1. No category

Korshæren
Kirkens Korshær nr. 6 • juni/juli 2010
Årsberetninger 2009/2010
Indhold
Næsten 100%
side 3
Nye aktiviteter hos Rytterknægten i Randers
. . . . . . . . . . . . .
side 6
Ønske om at holde natåbent
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
side 8
To jubilæer i Randers . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 27
Fest på slottet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 10
Bedre erfaringer med sundhedsvæsenet . . . . . . . . . . . side 28
1984 er længe siden
Den økonomiske optur slutter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 29
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Frivillige drivkræfter i Kirkens Korshær
75 år i Sønderborg
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
side 11
20 år i natten . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 13
Nyrup om sundhed
Flyttedage i de århusianske genbrugsbutikker
Strikkede sokker til hårdkogte tatoverede
. . . . . .
side 27
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
side 27
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
side 29
. . . .
side 13
Stabilitet på slusen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 30
. . . . . . . . .
side 14
Han var bare ensom
Tøj og fornøjelser kan vi hjælpe med . . . . . . . . . . . . . . . . side 15
Noget bliver sagt
Børnepengene er vigtige
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
side 31
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
side 32
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
side 16
Wonderful Copenhagen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 33
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
side 17
Rygevæg i Roskilde
side 17
Mange rum i huset på Christianshavn . . . . . . . . . . . . . . . side 34
Hjælp til børn i krise . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 18
Butik Nicoline i Helsingør fornyet og forynget . . . . . . side 35
Frivillige skal headhuntes . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 19
De udsatte fik lov at være i Odense
Et fællesskab, hvor mange hænder er i gang . . . . . . . side 20
Dagmars genbrug holdt flyttedag
Et godt år for Kirkens Korshær i Vejle . . . . . . . . . . . . . . . . side 21
Krav om et nyt køkken
Pengene rækker ikke . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 22
Sammendrag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 37
Fælles gravsted til Skurbyens beboere . . . . . . . . . . . . . . side 23
Styrelse, råd, udvalg
Arbejde der giver mening . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 24
Du Gule Sider
Psykisk syge og demente søger til varmestuen . . . . side 26
Adresseliste
Rekordoverskud på genbrug i Esbjerg
Bagsidekommentar
Usvækket opbakning
Børnefamilier i yderområder rammes hårdt
Millionarv til Horsens
. . . . . . . .
. . . . . . . . . . . . . .
side 27
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
side 27
KIRKENS KORSHÆR
Nikolaj Plads 15 . 1067 København K
Åbningstid: kl. 8-16, fredag 9-13
Telefon 33 12 16 00
Girokonto 540-1429
[email protected]
www.kirkenskorshaer.dk
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
side 33
. . . . . . . . . . . . . . . . .
side 36
. . . . . . . . . . . . . . . . . . .
side 36
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
side 36
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
side 38
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
side 43
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
side 47
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
side 48
Redaktion: Redaktør Poul Struve Nielsen,
Tlf. 4162 5552. [email protected]
Bjarne Lenau Henriksen (ansv.)
KONTAKT:
De Gule Sider: Irene Søndergaard Friis og
Bent Friis, Vangvej 20, Vester Jølby,
7950 Erslev, Tlf. 9669 6400. [email protected]
Udviklingschef: Helle Christiansen. Tlf. 2992 2050.
[email protected]
Redaktionsudvalg: Olav Poulsen, Vibeke Lind, Lennart
Billington, Viggo Sørensen, Heiner Lützen Ank og redaktørerne
Korshærsbladet udkommer 10 gange om året i 5000
eksemplarer. Abonnement kan tegnes hos Kirkens Korshær Pris 250 kr. Pensionister og studerende 125 kr.
Tryk: Tarm Bogtryk A/S.
Eftertryk med kildeangivelse er tilladt
Læs mere på: www.kirkenskorshaer.dk
Korshærschef: Pastor Bjarne Lenau Henriksen
Tlf. 3312 1600. [email protected]
Administrationschef: Lene Andreasen
Tlf. 3312 1600. [email protected]
Personalekonsulent: Aurora Pilgaard
Tlf. 3312 1600. [email protected]
Kampagneleder: Sune Wessel
Tlf. 4077 7003. [email protected]
Informationssekretær: Vibeke Lind
Tlf. 4038 1051. [email protected]
Formand for landsstyrelsen: Stig Andreas Munch
Houvej 32, Lohals, 5953 Tranekær. Tlf. 6255 1264
NÆSTEN
FOTO: POUL STRUVE NIELSEN
100%
År 2009/2010:
Illegale fattige og flygtninge
Af Korshærschef Bjarne Lenau Henriksen.
Korshærschef Bjarne Lenau Henriksen: Globaliseringen er mennesker af
kød og blod. Det er også nødstedte mennesker, der udefra kommer så
tæt ind på os og bliver en del af vores faktiske virkelighed, at vi nødvendigvis må opfatte dem som vore næster.
Det er ikke fordi, vi ligefrem elsker dem. Vi holder heller ikke
af dem. De går ikke dybt ind i vore liv og fremelsker vores
trang til tålsomhed, tolerance, tillid og åbenhed. Vores velfærdskonsoliderede barmhjertighed ligger efterhånden så
dybt og langt inde i os, at de ikke kan nå ind til den. Vores
overfladiske venlighed og lune humor, som sædvanligvis
markedsføres som berømte danske karakteristika, sættes
på standby.
Vi kan ikke lide dem. Vi er ikke trygge. De er for anderledes. De ser forkerte ud. De hører ikke hjemme. Her. I hvert
fald. Der er mange myter omkring dem. Det er der altid,
når mennesker ser anderledes ud. Fantasien kender ingen
grænser, men trænger gerne ind i det ukendtes dybeste
mørke, hvor den ikke kan se andet end sig selv. Hvorefter
den stryger hurtigt ud igen og maler en virkelighed frem,
som er uigenkendelig for den ukendte selv.
Vi har aldrig været begejstrede for flygtninge. Slet ikke
når de er mange på én gang. Selvfølgelig er der nogle, der
ikke kan gøre for, at de er flygtninge. Vi kan næsten forstå,
at nogle nødvendigvis må flygte fra krig, ødelæggelse og
død. Det ser vi jo i TV-avisen. Men også her trækker vi grænser. Der skal være et vist kvalitativt format og en langsigtet
håbløshed over de flygtendes elendighed, før de kan gøre
sig fortjent til den danske gæstfrihed.
Fattigdomsflygtningene er i særklasse noget for sig. Dem
har vi det for alvor rigtig dårligt med. Fattig og flygtning.
Det kan ikke være ringere. Tilmed er de så småt ved at
være vore egne europæiske stedbørn. De østeuropæiske
fattigdomsnomader kommer fra EU, som Danmark er en del
af, når man lige ser bort fra euroen. De har lov til at krydse
grænser. De er EU-borgere. Hvis de leder efter fast arbejde,
må de godt lede lovligt i nogle måneder. Men de skal kunne
klare sig selv, det siger sig selv. De må ikke ligge Danmark
til byrde, hverken socialt eller sundhedsmæssigt. De skal
forsørge sig selv, mens de forsøger.
De holder Danmark rent
Mange af dem er faktisk rigtig gode til at klare sig selv. De
holder Danmark rent. For tomme flasker. Det er utroligt,
hvad der er af tomme flasker i Danmark. Man tror det er
løgn. Væskeindtagelsen er åbenbart stor. Det samme gælder danskernes ligegyldighed over for genbrugsflaskerne i
alle mulige formater og udgaver. De er mange penge værd.
Og danskerne gider ikke bukke sig ned efter dem. Brugte
flasker og dansk selvrespekt passer ligesom ikke sammen.
I det hele taget er det utroligt, hvad danskerne drikker. Desværre er det ikke alle de danske flasker, der er genbrugsflasker. Hvis det havde været tilfældet, ville der for alvor være
guf i flaskeriet.
De er flittige, EU-fattigdomsudøverne. Arbejder dag og
nat. Da de jo ikke kan registreres, arbejder de nødvendigvis
sort. Men det gør ikke så meget. For de arbejder også i mørke. Men det gør ikke så meget. For sort arbejde er et udbredt
dansk fænomen. Det kan ingen forarges over for alvor.
Lederen af Kirkens Korshærs Varmestue ”Fedtekælderen”
på Christianshavn, Sharon Parker, som hver dag besøges
af mange østeuropæere og afrikanere, skriver i sin årsberetning: ”Østeuropæerne har efterhånden været en del af
det københavnske gadebillede i nogle år. Mange af dem er
dygtige til at klare sig og har lang erfaring med at overleve
på gadeplan. De er generelt driftige, hårdtarbejdende og
nøjsomme mennesker. De er f.eks. meget effektive flaskesamlere og har nærmest gjort det til et erhverv at indsamle
flasker med cykel og anhænger”.
Det er lige før, man burde overveje at indstifte en ny og
anderledes erhvervsmæssig innovationspris. Her er virkelig
tale om mennesker, der vil klare sig selv! På bedste liberale vis tager de ansvaret i egne hænder og iværksætter et
selvstændigt og nyskabende privat initiativ, der kan gøre
dem selvforsørgende og udgiftsneutrale for det danske
samfund. En cykel og en cykelanhænger! Det er iværksæt-
3
FOTO: POUL STRUVE NIELSEN
Vore varmestuer er stadigvæk åbne gadeplansinstitutioner. Vi tager imod.
tervirksomhed på gadeplan. Kombineret med stor flid og
privat velgørenhed, løber livet lige rundt for dem. Godt nok i
en delvist skjult subkultur, som dækker over en elendighed,
som vi ikke ville bryde os om. Men den er mindre end den,
de kommer fra. Så de lever med den. Og i den.
Bristede illusioner
Men der er mennesker, der ser endnu mere anderledes ud.
Vestafrikanerne. De kan slet ikke få lov til at opholde sig hos
os, da de jo ikke er med i EU. De er ikke alene udokumenterede migranter, men ligefrem illegale. De er også fattigdomsflygtninge. Virkelig så det gør noget. De har ligefrem
sat livet på spil mens de flygtede håbet i møde.
Mange af dem er faktisk kommet med et reelt håb om
reelt arbejde. Først flygtede de til Spanien og Portugal med
deres håb, som blev til bristede illusioner. Dér var der ikke
arbejde til dem. Og det var det, de gerne ville have. Arbejde.
Indtægt. Ordentlighed. Så de kunne bevare deres selvrespekt. Men så drog de videre. Endte i Danmark. Også som
flaskesamlere. Det er utroligt som tomme flasker kan give
næring! Flaskerne fylder deres livs tomrum ud. Et tomrum,
de aldrig kommer ud af. De har ikke noget at se frem til. De
har ikke noget at vende tilbage til.
Vi kan ikke rigtig lide dem. Selv om vi ikke ved ret meget
om dem. Men det er heller ikke nødvendigt for at skabe
myter. Myter skabes ofte af uvidenhed. Og de bæres ud i
verden af halve vinde. Ofte kombineret med en bedrevidende bedsteborgerlig bredside mod fattigdommens alternative overlevelseskultur. Der er ingen grænser for, hvor
grim vi kan forestille os den. Fordommene er legio. Farverige
og dramatiske.
De fleste og de færreste
Kirkens Korshær er den organisation, som på landsplan har
tættest føling med denne udvikling. Vi har bred kontakt
med fattigdomsnomaderne. Vi møder dem i flere byer. Men
København rummer de fleste. Vore varmestuer er stadigvæk åbne gadeplansinstitutioner. Vi tager imod. Med struk-
4 KORSHÆRSBLADET 6/2010
turerede tilbud. Med respekt og imødekommenhed og klare
forventninger om, at respekten går den anden vej også.
Der skal være plads til mangfoldigheden. Det er vi aldrig
i tvivl om. Men den må ikke fylde så meget, at den bliver
ensartet og eksklusiv. Der betales for maden. Hjælpen er
sat i system. Det er ren og skær overlevelseshjælp. Sådan
at livet ikke går helt og aldeles i totalsmadder. Det er ikke
overdreven luksus. Selv om maden er sund og nærende.
Portionsanrettet uden smålighed.
Der skal være plads til de fleste. Det er der som regel
også. Selv om rummene er trange. I perioder må vi fordele,
korrigere og rette ind blandt de fleste, så de ikke tager pladsen fra de færreste. Det forstår de fleste af de fleste godt. Vi
svigter ikke ”vore egne”. Men vi vil heller ikke lade østeuropæerne og afrikanerne ryge og rejse. For når de er her, er de
jo også ”vore egne”.
Intet nyt under solen
Der er ikke noget nyt under solen. Den står altid op i øst, er
på sit højeste i syd og går ned i vest. Hvad den gør i nord,
kan jeg ikke lige komme på. Sådan var det også, da jeg i
1968 rendte ind i Kirkens Korshær på Nørrebro og i Nordvest
i København. Spritterne og klunserne med deres trehjulede
ladcykler samlede skrot af hjertens lyst eller hvad det nu
var. Dengang var der ikke så mange tomme genbrugsflasker, men der var så meget andet, der kunne klunses og
sælges til produkt- og skrothandleren.
De var ikke så mange klunsere. Til gengæld var de danske.
Med en enkelt finne eller svensker iblandet. Men det var så
også alt, husker jeg. Nogle af dem boede på det lille lækre
nødherberg ”Hotel Jens” ude på Drejervej i Nordvest. To
rum med 4 køjer i hvert, toilet og bad, morgen- og aftensmad i køkkenet ovre i Hovedbygningen. Ren luksus, som de
værdsatte. For de måtte stadig være sig selv og lade være
med at gå i bad, inden de gik i seng.
Men i de rigtig gamle dage i 20erne, 30eme, 40erne og
50erne boede de under uhørt usle forhold på bilkirkegårde,
slæbebåde, bag kulbunkerne og skurene i havnen, langs
banelegemerne eller når det gik højt på Kirkens Korshærs
primitive og usunde nødherberger på Amager Fælled og på
Bellahøj. De færreste var bange for dem, selv om de drak.
Det var der nu heller ingen grund til. Det er der heller ikke i
dag, selv om klunsernes sprog er uforståeligt østeuropæisk.
Og selv om de ikke drikker.
De overlever. Det er hvad de bruger tiden på. Hvis der skal
penge hjem, altså helt hjem til dem i Afrika eller Rumænien,
er der ikke tid til sjov og ballade. Så er det kun tomme flasker og ikke deres indhold, der har interesse. Drukproblemer dukker først op, når de har været her så længe, at de
næsten har slået rødder og efterhånden ved, hvad det vil
sige at være dansk, og hvad en ærkedansk social deroute
indebærer med misbrugsproblemer, fysiske lidelser og psykiske sygdomme.
Illegal sygdom
Nu skal vi huske på, at vores godhed selvfølgelig ikke går ud
over alle grænser. Godt nok kan de komme til Kirkens Korshær og få overlevelseshjælp. Men de kan ikke sådan uden
videre få lægehjælp eller komme på sygehuset. Det skal
virkelig være super akut og dybt alvorligt, hvis de skal gøre
sig håb om modtagelse på en af regionernes skadestuer.
Lungebetændelse, en lang række fysiske lidelser eller
psykoser i udbrud kvalificerer ikke automatisk til akut
modtagelse og behandling. Godt nok er ingen af dem døde
af den grund. Ej heller den frostklare vinter har afstedkommet dødsfald blandt ulovlige hjemløse ude i de fritliggende
snebunker.
Der har ellers været optræk til dramatiske beskrivelser af
de hjemløses kuldedød. Sådan noget giver mediemæssig
pote, og man kan trække private bidragydere og sponsorer
til, når døden ligger på lur. Selv blandt illegale migranter. De
må helst ikke leve her. Men de må for alt i verden helst heller
ikke dø her. Slet ikke i det fri og på gadeplan. Her trækker
vi dog grænsen. Men gudskelov har de overlevet vinterens
strabadser.
Livets sejhed
De har en egen sejhed i livet, som holder dem døden fra
døren. Det er en ældgammel erfaring, at hjemløse overlever
længere end andre. De kan det der. Ofte er de klogere end
denne verdens børn. De ved, hvilken slags tøj, de skal have
på for at undgå kulden. Og især blæsten. Den er det værste.
Sammen med regnen og fugten. De kender stederne, hvor
den grundlæggende omsorg holder deres elendighed i live.
Og så tager de den derfra. Det er utroligt! Men nøjsomheden har mange ansigter. Ofte har den sin egen værdighed.
De ulovlige fattigdomsnomader skal ikke idylliseres
eller fremstilles bedre end de er. Blandt dem er det lige
som blandt danskerne: der er ret mange slyngler. De har
f.eks. deres eget hierarki, hvor de stærke altid vinder.
Også de illegale migranter træder deres egne svage
under fode. I Kirkens Korshær sætter vi gang i vores
pædagogiske opfindsomhed og diakonale retfærdighed
og styrer urimelighederne, så de svage ikke kommer i
klemme hver gang.
Kriminalitet i forskellige former kendes også blandt nogle
af dem. Men ikke dem alle. Fordommene kriminaliserer dem
over en bred kam. Den reelle viden og det reelle møde med
disse mennesker fortæller om en sandhed med endda vidtrækkende forbehold. Vi ved, der kommer kriminelle bander
til landet. Specifikt for at begå kriminalitet. Men det er ikke
dem, vi møder i Kirkens Korshær.
Næsterummelighed
Kirkens Korshærs historie er fyldt med mennesker, der gennem tiden er kommet på besøg i vores verden og har brudt
med vore sædvanlige forestillinger, normer, arbejdsmønstre
og i særdeleshed rummelighed. Da stofmisbruget eksploderede i midten af 70erne revolutionerede det Korshærens
hverdag. Vi lærte at håndtere usikkerheden og angsten og
gå sammen med misbrugerne i deres vanskelige liv. Da
afinstitutionaliseringen af de psykiatriske hospitaler små 10
år senere slog igennem i lokalmiljøer og helt nede på gadeplanet, lærte vi at håndtere usikkerheden og angsten. Da
de psykiske sygdomme og stofmisbruget slog følgeskab og
skabte kaotiske mennesker uden ledetråd og sammenhæng
i deres svære liv, kom usikkerheden og angsten heller ikke
bag på os.
I dag er globaliseringen en del af vort liv. Vi kommer aldrig
af med den. Globaliseringen er ikke kun digital, finansiel,
økonomisk etc. Den er mennesker af kød og blod. Derfor
er det ikke kun de store kapitalfonde, der bryder ind i danskernes liv og styrer vores erhvervsudvikling eller mangel
på samme. Det er også nødstedte mennesker, der udefra
kommer så tæt ind på os og bliver en del af vores faktiske
virkelighed, at vi nødvendigvis må opfatte dem som vore
næster. De er lige i nærheden og vil komme til at præge
vores tilgang til livet. Vi står i et Tidehverv, hvor den fremmede næste er nær. Men Guds Rige er også nær. Så måske
passer det sammen.
Hvis nogen synes, at de fremmede ikke kan stille krav
til vores næstekærlighed, kunne vi forsøgsvis midlertidigt
suspendere det kristne næstekærlighedsbegreb og erstatte
det med et næsterummelighedsprincip. Næsterummeligheden bliver fremover en nødvendighed. Som et minimum.
For vi slipper ikke af med næsten, heller ikke den illegitime/
illegale/udokumenterede næste. Vi kommer til at rumme
ham og hende, i stigende grad. Hvad enten vi vil det eller ej.
Realistisk set kan det anbefales, at vi beslutter os for at
ville dem, at ville rumme dem, at ville vedkende os dem. Det
får vi alle mest ud af. Og der er ingen tvivl om, at næsterummeligheden vil kunne profitere af det kristne næstekærlighedsprincip, som får os til at tro på, at ethvert menneskeliv
er dyrebart og skabt af Gud.
Hvis ikke vi kan finde ud af det nu, kan vi bare vente til det
definitive Guds Rige. Efter sigende er intet menneske fremmed dér. Der vil både færdes romaer, danskere, afrikanere
m.fl. Helt lovligt. Af ren og skær nåde og barmhjertighed.
5
FOTO: POUL STRUVE NIELSEN
I den sidste ende er mennesker jo bare mennesker. Når man har dem på to-mandshånd er der ingen forskel uanset hvor de kommer fra, siger Kirsten.
Frivillige drivkræfter
i Kirkens Korshær
København – Som frivillig i Fedtekælderen er Kirsten en kendt skikkelse
på Christianshavn, og hun møder mennesker fra hele verden
Det store sociale, landsdækkende arbejde, som Kirkens
Korshær udfører, ville ikke være muligt uden frivillige.
Omkring 7.000 mennesker hjælper til for at skaffe penge til
arbejdet eller med det konkrete sociale hjælpearbejde på
værestederne.
En af de frivillige er Kirsten, en ærkekøbenhavner, der
hjælper til med at lave mad i Fedtekælderen på Christianshavn, hvor hun har boet siden 1946. Hun nyder at bo i sin
lejlighed med udsigt til Christianshavns Kanal – og at hjælpe
til i Kirkens Korshær.
– Min mand havde båd, han var vokset op ved Mariager
Fjord, fortæller Kirsten om en af grundene til, at det har
været vigtigt med lejligheden ud til kanalen. Hun har været
en aktiv dame hele sit liv. Hun har mest arbejdet med rengøring, men i 18 år var hun ansat som fabriksarbejder på B&W,
dengang skibsværftet var Christianshavns største arbejds-
6 KORSHÆRSBLADET 6/2010
plads og en del af det lille samfunds identitet.
Livslangt kendskab til Korshæren
Kendskabet til Kirkens Korshær har også nærmest været
livslangt. Da Kirstens børn var små, var hun på sommerlejr med Kirkens Korshær. Hun er også kommet i Kirkens
Korshær om eftermiddagen efter arbejdstid. Og da en af
hendes sønner, som hun har mistet, var syg, hentede hun
mad til ham hos Kirkens Korshær. Nu, hvor hun er gået på
pension, er det også i Kirkens Korshær, Kirsten lægger sin
arbejdskraft
– Jeg har været fuldtidsfrivillig fra jeg gik på pension som
67-årig og en del år frem, men det kan jeg ikke mere. Jeg har
også en kolonihave og en lejlighed at passe, så jeg holder fri
fredag og mandag, det giver sådan en dejlig lang weekend.
Kirsten har også mødt andre frivillige fra Kirkens Korshær.
Hun har nemlig prøvet at fortælle om arbejdet på Christianshavn, når Kirkens Korshær har haft besøgsdag.
Besøgsdage for frivillige
Mange frivillige har udgangspunkt i den butik eller varmestue, hvor de arbejder. Men det er vigtigt både for dem og
for korshæren, at de kender til, hvad arbejdet består i andre
steder i Kirkens Korshær. Derfor arrangeres der besøgsdage, hvor frivillige fra andre dele af landet kommer til
København og får et indtryk af arbejdsstederne.
Besøgsdagene starter i Maria Kirke på Vesterbro, hvor
Mariatjenesten holder til, og de frivillige kommer rundt og
besøger tre arbejdssteder, inden dagen i København afsluttes med en nadvergudstjeneste i kirken.
Besøgsdagen er ikke kun en stor oplevelse for de frivillige gæster fra hele landet. Det gør lige så stort indtryk
på medarbejderne i København at møde de gode kræfter,
som enten i det daglige er med til at gøre korshærsarbejdet muligt med deres indsats i kredse og butikker,
eller som deltager i socialt hjælpearbejde et andet sted
i landet.
FOTO: POUL STRUVE NIELSEN
Folk fra hele verden
Nogle af brugerne i Fedtekælderen er fra Christanshavn,
men Kirsten møder folk fra hele verden. De kommer fra
Nordvestkvarteret og Sydhavnen, nogle kommer fra sjællandske provinsbyer, og der kommer især mange udlændinge, østeuropæere og afrikanere.
– Jeg har ikke noget problem med at være sammen med
nogen mennesker. Jeg er lidt skrap, men der er ikke nogen,
der bærer nag. Når man har gået 18 år på B&W, så bliver man
lidt rap i munden. Der var kvinderne i mindretal, så vi lærte
at svare for os, fortæller Kirsten.
– I den sidste ende er mennesker jo bare mennesker.
Når man har dem på to-mandshånd er der ingen forskel
uanset hvor de kommer fra. Der er nogle mennesker, jeg
tager lidt afstand fra og er lidt forsigtige med, hvis de
ser vilde ud i øjnene, fordi man kan se, at de kan tænde,
bare man siger et forkert ord. Men om folk er hjemløse,
narkomaner, alkoholikere eller ikke har noget misbrug,
det betyder ikke noget. Det betyder meget for nogen
af dem, at de kan tale med nogle medmennesker. Jeg
spørger dem aldrig ud om noget. Det, jeg ved om de mennesker, er noget, de selv har fortalt mig uden nogen form
for opfordring.
Alle på Christianshavn kender Kirsten.
– Det kan jeg mærke, når jeg kommer op ad gaden. Og det
er en fordel at være gammel, for hvis jeg nu møder grønlænderpigerne oppe på torvet, så siger de ”Hej mor”, og så får
jeg et knus og et kys på kinden.
Besøgsdagen er ikke kun en stor oplevelse for de frivillige gæster fra hele landet. Det gør lige så stort indtryk på medarbejderne fra arbejdsstederne i
København at møde de frivillige drivkræfter, som gør arbejdet muligt. Her er deltagerne i den seneste besøgsdag i foråret 2010 samlet i Maria Kirke.
7
FOTO: POUL STRUVE NIELSEN
18-årige hjemløse har intet alternativ til at bo uden tilsyn i samme herberg som ældre stofmisbrugere, fortæller leder af Kirkens Korshær i Sønderborg,
Viggo Sørensen.
75 år i Sønderborg
Sønderborg – I jubilæumsåret mærkes det, at fattigdommen
breder sig i Sønderjylland
Sønderborg er en skønt beliggende købstad, som udadtil
holder facaden rigtig fint.
Smukt ud til vandet med udsigt over havnen ligger koncertsalen Alsion, som huser Sønderjyllands Symfoniorkester. Også Syddansk Universitets forskerpark har til huse i
bygningen, hvis kunstneriske udsmykning en af tidens højt
profilerede kunstnere, Olafur Eliasen, tegner sig for.
Men medaljen har en bagside. Sønderborg har en social
slagside. Der lever fattige mennesker. Sådan har det været
i mange år. I 2009 var det således 75 år siden, daværende
korshærschef Hammerich sendte korshærssøster Gerda til
byen for at starte et korshærsarbejde blandt byens fattige.
Både Kirkens Korshær og fattigdommen har hængt ved i
Sønderborg.
Lige nu er Sønderborg og hele oplandet særligt hårdt ramt
af den økonomiske krise.
8 KORSHÆRSBLADET 6/2010
Danfoss er den altdominerende virksomhed på øen Als,
hvor Sønderborg ligger. I 2009 fyrede virksomheden op
mod 2000 mennesker. I foråret har koncerndirektør Niels
B. Christiansen ifølge Børsen sagt til den lokale tv-station,
TV Syd, at han er ret sikker på, at “vi ikke får alle de 2000
fyrede tilbage i Danmark. Mange af arbejdspladserne bliver
oprettet i de dele af verden, hvor vi oplever vækst. Det er
bl.a. Kina, Indien, Brasilien og USA.”
Men når man taler om fattigdom i Kirkens Korshærs regi,
er det ikke engang de mennesker, der er ramt af den nuværende krise, det handler om. Det er mennesker, som er i en
meget værre situation.
Permanent finanskrise i 20 år
– Vi mærker ikke som sådan til finanskrisen i Kirkens Korshær. Den flyver hen over hovedet på de folk, der kommer
Unge kommer ikke i gang
Kirkens Korshær oplever også en øget fattigdom blandt
unge i Sønderborg. I dag lever mange unge på starthjælp.
De er ude af stand til at ændre deres situation. De kan hverken komme ind på en uddannelse eller få et job, og de kan
ikke få det til at løbe rundt økonomisk.
– Vi oplever en støt stigning i unge på 19-22 år, som både
selv har resigneret, og hvor samfundet også er handlingslammet og ikke ved, hvad det skal stille op med dem. De får
starthjælp og hænger fast. Hvad er det? Starten på et livslangt tilknytningsforhold mellem en borger og det offentlige
svarer Viggo Sørensen selv på sit retoriske spørgsmål.
– Den absolut største frustration gælder den måde, kommunen deler mennesker op på. Man kan have både tre og
fire sagsbehandlere dernede. En tager sig af din økonomi,
en anden af jobsituationen osv., og det kan de her mennesker slet ikke overskue, siger han.
Det er også unge mellem 18 og 25, som ender med at bo
på gaden. Fattigdommen i Sønderborg betyder nemlig, at
der er mange, som bliver hjemløse. Kommunen har øjensynligt ikke kunnet leve op til sin forpligtelse til at sikre alle
borgere – også de udsatte – en bolig.
Derfor er den seneste udvikling i korshærsarbejdet i
Sønderborg opførelsen af et herberg for hjemløse. Det blev
opført, da Kirkens Korshær arvede en sum penge.
– De hjemløse boede nede på græsplænen bagved i et
telt om sommeren, og vi har haft folk overnattende i vores
møbelgenbrug om vinteren. Vi oplevede hele tiden, at folk
blev løsladt fra fængslet til ingenting, eller at de af den ene
eller anden grund stod og ikke havde bolig i kortere eller
længere tid, fortæller Viggo Sørensen.
Det koster 100 kroner i døgnet inklusive mad i varme-
FOTO: POUL STRUVE NIELSEN
hos os, for deres finanskrise kom for mere end 20 år siden,
og den har varet lige siden, siger korshærsleder i Sønderborg, Viggo Sørensen.
Han hentyder til, at nogle af de ældre brugere i Kirkens
Korshær har modtaget overførselsindkomster i hele perioden med bistandsloven, som trådte i kraft 1976 og først
i 1998 blev afløst af Serviceloven. De kom aldrig ind på
arbejdsmarkedet, for der var oliekrise 1970’erne. Så kom
det årti, man døbte fattigfirserne, og nu er der krise igen.
Igennem hele perioden har de kun oplevet forringelser,
strammere krav og tilbagegang i reallønnen.
– Deres finanskrise har været permanent i lang tid, siger
Viggo Sørensen.
Han tilføjer, at når så mange mister deres arbejde, så fører
det i løbet af et stykke tid til, at flere får brug for den hjælp,
Kirkens Korshær kan yde. Nedturen begynder ofte med en
fyreseddel, så der ikke er råd til huslejen og de andre faste
udgifter, som de fleste mennesker har. Med den kortere
dagpengeperiode er det udsigt til, at vejen til varmestuen
som ramme om tilværelsen bliver kortere for mennesker,
der først udstødes fra arbejdsmarkedet og derefter fra
samfundet.
Olafur Eliasen, tegner sig for Alsions kunstneriske udsmykning, men
medaljen har en bagside. Der er også fattigdom i Sønderborg.
stuens åbningstider at bo i herberget. Det er 3.000 om
måneden – stadig mange penge, når man kun har 4.200 at
leve for. Men beboerne har da tag over hovedet, og de får
noget at spise.
18-årige på herberg uden hjælp
Der har været 100 procents belægning, siden herberget
åbnede for et år siden. Der har været 18-20 forskellige beboere i den periode. Kirkens Korshær får ingen offentlig støtte
til herberget. Det har ikke været muligt at forhandle en
aftale igennem med kommunen. Beboerne er udsatte mennesker. Det er folk med misbrug. Eller som Viggo Sørensen
udtrykker det:
– Der er jo ingen, som vælger at bo sådan. Men det er altså
det miljø, vi kan tilbyde 18-årige, der ikke har noget sted at
være. Det er en skam, at kommunen ikke vil støtte projektet,
for tænk, hvad vi socialt set kunne gøre for beboerne. Tænk,
hvis vi kunne hjælpe de mennesker videre i livet i stedet for
bare at huse dem. Men i og med, at kommunen ikke vil lave
en samarbejdsaftale, er det begrænset, hvad vi kan tilbyde
af ressourcer, siger Viggo Sørensen.
Kirkens Korshær i Sønderborg har ikke ressourcer til
pædagogisk arbejde, men beboerne kan selvfølgelig få
hjælp af personalet på lige fod med alle andre, der kommer
i Kirkens Korshær.
Trefjerdedele af beboerne i herberget har været unge
mennesker mellem 18 og 25 år. Den sidste fjerdel har været
enlige mænd mellem 35 og 65.
Flere flytter uden for byen
Det kan også mærkes i Kirkens Korshær i Sønderborg, at
kommunesammenlægningen ikke har været god for yderdistrikterne og de mennesker, der bor dér. Der kommer ingen
bus længere, vejene er hullede, børnehaver og plejehjem
bliver nedlagt ude i de små byer. Der er besparelser hele
vejen rundt og tingene bliver mere og mere centraliserede i
større enheder. Derfor rykker de mennesker, der har råd, til
byen sammen med alle aktiviteterne.
– I og med at tingene rykker mod byen, rykker vores brugere ud, for så opstår der billigere lejemål andre steder, hvor
9
de flytter hen. Der er er tre boligforeninger i Sønderborg,
og hvis kontanthjælpen knapt rækker til huslejen, kan man
hurtigt komme i unåde i alle tre. Så folk flytter til de områder, hvor ingen andre vil bo. De får måske opfyldt drømmen
om et lille hus på landet, fortæller Viggo Sørensen.
Han tilføjer, at man således oplever en anden form for
udflytning, end den, der oftest omtales i medierne, hvor
problemet er, at de unge tager til København eller Århus for
at studere og ikke vender tilbage.
– Blandt vores brugere sker udflytningen ved, at de flytter
15 km udenfor byen. Derfor er vores arbejdsradius blevet
større. Den er udvidet fra nogle få km i hver retning fra varmestuen til omkring 20 km, siger han.
Alting bliver dyrere
Brugerne kan for eksempel flytte til Gråsten, hvor ikke alle
boliger rimer på slot. Derfor har Kirkens Korshær også fejret jubilæet med åbningen af en ny butik i Gråsten.
Der er også en lille cafe, hvor man kan drikke kaffe og få
en småkage. Den er allerede et socialt samlingssted.
– Det er derfor, Kirkens Korshær er så stærk over så lang
tid. Fordi ting spirer nede fra. Nu starter der en forretning i
Gråsten, og så udvikler den sig stille og roligt, mener Viggo
Sørensen.
Butikken er dog først og fremmest åbnet, fordi korshærsarbejdet i Sønderborg, ligesom brugerne, er trængt
økonomisk.
– Alting bliver dyrere. Når en liter mælk bliver 50 øre
dyrere, og du ganger det med 10 liter om dagen i 300 dage,
så bliver det 1.500 kroner, og det er vores ekstra udgift. Det
er ikke kun mælk, også smør, brød, ost og alt muligt andet
bliver dyrere. Men vi kan ikke hente pengene fra brugerne,
for de har haft en faldende realløn i 20 år, siger han.
For dem med mere end to børn bliver det endda meget
værre nu med loftet på børnechecken. Så som Viggo Sørensen siger:
– Når vi ikke kan lade priserne stige i varmestuerne, så er
vi nødt til at hente indtægterne på andre måder.
Samlet set har Kirkens Korshær fire og halv genbrugsbutik, der bidrager til arbejdet i Sønderborg kommune, hvor
også en by som Gråsten altså er kommet inden for korshærens arbejdsradius i de senere år.
Fest på slottet
I jubilæumsåret mærkes det, at fattigdommen breder sig i Sønderjylland
Sønderborg Slot vidner om nogle af de mest dramatiske
begivenheder i Danmarkshistorien. Det var her, Christian II
sad som fange fra 1532 til 1549, og det er her, man kan lære
om det mest dramatiske vendepunkt i Danmarks historie,
nederlaget til tyskerne i 1864.
I 2009 blev slottet også vidne til et stykke socialpolitisk
og kirkelig lokalhistorie, da Kirkens Korshær højtideligholdt
sine 75 år i byen med gudstjeneste i kirken, reception i
varmestuen og fin fest i riddersalen på Sønderborg Slot om
aftenen. En skønsom blanding af brugere, frivillige og venner af huset deltog.
– Festen udsprang af en lyst til at give brugerne en oplevelse ud over det sædvanlige. De oplever sjældent noget,
der er anderledes end dagligdagen. De ser sjældent skiltet
med ”Sønderborg kommune” fra den anden side, fortæller
korshærsleder Viggo Sørensen.
Med mad, musik og dans blev korshærens jubilæum
markeret.
Sønderjyder render ikke af pladsen
Arbejdet blev startet af søster Gerda, som var blevet sendt
til Sønderborg af korshærschefen i i 1934. Søster Alberta
tog over i 1937 efter at have været frivillig siden 1935. Hun
10 KORSHÆRSBLADET 6/2010
var en dygtig forretningskvinde, som der gik mange anekdoter om i byen.
I forbindelse med markeringen af en af Kirkens Korshærs
mange fødselsdage bestilte hun et år lagkager hos en lokal
bager, som ikke kendte søster Alberta. Hun hentede dem
og tog det som en selvfølge, at bageren forærede kagerne
til korshæren. Det gjorde han så, men hun undrede sig i de
kommende år over, at kagerne fra den pågældende bager
blev mindre og mindre.
Søster Alberta var god til at skaffe opbakning til korshærsarbejdet: En af de frivillige, som kom til i 1968, er først lige
holdt op i Kirkens Korshær i Sønderborg efter 42 år – på de
kanter løber man ikke af pladsen. I alt har der kun været fire
korshærsledere i byen i årenes løb.
Karen Kviesgaard, som i dag er korshærsleder i Randers,
tog over i 1987 og moderniserede Kirkens Korshær i Sønderborg. Det var i hendes tid som leder, korshæren købte
det nuværende tilholdssted på Vølundsvej, og mens hun var
leder, voksede Kirkens Korshær fra én til fire lønnede medarbejdere. Mange frivillige er kommet til, ikke mindst i kraft
af, at genbrugssalget i de senere år har spillet en stadig større rolle. Hun blev i 2005 afløst af Viggo Sørensen, som har
startet herberget for hjemløse og udvidet genbrugssalget.
1984 er længe siden
Odense: Samfundet har været trofast leverandør af hjemløse med misbrug,
psykiske sygdomme og andre problemer til Kirkens Korshærs herberg
i Odense i 25 år
For flere generationer europæere var 1984 året, der blev
væk. Heldigvis. Det var året, som lagde navn til den britiske
forfatter George Orwell’s science fiction roman. Handlingen
i ”1984”, som måske kan fås i Kirkens Korshærs genbrugsbutikker, var henlagt til en fremtid, hvor mennesker levede
ufrie i et diktatur, som førte krig i fjerne egne.
Det var der mennesker, som gjorde i 1984 som i dag. Men
heldigvis ikke i Danmark. Alligevel var der dengang som nu
også i Danmark mennesker, der ikke havde noget sted at bo.
Selv på Fyn, som jo ellers er fin. Derfor blev 1984 året, hvor
Kirkens Korshær åbnede sit herberg i Odense.
Det ligger der endnu på den samme adresse i Benediktsgade, og det er den samme forstander, som er leder af herberget. Men alt er nu ikke ved det gamle. I haven ligger for
eksempel de hjemløses svar på Parken.
Her blev banen fra fodbold VM for hjemløse i 2007 flyttet
til, efter at der var fløjtet af på Rådhuspladsen i København,
hvor turneringen fandt sted. I årenes løb har arbejdet med
at hjælpe beboerne på herberget udviklet sig med mange
nye aktiviteter.
Samfund i forandring
Men når forstander John Skovhus Nielsen husker tilbage,
er de største forandringer dem, der er sket i det omkringliggende samfund, som gennem alle årene har været trofast
leverandør af hjemløse plaget af misbrug, psykiske sygdomme, ensomhed og mange andre problemer.
Det er således lidt over 25 år siden, at Folketinget besluttede, at hospitalspsykiatrien skulle ændres til ambulant
psykiatri. Så herberget blev etableret kort tid før, distriktspsykiatrien for alvor blev den udbredte måde at behandle
psykiske sygdomme på.
Mens der var 8.000 psykiatriske sengepladser i 1980, var
der i herbergets jubilæumsår 2009 kun 3.250 tilbage.
Det er en udvikling, der har præget arbejdet på herberget.
John Skovhus Nielsen har oplevet, at mange, som er flyttet i egen bolig uden tilsyn eller med tilsyn i et begrænset
omfang, siden er blevet hjemløse.
– Mellem 1996 og 2002 blev der lavet en psykiatrirapport,
og ifølge den sidste rapport fra 2002 havde 85 ud af 89 brugere en psykiatrisk diagnose, husker han.
Tidligere var det sådan, at når en beboer med en psykiatrisk diagnose havde behov for at blive indlagt, gik vedkommende til den vagthavende ved herbergets indgangsdør,
som straks kunne hjælpe beboeren til at blive indlagt på
den afdeling, hvor han eller hun havde været før.
I dag bliver beboerne sendt til den psykiatriske skadestue, som nogle gange ikke vil tage dem, hvis de samtidig
er skæve eller fulde. De mennesker, der har det dårligt og
har medicineret sig selv mod den psykiske smerte med de
til rådighed stående midler, bliver afvist.
– Når de kommer hos os efter at have selvmedicineret, er
de ofte blevet afvist. Folk, som reelt burde have en hospitalsseng, bor på herberget, siger John Skovhus Nielsen.
Tidligt misbrug
Når han i øvrigt ser tilbage, var det før i tiden typisk alkoholikere, som kom. De havde haft et liv, før de blev alkoholikere.
– De havde lært de elementære omgangsregler mennesker imellem. De havde en respekt for andre. De havde nogle
normer at holde sig til. De havde været på arbejdsmarkedet,
og mange af dem havde haft familie, fortæller han.
John Skovhus Nielsen har selvfølgelig også før i tiden
mødt mange, hvis problemer førte tilbage til et socialt dårligt liv med arbejdsløshed, druk og svigt i barndomshjemmet, og nogle kom fra børnehjem med de forfærdeligheder,
der kunne være med strenge forhold, misbrug og lignende.
Her har institutionsophold præget deres liv.
– Men gennem årene er der kommet flere og flere beboere, som har været fastlåste i deres dårlige situation og deres
misbrug. Der kommer mennesker, som aldrig har været på
arbejdsmarkedet, og som har været misbrugere siden den
tidlige ungdom. Det går ud over deres evne til at klare sig
selv, siger han.
Dygtigere til at hjælpe
I løbet af de 25 år, der er gået, synes John Skovhus Nielsen,
at han og medarbejderne på herberget har fået samlet erfaring og er blevet dygtigere til at hjælpe beboerne med den
faglige indsigt, medarbejderne besidder.
– Vi hjælper folk på en mere rigtig måde med det, der skal
til for at forbedre deres situation. Vi er blevet bedre til at
overbevise beboerne om, at han eller hun har en mulighed
for at komme videre, siger han.
På et hjemløseherberg er målet selvfølgelig at få beboerne videre til egen bolig – og måske endda videre til et
arbejde. Men når beboere er kommet i en lejlighed, kan det
være meget svært at fastholde dem i boligen.
11
– De har måske fået nogle pæne møbler, men de bliver
trætte af at sidde og se på dem og fjernsynet i lejligheden
uden at være sammen med andre mennesker efter en 14
dages tid. Så søger de ud blandt de mennesker, de kender.
Og det er i gademiljøet. Når de først vender tilbage i det, så
vil de ret hurtigt være tilbage i misbrugsmønstret, siger John
Skovhus Nielsen.
FOTO: POUL STRUVE NIELSEN
Menneskelige relationer
Som med socialt arbejde de fleste steder i Kirkens Korshær,
er det vigtigste i arbejdet på herberget de menneskelige
relationer. Her kan John Skovhus Nielsen godt frygte, at
nogle relationer vil gå tabt hvis kommunerne laver for
mange omrokeringer for at være en del af regeringens hjemløsestrategi – og dermed en del af målgruppen for de penge
i form af puljemidler, der følger med strategien.
Strategien bygger på det amerikanske princip ”Housing
First”, som betyder at hjemløse først placeres i en bolig.
Dernæst tager man fat på at løse deres problemer.
– Det er en god løsning for nogle, men det er det ikke for
alle. Vi har erfaring for, at de hjemløse helst vil hjælpes af
mennesker, de kender og har tillid til. Der skal motivation
og støtte til for at holde folk på det spor, de egentlig gerne
vil være på. For de vil gerne have en bolig og være end del af
samfundet. De magter det bare ikke uden støtte, siger John
Skovhus Nielsen.
PSN
Forstander John Skovhus Nielsen lægger blandt andet vægt på, at kunst og kultur også spiller med i arbejdet for de hjemløse på herberget.
12 KORSHÆRSBLADET 6/2010
FOTO: POUL STRUVE NIELSEN
20 år
i natten
Århus: Nattjenesten var den første
natvarmestue, som skabte tryghed
i de mørke timer
Første februar 2010 var de i tvivl, om de skulle ønske hinanden
tillykke med 20 års jubilæet i Kirkens Korshærs nattjeneste i
Århus. Både frivillige og lønnede medarbejdere har gjort en
uvurderlig forskel for rigtig mange mennesker gennem årene.
Men det er ikke nogen lykke, at det skulle være nødvendigt. Nattjenesten opsøges af mennesker, der af den ene
eller anden grund har det svært. De mangler ikke blot et
sted, hvor de kan sove.
De mennesker, der kommer i nattjenesten, har vanskeligheder ved at magte livet, måske fordi de har været udsat
for en social begivenhed, er psykisk syge, hjemløse, har et
alkohol- eller stofmisbrug, er kriminelle, arbejdsløse, flygtninge, indvandrere eller prostituerede.
De fleste trækkes med en giftig blanding af de mange
forskellige problemer.
Nye brugergrupper
Brugergruppen har ændret sig gennem årene. I begyndelsen af 1990’erne var en stor gruppe af brugerne yngre
mennesker med et heroinmisbrug. I de seneste ti år er
aldersgennemsnittet steget, og der er en større gruppe af
midaldrende mænd med psykiske sygdomme. ofte ”selvmedicinerer” de sig imod sygdommene ved hjælp af alkohol
og ”hurtige” stoffer som kokain og amfetamin.
Siden 1995 har de besøgende i Nattjenesten fået tilbudt
et liggeunderlag, og først i de senere år har de kunnet medbringe tæpper, dyner og soveposer.
Fra Nattjenestens side har vi ikke lagt skjul på, at vi prioriterer samtalen og samværet og accepterer, at sove-hviletilbuddet kun er et discounttilbud. Derfor bliver de brugere,
der benytter Nattjensten som sove-hvilested gennem længere tid gang på gang opfordret til at opsøge forsorgshjem
eller herberg, men ofte viser det desværre, at vedkommende har karantæne begge steder, og at Nattjenesten
derfor reelt er sidste og eneste mulighed for at have et sted
at være og hvile om natten, fortæller præst og korshærsassistent Poul B. Fihl.
Morgenmad og bad
Gradvist er nattjenesten også blevet udvidet til at byde på
morgenmad, bad samt vask og udlevering af tøj. Der er kommet et særligt rum til kvinderne. Åbningstiden lå i mange
år fast hver nat fra midnat til klokken seks om morgenen.
En tildeling af midler fra en pulje fra Socialministeriet har
siden 2008 gjort det muligt at have åbent til klokken otte
om morgenen på hverdage og halv otte på lørdage, søn- og
helligdage.
Vi tager imod alle, men vi accepterer ikke alting. Det betyder, at vi respekterer brugeren som det unikke menneske,
han eller hun er, og i kraft af denne respekt accepterer vi
ikke, at negative kræfter som misbrug, trusler og vold er en
del af vores samvær. Derfor kan vi af og til se os nødsagede
til at give vores brugere en tidsbestemt bortvisning, en
karantæne, siger Poul B. Fihl.
Flyttedage i de århusianske genbrugsbutikker
Århus: På plads i nye og bedre omgivelser
2009 blev året, hvor Kirkens Korshær i Århus rystede alle
genbrugsvarerne godt og grundigt, så det hele nu er faldet
på plads i nye og bedre omgivelser.
En ny butik med navnet Jolly KK åbnede den 2. Juni med
pladerne og bøgerne fra KK Møbler og det specielle og specielle 50’er, 60’er og 70’er tøj, ting og møbler, som KK Special
tidligere solgte med succes.
Det gav en ledig butik i Grønnegade, hvor KK Møbler nu
er afløst af KK Tøj, der er indrettet som en moderne tøjbutik.
2. november åbnede Kirkens Korshær et nyt genbrugscenter på Jens Baggesensvej 84, hvor man kan købe elektronik,
møbler, tøj, nips, sko, bøger, børneudstyr – ja alt, hvad
hjertet begærer.
I Kirkens Korshærs hus i Nørre Alle, i det lokale, der tidligere husede Stikkontakten, åbnede den ny butik ”Gaven”
15. Februar i år. Under sloganet ”Gaven, der glæder flere”
kan man købe antikke og sjove gamle ting. Desuden sælges
der gaveartikler fra Nål og Tråd i butikken.
13
Strikkede sokker til
hårdkogte tatoverede
København: Det er vigtigt, at vi bruger tid på hinanden,
siger den ny leder af Mariatjenesten
FOTO: POUL STRUVE NIELSEN
Er hjemmestrikkede strømper det rigtige at komme med,
når man besøger hårdkogte kriminelle bodybuildertyper
med tatoveringer, som sidder i fængsel?
Da Birgitte Jeppesen som teologistuderende i Århus var
frivillig i Kirkens Korshær, ledsagede hun korshærsassistent
og fængselspræst Poul B Fihl på besøg i arresten. Han fortalte hende, at første gang han kom med strømperne, som
frivillige i Kirkens Korshærs kredsarbejde har strikket, var
han også noget i tvivl.
– De blev rigtig glade for at få noget, som andre mennesker havde brugt tid på at lave. Tænk sig, nogle damer havde
siddet og tænkt på dem, mens de strikkede sokkerne, fortæller Birgitte Jeppesen, som nu har afsluttet sine studier
og netop er blevet ansat i sit første embede som sogne-,
diakoni- og korshærspræst i Mariakirken. Og dermed også
som leder af Mariatjenesten.
Her kan hun trække på sin erfaring som frivillig i korshæren i Århus, hvor hun havde vagter i Nattjenesten.
Hun mener, at det betyder meget for brugerne, at de frivilli-
I Kirkens Korshær får du ikke at vide, at dit liv er en fiasko. Vi har alle
sammen brug for at få at vide, at det liv, vi har, det er værdifuldt,
siger Birgitte Jeppesen.
14 KORSHÆRSBLADET 6/2010
ge tager sig tid til dem – hvad enten det er til at strikke sokker
eller til at være tilstede i en samtale, når de har brug for det.
Det hele er på spil
– Som teologistuderende måtte jeg spørge mig selv om
meningen med det, jeg læste. Holder det nu, det kristne
menneskesyn? Kan man møde mennesker der, hvor de er,
uden at ville lave dem om? I Kirkens Korshær kommer det
hele på spil, siger Birgitte Jeppesen.
Hun kan godt ønske sig, at folk vil få et godt og glædeligt
liv, hvor de ikke har behov for at medicinere sig selv og gå
i druk.
- Det er da en fælles opgave for samfundet, at vi skal have
folk ud af fattigdom og ud af den sociale nød, siger hun.
Derefter tilføjer hun et ”men.” For også i nødens stund
skal der være en ”helle”, et fristed, for de udsatte mennesker, som ikke har stor tillid til hverken Jobcentret eller de
andre kommunale instanser, som stiller krav til dem. Krav,
som de har mere end svært ved at leve op til.
– Det er vigtigt, at der er et sted, hvor folk kan mødes som
medmennesker og ikke behøver at komme som nogen, der
skal repareres og laves om på. Det giver mig meget at møde
mennesker, som lever et helt andet liv, end jeg selv lever.
Hold op, hvor er de mennesker dog stærke, tænker jeg, siger
Birgitte Jeppesen.
Et menneske kan ikke være en fiasko
Det er en vigtig del af det kristne menneskesyn, at alle mennesker i sig selv er værdifulde. Uanset om de er lykkedes
med en karriere eller er endt som stofmisbrugere, prostituerede eller kriminelle.
– I Kirkens Korshær får du ikke at vide, at dit liv er en fiasko. Vi har alle sammen brug for at få at vide, at det liv, vi
har, det er værdifuldt. Du kan komme her og puste ud, fordi
der ikke er noget, der skal forbedre dig, og ingen, der skal
fortælle dig, hvad du skal med dit liv, siger Birgitte Jeppesen, som i korshæren har mødt mennesker, der lever på en
måde, så hun må erkende, at hun faktisk er imponeret over,
at de kan overleve det.
Mange af de mennesker, der lever et hårdt liv, og som hun
møder i det daglige arbejde i Kirkens Korshær, har hele tiden
skullet være stærke og tage ansvaret for sig selv.
Husk de vigtige 95 procent
– Når folk fortæller om deres liv, så er det let at mærke,
at der også er positive ting i deres livshistorie, selv om
det har været hårdt. Du ser det glimt i øjet, når der er
noget på spil. Det giver næring og energi til at gå tilbage
i den hårde hverdag, hvis man har fortalt om sit liv og
husket tilbage på nogle positive ting. Derfor er det vigtigt, at vi lytter oprigtigt og er interesserede i hinanden,
siger hun.
Den ny korshærspræst understreger, at det er meget
vigtigt at huske på, at det, at mennesker er stofmisbrugere eller alkoholikere, er en label, der måske kun beskriver
omkring fem procent af det menneske.
Det er vigtigt i mødet med det menneske også at give
plads til de øvrige 95 procent. Også selv om de fem misbrugende, psykisk syge og ensomme procenter ofte syner af
meget mere.
PSN
Tøj og fornøjelser kan vi hjælpe med
København: Men Kirkens Korshær er magtesløs, når folk ikke kan betale mad og husleje
Selv om en analyse viser, at beskæringen i børnechecken
rammer hårdest i yderområderne, så gør det lige så ondt på
de københavnske børnefamilier, der bliver ramt.
Det gælder både de børnefamilier, der kommer i børnecafeen i Kirkens Korshærs Genbrugsen på Christianshavn og
dem, der kommer hos Kirkens Korshærs Sociale Hjælpearbejde på Drejervej i Københavns Nordvestkvarter.
- Jeg kender en enlig mor med fem børn, hun vil ikke kunne
betale regningerne fremover, siger leder af Kirkens Korshærs Sociale Hjælpearbejde, Inger Marie Warncke.
Inger Marie Warncke vurderer, at så længe moren får den
nuværende børnecheck, kan hun lige klare at betale de faste
udgifter. Men med de beskæringer i børnechecken, der er i
vente, vil hun ikke have penge til at betale alle faste udgifter.
Næppe råd til husleje
Kvinderne, som kommer på Drejervej, er enlige mødre, som
har svært ved at klare deres dagligdag. Inger Marie Warncke
er vidende om familier, som næppe vil kunne blive boende i
deres lejligheder på grund af de nye tiltag.
De fleste af familierne, som kommer her, sidder i meget
dyre lejligheder. De kender ikke nogen, som kender nogen,
og det skal man jo for at få en billig lejlighed, siger hun.
Familierne på kontanthjælp har i forvejen meget svært
ved at få økonomien til at hænge sammen. En af mødrene,
som kommer på Drejervej, blev bedt om at indbetale 30 kr.
til et arrangement i daginstitutionen. Reaktionen var: ”Det
kan jeg jo få flere liter mælk for,” sagde den unge moder.
Tandlægebesøg og børnefødselsdage er allerede skrællet væk fra budgettet, så enhver yderligere nedskæring,
der rammer disse familier, vil være ødelæggende for deres
velfærd. Deres månedlige budget vil slet ikke kunne hænge
sammen. Råd og vejledning er jo ikke nok, når økonomien
umuligt kan balancerer.
– Den kost, de har råd til, er dårlig. Nogle af dem har
allergibørn. Det får de ingen økonomisk hjælp til, og de har
slet ikke selv råd til at købe den mad, som lægerne siger,
børnene skal spise, fortæller Inger Marie Warncke.
Kirkens Korshær kan hjælpe de fattige familier med brugt
– men pænt - tøj og lidt fornøjelser i form af udflugter og
ferieture. En gruppe unge, enlige mødre fra Drejervej kommer med på sommerferie i Kirkens Korshærs sommerlejr,
som ligger i Skaverup på Sydsjælland.
På sommerlejr med Kirkens Korshær
På sommerlejren kommer de væk fra en hverdag, som de
har svært ved at få til at fungere. I en uges tid slipper de for
at bekymre sig. De finder støtte hos Kirkens Korshærs medarbejdere til at klare det ofte meget konfliktfyldte samvær
med børnene.
Der bliver tid til lidt wellness for mødrene, som også får
mulighed for at prøve deres kreative sider af ved for eksempel at male. De får mulighed for at være sammen på en
anden måde end i den barske hverdag – og ikke mindst får
mødrene også lidt tid med sig selv og hinanden, mens andre
tager sig af børnene.
Men den barske hverdag med relativt store nedskæringer
i de små budgetter vender tilbage.
Der kommer kvinder på Drejervej med både dansk og
andre etniske baggrunde. Nogle taler ikke særlig godt
dansk, og de vil aldrig få råd til at betale for en tolk. Derfor
ser Inger Marie Warncke det som et voldsomt overgreb og et
stort tilbageskridt, at der ikke længere tilbydes tolkning ved
for eksempel lægebesøg.
– Børn, der skal til at tolke for deres mødre, når de er hos
lægen! Det er skingrende skørt! Nu er vi tilbage i gamle
dage, hvor det var børnene, der skulle tolke. Det bliver de
nødt til, også når der tales om problemer, som børn slet ikke
bør bryde deres små hoveder med, siger hun.
PSN
15
Børnepengene er vigtige
Herning: Når der ydes økonomisk rådgivning til enlige mødre,
spiller børnepengene en stor rolle
Det gør ondt at være enlig mor med små børn, når det kniber med penge til huslejen og når der ikke er råd til nyt tøj.
Regeringens indgreb mod børnechecken vil få det til at gøre
endnu mere ondt.
Både i butikken ”Børnehjørnet” og i værestedet på Fruehøjvej yder Kirkens Korshær i Herning rådgivning til økonomisk trængte enlige forsørgere. Måske kommer de enlige
mødre i kontakt med korshæren, når de køber billigt genbrugstøj, og snakken går i butikken, så de begynder at
fortælle om problemerne. De kan også være henvist af en
veninde, som ved, hvor der er trøst at finde i en håbløs
situation, eller af sundhedsplejersken, som kender til Kirkens Korshær.
Børnehjørnet har i det forløbne år fejret fem års fødselsdag. Det vigtige er det menneskelige møde, at der er tid
til en samtale over en kop kaffe, at kvindernes problemer
bliver taget alvorligt – og ikke mindst trygheden ved at
tale med voksne mennesker, som ikke er fra kommunen og
skal vurdere de unge mødres arbejdsevner eller evner til at
passe deres børn.
deres økonomi et stort problem, og det går ud over børnene, for der er ikke meget næring i det billigste toastbrød
fra discountforretningen.
For de enlige mødre, som i forvejen må vende hver en øre,
er det svært at spare på tøj og mad. Børnene bliver afskåret fra et almindeligt socialt liv, hvis ikke de kan deltage i
de samme fritidsaktiviteter som andre folks børn. For en
dreng på 10 løber kontingentet i fodboldklubben op i 1000
kroner om året. Dertil skal han have fodboldtøj- og støvler,
måske endda to gange på et år. Der vil være stævner med
egenbetaling og andre udgifter. Fodbold er endda en billig
sportsgren.
Efterspurgte udflugter og lejrture
Kirkens Korshær har netop fået bevilget støtte til at ansætte
en ekstra medarbejder, som skal rådgive brugerne om økonomien. Rådgivning om, hvordan økonomien hænger sammen, er noget af det, der kan gøre det lettere at få hverdagen til at hænge sammen. Men til unge enlige forsørgere på
kontanthjælp eller førtidspension er der en meget lille økonomi at rådgive om, og der skal intet til for at vælte læsset.
Ordentlig mad og fritid koster
Hun tilføjer, at ernæringsmæssigt udgør en svækkelse af
16 KORSHÆRSBLADET 6/2010
FOTO: POUL STRUVE NIELSEN
Vinterstøvler i oktober
Noget af det, de får rådgivning om, er hvordan økonomien
bedst kan hænge sammen.
– Vi taler for eksempel om, at det er vigtigt at få købt vinterstøvler til børnene, når børnechecken kommer i oktober
måned, fortæller assistent i Kirkens Korshær i Herning, Lone
Merrild.
– Det begynder først at sne i november, men hvis ikke
støvlerne bliver købt med det samme, vil pengene nok være
brugt. De unge mødre har et meget stort her og nu behov
hele tiden, fordi pengene er så små. Deres økonomi er hårdt
presset, og børnechecken er næsten det eneste råderum,
hvor vi kan justere lidt på forbruget, siger hun.
Der kommer unge forsørgere med både et, to, tre, fire
og fem børn i Børnehjørnet. Og der er ingen tvivl om, at
regeringens såkaldte genopretningspakke vil gøre det helt
umuligt for de unge mødre at genoprette deres i forvejen
hårdt trængte økonomi.
– Nogle af dem går efter tilbudsvarerne og laver så meget
som muligt selv. Men der er også unge enlige forsørgere,
som ikke ved, hvordan man bager et brød. Så er det svært
at få det til at hænge sammen, siger Lone Merrild.
Det begynder først at sne i november, men hvis ikke støvlerne bliver
købt med det samme, vil pengene nok være brugt.
Pengemangel og ny genbrugsbutik
Det kniber også for Kirkens Korshær i Herning at få økonomien til at hænge sammen. Men det har ikke været muligt
at finde besparelser, der ikke vil gå ud over brugerne, og
ansøgninger til kommunen om støtte har ikke givet resultat.
– Derfor har må vi erkende, at mange sociale opgaver i
forhold til Korshærens brugere ikke er blevet udført. Vi har
sendt flere sager og personer til ”Udsatte Teamet” i Herning
Kommune, da vi ikke havde ressourcer til at gå ind i opgaverne, fortæller korshærsleder Verner Madsen.
Kirkens Korshær i Herning forsøger nu at skaffe flere indtægter gennem et øget genbrugssalg.
– Vi fandt velegnede lokaler på Tjelevej og åbnede en
genbrugsbutik første oktober. Det er lykkedes at finde et
passende antal frivillige medarbejdere til at drive butikken.
Nu består opgaven i at få butikken gjort kendt, så den kan
give et betydeligt tilskud til Kirkens Korshærs sociale hjælpearbejde, siger Verner Madsen.
Han understreger, at øgede indtægter fra Herning Kommune og fra Kirkens Korshærs øvrige bagland er nødvendigt,
såfremt Kirkens Korshær skal fastholde det niveau, der er nu.
PSN
Usvækket
opbakning
Holstebro: Gaver på trods af krisen
Kirkens Korshær i Holstebro værdsætter den usvækkede
opbakning fra lokalsamfundet.
Det er glædeligt, at et stort antal frivillige fortsat arbejder
i Kirkens Korshær, og det er glædeligt, at størrelsen af modtagne gaver til støtte for arbejdet er steget i forhold til året
før på trods af finanskrisen.
Sammenholdt med, at der har været et pænt overskud fra
salget i genbrugsbutikkerne, betyder det, at der nu igen bliver råd til at ansætte den medarbejder til varmestuen, som
korshærsarbejdet i Holstebro har manglet hele året.
FOTO: POUL STRUVE NIELSEN
En tur på McDonalds er luksus. Kirkens Korshærs og
andre hjælpeorganisationers tilbud om udflugter og lejrture
er mere efterspurgte end nogensinde.
– En mor havde fortalt børnene, at de skulle på restaurant,
da vi arrangerede en eftermiddagstur til Hvide Sande. Vi
fik også nogle fantastisk gode rødspætter, og alt var godt,
indtil jeg kom til at nævne, at vi var på Sømandshjemmet.
Så sagde pigen: ”Nej mor, du har jo lovet, vi skulle på
restaurant.” Jeg fik forklaret, at vi var på Sømandshjemmets
restaurant, så alt blev godt igen. Men tænk, at det er en
sensation, at de kommer ud at spise, fortæller Lone Merrild.
Det er glædeligt, at mange frivillige finder vej til Kirkens Korshær i Holstebro
Børnefamilier i yderområder rammes hårdt
Professor og velfærdsforsker Jørgen Goul Andersen,
Århus Universitet, har analyseret hvem, der bliver
ramt, når børnechecken reduceres.
”Det er en broget flok, der i det store og hele ligner
befolkningen, måske med lidt større social spredning,
så man ikke kan sætte etikette på. Men det er ret entydigt, hvor indgrebet rammer hårdest. Fertiliteten top-
per i kommuner som Morsø, Ringkøbing og Brønderslev (hvor den er over 2,40) – samt i kommuner som
Thisted, Struer, Skive, Vesthimmerland m.fl. (hvor den
ligger over 2,20),” skriver han i dagbladet Information.
Han betegner det som et tiltag mod yderområderne
i Danmark, eller de områder, man har kaldt ”den rådne
banan”.
17
København: Kirkens Korshær og
Den blå Heks stod for en konference
på Rigshospitalet
Når de familier, der kommer hos Kirkens Korshær på Drejervej i Københavns Nordvestkvarter, tager på sommerlejr
i Skaverup med korshæren, er det et af højdepunkterne for
de små, når Den blå Heks kommer forbi.
Den blå Heks hedder også Janne Kjærsgaard, og hun er en
sød og venlig heks, som passer godt på de små prinser og
prinsesser, som hun møder på sin vej. Hun er vant til at tage
sig af små børn med store problemer.
Børnene på Skaverup får et pusterum fra problemerne
i selskab med Den blå Heks, og det er også tilfældet for
børnene på krisecentre og på Rigshospitalet, hvor Janne
Kjærsgaard også kommer og leger med børnene.
Ny livsglæde og energi
I marts måned 2010 var Janne Kjærsgaard sammen med
Kirkens Korshær og Rigshospitalets BørneUngeProgram
arrangør af en tværfaglig konference om traumatiserede
børn. Konferencen, som fandt sted på Rigshospitalet, var
finansieret af Arnes Børne- og Ungdomsfond og Rigshospitalets BørneUngeProgram.
Repræsentanter fra Rigshospitalet, krisecentre, Dansk
Janne Kjærsgaard og Inger Marie Warncke var initiativtagere
til konferencen.
18 KORSHÆRSBLADET 6/2010
FOTOS: POUL STRUVE NIELSEN
Hjælp
til børn
i krise
Modellervoks er redskab, børn kan fortælle historier med.
Røde Kors og eksperter, som kender til socialt udsatte børns
vilkår, delte erfaringer. Hvordan kan man lindre børnenes
smerte, når de er ramt af krise, sygdom, vold og andre
begivenheder, som kan føre til isolation, ensomhed og
udstødelse?
Der findes ingen nemme svar, men konferencen bød på
en god debat om, hvordan børnene kan komme videre ved
gennem leg at give udtryk for deres problemer og for det, de
har været udsat for.
De kan få fornyet livsglæde og energi ved at få lov til at
være børn igen, selv om de lever i en hverdag med sygdom,
misbrug, forældre i et evigt socialt og menneskeligt underskud.
PSN
Der var hospitalsklovne og andre gøglere med ved konferencen
på Rigshospitalet.
Frivillige
skal headhuntes
Genbrug: Som frivillig i korshæren er man med til at hjælpe mennesker i nød,
og man er del af et fællesskab
Halvdelen af alle frivillige kommer via en direkte opfordring
fra andre. Kun to procent via annoncering. På den baggrund
har Kirkens Korshærs genbrugskonsulenter følgende opfordring til de mange frivillige i butikkerne:
Fortæl, at det er et helt utroligt vigtigt arbejde, de frivillige
yder for Kirkens Korshær, et arbejde man vil kunne se en
mening med. At man bliver værdsat, at ens indsats betyder
noget, og at den bliver påskønnet.
– Vi vil alle gerne headhuntes. Det giver en god fornemmelse, at nogen vil værdsætte vores hjælp, at nogen er interesseret i os, at nogen gider os. Så jeg vil love jer, at alle, der
opfordrer et medmenneske til at tilslutte sig fællesskabet i
Kirkens Korshær, mindst vil få en god samtale om arbejdet i
Kirkens Korshær ud af det. Og måske, nu eller senere, en ny
frivillig medarbejder, siger genbrugskonsulent i Nord, Peter
Høyer Hansen.
Han tilføjer, at det bærende i det frivillige arbejde for Kirkens Korshær er at arbejde sammen med andre om noget,
der giver mening. Som frivillig i korshæren er man med
til at hjælpe mennesker i nød, men også fællesskabet er
afgørende.
– Jeg tror det er den historie vi skal gå ud og fortælle til
potentielle medarbejdere, tilføjer han.
FOTO: POUL STRUVE NIELSEN
Ny genbrugskonsulent
Eller er der sket en markant forandring på genbrugsfonden i
Kirken Korshær i det seneste års tid. En kvindelig konsulent
er kommet til, idet Bodil Bertelsen har afløst Leif Larsen som
genbrugskonsulent i Syd.
Hun får, som de andre genbrugskonsulenter, til opgave
at holde de såkaldte APV-møder. APV er en forkortelse for
ArbejdsPladsVurdering, og indholdet i møderne er at tilse,
at sikkerheden er på plads, og arbejdsmiljøet er i orden i
genbrugsbutikkerne. Møderne skal holdes uanset, om det
er frivillige eller lønmodtagere, der er på en arbejdspladsen
Genbrugskonsulenterne understreger, at møderne ikke
kun holdes for at leve op til lovens bogstav.
– Vi holder også møderne for at vise, at vi tager vore frivillige og deres arbejdsvilkår og arbejdsmiljø alvorligt. Opfølgningen varer en times tid, og lægges i forbindelse med de
regelmæssige butiksmøder, siger genbrugskonsulent i Øst,
Ove Elboth.
En af aflæggerne fra APV-møderne har været kritisk korrespondance med vore udlejere omkring forhold, som Kirkens
Korshær er uden indflydelse på, men gerne så forbedret, og
det har ført til forbedringer i nogle af korshærens lejemål.
Andre steder er huslejeniveauet blevet taget op til forhandling og diskussion i utide og også det har visse steder haft
en positiv effekt. En enkelt butik opnåede en årlig nedsættelse svarende til to måneders omsætning.
Genbrugskonsulent Leif Larsen (billedet) er holdt op i Kirkens Korshær.
Han er afløst af Bodil Bertelsen.
Nye butiksfrivillige kolleger
Kirkens Korshær har efterhånden et omfattende net af
genbrugsbutikker spredt over landet. Men der bliver stadig
19
åbnet nye butikker. I det forløbne år er der således kommet
omkring 75 nye butiksfrivillige kolleger til, som lokalt præsenterer Korshæren på fornem vis i den sjællandske region.
Hærværk, indbrud og forsøg på indbrud er et problem
for genbrugsbutikkerne i almindelighed. I juli og august
har ikke mindst butikkerne i Københavnsområdet været
udsat for indbrud. En af butikkerne har haft ubudne gæster
hele fire gange i løbet af en måned. Det er ubehageligt og
skaber uro og utryghed hos personalet, når der mødes ind
om morgenen.
Der holdes kurser for genbrugsfolkene landet over. Et af
de nye tilbud er undervisning i EDB på nybegynderniveau.
Her kan man få svar på spørgsmål som: Hvor tænder og
slukker man for apparatet? Hvordan sender jeg en mail,
hvad vil det sige at surfe på nettet?
Kirkens Korshærs butikker har generelt en pæn omsætning.
Naturligvis vil der være udsving fra år til år, vi er jo en del
af samfundet og derfor også påvirkelige af de konjunkturer
der aktuelt er. Jeg er imidlertid helt sikker på, at vi er en del
af det blivende marked – her kan jeg bedst bruge et billede
fra landbruget. Vi må være enige om, at der høstes hvert år,
der kommer korn på marken hvert eneste år, nogen gange
mere end andre gange, men aldrig ingenting, sige Peter
Høyer Hansen.
Endelig minder Kirkens Korshærs genbrugskonsulenter
om, at genbrug også er et miljøgode, så når vi arbejder med
genbrug, er vi også med til at gøre en indsats for et bedre
og mere bæredygtigt miljø – og det ved vore kunder godt.
PSN
Et fællesskab, hvor
mange hænder er i gang
Kredsarbejdet: Aktiviteterne i Kirkens Korshærs kredse er mangfoldige
Af Vibeke Lind, informationssekretær
På mine rejser rundt omkring i landet, har jeg besøgt flere
af korshærens mange aktive kredsfolk, både i sognekredse
og storkredse. Der er kredse, som har travlt med at afholde
kirkefrokost, julebazar, foredrag og et forårsmarked m.v.
Det er ikke, fordi jeg skal til at fremhæve nogle forskellige
kredse, men der er nu alligevel en storkreds, som jeg gerne
vil fremhæve, og det er storkredsen på Bornholm. Storkredsen holder fast i en rigtig gammel tradition, og det er, at der
hvert år i det tidlige forår arrangeres en lille foredragsturné
på øen, en turne på fem dage, med foredrag i samarbejde
med KFUM/K i Rønne, undervisning af konfirmander i forskellige sogne, besøg på skoler samt gymnasiet, og selvfølgelig et besøg eller to i genbrugsbutikken i Nexø, samt
deltagelse i et par gudstjenester.
Livets mange nuancer
Det er spændende at komme rundt og fortælle om korshærens arbejde, samt komme i diskussion med de unge mennesker i skoler og på gymnasiet om livets mange nuancer.
Hvor er det godt, at der bliver holdt fast i denne tradition,
for det betyder, at mange efterhånden har hørt om korshæren, og måske herigennem har fået en større forståelse for
korshærens arbejde.
20 KORSHÆRSBLADET 6/2010
Det er også godt at komme rundt og besøge dem, som
har været aktive en gang, og som stadigvæk følger med i
hvad der sker i korshæren og hvor fællesskabet stadigvæk
er bæredygtigt. Nemlig når man er kommet på plejehjem
eller har svært ved at komme af sted til møder, her oplever
vi, at flere fra kredsen kommer jævnligt på besøg eller ringer
på telefonen.
Kæmpe produktion af tæpper
I mange kredse strikkes der lapper, som igen sys sammen
til tæpper, det er en kæmpe produktion af tæpper vi har
gang i, i korshæren. For et stykke tid siden var jeg henne
og hente seks tæpper hos en af damerne i kredsen, og fra
samme kreds havde jeg en måned før modtaget fem tæpper. En aktivitet som gør at man besøger hinanden, hjælper
med at sortere lapperne, sætter farver sammen, syr, hækler
kant – og mon ikke også der bliver drukket lidt kaffe og
snakket lidt.
Kredsenes arbejde og aktivitet er mangfoldig, mange
mennesker er i gang, og der bliver gjort meget for at brede
kendskabet til Kirkens Korshær – og så har jeg ikke nævnt
alle dem der sælger kort – samler lysestumper - støber lys
– klipper frimærker – gør frimærker klar til salg i butikkerne
…… Kirkens Korshær er et fællesskab hvor mange hænder
er i gang.
FOTO: POUL STRUVE NIELSEN
Medarbejderne på Kvisten, Bettina Skjølstrup og Merete Nielsen, modtog årets hjemløsepris.
Et godt år for
Kirkens Korshær i Vejle
Vejle: Hjemløseprisen, stigende omsætning på genbrug og konsolidering
er nøgleordene for det sidste års tid
Et af året højdepunkter i det forgangne år for Kirkens
Korshær i Vejle var da medarbejderne på Kvisten, Bettina
Skjølstrup og Merete Nielsen, modtog årets hjemløsepris
på Hjemløsedagen, som blev markeret på Rådhuspladsen i
København den 17. oktober.
Prisen gives til personer eller organisationer, der på særlig vis har gjort en indsats i hjælpen til hjemløse.
Bettina og Merete har gennem de ni år, de har været
ansat på Kvisten, udvist tålmodighed, opfindsomhed og
menneskelig varme i deres opsøgende arbejde med at finde
boliger og støtte mennesker i at beholde en bolig.
Ny afdelingsleder i Grønnedalen
Merete Nielsen overtog første januar posten som afdelingsleder af Værestedet, Grønnedalen efter Jørgen Hestbech,
som har været korshærsleder i Vejle siden 1992. Dermed var
det noget af en epoke, der blev afsluttet. I 2007 overlod han
posten som leder af Kirkens Korshær i Vejle til Jens Lundsgaard, da stillingen i Grønnedalen blev ledig.
Ellers har både lønnede, frivillige og brugere i Kirkens
Korshær i Vejle i 2009 mærket til, at Vejle kommune er
blevet større. Det har været et år, hvor arbejdet har konsoli-
deret sig i faste rammer omkring huset i Flegmade, hvor der
fortsat har været anlægsarbejder i gang efter indflytningen
året forinden.
Fantastisk miljø i Flegmade
Flytningen til Flegmade har i øvrigt været en stor succes.
Det har givet en øget omsætning i genbrugssalget, som har
betydet, at nedskæringer i arbejdet i Værestedet, Grønnedalen, er undgået. Samtidig er der i huset et fantastisk miljø,
hvor både brugere, den store gruppe på ca. 155 frivillige
medarbejdere og de lønnede medarbejdere er sammen på
en centralt beliggende parcel.
De svage brugere har brug for nogen til at tale deres
sag, og det har de fået, idet Tove Hertz Mikkelsen, afdelingsleder af varmestuen ”KK” i Flegmade, og Merete
Nielsen er blevet medlemmer af Vejle Kommunes Udsatteråd.
Kirkens Korshær ser oprettelsen af Udsatterådet som et
positivt skridt i retning af at styrke det fælles ansvar for
de svageste i Vejle kommune, det vil sige for de hjemløse,
stofmisbrugerne, prostituerede, sindslidende og alkoholmisbrugere, som ikke har deres eget talerør.
21
Pengene rækker ikke
Silkeborg: Fattigdommen trives også i det smukke søhøjlands hovedby, Silkeborg
Af korshærsleder Jens Anders Brogaard, Silkeborg
Kirkens Korshær i Silkeborg er et værdibåret stykke frivilligt
og lønnet arbejde, som indeholder en vifte af tilbud til de
borgere i Silkeborg Kommune som er udstødte, ensomme,
fattige, psykisk syge, misbrugende af alkohol eller stoffer,
ofte mennesker med dobbeltdiagnose.
Kirkens Korshær arbejder ud fra et kristent menneskesyn,
hvilket betyder, at vi tror på, at ethvert menneske er unikt
og uendeligt værdifuld. Alle mennesker har krav på absolut
respekt, uanset social status. Korshærschef Bjarne Lenau
Henriksen har sagt, at vi møder vores medmennesker i
øjenhøjde, også selv om de ligger ned. I kraft af, at vi tilpasser vort tilbud til de dårligst stillede og de socialt udstødte,
møder vi fattigdom på forskellig måde dagligt i vore tilbud
forskellige projekter og i Varmestuen.
Det typiske billede er, at en stor del af vore brugere går
ud og ind af psykiatriske afdelinger, misbrugsbehandlingstilbud, fængselsophold, forsorgstilbud, aktiveringsjobs og
lignende.
Vores primære tilbud er en Varmestue, hvor der dagligt
er ca. 60 besøgende gæster. Desuden har vi to aktivitets
og beskæftigelsesrettede projekter støttet af Socialministeriets Fælles Ansvar II puljer. Vi har også en ansat Støtte
Kontaktperson (SKP), som arbejder på gadeplan og besøger
brugere i deres hjem eller når de sidder i arresten eller er
indlagt på sygehus. Vi har 4 genbrugsbutikker og skaffer
selv ca. halvdelen af det årlige budget. Der er tilknyttet ca.
160 frivillige og 11 lønnede medarbejdere. Vi samarbejder
med Silkeborg Kommune og dennes aktører inden for
udsatteområdet. Som sådan møder vi dagligt mennesker
med mange forskellige alvorlige problemer. Et af de daglige
problemer vi konfronteres med er fattigdommen.
Fattigdom og grådidhed kennder ikke grænser
Fattigdommen i Danmark synes ikke at kende nogen grænser lige så lidt som rigdom gør det. Måske disse to følges
meget mere ad, end vi umiddelbart skulle tro det i vores del
af verden. En socialminister sagde engang, at det var sundt
for et samfund med ulighed. Det kunne man jo i så fald
måske ønske sig forstået på den måde, at jo bedre det går
de mange desto mere falder der af til de få, men sådan har
vi ikke oplevet det. Grådigheden synes ikke at have kendt
nogen grænser i de gode år og så kom finanskrisen.
Brugerne i Varmestuen har svært ved at identificere sig
med den nuværende finanskrise. De har haft finanskrise
igennem hele deres liv. For dem er det et grundlæggende
faktum, nemlig at de næsten aldrig har nogen penge og hvis
22 KORSHÆRSBLADET 6/2010
de har, er det nogen de burde betale gammel gæld med,
hvad enten der er tale om officiel gæld eller uofficiel gæld.
Vi oplever, at den 3. i måneden allerede er som sidst på
måneden for dem. Pengene rækker ikke.
Fattigdom har stadig et meget grimt ansigt og det er
skamfuldt at være fattig. Fattigdom gør ondt og det tapper
på kræfterne at være fattig. På mange måder er det dyrt at
være fattig.
Når vi taler fattigdom gælder det vel ikke kun på penge,
men også fattig på uddannelse og fattig på sundhedstilbud,
fattig på forsikring, fattig på social omgang, fattig på deltagelse i det almindelige forenings og fritidsliv. Sådan forholder det sig for rigtig mange af de som kommer hos os. De
fleste danskere har et samarbejde med en bank, men ingen
banker ønsker at have vore brugere som kunder.
Rigdommen i fattigdommen
Når vi hver dag overlever i vores virke blandt fattige, skyldes
det udelukkende, at vi også dagligt møder rigdommen i fattigdommen. Den rigdom, som vore brugere indeholder som
de mennesker de er. Rigdommen består i den menneskelige
ægthed, som kommer af, at man ikke er noget i kraft af sine
besiddelser, men i kraft af det stykke liv man har levet på
godt og ondt og den man er. Brugerne er meget direkte og
ærlige om dem selv og deres situation. Det ser vi ikke i det
såkaldte ”normalsamfund”. Brugernes taknemeligheden
for meget lidt og deres store generøsitet over for andre er et
gennemgående træk i langt de fleste tilfælde.
Engang spurgte et økonomisk velfunderet menneske en
af vore brugere: Du har vel ikke en smøg? Brugeren tog sin
pakke smøger frem fra brystlommen og bød. Da modtageren så, at der kun var én tilbage sagde han til brugeren: Jeg
vil da ikke tage din sidste smøg, hvortil brugeren svarede:
Gør det nu bare, det rækker jo ikke alligevel.
Værdiskred
Der er sket et værdiskred, som har ændret manges menneskesyn. Den nye religion er materiel velfærd og anerkendt
grådighed. Dette menneskesyn understøttes af konkurrencesamfundets ideologi, hvor alt næsten er muligt, når bare
du tager dig sammen. Synet på de svage og de fattige bliver
let ændret til at det er deres eget valg. De valgte forkert og
pludselig synes man at det er legalt at straffe fattige yderligere på pengepungen i den tro at det får dem til at vælge
om og giver dem et incitament til at skaffe sig arbejde. Fattigdom opfattes hos flere og flere danskere som næsten
selvforskyldt i disse år.
Den religion, vi ellers har båret vore værdier ud fra i Dan-
mark i generationer, byggede på at værne om den svage og
at leve et jævnt og muntert liv.
Kirkens Korshær forsøger midt i det alt sammen at fastholde et næstekærligt menneskesyn midt i kontrol, doku-
mentation, mistænkeliggørelse, grådighed og hvad der
følger med. Vi forsøger at skabe et rum, et frirum til disse
jagtede mennesker, hvor mødet med dem bliver anerkendelse, støtte og opmuntring.
Fælles gravsted
til Skurbyens beboere
Aalborg: De sidste penge til udsmykningen kom i hus i begyndelsen af EU’s fattogdomsår
En værdig afslutning
– Kan vi ikke give beboerne et ordentligt liv på jorden, så
kan vi nu give dem en ordentlig begravelse. Vi er en kirkelig
organisation med en præst tilknyttet, og vi vil gerne kunne
byde ind med en værdig afslutning på livet, siger Finn Christiansen, som er leder af Skurbyen.
De sidste penge kom i hus ved at sende ansøgninger ud
til kirker i et provsti, hvor Skurbyen geografisk er placeret.
Kunstner Bjarne Uhrenholdt har udarbejdet skitse tegning
og er påbegyndt arbejdet med mindestenen. Den er udformet som et træ med 10 tilhørende små gravsten udformet
som blade. Det kommer til at se ud, som om bladene er
faldet ned fra træet.
Arbejdet med at udforme selve kunstværket er nu i gang.
Den første tidligere beboer fra Skurbyen er stedt til hvile på
gravpladsen. Når en beboer dør, sørger Skurbyen for, at der
bliver skrevet mindeord, så venner og familie får nogle ord,
som kan hjælpe med at huske deres efterladte.
Varmt og omsorgsfuldt menneske
Ole Eger døde i december 2009. ”Ole havde oplevet mere
end de fleste, bl.a. har han fortalt, at han har været maskin-
chef på containerskibe, arbejdet på boreplatforme, været
chauffør, har været medejer af et autoværksted, været
lokalpolitiker mm. En tid som Ole ikke har fortalt så meget
om, var da han var soldat i Vietnam krigen. Måske var det
for at glemme hvad der skete i Vietnam at Ole blev øldrikker. Han har fortalt at efter krigen blev han udstationeret på
Thulebasen for at blive afruset,” skiver Skurbyens Carsten
Risborg i mindeordet.
Han tilføjer, at Ole har boet i Kirkens Korshær Skurby
siden 2007. I lange perioder var han hjemløs og boede på
gaden i Aalborg. I perioder boede han på Kirkens Korshærs
herberg eller natvarmestue. I Skurbyen var han kendt som
et omsorgsfuldt og varmt menneske med nogle dejlige
varme øjne, ”der kun forsvandt når nogen af os overtrådte
hans grænser.”
Ole Eger blev 64. De fleste af Skurbyens beboere har
taget stilling til deres egen begravelse og udfyldt en skriftlig
sidste vilje. De vil gerne begraves på den nye gravplads på
Almen Kirkegård tæt på Ansgar Kirke. Der er plads til seks
kister og 18 urner.
PSN
FOTO: POUL STRUVE NIELSEN
Som kirkelig organisation arbejder Kirkens Korshær aktivt for
at bekæmpe og begrænse fattigdom. Når fattigdommen alligevel er udbredt og griber ind i mange menneskers liv, stiller
korshæren sig til rådighed med de mest basale fornødenheder og tilbuddet om et netværk, der virker mod ensomheden.
Også i forbindelse med dødsfald afspejler det sig, at korshæren er en kirkelig organisation. Det er ofte korshærspræster, der står for begravelsen, når mennesker, der kommer i
Kirkens Korshær, dør.
I Kirkens Korshærs Skurbyen i Aalborg bor seks tidligere
hjemløse, som ikke længere kan klare livet på gaden. Og
her i EU’s fattigdomsår 2010 er det endelig lykkedes for
Skurbyen at finansiere en fælles gravplads, som man i flere
år har samlet ind til.
Solveig og Finn fra Skurbyen har arbejdet for at få etableret et fælles
gravsted for beboerne.
23
Aalborg: Kirkens Korshær i Aalborg har
tilbud til brugerne i land og by
– Hvis deltagerne skal have et ordentligt udbytte både
fagligt og socialt af aktiviteterne, så skal det arbejde, der
udføres, give mening, siger Jonas Jakobsen.
Den 1. august 2009 tiltrådte han som leder af den arbejdsgren i Kirkens Korshær i Ålborg, der hedder Frivillig Social
Aktivering. Under det hører Gårdprojektet i Klarup og Byprojektet i Aalborg midtby, samt et sundhedsprojekt, der er
tilknyttet Gårdprojektet.
Kirkens Korshærs anden arbejdsgren i Aalborg er Varmestuerne, som består af Varmestuen på Østerbro, Varmestuen i Nørresundby og Natvarmestuen i Korsgade.
Desuden driver Kirkens Korshær i Aalborg Herberget på
Gederne er blandt de andre klappedyr.
24 KORSHÆRSBLADET 6/2010
FOTOS: POUL STRUVE NIELSEN
Arbejde
der giver
mening
En af arbejdsopgaverne er at producere lys, som sælges fra Kirkens
Korshærens butikker.
Forchhammersvej, Skurbyen samt Byarbejdet med tilknyttet familiearbejde og Korshærspræst.
Frivillige og brugere arbejder sammen
Byprojektet er et af de nye projekter i Kirkens Korshær i
Aalborg, som er støttet af socialministeriets pulje, Fælles
Ansvar II. Byprojektet har til huse i tre etager i en baggård i
Aalborg midtby og deler gårdmiljø samt et par lokaler med
Korshærens genbrugsbutik.
Det betyder, at de frivillige i genbrugsbutikken og de
socialt udsatte brugere skal finde ud af det sammen i hverdagen. Og det er lykkedes.
– Vi har i det forløbne år haft et par deltagere, som har
haft stor glæde af at sætte gamle møbler i stand, som
ellers ikke var til at sælge i genbrugsbutikken. Men efter et
par dages hårdt arbejde i vores værksted med hammer og
maling, kan et møbel pludselig komme tilbage i butikken og
blive solgt på få dage. Det giver stolthed og følelsen af at
kunne lave noget værdifuld. Det giver mening, siger Jonas
Jacobsen.
Aktiviteter på frivillig basis har været medvirkende til, at
øge vores brugeres selvværd og livskvalitet på en måde,
ingen anden metode ville kunne gøre.
– At være vidne til at et menneske med et langvarigt
misbrug og hjemløshed opdager, at han kan medvirke til at
fremstille et brugbart produkt, og at netop hans deltagelse
og mening gør en forskel for det færdige resultat, er simpelthen fantastisk, siger Jonas Jacobsen.
I landlige omgivelser
Nogle af brugerne kommer væk fra byen i dagtimerne og ud
på Gårdprojektet i Klarup, som ligger i landlige omgivelser
med katte, geder, høns ænder og masser af grøntsager.
Fra gårdprojektet fortæller afdelingsleder Annemette
Andersen, at i 2009 blev traktorparken udvidet. Traktorens
opgaver var blevet mange flere end hvad en enkelt traktor
kan klare.
– Der er fundet nye måder at vedligeholde vores grusvej,
så den har været holdt godt hele sommeren. Vi bruger riven
til traktoren til det. Og når der både skulle ordnes veje og
køres med sand, foder og alt mulig andet - samtidig med at
græsset omkring Gården og hundeklubbens arealer skulle
klippes, så der var ingen vej udenom: vi måtte udvide vores
vognpark, fortæller hun.
– I værkstederne har vi produceret lys og efter et godt
forslag om at lave limegrønne lys, har vi nu udvidet vores
normale udvalg. Vi har også lavet en nicheproduktion med
lange, helt tynde lys – så må vi se om der kun er én, der vil
købe dem: altså ham, der spurgte. Vi får stadig stor ros for
den flotte kvalitet, og flere og flere ønsker at sælge vores
lys i kirker og andre steder – og vi prøver at følge med, siger
Annemette Andersen.
I årets løb møbler og cykler blevet repareret i værkstederne. I smedien er det produceret lysestager og repareret de
ting, som går fra hinanden og ind imellem og trænger til en
svejseklat. Trædrejning har der også været gang i, selvom
træværkstedet også er blevet brugt til fedtstensarbejde.
Der er skønt på gården om sommeren, når valmuerne står i flor.
25
Psykisk syge og demente
søger til varmestuen
Aalborg: Gruppen af de psykisk syge brugere fylder meget på Varmestuen
på Østerbro i Aalborg
Omfattende rokade
Den 1. august 2009 skete der en omfattende rokade i
Korshæren i Aalborg. Poul-Martin Michno tiltrådte som ny
afdelingsleder på Varmestuen i Nørresundby efter den tidl.
afdelingsleder Jonas Jakobsen var blevet korshærsleder af
Frivillig Social Aktivering. Ligeledes den 1. august skiftede
Ida Morell jobbet som korshærsleder i Brønderslev ud med
en ny stilling som afdelingsleder på Natvarmestuen i Korsgade, og samme dag blev Eva Lillelund korshærsleder for
både dagvarmestuen på Østerbro og Natvarmestuen.
I Nørresundby er der et stigende antal brugere i varmestuen, som er en underafdeling af varmestuen på Østerbro.
Men der er stor forskel på, hvordan de to varmestuer finansieres.
Østerbro modtager støtte til en del af driften fra Aalborg
Kommune med et beløb der svarer til lønningerne. Den øvri-
26 KORSHÆRSBLADET 6/2010
ge drift – husleje, forsikringer rengøring, kurser mv. dækker
Varmestuen selv dels ved indtægter fra Varmestuens egen
genbrugsbutik, der betjenes af frivillige og ligger i umiddelbar tilknytning til Varmestuen. Og dels gennem gaver, Tips
& Lotto midler, donationer fra fonde, loger, kirker osv.
Finansiering på plads til 2011
Varmestuen i Nørresundby er finansieret af Fælles Ansvar II
midler fra Socialministeriet. Denne finansiering ophører pr.
31. oktober 2011. Der er således allerede nu fokus på muligheden for varmestuens fortsatte drift efter denne dato.
Med den beskrevne stigning i brugerantallet set i sammenhæng med at varmestuen er det eneste værested i
Nørresundby, burde der være velvilje fra kommunal side
til at overtage finansieringen. Men i lyset af kommunernes
klemte økonomi føler Kirkens Korshær i Aalborg sig dog på
ingen måde sikret.
FOTO: POUL STRUVE NIELSEN
Der er talte om psykisk syge, som hverken har kontakt til
behandlingssystemet eller de sociale myndigheder, og som
heller ikke har et netværk af familie og venner. Disse brugere har det enormt svært og lever et på alle måder slidsomt
liv, de flest døre er lukkede for dem, og derfor søger de til
Kirkens Korshærs væresteder.
– Her kan vi tilbyde dem at blive set og blive modtaget
med værdighed og respekt, og give dem den helt basale omsorg, siger Eva Lillelund, som er korshærsleder og
ansvarlig for Kirkens Korshærs varmestuer i Aalborg.
– Det kan lindre deres smerte ganske lidt, men udover
denne omsorg, kan vi kun hjælpe dem ved at prøve at banke
myndighederne op bag de lukkede døre – og det er ikke let!!
Disse mennesker, hvoraf flere også er blevet sat på gaden
eller på anden måde er blevet hjemløse, er enormt pressede og kan som følge heraf i afmagt blive aggressive. Det
kan være meget svært at tackle på en varmestue fyldt med
mennesker, som hver især ofte har et meget lille overskud,
fortæller hun.
Også demente mennesker har deres gang på Varmestuen
på Østerbro – demente som lever på gaden. Det er utroligt hårdt og uværdigt at leve på gaden og samtidig være
dement. Vi oplever at Varmestuens øvrige brugere har svært
ved at forstå og tolerere et dement menneskes adfærd, hvilket gør hverdagen ekstra slidsom for den demente.
Eva Lillelund, som er korshærsleder og ansvarlig for Kirkens Korshærs
varmestuer i Ålborg. Her er det dog hendes chef, korshærschef i Ålborg
Per Hjelm, i natvarmestuen.
Rekordoverskud
på genbrug i Esbjerg
Esbjerg: De frivillige skaber gode økonomiske
rammer for det sociale arbejde
Nettooverskuddet fra Kirkens Korshærs to genbrugsbutikker i Esbjerg øgedes igen i år. Omsætningen i 2009 oversteg
en million kroner. Ny rekord!
Resultatet er skabt af en gruppe meget engagerede frivillige medarbejdere, som er gode til at arbejde sammen som et
team. Umiddelbart opleves det at salget ikke kan stige yderligere – medmindre antallet af butikker udvides, med deraf følgende behov for udvidelse af den frivillige medarbejderstab.
Butikken i Danmarksgade blev lukket i december 2008.
I stedet genåbnede den ultimo januar 2009 på Amagervej
i større og mere velegnede lokaler. Flytningen har betydet
næsten en fordobling af omsætningen. Det mærkes tydeligt
at kundekredsen er blevet bredere. Det er i dag ikke kun
mindrebemidlede som handler i genbrugsbutikker. I den
brede befolkning er det blevet legitimt og in at foretage
genbrugs-indkøb.
I alt arbejder 45 frivillige i de to butikker i Esbjerg. Alligevel svømmer Kirkens Korshær ikke i penge – heller ikke
i Esbjerg. Det hele løber lige rundt. Udover lederen og fire
assistenter støtter frivillige medarbejdere op omkring både
dag- og aftenvagten, og der er kommunalt henviste personer i praktik, arbejdsprøvning, job med løntilskud og samfundstjeneste. Uden disse medarbejdere vil organisationen
ikke kunne fungere.
Millionarv til Horsens
Kirkens Korshær i Horsens har i det forløbne år arvet en
million kroner. Det er et beløb, som betyder, at køkkenet i
varmestuen i Fugholm nu kan sættes i stand.
– Et nyt køkken er måske ikke det vigtigste for vores
gæster lige, men det bliver det på sigt, for det kommer til at
betyde, at vi kan lave mad til dem alle sammen, siger korshærsleder Pia Bjørnhjart.
Hun melder eller om et roligt år. Der har dog været en
butiksflytning. Genbrugsbutikken i Graven er første oktober
genåbnet på en ny adresse i Kippervig 8. Sortimentet er fortsat mest dametøj, det er der ikke ændret på, men der ligger
en pæn huslejebesparelse for Kirkens Korshær i flytningen.
Endelig har korshærssmykkerne, som de andre år, fyldt
mere i Horsens end de fleste andre steder. Det er Kirkens
Korshær i Horsens, som koordinerer både produktion, markedsføring og distribution af smykkerne.
Korshærssmykket 2009 blev lanceret ved en matine koncert med sangerinden Søs Fenger i Vor Frelser Kirke.
Nye aktiviteter
hos Rytterknægten
i Randers
Målsætningen for værestedet Rytterknægten i Randers er
til stadighed at gøre ”huset” til et godt sted at være, hvor
fællesskab og ansvarlighed for arbejdet må gå hånd i hånd,
både for frivillige, praktikanter, gæster, kunder og ansatte.
Den målsætning forfølges blandt andet med nye aktiviteter. Således startede i efteråret 2009 et malerkursus.
Underviseren, Inger Marie Christoffersen, stillede sig gratis
til rådighed. Derfor var kurset muligt. Og det blev straks
populært. Der er plads til 14 deltagere og alle pladser er
besat – flere er på venteliste. Det er en aktivitet der udfordrer den kreative side hos den enkelte deltager.
Ønske om at
holde natåbent
Fredericia: Hjemløse sover ude om natten
Lederen af Kirkens Korshær i Fredericia, korshærspræst
Inger Pilegaard, rejste i efteråret en debat i medierne med en
anmodning til kommunen om natåbnet i varmestuen. En lille
håndfuld hjemløse i Fredericia passer ikke ind i de forskellige
tilbud om lejligheder eller fælleshjem, kommunen har.
– Lige nu er der i hvert fald mennesker, der sover på Øster
Strand hver eneste nat eller her på banegården, sagde Inger
Pilegaard til Danmarks Radios regionale program.
Hendes bøn til politikerne i byrådet var, at kirkens korshærs varmestue kunne holde døgnåbent, så de hjemløse,
der havde et sted at være om natten. Det førte til en debat
om hjemløse i Fredericia op til kommunalvalget.
To jubilæer i Randers
I september 2009 markeredes det, at Kirkens Korshærs
Bogbutik, som har til huse hos byarbejdet på Vestertorv
i Randers kunne fejre sin 20 års fødselsdag med kaffe og
lagkage samt ekstra gode tilbud.
I november fejredes så Kirkegadebutikkens 25 års fødselsdag med morgensang, kaffe og kage samt 25 % rabat.
Begge dage var rigtig festlige. Også en flytning har det forløbne år budt på. I december flyttede butikken i Langå over
gaden til bedre og lysere lokaler, og medarbejderne trives i
de nye udfordringer.
27
Bedre erfaringer
med sundhedsvæsenet
Odense: Socialt udsatte, som nærer mistillid til det etablerede sundhedsvæsen, kommer i Kirkens Korshærs klinik i Nørregade i Odense
Af Kaj Skjølstrup, leder af Kirkens Korshær
i Nørregade, Odense
Først på året offentliggjorde Statens Institut for Folkesundhed en undersøgelse, hvor man har talt med en lang række
udstødte, som er hjemløse, psykisk syge, misbrugere eller
flere af tingene på en gang.
Man har bl.a. spurgt til de udstødtes helbred.
Det viser sig, at mange tænker over deres helbred og er
opmærksomme på at passe på helbredet. Flere af interviewpersonerne fremhæver helbredsproblemer som hjertekramper, hjertebanken, vejrtrækningsproblemer og smitsom leverbetændelse. Mange har også problemer med sår
og vabler på fødder og ben, dårligt blodomløb og smerter.
De fleste af de adspurgte hjemløse fortæller om psykiske
problemer, som det hårdeste ved livet. Også ensomhed,
angst og lavt selvværd, føler de, dominerer deres hverdag.
Undersøgelsen fortæller også, at mange udsatte nærer
en grundlæggende mistillid til sundhedsvæsnet på grund af
tidligere dårlige erfaringer, hvilket betyder, at de slet ikke,
eller kun meget sjældent tager kontakt til systemet.
Denne undersøgelse ligger helt i tråd med det vi oplever i
vores dagligdag i Kirkens Korshær.
Det var denne erfaring, som var baggrunden for, at vi
søgte Sundhedsstyrelsen om penge til et sundhedsprojekt i
tilknytning til varmestuen i Nørregade.
Pengene blev bevilget og vi kunne åbne sundhedsklinikken i juni 2008. Klinikken ledes af en socialsygeplejerske,
og herudover er der tilknyttet en læge tre timer om ugen,
en massør og fodplejer, som begge er her to timer om
ugen. Siden sundhedsklinikken åbnede har over 100 forskellige brugere gjort brug af tilbuddet. Sygeplejersken
hjælper brugerne med akutopgaver som sårpleje, forbindinger, medicindosering, råd og vejledning mv. Samtidig
tilbydes alle at få målt blodtryk og blodsukker for at opspore
eventuelle sygdomme, inden de udvikler sig.
Sygeplejersken er også i høj grad brobygger i forhold
til det etablerede sundhedsvæsen. Hun hjælper med kontakter til læger, sygehus, hjemmepleje mv. og hvis det er
nødvendigt, tager hun med brugerne, så de kommer af sted
og får den hjælp de har brug for.
Klinikkens egen læge kan hjælpe de brugere, der er kommet i klemme i systemerne og ikke ved, hvilken læge de har.
28 KORSHÆRSBLADET 6/2010
Tidligere oplevede vi, at nogle gik rundt med f.eks. lungebetændelse i flere dage, inden det lykkedes os at finde en
læge, der kunne/ville hjælpe.
Lægen er sammen med sygeplejersken i gang med at lave
helbredsundersøgelse af de brugere, som ønsker det.
Fysioterapeuten tilbyder massage, da mange går rundt
med ømme skuldre, nakke, rygge osv. Og samtidig undersøger hun for ryg- og gangproblemer. Så ud over, at det er
dejligt at blive rørt ved, er det godt at få de ømme muskler
blødt op.
Fodplejeren ordner selvsagt fødder. Det har rigtig mange
haft glæde af. Mange har været inde og fået ordnet nedgroede negle, ligtorne, fjernet hård hud, hjælp til fodsvamp og
revner i fødderne.
Det er en fornøjelse at se, når nogle som en time tidligere
humpede rundt, kommer ud fra fodplejeren og nærmest
svæver gennem lokalerne.
Sundhedsprojektet har været til glæde for mange mennesker. Mange har fået lettet deres lidelse, og mange har
fået hjælp til kontakt til det almindelige sundhedssystem.
En god håndfuld har fået afdækket meget behandlingskrævende sygdomme, som de ikke kendte til, men som de nu får
korrekt medicinsk eller anden behandling til.
Vi har endvidere taget initiativ til et netværksarbejde med
øvrige steder i kommunen, som har med vores målgruppe
at gøre, f.eks. væresteder, varmestuer, bo-tilbud, behandlingstilbud, støttepersoner.
Formålet er at sætte fokus på sundhed i forhold til brugerne. Nogle steder har man gang i ting, som kompleterer
vores sundhedsindsats, andre steder har man brug for at
vide, hvilke muligheder der er.
Svendborg: Korshær i Svendborg
må ud at gå ”tiggergang”
Af korshærsleder Vibeke Bjørk, Svendborg
Vi har gennem en lang årrække haft en gevaldig god økonomi, genbrug har haft gode tider, vi har fået store tilskud
fra socialministeriet og nu er det hverdag. Som en anden
god økonomistyring er der lagt penge til side til dårlige
tider. Og det er det vi nyder godt af nu, hvor pengene fra
det offentlige er færre og overskuddet i genbrug er mindre.
Gennem den økonomiske optur har vi ikke dyrket mulighederne for at blive forankret i lokalsamfundet og i de kirkelige
kredse. Vi har følt det umoralsk at gå ud at tigge penge, når
vi havde rigeligt. For at fastholde vores daglige tilbud til
brugerne, er vi nu nødsaget til at gå denne tiggergang. Det
er et stort arbejde, vi skal i gang med, men vi tror på at det
vil kaste noget positivt af sig hele vejen rundt. En styrkelse af
Korshæren. Både hvad angår tilstrømningen af flere frivillige,
mere genbrug og de nødvendige ekstra penge.
Omjusteringer
Nu er det ikke altid, pengene skal findes uden for organisationen, det kan også være godt at se om der er noget der
kan optimeres/spares på de indre planer.
Medarbejderen i varmestuen er gået 20 procent ned i løn
og arbejdstid. Til gengæld er afdelingslederen fra Alletiders
Genbrug, hvor brugerfrivillige gør genbrugsvarer klar til
salg, i varmestuen hver fredag. Derved kommer han tættere
på brugerne og kan fortælle nye om mulighederne for en
aktiv hverdag i Alletiders Genbrug.
I Møllergade er åbnet en butik i butikken. Den ligger i
kælderen. Tidligere har der været kældersalg 1-2 gange om
året, men nu er det besluttet at det fremover sker hver den
første fredag/lørdag i måneden.
Besparelser på varmestuen finder også sted, uden at det
går ud over den sunde og rigelige mad, der bliver serveret.
Vi har fundet nogle sponsorer, der giver os vitaminpiller/
fiskeoliepiller og hos vores daglige leverandør af madvarer
– Super Spar i Tved – kan vi handle meget af kødet til halv
pris. Desuden dækkes kaffeforbruget i nogle måneder af
året af Merrild Kaffe.
Tilstrømning af brugere
Varmestuen har haft en voldsom tilstrømning af brugere
med behov for støtte. Siden foråret er antallet steget med
25 procent, fra 26 til 34 brugere i gennemsnit per dag. Det
er mange mennesker på 25 m2.
Om det er krisen, som er årsagen til den stigning, ved vi
ikke, men vi tror det ikke. De, som rammes af den nuvæ-
rende krise, bliver først mulige brugere af Varmestuen om
nogen tid.
Men vi ved, at der derude findes mange flere brugere end
Varmestuen kan rumme, desværre… Svendborg Kommunen
opererer med et tal nær på de 1000 når der tales om socialt
udsatte, med omkring 120 særligt udsatte. Ikke en gang
halvdelen af dem kommer hos os.
I Varmestuen vælger vi at tro, at det voksende antal
brugere/besøgende er et tegn på at det er godt at komme
i Varmestuen, at her bliver man mødt med respekt, omsorg
og ikke mindst god mad.
Nyrup om sundhed
Helsingør: Tidligere statsminister holdt
oplæg på temadag
Tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen besøgte
Stubben i Helsingør i februar. Han er formand for Psykisksaarbar.dk.
Kirkens Korshærs værested Stubben holdt temadag om,
hvordan man bevarer sin sundhed og arbejdsglæde i en
hverdag blandt socialt udsatte.
De øvrige oplægsholdere var Direktør for Running Rhino
og Running26, Kristian Uhd Jepsen, og ernæringsekspert
Martin Kreutzer. Udgangspunktet var et projekt, som siden
2004 har haft til formål at give Stubbens medarbejdere og
brugere en sundere og gladere hverdag. Fokus bliver på at
motivere sig selv, og andre til at komme i bedre form. Ganske små kost – og livsstilsændringer kan have rigtig stor
betydning for vores velbefindende.
FOTO: POUL STRUVE NIELSEN
Den økonomiske
optur slut
Poul Nyrup Rasmussen holdt oplæg i Korsør.
29
Stabilitet på slusen
Dianalund: På Slusen, Kirkens Korshærs botilbud for tidligere indsatte,
har perioden maj 2009 til maj 2010 været stabil
Året på Slusen har været præget af travlhed, men også af
stabilitet. Der er plads til fire beboere. Lige nu har vi tre, og
om kort tid bliver den sidste plads beboet. Det glæder vi os
til. Det er trods alt mere spændende og udfordrende, at få
det hele til at fungere, når der er fuldt hus.
Vi har på Slusen altid en samtale med den nye beboer,
inden vi siger ja til et lejemål. I denne samtale lægger vi
megen vægt på, at den kommende beboer viser en vilje til
at ville noget andet med sit liv end misbrug og kriminalitet.
Desuden prøver vi at vurdere, om den nye beboer kan indgå
i det sociale samspil, der er nødvendigt, når man skal bo
under tag med de andre beboere. Vi har jo ikke døgndækning på i Slusen, så beboerne skal kunne være der med
hinanden, uden at det kommer til større konflikter.
Vores beboere kommer ofte direkte fra et fængselsophold. Her er de vant til, at der er meget firkantede rammer.
Hos os skal de blandt andet lære at leve i samspil med
andre uden disse meget stramme regler. Det kan tage lang
tid og være meget svært. Derfor prøver vi i en forsamtale at
vurdere, om vi sidder over for en person, hvor vi har en tro
på, at det kan lykkes.
De mennesker, der i forvejen bor på Slusen er ofte ”skrøbelige”. Der skal ikke så meget til for at slå det i stykker, der
er opbygget. Vores opgave består derfor i at få dette til at
fungere, at være rollemodeller og støtte og vejlede. At bistå
ikke mindst i forhold til relationerne til det offentlige.
Tilbage i rollen som far
Stabiliteten i Slusen i år skyldes, at vi har haft to beboere,
der har boet her det meste af perioden, så der ikke har været
så stor udskiftning.
Den ene af de to kom hertil i en forfærdelig tilstand. Han
var ude i et stort misbrug og havde lavet fornyet kriminalitet
efter løsladelsen. Han var imidlertid indstillet på at komme
ud af det. Han ville noget andet med sit liv og ønskede at
være noget for sin datter igen.
Det var et langt og sejt træk, som krævede rigtig meget
af ham selv, men også af os. Nu er der næsten gået et år, og
han er fuldstændig ude af sit misbrug, han får ikke en gang
erstatningsmedicin for det. Han har genoptaget forbindelsen til sin datter. Hun overnatter faktisk på Slusen hos ham
et par gange om måneden.
Straffen for den nye kriminalitet har vi fået lov til, at vores
beboer kunne ”afsone” hos os. Det betød, at den stabilitet,
30 KORSHÆRSBLADET 6/2010
FOTO: POUL STRUVE NIELSEN
Af Ebbe Fosgerau, leder af Slusen
Så alt i alt har vi haft et rigtig godt år i Slusen og glæder os hver dag til at
komme på arbejde, siger Ebbe Fosgerau.
han var inde i, ikke blev afbrudt. En historie som ovennævnte er jo det, der gør hele besværet og arbejdet værd.
Så har man det godt og synes at man har været med til at
gøre en forskel.
Til rådighed for arbejdsmarkedet
Den anden beboer, som vi har haft i en stor del af perioden,
fik en depression efter løsladelsen. Situationen i dag er jo
den, at hvis man skal modtage kontanthjælp fra det offentlige, så skal man stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Det vil i
første omgang sige, at man skal møde op på jobcentret dagligt og deltage i de kurser, der dèr bliver tilbudt. Når man er
depressiv, er det svært at møde op dagligt og det kan være
svært at forklare sin situation. Vi har nu en ordning, der gør,
at det er legalt at melde sig syg, når det er nødvendigt. Det
betyder, at vores beboer har haft ro til at komme sig, fået ro
til få indstillet sin medicin. Han har faktisk fået det så godt,
at han møder op mere, end han gjorde, da det var et krav.
Så har vi haft nogle udskiftninger på de sidste pladser.
En af disse var en beboer, der i forbindelse med sin straf
mistede sit hus, sit arbejde og sin kæreste. Efter en periode
her, fik vi i samarbejde med ham selv, hjulpet ham i arbejde
igen. Han har nu fundet en ny kæreste som han er flyttet
sammen med i en lejlighed.
Ufrivillig taxakørsel
Så har vi haft nogle aftaler med nogle, som er blevet løsladt, men ikke er dukket op alligevel. En af disse blev krævet løsladt af politiet, fordi den varetægtsfængsling, man
havde ønsket forlænget, ikke holdt. Vi blev ikke informeret,
selv om vi havde en klar aftale om at skulle hente ham ved
løsladelsen. Det betød, at han blev lukket ud til ingenting,
og vi kan bare håbe, at det er gået ham godt. Det er rigtig
ærgerligt, når sådan noget sker.
Vi havde en anden episode, hvor vi havde kontakt til politiet om sammen med en beboer at hente nogle opbevarede
ting på politigården. Da vi så kom derop, blev beboeren
anholdt og sat i arresten for et tidligere forhold. Det betød,
at vi uden at være viden om det, blev brugt som ”Taxi” til en
arrestation. Det havde vi det rigtig dårligt med.
Vi har i årets løb haft besøg af De frivillige fra Hillerød. De
var her, for at høre om vores arbejde og derefter gik turen så
ud til Genbrugshallen.
Vi har også holdt det ene af årets to arresthusmøder i
Slusen. Efter mødet her gik turen til Slagelse, hvor overlæge
for Retspsykiatrien i Region Sjælland og overlæge dermed
også for Sikringen, Benedikte Volfing fortalte om arbejdet
på Sikringen.
Vi har fået vores nye hjemmeside til at køre og synes selv,
at den er rigtig god og oplysende.
Han var bare ensom
Holbæk: En fortælling om at bryde isen og isolationen
Af Korshærsleder Karen Skydsgaard, Holbæk
Vagn sad altid på den samme plads ved bordet i hjørnet
med klaveret. Spiste blot sin mad, hvorefter han forlod
varmestuen. Engang imellem kunne han en fredag finde
på at spise så tidligt som muligt, for at komme tilbage lige
inden lukketid og nå et måltid til. Så var fredagen i hvert fald
hjemme!! Han betalte altid kontant og bad aldrig om kredit,
ønskede intet rabatkort, selvom han kom hver dag og dermed kunne spare to måltider.
En dag satte jeg mig ved hans bord og påbegyndte en
samtale, mens vi spiste. Han så forlegen ud og svarede kun
med enstavelsesord. Til sidst gav jeg op. Han fik så fred for
mig. Og sådan gik den ene dag efter den anden.
Et års tid efter kom han pludselig en dag og spurgte, om
han kunne købe en fotokopi af et par salmer, han havde
fundet i koralbogen på klaveret. Jeg kunne ikke dy mig for
at spørge, hvad han skulle bruge dem til? Hvorfra skulle
jeg dog vide eller tænke, at han faktisk havde et klaver der
hjemme, som han af og til klimprede på, som han sagde. Jeg
opfordrede ham til at spille lidt i varmestuen en gang imellem. Han takkede genert og venligt nej.
Musikken talte
Men underet skete: en sen eftermiddag, hvor de fleste var
gået, satte han sig over på klaverbænken og spillede, meget
sagte selvfølgelig. Hvorefter han kom og bad om flere fotokopier. Han sad nu ikke altid alene ved bordet og jeg så ham
af og til tale lidt med dem, der sad ved bordet.
Under nr. 2 skete en dag for et års tid siden. Han rejste
sig pludselig med en kop kaffe og satte sig målrettet ved
”slyngelbordet”, hvor snakken altid går livligt blandt bordets stamkunder. Dette blev til en ny dagsrytme, samme
ritual hver dag.
Ud af ensomheden
Til jul skete så under nr. 3: Han spurgte en af de frivillige i
varmestuen, om hun troede han også kunne komme med
til juleaften i Tuse forsamlingshus, hvilket jeg ikke havde
drømt om at spørge ham om efter de foregående års venlige
afslag, som man måtte respektere. Så store forsamlinger
havde han det ikke så godt med, forklarede han mig.
Den frivillige sagde det til mig, og da jeg så spurgte ham,
blev han ét stort smil og sagde, at det ville han da meget
gerne. Han var glad for den aften.
Vagn ryger ikke og drikker ikke, er på ingen måder misbruger. Han er/var bare ensom…
Sådan kunne man fortælle mange historier fra varmestuen. Hvert menneske sin historie. De fleste har et misbrug,
ofte et blandingsmisbrug. Mange kæmper med psykiske
sygdomme. Og nogle er bare ensomme.
I vores 2 bofællesskaber har 9 pladser været besat
næsten hele året igennem og her er også livshistorier. I
Holbæk har arbejdet i år desuden været præget af vores
nu kontraktlige forpligtelse overfor kommunen til at tage
14 mennesker i aktivering, dels i varmestuekøkkenet, dels
i den store genbrugsbutik på Havnevej og dels i vores nu
ét år gamle, nyerhvervede genbrugsbutik i Jyderup, som er
betjent af 15 frivillige, lokale medarbejdere.
31
Noget bliver sagt
Og det betyder mindre hvad, for Sct. Nicolai Tjenesten yder hvilepauser,
hvor man kan få lov at være menneske
Af Olav Poulsen, leder af Sct. Nicolai Tjenesten
Sct. Nicolai Tjenesten i København har i 2009 ligesom i
de foregående mere end 50 år haft åbent hver eneste dag
fra ni morgen til tre nat, bortset fra søn- og helligdage,
hvor der åbnes kl. 13, men også først lukkes kl. tre om
natten.
Det er egentligt utroligt, at det kan lade sig gøre med kun
fire ansatte og ca. 300 frivillige. Det er lidt ligesom med
humlebien, der efter alle beregninger slet ikke skulle være
i stand til at flyve. Det er ikke altid uden problemer at finde
frivillige til de sene vagter; nogle gange kan det være nødvendigt at nøjes med at være to på vagt. I den situation kan
vi så ikke tage imod personlige henvendelser. Det er ikke
ideelt, men en udvej, som vi foretrækker frem for at skære
ned i åbningstiden, sådan som andre telefonlinjer har gjort
for at have nok frivillige. Vi mener, at det er en vigtig kvalitet
ved Sct. Nicolai Tjenesten, at den er til rådighed i så stor en
del af døgnet.
Der tales i disse år meget om at måle kvaliteten i det frivillige sociale arbejde. Og det er bestemt en vigtig diskussion,
men den er også svær. Hvordan vægter man de forskellige
egenskaber et givent sted mod hinanden? Hvordan vægter
man for eksempel en lang åbningstid i forhold til altid at
kunne overholde tilbuddet om muligheden for personlig
henvendelse?
For os er det vigtigt at overveje, hvilke kvaliteter der efterspørges af de mennesker, der benytter Sct. Nicolai Tjenesten. Den norske psykolog Arnhild Lauveng, der var indlagt
med skizofreni i en stor del af sin ungdom, har beskrevet
sine oplevelser i bogen ”I morgen var jeg altid en løve”. Hun
giver rammende udtryk for, hvordan det er at være afhængig af andres hjælp:
”Jeg var omgivet af lønnede hjælpere hver dag i mange
år. I seks, syv år af mit liv var der ingen, bortset fra min
nærmeste familie, der var sammen med mig gratis, frivilligt og uden at få penge for det. Det gjorde noget ved mit
selvbillede. Nogle af de betalte hjælpere var arrogante,
ligeglade eller hensynsløse; det store flertal var det ikke.
De allerfleste viste respekt, forståelse og professionalisme
– eller prøvede at gøre det. de fleste prøvede at opbygge
min selvfølelse, og mange fortalte mig, at jeg var et godt
menneske og sådan nogle ting. Det hjalp bare så lidt. Det
havde kun ringe betydning, at ansatte og terapeuter fortalte
mig, hvor god jeg var, når sandheden var, at de skulle have
løn for hvert eneste minut, de var sammen med mig. Hvis de
32 KORSHÆRSBLADET 6/2010
gav mig lidt ekstra tid gratis – på overtid – så blev det trukket fra næste uges samvær. Hvor meget betød deres ord så?
Og hvor meget værd var jeg så egentlig?”
Et andet sted i bogen fortæller hun om en læge, der gav
sig tid til at tale med hende om andet end hendes sygdom.
Om de samtaler siger hun
”Jeg fik nogle små hvilepauser, hvor jeg fik lov at være
menneske og ikke blot patient, og det var ufattelig godt”.
De to citater udtrykker nogle erfaringer, som jeg tror, at en
del af Sct. Nicolai Tjenestens brugere vil kunne genkende.
Hvis man er plaget af sygdom, sorg eller bekymringer, så
er det selvfølgelig vigtigt, at der er nogen der vil lytte og
spørge til det svære. Det kan være vigtigt, at man får lov
til at fortælle endnu en gang om alt det, der gør livet tungt.
Men lige så vigtigt som det er, at hjælperen viser, at hun tør
høre på alt det svære, lige så vigtigt er det at respektere, at
der nogle gange er behov for samtaler, der ikke fokuserer
på det, der er svært, men som giver en pause, et frikvarter,
hvor man taler om løst og fast og hvor man som opkalder
får lov til ikke blot at være problembærer eller en diagnose.
Det første citat siger to vigtige ting. For det første viser
det, hvor meget det betyder, at medarbejderne i Sct. Nicolai
Tjenesten hovedsageligt er ulønnede. Mange af de mennesker, vi taler med, har ikke kontakt med andre uden, at der
er penge involveret. Det er der for eksempel hos bageren på
hjørnet eller hjemmehjælperen, mens familie og venner er
helt eller delvist fraværende. Derfor er det af stor værdi, at
man ved, at den, man taler med, er der uden at få noget som
helst økonomisk udbytte af det.
Dernæst siger det, at det ikke altid er de – nok så rigtige
– ord om det andet menneskes værdi, der er opbyggende,
men selve forholdet. Det vil sige, at det, at vi taler sammen
– og dermed tilkender hinanden værdi – har langt større
betydning, end hvad der bliver talt om. Det er kontakten, der
i sig selv er opbyggende og styrkende.
Kjeld Holm sagde det for mange år siden i bogen ”Sorgens
Sprog”. Således er samtalen i sig selv også et udtryk for
accept. At tale med det andet menneske er at acceptere dets
eksistens. Det er også derfor, det vigtige ikke er, hvad der
bliver sagt, men at noget bliver sagt.”
Hvis vi skal tale om kvalitet i en samtaletjeneste som Sct.
Nicolai Tjenesten, hvor det ikke drejer sig om rådgivning og
oplysning om et bestemt emne, så er det vigtigt, at de frivillige er netop frivillige – at de kommer, fordi de har lyst til at
lytte til og tale med tjenestens brugere – og ikke af andre
grunde som f.eks. CV pleje. Dernæst er det vigtigt, at de er i
besiddelse af den indføling og fleksibilitet, der gør, at de kan
finde ud af, om der i situationen skal tales om alt det svære,
eller om man hellere skal holde pause fra det.
Hertil kommer, at de lever op til kravet om fordomsfrihed,
at de kan lytte til andre uden at mene, at de skal ændre dem.
Det er faktisk ikke så lidt, der kræves af de frivillige.
Også i 2009 har der været frivillige, der har påtaget sig
den ikke helt lette opgave at være medarbejder i Sct. Nicolai
Tjenesten, og derfor har mange mennesker kunnet benyttet
sig af muligheden for at få et andet menneske at tale med.
26.391 samtaler blev det til. Således blev året det fjerde
travleste i Tjenestens historie.
Wonderful Copenhagen
København: Om arbejdskraftens og fattigdommens frie bevægelighed
Af Korshærsleder Ingrid Nielsen, Istedgade 100
Ikke helt så wonderful, som de havde forestillet sig de
unge mennesker, som udsætter sig selv for Arbejdskraftens
frie bevægelighed, som ikke har bevæget sig i den rigtige
retning! Vi ser dem komme fra Rumænien og de andre
østlande med forventningens lys i øjnene. Men vi ser dem
også, når lyset bliver slukket igen.
Det er ikke HELT, som de havde forventet. Drømmen om
et bedre liv er bristet. Danmark og danskerne er ikke helt så
lykkeligt et folk, som vi ynder at sige, i hvert fald ikke når vi
skal rumme andre end vore egne!
Folkestuen, Istedgade har rummet, men selvom vi har
hjerterum, kan det godt knibe med pladsen! Vi har rummet
i to år nu, men rammerne er blevet for snævre. Vi ser os
nødsaget til at ændre vores tilbud om varm mad, da antallet
af brugere steg til 115 pr dag.
Fra varmestue til folkekøkken
Vi kan ikke klare trykket fra varmestue til folkekøkken.
Fødevarebanken donerer grønsager, frugt og brød. Så med
stor opfindsomhed får vi tryllet det om til velsmagende
retter for ingen penge. Så de, der stadig kommer, fordi de
ellers skal opholde sig på gaden, skal ikke kun spise mange,
mange stykker brød med syltetøj. Så ingen kommer til at
forlade os med tomme maver. Og det er ikke med smil på
læben, at vi ændrer vores koncept, det er af bitter nød!
Tilbageblik på det sidste år rummer mange nuancer, der er
glade øjeblikke og triste! Vi har mistet to af vore kære brugere igennem mange år, og det gør ondt. Sommerlejren i år
bliver ikke det samme, da de to kære satte lige netop deres
præg på lejren. Men sorrig og glæde de vandre til hobe. Så
videre kommer vi – også med sommerlejr. Det er hvert år et
åndehul midt i det golde daglige gadeliv. Vi har lært at finde
glæderne i hverdage, som kan være tunge. Men heldigvis
er der mange overskudsmennesker, som har valgt at lægge
deres vej forbi vores varmestue og glæde både brugere og
ansatte med kostbart fritid. Vores facade er fyldt med tags,
nogle er ikke så skønne, så vi ligger i forhandling med en Kgl
Medarbejder om forskønnelse – billeder af noget, der gror.
For det gør vi på trods af plads og nedskæringer.
Ingrid fra Det Lokale Folkekøkken på Vesterbro!
Rygevæg i Roskilde
I Kirkens Korshær varmestue, Kafe Klaus, i Roskilde er der
blevet bedre forhold for både rygere og ikke-rygere.
Der er bygget en ny rygevæg i varmestuen, så rygerne
kan nyde lidt tobak under det sociale samvær med andre
brugere, uden at det generer ikke-rygerne.
Samtidig er væggen med til at dæmpe støjniveauet, som
til tider kan være lidt højt i varmestuen.
Kirkens Korshær i Roskilde mærker til de økonomisk
trange tider. Det er svært at finansiere det sociale hjælpearbejde. Men det luner rigtig meget, at korshærsarbejdet har
modtaget støtte som følge af indsamlinger i det kirkelige
miljø, også i andre menigheder og sogne.
I Himmelev sogn er der således lavet både en kollekt og
et høstmarked for konfirmander, hvor der blev samlet 5.000
kroner ind.
33
Mange rum i huset
på Christianshavn
København - Genbrugsen i Torvegade byder også på mange dufte – og mange funktioner
Af Ingrid Flye, leder af Genbrugsen
Børn og mødre
Mødrene og børnene har deres eget rum. Børnecafeen er
etableret med egen indgang, men mødrene skal gennem
gården med barnevognene. Det bringer dem også gennem
vaskeriet, hvor der selvfølgelig vaskes tøj. Men det er også
et rum, hvor man ser fjernsyn, og hvor der ofte er et par
stykker, som sover på gulvet. Dette går fint, og alle har stor
tolerance. I puslerummet er der desuden parkeringsplads
for gangstativerne.
FOTO: POUL STRUVE NIELSEN
Byarbejdet på Christianshavn har gennem årene udviklet
sig til et arbejde med mange funktioner og efterhånden
også et hus med mange rum.
Vi rummer nu genbrugsbutik, varmestue, vasketeria,
børnecafe og ikke mindst et køkken, der forsyner hele huset
med mad.
Som en ny medarbejder udtrykte det, da han gik gennem
huset: ”Dette hus rummer hele spektret i duftuniverset;
Babyduft, duften af mad , kaffe & kage, nyvasket tøj, sved,
gammel sprut, gammelt tøj, bøger og meget andet.” Som
duftene går op i en højere enhed, går også de forskellige
mennesker, der færdes i huset, fint i spænd med hinanden.
De er mange rum i Huset på Christianshavn. Blandt andet et for børn.
34 KORSHÆRSBLADET 6/2010
I børnecafeen kommer der daglig 10 – 12 familier (mest
mødre) med deres børn, og ofte er ruderne duggede, og
duften af børn, frugt, mælk og kaffe er markant. Men der er
en god stemning, og der snakkes om alt fra bleer på tilbud
til mere alvorlige emner, som man får råd og vejledning
til at klare fra Børnecafeens to medarbejdere Gertrud og
Susanne, der udover at de er assistenter i Korshæren også
er henholdsvis sygeplejerske og præst. Børnecafeen tilbyder desuden aftenspisning for familierne hver anden tirsdag
samt diverse udflugter, foredrag og to ferieture om året.
Psykisk syge og misbrugere
Varmestuen er delt op i 3 mindre rum. I Vaskeriet kan man
vaske, sove, se fjernsyn og spise, når alle andre rum er fyldt.
Desuden er der den gamle rygervarmestue, som nu er røgfri
og computer/bogcafeen, hvor man kan låne computeren,
læse og evt. tage en lille lur på sofaen.
Brugerne af varmestuen er efterhånden en meget sammensat gruppe af pensionister, psykisk syge, misbrugere og
ensomme mennesker der kommer fra Danmark, Grønland,
Sverige, Norge, Finland, Island, Færøerne, Østeuropa, Vestafrika – samt alle dem vi ikke ved, hvor kommer fra.
Alle disse nationaliteter giver et præg af globalisering og
mangfoldighed, og endnu er ingen af grupperne så store, at
det giver anledning til uro. Der er generelt en god stemning,
og alle viser stor tolerance over for dem, der har det svært.
Men det er også et af de krav, der håndhæves af personalet:
Man skal kunne rumme de andre og acceptere forskelligheden - ellers kan det ikke lade sig gøre at rumme så mange
forskellige mennesker i samme hus.
Køkkenet som samlingspunkt
I varmestuen kan man købe varm mad to gange om ugen,
og der er gratis kaffe, te og kakao samt wienerbrød og brød
til at tage med hjem fra den lokale bager. Man kan desuden
købe smørrebrød og toast. I varmestuen handler hverdagen
mest om de basale behov som mad, tøj og omsorg, og vi
forsøger at give brugerne nogle gode timer hver dag.
Personalet hjælper desuden med kontakt til sagsbehandlere, bank, læge mv.
Køkkenet er samlingspunktet for hele huset og forsyner
alle med mad, kage, kaffe osv. Og har dermed en meget
vigtig funktion, og børnene har fundet ud af, at hvis de går
ud og hilser på hunden Frida (der holder til i mellemgangen)
– så er der også mulighed, for at man kan få en lækkerbid i
køkkenet.
Genbrugsbutikken passes af vores trofaste og dygtige
frivillige medarbejdere og der kommer rigtig mange kunder
hver dag, og de bliver på en måde også en del af husets
øvrige brugere, da de ofte tager sig en kop kaffe og en snak
i varmestuen.
Alt i alt er vi et hus med mange forskellige rum, mange
forskellige mennesker, mange forskellige dufte og forhåbentlig mange gode oplevelser og stunder for dem, der
besøger os.
Ny korshærspræst
og leder af
Mariatjenesten
i Mariakirken
Pr. 1. maj er cand. theol. Birgitte Jeppesen
ansat som sogne/diakoni- og korshærspræst
og dermed som leder af Mariatjenesten i Mariakirken på Vesterbro i København. Birgitte, der
er 30 år, er kandidat fra Århus Universitet. Lige
siden studiestarten i 2001 har hun været frivillig i Kirkens Korshærs Nattjeneste i Århus, i en
periode også ansat som vikar. Hun har været
i praktik hos korshærspræst Jørgen Lasgaard,
så hun har Korshæren inde under huden. Birgitte har været formand for Studentermenigheden i Århus. Hun har boet i Nicaragua, Bolivia,
Vestjylland, Chicago. Og nu altså i København.
Birgitte Jeppesen blev ordineret i Københavns Domkirke af biskop Peter Skov-Jakobsen
d. 23. april og indsat i Maria Kirke d. 2. maj.
Vi glæder os meget til at være sammen med
Birgitte og byder hende hjerteligt velkommen
i Kirkens Korshær. Hun er den femte korshærspræst i Mariakirken, hvor hun afløser Johan
Petersen, som vi tog afsked med i slutningen af
2009 efter næste 20 års virke.
Bjarne Lenau Henriksen
Butik Nicoline i
Helsingør fornyet
og forynget
Vi har nu fornyet og forynget Butik Nicoline.
Nicoline sælger nu de kendte smukke nipsting,
men som tillæg sælges nu også baby- og småbørnstøj, børnebøger samt legetøj. Butikken
oser af gammel charme, med rigtig mange
gode fund. Kom gerne ind i butikken og nyd en
lille kop kaffe i café hjørnet.
35
De udsatte fik lov
at være i Odense
Dagmars genbrug
holdt flyttedag
Odense: Debat om udsatte i gadebilledet blev
starten på en natvarmestue med mere og
bedre plads
Ringsted: Bedre placering på hovedstrøg
Af Heinz Wolf, leder af Kirkens Korshær
i Pantheonsgade, Odense
Kirkens Korshærs Varmestuer i Pantheonsgade havde også
i 2009 et travlt år. Vi har mange brugere, som besøger vores
Varmestuer. Ofte er der også for mange, så de ansatte og
de frivillige, ikke kan opnå den gode og dybe samtale med
brugerne. For at kunne dette, kræves der ro og overskud
hos medarbejderne og det er svært, når der er så mange
mennesker samlet på så lidt plads. Brugerne har endnu
mere brug for fred og ro for at kunne være i en samtale.
I sommer blussede en debat op i Odense, da de udsatte
fyldte meget i midtbyen. Der var mange usaglige indlæg i
debatten. Mange ville gerne have de udsatte ud af byen, og
temaet blev en del af valgkampen her i Odense.
Odense Kommune vedtog i juni måned, en Udsattepolitik
og det er vores oplevelse, at denne politik, som er et yderst
godt stykke arbejde, var med til at få debatten drejet over
på det, der er vigtigt i denne sag. Nemlig, at alle har ret til
være her (Også i midtbyen), og vi skal finde ud af at være her
alle sammen. En lang række møder med politikere, embedsmænd, erhvervsliv og Kirkens Korshær medførte en god og
saglig debat omkring udfordringerne. Der kom en enighed
om at man i Odense skal være inkluderende og ikke ekskluderende i forhold til de udsatte. Spørgsmålene blev i stedet
for: Kan vi tilbyde de udsatte noget bedre, end det vi har
nu? Hvordan indretter vi byrummet, så der også er plads til
de udsatte? Hvordan kan vi fremme dialogen og forståelsen
mellem de udsatte, beboere og erhvervsliv?
Det udmøntede sig i en hel masse tiltag, som skal føres ud
i livet henover de næste 4 år. Et af disse tiltag var mere og
bedre plads i Natvarmestuen.
Kirkens Korshær i Odense har i de sidste 5 år ledt efter
bedre plads til Varmestuerne i Pantheonsgade. Dette er
ikke lykkedes for os. Varmestuerne er ikke beregnet til et
sådant et besøgstal, som vi har i dag. Så for personalet og
for brugerne ville det være bedre med mere plads. Det er
vigtigt at sige, at det ikke er Kirkens Korshærs opgave at
rydde gaderne for udsatte, men det er vores ønske at tilbyde varme og omsorg, som så kan føre til andre gode ting.
Men med en bevilling på 6. mill. kr fra Odense Kommune og
en god dialog forventer vi at kunne udflytte Natvarmestuen
til bedre lokaler i løbet af 2010 og det er det første resultat
af debatten henover sommeren. Det er ligeledes vigtigt at
nævne, at de nye lokaler også ligger i midtbyen, da det er
her, de udsatte færdes med samme ret som alle andre.
36 KORSHÆRSBLADET 6/2010
Vi kender alle den gamle folkevise om at ”Udi Ringsted
hviler dronning Dagmar”. Hun er begravet i Sct. Bendts
Kirke, som ligger lige overfor Kirkens Korshærs varmestue i
Ringsted, Cafe Dagmar.
Man kan dog ikke sige, at Kirkens Korshær i Ringsted
hviler på laurbærrene.
Også genbrugsforretningen er opkaldt efter Valdemar
Sejrs første hustru. Den er nu flyttet fra Søgade, som er en
lille vej, hen på den anden side af kirken med dronningegraven til Nørregade 43, som er et af hovedstrøgene i Ringsted.
Det har øget omsætningen betragteligt. Men Kirkens Korshær er økonomisk trængt i Ringsted på grund af huslejen og
havde faktisk fundet et passende hus, som kunne være købt
og indrettet som ny varmestue. Desværre blev det solgt til
anden side, inden kommunalbestyrelsen i Ringsted nåede at
få givet en nødvendig dispensation fra lokalplanen.
Så trods succes med genbrugsbutikken er der stadig økonomiske trængsler.
Krav om et nyt køkken
Brønderslev: Maden danner på flere måder
rammen om fællesskabet
Der ligger meget omsorg i maden. Der skal dufte af mad og
nylavet kaffe.
Maden skal laves helt fra bunden, mener den ny korshærsleder i Brønderslev, Helle Toftegård.
Derfor leder de i Brønderslev efter midler til at finansiere
indretningen af et nyt køkken i Kirkens Korshærs værested
Fristedet.
Her kommer primært mennesker, som mangler socialt
netværk. Det er ensomme, psykiske syge, misbrugere og
tidligere misbrugere. Endvidere kommer der en lille gruppe
nydanskere, og som noget nyt har vi fået flere unge brugere.
Som alle andre offentlige køkkener kontrolleres Fristedet
af Levnedsmiddelkontrollen, og på Fristedet er de stolte af
deres Elitesmiley.
Maden danner på flere måder ramme om fællesskabet.
Flere af brugerne har fået Hygiejnebeviset af os, så de har
mulighed for at deltage i madlavningen på skift.
Desværre er der en stor risiko for at miste Elitesmiley’en.
Levnedsmiddelkontrollen vil ikke blive ved med at se igennem
fingre med køkkenet, som oprindeligt kun er godkendt til madvarer, der blot skal varmes op. Der stilles krav om indretningen
af et nyt køkken, som kan leve op til den mad, der bliver lavet.
Sammendrag
AF KIRKENS KORSHÆRS REGNSKABER 2009
INDTÆGTER
Tilskud og gaver ......................................................................................................................................... 25.103.959
Kredsarbejdet.............................................................................................................................................. 19.854.494
Andre genbrugsbutikker, loppemarkeder m.v. .......................................................................................... 23.798.082
Betaling for ophold på herberger, lejre, hjem m.m. ..................................................................................
5.874.898
Tilskud fra det offentlige ............................................................................................................................ 48.258.311
Offentlige tilskud til institutioner med driftsoverenskomst ...................................................................... 77.775.081
Årsmærker ..................................................................................................................................................
52.980
Renter .........................................................................................................................................................
980.812
Andre indtægter .........................................................................................................................................
7.910.923
..................................................................................................................................................................... 209.609.540
UDGIFTER
Korshærsarbejdet i København ................................................................................................................. 59.344.069
Korshærsarbejdet i Aalborg ....................................................................................................................... 25.065.087
Korshærsarbejdet i Brønderslev ................................................................................................................
1.736.795
Korshærsarbejdet i Esbjerg ........................................................................................................................
2.224.722
Korshærsarbejdet i Fredericia ....................................................................................................................
695.374
Korshærsarbejdet i Havnbjerg ...................................................................................................................
459.800
Korshærsarbejdet i Helsingør ....................................................................................................................
2.404.483
Korshærsarbejdet i Herning .......................................................................................................................
6.454.329
Korshærsarbejdet i Holbæk .......................................................................................................................
2.077.451
Korshærsarbejdet i Holstebro ....................................................................................................................
3.610.424
Korshærsarbejdet i Horsens ......................................................................................................................
1.344.224
Korshærsarbejdet i Korsør/Slagelse ..........................................................................................................
4.776.230
Korshærsarbejdet i Odense ....................................................................................................................... 16.753.826
Korshærsarbejdet i Randers ...................................................................................................................... 15.936.309
Korshærsarbejdet i Ringsted .....................................................................................................................
1.654.984
Korshærsarbejdet i Roskilde ......................................................................................................................
3.746.012
Korshærsarbejdet i Silkeborg ....................................................................................................................
4.550.818
Korshærsarbejdet i Svendborg ..................................................................................................................
1.704.972
Korshærsarbejdet i Sønderborg ................................................................................................................
5.118.224
Korshærsarbejdet i Vejle ............................................................................................................................
4.436.798
Korshærsarbejdet i Viborg .........................................................................................................................
2.492.986
Korshærsarbejdet i Århus ......................................................................................................................... 31.352.156
Familiecentret ”Iller Slot” ..........................................................................................................................
1.487.848
Arresthustjenesten .....................................................................................................................................
1.826.092
Slusen .........................................................................................................................................................
1.008.816
Landsarbejdet ............................................................................................................................................
9.235.668
Hovedkontoret for den fælles administration ...........................................................................................
3.909.871
Korshærsbladet ..........................................................................................................................................
635.926
Renter .........................................................................................................................................................
325.409
Andre udgifter ............................................................................................................................................
1.917.291
..................................................................................................................................................................... 218.286.994
Balance, negativ ......................................................................................................................................... -8.677.454
......................................................................................................................................................209.609.540
37
STYRELSE, RÅD, UDVALG M.M
LANDSTYRELSEN:
Formand: Sognepræst Stig Andreas Munch,
Houvej 32, 5953 Tranekær.
Fhv. kundechef Merete Hansen,
Helenevej 3, 2960 Rungsted.
Sognepræst Birgit Friis,
Nybyvej 2, 3720 Åkirkeby.
Korshærsleder Viggo Sørensen,
Gammel Brovej 11, 6440 Augustenborg.
Assistent Lone Rasmussen,
Algade 34, Grønbjerg, 6971 Spjald.
Pastor Anne Slinger,
Kulsviervej 95B, 2800 Lyngby.
Pastor Bent Friis,
Vangvej 20, Vester Jølby 7950 Erslev.
Byrådsmedlem Tove Tolstrup,
Skolesvinget 30 8240 Risskov.
Niels Otto Maibom,
Lindevej 7, 8260 Viby.
Hans Ejnar Esbensen
Bøgevej 1, 8382 Hinnerup.
Poul Quist Jørgensen
Brøndgade 6A, 4000 Roskilde.
Udviklingschef Helle Christiansen
Troelstrupvej 32, 4690 Haslev.
Korshærschef Bjarne Lenau Henriksen,
Nivåpark 16, 2990 Nivå.
Sekretær for Landsstyrelsen:
Administrationschef Lene Andreasen.
STORKREDSENES REGIONSUDVALG
Regionsudvalg Nord:
Kirsten Busk, formand.
Ellen Oddershede.
Hans Ejnar Esbensen
Erik Pedersen.
Kirsten Mangor.
Anni Sørensen.
Kurt Jørgensen.
Marianne Vandel.
Lis Dalum Sahl.
Regionsudvalg Syd:
Inga Gravesen, formand.
Hedda Hermansen.
Stig Andreas Munch.
Grete Storm.
Marie Laursen.
Sonja B. Kaasgaard-Olesen.
Rita Husted Hansen.
Viggo Kaspersen.
Regionsudvalg Øst:
Ruth Davidsen, formand.
Eric Linneboe.
Birgit Friis.
Inge Marie Andersen.
Helle Jørgensen.
Jette Thomas.
Solvieg Staal.
Per Buttenschøn.
38 KORSHÆRSBLADET 6/2010
LODSEDDELUDVALG:
Anne Slinger, formand,
Anni Sørensen.
Hedda Hermansen.
Lene Andreasen.
Vibeke Lind.
Lennart Billington.
KORSHÆRSRÅD OG UDVALG:
Brønderslev: Inger Nielsen, Villy Holm Pedersen, Henning Sørensen, Gerda Kaa, Jane
Madsen, Karl Ejner Nielsen, Arne Hansen,
Helle Toftegård.
Esbjerg: Ingelise Wenzel, formand, Frede
Dalum, Kirsten Enevoldsen, Linda Roslyng,
Sand Kirk og Lars Lindinger, Jette Bruun
Christensen.
Fredericia: Mariane Sloth, formand, Kirsten
Munk Povlsen, Anne Lise Lomholt, Jørgen
Runge Madsen, Jens Peter Skovmose, Erik
Lassen, Inge Pilegaard Thomsen.
Helsingør: Per Lyk-Jensen, formand, Jytte
Bundgard, Palle Gerlach, Birte Fritzen, John
Wilmer Petersen, Birthe Rud Hansen, Bent
Møller, Inger Hansen, Tine Johansen, Jørgen
Ingberg Henriksen, Anette Lauritsen.
Herning: Hanne Østergaard, formand,
Astrid Sangild, Elsebeth Elmholdt, Poul Erik
Bollerup, Inge Holm, Zita Madsen, Hanne
Ottow, Verner Madsen.
Holbæk: Samuel Leth Larsen, formand,
Jonna Sørensen, Bjarne Hansen, Grethe
Olsen, Gunhild Binder. Eva Nielsen, Poul
Dengsøe, Ulla Hasfeldt, Kurt Olsen, Karen
Skyds-gaard.
Holstebro: Anne Lise Holst Jensen, formand,
Hans Jørgen Mose, Svend Erik Kirkegaard,
Jens Emil Viftrup, Søren Nielsen, Niels Jørgen
Lundsgaard, Linda Hatfeldt.
Horsens: Ragnhild Kristensen (formand),
Ruth Lauritzen, Troels Jørgensen, Ingeborg
Lomholdt, Amdi Møller, Gunnar Pedersen,
Frank Nielsen, Dorthe Mogensen, Edith
Nielsen, Helle Jochumsen. Pia Bjørnhardt.
København
Bestyrelsen, Herberget, Hillerødgade:
Poul Qvist Jørgensen, formand, Lise Steffensen, Oskar Plougmand, Niels Lindholm,
Jens Eriksen, Marianne Wentrup, Kristina
Johansen, Mia Omø Lundsgaard Larsen,
Bjørn Bendorff.
Kirkens Korshærs Sociale Hjælpearbejde:
Bjarne Lenau Henriksen, Kristen Ringgaard,
Karen Louise Grandjean, Gitte Christrup,
Inger Marie Warncke.
Kirkens Korshærs Udviklings- og
Behandlingscenter (KKU):
Bjarne Lenau Henriksen, formand, Torben
Larsen, Anne Andersen, Ole Pass, Peter Ege.
Odense: Karen Maigaard, formand, Lars
Rand Jensen, Karin Boll, Inger Hjuler Bergeon, Jan Buttrup Larsen, Kristian Isager,
Torsten Johannesen, Steen Christensen,
Mogens Lindum, John Skovhus Nielsen, Kaj
Skjølstrup, Peder Thyssen, Heinz Wolf.
Herberget:
Laila Groes, formand, Karen Maigaard, Kaj
Skjølstrup. Niels Erik Kjær Larsen.
Randers: Korshærsrådet:
Per Schultz-Knudsen, formand, Anne-Dorthe
Bugge, Line Hage, Poul Nielsen, Jørgen
Møller, Jørgen Hansen, Jørgen Jørgensen,
Lone Kjær Nyeng, Solveig Steen Schultz,
Karen Kviesgaard.
Byudvalget:
Per Schultz-Knudsen, formand, Anne-Dorthe
Bugge, Line Hage, Poul Nielsen Jørgen
Møller, Jørgen Hansen, Jens Aage Andersen,
Karen Kviesgaard.
Kirkens Korshærs Institutionstilbud: Hanne
Dam, formand, Gundhild Husum, Per Schultz
Knudsen, Alf Daugaard Sørensen, Bertha
Brix Sørensen.
Ringsted: Henrik Fuglsang-Damgaard, formand, Merete Andersen, næstformand, Oluf
Petersen, John Bech, Teddy Pedersen,
Michael Grøtta Raasig.
Roskilde: Jens Arendt, formand, Niels
Bonde, Erik Liisborg, Uffe Kornerup, Gunder
Gundersen, Frank Ramskov, Rune Viberg,
Gitte Dueholm.
Silkeborg: Jens Folmer, formand, Merete
Fenger, Birgit Jensen, Anette Kortegaard,
Leif Lund, Jens Anders Brogaard, Arne Lundgaard Nielsen, Hanne Østergaard, Birgith
Johansen, Flemming Nielsen.
Slagelse Kommune: Hanne Hansen, formand, Kurt Thomsen, Birthe Larsen, Paul
Visby, Annemarie Glõde, Elise Sørensen,
Keld Martinsen, Inger Schmeltzer, Søren
Bruun Christensen.
Svendborg: Jens Nielsen, formand, Asger
Bent Bjerre, Inge Moritzen, Anne Grethe Thestrup, Inger Schlichtkrull, Troels Lindtner,
Johnny Hansen, Hervë Lognonnë, Vibeke
Bjørk.
Sønderborg kommune: Ole Werth Sørensen,
formand, Aage Johansen, Kirsten Christiansen, Knud Erik Kidmose, Poul Erik
Markussen, Viggo Sørensen.
Byudvalg Havnbjerg:
Ole Werth Sørensen, formand, Kirsten
Christiansen, Jørn Erhardsen, Birgit Schultz,
Karen Sandvei, Aage Johansen, Svend
Taanquist.
Byudvalg Sønderborg:
Poul Erik Markussen, formand, Knud Erik
Kidmose, Inge Petersen, Karin Petersen, Stefan Klit Søndergaard, Viggo Sørensen.
Vejle: Søren Due, formand, Tommy
Mølgaard, Jenny Sørensen, Daniel Simmelsgaard, Hanne Lise Hestbech Rasmussen, Erik Nielsen, Birthe Aagaard Jensen,
Harry Lindved, Bettina Bøgelund Skjølstrup,
Jens Lundsgaard.
Viborg: Erik Jørgensen, formand, Haakon
Brandt, Henning Lund, Karen Kjellerup, Poul
Thomsen, Inger Thejl Schultz, Erik Mørk.
Karsten Nissen, Kirsten Greve, Mads Bæk.
Aalborg: Ove Sørensen, formand, Arne
Mumgaard, Steen Erik Løvgreen, Ole
Knudsen, Bo Bjørn Olsen, Inger Beyer, Inge
Andersen, Henny Thellesen, Lena Bentsen,
Bente Klæstrup, Eva Lillelund, Jonas Jacobsen, Finn Christiansen, Poul Jensen, Per
Hjelm.
Udvalg for Varmestue Aalborg og Nørresundby og Natvarmestuen: Mette Roskjær,
Sten Erik Løvgreen, Arne Andersen, Per
Hjelm, Grethe Holmriis, Anne Mette Enemark.
Udvalg for Skurbyen: Hanne Stenbakken,
Mette Roskjær, Sten Erik Løvgreen, Arne
Andersen, Per Hjelm, Grethe Holmriis.
Udvalget for Frivillig Social Aktivering: Allan
Størner, Henning Klitgaard, Inge Andersen,
Egon Christensen, Peer Christensen, Hanne
Sand, Per Hjelm.
Herberget: Ove Sørensen, formand, Agnete
Brink, Hans Tang Nielsen, Ingelise Krarup
Andersen, Bente Weberskov, Keld Kollerup
Kvist, Kaj Eienfeldt Jensen.
Daginstitutionen Kirkens Korshær: Diana
Stentoft Rees, formand, Henny Thellesen,
Inger Beyer, Rune Petersen, Benthe Hav,
Jane Ribergaard Holm, Anders Kjærsgaard
Hansen, Bente Klæstrup.
Århus: Tove Mikkelsen, formand, Egon Christensen, Tove Tolstrup, Gerda Schjørring,
Jørn E. Sand, Niels Otto Maibum, Annelise R.
Lassen, Jørgen Lasgaard, Bodil Larsen, Carl
Erik Villumsen, Jesper Bønning, Richard M.
Pedersen.
Udvalget for byarbejdet: Tove Mikkelsen,
formand, Niels Otto Maibum, Gerda Schjørring, Tove Tolstrup, Jørn E. Sand, Annelise
R. Lassen, Ove Lauritsen, Jørgen Lasgaard,
Richard M. Pedersen.
Helligsølejren: Richard M. Pedersen, formand, Jens Hansen, Ove Lauritsen, Holger
Laursen, Preben Nørgaard, Grete Mølgaard
Odde, Henning Thorsen.
Bestyrelsen for forsorgshjemmet Tre Ege:
Kristian Bork Sørensen, formand, Jesper
Birkler, Egon Christensen, Henrik ScouSørensen, Lars Horskær Madsen, Keld Danielsen, Carl Erik Villumsen, Jesper Bønning,
Tove Dalager, Bodil Larsen.
Familiecentret Iller Slot: Kirsten Salk, formand, Niels Chr. Christensen, Stig Munch,
Christian Christensen, Anne-Mette Bloch,
Birgitte Nicolaisen.
Kirkens Korshærs Genbrugsbutik
Hostrupsvej 4B, tlf. 22 12 56 27.
2100 København Ø.
KKs Genbrugsbutik, Strandboulevarden 63,
kld.tv, tlf. 35 42 41 02.
KKs Genbrugsbutik, Vennemindevej 47C,
tlf. 88 38 78 89.
2200 København N
Lille Mollerup, Blågårdsgade 31C,
tlf. 33 33 85 70.
2300 København S
Genbrugsen, Englandsvej 8, tlf. 32 97 28 44.
2400 København NV
KK Shop, Frederikssundvej 20B, tlf. 35 81 18 40.
KK Genbrug, Antikvariat, Møbelgenbrug og
Tøjudlevering. Drejervej 6, tlf. 35 81 28 80.
2610 Rødovre
KKs Genbrugs, Rødovrevej 352,
tlf. 36 70 74 55.
2640 Hedehusene
VORES BUTIK, Hedehuscenteret,
Hovedgaden 429. tlf. 46 59 48 10.
2700 Brønshøj
Brønshøj Messe, Frederikssundvej 187 A,
tlf. 38 28 35 48.
2720 Vanløse
KKs Genbrug, Jydeholmen 2A,
tlf. 38 79 20 48.
2970 Hørsholm
Kirkens Korshærs Genbrugsbutik,
Duevej 1, tlf. 45 76 76 80.
3000 Helsingør
Nicolaigårdens Genbrug, Tøj og Møbler,
Rosenkildevej 33, tlf. 49 21 93 28.
Nicoline, Sudergade 32, tlf. 49 20 17 74.
3100 Hornbæk
Nick’s Genbrug,
Sauntevej 22 B, tlf. 49 70 08 38.
3200 Helsinge.
Elefanten, Østergade 24A, tlf. 48 79 22 60.
3390 Hundested
Mælkebøtten, Nørregade 33,
tlf. 47 98 47 91.
3400 Hillerød
Kirkens Korshærs Antikvariat og tøjudsalg,
Møllestræde 3A, tlf. 48 22 22 24.
3480 Fredensborg
Kirkens Korshærs Genbrugsbutik,
Jernbanegade 16, tlf. 48 48 24 20.
3730 Nexø
Kirkens Korshærs Genbrug,
Brogade 5, tlf. 56 49 16 02.
Bogcafé og møbelgenbrug,
Stenstuegade 5, tlf. 58 53 24 11.
4220 Korsør
Genbrugsbutikken, Brogade 4,
tlf. 58 37 04 35.
KKs Møbelgenbrug, Bag Stadion 10,
tlf. 58 37 04 45.
Genbrugsbutikken, Motalavej 60,
tlf. 25 72 03 59.
4230 Skælskør
Kirkens Korshærs Genbrugscengter, Tøj og
Møbler, Værkstedsvej 2, tlf. 58 19 85 45.
4270 Høng
Kig Ind, Hovedgaden 57, tlf. 58 85 19 39.
4291 Ruds Vedby
KK Kontakt og Genbrugscenter,
Rudsgade 35, tlf. 58 26 10 91.
4293 Dianalund
KKs Møbelhal,Industri Vest 21, tlf. 58 28 64 46.
KKs Lysproduktion, Øremosevej 1,
Brandstrup, tlf. 58 24 52 45.
4300 Holbæk
KK Tøj & Tinghuset samt Møbelgenbrug,
Havnevej 46-48, tlf. 59 44 20 11.
Pusterummet, Havnevej 46,
tlf. 22 48 68 62.
KKs Genbrugscenter, Tåstrup Møllevej 17,
tlf. 21 65 06 50.
4500 Nykøbing Sj
Kirkens Korshærs Genbrugsbutik,
Algade 7, tlf. 59 91 95 10.
4450 Jyderup
Kirkens Korshærs Genbrugsbutik,
Skarridsøgade 53, tlf. 50 59 22 40.
4500 Nykøbing Sj.
Kirkens Korshærs Genbrugsbutik,
Algade 5, tlf. 59 91 95 10.
4600 Køge
Kirkens Korshærs Genbrugsbutik,
Strøby Egede Center 5, Strøby Egede,
tlf. 56 25 12 52.
4681 Herfølge
Genbrugshjørnet, Stationsvej 1A,
tlf. 56 27 51 15.
4690 Haslev
Billigboden, Jernbanegade 48A,
tlf. 56 31 70 78.
4700 Næstved
Riddergade 6B, tlf. 55 76 00 44.
Kirkens Korshærs Tøj- og Møbelgenbrug,
Industrivej 9B, tlf. 55 74 85 45.
4760 Vordingborg
Kirkens Korshærs Tøj- og Møbelgenbrug,
Krondrevet 8A, tlf. 55 37 09 94.
4840 Nørre Alslev
Kirkens Korshærs Genbrug,
Langgade 10, tlf. 54 43 54 46.
1400 København K
Genbrugsen, Torvegade 53, tlf. 32 57 71 44.
4100 Ringsted
Dagmars Genbrug,Nørregade 43 H.,
tlf. 57 61 16 84.
4900 Nakskov
Kirkens Korshærs Genbrugsbutik,
Søndergade 11, tlf. 54 95 00 48.
2000 Frederiksberg
Genbrugsen, Falkoner Alle 32-34,
tlf. 35 39 56 27.
4200 Slagelse
Genbrugsbutikken, Løvegade 10,
tlf. 58 53 47 11.
4920 Søllested
Billigboden, Hovedgaden 17,
tlf. 54 94 22 24.
▲
4000 Roskilde
Genbrugsbutikken, St. Højbrøndstræde 4,
tlf. 42 37 13 24.
KKs Genbrug, Munkebro, tlf. 46 37 44 13.
Møbelsalget, Ringstedvej 35.
Slusen, Dianalund: Anton Eg Andersen, formand, Anette van dwer Star Raachou, Orla
Janum, Jon Skjold Henriksen, Ebbe
Fosgerau.
GENBRUGSBUTIKKER
39
▲
STYRELSE, RÅD, UDVALG M.M
4930 Maribo
Tøj & Ting, Østergade 16, tlf. 54 78 40 40.
4960 Holeby
Genbrugshjørnet, Vestervej 3, st.,
tlf. 54 60 64 30.
4990 Sakskøbing
Mælkebøtten, Rådhusgade 13,
tlf. 54 70 70 87.
5000 Odense C
Kasse 1, Overgade 27, tlf. 65 91 67 61.
Albani Genbrug, Albanigade 19,
tlf. 65 91 51 62.
5200 Odense V
Højstrup Genbrug,
Højstrupvej 20, tlf. 66 18 26 37.
5250 Odense SV
Kirkens Korshær Møbelgenbrug,
Dalumvej 28, tlf. 66 12 35 88.
5300 Kerteminde
Kirkens Korshærs Genbrug,
Langegade 17, tlf. 65 32 36 36.
5330 Munkebo
Munkeboden, Bycentret 104,
tlf. 65 97 78 99.
5400 Bogense
Passagens Genbrug, Hotelpassagen 14.
5450 Otterup
Jernbanegade 31,
tlf. 64 82 60 50.
5463 Harndrup
Fjelsted Genbrug,
Jægersmindevej 12, tlf. 64 88 10 69.
5600 Fåborg
Korshærens Genbrugsbutik,
Lagunes Minde 15 B, tlf. 62 61 10 30.
5700 Svendborg
KK Genbrug, Møllegade 40, tlf. 62 22 23 28.
Genbrugslageret, Østre Havnevej 15,
tlf. 62 22 23 28.
Alle Tiders Genbrug,
Nyborgvej 5, tlf. 62 22 18 28.
5750 Ringe
KK Genbrug, Jernbanegade 18,
tlf. 62 62 10 70.
5800 Nyborg
Korsgades Genbrug,
Korsgade 2, tlf. 65 31 84 29.
5900 Rudkøbing
Genbrugspassagen, Sidsel Bagers Gade 4,
tlf. 62 51 36 96.
6000 Kolding
KK Genbrug, Låsbygade 15, tlf. 75 53 57 62.
Vonsild Genbrugsbutik,
Hjarupvej 4, Vonsild, tlf. 22 45 53 95.
6100 Haderslev
Tøj & Ting, Nørregade 36, tlf. 74 52 45 36.
6200 Åbenrå
Tøj & Ting,
Vestergade 5, tlf. 74 63 07 00.
Genbrug Vest,
Vestermarksvej 19,
tlf. 73 63 10 22.
40 KORSHÆRSBLADET 6/2010
6270 Tønder
Genbrugshjørnet, Richtensgade 6,
tlf. 74 72 31 70.
Tøj-Ting og Møbler, Ludvig Andresensvej 53,
tlf. 74 72 74 63.
6300 Gråsten
Kirkens Korshærs Genbrug
Borggade 5, tlf. 61 31 51 92.
6330 Padborg
KK Genbrugsbutik, Torvegade 3,
tlf. 74 67 01 60.
6360 Tinglev
Tøj & Ting, Stationsvej 3, tlf. 74 64 20 11.
6372 Bylderup Bov
Engvejens Genbrug, Engvej 4,
tlf. 74 76 19 70.
6400 Sønderborg
Rodekassen,
Brogade 7, tlf. 74 43 30 43.
Møbelgenbrug,
Vølundsvej 8, tlf. 74 43 61 74.
Kramboden,
Goethesgade 6, tlf. 74 42 38 72.
6430 Nordborg
Genbrugsen,
Havnbjergcentret,
tlf. 74 45 20 46.
6440 Augustenborg
Kirkens Korshærs Genbrug,
Storegade 25, tlf. 74 47 44 43.
6510 Gram
Slotsbyens Genbrug,
Kirke Alle 9, tlf. 74 82 02 04.
6520 Toftlund
Kirkens Korshærs Genbrug,
Søndergade 26, tlf. 74 83 11 16.
6534 Agerskov
Tøj og Ting, Hovedgaden 8.
6760 Ribe
Nørremarkens Genbrug,
Industrivej 22, tlf. 75 42 10 87.
6780 Skærbæk
Storegades Genbrug,
Storegade 16, tlf. 74 75 00 25.
6800 Varde
KKs Genbrug, Nordre Boulevard 86B,
tlf. 75 21 26 14.
6830 Nørre Nebel
Lunde Genbrug, Lundtangsvej 8, Lunde,
tlf. 75 28 91 19.
6862 Tistrup
Genbrugsgalleriet, Torvet 2,
tlf. 75 29 99 86.
6900 Skjern
Tøj & Ting, Bredgade 83, tlf. 97 35 40 68.
Genbrugsbutikken, Østergade 85.
6920 Videbæk
Kirkens Korshærs Genbrug,
Torvet 4, tlf. 97 17 23 36.
6950 Ringkøbing
Kirkens Korshærs Genbrugsbutik,
Algade 13C.
6960 Hvide Sande
Møbelgenbrug Alt Til Boligen,
Numitvej 3, tlf. 97 31 10 89.
6980 Tim
Kirkens Korshærs Genbrug,
Hovedgaden 3, tlf. 97 33 09 23.
7000 Fredericia
Akseltorvs Genbrug,
Dalegade 61, tlf. 75 91 40 21.
Eritsø Genbrugsbutik,
Brovadvej 7, Erritsø, tlf. 75 92 55 51.
Taulov Genbrug, H. C. Ørstedsvej 1.
6560 Sommersted
Brugt & Billigt, Storegade 119.
7100 Vejle
Tøjbutikken & Genbrugscentret,
Flegmade 10-12, tlf. 75 82 71 40.
6600 Vejen
Genbrugshjørnet, Frederik den 7. gade 16,
tlf. 75 36 33 00.
7182 Bredsten
Bredsten Genbrug,
Ballevej 4-6, tlf. 75 88 16 12.
6630 Rødding
Kirkens Korshær Genbrug,
Rytterdam 4, tlf. 73 84 19 10.
7190 Billund
Kirkens Korshærs Genbrug,
Søndermarksvej 206, tlf. 75 35 47 52.
6650 Brørup
Kirkens Korshærs Genbrug,
Nørregade 2, tlf. 75 38 42 00.
7200 Grindsted
Kirkens Korshærs Genbrug,
Vestergade 136, tlf. 75 32 02 75.
6670 Holsted
Storegades Genbrug,
Storegade 59, tlf. 76 78 18 76.
7280 Sdr. Felding
Genbrugsbutikken,
Bredgade 20, tlf. 97 19 99 39.
6690 Gørding
KK »Kræmmerhuset«,
Nørregade 46, tlf. 75 17 76 12.
7323 Give.
Genbrugshjørnet, Søndergade 12,
Thyregod, tlf. 75 73 73 02.
6700 Esbjerg
Kirkens Korshærs Genbrug,
Strandbygade 51, tlf. 75 12 38 22.
KK Lagersalg, Danmarksgade 25,
Over gården.
7400 Herning
KK Genbrug, Bredgade 54,
tlf. 97 22 09 36.
Børnehjørnet, Betaniagade 18,
tlf. 97 22 46 36.
KK Boden, Hammerum Hovedgade 61,
tlf. 97 11 98 95.
Lind Genbrugsbutik, Svinget 1,
tlf. 97 22 56 36.
6753 Agerbæk
Korshærens Genbrug,
Storegade 26, tlf. 75 19 61 04.
7430 Ikast
Kirkens Korshærs Genbrug,
Strøget 23, tlf. 97 15 26 20.
7470 Karup
Frederiks Genbrugscenter,
Søndergade 52, tlf. 86 66 20 51.
7480 Vildbjerg
Vildbjerg Genbrug, Lysgårdvej 24,
tlf. 23 62 03 21.
8340 Malling
Genbrug, Bredgade 59.
8766 Nørre Snede
Genbrugeren, Horsensvej 1.
8355 Solbjerg
Solbjerg Genbrug, Solbjerg Hovedgade 77.
8800 Viborg
GenbrugsTorvet, Vesterbrogade 9,
tlf. 86 61 33 92.
Genbrugsen, Farvervej 19 C, tlf. 86 61 31 38.
8370 Hadsten
Tingstedet, Søndergade 5, tlf. 41 18 73 50.
8381 Tilst
Tilst Genbrug, Græsvangen 8, tlf. 86 24 17 11.
8830 Tjele
Kirkens Korshær, Ørum Genbrug,
Østergade 4, Ørum, tlf. 87 99 12 92.
7490 Aulum
Kirkens Korshærs Genbrugsbutik,
Danmarksgade 13, tlf. 97 47 13 63.
8382 Hinnerup
KKs Møbelgenbrug, Læsøvej 8,
tlf. 86 91 01 30.
8832 Skals
Genbrugshjørnet, Gl. Skolevej 9A,
tlf. 40 14 99 28.
7500 Holstebro
KK Genbrugsbutik,
Stationsvej 22, tlf. 97 41 22 74.
Møbelbutikken, Skivevej 24,
tlf. 40 13 02 52.
Skave Genbrug, Viborgvej 257,
tlf. 97 40 44 47.
8400 Ebeltoft
Kirkens Korshærs Genbrug, Jernbanegade 17,
tlf. 87 52 08 04.
Møbellageret, A. Knudsensvej 8.
8840 Rødkærsbro
Ibrugigen, Søndergade 42.
7650 Bøvlingbjerg
Kirkens Korshærs Genbrug,
Fårevej 49A, Fåre.
8462 Harlev J.
Kirkens Korshærs Genbrug, Gl. Stillingvej 456.
7673 Harboøre
Kirkens Korshærs Genbrug, Skolegade 22.
7680 Thyborøn
Thyborøn Genbrug, Bredgade 29.
7700 Thisted
Falsbjerg Genbrugscenter,
Falsbjergvej 20, tlf. 96 18 40 40.
Vilsund Genbrug, Parkvej 28,
tlf. 97 93 19 90.
7770 Vestervig
Kirkens Korshærs Genbrug,
Klostergade 45.
7800 Skive
Kirkens Korshærs Genbrug
Viborgvej 11 C, tlf. 97 52 62 13.
7860 Spøttrup
Kirkens Korshærs Genbrug,
Vestergade 1, Balling.
8000 Århus C
Nål og Tråd, KK Gaven og Møbellageret
Nørre Allé 25, tlf. 86 12 56 66.
Rodekassen, Frederiks Alle 117,
tlf. 86 12 62 37.
KK Tøj, Fredensgade 29, tlf. 86 13 22 34.
Jolly KK , Vestergade 37, tlf. 86 12 56 46.
Børnebutikken, Nørregade 42,
tlf. 86 18 85 96.
8200 Århus N
Genbrugscentret
Jens Baggesens Vej 84,
Tlf. 86 19 91 23.
8220 Brabrand
Kirkens Korshærs Genbrug, Edwin Rahrs Vej
77, tlf. 86 26 26 11.
8450 Hammel
Genbrugshjørnet, Østergade 27, tlf. 86 96 24 21.
8500 Grenå
Bohave, Strandgade 19, tlf. 86 32 20 08.
Kirkens Korshærs Genbrug, Østergade 25,
tlf. 86 32 19 09.
8520 Lystrup
Genbrugscenter, Sønderskovvej 4,
tlf. 86 22 55 62.
8543 Hornslet
Genbrugsen, Eskerodvej 18, tlf. 86 99 50 50.
8581 Nimtofte
Kirkens Korshærs Genbrug, Stationsvej 6.
8600 Silkeborg
Genbrugshjørnet, Hostrupsgade 27,
86 82 09 91.
Kirkens Korshærs Loppemarked,
Kejlstrupvej 102,
KK Retro, Lille Søgade 10.
8643 Ans
KKs Genbrug,
Vestre Langgade 2D, tlf. 86 87 04 94.
8653 Them
Silkeborgvej 15, tlf. 86 82 07 08.
8654 Bryrup
KK »Regnbuen«, Hovedgaden 40.
8660 Skanderborg
KKs Genbrug,
Industrivej 1e, Stilling, tlf. 86 57 14 86.
Højvangsgenbrug, Højvangens Torv 8,
tlf. 86 57 22 00.
8680 Ry
Skanderborgvej 26, tlf. 87 88 08 18.
8300 Odder
Igenbrug. Rosensgade 35.
8700 Horsens
KKs Genbrug, Spedalsø 66, tlf. 75 61 00 02.
Second Hand Shop, Kippervig 8,
tlf. 21 53 59 86.
Genbrugshjørnet, Sønderbrogade 57,
tlf. 75 61 82 66.
Genbrugscenteret, 7, tlf. 75 61 82 66.
Antikvariatet, Fugholm 4, tlf. 75 61 39 77.
8305 Tranbjerg Samsø
Kirkens Korshærs Genbrugsbutik,
Viemosevej 2A, tlf. 86 59 00 44.
8723 Løsning
Kirkens Korshærs genbrug,
Vestergade, tlf. 75 79 06 50.
8240 Risskov
KKs Genbrug, Vestre Strandallé 47,
tlf. 86 17 70 73.
8870 Langå
KK Genbrug, Bredgade 34,
tlf. 86 46 20 47.
8900 Randers
Tøj & Ting,
Kirkegade 15, tlf. 86 43 35 43.
Kirkens Korshærs Genbrugsbutikker,
Vestertorv 16, tlf. 86 42 03 80.
Rytterknægten, Marienborgvej 28,
tlf. 86 41 08 78.
8963 Auning
Genbrugsen, Østergade 17.
9000 Ålborg
Kirkens Korshærs Genbrugscenter,
Lille Kongensgade 10, tlf. 98 12 07 37.
Varmestue og genbrugsbutik,
Østerbro 20, tlf. 98 13 94 37.
Børnehjørnet,
Danmarksgade 21, tlf. 98 11 02 98.
9240 Nibe
Genbrugsshoppen, Genboløsgade 2,
tlf. 98 13 28 11.
9280 Storvorde
Kirkens Korshærs Genbrug,
Engvej 49, Sejlflod.
9293 Kongerslev
Danmarksgade 10, tlf. 98 33 28 11.
9300 Sæby
Sæby Genbrug, Søndergade 38,
tlf. 98 46 28 80.
9310 Vodskov
Kirkens Korshærs Genbrug,
Vodskovvej 57, tlf. 98 29 23 33.
9330 Dronninglund
Købmandsgårdens Genbrug,
Nørregade 3, tlf. 98 84 25 03.
9440 Åbybro
Genbrugsbutikken,
Vestergade 7, tlf. 98 24 41 69.
Møbelgenbrugsbutikken
Gl. Landevej 28, Birkelse,
tlf. 20 96 99 61.
9500 Hobro
Genbrugscenter,
Adelgade 56B, tlf. 93 51 22 43.
Klejtrup Genbrug, Viborgvej 1, Klejtrup.
9520 Skørping
Kirkens Korshærs Genbrug af Indbo,
Møllevej 1A.
41
▲
STYRELSE, RÅD, UDVALG M.M
9530 Støvring
I brug igen, Jernbanegade 10, tlf. 96 86 00 92.
9600 Aars
Hornum Genbrug,
Jernbanegade 7, Hornum, tlf. 98 66 14 26.
9610 Nørager
Kirkens Korshærs Genbrugs,
Jernbanegade 8, tlf. 98 55 20 90.
9640 Farsø
Hvalpsund Genbrug, Tingvej 2, Hvalpsund.
Møbelfabrikken, Ovenskovvej 17, Hvalpsund.
9690 Fjerritslev
Genbrugsbutikken, Søgade 11,
tlf. 98 21 14 22.
9700 Brønderslev
Kik Ind - Sofahjørnet,
Østergade 122, tlf. 98 80 04 35.
9760 Vrå
KKs Genbrug, Sønder Allé 36,
tlf. 98 98 02 36.
9850 Hirtshals
Tøjgenbrug, Kirkens Korshær, Nørregade 32,
tlf. 98 94 12 20.
Kirkens Korshærs Møbelgenbrug,
Nørregade 29.
9870 Sindal
KKs Genbrug, Vestergade 11, tlf. 98 93 43 83.
9900 Frederikshavn
Pulterkammeret, Suensonsgade 71B,
tlf. 98 43 88 03.
9982 Aalbæk
KKs Genbrug, Industrivej 24, tlf. 96 79 34 36.
KREDSE
Mariagerfjord
Esben Thusgård, Mariagervej 42A,
9500 Hobro, tlf. 98 52 25 23.
Ribe
Formand Charlotte Locht, Grimstrup hovedvej 20, Grimstrup, 6818 Årre, tlf. 75 19 10 90.
Nord- og Syddjurs
Jan Schmidt, Tved Præstegård,
8420 Knebel, tlf. 86 35 21 44.
Varde
Formand Knud Andreasen, Heskær Brovej 8,
6823 Ansager, tlf. 75 29 73 39.
Skive
Kirsten Thode Nielsen,
Frederiksdal Alle 103 7800 Skive,
tlf. 86 39 11 32
Vestsønderjylland
Formand Ian Ørtenblad, Bygaden 37,
Døstrup, 6780 Skærbæk, tlf. 74 75 20 30.
Thisted
Ellen Oddershede, Idrætsvej 9,
7752 Snedsted, tlf. 97 93 44 43.
Jammerbugt
Birte Langdahl, Østergade 61,
9690 Fjerritslev, tlf. 98 21 10 84.
Mors
Thorkild Nielsen, Valmuevej 4,
7900 Nykøbing M, tlf. 97 72 34 09.
Vesthimmerland
Niels Svendsen, Solbakken 4, Hvalpsund,
9640 Farsø, tlf. 98 63 80 20.
Rebild Syd
Poul E. Hauge, Syrenvej 9, 9620 Aalestrup,
tlf. 98 64 18 34.
Rebild Nord
Ingeborg Bruun Sebbelin, Egholmvej 17,
9520 Skørping, tlf. 61 26 11 13.
Frederikshavn-Læsø
Vivian Leach Søndergaard,
9982 Aalbæk, tlf. 98 48 84 01.
Hjørring
Marianne Vandel, Hirtshalsvej 13,
9800 Hjørring, tlf. 98 92 48 17.
Aabenraa
Formand Christine Nielsen, Hedebyvej 26,
6330 Padborg, tlf. 74 67 35 54.
Vejen-Billund
Jane Sognstrup, Møllebakken 1,
6683 Føvling, tlf. 75 39 80 03.
Midtfyn.
Formand Marianne Larsen, Højensvej 20,
5000 Svendborg, tlf. 24 42 16 59.
Rudkøbing
Formand Stig Andreas Munch,
Hovvej 32, 5953 Tranekær, tlf. 62 55 12 64.
ØST. Storkredse:
Lolland
Lisbeth Lumby, Torvet 10,
4990 Sakskøbing, tlf. 54 70 45 17.
Guldborgsund
Jacob Blans, Tømmervænget 8,
4850 Stubbekøbing, tlf. 54 44 24 30.
Bornholm
Erik Frigaard Mortensen, Lykkevej 9,
3720 Aakirkeby, tlf. 56 97 48 29.
Faxe
Ruth Davidsen, Hyrdehøjen 5B,
4690 Haslev. tlf. 56 31 08 26.
NORD. Storkredse:
NETVÆRKSKREDSE:
Lemvig-Thyborøn-Harboøre
Henning Bjerg Mikkelsen,
Lomborg, 7620 Lemvig, tlf. 97 88 90 11.
Herning
Marie Madsen, Trehøjevej 29,
7480 Vildbjerg, tlf. 97 13 25 54.
Ringkøbing-Skjern Nord
Hanne Mathiessen, Høbrovej 12,
6950 Ringkøbing, tlf. 97 33 54 40.
Ans-Rødkjærsbro
Henrik Rask, Prangervej 7,
8820 Kjellerup, Tlf. 86 88 00 43.
Sorø
Kirsten Rasmussen, Søskovvej 14,
4180 Sorø, tlf. 57 18 80 75.
Ringkøbing-Skjern Syd
Elin Trend Jensen, Irisvej 10,
6900 Skjern, tlf. 98 63 40 42.
SYD. Storkredse:
Høje Tåstrup
Jytte Kaspersen, Ligustervej 13,
2640 Hedehusene, tlf. 46 56 13 01.
Næstved
Inger Marie Andersen,
Hovedgaden 33, Tornemark, 4262 Sandved,
tlf. 55 45 92 62.
Odder
Kis Dahl Eriksen, Lundevej 56,
8300 Odder, tlf. 86 54 09 57.
Haderslev
Formand Jette Fenger,
Søndermarkvej 1D st.,
6560 Sommersted, tlf. 73 50 42 72.
Favrskov
Lis Stidsen, Postvej 69, Foldby,
8382 Hinnerup, tlf. 86 98 75 97.
Hedensted
Formand Erna Rand, Juelsbrovej 11,
8723 Løsning, tlf. 75 65 16 50.
Furesø
Ellen Nutzhorn, Hejrebakken 55,
3500 Værløse, tlf. 44 48 07 17.
Samsø
Karen Marie S. Jensen, Skolebakkevej 42,
Brundby, 8350 Trandbjerg Samsø,
tlf. 86 59 22 61.
Trekanten
Formand Bodil Rasmussen, Baldersvej 10,
6640 Lunderskov, tlf. 75 58 54 80.
Rødovre
Eric Linneboe, Dalgas Boulevard 85, 2 tv,
2000 Frederiksberg C, tlf. 33 21 36 18.
Skanderborg
Kirsten Olsen, Skanderupgade 9.1,
8660 Skanderborg, tlf. 86 57 15 32.
Nordfyn
Formand Rita Husted Hansen,
Kirkestræde 31, 5400 Bogense,
tlf. 64 81 36 56.
Lyngby-Taarbæk
Inger Ringsbjerg, Cedervænget 13 st. tv.,
2830 Virum, tlf. 45 85 59 82.
Ikast-Brande
Gustav Madsen, Smedebakken 109,
8600 Silkeborg, tlf. 86 85 15 92.
Østfyn
Formand Jenny Nielsen, Valmuevænget 6,
5550 Langeskov, tlf. 65 38 17 58.
42 KORSHÆRSBLADET 6/2010
Hillerød
Frede Nielsen, Ved Stengærdet 7,
3400 Hillerød, tlf. 48 26 66 10.
ØVRIGE KREDSE/NETVÆRKSKREDSE:
Slagelse (Skælskør).
p.t. ingen formand
Nr. 6 • Juni 2010 • Redigeret af Irene Søndergaard Friis og Bent Friis
I HAR HØRT
For mange år siden hørte jeg én sige: ”Det dobbelte kærlighedsbud om at elske Gud og sin næste har jeg vanskeligheder med. Ja, ikke dets første halvdel. Men jeg elsker
ikke mig selv, så hvordan kan jeg så elske min næste
som jeg elsker mig selv?” Vedkommende mente det
alvorligt. Ellers kunne hendes udsagn have været en af
disse smarte måder at omgå et af de gamle bud på. Bortset fra, at det til enhver tid er det menneskelige dilemma,
hvordan man elsker sin næste, for kærligheden sætter
jo mig selv til side og sætter mit medmenneske i stedet.
Bjergprædikenen i Mattæusevangeliets kap. 5-7 er
kaldt ”frihedens evangelium”. Det indledes med saligprisningerne, der virkelig er befrielsens gode nyt, som
Jesus bragte: Salige er I…. Til disse saliggjorte mennesker holder han sin lange prædiken om, hvad moseloven
er, når den tages for fuldt pålydende: Umulig for noget
menneske at overholde. Derfor kan intet menneske ved
egen indsats stå retfærdigt overfor Gud, som en, der
lever sit liv i overensstemmelse med loven. Men Gud har
antaget dig som sit barn, som det hedder i konfirmationsvelsignelsen. Så i Guds øjne er du sat fri til at leve i
fred og kærlighed med dine naboer.
Der står ingen steder i det Gamle Testamente, at du
skal hade din fjende, for han er ikke din næste. Tvært
imod: I er jo jeres himmelske Faders børn, så derfor
skal I elske dem, I kalder jeres fjender. I skal i jeres liv
afspejle Guds kærlighed til jer i jeres forhold til alle jeres
medmennesker. Ja, i virkeligheden har I jo ingen fjender,
eftersom Gud Fader lader sin sol stå op og gå ned over
jer alle sammen, onde som gode. I hans øjne er der ingen
forskel på mennesker. Skellet sætter vi selv.
Men det er u-menneskeligt at elske sine fjender og
forfølgere. Det er u-menneskeligt at skulle se et medmenneske i sin bøddel. Det er u-menneskeligt at bede
for sine forfølgere. Men når du er Guds barn, som han
har udvalgt, så er det netop dette u-menneskelige, du
gør. Det er på den måde, du viser, hvem der er din far.
Han er jo fuldkommen. Det skal du også være.
Intet menneske er imidlertid fuldkomment i sin livsførelse. Det var netop derfor Gud sendte sin søn til os.
For som det allerførste at sige: Menneske, du, som er
i elendigheden imellem den, du er og den, du burde
være, du er hermed trods alt erklæret salig, for Gud vil
dig sådan, som du er. Men først stiller Jesus os over for
vores elendighed til det gode, kærligheden til vor næste.
Han lægger ikke fingre imellem: Du kan tage et skridt
frem og styrte ned i den absolutte intethed. Eller du kan
vende dig om og se mig som den, der giver dig det nye
liv. Men husk frem for alt, at du er erklæret salig. Det har
Gud gjort ud af sin uransagelige kærlighed til dig. Denne
ensidige erklæring fra Guds side skal være forudsætningen for dit liv med din næste.
Mennesker bliver aldrig uden synd. At have den opfattelse er hovedløst. Læs bare din avis eller se den i TV!
Eller tænk på din egen hverdag. Martin Luther sagde om
mennesket, at det på én gang er retfærdigt og synder.
Dvs. på én gang frikendt fra al synd og – synder! Det er
der ingen menneskelig logik i. Men det betyder altså, at
DE GULE SIDER
!"#$%&'()*#
DE GULE SIDER 6/2010 1
DE GULE SIDER
uanset din elendighed i forhold til Guds lov om at elske
Ham og din næste, så elsker Han dig, vil dig, for du er
Hans barn. Og nej, det kan der ikke føres nogen beviser
for sandheden, den objektive, vurderbare sandhed, i.
Det fordrer i stedet den tro, som tør sige: Når du siger
det, så får jeg tro det, for jeg ser ingen anden udvej. Det
kaldes omvendelse. Det betyder på den anden side ikke,
at jeg så som nyomvendt kan sælge min trepattede ko
som fuldkommen til ham, der ikke kan eller vil tro sådan
og derfor ikke er omvendt. Vi har alene den opgave at gå
ud i alverden og dele vores glæde over det nye liv, som
Jesus Kristus har givet os, med alle andre mennesker.
Det gør vi så godt, vi kan det, ved at være der for vor
næste, hvem det så ellers er, der lige nu har brug for os.
Eller det er da i hvert fald idealet. Men det gælder under
alle omstændigheder om at få øje på medmennesket, at
se ham eller hende bag ved tørklædet eller den anderledes hudfarve.
(Mat. 5, 43-48)
Gå da frit enhver til sit
og stole på Guds nåde.
BF
HAN LEVEDE
KÆRLIGHEDEN
Én har levet kærligheden
her på menneskenes jord,
åben imod andres verden,
selvforglemt som græsset gror.
Èn har elsket menneskene
uden krav og forbehold,
kun besluttet på at frelse
os fra selviskhed og vold.
Som et fyrretræ med ynde
trodser blæst og bygevejr
vendte han sit men’skeansigt
bort fra vores rå begær.
Tillidsfuld som vinterrugen
vandt han livet ved at dø
og forløste kærlighedens
milliarder blanke frø.
Skæbneangsten tog han fra os,
skyldens dæmon drev han ud,
sine mindste brødre gav han
barnets ret hos livets gud.
Daglig kommer han nu til os
hvor vi samles, angste små
for at bede gud om nåde
for den jord, vi lever på.
Lars Busk Sørensen i Salmer 1986.
Forlaget Attika.
2 DE GULE SIDER 6/2010
Det er vigtigt at afmystificere, hvem det er, der kommer
i korshæren. I bund og grund kunne det jo være én selv
efter en krise og deroute. Han eller hun på bænken har
også et liv og en værdighed. Med ønsker og drømme og
håb for et godt liv.
Sogne- og Korshærspræst Christina H. Sørensen.
STAGSTRUP KIRKE
ligger i Thy i bakkerne over Limfjorden, som den har gjort
det siden år 1200, sådan cirka. Den er bygget i stenkvadre
og har, som det sig hør og bør, skib, kor og apsis med det
lille vindue mod øst, hvorfra Lyset kommer. Apsis har kirkebygningerne arvet efter oldtidens romerske børs. Dér
stod statuen af kejseren. Så den er vor Herres naturlige
plads. I øvrigt var apsis en slags lydforstærker, så menigheden nede i kirkeskibet kunne høre præstens messe.
I gamle dage.
KALD OS,
ENDNU ENGANG
DE GULE SIDER
PÅ BÆNKEN
Skaber Gud
da du indblæste dit eget liv i vort væsen,
gav du os livets gave.
Du satte os på denne jord
med dens mineraler og vande,
blomster og frugter
levende skabninger fulde af ynde og skønhed!
Du gav os til opgave at drage omsorg for jorden.
I dag kalder du på os:
”Hvor er I? Hvad har I gjort?”
Vi skjuler os skamfulde, for vi er nøgne.
Vi skænder jorden og udplyndrer den.
Vi nægter at deles om jordens rigdomme.
Vi vil eje det, som ikke tilhører os, men dig.
Tilgiv os, Skaber Gud og forson os med dit
skaberværk.
TRØST
Når man er i den dybeste nød, så er det – i hvert fald for
mig – en stor trøst, at nogen vil fortælle mig det, som
jeg ikke selv kan sige, nemlig at det nok skal blive godt
igen. Når man ikke selv tror på noget mere, er det en
stor trøst, at der en nogen, der kan tro for én. For der
er jo ikke noget, man hellere vil, end komme ud på den
anden side, rejse sig. Og når det sker – når trøsteordene
rent faktisk opfyldes, og det er blevet godt igen – så er
det som en opstandelse fra de døde. Så er det som at få
livet tilbage. eller få en ny begyndelse.
Sognepræst Eva Tøjner Götke.
Kærlighedens Gud,
du gav os de mange folkeslag,
de mange kulturer, racer og hudfarver
som gave,
for at vi skulle vise kærlighed, udøve omsorg
og dele vort liv med alle.
I dag spørger du os:
”Hvor er din broder og din søster?”
Vi skjuler os i skam og frygt.
Fattigdom, sult, had og krig hersker over jorden.
Flygtningene, de undertrykte, alle de ordløse
råber på dig.
Tilgiv os, Kærlighedens Gud, og forson os med
dig og med hinanden.
Fra ”Gud så, at det var godt.”
Kirkernes U-landsoplysning.
DE GULE SIDER 6/2010 3
DE GULE SIDER
TUREN GÅR
TIL……
Vi skal til Færøerne i år, men hvor skal du hen til
sommer? Sydpå, blive hjemme eller noget helt tredje? Lige meget om du eller jeg skal ud at rejse til
sommer eller ej, så er vi på rejse, på livets rejse –
med håb om at nå til et ukendt og fremmed, men
dejligt land!
Den første del af livets rejse er den, hvor vi erobrer
verden. Leger og lærer. Føler, ser og lytter efter alt
det nye og spændende, livet byder på. Er nysgerrige
og har appetit på livet, lige fra den dag, hvor alting
skal i munden, til den hvor man sidder på skolebænken og stiller spørgsmål og finder svar. Verden åbner
sig – bliver større og større.
Men en dag begynder så en helt anden bevægelse. En dag oplever vi ligesom i glimt, at vi også
mister noget. At bevæge sig imod noget er også at
forlade noget andet. Undervejs møder vi nye måder
at se og indrette livet på. Pludseligt har vi en dag
mistet barndommens trygge fred. Og så handler
det pludseligt om noget andet, at finde sig selv og
få fodfæste i livet. Og det kan være svært. Mens vi
kæmper med at finde os selv og finde kursen på vort
livs rejse, kan vi ønske os tilbage til barndommens
enkle og kendte tilværelse. På samme måde klamrede disciplene sig fortvivlet til det, de kendte, da
Jesus talte om, at han skulle forlade dem.
Men de skulle ikke fortvivle – og vi skal ikke fortvivle. For det første skal vi huske på, at, at det ”at
miste” nu engang er et grundvilkår i livet – vi slipper
ikke for at føle sorg. For det andet skal vi også huske
på, at det at miste er forudsætningen for at nyt kan
bryde frem. Det kunne disciplene ganske vist endnu
ikke se, da Jesus forklarede dem sin bortgang, men
snart ville de vide det. Det fællesskab med Jesus,
de var så bange for at miste, skulle snart afløses af
en ny form for nærhed. Nok ville de miste den umiddelbare nærhed til Jesus, men gennem hans død
og opstandelse ville han bane vej for et helt nyt og
grænseløst fællesskab.
Det var kun Jesus, som kunne gå den svære vej og
føre livets rejse til sit mål. Derfor brød Jesus op og
gik lidelsesvejen til ende. Han tog afsked og gik sin
og vores vej mod død og grav, men gennem dette
brød han en ny vej for alle. Og for enden af den vej
stråler glæden på ny frem – den evige glæde, som
ingen vil kunne tage fra os igen. Foran os ligger det
dejlige himmelske land, så sandt vi tror på, at Jesus
døde og opstod i vores sted.
Sognepræst Jóannis Fonsdal.
4 DE GULE SIDER 6/2010
VI KOMMER TIL
DIN KIRKE
Fordelen ved højmessen er, at den ikke er eksklusiv, men
inklusiv. Den er for alle. Her kan både cykelfolket, økofreaks, rockprofeter, karismatikere, spiritister, spaghettispisende børn og ældre mænd med sovs på kinderne,
pilgrimsvandrende motionister, øl- og gourmetentusiasterne være med. Denne åbning på tværs af interessegrupper af den ene eller anden art er helt unik og
kan ikke erstattes af en særgudstjeneste. Og så er der
et dybt kristent element heri. Det bedste eksempel er
altergangen. Nadveren er det mest inklusive måltid, som
findes. Ved alterbordet er man uafhængig af særinteresser; om det er dronningen eller bumsen, så er der plads
til begge.
Sognepræst Anders Kjærsig.
HER FINDER DU
KIRKENS KORSHÆR:
HOVEDKONTORET:
Nikolaj Plads 15 1067 København K
Åbningstid: Kl. 8-16, fredag 9-13, tlf. 3312 1600.
Bankgiro: 9541-5 40 14 29. Telefax: 3312 2036
[email protected]
www.kirkenskorshaer.dk
Korshærschef: Pastor Bjarne Lenau Henriksen.
[email protected]
Udviklingschef: Helle Christiansen Tlf. 2992 2050
[email protected]
Administrationschef: Lene Andreasen
[email protected]
Personalekonsulent: Aurora Pilgaard, Tlf. 3312 1600
[email protected]
Kampagneleder: Sune Bak Wessel
Tlf. 3312 1600 [email protected]
Informationssekretær: Vibeke Lind
Tlf. 3616 3655 / 4038 1051
[email protected]
Redaktør: Poul Struve Nielsen, Journalist DJ
Tlf. 4162 5552 [email protected]
Formand for landsstyrelsen:
Stig Andreas Munch, Houvej 32, Lohals,
5953 Tranekær. Tlf. 6255 1264
LANDSSEKRETÆRER
ØST (Sjælland og øvrige østlige øer) Sune Bak Wessel, tlf. 3312 1600 [email protected]
SYD (sydlige Jylland og Fyn). Sara Nørholm (vikar),
Albanivej 15, 5792 Årslev, tlf. 6130 6896, [email protected]
NORD (Midt– og Nordjylland) Jørgen Skovgaard Nielsen (vikar), Silkeborgvej 17, 8700 Horsens, tlf. 3134
3416 [email protected]
GENBRUGSKONSULENTER
NORD – Nordlige Jylland
Peter Høyer Hansen, Spørringvej 30,
Mejlby, 8530 Hjortshøj, Tlf. 2292 5999
[email protected]
ØST (Sjælland og øvrige østlige øer)
Ove Elboth, Hornebyvej 10A,
3100 Hornbæk, Tlf. 2326 0259
[email protected]
SYD (sydlige Jylland og Fyn)
Bodil Bertelsen, Genforeningsvej 14, Døstrup
6780 Skærbæk, Tlf.: 5099 8939
[email protected]
KORTSALGET
Hovedkontoret, Tlf. 33 12 16 00
ARRESTHUSTJENESTEN
Øst for Storebælt: Stig Kofoed, Sverigesvej 31,
4293 Dianalund Tlf. 2020 5237
Fyn og Jylland syd: Poul Nielsen, Søndergade 8,
Assentoft, 8960 Randers SØ Tlf. 2144 8316
Jylland nord og midt: Johannes Holst Hansen,
Børglumvej 74, Tjørring, 7400 Herning Tlf. 9726 7414
KORSHÆRSPRÆSTER
Helsingør: Jørgen Ingberg Henriksen, Stjernegade 16
G, 3000 Helsingør Tlf. 4920 3550. [email protected]
Holstebro: Søren Nielsen, Rudesvej 15,
7500 Holstebro Tlf. 9742 8142
Horsens: Elin Post, Endelave præstegård, Vesterby 3,
8700 Horsens Tlf. 7568 9052
København: Bjarne Lenau Henriksen,
Nivåpark 16, 2990 Nivå
Tlf. 3964 3098.
Olav Poulsen, Vendersgade 10, 1363 København K
Tlf. 3393 6674
Birgitte Jeppesen, Valdemarsgade 27, 1665 København E, tlf. 2615 8326
Odense: Peder Thyssen, Allegade 55, 5000 Odense C
Tlf. 6612 4423
Randers: Lone Nyeng, Haldvej 8A, Hald, 8983 Gjerlev
tlf. 86474342
Silkeborg: Annette Kortegaard, Drosselvej 17,
8600 Silkeborg Tlf. 8682 0792
[email protected]
Slagelse og Korsør: Christina Helene Sørensen
Tlf. 6160 4421, [email protected]
Sønderborg: Henriette Heide-Jørgensen
Nordborgvej 5, 6430 Nordborg
tlf. 73 45 21 14
Vejle: Daniel Simmelgaard, Kløvertoften 70,
7100 Vejle Tlf. 4034 4288
Vejle-Kolding-Fredericia: Inge Pilegaard Thomsen,
Niels Skovsvej 28, 7100 Vejle Tlf. 7585 8007
Viborg: Kirsten Greve, Vinkel Præstegård, Vinkel,
8800 Viborg Tlf. 8663 9216
Aalborg: Lena Bentsen, Julivej 30, 9720 Klarup
Tlf. 9832 6575
Århus: Jørgen Lasgaard, Marselisvej 9, 8000 Århus C
Tlf. 8611 3339
BYARBEJDET
9700 Brønderslev
Værestedet Fristedet, Nørregade 6 A
Tlf. 9880 1168. Helle Toftegård Nielsen.
[email protected]
Fax 6312 3479. John Skovhus Nielsen,
[email protected]
8900 Randers:
Byarbejdet: Vestertorv 16. Tlf. 8642 0380. Fax 8643
8005. Giro 5 41 16 10. Karen Kviesgaard
Rytterknægten: Marienborgvej 28. 8930 Randers NØ.
Tlf. 8641 0878. Jens Aage Andersen
Hjørnestenen: Kirkens Korshærs institutionstilbud.
Søren Møllersgade 5b. Tlf. 8915 7310. Fax 8641 7171
Solveig Steen Schultz, [email protected]
Være- og aktivitetssted: Slotsgården 5. Tlf. 8641 5055
Kaj Laustsen.
6700 Esbjerg
Varmestuen, Exnersgade 39, tlf. 7513 9618
Lars Lindinger, [email protected]
4100 Ringsted:
Kirkens Korshær, Sct. Bendtsgade 10. Tlf. 5761 3144/
2556 6567. Michael Grøtta Raasig,
[email protected]
7000 Fredericia:
Varmestuen, Danmarksgade 79, tlf. 7593 3900
Inge Pilegaard Thomsen, [email protected]
4000 Roskilde:
Kafe Klaus: St. Højbrøndsstræde 4. Tlf. 46355013
Gitte Dueholm [email protected]
3000 Helsingør
Herberg og Varmestue, Stubbedamsvej 10
Tlf. 4920 1082. Anette Lauritsen, [email protected].
dk Nicolaigården: Rosenkildevej 33 Tlf. 4921 9328.
8600 Silkeborg:
Varmestuen, Lille Søgade 10.
Tlf. 8682 0991/8681 6325
Jens Anders Brogaard [email protected]
7400 Herning
Fruehøjvej 33, Tlf. 9722 1636
Verner Madsen [email protected]
Værestedet Lyngblomsten, Lyngens Kvarter 236,
Gullestrup Tlf. 9721 5424
Hanne Ottow, [email protected]
4200 Slagelse:
Løvegade 10 Tlf. 5853 4711
Minna Justesen, [email protected]
Varmestuen: Herrestræde 26 Tlf. 5853 4709
4300 Holbæk
Varmestuen Klostercafeen, Klosterstræde 5
Tlf. 5943 9090. Karen Skydsgaard
8700 Horsens
Varmestuen, Fugholm 6 Tlf. 7561 4401. Pia Bjørnhart.
7500 Holstebro:
Varmestuen Nygade 14, Tlf. 9741 0252. Linda Hatfeldt
4220 Korsør:
Havnegade 13 Tlf. 5837 0495. Giro 5 84 55 48
Søren Bruun Christensen, [email protected]
København:
Christianshavn: Torvegade 53,
1400 Kbh.K. Tlf. 3257 7144. Ingrid Flye.
Varmestuen Fedtekælderen: Overgaden oven Vandet
6A, 1415 København K. Tlf. 3254 5608. Sharon Parker
Nørrebro: Varmestuen, Stengade 40. 2200 København N. Tlf. 35367845. Annemette Nyfos
Dagvarmestue. Tlf. 35367845. Alice Petersen
Natcafeen:.Tlf. 4028 5084. Hanne Merete Pedersen
Vesterbro: Varmestuen. Istedgade 100.
1650 København V. Tlf. 3331 3918. Ingrid Nielsen
Sct. Nicolai Tjenesten: 1067 København K
Giro 6 51 70 99. Tlf. 3312 1400. Pastor Olav Poulsen,
[email protected]
Mariatjenesten: Mariakirken. Istedgade 20. 1650
København V. Giro 5 25 96 14. Tlf. 3324 5050
Ole Andersen, [email protected]
Mariatjenestens og Diakonissestiftelsens Nødherberg
for kvinder: Valdemarsgade 89. 1665 København V.
Tlf. 3321 7524. Mariann Ditlevsen
Kirkens Korshærs Sociale Hjælpearbejde, Drejervej 6.
2400 København NV. Giro 7 03 05 17. Fax 3581 8501.
Tlf. 3581 2880. Inger Marie Warncke.
kksocarb@post 12. tele.dk.
Kirkens Korshærs Herberg: Hillerødgade 62-64.
2200 København N. Tlf. 3834 8125
Bjørn Bendorff, [email protected]
KKU – Kirkens Korshærs Udviklings– og Behandlingscenter: Bremerholm 18. 1069 København K.
Tlf. 3336 6510. Michael Nagel, [email protected]
Bofællesskabere på Frederiksberg: Godthåbsvej 79B.
2000 Frederiksberg. Tlf. 3811 7702
Mariendalsvej 22. 2000 Frederiksberg.Tlf. 38 88 02 60
Korsly: Bernstorfflund Allé 70. 2920 Charlottenlund.
Tlf. 3963 3604.
6430 Nordborg:
Café 93, Havnbjergcentret. Tlf. 7445 2046.
Kirsten Christiansen.
5000 Odense:
Nørregade 48 Tlf. 6612 9242. Fax til 6312 9336.
Kaj Skjølstrup, [email protected]
Varmestuen: Pantheonsgade 6.
Tlf. 66129153 / 2810 3196. Heinz Wolf
Natvarmestue: Pantheonsgade 6,1. Tlf. 6590 6320 /
priv. 2082 5233. Erik Skov Larsen.
Herberget: Benediktsgade 23. Tlf. 6375 0550.
5700 Svendborg:
Hjørnestuen, Ørkildsgade 27. Tlf. 6222 9128
Vibeke Bjørk
6400 Sønderborg:
Vølundsgade 8. Tlf. 7443 6102
Viggo Sørensen, [email protected]
7100 Vejle:
Flegmade 10-12, 7100 Vejle, tlf. 75 82 78 66.
Jens Lundsgaard, [email protected]
Genbrugscentret og Centercafeen: Tlf. 75 82 7140,
[email protected]
Caféen, Tlf. 7582 7866
Tove Hertz Mikkelsen, [email protected]
Merete Nielsen:
Tlf. 40935829. Bettina Bøgelund: Tlf. 40939121,
[email protected]
Værestedet, Grønnedalen 18B. Tlf. 7572 1721
8800 Viborg:
Varmestuen, Sct. Leonis Gade 8. Tlf. 8662 5292
Mads Bæk, www.kkviborg.dk
9000 Aalborg:
Korsgade 44. Tlf. 9812 9454. Giro 1 01 63 93
Per Hjelm Hansen
Daginstitutionen Kirkens Korshær: Provstejorden 9.
Tlf. 98186277. Bente Klæstrup.
Herberget: Forchhammersvej 13. Tlf. 9813 1854
Poul Jensen
Varmestuen: Østerbro 20. Tlf. 9813 9437.
Eva Lillelund
Varmestue i Nørresundby: Østerbrogade 56, 9400
Nørresundby. tlf.: 98 18 94 37
Poul Martin Michno, [email protected]
Natvarmestuen: Korsgade 44. Tlf. 9813 2011 Ida Morell
Skurbyen: Stenosvej 8. Tlf. 9812 1303 /
priv. 9829 4025 Finn Christiansen
Frivillig social aktivering: Lille Kongensgade 10
Tlf. 9831 3453 Jonas Jacobsen
Gårdprojektet: Nørkæret 75. 9270 Klarup.
Tlf. 9831 7454 Annemette Andersen
8000 Århus:
Nørre Allé 25. Postboks 5026. Giro 5 01 15 58.
Tlf. 8612 5666 / priv. 8637 3213
Richard M. Pedersen, Annelise Jørgensen
Varmestuen: Mejlgade 36. Tlf. 8612 6307 /
priv. 8619 1847 Ove Lauritsen
Aktivering og genbrug, Ingrid Kristensen,
tlf. 8620 6424
Fællesgården: Lergravvej 11. 8380 Trige Tlf. 8742 0196
Kirkens Korshærs Herberg Tre Ege: Årslev Møllevej 15.
8220 Brabrand. Tlf. 8747 7050
Bodil Larsen, [email protected]
Slusen: Dr. Sells Vej 19, 4293 Dianalund.
Tlf. 5828 6860 Ebbe Fosgerau.
Familiecentret Iller Slot: Slotsvej 20, 6310 Broager.
Tlf. 7444 0080
Birgitte Nicolaisen, tlf. 7467 8471, og Gurli Kristensen,
tlf. 7444 0204.
47
BAGSIDEKOMMENTAR
AUTO-OPHUG
Auto-ophug er den første association, der dukker op, når jeg hører ordet genopretning. Ødelagte biler. Jeg kan se dem for mig hos min barndoms auto-ophugger: vinde
og skæve, smadrede ruder, forvredne hjul og buler i alle størrelser og udgaver. Og
som det værste: fantasien om de mennesker, der sad inde i bilen lige før dens endegyldige forandring.
Men det var utroligt, som autoophuggerens pladesmed kunne genoprette. Han
kunne få bilen til at ligne sig selv igen, med hjul, døre, vinduer, lygter, kofangere
fornyet og genoprettet med kunstnerisk snilde og håndværkerkyndig opfindsomhed.
Men bilen blev alligevel aldrig sit eget gamle jeg igen. Den blev svær at sælge senere.
For ingen klog bilist køber en genoprettet totalskade. Den holder man sig fra. Der er
altid et eller andet skævt, der hænger ved totalskader.
Nu skal det danske samfund genoprettes. Om det er totalskadet er et spørgsmål om
stil og tilbøjelighed. Men skaden er omfattende, kan man forstå. Det er vist ikke regeringens ansvar. For finanskrisen kan vi ikke selv gøre for. Og den globale økonomiske
tilbagegang slog uventet og uforvarende benene væk under os. Her ligger skylden. Og
så ellers i EU, siger regeringen. Men bestemt ikke hos os selv.
Når vi har så stor en gæld som vi har, har det altså ikke noget med skattelettelser
og vildt overforbrug at gøre, kan vi forstå. Bankudlån i supersværvægtsklassen som
understøttede en slags ”Stein Bagger syndrom”, hvor virkeligheden består af ikke
eksisterende illusioner, er uden for mistanke.
Derfor må Regeringens Genopretningsplan begynde fra bunden af. Der skal spares.
24 milliarder danske kroner over nogle få år. Et stort beløb. Og dog. Ikke hvis man ser
det i forhold til, hvor meget vi velstillede danskere arbejder sort og lader arbejde sort
for os. Sort arbejde løber så vidt jeg ved op i et tocifret milliardbeløb. Vist nok endda i
en størrelsesorden, så det snildt kunne dække genopretningsplanen. Og lidt til. Danskerne er i hvert fald ikke til skat. Selv om vi er verdens lykkeligste og gladeste folk,
vil vi ikke betale vores glæde med skat.
Som sagt: genopretningen skulle begynde nedefra, så bunden blev lagt. De økonomisk mest udmagrede mennesker skulle lægge for. De skulle lægges på is. Deres lille
bitte starthjælp, deres groft beskårne kontanthjælp og andre inciterende økonomiske
straffesanktioner skulle fastfryses. De fattige, som regeringen har besluttet, at vi ikke
har nogen af herhjemme, skulle være det økonomiske fundament i genopretningsplanen. Det var vist 4 milliarder, de kunne lægge på genopretningsbordet. Hvad skulle vi
dog gøre uden de fattige?
Denne regeringsgenopretningstankegang blev alligevel et nummer for kynisk. I stedet blev det dagpengemodtagerne, der må lægge sig ned efter to år i stedet for fire.
Men de kan bare tage sig sammen. På et tidspunkt må de da selv tage ansvaret for
egen nedtur. Lediggang er som bekendt roden til alt ondt og mange børn. Rettigheder
er en by i Rusland. Dem kan samfundet ikke være forpligtet af for længe ad gangen.
Børnechecken kommer til at ramme de fattige og naturligvis de fattige med flere
børn. Det er også meningen, for de er fremmede og muslimer. De får tilmed fjernet 15
mio. kr. til tolkebistand. En subtil ondskabsfuldhed. Men så er de da også lykkeligt fri
for at kunne forstå, hvorfor livet er så beskedent, at man dårlig nok kan overleve det
på starthjælpen. Man tager pengene fra dem med de mange børn og ikke dem med de
mange penge. Der er noget omvendt Robin Hood over genopretningen.
Jeg gad vide, hvilket samfund vi er vendt tilbage til efter genopretningen? Jeg tror
ikke, det er blevet bedre. Totalskaden vil fortsat være der. I en grad så hvis samfundet
havde været en bil, ville man holde sig langt væk fra den. Med hjul uden balance,
speedere der sætter sig fast, døre der ikke kan lukkes, et varmesystem der ikke virker
og en utæt benzintank i en ellers smukt lakeret bil bliver der for alvor brug for illusionen om den bedste af alle verdener.
Bjarne Lenau Henriksen
Maskinel Magasinpost
Id–nr. 42361
Afsender:
Kirkens Korshær
Nikolaj Plads 15
1067 København K.