealer, der ikke er i konflikt med andre interesser, er der udpeget særligt værdifulde
landbrugsområder, hvor der ikke må ske byudvikling, opførsel af tekniske anlæg eller andre anlæg som bevirker, at
landbrugsdriften forringes i disse områder.
I de værdifulde landbrugsområder kan der ske en vis byudvikling og ændret arealanvendelse, hvis der tages hensyn til
landbrugsinteresserne.
Der skal inden næste kommuneplanrevision arbejdes videre med udpegningen af særligt værdifulde landbrugsområder og
udpegning af områder til store husdyrbrug. Arbejdet med de to typer af udpegninger skal ende med en sammenhængende
temaplan for den fremtidige landbrugsplanlægning. Temaplanen vil samtidig lægge op til mere præcise retningslinjer for, hvor
det er attraktivt for både kommunen og for landbruget at placere store husdyrbrug.
Arbejdet med en fremtidig landbrugsplanlægning skal foregå i samarbejde med landbrugserhvervet og
interesseorganisationer.
Baggrund
De mange interesser, der er knyttet til det åbne land, vil i nogle tilfælde medføre en reduktion i omfanget af landbrugsareal
samt en begrænsning i, hvordan den jordbrugsmæssige drift kan foregå.
Store dele af de værdifulde landbrugsområder er præget af intensiv husdyrproduktion. I disse områder kan de enkelte
bedrifters behov for fortsat udvikling i form af udvidelser være vanskelige at sikre, da der er stor konkurrence om jorden. Der
er foretaget store investeringer i produktionsanlæg, og disse investeringer medfører sammen med konkurrencen om jorden et
særligt stort behov for varetagelse af de jordbrugsmæssige interesser.
Det er Byrådets holdning, at arealer til jordbrugsdrift i størst muligt omfang bør friholdes for andre aktiviteter. Ved nødvendig
inddragelse af arealer til ikke­jordbrugsmæssige formål såsom byvækst, tekniske anlæg, naturgenopretningsprojekter eller
ferie­ og fritidsformål vil Byrådet arbejde for, at forbruget af landbrugsjord ikke bliver større end højst nødvendigt.
Særligt vil Byrådet arbejde for at friholde de bedste dyrkningsjorder for anden anvendelse, der er uforenelig med
landbrugsinteresserne, ligesom arealer med særlig stor husdyrproduktion skal søges sikret mod anden anvendelse.
De nuværende værdifulde landbrugsområder indeholder mange områder af værdi for landskab, kulturhistorie og natur.
Landbrugsdriften er ofte med til at opretholde disse værdier; særligt ved afgræsning af enge og overdrev. Ved ændret
arealanvendelse eller landbrugsdrift skal disse hensyn søges tilgodeset, og mulighederne for forbedring af disse kvaliteter
understøttes.
Udpegningen af de særligt værdifulde landbrugsområder er foretaget efter Statsforvaltningens jordbrugsanalyser fra 2012,
hvor de mest dyrkningssikre landbrugsjorde som lerjord og sandblandet lerjord fortsat udgør Hjørring Kommunes særligt
værdifulde landbrugsområder. Udpegningen er fortaget ud fra den betragtning, at de dyrkningssikre jorde vil være de mest
produktive i en eventuel fremtidig situation med begrænsede ressourcer.
To særligt værdifulde landbrugsområder er udpeget til potentielle naturområder. Det er et område ved Gårdbo Sø og del af et
særligt værdifuldt landbrugsområde ved Ingstrup Sø. Der er altså ikke tale om endegyldige udpegninger, men om
udpegninger, der viser, hvad der fremadrettet skal arbejdes med.
Beskrivelse
De mange interesser, der er knyttet til det åbne land, vil i nogle tilfælde medføre en reduktion i omfanget af landbrugsareal
samt en begrænsning i, hvordan den jordbrugsmæssige drift kan foregå.
Store dele af de værdifulde landbrugsområder er præget af intensiv husdyrproduktion. I disse områder kan de enkelte
bedrifters behov for fortsat udvikling i form af udvidelser være vanskelige at sikre, da der er stor konkurrence om jorden. Der
er foretaget store investeringer i produktionsanlæg, og disse investeringer medfører sammen med konkurrencen om jorden et
særligt stort behov for varetagelse af de jordbrugsmæssige interesser.
Det er Byrådets holdning, at arealer til jordbrugsdrift i størst muligt omfang bør friholdes for andre aktiviteter. Ved nødvendig
inddragelse af arealer til ikke­jordbrugsmæssige formål såsom byvækst, tekniske anlæg, naturgenopretningsprojekter eller
ferie­ og fritidsformål vil Byrådet arbejde for, at forbruget af landbrugsjord ikke bliver større end højst nødvendigt.
Særligt vil Byrådet arbejde for at friholde de bedste dyrkningsjorder for anden anvendelse, der er uforenelig med
landbrugsinteresserne, ligesom arealer med særlig stor husdyrproduktion skal søges sikret mod anden anvendelse.
De nuværende værdifulde landbrugsområder indeholder mange områder af værdi for landskab, kulturhistorie og natur.
Landbrugsdriften er ofte med til at opretholde disse værdier; særligt ved afgræsning af enge og overdrev. Ved ændret
arealanvendelse eller landbrugsdrift skal disse hensyn søges tilgodeset, og mulighederne for forbedring af disse kvaliteter
understøttes.
Udpegningen af de særligt værdifulde landbrugsområder er foretaget efter Statsforvaltningens jordbrugsanalyser fra 2012,
hvor de mest dyrkningssikre landbrugsjorde som lerjord og sandblandet lerjord fortsat udgør Hjørring Kommunes særligt
værdifulde landbrugsområder. Udpegningen er fortaget ud fra den betragtning, at de dyrkningssikre jorde vil være de mest
produktive i en eventuel fremtidig situation med begrænsede ressourcer.
To særligt værdifulde landbrugsområder er udpeget til potentielle naturområder. Det er et område ved Gårdbo Sø og del af et
særligt værdifuldt landbrugsområde ved Ingstrup Sø. Der er altså ikke tale om endegyldige udpegninger, men om
udpegninger, der viser, hvad der fremadrettet skal arbejdes med.
Retningslinjer
10.1 Generelle hensyn til landbruget
Ved inddragelse af landbrugsarealer til andet formål end landbrug skal generne for landbrugserhvervene begrænses mest
muligt. Der skal redegøres for, hvordan den ændrede arealanvendelse påvirker landbrugsdriften, samt hvordan der er taget
hensyn til landbrugets interesser.
Redegørelse
Gener for landbruget kan begrænses ved at tage hensyn til landbrugets produktionsinteresser. Interesserne omfatter jordens
85 / 194 dyrkningssikkerhed, arealbesparelse, ejendommenes struktur- og arronderingsforhold og investeringsniveau samt
forebyggelse af miljøkonflikter. Retningslinjen er hovedsagelig rettet mod anvendelse af arealer til byudvikling, ferie­ og
fritidsanlæg, infrastrukturanlæg og andre tekniske anlæg. Retningslinjen er derimod ikke til hinder for, at der kan udarbejdes og gennemføres indsatsplaner for beskyttelsen af
grundvandet. Der vil dermed kunne indføres begrænsninger for anvendelsen af gødning m.v. i de områder, hvor hensynet til
drikkevandet måtte kræve det.
Kommunen lægger vægt på, at områder med de bedste jordtyper (lerjorde) fastholdes. På de mellemgode jordtyper afhænger
jordbrugsinteresserne i høj grad af strukturforholdene. På den ringeste jord (grovsand) afhænger interesserne af, om der er
en væsentlig husdyrproduktion.
Det er væsentligt i forhold til strukturudviklingen, at hensyn til bedrifter med store husdyrhold prioriteres højt. Placeringen af
større husdyrproduktioner er ikke nødvendigvis sammenfaldene med de bedste dyrkningsjorder og husdyrproduktionerne kan
give en øget efterspørgsel efter jord.
10.2 Beskyttelse af de særligt værdifulde landbrugsområder
Inden for de særligt værdifulde landbrugsområder, som er udpeget på kortet, må der ikke inddrages arealer til egentlig
byudvikling, arealer til betydende teknisk anlæg herunder veje og energiforsyningsanlæg samt arealer til ferie­ og fritidsanlæg
af overordnet betydning med mindre de er optaget i kommuneplanen eller fremmer kommuneplanens overordnede
målsætninger. Dog må der inddrages arealer til det rekreative stinet.
Redegørelse
Denne retningslinje betyder, at kommunen som udgangspunkt ikke må placere byudviklingen, betydende teknisk anlæg eller
ferie­ og fritidsanlæg af overordnet betydning inden for de særlige værdifulde landbrugsområder.
Retningslinjen er ikke et forbud mod ny bebyggelse eller ændret arealanvendelse i de særligt værdifulde landbrugsområder,
men angiver, at visse former for arealanvendelse og byggeri kan være uforeneligt med målsætningen. Det kan være vejanlæg,
byvækst og rekreative formål. En placering af byudvikling, betydende teknisk anlæg eller ferie­ og fritidsanlæg af overordnet
betydning kan komme på tale, hvis de er så betydningsfulde for samfundet, at det bør føre til en nedprioritering af
interesserne i det åbne land og at anvendelse ikke kan placeres andre steder.
Retningslinjen åbner mulighed for, at et tekniske anlæg eller lignende kan planlægges i et særligt værdifuldt landbrugsområde,
hvis det ikke på væsentlig måde forringer arealernes anvendelse som dyrkningsjord.
Mindre anlæg, der optager og påvirker et meget lille areal, som f.eks. vindmøller, transformerstationer, vandværker og
boringer, kan placeres inden for de særligt værdifulde landbrugsområder, hvis der tages hensyn til den fortsatte
landbrugsdrift.
Undtaget fra retningslinjen er det overordnede rekreative stinet, som kan indpasses i områderne. Det omfatter både cykel­,
ride­ og vandrestier og ruter med tilhørende støttepunkter i form af primitive overnatningspladser, formidling,
landskabsskiltning og lignende. Kommunale stier og ruter kan også etableres i områderne.
10.3 Værdifulde landbrugsområder
I værdifulde landbrugsområder, som er udpeget på kortet, skal hensynet til jordbrugserhvervene varetages i balance med
hensynet til de øvrige åben land interesser og byudviklingsinteresser mv.
I værdifulde landbrugsområder kan der ske en ændret arealanvendelse til bl.a. råstofindvinding, naturgenopretningsprojekter
og til fremme af friluftslivets udfoldelsesmuligheder, under den forudsætning, at ændringen ikke fjerner grundlaget for
opretholdelse af særligt værdifulde landskaber og særlige kulturtræk.
Redegørelse
I værdifulde landbrugsområder skal andre interesser tilgodeses, men hovedhensynet er jordens dyrkningsmuligheder,
landbrugets investeringer i produktionsapparat og mulighederne for en rationel landbrugsdrift. Retningslinjen præciserer, at
byudvikling og lignende skal tage hensyn til blandt andet jordbrugsinteresserne i det åbne land.
For landbruget gælder især, at arealforbruget af landbrugsjord ved byudvikling skal søges begrænset, samt at der skal tages
hensyn til landbrugets fortsatte driftsmuligheder og struktur.
I konkrete tilfælde skal der ske en afvejning af benyttelses­ og beskyttelsesinteresserne. Interesserne skal så vidt muligt
afbøjes mod hinanden ud fra princippet om flersidig arealanvendelse. Flersidig arealanvendelse betyder, at der inden for
områderne kan finde andre aktiviteter sted uden at den væsentlige interesse udpeget i kommuneplanen nedprioriteres. Det
gælder således byudvikling, veje, tekniske anlæg, naturgenopretning, recipient og råstofindvinding osv. Hvor interesserne ikke kan forenes, må der ske en prioritering ud fra en samlet afvejning med hovedvægten på langsigtede og
bæredygtige jordbrugsinteresser.
11.1 Placering af driftsbygninger og anlæg til store husdyrbrug
De områder, der jf. kortet er udpeget til placering af driftsbygninger og driftsanlæg til store husdyrbrug, er hensigtsmæssige i
forhold til nærhed til områder udpeget til biogasanlæg og nærhed til overordnede trafikveje og vejklasser derover.
Ved placeringen skal der herudover tages hensyn til natur- og landskabsfredninger, beskyttet natur og beskyttet landskab
samt nabohensyn.
Redegørelse
Retningslinjen betyder, at kommunen i forbindelse med miljøgodkendelse af udvidelse af husdyrbrug, hvor der opføres nye
store anlæg eller bygninger i sagsbehandlingen skal tage udgangspunkt i, at lokalisering er velegnet, hvis anlægget ligger
indenfor de udpegede områder. Ved store husdyrbrug menes der husdyrbrug med over 500 DE. Det er vigtigt, at der er nærhed til det overordnede vejnet, da der vil være en del trafik til de store husdyrbrug. Der er en
nærhed til det ordnede vejnet, når husdyrbruget ligger indenfor en kort tilkørselsafstand til en overordnet vej, og der er gode
adgangsforhold til vejen. Det vil sige, at der ikke sker væsentlig trafik forbi naboer eller igennem landsbyer, hvis trafikken sker
på mindre veje. Overordnede trafikveje og vejklasser derover kan ses i retningslinje 4.1.
Det er vigtigt, at der er nærhed til biogasanlæg, fordi det vil skabe gode muligheder for at afsætte gylle fra husdyrbruget og for
at minimere trafik mellem landbruget og biogasanlægget. Nærhed til biogasanlæg eller potentielle områder til biogasanlæg
86 / 194 betyder, at husdyrbruget skal ligge indenfor en kort tilkørselsafstand, og der skal være gode adgangsforhold hen til
biogasanlægget.
Nærhed til biogasanlæg er samtidig vigtig, så der skabes mulighed for etablering af rørledning til transport af gylle mellem
husdyrbruget og biogasanlægget. Potentielle områder til biogasanlæg kan ses i retningslinje 5.7.
Hjørring Kommune har i Visuel Arkitekturguide for det åbne land udarbejdet en række anbefalinger for beliggenhed og
udformning af bebyggelse i det åbne land.
Kort
Vis stort kort
Zoom til kommune
Kort
Satellit
87 / 194 Råstoffer
Råstoffer udgør en ressource, som ikke gendannes. Derfor skal der økonomiseres, og mulighederne for genbrug skal udnyttes.
Bæredygtig råstofforsyning omhandler samfundets løbende forbrug af sand, grus, sten, ler, kalk, kridt m.v. primært til
anlægsvirksomhed, byggeri og industriformål.
Tilbage til forsiden
Region Nordjylland har ansvaret for kortlægningen af råstofferne og for at udarbejde en regional råstofplan. Hjørring
Kommune har ansvaret for at give råstoftilladelser og føre tilsyn med råstofindvindingen i kommunen.
Arkitekturguiden.pdf
(8.2 MB)
Kommuneplanen er i overensstemmelse med Råstofplan 2008 for Region Nordjylland.
Råstofplan 2012 for Region Nordjylland blev godkendt af Regionsrådet 11. december 2012. Råstofplanen er efterfølgende
blevet påklaget til Natur­ og Miljøklagenævnet.
Se alle temakort
Råstofplan 2012 kan først træde i kraft, når Natur­ og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse om de indkomne klager.
Nye råstofudlæg i kommunen fra Råstofplan 2012 vil herefter blive indarbejdet Hjørring Kommuneplan 2013.
Mål
At råstofindvinding sker under hensyn til, hvad naturen og miljøet kan bære samt de øvrige interesser, der findes i det
åbne land.
At minimere risikoen for forurening af grundvandsressourcen.
At fastlægge arealanvendelsen efter endt råstofindvinding.
Strategi
Hjørring Kommune ønsker at tilgodese hensynet til naturen, miljøet og befolkningens sundhedstilstand og rekreative natur­ og
landskabsinteresser.
Råstofgravning har stor betydning for, hvor robust området er over for forurening, herunder brug af pesticider. Når et område
er råstofgravet, risikerer man at stå med et åbent sår i landskabet. Det er derfor vigtigt allerede, når der gives en
gravetilladelse, at indtænke en efterbehandling, der sikrer en ordentlig genskabelse af landskabet.
Ved efterbehandling af råstofgrave skal det sikres, at de fremtidige forhold sker ud fra en samlet vurdering af interesserne i
området, blandt andet med fokus på de landskabelige forhold og at risikoen for forurening af grundvandsressourcen skal
minimeres.
Hvor der graves i områder med grundvandsinteresser og/eller natur­ og landskabsinteresser, bør færdiggravede arealer af
hensyn til risikoen for grundvandsforurening, naturens tilbagegang, befolkningens sundhed og friluftsliv efterbehandles til
rekreative formål, naturformål, ekstensiv landbrugsdrift eller ekstensivt skovdrift, der ikke udgør nogen forureningsrisiko.
Overgangen til anvendelse som en bestemt arealtype sker, når råstofferne er udnyttet, og den enkelte råstofgrav er færdig.
Efterbehandlingen af råstofgraven skal tilrettelægges, allerede inden gravningen starter.
Baggrund
Region Nordjylland planlægger for indvinding af råstoffer. Regionsrådet udpeger graveområder og fastlægger retningslinjer for,
hvor og hvordan råstofindvindingen skal foregå. Af Regionens råstofplan* fremgår, hvor der kan graves sand, grus, sten, ler,
kridt, moler og tørv. Råstofplanen indeholder endvidere retningslinjer for miljøhensyn ved råstofudnyttelsen,
grundvandsbeskyttelse og efterbehandling af gravene.
Råstofplanens udpegning af graveområder er en forudsætning for kommunens planlægning og ramme for tilladelser til
råstofindvinding. Kommuneplanen må ikke strid mod Råstofplanen, men skal afspejle denne og kan supplere denne, hvor der
måtte være kommunale interesser i f.eks. efterbehandling af råstofgrave ud fra øvrige hensyn.
I Hjørring Kommune er der udlagt 15 indvindingsområder. Kommunen skal fastlægge arealanvendelsen af områderne efter
endt råstofgravning. En efterbehandlingsplan for de enkelte områder udarbejdes i forbindelse med, at kommunen meddeler
gravetilladelse.
*Linket er til den eksisterende råstofplan 2008. Kommuneplanen er i overensstemmelse med Råstofplan 2008 for Region
Nordjylland. Råstofplan 2012 for Region Nordjylland blev godkendt af Regionsrådet 11. december 2012. Råstofplanen er efterfølgende
blevet påklaget til Natur­ og Miljøklagenævnet.
Råstofplan 2012 kan først træde i kraft, når Natur­ og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse om de indkomne klager. Nye
råstofudlæg i kommunen fra Råstofplan 2012 vil herefter blive indarbejdet Hjørring Kommuneplan 2013.
Beskrivelse
Ekstensiv landbrugsdrift er afgræsning med dyr og/eller høslet, hvor dette kan ske uden væsentlige natur­ eller miljømæssige
risici. Oftest vil ekstensivt landbrug være til gavn for naturen ved at der sker en ekstensiv drift af plejekrævende lysåbne
naturtyper såsom eng, hede og overdrev, så de ikke gror til og derved mister artsrigdom
Retningslinjer
22.1 Arealanvendelse efter endt råstofgravning
Efter endt råstofudnyttelse skal arealerne ­ som udgangspunkt ­ anvendes som angivet på kort nedenfor.
Redegørelse
Hjørring Kommune ønsker at kunne tilgodese hensynet til naturen, miljøet og befolkningens sundhedstilstand og rekreative
naturinteresser. Hvor der graves i områder med grundvands og/eller naturinteresser, bør færdiggravede arealer af hensyn til
risikoen for grundvandsforurening, naturens tilbagegang, befolkningens sundhed og friluftsliv efterbehandles til rekreative
formål, naturformål, ekstensiv landbrugsdrift eller ekstensivt skovdrift, der ikke udgør nogen forureningsrisiko. Den fremtidige arealanvendelse for de af regionen udlagte råstofområder fastlægges, som angivet på kortet ovenfor.
Indvindingsområderne er vist med skravering. Det underliggende lag (særligt værdifulde landbrugsområder, særligt værdifulde
naturområder, værdifulde landbrugsområder, værdifulde naturområder) fastlægger arealanvendelsen efter endt
råstofgravning. Når råstofressourcerne er udnyttet, skal arealerne efterbehandles og derefter overgå til anden anvendelse.
Overgangen til anvendelse som en bestemt arealtype sker, når råstofferne er udnyttet, og den enkelte råstofgrav er færdig.
Efterbehandlingen af råstofgraven skal tilrettelægges, allerede inden gravningen starter. Ved efterbehandling af råstofgrave
skal det sikres, at de fremtidige forhold sker ud fra en samlet vurdering af interesserne i området, blandt andet med fokus på
de landskabelige forhold og at risikoen for forurening af grundvandsressourcen skal minimeres. Graveområderne indgår derfor
i kommuneplanens øvrige udpegninger og herved klarlægges, hvilke retningslinjer der gælder for arealanvendelsen, efter at
råstofferne er indvundet. Det betyder for eksempel, at hvis den overgår til at være værdifuldt naturområde, gælder
kommuneplanens retningslinjer for værdifulde naturområder for det efterbehandlede areal.
Jordbrugsformål vil fortsat være det typiske i områder, som allerede har karakter af udprægede jordbrugsarealer uden
drikkevandsinteresser. Efterbehandling til intensive jordbrugsformål kan kun ske, hvis den fremtidige drift kan ske uden risiko
for forurening. Naturformål eller rekreative formål vil derimod være typiske i områder, hvor gravens placering i forhold til
omgivelserne taler herfor.
Naturen og diversiteten i landskaberne er trængt. Råstofgravning kan her give et positivt løft til naturen ved at sikre, at der
88 / 194 sker en tilgang af naturarealer, ved at skabe sammenhæng mellem de eksisterende og ved at give nye næringsfattige
naturområder en mulighed for at starte forfra på næringsfattig jordbund som næsten ikke findes andetsteds i det danske
landskab. Dette vil kræve, at der stilles vilkår om efterbehandling af råstofgrave til naturformål, hvilket kan skabe en tilgang af
naturarealer fra de oftest intensivt drevne landbrugsarealer. Desuden bør der tages hensyn til befolkningens friluftsinteresser
i efterbehandlingen ved at sørge for offentlig adgang og rekreative stisystemer.
Man kan skabe naturområder og indpasse aktiviteter, som ikke ville kunne placeres andre steder. Et eksempel herpå er at
anlægge en sø i et søfattigt område eller anlæg af en skydebane i et område, hvor man mangler velegnede
placeringsmuligheder.
Små søer eller damme kan desuden etableres på arealer, hvor grundvandsstanden vil stå højt ved efterbehandlingens
afslutning, eller hvor der i forbindelse med indvindingen er gravet under grundvandsspejlet.
Kort - Arealanvendelse efter endt råstofgravning
Vis stort kort
Zoom til kommune
Kort
Satellit
Råstofgravning
89 / 194 Landskab
Det åbne og varierede landskab er én af hovedattraktionerne i Hjørring Kommune. Landskabet rummer både det barske og
blide ­ med den dynamiske kyst og kystlandskabet som den største attraktion. Landskaberne danner ofte ramme om
modstridende interesser mellem landskab og anvendelse til erhverv herunder landbrug, byudvikling eller rekreative oplevelser.
Tilbage til forsiden
Der skal foretages mange afvejninger for at sikre balancen mellem benyttelse og beskyttelse af landskaberne. Afvejninger der
fastlægges i kommuneplanens retningslinjer for dermed at sikre både de større sammenhænge og karakteristika i landskabet
og de bynære landskaber.
Arkitekturguiden.pdf
(8.2 MB)
Mål
Se alle temakort
At sikre klare grænser mellem by og natur/landskab, også i byernes grønne kiler.
At sikre, at anvendelsen af det åbne land til produktion, bebyggelse, friluftsliv og turisme, veje og andre anlæg sker
under hensyntagen til de landskabelige værdier.
At sikre landskabernes egenart og variation, herunder naturlige terrænformer.
At landskabets natur­ og kulturværdier bevares, genoprettes og forbedres.
At sikre, at landskabet afspejler oprindelighed og autenticitet.
At sikre og udbygge stier og spor i landskabet.
At formidle de geologiske og landskabelige værdier i kommunen.
At opretholde de naturgivne forhold i kystområderne, herunder de dynamiske kystprocesser.
At sikre god tilgængelighed for alle til det åbne land og bedst mulig offentlig adgang til de attraktive landskaber og
naturområder.
Strategi
I det åbne land skal natur­ og landskabsinteresserne og hensynet til landbrugserhvervet og andre erhverv afbalanceres med
befolkningens rekreative interesser. Borgernes adgangs­ og færdselsmuligheder spiller en vigtig rolle for oplevelsen og
forståelsen af natur og landskab.
Det åbne og varierede landskab er én af hovedattraktionerne i Hjørring Kommune. Landskabet rummer både det barske og
blide ­ med den dynamiske kyst og kystlandskabet som den største attraktion. Det er vigtigt, at landskabernes egenart og
variation bevares eller genoprettes. Gennem realisering af Hjørring Kommunes turismepolitik formidles viden om
landskabernes værdier og muligheder, idet landskabernes natur­ og kulturindhold danner grundlag for nye initiativer.
Landskaberne danner ofte ramme om modstridende interesser mellem landskab og anvendelse til erhverv herunder landbrug,
byudvikling eller rekreative oplevelser. Der skal foretages mange afvejninger for at sikre balancen mellem benyttelse og
beskyttelse af landskaberne. De overordnede landskabstræk skal styrkes, også i mødet med byen. Sammenhængende natur­
og kulturlandskaber skal sikres og friholdes for byggeri og anlæg.
Hjørring Kommune har fokus på at skabe positivt samspil mellem byggeri og landskab i det åbne land. Hjørring Kommune har
udarbejdet en Visuel arkitekturguide for det åbne land, der er tænkt som et støtteredskab, som kan fremme en dialog om
arkitektonisk og visuel kvalitet i det åbne land. Guiden er tænkt som inspiration til, hvordan nyt byggeri og andre anlæg kan
placeres i det åbne land således, at der opstår et positivt samspil mellem byggeri og landskab.
Hjørring Kommune arbejder på at sikre god tilgængelighed for alle til det åbne land og bedst mulig offentlig adgang til de
attraktive landskaber og naturområder.
Baggrund
Landskabet er den fysiske ramme for vores liv og spiller sammen med naturen en vigtig rolle for vores livskvalitet. Hjørring
Kommune rummer stor landskabsvariation og har vigtige overordnede landskabssammenhænge til nabokommunerne.
Landskabet er i stadig forandring som følge af den teknologiske og samfundsmæssige udvikling med markante ændringer i
bosætningsmønster, trafikanlæg og erhvervsmønster. Det er fortsat vigtigt at fastholde den tydelige afgrænsning af de
bynære landskaber og grønne kiler i forhold til de bebyggede arealer. Det er vigtigt at sikre det karakteristiske træk i
landskabet i form af en tydelig grænse mellem by og det åbne land.
Udviklingen ses også i landdistriktet, hvor landsbyerne og landskabet ændrer sig hele tiden. Den strukturelle udvikling i
landbruget med færre og større landbrug, sammenlagte marker, ændringer i afgrøder og nye store driftsanlæg vil sætte
markante spor i landskabet. Landbrugsloven er ændret således, at der kan etableres jordløse husdyrsproduktioner samt
husdyrsproduktioner uden maksimumgrænse for antal dyreenheder.
Det betyder, at den samlede bygningsmasse til en bedrift vil kunne blive så stor, at der kan opstå industrilignende byggeri i
det åbne land. Fælles biogasanlæg vil også skulle indpasses i landskabet. Udviklingen medfører behov for at sikre
eksisterende landskabelige værdier samtidig med, at der tages stilling til hvilket landskab, der ønskes i fremtiden.
Geosites - geologiske lokaliteter af international betydning
Der er mange lokaliteter i Danmark, som viser dele af historien om landskabets dannelse. Ca. 200 sådanne illustrative
lokaliteter er udpeget som nationale geologiske interesseområder, som bør nyde en form for beskyttelse. Ud af disse er 38
lokaliteter så videnskabeligt betydningsfulde, at de indgår i en international liste over GeoSites. GeoSites er altså enestående
lokaliteter af international geovidenskabelig betydning. Formålet med at udpege og beskrive GeoSites er at skabe et grundlag
for prioritering i planlægning og regulering under hensyntagen til bl.a. de internationale videnskabelige geologiske og
geomorfologiske værdier. Læs mere på www.geosites.dk.
Beskrivelse
En kortlægning af landskabskarakteren i Hjørring Kommune med udgangspunkt i terrænform, vegetation, skala,
bebyggelsesstrukturer og kulturarv inddeler kommunen i følgende overordnede landskabstyper, som afgrænses af overgange
og linjer i landskabet:
Skov- og bakkelandet
Det storbakkede morænelandskab er karakteriseret ved kuperede højdedrag vekslende med ådalsforløb og ved en stor
koncentration af fortidsminder. Særlig markant er overgangene til de omkringliggende fladere landskabstyper.
Landbrugslandet
Yoldiafladen er karakteriseret ved et åbent landskab, som hovedsageligt består af hævet havbund fra ishavet. Landskabet
fremstår som let kuperede slettelandskaber med flere eng­ og mosearealer. Karaktergivende er de markante højdedrag ved
f.eks. Børglum Kloster og bakkeøen med Hjørring by, samt de markante overgange til sandflugtslandskaberne ved vestkysten.
Landskabstypen fortæller landsbyernes og landbrugets historie.
Strandvoldslandskaberne
Hvor Skagens Odde tager sin begyndelse, findes de vind­ og havpåvirkede landskaber med et system af gamle strandvolde
med fugtige moseområder imellem. Disse rimmer og dopper ligger som bueslag omkring f.eks. Måstrup Mose, og strukturen
fremtræder tydeligt, selv hvor områderne dyrkes landbrugsmæssigt. Midt i Skagens Odde ligger Gårdbo Sø (dels Hjørring, dels
Frederikshavn Kommune), som i 1800­tallet blev afdrænet og opdyrket. Her er tyndt befolket, og landskaberne udmærker sig
ved værdifuld flora og fauna.
Kystlandet
90 / 194 Karakteristisk er de brede strande, klinternes dramatiske landskab f.eks. ved Lønstrup Klint og Rubjerg Knude samt
klitlandskabernes dynamik, som det f.eks. ses mellem Hirtshals og Tversted. Kystlandet danner ramme om kystens kulturarv
med kystnedbrydningens og sandflugtens historie, kystbyernes placering i landskabet og fiskeriets historie samt turismens
udvikling.
De identitetsskabende landskaber
I "Kulturen mellem kyst og land", som er et kulturarvsprojekt, udarbejdet af Hjørring kommune, omtales de
"identitetsskabende landskaber", som landskaber, der er kendetegnende for egnen, og som er mere eller mindre kendte i
resten af landet. For borgerne udgør landskaberne en lang række af udflugtsmål og steder, der har betydning lokalt. De
identitetsskabende landskaber udgør et stort potentiale for yderligere formidling og sammenkædning af oplevelser og
forbindelseslinjer i landskabet i øvrigt.
Eksempler på identitetsskabende landskaber i Hjørring Kommune:
Geologisk perle: Lønstrup Klint med international geologisk betydning (et Geosite).
Landskabsperler: Ådalene ved Uggerby Å og Tversted Å, Simon Skrivers Klit, Det nedre løb af Liver Å og Kærsgård Strand,
Tornby Klitplantage, Skallerup Indlandsklitter, Hjørring Bjerge, Præstegårdsbakkerne ved Bjergby, Hovedgården Baggesvogn,
Tolne Skov og - Bakker samt Slotved Skov.
Udsigtspunkter: Hellehøj, Tornby Bjerg, Teglhøj, Bellevue i Hjørring, Vennebjerg Kirkebakke og Klangshøj, Vennebjerg Mølle,
Rubjerg Knude, Bålhøj og Børglum Kloster Mølle. Derudover kan der ved planlægning og plejeindsats skabes fine
udsigtsmuligheder fra Ilbjerge nær Hjørring, Brandbjerg i Katsig Bakker, Jomfrubjerget ved Skt. Jørgens Kilde og fra bakker i
Tolne og Slotved skove samt Lunken Plantage.
Historiske steder: Børglum Kloster, Vrejlev Kloster, Odden Hovedgård, Hirtshals Fyr, Bækslugten i Lønstrup, Mårup Kirke,
Rubjerg gamle kirkegård, Løkken by, Bjørnager og Højen, Slotved Skov, og adskillige voldsteder, helligkilder, hulveje og gamle
bro­ og vejstrækninger.
Retningslinjer
16.1 Generelle landskabshensyn
Ændret arealanvendelse skal planlægges og administreres således, at nyanlæg i fremtoning, størrelse og beliggenhed er
tilpasset det omliggende landskabs skala og karaktertræk, herunder landskabets variationer og sammenhænge.
Redegørelse
Andre landskaber end de, der er udpeget som 'særligt bevaringsværdige landskaber' kan rumme karakterfulde træk, som ikke
må udviskes eller forringes. Områderne har hver deres skala bestemt af topografien og indholdet af enkeltelementer. Der er
således stor forskel på det vidtstrakte åbne landskab med lange udsigter, og på landskaber i mindre skala med f.eks. en
mosaik af vekslende naturtyper, områder hvor åbne og lukkede landskabsrum skifter, eller hvor en ådal tegner et
velafgrænset landskabsrum.
Der skal for nye anlæg stilles sådanne vilkår, at anlæggene harmonerer med landskabets skala. Eksempler kan være:
​ I det vidtstrakte åbne landbrugsland, hvor landbrugets produktionsbygninger og ­anlæg ses over store afstande, skal
bygningsanlæg søges samlet mest muligt (stalde, gyllebeholdere, biogasanlæg, siloer mv.) ​ I landskaber af lille skala og med mange enkeltelementer og variationer skal dominerende bygninger og anlæg undgås. ​ Hvor der opleves tydelige landskabsskel og ­kontraster, f.eks. hvor landskabets højdedrag ses i kontrast til de vidtstrakte
tilgrænsende flader af hævet havbund, må der ikke placeres anlæg, foretages større terrænændringer eller ske tilplantning,
der kan udviske denne kontrast.
Hjørring Kommune har udarbejdet en visuel arkitekturguide for det åbne land, der er tænkt som et støtteredskab, som kan
fremme en dialog om arkitektonisk og visuel kvalitet i det åbne land. Guiden er tænkt som inspiration til, hvordan nyt byggeri
og andre anlæg kan placeres i det åbne land således, at der opstår et positivt samspil mellem byggeri og landskab.
16.2 Særligt bevaringsværdige landskaber
De særligt bevaringsværdige landskaber, som er udpeget på kortet, skal så vidt muligt friholdes for byggeri og/eller
anvendelse, der kan skæmme landskabet. Større og/eller dominerende byggeri og anlæg samt større veje og tekniske anlæg,
som eksempelvis husstandsmøller og antenner, skal så vidt muligt undgås. Øvrigt byggeri og anlæg, herunder erhvervsmæssigt nødvendigt byggeri for landbrug, skovbrug og fiskeri, skal placeres og
udformes under særlig hensyntagen til landskabets skala og karaktertræk. Terrænregulering, der ændrer den landskabelige karakteristik, må ikke finde sted.
Redegørelse
De særligt bevaringsværdige landskaber i Hjørring Kommune er udpeget i de storbakkede områder, de skovrige områder,
ådale og vådområder, herregårdslandskaberne, udsigtspunkterne, de kystnære landskaber med strande, klinter og
klitplantager samt de egnskarakteristiske indlandsklitter og rimmer-/ dopperlandskaber.
Udover at beskytte disse landskaber mod byggeri, anlæg og lignende, er det vigtigt, at deres karakteristiske træk ikke
udviskes, f.eks. ved at undgå at tilsløre markante landskabselementer eller kulturspor ved plantning af skov eller læhegn, eller
ved at sikre at større sammenhængende landskabsrum ikke opdeles visuelt.
Hjørring Kommune har udarbejdet en visuel arkitekturguide for det åbne land, der er tænkt som et støtteredskab, som kan
fremme en dialog om arkitektonisk og visuel kvalitet i det åbne land. Guiden er tænkt som inspiration til, hvordan nyt byggeri
og andre anlæg kan placeres i det åbne land således, at der opstår et positivt samspil mellem byggeri og landskab.
17.1 Særligt værdifulde geologiske områder
De særligt værdifulde geologiske områder, som er udpeget på kortet, skal friholdes for byggeri, tekniske anlæg,
skovtilplantning, råstofindvinding, kystsikring og andet, der vil sløre eller ødelægge mulighederne for at kunne erkende den
geologiske dannelse, som er grundlaget for udpegningen.
Redegørelse
Hjørring Kommune rummer seks særligt værdifulde geologiske områder, som er udpeget af staten.
Lønstrup Klint ­ er som det eneste udpeget som GeoSite, der er en geologisk lokalitet af international videnskabelig betydning
(læs mere under 'Beskrivelse'). Klintprofilet i både Lønstrup klint viser de forskellige aflejringer i Nordjylland. Den naturlige
kysterosion holder profilerne åbne. Denne tilstand skal opretholdes.
Hirtshals klint er sammen med kystlandskabet fra Tornby til Løkken udpeget som nationale kystlandskaber af staten.
91 / 194 I det nationale geologiske interesseområde Måstrup­Jerup fladen er der et veludviklet rimme­doppesystem af gamle
strandvolde. Her er overpløjning og tilgroning uønsket, da det slører relieffet af rimme­doppesystemerne og
stenalderkystskrænten. Dannelsen af denne strandvoldslette og dermed Skagen Odde startede i stenalderen.
Kystlandskabet fra Hirtshals til Skiveren er udpeget af staten som værdifuldt geologisk område. Dette gør sig også gældende
for Skeen Møllebæk og den nedre del af Uggerby å, hvor åen har skåret en over 10 meter dyb slugt i det hævede landskab.
17.2 Værdifulde geologiske områder
I de værdifulde geologiske interesseområder, som er udpeget på kortet, skal tekniske anlæg og større ændringer i landskabet
indpasses, så det ikke tilslører eller ødelægger de landskabelige træk eller den geologiske dannelse, der er grundlaget for
udpegningen.
Redegørelse
I Hjørring Kommune er hele området nord for en linje, der går fra Hirtshals gennem Uggerby, nord for Bindslev, Mosbjerg og
Tolne udpeget som et værdifuldt geologisk område. Området er udpeget, fordi verdens største odde­dannelse, Skagen Odde,
starter her. Hele området illustrerer denne odde­dannelse, og det er vigtigt at bevare landskabsformerne med det åbne præg,
som bevirker, at udviklingsforløbet kan ses.
Dele af Skagen Odde er udpeget som særligt værdifuldt geologisk område.
16.3 Større uforstyrrede landskaber
De større uforstyrrede landskaber, som er udpeget på kortet, skal så vidt muligt friholdes for etablering eller udvidelse af
anlæg og støjkilder med en stor påvirkning af omgivelserne. Kan et anlæg ikke undgås, skal det placeres og udformes, så det
præger landskabet mindst muligt.
Redegørelse
Større uforstyrrede landskaber er områder uden visuelt forstyrrende elementer, som master, grupper af vindmøller,
sommerhusområder m.m. Udpegningen af disse landskaber bevarer den rekreative ressource, der ligger i at lade blikket
vandre over et sammenhængende natur­ og kulturlandskab uden forstyrrende elementer.
Store dele af det åbne land er i dag påvirket af trafik­, energi­, produktions­ eller rekreationsanlæg. Det er få steder, hvor man
kan opleve et uforstyrret landskab fri for visuelt dominerende eller støjende anlæg og aktiviteter. Med retningslinjen søges det
sikret, at der ikke sker indgreb i de tilbageværende større landskaber, der er upåvirkede af sådanne anlæg. Nye anlæg må i
stedet lokaliseres i mere robuste landskaber, der allerede er påvirket af tekniske anlæg.
De uforstyrrede landskaber er blandt andet en rekreativ ressource. Her kan man bevæge sig over store afstande uden at blive
bremset af barrierer som motorveje eller få blikket over landskabet domineret af anlæg, som tager opmærksomheden fra
helheden i naturen og kulturlandskabet. Spredningsmulighederne for en række dyrearter kan også være bedre her, fordi der
ikke er barrierer som store vejanlæg og tætte bebyggelser i områderne.
De større uforstyrrede landskaber er afgrænset ved at udvælge typer af anlæg, der har en betydelig visuel, støjmæssig
og/eller barriereskabende virkning. Alt efter virkningens omfang er der fastlagt en indflydelseszone for anlæggene, typisk fra
0­2 km. For nogle anlæg er de vejledende støjkonsekvensområder lagt til grund ved afgrænsningen.
De større anlæg omfatter: trafikerede veje og jernbaner, større el­ledninger, grupper af vindmøller (5 eller flere), master, byer
over 1.500 indbyggere, større sommerhusområder/feriebyer og lignende, skydebaner m.v. Planlagte anlæg er medtaget, hvis
de står foran realisering eller indgår i kommuneplanen.
De uforstyrrede landskaber er generelt "almindelige" områder præget af land­ og skovbrug, landsbyer, småveje osv.
Udpegningen afhænger ikke af særlig landskabelig skønhed. Det kendetegnende er fraværet af dominerende anlæg, der tjener
regionale eller nationale formål, men de rummer lokalt orienterede anlæg, det vil sige også forsyningsanlæg, virksomheder
osv. knyttet til lokalsamfundet.
Størrelsen på de udpegede landskaber er minimum 100 km². Pga. størrelsen på de udpegede landskaber kan områderne
strække sig ind i nabokommunerne.
På den baggrund er der udpeget et område i kommunens nordvestlige hjørne der bl.a. omfatter Måstrup Mose og Tversted
Rimmer. Området strækker sig videre ind i Frederikshavn Kommune. Udpegningen er identisk med udpegningen i Regionplan
2005 fra Nordjyllands Amt.
16.4 Bynære landskaber og grønne kiler
De bynære landskaber og grønne kiler friholdes fra byudvikling, tekniske anlæg og vejanlæg. Grænsen mellem by og
natur/landskab i de grønne kiler skal entydigt afgrænses og sikres i planlægningen.
Nye bynære landskaber kan udpeges for sikre sammenhæng mellem eksisterende bynære landskaber/grønne kiler og det
åbne land uden for byerne og samtidig bevare en tydelig grænse mellem byen og det åbne land.
Adgangen til de grønne kiler skal sikres ved etablering af stisystemer med fokus på handicapegnede stier.
Redegørelse
De større byer i Hjørring Kommune er alle begunstiget med enestående grønne kiler og bynære landskaber, der hænger
sammen med mere plejede grønne arealer såsom parker, kirkegårde og idrætsanlæg. Disse arealer er af stor betydning for rekreative og sundhedsfremmende aktiviteter i byerne. Der er i forvejen et godt stinet,
og med etableringen af flere stier vil flere målgrupper kunne få let adgang til den bynære natur.
På grænsen mellem by og land udspilles der en stadig kamp mellem ønsket om byudvidelse og sikringen af rekreative,
landskabs­ og naturmæssige interesser. For at sikre den bynære natur for fremtiden har det flere steder været nødvendigt
med fredninger. Det er sket i Hjørring Bjerge og senest i 'Den grønne kile' ved Hirtshals. Ved at beskytte de grønne kiler får
man mere attraktive eksisterende boliger.
De grønne kiler fungerer som spredningsveje for planter og dyr fra det åbne land. Selv midt i de større byer er der derfor
forbavsende mange forskellige fugle og pattedyr. Denne artsrigdom bidrager til flere og rigere naturoplevelser i byen. Det er
vigtigt, at disse korridorer ikke bliver spærret af bebyggelse eller vejanlæg, der vil forhindre spredningen af dyrelivet fra det
åbne land til bymidten.
Ved forvaltningen og pasningen af den bynære natur og de grønne områder, er det vigtigt at satse på en så stor variation
som muligt. Der skal være så mange plantearter som muligt. Der skal være kontraster mellem friseret og vild natur, og der skal
92 / 194 både være områder med rekreative faciliteter og uberørte områder.
Denne variation vil være gavnlig for artsrigdommen i de bynære områder og dermed også for kvaliteten af naturoplevelser for
brugerne af områderne.
Variationen vil også øge antallet af rekreative aktiviteter, der kan finde sted i de bynære områder.
Se også retningslinje 2.0.3 om byudvikling og nærrekreative områder under teamet 'By' i afsnittet om 'Byudvikling'.
16.5 Lysforurening
Belysning i form af dominerende lysreklamer, lysende vartegn, projektører og lignende må ikke etableres i det åbne land.
Redegørelse
Naturbeskyttelseslovens generelle forbud mod friluftsreklamer, herunder også lysreklamer, i det åbne land er suppleret med
denne retningslinje. I forbindelse med lokalplanlægning i det åbne land kan der stilles bestemmelser om placering og
afskærmning af lyskilder.
Baggrunden for retningslinjen er, at lys fra kraftige lyskilder kan genere og ødelægge oplevelsen af natur­ og
landskabsværdierne. Der ses en tendens til, at lyskanoner og belysning af siloer, vindmøller, store husgavle og lignende
breder sig i det åbne land som vartegn og indirekte reklamer for virksomheder og institutioner. På samme måde kan
lysprojektører ved sportsbaner og genbrugspladser i det åbne land belaste omgivelserne med lys til gene for trafikanter og
omboende.
Vindmøller, master og lignende må kun forsynes med lys i form af afmærkning, der er nødvendig af hensyn til fly­ og
sejladssikkerheden.
Der må hverken i by eller i det åbne land over længere perioder opstilles lyskanoner med laserstråler, da det forstyrrer
oplevelsen af nattehimlen.
Diskret belysning af kirker og andre kulturelementer kan ske som led i synliggørelsen af kulturarven.
Kort
Vis stort kort
Zoom til kommune
Kort
Satellit
93 / 194 94 / 194 lavbundsarealer_
Lavbundsarealer omfatter områder med høj grundvandsstand og tidligere vådområder. Lavbundsarealer findes hovedsagligt i
ådale, der er attraktiv både for landbruget og til rekreative formål.
Landbrugsdrift på lavbundsarealer forudsætter, at jorden drænes. Det betyder, at udvaskningen af især kvælstof og fosfor til
vandmiljøet er stor fra disse arealer.
Mange af de tidligere vådområder vil kunne udvikle sig eller kan genoprettes til værdifulde naturområder, hvis afvandingen
ophører eller reduceres. Lavbundsarealer udgør således et potentiale for at skabe vådområder omkring vandløb og søer.
Hjørring Kommune har i begyndelsen af 2014 igangsat udarbejdelse af et kommuneplantillæg, der udpeger lavbundsarealer
samt fastsætter mål, strategi og retningslinjer for de udpegede lavbundsarealer.
Tilbage til forsiden
Arkitekturguiden.pdf
(8.2 MB)
Se alle temakort
95 / 194 Kysten
Kystområdet udgør en helt særlig værdi i Hjørring Kommune. Det storslåede landskab med natur og strande giver rum til
mangfoldige ferie­ og fritidsaktiviteter, bosætning, fiskeri og byerhverv i kystbyer og landbrug i de kystnære arealer. De
kystnære arealer er afgrænset i form af kystnærhedszonen.
Tilbage til forsiden
Udfordringen består derfor i at finde den balance, der både tilgodeser kystbyernes byudviklingsinteresser, ferie­ og
fritidsinteresser og øvrige interesser og samtidig sikrer kystlandskabets beskyttelsesinteresser.
Arkitekturguiden.pdf
(8.2 MB)
Mål
Se alle temakort
At beskytte kystlandskabet mod unødvendig bebyggelse.
At forbedre offentlighedens adgang til kyst og fastholde strandenes status som rene strande.
At give mulighed for at kysten og de kystnære arealer kan anvendes til by­, ferie­ og fritidsformål og tekniske anlæg,
under forudsætning af, at aktiviteter og nye anlæg er planlægningsmæssigt eller funktionelt velbegrundet, samt at
kystlandskabelige interesser indgår i begrundelsen for konkrete projekter og anlæg.
At arbejde for at udviklingen i kystnærhedszonen sker ud fra langsigtede visioner, og at de mange hensyn og interesser
afvejes i en integreret planlægning og forvaltning af kystnærhedszonen og de kystnære dele af søterritoriet.
At virke for at de naturgivne processer i kystområderne kan forløbe uhindret undtaget kystsikringen af Lønstrup by.
Praktisk værktøj til
klimatilpasning for
kystgrundejere
Den statslige
Vandplan 2010-2015
for Nordlige Kattegat
og Skagerrak
Strategi
Byrådets overordnede strategi for kystnærhedszonen er, at beskyttelses­ og benyttelses­interesserne skal afvejes over for
hinanden, så naturmæssige og rekreative værdier beskyttes, samtidig med at der er plads til en ønsket udvikling, der er
planlægningsmæssigt eller funktionelt begrundet.
Kystlandskabet er en begrænset og meget efterspurgt ressource og skal planlægges ud fra denne forudsætning. Derfor vil
byrådet lægge vægt på en vurdering af, hvordan et anlæg, et byudviklingsområde, et ferie­ og fritidsanlæg eller et større
teknisk anlæg påvirker det samlede kystlandskab.
Byudvikling skal som hovedregel ske borte fra kysten. Kystbyerne er imidlertid "klemt" inde af havet på den ene side og ofte af
overordnede veje, skove eller naturområder på den anden side. Det er derfor en væsentlig opgave at finde egnede områder,
hvor udvikling og nye aktiviteter og bebyggelse kan finde sted med respekt for beskyttelsesinteresserne.
Byudviklingsinteresserne skal derfor afvejes og vurderes i forhold inddelingen af kystnærhedszonen i områderne A, B og C,
samt i forhold til beskyttelsesinteresserne.
I kystbyerne skal der gennemføres en helhedsplanlægning. Fokus er at finde lige den profil og den balance, der passer til den
enkelte by. Helhedsplanlægningen skal være det strategiske og konkrete værktøj, der forbinder kulturarv, natur og landskab
med det daglige liv i kystbyerne. Det skal være en holdbar ramme for de kommende års udvikling.
Med kommuneplanen fastlægges grundelementerne for en sådan helhedsplanlægning, men det skal følges op med konkret
samlet planlægning for byudvikling indenfor kystnærhedszonen. Konkret forventes det, at der i de kommende år vil blive behov
for at gennemføre planlægning for byudvikling i eller på kanten til kystnærhedszonen følgende steder:
Løkken, Lønstrup og Tversted
For kystbyerne Løkken, Lønstrup og Tversted arbejdes der strategisk for at skabe balance mellem fortsat udvikling af
turisterhvervet og et attraktivt og levedygtigt miljø for helårsbeboerne.
Centerområdet i Lønstrup udvides mod syd ved at ændre arealanvendelsen til centerformål. Sigtet er, at der kan etableres en
dagligvarebutik på 1.200 m² og ellers mindre butik i tilknytning til boligen på den enkelte ejendom f.eks. galleri eller
specialvarebutik.
Der er ikke behov for nye arealudlæg til byudvikling indenfor kystnærhedszonen i Lønstrup og Tversted.
Med Kommuneplan 2013 åbnes op for, at der kan gennemføres planlægning for byudvikling i Løkken indenfor
kystnærhedszonen:
Løkken ­ boligformål og erhvervsformål
Udlæg af arealer til fremtidig byudvikling med boliger og erhverv er en udfordring i Løkken, fordi mulighederne begrænses af
kystnærhedszonen. Hvis det skal være i sammenhæng med de eksisterende byområder, er det ikke muligt at inddrage arealer
uden for kystnærhedszonen til boliger. Det er derfor vigtigt, at fremtidig byudvikling planlægges med fokus på at skabe
sammenhæng mellem kysten, byen og det bagvedliggende land. Det er i det bagvedliggende land, byudviklingspotentialet
ligger.
Der udlægges 1 nyt areal til boliger og 1 nyt areal til erhverv indenfor kystnærhedszonen:
Et areal på ca. 2 ha syd for Vrenstedvej i byens sydøstlige del til boliger
Et areal på ca. 3 ha ved Løkkensvej til erhverv
Se retningslinje om: Arealudlæg i Løkken
Aktiviteter i de kystnære arealer og kystbeskyttelse
Aktiviteter på strandene, på kysten eller i de kystnære dele af søterritoriet i form af turistaktiviteter, kystbeskyttelsesanlæg
eller havvindmøller kan påvirke kystlandskabet i markant grad. Sådanne aktiviteter skal derfor ses og vurderes ud fra de
overordnede mål, der har til hensigt at sikre balance mellem beskyttelse og benyttelse i de kystnære dele af kommunens
landareal.
Naturen skal have plads til at råde langs kysterne, således de naturgivne forhold i kystområderne så vidt muligt kan
opretholdes for dermed at sikre et varieret kystlandskab og en varieret flora og fauna. Det betyder, at kommunen som
udgangspunkt vil modsætte sig etablering af nye faste kystbeskyttelsesanlæg, udover hvad der vurderes nødvendigt af
hensyn til beskyttelse af kystfremspringet ved Lønstrup by.
Rene strande
Med den stigende søtransport langs kyststrækningen er risikoen for forurening fra søtransport steget. Kyststrækningen vil i
tilfælde af uheld med olie­ eller kemikalietransporter være meget udsat for forurening på grund af beliggenhed tæt på
transportruterne, strømforhold, bundforhold mv. Kyststrækningen har meget stor naturmæssig, landskabelig eller rekreativ
værdi og er meget sårbare over for forurening. Kommunen gennemfører løbende strandrensning af hensyn til strandenes
rekreative værdi.
Baggrund
Vandløb
Vandrammedirektivet og de statslige vandplaner understreger betydningen af vandløbenes fysiske variation. I direktivets
definition af god økologisk tilstand, som er det generelle mål for vandområderne, hedder det, at de biologiske
kvalitetselementer kun må afvige lidt fra det, der normalt gælder under uberørte forhold, og kun udviser svage ændringer som
følge af menneskelige aktivitet. Ud fra et økologisk synspunkt fungerer vandløbssystemet som helhed, og vandløbet må ses i
samspil med dets omgivelser.
I Hjørring Kommune forventes ­ med baggrund i kommunes store vandløbsundersøgelse ­ kun omkring 40 % af Kommunens
vandløb at kunne opfylde målsætningen om god økologisk tilstand i 2015, hvis ikke vandløbenes fysiske tilstand forbedres.
God økologisk tilstand er opfyldt i store dele af Liver Å systemet, mens hovedparten af Uggerby Å systemet ikke kan opfylde
96 / 194 kravet om god økologisk tilstand senest i 2015.
I mange vandløb er de fysiske forhold utilfredsstillende som følge af hård vedligeholdelse og reguleringer. Herudover hindrer
spærringer målopfyldelse, da de hindrer den fri passage af fisk og en række vandløbsdyr. Der er således ikke tilstrækkelige
forudsætninger for et alsidigt dyre­ og planteliv i disse vandløb.
Vandkvaliteten forringes i nogle vandløb stadig på grund af udledninger af spildevand fra byer, afløb fra dambrug og
afstrømning fra landbrugsjord. Der er således et fortsat behov for forbedringer.
Herudover er eksempler på egentlig forurening af vandløb med miljøfremmede stoffer, herunder sprøjtemidler. Der er påvist
rester af sprøjtemidler i kilder og vandløb. Sammenhæng mellem disse forekomster og vandområdernes dyre­ og planteliv er
imidlertid dårligt belyst.
Søer
I Hjørring Kommune er 3 søer omfattet af de statslige vandplaner: Vandplasken er udpeget som naturvidenskabeligt
interesseområde, mens Nørlev Sø og Guldager Sø er udpeget som søer med stor naturværdi, som rummer et naturligt dyre­ og
planteliv.
Ingen af søerne opfylder målsætningen om god økologisk kvalitet i 2015, da de alle er påvirkede af næringsstoffer
(eutrofiering).
En stor del af næringsstof tilførselen kommer fra landbrug, spildevandsudløb eller regnvandsbetinget udløb. Høje
koncentrationer af næringsstoffer især fosfor og kvælstof i søvandet forårsager stor algevækst og medfølgende ringe
vandkvalitet.
Boller Sø er Hjørring Kommunes største sø og et vigtigt rekreativt område for borgerne i Tårs og omegn. Boller Sø er dannet
ved opstemning af Boller Møllebæk. Opstemningen, der danner søen, skal ifølge vandplanerne fjernes senest i 2021, da den er
en spærring for vandløbets dyr­ og planteliv. Fjernelse af spærringen betyder sandsynligvis, at Boller Sø vil forsvinde.
Tversted Søerne, der er en af kommunens størst rekreative områder, er ligesom Boller Sø dannet ved opstemning af et
vandløb. Spærringen ved Tversted Søerne skal ifølge vandplanerne fjernes senest 2021. Fjernelse af spærringen betyder
sandsynligvis, at Tversted Søerne vil forsvinde.
Beskrivelse
Ifølge Vandrammedirektivet og vandplanerne skal alt overfladevand, det vil sige vandløb, søer og kystnære vandområder,
senest i 2015 have opnået god økologisk tilstand. God økologisk tilstand betyder, at tilstanden kun afviger lidt fra, hvad der er
normalt gælder for denne type vandløb, søer eller kystnære vandområder uden påvirkning fra mennesker.
I Hjørring Kommune har omkring 2.000 km offentlige og private vandløb, hvor af omkring 725 km er omfattet af vandplanerne,
og 930 km er beskyttede efter § 3 i Naturbeskyttelsesloven. De dominerede vandløbssystemer er Liver Å og Uggerby Å, der
dækker omkring 75 % af kommunens afstrømningsareal.
I 2007 og 2008 gennemførte Hjørring Kommune en undersøgelse af 775 km vandløb med henblik på at beskrive den
nuværende fysiske tilstand og potentialet for at opnå god økologisk tilstand senest i 2015. Undersøgelsen viste, at 60 % af de
undersøgte vandløbsstrækninger ikke har god økologisk tilstand.
I Hjørring Kommune er der 2.700 søer større end 100 m², som er beskyttet efter § 3 i naturbeskyttelsesloven.
Søer, der er omfattet af de statslige Vandplaner, er målsatte søer, søer større end 5 ha samt søer indenfor Natura 2000
områder. Hjørring Kommune har tre målsatte søer: Vandplasken, Nørlev Sø og Guldager Sø.
Hjørring Kommune har ingen søer over 5 ha, da den største sø ­ Boller Sø er omkring 4,8 ha.
Retningslinjer
20.1 Kystnærhedszone A ­ Særligt værdifuldt kystlandskab
Kystnærhedszone A, jf. kortet, skal som hovedregel friholdes for byudvikling, større tekniske anlæg, ferie­ og fritidsanlæg m.v. Der kan tillades etablering af primitive overnatningsanlæg samt støttepunkter for friluftslivet og formidlingsaktiviteter i
eksisterende bygninger. Det er en forudsætning, at landskabelige og naturmæssige interesser ikke tilsidesættes. Derudover kan der i beskedent omfang tillades byggeri i landsbyer, udvidelse af eksisterende campingpladser og byggeri til
fiskerierhverv, hvor der er en funktionel eller planlægningsmæssig begrundelse for kystnær lokalisering.
Redegørelse
Kyststrækningerne er karakteriseret ved de lange, brede sandstrande med varierende bagland i form af klitlandskaber,
plantageområder eller hedeområder brudt af dramatiske kystklinter og det barske klima påvirkning af kysten. Vestkysten er en
udligningskyst, hvor havets transport af strandens materialer har skabt en meget lige kystlinje. De dramatiske klinter ses ved
Lønstrup og Hirtshals Klint.
Kystnærhedszone A er de særlige værdifulde kystlandskaber uden bebyggelse og med markante landskabs­ og
naturinteresser og som hovedregel med visuel forbindelse med kysten. Som udgangspunkt er hele kommunens kyststrækning
kystnærhedszone A. Udpegningen af det særligt værdifulde kystlandskab omfatter:
​ Fredede områder, nationale beskyttelsesområder og internationale beskyttelsesområder.
​ Særligt værdifulde naturområder, øvrige særligt værdifulde landskaber, geologiske interesseområder og ­
beskyttelsesområder, kirkebeskyttelseszoner og kulturgeografiske beskyttelsesområder.
​ Områder med høj landskabelig kvalitet, udpeget i amtets fredningsplan og sårbare områder, der opfattes som en del af
kystlandskabet - eksempelvis visse rimme-/dobbelandskaber, indlandsklitter og lignende.
​ Småarealer i tilknytning til områder med høj beskyttelsesværdi.
​ Områder mellem punktvise bebyggelser i landskabet.
​ Åbne, uberørte landskaber, grønne kiler, kulturmiljøer eller større sammenhængende områder uden markante landskabelige
værdier, men med visuel kontakt til kysten, og som ikke ligger i tilknytning til eller er præget af større tekniske anlæg eller
byudvikling.
Inden for kystnærhedszone A kan der som hovedregel ikke planlægges for byudvikling samt ferie­ og fritidsanlæg. Arealudlæg
til disse formål forudsætter, at der foreligger en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse herfor. Der kan ikke udlægges nye sommerhusområder, hoteller, campingpladser mv.
Særlige typer anlæg kan dog etableres inden for kystnærhedszone A, når der foreligger en særlig planlægningsmæssig eller
funktionel begrundelse herfor, og hvis det sker uden at tilsidesætte landskabelige eller naturmæssige hensyn. Det drejer sig
blandt andet om:
​ Etablering af støttepunkter/mindre, rekreative anlæg i områder af stor naturmæssig, landskabelig og rekreativ værdi.
​ Aktiviteter, der sigter på formidling af væsentlige natur­, landskabs­, kulturhistoriske eller geologiske værdier, kan etableres
inden for eksisterende bygningsrammer, hvis det er foreneligt med hensynet til arealinteresserne og er planlægningsmæssigt
og funktionelt begrundet.
​ Begrænset landværts byggemulighed efter konkret vurdering i form af huludfyldning i mindre landsbyer, som ikke er særskilt
97 / 194 afgrænset eller omfattet af landzonelokalplan.
​ For særskilt afgrænsede landsbyer eller lokalplanlagte landsbyer kan der ske mindre byudvikling i form af huludfyldning og
afrunding.
​ Udvidelse af eksisterende campingpladser.
​ Faciliteter der er nødvendige for fiskerierhvervet.
Retningslinjen er ikke til hinder for, at eksisterende bygninger kan udnyttes i overensstemmelse med kommuneplanens øvrige
retningslinjer.
20.2 Kystnærhedszone B ­ Planlagt kystlandskab
Kystnærhedszone B, jf. kortet, omfatter planlagte arealer til byudvikling, ferie­ og fritidsanlæg, tekniske anlæg,
råstofindvinding, sommerhusbebyggelse samt vindmølleparker, jf. korttema. Det enkelte areal kan kun udnyttes i
overensstemmelse med den planlagte anvendelse.
Herudover omfatter kystnærhedszone B landsbyer, der er omfattet af landzonelokalplaner eller er entydigt afgrænset i
kommuneplanramme. Inden for afgrænsningen kan der fortsat ske en begrænset udvikling i form af huludfyldning og
afrunding.
Med Kommuneplan 2013 giver mulighed for, at nedenstående arealer gennem lokalplanlægning kan overføres til
kystnærhedszone B. ​ Løkken: ca. 2 ha syd for Vrenstedvej (kystnærhedszone C)
​ Løkken: ca. 3 ha til erhvervsformål ved Løkkensvej (kystnærhedszone A)
Nærmere beskrivelser og begrundelser fremgår af byudviklingsafsnittet om Løkken under teamet 'By'.
Redegørelse
Det planlagte kystlandskab omfatter allerede planlagte arealreservationer og områder, der kræver nærmere planlægning,
samt tracéer eller områder uden markante, særligt værdifulde landskabs­ eller naturinteresser. Det drejer sig typisk om
værdifulde natur­ eller landbrugsområder og bynære områder uden markante landskabs­ eller naturinteresser.
Område B omfatter følgende anvendelser:
​ Kommuneplanramme (bolig, erhverv og offentlige formål)
​ Afgrænsningsby eller lokalplanlagt by i landzone
​ Særlige ferie­ og fritidsanlæg
​ Vindmølleparker
​ Sommerhusområder
​ Tekniske anlæg og trafikanlæg
​ Campingpladser
​ Hirtshals Havn
​ Udvidelser af erhvervsområde ved Hirtshals
Fremtidig byudvikling søges drejet væk fra kysten for at sikre så lange, åbne kyststrækninger som muligt og lokaliseres derfor i
tilknytning til og bag eksisterende bebyggelse.
Tekniske anlæg skal så vidt muligt placeres landværts på indersiden af og i tilknytning til eksisterende anlæg eller byzone.
Eksisterende campingpladser kan udvides, hvis det er visuelt, landskabeligt og miljømæssigt ubetænkeligt.
Hirtshals Havn er beliggende inden for kystnærhedszonen. Arealanvendelsen af de eksisterende havnearealer er fastlagt i
kommuneplanens rammebestemmelser for Hirtshals.
20.3 Kystnærhedszone C ­ Kystlandskab
I kystnærhedszone C, jf. kortet, kan der ske byudvikling og opføres byggeri og anlæg efter kommuneplanens retningslinjer for
benyttelse og beskyttelse af det åbne land, såfremt der er en planlægningsmæssig eller funktionel begrundelser herfor, og
såfremt den visuelle påvirkning er begrænset.
Redegørelse
Kystnærhedszone C er kystlandskaber uden markante landskabs­ og naturinteresser, og hvor den visuelle kontakt med
kysten oftest er begrænset. Imidlertid vil etablering af anlæg eller ændret anvendelse mange steder kunne ses over store
afstande afhængig af terræn, beplantning og bebyggelse. Da kystnærhedszone C primært omfatter ubebyggede dele af kystnærhedszonen, skal det sikres, og gennem visualiseringer
belyses, at anvendelsen kun får lokal og begrænset visuel påvirkning. Derfor bør eventuelle anlæg tilpasses eksisterende
bebyggelse og anlæg i området såvel i højde, udstrækning som anvendelse, så den visuelle påvirkning af omgivelserne bliver
mindst muligt, og eventuel visuel påvirkning af kysten undgås.
20.4 Offentlighedens adgang til kysten
Inden for kystnærhedszonen, jf. kortet, skal offentlighedens adgang til og langs kysten sikres og udbygges. Adgang til kysten
skal sikres med størst mulig tilgængelighed for alle.
Redegørelse
Adgangen til kysten skal generelt sikres og udbygges. Specielt i forbindelse med ændret anvendelse af eksisterende
bygninger / anlæg, der hidtil har haft offentlig adgang, må den offentlige adgang til kystværdierne ikke forringes. Formidlingen af en forbedret tilgængelighed for alle vil naturlig ske i forbindelse med den generelle formidling af det rekreative
stinet.
20.5 Opretholdelse af dynamiske kystprocesser og kystbeskyttelse
Det skal tilstræbes, at de naturgivne forhold i kystområderne opretholdes.
Der må ikke fjernes kystmateriale, der tjener til den naturlige beskyttelse af strandene, og der må ikke foretages aktiviteter,
der fremmer kysterosion.
Det eksisterende kystbeskyttelsesanlæg ved kystfremspringet ved Lønstrup by kan opretholdes for at sikre de landværts
98 / 194 beliggende helårsbeboelser og infrastrukturanlæg.
På erosionskyster uden eksisterende kystbeskyttelsesanlæg må der ikke etableres kystbeskyttelse med faste konstruktioner.
Kystbeskyttelsesanlæg kan på visse kyststrækninger dog foretages, hvis en grundejer opnår tilladelse fra Kystdirektoratet i
henhold til § 16 i Kystbeskyttelsesloven.
Ved oprensning af sejlrende og tilsejlingsområde til Hirtshals Havn med læsideerosion skal uforurenet sediment (aflejret
materiale) så vidt muligt føres ind til erosionsområderne på havnens læside ­ enten ved udpumpning på strandbredden eller
ved udlægning på lav vanddybde. Eventuel anvendelse af sediment til kystfodring sker efter konkret vurdering af de
naturmæssige, kystdynamiske og økonomiske konsekvenser.
Redegørelse
Formålet med bestemmelsen er i videst muligt omfang at opretholde de naturgivne forhold i kystområderne, så de dynamiske
processer, f.eks. erosion og pålejring kan forløbe uhindret, og væsentlige hensyn til sårbar flora og fauna respekteres.
Kommunens kyststrækning er dynamisk og meget varieret. Formen og foranderligheden er primært en følge af landskabet
samt vind­ og bølgepåvirkninger. Det er derfor naturligt og påregneligt, at kystlinjen fortsat ændrer sig. Det er af afgørende
betydning for bevarelsen af kystområdernes særlige dynamik, geologi, landskabsværdier samt plante­ og dyreliv, at
kystprocesserne har mulighed for at udfolde sig frit.
Det må forventes, at globale klimaændringer bevirker langtidsændringer af vindretninger, hyppigere storme og hævet
havvandspejl, hvorfor forandringsprocesserne i fremtiden vil øges.
Kystbeskyttelsen af helårsbeboelser og infrastrukturanlæg ved Lønstrup er etableret for at modvirke erosion på kysten.
Erosionstruslen vil fortsat bestå, og en virksom kystbeskyttelse vil derfor løbende skulle vedligeholdes.
Kommunen er som udgangspunkt myndighed for kystbeskyttelsen. På visse kyststrækninger, hvor der ikke findes
sammenhængende grønsvær eller anden sammenhængende landvegetation, meddeles tilladelse til kystsikring af
Kystdirektoratet.
Kort
Vis stort kort
Zoom til kommune
Kort
Satellit
99 / 194 100 / 194 Kystvande
Hjørring Kommune har 52 km kyststrækning med nogle af landets bedste og mest udsøgte badestrande. Rent badevand er en
særdeles værdifuld naturressource.
Tilbage til forsiden
Skagerrak er hovedrecipient for Hjørring Kommune, og i mindre omfang afledes til Kattegat og Limfjorden.
Beskyttelse af kystvandene sker gennem retningslinjer i de statslige vandplaner. Kommuneplanen indeholder derfor kun
retningslinjer for anvendelse af kystvande.
Mål
Arkitekturguiden.pdf
(8.2 MB)
Se alle temakort
At kystvandene skal fungere som levested for et naturligt dyre- og planteliv.
At aktiviteter, der foregår på land, ikke må modvirke, at vandkvalitetskrav i det kystnære vandmiljø kan opnås.
At grundlaget for et bæredygtigt fiskeri skal sikres.
At badeområder skal sikres den bedste mulige vandkvalitet.
Strategi
Kystvandene skal fungere som levested for et naturligt dyre­ og planteliv. Derfor skal kystvandets miljøkvalitet sikres ved at
reducere tilførslen af næringsstoffer og miljøfremmede stoffer direkte til kystvandet samt til grundvand, vandløb og søer, der
udleder til kystvandet.
Ved nyetablering, ændring eller udvidelser af husdyrbrug i oplandet til Skagerrak, Kattegat og Limfjorden skal det sikres, at
dette ikke på væsentlig måde modvirker opfyldelsen af målsætningerne for vandområderne.
Ved tilladelser til udledning af miljøfremmede stoffer skal det sikres, at vandkvalitetskravene for de enkelte stoffer i
vandmiljøet skal overholdes.
Udledningerne af næringsstoffer og miljøfremmede stoffer skal i øvrigt begrænses mest muligt ved anvendelse af den bedste
tilgængelige teknik. Herved forstås teknik, som er teknisk gennemførlig og økonomisk opnåelig for den pågældende
virksomhedstype. Kan udledningen ved bedst tilgængelig teknologi ikke bringes på et niveau, der sikrer opfyldelsen af
målsætningerne for vandområdet, vil den pågældende virksomhed, som udgangspunkt ikke kunne tillades.
Oprensnings­ og uddybningsmaterialer fra havne og sejlrender skal så vidt muligt genanvendes til anlægsarbejder eller
kystsikringer. Materiale, der ikke kan genanvendes, kan efter forudgående tilladelse dumpes til søs (klappes) på en måde, så
dyre- og plantelivet generes mindst muligt. Desuden skal kulturelle og rekreative interesser, sejlads, fiskeri og andre
erhvervsmæssige interesser tilgodeses ­ dog under hensyntagen til transportafstanden mellem opgravningsområdet og
klappladsen.
Grundlaget for bæredygtigt fiskeri skal sikres ved at vægte de miljømæssige aspekter ved myndighedsbehandling af sager, der
kan påvirke de kystnære områder negativt. Det vil fremme et alsidigt dyre­ og planteliv langs kysten og dermed sikre omvækst
områder for fisk og deres byttedyr.
Der er etableret overvågning af vandkvaliteten ved alle vores badestrande. Der er ligeledes iværksat overvågning af
vandkvaliteten i Uggerby Å for at kunne spore forureningskilder. Der arbejdes herudover for at mindske antallet af overløb
med spildevand fra renseanlæg.
Baggrund
Kystvandene indgår i et kredsløb af vandmiljø, som modtager af alt spildevand og forurenede stoffer, der er produceret på
land, og som tilføres via vandløb og grundvandsstrømningerne. Ofte ses effekterne af forurenende stoffer ikke, før de når
kystvandene.
Skagerrak er hovedrecipient for Hjørring Kommune, og i mindre omfang afledes til Kattegat og Limfjorden. De største bidrag til
udledning af næringsstoffer til Skagerrak kommer fra renseanlæg, industri, spredt bebyggelse, dambrug og landbrug.
Aktiviteter i forbindelse med produktion indenfor industri og landbrug medfører, at der udover næringsstoffer også udledes en
lang række forskellige kemiske stoffer (miljøfremmede stoffer) til vandmiljøet. Stofferne kan eksempelvis være
kræftfremkaldende eller hormonlignende og dermed skadelige for dyr og mennesker. Stoffernes effekt på miljøet er ofte ikke
særlig godt undersøgt, ligesom den effekt, de eventuelt kan have, når de blandes, er ukendt.
Ud for Hirtshals er udledningen af miljøfremmede stoffer er et problem på visse strækninger i områder længere væk fra kysten.
Her er koncentrationerne er på et niveau, hvor der er risiko for negative effekter på områdets dyre­ og planteliv.
Der er ikke analyseret for organiske miljøfremmede stoffer tæt ved kysten, men det er rimeligt at antage, at koncentrationerne
af miljøfarlige stoffer er højere tæt på land end ude i åbent vand. Når grænseværdierne er overskredet på åbent vand, er der
dermed stor risiko for, at de også giver anledning til problemer i områder tæt ved kysten.
Det forventede varmere klima som følge af klimaændringer vil give større mængder af næringsstoffer i Skagerrak ved
ændringer i bl.a. nedbørsforhold og derved afledte ændringer i afstrømning og udvaskning af næringsstoffer.
Der er udpeget 3 marine Natura 2000 områder på Kyststrækningen i Hjørring Kommune: Lønstrup Rødgrund, Knudegrund og
Skagens Gren og Skagerrak. Alle 3 områder er med udpegningen omfattet af Habitatdirektivet. De generelle
bevaringsmålsætninger, som følger af direktivet, betyder, at gunstig bevaringsstatus for de arter og naturtyper, områderne er
udpeget for at beskytte, skal sikres og genoprettes.
Se mere om: Internationale naturbeskyttelsesområder (natur)
Kystvandene i Hjørring Kommune opfylder ikke de statslige vandplaners miljømål om god økologisk tilstand og god kemisk
tilstand. God økologisk kvalitet betyder, at vandkvaliteten kun er svagt ændret af menneskelig aktivitet og kun afviger lidt fra,
hvad der normalt gælder under uberørte forhold. Ifølge vandrammedirektivet skal miljømålet være opnået senest med
udgangen af 2015. I vandplanerne er der opstillede en række bindende retningslinjer, der skal overholdes ved
myndighedsbehandling af sager, for at opnå miljømålet.
Hjørring Kommune har 52 km kyststrækning med nogle af landets bedste og mest udsøgte badestrande. Rent badevand er en
særdeles værdifuld naturressource. Badevandet langs Kommunens kyster opfylder, med undtagelse af udløbene ved Uggerby
Å og Liver Å, både de nationale og internationale vandkvalitetskrav.
Retningslinjer
19.2 Badevand
Kystvandene langs kommunens kyststrækning udlægges som badevand, dog undtages strækninger ved udløbene fra Liver Å
og Uggerby Å samt ved Hirtshals Havn.
Redegørelse
Kommunen har nogle af landets allerbedste og mest udsøgte badestrande, og rent badevand er en særdeles værdifuld
naturressource. Badevandet langs kommunens kyster opfylder ­ med få hundrede meters undtagelse såvel de nationale som
de internationale vandkvalitetskrav. Derfor har Byrådet udlagt havet langs kommunens kyst til badevand.
Der arbejdes for at reducere udledninger og indretninger, som giver anledning til forringet badevandskvalitet. Der vil være
specielt fokus på at registrere og reducere forhold, som giver anledning til bakteriologisk forurening ved de to store åers
udløb, Liver Å og Uggerby Å. 101 / 194 Kildeopsporinger har indikeret, at den bakteriologiske belastning, der er ved Uggerby Å og Liver Ås udløb, stammer fra
mennesker og drøvtyggere. Dette betyder, at der skal være særligt fokus på udledninger fra overfaldsbygværker, renseanlæg,
regnvandsudledninger (herunder fejlkoblinger) og direkte udledninger fra beboelser i det åbne land. Endvidere skal der gøres
en ekstra indsats for at forhindre kreaturers adgang til vandløbene.
19.3 Havbrug ­ fiske­ og muslingeopdræt
Anlæg til fiske­ og muslingeopdræt skal placeres under hensyntagen til Natura 2000­områder, miljømæssige, rekreative,
landskabelige, sejlads og øvrige interesser i området.
Redegørelse
Ved lokalisering af havbrug skal der tages udgangspunkt i kortbilaget til Fødevareministeriets "Havbrugsrapport". Det er
Fødevareministeriet, der meddeler tilladelse til placering af opdrætsanlæg efter høring af berørte kommuner, andre
myndigheder samt berørte foreninger. Byrådet vil i sin høringsvurdering lægge vægt på de miljømæssige, landskabelige og
rekreative interesser samt hensynet til øvrige interesser i området. Etablering af havbrug er VVM­pligtige og forudsætter udarbejdelse af VVM­redegørelse.
Kort
Vis stort kort
Zoom til kommune
Kort
Satellit
Husmoderstranden ved Hirtshals
102 / 194 Vandløb og søer
Vandløb, søer og vådområder er væsentlige elementer i landskabet og naturen og bidrager til oplevelser og rekreative
aktiviteter.
Vandløb og søer er levested for et rigt dyre­ og planteliv, samtidig med at de virker som økologiske forbindelser mellem de
forskellige naturtyper i kommunen.
Forvaltning af af vandløb, søer og vådområder skal ske i overensstemmelse med retningslinjerne i de statslige vandplaner.
Kommuneplanen indeholder derfor kun retningslinjer for anvendelse af vandløb og søer.
Tilbage til forsiden
Arkitekturguiden.pdf
(8.2 MB)
Se alle temakort
Mål
At skabe god økologisk tilstand i alt overfladevand.
At vandløb og søer skal fungere som levested for et alsidigt dyre­ og planteliv.
At anvende vandløb og søer som en rekreative ressource til glæde for kommunens borgere og turister.
At alle større vandløb kan anvendes som fiskevand.
At vedligeholdelse af vandløbene sker på en natur­ og miljømæssig forsvarlig måde, samtidig med at det tilstræbes, at
vandløbene kan anvendes til afledning af vand.
At natur­ og miljømæssige interesser vægtes over vandafledning
At opfylde kvalitetsmålene i de statslige vandplaner blandt andet ved etablering af vådområder inden for udpegede
lavbundsarealer, således at der vil ske en reduktion af kvælstof­ og fosforudledningen til vandmiljøet.
Strategi
Ifølge Vandrammedirektivet og vandplanerne skal alt overfladevand, det vil sige vandløb, søer og kystnære vandområder,
senest i 2015 have opnået god økologisk tilstand. God økologisk tilstand betyder, at tilstanden kun afviger lidt fra, hvad der er
normalt gælder for denne type vandløb, søer eller kystnære vandområder uden påvirkning fra mennesker.
For at opnå målsætningen arbejdes der for at gennemføre de udpegede indsatser i vandplanerne. Hjørring Kommune har i
første plan periode (2010­2015) en betydelig indsats, der omfatter:
167 km vandløb, hvor der skal foretages ændret vedligehold
55 km vandløb, hvor der skal ske restaurering
12 km vandløb, hvor der skal genåbnes rørlagte strækninger
209 faunaspærringer, der skal fjernes
Her udover skal der ske en indsats i forhold til spildevand i det åbne land.
Vandløb, søer og kystvande skal beskyttes mod belastning af næringsstoffer. Som led heri skal der inden for udpegede
lavbundsområder etableres våde enge mv., så der herigennem genskabes værdifulde naturområder som eng, mose, søer og
andre vådområder, der tillige reducerer udledningen af næringsstoffer til vandmiljøet.
Hjørring Kommune vil prioritere overvågningen af vandløb og søer med henblik på at kunne iværksætte projekter, der på et
solidt grundlag kan føre til målopfyldelse i 2015 i forhold til de statslige vandplaner.
Baggrund
Vandløb
Vandrammedirektivet og de statslige vandplaner understreger betydningen af vandløbenes fysiske variation. I direktivets
definition af god økologisk tilstand, som er det generelle mål for vandområderne, hedder det, at de biologiske
kvalitetselementer kun må afvige lidt fra det, der normalt gælder under uberørte forhold, og kun udviser svage ændringer som
følge af menneskelige aktivitet. Ud fra et økologisk synspunkt fungerer vandløbssystemet som helhed, og vandløbet må ses i
samspil med dets omgivelser.
I Hjørring Kommune forventes ­ med baggrund i kommunes store vandløbsundersøgelse ­ kun omkring 40 % af Kommunens
vandløb at kunne opfylde målsætningen om god økologisk tilstand i 2015, hvis ikke vandløbenes fysiske tilstand forbedres.
God økologisk tilstand er opfyldt i store dele af Liver Å systemet, mens hovedparten af Uggerby Å systemet ikke kan opfylde
kravet om god økologisk tilstand senest i 2015.
I mange vandløb er de fysiske forhold utilfredsstillende som følge af hård vedligeholdelse og reguleringer. Herudover hindrer
spærringer målopfyldelse, da de hindrer den fri passage af fisk og en række vandløbsdyr. Der er således ikke tilstrækkelige
forudsætninger for et alsidigt dyre­ og planteliv i disse vandløb.
Vandkvaliteten forringes i nogle vandløb stadig på grund af udledninger af spildevand fra byer, afløb fra dambrug og
afstrømning fra landbrugsjord. Der er således et fortsat behov for forbedringer.
Herudover er eksempler på egentlig forurening af vandløb med miljøfremmede stoffer, herunder sprøjtemidler. Der er påvist
rester af sprøjtemidler i kilder og vandløb. Sammenhæng mellem disse forekomster og vandområdernes dyre­ og planteliv er
imidlertid dårligt belyst.
Søer
I Hjørring Kommune er 3 søer omfattet af de statslige vandplaner: Vandplasken er udpeget som naturvidenskabeligt
interesseområde, mens Nørlev Sø og Guldager Sø er udpeget som søer med stor naturværdi, som rummer et naturligt dyre­ og
planteliv.
Ingen af søerne opfylder målsætningen om god økologisk kvalitet i 2015, da de alle er påvirkede af næringsstoffer
(eutrofiering).
En stor del af næringsstof tilførselen kommer fra landbrug, spildevandsudløb eller regnvandsbetinget udløb. Høje
koncentrationer af næringsstoffer især fosfor og kvælstof i søvandet forårsager stor algevækst og medfølgende ringe
vandkvalitet.
Boller Sø er Hjørring Kommunes største sø og et vigtigt rekreativt område for borgerne i Tårs og omegn. Boller Sø er dannet
ved opstemning af Boller Møllebæk. Opstemningen, der danner søen, skal ifølge vandplanerne fjernes senest i 2021, da den er
en spærring for vandløbets dyr­ og planteliv. Fjernelse af spærringen betyder sandsynligvis, at Boller Sø vil forsvinde.
Tversted Søerne, der er en af kommunens størst rekreative områder, er ligesom Boller Sø dannet ved opstemning af et
vandløb. Spærringen ved Tversted Søerne skal ifølge vandplanerne fjernes senest 2021. Fjernelse af spærringen betyder
sandsynligvis, at Tversted Søerne vil forsvinde
Beskrivelse
Ifølge Vandrammedirektivet og vandplanerne skal alt overfladevand, det vil sige vandløb, søer og kystnære vandområder,
senest i 2015 have opnået god økologisk tilstand. God økologisk tilstand betyder, at tilstanden kun afviger lidt fra, hvad der er
normalt gælder for denne type vandløb, søer eller kystnære vandområder uden påvirkning fra mennesker.
I Hjørring Kommune har omkring 2.000 km offentlige og private vandløb, hvor af omkring 725 km er omfattet af vandplanerne,
og 930 km er beskyttede efter § 3 i Naturbeskyttelsesloven. De dominerede vandløbssystemer er Liver Å og Uggerby Å, der
dækker omkring 75 % af kommunens afstrømningsareal.
103 / 194 I 2007 og 2008 gennemførte Hjørring Kommune en undersøgelse af 775 km vandløb med henblik på at beskrive den
nuværende fysiske tilstand og potentialet for at opnå god økologisk tilstand senest i 2015. Undersøgelsen viste, at 60 % af de
undersøgte vandløbsstrækninger ikke har god økologisk tilstand.
I Hjørring Kommune er der 2.700 søer større end 100 m², som er beskyttet efter § 3 i naturbeskyttelsesloven.
Søer, der er omfattet af de statslige Vandplaner, er målsatte søer, søer større end 5 ha samt søer indenfor Natura 2000
områder. Hjørring Kommune har tre målsatte søer: Vandplasken, Nørlev Sø og Guldager Sø.
Hjørring Kommune har ingen søer over 5 ha, da den største sø ­ Boller Sø er omkring 4,8 ha.
Retningslinjer
19.1 Anvendelse af vandløb og søer
Søer og vandløb kan anvendes til fritidsfiskeri efter gældende regler for adgang med fisketegn. Det er tilladt at sejle med småfartøjer uden motor i vandløb. På Uggerby Å er registreringsnummer påkrævet.
Redegørelse
Fritidsfiskeri i vandløb og søer forudsætter gyldigt statsligt fisketegn og tilladelse/fiskekort fra lodsejer eller lystfiskerforening.
Generelt er det tilladt at sejle med småfartøjer uden motor som robåde, kajakker og kanoer på vandløbene i Hjørring
Kommune.
For Uggerby Å gælder der særlige regler, idet sejladsen her er begrænset. Isætning og optagning af fartøjer udenfor anviste
landingssteder kræver bredejerens tilladelse. På Uggerby Å skal fartøjet have et synligt registreringsnummer fastgjort på
forstavnen. Registreringen er begrænset til en særlig personkreds som bredejer og friluftsorganisationer mv. fra Hjørring
Kommune. Gæstesejlere, som medbringer eget fartøj, kan dog mod depositum og gebyr købe et gæstekort på turistbureauet i
Sindal. Gæstekortet påhæftes båden og giver adgang til sejlads i eget fartøj i en nærmere aftalt periode.
Kort
Vis stort kort
Zoom til kommune
Kort
Satellit
104 / 194 105 / 194 Natur
Hjørring Kommune har en varieret og særpræget natur. Naturen er meget forskellig sammensat med store og stejle klinter,
flotte ådale med snoede åer og afgræssede overdrev.
Der findes fantastiske naturområder i kommunen, men desværre er mange af dem under pres. Danmark har sammen med de
øvrige EU­lande fastsat et mål om at stoppe tilbagegangen i naturens biologiske mangfoldighed. I Hjørring Kommune skal
naturen bevares, beskyttes, genoprettes og udvikles som en ressource.
Tilbage til forsiden
Arkitekturguiden.pdf
(8.2 MB)
Mål
Se alle temakort
At stoppe tilbagegangen i naturens biologiske mangfoldighed.
At skabe et naturnetværk af økologiske forbindelser.
At danne grundlag for bæredygtigt friluftsliv og turisme med naturen som udgangspunkt.
At lave naturformidling for kommunens borgere og turister.
At forbedre den bynære natur og byernes grønne kiler.
At lave en naturpolitik.
Strategi
Der skal udarbejdes en naturpolitik for Hjørring Kommune, som samler visioner, mål og strategier for naturen. Naturpolitikken
skal konkretisere, hvor og hvordan strategierne tages i anvendelse for at nå de enkelte mål, og den skal synliggøre, at
naturen som en ressource og et værdifuldt aktiv tiltrækker fastboende og turister.
Den biologiske mangfoldighed sikres først og fremmes ved at passe på naturen, som den er. Det er derfor vigtigt at opnå
viden om de enkelte naturområder og arter. I Hjørring Kommune skal det bl.a. ske ved en naturkvalitetsplanlægning, hvor
naturområderne løbende bliver undersøgt, og der findes en naturtilstand baseret på de plantearter, der findes på arealet.
Derefter laves der en målsætning for hvert enkelt område ud fra tilstanden og potentialet. Metoden til indsamling af data i
naturplanlægningssystemet bygger på et nationalt system, der sikrer en ensartet indsamling af information.
Naturkvalitetsplanen er et vigtigt redskab i forhold til at sammentænke varetagelsen af natur med andre emner i den
kommunale planlægning, samtidig med at borgerne får bedre viden om, hvor naturværdierne findes.
Viden om naturen er grundlaget for naturpleje af de arealer, der rummer de mest sårbare arter, eller som er i størst fare for at
forringes. En af de største trusler mod den biologiske mangfoldighed er tilgroning og tilføring af næringsstoffer til enge, heder
og overdrev. Her er det nødvendigt at rydde opvækst eller iværksætte græsning, for at sikre at arealerne er lysåbne. Visse
invasive arter såsom bjørneklo og rynket rose er ekstra vigtige at fjerne.
Når den biologiske mangfoldighed er sikret i de enkelte områder, er det vigtigt at kæde disse områder sammen i et
naturnetvæk af økologiske forbindelser. Mange naturarealer i kommunen er små og isolerede. Det betyder, at bestandene af
dyr og planter er små og har større risiko for at forsvinde, samtidig med at der ikke kan indvandre nye bestande fra andre
områder. Derfor skal der sikres spredningskorridorer i form af læhegn, diger, grøftekanter og bræmmer. I nogle tilfælde skal
der arbejdes for at lave ny natur i mellem isolerede eksisterende naturområder.
Der vil ske formidling gennem naturvejledning, foldere, hjemmeside og andre digitale platforme. Det skal være let for borgere
og turister at finde oplysninger om naturoplevelser i alle kommunens bedste naturområder.
Mange undersøgelser har vist, at den bynære natur bliver mest brugt og har størst sundhedsmæssig betydning. Den bynære
natur og de grønne kiler skal styrkes i såvel temaplanlægning som lokalplanlægning, og at der laves formidling og skabes nye
eller bedre stier, så alle let kan komme rundt i de bynære naturområder.
Baggrund
Selvom der findes enestående naturområder i Hjørring Kommune, er mange af dem i forringelse. Naturtyper og arter er gået
tilbage og forsvundet fra mange steder. Det skyldes i overvejende grad menneskelig påvirkning, hvor eksempelvis naturtyper
som enge og overdrev er skabt ved landbrugsdrift. Natur, der bliver ødelagt ved f.eks. opdyrkning, vil først have samme
kvalitet efter mange år, og isolerede arealer vil måske aldrig opnå samme kvalitet.
En af udfordringerne er, at landbrugets strukturudvikling fører til stadigt større bedrifter og specialisering, hvor det ikke
længere er rentabelt for landbruget at opretholde den driftsform, som har frembragt og opretholdt naturindholdet. Dermed er
det nødvendigt at iværksætte naturpleje for at bevare de kulturbetingede naturområder.
Denne strukturudvikling medfører endvidere, at gamle markveje og ­skel, hegn og grøfter bliver overflødige og sløjfes. Det
medfører både en forringelse af naturen, men også af borgernes adgangsmuligheder til at opleve naturen.
Landbrugets næringsstofpåvirkning og dræning har konsekvenser for naturen. For mange næringsstoffer er især et problem for
de mange overdrev og heder, som netop er karakteriseret ved at være næringsfattige, og som udgør en vigtig del af naturen i
Hjørring Kommune. Dræning af ådalene, kombineret med for mange næringsstoffer, medfører tilgroning. Denne effekt
forstærkes, fordi græsning med kreaturer er ophørt mange steder. Derved forsvinder blandt andet orkideerne, fordi de kræver
lav vegetation og i stedet erstattes af brændenælder og tagrør.
Infrastruktur og byudvikling medvirker ligeledes til at forringe naturen - dels ved opsplitning af arters levesteder og dels som
barriere for arters spredning. Nye infrastrukturanlæg søges derfor indpasset i landskab og natur, og der etableres
faunapassager mv. for at mindske påvirkningen. Ny byudviklingsområder udlægges i tilknytning til eksisterende by og så vidt
muligt i områder uden særlige beskyttelsesinteresser.
Den fortsatte forringelse af naturen nødvendiggør tiltag, der kan modvirke den uheldige udvikling, bl.a. er det nødvendigt at
tilvejebringe øget viden om den præcise tilstand af naturområderne, og hvor de bevaringsværdige samt truede arter findes.
Allerede nu kan der dog iværksættes tiltag til at forbedre naturen ved at sikre flere økologiske forbindelser, forbedre
naturplejen og øge naturformidlingen.
Beskrivelse
Naturen i Hjørring Kommune er et resultat af landskabsprocesser og menneskelig påvirkning. Processerne har blandt andet
resulteret i de imponerende klinter, hvoraf Lønstrup Klint (Rubjerg Knude) er af international betydning. Ligeledes fortæller de
gamle strandvolde i rimme­dobbe­systemet en historie om, hvordan Skagens Odde og moserne mod øst er skabt.
Den menneskelige påvirkning af naturen har betydet, at Hjørring Kommune er i besiddelse af værdifulde overdrev, som er
opstået ved århundredes afgræsning. Det drejer sig især om området ved Bjergby. Endvidere medførte menneskelig fjernelse
af træer og buske den store sandflugtskatastrofe fra år 1500 til år 1800, fordi sandet uhindret kunne blæse ind i landet.
Derved er fremkommet de imponerende og meget bevaringsværdige Skallerup Indlandsklitter, som er de største
sammenhængende af sin slags i Danmark.
Løvskov er ikke fremherskende i kommunen, men omkring Tolne Skov, Baggesvogn og Slotved Skov findes de sidste rester af
den tidligere så udbredte Vendsysselbøg. Det er vigtigt at kæde disse isolerede skove sammen for at sikre dyre­ og planteliv.
Naturtyper som søer, heder, moser, enge og overdrev udgør kernen i Hjørring Kommunes natur og består af flere tusinde
områder. Nogle af dem indgår i større naturområder men mange, eksempelvis enge og søer, ligger isoleret i landbrugslandet
men udgør vigtige spredningsforbindelser. Det er derfor af væsentlig betydning at bevare og forbedre naturindholdet i disse
områder.
Nogle af områderne, blandt andet Kærsgård Strand, Vandplasken og Liver Å, Tolne Bakker samt Tislum Møllebæk, har en
naturkvalitet, som gør dem enestående ikke bare på nationalt niveau men selv på internationalt niveau, da de er udpeget til
Natura 2000­områder. Det giver kommunen et helt særligt ansvar og forpligtigelse for at bevare denne kvalitet.
Omkring og i byerne findes de bynære naturområder og grønne kiler, som ikke bare er vigtige for naturen men også er vigtige
106 / 194 rekreative områder i dagligdagen. I takt med blandt andet byudvikling kan disse områder blive truet, men det er vigtigt både
for naturen og borgerne at opretholde og styrke disse områder.
Kommunens unikke naturområder har naturligvis også nogle helt specielle dyr og planter tilknyttet, som Hjørring Kommune har
et særligt ansvar for at bevare. Det drejer som om blandt andet orkideerne Hvid Sækspore, Mygblomst og Vendsyssel­gøgeurt,
Løgfrø, Rød Glente, sommerfuglen Sortbrun Blåfugl (findes i Danmark kun i Hjørring og Frederikshavn Kommune), men også for
arter som er relativt almindelige i vores kommune men som er sjældne andre steder i landet ­ f.eks. Nikkende kobjælde,
Rødrygget tornskade og Markfirben.
Særligt værdifulde naturområder i Hjørring Kommune
Ådalene:
På grund af landhævningen har flere af åerne i Hjørring Kommune skåret sig ned i det ellers plane landskab. Disse stejle
skråninger ned mod åerne har aldrig været opdyrket og rummer i dag mange sjældne planter. Andre steder er ådalene
bredere med større engarealer.
Lokaliteter:
Uggerby å, Tversted å og Skeen Møllebæk, den nedre del af Liver å, Ilbro enge, Varbro å og Tislum Møllebæk.
Indlandsklitterne:
Disse landskaber blev skabt under sandflugtskatastrofen fra år 1500 til år 1800. Klitterne er i dag dækket af en speciel
overdrevsvegetation, der er knyttet til de lysåbne og næringsfattige indlandsklitter. Hjørring Kommune har de største
sammenhængende områder med indlandsklitter i Danmark.
Lokaliteter:
Skallerup Indlandsklitter, Rubjerg Knude området.
Løvskovene:
I det kuperede landskab mellem Bjergby og Sindal og mellem Mosbjerg og Tolne, findes der en værdifuld mosaik af gamle
løvskove, overdrev og marker. Løvskovene består flere steder af den oprindelige stamme af nordjyske bøge.
Lokaliteter:
Slotved skov, Baggesvogn skov, Eskjær skov og Tolne skov.
Kysterne:
Hjørring Kommune rummer flere typer kyster. Der er de imponerende klinter, de foranderlige å­udløb, de brede strande med
vegetation, klitterne og klithederne inde i land.
Lokaliteter:
Lønstrup Klint (Rubjerg Knude), Hirtshals Klint, Kjærsgård Strand, Åslyngen, Kjul Strand og Uggerby Strand.
Moserne:
Nordøst for Mosbjerg og Tolne, ligger der et enestående område bestående af gamle strandvolde med moseområder imellem,
som rummer mange sjældne planter og dyr.
Lokaliteter:
Tversted rimmer, Måstrup Mose, Bolle hede, Tolshave Mose.
Overdrevene:
I morænebakkerne omkring Bjergby og sydøst for Hørmested ligger nogle af de mest værdifulde overdrev i Danmark. Her
vokser flere hundrede plantearter og flere meget sjældne svampearter.
Lokaliteter:
Brudehøj, Præstegårdsbakkerne, Bjørnehøj, Tislum.
Oversigt: Beskyttede naturtyper
I Hjørring Kommune er der ca. 10.000 beskyttede arealer fordelt på naturtyperne hede, overdrev, ferske enge, moser og søer.
Fordelingen på de forskellige naturtyper er som den fremgår af nedenstående tabel. Hertil kommer en strækning på ca. 930
km beskyttede vandløb.
Naturtype Antal arealer (ca.) Samlet areal i ha (ca.)
Hede
600
1.900
Overdrev
1.900
3.100
Fersk eng
3.000
3.900
Mose
1.800
1.600
Sø
2.700
300
Samlet
10.000
10.800
Retningslinjer
14.1 Internationale naturbeskyttelsesområder (Natura 2000 områder)
Der må ikke inden for internationale naturbeskyttelsesområder (Natura 2000 områder) jf. kortet træffes dispositioner, der
strider imod de fastsatte hensigter og bestemmelser.
Der er forbud mod planlægning af bestemte aktiviteter indenfor Natura 2000 områder.
Der kan ikke vedtages planer eller besluttes projekter, der vil have en negativ påvirkning af de arter og naturtyper som
Natura 2000 områderne er udpeget for at beskytte. Det gælder både planer og projekter i og udenfor Natura 2000
områderne.
Uanset ovennævnte kan der dog planlægges for foranstaltninger, som vil medføre forbedringer af naturforholdene i
områderne.
I Natura 2000 områder skal ændrede aktiviteter anmeldes til kommunen.
Redegørelse
Formålet med udpegningen er at sikre den biologiske mangfoldighed i EU ved at fokusere på habitatnaturtyper (eksempelvis
rigkær, kalkoverdrev) og truede dyre­ og plantearter (eksempelvis odder, bæklampret og orkideen mygblomst).
For hvert område er der lavet et udpegningsgrundlag, som området er udpeget for at bevare. Eksempelvis er Uggerby
Klitplantage og Uggerby Å's udløb udpeget for at bevare blandt andet odder og naturtyperne 'Grå/grønne klit' og 'Fugtige
klitlavning'. Mens habitatområdet Rubjerg Knude og Lønstrup Klint er udpeget for at bevare 'Klinter eller klipper ved kysten'
samt 'Kystklitter med havtorn'.
For at kunne opretholde eller genoprette en god økologisk tilstand af naturtyper samt af vilde dyre­ og plantearter skal
Kommunen gennem sin planlægning og administration sikre de internationale naturbeskyttelsesområder mod forurening,
forringelser og forstyrrelser. Det gælder også for internationale naturbeskyttelsesområder, der er beliggende uden for
kommunegrænsen. Det betyder, at der for planer eller projekter ­ uanset om de er beliggende inden for eller uden for de
internationale naturbeskyttelsesområder ­ skal udarbejdes en konsekvensvurdering, hvis det ikke kan udelukkes, at der kan
107 / 194 være en væsentlig påvirkning af arter og naturtyper.
Hjørring Kommune har udarbejdet handleplaner for, hvordan Natura 2000­planerne vil blive realiseret i de enkelte Natura
2000 områder i kommunen. Den gør det muligt at få et klart billede af den fremtidige indsats for at beskytte eller genoprette
naturtyper og levesteder for plante- og dyrearter.
14.2 Beskyttede og fredede områder
Indenfor arealer omfattet af naturbeskyttelseslovens generelle beskyttelsesbestemmelser eller af fredning skal beskyttelsen
af natur, landskab, geologi og de kulturhistoriske interesser respekteres.
Principperne i kommunens naturplanlægningssystem anvendes til fastlæggelse af arealernes naturkvalitet. Gennem
planlægning og administration skal sikres, at arealerne opnår målsætningen.
På fredede arealer og på kommunalt ejede beskyttede naturarealer skal der foretages naturpleje.
Redegørelse
Naturbeskyttelseslovens bestemmelser om beskyttede naturtyper, fredninger og bygge­ og beskyttelseslinjer er væsentlige
forudsætninger for administration og planlægning i kommunen. Bestemmelserne i loven er forbudsbestemmelser, hvor der kun
i særlige tilfælde kan dispenseres.
De beskyttede naturtyper i Hjørring Kommune omfatter heder, overdrev, ferske enge, moser og lignende, søer og vandløb.
Også ret små naturområder er beskyttet. For naturtyperne heder, overdrev, ferske enge, moser samt søer er der tale om en vejledende registrering foretaget i 1995.
Arealerne kan derfor være ændret siden, da nogle områder kan have udviklet sig, så de nu opfylder betingelserne for
beskyttelse (naturindhold og størrelse), eller de kan omvendt have mistet de kvaliteter, der førte til registreringen.
Beskyttelsen betyder, at arealerne ikke må opdyrkes, tilplantes, omlægges mv. Desuden må der ikke foretages
terrænreguleringer. Hjørring Kommune skal altid kontaktes, hvis man planlægger indgreb på beskyttede arealer. De beskyttede vandløb er specifikt udpegede, og registreringen er her ikke kun vejledende. Beskyttelseslinjer har til formål at sikre særlige landskabelige, kulturhistoriske og naturmæssige værdier. Bygge­ og
beskyttelseslinjer findes langs strande, søer og åer og omkring skove, fortidsminder og kirker. Desuden findes
klitfredningslinjen i dele af kystområderne.
Fredninger er af central betydning, hvor man én gang for alle ønsker at sikre et område. Det gælder især, hvor landskabelige,
geologiske, biologiske, kulturhistoriske og rekreative værdier skal sikres. Bestemmelserne i de gældende fredninger skal
respekteres.
Ved administration af naturbeskyttelsesloven lægges der vægt på at tage et samlet hensyn, så naturforholdene ikke forringes,
men søges forbedret.
Kommunen vil arbejde for at der gennem naturplejen skabes synlige forbedringer for natur­ og landskab på de fredede
områder. Der lægges særlig vægt på de lysåbne naturtyper og arealer med rekreativ værdi.
14.3 Særligt værdifulde naturområder
I de særligt værdifulde naturområder, som er udpeget på kortet, må der ikke ske arealanvendelser eller etableres byggerier
og tekniske anlæg, der forringer naturværdierne. Områderne skal friholdes for byudvikling, og hvis der tillades råstofindvinding,
skal indvindingsområderne retableres som natur efter endt brug. Efter kommunens vurdering kan der etableres mindre anlæg såsom stier og shelters til brug for friluftsliv og turisme. I de særligt værdifulde naturområder skal kommunen arbejde for at forbedre naturtilstanden, beskytte eksisterende natur,
fremme udviklingen af ny natur og skabe sammenhæng mellem de enkelte eksisterende naturområder.
Redegørelse
De særligt værdifulde naturområder er af stor betydning for turisme, bosætning, biodiversitet, forskning, undervisning,
oplevelser og friluftsliv. Områderne rummer kommunens vigtigste naturområder af international og national betydning og
kæder dem sammen i et naturnetværk. Dele af de særligt værdifulde naturområder har særlig national og international
betydning som levesteder for dyr og planter, og alle fredede områder, natura 2000 områder og store dele af de arealer, der er
beskyttet efter naturbeskyttelsesloven § 3, ligger i de særligt værdifulde naturområder. I mellem de beskyttede naturområder
ligger der en mosaik dyrkede arealer, beboelse og små naturområder så som hegn, krat, grøftekanter, der ikke er beskyttede.
Afgørelser om arealanvendelse der forringer naturværdierne i de særligt værdifulde naturområder, vil derfor medføre tab af
væsentlige og oftest uerstattelige værdier. Danmark er forpligtet af EU's målsætning til at standse tilbagegangen i den
biologiske mangfoldighed. En af de største trusler mod biodiversiteten er tilførsel af næringsstoffer, men også fragmenteringen
af naturområder er en trussel mod opretholdelsen af stabile bestande. For at opretholde et alsidigt dyre­ og planteliv er det af
afgørende betydning, at der findes større sammenhængende områder. Kommunen kan planlægge for en rekreativ anvendelse af de særligt værdifulde naturområder ved at give mulighed for
etablering af f.eks. primitive overnatningsanlæg, stier og andre mindre anlæg, uden at den fortsatte eksistens og egenart af
disse værdier trues.
Når der laves planlægning eller gives tilladelser i de særligt værdifulde naturområder er det vigtigt at være opmærksom på
både de forhold, som kan fremme naturværdierne, og de forhold, som kan forringe naturværdier. Eksempler på tiltag, der kan fremme naturværdier i forbindelse med tilladelser og planer:
​ Beplantninger med hjemmehørende træer og buske (eg, røn, birk, el, hvidtjørn, fuglekirsebær)
​ Ved anlæg af volde, rabatter, skrænter m.m. skal det mest næringsfattige materiale fra stedet bruges som afslutning. Dette
giver det mindste vedligehold og fremmer artsrige plantesamfund.
​ Bevar eller lav nye småbiotoper f.eks. stendynger, småenge, skrænter med blottet sand, krat, gamle træer og vandhuller, der
kan fungere som levesteder for bl.a. internationalt beskyttede arter såsom flagermus, markfirben og padder.
​ Ingen gødskning. Gødskning er direkte eller indirekte skyld i tilbagegangen for en meget stor del af de truede plante­ og
dyrearter.
​ Ingen sprøjtning med pesticider. Dette er altid vigtigt i forhold til naturværdierne, men er også vigtigt ift.
grundvandsbeskyttelse. Der er indgået aftale om at der ikke må sprøjtes på kommunale arealer (se retningslinje om
forvaltning af kommunale arealer).
108 / 194 ​ Naturpleje i form af slåning eller græssende dyr, der sikrer, at arealer forbliver lysåbne, eller høslet, hvor den slåede
vegetation fjernes og derved reducerer næringsstofferne i jorden. Eksempler på tekniske anlæg eller arealanvendelser, der kan forringe naturværdier:
​ Støjende anlæg (motorbaner, skydebaner, lufthavne, veje, forlystelsesparker, koncertpladser, vindmøller).
​ Anlæg der giver markant øget færdsel i naturen (større ferie­ og fritidsanlæg, stier med megen trafik, forhindringsbaner i
skove, mountainbikeruter, hundeskove)
​ Anlæg der har miljømæssige påvirkninger især ved udledning af næringsstoffer (biogasanlæg, gyllebeholdere),
​ Anlæg der direkte kan skade især fugleliv (højspændingsledninger, vindmøller)
​ Anlæg der danner barrierer for spredningen af dyr og planter (se retningslinje om økologiske forbindelser)
​ Tilplantning eller tilgroning der forringer levevilkårene for lyskrævende planter og dyr.
14.4 Værdifulde naturområder
De værdifulde naturområder, som er udpeget på kortet, skal så vidt muligt friholdes for byudvikling, eller byudviklingen skal
tilpasses naturen. Hvis der tillades råstofindvinding, skal indvindingsområderne retableres som natur efter endt brug. Tekniske
anlæg, der forringer naturværdierne, skal undgås eller tilpasses så forringelsen minimeres. I de værdifulde naturområder skal naturinteresserne varetages i balance med de øvrige interesser i det åbne land. Kommunen
skal arbejde for at forbedre naturtilstanden og udviklingen af ny natur og skabe sammenhæng mellem de enkelte
eksisterende naturområder.
Redegørelse
Naturinteresserne knytter sig til flere forskellige naturtyper, der ofte ligger som fragmenter i landbrugsområderne. De
værdifulde naturområder kan dog også være kulturlandskaber og bynær natur. Interesserne varetages så vidt muligt ud fra
princippet om flersidig anvendelse.
De værdifulde naturområder rummer i dag en tæt mosaik af naturtyper og småbiotoper af varierende karakter. En indsats for
at sikre denne mosaik er påkrævet set i forhold til udviklingen inden for jordbruget.
Udpegningen af de værdifulde naturområder bidrager også til bevaring af kulturhistoriske træk, der viser menneskenes
påvirkning af naturen gennem tiden.
De værdifulde naturområder rummer mulighed for en øget anvendelse til friluftsliv og rekreative aktiviteter. Dele af de
værdifulde naturområder er udpeget på grund af deres indhold og beliggenhed i forhold til bysamfund og sommerhusområder.
Det er hensigten at arbejde for at forbedre borgernes rekreative muligheder således at eventuelle anlæg udformes og
gennemføres, så de tager størst muligt hensyn både til natur og landbrug.
De værdifulde naturområder danner et naturnetværk sammen med områderne med særlige værdifuld natur og områderne med
økologiske forbindelser.
14.5 Potentielle naturområder
For hvert enkelt af de potentielle naturområder, som er udpeget på kortet, skal kommunen fastlægge mål for hvilken
naturtype, der skal opnås i det pågældende område (se tabel). De potentielle naturområder skal friholdes for byudvikling. Der
må ikke etableres tekniske anlæg eller foregå råstofudnyttelse, som kan forhindre, at området opnår den naturtype, som er
fastlagt af kommunen.
Redegørelse
I de potentielle naturområder skal der enten skabes nye naturområder eller genskabes forsvundne naturområder. De
potentielle naturområder skal på længere sigt indgå i kommunens naturnetværk og omklassificeres til værdifulde og eller
særligt værdifulde naturområder efter vurdering fra kommunen. Ofte ligger disse områder i jordbrugsområder eller i
råstofudnyttelsesområder. Kommunen mål for de udpegede områder beskriver hvilken naturtype, der skal opnås, og hvilken strategi der skal bruges for
at skabe netop denne naturtype. Målene kan også beskrive, hvilke dyre­ og plantearter den pågældende naturtype kan
forbedre forholdene for. Områderne er ofte potentielle økologiske forbindelser, som indeholder de samme kvalitetsmål. Dræningen af Gårdbo sø og Ingstrup sø har fjernet de to største søer i Vendsyssel fra landkortet. En eventuel genskabelse af
disse søer vil føre til at mange forsvundne dyr og fugle vil geninvandre til området. Desuden vil det medføre store rekreative
muligheder og naturoplevelser, der kan bidrage til helårsturismen i områderne.
Et andet problem er at naturområderne i højere grad bliver isoleret i forhold til hinanden. Små isolerede naturområder er langt
mere sårbare over for forstyrrelser, og forsvundne arter kan ikke genindvandre. Flere potentielle naturområder vil derfor binde
små naturområder sammen og danne basis for eksisterende eller potentielle økologiske forbindelser.
Oversigt over potentielle naturområder og hvilken naturtype kommunen skal arbejde for
Lokalitet
Ønsket naturtype
Begrundelse
Gårdbo sø
Sø og eng
Før dræningen var det Vendsyssels største sø på 1400 ha. Genskabelsen af
søen vil tiltrække flere arter som vi er internationalt forpligtiget til at forbedre
levestederne for.
Ingstrup sø
Sø og eng
Teglhøj
Overdrev
Dette råstofområde kunne i efterbehandlingsfasen overgå til
overdrevsområde, der vil forbinde de isolerede overdrevsområder på begge
sider og så der bliver etableret en ny økologisk forbindelse.
Løvskov
Den økologiske forbindelse mellem skovene syd for Tårs bliver suppleret og
udbygget efter kvalitetsmålene.
Overdrev
Udvidelse af det eksisterende overdrevsområde.
Forudsætter samarbejde med Frederikshavn kommune.
Engang den næststørste sø i Vendsyssel. Genskabelsen vil øge den
biologiske mangfoldighed.
Forudsætter samarbejde med Jammerbugt og Brønderslev kommune.
(nordvest for Sindal)
Tegldalen
(sydøst for Tårs)
Hjørring Bjerge
109 / 194 Forøgede muligheder for friluftsliv og bynære naturoplevelser.
Område omkring
Skallerup
indlandsklitter
Overdrev
Udvidelse af overdrevsområdet i indlandsklitterne for at skabe en bufferzone
indtil de områder der er følsomme overfor næringsstoffer.
Gammel Sindal
Løvskov og eng
Udbygning og etablering af økologisk forbindelse mellem Slotved skov og
skovpartier mod Tolne skov.
14.6 Økologiske forbindelser og potentielle økologiske forbindelser
I de økologiske forbindelser, jf. kort, må der ikke ske byudvikling eller anlæg af veje og andre tekniske anlæg, der kan danne
barrierer for spredningen af dyr og planter. Ved etableringen af nye anlæg med barrierevirkning, skal virkningen reduceres
mest muligt ved hjælp af faunapassager eller projekttilpasninger.
Det skal sikres, at arealanvendelsen og tilstanden forbedrer levesteder og spredningsmuligheder for dyr og planter i de
økologiske forbindelser, og at tilstanden dermed lever op til kvalitetsmålene for de økologiske forbindelser (se kvalitetsmålene
i redegørelsen). I kvalitetsmålene kan man for hver enkelt forbindelse læse hvilken naturtype eller art, der skal tages hensyn til, og man kan
læse, om der er tale om en potentiel økologisk forbindelse, hvor der mangler spredningsmuligheder.
Redegørelse
De økologiske forbindelser skal sikre, at der er sammenhæng mellem eksisterende naturområder, og at der er muligheder for
vandring og spredning af arter af vilde dyr og planter, og de er en del af det samlede naturnetværk i kommunen. De
økologiske forbindelser fungerer således som bindeled mellem Natura 2000 områder, fredede områder og større arealer med
beskyttet natur, og derfor er der er udpeget store overordnede forbindelser mellem disse områder. De økologiske forbindelser kan bestå af mindre beskyttede naturområder, beskyttede diger eller fortidsminder, men det er lige
så tit ubeskyttede arealer såsom grøftekanter, læhegn, småskove, gamle træer og brakmarker der udgør
spredningsmulighederne. Hvis der ikke er natur eller optimale spredningsmuligheder, er der tale om en potentiel økologisk
forbindelse. Her skal kommunen arbejde for at lave ny natur og spredningsmuligheder efter kvalitetsmålene for den
pågældende økologiske forbindelse. Barrierer for planters og dyrs spredning kan være vidt forskellige. Planters spredning kan bremses af bebyggede eller dyrkede
arealer, mens tekniske anlæg som veje og jernbaner kan udgøre barrierer for mange dyr.
Hvor nye tekniske anlæg nødvendigvis må krydse en økologisk forbindelse skal barrierevirkningen være mindst mulig, f.eks.
ved etablering af effektive faunapassager. I visse tilfælde kan der også være behov for hegning af vejanlæg, så dyrene ledes
til de egnede passagemuligheder. Faunapassagerne skal tillade de vilde dyr at passere vejen i størst muligt omfang, både for
at undgå at de i stedet går over vejen og bliver dræbt, men også for at sikre at vejen ikke kommer til at opdele de vilde
bestande kunstigt. Små isolerede bestande bukker nemlig alt for let under.
For at de økologiske forbindelser har den tilsigtede effekt er der udarbejdet kvalitetsmål for hver enkelt forbindelse. De
økologiske forbindelser og de tilhørende kvalitetsmål kan ses nedenfor:
Kvalitetsmålene kan være baseret på en bestemt naturtype, der skal sammenbinde isolerede naturområder, men det kan
også være baseret på at skabe forbindelse til levesteder for bestemte arter, som f.eks. padder, sommerfugle eller sjældne
planter.
I forvaltningen af de økologiske forbindelser er det vigtigt at vurdere, om en påtænkt ændring i arealanvendelsen eller
tilstanden er forenelig med de naturtyper og arter, forbindelsen skal sikre. En ændring i form af f.eks. tilplantning kan være
gavnlig for en skovforbindelse, men er uønsket i forbindelse med lysåbne naturarealer som enge, heder og overdrev.
De udpegede økologiske forbindelser kan opdeles i overordnede typer alt efter hvilken naturtype der ønskes sammenkædet.
Der kan ofte være flere forskellige typer i et område f.eks. en mosaik af skove og overdrev eller rimme­doppesystemerne, der
består af både heder, overdrev og moser.
Kvalitetsmål for de økologiske forbindelser
Våde økologiske forbindelser:
​ Ønskede naturtyper: Vandløb, bredzoner, enge, moser, sumpe, søer.
​ Arter: vandflagermus, Trane, Sangsvane, Pibesvane, Hjejle, Rørhøg, Tinksmed , Mosehornugle, Isfugl, Spidssnudet frø,
Strandtudse, Løgfrø, Stor vandsalamander, Bæklampret , Havlampret, Hedepletvinge, Bred vandkalv Mygblomst
​ Trusler: Vandløbsspærringer, vej­ og jernbanedæmninger, opdyrkning, gødskning, næringsstoffer, sprøjtning, invasive arter
(især bjørneklo), tilgroning, dræning, vandløbsvedligeholdelse, energiafgrøder
​ Strategi: Faunapassager, genslyngninger, vådområder, nye vandhuller, bræmmer, græsning, høslet, rydning af træer og
buske, højere vandstand, retablering af højmose, søgenopretning.
Tørre økologiske forbindelser: ​ Ønskede naturtyper: Heder, overdrev, klitter, blottet sand, stendiger
​ Arter: Rød glente, Hedelærke, Rødrygget tornskade, Markfirben, Hedepletvinge, ​ Trusler: Tilgroning, næringsstoffer, fragmentering
​ Strategi: Afgræsning, konvertering af dyrket jord til overdrev eller evt. naturnære sommerhusområder,, blottelse af sand,
udlægning af stendynger, rydning af især rynket rose og nåletræer, sanddæmpningsstop, ingen tilplantning i
sommerhusområder, lysninger og lysåbne spredningskorridorer i klitplantager, brug næringsfattig jord eller sand omkring nye
anlæg.
Skov økologiske forbindelser: ​ Ønskede naturtyper: Løvskove, skovbryn, skræntskove og krat.
​ Arter: Hvepsevåge, Rød glente, Sortspætte, Natravn, Hedelærke, Dværgflagermus, Brunflagermus.
​ Trusler: Fældning, dræning, ikke hjemmehørende arter, forstyrrelser
​ Strategi: Lad døde træer blive stående/liggende, lysninger med høslet eller afgræsning, glidende overgange mellem skov og
åbent land, plant hjemmehørende træer og buske, fæld kun om efteråret (rugende fugle, flagermus).
14.7 Forvaltning af kommunale arealer
På kommunale arealer skal invasive arter bekæmpes. Der må ikke anvendes pesticider med undtagelse af bekæmpelse af
visse invasive plantearter.
For naturbeskyttede kommunale arealer gælder desuden:
​ Der foretages græsning eller høslet, såfremt det er til gavn for naturtypen ​ Der må ikke gødskes ​ Nydræning må ikke foretages. Der foretages ikke vedligeholdelse af eksisterende dræn, såfremt dette ikke er til gene for
andre lodsejere (som det står beskrevet i §6 i vandløbsloven). Ved evt. vedligeholdelse kontaktes kommunen først ​ Der må ikke foregå jagt, medmindre kommunen vurderer, at det er fordelagtigt for området 110 / 194 ​ Der er fri adgang til arealer for færdsel til fods, medmindre kommunen vurderer, at det ikke er naturmæssigt eller
sikkerhedsmæssigt forsvarligt ​ Invasive plantearter bekæmpes så vidt muligt Ved salg af arealer vurderer kommunen, om bestemmelserne vedrørende ovenstående skal tinglyses.
Redegørelse
Retningslinjen har til formål at skabe en mere varieret og rig natur i de kommunalt ejede arealer, der vil kunne give
naturoplevelser og bedre rekreative forhold for borgere og besøgende i kommunen.
Samtidig medvirker retningslinjen til at beskytte drikkevandet og vandet i kommunens åer, søer og havene omkring os. På
lang sigt kan kommunen få et mere grønt image, som kan få turister og tilflyttere til at komme til kommunen og samtidig
forøge værdien af ejendomme. På kommunale arealer, der ligger i drikkevandsområder (OSD) skal muligheden for skovrejsning
eller konvertering til vedvarende græsarealer vurderes. Det anbefales, at man ikke gøder i disse områder, eller at arealerne
bliver drevet økologisk.
Kort
Vis stort kort
Zoom til kommune
Kort
Satellit
111 / 194 112 / 194 Tilbage til forsiden
Trafik
Det er af stor betydning for kommunens udvikling, at transportforholdene er gode. Det gælder både i forhold til
persontransport samt vare- og godstransport.
Se alle temakort
Befolkningens behov for mobilitet i dagligdagen skal tilgodeses af hensyn til arbejdsmarkedet, uddannelse og fritidslivet. Vore
gæster og turister skal sikres god fremkommelighed til området. Det er derfor vigtigt, at der sikres gode og effektive sti­, vej­
og jernbaneforbindelser internt i kommunen samt til den øvrige del af landet.
Kommunens geografiske placering i krydsfeltet mellem den nord­sydgående trafik mellem Skandinavien og Europa samt den
øst­vestgående trafik mellem Baltikum, Nordsøen og Nordatlanten gør Hirtshals Havn til et knudepunkt for person­ og
varetrafik, omladning og transport. Det forpligter til særlig opmærksomhed på transportforbindelserne til og fra Hirtshals Havn.
Dette tema omhandler kommunens vej­ og stistrukturer samt jernbanenettet, havnene i Hirtshals og Løkken samt Sindal
Lufthavn. Der er også afsnit om trafiksikkerhed og kollektiv trafik.
Under hvert af emnerne, der kan vælges i menuen til venstre, kan du læse mere om Byrådets mål, strategier og retningslinjer.
113 / 194 Veje og Parkering
Det er af stor betydning for kommunens udvikling, at transportforholdene er gode, og at befolkningens og erhvervslivets
behov for mobilitet kan opfyldes hensigtsmæssigt.
Det er derfor vigtigt, at der sikres gode og effektive vejforbindelser i kommunen samt til den øvrige del af landet. Indretningen
af byernes veje og pladser skal medvirke til at skabe attraktive byrum. hvor borgere kan færdes, mødes og udfolde aktiviteter
i nærmiljøet.
Tilbage til forsiden
Se alle temakort
Det er ligeledes vigtigt, at der er tilstrækkeligt med parkeringspladser i de større byer.
Mål
At kommunens placering som knudepunkt i regionens vestlige transportkorridor skal fastholdes, udvikles og profileres.
At tilgængelighed og fremkommelighed sikres både ved nyanlæg og ved ombygning af eksisterende vejanlæg, samtidig
med at trafikkens uønskede virkninger, som trafikuheld og miljøbelastning, minimeres.
At tilgængelighed for handicappede tænkes ind i alle nye vejprojekter.
At hensynet til beboerne og bylivet i byområderne generelt vægtes højere end fremkommeligheden for biltrafikken.
At det visuelle miljø forbedres ved at skabe smukke og harmoniske vej­ og gaderum under hensyntagen til de
forskellige trafikantgrupper. Beplantning langs vejene og på pladserne er et væsentligt element i forbedringen.
At fremme brugen af miljørigtige transportformer samt begrænse biltrafikkens støjgener, energiforbrug og
CO2−emission.
At der sikres tilstrækkeligt med parkeringspladser i de større byer.
Strategi
Den høje fremkommelighed og sikkerhed, som kendetegner motorvejsnettet, skal udnyttes ved at overflytte mest mulig trafik
fra det øvrige vejnet. På den del af det kommunale vejnet, der fungerer som fødeveje til motorvejen, skal der derfor sikres en
høj fremkommelighed.
Standarden af de overordnede trafikveje skal fastholdes og løbende udbygges som højklassede trafikveje med høj
fremkommelighed og stor trafiksikkerhed. Adgangsbegrænsede strækninger i denne vejklasse skal i videst muligt omfang
bibeholdes som facadeløse veje.
I byområderne er trafikken ofte til stor gene. Høje hastigheder og mange tunge køretøjer skaber utryghed for dem, der
færdes til fods eller på cykel i byerne, og trafikken kan virke som en barriere som adskiller de enkelte byområder. Hvor det er
nødvendigt at prioritere, vægtes hensynet til beboerne og bylivet derfor højere end fremkommeligheden for biltrafikken.
Ved lokalisering af nye bolig­ og erhvervsområder, fritids­ og idrætsfaciliteter, og detailhandel skal det sikres, at
transportbehovet begrænses, og eksisterende infrastruktur udnyttes bedst muligt.
Der skal iværksættes konkrete aktiviteter, som kan fremme brugen af miljørigtige transportformer ­ f.eks. elbiler og hybridbiler
­ samt begrænse biltrafikkens støjgener, energiforbrug og CO2−emission.
Veje og stier har ikke alene en funktion i forbindelse med transport; veje og stier indgår også i oplevelsen af både byer og
natur. I byerne skal der generelt arbejdes med en forbedring af det visuelle miljø ved at skabe smukke og harmoniske
gaderum under hensyntagen til rummenes anvendelse for forskellige trafikantgrupper.
Vejnettet i Hjørring by
For at opnå en effektiv afvikling af trafikken til og fra Hjørring by er det væsentligt, at der etableres nye vejforbindelser, som
kan udgøre alternativer til de nuværende vejforbindelser øst−vest og nord−syd gennem byområdet.
Hensigten er at skabe et vejsystem, som skaber mulighed for i højere grad at betjene byområdet udefra og ind. Følgende
vejprojekter er nødvendige for at realisere den nye vejstruktur:
Princip for betjening af Hjørring by
Omfartsvejen syd−vest om Hjørring by skal betjene den regionale trafik fra motorvej E39 med mål i den vestlige del af
Hjørring by eller i ferieområderne. Omfartsvejen skal samtidig udgøre en alternativ øst−vest−gående rute for trafikken
fra rute 35 ­ Frederikshavn. Vejen planlægges som en tosporet vej fra rundkørslen ved Ålborgvej/Brønderupvej til
rundkørslen ved Løkkensvej/Krustrupvej. Vejen føres under jernbanen og Åstrupvejen tilsluttes i en rundkørsel.
Forlængelse af Bagterpvej med tilslutning til omfartsvejen kan evt. indgå i projektet.
Etablering ny motorvejstilslutning ved Skibsbyvej samt forlægning af Skibsbyvej nord om Skibsby.
Ny vej fra Skagensvej ved Børnehaven ved Bjergene øst om Primulavej til krydset Ringvejen/Vellingshøjvej, hvor der i
sammenhæng hermed etableres en rundkørsel. Tilslutningen til Skagensvej etableres ligeledes som en rundkørsel. Der
etableres sikre stiforbindelser mellem Højene og H.C. Andersens Vejs−kvarteret. Forbindelsen skal understøtte
byudviklingen og aflaste Skagensvej.
Generelt er der behov for en optimering af vejnettet i Hjørring by med henblik på at opnå en tilfredsstillende
trafikafvikling og en god trafiksikkerhed. Det drejer sig blandt andet om Parallelvej, hvor det er vigtigt med en god
samordning af signalanlæggene for at opnå en så effektiv trafikafvikling som muligt, og om Cityringen som skal fungere
som fordelingsring til funktionerne i midtbyen
Særlig fokus er der på en forbedring af trafikafviklingen på Frederikshavnsvej fra motorvejen til Vendiavej
114 / 194 Parkering
Antallet af parkeringspladser i kommunen udvides, hvis særlige behov gør sig gældende, f.eks. i forbindelse med større
byomdannelsesprojekter eller etablering af nye byfunktioner. Behovet for langtidsparkering søges dækket ved at tilskynde
brugerne til at benytte andre transportformer og ved at henvise til mere perifert placerede parkeringspladser i tilknytning til
bymidterne. Generelt søges parkeringen langs gader og på pladser begrænset af hensyn til by− og gademiljøet. I stedet bør
parkeringen samles i større anlæg.
I bymidterne, hvor det er nødvendigt at prioritere, vægtes hensynet til kunder, besøgende og beboeres behov for parkering
højere end ansattes behov for langtidsparkering.
Parkeringsnormerne fremgår af de generelle rammer.
Baggrund
Generelle tendenser
Baggrunden for arbejdet med mål og strategier for den kommende udbygning og vedligeholdelse af veje er forbundet både
med driftsmæssige forhold og konkrete problemstillinger, der følger med ændrede transportbehov og stigende trafikmængder.
Standarden af det kommunale vejnet er af afgørende betydning for trafikantens oplevelse af at færdes på vejene, ligesom
standarden har betydning for trafiksikkerheden. De seneste mange år har der imidlertid været et fald i den driftsmæssige og
funktionelle standard, som vil medføre et efterslæb i især belægningsvedligeholdelsen.
Særlige tendenser i Hjørring by
Motorvejen har udvidet oplandet til Hjørring by ved at muliggøre længere, men tidsmæssigt kortere ture. Ibrugtagningen af
motorvejen har således også genereret mere trafik på andre veje.
Motorvejen har betydet, at Frederikshavnsvej er den primære adgang til midtbyen, og trafikmængden er næsten fordoblet som
følge heraf. Generelt har der de senere år været en stagnation i den generelle trafikvækst på indfaldsvejene til
midtbyområdet.
Hjørring bymidte gennemgår i disse år en kraftig udvikling med omdannelse af tidligere industriområder til bolig−, erhvervs−,
butiks­ og kulturelle formål, samtidig med at centrale områder i bymidten fredeliggøres for trafik. Udviklingen medfører øget
trafik og et ændret trafikmønster i midtbyen.
Der vil derfor blive behov for investeringer til forbedring af de eksisterende veje samt til nyanlæg, hvis der også i fremtiden
skal kunne tilbydes et vejnet med god fremkommelighed og sikkerhed. Problemerne knytter sig især til de centrale gader i
Hjørring by og specielt på den øst−vest gående vejforbindelse, som udgøres af Løkkensvej, Banegraven, Vestbanegade,
Parallelvej og Frederikshavnsvej, som har en afgørende funktion i trafikbetjeningen af byen.
Parkeringstællinger på de centrale parkeringsanlæg i Hjørring midtby viser, at parkeringskapaciteten er god som følge af
Bispetorvets etablering og detailhandlens udflytning fra den vestlige del af midtbyen. Med en forsat udvikling af midtbyen,
herunder fortætning af funktionerne, vurderes der at blive behov for at igangsætte planlægning for etablering af nye
parkeringsanlæg.
Beskrivelse
Kommunens veje
Hjørring Kommune bestyrer samlet ca. 1382 km offentlige veje. Hjørring Kommune er endvidere vejmyndighed over de private
fællesveje og stier.
Statens veje udgør 82 km, hvoraf 38 km er motorvej. Staten er udover motorvejen vejbestyrelse for hovedlandevejen mellem
Hjørring og Løkken (fra rundkørslen ved Krustrupvej) samt mellem Hjørring og Frederikshavn (fra motorvej E39).
Vejene i kommunen er klassificeret i forhold til deres betydning for trafikbetjeningen af kommunens bymønster samt i forhold
til vejens trafikale funktion og trafikbelastningen. Klassificeringen udgør det strategiske grundlag for prioritering af indsatsen
på vejområdet.
Vejklasser
Vejklasse
Bymønster og trafikal funktion
Klasse 0, Nationale
veje
Trafik mellem kommunen og
regioncenter Aalborg. Trafik
mellem kommunen og den
øvrige del af landet og Europa
Længde Fordeling
[km]
[%]
82
indgår
ikke
Trafik mellem kommunens større
bysamfund og den øvrige del af
regionen. Trafik mellem de
større bysamfund i kommunen
173
13
Klasse 2, Trafikveje
Trafik mellem de mindere
bysamfund og det overordnede
vejnet. Trafik mellem de større
funktioner f.eks. ferieområder,
virksomheder
208
15
Klasse 3,
Overordnede
lokalveje
Veje som forbinder trafikveje og
lokalveje, og som samtidig her
en berydende trafikmængde
(mere end 1000 køretøjer i
døgnet). Trafik til væsentlige
funktioner f.eks. ferieområder og
virksomheder. Betjener bustrafik
eller industriområder.
288
21
Klasse 4, Lokalveje
Veje som skaber adgang til den
enkelte ejendom
709
51
Klasse 1,
Overordnede
trafikveje
Klasse 5, Øvrige
trafikarealer
Øvrige vejarealer, pladers mv.
Kommuneveje i alt
5
~0
1382
100
Retningslinjer
4.1 Vejklasser - hovedstruktur
Vejnettet i Hjørring Kommune er inddelt i 5 klasser, jf. kortet:
Klasse 1: Overordnede trafikveje
Klasse 2: Trafikveje
Klasse 3: Overordnede lokalveje
Klasse 4: Lokalveje
115 / 194 Klasse 5: Øvrige vejarealer
Redegørelse
Vejene er klassificeret blandt andet ud fra deres betydning i det kommunale bymønster, deres trafikale funktion og
trafikbelastningen.
4.2 Arealreservationer til nye veje og vejudvidelser
Administration, planlægning og anlægsvirksomhed mv. må ikke føre til dispositioner, der hindrer mulighed for at realisere
planerne for nye vejanlæg. Linjeføringer for reservation af vejanlæg er vist på nedenstående kort.
Redegørelse
Retningslinjen sikrer mulighed for at realisere planerne for nye vejanlæg, men der er ikke taget stilling til, hvornår de enkelte
anlæg skal gennemføres. Der kan uden kommuneplantillæg foretages mindre justeringer af de angive arealreservationer,
såfremt der opnås accept fra berørte myndigheder.
De anførte anlæg kan ikke alle forventes gennemført i planperioden. Vejprojekterne skal vurderes i forhold til VVM­pligt og
udarbejdelse af et kommuneplantillæg.
Reservationer i Hjørring:
​ En omfartsvej sydvest om Hjørring by skal sikre afviklingen af den regionale trafik og muliggøre en aflastning af bymidten for
gennemkørende trafik.
​ En vejforbindelse fra Øster Hedevej til Vester Hedevej skal dels understøtte byudviklingen dels medvirke til en aflastning af
Frederikshavnsvej.
​ Et tilslutningsanlæg til motorvej E39 ved Skibsbyvej samt forlægning af Skibsbyvej nord om Skibsby skal skabe bedre
forbindelse for Hjørring nord til motorvejen ​ En vejforbindelse fra Skagensvej ved Primulavej til Ringvejen ved Vellingshøjvej skal aflaste Skagensvej.
​ En forlængelse af Tørholmsvej til Ringvejen. Projektet forudsætter, at Spangkærsvejs tilslutning til Ringvejen lukkes. ​ En vejforbindelse mellem Sprogøvej og Sæbyvej og med tilslutning til Fuglsigvej og videre til Ålborgvej skal ses som del af
erhvervsudviklingen.
​ En vejforbindelse mellem Farøvej og Sæbyvej i forbindelse med udbygning af industriområdet vest for Ringvejen skal ses som
del af erhvervsudviklingen.
Reservationer i Hirtshals:
En vejforbindelse fra rundkørslen ved Dalsagervej/Ålborgvej til Østhavnen til sikring af en effektiv trafikbetjening af
erhvervsområde med havnerelaterede erhverv.
4.3 Hensyn til andre arealinteresser ved nye veje eller vejforlægninger
Nye veje eller vejforlægninger skal placeres under hensyntagen til andre arealinteresser.
Redegørelse
Retningslinjen vedrører alle veje både kommende og de i dag kendte vejprojekter. Ved placering af nye veje skal hensynet til
fremkommeligheden afvejes i forhold til de arealinteresser, der knytter sig til byudvikling, anden bygge­ og anlægsvirksomhed
og arealinteresserne i det åbne land ­ herunder eksempelvis landskabstræk og naturhensyn som blandt andet økologiske
forbindelser.
Retningslinjen har til formål at sikre, at placering af veje og vejforlægninger vurderes i forhold til de øvrige arealinteresser ud
fra de overordnede hensyn om afvejning af arealinteresser.
Kort
116 / 194 Vis stort kort
Zoom til kommune
Kort
Satellit
117 / 194 Stier
Stinettet skal medvirke til at binde boligområder sammen med arbejdspladser, skole, indkøbsmuligheder og fritidsaktiviteter.
Cykelstinettet uden for byerne skal sikre sammenhæng mellem de største bysamfund.
Et udbygget rekreativt stinet medvirker til at sammenbinde natur­ og kulturværdier i kommunen til glæde for borgere og
turister.
Tilbage til forsiden
Se alle temakort
Mål
At fremme brugen af cyklen som dagligt transportmiddel til arbejde, skole, indkøb og fritidsaktiviteter.
At det kommunale trafikstinet udbygges og vedligeholdes med henblik på at forbedre cyklisternes sikkerhed og tryghed.
At hovedby, områdebyer og kystbyer sammenkædes med trafikstier.
At det rekreative stinet udbygges og vedligeholdes af hensyn til borgernes og turisternes mulighed for rekreation og
naturoplevelser.
At tilgængelighed for handicappede tænkes ind i alle nye stiprojekter.
Strategi
Der er udarbejdet en cykelstrategi, som danner afsæt for initiativer til fremme af cykeltrafikken. Særligt fokusområde er
skolernes behov for stier. Hovedsigtet er, at cyklen bliver det foretrukne transportmiddel til hverdagens mange korte ture i
stedet for bilen. Dette vil gavne den enkelte borgers sundhed og miljøet i kommunens byer.
En væsentlig udfordring er at skabe et sammenhængende trafikstinettet mellem hovedby, områdebyer og kystbyer til gavn for
borgere og turister.
Der er udarbejdet en cykelstiplan, som danner grundlag for udbygning af trafikstinettet. I planen er de respektive ønsker til
nye trafikstier prioriteret i forhold til faktorer som trafikuheld, utryghed, forventet anvendelse og sammenhæng til det
eksisterende stinet. Desuden er det væsentligt, at stiforbindelser indtænkes i forbindelse med lokalplanlægningen, så der kan
skabes sammenhæng til eksisterende stier i de omkringliggende byområder.
Af hensyn til kommunens borgere og turister er det væsentligt at prioritere og vedligeholde et rekreativt stinet, der dels kan
knytte det åbne land sammen med bysamfundene og dels sammenbinde natur­ og kulturværdier i kommunen. Et
sammenhængende rekreativt stinet vil øge tilgængeligheden for den cyklende og gående trafik og vil kunne bidrage til trivsel
og udvikling i det åbne land, samt være en attraktion i forhold til turisme og bosætning.
Der udarbejdes en samlet plan for udbygning, formidlingen og vedligeholdelse af det rekreative stinet. De mindre lokale stier i
det åbne land vil i forbindelse hermed blive registreret som grundlag for udarbejdelse af planen. Endvidere arbejdes der på,
fra kommunal side og med inddragelse af landsbyer i kommunen, at registrere ideer og ønsker til nye stiforbindelser, ligesom
ønsker til øget tilgængelighed til kulturværdier og naturområder vil indgå. Hjørring Kommune arbejder sammen med andre
kommuner, regionen og staten om de regionale og nationale vandre­, cykel­ og rideruter. De rekreative stier formidles både
digitalt og gennem foldere.
Baggrund
Stier har ikke alene en funktion i forbindelse med transport, men indgår også i oplevelsen af både byer og natur.
Af hensyn til trafikafviklingen, miljøet og borgernes sundhed er det væsentligt, at cyklens andel af den samlede
persontransport øges.
Standarden af det kommunale stinet er af afgørende betydning for cyklisternes og de gåendes rejseoplevelse, ligesom
standarden har betydning for trafiksikkerheden. De seneste mange år har der imidlertid været et fald i den driftsmæssige og
funktionelle standard af kommunens stianlæg, hvilket udgør en væsentlig udfordring i forhold til at øge især cyklernes
transportandel.
Beskrivelse
Sammenlagt er der ca. 225 km cykelsti i eget trace eller langs de offentlige veje i Hjørring Kommune.
Trafikstierne betjener den daglige cykeltrafik og er typisk anlagt i forbindelse med vejnettet, enten som egentlige cykelstier
eller som cykelbaner. Formålet med disse stier er at forbinde alle de vigtigste mål i lokalområderne − hjem, arbejde, skole,
indkøbssteder og fritidsfaciliteter samt forbinde kommunens bysamfund.
Mange af turisterne i Hjørring Kommune er friluftsorienterede, hvorfor stinettet med mulighed for vandre­ og cykelture er en
attraktion, der kan gøre kommunen mere attraktiv at besøge. Det rekreative stinet giver borgere og turister adgang til
naturen og giver samtidig god mulighed for at nå ind i byerne og opleve livet der. Det rekreative stinet består blandt andet af
Asdalstien, Hærvejsruten, Bollerruten, Vestkyststien, Tolnestien og Nordsøstien.
Det fælles nordjyske "Projekt Hærvejen" har til formål at føre Hærvejen, som også er en del af den internationale pilgrimsrute,
videre fra Viborg til henholdsvis Hirtshals og Frederikshavn. Hærvejsruten gennem Hjørring Kommune forventes at passere
blandt andet Børglum Kloster, og det er hensigten, at hele ruteforløbet gennem de nordjyske kommuner indvies i 2014.
"Projekt Riderute" i Nordvendsyssel har til formål at lave en riderute rundt i hele den nordlige del af Vendsyssel. Det er
planlagt at forbinde rideruten med den eksisterende riderute i Jammerbugt Kommune. Da det er et hovedprincip, at
etableringen sker ved frivillige aftaler uden ekspropriationer, kan en fuld gennemførelse af rideruten trække ud.
Retningslinjer
4.4 Trafikstier samt cykel- og vandreruter
Hovedby, områdebyer og kystbyer skal sammenkædes med trafikstier. Det eksisterende og det planlagte trafikstinettet og det
rekreative cykel­ og vandrerutenet i Hjørring Kommune er udpeget på nedenstående kort.
Redegørelse
Det samlede stinet i kommunen består af:
Trafikstinettet som primært har til formål at betjene den daglige cykeltrafik mellem bysamfundene eller mellem funktionerne i
byområderne (boligområder, skoler, handelscentre mv.). Hovedby og områdebyer skal på sigt være forbundet med trafikstier.
Prioritering af anlægsmidler til trafikstinettet sker på baggrund af kommunens cykelstiplan ved den årlige budgetlægning.
Cykelrutenettet som skaber sammenhæng mellem de rekreative områder og bysamfundene. Ruterne benyttes primært som
fritidsaktivitet for kommunens borgere eller turister.
Mindre offentlige eller private stier som skaber sammenhæng i nærområderne, f.eks. stier mellem boligområder og stier som
skaber adgang til strande, kirkestier mv.
Kort
118 / 194 Vis stort kort
Zoom til kommune
Kort
Satellit
119 / 194 Havne, lufthavne og jernbaner
Gode transportmuligheder for personer og gods er vigtige forudsætninger for udvikling af erhvervslivet. Her spiller havne,
lufthavn og jernbane vigtige roller.
Hirtshals Havn er en dynamisk erhvervsaktør og fungerer som knudepunkt for færgetrafik og godstransport samt som base for
fiskerierhvervet. Havnen er kommunens knudepunkt for passagertrafik og godshåndtering til og fra det nordatlantiske
område. Havnens position er med motorvejen og transportcentret HTC styrket betragteligt. Der er mulighed for på sigt at
kunne etablere en sporforbindelse mellem havnen og Hirtshalsbanen til godstransport.
Tilbage til forsiden
Se alle temakort
Løkken Moleleje fungerer som fiskerihavn.
Sindal Lufthavn er et godt alternativ til hurtig persontransport for et aktivt erhvervsliv og rummer specialiserede
servicevirksomheder for flybranchen.
Kommunen bindes fint sammen med jernbaneforbindelser fra kommunen til Aalborg og videre ud i landet samt til
Frederikshavn. Internt i kommunen forbindes Hirtshals og Hjørring med lokaltog.
Mål
At Hirtshals Havn skal videreudvikles som kommunens transportknudepunkt med stærke internationale forbindelser.
Havnen skal udgøre et aktivt og effektivt element i den samlede transportkæde, så den bidrager til en øget anvendelse
af søtransport, og der skal sikres mulighed for at kunne etablere banegodsbetjening af østhavnen.
At udviklingen af færgeforbindelserne til Norge, Færøerne og Island skal sikres de bedste muligheder for transport af
passagerer.
At havnens arealer skal fastholdes til havnerelaterede erhverv, og at havnen sikres muligheder for at kunne udvides
mod øst gennem udlæg af nødvendige arealer.
At sikre kommunen et moderne og sikkert jernbanenet med kapacitet til en styrkelse af person- og godstransporten.
At Sindal Lufthavn skal sikres som flyveplads med mulighed for erhvervsrelaterede og individuelle flyvninger samt
klubaktiviteter.
At erhvervspotentialet inden for servicering af fly og relaterede brancher sikres udviklingsmuligheder inden for
lufthavnens område.
At fiskerihavnen Løkken Moleleje opretholdes med fiskerierhvervets servicebygninger ved molelejet, samt at der i
tilknytning hertil skabes mulighed for udvikling af serviceanlæg for friluftsliv, der knytter sig til stranden og maritime
aktiviteter.
Strategi
Infrastrukturen på Hirtshals Havn skal leve op til moderne godshåndteringskrav om effektiv sammenhæng med de
landbaserede transportformer. Der skal være gode til­ og frakørselsforhold og tilstrækkelige kajnære arealer. Den ønskede
banebetjening med direkte shuntforbindelse fra Hirtshalsbanens spor til Hirtshals Havn vil forbedre mulighederne for at
håndtere forskelligartede typer gods.
Havnens gode placering i forhold til fiskevandene skal udnyttes både i forhold til landing, forarbejdning og forædling af fisk.
Teknologi og viden er vigtige dele af fiskeriet, og sammen med forbrugernes øgede fokus på kvalitet ­ fødevarer med en
historie ­ udvikles branchen løbende. Det forudsætter en fokusering på erhvervs­ og forskningsaktiviteter inden for det
maritime område. Der skal arbejdes for, at kommunens styrkeposition inden for det maritime område fastholdes og øges.
Kommunens deltagelse i den "maritime klynge" i Region Nordjylland er højt prioriteret, hvor der er fokus på udvikling af
følgeerhverv inden for det maritime område. Det ses som en væsentlig del af satsningen i kommunens fremtidige udvikling.
Arbejdet organiseres med inddragelse af Nordsøen Forskerpark, der er en vigtig spydspids i kommunen. Arbejdet vil blive fulgt
op af en prioritering og udbygning af indsatsen for at tiltrække yderligere udviklingsaktiviteter med tilknytning til
fiskerierhvervet.
På havnen fastholdes arealanvendelsen til havnerelaterede erhvervsformål. Det sikrer, dels at udviklingspotentialet kan
opretholdes, og dels at miljøkonflikter i forhold til naboarealer med mere miljøfølsom arealanvendelse kan undgås.
Hirtshals Havn har med Masterplan 2030−2 skitseret en langsigtet udvikling for havnens arealer. Hirtshals Havn og Hjørring
Kommune har påbegyndt en planproces med henblik på havneudvidelse med landindvinding. Der arbejdes også på at etablere
et LNG­anlæg (flydende naturgas), som skal forsyne færgerne med brændstof. Masterplanen fokuserer ligeledes på
infrastruktur med transport af gods på bane.
Erfaringerne med Nordjyske Jernbaner A/S' sommerkørsel og det kendte transportpotentiale på Hirtshalsbanen,
Skagensbanen og DSB­strækningen bør give anledning til, at der arbejdes for en samtænkning af den regionale togtrafik. Det
bør i en planlægningsfase undersøges, om togdriften fra Aalborg over Hjørring til henholdsvis Hirtshals og Frederikshavn og
Skagen kan tænkes ind i en større fælles lokal helhed, herunder også at få en udbygget nærbane helt til Hjørring med nye
standsningssteder i Hjørring Ø, Tylstrup, Sulsted og Vestbjerg.
Muligheden for private flyvninger fra Sindal Lufthavn er et godt alternativ for erhvervslivets behov for hurtige forbindelser, og
der lægges vægt på, at lufthavnen bevares og udvikles som alternativt transporttilbud til kommunens erhvervsliv. Lufthavnen
er operationel hele døgnet, og havde i 2010 ca. 5.000 flyveoperationer. Der skal skabes mulighed for udvikling af flere
luftfartsrelaterede erhverv inden for flyvepladsens erhvervsområde. Lufthavnens rolle for fritidsaktiviteter omkring flyvning
med mulighed for individuelle flyvninger og klubaktiviteter er en vigtig funktion, som skal opretholdes.
Hjørring Kommune har overtaget Løkken Læmole fra Kystdirektoratet. Molen trænger til en renovering for at kunne opfylde sin
funktion som læmole for og del af Løkken Fiskerihavn.
Erhvervsaktiviteterne ved fiskerihavnen Løkken Læmole og molelejet søges integreret med nyanlæg af servicefunktioner, der
skal tilgodese strandens friluftsliv og turisme samt maritime sportsgrene. Den historiske forbindelse fra baglandet over Løkken
Torv til havet opprioriteres med det formål at sikre og koncentrere adgangen til kysten. Samtidigt sammenknyttes
forbindelserne, hvor kystbyens og kystens aktiviteter i forvejen findes. Derudover vil sliddet på klitterne mindskes i de øvrige
områder både nord og syd for molelejet.
Baggrund
Globalisering og international arbejdsdeling i erhvervslivet har betydet stor vækst i godstransporten. Overbelastede veje i
Centraleuropa og de miljømæssige konsekvenser heraf gør, at EU ønsker udvikling af konkurrencedygtige alternativer til
vejtransporten. Det betyder, sammen med indførelse af vejafgifter i Tyskland og andre europæiske lande, øgede
markedsmuligheder for alternative transportløsninger til søs og på jernbane.
Kombinationen af flere transportformer gør, at havne, baneterminaler og centre for vejtransport alle skal tænkes som
knudepunkter i et sammenhængende transportsystem. Tendenserne går imod færre og større transportknudepunkter, og
aktørerne i transportbranchen bliver også færre og større. Der bliver stillet store krav til frekvens og fleksibilitet.
Hirtshals Havn er omdrejningspunktet for kommunens mange maritime aktiviteter. Det er en aktiv erhvervshavn med både
transport, færgefart, fiskeri, offshore, serviceerhverv og fødevareforædling. Havnens styrkeposition er den optimale
geografiske placering og en effektiv infrastruktur. Det europæiske motorvejsnet når helt til Hirtshals og giver optimale
betingelser for vejtransport. Forsøg med modulvogntog styrker havnens position yderligere. Det er imidlertid også vigtigt, at
der med tiden kan suppleres med anlæg til håndtering af jernbanegods, så betjening med godstog i Vendsyssel genoptages,
og havnen kan tilbyde kombinerede transporter.
På godstransportområdet er havnen et naturligt knudepunkt for sammenkædning af trafik med destinationer i Nordatlanten,
Baltikum, Central­ og Sydeuropa samt den Skandinaviske halvø.
120 / 194 Færgetrafikken til Norge er omfattende, hvor Color Line og Fjord Line har afgange fra havnen ­ Color Line transporterer alene
2,4 mio. passagerer årligt. Smyril Line sejler til Færøerne og Island.
Fiskerihavnen har ny moderne fisketerminal, tilhørende servicevirksomheder og forædlingsindustri, og en fiskeflåde på ca. 150
fartøjer. Havnen rummer endvidere en jollehavn, som anvendes af fritidsfiskere og lystsejlere.
Fiskeriaktiviteterne er under pres fra strukturudviklingen i erhvervet og den internationale regulering af fangsterne.
Den danske havnelov fra 2000 er en af de mest liberale i Europa og stiller krav om, at de fleste havne opererer på
markedsmæssige vilkår. Det har betydet øget konkurrence mellem landets havne. Ikke kun den enkelte havns beliggenhed og
faciliteter, men også service og samarbejde med landtransportørerne om f.eks. hurtig og effektiv "dør til dør transport" er
blevet en stadig vigtigere konkurrenceparameter. Hirtshals Havn var tidligere statshavn, men er nu en kommunal
selvstyrehavn.
De faste forbindelser over Storebælt og Øresund har betydet øget konkurrence for person­ og godstransporten over
Skagerrak. En kommende Femern Bælt­forbindelse vil betyde skærpet konkurrence for forbindelsen via Hirtshals Havn.
I forbindelse med at kommunen har overtaget Løkken Læmole fra Kystdirektoratet, er der iværksat renoveringsplaner for
molen. Molen indgår som en væsentlig del af og forudsætning for at fiskerihavnen i Løkken kan opretholdes. I den forbindelse
undersøges mulighederne for at koordinere og koncentrere faciliteterne for sommerens strandliv og de maritime
fritidsaktiviteter, der finder sted ved Løkken.
Den statslige jernbanestrækning i kommunen gennemgår i øjeblikket en tiltrængt renovering, som vil bringe banelegemet på
en tidssvarende teknisk standard. Det forventes, at togdriften fremover vil blive mere stabil. Kapacitet og sikkerhed forbedres
ikke på nuværende tidspunkt, og banen er efter renoveringen stadig enkeltsporet og signal­ og sikkerhedsanlæg ikke
opgraderes før i 2016. Det indgår i de samlede planer for fornyelse af signal­ og sikkerhedsanlæg.
Nordjyske Jernbaner A/S, som driver Lokalbanen Hjørring ­ Hirtshals, har tidligere etableret nye spor med nye sikkerheds­ og
signalsystemer.
Sindal Lufthavn har det tekniske udstyr til at modtage fly fra ind- og udland.
Retningslinjer
4.5 Hirtshals Havn
Hirtshals Havn skal sikres nødvendige infrastrukturelle udviklingsmuligheder i form af kaj­, vej­ og jernbaneanlæg. Havnens
afgrænsning mod Hirtshals by fastholdes.
Arealanvendelsen på havnen zoneres, således at bynære arealer friholdes for miljøbelastende virksomheder.
Arealanvendelsen forbeholdes havnerelaterede virksomheder.
Redegørelse
Hirtshals Havn udgør med sine færgeforbindelser, godstransport og fiskerflåde et væsentligt element i den overordnede
infrastruktur. Havnens styrkeposition er den optimale geografiske beliggenhed og den gode tilknytning til motorvejsnettet og
told­ og trafikcenter. Det sikrer hurtig kvalificeret service og en effektiv tilslutning til det overordnede europæiske vejnet.
Muligheder for udvikling af godstransporten på jernbane skal sikres.
Erhvervsaktiviteterne på havnen skal forbeholdes havnerelaterede erhverv, og der skal i planlægningen sikres god afstand til
bymæssige og rekreative funktioner i Hirtshals for at imødegå miljøkonflikter mellem havne­ og byfunktioner. I den bynære del
af havnen er de primære havneaktiviteter domineret af færgetrafikken til Norge.
Havneudvidelse er VVM­pligtig. Udvidelse af havnens anlæg søværts skal ske i samarbejde med Kystdirektoratet, som er
planmyndighed for søterritoriet.
4.6 Jernbanespor mellem Hirtshals Havn og Hirtshalsbanen
Der skal sikres areal til etablering af en ny sporforbindelse mellem Hirtshalsbanen og Hirtshals Havn.
Der er, som vist på kortet, reserveret en 100 m bred planlægningszone til godssporsforbindelsen ­ fra standsningsted
Emmersbæk til havnen.
Redegørelse
Sporforbindelsen, som også kaldes en shunt, skal give godstog fra havnen adgang til at køre direkte mod syd ad
Hirtshalsbanen. Planlægningszonen er på en del af strækningen sammenfaldende med planlægningszone for ny
vejforbindelse: Se retningslinje 4.2 om arealreservationer.
Anlægsprojektet forudsættes VVM­vurderet. Den 100 m brede planlægningszone gennemløber en række andre betydende
beskyttede arealinteresser, bl.a. fredskov, særligt værdifuldt naturområde og kystnærhedszone.
Det er byrådets vurdering, at godssporsforbindelsen er af væsentlig samfundsmæssig betydning, hvorfor der er opstillet vilkår
om, at godssporsforbindelsen skal tåles i udpegningen af den økologiske forbindelse, det særligt værdifulde naturområde, det
beskyttede landskab og det særlige geologiske interesseområde.
Afklaring af forholdet til reglerne om kystnærhedszonen og ophævelse af det fredede areal i planlægningszonen forudsættes
forhandlet med de respektive myndigheder i forbindelse med udarbejdelse af VVM for projektet.
4.7 Nyt standsningssted ved Frederikshavnsvej/Idræts Allé i Hjørring
Der er, som vist på kortet, reserveret areal til etablering af et nyt standsningssted ved Frederikshavnsvej/Idræts Allé i Hjørring
til både de regionale og lokale togforbindelser.
Redegørelse
Etablering af et nyt standsningssted ved Frederikshavnsvej/Idræts Allé i Hjørring vil betyde en forbedring af den kollektive
trafikbetjening af uddannelsesinstitutionerne ved Frederikshavnsvej og for Sygehus Vendsyssel.
Generelt skal der ved stationer sikres gode muligheder for omstigning mellem tog og bus samt mulighed for, at passagerer i
privatbiler kan sættes af med henblik på at skifte til toget eller bus.
4.8 Udbygning af hovedjernbanestrækningen
Den statslige jernbanestrækning gennem kommunen bør klassificeres som hovedbane og udbygges til en standard i
overensstemmelse hermed. Der skal sikres areal til etablering af et ekstra jernbanespor fra Aalborg til Frederikshavn og
121 / 194 mulighed for elektrificering.
Redegørelse
BaneDanmark opererer med en inddeling af jernbanenettet i baneklasser, hvor de enkelte strækninger indplaceres efter det
transportbehov, der dækkes af strækningen. Baneklasserne benyttes blandt andet ved prioritering af aktiviteter til
vedligeholdelse og udvikling af banen. Den jyske længdebane er frem til Aalborg klassificeret som »hovedbane«, mens
strækningen fra Aalborg til Frederikshavn er klassificeret som »regionalbane.«
Arealreservationen skal være med til at sikre, at hele banestrækningen frem til Frederikshavn kan opnå status som
hovedbane. Dette skal ske for at kunne opfylde ambitioner for jernbanetrafikken om at udbygge fjerntogsbetjeningen, udvide
nærbanen til at omfatte strækningen mellem Lindholm og Hjørring samt muliggøre godstogsbetjening i form af »freeways«
(strækninger der kan indgå i EU's prioriterede net af banestrækninger med fri adgang for godsoperatører).
Forudsætningen for at udvide nærbanedriften er, at der etableres et nyt signalsystem, som også er nødvendigt for at give
plads til godstog i dagtimerne. Nærbanebetjening i Vendsyssel forudsætter udbygning med blandt andet flere
krydsningsmuligheder på den enkeltsporede strækning. På længere sigt kan der blive behov for at etablere et dobbeltspor fra
Aalborg til Frederikshavn.
4.9 Sindal Lufthavn
Sindal Lufthavn er udpeget som betydende flyveplads. Der må ikke placeres anlæg, der tiltrækker fugle, indenfor en afstand af
13 km fra flyvepladsen.
Der kan i tilknytning til eksisterende erhvervsbebyggelse på flyvepladsen etableres yderligere luftfartsrelateret
erhvervsbebyggelse.
Der må ikke etableres luftfartshindringer, f.eks. bygninger, master eller bevoksning over 25 meter inden for en
indflyvningsplan for en flyveplads, medmindre Trafikstyrelsen har accepteret det.
Redegørelse
Sindal Lufthavn tilbyder erhvervsrelaterede og individuelle flyvninger, og lufthavnen er hjemsted for flyveklubber.
I forbindelse med flyvepladsens etablering deklareredes bestemmelser på ejendomme i området om maksimale højder for
bebyggelser, master og bevoksning for at sikre flyveaktiviteterne.
Inden for flyvepladsen område kan der i tilknytning til eksisterende bebyggelse etableres ny erhvervsbebyggelse for
luftfartsrelaterede erhverv.
Aktivitetsmulighederne sikres gennem udlæg af støjkonsekvensområder for at hindre konflikter med ny støjfølsom
arealanvendelse.
Der må ikke placeres anlæg, der tiltrækker fugle, indenfor en afstand af 13 km fra flyvepladsen, således at der er risiko for, at
fuglene overflyver flyvepladsen på vej mellem anlæg, der tiltrækker fugle, og eventuelle yngle­ og rastepladser.
Anlæg, der tiltrækker fugle: Dambrug, foderpladser for fugle/pattedyr, fuglereservater, lossepladser, kunstigt anlagte søer,
mergelgrave, minkfarme, vandfyldte grusgrave, udvidelse af eksisterende søer, vådområder, rensningsanlæg og lignende.
Se mere om:
Konkrete anvendelsesbestemmelser for området på:
Erhvervsområde Sindal Lufthavn (700.3130.03) ­ se under menuen 'Rammer
4.10 Løkken Læmole, Fiskerihavn og Moleleje
Løkken Læmole, fiskerihavnen og molelejet, som er vist på kortet, skal sikres mulighed for opretholdelse gennem en
koordineret planlægning omfattende:
Renovering af Løkken Læmole.
Fastholdelse af havneaktiviteter og fiskerierhvervets faciliteter.
I tilknytning til fiskerierhvervets faciliteter skal der kunne opstilles/opføres mindre bygninger som service for strand­ og
badeliv og maritime sports­ og fritidsaktiviteter. Herunder skal der sikres mulighed for at anlægge et befæstet areal til
forbedring af handicappedes adgang til at kunne gå i vandet og komme ud på molen.
Redegørelse
Læmolen skal renoveres for at kunne fortsætte sin eksistens og funktion. Der er iværksat et projekt for molens renovering. I
den forbindelse er der ønsker om at forbedre adgangs­ og serviceforholdene til den brede strand for kystbyens borgere og de
mange turister.
Løkken har en aktiv kystfiskerflåde. Der fiskes som traditionelt ved Vestkysten med fartøjer, der trækkes på land med spil.
Løkken­fiskerne har egen bygning ved molelejet, et hummerhus og en spilbygning. Hele havnen og molelejet er omfattet
klitfredning.
Retningslinjen giver mulighed for at koncentrere og forbedre adgangsforholdene til stranden via Sdr. Strandvej. Der er
hensigten, at adgangen skal suppleres med en befæstelse af stranden på et mindre areal til at sikre nye bade­ og
adgangsmuligheder for handicappede. Der gives også mulighed for at forbedre servicefaciliteterne ved en af landets mest
besøgte strande med bl.a. toiletter. Der gives mulighed for en integreret planlægning af læmolens istandsættelse, opretholdelse af havneaktiviteterne og
fiskerierhvervets bygninger, forbedring af adgangsforholdene til stranden, etablering af enkelte servicebygninger til strand- og
badeliv og servicebygninger til maritime frilufts­ og sportsaktiviteter. Servicebygningerne skal opstilles/opføres under
hensyntagen til klitfredningsinteresserne. Opprioriteringen af Sdr. Strandvej vil medvirke til et mindre slid på områdets øvrige
klitarealer.
Se nyt rammeområde 600.3150.65 Havneerhverv, Løkken Moleleje.
Kort
122 / 194 Vis stort kort
Zoom til kommune
Kort
Satellit
123 / 194 Trafiksikkerhed
Trafiksikkerheden i Hjørring Kommune prioriteres højt. Derfor skal hensyn til trafiksikkerheden indgå i den fysiske planlægning,
når der planlægges nye vejanlæg, skoledistrikter, nye bolig­ og erhvervsområder osv. Der arbejdes løbende med
handlingsplaner for at nedbringe antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken.
Tilbage til forsiden
Se alle temakort
Mål
At antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken inden udgangen af år 2014 skal være reduceret med mindst 40 % i
forhold til 2005. Konkret betyder det, at der i 2014 højest må være 79 dræbte og tilskadekomne på vejene i Hjørring
Kommune.
At alle vejenes trafikanttyper skal kunne færdes sikkert og trygt i trafikken.
At trafiksikkerhed skal indarbejdes i den fysiske planlægning.
Strategi
For at opfylde målet om nedbringelse af antallet af trafikofre kræves en løbende indsats, og det er væsentligt, at der fremover
sættes ressourcer af til såvel fysiske som adfærdsregulerende tiltag. Men kommunen kan ikke løfte opgaven alene. Staten,
private virksomheder og enkeltpersoner skal hver især gøre sit til, at trafikken bliver mere sikker at færdes i. Politiets
kontrolindsats er i denne sammenhæng et meget væsentligt bidrag.
Hjørring Kommune har nedsat et Trafiksikkerhedsråd med deltagelse fra blandt andet Politi, Falck og køreskolerne. Rådet har
til formål, gennem kampagner og informationsvirksomhed, at medvirke til at forbedre trafikantadfærden og dermed nedbringe
antallet af uheld i trafikken i kommunen.
Rådet skal sikre, at de ressourcer, der er afsat til kampagner og informationer, prioriteres således, at der opnås størst mulig
effekt. Rådets primære målgrupper er børn og unge samt de "svage" trafikanter dvs. fodgængere, cyklister og ældre.
Trafiksikkerhed bør indarbejdes i alle former for fysisk planlægning. Det kan være placering og planlægning af skoledistrikter,
lokalisering af transporttunge virksomheder, indretning af nye boligområder, infrastruktur mellem byerne osv. Bilernes
hastighed skal tilpasses livet i byerne og lokalområderne.
Vejkrydsene på især trafikvejnettet skal sikres ved systematisk forbedring af signalregulerede kryds og vigepligtskryds,
anvendelse af stoptavler, vejlukninger, hastighedsbegrænsning i udsatte kryds, systematisk sortpletudpegning og
begrænsning af antallet af adgange.
Sikkerheden på strækninger i byerne og på landet skal forbedres ved blandt andet at sikre eller fjerne faste genstande f.eks.
vejtræer, skilte på vejstrækninger og forbedre sikkerheden i kurver. Der skal gøres en særlig indsats for, at cyklisterne kan
færdes sikkert og trygt i trafikken. Der kan i den forbindelse bruges virkemidler som tilbagetrukne stoplinjer og cykelfelter i
kryds samt ruteplanlægning.
Nyanlæg og ombygninger af veje skal som udgangspunkt gennemgå en trafiksikkerhedsrevision.
Baggrund
De opstillede mål og formulerede strategier baseres på den grundholdning, at det er væsentligt at kunne færdes i trafikken
uden særlig risiko for at blive dræbt eller kvæstet. Mere håndfast er behovet for arbejdet med trafiksikkerhed eksempelvis
begrundet i, at politiet i gennemsnit har indrapporteret 179 færdselsuheld, med 4 dræbte og 116 kvæstede pr. år, igennem en
tiårig periode.
Fordelingen af personskader ved færdselsuheld på vejnettet i kommunen er, at 81 % sker på kommunens veje og 19 % på
statsvejene.
Kommunens mål for trafiksikkerheden bygger færdselssikkerhedskommissionens målsætning, som løber frem til 2012.
Færdselssikkerhedskommissionen kommer med nye mål og en handlingsplan i 2013. Kommunen forventer på baggrund heraf
at revidere trafiksikkerhedsplanen i 2014.
Status og målsætning for nedbringelse af antal dræbte og tilskadekomne.
De mange færdselsuheld har tragiske følger i form af afsavn og lidelser; hertil kommer de økonomiske konsekvenser.
Færdselsuheld i Hjørring Kommune koster årligt samfundet næsten 272 mio. kr. til materielskade, tabt arbejdsfortjeneste,
hospitalsbehandling, efterbehandling, hjemmehjælp, velfærdstab m.v., heraf er de kommunale udgifter til behandling af
trafikofre og efterfølgende sociale ydelser estimeret til mellem 20 og 35 mio. kr.
En trafiksikkerhedsrevision er en gennemgang af et vejprojekt fra et trafiksikkerhedsmæssigt synspunkt. Det er systematisk
ulykkesforebyggelse, hvor eksisterende viden inden for trafiksikkerhed, ny som velkendt, anvendes på vejprojekter. Metoden
kan anvendes ved nye anlæg, ved ombygning eller på det eksisterende vejnet.
Mange planlæggere og projekterende er bevidste om trafiksikkerhed. Men på trods af denne bevidsthed hænder det dog
stadigvæk, at nye vejanlæg allerede efter få år er så uheldsbelastede, at de kan udpeges som "sorte pletter".
Denne situation kan udgås ved en trafiksikkerhedsrevision, da potentielle sorte pletter ved en systematisk gennemgang kan
udviskes allerede på tegnebrættet, længe før skaden er sket. Trafiksikkerhedsrevisioner kan foretages i alle faser af et
projekt, men det er ofte en fordel at foretage en revision flere gange i et forløb, især hvis der er tale om større projekter.
Hvis man ser på de samlede omkostninger i hele projektets levetid, herunder ulykkesomkostninger vil en
trafiksikkerhedsrevision på lang sigt være en samfundsøkonomisk god investering.
Retningslinjer
22.2 Trafiksikkerhedsrevision
Trafiksikkerhedsrevision bør gennemføres ved nyanlæg, ombygning af veje samt ved etablering af nye vejtilslutninger.
Redegørelse
124 / 194 Trafiksikkerhedsrevision kan anvendes på såvel små som store projekter og kan foretages på flere trin ­ fra planlægning til
udført projekt. Som udgangspunkt bør alle projekter gennemgå en revision.
En trafiksikkerhedsrevision udføres af en revisor, som har gennemført den påkrævede uddannelse. Liste over
trafiksikkerhedsrevisorer findes på Vejsektorens hjemmeside.
22.3 Vejadgange og vejtilslutninger til trafikveje
Nye vejadgange og vejtilslutninger bør ikke etableres på trafikveje.
Redegørelse
Af hensyn til trafiksikkerheden ønskes antallet af vejadgange til større trafikveje begrænset mest muligt. Eksisterende
vejtilslutninger, som eventuelt ombygges, bør så vidt muligt benyttes. Hjørring Kommune vil normalt ikke godkende
ansøgninger om nye adgange/tilslutninger til trafikveje fra enkelte ejendomme, hvis antallet af overkørsler derved forøges.
22.4 4-benede kryds
Nye 4­benede kryds bør ikke etableres på trafikveje.
Redegørelse
Omkring 40 % af alle færdselsuheldene i kommunen sker i kryds. Derfor bør vejnettet planlægges, så antallet af kryds
begrænses mest muligt. De 4­benede kryds er generelt de farligste ­ her er antallet af konfliktpunkter mellem trafikstrømmene
langt større end i et 3­benet kryds. Som regel er det mere sikkert at lave 2 kryds med 3 ben i stedet for 1 kryds med 4 ben. I
visse tilfælde er det en fordel at lave en rundkørsel i stedet for. Vejreglerne henstiller, at prioriterede 4 benede kryds ikke må
etableres ved nyanlæg, og eksisterende 4 benede kryds bør om muligt ændres til en anden krydstype.
22.5 Handlingsplan for trafiksikkerhed
Kommunen reviderer trafiksikkerhedsplanen hvert fjerde år.
Redegørelse
Vejnettet gennemgås for at kortlægge de kryds og strækninger, hvor der sker trafikuheld, med henblik på etablering af mere
trafiksikre krydsudformninger, f.eks. rundkørsler, indførelse af lokale hastighedsbegrænsninger og opsætning af stoptavler i
udvalgte kryds. Muligheden for en sanering i antallet af vejtilslutninger bør også overvejes, og eventuelle vejlukninger
gennemføres.
Da faste genstande er et generelt sikkerhedsproblem på strækninger, hvor hastigheden er høj, og da der er særlige
koncentrationer af færdselsuheld i vejkurver uden for byzone, bør alle veje med en tilladt hastighed større end 50 km/t
ligeledes gennemgås kritisk. Dette med henblik på fjernelse eller sikring af faste genstande samt forbedring af kurveforløb.
Der bør arbejdes med hastighedsdifferentiering i bymæssige områder.
Cyklisternes tryghed og sikkerhed kan fremmes ved hastighedsnedsættende tiltag (f.eks. bump, indsnævringer, fartviser og
lign.), tiltag i kryds (f.eks. cykelfelter, ombygning af kryds og forsætning af kryds og lign.) og gennem kampagner. Hertil
kommer forskellige tiltag, der er specielt rettet mod cyklistuheld, f.eks. cykelruteplanlægning, tilbagetrukne stoplinjer samt
cykelfelter i kryds.
Der kan endelig peges på forbedret eller moderniseret vejbelysning, anvendelse af nye og mere sikre tværsnit på veje i åbent
land som forslag til initiativer, der kan forbedre trafiksikkerheden.
125 / 194 Kollektiv trafik
Den kollektive trafik er et vigtigt led i kommunens transportsystem, der sikrer, at borgere uden adgang til bil kan få deres
transportbehov dækket. Den kollektive trafik er blandt andet nødvendig, for at arbejdsmarkedet kan rekruttere arbejdskraft,
og for at uddannelsessystemet kan fungere. Den kollektive trafik er også nyttig for turismen i kommunen.
Tilbage til forsiden
Se alle temakort
Mål
At sikre kommunen et moderne og sikkert jernbanenet med kapacitet til en styrkelse af persontransporten.
At kunne tilbyde en god dækning med kollektiv trafik, hvor hovedby og områdebyerne betjenes af regionale busser eller
tog, og lokalbyerne tilstræbes betjent af lokale busruter.
At sikre en fleksibel betjening af lokalbyer, landsbyer og landdistrikter med en optimal ressourceindsats.
At den kollektive trafik understøtter Hjørring by som uddannelsesby og understøtter turisterhvervet i kommunen.
At tilrettelægge den kollektive trafik med henblik på en begrænsning af energiforbrug og forurening, og sikre et optimalt
samspil mellem bus- og togtrafikken, og sikre muligheden for omstigning mellem de forskellige kollektive
transportformer.
Strategi
Strategien indenfor den kollektive trafik har de seneste år været og er fortsat, at der er behov for en indsats for at tilpasse
trafikudbuddet til efterspørgslen ­ markedsorientere den kollektive trafik ­ så den kollektive trafik bliver et bedre alternativ til
bilen på strækninger og tidspunkter, hvor der er et stort transportbehov.
Skal der ske en fastholdelse af eksisterende og samtidig ske en tiltrækning af nye kunder til den kollektive trafik, er det
nødvendig at sikre en udvikling, som ikke resulterer i et stadigt dårligere servicetilbud.
Der skal sikres et overblik over persontransportbehovet i alle kommunens sektorområder med henblik på at opnå en
koordinering og effektivisering af alle offentlige betalte transportopgaver.
For at opfylde byrådets mål om bedre tilrettelæggelse af den kollektive trafik skal der udarbejdes en trafikplan for den
kollektive trafik. I den forbindelse kan det overvejes at flytte ressourcer fra de dele af busrutenettet, der har et spinkelt
passagerunderlag, til de dele, der har et stort passagerunderlag.
Hjørring Kommune ønsker ­ ligesom Nordjyllands Trafikselskab ­ at medvirke til at nedbringe emissionerne fra busserne, også
ud over EUs krav. Det sker først og fremmest i forbindelse med udskiftning til nye busser samt ved krav i forbindelse med
licitationer.
Baggrund
Busbetjening
I perioden 2009­2012 er passagertallet steget, hvor der tidligere har været fald i passagertallet. Ændringen i befolkningens
alderssammensætning med færre børn og unge kan medføre, at passagertallet på sigt bliver svært at fastholde.
Den kollektive trafik har sin styrke i de større bysamfund. Den udfordres i tyndt befolkede områder, hvor dækningen er ringere,
og transporttiderne er forholdsvis lange. Dette er afgørende for, hvor attraktivt den kollektive trafik opleves. Hertil kommer
brugernes øgede behov for mobilitet i forhold til skole, arbejde og fritidsaktiviteter.
For at matche disse behov skal der sikres sammenhæng mellem den kollektive og den individuelle trafik, og de enkelte
transporttyper skal udnyttes bedst muligt sammen og hver for sig. Hvis den kollektive trafik skal være et attraktivt alternativ til
kørsel i privatbil, må rejsetiden med kollektiv trafik ikke afvige for meget fra rejsetiden med bil.
Desuden skal den kollektive trafik være økonomisk attraktiv for den enkelte specielt i forbindelse med transport til og fra
arbejde. Der er kun få steder i Hjørring Kommune, hvor den kollektive trafik er tilnærmelsesvis konkurrencedygtig med kørsel i
egen bil. Det gælder næsten udelukkende for længere pendlingsrejser, der er togbetjent.
Jernbaner og togbetjening
Der er i 2012 lagt nye togskinner i hele Vendsyssel. Det er stadig et enstrenget system, som også er utidssvarende teknisk
set. Kapaciteten på strækningen er meget begrænset.
Skinnenettet bør udbygges, så landsdelen sikres en moderne og sikker jernbane så person­ og godstransport
kapacitetsmæssigt styrkes. Standarden bør være fuldt på højde med hovedbanestrækninger i det øvrige land.
Med baggrund i forsøget med Nordjyske Jernbaners kørsel på strækningen Hirtshals­Skagen er der primo 2012 blevet nedsat
en arbejdsgruppe, som skal se på muligheden for at udføre al togkørsel nord for Limfjorden som et samlet produkt.
Arbejdsgruppen består af DSB, Banedanmark, Nordjyllandstrafikselskab, Nordjyske Jernbaner og repræsentanter fra de
involverede kommuner.
Retningslinjer
22.6 Det kollektive trafiknet
Det kommunale bymønster skal lægges til grund for planlægningen af det kollektive trafiknet. Bymønstret er væsentligt for
strukturen i det kollektive trafiksystem. Hovedbyen og områdebyerne skal således indgå som knudepunkter i NTs regionale
rutenet. Lokalbyerne bør betjenes med lokale busruter.
Redegørelse
Retningslinjen er fastsat for at præcisere, at det er afgørende, at der er sammenhæng mellem det kommunale bymønster og
planlægningen af den kollektive trafik på lokalt såvel som regionalt niveau.
22.7 Stationsnære arealer
Ved jernbanestationerne i hovedbyen og områdebyerne bør der planlægges med henblik på at øge benyttelsen af de
regionale togforbindelser. Der skal planlægges for bedre muligheder for kombinations­rejser ­ det vil sige skift fra individuel til
kollektiv trafik.
Redegørelse
Ved at lokalisere især kontorerhverv og større, tætte boligbebyggelser nær ved stationerne gøres togbetjeningen attraktiv for
en større kundekreds. Derved understøttes mulighederne for at yde en god togbetjening, som kan vinde markedsandele fra
den individuelle biltrafik, hvorved miljøproblemerne fra transport begrænses.
Indretningen af terminaler er også med til at gøre den kollektive trafik mere attraktiv og fremmer mulighederne for at udvikle
et sammenhængende trafiknet, hvor både bus­, tog­, bil­ og cykeltrafik integreres. Terminalerne bør indrettes, så de tilbyder
skiftemuligheder med korte, bekvemme og sikre gangveje. Terminalerne skal i videst muligt omfang integreres i det omgivende
byområde med gode og trafiksikre gang­ og cykelforbindelser mellem terminalen og næroplandet, herunder sikring af arealer
til parkeringsformål.
126 / 194 22.8 Tilgængelighed og transportformer
Væsentlige byfunktioner skal placeres hensigtsmæssigt for handicappede og i forhold til betjening med kollektiv trafik og for de
transportformer, som i øvrigt er væsentlige for de pågældende funktioner og brugergrupperne.
Redegørelse
God tilgængelighed i forhold til væsentlige byfunktioner betyder, at alle borgere har mulighed for at komme hen til f.eks.
bibliotek og indkøbsmuligheder, uanset om borgeren har et handicap, kommer gående, cyklende eller kørende.
Det er væsentligt, at byerne indrettes, så tilgængelighed ikke alene måles på, om byfunktionerne kan nås i bil. Især
indkøbsmuligheder, uddannelsesinstitutioner, offentlige kontorer og fritidstilbud skal placeres med mulighed for adgang for
alle befolkningsgrupper, så befolkningsgrupper uden bil (børn, unge og ældre) også har adgang til disse funktioner.
Det er væsentligt, at der også fokuseres på stier og cykelstier som supplement til den kollektive trafik og biltrafikken.
127 / 194 Tilbage til forsiden
Tekniske anlæg
Større tekniske anlæg er både en forudsætning for og et resultat af det moderne samfund, men kan samtidig betyde store
indgreb i natur og landskab. Med nye tekniske muligheder opstår der behov for nye større tekniske anlæg. Opgaven er at
sikre en placering med færrest muligt gener for natur, landskab og befolkning og samtidig sikre den mest optimale udnyttelse.
Se alle temakort
Dette tema omhandler beliggenheden af den eksisterende og fremtidige hovedstruktur for vandværker, kraft­/varmeværker,
affaldsbehandlingsanlæg, rensningsanlæg, biogasanlæg, antenner og ledningsanlæg for el­, gas­ og spildevandsforsyning. Der
er også afsnit om vindmøller og solenergianlæg.
Under hvert af emnerne, der kan vælges i menuen til venstre, kan du læse mere om Byrådets mål, strategier og retningslinjer.
Hjørring Rensningsanlæg
128 / 194 Vandværker
Vandforsyningen og vandindvindingen i Hjørring Kommune har en decentral struktur baseret på vandværker, enkelt anlæg og
markvandingsanlæg.
Tilbage til forsiden
Se alle temakort
Mål
At sikre at de eksisterende tekniske anlæg og den eksisterende tekniske infrastruktur udnyttes optimalt.
At tage størst muligt hensyn til landskabs­, natur­ og kulturværdier, når de tekniske anlæg og den tekniske infrastruktur
ændres.
Strategi
Hjørring Kommunes vandforsyningsplan beskriver de overordnede rammer, strategier og tiltag indenfor
vandforsyningsområdet.
Baggrund
Vandforsyningen og indvindingen i Hjørring Kommune har en decentral struktur baseret på 33 almene (mindst 10 forbrugere)
vandværker, 5 ikke almene vandværker, ca. 700 enkelt anlæg og ca. 114 anlæg til markvanding.
Størstedelen af drikkevandet i Hjørring Kommune er grundvand, som kun behøver en simpel vandbehandling.
I henhold til bekendtgørelsen om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg har Hjørring Kommune besluttet at
gennemføre teknisk tilsyn med vandværkerne hvert år.
Retningslinjer
5.2 Vandværker
De almene vandværker og de ikke­almene vandværker er placeret som vist på kortet. Der udlægges areal til udvidelse af Rubjerg Vandværk.
Der udlægges ikke arealer til etablering af nye vandværker.
Redegørelse
Det eksisterende rammeområde 915.8110.03 for Rubjerg Vandværk udvides.
5.3 Vandforsyningsledninger
Der må ikke foretages dispositioner, der hindrer opretholdelse af transmissionsledninger for vandforsyning.
Redegørelse
Der er ingen redegørelse til retningslinjen.
Kort
Vis stort kort
Zoom til kommune
Kort
Satellit
129 / 194 Vandværk
130 / 194 Kraft­/varmeværker
Varmeforsyningen i Hjørring Kommune varetages udover AVV primært af en række forbrugerejede fjernvarmeselskaber.
Enkelte randområder i de større byer samt enkelte mindre bysamfund har individuel naturgasforsyning, mens
varmeforsyningen i landområderne samt i et par små bysamfund er baseret på individuelle varmeanlæg.
Tilbage til forsiden
Se alle temakort
Mål
At der er stor tilslutning til fjernvarme i eksisterende fjernvarmeområder med henblik på at sikre stabile varmepriser.
At etableres et mere sammenhængende fjernvarmenet, så en effektiv varmeforsyning sikres.
At fjernvarmen omstilles til jordvarme, solvarme, geotermi, biogas, biomasse eller affald, så varmeforsyningen
fremtidssikres.
At tage størst muligt hensyn til landskabs­, natur­ og kulturværdier, når de tekniske anlæg og den tekniske infrastruktur
ændres.
Strategi
Varmeforsyningen i byområder skal ses i et samfundsøkonomisk perspektiv forstået således, at der skal ske en vurdering af
hvilke opvarmningsmetoder, der bedst muligt tilgodeser områdets samfundsøkonomiske udvikling. Der skal ske en samordning
af forsyningsstrukturerne, herunder varmeproduktion og affaldsforbrænding i kommunen, således at kapaciteten i de enkelte
anlæg udnyttes bedst muligt.
Varmeforsyningen til kommunens borgere skal ske på en effektiv og bæredygtig måde såvel økonomisk som miljømæssigt.
Anvendelsen af alternative energikilder til kollektiv og individuel opvarmning frem for anvendelse af fossile energikilder skal
fremmes.
Gennem udarbejdelse af en ny varmeforsyningsplan skal der fastlægges en fremtidig struktur for kommunens samlede
varmeforsyning, hvor der aktivt tages stilling til energibesparelser samt udvidet brug af vedvarende energi, alternative og
decentrale energikilder.
Baggrund
Varmeforsyningen i Hjørring Kommune varetages udover AVV primært af en række forbrugerejede fjernvarmeselskaber.
Enkelte randområder i de større byer samt enkelte mindre bysamfund har individuel naturgasforsyning, mens
varmeforsyningen i landområderne samt i et par små bysamfund er baseret på individuelle varmeanlæg.
Den energitekniske udvikling inden for byggeriet betyder, at nutidens bygninger er langt mindre energiforbrugende end
tidligere. Nye former for decentrale og individuelle varmeforsyningsanlæg og alternative opvarmningsmetoder kan dermed
være velegnede i visse områder.
Betingelserne for udbygning med kollektiv varmeforsyning baseret på fjernvarme og naturgas vanskeliggøres, når forbruget i
nybyggeri bliver så lavt, at det er urentabelt at etablere ledningsnet, fordelingsstationer mv.
Det er derfor væsentligt at sikre, at der sker en samordning af byudviklingsplaner, planer for lavenergibyggeri samt
udviklingsplanerne for de kollektive forsyningssystemer. Konkrete samfundsøkonomiske analyser bør danne grundlaget for
beslutninger omkring den fremtidige forsyningsstruktur. Der vil i forbindelse med planlægningen af nye byudviklingsområder
blive taget stilling til hvilke krav, der stilles til områdets energiforbrug i de enkelte områder.
Retningslinjer
5.4 Kraft­/varmeværker
Kraft­/varmeværker er placeret som vist på kortet. Der udlægges ikke arealer til udvidelse af eksisterende kraft­/varmeværker.
Der udlægges ikke arealer til etablering af nye kraft­/varmeværker.
Redegørelse
Der er ingen redegørelse til retningslinjen.
5.5 Fjernvarmeledninger
Der må ikke foretages dispositioner, der hindrer opretholdelse af transmissionsledninger for fjernvarme.
Redegørelse
Der er ingen redegørelse til retningslinjen.
Kort
131 / 194 Vis stort kort
Zoom til kommune
Kort
Satellit
© Colourbox
132 / 194 Biogas
Det er et statsligt mål, at op til 50 % af husdyrgødningen i landet kan anvendes til grøn energi i 2020 i form af biogas.
Hjørring Kommune vil arbejde aktivt for, at produktion og forbrug af energi vil foregå således, at emissionen af CO2 reduceres
så meget som muligt.
Kommuneplanen omfatter kun fælles biogasanlæg, som er anlæg, der modtager husdyrgødning fra flere bedrifter, og
anlæggene er typisk ikke placeret ved en gård.
Tilbage til forsiden
Se alle temakort
Klimastrategi
Mål
At arbejde aktivt for, at produktion og forbrug af energi vil foregå således, at emissionen af CO2 reduceres så meget
som muligt.
At medvirke til at opfylde den nationale målsætning for udnyttelse af husdyrgødningen til grøn energi, ved at udnytte
biogaspotentialet fra kommunens store husdyrproduktion,
At 75 % af husdyrgødningen udnyttes til biogas i 2025 svarende til 1­2 nye store biogasanlæg.
At understøtte udbygning af biogas ved at udlægge områder til biogasanlæg på baggrund af en overordnet
planlægning.
At planlægningen for placering af biogasanlæg tager hensyn til landskabelige interesser, kulturhistoriske interesser,
naturbeskyttelses- og bevaringsinteresser og naboer.
Strategi
I december 2010 vedtog Hjørring Byråd en Klima­ og bæredygtighedsstrategi samt en oversigt over konkrete mål og
handlinger for området. Byrådets overordnende mål med Klima­ og bæredygtighedsstrategien tager udgangspunkt i metoden
"globalt fodaftryk". Denne metode giver et mål for, hvor bæredygtigt et bestemt områdes forbrug er.
Byrådets mål for klimaindsatsen er, at der inden 2025 skabes ligevægt mellem Hjørring Kommunes forbrug og de naturlige
ressourcer.
Energiforbrug og CO2­udledning udgør ca. 45 % af Hjørring Kommunes globale fodaftryk. Det er derfor afgørende at få
reduceret disse, hvis målsætningen skal opfyldes. Her spiller biogas en vigtig rolle, dels i forhold til at fortrænge fossilt
brændstof og dels ved at reducere udledningen af drivhusgasser fra landbruget. Dermed er der tale om en dobbelt gevinst
ved at anvende gylle til biogas.
Biogas er en af hjørnestene i regeringens klimakommissions forslag til, hvordan Danmark bliver et fossil frit samfund i år 2050.
Biogas skal anvendes til opvarmning af bygninger, men først og fremmest skal det anvendes som brændstof til tunge køretøjer
så som lastbiler.
I Hjørring Kommunes handlingsplan for Klima­ og bæredygtighedsstrategien er de konkrete handlinger defineret på baggrund
af Klimakommissionens anbefalinger. I denne handlingsplan står skrevet om biogas, at kommunen aktivt vil understøtte
udbygning af biogas, ved dels at udlægge områder til biogasanlæg og ved at sikre biogasprojekter en effektiv, seriøs og hurtig
myndighedsbehandling.
Kommuneplanen omfatter kun fælles biogasanlæg. Der anvendes den definition, som fremgår af aftalen mellem Miljøministeriet
og KL om udarbejdelse af planlægning for større fælles biogasanlæg.
Her er et fælles anlæg defineret som et anlæg til produktion af biogas fra organisk materiale, primært bestående af
husdyrgødning fra flere jordbrugsbedrifter, ejet og drevet af en selvstændig juridisk enhed, der er særskilt matrikuleret. Det
forudsættes, at "større fælles biogasanlæg" for langt størstedelen vil være anlæg, der behandler 200 ton husdyrgødning eller
derover pr. døgn.
Baggrund
Det er et statsligt mål, at op til 50 % af husdyrgødningen i landet kan anvendes til grøn energi i 2020 i form af biogas. For at
opnå målet forudsættes det, at der gennemføres en kommunal planlægning for lokalisering af biogasanlæg.
Ved planlægning for lokalisering af fælles biogasanlæg skal der tages hensyn til primært beliggenhed i forhold til
gylle/husdyrgrundlag. Hertil kommer hensyn til natur- og landskabsfredninger samt beskyttet natur og beskyttet landskab,
kulturmiljøer og fredede fortidsminder, vej­ og tilkørselsforhold samt nabohensyn.
Etablering af biogasanlæg har mange positive effekter både for samfundet, miljøet, klimaet og landbruget. Nogle af de positive
effekter er:
Gødning og gylle udgør en stor uudnyttet biomasseressource, der kan bidrage væsentligt til fremtidens energiforbrug.
Biogassen kan fortrænge fossile brændstoffer som f.eks. kul, der ellers benyttes til produktion af el og fjernvarme.
Biogasproduktion er i flere undersøgelser konstateret at være den billigste metode til at mindske drivhuseffekten, som
er en konsekvens af emission af drivhusgasser.
Afgasning af husdyrgødning medfører et stærkt reduceret tab af metangas fra gylletanke. Metan er en drivhusgas, der
er ca. 20 gange kraftigere end CO2. Effekten er derfor af væsentlig betydning for belastningen af atmosfæren med
drivhusgasser.
Den afgassede gylle resulterer i en mindre fordampning af ammoniak fra marken efter udbringning. Derudover øger
biogasproduktion tilgængeligheden af kvælstof for afgrøderne, og det resulterer i en bedre kvælstofudnyttelse.
Afgasset gødning lugter langt mindre end rå gylle. Det giver færre lugtgener i forbindelse med især forårsudbringningen
af husdyrgødning.
(Kilde: Introduktion til biogasanlæg. Biogassekretariatet januar 2011)
Etablering af biogasanlæg kan altså være medvirkende til at løse en af tidens helt centrale problemstillinger, nemlig
klimaproblematikken. Ved afbrænding af biogas frigøres der nemlig ikke fossilt bundet kulstof, som ved afbrænding af kul, olie
og naturgas. Samtidig opsamles og udnyttes methan­ og lattergas, som er væsentlige drivhusgasser. Dog er der også
negative effekter ved biogasanlæg, som bl.a. omfatter:
Øget trafik. Transport af gødning og biomasse til og fra anlægget giver naturligvis anledning til øget trafik på vejene.
Ofte placeres det dog ved det overordnede vejnet for at lette transporten, og i så tilfælde bliver den øgede trafik ofte
beskeden i forhold til den allerede eksisterende. Allerede i dag er landbrug store enheder, hvor der hver dag kommer
store biler til og fra med foder, korn, mælk og lign.
Risiko for lugtgener fra anlægget er ofte det lokalbefolkningen frygter mest. Ældre anlæg var ikke fra starten udstyret
med lugtrenseanlæg, og der har været uheldige tilfælde med lugtgener. I dag vil det være muligt at mindske denne risiko
betragteligt, hvis anlægget fra starten planlægges og etableres med et effektivt anlæg. Der findes ikke i Miljøstyrelsens
Lugtvejledning faste krav om maksimale lugtkoncentrationer. I vejledningen findes udelukkende en anbefaling om
dimensionering af skorsten og renseforanstaltninger, således at lugtkoncentrationen ikke overskrider 5 ­ 10 gange
lugttærsklen, dvs. 5 ­ 10 lugtenheder (LE), i skel fra virksomheden til boligområde. I industri områder og det åbne land
kan denne koncentration i visse tilfælde lempes med en faktor 2 ­ 3. I anlæggenes miljøgodkendelser opereres ofte med
lugtgrænser på 10 LE i skel og 5 LE ved nærmeste nabo, hvilket således er væsentligt skærpede krav i forhold til
vejledningens anbefalinger.
Visuelle gener. Et biogasfællesanlæg er ofte et stort anlæg, der ligger i det åbne land og derfor sjældent kan gemmes
helt af vejen. Derfor er det vigtigt, at der foretages en god planlægning med hensyn til anlæggets arkitektur og
133 / 194 indpasning i landskabet.
(Kilde: Introduktion til biogasanlæg. Biogassekretariatet januar 2011)
Retningslinjer
5.6 Planlægning af biogasanlæg
Ved planlægning for lokalisering af fælles biogasanlæg skal der tages følgende hovedhensyn:
​ Primært beliggenhed i forhold til gylle/husdyrgrundlag
Hertil kommer:
​ Natur­ og landskabsfredninger samt beskyttet natur og beskyttet
​ landskab
​ Kulturmiljøer og fredede fortidsminder
​ Vej­ og tilkørselsforhold
​ Distributionsledninger (naturgasnettet og lign.)
​ Nabohensyn
Placering af et fælles biogasanlæg i det åbne land kan kun ske på baggrund af en planlægningsmæssig begrundelse, såsom
miljøhensyn og funktionelle hensyn.
Hvis et fælles biogasanlæg har en sådan karakter, at det er omfattet af bekendtgørelse om kontrol med risiko for større uheld
med farlige stoffer (risikovirksomhed), skal det i den videre planlægning sikres, at der er tilstrækkelig afstand til naboarealer
med følsom arealanvendelse.
Redegørelse
I vurderingen af den bedste placering af et fælles biogasanlæg skal hensynet til landbrugsejendomme som
gødningsleverandør, omgivelserne, tracéer til veje og gasledninger indgå. Områder med særlige naturbeskyttelses­ og
bevaringsinteresser samt landskabelige og kulturhistoriske værdier søges friholdt ved udpegning af områder til placering af
fælles biogasanlæg.
Som udgangspunkt skal det åbne land friholdes for anden bebyggelse end den, der er nødvendig for driften af landbrug,
skovbrug og fiskeri. Men i forbindelse med placering af biogasanlæg er der flere forhold, der planlægningsmæssigt kan
begrunde en placering i det åbne land, f.eks. for at mindske transport af biomasse og af hensyn til naboer.
Et biogasanlæg kan ­ afhængigt af mængden af biogas ­ være en risikovirksomhed, dvs. en virksomhed omfattet af
bekendtgørelse om kontrol med risikoen for større uheld med farligt stoffer. Planlægningen skal være med til at minimere
risikoen for mennesker, hvis der sker et uheld på en risikovirksomhed. Det sker ved at sikre afstand til områder, hvor
mennesker opholder sig. Det kan f.eks. være et boligområde.
5.7 Udpegning af områder til etablering af fælles biogasanlæg
Biogasudbygningen skal ske inden for specifikt udpegede områder til etablering af fælles biogasanlæg.
Der er udpeget fire potentielle områder jf.kortet til placering af fælles biogasanlæg, hvor der efterfølgende skal foretages
konkrete vurderinger af, om og hvordan biogasanlæggene kan indpasses i landskabet og i forhold til natur og naboer
efterfulgt af en konkret planlægning. Områderne er beliggende ved Bindslev, Sindal, Vrå og Hjørring.
Redegørelse
Udpegningen af potentielle områder betyder, at udpegningen af områder ikke er endelig, men det vil kun være de udpegede
potentielle områder, som senere kan inddrages i en konkret planlægning i form af kommuneplantillæg, evt. VVM­redegørelse
og lokalplan. Inden for områderne skal der tages hensyn til de øvrige arealinteresser. De fire områder er udpeget ud fra analyser af:
hvor der er afsætningsmuligheder i form af varmeværker eller naturgasnetværk,
hvor der er tilstrækkelig biomasse,
hvor der er en egnet infrastruktur, og
hvor beskyttelsesinteresser på forhånd vil udelukke et større fælles biogasanlæg, herunder hensyn til naboer.
Der er i analysen ikke fundet andre mulige områder til fælles biogasanlæg.
5.8 Visualisering ved etablering af biogasanlæg
Ved planlægning for etablering af biogasanlæg skal der laves visualiseringer i forbindelse med fastlæggelse af den endelige
placering. Visualiseringerne skal indeholde vurderinger i forhold til den visuelle påvirkning af landskabet både tæt på og langt
fra biogasanlægget. For området ved Sindal skal der foretages visualisering fra Gl. Sindal Kirke mod et biogasanlæg. For
området ved Bindslev skal der foretages visualisering fra Bindslev Kirke mod et biogasanlæg, og der skal foretages
visualisering, som gør det muligt at vurdere et biogasanlægs betydning for oplevelsen af Bindslev Kirke i landskabet.
Visualiseringer skal udformes, så de giver et tilstrækkeligt grundlag til at kunne vurdere projektets påvirkning i forhold til
beboelse, naturområder, landskaber kulturmiljøer og infrastruktur (veje, højspændingsanlæg, bygningsanlæg).
Redegørelse
Visualiseringer skal benyttes til at dokumentere, at biogasanlæggene kan indpasses uden at tilsidesætte landskabs­ og
naturinteresserne. Samtidig giver visualiseringer den enkelte borger et godt grundlag for vurdering af et anlægs visuelle effekt
på boliger og omgivelser. Visualiseringer skal udformes, så de giver et tilstrækkeligt grundlag til at kunne vurdere projektets
påvirkning i forhold til arealinteresser (beboelse, naturområder, landskaber, kulturmiljøer m.v.) og infrastruktur (veje,
højspændingsanlæg, bygningsanlæg).
Biogasanlæg af denne størrelse vil kunne påvirke landskabet i stor afstand, afhængig af blandt andet landskabets form og
højdeforhold. I det forholdsvis flade nordjyske landskab vil et anlæg ofte kunne ses over store afstande. Det kræver derfor en
nøje planlægning, der i det enkelte tilfælde skal søge at reducere fjernvirkningen såvel på landskabet som på nærområdet.
5.9 Infrastruktur ved etablering af biogasanlæg
Ved lokalisering af biogasanlæg inden for de udpegede områder, skal der sikres en hensigtsmæssig trafikafvikling med hensyn
til kapacitet, trafiksikkerhed og støj. Anlæg skal som udgangspunkt placeres med tilkørsel til en trafikvej eller en vejklasse
derover.
134 / 194 Redegørelse
Transporten af gylle foregår normalt med store tankbiler, og til et større fælles biogasanlæg kan der forventes mellem 15 og
80 læs pr. døgn. Derfor er det vigtigt, at vejnettet omkring anlægget har en kapacitet, som kan klare denne belastning.
5.10 Udformning af biogasanlæg
Det enkelte anlæg skal udformes under hensyntagen til det omkringliggende landskab med hensyn til placering, farver,
bygningsmaterialer og dimensioner på bebyggelse.
Redegørelse
Et fælles biogasanlæg er et teknisk anlæg bestående af forskellige tanke, haller, oplagspladser, høje skorstene osv. På grund
af anlæggets størrelse vil et anlæg i det åbne land ofte virke dominerende og medføre visuelle gener. Derfor er det vigtigt, at det i planlægningen nøje overvejes, hvordan anlægget med hensyn til placering og arkitektur kan
indpasning i netop det landskab, hvor det ønskes placeret.
5.11 Placering af biogasanlæg i erhvervsområde ved Hjørring
En konkret planlægning for placering af et biogasanlæg i erhvervsområdet ved Hjørring (område 4) kan kun ske på baggrund
af en detaljeret kortlægning af grundvandsressourcen.
Desuden skal forureningsrisikoen fra anlægget kortlægges og der skal tages vidtgående hensyn til grundvandsbeskyttelsen.
Redegørelse
Området, som er udpeget ved Hjørring, er beliggende inden for et indvindingsopland for drikkevand. For at sikre en maksimal
beskyttelse af grundvandet, skal der foretages en yderligere kortlægning af grundvandets præcise beliggenhed før der kan
planlægges for placering af et biogasanlæg.
Kort
Vis stort kort
Zoom til kommune
Kort
Satellit
135 / 194 © Colourbox
136 / 194 Vindmøller
Der er i Hjørring Kommune 114 vindmøller højere end 25 m i kommunen (ultimo juni 2012) med en samlet installeret effekt på
58,7 MW og en samlet produktion i 2011 på 123 GWh. Vindmøllerne er opført i perioden 1980 til 2000. Enkelte er opstillet som
enkeltstående vindmøller, men hovedparten er opstillet i vindmølleparker med 2­10 vindmøller.
Tilbage til forsiden
Se alle temakort
I forbindelse med den strategiske energiplan for Hjørring Kommune frem mod 2025 er der i forhold til arbejdet med vindenergi
og planlægning for opstilling af vindmøller i kommunen fastsat nedenstående mål.
Mål
At medvirke til at opfylde den nationale målsætning for udbygning med vindenergi under hensyntagen til kystområder
og områder med særlige naturbeskyttelses­ og bevaringsinteresser samt landskabelige og kulturhistoriske værdier.
At den årlige el­produktion fra vindmøller opstillet i kommunen frem mod 2025 øges fra nuværende ca. 350 TJ til 1.000 TJ
(278.000 MWH).
At give mulighed for vindmølleudbygningen i sammenhæng med løbende sanering af eksisterende vindmøller.
At koncentrere opstilling af møller til få vindmølleparker med høje, effektive vindmøller.
Strategi
Regeringens vision på energiområdet er, at Danmark på lang sigt skal frigøre sig fra fossile brændsler som kul, olie og
naturgas og i stedet anvende vedvarende energikilder. Det er målsætningen, at det samlede bruttoenergiforbrug i 2020 skal
være reduceret med 12% i forhold til forbruget i 2006. Godt 35% af bruttoenergiforbruget skal dækkes af vedvarende
energikilder, heraf skal vindmøllernes andel af elforbruget udgøre 50%.
Den fortsatte udbygning med vindmøller er i Energiaftalen fra efteråret 2011 aftalt til at skulle ske på havet med etablering af
yderligere 1.000 MW i 2 store havprojekter, 500 MW etableret kystnært og 1.800 MW etableret på land.
Medvirke til opfyldelse af den nationale målsætning
Byrådets målsætning er at medvirke til at øge udbygningen med vindenergi i overensstemmelse med den nationale
målsætning. Dette skal ske ved udpegning af nye områder til opstilling af nye vindmøller og en efterfølgende planlægning, men
også genvurdering af eksisterende vindmølleområder i forhold til eventuel udskiftning af ældre møller med nye, større møller.
Der er ikke på nuværende tidspunkt fra statens side fastsat krav om, at Hjørring Kommune skal levere en bestemt effekt fra
vindmøller.
Udpegning af potentielle områder til vindmølleparker
I Kommuneplan 2009 er udpeget 4 potentielle områder til nye vindmølleparker. Der er igangværende planlægning for området
mellem Sønderskov og Ugilt med henblik på opstilling af 6 møller med en højde på 150 m og en effekt på 3,0 MW pr. mølle.
Området ved Gjurup udgår som potentielt vindmølleområde som følge af byrådsbeslutning i november 2013. De 2 resterende
områder er fortsat udpegede.
I kommuneplanen udpeges nye områder efter konkrete vurderinger i forhold til kommuneplanens øvrige arealudpegninger. De
nye områder udpeges som potentielle vindmølleområder, hvor en efterfølgende planlægning skal afklare om der kan stilles
møller op i området, herunder ved brug af visualisering belyse samspillet med andre vindmølleparker, der ligger indenfor en
afstand på 28 x møllehøjden. Det betyder, at udpegningen af områder til vindmølleparker ikke er endelig, men det vil kun være
disse udpegede potentielle områder, som senere kan inddrages i en konkret planlægning.
Få, men store og effektive vindmøller
For at begrænse det samlede antal vindmøller og de arealer, som skal udlægges til vindmølleparker, ønskes få høje og mere
effektive vindmøller frem for flere lavere og mindre effektive vindmøller. Kommunen har ikke kompetence til at planlægge for
møller, der er højere end 150 m. I de udpegede områder skal der opstilles min. 2 vindmøller, da staten generelt er imod
opstilling af enkeltstående vindmøller. Større områder med plads til flere vindmøller ønskes frem for mindre områder.
Baggrund
Vindmøllerne varierer meget med hensyn til totalhøjde (målt fra terræn til vingespids) og effekt, og de fordeler sig som vist i
nedenstående skema. Den mindste vindmølle har en højde på 41 m, en effekt på 150 kW og er opstillet i 1988, mens den
største vindmølle er 69 m høj, har en effekt på 750 kW og er opstillet i 1998. Udviklingen går fortsat i retning af højere og
mere effektive vindmøller. Kommunen har planlægningskompetencen for vindmøller med en totalhøjde op til 150 m. Opstilling
af møller, som er højere end 150 m, forudsætter et landsplandirektiv.
Totalhøjde
Effekt pr. vindmølle
Samlet effekt
Opførelsesår
33
-46 m
150-225 kW
5.850 kW
1988-1998
12
46-57 m
250-500 kW
4.500 kW
1996-1999
12
57-62 m
600-750 kW
8.850 kW
1998-1999
57
62-70 m
600-750 kW
39.480 kW
1997-2000
Antal vindmøller i
grupperingen
I alt 114
I alt 57.930 kW
Tabel over vindmøller i Hjørring Kommune (ultimo juni 2012)
Der er ikke opstillet nye vindmøller i Hjørring Kommune siden 2000, og alle eksisterende vindmølleparker i kommunen er fuldt udbyggede. Der er
aktuelt (december 2013) igangværende planlægning for 1 vindmøllepark med 6 møller med en højde på 150 m og en effekt på 3,0 MW.
Højere og mere effektive vindmøller
Inden for de seneste 10 år er vindmøllernes totalhøjde øget betydeligt, og effekten er samtidig flerdoblet. De kommercielle
vindmøller, som er på markedet nu og i de kommende år, har en totalhøjde på 125­150 m og en effekt på op til 3,6 MW. Til
sammenligning vil 20 nye store vindmøller kunne producere det samme som de nuværende 114 vindmøller i kommunen. De
store vindmøller betyder, at vindenergien kan udnyttes bedre på mindre arealer. Samtidig er møllerne på grund af størrelsen
ikke længere afhængig af tæt placering til kysten.
De store vindmøller vil imidlertid udgøre et markant element i landskabet. Vindmøllerne vil være højere end andre
landskabselementer, og selv i forbindelse med store tekniske anlæg og industrianlæg vil de fremtræde markant. Vindmøllerne
vil i det forholdsvis flade nordjyske landskab ofte kunne ses over store afstande. Der kræves derfor en nøje planlægning, hvor
virkningen såvel på landskabet som de nære omgivelser søges begrænset mest muligt.
Hensyn til naboer, landskab, natur og kultur
Vindmølleparkerne skal opfylde et afstandskrav til beboelse (helårs­ og fritidsbeboelse), men derover skal der tages en række
hensyn i udpegningen af nye vindmølleparker. Områder med særlige naturbeskyttelses­ og bevaringsinteresser samt
landskabelige og kulturhistoriske værdier friholdes ved udpegning af vindmølleområder, og der planlægges som udgangspunkt
ikke for vindmøller i kystnærhedszonen. Der kan ikke opstilles vindmøller i fredskov. Samlet set betyder det, at der kun er
ganske få områder, som kan udpeges til vindmølleområder, og det kan på sigt blive nødvendigt at overveje, om der skal
opkøbes ejendomme med henblik på at nedlæggelse af beboelsen.
Beskrivelse
Definition af vindmøller
137 / 194 Totalhøjde:
Møllens totalhøjde = højde til vingespids (navhøjde + rotorens radius)
Store vindmøller:
Møller med 100 meters totalhøjde og derover.
Husstandsmøller:
Møller med maksimal 25 meters totalhøjde.
Minivindmøller:
Møller med maksimal rotordiameter på 2 meter.
Vindmøllepark:
Et forud planlagt område omfattende et mølleområde og et beskyttelsesområde.
Mølleområde:
Det område i en vindmøllepark, hvor vindmøllerne (min. 2 vindmøller) placeres.
Beskyttelsesområde:
Området mellem mølleområdet og grænsen for vindmølleparken. I dette område kan der normalt ikke placeres vindmøller og
større tekniske anlæg.
Visuelle konsekvenszoner
Nærzonen er defineret som det område, hvor vindmøllerne er det dominerende element i landskabsbilledet, og deres
proportioner tydeligt overgår andre landskabselementer.
Mellemzonen er defineret som det område, hvor vindmøllerne er fremtrædende elementer i landskabet, men der er en
skalamæssig balance med de øvrige landskabselementer.
Fjernzonen er defineret som det område, hvor vindmøllerne fortsat er synlige i landskabet, men de er underlagt andre, mere
dominerende landskabselementer, og påvirker ikke landskabsoplevelsen i væsentlig grad.
Zonegrænserne ændres med vindmøllens højde, således at zonerne udvides, jo højere vindmølle er. For 150 m høje vindmøller
anbefales det at arbejde med følgende konsekvenszoner:
Nærzone: 0­4,5 km
Mellemzone: 4,5-10 km
Fjernzone: 10-16 km
Radiokæder og flyvepladser
Vindmøller skal respektere Telestyrelsens radio­ og radarkædeforbindelser og maritime anlæg og Forsvarets radioanlæg. Der
kan ikke tillades opstillet vindmølleparker, der kan forstyrre Telestyrelsens radiokædeforbindelser og maritime anlæg. Såfremt
der ønskes vindmøller inden for en radius af 5 km fra forsvarets øvelsespladser samt skyde­ og øvelsesterræner skal
Forsvarets Bygningstjeneste høres af hensyn til flyvesikkerheden. Vindmøller med en totalhøjde på 100 m og derover skal
anmeldes til Statens Luftfartsvæsen, jf. Luftfartslovens § 67a. Statens Lufthavnsvæsen ved Luftfartstilsynet skal ligeledes i
henhold til "Indflyvningsplan for Sindal Lufthavn" godkende opstilling af vindmøller.
Naturgasledninger
Naturgasselskaberne skal orienteres, når vindmøller placeres nærmere end to gange tårnhøjden fra
naturgasfordelingsledninger. Naturgasselskaberne foretager en vurdering af, hvorvidt jordingsanlægget for vindmøllerne er
tilstrækkeligt eller skal suppleres. Jordingsanlæg etableres for at imødegå gener fra lynnedslag i møller placeret tæt på
naturgasledningerne.
Højspændingsledninger
Vindmøller skal placeres i en afstand fra deklarationsarealet for højspændingsledninger (luftledninger) på mindst møllens
totalhøjde. Afstandskravet er af sikkerhedsmæssige hensyn, hvis møllen skulle vælte. Deklarationsarealet er typisk 15 m på
hver side af højspændingsledningen.
Retningslinjer
5.12 Planlægning af vindmølleparker
Vindmølleudbygningen skal ske i specifikt udpegede vindmølleparker, jf. kortet, bortset fra husstandsmøller (se retningslinje
5.16). Vindmølleparkerne skal have en størrelse, der muliggør opstilling af min. 2 vindmøller med en totalhøjde på min. 125 m.
Vindmølleparkerne skal placeres under hensyntagen til arealinteresserne i det åbne land og således at områder med særlige
naturbeskyttelses­ og bevaringsinteresser samt landskabelige og kulturhistoriske værdier friholdes ved udpegning af
vindmølleområder, og at der ikke planlægges for vindmøller i kystnærhedszonen.
Vindressourcerne i den enkelte vindmøllepark skal udnyttes bedst muligt under hensyntagen til arealinteresserne mv.
Inden for vindmølleparkens beskyttelsesområde må der ikke etableres ny støjfølsom bebyggelse og arealanvendelse. Der kan
ikke opføres andre vindmøller eller større tekniske anlæg inden for vindmølleparkerne.
Der udpeges i forbindelse med kommuneplanrevisionen 5 nye potentielle områder til vindmølleparker jf. kortet, hvor der
efterfølgende skal foretages konkrete vurderinger og visualiseringer af, om og hvordan vindmøllerne kan indpasses i
landskabet og i forhold til naboer efterfulgt af en konkret planlægning. 3 af områderne er nye vindmølleområder og 2 områder
er eksisterende vindmølleparker, hvor der vurderes at være mulighed for udskiftning med større møller. Herudover ønsker
Byrådet, at 2 områder jf. kortet ­ der ikke indgik i kommuneplanforslaget ­ undersøges nærmere på tilsvarende vis som de nye
potentielle områder.
3 potentielle vindmølleområder overført fra Kommuneplan 2009: ­ Område mellem Sønderskov og Ugilt (igangværende planlægning)
­ Område mellem Sønder Harritslev og Rakkeby
­ Område mellem Hæstrup Mejeriby og Sønder Harritslev
5 potentielle vindmølleområder udlagt med Kommuneplan 2013:
­ Område syd for Åbyen
­ Område syd for Frederikshavnsvej ved Fælsiggård
­ Område nord for Tårs­Vrå afkørslen ved Høgsted
­ Område ved Gårestrup
­ Område mellem Vejby og Sdr. Rugbjerg
2 områder der skal undersøges nærmere:
­ Område syd for Tollestrup
­ Område ved kommende udvidelse af Hirtshals Havn
Redegørelse
Vindmølleparkernes placering skal tilpasses jordbrugs­, vindenergi­, landskabs­ og de kulturhistoriske interesser i områderne.
138 / 194 I områder med nedenstående arealinteresser kan der ikke udpeges potentielle vindmølleområder.
​ Kystnærhedszonen
​ Natura2000­områder (EF­fuglebeskyttelses­, EF­habitat­ og Ramsar områder)
​ Kirkebeskyttelse (300 m)
​ Kirkebeskyttelse (aftalekirker)
​ Særlig bevaringsværdige landskaber
​ Større uforstyrrede landskaber
​ Fredninger (inkl. forslag til fredninger)
​ Særligt værdifulde geologiskeområder
​ Særligt værdifulde naturområder
​ Værdifulde kulturmiljøer, hvor der kan være konflikt i forhold til udpegningsgrundlaget,
For at begrænse det samlede antal vindmøller og de arealer, som skal udlægges til vindmølleparker, ønskes effektive og
dermed høje vindmøller med en højde på max. 150 m. Højden kan reduceres i forbindelse med den konkrete planlægning af
den enkelte vindmøllepark, hvis de konkrete forhold taler herfor. Der skal opstilles så mange vindmøller som muligt i den
enkelte park, og det skal vurderes om vindmølleområdet kan udvides ved nedlæggelse af en eller flere nabobeboelser. Ved at samle vindmølleudbygningen i hensigtsmæssigt placerede vindmølleparker kan store landskabsrum friholdes for
vindmøller. For at reducere behovet for inddragelse af nye arealer til vindenergiformål skal vindenergiressourcen i de
udpegede vindmølleparker udnyttes optimalt. Det betyder blandt andet, at der i områder med god vindenergi skal placeres så
mange store og effektive vindmøller som muligt. De største og mest effektive, tilgængelige mølletyper skal anvendes.
Vindmølleparkerne inddeles i mølleområder og beskyttelsesområder. Beskyttelsesområdet udlægges for at sikre den
landskabelige helhed og de bedste vindenergiforhold for vindmølleparken. I beskyttelsesområderne kan der ikke placeres
vindmøller, større tekniske anlæg uden relation til vindmølleparken eller foretages skovrejsning. Dog kan det vurderes konkret,
om sådanne anlæg kan placeres ved eksisterende bebyggelse. Almindelig landbrugsdrift med dertil hørende bygninger samt
vejanlæg omfattes ikke af retningslinjen. Udpegningen af potentielle vindmølleområder og de to områder ­ der skal undersøges nærmere ­ betyder, at udpegningen i
kommuneplanen af områderne ikke er endelig bl.a. med mulighed for at det enkelte område kan udvides og dermed rumme en
eller flere møller ved at en eller flere boliger på naboejendom nedlægges. Der udpeges i forbindelse med
kommuneplanrevisionen 5 nye potentielle vindmølleområder, som senere kan inddrages i en konkret planlægning i form af
kommuneplantillæg, VVM­redegørelse og lokalplan. Områderne ligger tæt ved motorvejen eller i en afstand på min. 1,5 km til støjfølsom anvendelse i form af by eller landsby.
Derudover ønsker Byrådet at undersøge mulighederne for vindmøller i forbindelse med kommende havneudvidelse af Hirtshals
Havn.
Der kan på baggrund af retningslinjen udpeges yderligere områder efter konkret ansøgning.
5.13 Visualisering ved opstilling af vindmøller
Ved planlægning for vindmølleparker skal der laves visualiseringer i forbindelse med fastlæggelse af antallet af vindmøller i
parken og den konkrete placering af vindmøllerne. Visualiseringerne skal indeholde vurdering i forhold til nærzonen,
mellemzonen og fjernzonen, jf. uddybende oplysninger om visuelle konsekvenser.
Hvis der er tale om store, åbne landskaber, hvor vindmølleparken kan opleves sammen med andre eksisterende eller
planlagte vindmølleparker, skal dette fremgå af visualiseringen.
Redegørelse
Visualiseringer skal benyttes til at dokumentere, at vindmøller kan indpasses uden at tilsidesætte landskabs­ og
naturinteresserne. Samtidig giver visualiseringer den enkelte borger et godt grundlag for vurdering af en kommende
vindmølleparks visuelle effekt på boliger og omgivelser, jf. uddybende oplysninger om visuelle konsekvenser. Visualiseringer
skal udformes, så de giver et tilstrækkeligt grundlag til at kunne vurdere projektets påvirkning i forhold til arealinteresser
(beboelse, naturområder, landskaber, kulturmiljøer m.v.), infrastruktur (veje, højspændingsanlæg, bygningsanlæg), andre
vindmøller og vindmølleparker m.v.
Store vindmøller vil påvirke landskabet i stor afstand, afhængig af blandt andet landskabets form og højdeforhold. De store
vindmøller vil være højere end landskabselementerne, og selv i forbindelse med tekniske anlæg og industrianlæg vil de
fremtræde markante i landskabet. Vindmøllerne vil i det forholdsvis flade nordjyske landskab ofte kunne ses over store
afstande. Det kræver derfor en nøje planlægning, der i det enkelte tilfælde skal søge at reducere fjernvirkningen såvel på
landskabet som på nærområdet.
5.14 Afstandskrav ved opstilling af vindmøller
Afstanden mellem vindmøller og beboelse skal være min. 4 x vindmøllens totalhøjde. Hvis afstanden er under 500 meter, skal
der redegøres for placeringen.
Afstanden mellem to vindmølleparkers mølleområder bør være min. 28 x vindmøllernes totalhøjde, dog kan lokale forhold og
resultatet af visualiseringer betyde, at afstanden kan fraviges.
Den indbyrdes afstand mellem vindmøller i en vindmøllepark bør være 3­4 x rotordiameteren og må ikke overstige 5 x
rotordiameteren.
Vindmøller må ikke placeres nærmere end 1 gange møllens totalhøjde fra eksisterende veje og planlagte motorveje og
overordnede veje samt banestrækning. I en afstand fra vindmøller på mellem 1 til 1,7 gange møllens totalhøjde til
eksisterende veje og planlagte motorveje og overordnede veje samt banestrækning kan Vejdirektoratet eller Banedanmark
dog komme med specifikke begrundelse for at vindmøllen skal stå længere væk end 1 gange vindmøllens totalhøjde.
Vindmøller må ikke placeres i vejens sigtelinje, hvis det vurderes at kunne fjerne trafikanternes opmærksomhed fra vejen og
dens forløb. Afstanden til vindmølleejers egen bolig skal være min. 2 x vindmøllens totalhøjde. Ved planlægning af nye vindmøller skal det så vidt muligt sikres, at boliger til helårsbeboelse ikke udsættes for skygge i mere
end 10 timer (reel skyggetid) om året.
Redegørelse
Den visuelle effekt af flere vindmølleparker i det samme landskabsrum kan blive for markant, og afstanden mellem
vindmølleparker bør være min. 28 x vindmøllernes totalhøjde, for at vindmølleparkerne kan opfattes som adskilte anlæg (ved
150 m høje vindmøller svarer det til 4,2 km svarende til nærzonen i visualiseringer).
For at kombinere ønsket om stor effekt og mindst mulig landskabelig påvirkning stilles krav om maksimal afstand mellem
møllerne inden for den enkelte vindmøllepark. En indbyrdes afstand mellem vindmøller i en vindmøllepark på 3­4 x
rotordiameteren virker mest harmonisk, og lævirkning og turbulens undgås. Ved en afstand over 5 x rotordiameteren fremstår
vindmøllerne ikke længere som en klart sammenhængende enhed.
139 / 194 Hensigten med at fastlægge en minimumsafstand fra det overordnede vej­ og banenet er primært at undgå forstyrrelser for
trafikken og trafiksikkerheden, herunder minimere risikoen for nedblæsning af is. Hvis vindmøller eksempelvis står i forlængelse
af et retlinet vejstykke, kan det risikeres, at trafikanter mister fokus på vejen i en kurve, da vindmøller virker som optisk
ledelinje.
Jf. reglerne om støj fra vindmøller, må bolig ikke udsættes for støj over en vis grænse. Dette gælder dog ikke for
vindmølleejerens egen bolig og kun for vindmølleejer der har en væsentlig indflydelse på vindmøllens drift. Det er således ikke
nok at ejer blot ejer nogle få andele af en vindmølle.
Gener fra vindmøller i form af skyggevirkning er vokset markant i de senere år, i takt med at møllerne er blevet større. Der er
ikke indført danske normer for, hvor meget en vindmølle må skygge, men Miljøministeriet anbefaler, at der fastsættes en
maksimumsgrænse på 10 timer (reel skyggetid) om året, som er en beregnet værdi korrigeret for meteorologiske forhold.
Vindmøllerne kan programmeres til at stoppe, så denne tidsgrænse ikke overskrides.
Ved planlægning for placering af vindmøller gøres der desuden opmærksom på følgende hensyn, der skal overvejes:
​ Radiokæder og flyvepladser ​ Naturgasledninger ​ Højspændingsledninger
5.15 Udseende og opstillingsmønster i vindmølleparker
I vindmølleparker skal møllerne være ens af størrelse, udseende og materialevalg. Møller skal opstilles på en lige linje, dog ved
parker med mere end 6 møller eventuelt i letopfattelige geometriske opstillingsmønstre.
Vindmøller skal opføres med rørtårne i en lysegrå farve, skal være refleksfri og forsynet med 3­bladede rotorer.
Forholdet mellem navhøjde og rotordiameter skal ligge mellem 1:1,1 og 1:1,35, og vingernes omdrejningsretning skal være
med uret (betragtet med vinden i ryggen).
Møllerne må ikke forsynes med reklamer ud over firmanavn på møllehuset. Der må ikke etableres belysning af møller ­ bortset
fra evt. afmærkning, der er nødvendig af hensyn til fly­ og sejladssikkerhed.
Redegørelse
For at en vindmøllepark kan opfattes som en helhed, er det væsentligt, at møllerne er ensartede. Vindmøller skal placeres, så
de belaster det omgivende landskab mindst muligt. Normalt opnås dette gennem opstilling på rette linjer med samme
indbyrdes afstand. Der kan dog være tilfælde, hvor landskabsformerne kan tale for et andet mønster f.eks. en svag bue, der
følger landskabselement. Dette skal i givet fald påvises gennem visualisering.
Erfaringer viser, at rørtårne passer bedst i landskabet. Der skal for hvert enkelt projekt for vindmøller på 100­150 m foretages
en vurdering af forholdet mellem navhøjde og rotordiameter, som normalt vil ligge mellem 1:1,1 og max 1:1,35.
5.16 Mindre vindmøller i landzone
Mindre vindmøller, herunder husstandsmøller, minimøller og mikromøller, med maksimal totalhøjde på 25 meter kan efter
konkret vurdering opstilles i direkte tilknytning til eksisterende bebyggelse.
Møllerne skal fortrinsvis opstilles i de områder, der i kommuneplanen er udlagt som værdifulde og særligt værdifulde
landbrugsområder.
Mindre vindmøller skal kunne indpasses i omkringliggende landskab og bebyggelse, og der skal således ved placeringen søges
opnået en god helhedsvirkning i forhold til omgivelserne.
Der må alene opføres små møller, hvor det kan ske under nøje varetagelse af kommuneplanens øvrige retningslinjer om
kystnærhedszone, landskab, natur og kulturarv mv. Mindre vindmøller må ikke opstilles således, at de hindre opstilling af
stører møller.
Redegørelse
Mindre vindmøller er enkeltstående vindmøller med en totalhøjde på 25 m eller derunder. Møller med et rotorareal op til 1 m² betegnes mikromøller.
Møller med et rotorareal op til 5 m² betegnes minimøller.
Forud for opstilling af mindre møller er påkrævede følgende tilladelser:
​ Skal være type­godkendte under Energistyrelsens godkendelsesordning
​ Skal anmeldes i henhold til bygningsreglementet
​ Skal anmeldes i henhold til bekendtgørelse om støj fra vindmøller
​ Landzonetilladelse
5.17 Mindre vindmøller i byzone og sommerhusområder
Mindre vindmøller, herunder husstandsmøller, minimøller og mikromøller, med maksimal totalhøjde på 25 meter tillades kun
opstillet i egentlige erhvervsområder i byzone og hvor en konkret vurdering finder det uproblematisk. Møller skal opføres i direkte tilknytning til eksisterende erhvervsbebyggelse.
Hvis der opstilles flere møller på samme ejendom, skal møller være ens af størrelse, udseende og materialevalg og skal
opstilles på en lige linje.
Redegørelse
Mindre vindmøller er vindmøller med en totalhøjde på 25 m eller derunder. Møller med et rotorareal op til 1 m² betegnes mikromøller.
Møller med et rotorareal op til 5 m² betegnes minimøller.
Påkrævede tilladelser før opstilling:
​ Skal være type­godkendte under Energistyrelsens godkendelsesordning
​ Skal anmeldes i henhold til bygningsreglementet
​ Skal anmeldes i henhold til bekendtgørelse om støj fra vindmøller
140 / 194 Mindre vindmøller bør i udgangspunktet være enkeltstående, dog giver retningslinjen mulighed for harmonisk at indpasse flere
møller, når disse er ens i udformning, størrelse og opstilles på en lige linje.
5.18 Nedtagning af vindmøller
Hvis en vindmølle i mere end 1 år ikke har været anvendt til energiproduktion, skal møllen med tilhørende fundament,
kranplads og adgangsvej fjernes.
Redegørelse
Vindmøller er markante elementer i landskaber, og de skal derfor fjernes efter endt brug. Kravet om fjernelse om af mølle med
tilhørende fundament, kranplads og adgangsvej indskrives i de pågældende lokalplaner, som ligeledes kan indeholde
bestemmelser om den fremtidige arealanvendelse efter nedtagningen af møllerne. Når møllerne er nedtages aflyses
lokalplanen, hvis den ikke regulerer andre forhold end opstilling af møller.
Kort
Vis stort kort
Zoom til kommune
Kort
Satellit
Vindmøller ved Tårs
141 / 194 Solenergi
Der findes to typer solenergianlæg ­ Solceller (producerer el) og solfangere (producerer varme). Anlæggene kan både være
større kollektive anlæg og individuelle anlæg. De kollektive anlæg er solcelleparker eller solfangerparker, som er forbundet til
den fælles energiforsyning. Individuelle anlæg opsættes på den enkelte ejendom.
Tilbage til forsiden
Se alle temakort
Mål
At efterleve regeringens målsætning om, at Danmark skal være fri for anvendelse af fossilt brændsel i år 2050. Det skal
ske med afsæt i følgende 5 fokusområder ­ energibesparelser, vindmøller, solceller, biogas og grøn fjernvarme.
At den årlige el­produktion i kommunen skal være 170 TJ/år fra solceller i 2025.
Strategi
Hjørring Kommune ønsker at spille en meget aktiv rolle i bestræbelserne på at nå disse målsætninger.
Kommunen vil udarbejde en række konkrete projektforslag for etablering af større anlæg, som producerer vedvarende energi.
Der skal udarbejdes en forretningsplan for solcelleparker, som skal sikre størst muligt lokalt ejerskab og opbakning. I planen
tages der stilling til det økonomiske grundlag og kommunens rolle i projektet.
Kommunen vil igennem kommuneplanen og anden planlægning sikre gode vilkår for etableringen af vedvarende energianlæg.
Ved ny lokalplanlægning skal bestemmelser vedrørende solenergianlæg indarbejdes, så der både tages hensyn til
energiproduktion og visuel påvirkning. Der er indarbejdet bestemmelser om solenergianlæg i kommuneplanens generelle
rammer for lokalplanlægning.
Den teknologiske udvikling med hensyn til omfang, udformning og økonomi betyder, at der er behov for løbende at overveje,
om solceller og større solfangeranlæg i forbindelse med kollektiv varmeforsyning skal reguleres i forhold til
bevaringsinteresserne i byområder og beskyttelsesinteresserne i det åbne land.
Baggrund
Kommunens arbejde med Bæredygtig energi tager afsæt i de mål, som udmeldes i de statslige strategier og den seneste
Energiaftale 2012, der er indgået i Folketinget.
Retningslinjer
5.1 Planlægning af kollektive solenergianlæg
Ved planlægning og etablering af kollektive solenergianlæg skal der ske en vurdering i forhold til benyttelses­ og
beskyttelsesinteresser i området samt nabohensyn.
Redegørelse
De hensyn, der skal indgå ved planlægning og etablering af kollektive solenergianlæg, knytter sig blandt andet til følgende
hensyn:
​ De landskabelige hensyn, herunder om landskabet kan "bære" et anlæg af den størrelse, om anlægget kan indpasses i
terrænet, og indsigten til anlægget.
​ De naturmæssige hensyn.
​ Nabohensyn, herunder om indsigt og refleksion.
​ Offentligheden, herunder i forhold til brugen af rekreative arealer/stier og offentlig vej (refleksion) og indsigtsforholdene
generelt.
​ Kulturarv, herunder afstand/nærhed mellem anlæg og kulturarv og påvirkningen heraf.
​ Øvrige interesser, herunder arealer til byudvikling og eventuelle indbyrdes interesser mellem tekniske anlæg.
​ Der skal ske en sammenfattende planlægning mellem den fysiske planlægning og energiplanlægningen.
142 / 194 Antenner
Informations­ og kommunikationsteknologi spiller en vigtig rolle i udviklingen af det danske velfærdssamfund. Behovet for de
nødvendige antenneanlæg skal tilgodeses, så der opnås god dækning over hele kommunen.
Tilbage til forsiden
Se alle temakort
Mål
At der i forbindelse med udbygningen af nettet til trådløs kommunikation tages størst muligt hensyn til omgivelserne,
herunder landskabs­, natur­ og kulturværdier.
At opsætning af antenner så vidt muligt skal ske på eksisterende høje bygningselementer.
At den eksisterende tekniske infrastruktur udnyttes optimalt.
Strategi
Behovet for de nødvendige antenneanlæg skal tilgodeses, så der opnås god dækning over hele kommunen. Opsætning af
antenner kan have negative konsekvenser for den visuelle oplevelse af omgivelser.
Opsætning af antenner skal derfor så vidt muligt ske på eksisterende høje bygningselementer, som f.eks. eksisterende
master, vindmøller, bygninger, siloer, skorstene osv., jf. i øvrigt masteloven, således at master kun opsættes, når der ikke kan
findes andre egnede opsætningsmuligheder til antennerne.
Baggrund
Informations­ og kommunikationsteknologi spiller en vigtig rolle i udviklingen af det danske velfærdssamfund. En naturlig følge
heraf er et øget behov for opsætning af antenner, som kommunen ønsker at imødekomme, for at borgere, virksomheder og
offentlige institutioner alle skal have adgang til mobilt bredbånd og andre digitale ydelser.
Retningslinjer
5.19 Master og antennesystemer
Antallet af antennemaster skal begrænses mest muligt. Opsætning af nye antennesystemer skal som udgangspunkt ske på
eksisterende master, eksisterende bygninger eller konstruktioner som f.eks. siloer, vandtårne, skorstene,
højspændingsmaster og høje bygninger.
Opsætning af master kan, når planlægningsmæssige og visuelle hensyn giver mulighed herfor, ske, når alle andre
opsætningsmuligheder for antenner er udtømte. Udskiftning af eksisterende master frem for opførelse af nye er som
udgangspunkt at foretrække. Master skal som udgangspunkt placeres i erhvervsområder, når det er dækningsmæssigt muligt.
Master i landzone skal placeres i tilknytning til eksisterende høje bygningselementer eller høje træer i området.
Der skal ved placering af master og antennesystemer ske indpasning, således at anlægget gives en sådan placering og ydre
udformning, at der søges opnået en god helhedsvirkning i forhold til omgivelserne.
Redegørelse
Opstilling af master og antennesystemer til radiokommunikationsformål kan ske på baggrund af en konkret vurdering hos
kommunens landzonemyndighed og/eller bygningsmyndighed.
Opsætning af master og antennesystemer reguleres af byggelovgivningen, planloven og masteloven.
IT- og Telestyrelsen (nu Erhvervsstyrelsen) har i 2010 udsendt en vejledning om placering af master og antennesystemer til
brug for kommunens behandling af ansøgninger herom.
Hjørring kommune har udarbejdet administrationspraksis/vejledning for opsætning af master og antennesystemer, som
bygningsmyndigheden og landzonemyndigheden administrerer efter.
© Colourbox
143 / 194 Forsyningsanlæg
Forsyningsanlæg er større ledningsnet til elforsyning (højspændingsledninger, kabellagt elforsyning) og gasforsyning.
Transmissionsledninger for el og naturgas er både en forudsætning for og et resultat af det moderne samfund, men kan
samtidig betyde store indgreb i natur og landskab. Opgaven er at sikre en placering med færrest muligt gener for landskab og
befolkning og samtidig sikre den mest optimale udnyttelse.
Tilbage til forsiden
Se alle temakort
Mål
At sikre at de eksisterende tekniske anlæg og den eksisterende tekniske infrastruktur udnyttes optimalt.
At tage størst muligt hensyn til landskabs­, natur­ og kulturværdier, når de tekniske anlæg og den tekniske infrastruktur
ændres.
Strategi
Kommuneplanen indeholder reservationer til højspændingsforbindelser, der kan blive aktuelle i forbindelse med fremtidige
udbygninger, omstruktureringer og saneringer i det overordnede elnet.
I reservationerne indgår der både eksisterende højspændingsforbindelser, der kan udbygges og omstruktureres, samt
arealer, hvor der kan etableres helt nye højspændingsforbindelser.
Naturgasnettet er i store træk udbygget, og der forventes ikke behov for nye transmissionsledninger.
Baggrund
Mange luftledningsanlæg går gennem smukke landskaber eller tættere beboede områder og kan forstyrre det visuelle indtryk
af både natur, bosteder og nærrekreative områder. Kabellægningen af 60 kV luftledninger er i gang, og i løbet af en årrække
forventes alle ledninger lagt i jorden.
Varmeforsyningen i Hjørring Kommune varetages primært af en række forbrugerejede fjernvarmeselskaber. Enkelte
randområder i de større byer samt enkelte mindre bysamfund har individuel naturgasforsyning.
Naturgasnettet er i store træk udbygget, og der forventes ikke behov for nye transmissionsledninger. De statslige initiativer til
forbedring af økonomien i de decentrale kraftvarmeværker kan medvirke til videre udbygning af de decentrale, naturgasfyrede
kraftvarmeværker.
En række byer og områder langs naturgasledningerne er udlagt til kollektiv varmeforsyning med naturgas. Herudover
anvendes gassen bl.a. til procesformål i industrien. Naturgasnettet har tilstrækkelig kapacitet, og der er ikke planer om
yderligere udbygning.
Retningslinjer
5.20 Højspændingsforbindelser
Der må ikke foretages dispositioner, der hindrer etablering og opretholdelse af højspændingsforbindelser på 150 kV og
derover.
Der er ­ som vist på kort ­ reserveret tracé til følgende 150 kV­forbindelser:
​ Nordjyllandsværket­Hjørring ​ Nordjyllandsværket­Frederikshavn ​ Hjørring­Frederikshavn ​ Højspændingsforbindelser på 60 kV og derunder skal udføres som jordkabler.
Redegørelse
Reservationerne løber langs eksisterende ledninger og opretholdes af hensyn til mulighederne for at foretage ombygninger og
forstærkninger i forbindelse med sanering af de eksisterende ledninger på strækningerne. Reservationerne opretholdes til
eventuelle sanerings- og omstruktureringsmuligheder i Vestvendsyssel.
Højspændingsforbindelser på 150 kV skal som hovedregel etableres som jordkabler. Kun i ganske særlige tilfælde kan
luftledninger overvejes ­ f.eks. som første trin i en senere 400/150 kV kombiledning og eventuelt i tilfælde med store behov for
overføringsevne på 150 kV­niveau over større afstande ­ kan luftledninger overvejes.
Højspændingsforbindelser, der etableres til jævnstrøm, skal udføres som jordkabler.
5.21 Naturgasledninger
Der må ikke foretages dispositioner, der hindrer opretholdelse af transmissionsledninger for naturgas som vist på kort.
Redegørelse
Der er ingen redegørelse til retningslinjen.
Kort
144 / 194 Vis stort kort
Zoom til kommune
Kort
Satellit
© Colourbox
145 / 194 Affaldsbehandlingsanlæg
Hjørring Kommune ejer i fællesskab med Brønderslev Kommune affaldsselskabet AVV I/S. AVV tager sig primært af indsamling
og behandling af affald til genanvendelse, forbrænding og deponering. Hovedkontoret og forbrændingen ligger i Hjørring.
Tilbage til forsiden
Farligt affald håndteres af Modtagestation Vendsyssel I/S, som ligger i Hjørring. Modtagestationen ejes i fællesskab af
Brønderslev, Hjørring, Læsø og Frederikshavn Kommuner.
Se alle temakort
For rensningsanlæg henvises til afsnittet om Rensningsanlæg og vandafledning.
Affaldsplan 20092012
Mål
At skabe rammerne for miljøvenlig affaldsbehandling med størst mulig genanvendelse og ressourceudnyttelse.
At opfylde statens overordnede affaldspolitik:
Størst mulig begrænsning af affaldsmængderne
Størst mulig genanvendelse
Mest mulig udnyttelse af energien ved forbrænding af affald
Mindst muligt affald til deponi
Strategi
Forurenet jord og uorganisk affald skal så vidt muligt nyttiggøres i bygge­ og anlægsprojekter, hvis det kan ske uden
væsentlige miljømæssige problemer. Målet er at undgå unødig brug af værdifuld kapacitet på affaldsdeponierne.
Af hensyn til grundvandsbeskyttelsen bør genanvendelse af jord og uorganiske restprodukter ikke ske i områder med særlige
drikkevandsinteresser og i indvindingsoplande til almene vandværker eller på arealer med bolig, børneinstitution, offentlig
legeplads, rekreativt område, alment tilgængeligt område, kolonihave, sommerhusgrund eller institution.
Hjørring Kommune udarbejder hvert 4. år en affaldsplan med forslag til fremtidens affaldssortering og affaldsordninger overfor
borgere og virksomheder.
Baggrund
Affaldsplanlægning
Rammerne for de kommunale affaldsplaner forandrer sig løbende. I juni 2007 indgik en række af Folketingets partier aftale om
"Den nye affaldssektor", som er fulgt op af Affaldsstrategi 2009-2012. Dette ligger til grund for den kommunale Affaldsplan
2009-2012.
Forbrænding og genanvendelse
Hjørring Kommune ejer i fællesskab med Brønderslev Kommune affaldsselskabet AVV I/S. AVV tager sig primært af indsamling
og behandling af affald til genanvendelse, forbrænding og deponering. Affaldsmængderne i Danmark er stadig stigende. På
trods af statens ønsker om nedbringelse af affaldsmængderne og øget genanvendelse vil der fortsat være behov for at
deponere affald, samtidig med at stigende mængder tilføres forbrændingsanlæg.
Hver dag året rundt skaber hver dansker i gennemsnit 7 kg affald. Det svarer til en årlig produktion af affald på 13 millioner
tons affald på landsplan. Det er en stor udfordring at sikre, at dette affald samles ind, og at det behandles på den rigtige
måde. Det er også en stor udfordring at genanvende så meget af affaldet som muligt, således at de ressourcer, der er i
affaldet, ikke går tabt.
En meget stor del af det genanvendelige affald fra industrien indsamles og behandles af private virksomheder (knusefirmaer,
produkthandlere og entreprenører), mens AVV tager sig af genanvendeligt affald fra både husholdninger og erhverv. Affald til
forbrænding og deponering varetages stort set udelukkende af AVV.
Deponier
AVV administrerer tre deponier ­ Rønnovsdal og Trynbakke i Hjørring Kommune samt Stadevej i Brønderslev Kommune.
Udover AVV-deponierne findes der et specialdepot ved Hirtshals Havn til deponering af havneslam.
Farligt affald
Farligt affald håndteres af Modtagestation Vendsyssel I/S, der ejes i fællesskab af Brønderslev, Hjørring, Læsø og
Frederikshavn Kommuner.
Farligt affald, der tidligere blev kaldt olie­ og kemikalie­affald, er affald, som kan udgøre en risiko for mennesker, dyr eller miljø,
hvis det ikke håndteres og bortskaffes efter særlige retningslinjer.
Farligt affald har typisk følgende egenskaber:
Brandfarligt, sundhedsskadeligt, giftigt, ætsende, farligt for miljøet, smitsomt.
Retningslinjer
5.22 Affaldsbehandlingsanlæg
Affaldsbehandlingsanlæggene er placeret som vist på kort. Der udlægges ikke arealer til udvidelse af eksisterende affaldsbehandlingsanlæg. Der udlægges ikke arealer til etablering af nye affaldsbehandlingsanlæg.
Redegørelse
Sideløbende med udarbejdelsen af Kommuneplan 2013 arbejder AVV med ønsker om udvidelser med forventet omfang på ca.
3,6 ha af eksisterende arealer til deponi af affald. Disse udvidelser forudsætter udarbejdelse af kommuneplantillæg og
lokalplan.
5.23 Placering af affaldsforbrændingsanlæg
Anlæg til forbrænding af affald skal placeres, så den producerede energi kan udnyttes effektivt. Det skal dokumenteres, at
energien fra affaldsforbrænding kan nyttiggøres på en hensigtsmæssig måde i sammenhæng med øvrig energiforsyning. Der
skal således forelægge aftaler om en stabil afsætning af den forventede produktion af både el og varme.
Redegørelse
Jf. miljøbeskyttelseslovens § 50 b må kommunalbestyrelsen kun godkende nye affaldsforbrændingsanlæg eller udvidelsen af
eksisterende affaldsforbrændingsanlæg efter varmeforsyningsloven eller efter regler udstedt i henhold til
varmeforsyningsloven, hvis miljøministeren har godkendt, at det fornødne affaldsgrundlag er til stede i området, hvorfra
anlægget forventes at modtage affald.
146 / 194 5.24 Placering af nye anlæg til affaldsdeponering
Nye deponeringsanlæg skal placeres under hensyntagen til miljø­, landskabs­ og naturinteresser, herunder
grundvandsinteresser.
Anlæg til deponering kan af hensyn til grundvandsinteresser placeres kystnært, hvis der ikke findes andre områder.
Placeringen må dog ikke tilsidesætte hensyn til natur, landskab og miljø.
Der udlægges ikke arealer til etablering af nye affaldsdeponier.
Redegørelse
Ved etablering af nye anlæg skal det godtgøres, at placeringen ikke strider mod miljø­ og naturinteresser, herunder
grundvandsinteresser, og at der er andre forhold (f.eks. transport), der taler for en anden placering.
I Hjørring Kommune vil en kystnær placering af deponier ikke være hensigtsmæssig grundet hensynet til natur­ og
landskabsværdier. Derudover vil en kystnær placering kræve øget transport.
Nye affaldsdeponeringsanlæg kan kun placeres efter forudgående kommuneplanlægning med Vurdering af anlæggets Virkning på Miljøet (VVM­redegørelse).
Som led i at dække behovet for yderligere deponeringskapacitet er der mulighed for at genåbne de deponeringsanlæg, der
ikke er fyldt op, og som samtidig opfylder miljøkravene.
Kort
Vis stort kort
Zoom til kommune
Kort
Satellit
Tømning af affald
147 / 194 Rensningsanlæg
Hjørring Vandselskab ejer og driver 12 offentlige renseanlæg i Hjørring Kommune. Hjørring Kommunes spildevandsplan
beskriver de overordnede rammer, strategier og tiltag indenfor spildevandsområdet.
Tilbage til forsiden
Se alle temakort
Mål
At sikre at de eksisterende tekniske anlæg og den eksisterende tekniske infrastruktur udnyttes optimalt.
At tage størst muligt hensyn til landskabs­, natur­ og kulturværdier, når de tekniske anlæg og den tekniske infrastruktur
ændres.
Strategi
Hjørring Kommunes kommende spildevandsplan beskriver de overordnede rammer, strategier og tiltag indenfor
spildevandsområdet. Spildevandsområdet er også omfattet af kommunens vandhandleplaner, som er en opfølgning på
statens vandplan (EU-vandrammedirektivet).
I forbindelse med udarbejdelse af byudviklingsplaner og lokalplaner for nye områder skal der tages stilling til håndtering af
regn­ og overfladevand, herunder reservation af arealer til nedsivning, forsinkelse eller andre LAR­løsninger. Formålet er at
imødekomme de forventede øgede regnmængder, så vandet bliver vendt fra at være et problem til et potentiale.
Her tænkes på den ene side på hensigtsmæssige løsninger med arealer, der er nødvendige for at skabe forsinkelse af
afledningen af regn­ og overfladevand inden tilledning til eksempelvis vandløb. På den anden side på alternative løsninger,
der kan øge de rekreative værdier indenfor lokalplanområdet med eksempelvis åbne vandspejl.
Hjørring Kommunes kommende klimatilpasningsplan beskriver, hvordan de forventede øgede mængder vand kan håndteres.
Baggrund
Ledningsnettet er mange steder gammelt og i dårlig stand, hvorfor det må forventes, at der skal investeres store beløb i
forbedring af kloakledningerne i de kommende år.
En af de store udfordringer vil være håndtering af regn­ og overfladevand. Udfordringen består i at håndtere udledningen af
overfladevand til især vandløb, således at der ikke sker oversvømmelser af vandløbet ud over det anbefalede. Den hydrauliske
belastning af vandløbet kontrolleres ved at skabe forsinkelse af afledningen af overfladevandet inden udledning til vandløbet.
Det forventes, at de hydrauliske krav skærpes, men opgaven udvides samtidig med det faktum, at der i de seneste år er
observeret en ændring i nedbørsmønsteret. Regnen falder i dag med en højere intensitet end tidligere, hvilket betyder, at
dimensionerne for tekniske anlæg til håndtering af regnvand bliver markant større i dag end tidligere.
Derfor er det vigtigt, at der igennem den fysiske planlægning af lokalplanområder skabes plads til tekniske anlæg og/eller
alternative løsninger til håndtering af overfladevand.
Retningslinjer
5.25 Rensningsanlæg
Rensningsanlæggene er placeret som vist på kortet. Der udlægges ikke arealer til udvidelse af eksisterende rensningsanlæg.
Der udlægges ikke arealer til etablering af nye rensningsanlæg.
Redegørelse
Der er ingen redegørelse til retningslinjen.
5.26 Spildevandsledninger
Der må ikke foretages dispositioner, der hindrer opretholdelse af transmissionsledninger for spildevand som vist på kort.
Redegørelse
Der er ingen redegørelse til retningslinjen.
5.27 Regnvands- og forsinkelsesbassiner
Regnvands­ og forsinkelsesbassiner og reservationer til disse bassiner er placeret som vist på kortet. Der udlægges ikke arealer til udvidelse af eksisterende forsinkelsesbassiner eller etablering af nye forsinkelsesbassiner. Der udlægges ikke arealer til udvidelse af eksisterende regnvandsbassiner. Der udlægges arealer til etablering af nye 10
regnvandsbassiner i Børglum, Lendum, Løkken, Sdr. Bindslev og Vrensted.
Redegørelse
Der er udarbejdet rammebestemmelser for de 10 nye arealer til regnvandsbassiner:
Børglum:
910.8150.05 Teknisk anlæg, regnvandsbassiner ved Fristrupvej, Børglum (nyt rammeområde)
910.8150.06 Teknisk anlæg, regnvandsbassiner ved Børglumvej, Børglum (nyt rammeområde)
Lendum:
802.8150.11 Teknisk anlæg, regnvandsbassiner ved Tårsvej, Lendum (nyt rammeområde)
802.8150.12 Teknisk anlæg, regnvandsbassiner ved Søndergade, Lendum (nyt rammeområde)
802.8150.13 Teknisk anlæg, regnvandsbassiner ved Nygårdsvej, Lendum (nyt rammeområde)
Løkken:
600.8150.66 Teknisk anlæg, regnvandsbassiner ved Løkkensvej, Løkken (nyt rammeområde)
600.8150.67 Teknisk anlæg, regnvandsbassiner ved Furreby Kirkevej, Løkken (nyt rammeområde)
Arealudlægget ved Furreby Kirkevej ligger i kystnærhedszone A. Placeringen er valgt, da der er behov for et areal til
regnvandsbassin i den nordlige del af Løkken. Arealet ligger lavt og er i forbindelsen med Bluespot kortlægning, som det
eneste areal i den nordlige del af Løkken, vurderet til at have stor risiko for at blive oversvømmet i forbindelse med kraftige
regnskyl. Dermed er der en funktionel begrundelse for placering af et regnvandsbassin her.
Det er endvidere vurderet, at et regnvandsbassin ikke vil påvirke kystlandskabet. Der er ingen visuel forbindelse til selve
kysten, og arealet ligger bag et eksisterende sommerhusområde. Endvidere vil et regnvandsbassin kun have en begrænset
148 / 194 synlighed, da der normalt er tale om en lavning i jorden sammen med evt. hegn og mindre teknikbygning.
Sdr. Bindslev:
714.8130.02 Teknisk anlæg, Renseanlæg ved Åsenvej, Sdr. Bindslev (udvidelse af eksisterende rammeområde) Vrensted:
909.8150.12 Teknisk anlæg, forsinkelses­ og regnvandsbassiner ved Vrenstedvej, Vrensted (udvidelse af eksisterende
rammeområde)
909.8150.13 Teknisk anlæg, regnvandsbassiner ved Vrenstedvej, Vrensted (nyt rammeområde) Sideløbende med udarbejdelse af Kommuneplan 2013 er Hjørring Kommune og Hjørring Vandselskab A/S ved at undersøge,
om der er behov for yderligere arealreservationer til regnvandsbassiner.
5.28 Lokal afledning af regnvand (LAR)
I planlægning af nye byudviklingsområder skal der redegøres for lokal afledning af regnvand.
Redegørelse
I forbindelse med udarbejdelse af byudviklingsplaner og lokalplaner for nye områder skal der tages stilling til håndtering af
regn­ og overfladevand, herunder reservation af arealer til nedsivning, forsinkelse eller andre LAR­løsninger. Formålet er at
imødekomme de forventede øgede regnmængder, så vandet bliver vendt fra at være et problem til et potentiale.
Kort
Vis stort kort
Zoom til kommune
Kort
Satellit
149 / 194 Tilbage til forsiden
Klima & Miljø
Hjørring Kommune vedtog i december 2010 en klima­ og bæredygtighedsstrategi, som er kommunens Agenda 21­strategi og
dermed kommunens bidrag til en bæredygtig udvikling i det 21. århundrede.
Se alle temakort
I Hjørring Kommune arbejdes for at nedsætte de menneskeskabte påvirkninger af klimaet og miljøet for at fremme en
bæredygtig udvikling. Gennem fællesskab og positivt samarbejde kan der skabes en bæredygtig fremtid til gavn og glæde for
alle i Hjørring Kommune.
Gennem dialog, samarbejde og partnerskab skal der skabes et stærkt samspil mellem borgere, erhvervsliv,
forsyningsselskaber, uddannelsesinstitutioner og kommunen ­ til gavn for både indtjening, beskæftigelse samt det lokale og
det globale miljø.
Dette tema omhandler klima, energi, grundvand og miljø. Der er også afsnit om vindmøller, solenergi og biogas.
Under hvert af emnerne, der kan vælges i menuen til venstre, kan du læse mere om Byrådets mål, strategier og retningslinjer.
© Colourbox
150 / 194 Klima
Hjørring Kommune ønsker at bane vejen for en mere bæredygtig udvikling og dermed sikre, at vores børn og børnebørn kan
leve i en verden, der er mindst lige så god, som den vi lever i nu.
Tilbage til forsiden
Se alle temakort
Mål
At skabe ligevægt mellem Hjørring Kommunes forbrug og de naturlige ressourcer, der er til rådighed i Danmark inden
2025.
At leve op til Klimakommuneaftalen med Dansk Naturfredningsforening, hvor kommunen som virksomhed forpligter sig til
at nedbringe sin udledning af CO2 med 3 % om året frem til 2025.
Klima- og
bæredygtighedsstrategi
for Hjørring Kommune
2010­2013 kan læses
her (4.6 MB)
Strategi
Hjørring Kommune vedtog i december 2010 en klima­ og bæredygtighedsstrategi, som er kommunens Agenda 21­strategi og
dermed kommunens bidrag til en bæredygtig udvikling i det 21. århundrede.
I Hjørring Kommune arbejdes for at nedsætte de menneskeskabte påvirkninger af klimaet og miljøet for at fremme en
bæredygtig udvikling. Gennem fællesskab og positivt samarbejde kan der skabes en bæredygtig fremtid til gavn og glæde for
alle i Hjørring Kommune.
Gennem dialog, samarbejde og partnerskab skal der skabes et stærkt samspil mellem borgere, erhvervsliv,
forsyningsselskaber, uddannelsesinstitutioner og kommunen ­ til gavn for både indtjening, beskæftigelse samt det lokale og
det globale miljø.
En redegørelse for
Hjørring Kommunes
globale fodaftryk kan
læses her (453.5 KB)
Handlingsplanen
kan læses i sin helhed
her (981.5 KB).
Indsatser på klima­ og miljøområdet skal vurderes i samspil med sociale og økonomiske forhold. Set i et globalt perspektiv er
det væsentligt at skabe ligevægt mellem forbrug og ressourcer og dermed minimere presset på de samlede globale
ressourcer.
Der fokuseres på det samlede transportområde med henblik på nedbringelse af CO2­udledningen.
For at nedbringe CO2­udledningen fokuseres der indenfor transportområdet på sammentænkte kollektive transportløsninger
med tog, busser og hybridbusser og på individuelle transportmidler med elbiler, hybridbiler og udvidelse af cykelstinettet.
Hjørring Kommune vil i løbet af 2013 udarbejde en klimatilpasningsplan.
Baggrund
I Klima­ og bæredygtighedsstrategien for Hjørring Kommune 2010­2013 lægges der op til, at der skal gennemføres et
temaarbejde med fokus på klima og energi. Hjørring Kommune har valgt at tage udgangspunkt i metoden Globalt Fodaftryk
(Ecological Footprint).
Metoden Globalt Fodaftryk bruges til at undersøge og belyse bæredygtigheden af ens forbrug. Hver gang vi forbruger noget,
lægger vi beslag på et stykke jord. Det betyder eksempelvis, at når vi spiser et stykke brød, forbruger vi et stykke
landbrugsjord, og når vi køber et møbel af træ, forbruger vi et stykke skov.
Igennem vores forbrug af varer lægger vi altså beslag på arealer. Ikke kun i Danmark, men også rundt omkring i hele verden ­
eksempelvis når vi køber ris, der har vokset på en mark i Asien, eller køber møbler lavet af træ fra en regnskov.
For at udregne ens globale fodaftryk, sammentælles alle de arealer, der skal til for at producere alle de fornybare ressourcer,
som én person bruger på et år. Summen af alle danskeres fodaftryk er Danmarks Globale Fodaftryk. Dette skal herefter
sammenlignes med biokapaciteten, som er det areal, vi har til rådighed til at producere ressourcerne.
Handlingsplanen for Hjørring Kommunes Klimastrategi indeholder mere end 40 handlinger, der skal være med til at gøre
Hjørring Kommune mere bæredygtig.
Hjørring Kommune vil i løbet af 2013 udarbejde et forslag til klimatilpasningsplanen, der gennem et kommuneplantillæg
forventes at blive sendt i offentlig høring inden udgangen af 2013.
Retningslinjer
5.28 Lokal afledning af regnvand (LAR)
I planlægning af nye byudviklingsområder skal der redegøres for lokal afledning af regnvand.
Redegørelse
I forbindelse med udarbejdelse af byudviklingsplaner og lokalplaner for nye områder skal der tages stilling til håndtering af
regn­ og overfladevand, herunder reservation af arealer til nedsivning, forsinkelse eller andre LAR­løsninger. Formålet er at
imødekomme de forventede øgede regnmængder, så vandet bliver vendt fra at være et problem til et potentiale.
© Colourbox
151 / 194 Energi
Regeringen har med energiforliget sat en målsætning om, at Danmark skal udfase fossilt brændsel inden 2050. For at
understøtte denne målsætning er Hjørring Kommune ved at udarbejde energiplanen "Bæredygtig energi med grøn vækst".
Tilbage til forsiden
Se alle temakort
Mål
At elforbruget skal reduceres med 15 % ift. 2010 niveau svarende til ca. 9.000 familiers forbrug.
Klimastrategi
At varmeforbruget skal reduceres med 20 % ift. 2010 niveau svarende til ca. 7.500 boligers varmeforbrug.
At den årlige elproduktion fra vindmøller skal være 1.000 TJ/år i 2025 svarende til 60 % af kommunens elforbrug i 2010.
At den årlige elproduktion fra solceller skal være 170 TJ/år i 2025.
At 75 % af al husdyrgødning i 2025 udnyttes til biogas svarende til 1­2 nye store biogasanlæg.
At der er stor tilslutning til fjernvarme i eksisterende fjernvarmeområder med henblik på at sikre stabile varmepriser.
At etableres et mere sammenhængende fjernvarmenet, så en effektiv varmeforsyning sikres.
At fjernvarmen omstilles til jordvarme, solvarme, geotermi, biogas, biomasse eller affald, så varmeforsyningen
fremtidssikres.
Strategi
Strategisk prioriteres arbejdet med de forskellige områder således:
1. Energibesparelser
2. Fjernvarme
3. Vindmøller
4. Solceller
5. Biogas
Baggrund
I Klima­ og bæredygtighedsstrategien for Hjørring Kommune 2010­2013 lægges der op til, at der skal gennemføres et
temaarbejde med fokus på klima og energi. Hjørring Kommune har valgt at tage udgangspunkt i metoden Globalt Fodaftryk
(Ecological Footprint).
Metoden Globalt Fodaftryk bruges til at undersøge og belyse bæredygtigheden af ens forbrug. Hver gang vi forbruger noget,
lægger vi beslag på et stykke jord. Det betyder eksempelvis, at når vi spiser et stykke brød, forbruger vi et stykke
landbrugsjord, og når vi køber et møbel af træ, forbruger vi et stykke skov.
Igennem vores forbrug af varer lægger vi altså beslag på arealer. Ikke kun i Danmark, men også rundt omkring i hele verden ­
eksempelvis når vi køber ris, der har vokset på en mark i Asien, eller køber møbler lavet af træ fra en regnskov.
For at udregne ens globale fodaftryk, sammentælles alle de arealer, der skal til for at producere alle de fornybare ressourcer,
som én person bruger på et år. Summen af alle danskeres fodaftryk er Danmarks Globale Fodaftryk. Dette skal herefter
sammenlignes med biokapaciteten, som er det areal, vi har til rådighed til at producere ressourcerne.
Handlingsplanen for Hjørring Kommunes Klimastrategi indeholder mere end 40 handlinger, der skal være med til at gøre
Hjørring Kommune mere bæredygtig.
Retningslinjer
Der er ingen retningslinjer for emnet
Der er ingen retningslinjer for emnet
Redegørelse
© Colourbox
152 / 194 Grundvand
Grundvandets mængde og kvalitet har afgørende betydning for drikkevandsforsyningen og kvaliteten af vandløb, søer og
andre vådområder. Mængden af rent grundvand til drikkevandsforsyning er blevet mindre som følge af overudnyttelse og
forurening af grundvandsmagasinerne.
Tilbage til forsiden
Se alle temakort
De vigtigste grundvandsmagasiner er udpeget til områder med særlige drikkevandsinteresser og er underlagt særlig
beskyttelse.
Kommuneplanen skal ikke indeholde retningslinjer for grundvandsområdet, da disse er indeholdt i de statslige vandplaner.
Mål
At alle sikres en vandforsyning af god kvalitet med en høj forsyningssikkerhed.
At forsyningen af drikkevand kan ske på grundlag af rent grundvand, der kun skal gennemgå en normal
vandbehandling.
At bevare den decentrale indvindings­ og forsyningsstruktur på grund af de specielle jordbundsforhold i kommunen.
At vandforbrug og vandspild begrænses mest muligt.
At naturhensyn tilgodeses i de områder, hvor vandet indvindes.
At ethvert vandværksanlæg skal kunne tages ud af drift i et døgn, uden at dette medfører svigt i vandforsyningen, og
skal kunne opretholde forsyningen i tilfælde af strømafbrydelse.
Strategi
Drikkevandsforsyningen i Hjørring Kommune skal baseres på uforurenet grundvand. Vandkvaliteten skal sikres gennem en
forebyggende grundvandsbeskyttelse, herunder skovrejsning, oprydning af grundvandstruende lokaliteter og ændret
arealanvendelse med reduceret udvaskning af næringsstoffer og miljøfremmede stoffer.
Grundvandsbeskyttelsen betyder også, at byudvikling ikke kan finde sted i områder med særlige drikkevandsinteresser. Nye
indvindingsboringer skal så vidt muligt placeres i områder med en god naturlig beskyttelse og/eller en "grundvandsvenlig"
arealanvendelse.
Udvidet vandrensning bør ikke indgå i drikkevandsforsyningen, medmindre andre forsyningsmuligheder ud fra en samlet
teknisk og økonomisk vurdering må anses for udtømte. Udvidet vandrensning må kun etableres for en midlertidig periode,
indtil effekten af den forebyggende indsats er opnået.
Den øgede indsats i indsatsområderne ikke må medføre, at den generelle grundvandsbeskyttelse i de øvrige områder
svækkes. I indsatsområder med stigende nitratindhold bør der ske en indsats tilstrækkeligt tidligt til at forhindre en
overskridelse af drikkevandsbekendtgørelsens krav på 50 mg nitrat pr. liter i det drikkevand, der leveres til forbrugerne. Det er
Hjørring Kommunes målsætning, at der iværksættes en indsats, når nitratindholdet i magasinet overskrider 25 mg nitrat pr.
liter.
I forbindelse med behandlingen af miljøtilladelser eller miljøgodkendelser om etablering eller udvidelse af husdyrproduktion vil
kommunen sikre, at der ikke sker en væsentlig og uacceptabel påvirkning af drikkevandsinteresserne. I nitratfølsomme
indvindingsområder, hvor sårbarheden er kortlagt med nogen eller stor sårbarhed, må etablering, udvidelse og omlægning af
husdyrproduktion som udgangspunkt ikke medføre, at nitratindholdet i grundvandsmagasinet overskrider 25 mg pr. liter.
Ifølge lovgivningen skal kommunerne sikre, at vandindvindingen ikke påvirker den omkringliggende natur og miljøet. Ved at
sprede indvindingen ud i mindre enheder i mange områder (decentral indvindingsstruktur) er risikoen for at påvirke den
omgivende natur minimeret. Den hidtidige udvikling, hvor vandindvindingen i byområderne afløses af nye indvindingsanlæg i
landområderne, forventes således at fortsætte hvilket understøtter en decentral vandforsynings− og indvindingsstruktur.
Der udpeges ikke indsatsområder med hensyn til pesticider og miljøfremmede stoffer, men det er muligt via boringsnære
beskyttelseszoner (BNBO) at lave en konkret vurdering af risikoen for forurening. Beskyttelse af grundvandet indenfor BNBO
kan ske gennem frivillige aftaler eller via påbud.
De grundvandsbeskyttende tiltag baseres først og fremmest på frivillige aftaler. Det betyder, at de forskellige støtteordninger
til miljøvenlig drift af jorden og skovrejsning i videst muligt omfang benyttes til at hjælpe vandværkerne til minimering af deres
udgifter til grundvandsbeskyttelse.
Baggrund
Grundvandets sårbarhed og beskyttelse
Grundvandet er dårligt beskyttet fra naturens side. Miljøfremmede stoffer og næringsstoffer kan trænge ned og forurene
grundvandet. Når vandværkerne skal beskytte grundvandet, består opgaven derfor i at forhindre, at uønskede stoffer
anvendes i områder, hvor der dannes grundvand. Regulering kan omfatte ændring af dyrkningsforholdene eller restriktioner i
forhold til arealernes anvendelse.
Det er på nuværende tidspunkt usikkert, om der er tilstrækkelige mængder rent grundvand i Hjørring Kommune til at sikre den
fremtidige forsyning. Udfordringen er derfor at finde tilstrækkelige mængder af rent grundvand til at forsyne kommunen.
Såfremt der i et område ikke findes beskyttede grundvandsmagasiner, anbefaler Hjørring Kommune, at der indgås
dyrkningsaftaler eller opkøbes jord i indvindingsoplandet til sikring af fremtidens forsyning. Hjørring Kommune arbejder for at
beskytte grundvandet i områder med særlige drikkevandsinteresser og sårbare indvindingsoplande jf. indsatsplanerne.
Indsatsplaner
Naturstyrelsen arbejder med kortlægning af geologi og forureningskilder med henblik på at gennemføre en indsats, som sikrer,
at vi i fremtiden også har rent grundvand. Hjørring Kommune er ansvarlig for at udarbejde og gennemføre handlingsplaner
(indsatsplaner) på baggrund af kortlægningen. Det er vigtigt for Byrådet, at indsatsplanerne udarbejdes i et tæt samarbejde
mellem myndighederne, vandværkerne og brugerne i de områder, hvor grundvandet dannes.
Af den konkrete indsatsplan for hvert vandværk fremgår, hvad der konkret skal ske i området for at beskytte grundvandet.
Princippet er: Jo større sårbarhed, jo mere beskyttelse. Målet for indsatsplanlægningen er, at alle almene vandværker, der i
den kommunale vandforsyningsplanlægning er udpeget til at stå for den fremtidige drikkevandsforsyning i kommunen, skal
sikres uforurenet grundvand, og dermed skal der udarbejdes individuelle indsatsplaner for alle disse vandværker.
Der er foreløbig udarbejdet følgende indsatsplaner:
Indsatsplanen for området ved Sindal, Astrup, Bjergby og Tornby også kaldet område nr. 3 med særlige
drikkevandsinteresser (OSD 3) er færdig og endelig vedtaget i oktober 2005. Indsatsplanen består af to dele, én for
vandværkerne Mygdal, Sindal og Skibsby og én for Hirtshals Vandværk Vest og Øst.
Indsatsplanen for området ved Tolne og Vogn og Mosbjerg også kaldet område nr. 4 med særlige drikkevandsinteresser
(OSD 4) er færdig og endelig vedtaget i december 2006. Indsatsplanen omfatter 4 vandværker: Tolne Vandværk (del af
Frederikshavn Forsyning) og vandværkerne Vogn, Mosbjerg og I/S Tolne Vandværk (private vandværker).
Indsatsplanen for vandværkerne Skallerup (Hjørring Vandselskab), Sønderlev og Lønstrup er færdig og endelig vedtaget
den 16. februar 2011.
Vandkvalitet - Nitrat
I drikkevand må der maksimalt være 50 mg nitrat pr. liter. Det er set i forhold til almindelige regler for fastsættelse af
grænseværdier højt sat, eftersom vand med et nitratindhold på blot 150−200 nitrat pr. liter er sundhedsfarligt for spædbørn.
Hvis spædbørn indtager vand med sådanne nitratkoncentrationer, udvikler de "blå−børn−syndrom" (methæmoglobinæmi).
153 / 194 Blodets evne til at transportere ilt fra lungerne til kroppens organer er nedsat, og barnet udvikler en karakteristisk blå
hudfarve, heraf navnet. Behandles tilstanden ikke, er den dødelig.
Beskrivelse
Vandforsyningen i Hjørring Kommune har en decentral struktur baseret på 33 almene vandværker, ca. 640 enkelt anlæg og ca.
130 større enkeltanlæg til markvanding og virksomheder.
Drikkevandet i Hjørring Kommune kommer fra grundvandet. Vandværkerne sørger for at vandet bliver leveret i en
tilfredsstillende kvalitet til forbrugerne. Vandkvaliteten bliver regelmæssigt kontrolleret, og Hjørring Kommune følger op, hvis
der er problemer med vandkvaliteten.
De borgere, der har egen drikkevandsforsyning (enkeltanlæg) samt virksomheder og markvandingsanlæg, hvor der er krav til
vandkvaliteten er selv ansvarlig for at følge op på dette.
Vandindvinding kræver tilladelse fra Hjørring Kommune.
Områdeinddeling for drikkevandsområder
Drikkevandsområder er inddelt i kategorierne:
Områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD)
Områder med drikkevandsinteresser (OD)
Områder med særlige drikkevandsinteresser har højeste prioritet for drikkevand, og er de områder, hvor den fremtidige
vandindvinding forventes at skulle hentes fra. Det er indenfor disse områder, at nitratfølsomme områder udpeges. OSD­
områderne er yderligere inddelt i en række indsatsområder, hvor der udarbejdes detaljerede indsatsplaner for at beskytte
grundvandet.
Områder med drikkevandsinteresser har lavere prioritet for drikkevand.
Vandværkets indvindingsopland er det område, hvorfra vandet strømmer til vandværkets kildeplads og dermed
indvindingsboringer. I vandværkets indvindingsopland
findes grundvandsmagasinet og derfor vandværkets mængde af råvaren, som er udgangspunkt for at levere det naturligt rene
drikkevand til forbrugerne.
Et boringsnært beskyttelsesområde (BNBO) er et nærområde omkring en boring, hvor det er vurderet at der fare for
forurening af grundvandet, ved spild eller anden tilførsel af forurenende stoffer på jord. BNBO er beregnet på baggrund
kendskab til geologi og grundvandets bevægelse. Området er fra 10­300 m omkring en boring. Indenfor BNBO vil der typisk
blive stillet krav om ikke at bruge pesticider eller gødning.
Retningslinjer
Der er ingen retningslinjer for emnet
Der er ingen retningslinjer for emnet
Redegørelse
Kort
154 / 194 Vindmøller
Der er i Hjørring Kommune 114 vindmøller højere end 25 m i kommunen (ultimo juni 2012) med en samlet installeret effekt på
58,7 MW og en samlet produktion i 2011 på 123 GWh. Vindmøllerne er opført i perioden 1980 til 2000. Enkelte er opstillet som
enkeltstående vindmøller, men hovedparten er opstillet i vindmølleparker med 2­10 vindmøller.
Tilbage til forsiden
Se alle temakort
I forbindelse med den strategiske energiplan for Hjørring Kommune frem mod 2025 er der i forhold til arbejdet med vindenergi
og planlægning for opstilling af vindmøller i kommunen fastsat nedenstående mål.
Mål
At medvirke til at opfylde den nationale målsætning for udbygning med vindenergi under hensyntagen til kystområder
og områder med særlige naturbeskyttelses­ og bevaringsinteresser samt landskabelige og kulturhistoriske værdier.
At den årlige el­produktion fra vindmøller opstillet i kommunen frem mod 2025 øges fra nuværende ca. 350 TJ til 1.000 TJ
(278.000 MWH).
At give mulighed for vindmølleudbygningen i sammenhæng med løbende sanering af eksisterende vindmøller.
At koncentrere opstilling af møller til få vindmølleparker med høje, effektive vindmøller.
Strategi
Regeringens vision på energiområdet er, at Danmark på lang sigt skal frigøre sig fra fossile brændsler som kul, olie og
naturgas og i stedet anvende vedvarende energikilder. Det er målsætningen, at det samlede bruttoenergiforbrug i 2020 skal
være reduceret med 12% i forhold til forbruget i 2006. Godt 35% af bruttoenergiforbruget skal dækkes af vedvarende
energikilder, heraf skal vindmøllernes andel af elforbruget udgøre 50%.
Den fortsatte udbygning med vindmøller er i Energiaftalen fra efteråret 2011 aftalt til at skulle ske på havet med etablering af
yderligere 1.000 MW i 2 store havprojekter, 500 MW etableret kystnært og 1.800 MW etableret på land.
Medvirke til opfyldelse af den nationale målsætning
Byrådets målsætning er at medvirke til at øge udbygningen med vindenergi i overensstemmelse med den nationale
målsætning. Dette skal ske ved udpegning af nye områder til opstilling af nye vindmøller og en efterfølgende planlægning, men
også genvurdering af eksisterende vindmølleområder i forhold til eventuel udskiftning af ældre møller med nye, større møller.
Der er ikke på nuværende tidspunkt fra statens side fastsat krav om, at Hjørring Kommune skal levere en bestemt effekt fra
vindmøller.
Udpegning af potentielle områder til vindmølleparker
I Kommuneplan 2009 er udpeget 4 potentielle områder til nye vindmølleparker. Der er igangværende planlægning for området
mellem Sønderskov og Ugilt med henblik på opstilling af 6 møller med en højde på 150 m og en effekt på 3,0 MW pr. mølle.
Området ved Gjurup udgår som potentielt vindmølleområde som følge af byrådsbeslutning i november 2013. De 2 resterende
områder er fortsat udpegede.
I kommuneplanen udpeges nye områder efter konkrete vurderinger i forhold til kommuneplanens øvrige arealudpegninger. De
nye områder udpeges som potentielle vindmølleområder, hvor en efterfølgende planlægning skal afklare om der kan stilles
møller op i området, herunder ved brug af visualisering belyse samspillet med andre vindmølleparker, der ligger indenfor en
afstand på 28 x møllehøjden. Det betyder, at udpegningen af områder til vindmølleparker ikke er endelig, men det vil kun være
disse udpegede potentielle områder, som senere kan inddrages i en konkret planlægning.
Få, men store og effektive vindmøller
For at begrænse det samlede antal vindmøller og de arealer, som skal udlægges til vindmølleparker, ønskes få høje og mere
effektive vindmøller frem for flere lavere og mindre effektive vindmøller. Kommunen har ikke kompetence til at planlægge for
møller, der er højere end 150 m. I de udpegede områder skal der opstilles min. 2 vindmøller, da staten generelt er imod
opstilling af enkeltstående vindmøller. Større områder med plads til flere vindmøller ønskes frem for mindre områder.
Baggrund
Vindmøllerne varierer meget med hensyn til totalhøjde (målt fra terræn til vingespids) og effekt, og de fordeler sig som vist i
nedenstående skema. Den mindste vindmølle har en højde på 41 m, en effekt på 150 kW og er opstillet i 1988, mens den
største vindmølle er 69 m høj, har en effekt på 750 kW og er opstillet i 1998. Udviklingen går fortsat i retning af højere og
mere effektive vindmøller. Kommunen har planlægningskompetencen for vindmøller med en totalhøjde op til 150 m. Opstilling
af møller, som er højere end 150 m, forudsætter et landsplandirektiv.
Totalhøjde
Effekt pr. vindmølle
Samlet effekt
Opførelsesår
33
-46 m
150-225 kW
5.850 kW
1988-1998
12
46-57 m
250-500 kW
4.500 kW
1996-1999
12
57-62 m
600-750 kW
8.850 kW
1998-1999
57
62-70 m
600-750 kW
39.480 kW
1997-2000
Antal vindmøller i
grupperingen
I alt 114
I alt 57.930 kW
Tabel over vindmøller i Hjørring Kommune (ultimo juni 2012)
Der er ikke opstillet nye vindmøller i Hjørring Kommune siden 2000, og alle eksisterende vindmølleparker i kommunen er fuldt udbyggede. Der er
aktuelt (december 2013) igangværende planlægning for 1 vindmøllepark med 6 møller med en højde på 150 m og en effekt på 3,0 MW.
Højere og mere effektive vindmøller
Inden for de seneste 10 år er vindmøllernes totalhøjde øget betydeligt, og effekten er samtidig flerdoblet. De kommercielle
vindmøller, som er på markedet nu og i de kommende år, har en totalhøjde på 125­150 m og en effekt på op til 3,6 MW. Til
sammenligning vil 20 nye store vindmøller kunne producere det samme som de nuværende 114 vindmøller i kommunen. De
store vindmøller betyder, at vindenergien kan udnyttes bedre på mindre arealer. Samtidig er møllerne på grund af størrelsen
ikke længere afhængig af tæt placering til kysten.
De store vindmøller vil imidlertid udgøre et markant element i landskabet. Vindmøllerne vil være højere end andre
landskabselementer, og selv i forbindelse med store tekniske anlæg og industrianlæg vil de fremtræde markant. Vindmøllerne
vil i det forholdsvis flade nordjyske landskab ofte kunne ses over store afstande. Der kræves derfor en nøje planlægning, hvor
virkningen såvel på landskabet som de nære omgivelser søges begrænset mest muligt.
Hensyn til naboer, landskab, natur og kultur
Vindmølleparkerne skal opfylde et afstandskrav til beboelse (helårs­ og fritidsbeboelse), men derover skal der tages en række
hensyn i udpegningen af nye vindmølleparker. Områder med særlige naturbeskyttelses­ og bevaringsinteresser samt
landskabelige og kulturhistoriske værdier friholdes ved udpegning af vindmølleområder, og der planlægges som udgangspunkt
ikke for vindmøller i kystnærhedszonen. Der kan ikke opstilles vindmøller i fredskov. Samlet set betyder det, at der kun er
ganske få områder, som kan udpeges til vindmølleområder, og det kan på sigt blive nødvendigt at overveje, om der skal
opkøbes ejendomme med henblik på at nedlæggelse af beboelsen.
Beskrivelse
Definition af vindmøller
155 / 194 Totalhøjde:
Møllens totalhøjde = højde til vingespids (navhøjde + rotorens radius)
Store vindmøller:
Møller med 100 meters totalhøjde og derover.
Husstandsmøller:
Møller med maksimal 25 meters totalhøjde.
Minivindmøller:
Møller med maksimal rotordiameter på 2 meter.
Vindmøllepark:
Et forud planlagt område omfattende et mølleområde og et beskyttelsesområde.
Mølleområde:
Det område i en vindmøllepark, hvor vindmøllerne (min. 2 vindmøller) placeres.
Beskyttelsesområde:
Området mellem mølleområdet og grænsen for vindmølleparken. I dette område kan der normalt ikke placeres vindmøller og
større tekniske anlæg.
Visuelle konsekvenszoner
Nærzonen er defineret som det område, hvor vindmøllerne er det dominerende element i landskabsbilledet, og deres
proportioner tydeligt overgår andre landskabselementer.
Mellemzonen er defineret som det område, hvor vindmøllerne er fremtrædende elementer i landskabet, men der er en
skalamæssig balance med de øvrige landskabselementer.
Fjernzonen er defineret som det område, hvor vindmøllerne fortsat er synlige i landskabet, men de er underlagt andre, mere
dominerende landskabselementer, og påvirker ikke landskabsoplevelsen i væsentlig grad.
Zonegrænserne ændres med vindmøllens højde, således at zonerne udvides, jo højere vindmølle er. For 150 m høje vindmøller
anbefales det at arbejde med følgende konsekvenszoner:
Nærzone: 0­4,5 km
Mellemzone: 4,5-10 km
Fjernzone: 10-16 km
Radiokæder og flyvepladser
Vindmøller skal respektere Telestyrelsens radio­ og radarkædeforbindelser og maritime anlæg og Forsvarets radioanlæg. Der
kan ikke tillades opstillet vindmølleparker, der kan forstyrre Telestyrelsens radiokædeforbindelser og maritime anlæg. Såfremt
der ønskes vindmøller inden for en radius af 5 km fra forsvarets øvelsespladser samt skyde­ og øvelsesterræner skal
Forsvarets Bygningstjeneste høres af hensyn til flyvesikkerheden. Vindmøller med en totalhøjde på 100 m og derover skal
anmeldes til Statens Luftfartsvæsen, jf. Luftfartslovens § 67a. Statens Lufthavnsvæsen ved Luftfartstilsynet skal ligeledes i
henhold til "Indflyvningsplan for Sindal Lufthavn" godkende opstilling af vindmøller.
Naturgasledninger
Naturgasselskaberne skal orienteres, når vindmøller placeres nærmere end to gange tårnhøjden fra
naturgasfordelingsledninger. Naturgasselskaberne foretager en vurdering af, hvorvidt jordingsanlægget for vindmøllerne er
tilstrækkeligt eller skal suppleres. Jordingsanlæg etableres for at imødegå gener fra lynnedslag i møller placeret tæt på
naturgasledningerne.
Højspændingsledninger
Vindmøller skal placeres i en afstand fra deklarationsarealet for højspændingsledninger (luftledninger) på mindst møllens
totalhøjde. Afstandskravet er af sikkerhedsmæssige hensyn, hvis møllen skulle vælte. Deklarationsarealet er typisk 15 m på
hver side af højspændingsledningen.
Retningslinjer
5.12 Planlægning af vindmølleparker
Vindmølleudbygningen skal ske i specifikt udpegede vindmølleparker, jf. kortet, bortset fra husstandsmøller (se retningslinje
5.16). Vindmølleparkerne skal have en størrelse, der muliggør opstilling af min. 2 vindmøller med en totalhøjde på min. 125 m.
Vindmølleparkerne skal placeres under hensyntagen til arealinteresserne i det åbne land og således at områder med særlige
naturbeskyttelses­ og bevaringsinteresser samt landskabelige og kulturhistoriske værdier friholdes ved udpegning af
vindmølleområder, og at der ikke planlægges for vindmøller i kystnærhedszonen.
Vindressourcerne i den enkelte vindmøllepark skal udnyttes bedst muligt under hensyntagen til arealinteresserne mv.
Inden for vindmølleparkens beskyttelsesområde må der ikke etableres ny støjfølsom bebyggelse og arealanvendelse. Der kan
ikke opføres andre vindmøller eller større tekniske anlæg inden for vindmølleparkerne.
Der udpeges i forbindelse med kommuneplanrevisionen 5 nye potentielle områder til vindmølleparker jf. kortet, hvor der
efterfølgende skal foretages konkrete vurderinger og visualiseringer af, om og hvordan vindmøllerne kan indpasses i
landskabet og i forhold til naboer efterfulgt af en konkret planlægning. 3 af områderne er nye vindmølleområder og 2 områder
er eksisterende vindmølleparker, hvor der vurderes at være mulighed for udskiftning med større møller. Herudover ønsker
Byrådet, at 2 områder jf. kortet ­ der ikke indgik i kommuneplanforslaget ­ undersøges nærmere på tilsvarende vis som de nye
potentielle områder.
3 potentielle vindmølleområder overført fra Kommuneplan 2009: ­ Område mellem Sønderskov og Ugilt (igangværende planlægning)
­ Område mellem Sønder Harritslev og Rakkeby
­ Område mellem Hæstrup Mejeriby og Sønder Harritslev
5 potentielle vindmølleområder udlagt med Kommuneplan 2013:
­ Område syd for Åbyen
­ Område syd for Frederikshavnsvej ved Fælsiggård
­ Område nord for Tårs­Vrå afkørslen ved Høgsted
­ Område ved Gårestrup
­ Område mellem Vejby og Sdr. Rugbjerg
2 områder der skal undersøges nærmere:
­ Område syd for Tollestrup
­ Område ved kommende udvidelse af Hirtshals Havn
Redegørelse
Vindmølleparkernes placering skal tilpasses jordbrugs­, vindenergi­, landskabs­ og de kulturhistoriske interesser i områderne.
156 / 194 I områder med nedenstående arealinteresser kan der ikke udpeges potentielle vindmølleområder.
​ Kystnærhedszonen
​ Natura2000­områder (EF­fuglebeskyttelses­, EF­habitat­ og Ramsar områder)
​ Kirkebeskyttelse (300 m)
​ Kirkebeskyttelse (aftalekirker)
​ Særlig bevaringsværdige landskaber
​ Større uforstyrrede landskaber
​ Fredninger (inkl. forslag til fredninger)
​ Særligt værdifulde geologiskeområder
​ Særligt værdifulde naturområder
​ Værdifulde kulturmiljøer, hvor der kan være konflikt i forhold til udpegningsgrundlaget,
For at begrænse det samlede antal vindmøller og de arealer, som skal udlægges til vindmølleparker, ønskes effektive og
dermed høje vindmøller med en højde på max. 150 m. Højden kan reduceres i forbindelse med den konkrete planlægning af
den enkelte vindmøllepark, hvis de konkrete forhold taler herfor. Der skal opstilles så mange vindmøller som muligt i den
enkelte park, og det skal vurderes om vindmølleområdet kan udvides ved nedlæggelse af en eller flere nabobeboelser. Ved at samle vindmølleudbygningen i hensigtsmæssigt placerede vindmølleparker kan store landskabsrum friholdes for
vindmøller. For at reducere behovet for inddragelse af nye arealer til vindenergiformål skal vindenergiressourcen i de
udpegede vindmølleparker udnyttes optimalt. Det betyder blandt andet, at der i områder med god vindenergi skal placeres så
mange store og effektive vindmøller som muligt. De største og mest effektive, tilgængelige mølletyper skal anvendes.
Vindmølleparkerne inddeles i mølleområder og beskyttelsesområder. Beskyttelsesområdet udlægges for at sikre den
landskabelige helhed og de bedste vindenergiforhold for vindmølleparken. I beskyttelsesområderne kan der ikke placeres
vindmøller, større tekniske anlæg uden relation til vindmølleparken eller foretages skovrejsning. Dog kan det vurderes konkret,
om sådanne anlæg kan placeres ved eksisterende bebyggelse. Almindelig landbrugsdrift med dertil hørende bygninger samt
vejanlæg omfattes ikke af retningslinjen. Udpegningen af potentielle vindmølleområder og de to områder ­ der skal undersøges nærmere ­ betyder, at udpegningen i
kommuneplanen af områderne ikke er endelig bl.a. med mulighed for at det enkelte område kan udvides og dermed rumme en
eller flere møller ved at en eller flere boliger på naboejendom nedlægges. Der udpeges i forbindelse med
kommuneplanrevisionen 5 nye potentielle vindmølleområder, som senere kan inddrages i en konkret planlægning i form af
kommuneplantillæg, VVM­redegørelse og lokalplan. Områderne ligger tæt ved motorvejen eller i en afstand på min. 1,5 km til støjfølsom anvendelse i form af by eller landsby.
Derudover ønsker Byrådet at undersøge mulighederne for vindmøller i forbindelse med kommende havneudvidelse af Hirtshals
Havn.
Der kan på baggrund af retningslinjen udpeges yderligere områder efter konkret ansøgning.
5.13 Visualisering ved opstilling af vindmøller
Ved planlægning for vindmølleparker skal der laves visualiseringer i forbindelse med fastlæggelse af antallet af vindmøller i
parken og den konkrete placering af vindmøllerne. Visualiseringerne skal indeholde vurdering i forhold til nærzonen,
mellemzonen og fjernzonen, jf. uddybende oplysninger om visuelle konsekvenser.
Hvis der er tale om store, åbne landskaber, hvor vindmølleparken kan opleves sammen med andre eksisterende eller
planlagte vindmølleparker, skal dette fremgå af visualiseringen.
Redegørelse
Visualiseringer skal benyttes til at dokumentere, at vindmøller kan indpasses uden at tilsidesætte landskabs­ og
naturinteresserne. Samtidig giver visualiseringer den enkelte borger et godt grundlag for vurdering af en kommende
vindmølleparks visuelle effekt på boliger og omgivelser, jf. uddybende oplysninger om visuelle konsekvenser. Visualiseringer
skal udformes, så de giver et tilstrækkeligt grundlag til at kunne vurdere projektets påvirkning i forhold til arealinteresser
(beboelse, naturområder, landskaber, kulturmiljøer m.v.), infrastruktur (veje, højspændingsanlæg, bygningsanlæg), andre
vindmøller og vindmølleparker m.v.
Store vindmøller vil påvirke landskabet i stor afstand, afhængig af blandt andet landskabets form og højdeforhold. De store
vindmøller vil være højere end landskabselementerne, og selv i forbindelse med tekniske anlæg og industrianlæg vil de
fremtræde markante i landskabet. Vindmøllerne vil i det forholdsvis flade nordjyske landskab ofte kunne ses over store
afstande. Det kræver derfor en nøje planlægning, der i det enkelte tilfælde skal søge at reducere fjernvirkningen såvel på
landskabet som på nærområdet.
5.14 Afstandskrav ved opstilling af vindmøller
Afstanden mellem vindmøller og beboelse skal være min. 4 x vindmøllens totalhøjde. Hvis afstanden er under 500 meter, skal
der redegøres for placeringen.
Afstanden mellem to vindmølleparkers mølleområder bør være min. 28 x vindmøllernes totalhøjde, dog kan lokale forhold og
resultatet af visualiseringer betyde, at afstanden kan fraviges.
Den indbyrdes afstand mellem vindmøller i en vindmøllepark bør være 3­4 x rotordiameteren og må ikke overstige 5 x
rotordiameteren.
Vindmøller må ikke placeres nærmere end 1 gange møllens totalhøjde fra eksisterende veje og planlagte motorveje og
overordnede veje samt banestrækning. I en afstand fra vindmøller på mellem 1 til 1,7 gange møllens totalhøjde til
eksisterende veje og planlagte motorveje og overordnede veje samt banestrækning kan Vejdirektoratet eller Banedanmark
dog komme med specifikke begrundelse for at vindmøllen skal stå længere væk end 1 gange vindmøllens totalhøjde.
Vindmøller må ikke placeres i vejens sigtelinje, hvis det vurderes at kunne fjerne trafikanternes opmærksomhed fra vejen og
dens forløb. Afstanden til vindmølleejers egen bolig skal være min. 2 x vindmøllens totalhøjde. Ved planlægning af nye vindmøller skal det så vidt muligt sikres, at boliger til helårsbeboelse ikke udsættes for skygge i mere
end 10 timer (reel skyggetid) om året.
Redegørelse
Den visuelle effekt af flere vindmølleparker i det samme landskabsrum kan blive for markant, og afstanden mellem
vindmølleparker bør være min. 28 x vindmøllernes totalhøjde, for at vindmølleparkerne kan opfattes som adskilte anlæg (ved
150 m høje vindmøller svarer det til 4,2 km svarende til nærzonen i visualiseringer).
For at kombinere ønsket om stor effekt og mindst mulig landskabelig påvirkning stilles krav om maksimal afstand mellem
møllerne inden for den enkelte vindmøllepark. En indbyrdes afstand mellem vindmøller i en vindmøllepark på 3­4 x
rotordiameteren virker mest harmonisk, og lævirkning og turbulens undgås. Ved en afstand over 5 x rotordiameteren fremstår
vindmøllerne ikke længere som en klart sammenhængende enhed.
157 / 194 Hensigten med at fastlægge en minimumsafstand fra det overordnede vej­ og banenet er primært at undgå forstyrrelser for
trafikken og trafiksikkerheden, herunder minimere risikoen for nedblæsning af is. Hvis vindmøller eksempelvis står i forlængelse
af et retlinet vejstykke, kan det risikeres, at trafikanter mister fokus på vejen i en kurve, da vindmøller virker som optisk
ledelinje.
Jf. reglerne om støj fra vindmøller, må bolig ikke udsættes for støj over en vis grænse. Dette gælder dog ikke for
vindmølleejerens egen bolig og kun for vindmølleejer der har en væsentlig indflydelse på vindmøllens drift. Det er således ikke
nok at ejer blot ejer nogle få andele af en vindmølle.
Gener fra vindmøller i form af skyggevirkning er vokset markant i de senere år, i takt med at møllerne er blevet større. Der er
ikke indført danske normer for, hvor meget en vindmølle må skygge, men Miljøministeriet anbefaler, at der fastsættes en
maksimumsgrænse på 10 timer (reel skyggetid) om året, som er en beregnet værdi korrigeret for meteorologiske forhold.
Vindmøllerne kan programmeres til at stoppe, så denne tidsgrænse ikke overskrides.
Ved planlægning for placering af vindmøller gøres der desuden opmærksom på følgende hensyn, der skal overvejes:
​ Radiokæder og flyvepladser ​ Naturgasledninger ​ Højspændingsledninger
5.15 Udseende og opstillingsmønster i vindmølleparker
I vindmølleparker skal møllerne være ens af størrelse, udseende og materialevalg. Møller skal opstilles på en lige linje, dog ved
parker med mere end 6 møller eventuelt i letopfattelige geometriske opstillingsmønstre.
Vindmøller skal opføres med rørtårne i en lysegrå farve, skal være refleksfri og forsynet med 3­bladede rotorer.
Forholdet mellem navhøjde og rotordiameter skal ligge mellem 1:1,1 og 1:1,35, og vingernes omdrejningsretning skal være
med uret (betragtet med vinden i ryggen).
Møllerne må ikke forsynes med reklamer ud over firmanavn på møllehuset. Der må ikke etableres belysning af møller ­ bortset
fra evt. afmærkning, der er nødvendig af hensyn til fly­ og sejladssikkerhed.
Redegørelse
For at en vindmøllepark kan opfattes som en helhed, er det væsentligt, at møllerne er ensartede. Vindmøller skal placeres, så
de belaster det omgivende landskab mindst muligt. Normalt opnås dette gennem opstilling på rette linjer med samme
indbyrdes afstand. Der kan dog være tilfælde, hvor landskabsformerne kan tale for et andet mønster f.eks. en svag bue, der
følger landskabselement. Dette skal i givet fald påvises gennem visualisering.
Erfaringer viser, at rørtårne passer bedst i landskabet. Der skal for hvert enkelt projekt for vindmøller på 100­150 m foretages
en vurdering af forholdet mellem navhøjde og rotordiameter, som normalt vil ligge mellem 1:1,1 og max 1:1,35.
5.16 Mindre vindmøller i landzone
Mindre vindmøller, herunder husstandsmøller, minimøller og mikromøller, med maksimal totalhøjde på 25 meter kan efter
konkret vurdering opstilles i direkte tilknytning til eksisterende bebyggelse.
Møllerne skal fortrinsvis opstilles i de områder, der i kommuneplanen er udlagt som værdifulde og særligt værdifulde
landbrugsområder.
Mindre vindmøller skal kunne indpasses i omkringliggende landskab og bebyggelse, og der skal således ved placeringen søges
opnået en god helhedsvirkning i forhold til omgivelserne.
Der må alene opføres små møller, hvor det kan ske under nøje varetagelse af kommuneplanens øvrige retningslinjer om
kystnærhedszone, landskab, natur og kulturarv mv. Mindre vindmøller må ikke opstilles således, at de hindre opstilling af
stører møller.
Redegørelse
Mindre vindmøller er enkeltstående vindmøller med en totalhøjde på 25 m eller derunder. Møller med et rotorareal op til 1 m² betegnes mikromøller.
Møller med et rotorareal op til 5 m² betegnes minimøller.
Forud for opstilling af mindre møller er påkrævede følgende tilladelser:
​ Skal være type­godkendte under Energistyrelsens godkendelsesordning
​ Skal anmeldes i henhold til bygningsreglementet
​ Skal anmeldes i henhold til bekendtgørelse om støj fra vindmøller
​ Landzonetilladelse
5.17 Mindre vindmøller i byzone og sommerhusområder
Mindre vindmøller, herunder husstandsmøller, minimøller og mikromøller, med maksimal totalhøjde på 25 meter tillades kun
opstillet i egentlige erhvervsområder i byzone og hvor en konkret vurdering finder det uproblematisk. Møller skal opføres i direkte tilknytning til eksisterende erhvervsbebyggelse.
Hvis der opstilles flere møller på samme ejendom, skal møller være ens af størrelse, udseende og materialevalg og skal
opstilles på en lige linje.
Redegørelse
Mindre vindmøller er vindmøller med en totalhøjde på 25 m eller derunder. Møller med et rotorareal op til 1 m² betegnes mikromøller.
Møller med et rotorareal op til 5 m² betegnes minimøller.
Påkrævede tilladelser før opstilling:
​ Skal være type­godkendte under Energistyrelsens godkendelsesordning
​ Skal anmeldes i henhold til bygningsreglementet
​ Skal anmeldes i henhold til bekendtgørelse om støj fra vindmøller
158 / 194 Mindre vindmøller bør i udgangspunktet være enkeltstående, dog giver retningslinjen mulighed for harmonisk at indpasse flere
møller, når disse er ens i udformning, størrelse og opstilles på en lige linje.
5.18 Nedtagning af vindmøller
Hvis en vindmølle i mere end 1 år ikke har været anvendt til energiproduktion, skal møllen med tilhørende fundament,
kranplads og adgangsvej fjernes.
Redegørelse
Vindmøller er markante elementer i landskaber, og de skal derfor fjernes efter endt brug. Kravet om fjernelse om af mølle med
tilhørende fundament, kranplads og adgangsvej indskrives i de pågældende lokalplaner, som ligeledes kan indeholde
bestemmelser om den fremtidige arealanvendelse efter nedtagningen af møllerne. Når møllerne er nedtages aflyses
lokalplanen, hvis den ikke regulerer andre forhold end opstilling af møller.
Kort
Vis stort kort
Zoom til kommune
Kort
Satellit
Vindmøller ved Tårs
159 / 194 Solenergi
Der findes to typer solenergianlæg ­ Solceller (producerer el) og solfangere (producerer varme). Anlæggene kan både være
større kollektive anlæg og individuelle anlæg. De kollektive anlæg er solcelleparker eller solfangerparker, som er forbundet til
den fælles energiforsyning. Individuelle anlæg opsættes på den enkelte ejendom.
Tilbage til forsiden
Se alle temakort
Mål
At efterleve regeringens målsætning om, at Danmark skal være fri for anvendelse af fossilt brændsel i år 2050. Det skal
ske med afsæt i følgende 5 fokusområder ­ energibesparelser, vindmøller, solceller, biogas og grøn fjernvarme.
At den årlige el­produktion i kommunen skal være 170 TJ/år fra solceller i 2025.
Strategi
Hjørring Kommune ønsker at spille en meget aktiv rolle i bestræbelserne på at nå disse målsætninger.
Kommunen vil udarbejde en række konkrete projektforslag for etablering af større anlæg, som producerer vedvarende energi.
Der skal udarbejdes en forretningsplan for solcelleparker, som skal sikre størst muligt lokalt ejerskab og opbakning. I planen
tages der stilling til det økonomiske grundlag og kommunens rolle i projektet.
Kommunen vil igennem kommuneplanen og anden planlægning sikre gode vilkår for etableringen af vedvarende energianlæg.
Ved ny lokalplanlægning skal bestemmelser vedrørende solenergianlæg indarbejdes, så der både tages hensyn til
energiproduktion og visuel påvirkning. Der er indarbejdet bestemmelser om solenergianlæg i kommuneplanens generelle
rammer for lokalplanlægning.
Den teknologiske udvikling med hensyn til omfang, udformning og økonomi betyder, at der er behov for løbende at overveje,
om solceller og større solfangeranlæg i forbindelse med kollektiv varmeforsyning skal reguleres i forhold til
bevaringsinteresserne i byområder og beskyttelsesinteresserne i det åbne land.
Baggrund
Kommunens arbejde med Bæredygtig energi tager afsæt i de mål, som udmeldes i de statslige strategier og den seneste
Energiaftale 2012, der er indgået i Folketinget.
Retningslinjer
5.1 Planlægning af kollektive solenergianlæg
Ved planlægning og etablering af kollektive solenergianlæg skal der ske en vurdering i forhold til benyttelses­ og
beskyttelsesinteresser i området samt nabohensyn.
Redegørelse
De hensyn, der skal indgå ved planlægning og etablering af kollektive solenergianlæg, knytter sig blandt andet til følgende
hensyn:
​ De landskabelige hensyn, herunder om landskabet kan "bære" et anlæg af den størrelse, om anlægget kan indpasses i
terrænet, og indsigten til anlægget.
​ De naturmæssige hensyn.
​ Nabohensyn, herunder om indsigt og refleksion.
​ Offentligheden, herunder i forhold til brugen af rekreative arealer/stier og offentlig vej (refleksion) og indsigtsforholdene
generelt.
​ Kulturarv, herunder afstand/nærhed mellem anlæg og kulturarv og påvirkningen heraf.
​ Øvrige interesser, herunder arealer til byudvikling og eventuelle indbyrdes interesser mellem tekniske anlæg.
​ Der skal ske en sammenfattende planlægning mellem den fysiske planlægning og energiplanlægningen.
160 / 194 Biogas
Det er et statsligt mål, at op til 50 % af husdyrgødningen i landet kan anvendes til grøn energi i 2020 i form af biogas.
Hjørring Kommune vil arbejde aktivt for, at produktion og forbrug af energi vil foregå således, at emissionen af CO2 reduceres
så meget som muligt.
Kommuneplanen omfatter kun fælles biogasanlæg, som er anlæg, der modtager husdyrgødning fra flere bedrifter, og
anlæggene er typisk ikke placeret ved en gård.
Tilbage til forsiden
Se alle temakort
Klimastrategi
Mål
At arbejde aktivt for, at produktion og forbrug af energi vil foregå således, at emissionen af CO2 reduceres så meget
som muligt.
At medvirke til at opfylde den nationale målsætning for udnyttelse af husdyrgødningen til grøn energi, ved at udnytte
biogaspotentialet fra kommunens store husdyrproduktion,
At 75 % af husdyrgødningen udnyttes til biogas i 2025 svarende til 1­2 nye store biogasanlæg.
At understøtte udbygning af biogas ved at udlægge områder til biogasanlæg på baggrund af en overordnet
planlægning.
At planlægningen for placering af biogasanlæg tager hensyn til landskabelige interesser, kulturhistoriske interesser,
naturbeskyttelses- og bevaringsinteresser og naboer.
Strategi
I december 2010 vedtog Hjørring Byråd en Klima­ og bæredygtighedsstrategi samt en oversigt over konkrete mål og
handlinger for området. Byrådets overordnende mål med Klima­ og bæredygtighedsstrategien tager udgangspunkt i metoden
"globalt fodaftryk". Denne metode giver et mål for, hvor bæredygtigt et bestemt områdes forbrug er.
Byrådets mål for klimaindsatsen er, at der inden 2025 skabes ligevægt mellem Hjørring Kommunes forbrug og de naturlige
ressourcer.
Energiforbrug og CO2­udledning udgør ca. 45 % af Hjørring Kommunes globale fodaftryk. Det er derfor afgørende at få
reduceret disse, hvis målsætningen skal opfyldes. Her spiller biogas en vigtig rolle, dels i forhold til at fortrænge fossilt
brændstof og dels ved at reducere udledningen af drivhusgasser fra landbruget. Dermed er der tale om en dobbelt gevinst
ved at anvende gylle til biogas.
Biogas er en af hjørnestene i regeringens klimakommissions forslag til, hvordan Danmark bliver et fossil frit samfund i år 2050.
Biogas skal anvendes til opvarmning af bygninger, men først og fremmest skal det anvendes som brændstof til tunge køretøjer
så som lastbiler.
I Hjørring Kommunes handlingsplan for Klima­ og bæredygtighedsstrategien er de konkrete handlinger defineret på baggrund
af Klimakommissionens anbefalinger. I denne handlingsplan står skrevet om biogas, at kommunen aktivt vil understøtte
udbygning af biogas, ved dels at udlægge områder til biogasanlæg og ved at sikre biogasprojekter en effektiv, seriøs og hurtig
myndighedsbehandling.
Kommuneplanen omfatter kun fælles biogasanlæg. Der anvendes den definition, som fremgår af aftalen mellem Miljøministeriet
og KL om udarbejdelse af planlægning for større fælles biogasanlæg.
Her er et fælles anlæg defineret som et anlæg til produktion af biogas fra organisk materiale, primært bestående af
husdyrgødning fra flere jordbrugsbedrifter, ejet og drevet af en selvstændig juridisk enhed, der er særskilt matrikuleret. Det
forudsættes, at "større fælles biogasanlæg" for langt størstedelen vil være anlæg, der behandler 200 ton husdyrgødning eller
derover pr. døgn.
Baggrund
Det er et statsligt mål, at op til 50 % af husdyrgødningen i landet kan anvendes til grøn energi i 2020 i form af biogas. For at
opnå målet forudsættes det, at der gennemføres en kommunal planlægning for lokalisering af biogasanlæg.
Ved planlægning for lokalisering af fælles biogasanlæg skal der tages hensyn til primært beliggenhed i forhold til
gylle/husdyrgrundlag. Hertil kommer hensyn til natur- og landskabsfredninger samt beskyttet natur og beskyttet landskab,
kulturmiljøer og fredede fortidsminder, vej­ og tilkørselsforhold samt nabohensyn.
Etablering af biogasanlæg har mange positive effekter både for samfundet, miljøet, klimaet og landbruget. Nogle af de positive
effekter er:
Gødning og gylle udgør en stor uudnyttet biomasseressource, der kan bidrage væsentligt til fremtidens energiforbrug.
Biogassen kan fortrænge fossile brændstoffer som f.eks. kul, der ellers benyttes til produktion af el og fjernvarme.
Biogasproduktion er i flere undersøgelser konstateret at være den billigste metode til at mindske drivhuseffekten, som
er en konsekvens af emission af drivhusgasser.
Afgasning af husdyrgødning medfører et stærkt reduceret tab af metangas fra gylletanke. Metan er en drivhusgas, der
er ca. 20 gange kraftigere end CO2. Effekten er derfor af væsentlig betydning for belastningen af atmosfæren med
drivhusgasser.
Den afgassede gylle resulterer i en mindre fordampning af ammoniak fra marken efter udbringning. Derudover øger
biogasproduktion tilgængeligheden af kvælstof for afgrøderne, og det resulterer i en bedre kvælstofudnyttelse.
Afgasset gødning lugter langt mindre end rå gylle. Det giver færre lugtgener i forbindelse med især forårsudbringningen
af husdyrgødning.
(Kilde: Introduktion til biogasanlæg. Biogassekretariatet januar 2011)
Etablering af biogasanlæg kan altså være medvirkende til at løse en af tidens helt centrale problemstillinger, nemlig
klimaproblematikken. Ved afbrænding af biogas frigøres der nemlig ikke fossilt bundet kulstof, som ved afbrænding af kul, olie
og naturgas. Samtidig opsamles og udnyttes methan­ og lattergas, som er væsentlige drivhusgasser. Dog er der også
negative effekter ved biogasanlæg, som bl.a. omfatter:
Øget trafik. Transport af gødning og biomasse til og fra anlægget giver naturligvis anledning til øget trafik på vejene.
Ofte placeres det dog ved det overordnede vejnet for at lette transporten, og i så tilfælde bliver den øgede trafik ofte
beskeden i forhold til den allerede eksisterende. Allerede i dag er landbrug store enheder, hvor der hver dag kommer
store biler til og fra med foder, korn, mælk og lign.
Risiko for lugtgener fra anlægget er ofte det lokalbefolkningen frygter mest. Ældre anlæg var ikke fra starten udstyret
med lugtrenseanlæg, og der har været uheldige tilfælde med lugtgener. I dag vil det være muligt at mindske denne risiko
betragteligt, hvis anlægget fra starten planlægges og etableres med et effektivt anlæg. Der findes ikke i Miljøstyrelsens
Lugtvejledning faste krav om maksimale lugtkoncentrationer. I vejledningen findes udelukkende en anbefaling om
dimensionering af skorsten og renseforanstaltninger, således at lugtkoncentrationen ikke overskrider 5 ­ 10 gange
lugttærsklen, dvs. 5 ­ 10 lugtenheder (LE), i skel fra virksomheden til boligområde. I industri områder og det åbne land
kan denne koncentration i visse tilfælde lempes med en faktor 2 ­ 3. I anlæggenes miljøgodkendelser opereres ofte med
lugtgrænser på 10 LE i skel og 5 LE ved nærmeste nabo, hvilket således er væsentligt skærpede krav i forhold til
vejledningens anbefalinger.
Visuelle gener. Et biogasfællesanlæg er ofte et stort anlæg, der ligger i det åbne land og derfor sjældent kan gemmes
helt af vejen. Derfor er det vigtigt, at der foretages en god planlægning med hensyn til anlæggets arkitektur og
161 / 194 indpasning i landskabet.
(Kilde: Introduktion til biogasanlæg. Biogassekretariatet januar 2011)
Retningslinjer
5.6 Planlægning af biogasanlæg
Ved planlægning for lokalisering af fælles biogasanlæg skal der tages følgende hovedhensyn:
​ Primært beliggenhed i forhold til gylle/husdyrgrundlag
Hertil kommer:
​ Natur­ og landskabsfredninger samt beskyttet natur og beskyttet
​ landskab
​ Kulturmiljøer og fredede fortidsminder
​ Vej­ og tilkørselsforhold
​ Distributionsledninger (naturgasnettet og lign.)
​ Nabohensyn
Placering af et fælles biogasanlæg i det åbne land kan kun ske på baggrund af en planlægningsmæssig begrundelse, såsom
miljøhensyn og funktionelle hensyn.
Hvis et fælles biogasanlæg har en sådan karakter, at det er omfattet af bekendtgørelse om kontrol med risiko for større uheld
med farlige stoffer (risikovirksomhed), skal det i den videre planlægning sikres, at der er tilstrækkelig afstand til naboarealer
med følsom arealanvendelse.
Redegørelse
I vurderingen af den bedste placering af et fælles biogasanlæg skal hensynet til landbrugsejendomme som
gødningsleverandør, omgivelserne, tracéer til veje og gasledninger indgå. Områder med særlige naturbeskyttelses­ og
bevaringsinteresser samt landskabelige og kulturhistoriske værdier søges friholdt ved udpegning af områder til placering af
fælles biogasanlæg.
Som udgangspunkt skal det åbne land friholdes for anden bebyggelse end den, der er nødvendig for driften af landbrug,
skovbrug og fiskeri. Men i forbindelse med placering af biogasanlæg er der flere forhold, der planlægningsmæssigt kan
begrunde en placering i det åbne land, f.eks. for at mindske transport af biomasse og af hensyn til naboer.
Et biogasanlæg kan ­ afhængigt af mængden af biogas ­ være en risikovirksomhed, dvs. en virksomhed omfattet af
bekendtgørelse om kontrol med risikoen for større uheld med farligt stoffer. Planlægningen skal være med til at minimere
risikoen for mennesker, hvis der sker et uheld på en risikovirksomhed. Det sker ved at sikre afstand til områder, hvor
mennesker opholder sig. Det kan f.eks. være et boligområde.
5.7 Udpegning af områder til etablering af fælles biogasanlæg
Biogasudbygningen skal ske inden for specifikt udpegede områder til etablering af fælles biogasanlæg.
Der er udpeget fire potentielle områder jf.kortet til placering af fælles biogasanlæg, hvor der efterfølgende skal foretages
konkrete vurderinger af, om og hvordan biogasanlæggene kan indpasses i landskabet og i forhold til natur og naboer
efterfulgt af en konkret planlægning. Områderne er beliggende ved Bindslev, Sindal, Vrå og Hjørring.
Redegørelse
Udpegningen af potentielle områder betyder, at udpegningen af områder ikke er endelig, men det vil kun være de udpegede
potentielle områder, som senere kan inddrages i en konkret planlægning i form af kommuneplantillæg, evt. VVM­redegørelse
og lokalplan. Inden for områderne skal der tages hensyn til de øvrige arealinteresser. De fire områder er udpeget ud fra analyser af:
hvor der er afsætningsmuligheder i form af varmeværker eller naturgasnetværk,
hvor der er tilstrækkelig biomasse,
hvor der er en egnet infrastruktur, og
hvor beskyttelsesinteresser på forhånd vil udelukke et større fælles biogasanlæg, herunder hensyn til naboer.
Der er i analysen ikke fundet andre mulige områder til fælles biogasanlæg.
5.8 Visualisering ved etablering af biogasanlæg
Ved planlægning for etablering af biogasanlæg skal der laves visualiseringer i forbindelse med fastlæggelse af den endelige
placering. Visualiseringerne skal indeholde vurderinger i forhold til den visuelle påvirkning af landskabet både tæt på og langt
fra biogasanlægget. For området ved Sindal skal der foretages visualisering fra Gl. Sindal Kirke mod et biogasanlæg. For
området ved Bindslev skal der foretages visualisering fra Bindslev Kirke mod et biogasanlæg, og der skal foretages
visualisering, som gør det muligt at vurdere et biogasanlægs betydning for oplevelsen af Bindslev Kirke i landskabet.
Visualiseringer skal udformes, så de giver et tilstrækkeligt grundlag til at kunne vurdere projektets påvirkning i forhold til
beboelse, naturområder, landskaber kulturmiljøer og infrastruktur (veje, højspændingsanlæg, bygningsanlæg).
Redegørelse
Visualiseringer skal benyttes til at dokumentere, at biogasanlæggene kan indpasses uden at tilsidesætte landskabs­ og
naturinteresserne. Samtidig giver visualiseringer den enkelte borger et godt grundlag for vurdering af et anlægs visuelle effekt
på boliger og omgivelser. Visualiseringer skal udformes, så de giver et tilstrækkeligt grundlag til at kunne vurdere projektets
påvirkning i forhold til arealinteresser (beboelse, naturområder, landskaber, kulturmiljøer m.v.) og infrastruktur (veje,
højspændingsanlæg, bygningsanlæg).
Biogasanlæg af denne størrelse vil kunne påvirke landskabet i stor afstand, afhængig af blandt andet landskabets form og
højdeforhold. I det forholdsvis flade nordjyske landskab vil et anlæg ofte kunne ses over store afstande. Det kræver derfor en
nøje planlægning, der i det enkelte tilfælde skal søge at reducere fjernvirkningen såvel på landskabet som på nærområdet.
5.9 Infrastruktur ved etablering af biogasanlæg
Ved lokalisering af biogasanlæg inden for de udpegede områder, skal der sikres en hensigtsmæssig trafikafvikling med hensyn
til kapacitet, trafiksikkerhed og støj. Anlæg skal som udgangspunkt placeres med tilkørsel til en trafikvej eller en vejklasse
derover.
162 / 194 Redegørelse
Transporten af gylle foregår normalt med store tankbiler, og til et større fælles biogasanlæg kan der forventes mellem 15 og
80 læs pr. døgn. Derfor er det vigtigt, at vejnettet omkring anlægget har en kapacitet, som kan klare denne belastning.
5.10 Udformning af biogasanlæg
Det enkelte anlæg skal udformes under hensyntagen til det omkringliggende landskab med hensyn til placering, farver,
bygningsmaterialer og dimensioner på bebyggelse.
Redegørelse
Et fælles biogasanlæg er et teknisk anlæg bestående af forskellige tanke, haller, oplagspladser, høje skorstene osv. På grund
af anlæggets størrelse vil et anlæg i det åbne land ofte virke dominerende og medføre visuelle gener. Derfor er det vigtigt, at det i planlægningen nøje overvejes, hvordan anlægget med hensyn til placering og arkitektur kan
indpasning i netop det landskab, hvor det ønskes placeret.
5.11 Placering af biogasanlæg i erhvervsområde ved Hjørring
En konkret planlægning for placering af et biogasanlæg i erhvervsområdet ved Hjørring (område 4) kan kun ske på baggrund
af en detaljeret kortlægning af grundvandsressourcen.
Desuden skal forureningsrisikoen fra anlægget kortlægges og der skal tages vidtgående hensyn til grundvandsbeskyttelsen.
Redegørelse
Området, som er udpeget ved Hjørring, er beliggende inden for et indvindingsopland for drikkevand. For at sikre en maksimal
beskyttelse af grundvandet, skal der foretages en yderligere kortlægning af grundvandets præcise beliggenhed før der kan
planlægges for placering af et biogasanlæg.
Kort
Vis stort kort
Zoom til kommune
Kort
Satellit
163 / 194 © Colourbox
164 / 194 Miljø
En række af samfundets aktiviteter har eller har haft indvirkninger på miljøet i form af støj og forurening af luft, jord og vand.
Der er således både et behov for en egentlig oprydningsindsats og et behov for en forebyggende indsats for at sikre
sundheden og miljøet i øvrigt.
Tilbage til forsiden
Se alle temakort
Mål
At forebygge konflikter imellem forurenende virksomheder og deres omgivelser.
At undgå uacceptable gener fra eksisterende, forurenende og støjende virksomheder.
Strategi
Placeringen af nye forurenende eller støjende anlæg og aktiviteter skal være baseret på grundige undersøgelser af de
miljømæssige konsekvenser. Hjørring Kommune vil gennem tilsynsarbejde og rådgivning minimere de miljøproblemer, som
eksisterende forurenende virksomheder kan belaste omgivelserne med. Hjørring Kommunes ønske om at fremme anvendelsen
af bedst tilgængelige teknik (BAT) vil indgå i den generelle rådgivning af virksomheder.
Nye boligområder og andre områdetyper med forureningsfølsom arealanvendelse skal generelt placeres, så gener fra andre
aktiviteter undgås. Det drejer sig om både eksisterende virksomheder og nedlagte virksomheder, som har efterladt en
forurenet lokalitet.
Kommuneplanen reserverer ikke særlige arealer til forurenende virksomheder eller til virksomheder med særlige
beliggenhedskrav. Lokalisering af nye virksomheder og anlæg skal følge kommuneplanens generelle principper samt gældende
miljølovgivning.
Baggrund
Det er Hjørring Kommunes opgave ved lokalisering af nye virksomheder og udvidelse af eksisterende at sikre, at
miljøproblemer forebygges og minimeres, samtidig med at der tages hensyn til infrastruktur, transportmuligheder og
beskyttelse af natur­, miljø­ og kulturværdier.
Ved fremtidig planlægning og etablering af arealer med mere forureningsfølsomme arealanvendelser skal eksisterende
virksomheder prioriteres, så konflikter med eksisterende virksomheder så vidt muligt undgås. Hjørring Kommune skal på
baggrund af miljølovgivningen sikre, at eksisterende virksomheder og anlæg ikke forårsager uacceptable gener for
omgivelserne.
Eksempler på forureningsfølsomme arealanvendelser er boligformål, legepladser, børnehaver, campingpladser eller rekreative
områder. Det kan også omfatte andre anvendelsesformål, hvor ro og fred er et væsentligt element i stedets totaloplevelse.
Kommuneplanen reserverer ikke særlige arealer til forurenende virksomheder eller til virksomheder med særlige
beliggenhedskrav. Lokalisering af nye virksomheder og anlæg skal følge kommuneplanens generelle principper samt gældende
miljølovgivning. Ved senere planlægning af områder til virksomheder, anlæg og aktiviteter med særlige beliggenhedskrav skal
der sikres en afstand til forureningsfølsom arealanvendelse på 500 meter eller mere ­ og udlægges et konsekvensområde af
samme størrelse. Konsekvensområder er områder, hvor ændringer kan bevirke genemæssige konflikter, der kan påvirke
planlægning væsentligt.
Lokalisering af større enkeltanlæg eller anlæg, der påvirker miljøet i væsentlig grad, skal ske på baggrund af
kommuneplantillæg med vurdering af anlæggets virkninger på miljøet (VVM).
Retningslinjer
6.1 Virksomheder med særlige beliggenhedskrav
Kommuneplanen reserverer ikke særlige arealer til forurenende virksomhed med særlige beliggenhedskrav.
Redegørelse
Der findes ikke områder til virksomheder med særlige beliggenhedskrav i Hjørring Kommune. Der er på nuværende tidspunkt
ikke behov for udlæg af yderligere områder til virksomheder med særlige beliggenhedskrav. Efterfølgende udlæg af områder til
virksomheder med særlige beliggenhedskrav kræver udarbejdelse af kommuneplantillæg.
8.1 Støjbelastede arealer i landzone
Støjbelastede arealer i landzone må ikke udlægges til støjfølsom anvendelse.
Redegørelse
Støjbelastede arealer i landzone må ikke udlægges til støjfølsom anvendelse, medmindre den fremtidige arealanvendelse kan
sikres mod støjgener. Miljøstyrelsen accepterer/anbefaler i forbindelse med støjforurening, at der skelnes imellem forskellige
grader af følsomhed.
Støjfølsomme arealanvendelser er eksempelvis boligformål, legepladser, børnehaver, campingpladser eller rekreative områder.
Det kan også omfatte andre anvendelsesformål, hvor ro og fred er et væsentligt element i stedets totaloplevelse. Støjbelastede arealer i landzone forekommer typisk omkring jernbaner, veje, lufthavne, skydebaner og motorsportsbaner. For jernbaner har Miljøstyrelsen udarbejdet en anvisning til brug ved planlægning af ny bebyggelse langs jernbaner og ved
indgreb overfor støj fra jernbaner. Der skal i konkrete tilfælde tages udgangspunkt i Miljøstyrelsens vejledninger.
For flyvepladser kan arealer beliggende i en afstand på op til 3.000 meter fra banerne ­ afhængigt af de konkrete forhold ­
være berørt af væsentlig støj. Støjkonsekvensområdet omkring Sindal Lufthavn er vist på korttema vedr.
støjkonsekvensområder.
I forbindelse med etablering af støjfølsomme aktiviteter i nærheden af skydebaner og motorsportsbaner skal disse
arealanvendelser vurderes støjmæssigt på baggrund af gældende vejledninger for henholdsvis skyde­ og motorsportsbaner.
Arealer beliggende i en afstand af op til 1.500 meter fra skyde­ og motorsportsbaner kan ­ afhængigt af de konkrete forhold ­
være berørt af støj, der ligger over de vejledende grænseværdier for visse støjfølsomme aktiviteter. Støjkonsekvenszoner
omkring skydebanerne er vist på korttema vedr. støjkonsekvensområder. Skydepladser, hvor der max. skydes 5 gange årligt, indgår ikke kortgrundlaget for kommuneplanens retningslinjer for
støjkonsekvensområder i landzone. Det vurderes på baggrund af Miljøstyrelsens vejledning om skydebaner, at der ikke er
grundlag for at indlægge en støjkonsekvenszone med en radius på 1.500 meter omkring skydepladser, jf. definitionen på
skydepladser beskrevet i afsnit 1.2 i miljøstyrelsens vejledning om skydebaner.
Kort
165 / 194 Vis stort kort
Zoom til kommune
Kort
Satellit
© Colourbox
166 / 194 Affaldsbehandlingsanlæg
Hjørring Kommune ejer i fællesskab med Brønderslev Kommune affaldsselskabet AVV I/S. AVV tager sig primært af indsamling
og behandling af affald til genanvendelse, forbrænding og deponering. Hovedkontoret og forbrændingen ligger i Hjørring.
Tilbage til forsiden
Farligt affald håndteres af Modtagestation Vendsyssel I/S, som ligger i Hjørring. Modtagestationen ejes i fællesskab af
Brønderslev, Hjørring, Læsø og Frederikshavn Kommuner.
Se alle temakort
For rensningsanlæg henvises til afsnittet om Rensningsanlæg og vandafledning.
Affaldsplan 20092012
Mål
At skabe rammerne for miljøvenlig affaldsbehandling med størst mulig genanvendelse og ressourceudnyttelse.
At opfylde statens overordnede affaldspolitik:
Størst mulig begrænsning af affaldsmængderne
Størst mulig genanvendelse
Mest mulig udnyttelse af energien ved forbrænding af affald
Mindst muligt affald til deponi
Strategi
Forurenet jord og uorganisk affald skal så vidt muligt nyttiggøres i bygge­ og anlægsprojekter, hvis det kan ske uden
væsentlige miljømæssige problemer. Målet er at undgå unødig brug af værdifuld kapacitet på affaldsdeponierne.
Af hensyn til grundvandsbeskyttelsen bør genanvendelse af jord og uorganiske restprodukter ikke ske i områder med særlige
drikkevandsinteresser og i indvindingsoplande til almene vandværker eller på arealer med bolig, børneinstitution, offentlig
legeplads, rekreativt område, alment tilgængeligt område, kolonihave, sommerhusgrund eller institution.
Hjørring Kommune udarbejder hvert 4. år en affaldsplan med forslag til fremtidens affaldssortering og affaldsordninger overfor
borgere og virksomheder.
Baggrund
Affaldsplanlægning
Rammerne for de kommunale affaldsplaner forandrer sig løbende. I juni 2007 indgik en række af Folketingets partier aftale om
"Den nye affaldssektor", som er fulgt op af Affaldsstrategi 2009-2012. Dette ligger til grund for den kommunale Affaldsplan
2009-2012.
Forbrænding og genanvendelse
Hjørring Kommune ejer i fællesskab med Brønderslev Kommune affaldsselskabet AVV I/S. AVV tager sig primært af indsamling
og behandling af affald til genanvendelse, forbrænding og deponering. Affaldsmængderne i Danmark er stadig stigende. På
trods af statens ønsker om nedbringelse af affaldsmængderne og øget genanvendelse vil der fortsat være behov for at
deponere affald, samtidig med at stigende mængder tilføres forbrændingsanlæg.
Hver dag året rundt skaber hver dansker i gennemsnit 7 kg affald. Det svarer til en årlig produktion af affald på 13 millioner
tons affald på landsplan. Det er en stor udfordring at sikre, at dette affald samles ind, og at det behandles på den rigtige
måde. Det er også en stor udfordring at genanvende så meget af affaldet som muligt, således at de ressourcer, der er i
affaldet, ikke går tabt.
En meget stor del af det genanvendelige affald fra industrien indsamles og behandles af private virksomheder (knusefirmaer,
produkthandlere og entreprenører), mens AVV tager sig af genanvendeligt affald fra både husholdninger og erhverv. Affald til
forbrænding og deponering varetages stort set udelukkende af AVV.
Deponier
AVV administrerer tre deponier ­ Rønnovsdal og Trynbakke i Hjørring Kommune samt Stadevej i Brønderslev Kommune.
Udover AVV-deponierne findes der et specialdepot ved Hirtshals Havn til deponering af havneslam.
Farligt affald
Farligt affald håndteres af Modtagestation Vendsyssel I/S, der ejes i fællesskab af Brønderslev, Hjørring, Læsø og
Frederikshavn Kommuner.
Farligt affald, der tidligere blev kaldt olie­ og kemikalie­affald, er affald, som kan udgøre en risiko for mennesker, dyr eller miljø,
hvis det ikke håndteres og bortskaffes efter særlige retningslinjer.
Farligt affald har typisk følgende egenskaber:
Brandfarligt, sundhedsskadeligt, giftigt, ætsende, farligt for miljøet, smitsomt.
Retningslinjer
5.22 Affaldsbehandlingsanlæg
Affaldsbehandlingsanlæggene er placeret som vist på kort. Der udlægges ikke arealer til udvidelse af eksisterende affaldsbehandlingsanlæg. Der udlægges ikke arealer til etablering af nye affaldsbehandlingsanlæg.
Redegørelse
Sideløbende med udarbejdelsen af Kommuneplan 2013 arbejder AVV med ønsker om udvidelser med forventet omfang på ca.
3,6 ha af eksisterende arealer til deponi af affald. Disse udvidelser forudsætter udarbejdelse af kommuneplantillæg og
lokalplan.
5.23 Placering af affaldsforbrændingsanlæg
Anlæg til forbrænding af affald skal placeres, så den producerede energi kan udnyttes effektivt. Det skal dokumenteres, at
energien fra affaldsforbrænding kan nyttiggøres på en hensigtsmæssig måde i sammenhæng med øvrig energiforsyning. Der
skal således forelægge aftaler om en stabil afsætning af den forventede produktion af både el og varme.
Redegørelse
Jf. miljøbeskyttelseslovens § 50 b må kommunalbestyrelsen kun godkende nye affaldsforbrændingsanlæg eller udvidelsen af
eksisterende affaldsforbrændingsanlæg efter varmeforsyningsloven eller efter regler udstedt i henhold til
varmeforsyningsloven, hvis miljøministeren har godkendt, at det fornødne affaldsgrundlag er til stede i området, hvorfra
anlægget forventes at modtage affald.
167 / 194 5.24 Placering af nye anlæg til affaldsdeponering
Nye deponeringsanlæg skal placeres under hensyntagen til miljø­, landskabs­ og naturinteresser, herunder
grundvandsinteresser.
Anlæg til deponering kan af hensyn til grundvandsinteresser placeres kystnært, hvis der ikke findes andre områder.
Placeringen må dog ikke tilsidesætte hensyn til natur, landskab og miljø.
Der udlægges ikke arealer til etablering af nye affaldsdeponier.
Redegørelse
Ved etablering af nye anlæg skal det godtgøres, at placeringen ikke strider mod miljø­ og naturinteresser, herunder
grundvandsinteresser, og at der er andre forhold (f.eks. transport), der taler for en anden placering.
I Hjørring Kommune vil en kystnær placering af deponier ikke være hensigtsmæssig grundet hensynet til natur­ og
landskabsværdier. Derudover vil en kystnær placering kræve øget transport.
Nye affaldsdeponeringsanlæg kan kun placeres efter forudgående kommuneplanlægning med Vurdering af anlæggets Virkning på Miljøet (VVM­redegørelse).
Som led i at dække behovet for yderligere deponeringskapacitet er der mulighed for at genåbne de deponeringsanlæg, der
ikke er fyldt op, og som samtidig opfylder miljøkravene.
Kort
Vis stort kort
Zoom til kommune
Kort
Satellit
Tømning af affald
168 / 194 Tilbage til forsiden
Ferie - Fritid
Turisme, rekreation og friluftsliv har stor betydning i kommunen. I denne sammenhæng er kysten med de brede strande, et
smukt landskab og en varieret natur suppleret med de mange kulturarvs miljøer væsentlige aktiver.
Se alle temakort
Hovedparten af ferieanlæggene ­ i form af overnatningsanlæg, sommerhus og aktivitetsanlæg ­ er ligger i de kystnære
områder.
Fritid er ikke udelukkende ferie og attraktioner, men er i høj grad også forbundet med lokale fritidsfaciliteter i form af blandt
andet kolonihaver og idrætsanlæg.
Dette tema omhandler turisme, overnatningsanlæg og sommerhuse samt fritidsfaciliteter.
Under hvert af emnerne, der kan vælges i menuen til venstre, kan du læse mere om Byrådets mål, strategier og retningslinjer.
Løkken Strand
3 / 19 Turisme
Strandene, naturen og bymiljøerne er kommunens hovedattraktioner i tiltrækningen af turister, der især kommer fra Danmark,
Tyskland, Norge og Sverige. Strande og naturattraktioner er overvejende såkaldt "gratis glæder", og der er relativt få store
betalingsattraktioner i kommunen.
Tilbage til forsiden
Se alle temakort
Mål
At turismen skal udvikles på et bæredygtigt grundlag og skal ske i respekt for værdierne i landskabet, naturen og
kulturarven samt under hensyntagen til lokalbefolkningen i ferieområderne.
At kommunen skal være et levende turistmål med gode, varierede oplevelser og bredspektrede overnatningstilbud,
herunder hoteller og feriecentre.
Kort til retningslinje
9.6:
Indlandsferieområde
Tolne-Mosbjerg
delområder
At turistsæsonen skal forlænges, så der opnås en bedre udnyttelse af eksisterende ferie­ og fritidsanlæg.
At kvalitetsforbedring af de eksisterende attraktionsanlæg og overnatningsmuligheder for turister skal fremmes.
At kulturelle attraktioner fremmes, så Hjørring Kommune fortsat kan gøre sig gældende inden for musik og teaterlivet.
Strategi
Turister skal have mulighed for at opleve kommunens store kvaliteter som ferieområde. Det skal bl.a. ske ved at sikre
kommunens hovedattraktioner som rene og sikre strande, en varieret og tilgængelig natur, kulturarven og et rent miljø. Der er
et særligt behov for løbende at vedligeholde og forbedre kvaliteten af de eksisterende tilbud. I turismeudviklingen skal der
tages hensyn til kommunens egne borgere, som naturligt kan inddrages i planlægningen.
Der forventes at ske en udvikling af branchen i form af kursus- og konferencefaciliteter. Hvis hoteller og feriecentre i
kommunen udvikler potentialet indenfor kursus­ og konferencebranchen, kan det bidrage til en udvidelse af sæsonen. Der bør
samtidig ske en udvidelse af seværdighedernes åbningssæson.
En række byer og kulturinstitutioner med deres miljøer, seværdigheder og oplevelsesmuligheder skal spille en mere aktiv rolle i
forhold til at fælles markedsføring, længere åbningssæson og en bredere vifte af aktivitetstilbud ­ også når det regner.
Vejrliget i Vendsyssel gør det oplagt, at indtænke regn­ og vindskærme som en del af de tilknyttede udendørsfaciliteter.
I forhold til sommerhusområderne og campingpladser kan der indtænkes udbygning med fællesfaciliteter i form af
samlingssteder med legeplads, petanque- og boldbane.
Kvaliteten af de eksisterende feriecentre og fritidsfaciliteter, ikke mindst i de kystnære områder, skal fremmes ­ frem for
udlægning af nye områder. Således, at der i kommunen er en bred vifte af både gode overnatningsmuligheder og forskellige
oplevelser for de forskellige turistkategorier.
Kulturlivet har historisk haft stor betydning for identiteten i Hjørring by, ikke mindst på grund af byens rolle som
amtmandssæde og uddannelsesby. Byens kulturliv henvender sig til kommunens borgere, og i høj grad også til turister i hele
Nordjylland. Kulturlivet skaber sammenhængskraft og identitet. Kommunen vil i planperioden arbejde for at udvikle nutidige
rammer for dette kulturliv. Kommunen rummer som helhed mange kulturelle attraktioner og aktiviteter, som skal fastholdes og
udvikles.
Baggrund
Turismen knytter sig særligt til kystbyerne Løkken, Lønstrup og Tversted og kystområderne. Dette suppleres af bylivet og
kulturtilbudene i Hjørring og oplevelser i kommunens øvrige byer ­ bl.a. Nordsøen Oceanarium i Hirtshals.
Turistudviklingen er i meget stor udstrækning sket på baggrund af de stedbundne potentialer som de brede og rene
sandstrande, de barske naturområder, de landskabelige værdier samt kulturarven. Udviklingen er sket uden store problemer
med slid på naturen eller i forhold til lokalbefolkningen.
Den globale konkurrence om turisterne skærpes, og der skal hele tiden arbejdes med nye produkter og nye markeder, ligesom
kvaliteten af de eksisterende produkter løbende skal forbedres og videreudvikles. Der er samtidig behov for at tilgodese
turisternes stadigt stigende efterspørgsel efter individuel betjening, aktiv ferie, kvalitet, kulturmiljøer, autenticitet samt
service­ og oplevelsesferie, både fysisk, socialt og kulturelt.
Retningslinjer
9.1 Placering af særligt betydende ferie­ og fritidsanlæg
Udlæg af areal til nye særligt betydende ferie­ og fritidsanlæg skal ske i tilknytning til byer i bymønstret. Undtaget herfra er arealudlæg til stedbundne særligt betydende ferie­ og fritidsanlæg.
Redegørelse
Særligt betydende ferie­ og fritidsanlæg er sommerhuse, hoteller, moteller, vandrerhjem, campingpladser, feriecentre,
feriebyer, og andre større anlæg med overnatningsmulighed. Endvidere større attraktions­ og aktivitetsanlæg, der har mere
end et lokalt kundeopland. Det drejer sig f.eks. om golfbaner, motorbaner, forlystelsesparker, dyreparker/funfarme og anlæg
med servering.
Udlæg af areal til nye særligt betydende ferie­ og fritidsanlæg skal ske i tilknytning til byer i bymønstret for at medvirke til at
understøtte servicen i disse byer. Ved placering af særligt betydende ferie­ og fritidsanlæg skal der ske en afvejning med de øvrige arealinteresser i det åbne
land ­ det vil bl.a. sige landbrug, råstofudnyttelse, vandindvinding, beskyttelse af landskab og natur, kulturmiljø,
kystinteresser samt alment friluftsliv.
Nye særligt betydende ferie­ og fritidsanlæg skal afpasses i størrelse efter det pågældende lokalsamfund, blandt andet af
hensyn til lokalbefolkningen.
Nye arealudlæg til stedbundne særligt betydende ferie­ og fritidsanlæg vil typisk fordele sig mellem oplevelsestilbud og
kulturarv. Det er i den sammenhæng særligt vigtigt at iagttage kommunens beskyttelsesinteresser.
9.2 Tilgængelighed til ferie­fritidsanlæg
Ved udlæg af arealer til ferie­ og fritidsanlæg skal der sikres tilgængelighed til anlægget for alle befolkningsgrupper.
Redegørelse
Retningslinjen gælder både i forbindelse med de særligt betydende og de mindre betydende ferie­fritidsanlæg.
9.3 Placering af overnatningsanlæg
Arealer til nye hoteller, feriecentre, feriebyer, vandrerhjem, kroer og pensionater skal lokaliseres i tilknytning til byer i
4 / 19 bymønstret.
Dog kan der i det åbne land efter konkret vurdering og uden for kystnærhedszonen etableres kroer og pensionater med op til
10 værelser inden for eksisterende bygningsrammer.
Redegørelse
Retningslinjen understreger målet om at knytte arealer til eventuelle nye betydende overnatningsanlæg til byer frem for en
spredning i det åbne land, som påvirker natur og landskab. Hermed opnås samtidig en understøtning af den service, som
findes i de pågældende byer. I Tolne­Mosbjerg området er udpeget et særligt ferie­ og fritidsområde. Der er her en række konkrete muligheder for
udbygning med overnatningsanlæg, som fremgår af retningslinje 9.6.
9.4 Størrelse på overnatningsanlæg
Etablering af nye eller udvidelse af eksisterende hoteller, feriecentre, feriebyer, vandrerhjem, kroer og pensionater kan ske op
til følgende maksimumstørrelser:
​ Ingen maksimumgrænser i Hjørring og Hirtshals. ​ 150 enheder (svarende til 150­750 sengepladser) i hver af områdebyerne Løkken, Sindal, Tårs og Vrå ​ 450 sengepladser i indlandsferieområdet Tolne­Mosbjerg ­ se retningslinje 9.6.
​ De eksisterende kroer og pensionater uden for hovedbyen og områdebyerne kan udvide op til 50 sengepladser.
​ De eksisterende hoteller uden for hovedbyen og områdebyerne kan udvide, som det fremgår af nedenstående skema.
Redegørelse
For at overnatningsanlæggene ikke skal virke for dominerende, skal antallet af sengepladser tilpasses byernes størrelse.
Enhedsstørrelserne udgør planlægningsforudsætninger, som dog kan fraviges, hvis det er begrundet i kommunens
turismepolitik, samt hvis andre forhold taler herfor. Dertil kommer, at der i Hjørring og Hirtshals ikke er sådanne
forudsætninger for enhedsstørrelser. Hvis der skal etableres større enkeltanlæg i kommunen, skal det foregå i en af disse byer eller i tilknytning til en
infrastrukturakse mellem disse.
Maksimumstørrelserne er fastsat ud fra et mål om udvikling af turismen i kommunen. Når der fastlægges en begrænsning,
skyldes det først og fremmest hensynet til lokalbefolkningen i ferieområderne. Maksimumstørrelserne er ikke en rettighed.
Der skal altid foretages en konkret vurdering, der kan medføre, at hensyn til lokalbefolkningen, landskabet, naturen eller
kulturmiljøet begrænser anlægsstørrelsen.
Detailplanlægning for hoteller og lignende i hovedby og områdebyer skal i lokalplanbestemmelser rumme anlæggenes
størrelse angivet i antal enheder. For hoteller og lignende uden for hovedby og områdebyer angives størrelse i antal
sengepladser.
I skemaet er rammen fastsat efter en generel vurdering af, at en udvidelse er fundet acceptabel i forhold til
lokalbefolkning samt landskabs­, natur­ og kulturmiljøinteresserne.
Hoteller, feriecentre, kroer og pensionater i kystnærhedszonen Hotelpligt og maksimal kapacitet
Lokalitet
I hovedby og områdebyer
Hoteller og feriecentre
Uden for hovedby og områdebyer
Hoteller og feriecentre
Max. senge ( )
Hirtshals
Max. 100 senge
Kroer og
pensionater
Max. 50 senge
Danland Feriehotel Fyrklit (780)
Hotel Hirtshals(108)
Skaga Hotel (274)
Sømandshjemmet + anneks (82)
Motel Nordsøen (141)
Løkken
Hotel Klitbakken (40)
Hotel Litorina ((44)
Kallehavegård Badehotel (80)
Løkken Badehotel (148)
Løkken Strandgård (120+120
timeshare)
Petima House (24)
Vestkysten Garni (14)
Villa Strandly (13)
Løkken Strandpavilion (25+20
timeshare)
Pension Sommerlyst (22)
Brogård Apartments (30)
Lønstrup
Feriecenter Klitgården
(60)
Hotel Marinella (84)
Hotel Lønstruphus (40)
Hotel Kirkedal (31)
Tversted
Feriehotel Tannishus
(550)
Tversted Kro (20)
5 / 19 Landdistriktet
Skallerup Klit Feriecenter
(1700)
Hotel Strandlyst (87)
Munchs Badehotel
(18)
Lyngby Mølle (280)
Ledetgård Motel
(38)
9.5 Hotelpligt
Arealer til hotelformål inden for kystnærhedszonen eller de kystnære byzoneområder må udelukkende anvendes til hoteldrift. Op til 50 % af værelseskapaciteten kan omdannes til almennyttige ferieboliger, hvis anlægget er opført før 1988. De eksisterende hoteller og almennyttige feriecentre inden for kystnærhedszonen og de kystnære byzoneområder fremgår af
skemaet i retningslinje 9.4.
Hvis der er tungtvejende grunde (ruin, vejflytning eller lignende), kan anvendelsen til hoteldrift tillades ændret til andet formål.
Redegørelse
Baggrunden for retningslinjen er, at staten i 1979 indførte et hotelstop i de kystnære områder for at dæmme op for flere
hoteller og feriecentre i strandkanten. Det førte samtidig til et krav om, at de eksisterende anlæg skulle fastholdes til
hotelformål. Hotellerne og feriecentrene blev vurderet som en vigtig ressource, der ikke længere kunne erstattes med nye
anlæg. Alle hoteller og almennyttige feriecentre i kystnærhedszonen og de kystnære dele af byzonen sikres til hotelformål. Der er i
disse områder pres på for at omdanne hotellerne til "sommerhuse på højkant" med deraf følgende nyt behov for arealudlæg i
de kystnære områder. Hvis der opstår tungtvejende grunde (ruin eller lignende), skal der være mulighed for en konkret
vurdering. Et ønske om "sommerhuse på højkant" vurderes ikke at være tungtvejende grunde. Som en mulighed åbnes op for,
at op til 50 % af kapaciteten kan overgå til almennyttige ferieboliger.
Udenfor kystnærhedszonen kan der inddrages arealer til nye hoteller, og der er ikke hotelpligt.
Ved arealer til hoteller og almennyttige feriecentre forstås arealer med de anlæg, der i kommuneplanen er optaget på
skemaet i retningslinje 9.4, eller på anden måde er udpeget eller anvendes til hotel og/eller almennyttigt feriecenter. Det vil
sige arealer:
​ der er i kommuneplanen udlagt til hotel og/eller almennyttigt feriecenter, ​ hvor anvendelsen er fastlagt til hotel og/eller almennyttigt feriecenter i en lokalplan eller partiel byplanvedtægt, ​ hvorpå der eksisterer et bygningsanlæg, der er opført og anvendes til hotel eller almennyttigt feriecenter. Naturstyrelsen har i de senere år efter konkret ansøgning givet lov til, at enkelte hotellejligheder i feriecentre, der drives efter
hotel­ og restaurationsloven, kan købes af feriefonde ­ det vil sige følge reglerne for almennyttige feriebyer. Naturstyrelsen er
indstillet på ikke at tillade en konvertering med flere almennyttige enheder (max. 50 %), end at anlægget som helhed stadig
kan betragtes som hotel. I hvert enkelt tilfælde skal der indhentes en tilladelse Naturstyrelsen efter lov om sommerhuse og
campering.
9.6 Indlandsferieområde Tolne ­ Mosbjerg
I området ved Tolne­Mosbjerg er udlagt et ca. 27 km² stort indlandsferieområde, jf. kortet nederst og kortet i margen.
Indlandsferieområdet inddeles i 3 delområder (I, II og III), hvoraf delområde III er et særligt rekreativt ferie­fritidsområde.
Indenfor delområde I (ferieområdets østlige del) kan der etableres mindre betydende ferie­ og fritidsanlæg, som rekreative
overnatningsmuligheder i tiloversblevne landbrugsbygninger samt støttepunkter for friluftslivet jf. retningslinje 9.10.
Indenfor delområde II (ferieområdets vestlige del) kan der etableres mindre betydende ferie­ og fritidsanlæg, som rekreative
overnatningsmuligheder i tiloversblevne landbrugsbygninger og i til- eller nybygninger ved eksisterende landbrugsbygninger.
Der kan yderligere etableres mindre teltpladser.
I delområde III (i tilknytning til Tolne), som er et særligt rekreative ferie­ og fritidsområde, kan der etableres særligt betydende
ferie­ og fritidsanlæg som friluftscenter, ferielejligheder/­værelser (hotel), sommerhuse, campingplads og fællesanlæg.
Udvidelse af eksisterende og udbygning med nye ferie­ og fritidstilbud inden for de særlige rekreative planlægningsområder
skal ske inden for en ramme på 450 sengepladser.
Redegørelse
I ferieområdet gives der mulighed for en bred vifte af overnatningsmuligheder.
I indlandsferieområdet ligger en række land­ og skovbrugsejendomme, hvor ferie på landet er eller kan blive en supplerende
indtægtskilde.
Indlandsferieområdet inddeles i 3 delområder ­ se kortet i margen.
Delområde I (ferieområdets østlige del)
I delområde I indeholder landskabet højt prioriterede naturværdier. Det betyder, at der ­ foruden støttepunkter for friluftslivet
jf. retningslinje 9.10 ­ i dette delområde kun kan etableres mindre betydende ferie­ og fritidsanlæg indenfor eksisterende
bygningsrammer.
Delområde I omkranser Natura 2000­området Tolne Bakker (internationalt naturbeskyttelsesområde), hvor der jf. retningslinje
14.1 ikke kan vedtages planer eller besluttes projekter, der vil have en negativ påvirkning af de arter og naturtyper, som
Natura 2000­områderne er udpeget for at beskytte. Det betyder, at projekter i nærområdet til Natura 2000­området skal
vurderes i forhold til udpegningsgrundlaget for Natura 2000­området. Delområde II (ferieområdets vestlige del)
I delområde II er der ikke de samme arealbindinger, og her giver retningslinjen mulighed for, at der kan opføres til­ eller
nybygninger til ferieværelser/­lejligheder, når det sker i tilknytning til eksisterende bebyggelse. Det betyder, at der efter konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde kan tillades ​ etableret et større antal overnatningsmuligheder end de generelle regler giver mulighed for
​ og at det kan ske ved til­ eller nybygninger, samt
6 / 19 III
Indlandsferieområde Tolne-Mosbjerg
Retningslinje 9.6: Indlandsferieområde Tolne-Mosbjerg – Inddeling i 3 delområder
​ at der gives muligheder for ­ i tilknytning hertil ­ at skabe forskellige aktivitetsudbud
Der henvises som eksempel til ejendommen Højen, hvor der er landbrugsmuseum og naturskole. Delområde III (i tilknytning til Tolne)
I delområde III kan etableres et samlingspunkt i form af et friluftscenter, som blandt andet kan varetage formidling af værelser
og hytter samt informere turister om aktivitetstilbuddene i ferieområdet. Udover friluftscentret kan der i delområde III etableres hotel med ferielejligheder eller værelser, sommerhuse, campingpladser
og fællesanlæg. Der kan etableres op til 450 sengepladser i delområde III. Detailplanlægning for delområdet sker gennem opfølgende lokalplanlægning.
Se mere i rammenr. 700.9160.27.
9.7 Særligt ferie­fritidsområde på aksen Hjørring­Hirtshals (planlægningszone)
På infrastrukturaksen mellem Hjørring og Hirtshals kan der gennemføres planlægning for et nyt ferie­ og fritidsområde.
Området forventes at indeholde ferieboliger, hotel og attraktionsanlæg. I den videre planlægning skal der arbejdes for, at områdets placering og afgrænsning afvejes og indpasses i forhold til
bevaringsinteresser i form af særlige naturområder, landskab og ådale, økologiske forbindelser og særlige
drikkevandsområder mv.
Redegørelse
Der ses et udviklingspotentiale i udlæg af et større ferie­fritidsområde på aksen mellem Hirtshals og Hjørring, som skal rumme
en blanding af overnatningsmuligheder, oplevelser, aktiviteter. Etablering af et nyt område med ferie­ og fritidsanlæg skal
desuden ske med henblik på at aflaste de mest besøgte kystområder og for at styrke balancen mellem kystområder og
aktiviteter i indlandet.
Ferie­ og fritidsområde forventes at rumme ferieboliger, hotel­ og kongresfunktioner og attraktionsanlæg. Planlægningen af
ferie­ og fritidsområdet skal ske gennem udarbejdelse af kommuneplantillæg med miljøvurdering og lokalplanlægning. Som en
del af planlægningsprocessen skal indgå forholdet til den overordnede Turismepolitik og indpasning med respekt for
omgivelserne.
4.10 Løkken Læmole, Fiskerihavn og Moleleje
Løkken Læmole, fiskerihavnen og molelejet, som er vist på kortet, skal sikres mulighed for opretholdelse gennem en
koordineret planlægning omfattende:
Renovering af Løkken Læmole.
Fastholdelse af havneaktiviteter og fiskerierhvervets faciliteter.
I tilknytning til fiskerierhvervets faciliteter skal der kunne opstilles/opføres mindre bygninger som service for strand­ og
badeliv og maritime sports­ og fritidsaktiviteter. Herunder skal der sikres mulighed for at anlægge et befæstet areal til
forbedring af handicappedes adgang til at kunne gå i vandet og komme ud på molen.
Redegørelse
Læmolen skal renoveres for at kunne fortsætte sin eksistens og funktion. Der er iværksat et projekt for molens renovering. I
den forbindelse er der ønsker om at forbedre adgangs­ og serviceforholdene til den brede strand for kystbyens borgere og de
mange turister.
Løkken har en aktiv kystfiskerflåde. Der fiskes som traditionelt ved Vestkysten med fartøjer, der trækkes på land med spil.
Løkken­fiskerne har egen bygning ved molelejet, et hummerhus og en spilbygning. Hele havnen og molelejet er omfattet
klitfredning.
Retningslinjen giver mulighed for at koncentrere og forbedre adgangsforholdene til stranden via Sdr. Strandvej. Der er
hensigten, at adgangen skal suppleres med en befæstelse af stranden på et mindre areal til at sikre nye bade­ og
adgangsmuligheder for handicappede. Der gives også mulighed for at forbedre servicefaciliteterne ved en af landets mest
besøgte strande med bl.a. toiletter. Der gives mulighed for en integreret planlægning af læmolens istandsættelse, opretholdelse af havneaktiviteterne og
fiskerierhvervets bygninger, forbedring af adgangsforholdene til stranden, etablering af enkelte servicebygninger til strand- og
badeliv og servicebygninger til maritime frilufts­ og sportsaktiviteter. Servicebygningerne skal opstilles/opføres under
hensyntagen til klitfredningsinteresserne. Opprioriteringen af Sdr. Strandvej vil medvirke til et mindre slid på områdets øvrige
klitarealer.
Se nyt rammeområde 600.3150.65 Havneerhverv, Løkken Moleleje.
Kort
7 / 19 Vis stort kort
Zoom til kommune
Kort
Satellit
Sdr. Strandvej i Løkken
8 / 19 Overnatningsanlæg og sommerhusområder
I Hjørring Kommune findes et alsidigt udvalg af overnatningsmuligheder ­ feriecentre og hoteller, sommerhuse, vandrerhjem,
campingpladser, primitive overnatningspladser og shelters.
Gennem udpegninger til placering af overnatningsmuligheder kan kommunen skabe mulighed for at forøge aktiviteter og
udvikling i ét område ­ og aflaste andre.
Mål
At kommunen skal være et levende turistmål med et bredspektret overnatningstilbud.
Tilbage til forsiden
Se alle temakort
Kort til retningslinje
9.6:
Indlandsferieområde
Tolne-Mosbjerg
delområder
At kapacitet og rummelighed inden for eksisterende sommerhusområder, feriecentre, hoteller, kroer pensionater og
særlige ferieområder skal udnyttes bedst muligt og nye arealudlæg begrænses
At kvalitetsforbedring af de eksisterende sommerhusområder, feriecentre, hoteller, kroer, pensionater og særlige
ferieområder skal fremmes
At hoteller i kystområderne skal fastholdes til hotelformål.
At hoteller og feriecentre i kommunen udvikler potentialet indenfor kursus- og konferencebranchen, hvilket kan bidrage
til en forlængelse af sæsonen.
At kysterne skal aflastes gennem udlæg af særligt ferie­ og fritidsområde i indlandet på aksen Hjørring­Hirtshals og i det
udlagte indlandsferieområde ved Tolne­Mosbjerg
At fællesarealer i eksisterende sommerhusområder kan inddrages til nye sommerhusgrunde som erstatning for de
sommerhusgrunde, der forsvinder som følge af kysterosionen.
At udvide kapaciteten i de primitive overnatningstilbud i forbindelse med de rekreative stier og ridestierne.
Strategi
Det er vigtigt, at de eksisterende feriecentre og hoteller i de kystnære områder fastholdes, så der fortsat er en bred vifte af
overnatningsmuligheder for de forskellige turistkategorier. Ligeledes er det vigtigt at fastholde det udlagte
indlandsferieområde i Tolne­Mosbjerg.
Det vurderes, at der i planperioden generelt er tilstrækkelig overnatningskapacitet målt i antal senge i kommunen. Der er
behov for, at de eksisterende overnatningsanlæg sikres og kvalitetsudvikles med nye faciliteter. Der er ligeledes behov for, at
hotelkapaciteten udvides i Hjørring og Hirtshals.
Der er kun meget begrænsede muligheder for arealudlæg i kystnærhedszonen. Det betyder, at placering af nye
overnatningsanlæg, herunder hoteller og feriecentre, som hovedregel skal ske uden for kystnærhedszonen og i øvrigt i
tilknytning til byer i bymønstret for at medvirke til at understøtte servicen i disse byer. Nye hoteller og feriecentre skal
afpasses i størrelse efter det pågældende lokalsamfund, blandt andet af hensyn til lokalbefolkningen.
De eksisterende hoteller og feriecentre i de kystnære områder skal fastholdes til hotelformål, så der stadig er en bred vifte af
overnatningsmuligheder for de forskellige turistkategorier. Kapaciteten i de eksisterende hoteller, feriecentre, kroer og
pensionater skal søges udnyttet bedst muligt, da der ikke kan forventes udlagt nye områder i de kystnære områder.
De eksisterende sommerhusområder skal fastholdes til ferieformål. Sikringen skal ske både for at tilgodese befolkningens
behov for rekreation på velbeliggende steder ud til hav og strand og for fortsat at have et kvalitetsprodukt at udleje til de
turister, der foretrækker at bo i sommerhus.
Kapaciteten i de eksisterende sommerhusområder og campingpladser skal udnyttes bedst muligt, før der udlægges nye
områder, som kun kan udlægges uden for kystnærhedszonen.
Der forventes at ske en udvikling af branchen i form af kursus- og konferencefaciliteter. Hvis hoteller og feriecentre i
kommunen udvikler potentialet indenfor kursus­ og konferencebranchen, kan det bidrage til en udvidelse af sæsonen. Der skal
samtidig ske en udvidelse af seværdighedernes åbningssæson.
Der ses et udviklingspotentiale i udlæg af et større ferie­fritidsområde i indlandet på aksen mellem Hirtshals og Hjørring, som
skal rumme en blanding af overnatningsmuligheder, oplevelser og aktiviteter. Området skal kunne imødekomme den stigende
efterspørgsel, der er en følge af udviklingen af færgeruterne mellem Hirtshals og flere destinationer i Norge, og tendensen til
at mini­ferier bliver en fast bestanddel af forbrugsmønstret indenfor turisterhvervet.
Etablering af et nyt område med ferie­ og fritidsanlæg i indlandet skal desuden ske med henblik på at aflaste de mest besøgte
kystområder og for at styrke balancen mellem kystområder og aktiviteter i indlandet.
Det er ligeledes vigtigt at fastholde det udlagte indlandsferieområde ved Tolne­Mosbjerg. Ferieområdet skal rumme mulighed
for en bred vifte af overnatningsmuligheder spredt fra kroer og værelser til hytter og teltpladser.
Kysterosionen betyder, at der over tid forsvinder sommerhusgrunde. For at imødekomme de berørte sommerhusejere kan der
i samarbejde med de øvrige sommerhusejere i de pågældende områder gennemføres en ny lokalplanlægning, hvor
fællesarealer mv. inddrages som erstatningsgrunde.
Der skal sikres muligheder for, at der langs de rekreative sier kan etableres primitive lejrpladser med shelters. Ved ridestierne
skal der gives muligheder for at der kan etableres høhoteller og overnatningsfaciliteter f.eks. på landbrugsejendomme.
Baggrund
Overnatningsanlæg er sommerhuse, campingpladser, hytter, feriecentre, feriebyer, hoteller, kroer, pensionater, vandrerhjem
eller anden bebyggelse til ferie­ og fritidsformål med henblik på overnatning.
Antallet af sommerhuse er i 2012 på ca. 6000 mens der er knap 700 ledige grunde i udlagte områder. Antallet af sommerhuse
til udlejning er skønnet til ca. 1/3 af husene.
De første sommerhuse i kommunen blev bygget kort efter år 1900 som store, smukke villaer på klittoppe langs
Vesterhavskysten som f.eks. i Lønstrup. I 1920'erne blev de første kolonihavelignende sommerhusbebyggelser taget i brug af
almindelige lokale beboere. Mange af disse første huse og bebyggelser er i dag bevaringsværdige.
Se mere om: kulturarv
Kommunen rummer flere feriecentre, hvor Skallerup Klit er det største. Derudover er der en lang række hoteller, kroer og
pensionater fordelt over hele kommunen, dog med en overvægt i kystområderne.
Der blev i 1979 indført et stop for hoteller i de kystnære områder for at forhindre flere hoteller og feriecentre i strandkanten.
Dette førte samtidig til et krav om, at de eksisterende anlæg skulle fastholdes til hotelformål. Hotellerne og feriecentrene blev
vurderet som en vigtig ressource, der ikke længere kunne erstattes med nye ferieanlæg.
Der er 17 campingpladser i Hjørring Kommune med en kapacitet på ca. 3.500 pladser. Campingpladserne ligger primært langs
kysten samt ved hovedby og områdebyerne. De største pladser: Kjul Camping, Aabo Camping, Gl. Klitgaard Camping og
Hytteby samt Grønhøj Strand Camping har hver mere end 400 pladser.
Beskrivelse
Hoteller
Et hotel er en erhvervsmæssigt drevet virksomhed for modtagelse af overnattende gæster med mulighed for servering.
Virksomheden skal opfylde lov om hotel og restaurationsvirksomhed, hvor en serveringsmulighed er et krav. Et hotel defineres
som et sammenhængende bygningskompleks med værelser/lejligheder og restaurant. Hotellets størrelse angives i enheder
9 / 19 (inden for hovedby og områdebyer) og i faste sengepladser (uden for hovedby og områdebyer).
Enkeltværelse: 1 enhed = 1 sengeplads
Dobbeltværelse: 1 enhed = 2 sengepladser
Ferielejlighed: 1 enhed = 5 sengepladser, med mindre andet er oplyst
Kroer og pensionater
En kro er primært et lokalt spisested med få værelser (gæstgiveri). Hvis der er færre end 8 sengepladser/6 værelser, kræves
udlejningstilladelse efter lov om sommerhuse og campering. Hvis der er mere end 8 sengepladser/6 værelser, skal lov om
hotel og restaurationsvirksomhed opfyldes.
Et pensionat er en erhvervsvirksomhed drevet for modtagelse af overnattende gæster i mindst 6 nætter med mulighed for
servering (eventuelt kun 3 nætter efter politiets og kommunens tilladelse).
Kroer og pensionaters størrelser opgøres i enheder/sengepladser på samme måde som hoteller.
Feriebyer og feriecentre
Feriebyer og feriecentre består af flere huse på samme parcel opført til ferie­ og fritidsformål omkring fællesanlæg. For
feriebyer og feriecentre regnes med enheden »et hus« en ferielejlighed 6 senge pladser. Feriebyer og feriecentre kan
beskrives som koncentrerede feriebolig bebyggelser med tilhørende fællesfaciliteter. Karakteristisk for anlæggene er, at
udlejningen normalt sker på ugebasis, og at der er tale om lejligheder eller mindre huse med køkken og andre faciliteter.
Feriebyer og feriecentre forudsætter udlejningstilladelse efter lov om sommerhuse og campering, hvis der sker udlejning i
mere end 5 døgn ad gangen. Kortere ophold (hoteldrift) kan følge reglerne i hotel og restaurationsloven. Feriecentre vil som
regel skulle have tilladelse efter begge love, mens de almennyttige feriecentre drives med udlejningstilladelse efter
sommerhusloven.
Vandrerhjem
Vandrerhjem tilbyder billige overnatninger i værelser og sovesale til turister med vandrehjemskort. Der er mulighed for
selvhusholdning og aktiviteter. Bygningerne er enkle og består som regel af et samlet bygningskompleks, men kan også være
delt op i huse eller hytter, eller være indrettet i gamle bygninger. De fleste vandrerhjem er tilknyttet den landsdækkende
vandrerhjems organisation. Vandrerhjem er ikke hoteller, dvs. der er begrænsninger vedrørende konferencer,
restaurationsdrift og lignende. Kapaciteten opgøres i sengepladser
Retningslinjer
9.1 Placering af særligt betydende ferie­ og fritidsanlæg
Udlæg af areal til nye særligt betydende ferie­ og fritidsanlæg skal ske i tilknytning til byer i bymønstret. Undtaget herfra er arealudlæg til stedbundne særligt betydende ferie­ og fritidsanlæg.
Redegørelse
Særligt betydende ferie­ og fritidsanlæg er sommerhuse, hoteller, moteller, vandrerhjem, campingpladser, feriecentre,
feriebyer, og andre større anlæg med overnatningsmulighed. Endvidere større attraktions­ og aktivitetsanlæg, der har mere
end et lokalt kundeopland. Det drejer sig f.eks. om golfbaner, motorbaner, forlystelsesparker, dyreparker/funfarme og anlæg
med servering.
Udlæg af areal til nye særligt betydende ferie­ og fritidsanlæg skal ske i tilknytning til byer i bymønstret for at medvirke til at
understøtte servicen i disse byer. Ved placering af særligt betydende ferie­ og fritidsanlæg skal der ske en afvejning med de øvrige arealinteresser i det åbne
land ­ det vil bl.a. sige landbrug, råstofudnyttelse, vandindvinding, beskyttelse af landskab og natur, kulturmiljø,
kystinteresser samt alment friluftsliv.
Nye særligt betydende ferie­ og fritidsanlæg skal afpasses i størrelse efter det pågældende lokalsamfund, blandt andet af
hensyn til lokalbefolkningen.
Nye arealudlæg til stedbundne særligt betydende ferie­ og fritidsanlæg vil typisk fordele sig mellem oplevelsestilbud og
kulturarv. Det er i den sammenhæng særligt vigtigt at iagttage kommunens beskyttelsesinteresser.
9.2 Tilgængelighed til ferie­fritidsanlæg
Ved udlæg af arealer til ferie­ og fritidsanlæg skal der sikres tilgængelighed til anlægget for alle befolkningsgrupper.
Redegørelse
Retningslinjen gælder både i forbindelse med de særligt betydende og de mindre betydende ferie­fritidsanlæg.
9.3 Placering af overnatningsanlæg
Arealer til nye hoteller, feriecentre, feriebyer, vandrerhjem, kroer og pensionater skal lokaliseres i tilknytning til byer i
bymønstret.
Dog kan der i det åbne land efter konkret vurdering og uden for kystnærhedszonen etableres kroer og pensionater med op til
10 værelser inden for eksisterende bygningsrammer.
Redegørelse
Retningslinjen understreger målet om at knytte arealer til eventuelle nye betydende overnatningsanlæg til byer frem for en
spredning i det åbne land, som påvirker natur og landskab. Hermed opnås samtidig en understøtning af den service, som
findes i de pågældende byer. I Tolne­Mosbjerg området er udpeget et særligt ferie­ og fritidsområde. Der er her en række konkrete muligheder for
udbygning med overnatningsanlæg, som fremgår af retningslinje 9.6.
9.4 Størrelse på overnatningsanlæg
Etablering af nye eller udvidelse af eksisterende hoteller, feriecentre, feriebyer, vandrerhjem, kroer og pensionater kan ske op
til følgende maksimumstørrelser:
10 / 19 ​ Ingen maksimumgrænser i Hjørring og Hirtshals. ​ 150 enheder (svarende til 150­750 sengepladser) i hver af områdebyerne Løkken, Sindal, Tårs og Vrå ​ 450 sengepladser i indlandsferieområdet Tolne­Mosbjerg ­ se retningslinje 9.6.
​ De eksisterende kroer og pensionater uden for hovedbyen og områdebyerne kan udvide op til 50 sengepladser.
​ De eksisterende hoteller uden for hovedbyen og områdebyerne kan udvide, som det fremgår af nedenstående skema.
Redegørelse
For at overnatningsanlæggene ikke skal virke for dominerende, skal antallet af sengepladser tilpasses byernes størrelse.
Enhedsstørrelserne udgør planlægningsforudsætninger, som dog kan fraviges, hvis det er begrundet i kommunens
turismepolitik, samt hvis andre forhold taler herfor. Dertil kommer, at der i Hjørring og Hirtshals ikke er sådanne
forudsætninger for enhedsstørrelser. Hvis der skal etableres større enkeltanlæg i kommunen, skal det foregå i en af disse byer eller i tilknytning til en
infrastrukturakse mellem disse.
Maksimumstørrelserne er fastsat ud fra et mål om udvikling af turismen i kommunen. Når der fastlægges en begrænsning,
skyldes det først og fremmest hensynet til lokalbefolkningen i ferieområderne. Maksimumstørrelserne er ikke en rettighed.
Der skal altid foretages en konkret vurdering, der kan medføre, at hensyn til lokalbefolkningen, landskabet, naturen eller
kulturmiljøet begrænser anlægsstørrelsen.
Detailplanlægning for hoteller og lignende i hovedby og områdebyer skal i lokalplanbestemmelser rumme anlæggenes
størrelse angivet i antal enheder. For hoteller og lignende uden for hovedby og områdebyer angives størrelse i antal
sengepladser.
I skemaet er rammen fastsat efter en generel vurdering af, at en udvidelse er fundet acceptabel i forhold til
lokalbefolkning samt landskabs­, natur­ og kulturmiljøinteresserne.
Hoteller, feriecentre, kroer og pensionater i kystnærhedszonen Hotelpligt og maksimal kapacitet
Lokalitet
I hovedby og områdebyer
Hoteller og feriecentre
Uden for hovedby og områdebyer
Hoteller og feriecentre
Max. senge ( )
Hirtshals
Max. 100 senge
Kroer og
pensionater
Max. 50 senge
Danland Feriehotel Fyrklit (780)
Hotel Hirtshals(108)
Skaga Hotel (274)
Sømandshjemmet + anneks (82)
Motel Nordsøen (141)
Løkken
Hotel Klitbakken (40)
Hotel Litorina ((44)
Kallehavegård Badehotel (80)
Løkken Badehotel (148)
Løkken Strandgård (120+120
timeshare)
Petima House (24)
Vestkysten Garni (14)
Villa Strandly (13)
Løkken Strandpavilion (25+20
timeshare)
Pension Sommerlyst (22)
Brogård Apartments (30)
Lønstrup
Feriecenter Klitgården
(60)
Hotel Marinella (84)
Hotel Lønstruphus (40)
Hotel Kirkedal (31)
Tversted
Feriehotel Tannishus
(550)
Landdistriktet
Skallerup Klit Feriecenter
(1700)
Tversted Kro (20)
Hotel Strandlyst (87)
Munchs Badehotel
(18)
Lyngby Mølle (280)
Ledetgård Motel
(38)
9.5 Hotelpligt
Arealer til hotelformål inden for kystnærhedszonen eller de kystnære byzoneområder må udelukkende anvendes til hoteldrift. Op til 50 % af værelseskapaciteten kan omdannes til almennyttige ferieboliger, hvis anlægget er opført før 1988. De eksisterende hoteller og almennyttige feriecentre inden for kystnærhedszonen og de kystnære byzoneområder fremgår af
11 / 19 skemaet i retningslinje 9.4.
Hvis der er tungtvejende grunde (ruin, vejflytning eller lignende), kan anvendelsen til hoteldrift tillades ændret til andet formål.
Redegørelse
Baggrunden for retningslinjen er, at staten i 1979 indførte et hotelstop i de kystnære områder for at dæmme op for flere
hoteller og feriecentre i strandkanten. Det førte samtidig til et krav om, at de eksisterende anlæg skulle fastholdes til
hotelformål. Hotellerne og feriecentrene blev vurderet som en vigtig ressource, der ikke længere kunne erstattes med nye
anlæg. Alle hoteller og almennyttige feriecentre i kystnærhedszonen og de kystnære dele af byzonen sikres til hotelformål. Der er i
disse områder pres på for at omdanne hotellerne til "sommerhuse på højkant" med deraf følgende nyt behov for arealudlæg i
de kystnære områder. Hvis der opstår tungtvejende grunde (ruin eller lignende), skal der være mulighed for en konkret
vurdering. Et ønske om "sommerhuse på højkant" vurderes ikke at være tungtvejende grunde. Som en mulighed åbnes op for,
at op til 50 % af kapaciteten kan overgå til almennyttige ferieboliger.
Udenfor kystnærhedszonen kan der inddrages arealer til nye hoteller, og der er ikke hotelpligt.
Ved arealer til hoteller og almennyttige feriecentre forstås arealer med de anlæg, der i kommuneplanen er optaget på
skemaet i retningslinje 9.4, eller på anden måde er udpeget eller anvendes til hotel og/eller almennyttigt feriecenter. Det vil
sige arealer:
​ der er i kommuneplanen udlagt til hotel og/eller almennyttigt feriecenter, ​ hvor anvendelsen er fastlagt til hotel og/eller almennyttigt feriecenter i en lokalplan eller partiel byplanvedtægt, ​ hvorpå der eksisterer et bygningsanlæg, der er opført og anvendes til hotel eller almennyttigt feriecenter. Naturstyrelsen har i de senere år efter konkret ansøgning givet lov til, at enkelte hotellejligheder i feriecentre, der drives efter
hotel­ og restaurationsloven, kan købes af feriefonde ­ det vil sige følge reglerne for almennyttige feriebyer. Naturstyrelsen er
indstillet på ikke at tillade en konvertering med flere almennyttige enheder (max. 50 %), end at anlægget som helhed stadig
kan betragtes som hotel. I hvert enkelt tilfælde skal der indhentes en tilladelse Naturstyrelsen efter lov om sommerhuse og
campering.
9.6 Indlandsferieområde Tolne ­ Mosbjerg
I området ved Tolne­Mosbjerg er udlagt et ca. 27 km² stort indlandsferieområde, jf. kortet nederst og kortet i margen.
Indlandsferieområdet inddeles i 3 delområder (I, II og III), hvoraf delområde III er et særligt rekreativt ferie­fritidsområde.
Indenfor delområde I (ferieområdets østlige del) kan der etableres mindre betydende ferie­ og fritidsanlæg, som rekreative
overnatningsmuligheder i tiloversblevne landbrugsbygninger samt støttepunkter for friluftslivet jf. retningslinje 9.10.
Indenfor delområde II (ferieområdets vestlige del) kan der etableres mindre betydende ferie­ og fritidsanlæg, som rekreative
overnatningsmuligheder i tiloversblevne landbrugsbygninger og i til- eller nybygninger ved eksisterende landbrugsbygninger.
Der kan yderligere etableres mindre teltpladser.
I delområde III (i tilknytning til Tolne), som er et særligt rekreative ferie­ og fritidsområde, kan der etableres særligt betydende
ferie­ og fritidsanlæg som friluftscenter, ferielejligheder/­værelser (hotel), sommerhuse, campingplads og fællesanlæg.
Udvidelse af eksisterende og udbygning med nye ferie­ og fritidstilbud inden for de særlige rekreative planlægningsområder
skal ske inden for en ramme på 450 sengepladser.
Redegørelse
I ferieområdet gives der mulighed for en bred vifte af overnatningsmuligheder.
I indlandsferieområdet ligger en række land­ og skovbrugsejendomme, hvor ferie på landet er eller kan blive en supplerende
indtægtskilde.
Indlandsferieområdet inddeles i 3 delområder ­ se kortet i margen.
Delområde I (ferieområdets østlige del)
I delområde I indeholder landskabet højt prioriterede naturværdier. Det betyder, at der ­ foruden støttepunkter for friluftslivet
jf. retningslinje 9.10 ­ i dette delområde kun kan etableres mindre betydende ferie­ og fritidsanlæg indenfor eksisterende
bygningsrammer.
Delområde I omkranser Natura 2000­området Tolne Bakker (internationalt naturbeskyttelsesområde), hvor der jf. retningslinje
14.1 ikke kan vedtages planer eller besluttes projekter, der vil have en negativ påvirkning af de arter og naturtyper, som
Natura 2000­områderne er udpeget for at beskytte. Det betyder, at projekter i nærområdet til Natura 2000­området skal
vurderes i forhold til udpegningsgrundlaget for Natura 2000­området. Delområde II (ferieområdets vestlige del)
I delområde II er der ikke de samme arealbindinger, og her giver retningslinjen mulighed for, at der kan opføres til­ eller
nybygninger til ferieværelser/­lejligheder, når det sker i tilknytning til eksisterende bebyggelse. Det betyder, at der efter konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde kan tillades ​ etableret et større antal overnatningsmuligheder end de generelle regler giver mulighed for
​ og at det kan ske ved til­ eller nybygninger, samt
​ at der gives muligheder for ­ i tilknytning hertil ­ at skabe forskellige aktivitetsudbud
Der henvises som eksempel til ejendommen Højen, hvor der er landbrugsmuseum og naturskole. Delområde III (i tilknytning til Tolne)
I delområde III kan etableres et samlingspunkt i form af et friluftscenter, som blandt andet kan varetage formidling af værelser
og hytter samt informere turister om aktivitetstilbuddene i ferieområdet. Udover friluftscentret kan der i delområde III etableres hotel med ferielejligheder eller værelser, sommerhuse, campingpladser
og fællesanlæg. Der kan etableres op til 450 sengepladser i delområde III. Detailplanlægning for delområdet sker gennem opfølgende lokalplanlægning.
Se mere i rammenr. 700.9160.27.
9.7 Særligt ferie­fritidsområde på aksen Hjørring­Hirtshals (planlægningszone)
På infrastrukturaksen mellem Hjørring og Hirtshals kan der gennemføres planlægning for et nyt ferie­ og fritidsområde.
Området forventes at indeholde ferieboliger, hotel og attraktionsanlæg. 12 / 19 III
Indlandsferieområde Tolne-Mosbjerg
Retningslinje 9.6: Indlandsferieområde Tolne-Mosbjerg – Inddeling i 3 delområder
I den videre planlægning skal der arbejdes for, at områdets placering og afgrænsning afvejes og indpasses i forhold til
bevaringsinteresser i form af særlige naturområder, landskab og ådale, økologiske forbindelser og særlige
drikkevandsområder mv.
Redegørelse
Der ses et udviklingspotentiale i udlæg af et større ferie­fritidsområde på aksen mellem Hirtshals og Hjørring, som skal rumme
en blanding af overnatningsmuligheder, oplevelser, aktiviteter. Etablering af et nyt område med ferie­ og fritidsanlæg skal
desuden ske med henblik på at aflaste de mest besøgte kystområder og for at styrke balancen mellem kystområder og
aktiviteter i indlandet.
Ferie­ og fritidsområde forventes at rumme ferieboliger, hotel­ og kongresfunktioner og attraktionsanlæg. Planlægningen af
ferie­ og fritidsområdet skal ske gennem udarbejdelse af kommuneplantillæg med miljøvurdering og lokalplanlægning. Som en
del af planlægningsprocessen skal indgå forholdet til den overordnede Turismepolitik og indpasning med respekt for
omgivelserne.
9.8 Campingpladser
Udlæg af areal til nye campingpladser skal ske i tilknytning til byer i bymønstret.
Campingpladser skal have en størrelse på mellem 100 og 500 enheder. Hvor der foreligger særlige omstændigheder, der gør
det ubetænkeligt at tillade en mindre eller større kapacitet, vil beliggenheden i kommunen indgå som et væsentligt element i
vurderingen.
Redegørelse
Maksimumgrænsen for campingpladser er fastsat som en afvejning af hensynet til at kunne etablere økonomisk bæredygtige
enheder og i de fleste tilfælde uden at tilsidesætte afgørende beskyttelsesinteresser. Enkelte steder vil en udvidelse ud over
maksimumgrænsen kunne accepteres, f.eks. med baggrund i turistpolitiske overvejelser, afvejning med beskyttelsesinteresser
og kommunens ønske om at kvalitetssikre eksisterende anlæg frem for at anlægge nye campingpladser. Med henblik på at støtte udviklingen i landdistrikterne åbnes begrænset mulighed for etablering af campingpladser med en
kapacitet på mindre end 100 enheder, jf. campingreglementet § 2, stk. 3, nr. 3. Særlige begrundelser kan eksempelvis være tilknytning til en fiskepark eller et forsøg som en økologisk campingplads, dog
forudsat at kommuneplanens lokaliseringskriterier i øvrigt er opfyldt. Muligheden for mindre campingpladser forbeholdes de turisme­ og friluftsområder, hvor der fortrinsvis satses på friluftsliv og
naturoplevelser ­ det vil sige i forbindelse med stianlæg uden for kystnærhedszonen.
Antallet af hytter og hytternes størrelse samt vintercampering og vinteropbevaring reguleres af campingreglementet.
9.11 Erstatningsgrunde i sommerhusområder i kystnærhedszonen
I eksisterende sommerhusområder i kystnærhedszonen kan dele af de udlagte fællesarealer inddrages til nye
sommerhusgrunde som erstatning for de sommerhusgrunde, der forsvinder som følge af kysterosionen. Det er en forudsætning, at nyudlægget sker i samråd med sommerhusområdets ejere.
Redegørelse
Kysterosionen betyder, at der over tid forsvinder sommerhusgrunde. For at imødekomme de berørte sommerhusejere vil
Hjørring Kommune arbejde for, at der kan udlægges erstatningsgrunde. Der er i kommunen en række sommerhusområder, hvor det er muligt at fortætte det enkelte sommerhusområde gennem
inddragelse af dele af fælles friarealer til erstatningsgrunde gennem en ny lokalplan for området, dvs. en fortætning af
sommerhusområdet. En sådan proces skal naturligvis gennemføres i en dialog med grundejerforeningen og de borgere, som bruger friarealerne.
Kort
13 / 19 Vis stort kort
Zoom til kommune
Kort
Satellit
Sommerhus langs kysten
14 / 19 Fritidsfaciliteter
Friluftliv og fritidsfaciliteterne er en væsentligt del af ferie ­ fritidsområdet. Det drejer sig dels om større aktivitets­ og
attraktionsanlæg som dyreparker, oplevelsescentre museer, svømmeanlæg, golfbaner og lign samt dels om kolonihaver og
idrætsanlæg ved lokalbyer og landsbyer.
Tilbage til forsiden
Se alle temakort
Mål
At kvalitetsforbedring af de eksisterende attraktionsanlæg skal fremmes. Herunder tilgængelighed for alle.
At opnå en bedre udnyttelse af eksisterende fritidsanlæg.
At borgerne tilbydes en bred vifte af lokale fritidsfaciliteter, som f.eks. kolonihaver og diverse idrætsanlæg.
At indtænke klimatilpasning i nye udendørs by og bynære fritidsanlæg specielt med henblik på lokal afledning af
regnvand i tilfælde af ekstremregn.
Strategi
Hjørring kommune er rig på fritidsfaciliteter. Borgere og turister skal have mulighed for at opleve kommunens store og mange
kvaliteter. Der er et særligt behov for løbende at vedligeholde og forbedre kvaliteten af de eksisterende tilbud.
De eksisterende attraktions­ og aktivitetsanlæg samt idrætsanlæg i landzone sikres mulighed for nødvendige
kvalitetsforbedringer, men mulighed for udvidelse af de enkelte anlæg skal vurderes i hvert enkelt tilfælde ud fra de samlede
retningslinjer i kommuneplanen.
Det er vigtigt, at kommunens borgere er fysisk aktive og skal derfor have adgang til en bred vifte af lokale fritidsfaciliteter og
friluftsoplevelser jf. Hjørring Kommunes sundhedspolitik. Dette skal ske gennem en løbende forbedring af eksisterende
faciliteter suppleret med udvikling af nye og gennem en forbedring af adgang for alle til naturområderne og kysten. De
rekreative cykel­ og vandreruter forbinder kommunens byer med de rekreative områder.
Ønsket om at indtænke klimatilpasning i nye fritidsfaciliteter har baggrund i at fritidsfaciliteterne ofte optager arealer, der
naturligt er robuste over for periodisk oversvømmelse. Samtidig er de ofte placeret i byerne eller bynært. Det er således
hensigtsmæssigt at indtænke afledning af store regnvandsmængder til disse områder frem for bebyggede områder.
Baggrund
Attraktions­ og aktivitetsanlæg har til formål at øge eller forbedre mulighederne for at anvende de rekreative områders
kvaliteter eller at etablere tilbud, som ikke forekommer naturligt.
Den første gruppe omfatter veje, cykel­ og vandrestier, ridestier, parkeringspladser, mindre museer og informationssteder og
lign.
Den anden gruppe omfatter golfbaner, svømmeanlæg, vandlande, travbaner, motorbaner og andre sportsanlæg,
dyreparker/funfarme, forlystelsesparker og oplevelsescentre, areal til rollespil, paintball-baner, fodboldgolf, frisbeebaner,
museer, gallerier og lign.
Mange aktivitetsanlæg kan medvirke til at forlænge turistsæsonen.
Idrætsanlæg i landzone omfatter både mindre idrætsanlæg ved lokalbyer og landsbyer og store arealkrævende anlæg som
golfbaner.
Der arbejdes på flere niveauer for at sikre og forbedre adgangen til og rammerne for friluftsliv For at styrke mulighederne for
et varieret friluftsliv i kommunen skal der sættes ind på flere fronter: Rekreative cykel­, gang­ og ridestier, primitive lejr­ og
rastepladser, minimuseer, informationsfoldere og guidede ture hører med til de virkemidler, der kan fremme friluftslivet i
kommunen. En vigtig forudsætning er, at de planlagte cykel­, vandre­ og ridestier bliver anlagt, og at belægninger, skilte og
information vedligeholdes.
Rekreative stier er behandlet i afsnittet om Veje og stier.
Etablering af anlæg for støjende friluftsaktiviteter som f.eks. motor­ og skydebane er en særlig udfordring. da det er aktiviteter
som de færreste ønsker at være nabo til, men som er en del af fritidslivet for mange.
Kolonihaver fungerer som en integreret del af byerne og medvirker til at give bybefolkningen muligheder for rekreation og
beskæftigelse i fritiden. Der er kolonihaveområder ved Hirtshals, Hjørring, Løkken og Sindal. Der skønnes ikke at være behov
for nyudlæg i planperiode.
Definitioner
Overnatningsanlæg:
Sommerhuse, campingpladser, hytter, feriecentre,
feriebyer, hoteller, konferencecentre, kroer,
pensionater, vandrerhjem eller anden bebyggelse til
ferie­ og fritidsformål med henblik på overnatning.
Overnatningsanlæg opdeles i to grupper:
særligt betydende
mindre betydende.
Attraktions- og Anlæggene har til formål enten at forøge eller
aktivitetsanlæg forbedre mulighederne for at anvende de rekreative
områders kvaliteter eller at etablere tilbud, som ikke
forekommer naturligt.
Attraktions­ og aktivitetsanlæggene opdeles i to
grupper:
særligt betydende
mindre betydende.
Særligt
betydende
ferie- og
fritidsanlæg
Særligt betydende ferie­ og fritidsanlæg har
betydning for mere end netop det lokalområde,
hvori de er placeret. Det betyder blandt andet, at
der må stilles andre krav til deres placering end til
mindre anlæg.
Særligt betydende ferie­ og fritidsanlæg:
Sommerhuse, hoteller, moteller, vandrerhjem,
campingpladser, feriecentre, feriebyer, og andre
større anlæg med overnatningsmulighed. Endvidere
større attraktions­ og aktivitetsanlæg, der har mere
end et lokalt kundeopland. Det drejer sig f.eks. om
golfbaner, motorbaner, forlystelsesparker,
dyreparker/funfarme, og anlæg med servering.
Mindre
Mindre betydende ferie­ og fritidsanlæg:
15 / 19 betydende
ferie- og
fritidsanlæg
Spejderhytter, lejrskoler, primitive lejrpladser med
4-5 teltpladser og bivuakker, badebroer, lokale
stier, kroer og pensionater med op til 10
sengepladser, bondegårdsferie samt fritidsanlæg til
brug for den lokale befolkning, det vil sige
idrætsbaner og haller, kolonihaver mv. samt
forholdsvis mindre primitive anlæg, som areal til
rollespil, paintball-baner, fodboldgolf, frisbeebaner
og lign. og hvor der ikke opføres væsentlig ny
bebyggelse, men alene mindre bygninger til
grejopbevaring. Der må kun ske nænsom indretning
af arealerne udført i naturmaterialer i naturlige
farver eller i mørke, matte, grønne eller sorte farver.
Evt. ny beplantning skal holdes i stedtypiske sorter.
Der må ikke være kiosk eller servering i forbindelse
med anlægget.
Retningslinjer
9.1 Placering af særligt betydende ferie­ og fritidsanlæg
Udlæg af areal til nye særligt betydende ferie­ og fritidsanlæg skal ske i tilknytning til byer i bymønstret. Undtaget herfra er arealudlæg til stedbundne særligt betydende ferie­ og fritidsanlæg.
Redegørelse
Særligt betydende ferie­ og fritidsanlæg er sommerhuse, hoteller, moteller, vandrerhjem, campingpladser, feriecentre,
feriebyer, og andre større anlæg med overnatningsmulighed. Endvidere større attraktions­ og aktivitetsanlæg, der har mere
end et lokalt kundeopland. Det drejer sig f.eks. om golfbaner, motorbaner, forlystelsesparker, dyreparker/funfarme og anlæg
med servering.
Udlæg af areal til nye særligt betydende ferie­ og fritidsanlæg skal ske i tilknytning til byer i bymønstret for at medvirke til at
understøtte servicen i disse byer. Ved placering af særligt betydende ferie­ og fritidsanlæg skal der ske en afvejning med de øvrige arealinteresser i det åbne
land ­ det vil bl.a. sige landbrug, råstofudnyttelse, vandindvinding, beskyttelse af landskab og natur, kulturmiljø,
kystinteresser samt alment friluftsliv.
Nye særligt betydende ferie­ og fritidsanlæg skal afpasses i størrelse efter det pågældende lokalsamfund, blandt andet af
hensyn til lokalbefolkningen.
Nye arealudlæg til stedbundne særligt betydende ferie­ og fritidsanlæg vil typisk fordele sig mellem oplevelsestilbud og
kulturarv. Det er i den sammenhæng særligt vigtigt at iagttage kommunens beskyttelsesinteresser.
9.2 Tilgængelighed til ferie­fritidsanlæg
Ved udlæg af arealer til ferie­ og fritidsanlæg skal der sikres tilgængelighed til anlægget for alle befolkningsgrupper.
Redegørelse
Retningslinjen gælder både i forbindelse med de særligt betydende og de mindre betydende ferie­fritidsanlæg.
9.7 Særligt ferie­fritidsområde på aksen Hjørring­Hirtshals (planlægningszone)
På infrastrukturaksen mellem Hjørring og Hirtshals kan der gennemføres planlægning for et nyt ferie­ og fritidsområde.
Området forventes at indeholde ferieboliger, hotel og attraktionsanlæg. I den videre planlægning skal der arbejdes for, at områdets placering og afgrænsning afvejes og indpasses i forhold til
bevaringsinteresser i form af særlige naturområder, landskab og ådale, økologiske forbindelser og særlige
drikkevandsområder mv.
Redegørelse
Der ses et udviklingspotentiale i udlæg af et større ferie­fritidsområde på aksen mellem Hirtshals og Hjørring, som skal rumme
en blanding af overnatningsmuligheder, oplevelser, aktiviteter. Etablering af et nyt område med ferie­ og fritidsanlæg skal
desuden ske med henblik på at aflaste de mest besøgte kystområder og for at styrke balancen mellem kystområder og
aktiviteter i indlandet.
Ferie­ og fritidsområde forventes at rumme ferieboliger, hotel­ og kongresfunktioner og attraktionsanlæg. Planlægningen af
ferie­ og fritidsområdet skal ske gennem udarbejdelse af kommuneplantillæg med miljøvurdering og lokalplanlægning. Som en
del af planlægningsprocessen skal indgå forholdet til den overordnede Turismepolitik og indpasning med respekt for
omgivelserne.
9.9 Kolonihaver
Udlæg af areal til nye kolonihaver kan kun ske i forbindelse med byudvikling i hovedbyen og områdebyerne.
Redegørelse
Baggrunden for bestemmelsen er at kolonihaveområder ønskes integreret som en naturlig del af byudviklingen. Det vurderes,
at der kun vil være behov for kolonihaver i hovedbyen og områdebyerne.
Varige kolonihaver:
Kolonihaveområderne i Danmark blev, med vedtagelse af Lov om Kolonihaver pr. 1. november 2001, varige med mindre ejeren
inden denne dato havde meddelt Miljøministeriet, at kolonihaveområdet skulle være et ikke varigt kolonihaveområde. Formålet
med denne lovgivning er at sikre, at kolonihaverne fortsat kan være en væsentlig del af bybefolkningens muligheder for
rekreation og beskæftigelse i fritiden. Med kolonihaveloven indførtes begrebet 'et varigt kolonihaveområde'.
Nedlæggelser af kolonihaver:
Et varigt kolonihaveområde kan kun nedlægges efter tilladelse givet af den kommune som kolonihaveområdet ligger i.
16 / 19 Tilladelsen kan påklages til Naturklagenævnet. Kommunerne kan kun give tilladelse til nedlæggelse af et varigt
kolonihaveområde, hvis væsentlige samfundsmæssige hensyn gør det nødvendigt at disponere over arealet til et formål, der
ikke kan tilgodeses et andet sted i kommunen. Samtidig skal der ? inden området ryddes ? tilvejebringes et nyt
kolonihaveområde, som kan erstatte det område som nedlægges. Det understreges i loven, at væsentlige samfundsmæssige
hensyn normalt ikke omfatter opførelse af boliger eller bebyggelse til nye erhvervsvirksomheder.
Kolonihaver i Hjørring Kommune:
Løjbjerg ­ ved Aalborgvej, Hirtshals
Bakkehøj* ­ ved Nejsthaven, Hirtshals
Eriks Minde ­ ved Hirtshalsvej, Hjørring
Brønderup ­ ved Karolinesvej, Hjørring
Teglgården* ­ ved Fredrikshavnsvej, Sindal
Farmen ­ i Åsendrup ved Løkken
*) ligger i byzone
9.10 Friluftsaktiviteter i det åbne land
I det åbne land skal friluftsinteresserne søges indpasset sammen med de øvrige interesser, og der lægges vægt på en
flersidig anvendelse.
I de særligt værdifulde beskyttede områder kan der etableres mindre anlæg og støttepunkter til brug for friluftslivet, der efter
kommunens vurdering ikke forringer naturværdierne.
Redegørelse
Friluftslivets interesser får stadig højere prioritet og breder sig derfor også i det åbne land til en stadig større del af det åbne
land. Anlæg af cykelstier, vandrerruter og ridestier med støttepunkter er et eksempel på, at friluftslivet bliver mere udbredt i
hele det åbne land. Med væksten i friluftslivet skal det være muligt at indpasse friluftsanlæg sammen med de øvrige interesser i det åbne land.
Men friluftsanlæg indbyrdes skal også indgå i muligheder for flersidig arealanvendelse. Ved at samordne interesserne, så
konflikter imødegås, kan friluftslivet opnå større indhold og kvalitet.
Mange former for friluftsaktiviteter er rettet mod de særligt værdifulde beskyttede interesseområder, blandt andet fordi disse
områder indeholder meget spændende og varierede oplevelsesmuligheder. Nogle af de særligt værdifulde beskyttelses­
områder ligger i tilknytning til bysamfund og sommerhusområder og er derfor attraktive for både daglig fritidsudøvelse og
besøgende turister.
Retningslinjen giver mulighed for etablering af f.eks. primitive overnatningsanlæg og andre mindre anlæg og støttepunkter.
Retningslinjen medfører, at Byrådet kan planlægge for en rekreativ udnyttelse af de særlige beskyttelsesområder, så disse
bliver tilgængelige for en større offentlighed, uden at den fortsatte eksistens og egenart af disse værdier trues.
9.12 Skyde- og motorsportsbaner
Planlægning og udbygning af skyde­ og motorsportsbaner skal som hovedregel ske med udgangspunkt i, at hver enkelt bane
udnyttes bedst muligt, at der opnås en hensigtsmæssig geografisk placering, og at ændringer hviler på et bæredygtigt
grundlag.
Redegørelse
Ved en skydebane forstås et landareal, der regelmæssigt benyttes til skydning med håndvåben med skarp ammunition. Ved
regelmæssigt forstås, at det samme areal benyttes mere end 5 dage om året. Skydebaner skal miljøgodkendes efter kapitel 5
i miljøbeskyttelsesloven. Sjældent benyttede skydepladser skal ikke miljøgodkendes, men reguleres derimod efter
miljøbeskyttelseslovens § 42. Ved sjældent benyttede skydepladser forstås:
​ Pladser, der kun anvendes i op til 5 dage om året inden for tidsrummet kl. 7 ­ 21 på hverdage eller kl. 9­16 på lørdage, og ​ Kun samtidigt benyttes af få personer (op til 20 personer pr. dag), og som ligger i en rimelig afstand, hvilket i dette tilfælde vil
sige 300 meter fra den nærmeste bolig og dennes udendørs opholdsarealer i retning mod det til skydningen benyttede areal,
og
​ Hvor der ikke er faste baneanlæg Som et eksempel på en skydeplads kan nævnes en plads, der anvendes til jagtprøver og lignende.
Ved planlægning eller udbygning af motorsportsbaner skal der foreligge konsekvensberegninger af støjniveauet ved de
nærmeste og mest belastede boliger. Beregningerne skal desuden vise udstrækningen af støjkonsekvensområdet.
4.10 Løkken Læmole, Fiskerihavn og Moleleje
Løkken Læmole, fiskerihavnen og molelejet, som er vist på kortet, skal sikres mulighed for opretholdelse gennem en
koordineret planlægning omfattende:
Renovering af Løkken Læmole.
Fastholdelse af havneaktiviteter og fiskerierhvervets faciliteter.
I tilknytning til fiskerierhvervets faciliteter skal der kunne opstilles/opføres mindre bygninger som service for strand­ og
badeliv og maritime sports­ og fritidsaktiviteter. Herunder skal der sikres mulighed for at anlægge et befæstet areal til
forbedring af handicappedes adgang til at kunne gå i vandet og komme ud på molen.
Redegørelse
Læmolen skal renoveres for at kunne fortsætte sin eksistens og funktion. Der er iværksat et projekt for molens renovering. I
den forbindelse er der ønsker om at forbedre adgangs­ og serviceforholdene til den brede strand for kystbyens borgere og de
mange turister.
Løkken har en aktiv kystfiskerflåde. Der fiskes som traditionelt ved Vestkysten med fartøjer, der trækkes på land med spil.
Løkken­fiskerne har egen bygning ved molelejet, et hummerhus og en spilbygning. Hele havnen og molelejet er omfattet
klitfredning.
Retningslinjen giver mulighed for at koncentrere og forbedre adgangsforholdene til stranden via Sdr. Strandvej. Der er
hensigten, at adgangen skal suppleres med en befæstelse af stranden på et mindre areal til at sikre nye bade­ og
adgangsmuligheder for handicappede. Der gives også mulighed for at forbedre servicefaciliteterne ved en af landets mest
besøgte strande med bl.a. toiletter. 17 / 19 Der gives mulighed for en integreret planlægning af læmolens istandsættelse, opretholdelse af havneaktiviteterne og
fiskerierhvervets bygninger, forbedring af adgangsforholdene til stranden, etablering af enkelte servicebygninger til strand- og
badeliv og servicebygninger til maritime frilufts­ og sportsaktiviteter. Servicebygningerne skal opstilles/opføres under
hensyntagen til klitfredningsinteresserne. Opprioriteringen af Sdr. Strandvej vil medvirke til et mindre slid på områdets øvrige
klitarealer.
Se nyt rammeområde 600.3150.65 Havneerhverv, Løkken Moleleje.
Kort
Vis stort kort
Zoom til kommune
Kort
Satellit
Vandhuset i Hjørring
18 / 19 Tilbage til forsiden
Kulturarv
Kommunens kulturmiljøer, markante bygningsværker og kirker samt karakterfulde fortidsminder skaber med deres placering i
landskab og by store oplevelsesmæssige muligheder.
Se alle temakort
I mødet mellem den fysiske kulturarv, byerne og landskabet fortælles "historierne" om fortiden og livet på egnen gennem
mange århundreder. Her findes og skabes kulturarv, som vi skal både værne om og udvikle for kommende generationer.
Dette tema omhandler sammenhængende værdifulde kulturmiljøer i byerne og i det åbne land, bevaringsværdige bygninger i
byerne og i det åbne land samt de udpegede beskyttelsesområder om velbeliggende kirker i landskabet.
Under hvert af emnerne, der kan vælges i menuen til venstre, kan du læse mere om Byrådets mål, strategier og retningslinjer. Børglum Kloster
186 / 194 Værdifulde kulturmiljøer
Hjørring Kommune rummer mange bevaringsværdige kulturmiljøer i byerne og i landskabet. Den rette balance mellem
benyttelse og beskyttelse af en kulturværdi er afgørende i forhold til at sikre det autentiske særpræg og dermed fortsatte
attraktionsværdi.
Tilbage til forsiden
Se alle temakort
Mål
At understøtte kulturmiljøerne til styrkelse af bosætning, erhvervsudvikling og nye turismetilbud i kommunen gennem
formidling og samspil med natur og landskab.
At synliggøre, sikre og udvikle kulturmiljøer og landskaber, som er værdifulde og identitetsskabende for egnen og dens
befolkning.
At sikre synlighed af markante kulturmiljøer, hvor disse fremstår som tydelige kendingsmærker i landskabet.
At sikre egnskarakteristiske og tidstypiske bebyggelsesstrukturer og byggeskik.
At udpege nye kulturmiljøer i by og land.
Strategi
Hjørring Kommune ønsker at værne om kulturmiljøerne og samtidig skabe plads til kreativ udvikling af kulturværdierne som
ressource for nye tiltag. Kulturmiljøerne kan bringes i spil som en økonomisk ressource bl.a. som del af oplevelsesøkonomien.
Mange bevaringsværdige kulturmiljøer er gennem tiderne blevet fjernet for at fremme byudvikling i byerne og
sommerhusbyggeri i de populære turistområder langs kysten. Den rette balance mellem benyttelse og beskyttelse af en
kulturværdi er afgørende i forhold til at sikre det autentiske særpræg og dermed fortsatte attraktionsværdi.
Et af formålene med at udpege og beskytte kulturmiljøer i by og land er at synliggøre den menneskelige aktivitet gennem
tiden. En øget bevidsthed om kulturmiljøerne kan bidrage til bosætningen, skabe nye turismetilbud og bruges som ressource i
erhvervsudviklingen.
Kommunen vil fremadrettet gøre aktivt aktiv brug af den lokale kulturarv i sin markedsføring af kommunen som en attraktiv
lokalitet bosætning og lokalisering af erhverv. Tilsvarende arbejdes der med at inddrage kulturarven som et vægtigt tilbud til
kommunens turister.
Der skal arbejdes med videreudvikling og digitalisering af eksisterende og nye formidlingsprojekter f.eks.: Ture med lokale
guider, stier med informationstavler "Spor i landskabet", sikre adgang til natur og kulturmiljøer, informationsfoldere, rollespil,
geo­coaching, sti­database, vandringer i middelalderens spor "Pilgrimsruten" og Kulturrejsen "Den samlede fortælling om
Kystkulturen".
Det forestår stadig arbejde med at kortlægge egnskarakteristiske og tidstypiske bebyggelsesstrukturer i kommunen. Det er
planen på sigt at udarbejdeen samlet registrering af de bevaringsværdige bygninger og kulturmiljøer i by, landsbyer og på
landet, bl.a. som grundlag for bevarende lokalplaner. Arbejdet kan med fordel gennemføres med Vendsyssel Historiske
Museum som partner. Kortlægningen skal udmøntes i udpegning af nye kulturmiljøer i by og land.
Derudover er der følgende potentielle kulturmiljøer, som afventer nærmere vurdering og afgrænsning:
Hovedgårde
Voldsteder og borgbanker
Vrå ­ missionshus, stationsbyen og det grønne anlæg Lunden
Sindal ­ området ved Møllegade inklusiv møllen, udvides med realskolen og elværket
Tårs ­ Gadekæret / oprindeligt landsbymiljø
Tannisby i Tversted / de lokales badeby
Spor efter vandmøller og damme
Samling af statshusmandsbrug
Spor efter nedlagt jernbane Hjørring ­ Løkken ­ Åbybro / bygninger med perronområder og dæmninger
Spor efter nedlagt jernbane Hjørring ­ Tårs ­ Hørby / bygninger med perronområder og dæmninger
Spor efter industrialiseringens veje / dæmning syd for Tolne Kirkeby med 1800­tals bro
Spor efter tidligere tracé fra Hirtshals banen / ved Herregårdsparken i Hjørring
Hulveje Hjørring Bjerge, Slotved Skov og Mørkhule Bakker
Sten- og jorddiger
Læhegn og alleer
Ødekirkegårde
Helligkilder, sten og træer med tilknyttet folketro og sagn
"Fæstier" hvor kreaturer gennem århundreder har lavet terrasseformede stier på skrænter med overdrev
Baggrund
Kommunens indsats for at sikre kulturmiljøerne sker i samarbejde med Vendsyssel Historiske Museum og Kulturarvsstyrelsen.
Sikring og udvikling af kulturmiljøer sker over tid og består af en vifte af handlinger og aktiviteter, som på forskellig vis påvirker
kulturarvens samspil med landskab og bebyggelse i kommunen.
I arbejdet med sikring af de bevaringsværdige kulturværdier skal der samarbejdes med naturbeskyttelsesinteressenter, så
disse interesser ikke står i modsætning til hinanden. Der skal f.eks. foretages naturgenopretning og pleje af landskab og
kulturspor for at øge kulturmiljøernes fortælleværdi. Der skal derfor arbejdes med helhedsorienteret planlægning for
beskyttelsen og benyttelsen af det åbne land, hvor alle interesser tilgodeses under hensyntagen til forskelligartede interesser
og med henblik på at integrere interesserne med hinanden i videst mulig omfang
Med et landskab, der konstant er under forandring, skal vi i brugen af landskabet og naturen være særligt opmærksomme på
sikring af værdifulde kulturspor fra fortiden. Det åbne land benyttes i dag ikke kun af landbruget. Større tekniske anlæg og
råstofindvindinger sætter også deres tydelige spor i landskabet. Nogle af disse anvendelser kan indgå i samspil med det
nuværende, og andre betyder ødelæggelse af kulturhistoriske træk som bygninger, veje, beplantning, samt fortidsminder som
grave og bopladser.
Ændrede driftsformer for landbrugene medfører, at gamle markskel og diger sløjfes, markveje nedlægges, grøfter rørlægges
og driftsbygninger ombygges eller nedrives; dermed sløres eller fjernes kulturarvens spor i landskabet. Et andet eksempel på
dette er landsbykirkernes typiske markante placering i landskabet, som sløres af beplantning og tilgroning.
Sløring sker ikke kun ved at beplantning eller lignende gemmer kulturarvssteder og ­elementer. Nye anlæg som siloer,
gylletanke, vindmøller, store haller eller andet byggeri kan alene ved deres størrelse dominere den visuelle oplevelse af
landskab og kulturarv på en måde, så kulturarvsværdier mister synlighed, selvom de ikke fysisk er fjernet eller skjult.
Beskrivelse
187 / 194 Sted
Beskrivelse
Gårdbo Sø (delvis beliggende i
Frederikshavn Kommune)
Del af kulturmiljø omkring Gårdbogård ­ nyere
herregård, landindvinding og plantage
Hirtshals by
Nyere byplan
Hirtshals Fyr og befæstning
Fyr og befæstningsanlæg fra 2. Verdenskrig
Hirtshalsbanen
Jernbane med tilhørende stationsbygninger
Asdal
Voldsted
Åstrup
Voldsted
Herregården Odden
Herregårdslandskab
Bindslev Elværk
Industri
Baggesvogn
Herregårdslandskab, ejerlav, skovdrift
Sindal Mølle
Vindmølle
Vogn­Bjørn­Højen­Eskær
Fortidsminder, landsby, herregårdslandskab
Tolne Skovpavillon
Fritidsanlæg
Lendum­Øster Skærum
Højkoncentrationer, enkeltgårdsbebyggelse
Parker og anlæg i Hjørring by
Friluftsliv
Sønderlev­Vennebjerg­Gl.
Vennebjerg
Mejeriby(er), stationsby, kirkeby, centralskole,
mølle
Lønstrup­Harrerenden
Skudehandel, fiskerleje, stationsby, mølle,
ferieby, sommervillaer, ældre
sommerhusområde
Rubjerg Knude­området
Fyranlæg, sandflugt, tilplantning, kirkegård m.
søforlis, strandfogedgård
Løkken
Skudehandel, fiskerleje, stationsby, ferieby,
badehuse
Børglum Kloster
Kloster, kirke, herregårdslandskab, mølle
Vrejlev Kloster
Kloster, kirke
Åbenterp­Høgsted­Lie Gårde
Enestegård, landsby med stjerneudskiftning,
enkeltgårdsbebyggelse
Gl. Hjørring, del af Østergade,
Brinch Seidelinsgade og
Amtmandstoften
Middelalderby, købstad og bygninger fra
´amtsbytiden`
Nestlè­området
Industrianlæg med ny funktion
Vrå ­ miljøet med højskole,
valgmenighedskirke
"dannelses"­miljøet + stationsmiljøet
Sindal ­ teglværket og Amager +
Sindal ­ stationsområdet inklusiv
hotel og posthus
Industri og håndværk med tilhørende
arbejderboliger; Infrastruktur
Bindslev ­ gadestrækningen fra
Bosætning på landet
købmandsgården til kroen ­ del af
det grønne anlæg
Tårs ­ lystanlæg samt miljø ved
stationsområdet
Typisk grønt anlæg fra 1930­erne, anvendt til
Grundlovsmøder m.v.
Vrensted
Byudvikling til forskellige tider
Poulstrup - Nederbyen
Den ældste del af Poulstrup
Poulstrup
Landsby stærkt præget af "bedre byggeskik"
Østerklit
Parallelgård med stokmølle, stuehus tænkt
genopført
Retningslinjer
15.1 Beskyttelse af de værdifulde kulturmiljøer
Indenfor afgrænsningen af de værdifulde kulturmiljøer, jf. kortet, skal de kulturhistoriske værdier beskyttes. Byggeri,
anlægsarbejder og andre indgreb, der i væsentlig grad vil forringe oplevelsen eller kvaliteten af de kulturhistoriske værdier, må
ikke finde sted i disse områder.
Redegørelse
De værdifulde kulturmiljøer er udpeget på baggrund af Regionplanen for Nordjyllands Amt og et samarbejde mellem Hjørring
Kommune og Vendsyssel Historiske Museum.
Afgrænsninger og beskrivelser af de enkelte kulturmiljøer fremgår af Kulturmiljøer (udgivet af Nordjyllands Amt) og
Kulturarvsrapporten (udgivet af Hjørring Kommune og Vendsyssel Historiske Museum).
15.2 Sikring af kulturhistorien generelt
Gennem planlægning og administration skal de ikke­udpegede værdifulde kulturmiljøer og kulturhistoriske enkeltelementer
sikres bevaret. Hertil hører også en sikring af de markante fortidsminder og de fredede bygningsanlæg som tydelige
kendingsmærker i landskabet samt jord­ og stendiger.
Redegørelse
188 / 194 Opmærksomhed skal ikke blot rettes mod samlede kulturmiljøer, men også mod indsatsen for at beskytte de kulturhistoriske
enkeltelementer og spor. Hvad angår de kulturhistoriske elementers fremtræden i landskabet, har opmærksomheden været
rettet mod kirkerne, men en vigtig opgave er også at sikre de markante fortidsminder og de markante, fredede
bygningsanlægs synlighed i landskabet. Beskyttelsen kan ske ved gennem planlægning og administration at hindre forhold, der visuelt kan sløre eller forringe
oplevelsen af de kulturhistoriske anlæg i landskabet. Eksempler er skovrejsning, telemaster, vindmøller, siloer eller
højspændingsanlæg, der på lang afstand kan forstyrre herregårde, sømærker, fyr, gamle vind­ og vandmøller, gravhøje og
lignende.
15.3 Lokalplaner i kulturmiljøer
I lokalplaner, der omfatter udpegede værdifulde kulturmiljøer jf .kortet, skal der redegøres for, hvordan der er taget hensyn til
kulturmiljøerne, og hvis nødvendigt kan lokalplanerne indeholde bevarende bestemmelser.
Redegørelse
Lokalplanernes formål vil ofte være at muliggøre opførelse af nyt byggeri, og det bør sikres, at planerne også varetager
beskyttelsesinteresserne i de udpegede værdifulde kulturmiljøer. Af hensyn til muligheden for at bedømme, om lokalplanens mål og bestemmelser er forenelige med hensynet til
kulturværdierne, er det vigtigt, at den foreliggende viden bliver inddraget i planlægningen.
Lokalplanlægning med bevarende sigte må ikke indeholde bindinger, som vil hindre fortsat landbrugsdrift efter tidssvarende
metoder.
Kort
Vis stort kort
Zoom til kommune
Kort
Satellit
Rubjerg Knude
189 / 194 190 / 194 Bevaringsværdige bygninger
Hjørring Kommune rummer mange bevaringsværdige bygninger i byerne og i det åbne land. Sammen med de fredede
bygninger udgør de bevaringsværdige bygninger en væsentlig del af vores fælles kulturarv inden for arkitektur og
kulturhistorie.
Tilbage til forsiden
Se alle temakort
Mål
At understøtte kulturarven til styrkelse af bosætning, erhvervsudvikling og nye turismetilbud i kommunen gennem
formidling og samspil med natur og landskab.
Bevaringsvardigt og hva så? NB: pdf
(49,1 MB)
At sikre kommunens bevaringsværdige bygninger samt hensynet til øvrige kulturhistoriske interesser i den kommunale
planlægning og administration.
At sikre egnskarakteristiske og tidstypiske bebyggelsesstrukturer og byggeskik.
At sikre synlighed af fredede og bevaringsværdige bygninger, især hvor bygningerne fremtræder som tydelige
kendingsmærker i landskabet.
Bilag: Liste over
registrerede bygninger
kulturarv.dk
Strategi
Hjørring Kommune har foretaget en gennemgang af de registrerede bevaringsværdige bygninger i den gamle Sindal
Kommune. Gennemgangen har vist, at der fremadrettet kan være behov for at foretage en gennemgang af de
bevaringsværdige bygninger i resten af kommunen med henblik på en revurdering og samtidig fokusere på mulige
bevaringsværdige bymiljøer.
Gennemgangen dokumenterer også, at der er mange bevaringsværdige bygninger, som over en 20­årig periode har ændret
udtryk i forbindelse med ombygninger, istandsættelser og energirenovering med nye vinduer, overfladebehandlinger og
ændrede tagdækninger.
På baggrund heraf vil kommunen udvikle et rådgivningstilbud til ejere af bevaringsværdige bygninger. Det er hensigten, at
dette tilbud skal være en del af et kommunalt diplom til ejere af de bevaringsværdige bygninger.
På længere sigt er der følgende potentielle bevaringsværdige bygninger og bygningstyper, som bør registreres og vurderes:
Mejeribygninger i de mindre byer og på landet
Bedre Byggeskiks huse
Huse med lokal byggeskik, herunder landbrugsejendomme og byhuse
Missionshuse
Karakteristiske bygninger som transformatortårne og ­huse, frysehuse mv.
Baggrund
Sammen med de fredede bygninger udgør de bevaringsværdige bygninger en væsentlig del af vores fælles kulturarv inden for
arkitektur og kulturhistorie. Mange kulturhistorisk værdifulde bygninger skifter anvendelse gennem tiden ­ denne ændring er
som regel positiv og viser bygningernes anvendelsesfleksibilitet og overlevelsesevne. Det er dog nødvendigt gennem
udpegning i kommuneplanen at sikre at væsentlige kulturarvsværdier i de enkelte bygninger og kulturmiljøer ikke går tabt ved
omdannelse eller ændret anvendelse.
Mens det er staten, der administrerer fredningerne, er det kommunerne, der har ansvaret for de bevaringsværdige bygninger.
Kommunerne kan udpege bygninger som bevaringsværdige i kommuneplanen eller udarbejde bevarende lokalplaner til sikring
af bygningerne.
Bygninger, der er optaget som bevaringsværdige i kommuneplanen, er omfattet af en offentlighedsprocedure forud for
påtænkt nedrivning. For disse bygninger og bygninger der efter planlovens § 15, stk. 2, nr. 14 er omfattet af et forbud mod
nedrivning i en lokalplan eller byplanvedtægt, har kommunen mulighed for at etablere en støtteordning.
Udpegningsgrundlaget for de bevaringsværdige bygninger i kommuneplan 2009 baseres på forskelligt materiale i de tidligere
kommuners kommuneplaner:
I Sindal Kommune var grundlaget et Kommuneatlas fra 1991 (SAVE-registrering).
I Hjørring Kommune var grundlaget en bygningsregistrant for Gammel Hjørring fra 1976.
I Løkken­Vrå Kommune var grundlaget en bygningsregistrant for Løkken.
I Hirtshals Kommune var grundlaget lokalplaner, hvor der er udpeget bevaringsværdige bygninger.
Derudover blev der udpeget på baggrund af kulturarvskommuneprojektet "Kulturen mellem kyst og land" og andre
udpegninger i et samarbejde mellem Foreningen for Bygnings­ og Landskabskultur, Vendsyssel Historiske Museum og Hjørring
Kommune.
I kommuneplan 2013 er udpegningsgrundlaget for af bevaringsværdige bygninger ændret i den gamle Sindal kommune, mens
det i den øvrige del af kommunen er uændret. Baggrunden herfor var en erkendelse af, at udpegningsgrundlaget ikke var
ensartet i hele kommunen.
I samarbejde med Vendsyssel Historiske Museum har Hjørring Kommune i sommeren 2012 gennemgået Kommuneplan 2009s
udpegning af bevaringsværdige bygninger i den tidligere Sindal Kommune. Her var alle bygninger opført ført 1940 vurderet
efter en skala 1-10.
I kommuneplan 2009 var medtaget alle bygninger med en vurdering 1-5, som udgjorde 2190 bygninger.
I kategorierne 1 til 3 er bygningerne gennemgået og besøgt enkeltvis. Kategorierne 4 og 5 er ­ uden udbytte ­ screenet med
henblik på at lokalisere eventuelle sammenhængende kulturmiljøer. Som udgangspunkt blev der kun ændret på bygningens
karakterer indenfor originalitet og tilstand, efterfulgt af en revurdering af bevaringsværdien. Efter opdateringen er antallet af
bevaringsværdige bygninger indenfor kategorien 1­3 blevet reduceret fra 445 til 210 bygninger.
Gennemgangen har vist, at der fremadrettet kan være behov for at foretage en gennemgang af de bevaringsværdige
bygninger i resten af kommunen med henblik på en revurdering og samtidig fokusere på mulige bevaringsværdige bymiljøer.
På længere sigt er der følgende potentielle bevaringsværdige bygninger og bygningstyper:
Mejeribygninger i de mindre byer og på landet
Bedre Byggeskiks huse
Huse med lokal byggeskik, herunder landbrugsejendomme og byhuse
Missionshuse
Karakteristiske bygninger som transformatortårne og ­huse, frysehuse mv.
Fakta
Fredet eller bevaringsværdig?
191 / 194 Forskellen på en fredet bygning og en bevaringsværdig bygning er, at de fredede bygninger har særlige arkitektoniske eller
kulturhistoriske kvaliteter af national betydning, mens de bevaringsværdige bygninger har regional eller lokal betydning. En
fredning gælder for hele bygningen, såvel det ydre som det indre, mens en udpegning som bevaringsværdig alene omhandler
bygningens ydre.
Retningslinjer
15.4 Bevaringsværdige bygninger
De udpegede bevaringsværdige bygninger, jf. kortet, skal i videst muligt omfang beskyttes mod bygningsmæssige indgreb, der
i væsentlig grad vil forringe bygningens arkitektoniske og kulturhistoriske værdi.
Redegørelse
Ændret anvendelse af historisk værdifulde bygninger og anlæg bør kun finde sted med respekt for de særlige kulturtræk og er i
overensstemmelse med øvrig planlægning og lovgivning. Kommunen ønsker som udgangspunkt dialog med ejerne af de bevaringsværdige bygninger og vil derfor udvikle et
rådgivningstilbud. Kommunen har kun begrænsede muligheder for at regulere om­ og tilbygninger af de bevaringsværdige
bygninger, med mindre kommunen udarbejder en bevarende lokalplan.
Bygninger, der er udpeget som bevaringsværdige i kommuneplanen, er omfattet af en offentlighedsprocedure forud for
påtænkt nedrivning.
Kort
Vis stort kort
Zoom til kommune
Kort
Satellit
Astrupvej 181, Sindal. Et af kommunens eneste bindingsværkshuse.
192 / 194 Kirkeomgivelser
I Hjørring Kommune er der knap 40 kirker beliggende i det åbne land. For syv af disse kirker blev der i 1980'erne indgået
frivillige aftaleplaner om sikring af kirkernes omgivelser.
Tilbage til forsiden
Se alle temakort
Mål
At understøtte kulturarven til styrkelse af bosætning, erhvervsudvikling og nye turismetilbud i kommunen gennem
formidling af kulturarven og dens samspil med natur og landskab.
Furreby kirke
At sikre synlighed af kirker og deres omgivelser som tydelige kendingsmærker i landskabet. Sløring og forringelse ved
placering af byggeri, tekniske anlæg, skovrejsning mv. i nærheden skal så vidt muligt undgås.
Lendum kirke
Strategi
Når kommunen planlægger for udlæg i det åbne land, hvor der er kulturhistoriske interesser, inden for kirkeomgivelser eller
planlægger for omdannelse af eksisterende byområder med kulturhistoriske interesser, skal der redegøres for
bevaringsværdierne og kulturmiljøernes afgrænsning.
Sindal gamle kirke
Tornby kirke
For alle landkirkernes skal der redegøres for deres betydning i landskabsbilledet med hensyn til indsyn og udsyn til kirkerne,
og kirkeomgivelsernes udstrækning. Dette skal lægges til grund for en vurdering af en evt. udnyttelse i forhold til beskyttelsen.
Tversted kirke
Baggrund
De frivillige aftaleplaner om sikring af kirkernes omgivelser har virket som en god ramme for enkeltsagsbehandling, men
aftalerne er ikke længere aktuelle på alle punkter. Planernes nærområder er ofte så små, at de ikke sikrer hensynet til kirkerne
tilstrækkeligt i forhold til påvirkningen fra nye store anlæg i landskabet. I forbindelse med at aftalekirkerne senere blev
optaget i regionplan blev aftalekirkernes fjernområder justeret og ofte udvidet.
Ugilt kirke
Vennebjerg kirke
De kommunale udpegninger skal løbende forholdes til udviklingen i markante nye bygningsanlæg i det åbne land. Det kan vise
sig nødvendigt at justere på og øge omfanget af de områder der skal sikre kirkernes synlighed i landskabet.
De frivillige aftaleplaner kan hentes fra menuen til højre
Knap 40
kirker
Naturbeskyttelsesloven
Alle kirker, som ikke er omgivet af bymæssig bebyggelse er omfattet af
§ 19
Naturbeskyttelseslovens § 19. Her må der ikke opføres bebyggelse med en højde over
8,5 m inden for en afstand af 300 m fra kirken.
37 kirker
Provst Exner
Provst Exner fredning, som grænser op til kirke og kirkegård af varierende udstrækning
og indhold.
Deraf 7 kirker
Aftaleplan
Frivillige planer fra 1980-erne
Samme 7
Kirker
Retningslinjerne 15.5
og 15.6i kommuneplan
Særlige fjernbeskyttelses­områder overført fra regionplan
2 kirker
Del af udpegede
Børglum Kloster og Vrejlev Kloster, se kommuneplanens retningslinie 15.1, kulturmiljø nr.
værdifulde kulturmiljøer
29 og 30.
ved klostre
Mårup kirke
Delvis
Handlingsplan 2007 i gang sat for værdig nedtagning og afvikling af kirke og kirkegård i
bygningsfredning
takt med havklintens tilbagerykning.
ophævet 2005/­06 af
Kulturarvsstyrelsen.
Handlingsplan 2007 v/
Skov- og
Naturstyrelsen
Retningslinjer
15.5 Beskyttelse af kirkernes fremtræden
Det skal i planlægningen og administrationen sikres, at hensynet til kirkernes fremtræden varetages.
Redegørelse
Mange typer af anlæg kan virke dominerende eller skæmmende i kirkernes omgivelser, f.eks. landbrugsbygninger og ­anlæg
ude af proportioner med omgivelserne, eller byggeri i øvrigt, som lukker af for en vigtig indsigt til kirken. Ligeledes kan
vejbelysning og skiltning skæmme kirkeomgivelserne.
Retningslinjen skal sikre, at der generelt i planlægningen tages det fornødne hensyn til de kulturværdier, som kirkerne og
deres omgivelser rummer. Også i administrationen vedrørende byggeri, vejanlæg, skiltning osv. skal samspillet mellem de
ønskede anlæg og kirkerne vurderes, så en uheldig virkning i forhold til kirken undgås. Da tilplantning også kan ødelægge en
kirkes markante virkning, er der udpeget områder, hvor skovrejsning er uønsket i forbindelse med en række kirker, se
retningslinje 12.2.
Retningslinjen gælder for kirker i det åbne land. Udpegningen af disse kirker følger naturbeskyttelseslovens (§ 19) definition:
At en zone i en radius af 300 meter fra kirkebygningen ikke fuldt ud er udnyttet til bymæssig bebyggelse. Ifølge § 19 må der
ikke opføres bebyggelse med en højde over 8,5 meter i denne zone. Retningslinjen sikrer også kirkeomgivelser uden for 300
meter zonen.
15.6 Beskyttelseszoner omkring aftalekirker
Inden for nær­ og fjernbeskyttelseszonerne omkring aftalekirkerne, jf. kortet, kan der ikke opføres bygninger, tekniske anlæg
mv., medmindre det er sikret, at hensynet til kirkernes betydning som monumenter i landskabet og landsbymiljøet ikke herved
tilsidesættes.
Redegørelse
Retningslinjen bygger på registreringer foretaget i forbindelse med indgåelsen af frivillige aftaler til beskyttelse af kirkernes
omgivelser i starten af 1980'erne (aftaleplaner). I kommunen findes syv kirker med aftaleplaner: Tornby Kirke, Tversted Kirke,
Vennebjerg Kirke, Furreby Kirke, Lendum Kirke, Sindal Gl. Kirke og Ugilt Kirke. For disse kirker er der udpeget
beskyttelseszoner for fjernvirkning i landskabet.
Kort
193 / 194 Vis stort kort
Zoom til kommune
Kort
Satellit
Gl. Vennebjerg Kirke
194 / 194