1. No category

Kirkens Korshær nr. 9 • november 2012
Korshæren
Festgudstjeneste i kongeligt selskab s.4
Kirkeindsamling - støt på en ny måde s.8
At magte afmagten s.10
Indhold
Kirkens Korshær
side 3
Festgudstjeneste i kongeligt selskab
side 4
Lykønskninger til en 100-årig
side 6
Kirkeindsamling er den nye måde at støtte på
side 8
Tak for de første 100 år og de næste mange år
side 9
At magte afmagten
side10
100 års hjælp til medmennesker
side12
Afrikanske hjemløse i fare for at synke til bunds
side14
Kort nyt
side16
Navne nyt
side17
Pantindsamling gav over 100.000 kr.
side18
De Gule sider
side 19
Adresseliste
side 23
Tanker til Mollerup
side 24
Genoptryk af sidste nummer
På grund af en fejl under trykningen af sidste udgave af KORSHÆREN, (Nr.8, oktober) var billederne desværre
meget mørke. Trykkeriet har derfor lavet et nyt oplag, så alle der ønsker det, kan få et nyt eksemplar.
Kontakt Tarm Bogtryk på tlf. 9737 1444 eller på mail: [email protected]
Husk at oplyse: Hvor mange blade du ønsker samt navn og adresse.
Forsidefoto: Gitte Sofie Hansen. H. M. Dronningen ankommer til festgudstjeneste i Domkirken i København 7. oktober 2012.
Redaktion: Redaktør Lisette Leth-Andersen,
[email protected], Tlf. 2977 2978
Helle Christiansen (ansv.)
Korshæren
Kirkens Korshær
Nikolaj Plads 15
1067 København K
Åbningstid:
De Gule Sider: Johannes Holst Hansen,
Børglumvej 74, Tjørring, 7400 Herning,
Tlf. 9726 7414. [email protected]
Redaktionsudvalg: Olav Poulsen,
Jesper Rønn-Simonsen, Lennart Billington,
Sara Nørholm, Heiner Lützen Ank og redaktør
kl. 8-16, fredag 9-13
Layout: Andebyreauet
Telefon 33 12 16 00
Girokonto 540-1429
Korrektur: Bent Friis
[email protected]
www.kirkenskorshaer.dk
Korshærsbladet udkommer 10 gange om året
i 6.200 eksemplarer. Abonnement kan tegnes
hos Kirkens Korshær Pris 250 kr. Pensionister og
studerende 125 kr. Tryk: Tarm Bogtryk A/S.
Eftertryk med kildeangivelse er tilladt. Kontakt:
Korshærschef: Pastor Helle Christiansen.
Tlf. 3312 1600
[email protected]
Udviklingschef: Jesper Rønn-Simonsen.
Tlf. 3312 1600.
[email protected]
Administrationschef: Lene Andreasen
Tlf. 3312 1600.
[email protected]
Kampagneleder: Heiner Lützen Ank
Tlf. 2078 4257. [email protected]
Informationssekretær: Vibeke Lind
Tlf. 4038 1051. [email protected]
Formand for landsstyrelsen:
Birgit Friis, Nybyvej 2, 3720 Åkirkeby Tlf. 5697 4103
Foto: Rune Johansen
korshærschefen skriver:
Kirkens Korshær
i 100 år
Af Helle Christiansen
Korshærschef
100 år må deles op i dage og øjeblikke, hvis det store tidsrum skal give
mening. De mange år består blandt andet af dage og øjeblikke som en
korshærsfest i 50’erne. En gammel ven beskriver forventningen: ”som jeg
dog kunne glæde mig helt vildt til den fest!” Med julespil, lotteri, kaffebord
og auktion blev der hjembragt et stort overskud til Kirkens Korshærs sociale
arbejde.
I dag kan støtten til Kirkens Korshærs arbejde antage andre former, men det
er stadigvæk det helt nødvendige fundament for det sociale arbejde. Og
der er brug for det - også i 100-året for Kirkens Korshærs stiftelse.
Så mange år, så mange mennesker involveret, hjælpende og hjælpsøgende i skønsom blanding, mange begge dele på forskellige tidspunkter
i livet. Menneskeligt fællesskab, kreativitet, varme og vedholdende trofasthed, som har givet Kirkens Korshær liv gennem 100 år. Glæde og tak er ord
om det.
Vrede og afmagt
Men en status ved 100 år består ikke kun af glæde og tak. Tilbageblikket
giver også vrede og afmagt. Vrede over den voksende ulighed og fattigdom i Danmark og de politiske beslutninger, der er årsag til den udvikling.
Afmagten over for den bevidstløse brug af økonomiske styringssystemer, kontrol og resultatkrav, der ureflekteret lægges ned over det sociale arbejde.
I Danmark har vi tilladt os at lade synet af fattige, tiggende mennesker i
gadebilledet blive almindeligt. Vi accepterer, at antallet af langvarigt fattige danskere er vokset med 80 procent fra 2002 til 2010. Det er Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, som har analyseret udviklingen. Stigningen blandt
langvarigt fattige børn er endnu større, nemlig 85 procent. I menneskeskæbner er det en vækst fra 35.000 til 62.000 mennesker, og heraf er 16.000 børn.
Men har vi råd til at gøre det bedre?, bliver jeg ofte spurgt i interviews. Modspørgsmålet er: Har vi råd til at lade være? Har vi råd til som samfund, som
folk og som mennesker at acceptere den synlige og mærkbare fattigdom
midt iblandt os? Er vi parat til at betale prisen, som er forråelse, mistillid, utryghed og angst, tab af sammenhæng? Vil vi, at vores sjæl bliver ædt op af
kortsigtet leflen for grådigheden i os?
Vi er her også i morgen
Kirkens Korshær sender sine bedste jubilæumsønsker til Danmark, hvor vi har
arbejdet i 100 år. Tag del i kampen mod menneskelig fornedrelse, udstødelse og forarmelse. Vær med til at værne mennesket i al dets sårbarhed.
Det vil Kirkens Korshær.
3
1
Kirkens Korshærs
100 års jubilæum har
været fejret i kirkeligt
regi med mere end
20 festgudstjenester
landet over.
I København lagde en
godt fyldt Domkirke
rammerne om en smuk
festgudstjeneste
d. 7. oktober, hvor
H.M. Dronningen
deltog.
1) Muhammad Jarkass havde fået fornøjelsen af
at overbringe H.M. Dronningen den lilla velkomstbuket ved ankomsten. Muhammad er frivillig i et
projekt på Nørrebro med fodboldhold, lektiehold
og klub for unge drenge.
Foto: Gitte Sofie Hansen
2) En glad majestæt hilser på formand for styrelsen i Kirkens Korshær, Birgit Friis. Til venstre står
korshærschef Helle Christiansen.
Foto: Vibeke Lind
3) Vor Frue Kirke med fyldte bænke og lysene
tændt. Foto: Vibeke Lind
4 korshærsbladet 9/2012
2
3
Festgudstjeneste i
kongeligt selskab
5
Foto: Vibeke Lind
Hanne Thomsen, formand for Missionen Blandt Hjemløse.
- Det er helt naturligt for Missionen
Blandt Hjemløse at være til stede og
sige tillykke på en dag som i dag.
Inden for denne type arbejde er man
ikke konkurrenter - kun kolleger, og
der er desværre nok arbejde til os alle
sammen.
6 korshærsbladet 9/2012
Majdah Elyahya, ansat i Kirkens Korshær i kvindeklubben og genbrugsbutikken Lille Mollerup på Blågårds plads
på Nørrebro.
- Det betyder meget for mig som
muslim, at jeg også kan være i Kirkens
Korshær og det ikke kun er forbeholdt
danskere. Det er et vigtigt arbejde,
fordi det drejer sig om mennesker. Vi
arbejder med at give psykisk omsorg
til nogle kvinder, som ikke har andre
steder at være.
Mange hundrede
mennesker deltog
i receptionen mandag d. 8. oktober på
Københavns Rådhus i
anledning af Kirkens
Korshærs jubilæum.
Receptionen var
Københavns Kommunes gave til
Kirkens Korshær og
menuen stod på
taler, lykønskninger
og de berømte rådhuspandekager.
Hilsener fra
gæstebogen
Både frivillige, ansatte, brugere
og beundrere af Kirkens Korshær
ønskede at fejre organisationens
100 år ved at deltage i receptionen på Københavns Rådhus. LLA
Lykønskninger
til en 100-årig
Inger Ramsnæs fra Køge er frivillig i en genbrugsbutik i Roskilde og
havde taget en fridag for at være
med til receptionen.
- Jeg synes, organisationen gør en
stor forskel for mange mennesker,
som har brug for nærvær og et sted
at gå hen. Enten for at kunne købe
en kop kaffe eller noget mad eller
bare det sociale samvær.
- Organisationen vokser, fordi vi
som frivillige kan se, at man ikke
behøver at få penge for det, man
laver. Man bliver glad af at få lov til
at bruge sig selv, udover i forbindelse
med arbejde og familie.
Andreas Esbensen, tidligere ansat i
Kirkens Korshær.
- Jeg blev ansat i Kirkens Korshær
første gang i 1. april 1962 i Sct. Nicolai
Tjenesten i København. Så jeg har
været med både for 50 år og 25 år
siden.
- Jeg har også arbejdet mange
år i Fedtekælderen og senere som
arresthusmedarbejder, inden jeg blev
præst i Saxogade i 1975 frem til min
pensionering i 2004. Arbejdet i Fedtekælderen er det, jeg har været
mest glad for, for her får man en tæt
kontakt med brugerne.
Jens Maibom Pedersen, Formand
på diakonhøjskolen i Aarhus og formand for Dansk Diakoniråd.
- Jeg vil gerne være med til at fejre
Kirkens Korshær, da deres arbejde
er vigtigt og uforligneligt på mange
måder. Kirkens Korshær mestrer det,
som er så vigtigt for det diakonale
arbejde, nemlig at beherske ”flere
sprog”.
- Korshæren er mester i at vide,
hvornår det er bedst at holde sin
kæft, hvornår det er bedst at være til
stede, at holde i hånd eller gå med
den udsatte på den vej, han eller
hun vil.
7
Kirkeindsamling er den
nye måde at støtte på
Når det nye kirkeår begynder den 2. december, bliver kollektlisten skiftet ud
med kirkeindsamlingslisten. Det skulle gerne komme Kirkens Korshærs
arbejde til gode.
Af: Heiner Lützen Ank
I mange år har menighedsråd og præster med
udgangspunkt i kollektlisten fordelt det, der er kommet ind efter søndagens gudstjeneste således, at
pengene den ene søndag er gået til ungdomskor og
den næste til socialt udsatte.
Men fra den første søndag i det nye kirkeår 20122013 præsenterer de kirkelige organisationer i fællesskab den nye kirkeindsamlingsliste. Det er et fælles
forsøg på at skabe bedre muligheder for at indsamle
støttekroner til de mange gode kirkelige formål og
organisationer.
Kirkens Korshær er værd at støtte
Det er op til menighedsråd og præster i fællesskab at
afgøre, hvilke organisationer, der skal betænkes med
de penge, der bliver samlet ind. Men Kirkens Korshær
håber naturligvis, at mange menighedsråd vil støtte
op om arbejdet for socialt udsatte i Danmark. Af den
simple grund, at der her i 100-året for Kirkens Korshærs
grundlæggelse er massivt brug for privatindsamlede
penge, der kan bruges til mad, kaffe og fællesskab
rundt om i Kirkens Korshær varmestuer.
Kirkeåret i små bidder
Det nye er, at kirkeåret er blevet inddelt i otte forskellige perioder, f.eks. ’diakoni’ og ’undervisning’.
De kirkelige organisationer er så blevet placeret i en
periode, der passer til det kirkelige arbejde, organisationerne udfører. En placering i kirkeåret, som organisationerne vil bevare også i de kommende år.
Kirkens Korshær har fået plads i én af de to perioder, der har fokus på diakoni i Danmark. I løbet af
diakoniperioden kan Kirkens Korshær, og de øvrige
organisationer i samme periode, opfordre sognekirkerne til at støtte lige netop deres sag eller projekt.
Kirkens Korshær samler ind ved jul og nytår
Kirkens Korshærs diakoniperiode strækker sig hen
over jul og nytår. Det er et oplagt tidspunkt at samle
ind på, fordi der traditionelt er stort fokus på socialt
udsatte i denne periode. Både i medierne og blandt
danskerne i al almindelighed.
Ved at Kirkens Korshær har fået plads i denne periode er det håbet, at det kan gøres endnu tydeligere for landets mange julekirkegængere, at hver
krone, man som kirkegænger kan undvære, er med
til at skabe bedre vilkår for socialt udsatte i Danmark.
8 korshærsbladet 9/2012
Sådan kan du støtte
Kirkens Korshær
•Er du menighedsrådsmedlem eller præst, så
sæt Kirkens Korshær på listen, når der samles ind i diakoniperioden fra jul til nytår.
•Er du frivillig eller støtter du på anden vis Kirkens Korshær arbejde, så spørg i din lokale
kirke, om det ikke er god idé, at I samler ind
til Kirkens Korshær.
•Kontakt Kirkens Korshær på 3312 1600 for
at få yderlige oplysninger eller bestille et
foredrag om, hvad pengene bliver brugt til
i hjælpen for socialt udsatte i Danmark.
•På www.indsamling.folkekirken.dk kan du
læse mere om den nye Kirkeindsamling
eller få gode idéer til andre måder at samle
penge ind på.
Ligestillings- og kirkeminister Manu Sareen har sendt en hilsen
til Korshæren i anledning af 100-års jubilæet.
Ligestillings- og kirkeminister
Manu Sareen deltog også i
festgudstjenesten søndag
d. 7. oktober i København,
hvortil han her ankommer.
Foto: Vibeke Lind
Foto: Vibeke Lind
Tak
for de første 100 år og
de næste mange år
Af: Ligestillings- og kirkeminister Manu Sareen
I 100 år har Kirkens Korshær været ”Dér, hvor ingen
andre er”, som det er sagt med titlen på Finn Slumstrups fortælling om Kirkens Korshær, der er udgivet i
anledning af jubilæet.
Jeg vil meget gerne melde mig i det store kor af
mennesker, der siger tak til Kirkens Korshær for den
meget, meget store indsats, som de mange frivillige
og ansatte i organisationen har ydet for nogle af de
svageste i samfundet.
Der er i løbet af de 100 år sket en stor og positiv
udvikling på det sociale område i Danmark. Det har
betydet, at nogle opgaver med omsorg for de svage
i samfundet, som Kirkens Korshær har været blandt
de første til at få øje på og tage op, efterhånden er
blevet overtaget af andre.
Men Korshæren er - desværre - aldrig blevet overflødig. Korshæren ”møder folk i øjenhøjde, også når
de ligger ned”, og derved har Korshæren hele tiden
kunnet se nye områder, hvor der er behov for en
social og medmenneskelig indsats, der er i pagt med
det kristne budskab om at hjælpe og støtte de svage.
Jeg er overbevist om, at Kirkens Korshær fortsat
både kan og vil gøre en uvurderlig indsats for de
svage i samfundet.
Derfor vil jeg ikke bare sige tak til Kirkens Korshær for
de første 100 år. Jeg vil også sige en tak på forhånd
for indsatsen i de næste mange år.
9
t Der er mange resurser at hente i
mødet med afmagten, mener Conny
Hjelm. Men det gælder om at være
i stand til at blive siddende og lytte,
når man mest af alt har lyst til at tage
magten ved at foreslå handlinger
eller gå. Foto: Grete Øder
Conny Hjelm er uddannet lærer og
diakon og er i dag institutleder på
Center for diakoni og ledelse, Filadelfia i Dianalund.
At magte afmagten
Kunsten at få det mellemmenneskelige møde til at lykkes
består ifølge Conny Hjelm i at turde møde afmagten hos
både sig selv og andre mennesker.
Af: Lisette Leth-Andersen
Det er store ord, der i bogstaveligste forstand er på
plakaten denne onsdag eftermiddag på Hjørnestenen i Randers. I anledning af Kirkens Korshærs 100 års
jubilæum har Hjørnestenen i Randers inviteret til foredrag om ’magt og afmagt’ en eftermiddag i oktober.
Det er et emne, der har trukket både frivillige,
ansatte og brugere fra Kirkens Korshær til. Men hvad
mener hun egentlig, Conny Hjelm, når hun siger, at
hun de næste to timer, vil tale om emnerne ’magt og
afmagt’.
- Det handler om det mellemmenneskelige møde,
når livet er svært. Det er den her gråzone, hvor der
ikke er nogen tjekliste til, hvordan man skal gøre. Derimod ligger der nogle rigtig flotte resurser i afmagten,
når vi tør befinde os i dem og ikke hele tiden skal
handle, fortæller Conny Hjelm og fanger tilhørerne
ind.
To års tomgang
Conny Hjelms egen indgang til begreberne magt og
afmagt stammer fra hendes oplevelse med en samtalerække med en mand for nogle år siden. Han kom
til et samtaleforløb hos hende, der strakte sig over 2
år. Det første år talte de sammen hver uge og det
følgende år skete det hvert 14. dag.
Samtale efter samtale, hvor indholdet ikke rykkede
sig, og Conny Hjelm dermed heller ikke oplevede, at
10 korshærsbladet 9/2012
mandens situation rykkede sig. Til sidst måtte hun spørge sig selv, om hun var god nok til sit job, når hun tilsyneladende ikke kunne hjælpe manden videre. Hvad
svaret var på det spørgsmål, vender vi tilbage til.
Inden da forklarer Conny Hjelm, hvad det egentlig
er, der sker, når mennesker mødes.
Når vi møder hinanden ordenligt, foregår der en
kommunikation, hvor der er én, der meddeler og
fortæller og én der lytter og giver respons tilbage.
Den proces giver byggemateriale til vores identitet.
Vi bliver altså set og hørt. Og det er det, vi kan gøre
for et andet menneske, uanset udfaldet af mødet og
kommunikationen, mener Conny Hjelm.
- Hvis vi tør blive i både magt og afmagtssituationer,
så er vi med til at opbygge identitet – uanset, hvad
resultatet bliver. Det er ikke altid, at jeg kan ordne
det, der gør ondt, men jeg vil have ordentlig kontakt.
Derfor, fortsætter hun, holder vi noget af hinandens liv
i hænderne, når vi vælger - eller ikke vælger - at gå
ind i et møde.
Når vi har lyst til at gå …
De mellemmenneskelige møder, som det er sværest
at være i, er for mange der, hvor man føler afmagt,
fordi der ikke sker det, som man gerne vil have til at
ske. Som i de mange møder, Conny Hjelm selv havde
med en mand i et forløb, hvor han tilsyneladende ikke
rykkede sig undervejs. Han blev ved med at være i
den lidelse, han kom i.
“
Det er en stor
udfordring at
plukke dem,
men de er der”.
Conny Hjelm om
afmagtens ”roser”.
- Vi er udfordret på magt og afmagt i mødet med
lidelse og vil gerne bringe håb, forklarer Conny Hjelm.
Men for at bringe håb, skal der være mening med
noget, og før der kan være det, skal det mellemmenneskelige møde opleves menneskeligt.
Og på den måde kommer vi tilbage til udgangspunktet, nemlig mødet mellem mennesker, som
hun lagde ud med. Ifølge Conny Hjelm er vi nemlig
menneskelige, når vi går ind i mødet med andre
mennesker. Jo bedre, vi bliver til at møde mennesker
- uanset afmagt - jo mere er vi med til, at mødet giver
mening – og dermed håb.
… gælder det om at blive
Foto: Lisette Leth-Andersen
Afmagtens ”roser”
Afmagt giver nærhed og nærvær
Udfordrer os til at tage vor livsskyld på os
Giver plads til at gøre fejl og tage fejl
Lader os vise vort egentlige ansigt
Skaber ydmyghed (når man bliver fortrolig
med sine resurser)
Befordrer livets intensitet
”Her er det let at være mig”
”Det er en stor udfordring at plukke dem,
men de er der”.
Conny Hjelm.
Så det gælder altså om at blive i mødet, også når
det bliver ubehageligt.
- Når jeg bliver i afmagten sammen med et andet
menneske i afmagt, er jeg med til at give rum for
afmagtens resurser. Det kan være fristende at ”tage
magten” og diktere ”gør sådan og sådan”. Men hvis
ikke man kan handle sig ud af det, er det, der flytter
noget, at være menneskelig. Ved at turde blive her,
hvor man ikke ved, hvad man skal sige, opsummerer
hun.
Såre enkelt – og så alligevel så vanskeligt, at de
to timer, som Conny Hjelm har brugt på at diskutere
begreberne, langt fra synes tilstrækkelige.
Og endelig – således giver historien om de tilsyneladende udsigtsløse samtaler, som Conny Hjelm
begyndte med, også mening. For for den mand, som
kom til samtalerne ”i tomgang” gennem to år, gav
det nemlig mening, så længe Conny Hjelm lyttede,
var til stede og derved etablerede det mellemmenneskelige møde. Uanset, at han ikke umiddelbart
kom ud af sin lidelse. At hun så senere mødte ham
igen under andre omstændigheder og kunne se, at
han nu var et helt andet sted i tilværelsen og dermed
var rykket, er en helt anden historie.
11
100 års hjælp
til medmennesker
1912
1918
Den første lokalafdeling af Kirkens
Korshær uden for København åbner i
Aarhus. Siden er flere afdelinger komme til.
1929
Kirkens Korshær bliver en selvstændig
institution under folkekirken efter at
have været tilknyttet Københavns
Indre Mission siden sin oprettelse.
1946
Haldor Hald kommer til og udvider rammerne for det sociale arbejde. Han forudså ganske rigtigt, at behovet for Korshærens arbejde ikke ville blive mindre.
1957
Sct. Nicolai Tjenesten bliver oprettet i
København som Danmarks første
telefonrådgivning.
12 korshærsbladet 9/2012
-
Pastor Hans Peter Mollerup stifter sammen med 11 ligesindede Kirkens Korshær efter engelsk forbillede i Frihavnskirken i København d. 12. oktober.
Kirkens Korshær startede sit
arbejde med at holde møder
på datidens beværtninger
og i de københavnske gader.
Den evangeliske forkyndelse
var det væsentlige i de første
år, og organisationen var tæt
forbundet med Københavns
Indre Mission.
I dag er der byarbejde i 25
byer, som yder socialvejledning, rådgivning og støtte til
de svagest stillede familier
og enlige. Der foregår også
forskellige aktiviteter som
sommerlejre, mødregrupper,
børnecafé, hjemme- og hospitalsbesøg samt værkstedsaktiviteter.
Kirkens Korshær har fortsat en
nær tilknytning til den danske
folkekirke bl.a. gennem sine 15
korshærspræster landet over.
Korshærspræsterne fungerer
både som Korshærspræster
og sognepræster.
”Der er nogle, der ikke kan
magte livet. Flere end man
tror. Og flere vil komme til,
jo mere indviklet samfundet
bliver.”
Haldor Hald
Siden er der kommet syv andre
lokale Sct. Nicolai Tjenester
til landet over. Sct. Nicolai
Tjenesten i København alene har
i dag over 26.000 årlige opkald.
Mange ringer, fordi de er ensomme eller fortvivlede og mangler
én at tale med. Bag telefonerne
sidder mange hundrede frivillige medarbejdere, som alle har
tavshedspligt. Hjælp til medmennesker i 100 år
1964
På Vesterbro åbner Mariatjenesten i 1974 som et tilbud
til mennesker, hvis hverdag
er præget af stoffer, prostitution og til personer med store
psykiske problemer.
Et nyt fokus på narkomaner og prostitution tager form under korshærschef
Ole Jensen.
1972
Den første genbrugsbutik åbner i
Aarhus, og det bliver en ny, vigtig
indtægtskilde.
1987
Bjarne Lenau Henriksen bliver ny korshærschef i Kirkens Korshær.
I dag har Kirkens Korshær
mere end 230 genbrugsbutikker landet over, som
drives af frivillige. En stor del
af de penge, det koster at
udføre Kirkens Korshærs
arbejde, kommer fra genbrugsbutikkerne.
Under hans knap 25 års ledelse
vokser Kirkens Korshær
væsentligt og nye arbejder
kommer til.
” Vi møder alle i øjenhøjde.
Også når de ligger ned.”
Bjarne Lenau
Helle Christiansen overtager posten
som korshærschef.
2012
Knap 10.000 mennesker bruger hver
uge Kirkens Korshærs varmestuer, herberger og andre tilbud. Korshæren har
i dag 400 ansatte og ca. 8.000 frivillige.
Kirkens Korshær driver herberger og forsorgshjem i syv
større danske byer, varmestuer hele landet over, samt
en række bofællesskaber. Tre
arresthusmedarbejdere besøger regelmæssigt landets
arresthuse og taler med de
indsatte.
13
Fotos: Søren Østerlund, Vibeke Lind, Rune Johansen og Kirkens Korshær arkiv.
2011
”Vi er en folkekirkelig organisation, der bygger på det
kristne menneskesyn. Vores
holdning er, at alle mennesker er skabt i Guds billede og
derfor har umistelig værdi.
På den baggrund byder vi
velkommen til enhver, uanset tro eller ikke-tro. Alle er
velkomne.” Helle Christiansen
Afrikanske hjemløse
i fare for at synke til bunds
Af: Jakob Jakobsen
imod nord pga. krisen. Krisen har fået en del af dem
til at nødlande i Danmark.
Den kamp imod materiel og åndelig fattigdom, som
Hans Peter Mollerup og Kirkens Korshær begyndte i
Frihavnskirken i København for et hundrede år siden i
disse dage, har fundet sted i en verden i bevægelse.
Korshærsmedarbejderen anno 2012 er i øjenhøjde
med andre typer af udsatte. En af den nyere tids
mest markante forandringer er et stort antal af østeuropæiske hjemløse i kølvandet på EUs udvidelser
i 2004 og 2007, der har bragt danskerne i mindretal
i mange af Kirkens Korshærs varmestuer. Forandringen er fortsat derefter i form af et kraftigt indtag af
vestafrikanske hjemløse. De udgjorde eksempelvis
kun cirka fire procent af brugerne i varmestuen i Stengade på Nørrebro i 2009. I dag er over halvdelen fra
Vestafrika.
Jeg har på vegne af Kirkens Korshær i det sidste
halve år forsøgt at komme tæt ind på livet af disse
vestafrikanske hjemløse. Jeg har med disse unge
mænd fra bl.a. Nigeria, Ghana, Sierra Leone, Togo,
Benin og Mali besøgt offentlige kontorer, samlet pant,
hængt ud på biblioteker og i varmestuer, modtaget
danskundervisning osv. for således at blive klogere på
dem og deres udfordringer.
Dette har vist, at ingen af disse vestafrikanske
hjemløse oprindeligt havde forestillet sig, at de skulle
til Danmark. De havde sat sig for at komme til Nordafrika og derfra eventuelt fortsætte til Europa, dvs. i
praksis de sydeuropæiske lande, der ligger tættest
på Afrika, hvor da også de fleste af dem har boet i
en årrække.
Det er altså ikke forestillinger om Danmark, der
trækker. Sydeuropa trækker, hvorfra er fulgt en strøm
“
Det er altså ikke forestillinger
om Danmark, der trækker. Sydeuropa trækker, hvorfra er fulgt
en strøm imod nord pga. krisen.
Krisen har fået en del af dem til
at nødlande i Danmark.”
Jakob Jakobsen
14 korshærsbladet 9/2012
Et paradoksalt system
Desværre er Danmark og det danske system ikke
helt klar til deres ankomst. Det fremgår af de gode
nyheder snarere end korrekte nyheder, de får på
jobcentre og af velmenende socialarbejdere i hjemløsemiljøet, alt imens politikere netop har besluttet
at fratage Kirkens Korshærs Natcafe på Nørrebro sin
essentielle satspuljebevilling, der fra januar sandsynligvis vil tvinge dem til at sove på gaden. Det forringer paradoksalt deres chancer for at komme op og
videre til et bedre sted i tilværelsen og virker altså stik
imod hensigterne.
Vildledning
De vestafrikanske hjemløse, som jeg har lært at
kende, er uden undtagelse kommet til Europa for at
arbejde, hvilket da også de fleste har kunnet gøre i
en årrække i udkanten af Sydeuropas arbejdsmarked, bl.a. som daglejere. Thomas er en af dem. Han
levede et udmærket liv i Italien i fem år, hvorefter krisen først fortærede hans lejlighed og bil. Da det også
gik over med hans forlovede, som han havde været
hjemme og præsentere for sin familie i Elfenbenskysten, tog han sin bærbare computer under armen og
hankede op i sin taske. Imens toget fra Milano gled
op gennem Europa, raslede han ned ad den sociale
rangstige til Kirkens Korshærs varmestue i Stengade
på Nørrebro.
Thomas har kun været i Danmark i tre dage, da jeg
møder ham første gang på bænken foran varmestuen, og han beder mig vise vej til Udlændingestyrelsen, hvor han ønsker at få overblik over sine muligheder for som ufaglært murer fra Elfenbenskysten med
permanent opholds- og arbejdstilladelse i Italien at få
en lignende tilladelse i Danmark.
Jeg har ondt af Thomas, der på vejen hen til
Udlændingestyrelsen har indviet mig i sit løfte om
at betale for sin søsters skolegang, da han lægger
hånden på den tunge jerndør, der fører os ud derfra.
Han har fået at vide, at ”opholds- og arbejdstilladelse
ikke kan udstedes, hvis der er tilgængelig dansk eller
herboende udenlandsk arbejdskraft eller arbejdskraft
indenfor EU, som på kvalificeret vis vil kunne varetage
det pågældende arbejde”, hvilket vi får bekræftet
i en mail fra Styrelsen for Fastholdelse og Rekrutte-
“
Antropolog Jakob Jakobsen har det sidste halve år været tilknyttet Kirkens
Korshærs varmestue Stengade 40 på Nørrebro i København, hvor han gennem interviews og observationer har set på de vestafrikanske hjemløses
færden og baggrund for at komme til Danmark. Han har seks års studie- og
arbejdserfaring fra Afrika, senest som rådgiver udsendt af Danmission til
Tanzania i perioden 2008-2011.
Socialarbejdere, jobcenter og
Thomas forholder sig altså ikke til
kendsgerningerne, men holder
hinanden fast i en illusion om, at
det umulige er muligt. Det løfter
ikke Thomas til et bedre sted i tilværelsen og giver intet input til
den nuværende lovgivning på
området.”
Jakob Jakobsen
ring. De forklarer, at Thomas i kraft af sit afrikanske
statsborgerskab ”ikke kan få opholds- og arbejdstilladelse til at udføre sædvanligt faglært arbejde, f.eks.
som tømrer og murer, eller ufaglært arbejde, f.eks.
som pizza-bager, bud, rengøringspersonale med
videre”.
Danmark er altså lukket og låst for en fyr som Thomas.
Det har Thomas imidlertid ikke forstået. Han har
forstået det sådan, at det ikke-refunderbare ekspeditionsgebyr på 4.015 kroner for at få en ansøgning
om opholds- og arbejdstilladelse behandlet er selve
prisen på en sådan tilladelse, som han derfor straks
går i gang med at spare sammen til. Han ernærer
sig som flaskesamler. Imens det sker, får han hjælp af
velmenende socialarbejdere i hjemløsemiljøet til at
formulere et CV på dansk, formulering og forsendelse
af jobansøgninger samt i enkelte tilfælde direkte kontakt til mulige arbejdsgivere. Samtidig modtager han
løbende på det lokale jobcenter jobopslag af formodet relevans for ham, som oftest indenfor rengøring.
Socialarbejdere, jobcenter og Thomas forholder sig
altså ikke til kendsgerningerne, men holder hinanden
fast i en illusion om, at det umulige er muligt. Det løfter ikke Thomas til et bedre sted i tilværelsen og giver
intet input til den nuværende lovgivning på området.
Madrasser
Det er i denne situation uheldigt at nægte Thomas
og andre vestafrikanske hjemløse at få dækket deres
allermest basale behov for f.eks. mad og søvn. Det
er imidlertid, hvad der nu ser ud til at skulle ske, idet
Københavns eneste overnatningstilbud til udenland-
ske hjemløse, Kirkens Korshærs Natcafe på Nørrebro,
er blevet frataget sin statsstøtte via satspuljemidlerne
og således efter alt at dømme må lukke ved årsskiftet. Når den sidste nytårsraket eksploderer, må altså
disse vestafrikanske hjemløse finde andre steder at
sove såsom f.eks. trappeopgange, parkers legehuse,
skolegårde osv.
Det paradoksale ved denne markante forringelse
af deres situation er, at den sandsynligvis ikke vil øge
deres hastighed igennem Danmark. De er her kun
kort tid i forvejen. Det fremgår af en optælling fra
sommeren 2012 foretaget i Natcafeen på Nørrebro,
der viser, at omkring 90 procent af denne brugergruppe udskiftes i løbet af to måneder.
Det ekstra pres, som følger af tvungen gadeovernatning, bidrager kun til at trykke det sidste luft ud
af dem. Det bringer dem i fare for som noget nyt at
synke til bunds her i landet.
Nye tiltag
Det står skidt til, når unge mænd hellere vil krydse
Saharas brændende ørken og næsten fryse ihjel i
Ahaggar bjergene for så med nød og næppe at
klare sig henover Middelhavet end blive hjemme,
hvilket er tilfældet for mange af disse nye hjemløse
i København. Det er altså først og fremmest i deres
hjemlande, at der skal ske en forbedring.
I mellemtiden bør vi som samfund undgå at tage
farten ud af dem, der er her. De må ikke få lov til at
synke til bunds i deres hjemløshed, hvorfor da også
eksempelvis Kirkens Korshærs nyligt bebudede rådgivningscenter for hjemløse migranter, der åbner først
i det nye år i København, er en virkelig god ide. Derfra
vil der kunne indledes en mere målrettet dialog med
de hjemløse migranter og de, der lovgiver på området i Danmark og Europa, om bæredygtige løsninger
på disse menneskers fortvivlede situation.
Imens vi venter på virkningen af dette rådgivningscenter, såvel som vigtigere internationale tiltag,
kunne vi som samfund vel også godt tilbyde dem lidt
mad og en madras på gulvet?
Kronikken har tidligere været bragt i Kristeligt
Dagblad d. 8. oktober 2012.
Jakob Jakobsens rapport hedder ’Skaberværk
på standby – en antropologisk undersøgelse
af afrikanske varmestuebrugere i København’,
Kirkens Korshær 2012. Rapporten kan læses eller
downloades på www.kirkenskorshaer.dk
15
Foto: Lene Helbrønd
Kort nyt
Borgmester til frivilligdag
hos Kirkens Korshær
ne
Send os di
fotos fra
jubilæet
rbindelse
t fotos i fo
e
g
ta
r
a
h
rshær
Hvis du
Kirkens Ko t.
il
v
t,
e
ilæ
ive
med jub
dem til ark
e
v
a
h
e
rn
Korsmeget ge
ig i Kirkens
ill
iv
fr
g
o
t
til at
Journalis
ar sagt ja
h
a
la
e
ss
e
pe” til
hær Stig H
mmemap
e
g
”
t
le
m
ham
lave en sa
. Så send
iv
rk
a
r
æ
h
rs
et par ord
Kirkens Ko
erne med
G
s.
to
fo
billedet.
dine
er med på ailes til:
r
e
d
m
e
v
m
om, h
kan enten r.dk eller
e
Billederne
a
h
kirkenskors
ns
redaktion@ n CD-Rom til Kirke
e
laj
å
o
p
ik
N
,
sendes
ORSHÆREN
K
.
tt
a
r,
Korshæ
.
067 Kbh. K
Plads 15, 1
16 korshærsbladet 9/2012
I anledning af Danmarks nationale frivillighedsdag, som i år faldt på den 28. september,
fik Kirkens Korshærs butik i Hillerød hjælp fra en
ny frivillig i butikken, nemlig byens borgmester.
Medarbejdere havde inviteret borgmester
Kirsten Jensen på besøg for at fortælle om
det frivillige arbejde i Kirkens Korshær, ligesom
borgmesteren selv kunne prøve at være frivillig i butikken.
- Det var en hyggelig dag, hvor Kirsten indgik i det daglige arbejde, fortæller leder af
butikken, Lene Helbrønd.
Borgmesteren hjalp blandt andet med at
sortere i de mange bøger, butikken modtager
og hun ekspederede også kunder og fik en
snak med dem.
Frivillighedsdagen er en tilbagevendende
begivenhed, der hvert år falder på den sidste
fredag i september. Der er ca. 8.000 frivillige i
hele Kirkens Korshær.
Læs flere nyheder på www.kirkenskorshaer.dk
Kirkens Korshærs galleri i Hornslet byder
fra fredag d. 19. oktober på både billedkunst, portrætmaling, foto og keramik. Det er otte kunstnere fra Kunstens
Venner, som udstiller sammen.
De otte kunstnere er Kirsten Illeborg,
Lise Barsøe, Martha Lund, Mary Tuxen,
Orla Knudsen, Nina Barret, Lena Le
butt og Mogens Greve.
Kunstens Venner Djursland har en
medlemsskare på 33 udøvende kunstnere og samarbejdet mellem Kunstens
Venner og Galleriet blev etableret fra
Galleriets start for 1½ år siden. Andre
medlemmer af Kunstens venner har
tidligere udstillet i galleriet enkeltvis.
30 procent af salgsprisen går til Kirkens
Korshærs arbejde.
Læs mere på
www.kirkens-korshaers-galleri.dk
navne nyt
Foto: Lisette Leth-Andersen
Kunstens
Venner på
Galleriet
København fik besøg
af 180 frivillige
Der var stor tilslutning, da Kirkens Korshærs københavnske
arbejdssteder holdt besøgsdag lørdag d. 22. september. 180 frivillige fra Sjælland og øerne valgte at deltage i arrangementet,
der bød på rundtur til tre forskellige arbejdssteder.
Lise Odsbøll og Kaja Snediker, som begge er frivillige i genbrugsbutikken i Ringsted, var to af de besøgende. De valgte
turen, som gik til det sociale arbejde på Dreiervej, Mariatjenesten og varmestuen i Torvegade på Christianshavn - med god
inspiration til følge.
- Det har været utroligt. Jeg har fået meget ud af det, og jeg
har også fået nogle gode ideer til butikken derhjemme, fortæller Kaja Snediker, og Lise Odsbøll supplerer:
- Vi følte os utroligt velkomne alle steder.
Af Korshærschef Helle Christiansen
NEKROLOG
Richard M. Pedersen, Aarhus
Kirkens Korshær har med sorg modtaget meddelelsen om, at korshærsleder Richard M. Pedersen,
Aarhus, er afgået ved døden.
Richard har været i Korshæren i godt 30 år. Aarhusarbejdet har været fokus i hans arbejde.
Omgivet af dygtige medarbejdere har han stået for et arbejde blandt gadens mest udsatte, og
han har været et fast holdepunkt for familier, der er kommet i huset i flere generationer.
På landsplan stillede Richard sig til rådighed i medarbejderudvalget og landsstyrelsesarbejdet.
Med et aldrig svigtende engagement stillede han sin viden og arbejdskraft til rådighed og var
levende interesseret i at skabe så gode vilkår for Korshærsarbejdet som muligt.
Vi vil mindes Richard Pedersen og hans indsats i Kirkens Korshær med taknemmelighed og
respekt.
17
Det er de store skraldesække, som kommer i brug, når frivillige fra Kirkens Korshær samler pant på Roskilde Festival. I år indbragte en (lang) dags
arbejde over 100.000 kr. Foto: Vibeke Lind
Pantindsamling gav over
100.000 kr.
Der var rigtig mange ”penge i skidtet”, da Kirkens Korshær for andet år i
træk, samlede pant efter årets Roskilde Festival.
Knap 100 frivillige var mødt op for at give en hånd
med, da pantindsamlingen begyndte - naturligvis
med en god kop Merrild kaffe - klokken 8.00 om
morgenen den 9. juli. Indsamlingen varede til kl.
20.00, og i løbet af de 12 timer præsterede de frivillige pantsamlere at samle pant for hele 102.356,50 kr.
Penge, som går til Kirkens Korshærs arbejde for socialt
udsatte i Danmark.
Sune Wessel fra Kirkens Korshærs hovedkontor - og
en af tovholderne på pant-projektet - er glad for
årets resultat.
”Det er virkelig mange penge! Vi er meget glade
for samarbejdet med Roskilde Festival. Selvom der
er en del forberedelse, og det er et stort arbejde på
selve indsamlingsdagen, er det alt besværet værd,
når vi ser, hvor mange penge dagens indsats giver til
Kirkens Korshærs arbejde. Derudover er det også sjovt
18 korshærsbladet 9/2012
og lærerigt at arbejde sammen med en forening som
Roskilde Festival, der ligesom Kirkens Korshær er båret
af frivillige”, siger Sune Wessel.
Det er en lille gruppe på fire (både ansatte og frivillige), der står for koordinering af indsamlingsdagen
og samarbejdet med Roskilde Festival. Men det er primært frivillige, som lægger arbejdskraft til, når Kirkens
Korshær samler pant, og det er Sune Wessel både
imponeret over og taknemmelig for.
”Tænk at mødes så mange forskellige mennesker
fra hele landet, og på så kort tid etablere et arbejdsfællesskab med en holdånd og stemning, der på
trods af det danske sommervejrs luner, emmer af god
energi, og med det fælles formål at samle så mange
penge ind som muligt. Det var fantastisk at være en
del af, og det er jeg både på egne og Korshærens
vegne meget taknemmelig for!”, siger Sune Wessel.
De Gule sider
2. sektion
nr. 9 • November 2012 • Redigeret af Johannes Holst Hansen
Alle Helgen
”Der er dage, hvor jeg slet ikke har lyst til at
stå ud af sengen. Jeg tænker på hende hele
tiden. Der er ikke noget, der er, som det var før”.
Sådan udtalte en mand, efter at han havde
mistet sin kone. ”Jeg tager mig selv i flere gange
om dagen at tænke: Jeg skal lige fortælle hende…. Men så er det, jeg kommer i tanke om, at
hun ikke er her mere”.
Alle Helgen er en dag, hvor vi mindes de døde,
som vi savner. Det er dagen, hvor mange søger
ud til gravene på kirkegårdene. For der er det
ejendommelige ved at miste et menneske, vi
holder af og er stærkt knyttet til, at det er, som
om personen bliver ved med at leve i os, selvom
han eller hun er nok så død og begravet. Fx hvis
vi har mistet vores kæreste eller ægtefælle. Et
barn. Eller en nær ven. Den person er ligesom
blevet en del af os i en sådan grad, at vi bliver
ved med at blive mindet om vedkommende. På
den måde er det, som om de døde lever videre
i os, selvom de ligger på kirkegården.
Jesus sagde engang: Salige er de, som sørger,
for de skal trøstes. Hvordan kan det give mening?
Måske fordi Gud har lovet, at han på en særlig
måde vil være nær ved os, når livet gør ondt. Han
har sat handling bag ordene og vist, at det ikke
bare er tomme løfter, men noget han mener. Det
gjorde han, da han sendte Jesus til jorden. For igennem Jesus prøvede Gud selv på sin egen krop og
sjæl, hvordan det er at være menneske. Med alt
hvad det indebærer af bøvl og besvær, skuffelser
og lidelse. Derfor kan Gud forstå, hvordan det er
at være os, når vi kæmper os igennem tilværelsen.
Vi har fri adgang til at fortælle ham, hvordan vi
har det, også når det ikke er til at holde ud. Han vil
gå med ind i lidelsen og sorgen. Og derfor kan vi
engang imellem opleve et glimt af at være salige,
selvom vi har noget at sørge over. Derfor kan vi
nogle gange opleve, at smilet kommer frem, og
en stille glæde er til stede indeni, selvom vi er fyldt
af vemod og savn, når vi tænker på dem, vi har
mistet. Fordi Gud følges med den, der sørger.
Sønderholm Kirke. Foto JHH
støv
Jeg har engang kendt en hånd,
som nu for længst er død
- stiv var den, krum var den,
hård og ru og rød
- det var den, jeg kasted’ vrag på
denne skønne magre hånd,
før de skiltes støv til støvet,
ånd til livets væld af ånd;
men jeg gav jo, å så gerne
et af livets bitre år,
hvis den engang måtte stryge
som et kærtegn i mit hår.
Nis Petersen
Sognepræst
Birgitte Graakjær Hjorth, Århus
De gule sider 9/2012 1
De Gule sider
Sorgens
mange
ansigter
Sorgen har mange ansigter.
Ingen sorg er ens - vi har hver
vores livshistorie på godt og ondt
med i bagagen, som spiller afgørende ind på, hvordan vi møder
både vor egen og andres sorg
og tab. Livet er ikke altid retfærdigt.
Sorg er ikke ”bare” at stå ved
en kiste. Sorg er også det aldrig
at være ventet - set - eller kaldt
ved navn. Gravstedet er ikke
altid det sted, hvor der sørges,
fordi man savner. Det kan også
være det sted, hvor der sørges
over ikke at kunne sørge, fordi
noget gik så gruelig skævt. Det
er en tung sorg, som man ofte
står meget alene med. Der findes sorg, som ikke kan deles.
I salmen ”Menneske din
egen magt” (DDS nr. 370) står
der tre linjer, jeg har det lidt svært med:
Synker du til bunds i sorgen
rejser Gud dig op i morgen
med din næstes milde hånd.
Det er ikke altid rigtigt. Der er mange mennesker, der aldrig har mødt en sådan hånd.
Der findes megen ensom og kompliceret sorg.
Sorg kan også være blandet med svigt og skyld,
så den næsten bliver ubærlig.
Både det levede og det ulevede liv følger i
dødens fodspor. Nogen sørger over tabet af det,
de føler, de aldrig fik.
Der findes megen sorg og tab på grund af de
brudte relationer. Sygdom, nedskæringer, tab af
arbejde eller en skilsmisse kan være en meget
smertelig proces at komme igennem. Der er stor
forskel på at blive forladt og at være efterladt.
De værgeløse og de krænkede bærer på
megen sorg og mange tab, som skal tages alvorligt, ellers sker der et nyt overgreb, som kan være
værre end det første. Krigens mange ofre og de
mange flygtninge minder os hver dag om, at
2
De gule sider 9/2012
Løgumkloster Kirke: ”Smertensmanden”. Foto JHH
også der har sorgen mange ansigter.
H.C. Andersen har i ”Historien om en moder”.
på en gribende måde skildret en mors fortvivlelse
over at miste sit barn:
Med ét susede det iskoldt igennem salen, og
den blinde mor kunne mærke, at det var døden,
der kom. Hvordan har du kunnet finde vej herhen? spurgte han. Hvordan kunne du komme
hurtigere end jeg? Da kommer det stærke svar:
Jeg er en moder!
Men virkeligheden kan desværre også være
den, at en mor kan miste så meget fodfæste, at
hun slår sit eget barn ihjel.
Jo - sorgen har mange ansigter!
Hvorfor er der så meget ondt? Når nu Gud
er god? Det spørgsmål har optaget mennesker
til alle tider. Jeg mener ikke, Gud står bag det
onde. Det er ikke Guds vilje, når vi rammes af det
meningsløse - Gud er netop der, hvor mennesker
har det allersværest.
Vi kunne også forsigtigt spørge: Hvorfor er der så
meget godt? Det er jo det gode, der holder os i
live.
Johannes Holst Hansen
Det kristne budskab er en underlig størrelse. I
bogstaveligste forstand. Der er nemlig noget
galt med størrelsesforholdet mellem det, vi læser
om i Bibelen, og så det liv vi lever.
Man behøver ikke dykke langt ned i Bibelens
fortællinger, før man finder ud af, at der bliver talt med store ord om betydningsfulde og
alvorlige ting i såvel Det Nye som Det Gamle
Testamente. Et oplagt eksempel er 1. Korinterbrev kap. 13, den såkaldte Kærlighedens Højsang, der slutter sådan: ”Endnu ser vi i et spejl, i
en gåde, men da skal vi se ansigt til ansigt. Nu
erkender jeg stykkevis, men da skal jeg kende
fuldt ud, ligesom jeg selv er kendt fuldt ud. Så
bliver da tro, håb, kærlighed, disse tre. Men
størst af dem er kærligheden.” Værsgo. Hvad
end det betyder helt præcist, så kan det ikke
siges smukkere. Det er store ord formuleret på
flotteste vis. De er en hellig skrift værdig.
Men det, at Bibelens ord ofte er formuleret så
smukt og fyldt af lag af betydninger, kan gøre
det svært at passe dem ind i vores almindelige
hverdagsliv. Der kan nemlig let opstå et spænd
mellem Bibelens store ord, og vores lille hverdagsliv. For hvordan ser den smukke kærlighed
ud, som vi hører om i fx Kærlighedens Højsang,
når det skal leves ud i et almindeligt liv, der er
fyldt af ting som indkøb, arbejde og spørgsmål
om bilforsikringer? Hvad har dette liv med tro,
håb og kærlighed at gøre?
På lignende vis er det med nogle af de ord,
vi kender så godt fra kirkens liv og historie. Ord
som fx vidnesbyrd, efterfølgelse og helgen. De
er alle - sådan virker det i hvert fald - udtryk for,
at nogen har troet rigtig meget og måske ligefrem ofret livet på grund af denne tro. Det er
store ord, der kan virke skræmmende og tyngende i forhold til et stille og almindeligt hverdagsliv, der på ingen måde er helgenagtigt.
Men måske skal vi ikke frygte ikke altid at
kunne passe de store ord ind i vores liv, ligesom
vi måske heller ikke skal begræde, at vi aldrig
bliver lige så tydelige i troen som dem, vi kalder
helgener. Men i stedet glæde os over, at det
kristne budskab og kirkens liv og historie rummer ord, mennesker og gerninger, der flyder ud
over dem selv og derved strømmer os i møde.
Måske er fejringen af alle helgener ikke en fejring af, at vi ikke kan, men derimod en fejring af,
at andre - i ord og handling - kunne, og at det
kommer os til gode. Måske vi skal sige tak i stedet for at beklage, at vi ikke er helgener.
De Gule sider
Størrelsen på ord
Landssekretær Heiner Lützen Ank
Refleksion
Jo tungere læs, des dybere spor
af vognhjul i vejen man finder;
fra tider, hvor hjertesorgen var stor,
man gemmer de dyreste minder.
Misund ej nogen hans bedre lykke,
om du vil være i sandhed viis;
i klarest sol er der dybest skygge,
alt skal betales, alt har sin pris.
Vær aldrig for rask til at slippe en ven,
hvis røst har en revsende klang;
det er bedre at høre den vises skænd
end at lytte til dårers sang.
Fattig er den, der har mistet sin ven,
det sker, at et hjerte af sorg må briste;
men fattigst af alle er dog den,
der ikke har nogen ven at miste.
Anton Berntsen
”Menneskekappen” af Bent Kjærsgaard
ved Assens Kirke, Mariager
Foto: JHH
De gule sider 9/2012
3
De Gule sider
Vær mig nær
Til trøst
Vejen til trøst går ikke gennem at bagatellisere, men ved at anerkende og give plads til
den smerte, andre bærer på.
Steinar Ekvik: ”Støtte og Bære”.
Boedal Forlag
Hvor der er megen kærlighed, er der megen
sorg, men hvor der er megen kærlighed, bliver
der også megen styrke.
Per Arne Dahl: ”At rejse sig efter en rystelse”
Kristeligt Dagblads Forlag
Os ser du også, du kære Gud,
du hører vor røst i din Himmel
B. S. Ingemann. DDS nr. 748
Vær mig nær, thi uden dig
ensomhed mig truer;
vær mig nær, thi uden dig
jeg for mørket gruer!
Hold mig med din faderhånd,
så jeg dig fornemmer;
fri mig ud af mørkets bånd,
så min frygt jeg glemmer!
Tung og mørk den tavse nat
over jorden spænder,
hist kun bag et vindve mat
vågelys der brænder.
Du, som lindrer sorg og nød,
al vor synd forlader,
lyser op den mørke død,
tak, du lysets Fader!
Jakob Knudsen. DDS nr. 786, v.2 og 5
Glemmer en kvinde sit diende barn?
Glemmer en mor det barn, hun fødte?
Selvom de skulle glemme,
glemmer jeg ikke dig, siger Herren
Es. 49,15
At miste et barn
I ugerne efter den 22. juli 2011 er der forældre
over hele Norge, som har oplevet deres livs ondeste rystelser, og hvor summen af tab er så høj,
at det drejer sig om en national katastrofe. Tab
af børn er en rystelse, som kun den, der selv har
erfaret det, forstår dybden af. På Sunnmøre bor
der en beskeden og usædvanlig klog mand, som
hedder Arnold Eidslott og er 85 år gammel. Da
han mistede et kært barn, skrev han følgende
prosadigt:
”Herre, vort barn er taget fra os. Det forsvandt
mellem vore hænder en dag, da svalerne slog
korsets tegn på himmelen, og solen stod højt. Vort
barn var vor første glæde. Og bindeleddet mellem det, som var, og det, som skulle komme. Hvor
er du, Herre, og hvorfor denne pludselige smerte?
Hendes sko er tomme, og rådvilde leder vi i hinandens øjne efter trøst. Men der er ingen trøst, for
vort barn er ikke mere, og vi skal ikke se det.”
Eidslott afslutter sin tekst således:
”Herre, vi beder blot om en glæde, så stor som et
sandskorn. Giv os dette pust af dit nærvær!”
Per Arne Dahl: ”At rejse sig efter en rystelse”
Kristeligt Dagblads Forlag
4
De gule sider 9/2012
Bøn
Gud,
mennesker så store i sind og liv
at de ofrer alt for dig og mennesker i tusindtal
kalder vi helgener, fordi deres liv og gerninger
drypper på udsatte medmennesker
og lader dem blomstre derved.
Nogle dør i krig for retfærdighed
og ombytter således deres død til liv for andre.
Andre hjælper fattige og udstødte
og sulter selv i stedet
Navnløse gør modige gerninger i det skjulte
og redder folk som ellers ingen andre ser
Gud - du kender mig
og ved nok at mit lille sind og liv
ingen andre redder,
at hvis du sender et menneske i min retning,
der har brug for hjælp og lindring,
så holder jeg alt for ofte hænder og hjerte
ind til egen krop.
Gud - jeg er ingen helgen og bliver det aldrig,
men hvis du vil og hjælper mig,
så vil jeg forsøge endnu engang
at være en gnist af det lys,
dine helgener er i andres liv
Gud - hør atter engang
en bøn fra en dine anti-helgener.
Amen.
Heiner Lützen Ank
Her finder du Kirkens Korshær
HOVEDKONTORET
Nikolaj Plads 15, 1067 København K
Åbningstid: Kl. 8-16, fredag 9-13
Telefon: 3312 1600
Bankgiro: 9541-5 40 14 29. Telefax: 3312 2036
[email protected]
www.kirkenskorshaer.dk
Korshærschef Helle Christiansen, Tlf. 3312 1600,
[email protected]
Udviklingschef Jesper Rønn-Simonsen,Tlf. 3312 1600,
[email protected]
Administrationschef Lene Andreasen,
[email protected]
Personalekonsulent Aurora Pilgaard,
Tlf. 3312 1600, [email protected]
Organisationskonsulent Michael Wulff,
Tlf. 2247 0520, [email protected]
Kampagneleder Heiner Lützen Ank,
Tlf. 2078 4257, [email protected]
Relationssmedarbejder Sune Wessel,
Tlf. 3312 1600, [email protected]
Informationssekretær Vibeke Lind, Tlf. 3616 3655/
4038 1051, [email protected]
Redaktør Lisette Leth-Andersen, Tlf. 3318 8831/
2977 2978, [email protected]
Formand for landsstyrelsen Birgit Friis,
Nybyvej 2, 3720 Åkirkeby, Tlf. 5697 4103
LANDSSEKRETÆRER
ØST (Sjælland og øvrige østlige øer)
Heiner Lützen Ank, tlf. 2078 4257,
[email protected]
SYD (sydlige Jylland og Fyn)
Lone Kofod Jensen, Langforte 8,
6070 Christiansfeld, tlf. 2078 4095
[email protected]
BYARBEJDET
Brønderslev (9700)
Værestedet Fristedet, Nørregade 6 A
Tlf. 9880 1168, Helle Toftegård Nielsen,
[email protected]
Dianalund (4293)
Slusen, Dr. Sells Vej 19
Tlf. 5828 6860, Ebbe Fosgerau
Esbjerg (6700)
Varmestuen, Exnersgade 39, Tlf. 7513 9618
Peter Kent Starup
Fredericia (7000)
Varmestuen, Danmarksgade 79, Tlf. 7593 3900
Inge Pilegaard Thomsen, [email protected]
Guldborgsund (4891)
Sønderskovhjemmet, Skovstræde 7, Toreby,
Tlf. 5486 9054, Flemming Jantzen
Helsingør (3000)
Herberg og Varmestue, Stubbedamsvej 10
Tlf. 4920 1082.
Anette Lauritsen, [email protected]
Herning (7400)
Fruehøjvej 33, Tlf. 9722 1636
Verner Madsen, [email protected]
Værestedet Lyngblomsten, Lyngens Kvarter
236, Gullestrup Tlf. 9721 5424, Hanne Ottow,
[email protected]
Holbæk (4300)
Varmestuen Klostercaféen, Klosterstræde 5
Tlf. 5943 9090, Kjeld Lundorf
Horsens (8700)
Varmestuen, Fugholm 6, Tlf. 7561 4401
Pia Bjørnhart, [email protected]
NORD (Midt- og Nordjylland)
Dorte Tranberg-Krab,
Rodskovvej 4, 8543 Hornslet, tlf. 25 47 00 29
Holstebro (7500)
Varmestuen Nygade 14, Tlf. 9741 0252
Linda Hatfeldt, [email protected]
GENBRUGSKONSULENTER
NORD - Nordlige Jylland
Peter Høyer Hansen, Spørringvej 30,
Mejlby, 8530 Hjortshøj, Tlf. 2292 5999
[email protected]
ØST (Sjælland og øvrige østlige øer)
Ove Elboth, Hornebyvej 10A, 3100 Hornbæk,
Tlf. 2326 0259, [email protected]
SYD (sydlige Jylland og Fyn)
Bodil Bertelsen, Genforeningsvej 14, Døstrup,
6780 Skærbæk, Tlf. 5099 89 39
[email protected]
KORTSALGET
Hovedkontoret, Tlf. 33 12 16 00
ARRESTHUSTJENESTEN
Øst for Storebælt: Stig Kofoed, Tlf. 2020 5237
Fyn og Jylland syd: Ove Lauritsen, Tlf. 4072 4227
[email protected]
Jylland nord og midt: Jens Anders Brogaard,
[email protected], Tlf. 4048 9889
KORSHÆRSPRÆSTER
Helsingør: Jørgen Ingberg Henriksen, Stjernegade 16 G,
3000 Helsingør Tlf. 4920 3550, [email protected]
Holstebro: Søren Nielsen, Rudesvej 15,
7500 Holstebro, Tlf. 9742 8142
Horsens: Jakob Hjørnholm, St. Blickersvej 79, 1,
8210 Aarhus V, Tlf. 2484 3426, [email protected]
København: Olav Poulsen, Vendersgade 10,
1363 København K, Tlf. 3393 6674
Birgitte Jeppesen, Valdemarsgade 27,
1665 København V, Tlf. 2122 9221
Odense: Peder Thyssen, Allegade 55,
5000 Odense C, Tlf. 6612 4423
Randers: Lone Nyeng, Haldvej 8A, Hald,
8983 Gjerlev Tlf. 8647 4342
Silkeborg: Susanne Kolby Rahbek, Klostervej 28, st.
8680 Ry, Tlf. 3025 5524, [email protected]
Slagelse og Korsør: Christina Ørskov Christensen,
Tlf. 2512 5481, [email protected]
Sønderborg: Annette Birk-Sørensen, Kegnæsvej 5,
6470 Sydals, Tlf. 4047 3202, [email protected]
Vejle-Kolding-Fredericia: Inge Pilegaard Thomsen,
Niels Skovsvej 28, 7100 Vejle, Tlf. 7585 8007
Viborg: Kirsten Greve, Vinkel Præstegård,
Vinkel, 8800 Viborg, Tlf. 8663 9216
Aalborg: Lena Bentsen, Julivej 30, 9720 Klarup
Tlf. 9832 6575
Aarhus: Jørgen Lasgaard, Marselisvej 9,
Korsør (4220)
Havnegade 13, Tlf. 5837 0495
Søren Bruun Christensen, [email protected]
København
Christianshavn: Torvegade 53,
1400 København K, Tlf. 3257 7144, Ingrid Flye
Varmestuen Fedtekælderen: Overgaden oven
Vandet 6A, 1415 København K, Tlf. 3254 5608,
Sharon Parker
Nørrebro: Varmestuen, Stengade 40, 2200
København N, Tlf. 3536 7845, Annemette Nyfos
Dagvarmestue: Tlf. 3536 7845, Alice Petersen
Natcafeen: Tlf. 4028 5084,
Hanne Merete Pedersen
Vesterbro: Varmestuen, Istedgade 100,
1650 København V. Tlf. 3331 3918, Ingrid Nielsen
Mariatjenesten: Mariakirken, Istedgade 20. 1650
København V, Giro 5 25 96 14, Tlf. 3324 5050
Korshærspræst Birgitte Jeppesen, [email protected]
Ole Andersen,
[email protected]
Mariatjenestens og Diakonissestiftelsens Nødherberg for kvinder:
Valdemarsgade 89, 1665 København V,
Tlf. 3321 7524, Mariann Ditlevsen
Sct. Nicolai Tjenesten: 1067 København K
Tlf. 3312 1400. Pastor Olav Poulsen,
[email protected]
Kirkens Korshærs Sociale Hjælpearbejde:
Drejervej 6, 2400 København NV, Fax 3581
8501, Tlf. 3581 2880, Inger Marie Warncke,
kksocarb@post 12. tele.dk
Kirkens Korshærs Herberg:
Hillerødgade 62-64, 2200 København N,
Tlf. 3834 8125, Bjørn Bendorff, [email protected]
KKUC - Kirkens Korshærs Udviklings- og Behandlingscenter:
Bremerholm 18. 1069 København K
Tlf. 3336 6510, [email protected]
Nordborg (6430)
Café 93, Havnbjergcentret 5, Havnbjerg,
Tlf. 7445 2046
Odense (5000)
Nørregade 48 Tlf. 6612 9242
Kaj Skjølstrup, [email protected]
Varmestuen: Pantheonsgade 6,
Tlf. 66129153 / 2810 3196. Heinz Wolf
Natvarmestue: Østergade 55, Tlf. 6591 6320
Herberget: Benediktsgade 23, Tlf. 6375 0550
Fax 6312 3479, Jan Lund Pedersen,
[email protected]
Randers (8900)
Byarbejdet: Vestertorv 16, Tlf. 8642 0380
Fax 8643 8005, Karen Kviesgaard
Rytterknægten: Marienborgvej 28, 8930 Randers NØ, Tlf. 8641 0878, Jens Aage Andersen
Hjørnestenen: Kirkens Korshærs institutionstilbud,
Søren Møllersgade 5b, Tlf. 8915 7310,
Fax 8641 7171, Solveig Steen Schultz, solveig.
[email protected]
Være-og aktivitetssted: Slotsgården 5,
Tlf. 8641 5055
Ringsted (4100)
Kirkens Korshær, Sct. Knudsgade 3
Tlf. 5761 3144/ 2556 6567,
Michael Grøtta Raasig,
[email protected]
Roskilde (4000)
Kafe Klaus: St. Højbrøndsstræde 4,
Tlf. 4635 5013, Gitte Dueholm,
[email protected]
Silkeborg (8600)
Varmestuen: Lille Søgade 10 Tlf. 8682 0991/
8681 6325, Birger Storgaard Rask
Skælskør (4230)
Kirkens Korshærs varmestue, Nyvej 12A
Tlf. 3020 7214, Vibeke Rasmussen,
[email protected]
Slagelse (4200)
Løvegade 68, Tlf. 5853 2411/ 2572 0358,
[email protected]
Varmestuen, Herrestræde 26, Tlf. 5853 4709,
Minna Justesen, [email protected]
Svendborg (5700)
Hjørnestuen, Ørkildsgade 27, Tlf. 6222 9128
Vibeke Bjørk
Sønderborg (6400)
Vølundsgade 8, Tlf. 7443 6102
Viggo Sørensen, [email protected],
Herberget Alberta, Vølundsgade 8B.
Tlf. 7443 6137, [email protected]
Vejle (7100)
Flegmade 10-12, Tlf. 7582 7866
Jens Lundsgaard, [email protected]
Genbrugscentret og Centercafeen:
Tlf. 7582 7140, [email protected]
Caféen, Tlf. 7582 7866
Tove Hertz Mikkelsen, [email protected],
Tlf. 4093 5829, Bettina Bøgelund: Tlf. 4093 9121,
[email protected]
Værestedet, Grønnedalen 18B, Tlf. 7572 1721
Merete Nielsen
Viborg (8800)
Varmestuen, Sct. Leonis Gade 8. Tlf. 8662 5292,
Mads Bæk, www.kkviborg.dk
Aalborg (9000)
Korsgade 44. Tlf. 9812 9454, Jonas Jacobsen
Herberget: Forchhammersvej 13, Tlf. 9813 1854,
Poul Jensen
Varmestuen: Østerbro 20. Tlf. 9813 9437,
Eva Lillelund
Varmestue i Nørresundby: Østerbrogade 56,
9400 Nørresundby. Tlf. 9818 9437, Poul Martin
Michno, [email protected]
Natvarmestuen: Korsgade 44, Tlf. 9813 2011,
Ida Morell
Skurbyen: Stenosvej 8, Tlf. 9812 1303,
Finn Christiansen
Gårdprojektet: Nørkæret 75, 9270 Klarup,
Tlf. 9831 7454, Annemette Andersen
Aarhus (8000)
Nørre Allé 25, Postboks 5026, Tlf. 8612 5666
Annelise R. Lassen
Varmestuen: Kaj Bertelsen
Aktivering og genbrug, Ingrid Kristensen,
tlf. 8620 6424
Fællesgården: Lergravvej 11, 8380 Trige,
Tlf. 8742 0196
Kirkens Korshærs Herberg Tre Ege: Årslev Møllevej 15, 8220 Brabrand, Tlf. 8713 2000
Jette Sølvhøj
Ved ændringer eller fejl i adresselisten - send venligst en mail til
[email protected]
23
8
a
ID-nr.:42361
Tanker til
Mollerup
På selve dagen for Kirkens Korshærs 100 års jubilæum,
d. 12. oktober 2012, gik der tanker til stifteren af Korshæren,
H.P. Mollerup, flere steder i landet.
På Mors var der kransenedlæggelse ved kirken i Ljørslev,
som er Mollerups fødested, mens der i København blev lagt
en krans på hans gravsted på Vestre kirkegård.
Her er det Styrelsesformand Birgit Friis og korshærschef Helle
Christiansen, som i fællesskab bærer kransen til gravstedet.
Afsender:
Kirkens Korshær
Nikolaj Plads 15
1067 København K.